vurdering af læremidler i skolen
DESCRIPTION
Vurdering af læremidler i skolen. Fagenes mål og læremidler 23.10. 2008 Jens Jørgen Hansen, [email protected] Videncenter for læremidler og evaluering, UC Syd – Læremiddel.dk. Dagsorden. Perspektiver på læremidler Hvad er et læremiddel - læremiddelbegrebet - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
University College Syd,
Vurdering af læremidler i skolen
Fagenes mål og læremidler 23.10. 2008 Jens Jørgen Hansen, [email protected] for læremidler og evaluering, UC Syd – Læremiddel.dk
University College Syd, Titel
Dagsorden
1. Perspektiver på læremidler
2. Hvad er et læremiddel - læremiddelbegrebet
3. Lærebogen - digitale læremiddelgenrer
4. Læremidler i undervisningen
5. Vurdering af læremidler
6. Tendenser i lærermiddeludviklingen
University College Syd, Titel
Hvorfor er læremidler vigtige? Læremidler afspejler undervisningskulturen – hvordan formidles viden og stimuleres til læring
Læremidler har potentiale til at reformere undervisningskulturen – nye måde at formidle og lære på
Praksis mødes af mere og mere komplekse læremidler - hvordan kan vi forstå og begrebsliggøre dem
– som et særligt design? – som brugsgenstande i undervisningen?
University College Syd, Titel
Undervisningens hvad/hvorfor, hvem og hvordan
VidensspørgsmåletHvad skal eleverne lære? (nogen skal lære noget).Hvilken viden og hvilke færdigheder skal de tilegne sig? Hvordan skal viden og færdigheder beskrives – jf. beskrivelserne i ”Fælles Mål” LæringsspørgsmåletHvem er de, eleverne? Hvilke forudsætninger har de? Hvordan tilegner de sig viden og færdigheder, som ”Fælles Mål” foreskriver? (nogen skal lære noget) UndervisningsspørgsmåletHvordan skal jeg formidle stoffet til eleverne? Hvilke virkemidler og metoder har jeg – sprog, eksempler, projektarbejde, læremidler – og hvordan skal jeg undervise? (nogen skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere hvordan de vil lære andre noget)
University College Syd, Titel
Læremiddelbegrebet
Undervisningens tematiske indholdTekster, lyd, billeder, film, artefakter, der har et
selvberoende tematisk indhold
Kontekstuelle læremidler: Artefakter, redskaber, ressourcer, miljøer,
hjælpemidler og infrastrukturelle omgivelser, der ikke i sig selv har nogen didaktisk intention
Didaktiske læremidler: Bestemt didaktisk design, der tjener til håndtering af
bestemte pædagogiske opgaver i en skolekontekst – lærebogen er prototypen
University College Syd, Titel
Didaktiske læremidler
Didaktiske læremidler
Indhold
Viden:
Hvad skal eleven lære?
Læring:
Hvordan skal eleven lære?
Undervisning:
Hvordan planlægge, gennemføre og evaluere?
Lærer Elev
University College Syd, Titel
Alinea Format 2
Viden:faglige temaer, struktur og progression
Kapitler/temaer Faglige områder
Sommer I Danmark
Addition
Tivoli Statistik og kombinatorik
Træer Substraktion
Sørøvere Flytninger og ligedannethed
Fødselsdag Multiplikation
Kolonihaven Areal og omkreds
Vild med dyr Titalssystemet
Gårdbutikken Addition og substraktion
Undervisning: Introduktion og læring af nyt kernestof i faglige kurser
Træning og faglig fordybelse i differentierede værksteder
Praktisk arbejde i undersøgende og tværfaglige projekter
University College Syd, Titel
Læringsdesign - piximodelBehavioristisk design
Kognitivt design Sociokulturelt design
Viden Viden som en pakke – objektivt og fritstående
Viden som individuel konstruktion
Viden som interaktiv og socialbaseret konstruktion
Formidling Systematisk vidensopbygning og progression
Komplekse autentiske opgaver. Metoder til løsning af problemer
Værktøjer og praksisfællesskaber
Læring Tilegnelse af sekvenserede kundskabsdele gennem løbende øvelser - feedback
Skift fra enkle til komplekse modeller og forståelse af generelle principper for et fagområde
Deltagelse i praksisser i forskellige fællesskaber
University College Syd, Titel
Lærebogens kvalitet definerer den viden der skal læres
der er en tæt kobling mellem læreplaner, fagtekst, øvelser og opgaver
lærebogen giver en fast struktur og styring af undervisningens forløb ofte på grundlag af en lærervejledning
let for læreren at se hvad eleverne lærer og deres progression
giver et bud på hvordan læreren metodisk kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen
let at planlægge og tilrettelægge undervisning ud fra
giver eleverne et overblik over det stof der skal læres
University College Syd, Titel
Digitale læremidlers kvalitetBruger-generet tilgang til læringstemaer. Vidensportal og værksted for vidensbearbejdning og vidensproduktion. Elastisk informationsverden, der har karakter af et åbent interaktivt læringsrum
Eleven som interaktiv bruger: Eleven kan indtage rollen som medskaber og redaktør (udvælge læringstemaer) og eksperimenterede projektmager (bearbejde læringstemaer)
Udlejring af klasserummet i andre læringsrum (hyperrum og projektrum)
Fordrer en mere detaljeret planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen + fordrer driftssikre og stabile organisatoriske rammebetingelser – it-infrastruktur
University College Syd, Titel
Kontekstuelle digitale læremidler
Værktøjer: indholdsuafhængige programmer for produktion, visning og bearbejdelse af skriftlige, visuelle og auditive produkter. Fx tekstbehandling, billedbehandling, multimedieprogrammer, mind-map-programmer, iwb mv.
Kommunikations- og videndelingssystemer: infrastruktur for kommunikation, lagring og evaluering . Fx Skolekom, SkoleIntra mv.
Kompenserende programmer til oplæsning, prædiktion og diagnose af fx staveproblemer. Fx: Adgang for alle, CD Ord og Staver.dk
Web2-teknologier: Sociale netværk, kommunikation og videndeling: podcast, wiki og weblogs mv.
University College Syd, Titel
Didaktiske digitale læremidler
Øvelsesprogrammer af bestemt læringsindhold til udvikling af bestemte færdigheder, fx færdighedsregning eller retskrivning. Fx www.dsn.dk Kommaøvelser, retskrivningsøvelser
Åbne læringssystemer - didaktiseret og hypermedialt-opbygget tematisk indhold integreret med forskellige værktøjer. Fx Det digitale Skolebibliotek: www.digibib.dk og Danske dyr danske-dyr.dk/
Pædagogiske computerspil, den lærende skal agere i bestemte pædagogisk opbyggede situationer for at gestalte, forbedre eller gennemspille bestemte situationerFx Drabssag Melved: drabssag.emu.dk og Velkommen på forsiden
University College Syd, Titel
Undervisningens tematiske indhold
Datasamlinger (litteratur, film, billeder mv) og encyklopædier med søgefaciliteter og henvisninger. Fx Det kongelige bibliotek:
University College Syd, Titel
Vurdering af læremidlerKlasserummets logik (Cuban 1986)
De redskaber som lærere har integreret gennem tiden (fx tavler og lærebøger) skal være enkle, driftssikre, fleksible og responsive til lærerdefinerede problemer i forhold til den daglige undervisning.
En lærebog er en brugsting og må bedømmes som sådan:
Det vigtigste kriterium er nytteværdien. Hvis læremidlet ikke "nytter noget" (hjælper i mit arbejde eller fremmer elevernes læring), gider jeg ikke bruge det (Lærer)
University College Syd, Titel
Læremidler indgår i forskellige kontekster
Læremidlet som design
Undervisningskontekst
Læringskontekst
Professionskontekst
Skolekontekst
Uddannelsespolitisk kontekst
University College Syd, Titel
Læremidler i undervisningen – en forståelsesramme
Læremidler som artefakt: kan både være forlagsproduceret og brugergenereret – didaktiske læremidler eller kontekstuelle læremidler
Lærerens didaktiske værksted: Planlægning af undervisning under hensyn til formål, indhold, elever, rammer og læremidler
Undervisningsrum og læringsmiljø
Læringsrum – hvad sker der i hovedet på eleverne?
University College Syd, Titel
Vurderingsarenaer • Læringsarena: at læremidlet stimulerer elevens læring
• Undervisningsarena: at læremidlet understøtter klasserummets logik og de pædagogiske opgaver som ligger i den pædagogiske interaktion – læreren kan handle med læremidlet + læremidlet er brugervenligt - let at bruge og let at forstå
• Professionsarena: at læremidlets didaktiske blik, dvs. forestillinger om fagsyn (hvorfor), fagindhold (hvad) og metoder (hvordan) korresponderer med lærerens didaktiske blik (praksisteori)
• Skolekulturel arena: at læremidlet understøttes af skolekulturen (den organisatoriske kontekst og tekniske infrastruktur)
• Uddannelsespolitisk arena: at læremidlet reflekterer uddannelsespolitiske målsætninger
University College Syd, Titel
Vurdering af læremidlets design - videnskriterierHvilke vidensformer formidler lærebogen: - systematisk tilegnelse af faktaviden og færdigheder (kvalifikationer)- kompetencer til at bearbejde det faglige indhold - brug af faglig indhold i forhold til selvstændige undersøgelser og vidensproduktion?
Er der en progression i kompleksitet (jf. Blooms taksonomi)?
Hvilke faglige trinmål understøtter lærebogen? Er der trinmål, der ikke understøttes?
Hvordan repræsenterer lærebogen faget? Kan læremidlet stå alene som grundbogsmateriale, eller skal der suppleres med andre materialer?
Hvad er det faglige indholds egnethed i forhold til læseværdighed, læselighed og læsbarhed?
University College Syd, Titel
Blooms taksonomi
Kendskab Kendskab er knyttet til at kunne genkende og til en vis grad gengive information. Beskrive, definere, genkende, skelne
Forståelse Forståelse indebærer, at informationen kan fortolkes og reorganiseres. Beregne, demonstrere, forklare med egne ord, give eksempler
Anvendelse Kundskaber skal kunne overføres til nye situationer eller problemer, som svarer til allerede kendte. Afprøve, afgøre, klassificere, konstruere, udnytte, vælge
Analyse Nye og ukendte problemer skal kunne nedbrydes i delelementer. Finde, identificere, sammenligne
Syntese Meddelt information kan sammenholdes med egne erfaringer, hvorudfra egen opfattelse formuleres. Abstrahere, foreslå, kombinere, konkludere, organisere, udlede
Vurdering Der kan foretages en afvejning baseret på kriterier. Personlige holdninger kan indgå, men formuleres da klart som sådanne
University College Syd, Titel
Undervisningsmæssige kriterier
Hvordan understøtter lærebogen lærerens planlægning af undervisningsforløb og -rum fx i klasserum, værksteder og projektrum.
Understøttes bestemte undervisningsmål? Læringsmål?
Hvordan understøtter lærebogen lærerens gennemførsel af undervisning?
Hvordan dannes de pædagogiske forløb, herunder undervisningsdifferentiering?
Hvilke evalueringsformer understøtter læremidlet – formative - summative? Hvad evalueres: undervisningens mål, elevernes læring? Hvilke evalueringsredskaber benyttes (logbog, opgaver, test, portfolio mv.)?
Hvilke lærerroller opererer lærebogen med - formidler, facilitator, vejleder eller evaluator?
University College Syd, Titel
LæringskriterierHvad er lærebogens læringssyn (behavioristisk, kognitivt eller sociokulturelt), og hvordan kommer det til udtryk i læremidlets design?
På hvilken måde skal eleven bruge lærebogen: - reproducere indholdet i form af bundne opgaver- undersøge og skabe vidensmæssige sammenhænge i form af emneforløb eller værksteder - bruge lærebogen som grundlag for projektarbejder og selvstændig vidensproduktion? Understøtter lærebogen, at eleven søger viden uden for lærebogen og evt. hvordan?
Hvordan og med hvilke værktøjer understøtter læremidlet elevens bearbejdelse af læremidlets viden og evt. produktion af ny viden?
Hvordan kan lærebogens indhold, fremstillingsformer og æstetik motivere elevers læring?
University College Syd, Titel
Læringskriterier
Progression i elevens læring:
1. At få øje på det, man skal lære – fx genrekendskab2. Tillid til, at man kan lære det, man skal lære – fx at genreforhold
kommer mig ved og ligger inden for min rækkevidde3. Erfaring med at anvende det lærte – fx at bruge genrekendskab
både analytisk og produktivt4. Refleksion over egen læring – fx refleksionsark/målcirkel: det kan
jeg, det kan jeg næsten, det har jeg svært ved.
Kan eleven kan få overblik over læremidlets indhold, redskaber, faglige/pædagogiske intentioner og sine læringsprocesser? Understøtter læremidlet skabelse og fastholdelse af dette overblik?
University College Syd, Titel
Tekst og tanke, 4. kl., dansk, Alinea 2007
Lær dig selv at kende som forfatter1. Hvornår synes du, det er sjovt at skrive?2. Hvad kan du bedst lide at skrive?3. Hvordan får du dine skriveideer?4. Hvad får du hjælp til at dine kammerater?5. Hvad får du hjælp til at din lærer?6. Hvad er du blevet bedre til?7. Hvad vil du gerne blive bedre til?
Skriv dine svar i hæftet. Tænk over hvad du har brug for at øve dig mest på. Hvilke mål vil du stille op for dig selv? Diskuter med din lærer.
University College Syd, Titel
Tendenser i læremiddelproduktion
Nyt læremiddellandskab:
Forlagsproducerede > brugergenerede læremidler
Lærebog > digitale læremidler
Nye professionelle aktører
University College Syd, Titel
Forlagsproducerede > brugergenerede læremidler
Emu’en
Wikipidiaen
Konvergens
Brugergenerede > forlagsdistribuerede læremidler
Textanalyse.dk > Tekstanalyse.systime.dk
University College Syd, Titel
Nye aktører
University College Syd, Titel
Tak for i dag!
University College Syd, Titel
Lærebogens undervisningskategori – undervisningsmønstre
Faglig formidling Emne- eller værkstedsforløb
Projektforløb
På forhånd defineret fagligt indhold snævert forbundet med den viden, man forlanger af eleverne.
Lærerdefineret emne eller værkstedsforløb med vægt på udvikling af elevens kompetence til selvstændig vidensbearbejdning, arbejdsform og formidling.
Projektforløb hvor elever arbejder selvstændigt og aktivt i forhold til at forstå deres omverden, og hvor stofområder og arbejdsmetoder underlægges projektets intention.
University College Syd, Titel
Teksters læseværdighed
Forholdet mellem tekstens indhold og dens relevans og aktualitet for eleven
Relevans afhænger af: elevens erfaringsbaggrund, viden, interesser, identifikationsmuligheder og køn - svært at sætte på formel - elever er forskellige mht. udvikling, interesser og behov
Relevans - primært ikke et spørgsmål om, at tekstens tematik er tilpasset eleven, men om dens æstetiske værdi kan udfordre elevens fantasi, nysgerrighed og lyst til at arbejde videre med teksten
Læseværdighed er både et spørgsmål om, at eleven bør opleve teksten som læseværdig og at læreren har nogle forestillinger om, at elevens arbejde med teksten kan befordre et fagligt udbytte.
University College Syd, Titel
Teksters læselighed
Tekstens sproglige form i forhold til elevens udvikling
Udgangspunktet er ikke kun om teksten har et let sprog, svære ord, lange sætninger, men om at teksten er læsbar – sproglig tilgængelig – i forhold til læseren
En læsbar tekst er en tekst som læseren kan læse
Vurdering: analyse af de sproglige egenskaber ved teksten: tekstens kommunikationsforhold, genre, komposition, fremstillingsformer, sætningskonstruktion og ordvalg, herunder også vurdering af tekstens lixtal.
University College Syd, Titel
Teksters læsbarhed
Tekstens visuelle fremtrædelsesform og tilgængelighed
Teksten skal være så visuel tilgængelig som mulig – især for begynderlæseren
Vurdering: analyse af tekstens typografi, layout, brug af illustrationer mv, og om det er brugervenligt i forhold til klassens aktuelle elever + vurdere tekstens tekniske kvalitet, fx hvis den indgår i bog, så skal den være robust nok til at kunne anvendes.