temamØde i erhvervs-og beskÆftigelsesudvalget og … · 2014-2015 antal 2015 udvikling 2015-2016...

TEMAMØDE I ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET OG BØRNE- OG UDDANNELSESUDVALGET

Assens Kommune

3. april 2017

DAGENS PROGRAM

10.00 – 10.10 Velkomst og formålet med temamødet v / formanden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og/eller Børne- og Uddannelsesudvalget.

10.10 – 10.15 Kort om dagens program v / Niels Kristoffersen, mploy

Mål/tema 1: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

10.15 – 10.45 Hvor står vi pt. ift. at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft?

– og hvor er vi udfordret ift. målsætningen?, v / Assens Kommune og mploy

10.45 – 11.15 Hvad kan der arbejdes med for at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft?, v / Niels Kristoffersen, mploy

11.15 – 12.00 Gruppearbejde – drøftelse af og arbejde med tema 1

12.00 - 12.30 Opsamling på tema 1 i plenum 12.30 -13.10 Frokost

DAGENS PROGRAM

Mål/tema 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal bringes tættere på arbejde

13.10 – 13.35 Hvor står vi pt. ift. at sikre at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet bringes tættere på

job og uddannelse via uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen? – og hvor er vi udfordret ift. målsætningen?, v / Assens Kommune og mploy

13.35 – 14.00 Hvad kan der arbejdes med for at sikre at sikre at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet bringes tættere på job og uddannelse?, v / Niels Kristoffersen, mploy

14.00 – 14.45. Gruppearbejde: Drøftelse af og arbejde med tema 2

14.45 – 15.00 Pause 15.00 – 15.30 Opsamling i plenum 15.30 - Afrunding på fællesmødet v / formanden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og/eller

Børne- og Uddannelsesudvalget.

TEMA 1: VIRKSOMHEDERNE SKAL SIKRES DEN NØDVENDIGE OG KVALIFICEREDE ARBEJDSKRAFT

BESKÆFTIGELSESUDVIKLING I ASSENS – SAMLET OG I BRANCHER, 2014-2016

Antal 2014

Udvikling

2014-2015 Antal 2015

Udvikling

2015-2016 Antal 2016

Landbrug mv. 606 0,1% 606 -2,0% 594

Industri mv. 2.959 0,3% 2.967 4,0% 3.087

Bygge og anlæg 1.142 -3,6% 1.102 4,6% 1.153

Handel og transport 3.741 -1,4% 3.690 0,6% 3.711

Øvrig privat service 2.084 0,8% 2.101 1,7% 2.138

Offentlige brancher 6.293 -0,1% 6.287 -1,7% 6.181

Uoplyst 444 11,0% 493 -7,8% 454

I alt 17.269 -0,1% 17.247 0,4% 17.318

ANTALLET AF JOBS I ASSENS ER FALDET MED 2,5 PCT. FRA 1 KVARTAL 2013 TIL 4. KVARTAL 2015 (3 PCT. STIGNING PÅ LANDSPLAN)

Hver måned 3.000 nye jobs på landsplan

42.000 nye job i det private fra 2015 til 2016

Primært stigning i og omkring de store byer

Kilde: LO-analyse fra maj 2016

STIGENDE BESKÆFTIGELSE DE NÆSTE PAR ÅR I RAR FYN

3,4% 3,3%

2,8%

1,9%1,7%

0,0%

-0,5%

0,0%

0,5%

1,0%

1,5%

2,0%

2,5%

3,0%

3,5%

4,0%

Bygge oganlæg

Landbrugmm.

Privatservice

Industri I alt Offentligservice

207.310

210.780

190.000

195.000

200.000

205.000

210.000

215.000

220.000

225.000

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN SÆTTER RAMME FOR UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I ASSENS, 2008-2017

0,0%

1,0%

2,0%

3,0%

4,0%

5,0%

6,0%

7,0%

8,0%

16.000

16.500

17.000

17.500

18.000

18.500

19.000

19.500

20.000

20.500

21.000

Ultimo2008

Ultimo2009

Ultimo2010

Ultimo2011

Ultimo2012

Ultimo2013

Ultimo2014

Ultimo2015

Ultimo2016

Ultimo2017

Ultimo2018

Le

dig

he

ds

pro

ce

nt

An

tal p

ers

on

er

Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent

500.000

520.000

540.000

560.000

580.000

600.000

620.000

640.000

500.000

520.000

540.000

560.000

580.000

600.000

620.000

640.000

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

20

15

20

16

20

17

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

PersonerPersoner

Beskæftigelsen

Tilbagetræknings-reform

Arbejdsstyrken

Prognose

Udvikling i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Syddanmark

Befolkningsprognose 16-66 årige år 2016 år 2030 år 2045

Syddanmark 777.980 -19.923 -42.919

Fyn 318.054 -5.126 -10.916

Sydjylland 459.926 -14.797 -31.997

OGSÅ UDFORDRING I FALDENDE ARBEJDSSTYRKE I SYDDANMARK

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

EKSEMPLER PÅ MANGELOMRÅDER I FYN OG SYDJYLLAND, ARBEJDSMARKEDSBALANCE 1. HALVÅR 2017

Bygge og anlægElektrikereTømrerMurerStruktørerBrolæggereOpmålereKonstruktørerBygningsmalereBygningssnedkereMaskinførerRejsemontørerSpecialarbejdereTagdækkereProjektledere

IndustriSmedeSvejsereMekanikereTeknikereAutolakereCNC-operatører

SundhedLægerTandlægerSygeplejerskerTandplejereLægesekretærerSOSU-assistenterFarmakonomer

AndetRevisorerIngeniørerJuristerByplanlæggereKokkeKøkkencheferIndustrilakerePlastmagereProgrammørerWebudviklereLærer PædagogerBagere og konditorerPolitibetjenteKran- og lokomotivførerFrisørerHandelsassistenterKey account managerBogholdereSpeditørerLandmænd

Mangel på både

faglærte og højt

uddannede

HVOR SKAL VI HENTE ARBEJDSKRAFT OG KVALIFIKATIONER I FREMTIDEN?

ARBEJDSSTYRKEN OG PERSONER UDENFOR ARBEJDSSTYRKEN

Arbejdsstyrken –

personer, som er til

rådighed for

arbejdsmarkedet

• Beskæftigede

• Ledige på dagpenge

• Jobparate kth.

Udenfor

arbejdsstyrken

• Studerende

• Sygemeldte

• Barsel

• Aktivitetsparate kth

• Førtidspension

• Pension/efterløn

• Selvforsørgende

Afgang fra arbejdsstyrken

• Tilbagetrækning • Sygemeldte / barsel • Ordinær uddannelse • Fra jobparat til

aktivitetsparat

Tilgang til arbejdsstyrken

• Fylder 16 år • Færdig med uddannelse• Raskmelding • Afsluttet barsel• Fra aktivitetsparat til

jobparat

Tilgang

• Udenlandsk arbejdskraft • Flygtninge

JOBCENTER ASSENS’ MÅLGRUPPER, 2016

Fuldtidspersoner i

Assens Assens Klynge Region Syddanmark

A-dagpenge 579 2,2% 2,2% 2,1%

Arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse 25 0,1% 0,1% 0,1%

KTH uden borgere omfattet af

integrationsprogrammet599 2,3% 1,7% 2,6%

Jobparat 211 0,8% 0,5% 0,7%

Aktivitetsparat 378 1,5% 1,2% 1,8%

KTH omfattet af integrationsprogrammet 81 0,3% 0,3% 0,2%

Uddannelseshjælp 281 1,1% 1,0% 1,2%

Åbenlyst uddannelsesparat 16 0,1% 0,1% 0,1%

Uddannelsesparat 124 0,5% 0,4% 0,5%


Integrationsydelse 212 0,8% 0,5% 0,5%

Re- og forrevalidering 39 0,2% 0,2% 0,2%

Sygedagpenge 550 2,1% 2,0% 1,9%

Jobafklaringsforløb 137 0,5% 0,5% 0,5%

Ressourceforløb 162 0,6% 0,4% 0,5%

Ledighedsydelse 191 0,7% 0,4% 0,4%

Fleksjob 552 2,1% 2,1% 2,2%

Førtidspension 1.776 6,9% 6,1% 6,7%

I alt 5.184 20,1% 18,7% 19,1%

Andel af 16-66-årige i befolkningen

OFFENTLIGT FORSØRGEDE TÆTTEST PÅ ARBEJDSMARKEDET

Dagpenge og sygedagpenge

Jobparate kontanthjælp

Aktivitetsparate kontanthjælp med jobperspektiv

Uddannelsesparate uddannelseshjælp

Aktivitetsparate uddannelseshjælp med uddannelses-perspektiv

Jobparate integrations-borgere

1.129 fuldtids-personer

211 fuldtids-personer



35 fuldtids-personer*


*=skønnet antal

UNGE UNDER 18 ÅR

1.777 unge mellem

15 og 17 år

Ca. 55 % - Uddannelsesparate

Ca. 20 % - Måske uddannelsesparate

Ca. 20 % - Ikke-uddannelsesparate med potentiale

Ca. 5 % - Ikke-uddannelsesparate med komplekse udfordringer

HVOR SKAL VI HENTE ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN?

Tættest på arbejdsmarked

Offentligt forsørgede i Assens

I udkanten af arbejdsmarkedet

Unge under 18 år

• Ledige dagp.modt.• Jobparate kth.• Sygedagp.modt. • Uddannelsesparate

• Langtidsledige jobparate • Akt. med jobperspektiv• Sygedagp.modt. • Ledighedsydelse • Uddannelsesparate

• Akt. parate med mindre jobperspektiv

• Langtidsledige ledighedsydelse• Ressourceforløb

På kanten af arbejdsstyrken

HVAD KAN DER ARBEJDES MED FOR AT SIKRE VIRKSOMHEDERNE DEN NØDVENDIGE OG KVALIFICEREDE ARBEJDSKRAFT FREMADRETTET?

HVORDAN SIKRER VI VIRKSOMHEDERNE DEN NØDVENDIGE OG KVALIFICEREDEARBEJDSKRAFT? – FOKUS PÅ GRUPPEN TÆT PÅ ARBEJDSMARKEDET




Unge under 18 år






KORT OM CARSTEN KOCH UDVALGETS ANBEFALINGER

CARSTEN KOCH UDVALGETS ANBEFALINGER

Styrket fokus på virksomhedernes behov

• Systematisk opsøgende virksomhedskontakt fra jobcentret baseret på viden om arbejdsmarkedet

• Bedre og lettere hjælp fra jobcentrene til virksomhedernes rekruttering af ledig arbejdskraft samt opkvalificering og fastholdelse af eksisterende medarbejdere (voksenlærlinge og jobrotation)

• Styrket samarbejde på tværs af kommuner ift. rekrutteringsbistand

Ny, individuel og jobrettet indsats for den enkelte

• Intensiverede samtaler det første halve år og relevante og differentierede samtaler og jobsøgningsaktiviteter

• Fremrykning af aktiveringsindsatsen til 6 måneder med virksomhedsrettede tilbud for ledige over 30 år (efter 3 måneder for unge under 30 år)

• Styrket inddeling af ledige efter risiko for langtidsledighed og skærpet pligt til at understøtte ledige i høj risiko

• Kompetenceløft af ledere og medarbejdere i a-kasser og jobcentre

CARSTEN KOCH UDVALGETS ANBEFALINGER

Øget brug af opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen

• Opkvalificering skal målrettes motiverede ledige med behov for opkvalificering

• Styrket og målrettet voksenlærlingeordning

• Ret til realkompetenceafklaring

• Ret til basale kurser i at læse, regne og skrive

• Ret til 6 ugers jobrettet uddannelse efter 6 måneders ledighed efter aftale med jobcentret

• Ret til uddannelsesløft for ledige med størst behov (erhvervsuddannelse for ufaglærte ledige over 30 år)

HVAD KAN DER ELLERS ARBEJDES MED? – OG HVAD ARBEJDER ANDRE KOMMUNER MED?

HVAD KAN DER ARBEJDES MED FOR AT SIKRE VIRKSOMHEDERNE DEN NØDVENDIGE OG KVALIFICEREDE ARBEJDSKRAFT?

• Tre mulige indsatsområder:

• Målrettet indsats for at indgå alliancer og samarbejdsaftaler med udvalgte brancher og virksomheder om rekruttering og opkvalificering

• Målrettet indsats for at styrke jobformidling, jobrådgivning og opkvalificering af ledige – og eventuel en indsats for at flere beskæftigede ufaglærte bliver faglærte

• Målrettet indsats for at flere unge vælger og gennemfører erhvervsuddannelser

ALLIANCER OG SAMARBEJDSAFTALER MED UDVALGTE BRANCHER OG VIRKSOMHEDER OM REKRUTTERING OG OPKVALIFICERING

HVAD KAN DER ARBEJDES MED? – HVAD ARBEJDER ANDRE KOMMUNER MED?

• Alliancer og samarbejdsaftaler med brancher og virksomheder, som har mange jobåbninger nu og på sigt (afstemt efter de ledige i jobcentret)

• Udpegning af brancher og virksomheder, som det er særligt vigtigt at have en alliance og samarbejdsaftale med ift. et rekrutterings- og opkvalificeringssamarbejde

• Italesættelse og markedsføring af ønsket om alliancer og samarbejde ift. brancher og virksomheder

• Kontakt- og samarbejdsstrategi ift. de udpegede brancher og virksomheder

• Skift i dialog med og nye ”krav” til virksomhederne

• Dialogen med virksomhederne skal handle om job, ordinære løntimer og opkvalificering

• Prioritering af praktik og opkvalificeringsforløb i brancher og virksomheder som kan og vil ansætte

• Tæt opfølgning på praktik og løntilskud for at sikre job eller viden om behov for opkvalificering

• Jobgaranti åbner for opkvalificering

HVAD ARBEJDER ANDRE KOMMUNER MED?

• Strategi og indsats for effektiv rekrutteringsbistand til virksomhederne

• Et overblik over de lediges kvalifikationer og kompetencer (CV og RKV)

• Et veludviklet servicekoncept overfor virksomhederne ift. rekruttering og jobformidling

• Rekrutteringsbistand til at tiltrække arbejdskraft udefra, hvis nødvendigt (tværkommunalt samarbejde)

• Italesætte og markedsføre jobformidling og opkvalificering i sammenhæng

• Strategi og indsats for opkvalificering ift. virksomhederne

• Ansatte rykkes ”op i produktionen” og der skabes plads til ledige i jobfunktioner med de færrest krav

• Systematisk brug af RKV og voksenlærlingeforløb – målrettede kampagner

• Målrettede opkvalificeringsforløb ved mangelproblemer (holdforløb og enkeltmandsforløb)

• Udvidet brug af kombinations- og trappemodeller

HVAD ARBEJDER ANDRE KOMMUNER MED?

• Substitution af arbejdskraft ved mangelproblemer (ufaglærte erstatter faglærte)

• Italesætte, markedsføre og rådgive om muligheder for og gevinster ved substitution

• Et effektivt overblik over de ledige ufaglærtes kompetence og kvalifikationer

• Korte kurser som kan målrette de ufaglærte ind i jobbet

MÅLRETTET INDSATS FOR AT STYRKE JOBFORMIDLING, JOBRÅDGIVNING OG OPKVALIFICERING FOR LEDIGE OG UFAGLÆRTE ANSATTE


• Styrket jobrådgivning og jobformidling af de ledige i samtalerne

• Fokus på job i samtaler - ledige skal medbringe job og formidles til konkrete job i samtalerne

• Fokus på CV’et – JobNet CV og arbejdsgiver CV med høj kvalitet

• Fokus på de lediges jobsøgningsplan med A,B og C jobmål – fokus på B og C jobmål

• Særlig indsats for ledige med risiko for langtidsledighed eller som er langtidsledige

• Udvikle og styrke rådgivningen om, og de lediges motivation for opkvalificering:

• ”Jobgaranti” som en del af opkvalificeringen

• Et vist antal ordinære løntimer sammen med opkvalificering

• Trappemodeller – kombination af praktik/løntilskud og opkvalificering

• Voksenlærlingeordningen – lærepladser i virksomheder

• RKV, merit og økonomi under uddannelse


• En målrettet indsats for at motivere arbejdsgivere og ufaglærte ansatte til at igangsætte efteruddannelse til faglært – dermed åbnes pladser for ledige i de ufaglærte stillinger

• I 2013 var der på landsplan 385.825 ufaglærte mellem 30-64 år - i årene 2008-2012 blev kun 8.500 ufaglærte uddannet til faglærte (2,2 pct.)

• 20 pct. af de ufaglærte i alderen 25 til 55 år har i høj grad eller i nogen grad lyst til at starte på en erhvervsuddannelse – der er tilsyneladende et stort potentiale!

• Det svarer til ca. 50.000 ufaglærte på landsplan - men på landsplan var der kun 8.500 ufaglærte der i årene 2008-2012 blev uddannet til faglært.

• 60 pct. af de ufaglærte vurderer, at en erhvervsuddannelse vil gavne deres fremtid på arbejdsmarkedet – men kun 20 pct. angiver, at de har lyst til at starte på en uddannelse!

Kilde: Analyse fra Danmark Evalueringsinstitut (EVA) 2015

De motiverede

17% har i høj grad eller i nogen grad lyst til erhvervsuddannelse og vurderer

samtidig, at en erhvervsuddannelse vil forbedre deres jobmuligheder.

De passive

37% har i mindre grad eller slet ikke lyst til erhvervsuddannelse, men er samtidig

enige i, at det ville forbedre deres jobmuligheder.

De uinteresserede

24% har kun i mindre grad eller slet ikke lyst til en erhvervsuddannelse og

vurderer samtidig, at det ikke vil forbedre deres jobmuligheder.

De uafklarede

21% ved ikke om en erhvervsuddannelse vil forbedre deres muligheder på sigt, og/eller ved ikke om de har lyst til at

starte på en erhvervsuddannelse

Fire grupper af ufaglærte

HVAD HAR BETYDNING FOR UFAGLÆRTES LYST TIL ERHVERVSUDDANNELSE?

• Ufaglærtes egen vurdering af om de har de faglige kompetencer til at gennemføre en erhvervsuddannelse

(31 pct. er usikker på om de kan gennemføre en erhvervsuddannelse)

• Om arbejdsgiver og kollegaer opfordre til at starte en erhvervsuddannelse (37 pct. siger stor betydning)

• Den lediges vurdering af risikoen for at blive ledig – mange ufaglærte klarer sig rigtig godt på

arbejdsmarkedet og oplever ikke et behov/pres for at tage en erhvervsuddannelse (70 pct. har ikke været ledig i en 5 årig periode)

• De fleste ufaglærte mangler viden om mulighederne for erhvervsuddannelse ( 55 pct. angiver at de i mindre grad eller slet ikke kender mulighederne for at gennemføre en erhvervsuddannelse på afkortet tid og at de kan få løn under en erhvervsuddannelse)

• Usikkerhed om økonomi under og efter uddannelse er en barrierer for mange (55 pct. angiver at de i mindre grad eller slet ikke kender mulighederne for at gennemføre en erhvervsuddannelse på afkortet tid og at de kan få løn under en erhvervsuddannelse)

HVILKE INDSATSOMRÅDER KAN DER EVENTUELT ARBEJDES VIDERE MED?

• Målrettet indsats – eksempelvis massiv fokus på, at ramme de 17 pct. ufaglærte, som har lyst til og tror på gevinsten af en erhvervsuddannelse

• Mere offensiv vejledning og rådgivning af alle eller udvalgte grupper af ufaglærte:

• Mulighederne for at blive faglærte på afkortet tid – realkompetencevurdering og merit

• Mulighederne for at blive faglært på økonomisk fordelagtige vilkår – voksenlærlingeforløb

• Økonomiberegninger for den enkelte ufaglærte

• Flere samarbejdsaftaler med virksomheder / brancher om uddannelsesplanlægning og opkvalificering

• Afdækning af behovet for arbejdskraft og kvalifikationer

• RKV og meritvurdering – individuelle planer for opkvalificering af ufaglærte

• Vikardækning i uddannelsesperiode med ledige

• Virksomheder, ledere og kolleger involveres i motivationsarbejdet

• Aftaler med udvalgte virksomheder, som vil indgå i et målrettet arbejde med at motivere allerede ansatte ufaglærte eller ledige som er i praktik i virksomheden

MÅLRETTET INDSATS FOR AT FLERE UNGE VÆLGER OG GENNEMFØRER ERHVERVSUDDANNELSER

DE UNGES UDDANNELSESVALG (9. OG 10. KLASSER)

11%16%17%17%18%19%19%19%20%20%21%21%22%22%22%23%24%25%

30%33%34%35%

14%19%20%20%23%

18%

79%76%74%

79%73%72%73%76%

67%68%

71%76%

70%26%

70%73%

66%67%

70%61%59%

51%

79%72%74%72%

71%

74%

9%6%6%

3%7%7%

6%4%

11%9%8%

3%6%

41%7%4%

9%7%

0%6%

7%11%

6%7%5%

7%5%

6%

1.3741.004

7061.5631.611

672932

1.128818747253806512

73383

1.2251.228

27223

629250346

16.00716.34710.86316.568

6.978

66.763

0% 20% 40% 60% 80% 100%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

SvendborgMiddelfartHaderslev

VejleOdense

VardeTønderKolding

AabenraaSønderborg

LangelandAssens

FredericiaÆrø

NyborgFaaborg-Midtfyn

EsbjergKerteminde

FanøVejen

BillundNordfyn

HovedstadenMidtjylland

SjællandSyddanmarkNordjylland

Hele landet

Procent

ProcentErhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser

Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Øvrigt

76% tilmelder sig en gymnasiale uddannelse – én af de højeste andele i Syddanmark

21% tilmelder sig en erhvervsuddannelse

0%6%8%8%8%8%8%9%9%10%10%10%11%12%12%12%12%13%15%15%17%

24%

8%10%10%12%13%

10%

0%7%

7%9%

7%11%8%

0%12%13%

7%11%7%8%9%9%10%7%

8%10%

0%11%

8%9%9%9%10%

9%

54%70%

65%63%68%

67%67%

62%59%

60%65%60%

61%63%62%62%

63%63%60%

54%41%

48%

63%63%

60%64%59%

62%

31%17%

21%20%

17%13%

16%24%

19%17%18%19%

21%16%18%17%14%

17%17%

22%38%

17%

21%18%

21%16%

19%

19%

261.037

53299735630014366

633754418513220183177387355290528

45658174

11.6098.6039.9824.4915.658

40.476

0 10000 20000 30000 40000 50000

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

FanøOdense

SvendborgEsbjerg

Faaborg-MidtfynAssens

KertemindeLangeland

SønderborgKolding

VardeVejle

NyborgBillund

NordfynFredericia

VejenMiddelfartHaderslevAabenraa

ÆrøTønder

HovedstadenSyddanmarkMidtjyllandNordjylland

Sjælland

Hele landet

Procent

Erhvervsuddannelse Korte videregående uddannelser

Mellemlange videregående uddannelser Uoplyst/ukendt

8 PCT. AF DE UNGE MED EN GYMNASIAL UDDANNELSE FRA 2012 HAR SENERE VALGT EN ERHVERVSUDDANNELSE

13 PCT. AF DE UNGE MED EN GYMNASIAL UDDANNELSE FRA 2012 ER FORTSAT IKKE I UDDANNELSE


• Markedsføring af erhvervsuddannelse, erhvervsskoler og faglærte job overfor unge og forældre

• Kommunikation af karrieremuligheder, job, indtjening mv.

• Mere direkte synlighed af brancher/virksomheder i de unges (og forældrenes) valgproces

• Øget vejledning/rådgivning til unge og forældre om erhvervsuddannelser i folkeskolen

• Styrke viden om og påvirke synet på erhvervsuddannelserne og erhvervsskoler

• Styrke viden om muligheder for videreuddannelse efter erhvervsuddannelse

• Information om og synliggørelse af studiemiljø – hvilke ”fællesskaber” rummer erhvervsuddannelserne

• Flere ”informationstilbud” til de unge og forældre – snusepraktik, besøg på uddannelser, virksomheder som aktive spiller i vejlednings- og rådgivningsindsatsen, mv.


• Målrettet opsøgende vejledningsindsats overfor de unge, som tager studentereksamen, men som ikke kommer videre – og målrettet indsats for de unge der aldrig gennemfører en uddannelse

• Målrettet vejledning og brug af snusepraktik, brobygningsforløb og mentorer overfor de unge uddannelsesparate i jobcentret

• Screening af de unge ved start på erhvervsuddannelser og tilkobling af en målrettet fastholdelsesindsats – herunder eventuel frafaldsovervågning

• Målrettet indsats for at skaffe et tilstrækkeligt antal praktikpladser – kampagner, langsigtede samarbejdsaftaler, mv.

TEMA 1: SPØRGSMÅL TIL DRØFTELSE I GRUPPER

SPØRGSMÅL TIL DRØFTELSE

1) Er der behov for nye politiske mål og strategier for at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft? – hvilke og hvad skal de indeholde?

2) Er der behov for nye politiske initiativer og aktiviteter for at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft? – hvilke og hvad skal de indeholde?

3) Hvordan kan henholdsvis uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen bedst bidrage til at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft?

4) Hvor er der behov for at koordinere og samordne uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft?

5) Hvilke af de foreslåede aktiviteter og initiativer skal der arbejdes med i indeværende år, og hvilke skal sendes videre til de nye udvalg?

KORT OM ARBEJDSFORMEN

• I bliver opdelt i arbejdsgrupper

• I har 45 minutter til at drøfte og besvare de fem spørgsmål – derefter har vi 30 minutter til at samle op i plenum

• Hver arbejdsgruppe skal vælge en referent – som noterer jeres svar på spørgsmålene i det udleverede skema

• Hver gruppe skal vælge en ”talsmand” - som fremlægger det I har drøftet og er nået frem til i opsamlingen i plenum

TEMA 2: BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET SKAL BRINGES TÆTTERE PÅ JOB OG UDDANNELSE

JOBCENTER ASSENS’ MÅLGRUPPER, 2016

Fuldtidspersoner i

Assens Assens Klynge Region Syddanmark

A-dagpenge 579 2,2% 2,2% 2,1%

Arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse 25 0,1% 0,1% 0,1%

KTH uden borgere omfattet af

integrationsprogrammet599 2,3% 1,7% 2,6%

Jobparat 211 0,8% 0,5% 0,7%


KTH omfattet af integrationsprogrammet 81 0,3% 0,3% 0,2%

Uddannelseshjælp 281 1,1% 1,0% 1,2%

Åbenlyst uddannelsesparat 16 0,1% 0,1% 0,1%

Uddannelsesparat 124 0,5% 0,4% 0,5%


Integrationsydelse 212 0,8% 0,5% 0,5%

Re- og forrevalidering 39 0,2% 0,2% 0,2%

Sygedagpenge 550 2,1% 2,0% 1,9%

Jobafklaringsforløb 137 0,5% 0,5% 0,5%

Ressourceforløb 162 0,6% 0,4% 0,5%

Ledighedsydelse 191 0,7% 0,4% 0,4%

Fleksjob 552 2,1% 2,1% 2,2%

Førtidspension 1.776 6,9% 6,1% 6,7%

I alt 5.184 20,1% 18,7% 19,1%

Andel af 16-66-årige i befolkningen

OFFENTLIGT FORSØRGEDE I UDKANTEN AF ARBEJDSMARKEDET

Jobafklaring Aktivitetsparate kontanthjælp med begrænset jobperspektiv

Ressourceforløb Aktivitetsparate uddannelseshjælp med begrænset uddannelsesperspektiv

Aktivitetsparate integrations-borgere





*=skønnet antal


UNGE UNDER 18 ÅR

1.777 unge mellem

15 og 17 år

Ca. 55 % - Uddannelsesparate

Ca. 20 % - Måske uddannelsesparate

Ca. 20 % - Ikke-uddannelsesparate med potentiale

Ca. 5 % - Ikke-uddannelsesparate med komplekse udfordringer

HVORDAN SIKRER VI VIRKSOMHEDERNE DEN NØDVENDIGE OG KVALIFICEREDEARBEJDSKRAFT? – FOKUS PÅ GRUPPEN TÆT PÅ ARBEJDSMARKEDET




Unge under 18 år






HVAD KARAKTERISERER BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET

HVAD SIGER VI OFTE OM BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET?

• Ingen uddannelse og begrænset erhvervserfaring

• En lang karriere som modtager af offentlig forsørgelse

• Problemer ift. faglige, praktiske og sproglige kompetencer

• Begrænset støtte i netværket til at fastholde eller udvikle fokus på job og uddannelse

• Problemer ift. personlige og sociale kompetencer - lavt selvværd

• Fysiske eller psykiske lidelser, som i et vist omfang står i vejen for job og uddannelse

• Ringe tiltro til mulighederne for en fremtidig tilknytning til job og uddannelse

• Dårlig økonomi – stor offentlig og privat gæld

• Belastende familie og/eller boligforhold

• Vanskeligheder med at udfylde forældrerollen – og/eller at kombinere forældrerollen med job

• Misbrug af alkohol, medicin og/eller narkotika og hash

• Mange kontakter til sundhedssystemet – høj sygelighed

HVAD SIGER VI OFTE OM BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET?

UNDERGRUPPER BLANDT AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE, 3.KVT 2015-2.KVT 2016

Jobperspektiv AktiveringsperspektivBegrænset job- og

aktiveringsperspektiv

Mindst en måneds beskæftigelse de seneste 3 år eller har modtaget

off.forsørgelse i mindre end 2 ud af de seneste 3 år

Har ikke haft en måneds beskæftigelse de seneste 3 år og

har modtaget off.forsørgelse i mere end 2 ud af de seneste 3 år

Har ikke haft en måneds beskæftigelse de seneste 7 år og

har modtaget off.forsørgelse i mere end 2 ud af de seneste 3 år

165 berørte personer 360 berørte personer 328 berørte personer

EKSEMPEL PÅ OPDELING AF AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

Indsatsgruppe 1: Borgere med et

jobperspektiv

Pejlemærker (vurdering):

• Har en vis jobidentitet • Tror på tilbagevenden til job • Har et ønske om at opnå et job• Har motivation for at deltage i

virksomhedsrettet aktivering • Kan selv formulere ønsker og mål

for fremtidige job

Pejlemærker (objektive):

• Har haft en tilknytning til arbejds-markedet inden for de sidste 2-3 år

• Har deltaget succesfuldt i virksom-hedsrettet aktivering i en længere periode

• Har en kortere anciennitet på offentlige forsørgelsesydelser

Indsatsgruppe 2: Borgere med et

aktiveringsperspektiv


• Mangler jobidentitet, men skønnes at kunne opnå det via indsats

• Kan motiveres og gøres klar til at deltage i en aktiveringsindsats

• Kan gøres klar til job eller jobparat inden for 1 år


• Job ligger mere end 3 år tilbage• Har ikke profiteret af den hidtidige

beskæftigelsesindsats• Har ikke deltaget succesfuldt i

virksomhedsrettet indsats• Ofte kombination af fysiske-,

psykiske-, misbrugs- og personlige problemer

Indsatsgruppe 3: Borgere med be-

grænset job og aktiveringsperspektiv


• Ingen jobidentitet – har opgivet troen på job

• Ingen motivation for job og aktivering

• Kan ikke indgå i et samarbejde om aktiveringsforløb


• Har lang anciennitet på off. forsørgelse

• Har ofte kombination af tungt-vejende fysiske-, psykiske-, personlige- og misbrugsproblemer

• Har ofte meget svagt netværk • Har ofte ustabil boligsituation

HVAD VIRKER I INDSATSEN FOR BORGERE PÅ KANTEN?

CARSTEN KOCH UDVALGETS ANBEFALINGER FOR BORGERE PÅ KANTEN

Virksomhedsrettet indsats

• Virksomhedsrettede tilbud til borgere på kanten af arbejdsmarkedet

• Forberedende virksomhedsforløb, der skal forberede borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mere end to år til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud.

• Kompetenceløft af den virksomhedsrettede indsats via et nyt efteruddannelsesprogram til jobkonsulenter, der arbejder med borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.

Mentorstøtte

• Effektfuld mentorstøtte til flere borgere – især i overgangsperioder fra offentlig forsørgelse til fx job og uddannelse. Mentorstøtte skal dertil være frivilligt.

CARSTEN KOCH UDVALGETS ANBEFALINGER FOR BORGERE PÅ KANTEN

Styrket tværfaglig indsats

• Smidigere overgange fra ung til voksen i det offentlige system.

• Hver borger skal have én plan, der går på tværs af de offentlige systemer.

• Indsatspakker om tværfaglige indsatser, der skal sikre viden og inspiration til kommunerne om indsatser, der virker.

• Styrket kvalitet i indsatsen gennem metodeudvikling, forsøg og nye værktøjer, som fx metode til tidlig tværfaglig afklaring, borgerrettet progressionsværktøj, mv.

• Kompetenceløft af den tværfaglige indsats via et uddannelsesprogram for medarbejdere på tværs af forvaltninger, der arbejder i rehabiliteringsteams.

HVAD KAN DER ARBEJDES MED FOR AT SIKRE BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET PROGRESSION MOD JOB OG UDDANNELSE?

HVORDAN SIKRER VI BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET PROGRESSION MOD JOB OG UDDANNELSE?




Unge under 18 år


1.100 - 1.300


900 – 1.100



500 - 700



• Tre mulige indsatsområder:

• Strategi og model for trinvis indgang til job og arbejdsstyrke for ledige på kanten

• Ressourcefokus og tro på borgerne

• Tidlig forebyggende indsats for unge i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse

TRINVIS INDSLUSNING AF LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSSTYRKEN I JOB

TRINVIS INDSLUSNING I JOB AF LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSSTYRKEN

• For de fleste ledige på kanten af arbejdsstyrken, er det meget svært / umuligt at leve op til kravene i en 37 timers stilling på ordinære vilkår – derfor lave effekter i dag!!

• Forsøg med dag-til-dag viser, at de ledige godt kan varetage ordinære job på et lavere timetal, og kan opnå en progression i ordinære timer over tid

• Det kan derfor være interessant at arbejde med en trinvis indslusning i job for:

• Grupper af langtidsledige jobparate

• Aktivitetsparate med jobperspektiv (unge og voksne)

• Integrationsborgere

• M.fl.

DAG-TIL-DAG JOB FORSØG

Dag-til-dag projektet

• 14 kommuner deltog i forsøgene i perioden primo 2015 til ultimo 2016.

• Målgruppen var aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

• Projekterne har været meget forskellige men fælles er, at alle har arbejdet med at skabe mulighed for joberfaring for aktivitetsparate via dag-til-dag / småjob med ordinære løntimer

Hvad er afprøvet i forsøgene

• Er det muligt at indsluse aktivitetsparate i job via små jobs med ordinære løntimer?

• Hvilken indsats skal der til for at få aktivitetsparate i småjobs med ordinære løntimer?

• Hvordan skal der samarbejdes med virksomhederne for at få etableret små jobs?

• Hvilken betydning har frivillighed ift. succes i ordningen med små jobs?

• Hvad betyder et lempeligere fradrag i kontanthjælpen for deltagelse i små jobs?

HVAD ER DAG-TIL-DAG JOB – SMÅ JOBS?

Fælles for dag-til-dag jobbene er, at de typisk findes på det ufaglærte område. Borgerne varetager ofte opgaver eller mindre funktioner frem for egentlige ‘stillinger’.

I forsøget arbejder kommunerne på at etablere fire typer af jobs:

• Ad hoc jobs, dvs. job af én eller få dages varighed

• Deltidsjob – mindre end 37 timer

• Sæsonjobs

• Hybridpraktikker – en kombination af virksomhedspraktik og ordinære løntimer (løntimer øges over tid)

HYBRIDPRAKTIK - PRAKTIK I KOMBINATION MED ORDINÆRE TIMER

HVILKE RESULTATER ER DER AF FORSØGENE?

� I alt 1.293 aktivitetsparate kth.modtagere har deltaget i dag-til-dag projektet

� 595 borgere har været i et eller flere dag-til-dag job

� 62 borgere er blevet selvforsørgende efter dag-til-dag job, svarende til 13 pct.

� Der er oprettet 927 stillinger målrettet borgerne i dag-til-dag projektet

� Ca. 560 virksomheder har deltaget i forsøget med små jobs

HVORDAN HAR BORGERNE REAGERET PÅ FORSØGENE?

HVORDAN HAR BORGERNE REAGERET PÅ FORSØGET?

• Borgerne er meget positive overfor at deltage i dag-til-dag job – det handler bl.a. om:

• Frivillighed og aktivt tilvalg ift. at deltage – giver større motivation og engagement

• Mulighed for at træde ud igen eller afslå konkrete job – giver motivation og tryghed

• Motivation/succes ved at få en ‘rigtig’ ansættelseskontrakt og lønseddel (fremfor praktik)

• Udfører ‘rigtige’ arbejdsopgaver og kommer ud blandt kolleger på ”lige vilkår”

• En job- og arbejdsmarkedstilknytning de kan klare og overskue (deltidsjob / få timer) – kan melde fra hvis det bliver for meget uden det udløser sanktioner

CITATER FRA BORGERE SOM HAR DELTAGET I SMÅ JOBS

• Jeg keder mig når jeg ikke er på arbejde. Jeg vil allerhelst blive, få nogle flere timer, så jeg kan komme ud af kontanthjælpen. Det er rart at kunne sige at man arbejder. Jeg får løn. Det er rigtig løn, ikke løntilskud…. Det er mine egne penge. Det føles på en anden måde end praktikkerne…. Jeg føler de kan bruge mig her. Hun har taget mig fordi hun synes om mig. Det gør, at man har mere lyst.

• Jeg har fast arbejde på café. Jeg startede med en måneds praktik. Jeg startede med at arbejde 2 gange 3 timer. Nu er jeg der 3 timer hver dag… jeg har også haft mentor på… nu kan jeg forhåbentlig få fuld tid - blive ansat - komme ud af systemet.

• Man får selvtillid. Jeg er glad for at jeg ikke bare ligger på sofaen. Også for børnenes skyld … Jeg havde følelsen af at jeg ikke kunne noget. Nu tager jeg på arbejde og kan fortælle at jeg har et arbejde selvom det ikke er fuldtid ... Nu må vi se, små skridt af gangen …

HVORDAN HAR VIRKSOMHEDERNE REAGERET PÅ FORSØGENE?

HVILKE VIRKSOMHEDER HAR DELTAGET I GAG-TIL-DAG JOBS?

• Ca. 560 virksomheder har deltaget i forsøget med små jobs – dvs. at 560 virksomheder har etableret små job med ordinære løntimer

• Virksomhederne fordeler sig på brancherne: handel og transport, erhvervsservice, industri, bygge og anlæg, offentlig administration m.fl..

• Der er både små, mellemstore og store virksomheder i forsøget – virksomheder med fra 1 ansat til over 100 ansatte

• Forsøgskommunerne har været positiv overraskede over virksomhedernes interesse for og vilje til at deltage i dag-til-dag jobs og etablere små jobs med ordinære løntimer til aktivitetsparate

HVORDAN HAR VIRKSOMHEDERNE REAGERET PÅ FORSØGET? (I)

• Virksomhederne har været positive overfor og været interesseret i dag-til-dag job / små job – det handler bl.a. om:S e

• At få adgang til arbejdskraft, som kan ansættes til at løse afgrænsede opgaver i virksomheden af få dages eller timers varighed

• At få adgang til arbejdskraft, som kan løse mindre komplicerede opgaver i virksomheden, og som kan frigøre allerede ansatte til andre og mere krævende opgaver

• At belønne og aflønne borgere i praktik i virksomheden med ordinære timer efterhånden, som de kan udfylde og løse jobfunktioner på linje med andre ansatte

• At give borgere på kanten af arbejdsmarkedet en reel mulighed for at opnå ordinære løntimer og derigennem komme tættere på job og arbejdsmarked

• At skabe en base for fremtidig rekruttering af ufaglært arbejdskraft

HVORDAN KAN ERFARINGERNE ANVENDES?

PERSPEKTIVER FOR DEN FREMADRETTEDE INDSATS

• Hvor kan erfaringerne fra dag-til-dag job eventuelt anvendes og udbredes?

• Dagpengemodtagere med over 16 måneders ledighed? - et virkningsfuldt tilbud, som understøtter borgeren i at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og opnå ordinære løntimer

• Kontanthjælpsmodtagere omfattet af 225 timers reglen – et virkningsfuldt tilbud, som giver en reel tilknytning til arbejdsmarkedet og ordinære løntimer

• Borgere omfattet af integrationsindsatsen? – et virkningsfuldt tilbud, som giver en reel og trinvis tilknytning til arbejdsmarkedet og ordinære løntimer

• Aktivitetsparate borgere – voksne og unge – en trinvis og overskuelig vej ind i job

• Ressourceforløbsborgere – mål om få ordinære løntimer i praktik

• Som en effektiv udslusningsaktivitet fra de mange virksomhedspraktikker – mere effekt og progression

RESSOURCEFOKUS OG TRO PÅ BORGEREN

BESKÆFTIGELSESINDIKATORPROJEKT I 10 KOMMUNER - BIP

Tjekliste til beskæftigelsesfaglighed

1. Din kerneopgave er at skabe forandring i menneskers liv i retning mod job

2. Individuel tilgang og skræddersyede løsninger ift. jobmuligheder

3. Mening skaber du sammen med borgeren

4. Tro, håb og retning ift. en plads på arbejdsmarkedet

5. Hav fokus på progression ift. arbejdsmarkedet

6. Arbejdsmarkedsparathed skabes især på virksomhederne

7. Tilbyd virksomheden et kompetent partnerskab

8. Målrettet uddannelse og opkvalificering kan bane vej til job

9. Den røde tråd på tværs af indsatser og tid skal sikres og sigte mod job

10. Tillidsbaseret og troværdig relation skaber resultater

HVAD VIRKER I INDSATSEN FOR BORGERE PÅ KANTEN?

• De professionelles positive forventninger

• Borgerens egne forventninger til muligheder

• Differentieret indsats – afsæt i borgeren

• Borgerens ejerskab til og forståelse for plan, mål og indsats

• Klarhed og tydelighed om mål, delmål og indsats – sammenhæng og klar plan

• Progression og fremdrift i forløbet

• Virksomhedsindsats – fokus på ordinære løntimer

• Tro på borgeren og borgerens muligheder

• Pas på ikke at beskytte borgeren for meget

• Job / ordinære timer som et mål for gruppen

• Tale job og jobønsker – CV og jobsøgning

• Møde borgeren med klare forventninger og en systematisk tilgang

• Virksomhedsindsats og ordinære jobtimer –gerne parallelt med tværfaglige indsats

• Få de tværfaglige indsatser til at spille sammen med virksomhedsindsatsen

KRÆVER UDVIKLING AF NYT MINDSETOG TILGANG TIL BORGERE PÅ KANTEN

77

Fysisk træning, mestring og

afklaring

Primær indsatser: Virksomhedspraktik, praktik med ordinære løntimer,

dag-til-dag job, virksomhedscentre

KOMBINATION AF VIRKSOMHEDSRETTET OG TVÆRFAGLIG INDSATS

Virksomhedsmentor

Misbrugsbehandling Psykiatrisk behandling og

erhvervspsykolog Andet

Træning og sparring før

virksomhedspraktik

TIDLIG FOREBYGGENDE INDSATS FOR UNGE I OVERGANGEN FRA FOLKESKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE


• Tværgående strategi for de ikke-uddannelsesparate unge under 18 år – mål, strategier, indsatser, opgave- og ansvarsfordeling. Strategien går på tværs af de forskellige aktører i indsatsen, eksempelvis grundskolen, UU, børne- og familieområdet, socialområdet, ungecentret m.fl.

• Styrket uddannelsesvejledning via screening og differentierede indsatser:

• Screening af elever i udskolingen. Udpegning af profiltyper og/eller evt. særlige indsatsgrupper.

• Udvikling af målrettet vejledning, indsatser og indsatspakker for elever, der vurderes ’måske uddannelsesparate’, ’ikke-uddannelsesparate med potentiale’, ’Ikke-uddannelsesparate med komplekse udfordringer’, mv.


• En styrket tidlig og forebyggende tværfaglig indsats for de ikke-uddannelsesparate unge under 18 år:

• Overleveringsmentorer til udsatte elever i overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelse

• Fælles samtaler og indsatser for risikogrupper allerede ved 15 år

• Meldesystem og beredskab vedr. frafaldstruede elever på ungdomsuddannelserne.

• Øget anvendelse af virksomhedsindsats og jobcentrets muligheder i en forebyggende indsats for de ikke-uddannelsesparate unge under 18 år

• Virksomhedskontakten - modeller for fx fritidsjobs, små praktikker, snuseforløb, lærepladser, virksomhedspraktikker med en rollemodel på virksomheden mv.

• Rekruttering af frivillige mentorer/rollemodeller til unge under 18 år.

• Øget anvendelse af LAB-tilbud til under 18-årige. Jobcentrets lovmæssige muligheder for at give beskæftigelsestilbud til unge 15-17-årige og/eller bevilling af mentor.


• Jobvejen til uddannelse for aktivitetsparate unge

• Vejen til uddannelse går via et job

• Små job og praktik med ordinære timer som vejen ind på arbejdsmarkedet

• Brug af personlige jobformidlere til at åbne virksomhederne

• Aftaler med virksomhederne om at de motiverer og rådgiver de unge om uddannelse

• Trinvis opkvalificering via korte kurser i kombination med små job og praktik med ordinære timer

TEMA 2: SPØRGSMÅL TIL DRØFTELSE I GRUPPER

SPØRGSMÅL TIL DRØFTELSE

1) Er der behov for nye politiske mål og strategier for at bringe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet tættere på job og uddannelse? – hvilke og hvad skal de indeholde?

2) Er der behov for nye politiske initiativer og aktiviteter for at for at bringe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet tættere på job og uddannelse? – hvilke og hvad skal de indeholde?

3) Hvordan kan henholdsvis uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen bedst bidrage til at for at bringe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet tættere på job og uddannelse?

4) Hvor er der behov for at koordinere og samordne uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for at for at bringe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet tættere på job og uddannelse?

5) Hvilke af de foreslåede aktiviteter og initiativer skal der arbejdes med i indeværende år, og hvilke skal sendes videre til de nye udvalg?

KORT OM ARBEJDSFORMEN

• I bliver opdelt i arbejdsgrupper

• I har 45 minutter til at drøfte og besvare de fem spørgsmål – derefter har vi 30 minutter til at samle op i plenum

• Hver arbejdsgruppe skal vælge en referent – som noterer jeres svar på spørgsmålene i det udleverede skema

• Hver gruppe skal vælge en ”talsmand” - som fremlægger det I har drøftet og er nået frem til i opsamlingen i plenum

TAK FOR I DAG

temamØde i erhvervs-og beskÆftigelsesudvalget og … · 2014-2015 antal 2015 udvikling 2015-2016...

Documents