højt begavede børn

24
Beskrivelse og evaluering af projekter for højt begavede børn & talenter i Odense Kommune SKOLEåRET 2009-2010

Upload: gitte-tollund-pedersen

Post on 22-Mar-2016

241 views

Category:

Documents


7 download

DESCRIPTION

Højt begavede børn

TRANSCRIPT

Page 1: Højt begavede børn

Beskrivelse og evaluering af projekter for

højt begavede børn & talenter i

Odense Kommune

Skoleåret 2009-2010

Page 2: Højt begavede børn

2 Skoleåret 2009-2010

Baggrund & rammer

for projektetOdense Byråd har bevilget 400.000 kr.

årligt i 4 år til projektet, der startede i 2008.

Det første år blev der tilbudt 2 timers frivillig undervisning om ugen til børn i region Tarup (som omfatter 13 folke-skoler i den nordvestlige del af Odense). Tilbuddet gælder børn fra 1.-6. klassetrin, som formodes at ligge inden for 5 % percentilen ud fra WISC-III testen.Samtidig gennemførte Tarup Skole et projekt, der rettede sig mod talenter inden for matematik på 4.-5. årgang. Talenter er her defineret som de 20 % bedste elever inden for et specifikt område.I skoleåret 2009-2010 har undervisningstilbudet til de højt begavede elever været gentaget i region Tarup, mens også en anden region - Rosengård – har givet et tilsvarende tilbud til eleverne på regionens 11 folkeskoler.Der har desuden været gennemført projekter for talenter (her defineret som de ca. 20 stærkeste elever inden for et specifikt fagområde) på Tarup Skole og på Hunderupskolen. Disse forløb vil blive beskrevet kort sidst i denne rap-port.I skoleåret 2010-2011 vil tilbudet til kommunens højt begavede elever være et tilbud, som gives i alle kommunens folkeskoler. Der vil dog være tale om en lille ændring, idet tilbudet i kommende skoleår er rettet mod elever fra 2.-6. klassetrin, da erfaringerne fra de to første år har været, at det er vanskeligt for elever på 1. årgang at indgå på HB-holdene.Tarup Ungdomsskole vil tilbyde un-dervisning for højt begavede børn og unge fra 7. kl. til 18 år. Dette tilbud vil omfatte alle børn og unge fra Odense i den nævnte aldersgruppe.På Hunderupskolen vil der i skoleåret 2010-2011 blive arbejdet videre med at skaffe erfaringer med holddannelse på baggrund af fagligt standpunkt. Også i dette skoleår i tæt samarbejde med Kirsten Baltzer og Poul Nissen fra DPU.

Page 3: Højt begavede børn

3 Skoleåret 2009-20102

Indhold

Mål med projektet for højt begavede elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Elevernes vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Forældrenes vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Lærernes evaluering af HB-undervisning Kroggårdsskolen 2009-2010 . . . 15

Hunderupskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Talentarbejde på Hunderupskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Notat vedr. talentpleje på Tarup Skole 2010/2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Page 4: Højt begavede børn

4 Skoleåret 2009-2010

Målet med projektet er at øge elevernes selvværd

samt at facilitere opbygningen af et socialt net-

værk omkring det enkelte barn og dets familie.

Højt begavede børn oplever ofte sig selv som

værende anderledes. De har svært ved at finde

ligesindede kammerater, hvorfor risikoen for at

de bliver socialt isolerede er stor. En konsekvens

heraf kan være, at deres selvværd langsomt bli-

ver nedbrudt.

Midlet er derfor at lade barnet møde andre børn,

som er på samme kognitive niveau som de selv.

Barnet vil opleve, at være sammen med andre

børn, som har samme sproglige niveau, samme

abstraktionsniveau, samme humor, m.m. Barnet

får herved mulighed for at indgå i sociale samm-

menhænge med børn, som de kan spejle sig i. De

vil forhåbentlig opleve, at de ikke er de eneste,

som er anderledes – og derved kan de opbygge

større accept af sig selv.

Det er ofte vanskeligt for forældre til højt bega-

vede børn at forstå barnet, og det er endnu van-

skeligere at forklare omgivelserne, at årsagen til

barnets problemer er en høj begavelse.

I Danmark har der ikke tidligere været tradition

for bevågenhed omkring højt begavede børn og

de problemstillinger, der knytter sig hertil. Når

forældre, pædagoger og lærere eller andre ople-

ver, at et barn mistrives, har der været ledt ef-

ter årsager i opdragelse, psykiatriske diagnoser

(f.eks. Aspergers syndrom, ADHD, ADD), dårlig

begavelse eller lignende.

Opmærksomheden har ikke været rettet mod,

at der kunne være andre årsager til, at et barn

ikke trives – eller ikke reagerer som man kunne

forvente.

Det er tankevækkende, at man i mange år har

gjort en stor indsats for børn, der ligger langt

under gennemsnitlig IQ (som er en IQ på 100).

En IQ på 70 er 30 under gennemsnittet, hvil-

ket har udløst mange resurser. Men har man et

barn, som ligger lige så langt fra gennemsnit-

tet (bare på den anden side), på eksempelvis

100+30=130, har man stort set ikke fået nogen

ekstra resurser.

Når bevågenheden (og anerkendelsen) omkring

problemstillingerne ved høj begavelse har været

så lille, har det også været svært for forældrene,

der har fornemmet at have et barn med denne

problematik, at fortælle omgivelserne om deres

oplevelse af barnet. Det er derfor væsentligt, at

forældrene kommer i dialog med andre foræl-

dre, som har en lignende problemstilling inde på

livet i hverdagen. Spejlingsmuligheder er også

særdeles anvendelige for forældrene!

Mål med projektet for

højt begavede eleverMålet med projektet er at øge elevernes selvværd samt at facilitere opbygningen

af et socialt netværk omkring det enkelte barn og dets familie.

Page 5: Højt begavede børn

5 Skoleåret 2009-20104

Spotning af højt begavede børnDen første forudsætning for at kunne hjælpe

børnene er, at man rent faktisk kan udpege de

børn, som har den høje begavelse som baggrund

for de problemer, de måtte have. Det er nemlig

også en udfordring ikke at give børn, der har

nogle af trækkene ved høj begavelse, en etikette,

som siger højt begavet, hvis der samtidig kan

være tale om andre problemstillinger, som kræ-

ver en anden form for hjælp (f.eks. ADHD).

Lærerne i vore folkeskoler har normalt ikke en

uddannelse, som sætter dem i stand til at spotte

højt begavede børn. Og det har ikke været inden

for projektets rammer at give alle byens lærere

en fuld uddannelse i problematikker omkring

høj begavelse.

De to konsulenter fra Skoleafdelingen, som er

tovholdere på projektet, har været rundt på alle

involverede skoler, hvor de har givet en kort in-

troduktion til projektet og en beskrivelse af de

kendetegn som ofte er knyttet til høj begavelse.

Oplægget har været af ca. en times varighed.

Page 6: Højt begavede børn

6 Skoleåret 2009-2010

Eksempler på kendetegn, der kan opstå p.g.a. høj begavelse

Sprog: Taler for meget – taler ”hen over hovedet” på jævn-aldrende

Stor koncentrationsevne: Nægter at blive afbrudt, stædig, nægter at udføre ru-tinearbejde. Hurtig opfattelsesevne: Skødesløshed, utålmodig over for andre

Kreativ tankegang/innovative: Flygter ind i fantasien, afviser at følge normerne, kan opfattes forstyrrende

Uafhængige – arbejder helst alene: Ude af stand til at tage mod hjælp fra kammerater, uvilje mod at tilpasse sig, stoler kun på sig selv

Kritisk tankegang: Kritisk over for andre, udpræget perfektionistiske, stiller store krav til sig selv, hvilket kan skade selv-tilliden

Ønsker at arbejde med komplekse emner: Afviser simple løsninger, opstiller komplicerede regler, dominerende

Alsidige: Virker uorganiserede (rodet værelse, taske, skri-vebord, m.m.), kommer for sent, frustrerede over aldrig at have tid nok

Ekstremt følsomme, medfølelse for andre: Har ofte meget svært ved at bære kritik og afvisning fra kammerater

Kilde: Athene-skolen. Søborg

Desuden har mange højt begavede børn en meget veludviklet retfærdighedssans, som ofte også får karakter af selvretfærdighed. Der skal med andre ord meget lidt til, før de føler sig særdeles uretfær-digt behandlet.

Uddannelse af lærerne på projektetDe lærere, der underviser på projektet, har ikke

nogen specifik uddannelse i undervisning af højt

begavede elever.

Vi har forsøgt at kvalificere lærernes arbejde ud

fra den litteratur, der er på området. Der har væ-

ret arbejdet med div. artikler samt to ”grundbø-

ger”:

Kirsten Baltzer og Ole Kyed: Team. Teamets

arbejde med talentpleje. Dafolo 2008

Monita R. Leavitt: Building a gifted program.

Identifying and educating gifted students in

your school. Great Potential, Inc. 2007

Lærerne har desuden været 2 dage på Athene-

skolen i Søborg, hvor de har fulgt den daglige un-

dervisning.

Vi har desuden gennemført nogle eftermiddags-

kurser, hvor Pernille Buch-Rømer, Mentiqa, har

været underviser og en eftermiddag med Jan An-

dreasen, Ordrup Skole, som underviser.

Der har været to undervisere på hver projektskole.

Man har forsøgt at sikre, at både det naturviden-

skabelige og det humanistisk/sproglige område

har været dækket fagligt ind.

Visitation til projektetHensigten har været, at lærerne på den enkelte

skole har skullet være i stand til at spotte de ele-

ver, som de mener ligger inden for projektets mål-

gruppe – dvs. ligger inden for 5% percentilen ud

fra WISC III.

Pågældende barns forældre kontaktes herefter af

læreren, som henviser forældrene til en indleden-

de samtale på regionens projektskole.

Page 7: Højt begavede børn

7 Skoleåret 2009-20106

Herefter skal forældrene kontakte projektskolen,

for at aftale mødetid med den ansvarlige leder på

området.

Ved samtalen kan forældrene og barnet vurdere,

om de mener, at tilbudet er noget for barnet, og

lederne af projektet kan vurdere, om barnet falder

inden for målgruppen.

Hvis begge parter er interesserede i at indlede et

samarbejde, kan barnet straks begynde på projek-

tet – med mindre holdet allerede er fyldt op.

Der bliver ikke afkrævet en WISC III test for at

deltage på holdet.

Praktisk omkring holdeneUndervisningen foregik på 2 skoler – én i hver

region:

Region Tarup: Kroggårdsskolen

Region Rosengård: Hunderupskolen

Der tilbydes undervisning 2 lektioner ugentligt i

30 uger. I forbindelse med deltagelse i arrange-

menter i weekends blev en del af undervisningsti-

den lagt om til undervisning lørdag-søndag.

Der er 2 lærere tilknyttet i alle lektioner.

Hvert hold består af op til 20 elever – lærerne har

dog ind imellem ladet deres gode hjerter løbe af

med dem, så der faktisk har været hold med 22

elever.

Elever, som én gang er optaget på et hold, kunne

deltage i projektet frem til skoleårets afslutning.

De havde selvfølgelig altid ret til at melde fra, da

der var tale om frivillig undervisning i elevernes

fritid (§3, stk. 3).

Undervisningen blev indledt omkring uge 39, og

sluttede midt i maj 2010.

Lektionerne var placeret onsdage i tidsrummet

13.45 – 15.15.

Eleverne/forældrene skulle selv sørge for trans-

port til og fra undervisningen.

Pædagogiske aktiviteter på holdeneTeoretisk tog man udgangspunkt i den ameri-

kanske forsker Monita Leavitt, som har lavet en

ph.d-afhandling fra University of Oxford. Kon-

kret brugte man materialet: ”Building a gifted

program”.

Man ville forsøge at udarbejde kontrakter med

den enkelte elevgruppe omkring hvert nyt pro-

jekt.

Kontrakten skulle indeholde en beskrivelse af det

ønskede produkt samt en deadline for projektet –

men det er jo ikke det hele, man er lykkedes med.

Dette er tænkt som en hjælp til elevgruppen, for

at kunne fastholde fokus på det, det hele drejer

sig om.

Det var børnenes interesser, som styrede indhol-

det i de enkelte projekter, men det var lærerne,

der skulle sikre, at den nødvendige faglighed var

til stede i arbejdet.

Produkterne skulle være ”tydelige”. Det kunne

være et fysisk produkt – eksempelvis en Lego-ro-

bot eller en Power Point præsentation af et givent

emne.

Vi ville inddrage forældrene i undervisningen,

hvis forældrene havde specifikke kompetencer,

som kunne bruges i forbindelse med gennemfør-

sel af et konkret undervisningsprojekt.

Aktiviteterne tog – som tidligere nævnt – ud-

gangspunkt i elevernes interesser, men der var

også mulighed for projektets lærere at have kon-

takt til ”afgivende lærer” via det kommunale fæl-

lesnet.

På den måde var der mulighed for at skabe sam-

menhæng mellem den daglige undervisning og

de aktiviteter, der foregik på holdet.

Page 8: Højt begavede børn

8 Skoleåret 2009-2010

Forældresamarbejde

På begge skoler blev der afholdt et to-timers for-

ældremøde kort efter holdenes start i september.

På Kroggårdsskolen blev dette forældremøde

suppleret med endnu et møde i november, hvor

kun forældrene deltog – vi havde desuden in-

viteret psykolog Berit Zankel til at deltage som

fagspecialist. Forældrene udtrykte stor tilfreds-

hed med specielt det sidste møde, hvor de fik

mulighed for at diskutere de problemstillinger,

de hver i sær har oplevet omkring eget barn.

På Kroggårdsskolen oprettede man en hjemme-

side under forældreintra, således at lærerne ef-

ter hver undervisningsgang kunne lægge en kort

beskrivelse af dagen ud (samt evt. vise et lille

diasshow fra dagens begivenheder). Endelig gav

hjemmesiden forældrene mulighed for at maile

med projektlærerne og indbyrdes, hvilket de si-

den hen har udtrykt stor tilfredshed med.

Page 9: Højt begavede børn

9 Skoleåret 2009-20108

Elevsammensætning på holdene

Ant

al e

leve

r

Afgivende skole

Stige Skole

5

4

3

2

1

0

Tarup Skole

Søhusskolen

Kroggård

Spurvelund

Lumby

Næsb

y

Pårup

Provste

gård

Ubberud

Serie 1

Serie 1

Elevfordeling på skoler

Ant

al e

leve

r

Klassetrin

1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl.

6

5

4

3

2

1

Serie 1

Elevfordeling efter klassetilhørsforhold

0

Som det fremgår af diagrammet, har 10 af regionens 13 skoler ”bidraget”

med elever til projektet. Igen i år viser det sig, at Søhusskolen har været

den skole, som har været ”dygtigst” til at spotte de højt begavede elever.

Som det fremgår af diagrammet, er samtlige klassetrin repræsenteret, og i forhold

til sidste år, er vi nu blevet bedre til at få yngre børn med. Sidste år var 12 elever fra

5.-6. klassetrin. Måske er vi blevet bedre/hurtigere til at få øje på børnene?

Page 10: Højt begavede børn

10 Skoleåret 2009-2010

Desværre er kønsfordelingen på holdet fortsat

meget skæv, idet der kun har været 3 piger med

på holdet, hvilket svarer til 15 %. Forrige år hav-

de Kroggårdsskolen 4 piger med på projektet.

Det viser sig, at vi – som erfaringerne også har

været andre steder – har svært ved at spotte de

højt begavede piger, hvilket kan hænge sammen

med, at de ikke har samme udadrettede adfærd,

som drengene har. Piger med høj begavelse er

mindre synlige end tilsvarende drenge, hvilket

måske kan indicere, at de i højere grad end dren-

gene bliver underydere, som er karakteriseret

ved at de yder væsentligt under deres niveau.

Fænomenet kan opstå, fordi en elev ikke ønsker

at skille sig ud fra sine kammerater, og derfor

undlader at svare på spørgsmål, som eleven rent

faktisk kender svaret på, eller eleven kan bevidst

lave fejl i skriftlige opgaver. Underydertenden-

ser kan ligeledes fremmes, hvis en elev gennem

længere tid ikke bliver udfordret i en sådan grad,

at der er overensstemmelse mellem kompeten-

cer og udfordringer.

Elevernes vurderingFølgende er skrevet med baggrund i to fokusin-

terview af eleverne i projektet på de to skoler.

Interviewene er foretaget i midt i februar, det vil

sige lidt over halvdelen henne i forløbet. Hvert

interview tog ca. 20 minutter.

Hensigten med interviewene var at få noget at

vide om, hvad eleverne havde fået ud af projektet

socialt og fagligt, hvad de mente om indholdet og

tilrettelæggelsen mv.

Elevernes udtalelser blev efterfølgende sammen-

skrevet, og det er udskrifter fra denne sammen-

skrivning nedenstående bygger på.

Alle elever giver udtryk for, at de er glade for at

deltage på holdene. De hyppigste begrundelser

for tilfredsheden er, at man kan få lov til at lave

de ting, som man har lyst til. Det er væsentligt, at

eleverne får lov til at lave noget, som der ikke er

plads til på deres hjemskole i den normale under-

visningstid.

Eleverne finder det spændende at møde andre,

der har samme interesser, som de selv har. Flere

oplever, at de er alene med deres interesser i egen

klasse.

Nogle fortæller, at undervisningen har været med

til at gøre deres samlede skolegang bedre.

I 1. års evaluering, skoleåret 2008-09, vurderer

seks klasselærere fra afgivende skole, at elevens

deltagelse i projektet, ikke har haft betydning

for elevens trivsel i klassen. Fire lærere beretter,

at det har haft en positiv betydning for trivslen.

Alle giver udtryk for, at de meget gerne vil fort-

sætte på holdet til næste år.

De fleste elever var lidt generte over for hinanden

den første gang, de kom på holdet, men herefter

har der ikke været problemer. Flere fortæller, at

de har fået nye venner på holdene – de kender

dog endnu ikke hinanden så godt, at de er be-

gyndt at mødes i fritiden, bortset fra et par en-

kelte, der har været sammen om Lego-projekt

efter skoletid.

Eleverne oplever ikke, at det er noget problem, at

undervisningen ikke foregår på deres hjemskole.

Alle har fortalt deres hjemklasse, at de deltager

Page 11: Højt begavede børn

11 Skoleåret 2009-201010

på holdet. Dette er til forskel fra 1. evaluering,

skoleåret 2008-09, hvor de fortæller, at de ikke

har nogen interesse i at fortælle hverken lærer

eller klassekammerater om projektet – de øn-

sker ikke at forsøge at optræde som ”de kloge”.

Kun en enkelt er blevet drillet med at gå på hol-

det. De øvrige fortæller, at nogle er misundelige

over ikke at kunne deltage, at andre er ligeglade

og en del ikke kan forstå, hvorfor disse elever

vælger at gå frivilligt i ”ekstraskole”.

Elevernes egne lærere viser meget svingende in-

teresse for de ting, der foregår på holdene. Nogle

lærere spørger aldrig til elevens hold, andre hø-

rer af og til om undervisningen og elevens opfat-

telse af holdet. En enkelt elev fortæller, at hans

lærer er stolt af, at han deltager på holdet.

Kun enkelte af eleverne arbejder videre hjemme

med de ting og aktiviteter, de har gang i på hol-

dene – én øver sig på den musik, der er i gang,

og andre tænker videre på, hvad de skal nå næste

gang, de er til undervisning på holdet.

Eleverne har også forslag til forbedringer af pro-

jektet.

Der er nogle rent praktiske forslag, bl.a. mener

nogle, at det kunne være en hjælp, hvis under-

visningen på holdet lå en halv time senere, så de

ikke var nødt til at skulle forlade undervisningen

på egen skole før tid. Nogle mener, at det er for

lidt med 1½ time pr. gang – ”vi når kun lige at

komme i gang inden undervisningen er slut”.

I forhold til indholdet har nogle et ønske om, at

det faglige niveau skal højnes.

Endelig fremhæver nogle, at det er vigtigt, at der

hele tiden er en lærer til stede i lokalet, da der el-

lers er for mange, der fjoller rundt.

Page 12: Højt begavede børn

12 Skoleåret 2009-2010

Forældrenes vurderingFølgende er skrevet med baggrund i to fokusin-

terview af tilfældigt udpegede forældre til elever i

projektet på de to skoler.

Interviewene er foretaget i begyndelsen af marts

måned. Hvert interview tog ca. 1 time.

Interviewene var bygget op omkring 12 punkter/

spørgsmål, som også var omdrejningspunktet for

interviewene i forbindelse med evaluering af pro-

jektets 1. år, skoleåret 2008-09.

Forældrenes udtalelser blev efterfølgende sam-

menskrevet, og det er udskrifter fra denne sam-

menskrivning nedenstående bygger på. I frem-

stillingen følges de 12 punkter/spørgsmål.

1. Hvilke forventninger havde I til undervisnin-

gen inden start?

Flere forældre udtrykte, at de havde håbet på,

at de kunne have fulgt lidt med fra sidelinjen

via en hjemmeside.

Nogle savner lidt mere struktur.

Flere efterlyser større faglige udfordringer og

projekter. Der har været for meget sløjdlokale

i det ene projekt. Nogle børn er begyndt at

kede sig – en er droppet ud. ”Pas på, at det

ikke går op ”rent hat og briller” – der er for

meget leg, og flere forældre peger således på

mere styring og struktur.

Nogle savner mere information fra skolen i

løbet af perioden.

I forbindelse med samtale med skole og an-

dre forældre, var det positivt, at man fik sat

ord på, hvorfor ens barn var så specielt, og at

andre forældre på informationsmødet kunne

nikke genkendende. En forælder sagde det på

denne måde: ”Man ringer ikke lige til nogen

og fortæller, at når mit barn er lidt underligt

ind i mellem, så er det altså fordi hun er højt

begavet – så er det, at der pludseligt bliver der

tavst i den anden ende af røret”.

2. Er omfanget af undervisningen tilfredsstil-

lende?

Der var delte meninger om omfanget af un-

dervisningen. Der er forslag om at mødegan-

gene reduceres til gengæld for at antal timer

pr. gang udvides.

3. Er tidspunktet tilfredsstillende?

Der er enighed om, at det godt kunne være

lidt senere, da nogle børn – især i de lidt stør-

re klasser – kan have svært ved at være der til

tiden, da de har timer, som kører lige frem til

mødetidspunktet eller ind over. Der er forslag

om at skubbe mødetidspunktet frem til kl. 14

med slut kl. 16. Det ville være fint, da der så

også er mere tid til fordybelse – mulighed for

kort pause, og op- og nedlukningstid vil ud-

gøre forholdsvis mindre tid af undervisnings-

tiden.

4. Har der været transportproblemer?

Det kan for nogle forældre være et problem al-

tid at kunne befordre deres barn. Nogle foræl-

dre efterlyser en kørselsordning. Et forældre-

par fortæller, at en af dem er nødt til at tage fri

for arbejde hver onsdag for at køre deres barn

fra skole til skole.

5. Hvadfikjertilatsøgeoptagelsepåprojek-

tet?

De fleste forældre havde hørt om tilbuddet

ved klasselærers/lærers opfordring og infor-

mation om projektet. En forælder havde selv

været opsøgende i forhold til tilbuddet.

6. Er det lykkedes at skabe netværk mellem

børnene?

For hovedparten gælder det, at der ikke er

kontakt med de andre børn i projektet, ud

over de gange de møde i projektet.

Page 13: Højt begavede børn

13 Skoleåret 2009-201012

Et par stykker har i forbindelse med Legoar-

rangement arbejdet videre sammen derhjem-

me efter skoletid og udenfor projektet.

Nogle forældre finder den store aldersspred-

ning problematisk i forhold til at børnene kan

se sig som en fælles gruppe. Alderssprednin-

gen gør kontakter med hinanden i fritiden

svær. Andre forældre har fundet gruppen ho-

mogen trods aldersforskel – de store er gode

til at hjælpe de små.

7. Er der skabt netværk mellem forældrene?

Nej, men mange finder, at det vil være en god

idé at mødes et par gange i løbet af projektpe-

rioden.

Flere forældre efterlyser forældreliste – den

har projektskolen, og den burde ud til foræl-

drene, så man have mulighed for kontakt med

hinanden.

Flere forældre opfordrer til at huske at bruge

”Forældreintra”.

8. Hvad har deltagelsen i undervisningen bety-

det for jeres barn?

Alle forældre fortæller, at deres barn har væ-

ret glad for projektet. Flere børn er blevet

motiveret til at finde oplysninger, hvis det har

været påkrævet.

Nogle børn efterlyser mere medbestemmelse.

En forælder fortæller, at barnet hjemme har

sagt, at ”i klassen har jeg en måske to kam-

merater, hver onsdag har jeg mindst fem seks

stykker”.

9. Har I lyst til at deltage i projektet til næste

år?

Her er der bred enighed om, at det vil man

gøre, hvis dag og tidspunkt passer ind.

10. Har I set forandringer i jeres barns adfærd

hjemme eller i skolen?

Nogle forældre fortæller, at de har fået et me-

get gladere barn. Vores barn hviler mere i sig

selv nu. Deres barn er blevet bedre til at tackle

mobning, med det resultat, at der ikke mob-

bes længere.

11. Hvilke gode råd har I til os omkring gennem-

førelsen af undervisningen, de fysiske ram-

mer, placeringen af undervisningen m.m.?

Der kunne arbejdes mere i relationer både læ-

rere, elever og forældre imellem. Evt. kunne

man bruge en uges introduktion, hvor bør-

nene virkelig kunne lære hinanden at kende.

Evt. arrangere ”familie-dage”, således at der

kunne etableres kontakt mellem forældrene.

Andre idéer, der kom frem:

Hvorfor ikke få frivillige lærerstuderende med i

projektet?

Lav et forum for alle klasser i Odense Kommune.

Lav specifikke tilbud – fx elektronik – og fælles-

projekter.

12. Eventuelt.

Her er et lille udpluk af afsluttende kommen-

tarer:

Legoprojektet, der var der godt nok knald på!

Spændende at skolen har entreret med SDU!

Ang. kontrakter – en del forældre var i mod

individuelle kontrakter – hvad med at lave

kontrakter for grupper?

Lad ikke en styrkelse af det faglige ske på be-

kostning af det sociale.

Page 14: Højt begavede børn

14 Skoleåret 2009-2010

Page 15: Højt begavede børn

15 Skoleåret 2009-201014

Vi har haft et stabilt fremmøde året igennem.

Der har været en stor aldersspredning på grup-

pen, men hen over året har det i langt de fleste

tilfælde vist sig at være et plus.

Gruppen har fungeret godt socialt, og store ele-

ver har taget sig af de små.

1. klasse elever har vist sig at være for små til

projektet (det gik mest op i madpakkespisning,

og uklarhed om hvad det var de ville/interesse-

rede sig for, ikke selvstændige nok).

Vi har arbejdet meget med at eleverne kunne

vælge sig ind på emner ud fra interesse. Dette

har fungeret godt.

Når de enkelte elever eller grupper så har været

færdige med deres emne/opgave/projekt, har de

skulle fremlægge for de øvrige.

Mange har vist en utrolig drivkraft, når de be-

skæftiger sig med opgaver der interessere dem.

De har næsten ikke kunne stoppe igen. For flere

har det imidlertid været en stor udfordring af

skulle fremlægge deres resultater for de øvri-

ge, men vi har holdt fast, og det gav pote. Ikke

mindst gruppen der skulle lytte blev bedre un-

dervejs i forløbet (til at iagttage og ikke afbryde).

Enkelte projekter (eks. konstruktion af luftbal-

lon) har skulle laves parvis. Dette har været en

udfordring for de fleste – for nogle det at give

plads til andre i arbejdet og for andre det at kom-

me på banen og byde ind med ideer.

I efteråret deltog en del af eleverne i Lego Lea-

gue. Det var en fed oplevelse.

Forløbet gav et godt sammenhold, men var me-

get tidskrævende!

Undervejs har vi udfordret gruppen med nogle

konstrukionsprojekter (Brobygning, æggekast,

”pentominoes”). Og de elever der har arbejdet på

pc har af og til udviklet spil/udfordringer, som

de andre skulle ”udsættes” for.

Især æggekast fra 2-3 m højde var en succes,

hvor konkurrencemennesket kom frem i stort

set alle! Brobygningen gik godt, men her blev

flere bremset i processen, fordi det var en sam-

arbejdsøvelse – og tankerne/ideerne stod i kø,

men meget få fik organiseret og handlet (dette

blev drøftet med eleverne i en evaluering af pro-

jektet).

Først på foråret havde vi besøg fra universitetet,

hvor vi havde bestilt et fysikshow, det var årets

højdepunkt syntes flere. Og ”drengene” fra Uni

blev helt høje, da de oplevede at stå overfor så

ung en gruppe, der kunne bidrage til forklarin-

ger og hypoteser til deres forsøg.

Dagen blev afsluttet med flere brag (diverse ra-

ketter) – stor jubel.

Lærernes evaluering af HB-undervisning

Kroggårdsskolen 2009-2010

Page 16: Højt begavede børn

16 Skoleåret 2009-2010

Til den sidste gang havde vi og eleverne i fælles-

skab planlagt at afvikle rollespil udenfor. Det var

en kæmpe succes.

Elever og lærere havde i de 2 onsdage op til, ar-

bejdet med at konstruere deres egne sværd. Der

blev arbejdet på højtryk og nogle af de færdige

sværd blev også dekoreret. Vi har flere gange

oplevet at gruppen har været gode til at arbejde

praktisk.

Kombineret med rollespil lavede vi mad over

bål, og hyggede os med kartoffelsuppe, pandeka-

ger og snobrød.

Gruppen udstråler at de føler sig godt tilpas i

gruppen og er trygge.

Flere har givet udtryk for at ville stoppe/holde

pause. Dette fordi de har fået det meget bedre

i deres hjemklasser eller er blevet mere aktive/

sociale i deres fritid – dvs. behovet for at være på

holdet ikke er der længere eller pt.

Som undervisere har vi begge været glade for

det at have en fast undervisningsmakker. Vi har

hver vores speciale og oplever at vi kan byde ind

med noget forskelligt.

Page 17: Højt begavede børn

17 Skoleåret 2009-201016

Hunderupskolen

Vi begyndte med ”show-kemi” (lærerstyret eks-

perimenter) og madlavning i skolekøkken. Dette

var til inspiration for elevernes selvvalgte projek-

ter. Vi ønskede at eleverne skulle kunne fordybe

sig i deres meget forskellige interesse områder

(musik, fantasy, billedkunst, natur & teknik,

håndarbejde).

Nogle skrev historier til et spil, andre malede

Avatar-lignende fantasy billeder, og lavede mu-

sik. Enkelte begyndte på at bygge vulkaner (ak-

tive) eller en vindmølle-drevet maskine. Men det

var kun få, som kunne holde interessen fanget

ved deres eget projekt. Et projekt om egen hjem-

meside, kom aldrig i gang pga. manglende inte-

resse.

Da flere selvstændige projekter gik i stå, valgte vi

at begynde et fællesprojekt. Vi valgte et projekt

hvor eleverne kunne være samlet i sløjdlokalet,

da flere havde vist interesse for at lave noget i

træ. Nogle var i gang med at lave sko-knægte, pi-

stoler, osv.

Som det fælles projekt valgte vi, at lave en mi-

niaturemodel af Hunderupskolen (målestok for-

hold 1:100).

Her var der alsidige opgaver, som nøjagtig op-

måling af skolen og beregninger, noget som alle

alderstrin kunne være fælles om. Ud over de

matematiske udfordringer (inklusiv trigonome-

tri) skulle eleverne selv save plader ud i MDF og

samle/lime bygningerne. Til sidst blev de malet.

Det sidste projekt tog længere tid end forventet,

hvorfor vi kun nåede at færdiggøre et par enkelte

bygninger. Undervejs blev der tid til spil, kage og

quiz.

Konklusion:

Fremmødet var størst i begyndelse, men dalede

hen imod projektets afslutning. Især de få piger,

var det vanskeligt at fastholde. Ofte kom der

afbud pga. fødselsdage, og andre efter-skole

aktiviteter.

Gennemsnitlig har fremmødet været meget flot,

især taget transport og tidspunkt i betragtning.

Procentvis fremmøde har været ca. 85 %.

Eleverne har altid været glade for at komme og

det er tydeligt at de fleste trives. Vi har kun op-

levet et par konflikter, som hurtig er blevet løst.

Det var frustrerende for mange, at der kun var

1½ time pr. gang, fordi megen tid gik med ud-

pakning og oprydning, således at den effektive

arbejdstid var kort. Det krævede stor tålmodig-

hed af eleverne, at synlige resultater fremkom så

langsomt.

Vi vil derfor anbefale at den tid eleverne er sam-

men, gøres længere (4-5 timer), således at den

effektive arbejdstid eleverne har til rådighed,

kan give rum for fordybelse og mere indbyrdes

samtale.

I forhold til projektets første præmis, at eleverne

skulle have mulighed for skabe nye relationer til

ligesindede, vurder vi, at der blev indgået nogle

bekendskaber/venskaber, men at disse primært

fungerede i undervisningstiden. Det er vores

vurdering, at hvis der skal etableres tættere re-

lationer, må den tid eleverne er sammen i pro-

jektet, forøges med adskillige lektioner (pr. uge).

Måske på bekostning af antal uger projektet

Kort resumé af projektets indhold:

Page 18: Højt begavede børn

18 Skoleåret 2009-2010

strækker sig over. Det har også været en udfor-

dring, at aldersspredningen har været så stor, da

den ikke var ligelig fordelt.

Det vil også være ønskelig med et etableret net-

værk (fx skolens Intranet), således at kommuni-

kation mellem elev, forældre og undervisere kan

forbedres.

Nogle 6.klasses elever gav udtryk for, at de gerne

ville fortsætte i HB-projektet næste år. Det vil

være synd, hvis deres ønske ikke kan tilgodeses.

Afsluttende kommentar til indsats vedr. højt begavede eleverI forhold til sidste års evaluering, hvor der kun

var tale om et tilbud for højt begavede elever i

region Tarup, er der for skoleåret 2009-10 kom-

met en region mere med, nemlig region Rosen-

gård.

Evalueringen viser i lighed med sidste år, at un-

dervisningen af højt begavede elever tilsynela-

dende viser at opfylde et behov, og det gælder

fortsat, at de forældre og børn, som har deltaget

i projektet, har udtrykt stor glæde over projektet.

En forælder fortæller fx, at barnet derhjemme

har sagt, at ”i klassen har jeg en måske to kam-

merater, hver onsdag har jeg mindst fem seks

stykker”.

Grundtanken i projektet er, at eleverne ikke skal

placeres i specialklasser for højt begavede børn;

men skal kunne rummes i normalklasserne. Til-

buddet om frivillig undervisning en eftermiddag

om ugen skal ses som et tilbud, der støtter op

om dette. Her møder eleverne andre, som ligner

dem selv, og som de kan dele tanker og interes-

ser med. Flere af eleverne har i interviewet sagt,

at det opleves som spændende at møde andre,

der har samme interesser, som de selv har.

De første elever i projektet blev efter spotnin-

gen tilbudt en WISC III test. Testen viste, at alle

eleverne på nær en enkelt faldt inden for 5-10 %

percentilen.

De nye elever i projektet er alle blevet spottet af

deres lærere eller forældrene har henvendt sig,

fordi de har haft en mistanke om, at deres barns

problem evt. kunne skyldes høj begavelse. Det

er derfor udelukkende lærernes og forældrenes

vurdering af barnets adfærd, der ligger til grund

for deltagelse i projektet. Vi tør dog vove den på-

stand, at der også for de nye elever gælder, at de

vil være indeholdt i målgruppen for projektet, da

alle i deres adfærd matcher størsteparten af de

indikatorer for høj begavelse, som der også det

første år blev spottet efter.

Skoleafdelingens projektansvarlige konsulenter

har også i dette skoleår afholdt korte introduk-

tionskurser om højtbegavede elever på skolernes

personalemøder. De har været på lidt over 20

skoler, så alle distrikter er besøgt, og målet om at

give en orientering om tilbuddet før de to sidste

distrikter kommer med i projektet, er indfriet.

Reaktionerne har været positive, og mange ste-

der har spørgelysten været stor. Flere steder har

det vist sig, at lærere efterfølgende er kommet

hen og fortalt om elever, som de mente kunne

være omfattet af projektets målgruppe, ligesom

der efterfølgende har været telefoniske henven-

delser fra flere.

Der har i år været udsendt en folder, som beskri-

ver projektet på de to skoler. Folderne har også

været lagt ud på skolernes hjemmesider.

Introduktionskurserne og informationen via

folder og på nettet, samt den kendsgerning, at

der fra skoleåret 2010-2011 også er tilbud i de

to sidste regioner – region Dalum og region Øst

– har allerede resulteret i flere henvendelser fra

både lærere, skoleledere og forældre. I region

Rosengård er der allerede ventelister til tilbud-

det, og det må forventes, at kapaciteten ikke er

tilstrækkelig, når tilbuddet har kørt en tid mere

og er blevet mere kendt, og der vil derfor mulig-

vis være behov for yderligere bevillinger til, hvis

vi skal kunne dække det behov, der måtte opstå.

Page 19: Højt begavede børn

19 Skoleåret 2009-201018

Det lærernetværk, som blev nedsat i skoleåret

2009-2010 har haft flere møder, hvor der har

været erfaringsudvekslet og på et af møderne,

var der indlagt et lille kursus med en instruktør

udefra, ligesom stifteren af Mentiquaskolen har

haft oplæg om de særlige forhold, der gør sig

gældende i undervisning af højt begavede elever.

Som tidligere nævnt, har der været to undervise-

re på hver projektskole, og det er forsøgt at sikre,

at både det naturvidenskabelige og det humani-

stisk/sproglige område har været dækket fagligt

ind.

Det kunne fremover være et mål, at også det mu-

sisk/kreative område blev dækket.

Det er vores håb, at der også fremover vil være

mulighed for yderligere kompetenceløft i form

af inspiration udefra – bl.a. via undervisning

af Johanna Raffan, Nace, GB og efterfølgende

besøg på skoler i London. Privatpraktiserende

psykolog Berit Zankel skal desuden undervise i

de psykologiske aspekter omkring denne elevg-

rulle. Ligeledes finder vi det vigtigt, at der kom-

mer mere fokus på forældreinddragelse i form af

møder, netværk eller egentlige skole-hjemsam-

taler. Dette er også, hvad flere forældre har givet

udtryk for.

I skrivende stund foregår der en livlig debat efter

Børn- og Ungeudvalgets offentliggørelse af Visi-

on for Fremtidens Skole. Mange af de tanker, der

er i oplægget lover godt for denne gruppe af ele-

ver, da der bl.a. er fokus på differentiering, øget

holddeling og en fleksibel skole, hvor elevernes

særlige læringspotentiale og interesser har en

særlig plads.

Page 20: Højt begavede børn

20 Skoleåret 2009-2010

Talentarbejde på Hunderupskolen

Evaluering af holddelingsforsøgene i skoleåret 2009/2010

( I denne afrapportering følger kun en kort evaluering, da Kirsten Baltzer og Poul Nissen, DPU har

fulgt projektet tæt, og vil producere en videnskabelig beskrivelse af projektet.)

Vi er ved at være færdige med evaluering af hold-

deling i skoleåret 2009/10.

Vi har haft to forsøg – et i efteråret hvor det var

engelsk i 6 kl. (3 klasser) og et andet, hvor det

drejede sig om matematik i 7. kl. (4 klasser) i for-

året.

Beskrivelse:

Engelsklærerne havde inden sommerferien talt

sammen om hvordan de gerne ville udforme for-

løbet. De bestemte sig for sammen med ledelsen

at lave et forløb hvor man lavede 4 grupper ud af

3 klasser: en gruppe for de bedste ca. 22 lever,

en for de elever der havde sværest ved engelsk

ca. 12-14 elever og to ”almindelige” hold ca. 17

elever. Alle 4 hold var sat sammen på tværs af

klasserne. Begrundelsen var, at det skulle være

et fælles projekt og at man gerne ville have at de

svageste elever også fik noget ekstra ud af for-

søget.

Til grund for lærernes opdeling af eleverne i de 4

hold lå et godt kendskab til klasserne (minimum

2 år) og en test. Der var i begrænset omfang mu-

lighed for at skifte hold i løbet af forløbet.

Resultatet efter det halve år var at det dygtigste

hold havde været let at undervise, holdstørrelsen

havde ikke den store betydning, eleverne virkede

motiverede og tog godt fra.

De to mellemste hold havde et niveau, som stort

set svarede til klasseniveauet, motivationen var

nogenlunde den samme, det var rart at der var

færre på holdet og man kunne komme nemmere

rundt til de svage elever som åbenbart stadig var

på holdene. Der var lidt begyndervanskeligheder

de første gange ved at lærerne ikke kendte ele-

verne og elverne skulle finde nye roller på hol-

dene.

De svageste elever rykkede generelt ikke særlig

meget, enkelte havde godt udbytte, hvorimod

andre virkede umotiverede, støjende og forstyr-

rende, hvilket gik ud over andre på holdet.

Efter et halvt år har vi igen haft en samtale med

engelsklærerne om, hvordan det går nu. De giver

udtryk for at de bedste elever stadig er godt mo-

tiverede og er gode til at tage anderledes/under-

visningsdifferentierede opgaver, man må gerne

være dygtig. De næstbedste stræber efter at blive

bedre, for en enkelt er ambitionen måske blevet

for høj!. Flere af de dårligste har faktisk fået et

løft i perioden med holddeling mens nogle giver

udtryk for at de er glade for at være sluppet af

med at være i klasse/hold med navngivne uro-

lige elever.

Bevidstheden hos elever og lærere om at elever-

ne er på forskellige niveauer er blevet større og

også mere accepteret. ”Holddelingen har været

med til at legalisere det alle ved”. ”Blevet mere

Page 21: Højt begavede børn

21 Skoleåret 2009-201020

Hvordan udvælges eleverne til talentholdet? Eget ønske, test, lærernes vurdering?

Ud over dette kræver det godt lærersamarbejde, meget gode informationer til forældrene, klasselokale

fordeling, grundig udvælgelse af elever til de svageste hold hvis man vælger denne løsning, et fælles mål.

naturligt, at forskellige niveauer får forskellige

opgaver”

Matematik:

Lærerne havde kun haft klassen i et halvt år.

Lærerne havde ikke inden tiden talt sammen

om hvilken model, man ville vælge. Man valgte

en model, hvor kun de bedste blev taget ud på

et hold og de 4 grundklasser blev bibeholdt.

Udvælgelsen var frivillig ansøgning og i nogle

tilfælde lidt ført hånd. Det var meget forskelligt

fra klasse til klasse, hvor mange der valgte det

højeste niveau. En del elever faldt fra dette hold

og det kan være svært at sige, hvor mange der

egentlig var på holdet.

De 4 lærere arbejdede ikke sammen som gruppe

men til dels to og to. Det var svært at få en sam-

let overblik over hvor klasserne ”var henne” rent

fagligt for læreren, der havde de dygtigste elever.

Af gode grunde er der ingen evaluering af lang-

tidsvirkning.

Ting man skal være opmærksom på:

Hvordan deler vi holdene? Skal det være alle

elever, der skal på nye hold? Eller skal klasserne

bevares? Fordele er at det er projekt for alle ele-

ver, man kan niveau dele, man kan lave lige store

eller små hold. Ulemper: Det griber ind for alle

elever, der vil være på alle hold en indkøringspe-

riode for alle.

Klasserne bliver bevaret: Ulemper: det kræver

tæt lærersamarbejde, ulige klassestørrelser, in-

gen niveaudeling ud over de bedste er valgt ud,

når man kommer tilbage i klassen er det kun en-

kelte der har været med.

Holddelingsmodeller: F.eks. tages udgangspunkt i 72 elever

a) 22 stærke b) 22 stærke 22 mellem 15 i a klassen 22 mellem 19 i b klassen 4 – 6 svage 17 i c klassen

Fordele: Fælles bevidsthed Ikke så mange elever involveres Ejerskab Lettere at køre vant uv. videre Fælles projekt for alle Andet ?? Niveaudeling mulig Forskellige holdstørrelser

Ulemper: Indgriben for alle elever Måske ulige klassestørrelser Vanskeligere overgange Kræver tæt lærersamarbejde Indkøringsperiode for både elever og lærere Ikke nødvendigvis niveaudeling Rollefordeling ny Ikke fælles oplevelse Kræver tæt lærersamarbejde

Page 22: Højt begavede børn

22 Skoleåret 2009-2010

1. forløb har været med 3.-4. årgang, metodisk

er anvendt læringsstile med emnet: Robin-

sonade. Eleverne er udvalgt på baggrund af

lærerudtalelser samt forældrehenv.

2. forløb har været med 0.-1. årgang, metodisk

er anvendt læringsstile med emnet: Zoologisk

have. Eleverne er tidlige læsere og udvalgt på

baggrund af lærerudtalelser.

Begge forløb er afsluttet med oplæg til årgangen

(elev/elev/lærer) samt forældreaften.

Tilbagemeldingerne fra forældre som elever, har

været positive og ønsket om fortsat at styrke fo-

kus på området.

Indstillingen blandt personalet er ændret fra

jantelovstænkningens ”Man skal ikke tro, at man

er noget” til nu at være anerkendende i forhold

til, at det er tilladt at vide, at man er noget.

Desværre er det ikke muligt, at få tildelt økono-

misk tilskud til kommende skoleår, da midlerne

fremadrettet tildeles de højtbegavede, frem for

talenter.

På Tarup Skole, har vi været glade for at have

haft muligheden for at få fokus og satser på, at vi

indenfor de normale tildelte midler, kan afholde

lignende projekter i fremtiden!

Notat vedr. talentpleje på

Tarup Skole 2010/2011Projekterne på Tarup Skole har i dette skoleår, haft udgangspunkt i faget dansk.

For at sikre kontinuitet, både i forhold til didaktik, netværksdeltagelse som erfaring

indenfor tænkningen i undervisning af børn med særlige talenter, valgte vi, at det var

samme lærer, som gennemførte undervisningsforløbet sidste skoleår.

Page 23: Højt begavede børn

23 Skoleåret 2009-201022

Page 24: Højt begavede børn

24

Odense Kommune november 2010 Redaktion: Kalle Hansen, konsulent - [email protected] Kurt Buchgraitz, konsulent - [email protected]

Layout og grafisk tilrettelæggelse: KreativGrafisk ApS Foto: Colourbox & ShutterstockOplag: 400