højt begavede børn
DESCRIPTION
Højt begavede børnTRANSCRIPT
Beskrivelse og evaluering af projekter for
højt begavede børn & talenter i
Odense Kommune
Skoleåret 2009-2010
2 Skoleåret 2009-2010
Baggrund & rammer
for projektetOdense Byråd har bevilget 400.000 kr.
årligt i 4 år til projektet, der startede i 2008.
Det første år blev der tilbudt 2 timers frivillig undervisning om ugen til børn i region Tarup (som omfatter 13 folke-skoler i den nordvestlige del af Odense). Tilbuddet gælder børn fra 1.-6. klassetrin, som formodes at ligge inden for 5 % percentilen ud fra WISC-III testen.Samtidig gennemførte Tarup Skole et projekt, der rettede sig mod talenter inden for matematik på 4.-5. årgang. Talenter er her defineret som de 20 % bedste elever inden for et specifikt område.I skoleåret 2009-2010 har undervisningstilbudet til de højt begavede elever været gentaget i region Tarup, mens også en anden region - Rosengård – har givet et tilsvarende tilbud til eleverne på regionens 11 folkeskoler.Der har desuden været gennemført projekter for talenter (her defineret som de ca. 20 stærkeste elever inden for et specifikt fagområde) på Tarup Skole og på Hunderupskolen. Disse forløb vil blive beskrevet kort sidst i denne rap-port.I skoleåret 2010-2011 vil tilbudet til kommunens højt begavede elever være et tilbud, som gives i alle kommunens folkeskoler. Der vil dog være tale om en lille ændring, idet tilbudet i kommende skoleår er rettet mod elever fra 2.-6. klassetrin, da erfaringerne fra de to første år har været, at det er vanskeligt for elever på 1. årgang at indgå på HB-holdene.Tarup Ungdomsskole vil tilbyde un-dervisning for højt begavede børn og unge fra 7. kl. til 18 år. Dette tilbud vil omfatte alle børn og unge fra Odense i den nævnte aldersgruppe.På Hunderupskolen vil der i skoleåret 2010-2011 blive arbejdet videre med at skaffe erfaringer med holddannelse på baggrund af fagligt standpunkt. Også i dette skoleår i tæt samarbejde med Kirsten Baltzer og Poul Nissen fra DPU.
3 Skoleåret 2009-20102
Indhold
Mål med projektet for højt begavede elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Elevernes vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Forældrenes vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Lærernes evaluering af HB-undervisning Kroggårdsskolen 2009-2010 . . . 15
Hunderupskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Talentarbejde på Hunderupskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Notat vedr. talentpleje på Tarup Skole 2010/2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
4 Skoleåret 2009-2010
Målet med projektet er at øge elevernes selvværd
samt at facilitere opbygningen af et socialt net-
værk omkring det enkelte barn og dets familie.
Højt begavede børn oplever ofte sig selv som
værende anderledes. De har svært ved at finde
ligesindede kammerater, hvorfor risikoen for at
de bliver socialt isolerede er stor. En konsekvens
heraf kan være, at deres selvværd langsomt bli-
ver nedbrudt.
Midlet er derfor at lade barnet møde andre børn,
som er på samme kognitive niveau som de selv.
Barnet vil opleve, at være sammen med andre
børn, som har samme sproglige niveau, samme
abstraktionsniveau, samme humor, m.m. Barnet
får herved mulighed for at indgå i sociale samm-
menhænge med børn, som de kan spejle sig i. De
vil forhåbentlig opleve, at de ikke er de eneste,
som er anderledes – og derved kan de opbygge
større accept af sig selv.
Det er ofte vanskeligt for forældre til højt bega-
vede børn at forstå barnet, og det er endnu van-
skeligere at forklare omgivelserne, at årsagen til
barnets problemer er en høj begavelse.
I Danmark har der ikke tidligere været tradition
for bevågenhed omkring højt begavede børn og
de problemstillinger, der knytter sig hertil. Når
forældre, pædagoger og lærere eller andre ople-
ver, at et barn mistrives, har der været ledt ef-
ter årsager i opdragelse, psykiatriske diagnoser
(f.eks. Aspergers syndrom, ADHD, ADD), dårlig
begavelse eller lignende.
Opmærksomheden har ikke været rettet mod,
at der kunne være andre årsager til, at et barn
ikke trives – eller ikke reagerer som man kunne
forvente.
Det er tankevækkende, at man i mange år har
gjort en stor indsats for børn, der ligger langt
under gennemsnitlig IQ (som er en IQ på 100).
En IQ på 70 er 30 under gennemsnittet, hvil-
ket har udløst mange resurser. Men har man et
barn, som ligger lige så langt fra gennemsnit-
tet (bare på den anden side), på eksempelvis
100+30=130, har man stort set ikke fået nogen
ekstra resurser.
Når bevågenheden (og anerkendelsen) omkring
problemstillingerne ved høj begavelse har været
så lille, har det også været svært for forældrene,
der har fornemmet at have et barn med denne
problematik, at fortælle omgivelserne om deres
oplevelse af barnet. Det er derfor væsentligt, at
forældrene kommer i dialog med andre foræl-
dre, som har en lignende problemstilling inde på
livet i hverdagen. Spejlingsmuligheder er også
særdeles anvendelige for forældrene!
Mål med projektet for
højt begavede eleverMålet med projektet er at øge elevernes selvværd samt at facilitere opbygningen
af et socialt netværk omkring det enkelte barn og dets familie.
5 Skoleåret 2009-20104
Spotning af højt begavede børnDen første forudsætning for at kunne hjælpe
børnene er, at man rent faktisk kan udpege de
børn, som har den høje begavelse som baggrund
for de problemer, de måtte have. Det er nemlig
også en udfordring ikke at give børn, der har
nogle af trækkene ved høj begavelse, en etikette,
som siger højt begavet, hvis der samtidig kan
være tale om andre problemstillinger, som kræ-
ver en anden form for hjælp (f.eks. ADHD).
Lærerne i vore folkeskoler har normalt ikke en
uddannelse, som sætter dem i stand til at spotte
højt begavede børn. Og det har ikke været inden
for projektets rammer at give alle byens lærere
en fuld uddannelse i problematikker omkring
høj begavelse.
De to konsulenter fra Skoleafdelingen, som er
tovholdere på projektet, har været rundt på alle
involverede skoler, hvor de har givet en kort in-
troduktion til projektet og en beskrivelse af de
kendetegn som ofte er knyttet til høj begavelse.
Oplægget har været af ca. en times varighed.
6 Skoleåret 2009-2010
Eksempler på kendetegn, der kan opstå p.g.a. høj begavelse
Sprog: Taler for meget – taler ”hen over hovedet” på jævn-aldrende
Stor koncentrationsevne: Nægter at blive afbrudt, stædig, nægter at udføre ru-tinearbejde. Hurtig opfattelsesevne: Skødesløshed, utålmodig over for andre
Kreativ tankegang/innovative: Flygter ind i fantasien, afviser at følge normerne, kan opfattes forstyrrende
Uafhængige – arbejder helst alene: Ude af stand til at tage mod hjælp fra kammerater, uvilje mod at tilpasse sig, stoler kun på sig selv
Kritisk tankegang: Kritisk over for andre, udpræget perfektionistiske, stiller store krav til sig selv, hvilket kan skade selv-tilliden
Ønsker at arbejde med komplekse emner: Afviser simple løsninger, opstiller komplicerede regler, dominerende
Alsidige: Virker uorganiserede (rodet værelse, taske, skri-vebord, m.m.), kommer for sent, frustrerede over aldrig at have tid nok
Ekstremt følsomme, medfølelse for andre: Har ofte meget svært ved at bære kritik og afvisning fra kammerater
Kilde: Athene-skolen. Søborg
Desuden har mange højt begavede børn en meget veludviklet retfærdighedssans, som ofte også får karakter af selvretfærdighed. Der skal med andre ord meget lidt til, før de føler sig særdeles uretfær-digt behandlet.
Uddannelse af lærerne på projektetDe lærere, der underviser på projektet, har ikke
nogen specifik uddannelse i undervisning af højt
begavede elever.
Vi har forsøgt at kvalificere lærernes arbejde ud
fra den litteratur, der er på området. Der har væ-
ret arbejdet med div. artikler samt to ”grundbø-
ger”:
Kirsten Baltzer og Ole Kyed: Team. Teamets
arbejde med talentpleje. Dafolo 2008
Monita R. Leavitt: Building a gifted program.
Identifying and educating gifted students in
your school. Great Potential, Inc. 2007
Lærerne har desuden været 2 dage på Athene-
skolen i Søborg, hvor de har fulgt den daglige un-
dervisning.
Vi har desuden gennemført nogle eftermiddags-
kurser, hvor Pernille Buch-Rømer, Mentiqa, har
været underviser og en eftermiddag med Jan An-
dreasen, Ordrup Skole, som underviser.
Der har været to undervisere på hver projektskole.
Man har forsøgt at sikre, at både det naturviden-
skabelige og det humanistisk/sproglige område
har været dækket fagligt ind.
Visitation til projektetHensigten har været, at lærerne på den enkelte
skole har skullet være i stand til at spotte de ele-
ver, som de mener ligger inden for projektets mål-
gruppe – dvs. ligger inden for 5% percentilen ud
fra WISC III.
Pågældende barns forældre kontaktes herefter af
læreren, som henviser forældrene til en indleden-
de samtale på regionens projektskole.
7 Skoleåret 2009-20106
Herefter skal forældrene kontakte projektskolen,
for at aftale mødetid med den ansvarlige leder på
området.
Ved samtalen kan forældrene og barnet vurdere,
om de mener, at tilbudet er noget for barnet, og
lederne af projektet kan vurdere, om barnet falder
inden for målgruppen.
Hvis begge parter er interesserede i at indlede et
samarbejde, kan barnet straks begynde på projek-
tet – med mindre holdet allerede er fyldt op.
Der bliver ikke afkrævet en WISC III test for at
deltage på holdet.
Praktisk omkring holdeneUndervisningen foregik på 2 skoler – én i hver
region:
Region Tarup: Kroggårdsskolen
Region Rosengård: Hunderupskolen
Der tilbydes undervisning 2 lektioner ugentligt i
30 uger. I forbindelse med deltagelse i arrange-
menter i weekends blev en del af undervisningsti-
den lagt om til undervisning lørdag-søndag.
Der er 2 lærere tilknyttet i alle lektioner.
Hvert hold består af op til 20 elever – lærerne har
dog ind imellem ladet deres gode hjerter løbe af
med dem, så der faktisk har været hold med 22
elever.
Elever, som én gang er optaget på et hold, kunne
deltage i projektet frem til skoleårets afslutning.
De havde selvfølgelig altid ret til at melde fra, da
der var tale om frivillig undervisning i elevernes
fritid (§3, stk. 3).
Undervisningen blev indledt omkring uge 39, og
sluttede midt i maj 2010.
Lektionerne var placeret onsdage i tidsrummet
13.45 – 15.15.
Eleverne/forældrene skulle selv sørge for trans-
port til og fra undervisningen.
Pædagogiske aktiviteter på holdeneTeoretisk tog man udgangspunkt i den ameri-
kanske forsker Monita Leavitt, som har lavet en
ph.d-afhandling fra University of Oxford. Kon-
kret brugte man materialet: ”Building a gifted
program”.
Man ville forsøge at udarbejde kontrakter med
den enkelte elevgruppe omkring hvert nyt pro-
jekt.
Kontrakten skulle indeholde en beskrivelse af det
ønskede produkt samt en deadline for projektet –
men det er jo ikke det hele, man er lykkedes med.
Dette er tænkt som en hjælp til elevgruppen, for
at kunne fastholde fokus på det, det hele drejer
sig om.
Det var børnenes interesser, som styrede indhol-
det i de enkelte projekter, men det var lærerne,
der skulle sikre, at den nødvendige faglighed var
til stede i arbejdet.
Produkterne skulle være ”tydelige”. Det kunne
være et fysisk produkt – eksempelvis en Lego-ro-
bot eller en Power Point præsentation af et givent
emne.
Vi ville inddrage forældrene i undervisningen,
hvis forældrene havde specifikke kompetencer,
som kunne bruges i forbindelse med gennemfør-
sel af et konkret undervisningsprojekt.
Aktiviteterne tog – som tidligere nævnt – ud-
gangspunkt i elevernes interesser, men der var
også mulighed for projektets lærere at have kon-
takt til ”afgivende lærer” via det kommunale fæl-
lesnet.
På den måde var der mulighed for at skabe sam-
menhæng mellem den daglige undervisning og
de aktiviteter, der foregik på holdet.
8 Skoleåret 2009-2010
Forældresamarbejde
På begge skoler blev der afholdt et to-timers for-
ældremøde kort efter holdenes start i september.
På Kroggårdsskolen blev dette forældremøde
suppleret med endnu et møde i november, hvor
kun forældrene deltog – vi havde desuden in-
viteret psykolog Berit Zankel til at deltage som
fagspecialist. Forældrene udtrykte stor tilfreds-
hed med specielt det sidste møde, hvor de fik
mulighed for at diskutere de problemstillinger,
de hver i sær har oplevet omkring eget barn.
På Kroggårdsskolen oprettede man en hjemme-
side under forældreintra, således at lærerne ef-
ter hver undervisningsgang kunne lægge en kort
beskrivelse af dagen ud (samt evt. vise et lille
diasshow fra dagens begivenheder). Endelig gav
hjemmesiden forældrene mulighed for at maile
med projektlærerne og indbyrdes, hvilket de si-
den hen har udtrykt stor tilfredshed med.
9 Skoleåret 2009-20108
Elevsammensætning på holdene
Ant
al e
leve
r
Afgivende skole
Stige Skole
5
4
3
2
1
0
Tarup Skole
Søhusskolen
Kroggård
Spurvelund
Lumby
Næsb
y
Pårup
Provste
gård
Ubberud
Serie 1
Serie 1
Elevfordeling på skoler
Ant
al e
leve
r
Klassetrin
1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl.
6
5
4
3
2
1
Serie 1
Elevfordeling efter klassetilhørsforhold
0
Som det fremgår af diagrammet, har 10 af regionens 13 skoler ”bidraget”
med elever til projektet. Igen i år viser det sig, at Søhusskolen har været
den skole, som har været ”dygtigst” til at spotte de højt begavede elever.
Som det fremgår af diagrammet, er samtlige klassetrin repræsenteret, og i forhold
til sidste år, er vi nu blevet bedre til at få yngre børn med. Sidste år var 12 elever fra
5.-6. klassetrin. Måske er vi blevet bedre/hurtigere til at få øje på børnene?
10 Skoleåret 2009-2010
Desværre er kønsfordelingen på holdet fortsat
meget skæv, idet der kun har været 3 piger med
på holdet, hvilket svarer til 15 %. Forrige år hav-
de Kroggårdsskolen 4 piger med på projektet.
Det viser sig, at vi – som erfaringerne også har
været andre steder – har svært ved at spotte de
højt begavede piger, hvilket kan hænge sammen
med, at de ikke har samme udadrettede adfærd,
som drengene har. Piger med høj begavelse er
mindre synlige end tilsvarende drenge, hvilket
måske kan indicere, at de i højere grad end dren-
gene bliver underydere, som er karakteriseret
ved at de yder væsentligt under deres niveau.
Fænomenet kan opstå, fordi en elev ikke ønsker
at skille sig ud fra sine kammerater, og derfor
undlader at svare på spørgsmål, som eleven rent
faktisk kender svaret på, eller eleven kan bevidst
lave fejl i skriftlige opgaver. Underydertenden-
ser kan ligeledes fremmes, hvis en elev gennem
længere tid ikke bliver udfordret i en sådan grad,
at der er overensstemmelse mellem kompeten-
cer og udfordringer.
Elevernes vurderingFølgende er skrevet med baggrund i to fokusin-
terview af eleverne i projektet på de to skoler.
Interviewene er foretaget i midt i februar, det vil
sige lidt over halvdelen henne i forløbet. Hvert
interview tog ca. 20 minutter.
Hensigten med interviewene var at få noget at
vide om, hvad eleverne havde fået ud af projektet
socialt og fagligt, hvad de mente om indholdet og
tilrettelæggelsen mv.
Elevernes udtalelser blev efterfølgende sammen-
skrevet, og det er udskrifter fra denne sammen-
skrivning nedenstående bygger på.
Alle elever giver udtryk for, at de er glade for at
deltage på holdene. De hyppigste begrundelser
for tilfredsheden er, at man kan få lov til at lave
de ting, som man har lyst til. Det er væsentligt, at
eleverne får lov til at lave noget, som der ikke er
plads til på deres hjemskole i den normale under-
visningstid.
Eleverne finder det spændende at møde andre,
der har samme interesser, som de selv har. Flere
oplever, at de er alene med deres interesser i egen
klasse.
Nogle fortæller, at undervisningen har været med
til at gøre deres samlede skolegang bedre.
I 1. års evaluering, skoleåret 2008-09, vurderer
seks klasselærere fra afgivende skole, at elevens
deltagelse i projektet, ikke har haft betydning
for elevens trivsel i klassen. Fire lærere beretter,
at det har haft en positiv betydning for trivslen.
Alle giver udtryk for, at de meget gerne vil fort-
sætte på holdet til næste år.
De fleste elever var lidt generte over for hinanden
den første gang, de kom på holdet, men herefter
har der ikke været problemer. Flere fortæller, at
de har fået nye venner på holdene – de kender
dog endnu ikke hinanden så godt, at de er be-
gyndt at mødes i fritiden, bortset fra et par en-
kelte, der har været sammen om Lego-projekt
efter skoletid.
Eleverne oplever ikke, at det er noget problem, at
undervisningen ikke foregår på deres hjemskole.
Alle har fortalt deres hjemklasse, at de deltager
11 Skoleåret 2009-201010
på holdet. Dette er til forskel fra 1. evaluering,
skoleåret 2008-09, hvor de fortæller, at de ikke
har nogen interesse i at fortælle hverken lærer
eller klassekammerater om projektet – de øn-
sker ikke at forsøge at optræde som ”de kloge”.
Kun en enkelt er blevet drillet med at gå på hol-
det. De øvrige fortæller, at nogle er misundelige
over ikke at kunne deltage, at andre er ligeglade
og en del ikke kan forstå, hvorfor disse elever
vælger at gå frivilligt i ”ekstraskole”.
Elevernes egne lærere viser meget svingende in-
teresse for de ting, der foregår på holdene. Nogle
lærere spørger aldrig til elevens hold, andre hø-
rer af og til om undervisningen og elevens opfat-
telse af holdet. En enkelt elev fortæller, at hans
lærer er stolt af, at han deltager på holdet.
Kun enkelte af eleverne arbejder videre hjemme
med de ting og aktiviteter, de har gang i på hol-
dene – én øver sig på den musik, der er i gang,
og andre tænker videre på, hvad de skal nå næste
gang, de er til undervisning på holdet.
Eleverne har også forslag til forbedringer af pro-
jektet.
Der er nogle rent praktiske forslag, bl.a. mener
nogle, at det kunne være en hjælp, hvis under-
visningen på holdet lå en halv time senere, så de
ikke var nødt til at skulle forlade undervisningen
på egen skole før tid. Nogle mener, at det er for
lidt med 1½ time pr. gang – ”vi når kun lige at
komme i gang inden undervisningen er slut”.
I forhold til indholdet har nogle et ønske om, at
det faglige niveau skal højnes.
Endelig fremhæver nogle, at det er vigtigt, at der
hele tiden er en lærer til stede i lokalet, da der el-
lers er for mange, der fjoller rundt.
12 Skoleåret 2009-2010
Forældrenes vurderingFølgende er skrevet med baggrund i to fokusin-
terview af tilfældigt udpegede forældre til elever i
projektet på de to skoler.
Interviewene er foretaget i begyndelsen af marts
måned. Hvert interview tog ca. 1 time.
Interviewene var bygget op omkring 12 punkter/
spørgsmål, som også var omdrejningspunktet for
interviewene i forbindelse med evaluering af pro-
jektets 1. år, skoleåret 2008-09.
Forældrenes udtalelser blev efterfølgende sam-
menskrevet, og det er udskrifter fra denne sam-
menskrivning nedenstående bygger på. I frem-
stillingen følges de 12 punkter/spørgsmål.
1. Hvilke forventninger havde I til undervisnin-
gen inden start?
Flere forældre udtrykte, at de havde håbet på,
at de kunne have fulgt lidt med fra sidelinjen
via en hjemmeside.
Nogle savner lidt mere struktur.
Flere efterlyser større faglige udfordringer og
projekter. Der har været for meget sløjdlokale
i det ene projekt. Nogle børn er begyndt at
kede sig – en er droppet ud. ”Pas på, at det
ikke går op ”rent hat og briller” – der er for
meget leg, og flere forældre peger således på
mere styring og struktur.
Nogle savner mere information fra skolen i
løbet af perioden.
I forbindelse med samtale med skole og an-
dre forældre, var det positivt, at man fik sat
ord på, hvorfor ens barn var så specielt, og at
andre forældre på informationsmødet kunne
nikke genkendende. En forælder sagde det på
denne måde: ”Man ringer ikke lige til nogen
og fortæller, at når mit barn er lidt underligt
ind i mellem, så er det altså fordi hun er højt
begavet – så er det, at der pludseligt bliver der
tavst i den anden ende af røret”.
2. Er omfanget af undervisningen tilfredsstil-
lende?
Der var delte meninger om omfanget af un-
dervisningen. Der er forslag om at mødegan-
gene reduceres til gengæld for at antal timer
pr. gang udvides.
3. Er tidspunktet tilfredsstillende?
Der er enighed om, at det godt kunne være
lidt senere, da nogle børn – især i de lidt stør-
re klasser – kan have svært ved at være der til
tiden, da de har timer, som kører lige frem til
mødetidspunktet eller ind over. Der er forslag
om at skubbe mødetidspunktet frem til kl. 14
med slut kl. 16. Det ville være fint, da der så
også er mere tid til fordybelse – mulighed for
kort pause, og op- og nedlukningstid vil ud-
gøre forholdsvis mindre tid af undervisnings-
tiden.
4. Har der været transportproblemer?
Det kan for nogle forældre være et problem al-
tid at kunne befordre deres barn. Nogle foræl-
dre efterlyser en kørselsordning. Et forældre-
par fortæller, at en af dem er nødt til at tage fri
for arbejde hver onsdag for at køre deres barn
fra skole til skole.
5. Hvadfikjertilatsøgeoptagelsepåprojek-
tet?
De fleste forældre havde hørt om tilbuddet
ved klasselærers/lærers opfordring og infor-
mation om projektet. En forælder havde selv
været opsøgende i forhold til tilbuddet.
6. Er det lykkedes at skabe netværk mellem
børnene?
For hovedparten gælder det, at der ikke er
kontakt med de andre børn i projektet, ud
over de gange de møde i projektet.
13 Skoleåret 2009-201012
Et par stykker har i forbindelse med Legoar-
rangement arbejdet videre sammen derhjem-
me efter skoletid og udenfor projektet.
Nogle forældre finder den store aldersspred-
ning problematisk i forhold til at børnene kan
se sig som en fælles gruppe. Alderssprednin-
gen gør kontakter med hinanden i fritiden
svær. Andre forældre har fundet gruppen ho-
mogen trods aldersforskel – de store er gode
til at hjælpe de små.
7. Er der skabt netværk mellem forældrene?
Nej, men mange finder, at det vil være en god
idé at mødes et par gange i løbet af projektpe-
rioden.
Flere forældre efterlyser forældreliste – den
har projektskolen, og den burde ud til foræl-
drene, så man have mulighed for kontakt med
hinanden.
Flere forældre opfordrer til at huske at bruge
”Forældreintra”.
8. Hvad har deltagelsen i undervisningen bety-
det for jeres barn?
Alle forældre fortæller, at deres barn har væ-
ret glad for projektet. Flere børn er blevet
motiveret til at finde oplysninger, hvis det har
været påkrævet.
Nogle børn efterlyser mere medbestemmelse.
En forælder fortæller, at barnet hjemme har
sagt, at ”i klassen har jeg en måske to kam-
merater, hver onsdag har jeg mindst fem seks
stykker”.
9. Har I lyst til at deltage i projektet til næste
år?
Her er der bred enighed om, at det vil man
gøre, hvis dag og tidspunkt passer ind.
10. Har I set forandringer i jeres barns adfærd
hjemme eller i skolen?
Nogle forældre fortæller, at de har fået et me-
get gladere barn. Vores barn hviler mere i sig
selv nu. Deres barn er blevet bedre til at tackle
mobning, med det resultat, at der ikke mob-
bes længere.
11. Hvilke gode råd har I til os omkring gennem-
førelsen af undervisningen, de fysiske ram-
mer, placeringen af undervisningen m.m.?
Der kunne arbejdes mere i relationer både læ-
rere, elever og forældre imellem. Evt. kunne
man bruge en uges introduktion, hvor bør-
nene virkelig kunne lære hinanden at kende.
Evt. arrangere ”familie-dage”, således at der
kunne etableres kontakt mellem forældrene.
Andre idéer, der kom frem:
Hvorfor ikke få frivillige lærerstuderende med i
projektet?
Lav et forum for alle klasser i Odense Kommune.
Lav specifikke tilbud – fx elektronik – og fælles-
projekter.
12. Eventuelt.
Her er et lille udpluk af afsluttende kommen-
tarer:
Legoprojektet, der var der godt nok knald på!
Spændende at skolen har entreret med SDU!
Ang. kontrakter – en del forældre var i mod
individuelle kontrakter – hvad med at lave
kontrakter for grupper?
Lad ikke en styrkelse af det faglige ske på be-
kostning af det sociale.
14 Skoleåret 2009-2010
15 Skoleåret 2009-201014
Vi har haft et stabilt fremmøde året igennem.
Der har været en stor aldersspredning på grup-
pen, men hen over året har det i langt de fleste
tilfælde vist sig at være et plus.
Gruppen har fungeret godt socialt, og store ele-
ver har taget sig af de små.
1. klasse elever har vist sig at være for små til
projektet (det gik mest op i madpakkespisning,
og uklarhed om hvad det var de ville/interesse-
rede sig for, ikke selvstændige nok).
Vi har arbejdet meget med at eleverne kunne
vælge sig ind på emner ud fra interesse. Dette
har fungeret godt.
Når de enkelte elever eller grupper så har været
færdige med deres emne/opgave/projekt, har de
skulle fremlægge for de øvrige.
Mange har vist en utrolig drivkraft, når de be-
skæftiger sig med opgaver der interessere dem.
De har næsten ikke kunne stoppe igen. For flere
har det imidlertid været en stor udfordring af
skulle fremlægge deres resultater for de øvri-
ge, men vi har holdt fast, og det gav pote. Ikke
mindst gruppen der skulle lytte blev bedre un-
dervejs i forløbet (til at iagttage og ikke afbryde).
Enkelte projekter (eks. konstruktion af luftbal-
lon) har skulle laves parvis. Dette har været en
udfordring for de fleste – for nogle det at give
plads til andre i arbejdet og for andre det at kom-
me på banen og byde ind med ideer.
I efteråret deltog en del af eleverne i Lego Lea-
gue. Det var en fed oplevelse.
Forløbet gav et godt sammenhold, men var me-
get tidskrævende!
Undervejs har vi udfordret gruppen med nogle
konstrukionsprojekter (Brobygning, æggekast,
”pentominoes”). Og de elever der har arbejdet på
pc har af og til udviklet spil/udfordringer, som
de andre skulle ”udsættes” for.
Især æggekast fra 2-3 m højde var en succes,
hvor konkurrencemennesket kom frem i stort
set alle! Brobygningen gik godt, men her blev
flere bremset i processen, fordi det var en sam-
arbejdsøvelse – og tankerne/ideerne stod i kø,
men meget få fik organiseret og handlet (dette
blev drøftet med eleverne i en evaluering af pro-
jektet).
Først på foråret havde vi besøg fra universitetet,
hvor vi havde bestilt et fysikshow, det var årets
højdepunkt syntes flere. Og ”drengene” fra Uni
blev helt høje, da de oplevede at stå overfor så
ung en gruppe, der kunne bidrage til forklarin-
ger og hypoteser til deres forsøg.
Dagen blev afsluttet med flere brag (diverse ra-
ketter) – stor jubel.
Lærernes evaluering af HB-undervisning
Kroggårdsskolen 2009-2010
16 Skoleåret 2009-2010
Til den sidste gang havde vi og eleverne i fælles-
skab planlagt at afvikle rollespil udenfor. Det var
en kæmpe succes.
Elever og lærere havde i de 2 onsdage op til, ar-
bejdet med at konstruere deres egne sværd. Der
blev arbejdet på højtryk og nogle af de færdige
sværd blev også dekoreret. Vi har flere gange
oplevet at gruppen har været gode til at arbejde
praktisk.
Kombineret med rollespil lavede vi mad over
bål, og hyggede os med kartoffelsuppe, pandeka-
ger og snobrød.
Gruppen udstråler at de føler sig godt tilpas i
gruppen og er trygge.
Flere har givet udtryk for at ville stoppe/holde
pause. Dette fordi de har fået det meget bedre
i deres hjemklasser eller er blevet mere aktive/
sociale i deres fritid – dvs. behovet for at være på
holdet ikke er der længere eller pt.
Som undervisere har vi begge været glade for
det at have en fast undervisningsmakker. Vi har
hver vores speciale og oplever at vi kan byde ind
med noget forskelligt.
17 Skoleåret 2009-201016
Hunderupskolen
Vi begyndte med ”show-kemi” (lærerstyret eks-
perimenter) og madlavning i skolekøkken. Dette
var til inspiration for elevernes selvvalgte projek-
ter. Vi ønskede at eleverne skulle kunne fordybe
sig i deres meget forskellige interesse områder
(musik, fantasy, billedkunst, natur & teknik,
håndarbejde).
Nogle skrev historier til et spil, andre malede
Avatar-lignende fantasy billeder, og lavede mu-
sik. Enkelte begyndte på at bygge vulkaner (ak-
tive) eller en vindmølle-drevet maskine. Men det
var kun få, som kunne holde interessen fanget
ved deres eget projekt. Et projekt om egen hjem-
meside, kom aldrig i gang pga. manglende inte-
resse.
Da flere selvstændige projekter gik i stå, valgte vi
at begynde et fællesprojekt. Vi valgte et projekt
hvor eleverne kunne være samlet i sløjdlokalet,
da flere havde vist interesse for at lave noget i
træ. Nogle var i gang med at lave sko-knægte, pi-
stoler, osv.
Som det fælles projekt valgte vi, at lave en mi-
niaturemodel af Hunderupskolen (målestok for-
hold 1:100).
Her var der alsidige opgaver, som nøjagtig op-
måling af skolen og beregninger, noget som alle
alderstrin kunne være fælles om. Ud over de
matematiske udfordringer (inklusiv trigonome-
tri) skulle eleverne selv save plader ud i MDF og
samle/lime bygningerne. Til sidst blev de malet.
Det sidste projekt tog længere tid end forventet,
hvorfor vi kun nåede at færdiggøre et par enkelte
bygninger. Undervejs blev der tid til spil, kage og
quiz.
Konklusion:
Fremmødet var størst i begyndelse, men dalede
hen imod projektets afslutning. Især de få piger,
var det vanskeligt at fastholde. Ofte kom der
afbud pga. fødselsdage, og andre efter-skole
aktiviteter.
Gennemsnitlig har fremmødet været meget flot,
især taget transport og tidspunkt i betragtning.
Procentvis fremmøde har været ca. 85 %.
Eleverne har altid været glade for at komme og
det er tydeligt at de fleste trives. Vi har kun op-
levet et par konflikter, som hurtig er blevet løst.
Det var frustrerende for mange, at der kun var
1½ time pr. gang, fordi megen tid gik med ud-
pakning og oprydning, således at den effektive
arbejdstid var kort. Det krævede stor tålmodig-
hed af eleverne, at synlige resultater fremkom så
langsomt.
Vi vil derfor anbefale at den tid eleverne er sam-
men, gøres længere (4-5 timer), således at den
effektive arbejdstid eleverne har til rådighed,
kan give rum for fordybelse og mere indbyrdes
samtale.
I forhold til projektets første præmis, at eleverne
skulle have mulighed for skabe nye relationer til
ligesindede, vurder vi, at der blev indgået nogle
bekendskaber/venskaber, men at disse primært
fungerede i undervisningstiden. Det er vores
vurdering, at hvis der skal etableres tættere re-
lationer, må den tid eleverne er sammen i pro-
jektet, forøges med adskillige lektioner (pr. uge).
Måske på bekostning af antal uger projektet
Kort resumé af projektets indhold:
18 Skoleåret 2009-2010
strækker sig over. Det har også været en udfor-
dring, at aldersspredningen har været så stor, da
den ikke var ligelig fordelt.
Det vil også være ønskelig med et etableret net-
værk (fx skolens Intranet), således at kommuni-
kation mellem elev, forældre og undervisere kan
forbedres.
Nogle 6.klasses elever gav udtryk for, at de gerne
ville fortsætte i HB-projektet næste år. Det vil
være synd, hvis deres ønske ikke kan tilgodeses.
Afsluttende kommentar til indsats vedr. højt begavede eleverI forhold til sidste års evaluering, hvor der kun
var tale om et tilbud for højt begavede elever i
region Tarup, er der for skoleåret 2009-10 kom-
met en region mere med, nemlig region Rosen-
gård.
Evalueringen viser i lighed med sidste år, at un-
dervisningen af højt begavede elever tilsynela-
dende viser at opfylde et behov, og det gælder
fortsat, at de forældre og børn, som har deltaget
i projektet, har udtrykt stor glæde over projektet.
En forælder fortæller fx, at barnet derhjemme
har sagt, at ”i klassen har jeg en måske to kam-
merater, hver onsdag har jeg mindst fem seks
stykker”.
Grundtanken i projektet er, at eleverne ikke skal
placeres i specialklasser for højt begavede børn;
men skal kunne rummes i normalklasserne. Til-
buddet om frivillig undervisning en eftermiddag
om ugen skal ses som et tilbud, der støtter op
om dette. Her møder eleverne andre, som ligner
dem selv, og som de kan dele tanker og interes-
ser med. Flere af eleverne har i interviewet sagt,
at det opleves som spændende at møde andre,
der har samme interesser, som de selv har.
De første elever i projektet blev efter spotnin-
gen tilbudt en WISC III test. Testen viste, at alle
eleverne på nær en enkelt faldt inden for 5-10 %
percentilen.
De nye elever i projektet er alle blevet spottet af
deres lærere eller forældrene har henvendt sig,
fordi de har haft en mistanke om, at deres barns
problem evt. kunne skyldes høj begavelse. Det
er derfor udelukkende lærernes og forældrenes
vurdering af barnets adfærd, der ligger til grund
for deltagelse i projektet. Vi tør dog vove den på-
stand, at der også for de nye elever gælder, at de
vil være indeholdt i målgruppen for projektet, da
alle i deres adfærd matcher størsteparten af de
indikatorer for høj begavelse, som der også det
første år blev spottet efter.
Skoleafdelingens projektansvarlige konsulenter
har også i dette skoleår afholdt korte introduk-
tionskurser om højtbegavede elever på skolernes
personalemøder. De har været på lidt over 20
skoler, så alle distrikter er besøgt, og målet om at
give en orientering om tilbuddet før de to sidste
distrikter kommer med i projektet, er indfriet.
Reaktionerne har været positive, og mange ste-
der har spørgelysten været stor. Flere steder har
det vist sig, at lærere efterfølgende er kommet
hen og fortalt om elever, som de mente kunne
være omfattet af projektets målgruppe, ligesom
der efterfølgende har været telefoniske henven-
delser fra flere.
Der har i år været udsendt en folder, som beskri-
ver projektet på de to skoler. Folderne har også
været lagt ud på skolernes hjemmesider.
Introduktionskurserne og informationen via
folder og på nettet, samt den kendsgerning, at
der fra skoleåret 2010-2011 også er tilbud i de
to sidste regioner – region Dalum og region Øst
– har allerede resulteret i flere henvendelser fra
både lærere, skoleledere og forældre. I region
Rosengård er der allerede ventelister til tilbud-
det, og det må forventes, at kapaciteten ikke er
tilstrækkelig, når tilbuddet har kørt en tid mere
og er blevet mere kendt, og der vil derfor mulig-
vis være behov for yderligere bevillinger til, hvis
vi skal kunne dække det behov, der måtte opstå.
19 Skoleåret 2009-201018
Det lærernetværk, som blev nedsat i skoleåret
2009-2010 har haft flere møder, hvor der har
været erfaringsudvekslet og på et af møderne,
var der indlagt et lille kursus med en instruktør
udefra, ligesom stifteren af Mentiquaskolen har
haft oplæg om de særlige forhold, der gør sig
gældende i undervisning af højt begavede elever.
Som tidligere nævnt, har der været to undervise-
re på hver projektskole, og det er forsøgt at sikre,
at både det naturvidenskabelige og det humani-
stisk/sproglige område har været dækket fagligt
ind.
Det kunne fremover være et mål, at også det mu-
sisk/kreative område blev dækket.
Det er vores håb, at der også fremover vil være
mulighed for yderligere kompetenceløft i form
af inspiration udefra – bl.a. via undervisning
af Johanna Raffan, Nace, GB og efterfølgende
besøg på skoler i London. Privatpraktiserende
psykolog Berit Zankel skal desuden undervise i
de psykologiske aspekter omkring denne elevg-
rulle. Ligeledes finder vi det vigtigt, at der kom-
mer mere fokus på forældreinddragelse i form af
møder, netværk eller egentlige skole-hjemsam-
taler. Dette er også, hvad flere forældre har givet
udtryk for.
I skrivende stund foregår der en livlig debat efter
Børn- og Ungeudvalgets offentliggørelse af Visi-
on for Fremtidens Skole. Mange af de tanker, der
er i oplægget lover godt for denne gruppe af ele-
ver, da der bl.a. er fokus på differentiering, øget
holddeling og en fleksibel skole, hvor elevernes
særlige læringspotentiale og interesser har en
særlig plads.
20 Skoleåret 2009-2010
Talentarbejde på Hunderupskolen
Evaluering af holddelingsforsøgene i skoleåret 2009/2010
( I denne afrapportering følger kun en kort evaluering, da Kirsten Baltzer og Poul Nissen, DPU har
fulgt projektet tæt, og vil producere en videnskabelig beskrivelse af projektet.)
Vi er ved at være færdige med evaluering af hold-
deling i skoleåret 2009/10.
Vi har haft to forsøg – et i efteråret hvor det var
engelsk i 6 kl. (3 klasser) og et andet, hvor det
drejede sig om matematik i 7. kl. (4 klasser) i for-
året.
Beskrivelse:
Engelsklærerne havde inden sommerferien talt
sammen om hvordan de gerne ville udforme for-
løbet. De bestemte sig for sammen med ledelsen
at lave et forløb hvor man lavede 4 grupper ud af
3 klasser: en gruppe for de bedste ca. 22 lever,
en for de elever der havde sværest ved engelsk
ca. 12-14 elever og to ”almindelige” hold ca. 17
elever. Alle 4 hold var sat sammen på tværs af
klasserne. Begrundelsen var, at det skulle være
et fælles projekt og at man gerne ville have at de
svageste elever også fik noget ekstra ud af for-
søget.
Til grund for lærernes opdeling af eleverne i de 4
hold lå et godt kendskab til klasserne (minimum
2 år) og en test. Der var i begrænset omfang mu-
lighed for at skifte hold i løbet af forløbet.
Resultatet efter det halve år var at det dygtigste
hold havde været let at undervise, holdstørrelsen
havde ikke den store betydning, eleverne virkede
motiverede og tog godt fra.
De to mellemste hold havde et niveau, som stort
set svarede til klasseniveauet, motivationen var
nogenlunde den samme, det var rart at der var
færre på holdet og man kunne komme nemmere
rundt til de svage elever som åbenbart stadig var
på holdene. Der var lidt begyndervanskeligheder
de første gange ved at lærerne ikke kendte ele-
verne og elverne skulle finde nye roller på hol-
dene.
De svageste elever rykkede generelt ikke særlig
meget, enkelte havde godt udbytte, hvorimod
andre virkede umotiverede, støjende og forstyr-
rende, hvilket gik ud over andre på holdet.
Efter et halvt år har vi igen haft en samtale med
engelsklærerne om, hvordan det går nu. De giver
udtryk for at de bedste elever stadig er godt mo-
tiverede og er gode til at tage anderledes/under-
visningsdifferentierede opgaver, man må gerne
være dygtig. De næstbedste stræber efter at blive
bedre, for en enkelt er ambitionen måske blevet
for høj!. Flere af de dårligste har faktisk fået et
løft i perioden med holddeling mens nogle giver
udtryk for at de er glade for at være sluppet af
med at være i klasse/hold med navngivne uro-
lige elever.
Bevidstheden hos elever og lærere om at elever-
ne er på forskellige niveauer er blevet større og
også mere accepteret. ”Holddelingen har været
med til at legalisere det alle ved”. ”Blevet mere
21 Skoleåret 2009-201020
Hvordan udvælges eleverne til talentholdet? Eget ønske, test, lærernes vurdering?
Ud over dette kræver det godt lærersamarbejde, meget gode informationer til forældrene, klasselokale
fordeling, grundig udvælgelse af elever til de svageste hold hvis man vælger denne løsning, et fælles mål.
naturligt, at forskellige niveauer får forskellige
opgaver”
Matematik:
Lærerne havde kun haft klassen i et halvt år.
Lærerne havde ikke inden tiden talt sammen
om hvilken model, man ville vælge. Man valgte
en model, hvor kun de bedste blev taget ud på
et hold og de 4 grundklasser blev bibeholdt.
Udvælgelsen var frivillig ansøgning og i nogle
tilfælde lidt ført hånd. Det var meget forskelligt
fra klasse til klasse, hvor mange der valgte det
højeste niveau. En del elever faldt fra dette hold
og det kan være svært at sige, hvor mange der
egentlig var på holdet.
De 4 lærere arbejdede ikke sammen som gruppe
men til dels to og to. Det var svært at få en sam-
let overblik over hvor klasserne ”var henne” rent
fagligt for læreren, der havde de dygtigste elever.
Af gode grunde er der ingen evaluering af lang-
tidsvirkning.
Ting man skal være opmærksom på:
Hvordan deler vi holdene? Skal det være alle
elever, der skal på nye hold? Eller skal klasserne
bevares? Fordele er at det er projekt for alle ele-
ver, man kan niveau dele, man kan lave lige store
eller små hold. Ulemper: Det griber ind for alle
elever, der vil være på alle hold en indkøringspe-
riode for alle.
Klasserne bliver bevaret: Ulemper: det kræver
tæt lærersamarbejde, ulige klassestørrelser, in-
gen niveaudeling ud over de bedste er valgt ud,
når man kommer tilbage i klassen er det kun en-
kelte der har været med.
Holddelingsmodeller: F.eks. tages udgangspunkt i 72 elever
a) 22 stærke b) 22 stærke 22 mellem 15 i a klassen 22 mellem 19 i b klassen 4 – 6 svage 17 i c klassen
Fordele: Fælles bevidsthed Ikke så mange elever involveres Ejerskab Lettere at køre vant uv. videre Fælles projekt for alle Andet ?? Niveaudeling mulig Forskellige holdstørrelser
Ulemper: Indgriben for alle elever Måske ulige klassestørrelser Vanskeligere overgange Kræver tæt lærersamarbejde Indkøringsperiode for både elever og lærere Ikke nødvendigvis niveaudeling Rollefordeling ny Ikke fælles oplevelse Kræver tæt lærersamarbejde
22 Skoleåret 2009-2010
1. forløb har været med 3.-4. årgang, metodisk
er anvendt læringsstile med emnet: Robin-
sonade. Eleverne er udvalgt på baggrund af
lærerudtalelser samt forældrehenv.
2. forløb har været med 0.-1. årgang, metodisk
er anvendt læringsstile med emnet: Zoologisk
have. Eleverne er tidlige læsere og udvalgt på
baggrund af lærerudtalelser.
Begge forløb er afsluttet med oplæg til årgangen
(elev/elev/lærer) samt forældreaften.
Tilbagemeldingerne fra forældre som elever, har
været positive og ønsket om fortsat at styrke fo-
kus på området.
Indstillingen blandt personalet er ændret fra
jantelovstænkningens ”Man skal ikke tro, at man
er noget” til nu at være anerkendende i forhold
til, at det er tilladt at vide, at man er noget.
Desværre er det ikke muligt, at få tildelt økono-
misk tilskud til kommende skoleår, da midlerne
fremadrettet tildeles de højtbegavede, frem for
talenter.
På Tarup Skole, har vi været glade for at have
haft muligheden for at få fokus og satser på, at vi
indenfor de normale tildelte midler, kan afholde
lignende projekter i fremtiden!
Notat vedr. talentpleje på
Tarup Skole 2010/2011Projekterne på Tarup Skole har i dette skoleår, haft udgangspunkt i faget dansk.
For at sikre kontinuitet, både i forhold til didaktik, netværksdeltagelse som erfaring
indenfor tænkningen i undervisning af børn med særlige talenter, valgte vi, at det var
samme lærer, som gennemførte undervisningsforløbet sidste skoleår.
23 Skoleåret 2009-201022
24
Odense Kommune november 2010 Redaktion: Kalle Hansen, konsulent - [email protected] Kurt Buchgraitz, konsulent - [email protected]
Layout og grafisk tilrettelæggelse: KreativGrafisk ApS Foto: Colourbox & ShutterstockOplag: 400