Trivsel og uddannelse blandt CI-unge

Opdrag og samarbejdspartnere

• Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år)

• Finansieret af Sygekassernes Helsefond

• Gennemført januar-august 2013

• Undersøgelsen er gennemført af Rådgivende Sociologer og Niels-Henrik Møller Hansen (Aalborg Universitet) i samarbejde med deCIbel, Frijsenborg Efterskole og Bråskovgård Efterskole

Formål

• At lade CI-unge komme til orde og præge diskussionen om deres egen trivsel og udfordringer

• Herunder pege på opmærksomhedspunkter til det fremadrettede arbejde med at øge CI-unges trivsel

• Målgrupper for undersøgelsen:

– CI-unge– Forældre og professionelle

• Håbet er at undersøgelsen kan bidrage til at fremtidige tilbud udvikles med udgangspunkt i de unges behov fremfor de behov den døve eller hørende verden ser på målgruppens vegne

Metode

• Gruppeinterview forud for udvikling af spørgeskema

• Test af spørgeskema

• Spørgeskemaundersøgelse

• Opfølgende dybdegående interviews

Kommentarer til metode

• Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt som link og kode til online spørgeskema via mail (enkelte uden mailadresse modtog link og kode postalt)

• Rykkerprocedure for at højne svarprocent

• 129 unge modtog spørgeskemaet og 59 unge besvarede � svarprocent på 46%

Hvem er undersøgelsens CI-unge?

• 53 pct. kvinder, 47 pct. mænd

• Gennemsnitsalder 16,3 år

• 34 pct. har CI på et øre, 66 pct. har på begge

• Godt en tredjedel har andre med nedsat hørelse i nærmeste familie

• Godt hver tiende har andre handicaps eller kroniske lidelser end høretabet

• Blandt størstedelen er høretabet opdaget tidligt (81 pct. svarer at høretabet blev opdaget da de var mellem 0-2 år)

• Varierende alder for første CI

Udbytte af CI og vurdering af eget liv

Gør CI hverdagen lettere?

66666666 27272727 5555 2222

50 100

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

• 93 pct. oplever at deres CI i høj grad/meget høj grad gør hverdagen lettere

• 97 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med deres CI

• 97 pct. ville anbefale CI til andre med stort høretab

• 92 pct. svarer at deres liv lige nu er godt eller meget godt

Selvforståelse blandt CI-unge

• Indtager forskellige positioner (døv, CI-bruger, hørende osv.) afhængigt af situationen

• Mange ser sig selv både som handicappede og ikke-handicappede på én gang

• Nogle gange betyder høretabet noget, andre gange gør det ikke

7777

32323232

19191919

36363636

7777

7777

41414141

32323232

19191919

2222

20 40 60

DøvDøvDøvDøv

HørehæmmetHørehæmmetHørehæmmetHørehæmmet

HørendeHørendeHørendeHørende

CI-brugerCI-brugerCI-brugerCI-bruger

AndetAndetAndetAndet

Venner ser migVenner ser migVenner ser migVenner ser mig

Ser mig selvSer mig selvSer mig selvSer mig selv

En ung mand forklarer…

”Jeg tror den eneste måde, de vil kunne forstå det, det er, hvis man kunne vise det. Ligesom en blind mand. Alle vil hjælpe en blind mand, men det er ikke alle, der kan se, at jeg er handicappet. Problemet ligger i, at når man har fået udviklet sit ordforråd så… hvis man nu ikke snakkede så godt, så ville folk nok tænke over, at de skulle være ekstra opmærksomme. Men jeg tror, at der er mange der tænker, at de ikke behøver at være så opmærksomme på at snakke med mig…”

Selvforståelsens betydning

• Handicappet er dynamisk og gør det svært for CI-unge at kategorisere sig selv, acceptere høretabet og formidle om høretabets betydning til omgivelserne

• Handicappets dynamiske karakter gør det af og til svært for omgivelserne af vide, hvilke hensyn der kan tages og i hvilke situationer

Om at føle sig anderledes

• 75 pct. oplever, at det kun fylder ‘lidt’ eller ‘ingenting’ i deres tanker til daglig, at de har CI

• 80 pct. svarer at de ‘sjældent’ eller ‘aldrig’ forsøger at skjule deres CI, mens 7 pct. svarer, at de ‘altid’ eller ‘for det meste’ forsøger at skjule det

• Omkring halvdelen oplever at de bliver behandlet anderledes af folk, hvis de får kendskab til deres CI

8 17 75

0 50 100

Rigtig meget/meget

En del

Lidt/ingenting

Hvor meget fylder CI i tanker til daglig?

En ung mand om kommunikation

”Man kan godt blive lidt irriteret over

ungdommens sprog, fordi de snakker for hurtigt

og mumler meget. Så jeg kan godt blive lidt

irriteret, når jeg ikke rigtig kan forstå, hvad de

siger. At jeg ikke hele tiden skal sige: “Hvad?”.

Jeg tror, det er der, hvor der er de fleste

problemer”

Kommunikation

• Flest med unilateralt CI oplever at høretabet påvirker evnen til at tale med andre

• Genrer som kendetegner ungdommens sprogbrug er svære (løs snak, vittigheder og slang)

• Situationer som kendetegner ungdomslivet opleves som særligt svære (mange sammen på en gang, hænge ud i byen, fester, osv.) og har størst social betydning

36

47

12

5

10 20 30 40 50

Taler og lytter

Taler og støtter min hørelse medmundaflæsning

Tegnstøttet kommunikation

Tegnsprog

CI-unges strategier ved truet kommunikation

• De unge benytter forskellige strategier når kommunikationen er svær

• En del trækker sig tilbage for ikke at skille sig ud eller bremse kommunikationen, hvilket kan have sociale konsekvenser

• De unge vænner sig til bestemte strategier og har svært ved at modificere deres adfærd

29

56

15

10 20 30 40 50 60

Trækker mig tilbage

Forsøger at få samtalen til atlykkes trods vanskeligheder

Inisterer på at samtalen skallykkes

Information til omgivelserne

• En del af de CI-unge undlader at informere nye samtalepartnere om høretabet og hvilke hensyn der kan tages i kommunikationen

• Fanget mellem behovet for ikke at fremstå som anderledes og behovet for en kommunikation, hvor de kan følge med på rimelige vilkår

24

17

44

29

32

54

0 50 100

Informerer om høretab

Informerer om hensyn

Altid/ofte

Af og til

Sjældent/aldrig

En ung mand forklarer

”Selvom jeg sagde til mine kammerater i skolen,

at jeg havde svært at høre, hvad de sagde, så

glemte de det. De kendte mig jo godt, men på

en måde inderst inde, så kendte de mig ikke. De

ved ikke, hvordan jeg hører.”

Venner

Påvirker din hørelse forholdet til dine venner?

29 27 44

0 50 100

I meget høj grad/I højgrad

I nogen grad

I mindre grad/Sletikke

• De fleste CI-unge har fortrolige venner

• Større risiko for ensomhed end blandt danske unge generelt

• Svært at opnå gensidig forståelse og dele problematikker ift. høretabet med hørende venner

• Kan have særligt udbytte af relationer til andre i samme situation

Fritid

• 63 pct. af de CI-unge går til noget i fritiden

• En del fortæller om udtrætning og manglende energi til at lave ting med venner i fritiden

• Oplever ikke at blive valgt fra af venner, men vælger selv ting fra

0

7

5

29

95

64

0 50 100

Venner undlader atinvitere pga. høretab

Fravælger selv pga.høretab

Altid/ofte

Af og til

Sjældent/Aldrig

Trivsel i grundskolen

• Hovedparten af de unge er enkeltintegreret

• Størst bevægelse fra specialpædagogisk til almenpædagogisk tilbud

• 61 pct. har i meget høj eller høj grad været glade for at gå i skole

• Skoleglæden hænger primært sammen med social trivsel i skolen

53

25

22

10 20 30 40 50 60

Lokal folkeskole/privatskole

Folkeskole med høreklasse

Skole for børn med høretab

Faglig trivsel i skolen

Hvordan klarer/klarede du dig fagligt i skolen?

17 59 24

20 40 60 80 100

Over middel

Middel

Under middel

• En meget lille andel (3 pct.) har haft meget svært ved at følge med i undervisningen

• 63 pct. har modtaget ekstra støtte i skolen

• Mange nye fag og skiftende lærere i udskolingen skaber problemer

• Flere oplever at enkeltintegration giver flere muligheder i livet og ruster dem bedre til fremtiden

Forældrenes rolle

”Jeg havde svært ved at forstå dengang, hvorfor jeg skulle skifte skole. Det forstår jeg nu og jeg kan se, at jeg fik nogle større muligheder.”

• Forældre udgør en enorm ressource i forbindelse med høretabet

• Presser på for at give deres CI-børn samme muligheder som jævnaldrende

• De unge anerkender forældrenes store indsats

Social trivsel i skolen

Hvordan klarer/klarede du dig socialt i skolen?

49 36 15

20 40 60 80 100

Godt

Middel

Dårligt

• Den sociale trivsel hænger sammen med overskuddet til at lave ting i fritiden

• Hænger også sammen med strategier ved truet kommunikation – dem der trækker sig tilbage har det sværest

• Den sociale trivsel hænger også sammen med selvtillid

Ensomhed og mobning

Føler/følte du dig ensom i skolen?

19 20 61

0 50 100

Altid/ofte

Af og til

Sjældent/Aldrig

• Omkring en femtedel er ofte ensomme i skolen

• Hver tiende udsættes ofte for alvorlige drillerier eller mobning

• Mobning og drillerier aftager efterhånden som omgivelserne lærer den CI-unge at kende

Overgange og skift

• Overgange og skift opleves som svære af de CI-unge, fx skoleskift, nye fag, nye lærere, osv.

• Overgange og skift opleves som at ‘starte forfra’ og de skal forklare om høretabet på ny

• De CI-unge oplever, at det kan tage op til år for lærere og klassekammerater at vænne sig til deres høretab og at huske at tage hensyn

Livet efter grundskolen

• En del af de unge savner vejledning i forbindelse med afslutning af grundskole

• En tredjedel af de unge har valgt noget andet end det de brændte for pga. høretabet

• Alle har informeret uddannelsessted eller arbejdsplads om høretab – 21 pct. med hjælp fra specialkonsulent

66

22

3

3

3

2

20 40 60 80

Skole/efterskole

Gymnasiet, HF, HTX, EUD, elleranden ungdomsuddannelse

Videregående uddannelse

I praktik/i lære

I arbejde

Arbejdsløs

Høretabets betydning og viden om støtte• 16 pct. oplever at høretabet i

meget høj eller høj grad påvirker deres arbejdsindsats

• 37 pct. ville ønske, at de havde mere viden om muligheder for støtte på uddannelsesstedet/arbejdspladsen

• Manglende viden udgør et potentielt problem ift. at gennemføre en uddannelse eller fastholde et arbejde

25

0

33

14

42

86

0 50 100

Et øre

Begge ører

I meget høj grad/I højgrad

I nogen grad

I mindre grad/Sletikke

Påvirker dit høretab din arbejdsindsats?

En ung pige forklarer

”Jeg ved ikke så meget om mine muligheder. Nogle gange står jeg bare som et spørgsmålstegn og tænker ’Hvad for noget hjælp får man egentlig, når man har høretab?’. For det står egentlig ikke så tydeligt nogen steder på nettet eller sådan noget. Men jeg tænker også, at så meget hjælp behøver jeg nok heller ikke, når jeg nu har klaret det så godt. Det meste af den viden jeg har, har jeg fra efterskolen. Min mor og jeg sad i sidste uge og kiggede på SU, for jeg skal jo have SU nu her, men så sad vi og blev lidt i tvivl om jeg skulle have sådan en handicap SU eller en helt almindelig SU, men så valgte vi bare at tage den helt almindelige”

Social trivsel på uddannelsessted og arbejdsplads Sker det, at du føler dig isoleret fra studiekammerater/kolleger pga. dit høretab?

27 26 47

0 50 100

I meget høj grad/i højgrad

I nogen grad

I mindre grad/Sletikke

• Størstedelen af de unge trives socialt, men en bekymrende stor gruppe oplever, at de føler sig isolerede på studiet eller på arbejdspladsen

• Strategier for håndtering af truet kommunikation spiller stor rolle for oplevelsen af isolation

Tanker om fremtiden

• En tredjedel af de CI-unge mener, at høretabet kan begrænse deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet

• Dele meninger om, hvorvidt de har de samme fremtidsmuligheder som hørende venner

• Det er CI-unge med flest kommunikative problemer, der ser deres fremtidsmuligheder som begrænsede

Føler du, at du har de samme muligheder i fremtiden som dine hørende venner?

29 34 37

0 50 100

I meget høj grad/I højgrad

I nogen grad

I mindre grad/Sletikke

Muligt fokus for det fremadrettede arbejde med at øge CI-unges trivsel i og udenfor skolen

• Øge de CI-unges viden om muligheder og rettigheder angående hjælpemidler og støtte i og udenfor hjemmet

• Støtte til CI-unge ift. at håndtere den sociale slagside af høretabet – herunder udtrætning

• Bevidstgørelse af CI-unge om konsekvenser af kommunikative handlemåder

• Fokus på steder og sammenhænge, hvor CI-unge kan møde andre unge i samme situation

• Mere vejledning i forbindelse med overgangen fra grundskolen til videre uddannelse

• Redskaber som kan hjælpe de CI-unge til at formidle om høretabet og behov for hensyn til deres omgivelser

Tak for nu!

I kan finde rapporten på Rådgivende Sociologers hjemmeside

www.rso.dk

- under publikationer