ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

The product may be pending regulatory approvals to be marketedin your country. Contact yourMAQUET representative for moreinformation about SERVO-i withNAVA, or go to:www.maquet.com/nava

4

OrgandonationHar DU taget stilling??Dråbens redaktion har valgt at fokusere på et enkelt emne i dette nummer. Vi har gerne villet belyse emnet fra flere vinkler – både etisk, juridisk og praktisk/logistisk Der er stor mangel på organdonorer, og FSAIO´s medlemmer, - der jo er i frontlinjen - har en mulighed for at medvirke til at øge antallet af organdonorer - sammen med lægegruppen. Det forudsætter naturligvis en vis viden om mulighederne. Vores mål med dette temanummer er, at bevidstgøre og informere FSAIO´s medlemmer om de muligheder og opgaver vi som sygeple-jersker kan få i forbindelse med organdonation. Og hvilke dilemmaer og problemer vi kan støde på – både af etisk, juridisk og praktisk karakter. Samtidig håber vi, at de forskellige indlæg kan skabe et diskussionsgrundlag på de enkelte afsnit – og måske få flere til at tage stilling, og i bedste fald melde sig til Donorregistret. Organdonation er et område, hvor der her-sker stor uenighed – også blandt sygeplejersker. En interessant undersøgelse har vist, at der blandt sygeplejersker er et flertal, der gerne vil modtage organ(er) – men ikke selv vil afgive organer!! (melde sig til Donorregistret). For tiden er der en del diskussion om hvor-dan man lovgivningsmæssigt kan/skal ændre juraen. Der er i hovedtræk to holdninger – nemlig om formodet samtykke eller om informeret samtyk-ke. Det vil fremgå i bladet, hvad forskellen er på de to holdninger – ligeledes fremhæves også pro et contra i forhold til disse. Vi er stor tak skyldig til de mange bidrag-ydere, der beredvilligt har gjort det muligt at lave dette specielle blad. Ingen nævnt – ingen glemt, men det fremgår af indlæggene hvem der har forfattet de enkelte artikler.

Red.

5

FSAIO´s forårslandskursus 2012 blev holdt den sidste uge i marts. Det var to dage, hvor foråret kom til Danmark og hvor kursusdelta-gere fra hele landet mødtes til et program, hvor der blev vekslet mel-lem tunge og lettere emner. Et af højdepunkterne på landskurset, var præsentationen fra en hollandsk sygeplejerske fra Utrecht Hospital. Hospitalet vandt i 2011 prisen, som den bedst indrettede ICU. Interes-sant var det at høre om planlægnin-gen af byggeriet – intet var overladt til tilfældigheder. Slutresultatet er en absolut velfungerende intensivafde-ling både for patienter, pårørende og de ansatte medarbejdere. Samtidig med forårslandskurset blev FSAIO´s ny hjemmesiden præ-senteret. FSAIO er et af de første faglige selskaber, som har fået flyt-tet hjemmeside til den nye portal. Adressen er den samme:

www.dsr.dk/fsaio Bestyrelsen vil meget opfordre alle medlemmer til at logge ind på hjemmesiden og tilmelde sig nyhe-der. Ambitionen er, at vi på sigt kan få alle medlemmer tilmeldt, så vi nemt og hurtigt kan komme i kon-

takt med alle medlemmer elektro-nisk. På generalforsamlingen på for-årslandskurset blev budgettet for 2013 vedtaget. For at nedbringe udgifterne er tilskuddet til DRÅBEN halveret fra og med næste år. Ind-til videre vil der dog fortsat være 4 udgaver af DRÅBEN årligt. FSAIO ser de kommende år som en over-gangsperiode, hvor informationerne til og korrespondancen med med-lemmerne skal overgå til det elek-troniske medie. Inden længe er det sommerferie-tid og jeg vil benytte lejligheden til at ønske en god ferietid. Det er vigtigt at kunne koble fra, for så at vende tilbage med nye energidepoter.

Mette Ring, Formand FSAIO

Formanden har ordet

6

Indholdsfortegnelse Side

Organdonation ……………………………………………………… 4

Formanden har ordet ……………………………………………… 5

Organisation og uddannelse ……………………………………… 8

Ventelisten er både grum og god ………………………………… 13

Organdonation – etiske overvejelser om samtykke. ……………… 16

Hornhindedonation ………………………………………………… 24

Genopliv en hjernedød for at få en organdonor …………………… 30

Skiftende praksis af genoplivning af hjernedøde ………………… 31

Den største gave …………………………………………………… 35

Brev fra en mor ……………………………………………………… 38

Vi er i tvivl, om vi ville genoplive …………………………………… 43

Referat fra Dråben Danmarks generalforsamling ………………… 47

Bestyrelsen har ordet ……………………………………………… 49

- Generalforsamling FSAIO

- Årsregnskab

- Referater

- Hjemmesiden

- Opslagstavlen

Dråbens årsregnskab ……………………………………………… 82

Vejledning for indlæg i Dråben ……………………………………… 86

8

Der har aldrig været transplanteret så mange patienter årligt som nu. Inten-sivafdelingernes målrettede arbejde med organdonation og ethvert organ-donationsforløb bidrager til at fasthol-de denne positive udvikling. Der har i de senere år været et øget politisk fokus på indsatsen omkring organdonation. Dansk Center for Organdonation (DCO) blev i slutnin-gen af 2007 etableret som et nationalt center med en selvstændig bevilling på finansloven. I februar 2011 vedtog et enigt Folketing en målsætning, der skal understøtte DCO’s arbejde med at styrke kvaliteten i arbejdet med organdonation fra afdøde og sikre en koordineret indsats i Danmark for at udnytte donorpotentialet optimalt. DCO har fra start af arbejdet mål-rettet med at identificerer de hindrin-ger, der kan være for, at potentielle donorer også bliver reelle donorer og iværksætte initiativer, der kan fjer-ne disse hindringer. Der er arbejdet med at opbygge en solid organisa-tion omkring donationsarbejdet i den enkelte intensivafdeling og udvik-let undervisningstilbud til læger og sygeplejersker, som er målrettet det kompetenceniveau, de skal varetage opgaverne i afdelingen på.

Alle intensivafdelinger skal kunne gennemføre et donationsforløb og alt sundhedspersonale skal i princippet have opmærksomhed på organdona-tion i hverdagen. Dette krav er orga-nisatorisk og uddannelsesmæssigt en stor udfordring. Organdonation er for mange intensivafdelinger en forholds-vis sjælden opgave, og det kan være vanskeligt at opnå og fastholde erfa-ring i de lægefaglige og sygeplejefag-lige opgaver i donationsforløbet. Når en potentiel donor pludselig melder sig, er det da også en opgave der fyl-der utroligt meget hos det involverede personale. I den nye organisation omkring organdonation har det været inten-sionen at sikre, at intensivafdelinger kan få massiv faglig støtte fra de mest erfarne læger og sygeplejersker i lan-det både til det mere generelle arbej-de med organdonation og til de aktu-elle donationsforløb - og denne støtte er gratis for afdelingen. Manglende erfaring hos afdelingens personale må ikke være en hindring for at identifice-rer potentielle donorer og gennemføre donationsforløb, som opleves vellyk-kede af både personale og pårøren-de.

Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation

Af Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation

9

Faglig støtte fra de mest erfarne læger og sygeplejerskerAlle intensivafdelinger har i dag udpe-get minimum én læge og én sygeple-jerske som donationsansvarlig nøg-leperson samt en donationsansvarlig ledelse. Nøglepersonernes opgaver er at sikre at afdelingerne er forberedte på og kan håndtere et donationsfor-løb f.eks. ved at udarbejde en lokal instruks, være opmærksomme på potentielle donorer i afdelingen, med-virke til monitoreringen samt være for-midlere af viden inden for donations-området og kunne støtte de kollegaer, der har stået med et donationsforløb.

Regionale donationsansvarlige læger og sygeplejerskerAfdelingernes donationsansvarlige nøglepersoner har fået en sparrings-partner i de regionale donationsan-svarlige læger og sygeplejersker. En neurointensivsygeplejerkse og en neu-rokirurg fra hver af landets fire neu-rointensive og neurokirurgiske afde-linger er i dag tilknyttet DCO i en del af deres arbejdstid. De er selv dona-tionsansvarlige nøglepersoner i egen afdeling, og står til rådighed med fag-lig støtte til de opgaver, som ligger i nøglepersonernes ansvarsområde. Flere intensivafdelinger har brugt de regionale donationsansvarlige læger og sygeplejersker som inspirator i arbejdet med bl.a. at udarbejde eller opdatere afdelingens instrukser og til at planlægge og gennemføre under-visning i afdelingen.

Læger og sygeplejersker i en udrykningsfunktionFra 2011 har alle intensivafdelinger fået mulighed for at få faglig støtte fra

neurointensivsygeplejersker i behand-lingen og plejen af donor, og der er hjælp at hente fra en neurokirurg til at gennemføre hjernedødsundersø-gelsen og stille hjernedødsdiagnosen sammen med den behandlende læge. Både neurokirurgen og neurointen-sivsygeplejersken kan også deltage i pårørendesamtalerne. Når afdelingen har identificeret en potentiel donor kontaktes transplanta-tionskoordinatoren, og det er også på dette tidspunkt, at afdelingen gennem transplantationskoordinator kan rekvi-rere udrykningslæge eller -sygeplejer-ske, som så rent fysisk vil komme ud i afdelingen. Meningen med ordningen er ikke at udrykningssygeplejerskeren skal overtage opgaven, men støtte og vejlede afdelingens personale igennem forløbet. Sygeplejerskerne i udryk-ningsfunktionen har alle stor viden om og erfaring i organdonationsforløb fra deres egen neurointensive afdeling. De har specialuddannelsen i intensiv-sygepleje og har gennemført træning i samtalerne om organdonation. I 2011 blev der kaldt på en syge-plejerske fra udrykningsfunktionen i mere end hver andet donationsforløb uden for de neurointensive afdelinger. Afdelingernes erfaring med at bruge en udrykningssygeplejerske fremgår af evalueringen af funktionen offentliggjort marts 2011 af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Afdelingerne som har brugt udryk-ningsfunktionen udtrykker begejstring og tilfredshed. Især er det aspekter som læring og evnen til at skabe ro samt få tingene til at køre i et vist flow, der står tilbage hos personalet, som en meget positiv oplevelse. DCO samarbejde med ledelserne for de neurointensive afdelinger for,

10

at vi i løbet af 2012 også kan bruge sygeplejerskerne fra udrykningsfunkti-onen i donationsforløb i egen afdeling.

Undervisningstilbud og træning i organdonationFor at få et grundlag for at styrke uddannelsen inden for organdona-tionsområdet gennemføret DCO i 2010 spørgeskemaundersøgelser på intensivafdelingerne i Danmark. Undersøgelsen viste bl.a. at lidt mere end halvdelen (51 %) af alle læger og sygeplejersker mente at have tilstræk-kelig viden til at forklare de pårørende om hjernedød. 35 % svarede, at de ikke mente, at de havde tilstrækkelig viden. Sundhedspersonalet tilkende-gav samtidig, at de vil kunne få gavn af mere viden indenfor samtlige ele-menter i donationsprocessen. Der er nu tilrettelagt en decideret uddannelsesstruktur på området for organdonation, hvor det er muligt at få undervisning på afdelingsniveau, på temadage på regionalt niveau eller på specialistkurser på nationalt niveau. Ønsker afdelingen inspiration og faglig støtte til at planlægge og gen-nemfører målrettede undervisnings-aktiviteter i afdelingen, kan DCO altid kontaktes. Ofte vil den regionale donationsansvarlige læge eller syge-plejerske også kunne forestå selve undervisningen. Flere afdelinger har brugt DCO i forbindelse med under-visning fx i donordetektion eller sam-talerne med pårørende. Ofte er disse undervisningstilbud lagt i forlængelse af konferencen eller som en del af afdelingens øvrige planlagte undervis-ning. Andre afdelinger har fået hjælp til at tilrettelægge og gennemføre en temaeftermiddag eller temaaften, hvor hele donationsforløbet eller etiske

emner er blevet behandlet. Disse til-bud er også gratis for afdelingen. På regionalt niveau tilbydes en temadag, hvor vi kommer omkring alle aspekter i organdonation – fra donor-detektion til transplantation på et mere generelt niveau. Den primære mål-gruppe er intensivpersonalet. Mange afdelinger har prioriteres at tilmelde nyansatte i afdelingen. Temadagene afholdes forår og efterår i Midt- og Nordjylland, Syddanmark og i Østdan-mark. På nationalt niveau tilbydes 2 kur-ser årligt i kommunikationstræning specifikt i samtalerne med pårørende om organdonation –EDHEP-kurset. Kurset henvender sig til sygeplejer-sker og læger, som har ønske om at styrke deres kompetencer i at tale om organdonation med pårørende. Endvi-dere har DCO udviklet et simulations-kursus i behandling og pleje af den ustabile donorpatient. Denne kursus henvender sig primært til ansatte på de neurointensive afdelinger. På DCO’s hjemmeside organdona-tion.dk kan du finde en mere udførlig beskrivelse af de forskellige under-visningstilbud, og det er også her du hurtig, nemt og helt gratis kan tilmelde dig. Via DCO’ s hjemmeside www.organdonation.dk kan interesserede også få mere viden om DCO’s ind-satsområder og nøglepersonernes arbejdsområder. På hjemmesiden findes også hjælp til undervisning af sundhedspersonale i organdonation via undervisersiden ”lærerværelset”. På siden findes der power point præ-sentationer og mange små film om tilgangen til blandt andet pårørende-samtalerne samt klip med pårørende til organdonorer.

Varmere patienter – bedre resultaterForebyggelse af hypotermi er yderst vigtigt,

men hvorledes måler du det?

www.smiths-medical.comSmiths Medical Danmark ApSSlottsmarken 18, 2910 HørsholmTlf: 7027 2095

Øreproberbørn/voksen

Sjælland/Bornholm: Henrik List, 2966 84 94Jylland/Fyn: Trine Thomsen, 4035 48 18

For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

ER-400 ES-400FC-400TTS-400

Generelle prober Oespohagus stetoskop med termister

Foleykateter

12

Faktaboks:Dansk Center for OrgandonationHvem er vi:Dansk Center for Organdonation er et nationalt center, som fysisk er placeret i tilknytning til Aarhus Universitetsho-spital, Skejby. Vi har organisatorisk inddelt landet efter de neurointensive afdelinger på universitetshospitalerne og arbejder geografisk således med fire regioner: Region Hovedstaden og Region Sjæl-land, Region Midtjylland, Region Midt-jylland samt Region Nordjylland I Skejby arbejder centerleder, sekretær, akademisk fuldmægtig og udviklingssygeplejerske.Vi har 4 neurointensivsygeplejersker og 4 neurokirurger tilknyttet deltids i funktionen som regionale donati-onsansvarlige læger og sygeplejer-sker. De arbejder til dagligt også på de neurointensive og neurokirurgiske afdelinger på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Aarhus Univer-sitetshospital, Aarhus og Aarhus Uni-versitetshospital, Aalborg. Herudover har vi tilknyttet en transplantationsko-ordinator deltids fra hvert af transplan-tationscentre, som ligger i Aarhus, Odense og på Rigshospitalet.

Opgaveområder:Undervisningstilbud til læger og syge-plejersker i organdonation fx donor-detektion, donorpleje og behandling, samtalerne med pårørende om organ-donation mm. Undervisningsmaterialer til brug for undervisning af sundhedspersonale i organdonation, herunder også om afskeden, ritualer og etik.

Faglig støtte til personalet og de donationsansvarlige nøglepersoner i det daglige arbejde med organdona-tion og i donationsforløb. Drift af den kliniske kvalitetsdataba-se ”Organdonationsdatabasen”, som bl.a. følger udviklingen i årsagerne til at potentielle donorer ikke bliver reelle donorer - et kvalitetsudviklingsredskab for intensivafdelingerne. Kvalitative undersøgelser af fx holdninger til og viden om organdona-tion blandt intensivpersonalet, etiske udfordringer for sundhedspersonalet i donationsforløbet mm.

Du finder os på www. organdonation.dk

Faktaboks:Donations- og transplantationstal for 2011Der var 77 donorer i 2011.

345 patienter blev transplanteret i 2011:235 patienter fik transplanteret en nyre, heraf var 100 nyrer givet af en levende donor51 patienter fik transplanteret en lever, 29 patienter et hjerte og 30 patienter lunger.

Ved udgangen af 2011 stod 529 patienter på venteliste: 451 til en nyre28 til en lever18 til et hjerte32 til lungerI alt 48 patienter dødede i 2011 mens de stod på ventelisten.

13

Tal, der talerGabet mellem ventelisten og antal transplantationer taler sit helt eget sprog. I 2011 ventede 503 menne-sker på at få endnu en chance i livet. Deres organsvigt er så alvorligt, at kun en transplantation kan hjælpe dem videre, med andre ord – de står med ryggen mod muren. Sætter vi os i deres sted, er det med viden om, at det lykkes for knapt 70% af dem. I 2011 var der 158, som ikke kom igennem nåleøjet, heraf blev 76 for syge i ventetiden og døde. Det er de barske realiteter, som deres håb er koblet til. Kan vi gøre det bedre, vil det helt centrale spørgsmål være. Svaret er ja.

Det handler om at tage stillingTransplantationsgruppen er en sam-menslutning af ni patientforeninger, der går ind for organdonation og Sundhedsstyrelsen støtter arbejdet økonomisk. Kerneopgaven er i al sin enkelthed Folkelig Oplysning om Organdonation. Opfordringen lyder: ’Tag stilling mens du kan, så slipper dine pårørende for at gøre det på dine vegne’.

Levende eller dødUd af de 345 transplantationer i 2011, var de 100 fra levende donorer. De gav deres ene nyre til et andet men-neske. De 245 var fra hjernedøde, hvor der var et udtrykkeligt samtykke til donation. Vi ved, at pårørende følger den afdødes ønske. Vi ved også, at pårø-rende til dem, der ikke selv tog stilling, siger ja i 77% af tilfældene.

Sådan arbejder Transplantations-gruppens frivilligeDe frivillige informatører rejser land og rige rundt og fortæller om den betyd-ning organdonation har for dem. Deres unikke historier er sprælle-vende beviser på, at organdonation

Ventelisten er både grum og god

Af projektkoordinator for Transplantationsgruppen Annelise Møller

14

nytter. De har selv modtaget eller givet et organ eller har stået på sidelinjen som den magtesløse pårørende.

En god kobling mellem hjernedød og håb Når mere end 85% af befolkningen tænker positivt på organdonation, siger det noget om, at vi gerne vil gøre noget godt for vores medmen-nesker. Men kun 23% af den voksne befolkning har givet deres holdning til kende i Donorregistret. Transplantati-onsgruppen arbejder for at få disse to ender til at nå bedre sammen. En muslimsk far fortæller: ’Vores søn døde i en meget ung alder. Nu lever fem personer videre med hans organer, mens Ayman lever i Paradis’.

Kan alle få?Folketinget vedtog i 2011 en national målsætning for at nedbringe venteli-sten. Den stiller krav til Intensivafde-linger om, at det i højst fem pct. af tilfældene accepteres at overse, at en patients tilstand kan føre til hjernedød. Hvert år dør 175-200 mennesker ved hjernedødskriteriet, men en del af dem kan ikke donere, blandt andet på grund af deres medicinske tilstand. Ét menneske kan give livet videre til seks andre og set i det lys, kan der skabes balance til behovet.

Ventelisten er både grum og godDe mennesker, der kommer på vente-liste til transplantation får samtidig et

håb. Et håb om at komme videre med sit liv. Og det er et snævert nåleøje, de skal igennem. En transplanteret siger det endnu mere tydeligt: ’Jeg har fødselsdag to gange om året, én for min kronologi-ske alder og én for mine nye lunger og det er den sidste, der er den bedste!’

Det kan du gøreI dit daglige arbejde kan du måske være mere opmærksom på, om en patient er ved at glide ind i hjernedø-den. Bred din opmærksomhed ud, så I sammen kan overveje, om tiden er inde til at bringe spørgsmålet om organdonation på bane. Du kan selv tage stilling til organ-donation. Det vigtigste er, at tale med familien om det, men det er lige så vigtigt at du sætter kryds i Donorre-gistret på www.sundhed.dk – hvad enten du er for eller imod.

Deltag i debatten, f.eks. via http://www.facebook.com/tag stil-ling til organdonation og giv ’et like’ videre til dine venner.

På transplantation@transplantation.dk kan du booke et foredrag, f.eks. til et personalemøde. Få et gribende ind-blik i, hvordan jeres arbejde kommer til gavn. Det koster kun transporten.

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 HvidovreTlf. 36 39 99 52www.cobas.com

COBAS and LIFE NEEDS ANSWERSare trademarks of Roche.© 2011 Roche

cobas b 123 POC systemBlodgas – så let som 1, 2, 3

Det nye cobas b 123 POC system er et fleksi-belt blodgasinstrument, designet til dig, som har brug for svar i en fart. Systemet kræver minimum oplæring og har maksimum oppetid, så du kan bruge tiden på det, der er vigtigt for dig.

…tænk hvis alt var så let som 1, 2, 3.

16

Organdonation – etiske overvejelser om samtykke

Af Louise Charlotte Dehn, Kommunikationskoordinator, og Ulla Hybel, projektleder, Etisk Råd

Da det Etiske Råd i 2008 skulle tage stilling til spørgsmålet om, hvilken samtykkeform vi bør have i Danmark vedrørende organdonation, splittede det Rådet i to dele: En der ønskede at bibeholde det informerede samtykke, og en der ønskede at indføre formo-det samtykke. Artiklen indeholder et ekstrakt af nogle af de overvejelser og holdninger, der indgår i rapporten Organdonation – etiske overvejelser og anbefalinger fra 2008 I Danmark har vi informeret sam-tykke til organdonation. Det betyder, at organdonoren i levende live skal have udtrykt en positiv holdning til organdonation, hvis der skal kunne tages organer ud af den døde krop. Dog kan de pårørende under nugæl-dende regler give samtykke til organ-donation, selvom der ikke foreligger et samtykke fra den afdøde. Det er kun et mindretal af den danske befolk-ning, der på forhånd har meldt sig som organdonorer, selvom et flertal i meningsundersøgelser siger, at de går ind for organdonation. Det er blandt andet derfor, at mange argumente-rer for, at man i stedet bør indføre et såkaldt formodet samtykke vedrøren-de organdonation. Formodet samtykke til orgando-

nation indebærer, at alle borgere i udgangspunktet kan betragtes som organdonorer. Det betyder, at borge-ren selv skal sørge for at tilkendegive sin modstand mod at fungere som organdonor, hvis han eller hun vil und-gå, at hans eller hendes organer bliver fjernet og transplanteret i tilfælde af, at vedkommende som følge af sygdom eller ulykke erklæres hjernedød. Der-for kaldes formodet samtykke også en ”opt-out” model: Hvis man ikke vil være organdonor og dermed vil ”melde sig ud” af ordningen, skal man give det til kende over for myndighe-derne. Hvis man derimod gerne vil være organdonor, behøver man ikke gøre noget. Formodet samtykke giver mulighed for flere forskellige måder at melde sig ud af ordningen på: Ofte er der et centralt register, hvor borgeren skal registrere sin holdning. Men det er lige så sædvanligt, at de pårørende kan fungere som vidner for afdødes holdning. Hvis de pårørende hæv-der, at afdøde ikke ønskede at fun-gere som organdonor, vil dette være udslagsgivende, selvom der ikke fore-ligger en central registrering fra afdøde selv. Formodet samtykke til organdona-tion er et muligt alternativ til det nuvæ-

17

rende informerede samtykke, som vi har i Danmark. Det er et alternativ, som andre lande har indført, blandt andet de øvrige nordiske lande, og i debatten om organdonation optræder formodet samtykke som én af de muli-ge veje til at udbedre problemet med lange ventelister. I Danmark såvel som i flere andre lande viser meningsun-dersøgelser en meget stor opbakning i befolkningen til organdonation, som imidlertid ikke modsvares af antal-let af mennesker, der melder sig som organdonorer. Af undersøgelserne kan man konkludere, at der blandt befolk-ningen i lande med informeret sam-tykke er mange mennesker, der ikke indgår i puljen af organdonorer, alene fordi de ikke registrerer deres positive holdning til at fungere som orgando-nor. Det er blandt andet på baggrund af dette forhold, at nogle argumente-rer for at indføre formodet samtykke. Det skal imidlertid nævnes, at der ikke er nogen sikkerhed for, at et formodet samtykke vil føre til flere organer, der kan transplanteres. Sverige har fx ikke en væsentlig højere donorrate end Danmark, selvom Sverige har formo-det samtykke til organdonation. Men nogle undersøgelser viser, at lande med formodet samtykke gennemsnit-ligt har en lidt højere donorrate end lande med informeret samtykke. Succesen af en ordning med for-modet samtykke vil hænge sammen med, hvordan de pårørende stiller sig i de situationer, hvor deres nære ikke har taget stilling, men betrag-tes som potentiel organdonor, fordi han eller hun ikke har meldt sig ud af ordningen. Det vil derudover være afgørende, om det i realiteten kun vil

være et meget lille mindretal, der, som meningsundersøgelser indikerer, vil registre sig som ”nej”-sigere. Måske vil det tværtimod være sådan, at flere siger ”nej” til organdonation under et formodet samtykke, end det indikeres af det antal personer, der udtrykker modvilje mod organdonation i spør-geundersøgelser. Det kan skyldes, at man sagtens kan svare ”ja”, når man spørges i en uforpligtende spørgeun-dersøgelse, men svarer ”nej”, når man bliver bedt om at tage forpligtende stilling til organdonation efter at have tænkt sagen ordentligt igennem.

De pårørendes rolleDe pårørende til en potentiel organ-donor spiller ofte en central rolle som beslutningstagere på afdødes vegne. Samtidig med de pårørendes chok og sorg bliver de kastet ud i en situation, der vanskeliggøres af en række ydre omstændigheder: For det første er hjernedød ofte resultatet af pludselige begivenheder som kraftige hjerneblødninger eller trafikuheld. I sådanne tilfælde har der ikke været et længere sygdomsforløb, hvor de pårørende og den syge kunne tale sammen om døden og herunder eventuelt om den syges holdning til organdonation. For det andet er tid en afgøren-de faktor ved organdonation som behandlingsform: Beslutningen om at udtage organer skal træffes hurtigst muligt, efter at patienten er erklæret hjernedød. Det skal sikre, at organet kan transplanteres og have god medi-cinsk effekt hos modtageren. For det tredje indebærer orgando-

18

nation, at hjertet og kredsløbet vedli-geholdes med avanceret medicinsk teknologi. Det betyder, at de pårø-rendes afsked med den afdøde bliver anderledes end normalt. Den første afsked sker på hospitalsstuen, hvor den dødes hjerte stadig slår og blodet løber rundt i kroppen. Det vil sige, at patienten på trods af den hjernedøde tilstand kan fremtræde som en per-son, der blot er bevidstløs eller sover: hjertet slår, kroppen kan have næsten samme temperatur som en levende krop, og åndedrættet fungerer. Det er ikke svært at se, at denne omstæn-dighed kan udsætte de pårørende for et alvorligt følelsesmæssigt pres, også selvom de med deres forstand fuldt ud er klar over, at deres kære aldrig vil vende tilbage til livet igen. Efter den første afsked bliver patienten bragt til en operationsstue, hvor organet ope-reres ud. Herefter sys operationsså-ret sammen, så liget fremtræder helt og intakt. Denne proces kan tage op mod 12 timer, og det er først herefter, at de pårørende kan tage deres anden afsked med den afdøde.

Et bud på en løsningsmodelI forhold til interaktionen mellem dono-ren og donorens pårørende kan man mene, at det formodede samtykke har en akilleshæl, for systemet læg-ger ikke i sig selv op til samtaler mel-lem mennesker om organdonation og situationen ved dødslejet, og det er tvivlsomt, om systemet tager højde for den loyalitet, som pårørende vil føle over for donorens udtrykte eller vel-kendte holdning. De pårørende er sat i en større tvivlstilstand, hvis patien-

ten udelukkende er organdonor, som følge af, at han ikke har registreret et ”nej” til organdonation. Det er en tvivlstilstand, der kan sammenlignes med den tilstand, som de pårørende er sat i under det nuværende infor-merede samtykke i de tilfælde, hvor de bliver bedt om at tage stilling, fordi patienten ikke selv har registreret sig som organdonor i levende live. Der er flere forskellige måder, hvorpå man kan forestille sig, at den nævnte akilleshæl ved formodet sam-tykke kan udbedres. I 2007 har det tyske etiske råd foreslået en model med formodet samtykke, som sup-pleres med systematiske opfordrin-ger fra det offentliges side til borgeren om, at han eller hun faktisk tager stil-ling og registrerer sin holdning hos et centralt organdonorregister. Det tyske etiske råd mener, at denne blanding af et system med stillingtagen og et system med formodet samtykke er den etisk set bedste måde at tilgo-dese to hensyn på: Nemlig for det første, at en velvilje til at donere orga-ner efter sin død faktisk er det etisk bedste at gøre, men for det andet, at organer fra den døde krop er en generøs gave, som bør være noget, den enkelte selv beslutter sig for at give væk. Løsningsmodellen fra det tyske etiske råd lægger dermed vægt på aktiv og reflekteret stillingtagen fra borgerens side, mens det formodede samtykke kommer til at gælde for den restgruppe, der - trods de systemati-ske opfordringer fra offentlige myndig-heders side - ikke tilmelder sig regi-stret. Løsningsmodellen fra det tyske etiske råd har som præmis, at organ-

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanylerDa vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne.

Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde:

du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter.

risikoen for utilsigtet blodspild under og efter an-læggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle?* Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

20

donation og situationen ved dødsle-jet er emner, som det for samfundet i høj grad er ønskværdigt, at borgerne reflekterer over, taler sammen om og tager stilling til. Samtidig legitimerer det tyske etiske råd det formodede samtykke med noget mere end den blotte formodning om, at de fleste faktisk er tilhængere af organdonati-on. De siger nemlig, at når det offent-lige har gjort alt for at få borgerne til at tage stilling, så er det formodede samtykke dernæst det mest rimelige, fordi et valg om at blive organdonor objektivt og i etisk forstand er det bed-ste valg at træffe. Det tyske etiske råd forsøger altså at forene et ideal om stillingtagen med det lette – og i deres øjne velbegrundede – værdimæssige pres, der ligger i at have et formodet samtykke. Men andre bidragydere til den bioetiske debat understreger i stedet, at det er mest rimeligt for de pårørende, at de er fri for at tage stilling til organdonation. Tanken er, at det formodede samtykke i højere grad vil gøre det til en fast praksis, at hjernedøde patienter kan fungere som organdonorer. Hvis alle i sam-fundet vænner sig til, at dette er den normale praksis, så vil det også være nemmere for de pårørende at finde ro i de særlige omstændigheder, der er forbundet med en organdonors døds-proces. Argumentet bygger på, at det svære for de pårørende ikke mindst er dette at skulle tage stilling. På den måde fjerner formodet samtykke i højere grad end informeret samtykke beslutningsbyrden fra de pårørendes skuldre. De behøver ikke opfatte sig som vikarierende beslutningstagere for den hjernedøde, for det offentlige

har allerede besluttet sig for dem: Hvis ikke den afdøde aktivt har sagt ”nej”, så vil den statslige beslutning om, at organdonation er det bedste at gøre, blive udslagsgivende. For de pårø-rende kan der være en større ro for-bundet med, at situationen er givet og ikke afkræver dem en beslutning om, hvad der skal ske. Man kan sige, at formodet samtykke i højere grad gør organdonation til en omstændighed eller et vilkår inden for et teknologisk højtudviklet samfund, hvor et demo-kratisk fællesskab har truffet et nor-mativt valg om, at organdonation etisk set er et gode.

Det Etiske Råds anbefalinger om samtykke Et flertal af Det Etiske Råds medlem-mer mente i 2008, at den nuværende regulering af organdonation bør bibe-holdes. Der bør således fortsat fore-ligge et udtrykkeligt samtykke fra den afdøde eller fra dennes pårørende, hvis en organdonation skal kunne gennemføres. Den afdødes ønske skal i udgangspunktet følges, men i praksis bør det forsat være sådan, at organdonation ikke gennemføres, hvis de pårørende aktivt modsætter sig organdonationen i tilfælde, hvor den afdøde har ønsket at være orgando-nor. Begrundelsen for den holdning er: Transplantation af organer må inde-bære andres suveræne villighed til at donere organer. Det er vigtigt at vær-ne om borgernes sikkerhed for, at de har frihed til at bestemme over deres egen krop og en frihed til at gøre op med sig selv, hvilke emner de vil have med i deres private overvejelser

21

om livssyn og dødens rolle for deres opfattelse af livet. Aktiv stillingtagen til organdonation er helt central. Man kan teste værdien af aktiv stillingtagen ved at sammen-holde den med en model, som nogle bioetiske debattører foreslår, og som går ud på, at der simpelthen ikke er noget valg: Alle borgere er potentielle organdonorer. En sådan tilsidesæt-telse af det enkelte individs ret til at beslutte, om vedkommende vil være organdonor, ville være alvorligt øde-læggende for menneskers fornem-melse af at ”eje” egen krop og ikke mindst for friheden til at have bestem-te livssyn, som har konsekvenser for, hvilke handlinger man kan forlige sig med. I praksis viser værdien af aktiv stillingtagen sig tydeligt i de situatio-ner, hvor det bliver op til de pårørende at beslutte, om organdonation skal udføres eller ikke. Undersøgelser viser, at pårørende har nemmest ved at tage beslutningen, hvis de kender den afdødes holdning, eller hvis de kender vedkommendes livssyn så godt, at de mener at vide, hvad afdødes holdning til organdonation ville have været. Det-te viser ifølge medlemmerne, at der ikke mindst for de pårørende er en meget klar forbindelse mellem på den ene side den afdøde person, dennes livsanskuelse og dennes ønsker, og på den anden side legitimiteten af at udføre organdonation. Det informerede samtykke tager desuden bedst hensyn til tvivlerne og dem, der ikke ønsker at være organ-donorer. Det offentlige bør tage sit udgangspunkt i, at mennesker er i tvivl og respektere, at de kan have gode grunde til at være i tvivl. Derfor er det

etisk set det rigtigste, at organdona-tion kræver et informeret samtykke.Det informerede samtykke bør også bibeholdes af hensyn til de pårø-rendes situation ved dødslejet. Efter medlemmernes opfattelse er det informerede samtykke den regulering, der bedst støtter op om, at der fore-går en aktiv stillingtagen og dermed skaber en sandsynlighed for, at nært-stående mennesker taler med hinan-den om organdonation i god tid. For de pårørende gør det en afgørende forskel, om de har en viden om, hvad den afdøde mente om organdonation i levende live. Det er en stor værdi, at den enkelte med sig selv og sine nærmeste kan danne sin egen livsanskuelse. Denne værdi er efter de nævnte medlemmers opfattelse så central og uomgænge-lig, at det allerede i udgangspunktet er skævt at veje denne værdi op mod hensynet til at hjælpe alvorligt syge mennesker. Det skyldes også, at bor-gerne som følge af formodet samtykke i nogen grad vil få fastlåst deres iden-titet som registrerede organdonorer, med mindre de selv gør noget aktivt for at sige fra. De nævnte medlemmer mener, at disse signaler grundlæg-gende er forkerte at sende i et liberalt demokrati, hvor vilkår for holdnings-mæssig pluralisme og indflydelse på egen krop bør være maksimale.De nævnte medlemmer mener derfor, at organdonation bør betragtes som en behandling, der indebærer, at den optimale tilgængelighed af organer er identisk med den, som kan tilvejebrin-ges ved, at borgere i samfundet frivil-ligt og af egen drift beslutter, at de vil være organdonorer.

22

Argumenter for en fravalgsordningEt mindretal af Det Etiske Råds med-lemmer mente i 2008, at der bør ind-føres en fravalgsordning eller såkaldt ”formodet samtykke” vedrørende organdonation i Danmark. Når et organ i dag skal udtages fra en hjer-nedød person, er det en betingelse, at vedkommende selv har givet et udtrykkeligt samtykke i levende live, eller at de pårørende til den hjerne-døde siger ja til, at organdonationen kan finde sted. De nævnte medlem-mer af Rådet mener, at det i fremtiden bør være sådan, at organer må udta-ges fra den hjernedøde til brug for organdonation, med mindre personen i levende live har sagt nej til at fungere som organdonor. Enhver skal kunne registrere sit fravalg i et centralt regi-ster i stil med det nuværende register for organdonorer. Men her bliver der blot tale om en registrering af menne-sker, der har fravalgt at være orgando-norer. Desuden skal systemet respek-tere et fravalg, som udelukkende er mundtligt meddelt til de pårørende. Formelt set bør den afdødes und-ladelse af at sige nej til organdona-tion tolkes sådan af systemet, at den afdøde i levende live ønskede at fun-gere som organdonor. De pårørende bør ikke stilles over for et valg, men de bør informeres grundigt og nænsomt om, at den hjernedøde nu er organ-donor. Praksis bør dog stadig være, at ingen læger gennemtvinger udtagning af organer fra en hjernedød, hvis de pårørende aktivt tilkendegiver deres modvilje herimod. Medlemmer går ind for formo-det samtykke, fordi organdonation i udgangspunktet anses for at være en

selvfølgelig værdimæssig præference, og fordi denne ordning forventes at kunne resultere i et større antal men-nesker, der potentielt er organdonorer. Medlemmerne finder det sandsynligt, at dette i praksis vil medføre, at flere af dem, der hvert år erklæres hjerne-døde, rent faktisk vil komme til at fun-gere som organdonorer. Om det vil gå sådan, afhænger imidlertid af de pårørendes reaktion på informationen om, at den afdøde ikke har sagt ”nej” til at være organdonor, og at det der-for er tilladt for lægerne at tage orga-ner ud til brug for transplantation. Det skyldes følgende: Med en fravalgsordning signale-rer det offentlige fællesskab, at det i udgangspunktet kan antages, at bor-gerne gerne vil donere deres organer. Men bortset fra denne ændrede sig-nalværdi vil den foreslåede fravalgs-model i praksis først og fremmest have den effekt, at en del pårørende, som før ville blive præsenteret for et valg, nu i stedet bliver præsenteret for information om, at den afdøde ifølge reglerne er organdonor. Under den nuværende regulering viser undersø-gelser, at ca. halvdelen af de pårø-rende siger nej i de tilfælde, hvor den afdøde ikke i levende live har tilmeldt sig registret for organdonorer. Gevin-sten er begrænset, hvis samme andel af pårørende i en situation med formo-det samtykke vil reagere ved at mod-sætte sig, at organdonationen udfø-res. De nævnte medlemmer mener imidlertid, er der er god grund til at antage, at dette ikke vil være tilfældet: For mange pårørende vil det være en lettelse midt i sorgen, at de ikke – som nu – bliver stillet i en situation, hvor de

23

skal tage valget. Psykologisk er det en væsentligt anden situation, at man som pårørende må komme overens med de særlige omstændigheder, som er forbundet med hjernedød og organdonation, end det er samtidigt at blive stillet over for et valg. Dertil kommer, at det formentligt kræver en mere afgjort modstand mod organ-donation at modsætte sig en legitim organdonation frem for den parallelle situation, hvor de pårørende er dem, der får til opgave at tage beslutningen på den afdødes vegne. Formodet samtykke er dermed også en fordel for de pårørende, som bliver aflastet fra at træffe et vanske-ligt valg i en situation, der i forvejen er præget af chok og sorg. Hermed kan de selv, såvel som sundhedsper-sonalet omkring dem, koncentrere deres ressourcer om at gøre de sær-lige omstændigheder ved dødslejet og organudtagningen til en nænsom og betryggende situation, hvor de pårørende får gode rammer for at sige farvel til deres kære. Herudover er hovedsagen som sagt, at fravalgsord-

ningen eller det formodede samtykke er en fordel for dem, der har et vitalt behov for raske organer. For medlemmerne er begrundelsen for at indføre en fravalgsordning først og fremmest en pragmatisk løsning med den hensigt at opnå en bedre situation for de alvorligt syge men-nesker, der hver dag må vente på at modtage et rask organ. Men derud-over mener de nævnte medlemmer, at en fravalgsordning i etisk forstand er en bedre løsning end den nuvæ-rende regulering af organdonation – ikke kun på grund af det forvente-ligt højere antal organdonorer – men også fordi en fravalgsordning eller det formodede samtykke indeholder en ønskværdig signalværdi om, at det at blive organdonor er et etisk gode og en etisk norm i vores samfund.

24

Hornhindedonation

Af teknisk chef Kim Nielsen, Den Danske HornhindebankAarhus Universitetshospital, 78463227, kimnisen@rm.dkog ledende overlæge Morten Johansen, Patologisk InstitutSygehus Vendsyssel, Hjørring, 99644200, morjoh@rn.dk

Figur 1. Billede af en transplanteret hornhinde (8 mm Ø transplantat)

Hornhinden er den forreste yderste del af øjet (populært sagt alt dét, som ikke er hvidt). Den repræsenterer 2/3 af lysets brydning, mens øjets linse repræsenterer den sidste tredjedel. Fordelen ved dette samarbejde er, at vi kan se skarpt både nær og fjernt. Foruden at bryde lyset, absorberer hornhinden også UV-lys, som ellers kan skade øjets linse og nethinde. Hornhinden kan blive syg af mange forskellige årsager. Årsagerne kan ind-deles i tre kategorier: traumer (f.eks. glasskår i forbindelse med trafikuheld),

smerter i øjet og nedsat syn (f.eks. keratoconus som typisk ses hos yng-re mennesker, eller Fuchs endothel-dystrofi som primært observeres hos ældre). De har alle det tilfælles, at de forringer vores livskvalitet, og de kan ramme os alle! En syg hornhinde kan udskiftes ved transplantation. Dette er en forholds-vis lille operation i forhold til transplan-tation af hele organer. Det foregår ved lokalbedøvelse og varer én time. Systemisk immunsuppressiva er ikke nødvendig. Allerede få dage efter transplantationen kan patienten se ganske fornuftigt. Men hvorfra kom-mer donorhornhinderne til sådanne transplantationer? Donorhornhinder indsamles og opbevares i Den Danske Hornhinde-bank i Aarhus, som er landets eneste vævscenter med hornhinder. Forde-len ved at have en sådan bank er, at donorhornhinden ”venter” på patien-ten, så patienten ikke behøver at ven-te på en mulig donor. Hornhinder kan doneres af alle; typisk via vi selv tilmel-der os Donorregistret (www.sundhed.dk), eller ved at nærmeste pårørende i forbindelse med dødsfald træffer val-get om at donere afdødes hornhinder. I forbindeles med obduktion kan horn-

Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholdermindst 300 ppm vand for atbeskytte mod Lewis syrer

• Sevorane-flasken er monteretmed lukket QuikFil® påfyldnings-system

• Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylennaftalate)

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMPIndeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08.Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til mak-simalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det krævelavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andrehalogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter medkendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskilli-ge andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt pådet autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blod-derivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidigmed benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika.Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulæreblokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anven-des som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancu-ronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkel-se af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromusku-lær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskel-relaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyn-tagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætterden utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neuroki-rurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet udenbehandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkeltetilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inha-lation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malignhypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blod-tryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malignhypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttendebehandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen afsevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænkekoncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiethos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er ble-vet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation.Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelseaf succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveau-erne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af dissepatienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestan-dige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ildfra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning afsevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm aftør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskif-tes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stig-ning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer:Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning.Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring.Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produk-tresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP):kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago,IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendteproduktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

27

Figur 2. Donorhornhinde i inkuberingsflaske

hinder også doneres. Tolv sygehuse i hele landet hjælper Den Danske Hornhindebank med at indsamle hornhinder, heriblandt Syge-hus Vendsyssel, som i 2011 var den næststørste leverandør. Det er således ikke sygehusets størrelse det kommer an på. Det afhænger mere af engage-rede læger, sygeplejersker m.m. som har indset hvor lidt det kræves for at hjælpe med at realisere en hornhinde-donation. Men hvad skal der så til for at hjæl-pe med realisering af en hornhindedo-nation? Det første, som skal ske, er at en egnet donorkandidat identificeres. Som udgangspunkt kan alle (afdøde) være hornhindedonorer, dog må man ikke kunne videregive infektiøse syg-

domme som HIV, hepatitis B og C, syfilis eller Kreutzfeldt Jacob sygdom. Hvad mange tror, så udgør sygdom-me som ondartede cancere (med undtagelse af leukæmi og lymfomer), sepsis (blodforgiftning), grå stær, samt alderdom ikke noget problem. Ældre mennesker kan have de fineste horn-hinder. Når en donorkandidat er identifice-ret, skal det naturligvis sikres, at der er samtykke til hornhindedonation. Dette sker ved at kontakte hornhindebanken (telefon 78463242). Hvis afdøde alle-rede har givet udtryk for ønske om at være donor, skal afdøde transporteres til morguen hurtigst muligt efter ligsyn. Dette skal altid ske inden 12 timer efter dødens indtræden. Ifølge vejled-ning 10101 skal der være mindst ét sikkert dødstegn. Vi vil i den anledning gerne aflive myten om, at der skal gå 6 timer før ligsyn kan gennemfø-res. Dette er et historisk artefakt. Når afdøde ankommer til morguen, er det vigtigt, at ankomsttidspunktet bliver noteret. Hvis afdøde ikke selv har taget stil-ling til donation, kan nærmeste pårø-rende træffe valget om at hjælpe et medmenneske med en nye hornhinde. Lægen eller sygeplejersken kan have en samtale med familien om dette. Dog er det lægens ansvar af samta-lens indhold journalføres. Interesseret personale kan finde vejledningen om en sådan samtales indhold på Region Midtjyllands elektroniske arkivsystem, kaldet e-Dok (http://e-dok.rm.dk, og så vælge Århus Universitetshospital/Øjenafde-ling J/Den Danske Hornhindebank/Samtykke til hornhindedonation).

28

Figur 3. Oversigt over antallet af distribuerede hornhinder siden 1985

På hjemmesiden findes også andre dokumenter om donation af hornhin-der. Denne mere aktive form for sam-tykke fra nærmeste pårørende begyn-der at vinde større indpas. På Syge-hus Vendsyssel er det en målsætning, at alle pårørende i forbindelse med dødsfald tilbydes muligheden for at donere. Det er et tiltag, som vi hilser velkomment i Den Danske Hornhinde-bank. Man kan måske tænke, at det kan være en svær beslutning at træffe i sorgens stund. Nogle mener, at det kan være et forkert tidspunkt at spør-ge. Men situationen kan også vendes 180 grader rundt. I forbindelse med dødsfald har man netop mulighed for at give en gave til et medmenneske i form af et nyt syn. Herved ændres fokus fra at være noget sørgeligt til at blive livsbekræftende. Vi bliver ofte mødt med spørgsmå-let om, hvor meget væv der udtages. For at sikre en velfungerende horn-hinde af højeste kvalitet til patienten, udtages hele øjeæblet. Indgrebet fore-tages af specielt instrueret personale på sygehusets patologiske afdeling. Øjenhulen fyldes efterfølgende næn-

somt med gaze og øjenlågene lukkes. Efter øjenlågene er lukkede, kan ind-grebet ikke ses. Proceduren har været praktiseret gennem mere end 30 år. Siden 1993 har der været en kon-stant nedgang i antallet af donerede hornhinder. Årsagen til dette skyldes primært en tilsvarende nedgang af hospitalsobduktioner, hvorfra hornhin-debanken historisk set har modtaget hornhinderne. Denne udvikling er nu blevet vendt. Siden 2009 er det gået fremad. Således dækkes 60 % af landets behov af danske hornhinder, mens den resterende del stadig må importeres fra udlandet, primært USA. Dette mener vi kan gøres bedre, for naturligvis skal Danmark være selvfor-synende med hornhinder! Mange læger og sygeplejersker gør en uselvisk og for omverdenen ofte en usynlig indsats med at sikre donor-hornhinder, motiveret af troen på at gøre en forskel for alle de øjenpatien-ter med behov for en ny hornhinde. Forfatterne vil gerne udtrykke deres største tak til alt det personale på de danske sygehuse, som har hjulpet med realisering af hornhindedonatio-ner gennem tiden.

Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter

Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring

Kontrol af komplekse arbejds-processer

Kortere ophold på intensiv-afdeling grundet færre komplikationer

In touch with the future B. Braun SpaceControl - Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension

For yderligere information kontakt:

Produktchef Vibeke Møller JakobsenMobil 5139 5903 . vibeke.jakobsen@bbraun.com

Produktspecialist Lone HesnerMobil 2029 4303 . lone.hesner@bbraun.com.

30

Sidste år blev 12 hjernedøde patienter droppet som orgando-norer, fordi de ikke blev genoplivet efter hjertestop. Et problem, mener Dansk Center for Organdonation.

Kan og skal man som læge behandle en hjernedød patient, der pludselig får hjertestop, udelukkende for at bevare muligheden for, at patienten skal fun-gere som organdonor? Spørgsmålet har læger og syge-plejersker ifølge en ny undersøgelse meget svært ved at svare på, og kon-sekvensen er, at hjertestop hos en hjernedød patient 12 gange i 2010 var årsagen til, at vedkommende blev afvist som organdonor ifølge årsrap-porten fra Dansk Center for Orgando-nation. For selv om det kan lyde kynisk, kan det etiske dilemma have kostet mulige organdonorer, forklarer Helle Haubro, leder af Dansk Center for Organdonation. »Problemet er, at vi mister poten-tielle organdonorer. Vi kan ikke vide, om patienterne havde et hjertestop, der kunne behandles, men den væsentligste årsag til, at disse hjer-nedøde patienter ikke nåede at blive mulige donorer, var, at de fik hjerte-stop, inden spørgsmålet om donation

blev afklaret. Blandt de 12 patienter ligger altså et tab af donororganer,og det er et problem, for når vi i øje-blikket kun har 79 donorer om året, så vil det have stor betydning, hvis blot nogle enkelte af de 12 vil kunne bruges,« siger Helle Haubro. I dag findes der ikke ens retnings-linjer på landets intensivafdelinger, og derfor er beslutningen om behandling af hjertestop overladt til den enkelte læge eller afdeling. »Løsningen er at finde ud af, hvor-for lægerne ikke behandler hjertestop. Der kan være medicinske grunde, men der kan også være etiske grun-de. Vi skal diskutere, om der skal være ens retningslinjer, for hvis vi skal skaffe flest mulige organer, er svaret klart, at vi skal have ens retningslin-jer, men vi skal også diskutere, hvilke etiske udfordringer der er i spil for lægerne, når et hjertestop hos poten-tielle donorer skal behandles,« siger Helle Haubro.

Kilde: Dagens Medicin 21/10-2011

Lægers dilemma:

Genopliv en hjernedødfor at få en organdonorAf Anders Heissel, Journalist

Problemet er, at vi mister potentielle organdonorerHelle Haubro, leder af Dansk Center for Organdonation

31

Skiftende praksis af genoplivning af hjernedøde

Af Anders Heissel, Journalist

Læger og andet sundhedspersona-le angriber situationen forskelligt, når en hjernedød får hjertestop og beslutningen om genoplivning skal tages, viser ny undersøgelse

Når en hjernedød patient pludse-lig får hjertestop, opstår der tvivl, om behandlingen skal sættes i gang eller ej for at bevare muligheden for organ-donation. Tvivlen sætter sig i lægerne og det andet sundhedspersonale, der derfor enten agerer ud fra hensynet til den hjernedøde – og især de pårør-ende – og ikke sætter behandlingen i gang eller agerer ud fra hensynet til dem, der mangler organer, og sætter behandlingen i gang. Sådan ser virkeligheden ud på de danske intensivafdelinger ifølge en ny undersøgelse. Det er Mickey Gjerris, lektor i bio-etik på Københavns Universitet og desuden medlem af Det Etiske Råd, der sammen med to antropologer og Dansk Center for Organdonation står for undersøgelsen. Undersøgelsen bliver færdig omkring årsskiftet, men allerede nu har de to antropologer lavet interview med læger og sygeplejersker på ni intensivafdelinger, og de første mel-dinger fra antropologerne bekræfter

Mickey Gjerris’ hypotese: At persona-let angriber situationen forskelligt. »For nogle læger og sygeplejersker er det stærkt grænseoverskridende at genoplive en hjernedød. Hvis du som pårørende er i gang med at tage afsked med din nærmeste, og ved-kommende pludselig får hjertestop, alt bipper og larmer, og lægerne derefter begynder at give hjertemassage, kan det virke voldsomt – også for persona-let. Modviljen kan også skyldes, at det opfattes som kynisk og en tingsliggø-relse af patienten. Kan man behandle et menneske som noget, man skal bruge til et andet menneske? spørger personalet sig selv, og ordene ’organ-bevarende behandling’ siger næsten det hele,« forklarer Mickey Gjerris.

Svært spørgsmålafgøres af den enkelteHan har tidligere beskæftiget sig med organdonation ud fra en etisk vinkel, og via foredrag om emnet på intensiv-afdelinger over hele landet er han de seneste år stødt på problemstillingen. Til overraskelse for ikke mindst perso-nalet selv. »Jeg har adskillige gange undervist om etik og organdonation for læger og sygeplejersker på intensivafde-linger, og på et tidspunkt snakkede

32

personalet om situationen, hvor en hjernedød patient fik hjertestop, og hvordan personalet så skulle agere i forhold til organdonation. Måneden efter skete det samme på en anden afdeling, og herefter begyndte jeg at spørge ind til personalets holdning. Alle sagde, at det er der helt klare ret-ningsliner for, men når jeg spurgte ind til de retningslinjer, svarede folk noget forskelligt. Det svære spørgsmål bliver altså afgjort af den enkelte afdeling eller den enkelte vagthavende læge,« siger Mickey Gjerris. Et af problemerne ved den skiften-de praksis er, at man som patient bør kunne regne med samme behand-ling, uanset hvor i landet man bliver behandlet. Men hvis man i dag som hjernedød får hjertestop, kan det være

afhængigt af den enkelte afdeling eller læges etiske overvejelser, om man bli-ver genoplivet. »Der er ingen ideelle løsninger på dette. Det handler ikke om at vælge mellem det gode og onde, men at vælge det mindst onde. Personalet kan måske komme et stykke vej ved at informere de pårørende om, at det kan blive nødvendigt at give hjerte-massage som led i den organbeva-rende behandling,« siger Mickey Gjer-ris, der håber, at undervisningsma-terialet vil sætte gang i diskussionen ude på afdelingerne – og at rapporten vil føre til opmærksomhed omkring dilemmaet i det hele taget.

Kilde: Dagens Medicin 21/10-2011

DET SVÆRE VALG. Dette foto er fra en simuleret genopliv-ning på en dukke. Men hvad gør man, når det er alvor, patienten er hjerne-død, og man ved, at der er fortvivlede pårørende og en kø af fortvivlede menne-sker, som venter på et nyt organ? – Foto: Scanpix

Ambu® aScopeTM – ideelt til Perkutant

Dilations Trakeostomi

���aScopet giver mulighed for at visualisere

proceduren

��aScopet er bøjeligt og let at navigere

���aScopet er en omkostningseffektiv løsning

på grund af lave opstartsomkostninger

���aScopet kan efterlades frit i tuben under

proceduren så man kan have begge hænder fri

���aScopet er et engangsprodukt så der kræves

ingen rengøring

��Ingen dug - klart billede fra start til slut

Monitorering under PDT Verificer placeringen

af trakeostomituben

Ambu® aScopeTM til brug ved udførelse af Perkutan

Dilatations Trakeostomi – en ny og klogere løsning

aScope ™ anvendt sammen med Ambu® aScope™

Monitor giver operatøren mulighed for visuelt at

verificere placeringen af guidewire, nålen og

trakeostomituben er korrekt udført.1

1. C Gernoth, H.V. Genzwuerker, Euroanaesthesia 2010,

Helsinki, Finland – June 12-15, 2010

Brugen af visuel guiding ved Perkutan Dilatations Trakeostomi (PDT) er stigende af hensyn til

sikkerheden og anbefales derfor som fast rutine ved denne procedure.

Yderligere er der en stigende risiko for multiresistente micro-organismer på intensiv afdelinger, denne

risiko gør at Ambu aScope vil være et indlysende valg , fordi:

Airway Management

Produkter. Træning. Support.

Ny online training og support

Log på: airwayelearning.com

Ambu A/SBaltorpbakken 13DK-2750 Ballerup

DanmarkTlf.: +45 72 25 20 00Fax: +45 72 25 20 53

www.ambu.comsalg.dk@ambu.com

I Ambu har vi større ambitioner end blot

at være leverandør af produkter til

luftvejshåndtering.

Derfor har vi i samarbejde med en række

dedikerede eksperter, inden for luftvejs-

håndtering, bevæget os ind i elearning

indenfor luftveje.

Log på airwayelearning.com

Webside layout ændres uden varsel.

35

En lørdag formiddag i december sid-ste år, hvor jeg hjemme havde gang i rengøringen og netop havde slukket støvsugeren, ringede telefonen. Det var transplantationskoordina-toren i Skejby, der fortalte, at der var meldt en potentiel donor på et syge-hus i regionen, og at den intensive afdeling gerne ville have hjælp af en udrykningssygeplejerske. Om jeg hav-de mulighed for at rykke ud? Det var egentlig ikke min tur, da jeg 14 dage tidligere havde været på udrykning til et andet sygehus, men det havde ikke været muligt at få fat i en anden af mine kollegaer, så jeg var sidste bud på listen. Jeg havde samme dag aftalt med familien, at vi ville tage på julegave tur, så jeg havde lige brug for 5 minutters betænkningstid, inden jeg kunne give koordinatoren endelig besked. Famili-en var forstående. Min store søn klap-pede mig på skulderen og sagde ”Vi ved jo, at det betyder meget for dig, mor” Så 10 minutter efter var der lavet aftale med koordinatoren (TX) om at jeg tog af sted. På intensivafdelingen havde man indkaldt den sygeplejerske, der er nøgleperson indenfor organdonation, så det var hende, jeg fik i røret, da jeg

ringede afdelingen op, for at fortælle at taxaen var bestilt, og jeg snart var på vej. Måtte lige en tur omkring Aal-borg Sygehus efter inj. Minirin og Bre-vibloc, samt min udrykningsmappe og uniform. På vej til afdelingen kontaktede jeg igen TX for at orientere hende om, at jeg var på vej, hvornår jeg forventede at være fremme og fik samtidig lidt flere informationer om den potentielle donor. Vi aftalte, at jeg, når jeg nåede frem, sammen med anæstesilægen skulle vurdere patienten med hensyn til neurologisk status i forhold til incar-ceration og melde tilbage til TX. Jeg brugte tiden i taxaen til lige at skimme Rekommandationen i donor-behandling igennem. Meget hurtigt efter min ankomst til afdelingen begyndte patientens blod-tryk at stige voldsomt. Sederingen var stoppet tidligere, og der var givet Trandate et par gange på grund af højt blodtryk samt næsespray Minirin på grund af store diureser. Da jeg kom, blandede vi Glycerylni-tratdrop og Noradrenalindrop for at være på forkant med situationen, og opsatte Glycerylnitratinfusion på grund af patientens meget høje blodtryk. Vi kunne dog hurtigt slukke for infusionen

Den største gave

Charlotte Daugbjerg, Regional donationsansvarlig sygeplejerske i Dansk Center for Organdonation, Intensivsygeplejerske Notia, Aaalborg Sygehus og donationsansvarlig nøgleperson

36

igen og måtte efterfølgende overgå til Noradrenalininfusion på grund af lavt BT. Patientens pupiller var nu store og lysstive, og der var ingen reaktion på sugning. Meget tydede derfor på, at patienten netop var incarcereret, hvilket anæstesilægen meldte tilbage til TX. TX ville gå i gang med at skaffe en neurokirurg til hjernedødsundersø-gelsen omkring 6 timer efter ophør af reaktion og spontan respiration. Patienten var en mand først i tres-serne, der fornyelig var hjerteopereret og derfor var i AK-behandling. Natten før var han pludselig blevet bevidstløs, og han var derfor kommet på syge-huset. CT-scanningen viste en stor intracerebral blødning med gennem-blødning til ventrikelsystemet og uden mulighed for behandling. Da fami-lien var blevet orienteret af lægen på sygehuset om patientens tilstand, var risikoen for hjernedød blevet nævnt, og familien havde udtrykt, at de var positivt indstillet til organdonation, hvis det skulle blive aktuelt. Jeg præsenterede mig for familien ved ankomst til den intensive afdeling og fortalte kort, at jeg var kommet for at hjælpe sygeplejersken i afdelingen, da jeg havde erfaring med at pleje en potentiel donor. Jeg hjalp sygeplejersken med donorplejen. Hun havde stadig ansva-ret for patienten, mens jeg havde overblikket over donationsforløbet. På et tidspunkt ønskede familien en samtale omkring det videre forløb omkring patienten og tidshorisonten frem til mulig donation. Med udgangspunkt i de observa-tioner jeg havde gjort mig inde ved patienten, kunne jeg fortælle de pårø-

rende, at det så ud til at patienten var hjernedød, men at neurokirurgen ville komme hen under aften og stille hjernedødsdiagnosen ved hjælp af hjernedødsundersøgelsen. At der ville blive lavet 2 hjernedødsundersøgel-ser med én times mellemrum og at dødstidspunktet officielt vil være, når 2.hjernedødsundersøgelse var gen-nemført. Herefter kunne der gå flere timer, inden holdet, der skal udtage organerne, vil ankomme. Jeg kunne også fortælle de pårø-rende om muligheden for at afholde en lille ceremoni eller andagt, eventu-elt med en præst, for at tage afsked med den afdøde efter 2 hjernedøds-undersøgelse. Dette forslag både for at markere døden, men også for at give de pårørende fred til at tage hjem og få lidt hvile, hvis de havde brug for det. Der var selvfølgelig stadig mulig-hed for, at de kunne komme igen og se afdøde når donoroperationen var overstået. Familien ønskede en ceremoni med en præst og afdelingens sygeplejerske formidlede kontakt. Sygeplejersken sørgede også for at patientens hustru fik en seng ind på stuen, så hun kun-ne tage afsked i fred og ro med sin mand, så længe vi ventede på neuro-kirurgen. Da neurokirurgen ankom hen på aftenen, var min opgave at assistere ved undersøgelsen. Jeg mindede afdelingens anæstesilæge om at lave lungerekruttering efter apnø testen for at undgå efterfølgende iltningsproble-mer. Efter 2. hjernedødsundersøgelse fik patienten Metylpredisolon som rekommandationen foreskriver. Patienten var respiratorisk og cir-

kulatorisk stabil efter Metylpredisolon injektionen. De pårørende havde holdt andagt med præsten og var taget hjem. Da der var tid på transplantations-holdets ankomst midt på natten, aftal-te jeg med sygeplejersken, der skulle passe patienten i nattevagten, at jeg godt kunne tage hjem. Vi gennem-gik sammen, hvad der kunne ske, og hvad hun kunne gøre ved det, samti-dig fik hun mit mobilnummer og for-sikring om bare at kunne ringe.

Jeg forlod intensivafdelingen ved midnatstid. Der var ingen opkald i løbet af natten. Donor havde været stabil og transplantationsholdet var kommet til aftalt tid. Lever og nyrer var doneret. Det blev ikke lige den julegave tur jeg havde regnet med, da dagen star-tede, men tanken om den gave som 3 mennesker modtog den nat, tror jeg alle involverede i forløbet kunne glæde sig over.

Hjælp til at forbedre akutte situationer med nyfødte

Laerdal træningsløsninger for neonatale og

pædiatriske afdelinger

SimNeSimNewB

www.laerdal.com

38

Brev fra en mor”Jeg har sagt ja, for at dele nogle af mine dyrekøbte erfaringer med jer, der møder det i jeres arbejde. Det handler ikke om viden og facts, men de bløde ting som følelser og tanker. Jeg har valgt at fortælle jer om det, gennem et brev til Benjamin. Det bliver ret personligt, men viser det kaos vi som pårørende oplevede i de svære timer”.

Kære Benjamin Juni 2008Jeg er blevet opfordret til at fortælle om vores oplevelser og tanker i de allersværeste timer af vores liv. Det var den 23. maj 2005 – det føles som i går, men der er gået 3 år nu!Du blev kun 18 år. Det stod ikke i kort-ene. Vi var ikke forberedt - Far og jeg. Vi havde aldrig rigtig talt om det. Det var ikke din skyld. Kernesund dreng, fysisk som psykisk. Du var aldrig rig-tig syg. Du nåede såmænd heller ikke at få så meget som èt hul i tænderne. Du var i form. Dyrkede fodbold og løb lidt. Tilmed var du en rigtig ”forsigtig Per”, så ingen troede rigtig på, at du kunne komme så galt af sted på din cykel…… Det var et chok så ubeskriveligt. Telefonen ringede og en stemme spurgte: ”Har I en søn der hedder Benjamin….? 500 meter hjemmefra, vi kommer forbi hver dag. Det var den skønneste forårsdag man kan tænke sig med solskin og fuglesang. Vi havde lige hygget os med morgen-maden os 2, og jeg havde ønsket dig en god dag! Nu lå du der på asfalten, livløs med udstående øjne. Der kom lidt blod fra hovedet. Livredderne var i

gang med førstehjælp. Jeg måtte ikke komme til dig. Det var så frustrerende. Jeg ville bare tage min dejlige dreng i armene, røre ved dig. Men der skulle arbejdes. Der var også en soldat fra Karup. Han var kommet forbi lige efter og havde ydet dig førstehjælp. Han havde håbet på at redde dig. Jeg ved ikke, hvem han var, nåede ikke at registrere det. Han har senere kunnet læse sig til, at du døde. Det han ikke kunne læse var, at han til gengæld har hjulpet 5 andre mennesker. Orgando-nationen startede allerede på asfal-ten. Var dit hjerte ikke kommet i gang, havde der ikke været organer. På sygehuset i Viborg var de utrolig søde mod os. I modtagelsen var der en rigtig sød sygeplejerske der insi-sterede på, at vi skulle få dine søstre hentet, så vi kunne være der alle sam-men. Kun Simon var med, Rebecca var jo på efterskole og Tabitha havde insisteret på at komme i skole. Hun og Simon var blevet forladt ved mor-genmaden da telefonen ringede. Jeg glemmer aldrig hendes skrig da jeg kom tilbage og fortalte at vi måske mistede dig. Simon var så fattet at han tog med os på sygehuset. At sygeple-jersken insisterede på at vi var samlet,

39

tog jeg som et dårligt tegn. Hun vid-ste måske noget… Hun vartede os op med forfriskninger og var hos os i ventetiden. Da vi var samlet holdt vi alle hinanden i hånden og bad for dig, og hun deltog i kæden! Flot gestus. Der skulle gå ca. 2 timer i uvished. Dårligt tegn! Så kom der endelig en læge. Han så meget alvorlig ud. For at starte med det positive så kunne han fortælle at dit hjerte slog. Men det var det eneste. Efter 2 timers scanninger og kontakt med Ålborg sygehus, måt-te han fortælle, at du var så skadet, at du ikke kunne leve. Han pakkede det så meget ind, at Rebecca måtte spørge ham ligeud: Betyder det så at han dør? Svaret var kun et ord: JA. Det værste vi nogensinde havde hørt. Det så virkelig ud til at pine lægen, at skulle sige det. Det gjorde meget ondt på ham, det må være den sværeste opgave man som læge kan få. Vi kom op på afdelingen, hvor du lå pænt og gjort i stand. Du lå med respirator, og så egentlig mest ud som om du sov. Meget kort efter, måske var der gået en halv times tid, nævn-te en sygeplejerske, at lægen om lidt ville komme, og spørge om du måtte blive organ donor. Det var lidt hurtigt, men godt at blive forberedt. Det var næsten et nyt chok. Du så ikke så livløs ud endda, og selv om vi havde hørt dommen, var den nok ikke sivet 100 % ind. Før vi overhovedet kunne overveje spørgsmålet, måtte vi bevidst nå til den erkendelse, at vi skulle miste dig. Det var rigtig rigtig hårdt! Da vi havde indset at du ikke kun-ne leve, skulle vi tage stilling til, om dine organer kunne komme andre til gavn. Der var det, at alting ville have

været nemmere, hvis vi havde snak-ket om det, og kendt din indstilling. Vi ledte i din tegnebog, om der evt. lå et donorkort. Det gjorde der ikke. Vi måtte simpelthen tage beslutningen ud fra, hvem du var. Din personlig-hed. Vi kom frem til, at du i live altid havde gjort meget for andre, så hvor-for skulle du så ikke ville det i døden? Navnlig da du jo ikke selv kunne bruge dine organer længere? De ville bare gå til spilde, rådne op i jorden. Vi spurgte Rebecca og en af dine aller-bedste venner, om de ikke troede det ville være i din ånd at donere, og det mente de begge. Ydermere tænkte vi at, hvis vi en dag stod i en situation, hvor en af os havde brug for et organ, ville vi så ikke gerne tage imod det? Det ville vi ikke kunne, hvis vi havde sagt nej til at donere, når vi havde muligheden. Og situationen kunne også have været omvendt; at det var dig der havde haft brug for et organ. Vi havde sat alt ind på at redde dig, hvis vi havde kunnet! Vi tog et par venner med ind til lægen, for at sikre os, at vi virkelig forstod alt. Det var lidt svært at tæn-ke klart. Sygeplejersken gjorde os opmærksom på, at afskeden med dig ville være noget anderledes ved dona-tion, fordi vi skulle sige farvel til dig mens du var varm, og virkede i live. Da beslutningen var taget, begynd-te personalet at behandle dig, og din tilstand kom til at virke mere stabil. Det var underligt at tænke på, at de ikke gjorde det for dig, men alene for at redde dine organer. Så vidt jeg husker, blev der ikke snakket konkret om, hvilke organer man var interes-seret i. En sidegevinst ved donatio-

40

nen og dermed behandlingen var, at vi fik mere tid til at sige farvel til dig. Der kom omkring 46 mennesker og besøgte dig på stuen. Der blev snak-ket til dig, sunget og bedt. Sygeple-jerskerne var meget large, der var meget leben omkring din stue, og til tider lidt svært at komme omkring. Personalet behandlede dig meget respektfuldt, og talte til dig, hver gang de skulle foretage sig noget med dig. Du havde mange reflekser omkring munden, fordi tubus generede dig. I de første timer virkede det næsten som om du reagerede på vores tilste-deværelse. Når vi snakkede til dig og sang, fik du øget ansigtsmimik, som om du prøvede at sige noget. Som om du kom nogle bevidstheds-lag op. Hen under aften ebbede det ud. Ud på natten blev du helt stille. Jeg byttede plads med Far. Lige som jeg havde sat mig ved din side, fik jeg en sær oplevelse. Det var som om der var en der trykkede mig ganske let i begge mine håndflader. Jeg nævnte dit navn og syntes der ligesom var lidt lys ved dit hoved? Var der en engel, eller kom du for at sige farvel? Eller var det bare udtryk for min udmattelse efter timelang spænding? En times tid efter blev hjernedødstesten lavet. Om jeg havde kunnet få lov til at overvære det, ved jeg ikke. Men hvis de gjorde noget voldsomt ved dig, ville det have gjort for ondt. Det var mærkeligt bare at skulle stole på lægen, i stedet for ved selvsyn at konstatere døden, som ved hjertedød. Hvordan kunne vi bare det? Da jeg var ung gik jeg med donorkort, men så blev hjernedødskri-teriet indført, og jeg smed kortet ud. Jeg var bange for at lægerne hurti-

gere ville dømme alt håb ude, hvis der var mulighed for donation. Så det var mærkeligt vi bare stolede på lægerne, da du lå der. Måske var det den nat-lige oplevelse jeg fik? Måske var det alligevel følelsen af, at du da havde forladt din krop? Jeg savnede ligesom et dødstidspunkt. Om morgenen var det bare som om du egentlig ikke var der i kroppen længere. Der var ingen reflekser. Sygeplejersken var også holdt op med at tale til dig. Nu var det ligesom ovre, og man afventede bare transplantationsholdet. Vi havde ikke lyst til at blive på sygehuset imens man opererede dig. Det var ikke så rart at tænke på, og vi trængte til lidt frisk luft. Vi tog hjem og ventede på en opringning om, at det var overstået. Vi kom tilbage med dit tøj. Perso-nalet havde klædt dig pænt på, sat en blomst og tændt et lys. Smukt. Men det var alligevel lidt af et chok at se dig. Tabitha bare græd. Nu var du stendød, kold og blålig, hvor vi havde forladt dig lyserød, varm og med en dyne der løftede sig. Man kan ikke forberede sig nok. Vi havde fået det at vide, men man kan alligevel ikke helt forestille sig det på forhånd. Vi ville helst, om vi kunne have siddet ved din side og holdt dig i hånden mens livet ebbede ud. Vi ville gerne have været ved din side ved det sidste suk. Vi ville ønske man kunne få det hele med, og alligevel bruge organerne bagefter. I stedet har man forestil-linger om, hvordan det har set ud på operationsstuen, hvor man har taget organerne, et for et, og til sidst hjer-tet – ja nærmest aflivet dig. Med vores tilladelse. Mormor mener at vide, at

Enkel, men samtidig sofistikeret

a division of Medtronic

LIFEPAK® 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

42

man kommer i narkose, selvom man er erklæret hjernedød. Så er man alt-så heller ikke mere død. Der er stadig alle reflekserne. Hun mener også at vide, at man som erklæret hjernedød stadig besidder en masse bevidsthed i resten af kroppen – i hver en celle. Under forløbet bad jeg til, at der måtte ske et mirakel, så at vi fik dig tilbage. Senere har det ærgret mig, at vi ikke tænkte på at tilkalde en stor person-lighed med nådegave til helbredelse. Har vi så gjort alt det vi kunne? Jeg var også lidt bange for at fortryde. For har man sagt A må man også sige B. Man kan ikke sætte alt det maskineri i bevægelse og så fortryde. Og hvad med de stakkels mennesker der lige har fået stillet et organ i udsigt? Hel-digvis fortrød vi ikke undervejs. Da vi kom tilbage efter operationen, fortalte lægen med en vis begejstring i stemmen om, hvor succesfuld opera-tionen havde været. Han fortalte også, at hjerte og begge nyrer var gået til Skejby, mens lever og lunger var på vej med fly til hhv Gøteborg og Lund. Jeg kunne godt følge ham rent fagligt, men det var lige i overkanten for Far. Han havde det lidt svært med tanken om, at dit hjerte bankede i en anden. Jeg havde lidt svært med at få at vide, at det ikke længere bankede i modta-geren. En slags skuffelse. Til gengæld var jeg glad for nogle måneder senere at få at vide, at 4 mennesker levede godt med dine organer. Du levede ikke forgæves – og på denne måde er du heller ikke død helt forgæves. Lægen gjorde bare den fejl, at da han ringede for at fortælle om mod-tagerne, præsenterede han sig som læge på intensiv – og på brøkdele af

et sekund stod det mig klart, at jeg ikke vidste, hvor Rebecca var! Sikke et chok. Benjamin – havde du bare tilken-degivet din indstilling til donation, så havde det været meget nemmere for os. Uanset hvad du havde bestemt, ville vi have respekteret det og fulgt det. Og så havde det været under-ordnet, hvad vi havde tænkt og følt. Nu måtte vi vælge for dig, ud fra din egen personlighed. Knap en uge efter din begravelse, kom et brev til dig fra organisationen Åbne døre. Du havde meldt dig til at dele bibler ud i mellem-østen i sommerferien! Dine kamme-rater vidste det godt, men du havde ikke nævnt noget for din mor, for at hun ikke skulle bekymre sig. Når du turde tage en sådan chance for andre mennesker, hvor meget mere ville det ikke være i tråd med din personlighed, at du ved din død er med til at redde nogle andre? Vi har virkelig gjort vores bedste, tilgiv os, hvis vi har handlet imod dit ønske.

Kærlig hilsen MorP.s – jeg savner dig vanvittigt, og glæder mig til vi ses igen.

43

Skal man som læge sætte behand-lingen i gang, hvis en hjernedød patient får hjertestop, og spørgs-målet om organdonation ikke er afklaret endnu? To overlæger er i tvivl

En hjernedød patient får pludselig hjertestop. Det har ikke været muligt at finde ud af, om patienten selv har taget stilling til organdonation, og lægerne har endnu ikke talt med de pårørende om organdonation. Skal lægerne nu sætte en behandling i gang for at starte hjertet, eller skal de undlade? »Vi er i tvivl,« siger både Preben Sørensen og Niels Agerlin. De er beg-ge overlæger på neurokirurgisk afde-ling på henholdsvis Aalborg Syge-hus og Rigshospitalet og er desuden organdonationsansvarlige i de to regi-oner. »Hvis der er et ønske fra enten de pårørende eller patienten om at blive organdonor, så mener jeg klart, at man skal sætte behandlingen i gang. Problemet opstår, hvis ikke vi ved, hvad der er patientens ønske, og der kan vi risikere at gå imod ønskerne,

hvis vi sætter hjertet i gang igen. Jeg ved ikke, hvad jeg selv ville gøre,« siger Preben Sørensen. Niels Agerlin er også sikker, hvis altså organdonationsspørgsmålet er afklaret. »I mine øjne står man over for et dødt menneske med nogle organer, som vi skal redde, fordi vi kan redde andre mennesker, der mangler disse organer, samtidig med at vi vil efter-komme ønsket fra den hjernedøde patient eller de pårørende,« siger Niels Agerlin. Men hvis organdonationsspørgs-målet endnu ikke er afklaret, er han derimod i tvivl ligesom sin kollega. »Hvis jeg kan se, at patienten er uafværgeligt syg og få timer fra at blive erklæret hjernedød, og dona-tionsspørgsmålet ikke er afklaret, er jeg i tvivl. Skal jeg sætte behandlingen i gang på forventet efterbevilling og udsætte patienten for en hjertestop-behandling? Jeg ved det ikke, for jeg bruger patienten i en uafklaret dags-orden om at skaffe flere donorer, som de pårørende ikke er vidende om,« siger Niels Agerlin.

Organdonations-ansvarlige overlæger:

Vi er i tvivl, om vi ville genoplive

Af Anders Heissel, Journalist

46

DILEMMA. »Vi risikerer at gå imod patientens ønsker, hvis vi sætter hjertet i gang igen. Jeg ved ikke, hvad jeg selv ville gøre,« siger overlæge Preben Søren-sen. – Foto: Lars Horn

Mangler retningslinierHverken på Aalborg Sygehus og Rigs-hospitalet er der retningslinjer for, hvad lægerne skal gøre i situationen. Men det burde der måske være, mener de begge. »Selve beslutningsprocessen kan vi godt ensrette, men ikke præmis-serne for beslutningen. Det bør være afhængigt af den enkelte situation, for der kan være mange faktorer, der spil-ler ind på beslutningen, « siger Niels Agerlin. Preben Sørensen tilføjer: »Med manglende retningslinjer vil der nok være en tendens til, at man som læge vil skøjte uden om og væl-ge det sikre og undlade at sætte hjer-tebehandlingen i gang. Det kan godt

være, at ens retningslinjer ikke vil få en til at træffe en anden beslutning, men det kan være, at man som læge er mere afklaret med den, når vi både har diskuteret problemstillingen og eventuelt fået retningslinjer,« siger Pre-ben Sørensen.

Kilde: Dagens Medicin 21/10-2011

47

1. Valg af ordstyrer: Peter Bruusgaard

2. Valg af referent: Maj Britt Wranér

Generalforsamlingen er indkaldt i henhold til vedtægterne.

3. Formandens beretning:Vi har haft møde med bestyrelsen, vi er gået ned med 50 % i driftstilskud. Det får ikke betydning for 2012. Men til næste år ved vi endnu ikke, hvor-dan det kommer til at gå. Det kom-mer meget an på annoncerne. Hvis et firma forlader os, kan det hurtigt betyde rigtig mange penge. Hvis vi får yderligere indtægts nedgang, får det naturligvis nogle konsekvenser. Det vi tænker at gøre i første omgang er at bestyrelsens sider går til hjemmesi-den, for at spare plads. Færre trykte sider er færre udgifter til trykkeriet og til posten. Hvad det kommer til at betyde på længere sigt, ved vi endnu ikke, men der kan være tale om færre udgivelser pr. år eller færre sider. Vi lægger ældre numre af Drå-ben ud på vores hjemmeside. Hvis vi lægger de nye numre af Dråben på hjemmsiden, ødelægger vi vores økonomiske grundlag bl.a. i forhold til

annoncører samt andre abonnenter. Formandens beretning er trykt i Drå-ben i marts nr.Peter: På vores hjemmeside er der et link til artiklerne, desuden er der link fra FSAIO’s hjemmeside til Dråbens hjemmeside.Spørgsmål fra salen: Kan der spares penge ved at sende bladene sendes til afdelingerne i stedet for at sende til privatadressen.Svar: Det vil koste det samme, da vi betaler porto efter vægt. Vi plejer at opfordre til at sende artikler, der laves mange rigtig gode opgaver rundt omkring, som I meget gerne må sende. Vi er på alle landskurser og I må meget gerne komme og tale med os. Kom gerne med ros, ris og gode for-slag.

4. Fremlæggelse af regnskab: Regnskabet fremlægges, men skal ikke godkendes.

5. Evt / spørgsmål:Der er ingen spørgsmål. Vi takker for god ro og orden.

Referat fra Dråben Danmarksgeneralforsamling

26. marts 2012 i Kolding

Specialerettet uddannelse

i

Observations- og opvågningssygepleje

2012

Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling

Olof Palmes Allé 26 – 8200 Århus N.

En uddannelse med vægt på

Praksisrelateret indholdog

kvalitetsudvikling af opvågningssygeplejen

5 moduler af 4 dages varighed Kursusstart 1. november 2012

For yderligere oplysninger: www.rm.plan2learn.dk

eller kontakt:

Kursusleder Randi Kristensen Tlf. 78410898

E-mail: randi.dahl@stab.rm.dk

Tilmelding senest28. september 2012

49

50

Generalforsamling FSAIO26. marts 2012, Comwell Kolding

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

Deltagere: 82 medlemmer + FSAIO- bestyrelsen (Mette Ring, Bente Buch, Nina Lennert, Dorte Söderberg, Kir-sten Høgh Jensen, Majken Frede-riksen, Lone Juhl Christensen, Lotte Reiter og Lisbeth Isaksen)

Valg af referent: Nina Lennert

Valg af dirigent: Inge Marie Kristen-sen, Region Syddanmark- Ingen indkomne forslag til drøftelse på GF

Valg af stemmetællere: Peter Brus-gaard + Britta Johansen

Formandens beretning v. Mette Ring- Henviser til at den kan læses på

hjemmesiden og i marts-nr. af Drå-ben.

- Beretter i øvrigt om, at der på Generalforsamlingen 2011 blev dis-kuteret rekruttering af nye medlem-mer. I 2011 blev der startet en kon-kurrence, hvor præmien var et gra-tis ophold på dette Landskursus. De FSAIO medlemmer der kunne skaffe 5 nye medlemmer ville være med i lodtrækning om en friplads på landskurset. 1 af FSAIO´s med-

lemmer skaffede 5 nye medlemmer. Vedkommende er også til stede på landskurset.

Til ”Efterårs Fagdag 2012” genta-ges denne konkurrence. Hertil skal der skaffes 3 nye medlemmer for at få en friplads til Fagdagen.

- Fortæller kort om div. kongresser.- Nye medlemmer kan melde sig ind

via hjemmesiden.Beretningen godkendes!

Kassererens beretning ved Kirsten Høgh JensenGennemgang af årsregnskab (resul-tatopgørelse) 2011 - Underskuddet noget mindre end

budgetteret.- Der er ikke udbetalt så meget i stu-

diestøtte, som der var afsat i bud-gettet. Der har ikke været så man-ge ansøgere.

- Ikke så stor aktivitet i NOSAM og IFNA og EfCCNa.

- ICPAN - Ny udgiftspost.- Balancen stort set uændret fra for-

rige år. Egenkapitalen er dalet en smule.

- Indtægten fra medlemskontingen-tet er stort set uændret.

Regnskabet godkendes!

51

Præsentation af Budget 2013 v/ Kirsten Høgh Jensen- Set på mulige udgifter- Der skal spares penge. Studie-

støtten beskæres til det halve (100.000,-kr)

- Momsen udgør omkring 100.000,-kr

- Tilskud til Dråben tidl. 82,- kr/med-lem/år –> tilskuddet sættes ned til 41,- kr/medlem/år,-

Mette supplerer med at bladet får en begyndende overgang til at blive elektronisk.

Der spørges fra salen: – ”Hvilke konsekvenser det får for bladet?”, hvortil Jan Normann svarer: ”Der skal nok komme et blad…” – 2012 er sikret, der er tilskuddet fra FSAIO uændret fra tidligere.

Budgettet godkendes!

Valg af bilagskontrollant:Helle Schønning, Gentofte.

EVT.: Intet.

WWW.NOKIAS2013.DK

NORDISK KONGRES FOR INTENSIV- OG

ANÆSTESISYGEPLEJERSKER

TIVOLI CONGRESS CENTERKøbenhavn den 19.–21. september 2013

Velkommen til 13. NOKIAS 2013

OxyMask, åben Iltmaske: •Effektiv ved både oral samt nasal vejrtrækning •CO2 retention umulig •Kommunikation med patient •Drikke med maske på •Gastroskopi mulig med maske

For nærmere oplysninger: MedCore Danmark Tlf: (+45)36456517 www.medcore.dk

OxyMask leverer FiO2 fra 24-90%

Konstruktionen af masken styrer flowet så en høj koncentration af ilt sikres foran næse og mund. Derfor kan masken sikre effektiv ilttilførsel selvom den er åben.

Flow FiO2

1L 24-27%

2L 27-32%

3L 30-60%

4L 33-65%

5L 36-69%

7L 48-80%

10L 53-85%

12L 57-89%

>15L 60-90% Flow i OxyMask

ÅRSREGNSKAB 2011 FSAIO 2011 2010 Budget 2011Kontingentindtægter 430.580 461.758 567.000Kursusudstilling 197.078 330.103 100.000Ekstraordinære poster 2.221 55.516 0Indtægter i alt 629.879 847.337 667.000

Afholdte kurser -18.000 141.199 150.000Møder og konferencer 134.322 387.654 275.000Studiestøtte 91.376 226.000 200.000Tilskud arbejdsgrupper 182.891 199.484 225.000Nordisk samarbejde NOSAM 17.716 31.165 30.000Internationalt samarbejde IFNA 5.213 12.974 30.000Europæisk samarbejde EFCCNa 66.369 60.620 80.000Internationalt samarbejde ICPAN 13.528 0 0Administration 96.603 129.957 100.000Honorarer 60.000 60.000 60.000Medlemskab andre foreninger 3.550 3.000 5.000Udgifter i alt 653.568 1.252.053 1.155.000Resultat før renter -23.689 -404.676 -488.000Finansielle indtægter 21.724 19.966 30.000Finansielle udgifter 0 0 0Finansielle poster 21.724 19.966 30.000Årets resultat -1.965 -384.710 -458.000BalanceAktiver 2011 2010Likvide beholdninger 646.420 695.784Værdipapirer 397.995 397.376Øvrige tilgodehavende 24.700 0Aktiver i alt 1.069.115 1.093.160PassiverEgenkapital Saldo pr. 1. januar 2011 1.023.689 1.408.399Overført resultat -1.965 -384.710Saldo pr. 31. dec. 2011 1.021.724 1.023.689

GældSkyldig moms 15.675 10.541Skyldige omkostninger 31.716 58.471 47.391 69.471 Passiver i alt 1.069.115 1.093.610

Årsregnskab godkendt på generalforsamlingen den 26. marts 2012

Budget for FSAIO 2013Indtægter: Note Kr.Medlemskontingent 1 750.000Drifttilskud DRÅBEN 102.500 647.500Udgifter:Landskurser 2 150.000Møder og kongresser 3 150.000Studiestøtte 4 100.000Tilskud arbejdsgrupper 5 180.000Nordisk samarbejde NOSAM 6 30.000Internationalt samarbejde IFNA 7 30.000Europæisk samarbejde EFCCNA 8 30.000Administration 9 110.000Honorarer 10 60.000Andre udgifter 11 5.000Moms 12 100.000I ALT 945.000Primært resultat -297.500Udstilling 13 200.000

Renter 14 20.000RESULTAT -77.500

Godkendt på generalforsamlingen den 26. marts 2012

NOTE:1. Medlemskontingent til kr. 300,-

Beregnet medlemstal 2500. Overførsel til DRÅBEN, kr. 41,- pr. medlem.

2. Beregnet underskud ved afholdelse af et landskursus.

3. Bestyrelsesmøder 80.000 Andre møder 15.000 Kongresdeltagelse 55.000

150.000

4. Økonomisk støtte til medlemmers deltagelse på kongresser eller studieophold i udlandet.

5. Tilskud til anæstesi- intensiv,- og opvågningsarbejdsgrupper.

6. Beløbet er excl. tilskud fra DSR.

7. Beløbet er incl. medlemskontingent til IFNA og excl. tilskud fra DSR.

8. Beløbet er incl. medlemskontingent til EFCCNA og excl. tilskud fra DSR.

9. Medlemsregistrering 39.000 Bogføring/revision 60.000 Kontorartikler 9.000 Porto 2.000 Diverse 10.000

110.000

10. Medlemsregistrant 20.000 Formand 20.000 Kasserer 20.000 60.000

11. Kontingent til andre foreninger.

12. Moms af medlemskontingent.

13. Udstiller indtægt i forbindelse med landskurser.

14. Renteafkast fra højt forrentede konti og obligationer.

56

SCCM konference i Houston, USA5. - 9. februar 2012Af Hanne Jensen, Ph.d. studerendeAnæstesiologisk afdeling, Vejle SygehusE-mail: hanne.irene.jensen@slb.regionsyddanmark.dk

I begyndelsen af februar 2012 havde jeg fornøjelsen af at deltage i SCCM’s (Society of Critical Care Medicine) årli-ge kongres i Houston, Texas. SCCM er en fælles amerikansk organisation for intensiv læger, anæstesiologer, sygeplejersker og farmaceuter, og organisationen arrangerer konferencer, kurser, initierer fælles national forsk-ning, udgiver tidsskrifter, bl.a.: Critical Care Medicine – og meget mere. Jeg deltog med en poster med titlen: “Guideline for withholding and withdrawing therapy at the ICU: can it improve interdisciplinary collaboration and patient care?” Posterne skulle være udstillet gennem hele konferen-cen, og hver dag var der så afsat tid til “Professor rounds”, hvor diverse moderatorer gik fra poster til poster sammen med dem, der nu havde interesse for det pågældende emne. I instruksen stod der, at hver poster indehaver havde ét minut til at præ-sentere sin forskning, og at modera-tor så derefter ville lede en fælles dis-kussion. På dagen viste det sig dog, at moderatoren forventede et meget længere oplæg – i hvert fald mindst

fem minutter, så det var bare med at improvisere J I forhold til det europæiske mod-stykke (ESICM (European Society of Critical Care Medicine) kongressen, der afholdes hvert efterår) var etik, palliativ pleje/behandling og end-of-life indlæg ret sparsomme på kongres-sen. Det kan give stof til eftertanke, at ud af ca. 950 postere var der kun seks indenfor emnet: ”Ethics and end-of-life”, mens der var masser omkring sepsis osv. På mit eget forsknings-område var der derfor ikke så meget nyt at hente, men det betød dog ikke, at der ikke var noget at komme efter. Hver dag var der et til to fælles fore-drag, og ellers kunne man så vælge mellem ca. 10 forskellige parallelle sessioner.

Ud af de mange spændende oplæg vil jeg gerne fremhæve tre, der gjorde særligt indtryk. Det første var en session omkring nurse practitioners. I USA er der – som andre steder i verden – stor mangel på intensivlæger, og én af de måder, de har løst det problem på, er

Simpler, faster, better

AQT90 FLEX

En stærk kombination til måling af akutparametre

ABL90 FLEX

ved at uddanne NP’ere. Det er syge-plejersker, der tager en masterlig-nende videreuddannelse, og så er de uddannet til at agere på lige fod med reservelæger. De indgår i vagtskema-et, tager imod nye patienter, ordinerer behandling, lægger CVK’er og dialy-sekatetre m.m. En del steder har man efterhånden nogen års erfaring med NP’ere (der kan måske være 5-10 på en stor intensivafdeling), og efter begyndervanskeligheder med mang-lende accept fra både sygeplejersker og læger, er de nu en velintegreret gruppe i personalehierarkiet. Nogle af de fordele, der blev fremhævet, var, at de typisk forbliver på afdelingen, mens yngre læger jo kommer og går. Derfor har det givet større kontinuitet, bedre patientsikkerhed og mere tilfredse patienter og pårørende. Der uddan-nes også PA’ere (physician assistents), som har samme beføjelser, men som ikke har en sygeplejebaggrund. Dem er der dog ikke ret mange af endnu. Det andet vare et af fælles foredra-gene ved professor Monty Mythen fra University College, London (én af de få oplægsholdere, der ikke var fra Nord-amerika). Hans emne var: ”Human tolerance of hypoxemia reborn” og handlede om et forskningsprojekt omkring iltoptagelse – et projekt, der forgik på Mt. Everest! De havde omkring 200 frivillige deltagere, der var med til Everest Basecamp og omkring 20, der besteg Mt. Everest, heriblandt flere læger. Det var et yderst profes-sionelt set-up med alt tænkeligt forsk-ningsudtyr, både i basecamp og læn-gere oppe på bjerget. Bl.a. var bestig-ningsteamet de første, der nogensin-de har taget a-punkturer over 8.000

meters højde – med værdier omkring 2-3 kPA! Det burde man ikke kunne overleve, men det gør bjergbestigere, der er gradvist vænnet til højden. For-skernes hypotese er bl.a., at kroppen er i stand til at gå i en form for dvale-tilstand og kun bruge ilt og energi til det allermest nødvendige. I forhold til f.eks. sepsispatienter er forskernes hypotese derfor, at når den første akutte fase er overstået, slår kroppen over i dvaletilstand, men den venter på, at problemet skal blive løst. I den tilstand kan den klare sig med meget lidt ilt, og at forsøge at opretholde en normal iltmætning kan måske derfor være direkte skadelig. Der planlægges et nyt projekt på Everest i 2013-2015, og frivillige er velkomne til at melde sig! Endelig var der et fælles foredrag med titlen ”Surviving sepsis: the road less travelled” ved professor Niranjan Kissoon fra Vancouver, Canada. Jeg tror, de fleste af os havde forventet et – måske lidt kedeligt – foredrag om symptomer og behandlingsmuligheder for sepsis. Men foredraget handlede om sepsis globalt, om udfordringerne i at implementere sepsis-guidelines på steder, hvor ressourcerne er begræn-sede, f.eks. i Afrika, hvor bare det at give ilt mange steder er en komplice-ret og meget dyr behandling. Sepsis er én af de støre årsager til dødsfald i den tredje verden, bl.a. i forbindelse med spædbørnsdød, svangerskab og fødsel. Hans pointe var, at man med forholds små midler kan redde tusindvis af menneskeliv, hvis vi i den vestlige verden er parate til at hjælpe til. Han viste også en række kort fra Worldmapping, der viser den ulige

fordeling i verden vha.kort. F.eks. var Afrika nærmest ikke eksisterende, og Sydamerika og Asien meget små i for-hold til Europa og USA, når emnet var indkomst pr. indbygger, hvorimod Afri-ka fyldte næsten halvdelen af kortet, mens Europa svandt ind til næsten ingenting, når emnet var spædbørns-dødelighed. Selv om mange af de amerikanere, jeg snakkede med, tager det som en selvfølge, at europæere kommer til USA for at få den sidste nye viden, vil jeg dog, efter at have haft mulig-hed for at deltage i både den ameri-kanske og den europæiske kongres, klart anbefale den europæiske. Der

er et mere varieret udbud af oplæg, også indenfor ”bløde emner”, og med oplægsholdere hentet fra hele verden bliver emnerne virkelig præsenteret af de fremmeste på området. Der er endvidere et stort program målrettet sygeplejersker. Næste europæiske kongres er i Lissabon i oktober (fra d. 14.–17. oktober). Der er abstrakt deadline d. 15. april. Nærmere infor-mation kan findes på hjemmesiden: www.esicm.org Jeg vil gerne slutte med at rette en stor tak til FSAIO, der bidrog økono-misk til, at konferencedeltagelsen var mulig.

hej kollegaer!

NOSAM-gruppen og bestyrelsen for Fagligt Selskab for Anæstesi- intensiv- og opvågningssygeplejersker i Danmark

www.dsr.dk/fsaio

NY

61

Da telefonen ringede den aften var det et ukendt nummer. Det viste sig, at det var Mette Ring fra FSAIO, der kunne meddele mig, at jeg havde vun-det en adgangsbillet til FSAIOs forår-landskursus i Kolding d. 26-27 marts 2012. To dage med alt betalt. Til gen-gæld skulle jeg efterfølgende skrive et indslag til Dråben om kurset. Derfor dette lille indslag, hvor jeg vil fortælle om nogle af alle de mange spænden-de indslag, vi blev præcenteret for. Jeg vil starte med at sige, at der på FSAIO’s hjemmeside ligger slides og billeder, som blev brugt af de enkelte foredragsholdere. Fra Holland, Utrecth Hospital var kommet ledende sygeplejerske Colet-te Ram, for at fortælle os om deres nye moderne intensiv afdeling, som i 2011 vandt international pris uddelt i USA for indretning af ICU. Hospitalet havde haft 4 intensive afdelinger med mellem 8 – 13 senge på hver. Med hvert sine specialer og hvert sit personale, som ikke arbejde-de sammen ej heller ud fra de samme retnings linjer. Man ønskede at lave én stor intensiv for alle specialer, og såle-des optimere både patient behandling og pleje – og udnytte personale res-sourcerne bedre. Nøgleordene var: Patienten i centrum

Sikkerhed Funktionalitet Innovation FremtidssikretMan spurgte patienter og pårørende hvilket ting, de mente, man skulle have fokus på ved indretning af en ny ICU: Dagslys Stilhed Privatliv Sikkerhed Plads Familie komfort Ergonomi og arbejdsmiljøAlt det ovenstående skulle integreres i den nye ICU, som skulle indeholde 36 enestuer på 25m og 12 isolations-stuer. Først lavede man prøvestuer – og sammen med arkitekten blev man enige om, at det ikke kunne betale sig at bygge om i de eksisterende lokaler. Det ville være nemmere rent praktisk og mere økonomisk rentabelt at byg-ge helt nye lokaler. Men hvor fandt man lige plads til 48 senge + pårøren-de rum? Oppe på taget! Man byggede sim-pelthen en etage mere på hospitalet og indrettede den nye ICU der. Alle de ovenstående ting som både var vigtige for personalet, patienterne

FSAIO’s Forårslandskursus i Kolding 2012

Af Intensiv sygeplejerske Signe Villadsen, Herlev ITA 104

62

og de pårørende er inkluderet i den nye ICU. Alle sengestuer har store vinduer ud til dagslys og udsigt til en af de 4 små haver, der er indrettet på taget. På stuerne er der kun 3 slags lys, man kan vælge i mellem, og loftet er malet lyst blåt, hvilket giver et mere naturligt lys. Der er ingen gardiner til at afskærme. I stedet har alle glasvæg-gene elektrostatisk glas, hvilket bety-der, at man ved at trykke på en knap, gør ruderne matterede, så der ikke er hverken ind eller udsyn. Dette har i øvrigt gjort et markant fald i antallet af infektioner på afdelingen. Som et led i at opfylde de pårørendes ønsker om stilhed, har man indført ”sound of silence” på alle stuer. Det betyder, at der ikke er nogen alarmer, der lyder inde på patientstuen. Alle alarmer går til en lille søger, som sygeplejersken går rundt med. Foruden de 36 patientstuer, har man lavet pårørende rum i afdelingen – med borde, stole, tv og computere til fri afbenyttelse. Derudover er der indrettet 6 hotelværelser et lille stykke væk fra afdelingen, hvor de pårørende kan bo, mens de har familie på ICU. Det var vigtigt for de pårørende, at værelserne ikke ligger på afdelingen. Så kan de bedre trække sig lidt tilba-ge og slappe af og dog være tæt på deres syge familiemedlem. På afdelingen var der foruden læger og plejepersonale også ansat logistik personale, som varetager en masse praktiske opgaver, som at fylde op bla. Der er også ansat frivillige, som om aftenen bla. tager sig af at tage imod de pårørende og vise dem rundt på afdelingen og ind til deres familie-

medlem. Og så er der ansat persona-le i medicinrummet, som holder dette opdateret og bla. klargøre medicin til sygeplejerskerne.

Efterfølgende foredragsholder var Thomas Strøm (læge), som fortalte om de nye guidelines for hjertestop-behandling. Her vil jeg blot nævne et par hjemmesider, som han refererede til: Genoplivning.dk Erc.edu Ilcor.org.Under overskriften: ”LANDET RUNDT” fortalte først anæstesisygeplejerske Hanne Mølgaard om sit projekt, der omhandlede cufftryk i larynxmasker. Et stort studie havde hun lavet, der inkluderede data fra 85 patienter fra sep.2010 – marts 2011. Hendes kon-klusion var, at ved brug af” just seal”, gjorde man cufftryk måling i larynxma-sker overflødig. Herefter fortalte intensivsygeplejer-skerne Kirsten Krogh Skjødstrup og Mette Sønderby fra Esbjerg om ind-retning af, og tankerne bag, et helt nyt pårørende rum og rum for dødende patienter på intensiv. I processen hav-de de været på besøg på Hospice, og hentet mange brugbare ideer herfra. Til sidst under ”LANDET RUNDT ” fortalte opvågningssygeplejerske Ben-te Buch om ICPAN International Con-gress for PeriAnasthesia Nurses.

Dag 2 blev indledt med parallelses-sioner, og da jeg er intensivsygeple-jerske, kan jeg naturligvis kun referere fra denne. Jeg vil herunder nøjes med at fortælle om det ene af foredragene, nemlig: Tidlig mobilisering af intensive

Mediq Danmark Køge, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby, Tlf. 4690 1400

64

patienter ved Fysioterapeuterne Katri-ne Astrup og Sidsel Hvid fra OVITA, Aarhus U. Hospital. De 2 fysiotera-peuter er ansat på intensivafdelingen og er der hver dag – i hverdagene til kl. 20 og i weekenderne fra 9 – 17. Her indgår de i et tæt samarbejde med sygeplejerskerne og lægerne om intensiv træning og mobilisering af alle afdelingens patienter. Flere gange dagligt bliver patienterne mobiliseret, får fys-træning og lungefys efter indi-viduelle planer. Fysioterapeuterne kan sågar tage patienterne med uden-for afdelingen og helt ud i fri luft, hvis patientens tilstand tillader det. Når patienterne udskrives til stamafdelin-gen følger der en fysioterapeut med op, som hjælper plejepersonalet med at give patienten træning og specielt lungefys i det første døgn. Dette har betydet at færre patienter kommer retur til ITA. De har også oprettet et MAT-team, som afdelingerne kan gøre brug af. Katrine og Sidsel henviste til følgende hjemmeside, hvor der er inspiration at hente: www.Mobilization-network.org Det sidste foredrag jeg vil nævne fra forårslandkurset er Trykkammer-behandling ved Anæstesisygeplejer-ske Annet S. Von Brockdorf. Her blev vi præcenteret for en helt anden ver-den end den, de fleste af os kender som sygeplejerske – og den ligger i kælderen på Rigshospitalet. Vi så en masse billeder og fik herved et fint indblik i den verden, der handler om at behandle patienter ved hjælp af tryk-kammer. Der var mange mærkelige apparater, som så frygtelig gammel-dags ud, men som altså virker efter hensigten den dag i dag. Mange af

de patienter, der behandles i trykkam-meret er patienter med stråleskader. Men der kommer også kroniske sår, der ikke vil hele, patienter med kulilte-forgifning og dykkersyge og alvorlige infektioner. I pauserne var der, foruden de mange udstillinger, på Dag 2 mulighed for at se region Nordjyllands busam-bulance, som holdt udenfor hotellet. Jeg vil slutte med at sige, at jeg synes, det var utrolig spændende at være på dette års FASIO forårlands-kursus. Emnerne var meget forskel-lige, men stort set alle spændende og inspirerende. Så jeg kan kun opfordre alle til af deltage i fremtidige kurser. Og har man emner, som man synes, skal med på kurser, er man meget velkom-met til at kontakte FSAIO.

65

Jeg har, efter at have vundet deltagel-sen i en lodtrækning gennem Dråben, haft fornøjelsen af at deltage i FSAIO’s nyligt overståede forårslandskursus. Et kursus der var præget af ikke mindst høj faglighed, men også grin og inspiration. Intensiv-sygeplejersker-ne var stærkest repræsenteret, efter-fulgt af anæstesien. Opvågningen var repræsenteret af kun ca. 20 sygeplejer-sker fra hele landet. Til gengæld var de engagerede og nysgerrige, og brænder for specialet. Men jeg sidder nu tilbage med en underen over, at vi ikke var flere fra opvågningen. Det var tydeligt, at beho-vet for at møde andre opvågningssyge-plejersker er der. Det kunne mærkes, at vi trænger til at debattere, erfarings-udveksle og dele frustrationer. Vi er et speciale i udvikling fra ”klas-sisk opvågning” til perioperativ pleje. Anæstesien optimeres mere og mere, ”præ-pakker” kommer på banen og det medfører, at flere patienter i langt højere grad kan køre uden om opvåg-ningen. Vores arbejde udvider sig til andre områder som fx assistance ved blokanlæggelse, CVK og præ-operativ epi-anlæggelse. Som I måske nyligt har læst i aviserne, er halvdelen af dan-ske operationer nu dagskirurgiske, og 90 procent af alle planlagte operatio-ner sker nu ved, at patienten forlader

hospitalet samme dag, som han eller hun er blevet opereret. Til gengæld er de patienter der har behov for en opvågningsplads også blevet mere komplekse at pleje. Det stiller gradvist andre krav til os som opvågningssyge-plejersker. Hvor kliche-agtigt det så end lyder, har vi derfor brug for at udvikle os og stå stærkt. Og her kommer FSAIO ind i billedet. Selve kursets indhold vil jeg ikke uddybe, da der er information at finde på FSAIO’s hjemmeside. Men jeg vil dog tilføje, at hvis man har fornemmel-se af, at der mest er relevante emner for anæstesi og intensiv, tager man fejl. Emner vedrørende anæstesi og inten-siv, fandt jeg lige så spændende og interessante som dem, der kun var ret-tet mod opvågningen. Det var udbyt-terigt at høre foredrag fra de andre specialer, de er trods alt vores tætteste samarbejdspartner. Det bidrager til inspiration og reflek-sion, og var i hvert fald med til at udvi-de min faglige horisont.

Så opvågningssygeplejersker, hvor er i? Jeg kan kun på det varmeste opfordre til, at deltage i de tilbud FSAIO har, og jeg håber at se jer til næste landskur-sus.

Sover opvågnings-sygeplejerskerne?- Hvordan vækker vi dem?Af Lara Henningsen, Opvågningssygeplejerske på afd. 2042/POTA, Rigshospitalet

66

Kongres Kroatien 2012

Af Monica StorbråtenIntensiv Sygeplejerske på Bispebjerg Hospital

Jeg er lige kommet hjem fra Kongres i Kroatien. Jeg kommer tilbage på min afdeling med masse ny energi og motivation. Det at være en del af et så stort arrangement hvor intensiv sygeple-jersker fra hele verden samles og udveksler erfaringer er ikke bare fag-ligt givende, men også i den grad per-sonlig inspspirerende. Da min kollega som jeg rejste sammen med kommer fra Kroatien og taler sproget gjorde det at vi fik meget god kontakt til de Kroatiske sygeplejersker. De talte rig-tig meget om hvordan deres syge-pleje er bestemt af fysiske rammer, økonomiske rammer og dernest deres bemandings rammer. På den afdeling de arbejdet var der ansat 27 sygeplejersker til 9 intensiv pladser. Deres sygplejerske – patient ratio var 1:4. Jeg spurgte hvordan de kun-ne passe 4 intensiv patienter samtidig med al den pleje og behandling de kræver. Hvad med den delirøse tube-søgende intensiv patient, og hvad hvis man har flere af dem? Det løste de ved at fixere patienterne med bælte. Patienterne fik også propofol og ulti-va. Jeg spurgte ikke videre til deres gennemsnitlige indlæggelses tid for patienterne. Jeg tænkte i mit stille sind

at når regnestykket en gang gøres op har de overhovedet spart noget? Vedrørende deres uddannelse er der p.t ingen intensiv specialuddannel-se i Kroatien, men den er under bear-bejdelse. Der er uvidst når uddannel-sen bliver en realitet. Så uddannelse til intensivsygeplejerske foregår i dag som mesterlære. I Kroatien tjener en intensiv syge-plejerske 5500 kr om måneden. De har 25 feriedage og når man arbejder på intensiv har de 5 ekstra ferie dage da der anses som et hårdere arbejde at være ansat på intensiv. Afdelingssygeplejersken vi talte med var 33 år gammel, fortalte at de havde rigtig svært ved at rekruttere sygeplejersker til intensiv i Kroatien fordi det er meget hårdt arbejde og på grund af dårlig løn. Til trods for at de arbejder under nogle hårde vilkår i følge min begræbsverden observerede jeg nogle sygeplejersker med en fanta-stisk faglig stolthed og et unikt sam-menhold. Jeg spurgte så ind til deres sociale liv på arbejde, jeg ville gerne vide om de også lavede ting sammen i jeres fritid. Jeg blev overrasket da hun fortalte mig at de mødes en gang om ugen på cafe efter arbejde og har forskellige arrangementer de kan mel-

GE Healthcare

See the individual in the informationForestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved � ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling.

Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/SPark Allè 295, 2. sal2605 BrøndbyT: 4329 5700F: 4329 5701

Avance® carestation

68

de sig til. De ses også meget i fritiden. Der måtte mine fordomme vige for jeg troede at når dagens arbejde var over-stået var der hjem til mand og børn. Så det var jo skønt at opdage at kvin-der også i lande som Kroatien med en noget lavere inkomst og levestandard end vi har i Danmark sagtens kan gå ud at drikke caffe latte og hygge sig ligsom vi gør i Danmark. Jeg spurgte indtil deres mundpleje hvad for remedier de brugte når de lavet mundpleje på patienterne. De fortalte at tandbørster og tandpasta bliver betragtet som for dyrt, bliver der fremstillet særlige vatpinde på deres sterilsentral som bliver brugt sammen med klorhexidin til mundpleje. Efterføl-gende bruger de oljeparafin til at fugte munden. Jeg spurgte indtil deres trache-stomi pleje og der fortalte hun at de brugte igen særligt fremstillede gaze servietter fra sterilsentralen der blev skiftet dagligt. Hun fortalte at de på et tidspunkt havde brugt methaline lig-som vi gør i DK, men det blev skåret væk på grund af økonomiske bespa-relser. Ja jeg fik en indgående kendskab til intensiv sygeplejen i Kroatien via mit bekendtskab med de kroatiske inten-siv sygeplejersker og det er der står klarest for mig efter min deltagelse i denne Kongres. Min nyerhvervede viden vil jeg jo selvfølgelig dele ud af til mine kollegaer på min afdeling men også via denne artikkel til kollegaer i det ganske land. Kongressen var fyldt med spæn-dende foredrag omkring intensiv syge-pleje. Mit overordnede indtryk er at vi alle

vil det samme sted, men at i nogle lande er man svært begrænset at stramme økonomiske rammer som giver sig til udtryk i lav bemandingsra-tio. I Sverige er man mer fremme end i andre lande for eksempel i forhold til den vågne intensive patient. Der er noget der er stort fokus på omkring på verdens ICU`s og som der stræbes mod. Realiteten er bare at beman-dingsantallet er en begrænsende faktor til at genneføre den sygepleje der er den bedste teoretisk set. Rosa Thorsteindottir havde et spændende indlæg om lige precis dette. Hvor hun sammenligner de forskellige europei-ske lande. ”Patient safety in ICU and number of critical care nurses-the ide-al versus reality. What is todays situa-tion in European ICU’s.” Når lørdagen kom og det skulle være galla dinner var det ligsom at alle trak et lettelsens suk over at det hele havde gået så godt, vi var alle fyldt op med ny viden og inspiration til at fortsætte vores uvurderlige arbejde. Jeg vil bare sige intensivsygeplejer-sker, forskere og professorer fra alle verdens lande kan sagtens give rocke-foden max gas. En herlig fest og en herlig afslutning på nogle fantastisk givende dage som jeg vil leve længe på.

Jeg vil takke FSAIO for den studie-støtte de har tildelt mig og derfor gjort det muligt for mig at deltage i denne Kongres. Det har været en fantastisk oplevelse fagligt og personligt.

69

Vi vil gerne starte med at sige tak til FASIO for den økonomiske støtte, der muliggjorde vores deltagelse i oven-nævnte verdenskongres. Kort om kongressen kan vi fortælle, at den var arrangeret af ”Croatian Nur-ses Society of Anesthesia, Reanima-tion, Intensiv Care and Transfusion”og ”World Federation of Critical Care Nur-ses”. Det er engagerede medlemmer, der har arrangeret alt i forbindelse

med denne kongres, hvilket betyder, at det økonomisk er muligt for flere at deltage. I alt er registreret 350 deltagere, der kommer fra en stor del af verdenen: lige fra Japan, Hong Kong til USA og fra Norge til Nigeria. En stor del af indlæggene foregik på kroatisk og blev simultan tolket til engelsk, hvilket var en udfordring, da disse var af 15-20 minutters varighed

og med et bredt udvalg af skiftende temaer. Nogle indlæg gav anledning til refleksion over vores egen prak-sis på intensiv afsnittet i Svendborg. F.eks. viser de internationale ”guide-lines for management of severe sepsis and septic shock”, sig at være ska-belonen til vores egen retningslinje. Oplægshol-

Referat fra WfCCN 2012 - 8. Verdenskongres for intensiv sygeplejersker Sibenik fra den 12. til den 15. april med overskriften “Current and Future Challenges for Critical Care Nurses”

Udarbejdet af Lene Lehmkuhl Karup, uddannelses- og udviklingssygeplejerske og Susanne Ravn, afdelingssygeplejerske på Anæstesiologisk Intensiv afd V, OUH Svendborg Sygehus.

70

deren påpegede yderligere vigtighe-den af, at vi fik sat mål for vores syge-plejehandlinger, hvilket vi måske kan tydeliggøre i egen praksis. Indlæg om kommunikation med patienten, tidlig mobilisering og sede-ring af patienterne gav indtryk af, at vi er godt med i forhold at anvende nyeste viden i vores praksis, og at vi

har personalemæssige ressourcer, der muliggør dette. Anne Alexandrov fra USA for-talte om NET SMART (Neurovascu-lar Education and Tranning in Stroke Management & Acute Reperfusion Therapi). Et system baseret på on-line learning startende med en præ-test efterfulgt af 14 moduler indeholdende forskellige områder indenfor emnet. Hver enkelt modul skal afsluttes med en bestået test inden man kan gå videre. Kombineret med undervis-ning i kliniske færdigheder sikre man den optimale uddannelse af sygeple-jerskerne med et forbedret outcome for patienterne. Det kunne være spændende at arbejde videre med muligheden for at have sådanne systemer; både til brug under specialuddannelsen, men også med det formål at erfarne sygeple-jersker hele tiden får opdateret deres viden.

3M™Bair Hugger™ varmeterapi giver enkel og effektiv forebyggelse mod hypotermi

Luft varmeterapi

Det er dokumenteret, at patienter i generel eller regional anæstesi ikke kan regulere deres egen temperatur. Kernetemperaturen falder med op til 1,6°C inden for den første time efter anæstesiinduktion1, hvilket øger de risici, der er forbundet med utilsigtet hypotermi, såsom højere døde-lighed2, forlænget hospitalsophold3 og øget incidens af sårinfektion4.

3M Bair Hugger trykluftsdrevet varmeterapi er en enkel og sikker metode til forebyggelse af utilsigtet hypotermi og dertil knyttede komplikationer.

Læs mere om vores produkter på www.bairhugger.dk

Alle patienter bør tilbydes varmeterapi Karakteristisk mønster for hypotermi induceret ved generel anæstesi

Forløben tid (timer)

1,6 °C fald i kerne-temperatur}

0 2 4 6

1 t.

0

-1

-2

-3

�Ke

rnet

emp.

(°C

)

1. Sessler, DI. Perioperative Heat Balance. Anesth. 2000;92:578-596.2. Bush H Jr., Hydo J, Fischer E, et al. Hypothermia during elective abdominal aortic aneurysm repair:

The high price of avoidable morbidity. J Vasc Surg. 1995;21(3): 392-402.3. Sessler DI. Current concepts: Mild Perioperative Hypothermia. New Engl J Med. 1997;

336(24):1730-1737. 4. Kurz A, Sessler DI, et al. Perioperative Normothermia to Reduce the Incidence of Surgical-Wound

Infection and Shorten Hospitalization. New Engl J Med. 1996;334:1209-1215.

Diagram tilpasset efter: Sessler, DI., Periopera-tive Heat Balance. Anesthesiology, V92, No. 2, Feb 2000.

3M a/sHealth Care

Fabriksparken 15DK-2600 GlostrupTlf.: +45 43 48 01 00Fax: +45 43 96 85 96www.3mhealthcare.dk

Woundtive Heat Balance. Anesthesiology, V92, No. 2, Feb 2000.

Klik ind på vores nye website

www.bairhugger.dk

72

Et absolut højdepunkt var et besøg på intensiv afde-ling i Sibenik. En afdeling med 8 sengepladser, der er forsynet med udstyr som vi kender i Danmark. Hver sygeplejerske har ansvaret for to patienter, de arbej-der i skift af 12 timer. Der er ingen specialuddannelse for intensiv sygeplejersker og man bliver sidemands-oplært ved ansættelse på intensiv, efter 6-12 måneder kan man udfylde funktionen i alle vagter. Vi så kun unge sygeplejersker på vagt og fik fortalt at arbejdsbelastningen for sygeplejersken på intensiv er så stor, så alle over 40 år får tilbud om at skif-te til anæstesien eller en anden funk-tion.Pårørende har mulighed for at besøge patienterne hver dag fra kl. 13-14. Sygeplejerskerne fortalte, at de er lidt frustrerede over at skulle til at arbejde med retningslinjer for alt, og fortalte på forespørgsel at de ikke mobilisere patienter i respiratorbehandling og kun til sengekanten når de er ekstuberet. Vi fik serveret små æbleskiver, sprøde klejnelignende kager med melis og juice på afdelingen og fik en snak om sundhedsvæsnet i Kroatien, Finland, Sverige og Danmark. I Kroa-tien er alle garanteret behandling, som vi kender det her fra Norden, og vi oplever alle de samme udfordringerne med at patienter er indlagt på intensiv i flere måneder, og om de vanskelige etiske overvejelser der er forbundet med beslutninger omkring det rette behandlingsniveau.

Det er virkelig fantastisk at møde så mange engagerede kollegaer, som gerne vil udveksle erfaringer, best practice m.v. Det virker meget moti-verende at se hvilke arbejdsvilkår, der findes andre steder. Vi tog hjem med fornemmelsen af, at vi i Danmark er rigtig godt med. Vi var som land dog ikke repræsenteret blandt foredrags-holderne. Måske fordi vi synes, at vi skal have noget helt specielt for at stille op. Men det var ikke det speciel-le, som vi mødte på denne kongres. Det var almindelige udfordringer i den daglige sygepleje, der havde fået lidt ekstra opmærksomhed og som nog-le fandt så vigtige, at de havde lyst at præsentere det og dele det med andre sygeplejersker i verden. Og tak for det!

73

Til Dråben om hjemmesidenNyheder rejser hurtigt nu om dage og derfor formidles mere og mere i vores hverdag via internettet.

FSAIO er glad for at kunne præsen-tere den nye hjemmeside for vores medlemmer. Adressen er stadig www.dsr.dk/fsaio men opsætnin-gen er mere moderne og mere logisk opbygget. Det kan være en fordel for dig at være logget ind (via DSR- medlems-nummer og password), da nogle indslag – f.eks slides fra foredrag og undervisning og andre indholdsmæs-sige ting – fremover kun kan ses af FSAIO-medlemmer, som har logget sig ind. Du kan tilmelde dig nyheder fra FSAIO og DSR ved at gå ind på www.dsr.dk, ”Min side”, udfylde ”Min profil” i venstre spalte, tilmelde dig ”Nyheder pr. mail” og kryds for ”Fagligt selskab” og hvad der ellers dækker dine interesser. Det er lidt omstændigt, men på den måde vil du få en mail, hver gang der sker noget nyt. Alle basisoplysninger og opslag fin-der du i menuen til venstre – ordnet i alfabetisk orden. Forsiden er forbe-holdt nyheder, arrangementer, refera-ter fra deltagelse i kurser og kongres-ser og lignende. Arrangementskalenderen nederst i højre hjørne er gjort aktiv, så du hur-tigt kan orientere dig om datoer og

tidspunkter for kommende arrange-menter. Der er dog lidt begyndervan-skeligheder med sluttidspunkter, som er identiske med starttidspunkter i arrangements-kalenderen. DSR arbej-der på en løsning. Du kan læse mere under ”Arrangementer” / ”flere arran-gementer” på forsiden. Du kan få adgang til tidligere numre af Dråben på hjemmesiden.Ind – og udmeldelse af FSAIO foregår via hjemmesiden ligesom tilmelding til kurser og arrangementer også ofte vil findes her.

Siden bliver mere spændende, hvis der kommer input udefra, så:• Har du kendskab til et møde, et

foredrag eller lignende, som du gerne vil dele med andre, så brug hjemmesiden

• Er der et fagligt emne, som du trænger til at få diskuteret med kol-leger i Danmark, kan du også bru-ge hjemmesiden

• Har du en god ide, så send en mail til webnursen -

dsoederberg@gmail.com

74

ANNONCE:

Flere medlemmer ønskes

FSAIO er det største faglige selskab i Danmark - men vi vil gerne være flere, så vi kan lave nogle spændende tiltag for medlemmerne, give flere studiestøtte, støtte lokale arbejds-grupper og meget mere

Skaf 3 nye medlemmer til FSAIO inden d. 1. september 2012 og deltag i lodtrækningen om 1 betalt deltagelse i ”Efterårets Fagdag 2012”.Der er udloddet 10 pladser.

Navnene på de nye medlemmer sender du til medlemsregistranten:Majken Dam Frederiksen, majken_dam@yahoo.dk

Når de nye medlemmer er registreret betalere, har du chancen for at vinde.

Lodtrækningen sker 2. september 2012

Du kan rekvirere pjecer hos dsoederberg@gmail.com

J

Opslagstavlen:

EfCCNa and UINARS Congress 2013Congress of the European Federationof Critical Care Nursing Associations5th

SECOND ANNOUNCEMENT& CALL FOR ABSTRACTS

East meets West: Critical Care Nursing StrengtheningHealthcare in Europe

Belgrade, Serbia, 23 – 25 May 2013www.efccna2013.rs

IMPORTANT DATES:

1 November 2012. . . . . . . Deadline for abstract submission

15 December 2012. . . . . . Confirmation of abstract acceptance

1 February 2013. . . . . . . . Deadline for early registration fee

OFFICIAL LANGUAGE

The official language of the congress is English.Simultaneous translation from English to Serbian will be provided.

GENERAL INFORMATION

Detailed information on abstract submission, scientific program, registration, accommodation, and other useful information are available on the congress website: www.efccna2013.rs

CONGRESS SECRETARIAT

SAVA CENTAR

Milentija Popovića 9, 11070 Belgrade, SerbiaTel. +381 (0)11 220 67 10; Fax. +381 (0)11 220 60 81E-mail: efccna2013@savacentar.net

EfCCNa and UINARS Congress 2013Congress of the European Federationof Critical Care Nursing Associations

5th

78

EFT

ER

ÅR

SFA

GD

AG

EN

201

2 -

5. O

kto

ber

Firs

t H

ote

l Co

pen

hag

en, M

ole

stie

n 11

, 245

0 K

øb

enha

vn S

V

AN

ÆS

TE

SI

”Anæ

stes

i til

æld

re”

v/ L

ars

Ras

mus

sen

Pro

fess

or p

å R

H

Frug

t &

Ud

still

ing

”Res

pira

tore

r i a

næst

esi-

Sam

men

hæng

”

v/ o

verlæ

ge S

øren

K

jærs

gaar

d -

Ålb

org

8:30

– 9

:30

09:3

0

09:4

5

10:0

0

10:1

5

10:3

0

10:4

5

11:0

0

11:1

5

11:3

0

11:4

5

Ind

regi

stre

ring

+ K

affe

& R

und

styk

ker

- U

dst

illin

g

INT

EN

SIV

”De

hem

mel

ige

kod

er p

å In

tens

iv –

etik

&ko

mm

unik

atio

nv/

ove

rlæge

Han

s-H

enrik

Bül

ow, H

olb

æk

Hos

pita

l

Frug

t &

Ud

still

ing

”Afs

lutn

ing

af b

ehan

dlin

g p

åIn

t. a

fd.-

fagl

ige,

etis

ke o

g sa

m-

arb

ejd

smæ

ssig

e ud

ford

ringe

r.

v/ H

anne

Iren

e Je

nsen

Ph.

d-s

tud

. Vej

le s

gh.

OP

VÅ

GN

ING

”Har

vi m

ere

at læ

re o

mS

mer

teb

ehan

dlin

g?”

v/ C

arst

en T

ollu

nd

Frug

t &

Ud

still

ing

”Res

cue

dru

gs v

ed

akut

te S

mer

ter”

v/C

arst

en T

ollu

nd

12:0

0 –

13:0

0 FR

OK

OS

T

79

Wor

ksho

p m

ed n

yeH

jælp

emid

ler

ind

enfo

rIn

tub

atio

nsgr

ej.

Op

læg

ved

læge

”Lar

yngs

mas

ke i

bug

leje

”P

roje

kt fr

a G

lost

rup

v/ a

n.sg

pl.

Mar

k Ø

rnsk

ov

Kaf

fe &

Ud

still

ing

13:0

0

13:1

5

13:3

0

13:4

5

14:0

0

14:1

5

14:3

0

14:4

5

15:0

0

15:1

5

15:3

0

”Sed

erin

g el

ler

ej”

v/A

fd.læ

ge T

hom

as S

trøm

&U

dvi

klin

gsgp

l. E

va L

ærk

ner

OU

H

Kaf

fe &

Ud

still

ing

Em

ne m

angl

er

Em

nefo

rsla

g: ”

Bet

ydni

ngen

af

syg

eple

je i

sam

arb

ejd

et

med

pat

ient

en, d

er h

arsv

ære

sm

erte

r”

Kaf

fe &

Ud

still

ing

Em

nefo

rsla

g:

”Kom

mun

ikat

ion

på

opv.

afd

. m

elle

m m

ange

med

man

ge

- en

van

skel

ig k

unst

.”

Nin

a B

rüné

s ”O

m m

isb

rug”

Soc

ials

ygep

leje

rske

fort

ælle

r om

sit

arb

ejd

eb

land

t m

isb

ruge

re i

Køb

enha

vn

Afs

lutn

ing

v/

Met

te R

ing,

FS

AIO

MA

DPA

KK

E -

Byt

tes

med

en

Eva

luer

ing J

15:4

5 –

16:4

5

16:4

5

17:0

0

FÆLL

ES

SE

SS

ION

OB

S –

Ret

til

ænd

ring

er f

orb

eho

ldes

.

Glimt fra Forårs-landskurset i Kolding

80

81

På landskurset d. 26. – 27. marts var der 3 deltager med poster.Den vindende poster blev anæstesisygeplejerske Dorte Nielsen fra Aalborg. Den vindende poster viser forløbet med opbygning af en sikkerhedskultur omkring håndtering af uventet vanskelig luftvej – et fælles projekt i Region Nord. Præmien er en kongres afgift til en udenlands kongers.På billedet ses anæstesisygeplejerskerne Janne Johnsen og Jan Jeppesen fra ortopædkirurgisk anæstesiafdeling på Aalborg Sygehus, som repræsentanter for den vindende poster.

Dråbens årsregnskab 2011

2011 2010

INDTÆGTER

Abonnenter, indland 100

Abonnenter, udland 1.250

Driftstilskud FSAIO 167.280

Annoncer 168.630

304.450 473.080

OMKOSTNINGER

Direkte udgifter medlemsblad

Trykning og opsætning 175.819

Forsendelse 99.140

Repræsentation m.v. 12.835 -287.794

MØDER OG KURSER

Kørepenge redaktionsmøder 8.030

Rejseudlæg redaktionsmøder 4.160

Kursusbetalinger 5.180

Rejseudlæg kurser 2.045

Kørepenge andre møder 7.268

Andre møder 27.215 -53.898

82

2011 2010

ADMINISTRATION

Kontorartikler og tryksager 3.832

Telefon og internet 5.886

Telefongodtgørelse m.m. 10.848

Porto og gebyrer 2.303

Revision og regnskabsmæssig assistance 25.200

Kontingenter og abonnementer 10.114

EDB-udgifter 4.949

Vedligehold inventar 820

Småanskaffelser 12.046 -76.998

Resultat før finansielle poster 54.390

FINANSIELLE INDTÆGTER

Renteindtægter bank 6.773

Renteindtægter obligationer 8.386

Kursregulering obligationer 15.436 30.595

ÅRETS RESULTAT 84.985

83

2011 2010OMSÆTNINGSAKTIVERTILGODEHAVENDERTilgodehavender 92.750 83.938Tilgodehavender rente obligationer 7.877 7.907Forudbetalinger 1.601 0Tilgodehavender 102.228 91.845

LIKVIDE BEHOLDNINGERKassebeholdning 411 2.880Danske Bank A/S, Erhvervsgiro 129.326 133.130Danske Bank A/S, Netopsparing 121.942 515.739Danske Bank A/S, Toprente 400.332 0Likvide beholdninger 652.011 651.749

VÆRDIPAPIRERObligationer 430.580 415.143

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 1.184.819 1.158.737

AKTIVER I ALT 1.184.819 1.158.737

EGENKAPITALSaldo primo 1.043.424 1.034.251Årets resultat 84.985 9.173Egenkapital 1.128.409 1.043.424

GÆLDSFORPLIGTELSERKORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSERSkyldige omkostninger 45.288 94.453Skyldig moms 11.122 20.860Kortfristede gældsforpligtelser 56.410 115.313PASSIVER I ALT 1.184.819 1.158.737

84

Strategiske printløsningerINTEGREREDE PRINTLØSNINGERHos en række af vores større kunder inden for både medicinalindustrien og øvrige industrier har vi løftet Print-on-Demand til et endnu højere niveau. Her er der tale om integrerede printløsninger, hvor vi indgår direkte i kundens supply chain i et lukket it-system.

FÆRDIGVARER/STANDARDVARERGennem mange år har Rosendahls Print·Design·Media været førende, når det gælder levering af standardtryksager (blanketter, bestillingskort mv.) til bl.a. læger og tandlæger. I dag er også denne del af virksomheden i vid udstrækning automatiseret i kraft af vores brugervenlige webshop.Kig ind på: www.htodense.dk

OFFSETRosendahls Print·Design·Media har rødder tilbage til 1927. Vores innovative og proaktive tilgang til markedet og kundernes behov er derfor funderet i en solid faglig indsigt og en bred kompentence. Ud over de behovsstyrede printløsninger leverer vi stadig traditionelle offset-tryksager.

ISO-CERTIFICERINGERSom endnu et udtryk for vores kompetencer som strategisk print- og logistikpartner producerer Rosendahls Print·Design·Media i henhold til Good Manufacturing Practice (GMP). Samtidig er vi certificeret efter såvel DS EN ISO 9001 (kvalitet) og DS EN ISO 14001 (miljø), ligesom vi har vores egen kvalitetskoordinator til at sikre den kontinuerlige udvikling af vores kvalitetsprocesser i både projektledelse, produktion og logistik.

Rosendahls A/S · Landbrugsvej 20 · DK-5260 Odense S · www.htodense.dk · mail@htodense.dk · T +45 66 12 60 91

86

Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk

� +45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 tgm@tgm-teknik.dk

Afs

end

er: D

råb

en D

anm

ark,

Age

rbøl

par

ken

26, 7

323

Giv

e

Magasinpost SMPID-nr. 46182