Money makes the world go around . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3

Skal vi lade os provokere? . . . . . .4

Generalforsamling 2013 . . . . . . . .6

Voldsom oprustning på velfærdsområdet . . . . . . . . . . . . . .8

Kan jeg miste min miljø- tilladelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Smågrisemarkedet venter på startskuddet . . . . . . . . . . . . . . .12

Svineproducenternes situation i Tyskland . . . . . . . . . . . .14

Medlemstilbud EPP-mini . . . . . .17

Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

Den australske svine- produktions holdninger til vaccination mod ornelugt . . . . . 20

Spørgekassen . . . . . . . . . . . . . . . 23

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

MarTS 2013 NR. 1 39 . ÅrGaNG

Svineproducenten

meget mere k ntr lLæs mere side 8

FormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 0044formand@danskesvineproducenter.dk

NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 16 5900 RudkøbingMobil 2178 1541torbenhenriklundsgaard@gmail.com

BestyrelsesmedlemmerNiels Chr. BorupUlstedvej 57, Rørholt9330 DronninglundMobil 4051 3595ncborup@gmail.com

Søren HelmerRingstedvej 2604350 UggerløseMobil 5174 1827 sorenhelmer@gmail.com

Mikael B. KristensenHarringhedevej 6, Harring7752 SnedstedMobil 2145 4737harringgaard@mail.dk

Simon HøjNdr. Hindsigvej 24, Kvong6800 VardeMobil 3028 6611simon@hallumgade.dk

Claus JørgensenGårdebymarkvej 66360 TinglevMobil 2320 7227ingerclaus@bbsyd.dk

Sekretariatet7000 FredericiaTlf. 7025 8070Fax. 7025 8170

Sekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørTlf. 7620 7959Mobil 2222 3611hap@danskesvineproducenter.dk

Jette HarnbjergSekretærjhn@danskesvineproducenter.dk

Søren SchovsboJournalistTlf. 7620 7953Mobil 2843 5157sch@danskesvineproducenter.dk

Markus FiebelkornMarkedsanalytikerTlf. 7620 7961Mobil 2222 3610maf@danskesvineproducenter.dk

Karsten AmbrosenSpecialkonsulentTlf. 7620 7955Mobil 2392 2212kam@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten39. årgang 2013

UdgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170info@danskesvineproducenter.dkwww.danskesvineproducenter.dk

RedaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornKarsten Ambrosen

UdgivelseSvineproducentenudkommer hver 2. måned.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.795,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 1.095,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,-

Reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktionRounborgs grafiske hus, Holstebro

Distribueret oplag1600

Bestyrelse

Storegade 14 st. th . DK-6880 Tarm . T: +45 97 36 14 46 · E: agrojob@agrojobdk.com . www.agrojobdk.com

Udenlandske medarbejdere - rekrutteret med omhu…

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

2

“Money makes the world go around”Seks ministre på rad og række, som gerne vil have flere grise, der slagtes i Danmark. Herning-erklæringen, hvor mange gav håndslag på, at der nu skal gøres noget for slagtesvineproducenterne. Fagforeninger, som kæmper for, at rammevilkårene skal forbedres, så slagtesvineproducenternes rammevilkår forbedres. Fødevareministeren lancerer projekt månegris. Med alle de skåltaler kan det da ikke gå galt.

Dertil kommer, at Danish Crown og Tican laver incitamentstrukturer for øget produktion. Alle vil vi have øget slagtesvineproduktion i Danmark, så hvorfor sker der så ingenting?

En del af forklaringen er naturligvis, at nybyggeri til slagtesvineproduktion ikke sådan uden videre lader sig finansiere. Mange er i den situation, at vurderingen på deres ejendom er faldet så meget, at de ikke vil kunne få noget som helst finansieret af kreditforeningslån, men skal bankfinansiere hele byggeriet. Hvis det lykkes at finde en bank der vil stå på et sådant projekt, vil de kræve en forrentning af deres penge, som fjerner rentabi-liteten.

Rentabiliteten er en anden udfordring. Høje foderpriser og til tider hård konkurrence om smågrise gør, at det i perioder er en tvivlsom forretning at producere slagtesvin. Hvis man bygger en ny stald, så skal huslejen betales, hvad enten man fylder den med svin eller ej.

Ovenstående er noget som politikerne ikke kan gøre meget ved. Kornpriser, kødpriser og finansiering er næsten uden for deres rækkevidde, men de kan til gengæld gøre andre ting, som gør, at slagtesvinene bliver i Danmark på lang sigt.

Når den dag kommer, hvor kornpriser, kødpriser og finansiering giver mulighed for at sætte turbo på produk-tionen, så er det politikernes pligt at have udlagt en motorvej for os, så det bliver muligt at udnytte stjernernes gunstige stilling. Der er rammebetingelser, der skal ryddes op i, - det vil også gavne den løbende økonomi, og der er regler og procedurer der skal strømlines.

Mens vi venter på opsvinget, burde man nedbryde den ringmur af bøvl og forhindringer, som man har byg-get på i mange år. Det modsatte er desværre ved at ske. Mens vi samler kræfter til igen at skulle renovere og udbygge vores svineproduktion, får man cementeret den nuværende status med nye krav til BAT-teknologi, flere områder der udpeges som følsomme, og alskens mere eller mindre løjerlige regler.

Money makes the world go around, - men de gør det ikke alene. Politikerne skal også vise handling, og lægge skinner ud til brug for det væksttog, vi vil sætte i gang, når muligheden byder sig. ■

Vi mener...

Af Henrik Mortensen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

3

Når man ser DR’s Borgen, vil de fleste nok føle, at vi svinepro-ducenter bliver udstillet som dumme og usympatiske dyremis-handlere (Ole Thestrup i filmen). DR synes åbenbart, det er ok at svine et helt erhverv til.

Udsendelsen starter med, at en mand bliver syg og kaster op efter at have spist et stykke dansk svinekød med medicinrester. Det kan overhovedet ikke lade sig gøre. REN FIKTION og MANIPULATION. Kun hvis han selv fik en penicillinkur vil koncentrationen være høj nok til en sådan reaktion. Desværre er der nok et flertal der tror, at det er virkeligheden i vores stalde her i 2013. De er uvidende, ikke dumme, men bare uvi-dende, og hvordan skal de også snart kunne tro andet? TV bør jo være troværdigt! Vi kan ikke engang lovligt boykotte DR1, hvis vi vil have et TV i vores hjem her i Danmark, - licensen skal betales.

InvitationDer findes mennesker uden for pædagogisk rækkevidde, for hvem det vil være komplet umuligt at forstå/indse, hvor meget vi har gjort og gør for dyrevelfærden i staldene. De tror, at alt kan reddes med økologi eller måske endda vegetarkost samt øgede skatter og alverdens unødvendige love og regler. De fat-ter bare ikke, hvordan det vil påvirke erhvervet. Lad os dog invitere dem ind og se virkeligheden i vore stalde. Jeg havde for nogle år siden besøg af en del af Folketingets Fødevareudvalg. Desværre var de ikke fuldtallige, men jeg følte selv, at de var meget lyttende og også tilfredse med det meste af det, de så. De store søer, der stod i bokse, vakte ikke begejstring, men sygestierne på dybstrøelse var de meget tilfredse med og det endda på trods af, at jeg havde flere søer i stierne end tilladt. De kunne jo tydeligt se, at de havde plads nok og samtidig

optimale betingelser, når de skulle rekreere pga. dårligt ben. Vi har reddet rigtig mange søer fra at komme til Daka, og for-retningen er også væsentlig bedre ved at få dem sendt på slag-teriet. Vi havde plads i en foderlade til to sygestier, en akutsti og en rekreationssti. De skal bare indrettes, så de kan muges ud maskinelt, søerne skal fodres på gulvet, og så skal der være en drikkekop, som ikke spilder vand på gulvet. Så kan man redde rigtig mange flere søer end i små sygestier med en gum-mimåtte. Det er der gode penge i.

Om det også kan betale sig at invitere vores værste kriti-kere indenfor i staldene er straks mere tvivlsomt. Jeg vil gerne tro det, men jeg kan godt blive i tvivl, når jeg ser nogle af de læserbreve, vi har fået i kølvandet på Borgen. Måske det nogle gange er ligeså effektivt at nedprioritere den offentlige debat og gå direkte til dem, der bestemmer. Kedeligt, men resultaterne tæller mere end følelser.

Gjerskovs grenAfslutningsvis har jeg et fromt ønske: Send landets fødevare-minister til Langtbortistan, hvis hun ikke vil være med til at profilere konventionel dansk svineproduktion. Det vil gavne hende selv og hendes regering langt mere, end hun selv tror. Mette Gjerskov må da vide, at man ikke saver den gren over, som man selv sidder på. Grenen er dansk svinekødseksport, som bringer store eksportindtægter hjem til Danmark. Derfor bør hun og hele regeringen behandle vores erhverv med respekt. Hvis hun ikke vil det, så lad os få en landbrugsmini-ster, der tydeligt signalerer, at vedkommende ønsker landbrug i Danmark. Så har vi både mulighed for og lyst til at være med til at få Danmark ud af finanskrisens ubehagelige klo. ■

Af Claus Jørgensen

Skal vi lade os provokere?

Europæisk kongres i DanmarkHvert år i maj/juni afholder det europæiske netværk

European Pig Producers (EPP) en kongres af tre-fire dages varighed. Kongressen er årets højdepunkt i EPP-regiet, og arrangementet går på skift mellem landene. I 2013 er det således igen danskernes tur til at arrangere

kongressen, som afholdes i Vingstedcentret, hvor temaet vil være:

Today’s Pig Production – Optimize the PotentialDer både lyttes, diskuteres, og netværkes intensivt på kongresserne, som altid er en succes, hvorfor mange også kommer igen år efter år.

Læs mere om EPP på www.pigproducer.net, hvor der er åbent for tilmelding.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

4

Kort om European Pig Producers (EPP)EPP er et europæisk netværk for svineproducenter og personer med interesse for svineproduktion. Omgangs-sproget er engelsk. Netværksklubben blev stiftet 1. januar 1990 i Herning og har pt. ca. 400 medlemmer på europæisk plan. Formålet med EPP er at udveksle erfaringer og viden om svineproduktionens vilkår og udvikling i de delta-

gende lande og derved blive velorienteret om forholdene i de øvrige europæiske lande. Gennem indsigt i hinandens arbejdsvilkår og ram-mebetingelser søger vi at skabe et kollegialt netværk mellem svineproducenter i Europa. Man kan deltage i den årlige kongres både som med-lem og ikke-medlem af EPP. Prisen er dog differentieret.

Europæisk kongres i DanmarkHvert år i maj/juni afholder det europæiske netværk

European Pig Producers (EPP) en kongres af tre-fire dages varighed. Kongressen er årets højdepunkt i EPP-regiet, og arrangementet går på skift mellem landene. I 2013 er det således igen danskernes tur til at arrangere

kongressen, som afholdes i Vingstedcentret, hvor temaet vil være:

Today’s Pig Production – Optimize the PotentialDer både lyttes, diskuteres, og netværkes intensivt på kongresserne, som altid er en succes, hvorfor mange også kommer igen år efter år.

Læs mere om EPP på www.pigproducer.net, hvor der er åbent for tilmelding.

Se medlemS-tilbud på

Side 17

…om godkendelse af nye landbrugsprojekter:Vores avlsdyr har ydet deres bidrag. Bedre tilpassede foder-blandinger og bedre management er andre områder, der er forbedret over tid. Flydelag og overdækkede gyllebeholdere og mere præcis udbringning af gyllen er andre eksempler, hvor vi har mindsket miljøpåvirkningen betydeligt over årene. Arbejdet er spildt, hvis ikke anstrengelserne bliver anerkendt og baner vejen for godkendelse af nye store projekter, der kan sikre en lønsom produktion. Hvis det er 8000 stipladser, der skal til for at sikre en konkurrencedygtig svineproduktion, kan det ikke nytte noget, at en gruppe kontormus i et ministerium kun vil have 2000, - og får held til at sætte den dagsorden.

…om tab af konkurrenceevne og faldet i antal slagtninger:Problemet er ikke, at folk som jeg vælger at træffe rationelle, økonomiske beslutninger, men at konkurrenceevnen i dansk slagtesvineproduktionen bliver udhulet, når vores udenlandske konkurrenter bliver tildelt slet skjult statsstøtte i form af lukra-tive tilskudsordninger til produktion af grøn energi, samt unik mulighed for at tjene penge på at opkræve moms.

Udfordringen går ikke på, at de danske slagterier skal hugge grise fra hinanden, men at der samlet set er flere der kommer til at kunne se en forretning med store gevinstchancer eller lav risiko. Slagtesvineproduktionen skal også være attraktiv for dem der kan regne, hvis der skal komme flere grise frem til slagtning.

…om Danish Crowns frasalg af Hatting:Det må da være meget rimeligt, at soholderne som har været med til at opbygge værdierne i selskabet kan få at vide, hvad det var værd, selvom de ikke får del i gevinsten. Pengene lig-ger nu i slagteriets kasse og kan selvfølgelig investeres til glæde for os, som også producerer slagtesvin. Det er underligt, som tingene ændrer sig. Først var det nødvendigt for slagterierne at have hånd om hele værdikæden. Derfor skulle Hatting og SPF

ligge ved dem. Nu skal der pludselig kun være fokus på primær drift. Det kræver en god forklaring.

Vi må dog trods alt ønske Danish Agro tillykke med hand-len, selvom det de har købt er “hælervarer.”

…om landbrugets manglende produktivitet:Selv de mest veldrevne landbrug vil få meget svært ved at blive ved med at hæve deres produktivitet, når de i årevis er afskåret fra fortsat udvikling, - først på grund af myndighedernes åre-lange sagsbehandlingstider og senest på grund af bankerne og realkreditinstitutternes boykot af landbrug. Vi skal selvfølgelig også yde vores, men man oplever jo heller ikke konkurrencelø-bere vinde det ene løb efter det andet i det samme par gamle og slidte løbesko. Nogle gange er der altså brug for nye snøre-bånd eller et par helt nye sko, hvis man skal kunne følge med de andre. Derfor er jeg også træt af Landbrug & Fødevarers evindelige snak om, hvor godt den bedste tredjedel klarer sig. Det er fint nok at have en gulerod, som kan trække os andre fremad, men omverdenen opfatter jo budskabet som, at vi bare kan tage os sammen, og så går det nok alt sammen.

…om salg af gener i udlandet:Der er enorme muligheder for, at dansk svineproduktion kan tjene penge på salg af avlsdyr i udlandet, men som systemet er skruet sammen i dag, bruger vi alt for meget spildtid på at forhandle og diskutere med vores samarbejdspartnere. Det er VSP, som sidder for bordenden, og det er VSP’s fornemmeste opgave at sikre, at salg af danske gener bidrager så meget som overhovedet muligt til de danske svineproducenters indtjening. Det kan man ikke forvente, at dem der omsætter avlsdyr også vil arbejde for, og derfor bør de ikke længere være en del af Danavls marketingsudvalg.

Det kan ikke passe, at det ikke kan lade sig gøre at indføre nogle enkle og effektive opkrævnings- og kontrolsystemer, så vi ikke hvert år skal være vidne til nye mistanker og snyd og svindel med afgifterne.

generalforsamling 2013Tak til de mange medlemmer, der igen i år tog turen til Fredericia for at deltage i årets generalforsamling. Som en service for de af jer, der ikke havde mulighed for at deltage, har vi her på siderne samlet et uddrag af bestyrelsens beretning.

Af Henrik Mortensen

Foto Jacob Lund-Larsen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

6

…om Veterinærforlig II:Med indgåelsen af det nye veterinærforlig II er området blevet styrket med over 30 millioner kroner årligt fra et budget på tidligere knap 24 millioner kroner til fremover over 55 mil-lioner kroner om året. Pengene skal blandt andet bruges til at styrke og forøge antallet af kontrolbesøg i besætningerne, øge indsatsen mod flokmedicinering samt udvikle nye såkaldte dyrevelfærds- og antibiotikaindeks.

Det er et meget dyrt forlig i en tid, hvor der er fokus på vækst og bevarelse af arbejdspladserne i Danmark. Forliget virker lige modsat. Mistænkeliggørelsen og kontrolhysteriet udfordrer vores virksomheder og skaber usikkerhed blandt vores medarbejdere. Det burde man have sagt højt.

…om medicinforbruget i dansk svineproduktion:Folketingets ambition med Gult Kort-ordningen var, at antibiotikaforbruget skulle sænkes 10 procent inden 2013. Ordningen blev en kæmpe succes, og forbruget faldt med cirka det dobbelte. Alligevel skal skruen nu strammes endnu en tand. Det er vildt demotiverende.

Jeg anerkender almindelige menneskers bekymring for udviklingen af resistente bakterier, men jeg savner i høj grad eksperters og myndigheders offentlige anerkendelse for den indsats, vi yder for at reducere medicinforbruget i staldene.

…om samarbejdet med Bæredygtigt Landbrug:I slutningen af året valgte vi også at bakke aktivt op om Bæredygtigt Landbrugs retssager vedrørende vandplaner og kvælstofnormer. Det gjorde vi, fordi begge sager er af så afgørende betydning for os alle, at man simpelthen ikke kan komme til at skyde med for stor en kanon.

Alle gode kræfter må og skal i spil for at få fjernet de helt urimelige vilkår, vi bliver budt.

…om opkrævning af produktionsafgifter:Som I nok alle har bemærket, så steg produktionsafgifterne den 1. januar. Det var ikke med min gode vilje, at det skete. Jeg havde håbet, at produktionsafgifterne kunne have været holdt i ro efter et år, hvor vi gang på gang har hævet afgifterne for at få råd til at finansiere vask af biler ved grænsen. Det var et nødvendigt tiltag i 2012, som selvfølgelig vil øge budgettet, men jeg mener, der generelt stilles alt for få spørgsmålstegn ved, om vi får tilstrækkeligt udbytte ud af de afgifter, vi beta-ler.

Nogle af jer bidrager med over 100.000 kroner om året til de fælles gøremål. Ville I blive ved med det, hvis pengene ikke pr. automatik blev opkrævet og sendt videre?

Jeg mener, det ville være sundt, hvis vores organisationer i højere grad skulle stå på mål for de mange penge, der bliver brugt, og jeg er sikker på, at der ville være brug for væsentligt færre penge, hvis ikke det hele virkede så automatisk.

Tiden er inde til at reducere budgetterne i stedet for altid at skulle udvide.

…om Finanstilsynets værdisætning af landbrug:Hvis den fastfrosne situation skal løsnes op for de mange land-brug, så vil det kræve, at Finanstilsynet får en mere positiv indstilling til landbruget. Men vi hører tværtimod rygter om, at Finanstilsynet strammer skruen yderligere. Værdiansættelsen af stipladser til grise reduceres ifølge rygtet med 25 procent, hvilket vil sige, at en faresti, som tidligere blev vurderet til 20.000 kroner fra ny, fremover vil blive værdisat til 15.000 kroner. Samtidig fastholder man, at bygninger der er mere end 10 år gamle på papiret ikke er en krone værd.

Hvis det er rigtigt, er det ikke så underligt, at banker og kreditforeninger kan være tilbageholdende med at låne penge ud til landbrug. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

7

Voldsom oprustning på velfærds-området

Af Søren Schovsbo

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

8

ved omlægning til mere kampagnekontrol, samt projektledelse og kommunikation/formidling, der skal øge effekten af kon-trolkampagnerne ved såkaldt effektiv interessenthåndtering, herunder inddragelse af medierne.

PapirpengeForligspartierne anerkender, at husdyrproduktionen spiller en væsentlig rolle for beskæftigelsen og landets økonomi, og de lægger derfor vægt på, at indsatsen og de nye initiativer ikke må forringe erhvervets konkurrencevilkår. Forligspartierne er på den baggrund blevet enige om at gennemføre såkaldt afbu-reaukratiseringsinitiativer, der vil medføre årlige besparelser for erhvervet på i alt 57 millioner kroner. Lettelserne skal sikre erhvervet kompensation for de byrder, det pålægges som følge af nye gebyrer, afgifter og administrative byrder.

De forventede årlige besparelser på 57 millioner kroner byg-ger på tre hovedinitiativer: Omlægning af rådgivningsbesøg på kvægområdet (12 millioner kroner), bortfald af krav til de praktiserende dyrlægers opbevaring af landmændenes medicin-registreringer (8 millioner kroner) og etablering af en fokuseret dyrevelfærdsrådgivning, hvor velfærdsrådgivningen koncen-treres om to årlige rådgivningsbesøg (35 millioner kroner). At sidstnævnte initiativ tæller som en lettelse og ikke som en byrde for erhvervet skyldes, at de fokuserede rådgivningsbesøg erstatter det tidligere krav om generel velfærdsrådgivning på samtlige rådgivningsbesøg.

Peder Philipp, Formand for Landbrug & Fødevarer, kvæg, er blandt de landmænd, som stiller spørgsmålstegn ved, om landbruget reelt kompenseres for de ekstra byrder.

- Når et politisk forlig forhandles på plads, og politikerne lover, at det ikke skal koste noget for landmanden, så ser man den ene gang efter den anden, at landmandens omkostnin-ger til sin egen eller driftslederens arbejdstid ikke indregnes. Det er jo helt skævt, siger han til Maskinbladet og erkender, at det er hans egen organisation Landbrug & Fødevarers opgave at gøre politikerne opmærksomme på problemet.

Gult i gult Gult Kort-ordningen for antibioti-ka og aftalen om, at dødeligheden i besætningerne indgår i konceptet for obligatorisk sundhedsrådgiv-ning, fortsættes fra Veterinærforlig I, og ordningerne vil løbende blive justeret med nye dynamiske og ambitiøse grænseværdier.

Dødeligheden vurderes som en væsentlig indikator for dyre-velfærden i besætningerne, og forliget

skal derfor medvirke til, at dødeligheden i besætningerne reduceres.

Endelig skal der udvikles relevante indeks på besætnings-niveau med særligt fokus på udvikling af dyrevelfærdsindeks for forskellige dyrearter samt antibiotikaresistensindeks. Udviklingen af indeks vil foregå i et tæt samarbejde mel-lem forskningsinstitutioner, Landbrug & Fødevarer samt Fødevarestyrelsen. ■

Myndighedernes indsats på veterinærområdet vil de kom-mende år få et markant løft. Med indgåelsen af det nye vete-rinærforlig II er området blevet styrket med over 30 millioner kroner årligt fra et budget på tidligere knap 24 millioner kroner årligt til fremover 55,2 millioner kroner årligt. Pengene skal blandt andet bruges til at styrke og forøge antallet af kon-trolbesøg i besætningerne, øge indsatsen mod flokmedicinering samt udvikle nye såkaldte dyrevelfærds- og antibiotikaindeks. Derudover er sundhedsrådgivningen blevet underkastet et kri-tisk eftersyn, som er mundet ud i krav om, at den obligatoriske sundhedsrådgivning suppleres af fokuseret dyrevelfærdsrådgiv-ning på to årlige rådgivningsbesøg, der er målrettet konkrete problemer og muligheder i den enkelte besætning.

Med forliget følger nye gebyrer og afgifter på knap 22 mil-lioner kroner om året samt årlige administrative byrder vedrø-rende indsatser mod flokmedicinering og forbedret dyrevelfærd for mink på cirka 35 millioner kroner. Udgifterne opvejes ifølge forliget af andre administrative lettelser for erhvervet på ligeledes 57 millioner kroner, men det er tvivlsomt, hvor stor en del af de lettelser svineproducenterne reelt får glæde af, - mere om det senere. Muligheden for at udskrive administrative bøder indgår i også overvejelserne, men er pt. ikke en del af finansieringen af indsatsen.

Øget kontrolDet ny veterinærforlig II trådte i kraft ved årsskiftet, og land-mændene kan godt forberede sig på flere uventede besøg. Af forligsteksten fremgår det blandt andet, at man med henblik på at sikre et solidt grundlag for en effektfuld risikoorienteret kontrolindsats vil forøge det samlede kontroltryk med flere kontrolbesøg hos den enkelte landmand. Kampagnekontrol vil blive et bærende element i den styrkede risiko- og effektorien-terede tilgang, og kontrolkampagner vil på både besætnings-området, ved transport af dyr og hos de praktiserende dyrlæger blive en væsentlig og meget synlig kontroltype.

Partierne bag forliget vil også gøre mere for at øge landmæn-denes motivation for at overholde reglerne, hvilket udmøntes i opfølgende kontrolbesøg hos alle, der har fået anmærkninger. Den opfølgende kontrol – både som administrativ kontrol og ved kontrolbesøg – udvides til at gælde alle typer anmærknin-ger givet på hele veterinærområdet. Endelig overvejes det at øge anvendelsen af påbud samt indføre mulighed for brug af for-bud på dyrevelfærdsområdet som en del af den såkaldt styrke-de incitamentsstruktur, som skal motivere til regelefterlevelse.

Ikke godt nok?Fairness i velfærdskontrollen har været et omdiskuteret emne de seneste år, og i forligsteksten hedder det sig da også, at den veterinære kontrol har behov for en mere helhedsorienteret og systematisk indsats med fokus på tilsynsrollen og styrket fag-lighed. For at sikre en høj faglighed i den veterinære kontrol og for at fremme ensartetheden i kontrollen er der i forliget sat fokus på kompetenceudvikling på veterinærområdet. Særligt inden for dyrevelfærdsområdet anerkender man behovet for kompetenceudvikling, der understøtter en ensartet bedøm-melse og høj faglighed hos kontrollørerne.

Pensum for medarbejdernes kompetenceudvikling vil des-uden omfatte styring og planlægning, der bliver nødvendig

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

9

kan der i denne situation ikke foretages delvis nedskrivning af produktionsretten inden for rammerne af et maksimalt pro-duktionsomfang. Det svarer også til den reguleringspraksis, der er på industriområdet.

Denne situation er anført som nr. 2 i skemaet. Det er hus-dyrbrug, der hverken har fået en tilladelse eller godkendelse i medfør af Husdyrbrugsloven eller har en godkendelse i medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 33, en såkaldt kap. 5 godkendelse. Husdyrbrug der har fået en anmeldeafgørelse i medfør af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen vil for så vidt angår den del af husdyrbruget der er omfattet af anmeldeafgørelsen være omfattet af reglerne om delvist bortfald.

Som vist i skemaet er der mulighed for delvist bortfald af produktionsomfang i de fem resterende situationer.

Hvornår er der reelt delvist bortfald af produktionsretten?Reglen om delvist bortfald af produktionsretten skal forstås på den måde, at hvis en landmand har etableret en godkendt pro-duktion på 500 DE, og han så efterfølgende i en periode prak-tiserer en produktion på 250 DE i sammenhængende tre år eller mere, så mister han produktionsretten til den resterende produktion på 250 DE.

Desværre har der udbredt sig en praksis i mange kom-muner, hvor ordet ”delvis” fortolkes meget snævert. En række landmænd har ved et tilsyn oplevet, at kommunen foretager en delvis nedskrivning af deres produktionsret, selvom afvigelsen er mindre end 5-7 procent i forhold til maksimal tilladt pro-duktion.

Efter vores opfattelse kan ordet ”delvis” ikke fortolkes så snævert, hvilket også fremgår af lovbemærkningerne til hus-dyrgodkendelsesloven fra 2007, hvor følgende er fremført: ”Hensigten med reglen er, at det er større fravigelser eller ophør af udnyttelse af en tilladelse eller godkendelse, der medfører, at tilladelsen eller godkendelsen bortfalder for hele eller den del af tilladelsen eller godkendelsen, der ikke er udnyttet. Det er således ikke hensigten med reglen, at det er fravigelser, der kan henføres til naturlige produktionsudsving”.

Ifølge vores bedste vurdering er en større afvigelse at opfatte som en afvigelse på mindst 25 procent i forhold til maksimal tilladt produktion.

kan jeg miste min miljøtilladelse?I hovedreglen bortfalder en produktions- eller miljøtilladelse, hvis staldene står tomme i sammenhængende tre år. Specifikt på husdyrområdet må kommunerne ydermere i nogle situationer foretage en delvis nedskrivning af lovlig produktionsomfang, hvilket ikke er gældende på industriområdet.

Af Bent Ib Hansen, Videncenter for Svineproduktion og Sten Laursen, Videncenter for Landbrug

Regler om kontinuitetsbrud og delvist bortfaldReglen om kontinuitetsbrud træder i kraft, hvis en produk-tionstilladelse eller miljøgodkendelse ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. Det vil sige, at tilladelsen helt bortfalder, hvis der ikke har været dyr på husdyrbruget i sam-menhængende tre år.

I situationer, hvor tilladelsen eller godkendelsen kun har været delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, så bortfal-der i hovedreglen den del af godkendelsen der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Konsekvensen er, at landmanden har mistet retten til at genoptage det fulde produktionsom-fang. Derfor skal han på ny søge om tilladelse eller godken-delse efter husdyrgodkendelsesloven, hvis han ønsker at genop-tage det oprindelige produktionsomfang. Det er også, hvad en række landmænd de seneste år har oplevet i forbindelse med et kommunalt tilsyn.

Tilsvarende vil man miste produktionsretten, hvis en givet miljøgodkendelse ikke udnyttes. Et faseopdelt projekt kan i miljøgodkendelsen have 2-5 år til at gennemføre og udnytte det fulde projekt. Her tolkes ”udnyttelse” således, at byggeri eller anlægsarbejder enten er påbegyndt, eller at der er indgået en bindende aftale om udførelse af bygge- eller anlægsarbejdet inden fristens udløb. Det er endvidere en forudsætning, at en påbegyndt udnyttelse fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo, og at den normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb.

Ingen regel uden undtagelse Vurderingen af, om der er sket kontinuitetsbrud i produktio-nen på et husdyrbrug, og om der hermed er sket helt eller del-vist bortfald af produktionsretten, afhænger af en række for-skellige forhold. Som vist i skemaet forekommer der en række forskellige situationer afhængigt af, hvilken type afgørelse pro-duktionen beror på, og hvornår produktionen helt eller delvist har været bragt til ophør.

I juni 2011 afgjorde Natur- og Miljøklagenævnet i en sag (NMK-132-00400), at kommunen ikke kunne foretage en delvis nedskrivning af det tilladte dyrehold. I denne sag var produktionstilladelsen omfattet af miljøbeskyttelseslovens regel om ”kontinuitetsbrud”, jf. § 78 a, stk. 1, som kun omfatter fuldstændigt ophør af en virksomhed eller en aktivitet. Derfor

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

10

Desværre og i modstrid med hensigten i lovbemærknin-gerne i henhold til ”større fravigelser” har Miljøstyrelsen i deres vejledning anført en langt mere snæver fortolkning ved at skrive ”Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at landmanden for at undgå overproduktion vil have behov for at ligge under det tilladte produktionsmaksimum. Selvom land-manden således fortløbende ikke fuldt udnytter en tilladelse eller godkendelse, bør dette kun betragtes som en ikke-udnyt-

telse, hvis produktionens omfang til stadighed er mindre end hvad der kan begrundes i hensynet til at undgå overproduk-tion og i almindelige produktionsudsving”.

For erhvervet er der helt klart behov for at få en præciseret fortolkning af hvad ”større fravigelser” betyder.

Se mere i Miljøstyrelsens vejledning om kontinuitetsbrud: http://www2.mst.dk/Wiki/Husdyrvejledning.Kontinuitets-brud.ashx ■

retsgrundlag

1 . afgørelser omfattet af Husdyrlovens § 33, stk . 3

2 . afgørelse omfattet af Miljøbeskyttelses-lovens § 78 a, stk . 1

3 . afgørelse omfattet af Miljøbeskyttelses-lovens § 78 b

4 . afgørelse omfat-tet af en ulovbestemt rets-grundsætning om kontinuitetsbrud

5 . afgørelser omfat-tet af Planlovens § 56, stk . 2

6 . afgørelser omfat-tet af principperne i Planlovens § 56, stk . 2

Hvilke afgørelsestyper er omfat-tet?

Tilladelse og godkendelse efter Husdyrlovens §§ 10-12 og 16 .

Spildevandstilladelser efter Miljøbeskyttelseslovens § 28 .anmeldelse og lokaliseringsgod-kendelse efter Husdyrgødnings-bekendtgørelsen .

Godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 33 .

Godkendelse efter Miljø-beskyttelseslovens § 33 samt anmeldelse og lokaliseringsgod-kendelse efter husdyrgødnings-bekendtgørelsen .

VVM-tilladelser .

Screeningsafgørelser (afgørelser om ikke VVM- pligt) .

Efter hvilken periode sker bortfald

3 år

3 år

3 år

Konkret vurde-ring i hvert enkelt tilfælde .

3 år

Konkret vurde-ring i hvert enkelt tilfælde . Som udgangspunkt3 år .

Mulig delvist bortfald

Ja

Nej

Ja

Ja

Ja

Ja

Periode, hvor retsgrundlag kan være relevant

Tilladelse og godkendelse med-delt efter den 1 . januar 2007 .

regel trådte i kraft 1 . april 2008 . relevant for produktion, der er delvist ophørt efter 1 . april 2005 .

regel trådte i kraft 1 . april 2008 . relevant for produktion, der er ophørt helt eller delvist efter 1 . april 2005 .

retsgrundsætning er relevant for helt eller delvist bortfald, der er indtrådt før 1 . april 2008 . Periode for vurdering af kon-tinuitetsbrud er ikke fast . Derfor kan ikke oplyses en dato for, hvornår ophøret senest skal være indtrådt, for at retsgrundsætning fortsat er relevant og ikke fortrænges af Miljøbeskyttelseslovens §§ 78 a og 78 b .

VVM-tilladelser meddelt efter 18 . juni 1999 .

Screeningsafgørelser meddelt efter 18 . juni 1999 .

Skema over reglerne om kontinuitetsbrud for forskellige afgørelsestyper på husdyrområdet

Kilde: Miljøstyrelsens hjemmeside

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

11

Firmaer Som er medlemmer aF danSke SVineproducenter:

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.com

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Brøste A/S FarmCareTlf. +45 45 26 34 12www.broste.com

www.spfportalen.dkTlf 76 96 46 00

SPF-Selskabet

Tlf. 33 68 30 00www.dlg.dk

Siden oktober er markedsnoteringerne for smågrise stort set stabile, selvom man kunne forvente signifikante pris-stigninger pga. det sæsonmæssige prisopsving og et lavere udbud mht. 2013-problematikken. De første små-griseproducenter begynder at blive utål-modige, hvilket er forståeligt, men der findes en række faktorer, som indikerer, at smågrisemarkedet bare venter på startskuddet:

Selvom man kan være skuffet over prisudviklingen på smågrisemarkedet, skal man ikke overse, at den tyske slag-

tesvinenotering er faldet i den samme periode, dvs. fra oktober 2012 til januar 2013, fra 1,93 euro til 1,65 euro. Årsaget til dette markante prisfald var igen de tyske slagterier, som udnyttede situationen, hvor både jul og nytår faldt på almindelige hverdage. Derfor var deres efterspørgsel efter slagteklare grise meget lavere end udbuddet. En udbuds-pukkel opstod, som først i slutningen af januar måned kunne udlignes og som resulterede i faldende slagtesvinepriser. At smågrisenoteringerne kunne holde deres prisniveau skal i denne sammen-

hæng derfor ses som et positivt tegn.Nogle smågrisenoteringer indikerer

endog markedets potentiale. For eksem-pel er Porc-Ex’ notering allerede steget til 450 kr. (PRRS-negativ) og SPF’s notering for 7-kilos grise er steget med 50 kr. (siden oktober 2012). I Holland beretter svineproducenter om et stabilt hjemmemarked, hvilket forklarer den seneste hollandske prisstigning i uge 4, mens resten af markedet var stabilt.

På slagtesvinemarkedet forventes der heller ikke et yderligere prisfald. Udbudspuklen fra jul er udlignet og

Smågrisemarkedet venter på startskuddetAf Markus Fiebelkorn

1 . kv . 2013 2 . kv . 2013 3 . kv . 2013 4 . kv . 2013 GEN

Puljenotering kr . 450 kr . 460 kr . 420 kr . 445 kr . 444

Beregnet notering kr . 402 kr . 438 kr . 468 kr . 457 kr . 441

Nord-West i Euro € 56,00 € 58,00 € 52,00 € 56,00 € 55,50

Nord-West i kr . kr . 440 kr . 454 kr . 410 kr . 440 kr . 436

MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50

www.msd-animal-health.dk

neproducenter 60_25.indd 1 11/12/2012 3:01:33 PM

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

www.agrojobdk.com

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

12

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne

Landbrugets VeterinæreKonsulenttjeneste Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

klima for vækstSvinefagdyrlæger & Agronomer

www.porcus.dk - tlf. 62623074

slagtesvinemarkedet er igen stabilt. Tyske markedseksperter tror heller ikke, at de tyske slagterier vil opretholde prispresset. Argumentationen er, at den tyske detailhandel også vil kræve lavere priser fra slagterierne, hvis slagtesvi-nenoteringen fortsætter med at falde. Hvis detailhandlen gør det, ville det for-mindske slagteriernes avance, og det er selvfølgelig ikke i slagteriernes interesse.

I januar måned blev der desuden tilbudt meget (billigt) svinekød fra Tyskland på det polske marked. De polske slagterier var således ikke så inte-resserede i at importere levende grise fra Tyskland. Disse mængder svinekød er imidlertid forsvundet fra markedet igen, så konkurrencen mellem tyske og polske slagterier kan føre til stigende slagtesvi-nepriser igen.

Desuden beretter nogle markeds-interessenter om flere soslagtninger i Sydeuropa. Kødet blev eksporteret til Tyskland, hvilket bl.a. resulterede i det markante prisfald for den tyske sono-

nenotering vil stige med nogle cents, vil også smågrisenoteringerne i Europa stige. Vores prisprognose for tredje og fjerde kvartal er derfor uændret, mens prognosen for første og anden kvartal 2013 skulle nedjusteres lidt. ■

Seneste opdatering: uge 5, 2013

tering. Når EU begynder at kontrollere forholdene mht. løsgående søer, kan det også føre til, at yderligere sobesætninger skal lukkes.

Alt i alt findes der altså en række fak-torer, som indikerer, at smågrisenoterin-gerne vil stige snart, imidlertid mangler vi stadig startskuddet fra slagtesvine-markedet. Så snart den tyske slagtesvi-

€ 30,00

€ 35,00

€ 40,00

€ 45,00

€ 50,00

€ 55,00

€ 60,00

€ 65,00

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51

Nord-West notering

Nord-West 2011 Nord-West 2012Nord-West 2013 Prognose 2013 status uge 5

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

13

Svineproducenternes situation i tyskland

Den Europæiske Unions lovgivning påvirker en stor del af situationen for de tyske svineproducenter. Derudover har både den tyske fællesforbundsregering og regeringerne i de enkelte delstater vedtaget forskellige, delvist betydningsfulde love, som vedrører f.eks. staldsystemer, fodermidler, dyretransport, gyl-lehåndtering eller staldbyggeri. Desuden er tilpassede miljø- og kvalitetsmanagementsystemer implementeret på de fleste ejen-domme. I praksis kan man ikke undvære de tilsvarende kvali-tetslabels, hvis man vil opnå en salgspris for ens slagtesvin, der dækker alle omkostninger. Et af hovedemnerne blandt tyske slagtesvine- og smågriseproducenter er produktionsomkostnin-gerne. På trods af generelt forholdsvis høje slagtesvinepriser i 2012 belaster for eksempel de stigende omkostninger for foder-midler og energi den mulige fortjeneste i svineproduktionen. Mens slagtesvineproducenterne stadigvæk kan være tilfredse med det seneste år, var resultaterne i smågriseproduktionen efter det skuffende år 2011 utilfredsstillende i 2012. Selvom der er store forskelle på smågrise- og slagtesvinemarkedet i Tyskland og andre steder pga. producenternes principielt anderledes markedssituation og arbejdsmåde i hverdagen (en stor del af de tyske svineproducenter er enten specialiserede i smågriseproduktionen eller i slagtesvineproduktionen), er de naturligvis afhængige af hinanden. Imidlertid oftest kun i den ene retning, fordi især stemningen på smågrisemarkedet ofte påvirkes kraftigt af udviklingen på slagtesvinemarke-det – specielt når slagtesvinepriserne falder. Derfor skal især de tyske smågriseproducenter have styr på omkostningerne. Smågrisemarkedets udvikling har ofte været uforudselig og har vist negative overraskelser. Herved er især smågriseproduk-tionen både arbejds- og videnkrævende. De nødvendige kva-lificerede medarbejdere kræver en rimelig løn samt videreud-dannelse, hvis de skal holdes på ejendommen. Det gælder også mere og mere for udenlandske medarbejdere, f.eks. fra Polen eller andre lande, som ofte arbejder i den travleste tid i tysk landbrug og de tilknyttede industrier.

Investerer i landbrugFlere år i træk har man nu konstateret større udsving på mar-keder for landbrugsråvarer. Stikordet risikomanagement væk-ker derfor generelt stor interesse hos landmænd i Tyskland. Stadig flere banker, forsikringer og private rådgivere beskæfti-ger sig derfor med emnet. Mange af disse udbydere anser land-brugssektoren som interessant kundesegment igen efter finans- og eurokrisens chokbølger i de seneste år. Det betyder ikke, at det derfor er nemt at få lån. Men man kan heller ikke sige, at finanssektoren ikke stiller tilstrækkelige lån til rådighed for det tyske landbrug. Imidlertid har det nuværende lave renteni-veau ført til, at investorer der ikke kommer fra landbruget har investeret i f.eks. agerjord eller generelt i agrarprojekter (f.eks. biogas) for at opnå et højere afkast. Forpagtningsafgifterne er derfor på et forholdsvist højt niveau i Tysklands kerneområde for smågrise- og slagtesvineproduktion.

RekordeksportI 2011 blev der slagtet næsten 60 mio. grise i Tyskland. Der blev aldrig slagtet flere. I årene før steg antallet af slagtnin-ger kontinuerligt. I 2012 faldt antallet af slagtninger med ca. 2,5 %. Mens svinekødets produktionsmængde falder lidt i Tyskland, opnåede kødeksporten et nyt rekordniveau i 2012. Styrket af en lav eurokurs var det især eksporten uden for Europa der steg kraftigt. Men også efterspørgslen fra Polen har udviklet sig positivt, da den polske svineproduktion er faldet

Af markedsspecialist Dr. Vinzenz Bauer og Hayo Wessel,

Landwirtschaftskammer Niedersachsen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

14

omkring produktionens økonomi. For mange landmænd er det værste imidlertid, at de sættes i gabestok i den offentlige diskussion, selvom de har bevist, at de har styr på deres pro-duktion.

Sydtyskland hårdt ramtSituationen for de tyske smågriseproducenter er et aktuelt eksempel på ny lovgivning og dens indflydelse på produkti-onsøkonomien. Mange svineproducenter - især i Sydtyskland -stoppede deres smågriseproduktion i 2012, fordi de ikke var villige til at foretage de nødvendige investeringer, for at stille om til løsgående søer. (2013-reglerne, som trådte i kraft 1. januar 2013 for løsgående drægtige søer.) Desuden havde deres indtægter allerede i lang tid ikke kunnet dække omkostnin-gerne i smågriseproduktionen. Da de øvrige ejendomme bliver større, og den biologiske ydelse stadig kunne forbedres, vil der blive kompenseret for en del af denne negative udvikling for den tyske svineproduktion, men alligevel burde denne udvik-ling resultere i et generelt faldende smågriseudbud i 2013. Lignende udviklinger kan man naturligvis også se i andre EU-lande, og smågriseudbuddet vil således sandsynligvis ikke bare falde i Tyskland.

drastisk gennem de seneste år. Derudover blev Rusland medlem af WTO i sommer 2012, og eksporten til Rusland kunne således udvides væsentligt.

Faldende appetitDet tyske forbrug af svinekød er faldet med 2,7 % i 2012 sammenlignet med året før. Da produktionen faldt lidt, importen fra udlan-det stort set var uændret, og eksporten steg,

burde også den tyske selvforsyningsgrad være steget lidt til næsten 116 %. I 2011 var den tyske

selvforsyningsgrad 114 %. De tyske forbrugere har altså spist mindre svinekød i de seneste år. Årsagen til det kan være, at emnerne dyrevelfærd og husdyrsholdning, men også ernæring med mindre kød, har den offentlige diskussions fokus for

tiden. Forskellige politiske interessegrupper og partier har taget stilling til disse emner, og nogle af dem diskute-rer begrebsdefinitioner voldsomt samt den fremtidlige retning i landbrugspolitikken. Udviklingen til mere dyrevelfærd og miljøbeskyttelse betyder for producen-

terne – også med hensyn til deres risikomanagement – at de mentalt skal forberede sig på, at der kan opstå nye inve-steringsbehov, hvilket i reglen også medfører spekulationer

Fachbereich 3.1.6 Figur DS 001 DK / Dia Ferkel + U + FUMI ab 1995 12-02-2013

15

17

19

21

23

25

27

29

31

0 0,2 0,4 0,6 0,8

1 1,2 1,4 1,6 1,8

2 2,2 2,4 2,6 2,8

3 3,2 3,4

Smågrise Slagtesvin Slagtesvinefoder

euro/kg

Kilde: LAVES, FB 3.1; Weser-Ems data indtil 2005 , Niedersachsen, fra 2010 Niedersachsen/Bremen, smågrise fra uge 14, 2011 Nds./NRW = Nord-West + 200er partistørrelse omstillet.

euro/100 kg

28.01.2013

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

15

Gør sig ikke umageEt faldende smågriseudbud i EU vil i løbet af 2013 også føre til et faldende udbud af slagtesvin. Såfremt efterspørgslen i ind- og udlandet er stabil, burde derfor først smågrisepri-serne og lidt senere slagtesvinepriserne stige. På baggrund af omkostningsudviklingen er det imidlertid usikkert, hvor hurtigt de nødvendige prisstigninger også kan realiseres i den tyske kødhandel, specielt fordi man ikke kan gå ud fra, at slagtesvineudbuddet vil falde - og detailhandlen dermed vil være underforsynet – straks i første kvartal 2013. Indtil nu har de større tyske slagterier, hvoraf de tre største tilsammen har mere end 50 % markedsandel, i hvert fald ikke gjort sig meget umage med at forklare kødhandlen, at højere svinenoteringer er nødvendige for at sikre, at der også i fremtiden produce-res nok råvarer. Der er kun nogle få potentielle købere, som landmændene og omsætterne kan forhandle med, og derfor er der ikke meget spillerum i forhandlingerne. Som følge heraf kan udbuddet måske falde endnu kraftigere, og den stigende konkurrence blandt de blivende omsættere kan så resultere i stigende svinepriser i andet halvår 2013.

Pga. slagteriernes dominerende markedsposition udgiver Tysklands omsætterforening (VEZG) hver uge en slagtesvine-notering, men også f.eks. en smågrisenotering, for at forbedre markedstransparensen. I de seneste år har denne slagtesvine-

notering udviklet sig til den ledende notering i Europa. Denne såkaldte VEZG-pris accepteres i reglen af omsætterne og gør således handlen meget nemmere. Den er typisk grundlaget afregninger efter både FOM-klassificering per kilogram slagte-vægt og AutoFOM-klassificering per indekspunkt. Slagterierne har imidlertid stadigvæk mere eller mindre et betydeligt spil-lerum til at justere klassificering og således bestemme slagtesvi-nenes afregningspris.

Det bliver dyrtPå omkostningssiden kan man næppe forvente, at situationen bliver bedre i 2013. Stigende energiomkostninger, nødvendige ombygninger, højere arealkrav i staldene og højest sandsynligt foderomkostninger på fortsat højt niveau er faktorer, der tyder på stigende totalomkostninger. Da der vælges en ny regering på forbundsniveau i år, kan der komme yderligere markante forandringer ved bestemte politiske konstellationer. Hvis omkostningerne i den tyske svineproduktion bliver på nuvæ-rende høje niveau eller stiger endnu mere, er højere svinepriser, der dækker alle omkostninger, i sidste ende uundgåeligt.

Dr. Vinzenz Bauer, som er medforfatter på denne artikel, del-tager selv i den arbejdsgruppe, som hver uge er med til at fast-sætte den tyske VEZG-notering.■

Fachbereich 3.1.6 M:\Figur DS 002 DK / Dia E-P FUMI ab 1995 12-02-2013

15

17

19

21

23

25

27

29

31

0,75 0,85 0,95 1,05 1,15 1,25 1,35 1,45 1,55 1,65 1,75 1,85 1,95 2,05 2,15

Pris Slagtesvinefoder

Slagtesvinepriser og slagtesvinefoder i Tyskland

euro/kg slagtevægt euro/kg

Status: 11.01.2013

Kilde: AMI / BLE, LWK Nds. FB 3.1

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

16

PrOgrammEEuropean Pig Producers Congress 2013 in DenmarkWednesday 29 may, Thursday 30 may, Friday 31 may and Saturday 1 JuneTheme: Today’s Pig Production – Optimize the PotentialWednesday 29 may

12.00 – 14.00 Arrival + check-in at Vingsted Hotel & Konferencecenter 14.00 – 14.30 Opening of the Congress • Erik Thijssen, President of the EPP • Henrik Refslund, Chairman of the EPP Danish branch14.30 – 14.50 Today’s Pig Production • Optimize the Potential

/ Hans Aarestrup, Director, Danske Svineproducenter14.50 – 15.20 Quality Pays in a Globalized World • A profitable future for European pig production / Henrik Zobbe, Director, Institute of Food and Resource Econo-mics,

University of Copenhagen15.20 – 15.50 Coffee break

15.50 – 16.40 Quality Pays in Your World • The Danish approach to pig production / Nicolaj Nørgaard, Director, Pig Research Centre • The reason why I took on the challenge / Søren Søndergaard, pig producer16.40 – 17.10 Quality Pays in a Globalized World • LEGO back on track

/ Cornelis Versluis, Vice President Corporate Quality, LEGO 17.10 – 18.00 EPP General Assembly

18.00 – 18.45 Social activity

19.30 Dinner at Vingsted Hotel & Konferencecenter

Som medlem af danske svineproducenter har du mulig-hed for at deltage i kongressens første dag, som foregår på Vingstedcentret. Pris pr. person for deltagelse i EPP-Mini er kr. 1.000 + moms. Prisen inkluderer onsdagens program med foredrag, social aktivitet samt middag inkl. drikkevarer.

Tilmelding til EPP-Mini skal ske til Danske Svine-producenters sekretariat tlf. 70 25 80 70 eller via mail jhn@danskesvineproducenter.dk. Da der er et begrænset antal pladser til denne dag, foregår tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

Du kan også tilmelde dig hele EPP-kongressen, som løber over tre dage fra onsdag d. 29./5. til og med fredag d. 31./5. Læs mere og tilmeld dig hele kongressen på www.pigproducer.net

epp-mini – onsdag den 29. maj Særtilbud om deltagelse i EPP-kongressen 2013

medlemStilbud

MRSA igen på den politiske dagsorden Fødevarestyrelsen har offentliggjort en ny undersøgelse, der viser, at 88 procent af de svin, der blev slagtet i 2012 var smit-tet med MRSA CC398. Tallet for 2011 var 44 procent.

Det, der så lige hører med til billedet, er, at på besætnings-niveau findes 16% af besætningerne at have MRSA CC398. Det vil sige, at der finder en betydelig smittespredning sted på slagteriet inden slagtning. Fødevareministeren har i forlæn-gelse heraf sammen med sundhedsministeren nedsat en akti-onsgruppe, der skal komme med konkrete forslag til, hvordan spredningen kan stoppes.

I VSP læner vi os op ad Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA fra november 2012, og vi anser det for urealistisk at tale om f.eks. saneringer.

For at hjælpe med oplysning om MRSA og håndteringen i svinebesætninger har VSP lavet en aftale med Statens Serum Institut om, at svineproducenter, erfagrupper og landbofor-eninger mv. gratis kan trække på SSI’s ekspertise.

Der bliver tale om en hotline, hvor man kan ringe og få råd og vejledning og hygiejnesygeplejerske Tina Uhrt er også klar til at tage ud til møder og foredrag.

Foderkøb på en ny måde - invitation til slagtesvine- producenterPå årsmødet i Herning foreslog VSP et foderspil med det for-mål at sætte fokus på handelsmetoder ud fra ideen om, at der i vores andelsfirmaer sidder en række eksperter, der har bedre føling med foderpriser end svineproducenterne.

Derfor skulle spillet vise om foderkøb baseret på tillid til foderfirmaerne ville give andre priser end ved mere traditionel handel en eller to gange om året.

Foderstofbranchen har imidlertid ikke vist den store interes-se i at deltage i et fiktivt spil, da der er rigtig mange faktorer, der påvirker de faktiske foderpriser, så spillet kan derfor ikke blive målbart og sammenligneligt.

Med de argumenter ønsker foderfirmaerne ikke at deltage i et fiktivt spil. Foderfirmaerne vil hellere måles på deres hand-linger. I stedet vil vi organisere en form for partnerskab med en række svineproducenter, der er kunder hos de store foderfir-maer og så sammenligne disse priser.

VSP afholder en informationsdag med de interesserede, hvor der foretages en afklaring af deltagernes risikoprofil, og de inddeles i 3 grupper pr. firma.1) Høj risiko, hvor foderets indhold af ”alternative” råvarer

er højt, 2) Lav risiko, hovedsagelig foder med korn og soja og 3) Hjemmeblandere, som køber råvarer og mineralfoder.

Deltagerne indgår en aftale med deres foderfirma, som dis-ponerer foderindkøb efter en fast risikoprofil og melder, når firmaet tror prisen er den rigtige. Svineproducenterne lader derfor i princippet firmaet handle for sig og fastlægge, hvornår og hvor store mængder der skal købes.

Deltagernes priser samles løbende af VSP og offentliggøres, og vi opnår: - en sammenligning af faktisk indgåede priser- svineproducenten slipper selv for at vurdere markeds-

forholdene.

VSP vil foretage analyser af foderet med jævne mellemrum, så vi også kvalitetsmæssigt kan sammenligne firmaerne.

Vi er overbevist om, at svineproducenter, der har mod på at deltage, vil blive behandlet godt. Se nærmere om tilmelding mv. på vores hjemmeside: vsp.lf.dk.

Pietrain forsøg VSP’s bestyrelse har besluttet at gennemføre et omfattende for-søg med sammenligning af Pietrain og Duroc orner. Der foku-seres på hele kæden med produktionsresultater i både soholdet og slagtesvineproduktionen samt afregningspriser fra slagteriet.

Det vigtigste formål med forsøget er at give et sikkert beslutningsgrundlag for de, der eksporterer smågrise og ikke mindst deres kunder i f.eks. Tyskland. Samtidig giver det god mening at få bekræftet, at strategien med at bruge Duroc, når man producerer slagtesvin til danske slagterier, er den rigtige.

ISO-certificering af VSPVSP er blevet godkendt efter ISO 9001: 2008. Det er sket på baggrund af en systematisk gennemgang og optimering af alle processer i avlsarbejdet, forsøgsarbejdet og sundhedskontrollen.

Spørgeskemaundersøgelse om svinesektoren og VSP VSP har gennemført en stor spørgeundersøgelse blandt landets svineproducenter og hovedresultaterne vil naturligvis blive offentliggjort, når data er færdigbehandlede. 600 svineprodu-center har svaret på deres forventning til fremtiden og VSP. Noget af det, der allerede nu kan konkluderes, er, at der stadig er et ønske og en forventning om at etablere slagtesvinepro-duktion fremover. Det gælder både for mange slagtesvinepro-ducenter, der ønsker at udvide produktionen, men det gælder også for de specialiserede soholdere, hvor mange ønsker at etablere slagtesvineproduktion i de kommende år.

Tak til alle der har deltaget i spørgeundersøgelsen.

nyt fra VSp Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

18

uden at der angives det gennemsnitlige indhold i alle prøverne. Det er det gennemsnitlige indhold i alle prøver, der siger noget om den samlede miljøbelastning fra foderet, men det siger rap-porten ikke noget om.

Videncenter for Svineproduktion har derfor søgt aktindsigt i Fødevarestyrelsens datamateriale og regnet lidt på tallene.

I tabel 1 ses indholdet af kobber vist som medianen, som udtrykker den værdi som 50 % af prøverne ligger under, hen-holdsvis over. Medianen ligger på 143 mg/kg i smågrisefoder fra landbrug og 142 mg/kg i foder fra virksomheder, altså ingen forskel i udledning. Det tilladte maksimumsindhold i smågrisefoder er 170 mg/kg. Materialet viser klart, at der ikke er et generelt problem med overdosering af kobber fra smågri-sefoder.

Niveauet i foder til andre svin (søer og slagtesvin) viser, at medianen er cirka 20 mg/kg for både landbrug og virksom-heder, altså noget under det tilladte maksimale forbrug på 25 mg/kg.

Spredningen er størst ved landbrug, hvilket kan indikere to ting: at melfoder nemmere afblander i produktionsproces-sen end pelleteret foder, og at det er vanskeligere at udtage en repræsentativ prøve af melfoder end af pelleteret foder.

Det er formentlig disse to årsager, der kan forklare den høje-re ”dumpeprocent” for landbrug, da gennemsnit og median er ens for landbrug og virksomheder. Foder produceret på land-brug belaster således ikke miljøet med større kobberudledning end foder fra virksomheder.

Tabel 2 viser analyseresultater for zink. Det tilladte indhold er for alle dyregrupper maks. 150 mg/kg. Det fremgår, at der heller ikke for zink er forskel mellem landbrug og virksom-heder. Både for smågrise og andre svin er det generelle niveau under det tilladte maksimale niveau.

Tallene viser, at kobber- og zinkindholdet ligger ca. 20 % under det tilladte maksimale niveau. Der var ikke forskel mel-lem landbrug og virksomheder, men spredningen er størst hos landbrug, hvilket indikerer, at der kan forekomme problemer med afblanding eller prøveudtagning af melfoder.

Det giver ikke faglig mening at antyde en sammenhæng mellem prøver med overindhold og effekt på miljø, antibioti-karesistens mm. ■

Laboratoriets 25 års jubilæumLaboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup har eksisteret i 25 år. Da laboratoriet åbnede i 1987, var der kun fire ansatte, men nu er der dagligt 20 medarbejdere i sving med skalpeller og reagensglas for at obducere, tage blodprøver og analysere danske svin, så farlige sygdomme og epidemier ikke risikerer at sprede sig i danske svinestier.

Det kan konstateres, at laboratoriet er velfungerende, og for-ventningerne til de kommende år er positive. Fra bestyrelsens side er der er stor opbakning til at udvikle Laboratoriet yder-ligere i de kommende år. Det viser de seneste prioriteringer af nye projekter, der skal rationalisere og billiggøre diagnostikken, f.eks. ved den såkaldte multiplexmetode, hvor det er muligt at teste for en lang række sygdomme samtidig.

Status for årlige undersøgelser i laboratoriet er: • 250.000 serologiske undersøgelse SPF sygdomme• 250.000 salmonella overvågninger• 4000 obduktioner • 21.000 USK på lunger, maver, reproduktionsorganer• 4000 næsesvabre for nysesyge• 1500 bakteriologiske prøver • Plus en lang række andre mindre hyppige analyser

Kobber og zink i svinefoderMange prøver dumper med overindhold, men gennemsnittet ligger 20 % under det tilladte niveau. I december 2012 udkom en rapport fra Fødevarestyrelsen med titlen: Kobber og zink i dansk svinefoder. Konklusionen var følgende:

På landbrug havde cirka 11 pct. af de udtagne foderprøver et indhold af kobber over grænseværdien, og indholdet af zink lå over grænseværdien i 20 pct. af prøverne. Der var tre gange flere prøver med overindhold på landbrug end på fodervirk-somheder. Til trods for, at formålet var at belyse overindhold i foderet, kobles overindhold sammen med belastning af miljøet og med antibiotikaresistens. Specifikt nævnes MRSA.

Det er kritisabelt, at rapporten kun nævner, hvor stor en del af prøverne, der overskrider det maksimalt tilladte niveau,

Tabel 1. Indhold af kobber (mg/kg) i fuldfoderprøver fra landbrug og virksomheder over 5 år.

Tabel 2. Indhold af zink (mg/kg) i fuldfoderprøver fra landbrug og virksomheder over 5 år.

Landbrug Virksomheder

Dyregruppe antal prøver Median Spredning antal prøver Median Spredning

Smågrise 195 143 43 244 142 29

andre svin 137 19,7 14,7 487 20,3 7,3

Landbrug Virksomheder

Dyregruppe antal prøver Median Spredning antal prøver Median Spredning

Smågrise 113 147 481 235 137 415

andre svin 146 124 34 489 124 21

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

19

Improvac er udviklet i Australien og har været godkendt i Australien og New Zealand siden 1998. Siden er vacci-nen blevet godkendt i mere end 60 andre lande. Pt. skøn-nes Improvac at blive anvendt på 40 % af alle hangrise i Australien. Anvendelsen af Improvac er begrænset som følge af restriktioner, som blev indført af en stor detailkæde, som står for omkring 25 % af salget af svinekød i Australien. Dette har tvunget Australian Pork Limited, som den største repræsentant for de australske svineproducenter, til at have en holdning til det kommercielle produkt, som ornegrisevaccinen Improvac er, eftersom sådanne restriktioner fra detailleddet udgør en væsentlig risiko (dyrevelfærd, produktivitet og produktkvali-tet), når der nu ikke forefindes noget anvendeligt alternativ til at eliminere ornelugten, som samtidig kan fungere i storskala ved håndteringen af grisene. Improvac er godkendt af andre store detailvirksomheder i Australien og desuden af RSPCA Australia, som er en dyrevelfærdsorganisation, der arbejder for at forebygge dyremishandling ved aktivt at arbejde for beskyt-telse af dyrene, og som af forbrugerne anses for at være ”den gyldne norm” for australske dyrevelfærdsorganisationer.

Globale misforståelserOrnelugt er en transpirations-/urin- og fækalagtig lugt/smag i kød fra ornegrise. De væsentligste stoffer er androstenon og skatol, og begge stoffer akkumuleres i fedtet. Den eneste effek-tive metode til eliminering af ornelugten er kastrering af alle hangrise, enten ved kirurgisk kastration eller ved anvendelse af

vaccinen Improvac. Til trods for dette er jeg stadig overrasket over de misforståelser, der er omkring ornelugt og håndterin-gen af den. Ydermere ser disse misforståelser ud til at være glo-bale. Derfor vil jeg i det følgende se på nogle af disse fejlagtige opfattelser omkring ornelugt og håndteringen af den og sætte fokus på nogle af de fordele, der er ved vaccinen Improvac.

Ifølge en APL-undersøgelse fra 2011 baseret på hangrise fra mange forskellige besætninger var antallet af slagtekroppe der oversteg den internationale grænse på 1 μg/g for androstenon og 0,2 μg/g for skatol højt. Undersøgelsen viste, at mere end 28 % af slagtekroppene havde et indhold af androstenon over grænseværdien. Det samme gør sig gældende i de globale gen-nemsnitstal, som er samlet fra mere end 35 undersøgelser over-alt i verden, hvor grænsen for, hvornår forbrugerne kan lugte ornelugten, henholdsvis var 39 % og 15 % for androstenon og for skatol.

Jeg blev chokeret over at erfare, at nogle inden for den engelske svineindustri hævder, at de ikke har et ornelugts-problem, og at niveauet af slagtekroppe med ornelugt er på omkring 3 %. Slagterier som VION Food Group der har påbegyndt slagtning af hangrise har implementeret et sensor-system på slagteriet, der skal opfange slagtekroppe med høj risiko for ornelugt. Det hævdes, at antallet af slagtekroppe med ornelugt er på omkring 5 %. Ifølge en artikel fra 2011 med titlen ”Forekomst af ornelugt i ornegrise i Europa målt vha. kemisk analyse af androstenon og skatol” vurderes det, at 39,4 % ud af 1.036 dyr udgjorde en væsentlig risiko for ornelugt på

den australske svineproduktions holdninger til vaccination mod ornelugtDe fleste australske svineproducenter holdt op med at kastrere i 1970’erne da slagtevægten var meget lav. I dag er slagtevægten ca. 75 kg, og det giver en større risiko for, at de australske forbrugere bliver udsat for ornelugt i kødet.

Af Dr. Darryl D’Souza, adm. direktør, Forskning og Innovation, Australian Pork Limited (APL)

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

20

baggrund af de ovenfor nævnte androstenon- og skatolkoncen-trationer, som kunne registreres af forbrugerne.

Undervurderer omfangetHvis man ser specifikt på Storbritannien, så oversteg antallet af slagtekroppe hvor androstenonindholdet var >1.0 μg/g 40 %. Ligeledes viser en undersøgelse fra 1999 foretaget i seks euro-pæiske lande, at omkring 30 % havde et androstenonindhold, der var >1.0 μg/g, og at 15 % af ornegrisene havde et skatolind-hold, der var >0.2μg/g. Tilfældene i Storbritannien og Holland med androstenonindhold over grænseværdien var hhv. 22,3 % og 18, 3 %, mens tilfældene, hvor skatolindholdet var over grænseværdien udgjorde hhv. 12,9 og 24,7 %.

Med kendskab til disse undersøgelser er det for mig stadig uklart, hvordan forekomsten af ornelugt i England og Holland kan være hhv. omkring 3 og 5 %. Jeg tror i Englands tilfælde, at forekomsten af ornelugt måske forveksles med forskelle i for-brugernes accept af han- og sogrise (et skøn i stedet for faktiske data omkring forbrugernes accept). I Hollands tilfælde mener jeg, de 5 % stammer fra slagteriernes feedback til producen-terne. Metoden som anvendes af slagterier, som fx VION Food Group, er baseret på en metode, der indebærer et panel af trænede personer, som opvarmer et stykke fedt og kategoriserer ornelugten på en skala fra 0 til 4. Det er interessant, at Human Nose System (HNS) viste et niveau for androstenon på mellem 0,22 og 0,52, mens det for skatol varierede fra 0,31 til 0,89. Mens dette system kan finde højrisikotilfældene af ornelugt, mener jeg, at HNS undervurderer de indberettede tilfælde af ornelugt væsentligt, når man tager sammenhængen i betragt-ning.

SlagtevægtIfølge udsagn fra australske detailkæder og slagterier foreslås det, at man slagter ved en lavere slagtevægt (< 65 kg) for at minimere ornelugten. Dette er dog ikke dokumenteret, idet undersøgelser gennemført i 2011 viser, at korrelationen mellem slagtevægt og androstenon- og skatolkoncentrationerne er lav. Dermed vil strategien med en lavere slagtevægt for at minimere ornelugten i hangrisekødet ikke være hensigtsmæssig.

FodringstrategiBrugen af ufordøjelige kulhydrater resulterer i øget kulhydrat-fermentering i den bagerste del af tarmen i forhold til protein, og dette kan muligvis sænke produktionen af lugtkomponenter inklusive skatol på grund af reduceret tryptofanfermentering. Oligosaccharid, fructo-oligosaccharid eller inulin i grisenes foder resulterer i et øget skatolniveau i fedtet. Data indikerer, at fodring med ufordøjelige kulhydrater ikke er en brugbar meto-de i hangriseproduktion, fordi det ikke har nogen virkning på androstenonkoncentrationen. Ifølge en nylig dansk Ph.D-afhandling kunne cikorierod ikke anvendes til forebyggelse af ornelugt. Det bør bemærkes, at denne undersøgelse var meget begrænset (6 grise i kontrolgruppen og 16 i testgruppen), og fodring med cikorie havde ingen effekt på skatolkoncentra-tionen i fedt og plasma (lavt indhold i denne undersøgelse). Cikorie reducerede androstenonkoncentrationen i fedtet fra 2,3 ng/ml (kontrolgruppen) til 0,9 ng/ml. Disse data er interes-sante, fordi det er første gang nogensinde, at et fodermiddel

rent faktisk har reduceret vævsandrostenon. Set fra et kommer-cielt perspektiv er det imidlertid værd at bemærke, at det redu-cerede androstenonniveau stadig ligger meget tæt på det høje androstenonniveau. For øvrigt viser den seneste rapport fra Slagteriernes Forskningsinstitut, at danske forbrugere opdager ornelugten, hvis mængden af androstenon i kolde kødproduk-ter overstiger 0,4 ppm. Så vi har altså stadig ikke set, hvordan cikorie kan forebygge ornelugt i hangrise.

Forarbejdede produkter:Ifølge en nylig rapport fra Slagteriernes Forskningsinstitut overstiger indholdet af androstenon i forarbejdet svinekød ikke 0,4 μg/g, og produktet skal serveres ved en temperatur, der er lavere end 23⁰, hvis forbrugerne ikke skal kunne spore ornelugten. Desuden skal androstenonindholdet være < 0,9 ppm for at undgå ornelugt i køkkenet. Det anbefales, ikke at

Hangriseproduktion i storskala er ved at trænge sig på. I EU forventes et stop for kastration i 2018 og det danske Fødevareministerium har varslet initiativer allerede i 2014. I England slagtes hangrise og det samme gælder i en vis udstrækning i Belgien, Holland og Tyskland m.fl. steder i Europa. Men det går trægt med at finde alternativer til skalpellen, der kan sikre at der ikke kommer kød fra hangrise på markedet med ornelugt.

I Sverige forbydes kastration om tre år og den svenske regering besluttede sidste sommer at yde et tilskud på 7.500 euro pr. bedrift, der i perioden frem til 2016 vælger alternativer til kastration inklusive til immunokastration. Et indslag på den svenske TV-kanal SVT for nylig foku-serede på dette og viste, hvordan immunokastration gen-nemføres i praksis.

I Brasilien og Australien er en betydelig del af hangri-sene gennem en længere årrække blevet immunokastreret. Svineproducenten har derfor kontaktet den australske svi-neproducentorganisation Australian Pork Limited (APL) for at få deres vurdering af immunokastration ved brug af Improvac.

Vi bringer her den artikel, som Dr. Darryl D’Souza, adm. direktør, Forskning og Innovation, APL, har sendt os i forlængelse af vores henvendelse. Vi har af hensyn til læsbarheden valgt her i bladet at udelade en del kildehen-visninger og nogle figurer. Originalartiklen inklusive kil-dehenvisninger mv. kan i sin fulde længde downloades fra Danske Svineproducenters hjemmeside. Samme sted fin-des link til en video med et indlæg om samme emne som Darryl D’Souza holdt i november 2012 ved en konference i London arrangeret af Pfizer. Endvidere findes link til det føromtalte indslag på SVT.

Danske Svineproducenters mener

produktion af hangrise – lad os få hovedet ud af busken

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

21

den højeste generelle accept fra forbrugerne, efterfulgt af kirur-gisk kastrerede grise og dernæst ornegrise (se tabellen). En sam-menligning af 35 undersøgelser viser, at lugtafgivelsen i kød fra hangrise vaccineret med Improvac var den samme som i kød fra kirurgisk kastrerede hangrise og stærkere i kød fra ornegrise jf. nedenstående tabel.

Effekten af kønnet (hangrise = HG, kirurgisk kastrerede = KK and Improvac-kastrerede = IK) på kvalitet af svinekoteletter

Køn (K) HG KK IK

Lugt1 56 62 62

Smag1 58 62 66

Mørhed1 52 59 62

Saftighed1 60 59 64

Generel accept1 58 62 67

1Acceptgraden for alle egenskaber, 0 = afskyr ekstremt og 100 = kan

lide ekstremt

Improvac og dyrevelfærdDet er de risici der findes i relation til dyrevelfærd, der har dannet basis for Australian Pork Limiteds holdning til Improvac i forlængelse af bandlysningen af vaccinen fra en stor detailkæde i Australien. Ornegrise vil ride på hinanden og slås, og det kan resultere i skader, endda brækkede ben og bæk-kenbrud. Denne kønsadfærd ses både ved ornegrise i konven-tionelle staldsystemer og i udendørsproduktioner. Virkningen af denne kønsadfærd forværres yderligere ved en højere slag-tevægt. Ydermere, kan der også opstå skader på slagtekroppen som følge af slåskampe, ridning på hinanden og andre former for socio-kønsadfærd blandt hangrise jf. nedenstående fotos.

SammenfatningImprovac er en nøgleteknologi, som sætter svineproducenterne i stand til fortsat at producere ornegrise på den mest effektive måde, eliminere ornelugt og negativ adfærd i forbindelse med ornegrise, og forbedre kvaliteten og konsistensen af kødpro-dukterne. Med de aktuelle høje foderomkostninger er den australske svineproduktion ivrig efter at øge slagtevægten i en yderligere anstrengelse for at forbedre produktionseffek-tiviteten og reducere omkostningerne ved svineproduktion. Improvac giver svineproducenter en fleksibilitet og mulighed for en højere slagtevægt på den mest effektive måde samtidig med, at man sikrer forbrugerne en høj kødkvalitet. Som den vigtigste repræsentant for de australske svineproducenter støtter Australian Pork Limited brug af ornelugtvaccinen Improvac på følgende baggrund:

1. Den forbedrer velfærden for ornegrise2. Den fjerner ornelugten3. Den forbedrer slagtekroppen og produktkvaliteten4. Den er blevet godkendt til brug af dyreværnsorganisationen

RSPCA5. Den er blevet accepteret af forbrugerne6. Der er intet alternativ til ornegrisevaccinen ■

servere varm bacon fra hangrise. Den ubehagelige lugt kan undgås i kold bacon, men ikke ornesmagen. Disse informatio-ner fra Danmark afspejles også i ældre undersøgelser, som siger, at ornelugten ikke kan maskeres yderligere ved at forarbejde kødet til skinke-, bacon- eller endda salamiprodukter.

Genetisk selektionNogle europæiske avlsselskaber har anvendt selektionsstrategier med henblik på at udvikle avlslinjer med lav ornelugt. Først og fremmest anser jeg det for næsten umuligt at udvikle sådanne strategier til eliminering af ornelugten, og desuden at enhver af disse selektionsmetoder kunne få negative effekter på tilvækst og reproduktionsevne. Derfor er en sådan strategi næppe kom-mercielt anvendelig med de nuværende foderomkostninger.

ImprovacSom tidligere nævnt blev Improvac udviklet i Australien og har været godkendt i Australien og New Zealand siden 1998. Siden da er Improcac blevet godkendt i mere end 60 andre lande. Improvac er en to-dosis vaccination, hvor den første dosis forbereder immunsystemet, men hverken ændrer testik-lernes størrelse eller deres funktion. Den anden dosis stimulerer grisens immunrespons, som hæmmer testiklernes funktion. Konsekvensen heraf er, at mængden af ornelugt falder vold-somt.

Når man tager det faktum i betragtning, at ornelugtvac-cinen er blevet godkendt i mere end 60 lande, er jeg overrasket over mængden af spørgsmål, jeg modtager (mest fra mænd) omkring risici i forhold til mennesker. En udbredt opfattelse er, at der er kemiske restkoncentrationer, som influerer på men-neskets sundhed (de fleste mænd bruger termen ”menneskets sundhed”, når de rent faktisk mener den mandlige kønsdrift). Australske erfaringer viser, at dette slet ikke er noget spørgs-mål. Svineindustrien i Brasilien og Belgien er eksempler på, at man har undgået diskussionen omkring fejlopfattelse af ornelugtsvaccinen, og anvendelsen af vaccinen er blevet en rutinesag ligesom enhver anden vaccine. Selvom jeg ikke har meget erfaring med sager omkring arbejdsmiljø og sikker-hedsforanstaltninger med vaccinationsprocedurer, er det min opfattelse, at vaccinationspistolen, som anvendes til Improvac, imødekommer alle strikse sikkerhedsforanstaltninger, både i Australien og i resten af verden. Siden vaccinens godkendelse i Australien har jeg aldrig hørt om et eneste tilfælde, hvor en medarbejder i en svineproduktion ved et uheld stak sig selv hverken én eller to gange. Ud fra de tilbagemeldinger jeg har, så eksporteres der kød fra hangrise som er vaccineret med Improvac til Singapore og Japan.

Improvac og spisekvalitetIfølge en undersøgelse fra 2000 havde ornegrise der var immu-nokastreret med Improvac en lavere koncentration af andro-stenon og skatol, højere fedtmarmorering og lavere dryptab sammenlignet med almindelige ornegrise. I en undersøgelse fra 2002 har kød fra ornegrise mindre tendens til at indeholde lugtstoffer sammenlignet med kød fra kirurgisk og immuno-kastrerede svin, og kød fra svin kastreret med Improvac havde

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

22

VERA er en godkendelsesordning, der blev etableret i 2010 i et samarbejde mellem miljømyndighederne i Tyskland, Holland og Danmark med henblik på at dokumentere, hvilken miljøef-fekt en given miljøteknologi kan præstere. I løbet af 2012 har Frankrig og Belgien også tilsluttet sig ordningen. Produkter der kan få udstedt et VERA-certifikat vil således være god-kendt til anvendelse i de ovennævnte lande af de respektive miljømyndigheder.

For at opnå godkendelsen skal miljøteknologien (eksempel-vis gylleforsuringsanlæg, biologisk luftrenser, kemisk luftrenser m.fl.) gennemgå en nærmere specificeret test der dokumenter virkning og driftsstabilitet mv. Disse tests gennemføres med udgangspunkt i fastlagte protokoller, der detaljeret beskriver, hvad der skal testes, og hvordan testen skal gennemføres. I Danmark er FORCE Technology, Teknologisk Institut, AgroTech A/S og VSP godkendt som testinstitut og kan gen-nemføre VERA-tests med udgangspunkt i de fastlagte VERA-protokoller.

VERA har et fælles sekretariat for de deltagende lande placeret i København. Hvert af de deltagende lande har et nationalt verifikationsudvalg, i DK udvalget for miljøef-fektiv landbrugsteknologi, MELT, som rådgiver vedrørende test- og verifikationsaktiviteter og behandler ansøgninger om udstedelse af VERA-certifikater. I Danmark er MELT sam-mensat af personer udpeget af VERA-sekretariatet og består

hovedsageligt af personer fra danske universiteter med faglige kompetencer inden for de forskellige områder, som miljøtek-nologierne dækker. Om VERA, se yderligere på http://www.veracert.eu/da/ .

I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse af hus-dyrbrug er Miljøstyrelsens Teknologiliste et af flere redskaber, som kommunerne anvender for at vurdere, om et miljøtek-nologiprodukt er effektivt. Miljøstyrelsen har med virkning fra 1. januar 2013 besluttet, at det er en forudsætning at have en VERA-certificering for at få et givent teknologiprodukt på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Dog gives der forlænget frist der, hvor et produkt er i VERA-test som ikke er afsluttet ved årsskiftet.

På det seneste har der i fagpressen fra Danske Landbrugs-maskinfabrikanter og L & F været rejst kritik af at de krævede VERA-tests er for langsommelige og dyre. Miljøstyrelsen på sin side fastholder, at de opstillede VERA-krav vil være forudsætningen for, at et teknologiprodukt kan optræde på Teknologilisten. Den diskussion vil vi i LaDS ikke engagere os i her, men blot glæde os over, at der findes en ordning, der kan afdække miljøteknologiske produkters effektivitet og driftsstabilitet. Der, hvor svineproducenter bliver tvunget til at investere i miljøteknologi, må det være en forudsætning, at valg af teknologi og metode kan ske fagligt velbegrundet og på et dokumenteret grundlag. ■

Hvad er en Vera-certificering?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2013

23

Afs

ende

r: D

ansk

e Sv

inep

rodu

cent

er ·

Kar

etm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

rici

a · B

lad

nr. 4

6108

Er du dygtig nok til at levere svin til Tican?– for andelshavere i verdensklasse!

Tican er en moderne og globalt orienteret fødevarevirksomhed med hovedsæde i Thisted • www.tican.dk

Tican ønsker at sælge værdiforædlede produkter til vore kun-der verden over og har således stor fokus på at øge kvaliteten af kødet. Det kræver de rigtige samarbejdspartnere.

Vi belønner derfor de andelshavere, der leverer sunde grise af høj kvalitet.

Er du i stand til det, så kontakt Henrik Bækstrøm, Chef for Ejer- og leverandørsupport, for yderligere oplysninger på telefon 5117 8254 eller pr. e-mail: hbl@tican.dk.