I 1921 blev der ved Hoby fundet en ualmindelig rig grav fra det første århundrede efter Kristi fødsel. Graven indeholdt, foruden skelettet af en mid-aldrende mand, et ganske usædvanligt gravgods, der omfattede genstande af bronze og sølv, der stammer fra Romerriget. Mest spektakulære er to store sølvbægre, der er dekoreret med motiver fra Homers Iliaden.

Den gravlagte blev ”døbt” Hobyfyrsten, og der er siden blevet spekuleret i, hvordan importsagerne, et næsten komplet såkaldt romersk drikkeservice, er endt på Lolland. Er det plyndringsgods? Har den gravlagte været en lejesoldat højt på strå i den romerske hær? Eller er der tale om en ekstravagant

diplomatisk gave, en lokal høvding har modtaget for at alliere sig med Romerriget i kampen mod de barbariske stammer på den nordlige del af konti-nentet? Tolkningsmulighederne er mange, men ét er sikkert: det var ikke en hr. hvem som helst, der blev gravlagt ved Hoby for ca. 2000 år siden.

I 1999 dukkede der nye spændende fund op ved Hoby. Dette skete 300 meter nordvest for graven, hvor amatørarkæologen Boye Hansen i den ny-pløjede muld fandt keramik og pletter med mørk jord. Boye Hansen kontaktede det daværende Lolland-Falsters Stiftsmuseum, der i samarbejde med Nationalmuseet de følgende år foretog en række prøvegravninger i området og derigennem

JERNALDERBOPLADSEN VED HOBY

– et stormandssæde med kultfunktion?

Af: Katrine Kølle Hansen, museumsinspektør arkæologiMÅNEDENS ARTIKEL

Februar

2015

De berømte Hobybægre af sølv med scener fra Iliaden. Foto: Nationalmuseet.

fik vished om, at der lå en endog meget velbevaret boplads fra samme tidsperiode som graven: den ældre del af romersk jernalder.

Førkristne kultpladserDer gik dog næsten 10 år, før der for alvor kom gang i de arkæologiske undersøgelser af bopladsen, finansieret af Kulturstyrelsens pulje til dyrknings-truede lokaliteter. I 2010 søsatte Lars Jørgensen, Nationalmuseet, et større forskningsprojekt med titlen Førkristne Kultpladser. Projektets formål er at undersøge, hvordan den hedenske kultdyrkelse afspejler sig i de arkæologiske fund, med fokus på den kultdyrkelse, der har fundet sted på stor-mandssæderne. Ved Tissø på Vestsjælland er der på stormandsgårde fra germansk jernalder og viking-etid (500 – 1000 e.Kr.) fundet særlige indhegnede områder med en formodet kultbygning i tilknyt-ning til de store halbygninger, der gennem flere århundreder har dannet ramme om stormandens gæstebud mm. Desuden en række andre fund, der tolkes som spor efter kultiske aktiviteter. Med det velundersøgte Tissø som skabelon, undersøges

det, hvor langt tilbage i tid disse karakteristika kan følges, og her indgår Hoby (200 f.Kr – 200 e.Kr.) som den ældste af pladserne i projektet. De øvrige er Gudme på Fyn (200 – 600 e.Kr.) og Toftegård på Stevns (700 – 1000 e-Kr.).

Hvordan så bopladsen ud? Siden 2010 har Museum Lolland-Falster i samarbejde med Nationalmuseet, Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie - Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf, Københavns Universitet og fra 2014 også Aarhus Universitet foretaget arkæologiske udgravninger på bopladsen ved Hoby.

Det er en omstændelig proces at undersøge den meget velbevarede boplads, men resultaterne har været overvældende. Hidtil har vi undersøgt ca. 1/3 af den 20.000 m2 store boplads, og de foreløbige analyser viser, at bopladsen har haft en levetid på flere århundreder. På den centrale del af bo-pladsen har aktiviteterne været intensive, således at der gennem tiden har ophobet sig op til 60 cm

Oversigt over den hidtil undersøgte del af bopladsen med omkring 30 hustomter. Der er i søgegrøfter også dokumenteret bebyggel-sesspor øst for og mellem de to udgravede områder.

tykke såkaldte kulturlag, lag der består af nu for længst formuldet organisk affald, men også store mængder knogler og keramik samt ikke mindst vel-bevarede spor efter huse, ovne og andre strukturer på bopladsen.

Ind til videre er der registreret 30 større og mindre huse fra ældre jernalder, men som det kan ses på oversigtskortet, ligger mange af dem meget tæt el-ler overlapper ligefrem hinanden, så de har ikke alle været samtidige. Landsbyer fra ældre jernalder vari-erer i størrelse typisk fra 3 til 15 gårde. Hoby ligger formodentlig i midten af dette spænd. Gårdene lig-ger ofte på rækker - formodentlig langs en vej eller omkring en åben plads. Der er også eksempler på, at gårdene ligger omkring en ældre gravhøj. Men her ved Hoby ligger hovedparten af gårdene syd for et 18 meter bredt håndgravet vandhul, der sandsyn-ligvis har været centrum for mange af landsbyens dagligdags aktiviteter. Det er her, husdyrene er ble-vet vandet, hvorimod menneskene har hentet vand i de to brønde, der ligger øst for det store vandhul. Det kan være heromkring, man har siddet og arbej-det med fælles projekter, og det er nordvest herfor, at landsbyens fælles køkkenmødding lå.

KultfunktionerDer er i gravfundene fra ældre jernalder tydelige tegn på et lagdelt samfund, men dette kommer ikke helt så tydeligt til udtryk i bebyggelsen. I de senere dele af jernalderen ligger stormandsgårdene oftest alene udenfor landsbyerne, men i ældre jernalder er dette tilsyneladende ikke tilfældet. Der er dog flere af husene fra Hoby, der med længder på 25 meter er større end periodens norm, som er 12 – 20 meter. Så vi antager, at det gennem et par generationer er her, stormanden fra Hobygraven og hans slægt har boet.

Der er ved Hoby ikke erkendt egentlige kultbygninger eller særlige indhegnede kultområder som ved Tissø, men der er andre tegn på kultaktivitet. Blandt de, om man så må sige, private kultfund er flere ek-sempler på lerkar nedsat i stolpehuller i forbindelse med opførelsen af husene samt to hele hestekrani-er, der er fundet under husgulve. Det kan i dag synes makabert, men de er formodentlig ofret med ønske om beskyttelse og velstand for familien.

De mange kogestensgruber, der er fundet omkring det gådefulde vandhul midt på bopladsen, kan være spor efter, at bopladsen har været samlingspunkt for en regional kultdyrkelse ledet af Hoby-stormanden. Rituelle måltider har uden tvivl været en del af den førkristne kult. Naturvidenskabelige undersøgelser af dyreknogler, vandhul og kogestensgruber, vil for-modentlig bringe os nærmere en afklaring på dette spørgsmål.

Museum Lolland-Falster ser derfor frem til, at det igen i 2015 lykkes at skaffe midler til det fortsatte samarbejde med Nationalmuseet, så undersøgel-serne inden for en overskuelig fremtid kan afsluttes. Resultaterne vil efterfølgende blive publiceret sammen med resultaterne fra de andre Førkristne Kultpladser.

Ofret hestekranie nedgravet i en lille grube under en af de store hustomter.