JYDSKEVESTKYSTEN SØNDAG 9. AUGUST 2015 DEBAT 15

Forleden skete det: Man fik optagel-sesbrev. Det er heldigt for vor tidsungdom, at vi lever i en tid, hvorman kan blive, hvad man vil. En tidhvor mulighederne er næsten ende-

løse. Man skal blot vælge sin uddannelse også ellers gerne skynde sig at blive færdigmed den. Vi lever i mulighedernes mekka.Men nu, hvor snittene til landets videregåen-de uddannelser er blevet offentliggjort,viser det sig, at dette, mulighedens mekka,er et luftkastel. Som en anden Sisyfos måmange unge nu se, hvordan de ambitionerde har fået slæbt til tops, triller til bundsigen.

Sisyfos blev, ifølge græsk mytologi, dømttil at trille en stor sten op på toppen af etbjerg. Hver gang han fik den trillet til tops,trillede stenen dog ned igen. Sisyfos måtteprøve igen. Og igen. Og igen. Rygtet vil, atSisyfos stadig triller sin sten.

De seneste par år har der ved denne tid pååret været skrevet meget om de mange un-ge, der er kommet ind på landets videregå-ende uddannelser. Det stadig stigende antalansøgere og det stigende antal optagede.Dem, der i midlertidig ikke har fået spal-teplads, er de afviste. Dem, der ikke klarededen – ikke havde snittet. Men de kan jo bareprøve igen eller få nogle nye ambitioner ilivet.

De har simpelthen skudt over målet. Deter vigtigt med høje ambitioner, men ikke forhøje. Ambitionerne skal bare være nogen-lunde så høje så muligt. Det er en sværkunst at ramme lige præcist det punkt; somat balancere en stor sten på toppen af etbjerg, der bliver stadig spidsere og spidsere.For selvom det er rigtig positivt, at der end-nu engang er rekord mange, der er blevet

optaget, så er den helt store stigning dog atfinde i antallet af afviste. Der er ganske en-kelt ikke plads på toppen til alle de storeambitioner.

Det er ikke løgn, at der findes mange mu-ligheder i dag. I år har man skulle finde sinuddannelse blandt over 900 andre uddan-nelser. Man kunne argumentere for, at detburde være muligt, at finde netop dén ud-dannelse, som passer til en, når der er såmange at vælge mellem. Valget er frit, så deter bare om at vælge, det man helst vil. Manskal ikke overtage fars gård og staten skalnok betale uddannelsen.

Faktisk, hvis man ikke vælger rigtigt ellerikke kommer ind, så er det kun ens egenskyld. Det er i hvert fald svært at give ensforældre eller samfundet skylden, når nuuddannelsesvalget er frit. Der er gjort rigplads til store ambitioner på egne vegne, forder er tilsyneladende ikke noget, der for-hindrer en i fuldt ud at realisere sit potenti-elle. I hvert fald ikke andet end ens egenevne til at realisere sit potentiale.

Frihed er den kvalitetsmærkning, derpryder etiketten på det moderne velfærds-samfund. Frihed opnås ved at give valgmu-ligheder. Frit valg ift. pasningsordning, sy-gehus, ældrepleje etc.. Det største valg afdem alle, er det frie valg af uddannelse, hvormulighederne kan synes helt svimlende. Demange muligheder gør plads til store ambi-tioner. Denne moderne rummelig for livsud-foldelse påpeges ofte.

Man skal drømme stort. Man skal turde tropå sig selv noget mere. Man kan blive, hvadman vil. Igen og igen beder vi vores ungeom, at de skal få deres ambitioner helt tiltops. Mange unge må dog se de store ambi-tioner, de med slid og slæb har fået trillet

helt til tops, trille ned igen. For selv om deter rigtigt, at mulighederne er mange, så erdet løgn, at man kan blive, hvad man vil.

Flere end nogensinde før har i år mærket,hvor lidt eftergivende optagelsesmuren er.Som med Sisyfos er det en myte, at man kanblive, hvad man vil. Over 900 mulighederskaber ikke frihed.

Det skaber blot et svært valg. Et svært valgsom man vel og mærke ikke er herre over,for det er også løgn, at der findes noget somet frit studievalg. Der er en række krav ogbegrænsninger, som man ikke selv kan kon-trollere. Det, man kan forsøge at få lidt kon-trol over, er ens egne ambitioner. Alternativter der en fare for, at de triller en ned.

Den franske filosof Albert Camus skrev, atman må forestille sig Sisyfos som en lykke-lig mand. Det er en absurd stræben, at trilleen stor sten op på et bjerg blot for at se dentrille ned igen. Omvendt er det også et me-get godt billede på den absurditet, der præ-ger vores stræben og higen efter at lykkes ien verden, hvor vi selv er dommere. Og vi ernogle ret krakilske dommere, der sjældenter helt tilfredse.

Derfor har vi det med at give vores ambi-tioner et ekstra skub. Før eller siden må vi sevores ambitioner trille til bunds. Vi skal blotsikre, at vi ikke står i deres bane, når dekommer susende nedad, for store ambi-tioner kan gøre ondt.

Skulle man ikke være kommet ind på sitdrømmestudie i år, så skyldes det, at manhar ambitioner. Og så længe de ikke trilleren ned – så er det vel meget godt at have. Også længe de ikke triller én ned, så er det velmeget godt at have. Om end et mindre tungtalternativ til ambitioner kunne være be-friende.

K R O N I K K E N

Generation SisyfosLuftkastel: Adgangen til et videregående studie har aldrig været bedre - men endnu flere bliver afvist - og hvad gør de så?

PER FREDERIKSEN,CENTERCHEF PÅ

HEADSPACE,KIRKEGADE 15,

ESBJERG:

,,Som med Si-

syfos er det enmyte, at man

kan blive,hvad man vil.Over 900 mu-ligheder ska-ber ikke fri-

hed. Det ska-ber blot etsvært valg.

STATSMINISTEREN

Jeg er glad for du er slup-pet væk fra helvede påjord, og at du er ankommettil et trygt sted.

Jeg er glad for at vi kanhjælpe dig til en bedretilværelse. Vi stiller vortvelfærdssystem til rådig-hed for at hjælpe dig og dinfamilie. Bolig, mad, syge-hus, skoler, hele behandler-og hjælpesystemet og man-ge af os står altid klar til atgive dig en hjælpendehånd. Vi vil så gerne haveat du og dine har det godt.Vi vil gerne give dig enuddannelse, give dine børnen skole, give jer noget såvi ikke spilder en genera-tion på ingenting. Jeresbørn skal ikke være en tabtgeneration, det har vi rådtil, og du skal leve sikkert,godt og lære noget. Vi vilgerne have du integreres ivort samfund, finder dig etjob, gøre dig nyttig forvores samfund.

INTEGRATION:Desværre er der en del af

jer, der enten ikke ønskerdet eller ikke har mulighedfor det. Her starter pro-blemerne så. Visse i Dan-mark ser ikke at tilbuddenehar virkning. Det gør demsure og dermed skabesfronterne, samtidig med atDanmark bruger masser afpenge på at forbedre dit liv,så skal vi spare på mangeaf vore egne goder. Godersom vore bedsteforældre,forældre har kæmpet for atopnå. Goder som vi kæm-per for at give videre tilvore børn og børnebørn.Dem skal vi nu skære nedpå. Se dette er ikke fair

over for de mennesker somhar kæmpet og stadigkæmper.

FORSLAG:I min optik ser det ud til

at det der gør folk sure erat integrationen ikke vir-ker. Jeg har selv boet iudlandet hvor jeg har set atdanskeren nogle gangeogså har svært ved at til-passe sig. De går sammen ikliker, går på danske re-stauranter, spiser danskmad. Så forskellen er ikkeså stor, men de lever ikkeaf de sociale kasser, derforaccepteres det til en visgrad

Jeg vil derfor foreslå at vi(sammen med resten afEuropa) bruger de sammepenge som det koster i dagpå at opbygge velbeskytte-de område med udgangs-frihed, men med indgangskontrol. Områder med i ditnærområde, områder hvordu ikke behøver at inte-grere dig. Områder medrigtige huse, skoler, lægerog personer som kan hjæl-pe dig med at bearbejdedine traumer.

Pas nu på at kalde mignavne, jeg foreslår dettealene, for at hjælpe beggebefolkninger.

Kære flygtning...vi vil så gerne

John F. Thomsen, Skovparken 102B, Kolding, skriver:

INTEGRATION

Tag ud og se på deSWT-2.3-93 der står vedMintebjerg på Als. De erflotte, drejer graciøst rundtog virker nærmest beroli-gende.

Prøv at lytte til dem, deter umuligt at høre at de erder, selv hvis man står vedde naboer der er tættest på.Vindstøj fra græs og buske

i nærheden overdøverlyden fra møllerne. Det erderfor at støjgrænserne erberegnede værdier. Nårafstanden er cirka firegange møllens højde kræ-ver det specialudstyr atmåle støjen fra møllerne,da støjen fra omgivelserneher bliver højere end stø-jen fra møllerne.

Sønderborg kommuneskal installere 10 – 15 MWekstra vindmølle-strøm påland inden 2020. VælgesWestas V164-8.0 MW erbehovet dækket med to.Vælges SWT-2.3-93 skal deropstilles 6. Skal behovetdækkes med 0,5 MW møllersom dem der står ved Keg-næs skal der bruges 30.Eller 600 af de 25 kW vind-møller man kan få 1,50 krpr kilowattime i tilskud tilprivat. Eller 1500 stk. 10kW møller, hvor tilskuddeter 2,50 kr. pr kilowattime.

Ved at vælge store vind-møller vil den samledegene være langt mindreend ved valg af mindremøller.

Væk med de tossedetilskud til husstandsvind-møller og opstil nogle fårigtig store møller.

Hvorfor så bange forde store vindmøller?

Max HansenRinggade 207, Sønderborg,skriver:

FÅ STØJGENER