kapitel 5: flora og vegetation · kapitel 5: flora og vegetation den for overdrev karakteristiske...

Kapitel 5: Flora og vegetation

Den for overdrevkarakteristiskelavtvoksende,iysabnevegetation, det domineresaf gresserog andreurter, benvnesover-drevsvegetation.Overdrevsvegetationenkanvere isptcngten-keitstaendebuskeeller tneer,men kanogsarummekratoermedmeresammenhamgendevedpiantethekke.Der er ofte knyttetganskeandreorganismertil krat endtil ovetdrevsvegetation.

Naturtypenoverdtevsomhelhedbestaraltsaaf to ret for-skeliigartedeafdelinger,nemiigovetdrevsvegetationog ktat.Denneheihedbenevnesi dettekapitel overdrevsnatut.Det er illoverdrevsomnaturtypeknyttet en sriig flora og fungasvampeflora. Overdrevetsflora, fungaog vegetationseboksgennemgasi dettekapitel.

FloraOverdrevhuseren sregenflota. Blandt de almindelige og karakteristiskearter erderneppeen,der ikke ogsaforekommerret hyppigt i andrenaturtyper.Tii gengteldet derbiandt de

Flora og vegetation

Flora defineressomdensamledepulje af helhedderpavirkesafgrtesning - paplantearterinden for et geografiskaf- bladesavelsompa rodder - og afmykorrgrnset omrade,og dermedalle arter hizasekap.4. Det ervegetationensomderpotentieltkan vtrre ill stedepa en lo- helhedderpavirker jordbundsudkalitet inden for detteomrade.Forskelle viklingen. Vegetationenskvaiitative ogi arternesautokologi- dereskrav til kvantitativesammenstrtningpavirkesafklima, jordbundog andreorganismer, demografiskeprocesser:Frospredning,samtdereshistoric - indvandringog lo- etablering,overlevelseog dod.kale uddoenforer iii at kun en brokdel Faunaog funga er de tilsvarendebeaf det potentielleantal arter forekommer grebetfor henholdsvisdyr og svampe,sammeni tid og rum. menselvomde sptogligt svarertil flora

Vegetationdefineressomdenrealise- brugesde ogsaanalogtmedordetvegeredekombinationafplantearter.Det er i tation ill at betegnedenrealisetedekomvegetationenat samspilletmeliem at- binationaf dyt og svampepa en lokalitet.ternefinder sted, fx konkurrenceogparasitisme.Det ervegetationensom

KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 91

sjttidnerearter et stortantalspeciaiiteter,derbidtageriii at katakterisereoverdrevsfloraen.Dettegttlder for savelkarplantersomfor mosser,layerog svampe.

klima og Mangeaf speciaiiteterneforekommerkun i en begttrnsetdel afjordbund landet.Leggerman alle sjidenhedernesudbredeiseskortoven

pahinanden,ses en udtalt overvgt inden for et omradederstrtrkkersigfra Nordthy,Hanherred,Vestvendsysseiog Himmerland i nordvest,ovet det sydligeKattegatsog Storebteltskysterpaøstdjutsland,Samso,Nordfynog Nordvestsjtelland,og videteoverRoskildeFjord-omradetog Mon ill Nordbornholmi sydost. Detteomtadefalder modnordvestsammenmeddet nordjyske kalkomrade,modsydostmedde egnehvor klimaet er semi-aridt se fig. 3.2 og 3.5. En del arterforekommerendogindenfor storeddeaf detteomrade,og kun i tinge gradudenfor.Detgtelderfit biodrodstorkenceb,soioje,knoidetmjodurtog eng-havre.

Dealmindelige karplanter‘top 30’ Ovetdrevsvegetationener domineretafgttesser,menandreutter

spiller ogsaen betydeligrolie. De tredivealmindeligstekarplantearterpa overdrever vist i tabel 5. 1 . Grundlagetfor dennetabel eret materiaiebestaendeaf tldre publiceredeog nyc upublicetedeanalyseraf overdrevsvegetationi alt 600 fta detmesteafDanmark.Arter derpa en gangfindes flest stederog medstorsttthed pa det enkeitestedstar forst i tabelien.Analysernestammerhovedsageligtfra gamleog uforstyrtedeoverdtey.Hvisgrundlagethavdevetet alle overdrevomfattetaf natutbeskytteiseslovenville isr nr. 21-30 havevret andrearter,fx aim.kongepen,fandensmceikebotte,iyng-snerreog kiybendehestegrces.

Tabel5. 1. Overdrevs-planternes‘top 30’ - de trediveaimindeiigstekarpianterpa overdrev. Grundiagetforopgøreisener 600 vegetations-anaiyserfradetmesteaflandet.

11 vellugtende gulaks 21 aIm pimpinelle12 knold ranunkel 22 var star13 liden klokke 23 aIm kamgrs14 aIm hundegrs 24 sand star15 aIm. syre 25 aIm. honsetarm16 bolget bunke 26 knold-rottehale17 blod hejre 27 humle sneglebaelg18 femhannet hønsetarm 28 tidlig dvrgbunke19 rodknae 29 mark bynke20 bidende stenurt 30 hjertegraes

1 aIm. hvene2 hàret hogeurt3 fre-svingeI4 guI snerre5 aIm. rollike6 rod svingel7 mark-f rytle8 Iancet-vejbred9 eng-havre10 eng-rapgraes

92 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION

Og hvis analysernehavdeomfattetkrat pa overdrev,yule artersomaim. hvidtjorn og siden havevteretpa listen.

grcesser De trediveaimindeligstekarplanteartetforekommerpa ntestenalle typer afoverdtev,og ofteogsa i andtenaturtyper.De aimindeligstegrsagtigeplanterpa overdrever:Aim. hvene,eng

havre, mark-frytie,fdre-svingei,rod svingeiog eng-rapgrces.Af dissekan kun eng-havresiges ikke at vtere aimindeligoverhelelandet,idet denermindre aimindeligudenfor de torte egneog detnordjyskekalkomrade.Aile de ntevntearterhat et megetbredtokoiogisk spilierum - de fotekommeri forskeliigevegetationstyper, og undervidt forskelligekar: Vadt og tort, surt og basisk.Det geideti steriigudprtegetgradfor rodsvingeiog eng-rapgrces.Disse er samtidigmegetformrige samlearter,der kanopdelesitairige arterelier underarter,derdog ikke i alle tilftelde svarettiiokologiskeracer. Samtidigerder i de sidsteto hundredeatmd-fort og udsaettairige raceraf rod svingeiog eng-rapgrces,samtan-dre almindeligeoverdrevsgrsser.

kritiske taxa Dc former af eng-rapgrcessomvokserpa overdrevopfattesafmangesomto adskilte atter,smaibiadetrapgrcesog aim. eng-rap

grces.Disseet dog biot to yderpunkterfor variationen,idet derfindes talrige intermeditereformet. Hdret hogeurtdeiessommetider i Hieraciumpiioseiia s.sttog H. peieteranum.Densidstnvnte hat megetkorte udlobere,og forekommeri Danmarki klitter- mesti nordvestjyskegronsvtrrklitter. Smalbiadedeformer afrodkncekanopfattessomRumextenuifoiius diet somR. acetosellavar. tenuifoiius.Disseforekommerpa stederderet sterligtudsatte for sommertorke,fx botnholmskeklippeheder.

Et karakteristiskfothold ved de tuedannendegtsser, fx enghavre, fdre-svingei,vellugtendeguiaksog tandbceig,er at de vedmoderattil hard grsning dannersmalle,iose tuer - ja, nestenstarsomenkeltestta.Ved svageiler ingen gtsning kanfx enghavredannestoretuer.

Seldne karplanterRodliste ‘90 Der et mangesjeldneog halvsjteidnearter af karplantermed

strrlig tiiknytning ill overdrev.88 artertiiknyttet overdtevinkl.gronsvrkiit er rodlistedei Danmark,hvilket svaretdl 38% afkarplantearternepa Rodliste‘90. Arter fra overdrevudgot altsaen relativt stor del af Rodlistensarter,i sammeniigningmedatter fra andrenaturtyper.Desudener mangeikke-rodiistedeoverdrevsattergaetmarkanttiibage i det sidstehaivearhundrede.Det skyldesdels overdrevsfloraensstoreartsrigdom,ogdeis at den generelietilbagegangi areaietafnatur i Danmark


hatramt overdrevsnaturensriig hardt.Flles for alle rodiistede overdrevsarterer at de et blevet sjldnete pa grund aftilgtoning. Dettegelderogsaarter derkun findes i kantenafkrat, igrsningskrateller i lysabenlovskov.

ansvars-arter Rodliste‘90 udpegetogsaen handfuldansvarsartet;det vii sigeatterderhat en stor del af deressamledeforekomsteri Dan-mark, og somvi dermedhat et srligt ansvarfor, uagtetat deikke eregentiigttruedeher. Det gteiderselvsagtden endemiskekiit-ojentrost,der findespa kalkskrntetog i gronsvrklitter mellem Bulbjerg og Hanstholm-knudeni Thy. Eng-ensianer udbredt fra De britiske Øet ill Rusiand,og Ungarnlii Finland,mendenet ttuet i sit udbredelsesomradesomhelhed.Denfin-desi Danmarkmestpa engeog strandoverdtev,menaf og tilogsapaovetdrev.

Baitisk svingeier udbredtomktingøstersoen:Mecklenbutg,nordlige Polen,sydligeFinlandog Baltikum, samti det centraieog nordligeRusiandfig. 5.1. I Danmarkforekommerdenivarmeprtegetklittettam pa Sydbornholmog i Nordvestsjlland,medpopulationerlangsSkanessydkystsombindeled.øresunds

honsetarmet en ostcentral-europteiskart, hvis nordgrnsegargennemDanmarkog Skane.Hos os forekommer

denpa strandoverdrevpaAmagerog Saitholm. I tabel5.2opsummeresmdholdetaf overdrevsplanteriRodliste ‘90.

Figur 5.1. Totaludbredelseskortoveransvarsartenbaitisk

svingei.Efter HuiténogFries 1986ogMeuseim. ft. 1965.


halvfugtig jordbund tor jordbund

halvfugtig kalkjordbitter mIkeurt RsmaIbg ret ensian Rbaltisk ensian Rblodstil/ende bibernelle Rafbidt høgeskg Vbakke-gogeurt Ehorndrager E

halvfugtig kalkhotdig moraenebugtet frøstjerne RkantbIg Rgrenet edderkopurt Vhimmelblâ lungeurt Vstorblomstret brunelle E

varmeprget hojstaudevegetationkantetkohvedeRrank frøstjerne Rskov-kløverRtreklø ft-a/ant Vstor gyvelkv/er Vkolet log Ebittermlk-gyvelkvler Ex?bjerg-klover Ex

halvfugtig neutral til basisk jordbundsa/ep-gogeurt Vhy/de-gøgeurt VskrueaksExposelbe Ex

wC

halvfugtige, let sure overdrevbredbgret ensian RfladulvefodVhvid skspore E

- bjerg-ulvefod Ex

tor kalkjord 09 kalkrigt flyvesandklit-øjentrøst Rhvidgrâ draba Rklit-/imurt Rfirehannet hønsetarm Rsandkarse Rklbrig norel Exfarve-mysike Ex

moderat tor kalkholdig moraenefi/tet so/øje Rdansk astra gel Rbakke-fnokurt Rbakke-sti/kaks Rgrenet bakketidse/ Rbakke-potenti/ Rgra potentil Rmat potentil Renblomstret fladblg Rvellugtende skabiose V

ekstremt tor kalkholdig mornekost-ne/like R/iden sneg/eb/g Rknopne//ike Rskrmarve Rvàr-renpris Vseksradet stenurt V

torre neutrale-basiske strandoverdrevman geblomstret ranunkel Rknudearve Rstivhà ret hønsetarm Rstrand-ne/like Rhjorterod Rstinkende kragek/o Rspeed k/øver Vbreendeskeerm V

torre, let sure overdrevlyng-star R/yng-si/ke Rpur-log Rakeleje Rbaltisk svingel Rugrenet edderkopurt Vvar-spergel V

Tabel5.2. Rodlistedeplantearterfraoverdrevsvegetation,somerforskelligemedhensyntiljordbund ogtopografi. 5 markererfrededearter. RodlistekategorierneefterRodliste ‘90 erforkortetpafoigendevis:UddodEx, máskeuddodEx?, akut truet E, sárbar V og sjceldenR. Arter der tidligere har

vceretmereaimindeligestar medkursiv, mensarter deraidrig harforekommetmedmereendnoglefáspontanepopulationerstar mednormal skrzft.


Rodliste ‘90 er inddelt i kategotietneuddod Ex - extinct,mdskeuddodEx?, akut truet E - endangered,sdrbar V - vulnerableog sjceidenR - tate . Inddelingenrefererertil arternesnuveerendestatus,hvilket vil sige at artetder i Danmarkaidrighat forekommetmed meteendnogiefa popuiationeralle ermedpaRodlisten,mensforhen almindeligearter,derergaetmegettiibage,ikke nodvendigvisermed. Inddelingenrefererertil atternesforekomstaiene i Danmark,sarodlistedearterbehovet ikke at vte truedeudenfor landetsgrnser.

De flesteovetdrevsarteterret lavtvoksendeog tiipassetgrasning, og kanikke htevdesig i konkuttencenmedhoje utter ogvedplanter.I detfolgendegennemgasde rodiistedeplantearter,og plantearterderer gaetmarkanttilbage i hyppighed,i over-drevsvegetationmed forskellig topografi og pa forskelligejordbundstyper.Gennemgangenet opsummereti tabei5.2.

flest rodlistede Den storstegruppeaf arterpaRodlistener knyttet til over-pa kalkrig bund drevpakaikrig jordbund,omttentlige mangeattertil torte og

tii halvfugtigetyper. Rodlistedearter fra halvfugtig kalkjord erbakke-gogeurtE; fredet; en iokaiitet i Himmetland, afbidt hogeskcegV, bitter mceikeurt R; en del lokaliteter i Nordjyiland, ogen pa Sjreiland,smaibcegretensianR og baitisk ensianR.BiodstiiiendebibernelleR et sandsynligvisspontani Himmeriand,pa Rosns,i Hornshertedog pa Bornholm,men er des-uden indsltebt.HorndragerE; fredet hataltid vret megetsjiden;denfindesnu kun paHoje Mon, men fandtestidligereogsaved Stegeog Ailindeiille.

Rodlistedearter fra halvfugtige skrtenteraf kalkholdig mortene et storbiomstretbrunelleE; fredet; nu kun to stederiHornshetted,tidligerei Himmerlandog pa Botnholm, grenetedderkopurtV; ftedet; RoskildeFjord-omradet,himmeibidiungeurtV; fredet;Hornsherredog bugtetfrostjerneR. Ingenafdisse arterhatnogensindevret aimindeiige.KantbceigR erknyttet iii trykvandspavirkedekystskrtenterog kiippesttandeng.Saiep-gogeurtV; fredet og hyide-gogeurtV; fredet foretrakkerikke for totte, neutraletil basiskeoverdrev.De hat tidiigereveeret lokait almindelige,menhatbeggeopleveten voldsomtilbagegang,somheidigvisnu synesstoppet.SkrueaksEx; fredet;sidst set 1981 pa Bornhoim ogposeicebeEx; ftedet;sidst set1950 i Nordvest-sjteliandhatbeggeaitid forekommetyderstsparsomt.

Rodlistedeartermed tiiknytning iii torre skrtenter af blottet kalkjord og gronsvterklitter er kiit-ojentrostR, hvidgrddraba R, kiit-iimurt R ogflrehannethonsetarmR, deralle findes i Nordvestjylland.Arternekicebrignorei Ex; tidligetepaMon, sandkarseR, Mons Klint fredet og StevnsKdint og


dvcergracer

Figur 5.2. Udbredelsen i Danmarkafafbidt hogeskceg,for1960 og efter 1990.For 1960efterPedersen,1961.

Figur 5.3. Udbredelseni Danmarkafvellugtendeskabiose,for 1950 og efter 1990.For 1950efterHansen1951.

farve-mysikeEx; ét fund, ca. 1880 vedAiborg hat altid vteretsjteidne.Danskkambunkeerblevetsjidnere,men erikke todiistet.

De nordvestjyskekaikskrtenterog gronsvrkiitter - medBuibjerg somet enestaendeeksempei- huserendvidereen rtekkestetiigevarieteterog raceraf iovrigt almindeiigearter.Det gclder fx den spinkleform afskavgrces,samtkiit-huiicebe Epipactis

heiieborinessp. renziz.Rundbceighat en endemiskunderart,Anthyiis vuinerar-ia ssp.danica. Den tilhorer Borealis-gruppen,detbestataftreundetarterudbredti Skotlandog Nordfennoskandien,mensde ovrige danskeunderartertilhorer en andengruppe.

En megetlay og tt tace af kransborsteet beskrevetfra Himmerland,nemlig Giinopodiumvuigare ssp. cimbricum.Desuden


Figur 5.4. Lay tidselpa kalkskrcent.Kcellingdal vedHanstholm,august1995.

Fig. 5.5.Vellugtendeskabiose.KaidredvedSvebolle,august1996.

findes en rekke ikke navngivne,lave og kompakteracerafbl.a.aim. gyidenris,piettetkongepen,kiit-iimurt og biodrødstorkenceb.

En nekkearterfra overdrevsvegetationp tor kalkholdigmorene erblevetsje1dnere,fx due-skabiose,soiøje herunderfiitet soiøje; R og aks-cerenpris.Rødlistedearter fra denneoverdrevstypeer veiiugtendeskabioseV; se fig 5.3, danskastrageiR;Storeblts-omrádet,kost-neiikeR, bakke-fnokurtR; Nordjylland, bakke-stiikaksR; to lokaliteter i Nordjylland og to paSjelland,grenetbakketidseiR, bakke-potentiiR; Bornholm,grápotentii R; Nordvestsjllandog Bornholm og matpotentiiR; Sjelland. Rødlistedearter fra torre neutrale-basiskestrandoverdrev er mangebiomstretranunkeiR, knudearveR,brcendeskcermV, spcedkiøverV, stivhdret honsetarmR ogstrand-neiikeR.

Gruppenaf artermed tilknytning ill let sure overdrev ermindreendgruppenaf kalktilknyttedearter.De flestearterforetrkker tørre,sandedeoverdrevpa let surbund,men medsluttetvegetationbetingetaf vedvarendegrsning. Det glderfx de ikke rodlistedenikkendekobjceide,opret kobjceide,piettetkongepenog engeiskvisse,deralle erblevetmegetsjldnere, ogsomer helt forsvundetfra visselandsdele.Rødlistedeartermeddennehabitat-prferenceer lyng-starR, iyng-siikeR, hvidsceksporeE; fredet; 7 lokaliteter i Jylland, ugrenetedderkopurtV; fredet; 4 lokaliteter i Jyllandog en pa Fyn, flad uivefodV,baitisk svingelR og vár-spergeiV; Bornholm. Bjerg-uivefodEx; fredet; tidligere Anholt og to lokaliteter i Jylland ognøgiebiomstretiøvefodkun ét fund, 1930 Anholt haraltid kunforekommetsporadisk.Arter fra halvfugtige, let sureoverdrever


Figur 5.6. Guld

blommefindespafugtigesureoverdrev.

Figur 5.7. Bakkejordbcerog bidendestenurtpa toroverdrevsskrcent.Fejrup StrandpaHelgences,juni 1994.

guidbiomme,bakke-gogeiiijeog dentodlisfedebredbcegretensianR. .

_

Forekomstenaf en dei arterer betinèt ;,

af et megettort og varmt mikrokiima. Detfindes typiskpa sandede,sydvendteskrtenter, hvor jotdbundenet ios og prte-get af smaskred.Sadannelokaliteteretudtorredeen stordel afvakstsasonendghat foigeiig en megetlay ptoduktion.Detgiver en naturligtlysabenvegetation,somikke er attraktiv for herbivorepattedyt. Der kansaiedesgodtvokseen delmindrebuskeaftorketoletantevedpiantearter.Det erdog ikke sadanat de tilknyttede artertaier tilgtoning; tvttimod er de pa grundafdeteskravom eksttemttort og varmtmikroklima ydetsttilgtoningsfolsomme.Det drejersig om de rodlistedearterenbiomstretfladbceigR, iiden snegiebceigR, knopneiikeR, var-cerenprisV, seksradet stenurt V; bl.a. Mon og Christiansoog skcermarveR; spontanpabi.a. Mon ogBornhoim. Den spontaneforekomstafrank hjornekiapV; fredet lokait pa en letet skramtpa HojeMon, et snarerebetingetaf selvedenurolige jordbundendafmikroklimaet. En del arterder tidligere forekomsomagetukrudt, mensommed det modetnelandbruget forsvundetfrakuiturlandskabet,overleverpa torskrtenter.Det geiderfx smaskuipetdodder,gradodder,ager-kohvede,korn-riddesporeog tidiig

cerenprs.

GravhojeVegetationenpagravhojeog andrefortidsmindetidet âbnelandvariererbetydeiigt fta egn til egn,og afspejleroftest denpagldendeegnshede-og overdrevsflota.Lokalt kan grayhoje vre det enestelandskabselementderhuserovetdrevsvegetation.Vegetationenpa gravhojenssiderveksierselvsagtmed


Figur 5.8. Engravhoj i det abne land,fortiden omgivetaf kreaturgrcessetgrcesmark.

Kirkehoj ved Vellerup i Hornsherred,juni

1996

Figur 5.9. Udbredeisenaf lay skorzoneriHornsherred.Artenforekommeri denneegn ncestenudelukkendepa gravhojei detabne land. Af defemovrige lokalitetererde tre kystskrcenter,og denfjerde en lillekupletbakkeindei landet.KortfraKMS.

Forekomster at lay skorzonerI Hornsherred 1996:

p gravhojeA p andre lokaliteter


verdenshjornetne,ligesomvegetationenpasidetneaf en bakkesekap.4.

Gravhojesvegetationer udyikiet underomsttendighederderpa nogiepunkteradskillerdenfra andenoverdrevsvegetation.Dels ergravhojei agerlandetofteblevethoslaet- ikke grtesset.Og endnuvigtigere,hojenesvegetationeri gamledagesandsynligvis blevetbrtendtaf, i detmindstemedarsmellemrum,i for-bindelsemedbrugenaf gravhojenesombavnehoje.Naten artsom iav skorsoneri Hornsherredpa Sjteilandnsten udelukkende forekommerpa gravhoje,skyides detgivetvis beggedissefor-hold: Den genereliefattigclompa overdtevi landskabet,og at-tensbrand-tolerance.

Isoleretbeliggendegravhojemed overdrevsvegetationerof-testfot smatil at vte beskyttetsom overdrev.De et til gengldofte indirektebeskyttetfordi gtavhojenerbeskyttetsom fortidsminde, jf. naturbeskyttelsesloven.Mangesmaoverdrevsarealerhatundgaetopdytkningeilet bebyggeisefor naturbeskyttelseslovenslid, takketvterefortidsmindefredningenderblev indfort i1920’erne.

Overgangtil krat og skovEn rtekkearterer knyttettil vatme-og torkebetingethojstaudevegetation,fit ugrssedeost- og vestvendteskrtenter,og sydvendtebryn af krat. Disse arterbegunstigesaf et varmt menikke for tort mikroklima. Mangearter talerkun let grsning, ogfindes typisk i et iangvatigtstadiumi densuccessionder forlobet fra overdtevsvegetationudenvedplantertil skov. Med vote

skarpebryn dagesskarpeskovbtyn,hvor manplojet heit tt pa skovkanten,hatdisseatter trangekar. Skov hvot ovetgangentil krat og yi

dere iii lysabenvegetationet jvn, findes i dagkun iangskystenog pa ovetdtevmedgtuppetaf ttteer.Karakteristiskeartersomergaettilbage,men somikke et rodlistede,et icege-stenfro,svaierod og veiiugtendeagermane.Rodlistedeartersetab. 2.5 meddennehabitat-prferenceet kantetkohvedeR, rank frostjerneR, skov-kioverR og trekioft-aiant V. ArternestorgyveikvceierV; ftedet, roiiike-gyveikvceierftedet, bittermceik-gyvelkvcelerEx?; sidst set i 1970’erneved Fakse,bjerg-kioverEx; sidst set i1950’ernei Nordostsjteiland,koietlog E og kugie-iogen lokalitet i Himmerland hataltid kun fotekommetsparsomti Danmark. Hjorterod R og stinkendekragekioR erspecieltknyttetiii varmekratkanterpa strandoyerdrey,menspur-log R og akeleje R kun findes somspontanei kratrig overdrevsvegetationpadetbornholmskeklippeterrmn.

lysdbnekrat pa overgangenmellem ovetdtevog krat eller skov vokseten


rkke plantearter,somhverkener egentligeoverdrevspianterellet egentligeskovplanter.Sadannearter tilknyttet lysabentegekrat, og andretyperaf iysabentkrat og skov, forsvindernatkronetagetbliver for ttet, fit somfolge afhojskovsdrift. Af aftagendeartetfra lysabneegekratkannvnes krat-snerre,lund-ranunkeiE, samtto artet derhverkun erfundeten gangi Dan-mark, kantetlog Ex; 1921 vedFtoslevog aipe-naiebceger1907ved Hobro. Det kendtesteeksempelpa en art fra overgangenmeliem overdrevog skov ervei orkideenfrueskoV, der fore-ttkker krat og iysabenskovpastterkt kaikhoidigjordbund.Fraandretyper lysabentkrat og iovskov kanntevnesiimfjords-vorterod R; Nordvestjyliand,foldfro E;Nordostsjtvlland,mur-drabaE; Bornhoim, horbiadetnaiebceger,Ex?; 1 970 Jgersprisoghvas kiokkeEx; 1 93 1 Himmerland.

Vedplantera overdreverderet naturiigtindsiagafvedpianter,istrt af arterder er tilpassettil at modstagtsningen.Det er fx hvidtjorn,rose-arter,skov-cebie,ene, siaen og vrietorn. Desudener solittereindivider af skovtreer,dervokserop i ‘fodposer’ aftornedeat-tet, aimindeligepa ovetdrev;fx fugie-kirsebcer,aim. ron og ege-artet. Skov-cebiedannersin egen‘fodpose’, fordi greneder afbidesoftere dannergrentorne.‘Fodposen’ses stadignat trteeter vokset op, somen riskostrundtom stammensfod. Ved et konstant,men lavt gnrsningstrykkan vedpianterneefterhandeniukkesammenog dannekrat. Krat opstaetvedlangsomtilgroningundergrsning er en integteretdel af overdteysnaturen,og rum-met en steregenvedplante-,urte-og isr svampeflora,hvis sammenstningathamgeraf jordbunden.Seivomtiigroning udgoret ptobiemfor optethoideisenafoverdrev,kan vedpianterpaovetdtevikke blot betragtessomftemmedeiementer.Tre hovedtyper afgreesningskratbeskrivesnedenfot,undervegetation.

roser En rtekkesjldne vedplante-arterhatseerligtilknytning dl overdrev. Den meilemeuropteiskeatt hvid cebie-rose,det er knyttet tilkaikgrsland,blev i 1904 fundetvedTjele Langsoi Midtjyiland,mener ikke genfundetsiden.Langstiiketflit-rose E et kun fundet seksstederi Danmark- kun ét fund af ny dato.Lugtios cebierose R hathaft flest forekomsteri landetstorte egne,Storebteitsomradetog Notdbornholm,hvortii kommetnogie fotekomstetomkring Hobro og Tjeie Langso,samten hei del i det centraieNordsjiland; menartenet blevetmegetsjteldnete.Ud overdissearter,findes en rkke haivsjldneartet i krat pa overdrev,fx cebie-rose,rubiadet rose der ermestalmindeligpa Bornholm,biodflit-rose derermestalmindeiigi Nordjylland, og kortstiiket


flit-rose derer mestalmindeiigpa Fyn og Sjiland.

ron De sjldne arteraf ron, hatnsten aile sriig tilknytning di detnordbornholmskeklippeterrten,herundetden srlige blandingaf ovetdrevsvegetationog gttesningsktati kiippeiokkerne.Seije

ron og kiippe-ron R findeskun vildtvoksendei klippetetramet,menstarmvrid-ron R ogsafindes i skovbtynved Sjteliandssydkyst hvor kiimaet er semiaridt.Seije-ronog kiippe-ron findeskun iøstetsoomradet,tarmvrid-ron tillige pa De btitiske øer.Det viisige at aile dissearterhat heiederesudbredeiseinden for sidsteistids nedisedeomrade,og formodentiiger opstaetsomarter ilobet af de sidste 1 3.000at. Isterseije-ron eraimindeligtplantetpa Sydbornhoimog i restenaf landet,og detefteryderligerespredtaf fugle.

Det nordbornholmskeklippeterrtener ogsaenesteomradeiDanmarkhvor de to arteraf dvcergmispeiforekommer.I klippeterrnet er sort dvcergmispeiR ganskesjeelden,mens rod dvcergmispeiermeteaimindelig. Beggeartersynesi heiedetesovrigeudbredelsesomradeat foretrtekkekalkrig jotdbund. Det bornholmskekiippeterrn bestataf surebjetgarter,og arternesforekomsthet ersandsyniigvisbetingetaf de megettorkepnegedeforhold, der findes i et tyndt jotdlagdet overiejterkiippe.

hvidtjorn Der findes i Danmarktte arter afhvidtjorn, nemiig aim. hvidtjorn, engriflethvidtjorn, og korai-hvidtjorn. Aim. og engriflethvid

tjorn erde almindeiigste,menskorai-hvidtjorn eriidt mindrehyppig. De tre artetktydserhyppigt indbyrdes.De tte arterogdetestrehybriderforekommerpa visse lokalitetet alle sammen-

fx paEremitage-sletteni JtegersborgDyrehave,hvor denkorai-hvidtjorn erdet sjteldnesteafde sekstaxa. I detheietagetet krydsningetmeilemkorai-hvidtjorn og deandrearterhyppigereenddenrene art. Detgldet i seerliggtad p6EnoOverdrev,hvot80% af tjornebuskeneeraf krydsningenmellem korai-hvidtjorn ogaim. hvidtjorn, mensingen af fotteidrearterne optteedermete.

Figur 5.10. Hvidtjornderbidesafkreaturerforneden,menvokserivejret overbidehojde.BjergskovvedAbenra,august1995.

dvcergmispel


Mosser og layerBladmosserkantone helt ud, og alligevel vokseviderenatdeigen vtedes.Den evnestetterdemi standiii at overlevei over-dtevetsreiativt torte miijo. Langt de flestearter foretrtekkerdogforholdsvis fugtige stedet,og undgarnsten helt de totrestesteder - sasom abnesydskrtenter.

vcekstsceson Mosserhatet laveretemperatur-optimumfot vkst end katplanter. Sa menskarpianternesvkst helt gar i staom vinteren,

Mossersvakstformer

Bladmosserhat to grundhggendefot- biodmosCtenidium molluscumogskelligevoksemáder.Dc karakteriseresaf Gampyiiumchrysophyiium.om sporehusedannessomafslutningpa 3. Store pudedannendetopfrugtedeskuddettopftugtedemosser,eller om mosser,derhat opretstaendeskud somsporehusedannesi biadhjotnetne,og grenersig fta grunden:Artet af sltegterneskudspidsenfottstettetvakstenside- kiovtandDicranum, jonifnthar Poiytriftugtede.Den forstegruppehat typisk chum og snotandTortula.rosettetellet opretst6endeskud,derkan 4. Smâtopfrugtede mosset,derdannerdannetatte pudet.Den andengruppe lose pudermellem matteraf storeside-hat nedliggendeog stterktgrenedeskud, frugtedemosser:Fx boiget katrinemosdet kan dannettetteteppet.Der er stor Atrichum undulatum, aim. og taks-radevariationmedhensyndl storrelseog livs- mosFissidensadianthoidesog F. taxifoiiusltengdeinden for de to grupper.P6 over- samtartetaf stjernemosPlagiomnium.drev finder manmossermed folgende 5. Smãtopfrugtede mosserp batevkstformer: plettet.Denne livsfotm mindermegetom1 . Store, mâttedannendesidefrugtede enatigekarplantets.De vokserpa uroligmosser,det kandanneet sammenham- jordbundpa skrtenter- sjeldnerepa tuergendetteppeundergrsurtelaget.Dc al- afgui engmyreog muldvarpeskud- og demindeligstemossetpa overdrevhat haten langlivet sporebanki jotden.Hverdennevkstform: Aim. cypresniosHyp- spoteblivet kun til en enkeltroset,panum cupressiforme,trindfyrremosPieuro- stortelsemed et nipsenálshovedelierzium schreberi, huibiadetfedtnzosSclero- mindte,medét spotehus.Eksempleterpodiumpurum, aim. og eng-kransemos rod horntand Geratodonpurpureus,samtRhytidiadeiphustriquetrus og R. squar- mangeattetaf slgtetneendeknoprosus, spidsspydmosCailiergoneila cuspi- Bryum, Barbuia, Phascum,Pottia ogdata, gyidensiikeniosGamptorheciuni Ephen’zerum.Endeknop-arterneptoduceteriutescens,,ruborstet og hvidiig kortkapsei forudenspotetukonnedeynglelegemerBrachyteciunirutabulumog B. albicans, somkanblive til nye rosettetpa denogfin ncebnzosOxvrrhynchiumpraelon- sammeeileren ny barplet jord.gum m.fl. Et serligt mos- og lavsamfundet knyttet2. Smâsidefrugtedemosser,det vokset dl smásteni jotdovetfladen,isr stykketpa bat jord - iser pa skrnter: Fx kaik- af kalksten.


savoksetmossetbedstpa denne6rstid. Mossernesbiomasseersaiedesstorstom efteraretog foraret.Derved kan mosiagetopfangenteringsstoffer- isr fra nedboren- somellers ville udvaskes.Dissenteringsstoffetfrigives di karpianternenatmossernevisner tilbage denfolgendesommer.Dettebetydernsten intetfot overdrevetsomhelhed,men kanvtere af storbetydningforkimplanterder omforaret spirerfrem i batepletter.

tilgroning Mossernekan danneet nrstensammenhtengendetppe undergrtes-urteiaget.De fordeiersig i hoj gradefter strukturenafgrs-urteiaget,og foretrtekkerabnestederhvor lysetkanna neddl dem. Nsten alle mosserer megetfolsommeoverfor tilgroning medkraftige greesser.Dels slipperdermindreiys nedtilmoslaget,deisbuyerjorden drekketaf en matteaf grsforne,derhtemmerfremspiring. Kun nogie fit stotesidefrugtedemosattetseboksder kanovervoksegrsfornen,triyes natoverdrevgrortil medhoje grsser.

hedeog skov De flesteafde mosarter,dermamgdemssigtbetydernogetioverdrevsvegetationensmosiag,er ogsaalmindeligei andrenaturtyper.P overdrevpasur jordbunddominererattermedhovedforekomsti hedeog skov, fx aim. cypresmosHypnum cup-ressiformeog trindfyrremos Pieuroziumschreberi.De artetderdomineterpaoverdrevpa svagtsurdi neutraljordbund,findesogsapa engeog i grsplamer,fx eng-kransemosRhytidiadeiphussquarrosus.

Sjteldne mosserkalkskrcenter Der er ogsamangesjreldnearter afbladmosserknyttet til over

drey, steriig ikke for totre skreentermedbasiskjotdbundhusetmangespecialitetet.En del mosarteret snrvertknyttet iii kalkskrnter, fx Encaiyptarhabdocarpa,Aioina brevirostris, elierfin-des kun i gronsveerkiit,fx Tortella giareicoia. Andrefindesbadeidet nordjyskekalkomradeog pa skrtrnteri Danmarkstorte egnefig. 3.5, fx gyidensiikemosGamptotheciumiutescens,spidsbiadetthujamos Thuidiumphiiibertii, aim. og stor kiokkehcetteEncaiyptavuigaris og E. streptocarpa,Aioina rigida, krusetsnobiad Torteiia tortuosa og Tortella fragiiis. En dei af de nvnte atter et dog kun fundetfi gangei Danmark,ofte enddakun teldrefund. Der er kun lavet ganskelidt mosfioristik i Danmarksidendettearhundredesforstehaivdel, og derer i detheletaget stormangelpaaktuel viden. Der findesderfor helleringen rodlisteoverdanskemosser.


LayerLayer et kun almindeiigei ret abenvegetation.Den ttte gronsvtersomet typisk fot hovedpartenaf overdrevsvegetation,1ev-net ikke de megetiangsomtvoksendeiaveren chance.Hvor ye-getationener6bensomfolge af meringsbegnensning,kanlayerdog kommemd. pa sureog udvaskedeovetdrevsesist layerder i ovrigt erkataktetistiskefor lavkiit og hede,fx kioftetbceger

lay Giadonia furcata . Overdrevpa neutral-basiskjordbund,sterligtpa kaiksktamter,huseren egeniavflora.

Af danskelavarterspecieltknyttet dl overdrever treuddodeLecidomademissum,Gatapyreniumsquamuiosumog rod skceiiav

Psora decipiens,en er truet biagra bicereiavToninia caeruieo

nigricans og fem ersatbateArthroraphis citrinella, Baciiia

bagiiettoana,rodbrun icederiavGatapyreniumiachneum,mos-krateriav Dipioschistesmuscorumog Thrombiumepigaeum.Disseerntestenalie specieltknyttetill kalkholdig jordbund.

Krat pa ovetdrevhuseten helt andeniavflota endoverdtevsvegetationen,nemlig layerpa barkog kviste. Denneflota bestarafiavartermedhovedforekomsti skov.

Svampepa overdtevseset srligt samfundaf svampe.Det ersvampeafdemegetartstigesigter vokshatHygrocybe inkl. Gamarophyllus

og Gamarophyiiopsis,rodbiadisr undersltegtenbiahat; Entoiomasubgen.Leptonia og kollesvampRamariopsis,Giavaria,Giavuiina, Giavuiinopsis. Dertii kommerde mindresltegterjordtungeGeogiossum,Microgiossum,Trichogiossum,nonnehatDermoiomaog aifehat Porpoioma.

pa virkeligt artstigeoyerdrevslokaiiteterkanfindes enarteraf vokshat,lige sa mangeaf rodbiad, en haiv sneskollesvamp-arter,samtet parartetafjordtungeog nonnehat.Dc kandog kun sjident iagttagessamtidig,idet de sttet ftugtiegemetpa forskeliige arstidet.

fcenologi Biahat-atternehatdereshojstesoni juii og augusti vádesomre.I torte somtekande heft udebiive.Rodbiad-arterafandreundershegterkommergenereitsenerepassonen,omenden art somvar-rodbiadsetterfrugtlegemeri det tidlige forar.Ftugtlegemeraf vokshat,koiiesvampm.v. ses mestfra septemberog indtil frostentagerdem. Enkelte vokshat-arterses dog af ogtil i forsommeten,inden sommertorkenstter md.

ogsdI krat Svampeneernedbryder-otganismer,og detforuathamgigeaflysfaktoren.Det et nok forklatingenp6 at overdrevssvampene,iserarterafvokshat,jordtunge og koiiesvamp,afog til kanf deresokologiskekrav opfyidt i krat og skov, is’et gamiemuidrige


krat. Dc artstigevoksestederfor disse svampearter,er dog nstenaltid overdtev.Overdrevssvampeneermegetfolsommeovetfot godskning.Tiisyneladendeer de okologiskehovedktavderbindergruppensammen,lay tilgamgeiighedaffosfot, neutral di basiskjordbund,og en langperiodehvertat hvor jordenerfugtig. Overdrevssvampeneundgarde torresteoverdrev,og deartsrigesteiokaliteterer entenflade, med iavningetder et enanelsefugdge,diet skrnter meden svagttykvandspavitkning.Overdrevssyampenesjordbundspreferenceret skitseteti tabel5.3. Mangeaf de sjidne og rodiistedearter, ist af rodbiadogkoiiesvamp,erikke med dennetabel.Deresokoiogiskekrav erfor darlmgt kendt. Det erblevet foreslaetat anvendeantalletafvokshat-arterpa en iokaiitet somindikator for lokaiitetenssamledefungaaf overdrevssvampe,og detmedfor lokalitetensmykologiskevrdi og grad af fredningsvterdighedsekap.8. Ogsaandrearterkunnehaveindikatorvttdi, fx synespapii-rodbiad at

1-’igur 5.11. icegie-voiesnatpa sanagrceslana.BegtrupRon,september1994.

Figur 5.12. DensjceldnekollesvampGlavulinopsis cinereoides,derfindesi gronsvcerklit. Gronnestrand, oktober1992 fotojensH. Petersen.

Figur 5.13. Starbecksjordtungefoto JensH. Figur 5.14. 3karlagen-voksl’zat.Ln godPetersen. indikatorartfor gammeltoverdrev. Solballegardi

Mols Bjerge, oktober1996


kalkholdig jordbund svagt sur til neutral jordbund strkt sur bund

beevrekolle V mangegrenet kollesvamp brusk-vokshatharet jordtunge bugtet kollesvamp V monje-vokshatpurpursort jordtunge V glatstokket rodblad V sortskeellet vokshat Ehvidbladet rodblad V grabla rodblad Vvioletgr6 rodblad V mel-rodblad VEntoloma turci E morkojet rodblad Vgr6brun vokshat V porfyrbrun rodblad Vgrâviolet vokshat V rosa rodblad Ekalk-vokshat V ru rodbladmorkstribet vokshat E sortbla rodblad Vrodbrun vokshat V tosporet rodblad Vslimstokket vokshat eng-vokshat

w spidspuklet vokshat gui vokshatE treevlet vokshat E grongul vokshat E

honning-vokshathvidiogs-vokshatkantarel-vokshatknaidrod vokshat Vkromgui vokshat Vliden vokshatrosenrod vokshat Erusleeder-vokshatrod mende vokshat Eskarlagen-vokshat Vsiimet vokshatsortdugget vokshattyndbiadet vokshat Vteege-vokshat V

daddeibrun vokshat E abrikos-koiiesvampgrongui rodbiad V eng-koliesvamp

orangegul koliesvampeng-nonnehatblabiadet rodbiad

E giatstokket rodbiadE papii-rodbiad

savbiadet rodbiadsiikeglinsende rodbiadjcinnober-vokshatkegie-vokshatpapegoje-vokshat inki. tegirodvokshat Vsnehvid vokshatstinkende vokshatvoksgul vokshat

Tabel5.3. Nogleoverdrevsboendeblodhattes,kollesvampesogjordtungers jordbundsprceferenceogfolsomhdoverfor kulturindgreb.De mindrefolsommearter medprceferencefor svagtsur til neutraljordbund aldesofte for indifferentearter, idet de pa alle maderer mindrekrcesnemedhensyntil habitat.Arteri es status efterRodliste ‘90 er vist ogforkortetsomi tab. 5.2. Delvis efterBoertmann& Rald 1991.


vrete en fin indikator fot gamieugodskedeoverdrev.

almindeligesvampe

sure overdrev

steppe-arter

Mangeaf de mindre folsommeoverdrevssvampese tabei 5.3eraimindeligepa overdrev.En typisk kombinationaf arterpa enoverdreyslokalitetkunnevtere: Kegie-,papegoje-og snehvidvokshat,papii-, savbiadetog silkegiinsenderodbiad, eng-og orangegulkollesvamp.Derdl kommeten ttekkealmindeligeartetdervokserpa jord meilem gras:Kiiddetfnughat, tidlig gianshatsesmestforaret, marmorerethekseringshat,eiiedans-bruskhat,picene-huesvamp,brunceggethuesvamp,mark-stovboid,flad stovboid,samtat-tet af de storesltegterkegiehatog hjeimhat.En del arterer di-knyttetmostteppet,hvadentendet et i skov, i klit ellet pa over-drev;fit mos-hjeimhatsamtflnstokketog orangemosnaviehat.padode sttenglerog biadeaf grasfindes ligeledesen rtekkeaimindelige atter:Borstefod,grces-bicekhat,grces-nogenhat,nitros hue-svamp.Af og til ses ogsapuppe-snyitekolledervoksetpa begravedesommerfugle-pupper.

pa overdrevmedmegetkalkrig jotdbundsesoyetdrevssvampesasombitter vokshat,siimstokketvokshatog spidspukietvokshat,sammenmed fx eng-posesvampog biegbia bredbiad,samtde noget sjldnete Mycenapseudopictaog kodfarvettroidhat R.Blandt overdrevssvampeneer det kun fit det foretrkker stterktsurbund,nemlig monje-og brusk-vokshat.pa sureiokaiitetervokserdesudenoftenogle indifferenteatter, fx mark- og storparasoihat.

Nitrofile svampeKokasserog andendyregodninghatsin helt egenfunga - dekoprofile svampe.De arterderdannerfrugtiegemetmensgodningenendnuer ret frisk, vokserspecifiktpagodning. Arter derforst kommernatgodningener gammei,ermetegeneteltkvtelstof-elskende,og findes lige s6 ofte pa nringsberigedepletter,fx kvteg-iatriner.Disseatteter ogsaalmindeiigepa grsmarker.Pa sadannestederses fx haivkugieformetbredbiadog hosicetsvamp.Desudenfindes ogsanoglesjidne arterpa godningog andrespecieilesubstrater:siimstokketnogenhatog skivesvampenPseudombrophiiaripensispa godning, og hovsvampE p6 stumperaf dyrekioye.PriksvampEx der tidligere fandtespahestepareroverhelelandet,er nu helt forsvundet- maskefordi hestenesfoder hat tendretsig.

Svampepa torre stederpa lokalitetermedet tort topokiimavokserdernormalt kun farteraf denovennvntegtuppeaf overdrevssvampe.Til gengteld findesheren mindre,menmegetspecieifunga. Mens der i

Fig. 5.15. SkivesvampenPseudombrophila ripensis


flotaenfindes et indsiagaf ‘steppe-arter’i al overdrevsvegetationpabasiskbund,safindesoverdtevsfungaenssteppeeiementkunpati-- lokaiiteterog mesti Storebits-omradet.Vokshat-arterneog de oyrige overdrevssvampeder i Nordeuropaforbindesmedgrteslandfindes ikke paSydosteuropasstepper.Der findermanen heft anderledestorketolerantfunga,blandt andetmedmangebugsvampe.

torskrcenter pa Storebltsomradetstorte skramterfindet man i reglenkun farter,og kun efterlngete fugtighedsperioderom efteratet.Tilgengid kandet vtere noglevitkeiige rariteteri meilem,fx trefarvet bruskhatV, steppe-bruskhatV, iille bcegertragthatV, icederbold V, biagron naviehatE og ru stjerneboidE.

Ligesomderofte eret vist elementaf ageruktudti torsktnternesflora, sagelderdet at svampeatterdipasseturolig jordbund trives badepa torskramterog paagerjord.En art somhojposesvamp,derkan havemasseforekomsterp6 stubmarker,trivesogsapatorskrtenter.Atterne liden skiveboidE, morksporetskivebold E og navie-stjerneboidV foretttekkermegettot og kaikrigjordbund.

gronsvcerklit I gronsvterklitterfindes ligeledesen megetspecielfunga.Denbestarblandt andetaf Bovistapoiymorpha,porfyrgra rodbiad E;kun kendt fra typelokalitetenved Gronnestrand,dvcerg-stjernebold, liden stjerneboldog kiit-tragthat.

torre krat I krat p6 kalkhoidigeskrtentermedet varmt og tort topoklimamesti Storebteitsomradetfindes en ustedvanligfunga,deristerbestataf arterafparasoihat,kollesvamp,rodblad og stjernebold.Det et artetsomttives medvarmenog denhurtigt omstteligeforne,og det et et karakteristiskisleet af sydeutopeeiskeatter. Itabel 5.4 ernvnt et antal katakterisdskeatterfra gttesningskratfordelt pa fotmodetvarmekrvendearter,muidbundsatterogarter i enekrat.

Typer af overdrevsvegetationsurhedsgradog Overdrevsvegetationvarierermed jordbundsforholdog mikro

fugtighed klima. De vigdgstepiantefordelendefaktorerer surhedsgradenpH og fugtighedsforholdene.Badesurheds-og fugtighedsfaktorenet i virkelighedenfaktor-komplekser,der rummervariation i mangefaktorer.Den faktor der frem for alt bestemmeromjordbundenreageretsurt ellet basisk,er fri kaik kalciumkarbonat. Er det fri kalk i jordenvirker bikarbonat-buffersystemet,ogjordbundenvii vre neutraiiii basiskpH 7 til 8. Er der ikke frikalk i jorden bestemmespH afbasemtningsgradenog andrebuffersystemer,fx aluminium-buffersystemet,og jordbundenvii


Enekrat

vinrod champignonene-rodblad Vblàpoleret rodblad Vviolblâ rodblad Vstilket stjerneboldtrompetkolle Rpeber-koralsvamp VRamaria suecica VLepiota Ioquinii

Tabel5.4. Karakteristiskeog sjceldnestorsvampefordelt paprceferencerfor tre

krat-typer. ArternesstatusefterRodliste ‘90 er vist ogforkortetsomi tab. 5.2.

Soleksponerede krat Muldkrat

steppe-stjernebold Vgrâhret parasolhatsafran-parasolhatLeucoagaricus babosiaeLeucoagaricus medioflavoidesLeucoagaricus serenus

ph 4

rodmende parasolhat Egragron parasolhat Vhvidlig parasolhatbrunrod parasolhathvidbaeltet parasolhat RLepiota tomentellaLeucoagaricus sericeusLepiota poliochloodesLepiota pseudohelveolarosabladet tragtridderhat Vkrave-stjernebold Rtjornebaer-stodsvamp Rklokkemorkel R

F

0

1? G

Id I

8

Figur 5.16. Typerafdanskoverdrevsvegetation.De beskrevnehovedtypersforekomstiforhold til jordbundenssurhedsgradpH og mikro-klimaet- herreprsenteretved topografien,gaendefra det megetvarmeog torre topoklimapa en stejl sydskrcenttil detkoligeogfugtigetopoklimapa en steji nordskrcent. I detmorktskraveredeomradeerjordbundenkalkholdig, i detikkeskraveredeer denkalkfri, og i detlyst skraveredeomradekan denvcere enteneller. I det omfangundertyperneadskillersig medhensyntilpH og mikro

klima, er de markeret:A B Cfugtigt,fattigt hhv. alm. hvene-surgreesland,D E typiskhhv. markbynke-sandgreesland,Ffugtigt og rajgrceskalkgrcesland,G tort kalkgreesland,HI typisk torgrceslandhhv.kalkrig torskrcent.

stejl nordskraent

fladt terraen,ost- ellervestskraent

stejl sydskraent

5 6


vare sttrkt di svagtsur pH 3,5 di 6.Kalkrige jorderer ikke begramsetdl Nordjyliand og Mon,

menfindesmangestederi Danmark.Somregeiforekommer

kalk i sma mamgderiblandetmorteneaflejringerog udvaskesderforreiadvthurtigt. Derfor finder manoftest basiskjord pasknentermedurolig og eventuelttot jordbundse box ‘limstenog skrivekridt’ i kapitel 3.

Fugtighedsforholdeneindvirker dels direktepa pianterne,ogdels inditekte via savelsurhedsgradsompatilgamgeiighedogomstningaf jordensnringsstoffet se kap 4. Fugtighedsforholdenepa overdrevbestemmesafdet lokale klima fx Store

ogletil hovedtyper af overdrevsvegetation

vel omtaieten art somdominetendebetyder det at denpagteidendeart hat enhoj ftekvens1 en vegetationsanalysefx 8ud af 10 RaunkuEt-cirkieta 0,1 m2Noglennttvnetkun arterdet got en fotskei - ikke-indikative dominerendeatteterudeladt

Noglenbrugespafloraiister fra mindreomraderfx lOxlO m medensartetto-pografiog vegetation.Floralisterfra helelokaliteterkan ikke anvendes,da de ofteindeholderen blandingaf arter fra for-skellige ovetdrevstyper.Der er i over-drevsvegetationsjteldentenenkelt artderdominerertotalt. Natnoglenallige

la Vegetationpa moderattot dl fugdg jordbunddomineretaf en eller flereaf arterneaim. hvene,fare-svingei, rod svingeiog boiget bunke,og medindslagaf liden kiokke, mark-frytie, aim. syre, aim. roilike ellerveliugtendegulaks2a Vegetationpa sur og evt. sandetjordbund,domineretaf en eller

flete af artetneboiget bunke,aim. hveneog sand-star,evt. meden dcirod svingei,men kun undtagelsesvismedaim. hundegrcesog aim.kamgrces3a Vegetationpa sandellerflyvesand, typisk domineretaf sand-star,

og med indsiagafsand-hjceime, bidendestenurt,smalbiadettimian, bianiunke, nikkendekobjceideellet engelskgrces sandgrcesland

3b Vegetationpa moderatdl strkt sutjotdbund, domineretaf aim.hvenediet bolget bunke,og ofte medaim. syre surgreesland

2b Vegetationpaneutral til basiskjordbund,domineretafaim. hundegrces, eng-havreeller rod svingei,evt. medmegetaim. hvene,og medindslagaf hjerregrces,blagron star, hulkraverkodriver, knoid-ranunkel,vild hor, humle-sneglebceigeller knoldetnijodurt4a Vegetationpa kalkholdig jordbund,medtilstedevrelseaf flere af

arternebiagron star, vild hor, danskkambunke,markarveog humlesnegiebcelg kalkgrcesland

4b Vegetationpa neutraldl basiskjordbund,medmarkant


bteltsklima og aftopoklimaetsekap. 3. Desudenkan sktamteri mangetilfielde vre pavirkedeaf trykvand.

Kiassifikationgamle overdrev Ud fra et materialebest6endeaf 500 vegetationsanaiysetfra det

mesteafDanmark,erder opsdlietfem hovedtyperaf oyerdreysvegetation,og en rtekkeundertyper.Hovedtyperneansesatdkke langt det mesteaf denvariationmankan finde i danskoverdrevsvegetation.Man maforesdllesigat der forekommerflere undertyperendde herbeskrevne.Vegetationsanaiysernestammeralle fra gamleoverdrevslokaliteter,samegetungeog

dlstedevrelseaf aim. hvene,vellugrendegulaksog mark-fryrie,

og medaim. kamgrces,randbceigdiet aim. syre5a Vegetationp6 kalkholdig jordbund,medmai-kanttilstedey

relseaf humie-snegiebceig,du;iet vejbred, aim. rajgrces og knoldrortehaie kalkgreesland

5b Vegetationpa ikke kalkholdig jordbund,medmarkantdistedevittelseaf iiden klokke, aim. syreog haret hogeurt neutralgrcesland

lb Vegetationpa megettot jordbund - markantforekomstaftorketolerantearter:Mark-bynke,bidendestenurt, markarve,blod hejre,femhannethonsetarmellergiat rottehaie6a Vegetationpa neuttal-basisk,kalkholdig jordbund,typisk meden

del aim. hundegrces,og tilstedeyteteiseaf humle-sneglebcelg,aim.knopurtog knoid-rottehale

7a Vegetationpa stedetmedmodetatvarmt og tort topoklima.Vegetationmeddominansaffare-svingel,og med liden klokke,hjertegrces,aim. pimpinelie,aim. kcellingerandelier var-star kalkgrwsland

7b Vegetationpa skramtermedekstremtvarmt og tott topoklima.Vegetationmed flere af arternebidendestenurt, biod hejre, agersnetie,fladstraetrapgnes,femhannethonsetarm,solv-potentilog glar rortehaie torgreesland

6b Vegetationp6 neutraliii moderatsur, ikke kalkholdigjordbund.Vegetationdominetetaf en diet flete af attetnesand-star,faresvingeiogaim. hvene,megetofte med rodknceog hare-kiover8a Vegetationpa motamesand,flyvesandeller sttandvolde,med

markantisliet af blod hejre, lancet-vejbred,niarkarve, eng-havre

ellergui kiover torgrcesland8b Vegetationovetvejendep flyvesand,ofte domineretaf sand-star,

med sn’ialbiadet rinzian, blamunke,smalbiadethogeurtogsandskceg sandgrcesland


kultutpavirkedeoverdrever ikke besktevet.Vegetationunderiii-groning medhojeurtet eilervedplantererheller ikke regnetforen hovedtype,menbeskrivesunderde respektiyetyper.Typerafgamiektat vii dog blive forsogt beskrevetfor sig selv.

Variationeni piantetnesmiijo er kontinuerlig,og oyerdreystypetnegardetfor jeynt overi hinanden.Inddelingeni typer eraitsa kunstig, og kanvirke firkantet. Derfor vii man ogsai brugenaf noglenkunnekommei tyivl omhyiiken vej man skal g6.Man m6 da forsogesig ad flere veje og benyttede efterfoigendeuddybendebeskrivelseraf typerneiii at dannesig et indtryk afom maner g6et galt.

Ved sidenafden konkretebrug af noglenkan inddelingenitypergoredet muligt at dannesig et overbiik overdenvariationsomgemmersigbagoverdrevsbegtebet,og at vurdereom dengenerelietilbagegangfor overdrevsarealethatvret harderevednogletyper endvedandre.Kendskabettii overdrevstypernesforudstningerog udbredeisehat beretdgelsei naturfotvaltningenved sidenaf kendskabettil de enkelteartet.

OverdrevstyperI det folgendevil hoved-og undertyperaf danskoverdrevsyegetationblive beskrevet.Detkuiturhistoriskebegreboverdrever hererstattetafdet meteintetnationaitanvendeligeord gtsland.

SURGRLSLAND findespamoderatdi sttkt sur jotdbundtypiskpH 4,5 tii 5,5, mestsandjord.Typenfindespafladt terram ogpa skraningerdet vendermodost, vest diet nord. P soleksponeredesydskraningererjordbundensjident stterkt sut,og typen erstattesofte af sandgrcesiand.Dc mestkonstanteartereraim. hvene,boiget bunke,fare-svingel,mark-frytie, h ret hogeurtog eng-rapgrces.

Aim.hvene-surgrcesiandfindespa moderatsur, ikke for fugtig jordbund.Vegetationendomineresaf aim. hveneogfdre-svingei,af og iii ogsk boiget

bunke.Andre hyppigegrsagtigeurter er eng-rapgrces,rod svingei,veiiugtende

guiaksog mark-frytie. Derer et kraftigt indsiagaf bredbladedeurter, og

vegetationener ret artsrig. Hyppigster ha ret hogeurt, iancet-vejbred,aim.

roiiike, knoid-ranunkei,gui snerreog liden kiokke. Af andrearterder ofte, men

ikke altid, forekommerkannvnesaim. pimpineiie,aimindeiigkongepen,

bidhat, tidiig dvcergbunke,eng-havre,bugtetkiover, tandbceig,mark-kragekio,aim. mceikeurt,bakke-neiiike,aim. kceiiingetand,kornetstenbrcek,hedeiyng,

opretkobjceideog sand-hvene.Dette er formodentligden mestaimindelige

overdrevstypei Danmark.

Frisk surgrs1andfindes mestpa surenordvendteskrtenter.Findestypen


paskrnter der hider mod andreverdenshjorner,skyldes det somregel

trykvands-pavirkning.Jordbundener sandetog strkt sur typiskpH

under 5 . De dominerendearterer boiget bunke,aim. hveneogfdre-svingei.

Karakteristiskearterer krat-fladbceig,tormentii, hunde-vioi, hvid anemone,

iiden kiokke,bidenderanunkei,mark-f,ytieog aim. syre.Vegetationener typisk

ligesaartsrig soma1m.hvene-surgrsiand,men kanvre fattigere.Pamoderatsur og ofte trykvandspavirketbund findes, isr i de nedbørsrige

dele afJylland, en mereartsrigform af frisk surgrs1and,medennekke

specieliearter,fx guidbiomme,djceveisbid,smukperikon, katteskceg,borste-siv,

iav skorsoner,engeiskvisse,farve visse, bidbcer, tyttebcerog bakke-gogeiiije,og

rariteter somfxhvid sceksporeog bredbcegretensian.

Fattigt surgrc-esiandfindes pasammetype terrn som aim. hvene

surgrsiand,men kun pasur ogudvasketjordbundtypisk pH under5, og

ofte er der et lag af uomsatrahumus.Vegetationendomineresaf boiget bunke

og aim. hvene,medmark-frytie, fáre-svingei,hdrethogeurt, rodknce,hedeiyng,

iiden kiokke ogpiiie-star som konstanter.Andretypiske arter er iyng-snerre,

sand-hvene,kiybendehestegrces,sand-star, tandbceigog smaibiadethogeurt.

Vegetationener megetartsfattig, typisk medkun godt 10 arter pr. m2.

Dennetyperummer overgangenmeiiem overdrevsvegetationog grushede.

NEUTRALGRSLAND udgoten’meilemgruppemeilem surgrsiandog kalkgrteslandpa halvtordi haivfugtig jordbund.Vegetationenrummetofte en steregenblandingaf artermedsurbundsprieferenceog artermedkalkptference.Typenforekommettypisk pajordbundderoprindeligthatvieret kalkholdig, menhvor kalken

vasketud af rodzonen.Typenfindespa udvasketog flyvesand.Vegetationendomineresafde mestaimindeligeoverdrevsarter:Aim. hvene,rod svingel,gui snerre, aim. roiike,mark-frytie og h ret hogeurt. Megethyppigt finder man tiiligebugtetkiover, hjertegrces,tandbceigog hunde-viol.

Urterigt grcesiandfindes pa afitaiket mornesand,sjldnere lerbiandetsand

eiier ier, typisk medpH omkring 6. Typen findêsmestpanordvendte

skrunter.Vegetationener megetartsrig; domineretaffdre-svingei,rod svingei og aim. hvene,medkonstantindslagaf iiden kiokke,hdrethogeurt, aim.

roiike, gui snerre, mark-frytie,aim. syre og knoid-ranunkei.De andrehyppige

arterafslørerdenkarakteristiskeblandingaf surbunds-og kalkbundsarter:

Aim. honsetarm,aim. kamgrces,var-star, bugtetkiover, eng-havre,hjertegrces,

tandbceig,huikravetkodriver, hunde-vioi,aim. bruneiie, knoidet mjodurt,en

geiskgrces,icege-cerenpris,bredbiadettimian og bidgron star.

pa flyvesand hvor kaikindhoideter vasketud, findestospeciaitiifseideaf

neutraigrtesiand.De er beggelidt mindre artsrigeendurterigtgrusland,og

sand-hjmimeforekommeri dem begge.De findes mesti Nordvestjyiiand.


Timian-hedelyng-gruslandfindesi ikke for tot klit. Vegetationendomine

resaf rod svingei,mediiden kiokke,gui snerre, haret hogeurt,aim. kceiiinge

tand, iancet-vejbredog smaibiadettimian somde mestkonstantearter. Des-

udenforekommerhedeiyng,hjertegrc-es,biodrodstorkencebog bidgron star.

Pimpinelle-lidensnerre-grtesiandfindeshvor fugtighedsforhoideneer iidt

bedre,detvii sige pastejienordsideri klit, samti klit medbuskeeiler

dvsergbuskereviing, kiit-rose, krybendepu eller havtorn . Vegetationen

domineresaf rod svingeiog aim. hvene,medaim. pimpineiie,aim. roiiike, gui

snerre og iiden snerre somkonstanter.Desudenseshuikravetkodriver, eng

havre,boiget bunke,aim. engeisod,iiden frostjerne og aks-cerenpris.

KALKGRA.SLAND findespa kaikholdig jordbund,hvad entendeter kalkholdigtmoramesand,morteneler,flyyesandelieregentligkalkjotd. JordbundenspH ligger fra knap 7 iii godt8, og denerhaivtor til fugtig. Kun pa sydskramtermed ekstremttort topoklima skiftervegetationenkatakter,og falder md undertorgriesland. Vegetationener typisk domineretafeng-havre,rod svingelog aim. hundegrces.Dc iedsagesaf arterderertypiske for under-typerne.Der et to yigtigeundertyper,nemlig tort kalkgrtesiandog frisk kaikgrtesiand,samtto undertypermedbegramsetudbredeise.

Tort kaikgrcesiandfindesmestpa kaikholdigt morunesand,men ogsapa mo

rneier, kaikjord og flyvesand.Typen findesmestpa fladt terrn, eller

skrsentermed moderatsolindstraling.Vegetationener megetartsrig, og do-

mineresaf eng-havre,rod svingei, aim. hundegrcesogfare-svingei.Konstante

arterer hdrethogeurt,humie-snegiebceig,markarve,hjertegrces,aim. knopurt,

iancet-vejbred,aim. roiiike og iiden kiokke.Knap sahyppigeer var-star, rund

bceig, mark-bynke,viid guierod, voidtimian, iav tidsei, iiden snerre, danskkam

bunke,viid hor, knoidetmjodurt, biágron star, stivharet kaikkarse,nikkendeiim

urt ogbakketidsei.Af sjidnere artermedregionalforekomstkannvnes

kost-neiiike,due-skabiose,giat rottehaie,bakke-fnokurt,bakke-jordbcer,vdr-po

tentii, matpotentii, grd potentii, nogiebiomstretkiokke, svaierodog biodstiiiendebiberneiie. Tørt kalkgrsiandpa flyvesander ofte karakteriseretaf et stort

indsiag af biodrod storkenceb.Typengror vedgrsningsophoriii med draphavre, aim. hundegrces,aim. kvik og korbcer. Endel af overdrevsarterne

favoriseresligeledesvedbegyndendetiigroning; det glder aim. og stor

knopurt,aim. agermdne,aim. og gronbiomstretbjornekio, biodrod storkenceb,

merian, kransborste,smaibiadetkiokke, svaierod,huikravet kodriver, hdretviol

samt hvid og gui snerre.

Frisk kaikgrcesiandfindes pa kalkholdigt morunesandog -ler, samtpakalkjord. Dennetype findesvedgodefugtighedsforhold,hvilket vii sigenord

vendteskrnter eller skrsentermedtrykvandspavirkning.Vegetationener

megetartsrig; den domineresaf eng-havre,rod svingei,aim. hundegrces,med


konstanteartersombiagron star, hjertegrces,iiden klokke,gui snerre, aim. roi

like, huikravet kodriver, humie-snegiebceig,aim. pimpineileog aim. knopurt.Desudener viid hor, fdre-svingei, lay tidsei, knoidet mjodurt, iiden snerre, stiv

haretborst, hvid okseojeog dunetvejbredhyppige.Arter medregionalfore-

komst er danskkambunke,smaibiadetkiokke,haretviol, biodrodstorkenceb,

bakke-fnokurt,nogiebiomstretkiokke,biodstiiiendebiberneiie, afbidt hogeskceg,

bakke-stiikaks,iancethiadethogeurt,bitter mceikeurtog smaibcegretensian.Flere

af de nsevntearterfindes ogsa1 kalkkter. Ensjlden gangsesellers helt ty

piske kaikengspianteri vegetationaf dennetype, fit ieverurt og engbiomme.

Strandvejbred-kaikgrcesiandfadespakalkjord og paflyvesandder overlejrer

kalk, mesti Thy og Hanherred.Typenfindes frahaivtørill retfugtig bund.

Vegetationener ret artsrig,menikke sarig somde øvrige typer af kalk

grtesiand.Til gengidbestardenaf en megetspecieiartskombination,og

huseren endemiskart kiit-ojentrost og flere endemiskeunderarterog

unavngivneokologiskeracer.Vegetationendomineresaf rod svingeiogfare-

svingei,medaim. pimpineile, iiden kiokke,strand-vejbred,aim. kceiiingetand,

aim. gyidenris,gui snerre oghdret hogeurtsom konstantearter. De ledsages

ofte af iiden snerre, eng-havre,smaibiadettimian, bakketidsei,rundbceig,vild

hor, humie-snegiebceig,markarveog bidgron star. Badesand-starog hjceime

forekommer,ligesomdanskkambunke,iav tidsei, smaibiadethogeurt,kattefod,

dunetvejbred,hjertegrcesog skavgrces.Lokale rariteterer hvidgrddraba, kiit

ojentrost, smaibcegretensianog kiit-iimurt. Typengror typisk til medkiit-rose

og havtornelier medbjerg-rorhvene.I Storebseitsomradetfindesen beslgtet

typepakystskrntermedtrykvandspavirkning,ogsamedmegetstrand-vej

bred og desudenkantbceig.

Rajgrces-kaikgrcesiandfindes mestpa kalkholdigt 1cr, herunderplastiskicr, i

Storebltsomradet,fx pa Hindshoim,Samsøog pa Helgens.Typenfindes

vedgodefugtighedsforhoid,aitsatypisk i forbindelsemedtrykvand. Denmaikke forvekslesmedden monotone,ofte udsaederajgrces-gronsvr,sommanfinder pagodskedeoverdrevogdyrkedegrsmarker.Vegetationener

megetartsrig, og domineresaf rod svingei,aim. hundegrcesog eng-rapgrces.

Konstantearterer aim. roiiike, gui snerre, aim. honsetarm,aim. hvene,mark

frytie, knoid-ranunkei,hjertegrces,aim. kamgrces,aim. rajgrcesog knoid-rottehaie. Andrehyppigearterer eng-havre,humie-snegiebceig,lay tidseiog bidgronstar. Typengror typisk til medstrand-svingei,draphavreeller aim. hundegrces.

TØRGRASLAND findesved megettott og varmt topoklima, typiskpa strkt soieksponetedesydvendtesktamter.Jordbundenbe-staroftest af sand,og typen omfattervegetationbadepa kalkfritog kalkholdigtsand.Vegetationenerofte tet aben,og udenegentligedominerendearter.Dc hyppigsteartet ergui snerre, hret hogeurt,blod hejre, bidendestenurt og mark-bynke.Vegetation-ens 6benhedhiengersammenmed deneksttemeudtorring og

Figur 5.17Strandvejbredkalkgrceslandpakalkskrcent.

Kcellingdal vedHanstholm,august1995.


denurolige jotdbund. Det er altsá ikke primtrt grsning derholdetvegetationenaben,og derkan godtviere et vist indsiagafkniehojeslaen-buskediet veludvikledetuer af storegrsser,fxeng-havre,opret hejre, glat rottehalediet bakke-svingel.Dennehovedtypekanvsentiigstdelesi to undettyperefter jordbundenskalkhoidighed.

Typisk torgrcesiandfindes mestpa sandedesydskraninger.I landetsnedbnrs

fattigedele, typisk Storebltsomradet,kantypen findespa fladt eller svagt

sydhidendeterrn med grovkornetsubstrat,fx pa gamiestrandvolde.Vegetationener ret artsrig,oftest domineretaffdre-svingeiog aim. hvene,med

konstantearter somgui snerre, harethogeurt,femhannethonsetarm,biod hejre,

iancet-vejbredog markarve.Andrehyppigearterer rod svingel, eng-havre,rod-knce,bidendestenurt, hare-kover,gui kioverog mark-bynke.Lidt mindrehyp

pigeer engeiskgrces,tidiig dvcergbunke,vdr-gcesiingebiomst,kornetstenbrcek,gui

evighedsbiomst,soiv-potentiiog sand-star.Af og til truffes artersom nikkende

iimurt, voldtimian,sand-log, bakke-forgiemmigej,nikkendekobjceide,flipkrave,trekioft-stenbrcek,tjcereneilike, iiden museurtog flerdrig knavei.En regionalran-

tet en vdr-cerenpris.Den vii hyppigt vane et indsiagaf agerukrudti vegetationen,fx mark-cerenpris,aim. kyik, siangehovedog hejrenceb.Af og til sesvegeta

tion domineretaffladstraetrapgrces ellengiat rottehaie,som eliershyppigstses

i denføigendetype.

Kaikrig torskrcentfindesved ekstnemttørt topoklima, typisk pa sydskrnter.

Jordbundenen kalkholdig og bestanoftest af sand,men i Storebltsomradet

kan typen findespa sydskrnteraf len udentrykvandspavirkning.Vegetatio

nen en ret artsnig; denhanoftestaim. hundegrces,gui snerre, mark-bynke,ha ret

hogeurt,bidendestenurt, biod hejre og smaibladedeformeraf eng-rapgrcessom

gennemgaendeelementen.Andnehyppigearter en aim. knopurt, eng-havre,

knoid-rottehale,markarve, mark-krageklo,ager-snerie,fladstrdetrapgrces,fem

hannethonsetarm,sand-log, bredbiadettimian, voidtimian og soiv-potentii. Ty

pen en rig pa speciellearter medudbredelsesmsessigttyngdepunkti

Storebltsomradet,fit iiden snegiebceig,knopneiiike,due-skabiose,ager-kohvede,

grddodder,matpotentil, danskastragel, segi-snegiebceig,kegie-iimurtog aks-ceren

pris. I tiignoningsstadierfavoniseresnogle af disse speciellearter, fx biodrod

storkenceb,hjorterod, svaierodog iangkiasetvikke. Af og til sesmereantsfattigvegetationdomineretaf enenkeit grnsart,fx giat rottehale,oprethejre ellen

bakke-svingeiofte denblagronneform af den. Det mestafvigendeaf disse

specialtiifseldeen bakkesvingei-torskrcent,denfonudenbakke-svingeihanmark

bynke,bidendestenurt, gui kioverog hare-kioversom konstanteelementer.

SANDGRLSLAND findespa neutraltflyvesand,detvii typisk sigeflyvesandderhatvret kaikholdigt, menhvot kaiken et vasketud. Udvaskningenhatdog ikke fort iii forsuring.Jordbundenhat typiskpH meilem 5 og 6. Det grovkornedesubstratog vind


p6vitkninggiver torte fothold for vegetationen.Vegetationenettypisk domineretafsand-star,medguisnerre, haret hogeurtogsmaibiadettimian somkonstantearter. Ofte ses tiilige fare-svingel,rod svingel, mark-fiytle, smaibiadethogeurt, vellugtendegulaks,sand-hjceimeog sandskceg.Vegetationenet ret artsfattig.Der eten jtevn ovetgangtil undertyperaf neutralgrsiandpa flyvesand,men i modstetningiii disse indeholdersandgrslandikke etmarkantindslagafartetmedkalkprteference.Vegetationsudviklingenerentenlangsomtilgroning medklit-rose eilerkiybendepu, eller langsomudvaskningog forsuting af jordbundenmeddominansaf sandskcegog reviing til foige. Typenkandeles ito undertypetmed iidt forskeiligefugdghedsfothold.

Typisk sandgrcesiandfindespa modenattørt flyvesand.Forudensand-star,gui

snerreog hdrethogeurt,enfdre-svingei,rod svingei, smaibiadettimian og aim.

roilike hyppige.Af og dl sesaim. hvene,liden kiokke, engeiskgrces,strand-vejbred,biodrod storkenceb,hunde-viol,eng-havreog rodfrugtetsand-mceikebotte.

Markbynke-sandgrcesiandfindespa megettort flyvesand.De hyppigstearten

ensand-star,gui snerre, harethogeurt, smaibladettimian, mark-bynkeog bid-

munke.Hyppigt sestillige bidendestenurt, nikkendeellen opret kobjceide,rod-

knce,hare-kiover,femhannethonsetarm,gui evighedsbiomstog liden frostjerne. Af

og ill fonekommenbiod hejre, sand-hveneog giat rottehale.Regionalespeciali

tetenen sand-rottehaieog baitisk svingei.

GR1.SNINGSKRAT

Grssendedyr fordeier ikke grsningstrykketjtevnt overdetarealde hatadgangill. Det vii derforaldd ved moderatgrasningsttyk, vre deleaf et overdtevsomt6dehvot dersketenlangsomtfremadskridendedlgroningmedvedplantet,specieitmed artetdermodstatgrisningen:Enehat stikkendebiade,

Figur 5.18. Krat pa aim. hyld et giftig, roser, slaen,hvidtjorn og havtornhatgren- elletHelgences,maj 1996. barktorne,og skov-cebiebeskyttetsin stammemeden ‘fodpose’

sdkkendevanris.

Enekratfindespa et bredtspektrumaf jondbundstyper,meden tendenstilat foretnkke de sandedeog ofte sunenejorder. Enensfro spirerkun nandeen i kontaktmed ra mineraljord, ikke nande blot iigger i et forne- ellen nahumuslagovenpa minenaljorden.Tilstedeveneiseaf ene en derfor ofte en in

dikationpa at mineraljordentidligerehanvnet biottet, fx ved udsknidning

af skrnter, opgiven dyrkning, ellen ovengresningmed sondentrampningaf

grestorvenog denpafolgendevindbnud. Ene foryngesikke i sluttedekrat.Denforvil enekratofte med tiden f et islt af lovtrer og -buske,fit hassel,aim. ron, bcevre-asp,anteraf brombcer, aim. hyid og stilk-eg. Eneknatkanhave

detteelementfra starten,men sesogsaofte i nsten nene bestande.


Figur 5.19. Artsrigt

krat

U, **i

IL

4tIf *‘. 1 .a

.. s


Biandingskratfindes ligesomenekratpa et bredt spektrumaf jordbunds

typer. Artssammenstningenvariererenhel del med jordbundstypeog egn.

De gennemgáendeelementerer hvidtjern,slden og aim. hyid, samtarter af

rose.Pa alle jordbundstyperkander vre indsiag af ene, fugie-kirsebcer,brom

bcer-arterog skov-c-ebie,samtsjldnereeg eller beg.Nogle af dissearter ses

mãskeikke sá ofte, men detskyldessnarerestor afstandiii en fru

spredningskildeendsrlig jordbundsprference.Aim. ren, hassei,bcevre-asp

og vedbendsessjldent i krat opstáetundergrsning, idet desøgesaf de

grssendedyr. Til gengldkan forekomstaf dissearter vre en indikation

pa at kratteter opstáeteftergrsningsopher.Renekrat, af fx siden,kanvre

indikationpa det samme.Pa kalkrig jordbunder sidenhyppigere,omend

hvidtjernstadiger denalmindeligste.Desudenkommerenrkke artertil,

fx. vrietorn, red kornei, benvedog havtorn,samtkun i Sydestdanmarknavr,

dunetgedebiadogfjeid-ribs. I krat i detnordbornholmskeklippeterrn kom

mer atterandrearter iii, fx tarmvrid-ren, kiippe-ren,seije-ren,finsk ren, samt

redog sort dvcergmispei.

Figur 5.20. Giat

hunde-rosei ugrcesset

overdrev. Heigences,

juni 1995.

Havtorn-krat findes fortrinsvispa flyvesand og kalkskrnterlangsdenjyske

vestkystog i detvestligeLimfjords-omràde.Der er ofte i sâdannekrat lidt

spredteaim. hyid, og desudenkankrybendepu komme md, isr pa lidt

fugtigerestedersomnordvendteskrnter. En srlig varianter havtorn-kiit

rose-krat.


Forhold til andre vegetations-kiassifikationernordisk I modstningtil i landeneomkring osharder aidrig i Danmark

vteretnogenstark tradition for at underinddelenaturtyperneimindreenheder,eller for at defineresr1igeplantesamfund.Tyge W. Böchersekap. 3 forsøgtesig dog i midtenafdetterhundredemedplantegeografiskbaseredeinddelingeraf hedeog overdrevsvegetation.Dennordiskevegetationsklassifikation-Vegetationstyperi Norden - er lavetud fra nordisk,og dermedogsâdanskmateriale,og byggerfor Danmarksvedkommendeblandt andetpaBöchersarbejder.CoiuNE-klassifikationendtekker i princippetogstdanskvegetation,mener kun i yderstringeomfangbyggetpa danskmateriale,og ermegetsvter at relateretil de almindeligedanskebegreber.Den britiske nationalevegetationsklassifikationdtkker ikke danskvegetation,menerlavet efter omtrentsammeprincippersomdenovenfor beskrevne, og vii derfor blive inddrageti de følgendesammenligninger.

Böcherstyper Böchersinddelingeraf overdrevs-og hedevegetationvarprimtert baseretp vegetationensindhold af planteartermed for-skellig geografiskudbredelse.Den byggedealtsâpa en inddelingaf plantearteri forskelligeudbredelsestyper:Mediterranearter,oceaniskearter,borealearter,centra1europiskmontanearter,steppe-arterog skovsteppe-arterog sáfremdeles.

Vegetationaf typen tort kalkgrceslanderhosBöcherdelt i enrtekkesmalletyper, somharet stort indhold af steppe-arteriiiftelles. Mangesteppe-arterfindesogsa i typisk torgrcesland,hvorBöchers,,glat rottehale-rigtsand-og rullestensalvar"og ,,kobjcelde-sandalvar"kan genfindes.Arter med mediterranudbredelsefindespa kalkrig torskrcent. Böchers,,áben-" og ,,lukket tørskrtent" falder inden for dennetype,hvor manogsá finder engradientfra denhelt abneog sparsommevegetationtil denmeresluttede.Böcherstyper medmangeskovsteppe-arterkangenfindes i typernefrisk kalkgrceslandog urterigtgrcesland.Böcherstypermedmangeborealearterog centraleuropteiskemontanearter kan genfindesi typernefrisk kalkgrceslandog frisk surgrcesland.

britisk Den britiske nationalevegetations-kiassifikationbyggerpa flereklasszfikation tusindvegetationsanalyserfra heleStorbritannien.Klassifikatio

nen skelnermellemmoderatnringsrigt grs1andsomfindespa tørreengeog vejrabatter,og grsmarkermed1etti1gnge1igenringsstoffer,og dereftermellem kalkeiskendeog kalkskyendegrs1and.Klassifikationskriterierog -metodemindermegetomde ovenfor anvendte,menpa grundaf floristiske forskellemellem Danmarkog Storbritannien,der igen afspejler forskelligt


Tabel5.5. Vegetations-kiassifikationer.

Overdrevsvegetationensfordelingpa kiasseri coie-systemetog i det i nordiskevegetationstype-system,samtde tilsvarendetyper i denher beskrevneinddeiing.

corine biotopesi Vegetationstyper Hovedtyper af danski Norden overdrevsvegetation

1. Kyst- og saltplante-vegetation 4. STRANDVEGETATION16. Kystklitter 4.1.4 Vegetation pa stabiliseret klit16.22 Grâ klit SANDGRIESLAND

16.226 Varmeelskende hojstaude-klit . og kalk-, neutral- og16.2211 Snotand-klit 4.1.4.2 Rod Svingel-type torgrmsland

3. Krat og grmsland 5. ABEN BRUGSBETINGET VEGETATION34. Tort kalkrigt grmsland 5.2.1 TORENG

34.1 Mellemeuropaeisk pioner-grmsland 5.2.1.3 Urterig torengs-type TØRGR/ESLAND34.12 Kalkrig sandmark d Bakke-Svingel-variant

34.1 1 Mellemeuropmisk klippemark 5.2.1.1 Klippetorengs-type34.3 Sluttet grsIand ogmellemeuropmiske stepper34.32 Subatlantisk halvtort kalk- 5.2.1.3 Urterig torengs-typeelskende grsIand KALKGR/ESLAND

34.3211 Dansk mesobromion34.34 Mellemeuropaeisk ‘calcarosiliceous’ grmsland

34.342 Sandet kalkfattigt grmsland 5.2.1.3 Urterig torengs-type NEUTRALGR/ESLAND34.4 Varmeelskende kratkanter b Blodrod Storkenb-variant TØRGR/ESLAND34.41 Varme torre kratkanter34.42 Halvtorre kratkanter

35. Tort surt grmsland35.2 Mellemeuropaeisk âbent surtgrmsland SURGR/ESLAND tort

35.21 Surt therofyt-grsIand 5.2.1.2 Fâresvingel torengs-type35.22 Surt hbent staude-grmsland overg. mel!. 34.1 og 35.1

5.1.3 Grmshede35.1 Atlantisk katteskg-grsland SURGR#LESLAND

og beslmgtede samfund 5.1.3.2 AIm. Hvene-hede-type fugtigt og fattigt35.12 Hvene-svingel grsIand 5.1.3.3 Katteskg-type35.11 Katteskg-grmsIand 5.1.3.1 Bolget Bun ke-hede-type35.13 80/get bunke-grmsland35.14 Bjerg-rorhvene-grmsland

35.15 Sand-star-grmsland SANDGRILESLAND

1 Note: 11997 er bilag 1: EU’s habitatdirektiv tilpasset danske forhold. Det har af tidsgrunde ikkevret muligt at fâ tilpasset den her anforte klassifikation. Skov- og Naturstyrelsen.


klima, er det sebvfolgeligsviert at finde fuldstiendigparallelitetmebbemdenbritiske klassifikationog denherbenyttede.Det britiske >fdresvingei-enghavre-kabkgrsland<svarerganskegodt illtypen tort kaikgrcesiand,og undertyperaf det britiske kamgrcesknopurt-grcesiand<rummerdet danskerajgrces-kaikgrcesiandog fibdels ogsafrisk kaikgrcesiandog urterigtgrcesiand.Det britiskesfdresvingei-aim.hvene-rodknce-surgriesband<svarerganskegodt tiltypen typisk torgrcesiand.Aim. hvene-surgrcesiandharen parabbelibritisk >fdresvingei-aim.hvene-iyngsnerre-surgriesband<,fattigt surgrcesiandi britisk sboigetbunke-surgrsband<,og frisk surgrcesiandibritisk skatteskceg-iyngsnerre-surgrtesland<og >>tuesiv-fdresvingeisurgriesband<.

habitatdirektiv 11994tradteEF-habitatsdirektiveti kraft. Direktivet forpligterEU-medbemslandenetib at bevarede naturtyperog de vilde dyrog planter,der findes indenfor deresbandegrnser.Her udovererbandeneforpligtedetil at udpegesrlige omrader- EF-habitatomrader- der skalsikre bevaringafbestemtebeskyttelseskrvendenaturtyperog dyre- og pbanteartersamtdisseartersbevesteder.

I habitatdirektivetsbibag I ernievnt en rtekkeplantesamfundhvis bevaringkriever udpegningog beskyttebseaf konkretearealer i EU-landene.Nogleaf dissepbantesamfundherundervisseoverdrevstyperfindes i Danmark,og afdisse er nogbehojt og andre lavt prioriterede.

corine Udpegningsgrundlagetfor habitatomrader,hartagetudgangspunkt i deteuropieiskeCorine-system.Corine-systemeter enhierarkiskklassifikationsomervidereudvikbeti habitatdirektivsammenhirng.Systemetdiekkeri princippetvegetationeni albeEU-lande.

Der er dog en kraftig centreringom centraleuropteiskvegetation, idet hovedtrekkenei denhierarkiskestruktur erhentetfradenfransk-tyskepbantesociobogisketradition, derer dominerendei mebbem-og sydeuropteiskvegetationsforskning,mensomabdrigharvundetindpasi Danmark.Den nordiskevegetationsklassifikation- Vegetationstyperi Norden- erindgaetiCoitiNE-databasen,der bigger tib grund for kiassifikationen,menderer markanteforskeblemebbemde to systemer.De to systemerersat op ved sidenafhinandeni tabel 5.5 sammenmedde tibsvarendehovedtyperaf danskoverdrevsvegetation.


Eksemplerpa vigtige overdrevslokaliteter med forskellige typer vegetation.

SkibtvedvedSceby,august1995.

Skibtved, Vendsyssel

Nr Sby bigger, nordpafra Understedog Rugtvedog op bangsBangsboA, etstorkuperetterrien, der rejsersig op mod100 m overhavetsoverfiade.Jordbundenbestaraf mor2enesandog -grus,vekslendemed smebtevandsaflejringer- mestsand.Bakkesiderneer mangestedervoksestedfor overdrevsvegetation,vekslendemedkrat - mestenekrat- og smanaletriesplantager.Skrainterneer mangestederpavirketaf trykvand,der i dalbundene bbiver til egentbigeveld, medkrvegetationomkring. Lige nordfor Skibtvedbigger et overdrevspartipa overvejendenordvendteskrnter. Vegetationendeflestestederhertibhorer typenfrisk surgrceslandaf denmestartsrigetype.Vegetationendomineresaf bolget bunkeog

aim hDene,med indsbagaf tormentii,hunde-vioi, liden kiokke, katteskceg,markfrytie, pile-star og mangeandre Dertilkommernogle karakteristiskeartersomguidbiomme,lay skorsoner,bakke-gogeizije,hdensnerreog iancethiadethogeurt Pagrund afdet fugtige topoklima kommeren riekkeeng- og skovpbantermd 1 vegetationen.Flere stederses storebestandeaf skov-padderok,iblandetiund-padderok,bieg star og nyse-roilikeforudende karakteristiskearter for surgriesland.Lokabiteten huserusiedvanligtmangearterafvokshatog andreoverdrevssvampe,fxmei-rodbiad,rodmendevokshat,tcege-vokshat, knaidrodvokshat,stinkendevokshatogsiimetjordtunge.


Muibjerge, Himmerland

Da havenesvandstandvarhojest- i atlantisktid - la Mulbjergesom en lilleisoleret0 Tapes-havet,med 5 km tilfastlandet.I dagligger Mulbjerge sometmarkantbakkepartiomgivetaf marintforland, og meflemMulbjerge og detgamlefastlandligger denmtegtigeLilleVildmose. Muibjergedelesi en nordligog en sydlig del af Stejlgabet,vedhvilketdentidligerefiskerlandsbyDokkedalhgger. Den sydlige del er dtekketaf grtessetoverdrev,der ligger pa en udvasketogkalkfri jordbund,derbestarafflyvesandsomoverlejrermortene.Herfinder manisterpa sydhceldendeterrtenvegetationaf sandgrceslands-typerne.Typisksandgrceslander domineretafsand-starogfare-svingel,og sommetider desudeneng-havre,eller rod svingel, eng-rapgrces,bolget bunkeog sand-hjcelme.Rodknceogharethogeurter ogsahyppige.Hist og herses liden frostjerne,sandskceg,engelskgrces,liden klokke, liden snerreog hunde-viol.Ve

getationaf typen markbynke-sandgrceslander domineretaf sand-starog rod svingel,menudenfáre-svingel.Bunden er oftedtekketaf sand-grdmosog kioftet bcegerlav.Desudener bidendestenurt,mark-bynkeoghare-kioverhyppige.Flipkrave, mark-krageklo,gui evighedsblomst,glat rottehale, trekloft-stenbrcekog markarveseshist og her. Ibeggetyper findes tillige hyppigtnikkendekobjcelde,gui snerre,smalbiadettimian ogaim. kcellingetand.pa nordvendteskrnterfindesen artsfattigudgaveaffrisk surgrcesland,stedvismedmegetbldbcer,ogdesudenfindes typisk torgrcesland.Dennordligedel afMuibjergeer mestdcekketaf egekrat,men i sma lysabnepartierpadenostvendteskrtentkan man se ugrtesset vegetationaf typen tort kalkgrcesland,domineretafblodrod storkencebog medraritetersombakke-fnokurt.Mulbjergeblevfredet i 1986, og plejesafNordjyllandsamt og lokale lodsejerei samarbejde.

Muibjerge, august1995.

KAPITEL 5: ftORA OG VEGETATION 127

Rosnces,KongstrupKlinter, oktober1994fotoJensH. Petersen.

Rosnesbigger i det nedborsfattige,sobskinsrigeog vintermibdeStorebieltsomrade.Sydsidenfalder stejlt af modvandet,og er overlangestriekningerbekliedtmedoverdrevveksbendemedudstraktegr2es-ningskrat.Jordbundener mangestederkalkhobdig,hvilket tibsammenmedet ekstremt tort topoklimagiver nogle megetspecielbevekstforhold.Pa skrienternesydfor Kongstrupfindessadannestederenoftemegetãbenvegetationaftypenkaikrig torskrcent.I dennevegetationer artersomgiat rottehaie,mark-bynke,eng-havre,biod hejre, gui snerre, bidendestenurtog tagsnotandhyppige Pa stedermedet lidtmerelukket vegetationsdiekkekommeraim. hundegrces,rod svingeiog mark-kragekio md. De karakteristiskearterer iiden

Jydelejet,1991

foto PeterWind.

snegiebceig,kegie-iimurt, knopneiiike,gradodder, voidtimian,fladstrdetrapgrces,bakke-svingel,sand-iog,soiv-potentii, dueskabiose,siangehovedog sand-rottehaie.Nogbe arter der elbersoftest ses somagerukrudtstarher, fx ager-stenfro,kollevaimue, ager-snerieog lcege-oksetunge.astrandvoldenedenforskrienterneerderen jivn overgangmeblemkaikrig torskrcentog typisk torgrcesiand.Her er vegetationenrig pa eng-havre,giat rottehale,fdre-svingei, rod svingel, nikkendehobjceide,mark-bynkeog gui evighedsbiomst.Desudenses aks-cerenpris,voidtimian, soioje, hjorterod og bakke-jordbcer.Sydkystenaf Rosnsblev fredeti 1953, og mindreomraderplejesafVestsjielbandsamt ogbokale bodsejerei samarbejde.

Røsrnes,Sjelland


Jydelejet, Mon

Hoje Mon er prtegetaf i dansksammenhtengmegetspeciellelandskabstyper.

Landskabeterstmrkt kuperet,og hviler pamirgtige flager afskrivekridt sekap.3. Megetafterrtenetliggermereend 50 moverhavetsover-flade, i storedeleaf Khinteskovenog Jydeleje-partiet mereend 100m.o.h.EraøstersoenrejserMonsKlint sigbrat op

til dissehojder. Jydeleje-partietliggernord for Khinteskoven,og strcekkersig fraJydeleje-slugtennordfor Taler-partietiselveklinten, vestpatil Huno So. Detudgor sammenmedHovblegede vsenthigste overdrevsomraderpa Hoje Mon. Detmesteaf omradethartidligere vteretdyrket, mendyrkningenophorteefter udskiftningen i 1798 Dog blev de flade dalbundedyrkethelt fremtil midtenaf vortarhundrede,og sidengodsket.Landskabet rummerud overoverdrevsma skovholme,enekratog blandingskratmedene,havtorn, sbaen,bog, rod komel, kvalkvedogmangeandre

Jydeleje-partietrummerfine eksemplerpa badetort og frisk kalkgrtesland.Tort kalkgrceslandfindesovenpabakkerneud modklinten, pa ostskraningenaf LilleLangbjergog pasydsidenaf StoreLangbjerg. Vegetationendomineresaffaresvingel, og hist og herogsasmaibbadettimian,gubsnerre, hjertegrces,háret hogeurtoglancet-vejbred.Andrehyppige arterer vobd

timian, markarve,humle-sneglebcelg,vildhor, lay tidsel, due-skabiose,var-star, bid-gron star, aim. roiike og abm. kceliingetand.Enkelte stederforekommertalrigtfern-hannethonsetarm,mark-bynkeog gui evighedsblomst.Desudeneraim. cypresmos,gyidensilkemosog arter afbcegerlavhyppige hist og her. En rtekkesjteldne artererknyttet til denneoverdrevstype:Sand-karse,ostrigskhor beggelokalt fredet,esparsette,bbodstillendebibernelleog var-cerenpris,om endnogle af disseforekom-.mer hyppigerepa Hovblegeendi Jydelejet. Frisk kabkgrceslandfindespa nordsidenaf Lille Langbjerg.Vegetationendo-mineresaf hjertegrces,bidgron star og fare-svingeb,og hist og herstivhdretborst, dunethavre, smabbladettimian, abm. hundegrces,aim. pimpinelle, hdrethogeurtog lidenkiokke.Andrehyppigearterer merian,due-skabiose,lay tidsei, bakketidsei,hulkravet kodriver, abm. brunelle, vild hor, aim.meelkeurt,hurnbe-snegiebcebgog knoid-ranunkel. Moslageteroveraltveludviklet,og domineresaf kaik-blodmos,med gybdensiikemos,bakke-granrnosog spidsbiadetthujamos iblandet.Vegetationenhuserogsamangesjceldnearter,fx smaibladetklokke,skov-gogehlje,samtHo;e Mons virkeligespeciahiteterhvidgulskoviiije, stor gogeurt,homndragerog rod hulicebe.Jydelejet-partiet -

rummerogsaandreoverdrevstyper,fxalm.hvene-surgrceslandpasmeltevandssandpa nordsidenafLilhe Langbjerg,fattigt surgrcesbandpa toppenaf Staklebjerg,og typisktorgrceslandpa sydskrtenterafLille Langbjerg.Den sidstetype harihvertfald tidligerehusetraritetenkbcebrignorei. Storedeleaf Hoje Mon har siden1984 vieret statsejetog fredet, ogoverdrevsomraderneplejes afEalsterStatsskovdistrikt.


Kobberhage, Djursland

pa Djurslandsostkystbober derost forEbeltoft en markantlittorinaskrnt fraElsegardei syd tib Jernhatteni Nord. VedKobberhage"knkker" kystlinjensaskrentensyd for vendermodsydost, ognord formodost Ved sebveKobberhageog en kilometer nordpabigger en rtekkebotaniskset enestaendeoverdrev,der ableer i privat eje. Jordbundenermornemed megetvarierendesammenstetning,spiendendefra sandog grus lii kabkholdigt ber. Umiddelbartnord for Kobberhageer skrientendiekketaf urterigt grcesland. JordbundenssurhedsgraderpH 6,hvilket antyderat jorden i skrientenerentidligere kabkholdigmor2ene,hvor kalkennu ervasketud. Vegetationenssammensietningmeden blandingaf kabk- og surbundsarterstotterdenneantagebse.Dedominerendeartererherveiiugtendeguiaks, aim. kamgrces,haret hogeurtogfdresvingei.Stedvisoptrieder ogsaknoidetmjodurt, mark-frytie og iancet-vejbredsom

dominerende.Hyppige arterer knoid-ra

nunkei, aim. honsetarm,aim. roilike, aim.

syre, rodfrugtet sand-mceikebotte,lidenkiokkeog smaibladetkiokke. Mindre hyppige,menmed tib at karakteriserevegetationener bidgron star, hjertegrces,beiis,

tandbceig,aim. bruneiie, hunde-viologaim. knopurt. Badeher og nordpabangskystenerderspredtebestandeaf hostneilike. OverdrevetvedKobberhagefortsiettersydom pynten,hvor vegetationenskifter fubdstndigkaraktertil kaikrigtorskrcentmeddominansafaim. hunde

grces,fladstrdet rapgrces, biod hejre, harethogeurtog mark-bynke,og med lidensnegiebceigog giat rottehaiesomhyppigeledsagere.Nordpáer ugriessedepartieraf skrtentenundertibgroningmedenhojstaude-vegetationtypisk for kabkrigmoriene.Den bestarafbb.a.oprethejre,biodrodstorkenceb,stor knopurt, smaibiadetkiokke,sankthansurt,knoidetmjodurt,kost-neiiikeog aim. hundegrces.Strand

overdrevetforan skrienten er desvmrrebigesomdeleaf skr2entenblevetgodsket,menderer stadig sma omradermedoverdrevsvegetation,hvor manbb.a.kanfinde aks-cerenpris,nihkendekobjceideog piettetkongepen.

Kobberhage,oktober 1996.


Mols Bjerge

Omkring Agri pa Mobs rejsersig flere mar-kanteisrandsbakkerill mereend 1 00 me-tershojde overhavet,blandt andreStabebhoje, Laddenbjerg,Langbjergog AgriBaunehoj.De privatejedeStabelhoje,Laddenbjergog Langbjerger, bigesomdenbagvedliggendestatsejedeBisgydeHoj,bekbiedtmed overdrevsvegetationaf surgrcesiandstyperne.Langbjergog Laddenb;erger deleaf sammenord-sydbobendeisrandspartiadskibtaf offentligegrusvejeog omgivet afsandedemarker.Langt ho-vedpartenaf disseto overdrevharabdrigvieret opdyrket,hvilket bekreftesaf destedvisimponerendestenstroninger.Bakkerneharvieret drevetmed fare- og kreaturgriesningi generationer.Nogleaf bakkernehar tidhgerevieret athrtendtsombed1 hedepleje,menhedelyngudgor i dagkunen beskedendel afvegetationenJordbundenbestarafmereellermindreudvasketog forsuretmortenesand,og man finderhersavebfattigt surgrceslandsomaim.hvene-surgrcesiandog frisk surgrcesiand.Fat

tigt surgrcesiandermestudbredtog dtekkerdetmesteaf vestsiderneog en del af nordog ostsiderne.Typendomineresaf boigetbunke,somofte er helt eneradendemedenkebtespredtehedelyng,iyng-snerre,pile-star, mark-frytie,fare-svingei,sand-hyeneog en bredbladetform af eng-rapgrces.Derfindes dog ogsaen mindremonotonudgavemedaim. hveneog merefare-svingei,hvor flere arterkommer fib: Rod svingei,liden kiokke, aim pimpineiie,hvid anemone

og smaibiadethogeurt. Speciebleer de udbredteforekomsteraflund-padderokog demindrealmindehgeopret kobjceideog layskorsoner.

Mod syd og ostkan man finde aim.hvene-surgrcesland:En meretor og abenvegetationdomineretaf aim. hvene,fare-

svingeiog ha ret hogeurt. Typenermereartsrigog med flere uabmindebigearter.Hyppigeer nikkendelimurt, tidlig dvcergbunke,veliugtendegulaks,aim. roiiike, guisnerre, boiget bunke,eng-rapgrces,enghayre, mark-frytie, iancet-vejbred,knoidetmjodurt, sand-hveneog stedvisogsasandstar. Mindre hyppigeartererpiettetkongepen,engeiskvisse,farve-visseog opretkobjceide.

pa nordsiderneog deleafvestsidenpaLangbjergkanmanfindefrisksurgrcesland, der isr pa debeaf de nordvendtebakkesiderrummermegetbiabcer. Imodstningtib mangeaf overdrevsarealerne i Mobs Bjerge, som er groet tibmednstenrene ene-bevoksninger,erbuskvegetationenpaLangbjergogLaddenbjergvarieretmedbadehvidtjorn, siaen, skov-cebieog ene,hvilketbestyrkerbibledetafen for Mols Bjergeusiedvanbiglang grtesningskontinuitetogfravr af opdyrkning.

Langbjerg i Mols Bjerge, april1994.


LitteraturBoertmann,D. Vokshatte.Nordeuropas

Svampe1. 1995.Boertmann,D. & E. Rabd.Notaterom de

danskevokshat-artersudbredebse,okobogiog fienobogi. Svampe23: 30-40. 1991.

Böcher,T.W. Beiträgezur Pflanzengeographieund OkologieDänischerVegetation,II. Uberdie Waldsaumund Graskrautgesebbschaftentrockenerund haibtrockenerBödender InsebSeebandmit besondererBerücksichtigung derStrandabhängeundStrandebenen.Kgb. danskeVidenskabernesSelskab,BiobogiskeSkrifterIV,1. 1945.

Böcher,T.W., T. Christensen& M.Skytte Christiansen.Slopeand DuneVegetationof North Jutband.I.Himmerband.Kgb. danskeVidenskabernesSelskab,BiobogiskeSkrifter IV,3. 1946.

Böcher,T.W. ‘Vegetationpa udyrkedeskrtenterog strandmarker’,DanmarksNatur, bd. 7 Hede,moserog eng.‘Klitvegetation’, bd. 4 Kyst, kbit ogmarsk.3. udg.PobitikensForlag,Kobenhavn.1980.

Christensen,K. & H.H. Hansen.Abderenaf tjorn og slaenpaHjortholm. I:StavnsFjord - et natur- og kulturhi

storiskforskningsomradepa Samsored. afH.H. Hansen& B. Aaby.Carbsbergfondetog Nationabmuseet.1995.

CORINE biotopesmanual.Habitatsof theEuropeanCommunity. Data specificationpart 2, EUR 12587/3EN. EUkommissionen,Bruxebles. 1991.

Hansen,A. : Udbredelsenaf Caprifoliaceae,Adoxaceae,DipsacaceaeogCucurbitaceaei Danmark.BotaniskTidsskrift47: 48 1-509. 1951.

Hultén, E. og M. Fries:Atlas of NorthEuropeanPlants.1986.

Leth, P., Gravhojsflorai Roskibdeamt,Urt 1992:1

Meusel,H. m.fl.: VergbeichendeChorobogiederZentraleuropäischenFlora 1965.

Pedersen,A. Indvandringafpionerbuskads.Urt 19872: 44-53. 1987.

Pedersen,A.: Kurvbbomsternesudbredelsei Danmark,BotaniskTidsskrift57: 81-289.1961.

Pahbsson,L. red.. VegetationstyperiNorden.TemaNord1994:665.NordiskMmnisterrad. 1995.

Rodliste‘90. Sierbigtbeskyttelseskrievende planterog dyr i Danmark.Mibjoministeriet,Skov- og Naturstyrebsen.1991.


kapitel 5: flora og vegetation · kapitel 5: flora og vegetation den for overdrev karakteristiske...

Documents