undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

Undervisning i danskaf danske børn bosat i udlandetVejledning

Undervisningsministeriet 2009

(Publikationen findes kun i elektronisk form)

2 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

Forord

Undervisningsministeriet udsenderhermed 5. reviderede udgave af vejled-ningen “Undervisning i dansk af danskebørn bosat i udlandet”.

Vejledningen er udarbejdet af undervis-ningskonsulent Steen Harbild, Afdelin-gen for grundskole og folkeoplysning, isamarbejde med Undervisningsmini-steriets fagkonsulenter i dansk. Even-tuel yderligere henvendelse til SteenHarbild: direkte telefon 3392 5370 eller e-mail: [email protected].

3Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

Forord 2

1 Kulturbegrebet 4

2 Undervisningspligt 5

3 Med danske børn i udlandet 6

4 Mål for folkeskolens undervisning i dansk (Fælles Mål) 8

Fagformål 8

Centrale kundskabs- og færdighedsområder 8

5 Mål for hjemmeundervisning i dansk 9

6 Hvad kan man undervise i? 10

1.-2. klassetrin 10

3.-6. klassetrin 11

7.-10. klassetrin 12

Generelle emner, som bør tages op i hjemmeundervisningen 12

7 Valg af undervisningsmaterialer 13

Centre for Undervisningsmidler (CFU) 13

EMU – Danmarks undervisningsportal 13

Biblioteket 13

Skolen 13

Undervisningsministeriet 13

8 Fjernundervisning 14

Foreningen Danes Worldwide 14

Fjernundervisning 14

Den Danske Sommerskole 14

9 Praktiske råd 15

Før udrejsen 15

Efter hjemkomsten til Danmark 15

10 Optagelseskrav til de gymnasiale uddannelser 16

Indhold


1Kulturbegrebet

Der er altid en mængde forskelligeudfordringer i at skulle bosætte sig i etandet land for længere tid. Men nårman flytter fra sin egen kultur til enanden, får man samtidig chancen for atstandse op og tænke over, hvad kulturegentlig er – og for at få sat den kultur,man selv kommer fra, i et andet per-spektiv.

Den amerikanske antropolog MargaretMead har sagt: “Kultur er alt det, sommennesker ikke kan glemme”. Man kanillustrere kulturbegrebet med en model,som indeholder mange kendte elemen-ter. Den må imidlertid også omfatte endel åbne muligheder, da opfattelsen afkultur er mangfoldig.

Især med hensyn til børnene er mannødt til at gøre sig nogle overvejelser:

• Hvad vil det sige at være dansk? • Hvilke særlige kulturtræk ønsker

man som dansker at holde fastved?

• Hvilke elementer i dansk kultur ervigtige i børns uddannelse ogudvikling under ophold i udlandet?

• Hvad risikerer danske børn atkomme til at mangle i deres uddan-nelse, når de vokser op uden for lan-dets grænser? Og hvor kan man somforældre sætte ind for at modvirkedet?

• Hvordan er børnene stillet i et videreuddannelsesforløb, når de venderhjem?

Af de kulturelementer, der er opregnet iovenstående model, er sproget et af deførste, man må tage op til overvejelse,når man flytter sin familie til udlandetfor en længere periode.

I vejledningen gives der nogle anvisnin-ger på, hvordan man kan arbejdebevidst med at bevare og videreudviklebørnenes danske sprog. Med en sådanindsats kan man som forældre gøre sittil, at børnene udvikler en dansk identi-tet. Den kan samtidig være med til atlette overgangen, når familien vendertilbage til Danmark, og børnene igenskal ind i folkeskolen, begynde i enungdomsuddannelse eller i gang meden videregående uddannelse – og når deigen skal indgå i sociale sammenhængemed andre danske børn og unge.

uddannelsehistorie

samværdsformer

traditioner

?

kunst

erfaringer

økonomi

sundhedsniveau

lovgivning

?

udviklingsniveau

familiemønstretøj

natur

?

geofysiskeforhold

mad og drikke

?

kønsroller

sprog

politisksystem

religion

KULTUR

værdi-normer

holdnings-ændringer

?


2Undervisningspligt

I Danmark er der undervisningspligt -ikke skolepligt. Undervisningspligtenmedfører pligt til at deltage i folke -skolens undervisning eller i en under-visning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Fra og med skoleåret 2009/10 indtræderundervisningspligten den 1. august idet kalenderår, hvor barnet fylder 6 årop ophører den 31. juli ved afslutningenaf undervisningen på 9. klassetrin. Detvil sige, at undervisning i børnehavek-lassen fremover medregnes i undervis-ningspligten. Undervisningspligtenophører dog senest den 31. juli i detkalenderår, hvor barnet fylder 17 år ellerhar afsluttet uddannelse, der er ligestil-let med grundskolen.

Forældrene har frihed til at beslutte,om de vil lade deres barn indskrive i folkeskolen, eller om de vil lade deresbarn opfylde undervisningspligten påanden måde. Det er kommunalbestyrel-sen, der skal påse, at alle undervis-nings pligtige børn i kommunen ind -skrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvadder almindeligvis kræves i folkeskolen.

Hvis forældrene selv vil sørge for under-visning af deres børn i den undervis-ningspligtige alder, skal de meddele detskriftligt til kommunalbestyrelsen, førundervisningen begynder. Meddelelsenskal indeholde oplysninger om, hvilkebørn der skal deltage i undervisningen,hvor undervisningen foregår, og hvemder skal undervise børnene.

Det anbefales at kontakte de lokale skolemyndigheder i god tid indenafrejse til udlandet.

Undervisningspligten er nærmerebeskrevet i bekendtgørelse af lov om folkeskolen med senere ændringer.Bestemmelser om undervisningspligtenfremgår af lovens kapitel 5.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25528

Kravene til undervisning i hjemmet mv.findes i bekendtgørelse af lov om fri -skoler og private grundskoler mv., kapitel 8:



I de seneste årtier er problemerne i for-bindelse med børn og unges opvækstuden for hjemlandet blevet genstand forøget opmærksomhed, fordi så mangemennesker er flyttet til andre lande.Der er en voksende mobilitet inden foren lang række arbejdsområder, ogmange danskere arbejder i internatio-nale firmaer eller organisationer.

Undervisningsministeriet modtagermange henvendelser fra forældre ommulighederne for økonomisk støtte tilbørnenes skolegang i udlandet. Dendanske stat yder hverken økonomiskstøtte til skolegang eller til oprettelse afdanske skoler eller skoleafdelinger iudlandet. Årsagen hertil er, at vi i Danmark har undervisningspligt ogikke skolepligt, som det er tilfældet i defleste andre lande, herunder også iNorge og Sverige.

Danske familier, der tager ophold iudlandet, må således i langt de flestetilfælde selv sørge for deres børnsundervisning uden økonomisk støttefra Danmark.

For at støtte forældrene i varetagelse afundervisningspligten har Undervis-ningsministeriet valgt at yde tilskud tilforeningen Danes Worldwide, derblandt andet giver deres medlemmertilbud om fjernundervisning, mens deer i udlandet. Foreningen og dens akti-viteter er beskrevet senere i vejlednin-gen.

Forældre har som regel flere mulighederat vælge imellem under et kortere ellerlængere ophold i udlandet. Børnene kanfor eksempel blive undervist:

• i en offentlig skole i det pågældendeland

• i en privat skole i det pågældendeland

• i en privat dansk skole, som dog kunfindes meget få steder

• i en kostskole i Danmark• hjemme hos forældrene – hvilket

kan være den eneste udvej for defamilier, der bor isoleret.

Der er som nævnt kun meget få danskeskoler eller skoleafdelinger uden for lan-dets grænser. Hovedparten af de danskeforældre, der opholder sig i længere tid iudlandet, gør brug af opholdslandetsskoler. Der vælges meget ofte en inter-national, engelsksproget skole, ikkemindst af sproglige grunde.

Denne vejledning vil hovedsagelig haveinteresse for de forældre, der sætterderes børn i en skole i opholdslandet,men som ønsker at supplere denneundervisning med faget dansk, samtfor de forældre, som selv påtager sig atundervise deres børn.

Undervisningsministeriet har ikkeoversigter over andre landes skoler,hverken offentlige eller private. Detanbefales at tage kontakt til det pågæl-dende lands undervisningsministeriumeller den danske ambassade for at få etoverblik over mulighederne.

På Undervisningsministeriets hjemme-side findes link til de fleste landesundervisningsministerier:

http://www.uvm.dk/Minister%20og%20ministerium/Ministeriet/Undervis-ningsministerier%20i%20andre%20lande.aspx

På Udenrigsministeriets hjemmesidefindes en oversigt over danske ambassa-der og repræsentationer i udlandet:

http://www.um.dk/da/menu/OmOs/Organisation/AmbassaderMv/.

Da Danmark i 1972 gik ind i EF, blev landet også medlem af fællesskabet omEuropaskolerne, og der blev oprettetdanske afdelinger med danske lærereved Europaskolerne i Bruxelles ogLuxembourg for først og fremmest at tilgodese børn af EU-ansatte. Andre kandog søge om optagelse på skolerne. Dedanske børn undervises efter en læse-plan for faget dansk, som ligger tæt opad de faglige danske mål og indholds -beskrivelser. Læseplanerne for de andrefag er fælles for alle lande. Ud overBruxelles og Luxembourg findes derEuropaskoler i Mol i Belgien, Bergen iHolland, Alicante i Spanien, Varese iItalien, Culham i England samt Frank-furt, München og Karlsruhe i Tyskland.Der findes p.t. ingen danske afdelingerpå disse skoler.

Der findes også danske kostskoler, somer specielt beregnet for danske børn, der

3Med danske børn i udlandet

Den danske stat yder hverken økonomisk støtte til skolegang eller tiloprettelse af danske skoler eller skoleafdelinger i udlandet. Årsagen hertil er, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt, somdet er tilfældet i de fleste andre lande, herunder også i Norge og Sverige.

“


kommer hjem fra længere ophold iudlandet, men disse skoler har kun fåhundrede elever i alt. Der er i Danmarkkun i begrænset omfang tradition forundervisning på kostskoler, og danskeforældre i udlandet udskyder som regeldenne adskillelse fra deres børn længstmuligt, for eksempel til overgangen tilen gymnasial uddannelse. Selvfølgeligkan også det synspunkt, at det kan væreudviklende for børnene at vokse op i nærkontakt med et fremmed lands kulturog sprog, spille ind her.

Når en families hjemmesprog er dansk,opfattes det næppe som et problem,hvordan barnet skal bevare sit danskesprog, selv om skolesproget er et andet.Imidlertid viser erfaringerne, at det kanblive et problem senere, for eksempelved fortsat skolegang i Danmark, hvisdet danske sprog ikke er blevet videre-udviklet og nuanceret i tilstrækkeliggrad, sådan som en dansk skolegangbidrager til.

Hvis danske børn eller unge har opholdtsig en årrække i udlandet og fulgt detpågældende lands skole, ser maneksempler på, at de godt nok har beva-ret det danske talesprog, fordi det erblevet brugt i familien – dog undertideni en lidt gammeldags form i forhold tilandre unges sprog; men at de kan havestore vanskeligheder med at beherskedansk skriftsprog, netop fordi der ikkeer blevet arbejdet bevidst med det. Enrimelig beherskelse af skriftsproget eren ubetinget forudsætning for en vide-regående uddannelse i Danmark.

Skolegang i udlandet kan rumme flereproblemer. Nogle af dem tages op her:

Ved få års ophold i udlandet har foræl-dre tilsyneladende ofte haft som mål, atbarnet kunne vende tilbage til “sin egenskole” og fortsætte i samme klasse medde gamle kammerater og lærere, udenat udlandsopholdet blev opfattet som enafbrydelse i det, som hjemme blevbetragtet som en normal skolegang.

Det vil der som regel ikke være væsent-lige problemer i. Hvis barnet har hulleri det faglige, har det krav på supple-rende undervisning. Desuden vil det imange klasser oven i købet være vel-kom ment at få et frisk pust fra et frem-med land ind (det kan dreje sig både omsprog, som klassen arbejder med, og omøget indsigt i en anden kultur), og lære-

ren vil forstå at udnytte den viden og deerfaringer, det pågældende barn harmed sig som ballast, i tilrettelæggelsenaf undervisningen. En viden, som oftevil kunne sætte erfaringer i relief hos deøvrige elever, og som kan virke som etekstra incitament i undervisningen.

Ved mange års ophold i udlandet har for-ældrene ofte haft som mål at bevare ogvidereudvikle dansk tale- og skrifts-prog, sådan at den unge ikke skulleafskære sig fra en fortsat eller videregå-ende uddannelse og et kommendearbejde i Danmark.

Under længerevarende ophold i udlan-det har nogle forældre overvejet ellermåske endda været bekymrede for, omderes barn via dansk talesprog og besøgi hjemlandet kunne opretholde endansk identitet. Et menneskes identitetskabes jo ikke alene i familien, men ihøj grad også gennem påvirkning fra dekammerater, man møder i skolen ogandre sociale sammenhænge. Og denskabes ved påvirkninger fra det omgi-vende samfund. Betingelserne for, atden unge bevarer hjemlandets natio-nale identitet, er således mangfoldigeog kan ikke nøje specificeres.

Unge, som vokser op i et andet land,kan både opleve, at det beriger deresudvikling, og at det skaber en rodløs-hed, som kan føre til konflikter med

familien. Det sidste sker navnlig ilande, som kulturelt set er fundamen-talt forskellige fra hjemlandet, og hvorfamilien er utilbøjelig til at vise åben-hed over for det nye lands kultur, samti-dig med at den vedligeholder sin egengennem traditioner og sprog. Voredages større bevægelighed imellembefolkningsgrupper har imidlertid givetplads for en mere pluralistisk opfattelseaf denne problematik.

Så det omtalte mål er altså stadigvækgodt at holde sig for øje. Og har mansom forældre det, øger man de ungesmuligheder for at få stort udbytte afopholdet i udlandet, når de venderhjem til Danmark for at få en uddan-nelse og senere et arbejde. Opholdet iudlandet kan endda på længere sigt visesig at udvide deres muligheder indenfor specifikke arbejdsområder betyde-ligt. De kan netop have fordel i at kendeet andet lands kultur indefra, eller dekan måske netop udnytte, at de beher-sker et andet sprog ved siden af det danske; måske i det videre uddannel-sesforløb, måske på længere sigt i deresarbejdsliv.


Fælles Mål er en betegnelse, der dækkerover alle centralt udarbejdede bindendeog vejledende tekster for folkeskolensfag og obligatoriske emner. Alle de fag-lige tekster kan findes på den særligeFælles Mål-hjemmeside:

http://www.faellesmaal.uvm.dk/index.html

Fælles Mål er under revision, og fraaugust 2009 vil der for alle folkeskolensfag og emner være nye mål og indholds-angivelser som afløsning for de nuvæ-rende. Du kan læse mere herom på:

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluer-ing/Faelles%20maal.aspx

Der undervises i dansk på alle klassetrin(1.-10. klasse). I Fælles Mål for danskfindes der følgende faglige tekster:

• Fagformål • Slutmål (centrale kundskabs- og

færdighedsområder) – efter 9. og 10.klassetrin

• Trinmål – efter 2., 4., 6. og 9. klassetrin

• Læseplan – inddelt i forløb for 1.-2.,3.-4., 5.-6., 7.-9. og 10. klassetrin

• Undervisningsvejledning.

Fagformål

Formålet med undervisningen i fagetdansk er at fremme elevernes oplevelseog forståelse af sprog, litteratur ogandre udtryksformer som kilder tiludvikling af personlig og kulturel iden-titet. Faget skal fremme elevernes ind-levelsesevne og deres æstetiske, etiskeog historiske forståelse.

Stk. 2. Undervisningen skal fremmeelevernes lyst til at bruge sproget per-sonligt og alsidigt i samspil med andre.Undervisningen skal styrke elevernesbeherskelse af sproget og udvikle enåben og analytisk indstilling til samti-dens og andre perioders og kulturersudtryksformer. Undervisningen skaludvikle elevernes udtryks- og læseglædeog kvalificere deres indlevelse og indsigti sprog, litteratur og andre udtryksfor-mer.

Stk. 3. Undervisningen skal give ele-verne adgang til de skandinaviske sprogog det nordiske kulturfællesskab.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

De centrale kundskabs- og færdigheds-områder er beskrevet under følgendehovedoverskrifter: Det talte sprog (lytteog tale) – Det skrevne sprog (læse ogskrive) – Sprog, litteratur og kommuni-kation.

Kernen i faget er dansk sprog og littera-tur. Dansk er et dannelsesfag, hvor degrundlæggende kundskaber og færdig-heder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i fagetdansk, og når dansk indgår i tværgå-ende emner og problemstillinger.

De centrale kundskabs- og færdigheds-områder er grundlaget for tilrette læg-gelsen, gennemførelsen og evaluerin-gen af undervisningen, således at eleverne kan

• forstå og udtrykke sig sikkert ogvarieret, samt eksperimentere medog argumentere om sprog, teksterog andre udtryksformer

• tilegne sig kundskaber om dansksprog, tekster og andre udtryks for-mer i forskellige kommunikationssi-tuationer og i trykte, elektroniske ogandre medier

• opnå kundskaber om samspilletmellem udtryk og indhold, mellemsprog og tekster og om kommunika-tion

• opleve og forstå, at sproget, tek-sterne og de andre udtryksformerhar betydning for den personlige,sociale og kulturelle identitet.

4Mål for folkeskolens undervisning i dansk (Fælles Mål)


Når man som hjemmeunderviser skalforholde sig til formål og slutmål medundervisning i dansk, er det vigtigt atgøre sig klart, at disse er udtryk for,hvad undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet sig afkundskaber og færdigheder efter 9-10års skolegang.

Målet med hjemmeundervisningen idansk under et udenlandsophold måvære, at børnene gennem arbejdet medsproget får viden, færdigheder og ople-velser, som ikke alene sætter dem istand til at fungere i deres nuværendesituation, men som også giver dem etgrundlag for at komme hjem og fungerei det danske samfund igen.

For danske børn i udlandet kan arbejdetmed at nå disse mål for dansk støttes påmange forskellige måder, blandt andetved at man benytter sig af det omgi-vende miljø.

Når man skal undervise sine egne børn,får man en enestående chance for ude-fra at opleve og betragte den kulturbag-

grund, man selv er en del af, og som detdanske samfund bygger på. Man fårendda muligheden for at sætte den irelief i forhold til alt det fremmede,man samtidig møder.

Som underviser af børn, der er taget udaf deres hjemlige danske skolesammen-hæng, må man først og fremmest prøveat finde ud af, hvilke interesser og for-udsætninger det enkelte barn har. Udfra dette kan man lægge strategien for,hvilke områder det vil være naturligtførst og fremmest at beskæftige sig medi undervisningen.

Når undervisningen skal tilrettelægges,må man gøre sig klart, hvor megen tiddet vil være realistisk at afsætte til detsystematiske arbejde med dansk. I dendanske folkeskole har næsten alle børnmindst 6 timer om ugen i selve faget.Men derudover anvendes dansk jo imange andre sammenhænge i andrefag. I udlandet vil det nok være rimeligtat bruge en times tid daglig på denegentlige danskundervisning. Men ogsåforældre, som selv har en læreruddan-

nelse, har måttet erkende, at det kanvære vanskeligt at overholde den dag-lige dansktime, når mange nye oganderledes gøremål trænger sig på idagligdagen. Også forældrene må jovænne sig til nye omgivelser og en nyarbejdssituation, og det kan derfor værevanskeligt i starten at have overskud tilogså at være en mere systematiskunderviser.

Alligevel må det anbefales, at foræl-drene lige fra begyndelsen af udlands-opholdet afsætter en fast tid på dagentil hjemmeundervisningen og gør altfor at overholde den tidsplan, de harsat. Det vil hjælpe både børnene og demselv til at kunne skelne imellem, hvor-når en situation er “skole”, og hvornården er for eksempel “hjem og hygge”.

I det følgende foreslås et indhold forhjemmeundervisningen, som bådeskulle være overkommeligt for undervi-seren, og som skulle kunne motiverebarnet til at arbejde med det danske.

5Mål for hjemmeundervisning idansk

Når man skal undervise sine egne børn, får man en enestående chancefor udefra at opleve og betragte den kulturbaggrund, man selv er en delaf, og som det danske samfund bygger på.

“


1.-2. klassetrin

Udgangspunktet for undervisningenbør være et dansksystem med en udfør-lig lærervejledning, som man som for-ældre kan støtte sig kraftigt til. Har bar-net ikke gået i skole i forvejen, vil detvære mest hensigtsmæssigt at købe etdansksystem, som er bygget op over fågrundbøger, sådan at undervisningenkan blive overkommelig og systematiskoverskuelig.

Hvis barnet allerede gik i skole før ud -rejsen, vil det være praktisk at benyttedet samme system, som blev brugt iskolen. Kendskabet til et eventuelt persongalleri og miljø, til opbygningeni bøgerne og til de eventuelle ekstramaterialer, som knytter sig til grundbø-gerne, vil være en god hjælp i arbejdet.

Man skal være opmærksom på, at ikkealt stof i det pågældende materiale erlige vigtigt, og at de fleste systemerbyder på en overflod af forskelligartedearbejdsopgaver, så man må vælge udblandt dem og ikke kræve, at barnet slavisk arbejder med alt i de pågældendebøger.

Det vigtigste er, at barnet i disse år fårlært at læse og skrive dansk i et harmo-nisk samspil. Ud over den undervis-ning, som dansksystemet lægger op til,kan man støtte denne proces på flereforskellige måder.

Man kan for eksempel arbejde på at gørebarnet bevidst om sprogets forskelligelyde ved at finde ting i de nære omgivel-ser, der begynder med bestemte bogsta-ver, øve rim og remser, som barnetlærer udenad og måske selv digtervidere på. Mange klassiske lege, somforældre kender fra deres egen skoletid,kan virke sprogstimulerende. Det gæl-der for eksempel rimlege, tepotteleg,

skibet er ladet med ... og andre børne-lege. Her er god inspiration at hente ibøger om sådanne lege.

Desuden er det yderst vigtigt, at manlæser meget op, så barnet hører sprogetbrugt i forskellige sammenhænge udover det almindelige talesprog, som ofteinden for familien kan være indforståetog måske mindre varieret og “korrekt”.

Det, man læser op for barnet, skal væreberegnet for alderstrinnet, ellers gårinteressen hurtigt fløjten. Eventyr, fab-ler og sagn kan bidrage til den sprogligeopmærksomhed og videre snak, samti-dig med at de giver barnet oplevelser ogsætter fantasien i sving.

Det er særdeles vigtigt, at man brugertid på at tale sammen om det, man harlæst. Dels sikrer man sig, at barnet harforstået det læste – også ned i de enkelteord eller udtryk – dels får barnet godsproglig træning ved at gøre rede for sinoplevelse og forståelse.

Allervigtigst for læseindlæringen er detnaturligvis, at man hele tiden kan bydepå læsestof, som lige passer til barnetsudviklingstrin, så det får tilstrækkeligtræning i at læse. Kun ved en solid træ-ning udvikles en solid læsefærdighed.

Der findes i dag en mængde forskelligelæse-let-serier på markedet. Mange afbøgerne har tilhørende bånd, som kanbenyttes ved læseindlæringen. At brugebåndet sammen med bogen er ikke“snyd”, men kan hjælpe barnet på vej ilæsningen.

Det samme kan lette tegneserier, hvorbillederne støtter det skrevne sprog.Mange tegneserier er opbygget i enkleog overskuelige sætninger, og de kanderfor være en af genvejene til atkomme i lag med læsningen.

Det var tidligere en udbredt opfattelse,at børn først skulle kunne tale, såkunne de lære at læse, og først derefterkunne de så begynde at skrive. I dag vedman, at det er vigtigt, at processernefølges ad og støtter hinanden. Selv ombarnet naturligvis ikke kan skrive kor-rekt fra starten – og endda slet ikke ken-der alle bogstaverne endnu – bør detopmuntres til at skrive historier, somdet tegner til; eller det kan skrivehistorier til billeder, som virker inspire-rende. Barnet kan benytte det, der kal-des børnestavning.

http://www.emu.dk/gsk/fag/ind/inspi-ration/laesning/boernestavning.jsp

Barnet kan derefter fortælle denvoksne, hvad de har skrevet. Det vilmedvirke til at give barnet forståelsefor, at de enkelte ord består af bogsta-ver, som igen hver for sig har en lyd – ognetop derved støtter de første skriftligearbejder læseindlæringen, hvor ube-hjælpsomme de end måtte være.

En computer kan være et meget nyttigthjælpemiddel allerede fra første færd.Her kan barnet for eksempel opbyggesin egen lille ordbog hen ad vejen. Ogdet kan udfolde sig skriftligt ved hjælpaf yderst simple tekstbehandlingspro-grammer. En computer giver netopmuligheden for, at den voksne kansnakke med barnet, mens det er i gangmed arbejdet, og sammen kan de se oglytte sig frem til forbedringer i detskrevne.

Det er lysten, der driver værket, og oftevil det være ansporende for barnet, atdet, som kommer ud af undervisnin-gen, kan “bruges til noget”. At skrivesmå breve med tilhørende tegninger tilfamilie og legekammerater hjemme vilvære motiverende i sig selv. Og har bar-net tilknytning til en klasse, vil det

6Hvad kan man undervise i?

være oplagt at kommunikere med den. Ilangt de fleste tilfælde vil både lærer ogelever være glade for denne kontakt, ogder kommer stribevis af breve denanden vej.

3.-6. klassetrin

Når barnet har brudt læsekoden, det vilsige begynder at kunne læse, er det vig-tigt, at man sørger for rigeligt materialeog for, at barnet træner sin læsning.Selve læsebogssystemet byder selvfølge-lig hele tiden på nye udfordringer, mendet er også vigtigt, at man sørger forstørre variation i materialer, og at svær-hedsgraden hele tiden er passende. For-uden de skønlitterære bøger bør barnethave mulighed for at læse lette fagbøgerog for eksempel tegneserier og børne -sider fra dag- og ugeblade.

Selv om barnet nu selv kan læse, måman ikke stoppe oplæsningen. Hvis denvoksne vælger oplæsningsbøgerne medomhu, kan barnet møde store oplevelserher. I denne sammenhæng kan der vir-kelig arbejdes med at udvide barnetsordforråd og dets begrebsverden. Tiloplæsningsbrug må bøgerne gerne liggeet niveau over det, barnet kan magteved den selvstændige læsning.

Men ved begge arbejdsformer er det vig-tigt, at man sikrer sig, at barnet har for-stået det læste. Og det er vigtigt, at bar-net får en oplevelse både ved sin egenlæsning og ved det, forældrene læserop.

Det skriftlige arbejde bør tage situdgangspunkt i barnets selvstændigeskriftlige produkter og bygger derfor påbarnets eget ordforråd. Man kan blandtandet arbejde med skriftlig fremstillingi form af små historier, dagbogsblade,breve til familie og kammerater i Dan-mark, nedskrivning af oplevelser i detfremmede, eventuelt også i tegneserie-form. Dette arbejde kan samtidig danneudgangspunkt for forskellige undervis-ningssituationer, hvor også stavning,grammatik og tegnsætning indgår.

Den personlige ordbog kan stadigudbygges. Det er imidlertid vigtigt, atbarnet samtidig har en almindelig ord-bog til rådighed og gradvis vænner sigtil at bruge den. Ordbøger kan fås imange forskellige udgaver og sværheds-grader, sådan at arbejdet hele tiden kan


I udlandet vil de danske børn ofte leve i et mere beskyttet miljø endhjemme. Måske vil der endda være hjælp til det huslige arbejde, så dedanske børn ikke tager del i det.

“


baseres på, at barnet kan overskueomfanget og magter det læsetekniske.Ofte vil man kunne have glæde af enordbog med ordforklaringer.

I “Retskrivningsordbogen”, som udgivesaf Dansk Sprognævn, findes desudenvejledning om tegnsætning, som kandanne grundlag for arbejdet på detteområde. Arbejdet med tegnsætning skalindgå i meningsfulde sammenhænge,så barnet forstår, hvorfor det er vigtigtat arbejde med layout, afsnitsinddelingog tegnsætning i en tekst.

På Dansk Sprognævns hjemmeside fin-des en række nyttige links, herunder tilretskrivningsordbogen på nettet, kom-maregler med øvelser, staveøvelser mv.:

http://www.dsn.dk/

7.-10. klassetrin

Skal man selv undervise sine børn, nårde når en alder svarende til 7.-10. klasse-trin i Danmark, kan man stadigvækanvende et dansksystem som basis;men man bør være opmærksom på, atungdoms- og voksenbøger bør spille enstadig større rolle. Ny og ældre voksen-litteratur, handlingsmættet og spæn-dende, og som appellerer til fantasien,kan nu med fordel indgå i undervisnin-gen. Det er betydningsfuldt, at manstadigvæk taler om bøgerne, både hvadindholdet angår, og om måden, de erskrevet på.

Er man i tvivl om egnede bøger, vil maninden afrejsen kunne hente råd og vej-ledning. Se nærmere herom nedenforunder “Valg af undervisningsmateria-ler”.

I det skriftlige arbejde gælder de sammeretningslinjer, som er nævnt før. Nårman diskuterer noget sprogligt og arbej-der med grammatiske spørgsmål, kanman med stor fordel sætte det danske irelation til det eller de sprog, den unge iøvrigt beskæftiger sig med.

Man bør tænke på, at danskundervis-ning også er indførelse i dansk daglig-dag, som består af mange forskelligar-tede praktiske situationer. Det er derforvigtigt, at den unges begrebsverden ogordforråd hele tiden udvikles i alle ret-ninger. Samtale om kroppens funktio-ner, blandt andet om sygdomme, kræ-

ver for eksempel et specielt ordforråd,som barnet ikke automatisk har. Denunge må også kende det sprog, somomfatter forskellige elementer i detdanske samfund, sådan at man kansammenligne med andre samfund, ogsamtaler om de almindeligste danskeerhverv er vigtige. Danskundervisninger også at have øje for det sprog, sombruges for eksempel i brugsanvisninger,opskrifter af forskellig art samt annon-cer og reklamer.

I den forbindelse er det væsentligt, atden unge får mulighed for at følge medi, hvad der foregår hjemme, og hvad derrører sig i debatten lige nu. Derfor måman være opmærksom på ny litteraturog med mellemrum skaffe sig danskeaviser og ungdomsblade, sådan at manhele tiden kan holde sig ajour med dettalte sprog i dagens Danmark.

I denne periode kan arbejdet med rets-tavning, tegnsætning og grammatikeventuelt trænes mere isoleret, foreksempel med selvkontrollerende mate-riale.

Et hjørne af danskundervisningen erhåndskrivning. Det kan være en smags-sag, om man foretrækker det eneskriftsystem frem for det andet, menvigtigt er det, at den unge udvikler enpersonlig håndskrift, som er letlæseligog funktionel. De gængse skrivesyste-mer lægger alle op til elevens selvstæn-dige træning.

Er man i tvivl om egnede bøger, vil maninden afrejsen kunne hente råd og vej-ledning. Se nærmere herom nedenforunder “Valg af undervisningsmateria-ler”.

Undervisningsministeriets vejledendelæseplan for faget dansk – Fælles Mål –kan give yderligere ideer til, hvad mankan inddrage i hjemmeundervisnin-gen:

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/laeseplan.html

Generelle emner, som børtages op i hjemmeundervis-ningen

Rejser man ud med større børn, somkan huske forholdene fra Danmark, er

det forholdsvis nemt at holde deresbegrebsverden ved lige og blot gradvisudvide den.

Er børnene ganske små, når de forladerDanmark, er der imidlertid mangebegreber, som de mangler helt, hvisman ikke selv gør en indsats for atudvikle dem.

I udlandet vil de danske børn ofte leve iet mere beskyttet miljø end hjemme.Måske vil der endda være hjælp til dethuslige arbejde, så de danske børn ikketager del i det. I den forbindelse er detnærliggende at snakke med børnene omforskellen i sociale forhold og måske ikønsrollemønstret mellem det pågæl-dende land og Danmark, ligesom ogsåandre forskelle i omgangsformer og nor-mer bør tages op.

Bor man under helt anderledes klimati-ske forhold end hjemme, må man læremindre børn de begreber, som knyttersig til de vekslende årstider i Danmark.

Mindre børn kan også have glæde af atsammenligne for eksempel de madva-rer, der bruges hjemme og ude, den for-skellige plante- og dyreverden, forskel-lige boligformer, tøj og redskaber.

Kommer man til en del af verden, hvortrafik og trafikforhold er meget forskel-lige fra de danske, vil det være heltnaturligt at snakke med børnene omdet. Og selvfølgelig er det ekstra vigtigt,hvis barnet i udlandet vokser op medmeget lidt trafik, at man forbereder detomhyggeligt på, hvordan forholdene eri Danmark, inden man vender hjem. Tildenne undervisning kan man få til-sendt materiale fra “Rådet for StørreFærdselssikkerhed”:

http://www.rfsf.dk/

Endelig bør danske skikke og traditio-ner holdes i hævd, også mens man er iudlandet, ligesom man må væreopmærksom på den begrebsverden ogdet ordforråd, som knytter sig til deenkelte højtider og fester.


Centre for Undervisnings-midler (CFU)

I alle dele af landet findes der enten enafdeling af Center for Undervisnings-midler eller et Pædagogisk Center. Påcentre for undervisningsmidler findesen komplet samling af de almindeligsteundervisningsmidler, og man kan herfå råd og vejledning:

http://cfu.emu.dk/

EMU – Danmarks undervisningsportal

EMU er en undervisningsportal påinternettet med megen information omundervisning i Danmark, og som støt-ter anvendelsen og integrationen af it iundervisningen. EMU er udviklet afUNI•C og finansieret af Undervisnings-ministeriet:

http://www.emu.dk/

På EMU finder man for eksempel Mate-rialeplatformen, der rummer stort setalle danske undervisningsmaterialer tilgrundskolen og andre uddannelsesom-råder. Man kan også få overblik over debedste undervisningsmaterialer påinternettet samt fagligt indhold medfokus på best practice, aktuelle temaerog de nyeste strømninger. På EMU fin-des også “elevuniverser”, hvor eleverneselv kan arbejde med tekster af forskel-lig sværhedsgrad, undervisningsforløb,aktiviteter, opgaver mv. Disse universerer grupperet for elever i børnehaveklassetil 3. klasse, for elever i 4.-6. klasse ogfor elever i 7.-10. klasse.

Biblioteket

Det lokale bibliotek kan være behjælpe-lig med valg af egnede børnebøger bådetil elevens selvstændige læsning og tiloplæsning. Man vil også her kunne fåbrochurer om bøger til forskelligeemner og om billedbøger, bøger til højt-læsning og ungdomsbøger.

Skolen

Går ens barn allerede i skole før udrej-sen, vil det være nærliggende at spørgebarnets dansklærer til råds inden afrej-sen, om der er særlige ting, man skalvære opmærksom på – navnlig hvis manregner med, at ens barn skal tilbage isamme klasse.

Skolen har hverken pædagogiske ellerøkonomiske forpligtelser over for børn

eller forældre, der rejser til udlandet.Men man vil ofte kunne få oplyst,hvilke materialer der tænkes anvendtinden for den nærmeste fremtid, og detvil så være praktisk i alt fald at købeeventuelle grundbøger med.

Undervisningsministeriet

Som tidligere nævnt gives der ikke øko-nomisk støtte til skolegang i udlandeteller til oprettelse af danske skoler ellerskoleafdelinger.

Ministeriet har to fagkonsulenter idansk for folkeskolen, som kan værebehjælpelige med råd og vejledning, ogsom kan medvirke til en planlægning istørre træk. Undervisningsministerietshjemmeside:

http://www.uvm.dk/

7Valg af undervisningsmaterialer


Foreningen Danes Worldwide

Foreningen Danes Worldwide (tidligereDansk Samvirke) har som formål atvære bindeled mellem Danmark og dan-ske, som lever i et internationalt miljø.Foreningen tilbyder rådgivning omundervisningsspørgsmål både i forbin-delse med udflytning, ved tilbageven-den til Danmark og i forbindelse medbørnenes eventuelle optagelse på kost-skole eller lignende.

På undervisningsområdet har forenin-gen etableret to forskellige tilbud til for-ældre, som ønsker at udbygge deresbørns mundtlige og skriftlige dansk-kundskaber samt deres kendskab tilDanmark og dansk kultur. De to under-visningstilbud omtales kort nedenfor.Yderligere information kan fås på for-eningens hjemmeside:

http://www.danes.dk/

Danes Worldwide Education (DWED) ernavnet på foreningens uddannelses -afdeling.

• DWED underviser i dansk sprog,samfund og kultur fra børnehavek-lassen til 10. klasse.

• DWED er godkendt og støttet afUndervisningsministeriet.

• DWED tilbyder undervisning pådansk til alle mellem 6 og 18 år på toforskellige måder.

Fjernundervisning

Fjerundervisningen er baseret på under-visningsprincipperne i den danske fol-keskole.

DWED udarbejder selv undervisnings-materiale (video og opgavehæfter) for at

sikre, at indholdet er interessant ogrelevant for eleverne.

DWED arrangerer også udsendelse aflære- og opslagsbøger fra det danskeskolesystem til brug i undervisningen.

DWED’s lærer/lærere har hele skoleåretet tæt samarbejde med hver enkelt elev.

Ved tilmelding vælges den undervis-ningsform, der passer bedst til detenkelte barn og familieliv. Det er muligtat ændre på undervisningsformen iløbet af skoleåret, hvilket giver elevernemulighed for at arbejde mere eller min-dre intensivt med opgaverne, fx afhæn-gigt af arbejdspresset i den lokale skole.

Undervisningsmaterialet er tilpassetelevens alder, uanset hvilket klassetrinhan eller hun er på. Dermed sikres, atden enkelte elev modtager fagligt rele-vant og samtidig udfordrende alderssva-rende undervisning.

Den Danske Sommerskole

Den Danske Sommerskole er en selve-jende institution, der samarbejder medog administreres af Danes Worldwide.Sommerskolen blev oprettet i 1981 oghar siden givet danske børn og unge,som bor i udlandet, mulighed for atlære det danske sprog, samfund og kul-tur nærmere at kende. Målet er blandtandet at give eleverne kendskab til detdanske skolesystems krav og metoder.Erfaringer, som de kan bruge, hvis defor eksempel senere vælger at læsevidere i Danmark.

Hvert år i juli måned kommer cirka 250elever fra hele verden til Sommerskolenfor at lære sprog, dansk kultur og hin-anden at kende.

Den Danske Sommerskole er 3 uger i julimed intensiv dansk.

Den Danske Sommerskole er et tilbud tilbørn og unge mellem 9 og 17 år, som bori udlandet, og som er danske statsbor-gere.

Den Danske Sommerskole er niveauind-delt, sådan at alle kan være med, uan-set hvor meget dansk man kan på for-hånd.

Opholdet på Sommerskolen indbefatterundervisningstimer i skriftlig ogmundtlig dansk, samfundsorientering,dansk historie, musik og drama. Derlægges vægt på, at eleverne selv delta-ger aktivt i undervisningen, så de der-ved får et godt indblik i de danskeundervisningsformer, hvor gruppe-,projekt- og samarbejde er nøgleordene.Herudover opfordres eleverne også til atudvikle deres færdigheder i dansk i friti-den, hvor der er mange spændende til-bud om sport, kreative aktiviteter ognaturoplevelser.

Yderligere oplysninger om fjernunder-visning og sommerskole, herunderoptagelseskrav, tilmelding og pris, kanfås ved henvendelse til:

Danes WorldwideKøbmagergade 67, 2. salDK-1150 København Ktlf.: 3332 0913fax: 3332 5352hjemmeside: www.danes.dk

8Fjernundervisning


Før udrejsen

Inden afrejsen til udlandet er det vigtigtat gøre sig klart, hvilke muligheder derer for undervisning af børn i den skole-pligtige alder i det land, man rejser til.Men uanset hvilken løsning der visersig mest hensigtsmæssig, er der noglepunkter, man bør være opmærksom påallerede inden afrejsen.

Langt de fleste af de forældre, der skaltil at hjemmeundervise deres børn i etfremmed land, har aldrig prøvet atundervise før. Det kan være til stornytte og inspiration, hvis man kan fålov til at overvære undervisningen ogeventuelt “hjælpe til” i barnets klasse ien periode før afrejsen. Man kan på denmåde få indblik i nogle af de metoder,man anvender i danskundervisningen idag.

Da målet selvfølgelig er at holde barnetsmodersmål ved lige og udvikle det ividest muligt omfang, så det svarer tiljævnaldrende børns i Danmark, er dethensigtsmæssigt med nogle faste afta-ler hjemme, som kan støtte bestræbel-serne.

At man laver aftaler med familie og ven-ner samt barnets bedste legekammera-ter giver sig selv. Men går barnet i for -vejen i skole, vil en forbindelse til dengamle klasse og lærer kunne blive tilstor gavn og fornøjelse. Måske vil klas-sen korrespondere regelmæssigt medbarnet under udlandsopholdet. Det kanvære særdeles givende for begge parter,idet børnene i Danmark kan få et friskpust som supplement til deres dansk- ogorienteringsundervisning, mens barneti udlandet får mulighed for hele tiden atfølge med på forskellige fronter i det,der sker hjemme, for eksempel sprog-brug, lege, interesser og modefænome-

ner. Den indsigt kan betyde meget,også når man vender hjem igen.

Også muligheden for at sende e-mails,lydbreve og video bør udnyttes. Hilsner,der omfatter aktuelle begivenheder,sjove hændelser og personlige indlæg,er en god idé begge veje.

Hvis familien holder ferie i Danmark,og ferien ligger på et tidspunkt, hvorden danske skole ikke holder fri, kanbarnet både sprogligt og socialt havestort udbytte af at besøge klassen ogeventuelt følge undervisningen i enperiode.

Hvis mulighederne for videre udviklingi det fremmede land synes udtømte,taler tidligere erfaringer for, at 13-14-års-alderen kan være et godt tidspunktfor barnet at vende hjem på, hvis måleter en uddannelse og en fremtid i Dan-mark. Specielt hvis man lever isoleret,kan børn på dette alderstrin begynde atmangle udfordringer og muligheder forfritidsaktiviteter og andet samvær medjævnaldrende. Også faglige problemerkan opstå, hvis man i det pågældendeland ikke kan tilbyde undervisning pådet niveau, som kræves til en videreskolegang i Danmark. Det kan foreksempel være tilfældet med fag somfysik, kemi og tysk eller fransk.

Det er en stor beslutning at slå sig ned iet fremmed land for at arbejde der i kor-tere eller længere tid, og selvfølgelig harhele familien været involveret i mangeforskellige overvejelser og drøftelser.

Alligevel er det vigtigt at fremhæve etenkelt punkt på baggrund af erfaringer,andre forældre i udlandet har gjort. Planer om at flytte til udlandet med ethandicappet eller retarderet barn mågive anledning til ganske specielle over-vejelser. Den hjælp i form af specialun-

dervisning og anden støtte, som findes iDanmark, kan man naturligvis ikke få.Specialundervisningen har jo moders-målet som udgangspunkt. Har et barnpsykiske eller fysiske handicap, kanman støde på uoverstigelige vanskelig-heder i det fremmede, hvor man i forve-jen skal være i besiddelse af et overskudaf kræfter for at vænne sig til deændrede forhold.

Efter hjemkomsten til Danmark

Selv om opholdet i udlandet på mangemåder er af stor betydning for barnet ogdets personlige udvikling, kan densproglige forståelse være svær at ind-hente med det samme efter bare nogleårs udlandsophold. Og selvfølgelig måbarnet ikke føle overgangen for brat.Tidligere udsendte har således givetudtryk for, at det er af stor betydningfor barnet, at man ikke forcerer aktivi-teterne den første tid i Danmark. Detgør således ikke noget, hvis barnetaldersmæssigt taber et år i skolen.Unge, som vender hjem efter at haveafsluttet grundskolen i et fremmedland, og som ønsker at fortsætte i engymnasial uddannelse i Danmark, vilofte være et år yngre end de herboendeelever, som starter en gymnasial uddan-nelse. Det er således en overvejelseværd, om eleven burde tage et ekstra åri folkeskolens 9. eller 10. klasse før gym-nasiestarten.

Et sådant år giver mulighed for en roligakklimatisering til danske forhold ogfor at samle sproglige nuancer op, ogdet kan lette overgangen socialt, at denunge er sammen med jævnaldrendekammerater.

9Praktiske råd


I bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser, BEK nr. 43 af29/01/2008 (Optagelsesbekendtgørel-sen), findes de relevante informationerom krav til optagelse inden for alle gymnasiale uddannelser.


10Optagelseskrav til de gymnasialeuddannelser

undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

Documents