ROMERSKE FORBINDELSER PÅ LOLLAND-FALSTER

- Hobyhøvdingen og hans efterfølgere

Af: Katrine Kølle Hansen, museumsinspektør, forhistorisk arkæolog

De første fire århundreder efter Kristi fødsel kaldes i Danmark for romersk jernalder. Det er i denne peri-ode, at Romerriget har sin storhedstid, og den store nabo mod syd har på mange måder haft indflydelse her oppe mod nord. Sydfra kom der teknologiske forbedringer inden for landbruget samt en i løbet af perioden stigende strøm af eksklusive importvarer, især i form af bronzekar, der blev brugt som grav-gaver, når eliten skulle begraves.

Hobygraven, der blev fundet i 1920 på Vestlolland, er en af de mest spektakulære grave fra romersk jernalder. Den indeholdt, foruden den gravlagtes personlige smykker og udstyr, et næsten komplet romersk drikkeservice, der blandt andet indeholdt to pragtfulde sølvdrikkeskåle med motiver fra Ili-aden. Gravgaverne er så eksklusive, at vi næsten per automatik antager, at den gravlagte har været en lokal høvding. Hobygraven er fra tiden lige om-kring Kristi fødsel og dermed en af de meget tidlige

grave med romersk import. Der er registreret ca. 50 gravpladser fra romersk jernalder på Lolland-Falster. Dette tal dækker over alt fra enkeltfundne genstande, der formodentlig stammer fra grave, over urnegrave fundet i kanten af ældre gravhøje til større gravpladser med over 40 grave. Men kende-tegnende for alle disse fund er, at de med få und-tagelser er fundet før 1945, og således har fundbille-det ikke ændret sig meget de sidste mange år. Ti af gravpladserne udmærker sig ved at indeholde grave med romersk import. De rigeste og mest kendte er Hoby og Juellinge på Vestlolland. Ved Juellinge, nær Halsted Kloster, blev der i 1909 fundet fire rige kvindegrave, ligeledes fra den tidlige del af rom-ersk jernalder. Men som man kan se på figur 1, er gravene med import faktisk jævnt fordelt over hele området.

Den måde, hvorpå de importerede luksusvarer bliver brugt i gravskikken, har dannet grundlag for

MÅNEDENS ARTIKEL

April 20

14

Oversigtskort over gravfund fra romersk jernalder samt skattefundet fra Tagesgård. Kort © KMS.

teorier om en hierarkisk samfundsstruktur, hvor den romerske import blev tillagt stor værdi som statussymbol. Således var kontrol med importen en del af magtgrundlaget i periodens høvdingesam-fund. Et relativt nyt fund, de to grave, der blev fundet ved Toreby i 2006, bidrager til belysningen af denne samfundsstruktur. Den ene af de gravlagte var en ca. 7-årig dreng, der var gravlagt med en voksen rigmands gravudstyr. Dette viser, at magten ikke blot tilfaldt den stærkeste, men at den kunne arves.

Med en enkelt undtagelse er alle de lolland-falster-ske grave med romersk import fra ældre romersk jernalder og det til trods for, at skikken er mest udbredt i yngre romersk jernalder. En tolkning af dette er, at området mister betydning i yngre romersk jernalder, men siden arkæologien ikke er statisk, kan et nyt, spændende detektorfund meget vel være med til at ændre den opfattelse. I 2013 blev der ved Tagesgård på Vestlolland fundet en meget stor møntskat bestående af mindst 110 romerske sølvdenarer. Den yngste mønt er dateret til omkring 210 e.Kr, og en mindre arkæologisk udgravning på fundstedet har vist, at skatten formodentlig er ned-lagt på en boplads engang i det tredje århundrede

e.Kr. Hvordan de romerske denarer er kommet hertil, vides ikke. Man ved, at germanere ofte tjente som lejesoldater i den romerske hær, og at dagløn-nen for en soldat i romersk tjeneste var én denar. Så møntskatten fra Tagesgård kan være en lollandsk lejesoldats udbytte efter tjeneste i Romerriget. I hvert fald viser dette nye fund, at der også i yngre romersk jernalder har været forbindelser til romer-riget.

Nu vender vi tilbage til Hobyhøvdingen. Hans grav blev, som allerede nævnt, fundet for godt 100 år siden. Men siden 2010 har Museum Lolland-Falster i samarbejde med Nationalmuseet hver sommer udgravet nyt om hans liv og dagligdag for 2000 år siden. Det er foregået ved Hoby, blot 250 meter vest for fundstedet for graven, hvor vi efter alt at dømme har fundet den boplads, Hobyhøvdingen og hans slægt har boet på. Det er kun ganske få steder, man arkæologisk har haft mulighed for at under-søge sammenhørende bopladser og rigmandsgrave, hvilket i sig selv gør Hoby speciel, men dertil kom-mer, at bopladsen er utroligt velbevaret.

På de fleste bopladser finder man kun de levn, der er gravet helt ned i råjorden. På Hoby ligger der un-der pløjelaget såkaldte kulturlag, der er dannet ved ophobning af affald og bygningsrester mm. I kul-turlaget findes der store mængder dyreknogler og

Gravskikken i romersk jernalder

De afdøde blev gravlagt i deres fineste tøj med dertil hørende dragtspænder samt smykker og andet personligt udstyr som knive og evt. våben. I gravene findes desuden ofte lerkar og dyreknogler, der vidner om, at den afdøde fik et måltid med sig i graven, måske resterne efter et rituelt måltid afholdt i forbindelse med begravelsen.

Grave med romersk import

I de rigeste begravelser finder man også forskellige værdighedstegn såsom sporer og guldsmykker og sidst men ikke mindst for-skellige former for bronzekar importeret fra Romerriget.

Gravgaverne fra Hobygraven. Foto: Nationalmuseet.

keramik samt spor af husene i form af lergulve med ildsteder og meget andet. Derfor har vi ved Hoby en unik chance for at komme helt tæt på dagligdagen i ældre romersk jernalder.

Inden det endte i graven, er Hobyhøvdingens romerske drikkeservice formodentlig også blevet brugt på bopladsen ved særlige lejligheder. Men fornemme metalgenstande er ikke noget, vi finder på bopladsen. Her dominerer knogler og keramik fuldstændigt. Der er kun enkelte fund af metal. Et af disse var en fin lille jernkniv, der oven i købet blev fundet et meget spændende sted, nemlig i lergulvet i en af de velbevarede hustomter. Der kan være to forklaringer på, hvordan den er endt der. Måske er den blevet tabt og ved et uheld trampet ned i lergulvet, så den ikke blev fundet igen. Men de sparsomme fund af metalgenstande viser, at met-alsager var kostbare, og noget man passede godt på. Så det er mere sandsynligt, at kniven bevidst er lagt i lergulvet, hvor den blev fundet nær ildstedet. I så fald er det formodentlig sket som en offergave i forbindelse med opførelsen af huset. En gave til guderne, der skulle være med til at sikre huset og familien mod uheld.

I en af de andre hustomter nåede vi ikke engang ned til gulvlaget, før den første spændende op-dagelse blev gjort. Da mulden blev rømmet af over hustomten, fandt vi bunden af et stort lerkar. Det viste sig at stå på en lille forhøjning af ler ved væggen cirka midt i hustomten. Det kan have været en vandbeholder, der har stået inden for døren - og så er det, at man begynder at kunne se for sig, hvordan der har hængt en lille kop på en krog på dørkarmen over vandkrukken, så man kunne slukke

tørsten, når man kom hjem efter en lang dag i marken.

Det sidste kig ind i dagligdagen omkring år 0 er af den meget nørdede slags. Når husene blev bygget, fik de i reglen et omkring 10 cm tykt gulv af stampet ler. Sådan et gulv bliver slidt og beskidt af hverda-gens trafik. Måden man løste det problem var, at man simpelthen bare lagde mere ler på. Enkelte steder kunne dette ses tydeligt ved udgravningen, idet den øverste del af gulvlaget bestod af tynde lag af snavs og ler.

Det er således to meget forskellige sider af samfun-det, man kan få belyst gennem grave og bopladser. Bopladserne afspejler sjældent den samme rigdom, som gravene gør, og kun undtagelsesvis - som med skattefundet fra Tagesgård - de romerske forbindel-ser. Eller rettere: rigdommen kommer til udtryk

Lille krum jernkniv fundet i lergulvet i en hustomt ved under-søgelserne i 2013. Knive findes ofte i grave og har været del af folks personlige udstyr. Foto: Bevaringscenter Næstved.

Bunden af et stort lerkar, der har stået i et af husene. Kun den nederste del var bevaret intakt, men der blev fundet flere skår, der kan gøre det muligt at rekonstruere karret.

Snit gennem lergulv, hvor den øverste tredjedel består af skif-tende lag af snavs og nypåfyldt ler.

på en anden måde, eksempelvis gennem husenes størrelse og bebyggelsens organisation samt ved de aktiviteter, der er foregået på bopladsen. Her er der blevet præsenteret nogle indblik i detaljer af hver-dagen, men når udgravningerne er afsluttet og fund og data bearbejdet, kan vi begynde at skrive den overordnede historie om, hvordan Hobyhøvdingen og hans slægt har boet og levet for 2000 år siden.

Litteratur:Ethelberg, Per et al.: Skorvgårde. Ein Bestattung-splatz mit reichen Frauengräbern des 3. Jhs. N. Chr. Auf Seeland. Nordiske Fortidsminder Serie B, bd. 19. København, Det Kgl. Nordiske Oldskriftsselskab, 2000.Gyldenkærne, Bo: Torebygravene - to rige lollandske jernaldergrave, Lolland-Falsters historiske samfund, Årbog 2007, 95. årgang. s.65-77 Lund Hansen, Ulla: Römischer Import im Norden. Warenaustausch zwischen dem Römischen Reich und dem freien Germanien. København, Det Kgl. Nord-iske Oldskriftsselskab, 1987.Lund Hansen, Ulla et al.: Himlingøje - Seeland - Eu-ropa. Ein Gräberfeld der jüngeren römischen Kaiser-zeit auf Seeland, seine Bedeutung und internation-alen Beziehungen. Nordiske Fortidsminder Serie B, bd. 13. København, Det Kgl. Nordiske Oldskrifts-selskab, 1995.Rasmussen, Anders: Møntskatten fra Knuthenlund, Lolland-Falsters Historiske samfund, Årbog 2013, 101. årgang. s. 41-50

Samarbejdspartnere

Et projekt som undersøgelserne af Hobybop-ladsen kræver mange ressourcer og har kun været muligt gennem bidrag fra flere parter. Udgravningerne på bopladsområdet ved Hoby foregår i et samarbejde mellem Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet og bliver finansieret af disse institutioner samt ikke mindst Kulturstyrelsen.Zentrum für Baltische und Skandinavische Ar-chaeologie, Schloss Gottorf har bidraget med en kortlægning af bopladsen med jordradar og varetager desuden det omfattende arbejde med bearbejdningen af det store zoologiske materiale, der fremkommer ved undersøgel-serne.Siden 2011 har arkæologistuderende fra SAXO-instituttet, Københavns Universitet, deltaget i udgravningerne som en del af deres uddan-nelse. I 2014 deltager også et hold studerende fra Aarhus universitet.Hoby indgår i forskningsprojektet “Førkristne kultpladser”, der kan gennemføres takket være en bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Nærmere beskrivelse af projektet se: http://vikingekult.natmus.dk/