Paris

MadridLisbon

Bern

Roma

Vienna

Prague

Bratislava

BudapestKisinöv

K iev

Warsaw

Vilnius

Minsk

Riga

Stockholm

HelsinkiOslo

Copenhagen

Tallinn

Moscow

Berlin

Sarajevo

TiranaSkopje

Athens

Beograd

Sofia

Bucharest

Ankara

Nicosia

Amman

DamascusBeirut

Jerusalem

Cairo

Tripoli

TunisAlgiers

Rabat Baghdäd

Tbilisi

Jerevan

BakyZagreb

Ljubljana

Bruxelles

AmsterdamLondon

Dublin

Reykjavik

M E DI

T

ER

RA N E A N S E A

B L A C K S E A

A T L A N T I C

O C E A N

N O R W E G I A N

S E A

N O R T H

S E A

B A R E N T SS E A

White Sea

B A L TI C

S

EA

Gulf of Bothnia

English Channel

CelticSea

IonianSea

CASPIANSEASea of

Azov

Aegean Sea

TyrrhenianSea

Adriatic Sea

Strait of Gibraltar

Gulf of Finland

Massif

Central

PindusMountains

Asia

Minor

Pontic Plain Plateau

of Iran

Plateau

of

Castile

P Y R E N E E S

A

L P S

A T L A S M t s

C A R P A T I AN

mts

TA

UR

US

C A U C A S U S

UR

AL

M

OU

NT

AI N

S

Ap

en

ni

ne

s

P l a i n o f Nor thern Europe

S

CA

ND

IN

AV

I A

B a

l t i c m

ou

nt

ai

ns

Ce

nt

ra

l P

l a t e a u

Balearic Islands

Corsica

Normandy

Malta

Western

Grand Erg

Eastern Grand Erg

Peloponnisos

Cyprus

Crimée

Karely

SmalandJutland

Scotland

Wales

Ireland

Iceland

Feroe

Jan Mayen

Shetland

L a p l a n d

Crete Desert

of

Syria

Balkan

Mountains

Sardinia

Sicily

P l a t e a u

o f t h e

R i v e r

V o l g a

P l a i n o f

W e s t e r n

S i b e r i a

P l a i n

o f

R u s s i a The

Br i t i s h I s l e

s

Mt Blanc

Tatra

Moldeveanu

Erciyas

Elbuz

Ararat

5.047 m

1.639 m

1.894 m

2.469 m

Galdhopiggen

5.165 m

5.642 m

2.655 m

2.543 m

3.916 m

Ben Nevis1.343 m

Puy de Sancy

Gran Sasso

Etna

Pic d'Aneto

Mulhacen

1.885 m

3.404 m

3.478 m

2.914 m

3.345 m

4.808 m

Arctic Circle

Petchora

Ob

Mezen

Dvina

Oka

Torne

Lule

Dal

Volg

a

Volga

DnieperVistula

Ode

r

Elbe

Weser

Rhine

Rhon

e

Ebro

Douro

Tagus

Guadiana

Sebou Cheliff

Guadalquivir

LoireSeine

Thames

Garonne

Donets

Don

KubanKuma

Kura

Arak

s

Tigris

Nil

Euphrates

Buh

Dniestr

Prut

Mures

Sava

Danube

Danube

Po

Onega

Vi vil have skideballerne og tilliden tilbage . . . . . . . . . . 3

Mulig efterlysning, - mangler du grise?. . . . . . . . 4

Polen – det nye marked . . . . 6

Vækstvejen . . . . . . . . . . . . . . . 8

Duroc . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Markedskommentar . . . . . . 12

Vandplanerne – det endelige opgør . . . . . . 14

Tro, håb og foderkontrakt . . . . . . . . . . . . 16

EPP i Vilnius . . . . . . . . . . . . . 18

Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . . 20

Kommentar fra FVST . . . . . 22

Spørgekassen. . . . . . . . . . . .23

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

juNi 2012 NR. 3 38. ÅRGANG

Svineproducenten

Polen - det nye marked Læs mere side 6

FormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 0044formand@danskesvineproducenter.dk

NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 16 5900 RudkøbingMobil 2178 1541torbenhenriklundsgaard@gmail.com

BestyrelsesmedlemmerNiels Chr. BorupUlstedvej 57, Rørholt9330 DronninglundMobil 4051 3595ncborup@gmail.com

Søren HelmerRingstedvej 2604350 UggerløseMobil 5174 1827 sorenhelmer@gmail.com

Mikael B. KristensenHarringhedevej 6, Harring7752 SnedstedMobil 2145 4737harringgaard@mail.dk

Simon HøjNdr. Hindsigvej 24, Kvong6800 VardeMobil 3028 6611simon@hallumgade.dk

Claus JørgensenGårdebymarkvej 66360 TinglevMobil 2320 7227ingerclaus@bbsyd.dk

Sekretariatet7000 FredericiaTlf. 7025 8070Fax. 7025 8170

Sekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørTlf. 7620 7959Mobil 2222 3611hap@danskesvineproducenter.dk

Jette HarnbjergSekretærjhn@danskesvineproducenter.dk

Søren SchovsboJournalistTlf. 7620 7953Mobil 2843 5157sch@danskesvineproducenter.dk

Markus FiebelkornMarkedsanalytikerTlf. 7620 7961Mobil 2222 3610maf@danskesvineproducenter.dk

Karsten AmbrosenSpecialkonsulentTlf. 7620 7955Mobil 2392 2212kam@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten38. årgang 2012

UdgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170info@danskesvineproducenter.dkwww.danskesvineproducenter.dk

RedaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornKarsten Ambrosen

UdgivelseSvineproducentenudkommer hver 2. måned.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.495,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 795,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,-

Reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktionRounborgs grafiske hus, Holstebro

Distribueret oplag1600

Bestyrelse

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

2

Vi vil have skideballerne og tilliden tilbage

I pinsen fik syv teenagedrenge lyst til en tur på havet og stjal en arbejdsponton i Tuborg Havn. Pontonen drev til havs. Undervejs faldt en af drengene i vandet, men formåede dog at redde sig i land. De sidste seks drev ud på Øresund. Politi, en lægeambulance og en redningsbåd blev rekvireret. Redningsbåden fik slæbt pontonen og knægtene i land.

Politiet tog knægtene i forhør og gjorde status over udåden: 1) det er forbudt at stjæle andre folks ejendom, og 2) det er forbudt at bringe andre menneskers liv i fare, og flere overtrædelser kunne være lagt til. En straf af en given størrelse ville nok være på sin plads, om en politianklager og efterfølgende en byretsdommer skulle kigge på sagen.Så langt kom det ikke. Politiet gav knægtene en skideballe og går ikke videre med sagen, stod der at læse i avisen. Tænk, at det stadig kan lade sig gøre. Det er dybest set den ultimative tillidserklæring at få en skideballe, og så er den historie overstået. Man bliver helt glad for sådan en udgang på sagen, og for at den sunde fornuft stadig kan findes frem.

En lignende handlemåde kunne være ønskelig i en del af de sager som rejses mod svineproducenter i relation til dyrevelfærd, medicinregistrering mv. Hvorfor er det sådan, at nogle af disse sager overhovedet bliver til sager? I graden af alvor og betydning for samfund, mennesker og dyr er det min vurdering, at nogle af de politianmeldel-ser og efterfølgende sager, der kommer ud af det, ligger niveauer under det som den snusfornuftige betjent i den ovenstående beretning lod slippe med en skideballe. Kunne vi dog bare få skideballerne tilbage.

Hvem har dog skabt dette system af nidkærhed og flue…….., som hænger som en galge over bønders og andet godtfolks hoveder? Svaret er, at det har hverken kontrollanter, styrelser eller domstole. De i sidste ende ansvarlige er de politikere, der har den lovgivende magt i deres hænder. Det er dem der er løbet tør for sund fornuft og har gejlet hinanden op og skabt et kontrolsamfund, som ikke har set sit lige siden inkvisitionens tid. Det er lovgiverne, der skal se at få vattet ud af ørerne, så de kan høre sukkene fra de mennesker, som holder hjulene i gang i dette samfund. Sker det ikke snart, er der overhængende fare for, at hjulene taber yderligere fart.

Svinebønder og landbruget som helhed er ikke de eneste i dette land, der lider under følgerne af det nidkære kontrolsamfund, som er fremelsket i løbet af det seneste årti. Når fagforeningerne i forbindelse med trepartsfor-handlingerne ønskede at sætte en TILLIDSREFORM på dagsordnen, så var det udtryk for, at de talte på vegne af mange mennesker i dette samfund, som fx spilder deres tid på unødig dokumentation for dokumentationens skyld i stedet for at bruge deres tid på at udføre et stykke arbejde der gør en forskel og er til gavn for mennesker og samfund. ■

Vi mener...

Af Henrik Mortensen

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

3

Den senere tids markedspriser på smågrise har gjort det pro-fitabelt at sælge sine smågrise til blandt andet Tyskland og Polen. Den enkle model er at kontakte en omsætter eller to for priser og få lavet en aftale. Tilliden i en sådan aftale er afgø-rende, og vi kender alle historier om en kollega, der har fået kasseret 3, 5 eller måske 25 grise. En usikkerhed der vækker undring og hermed en lyst til at få belyst, om vi smågrisepro-ducenter skal være utrygge, når vi tilmelder grise til eksport. Til belysning af problematikken er anvendt flytteregistret, hvori kan ses registreringer for afhentning af døde dyr og containere på omlæssepladserne. Tallene herfra kan ses i tabel-len herunder. I det efterfølgende er udgangspunktet, at døde/aflivede 7-kilos og 30-kilos grise bortskaffes i containere. Det er den billigste løsning, og jeg tror personligt, at omsætterne er økonomisk bevidste.

Den hurtige tolkning af tallene i tabellen fortæller en, at man kan være helt rolig, blot ens grise ikke skal over eks-portcentret i Kolding. Efter denne måske ikke helt retfærdige analyse kan man vurdere på forskellene og ikke mindst på, hvad der kan ligge bag. Som udgangspunkt er det naturligt, at de kontrollerende dyrlæger er i deres gode ret til at kræve grise aflivet af velfærdsmæssige årsager. Herudover kan omsætteren eller dennes chauffør / kontrollør kassere grise, og yderligere

kan det tænkes, at aftageren er kritisk. I disse tilfælde er mulig-hederne, at grisen aflives, går til spanferkel(grillgris), eller overgår til aftageren uden beregning. Dette rejser en række spørgsmål.

Hvilken dokumentation får man for ukurante grise? Hvilken fejl/mangel havde grisen, og var den reelt uden værdi, eller var det en bagatel? Finder du dig i, at grise bliver kasseret af andre end dyrlægen, og kræver du billeddokumentation? Har du en aftale med omsætteren om, at grise med en mini-mal brok kan anvendes til grill, og er det klogt? Spørgsmålene er mange og kan ses som en uretmæssig mistænkeliggørelse af vore samarbejdspartnere, som omsætterne jo er. Sund skepsis har dog aldrig været af vejen og er naturligt, når en afgørelse bliver truffet uden din tilstedeværelse, - og du betaler regnin-gen. Variationen over antal afhentede containere i tabellen kal-der dog et eller andet sted på en forklaring. Har man i Kolding en aftale med DAKA om faste afhentninger og ikke mindst, findes der alternativer for bortskaffelse af døde dyr ud over DAKA?! ■

På baggrund af Niels Christian Borups tekst har foreningen besluttet at arbejde videre med en analyse af, hvad der sker med de smågrise som kasseres i forbindelse med eksport.

Af Niels Christian BorupMulig efterlysning - mangler du grise?

Kolding Export Niels Vinderslevs Exportcenter DTL Sunds

Center Exportstald Birkely (Porcex) Samlestald

Antal grise over samlestalden

i alt marts 2012 122123 96508 38413 42372 52801

Antal smågrisecontainere

sendt til Daka marts 2012 45 0 0 0 4

www.azelis.com

DOKUMENTERET EFFEKT

– enkel og nem løsning tilhåndtering af gyllenNem håndtering, hurtig oprøring

Mindre arbejde, mindre bundfald

Mere homogen gylle, nemmere udbringning

Sidegevinst: Mere N til afgrøderne

Hurtigere genetablering af flydelag

Viscolight – når rigtig oprøring giver optimal udbytte Azelis FarmCare

Se vore nye Viscolight video på YouTube.com

Tlf. 76 20 79 79

HURTIGT OG NEMT · EFFEKTIVT FLYDELAG · STØRRE UDBYTTE

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

4

www.azelis.com

DOKUMENTERET EFFEKT

– enkel og nem løsning tilhåndtering af gyllenNem håndtering, hurtig oprøring

Mindre arbejde, mindre bundfald

Mere homogen gylle, nemmere udbringning

Sidegevinst: Mere N til afgrøderne

Hurtigere genetablering af flydelag

Viscolight – når rigtig oprøring giver optimal udbytte Azelis FarmCare

Se vore nye Viscolight video på YouTube.com

Tlf. 76 20 79 79

HURTIGT OG NEMT · EFFEKTIVT FLYDELAG · STØRRE UDBYTTE

Det polske marked bliver vigtigere og vigtigere for danske smågriseproducenter. I 2011 bliver ca. 12 % i gennemsnit af de danske smågrise eksporteret til Polen, men vækstraterne er enorme. Mens det i begyndelsen af 2011 var ca. 8-10 % af de danske smågrise, der gik til Polen, var det i slutningen af 2011 allerede 14-16 %. Med ca. 1 mio. eksporterede smågrise pr. år er Polen således det næststørste eksportmarked efter Tyskland for danske smågriseproducenter.

Selvom mange smågriseproducenter var i stand til at opnå gode priser i Polen, er det polske marked stadigvæk forholds-vist ukendt i Danmark. Denne artikel gengiver nogle af de vigtigste nøgletal over strukturudviklingen i Polen.

Svinebestanden i PolenDen polske svinebestand kan sammenlignes med Danmark og Holland. Der findes ca. 1,1 mio. søer og ca. 4,7 mio. slagtesvin i Polen.

2011 i 1.000 Søer Slagtesvin

Danmark 1.239,0 3.305,0

Tyskland 2.193,6 11.791,6

Holland 1.106,0 4.179,0

Polen 1.124,9 4.760,2

Kilde: Eurostat

StrukturudviklingenMens svinebestanden kun faldt lidt i de andre lande, er ned-turen i Polen kraftigere. Fra 2006 til 2011 er soantallet faldet med næsten 40 % i Polen, mens antallet af slagtesvin er faldet med næsten 25 %. For 2012 forventer den polske brancheor-ganisation ”POLSUS”, at tendensen fortsætter, men de polske eksperter håber, at tendensen allerede kan stoppes i 2013, senest 2014.

Kilde: Polands Central Statistical Office

Kilde: Polands Central Statistical Office

Når udviklingen i antal søer og slagtesvin sammenlignes, bliver det tydeligt, hvorfor danske smågrise var så efterspurgte sidste år. Nedturen i smågriseproduktionen var simpelthen væsentligt kraftigere end i slagtesvineproduktionen, som resulterede i et større smågriseunderskud, som polakkerne dækkede med små-grise fra Holland, Tyskland og primært Danmark.

Kilde: Polands Central Statistical Office

Geografisk fordelingDe fleste svin findes midt i Polen, men det er specielt de nyere større besætninger, der ligger i den vestlige del af Polen.

Brancheforeningen Danske Svineproducenter Mod til at mene – vilje til at handle

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Polen 1.70 1.54 1.67 1.82 1.70 1.64 1.80 1.78 1.58 1.27 1.36 1.32 1.12

-

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

1.800

2.000

Tusi

nde

Antal af søer i Polen

Kilde: Polands Central Statistical Office

Brancheforeningen Danske Svineproducenter Mod til at mene – vilje til at handle

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Polen 6.21 5.81 5.71 6.20 6.30 5.80 6.03 6.33 5.99 4.85 4.83 5.12 4.76

-

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

Tusi

nde

Antal af slagtesvin i Polen

Kilde: Polands Central Statistical Office

Brancheforeningen Danske Svineproducenter Mod til at mene – vilje til at handle

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Søer 110 100 108 118 110 107 117 116 103 83 88 86 73Slagtesvin 107 100 98 107 108 100 104 109 103 84 83 88 82

40

50

60

70

80

90

100

110

120

130

Udvikling i den polske svineproduktion (2000 = 100)

Kilde: Polands Central Statistical Office

– det nye markedAf Markus Fiebelkorn

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

6

I år 2000 stod næsten 70 % af alle grise i besætninger med færre end 100 grise, i 2010 var det faldet til kun ca. 40 %. Det betyder omvendt, at ca. 30 % af alle grise stod i besætninger med 100 eller flere grise i år 2000 og denne andel steg til ca. 60 % i 2010.

2013 løsgående søerI Polen blev reglen om løsgående søer implementeret pr. 1. januar 2003, dvs., at i alle stalde, der blev nybygget eller moderniseret efter den 1. januar 2003, skal søerne være løsgå-ende. Således er de fleste polske smågriseproducenter allerede klar til 2013.

KonklusionPolen vil blive en vigtig handelspartner for danske smågrise-producenter. Det er sandsynligt, at smågriseunderskuddet vil vokse i Polen i de nærmeste par år, imidlertid ikke med den samme hastighed som i de seneste år. Større partier er efter-spurgt og kan oftest ikke produceres af de små polske sobe-sætninger. Derfor er det for danske svineproducenter muligt at opnå en pris, der ligger 20 til 40 % højere end for deres polske kollegaer. ■

ProduktionsstrukturEn af de væsentlige forskelle i forhold til vesteuropæiske svine-produktioner er, at der stadigvæk findes mange små besætnin-ger i Polen. På den anden side findes der – ifølge de officielle statistikker – f.eks. kun 99 besætninger med flere end 500 søer. (Se skema ”Antal af bedrifter i %”)

Næsten 97 % af alle polske svineproducenter havde færre end 100 dyr i år 2000. I 2010 var det stadigvæk næsten 94 %, men alligevel betydeligt færre besætninger end for 10 år siden. (Se skema ”Antal af grise i %”)

Andel af bedrifter i %

Antal grise 2000 2005 2007 2008 2009 2010

1 - 9 51,0 53,4 43,7 46,6 47,3 48,7

10 - 99 45,9 42,6 49,9 48,2 47,0 44,9

100 - 499 3,0 3,7 6,1 4,8 5,3 5,8

500 eller flere 0,1 0,3 0,3 0,4 0,4 0,6

Kilde: Katarzyna Skrzymowska, Polsus, EPP congress 2012

Andel af grise i %

Antal grise 2000 2005 2007 2008 2009 2010

1 - 9 9,2 7,4 5,3 5,6 5,6 4,7

10 - 99 60,4 48,1 48,1 50,5 46,0 35,1

100 - 499 24,0 26,2 35,2 30,6 33,2 27,6

500 eller flere 6,4 18,3 11,4 13,3 15,2 32,6

Kilde: Katarzyna Skrzymowska, Polsus, EPP congress 2012

10 - 99 søer 100 - 249 søer 250 - 749 søer 750 eller flere søer

Antal af bedrifter 16.340 561 111 66

Antal af bedrifter, der er klar til 2013 12.719 507 107 62

% af bedrifter, der er klar til 2013 77,8% 90,4% 96,4% 93,9%

Kilde: Katarzyna Skrzymowska, Polsus, EPP congress 2012

Kilde: TopAgrar, maj 2012

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

7

Danske Svineproducenter har i mere end 10 år argumenteret for, at landbrug skal reguleres på størrelsen af sin udled-ning og ikke på størrelsen af sin pro-duktion. Vi mener, at nu må tiden være moden til, at også de andre husdyrarter vil være med til at stå på mål for deres udledning i et balanceregnskab for deres bedrift. Derudover er tiden også inde til en forenkling af miljøtilladelser og kontrol. Ved at flytte vægten helt over på en faglig og videnskabelig tilgang til problemet skabes løsninger, som kan anvendes ikke bare i Danmark.

Balanceregnskab for næringsstofferFormålet med balanceregnskabet er, at det skal kunne betale sig at forbedre næringsstofudnyttelsen i besætningen.

Vækstvejen Her på siden giver vi vores bud på, hvordan landbruget

fortsat kan bidrage med vækst og velstand til det danske samfund. Vi har samtidig inviteret

et par af indlægsholderne fra åbningskonferencen for Natur- og Landbrugskommissionen

til også at give deres bud på en farbar vej frem.

I dag er det muligt at anvende tal fra E-kontrollen som dokumentation for kvælstofudledningen fra stalden. Ud fra disse tal er det derefter muligt at sup-plere op med handelsgødning på mar-ken. Vores forslag går ud på, at det skal

være muligt at øge produktionen, hvis der er en god kvælstofudnyttelse og omvendt. Herved belønnes bedrifter med en god kvælstofudnyttelse. Det samme princip skal gælde for fosfor.

TalleneDe tal der skal bruges findes alle i regn-skabet og kan relativt let overføres til næringsstofregnskabet. Nedenfor ses et eksempel på kvælstofbalancen i en slagte-svineproduktion. Tallene er, kort fortalt, indkøbt kvælstof i foder og grise og solgt kvælstof i slagtekroppen. Hertil kommer naturligvis en start- og slutbeholdning. I eksemplet indkøbes der 32.544 kg kvælstof, hvoraf 12.500 kg sælges i slagte-kroppe. Det giver et overskud på 20.044 kg kvælstof, der overføres til marken.

Vejen til vækst går via forenkling og udvikling

5.000 slagtesvin indkøbt ved 30 kg

Foder pr. gris

145 kg korn

50 kg sojaskrå

5 kg mineraler

N-ind Protein Totalt

725.000 kg korn 10% 72.500

250.000 kg sojaskrå 43% 107.500

150.000 kg smågrise 15,6% 23.400

203.400 Kvælstof = Protein / 6,25

N-Total 32.544

N i grise 12.500

N til mark 20.044

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

8

Det største problem ved at lave balan-ceregnskabet er kvælstoffordampningen fra stalden, der ikke rigtigt kan måles. Problemet med fordampningen er også, at kvælstof trods alt er så billigt, at det stort set ikke kan betale sig at lave de store forbedringer i stalden, udover almindelig renovering med bedre spalter m.m.

”Synsfri sammenkobling” mellem gylle og udspredningsarealVores oplæg er, at der regnes med en gennemsnitsfordampning. Dette gør, at bedrifter der har en stor fordampning straffes, hvilket miljømæssigt og fagligt set er rimeligt. Formålet med beregnin-gerne er, at man kan bruge dem til at definere arealkravet til besætningen.

Når gyllen skal forlade tanken og enten sælges eller køres ud på egne mar-ker, kan der anvendes beregnede værdier eller aktuelle analyser. For at sikre, at analyserne er rigtige og troværdige

Det kan lyde banalt, men væksten i landbruget kommer naturligvis af sti-gende efterspørgsel efter fødevarer og biomasse til energi og andre formål. Dansk landbrugs udfordringer i de kommende år bliver:

1 at være globalt orienteret. Landbrugets eksport af pro-dukter er allerede meget høj, og

med den globale befolkningstilvækst, en stærkt stigende velstand, især i Asien, og begrænset kul- og olie vil efterspørgsel efter danske fødevarer og dansk bio-masse også stige.

Hvordan skaber vi vækst i landbruget? Af Svend Christensen, institutleder på institut for Plante - og Miljøvidenskab ved Københavns universitet

Væksten i dansk landbrug vil derfor primært komme igennem højere udbyt-ter og mere intensiv produktion med færre og knappe ressourcer – også øko-logisk landbrug.

2 at være dynamo i det bioba-serede samfund, hvor olie og kul skal erstattes af vedvarende

energikilder og biomasse. En udfordring bliver at udvikle kombinerede produk-tionssystemer – hvor man udnytter alle ressourcer til at producere fødevarer, foder, bioenergi og andre biologiske pro-dukter. Her ligger en særlig mulighed i,

at landbruget også kan være motor for vækst og beskæftigelse i følgeindustrier.

3 at være bæredygtig med fokus på både miljø og klima, hvil-ket bliver helt afgørende for,

om landbruget får lov til at vokse. Fremtidens produktion skal integrere næringsstofkredsløb, kulstofkredsløb og vandkredsløb samt samspillet mellem de dyrkede arealer og naturarealerne. I fremtiden vil det blive rammevilkår, som der skal findes løsninger til. ■

over for miljømyndighederne, skal de udtages af et certificeret analyseinstitut. Sammenkoblingen mellem jord og pro-duktion skal naturligvis gøres smartere. Det er nødt til at være sådan, at hvis jorden er godkendt som udsprednings-areal, så er det underordnet, hvorfra den husdyrgødning der spredes på arealet kommer. Det simple billede på det, er at det skal være en slags ”synsfri sammen-kobling”, mellem jord og husdyrbrug.

På samme måde kan man beregne balancen for fosfor. I fosfors tilfælde er der ingen problemer med fordampning. Til gengæld er det svært at undgå, at det bundfælder i lagertankene, hvilket betyder, at det kan komme til at mangle på marken, hvis man regner med, at det er 100 % til stede i gyllen.

Forenkling af miljøgodkendelserI dag er miljøreguleringen meget detal-jeret og opregner nøjagtigt de forskellige dyregrupper, fodertyper etc. Foderet vil

man fremover regulere via balanceregn-skaberne.

StaldbyggeriI sin oprindelige form var dyreenheder beregnet ud fra, at en dyreenhed var lig med 6000 foderenheder. I praksis kan man anvende denne viden til at dele svinestaldsbygninger op i to katego-rier; stalde til avlsdyr og stalde til dyr i vækst.

Stalde til avlsdyr• Iendrægtighedsstalderbelægnin-

gen cirka 1 so pr 2,5 m2 inkl. gange og sygestier.

• Ienfarestalderbelægningencirka1 so med smågrise pr. 5,5 m2 inkl. gange

Det gennemsnitlige foderforbrug pr. so i farestalden er knap det dobbelte af, hvad det er i drægtighedsstalden. Til gengæld er proteinindholdet i foderet lidt højere, så målt pr. m2 vil belastningen fra de to

>

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

9

”Du må vælge. Du kan ikke få det hele.” Alle kender sikkert sætningen. Vi bruger den på jobbet, derhjemme over for børnene eller i diskussioner. Jeg ken-der det i hvert fald fra mig selv.

Det glade budskab er, at sådan er det ikke, når det gælder natur og landbrug. Her kan vi få begge dele. Udfordringen er – for at sige det lige ud – at det tror store dele af befolkningen ikke på. Derfor skal vi sige det igen og igen.

Fakta er imidlertid, at der ingen modsætning er mellem vækst i land-bruget og beskyttelsen af vores miljø og natur. Det har vi bevist gennem 25 år, hvor vi har øget produktionen, samtidig med, at vi har mindsket belastningen af miljø og klima markant. Med de rette vilkår for landmanden og ny teknologi er jeg overbevist om, at den udvikling kan fortsætte. I dag har 30 millioner svin dansk fødselsattest. Det giver eks-portindtægter, der luner godt i den fæl-les samfundskasse, der skal sikre vores velfærdssamfund. Hvem ved, hvor stort tallet kan blive i fremtiden, hvis vi både kan bevise og overbevise danskerne om,

Vækst i landbruget vil gavne naturenDer skal være mere landbrug i Danmark – ikke mindre. Og samtidig skal vi passe endnu bedre på vores miljø. Det er der ingen modsætning i.

at flere svin faktisk kan svine mindre end i dag.

Udover at kæmpe for at oplyse befolkningen om dette, så står kam-pen lige nu i regeringens Natur- og Landbrugskommission. Her skal vi sikre, at det ikke bliver den gammeldags opfattelse blandt nogle miljøfolk om, at naturen kun kan beskyttes ved at for-byde landbruget, der vinder. Heldigvis er det min opfattelse, at vinden blæser vores vej – også blandt kommissionens medlemmer.

Men kampen for bedre vilkår for vores produktion er dog langt fra slut. Der er behov for en helt ny måde at tænke på. Der skal meget mere fokus på, hvordan vi miljøregulerer smartere og mere målrettet, samtidig med, at der lægges færre restriktioner på pro-duktionen. Målet skal være, at land-manden skal måles på det output, der er til naturen fra hans produktion – og ikke på hvor mange dyreenheder han eksempelvis har. Hvis det lykkedes, vil det ikke alene være godt for vores natur og landbruget. Det vil også gavne vores

fødevarevirksomheder og sikre de godt 140.000 arbejdspladser, som landbruget er grundlag for.

Det er således den bæredygtige inten-sive produktion, der allerede i dag er en dansk styrkeposition, som kan sikre både vækst i vores erhverv og i hele det danske samfund. Og hvis vi tillader os at flyve lidt højt, så ser jeg det også som vores forpligtigelse. Verdens befolkning vil vokse til ni milliarder mennesker i de kommende årtier. Der vil således være et stigende behov for fødevarer, hvor vi som et landbrugsland med bæredygtig, intensiv produktion både kan vise vejen og vise global omtanke.

Der er dog stadig nogle valg tilbage: Politikerne skal vælge: Vil de sikre land-mændene nogle gunstige vilkår, med mere frihed og luft til visioner for vækst og alternative virkemidler i miljøindsat-sen – eller vil de fortsætte med kontrol-hysteri, miljøtiltag uden faglig dækning for effekten og oceaner af bureaukrati? De kan ikke få begge dele. Der skal fak-tisk vælges. ■

> stalde være næsten ens, og i virkelighe-den er det uinteressant at skelne, da de i 99% af tilfældene vil ligge i forbindelse med hinanden.

Stalde til dyr i vækst• Enslagtesvinepladser0,75m2inkl.

gang og sygestier. Den gennemsnit-lige foderstyrke er 2,4 FEs. Det er 3,2 FEs pr. m2.

• Ensmågrisepladser0,35m2inkl.

gang og sygestier. Den gennemsnit-lige foderstyrke er 0,9 FEs pr. dag. Det er 2,6 FEs pr. m2 pr. dag.

Proteinindholdet i foderet, som har betydning for NH3 fordampningen, er til gengæld ca. 15 % højere, så også her er forskellen minimal.

Med ens foderomsætning kan man også regne med ens transportbehov til og fra stalden med foder, svin og gylle, uanset

hvilken størrelse grise stalden anvendes til, så den totale miljøbelastning vil være ens, så længe stalden anvendes til svin i vækst.

Fremadrettet ville de kommunale tilladelser bare gives til et vist antal kva-dratmeter staldbygning, enten til avls-svin eller svin i vækst. Resten reguleres af balanceregnskaber, velfærdsbesøg og Danish-kontrollen. ■

Af Niels jørgen Pedersen, formand for Landbrug & Fødevarer

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

10

Hvad? 17 fritgående durocgrise på en mark ved Farum

Hvor længe? Dyrene vejer mellem 25 og 40 kg når de ankommer, og de skal stå cirka tre måneder på marken, inden de bliver slagtet.

Hvorfra? Dyrene stammer fra avlsbesætningen Fuglsang, og de er alle hundyr.

Hvor henne? Ud over marken ved Farum er det planen at udsætte fritgående durocgrise nær Odense, Ålborg, Århus samt på Midtsjælland.

Hvem? Bag projektet står VSP, og manden på billedet er direktør Nicolaj Nørgaard. På vejen i baggrunden kører der 35.000 biler i døgnet. Foran marken ligger en cykel-/gangsti, hvor der i hver ende er hhv. boligområde og børnehave/skole.

Hvorfor? - For at lave nogle levende reklameskilte for vores svineproduktion, hvor vi får lejlighed til at fortælle hvordan vi producerer vores grise, og at de har en meget høj kvalitet, siger Nicolaj Nørgaard. Bag hver fold står der nogle almindelige svi-neproducenter, som er parat til at invitere forbrugerne ind og fortælle, hvordan moderne svineproduktion foregår. 8 ud af 10 storbyboere har ikke set en levende gris de sidste 10 år.

Risikerer omtalen af den spændende og dyrevelfærdsvenlige duroc ikke at udstille den lyserøde gris som småkedelig og smagløs?- Nej, formålet er at gøre omverdenen opmærksom på den fremragende kødkvalitet hos både durocgrisene og vores 30 millioner andre kvalitetsgrise, siger Nicolaj Nørgaard.

11

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

FirMaer soM er MedleMMer aF danske sVineProducenter:

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.com

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Brøste A/S FarmCareTlf. +45 45 26 34 12www.broste.com

www.spfportalen.dkTlf 76 96 46 00

SPF-Selskabet

Tlf. 33 68 30 00www.dlg.dk

Smågrisemarkedet har udviklet sig præcis som prognosticeret. Vi har set stigende smågrisenoteringer frem til februar måned. Da slagtesvinenote-ringerne ikke steg kraftigere i løbet af foråret, var det heller ikke muligt at opnå et højere prisniveau på smågrise-markedet. Resultatet var, at stort set alle smågrisenoteringer forblev på et stabilt

prisniveau frem til maj måned. I maj måned truede de største tyske

slagterier med interne ”huspriser”, dvs., at de ikke ville betale den officielle tyske notering, men nogle cent mindre. Det førte til et prisfald på 5 cent på det tyske slagtesvinemarked i uge 19. Som sagt før er denne fremgangsmåde for at påvirke markedet ikke ny. Vi har set

det flere gange i 2011, og de tyske slag-terier reagerer typisk på den måde, når slagtesvinepriserne nærmer sig et kritisk niveau på 1,60 – 1,70 euro.

Prisfaldet på slagtesvinemarkedet resulterede i stor usikkerhed blandt slagtesvineproducenterne og var åben-bart startsignalet til den sæsonmæssige prisnedtur på smågrisemarkedet. Den

ingen overraskelser på smågrisemarkedet Af Markus Fiebelkorn

3. kv 2012 4. kv. 2012 1. kv. 2013 2. kv. 2013 GNS

Puljenotering kr. 370 kr. 380 kr. 415 kr. 430 kr. 399

Beregnet notering kr. 396 kr. 390 kr. 374 kr. 391 kr. 388

Nord-West i Euro € 48,00 € 48,50 € 52,00 € 54,00 € 50,63

Nord-West i kr. kr. 380 kr. 384 kr. 410 kr. 425 kr. 400

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

12

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne

Landbrugets VeterinæreKonsulenttjeneste Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

klima for vækstSvinefagdyrlæger & Agronomer

www.porcus.dk - tlf. 62623074

polske efterspørgsel faldt drastisk og er sikkert årsagen til, at den omregnede tyske Nord-West notering nu igen ligger over SPF’s puljenotering.

Heldigvis steg slagtesvinenoteringen igen efter to uger, så prisfaldet på små-grisemarkedet kunne begrænses. Mht. europamesterskabet, sommerferien og den svage euro kan man i det mindste forvente stabile priser på slagtesvine-marked, måske også let stigende priser i nogle uger. Imidlertid skal man huske den store eksportafhængighed af de tyske slagterier, hvilket gør det umu-ligt for tyske slagterier at betale meget højere priser.

Alt i alt ser det ud, som om pro-gnosen for andet kvartal vil ligge kun nogle får kroner for højt i forhold til den danske puljenotering og kun nogle få cent for lavt for den tyske Nord-West

notering. Det er exceptionelt godt, men også forbundet med noget held. Prognosen for de næste fire kvartaler er uændret. Markedets forventning er, at smågrisenoteringen vil fortsætte med

at falde frem til november måned, men på et signifikant højere prisniveau end i 2011. ■

Seneste opdatering: uge 23, 2012

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

13

Bæredygtigt Landbrug har anmodet retten om, at den stæv-ning af staten, som foreningen afleverede til Retten i Hjørring den 27. april, får opsættende virkning. Får foreningen medhold i det forhold, så vil det betyde, at alle de begrænsninger dansk landbrug har fået trukket ned over hovedet i forbindelse med tre vandplaner vil træde ud af kraft, indtil retten har bestemt, om Danmark har handlet i strid med de gældende EU-regler i forbindelse med implementeringen af Vandmiljøplan 1, 2 og 3.

Allerede i juni måned 2012 kommer Naturstyrelsen og Miljøministeriets advokat, Kammeradvokaten, med et svar på, hvordan staten stiller sig i forhold til stævningen, og inden for de næste to til tre år forventer Bæredygtigt Landbrug, at retten afsiger sin dom, som endeligt vil belyse, om Danmark har for-brudt sig imod EU-Kommissionens regler i forbindelse med de mange tvivlsomme begrænsninger på landbrugsproduktion og vandløbsvedligeholdelse i Danmark- tiltag, som Bæredygtigt Landbrug anslår, har kostet Danmark og dansk landbrug mere end 100 mia. kroner at implementere. Tiltag, som vel at mærke ikke har haft nogen målbar positiv effekt på miljøtil-standen i Danmark.

Betingelser for opsættende virkning (anerkendt af Højesteret)Skadelidte (samfund og landbrug) påføres en skade, som er alvorlig og muligvis uoprettelig. Samfundets samlede interesser vejer tungere end de fastsatte indgreb.

På baggrund af denne regel, mener Bæredygtigt Landbrug, at man står med en meget stærk sag på hånden, da den skade Vandplanerne kommer til at forsage, kommer til at amputere et helt erhverv samtidig med, at de økonomiske konsekvenser for samfundet bliver uoverskuelige.

I en højesteretsdom fra 2000 hedder det: ”Den skade, ska-delidte kan blive påført, må antages at være alvorlig og mulig-vis uoprettelig. Risikoen for en skadevirkning tillægges større vægt end det offentliges interesse”. Denne vurdering bygger på EU-Domstolens tekst, der hedder (oversat fra engelsk): ”Dette betyder at, hvor det er nødvendigt, kan den nationale domstol udlede direkte fra EU-Domstolen, magten til at suspendere en bestemmelse i national lovgivning i sager om foreløbige for-holdsregler.”

Der bliver kendt opsættende virkning, fordi skaden er alvor-lig og uoprettelig, væsentlige samfundsinteresser vægter tun-gest, og der er et rimeligt grundlag for at indlede sagen.

Ifølge juraprofessor Peter Pagh, Københavns Universitet, har Bæredygtigt Landbrug en god mulighed for at få opsættende virkning. Således sagde han den 31. maj i Jyllands-Posten: ”Den danske basisanalyse af vandplanernes konsekvenser er en vittighed”.

Han konkluderer, at de danske myndigheder har handlet i strid med EU-retten, selvom direktivet ellers er lige til. Han udtalte videre, at: ”Det her er som to blinde, der sidder og diskuterer udsigten. Vi aner ikke, hvad konsekvenserne af vandplanerne bliver, fordi vi aldrig har udført de krævede kon-sekvensanalyser”.

Uoprettelige konsekvenser for erhvervetDe betydelige og uoprettelige skader, som vandplanernes kon-

Vandplanerne – det endelige opgør

Bæredygtigt Landbrug kræver i sin stævning af staten, at de dan-ske regler for kvælstofnormer, bræmmer og vandløbsvedlige-holdelse tages af bordet med tilbagevirkende kraft.

Af jakob Tilma og Vagn Lundsteen,

Bæredygtigt Landbrug

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

14

stort set hele det danske landbrug vil blive insolvent inden for få år.

Naturstyrelsen og Miljøministeriet skal forholde sig til konsekvenserneDet er en ordentlig moppedreng af en stævning, landets 98 kommuner modtager i disse uger fra medlemmer af Bæredygtigt Landbrug. Små 1.600 sider fylder sagen, men læserne kan trøste sig med, at det kun er de første 45 sider, der er selve stævningen. Derefter følger så de udførlige beviser for Bæredygtigt Landbrugs påstande. Med afleveringen af stæv-ningen til Retten i Hjørring startede et langt sejt træk, hvor det nu bliver op til Naturstyrelsen og Miljøministeriet at mod-bevise den solide dokumentation, som advokaterne Hansen/Sønderby har stykket sammen på vegne af Bæredygtigt Landbrug. Ved at aflevere stævningen til alle landets kommu-ner vil Bæredygtigt Landbrug åbne øjnene for borgmestrene, så de med egne øjne kan se, hvor store konsekvenser implemente-ringen af Vandplanerne og Randzonelovgivningen kommer til at få i deres lokalområde.

Hos Kommunernes Landsforening tager man sagen meget seriøst. Den 30. maj skrev Miljøministeriet og Naturstyrelsens advokat, Kammeradvokaten, i et svar til Kommunernes Landsforening, at landets 98 kommuner fortsat er ”forpligtet til at udarbejde en handleplan for, hvordan kommunen vil rea-lisere vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunens geografiske område”, men samtidig pointeres det, at domsto-lene skal tage stilling til Bæredygtigt Landbrugs begæring om opsættende virkning, og allerede i juni vil Kammeradvokaten afgive svarskrift i retssagen, hvor spørgsmålet om opsættende virkning vil blive adresseret.

Kommunerne skal inden den 22. juni have en handleplan klar for implementeringen af Vandplanerne, -de Vandplaner, som regeringen indsendte til EU den 22. december 2011. Slagelse har som den første kommune valgt ikke at have en handleplan klar til skæringsdatoen, da et flertal i byrådet ikke mener, at man på grundlag af Vandplanerne i den nuværende form har tilstrækkelig dokumentation for, at tiltagene i planer-ne vil have en positiv effekt for miljøet, og at konsekvenserne af tiltagene simpelthen kan vise sig at blive katastrofale for kommunens økonomi.

I Slagelse mener et flertal i byrådet ikke, det vil være seriøst at påbegynde implementeringen, når ikke engang Folketingets Fødevareudvalg og Miljøudvalg kan finde hoved og hale i grundlaget for Vandplanerne. Begge udvalg besluttede enstem-migt den 23. og 24. maj at nedsætte et faktaudvalg med uvildige eksperter, så Danmarks Vandplaner efter tre årtier omsider kan blive evalueret, så det en gang for alle kan blive konstateret, om bræmmer, kvælstofnormer og reduceret vand-løbsvedligeholdelse har haft en effekt, eller om man simpelthen har spildt i omegnen af 100 mia. kroner.

Bæredygtigt Landbrug frygter, at det sidste er tilfældet. ■

sekvenser i form af ingen eller nedsat vandløbsvedligeholdelse vil medføre for landbrugserhvervet, bør medføre en suspension af vandplanerne. Det er Bæredygtigt Landbrugs klare mål efter at foreningen i samarbejde med eksperter og foreningens advo-kat Hansen/Sønderby har fundet frem til, at der er voldsomme uoverensstemmelser imellem EU-lovgivningen på området og de danske oversættelser af lovteksterne og den implementering som har fundet sted i Danmark igennem de seneste tre årtier.

Den nedsatte vandløbsvedligeholdelse vil allerede nu kunne mærkes, hvis ikke kommunerne fastholdes i vandløbsvedlige-holdelsen. Vandløbsvedligeholdelsen består blandt andet i grø-deskæring i vandløbene og fjernelse af ved og sediment, som kan forhindre vandets fri passage, så byer og landbrug i for-bindelse med vandløbene ikke kan få afledt vandet. Når først vandet i vandløbene stiger, vil drænrørene lukke til, og der vil ifølge eksperter fra Dansk Hydraulisk Institut og flere agrono-mer opstå uoprettelig skade på det danske landbrugsland.

Ca. 60 % af det danske landbrugsland er drænet med ca. 1 mio. kilometer drænrør. Det er ikke for sjov skyld, at datidens hårdtarbejdende mennesker har gravet drænrørene ned med en håndskovl i 1-2 meters dybde. Det har været et enormt arbejde, som vi kan takke vore forfædre for. Rent faktisk var det tilbage i 30’erne et krav, at landbruget drænede jorden, hvis bønderne ville opnå støtte fra staten, da målet var at skabe mere land-brugsjord og dermed flere fødevarer. Hvis ikke de tidligere generationer havde drænet jorden, havde Danmark i dag været et sumpområde, hvor landbruget kun få steder kunne dyrkes optimalt. Den veldrænede landbrugsjord er i dag en selvfølge, men sådan har det ikke altid været. Hvis vi ikke får stoppet vandplanerne, vil Danmark igen blive en sump, som det var tilfældet for 150 år siden.

Det er ikke kun de drænede arealer, der vil blive ramt. Også de arealer, primært i Vest - og Midtjylland, der ikke er dræ-net med rør i jorden, men med kanaler, vil blive forsumpede. Vandstanden i vandløbet afspejler vandstanden i jorden. Når jorden er våd, vil rødderne ikke udvikle sig. Det medfører, at planterne er meget følsomme over for tørke, og jorden bliver sur. Selv en lille stigning i vandstanden vil føre til en markant nedgang i udbyttet på markerne.

Bæredygtigt Landbrug vurderer, at forsumpningen af jorden vil gøre den altovervejende del af Danmarks landbrugsjord urentabel at dyrke allerede efter første år med nedsat eller ingen vandløbsvedligeholdelse.

Konsekvenserne for dansk landbrug vil være uoverskuelige. Hos Bæredygtigt Landbrug vurderer man et samlet årligt tab på mere end 7 mia. kroner. Hertil skal lægges omkostningerne for samfundet på minimum det dobbelte, som fremkommer i forbindelse med en stærkt faldende produktion på markerne med en faldende fødevareproduktion til følge. Et fald, som giver færre skattekroner til stat og kommuner, og et fald, som vil føre til, at i tusindevis af folk i landbruget og følgeerhver-vene vil miste deres arbejde. Hertil vil der være et samlet værdi-tab på jorden i størrelsen 188 mia. kroner. Det vil medføre, at

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

15

Det er efterhånden ved at være fem høstsæsoner siden, at det blev klart, at foderkontakten skulle have langt større bevågen-hed ved dens indgåelse i forhold til tidligere. Tidligere kunne man ”tillade sig at tro”, at man havde styr på betingelserne i foderkontrakten, og viste det sig ikke at være tilfældet, kunne man som køber håbe på, at der ud fra sund fornuft blev fundet en løsning på et evt. opstået problem eller en uoverensstem-melse mellem de to aftaleparter. Og som oftest var det også tilfældet. Men verden forandrede sig - ”pludselig” rakte tro og håb ikke...

Historie er historie, men den har lært os, at forholdene skal præciseres skriftligt ved indgåelse af en foderkontrakt. Det er der mange, som husker, men der er desværre også det mod-satte. Så her kommer et brush-up på de væsentligste forhold, som er vigtige at få styr på og skrevet ind i kontrakten, når der handles foder.

GenereltNår der er modtaget tilbud fra foderstofleverandørerne ender det jo med en accept af ét tilbud og afslag til de øvrige. Det til-bud som accepteres SKAL i dag være på skrift med underskrift af begge parter. Alt relevant materiale skal være vedlagt aftalen – herunder indlægssedler på de relevante foderblandinger samt foderfirmaets salgs- og leveringsbetingelser. Såfremt der er beskrevet nogle forhold i betingelserne, som man ikke er enig i eller ikke kan tilslutte sig, skal man straks meddele dette til sælger. Generelt skal det påpeges, at ethvert skriftligt forhold fra sælger, som man ikke er enig i, straks skal meddeles skrift-ligt til sælger. Ellers kan man senere bliver ”anklaget” for passi-vitet og står dermed dårligt i et eventuelt stridsspørgsmål. Der skal endvidere opfordres til, at man følger op på sine skriftlige henvendelser for at sikre sig, at tingene er, som man forventer det. Ved mail-korrespondance kan man bede om en kvittering som dokumentation på afsendelse. Man skal kort sagt være lidt hysterisk omkring formalia her.

Mængde og periodeFodermængden og perioden som foderet skal aftages i er ble-vet et meget væsentligt tema og aftalepunkt i handlen med færdigfoder. Fra at det var kutyme, at den indgåede kontrakt gjaldt i hele kontraktperioden uden egentlig fokus på mæng-den, er det blevet uhyre vigtigt både at forholde sig til perioden og mængden. Gemene skrivefejl, misforståelser og manglende tjek af kontraktens rigtighed har været grobund for økono-misk ærgrelse, eksempelvis når kontrakten mod forventning pludseligt er udløbet. Og til trods for tydeligheden af, at der har været tale om en fejl i kontrakten, så er der fra sælgers side blevet henvist til kontrakten, såfremt det har været til fordel for denne. Sikring af kontraktens rigtighed er vigtig, og man kan med rimelighed regne sig frem til et forventet foderbehov i en given periode. Mht. den forventede mængde, så kan man for-søge at få indføjet mængden i kontrakten +/- eks. 10%. Dvs. at ved en kontrakt på 2.000 tons, så er man forpligtet til at aftage et sted mellem 1.800-2.200 tons foder i perioden.

Der kan dog også opstå andre hændelser i perioden, jf. nedenstående, som kan få indflydelse på foderkontrakten.

Uforudsete og ekstraordinære hændelser:Mht. de ”uforudsete” eller ekstraordinære hændelser kan næv-nes forhold som en sanering af besætningen, eller at stalden bare står tom. Vi har netop været igennem en periode, hvor en del slagtesvineproducenter valgte at lade staldene står tomme grundet en høj puljenotering og udsigten til en dårlig økonomi på slagtesvinene. Der var også soholdere, som valgte at opsige deres griseringsaftale med slagtesvineproducenten, hvorved der opstod situationer, hvor slagtesvineproducenten ikke var i stand til at skaffe grise til stalden. I nævnte tilfælde betyder det naturligvis, at der i en periode ikke aftages foder som forven-tet, da foderkontrakten blev indgået. Og hvordan er man så stillet? Der kan også ske helt ekstraordinære ting som skadede bygninger med driftsstop til følge. Eller hvad hvis man vælger at udleje sin stald eller sælge gården i kontraktperioden? Vil det så være muligt at komme ud af kontrakten uden et økonomisk tab? Såfremt det er muligt at tage forbehold for nogle af disse forhold i foderkontrakten, så bør det ske.

KornhandelDe fleste svineproducenter sælger årets høst til foderstoffen i forbindelse med, at der handles foder, hvorfor dette også skal have et par kommentarer med på vejen. Også her er der nemlig rigelig mulighed for at ”blive snydt”, såfremt man ikke selv er skarp på betingelserne. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt ”blot” at få en 100-kilos pris på kornet basis vandprocent / tørretak-

tro, håb og foderkontrakt

Af agronom Annette Riddersholm, DK-Svinerådgivning

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

16

ster, læsse- og transportomkostninger. Eksempelvis skal forhold som analyseomkostninger, proteinregulering, rensesvind, lager-svind, lagerleje og betalingsdato også klart defineres. Kort sagt: forlang at få at vide, hvad der mængdemæssigt bliver tilbage af kornstakken, og hvordan den faktiske kornpris beregnes efter alle omkostninger.

Der forekommer heldigvis stadig situationer, hvor almindelig sund fornuft sejrer over en stiv tilgang til tingene fra sælgers side. Således skal der opfordres til, at man holder en god og fornuftig dialog med foderleverandøren, da det stadig er vejen til at løse nogle ”problemer”. Men forbehold for det modsatte skal tages jf. det tidligere beskrevne.

Yderligere information kan findes i ”Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin”, Notat nr. 0917, Videncenter for Svineproduktion. ■

Vigtige aftale-/tjekpunkter

Skriftlig aftale

• Deaftalteforholdskalforeliggepåskrift,ogaltsom ikke ligger inden for det forventede skal straks meddeles skriftligt til sælger.

Hvem er køber og sælger?

• Ihvilketilfældekankontraktenoverdragestiltredjemand? Kan det eksempelvis ske ved udlej-ning af staldene?

Mængde, restmængde og periode?

• Ifoderkontraktenangivesperiodensomkontrak-ten løber samt mængden som kontrakten er base-ret på.

• Skalfoderetleveressuccessivt?Dvs.enjævnleve-ring i perioden.

Hvordan forholder det sig såfremt:• Dervedperiodensudløbfindesenrestmængde?

Skal denne aftages? Eventuelt med en forudaftalt prisstigning på restmængden?

• Mængdenaffodereraftaget,førkontraktperiodenudløber?

Uforudsete/ekstraordinære hændelser, som eksempel:

• Saneringafbesætningen• Staldenestårtomme/manglendegrise• Driftsstop–eksempelvissomfølgeafskadedebyg-

ninger• Salgafejendommen

Kornhandel

• Hvaderdenafgivneprisforkornetbasishvilkenvandprocent?

• Hvornårafregneskornet?• Alletænkeligeomkostningerogfradragpåkornet

skal klarlægges. Eksempelvis omkostninger til læsning, transport, tørring og analyser. Derudover skal der fremgå kendskab til proteinregulering, rensesvind, lagerleje og lagersvind

Hvem er DK-Svinerådgivning?

under navnet dk-svinerådgivning etablerede de to svi-

nebrugsagronomer, Jan karlsen og annette riddersholm

kristensen i foråret 2012 deres egen konsulentvirksomhed

indenfor svineproduktion. de har begge 10 års erfaring

som svinebrugskonsulenter. endvidere var Jan karlsen

inden da svinefoderansvarlig i grovvarebranchen i 18 år.

Begge konsulenter kommer fra stillinger ved Porcus,

svinefagdyrlæger og agronomer, og karakteren af deres

rådgivning kommer ikke til at adskille sig fra deres hidti-

dige virke, som i høj grad har bestået af foder- og produkti-

onsrådgivning.

du kan læse meget mere om dk-svinerådgivning www.dk-

svineraadgivning.dk

17

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

Langs en af de centrale veje i Litauens hovedstad, Vilnius, hænger en række børnetegninger, der skal minde de forbipas-serende om tiden før landets selvstændighed. På en af tegnin-gerne sidder et mægtigt svin med hammer og segl tatoveret på skinken og maser sig ned over befolkningen, der som ubehjælpelige tændstikmænd bliver mast under det mægtige dyr. Efter at have besøgt museets udstilling af KGB’s tidligere fængselsceller, forhørslokaler og torturkamre er der ikke noget at sige til, at der skal mere end 20 år til at læge de sår, systemet har ridset i litauernes sjæle og fælles hukommelse. Men som tiden går og markedsøkonomien for alvor vokser sig stærk i de nye demokratier i Baltikum, vokser også en ny modstand frem i befolkningen. En modstand, som i Litauen blandt andet er rettet mod de danske landmænd, som på rekordtid har skabt en svineproduktion der nu udgør langt over halvdelen af alle grise i landet.

Rykker mod østFire danske svineproducenter grundlagde i 1999 virksomheden Særimner, der i dag består af 11 ejendomme i Litauen med 18.500 søer og en årlig produktion på 450.000 slagtesvin og 60.000 smågrise. Virksomheden beskæftiger 500 ansatte, men selvom arbejdsløsheden i Litauen er høj, er de mange arbejds-pladser ikke tilstrækkeligt til at sikre politisk opbakning til svineproduktionen i landet. Investeringerne i nye stalde er der-for rykket endnu længere mod øst til Rusland, hvor Særimner

allerede i 2016 regner med at kunne supplere de 450.000 litauiske slagtesvin med yderligere 300.000-400.000 slagtesvin i Rusland, der nu betegnes som mulighedernes land. Og den vurdering er næppe helt forkert, hvis man skal tro russernes egne udmeldinger på årets EPP-kongres om, at landet vil øge den årlige svineproduktion med over 11 millioner svin fra 2010 til 2015.

Russerne har imidlertid også deres udfordringer. På EPP-kongressen fortalte direktøren for den russiske producentorga-nisation om den planlagte udvidelse af den russiske svinepro-duktion, og det var tydeligt, at mere end 50 år med planøko-nomi har sat sine spor i deres tænkemåde. Efter at have vist 50 plancher med stigende kurver kom en planche, som viste, at produktionen ville falde markant på grund af Ruslands indtræ-den i WTO, men som han sagde, så ville de bruge alle lovlige midler til at holde andre ude af deres marked, så der er nok ikke meget nyt under solen i forhold til Rusland og tekniske handelshindringer.

Nu går det løsMed kun cirka et halvt år før EU-kravet om løsgående dræg-tige søer træder i kraft, er det klart, at emnet fyldte meget på årets EPP-kongres.

Ifølge indlægsholderen fra den polske landbrugsorganisation Polsus er Polen nu næsten klar til 2013. Over 60 procent af alle polske søer står i besætninger med 100 søer eller flere. I denne

Dr. Yury Kovalev redegør for fremtidsplanerne for de russiske svineproducenter

på dette års EPP-kongres i den Litauiske hovedstad, Vilnius.

i alt deltog knap 300 svineproducenter og branchefolk fra 19 lande i kongressen.

EPP i Vilnius

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

18

gruppe har over 92 procent af alle bedrifter allerede stillet fuldstændigt om til løsgående søer. Yderligere cirka 35 procent af alle polske søer står i besætninger med 10 - 99 søer. Her har 77,8 procent af alle bedrifter allerede stillet om til løsgående søer. De øvrige cirka 5 procent af alle polske søer står i besæt-ninger med færre end 10 søer og behøver ifølge EU-direktivet ikke at være løsgående.

Dermed er Polen langt foran de fleste gamle EU-lande, men generelt er vurderingen, at 2013-kravet forventes at medføre et fald i produktionen i EU på cirka 5 procent afhængigt af, hvor hårdt reglerne håndhæves. Kombineret med et stigende ver-densmarked på svinekød og en svagere euro burde det medføre bedre priser, især for et eksportorienteret land som Danmark.

I modsat retning trækker en stigende produktivitet overalt i EU, som til en vis grad vil modarbejde effekten af nedgangen i soholdet på grund af 2013-kravet. Brasilien spøger også stadig i kulissen, og landet har nu også underskrevet handelsaftaler med Kina, der forventes at øge forbruget af svinekød markant over de kommende år. Brasilianernes eksport er dog endnu ikke steget mærkbart, da også landets egne indbyggere har fået flere penge mellem hænderne, som de blandt andet bruger på at servere mere svinekød.

Alt i alt en god kongres med grund til tro på fremtiden, for alle de producenter der kommer helskindet over 1. januar 2013. Men tankevækkende er det, at politisk opbakning til svinepro-duktionen selv i Litauen må betegnes som en by i Rusland. ■

Svineproduktion i Litauen

• da litauen i marts 1990 erklærede sin uafhængig-

hed faldt svinebestanden i landet fra 2,7 millioner

dyr til under halvdelen på ganske få år, og der er i

dag knap 800.000 svin (cirka 68.000 søer) i landet.

• litauen har cirka 108.000 registrerede landbrug, og

der er cirka 120.000 mennesker ansat i landbruget.

• over halvdelen af landbrugene har mindre end 5

hektar landbrugsjord.

• over halvdelen af kødet i køledisken stammer fra

udlandet.

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

19

Nye produktivitetstal Der er for 2011 indsamlet data fra brugere af både AgroSoft og DLBR SvineIT. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er nu 640 årssøer i datamaterialet. Smågrisebesætningerne producerede gennemsnitligt 16.372 grise pr. år. Slagtesvine-besætningerne producerede 6.537 grise årligt.

Sobesætningerne har gennemsnitligt fravænnet 28,8 grise pr. årsso, en fremgang på 0,7 gris pr. år det seneste år.

Den totale pattegrisedødelighed er faldet med 0,6 procentpoint til 23,0 procent.

Også sodødeligheden er faldet markant med 1 procentpoint til 10,5 procent døde og aflivede søer pr. årsso.

Mens soholdet tordner derudaf, er der ikke meget fremgang i smågrisestaldene og slagtesvinestaldene.

Hos smågrisene var foderudnyttelsen på 1,95 FEsv pr. kg til-vækst, den daglige tilvækst på 443 gram, samt en dødelighed på 2,9 procent.

Hos slagtesvinene blev resultatet en daglig tilvækst på 898 gram, foderudnyttelsen var 2,87 FEsv pr. kg tilvækst. Døde udgjorde 3,5 procent, og kasserede grise udgjorde 0,2 procent.

Avlsfremgang slår igennem Selvom produktivitetsudviklingen står i stampe i slagtesvine-produktionen, er det ikke et udtryk for, at der ikke er avlsfrem-gang.

I vores seneste test af avlens gennemslagskraft kan vi genfinde 93 % af avlsfremgangen for mindre foderforbrug. Forsøget er lavet ved at sammenligne effekten af forskelligt subindeks for foderforbrug i en række produktionsbesætninger.

Hvis vi forstiller os, at der ikke havde været genetisk fremgang de sidste ti år, ville dækningsbidraget have været mere end 100 kr. lavere pr. slagtesvin.

Uden genetisk fremgang er svineproduktion i Danmark uto-pisk, og avlsfremgangen opnår VSP gennem et tæt samarbejde med avlerne og opformeringsbesætningerne. Men også samarbejdet med universiteterne er meget vigtigt. Helt aktuelt er DanAvl det første svineavlsselskab, der systema-tisk bruger DNA-information (genomisk selektion) i indeksbe-regningen for alle tre racer.

Det er et virkeligt forskningstungt område, som vi bruger store ressourcer på, men pengene er givet godt ud. DNA-information giver en mere nøjagtig vurdering af avlsdyrene på et tidligt tidspunkt i deres liv. På den baggrund vil vi kunne opnå endnu større avlsfremgang til glæde for svineproducenter-nes bundlinje.

Kampen mod fravænningsdiarre fortsætterFravænningsdiarré kan være et stort problem for smågrise og producent i tiden efter fravænning. Grisen bliver syg, og vel-færden dårlig, mens producenten oplever et økonomisk tab på grund af mistrivsel og øget antibiotikaforbrug. Det skal der ændres på. Derfor har Danmarks Tekniske Universitet i sam-

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

nyt fra VSPAf Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

20

Den største del af besparelsen kommer ved, at man sparer transporten af korn til foderstoffet og tilbage igen. Selv hvis man ikke er selvforsynende med korn, kan vi se, at der har været en merindtjening ved hjemmeblanding.

Analysen viser desuden, at producenter der anvender hjem-meblandet foder samtidig har haft færre udgifter til dyrlæge og medicin.

Analysen er foretaget på regnskaber i Videncentret for Landbrugs økonomidatabase for perioden 2006-2010, der omfatter hele bedriftens økonomiske resultat, korrigeret for forskelle i areal, jordbonitet og størrelse. Producenter med hjemmeblanding er i gennemsnit lidt større og dyrker mere korn. ■

arbejde med bl.a. Videncenter for Svineproduktion begyndt et projekt, som ved hjælp af naturlige antistoffer fra grisens blod skal hjælpe grisen gennem tiden efter fravænning.

- Det vil betyde en forbedret produktivitet for svineproducen-ten, fordi grisen undgår en periode med mistrivsel, sygdom og evt. død. Samtidig åbner det muligheden for at sænke forbru-get af antibiotika og zink. Der er altså mange gevinster i dette produkt, og derfor er VSP også gået med i arbejdet, forklarer Poul Bækbo, dyrlæge og områdechef for VSP.

De mange potentialer i projektet har udløst tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP). Konkret er målet at udvikle et nyt fodertilsætningsstof, som giver grisen mulighed for at klare infektioner uden at blive syg.

Der er ikke risiko for, at grisene bliver syge af det nye fodertil-skud, for produktet er steriliseret. En anden del af projektet går ud på at finde en metode til at hindre, at virus kan overføres med produktet. Samtidig vil vi jo beholde de gode antistoffer, som netop beskytter dyrene mod infektioner.

Hjemmeblandere har højere dækningsbidragSlagtesvineproducenter med hjemmeblandet foder har haft et højere dækningsbidrag på 35 kr. pr. produceret slagtesvin sam-menlignet med slagtesvineproducenter, der anvender indkøbt færdigfoder. Selvom der ved at blande selv naturligvis er ekstra kapacitetsomkostninger på 16 kr., som skal trækkes fra, så bli-ver resultatet på bundlinjen en gevinst på 19 kr. pr gris, hvilket svarer til ca. 9 øre pr. foderenhed.

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

nyt fra VSPAf Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

21

I artiklen kommenterer en svineproducent Fødevarestyrelsens velfærdskontrol.

Dyrlæge Hasse Poulsen er citeret for at sige, at ”Dyreværns-lovens § 20 er lovens strengeste paragraf, og den tages kun i brug ved de mest makabre dyreværnssager.” Dette er ikke kor-rekt. Dyreværnslovens § 20 handler om en dyrlæges pligt til at foretage anmeldelse til politiet, hvis han bliver bekendt med, at dyr behandles uforsvarligt. Dette gælder dog ikke, hvis forhol-det ikke er groft og i øvrigt straks rettes.

Det er vigtigt at understrege, at observationerne i besæt-ningerne er foretaget af flere dyrlæger, hvis rapporter derefter er behandlet af Det Veterinære Sundhedsråd - som fandt, at der var mange tilfælde af uforsvarlig behandling, men ikke groft uforsvarlig behandling af dyrene - og endelig vurderet af domstolen. Det skal desuden understreges, at når et forhold er anmeldt til politiet, er det efterfølgende politiet, der står for opfølgning på sagen - ikke Fødevarestyrelsen. Men i dyre-værnssager bruger politiet ofte Fødevarestyrelsens dyrlæger som faglig bistand. Derfor kom der mange kontrolbesøg i denne sag.

Den største ”bøde” kommer jo i kraft af Krydsoverensstem-melsessanktioner. KO-overtrædelserne skal indberettes for

hvert besøg, og reduktionen i støtte bliver stor, når der er mange forhold, og når der er søgt mange støttekroner, bliver konsekvensen også stor. Dette beskrives i artiklen som om, kontrollørerne og myndighederne har etableret en pengema-skine. De faktiske forhold er, at hvis Danmark eller et andet af EU’s medlemslande tillader udbetaling af støtte trods over-trædelse af regler, herunder bl.a. for dyrevelfærd, bliver den danske statskasse tvunget til at tilbagebetale en større del af støttepuljen til EU. Helt enkelt skal reglerne overholdes, hvis EU-støtten skal kunne udbetales.

Kontrollen er et vigtigt redskab i arbejdet med at sikre et højt niveau af dyrevelfærd i samarbejde med producenterne. ■

Kommentar af veterinærchef Else Enemark, Fødevarestyrelsen Øst

Da dyrlæge Hasse Poulsen bliver nævnt i kommentaren fra Fødevarestyrelsen har også han fået lejlighed til at kommentere veterinærchefens kommentar. Han skriver:

Efter at have rådført mig med advokat må jeg konstatere, at det kan diskuteres, hvilken paragraf der er lovens strengeste, men at §20 indiskutabelt hører til de strengeste paragraffer i loven om ikke den strengeste.

reglerne skal overholdes, hvis eu-støtten skal kunne udbetales

Fødevarestyrelsen er ikke enig i

Peter Kjær Knudsens udtalelser

i denne artikel fra

Svineproducenten nr. 1. 2012

og har derfor bedt os

bringe nedenstående

kommentar.

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

22

neJ! Hvis du ikke reagerer på at bødeforlæg fra poli-tiet, vil din sag blive afgjort alene på baggrund af bødeforlæg-get og som en tilståelsessag, uanset at du reelt ikke har tilstået forholdet.

Advokat Mie Letager Nielsen fra Interlex Advokater i Århus redegør her for de nye og væsentligt ændrede regler for, hvor-dan man skal forholde sig, når man modtager et bødeforlæg fra politiet. Reglerne trådte i kraft d. 1. september 2011.

Et bødeforlæg er et brev fra politiet normalt bilagt et giro-kort, som man kan betale, hvis man kan erklære sig skyldig i tiltalen anført i brevet. Bødeforlægget sendes ud af politiet, når de mener, at sagen kan sluttes alene mod betaling af en bøde.

Tidligere kunne landmanden undlade at svare på bødefor-lægget, eller han kunne undlade at betale girokortet, hvorefter sagen automatisk blev overgivet til Retten, og han blev ind-kaldt til et retsmøde. Der var med andre ord ingen pligt til at reagere på bødeforlægget, hvis man var uskyldig. På retsmødet kunne man have en advokat med som forsvarer, og man fik mulighed for at komme med sine indsigelser i forhold til tilta-len. Retten afsagde herefter en dom.

Med ændringen af Retsplejelovens § 896a, kan Retten afsige dom uden afholdelse af et retsmøde, hvis man undlader at reagere på bødeforlægget.

Man er dermed i dag pålagt en handlepligt, hvis man vil fastholde sin uskyld og have mulighed for at forsvare sig.

Efter de ændrede regler vil Retten afsige en dom uden afholdelse af et retsmøde, såfremt landmanden ikke reagerer på bødeforlægget. Sagen bliver afgjort alene på baggrund af bøde-forlægget og som en tilståelsessag, uanset at man reelt ikke har tilstået forholdet.

Modtageren af bødeforlægget skal direkte anmode om afholdelse af et retsmøde, såfremt han ikke ønsker at blive dømt på forhånd. Beskeden skal gives til politiet, hvilket også

fremgår af bødeforlægget. Man er således pålagt en vigtig reak-tionspligt, som ikke eksisterede tidligere!

Der fremgår en frist af bødeforlægget for at anmode Retten om afholdelse af et retsmøde. Denne frist vil som udgangs-punkt være på 14 dage regnet fra den dag, man modtog bøde-forlægget. Såfremt fristen overskrides, vil Retten afsige dom i sagen uden videre, idet sagen således behandles som en tilståel-sessag.

Det er værd at bemærke, at en tilståelsessag som udgangs-punkt ikke kan ankes og dommen er således endelig.

Man kan anmode Retten om at få sagen genoptaget, hvis man har modtaget en dom, men dette kræver, at man henven-der sig til Retten hurtigst muligt efter dommen, og at man har en god begrundelse for, hvorfor man ikke reagerede på bøde-forlægget, samt hvorfor sagen bør genoptages.

Byretterne har i en opstartsperiode været tilbøjelige til at genoptage sager på baggrund af de ændrede regler, og vi har haft held med at få genoptaget et par sager. Denne lidt lempeli-gere sagsbehandling ved Retterne må dog anses for at have nået sin ende, og man kan ikke forvente, at Retten uden videre vil genoptage sagen, når først der er afsagt en dom.

Det er derfor vigtigt, at man reagerer, når man modtager et bødeforlæg, som man ikke kan erklære sig skyldig i og kontak-ter politiet inden for 14 dage efter modtagelsen med en anmod-ning om, at sagen behandles i et retsmøde. Kontaktoplysninger til politiet fremgår af bødeforlægget.

Man skal ikke betale girokortet, såfremt man ønsker at fast-holde sin uskyld men alene anmode om et retsmøde. Herefter er handlepligten i henhold til de ændrede regler opfyldt, og sagen vil fortsætte som det tidligere var gældende med beram-melse af et retsmøde, hvor man kan være repræsenteret af en advokat, og hvor man får mulighed for at forsvare sig mod tiltalen. Herefter vil Retten afsige dom i sagen på baggrund af hele sagens formelle og materielle indhold, herunder de afgivne forklaringer og ikke kun ud fra bødeforlægget. ■

kommer min sag automatisk for domstolene, hvis jeg ikke reagerer på et bødeforlæg fra politiet?

SViNEPR

OD

uCEN

TEN 3 • 2012

23

Afs

ende

r: D

ansk

e Sv

inep

rodu

cent

er ·

Kar

etm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

rici

a · B

lad

nr. 4

6108

Er du dygtig nok til at levere svin til Tican?– for andelshavere i verdensklasse!

Tican er en moderne og globalt orienteret fødevarevirksomhed med hovedsæde i Thisted • www.tican.dk

Tican ønsker at sælge værdiforædlede produkter til vore kun-der verden over og har således stor fokus på at øge kvaliteten af kødet. Det kræver de rigtige samarbejdspartnere.

Vi belønner derfor de andelshavere, der leverer sunde grise af høj kvalitet.

Er du i stand til det, så kontakt Henrik Bækstrøm, Chef for Ejer- og leverandørsupport, for yderligere oplysninger på telefon 5117 8254 eller pr. e-mail: hbl@tican.dk.