verbal dyspraksi hos bØrn - fua.dk · ”logopæder, der leverer ydelser til børn med verbal...

VERBAL DYSPRAKSIHOS BØRN

- UDREDNING OG INTERVENTION

FUA

Odense og København

30. august & 5. september 2017 kl.18-20.30

Louise Skov

Logopæd (Cand.mag./leg. logoped)

www.logopæden.dk

[email protected]

http://www.logopæden.dk/

mailto:[email protected]

Program….

• Præsentation

• Kort om definitionen af verbal dyspraksi

• Det motoriske aspekt i forhold til denne type talevanskelighed

• Udredning

• Interventionsmetoder

2½ time inkl. pause og tid til spørgsmålLogopæd Louise Skov - www.logopæden.dk 2

Præsentation

•Louise Skov

•Privatpraktiserende logopæd (Odense og København): www.logopæden.dk

•Cand.mag. i audiologopædi siden 2008 fra Syddansk Universitet, Odense og Lunds Universitet, Sverige

•Særlig interesse i børn med svære talevanskeligheder, herunder børn med oral og verbal dyspraksi

Logopæd Louise Skov - www.logopæden.dk 3


”Logopæder, der leverer ydelser til børn med verbal

dyspraksi (CAS) er nødt til at overveje konsekvenserne af

at CAS kategoriseres som en motorisk talevanskelighed, og

forstå, at forskningen understøtter brugen af motorisk-

baserede interventionstilgange i behandlingen af CAS.

Anvendelsen af principper for motorisk læring skal guide

den kliniske beslutningstagning på hvert trin i den

logopædiske proces - det er nuværende ”best practice”.

Frit oversat fra Kathy J. Jakielski, PhD, CCC-SLP Apraxia-kids.org (November 2014): http://www.apraxia-kids.org/demystifying-principles-motor-learning-speech-therapy-back-casanas-

demand-webinar-library/ (16.08.2017)


http://www.apraxia-kids.org/demystifying-principles-motor-learning-speech-therapy-back-casanas-demand-webinar-library/

Fra 2007 anvendes betegnelsen

Childhood Apraxia of Speech,

der forkortes (CAS)


Verbal dyspraksi”Verbal dyspraksi hos børn er en neurologisk betinget forstyrrelse af barnets udtale. Forstyrrelsen kommer til udtryk ved, at barnet har svært ved at producere præcis og ensartet tale, uden at der er tale om en neuromuskulærsvækkelse hos barnet, fx nedsatte reflekser. Verbal dyspraksi kan være resultatet af en neurologisk svækkelse i kombination med komplekse neurologisk betingede adfærdsforstyrrelser. Verbal dyspraksi kan også være en selvstændig neurogenetisk taleforstyrrelse uden påviselig årsag. Den grundlæggende vanskelighed med at planlægge og/eller programmere spatiotemporaleparametre af bevægelsessekvenser resulterer i fejl i barnets taleproduktion og prosodi”

(ASHA, 2007 – Socialstyrelsens oversættelse: http://vidensportal.dk/handicap/Born-og-unge-med-verbal-dyspraksi)


Årsager til CASCAS kan være medfødt, eller det kan erhverves under taleudviklingen. Både medfødte og erhvervede tilfælde kan være idiopatiske eller kan forekomme i forbindelse med komplekse neurologiske udviklingsbetingede lidelser eller i forbindelse med en neurologisk hændelse (Shriberg, 2010).

De neurologiske vanskeligheder underliggende CAS er forskellige fra dem, der ligger til grund for dysartri. CAS, som defineret i ASHA, 2007a,

• kan forekomme i forbindelse med kendte neurologiske ætiologier (fx intrauterin eller en stroke, infektion, traume, hjernecancer/tumor resektion, e.g. Brown et al., 2000);

• som primære eller sekundære tegn inden for komplekse neurologisk betingede adfærdsforstyrrelser (fx autisme, epilepsi og syndromer, såsom 22q11.2 delition, Fragile X, Rett syndrom og Prader-Willi syndrom; e.g. Bashina, Simashkova, Grachev & Gorbachevskaya, 2002; Boyar et al., 2001 Scheffer et al., 1995; Spinelli et al., 1995);

• CAS som en selvstændig neurogenetisk taleforstyrrelse uden påviselig årsag (idiopatisk), dvs. børn uden observerbare neurologiske abnormiteter eller neurologisk betingede adfærdsforstyrrelser eller tilstande.

(http://www.asha.org/PRPSpecificTopic.aspx?folderid=8589935338&section=Causes (16.08.2017; Shriberg et al., 2017 I-IV))


http://www.asha.org/PRPSpecificTopic.aspx?folderid=8589935338&section=Causes

Ratio

•Flere drenge end piger med dyspraksi

•Forholdet varierer alt efter, hvem man spørger…

•3:1 drenge versus piger (Shriberg et al.; 1997)


Prævalens•0,1-0,2 % af børn har verbal dyspraksi (Shriberg et al.; 1997)

•Dvs. at der cirka er omkring 55 til 110 børn på en årgang, som har verbal dyspraksi

•Altså i gennemsnit cirka 11 til 22 børn på en årgang i hver region i DK (gns. for hver af de 5 regioner – OBS! der er ikke taget højde for indbyggertal)

•Verbal dyspraksi ses hos 3.4% til 4.3% af børn med talevanskeligheder (speech disorders) (Delaney & Kent, 2004)

•En højere prævalens er også set ved visse medicinsketilstande, såsom galactosemia og fragile X syndrome(Shriberg, Potter, & Strand, 2011; Spinelli, Rocha, Giacheti, & Richieri-Costa, 1995).


Adfærdsmæssige karakteristika

•Inkonsekvente fejl i konsonanter og vokaler ved gentagen produktion af stavelser og ord

•Langsomme og forstyrrede koartikulatoriske skift mellem lyde og stavelser

•Uhensigtsmæssig prosodi, specielt ved forøgelse af den leksikale eller syntaktiske sværhedsgrad

(http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/verbal-dyspraksi -rapport fra 2010)


http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/verbal-dyspraksi

Date of download: 3/8/2017

Copyright © American Speech-Language-

Hearing Association

From: Appraising Apraxia: When a speech-sound disorder

is severe, how do you know if it’s childhood apraxia of

speech? Edythe Strand, PhD, CCC-SLPThe ASHA Leader. 2017;22(3):50-58. doi:10.1044/leader.FTR2.22032017.50

Logopæd Louise Skov -

www.logopæden.dk

11

Sameksisterende vanskeligheder(co-occuring)Der er beskrevet en del forskellige sameksisterende vanskeligheder i forskningslitteraturen blandt andet:

• Vanskeligheder med at læse, stave og skrive ( McNeill, Gillon & Dodd, 2009)

• Morfo-syntaktiske vanskeligheder (grammatik) (Fish, 2016)

• Kommunikative vanskeligheder/pragmatik (Fish, 2016)

Hvad angår ikke-talerelaterede sensoriske og motoriske vanskeligheder ses:

• Grov- og finmotorisk forsinkelse

• Oral dyspraksi

• Generel dyspraksi (limb apraxia)

• Spisevanskeligheder

• Unormal oral sensorisk perception (hyper- eller hyposensitivitet i det orale område).

(http://www.asha.org/PRPSpecificTopic.aspx?folderid=8589935338&section=Signs_and_Symptoms)


http://www.asha.org/PRPSpecificTopic.aspx?folderid=8589935338&section=Signs_and_Symptoms

Oral dyspraksi

•En neurologisk afvigelse, som påvirker den viljemæssige kontrol af orofaciale bevægelser, uden anden sensorisk eller motorisk påvirkning som for eksempel parese (McAllister; PP 2006)

” In other words, it is an apraxia of nonspeechacts” (Russel J. Love, 2000)

13Logopæd Louise Skov - www.logopæden.dk

The Speech DisordersClassification System (SDCS)

5 undergrupper af motoriske talevanskeligheder

•MSD-CAS (Motor Speech Disorder – Childhood Apraxiaof Speech)

•MSD-DYS (Motor Speech Disroder – Dysarthria)

•MSD-DYS&CAS (Motor Speech Disorder – Dysarthria& Childhood Apraxia of Speech)

•MSD-NOS (Motor Speech Disorder – Not OtherwiseSpecified)

•No MSD (No Motor Speech Disorder)

(Shriberg et al., 2010; Shriberg et al., 2017 I-IV))


The Speech Disorder ClassificationSystem (Shriberg et al., 2010 – foto fra Shriberg et al, 2017 I-

IV)


Dodds klassifikation – på dansk ved Marit Clausen (Vox-Boyer & Clausen, 2011)


Nu til motorisk læring….


Først er det vigtigt at kende den motoriske udvikling hos børn…


Udvikling af oralmotorik, ernæring og lyddannelse hos børn fra 0 til 3 år i forhold til milepæle i den almene udvikling (Sjögreen & Lohmander, 2008)

Alder Oralmotorik Ernæring Lyddannelse Milepæle

0-3 mdr. Orale reflekser Sutter mælk fra bryst eller

flaske

Skrig,

vokalisationer og

gurglelyde

Kontaktsmil

Hovedkontrol

4-6 mdr. Vertikale

bevægelser

Purémad

Skemad

Vokalpludren og

enkelte glotale og

velære lyde

Griber om ting

7-9 mdr. Separation af læbe-

, kæbe- og

tungebevægelser.

Læberunding

Moset mad

Vertikale tyggebevægelser

Udvikling af boluskontrol

og synkemønster

Stavelsespludren Sidder uden støtte

10-12

mdr.

Laterale

bevægelser

Differentierede

tungebevægelser

Øget kæbestabilitet

Mad i små bidder

Diagonale tyggebevægelser

Kan drikke fra et glas

Stavelsespludren:

labiale og dentale

konsonantlyde

dominerer

Kravler

Pincetgreb


Udvikling af oralmotorik, ernæring og lyddannelse hos børn fra 0 til 3 år i forhold til milepæle i den almene

udvikling (Sjögreen & Lohmander, 2008)

Alder Oralmotorik Ernæring Lyddannelse Milepæle

2 år Rotatoriske

bevægelser

Slikker sig om

munden

Kan lave trutmund

Barnet bider med kraft

Malende rotatoriske

tyggebevægelser

Kan til en vis grad spise

og drikke selv

Øget boluskontrol

Lydforrådet/foneminvent

aret øges fra cirka 6 til

10-20 konsonantfonemer

Talen udvikles fra

reduplikationer mod øget

kompleksitet

Går

3 år Fortsat

stabilisering,

differentiering og

koordinering af den

orofaciale

muskulatur

Normalkost, men mad

der er svær at tygge skal

stadigvæk skæres i

mindre bidder

Vanskeligheder med

visse lyde og

lydkombinationer

resterer

Koordinationen imellem

tale og vejrtrækning

udvikles

Løber og

hopper

Oversat til dansk fra svensk: Tabel 6.2 i

Logopedi, kap. 6, p.101 (Sjögreen &

Lohmander, 2007)


Motorisk talevanskelighed =motorisk læring

• Verbal dyspraksi er en motorisk talevanskelighed og derfor er det viden om principperne om motorisk læring, som bør være udgangspunkt for de metoder, der anvendes i udredningen og behandlingen af denne gruppe børn (ASHA, 2010).

• I Danmark er den mest udbredte metode til behandling/undervisning af børn med verbal dyspraksi Lydbyggeren, der er en dansk oversættelse af den første del af det engelske materiale NuffieldCentre Dyspraxia Programme.

• Desværre kan det stadigvæk forekomme at talepædagoger i DK ikke tager udgangspunkt i verbal dyspraksi som en motorisk talevanskelighed og derfor ikke udreder og arbejder med barnet ud fra principperne om motorisk læring


Definition af motorisk læring


• Motorisk læring defineres

som de processer der

anvendes til at tilegne sig

evnerne til at udføre en

øvet handling.

• Motorisk læring

forekommer som et

resultat af erfaringer.

• Disse erfaringer opnås

gennem øvelse.(Caruso & Strand, 1999)

Motorisk læring

•Motoriske programmer er kontinuerligt forfinet via læring.

•Der sker ændringer og skift i den anatomiske placering af repræsentationer af motoriske programmer alt efter som en motorisk bevægelse tilegnes gennem læring - fra at være helt ny til at blive automatiseret.

•Motor læring er erhvervet gennem praksis, men når først man har automatiseret bevægelsen er man ofte ude af stand til at udtrykke, hvad man har lært.

(Kandel, Kupfermann & Iversen in Kandel, E.R, Schwartz, J.H. & Jessell, T.M, 2000)


Formodet verbal dyspraksi• I Dk findes der ikke en tjekliste, som kan udfyldes af logopæden i forhold til en mistanke om verbal dyspraksi

•Hvis man har mistanke om at barnet har verbal dyspraksi er første trin at se på de kernesymptomer, som findes beskrevet i litteraturen.

•Vigtigt at se på barnets anamnese (pludren, oralmotorisk udvikling og funktion, sprogtilegnelse og taleudvikling, arvelighed, hørelse m.m.)

•Foretage en logopædisk test i forhold til sprogforståelse og sprogfærdigheder.

•Ud fra anamnesen og evt. den første logopædiske testning kan man få mistanke om en formodet verbal dyspraksi

•Vigtigt med en udredning både af logopæden af barnets oral-og talemotoriske færdigheder samt udredning hos en øre-næse-halslæge/foniater/neuropædiater.


Logopædens udredning (oral- og talemotoriske færdigheder & præcision)

Oralmotorisk funktionsstatus:

•NOT-S evt. suppleret med ORIS (kort version)

• Inklusiv AMR og SMR: (PA…, TA… og KA…) og (PA-TA-KA)

Sekvensering af enkeltfonemer og ord:

•Lydalfabetet (eftersigning sekvens 3 gange)

•LogoFoVa (Inkonsistenstest – stimulushæfte 2)

•LogoFoVa, Kaj testen eller lign.

Narrativ – semispontantale

•”Frog, Where Are You?” eller billedserie på 4-5 billeder

Spontantale:

•Spontantale f.x. leg med barnet – eller videoklip fra forældre



•Videooptagelse og analyse af de motoriske talefærdigheder hos barnet ud fra det motoriske talehierarki:


Tungekontrol

Læbe-/ansigtskontrol

Kæbekontrol

En forudsætning

for stabile og

kontrollerede

sekvensbevægelser

ved produktion af

tale!!

Motor speech hierarchy –brugt ved analysen ved metoden PROMPT(Hayden, 2010 in Williams, McLeod & McCauley)



•Vigtigt at man selvfølgelig tjekker impressivevanskeligheder først (f.eks. Reynell, TROG-2)

•samt andre sproglige vanskeligheder f.eks. CELF-4 eller One Word,Viborg, Peabody m.fl.

•Udredning kan godt foregå over flere gange, hvis der er tale om et barn med en svær problematik (sekundære vanskeligheder, eller svær grad af de dyspraktiskevanskeligheder).

•Dynamisk testning/udredning kan også være meget aktuelt i nogle tilfælde…..


Øre-næse-halslægen/foniater/neuropædiaterentjekker….•Hørelsen

•Kranienerver

•Tungebånd

•Tonsiller

•Velum (funktion)

•Holdning/tonus

•Gützmanns-prøve: /i/ /u/

•Diadokokinese af talebevægelser AMR og SMR


The Pause Marker (Shriberg et al., 2017 I-IV)

Artikelserie på 4 artikler + oversigtsartikel fra april 2017 om udviklingen af en ny ”single-sign” diagnostisk markør ”The Pause Marker” til at kunne diskriminere CAS fra en forsinket taleudvikling (speech Delay) samt udviklingen af ”The Pause Marker Index” en skala til vurderingen af sværhedsgraden af CAS.

The Pause Marker:

”A between-words pause as any between-words period of at least 150 ms in which there is no speech” (Shriberg et al., 2017-I).

Hertil følger beskrivelse forskellige typer af pauser samt hvilke kriterier og procedurer der er for selve udregningen af pointscoren for pause-markøren.

Scoren er %-forekomster af fire forskellige typer upassende between-words pauser i en sammenhængende spontantalesekvens. Dette deles så med antallet af mulige between-words pauser. En PM score under 94% opfylder kriteriet for CAS.


The Pause Marker Index (Shriberg et al., 2017 I-IV)

The Pause Marker Index: I artikelserien præsenteres 4 grupperinger i forhold til sværhedsgraden af CAS, som passer bedst i forhold til grupperingen af the Pause Marker score:

- Mild (mild eller let)

- Mild-moderate (mild-moderat –eller let-middel)

- Moderate-severe (moderat – svær eller middel-svær)

- Severe (svær)

Reference:

Shriberg, Strand, Fourakis, Jakielski, Hall, Karlsson, Mabie, McSweeny, Tilkens & Wilson (2017): A Diagnostic Marker to Diskriminate ChildhoodApraxia of Speech From Speech Delay: I-IV. JSLHR, vol. 60.


Forældresamarbejde•Husk at forældrene er eksperten ifht. barnet.

•Vigtigt at det er et samarbejde: logopæd, barn og forældre + evt. andre personer rundt omkring barnet….. (Irene Johanssons netværksmodel).

•Husk at spørge ind til forældrenes egne forventninger til deltagelse i interventionen ….og til selve indholdet og målet med interventionen.

•Forældrenes egne sprog-/talefærdigheder.

•Forklaring af CAS + hvorfor jeg gør som jeg gør –detaljeringsgrad.

•Kommunikation logopæd & forældre – hvordan?


Forløbsbeskrivelse

Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse af verbal dyspraksi hos børn og unge udgives snarest…


Nu til intervention……….


”The key to success with CAS is frequent, intense, long-term

therapy, and plenty of practice at home!”

(Lindsay, 2012, p. 131)


Logopædisk intervention

•Enkeltundervisning 1:1 eller gruppe?

”One-to-one therapy is best for kids with CAS. The reason is that children and their SLP must focus directly on each other”. (p.111, Lindsay; 2012).

•Husk udviklingsperspektivet i forhold til verbal dyspraksi (CAS):

”Keep in mind that CAS is a dynamic condition –it’s always changing – and so should the style oftherapy”. (p.112, Lindsay; 2012).


Valg af interventions tilgang(e) (Paul & Norbury, 2012, p.68)


Principles of Motor Learning (Fish, 2016)

• Forøvelser: Forberede barnet for/på læring (Pre-practice)

• Fordeling af træningen/øvelserne (høj-lav dosis): Bestemmelse af hvad der er den optimale længde og hyppighed af hver træningssession i løbet af ugen (Distribution of practice)

• Antallet af opgaver/øvelser (højt-lavt antal): At give få eller mange opgaver/øvelser (Number of trials)

• Træningsskema/tidsplan for træningen (blocked-random): At øve opgaverne i ”blocked” eller tilfældig rækkefølge (Schedule of practice)

• Foranderlighed i træningen (konstant-variabel): At variere øvelserne i træningen (variability of practice)

• Hyppigheden af feedback: At tilbyde hyppig eller sjælden feedback (Frequencyof feedback)

• Type af feedback (høj-lav): At give specifik eller generel feedback (Type of Feedback)

• Timing af feedback (knowledge of performance vs. knowledge of result): At give forsinket eller umiddelbar feedback (Timing of Feedback)


Principles of Motor Learning (Fish, 2016)

…. .. Alt afhængig af om man arbejder på at skabe tilegnelse af en ny motorisk færdighed eller vedligeholdelse, automatisering og generalisering af en motorisk færdighed!


” Motor-programming approaches utilize motor-learning principles, including the need for many repetitions of speech movements to

help the child acquire skills to accurately, consistently, and automatically make sounds

and sequences of sounds.”

(http://www.asha.org/PRPSpecificTopic.aspx?folderid=8589935338&section=Treatment 16.08.2017)


http://www.asha.org/PRPSpecificTopic.aspx?folderid=8589935338&section=Treatment

PRISM – på dansk evt. FRIUM•Phoneme Sequencing (Fonem sekvensering)

•Repetitive Practice (Repetitive øvelser)

•Intensity of Treatment (Intensitet af behandling/undervisning)

•Selection of Target Utterances (Udvælgelse af målord/ytringer)

•Multisensory Cues and Feedback (Multisensoriske Cues og feedback (signaler og tilbagemeldinger)

Evidensbaseret forskning i forhold til verbal dyspraksiog motorisk læring understøtter disse 5 grundlæggende træningsprincipper (Fish, 2016).


”It is important to note that linguistic approaches to CAS are intended as a

complement to motoric approaches, not a replacement for them.”

(ASHA,2015)


Logopædiske interventionsmetoder

•Eltandbørsteprogrammet (McAllister)

•Ganeplader

•Lydbyggeren og Lydalfabetet (dansk version af: Nuffield Dyspraxia Program)

•PROMPT (Prompts for Restructuring Oral Muscular Phonetic Targets)

•DTTC (Dynamic Temporal and Tactile Cueing)

•ReST (Rapid Syllable Transition Treatment)

Læs mere her: http://www.asha.org/PRPSpecificTopic.aspx?folderid=8589935338&section=Treatment (16.02.2017)

Margaret Fish (2016): Here’s How to Treat ChildhoodApraxia of Speech, 2nd edition, Plural Publishing Inc., USA.


http://www.asha.org/PRPSpecificTopic.aspx?folderid=8589935338&section=Treatment

Oral Placement Therapy (OPT)Oral Placement Therapy is a speech therapy which utilizes a combination of: (1) auditory stimulation, (2) visual stimulation and (3) tactile stimulation to the mouth to improve speech clarity.

OPT is an important addition to traditional speech treatment methods for clients with placement and movement deficits.

It is a tactile-proprioceptive teaching technique which accompanies traditional therapy. Traditional therapy is primarily auditory and visual.

Clients with motor and/or sensory impairments benefit from tactile and proprioceptive components because speech is a tactile-proprioceptive act.

OPT is used to improve articulator awareness, placement (dissociation, grading, and direction of movement), stability, and muscle memory; all of these are necessary for the development of speech clarity.

(https://talktools.com/pages/what-is-opt (16.08.2017)

- Se også www.birdhouse.dk)Logopæd Louise Skov - www.logopæden.dk 44

https://talktools.com/pages/what-is-opt

http://www.birdhouse.dk/

Lydbyggeren og Lydalfabetet2007/2011

•Baseret på Nuffield Centre Dyspraxia Programme fra 2004 af Pam Williams og Hilary Stephens

•(- tidligere udgaver 1984 og 1992).

•Lydbyggeren & Lydalfabetet 2007/2011.

•Udgivet på hjemmesiden:

www.lydbyggeren.dk


www.lydbyggeren.dk


Lydalfabetet

2011 (2. udgave)


Niveauerne i træningen…

•Niveau 6:

CCV-ord. Sekvensering og kontrastering igen.

•Niveau 5:

CVC-ord. Sekvensering og kontrastering igen.

•Niveau 4:

CVCV-stavelser / -ord. Sekvensering og kontrastering igen.

•Niveau 3:

CV-stavelser / små ord / nonord. Sekvensering og kontrastering af disse.

•Niveau 2:

Enkeltfonemer. Sekvensering og kontrastering

•Niveau 1:

Opmærksomhed på enkeltfonemernes bevægelsesmønstre.


Niveau 1: Opmærksomhed på enkeltfonemernes bevægelsesmønstre


Niveau 2: Enkeltfonemer. Sekvensering og kontrastering


Niveau 3: CV-stavelser / små ord / nonord. Sekvensering og kontrastering af disse.


Niveau 4: CVCV-stavelser / -ord. Sekvensering og kontrastering


Niveau 5: CVC-ord. Sekvensering og kontrastering igen


Niveau 6: CCV-ord. Sekvensering og kontrastering


Længere sætninger og træning af prosodi på sætningsniveau


Svenske PRAXIS

PRAXIS övningsbokindeholder mange eksempler på hvert niveau i interventionen og må kopieres til brug i undervisningssammenhæng.

(https://www.studentlitteratur.se/#9789144078410/Praxis+övningsbok 16.08.2017)


https://www.studentlitteratur.se/#9789144078410/Praxis+övningsbok

Eksempel på PRAXIS spilleplade og spilleplade fra www.lydbyggeren.dk


http://www.lydbyggeren.dk/

PROMPTPrompts for Restructuring Oral Muscular Phonetic Targets

•Er en sensorisk motorisk baseret teknik udviklet af Deborah Hayden.

•Gennem multisensorisk stimulation/guidning (cueing) udvikler børnene en bevidsthed for den verbale kommunikation.

•Logopæden er en form for ”external programmer” af talen ved fysisk at trykke/stimulere/bevæge barnets faciale strukturer (læbe, kæbe, tunge og kinder) – viser barnet den korrekte artikulation.


Dynamic Systems Theory (DST):

Motorisk taleproduktion er resultatet af koordinerede handlinger

blandt alle domæner. Når en af disse domæner er forstyrret, forsinket

eller beskadiget, kan taleproduktionen ikke udvikle sig normalt.

(Tak til Karin Brinkmann,

PROMPT Instructor (SLP) -

for lån af PP)


Motor speech hierarchy –brugt ved analysen ved metoden PROMPT(Hayden, 2010 in Williams, McLeod & McCauley)


Bevægelsesplaner:

PROMPT inddeler bevægelser for taleproduktion i i tre retninger/planer:

(Tak til Karin Brinkmann, PROMPT Instructor (SLP) - for lån af PP)

Det vertikale

bevægelsesplan

kæbegradering og -

stabilitet

Det horisontale

bevægelsesplan

Uafhængige

læbebevægelser

Det anteriore-

posteriore

bevægelsesplan

Uafhængige

tungebevægelser

Udvikles

i 2-4 års

alderen

Udvikles

omkring

5 års

alderenLogopæd Louise Skov - www.logopæden.dk 63

PROMPTPrompts for Restructuring Oral Muscular Phonetic Targets

Vigtigt:

• Man SKAL have deltaget i mindst 1 PROMPT workshop for at måtte anvende PROMPT til ”borgere”.

(Foto oprindeligt fra: ASHA Presentation (Hayden & Namasivayam, 2015): PROMPT Overview of a Program of Research: Where Are We Now? http://www.promptinstitute.com/news/266787/2015-ASHA-Presentation-Handouts.htm (16.08.2017))


http://www.promptinstitute.com/news/266787/2015-ASHA-Presentation-Handouts.htm

PROMPT til DK PROMPT kommer til Danmark i 2018

Dato: 30. maj – 1. juni 2018 workshop + 2. juni 2018 foredrag om PROMPT for alle interesserede.

Hvis du er interesseret kan du se mere information på www.logopæden.dk

Eller sende en mail til [email protected]

Der kommer mere information om foredraget den 2. juni 2018 på FUAs og DSLFs hjemmesider.



Øvelse gør mester…

HUSK!

•Regelmæssig træning er yderst vigtig for børn med oral og verbal dyspraksi….

•Så vedholdenhed hos både barn, forældre, logopæden og andre fagfolk er vigtigt


Gode internetadresser om verbal dyspraksi

•https://vidensportal.dk/handicap/Born-og-unge-med-verbal-dyspraksi (dansk)

•www.lydbyggeren.dk (dansk)

•www.dyspraksi.dk (dansk)

•www.apraxia-kids.org (amerikansk)

•http://www.asha.org/ (amerikansk)

•http://www.mayoclinic.org/ (amerikansk)




http://www.dyspraksi.dk/

http://www.apraxia-kids.org/

http://www.asha.org/

http://www.mayoclinic.org/

Tak for i dag

Louise Skov

[email protected]

www.logopæden.dk


mailto:[email protected]


verbal dyspraksi hos bØrn - fua.dk · ”logopæder, der leverer ydelser til børn med verbal...

Documents