torsdag den 17. juni 2010 - european parliament...isabella lövin, for gruppen de verts/ale. –...

TORSDAG DEN 17. JUNI 2010

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOUNæstformand

1. Åbning af mødet

(Mødet åbnet kl. 09.00)

2. Sammensætningen af Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidleri en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013: se protokollen

3. Forbud mod kommerciel hvalfangst (forhandling)

Formanden. – Det næste punkt er Kommissionens redegørelse om forbuddet modkommerciel hvalfangst.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takkeParlamentet for at minde om vigtigheden af en effektiv bevaring af hvaler forud for detårlige møde i Den Internationale Hvalfangstkommission, IWC, der finder sted i næste ugei Agadir i Marokko. Det væsentligste i forbindelse med dette møde i Den InternationaleHvalfangstkommission er at finde en løsning på spørgsmålet om IWC's fremtid.

IWC's anførte formål er at bevare hvaler og forvalte hvalfangst. Efter mange års overfangstvedtog IWC i 1982 et moratorium for kommerciel hvalfangst. Siden da har de årelangeog uafklarede forhandlinger om, hvad der er de rigtige metoder til at bevare, udnytte ogundersøge hvaler, gjort IWC-medlemmer bekymrede med hensyn til, hvilke instanser derer relevante fremover. Der blev derfor indledt en proces for at løse denne fastlåste situation.

Som De ved, er EU meget engageret i beskyttelse af hvaler, og EU har indført lovgivning,der sikrer en høj grad af beskyttelse i den henseende. Kommerciel hvalfangst er ikke tilladti EU. På baggrund af denne stærke vilje til at bevare hvalerne vedtog Rådet sidste år enbeslutning om EU's holdning gældende for de næste tre årlige møder i Den InternationaleHvalfangstkommission. Det overordnede mål med beslutningen var at sikre effektiveinternationale lovregler for beskyttelse og forvaltning af hvaler og garantere en mærkbarforbedring af hvalers bevaringsstatus på lang sigt og at bringe samtlige hvalfangstoperationerind under IWC's kontrol.

EU kræver derfor en effektiv beskyttelse af hvaler i hele verden, og i den henseende betragtervi stadig IWC som et redskab til at nå dette mål på globalt plan. EU er opmuntret over deaktuelle bestræbelser på at bryde den længe fastlåste situation i IWC. Imidlertid kan vi ikkeacceptere et endeligt kompromis, medmindre det baner vej for virkelig effektive lovreglerfor beskyttelse og forvaltning af hvaler, regler, der kan garantere en mærkbar forbedringaf deres bevaringsstatus på lang sigt.

Vi er nødt til at opretholde moratoriet for kommerciel hvalfangst og lægge samtligehvalfangstoperationer ind under IWC's kontrol. EU vurderer i øjeblikket forslag som f.eks.det aktuelle kompromis fra IWC's formand, og kommissær Potočnik, som forestårvurderingen, vil informere Dem herom til sin tid. Vi skal også maksimere EU's indflydelsei Den Internationale Hvalfangstkommission. Det indebærer, at vi skal sikre enighed udadtilog et ægte samarbejde mellem EU's medlemsstater.

1Europa-Parlamentets forhandlingerDA17-06-2010

Jeg kan forsikre Dem om, at EU vil arbejde konstruktivt i Den InternationaleHvalfangstkommission – og naturligvis også andre steder – for at opnå en god og universelaftale om bevaring af hvaler, sådan som det er fremhævet i Parlamentets beslutning i 2009.Med en stærk EU-holdning kan vi bidrage til en konstruktiv løsning og dermed til den mesteffektive beskyttelse af hvaler i hele verden.

Richard Seeber, for PPE-Gruppen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er gladfor, at vi er her i Parlamentet i dag under græsk ledelse, så at sige, og dette emne – forbudmod hvalfangst – er i gode hænder hos Dem. Jeg vil dog gerne påpege, at vi på EU-plan harmeget lidt kompetence i disse internationale forhandlinger, og den holdning, enkeltemedlemsstater har indtaget, har indtil videre ikke altid helt svaret til det, vi faktisk forestilleros på EU-plan.

Vi har udarbejdet en masse beslutninger om dette emne, og hvalfangst er naturligvis forbudti vores farvande. Imidlertid er situationen globalt set generelt utilfredsstillende, da denneinternationale aftale levner mulighed for mange undtagelser, og mange hvalfangstnationer– her vil jeg gerne nævne Japan – gør urimelig stor brug af videnskabelig hvalfangst ellerdrab til videnskabelige formål. Det er ikke aftalens formål. Desværre anvendes der ogsåstadig mange inhumane drabsmetoder.

Generelt er situationen således meget utilfredsstillende, og vi bør nu overveje, hvad vi skalgøre ved det. For det første skal vi overveje, hvordan vi kan tackle spørgsmålet. Det ervigtigt, at vi handler i enighed. Vi kræver derfor, at især Kommissionen får medlemsstaterneom bord og taler med én stemme i de internationale forhandlinger, ikke med 27, som dettidligere har været tilfældet.

Vi har brug for præcise og grundlæggende data, som har manglet indtil nu. Vi ved, at hvalerer en art, der vandrer meget. Vi skal derfor indsamle disse data, for der er store forskellemellem den nordlige og den sydlige halvkugle. Der er også store forskelle mellem de enkeltearter. Ikke alle arter er så truede, som mange af dem er. Præcise og grundlæggende datakunne give os mere vægt i forhandlingerne.

For det tredje har vi brug for en klar fastlæggelse af vores mål: Hvad er det egentlig, vi vil?Det fører os hen til "hvad". For det første er det vigtigt, at vi opretholder hvalfangstforbuddeti EU. For det andet bør vi overveje, hvordan vi kan fremme humane drabsmetoder. Det erogså et nøglepunkt, for vi kan opnå meget mere totalt set, hvis vi har en realistiskfastlæggelse af vores mål, end hvis vi er for naive i vores tackling af spørgsmålet. For dettredje har vi også brug for en klar afgrænsning af havene med etablering af områder, hvorhvalfangst er ubetinget forbudt, men i kombination med tydelige kontrolregler og etovervågningssystem, der fungerer. Fra EU's side kan vi yde et stort bidrag hertil.

Hvis vi følger alt dette, når vi frem til en situation, hvor aftalen måske ikke ser så godt udpå papiret, men reelt set vil der blive gjort meget mere for hvalerne.

Jo Leinen, for S&D-Gruppen. – (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer!Vores gruppe bifalder Kommissionens redegørelse om, at vi vil kæmpe for at opretholdemoratoriet for kommerciel hvalfangst. Nu er det op til Rådet at bekræfte denne redegørelseog frem for alt sikre, at de 27 medlemsstater taler med én stemme. Vi har ikke råd til enforsinkelse her. Vi ved fra miljøministrenes møde, at der ikke er enighed om spørgsmålet.Der er enkelte medlemsstater, som forfægter andre end det store flertals interesser. Nu,hvor vi har Lissabontraktaten, burde vi vænne os til, at vi også taler med én stemme, bådei vores udenrigspolitik og når vi forsvarer vores værdier og interesser i internationale

17-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA2

organisationer, og ikke som førhen taler for os selv hver især, hvilket i sidste ende harsvækket Europa. Det har vi set allerede på CITES-konferencen. Her blev vores manglendeenighed til sidst til magtesløshed. Vi opnåede ikke det, vi ønskede, og jeg ønsker ikke, atdet fortsætter i Den Internationale Hvalfangstkommission.

2010 er internationalt år for biodiversitet, dvs. at beskyttelse af økosystemer og truededyre- og plantearter vil være i centrum for vores indsats i disse måneder. Det ville være etmeget dårligt signal, hvis man i Den Internationale Hvalfangstkommission, af alle steder,hævede moratoriet, og kommerciel hvalfangst blev tilladt igen. Vi ved, at denne dyreartfortsat er sårbar. Vores have bliver mere og mere forurenede, og klimaændringerne vilbidrage til at øge presset på dem yderligere. Vi skal derfor være meget forsigtige i vorestilgang til dette spørgsmål. Japans, Islands og Norges kommercielle interesser kan ikke fåforrang her. Beskyttelsen af denne art og dens økosystemer skal være bestemmende forvores valg af vej.

Vi oplever, hvordan begrebet "videnskabelig fangst" misbruges. Japan dræber helt klart900 hvaler om året i Antarktis under begrebet "videnskabelig hvalfangst". Det er et åbenlystmisbrug, og jeg bakker fuldt op om bekymringen hos den australske regering, som hellerikke længere ønsker at tillade dette.

Vi bør gøre, hvad Kommissionen har foreslået i denne sag. Vi kræver, at Rådet skaberenighed her, så vi kan tale med én stemme på det kommende møde i Den InternationaleHvalfangstkommission.

Isabella Lövin, for Gruppen De Verts/ALE. – (EN) Fru formand! Hvis vi kan forestille osen hest, der er ramt af to eller tre spyd, som er eksploderet i maven på den, og at den bagefterskal trække en slagtevogn gennem gaderne i London, mens dens blod løber ned irendestenen, har vi et billede af drabsmetoden.

"Skytterne indrømmer selv, at hvis hvaler kunne skrige, ville erhvervet høre op, for ingenville kunne holde det ud." Disse ord stammer fra læge Harry Lillie, der var skibslæge på enhvalfangsttur i Antarktis i 1940'erne. Nylige undersøgelser viser, at det stadig tagergennemsnitligt mellem to minutter og mere end en time, før en harpuneret hval dør.

I 1982 enedes verden om et internationalt moratorium for kommerciel hvalfangst, fordibestandene akut var kraftigt reduceret, og lige siden har tre lande vedblivende fortsatfangsten – Japan, Island og Norge.

I næste uge mødes Den Internationale Hvalfangstkommission i Agadir, og EU skal træffeen beslutning om IWC-formandens forslag. Jeg skal understrege, at jeg er forfærdet over,at mit eget land, Sverige, har presset på for at få dette kompromis, og jeg ønsker at gøreDem opmærksom på de fatalt svage punkter i alle de kompromiser, der er blevet drøftet.

Alle kvoter, der kan fastlægges af det videnskabelige udvalg, skal fastlægges efter et"justeringsniveau". Dette justeringsniveau er på 0,72, og det betyder, at vi accepterer, atbestanden bør være på 72 % af sin naturlige størrelse. Det er meget vigtigt at huske på dette,i tilfælde af at vi bliver enige om et kompromis, og at vi ikke går under dette justeringsniveau.Der må ikke tillades hvalfangst i hvalreservatet i det sydlige ishav. Truede arter er omfattetaf dette kompromis. Vi må ikke bryde principperne om beskyttelse af truede arter i FN'sinternationale år for biodiversitet.

Charles Tannock, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! I hele min karriere somparlamentsmedlem har jeg været trofast forkæmper for dyrevelfærd. Jeg nærer ingen


begejstring for hvalfangst, og jeg ser gerne moratoriet for kommerciel hvalfangst opretholdt,så længe arterne eller nogle af arterne er truede.

Imidlertid anerkender jeg, at for nogle lande i Europa, herunder Danmark og Island – ogIsland håber på at blive EU-kandidat inden længe – er hvalfangst meget mere end blot enkommerciel aktivitet. Det er af afgørende betydning for disse landes identitet, kultur ogkulturarv. Tyrefægtning er stadig lovlig i EU, og det er en såkaldt sport. I det mindste kaningen sige, at hvalfangst dyrkes som en sport.

Hvis hvalfangst skal genoptages officielt eller fortsætte som videnskabelig forskning ellersåkaldt videnskabelig forskning uden for moratoriet, bør vi i det mindste insistere på enstreng regulering og på, hvilken slags hvaler der fanges, for nogle er helt klart mere talrigei havene end andre, og fangstkvoter skal håndhæves strengt. Vi skal også insistere på, athvalfangerskibe bruger hurtigere og mere humane og effektive drabsmetoder, somminimerer lidelserne for disse prægtige hvaler.

Som medlem af den reformvenlige ECR-Gruppe er jeg tilbøjelig til at respektere suverænestaters ret til at jage hvaler som fødevarekilde, selvom det ikke bør forhindre mig og andre,der går ind for dyrevelfærd, i at drive lobbyvirksomhed i disse lande for at standse det.

Mike Nattrass, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! Offentligheden i Storbritanniener meget aggressiv over for hvalfangst. Hvis Storbritanniens hænder bindes til et EU, derundlader at stemme i hvalfangstspørgsmålet, er der garanti for fornyede massakrer.

De inhumane japanere præmierer tredjeverdenslande for at stoppe og ser selv frem til atgenoptage hvalfangsten. Det er mord. Den japanske regering bør betragtes som socialtuacceptabel for at gøre dette i en moderne verden. Det britiske folk var engang kraftigtinvolveret, men har arkiveret fejltagelsen i et tidligere århundrede.

Hvis Det Forenede Kongerige af EU forhindres i at stemme imod dette, mens japanerne ogandre myrder disse smukke, følsomme og intelligente pattedyr, vil offentligheden i DetForenede Kongerige stemme for at forlade EU i ukontrollerbar vrede. Det vil være dødsstødetfor Storbritanniens medlemskab af EU.

Sirpa Pietikäinen (PPE). – (EN) Fru formand! Allerførst vil jeg gerne takke kommissærenfor løftet om, at Kommissionen vil arbejde for at skaffe et effektivt redskab til at reddehvaler, bedre lovregler og et permanent moratorium.

Dernæst mener jeg, som det allerede er blevet nævnt, at dette er én af de afgørendehjørnesten i miljøpolitikken og de internationale forhandlinger, hvor vi skal tilstræbe enmere sammenhængende politik i EU. Kommissionen bør sammen med Parlamentet sørgefor en bedre koordinering af holdning og rolle i disse forhandlinger.

Når det gælder selve forslaget, ville jeg virkelig gerne høre vægtige og bekræftendekommentarer fra Kommissionen og Rådet om, at de vil tage disse punkter op underforhandlingerne. For det første kraftigt at modsætte sig nogen form for tiltag til at lovliggørekommerciel hvalfangst eller indføre nye former for hvalfangst. Der bør kun tilladesbegrænsede hvalfangster for indfødte folk med overlevelsesformål og kun til brug lokalt.

For det andet at sikre, at der er en sund videnskabelig basis for al hvalfangst, og at den erbaseret på forsigtighedsprincippet – vilkårlige og forhandlede kvoter kan ikke dannegrundlag for en bæredygtig hvalfangst. At restriktionerne for handel med alle hvalprodukteropretholdes og styrkes samt at reduktionen af de nuværende niveauer i antallet af hvaler,der fanges til ikkelokale formål, styrkes og udfases til nul. At videnskabelig hvalfangst uden


for IWC's kontrol ophører, og sidst, men ikke mindst, at alle yderligere omkostninger tilovervågning, kontrol og videreudvikling afholdes af hvalfangstnationerne.

Jeg mener, at hvalerne er fantastiske symboler på vores miljøbevidsthed og et vidnesbyrdom, hvordan vi behandler vores miljø i almindelighed. Jeg tror ikke, at nogen som helstandre spørgsmål som f.eks. menneskerettigheder ville blive tilsidesat som et spørgsmålom national suverænitet, interesse og kulturel smag og behag, og det bør miljøspørgsmålog dyrevelfærd heller ikke blive. Hvalfangst er hjerteløs og unødvendig som fødevarekilde,og den udgør en trussel mod vores biodiversitet.

Linda McAvan (S&D). – (EN) Fru formand! Kommissærens ord om den fremspirendeEU-holdning er ganske opmuntrende, for EU får en vigtig rolle i IWC – en fjerdedel afmedlemstallet – og med muligheden for at vinde allierede kan vi måske blive en væsentligaktør dér. Jeg vil dog gerne klarlægge en række punkter.

Kommissæren sagde, at kommissær Potočnik i øjeblikket undersøger IWC-formandenskompromisløsning, men efter hvad jeg har set af kompromiset, ville det indebære enlegitimering af kommerciel hvalfangst i Japan, Norge og Island. Det underminerer eftermin mening idéen med et moratorium for kommerciel hvalfangst. Det legitimerer hvalfangsti et etableret IWC-reservat i det sydlige ishav, som nævnt af min kollega derovre, og detville medføre en fortsat hvalfangst, herunder af truede arter. Jeg håber, at vi, når vi overvejerkompromisløsningen, ser meget nøje på, hvad den indeholder.

Jeg vil gerne have en vis klarhed over rapporter i medierne om Rådets holdning. Som eneller to kolleger har nævnt, rapporterer britiske medier, at Kommissionens jurister siger,at hvis ikke de kan opnå enstemmighed i EU, skal de 25 medlemsstater undlade at stemme.Vil De tydeliggøre den præcise holdning og fortælle os, hvor tæt vi er på at have en fællesholdning i disse afgørende forhandlinger? Som parlamentsmedlemmer har vi alle modtagetet brev fra den australske regering, der beder om støtte til en progressiv holdning i IWC.

Det ville være utrolig ærgerligt, hvis EU ikke kan finde frem til en fælles holdning. Hvis viikke kan finde frem til en fælles holdning til hvalfangst, hvordan i alverden skal vi så kunnefinde frem til fælles holdninger i andre væsentlige, internationale spørgsmål? Vi har alleredeet problem med forhandlingerne om kviksølv, og jeg mener, vi skal løse disse problemeri tide. Det er ikke godt nok, at EU sådan undlader at stemme. Det gør ikke noget godt forvores troværdighed, hvis det bliver tilfældet. Så jeg beder Dem præcisere dette afgørendepunkt.

Ulrike Rodust (S&D). – (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Detsåkaldte kompromisforslag, der vil blive fremsat i næste uge i Agadir, er efter min meningfuldstændig uacceptabelt. Flertallet af den europæiske befolkning vil ikke forstå det, hvisman genoptager den kommercielle hvalfangst. Jeg opfordrer Kommissionen ogmedlemsstaterne til at sige deres mening i Marokko og gå imod en genindførelse af denkommercielle hvalfangst.

Ved første øjekast ser kompromisløsningen på papiret naturligvis ikke ud til at være såringe. Dens fortalere siger, at den vil betyde, at der må fanges endnu færre hvaler, end deter tilfældet nu. Med kompromisforslaget er der mulighed for indførelse af kvoter. Lad migfortælle Dem om mine egne erfaringer med kvoter inden for fiskeripolitikken. Kvoteromgås systematisk, især når de gælder globalt. Se blot på almindelig tun. Her fastlæggesder kvoter år efter år, som systematisk overskrides mangefold. Der er en anden grund til,at EU bør gå imod denne kompromisløsning. Den indebærer, at kun de lande, der i


øjeblikket – og jeg vil mene "halv-lovligt" – driver hvalfangst, får kvoter. Det vil betyde enbelønning af den systematiske overtrædelse af reglerne. Det bør vi under ingenomstændigheder acceptere.

Fortalerne for hvalfangst bruger skrappe metoder. Japan har endda efter sigende samletstemmer fra de fattigere blandt EU-medlemsstaterne. Det er endnu en grund til, at EU skalstå sammen om at afvise en genindførelse af den kommercielle hvalfangst.

Catherine Stihler (S&D). – (EN) Fru formand! Også jeg vil gerne takke kommissæren.Jeg mener, at vi i EU skal stå fast med hensyn til at opretholde og styrke moratoriet forkommerciel hvalfangst. Jeg er enig med kommissæren i, at vi skal forsøge at arbejde påtværs i EU og agere sammen. Jeg er glad for, at hun nævnte betænkningen fra 2009, somblev udarbejdet af vores tidligere kollega, Elspeth Attwooll, der skrev om og arbejdedemeget med hvalfangstproblemet.

Jeg vil dog gerne presse på for at få et svar fra kommissæren og Rådet på, hvad voresspecifikke striber på vejen er. Som mange kolleger har sagt, ser det ud til, at der foræresmeget væk med denne kompromisløsning. Vil vi sikre, at hvalreservatet i det sydlige ishaver netop dét, et reservat for hvaler, og vil vi strengt forsvare moratoriet for kommercielhvalfangst? Vil vi f.eks. sikre, at de truede finhvaler og sejhvaler rent faktisk beskyttes fuldtud? Så jeg er interesseret i striberne på vejen. Kan De kaste lys over dem?

Juan Carlos Martín Fragueiro, formand for Rådet. – (ES) Fru formand! Jeg benytter dennelejlighed til at sige, at EU-formandskabet støtter Den Internationale Hvalfangstkommissionarbejdsprocedure, og at det på vegne af medlemsstaterne arbejder på det mandat, der blevvedtaget i marts 2009. Sammen med andre vigtige punkter bakkes der med dette mandatop om en fortsættelse af moratoriet for kommerciel hvalfangst, forbud mod eller elimineringaf videnskabelig jagt uden for IWC-reglerne, oprettelse af hvalreservater og fortsatanvendelse af meget strenge regler til sikring af oprindelige befolkningers traditionellehvalfangst.

Jeg vil også gerne sige, at formandskabet bifalder og støtter den opdaterings- ogforbedringsproces i IWC, som man forhandler om på det 62. møde i IWC i Agadir meddet formål at gøre den mere effektiv og funktionsdygtig.

Formandskabet arbejder derfor både i Bruxelles og i Agadir på at koordinere EU's holdning,så det nuværende mandat kan fuldføres, og den beskyttelsespolitik, som mange iblandtDem også er enige i, kan afklares og etableres.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen . − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke alleparlamentsmedlemmerne for deres bemærkninger. Jeg vil gerne takke Dem, for jeg harforstået på alle bemærkningerne, at De er enige i, at vi skal opretholde moratoriet forkommerciel hvalfangst, og det vil vi gøre.

Vi skal også forsøge at få alle hvalfangstoperationer ind under IWC's kontrol. Jeg vil hergerne understrege, at IWC er et nyttigt instrument for os til at nå vores mål på globalt plan,og vi bør ikke opgive det.

Kommissionen arbejder på IWC-formandens kompromisløsning. Jeg skal sige her, atmange allerede har ytret deres bekymringer over for os, og nogle er nævnt her. Jeg hentydertil bekymringerne over den fremtidige handel med hvalprodukter, det videnskabeligegrundlag for de foreslåede fangstkvoter, de økonomiske konsekvenser, høje fangstkvoter,fremtiden for videnskabelig hvalfangst og mange andre problemstillinger.


Samtidig skal vi forsøge at finde frem til en fælles EU-holdning, og som De allerede harnævnt, er det ikke alle medlemsstater, der har den samme holdning til dette spørgsmål. Vifortsætter med vurderingen, og vi forsøger at nå et kompromis, men jeg kan fortælle Dem,at vi ikke accepterer et kompromis, medmindre det baner vejen for virkelig effektivelovregler for beskyttelse og forvaltning af hvaler. Vi vil ikke acceptere et kompromis, derikke giver sikkerhed for dette. Vi kan ikke acceptere regler, der ikke vil give sikkerhed foren markant forbedring af hvalernes situation på lang sigt.

Hvad angår vores løsningsmodel og vores forhandlingsindsats under IWC-mødet i næsteuge vil det være meget godt, og meget vigtigt, om vi har en fælles EU-løsningsmodel. Jegskal nødtvungent minde Dem om, hvad der skete på CITES-konferencen om almindeligtun, nemlig at der var en fælles EU-holdning, og at to medlemsstater stemte imod den. Vivil træffe forholdsregler for at sikre os mod denne situation, men her er forholdet et andet.Vi har endnu ikke fundet frem til en fælles holdning, og vi er nødt til at respektere Rådetsbeslutning.

Jeg kunne ikke være mere åben om dette. Hr. Potočnik og Generaldirektoratet for Miljøarbejder stadig. De gør deres bedste for hvalerne og for hvalernes fremtid, idet de respektererRådets afgørelser og også forsøger at forme en fælles EU-holdning.

Jeg vil også gerne oplyse Dem om, at vi har nogle problemer med at træffe disse beslutninger,fordi Rådets Juridiske Tjeneste hævder, at vi skal træffe denne beslutning i enstemmighed.Kommissionen er ikke enig, men der arbejdes stadig på det.

Det er, hvad jeg kan sige Dem. Jeg har fremlagt sagen og alle oplysninger helt åbent. Vi skaldrøfte sagen yderligere, og vi gør vores bedste. Hr. Potočnik gør og i hele Kommissionengør vi vores bedste for at redde hvalernes fremtid.

Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Unionen er forpligtet til at beskyttebiodiversiteten og bevare arterne ved at forsvare dyrevelfærd og reagere mod grusomhedeninden for hvalfangst. Det er derfor altafgørende, at EU i Agadir viser, at Unionen er imodmisbrug inden for hvalfangst, især hvad angår kommercialisering, og frem for alt indenfor hvalfangst til såkaldt videnskabelige formål. Vi ved, at kvoterne aldrig bliver overholdt.Vi kan derfor ikke give nogen form for indrømmelser, der fortsat levner lande plads til atmisbruge reglerne.

Det er vigtigt for EU at maksimere sin tilstedeværelse i den internationale konventionangående regulering af hvalfangst ved at tale med én stemme. Hvaler er vandrende arter,og derfor er det så vigtigt at kontrollere tilfældene af misbrug, der begås af få, men gåralvorligt ud over alles interesser. I mange kystsamfund er bevaringen af hvalerne og dereslevesteder ved at blive enormt vigtig, økonomisk såvel som socialt, for relaterede aktivitetersom f.eks. hvalturisme. Den har en reel indvirkning på bæredygtigheden i samfund somf.eks. dem i min hjemegn i Azorerne. Her har man skiftet fra den historiske praksis medkommerciel hvalfangst til denne nye aktivitet. Der er således behov for modige holdningeri Agadir.

Pavel Poc (S&D), skriftlig. – (CS) Globale bestande af nogle hvalarter er nu stærktudryddelsestruede, og det er næsten udelukkende på grund af menneskelige aktiviteter.Ingen steder er mennesker afhængige af kunne få føde fra hvaler. I dag kan det ikke


retfærdiggøres at dræbe hvaler. "Hvalfangst til videnskabelige formål", "nødvendigtudkomme" og "traditionelle jagter" er blot undskyldninger for at omgå det moratoriumfor kommerciel hvalfangst, der blev indført i 1986. Alle former for hvalfangst er yderstuetiske, inhumane og imod gældende EU-love, særligt Rådets direktiv 92/43/EØF. Underdrøftelserne i Den Internationale Hvalfangstkommission i Marokko må og skal EU derforvise maksimal enighed og udøve sin diplomatiske indflydelse for at sikre effektiveadministrative regler og retsregler til beskyttelse af hvaler samt en kompromisløsgennemtvingelse, herunder med brug af diplomatiske og lovlige midler på internationaltplan. EU kan ikke støtte en ophævelse eller begrænsning af moratoriet for kommercielhvalfangst. Moratoriet bør udvides til også at dække andre hvalarter. De nuværendehavområder, hvor der er totalforbud mod hvalfangst, skal bibeholdes, og der skal etableresnye beskyttede områder. Der skal ske en streng håndhævelse af forbuddet mod internationalhandel med hvalprodukter. Hvad angår Island skal et medlemskab af EU gøres betinget af,at hvalfangsten ophører. Alle drab på hvaler i EU-lande skal straffes så hårdt som muligt.

4. Ny fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur(forhandling)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0150/2010) af Milana,for Fiskeriudvalget, om ny fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæiskakvakultur (KOM(2009)0162 – 2009/2107(INI)).

Guido Milana, ordfører. – (IT) Fru formand, fru kommissær, medlemmer af Rådet, minedamer og herrer! Den 4. maj stemte vi i Udvalget enstemmigt for betænkningen omeuropæisk akvakultur, som i alt væsentligt er beregnet på at fremme en bæredygtig udviklingaf sektoren.

Jeg vil gerne indlede med at takke alle, der har arbejdet på denne betænkning i de senestemåneder og ydet mig værdifuld støtte. Teksten er faktisk blevet udarbejdet i løbet af mangemåneders arbejde med samråd og samordnet handling, og jeg håber, den vil danne basisfor fremme af en passende akvakulturpolitik på en seriøs, praktisk og effektiv måde. Jegmener også, at en sund og bæredygtig udvikling af akvakulturen i lyset af akvakulturensteknologiske muligheder og innovative aspekter udgør en yderst vigtig ressource for deneuropæiske økonomi.

Ved at vedtage betænkningen har parlamentsmedlemmerne først og fremmest udvist enstor forståelse og understreget, at de fuldt ud har forstået det presserende behov forlovgivningsmæssig klarhed på dette område. Med andre ord har de bevist, at de faktisk erklar over de negative konsekvenser som følge af manglen på én enkelt forordning omakvakultur, forvirringen blandt aktørerne i sektoren, de komplekse og alt for bureaukratiskeprocedurer, de yderst diskriminerende situationer, markedsforvridningerne og europæiskproduktions lave konkurrenceevne.

I betænkningen hævdes det, at der er behov for at få mere gang i sektoren ved oprettelseaf en særlig akvakulturfond, som er enten selvstændig eller en del af Den EuropæiskeFiskerifond, og som skal anvendes til at støtte forskning og innovation, til at fremme engod sameksistens mellem bæredygtighed og konkurrenceevne samt til at tage alvorligt fatpå beskæftigelsesspørgsmål.

Der er ganske vist brug for mange tiltag på kort sigt for at behandle og løse alle de problemer,der i øjeblikket plager denne sektor, og de lader sig ikke nemt gennemføre. Jeg taler omintegreret, maritim fysisk planlægning, som er afgørende for at gøre akvakulturanlæg i


ferskvand, kystnære og offshoreområder forenelige med turisme og andre aktiviteter aføkonomisk betydning, alt sammen inden for rammerne af miljøbeskyttelsesreglerne. Jegtaler om udarbejdelse af en forordning, der skal omfatte de specifikke aspekter ved alleformer for akvakulturopdræt, og som skal indføres først og fremmest med det formål atsænke produktionsomkostningerne og sikre miljøbeskyttelsen.

På denne baggrund mener jeg, at bidraget fra både den teknologiske innovation og denvidenskabelige forskning er afgørende. Opgaven vil være en reel etablering af anlæg, derkan begrænse spredning af foder i vandet. Med henblik herpå vil det være nødvendigt atøge udnyttelsen af planteproteiner i stedet for animalske proteiner uden at ændre denernæringsmæssige værdi af fangsten. Specielt hvad angår den videnskabelige forskning ifoder, vil vi også skulle fokusere på spild og forarbejdningsrester for at forebygge sandsynligeubalancer i det maritime system på grund af farlig overfiskning efter fiskefoder.

Anvendelse af det europæiske kvalitetsmærke gør, at vi kan konkurrere med produkterimporteret fra tredjelande og imødekomme forbrugernes behov og sundhedsmæssigekrav. Faktisk mener jeg, at det er afgørende nu at lancere en produktcertificering ogovervågning af sektoren, så disse produkter kan udpeges, og at tilpassemærkningssystemerne i overensstemmelse hermed.

Sidst, men ikke mindst, har vi brug for at bygge anlæg, hvor der tages større hensyn til fisksvelfærd, opdrætstæthed og slagtemetoder. Desuden bør alle disse foranstaltninger ogsågælde for økologiske produkter, som faktisk produceres i mindre målestok og under mindremiljøskadelige forhold.

Beskæftigelsesaspektet må ikke undervurderes, da akvakultursektoren også kan være detbedste sted for fiskere, der har mistet deres arbejde.

En bred tilslutning fra Parlamentets side vil absolut være den bedste tilskyndelse forKommissionen til efter sin meddelelse og vores begrundede udtalelse at gå videre end enanbefaling til medlemsstaterne og faktisk foreslå de foranstaltninger, der er nødvendigefor at udvikle en europæisk politik og forhindre, at Europa fortsat producerer 1,2 mio. tonfisk, mens det forbruger mere end 5,5 mio. ton. Tak, og undskyld, at jeg har overskredettaletiden.

Juan Carlos Martín Fragueiro, formand for Rådet. – (ES) Fru formand! Det spanskeformandskab vil gerne takke Parlamentet for betænkningen, der er udarbejdet med detformål at skabe ny fremdrift i den europæiske akvakultur i lyset af nødvendigheden afløbende at reagere på behovene i et marked, der bliver mere og mere globaliseret.

Jeg vil i denne sammenhæng også gerne nævne, at Landbrugs- og Fiskerirådet allerede iapril sidste år påpegede en række problemer, men også muligheder, hvoraf mange endnuen gang fremhæves i denne betænkning fra Parlamentet.

Formandskabet er enig i de mål, Parlamentet har opstillet, og som indebærer oprettelse afspecifikke rammer i EU for akvakultursektoren, som vil muliggøre en struktureret udviklingi sektoren på basis af bæredygtighed og respekt for miljøet, af nødvendigheden af en størreøkonomisk produktionsværdi samt af tilvejebringelse af yderligere sikkerhed forforbrugerne.

Behovet for at forenkle de administrative byrder og fremme forskning samt frem for altvigtigheden af en kommunikationsstrategi til forbedring af det offentlige image i forholdtil akvakultur og akvakulturprodukter i Europa er andre emner, der bør tages op på


europæisk niveau straks. Derudover bør alt dette foretages under en forenkling afforordningerne og ved fuld integration i den kommende fælles fiskeripolitik.

Den betænkning, Parlamentet har afgivet i dag, er også et wake-up call til Kommissionenog medlemsstaterne, idet formålet er at opnå sammenhæng i rammerne og specifikkeforslag til, hvordan man omgående og med held kan tackle problemerne i sektoren.

Jeg er derfor begejstret over, at Parlamentet gentager de væsentligste spørgsmål fra Rådetskonklusioner, især med hensyn til forenkling og forbedring af de lovgivningsmæssige ogadministrative rammer, forskningsstøtte, adgang til områderne og overholdelse af reglernei forbindelse med importerede produkter. Det spanske formandskab deler derforParlamentets synspunkt om at bede Kommissionen fremsætte et forslag om samling af demest relevante regler for akvakultursektoren.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg er meget glad formuligheden i dag for at lytte til medlemmernes meninger om vores meddelelse om en nystrategi for en bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur. Jeg bifalder i høj grad hr.Milanas betænkning og ønsker ham tillykke med den måde, hvorpå han har samlet alleholdninger. Jeg vil gerne kort kommentere nogle aspekter ved betænkningen.

For det første værdsætter jeg Deres opbakning om større fokus på vores akvakultursektor.EU's akvakultur er i front, hvad angår bæredygtig udvikling. Vores industri nyder alleredegodt af anerkendelsen af dens aktiver, høje kvalitet og miljømæssige bæredygtighed. I tætsamarbejde med interessenterne vil Kommissionen fortsætte sin indsats for at støtteforskning og økologisk udvikling.

For det andet supplerer akvakulturen i EU vores fangstsektor, og den er en integreret delaf den fælles fiskeripolitik, men akvakulturaktiviteter afhænger af en række EU-politikkerinden for områder som miljøbeskyttelse, dyresundhed og -velfærd, forbrugerbeskyttelse,handel og forskning. I hr. Milanas betænkning foreslås det at lade én enkelt forordningomfatte alle foranstaltninger til forvaltning af akvakultursektoren. Så kan jeg sige Dem, atjeg er villig til at overveje dette med hensyn til foranstaltninger, der hører ind under mitansvarsområde, f.eks. fremme af artsdiversitet eller bistand til akvakulturvirksomhederinden for rammerne af strukturfonden for fiskeri. Det skal dog fastslås, at denne forordningikke kan omfatte foranstaltninger, der vedrører sanitære forhold, handelsspørgsmål ellerakvakulturprodukter i almindelighed.

Vi bør sørge for tydeligere fokusering på akvakulturområdet under den igangværendereform af den fælles fiskeripolitik. Hvad angår forvaltning og bedre lovgivning må viimidlertid anerkende, at en række tiltag til håndtering af akvakulturudfordringerne for enstor del afhænger af beslutninger, der træffes af nationale og lokale myndigheder. Jeg bakkerfuldstændig op om Deres opfordring til at strømline de administrative procedurer, især iforbindelse med tilladelser og udvikling af særlige planlægningsopgaver. Jeg bakker ogsåfuldstændig op om en oprettelse af nationale eller regionale akvakulturprogrammer, såakvakulturen i EU kan udnytte sit fulde potentiale.

Jeg vil også gerne berøre nogle mere specifikke spørgsmål, der også rejses i hr. Milanasbetænkning. Kommissionen vil fortsat sikre miljøbeskyttelse i sine politikker og handlinger,og i denne sammenhæng er vi alle enige i, at en ansvarlig produktion af fiskefoder er enforudsætning for en bæredygtig akvakultur. Det bringer mig frem til overvejelser omvelfærd for fisk.


Kommissionen støtter en artsafhængig holdning, når det drejer sig om at vurdere fisksvelfærd i akvakultur. Jeg vil dog gerne understrege, at hvis man fastlægger alt for detaljerederegler for opdræt, transport og slagtning af forskellige arter, vil det betyde en langt størrelovgivningsmæssig og administrativ byrde for EU-aktørerne. Vi skal yde sektoren bistandtil at organisere sig mere effektivt og især styrke sine producentorganisationer, såproduktionsprognoser bedre afstemmes efter markedsbehovene, og så organisationernesikres højere priser for deres produkter via marketing og mærkning.

Ligeledes skal vi definere, hvilke prioriteringsområder der skal bevilges specifik økonomiskstøtte fra EU. Der er endnu ikke truffet nogen beslutning, men jeg vil klart foretrække etøkonomisk instrument til støtte for den reformerede fælles fiskeripolitik, hvor akvakulturenfår en særlig position.

Deres betænkning indeholder relevante og interessante idéer i forbindelse med disseovervejelser, hr. Milana. Vi vil fortsat involvere interessenterne i, hvordan reformen af denfælles fiskeripolitik udvikles.

Kartika Tamara Liotard, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed ogFødevaresikkerhed. – (NL) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren oprigtigt for hansfine arbejde og for at have indarbejdet nogle af anbefalingerne fra Udvalget om Miljø,Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Som ordfører for Udvalgets holdning vil jeg doggerne komme med et par kommentarer, da akvakultur sandsynligvis konstant vil øges iomfang i fremtiden og dermed også presset på mennesker, dyr og miljø. Der skal derfortræffes meget strenge foranstaltninger for at beskytte dem.

Mange former for akvakultur har stadig negative virkninger som f.eks. ødelæggelse aflevesteder, anvendelse af kemikalier, iltsvind og tilsaltning af drikkevand og landbrugsjord,forstyrrelse af den biologiske mangfoldighed som følge af udslip af fisk, herunder opdrættedefisk, samt fordrivelse af oprindelige indbyggere i tredjelande fra deres leveområder til fordelfor industriel akvakultur. Her er der behov for lovgivning. Der er behov for en bæredygtigcertificeringsordning for akvakulturprodukter, som omfatter en certificering af bl.a.miljømæssige og sociale konsekvenser, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd samt økonomiskeog finansielle spørgsmål.

Jeg virker måske temmelig negativ, men jeg er overbevist om, at der er en fremtid forakvakulturen. Vi skal blot sikre, at denne akvakultur er bæredygtig, og at man i denrespekterer dyrevelfærd.

Ioannis A. Tsoukalas, for PPE-Gruppen. – (EL) Fru formand! Jeg vil gerne indlede med atlykønske hr. Milana og takke ham for hans enestående samarbejde og de integrerede forslag,han har stillet, idet der var forskellige meninger om og opfattelser af emnet. MedParlamentets nye, udvidede kompetenceområde efter Lissabontraktatens ikrafttrædenfølger der alvorlige forpligtelser og ansvarsområder.

At vi i dag forhandler om en sektor som akvakultur, der ikke har haft EU's fornødnebevågenhed, er yderst vigtigt. Denne sektor forsøger at finde sin niche blandt fiskeri,landbrug, økologi, turisme og konkurrence fra tredjelande, og på trods heraf klarer densig ganske godt.

Her bør vi nævne, at udviklingen i sektoren i de seneste år er stagneret, og EU-borgernespræferencer med hensyn til mad bliver ikke i tilstrækkelig grad imødekommet af europæiskefiskeprodukter. En levedygtig akvakultur med respekt for miljø og turistaktiviteter ved


kysterne kan tilfredsstille en stor del af efterspørgslen og dermed give enorme økonomiske,miljømæssige og sociale fordele.

Vi skal ikke glemme, at to tredjedele af de akvakulturprodukter, der forbruges i Europa,kommer fra tredjelande, og at det er fisk af tvivlsom kvalitet, som ofte produceres udenhensyntagen til miljøkrav eller de sundheds- og velfærdsstandarder, der er vedtaget iEU-lovgivningen. Den europæiske akvakultur er klart udsat for unfair konkurrence, idetman i den skal overholde en række lovgivningsregler på områderne for arbejdskraft, miljøog handel.

I denne betænkning opfordres Kommissionen til at foreslå én enkelt forordning til samletforvaltning af sektoren, idet man ifølge eksperterne kan udvikle og anvende passendelovgivningsrammer for de fleste moderne akvakulturteknologier langt lettere end vedkommercielt fiskeri. Fiskere kan kun gøre lidt med hensyn til fisk og fokuserer derfor påat forbedre fiskeudstyr og -metoder, mens man i akvakulturen kan forbedre både deopdrættede organismer og opdrætsmetoderne.

I 2007 var produktionen på 1,3 mio. ton, værdien på 3 mia. EUR og antallet af job i sektorenca. 65 000, så akvakultursektoren er en yderst vigtig sektor i henseende til EU'skonkurrencedygtighed og vækst. Nu har vi chancen for at konsolidere den igen, så den kansætte en standard for en levedygtig økonomisk og social udvikling i Europa. Det bliverikke let, men vi skal forsøge det.

Ulrike Rodust, for S&D-Gruppen. – (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer ogherrer! Først vil jeg gerne udtrykke min oprigtige tak til min kollega, hr. Milana, som harudarbejdet en førsteklasses betænkning.

I lyset af den dramatiske overfiskning i vores have og den konstant voksende efterspørgselefter fiskeprodukter er der nu mere end nogensinde brug for alternativer til fangst af vildefisk. Akvakulturen er dog kun et alternativ, hvis økologiske interesser ikke ignoreres. Formig betyder økologisk sund akvakultur f.eks., at der skal gøres en indsats for at nedbringeandelen af fiskemel i foderet. I sidste ende hjælper vi vores have meget lidt, hvis vi fanger4 kg vilde fisk for at producere 1 kg opdrættet fisk.

Det er også vigtigt at undgå negative indvirkninger på omgivende farvande. I den henseendeer der meget, der skal gøres på det forskningsmæssige område. Samtidig skal vi sikre, atfiskeopdræt ikke degenererer til en form for dyremishandling som følge af høj individtæthed.

Her vil jeg især gerne fremhæve, at det haster med at indføre en maritim fysisk planlægning.Sameksistensen mellem forskellige interesser som akvakultur, fiskeri, turisme og sidst,men ikke mindst, naturbevarelse skal organiseres godt. Alt dette er beundringsværdigtbeskrevet i vores betænkning. For øvrigt er en stærkere akvakultur i Europa også værdifuldset ud fra et beskæftigelsesmæssigt synspunkt, idet der med den kan skabes job i vores oftedårligt stillede kystdistrikter.

Pat the Cope Gallagher, for ALDE-Gruppen. – (GA) Fru formand! Jeg vil først gerne takkehr. Milana for at have udarbejdet denne omfattende betænkning for os.

Der er afgjort store muligheder for at udvikle akvakultur i Irland og i Europa. Ved at støtteen bæredygtig udvikling i akvakultursektoren ville EU kunne bidrage til at nå to vigtigemål. For det første kunne det øge fødevareforsyningssikkerheden i Fællesskabet. For detandet kunne det støtte kystsamfundene, der er meget afhængige af fiskeriet og ikke haradgang til andre beskæftigelsesmuligheder.


Det anerkendes, at der vil ske en betydelig og konstant stigning i den globale efterspørgselefter fisk og skaldyr, og at fiskeprodukter fra vilde bestande ikke vil kunne tilfredsstilleefterspørgslen. Det anerkendes også, at akvakulturen ville kunne udfylde hullet mellemproduktionen af og efterspørgslen efter fiskeprodukter. Europa er imidlertid bagefter pådette område, mens Kina er i front med 41 % af verdens akvakultursektor.

Denne sektor er 118 mio. EUR værd om året i Irland og beskæftiger mere end 2 000personer. Irlands akvakultursektor er den femtestørste i EU. Desuden anslår man iFN-organisationen FAO, at produktionen i sektoren vil øges med 61 % inden 2030.

(EN) Der hersker en opfattelse af, at akvakulturen i alle sine afskygninger har en negativindvirkning på miljøet. Jeg går stærkt ind for, at akvakulturproduktion skal foregå ioverensstemmelse med de højeste standarder, men sektoren skal kunne fungere inden forrammerne af en miljøvenlig ordning. Det er afgørende vigtigt, at man i den fællesfiskeripolitik lader sektoren udvikle sig betydeligt i overensstemmelse med den gældendemiljølovgivning i EU. Som økonomisk sektor er akvakulturen stagneret i EU, og det erafgørende, at der ydes strukturstøtte til sektoren. Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg i irsksammenhæng gerne vil støtte et særligt program med incitamenter til fremme af udviklingaf energirigtige offshore-akvakulturanlæg og mere rentable forhold, end der findes iøjeblikket.

Isabella Lövin, for Gruppen De Verts/ALE. – (SV) Fru formand! Mange tak for betænkningenom akvakultur. Vi er meget glade for, at hr. Milana har taget seriøst fat på så mangeproblemer i denne betænkning, især dem, der omhandler dyresundhed, lokalemiljøproblemer og behovet for en integreret havpolitik. Vi er særlig glade for, at man ibetænkningen anerkender problemet med opdræt af fiskeædende fisk, der kræver vildefisk til opdrætningen, og at man anfører, at EU bør prioritere opdræt af planteædende fisk.

Vi er dog lidt skeptiske over forslaget i betænkningen om at indføre et europæiskmærkningssystem – et miljømærkningssystem – for fisk. Vi mener, at hverken de enkeltestater eller EU bør drive et miljømærkningssystem, men at EU's miljølovgivning bør væreså god, at en oprindelsesmærkning giver tilstrækkelig garanti for høje miljø- ogdyrevelfærdsstandarder. Andre former for miljømærkning kan naturligvis foretages påfrivillig eller privat basis og bør fremme udviklingen.

Marek Józef Gróbarczyk, for ECR-Gruppen. – (PL) Fru formand! Også jeg vil gerne takkeordføreren hjerteligt for denne betænkning, som er yderst velgennemarbejdet. Jeg vil doggerne påpege, at akvakultur er en ekstremt vigtig faktor, hvad angår både beskæftigelse,især med hensyn til at aktivere kystområder, og sunde fødevarer. Det er nødvendigt at sige,at uden ekstra stimulering, dvs. regionalisering af akvakulturen, er der ingenudviklingsmuligheder i de respektive regioner i Europa. Her taler jeg f.eks. om Østersøen,hvor akvakultur er et fragmentarisk fænomen, og hvor der ikke er mulighed for at udvikleden på grund af klimaforholdene. I Sverige er der f.eks. kun beskæftiget 200 menneskerinden for akvakultur, og der er endnu færre i Polen. Derfor gør jeg særlig opmærksom pådenne faktor i den fælles fiskeripolitik.

João Ferreira, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Fru formand, fru kommissær, mine damerog herrer, hr. Milana! Akvakultur er indiskutabelt et aktivitetsområde med store mulighederfor at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i talrige regioner, særlig kyst- oglandområder, og for at fremme lokal produktion og beskæftigelse. Den virker ogsåfremmende for relaterede aktiviteter og bidrager således til at mindske afhængighed og


give forskellige lande og regioner et bredere udvalg af fødevarer. Akvakultur skal ses somet vigtigt supplement til fiskerisektoren, ikke som et alternativ til den.

Akvakultur fortjener derfor EU's opmærksomhed og støtte. Der skal tilføres tilstrækkeligeøkonomiske midler til denne aktivitet for at fremme den og de sociale fordele, den genererer,specifikt via støtte til sektorens små og mellemstore virksomheder. Ikke desto mindre skalvi være forsigtige, for eftersom akvakultur er et vigtigt supplement og ikke et alternativ,må den ikke støttes økonomisk på bekostning af andre sektorer, ikke mindst fiskerisektoren,som støttes af Den Europæiske Fiskerifond.

Vi må heller ikke glemme, at denne aktivitet påvirker miljøet betydeligt, hvilket alleredeer blevet nævnt her. I hvert enkelt tilfælde skal denne påvirkning omhyggeligt vurderes,afvejes og om muligt reduceres.

Der skal ske en prioritering af de produktionsmetoder, der er miljømæssigt merebæredygtige, som f.eks. økologisk akvakultur. Der er også brug for en fast, stærk ogvedvarende støtte til al forskning og udvikling inden for sektoren, som fremmer densmiljømæssige og økonomiske bæredygtighed og levedygtighed. Der er brug for nyeteknikker og metoder, som gør det muligt at opdrætte oprindelige arter i stedet for eksotiskearter, således at der sker en afveksling i produktionen og en reduktion i risiciene, såvel somat bekæmpe sygdomme og fremme sundhed og velfærd hos både opdrættede arter ogforbrugerne.

Til dette formål ville det, sammen med andre eventuelle redskaber, være vigtigt atnyorientere prioriteringsområderne i rammeprogrammet for forskning, så detteforskningsområde kan dækkes tilstrækkeligt.

Jeg skal nævne yderligere to emner, nemlig certificering og kvalitetsmærkning. Procedurerneer ofte komplekse, langvarige og frem for alt dyre. Hvis certificering eksisterer for at beskytteproducenternes og forbrugernes interesser, og hvis den skal give effektiv garanti forgennemsigtighed, kvalitet og sikkerhed for forbrugerne, skal den udføres af offentligeorganer, så man undgår at få et væld af mærkninger og certificeringer og en deraf følgendeforvirring. Desuden må den ikke indebære øgede omkostninger for producenterne.

Hvad angår importerede produkter skal den internationale handel være baseret påkomplementaritet i de produkter, der købes og sælges, og ikke på konkurrence mellemproduktionsenheder og producenter. Man skal holde sig for øje, at importerede produkterskal overholde grundlæggende standarder for folkesundhed og fødevaresikkerhed. Altdette kræver en regulering af handlen og et stop for den totale liberalisering og deregulering,vi har været vidne til.

Anna Rosbach, for EFD-Gruppen . – Fru formand! Voksende efterspørgsel og alt foreffektivt fangstudstyr har ført til, at en række fiskearter er truede. Derfor er en stærkeuropæisk akvakultur vigtig. Vi skal eksportere fisk i stedet for at importere dem. Menakvakultur skal forvaltes på en måde, som er både miljø- og dyrevelfærdsmæssig forsvarlig.Akvakultur er stærkt forurenende og ødelægger vores floders biodiversitet. Samtidig erdet hårdt mod fiskene, der opvokser på alt for lidt plads og er udsat for megen medicin.Jeg vil derfor opfordre til, at vi fra EU's side gør brug af bedst praksis-metoden og kunindfører minimumsbestemmelser, således at lande, der ønsker højere standarder, har demuligheder, de ønsker til det. Vi i Europa kan skabe rammerne for en akvakultur, der erbåde ansvarlig, bæredygtig, produktiv og dyrevenlig. Det tjener som et godt eksempel forlande i andre dele af verden, som har en stor produktion inden for området.


Diane Dodds (NI). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordfører Milana forbetænkningen. Den udgør en væsentlig milepæl med hensyn til at anerkende denne sektorsbetydning og muligheder for fremtidig vækst.

Som jeg har anført ved en række lejligheder i Udvalget, bør vi dog ikke straffe hverkenvores fiskeriindustri eller akvakultursektoren i Europa, så længe vi importerer så mangeprodukter, hvoraf mange produceres under langt mindre restriktive miljømæssige ogsociale forhold, end man forventer af sektoren her.

I den nordirske fiskeriindustri er akvakultur en lille sektor, hvor værdien af salget afførstesalgsfisk og -skaldyr i 2008 var på 9,6 mio. GBP. Den beskæftiger 91 mænd ogkvinder på fuldtid og 56 på deltid. Alligevel skjuler tallene, hvad der efter vores mening eren succeshistorie. I de sidste 10 år er der sket en markant ekspansion i denne sektor ogganske særligt i produktionen af muslinger, som udgør en stor del af de 8 500 ton skaldyr,der årligt høstes i Nordirland. Faktisk er det karakteristisk for den nordirske industri, atdens succes under minimal involvering fra EU's side har tiltrukket investeringer fra andredele af Europa, især fra Nederlandene.

Der er muligheder for en fortsat bæredygtig udvikling af akvakultursektoren, og medSMILE, den bæredygtige havkultur i de nordirske sø-økosystemer, tilvejebringes derakvakulturanlæg med skaldyr, hvor man kan forudsige kapaciteten for hver af de nordirskesøer. Det er den slags initiativer, der egner sig godt i sammenhæng med denne betænkningom en strategi for den europæiske akvakultursektor, og som er en af grundene til, at jeg erglad for at bakke op om den.

Alain Cadec (PPE). – (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vilførst gerne lykønske hr. Milana med hans fremragende betænkning. Fiskeriudvalget harforeslået denne initiativbetænkning, fordi det af adskillige grunde nu er absolut afgørendeat udvikle akvakulturen i Europa.

EU står for blot 2 % af den globale akvakulturproduktion, men er den største forbruger.De fleste medlemsstater registrerede endog en nedgang i akvakultursektoren mellem 2001og 2008, mens forbrugernes efterspørgsel er steget konstant.

Der er i øjeblikket ingen specifikke lovgivningsrammer for akvakultur i Europa og derforingen langsigtet udviklingsplan. Med en bedre organisering kan vi holde forbrugerneorienteret om de europæiske produkters miljømæssige og sociale sporbarhed, hvilket ikkeer tilfældet med nogle produkter fra tredjelande. Her tænker jeg især på den vietnamesiskePangasius, som vores ven, hr. Stevenson, er ynder af.

Vi er alle forbrugere, og vi ønsker at være velinformerede om sundheden og denernæringsmæssige kvalitet af det, vi spiser. Jeg vil også nævne mit engagement for at fåindført en EU-miljømærkning for fiskeri og akvakulturprodukter. Vi skal også kunnereducere EU's afhængighed af importerede akvakulturprodukter.

Som De ved, importerer vi i øjeblikket 65 % af de fiske- og akvakulturprodukter, der fortæresi vores territorium. Med en organiseret og ansvarlig akvakultursektor i EU vil vi ikke blotkunne skabe job, informere forbrugerne og støtte sektoren i EU, men også bidrage til atforsyne vores medlemsstater med kvalitetsprodukter.

Endelig vil jeg tilføje, at man med denne betænkning ønsker at fremme en ægte europæiskpolitik for bæredygtig udvikling af akvakultur, og at denne udvikling vil bidrage til at bevarevilde arter.


FORSÆDE: Isabelle DURANTNæstformand

Josefa Andrés Barea (S&D). – (ES) Fru formand, hr. Fragueiro! De skal have mange tak,fru kommissær, for at være her på vegne af det spanske formandskab i anledning af enbetænkning som denne.

Tillykke til Dem, hr. Milana, for at have opnået en fælles enighed, hvor alle interesser samles,og hvor en af de første betænkninger om dette initiativ fremlægges.

Det er vigtigt med en udbredelse af akvakulturen. Det er nødvendigt på grund af det øgedefiskeforbrug og stagnationen i fiskerikapaciteten. Jeg ønsker dog at sætte fokus på denøkonomiske betydning af fiskeriet, som skaber velstand og beskæftigelse.Sundhedsgarantier, bæredygtighed og beskyttelse af havmiljøet er alle vigtige elementer.

Der er brug for at forbedre både akvakulturens image og videnskabs- og forskningssektorensimage. Akvakulturen er en mulighed, som hr. Fragueiro sagde det, inden for den fællesfiskeripolitik, som kommissæren sagde det. Der er brug for sammenhængende ogkoordinerende rammer. Der er brug for, at den får mulighed for at regulere sig selv, forakvakulturen kan bidrage med forsyning, bæredygtighed og økonomiske ressourcer, ogjeg mener, det er vigtigt for Europa.

George Lyon (ALDE). – (EN) Fru formand! Må også jeg tilslutte mig de lykønskninger,andre har udtrykt i forbindelse med betænkningen og forslagsstillerens flotte arbejde. Jegvil indlede med blot at sige, at Skotland er den tredjestørste akvakulturproducent i Europa.Vi har en årlig produktion på 350 mio. GBP, og i akvakulturen beskæftiges 2 000 menneskeri hele Skotland. Desuden er der yderligere 2 000 job i de foregående og efterfølgende led.Men vigtigst af alt giver akvakulturen beskæftigelsesmuligheder i fjerntliggende egne ogpå øer i Skotland, hvor der ikke er andre job at få. Den er en grundlæggende del af strukturenpå landet og på øerne i Skotland og giver derfor mulighed for vækst og yderligerebeskæftigelse til understregning af mange små land- og ø-distrikters livskraft og økonomiskevelstand.

En af de store udfordringer for industrien er, at den er udtæret på grund af for mange ogmodstridende regler, som ofte hindrer dens vækst. Så jeg bifalder betænkningens opfordringtil at foreslå en samling og forenkling af reglerne. Men jeg vil gerne anmode om, at man,når man fremlægger forslagene, sørger for, at de rent faktisk bidrager til at forenkle ogreducere bureaukratiet, og at vi ikke ender med en situation, hvor der kommer flere reglerend dem, der allerede er der – hvor rammerne faktisk ikke forenkles og reduceres.

Jeg mener, vi også bør anmode om, at der fortsat investeres i forskning og udvikling. Viskal finde en erstatning for fiskemel – det er helt afgørende for industriens fremtid. Jegmener også, det er værd at tilskynde EU til at investere i industrien, til at se dens muligevækst realiseret og skaffe job i disse distrikter, hvor der ikke findes andre jobmuligheder.

Ian Hudghton (Verts/ALE). – (EN) Fru formand! Skotland er med rette velkendt for sinproduktion af store mængder laks fra Atlanterhavet. Vi opdrætter også ørred og helleflyndersamt arktisk fjeldørred. Af skaldyr dyrkes der også østers og kammuslinger af høj kvaliteti Skotland, der har succes med akvakultur af høj kvalitet på grund af vores miljø og voresrene vande. De er så velegnede til aktiviteten, og det siger sig selv, at vi skal beskytte dettemiljø.


Via akvakulturen i Skotland understøttes mange skrøbelige land- og ø-samfund med megetstore antal job i forarbejdningssektoren. Hvis vi, som det står i betænkningen, skal udvikleen ny EU-strategi for akvakulturen, bør vi fokusere på en forenkling og strømlining afreglerne. Det er jeg afgjort enig med vores ordfører i. Men hvad vi ikke skal gøre er atcentralisere forvaltningen og kontrollen på EU-plan. Lad os lære af fejltagelserne i denfælles fiskeripolitik. Skotland har sine egne strategiske rammer for akvakulturen, som børstøttes med input fra EU, når og hvor det er relevant.

Struan Stevenson (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg synes, det er ved at blive lidt af enskotsk forhandling! Allerførst vil også jeg gerne lykønske hr. Milana med hans finesamarbejde og rådgivning under udførelsen af hans arbejde. Jeg finder betænkningenfremragende og føler virkelig, at den indvarsler en ny begyndelse for den europæiskeakvakultur. Det afspejles også i den opbakning og entusiasme omkring fiskeopdræt, somvi har hørt i gentagne kommentarer fra kommissær Damanaki selv. Så det er godt nyt. Deter, hvad vi har krævet i årevis.

Tidligere var Europa verdensførende inden for produktion af opdrættede fisk, men i deseneste år har vi mistet fokus. Vi har ladet vores konkurrenter uden for EU blivedominerende i denne sektor, og vi har set vores egen industri miste job til lande uden forEU.

Vi importerer mere end 60 % af vores forbrug af fisk og skaldyr, selv om vi udmærket selvkan producere disse fødevarer. Akvakultur er den fødevaresektor i verden, der vokserhurtigst, og i Europa har vi et perfekt miljø til fiskeopdræt, nemlig en næsten ubegrænsetkystlinje med ideelle bugter, fjorde og havforhold, og vi er verdensførende inden for denvidenskab og teknologi, der er nødvendig for en blomstrende akvakultursektor. Og alligevelrisikerer vi at sulte i et overflodssamfund.

Hvorfor? Jo, som vi har hørt fra andre talere, er det, fordi akvakulturen er blevet én af destærkest regulerede sektorer i hele fødevareindustrien i Europa, og jeg er rystet over at havehørt talere i formiddag kræve endnu mere regulering.

Akvakulturbrugere i EU skal håndtere mere end 400 forskellige regler, for ikke at tale omyderligere begrænsninger i deres egne medlemsstater i relation til planlægning og miljø,før de kan hale én eneste fisk ind, og de kommer ikke kun fra DG MARE, de kommer ogsåfra DG ENVI, DG TRADE, DG CINCO og en række andre agenturer. Ved at binde voresakvakulturbrugeres hænder med bureaukratiets bånd har vi simpelthen givet lande somKina, Japan og Vietnam en konkurrencefordel – se blot på de enorme kvanta af Pangasiusaf ringe kvalitet, som vi importerer fra Mekong-deltaet, som hr. Cadec sagde. Så jeg betragterhr. Milanas betænkning som et gennembrud. Lad os fjerne bureaukratiet og lade deeuropæiske akvakulturbrugere blive verdensførende inden for akvakultur igen.

Jarosław Leszek Wałęsa (PPE). – (PL) Fru formand! Jeg vil først gerne takke min kollega,hr. Milana, for betænkningen om en ny fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling afeuropæisk akvakultur. Som vi alle ved, er betænkningen den seneste af mange om emnet,og dens formål er at regulere denne sektor i Europa. Succeskriteriet vil være, atKommissionen fremlægger én enkelt løsning, der dækker ikke blot alle produktkategorierog miljøaspekter i sektoren, men også budgetlinjer og markedsprincipper, herunder enEU-kvalitetsmærkning.

Europa har en reel mulighed for at komme blandt de førende i verden på dette område. Vihar det rigtige geografiske og hydrologiske potentiale samt verdens bedste faguddannede


personale. For at kunne drage nytte heraf er vi imidlertid nødt til at gøre et hårdt stykkearbejde og skabe en ensartet EU-lovgivning for akvakultursektoren. Det er et godt tidspunktat gøre det på nu, fordi man i øjeblikket arbejder på en reform af den fælles fiskeripolitik.

Endelig vil jeg gerne sige, at det er en meget god betænkning, og at jeg ikke har forbeholdmed hensyn til dens indhold. Mange vigtige spørgsmål behandles i betænkningen, og deforeslåede fremgangsmåder til løsning af problemerne er i langt overvejende grad ioverensstemmelse med synspunkterne i den polske sektor.

Iliana Malinova Iotova (S&D). – (BG) Fru formand! Jeg vil gerne ønske hr. Milana tillykkemed denne fremragende og professionelle betænkning, der kommer i rette tid. Dettedokument har mange mennesker, som har deres udkomme fra fiskeri, set frem til. Det vilbidrage til at mindske udtyndingen af fiskebestande i de europæiske farvande, samtidigmed at det sørger for støtte til fiskeproduktmarkedet.

Vi opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag til forordning om akvakultur, forder er brug for en større lovgivningsmæssig gennemsigtighed i denne sektor. Vores seriøseholdning til udviklingen af akvakulturen skal udtrykkes i form af særlige midler fra deneksisterende Europæiske Fiskerifond, hvilket vil garantere, at dens udvikling prioriteres.Disse midler vil bidrage til at sætte skub i akvakulturproduktionen i EU, særlig i de lande,der er kommet ind i EU for kort tid siden, og hvor der er udviklingsmuligheder, men hvorkapaciteten stadig ikke er tilstrækkelig udviklet og udnyttet.

Til sidst og vigtigst af alt skal der ske en minimering af bureaukratiet og en forenkling afde administrative procedurer i forbindelse med brug af ressourcer. Det er, hvad folk isektoren ønsker. Det er en betingelse for, at akvakultursektoren kan udvikles positivt.

Britta Reimers (ALDE). – (DE) Fru formand, fru kommissær, hr. rådsformand, minedamer og herrer! Jeg vil gerne lykønske ordfører Milana med hans betænkning. I en verden,hvor fiskebestandene bliver mindre, og efterspørgslen efter fisk og fiskeprodukter stiger,bliver akvakultur stadig vigtigere. Med betænkningen understreges akvakulturens vigtigerolle i Europa med hensyn til at dække vores behov og efterspørgsel.

Væksten i den europæiske akvakultur har vist sig at være utilstrækkelig. Fællesskabetslovregler er bl.a. ansvarlige for, at udviklingen i EU næsten er gået i stå siden 2001, mensresten af verden har oplevet en betydelig vækst. Medlemsstaterne har tydeligvis ikke kunnetovertales til at udforme nationale lovregler og Fællesskabets lovregler på en sådan måde,at akvakulturen i EU har kunnet udvikle sig dynamisk. Bureaukratiske hindringer ogbetydelige administrative byrder er blevet resultatet af disse lovregler.

Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at tilrette de direktiver, der vedrører de udpegedeNatura 2000-områder, snarest muligt og på en sådan måde, at man også kan havebæredygtige akvakulturanlæg i disse områder. Derved yder man et positivt bidrag tilforvaltningen af områderne.

Et totalt forbud mod akvakultur i disse områder er uacceptabelt. Der klages altid overurimelige krav i forbindelse med VVM-vurderinger ved etablering af nye anlæg ellerudvidelse af eksisterende anlæg. Sådan burde det ikke være.

Ydermere kan vi se, at den skade, forslugne skarver gør i mange områder, truer traditionelleanlægs eksistens. For at sikre, at dette ikke også bliver tilfældet i den akvakultur, der endnuskal udvikles, har vi brug for den EU-plan til forvaltning af skarver, som vi længe haropfordret til at få endeligt vedtaget.


Mit sidste punkt drejer sig om akvakulturbrugere i udviklingslandene. Disseakvakulturbrugere skal gøres mere opmærksomme på kvalitetspolitik og højereproduktionsstandarder – især hvad angår miljøbeskyttelse, hygiejne og sociale standarder– i deres produktion.

James Nicholson (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg bifalder muligheden for denneforhandling i formiddag, for akvakulturens betydning har ikke været tilstrækkelig anerkendt.Jeg mener, der er store fremtidsperspektiver i den.

Særlig én ting vil jeg gøre meget klart, og det er, at jeg ikke ønsker at se en overregulering.Jeg tror, de fleste har gjort det klart her i formiddag. Ja, der er et stort behov for at sikre, atmiljøet beskyttes, for hvis vi ikke beskytter miljøet, bliver der ikke nogen former forakvakultur i nogen af disse områder. Det er bundlinjen.

Jeg ønsker ikke at se de samme fejltagelser inden for akvakulturen, som vi har gjort i denfælles fiskeripolitik. Husk dog på, at den specifikke politik ikke lader forfærdelig megettilbage at ønske, og jeg er ikke overbevist om, at vi behøver at ordne dette på EU-plan. Jegtror, at vi måske kan håndtere det bedre via tilskyndelse på medlemsstatsniveau.

Dette område hører til de områder, der vokser hurtigst, og det skal fremmes, for mange afvores kystdistrikter er hårdt presset. Området har store udviklingsmuligheder, og det vilvære yderst velkomment med bistand til denne udvikling.

Lambert van Nistelrooij (PPE). – (NL) Fru formand! Både her i Parlamentet og påRådsmødet drøfter vi i denne uge EU 2020-strategien for en stærkere økonomi, innovationog især arbejdspladser. Efter min mening passer Milana-betænkningen perfekt ind her. IUnionen forbruger vi fem mio. ton akvakulturprodukter i alt, og kun én mio. ton kommerfra Unionen selv. Det indebærer afgjort nogle muligheder.

Jeg kan høre på ordene fra mine kolleger, især dem fra Skotland, at man har meget storerfaring med dette. Må jeg bidrage med en erfaring fra Nederlandene? Vi har "BluePort"-projektet i Oosterschelde-flodmundingen i regionen omkring Zeeland-deltaet, hvorvi arbejder med søtunge fra Zeeland. Det er et fremragende eksempel på en investeringstungforskning og teknologisk udvikling, og det overholder miljø- og folkesundhedsstandarder.Der er afgjort en bæredygtig cyklus, idet fisk producerer gødning, som dernæst bliver tilføde for alger, salturt og hindebæger. Disse er føde for skaldyr og ledorme, og ledormenebruges til sidst som føde for søtungerne. På den måde opnår vi en bæredygtig, lukket cyklusog ny økonomisk aktivitet. Hvis det gøres rigtigt, kan det blive af stor økonomisk betydningfor kystdistrikter.

Europa har en meget stor knowhow, men denne grundlæggende knowhow kommer ikkeud til alle hurtigt nok, så jeg anbefaler et intensivt samarbejde mellem de nye initiativer ogforsknings- og udviklingssektoren. Vi har programmer til dette formål. Jeg vil gerne gøreopmærksom på ikke blot Den Europæiske Fiskerifond, men også på de regionaleprogrammer og den decentraliserede samfinansiering. Jeg gentager, at jeg bakker helhjertetop om dette. Det er muligt for os at indhente det forsømte. Jeg vil gerne komme med ensidste bemærkning. Hvis vi indfører en forordning, bør den kun give et overblik og ikkeskabe mere bureaukrati.

Luis Manuel Capoulas Santos (S&D). – (PT) Fru formand, fru kommissær, hr. Fragueiro,mine damer og herrer! Som vi alle ved, er der en enorm mangel på akvakulturprodukter iEuropa, som er udsat for en voksende konkurrence fra tredjelande, og som har enorme oguudnyttede produktionsmuligheder. Med denne betænkning, som jeg er sikker på vil få


bred støtte fra alle sider i Parlamentet, sender Parlamentet en klar besked til Kommissionenom de spørgsmål, der er centrale for akvakulturen, og som fortjener særlig vægt i denkommende fælles fiskeripolitik.

Jeg lykønsker derfor min kollega, hr. Milana, med hans betænkning, der yder et vigtigtbidrag med hensyn til at sætte akvakultur på den politiske EU-dagsorden på et belejligttidspunkt. Jeg bakker derfor uden forbehold op om hans betænkning og beder indtrængendeKommissionen om at lægge behørigt mærke til de væsentligste anbefalinger i den. Særligvil jeg bede Kommissionen bemærke behovet for at sørge for ét enkelt sæt harmoniseredelovregler i den kommende fælles fiskeripolitik, at fastlægge klare miljømæssige kriterierog krav, at reducere de bureaukratiske hindringer for udstedelse af tilladelser til nyeakvakulturbrug, at intensivere overvågningen af aktiviteter til sikring af overholdelse afmiljø- og produktkvalitetsstandarder samt at yde passende økonomiske tilskud fra DenEuropæiske Fiskerifond til dækning af de øgede investeringer, som er nødvendige i sektoreni forbindelse med innovation og højteknologi.

Maria do Céu Patrão Neves (PPE). – (PT) Fru formand! Jeg bifalder emnet for dennebetænkning, der kommer i rette tid, og lykønsker varmt ordføreren med at have udfærdigetså omfattende en rapport. Akvakultur skal opprioriteres i EU af følgende grunde.

For det første bliver de fleste fiskebestande overfisket, og akvakulturanlæg kan spille enbetydelig rolle med hensyn til at løse problemet med mangel på fisk på det europæiskemarked.

For det andet er landbrugsfødevareindustrien vokset med 7,6 % i de seneste årtier på globaltplan, mens den i Europa kun er vokset med 0,5 %.

For det tredje importerer EU to tredjedele af sit forbrug, men dets akvakulturproduktionudgør kun 2 % af verdensproduktionen.

For det fjerde repræsenterer akvakulturen en værdi på mere end 3,5 mio. EUR, og denbeskæftiger flere end 65 000 mennesker.

Det er derfor vigtigt at relancere akvakulturen i Europa, idet man korrigerer fortidensfejltagelser. Det gør det nødvendigt at investere mere i teknologisk forskning og udvikling,i bedre planlægning af arealudnyttelse i kystområder og flodbækkener, i arter med størreøkonomisk udbytte og høj ernæringsværdi samt i produktionssystemer med mindremiljøpåvirkning, især offshoresystemer.

Det er vigtigt at revurdere fremtiden for akvakulturen, når reformen af den fællesfiskeripolitik drøftes, idet man øger støtten til den, forpligter sig til at sørge for en specifikuddannelse af fagfolk og gør producenter bevidste om behovet for at få indført enkvalitetspolitik og højere produktionsstandarder.

Rareş-Lucian Niculescu (PPE). – (RO) Fru formand! Også jeg ønsker at tilslutte migdem, der har lykønsket ordføreren, og alle dem, der har arbejdet på denne betænkning,med kvaliteten af deres arbejde.

Fiskeri spiller absolut en vigtig rolle i den europæiske økonomi. Faktisk er investeringer itraditionelt fiskeri af vital betydning for den økonomiske udvikling i landdistrikterne. Jegønsker imidlertid at belyse nogle få spørgsmål, som efter min mening ikke er behandlet idenne betænkning.


Først og fremmest ser vi i akvakultursektoren de samme udviklingstendenser, som ogsåses i andre sektorer, hvad angår fordelingen af indkomster i fødevareforsyningskæden. Depriser, der tilbydes producenter inden for traditionelt fiskeri, er uforeneligt lavere end dem,der betales i butikkerne, hvilket er en hindring for en bæredygtig udvikling af europæiskakvakultur, det emne, vi forhandler om i dag. Jeg mener, det vil være nødvendigt at overvejedette spørgsmål og tage det op i fremtidige forhandlinger om emnet.

Catherine Stihler (S&D). – (EN) Fru formand! Akvakultur er nu en fuldt anerkendt delaf ikke blot fiskerisektoren, men af vores fødevareindustri som sådan, og jeg finder detafgørende vigtigt, at miljømæssig bæredygtighed bliver vores slagord.

Jeg er helt enig i, hvad fru Rodust sagde om forurening, og jeg er glad for at se de dramatiskeforbedringer, der er sket, især i den skotske akvakultursektor.

Jeg er uenig i, hvad hr. Stevenson sagde om regulering, for jeg mener, at en del af årsagentil, at der er sket forbedringer, og at kvaliteten er fastholdt, er nogle af de regler, vi faktiskhar indført.

Imidlertid mener jeg, at forskning og udvikling er absolut centrale for akvakulturindustriensfremtid, og jeg vil gerne bede Kommissionen om at gå lidt længere, med hensyn til hvilkemuligheder der findes i det nye rammeprogram, og at se på de teknologiske fremskridt,hvor vi kan finde støtte for vores akvakulturindustri, for kvalitet skal være vores slagord.

Og hvad angår tredjelandsspørgsmål, mener jeg, at en obligatorisk mærkning medoprindelsesland er absolut afgørende.

Werner Kuhn (PPE). – (DE) Fru formand, fru kommissær! Det er meget vigtigt for os atforhandle om akvakulturens fremtid her i Parlamentet og herunder se på Europa som etstort forbrugermarked. Med en befolkning på 500 mio. forbruger vi 10 mio. ton fisk ogfiskeprodukter, og med vores egne ressourcer, hvad enten de kommer fra fiskeri ellerakvakulturanlæg, kan vi desværre kun producere to mio. ton selv. Det betyder, at viimporterer enorme mængder, og vi har brug for klare standarder.

Vi er dog også nødt til at sikre, at ligevægten opretholdes i naturen. Mange talere har alleredenævnt, at Natura 2000 og bestemt også bevaringen af arter spiller en afgørende rolle i denhenseende. Bevaringen af arter er imidlertid også baseret på det, der i en tilstand medbiologisk ligevægt udgør den ultimative fødekilde for fiskene i fødekæden. I densammenhæng er skarven en afgørende faktor.

Jeg vil gerne anmode inderligt om, at vi også drøfter dette problem i Parlamentet. Planentil forvaltning af skarver er altafgørende. Vi har en reserve på én mio. ton fisk, som fortæresaf skarver samt gråsæler og spættede sæler. Det er reserver. Vi skal beskytte vores akvakultur.Det var meget interessant, da regionerne fra alle 27 medlemsstater tog ordet. De var derogså, , men det er et andet emne, fru Damanaki. Vi er nødt til at blive enige om, hvordanvi skal få hold på dette problem.

Elisabeth Köstinger (PPE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Det skal hilsesmeget velkomment, at Parlamentet fremmer bæredygtig udvikling af akvakultur og gøropmærksom på dens betydning. For at der kan ske en vellykket udvikling af enkonkurrencedygtig akvakultur, er der brug for de rette rammer og betingelser forvirksomhederne i sektoren.

De optimale forudsætninger for producenterne er ensartet og gennemsigtig lovgivningog, hvad angår kriterier for produktkvalitet, adgang til teknologier og forskning. En intakt,


økonomisk levedygtig og moderne akvakultur er meget vigtig for udviklingen i mangekystdistrikter såvel som i landdistrikter.

Der er en lang og prægtig tradition i Europa for opdræt af akvatiske organismer, og ierhvervet er der en hel del arbejdspladser og en omfattende specialviden. At opretholdedette og bevare det i fremtiden er også for mig som østriger et væsentligt anliggende indenfor dambrug og akvakulturbrug. Dambrug og akvakulturbrug er allerede underlagt højestandarder og miljøkrav i en hel del medlemsstater. Det er vigtigt at støtte og belønne dettehensigtsmæssigt. Jeg vil gerne bede Dem indføje dette område i Deresgennemførelsesstrategi.

Mario Pirillo (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Mit navn er Pirillo, mendet udtales stadig ofte forkert. Tak under alle omstændigheder, fru formand. Jeg lykønskerhr. Milana med hans fremragende og velformulerede betænkning. Han har udført et flotstykke arbejde med at samle alle medlemsstaternes forskellige behov.

Akvakulturen er en vigtig sektor i Europa, for så vidt angår økonomi, beskæftigelse, sundproduktion, god ernæring og beskyttelse af havmiljøet. De grundlæggende punkter i detteinitiativ er indførelse af bl.a. strenge og gennemsigtige kriterier for produktkvalitet ogsporbarhed, miljøkvalitet og foderkontrol.

Jeg håber, at Kommissionen snart fremlægger et forslag til forordning og stiller denødvendige EU-midler til rådighed for udviklingen af akvakulturanlæg, samtidig med atde bureaukratiske procedurer strømlines.

Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Fru formand! Vi kommer fra Østrig, og som det blevsagt tidligere, har vi naturligvis også dambrug og akvakulturbrug. I dag vil jeg dog først ogfremmest gerne tage ordet i min egenskab af skyggeordfører for biodiversitet og sommedlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Vi har brug for en bæredygtig udvikling af akvakulturen af to årsager, som allerede er nævntflere gange i dag. Først og fremmest fordi vi ønsker, at EU-borgerne skal spise sundt, og tildet formål har vi brug for sunde fødevarer fra et sundt miljø. En bæredygtig udvikling iakvakulturen kan bidrage til at opfylde kravene på begge områder.

Jeg vil gerne fortsat gøre opmærksom på udviklings- og forskningsområdet, og jeg ser ogsågerne passende økonomiske rammer blive tilvejebragt her, så vi fremover kan garanteredenne bæredygtighed.

Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand! Fiskebestande vil altså blive reddet viaakvakultur – hvis vi skal tro på dét. Hvis vi tager i betragtning, at foderet meget ofte beståraf tidligere fangne fisk, og at fiskeynglen ofte tages fra vilde bestande, så kan vi tværtimodikke undgå at få det indtryk, at resultatet kunne blive et øget pres på fritlevendefiskebestande. Hvis vi dertil føjer den kendsgerning, at foderrester og afføring samtantibiotika anvendt ved fiskeopdræt forurener vandene kraftigt, står det klart, at akvakulturkun kan blive et egentlig miljøvenligt alternativ, hvis der findes klare standarder.

Intensive havbrug og akvakulturbrug må ikke være årsag til, at oprindelige arter forsvinder,og det må heller ikke ske, at udenlandske investorer får store gevinster, mens indbyggernei en given region mister deres livsgrundlag. Som vi ved, er der godt 170 mio. job ifiskeriindustrien på verdensplan. Vi bør notere os, hvad der er sket i Somalia, hvoroverfiskning har berøvet indbyggerne deres livsgrundlag i vidtstrakte områder og drevetdem til pirateri. Det er ikke noget, vi bør stile imod.


Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Det har været en virkeligkonstruktiv og meget frugtbar drøftelse med rigtig mange indlæg fra mange medlemsstater.Så jeg vil fortsætte på græsk, for jeg vil ikke gerne bekræfte, at dette er en skotsk forhandling.

medlem af Kommissionen. − (EL) Jeg mener, at vi virkelig er nødt til at blive enige om – ogher er jeg enig med alle, der har bakket op om dette synspunkt – at vi skal gøre mere forakvakulturen. Vi skal gøre mere, for med situationen i dag, hvor der er stigende efterspørgselefter fisk samtidig med øget import og overfiskning i vores have, er vi nødt til at indtageen seriøs holdning med hensyn til akvakultur.

Selvfølgelig taler vi om akvakultur med respekt for bæredygtighed og ordentlig behandlingaf dyr. Så mine tanker og hensigter går, som hos de fleste talere, i retning af at oprette enakvakulturfond inden for rammerne af reformen af den fælles fiskeripolitik.

Jeg tænker dog på en fond med overordnede rammer. Jeg er enig med alle, der har sagt, atdet, vi har brug for, er ukompliceret lovgivning og ikke tunge byrder med detaljerederapporter, der snarere vil forsinke og hindre udviklingen i akvakulturen. Jeg mener ét enkeltsæt overordnede lovregler. Jeg har til hensigt at følge den linje, hr. Milana har anlagt i sinbetænkning, således at vi om muligt og i det mindste inden for rammerne af mitkompetenceområde får en samlet ramme for akvakulturen og en separat budgetlinje. Deter mine to grundlæggende ønsker.

Jeg kan imidlertid ikke dække andre direktoraters kompetenceområder, ligesom de andredirektorater ikke er dækket i lovgivning om andre slags spørgsmål. En separat budgetlinjevil i hovedsagen bidrage til at finansiere forskning i både biodiversitet og indførelse af nyearter samt i at opretholde bæredygtighed, så akvakulturen virkelig bliver forenelig medmiljøet. Der er taget talrige skridt i den retning.

Endelig hvad angår spørgsmålene om mærkning og miljømærkning og -certificeringforsøger vi at respektere det, der allerede er i gang. Vi skal simpelthen fastlægge vissespecifikationer, på grundlag af hvilke de mærker og miljømærker, der findes i adskilligelande, bliver forenelige med gældende EU-ret. Sagt mere generelt vil jeg gerne forsikre Demom, at vi vil respektere, hvad medlemsstaterne og regionerne gør i sektoren. Vi har ikke tilhensigt at gribe ind i disse anliggender.

Med hensyn til opfordringen angående en EU-plan for håndtering af problemet medrovfugle, især skarver, forstår jeg behovet for mere koordination om spørgsmålet, mendet er meget vanskeligt for os at komme med et forslag i øjeblikket. Jeg er nødt til at sige,at der er stor uenighed blandt medlemsstaterne om, hvordan vi kan håndtere dettespørgsmål, og vi skal fortsat arbejde med det.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRASNæstformand

Guido Milana, ordfører. − (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Tak for forhandlingenog for Deres positive kommentarer til dette dokument, som i hvert fald har nydt udbredtstøtte i de seneste måneder.

De har en historisk mulighed, fru kommissær. I 2001 drøftede Parlamentet det sammeemne og offentliggjorde en meddelelse, men der har ikke været nogen opfølgning. I dagtror jeg imidlertid, at tiden er moden. Siden 2001 er den globale akvakulturproduktionsteget med 6 %, mens produktionen i Europa knap nok er steget med 0,8 %. Med så bred


en tilslutning, som jeg tror vil munde ud i en flertalsafstemning i Parlamentet om en timestid, har De bestemt en reel mulighed for at drage nytte af vores arbejde. Hvad mere er, harRådet også tilskyndet Dem i denne retning ved at bakke fuldt op om Parlamentets holdning.

Jeg mener derfor, at man skal udnytte denne mulighed fuldt ud på to måder. Jeg ville gernehave sagt dette til hr. Stevenson, som ikke længere er til stede, nemlig at afbureaukratiseringog forenkling absolut ikke betyder, at niveauet for garantier for aktører og forbrugeresænkes. Ofte kan afbureaukratisering betyde, at garantier gøres klarere for både forbrugereog producenter. Vi skal derfor gøre en indsats i så henseende.

Der er kun ét punkt, hvor også jeg er lidt uenig. Jeg tror, at De i for høj grad resignerer medhensyn til at udfordre EU's rammer for generaldirektoraternes magtbeføjelser. Vær modigog gør det, fru kommissær. Vær modig og gør det, for en forenkling til gavn formedlemsstaterne og EU-borgerne vil kun bidrage til at styrke den europæiske integration.Hvis der er én ting, der står klart for mig, er det, at Parlamentet i dag specifikt pointererover for Dem, at man ikke altid bør se sig begrænset på grund af generaldirektoraternesmagtbeføjelser. Der er nogen, der tildeler disse magtbeføjelser, og jeg beder Dem derfortænke på dem også. Det betyder ikke, at man skal fjerne en forpligtelse eller funktion fraen miljøovervågningsmyndighed. Det betyder ikke, at man skal fjerne en funktion fra denmyndighed, der varetager overvågning af forbrugerbeskyttelse. Det betyder, at dissefunktioner skal integreres fuldt i Europa. Det er grundlæggende det eneste formål med atlave én forordning, nemlig at strømline reglerne, så de bliver enklere og mere praktiske foraktørerne.

Jeg har en sidste kommentar. Efter talen i formiddag er jeg fristet til at tage på ferie i Skotland,og måske vil jeg overveje det, men jeg vil heller ikke have noget imod Grækenland, hvisjeg kan få Dem til at ændre mening dér om de sidste få punkter, der skiller os.

Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen vil finde sted i dag kl. 12.00.


Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) En stærk akvakultursektor kunne bidragetil at fremme udviklingen i kystdistrikter samt afsidesliggende områder og landdistrikter imedlemsstaterne. Samtidig kunne den bidrage til at udvide den lokale produktion, som iøjeblikket er meget lavere end forbrugsniveauet, hvilket bevirker, at der er brug for enenorm import fra tredjelande for at dække den konstant stigende efterspørgsel. Jeg mener,at vi skal støtte forskningen og udviklingen på dette område og tilføre tilstrækkeligeressourcer til akvakulturprojekter, så man fortsat kan udvikle den viden, der kræves for atfremme en bæredygtig og konkurrencedygtig praksis.

Desuden skal der fokuseres specielt på investeringer i og støtte til virksomheder inden forsektoren. Det vil medføre, at vi kan fremme den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen,samtidig med at vi overholder god miljømæssig praksis.

5. Dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun (Thunnus thynnus)(forhandling)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0119/2010) af Romevai Rueda, for Fiskeriudvalget, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning omet dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun (Thunnus thynnus) og om


ændring af forordning (EF) nr. 1984/2003 (KOM(2009)0406 – C7–0124/2009 –2009/0116(COD)).

Raül Romeva i Rueda, ordfører. – (ES) Hr. formand! Eftersom det ikke længere er nogenhemmelighed, tror jeg ikke, at nogen på nuværende tidspunkt ikke er klar over, , at værdienaf dette dyr er ekstremt høj, især på markeder som f.eks. de asiatiske. Faktisk er det værdsatså højt, at nogle aktører har snydt og fortsat gør det.

Hvert år vedtager Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden iAtlanterhavet (ICCAT) mere og mere komplicerede og restriktiveforvaltningsforanstaltninger som f.eks. genopretningsplaner, dokumentationsordningerog kapacitetsbegrænsninger for fiskerfartøjer, og hvert år hævder Kommissionen at haveopnået succes i ICCAT, at organisationen endelig har taget de nødvendige skridt til atbegrænse det ulovlige, urapporterede og uregulerede fiskeri af almindelig tun, og atsituationen er under kontrol.

Tiden går imidlertid, og de foranstaltninger, der angiveligt er beregnet på at sikre bevaringeller i det mindste genopretning af den almindelige tun, bliver enten ikke sat i værk ellerbliver det for sent og er utilstrækkelige.

Den forhastede lukning af fangstsæsonen for notfartøjer for blot nogle få dage siden pågrund af, at EU-kvoterne næsten var opbrugt, viser, at der stadig er et problem medoverskudskapacitet i Europa, hvilket er en voldsom trussel mod artens overlevelse.

Bestandene viser ikke de nødvendige tegn på genopretning på mellemlang sigt, faktiskpeger tegnene i den stik modsatte retning. Det er velkendt, at begge bestande af almindeligtunfisk er udpint. Begge bestandes biogydemasse er blevet reduceret til mindre end 15 %af den ufiskede biomasse. Dette kombineret med de meget høje priser, der betales for dennefisk, uanset om den er fanget lovligt eller ej, og de åbenbare vanskeligheder med atkontrollere fiskeriet og handlen, betyder, at ICCAT's anstrengelser i de sidste 20 år i bedstefald har været utilstrækkelige.

Nu har vi brug for modige beslutninger, og nogle af dem vil være drastiske og absolut gøreondt, men det er altafgørende at have visioner for fremtiden og mere end nogensindeafgørende at anvende forsigtighedsprincippet, som i den grad hidtil har manglet iforvaltningen af dette fiskeri.

Den betænkning, vi stemmer om i dag, er endnu et tiltag, der utvivlsomt er både væsentligtog nødvendigt, men ikke desto mindre utilstrækkeligt. Målet med denne nye lovgivning,som jeg er glad for at have kunnet blive enig med de forskellige institutioner om, er atbekæmpe ulovligt fiskeri af almindelig tun og forbedre overvågningen af bestandene. Isystemet fastlægges det, at hvert parti tun skal ledsages af den krævede dokumentation påethvert trin fra det tidspunkt, hvor den fanges, herunder landing, omladning, anbringelsei bur, høst, import, eksport og reeksport.

Dokumentationen skal attesteres på hvert enkelt trin af myndighederne i den kompetentestat (flag-, net- eller burmedlemsstaten) og omfatter en bred vifte af oplysninger som f.eks.fangstdata, oplysninger om eksportør eller sælger, oplysninger om omladning, oplysningerom opdræt, oplysninger om høst og endelig handelsoplysninger.

Efter den frustration, mange mennesker inklusive mig selv følte, efter at man på det senestemøde i CITES, konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr ogplanter, ikke inkluderede almindelig tun på sin liste over truede arter, er bolden nu tilbage


på ICCAT's banehalvdel. I november i Paris får vi en ny mulighed for at se, hvor afgørendesituationen er, og frem for alt for at antage, at der ikke er tid til flere forsinkelser, juridiskekneb eller en alt for optimistisk diskurs. I Paris vil vi få at se, om de kontraherende parter,hvoraf EU er den ene, denne gang virkelig forpligter sig helt og holdent til at følge devidenskabelige anbefalinger.

Jeg er klar over Deres personlige engagement, og De får vores fulde støtte til at bakke opom den holdning, kommissær Damanaki. Det er den eneste mulighed, vi får for at skabereelle og seriøse fremskridt med hensyn til at løse dette problem, for hvis vi ikke gør det,bliver det mere drastisk og vanskeligere for os senere at fremlægge spørgsmålet i CITESigen.

Det næste møde holdes i 2013, og vi bør ikke glemme, at vi på ICCAT i november ikkeopnåede de nødvendige løsninger og kompromiser. CITES vil og skal fortsat være en andendør, vi bør banke på, når tiden er inde.

Juan Carlos Martín Fragueiro, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand! Jeg vil allerførstgerne understrege den betydning, det spanske formandskab tillægger fremlæggelsen afdette forslag til forordning, hvorom der skal opnås formel enighed på dette plenarmøde iParlamentet. Det er der to grunde til, som jeg nu vil klarlægge.

For det første er der i Rådets forordning om et dokumentationsprogram for fangster afalmindelig tun og om ændring af forordning (EF) nr. 1984/2003 indarbejdet ICCAT'sanbefalinger 07-10 og 08-12 til dokumentationsprogrammet for fangster af almindeligtun og navnlig ICCAT's anbefaling 09-11, der blev vedtaget på det seneste møde i novembersidste år i Recife, og som har været i kraft siden 1. juni.

I alle disse anbefalinger betragtes fangstdokumentation som en central og afgørende faktorfor korrekt bestemmelse og fuld overvågning af fangster af almindelig tun. Meddokumentationen kan fangster spores, og det sikres, at den tun, der forbruges, kommerfra kontrollerede fangster, som foretages under forhold, der sikrer tunens bæredygtighed,og i henhold til foranstaltningerne i den genopretningsplan, der er vedtaget for denne art.

Denne kontrolordning betyder i praksis, at alle partier af almindelig tun på ethvert trin ikæden skal ledsages af en fangstdokumentation, der er behørigt attesteret af myndighedernei fiskerfartøjets flagmedlemsstat, uanset metode, net eller opdræt. Med dette nye forslagudvides ordningen også, idet man tager alle de aktiviteter i betragtning, som relaterer tilfangst eller opfedning af almindelig tun. Det betyder, at den dækker alle mulige scenarierog situationer for at undgå smuthuller, der ville gøre det muligt for de mindst ansvarligeaktører at undgå kontrol og dermed bringe den indsats i fare, som vi gør for at genoprettebestanden af almindelig tun.

Fangstdokumentationen vil derfor betyde, at alt salg af almindelig tun kan overvåges fradet øjeblik, den fanges, til den serveres, med garanti for, at tunen er fanget under kontrolog overvågning fra flagmedlemsstatens kompetente myndigheders side. Dokumentationener således et yderst vigtigt værktøj til kontrol af fiskeri af almindelig tun og bekæmpelse afulovligt og ureguleret fiskeri.

Jeg vil også gerne sige, at denne forbedring med hensyn til sporbarhed i fiskeriet af almindeligtun også får en tydelig indvirkning på den videnskabelige vurdering af bestandene, idet vifår oplysninger af en højere kvalitet om dette fiskeri, hvilket vil resultere i sikrere og merepålidelige videnskabelige vurderinger af dets status.


Ud over betydningen af denne forordning, der skal bidrage til at forbedre kontrolværktøjernei forhold til fiskeriet af almindelig tun, er det spanske formandskab også tilfreds med, atdet har været muligt at nå til enighed om denne forordning ved førstebehandlingen. Detviser en interesse og en vilje hos begge institutioner – Rådet og Parlamentet – til at gå videremed lovforslag om fiskeri hurtigst muligt. Med vedtagelsen af forslaget i plenarforsamlingen,der er berammet til i dag, vil det kunne vedtages endeligt på Fiskerirådets møde den 29.juni i Luxembourg.

Jeg vil gerne takke Dem alle for Deres værdifulde bidrag til at nå frem til denne tekst, ogjeg håber, at den bliver et eksempel til efterfølgelse ved fremtidige forslag, der vil blivevedtaget på basis af den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til Lissabontraktaten.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen . − (EN) Hr. formand! Allerførst vil jeg gernetakke ordføreren, hr. Romeva i Rueda, for hans arbejde med denne betænkning. Jeg er gladfor se Fiskeriudvalgets stærke opbakning til dette vigtige forslag. Gennemførelse af ICCAT'sdokumentationsprogram for fangster af almindelig tun er afgjort en særdeles vigtigforanstaltning til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri. Jeg er begejstret over, atman i betænkningen navnlig støtter alle aspekter i forbindelse med den praktiskegennemførelse af den fangstdokumentation, der skal ledsage produkter indeholdendealmindelig tun, lige fra den fanges, og til den forhandles. På basis af erfaringer fra gældendepraksis i andre regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og toldforordninger kan dennefangstdokumentationsordning kun være effektiv, hvis den anvendes for alle produkterindeholdende almindelig tun, herunder forarbejdede produkter og produkter fra opdræt.Det vil sikre kontrol med sporbarheden af fiskeprodukter indeholdende almindelig tun,som landes, opdrættes, er genstand for intern handel i, importeres til eller eksporteres fraEU.

Jeg vil også gerne oplyse, at Kommissionen er enig i næsten alle de foreslåedeændringsforslag, hvoraf de fleste er et resultat af trilogen mellem Parlamentet, Rådet ogKommissionen. Jeg vil endnu en gang takke hr. Romeva i Rueda for betænkningen ogFiskeriudvalget for den tid, det har brugt på dette væsentlige spørgsmål. Betænkningenudgør et betydningsfuldt bidrag til et virkelig effektivt sporbarhedssystem for almindeligtun og en effektiv bekæmpelse af IUU-aktiviteter.

Carmen Fraga Estévez, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne indlede medat lykønske ordføreren med arbejdet samt med, hvor let han har gjort det for os alle atarbejde sammen med ham og frembringe en god betænkning. Vi bør være glade, for deter første gang, vi vedtager en betænkning om fiskeri under den almindeligelovgivningsprocedure, ved førstebehandlingen og i enighed mellem alle tre institutioner.

Parlamentets ændringsforslag var i alt væsentligt rettet mod at indarbejde de nye anbefalingerfra mødet i ICCAT i 2009, idet Kommissionens forslag kun omfattede anbefalingerne fra2008. De var også rettet mod at klarlægge og specificere nogle definitioner og tekniskespecifikationer til sikring af, at forpligtelserne for alle aktører og hver enkelt medlemsstat,der er involveret i fiskeri af almindelig tun, fremgår krystalklart.

Målet er at kunne identificere oprindelsen bag al almindelig tun, der kommer på markedeti EU, således at salget af tunen kan forbydes, hvis ikke oprindelsen kan bevises.

Som ordføreren skriver i sin betænkning, er vi derfor nået frem til det mest omfattendedokumentationsprogram, der findes for nogen art. Det betyder, at vi kan sende et budskabom tillid, samtidig med at vi anerkender, at den internationale organisation, der regulerer


forvaltningen af almindelig tun, i høj grad er i stand til selv at handle med hensyn til atovervåge dens situation og reagere over for netværk inden for ulovligt fiskeri af en art, hvishandel har nået et komplekst niveau, der ikke forekommer ved nogen andre arter.

Trods kritikken er det mere end tvivlsomt, at man uden ICCAT's viden og erfaring i nogenanden organisation ville være i stand til at træffe tilsvarende foranstaltninger lige så hurtigtog med samme baggrundskendskab.

Vi har derfor tillid til, at denne forordnings ikrafttræden vil bidrage til ikke blot at genoprettearten og bekæmpe det illegale fiskeri af arten, men også til at der genskabes et minimumaf fornuft og objektivitet i offentligheden og især i nogle ngo'er.

Som ordføreren sagde, er bolden tilbage på ICCAT's banehalvdel, og jeg vil gerne tilføje,at den aldrig burde have forladt ICCAT's banehalvdel. Dette siger jeg på vegne af mingruppe.

Antolín Sánchez Presedo, for S&D-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Dette er en historiskforhandling. For første gang udøver Parlamentet sine magtbeføjelser via den almindeligelovgivningsprocedure på fiskeriområdet, sådan som det er fastlagt i Lissabontraktaten. Deter særlig betydningsfuldt for dem iblandt os, der som jeg bor i et fiskersamfund, eller fordem, der værdsætter, at dette er sket under et spansk formandskab.

At offentlighedens direkte valgte repræsentanter deltager fuldt ud i lovgivningsprocedurenstyrker det demokratiske liv i Unionen og højner EU's legitimitet, kvalitet og effektivitetsåvel som dens fiskeripolitik. Denne lovgivningsprocedure omhandler almindelig tun, enart, hvis biologiske situation giver anledning til bekymring, fordi den er truet af udryddelseog derfor fortjener at blive opprioriteret.

Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet er denregionale organisation, der har ansvaret for organisering af fiskeriet. Dens foranstaltninger,som er baseret på videnskabelige rapporter om ressourcernes tilstand, skal bidrage til atgenoprette tunbestandene og deres bæredygtighed. De bestemmelser, vi vedtager i dag,inkorporerer Kommissionens anbefalinger for fangstdokumentation. Det er en væsentligfaktor for beskyttelsen og forvaltningen af ressourcerne samt sikringen af disses effektivitet.

Garanti for sporbarhed, fra fangst til sidste trin i handelsprocessen, er afgørende for atbekæmpe illegalt fiskeri og salg og dermed også for at fremme bæredygtigt fiskeri ogansvarlig handel. Anvendelse af sporbarhed vil muliggøre en bedre og strengere overvågningi EU. De internationale forpligtelser er indarbejdet korrekt, uden forvanskende ændringer.

For at fremtidige justeringer kan indarbejdes på en dynamisk måde, er de nye mulighederi Lissabontraktaten desuden blevet anvendt til at uddelegere beføjelser til Kommissionen,der kan gennemføre nye bevaringsforanstaltninger. Jeg er derfor tilfreds med resultatet.

Jeg lykønsker ordfører Romeva og de andre medlemmer, der sammen med mig underskrevden tekst, der skal stemmes om i dag.

Izaskun Bilbao Barandica, for ALDE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takkeordførerne, resten af grupperne, Rådet og Kommissionen for den aftale, vi har opnået vedførstebehandlingen.

I denne forordning, der er forbedret med de ændringsforslag, de forskelligeparlamentsgrupper har stillet, omsættes alle anbefalingerne fra Den InternationaleKommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet i EU-lovgivning.


Den indebærer etablering af et strengere certificeringssystem, så vi kan forbedreovervågningen af fangster af almindelig tun, afværge ulovligt fiskeri og forbedre kvalitetenaf og mulighederne i de statistikker, som er så nødvendige i forbindelse med denneovervågning.

Formålet med den er styring af overvågningen af produktet, fra det fanges, til det sælges,med andre ord dets sporbarhed. Denne foranstaltning er nødvendig for at sørge for enstørre beskyttelse af den almindelige tun, idet den tager højde for genopretningsplanernefor arten, og også en bedre beskyttelse, i betragtning af den situation, vi befinder os i ligenu.

Endelig vil jeg gerne påpege, at dette er første gang, Parlamentet har gjort brug af sinebeføjelser til at træffe beslutninger siden Lissabontraktatens ikrafttræden. Jeg håber, detikke bliver sidste gang, i betragtning af de dårlige erfaringer vi har gjort i andre anliggender.

Jean-Paul Besset, for Gruppen De Verts/ALE. – (FR) Hr. formand! Jeg er enig i indholdetaf og konklusionerne i min kollega og ven hr. Romeva i Ruedas betænkning, og jeg bifalderdet kollektive arbejde, der er udført i forbindelse med betænkningen. Betænkningen erbaseret på en realitet, der nu er uundgåelig. Almindelig tun er udryddelsestruet som art,og mange fiskere, en økonomisk vigtig sektor og en meget vigtig fødekilde formenneskeheden, er truet med den.

Jeg vil gerne understrege, hvad denne situation virkelig kommer til at betyde, og hvilketchok den vil forårsage i den tid, vi lever i. For der er afgjort tale om et chok. For første ganger et stort forbrugsprodukt, som alle kender, som findes på hylderne i supermarkederne,og som vi alle forbruger, udsat for en klar trussel. Det er et tydeligt tegn på, at tiderne skifter.At den almindelige tun skal beskyttes, er et første, alvorligt advarselssignal fra miljøet, ogbetydningen af den advarsel rækker langt ud over det ene spørgsmål om almindelig tun.

De truede fiskebestande og deres hårdt tiltrængte beskyttelse er nu et symbol påmenneskehedens indtræden i en ny tidsalder med knappe ressourcer inden for fisk, fødevarerog energi. Nøgleordene bør ikke længere være affald, spild, overproduktion og overforbrug,men bevarelse, fordeling og varsomhed.

Marek Józef Gróbarczyk, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takkeordføreren mange gange for denne betænkning. Den er yderst vigtig, for korrektfangstdokumentation er grundlaget for videnskabelig forskning, og det er hovedsageligvidenskabelig forskning, det handler om, for den afgør bestandenes tilstand og dannergrundlag for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. Uden den rigtige forskning er derikke grundlag for en hensigtsmæssig gennemførelse af den fælles fiskeripolitik.

Jeg vil her gerne nævne andre arter. For blot få år siden var torskene yderst fåtallige iØstersøen. Det viser sig i dag, at Kommissionen stemmer for, at grænserne skal hæves.Betyder det, at vores programmer fungerer meget godt, eller at vi har en videnskabeligforskning, der ikke fungerer helt perfekt? Jeg vil gerne anmode alvorligt om, at midlerneøges, og at der gøres en større indsats for, at den videnskabelige forskning får bedre vilkårog kommer til at dække generelt for alle farvande.

Willy Meyer, for GUE/NGL-Gruppen. – (ES) Hr. formand! På vegne af min gruppe vilogså jeg gerne lykønske hr. Romeva og takke ham for denne betænkning, som i høj gradsætter fokus på nødvendigheden af at beskytte tunfisken. Hvis jeg ikke tager fejl, er der kun15 % tilbage af bestandene af almindelig tun.


Parlamentet har i mange år arbejdet for at forhindre den almindelige tuns forsvinden, ogjeg synes, det er et symbol. Ikke sandt? Det er et symbol, der har en hel del at gøre med,hvad der sker i EU, og hvad der sker med os alle som europæere.

Hvad sker der, når markedet ikke reguleres? Når markedet ikke reguleres, udsættesarbejdspladser, arter og miljø for en hensynsløs behandling. Det er et princip, hviskonsekvenser vi desværre må lide under. Arbejdstagere må lide under konsekvenserne,såvel som arter gør det, og som hele planeten gør det på grund af klimaændringerne. Nårmarkedet ikke reguleres, vil det klart være umætteligt, indtil ressourcerne er udtømt.

Derfor er denne betænkning i samarbejde med Kommissionen og Rådet meget vigtig. Hvader dens formål? Jo, det er én gang for alle at sætte en stopper for industrielle, destruktiveteknikker, som ikke tager hensyn til nødvendigheden af at opretholde og bevare miljøetog arterne i det. Det er ikke rimeligt, at de uskyldige skal betale for de skyldiges synder.

Hr. Romeva er allerede klar over min holdning med hensyn til, at man ikke skal strafferuser. Jeg ved, at ruser er en ældgammel fisketeknik, som aldrig har været en trussel fortunen, hvilket hr. Romeva er enig i. Derfor skal EU i november i Paris se seriøst på alleanbefalinger og tekniske rapporter om fangstdokumentation og sporbarhed, så vi sammenkan gøre arbejde foreneligt med miljøet, hvilket er et grundlæggende princip, som burdevære en del af EU's værdier.

Anna Rosbach, for EFD-Gruppen . – Hr. formand! Det faktum, at den almindelige ellerblåfinnede tun ikke blev placeret i bilag I i CITES-konventionen, gør dette opråb yderstnødvendigt. Denne betænkning er selvfølgelig ikke en mirakelkur, men et nødvendigtredskab for at redde arten. Bestandenes størrelse i vores have er usikker, men desværrelangt mindre, end vi troede, på grund af moden med at spise sushi. Resultatet er, at derfuskes med fangstcertifikaterne, så ulovlig fangst sælges som lovlig. Hvis vi også i fremtidenønsker at spise tun, skal vi derfor skærpe kontrollen med fangsterne, og jeg tillader mig attvivle lidt på den af Rådet netop fremlagte metode, da der ofte fanges fra mindre både langtfra enhver form for kontrol.

Hvad vi nok har brug for er regler for, hvor små fisk der må fiskes. Det nytter ikke at fiskeungfisk eller yngel. Vægtgrænsen er 6,4 kg og blev vedtaget i 1974. Hvis en bestand ikkekan nå at reproducere sig selv, uddør den. Ligeledes nytter det ikke at fiske i yngleperioden,for når vi gør det, fisker vi jo alle fisk for al fremtid. At redde den 2-2,5 m lange og ca. 350kg tunge voksne tun er ikke gjort ved at vedtage denne betænkning alene. Nej, som ansvarligforbruger bør man tjekke om den fisk, man køber og spiser som sushi, stammer fra entruet art eller ej. Det sidste kan vi selvfølgelig ikke lovgive om her og nu, men vi kan kunopfordre os alle til at være opmærksomme forbrugere.

Claudiu Ciprian Tănăsescu (NI). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne indlede med at takkeordføreren for det arbejde, han har lagt i denne betænkning, som er yderst upartisk ogdetaljeret uden at være omstændelig. Jeg vil også gerne kraftigt opfordre minemedlemskolleger til at bakke op om betænkningen og støtte Kommissionens bestemmelseom, at fangstopgørelser for almindelig tun skal attesteres senest ved afslutningen af denpågældende transaktion – omladning, landing, anbringelse i bur, høst – hvilket ikke kunmedfører en hurtig attesteringsproces, men også en tættere kontrol med disse transaktioner.

Desværre kan jeg ikke sige, at vores bekymringer vil være overstået, når ændringerne ergennemført i forordningerne om fangstopgørelser for almindelig tun. I 1992 vedtog mani ICCAT anbefalingen om overvågning af handlen med almindelig tun, hvilket desværre


viste sig at være et langt fra effektivt instrument. I 2007 vedtog man i ICCAT det mereomfattende program for fangstopgørelser for almindelig tun, som er et fremskridt, mensom ikke er en reel løsning på et tidspunkt, hvor ICCAT igen må se sig overhalet indenomaf den faktiske udvikling.

Jeg mener derfor, at Kommissionens støtte til at inkludere almindelig tun i bilag I, hvilketblev forsømt på konferencen i CITES i marts 2010, fremover bør blive den officielle politiki EU som den eneste og definitive løsning på, hvordan denne marine art kan reddes fraudryddelse.

Alain Cadec (PPE). – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg erikke i tvivl om, at den betænkning, vi vedtager om lidt, er en indarbejdning af de nyebevaringsforanstaltninger, der blev vedtaget af Den Internationale Kommission for Bevarelseaf Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i november sidste år i Recife.

Jeg er naturligvis glad for indholdet i betænkningen, og jeg lykønsker hr. Romeva i Ruedamed det arbejde, han har udført. Som han lige har fortalt os, fastlægges der med de nyeretningslinjer regler for sporbarhed for almindelig tun, der fanges, landes, omlades, udlossesog eksporteres inden for EU.

I betænkningen fastlægges der også regler for verifikation og attestering affangstdokumenter, ligesom der i den præsenteres et ekstremt klart eksempel påfangstdokumentationen. Disse regler er yderst specifikke og meget strenge, og de levnerikke plads til diskussion. Jeg finder, at den er et betydeligt skridt fremad. Jeg mener, at vimed disse forpligtelser vil kunne opnå den nødvendige gennemsigtighed i forhold tilKommissionen, hvad angår fiskefangster, hvilket ikke har været tilfældet på det seneste.

Desuden er denne betænkning, hvilket allerede er blevet nævnt, men jeg vil gentage det,den første, der går til Fiskeriudvalget under den almindelige lovgivningsprocedure, sidenLissabontraktaten blev ratificeret. Det er selvsagt et symbolsk øjeblik for os medlemmeraf Fiskeriudvalget, især hvis betænkningen, hvilket vi alle håber, bliver vedtaget vedførstebehandlingen – og det er jeg ikke i tvivl om vil ske.

Denne tale giver mig lejlighed til at nævne de nylige begivenheder i Middelhavet, frukommissær. Det bratte og autoritære stop for fiskeri af almindelig tun i dette område iEuropa var udtryk for en vilkårlig og skønsmæssig beslutning, og Kommissionen medgavi sidste ende, at der stadig var 171 ton fisk, franske skibe kunne fange.

At Kommissionen har besluttet at omfordele disse ikkefangede fiskepartier til fiskere, derdriver ikkeindustrielt kystfiskeri, er en formildende gestus, men efter min mening er detlangt fra et tilfredsstillende svar for notfartøjer, der fanger tun, idet de jo beskæftiger etbetydeligt antal fiskere, også selv om det takket være den beslutning teoretisk set vil væremuligt at genvinde den mængde fangster, der er tilladt som følge af ICCAT-aftalerne iRecife.

Jeg vil også gerne påpege, at man på det seneste møde i ICCAT, hvis principper afspejles ihr. Romeva i Ruedas betænkning, traf den vigtige og dristige beslutning at reducerefangsterne af almindelig tun i Atlanterhavet og Middelhavet med 40 % for at bevarebestandene, hvilket helt klart er noget, vi alle ønsker. Det ville være for enkelt at opdeleden offentlige mening i "for bestande" og "imod bestande".

I en vurdering fra FAO hedder det nu, at arten ikke er truet. Jeg for min del venter utålmodigtpå resultaterne af den undersøgelse, der vil blive offentliggjort i oktober eller november,


for at man kan få et klart billede af bestandenes situation og danne sig en præcis mening.Afhængig af resultaterne af denne undersøgelse vil man i ICCAT skulle foreslåforanstaltninger til forvaltning og bevaring af arten, og jeg insisterer på, at disseforanstaltninger bliver respekteret, uanset hvad.

Catherine Trautmann (S&D). – (FR) Hr. formand! Må jeg lykønske hr. Romeva i Rueda,som har haft held til at indarbejde de tekniske bestemmelser, der er et direkte resultat afmødet i Recife i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden iAtlanterhavet (ICCAT), som det allerede er nævnt, samtidig med at han har ladet en mulighedstå åben for at tilføje eventuelle yderligere regler efter senere forhandlinger.

Denne betænkning indeholder også faktorer, der vil sætte os i stand til at bekæmpe illegalt,ikkeangivet og ureguleret fiskeri, samt retningslinjer for regulering af bestande. Jeg støtteri høj grad betænkningen.

Vores afstemning finder sted på et tidspunkt, hvor situationen er noget spændt efterKommissionens beslutning i sidste uge om et tidligt stop for fiskeriet af almindelig tun franotfartøjer. Der synes at være fundet et punkt, hvor man kan mødes – og her vil jeg gerneanerkende kommissær Damanakis tiltag, idet hun har opnået en aftale med Frankrig vedat tildele ekstra kvoter til ikkeindustrielt kystfiskeri – men der hersker stadig nogen tvivlom situationen for notfartøjer.

De restriktioner, fiskerne står med, er meget strenge, og det er den slags usikkerhed, vi skalundgå, for vores fiskere skal kunne være sikre på at have stabile og lige vilkår. Det er dettemål om forudsigelighed, vi vil forfølge i forhandlingerne om en reform af den fællesfiskeripolitik. Forudsigelighed og bæredygtighed skal følges ad, især når det drejer sig ombeslutninger, der er nødvendige for at sikre bestande og sektorens fremtid på lang sigt såvelsom fiskernes aktiviteter og indtægter på kort sigt, med det formål at opnå en fiskerisektor,hvor man respekter de marine ressourcer.

Gerben-Jan Gerbrandy (ALDE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Romeva iRueda for hans fremragende betænkning. Det er en væsentlig betænkning. Vi har entalemåde på nederlandsk, der i oversættelse lyder "viden gennem måling", dvs. præcise datasom grundlag for yderligere beslutninger. Vi skal dog ikke stikke os selv politisk blår iøjnene. Vi har længe vidst, hvad vi skal gøre. Vi er nødt til midlertidigt at sætte en stopperfor fiskeriet af almindelig tun.

Jeg overværede personligt katastrofen i marts i CITES, konventionen om internationalhandel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, hvor et delt Europa var helt ude afstand til at øve indflydelse på slutresultatet. Anført af Japan besluttede det internationalesamfund at undlade at indføre et forbud mod handel med almindelig tun. Argumentet var,at det ikke skulle gøres i regi af CITES, men i Den Internationale Kommission for Bevarelseaf Tunfiskebestanden i Atlanterhavet, ICCAT. Vi får mulighed for at tage det op i detteforum i Paris i november.

Mit spørgsmål til Kommissionen er følgende: Går Europa, som jeg ville gøre det, ind forat opnå et midlertidigt fiskeforbud, en nulkvote, inden for rammerne af ICCAT? ErKommissionen desuden klar til at vedtage denne holdning meget hurtigt? På den mådeville vi undgå at gentage den fejl, vi gjorde med CITES, nemlig at vi først i allersidste øjeblikvedtager en holdning og ikke længere er i stand til at overbevise resten af verden om voresstandpunkt. Jeg vil derfor gerne stille kommissæren et meget specifikt spørgsmål. Hvornårvedtager De en holdning forud for mødet i ICCAT? Vil den omfatte en nulkvote, og hvis


ja, vil De igangsætte en stærk lobbyvirksomhed i det internationale samfund for at sørgefor, at denne nulkvote bliver en realitet?

Isabella Lövin (Verts/ALE). – (SV) Hr. formand! Jeg bifalder hr. Romeva i Ruedasbetænkning om bedre metoder til at fastlægge den almindelige tuns oprindelse og atforhinde ulovligt fiskeri. Jeg vil gerne minde Dem om, hvad det koster at overvågeMiddelhavet, blot hvad angår almindelig tun. I år er det 5 mio. EUR. Der er 24 notfartøjer,der fisker almindelig tun. 90 % af fangsterne eksporteres til Japan. Rekorden i år for énenkelt fisk på fiskeauktionen i Tokyo var over 100 000 EUR.

Jeg vil gerne stille kommissæren dette spørgsmål. I lyset af, at de tre EU-institutioner erblevet enige om at støtte en opførelse af almindelig tun i bilag I, dvs. at de 27 medlemsstaterer enige om, at denne vilde fisk skal beskyttes, og eftersom vi også er midt i en økonomiskkrise, hvor hver eneste offentlige euro bør anvendes ansvarligt, bør EU da ikke standsefiskeri og eksport af denne generelle ressource hurtigst muligt, indtil bestandene ergenoprettet?

Ulrike Rodust (S&D). – (DE) Hr. formand! Fangstdokumentationsprogrammet, der ervedtaget af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden iAtlanterhavet, ICCAT, og bekræftet af os i dag, er et skridt i den rigtige retning, men detkommer for sent. Det må ikke være sådan, at vi først træffer drastiske foranstaltninger, nårbestandene af en truet art er decimeret til 6 %. Ulovligt fiskeri er et særligt problem her.

Jeg beklager stadig meget stærkt, at det ikke lykkedes EU at opnå et bedre resultat iCITES-forhandlingen. ICCAT og andre regionale fiskeriorganisationer skal handle medstørre fremsynethed fremover. Det er derfor vigtigt, at vi her i Parlamentet involverer osmere i disse organer for at modvirke kortsigtede, nationale interesser. Den offentligeinteresse i bæredygtig forvaltning af fiskebestandene bliver større og større. Det er vigtigtat omsætte dette i ansvarlig politik.

Jeg kan forsikre fru Damanaki om, , at Gruppen for Det Progressive Forbund afSocialdemokrater i Europa-Parlamentet vil støtte Dem i alle aktiviteter, der vil bidrage tilat opretholde bestandene af almindelig tun og sikre fiskernes levevej.

Guido Milana (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil blot fremhæveto punkter og også takke hr. Romeva i Rueda for hans ekstraordinære arbejde.

Det første punkt er, at dette er en betydningsfuld begivenhed, for vi vedtager en lov ved enførstebehandling for første gang. Det andet er, at der er en tidsfrist for dette arbejde, ogden tidsfrist er, som hr. Romeva i Rueda allerede nævnte til at begynde med, det næstemøde i CITES, konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr ogplanter, om fire år.

Hvis den tekst, som vi har skrevet og vedtager i dag, fungerer, så vil vi om fire årformodentlig ikke have noget problem med at få den indføjet i CITES. Det er minforhåbning. Jeg ønsker det ikke så meget for fiskernes skyld som for tunens. Om voreshandling får en effekt, afhænger af vores evne til i løbet af de næste fire år at anvende denforordning, der vedtages i dag, og udvikle overvågningsforholdene.

Jeg vil gerne sige et par ord om dette aspekt. Vi har et ekstraordinært kontrolagentur i Vigo,der gør et godt stykke arbejde med at kontrollere tunfiskeriet i Middelhavet. Men agenturet,der har begrænsede, økonomiske midler og behov for flere ressourcer, koordinererkontrollerne på egen hånd, eller rettere, det giver de enkelte medlemsstater mulighed for


at gøre det. Jeg mener, vi bør se på dette agentur og forsøge at skabe betingelser for at givedet et direkte ansvar for kontrollerne og en større grad af autoritet, der rækker videre endtil simpel koordinering. Undskyld, at jeg har overskredet taletiden.

Daciana Octavia Sârbu (S&D). – (EN) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne lykønskevores kollega hr. Romeva i Rueda med hans indsats i forbindelse med denne betænkning.Men trods vores bestræbelser og internationale bestræbelser igennem de sidste 35 år erbestandene af almindelig tun nu på et kritisk lavt niveau.

Det skyldes naturligvis for en stor del ulovligt fiskeri, der som oftest sker fra fartøjer, somer registreret i lande, hvor der enten ikke er vilje eller ikke er ressourcer til at håndhæve deinternationale aftaler. Nok så mange foranstaltninger med hensyn til sporbarhed ellerekstra papirarbejde vil ikke løse problemet med reduktionen af fiskebestandene, hvis såmange fartøjer stadig opererer ulovligt og ustraffet.

Kommissionen skal derfor lægge pres på EU-medlemsstaterne for at gøre en ende på denpraksis, der gør det muligt og nemt for udenlandske fartøjer at registrere sig og operereunder deres flag. Det gavner ikke medlemsstaterne at vende det blinde øje til ulovligt fiskeri.Truslen mod almindelig tun og biodiversiteten i vores have som helhed vil fortsat øges,hvis ikke vi håndterer dette altafgørende punkt.

Josefa Andrés Barea (S&D) – (ES) Hr. formand! Tillykke med at have forenet alle, hr.Romeva.

Hvad jeg virkelig ønsker at tale om, er Deres betænkning, for vi taler altid om tun og kriterierfor bæredygtighed og forbinder det med ulovligt fiskeri og bedrageri. Vi ser imidlertid ikkeden positive side, som er bestemmelse af bestanden og overholdelse af kriterierne, hvilketer noget, alle medlemsstater burde gøre. Det skal vi være opmærksomme på.

Med denne betænkning, der bidrager til bekæmpelse af ulovligheder, suppleres ogsåsikkerhedsinstrumenterne, for det er sporbarheden og kontrolforanstaltningerne, der vilblive undersøgt.

Dette er en gennemførelse af en international beslutning og den skrappeste måde at sikreen forpligtelse på. Jeg er begejstret over, at De og hele Fiskeriudvalget har arbejdet for atsikre, at dette dokument om beskyttelse af den almindelige tun kunne blive vedtaget underdet spanske formandskab og ved førstebehandlingen.

Chris Davies (ALDE). – (EN) Hr. formand! Hvis regler alene kunne redde den almindeligetun, så skulle disse kunne gøre det, men som ordføreren har påpeget, vil aktørerne ikkevige tilbage for noget som helst for at snyde, og jeg er bange for, at reglerne måske ikkebremser dem. Har kommissæren modtaget forsikringer fra medlemsstaterne om, at detræffer skrappe foranstaltninger for at forhindre sorte landinger og forhindre forfalskningaf dokumenter?

Kan kommissæren fortælle os, hvilke straffe man har fastlagt i medlemsstaternes lovgivning,og om domstolene rent faktisk anvender dem? Tidligere erfaringer tyder på, at disse sagersommetider kommer for de nationale domstole, som så afviser dem som nærmestirrelevante.

Endelig har Japan undermineret vores bestræbelser i CITES, men kan kommissæren fortælleos, om hun har fået tilsagn fra Japan, der er den største importør af almindelig tun, om, atde vil hjælpe os med at beskytte arten? Jeg tror det ikke, men det ville glæde migoverordentlig, hvis hun kunne sige, at jeg tager fejl.


Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg ønsker at takkeordføreren, og jeg vil endvidere takke for den spændende forhandling i dag.

Der har aldrig været et emne i S&D-Gruppen, som har skabt så stor polarisering blandtmedlemmerne. Vi – og jeg personligt – har arbejdet hårdt for at få opført almindelig tunpå listen og få indført forbud. Det lykkedes ikke i Doha. Det ville være positivt, hvis detom fire års tid ikke længere var nødvendigt at tale om den omstændighed, attunfiskebestanden fra 1957 til 2007 er faldet med 75 % – sommetider hævdes det enddaat være 80 % – og hvis de foranstaltninger, der er truffet i dag, både vil hjælpe de berørtefiskerivirksomheder og befolkningen i regionerne og samtidig være medvirkende til, atden almindelige tun ikke vil være en af de fiskearter, som vi skal betragte som uddøet.

Jeg forstår situationen for alle dem, der kæmper for deres levebrød – det er et spørgsmål,der naturligvis skal prioriteres, men samtidig skal man ikke glemme arternes bevarelse.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg ønsker endnu engang at takke ordføreren og alle andre for de meget gode bidrag. Jeg ønsker at gentage, atvi med betænkningen vil kunne indhente omfattende dokumentation om fangster, og dethåber jeg, at vi vil udnytte. Jeg håber, at det vil være et meget nyttigt instrument i voresindsats.

EU skal sende det budskab, at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) eruacceptabelt, og at det ikke blot gælder vores egne fartøjer – EU-fartøjer – men at det ogsågælder fartøjer, der sejler under andre flag. Jeg ønsker at understrege, at vi vil gøre alt, hvadvi kan, for at overtale alle til at samarbejde for at undgå IUU-fiskeri. Det kan lade sig gøre.Vi har midlerne, og vi vil benytte os af dem.

Med hensyn til drøftelsen af spørgsmålet om almindelig tun ønsker jeg også at understrege,at vi skal løse problemet nu. Vi har allerede en videnskabelig udtalelse, og den skal vi tagealvorligt, men vi har også ICCAT. Vi skal gøre vores bedste og yde en indsats i dennesammenhæng, og vi skal benytte os af ICCAT. Jeg kan på vegne af Kommissionen forsikreom, at vi vil gøre vores bedste for at beskytte den pågældende art.

Jeg erkender, at det er en meget vanskelig situation, som yderligere vanskeliggøres af, atprisen på denne fisk er meget høj. Det drejer sig om mange penge på det internationalemarked, så det er ikke en let kamp. Men jeg kan love, at vi vil benytte os af alle de midler,der er til rådighed. Jeg ønsker at minde om, at en undervurdering af de midler, som er tilrådighed, ikke er vejen frem. Vi har midlerne, og vi vil benytte os af dem. Jeg har alleredebenyttet mig af dem, og De behøver blot at tænke på hr. Cadecs udtalelse i sit indlæg.

Med hensyn til fremtiden må vi se, hvad der vil ske efter eksperternes henstillinger inovember. Vi vil gøre vores bedste for at samarbejde med medlemsstaterne og Rådet omat nå frem til en tilfredsstillende løsning.

Raül Romeva i Rueda, ordfører. – (ES) Hr. formand! Jeg har blot et par afsluttendekommentarer.

Jeg ønsker først og fremmest at være meget ærlig og sige, at der her er tale om det, mankunne kalde en "let" betænkning. Vi startede arbejdet på grundlag af enighed blandtgrupperne – og det synes jeg, at man skal lægge mærke til – om, at der er et kontrolproblem,og at der er brug for mere kontrol. Helt overordnet er vi enige om, at der skal være meregennemsigtighed og pålægges strengere sanktioner over for de personer, som ikkeoverholder reglerne. Grunden er, at manglende overholdelse for det første er ødelæggende


for tunfiskebestandene og for det andet for de personer, der allerede gør det rigtige, og somønsker at gøre det rigtige.

Det skal efter min opfattelse anerkendes, og det glæder mig meget, at det bliver anerkendt.Det har derfor været relativt let – jeg vil endda sige meget let – at nå til enighed omParlamentets betænkning. Det var muligvis lidt mere kompliceret at nå til enighed med deøvrige institutioner, men det var trods alt muligt. Det glæder mig meget, at dette dokumenter gennemført og en benchmark i Europa og – tør jeg vist også godt sige – i hele verdenmed hensyn til mærkning, sporbarhed og allervigtigst gennemsigtighed ud fra synspunktetom fangstaktivitet og overvågning af salget af almindelig tun.

Men noget andet er – og det vil vi finde ud af i de kommende måneder og år, hvis vi fårmulighed herfor – hvordan vi forholder os til de øvrige foranstaltninger, der også ernødvendige. Det er helt tydeligt, at vi har meget forskellige synspunkter på dette område.Jeg mener under alle omstændigheder, at vi vil få et mere detaljeret billede af situationensalvor efter næste møde i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestandeni Atlanterhavet. Vi er enige om, at situationen er alvorlig. Men vi er ikke enige om, hvoralvorlig situationen er. Det er der tilsyneladende mange forskellige holdninger til. Hvorforberedte er vi på at benytte os af forsigtighedsprincippet, og hvor mange risici er vi paratetil fortsat at løbe? Især da ingen kan sige nøjagtigt, hvordan situationen er for bestandene.Vi arbejder derfor alle med sandsynligheder.

Der er imidlertid noget andet, som det er vigtigt at nævne i denne sammenhæng. Hr. Milanasudtalelse om kontrolagenturet er efter min opfattelse af stor betydning. Vi havde mulighedfor at besøge kontrolagenturet for nylig, og da oplevede vi ikke blot, hvor vigtig og afgørendeagenturets indsats er, men også hvor vigtigt det er, at agenturet har den politiske støtte ogde midler, der er nødvendige for at gøre sit arbejde. Det er efter min opfattelse helt afgørende,at medlemsstaternes regeringer forstår den grundlæggende rolle, som agenturet spiller. Viskal støtte agenturets indsats, da det ikke blot gavner forholdene for den almindelige tunog den sektor, der gør det rigtige, men også miljøet, og da agenturet derudover skaberstørre bæredygtighed end den, vi oplever på nuværende tidspunkt.

Jeg ønsker derfor at takke alle grupperne og begge institutioner: kommissær Damanaki ogRådets formand. Nu er det så, at vi skal yde en indsats for at gennemføre bestemmelsernei betænkningen, især – og jeg understreger – da vi med denne betænkning desværre kunhar løst en del af problemet, men ikke det grundlæggende problem, og det vil kræve mangeflere drøftelser og mange flere forpligtelser, end vi har indgået i dag.

Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et øjeblik, kl. 12.00.


Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Som alle er klar over, vil der fortsat forekommeoverfiskeri af almindelig tun trods gentagne advarsler fra internationale organer om denfarlige situation for fiskebestandene. For to år siden henstillede forskere fra DenInternationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) tilfastlæggelse af en årlig fangstkvote på 15 000 t. ICCAT henstillede i stedet til fastlæggelseaf en fangstkvote på 22 000 t. Til trods herfor fortsætter fiskeindustrien med at fange60 000 t almindelig tun om året. Resultatet af denne efterladende strategi er, at en art, derbetegnes som alvorligt udryddelsestruet, sælges en gros i supermarkeder overalt i verden.Hvad kan EU gøre for at stoppe den uundgåelige glidebane imod udryddelse af almindelig


tunfisk? Parlamentet kan starte med at anerkende den manglende substans i henstillingernefra ICCAT – som er en organisation, der ignorerer rådgivningen fra deres egne eksperter,og hvis interne revision har kaldt organisationens fiskeripolitik for en parodi påfiskeriforvaltning og en international skandale. Parlamentet bør i stedet anerkendebestemmelserne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyrog planter (CITES) og opgradere den indledende støtte fra EU til den officielle EU-politik.

(Mødet hævet kl. 11.35 og genoptaget kl. 12.00)

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDISNæstformand

6. Meddelelse fra formanden: se protokollen

7. Afstemningstid

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Afstemningsresultat og andre oplysninger: se protokollen).

7.1. EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere (A7-0157/2010,Heidi Hautala) (afstemning)

– Inden afstemningen

Heidi Hautala, ordfører. − (EN) Hr. formand! Der er tilsyneladende bred enighed blandtgrupperne om to mundtlige ændringsforslag til denne betænkning. I et afændringsforslagene foreslås det at fusionere punkt 6 og 22 for at samle de handelsrelateredeaspekter i samme punkt. Det andet ændringsforslag vedrører omformulering og strømliningaf punkt 19 om menneskerettighedsforkæmperes ansvar. Jeg håber, at disse ændringsforslagvedtages.

(Parlamentet godtog de mundtlige ændringsforslag)

7.2. Værdipapirer, der udbydes til offentligheden, og harmonisering afgennemsigtighedskrav (ændring af direktiv 2003/71/EF og 2004/109/EF)(A7-0102/2010, Wolf Klinz) (afstemning)

7.3. dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun (Thunnus thynnus)(A7-0119/2010, Raül Romeva i Rueda) (afstemning)

7.4. Anvendelse af Schengenreglernes bestemmelser omSchengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien(A7-0199/2010, Carlos Coelho) (afstemning)

7.5. Kvaliteten af statistiske regler i Unionen og øgede revisionsbeføjelser forKommissionen (Eurostat) (afstemning)

7.6. Kønsaspekter ved den økonomiske nedgang og finanskrisen (A7-0155/2010,Raül Romeva i Rueda) (afstemning)


7.7. Vurdering af resultaterne af køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd2006-2010 og henstillinger for fremtiden (A7-0156/2010, Ilda Figueiredo)(afstemning)

Inden afstemningen

Astrid Lulling (PPE). – (FR) Hr. formand! Jeg henviser til forretningsordenens artikel175, stk. 2, for på vegne af PPE-Gruppen at anmode om, at betænkningen bliver henvisttil fornyet udvalgsbehandling.

Efter at have foretaget en grundig sammenligning mellem Romeva i Rueda-betænkningen,som vi netop har stemt om, og Figueiredo-betænkningen, har vi erfaret, at der er heltidentiske passager i begge betænkninger. Det drejer sig om betragtninger og punkter, hvorindholdet er identisk, selv om formuleringen ikke er helt den samme. Derudover erbetænkningen stort set blot en gentagelse af Tarabella-betænkningen om ligestilling mellemmænd og kvinder, som vi stemte om i Parlamentet i februar.

Jeg ved ikke, hvem disse uinspirerede forfattere er, eller hvem der er ansvarlig for detteplagiat. For at undgå at gøre Parlamentet til grin skal betænkningen dog henvises til fornyetudvalgsbehandling, især da målsætningen i betænkningen også er forfejlet.

(Bifald)

Jeg kan ikke forstå, at sekretariatet for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestillingikke har været opmærksom på denne situation. Det er ikke et godt lovgivningsmæssigtstykke arbejde. Send det tilbage!

(Bifald)

Ilda Figueiredo, ordfører. − (PT) Hr. formand! Fru Lulling og Gruppen for Det EuropæiskeFolkeparti (Kristelige Demokrater) ved, at der har været en heftig debat om dennebetænkning, som har omfattet bidrag fra parlamentsmedlemmer fra alle grupper ellernæsten alle. De ved, at et klart flertal i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestillinghar stemt for betænkningen, og at der kun var to stemmer imod, hvoraf den ene var frafru Lulling og den anden fra et andet medlem. Der var ingen andre stemmer imod.Størstedelen af medlemmerne stemte for betænkningen, og der var en gruppe, som afholdtsig fra at stemme.

I betragtning heraf deles hendes synspunkt ikke af størstedelen af udvalget, og jeg håber,at det ikke vil blive opfattet sådan af et flertal af medlemmerne i Parlamentet. Som alle, derhar deltaget i forhandlingen tirsdag aften, er klar over, udtalte kommissær Reding, at hunstemte for betænkningen under den pågældende forhandling. Hun mener, at betænkningenindeholder meget anvendelige forslag om den nye ligestillingsstrategi, som Kommissionener i færd med at udarbejde. Jeg foreslår derfor, at alle stemmer for betænkningen.

(Parlamentet besluttede ikke at henvise betænkningen til fornyet udvalgsbehandling)

7.8. Forslag fra Formandskonferencen om udnævnelser til Det Særlige Udvalg omPolitikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013(afstemning)

7.9. Sport, især om spilleragenter (afstemning)


7.10. Konklusioner fra EU-Rusland-topmødet (31. maj-1. juni) (B7-0293/2010)(afstemning)

– Inden afstemningen om punkt 2

Jacek Saryusz-Wolski (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg foreslår i forbindelse med punkt2 om modernisering af Rusland, at vi stiller som betingelse, at det ikke kun gælderøkonomiske og teknologiske forhold, men også samfundsmæssige forhold. Jeg foreslårderfor, at der efter "partnerskab for modernisering" tilføjes "som bør omfatte bådeøkonomiske og samfundsmæssige forhold".

(Parlamentet godtog det mundtlige ændringsforslag)

– Inden afstemningen om punkt 10

Jacek Saryusz-Wolski (PPE). - (EN) Hr. formand! Hvad angår punkt 10 har Parlamentetaltid været nogenlunde enigt om, at vi altid udelukker brugen af energi som udenrigspolitiskmiddel, herunder i betænkningen om en fælles europæisk udenrigspolitik om energi. Jegforeslår derfor, at der i slutningen af punkt 10 tilføjes følgende: "udelukker brugen af energisom udenrigspolitisk middel".


7.11. Den israelske militære operation mod den humanitære konvoj og blokadenaf Gaza (B7-0345/2010) (afstemning)


Charles Tannock (ECR). (EN) Hr. formand! ECR-Gruppen vil i protest undlade at stemmefor den fælles beslutning. Vi stemmer imod betænkningen, fordi ALDE-koordinatorerne,som organiserer det fælles beslutningsforslag, ikke gjorde sig den ulejlighed at invitereECR-Gruppen til at deltage i forhandlingerne ud fra den antagelse, at vi ikke ville underskriveden fælles tekst.

Det har jeg aldrig oplevet før i alle mine 11 år som parlamentsmedlem. Det er stik imodalle konventioner og traditioner i Parlamentet, og det må aldrig ske igen. På grund afafstemningsrækkefølgen vil vi ikke en gang have mulighed for at stemme om vores egetbeslutningsforslag.

Formanden. − Henvendt til hr. Tannock ønsker jeg at pointere, at dennes udtalelse villehave været mere passende i forbindelse med stemmeforklaringen, men ikke desto mindretak.

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDISNæstformand

7.12. Handel med torturredskaber (afstemning)

7.13. Situationen på Den Koreanske Halvø (B7-0358/2010) (afstemning)



Jelko Kacin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Vi ønsker at stille et mundtligt ændringsforslagtil punkt 9, som er faktuelt forkert. Vi ønsker at slette "nedrustning" i første linje, dasekspartsforhandlingerne ikke er forhandlinger om nedrustning, men forhandlinger omafslutning af atomprogrammet. Den endelige formulering vil således være "opfordrerdeltagerne i sekspartsforhandlingerne til fortsat at arbejde sammen for at sikre, atdrøftelserne om afslutning af DFRK's atomprogram genoptages".


7.14. Bosnien og Hercegovina (B7-0342/2010) (afstemning)

7.15. Luftfartsaftale mellem EU og USA (B7-0370/2010) (afstemning)

7.16. Gennemførelse af den første jernbanepakkes direktiver (B7-0344/2010)(afstemning)

7.17. Oversvømmelser i centraleuropæiske lande, især Polen, Den TjekkiskeRepublik, Slovakiet og Ungarn (B7-0346/2010) (afstemning)

– Inden afstemningen om ændringsforslag 2

Hannes Swoboda (S&D). - (DE) Hr. formand! Jeg ved ikke, hvordan vi kan passe dettespørgsmål ind, men der er lige nu frygtelige oversvømmelser i Frankrig. Vi bør i det mindstetilføje en sætning om, at vi beklager oversvømmelserne dybt og har medfølelse med ofrenefor oversvømmelserne. Det ville være forfærdeligt, hvis vi vedtog en beslutning i dag udennogen henvisning til oversvømmelserne i Frankrig.

(Bifald)


7.18. Juridisk uddannelse (afstemning)

– Efter afstemningen

Bruno Gollnisch (NI) . – (FR) Hr. formand! 15 sekunder. I den juridiske uddannelse skalparlamentarikernes rettigheder tages med i betragtning. Jeg har netop været udsat for etarbitrært tilbageholdelsesforsøg helt uden hensyntagen til min parlamentariske immunitet,som jeg ikke desto mindre påberåbte mig som forsvar over for dommerne i Lyon. De bedesnotere Dem denne situation og anmode Parlamentets formand om at kræve, at de franskemyndigheder kommer med en fyldestgørende klarlæggelse af denne hændelse.

7.19. Ny fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur(A7-0150/2010, Guido Milana) (afstemning)

8. Stemmeforklaringer

Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg har stor respekt for Dem, og Deresformandskab har været helt efter bogen under denne afstemning. Jeg ønsker blot at anmodealle næstformændene om en enkelt ting, nemlig at holde op med at ønske alle god weekendunder afstemningen ved middagstid om torsdagen. Her i eftermiddag har vi vigtigeforhandlinger og afstemninger. Afstemningerne er fuldt ud gyldige, selv om mange allerede


er ved at forlade mødesalen. Jeg vil venligst anmode Dem om ikke at ønske os god weekendinden mødets afslutning – dvs. ikke før kl. 17.00 i eftermiddag.

Formanden. − Jeg ønskede alle medlemmer god weekend, da dette er min sidste mulighedfor at gøre det. Jeg gjorde det ikke for at antyde, at der ikke var mere arbejde – jeg kan enddatilføje, at der også er arbejde i weekenden.

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Heidi Hautala (A7-0157/2010)

Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Det er efter min opfattelse megetbeklageligt, at menneskerettighedsforkæmpernes indsats overlagt obstrueres på grund afrestriktiv lovgivning og administrative hindringer eller endda blokeres fuldstændigt pågrund af vilkårlige anholdelser, fængsling, forfølgelse og intimidering.

I lyset af det forhold, at EU handler som global forkæmper for menneskerettigheder, ønskerjeg at tilslutte mig anmodningen til Kommissionen om at udnytte de nye beføjelser, der ertildelt gennem Lissabonstrategien, fuldt ud for at opfylde EU's bestemmelser ommenneskerettigheder og systematisk indsætte menneskerettighedsklausuler i allepartnerskabs- og handelsaftaler mellem EU og tredjelande. Jeg kan fuldt ud tilslutte migden forebyggende strategi, f.eks. vurderingen ud fra et menneskerettighedsperspektiv aftredjelande, der indleder handelsaftaler med EU, og det vil efter min opfattelse også værefordelagtigt at involvere erhvervssektoren.

Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Hr. formand! Fru Hautala har udarbejdet en fremragendebetænkning, som jeg ønsker at takke for. Hvis de forslag, der er stillet som følge afbetænkningen, gennemføres, vil EU's beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere blivestyrket betydeligt. Det er en vigtig og legitim målsætning, og derfor har jeg stemt forbetænkningen. Vi har mulighed for at redde mange menneskerettighedsforkæmperes livrundt omkring i verden. Lad os derfor gøre alt, hvad vi kan, for at der ikke er nogen, sommister livet under forsvaret af de universelle værdier, som vi forsøger at fremme.

Forslag til beslutning (B7-0343/2010)

Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takkeordføreren og formanden for ALDE-Gruppen, fru Pack, for betænkningen om spilleragenter.Det er en fremragende start på drøftelsen af agenter. Jeg har stemt for betænkningen.

Vi skal sikre, at spilleragenter handler i overensstemmelse med visse etiske regler i Europa.Desværre findes der på nuværende tidspunkt ingen etiske regler i denne sammenhæng.

Det er et meget vigtigt spørgsmål, da et af de største problemer, som vi står over for i dag,er menneskehandel. Der har i nogen grad og i nogle beklagelige tilfælde været tegn på, atfodboldklubber og andre sportsklubber har været anvendt som et sådant redskab. Vi ønskerderfor at sikre, at sportens verden er helt uden for mistanke i denne sammenhæng.

Efter min opfattelse er denne betænkning uhyre vigtig. Vi skal i samarbejde med UEFA ogFIFA oprette en adfærdskodeks, som skal gennemføres og følges for at sikre høje etiskestandarder inden for sport og handel med spillere samt agenternes arbejde.


Forslag til beslutning (RC-B7-0293/2010)

Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg har stemt anderledes end PPE-Gruppenom to ændringsforslag – ændringsforslag 1 og 2 fra Gruppen De Grønne/Den EuropæiskeFri Alliance i forbindelse med vores fælles beslutningsforslag. Jeg har stemt for disseændringsforslag, da det på grundlag af vurderingen af topmødets konklusioner er uhyrevigtigt at overveje menneskerettighedssituationen generelt i Rusland.

Den brutale undertrykkelse af den demonstration, der blev organiseret for at markeretopmødet, minder os desværre om, at der ikke er foreningsfrihed i Rusland. Vi skal eftermin opfattelse minde de russiske myndigheder om, at de skal respektere dennegrundlæggende politiske rettighed. Vi kan således ikke vende det blinde øje til overtrædelseraf retten til retfærdig rettergang. Vi skal understrege nødvendigheden af at have fastsatretlige procedurer, som ikke er underlagt nogen form for politisk indflydelse.

Tunne Kelam (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at give udtryk for et lignendesynspunkt. Jeg har med hensyn til beslutningsforslaget om Rusland stemt forændringsforslag 1-4.

Det er nævnt, at behandlingen af alle menneskerettighedsprogrammerne ikke hørte hjemmepå topmødet mellem EU og Rusland, men de hører hjemme i denne sammenhæng, isærnår vi tænker på, at der var demonstrationer i 40 russiske byer den 31. maj – lige før startenaf topmødet – til fremme af foreningsfrihed. Det bør nævnes i denne forbindelse.

Jeg går endvidere ind for, at vi skal nævne Sergey Magnitskys død og understrege, at det ervigtigt at klarlægge årsagerne til hans død, og jeg støtter ændringsforslag 3, hvor der pegespå de mange eksempler på straffrihed i forbindelse med vold imodmenneskerettighedsforkæmpere og lignende overtrædelser.

Jacek Protasiewicz, (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg ønsker også at takke fru Hautala ogdennes kolleger fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, der har stilletændringsforslag om situationen i forbindelse med menneskerettigheder ogmenneskerettighedsforkæmpere i Rusland.

Selv om disse spørgsmål ikke blev drøftet på topmødet, vil vi formentlig takket værestemmerne fra PPE-Gruppen og min egen stemme til fordel for fru Hautalasændringsforslag 3 kunne vedtage en beslutning, som i højere grad giver udtryk for voresholdning til situationen i Rusland og til forbindelserne mellem EU og Rusland. Spørgsmåleneom respekt for grundlæggende rettigheder, foreningsfrihed og borgernes ret til at giveudtryk for deres synspunkter skal fortsat være et af de vigtigste emner i vores eksterneforbindelser, herunder også vores forbindelser med Rusland.


Joe Higgins (GUE/NGL) . – (GA) Hr. formand! Jeg har undladt at stemme om det israelskeangreb på nødhjælpskonvojen, idet det israelske militærs voldelige kampagne imodbefolkningen i Palæstina i Gaza og på Vestbredden ikke fordømmes tilstrækkeligt ibeslutningsforslaget.

Mordet på ni borgerretsforkæmpere har oprørt mennesker over hele verden. Det drejedesig om piratvirksomhed i internationale farvande. Israels afvisning af en uafhængigundersøgelse kan ikke accepteres. USA's regering – under præsident Obama – skal også


fordømmes, da regeringen ikke fordømte nedslagtningen. Man kan ikke regne med, at FNløser problemerne i Mellemøsten.

Der blev afholdt internationale demonstrationer imod angrebet over hele verden. Det ervigtigt at nævne, at der var en stor parade i Tel Aviv, hvor både palæstinensere og israeleredeltog. Og det er netop gennem brede bevægelser af arbejdstagere og fattige i Palæstina –samt Israel – at der kan findes en løsning på spørgsmålet om Mellemøsten, og at der kanetableres et nyt demokratisk og socialdemokratisk samfund i Mellemøsten generelt.

Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg har stemt for beslutningsforslagetom situationen i Gaza. Teksten er dog efter min opfattelse ikke helt tilfredsstillende. Deter naturligvis vigtigt, at Parlamentet gør opmærksom på sin holdning til hændelserne den31. maj. Der er helt klart behov for en undersøgelse med troværdig international involveringfor at kaste lys over de begivenheder, der fandt sted på den pågældende dato.

Det er endvidere vigtigt for Parlamentet at vise, at vi er interesseret imenneskerettighedssituationen i Gaza under hensyntagen til Israels berettigede bekymringom sin egen sikkerhed. Jeg mener dog, at det er et paradoks at anmode om en undersøgelseog samtidig beskrive de begivenheder, der fandt sted, som overtrædelser af folkeretten somi punkt 2. Endvidere er det efter min opfattelse problematisk, at vi taler om "kollektiv straf",som er det udtryk, der anvendes i betragtning D.

Hvis EU ønsker at spille en rolle i Mellemøsten, er det uhyre vigtigt, at EU betragtes somen neutral mægler. Vi vil efter min opfattelse ikke opnå fremskridt i fredsprocessen ved atkomme med sådanne erklæringer.

Tunne Kelam (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg har stemt for beslutningsforslaget om Gaza.Jeg føler dog, at det ikke hænger så godt sammen rent følelsesmæssigt. Når vi anmoder omen uafhængig international undersøgelse af denne hændelse, skal vi ikke drage forhastedekonklusioner eller foretage forhastede vurderinger, og derfor kan jeg ikke tilslutte miganden del af punkt 2, hvori det er fastsat, at der er tale om en overtrædelse af folkeretten.Det er undersøgelsesgruppen, der skal drage en sådan konklusion. Jeg kan heller ikketilslutte mig betragtning C.

Eija-Riitta Korhola (PPE). - (FI) Hr. formand! Jeg deler hr. Kelams opfattelse. Jeg harsammen med resten af PPE-Gruppen stemt for dette beslutningsforslag om angrebet påskibet.

Det skal imidlertid understreges, at der var vigtige spørgsmål i vores eget beslutningsforslag,som er forkastet i dette beslutningsforslag. Det drejer sig bl.a. om følgende: Gruppen forDet Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) ønskede at anerkende Israels ret til ateksistere inden for sine internationalt anerkendte og sikre grænser. Da dette rimeligtindlysende punkt ikke er med i den endelige beslutning, ønsker jeg en begrundelse herfor.

Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg stemte imod beslutningsforslaget, dadet efter min opfattelse ikke er upartisk. Beslutningsforslaget er desværre for antiisraelskog indeholder ingen vurdering af den overordnede situation.

EU har også svigtet i den forstand, at vi burde have forhindret EU-statsborgere i at gå ombord på de pågældende skibe, da målsætningen helt tydeligt var at provokere, at få adgangtil et lukket område, hvor der var etableret en international søblokade. Vi ved alle, hvaddet betyder i henhold til den internationale lovgivning om søblokader.


Det fremgik tydeligt af reportager fra forskellige tv-kanaler, at skibet desværre blot varinteresseret i at foretage et angreb på Israel og sætte fokus på Hamas. Da der ikke er nogenmåde, hvorpå vi kan støtte en sådan handling, som støtter terrorisme, skal vi i stedet støtteog sætte fokus på demokratiet, menneskerettighederne og ytringsfriheden og forsvareIsrael som demokratisk stat og Israels ret til at eksistere.

Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL). - (DA) Hr. formand! Denne beslutning indeholdten berettiget kritik af det israelske angreb, men jeg beklager, at man ikke går fra ord tilhandling. Lad os et øjeblik forestille os, at det var cubanerne eller Venezuela eller Iran, derhavde angrebet et EU-skib i internationalt farvand uden nogen forudgående krigserklæringog havde dræbt et antal mennesker – 9 dræbte og 34 sårede – med den begrundelse, at derforelå et forsøg på at støtte terrorisme på Cuba eller noget lignende. Ville vi så fra EU's sidehave opretholdt en privilegeret handelsstatus med et sådant land? Nej, naturligvis ville viikke det. Vi ville have reageret på en helt anderledes måde. Problemet med denne beslutninger, at den har nogle pæne formuleringer, men den fører ikke til handling. Den tager ikkespørgsmålet om det privilegerede partnerskab op til diskussion. Jeg synes, at det er vigtigt,at vi lader handling følge ord, hvis Parlamentet skal bevare sin troværdighed.

Róża Gräfin von Thun und Hohenstein (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg deltog ikke iafstemningen, da teksten indeholder flere fejl, som er så alvorlige, at teksten efter minopfattelse slet ikke burde være fremlagt. Jeg deler synspunktet hos mine kolleger i Gruppenfor Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og hr. Takkula om, at det er tåbeligtog helt urealistisk at fordømme Israel og understrege, at landet har overtrådt folkeretten,inden den internationale kommission har udtalt sig om situationen, og samtidig stille kravtil kommissionen. Derudover beskrives de personer, der deltog i konvojen, og somtransporterede varer til Gaza, på én måde i teksten, hvorimod Israels myndigheder ogborgere beskrives på en anden måde, og det skaber unødvendige og uberettigede problemer.


Alajos Mészáros (PPE). - (HU) Hr. formand! Det voldsomme regnvejr i den senere tidhar skabt en katastrofal situation i Centraleuropa. Floderne, som er løbet over deres bredder,har oversvømmet vores gader og hjem. Mange mennesker har mistet næsten alle deresejendele, og det er derfor uhyre vigtigt at foretage en hurtig vurdering af situationen ogyde støtte. Det glæder mig meget, at Parlamentet også har givet udtryk for dette og reagerethurtigt, og at Parlamentet ønsker at hjælpe borgerne i de lande, der er i vanskeligheder.Derfor er det efter min opfattelse vigtigt at støtte beslutningsforslaget, og jeg ønsker atopfordre Kommissionen til at handle lige så hurtigt og yde tilstrækkelig økonomisk støttetil mine medborgere i Centraleuropa.

Stemmeforklaringer

Betænkning: Heidi Hautala (A7-0157/2010)

Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Med Parlamentets initiativbetænkning er detmuligt for os at vurdere den nuværende situation og foreslå yderligere foranstaltninger,der kan træffes med hensyn til menneskerettighedsforkæmpernes indsats i verden. Somfremhævet i punkt 7 vil Lissabontraktatens ikrafttræden medføre, at EU's rolle på deninternationale scene styrkes, og at støtten til menneskerettighedsforkæmperne fremmes:"forventer, at udpegelsen af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggenderog sikkerhedspolitik, som samtidig er næstformand for Kommissionen, og oprettelsen afen Fælles Tjeneste for Optræden Udadtil kan forbedre sammenhængen og effektiviteten i


EU væsentligt på dette område". Som nævnt i punkt 32 skal EU's repræsentanter i udlandethave et reelt ansvarsområde og derfor opfylde reelle forpligtelser: "opfordrer Unionenshøjtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og alle kommissærer,hvis ansvarsområde omfatter eksterne forbindelser, til systematisk at afholde møder medmenneskerettighedsforkæmpere, når de er på tjenesterejse i tredjelande". Det er enhensigtsmæssig betænkning, og jeg har stemt for denne meget vigtige tekst.

Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg kan tilslutte mig målsætningerne iLissabontraktaten, hvorved hvert land skal udpege en højt kvalificeret politisk embedsmandmed særligt ansvar for menneskerettigheder og demokrati. Jeg tilslutter mig initiativet omat etablere en samarbejdsmekanisme med ansvaret for spørgsmål ommenneskerettighedsforkæmpere og det arbejde, de udfører. Derudover skalEU-medlemsstaterne udvikle en holistisk tilgang til menneskerettighedsforkæmpere forat øge troværdigheden og effektiviteten af EU-politikker blandt EU-medlemsstaterne. Derskal træffes støtteforanstaltninger for at sikre deres aktiviteter samt forebyggelses- ogbeskyttelsesforanstaltninger under hensyntagen til menneskerettighedsforkæmpernesbehov, både på kort og mellemlang sigt. Jeg ønsker at understrege, atmenneskerettighedsforkæmpere i tredjelande vil være bedre beskyttet, hvis EU's dialogmed tredjelande om politiske spørgsmål og menneskerettighedsspørgsmål fremmes. Deter endvidere meget vigtigt for menneskerettighedsforkæmpere at have lokalsamfundetsanerkendelse og støtte, idet anerkendelse af deres arbejde og synlighed kan være med tilat fremme deres beskyttelse under vanskelige omstændigheder, da gerningsmænd eventueltvil afstå fra at skride til handling, hvis deres anslag ikke kan ske i al ubemærkethed.

Maria da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Menneskerettighedsforkæmperne harsvoret at gennemføre rettigheder i henhold til verdenserklæringen om menneskerettighederfra 1948 og andre internationale menneskerettighedsaftaler. Deres indsats er med andreord rettet imod at beskytte borgerlige og politiske rettigheder og fremme, beskytte oggennemføre økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

I erklæringen mindes vi om, at det helt overordnet er op til staterne at skabe et gunstigtmiljø for menneskerettighedsforkæmperne, hvor det er muligt for personer, grupper ogsammenslutninger at udvikle politiske aktiviteter med henblik på at fremme og beskyttemenneskerettigheder uden begrænsninger ud over de begrænsninger, der er fastsat i deneuropæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder.

Kun gennem en holistisk tilgang til menneskerettighedsforkæmperne vil EU's politik kunneopnå større effektivitet og troværdighed. Denne tilgang skal derfor omfatte metoder tilforebyggelse og beskyttelse, som giver menneskerettighedsforkæmperne mulighed for attræffe umiddelbare foranstaltninger. Der skal tages tilstrækkeligt højde formenneskerettighedsforkæmpernes behov på kort og lang sigt.

Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg bifalder betænkningen om EU-politikkertil fordel for menneskerettighedsforkæmpere, som spiller en uvurderlig rolle i forbindelsemed fremme af grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet. ILissabontraktaten indtager beskyttelsen af menneskerettigheder en central plads i EU'soptræden udadtil. Strukturen i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør derfor afspejledette princip, og enhver EU-delegation til et tredjeland skal omfatte enmenneskerettighedsmission for at have systematisk kontakt med det uafhængige civilesamfund. Hvis EU's støtte til menneskerettighederne fortsat skal være effektiv og troværdig,skal der tages højde for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmperne på alle niveauer


og i alle instrumenter i EU's udenrigspolitik. EU's retningslinjer ommenneskerettighedsforkæmpere skal være følsomme over for sårbare grupper især, f.eks.kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, journalister, forkæmpere for økonomiske ogsociale rettigheder og forkæmpere for mindretalsrettigheder og oprindelige rettigheder.EU skal i sin dialog med tredjelande gøre sit bedste for at sikre, at deres nationale lovgivningomfatter rettighederne i FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere, ikke blotvedrørende forenings- og forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, men også vedrørende rettentil at modtage national og international støtte i gennemsigtighed.

Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg har stemt for betænkningen, da den indeholderforslag om troværdige foranstaltninger, der kan bidrage til bedre beskyttelse afmenneskerettighedsforkæmpere. Jeg ønsker at understrege betydningen af forslagene tilfordel for anvendelse af kønsperspektiv i forbindelse med håndteringen af spørgsmåletom menneskerettighedsforkæmpere. Kvindelige menneskerettighedsforkæmpere erdesværre fortsat udsat for specifikke risici.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Menneskerettighedsforkæmpere er særligt udsatteog sårbare over for undertrykkende behandling fra de regimer, som de forsøger at ændreog fjerne. Der er desværre mange sørgelige nyhedsrapporter om mord, lemlæstelse ogtortur af mennesker, hvis eneste forbrydelse var at give deres liv, tro og engagement idemokratiets og frihedens navn.

EU har prioriteret forsvaret af menneskerettigheder som en af søjlerne i sin udenrigspolitikog skal derfor konstant føre an i forsvaret af de personer, der gavmildt kæmper depågældende steder for friere og mere retfærdige og sikre samfund. I forbindelse med detteemne ønsker jeg at minde om situationen for de personer, som Parlamentet har tildeltSakharovprisen, og som stadig nægtes grundlæggende rettigheder, f.eks. retten til at rejse,ytre sig frit og endda leve i frihed. Europæere skal ikke blot anerkende betydningen af deværdier, rettigheder og frihedsrettigheder, som de har, men også forsøge at bidrage målrettettil at gøre det muligt for de personer, som forsøger at få de samfund, som de lever i, til atfølge samme standarder, at yde denne indsats i størst mulig sikkerhed.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg bifalder vedtagelsen af dennebetænkning, som skal tjene som en forpligtelse til indtrængende at opfordre EU ogmedlemsstaterne til at beskytte og støtte menneskerettighedsforkæmperne, som spiller envigtig rolle i relation til beskyttelse og fremme af grundlæggende menneskerettigheder,ofte med risiko for at miste livet. EU skal yde stor støtte til forsvaret af grundlæggenderettigheder, fremme af menneskerettigheder, retsstatsprincippet og demokratiet. Jeg harbemærket, at det i Lissabontraktatens artikel 3 og 21 er fastsat, at bestræbelserne på atfremme og forsvare menneskerettighederne indtager en central plads i EU's optrædenudadtil. Derfor skal fremme af menneskerettigheder som en grundlæggende og objektivværdi i EU's udenrigspolitik være afspejlet i Tjenesten til EU's Optræden Udadtil. Fremme,beskyttelse og sikring af menneskerettighedsforkæmpere skal være en prioritet i EU'sforbindelser med tredjelande. Jeg ønsker endvidere at fremhæve betydningen af ytringsfrihedog rollen for sociale kommunikationsmedier som midler til handling i forbindelse medforsvaret af menneskerettigheder.

Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Opnåelsen af bedre beskyttelse afmenneskerettighedsforkæmpere er efter min opfattelse en uhyre vigtig opgave, som EUskal udføre, og derfor bifalder jeg vedtagelsen af betænkningen. Det arbejde, sommenneskerettighedsforkæmpere udfører, er uvurderligt, men det anerkendes eller prioriteres


ikke højt nok. Derudover er der mange, der udsættes for chikane, trusler og vold afundertrykkende regimer eller inden for deres egne lande, og derfor er det efter min vurderingnødvendigt at træffe foranstaltninger til udstedelse af nødvisa for at beskytte disse personer,som yder en indsats hver eneste dag, og som sætter livet på spil for at fremmemenneskerettigheder rundt omkring i verden. Det er endvidere uhyre vigtigt at understregeden rolle – alt for ofte overset – som virksomhederne spiller i den undertrykkelse, sommenneskerettighedsforkæmperne lider under, ved at producere overvågningsteknologiertil de pågældende regimer, og derfor er det vigtigt at støtte teksten. Endelig håber jeg, atfru Ashton og alle kommissærerne, der er direkte eller indirekte involveret i disse spørgsmål,vil tage højde for henstillingerne i teksten ved at mødes medmenneskerettighedsforkæmperne, når de rejser til tredjelande, således at de kan dragefordel af større synlighed.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) De forskellige borgere og ngo'er, som yder en indsatsfor at forsvare menneskerettighederne, skal ofte også beskyttes imod anslag framyndighedernes side i nogle lande. Men Lissabonstrategiens bestemmelser er meget klareog tydelige med hensyn til at øge fokus på menneskerettigheder i EU's optræden udadtil.Det er derfor nødvendigt at udvikle nye mekanismer til beskyttelse afmenneskerettighedsforkæmpere samt gennemføre EU's retningslinjer ommenneskerettighedsforkæmpere i praksis.

Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Menneskerettighedsforkæmperehar brug for vores støtte overalt i verden. Menneskerettighedsforkæmpere er modigemennesker, der ofte bringer sig selv i stor fare for at forsvare andres rettigheder. De fortjenervores støtte nu. Betænkningen er blot starten på det hårde arbejde. Man skal udviklepolitikker, overvåge aktiviteter og analysere resultater for at indfri vores løfte. Jeg støtterfuldt ud fru Hautalas betænkning. Jeg er ligesom fru Hautala glad for at se, at Parlamentetnu har sendt et stærkt signal til den højtstående repræsentant og alle kommissærer, der erinvolveret i EU's optræden udadtil, om, at de systematisk skal afholde møder medmenneskerettighedsforkæmpere, når de er på tjenesterejse i tredjelande. Vi fremhæverendvidere forpligtelsen for EU's delegationer i udlandet til at støttemenneskerettighedsforkæmperne.

Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støtter betænkningen om EU-politikker tilfordel for menneskerettighedsforkæmpere.

Vi er alle ansvarlige for at respektere menneskerettighederne. Det er en betingelse forEU-medlemskab. Desværre er alle medlemsstaternes regeringer ikke klar over dette. Derfortager gennemførelsen af EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere alt forlang tid og er ikke tilstrækkelig effektiv.

EU-delegationer til tredjelande skal udarbejde lokale strategier på dette område og fremlæggedem for Parlamentet hurtigst muligt med henblik på at koordinere en fælles EU-strategi tilfordel for menneskerettighedsforkæmpere. Jeg ønsker at opfordre til at støtte og beskyttemenneskerettighedsforkæmperne på alle niveauer og i alle aspekter af og instrumenter iEU's udenrigspolitik.

Menneskerettighedsforkæmpere har brug for at vide, at de støttes og beskyttes gennemEU-lovgivningen. Jeg ønsker inden for rammerne af den strategi, der drøftes, også atunderstrege nødvendigheden af at tage hensyn til kønsperspektivet i gennemførelsen afEU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere.


Kvindelige menneskerettighedsforkæmpere møder større problemer i udførelsen af deresarbejde. Deres køn medfører, at de udsættes for større risici i udførelsen af arbejdet − fysiskeller psykisk vold, seksuelle overgreb og udstødelse af samfundet. Demenneskerettighedsforkæmpere, som udsættes for større risici, omfatter journalister ogpersoner, der arbejder for mindretalsrettigheder, især religiøse og sproglige mindretal,samt personer, der arbejder for at fremme rettighederne for lesbiske, homoseksuelle,biseksuelle og transseksuelle.

Catherine Stihler (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg støtter fuldt ud EU's arbejde med henblikpå at støtte og forsvare menneskerettighedsforkæmpere, der risikerer fængselsstraf ellerdødsstraf i kampen om de frihedsrettigheder, som vi tager for givet.

Betænkning: Wolf Klinz (A7-0102/2010)

Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Dette drejer sig om en modificering af deretningslinjer, som allerede er udarbejdet, for at forenkle procedurerne til udbud afværdipapirer til offentligheden. Formålet med denne opdatering er at reducerevirksomhedernes forpligtelser til et absolut minimum uden at gå på kompromis medinvestorbeskyttelsen eller begrænse gennemførelsen af værdipapirmarkedet. Betænkningenvil efter min vurdering medvirke til at skabe en sådan balance, og derfor støtter jeg den.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg har stemt for beslutningsforslaget,da det efter min opfattelse er et solidt bidrag til konsolideringen af et retfærdigt oggennemsigtigt finansielt marked og værdipapirmarked i EU som følge af gennemførelseaf harmonisering af gennemsigtighedskrav for at øge gennemsigtigheden. Jeg ønsker atfremhæve behovet for at sikre etablering af forskellige informations- og mediemetodersamt europæisk koordinering af overvågningstjenester for at fremme beskyttelsen afinvestorer.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Vi har for nylig set flere eksempler på manglendegennemsigtighed med hensyn til udbud af værdipapirer til offentligheden. I de fleste tilfældevar forbrugerne dårligt informerede og havde begrænset forståelse af typen og kvalitetenaf de værdipapirer, som de ville investere deres opsparing i − ofte hele deres livsopsparing.Direktivet indeholder krav om, at operatørerne på markedet udviser større gennemsigtighedi forbindelse med formidling af oplysninger ved at harmonisere gennemsigtighedskravene,således at investorerne, uanset hvem de er, i fremtiden kan træffe mere informeredebeslutninger om, hvor man kan spare for at undgå unødige tab af vigtige opsparinger, somofte er en indkomstkilde for familier og ældre.

Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. − (ES) Den nuværende kommissionsforslag er ifølge ordføreren resultatet af en omfattende og kontinuerlig proces, der omfatterdialog og høring med alle de vigtigste interessenter, nemlig de personer, der er ansvarligefor reguleringen af værdipapirer, markedsdeltagerne og forbrugerne. Forslaget er baseretpå analyserne i alle rapporterne fra Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg ogEkspertgruppen vedrørende de Europæiske Værdipapirmarkeder. Der er endvidere tagethensyn til resultaterne af en undersøgelse foretaget af Centre for Strategy and EvaluationServices (CSES) og en åben internethøring. Verts/ALE-Gruppen mener dog, at der er andrevigtige faktorer, som ikke er afdækket fuldt ud, og som er årsagen til, at vi har undladt atstemme om betænkningen på plenarmødet.


Catherine Stihler (S&D), skriftlig. − (EN) Resultatet af førstebehandlingen bifaldes afS&D-Gruppen. Det giver klarhed over prospektet og bringer betænkningen på linje medbedre lovgivning.

Betænkning: Raül Romeva i Rueda (A7-0119/2010)

Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg har stemt for forslaget, idet ressourcernesbæredygtighed er af afgørende betydning, og et hensigtsmæssigt dokumentationsprogramkan være et vigtigt bidrag til opnåelsen heraf. I forbindelse med almindelig tun er denseneste udvikling − under hensyntagen til ændringer fra 1974-2009 − som blev drøftetpå ICCAT's møde i Recife, af afgørende betydning og skal inkorporeres fuldt ud iEU-lovgivningen. Den store pengemæssige værdi af denne fangsttype betyder, at det ernødvendigt med streng overvågning. Kompleksiteten heraf skal dog bemærkes idokumentationsprogrammet. Disse problemstillinger har resulteret i en stigende tendensfor operatører til at undgå overvågning, og det er derfor nødvendigt at arbejde inden forrammerne af EU's IUU-forordning og de efterfølgende foranstaltninger: importforbud ogfremlæggelse af opgørelser. Faktorer som f.eks. udpinte tunbestande, de høje priser, derbetales for denne fiskeart (uanset om den er fanget lovligt eller ej) og de åbenbarevanskeligheder med at kontrollere fiskeriet og handelen betyder, at de foranstaltninger,der er truffet, ikke er tilstrækkelige til at sikre bæredygtigt fiskeri. Vi opfordrer derforKommissionen til hurtigst muligt at fastlægge relevante retlige rammer for EU.

Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg er overbevist om, at forsvaret af kulturelidentitet er fastlagt gennem utrættelig beskyttelse af jorden og de naturressourcer, derkendetegner et land og sikrer en unik status. Jeg kan derfor kun støtte foranstaltninger, derhar til formål at bevare ikkeindustrielt fiskeri og samtidig beskytte den almindelige tun,som er i alvorlig fare for at blive udryddet som følge af store industriers tilfældige fiskerimed henblik på international eksport. Jeg stemmer derfor for betænkningen fra hr.Romeva i Rueda.

Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Forordningen har til formål at gennemførehenstillingerne fra Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden iAtlanterhavet vedrørende et dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun, somhar været gældende siden 11. juni 2008. I forslaget til dokumentationsprogrammet etableresder regler om sporbarhed for fangst, omladning, opfedning, slagtning, landing og eksportaf almindelig tun i EU, regler om verifikation og validering af fangstdokumenter og enfangstopgørelsesmodel for almindelig tun. Jeg har stemt for betænkningen, som virkerafbalanceret og er den første fiskeriforordning, der er vedtaget under den almindeligelovgivningsmæssige procedure efter ikrafttræden af Lissabontraktaten, hvorved Parlamentetsbeføjelser udvides.

Lara Comi (PPE), skriftlig. − (IT) Det glæder mig at kunne fremlægge mine begrundelserfor at stemme for dokumentationsprogrammet for fangster af almindelig tun.

Der er efter min vurdering generel enighed blandt medlemmerne af Parlamentet omnødvendigheden af at beskytte arter, der risikerer at uddø. Biodiversitet er helt klart englobal arv, og medlemsstaterne og det internationale samfund skal gøre alt, hvad der ermuligt, for at beskytte den.

I denne sammenhæng er det helt relevant at se på situationen omkring den almindeligetun. Hvis bestandene af almindelig tun er konstant faldende, skal vi prioritere at finde enmetode til sikring af bestandene. Derfor bifalder jeg dokumentationsprogrammet for


fangster af almindelig tun, som er foreslået i denne betænkning, og som er en foranstaltning,der har til formål at gennemføre de krav, som Den Internationale Kommission for Bevarelseaf Tunfiskebestanden i Atlanterhavet allerede har godkendt. Efter min opfattelse kan detteprogram bidrage reelt til løsningen af problemet med de faldende bestande af almindeligtun, selv om det vil skabe vanskeligheder for de europæiske fiskere, der er involveret iikkeindustrielt fiskeri. Det er fortsat en af de beskæftigelsesgrupper, som er hårdest ramtaf den økonomiske krise, og der skal ydes støtte til denne gruppe på andre måder.

Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg har stemt for betænkningen omEuropa-Parlamentets og Rådets forordning om et dokumentationsprogram for fangsteraf almindelig tun (Thunnus thynnus), da den omfatter foranstaltninger, der vil medvirketil at forhindre overfiskeri og fremme overvågningen af bestandene af denne art.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Portugal har den tredjestørste kvote for almindelig tun,og ca. 80 portugisiske fartøjer er involveret i fangsten af tun, der er en grundlæggende delaf den portugisiske kost. Bevarelse af denne art er derfor af afgørende betydning for Portugal,ikke blot fordi utallige familiers levebrød er afhængigt af denne art, men også fordi det eren fiskeart, som er en meget vigtig fødevare for den portugisiske befolkning.

Når ordføreren minder om muligheden for at inkludere almindelig tun i tillægget tilkonventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, somvil forhindre handel med almindelig tun, må jeg derfor endnu en gang fremhævebetydningen af at sikre tilstrækkelig beskyttelse af udryddelsestruede vilde arter og samtidigundgå at true aktiviteter, som sikrer den økonomiske og sociale bæredygtighed forforskellige samfund, eller dømme dem til at forsvinde.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg bifalder godkendelsen afdokumentationsprogrammet for fangster af almindelig tun, hvorved fangst, aflæsning,omladning, anbringelse i bur, intern handel med og import, eksport eller reeksport afalmindelig tun forbydes, medmindre der medfølger en fangstopgørelse, som er udfyldtkorrekt og godkendt. Med den nye forordning etableres et europæiskdokumentationsprogram for fangster af almindelig tun med henblik på at støttegennemførelsen af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er godkendt af DenInternationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet. I dokumentetinkorporeres bestemmelserne i ICCAT's program med henblik på at identificere oprindelsenaf alle varianter af denne art. Programmet har endvidere til formål at begrænse ulovligt,urapporteret og ureguleret fiskeri af almindelig tun, som har bidraget til at de forskelligebestande næsten er totalt udryddet.

Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Der har været voldsomt overfiskeri afbestandene af almindelig tun, og afstemningen i dag skal ses som et velkomment skridt iretning af at afhjælpe situationen. Gennemførelsen af en ordning, hvor der er krav om fuldsporbarhed, vil være et værdifuldt redskab til opnåelse af mere bæredygtigt fiskeri.

Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Gennemførelsen af de foranstaltninger,som Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavethar anbefalet, er en positiv udvikling. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt. Det giver os ikkemulighed for effektivt at bekæmpe ulovligt fiskeri, og det vil derfor ikke kunne lade siggøre at genoprette bestandene. Der skal planlægges en periode uden aktiviteter hurtigstmuligt. Det vil dog være utænkeligt uden at anerkende den indsats, som fiskere, der ikkeer involveret i industrifiskeri, yder, og kompensere dem økonomisk for deres tvungneinaktivitet.


Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) EU skal være meget målrettet, krævende ogeksemplarisk med hensyn til situationen for fiskebestandene. Det er nødvendigt, dasituationen for forskellige arter er alarmerende. Lande som f.eks. Japan viser fortsat ingeninteresse for de faldende fiskebestande, og det vanskeliggør i høj grad bevarelsen heraf.Det er derfor efter min opfattelse af afgørende betydning at godkendedokumentationsprogrammet for fangster af almindelig tun, hvorved fangst, omladning,anbringelse i bur, intern handel med og import, eksport og reeksport er forbudt, medmindreder medfølger en fangstopgørelse, som er udfyldt korrekt og godkendt. Det store spørgsmåler planetens bæredygtighed gennem bevarelse af dens ressourcer og plante- og dyreliv,som hver især fortjener større lovgivningsmæssig opmærksomhed fra EU.

Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg har stemt for betænkningen, da denrepræsenterer et skridt i den rigtige retning med fastlæggelsen af den dokumentation, derskal ledsage fangster af almindelig tun. Jeg er sikker på, at disse kontrolforanstaltninger vilvanskeliggøre ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri, og det er derfor et skridt i denrigtige retning.

Almindelig tun er et symbol på det, der sker i EU. Det, der sker, når markeret ikke erreguleret. Det, der sker, er, at hensynet til arbejdspladser, miljø og arter som f.eks. almindeligtun helt tilsidesættes. Markedet er umætteligt, og ressourcerne udpines. Udpiningen affiskebestandene er et miljøproblem, men også et socialt problem. De uskyldige kan ikkebetale prisen for de skyldige. Fiskeri med faststående fiskenet, som er en gammel fisketeknik,der aldrig har været til fare for overlevelsen af almindelig tun, bør ikke straffes.

EU skal tage de tekniske rapporter fra det næste møde i Den Internationale Kommissionfor Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet alvorligt. Vi skal yde en indsats for atsikre, at EU tilpasser fiskerierhvervet i forhold til miljø, biodiversitet og bæredygtighed.

Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Nogle fisk har traditionelt været behandlet somdelikatesser. Det har naturligvis resulteret i højere efterspørgsel efter disse fisk, somfortsætter indtil bestandene er truet. EU's farvande er blandt de farvande, der er mestoverfiskede. For på den ene side at forhindre, at visse fiskearter uddør, og for på den andenside at sikre, at fiskerne ikke mister deres levebrød, er det vigtigt at bekæmpe ulovligt fiskeri.Overholdelsen af fiskekvoter er ofte mangelfuld på grund af vanskeligheder forbundet medkontrol. Dokumentationsprogrammet for fangster vil forhåbentlig rette op på situationen,og derfor støtter jeg betænkningen.

Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Betænkningen omhandlergennemførelsen af ICCAT's dokumentationsprogram for fangster i EU-lovgivningen.

Nogle af de foranstaltninger, som er emnet for denne betænkning, blev vedtaget på grundlagaf ICCAT's møder i Recife:

– et generelt krav om, at fisk, der er anbragt i bur, skal høstes i fangståret, eller førfangstsæsonen for notfartøjer begynder året efter (med mulighed for undtagelse),

– der kan ikke længere anvendes fiskerfartøjer, som der er indgået befragtningsaftale med,

– der er tilføjet et nyt bilag med detaljerede retningslinjer for udstedelse, udfyldelse ogattestering af dokumentationsprogrammet.

Almindelig tun af god kvalitet har stor kommerciel værdi, og derfor har operatører forsøgtat undgå kontrol og ofte overtrådt lovgivningen.


Målsætningen med betænkningen er at afhjælpe denne situation, og jeg støtter derforbetænkningen.

Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning indeholder ændringer til den eksisterende forordning om dokumentation omfangster af almindelig tun (Thunnus thynnus).

En af de vigtigste årsager til de foreslåede ændringer er omskifteligheden hos DenInternationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet, som ogsåhar ansvaret for fangster af almindelig tun i Adriaterhavet. Den Internationale Kommissionblev oprettet som en organisation med henblik på at bekæmpe ureguleret fiskeri gennemanvendelse af alternative foranstaltninger. Disse foranstaltninger omfattedehandelsforanstaltninger i lande, hvis fartøjer fiskede efter truede arter, som er enovertrædelse af ICCAT's regler.

Jeg nævnte den omstændighed, at der allerede findes et dokumentationsprogram forfangster af almindelig tun, fangstopgørelsen for almindelig tun, som formentlig er det mestkomplicerede dokumentationsprogram i verden for en enkelt fiskeart. Jeg støtter ikke destomindre forslaget om at forbedre og udvide programmet med nye data som f.eks. fangstdata,oplysninger om eksportør eller sælger, omladning, akvakulturbrug, høst og handel.

Endelig glæder det mig, at et sådant initiativ, hvis det vedtages, vil være i overensstemmelsemed EU's meget omtalte ønske om at ophæve ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Sagaen om almindelig tun fortsætter. Godt detsamme vil jeg sige, da opfordringen til et forbud til trods for den faste holdning hos de 27EU-medlemsstater og USA – som går ind for et forbud imod markedsføring af denpågældende art – blev afvist i marts af Japan, et land der forbruger over 80 % almindeligtun, og Japans allierede. Tallene taler imidlertid for sig selv. 70 % af verdens fiskearterrisikerer at uddø. Vi er helt bogstaveligt ved at plyndre farvandene. Derfor er det budskab,som Parlamentet sender i dag, uhyre vigtigt. Vi har brug for mere omfattende og bedrekvalitetskontrol. Det er nødvendigt at styrke beføjelserne i Den Internationale Kommissionfor Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet, som det igennem de sidste 20 år ikkeer lykkedes at sikre bæredygtigt fiskeri og bevarelse af bestandene. Sporbarheden for fiskfra fangst til eksport skal også fremmes. Endelig skal vi glæde os over udtalelserne frakommissær Damanaki, som under forhandlingen fastslog, at Kommissionen vil benyttealle sine retlige og diplomatiske beføjelser til at redde den almindelige tun. Situationen eralvorlig. Bestandene er udpint med over 85 % efter indledningen af industrifiskeri.

Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Det glæder mig, at Parlamentet harstemt for min betænkning om et så vigtigt emne. Det nye dokumentationsprogram forfangster af almindelig tun er en velkommen og værdifuld tilføjelse til det system, derlangsomt er ved at blive etableret for at regulere fangster af almindelig tun, men programmeti sig selv kan ikke redde arten fra udryddelse. Efter mange års overfiskeri, herunder storeulovlige fangster fra EU's flåder og andre flåder, er den almindelige tun alvorligt udpint.Kommissær Damanaki anerkendte situationen ved at støtte et forbud imod internationalhandel med almindelig tun tidligere på året i forbindelse med CITES, som ville have reduceretfangsterne betydeligt og bragt dem mere på linje med eksperternes henstillinger. Hvis EUskal være konsekvent i sin politik om almindelig tun, skal der træffes mere ansvarligeforanstaltninger på det næste møde i ICCAT, som finder sted i Paris den 17.-27. november.EU brugte i mange år sin betydelige indflydelse i ICCAT til at forsøge at opnå kvoter, dervar langt højere end henstillingerne fra de videnskabelige eksperter, men undlod samtidig


at etablere streng overvågning af fiskeriet. Som følge deraf blev kvoterne sommetideroverskredet.

Catherine Stihler (S&D), skriftlig. − (EN) Udpiningen af bestandene af almindelig tunburde have været en påmindelse om situationens alvor. Vi overså faren, og det resulteredehurtigt i, at situationen udviklede sig til en katastrofe. Med flådens overfiskeri ogoverkapacitet er det nødvendigt, at der træffes hasteforanstaltninger for at sikre, at der erfiskebestande i fremtiden.

Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Bevarelsen af bestandene af almindelig tun er etspørgsmål, som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), hvorafjeg er medlem, altid har været fortaler for på grund af den alarmerende trussel om, at dennefiskeart vil blive udryddet. I Parlamentets betænkning, hvis vedtagelse jeg støtter i dag,forsøger man at finde en løsning til afhjælpning af det stigende miljøproblem, somudpiningen af den almindelig tun udgør, og de økonomiske og sociale konsekvenser forfiskerisektoren i EU ved at inkorporere de foranstaltninger til bevarelse og forvaltning, somDen Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet harvedtaget, i EU-lovgivningen.

Disse foranstaltninger omfatter et nyt kompliceret dokumentationsprogram, der skalledsage det pågældende parti tun gennem alle led i overvågningskæden, og det er ikkelængere tilladt at anvende fiskerfartøjer, som der er indgået befragtningsaftale med. Detvil være hensigtsmæssigt, hvis de pågældende foranstaltninger træffes på en måde, som ereffektiv og proportional i forhold til målsætningen om at bevare de pågældende arter,således at man ikke går på kompromis med den økonomiske og sociale bæredygtighed forde forskellige kystsamfund i EU, især de samfund, der er mest afhængige af fiskeriaktiviteter,f.eks. Portugal og Portugals fjernest liggende regioner, Azorerne og Madeira.

Betænkning: Carlos Coelho (A7-0199/2010)

Sophie Auconie (PPE), skriftlig. − (FR) Selv om Rumænien og Bulgarien har været medlemaf EU siden den 1. januar 2007, deltager de endnu ikke i Schengeninformationssystemet(SIS), som har til formål at fremme samarbejdet mellem toldmyndigheder, politi og retligemyndigheder i de europæiske lande. Efter at have opnået store fremskridt opfylder beggemedlemsstater dog betingelserne for deltagelse i systemet. Jeg har derfor stemt forbetænkningen, som gør det muligt for Rumænien og Bulgarien at få adgang til SIS, et vigtigtskridt i retning af fuld deltagelse i Schengenområdet og fremtidig ophævelse afgrænsekontrollen.

Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg har stemt for betænkningen, da jeg er af denopfattelse, at udkastet til Rådets afgørelse er en fornuftig strategi til ophævelse af kontrollenved EU's indre grænser til Bulgarien og Rumænien. Efter resultaterne af de senesteundersøgelser, der er foretaget i de pågældende lande, har vi ingen begrundelse for fortsatat opretholde de nuværende hindringer for EU-borgernes frie bevægelighed i deres egneterritorier. Rådet skal træffe en beslutning om at ophæve grænserne hurtigst muligt for atfjerne den diskrimination, som borgerne i de pågældende medlemsstater fortsat lider under.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg deler ordførerens synspunkt om nødvendighedenaf, at Bulgarien og Rumænien orienterer Rådet og Parlamentet om opfølgningen på dehenstillinger i evaluerings- og overvågningsrapporterne, der endnu ikke er gennemført.Kun med parternes effektive opfyldelse af Schengenreglerne kan kontrollen ved de indregrænser til de pågældende medlemsstater ophæves.


José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Udkastet til Rådets afgørelse om anvendelseaf schengenreglernes bestemmelser om Schengeninformationssystemet i RepublikkenBulgarien og Rumænien er det første skridt i retning af ophævelse af kontrollen ved EU'sindre grænser til Bulgarien og Rumænien. Ophævelsen af grænserne vil være emnet for enseparat afgørelse fra Rådet på et senere tidspunkt efter nye vurderinger. Jeg deler ordførerenssynspunkt om, at Parlamentet og især medlemmerne af Udvalget om Borgernes Rettighederog Retlige og Indre Anliggender skal have adgang til evalueringsrapporter og alle andrerelevante oplysninger om gennemførelsen af de eventuelle henstillinger inden afgivelse afen begrundet og velunderbygget udtalelse. Jeg er enig i, at Parlamentet og Rådet skalinformeres om Bulgariens og Rumæniens opfølgning på de mangler, som eksperterne haridentificeret under evalueringerne af databeskyttelse. Jeg er endvidere enig med ordførereni, at der skal etableres en enkel, effektiv og gennemsigtig evalueringsmekanisme, somsupplerer den reelle Schengenevaluering, og som muliggør bevarelse af Schengenområdetsom et område med fri bevægelighed.

Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. − (IT) Vi har kæmpet hårdt og længe i mange år forat få indført almindelig tun i tillæg I til konventionen om international handel medudryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og forhindre fiskeri og markedsføring heraf.Med henstillingerne i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestandeni Atlanterhavet blev det bekræftet, at vi var på rette vej, og at det kun ville være muligt atbekæmpe udryddelsen af bestandene af almindelig tun og samtidig beskytte vores fiskere,som allerede er hårdt presset på grund af den vanskelige situation, gennem mere ansvarligforvaltning af ressourcerne.

Forvaltning af ressourcer betyder bekæmpelse af ulovligt fiskeri, oprettelse af et strengtkvotesystem, innovative foranstaltninger til forvaltning af bestandene og overvågning afhandelsstrømme. Derfor har jeg stemt for de nye regler, hvorved pålidelig sporbarhed forhvert led i forsyningskæden sikres gennem krav om fuld dokumentation af alle led frafangst til salg. Hvis vi træffer forebyggelsesforanstaltninger, vil vi kunne sikre almindeligtun uden at straffe − og det ønsker jeg at understrege − de ærlige fiskere, som i egen interesseer de første, der ønsker at forhindre udryddelsen af denne art.

Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. − (FR) Jeg har stemt for betænkningen om vedtagelseaf udkastet til Rådets afgørelse, hvori det er fastsat, at både Bulgarien og Rumænien skalopfylde de påkrævede kriterier for databeskyttelse for at deltage iSchengeninformationssystemet (SIS). Gruppen vedrørende Schengenevaluering harverificeret, at afdelingerne for SIS i Bulgarien og Rumænien vil sikre tilstrækkeligdatabeskyttelse, og har udarbejdet en positiv rapport, hvorved vejen er banet for yderligereundersøgelser inden årets udgang.

Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg ønsker ikke noget for borgernei Bulgarien og Rumænien, som jeg ikke ønsker for borgerne i Frankrig.Schengeninformationssystemet indeholder ikke de nødvendige garantier for beskyttelseaf personoplysninger. Systemets forventede udvikling i retning af et andengenerationssystemfremhæver sikkerhedsmanglerne. Denne udvikling vil gøre det muligt at tilbageholde heltsubjektive oplysninger som f.eks. formodningen om terroristtendenser. Derudover ermuligheden for, at de pågældende oplysninger skal deles med USA, ikke udelukket. Jegkan derfor ikke stemme for betænkningen.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Det er helt afgørende, at nye lande tiltræderSchengeninformationssystemet, således at vi kan etablere et Europa uden grænser. Disse


to lande har været emnet for flere evalueringsprocedurer med hensyn til databeskyttelse,Schengeninformationssystemet, luft-, land- og søgrænser, politisamarbejde og visa. Selvom situationen bør fremmes yderligere, er der taget et vigtigt skridt med hensyn tilophævelse af kontrollen ved de indre grænser til Bulgarien og Rumænien.

Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Da Bulgarien og Rumænien vedtogSchengenreglerne i forbindelse med tiltrædelsen af EU i 2007, forpligtede de sig til atgennemgå en undersøgelse af de nødvendige betingelser for at gennemføreSchengenreglerne. Kontrolorganet, gruppen vedrørende Schengenevaluering, har slåetfast, at begge lande har opfyldt betingelserne for gennemførelse afSchengeninformationssystemet (SIS) med overførsel af reelle data. Begge landes tilslutningtil SIS er planlagt til at finde sted i slutningen af året. Jeg har stemt for betænkningen, dabåde Rumænien og Bulgarien har opfyldt de specificerede krav.

Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg har stemt for betænkningen omanvendelse af Schengenreglernes bestemmelser i Schengeninformationssystemet iRepublikken Bulgarien og Rumænien for at støtte a) Bulgariens og Rumæniens anmodningom at deltage i et udvidet Schengensamarbejde, naturligvis forudsat at de opfylder alleSchengenreglernes bestemmelser, og at evalueringen heraf er afsluttet med positivt resultat,b) indførelse af en enkel, effektiv og gennemsigtig evalueringsmekanisme, som supplererden nuværende Schengenevaluering og muliggør bevarelse af Schengenområdet som etområde med fri bevægelighed og c) Parlamentets omfattende deltagelse i oprettelsen af detnye evalueringssystem.

Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. − (ES) Med vedtagelsen af dennebetænkning indledes en periode på seks måneder for de pågældende medlemsstater til atudarbejde en skriftlig rapport til Parlamentet og Rådet om, hvordan de vil gennemføre dehenstillinger i evalueringsrapporterne og opfølgningsdokumenterne, som endnu ikke ergennemført.


Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for beslutningen, idet

- jeg er af den opfattelse, at det er af afgørende betydning, at Rådet styrker Eurostats rolleog uafhængighed,

- jeg mener, at det er vigtigt, at Rådet og medlemsstaterne opfordres til at acceptere, atEurostat bør gives ansvaret for at udføre uanmeldte inspektioner i medlemsstaterne for atkontrollere statistiske data,

- jeg anser Kommissionens forslag som det nødvendige minimum i lyset af tilfældetGrækenland og understreger, at indberetningsforpligtelserne skal håndhæves i allemedlemsstaterne, og at indberetningerne bør omfatte nærmere oplysninger om eventuelletidligere ikke-bogførte aktiviteter,

- jeg mener, at medlemsstaterne bør ophøre med at operere med enhver form forikkebogført gæld,

- jeg er enig i opfordringerne til Kommissionen om at foreslå bindende retsregler, derforpligter medlemsstaterne til at ophøre med enhver form for ikkebogført gæld,

- jeg er af den opfattelse, at det er meget vigtigt, at opmærksomheden er blevet henledt påtendensen bland visse medlemsstater til at undlade at bogføre bestemte passiver, navnlig


med hensyn til nødvendige fremtidige betalinger som følge af pensionsordninger i denoffentlige sektor og langtidskontrakter med den private sektor om leasing ellertilvejebringelse af offentlige faciliteter (…)

(Stemmeforklaring forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170, stk. 1)

Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Da tilfældet Grækenland tydeligt afspejler manglenpå budgetstatistikker af høj kvalitet i EU, mener jeg, at det er nødvendigt at styrke Eurostatsrolle og uafhængighed og især at gøre det muligt for tjenesten at udføre uanmeldteinspektioner i medlemsstaterne for at kontrollere statistiske data. Disse opfordringer erskitseret i denne beslutning, som jeg derfor har støttet.

Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutningaf 17. juni 2010 om kvaliteten af statistiske data i Unionen og udvidede revisionsbeføjelsertil Kommissionen (Eurostat). I beslutningen fastslås det, at Kommissionen (Eurostat) hidtilhar manglet de revisionsbeføjelser, der er nødvendige for at forbedre kvaliteten af deeuropæiske statistikker. Den seneste tids begivenheder har vist, at et velfungerende statistisksystem er en forudsætning for pålidelige data, i lyset af at der hidtil ikke har været politiskvilje til at overholde fælles regler og gøre reelle fremskridt hen imod stærkere statistiskstyring. I betragtning af at Kommissionen ikke er uafhængig af medlemsstaterne, der harudvalgt dens kommissærer, foreslår jeg, at Revisionsretten bør tildeles en rolle med hensyntil at revidere de finansielle og økonomiske oplysninger fra medlemsstaterne, således atder er en rimelig garanti for, at disse oplysninger er af høj kvalitet, pålidelige, autentiskeog nøjagtige.

Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for beslutningen, da jegmener, at det er af afgørende betydning, at Rådet styrker Eurostats rolle og uafhængighed.Jeg mener, at det er vigtigt, at medlemsstaterne giver Eurostat data vedrørende de offentligefinanser, der er baseret på en standardiseret og internationalt anerkendt regnskabsmetode,og jeg finder det relevant at gennemføre den europæiske statistiske adfærdskodeks, somstyrker de nationale statistiske institutioners og Eurostats uafhængighed, integritet ogansvarlighed for at fremme anvendelsen af de bedste internationale statistiske principper,metoder og former for praksis hos alle, der udarbejder europæiske statistikker, således atde bliver af den bedst mulige kvalitet.

Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om kvaliteten af statistiskedata i Unionen og udvidede revisionsbeføjelser til Kommissionen (Eurostat), da jeg mener,at det er nødvendigt at styrke Eurostats rolle og uafhængighed og sikre konsekvens imedlemsstaternes statistikker.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Kvaliteten og troværdigheden af statistikkerne fra EU'smedlemsstater er af afgørende betydning, hvis vi skal undgå problemer som dem, vi harværet vidne til i den seneste tid. Jeg mener derfor, at det er af afgørende betydning, at derindføres en øget gennemsigtighed, samordning mellem medlemsstaterne og Kommissionen(Eurostat) samt en øget anvendelse og udvidelse af Eurostats beføjelser, herunder medhenblik på udførelsen af inspektioner i medlemsstaterne.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Det er af central betydning, at de offentligefinanser er troværdige. Det er kun muligt hindre et skred i underskuddet, hvis der anvendesen god metode til overvågning af underskud og offentlige finanser. Forpligtelserne børomfatte forebyggelse, således at det ikke er nødvendigt at gribe til sanktioner. Ingen børfrygte forebyggende og korrigerende inspektioner. Opfattelserne bør ensrettes, når det


skal fastslås, hvad der tæller i forbindelse med underskuddet, for at undgå en manglendebudgetdisciplin. Jeg er enig i, at man skal undgå at operere med enhver form for ikkebogførtgæld. Passiverne skal lægges åbent frem, og dette gælder navnlig dem, der ikke står opførti medlemsstaternes regnskaber, som det er tilfældet med fremtidige betalinger som følgeaf pensionsordninger i den offentlige sektor og langtidskontrakter med den private sektorom leasing eller tilvejebringelse af offentlige faciliteter. Jeg er således enig i, atmedlemsstaterne skal give Eurostat data vedrørende de offentlige finanser, der er baseretpå en standardiseret og internationalt anerkendt regnskabsmetode. Jeg mener, at det ervigtigt at gennemføre den europæiske statistiske adfærdskodeks, som styrker de nationalestatistiske institutioners og Eurostats uafhængighed, integritet og ansvarlighed, således atde bliver af den bedst mulige kvalitet.

Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig . – (FR) Som om den græske krise ene ogalene skyldtes statistiske fejl, bruger Kommissionen den som en undskyldning for at gøredet muligt for Eurostat at udarbejde lovbestemmelserne om EU's tal. Kommissionen mensåledes, at Eurostats eksperters visdom er den ultimative beskyttelse mod de angiveligtslyngelagtige medlemsstater, der forsøger at skjule noget. Medlemsstaterne bør derforacceptere, at dette organ under Kommissionen skal validere deres beregninger, føre tilsynmed medlemsstaternes forvaltning og inspicere deres data. Tildeling af støtte frastrukturfondene kan sågar blive gjort betinget af, at disse statistikker overdrages. Denneaffattelse er i samme stil som den, der blev vedtaget af Rådet den 7. juni 2010, hvoreftermedlemsstaterne ville blive tvunget til at få deres budgetter valideret af Kommissionen.Beslutningen er ensbetydende med suverænitetsafgivelse fra medlemsstaternes side og eret udtryk for mistillid til regeringer, der – i modsætning til Kommissionen – er blevetdemokratisk valgt. Dette ligger ud over de beføjelser, der er tildelt Kommissionen i medføraf traktaterne, og er ikke acceptabelt. Derfor stemmer jeg imod.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Kvaliteten og pålideligheden af de statistiske data omEU-landenes økonomiske resultater er af altafgørende betydning ved vurderingen afmedlemsstaternes aktuelle økonomiske situation. Grækenlands statistiske data, der ihenhold til adskillige nyhedsberetninger er forvrængede og ikke afspejler den økonomiskevirkelighed, var en alvorlig advarsel om, at vi skal træffe foranstaltninger med henblik påat hindre sådanne situationer i at opstå igen i fremtiden. En styrkelse af Eurostats beføjelserog tekniske og personalemæssige ressourcer er således meget væsentlig, således at EUfremover ikke længere kommer til at stå i en situation, hvor medlemsstaterne forvrængerde statistiske data.

Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Statistiske data udgør et vigtigt grundlag forpolitiske beslutninger. Dataene bør derfor være af en så høj kvalitet som muligt og såpræcise som muligt. Det må imidlertid ikke komme så vidt, at virksomheder skal bruge alderes tid på bureaukratiske opgaver, der især vil berøre små og mellemstore virksomheder,og statistikkerne må heller ikke blive misbrugt, således at Eurostat eller Kommissionentildeles flere beføjelser. Med hensyn til det anførte eksempel om Grækenlands forfalskedestatistikker, var Kommissionen bekendt med dette i lang tid, før der blev gjort noget veddet. Da dette emne tydeligvis skal bruges som en lejlighed til at udvide beføjelserne, harjeg stemt imod beslutningen.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (ES) Med denne betænkning tagerParlamentet endnu et skridt hen imod gennemsigtighed ved at opfordre Kommissionentil at stramme op omkring anvendelsen af den europæiske statistiske adfærdskodeks, somstyrker de nationale statistiske institutioners og Kommissionens (Eurostats) uafhængighed,


integritet og ansvarlighed for at fremme anvendelsen af de bedste internationale statistiskeprincipper, metoder og former for praksis hos alle, der udarbejder europæiske statistikker,således at de bliver af den bedst mulige kvalitet. Vi anmoder ligeledes Rådet ogmedlemsstaterne om uforbeholdent at acceptere, at der er behov for en regelmæssig dialogog grundige kontrolbesøg fra Kommissionen (Eurostat), således at kontrollen med deindberettede data styrkes, samtidig med at dataenes kvalitet hele tiden er sikret. Endvidereanmoder vi Rådet til at øge støtten til det arbejde, der udføres af Det Europæiske Kontorfor Bekæmpelse af Svig (OLAF), som efter vores opfattelse spiller en afgørende rolle, nårdet drejer sig om at beskytte EU's og dermed EU-borgernes finansielle interesser, og i højgrad er med til at opretholde EU-institutionernes omdømme.

Catherine Stihler (S&D), skriftlig . − (EN) Uafhængigheden og kvaliteten af statistiskedata er af afgørende betydning, da vi står over for en statsgældkrise i adskillige af EU'smedlemsstater. Behovet for fornyet tillid inden for dette område er absolut nødvendigt forat finde en vej ud af krisen og ind i en periode med økonomisk vækst. Når alt kommer tilalt, handler EU's 2020-strategi kun om vækst, vækst og vækst.

Betænkning: Romeva i Rueda (A7-0155/2010)


- jeg mener, at ligebehandling af mænd og kvinder er en af EU's målsætninger og derfor etaf hovedprincipperne i ethvert politisk svar på den økonomiske og finansielle krise ogovergangen til tiden efter krisen,

- jeg er enig i princippet om at vi skal sikre, at den nuværende økonomiske og finansiellekrise samt fremtidige økonomiske problemstillinger ikke svækker de fremskridt, der ersket inden for ligestilling mellem kønnene, og at recessionen ikke bruges, som det alleredesker i nogle medlemsstater, som et argument for at nedtone foranstaltningerne inden forligestilling mellem kønnene,

- jeg mener, at det er uacceptabelt, at der stadig er lønforskelle mellem mænd og kvinder,og at der er risiko for, at disse forskelle bliver større på grund af den økonomiske ogfinansielle krise. Jeg tilslutter mig ligeledes opfordringen til de europæiske institutioner ogmedlemsstaterne til at fastsætte klare mål og foreslå bindende foranstaltninger tilbekæmpelse af lønforskelle.

Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg er enig ihovedpunkterne: I beslutningen gentages det, at ligebehandling af kvinder og mænd er enaf EU's målsætninger og derfor et af hovedprincipperne i ethvert politisk svar på denøkonomiske og finansielle krise. EU-institutionerne og medlemsstaterne opfordres ligeledestil at fastsætte klare mål og foreslå bindende foranstaltninger til bekæmpelse af lønforskellemellem kvinder og mænd.

Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg tilslutter mig denne betænkning, daligebehandling af kvinder og mænd er en af EU's vigtigste målsætninger, og det er derfornødvendigt at iværksætte konkrete tiltag på EU-plan på dette område, således at de resultater,vi har opnået indtil videre, ikke går tabt. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, atden aktuelle økonomiske krise har vakt bekymring for, at de opnåede resultater påligestillingsområdet risikerer at blive tabt på gulvet, og at virkningerne af recessionen hartilbøjelighed til navnlig at ramme kvinderne. Det er beklageligt, at mange kvinder alleredehar mistet eller forventes at miste deres arbejde, navnlig dem, der arbejder inden for detail-,


service- eller turismesektoren, og kvinder, der er ansat på deltid og i usikre job. Jeg ønskerogså at understrege, at arbejdsløsheden blandt kvinder kan forventes at stigeuforholdsmæssigt, eftersom der meldes om nedskæringer i de offentlige budgetter, idetuforholdsmæssigt mange kvinder er ansat i uddannelses-, sundheds- og servicesektoren.Desuden skal vi i lyset af, at mange kvinder starter egen virksomhed, bestræbe os på atopnå en reduktion i den administrative byrde og skabe nye arbejdspladser i de små ogmellemstore virksomheder. Kvinders integration i arbejdslivet i de seneste årtier betyderikke bare, at krisen har en større direkte indvirkning på kvinderne selv, men også påhusstandene, hvor indkomsterne vil blive betydeligt påvirket af kvindernes tab afarbejdspladser.

Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. − (IT) Årsagen til at jeg undlod at deltage i afstemningenom betænkningen, er ikke, at jeg ikke anerkender kvinders samfundsmæssige ogmenneskelige betydning. Jeg undlod at stemme, da jeg mener, at det er for let at givemændene ansvaret for den aktuelle økonomiske krise, blot fordi de er mænd. I den tekst,der er blevet forelagt Parlamentet i dag, har jeg også fundet indtil flere elementer, der alleredeer indeholdt i tidligere dokumenter og allerede er blevet vedtaget af Udvalget om KvindersRettigheder og Ligestilling. Jeg er også overbevist om, at kvinder fra naturens hånd ervelsignet med mere udtalte ledelses- og administrationsegenskaber, end det er tilfældet foros mænd, og i dagens samfund anerkendes de i realiteten prestigefyldte funktioner, somde er betroet, endnu ikke. Når det er sagt, er der nogle helt andre årsager til den økonomiskekrise, som bestemt ikke kan tilskrives den lille andel af kvinder, som sidder i bestyrelsernefor banker eller vurderingsbureauer. En af de alvorligste følger af denne krise er den højearbejdsløshed, der rammer enhver særdeles hårdt, dog især unge mennesker og kvinder,Det er min opfattelse, at EU længe har beskæftiget sig med anerkendelsen af kvinders rollei samfundet, og Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling er et tydeligteksempel herpå. Samtidig mener jeg imidlertid, at EU skal udstikke en helt anden kurs forat sikre, at kvinder værdsættes, og at deres sande værdi bliver anerkendt.

Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for beslutningen, da jegmener, at ligebehandling af mænd og kvinder er en af EU's målsætninger og derfor et afhovedprincipperne i ethvert politisk svar på den økonomiske og finansielle krise ogovergangen til tiden efter krisen. Efter min mening er det af afgørende betydning, atKommissionen, Rådet og medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, der er nødvendigefor at integrere kønsaspekter i alle EU's politikker, og at de går videre og reviderer deneksisterende lovgivning for at kunne sikre ligebehandling af mænd og kvinder og vedtagepositiv forskelsbehandling, hvis dette måtte være nødvendigt. Jeg tilslutter mig opfordringentil EU's institutioner, medlemsstater og de lokale og regionale myndigheder om at træffekonkrete foranstaltninger, nemlig i form af lovgivning, for at fremme en ligeligrepræsentation på ledende poster og i politik, herunder i bestyrelser, samt i institutionerneog myndighederne samt de lokale, regionale, nationale og europæiske offentligeorganisationer, som bør gå forrest med et godt eksempel. I beslutningen opfordres derderfor til fastsættelsen af bindende mål til sikring af en ligelig repræsentation af mænd ogkvinder.

Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig . − (EN) Jeg støtter denne betænkning omkønsaspekter ved den økonomiske nedgang og finanskrisen, hvori det fremhæves, at denaktuelle økonomiske krise har en særlig skadelig indvirkning på kvinder, der i højere gradhar usikre arbejdsforhold og rammes af afskedigelser samt er mindre beskyttet af de socialesikringsordninger. Desuden udgør lønforskellen mellem mænd og kvinder i gennemsnit


18 % i EU og i nogle medlemsstater endda 30 % i dag, 35 år efter gennemførelsen afligelønsdirektivet. Budgetnedskæringerne påvirker nu ligestillingsforanstaltninger,politikker, der skal skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv samt pasningsordningerfor børn og ældre samt for andre afhængige personer. Ca. 95 % af beslutningstagerne i definansielle institutioner og alle centralbankdirektørerne i EU er mænd, så kvinder er isærsårbare over for det, der virkelig er en krise forårsaget af mænd. EU's ligelønslovgivningskal revideres, og ligestillingsaspektet skal integreres i EU's 2020-strategi med konkretemålsætninger i retningslinjerne for beskæftigelse og makroøkonomi. Kønsbudgetteringskal indføres i alle politikker. Vi har brug for pasningsordninger af høj kvalitet og enstyrkelse af kvinders deltagelse på alle niveauer af beslutningstagningen for at bidrage tilat stoppe feminiseringen af fattigdommen.

Philippe de Villiers (EFD), skriftlig. – (FR) Den værdige kamp mod ulighed bør ikkeresultere i et tab af de naturlige forskelle mellem mænd og kvinder. Personlig frihed er etelement i en social ramme, som vi er nødt til at beskytte, og familien er hjørnestenen idenne ramme. Familien, der består af en mand og en kvinde som forældre, der er ligeværdige,og som supplerer hinanden, bør fortsat være modellen, og der skal også tilskyndes tilmoderskab. Dette er i højere grad en moralsk krise end en økonomisk, og det er medudgangspunkt heri, nemlig gennem uddannelse og respekten for menneskets natur, at vivil opnå ligestilling mellem mænd og kvinder.

Disse initiativbetænkninger er spild af energi for Parlamentet, der ønsker at blande sig i altaf ideologisk eller politisk interesse, men uden at noget nogensinde gøres effektivt.

Det er derfor ikke muligt at støtte Figueiredo- eller Romeva i Rueda-betænkningerne,navnlig eftersom EU ikke er den passende ramme for behandlingen af disse problemer.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Selv om jeg går i brechen for ligestillingsprincippetog nødvendigheden af at mindske kønsforskellene, navnlig på arbejdsmarkedet, vil jegikke undgå at påpege, og at den aktuelle finanskrise påvirker både mænd og kvinder, ogat de foranstaltninger, der træffes for at bekæmpe krisen, skal træffes globalt for at hjælpestater, virksomheder og familier så meget som muligt med at komme helskindet igennemdenne kriseperiode.

Jeg må imidlertid anerkende, at medlemsstaterne skal gøre en ikke blot lovgivningsmæssig,men også praktisk indsats, for at forsøge at mindske de forskelle, der stadig er mellemmænd og kvinder på arbejdspladsen, fastsætte samme løn for samme arbejde, lige adgangtil poster med ansvar eller ledelsesstillinger samt vedtage lovgivning med henblik på atgøre det muligt for kvinder at opnå en passende balance mellem arbejdsliv og familieliv,således at beslutningen om at få børn ikke kommer til at udgøre en stor byrde for kvindenskarriere.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) I den aktuelle situation med denverdensomspændende økonomiske krise, der har forværret det sociale problem, udgørrisikoen for kønsdiskrimination en reel trussel mod konsolideringen af et udviklet, retfærdigtog lige Europa. Forskelsbehandling på grund af køn er et strukturelt problem, der eksistereri den industrialiserede verden og i Europa, og som har alvorlige følger med hensyn til ligemuligheder og økonomisk og social stabilitet. Det er min opfattelse, at den uerstatteligeog afgørende rolle, som kvinder spiller i familien og samfundet, ikke anerkendes, værdsætteseller beskyttes behørigt. Det bliver endnu mere indlysende, at kvinder står i en svagereposition, når man ser på den uacceptable løndiskrimination og adgangen til ogudviklingsmulighederne på arbejdspladser i den private og offentlige sektor og sågar i


politik. EU skal gøre en stålsat indsats for at forsvare lige muligheder på grundlag af envurdering af faglige kvalifikationer og efter fortjeneste, uanset køn og race. Jeg beklagerimidlertid, at denne ædle sag udnyttes til at fremme forskellige emner, der giver anledningtil grundlæggende forskelle i deres etiske og moralske sammenhænge, som det er tilfældetmed hensyn til abort og statens og de regionale myndigheders incitamenter på dette område.Jeg har derfor undladt at stemme.

Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Vi bør understrege, at ligestilling mellemkønnene udgør en af løsningerne på den aktuelle krise. I denne forbindelse er detnødvendigt, at vi omgående fastsætter bindende og ambitiøse beskæftigelsesmålsætningerspecifikt for kvinder og opnår ligeløn for mandlige og kvindelige arbejdstagere. Der børetableres et sanktionssystem for de medlemsstater, som bliver ved med at tøve med ativærksætte tiltag med henblik på at forbedre ligestillingen mellem mænd og kvinder påarbejdsmarkedet. Uden disse foranstaltninger vil ligestilling mellem kønnene ikke væreandet end en prisværdig utopi. Dette er begrundelsen for, at jeg støtter betænkningen.

Barbara Matera (PPE), skriftlig. − (IT) Romeva i Rueda-betænkningen indeholder vissekritiske områder, som får os til at være uenige i de individuelle punkter, som udgørbetænkningen.

Kønsaspekterne ved den økonomiske nedgang og finanskrisen er reelle og indlysende, ogingen ønsker at bestride dem i dag. Medtagelsen af adskillige navneopråb medførte, atdrøftelserne kom til at gå på en udnyttelse af kønsaspekter og af appellativet køn mellemmænd og kvinder, hvilket skabte ubalance i hele rammen for betænkningen og gjorde denmeget udsat for kritik.

De individuelle stemmer vil forsvare de holdninger, der allerede er blevet udtrykt i udvalget,og som til enhver tid er blevet forsvaret med overbevisning som følge af den tro og deprincipper, som er fælles for hovedparten af de samfund, som er repræsenteret i Parlamentet.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Ligestillingspolitikkerne, hvis mål er ligebehandlinguanset køn, er et prioriteret område, der får stadig større opmærksomhed pålovgivningsplan. Dette bør imidlertid ikke medføre, at det grundlæggende princip om, atpersoner skal udvælges på grundlag af deres kompetencer, underkendes, og det bør ikkeresultere i, at de bedst kvalificerede personer, uanset køn, overses til fordel for mindrekvalificerede personer som følge af et rent administrativt krav. Det bør tilføjes, at vi tilenhver tid skal afvise camouflerede undskyldninger, om det så er den økonomiske kriseeller andre undskyldninger, for i det skjulte at forsøge at indføre grundlæggende ændringerinden for kontroversielle områder, som ikke får tilstrækkelig opmærksomhed, nemligabortpolitikken.

Andreas Mölzer (NI), skriftlig. −

(DE) Kvinder er underrepræsenterede i virksomhedsbestyrelser i finanssektoren. Andelenaf kvinder er alt for lille. Ordføreren for betænkningen mener, at en bedre balance mellemkønnene muligvis kunne have forhindret kreditkrisen i at opstå eller i det mindste haveformindsket virkningerne heraf betydeligt. I henhold til Michel Ferrary, professor vedCeram i Frankrig, er kvinder tilbøjelige til at undgå risici og fokuserer i højere grad på etlangsigtet perspektiv. Selv om jeg nærer skepsis over for undersøgelser af denne art, skalvi sikre, at andelen af kvinder bliver væsentligt forøget i fremtiden.

Kvinder rammes hårdere af krisen end mænd, da nedskæringer i de offentlige udgifterberører dem mere direkte, herunder især med hensyn til hjemmepleje og moderskab.


Desuden er andelen af usikre job og deltidsansættelser ligeledes meget højere. Jeg harimidlertid stemt imod betænkningen, da moderskab behandles for overfladisk fra etøkonomisk perspektiv.

Siiri Oviir (ALDE), skriftlig . − (ET) Jeg støttede denne betænkning, da det ikke ertilstrækkeligt for os som politikere at tilskynde kvinder til at deltage i valg. Befolkningensøjne er rettet mod Parlamentet og mod det, vi faktisk har gjort for dem. De mål, vi harfastlagt, er et skridt i den rigtige retning, og vi skal nu sikre, at de beslutninger, sommedlemsstaterne tager, også gennemføres. Det er ingen hemmelighed, at den alvorligeøkonomiske og finansielle krise i Europa i dag har en særlig skadelig indvirkning på kvinder,da krisen yderligere forværrer de aktuelle problemer på området for ligestilling, såsomulighed og diskrimination. Mens vi forsøger at komme ud af krisen, hersker der ingen tvivlom, at en af hovedmålsætningerne i den nye økonomiske virkelighed er at øge EU'skonkurrenceevnes bæredygtighed og ligeledes forbedre selve konkurrenceevnen. Når viiværksætter tiltag med henblik på at give EU's konkurrenceevne et løft, bør vi imidlertidikke glemme, at lige rettigheder for mænd og kvinder ikke er et mål i sig selv, men derimoden forudsætning for EU's overordnede mål, som er vækst, beskæftigelse og socialsamhørighed. I denne forbindelse bekymrer det mig dog, at kønsaspektet glimrer ved sitfravær i de foranstaltninger, der snart skal endeligt konkretiseres, i EU's 2020-strategi omEuropas strategiske målsætninger for de kommende ti år. Jeg er enig i betænkningensudsagn om, at ligebehandling af mænd og kvinder er en af EU's målsætninger, og den skalligeledes udgøre et af de grundlæggende principper i enhver politisk foranstaltning, dertræffes som reaktion på den økonomiske og finansielle krise.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (ES) Med vedtagelsen af betænkningenom kønsaspekter ved den økonomiske nedgang og finanskrisen, sikrer Parlamentet, atdagen i dag vil blive af stor betydning for mange millioner kvinder i Europa, da krisen forførste gang, siden den blev tydelig, drøftes ud fra et kønsperspektiv. Det glæder mig, atParlamentet igen har vist vejen for de andre institutioner, og at det denne gang er i formaf en initiativbetænkning, hvori kønsaspektet endelig inddrages forhandlingerne om enløsning på den økonomiske krise. Det fremgår af denne betænkning, at uligheden mellemmænd og kvinder er en af årsagerne til og konsekvenserne af den finansielle og økonomiskekrise. For det første er der en tydelig ubalance i sammensætningen af finansinstitutionernesbeslutningstagningsorganer. På EU-niveau ledes alle tre finansielle institutioner (DenEuropæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank og Den EuropæiskeInvesteringsfond) af mænd, mens kvinder kun udgør 10 % af de øverste beslutningstagendeorganer i disse institutioner. Dette har generelt resulteret i en risikokultur, som har medførtkatastrofale konsekvenser.

Catherine Stihler (S&D), skriftlig . − (EN) Der er akut behov for en analyse afmedlemsstaternes planer for reduktion af budgetunderskuddene. Kvinder og børn rammesuforholdsmæssigt hårdt. Dette problem vedrører os alle.

Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig . − (EN) ECR-Gruppen er af den opfattelse, atpolitiske emner, der vedrører børnepasning, sundhed, familieliv og beskæftigelseslovgivningikke henhører under EU's ansvarsområde, men derimod er de enkelte medlemsstatersansvar i medfør af nærhedsprincippet. Dette er årsagen til, at vi stemte imod betænkningensom helhed. ECR-Gruppen har ved at stemme for artikel 1, 18 og 28 vist, at vi fuldt udstøtter princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder lige løn for ligearbejde, behovet for handling med hensyn til vold mod kvinder og bevægelsen mod etsamfund med ligestilling.


Forslag til udnævnelser til Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer ogBudgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013


- jeg mener, at det er af afgørende betydning at nedsætte et udvalg, der indleder drøftelserom de finansielle overslag efter 2013, nemlig

. de politiske prioriteringer for den flerårige finansielle ramme efter 2013

. der beregner de finansielle ressourcer, som EU har brug for at nå sine målsætninger ogføre sine politikker i perioden fra den 1. januar 2014.

. der fastlægger varigheden af den næste flerårige finansielle ramme.

. der foreslår en struktur for den kommende flerårige finansielle ramme i henhold tilnærmere fastlagte målsætninger og prioriteringer med angivelse af Unionens vigtigsteaktivitetsområder.

. der konkretiserer forbindelsen mellem reformen af EU's budgetfinansieringsordning ogen revision af udgiftsposterne med henblik på at give Budgetudvalget et solidt grundlagfor forhandlingerne om den nye flerårige finansielle ramme.

Betænkning: Ilda Figueiredo (A7-0156/2010)

Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg menerat ligestilling mellem mænd og kvinder er en nødvendig forudsætning for fuldt ud at kunnenyde godt af de grundlæggende menneskerettigheder. Vi bør ligeledes fremhæve, at eftersomligestilling er et grundlæggende princip for Den Europæiske Union, er det på høje tid atgøre en reel indsats for at sætte en stopper for den nuværende kønsdiskrimination.Ligestilling er imidlertid et instrument, der er afgørende for den økonomiske udvikling ogden sociale samhørighed, da den har en ubestridelig indvirkning på produktiviteten ogden økonomiske vækst og medfører utallige sociale og økonomiske fordele. Da det forholdersig sådan, er det af afgørende betydning at finde metoder til at inddrage kvinder i samfundet,ligeledes i betragtning af den komplicerede aktuelle krise. Tiltag i denne retning er derforsærdeles nyttige, da de har en positiv virkning med hensyn til fuldstændig inddragelse afkvinder på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.

På denne baggrund mener jeg, at denne betænkning udgør et afgørende bidrag med hensyntil forskelsbehandling af kvinder og fjernelse af alvorlige hindringer for ligestillingen mellemkønnene. Efter min mening vil dette få stor betydning for fjernelsen af sekulære hindringermellem kønnene og skabelsen af et samfund, der er mere retfærdigt og mere lige.

Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Figueiredo-betænkningen er en initiativbetænkningom vurdering af resultaterne af køreplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder2006-2010. I denne køreplan kortlægges der seks prioriterede indsatsområder med henblikpå at skabe mere ligestilling: styrkelse af kvinders økonomiske uafhængighed, styrkelse afbalancen mellem privat- og arbejdsliv, lige tilstedeværelse af mænd og kvinder i stillingermed ansvar, udryddelse af vold mod kvinder, afskaffelse af kønsstereotyper og fremme afligestilling i tredjelande. Selv om jeg naturligvis er enig i disse målsætninger, forholder detsig imidlertid sådan, at forsøget i Figueiredo-betænkningen på at opregne visseforanstaltninger ofte ender med, at betænkningen bliver for omfattende, hvilket risikererat virke mod hensigten, for så vidt angår ligestillingsspørgsmålet. Jeg stemte derfor imoddenne beslutning.


Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig . − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da vifortsat skal forbedre situationen for kvinder på arbejdsmarkedet og i samfundet. Kvinderer ofte udsat for forskellige former for forskelsbehandling på grund af deres køn, alder(navnlig for så vidt angår ældre kvinder), handicap, etniske/racemæssige baggrund, religion,nationale tilhørsforhold, indvandrerstatus og socioøkonomiske status, herunder enligekvinder, og forskellige samtidige former for forskelsbehandling skaber flere forhindringerfor styrkelsen af kvinders position og deres sociale fremgang. Det er heller ikke lykkedesendnu at skabe balance mellem såvel kvinders som mænds arbejds-, privat- og familieliv.Jeg ønsker at gøre opmærksom på, at flertallet af de over 85 mio. fattige er kvinder, hvilketskyldes arbejdsløshed, usikre ansættelsesforhold og lave lønninger, der ikke engang ertilstrækkelige til at sikre et eksistensminimum. Endvidere er antallet af fattige kvinder iløbet af de seneste år steget uforholdsmæssigt i forhold til antallet af fattige mænd. Desværreer faren for at blive fattig meget større for kvinder, så vi skal forbedre kvinders mulighedfor at finde arbejde på arbejdsmarkedet generelt. For således at forbedre kvinders situationi fremtiden og sikre ligestilling i det moderne samfund bør ligestillingspolitikkerne indenfor forskellige områder, herunder for så vidt angår økonomi-, finans-, handels- ogsocialpolitikken, baseres på en integreret strategi.

Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig . − (EN) Jeg støtter denne vurdering af resultaterneaf køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 og tilslutter mighenstillingerne heri. Det forhold, at der stadig er ulighed mellem kønnene, er en krænkelseaf de grundlæggende rettigheder, som stadig forudsætter en stor indsats i Europa. Det ernødvendigt, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder påbegyndersit arbejde med at overvåge relevante kønsindikatorer, der afhænger af kønsopdeltestatistikker, som skal anvendes til udarbejdelsen af nøjagtige vurderinger. Selv omkvindernes beskæftigelsesgrad i Europa er steget til næsten 60 %, skal vi arbejde hen imodkvinders økonomiske frigørelse, uden at dette må gå ud over jobkvaliteten eller resulterei en fordobling af arbejdsbyrden for de kvinder, der plejer afhængige personer. Devedvarende lønforskelle mellem mænd og kvinder skal behandles gennem en revision afligelønsdirektivet. Af hensyn til både den demografiske situation og ligestillingen er detnødvendigt at sikre tilgængelige kvalitetspasningsordninger. Det samme gælder destatsbetalte udgifter ved forældreskab og forebyggelsen af forskelsbehandling i den privatesektor. Kommissionen skal nøje overvåge og gribe ind over for medlemsstaternesovertrædelser af direktiverne om ikkeforskelsbehandling og kønsrelaterede foranstaltninger.Den bør ligeledes stille forslag om et direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder.Parlamentet skal høres i forbindelse med udarbejdelsen af det europæiske charter omkvinders rettigheder.

Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, aten fordeling af opgaver i familien og i hjemmet mellem mænd og kvinder er en afgørendeforudsætning for at kunne fremme og opnå ligestilling mellem mænd og kvinder. Det erpå tide at bevæge sig fra hensigtserklæringer til konkrete politikker og tiltag, der kan bidragetil udryddelse af vold mod kvinder og fremme kvinders rettigheder gennem afskaffelse afkønsstereotyper og forskelsbehandling i samfundet og i familien.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Som den humanistiske og menneskecentrerede person,jeg er, forekommer det mig at være ganske vanskeligt at behandle alene kvinders rettighederuden at se disse i det overordnede menneskeretlige perspektiv. Dette betyder imidlertidikke, at jeg ikke kæmper indædt for kvinders rettigheder. Dette er, som jeg tidligere harsagt, årsagen til, at mænd og kvinder skal behandles på lige fod, idet de skal indrømmes samme


rettigheder, dog under hensyntagen til deres særlige behov, som for kvindernes vedkommende erindlysende inden for områder som f.eks. beskyttelse i forbindelse med beskyttelse af moderskabet,balance mellem arbejds- og familielivet og en meget særlig beskyttelse mod forbrydelser, der i altvæsentligt begås mod kvinder og børn, såsom seksuel udnyttelse, menneskehandel eller dårligbehandling. Uden at ville nægte kvinder retten til kontrol med deres seksuelle og reproduktiverettigheder, ønsker jeg imidlertid igen at fremhæve, at Parlamentet gennem afstemningerunder ingen omstændigheder kan forsøge at indrømme kvinder en ret til frivilligsvangerskabsafbrydelse. Dette emne bør fortsat henhøre under medlemsstaternesenekompetence.

Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Der skal fastlægges en ny strategi forligestillingen mellem kvinder og mænd, og for at opnå dette er det nødvendigt, at vi dragerkonklusioner af fejlene i den sidste køreplan, der især slog fejl med hensyn til bekæmpelsenaf flere forskellige former for forskelsbehandling, som kvinder for ofte er udsat for på grundaf deres køn, alder, handicap, etniske baggrund eller religion. Jeg støttede navnlig etændringsforslag, hvori det blev fremhævet, at det er nødvendigt at gørekønsskifteoperationer tilgængelige for transseksuelle personer og at sikre, at de refunderesaf offentlige sygesikringsordninger, samt et ændringsforslag, som omfattede en tilføjelseom, at denne nye strategi bør behandle spørgsmålet om bekæmpelse af forskelsbehandlingsom følge af kønsskifte. Transseksuelle personers rettigheder er lige så vigtige som andreborgeres rettigheder, og Kommissionen bliver nødt til at tage højde for dette.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Der er blevet sagt mangt og meget om ligestillingmellem kønnene. Der er imidlertid meget lang vej igen. Vurderingen af køreplanen forligestilling mellem kvinder og mænd er positiv. Ligestillingspolitikken, hvis mål erligebehandling uanset køn, er et prioriteret område, der i stadig højere grad møder bifaldpå lovgivningsplan. Dette bør imidlertid ikke medføre, at det grundlæggende princip om,at personer skal udvælges på grundlag af deres kompetencer, underkendes, og det bør ikkeresultere i, at vi overser de bedst kvalificerede personer, uanset køn, til fordel for mindrekvalificerede personer som følge af et rent administrativt krav. Det bør tilføjes, at vi tilenhver tid skal afvise camouflerede undskyldninger, om det så er den økonomiske kriseeller andre undskyldninger, for i det skjulte at forsøge at indføre grundlæggende ændringerinden for kontroversielle områder, som ikke får tilstrækkelig opmærksomhed, nemligabortpolitikken.

Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) På arbejdsmarkedet er kvinder fortsat ringerestillet end mænd i hele Europa. Problemerne omfatter alt lige fra løn, hvor forskellen mellemgennemsnitslønnen er 17 %, til foranstaltninger til beskyttelse af mødre. Kvinder bliverofte stillet over for valget mellem at få børn eller at fortsætte med at arbejde. Arbejds- ogfamilielivet skal derfor gøres mere foreneligt. Desuden er faren for at blive fattig større forkvinder end for mænd, og dette er især blevet tydeligt i det aktuelle vanskelige økonomiskeklima.

Dette rammer kvinder, der vælger at stifte familie, særlig hårdt, hvilket er uacceptabelt. Viskal træffe foranstaltninger for at forbedre husmødrenes og mødrenes status og sikre, atde har adgang til tilstrækkelige ressourcer. Jeg stemte imod betænkningen, da der læggesfor lidt vægt på balancen mellem arbejds- og familielivet og kvindernes rolle som mødre.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Det glæder mig, at denne betænkningblev vedtaget, da den er en milepæl for forbedringen af EU's bestræbelser med hensyn tilat opnå ligestilling mellem kønnene for alle, herunder transseksuelle borgere. Det anføres


tydeligt i betænkningen, at der i strategier for ligestilling mellem kvinder og mændudtrykkeligt skal tages emner op, som vedrører kønsidentitet, og der fastlægges således enklar holdning til transseksuelle personers grundlæggende rettigheder fremover. Parlamentethar i dag vist, at transseksuelle personers rettigheder ikke betyder mindre end andre borgeresrettigheder. Det har sendt et tydeligt signal, og jeg har tillid til, at Kommissionen vil tagetråden op og begynde at behandle forskelsbehandling på grundlag af kønsidentitet merebestemt.

Konrad Szymański (ECR), skriftlig. – (PL) Jeg stemte imod denne betænkning, da denindeholder bestemmelser, hvori der anbefales øget anvendelse af abort, hvilket er i stridmed kompetencefordelingen i EU.

Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig . − (EN) ECR-Gruppen støtter det centrale principom ligestilling mellem mænd og kvinder, behovet for en indsats mod vold mod kvinderog afskaffelse af forskelsbehandling på grundlag af køn inden for alle områder, herunderløn. ECR-Gruppen undlod imidlertid at deltage i den endelige afstemning som følge afgrundlæggende bekymringer vedrørende betænkningen. ECR-Gruppen modsætter sigkraftigt og konsekvent oprettelsen af enhver form for yderligere EU-agenturer/agenturerom kønsaspekter, yderligere lovgivning på EU-plan om indenrigspolitiske spørgsmål samtEU-forordninger vedrørende sundhed, uddannelse, børnepasning ogbeskæftigelseslovgivningen. Vi vil til enhver tid fastholde, at disse politiske emnerudelukkende henhører under medlemsstaternes ansvarsområde, og vi modsætter os tiltagpå EU-plan.

Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Allerede efter udarbejdelsen af det første udkastblev denne kontroversielle betænkning forkastet af mange forskellige grupper i ParlamentetsUdvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. I betænkningen afvises den grundlæggendemenneskeret til samvittighedsfrihed i forbindelse med abort, og der rettes et angreb modrepræsentanter for religiøse organisationer. Jeg kan ikke være enig heri, og det gælder ogsåde borgere, der stemte på mig i Slovakiet. Jeg er også grundlæggende imod, at de nationaleinstitutioners beføjelser omgås og møder modstand på denne måde. Det er socialmanipulation og udgør et usædvanligt paradoks, nemlig at vi på den ene side privatisererde nationale økonomier under påskud af fri konkurrence, men samtidig nationalisererforholdet mellem kvinder og mænd. EU gentager på denne måde den rædselsfulde historie,som vi kender så godt fra Central- og Østeuropa.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Som tidligere nævnt er dette udvalg af afgørendebetydning i forbindelse med udarbejdelsen af konkrete prioriteringer med henblik på detnæste EU-budget samt fastlæggelsen og vedtagelsen af de forordninger, der vedrører denflerårige finansielle ramme, især i den aktuelle krisesituation. Jeg er af den opfattelse, atmine kolleger, der for øjeblikket er medlem af dette udvalg, vil fastlægge en ramme, derindeholder konkrete og reelle foranstaltninger, som på baggrund af den seneste tidserfaringer vil give os mulighed for at planlægge foranstaltninger, der gør det muligt for osat undgå og håndtere lignende situationer i fremtiden.


Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Vi stemte imod forslaget tilbeslutning om spilleragenter inden for sport, da en agents arbejde er en integreret del afkommercialiseringen af fodbold. Der er tale om en samling udbyttere, der omfatterbørsnoterede, multinationale fodboldklubber, agentvirksomheder, sportspressen og


indsatsspil. Agenternes arbejde kan ikke isoleres fra denne kommercielle skovtur. Denneform for udnyttelse giver ikke blot agenterne en fortjeneste, men er ligeledes til økonomiskgavn for de børsnoterede fodboldklubber og deres sponsorer. Der er tale om en tydeligform for slavehandel med spillere, hvor alle dem, der sælges, og som er unge, fremmes,men hvor disse spillere, når de bliver gamle eller er skadede eller ikke accepterer vilkårene,bliver kylet ud i affaldsdyngen. For så vidt angår hvidvaskning af penge, ved alle, at detforegår, og vi ville ikke have været nødt til at vente på undersøgelsen vedrørende agenter.

Vi skal ligeledes vide, at adskillige agentvirksomheder, der samarbejder med børsnoteredeklubber, ejer fodboldspillerne, hvilket forekommer hyppigere i Afrika og Latinamerika,hvor der virkelig er tale om slavehandel. Vores holdning til dette emne er klar. Vi er imodenhver form for forretningsaktivitet inden for sportens og fodboldens verden, da detteforårsager disse konsekvenser inden for fodbold.

Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg tøvede ikke med at støtte denne beslutning,hvori det bemærkes, at der mangler gennemsigtighed i spilleragenters aktiviteter i EU. Daspilleragenternes aktiviteter er grænseoverskridende, bliver emnet reguleret i nationalebestemmelser, der er uensartede og ofte mangelfulde. Dette begrunder således vedtagelsenaf en sammenhængende EU-politik med det formål at undgå smuthuller som følge af uklarelovbestemmelser og at sikre en passende overvågning af og kontrol med agenternesaktiviteter. Parlamentet fastlægger adskillige målsætninger, herunder indførelsen af en"licensordning for agenter" og et agentregister samt et effektivt overvågningssystem ogdisciplinært system.

Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig . – (FR) Som opfølgning på den betænkning,som jeg sammen med Belet var medordfører for i 2007 om fremtiden for professionelfodbold i Europa, har jeg støttet Parlamentets beslutning, hvori EU opfordres til at tageskridt hen imod en regulering af de aktiviteter, der udøves af professionelle spilleres agenter.

Lara Comi (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg ønsker at benytte denne lejlighed til at forklare,hvorfor jeg stemte for denne beslutning i disse forhandlinger, der fandt sted under VM iSydafrika. Som tidligere fodboldspiller, og en, hvis speciale på universitetet sågaromhandlede klubledelse, kunne jeg ikke stå for fristelsen til at deltage i dag.

Jeg mener, at det med denne beslutning er lykkedes at finde den rette balance mellemnødvendigheden af at bevare den uafhængige regulering af fodbold, som også dikteres afden kulturelle og sociale rolle, som fodbold spiller, og nødvendigheden af at garantereretssikkerheden i forbindelse med fodboldens økonomiske aspekter.

Jeg glæder mig ligeledes meget over, at hvidvaskning af penge, racisme og vold på stadionernævnes i betænkningen. Efter min mening skal Parlamentet benytte denne betænkning tilat udtrykke sig utvetydigt, klart og beslutsomt om disse problemer.

Jeg mener ligeledes, at det er godt, at der er blevet lagt vægt på de beskæftigelsesrelateredeog sociale aspekter, der er forbundet med professionel fodbold. Det bliver ikke nemt atfinde en afbalanceret løsning med hensyn til især reguleringen af agenternes aktiviteter,og Parlamentet skal bestræbe sig på at fremme en dialog mellem Kommissionen, UEFA ogFIFA for at finde en løsning, hvori der tages højde for alles interesser.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Politiske beslutningstageres bekymringer om klarhedeni forhandlinger vedrørende sport er ikke noget nyt, og det er ej heller mistanken om, atmange agenter for sportsfolks adfærd angiveligt er forkastelig eller sågar ulovlig, og at debringer sportens integritet, de repræsenterede sportsfolks sundhed og sikkerhed samt


sandheden i fare i deres kommercielle transaktioner. Det er ligeledes blevet bemærket, atnogle af disse agenter har forbindelser til organiseret kriminalitet. Denne bekymrendesituation fortjener al mulig opmærksomhed fra EU. Vi bliver omgående nødt til at skillefårene fra bukkene for at kunne fremme det hårde arbejde, den gennemsigtighed og disciplin,der kræves for at kunne udføre dette arbejde.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne betænkning omspilleragenter i sportsverdenen, da jeg støtter opfordringen til at regulere sportsagenternesarbejde, om nødvendigt i form af et direktiv. Jeg ønsker at fremhæve min særlige bekymring,som vedrører konklusionerne i undersøgelsen om spilleragenter i EU, som var bestilt afKommissionen, med hensyn til de kriminelle aktiviteter, der forbindes med sportsaktiviteter,hvor disse påvirkes af organiseret kriminalitet, der har forbindelse til spilleragenternesaktiviteter. Jeg mener, at denne situation er ødelæggende for sportens image, for densintegritet og i sidste ende for dens rolle i samfundet. Jeg fremhæver især de unge spilleressærlige sårbarhed og risikoen for, at de bliver ofre for menneskehandel, samtspilleragenternes og klubbernes særlige ansvar i denne forbindelse. Jeg tilslutter mig derforforslaget om at regulere spilleragenternes aktiviteter med henblik på harmonisering oggennemsigtighed. Efter min mening ville det være en god idé at indføre en EU-licensordningfor agenter samt et agentregister.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Fodboldindustrien er inde i en kraftig udvikling oginvolverer stadig større beløbssummer. Spilleragenterne er blandt de ledende skikkelser idenne industri og spiller en afgørende rolle, idet de er ansvarlige for forhandlingerne medklubberne i forbindelse med spillernes klubskifte. På den anden side er fodboldspillerneog andre spillere med stor mediebevågenhed yngre og yngre, når de hyrer agenter, og hvisde ikke får den rette rådgivning, kan det bringe deres karriere i fare. Det er derfor nødvendigt,at der fastlægges veldefinerede regler, således at agenternes rolle ikke resulterer i upassendepraksis, der kan skade spillerne, herunder især de unge spillere.

Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Sport er et særlig følelsesladet emne, der ligeledesbringer patriotismen og den nationale stolthed frem i befolkningen. Da der kan tjenes enhel del penge inden for professionel sport, er der ikke blot problemer med doping, mensport misbruges ligeledes af dygtige kriminelle. Det er vigtigt at holde sporten "ren", ogdette gælder især sportens funktion som leverandør af rollemodeller for unge mennesker,men ligeledes for at kunne beskytte sportsfolkene selv. I forbindelse med storearrangementer som især VM er unge spillere mere sårbare for sportsagenters udnyttelse.Jeg har stemt for betænkningen i håbet om, at vi kan bruge den til at få sat en fuldstændigstopper for denne praksis, eller i det mindste begrænse den.

Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for forslaget om spilleragenter.Dette særlige initiativ fra Europa-Parlamentet er det første skridt i bestræbelserne på atskabe en troværdig, muligvis tværeuropæisk ramme for bekæmpelse af forbindelser mellemsportsagenters aktiviteter og organiseret kriminalitet. Det skal nævnes, at agenter har encentral rolle i pengestrømmene inden for sport, som ofte er uigennemskuelige. Jeg stemteimod ændringsforslag 1 og 3, da der med disse foreslås at fjerne afgørende punkter frabetænkningen, hvorved den fratages vigtige proaktive og afgørende elementer, som ernødvendige for at kunne håndtere dette særlige spørgsmål.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Jeg glæder mig over vedtagelsen afdette beslutningsforslag, især fordi det bifalder den undersøgelse af spilleragenter i DenEuropæiske Union, som var bestilt af Kommissionen, og hvis resultater nu foreligger, og


fordi den navnlig udtrykker bekymring over undersøgelsens resultater, hvad angårkriminelle aktiviteter udøvet i forbindelse med sport, hvor den beretter om episoder, hvorsporten er kommet under indflydelse af organiseret kriminalitet med tilknytning tilspilleragenters aktiviteter. Desuden gives der udtryk for, at denne udvikling skader sportensimage, dens integritet og i sidste instans dens rolle i samfundet.

Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede beslutningsforslaget omspilleragenter inden for sport.

Kun fem medlemsstater (Bulgarien, Frankrig, Grækenland, Ungarn og Portugal) og fireinternationale forbund (FIBA, FIFA, IAAF og IRB) har særlige bestemmelser omsportsagenters aktiviteter. Derfor er det vigtigt at udarbejde en fælles EU-strategi, derregulerer spilleragenters aktiviteter inden for sport. En sådan strategi vil sætte os i stand tilat fjerne smuthuller i loven på dette område og gøre det muligt at overvåge og kontrollerespilleragenters aktiviteter. Dette er særdeles vigtigt, fordi sportsagenter – somKommissionens undersøgelse viser – spiller en vigtig rolle i organiseringen afuigennemskuelige, ulovlige og korrupte aktiviteter. Sådanne aktiviteter er særlig skadeligefor unge spillere, der kan risikere at blive ofre for menneskehandel.

De nuværende forhold er skadelige for sportens image og for dens integritet, troværdighedog rolle i samfundet. Derfor er det så vigtigt at få løst problemet hurtigt og udvikle en fællesstrategi, som kan sikre 1) åbenhed i agenternes transaktioner, 2) forbud mod vederlag tilagenter i forbindelse med overførsel af mindreårige spillere og 3) indførelse afharmoniserede minimumsstandarder for kontrakter samt et overvågningssystem ogdisciplinært system.

Ligeledes vil jeg gerne pege på en tættere koordinering af EU's aktiviteter inden forbekæmpelse af kriminalitet inden for sport med hensyn til: 1) hvidvaskning af penge, 2)aftale af kampresultater og 3) menneskehandel. Heldigvis deles denne holdning af deorganer og aktører, der er engageret inden for sport.

Catherine Stihler (S&D), skriftlig. − (EN) Der bør sættes fokus på behovet forgennemsigtighed og på at forhindre udnyttelse af unge og sårbare spillere. Børn er ofteinvolveret, og deres behov anses for mindre vigtige end den fortjeneste, man kan få gennemagenter og sponsoraftaler.

orslag til beslutning (RC-B7-0293/2010)

Mário David (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemmer for dette fælles beslutningsforslag. Godenaboforbindelser mellem EU og Rusland er af grundlæggende betydning for stabilitet,sikkerhed og velstand i hele Europa. I bevidstheden om, at vi har et fælles ansvar for atfremme stabiliteten, har EU og Rusland intensiveret forhandlingerne og søgt nyepartnerskaber med henblik på et samarbejde, der rækker ud over det rent økonomiske ogogså omfatter områder som retsstat og overholdelse af menneskerettigheder. Et godteksempel på dette styrkede samarbejde, som jeg gerne vil fremhæve, er den fælles erklæringom Gaza, som er undertegnet af næstformand i Kommissionen og Unionens højtståenderepræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, og Ruslandsudenrigsminister, Sergei Lavrov. Jeg anser ligeledes de fremskridt, Rusland har gjort medhensyn til at opfylde målsætningen om tiltrædelse af WTO, for meget positive, idet landetopgiver protektionistiske foranstaltninger, hvilket er en væsentlig forudsætning, som børfortsætte. Endelig vil jeg gerne understrege nødvendigheden af at inddrage Rusland i


EU-strategien for Østersøområdet, især med en forbedring af søfartssikkerheden og vedat garantere en høj grad af miljøbeskyttelse.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Rusland er stadig langt fra et land, hvormenneskerettigheder, borgerlige frihedsrettigheder og retsstatsprincippet er sikret fuldtud. Det er derfor urealistisk at skjule dette og foregive, at der er fuld enighed mellem de toblokke i forhold til rettigheder, frihedsrettigheder og garantier. Når det er sagt, hilser jegafholdelsen af topmødet mellem EU og Rusland velkommen, og jeg håber, at Rusland erpå vej til at blive den troværdige, pålidelige, demokratiske og sikre allierede, som EU harså hårdt brug for.

Derfor mener jeg, at det absolut vil være til EU's fordel at støtte de russiske bestræbelserpå at demokratisere og styrke de særlige partnerskaber med landet, som bringer det tætterepå de øvrige europæiske stater, som Rusland deler historie og kultur med. HvisEU-institutionerne og medlemsstaterne medvirker til at realisere Peter den Stores drømom et Rusland, der er fuldt integreret i nationernes fællesskab og især det Europa, som deter en del af, vil de i høj grad have bidraget til stabiliteten i verden.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) EU har forpligtet sig til at forhandle enny rammeaftale med Rusland med henblik på at videreudvikle forbindelserne mellem EUog Rusland. Rusland er en vigtig partner for EU. Jeg støtter et samarbejde om at håndterefælles udfordringer ved hjælp af en afbalanceret og målrettet tilgang baseret på demokratiog retsstatsprincippet. Vi bør ikke kun dele økonomiske og handelsmæssige interesser,men også en målsætning om et tæt samarbejde på verdensplan og i forhold til fællesnabolande, i overensstemmelse med folkeretten. Derfor bør EU og Rusland intensiverederes forhandlinger om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale, som er bred, vidtrækkendeog retligt bindende. Denne aftale skal gå videre end økonomisk samarbejde og ligeledesintegrere områderne demokrati, retsstatsprincippet samt respekt for grundlæggendemenneskerettigheder. Jeg støtter målsætningen om Ruslands tiltrædelse af WTO, da detvil hjælpe landet med at tiltrække flere udenlandske investeringer og diversificere sinøkonomi. Ruslands oprettelse af en toldunion med Belarus og Kasakhstan kan læggeyderligere hindringer i vejen for Den Russiske Føderations optagelse i WTO.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Forbindelserne mellem EU og Rusland er af storbetydning for begge parter, men er nødt til at blive udvidet og intensiveret, så de ikke blotomfatter et økonomisk samarbejde, men også demokrati, retsstatsprincippet og respektfor grundlæggende menneskerettigheder. Derfor er undertegnelsen af en strategiskpartnerskabsaftale mellem EU og Rusland af allerstørste betydning for videreudviklingenog intensiveringen af samarbejdet mellem de to partnere. De nuværende økonomiske oghandelsmæssige forbindelser mellem EU og Rusland vidner om en fælles indsats og vilje.

Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Selv om jeg ikke var helt enig i nogle afformuleringerne og punkterne i det fælles beslutningsforslag om topmødet mellem EU ogRusland, stemte jeg alligevel for forslaget i den endelige afstemning. En udvidelse afforbindelserne mellem EU og Rusland er noget, jeg anser for at være særdeles vigtigt, ikkekun af energipolitiske årsager, men også, og især, af historiske og kulturelle årsager. EUskal formulere sin udenrigspolitik over for Kaukasus i samarbejde med Rusland uden atlade sig diktere af USA i den henseende. Vi bør således optræde meget fair, hvad angårkonflikten i forbindelse med Georgien, og fokusere på at yde støtte til befolkningen. Detvil heller ikke være passende, at EU opstiller omfattende krav eller betingelser i forbindelsemed Ruslands tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen. Endelig skal det bemærkes, at


forbindelserne med Rusland er sunde og går i den rigtige retning efter indgåelsen af aftalenom partnerskab for modernisering.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Der blev kun vedtaget et enkelt afvores ændringsforslag til beslutningen om topmødet mellem EU og Rusland, nemlig det,der opfordrer de russiske myndigheder til at gribe ind over for de vedvarende, udbredtetilfælde af straffrihed i sager om vold mod menneskeretsforkæmpere i Nordkaukasus. Isidste ende undlod de fleste i min gruppe at stemme, og jeg var én af dem.

Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Ethvert topmøde bidrager som regeltil at styrke forbindelserne mellem deltagerne. Rusland er ikke kun en vigtig strategisksamarbejdspartner for EU, men også en af vores nærmeste samarbejdspartnere geografiskset. EU har brug for store samarbejdspartnere, der sammen med os vil arbejde hen imoden løsning på problemer af internationale dimensioner, som overstiger de enkelte landesformåen, inden for områder som klimaændringer, overvindelse af krisen og sikkerenergiforsyning. Selv om EU's holdninger på mange punkter afviger fra Ruslands, er vinødt til at arbejde tæt sammen og få Rusland til at iværksætte vigtige reformer.

Initiativet om partnerskab for modernisering, som har til formål at liberalisere økonomienog styrke demokratiet i det politiske system, har stor betydning. I betragtning af at enhandelsliberalisering kommer begge parter til gode, og at medlemskab af WTO er endrivkraft for forandring og reformer, støtter jeg Ruslands medlemskab. Vi bør også se påspørgsmålet om EU's visumpolitik i forhold til de lande, der deltager i det østligepartnerskab. Hvorfor skal Rusland behandles anderledes end f.eks. Ukraine? Selv omforhandlingerne er i gang på EU-plan, fører Moskva stadig en anden politik sammen medbestemte medlemsstater. Det er i vores interesse, at EU taler med én stemme.

Catherine Stihler (S&D), skriftlig. − (EN) Forholdet til vores russiske naboer er vigtigt,men det skal bygge på gensidig respekt og forståelse. Der skal være åbenhed oggennemsigtighed.

Konrad Szymański (ECR), skriftlig. – (PL) Jeg støttede betænkningen, fordi den indeholderklare opfordringer til Rusland om ikke at bruge landets naturlige energireserver til politiskeformål.


Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. − (IT) Vi må vise ofrenes familier solidaritet. Vi kanikke fortsætte med at være ligeglade med situationen i Gazastriben, hvor der er iværksaten militærblokade af vare- og persontrafik, som har ført til den aktuelle humanitærekatastrofe.

Vi er dog glade for at høre i dag, at den israelske regering vil slække på blokaden for at letteadgangen for varer til civilt brug. Det er et vigtigt tegn på ansvarlighed, først og fremmestfordi 80 % af befolkningen i Gaza som bekendt lever i fattigdom uden mad og de mestgrundlæggende livsfornødenheder, hvilket rammer samfundets svageste.

Derfor er jeg overbevist om, at Den Europæiske Unions støtte og bistand er af afgørendebetydning for genoptagelsen af forhandlingerne mellem Israel og Den PalæstinensiskeMyndighed, ikke kun for at få ophævet blokaden, men først og fremmest for at kunneindlede en fredsproces, som er nødt til at føre til oprettelsen af to sikre, frie stater. Det eren vanskelig proces, som skal gennemføres ved hjælp af flere tiltag i større og mindremålestok, og som skal indledes med ophævelsen af blokaden af Gaza og fortsætte med


løsladelsen af Gilad Shalit, den israelske soldat, der har været holdt fanget af Hamas sidenjuni 2006.

Kader Arif (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg har i dag stemt for dette beslutningsforslag, fordidet kraftigt fordømmer Israels angreb på den nødhjælpskonvoj, der var på vej til Gaza, ogkræver, at der iværksættes en upartisk international undersøgelse for at kaste mest muligtlys over dette angreb, der havde dødelig udgang. Dette er et fast standpunkt, der viser voresfælles ønske om at se retfærdigheden ske fyldest, og jeg hilser det velkomment. Alt forlænge har Europa været en økonomisk kæmpe, den største yder af udviklingsbistand iregionen, men en politisk dværg, der ikke har nogen afgørende indflydelse i denisraelsk-palæstinensiske konflikt og er ude af stand til at medvirke til at finde en fredeligløsning.

Takket være den ihærdighed, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrateri Europa-Parlamentet har udvist, giver Parlamentet i dag udtryk for det klare, fast standpunkt,at blokaden mod Gaza, der har resulteret i en regulær humanitær katastrofe, øjeblikkeligbør ophæves. Europa må leve op til sit ansvar. Det er vores pligt at spille en afgørendepolitisk rolle for at opnå endelige, konkrete resultater med henblik på oprettelse af enlevedygtig palæstinensisk stat.

Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Efter militæroperationen den 31. maj 2010 modden nødhjælpskonvoj, der var på vej til Gaza, hvor ni civile blev dræbt, og 38 civile og syvisraelske soldater blev såret, bør EU, og især Europa-Parlamentet, på det kraftigste fordømmedette tragiske brud på folkeretten og kræve en øjeblikkelig international upartiskundersøgelse af dette angreb. Jeg har derfor stemt for dette beslutningsforslag.

Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Parlamentetsbeslutningsforslag om den israelske militæroperation mod nødhjælpskonvojen og blokadenaf Gaza, fordi jeg gerne vil have, at EU sender et stærkt signal med et krav om, at blokadenaf Gaza ophæves, og med fordømmelse af den israelske hærs uforholdsmæssigemagtanvendelse. Desuden fandt jeg det vigtigt, at Parlamentets medlemmer, og de forskelligeEU-institutioner, indtager en fælles holdning for at lægge ekstra vægt på denne fordømmelse.

Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg hilser erklæringen fra FN'sgeneralsekretær og højkommissæren for menneskerettigheder velkommen. I erklæringenopfordres til en øjeblikkelig international, uafhængig undersøgelse af dette angreb ogkrænkelsen af folkeretten.

Det er meget vigtigt, at den israelske regering ikke modsætter sig gennemførelsen af denneundersøgelse.

Jeg appellerer til den højtstående repræsentant og næstformanden om at træffeforanstaltninger til at sikre en permanent åbning af alle grænseovergange til og fraGazastriben med endelig og passende international overvågning, så der kan åbnes uhindretadgang for humanitær bistand og handelsvarer, der er nødvendige for genopbygningenog for en selvstændig økonomi, såvel som valutabevægelser og fri bevægelighed forpersoner.

Mário David (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemmer generelt for dette fællesbeslutningsforslag. Jeg mener, det er på tide, at EU spiller en meget mere intervenerendeog selvstændig rolle i bestræbelserne på at finde en løsning på den israelsk-arabiske konflikt.De sekulære forbindelser, som nogle EU-lande har til den arabiske verden, Europasenestående og engagerede støtte med henblik på at give Den Palæstinensiske Myndighed


mulighed for at blive en levedygtig, selvstændig stat, den rekordstore humanitære bistandtil genopbygningen af de palæstinensiske områder og de traditionelle venskabs- ogpartnerskabsrelationer med Israel gør EU til en troværdig partner og en uerstatteligforhandler. Vi oplever for tiden en farlig optrapning af spændingerne og volden iMellemøsten. Hver eneste tragiske hændelse afføder mere had og mangel på forståelse,fremmer radikalisme og inspirerer til fundamentalisme. Med Lissabontraktaten har EUendelig det institutionelle grundlag for at planlægge en udenrigs-, sikkerheds- ogforsvarspolitik, som står mål med EU's demografiske dimension og økonomiske betydning.Uden at være forudindtaget, men bevidst om problemets omfang, og uden at være hverkennaive eller masochistiske er det på tide, at Europa tager denne udfordring op!

Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om denisraelske militæroperation mod nødhjælpskonvojen og blokaden af Gaza, fordi jegfordømmer angrebet på nødhjælpskonvojen, der fandt sted i internationalt farvand ogudgør et brud på folkeretten. Jeg mener, at Israel skal ophæve blokaden af Gazastriben, derhar ført til en voksende humanitær katastrofe og en stigende radikalisering, som har øgetusikkerheden i regionen.

Göran Färm, Olle Ludvigsson and Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. − (SV) Somsvenske socialdemokrater støtter vi Europa-Parlamentets fælles beslutningsforslag,RC-B7-0345/2010, selv om vi havde foretrukket en skarpere ordlyd end denne. Vi mener,det er vigtigt, at EU taler med én stemme, og opfordrer Israel og Palæstina til at handle. Vimener imidlertid, at beslutningen burde have været mere skarp i formuleringen. Der kunnef.eks. have stået, at EU vil fastfryse den planlagte udvidelse af forbindelserne mellem EUog Israel, så længe Israel ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til associeringsaftalenEU-Israel og folkeretten, og indtil Israel gennemfører reelle forandringer på stedet medhensyn til overholdelse af menneskerettighederne, især på de besatte områder, samtoverholdelse af folkeretten.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Mens der altid kan sørges over menneskers død, børde, der støtter terroristorganisationer, som nægter at acceptere fredelig sameksistens iregionen, også fordømmes for at bruge adjektiver som "fredelig" og "humanitær". På sammemåde bør overdreven magtanvendelse og brug af vold mod dem, der er svagere og ikkehar de samme midler til krigsførelse, altid fordømmes. Dertil kommer, at forsøget på atbryde den maritime blokade, som er en følge af Hamas' voldelige magtovertagelse i Gaza,kun kan betragtes som en fjendtlig handling, uanset hvad man vælger at kalde den. Uansetbehovet for at støtte de svageste og mest sårbare blandt palæstinenserne må man indrømme,at Hamas, som manipulerer og mobiliserer dem, stadig ikke vil anerkende staten Israel, ogat adskillige af de øverste militære ledere inden for organisationen gang på gang haropfordret til, at Israel udslettes. Alt dette bestyrker den opfattelse, at en konflikt som deni Mellemøsten mangler oprigtighed i målsætninger, vedholdenhed i handling og gavmildhedi tilgivelse.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Israels militæroperation, der fandt sted iinternationalt farvand den 31. maj 2010, mod en nødhjælpskonvoj, der var på vej til Gaza,resulterede i ni civile dræbte, mens 38 civile og syv israelske soldater blev såret. Lad migudtrykke min dybeste medfølelse med ofrenes familier. For at få hele sandheden fremopfordrer jeg til en hurtig, upartisk international undersøgelse af angrebet. Jeg mener, atIsrael øjeblikkeligt bør ophæve blokaden af Gazastriben, som har skabt en menneskeligtragedie og voksende radikalisering, som er en kilde til usikkerhed for Israel og hele regionen.EU's politik for Mellemøsten bør spille en afgørende og sammenhængende politisk rolle,


samtidig med at der anvendes effektive diplomatiske redskaber til at skabe fred og sikkerhedi denne naboregion, som er af central strategisk betydning for EU.

Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg ville ønske, jeg havde kunnet stemme for detfælles beslutningsforslag, som også blev støttet af min politiske gruppe. Imidlertid ønskedemedlemmerne af Popolo della Libertà at lægge vægt på en lille nuance og besluttede atundlade at stemme. Derfor besluttede jeg ikke at deltage i afstemningen, selv om jeg fuldtud støtter ordlyden af det fælles beslutningsforslag, som jeg mener er afbalanceret, fordidet bekræfter behovet for en troværdig og gennemsigtig undersøgelse af de blodigebegivenheder den 31. maj, behovet for at ophæve den maritime blokade af Gaza,målsætningen om at udbedre forholdet til Tyrkiet for at undgå yderligere destabiliseringaf området, behovet for løsladelse af Gilad Shalit, som har været tilbageholdt af Hamassiden juni 2006, samt målet om en tostatsløsning som den eneste løsning på konflikten iområdet.

Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi mener, at denne beslutning sender etklart signal om fordømmelse af det angreb på nødhjælpskonvojen, der fandt sted iinternationalt farvand med et åbenlyst brud på folkeretten. Den er også et skridt i denrigtige retning med hensyn til det akutte behov for at få ophævet blokaden af Gazastriben,som har udviklet sig til en menneskelig tragedie for den palæstinensiske befolkning. Vi erdog stadig langt fra det, der kræves, hvis man skal fordømme og protestere mod den ulovligemassakre, der efter ordre fra den israelske regering blev forøvet mod de seks skibe iFrihedsflåden, der medbragte ca. 10 000 ton livsfornødenheder, humanitær bistand til denbefolkning, der i årevis har været indespærret på deres eget område. Mænd, kvinder ogbørn i en tragisk og katastrofal humanitær situation, som er resultatet af den brutalebehandling, de udsættes for, og som har forvandlet Gaza til en stor koncentrationslejr. Vimå én gang for alle sige stop. Vi må kræve, at Israel overholder folkeretten. USA og EU ernødt til at holde op med at se gennem fingre med Israel. Der skal sættes en stopper for denapartheid, Israel påfører den palæstinensiske befolkning, og den palæstinensiske befolkningsret til deres egen stat med grænserne fra 1967 skal forsvares.

Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) EU, og især Europa-Parlamentet, havde pligttil at reagere med en fordømmelse af Israels militæroperation, med dødelig udgang, modnødhjælpskonvojen den 31. maj 2010 og i endnu højere grad af blokaden af Gaza. Sommange andre europæiske borgere blev jeg meget chokeret over det israelske angreb, somer endnu et brud på folkeretten. Derfor har jeg stemt for dette beslutningsforslag, hvor derblandt andre ting opfordres til at nedsætte en uafhængig undersøgelseskomité vedrørendeangrebet og til at genoptage fredsprocessen mellem Israel og Palæstina, som er vigtig forstabiliteten i regionen.

Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Med denne betænkning krævesøjeblikkelig ophævelse af blokaden af Gaza. Dette er aldeles prisværdigt.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Konflikten mellem Israel og Palæstina er uhyrekompleks, og derfor kræver en analyse stor forsigtighed. Det står klart, at tabet afmenneskeliv, især i forbindelse med denne hændelse, er fuldstændig uacceptabelt og årsagtil stor bekymring, men på den anden side har den israelske stat også en eksistensret, ogdens befolkning har ret til at leve i sikkerhed. Israel har været mål for diverse terrorangrebbegået af radikale bevægelser, navnlig Hamas, og det har ret til at gribe ind med præventivemetoder for at stoppe tilførslen af våben og udstyr, der anvendes til disse terrorangreb.Selvfølgelig er den måde, hvorpå man bordede skibet, uacceptabel, da det var fuldstændig


umuligt at forhindre tab af menneskeliv, hvorved man blot forværrede alle antagonistiskeimpulser. Denne vurdering retfærdiggør min stemme.

Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. − (ES) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag,der fordømmer det israelske militærangreb på konvojen, der kom med nødhjælp tilGazastriben, fordi jeg fordømmer statsterrorisme og blokaden af Gaza. EU kan ikke tilladeen fortsat blokade af Gazastriben. Vi må stille dem, der er ansvarlige for denne forbrydelsemod menneskeheden, til regnskab. Israel bør ikke slippe ustraffet, og EU har de nødvendigepolitiske og straffemæssige redskaber. Israel fortsætter med at bryde Annapolisaftalen vedat fortsætte med bosættelserne. Israel overholder ikke de aftaler, det undertegner. EU haren partnerskabsaftale med Israel, hvori artikel 2 gør den betinget af, atmenneskerettighederne overholdes. Hvorfor fastfryser EU ikke denne aftale? Hvorforopfordrer EU ikke sine repræsentanter i Israel til at undersøge sagen? At ni menneskerdøde, og 400 mennesker blev tilbageholdt, er grund nok. Terrorhandlinger kan begås affolk med eller uden uniformer. Dette er et klart tilfælde af statsterrorisme, hvorfor jegmener, at den israelske regering bør straffes i overensstemmelse med folkeretten. Israelhar uskyldige menneskers blod på hænderne.

Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Jeg har stemt for det fælles beslutningsforslagom den israelske militæroperation mod nødhjælpskonvojen og blokaden af Gaza. Det erudtryk for en afbalanceret holdning til situationen og opfordrer begge parter til at genoptagefredsforhandlingerne. Også EU's rolle og den højtstående repræsentants ansvar drøftesindgående. Det er under alle omstændigheder særdeles vigtigt, at grænseovergangene iGazastriben straks åbnes, så der kan leveres fødevarer og hjælp til befolkningen.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Jeg mener ligesom min kollega, hr.Cohn-Bendit, at vi må finde måder, hvorpå vi kan bryde den blokade – også den psykiskeblokade – der eksisterer mellem EU, israelerne og palæstinenserne. Alle grænseovergangeskal åbnes, EU kan og skal anmode om, at f.eks. den tyrkiske hær kontrollerer dissegrænseovergange. Hvis jeg må være ironisk: Den tyrkiske hær kunne sammen med tyskesoldater kontrollere grænseovergangene til Gaza for at sikre, at mad og byggematerialerkommer igennem, og forhindre, at våben kommer ind. Vi bør gøre, hvad vi kan, for at fåophævet blokaden og stille de nødvendige redskaber til det til rådighed. Det siges, at mangeeuropæere, især tyskere, har dårlig samvittighed over for Israel. Dårlig samvittighed kanimidlertid ikke erstatte god politik. Hvis vi ønsker at have god samvittighed, må vi fortælleisraelerne, at det, der foregår for øjeblikket, langt overskrider grænserne for det acceptable.

Peter Skinner (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg er blevet kontaktet af vælgere i heleSydøstengland, som ville give udtryk for alvorlig bekymring og vrede over den hændelse,der resulterede i ni døde, efter at israelske forsvarsstyrker bordede et tyrkisk skib, somindgik i en konvoj på vej til Gaza.

Jeg kan således stemme på vegne af mange af disse vælgere og på det kraftigste kritisereden militæroperation, der førte til disse dødsfald, og jeg opfordrer til, at der iværksættesen international undersøgelse, som skal placere ansvaret. Mine vælgere er samtidig klarover, at der er afgørende forskel på Israels ret til at kunne forsvare sig og befolkningen iGazas ret til at modtage humanitær bistand.

Catherine Soullie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg undlod at stemme om beslutningen omIsraels entring af Mavi Marmara. Jeg mener, at beslutningen fremsætter urimelige krav oggiver en fejlagtig version af kendsgerningerne. Jeg mener, at vi bør afventeundersøgelseskommissionens resultater, før vi forsøger at fælde dom over hændelserne


med Mavi Marmara. Vi må selvfølgelig dybt beklage tabet af menneskeliv, men frem foralt må vi på en objektiv og fornuftig måde analysere de beslutninger, handlinger ogomstændigheder, der førte til denne tragedie.

Israel har utvivlsomt begået politiske og militære fejl, men vi bør ikke desto mindre huskepå, at en maritim blokade er en lovlig foranstaltning, som anerkendes af folkeretten iforbindelse med en væbnet konflikt til søs. Blokaden, som blev oprettet for at stoppevåbensmugling i denne krigszone, blev brudt og udfordret af den samme konvoj, som nubliver fremstillet for verden som offer for et uretfærdigt israelsk angreb. Kun en rationeldialog kan sætte gang i forhandlinger mellem Israel og Gaza. Inden for rammerne af ensådan dialog er Europa forpligtet til at indtage en rolig og afbalanceret holdning uden atbuse upassende frem som en anden frihedskæmper.

Catherine Stihler (S&D), skriftlig. − (EN) Beslutningsforslaget om de tragiske dødsfaldi forbindelse med nødhjælpskonvojen hilses velkomment. Der er brug for en upartiskundersøgelse. Der er og har længe været et akut behov for et beslutningsforslag om blokadenaf Gaza og en politisk beslutning omkring, hvad der har udviklet sig til en humanitærtragedie.

Alf Svensson (PPE) , skriftlig. − (SV) Det er meget beklageligt, at mennesker har mistetlivet ved denne begivenhed, og hvert eneste dødsfald er et frygteligt tab. Detbeslutningsforslag, som vi har taget stilling til her, er imidlertid ikke blot en måde, hvorpåEuropa-Parlamentet kan udtrykke sin medfølelse. Det skal helt specifikt give udtryk for etpolitisk standpunkt, og som sådan er det uafbalanceret. Det tager ikke i betragtning, atHamas er en terrororganisation, hvis mål er at udslette staten Israel. Hamas er ikke nævnti beslutningsforslagets tekst, hvilket virker temmelig mærkeligt, eftersom Hamas er en afde parter, der er involveret i konflikten. I beslutningsforslaget opfordres Israel til at træffeforanstaltninger, men der ses bort fra, at Hamas også har mulighed for at tage initiativ tilen aftale om en fredelig løsning. Det virker også underligt, at beslutningsforslaget førstkraftigt fordømmer angrebet på "Free Gaza"-skibet og derefter opfordrer til en undersøgelseaf hændelsen. Resultatet er, at fordømmelsen foregriber konklusionerne af den undersøgelse,der opfordres til. Israel opfordres til straks at ophæve blokaden af Gaza, uden at der givesnogen indrømmelser til gengæld, til trods for at årsagerne til, at Israel oprettede denneblokade, er velkendte.

Konrad Szymański (ECR), skriftlig. – (PL) Jeg stemte imod dette beslutningsforslag,fordi koordinatoren for De Europæiske Konservative og Reformister i Udvalget omUdenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender ikke fik adgang til forhandlingerne om detfælles beslutningsforslag.

Keith Taylor (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over denne beslutning fraparlamentsmedlemmer fra alle politiske fløje om at støtte dette stærke beslutningsforslag,der fordømmer Israel for dets umotiverede og uforholdsmæssigt voldsomme angreb på"Free Gaza"-nødhjælpskonvojen. Jeg forstår, at dette var det kraftigste standpunkt,Parlamentet som helhed kunne vedtage, på grund af forskellige holdninger mellem og i deforskellige politiske grupper, men at vi har en samlet holdning som denne, sender et megetklart og utvetydigt signal til Israel og det internationale samfund. Selv om jeg stemte forbeslutningsforslaget, kunne jeg dog have ønsket, at det var gået endnu længere. Umiddelbartefter angrebet på konvojen skrev jeg til kommissær Ashton og opfordrede til en øjeblikkeligophævelse af associeringsaftalen EU/Israel. Israel har konsekvent brudt denne aftalesmenneskerettighedsklausul, og dette seneste træk fra Israels side bør ikke tolereres. Jeg


mener, vi har brug for såvel handling som ord fra EU's side til at vise, at det internationalesamfund beklager både belejringen af Gaza og Israels angreb på "Free Gaza"-konvojen. Jegvil fortsat benytte enhver lejlighed til at opfordre til en ophævelse af denne aftale, indtilIsrael kan bevise, at det overholder sine menneskerettighedsforpligtelser over for Palæstina.


Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg har naturligvis stemt for dettebeslutningsforslag, som især opfordrer alle medlemsstater til at bidrage til forebyggelse aftortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt tilat overvåge den tekniske bistand til tredjelande for at undgå, at den misbruges til fremstillingaf genstande til brug ved henrettelser eller tortur og anden grusom, umenneskelig ellernedværdigende behandling eller straf.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) EU skal både føre offentlige kampagner formenneskerettighederne og bestræbe sig på at forhindre, at de bliver overtrådt, ved at læggehindringer i vejen for handel med varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller andengrusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Dette kræver sammegrad af engagement fra medlemsstaternes side og årvågenhed fra civilsamfundets side forat bekæmpe de mange former for tortur og vold, der kan bringe menneskers frihed, helbredog værdighed i fare. Større fokus på dette marked og øget regulering af handelen medsådanne varer såvel som øget overvågning af den faktiske anvendelse af disse er fuldt udberettiget og fortjener min støtte.

Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Det er beklageligt, at Rådets forordning (EF)nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur elleranden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, ikke er blevetgennemført i alle medlemsstater. Desuden finder jeg det uacceptabelt, at nogle af landeneikke har tøvet med at tillade eksport af varer, der kan anvendes til tortur, til lande, der ikkeoverholder menneskerettighederne. Der var i allerhøjeste grad brug for at kalde dem tilorden med afstemningen om dette beslutningsforslag. Faktisk bør vi tilskyndemedlemsstaterne til at bidrage mere flittigt til at fremme menneskerettighederne i verdenog til at kontrollere international handel med varer, der anvendes til tortur, i stedet for atdeltage i denne handel. Faktisk synes jeg, at der bør anvendes sanktioner for at afholdemedlemsstaterne fra at deltage i denne handel. Desuden opfordres Kommissionen meddette beslutningsforslag med rette til at opdatere listen over torturvarer, da de hele tidenændrer sig. Jeg har derfor stemt for denne tekst, men jeg mener faktisk, at vi bør gå endnulængere.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Desværre udøves der stadig tortur i mange lande.Torturkonventionen pålægger staterne visse forpligtelser til at forebygge tortur, undersøgeforekomsten af disse aktiviteter, retsforfølge gerningsmændene og give erstatning til ofrene.På trods af dette praktiseres der stadig tortur forskellige steder i verden, og en bred vifte afpoliti- og sikkerhedsudstyr anvendes til dette formål. Derfor er vi nødt til at træffeforanstaltninger til at hindre fri bevægelighed for dette udstyr og standse handelen meddet og mulighederne for at erhverve det for privatpersoner, der kan anvende det til torturog mishandling.

Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Det absolutte forbud i EU mod tortur ogmishandling ifølge den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder oggrundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende


rettigheder er uden diskussion ukrænkeligt. Desuden følger EU den rigtige vej ved i deskarpest mulige vendinger at kritisere lande, der stadig anvender tortur. Jeg undlod atstemme, fordi beslutningsforslaget ikke giver en præcis definition af, hvilke genstande deranvendes til tortur, og det er ikke muligt at måle, hvorledes det vil indvirke på lovligtimporterede varer, som kunne misbruges til andre formål end dem, de var beregnet til.

Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) I 2006 præsenterede EU den første globalemultilaterale aftale om eksportkontrol med henblik på at forhindre international handelmed torturinstrumenter, og det har udtrykkeligt forpligtet sig med et totalforbud moddisse inden for rammerne af EU's menneskerettighedspolitik. På trods af fællesskabsstøtte(i alt cirka 12 mio. EUR årligt) til programmer for at forbyde den slags udstyr, eksistererder stadig lovgivningshuller i forordning (EF) nr. 1236/2005, som gør det muligt forvirksomheder at fortsætte den ulovlige handel med varer, der anvendes til tortur. Jeg harstemt for dette særlige beslutningsforslag, som fremmer effektive foranstaltninger, opfordrertil, at medlemsstaterne udarbejder årlige rapporter om dette specifikke problem, ogunderstreger behovet for en øjeblikkelig opdatering af listen over varer, der er omfattet afhandelsforbud eller eksportkontrol.

Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg har stemt for beslutningsforslaget omhandel med varer, der anvendes til tortur. Selv om vi siden 2005 har kunnet glæde os overeksistensen af en europæisk forordning om international handel med bestemte varer, somkan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig og nedværdigendebehandling eller straf, står det nu klart, at der findes huller i denne lovgivning, hvad angårsåvel dens rækkevidde som gennemførelse. For det første har mange medlemsstater ikkemeddelt, hvilke sanktioner de har indført for overtrædelse af denne forordning, eller dehar slet ikke indført sanktioner, og de udarbejder ikke årlige aktivitetsrapporter, selv omdette er et krav. For det andet er det på tide at tage problemet op med den manglendeovervågning af eksportkriterierne for de berørte varer og ufortrødent give sig i kast medspørgsmålet om de varer, der for øjeblikket er fritaget fra kravet om tilladelse til, at defragtes gennem Den Europæiske Union. Endelig bør listen over forbudte varer udvides (fortiden er en del politi- og sikkerhedsudstyr som for eksempel pigstave, anordninger tilfastspænding til væg eller gulv, fodlænker, vrist- og fingermanchetter og visse kropsbårnestødgivende anordninger ikke omfattet).

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over, atEuropa-Parlamentet nu, efter at være blevet vækket af en ngo-rapport, opfordrer til konkreteforanstaltninger til overholdelse af de standarder, der gælder for EU's eksportforbud modtorturinstrumenter. Der er faktisk europæiske lande, der overtræder EU's eksportforbudfra 2005. Tyske firmaer leverede for eksempel fodlænker til De Forenede Arabiske Emirater,og peberspray fra Tyskland blev eksporteret til Cameroun, Kina og Indien, hvor de blevbrugt til tortur af fanger. Tjekkiet eksporterede stødgivende anordninger til blandt andrePakistan og Moldova. Desværre er de ansvarlige lande ikke nævnt i beslutningsforslaget.Parlamentet er således stoppet på halvvejen. Fordi den globale kamp mod tortur ikke blotmå forblive ord, må de ansvarlige findes og drages til ansvar for deres handlinger.Kommissionen må nu insistere på, at alle medlemsstater efterkommer forbuddet fra 2005.

Catherine Stihler (S&D), skriftlig. − (EN) Handelen med varer, der anvendes til tortur,bør undersøges nærmere og standses.



Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Desværre bliver befolkningen i Nordkoreastadig udsat for menneskerettighedskrænkelser begået af regeringen i Den DemokratiskeFolkerepublik Nordkorea.

Jeg opfordrer Folkerepublikken Kinas regering til at leve op til sit ansvar som permanentmedlem af FN's Sikkerhedsråd.

Jeg opfordrer ligeledes Folkerepublikken Kinas regering til at gøre sin indflydelse fuldtgældende for at få genoptaget forhandlingsprocessen.

Jeg opfordrer indtrængende det internationale samfund til at opretholde presset på DenDemokratiske Folkerepublik Nordkorea for at bringe krænkelserne af befolkningensmenneskerettigheder til ophør.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Nordkoreas sænkning af den sydkoreanske korvetCheonan er yderst bekymrende og bør enstemmigt fordømmes af det internationalesamfund. Det internationale samfund må ikke undlade at fordømme denne yderligereoptrapning af det nordkoreanske diktaturstyres aggressive adfærd, et styre, som kuntilsyneladende respekterer grænsen ved den 38. breddegrad, men i al hemmelighed bærerved til og ansporer til en konflikt med den demokratiske og blomstrende industrinationSydkorea. Den Europæiske Union må føre an i protesten og udvikle officielle og uofficiellemetoder, hvorpå man kan hjælpe befolkningen i Nordkorea med at afkaste det totalitæreåg, der holder den nede, og yde støtte især til menneskeretsforkæmpere i landet.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg beklager dybt det tragiske tab afmenneskeliv på den sydkoreanske korvet Cheonan, og vil gerne udtrykke min medfølelsemed Republikken Koreas regering, de afdødes familier og det koreanske folk. Jeg bemærker,at den undersøgelse, der blev foretaget af en international, fælles civil/militærundersøgelsesgruppe, klart og uigendriveligt har påvist, at Cheonan forliste som følge afen ekstern undervandseksplosion forårsaget af en torpedo fremstillet i Den DemokratiskeFolkerepublik Nordkorea (DFRK), og en uafhængig vurdering fra Neutrale NationersOvervågningsudvalg nåede til samme resultat. Jeg vil gentage den højtståenderepræsentants/næstformands fordømmelse af angrebet og rose Republikken Korea for athave udvist tilbageholdenhed. Jeg opfordrer Kommissionen til at opretholde eksisterendehumanitære bistandsprogrammer og holde kommunikationskanaler åbne i forhold tilDFRK, da disse bistandsprogrammer har direkte indflydelse på den nordkoreanskebefolknings levevilkår.

Filip Kaczmarek (PPE), skriftlig. – (PL) Det glæder mig, at det nordkoreanske hold spilledegodt i kampen mod Brasilien. Desværre ændrer denne gode sportspræstation ikke ved denpolitiske situation på Den Koreanske Halvø, som er meget spændt. For mit vedkommendeer der ingen tvivl om, at Nordkorea bærer ansvaret for optrapningen af spændingen.Nordkoreas udtalelser er et klassisk eksempel på at vende tingene på hovedet. EU bør skridetil handling for at undgå, at der udbryder krig, og det er netop det, den er i færd med.

Jeg håber, det vil være muligt at forhindre det værst tænkelige – en væbnet konflikt – i atblive til virkelighed. Derfor tilsluttede jeg mig beslutningsforslaget om situationen på DenKoreanske Halvø.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Hændelsen med den sydkoreanske korvet Cheonanmå fordømmes i alle henseender. Denne situation skaber stor ustabilitet på Den Koreanske


Halvø, og der skal træffes foranstaltninger til, at en sådan hændelse med tab af menneskelivikke gentager sig. Selv om Den Demokratiske Folkerepublik Nordkorea nægter at haveværet involveret, er den hovedmistænkt for at have forårsaget denne situation. Mistankenbygger på beviser, og helt specifikt rester, fundet i havet, af en torpedo fremstillet iNordkorea. Denne hændelse skal fordømmes af det internationale samfund, i særdeleshedaf Kina og Rusland, som endnu ikke har fordømt situationen i klare og utvetydige vendinger.Det er helt klart passende at henvise sagen til FN's Sikkerhedsråd, for at det kan træffeforanstaltninger for at undgå lignende episoder i fremtiden.

Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. − (ES) Jeg har stemt imod det fælles beslutningsforslagom situationen på Den Koreanske Halvø og især vedrørende sprængningen af densydkoreanske korvet, Cheonan. Det har jeg gjort, fordi jeg mener, at dette beslutningsforslagforudsætter, at resultaterne af den ensidige undersøgelse foretaget af det sydkoreanskemilitær sammen med militær fra USA og andre lande er gyldige. Jeg mener ikke, at disselande var i stand til at frembringe objektive konklusioner uden at have tilladt deltagelse afNordkorea, som ifølge undersøgelsen er ansvarlig for at sprænge korvetten luften. DenEuropæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre anmoder derfor i voresforslag om, at der foretages en uafhængig undersøgelse i FN's regi for at få afklaretforholdene. Vi opfordrer ligeledes til, at denne hændelse ikke udløser en militær optrapningpå halvøen. Det er således vigtigt, at de to koreanske stater og deres allierede afholder sigfra enhver handling eller udtalelse, der måtte føre til dette. Vi fastholder, at den enesteløsning, der kan fjerne spændingerne mellem Nord- og Sydkorea, er en dialog baseret pågensidig respekt.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Desværre besluttede flertallet afgrupper at begrænse teksten i beslutningsforslaget til kun at omfatte sænkningen af fartøjetog ikke nævne noget om den fuldstændig dramatiske situation, der hersker omkringmenneskerettighederne i Nordkorea, som vi hørte om i detaljer under Underudvalget omMenneskerettigheders høring i april. Argumentet var, at man i dette underudvalg er vedat udarbejde en særlig betænkning om menneskerettigheder i Nordkorea, som kommer ijuli eller senest september. Ifølge mine undersøgelser efter mødet kan en sådan betænkningførst forventes næste år, da emnet ikke engang er blevet besluttet af koordinatorerne. Voresgruppe beklager, at vi nu har mistet chancen for at rejse dette emne på dette møde, hvorvi kunne have drøftet det med Catherine Ashton. Derfor har Vert/ALE-Gruppen ikketilsluttet sig kompromiset, da vi mener, at de grove menneskerettighedskrænkelser, somde nordkoreanske ledere begår mod befolkningen, ikke kan adskilles fra de nordkoreanskemyndigheders aggressive opførsel udadtil.

Beslutningsforslag (B7-0342/2010)

Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Den beslutning, som vi stemmer om i dag,understreger på kritisk vis de komplikationer, der er forbundet med Bosnien-Hercegovinasvej mod EU-medlemskab.

Dette lands skudsmål er tydeligvis ikke i orden med hensyn til at garantere et demokratisksystem og bekæmpe korruption, som er almindelig udbredt i Bosnien. Ud over dekritikpunkter, der med rette rejses i betænkningen, hersker der tilsyneladende en opfattelseaf, at EU vil kunne drage fordel af dette lands tiltrædelse af EU. Jeg kan helt ærligt ikke se,hvilke fordele der kan opnås ved at optage et land, der i tilfælde af tiltrædelse blot – somandre kandidatlande har gjort – vil lægge sine økonomiske, sociale og demokratiskeproblemer over på medlemsstaternes skuldre.


Vi bør også være bekymrede over den voksende ugunstige situation, forskelsbehandlingog fjendtlighed, som det kristne samfund står over for i Bosnien – et land med et muslimskflertal, hvor sociale og økonomiske rettigheder måles efter forskellig målestok, alt efter ensreligiøse tilhørsforhold.

Jeg mener ikke, at Bosnien-Hercegovina har nogen ret til at nære forhåbninger omEU-medlemskab. Lad os derfor overveje at blokere tiltrædelsesprocessen for at undgå, atvores borgere lider skade.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Der er lang vej igen, før situationen iBosnien-Hercegovina er fuldstændig stabiliseret, selv om vi ikke længere hører om det ifjernsynet. De etniske politiske spændinger er taget til, og det frygtes, at dette vil medføreen ny væbnet konflikt. En sådan antagonisme, der er lige så rodfæstet, som den er skjult,har negative konsekvenser for den smule styring, der eksisterer i landet, og for denmanglende bekendtgørelse af regeringens politiske prioriteter. Der står derfor klart i dag,at Bosnien-Hercegovina har en lang og svær vej foran sig, før landet kan ansøge omEU-medlemskab. Desværre er udtrykket "balkanisering" stadig lig med opdeling, kampeom de samme landområder og en konflikt, der er vanskelig at løse. EU skal derfor væremere opmærksom på risikoen for, at stridighederne mellem de forskellige samfund i landetblusser op igen, og forsøge at forhindre dem ved at gå i effektiv dialog med de vigtigstepolitiske og sociale aktører.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU har bekræftet sin støtte til optagelseaf landene på Vestbalkan, herunder Bosnien-Hercegovina, i EU. Det overordnede ansvarfor tiltrædelse ligger imidlertid hos disse lande selv og afhænger af deres evne og vilje til atopfylde Københavnskriterierne. I Bosnien-Hercegovina hersker der et ustabilt politiskklima, og der findes ingen fælles visioner, som alle politiske partier er enige om. Der er ikkesket nogen fremskridt i forsoningsprocessen mellem de etniske grupper eller med hensyntil statsstrukturernes funktionsevne. Jeg vil gerne påpege, at hvis et land ønsker at kommemed i EU, betyder det, at landet skal acceptere de værdier og regler, som EU bygger på,nemlig respekt for menneskerettighederne, herunder nationale mindretals rettigheder,solidaritet, tolerance, demokrati, retsstatsprincipperne og især respekten for retsvæsenetsuafhængighed. Mediefrihed og -uafhængighed, for så vidt angår både offentlige og privatemedier, er grundlæggende demokratiske krav. Jeg opfordrer derfor kraftigt myndighedernei Bosnien-Hercegovina til at fremme udviklingen af uafhængige medier. Jeg fordømmerogså angrebene på journalister, og jeg opfordrer de kompetente myndigheder til at træffede fornødne foranstaltninger for at undgå sådanne angreb i fremtiden.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU's udvidelsesproces skal altid overvejes nøje, og allenye medlemskaber skal altid respektere de fælles referencepunkter mellem de lande, derudgør EU. Landene på Vestbalkan står forrest i køen til et fremtidigt medlemskab, herunderogså Bosnien-Hercegovina. Den overordnede ansvar for medlemskab ligger imidlertid hosdisse lande selv, især med hensyn til deres evne og vilje til at opfylde Københavnskriterierne.I denne henseende har Bosnien-Hercegovina ikke gjort de store fremskridt på vejen modstabilisering og udvikling. For det første skal det ustabile politiske klima og manglen på enfælles vision, der deles af alle politiske partier, påpeges, og for det andet ser vi for tiden enstigning i anvendelsen af en provokerende sprogbrug, der undergraver forsoningsprocessenmellem de etniske grupper og med hensyn til statsstrukturernes funktionsevne. Derudoverer der forpligtelsen til at overholde Københavnskriterierne, som ikke er til forhandling,især med hensyn til menneskerettigheder.


Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. − (ES) Jeg stemte imod denne betænkning omsituationen i Bosnien-Hercegovina, fordi den ikke tager fat om problemets rod, nemligfortsættelsen af det internationale protektorat med EU's deltagelse og det internationalesamfunds manglende evne til at sikre, at de bosniske borgere får mulighed for selv at afgørederes politiske fremtid. Endvidere udtrykkes der i betænkningen glæde over OperationAltheas væsentlige bidrag til stabiliteten og sikkerheden i Bosnien-Hercegovina i stedet forat opfordre til en afslutning på den internationale militære tilstedeværelse og missionerneinden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. Den EuropæiskeVenstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre har altid afvist EU's nykoloniale politikpå Balkan generelt og i Bosnien-Hercegovina især. Vi mener, at de bosniske borgere skalhave mulighed for at vælge deres egen regering, og vi forlanger, at det internationaleprotektorat bringes til ophør. Dette betyder, at embedet som FN's Høje Repræsentant ogEU's Særlige Repræsentant i landet skal nedlægges, og at den internationale tilstedeværelsei Bosnien- Hercegovina skal afsluttes.

Hella Ranner og Ernst Strasser (PPE), skriftlig. − (DE) Vi vil gerne komme med følgendekommentarer til afsnittet om visumliberalisering i denne beslutning. Vi bør principieltstøtte visumlempelse for landene på Vestbalkan, men kun hvis alle betingelserne på detteområde er opfyldt. Dette gælder også Bosnien-Hercegovina. Betingelserne kan kun opfyldes,hvis europæernes og især østrigernes sikkerhedsinteresser kan beskyttes fuldt ud. Dettehar, som vi ved, desværre ikke altid være tilfældet. Derfor skal der foretages en grundigundersøgelse af betingelserne for og en vurdering af konsekvenserne af en visumfritagelse,for så vidt angår sikkerhedspolitikken. De nødvendige garantier er endnu ikke blevet givetfuldt ud.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − Det glæder mig, at samtlige af vores fireændringsforslag blev vedtaget i den endelige afstemning om betænkningen om Bosnien,hvilket er i tråd med de andre 27, der blev vedtaget af Udenrigsudvalget. Det er virkelig enbedrift!

Beslutningsforslag (RC-B7-0370/2010)

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) I betragtning af luftrummets (som både er globalt ogfælles) fysiske realitet, mener jeg, at et større samarbejde mellem EU og USA på områdetfor regulering af lufttransport både er relevant og nødvendigt. Spørgsmål som f.eks.passagersikkerhed er universelle, og jeg støtter derfor oprettelsen af fælles programmerfor lufttrafikstyring for EU og USA, f.eks. SESAR (Single European Sky ATM Research) ogNextGen (Next Generation Air Transportation System), samt behovet for, at USA udveksleroplysninger med EU om en sort liste over luftfartsselskaber. I betragtning af at luftrummet,som jeg nævnte, både er globalt og fælles, og at det ultimative mål med luftfartsaftalenmellem EU og USA er at åbne markedet fuldstændigt, støtter jeg Parlamentets anmodningom en større liberalisering af lufttransportmarkedet og fjernelse af ubalancerede restriktionerog forskelsbehandling.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Åbningen af EU's og USA's luftfartsmarked,der samlet set repræsenterer ca. 60 % af verdens lufttrafik, vil gavne forbrugerne på beggesider af Atlanterhavet, give store økonomiske fordele og skabe arbejdspladser. Jeg glædermig over samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i EU og USA påsikkerhedsområdet, der gentager vigtigheden af den europæiske sorte liste over luftselskaber,der ikke overholder standarderne, og USA's system for overvågning af standarder forluftfartsselskaber. Det er vigtigt, at begge parter udveksler oplysninger på dette område.


Det skal bemærkes, at de europæiske og amerikanske borgeres ret til privatlivets fred skalsikres i forbindelse med udveksling af oplysninger mellem EU og USA i henhold til dekriterier, som Parlamentet krævede fastlagt i sin beslutning af 5. maj 2010. Det skal derforunderstreges, at det haster med vedtagelsen af internationale standarder for databeskyttelseog beskyttelse af privatlivets fred. Jeg glæder mig over aftalen om at nedbringe støj- ogluftforureningen fra luftfartøjer og intentionen om at udvide det tekniske samarbejdemellem EU og USA inden for klimavidenskab, forskning og teknologisk udvikling.

João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Luftfartsaftalen mellem EU og USA byggerpå en liberalisering af denne sektor. Af dokumentet fremgår det, at det ultimative mål medluftfartsaftalen er en fuldstændig åbning af markedet uden restriktioner fra hverken denene eller den anden side. Ved at indgå en sådan aftale og understrege store økonomiskegruppers interesse i en liberalisering af det indre marked, tilsidesætter EU eksisterendebilaterale aftaler, som hver enkelt medlemsstat har været med til at fastlægge, og flytter enhel sektor fra offentligt til privat regi. For så vidt angår sikkerheden og det synspunkt, atluftfartstjenester altid skal være forbundet med et højt sikkerhedsniveau, står vi over foralvorlige problemer, når sikkerhed, minimering af byrderne og liberalisering blandessammen, og fortjeneste og koncentration af velstanden prioriteres højest.

Vi mener derfor, at lufttransport, der er en vigtig sektor med hensyn til mobiliteten både iog uden for medlemsstaterne, skal være en offentlig tjeneste, der tilbydes af offentligeselskaber i det enkelte land, som kan garantere kvaliteten og sikkerheden af de tjenester,der tilbydes til borgerne. Vi stemte derfor imod.

Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) En åbning af det transatlantiske"luftfartsmarked" er ikke i offentlighedens interesse. Det vil øge konkurrencen mellemluftfartsselskaberne på bekostning af de ansatte i denne sektor. Det vil øge lufttrafikken tilskade for miljøet. Der er ingen reel garanti for beskyttelsen af personoplysninger(passagerlisteoplysninger), som USA registrerer efter forgodtbefindende til skade for deeuropæiske borgeres rettigheder. Jeg stemmer mod denne beslutning, denneliberaliseringsmaskine, der er karakteristisk for alt, hvad der bebudes af fremtidens storetransatlantiske marked.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Luftfartsaftalen mellem EU og USA er yderst vigtig forde fremtidige relationer mellem EU og USA. I den henseende og efter Lissabontraktatensikrafttræden skal Parlamentet som alle andre relevante interessenter holdes fuldt orienteretog konsulteres om det arbejde, der udføres af Det Fælles Udvalg. Enhver aftale, der indgås,skal nødvendigvis godkendes af Parlamentet, hvorfor Parlamentet skal holde sig ajour medalle forhandlinger. Det er endvidere vigtigt, at der i fremtiden kan afholdes regelmæssigemøder mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af den amerikanskeKongres med henblik på at drøfte alle relevante spørgsmål vedrørende EU og USA's fællesluftfartspolitik.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over, at de punkter,der var afgørende for os, især punkt 17, 18 og 21 om miljø og punkt 22 om socialpolitik,fik lov til at blive i teksten, hvilket betød, at vi stemte for betænkningen i sin helhed.

Brian Simpson (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for i dag, selv om jeg stadig mener,at USA har fået mere ud af disse aftaler end EU.


På to punkter er vi stadig ikke kommet videre, nemlig med hensyn til markedsadgang ogudenlandsk ejerskab, og selv om mange mener, at USA ikke vil give sig på disse områder,er det stadig fornuftigt at forsøge at nå disse vigtige mål.

Jeg mener også, at det er vigtigt at fastlægge en tidsplan, men jeg er enig med dem, der hargivet udtryk for, at denne aftale stadig ikke lever op til Parlamentets forventninger.

Jeg erkender, at der er sket fremskridt, men denne aftale og aftalen fra første fase har ikkeværet retfærdige. Det, vi kræver, er, at USA er mere generøs i fremtiden med hensyn til denøglespørgsmål, jeg har nævnt, før EU gør flere indrømmelser i de fremtidige drøftelser.

Catherine Stihler (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over denne beslutning.


Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Den første jernbanepakke, der blev vedtaget i2001, og som indeholder tre direktiver om henholdsvis udvikling af Fællesskabets jernbaner,udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitetog opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering,havde til formål at puste nyt liv i jernbaneindustrien som et første skridt mod oprettelsenaf et integreret europæisk jernbaneområde. Ifølge Kommissionens rapport om overvågningaf udviklingen på jernbanemarkedet, er jernbaneindustriens andel af den samlede transportikke steget, men har kun stabiliseret sig på et lavt niveau omkring 10 % for godstransportog mindre end 7 % for passagertransport. Derfor opfordrer Parlamentet i denne beslutning,som jeg har støttet, medlemsstaterne til at gennemføre denne jernbanepakke korrekt ogopfordrer Kommissionen til i højere grad at garantere en sådan korrekt gennemførelse.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Under samme session, hvor vi stemte for vedtagelsenaf Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk banenet med henblik påkonkurrencebaseret godstransport, drøftede vi også gennemførelsen af de førstejernbanepakkedirektiver, som langt fra levede op til de oprindelige mål. Da investering ijernbaner er en prioritet, skal der straks iværksættes passende foranstaltninger for at sikrekorrekt gennemførelse af den første jernbanepakke, ikke mindst med hensyn til denprogressive åbning og liberalisering af markederne i overensstemmelse medkonkurrencereglerne.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg har bemærket, at et stort flertal på22 medlemsstater ikke har gennemført de tre direktiver i den første jernbanepakke korrekt,hvilket har forhindret en stigning i jernbaneindustriens andel af den samlede transport.Efter min mening er infrastrukturforvalternes uafhængighed en forudsætning for retfærdig,gennemsigtig og lige behandling af alle operatører. Det er nødvendigt med standarder forat garantere infrastrukturforvalternes uafhængighed, især hvis de er en del af etjernbaneholdingselskab, som også er involveret i jernbanetransportaktiviteter. Niveauetfor investeringer i vedligeholdelse af jernbaneinfrastrukturen er utilstrækkeligt i mangemedlemsstater, hvilket i flere tilfælde medfører en forringelse af kvaliteten af deneksisterende infrastruktur. Det foreslås, at Kommissionen reviderer den første jernbanepakkeinden september 2010, og at den prioriterer problemer såsom infrastrukturforvalternesuafhængighed og tilsynsorganernes mangel på ressourcer og beføjelser. Det er også håbet,at den vil foreslå passende principper for opkrævning af afgifter for brug af infrastrukturen,hvilket vil stimulere såvel offentlige som private investeringer i jernbaneindustrien.Liberaliseringen af jernbanemarkedet må ikke gå ud over kvaliteten af jernbanetransportenog skal sikre de offentlige serviceforpligtelser.


João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) I beslutningen beklages de forskelligemedlemsstaters forsinkede gennemførelse af de første tre jernbanepakkedirektiver, dadenne forsinkelse forhindrer fair konkurrence på jernbanemarkedet. Som følge af dettefordømmes det egentlige mål med denne pakke endnu engang, nemlig at åbnejernbanetransporten, især godstransporten, for konkurrence og private interesser somførste skridt mod hele liberaliseringen af sektoren på EU-plan. Det er op til medlemsstaterneat afgøre, på hvilke områder de skal opfylde deres sociale forpligtelser gennem offentligetjenester, og hvordan disse offentlige tjenester skal organiseres. Dette er et nationaltanliggende, som skal respekteres. Vi er derfor imod alle former for antidemokratiskhåndhævelse af foranstaltninger, som er i strid med nationale interesser, f.eks. denforanstaltning, som denne beslutning er et klart udtryk for.

Liberalisering er årsagen til og ikke løsningen på de primære problemer i jernbaneindustrien,især de problemer, der vedrører kvaliteten af og adgangen til tjenesterne og arbejdstagernesrettigheder. Det er vigtigt at sætte en stopper for og ændre de sejlivede politikker, deropløser og indskrænker den offentlige transportsektor, således at den bliver underlagt storeprivate virksomheders jagt på profit. Det er frem for alt en sektor af strategisk betydningfor fremtiden, set både ud fra et energimæssigt og et miljømæssigt synspunkt.

Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg glæder mig over vedtagelsen i plenarforsamlingenaf beslutningen om gennemførelsen af de første jernbanepakkedirektiver. Jeg mener, atden forsinkede gennemførelse af denne pakke er uacceptabel, og at Kommissionen måskride til handling.

Især mener jeg, at opmærksomheden skal rettes mod tre nøglebegreber. For det førsteopnåelse af en utvetydig fortolkning af infrastrukturforvalternes uafhængighed. For detandet gennemførelse af en egentlig liberalisering af jernbanemarkedet, der er en absoluttopprioritet for alle EU-medlemsstater. Det betyder, at Kommissionen skal styrke indsatsenmed hensyn til at fastlægge realistiske tidsfrister. Endelig – mens vi venter på liberaliseringen– skal princippet om gensidighed garanteres for at forhindre unfair konkurrence mellemkonkurrerende virksomheder i lande med et åbent marked. Jeg fremlagde et konkretændringsforslag til dette punkt for udvalget, og indholdet af det blev medtaget i den endeligetekst, som jeg støtter helhjertet.

Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Beslutningen i dag fører os ikke i den rigtigeretning. Grunden til, at denne sektor oplever vanskeligheder eller problemer, er ikkemedlemsstaternes manglende gennemførelse, helt eller delvist, af den første jernbanepakke– tværtimod. Liberaliseringen af jernbanenettet har tilsyneladende medført en sandrentabilitetslogik og opløsning af sektoren. I Frankrig prioriteres højhastighedstog højereend de langsommere regionaltog. Priserne er steget. I mange tilfælde tages der overhovedetikke hensyn til passagerernes behov og forventninger, hvilket bl.a. kommer til udtryk iutilstrækkelige tidsplaner.

Under alle omstændigheder bliver tidsplanerne overholdt i mindre og mindre grad.Vedligeholdelsen af jernbanenettet forringes tilsvarende, og mange forbindelser er i dårligstand – altså de forbindelser, der ikke allerede er nedlagt. I Det Forenede Kongerige ogBelgien har denne tilgang været en medvirkende faktor til en række togulykker. Brugereaf elektricitetssektoren og posttjenester oplever allerede lignede problemer. Vi er forpligtettil at regulere telefontaksterne på grund af det omfattende misbrug. Er det ikke på tide atsætte en stopper for disse afgifter?


Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Liberaliseringen af jernbanemarkedet,som medlemsstaterne er blevet pålagt med direktiverne fra 2001, har ikke medført enbedre service for vores borgere. Tværtimod er den blevet værre. Infrastrukturen forringessom følge af mangel på tilstrækkelige investeringer. Ikke desto mindre forventes det, at vifordømmer de medlemsstater, der har valgt ikke at afvikle de traditionelle operatører i ensådan grad, at de bliver ineffektive? Denne beslutning er et udtryk for de liberales ideologiskestædighed, der ligger milevidt fra virkeligheden og den sunde fornuft. Jeg kan kun stemmeimod den.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) En effektiv gennemførelse af den første jernbanepakkeer grundlæggende for den fremtidige oprettelse af et europæisk jernbanenet. Det ernødvendigt at prioritere løsningen af problemer såsom infrastrukturforvalternesuafhængighed og tilsynsorganernes mangel på ressourcer og beføjelser samt at foreslåpassende principper for opkrævning af afgifter for adgang til infrastrukturen. Derfor viloprettelsen af jernbanekorridorer, der muliggør hurtige og effektive forbindelser mellemde nationale net, skabe bedre betingelser for brug af infrastrukturen. En merekonkurrencepræget jernbanetransport end den nuværende medfører ikke kun økonomiske,men også miljømæssige fordele. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Jeg har forkastet denne jernbanepakke, som ergennemsyret af idéen om centralisme, af flere årsager. Det er en skændsel for vores Europauden grænser, at jernbanetransport inden for EU stadig er en umulighed. EU skal sikreinteroperabilitet, med andre ord de samme tekniske standarder. Det løser imidlertid ikkenogen problemer at bane vejen for forvaltningen af det europæiske net med en forhammer.Tværtimod vil centralisering og fragmentering af ansvarsområderne skabe nye problemer.Ikke alene kan denne plan have en negativ virkning på kvaliteten og sikkerheden afjernbanetransporten, vi kan også forvente forringet service. De største tabere eftergennemførelsen af jernbanepakken vil være pendlerne og dem, der bor i landdistrikterne.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − Denne beslutning om "gennemførelsenaf den første jernbanepakke" blev allerede støttet af os i Transport- og Turismeudvalget,og alligevel er den blevet fremsat. Det er vigtigt at huske på, at vi beklager, at et stort flertalpå 22 medlemsstater endnu ikke har gennemført de tre direktiver i den første jernbanepakkekorrekt.

Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Godstransporten har udviklet sig megeti de senere år, men der ses ikke samme tendens inden for jernbanetransporten. På trods afEU's store bestræbelser på at øge jernbanetransportens konkurrenceevne, er vi vidner tilet gradvist fald i jernbanemarkedets andel af den samlede godstransport. I løbet af de sidste30 år (1970-2005) er der registreret et fald på 10 %. Det er derfor vigtigt at skabe et effektivt,miljøvenligt og sikkert jernbanetransportsystem til gavn for både borgere og virksomheder,således at denne transportform bliver mere konkurrencedygtig, og den nuværende ugunstigesituation på markedet vendes. For at kunne imødegå denne udfordring er det vigtigt atkonsolidere det supranationale samarbejde mellem medlemsstaterne.

Endvidere bør det i lyset af de nylige begivenheder i Europa som følge af vulkanudbruddeti Island, der lammede lufttrafikken, være en prioritet at oprette et transeuropæiskjernbanenet så hurtigt som muligt. Det skal også nævnes, at jernbanetransport er sikkerfor miljøet, er hurtigere og ikke kræver en så udbygget infrastruktur som vejtransport.Åbningen af europæiske godstransportkorridorer synes at være et fornuftigt skridt imodiværksættelsen af et frugtbart internationalt samarbejde på jernbanetransportområdet. Jeg


er overbevist om, at dette vil bidrage til etableringen af et effektivt europæisktransportmarked. Oprettelse af et konkurrencedygtigt supranationalt system vil bidragetil at skabe større sammenhæng i EU's økonomiske udvikling. Det er min klareoverbevisning, at etablering af dette system vil medføre en række økonomiske, miljømæssigeog administrative fordele.

Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Den første jernbanepakke, der blev vedtaget i2001, indeholdt elementer, der efter min mening kan tjene til at integrere det europæiskejernbanenet, både med hensyn til passager- og godstransport, og således drage fordel afsynergier og konsolidere det indre marked og den territoriale samhørighed yderligere. Detre direktiver i denne pakke, der omhandlede udvikling af jernbanenettet, udstedelse aflicenser til jernbanevirksomheder og tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet ogopkrævning af afgifter for brug af infrastrukturen, og som havde til formål at moderniseredenne transportform, er dog endnu ikke blevet gennemført af størstedelen afmedlemsstaterne, herunder især Portugal. Derfor er jeg enig i, at det giver mening forKommissionen at revidere den første pakke og særligt de mest problematiske aspekter,såsom infrastrukturforvalternes uafhængighed, tilsynsorganernes retlige rammer ogmetoderne vedrørende afgifter for brug.

I forbindelse med eventuelle ændringer i jernbanetransportsektoren skal der tages hensyntil de væsentligste aspekter, der understøtter leveringen af offentlige tjenester, især for såvidt angår kvaliteten og sikkerheden af sådanne tjenester, samt hvorvidt taksterne eroverkommelige for både borgere og virksomheder. En god forvaltning af disseinfrastrukturer og deres interoperabilitet er afgørende for, om der kan etableres et virkeligintegreret europæisk jernbanenet.

Beslutningsforslag (RC-B7-0346/2010)

Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag omoversvømmelserne i de centraleuropæiske lande, især Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.Som en af underskriverne af beslutningsforslaget vil jeg gerne gentage behovet for, at DetEuropæiske Råd genoptager arbejdet med at revidere EU's Solidaritetsfond med henblikpå at skabe et mere solidt og fleksibelt instrument, der vil gøre det lettere at imødegå denye udfordringer, som klimaændringerne fører med sig, på effektiv vis.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) De oversvømmelser, der ramte Centraleuropa, har igentvunget agenturet til at sætte spørgsmålstegn ved Solidaritetsfondens evne til atimødekomme de faktiske behov i de medlemsstater, der rammes af naturkatastrofer ellermenneskeskabte katastrofer. Sådanne omstændigheder er dramatiske, og bekymrende nokindtræffer de oftere og oftere, hvilket betyder, at regeringerne i højere grad skal fokuserepå vand- og jordpolitik. Som jeg nævnte tidligere, mener jeg, at fondens struktur ogtilgængelighed skal forbedres, og at dens anvendelse skal evalueres regelmæssigt, såledesat fonden bedre kan bidrage til at reducere indvirkningen på medlemsstaterne og fremmegenopbygningen af de mest ødelagte områder på en fleksibel, rettidig og passende måde.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg vil gerne udtrykke min solidaritet medde områder, der er berørt af katastrofen, og min dybeste medfølelse med familierne tilofrene, og jeg noterer mig de alvorlige økonomiske konsekvenser, som katastrofen harhaft for området. I disse situationer skal EU's Solidaritetsfond handle hurtigt og fleksibelt.Derfor beklager jeg, at Rådet i den forbindelse har blokeret et forslag, som Parlamentetgodkendte med et overvældende flertal ved førstebehandlingen i maj 2006. Jeg forfægterogså behovet for, at medlemsstaterne overholder de krav, der er opstillet i


oversvømmelsesdirektivet, reviderer deres planlægning, arealudnyttelsespolitikker ogbedste praksis i lyset af den øgede risiko for oversvømmelser som følge af den måde,landarealer, naturlige levesteder og kloaksystemer forvaltes på, og øgeroversvømmelseskontrollens og kloakinfrastrukturkapacitetens kapacitet for at begrænseskader forårsaget af ekstreme regnskyl. De medlemsstater og områder, der er berørt afnaturkatastrofen, skal være særlig opmærksomme på bæredygtigheden af de respektivegenopbygningsplaner.

João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Oversvømmelserne i Centraleuropa viserigen relevansen af de anliggender og forslag, der allerede er blevet drøftet i Parlamentetved mere end én lejlighed, og som er indeholdt i den vedtagne beslutning, herunder ikkemindst behovet for så hurtigt som muligt at støtte de områder, der er berørt af deøkonomiske og sociale konsekvenser af denne naturkatastrofe, behovet for at revidereforordningen om Solidaritetsfonden, således at udvælgelseskriterierne dækker behov, somikke er medtaget for øjeblikket, og således at der sikres en mere fleksibel og rettidigudnyttelse af midlerne, samt behovet for at fokusere mere på katastrofeforebyggelse.

Med hensyn til det sidste punkt skal samarbejdet styrkes, hvad enten det er på regionalteller europæisk plan, og skal baseres på komplementaritet mellem handlinger og påprincippet om solidaritet mellem medlemsstaterne. Helt konkret skal EU's særlige støttebl.a. gives til medlemsstaterne med henblik på at iværksætte forebyggende foranstaltningerfor at eliminere potentielt farlige situationer, f.eks. til genetablering af flodlejer, tilgenopretning og beskyttelse af flodbassiner, vådområder og tilhørende økosystemer, tilforøgelse af strømningskapaciteten for broer og gennemløb, til beskyttelse eller omdannelseaf beboede områder, ikke mindst byområder, der er særlig sårbare over for visse typerkatastrofer, og til opretholdelse og overvågning af sikkerheden omkring store eksisterendeinfrastrukturer.

Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) For det første vil jeg gerne takke min kollegafra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet hr.Swoboda for hans forslag om at inkludere Frankrig i denne beslutning efter deoversvømmelser, der har fundet sted i denne uge i den sydlige del af landet, og som harkostet mere end 25 mennesker livet. I lyset af de store materielle og menneskeligeomkostninger, disse oversvømmelser i Centraleuropa og Frankrig har forårsaget, virkerdet logisk at åbne op for EU's Solidaritetsfond så hurtigt som muligt og at anvende deneffektivt til genopbygning af de ødelagte områder. Dette er min begrundelse for at stemmefor denne beslutning. For at dette kan ske, er der imidlertid behov for en ny forordning omSolidaritetsfonden, da proceduren med at få adgang til midlerne p.t. er for langsommeligog kompliceret. Jeg mener også, at en stor del af andre europæiske midler skal afsættes tilforebyggelse af risici og naturkatastrofer med henblik på bæredygtig udvikling, anvendelseog forvaltning af jord og bebyggelse og for at imødegå de nye klimaudfordringer på eneffektiv måde.

Barbara Matera (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg vil gerne udtrykke min dybe medfølelse medog støtte til de mennesker, der er blevet ramt af den nylige oversvømmelse i Polen, Ungarn,Slovakiet og Tjekkiet.

Som fast ordfører for EU's Solidaritetsfond beder jeg Kommissionen om at handle hurtigtog med maksimal fleksibilitet for at gennemføre procedurerne for anvendelse af fondensmidler, så snart medlemsstaterne har fremlagt deres anmodninger. Dette er efter min


mening endvidere afgørende for at kunne gennemføre de aktiviteter, der henhører underSolidaritetsfonden.

Jeg opfordrer derfor kraftigt det spanske formandskab og Kommissionen til at handle ioverensstemmelse med Parlamentets forslag. Allerede tilbage i maj 2006 anerkendteParlamentet behovet for at gøre dette støtteinstrument, der er så vigtigt og yderstpresserende, mere fleksibelt og effektivt.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom EU fungerer som platform for solidaritetmellem medlemsstaterne, kan det ikke være ligeglad med de katastrofer, der har ødelagtadskillige lande i form af oversvømmelser, især Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Derforer det meget vigtigt, at EU's Solidaritetsfond anvendes hurtigt, således at de lande, der erblevet ødelagt af denne katastrofe, hurtigt kan bruge den hjælp, de har behov for, til at fågang i infrastrukturen igen og derved minimere problemerne for de befolkninger, der erberørt af regnen.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Efter at virkningerne afoversvømmelserne også har ramt visse dele af det sydvestlige Frankrig, har mange af osforeslået, at Frankrig skal inkluderes i de lande i beslutningen, der skal fokuseres særligtpå. Til trods for at visse af vores ændringsforslag vedrørende henvisninger tilKyotoprotokollen ikke er medtaget i beslutningen, støttede vi, De Grønne, den endeligetekst fuldt ud.

Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Det dokument, som Parlamentet har vedtaget i dag,er et udtryk for Parlamentets solidaritet med befolkningen i de medlemsstater, der er ødelagtaf oversvømmelserne. Jeg støtter forslaget om, at de samfund, der er berørt af dennekatastrofe, inkluderes i et fælles beslutningsforslag, der skal udarbejdes af de forskelligepolitiske grupper i Parlamentet. Jeg kender omfanget af de ødelæggelser, en naturkatastrofekan forårsage, og jeg er klar over de forskellige risici og store økonomiske, sociale ogmenneskelige problemer, som befolkningerne står over for.

Jeg mener derfor, at det er yderst vigtigt at opfordre til, at støtten ydes hurtigere på europæiskplan. Dette kan kun opnås gennem større fleksibilitet, for så vidt angår de betingelser,hvorpå Solidaritetsfondens midler ydes. Som det er nævnt i beslutningsforslaget, er detabsolut nødvendigt med en forhandling om dette spørgsmål snarest muligt. Kun på dennemåde kan vi reelt snakke om europæisk solidaritet. Jeg stemte klart og utvetydigt for denvedtagne beslutning af de grunde, jeg netop har nævnt.


Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg er klar over, at et retsvæsen, som både skal væreeffektivt og i stand til at reagere rettidigt og passende på borgernes problemer, kræver folkmed korrekt uddannelse (dommere, advokater og andre aktører i retsvæsenet). Jeg glædermig meget over Kommissionens beslutning om at udarbejde en handlingsplan for europæiskuddannelse inden for alle juridiske erhverv i 2011 og lancere Erasmuslignendepilotprojekter, nemlig udvekslingsprogrammer for retslige myndigheder og aktører indenfor retsvæsenet, i 2010-2012. Jeg vil følge dette forslags udvikling med interesse.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Passende retslig uddannelse af dommereog skabelse af en europæisk retskultur vil fremskynde de enkelte retssager, især degrænseoverskridende retssager. Dette vil resultere i en væsentlig forbedring af det indremarkeds funktion, både for virksomheder og for borgere. Til trods for at medlemsstaterne


har det primære ansvar for den retslige uddannelse, er der behov for EU-finansiering afretslige uddannelseskurser, der har til formål at skabe en europæisk retskultur. For så vidtangår aktører inden for retsvæsenet skal de foreslåede pilotprojekter efter min mening ikkevære begrænset til Erasmuslignende udvekslingsprogrammer. Kommissionen skal isamarbejde med medlemsstaterne fremlægge forslag til oprettelse af et netværk af retligeuddannelsesinstitutioner på tværs af EU, der er officielt godkendt til at afholde løbendegrundkurser i national ret sammenligningsret og europæisk ret for aktører inden forretsvæsenet.

Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningsforslaget om retsliguddannelse, da jeg mener, at vi skal støtte advokater og ansatte i retsvæsenet, da de harbetydning for samfundet som helhed. Jeg glæder mig over udviklingen af et netværk afretslige (og ikke kun juridiske) uddannelsesinstitutioner på tværs af EU, som vil kunnetilbyde løbende uddannelseskurser i international ret, national ret og sammenligningsret.Jeg mener, det er nødvendigt at oprette Erasmuslignende programmer for EU-midler, somhenvender sig til retslige myndigheder og aktører inden for retsvæsenet. En sådangrænseoverskridende mobilitet kan bidrage til at etablere kommunikationskanaler mellemdeltagerne og udvikle en europæisk retskultur på et højere plan, hvorved den tillid, somordningen med gensidig anerkendelse af retsafgørelser på EU-plan er baseret på, styrkes.

Retslig uddannelse af høj kvalitet og skabelse af en europæisk retskultur kan fremskyndegrænseoverskridende retssager og således være med til at forbedre den fri bevægelighedfor personer, varer, tjenesteydelser og kapital i EU's indre marked. Dette vil givevirksomheder og borgere i EU nye fordele. Jeg har ladet mig fortælle, at mange rumænskeadvokater ser frem til muligheden for at deltage i sådanne europæiske uddannelses- oggrænseoverskridende mobilitetsprogrammer.

Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning er et udtryk forønsket om at skabe en fælles europæisk retskultur. En sådan kultur kan dog ikke påtvingesovenfra, og den respekterer ikke den eksisterende magtdeling. Man skulle være blevetblændet af det fremherskende eurokrati for at mene, at en sådan retskultur kan skabes udenen uafhængig lovgivende magt. Indtil Parlamentet får denne rolle, er det en fuldstændigfornægtelse af demokratiet at slå til lyd for en fælles retskultur. Det, Europa har behov for,er en socialt ansvarlig omstrukturering af de europæiske institutioner.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Retslig uddannelse, der er rettet mod aktører inden forretsvæsenet i alle medlemsstater, er meget vigtig for at kunne opnå en europæisk retskulturbaseret på gensidig forståelse. Da uddannelse af aktører inden for retsvæsenet hører undermedlemsstaterne, skal de på trods af den aktuelle krise fortsætte med at investere iuddannelsen af disse.

Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Stockholmprogrammet har til formål at fastlæggeen fælles politik for beskyttelse af grundlæggende rettigheder, beskyttelse af privatlivetsfred, beskyttelse af mindretal og grupper med særlige behov for beskyttelse samt en fællespolitik for europæisk borgerskab. Udviklingen af Eurojust og Europol er vigtig i dennesammenhæng. Uddannelse og fælles uddannelseskurser inden for både den dømmendeog den udøvende magt er nødvendig for en gnidningsløs gennemførelse. Jeg undlod atdeltage i afstemningen, da der stadig ikke foreligger nogen konkret finansieringsplan foruddannelses- og videreuddannelsesforanstaltningerne.

Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Som medlem af Europa-Parlamentet, medlem afGruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), men også som


juraprofessor, advokat og tidligere justitsminister har jeg med stor interesse fulgt detteinitiativ til oprettelse af en europæisk retskultur med henblik på at fremme et effektivt oghurtigt retsvæsen, der er i stand til øjeblikkeligt at reagere på borgernes problemer. Dettekan kun ske med korrekt uddannede dommere, advokater og andre aktører inden forretsvæsenet. Jeg stemte derfor med overbevisning for betænkningen, og jeg vil nøje ogmed stor interesse følge handlingsplanen for europæisk uddannelse af alle aktører indenfor retsvæsenet i 2011 samt de Erasmuslignende pilotprojekter vedrørendeudvekslingsprogrammer for retslige myndigheder og aktører inden for retsvæsenet, derer planlagt for 2010-2012, og som Kommissionen netop har bebudet.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg har støttet denne betænkning,der bl.a. omfatter følgende anmodninger. For det første opfordres Kommissionen isamarbejde med medlemsstaterne i Rådet til hurtigst muligt at udarbejde forslag tiloprettelsen af et netværk af retslige uddannelsesinstitutioner på tværs af EU, der er officieltgodkendt til at afholde løbende grundkurser i national ret, sammenligningsret og europæiskret for aktører inden for retsvæsenet. For det andet opfordres Kommissionen til at høreParlamentet om særskilte planer for oprettelsen af en institution, der bygger på eksisterendestrukturer og netværk, især Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere ogAnklagere og Det Europæiske Retsakademi.

Betænkning: Guido Milana (A7-0150/2010)

Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jegmener, at vi omgående skal vedtage en akvakulturstrategi i EU. Den aktuelle situation erkendetegnet ved en lang række EU-love med forskellig oprindelse og fra forskellige kilder,som varierer i fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket gør det umuligt at nå demålsætninger, der bidrager til væksten i en innovativ og potentielt højteknologiskøkonomisk sektor, der er i stand til at fremme regional udvikling i forskellige maritimeområder, kyst- og øområder samt i EU som helhed. Jeg er nødt til at nævneforskningspotentialet og brugen af avanceret teknologi, der fremmer beskæftigelsen ogomskolingen af traditionelle fiskere og fungerer som katalysator for tilknyttede økonomiskeaktiviteter.

Jeg vil også nævne, at fælles lovgivningsrammer og passende mærkning og certificering ernødvendig for udviklingen af en sådan strategi. Det er endvidere nødvendigt at give dennesektor de rette beføjelser gennem nødvendige investeringer – uden at bringe andre sektoreri fare eller overse de mest forskelligartede miljømæssige virkninger – eftersom akvakultursom en supplerende aktivitet for vores kystsamfund også kan spille en rolle med hensyntil at overvinde manglen på fisk, der som regel indgår i vores kost.

Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, hvoriKommissionen opfordres til hurtigt at fremlægge et forslag til en forordning om delovgivningsmæssige, administrative og økonomiske rammer for den europæiskeakvakultursektor med henblik på at konsolidere al EU-lovgivning vedrørendeakvakultursektoren i én tekst.

Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Akvakulturen repræsenterer en strategisk sektor,der direkte og indirekte beskæftiger omkring 64 000 mennesker. Dens rolle i en bæredygtigudvikling er derfor lige så strategisk som den rolle, den spiller i beskæftigelsesdynamikkeni kyst- og søområdernes økonomier, hvor den europæiske akvakultur kun udgør 2 % afverdens akvakultur. Derfor skal to tredjedele af de interne behov og det interne forbrughvert år dækkes af produkter, der importeres fra tredjelande.


Jeg tøver derfor ikke med at stemme for hr. Milanas betænkning, hvori er samlet ogudarbejdet en række forslag til fremtidig lovgivning med henblik på at øge sektorensgenerelle effektivitet.

Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for Milana-betænkningen, da den støtterbehovet for bæredygtig udvikling af en europæisk akvakultur, som er effektiv, økonomiskbæredygtig og miljøvenlig, både på mellemlang og lang sigt.

Göran Färm, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. − (SV) Vi, de svenskesocialdemokrater, stemte for denne betænkning, men vi vil gerne understrege, at vi ikkestøtter den del af betænkningen, hvor der opfordres til øget budgetfinansiering affiskeripolitikken.

Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) I henhold til oplysningerne i betænkningen omfatterden europæiske akvakultur mere end 16 500 virksomheder med en samlet årlig omsætningpå verdensplan på mere end EUR 3,5 mia. og beskæftiger ca. 64 000 mennesker bådedirekte og indirekte. Dette er lige netop grunden til, at der er tale om en vital sektor, somikke kan fortsætte med at være den fattige slægtning i fiskeripolitikken uden passende,harmoniseret og investeringsfremmende lovgivning.

I en tid, hvor vi drøfter fremtiden for den fælles fiskeripolitik, er det vigtigt at overvejeakvakulturens potentiale som et supplement til kvalitetsfisk med en lavere indvirkning påmiljøet, eftersom fangsten af truede arter i havet på den måde kan reduceres.

José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den europæiske akvakultursektor omfattermere end 16 500 virksomheder med en samlet årlig omsætning på mere end EUR 3.5 mia.og omkring 64 000 direkte og indirekte ansatte. Den europæiske akvakulturproduktionfordobledes til 1,3 mio. t mellem 1981 og 2001, men stagnerede mere eller mindre (+0,5 %) indtil 2008, mens produktionen på verdensplan steg hurtigt (+ 7,6 % om året) isamme periode. Der findes for øjeblikket ingen konkrete og harmoniseredeEU-lovgivningsrammer for akvakultursektoren. Tværtimod er sektoren reguleret af enrække forskellige EU-lovtekster på forskellige områder (miljø, folkesundhed osv.) og afnational lovgivning, der varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvorved deropstår forvirring blandt aktørerne i sektoren samtidig med diskrimination ogmarkedsforvridning. Jeg er derfor tilhænger af et forordningsforslag, der konsoliderer allefællesskabsbestemmelser vedrørende akvakultursektoren i én fælles tekst, hvilket vil skabeklare, stabile lovgivningsrammer og retssikkerhed. Jeg stemte derfor for denne betænkning.

João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi deler synspunktet i betænkningen om, atakvakultursektoren har et stort potentiale til at bidrage til den økonomiske og socialeudvikling i en lang række områder, især kyst- og landområder, samt til at fremme lokalproduktion og beskæftigelse. Vi glæder os over de forenklings- ogstrømliningsforanstaltninger, som skal vedtages af medlemsstaterne med henblik påregulering og overvågning af sektoren.

Akvakulturens indvirkning på miljøet er for øjeblikket en af de største begrænsninger forsektorens udvikling. Den mængde animalsk protein, der anvendes i foderet til opdrættededyr, er stadig alt for stor i forhold til det opnåede udbytte, især i saltvandsakvakulturer. Imange tilfælde er der stadig problemer med udledning af spildevand, der indeholder storemængder forurening, til naturlige levesteder.

I betænkningen anerkendes disse og andre problemer, og vigtigheden af at investere iforskning og udvikling for at løse disse problemer og således forbedre sektorens


miljømæssige og økonomiske bæredygtighed understreges med rette. På trods af denrimelige kritik af "udbredelsen af private certificeringsordninger" mener vi, at man ibetænkningen burde være gået længere på dette område og klart have understregetvigtigheden af et offentligt certificeringssystem for akvakulturprodukters fødevaremæssigeog miljømæssige kvalitet. Endvidere er der behov for større handelsregulering.

Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg støtter en bæredygtig udvikling afeuropæisk akvakultur, dambrug og naturlige fiskedamme samt fastlæggelse af bedregrundlæggende betingelser, der vil forbedre konkurrenceevnen inden for disse områder.Den europæiske fiskerisektor er forbundet med høje kvalitetsstandarder og stor specialviden,og vi skal fortsætte med at støtte den. Et vigtigt aspekt i den forbindelse er fremme afforskning og udvikling. Sammen med de foregående og efterfølgende produktions- ogforarbejdningsled er den europæiske fiskerisektor ansvarlig for tusindvis af arbejdspladseri EU, og disse arbejdspladser skal beskyttes. Af disse grunde støtter jeg Europa-Parlamentetsbeslutning P7_TA(2010)0243 om bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur.

Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Udviklingen af akvakultursektoren har ikke væretharmoniseret på tværs af EU. Det er en vigtig sektor for EU's økonomiske udvikling og forsikring af forsyningen af kvalitetsfiskeprodukter, hvorved presset på de vilde arter, hvorafmange er truet af udryddelse, reduceres. Sektoren er også vigtig med hensyn tilfødevaresikkerhed, økonomiske aktiviteter og beskæftigelse, især i land- og kystområder.

Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Især i lyset af akvakulturens mulige negativeindvirkning er det vigtigt at have klare standarder på dette område. Klare standarder mådog ikke betyde, at EU fastlægger regler på dette område, fordi en harmonisering af reglernei sagens natur altid baseres på den laveste fællesnævner. For det første er det ikke acceptabeltaf hensyn til miljø- og naturbeskyttelsen. For det andet må dette spørgsmål ikke bruges tilat fremme ønsket om yderligere centralisering, og for det tredje er der overhovedet ikkeblevet taget hensyn til de lokale fiskeres situation – fiskerisektoren omfatter trods alt170 mio. arbejdspladser på verdensplan. Af ovennævnte årsager kan jeg ikke andet end atforkaste betænkningen.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Akvakulturen er forbundet meden lang række miljøproblemer. Den kan forårsage lokal forurening, hvis dambrugeneplaceres på dårlige steder, eller hvis de placeres for tæt. Fisk, der slipper ud, kan forstyrrereproduktionen i lokale bestande (genetisk forurening). Høje koncentrationer fremmersygdomme og parasitter, der skal bekæmpes med antibiotika, vacciner osv., og sluttelig ervækker spørgsmål om dyrevelfærd bekymring. Det største problem er dog nok, at deopdrættede dyr for mange arters vedkommende, især de mest populære såsom laks, skalfodres med fisk, hvilket skaber en absurd situation, hvor der fiskes for at fodre fisk, deropdrættes i fangenskab. Dette problem er dog ikke aktuelt for de planteædende arter såsomkarper. Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri accepterede en række afvores ændringer, som havde til formål at imødegå disse problemer – at insistere på, at deneuropæiske akvakultur skal koncentrere sig om planteædende arter, at udtynding af devilde fiskebestande til fodring af opdrættede fisk ikke er en bæredygtig løsning, og at støttetil akvakultur skal være baseret på miljøkonsekvensundersøgelser.

Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. − Fisk er en sund fødevare, og vi bør gøre alt,hvad der står i vores magt for at fremme en bæredygtig fiskerisektor, der kan levere dennefødevare. Dette indebærer fastlæggelse af en lovgivningsramme, der hjælperakvakultursektoren med at sikre forsyningen af sunde fødevarer af høj kvalitet, og bedre


beskyttelse af miljøet. Overfiskning af vilde bestande har katastrofale konsekvenser forsårbare kyst- og flodmiljøer og for lokalsamfund.

Akvakulturen har potentiale til at løse alle disse problemer – ved at reducere presset på devilde bestande og biodiversiteten og ved at skabe job i kyst- og landområder. Sommedlovgivere skal vi gribe muligheden for at forme den fremtidige lovgivning på den rettemåde.

Vi skal især være opmærksomme på dyrevelfærden i den fremtidige lovgivning. Højestandarder for dyrevelfærd forbedrer produktiviteten af opdrættede fisk betydeligt – ogdermed sektorens konkurrenceevne – samtidig med, at forbrugerne sikres en bedreproduktkvalitet, og sektoren får et bedre produkt at markedsføre.

Samtidig med at vi fastlægger lovgivning til opnåelse af disse mål, skal vi sikre, at importenovervåges nøje, og at den overholder EU's egne høje standarder for at beskytte bådebranchen og forbrugerne.

Catherine Stihler (S&D), skriftlig. − Milana-betænkningen er et skridt i den rigtigeretning for fremtidens akvakultur. Behovet for større adgang til forsknings- ogudviklingsmidler er afgørende for, at branchen kan forblive helt i front, når det gælderbæredygtighed og kvalitet. Kravet om, at alle importerede varer fra tredjelande skal bæreobligatorisk mærkning med oprindelsesland, er vigtigt, men der burde gælde de sammeregler for akvakulturprodukter i EU.

Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Selv om EU er det største verdensmarked forakvakulturprodukter, findes der stadig ingen harmoniseret fællesskabslovgivning på detteområde. Dette har givet anledning til lovgivningsmæssig forvridning og har skabt forvirringblandt markedets aktører. Akvakulturprodukter indgår i europæernes kost, og dennebetænkning viser betydningen af og det presserende behov for en ny europæisk strategitil håndtering af sektorens udvidelse og potentiale.

Dette er et vigtigt emne på Madeira og på det tidspunkt, hvor planen for økonomisk ogsocial udvikling af den selvstyrende region Madeira for 2007-2013 blev udarbejdet, blevfiskerisektoren og især akvakulturen udpeget som et af de vigtigste indsatsområder. Detteunderstregede behovet for bl.a. at fremme bæredygtig forvaltning af ressourcer underhensyntagen til bevarelse og forøgelse, samtidig med at der blev opfordret til størregennemsigtighed på markederne for akvakulturprodukter.

Det skal bemærkes, at den eneste måde, hvorpå der kan opnås en struktureret og bæredygtigudvikling i sektoren, som er miljømæssigt afbalanceret, som fremmer konkurrencen mellemaktørerne, og som sikrer forbrugerne en bedre kvalitet, er gennem tilstrækkelig finansiering,især via Den Europæiske Fiskerifond, og investeringer i nye teknologier og eksperimentelforskning.

9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 13.10 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Rainer WIELANDNæstformand

10. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen


11. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet ogretsstatsprincippet

11.1. Den Demokratiske Republik Congo: Sagen Floribert Chebeya Bahizire

Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om Den DemokratiskeRepublik Congo: Sagen Floribert Chebeya Bahizire.

Isabelle Durant , forslagsstiller. − (FR) Hr. formand! På aftenen for fejringen af 50-års-dagenfor Den Demokratiske Republik Congos uafhængighed syntes vi, det var vigtigt, atParlamentet gav sin mening til kende om mordet på hr. Chebeya Bahizire.

Hr. Chebeya Bahizire var menneskerettighedsforkæmper og administrerende direktør forngo'en "La Voix des Sans Voix". Han var en berømt congolesisk aktivist. Han blev fundetdød i sin bil i en forstad til Kinshasa den 2. juni i år, og hans chauffør, Fidèle Bazana, savnesstadig.

Jeg spørger nu: Hvorfor blev han myrdet? Hvem myrdede ham? Jeg mener, som det ogsåunderstreges i beslutningen, at der skal oprettes en uafhængig, troværdig, grundig oggennemsigtig undersøgelseskommission for at finde frem til sandheden om hr.Chebeya Bahizires død og kaste lys over hans chaufførs forsvinden.

Vi er alle klar over, at den generelle forværring af situationen formenneskerettighedsforkæmperne i Den Demokratiske Republik Congo er særligbekymrende. Sager, der involverer mange menneskerettighedsforkæmpere, herunderPascal Kabungulu Kibembi i 2005, og adskillige journalister, er stadig ikke blevet opklaret.De undersøgelser, som de congolesiske militære myndigheder har foretaget, har væretkendetegnet ved alvorlige uregelmæssigheder.

Jeg mener derfor, at det er afgørende at fastslå identiteten af de personer, der er ansvarligefor disse mord, og at stille dem for en domstol i overensstemmelse med congolesisk ret oginternationale bestemmelser om beskyttelse af menneskerettighederne for at få sat enstopper for denne straffrihed. At straffe dem, der er ansvarlige for mordene påmenneskerettighedsforkæmpere og journalister, er et væsentligt aspekt af demokratiet.Det blev nævnt igen her til morgen, i fru Hautalas betænkning. I beslutningen opfordresEU og Den Demokratiske Republik Congo som underskrivere af Cotonou-aftalen, hvorider udtrykkeligt henvises til respekten for menneskerettighederne, demokratiet ogretsstatsprincippet, at være særlig opmærksomme på disse spørgsmål, når aftalen skalevalueres.

Jeg mener derfor, at Parlamentet skal opfordre de congolesiske myndigheder til at overholdeerklæringen om menneskerettighedsforkæmpere, der blev vedtaget af FN'sGeneralforsamling i 1998, fuldt ud og at gennemføre anbefalingerne i FN's universelleregelmæssige gennemgang for 2009, der er rettet mod beskyttelsen afmenneskerettighedsforkæmperes rettigheder. Det er det budskab, jeg vil drage til Kinshasamed i anledning af fejringen den 30. juni. Jeg mener, det er vigtigt at informere folk omdette.

Filip Kaczmarek, forslagsstiller. – (PL) Hr. formand! I går havde vi en generel debat iParlamentet om beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere over hele verden. I dagdrøfter vi den meget konkrete sag med Floribert Chebeya Bahizire, der døde, fordi hanforsvarede menneskerettighederne. Alt tyder på, at han blev myrdet, netop fordi han var


den, han var, og på grund af de ting han gjorde. Dem, der står bag dette mord, havde heltsikkert deres egne målsætninger. Vi ved ikke helt, hvad disse målsætninger var, men énting ved vi, nemlig at disse målsætninger stod i direkte modsætning til vores målsætninger,der handler om konsekvent overholdelse af menneskerettighederne. Menneskerettighederneog de personer, der forsvarer dem, møder modstand, fordi deres aktiviteter fører til øgetsocial bevidsthed, og borgere, der kender deres rettigheder, er en enorm trussel modmyndighedernes mishandlinger.

Congo er et stort og vigtigt land. Mordet på Floribert Chebeya Bahizire skal opklares.Gerningsmændene skal straffes på lovlig vis, hvilket betyder, at undersøgelsen skal væreuafhængig, troværdig og omhyggelig. Det er, hvad vi insisterer på i vores beslutning.

Marie-Christine Vergiat, forslagsstiller. − (FR) Hr. formand! Mordet påFloribert Chebeya Bahizire, administrerende direktør for menneskerettighedsorganisationen"La Voix des Sans Voix", da han netop var blevet tilsagt til at møde hos politiet, og hanschaufførs forsvinden, er desværre temmelig typisk for menneskerettighedssituationen iDen Demokratiske Republik Congo.

Man kan også undre sig over, hvorfor hr. Chebeyas familie ikke engang kan få lov til at sehans lig. Hr. Chebeya var kendt for sin holdning til de congolesiske ledere. Han rapporteredejævnligt om den dramatiske udvikling i situationen i Den Demokratiske Republik Congotil ngo'er og medierne. Det er ikke længere muligt at holde styr på det antal journalister ogmenneskerettighedsaktivister, som trues, arresteres, tortureres og myrdes i dette land.

Pascal Kabungulu i 2005, Franck Ngycke, hans kone, Hélène Mpaka, og Serge Maheshe i2007 og Didace Namujimbo i 2008 er blot få af de mange ofre. Prikken over i'et, hvis jegmå bruge det udtryk, var, da Den Internationale Straffedomstol udstedte en arrestordre påBosco Ntaganda, og den congolesiske regering belønnede ham med en forfremmelse.

I mellemtiden forværres den økonomiske og sociale situation i landet dag for dag. I denene del af landet hersker der borgerkrig. Massakrer, massevoldtægt og rekruttering afbørnesoldater er nu, vil jeg vove at påstå, en del af dagligdagen.

Medmindre jeg tager fejl, hr. formand, har jeg to minutter.

Undskyld mig, hr. formand, men jeg har to minutters taletid...

(Formanden afbrød taleren)

Ryszard Czarnecki, forslagsstiller. – (PL) Hr. formand! Jeg taler i min egenskab afmedforslagsstiller til vores fælles beslutningsforslag. Til november, om ganske få måneder,vil repræsentanter fra Parlamentet besøge dette land – Den Demokratiske Republik Congo.Det er der, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU vil afholde sit næste møde.Hvad skal vi gøre? Hvad skal vi gøre, når vi står ansigt til ansigt med vores værter? Vi skalikke forholde os tavse omkring dette. Det er yderst vigtigt. Forsvaret formenneskerettighederne må ikke blot være et slogan, et motto eller noget, som er let forpolitikere at sige. Disse rettigheder er en realitet, som folk betaler for med deres liv, også idet land, vi her taler om. Parlamentet skal ikke kun tale om dette emne, det skal råbe op.

Bernd Posselt, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Floribert Chebeya Bahizire og hansforfærdelige skæbne er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. Tværtimod er det blottoppen af isbjerget, ikke kun i Den Demokratiske Republik Congo, men i hele Afrika.


Congo er et fascinerende land. Farvandene dér kunne gøre hele kontinentet frugtbart.Landets råstoffer kunne gøre hele kontinentet rigt. Dets energiressourcer kunne forsynehele kontinentet, og en rimelig funktionel retsstat ville hjælpe hele Afrika med at skabe roog orden.

Men desværre er det det modsatte, der sker. Congo er en enorm rugekasse for destabilisering,der konstant spredes til andre lande, men som også føres ind i Congo udefra. I EU skal viderfor gøre Congo til et fokusområde i vores udviklingspolitik, vores politik til fremme afretsstatsprincippet og vores fredspolitik, da det er der, Afrikas skæbne afgøres. Det er derforpå sin plads, at den næste store konference afholdes der.

Corina Creţu, for S&D-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Jeg vil også gerne fordømme dennegrufulde forbrydelse mod en af de mest respekterede afrikanere på grund af hans modigekamp for demokrati og respekt for menneskerettigheder. Navnet på den ngo, somFloribert Chebeya Bahizire stod i spidsen for, er meget rammende for det, han gjorde,nemlig at være "de stemmeløses stemme". Bahizire viede sit liv til disse mennesker, ogdesværre også sin død.

Denne mand, som var blevet arresteret og chikaneret over årene, herunder for at skabeproblemer ved at tage afstand fra korruptionen i hæren, døde en blodig død. Det barbariskemord er et tydeligt udtryk for menneskerettighedssituationen i Congo – et land, hvor derses et stigende antal tilfælde af tortur, mishandling, vilkårlige arrestationer, social vold ogandre brutale handlinger.

Derfor mener jeg, at EU-diplomatiet skal opfordre de congolesiske myndigheder til atgennemføre en uafhængig, troværdig og gennemsigtig undersøgelse for at finde de skyldigeog stille dem for en domstol. Den congolesiske regerings primære ansvar er at bekæmpeden kultur af straffrihed, der bidrager til krænkelserne af menneskerettighederne i et land,hvor borgerkrig bruges til at retfærdiggøre massakrer, massevoldtægt og andregrusomheder. I denne situation mener jeg, at FN's fredsbevarende mission i Congo kanspille en effektiv rolle med hensyn til at overvåge undersøgelsens forløb.

Paweł Robert Kowal, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! I situationer, hvor Afrikabeder om støtte, og afrikanske stater ønsker at indgå en eller anden form for samarbejdemed EU, mener jeg, at vi skal støtte disse idéer og hjælpe Afrika. I situationer som f.eks.den, vi drøfter i øjeblikket, hvor der er tale om en vis standard for menneskerettigheder ogen standard for at forklare tragiske situationer såsom en menneskerettighedsforkæmpersdød, skal vi være lige så radikale og lige så beslutsomme.

Jeg vil gerne understrege en enkelt ting. Et afgørende element i denne sag er den del afbeslutningen, som omhandler oprettelse af en uafhængig, troværdig og grundigundersøgelseskommission, der kan kaste lys over dette tragiske mord.

Tunne Kelam (PPE). – (EN) Hr. formand! Desværre er mordet på hr. Bahizire for 15 dagesiden ikke et enestående tilfælde. Som FN's særlige rapportør har udtalt, tyder dette mordstærkt på et officielt ansvar. Det bemærkes, at politisk motiverede mord er led i en stigendetendens til intimidering og chikane af menneskerettighedsforkæmpere, politiskemodstandere, ofre og vidner i Den Demokratiske Republik Congo i løbet af de sidste femår.

Vi udtrykker vores dybeste sorg og sympati med hr. Bahizires familie, og vi opfordrer Rådetog Kommissionen til at lægge pres på myndighederne i Den Demokratiske Republik Congo


for at få dem til at skabe normale forhold for menneskerettighedsforkæmpere og retsforfølgede ansvarlige.

Eija-Riitta Korhola (PPE). - (FI) Hr. formand! Jeg glæder mig over, at vi har været i standtil at sætte sagen om hr. Chebeya Bahizire på dagsordenen så hurtigt. Først vil jeg gernekondolere over for familien til denne modige mand, som risikerede sit eget liv i demokratietsog menneskerettighedernes navn. Hr. Chebeya Bahizire udtalte ved flere lejligheder, at hanblev skygget og overvåget af myndighederne. Det internationale samfund, som beundredehans arbejde, var imidlertid ikke i stand til at beskytte ham.

Lignende mord er led i en stigende tendens til chikane og undertrykkelse afmenneskerettighedsforkæmpere, journalister og repræsentanter for den politiske oppositioni Den Demokratiske Republik Congo. Adskillige journalister ogmenneskerettighedsforkæmpere er blevet myrdet i dette land i løbet af de sidste fem år.

Som det fremhæves i vores beslutning, er det vigtigt, at myndighederne acceptereranmodningen fra hr. Chebeya Bahizires familie om at lade uafhængige eksperter foretageen obduktion. Derudover er det vigtigt at oprette en uafhængig og uvildig kommission,der skal efterforske hr. Chebeya Bahizires død og hans chaufførs forsvinden. Lad mig fordet tredje understrege, at Congo skal bekæmpe korruption og retsforfølge de personer,der begår menneskerettighedsforbrydelser, i første omgang de forbrydelser, som landetsegen hær og politistyrke har gjort sig skyldig i.

Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at udtrykkemin medfølelse med Floribert Chebeya Bahizires familie. Mordet på denne respekteredemenneskerettighedsforkæmper i Den Demokratiske Republik Congo er uacceptabel ogskal, som mine kolleger også har sagt, fordømmes.

Efter min mening skal der foretages en uafhængig, troværdig og gennemsigtig undersøgelsefor at klarlægge de omstændigheder, hvorunder denne handling fandt sted. I denne situationmener jeg, at inddragelse af FN kan være hensigtsmæssig, da FN's særlige rapportør omudenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser har understreget, at omstændighederneomkring drabet "tyder på et officielt ansvar".

Jeg vil også gerne nævne, at dette mord sætter fokus på en bekymrende tendens i DenDemokratiske Republik Congo i de senere år, hvor en række menneskerettighedsaktivister,herunder journalister, er blevet myrdet. Myndighederne i Den Demokratiske RepublikCongo skal bekæmpe straffrihedkulturen med beslutsomhed.

Catherine Stihler (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke forslagsstillerne tildenne beslutning. Mordet på Floribert Chebeya Bahizire den 2. juni har betydet, at mereend 50 organisationer, og selveste Ban Ki-moon, har forlangt en uafhængig undersøgelse.Hans arbejde som menneskerettighedsforkæmper betød, at han blev truet på livet, herundergentagne gange af politiet, og så vidt jeg har forstået, mødtes han faktisk med enpolitiassistent på en politistation den 1. juni, og, som vi ved, blev hans lig fundet den 2.juni.

Jeg vil gerne have tilsagn om, at Kommissionen og Rådet vil presse på for at få iværksat enuafhængig undersøgelse og for, at hans familie vil blive beskyttet. Dette er en påmindelsetil os alle om, at vi tager mange af vores menneskerettigheder for givet. Han forsvaredemenneskerettighederne, og han forsvarede dem til sin død. Han fortjener vores respekt.


Charles Tannock (ECR). – (EN) Hr. formand! Denne forfærdelige sag minder om deuhyrlige krænkelser begået af en af Afrikas mest berygtede kleptokrater, afdøde MobutoSese Seko fra Zaire – landet, der senere skiftede navn til Den Demokratiske Republik Congo.Navneændringen har desværre ikke ændret den politiske kultur i dette land.

Det arbejde, der udføres af menneskerettighedsforkæmpere, er stadig forbundet med storerisici. Journalister trues regelmæssigt og bliver undertiden myrdet. Floribert ChebeyaBahizire er blot den seneste i en lang række af modige menneskerettighedsforkæmpere,som betalte den ultimative pris for deres overbevisninger.

Jeg håber oprigtigt, at denne sag vil

føre til en domfældelse, og at EU på lang sigt vil intensivere sin indsats for at styrkecivilsamfundet i Den Demokratiske Republik Congo. Jeg er også overbevist om, at klimaetmed politisk vold og straffrihed i Den Demokratiske Republik Congo – og undertidenandre dele af Afrika – er forbundet med kontrollen over ressourcer, især mineraler. Jeg hartidligere opfordret Kommissionen til at overveje at udvide Kimberley-processen vedrørendecertificering til andre mineraler end diamanter – sagen om bloddiamanter, som De ved.Jeg mener, at det ville være et vigtigt skridt i retning af at imødegå den lovløshed, der tilstadighed koster modige mænd livet, især denne mand.

John Dalli, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Kommissionen modtog nyhedenom Floribert Chebeya Bahizires død med stor sorg. Floribert var en af de mest velkendteaktive og talende menneskerettighedsforkæmpere i Den Demokratiske Republik Congoog leder af organisationen "La Voix des Sans Voix", som Kommissionen jævnligt samarbejdermed, og som er en af de mest respekterede menneskerettighedsorganisationer i DenDemokratiske Republik Congo. Omstændighederne omkring hans død tyder stærkt på,at congolesiske embedsmænd er indblandet.

Følgelig gav Floriberts død anledning til stærke reaktioner – ikke kun i Den DemokratiskeRepublik Congo, men også i det internationale samfund. EU og en række af voresmedlemsstater, men også Det Forenede Kongerige og USA, har alle udtrykt deres bekymringog opfordret til en grundig undersøgelse for at fastslå de faktiske omstændigheder ogforhindre straffrihed. De faktiske omstændigheder skal undersøges til bunds, oggerningsmændene skal retsforfølges på effektiv vis. Præsident Kabila har allerede udtryktønske om at få afklaret hændelserne. En række mistænkte fra de nationale politistyrker erblevet arresteret, og direktøren for det nationale politi er blevet suspenderet på ubestemttid.

De congolesiske myndigheder har også accepteret et tilbud fra Nederlandene om etsamarbejde. Et nederlandsk lægehold har undersøgt hr. Chebeya og bør i de kommendeuger kunne kaste yderligere lys over omstændighederne omkring hans død. DenDemokratiske Republik Congos første reaktion tyder bestemt på, at myndighederne forstårbehovet for at iværksætte en uvildig, troværdig og gennemsigtig undersøgelse. EU vilsammen med de medlemsstater, der er til stede i Kinshasa, ikke desto mindre følgeudviklingen i denne sag tæt med henblik på at opfordre myndighederne til at opnå hurtigeog konkrete resultater.

Mere overordnet ser EU gerne, at den congolesiske regering øger bestræbelserne på atbekæmpe straffrihed, og er parat til at støtte sådanne bestræbelser ved at hjælpe landetmed at opfylde sine forpligtelser på menneskerettighedsområdet og dets engagement iskabelsen af en retsstat.



Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

11.2. Nepal

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om Nepal.

Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, forslagsstiller. – (PL) Benjamin Franklin sagdeengang følgende: "Den amerikanske forfatning ikke er nogen garanti for lykke, kun forforfølgelsen af den." På nuværende tidspunkt kan borgerne i Nepal ikke engang regne medat være i stand til at forfølge lykken.

Arbejdet med forfatningen trækker ud, og de vigtigste aktører på den politiske scene,herunder Maoist-partiet (UCPN), er ikke parate til at gå på kompromis, samtidig med athæren stadig er omgærdet med en del hemmelighedskræmmeri, for så vidt angår den måde,den finansieres og rekrutterer på. Samtidig, i den anden ende af skalaen og langt fra destatslige strukturer, kæmper 30 mio. borgere med ekstrem fattigdom og analfabetisme oghar ikke adgang til elektricitet eller kommunikation. Nepal er fanget i en fattigdomsfældeog skalter og valter med det naturlige potentiale ved landets strategiske geografiske placeringog særlige naturtræk. Derfor vil vi gerne sende en appel til de nepalesiske myndighederom ikke at skalte og valte med fredsaftalen fra 2008, men i stedet på konsekvent vis arbejdefor en vedtagelse af den nye forfatning, der ikke alene fastlægger borgernes rettigheder ogforpligtelser, men også kan blive et symbol på en ny demokratisk æra i Den DemokratiskeForbundsrepublik Nepals historie.

Som parlamentsmedlem fra et land, der er skæmmet af historiske opdelinger, forstår jeg,hvilken vanskelig tid Nepal går igennem. En forfatning og internationale appeller er ikkenogen garanti for de nepalesiske borgeres lykke, men det kan måske gøre det lettere fordem at forfølge lykken.

Charles Tannock, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Den politiske ustabilitet i Nepaler næppe overraskende i lyset af de voldsomme forandringer, der har fundet sted i landeti løbet af de seneste to årtier. Paladsmassakren i 2001 underminerede monarkiet påskæbnesvanger vis, og kong Gyanendras forsøg på at indføre enevælde for at bekæmpemaoistiske oprørere mislykkedes. Maoisterne overtog magten og afskaffede monarkiet forto år siden, men de blev hurtigt erstattet af en koalition af deres modstandere.

Det ser nu ud til, at indførelsen af et republikansk demokrati ikke helt har givet de resultater,man håbede på. Den almindelige nepaleser kæmper i hvert fald stadig med højarbejdsløshed, sygdom, fejlernæring og, som denne beslutning tydeliggør, vold og eventueltogså tortur. De hurtige politiske forandringer i Nepal blev desværre ikke ledsaget afforanstaltninger til at fremme forsoning og fornuftige retsopgør i overgangsperioden.

Jeg håber, at EU nu vil øge bestræbelserne, særligt på dette område, og yde den fornødnehumanitære bistand. Nepal risikerer at blive en nødlidende stat, og den risiko kan vi ikketillade os at løbe i lyset af de mange andre sikkerhedsproblemer i Sydasien.

Raül Romeva i Rueda, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Jeg taler på vegne af minkollega Jean Lambert, som ikke kunne være til stede i dag. Hun er formand for Delegationenfor Forbindelserne med Landene i Sydasien, der dækker Nepal. Hun ønskede, at følgendeblev sagt.


Det står klart, at Nepal har gennemgået mange positive forandringer i de sidste par år, somdet blev beskrevet i den fælles beslutning, og det under vanskelige forhold. Ikke overraskendehar vi dog under denne udvikling set både tilbageskridt i gennemførelsen af fredsaftalenog manglende overholdelse af tidsfristen den 28. maj i år for fremlæggelse af et nytforfatningsudkast, som ville forankre principperne om demokrati og menneskerettighederendeligt.

Den forfatningsgivende forsamling er nu blevet forlænget med ét år i henhold til entrepunktsplan, som er indgået af de tre største partier i sidste øjeblik for at opfylde bådefredsaftalen og kravet om en forfatning. Vi mener, det er meget vigtigt, at denne chance,der er rodfæstet i det valgte organ, ikke forspildes.

Der er behov for et forfatningsmæssigt og politisk civilsamfund, for at udviklingen kanfortsætte. Der er mulighed for en betydelig udvikling af vedvarende energikilder, men detbliver vanskeligt at foretage investeringer uden stabilitet, demokrati og retsstat.

Integrationen af de tidligere maoistiske krigere haster, både for disse personer selv og somet signal om reelle fremskridt i den demokratiske proces.

Vi mener, at det internationale udvalg, herunder EU, er villig til at yde praktisk bistand, omnødvendigt, men vi beklager tilbagetrækningen af FN's mission i Nepal om få uger, hvisder ikke er sket fremskridt.

Som det allerede er blevet nævnt, har Nepal gjort store fremskridt med hensyn til atindarbejde demokratiet i en ny republik, og vi opfordrer kraftigt alle involverede parter tilat gå videre med trepunktsplanen. Hvis dette ikke sker, risikerer man at miste det nepalesiskefolks tillid. Deres mulighed for reel udvikling er tæt forbundet med de politiske fremskridt.

Cristian Dan Preda, forslagsstiller. – (RO) Hr. formand! Situationen i Nepal er bekymrende,fordi volden i dette land for nylig er eksploderet.

Der skal helt klart vedtages en ny forfatning for at kunne konsolidere processen mednational forsoning i kølvandet på borgerkrigen, der varede i 10 år og kostede ca.13 000 mennesker livet indtil dens afslutning i 2006. Dette vil skabe de retlige rammerfor det politiske liv i Nepal, såfremt demokrati og menneskerettigheder fremmes. I dennehenseende mener jeg, at partierne skal føre forhandlinger uden forhåndsbetingelser medhenblik på at skabe en forfatningsgivende forsamling, der vil føre landet i denne retning.

Som det også fremhæves i rapporterne fra de internationalemenneskerettighedsorganisationer, skal retssystemet styrkes, således at konfliktsituationerkan løses på fredelig vis.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne understrege, at den politiske ustabilitet har en negativindvirkning på den sociale og økonomiske situation i Nepal, der allerede er et af de fattigstelande i verden. Som De alle ved, er ustabilitet lig med mangel på velstand.

Joe Higgins, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Omstyrtningen af det feudale monarkii 2006 var et kæmpe skridt fremad for det nepalesiske folk. Det var en samlet indsats fraarbejderklassen, bønderne og de mellemste samfundslag, der skabte denne sejr medmassemobilisering af folkemagten.

Det står dog ganske klart, at det kapitalistiske establishment og højrefløjspartierne ikkeønsker, at denne revolution skal fortsætte, da det vil være en trussel mod deres økonomiskekontrol og privilegerede position i det nepalesiske samfund. 50 % af Nepals 29 mio.


indbyggere lever i ussel fattigdom, hvoraf 16 % er alvorligt fejlernærede, hvilket erskammelige tal. Der findes millioner af mennesker uden jord, hvoraf mange er analfabeter.

Med omfattende støtte i det nepalesiske samfund har kommunistpartierne begået alvorligepolitiske fejl ved efter 2006 at gå i koalitionsregering med højrefløjspartier, hvis ønske detvar at opnå politisk magt og samtidig opretholde de økonomiske forbindelser, hvilket blotbetyder en videreførelse af fattigdommen og forarmelsen på grund af maoisternesmisforståede teori om, at kun et kapitalistisk demokrati kan bane vejen for socialisme.

Massebevægelsen i 2006 og generalstrejken i maj i år viser tydeligt, at arbejderklassen ogde fattige ønsker en socialistisk omdannelse og et system, der vil sikre dem en fremtid udenfattigdom og undertrykkelse. Den fremgangsmåde, der nu kræves af de partier, der virkeligrepræsenterer masserne, og som ønsker at omdanne det nepalesiske samfund, er at visevejen uafhængigt af de traditionelle partier. Det betyder, at man skal bryde medkoalitionstankegangen og iværksætte et program, hvor de vigtigste kilder til velstand gøresoffentlige og udvikles under demokratisk kontrol af arbejdere og bønder.

Et sådant demokratisk, socialistisk program vil resultere i økonomisk og social omdannelsei Nepal og vil endvidere være et pejlemærke for mange millioner fattige i Indien og arbejderei Kina. Det er også afgørende, at de forskellige nationale grupper i Nepal, hvis rettighederskal respekteres, er fuldstændig uafhængige.

Marietje Schaake, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Efter et årti med borgerkrig blevder indgået en fredsaftale i Nepal i 2006, men desværre er landet blevet mindre fredeligtpå trods af denne aftale. Politiske kampe skaber politisk ustabilitet og lægger hindringer ivejen for vigtige reformer, såsom en forfatning for republikken, hvis frist for nylig måtteforlænges med et år.

De forhindrer også reintegration og rehabilitering af tidligere PLA-krigere. Nepal har etenormt potentiale til at udvikle sig økonomisk og begrænse den fremherskende fattigdom,men stabilitet er afgørende for, at dette kan ske.

For det første skal de mennesker, der systematisk har misbrugt krigens love, snarest muligtstilles til ansvar for deres handlinger, herunder medlemmer af PLA og personer i statenssikkerhedsstyrker. FN skal spille en rolle i denne proces, især for så vidt angår deltagelse iinternationale væbnede styrker. I Nepal skal det arbejde, der udføres kommissionen forforsvundne personer, sandheds- og forsoningskommissionen og kommissionen for nationalfred og rehabilitering, ikke alene udmønte sig i en følelse af ansvar for fortiden, men ogsåi interessen for en fælles fremtid.

Partierne – men også regeringen – skal sætte en stopper for politisk indblanding i straffesagerfor som led i forfatningsprocessen at skabe politisk uafhængige domstole og skal i sammeforbindelse planlægge ratificeringen af statutten for Den Internationale Straffedomstol.

Vi opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte den nepalesiske regerings og de nepalesiskepartiers bestræbelser på at finde en løsning på integrationen af tidligere maoistiske krigerei den nationale hær eller andre sikkerhedsstyrker og på at finde bæredygtige alternativeløsninger for dem, som ikke kan integreres. EU skal selv på strengeste vis overholde etforbud mod at eksportere våben til Nepal samt instrumenter, der kan bruges til tortur ellerumenneskelig behandling, som det blev nævnt i den beslutning, der blev vedtaget iParlamentet i dag.


Elena Băsescu, for PPE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Selv om borgerkrigen, der varedei 10 år, blev afsluttet i 2006, er den økonomiske og sociale situation i Nepal stadig ekstremvanskelig. Manglen på stabilitet betyder, at Nepal ikke er i stand til at udvikle sig som sinenaboer, Kina og Indien, lande med vækstøkonomier. Alliancen af 22 antimaoistiske partiervar ikke i stand til at nå målsætningen om vedtagelse af en forfatning, inden fristen udløbden 28. maj 2010.

I den forbindelse hilser jeg beslutningen om at forlænge den forfatningsgivende forsamlingsmandat med ét år velkommen. Det er yderst vigtigt, at Nepal vedtager en forfatning, somkan sikre, at retsstaten fungerer korrekt, og at borgernes frihedsrettigheder respekteres.Sluttelig vil jeg gerne understrege, at de største trusler mod stabilitet i Nepal er ekstremismeog løsning af politiske forskelle med vold.

Zbigniew Ziobro, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Situationen i Nepal har væretkilde til konstant bekymring blandt observatører i mange år. Det er sandt, at det førsterimelig demokratiske valg blev afholdt i landet i 1959, men disse demokratiskeforanstaltninger var ustabile og blev ødelagt af voldshandlinger. I de senere år har det virketsom om, der er sket visse fremskridt med hensyn til sikkerheden. Først i 2006 blev denkomplekse fredsaftale indgået, hvormed den borgerkrig, der havde hærget landet i et heltårti, blev afsluttet. Senere, i 2008, blev der afholdt valg til den forfatningsgivende forsamling,og dette valg levede efter internationale observatørers vurdering op til en rækkeinternationale standarder.

Nu må vi desværre konstatere, at situationen i Nepal er forværret. De politiske partiersnylige beslutning om behovet for at forlænge den forfatningsgivende forsamlings mandatkan være et vigtigt skridt mod en tilbagevenden til et fredeligt styre i landet. EU ogmedlemsstaterne bør støtte alle bestræbelser på at skabe forståelse og stabilitet i Nepal. Vibør også fokusere på behovet for at respektere menneskerettighederne og de kristnesrettigheder, da disse desværre også krænkes i Nepal.

Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg vil ikke læse op, men tale, men jeglover, at jeg vil tale langsomt, selv om det strider mod min natur.

Paradoksalt nok forbedres situationen i Nepal, og det takket være Parlamentets nyligebeslutninger og øgede beføjelser – lad os kalde det det – selv om Nepal har meget lang vejigen. Den 10 år lange borgerkrig har sat sit præg på landet, og, for at være helt ærlig, er detførst nu, der kan ses lys for enden af tunnellen.

Hvad kan Parlamentet gøre? Det kan i hvert fald støtte de demokratiske forandringer iNepal, idet der skal tages hensyn til, at de politiske partier i landet har deres egne konkreteforslag, reformplaner og visioner for Nepals udvikling. Der er dog tale om maoistiskeforslag, kommunistiske forslag, der i sagens natur er meget kontroversielle.

Eija-Riitta Korhola (PPE). - (FI) Hr. formand! En borgerkrig, der varede næsten 10 år,mellem maoistiske krigere og den kongelige nepalesiske hær, som den hed dengang, endtemed en fredsaftale i 2006. Krigen havde ingen erklærede vindere eller tabere. Det var enenestående situation, fordi det ikke var hæren, som havde været under monarkens kontrolog havde kæmpet mod maoisterne, men de andre politiske partier, der indgik aftalen medmaoisterne.

Nepal forsøger stadig at løse de problemer, der er forbundet med at fremme fredsprocessen.Mange af de ting, der blev aftalt, er stadig ikke blevet gennemført, og befolkningen erbegyndt at blive utålmodig. Det største problem med hensyn til den ufuldstændige


fredsproces er sikkert den nationale hær, dens størrelse og ledelse. Hære skal styres pådemokratisk vis. Nepal skal tilbydes hjælp, da tidligere maoister indgår i den nationale hær,i sikkerhedsstyrkerne og på andre ansvarsposter. FN bør hurtigst muligt undersøge dekrænkelser af menneskerettighederne, der har fundet sted blandt de fredsbevarende styrkeri Nepal.

Nepals nationale menneskerettighedskommission fortjener ros for sit værdifulde arbejde.Det internationale samfund skal stræbe efter konsekvent at deltage i løsningen af storeproblemer. Ikke desto mindre ligger fredsaftalens fremtid i hænderne på de nepalesiskebeslutningstagere.

Corina Creţu (S&D). – (RO) Hr. formand! Ud over de kommentarer, som mine kollegerer kommet med omkring spændingerne og volden i dette land, vil jeg gerne fremhæve etaf de mest smertefulde aspekter af den aktuelle situation i det nepalesiske samfund, nemligfattigdom. Befolkningen lider som følge af frygtelige levevilkår, der forstærkes af denpolitiske ustabilitet, hvilket indvirker på Nepals potentiale for økonomisk vækst. Som detallerede er blevet nævnt her, er dette land placeret geografisk mellem to af verdens hurtigstvoksende økonomier, nemlig Kina og Indien. Nepal er imidlertid ikke i stand til at udnyttesit potentiale som følge af den situation, landet befinder sig i.

Med en tredjedel af befolkningen, som lever under det absolutte eksistensminimum, ensjettedel af befolkningen, som lider af underernæring, den højeste analfabetisme i Sydasien,energikrise og inflation, der især påvirker priserne på fødevarer, er Nepal ikke alene enrugekasse for spændinger, men også et stort humanitært problem. Derfor mener jeg, at viikke alene skal rette vores politiske opmærksomhed mod landet, men også yde konkretbistand til udviklingen i den nepalesiske økonomi og den nepalesiske befolkning.

Nirj Deva (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg er så heldig at have besøgt Nepal. Det, vi skalforstå, er, at den politiske proces i Nepal er meget sårbar, men at den skrider fremad. Jegmener dog, at det er urimeligt at fortsætte den politiske proces uden afvæbning framaoisternes side, fordi de har nægtet at deltage i den politiske proces. De kræver etregeringsskifte, men nægter enhver afvæbning.

Det er umuligt at have en politisk proces, hvor en væbnet gruppe mennesker ikke viloverdrage deres våben til myndighederne. Indtil dette er sikret af alle involverede parter,skal vi nænsomt overbevise begge sider i Nepal om, at det er i alle nepaleseres interesse pålang sigt og også til fordel for EU-bistanden, at de alle lægger våbnene og går sammen omat danne en så fornuftig samlingsregering som mulig.

Róża Gräfin von Thun Und Hohenstein (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg har tilfældigvisboet i Nepal i flere år. Det var netop på det tidspunkt, at det nepalesiske folk indledtebestræbelserne på at skabe forandringer og forbedre deres politiske system. På det tidspunktfor næsten 20 år siden så jeg på disse bestræbelser med stor optimisme. Men det har vistsig, at denne proces er meget mere vanskelig, end nogen af os kunne have forestillet os.Nepal er, når alt kommer til alt, et land med store kulturelle rigdomme og en lang historie.Nepaleserne er dybsindige og alvorlige med hensyn til deres religion. De er et fredselskendefolk og har et fredeligt syn på verden. Vi taler om Nepals store økonomiske potentiale. Derer ikke noget økonomisk potentiale i Nepal. Det er et dramatisk land, som stort set ikkeråder over nogen naturressourcer. Derudover rammes det jævnligt af tørke og jordskælv.Landet gør et ihærdigt forsøg. Dets vanskelige situation skyldes ligeledes, at det ligger klemtinde mellem to store og meget vanskelige naboer. Hvis vi ikke yder Nepal den fornødne


hjælp, både politisk og materielt, kan landet ende som Tibet, og det ville være et enormtog tragisk tab for os alle.

John Dalli, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Det langvarige dødvande inepalesisk politik er grund til stor bekymring, og Kommissionen følger situationen nøje.

Den 28. maj 2010 udløb tidsfristen for vedtagelsen af den nye forfatning efter borgerkrigen.Det er positivt, at forfatningskrisen er blevet afbødet ved at forlænge fristen med endnu etår. Mange omstridte spørgsmål fortsætter dog med at hæmme forfatningsprocessen, f.eks.opbygningen af den føderale struktur, integrationen af tidligere maoistiske krigere ogintegrationen af de to hære. Der er stadig stor risiko for, at landet ender i ond cirkel meduro og usikkerhed.

To spørgsmål – udarbejdelsen af forfatningen og integrationen af PLA – bliver mere ogmere komplicerede. Medmindre der hersker et ægte ønske blandt parterne om at give sig,vil ikke engang et år ikke være nok.

For så vidt angår menneskerettighedssituationen i landet, er det positivt at bemærke, atFN's Højkommissariat for Menneskerettigheder i Nepal er blevet forlænget med yderligere12 måneder. FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder har overvåget og udarbejdetrapporter om menneskerettigheder og har sørget for uddannelse og ydet teknisk bistandtil de statslige institutioner og civilsamfundet siden højkommissariatets oprettelse i Nepali 2005.

I lyset af den tidligere premierminister og tidligere formand for den nepalesiske kongresG.P. Koiralas nylige død, synes den øverste politiske mekanismes skæbne at være usikker,da den nu mangler en konsensusleder, som kan løse tvister mellem de største politiskepartier og fremme fredsprocessen. EU spiller en nøglerolle med hensyn til at hjælpe Nepaligennem denne svære proces. En række udtalelser fra repræsentationschefer og en udtalelsefra talsmanden for højkommissæren er blevet offentliggjort, hvori alle partier opfordrestil at vende tilbage til forhandlingsbordet. EU er parat til at støtte den nepalesiske regeringog hjælpe den med at møde fremtidige udfordringer. EU bør være forberedt på at bistå ienhver proces, der fører til en varig fredsproces. Samlet set kommer over 50 % af denudviklingsbistand, som Nepal modtager, fra EU og dets medlemsstater. Kommissionenbidrager til fredsprocessen ved at støtte den nepalesiske fredsfond. Sidste år blev der afsat6 mio. EUR, og 22 mio. EUR planlægges afsat for begyndelsen af 2011. Indtil nu er midlerneblev anvendt til opretholdelsefred af de maoistiske kantonnementer, herunder løn tilekskrigere. Det bliver mere og mere vigtigt at sikre, at befolkningen i Nepal, hvisforventninger steg efter fredsbevægelsen i 2006, modtager den fredsdividende, de harventet på.

I tæt samarbejde med EU's medlemsstater støtter Kommissionen fortsat alle bestræbelser,det være sig diplomatiske, politiske eller udviklingsmæssige, der kan bidrage til et stabilt,demokratisk og fredeligt Nepal.


Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.


Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg er helt enig i mine kollegers bekymringerover den politiske situation i Nepal. Som medlemmer af Europa-Parlamentet er vi konstantforpligtet til at minde dem, der krænker menneskerettighederne, om deres forpligtelser


over for resten af verden. Vi skal tage aktiv del i skabelsen af demokrati og politisk stabiliteti Nepal. For at vores kritik og anbefalinger skal lyde overbevisende, er det imidlertid vigtigt,at vi foregår med et godt eksempel og fejer for egen dør her i EU. Det er velkendt, at over20 % af befolkningen i Letland ikke har stemmeret. Da Letland blev medlem af EU, lovedelandet at løse dette problem, men det er stadig ikke sket. Som følge heraf har mere end350 000 mennesker været statsløse i 20 år i Letland. Størstedelen af denne gruppe harboet i Letland hele deres liv, men de har ikke stemmeret, arbejder i den offentlige sektoreller bruger deres modersmål i de statslige institutioner. Efter min mening vil voreserklæringer og ønsker med hensyn til tredjelande være betydelig mere slagskraftige, nårEU-borgernes menneskerettigheder ikke længere tilsidesættes på kynisk vis. Man skal ikkekaste med sten, når man selv bor i et glashus.

11.3. Henrettelser i Libyen

Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om henrettelser i Libyen.

Charles Tannock, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Personligt har jeg aldrig haft enfast holdning til dødsstraf, men det skal bestemt kun tolereres i de allermest ekstremestraffesager, hvor domfældelsen sker efter retfærdig rettergang, og der ikke er den mindstetvivl om skyldsspørgsmålet.

Jeg har dog ikke megen tiltro til det libyske retssystem, der er lige så vilkårligt og diktatorisksom Muammar al-Gaddafis styre. Han vedbliver at være en diktator, der kontrollerer sitfolk gennem tvang, og som ikke tolererer nogen form for modstand, og han har gjortLibyens nylige valg til FN's Menneskerettighedsråd til en parodi.

Ikke desto mindre har han betydning for EU og Vesten generelt gennem sin kontrol afLibyens store oliereserver. Uanset disse vigtige økonomiske relationer håber jeg, atKommissionen ved enhver given lejlighed vil fortsætte med at give udtryk for de alvorligebetænkeligheder, som Parlamentet har med hensyn til overholdelsen afmenneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Libyen.

Vi husker alle den skændige sag om de bulgarske sygeplejersker, der først blev dømt tildøden og derefter løsladt efter indtrængende opfordringer fra Parlamentet og den franskepræsidents kone. Vi er forpligtet til at gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at andreEU-borgere kommer til at stå i en lignende situation i fremtiden.

Raül Romeva i Rueda , forslagsstiller. − (FR) Hr. formand! Vi bør hilse denne beslutningom de 18 henrettelser, der har fundet sted i Libyen, velkommen og naturligvis fordømmedødsstraf i dette land, samtidig med at vi opfordrer Libyen til at gøre fremskridt i retningaf et moratorium og anmoder om gennemsigtighed og statistik. Vi skal imidlertid huskepå, at navnene på de henrettede ikke er blevet offentliggjort, og at der var udenlandskestatsborgere blandt de 18 personer.

Vi skal glæde os over denne beslutning, der tager fat på spørgsmålet om flygtninge, Libyensfejlagtige politik vedrørende beskyttelse af migranter og medlemsstaternes ansvar medhensyn til migrationspolitik. Det er utænkeligt at overveje en migrationsaftale med Libyen,før Libyen ratificerer Genèvekonventionen om flygtninge. Afsnittet om tilbagesendelse,der er i strid med Genèvekonventionen, EU's grundlæggende principper og chartret omgrundlæggende rettigheder, især artikel 18 og 19, er helt afgørende.


Tillad mig også at nævne idéen om at bruge de aktuelle forhandlinger om indgåelsen af enrammeaftale med Libyen som potentiel løftestang for at bevæge sig i retning af overholdelseaf internationale menneskerettighedskonventioner og ratificering af Genèvekonventionenom flygtninge. Lissabontraktaten og især artikel 218 giver Parlamentet en række rettigheder,herunder retten til at modtage de samme oplysninger som Rådet fra Kommissionen omstatussen for forhandlingerne om denne aftale. Derfor vil Parlamentet stå fast på dettepunkt.

Marie-Christine Vergiat, forslagsstiller. – (FR) Hr. formand! Jeg undskylder for minkommentar tidligere. Jeg var virkelig overbevist om, at jeg havde to minutter. I sidste ugeunderskrev EU og Libyen et aftalememorandum kaldet et "nationalt vejledende program"for perioden 2011-2013, hvor der i henhold til de oplysninger, der er givet til pressen, erafsat 60 mio. EUR til udvikling af menneskelige ressourcer og sundhedssektoren og til enfælles indsats i bekæmpelsen af ulovlig indvandring.

Dette aftalememorandum blev underskrevet i forbindelse med syvende runde afforhandlingerne med Libyen, hvor EU desværre har gjort sig selv til grin foran deninternationale presse, især i Europa og Afrika. Libyen er som bekendt et centrum forindvandring til Europa, men alle ved, hvilken frygtelig skæbne, der venter de mænd ogkvinder, der flygter fra fattigdom og forfølgelse for at søge tilflugt i Europa.

Hundredvis af disse personer fængsles, henrettes eller bliver udsat for den værst tænkeligemishandling. Endnu værre er det, at flere hundrede af dem simpelthen er blevet efterladt iSahara-ørkenen uden mad, hvor de er døde af sult og tørst.

Som svar på et spørgsmål, der blev stillet i denne forbindelse i sidste uge af en af minekolleger, sagde hr. Füle – og jeg citerer – at han ville tage derned sammen med den libyskeindenrigsminister for at se, hvad der foregik. Personligt finder jeg sådan et svar uacceptabelt.Vi ved, hvordan hr. Gaddafi er i stand til at snyde de vestlige demokratier. Det har netopkostet vores venner i Schweiz dyrt. Den seneste provokation var lukningen af FN'sHøjkommissariat for Flygtninge på aftenen for syvende runde af forhandlingerne.

Libyerne gør de europæiske regeringers beskidte arbejde, senest i Italiens territorialfarvande.

Hvor langt skal vi gå i vores forhandlinger med Libyen, hr. kommissær? Hr. Barrot meddelteos, at der ikke ville blive indgået nogen aftale om migration, før Libyen havde ratificeretGenèvekonventionen. Kan De fortælle os, hr. kommissær, nøjagtigt hvad der sker med detforhandlingsmandat, der er givet…

(Formanden afbrød taleren)

Martin Kastler, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand! I 2007 og 2008 stemte Libyen imodFN's Generalforsamlings resolution, hvori der blev opfordret til et moratorium omhenrettelser, og gentagne spørgsmål fra forskellige menneskerettighedsorganisationeraffødte heller ingen officielle erklæringer. Det er derfor meget vigtigt for os, at navnene påde henrettede nu endelig offentliggøres. Hver eneste henrettelse er én henrettelse for meget.Vi fordømmer brugen af henrettelser og dødsstraf. Det er umenneskeligt og grusomt, oghver eneste henrettelse er én for mange.

I vores beslutning beder vi derfor klart om, at denne situation ændres og bringes frem ilyset, og at vi nu arbejder sammen om at skabe forandringer på dette område. Ikke mereunderrapportering. I stedet kræver vi gennemsigtige oplysninger om, hvad der sker i landet,


og humane straffe til ægte kriminelle, men ikke overdrevne straffe til dem, der kritisererstyret i Tripoli.

Marietje Schaake, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Europa som værdisamfund er enunion, hvor dødsstraf er helt forbudt, og det er jeg meget stolt af.

Libyen nægter ikke blot at afskaffe dødsstraffen, men gør også flittigt brug af den, sådansom det er sket for nylig den 30. maj, hvor 18 personer med forskellig nationalitet blevhenrettet ifølge avisen "Cerene", der er tæt på regeringen. Dette har ført til alle muligespørgsmål om den frie presse, men det leder os til at tro, at avisen er en troværdig kilde idenne sag.

Den værste straf, dødsstraffen, anvendes ikke kun i forbindelse med grove forbrydelser.Retten til forenings- og ytringsfrihed har også ført til dødsstraf i Libyen. Vi tror på stærkererelationer mellem Libyen og det internationale samfund og foretrækker til enhver tid dette,frem for at et folk, der er i hænderne på et autoritært styre, isolerer sig selv.

I 2003 ophævede EU sanktionerne mod landet, og i 2007 påbegyndtes forhandlingerneom rammeaftalen. Jeg håber meget, at vi kan fortsætte samarbejdet med Libyen. Dette erdog kun muligt, hvis den libyske regering forpligter sig til at overholdemenneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for hele befolkningen.Den nylige lukning af FN's Højkommissariat for Flygtninge i Tripoli er et andet beklageligtskridt, som øger afstanden mellem Tripoli og det internationale samfund.

Dette taget i betragtning bør FN genoverveje Libyens deltagelse i denne organisation. I lysetaf de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne er det beklageligt og højst upassende,at Libyen har en plads i FN's Menneskerettighedsråd. Medlemskab af dette råd bør kungives til lande, der selv respekterer menneskerettighederne. I modsat fald mister hele organetsin troværdighed, på samme måde som dengang Iran var medlem af FN'sKvinderettighedsråd, hvilket var lige så beklageligt og skadede hele organisationenstroværdighed.

Parlamentet opfordrer Libyen til at afskaffe brugen af dødsstraf og sikre retfærdig rettergangi overensstemmelse med internationale standarder. EU-medlemsstaterne skal være deresansvar bevidst i forbindelse med udlevering af flygtninge og andre til Libyen, da der er storrisiko for, at disse mennesker bliver udsat for umenneskelig behandling.

Monica Luisa Macovei, for PPE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg beklager ligesommine kolleger henrettelsen af 18 personer i Libyen den 30. maj 2010 og opfordrer ogsåtil afskaffelse af dødsstraffen. Libyen bruger dødsstraffen som et middel til at begrænseytrings- og foreningsfriheden i landet. Dokumentationen af sådanne tilfælde vanskeliggøresaf regeringen. Human Rights Watch har dog interviewet én fange, der sagde, atmyndighederne i sidste øjeblik havde ændret hans dødsdom til fængsel på livstid. Ifølgehr. al-Sharif, dømte folkedomstolen ham og to andre mænd for at have oprettet en politiskgruppe, der var modstander af principperne bag al-Fateh-revolutionen. Højesteretstadfæstede dødsdommene, men domstolsmyndighedens øverste råd skånede fangernesliv i sidste øjeblik i februar 2002, efter at fangerne bundet til en træpæl og med bind forøjnene havde ventet i over en time på at blive henrettet.

Ifølge hr. al-Sharif begik en af de tre mænd selvmord i december 2004. Angiveligt findesder for øjeblikket mere end 200 mennesker på dødsgangen i Libyen. Jeg opfordrerKommissionen og Rådet til at sætte disse spørgsmål højt på dagsordenen i deres dialogmed Libyen.


Corina Creţu, for S&D-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Dødsstraffen er den mest grusommeog umenneskelige straf, der findes. Libyen er faktisk blandt de 12 lande, der allerede hargjort brug af dødsstraffen i 2010, til trods for at dette fordømmes af både FN og størstedelenaf verdens lande.

Jeg mener, at det er EU's pligt at anlægge en mere konsekvent tilgang, når der opfordres tilat afskaffe dødsstraffen. Samtidig er det vores pligt at øge presset for at få disse dommeændret og for, at udenlandske statsborgeres rettigheder respekteres. For så vidt angår dennegruppe af mennesker, anvendes dødsstraf uforholdsmæssigt ofte på grund af devanskeligheder, udlændinge står over for. De har behov for en tolk, de skal kontaktediplomatiske repræsentanter fra deres regeringer, og de kan ikke få dommen ændret somfølge af mangel på penge og familiemedlemmer, der ifølge lokal skik og brug kan forhandleen økonomisk kompensation på plads med henblik på at opnå tilgivelse fra ofrets familie.

Under sådanne omstændigheder mener jeg, at der skal sendes et stærkt signal til de libyskemyndigheder om, at internationale normer vedrørende retfærdig rettergang skal overholdes.De skal også lade FN's flygtningeagentur genoptage sine aktiviteter til fordel for flygtningeog asylansøgere.

Bogusław Sonik (PPE). – (PL) Hr. formand! I slutningen af maj blev 18 personer henretteti Libyen. Det forlyder, at 200 personer, herunder udenlandske statsborgere, p.t. venter påat blive henrettet. Dette tal kan i realiteten godt være højere, da der ikke findes nogentilgængelige statistikker eller data. Libyen er dobbeltmoralsk. På den ene side er landetblevet valgt til FN's Menneskerettighedsråd, hvilket forpligter Libyen til at udvise et størreansvar på menneskerettighedsområdet. På den anden side er det et faktum, at der stadighenrettes adskillige mennesker i landet.

I henhold til artikel 6 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,som Libyen har tiltrådt, kræves det, at lande, som ikke har afskaffet dødsstraffen, kun mågøre brug af den i forbindelse med "de groveste forbrydelser". Faktisk idømmer de libyskedomstole normalt dødsstraf for mord og narkokriminalitet, men også for forbrydelser, dervedrører fredelige aktiviteter og grundlæggende rettigheder såsom ytrings- ogforeningsfriheden. Jeg opfordrer til, at samarbejdet og aftalen mellem EU og Libyen gøresbetinget af Libyens ratificering og gennemførelse af Genèvekonventionen om flygtningeog andre vigtige menneskerettighedskonventioner og -protokoller.

Joanna Senyszyn (S&D). – (PL) Hr. formand! Retten til livet og beskyttelse af personersværdighed er grundlæggende menneskerettigheder. Dette er grunden til, at de fleste landei verden, svarende til mere end to tredjedele af verdens befolkning, allerede har afskaffetdødsstraffen helt eller har indført et moratorium vedrørende brugen af den. Genindførelseaf dødsstraffen i et hvilket som helst land ville udgøre et skridt tilbage til den mørkemiddelalder.

Henrettelsen af 18 personer i Libyen er en voldsom krænkelse af menneskerettighederne.Lukningen af FN's Højkommissariat for Flygtninge i Libyen og udvisningen af de 26medarbejdere var en handling, som havde til formål at ramme de 12 000 flygtninge, somhøjkommissariatet ydede hjælp til.

En betingelse for at indgå en indvandringsaftale med Libyen må være, at Libyen underskriverGenèvekonventionen om flygtninge og andre vigtige menneskerettighedskonventionerog -protokoller. I EU er menneskerettighederne en grundlæggende værdi, og flygtningesrettigheder skal garanteres.


Eija-Riitta Korhola (PPE). - (FI) Hr. formand! EU's uofficielle forhandlinger med Libyensigter mod en samarbejdsaftale, der også vil omhandle indvandringsspørgsmål. Dette ermeget problematisk og bekymrende i lyset af de nuværende omstændigheder, da Libyenikke har udtrykt noget åbenlyst ønske om at overholde internationalemenneskerettighedsaftaler. Landet har heller ikke ratificeret Genèvekonventionen og harikke etableret et nationalt asylsystem.

Som vi har hørt, blev i alt 18 personer henrettet i Libyen den 30. maj, og det skønnes, atmere end 200 personer venter på at blive henrettet. Blandt dem, som blev henrettet i maj,og dem, som venter på at blive henrettet, er også udenlandske statsborgere.

I forbindelse med forhandlingerne om en samarbejdsaftale mellem EU og Libyen skal vistille som betingelse, at Libyen ratificerer og gennemfører Genèvekonventionen vedrørendeflygtninges status og rettigheder, og at landet overholder de øvrigemenneskerettighedsaftaler, som det har indgået. Jeg opfordrer den libyske regering til atlade FN's flygtningeagentur koordinere og hjælpe med at etablere et nationalt asylsystemfor flygtninge i landet.

Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! Vi europæere finder dødsstraffen uhyrlig,fordi den, som De alle ved, blev fjernet fra vores politiske kultur, og det, der sker forøjeblikket i Libyen, er en skændsel.

Hvad der er endnu mere uhyrligt er, at vi bliver nødt til at erkende, at denne strafform ofteanvendes på udlændinge i Libyen. Oplysningerne om den nylige henrettelse af 18 personertyder på, at der var både ægyptere, nigerianere og tchadere blandt de henrettede. Hvorforer straffen meget hårdere for disse mennesker? Grunden er desværre, at deres grundlæggenderettigheder ikke respekteres under retssagerne, hvormed menes, at de ikke har adgang tiltolke og konsulær bistand, hvilket er en absolut nødvendighed i henhold til internationalenormer.

Jeg vil også gerne sige, at vi skal drøfte dette spørgsmål i næste uge, hvor vi vil få besøg fraLibyen som en del af Maghreb-delegationen. Efter min mening skal vi alle tydeliggøre disseproblemer i vores dialog med Libyen.

Formanden. − Før jeg giver ordet til kommissæren, vil jeg gerne gentage, at det, jeg sagdetidligere, ikke var møntet på nogen bestemt person.

Omtrent halvdelen af medlemmerne læser deres tale op. Desværre er jeg endnu ikke erfarennok til at se, hvornår "tal langsommere"-lampen lyser. Må jeg bede de medlemmer, derlæser noget op, om ikke at læse hurtigere, end de kan tænke, da de ellers ofte vil kommetil også at læse hurtigere, end tolkene kan tænke. I øvrigt er de medlemmer, der har skrevetnoget ned, velkomne til at give tolkene deres tekst på forhånd. Det gør tolkenes arbejde enhel del lettere.

Jeg vil nu give ordet til kommissær Dalli.

John Dalli, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Kommissionen er enig i desynspunkter, som medlemmerne har givet udtryk for i de forskellige forslag vedrørendeden nylige henrettelse af 18 personer i Libyen.

Kommissionen fordømmer henrettelser, da de er i strid med vores værdier. Vi mener, atbrugen af dødsstraf er grusom og umenneskelig, det afskrækker ikke andre fra at begåforbrydelser, og det er udtryk for en uacceptabel fornægtelse af den menneskelige værdighedog integritet.


Kommissionen er særlig foruroliget over, at disse henrettelser fandt sted blot få uger efter,at Libyen var blevet valgt som medlem af FN's Menneskerettighedsråd. I den forbindelsehar EU i overensstemmelse med EU's retningslinjer for dødsstraf rettet en diplomatiskhenvendelse til de libyske myndigheder for at udtrykke vores fordømmelse og mindeLibyen om dets retlige forpligtelse – indeholdt i artikel 14 i den internationale konventionom borgerlige og politiske rettigheder, som Libyen ratificerede den 15. maj 1970 – til atgøre alt for at sikre anklagede retten til en retfærdig rettergang.

I denne diplomatiske henvendelse har EU også opfordret Libyen til at vedtage et moratoriummed henblik på at overveje afskaffelsen af dødsstraffen for alle forbrydelser. Kommissionenønsker at fortsætte den engagementspolitik med Libyen, som Rådet har vedtaget. I denforbindelse vil indgåelsen af rammeaftalen mellem EU og Libyen skabe retsgrundlaget foren regulær dialog og et regulært samarbejde om alle menneskerettighedsspørgsmål.

Forhandlingerne om rammeaftalen forløber godt. Syvende runde af forhandlingerne fandtsted i Tripoli i sidste uge, og Kommissionen kan meddele, at der er sket store fremskridt,især med hensyn til de politiske spørgsmål.

Lad mig til slut understrege, at Kommissionen er fuldt ud klar over, at visse spørgsmålvedrørende Libyen er problematiske. Ikke desto mindre ønsker Kommissionen atvidereudvikle dialogen mellem EU og Libyen på grundlag af gensidig tillid, således at alleproblemer kan løses på en åben og konstruktiv måde, herunder også meget følsommespørgsmål som i dette tilfælde.

Libyen har udvist stærk vilje til at knytte endnu tættere bånd til EU. Selv om dette anses forat være meget positivt, har Kommissionen til hensigt at lade disse bånd være betinget afen voksende respekt for grundlæggende værdier og rettigheder.

FORSÆDE: Libor ROUČEKNæstformand

Formanden. – Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.Skriftlige erklæringer (artikel 149)

Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Efter at dialogen med de libyske myndighederblev genoptaget i 2003, sender Libyen fortsat bekymrende signaler til EU og detinternationale samfund. Vores beslutning indeholder en liste over de nylige handlinger,som dette autoritære styre har begået – et styre, hvor der ikke er sket nogen særligefremskridt med hensyn til respekten for menneskerettigheder, demokratisering af stateneller modernisering af retssystemet. Henrettelsen af 18 personer den 30. maj 2010 er etandet kedeligt eksempel på, at de libyske myndigheder nægter at respektere de rettighederog værdier, som er en fast del af EU, og som EU bygger på. Lukningen af FN'sHøjkommissariat for Flygtninge, som blev beordret vilkårligt af de samme myndigheder,bekræfter landets foragt for internationale institutioner. Vi skal derfor sige klart til Libyen,at EU ikke vil støtte en sådan form for udenrigspolitik, der søger at miskreditere folkerettenog udelukkende bruge det internationale demokratiske forum til propagandaformål. I denforbindelse skal Parlamentet informeres fuldt ud om statussen for forhandlingerne mellemEU og Libyen, således at vi kan fastsætte et acceptabelt niveau for samarbejdet med Libyenog stille krav om de ændringer og fremskridt, der vil genskabe den gensidige tillid.


12. Afstemningstid

Formanden. – Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

12.1. Den Demokratiske Republik Congo: Sagen Floribert Chebeya Bahizire(RC-B7-0376/2010)

12.2. Nepal (RC-B7-0383/2010)

(før afstemningen)

Raül Romeva i Rueda, forslagsstiller. − Hr. formand! Jeg har en række mundtligeændringsforslag. Jeg kan læse dem op på én gang, og derefter kan vi stemme om demsamlet.

I betragtning A og C erstattes ordet "borgerkrig" med "væbnet konflikt".

I betragtning N erstattes ordet "PLA" med "tidligere maoistiske krigere", og i punkt 7indsættes "tidligere" før "maoistiske krigere".

I betragtning D erstattes det engelske ord "terminate" med "abolish" (monarkiet).

I punkt 12 erstattes det engelske ord "demise" med "abolishment" (igen monarkiet).

I punkt 9 erstattes "CPN-M" med "UCPN-M".

I betragtning K erstattes ordet "over" med "næsten", og "den højeste" erstattes med "en afde højeste".

I punkt 1 indsættes "permanent" før "forfatning".

I punkt 15 fjernes sidste del af sætningen "beklager imidlertid, at dens status som uafhængigtorgan ikke er blevet lovfæstet".

I punkt 20 erstattes "den revolutionære landreformkommissions" med"landreformkommissionens".

Disse er alle mundtlige ændringsforslag. Jeg har på fornemmelsen, at alle er enige i dem,så jeg nævner dem blot for en god ordens skyld.

(De mundtlige ændringsforslag blev indarbejdet)

12.3. Henrettelser i Libyen (RC-B7-0391/2010)

13. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

14. Parlamentets sammensætning: se protokollen

15. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

16. Meddelelse af Rådets holdning ved førstebehandling: se protokollen

17. Mundtlige forespørgsler (modtagne dokumenter): se protokollen


18. Skriftlige erklæringer indført i registeret (artikel 123): se protokollen

19. Fremsendelse af tekster vedtaget under dette møde: se protokollen

20. Tidspunkt for næste møde: se protokollen

21. Afbrydelse af sessionen

Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 16.15)


BILAG (Skriftlige svar)

SPØRGSMÅL TIL RÅDET (Rådets formandskab er ansvarligt for dissesvar)

Spørgsmål nr. 1 af Bernd Posselt ( H-0241/10 )

Om: Fængslingsvilkår i Serbien for fanger fra Presevo-dalen

Har Rådet kendskab til den skæbne, som de serbiske statsborgere Agush Memishi, FatonHajdari, Samet Hajdari, Ferat Hajdari, Kamber Sahiti, Nazif Hasani, Ahmet Hasani, SulejmanSadiku og Burim Fazliu, der blev taget til fange den 26. december 2008 som medlemmeraf det albanske mindretal i den sydserbiske Presevo-dal, har lidt? Føres der kontrol med,om retssagen mod disse personer er baseret på retsstatsprincipperne? Kan det udelukkes,at der sker mishandling af fangerne, og kan fangernes familier uden hindringer aflæggedem besøg? Mener Rådet, at der er mulighed for at opnå, at disse personer frigives med detsamme?

Svar

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet ellermedlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådetunder Europa-Parlamentets mødeperiode i juni 2010 i Strasbourg.

(EN) Den sag, som medlemmet nævner, er en højtprofileret retssag, som involverer densåkaldte Gnjilane-gruppe. Sagen behandles nu i krigsforbryderdomstolen under Beogradshøjesteret. Gruppens medlemmer blev anklaget af anklageren for krigsforbrydelser i august2009 for forbrydelser mod civile begået efter konflikten i Kosovo i 1999 i deres egenskabaf medlemmer af Kosovos befrielseshær. Ud af de 17 anklagede vil 8 blive dømt in absentia,fordi de stadig er på fri fod. De resterende 9 er fængslet. Deres anholdelse i 2008 udløstebrede protester blandt albanere i det sydlige Serbien, som opfattede anklagerne som politiskbegrundede. De fremsatte også påstand om, at de tilbageholdte var blevet mishandlet ogtorteret.

Ifølge OSCE, der følger de enkelte sager, kan familierne besøge de tilbageholdte, sommedlemmet nævnte, og familierne kan overvære de offentlige dele af retssagen. Der eråbenbart ikke fremsat flere påstande om mishandling.

Rådet har ikke udtalt sig om de pågældendes skæbne og heller ikke om andre af despørgsmål, som medlemmet rejser i sin mundtlige forespørgsel.

Rådet gør opmærksom på, at Kommissionens årlige statusrapport om Serbien handler omfængselssystemet i Serbien. Den behandler dog ikke enkeltstående sager. Følgende kanlæses i rapporten:

"Der er gjort fremskridt med fængselssystemet. I november 2008 blev de første skridt tagettil at indføre et system med alternative sanktioner. Der er gjort fremskridt med at udvikleprogrammer og kapaciteten til at sikre individuel behandling af fangerne og med at sikrebedre lægelige ydelser. Følgerne af disse foranstaltninger er dog begrænsede, fordi manafventer en revision af lovgivningen. Problemet med overbefolkede fængsler findes stadig,fordi gennemførelsen af alternative sanktioner ikke har været effektiv, fordi mindrelovovertrædelser ikke er blevet afkriminaliseret, og der ikke findesgenintegreringsprogrammer. Manglende uddannelse forhindrer også forebyggelse af


forskelsbehandling og beskyttelse af menneskerettigheder. Uafhængige ngo'er harrapporteret om øget narkotikamisbrug og korruption i fængsler."

Rådet drøftede Kommissionens statusrapport om Serbien på et møde i december 2009og tilslutter sig grundlæggende Kommissionens vurderinger.

** *

Spørgsmål nr. 2 af Marian Harkin ( H-0250/10 )

Om: Menneskerettigheder i Colombia

Vil Rådet, på baggrund af rapporten fra FN's særlige rapportør om udenretslige henrettelserog FN's højkommissær for menneskerettigheders rapport fra marts 2010 om situationeni Colombia, som påpegede, at angivelige henrettelser i Colombia ikke var isoleredehandlinger, og at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige menneskelige, tekniske ogfinansielle ressourcer til at sikre, at sådanne sager ikke forbliver ustraffede, anmode dencolombianske regering om at tage de nødvendige skridt til at sikre, at udenretslige drab iColombia bringes fuldstændig og endegyldigt til ophør?

Svar


(EN) Rådet er bekendt med den generelle menneskerettighedssituation i Colombia og følgeropmærksomt udviklingen i de sager, som medlemmet har nævnt. Rådet har dog ikke drøftetFN's højkommissær for menneskerettigheders rapport fra marts 2010 ommenneskerettighedssituationen i Colombia.

Rådet har flere instrumenter til rådighed til at følge denne udvikling på stedet og specielti Bogotá. EU indgår regelmæssigt i dialog om menneskerettigheder med højtståendemyndigheder i Colombia. Det tredje og seneste af disse regelmæssige møder fandt sted iBogotá den 12. maj 2010. Emnet for det andet af disse regelmæssige møder, som fandtsted den 21. oktober 2009 i Bogotá, var udenretlige drab, som var genstand for en indgåendedebat. Denne dialog har generelt været intens, idet der ud over disse regelmæssige møderogså er blevet afholdt to andre møder, hvor man drøftede en lang række spørgsmål.

Dertil kommer, at de lokale EU-ambassader også har månedlige møder med myndighedernei Bogotá. Også her er menneskerettighederne regelmæssigt på dagsordenen. EU's delegationog også medlemsstaternes missioner rapporterer regelmæssigt om disse møder, og disserapporter drøftes fra tid til anden, bl.a. på rådsniveau.

Rådet vil fortsat følge situationen og være særligt opmærksom på de spørgsmål, sommedlemmet har rejst.

** *

Spørgsmål nr. 3 af Justas Vincas Paleckis ( H-0252/10 )

Om: EU's målsætninger

Den Europæiske Union undersøger mulighederne for at nærme sig målsætningen om atreducere CO2-emissionerne med 30 % (Europa-Kommissionen er i øjeblikket i gang med


at forberede en passende konsekvensanalyse) for på den måde at vise resten af verden etgodt eksempel. Denne målsætning vil være meget dyr at indfri og vil kunne svækkeEU-medlemsstaternes konkurrenceevne. Et af målene, som er beskrevet i "EU2020-strategien", er at blive verdens mest socialt konkurrencedygtige økonomi. Dette villigeledes kræve en stor indsats fra EU-medlemsstaternes side.

Disse to målsætninger er meget vigtige, men er de indbyrdes forenelige? Har Den EuropæiskeUnion draget lære af Lissabonstrategiens gennemførelse (eller mere præcist dens manglendegennemførelse), eller sætter den sig ikke for mange ambitiøse mål på en gang? Vil vi kunnebære denne byrde i betragtning af EU-medlemsstaternes forskellige udviklingsniveauer ogden økonomiske krise?

Svar


(EN) Baseret på Kommissionens meddelelse "Europa 2020: En strategi for intelligent,bæredygtig og inklusiv vækst" har Rådet sat EU's klimamålsætninger i centrum for deneuropæiske strategi for beskæftigelse og vækst. En mere ressourceeffektiv, klimavenlig oggrønnere økonomi vil styrke Europas potentiale for en mere konkurrencedygtig økonomiog udnytte vores førende position på centrale områder for at udvikle nye processer ogteknologier.

Inden for rammerne af klima- og energipakken, som blev vedtaget den 23. april 2009, harParlamentet og Rådet fastlagt nogle parametre, som Kommissionen skal vurdere medhenblik på eventuelt at fremskynde EU's tilsagn om at reducere emissionerne inden 2020.Parlamentet og Rådet vil således sammen på grundlag af et lovforslag fra Kommissionentræffe beslutning om eventuelle tilpasninger af den eksisterende EU-lovgivning.

I meddelelsen "Analyse af mulighederne for at nedbringe drivhusgasemissionerne ud over20 % og vurdering af risikoen for udflytning af CO2-emissionskilder" fra den 26. maj 2010beskriver Kommissionen resultaterne af en analyse af, hvad der sker, hvis reduktionsmålenepå hhv. 20 og 30 % bliver gennemført, for at skabe grundlaget for en mere informeretdebat.

Rådet tog på sit møde den 11. juni 2010 denne meddelelse til efterretning og understregede,at den dækkede en bred vifte af emner, som skal drøftes indgående for at forberede EU tilklimaudfordringerne på mellemlang og lang sigt og mere specifikt til de næste trin i deinternationale klimaforhandlinger. Rådet accepterede at drøfte disse emner så snart sommuligt og under alle omstændigheder senest på sit møde i oktober 2010 og bifaldtKommissionens hensigt til at foretage en mere detaljeret analyse af de politiske optioner,omkostninger og fordele, herunder på medlemsstatsniveau, hvor dette er relevant.

I medfør af artikel 28, stk. 2, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/87/EF som ændret ved direktiv 2009/29/EF og i medfør af artikel 8, stk. 2, iEuropa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF skal det bemærkes, at eteventuelt forsalg til direktiv om gennemførelse af yderligere emissionsreduktioner skaltage udgangspunkt i principperne om gennemsigtighed, økonomisk effektivitet ogomkostningseffektivitet og i en retfærdig og solidarisk fordeling af indsatsen mellemmedlemsstaterne.


** *

Spørgsmål nr. 4 af Seán Kelly ( H-0258/10 )

Om: Sport Forum 2010

I forbindelse med det uformelle møde af sportsministre i Madrid for nylig kan Rådet daoplyse, hvordan det ser på udarbejdelsen af en idrætspolitik for EU under Lissabontraktaten?Kan Rådet tillige sige, hvad det mener om en tilstrækkelig finansiering af en effektividrætspolitik?

Svar


(EN) I henhold til Lissabontraktaten har EU en særlig kompetence, for så vidt angårsamarbejde om sport. Medlemsstaternes sportsministre havde deres første formelle mødemed Rådet den 10. maj 2010 i Bruxelles som en del af Rådet (uddannelse, ungdom ogkultur). Hovedemnet for dette møde var en debat om EU's prioriteringer på sportsområdetefter Lissabontraktatens ikrafttræden.

Debatten mundede ikke ud i formelle konklusioner, og Rådet har endnu ikke taget stillingtil de spørgsmål, som medlemmet rejser.

Under drøftelserne udtrykte delegationerne glæde over denne nye EU-kompetence tilkoordinering af sportspolitikker og understregede, at EU-aktion skal have en klar merværdisammenholdt med nationale planer, respektere nærhedsprincippet og sportens særligekarakter. Følgende områder blev nævnt som mulige aktionsområder:

Sportens sociale og uddannelsesmæssige funktioner, f.eks. social inddragelse gennem sportog sundhedsforbedrende fysisk aktivitet samt dobbeltkarriere for atleter.

Sportsstrukturer, navnlig baseret på frivillig aktivitet.

Fairness og åbenhed i sport, herunder bekæmpelse af racisme, forskelsbehandling og vold.

Sportsudøveres fysiske og moralske integritet, især bekæmpelse af doping og beskyttelseaf mindreårige.

Dialog og tæt samarbejde med sportsbevægelser.

Vedrørende muligheden for et EU-finansieringsprogram til støtte for sportsaktiviteterafventer Rådet med interesse eventuelle forslag fra Kommissionen.

** *

Spørgsmål nr. 5 af Vilija Blinkevičiūtė ( H-0260/10 )

Om: Forbedring af uddannelsesniveauerne og reduktion af utidigt skolefrafald

Forbedring af uddannelsesniveauerne, reduktion af utidigt skolefrafald og forøgelse af denandel af befolkningen, der har afsluttet postgymnasiale eller tilsvarende uddannelser, erblandt de vigtigste målsætninger for EU 2020-strategien.


Det Europæiske Råd tog på sit møde den 25.-26. marts 2010 disse målsætninger, somKommissionen har fastlagt, til efterretning, men fremkom ikke med indikatorer ellerfastsatte kvantificerbare mål. Hvorledes og på hvilket grundlag agter Rådet at fastsættespecifikke tal og forberede rimelige indikatorer på området? Hvilke specifikke tiltagplanlægger Rådet for at forbedre uddannelsesniveauerne og reducere utidigt skolefrafald?

Er Rådet rede til at udarbejde en målrettet strategi for at forbedre uddannelsesniveauerneog forøge den andel af befolkningen, der har afsluttet postgymnasiale eller tilsvarendeuddannelser? Der bør investeres i unge mennesker, særlig gennem uddannelse,erhvervsuddannelse og ungdomsudvekslingsprogrammer, hvis EU skal kunne nå sinemålsætninger inden for beskæftigelse, social integration og aktivt borgerskab.

Svar


(EN) Rådet har altid understreget fordelene ved at investere i teoretisk og praktisk uddannelsesom et middel til at fremme konkurrenceevne og beskæftigelse, samtidig med at der skabessocial samhørighed og et aktivt borgerskab. De forskellige formandskaber har fokuseretog vil sandsynligvis også fremover fokusere på områder af fælles interesse såsom atnedbringe antallet af unge med kort skolegang og øge andelen af unge med en videregåendeuddannelse. Som et specifikt eksempel på den form for dedikeret handlingsstrategi, somRådet tænker på, henviser Rådet medlemmet til de strategiske rammer for europæisksamarbejde på uddannelsesområdet, som blev vedtaget i maj 2009 (1) , og som består affire hovedmålsætninger, der skal nås inden for de næste ti år, nemlig:

– Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet

– Større effektivitet og højere kvalitet i uddannelsesudbud og resultater

– Lige muligheder for alle til at tage aktivt del i samfundet og

– Fremme af innovation og kreativitet.

Det forhold, at målsætninger såsom at nedbringe antallet af unge med kort skolegang ogøge andelen af personer med en videregående uddannelse prioriteres højt i den nye Europa2020-strategi, viser klart den vigtighed, som det højeste niveau i EU tillægger disse områder.

Det er korrekt, at Det Europæiske Råd i marts ikke fastsatte konkrete tal for de touddannelsesmål under den nye strategi, men det gjorde det klart, at det ville gøre det påmødet i juni 2010 (2) . Som bidrag til forberedelserne til topmødet i juni bør det bemærkes,at Rådet drøftede spørgsmålet om numeriske værdier for de væsentligste mål på sit mødeden 10. og 11. maj 2010. Efter denne debat konkluderede formandskabet, at Rådet havdevedtaget (3) at foreslå Det Europæiske Råd, at der opbygges numeriske værdier på grundlagaf de to tilsvarende niveauer for europæiske gennemsnitsresultater ("europæiskebenchmarks"), som blev godkendt sidste år under ovennævnte strategiske rammer, nemlig,

(1) EUT C 119 af 28.5.2009.(2) Rådets dokument EUCO 7/10 af 26. marts 2010, s. 2, punkt 5, litra b), fjerde led.(3) Med undtagelse af Det Forenede Kongerige, som afventede regeringsdannelsen efter valget den 6. maj 2010 og derfor

ikke kunne godkende disse mål.


at skolefrafaldet inden 2020 skal være på under 10 %, og at andelen af befolkningen meden videregående uddannelse skal være mindst 40 %.

Medlemmet er naturligvis klar over, at den endelige beslutning om specifikke tal underEuropa 2020-strategien alene træffes af Det Europæiske Råd.

** *

Spørgsmål nr. 6 af Gay Mitchell ( H-0268/10 )

Om: Handel mellem EU og Japan

Forholdet mellem Den Europæiske Union og Japan er et af de vigtigste for begge parter.Japan er den tredjestørste økonomi i verden og EU's femtestørste handelspartner. På trodsheraf er meget af det økonomiske potentiale imellem os endnu uudnyttet, for en stor delsvedkommende på grund af handelsrestriktioner på begge sider.

Ved EU-Japan-topmødet den 28. april syntes EU at lægge en dæmper på udsigterne til enfrihandelsaftale. Vil Rådet nu opridse årsagerne til dette standpunkt, samt hvilkeforanstaltninger begge parter skal træffe for at åbne døren for en sådan aftale, der ville øgevelstanden for alle?

Svar


(EN) Som medlemmet nævner i sit spørgsmål, kan der ikke herske tvivl om Japansøkonomiske og kommercielle vigtighed. Ifølge de seneste tal er Japan med en andel på3,3 % af EU's eksport (2009) EU's syvende største eksportmarked og den sjette størsteimportkilde (4,6 %) til EU. Omvendt var EU i 2008 Japans tredjestørste handelspartner ihenseende til import og eksport. Vedrørende investeringer er Japan også en af de størstekilder til EU's udenlandske direkte investeringer (FDI) (4,51 % af alle EU's indadgåendeudenlandske direkte investeringer ultimo 2008) og modtog 1,7 % af EU's udadgåendestrømninger. Generelt er de udenlandske direkte investeringer i Japan yderst lave (4,1 %af BNP).

Handelsforbindelserne mellem EU og Japan har traditionelt været karakteriseret ved etstort handelsoverskud til fordel for Japan. I de senere år har begge partnere indført en rækkeuformelle instrumenter/dialoger på flere områder for at styrke den bilaterale handel oginvesteringsrelationerne. På topmødet i 2004 gentog man således behovet for at styrkehandel og bilaterale investeringer. Der blev derfor etableret nogle samarbejdsrammer, somskal fremme tovejsinvesteringer gennem specifikke initiativer på områder somgennemsigtige regler, standarder og overensstemmelsesvurderinger, lige som vilkårenefor udenlandske studerende skal forbedres. Desuden har man drøftet en lang rækkeforskellige emner såsom intellektuel ejendomsret, offentlige indkøb og finansspørgsmål.

Siden 1995 har begge parter deltaget i dialogen om en regulatorisk reform, der tager sigtepå at sænke antallet af unødige og hæmmende reguleringer, som kan hæmme handel ogudenlandske investeringer. Der er indgået to aftaler, en aftale om gensidig anerkendelse,der trådte i kraft i 2002, og en aftale om samarbejde om konkurrencehæmmende aktiviteter,der blev vedtaget i 2003.


Af nyere initiativer kan nævnes, at de to parter på topmødet i 2009 aftalte at samarbejdeom at styrke integrationen af deres økonomier for at sikre en bedre udnyttelse af potentialeti deres økonomiske relationer. For at håndtere de eksisterende handelshindringer og øgemarkedsadgangsmulighederne samt fremme de bilaterale investeringsstrømmeunderstregede EU og Japan derfor vigtigheden af at fokusere på et par specifikke,ikke-tarif-relaterede spørgsmål gennem de eksisterende dialoger og aftalte at gøre statuspå topmødet i 2010.

I opløbet til topmødet skjulte japanerne ikke, at de var interesserede i at indledeforhandlinger med EU om en frihandelsaftale, og de foreslog, at der blev iværksat en fællesundersøgelse af de økonomiske fordele ved og mulige dækningsområder for en sådanaftale. Fra EU's side fandt man ikke, at tiden var moden til noget sådant, selvom der varopnået konkrete resultater; men at der var brug for flere fremskridt på det bilaterale områdesåsom ikketoldmæssige hindringer, offentlige indkøb, beskyttelse af intellektuelejendomsret, især geografiske angivelser, og investeringer, før man gik i gang med atbehandle et sådant forslag.

Topmødet i 2010 mundede ud i vedtagelsen af EU's forslag om at nedsætte en gruppe påhøjt niveau, som skal afdække mulighederne for en omfattende styrkelse af alle aspekteraf forbindelserne mellem EU og Japan. Denne fælles gruppe på højt niveau skal drøfteemner som ikketoldmæsige foranstaltninger, tjenesteydelser, investeringer i service- ogikke-servicesektoren, intellektuel ejendomsret og offentlige indkøb. Gruppen vil aflæggeberetning på topmødet i 2011, hvor man vil beslutte, hvad der derefter skal ske, på grundlagaf de resultater og muligheder, som denne gruppe når frem til.

** *

Spørgsmål nr. 7 af Nikolaos Chountis ( H-0270/10 )

Om: Protokollen mellem Grækenland og Tyrkiet om civilbeskyttelse og bekæmpelseaf ulovlig indvandring, organiseret kriminalitet og narkotikahandel

Under den tyrkiske premierministers nylige besøg i Athen blev der underskrevet en protokolmellem Grækenland og Tyrkiet om civilbeskyttelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring,organiseret kriminalitet og narkotikahandel.

Mener Rådet, at den græsk-tyrkiske protokol kan erstatte aftalen mellem EU og Tyrkiet,som er beskrevet i punkt tre i Kommissionens, Rådets og Tyrkiets fælleserklæring af 5.november 2009 i Ankara? Forløber forhandlingerne om denne aftale mellem EU og Tyrkietnormalt?

Svar


(EN) Det dokument, som medlemmet nævner, dækker forskellige aspekter af ulovligindvandring, asyl, organiseret kriminalitet, narkotikasmugling og civil beskyttelse. Detblev underskrevet af Grækenland og Tyrkiet i maj 2010. Dokumentet er en bilateral fælleserklæring. Det kan ikke træde i stedet for tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, somer under forhandling.


Mandatet til at forhandle om tilbagetagelsesaftalen fik Kommissionen af Rådet i november2002. Forhandlingerne pågår stadig, og der er gjort store fremskridt i løbet af de senesteforhandlingsrunder. Runderne forventes til at munde ud i underskrivelse og indgåelse afaftalen. Kommissionen aflagde beretning om status over for Rådet på Rådets møde den3.-4. juni 2010.

Tilbagetagelsesaftalen, som er under forhandling, vil, når den bliver vedtaget, få forrangover bestemmelserne i alle andre relevante bindende instrumenter, i den udstrækningsidstnævntes bestemmelser er uforenelige med aftalens.

** *

Spørgsmål nr. 8 af Zigmantas Balčytis ( H-0275/10 )

Om: Forskellige standarder for skibsbrændstoffer

Fra 2015 bliver det et EU-krav, at fartøjer, der lægger til i EU-havne, anvender brændstofmed højst 0,1 % svovl. Indtil videre skal disse bestemmelser kun gælde for havne i Nordsøenog Østersøen, mens skibe i resten af verden må anvende brændstof med op til 4,5 % svovl.Denne stramning af kravene til brændstofkvaliteten vil udgøre en ekstra byrde forfragtskibene, idet brændstofpriserne og fragtraterne vil stige som følge heraf. Mængden affragt, der transporteres med skib, kan derfor falde drastisk, og mere fragt kan blivetransporteret på vejene i hele det nordlige og østlige Europa.

Mener Rådet ikke, at indførelsen af anderledes standarder for skibsbrændstoffer i landeneved Østersøen og Nordsøen vil skabe grobund for ulige konkurrence, ikke blot med andreEU-regioner, men også med tredjelande?

Svar


(EN) Grænsen på 0,1 % svovl for Østersøen og Nordsøen er et krav i international lov,fastlagt i den reviderede udgave af regel 14 i bilag VI til den internationale konvention omforebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL), som forventes at træde i kraft 1. juli 2010.Ifølge denne regel udpeges Østersøen og Nordsøen til emissionskontrolområder (SOx),hvor der gælder strammere grænser for grænser for indholdet af svovl, som gradvist falderfra 1,5 % nu til 0,1 % i 2015. Disse regler gælder i hele Østersø- og Nordsøområdet, ikkekun i EU-medlemsstater.

Uden for disse SOx er der i henhold til samme regel også indført faldende svovlgrænser,fra de gældende 4,5 % til 3,5 % fra 1. januar 2012 og derefter gradvist ned til 0,5 % pr. 1.januar 2020.

Det skal også bemærkes, at Østersøen og Nordsøen allerede under det nugældende bilagVI til MARPPOL-konventionen, som trådte i kraft i 2005, blev fastlagt somsvovlemissionskontrolområde, og at der her gjaldt strengere grænser end for andre områder,dvs. 1,5 % i stedet for 4,5 %. Det reviderede bilag vil således udligne forskellen mellem dengenerelle grænse og den strengere grænse for SOx.

** *


Spørgsmål nr. 9 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou ( H-0276/10 )

Om: Virkninger for den sociale model som følge af de europæiske statersfinanspolitiske tilpasning

Vækstmodellen for efterkrigstidens Europa var baseret på konsolideringen af de socialerettigheder og skabelsen af en velfærdsstat, hvilket har givet bemærkelsesværdige resultaterfor den personlige velstand og sociale samhørighed. Dette er den velkendte europæiskesociale model. I dag er de europæiske stater kommet i en vanskelig situation på grund afnødvendigheden af finanspolitiske tilpasninger, som lægger et alvorligt pres på deneuropæiske sociale model. Rådet bedes på denne baggrund besvare følgende:

Hvordan indvirker den finanspolitiske tilpasning på medlemsstaternes socialpolitik, oghvordan tilpasses den europæiske sociale model?

Vil der blive gennemført en europæisk strategi – og i givet fald hvilken - med henblik påbeskyttelse af de hævdvundne sociale rettigheder og imødegåelse af de alvorlige socialeproblemer, og efter hvilken tidsplan?

Hvordan influerer de socioøkonomiske og strukturelle forskelle mellem medlemsstaternepå den europæiske strategi og en samordnet indsats på europæisk plan?

Svar


(EN) Rådet mener, at målsætningen med at sikre et højt socialt beskyttelsesniveau, især forgrupper, der risikerer at blive fattige eller socialt udelukkede, er en af hjørnestenene i deeuropæiske sociale målsætninger.

Den økonomiske krise har medført en stor stigning i antallet af arbejdsløse i Europa,faldende indtægter for mange husholdninger og et stort antal mennesker, der lever ifattigdom og gæld.

På denne baggrund vedtog Rådet på sit møde den 7. juni 2010 at foreslå Det EuropæiskeRåd at indføre et mål for fremme af social inddragelse, især gennem fattigdomsreduktion,som skal sigte mod at flytte mindst 20 millioner mennesker væk fra risikoen for fattigdomog udelukkelse i 2020.

Den 8. juni 2010 vedtog Rådet, at et af hovedpunkterne i den nye Europa 2020-strategifor vækst og beskæftigelse er nye rammer for en bedre koordination af medlemsstaternesøkonomiske politikker, der skal baseres på en bred, integreret overvågning af landene, somskal dække alle relevante makroøkonomiske og strukturpolitiske områder.

Rådet vedtog ligeledes en generel tilgang til beskæftigelsesretningslinjerne, som sammenmed de overordnede økonomiske retningslinjer danner de integrerede retningslinjer forgennemførelsen af Europa 2020-strategien. Disse retningslinjer skal danne grundlag foralle landespecifikke henstillinger fra Rådet til medlemsstaterne. Retningslinje 10 om fremmeaf social inddragelse og bekæmpelse af fattigdom fastslår, "at øgedebeskæftigelsesmuligheder er et vigtigt aspekt af medlemsstaternes integrerede strategierfor forebyggelse og reduktion af fattigdom og fremme af borgernes deltagelse i samfundog økonomi".


På sit møde i juni forventes Det Europæiske Råd at vedtage Europa 2020-strategien, hvisfælles målsætninger omfatter målet om at hæve beskæftigelsesfrekvensen for kvinder ogmænd i aldersgruppen 20-64 år til 75 % og forbedre uddannelsesniveauet, især ved atreducere antallet af personer med kort skolegang og dermed bidrage til at forbedre Europaskonkurrenceevne, produktivitet og vækstpotentiale og mindske krisens sociale følger.

** *

Spørgsmål nr. 10 af Richard Howitt ( H-0278/10 )

Om: De regionale udviklingskontorers rolle med hensyn til at sikre økonomiskgenopretning

Hvilke drøftelser har der været i Økofinrådet om de regionale udviklingskontorers rollemed hensyn til at fremme den europæiske genopretningsplan?

Har medlemsstaternes regeringer, idet jeg tænker på betydningen af det regionaleudviklingskontor i min egen region i Østengland, tilkendegivet, i hvilket omfang de forhøjereller beskærer midlerne til de regionale udviklingskontorer i lyset af betydningen af dendirekte økonomiske støtte, som de yder til erhvervslivet?

Svar


(EN) Rådet erkender vigtigheden af de nationale, regionale og lokale udviklingsmyndighederi håndteringen af den økonomiske krise og gennemførelsen af den europæiske økonomiskegenopretningsplan. Den økonomiske støtte, der kan kanaliseres ud gennem forskelligeudviklingsagenturer, kan naturligvis bidrage til økonomiske aktiviteter, jobskabelse ogsikring af en bæredygtig økonomisk udvikling.

Økofin-Rådet har ikke som sådan diskuteret de regionale udviklingskontorers rolle i densammenhæng, og man har heller ikke drøftet medlemsstatsspecifikke tiltag i relation tildisse kontorer.

Det er dog værd at understrege, at Rådet (almindelige anliggender) på sit møde den 14.juni havde en diskussion om samhørighedspolitikken baseret på Kommissionensstrategirapport om dette emne, og i denne sammenhæng vedtog Rådet også et sætkonklusioner, hvor det blandt andet opfordrer alle interessenter til at fortsættediskussionerne om økonomisk, social og territorial samhørighed, især i henseende tilforenkling, for at sikre de nødvendige offentlige finansielle ressourcer på nationalt, regionaltog lokalt plan ud over de eksisterende ressourcer fra EU's budget, og sikre effektiveforvaltningssystemer.

** *


Spørgsmål nr. 11 af Liam Aylward ( H-0280/10 )

Om: Fremtiden for EU's sociale dagsorden

Rådet hævdede ved begyndelsen af sit formandskab, at det ville samarbejde nært medKommissionen om udformningen af EU's nye sociale dagsorden. Kan Rådet udtale sig omomfanget af dette samarbejde og oplyse, hvilke fremskridt der hidtil er gjort?

Svar


(EN) I forbindelse med det lovgivende arbejde samarbejder Rådet tæt med Kommissionen,også på beskæftigelses- og socialpolitikområdet. I det sidste ti år har dette samarbejde værebaseret på den såkaldte europæiske sociale dagsorden. Denne dagsorden var tæt relaterettil målsætningerne i Lissabonstrategien og fastlagde hovedprioriteringer og -initiativer pådet socialpolitiske område. I 2008 lancerede Kommissionen en revideret social dagsordenbaseret på Europas ændrede sociale virkelighed. I den sammenhæng vedtog Kommissionenen række lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer såsom direktivet omsamarbejdsudvalg, direktivet om ikke-forskelsbehandling osv.

Det intensive samarbejde mellem de to institutioner blev for nylig understreget i forbindelsemed lanceringen af den nye EU 2020-strategi. Denne strategi har Kommissionen stilletforslag om for at fremme Europas konkurrenceevne, produktivitet og vækst og mindskekrisens sociale følger. Blandt de fem fælles målsætninger er målet med at hævebeskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd i aldersgruppen 20-64 år til 75 % og forbedreuddannelsesniveauet, især ved at reducere antallet af personer med kort skolegang. Desudenvedtog Rådet på sit møde den 7. juni 2010 at stille følgende forslag til Det Europæiske Råd:at det kvantificerede mål i Europa 2020-strategien for fremme af social inddragelse gennemisær en reduktion af fattigdommen, formuleres på en sådan måde, at der flyttes mindst 20millioner mennesker væk fra risikoen for fattigdom og udelukkelse i 2020, og at manvedtager de tre indikatorer, som Udvalget for Social Beskyttelse har fastlagt. Dette vil bliveforelagt Det Europæiske Råd som et bidrag til den generelle EU 2020-strategi forbeskæftigelse og vækst, som Det Europæiske Råd skal vedtage i juni 2010.

Rådet aftalte ligeledes en generel tilgang til beskæftigelsesretningslinjerne, som sammenmed de overordnede økonomiske retningslinjer danner de integrerede retningslinjer forgennemførelsen af Europa 2020-strategien. I henhold til artikel 121, stk. 4, og artikel 148,stk. 4, i TEUF skal disse retningslinjer danne grundlag for enhver landespecifik henstillingfra Rådet til medlemsstaterne. På grundlag af EU's overordnede mål i den nye strategi skalmedlemsstaterne også fastsætte deres egne nationale mål og udvikle nationalereformprogrammer med detaljerede beskrivelser af de aktiviteter, de vil iværksætte for atgennemføre strategien.

** *

Spørgsmål nr. 12 af Pat the Cope Gallagher ( H-0285/10 )

Om: Olieudslip i Den Mexicanske Golf

Kan Rådet oplyse, hvilken specifik assistance Den Europæiske Union yder til USA ibestræbelserne på at få olieudslippet i Den Mexicanske Golf under kontrol?


Svar


(EN) Rådet har ikke drøftet spørgsmålet om hjælp til USA med at få kontrol medolieudslippet i Den Mexicanske Golf. Der er dog ingen tvivl om, at enhver ulykke af detteomfang, som har så omfattende negative følger for miljøet, er af bekymring for os alle.

Kontrollen med olieudslippet er naturligvis primært det amerikanske myndigheders opgave.EU har dog kunnet yde en vis bistand og er klar til igen tilbyde sin hjælp, hvor dette måttevære nødvendigt og som reaktion på en specifik anmodning. Rådet forstår, at overvågnings-og informationscentret (MIC) har modtaget en række anmodninger om udstyr fra deamerikanske myndigheder, især om opfejningssvingarme til indsatsen ud for kysterne, oghar modtaget og sendt tilbud til de amerikanske myndigheder som svar på disseanmodninger.

Rådet forstår også, at MIC er rede til at se nærmere på enhver yderligere anmodning ombistand fra medlemsstaterne, og har foreslået, at eksperter fra MIC og EMSA sammen tagertil USA for at diskutere yderligere bistandsmuligheder med de amerikanske myndigheder.Kommissionen er rede til at komme med flere oplysninger om disse hjælpeforanstaltninger.

** *

Spørgsmål nr. 13 af Brian Crowley ( H-0287/10 )

Om: Forskning og udvikling i Den Europæiske Union

Hvilke specifikke foranstaltninger træffer Rådet for at forbedre koordineringen ogeffektiviteten af forsknings- og udviklingsinitiativer i Den Europæiske Union?

Svar


(EN) Forbedring af koordineringen og effektiviteten af forsknings- og udviklingsinitiativerpå nationalt, regionalt og EU-plan har stået centralt i "Ljubljana-processen", der sigter moden bedre styring af det europæiske forskningsområde, ERA, og i denne proces indgår ERA2020-visionen, der er en langsigtet vision, hvis hovedmålsætninger er helt på linje medEuropa 2020-strategien.

Rådet har for nylig truffet forskellige foranstaltninger som bidrag til forbedringen afkoordineringen og effektiviteten af forsknings- og udviklingsinitiativer og -programmer,især vedrørende følgende:

– Styrket forvaltning af det europæiske forskningsrum (EFR)

I resolutionen om "styrket forvaltning af EFR" (4) understregede Rådet, at den nye forvaltningskulle sigte mod at fremme samarbejdet om og koordineringen af EFR-relaterede aktiviteter,programmer og politikker på alle niveauer. I resolutionen om udvikling af forvaltningen

(4) 17159/09


af EFR (5) omdøbte Rådet "Udvalget for videnskabelig og teknisk Forskning (CREST) til"Udvalget for Det Europæiske Forskningsrum" (ERAC) og styrkede dets funktioner ogansvarsområder, så det nu er et strategisk, politisk rådgivende organ for Rådet,Kommissionen og medlemsstaterne. Blandt udvalgets hovedopgaver er overvågning affremskridt med EFR med særlig opmærksomhed mod effektivitet, tilgængelighed, åbenhedog sammenhæng mellem de forskellige instrumenter og initiativer, samt at styrkekoordineringen af nationale forsknings- og innovationspolitikker.

– Europa 2020-strategi

I forbindelse med Europa 2020-strategiens flagskib "Innovation i EU" afventer Rådetforslaget til EU-planen for forskning og innovation, som Kommissionen vil fremlægge tilseptember. I Rådets konklusioner vedtog det at "skabe et innovativt Europa" (6) , og herunderstregede Rådet behovet for handling inden for økonomi, markeder, forvaltning, deregionale aspekter og mennesker. Desuden vedtog Rådet, at den europæiskeinnovationspolitik skal sikre, at der også på regionalt plan ydes tilstrækkelig støtte tilinnovationsaktører, herunder små og mellemstore virksomheder.

Rådet opfordrer desuden i sine konklusioner vedrørende forskellige aspekter af udviklingenaf EFR (7) medlemsstaterne til fortsat at forbedre samspillet mellem deres programmeringaf og støtte til forskning, udvikling og innovation med henblik på at virkeliggøre EFR2020-visionen og Europa 2020-strategien.

– Fælles programmering

Siden vedtagelsen af Rådets konklusioner om fælles programmering i december 2008 (8)

er der gjort store fremskridt på dette område. Rådet er nu ved at gennemgå Kommissionenshenstillinger til de fælles programmeringsinitiativer "Landbrug, fødevaresikkerhed ogklimaændringer" (9) , "Kulturarv og global forandring: en ny udfordring for Europa" (10) og"Sund kost giver et sundt liv" (11) . På sit møde den 25.-26. maj 2010 bifaldt Rådet desudende fremskridt, gruppen på højt plan for fælles programlægning gjorde på sit møde den 4.maj 2010, hvor man identificerede og underbyggede nye temaer for de fællesprogrammerignsinitiativer.

– Forenkling af programmer til støtte for europæisk forskning og innovation

På grundlag af Kommissionens meddelelse om "Forenkling af gennemførelsen aframmeprogrammerne for forskning" vedtog Rådet den 26. maj 2010 (12) konklusionerom forenklede og mere effektive programmer til støtte for europæisk forskning oginnovation, og Rådet understregede nødvendigheden af at forenkle og strømline alleforsknings-, udviklings- og innovationsrelaterede politikker og programmer i henseendetil deres udformning, gennemførelse og rapportering. Rådet identificerede principperne

(5) 10255/10(6) 10266/10(7) 10246/10(8) 16775/08(9) 9585/10(10) 9387/10(11) 9388/10(12) 10268/10


for udformningen og gennemførelsen af sådanne programmer. Det drejer sig om enkelhed,konsekvens, stabilitet og juridisk sikkerhed, tillidsbaseret tilgang, resultatorienteretfinansiering, general accept af almindelig regnskabspraksis, interoperabilitet og fleksibilitet.

Desuden vedtog Rådet de generelle retningslinjer for fremtidige forslag fra Kommissionen,som er at begrænse kompleksiteten, reducere behovet for auditintensitet, forbedre kvalitet,tilgængelighed, åbenhed og procedurer samt operabiliteten mellem programmer oginstrumenter.

Rådet vil arbejde videre med disse spørgsmål.

** *

Spørgsmål nr. 14 af Laima Liucija Andrikienė ( H-0290/10 )

Om: Resultaterne af topmødet mellem EU og Latinamerika og Caribien

Det spanske formandskab afholdt et topmøde på højt plan mellem EU og Latinamerikaog Caribien i Madrid den 18. maj 2010. Kan formandskabet redegøre for de vigtigsteresultater af topmødet? Hvilken betydning vil dette topmøde have for fremtiden forforbindelserne mellem EU og Latinamerika og Caribien? Hvilke initiativer vil det spanskeformandskab videregive til det kommende belgiske formandskab, som vil kræve vedvarendestøtte og særlig politisk opmærksomhed?

Svar


(EN) Det sjette topmøde mellem EU og Latinamerika og Caribien i Madrid var overordentligpositivt. Deltagerne bifaldt de fremskridt, der var gjort med det strategiske partnerskab,og gav tilsagn om at styrke dette yderligere med det formål at uddybe den politiske dialogog regionale integration, fremme social inddragelse og samhørighed samt intensivere debilaterale forbindelser med enkelte lande.

Især udtrykte lederne tilfredshed med den nye flerpartshandelsaftale med Colombia ogPeru og afslutningen af forhandlingerne om en associeringsaftale med Centralamerika.Deltagerne i topmødet meddelte også, at man ville genoptage forhandlingerne om enassocieringsaftale med MERCOSUR efter en pause på seks år.

På topmødet oprettede man endvidere EU-LAC-fonden, der kan øge synligheden af ogstyrke biregionale partnerskaber og samtidig udløse en debat om fælles strategier ogaktioner. Desuden blev den latinamerikanske investeringsfacilitet officielt iværksat.Hovedformålet med denne facilitet er at fungere som løftestang, der skal mobilisereyderligere finansiering som støtte til investeringer i Latinamerika inden for f.eks. transport,telekommunikation, energi og miljø.

Lederne bifaldt på det første topmøde under det strategiske partnerskab mellem EU ogMexico vedtagelsen af en fælles gennemførelsesplan som støtte for partnerskabet ogetableringen af EU-Chile Association for Development and Innovation (ADI), der sigtermod en fuldstændig udnyttelse af potentialet i associeringsaftalen mellem EU og Chile.


Endelig bifaldt topmødet vedtagelsen af forskellige dokumenter såsom den fælles erklæringog handlingsplanen for 2010-2012, der sigter mod en styrket dialog og nye initiativer påindsatsområder. Målet er her at opnå konkrete resultater mellem topmøder.

Resultatet af det sjette EU-LAC-topmøde vil bidrage til at styrke og uddybe de fremtidigerelationer mellem EU og LAC. Det er vigtigt fortsat at føre en dialog på højt politisk planfor at styrke EU-LAC-aftalerne, skabe bilaterale relationer i overensstemmelse med detenkelte lands behov og samarbejde på nye områder.

På kort og mellemlang sigt vil fokus ligge på erklæringen fra EU-LAC-topmødet oggennemførelsen af 2010-2012-handlingsplanen. Et særligt mål er at sikre en aftale omplaceringen af EU-LAC-fondens hovedkvarter og fondens praktiske udformning samt atvidereføre forhandlingerne om en associeringsaftale med MERCOSUR.

EU vil også afsøge flere muligheder for at få genoptaget forhandlingerne om enflerpartshandelsaftale med Ecuador og for at videreudvikle de strategiske partnerskabermed Brasilien og Mexico, navnlig gennem deres respektivehandlings-/gennemførelsesplaner. Rådet arbejder også hen imod en underskrivelse,ratificering og ikrafttræden af associeringsaftalen med Mellemamerika ogflerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru. Andre vigtige initiativer er iværksættelsenaf gennemførelsen af aftalememorandummet mellem Peru og Colombia, der tager sigtepå at uddybe politisk dialog og samarbejde, samt gennemførelsen af associeringen medChile, der er rettet mod udvikling og innovation. Endelig vil EU også styrke dialogen ogsamarbejdet om spørgsmål vedrørende regional sikkerhed med Mellemamerika og afsøgemulighederne for at udvikle hensigtsmæssige rammer for forvaltning af bilaterale relationermed nye lande i regionen.

** *

Spørgsmål nr. 15 af Bendt Bendtsen ( H-0294/10 )

Om: EU's handelsrelationer med Brasilien

Brasilien er for indeværende et stort potentielt marked for EU, men er fortsat beskyttet afen række barrierer. Den 17. maj mødtes formanden for Det Europæisk Råd og det spanskeformandskab med Mercosur-landene til topmøde i Madrid med det formål at genstarteforhandlingerne om en associeringsaftale.

Rådet bedes redegøre for forventningerne til de fremtidige handelsrelationer med Brasilien.På hvilken måde er forudsætningerne for oprettelsen af et frihandelsområde mellem EUog Brasilien/Mercosur forbedret, siden forhandlingerne brød sammen i 2004?

Rådet bedes redegøre for, i hvilket omfang de succesrige forhandlinger med Sydkorea omindgåelse af en frihandelsaftale og den fortsatte stilstand i Doha-forhandlingerne vil kommetil at påvirke EU's handelsstrategi i retning af at søge flere frihandelsaftaler frem formultilaterale frihandelsaftaler.

Svar



(EN) Som medlemmet nævner i sit spørgsmål, er Brasilien for indeværende et stort potentieltmarked for EU. Ifølge de nyeste tal er Brasilien EU's tiende største handelspartner, og EUer Brasiliens største handelspartner og tegner sig for 22,5 % af den samlede handel. I varerhar EU et samlet handelsunderskud over for Brasilien, mens der er overskud med handelenmed tjenesteydelser. EU er også Brasiliens største udenlandske investor.Handelsforbindelserne med Brasilien bestemmes hovedsagelig inden for rammerne afforhandlinger om en biregional associeringsaftale med Mercosur.

Forhandlingerne mellem EU og Mercosur har stået stille i over seks år. Der blev doggenoptaget uformelle kontakter i 2009. På baggrund af resultaterne af denne uformelledialog, især de seneste møder i Buenos Aires den18.-19. marts og i Bruxelles den 26.-27.april 2010, besluttede Kommissionen den 4. maj at genoptage forhandlingerne medMercosur. På det fjerde topmøde mellem EU og Latinamerika i Madrid erindrede stats- ogregeringscheferne for EU og Latinamerika om vigtigheden af de nylancerede forhandlinger.

Rådet vil følge disse forhandlinger tæt for at sikre, at de overholder betingelserne iforhandlingsdirektiverne. Vellykkede EU-Mercosur-forhandlinger skal være ambitiøse ogvedrøre alle aspekter af forhandlingerne, især centrale områder såsom industrivarer,tjenesteydelser og landbrug samt beskyttelse af intellektuel ejendomsret og offentligeindkøb.

Om EU's handelsstrategi i relation til bilaterale og multilaterale frihandelsaftaler skal detsiges, at EU som bekendt er dybt engageret i multilaterale forbindelser generelt og især iWTO- og DDA-forhandlingerne. Bilaterale handelsaftaler bør være en supplerende platformtil WTO og de multilaterale forhandlinger. I den sammenhæng siger Rådet i sinekonklusioner om "Det globale Europa: I konkurrencen på verdensmarkedet", at:

[…] EU bør sigte mod en ny generation af WTO-kompatible frihandelsaftaler, der gårvidere end de nugældende aftaler og bygger på fremtidige multilaterale forhandlinger. […]Aftalerne, som bør være led i sammenhængende rammer for EU's relationer med hverenkelt partner, bør omfatte vidtrækkende liberalisering af tjenesteydelser og investeringerog lægge særlig vægt på at få ophævet ikketoldmæssige handelshindringer ogreguleringsspørgsmål.

** *

Spørgsmål nr. 16 af Mairead McGuinness ( H-0297/10 )

Om: EU's beredskabsniveau i tilfælde af et stort olieudslip

Kan Rådet forsikre Europa-Parlamentet om, at EU råder over katastrofeplaner i tilfælde afet stort olieudslip i EU's farvande? Kan Rådet oplyse, hvem der ville være ansvarlig foroliespærrings- og rensningsindsatsen, og hvorledes denne ville blive finansieret? Hvilkeforanstaltninger træffer Rådet i relation til den europæiske offshore-olieindustri på baggrundaf det amerikanske olieudslip i Den Mexicanske Golf?

Svar



(EN) Rådet er bekendt med, at risikoen ved offshoreolie- og gasoperationer vækker stigendebekymring efter den tragiske ulykke på boreplatformen i Den Mexicanske Golf den 20.april, ikke kun i USA, men også i Europa.

I EU har vi specifikke organer og mekanismer, der hurtigt kan reagere, hvis der skulle skeen ulykke. Med en flåde af oliegenindvindingsfartøjer, der har indgået aftaler i hele EU, harDet Europæiske Søfartssikkerhedsagentur midlerne til at supplere medlemsstaternes egenkapacitet til at håndtere havforurening. EU's civilbeskyttelsesordning yder støtte tilmedlemsstaterne i nødstilfælde og letter koordineringen af aktiviteterne.

Rådet drøftede spørgsmålet om EU's beredskab på sit møde den 31. maj 2010. Her gjordeKommissionen klart, at dens tjenestegrene, i takt med at omfanget af ulykken i DenMexicanske Golf blev klarere, iværksatte en gennemgang af gældende EU-lovgivning forat sikre, at den kan bidrage til at mindske risikoen for en ulykke af lignende art. Da det ermedlemsstaterne, som er ansvarlige for størstedelen af al lovgivning om sikkerheden iforbindelse med operationer og sundhedsbeskyttelse, vil denne gennemgang ske isamarbejde med de nationale lovgivningsorganer.

Sikkerheden afhænger ikke blot af lovgivernes årvågenhed, men også af erhvervslivetsholdning og praksis. Politikerne og industrien skal samarbejde for at sikre den størst muligebeskyttelse af EU's miljø. Rådet er blevet informeret om, at Kommissionen iværksætterdrøftelser med erhvervslivet og interessenterne, og at erhvervslivet på det første møde, derfandt sted den 11. maj, blev bedt om at forpligte sig til at gøre alt, hvad der står i dets magt,for at undgå en lignende ulykke ved EU's kyster. Det andet møde vil finde sted i juli.

** *

Spørgsmål nr. 17 af Gilles Pargneaux ( H-0298/10 )

Om: Hjælp til ofrene for dimethylfumarat

Sofaer og lænestole produceret af den kinesiske virksomhed Linkwise og indeholdendedimethylfumarat, er blevet solgt af møbelkæden Conforama i Frankrig. Der skulle være128 kendte ofre for disse "allergifremkaldende" lænestole og sofaer. På trods aftilbagekaldelsen af de pågældende genstande har ofrene stadig forskellige lidelser, somf.eks. vedholdende smerter i ryggen, problemer med vejrtrækningen, hudreaktioner ogvedvarende træthed.

Kan Rådet oplyse os om, hvilke klagemuligheder ofrene har? Vil en sammenhæng mellemdisse sygdomme og dimethylfumarat påvist af et EU-organ kunne sikre en moralsk ogøkonomisk støtte til ofrene?

Svar


(EN) I overensstemmelse fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger om fareri forbindelse med anvendelse af forbrugsgoder (RAPEX-systemet) i henhold tilEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om


produktsikkerhed i almindelighed (13) er Kommissionen og alle medlemsstater blevetinformeret om de pågældende produkter, der blev trukket tilbage fra det franske markedi december 2008.

Vedrørende initiativer, som ofrene kan tage for at klage, hedder det i artikel 17 i førnævntedirektiv om produktsikkerhed i almindelighed, at Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli1985 om produktansvar (14) finder anvendelse. Direktivet fastlægger betingelserne forofrenes klagemuligheder og muligheder for at få støtte. I henhold til artikel 4 påhviler detskadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten ogskaden.

Medmindre dette direktiv ændres, påhviler det ikke Rådet at føre bevis for årsagsforbindelsenmellem de elementer, som medlemmet nævner, og brugen af dimethylfumarat.

I medfør af artikel 21 i direktiv 85/374/EØF skal Kommissionen hvert femte år forelæggeen rapport for Rådet om dette direktivs anvendelse, og den kan om nødvendigt fremsætteforslag til ændring af det. Rådet har endnu ikke modtaget et sådant forslag.

** *

SPØRGSMÅL TIL KOMMISSIONEN

Spørgsmål nr. 29 af Georgios Papastamkos ( H-0245/10 )

Om: Støtte til elektronisk handel

Den elektroniske handel foregår ved transaktioner fra virksomhed til virksomhed, fravirksomhed til forbruger eller fra forbruger til forbruger. Endvidere har handelstransaktionervia internetplatforme væsentligt ændret den måde, hvorpå mennesker køber og sælgerprodukter og tjenester, idet den har skabt nye muligheder, især for SMV'er, for at nå ud tilnye kunder på tværs af landegrænser. Ikke desto mindre støder internetøkonomien fortsatpå betydelige problemer og mistillid fra forbrugernes side. Eftersom teknologien ogøkonomien konstant kræver nye lovgivningsløsninger, og eftersom den eksisterendelovgivnings fragmenterede karakter skaber forvirring og usikkerhed, bedes Kommissionenbesvare følgende: Agter Kommissionen at tage nye lovgivningsinitiativer for at understøtteinternetøkonomien?

Svar

(EN) Kommissionen er enig i, at det digitale samfund kræver en betydelig overvågning afudviklingen af den digitale infrastruktur og e-handel, som i høj grad kan bidrage til denøkonomiske vækst i de kommende år. EU's digitale markeder er stadig præget af mangebarrierer, som hindrer adgang til paneuropæiske onlinetjenester og digitalt indhold. Somogså fremhævet i hr. Montis rapport om en ny strategi for det indre marked er der brugfor handling her og nu for at fjerne flaskehalsene og øge tilliden til den digitale økonomi,så borgerne kan få onlineadgang til kommercielle tjenester på tværs af grænserne.Kommissionens forslag til et direktiv om forbrugerrettigheder (15) er en del af de

(13) EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4-17.(14) EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29.(15) http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/com/2004/com2004_0438da01.pdf".


lovgivningsmæssige svar, da det indeholder forslag til at forenkle og konsolidere deneksisterende forbrugeraftaleret på grundlag af et fuldt harmoniseret sæt centrale aspekteri relation til det indre marked og forbrugeraftalelovgivning. Men selv hvis forslaget vedtages,fjerner det ikke alle forskelle mellem nationale aftalelove.

Kommissionen har for nylig vedtaget en digital dagsorden for Europa, det førsteflagskibsinitiativ under Europa 2020-strategien. Den digitale dagsorden består af syvprioriterede indsatsområder. Fokus på det digitale indre marked er en af søjlerne i dennestrategi, som sigter mod at give alle EU's borgere adgang til fordelene ved den digitale æra.

Eksempelvis påtænker Kommissionen at gennemføre nedenstående konkrete initiativer:

Vedtagelse inden udgangen af 2010 af en meddelelse om e-handel, hvor den vil evaluereindvirkningen af direktivet om e-handel og vurdere de resterende hindringer for udviklingenaf e-handel. Kommissionen understreger i en rapport om overvågning af detailmarkedet,som omfatter elektronisk handel, og som skal vedtages inden sommer, at e-handelen kunudvikler sig langsomt i Europa og stadig kun tegner sig for under 4 % af detailsalget imedlemsstaterne. Blandt hindringerne skal opmærksomheden navnlig rettes hindringernefor grænseoverskridende posttjenester. Generaldirektoratet for det indre marked ogtjenesteydelser (GD MARKT) har bestilt en undersøgelse om dette specifikke spørgsmål,med det formål at

stille forslag om at forenkle clearing, forvaltning og licensering af ophavsret på tværs afgrænserne

sikre, at det fælles eurobetalingsområde gennemføres fuldt ud med en frist for, hvornårovergangen skal være afsluttet

fremsætte forslag i 2011 om en revision af direktivet om elektroniske signaturer

undersøge muligheder for onlineklagesystem, herunder en EU-dækkende ordning foronlinetvistbilæggelse for e-handelstransaktioner.

Disse aktiviteter vil også indgå i Kommissionens brede initiativer om at sætte nyt skub idet indre marked, som forventes truffet i løbet af efteråret. Dette arbejde involverer enrække kommissærer, som skal arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, andreEU-institutioner og interessenter om at gøre det digitale indre marked til virkelighed.

** *

Spørgsmål nr. 30 af Marian Harkin ( H-0251/10 )

Om: Patientsikkerhed

Kommissionen lancerede for nylig en EU-databank for medicinsk udstyr med henblik påat styrke markedsovervågningen. Medlemsstaterne vil være forpligtet til at anvende denneweb-baserede portal for udveksling af oplysninger fra maj 2011. Det overordnede formålmed databasen er at garantere patientsikkerheden ved at sikre hurtig adgang til kritiskedata for de nationale myndigheder i hele EU. Vil Kommissionen i denne forbindelse overvejeat bygge videre på dette initiativ ved at lancere en lignende database, der giver de nationaletilsynsmyndigheder mulighed for at udveksle oplysninger om sundhedspersoner, derkrydser grænserne?


Direktiv 2005/36/EF (16) sikrer fri bevægelighed for erhvervsudøvere, herundersundhedspersoner, mellem medlemsstaterne. Er Kommissionen enig i, at det er nødvendigtat oprette et system til overvågning af faglige kompetencer og ansvarlighed blandtsundhedspersoner, der krydser grænser, for at sikre patienternes sikkerhed? Et sådantinitiativ vil give medlemsstaterne let adgang til vitale oplysninger, såsom lister overregistrerede fagfolk, deres færdigheder i henseende til at praktisere og kompetencesikring,herunder anmærkninger om disciplinærsager eller disciplinære foranstaltninger, hvilketvil øge patienternes sikkerhed i hele EU.

Spørgsmål nr. 31 af Richard Howitt ( H-0279/10 )

Om: Sikring af, at læger, der krydser landegrænser, har de behørige fagligekompetencer og sprogkundskaber

Hvilke drøftelser har Kommissionens generaldirektorat for sundheds- og forbrugerpolitikhaft med den britiske lægeforening (British Medical Association) vedrørende en borger framin valgkreds, Cambridgeshire, som tragisk afgik ved døden efter et indgreb udført af entysk lægevikar, som ikke var blevet tjekket lokalt?

Kunne Kommissionen præcisere, at EU-lovgivningen ikke hindrer, at sådanne kontrolleraf faglige kompetencer, herunder sprogkundskaber, finder sted i medlemsstaterne fortilflyttende EU-statsborgere?

Spørgsmål nr. 32 af Constance Le Grip ( H-0293/10 )

Om: Anerkendelse af faglige kvalifikationer

På linje med Alain Lamassoures rapport om borgerne og anvendelsen af fællesskabsretten,der blev indgivet til de franske myndigheder den 27. juni 2008, har professor Mario Montii sin rapport om en ny strategi for det indre marked, der blev indgivet til formanden forKommissionen den 9. maj 2010, understreget betydningen af en bredere anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer og behovet for at forbedre systemet for anerkendelse afeksamensbeviser og kvalifikationer med henblik på at fremme den fri bevægelighed forvores medborgere i Unionen. Han anbefaler især en udvidelse af ordningen for automatiskanerkendelse af kvalifikationer og indførelse af klassificering af kompetencer ogkvalifikationer, som ville gøre det muligt at sikre ækvivalens mellem forskellige ordninger.

Medens der er blevet oprettet en arbejdsgruppe om dette spørgsmål i Udvalget om detIndre Marked og Forbrugerbeskyttelse, hvilke nye foranstaltninger agter Kommissionenda at foreslå for at fremme bevægeligheden for europæerne på det indre marked, navnligfor studerende og erhvervsfolk?

Samlet svar

(FR) Fru Le Grip spørger om, hvilke nye initiativer Kommissionen påtænker at tage for atfor at gøre det lettere for europæerne, især studerende og erhvervsfolk, at bevæge sig rundti det indre marked.

Til oktober 2010 vil Kommissionen fremlægge en meddelelse om at sætte nyt skub i detindre marked, som især vil handle om erhvervsfolks mobilitet, der er en af hjørnestenenei det indre marked.

(16) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.


I den forbindelse har Kommissionen iværksat en evaluering af direktivet fra 2005 omanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (17) . De kompetente myndighederopfordres til inden udgangen af september 2010 at udveksle erfaringer om direktivetsgennemførelse. Kommissionens tjenestegrene vil offentliggøre en rapport om direktivetsgennemførelse og de erfaringer, man kan uddrage af det. Inden udgangen af 2010planlægger Kommissionen at iværksætte en bred høringsproces for at få feedback fraborgerne. En evalueringsrapport vil blive offentliggjort i 2011. På grundlag af denne rapportvil Kommissionen beslutte, om det er nødvendigt at stille forslag til ændringer på detteområde.

Kommissionen vil desuden fortsat støtte studerendes mobilitet gennem europæiskeprogrammer, især Erasmus- og Erasmus Mundus-programmerne. I juli 2009 fremlagdeKommissionen en grønbog med titlen "Fremme af unges læringsmobilitet", som varstartskuddet til en bred offentlig høring. I marts 2010 lancerede Kommissionen i sin Europa2020-strategi et nyt flagskibsinitiativ med titlen "Unge på vej". Hovedformålet med detteinitiativ er at styrke de europæiske videregående uddannelsesinstitutioners resultater oginternationale tiltrækningskraft, fremme studerendes og lærlinges mobilitet og forbedrede unges beskæftigelsessituation. Til efteråret planlægger Kommissionen at fremlægge enmeddelelse herom.

Fru Harkins og hr. Howitts spørgsmål vedrører automatisk anerkendelse af diplomer ogværtsstatens rettigheder og pligter som fastlagt i direktivet om anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer.

Sigtet med direktivet er at muliggøre automatisk anerkendelse af diplomer for bestemteansatte i sundhedssektoren såsom læger. I henhold til denne ordning tilladerværtsmedlemsstaten læger at praktisere på grundlag af den uddannelse, de har taget ioprindelseslandet.

Men automatisk anerkendelse giver ikke en person, som ikke længere har ret til at praktiserei sit hjemland, ret til at gøre det i en anden medlemsstat. Det eksisterende acquis sikrerværtsmedlemsstaten mod en sådan situation. Den kan f.eks. bede læger om at forelæggeet certifikat for god adfærd eller et certifikat, der beviser, at de ikke er udelukket fra atpraktisere i deres oprindelseslandet.

EUDAMED-databasen for medicinsk udstyr kan eventuelt være en model for et system tilat forbedre og ajourføre adgangen til disse oplysninger. En anden mulighed vil være atforlade sig på det interne markedsinformationssystem – IMI – der allerede bruges megetpå dette område. Det kan f.eks. gøres obligatorisk at bruge dette system og på den mådestyrke informationskravene mellem medlemsstaterne med en varslingsmekanisme. Derfindes allerede en varslingsmekanisme under tjenesteydelsesdirektivet (18) .

Fru Harkin foreslår også, at man overvejer, i hvilket omfang en læges faglige kompetencerbedre kan vurderes af værtsmedlemsstaten. En mulighed kunne være at se på, om lægersefteruddannelse kan spille en større rolle i forbindelse med anerkendelse af fagligekompetencer.

(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer (EØS-relevant tekst), EUT L 255 af 30.9.2005.

(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked,EUT L 376 af 27.12.2006.


Kommissionen vil vurdere disse forskellige muligheder som led i revisionen af førnævntedirektiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Som svar på hr. Howitts spørgsmål skal det endelig bemærkes, at direktivet omerhvervsmæssige kvalifikationer ikke forbyder en test af lægers sprogkundskaber. Så snartden medicinske embedseksamen er anerkendt af værtsstaten, kan der gennemføres ensådan test på ad hoc-basis, og kravet til sprogkundskaber skal stå i forhold til de aktiviteter,som lægen kommer til at udføre.

** *

Spørgsmål nr. 33 af Vilija Blinkevičiūtė ( H-0261/10 )

Om: Oprettelse af europæiske finanstilsynsorganer

Kommissionen planlægger at oprette et Europæisk Finanstilsynssystem (ESFS) beståendeaf de nationale tilsynsmyndigheder og tre nye europæiske tilsynsmyndigheder med ansvarfor henholdsvis banksektoren, værdipapirsektoren og forsikrings- ogarbejdsmarkedspensionsordninger.

Det er yderst vigtigt, at oplysningernes tilgængelighed og sammenlignelighed forbedresgennem indførelse af en referenceordning for data, der har til formål at gøre sådanne datatilgængelige for de politiske beslutningstagere, tilsynsorganerne, de finansielle markederog offentligheden generelt gennem en international offentlig infrastruktur.

Hvorledes agter Kommissionen at sikre, at alle de oplysninger, der fremskaffes af disseorganer, er klart forståelige og lettilgængelige for den brede offentlighed? Hvorledes agterKommissionen at forbedre tilliden til det indre marked hos dem, der planlægger at investerei pensionsfonde?

Svar

(EN) Forslagene om oprettelse af tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) for hhv.banksektoren, værdipapirsektoren og forsikrings- og arbejdsmarkedspensionssektoren eret centralt element i EU's rammer for finansiel sikkerhed og strategien for forebyggelse affremtidige finanskriser. De kommer til at spille en vigtig rolle og skal bl.a. udvikle tekniskestandarder, fremme en konsekvent anvendelse af EU-regelsættet, afgøre tvister mellemnationale tilsynsførende og håndtere nødsituationer på finansmarkederne. De forventesoprettet pr. 1. januar 2011.

ESA'erne får rent juridisk form af EU-tilsynsmyndigheder og er derfor underlagt sammebestemmelser om åbenhed, tavshedspligt og databeskyttelse som andre EU-agenturer udover de bestemmelser, der skyldes den sektorspecifikke tilsynslovgivning. Som det altid ertilfældet med offentlige tilsynsmyndigheder, der har adgang til fortrolige oplysninger omprivate virksomheder, skal der findes en balance mellem disse forskellige målsætninger.Ifølge Kommissionens forslag får ESA'erne adgang til fortrolige oplysninger om enkeltefinansinstitutioner via de nationale finanstilsyn, men de kan ikke offentliggøre disseoplysninger uden for den kreds af tilsynsmyndigheder, der danner det europæiskefinanstilsynssystem. Dette er efter Kommissionens mening nødvendigt for at sikre tillidenmellem tilsynsførende og de enheder, der føres tilsyn med, og for at forebyggeoffentliggørelse af kommercielt følsomme oplysninger, som også ville fordrejekonkurrencen. Aggregerede oplysninger bliver dog offentligt tilgængelige for politikere


og offentligheden. Forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt finder anvendelse påESA'erne.

Med hensyn til pensionsfonde som fastlagt i direktiv 2003/41/EF omarbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed har Kommissioneni det såkaldte Omnibus I-direktiv (om ændring af sektorspecifik tilsynslovgivning til denye tilsynsrammer) stillet forslag til konkrete foranstaltninger til forbedring af åbenhedenmellem medlemsstaterne om de nationale tilsyn af relevans for områdetarbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, som ikke er omfattet af henvisningen tilnational social- og arbejdsmarkedslovgivning. Relevant information skal regelmæssigtajourføres af medlemsstaterne og stilles til rådighed af den nye europæiske myndighed forforsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger på dennes websted. Dette vil bl.a. givemulighed for at give potentielle sponsorvirksomheder adgang til relevant, lettilgængeliginformation, før de træffer beslutning om at betale arbejdsmarkedspensionsbidrag til eninstitution. Kommissionens forskellige tjenestegrene, ECB og andre arbejder desuden påat skabe en ensartet database om sammenlignelige statistikker på pensionsområdet.

Desuden vil Kommissionen offentliggøre en grønbog om pensioner. Som led i dennehøring vil Kommissionen søge at iværksætte en debat om behovet for at revidere deninterne markedsordning for pensionsfonde for at sikre en sikker, effektiv pensionsindkomstfor EU's borgere.

** *

Spørgsmål nr. 34 af Gay Mitchell ( H-0269/10 )

Om: Patentreform

Der er et presserende behov for en reform af det europæiske patentsystem, hvis EU skalleve op til Lissabonstrategien. Et effektivt og sammenhængende patentsystem vil tilskyndeforskere, iværksættere og virksomheder til innovation. Dette vil til gengæld fremmejobskabelse og en solid, moderne økonomi og sikre, at Europa er førende i verden indenfor kreativitet og handel ind i det 21. århundrede.

Vil Kommissionen opridse sine planer for patentreform samt udpege stopklodserne ogdens planlagte vej uden om disse forhindringer?

Svar

(EN) Kommissionen er enig med medlemmet i, at der er et presserende behov for at fåvedtaget EU's patentreformpakke og dermed forbedre innovation, vækst, jobskabelse ogk o n k u r r e n c e e v n e i E U . S o m p å p e g e t ihttp://ec.europa.eu/internal_market/strategy/index_en.htm" \l "monti#monti" er etEU-patent prøvestenene for at måle, hvorvidt der virkelig er en vilje til at sætte nyt skub idet indre marked. Erhvervslivet og innovatorer har brug for et enkelt patentsystem – og etenkelt jurisdiktionssystem – i hele Europa, som skal være attraktivt og omkostningseffektivtfor brugerne.

Kommissionen støtter Rådets konklusioner om et forbedret patentsystem i Europa, somblev vedtaget den 4. december 2009. Det er forståelsen, at disse konklusioner skal indgå iden generelle, endelige aftale om en pakke med foranstaltninger til et forbedret patentsystemi Europa, som kommer til omfatte oprettelsen af EU-patentet og EU-Patentdomstolen,herunder en særskilt forordning om oversættelsesarrangementer, et forbedret partnerskab


mellem den europæiske patentmyndighed og medlemsstaternes centrale myndigheder forindustriel ejendomsret og om nødvendigt ændringer i den europæiske patentkonvention.

Kommissionen arbejder derfor med en rådsforordning om oprettelse afoversættelsesarrangementer for EU-patentet i overensstemmelse med artikel 118, stk. 2,i TEUF, som Parlamentet vil blive hørt om.

Den 4. december 2009 vedtog Rådet også en general tilgang til udkastet til forordning omoprettelse af EU-patentet i medfør af artikel 118, stk. 1, i TEUF. I overensstemmelse medParlamentets beslutning af 5. maj 2010 er det forventningen, at Rådet nu vil gå i gang medudkastet til forordning, før det genfremsendes til Parlamentet til andenbehandling.

Det vil være medlemmet bekendt, at EU-Domstolens udtalelse om foreneligheden af denpåtænkte aftale om oprettelse af EU-patentet og EU-Patentdomstolen med TEUF (udtalelse1/09) endnu ikke foreligger.

Det største problem med patentreformen er stadig spørgsmålet om oversættelser, somKommissionen er fast besluttet på at løs sammen med alle relevante parter.

** *

Spørgsmål nr. 35 af Bendt Bendtsen ( H-0295/10 )

Om: Forhandlingerne om Kinas tiltrædelse af WTO's Government ProcurementAct (GPA)

Kinas såkaldte National Indigenous Innovation Products Accreditation Programme er éteksempel på, hvordan Kina målrettet har søgt at beskytte kinesiske virksomheder.Programmet ville ikke kunne være blevet gennemført, hvis Kina – som en række andrelande – havde tilsluttet sig GPA, hvilket landet åbent har forpligtet sig til at gøre.

Kommissionen bedes redegøre for status i forhandlingerne om Kinas tiltrædelse af GPAsamt EU's strategi for forhandlingerne. Det bør være en klar europæisk prioritet, at Kinatilslutter sig aftalen.

Kommissionen bedes redegøre for udfaldet af det besøg, som formand Barroso, kommissærDe Gucht og Catherine Ashton mfl. for nylig var på i Kina, i relation til markedsadgangsamt forhandlingerne vedrørende GPA.

Kommissionen bedes forholde sig til Jörg Wuttkes udtalelse i Financial Times den 7. april,hvor han udtaler, at ikke-kinesiske virksomheder overvejer at forlade landet – ikke på grundaf konkurrencen, men fordi virksomhedsmiljøet synes at være indrettet med det formål atstille dem dårligst muligt.

Svar

(EN) I 2009 udstedte de kinesiske myndigheder et cirkulære om foranstaltninger tiloprettelse af et system i 'innovative' sektorer, hvor adgang til offentlige indkøb sker pågrundlag af et prækvalifikationssystem (akkreditering). Siden da har Kommissionen gentagnegange drøftet dette spørgsmål, både i de mange bilaterale kontakter på alle niveauer medden kinesiske regering, hvor den har udtrykt bekymring over disse foranstaltninger ogopfordret den kinesiske regering til at gøre rede for dem. Kommissionen har også sendtskriftlige bemærkninger til den kinesiske regering før en offentlig høring den 10. maj 2010om disse foranstaltninger. En lang række internationale partnere og et stort antal nationale


og internationale erhvervsorganisationer har gjort det samme. I denne periode harKommissionen været i tæt kontakt med europæisk erhvervsliv i Kina og EU samt også medinternationale partnere for at vurdere følgerne af dette cirkulære. Via løbende kontaktermed de kinesiske myndigheder ser det ud til, at den kinesiske regering nu undersøgererhvervslivets og det internationale samfunds reaktion på udkastet til foranstaltninger ogovervejer nye muligheder.

Under de forskellige drøftelser med den kinesiske regering har Kommissionen og mangeinternationale partnere konsekvent fremført, at de kinesiske myndigheder ikke har gjorttilfredsstillende rede for alle aspekter af de påtænkte nye foranstaltninger, og at vigtigespørgsmål stadig er ubesvarede. Kommissionen har følgelig fortsat drøftelserne med dekinesiske myndigheder på alle niveauer, både for at få afklaret situationen og for at sikreet forsvar for europæiske virksomheders interesser på det kinesiske marked for offentligeindkøb.

Joerg Wuttke, formand for det europæiske handelskammer (EUCCC) i Kina, har fremsatnogle meget vigtige bemærkninger. De har dannet grundlag for Kommissionens drøftelsermed den kinesiske regering. På et møde den 29. april 2010 i Beijing drøftede manbekymringer over forretningsklimaet i Kina direkte med de kinesiske myndigheder. Mødetsdeltagere var Kommissionens formand, kommissæren med ansvar for handel, en rækkeandre medlemmer af Kommissionen samt repræsentanter for 32 europæiske virksomhederi Kina, herunder formanden for EUCCC, Joerg Wuttke og premierminister Wen Jiabao,handelsminister Chen Deming og en række kinesiske ministre og viceministre. Her var dermulighed for at understrege vigtigheden af økonomisk reform og åbenhed, markedsadgang,ikkeforskelsbehandling, lige muligheder for udenlandske virksomheder og virksomhedermed udenlandsk kapital i Kina og andre spørgsmål i relation til forretningsklimaet i Kina.Vedrørende innovation understregede den kinesiske premierminister, at alle lovligtregistrerede selskaber i Kina, også virksomheder med udenlandsk kapital, vil blive behandletpå samme vilkår som kinesiske.

Kina har ikke underskrevet WTO-aftalen om offentlige indkøb, men der pågår forhandlinger.Når Kina kommer med i denne aftale, vil landet skulle overholde internationalt vedtagneregler, hvilket bliver vigtigt, når disse spørgsmål skal besvares. Det ser ud til, at Kina nu errede til at fremsætte et nyt tilbud i GPA-forhandlingerne. Dette er følgerne af et kraftigt,vedvarende pres fra EU og andre WTO-partnere i GPA-forhandlingerne. Det er blevetunderstreget over for den kinesiske regering, at Kommissionen finder, at de såkaldteindigenious innovation-foranstaltninger i den hidtil kendte udgave går i en retning, somman ikke ville forvente af en partner, hvis erklærede målsætninger et komme med iWTO-aftalen om offentlige indkøb. Det bør bemærkes, at andre internationale partnereogså har rejst lignende bekymringer over for Kina.

** *

Spørgsmål nr. 36 af Anni Podimata ( H-0299/10 )

Om: Betydningen af markedet for statslige credit default swaps (CDS'er)

Underskuddet på de offentlige finanser i Grækenland, Portugal og Spanien og den generellefinanspolitiske krise i eurozonen har sat fokus på en betydelig ineffektivitet i overvågningenog en komplet mangel på gennemsigtighed inden for markedet for statslige credit defaultswaps (CDS’er). Ifølge aktører på markedet og den internationale presse har de statsligeCDS-kontrakters rolle ændret sig: Fra at være et middel til risikooverførsel, som investorer


kunne benytte til at sikre deres position ved en statsgæld, er de blevet til et potentielt redskabtil spekulation, som fremprovokerer følgerisici og påvirker prisdynamikken på måder, derikke nødvendigvis afspejler et lands reelle statsfinansielle situation.

Vil der i lyset af de forventede forslag fra Kommissionen om regulering af den uofficiellebørshandel være nogen konkrete forslag vedrørende CDS-markedet, og er der planer omat begrænse statslige credit default swaps, som ikke står som sikkerhed for alleredeforventede risici og positioner?

Mener Kommissionen på baggrund af debatten om en ny tilgang til økonomisk styring ogden nye finanstilsynspakke og i betragtning af den betydelige risiko for systemisk spredningi forbindelse med usikkerheden omkring markedsaktørernes risikoeksponering, ateurozonens langsigtede finansielle og finanspolitiske stabilitet undermineres af manglenpå information om CDS-deltagernes position på det underliggende marked og omslutmodtagerne?

Svar

Kommissionen beskæftiger sig meget aktivt med spørgsmålet om CDS'er

Først og fremmest undersøger Kommissionen i en intern undersøgelse forskelligeproblemstillinger i forbindelse med statslige CDS'er.

Desuden udarbejder Kommissionen et lovforslag om short-selling af værdipapirer. I juni2010 iværksættes en offentlig høring, således at alle interesserede parter kan udtale sig omdette vigtige spørgsmål.

Lovforslaget vil blive fremlagt til sommer og dækker spørgsmålet om statslige CDS'er ogvil især være baseret på konklusionerne fra den omtalte undersøgelse. Målet er at styrkegennemsigtighed, gældende regler og koordination på europæisk plan, for så vidt angårshort-selling.

Ud over spørgsmålet med CDS'er vil Kommissionen, også til sommer, fremlægge etlovforslag om regulering af derivatmarkeder.

Endelig styrkes kravet om gennemsigtighed af revisionen af direktivet om markeder forfinansielle instrumenter (19) , som vil blive iværksat til næste år.

** *

Spørgsmål nr. 37 af Bernd Posselt ( H-0242/10 )

Om: Rygning i restauranter

Agter Kommissionen at indføre et fuldstændigt rygeforbud i restauranter i hele EU, hvilketville være i strid med sund fornuft og med subsidiaritetsprincippet? Eller vil den respekterede kompromiser, der blev opnået efter vanskelige forhandlinger, og som på indeværendetidspunkt finder anvendelse i mange af Forbundsrepublikken Tysklands delstater og i DenEuropæiske Union?

(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter.


Svar

(EN) Kommissionen forsikrer medlemmet om, at den ikke har til hensigt at stille forslagom forbud mod rygning i barer og restauranter, fordi en sådan foranstaltning ikke villevære forenelig med kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne påsundhedsområdet.

Kommissionen vil dog som reaktion på Rådets henstilling om røgfrie miljøer (20) samarbejdetæt med medlemsstaterne. Det første møde med de nationale kontaktpunkter finder stedi efteråret 2010 med det formål at støtte deres indsats på nationalt plan.

** *

Spørgsmål nr. 38 af Marc Tarabella ( H-0243/10 )

Om: Negative virkninger for forbrugerne som følge af liberaliseringen af offentligetjenesteydelser

Utallige undersøgelser foretaget hovedsagligt af nationale myndigheder,forbrugerorganisationer og ombudsmænd har fremhævet alvorlige mangler og megetnegative virkninger for forbrugerne som følge af liberaliseringen af elektricitets- oggasmarkedet, posttjenester og jernbanedriften, særlig i form af prisstigninger, uigennemsigtigtaksering og ringere serviceniveau, hvilket er i fuldstændig modstrid med liberaliseringensmålsætning om at give fordele til forbrugerne.

Mener Kommissionen ikke, at det er meget presserende at foretage en stor og fuldstændigobjektiv undersøgelse for at analysere virkningerne af liberaliseringen af offentligetjenesteydelser for forbrugerne og at tage de nødvendige skridt, til at sikre at forbrugernebliver de virkelige begunstigede af denne liberalisering?

Svar

(EN) Som led i Kommissionens evidensbaserede politikker foretager den regelmæssigtmarkedsundersøgelser.

Kommissionen offentliggør årligt en benchmarkingrapport om det indre energimarkedsvirkemåde. Rapporten suppleres med undersøgelser fra lovgivere på energiområdet og fraindustrien, som analyserer forskellige aspekter af markedet såsom forsyningskvalitet.Borgernes energiforum mødes også hvert år for at drøfte detailenergimarkedets funktionog forbrugerbeskyttelsen.

Desuden viser resultattavlen for forbrugermarkederne også forbrugernes resultater i detindre marked. Siden 2010 er denne rapport blevet offentliggjort to gange om året.Forårsudgaven fokuserer på nationale forbrugermiljøer og integrationsniveauet i det indremarked på detailniveau. Efterårsudgaven handler om situationen på en lang rækkeforbrugermarkeder.

I 2009 viste resultattavlen, at el-området er en af de sektorer, som ikke opfylde forbrugernesforventninger. Offentliggørelsen af data om priser, klager, skift og tilfredshed skabte enhed debat om energi og forbrugerspørgsmål i EU. Der blev derfor iværksat en dybdegåendeundersøgelse. El-markedsundersøgelsen vil indeholde en analyse af forbrugernes situationpå detail-elmarkederne. Fokus vil ligge på forbrugernes problemer og give et relevant input

(20) Rådets henstilling af 30. vovember 2009 om røgfrie miljøer (EUT C 296 af 5.12.2009, s. 4.).


til Kommissionens og de nationale myndigheders politikker. Undersøgelsen vil navnligbehandle spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang forbrugerne har adgang til etvelfungerende marked i henseende til valg, pris og kvalitet. Forbrugerne vil blive spurgtom deres mening, og det vil blive testet, om forbrugeren kan træffe informerede, rationelleog selvstændige valg, og hvor let eller svært det er for dem at deltage i markedet og benyttesig af deres valgmuligheder. Resultaterne vil foreligge inden udgangen af 2010.

I oktober 2010 indeholder resultattavlen en analyse af 50 markeder, som inddeles efterforbrugernes vurdering. El, netværksgas, jernbaner og posttjenester vil bl.a. blive undersøgt.De sektorer, der fungerer dårligst, vil blive yderligere undersøgt.

** *

Spørgsmål nr. 39 af Jim Higgins ( H-0249/10 )

Om: Europæisk forbrugerpolitik om transfedtsyrer

Vil Kommissionen i betragtning af de klare sundhedsmæssige risici, der er forbundet medindtagelse af transfedtsyrer, som allerede har fået Danmark og Schweiz til at begrænseindholdet af transfedtsyrer i fødevarer til højst 2 %, redegøre for, hvordan den agter athåndtere denne sag om offentlig sundhed og fødevaresikkerhed?

Svar

(EN) Forbruget af transfedtsyrer er en af risikofaktorerne for hjerte-kar-sygdomme sammenmed det overordnede indtag af fedt og indtaget af mættede fedtsyrer.

På det lovgivningsmæssige område giver Kommissionens forslag til forordning omfødevareinformation til forbrugerne (21) producenterne mulighed for at anføre indholdetaf transfedtsyrer på deres produkter. Kommissionen indfører ikke pligt til at angive det,da man fandt det vigtigt at fokusere på de næringsstoffer, der er vigtige for folkesundhedeni hele EU.

Ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (22) (EFSA) er forbruget af transfedtsyreri EU faldet kraftigt i de senere år. EFSA bemærker, at de nyeste undersøgelser af forbrugeti nogle medlemsstater viser, at det ligger tæt ved det anbefalede maksimale forbrug på1-2 % af energiindtaget.

Kommissionen tilskynder til selvregulering for at få indholdet af transfedtsyrer i fødevarertil at falde yderligere. I EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed gives dertilsagn om at ændre produkter for at mindske produkternes indhold af transfedtsyrer. Deter forventningen, at disse tilsagn vil bidrage til en yderligere reduktion af indtaget aftransfedtsyrer i Europa. Undersøgelser (23) (24) viser, at frivillige tilgange i europæiskelande har resulteret i reduktioner af transfedtsyreforbruget i disse lande.

(21) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne (KOM (2008) 40endelig).

(22) EFSA: Dietary Reference Values for fats, including saturated fatty acids, polyunsaturated fatty acids, monounsaturatedfatty acids, trans fatty acids, and cholesterol, scientific opinion of the Panel on Dietetic Products, Nutrition andAllergies, vedtaget 4. december 2009, EFSA Journal 2010, 8(3):1461.

(23) Johansson Lars, et al.: Trans fatty acids in the Norwegian diet. Tidsskrift Norges Lægeforening nr. 6, 2006; 126:760-3.

(24) Undersøgelse foretaget på vegne af Food Standards Agency and the Department of Health: National Diet and NutritionSurvey Headline results from Year 1 of the Rolling Programme, 2008/2009


Kommissionen mener, at spisevaner bestemmes af en lang række forskellige faktorer, ogdet er en meget kompleks øvelse, som kræver mange initiativer, hvis de skal ændres. Disseinitiativer skal være afpasset og tage hensyn for EU's og medlemsstaternes respektivekompetencer og ansvarsområder.

** *

Spørgsmål nr. 40 af Justas Vincas Paleckis ( H-0253/10 )

Om: Elektroniske cigaretter

I visse EU-medlemsstater bekymrer forældre sig over, at elektroniske cigaretter, også kaldetelektroniske nikotininhalatorer, ifølge visse kilder bliver stadigt mere udbredte blandtelever. Disse cigaretter er særligt farlige for mindreårige, som bliver afhængige hurtigereend voksne. En høj dosis nikotin medfører risiko for alvorlig forgiftning.

Disse elektroniske cigaretter, som sælges på internettet, er lettilgængelige for mindreårige.På de klassiske cigaretpakker angives det, at rygning er skadeligt for helbredet, og at salgaf cigaretter til personer under 18 år er forbudt. Der eksisterer ligeledes andre restriktioner,hvilket ikke er tilfældet for elektroniske cigaretter.

Mener Kommissionen, at det vil være hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger for atsætte en stopper for udbredelsen af disse "elektroniske cigaretter" på internettet samt attræffe andre foranstaltninger for at beskytte de mindreåriges helbred?

Svar

(EN) Elektroniske cigaretter (e-cigaretter) reguleres ikke ens i medlemsstaterne.

I den ene ende af spektret reguleres de på samme måde som lægemidler. I den anden endemarkedsføres de som almindelige forbrugsprodukter, der er omfattet af direktivet omproduktsikkerhed (25) .

Nogle medlemsstater regulerer e-cigaretter på samme måde som tobaksvarer med sammekrav til salg, mærkning og annoncering. Det er et kompliceret spørgsmål, fordi noglee-cigaretter ikke indeholder nikotin.

Kommissionen overvejer at revidere tobaksvaredirektivet (26) , og e-cigaretter kan indgå idisse overvejelser, også den måde, de distribueres på.

** *

Spørgsmål nr. 41 af Malcolm Harbour ( H-0259/10 )

Om: Persiennesnore

Det anslås, at omkring 20 børn har mistet livet i løbet af de seneste 10 år som følge afkvælning i persiennesnore med løkke alene i Det Forenede Kongerige. Der findes alleredeen europæisk sikkerhedsstandard (EN 13120) om indvendige afskærmninger af vinduer

(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed(EØS-relevant tekst), EUT L 11 af 15.1.2002.

(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EØF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslove og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (Kommissionensudtalelse), EFT L 194 af 18.7.2001.


og døre, men de kontinuerlige dødsfald har sat fokus på dens mangler, og den burde haveværet opdateret for længst.

Hvorfor har Kommissionen ikke taget sig af dette problem, når både USA og Australienallerede har udarbejdet en hensigtsmæssig standard, som dækker mange af de risici, der erforbundet med alle former for persiennesnore?

Kan Kommissionen i betragtning af, at der allerede er indsamlet en væsentlig mængdeforskning og dokumentation om dette emne, både i Det Forenede Kongerige af det britiskestandardiseringsinstitut og af andre relevante forbrugersikkerhedsmyndigheder uden forEU, bekræfte, at den bygger på eksisterende arbejder inden for dette område og udvekslerbedste praksis i stedet for at starte fra grunden, hvilket ville være til hinder for en hurtig ogomkostningseffektiv løsning af problemet?

Svar

(EN) Kommissionen er bekendt med den risiko, som persiennesnore kan udføre for børn.I 2006 bad Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) om atrevidere den relevante standard, EN 13120. Revisionen var færdig i 2009, og i den revideredeudgave stilles der mere stringente krav for at undgå risikoen for kvælning.

Ifølge de nye krav skal producenterne forsyne produktet med en synligt placeret advarsel.Desuden skal persiennen konstrueres på en sådan måde, at børn ikke kan nå snoren.Alternativt skal produktet forsynes med en sikkerhedsanordning.

Revisionen er et fremskridt imod sikre persienner, men der er dog stadig problemer.

Nogle persiennemodeller fungerer med snoretræk og er ikke omfattet af standarden EN13120. Der er brug for krav vedrørende konstruktionen, som begrænser brugen af snorei persienner, og også krav vedrørende skræddersyede persienner, da de ikke er omfattet afspecifikationerne i europæisk standard EN 13120.

Kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne ogforbrugersikkerhedsorganisationer på at få indført nye standarder for forbrugersikkerhedi overensstemmelse med procedurerne og tidsrammerne i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2001/95 (27) . Alle muligheder skal omhyggeligt undersøges, så vi finder frem tilløsninger, der kan modstå tidens tand og gennemføres effektivt af virksomheder ogmarkedstilsynsmyndigheder.

I denne proces evaluerer Kommissionen det eksisterende arbejde og arbejder tæt sammenmed forbrugersikkerhedsmyndigheder i USA og Canada. Trods deres standarder har disselande for nylig været ude for tragiske ulykker.

Både USA og Canada reviderer derfor deres relevante standarder og lovgivning for atforbedre sikkerheden i forbindelse med persienner. Kommissionen udveksler tekniskeoplysninger og bedste praksis med dem for at skabe en harmoniseret, koordineret udviklingaf standarder, fremme europæiske værdier og kvalitetsbestemmelser og nå en hurtig,omkostningseffektiv, globalt relevant løsning, der sikrer størst mulig sikkerhed for børn.

** *

(27) EFT L 11 af 15.1.2002.


Spørgsmål nr. 42 af Zigmantas Balčytis ( H-0274/10 )

Om: Regulering af mærkning af og kontrol med GMO'er i EU

En undersøgelse vedrørende GMO'er, som blev gennemført for nylig i Litauen, førte til denalarmerende konklusion, at 42 % af de adspurgte personer ikke var klar over, at de havdekøbt fødevarer, der indeholdt GMO'er, før efter, at de havde taget dem med hjem. Detteviser, at GMO-mærkningen er utilstrækkelig, og at forbrugerne ikke får nødvendig oggrundig information om fødevarer.

Hvordan reguleres spørgsmålet om mærkning af varer, som er fremstillet med ellerindeholder GMO'er, og den offentlige information om emnet på nuværende tidspunkt?

Hvordan agter Kommissionen at tackle problemet med mærkning af og kontrol med varer,der indeholder GMO'er, som burde være obligatorisk i alle medlemsstater?

Svar

(EN) Ifølge EU-lovgivningen skal alle produkter, der indeholder eller består af GMO'er,mærkes som sådanne. Der er samme forpligtelse for alle fødevarer og foderstoffer, som erudledt af GMO'er, uanset om GMO'ens oprindelse kan afdækkes ved laboratorietest (f.eks.skal olie af GMO-soja mærkes som GMO, selvom oliens sammensætning ikke adskiller sigfra olie af almindelig soja). Denne forpligtelse findes ikke for fødevarer og foderstoffer, derindeholder materiale, som består af eller er produceret af GMO'er i et omfang på under0,9 %.

Mærkningskravene for færdigpakkede fødevarer i EU-lovgivningen fastsætter, atingredienser, der indeholder eller er produceret af GMO'er, skal angives på etiketten. Tilforskel herfra skal fødevarer (som æg, mælk og kød) fra dyr, som har fået GMO-foder, ikkemærkes som genmodificerede. Det skyldes, at de dyr, som fødevarerne stammer fra, ikkeer GMO'er. Dette stemmer overens med andre mærkningsregler, der er af stor interesse forforbrugere.

Anvendelsen af de eksisterende regler for GMO-mærkning og medlemsstaternes kontrolderaf er tilfredsstillende, og der er ikke behov for særlige initiativer på dette område. Pågrund af markedsvalg ser det imidlertid ud til, at kun et meget begrænset antalGMO-fødevarer er tilgængelige for EU's forbrugere.

Kommissionen har bedt en uvildig konsulent vurdere lovgivningen om GMO-foderstofferog -fødevarer, herunder også de eksisterende bestemmelser vedrørende mærkning. Nårdette arbejde er afsluttet, sandsynligvis til sommer, vil Kommissionen offentliggøreevalueringsrapporten og med glæde drøfte resultaterne med medlemmet.

** *

Spørgsmål nr. 43 af Liam Aylward ( H-0284/10 )

Om: Sundheds- og sikkerhedsstandarder for produkter, der importeres til EU

Det europæiske landbrug og dets fødevareproduktionssystem fungerer efter de højestekvalitetsstandarder og anses for at være blandt de bedste i verden. De europæiske forbrugeresætter pris på de sunde kvalitetsfødevarer, der produceres af europæiske landmænd.Rapporter fra EU’s Levnedsmiddel- og Veterinærkontor har rejst bekymring omstandarderne for sporbarhed, sikkerhed og hygiejne i forbindelse med visse brasilianskebedrifters eksporter til EU.


Forudsat at disse overtrædelser af standarderne finder sted, hvilke foranstaltninger kanKommissionen da træffe for at sikre, at de europæiske forbrugere garanteres sikre oghygiejniske produkter, der til enhver tid lever op til de europæiske standarder? VilKommissionen overveje at afsætte flere midler og ressourcer til Levnedsmiddel- ogVeterinærkontoret for at styrke dets aktiviteter, forbedre dets overvågning og gøre det istand til bedre at beskytte de europæiske forbrugeres interesser?

Spørgsmål nr. 44 af Pat the Cope Gallagher ( H-0286/10 )

Om: Overvågning og kontrol af brasiliansk oksekød

Hvilke overvågnings- og kontrolprocedurer gennemfører Kommissionen i Brasilien for atsikre, at importeret brasiliansk oksekød lever op til EU’s standarder for fødevaresikkerhed?Er de overvågnings- og kontrolprocedurer, Kommissionen gennemfører, lige så omfattendesom de procedurer, det amerikanske landbrugsministerium anvender?

Samlet svar

(EN) For import af kød har EU indført en lang række risikohæmmende foranstaltningermed krav på flere niveauer i produktionskæden. Det er bl.a. oprindelsessted, som påviseligtskal være frit for mund- og klovsyge, oprindelsesbedriften, dyrene, tilsyn med flytning afdyr samt slagtebetingelser under kødproduktion og -lagring.

I 2006 anerkendte Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, at disse foranstaltningerer meget effektive med hensyn til at mindske risikoen for, at der kommer mund- og klovsygetil EU.

EU's krav til importeret kød stemmer helt overens med principperne i WTO-aftalen omsundheds- og plantesundhedsforanstaltninger.

Som medlemmerne ganske rigtigt siger, fører Kommissionens tilsynstjeneste undergeneraldirektoratet for sundhed og forbrugerpolitik (Det Europæiske Levnedsmiddel- ogVeterinærkontor i Grange, Irland) tilsyn med tredjelandes officielle kontrolsystemer for attjekke, at disse opfylder EU's standarder. De fører også tilsyn ved EU's grænsekontrolstederfor at sikre, at deres kontroller gennemføres i overensstemmelse med EU's krav.

På grundlag af FVO-missionernes resultater træffer Kommissionen passende foranstaltningerpå et forholdsmæssigt, ikkediskriminerende og gennemsigtigt grundlag.

Siden januar 2007 er der foretaget ni sådanne missioner til Brasilien, som vedrørte oksekødtil EU. I alt deltog 32 FVO-inspektører i disse missioner. FVO's nuværende finansiering ogressourcer har sat os i stand til at gennemføre disse hyppige tilsyn.

Den seneste fandt sted i marts 2010. Resultaterne af denne inspektion, hvis hovedemnevar mund- og klovsyge, bekræftede, at situationen er blevet bedre, og viste, at EU's officielletilsyn og revision giver os de garantier, der er krævet i henhold til EU-lovgivningen.

Vedrørende kontrollen med restkoncentrationer af lægemidler til dyr har Brasilien etEU-godkendt restkoncentrationsovervågningsprogram for bl.a. oksekød. Den senesteFVO-inspektion i Brasilien med fokus på restkoncentrationer fandt sted i 2008 og gav ettilfredsstillende resultat.

Ud over tredjelandenes garantier foretager medlemsstaterne relevante kontroller for atsikre, at oksekød, der importeres til EU, overholder kravene i EU's lovgivning. Inden forrammerne af de nationale planer for kontrol med restkoncentrationer gennemfører


medlemsstaterne andre kontroller af restkoncentrationer af veterinærlægemidler påstikprøver, der udtages ved importstedet. Dette system svarer til USA's. Disse kontrollerhar ikke givet anledning til ny bekymring, som ville berettige korrigerende foranstaltninger.

Som følge af disse missioner og kontrollerne ved EU's indgangssteder er Kommissionenoverbevist om, at EU's strenge sikkerhedsstandarder indtil videre bliver opfyldt, og atoksekød fra Brasilien derfor kan sælges på det europæiske marked uden sundhedsrisici.Kommissionen er dog fortsat meget opmærksom på denne import for at sikre, at der ikkebliver slækket på kontrollerne.

** *

Spørgsmål nr. 45 af Brian Crowley ( H-0288/10 )

Om: EU's sundhedsfremmende strategier for forebyggelse af kræft

Kan Kommissionen gøre rede for, hvilke specifikke foranstaltninger den har truffet elleragter at træffe for at styrke de sundhedsfremmende strategier i hele EU med henblik på attage fat om de presserende problemer i forbindelse med kræft?

Svar

(EN) Sundhedsfremme og forebyggelse af kræft har længe stået højt på Kommissionensliste over prioriteringer. Kommissionen har i de senere år gennemført en lang rækkeforanstaltninger på områder som alkohol, ernæring og fysisk aktivitet og også vedtagetlovgivning på f.eks. tobakskontrolområdet.

Et kræftspecifikt instrument er den europæiske kodeks mod kræft. Denne kodeks er primærtet forebyggende værktøj og sender to klare budskaber: at nogle kræftformer kan undgås,og at sundheden generelt kan forbedres, hvis man har en sundere livsstil som det første,og at kræft kan helbredes, eller at udsigterne til helbredelse er blevet meget bedre, hvissygdommen opdages på et tidligt tidspunkt.

En af de hyppigste grunde til kræft er tobak. EU's lovgivning om tobak tager bl.a. sigte påat gøre borgerne bekendte med risiciene ved rygning gennem tekst- og billedadvarsler (28) .Kommissionen mødes regelmæssigt med repræsentanter for medlemsstaterne for atdiskutere tobakskontrolspørgsmål og sikre, at lovgivningen på området gennemføreseffektivt og tager hensyn til den seneste udvikling. Kommissionen arbejder med et forslagtil revision af tobaksproduktdirektivet.

Sundhedsfremme bliver et af de vigtigste arbejdsområder for det nye europæiske partnerskabfor handling mod kræft. Vi forventer bl.a., at partnerskabet fremmer den europæiske kodeksved at øge den europæiske befolknings viden om disse vigtige budskaber.

** *

(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslove og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer - Erklæring fraKommissionen. Kan fås på.http://eur-lex.europa.eu/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!CELEXnumdoc&lg=da&numdoc=32001L0037&model=guichett


Spørgsmål nr. 46 af Sarah Ludford ( H-0302/10 )

Om: Diabetes

Ikke-overførbare sygdomme, som diabetes er en af, er den primære dødsårsag i verden.

Hvornår regner Kommissionen med at koordinere en indsats på europæisk plan for kroniskeeller ikke-overførbare sygdomme, herunder diabetes, som er en betydelig og stigende årsagtil sundhedsproblemer og tidlig død?

Vil Kommissionen udarbejde en målrettet EU-strategi for at tage sig af den stigendediabetesepidemi (type 1 og type 2) i Unionen – for at behandle forskning i årsager oghelbredelse, primær forebyggelse, screening, behandling og pleje af personer, der levermed denne sygdom, og som også medfører en alvorlig og stigende byrde for de nationalesundhedssystemer?

Svar

(EN) Kommissionen deler ganske medlemmets bekymring over, hvordan man kan forebyggekroniske sygdomme. Europa skal styrke indsatsen til sundhedsfremme og forebyggesygdomme som diabetes. I denne sammenhæng er Kommissionen overbevist om, at EUskal fokusere på de faktorer, der bestemmer sådanne sygdomme, især ernæring og fedme,fysisk aktivitet og rygning.

I 2010 påpegede Kommissionen, at der er stort behov for information og data om diabetes,som er et af projektområderne for finansiering under sundhedsprogrammet.

Endelig støtter Kommissionen også medlemsstaterne med et evidensgrundlag på europæiskniveau om sygdomme som diabetes og med at fremme udviklingen af god praksis ombehandlingsstrategier og forskning.

** *

Spørgsmål nr. 47 af Konrad Szymański ( H-0247/10 )

Om: Udløbstidspunkt for gruppefritagelsesforordningen (EF) nr. 1400/2002

Som følge af at gruppefritagelsesforordningen (EF) nr. 1400/2002 (29) snart udløber, harKommissionen offentliggjort et nyt forslag til forordning om gruppefritagelser imotorkøretøjsbranchen samt et udkast til retningslinjer.

Hvordan agter Kommissionen at sikre beskyttelsen af uafhængige producenter ogreparatører af motorkøretøjer?

Hvordan agter Kommissionen at sikre, at hvis der vedtages en aftale om gruppefritagelse,at parterne til denne aftale vil overholde bestemmelserne om, at alle uafhængige aktørerpå dette marked har adgang til tekniske oplysninger?

Hvordan agter Kommissionen at kontrollere forbuddet mod at gøre et køretøjs garantiafhængig af, at enhver form for vedligeholdelse eller reparation udelukkende udføres af etværksted, som indgår i producentens netværk af godkendte værksteder?

(29) EFT L 203 af 1.8.2002, s. 30.


Svar

(EN) Kommissionen vedtog en ny gruppefritagelsesordning og nye retningslinjer formotorkøretøjssektoren den 27. maj 2010 (30) . Disse to tekster er resultatet af enflertrinsrevision, der varede i tre og et halvt år, med bidrag fra alle typer af interessenter.Analysen afslørede, at markederne for distribution af nye motorkøretøjer er megetkonkurrencedygtige, og at der ikke var nogen grund til at behandle dem anderledes endandre sektorer. Kommissionen besluttede derfor, at den generelle vertikalegruppefritagelsesforordning 330/2010 (31) skal gælde for forhandleraftaler fra 2013.

På markederne for distribution af reservedele og for udbydelse af reparation ogvedligeholdelse forholder det sig anderledes. På disse markeder har én spiller – ejeren afmærkenetværket – ofte en markedsandel på over 50 %. Uafhængige værksteder udgør deneneste konkurrence, og de er følsomme over for tiltag, der lukker dem ude af markedet,såsom manglende adgang til tekniske oplysninger eller bortfald af garanti, hvis forbrugernebenytter sig af deres ydelser. Sådanne tiltag er til stor skade for forbrugerne, idet de fårpriserne på reparationer til at stige. Som medlemmet muligvis er bekendt med, er det dyrtat have bil – omkostninger til reparationer udgør 40 % af de samlede omkostninger vedat eje en bil. I modsætning til bilpriserne er gennemsnitsomkostningerne til reparationerog vedligeholdelse steget i de seneste år. Der er også risiko for, at for høje priser vil føre til,at bilisterne udsætter vedligeholdelsen, og at deres biler dermed kan blive farlige ellerskadelige for miljøet.

På markederne for distribution af reservedele og for udbydelse af reparation ogvedligeholdelse har Kommissionen besluttet at reducere omfanget af fritagelsen og ensretteden med den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning 330/2010, således at traktatensregler kan håndhæves direkte over for typisk konkurrencehæmmende ordninger. Detbetyder, at visse vertikale aftaler, der begrænser salget af reservedele eller reparationsværktøj,ikke længere vil drage fordel af gruppefritagelsen. Retningslinjer for motorkøretøjssektorengiver en fortolkning af den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning, der gør dernemmere for Kommissionen at reagere, hvis der tilbageholdes tekniske oplysninger. I disseretningslinjer fastslås det, at Kommissionen, når den vurderer vertikale aftaler imotorkøretøjssektorens indvirkning på konkurrencen, vil tage hensyn til behovet foradgang til tekniske oplysninger for at bevare konkurrencen såvel mellem medlemmer afautoriserede reparationsnetværk som mellem disse medlemmer og uafhængige værksteder.

Endvidere er reparationsmarkederne uløseligt forbundet med markederne for reservedele,der udgør en stor del af de fleste regninger for reparationer. Gennem adgang til billigerekonkurrerende reservedelsmærker kan uafhængige værksteder ofte tilbyde forbrugerneomkostningseffektive alternativer til bilfabrikanternes netværk. I den forbindelse indeholderden nye ramme ud over de ovennævnte forbedringer specifikke regler, der skal sikre, atreservedelsleverandørernes egne mærker kan nå markedet, og at de kan købes af såveluafhængige som autoriserede værksteder. I nogle tilfælde er der intet alternativ tilbilfabrikanternes egne mærker, hvorfor det gøres klart i den nye ramme, at uafhængigeværksteder skal være i stand til at få fat i disse reservedele.

(30) IP/08/619.(31) EUT L 102 af 23.4.2010.


Kommissionen mener, at denne nye ramme vil give forbrugerne mærkbare fordele.Kommissionen vil overvåge sektoren nøje, og den vil håndhæve konkurrencereglerne, hvisde overtrædes.

** *

Spørgsmål nr. 48 af Salvatore Iacolino ( H-0254/10 )

Om: Sundhedsydelser til kombineret narko- og alkoholkonsum

I 2008 var der ifølge tallene fra Lissabon-instituttet EMCDDA 22,5 mio. personer i Europa,der brugte cannabis, mens to millioner konsumerede amfetamin eller ecstasy og firemillioner kokain. Omkring 4 % af alle dødsfald blandt europæiske borgere på mellem 15og 39 år hang sammen med heroinmisbrug. Endvidere er det, der i dag karakteriserernarkokonsum, kombineret indtagelse af narkostoffer og andre psykoaktive stoffer elleralkohol. Kan Kommissionen på den baggrund oplyse, hvilke fælles retningslinjer den agterat fastsætte, således at medlemsstaterne kan sørge for passende sundhedsydelser tilforvaltning af det kombinerede narko- og alkoholkonsum?

Hvorledes agter Kommissionen endvidere at koordinere opgaverne for de kommissærer,hvis arbejdsområde er dels sundhedsaspekterne ved forebyggelse og helbredelse afstofafhængighed, dels kampen mod den narkohandel, der styres af internationale kriminelleorganisationer?

Svar

(EN) I henhold til EU's narkotikahandlingsplan for 2009-2012 skal narkotikabekæmpelseogså dække blandingsmisbrug (32) . I handlingsplanen opfordres der også til øget effektivitetog spredning af evidensbaseret narkotikabehandling, herunder relevant behandling, derer tilpasset nye narkotikatyper eller typer af misbrug. Særlige højrisikogrupper, inklusiveblandingsmisbrugere, skal tilbydes let adgang til vejledning, afhjælpning afadfærdsproblemer og opsøgende arbejde.

Problemer vedrørende blandingsmisbrug og løsninger herpå blev diskuteret på EU'snationale narkotikakoordinatorers møde i Madrid den 28. april 2010. I henhold tilkonklusionerne på mødet er muligheden for at vedtage en fælles politik om alle psykoaktivestoffer på EU-plan et emne, der skal undersøges nærmere fra nu og til færdiggørelsen afbåde narkotikastrategien og narkotikahandlingsplanen og EU's alkoholstrategi i 2012 (33) .EONN, hvis mandat også dækker blandingsmisbrug, har udarbejdet en publikation,"Blandingsmisbrug: mønstre og tiltag", der skitserer en ramme for evidensbaseretforebyggelse, behandling, rehabilitering og reduktion af skader ved forskellige former forblandingsmisbrug (34) .

Vedrørende det andet spørgsmål opfordres der i EU's narkotikahandlingsplan til enafbalanceret og integreret tilgang til løsningen af narkotikaproblemer, hvor reduktion afbehovet for og udbuddet af narkotika anses for lige vigtige. Ud over jævnlig kontakt mellemde medlemmer af Kommissionen, der er ansvarlige for forskellige aspekter afnarkotikafænomenet, har Kommissionen nedsat en tværgående gruppe vedrørende

(32) EUT C 326 af 20.12.2008, målsætning fem.(33) Cordrogue 51, 19. maj 2010, Rådets dokument 9929/10.(34) Findes på http://www.emcdda.europa.eu/publications/selected-issues/polydrug-use


narkotika, der jævnligt mødes for at sikre en koordineret tilgang fra Kommissionens sidesåvel internt som eksternt, f.eks. i Den Horisontale Narkotikagruppe (HDG) i Rådet oginternationale fora som FN.

** *

Spørgsmål nr. 50 af Nikolaos Chountis ( H-0272/10 )

Om: Opførelse af et atomkraftværk i Akkuyu i Tyrkiet

Den 12. maj 2010 indgik Rusland og Tyrkiet en aftale i Ankara om opførelse af enatomreaktor i Akkuyu, selv om lignende projekter før er blevet skrinlagt. Gennemførelsenaf projektet vil udsætte Tyrkiet og Middelhavet for fare, og seismologer har udtrykt dybbekymring over det sted, der er udvalgt til reaktoren, idet der her er risiko for jordskælv.Derudover forventes det, at der vil blive gjort systematisk brug af Middelhavet til transportaf atomaffald.

Hvad mener Kommissionen om denne aftale? Hvad er Kommissionens holdning iforbindelse med disse forhandlinger angående Tyrkiets hidtidige overholdelse af gældendeEU-ret inden for atomsikkerhed? Har Tyrkiet tilpasset sig internationale aftaler vedrørendegrundlæggende sikkerhedskrav og EU's procedurer for håndtering af radioaktivt affald?Har Tyrkiet tiltrådt den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel ogradioaktivt affald? Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at afholdeTyrkiet fra at gå videre med dette farlige projekt?

Svar

(EN) Den 12. maj 2010 underskrev Rusland og Tyrkiet en samarbejdsaftale om etableringog drift af et atomkraftværk i Akkuyu.

Efter Kommissionens mening skal den nationale beslutning om brug af atomkraft somkilde til produktion af elektricitet være baseret på landets evne til at sikre et højt niveau afsikkerhed og sikkerhedsforanstaltninger gennem hele atomkraftværkets levetid i henholdtil internationale konventioner og bedste praksis.

Kommissionen følger udviklingen af Tyrkiets lovgivning, praksis og administrative kapacitetinden for atomsikkerhed tæt. Tyrkiet er i gang med at tilpasse sin lovgivning til den gældendefællesskabsret. Landet har vedtaget en rammelov om etablering og drift af atomkraftværkerog salg af energi samt gennemførelse af regler, f.eks. vedrørende placering afatomkraftværker og særlige principper og designprincipper for sikkerheden i forbindelsemed atomkraftværker. Lovgivning rettet mod gennemførelse af den gældende fællesskabsretom kontrol med lukkede højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder er blevetgennemført. Dog udfører det tyrkiske atomenergiagentur (TAEK) fortsat både denregulerende funktion og dets operationelle opgaver. Tyrkiet deltager ikke ifællesskabsprogrammet for atomsikkerhed og beskyttelse mod stråling. Det deltager hellerikke i den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald.Dette understreges jævnligt i vores opfølgningsrapporter.

Kommissionen signalerer i al relevant kontakt med Tyrkiet sin interesse i at modtageomfattende oplysninger om landets planer inden for atomenergi. Samtidig understregerKommissionen også, at alle initiativer skal overholde det niveau for atomsikkerhed, derkræves af kandidatlande. Endvidere understreger Kommissionen, at den står til rådighedmed rådgivning og bistand, særlig i forbindelse med instrumentet til førtiltrædelsesbistand.


** *

Spørgsmål nr. 51 af Nessa Childers ( H-0273/10 )

Om: Tidligere irsk kommissær får bestyrelsespost i Ryanair

Den forhenværende irske finansminister og EU-kommissær for det indre marked, CharlieMcCreevy, indtrådte for nylig i bestyrelsen for Ryanair, en virksomhed der er blevet berørtaf mange af de love, han var med til at udforme på europæisk plan, hvorfra han trådtetilbage for mindre end et halvt år siden. Det forekommer upassende, at McCreevy tiltræderdenne post så kort tid efter at have forladt sin post i Kommissionen.

Hvilken proces og hvilke kriterier anvendte Kommissionen til at godkende, at denforhenværende irske kommissær tiltrådte en højt placeret post i virksomheden Ryanairmindre end et år efter, at han fratrådte Kommissionen?

Mener Kommissionen, at det er nødvendigt med en længere "afkølingsperiode" forforhenværende kommissærer, før de kan tiltræde poster i den private sektor, med henblikpå at undgå eventuelle interessekonflikter?

Svar

(EN) Den omtalte forhenværende kommissær meddelte Kommissionen sin hensigt om atindtræde i Ryanair Holdings bestyrelse som bestyrelsesmedlem. Efter at have rådført sigmed det etiske ad hoc-udvalg, der blev nedsat i henhold til adfærdskodeksen for medlemmeraf Kommissionen, besluttede Kommissionen den 4. maj 2010, at den planlagte aktivitetvar i overensstemmelse med artikel 245, stk. 2, i TEUF. Kommissionen bemærkede dog,at den forhenværende kommissær bør afholde sig fra at rådgive bestyrelsen og Ryanairsledelse i tilfælde, hvor en sådan rådgivning har forbindelse til en sag vedrørende Ryanair,som han kan være blevet hørt i i sin tjenesteperiode.

De kriterier, der kan anvendes på vurderingen af kompatibiliteten af en aktivitet, der erplanlagt af en tidligere kommissær, er defineret i artikel 245, stk. 2, i traktaten, nemligpligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed medhensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

Hvad processen angår, stilles der i adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen entodelt forpligtelse op: (1) Tidligere kommissærer skal meddele deres planlagte aktiviteteri året efter deres embedsperiodes ophør, (2) og Kommissionen skal undersøge den planlagteaktivitets natur. Kommissionen skal rådføre sig med et etisk ad hoc-udvalg, når den planlagteaktivitet har forbindelse til indholdet af den forhenværende kommissærs portefølje, ogskal afgøre den planlagte aktivitets overensstemmelse med traktaten.

I den aktuelle sag blev det etiske ad hoc-udvalg (35) konsulteret, selv om den forhenværendekommissærs planlagte aktivitet efter tjenesteperiodens ophør ikke var direkte forbundetmed de ansvarsområder, han havde i sin embedsperiode. Kommissionen traf sin beslutningunder hensyntagen til det etiske ad hoc-udvalgs udtalelse og det faktum, at ingen af desager, som hr. McCreevy håndterede, eller som fra tid til anden blev overført fra den

(35) Etisk ad hoc-udvalg bestående af Terry Wynn, forhenværende medlem af Europa-Parlamentet, Rafael Garcia-ValdecasasY Fernandez, forhenværende dommer ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, og Michel Petite,forhenværende generaldirektør for Kommissionens Juridiske Tjeneste.


forhenværende konkurrenceansvarlige kommissærs konkurrenceportefølje, omhandledeRyanair.

Hvad idéen om at fastsætte en obligatorisk afkølingsperiode angår, ville et sådant tiltag iform af en absolut regel være ude af proportioner, når der ikke er interessekonflikter, ogtavshedspligten og integriteten overholdes. Kun i særlige tilfælde, hvor Kommissionenefter en grundig analyse af situationen er af den mening, at der er tilstrækkelig vægtigeårsager til at kræve mere begrænsende foranstaltninger, kan et sådant tiltag anvendes.

** *

Spørgsmål nr. 52 af Ivo Belet ( H-0282/10 )

Om: Offshore-olieboring i EU

Katastrofen med olieboreplatformen i Den Mexicanske Golf tvinger også EU til at gørenoget.

Er Kommissionen enig i, at medlemsstaterne bør nå til enighed om og overholdeminimumsstandarder for prøveboringer efter og udvinding af olie i EU-farvande, navnligfor så vidt angår dybhavsboringer?

Vil Kommissionen tage initiativ hertil i nær fremtid?

Er Kommissionen rede til også at opføre sådanne minimumsstandarder for olieboring pådagsordenen for G20-mødet?

Svar

(EN) EU-lovgivningen indeholder allerede en række standarder og krav, der er bindendefor medlemsstaterne, og som gælder for offshoreboring og oliefremstillingsanlæg.Standarder for udstyr og beskyttelsessystemer, der er beregnet til brug i potentielteksplosionsfarlige atmosfærer eller til trykudstyr, er ét eksempel (direktiv 94/9/EF omindbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemertil anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære (36) og direktiv 97/23/EF om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr (37) ). Lovgivningenom sikkerhed på arbejdspladser fastsætter også yderligere krav til driftssikkerheden (Rådetsgenerelle direktiv 89/391/EØF (38) om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring afarbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet i forbindelse med særlige direktiversåsom Rådets direktiv 92/91/EØF om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernessikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (39) ). Desuden harmedlemsstaterne gennemført omfattende national lovgivning for at opretholde et højtsikkerhedsniveau i forbindelse med offshoredrift i Europa. De informations- ogberedskabssystemer, der er iværksat for at forebygge eller afhjælpe hændelser, omfatterogså Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA), som blev oprettet i 2002. Disseaktiviteter fokuserer på forebyggelse af forurening og afhjælpning af forurening. EMSA eret topmoderne center i Lissabon, der overvåger søtrafikken døgnet rundt, og som er knyttet

(36) EFT L 100 af 19.4.1994, s. 1-29.(37) EFT L 181 af 9.7.1997, s. 1-55.(38) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1-8.(39) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9-24.


til alle EU-medlemsstater. Dets værktøjer omfatter en flåde af olieopsamlingsskibe, derarbejder på kontrakt i hele EU, og som altid er tilgængelige for medlemsstaterne viaovervågnings- og informationscentret (MIC).

Hvad nye initiativer angår, har Kommissionen iværksat en grundig gennemgang af dengældende lovgivning og er i færd med at styrke sin dialog med offshoreindustrien omdennes sikkerhedsforanstaltninger. Industrien er blevet stillet en række omfattendespørgsmål, der vil muliggøre en mere komplet vurdering af dens praksis. Endnu et mødepå højt niveau er planlagt til den 14. juli, hvor de tilgængelige oplysninger skal gennemgås.Skulle der eventuelt være behov for nye foranstaltninger til forbedring af sikkerheden –såvel på lovgivningsmæssigt som på ikke-lovgivningsmæssigt niveau – er Kommissionenklar til at skride til handling. Parallelt hermed følger Kommissionen udviklingen i USAnøje.

Kommissionen har allerede sat offshoresikkerhed på dagsordenen for vores multilateraleog bilaterale dialog, særligt i forbindelse med de partnere, der har betydeligeoffshoreaktiviteter og/eller aktiviteter i nærheden af Europa. Dette omfatter i øjeblikketmultilaterale kontakter med OPEC og Golfstaternes Samarbejdsråd samt bilaterale kontaktermed USA, Norge og lande med produktion i Middelhavet.

** *

Spørgsmål nr. 53 af Nadezhda Neynsky ( H-0292/10 )

Om: Forlængelse af fristen for Bulgarien for godkendelse af udgifter til visse projekterunder Ispa-programmet på miljøområde

Kommissionen råder over oplysninger om den vanskelige situation, som mange af deprojekter, der gennemføres som led i det operationelle program for miljø på området forvand og affaldsforvaltning i Bulgarien. Landet har hidtil bestræbt sig på at træffe allenødvendige foranstaltninger for at opfylde EU's direktiver på miljøområdet og opfyldesine forpligtelser i forbindelse med Ispa-programmet.

Vil Kommissionen i denne forbindelse imødekomme Bulgariens anmodning om forlængelseaf fristen for godkendelse af udgifterne til visse projekter under Ispa-programmet påmiljøområdet, som blev godkendt for perioden 2000-2006 og afvikles efter bestemmelsernevedrørende Samhørighedsfonden?

Svar

(EN) Den 19. april 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse til ændring afvejledningen om afslutning af projekter under Samhørighedsfonden og ex-ISPA i perioden2000-2006 (SEK/2008/415 af 4. april 2008) vedrørende forlængelse af fristen forgodkendelse af udgifter til ex-ISPA-projekter.

I henhold til denne meddelelse kan Kommissionen under visse omstændigheder forlængefristen for godkendelse ud over den 31. december 2010 for projekter, der er vedtaget fra2004. Derfor kan Kommissionen i forbindelse med projekter, der først er godkendt efterden 1. januar 2004, på baggrund af en behørigt begrundet anmodning beslutte at forlængefristen for godkendelse til den 31. december 2011. Endvidere kan fristen for godkendelseforlænges til den 31. december 2012 for projekter med bidrag til Samhørighedsfondenpå mindst 100 mio. EUR.


I lyset af denne meddelelse kan ex-ISPA-miljøprojekterne i Bulgarien i henhold tilovennævnte betingelser i princippet komme på tale til en forlængelse til den 31. december2011 (alle ex-ISPA-miljøprojekter i Bulgarien bidrager med under 100 mio. EUR tilSamhørighedsfonden, så ingen af dem kan komme på tale til en toårig forlængelse til den31. december 2012).

Indtil videre har de bulgarske kompetente myndigheder ikke indsendt en anmodning omforlængelse af fristen for godkendelse af ex-ISPA-miljøprojekter.

** *

Spørgsmål nr. 54 af Elisabeth Köstinger ( H-0296/10 )

Om: Øget anvendelse af vedvarende energikilder

Olieboreplatformen ”Deepwater Horizon” har, efter at den sank i havet, forårsagetverdenshistoriens største oliekatastrofe. Indtil dato er millioner liter råolie strømmet ud iDen Mexicanske Golf, hvilket har medført massedøden for dyr i havet og på land. Der ertale om altødelæggende følger for økosystemet.

Øget anvendelse af vedvarende energikilder, som bl.a. indgår som en vigtig bestanddel afden fremtidige fælles landbrugspolitik og således yder et elementært bidrag til et bæredygtigtlandbrug samt til miljø- og klimabeskyttelse, kan være en reaktion på det stigendeenergiforbrug overalt i verden. I den forbindelse bør man især stille spørgsmålstegn vedanvendelsen af et bestemt brændstof inden for transportsektoren:

Bliver der i EU foretaget en gradvis forøgelse af tilførslen af biobrændstoffer som erstatningfor diesel og benzin for således at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer?

Svar

(EN) I 2008 stod biobrændstoffer for ca. 3,4 % af forbruget af brændstof til transport,hvilket er en stigning på 0,5 % i forhold til fem år tidligere. I henhold til direktivet omvedvarende energi (40) , skal alle medlemsstater sikre, at deres andel af vedvarende energitil alle former fra transport stiger til mindst 10 % i 2020. Valget af brændstofblanding ogom der skal anvendes blandinger med et stort eller lille indhold af biobrændstof afgøres afmedlemsstaterne. Desuden har medlemsstaterne mulighed for at satse på en højere andelaf vedvarende energi til transport, hvis de ønsker det.

I direktivet om vedvarende energi kræves det, at hver medlemsstat udarbejder en nationalhandlingsplan for vedvarende energi og indsender den til Kommissionen senest den 30.juni 2010. I disse planer skal medlemsstaterne angive, hvordan de planlægger at opnådenne andel af vedvarende energi til transport, og hvilke foranstaltninger, der skal sættesi værk.

Kommissionen offentliggør planerne for sin gennemsigtighedsplatform for vedvarendeenergi, så snart den modtager dem, og sender dem til Parlamentet i henhold til artikel 4,stk. 6, i førnævnte direktiv.

(40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fravedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EØS-relevanttekst, EUT L 140 af 5.6.2009).


For at gøre det muligt at nå EU-målet for øget anvendelse af vedvarende energi til transporttillader det ændrede direktiv om brændstofkvalitet (41) (2009/30 EF) nu medlemsstaterneat øge mængden af bioethanol i benzin fra 5 % til 10 %. Hvad diesel angår, er blandingermed op til 7 % mulige i henhold til de aktuelle CEN-standarder.

Gennemførelse af disse to EU-retsakter bør øge andelen af vedvarende energi inden forbrændstof til transport og føre til en gradvis reduktion af EU's afhængighed af fossilebrændstoffer.

** *

Spørgsmål nr. 55 af Gilles Pargneaux ( H-0300/10 )

Om: SNCF's vedtægter

I en notits, dateret den 11. februar 2010, som blev offentliggjort den 31. maj i Les Echos,forlanger Kommissionen på ny, at Frankrig ændrer SNCF's vedtægter. Kommissionenkræver, at Frankrig omdanner SNCF til et aktieselskab (Société Anonyme) med henblik på"at ophæve den statsgaranti, som jernbaneselskabet indirekte nyder godt af, navnlig hvadangår dets finansielle forpligtelser og i forbindelse med tilbagebetaling af statslån."

Vil Kommissionen forklare, hvorfor jeg skulle blive bekendt med dette forslag ad omvejegennem pressen? Bør dette spørgsmål ikke blive genstand for en drøftelse og en beslutningi Transport- og Turismeudvalget? Vil Kommissionen præcisere, af hvilke grunde den ønskerat skabe tvivl om de europæiske offentlige tjenesteydelser og især om de fransketjenesteydelser, som leveres af SNCF og RATP?

Svar

(FR) Af Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte til jernbaneselskaber fra 2008 (42) fremgårdet, at ubegrænsede statslige garantier i en sektor, der er åben for konkurrence, ikke er ioverensstemmelse med EU-retten. I henhold til disse retningslinjer skal medlemsstaternesenest den 22. juli 2009 informere Kommissionen om de tiltag, der er planlagt i forbindelsemed fjernelsen af de ubegrænsede garantier. Kommissionen gentog dette krav over forFrankrig i forbindelse med SNCF 's EPIC-status. Desuden er medlemsstaterne forpligtet tilat fjerne de ubegrænsede garantier senest den 22. juli 2010.

Kommissionen beder ikke Frankrig om at ændre SNCF til et aktieselskab eller nogen andenspecifik selskabsform, men kun om at fjerne de ubegrænsede garantier.

Med særligt hensyn til tjenesteydelser af generel økonomisk interesse garanteres der ifællesskabsteksterne om statsstøtte fuld dækning af de specifikke omkostninger, der afholdesaf de involverede virksomheder. Medlemsstaterne har derfor alle muligheder for at udvikletjenesteydelser af generel økonomisk interesse, der er effektive, og som borgerne har rådtil.

(41) Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidtangår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktionaf emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationernefor brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF (EØS-relevanttekst, EFT L 140 af 5.6.2009).

(42) EUT C 184 af 22.7.2008.


** *


torsdag den 17. juni 2010 - european parliament...isabella lövin, for gruppen de verts/ale. –...

Documents