sos-nyt 4 2013

SOS-NYT 4/2013

BESØG I EN BØRNEBY

FAMILIEN LARSEN I INDIEN

START DIN EGEN INDSAMLING

GØR DET SELV MED UMATI

UDEN DIN STØTTE ER DER INGEN KÆRE MOR

TEMA SOS-MØDRENE

STØT TYFONENS OFRE

HJÆLP OS MED AT GENOPBYGGE

FILIPPINERNE

MOR ER KITTET I ET BARNS LIV

Da min datter, et par uger før jeg begyndte i min stilling hos SOS Børnebyerne, blev ind-lagt på hospital, blev jeg mindet om, hvor vigtig en rolle en mor spiller. I to døgn sad jeg

ved hendes side. Jeg gjorde sådan set ingenting. Alene mit nærvær indgød hende tryghed, mod og tro på, at det hele nok skulle blive godt igen.

Min dengang ni-årige datter havde været igennem en operation for blindtarmsbetændelse, og hun fik den bedste behandling, mødte søde sygeplejersker og havde en blød seng at sove i. Hun havde alt, hvad hun behøvede. Men hun havde også brug for sin mor og det, som kun jeg kunne give hende.

Alle børn har brug for en mor eller en far. En omsorgsfuld forælder, som giver barnet selvtil-lid og kærlig og styrker barnets selvværd. Det er bløde værdier, der ikke så let lader sig måle. Men det gør dem ikke mindre vigtige, end de mere konkrete og målbare ting, som børn også har brug for: mad, tag over hovedet, tøj på kroppen og uddannelse.

Masser af humanitære organisationer arbejder helhjertet og langsigtet for at sikre verdens forældreløse og udsatte børn disse målbare komponenter. Og det er godt. Alle kræfter behøves for at redde liv og udrydde fattigdom.

Hos SOS Børnebyerne bygger vi også boliger, skoler og sundhedsklinikker. Men vi arbejder også med de bløde værdier, og vi ser det som vores fornemste opgave. Vi ved, at en mors omsorg er det kit, som holder ethvert barns liv sammen og modet oppe. For intet heler som en mors kærlighed.

Dette nummer af SOS-NYT har vi dedikeret til vores SOS-mødre. Uden dem – og uden din støtte – var der ingen kære mor til verdens forældreløse og udsatte børn.

Venlig hilsen

Paula Guillet de Monthoux

Fot

o: L

es K

aner

07MØD MAMA

KEGODE

INDHOLD

08GODE RÅD

OM ARV OG TESTAMENTE

Foto

: Sim

on M

ourid

sen

04 TEMA OM SOS-MØDRE: MOR KOMMER I DEN BEDSTE SKOLE

08 INTERVIEW MED DIREKTØREN: VI FORANDRER VERDEN GENNEM BØRNENE

10 PERSONLIG INDSAMLING: DU KAN ÆNDRE ET LIV MED ET KLIK

14 FADDERBESØG I INDIEN: PENGENE GØR GAVN

LEDER2

151 millioner børn er forældreløse. Hver morgen vågner de op til endnu en dag uden den kærlige omsorg fra en mor eller far. Det svarer til hele Danmarks befolkning gange 27. Lige så mange børn lever ifølge FN på gaden uden nogen til at lave deres livret, putte dem i seng og kysse dem godnat – mange af dem er forældreløse, andre har forældre, som ikke formår at være mor eller far.

De seneste år har den økonomiske krise forvær-ret situationen for verdens forældreløse børn. Millioner af mennesker er presset ud i ekstrem fattigdom. Priserne på fødevarer er steget i takt med, at arbejdsløsheden er eksploderet globalt. Forældre kan ikke forsørge deres børn, familier splittes, og børn efterlades til sig selv.

Det er børn som disse, SOS Børnebyerne giver en mor og et kærligt hjem. I børnebyerne får børnene igen en tryg barndom. Det er børn som disse, SOS Børnebyernes faddere og støtter giver en familie. ”Rigtig mange danskere har allerede valgt at træde til og hjælpe med at fylde det vakuum,

som er i forældreløse børns liv. Og det er vi tak-nemmelige for. Men vi vil gerne hjælpe endnu flere børn,” siger Paula Guillet de Monthoux, direktør i SOS Børnebyerne om kære mor-kampagnen. Du kan hjælpe verdens forældreløse børn ved at sprede budskabet i kampagnen. Det kan du blandt andet gøre på Facebook og ved at for-tælle om SOS Børnebyernes arbejde og vores mødre i dit netværk.

Lige nu leder SOS Børnebyerne efter faddere til 1.000 børn. SOS Børnebyerne Danmark har netop overtaget ansvaret for yderligere syv bør-nebyer i Kenya, Etiopien, Laos og Cambodja, og her mangler vi faddere. Mødrene har vi.

Mød nogle af SOS-mødrene på Facebook og vores hjemmeside: www.facebook.com/sosbornebyernewww.sosbørnebyerne.dk/mor

UDEN DIN STØTTE ER DER INGEN KÆRE MORHver dag mister børn deres forældre på grund af krig, sygdom eller hungersnød. Samtidig presser den økonomiske krise udsatte familier til at forlade deres børn. Med kære mor-kampagnen vil SOS Børnebyerne skabe opmærksomhed om ver-dens forældreløse børn.

62.000 BØRN vokser op hos en SOS-mor i 6.538 SOS-familier rundt om i verden.

130.500 BØRN OG UNGE bliver undervist i SOS-børnehaver og SOS-skoler.

236.500 UDSATTE BØRN får hjælp fra SOS-familieprogrammer.

Foto

: Sim

on M

ourid

sen

3

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2013

TEMA SOS-MØDRENE

PROFESSOR I BØRNS VELFÆRD:BØRN HAR BRUG FOR EN TÆT OMSORGSPERSON

SOS Børnebyerne blev grundlagt ud fra tanken om, at børn trives bedst i en families trygge rammer. Ifølge professor Karen Vibeke Mortensen er det netop afgørende for et menneskes livsforløb at have en tæt omsorgsperson som barn.

Aggressivitet, indlæringsbesvær og en evig søgen efter tryghed. Det er ifølge professor

i klinisk børnepsykologi ved Aalborg Universitet Karen Vibeke Mortensen nogle af de problemer forældreløse og udsatte børn kan få. Det lille barn har brug for en tæt relation til en omsorgs-fuld voksen. Barnet bliver ikke alene påvirket psy-kisk, hvis det i de første leveår ikke får omsorg og

kærlighed, men også fysisk. Hjernen udvikler sig ganske enkelt anderledes.

Barnet får et psykisk immunforsvar”Det er meget vigtigt, at et barn får en personlig tilknytning til et enkelt eller nogle få mennesker – det er vi så at sige programmeret til fra fødslen. Det er faktisk afgørende for hele vores livsforløb,” siger Karen Vibeke Mortensen.

Men det skal være en, der tager sig ordentligt af barnet. En, som er der tilstrækkeligt hyppigt, lægger mærke til barnets signaler og reagerer på dem. Hvis barnet får den omsorg, det har brug for, vil det i løbet af de første leveår danne en tryg tilknytning, og det giver et godt fundament at bygge videre på – et slags psykisk immunforsvar.

Foto

: Met

te S

chm

idt.

MOR KOMMER I DEN BEDSTE SKOLE

Forestil dig, at du skulle knuselske ti børn. Sørge for, at de spiser sundt, har rent tøj,

kommer i seng til tiden og får lavet lektier. Samtidig er du som forælder

ansvarlig for, at dine børn udvikler sig til selvstændige og hele små mennesker

med mod på livet.

For en dansk børnefamilie med de gennemsnitlige 1,7 børn kan det måske synes en uoverkom-melig mundfuld. Ikke desto mindre er det SOS-

mødrenes ansvar. Oven i købet for forældre-løse og udsatte børn, der kan være præget

af en hård start på livet.

Mødrene, som arbejder i SOS-børnebyerne, er hver især mor for op til ti børn. Det kræver sin kvinde – og en helt speciel uddannelse – at passe og give omsorg til så stor en børneflok.


TEMA SOS-MØDRENE4

PROFESSOR I BØRNS VELFÆRD:BØRN HAR BRUG FOR EN TÆT OMSORGSPERSON

For udsatte børn, der ikke udvikler en tryg rela-tion, er der forskellige udfald:

”De kan få en utryg tilknytning, hvis de har knyttet sig til en, der ikke er en god omsorgsperson. Eller også får de slet ikke etableret nogen tilknytning. Det kan ske for børn, der lever under forfærdeligt usle vilkår, som for eksempel gadebørn eller de rumænske børnehjemsbørn, man har hørt så meget om. De bliver rodløse og ude af stand til rigtigt at knytte sig til nogen senere i livet,” siger Karen Vibeke Mortensen.

Hjernens udvikling lider skadeDe første leveår er hjernen fortsat let formelig, og kvaliteten af den omsorg, barnet får, påvirker hjernens udvikling:

”Der sker en kæmpe udvikling i de to første leveår. Der etableres forbindelser imellem nerve-cellerne, så de forbindelser, der bruges tit, bliver forstærket. Og andre, som ikke benyttes, falder væk. Så hele hjernen bliver struktureret efter, hvordan man bliver behandlet. Og dér er det vig-tigt, at det bliver skabt nogle positive strukturer,” siger Karen Vibeke Mortensen.

Det betyder ikke, at man skal opgive børn over tre år uden tætte relationer. Rigtig mange børn bedrer sig, når de får den omsorg og kontakt, de har brug for, men nogle vil stadig kunne få problemer med nær tilknytning og grundlæggende tillid til andre senere i livet – især i puberteten, hvor det store barn for alvor begynder at søge sin identitet.

Børnebyernes mødre gennemgår derfor et spe-cielt udviklet ansættelsesforløb og dernæst en grundig uddannelse, inden de siger ja til det, der som oftest bliver et livslangt familieforhold.

1. KANDIDATERNE UDVÆLGES Et job som SOS-mor starter med en jobansøg-ning. Efter den første samtale gennemgår ansø-geren en personlighedstest, og hendes fysiske og psykiske helbred undersøges af en læge. SOS Børnebyerne tjekker også kvindernes fami-liebaggrund, evt. politirapport, og undersøger om hun er kendt for at være omsorgsfuld. Udvalgte kandidater kommer derefter på et tre-dages prøvebesøg i en børneby.

2. I PRAKTIK SOM MOR Nu begynder en to måneders prøvetid, hvor kvinden er i praktik i børnebyen. Den kommende

SOS-mor arbejder sammen med de øvrige mødre og lærer børnene og hverdagen at

kende. Praktikken er en afklaringsperiode, hvor både kvinde og SOS Børnebyerne afstemmer forventninger til hinanden.

3. EN TO-ÅRIG UDDANNELSE Hvis både kvinden og SOS Børnebyerne ønsker at fortsætte samarbejdet, begynder et to-årigt uddannelsesforløb til SOS-mor. Uddannelsen består af tre måneders teoretisk uddannelse og 21 måneders praktik i en SOS-familie. Mødrene undervises bl.a. i pædagogik, børns adfærd, det lille barns fysiske og psyki-ske udvikling, madlavning og sund ernæring, husholdningsbudget, psykologi og behandling af fysiske og psykiske men.

Hele familien er samlet. Anab Hajji Omar (lysegrønt tørklæde) var den første mor i SOS-børnebyen i Hargeisa i Somaliland. Mor Anab får hjælp til at passe sine børn af en tante, det vil sige en SOS-mor under uddannelse.

FINDES DER SOS-FÆDRE?Over 5.000 kvinder arbejder som SOS-mødre i SOS-børnebyerne. Langt de fleste, som søger jobbet, er enlige kvinder. Ønsker en SOS-mor at gifte sig, forsøger vi at finde en løsning, så hun kan fortsætte som SOS-mor.

I nogle børnebyer i Europa arbejder ægte-par som SOS-forældre, ligesom enkelte mænd de seneste år er blevet ansat som SOS-fædre.

5


TEMA SOS-MØDRENE

MIN MOR HAR BAKKET MIG OP I ALTAt 28-årige Caroline skulle blive en succesfuld jurist var ikke forventeligt, da hun otte måneder gammel blev overladt til SOS Børnebyerne, fordi hendes forældre ikke kunne tage sig af hende. SOS Børnebyernes ambassadør Lars Brygmann mødte hende i Kenya.

Lars Brygmann: Du kom til SOS Børnebyerne som meget ung. Hvorfor kom du til børnebyen? ”Det svæver lidt i det uvisse. Min mor blev syg, så min tante tog min bror og jeg til sig. Men hendes mand ville ikke have os, og så gav min tante mig til en SOS-socialarbejder, som bragte os til SOS-børnebyen."

"Jeg har altid kaldt min SOS-mor Lillian for mor. Og SOS-børnebyen er det eneste sted, jeg har følt var hjemme. Det gik først op for mig senere, at jeg også havde biologiske fætre og kusiner. Men vi har intet tilfælles, og de har aldrig besøgt mig hjemme,” fortæller Caroline.

Lars Brygmann: Hvordan var din SOS-mor?”Hun var vidunderlig. Emotionelt og fysisk. Hun bakkede mig op og har hjulpet mig rigtig meget.

Hun har virkelig været der for os søskende. Det var hende, der sørgede for, at ting kom til at ske. Hun har også altid støttet mig i mine udfordringer og valg. Både når jeg blev opereret på mine øjne og med mine studier. Mine bøger var dyre, men hun har altid hjulpet mig, selv efter hun blev pensioneret.”

Lars Brygmann: Du taler om Lillian som din mor?”Ja, præcis. Hun er min mor. Vi går op i at være en familie, ikke kun kuld a eller b-børn. Vi er alle sammen søskende i vores hus. Efter der er kom-met nye mødre og nye børn, så er vi en familie.”

Som ambassadører for SOS Børnebyerne var Lars Brygmann i oktober sammen med Keld Heick i Kenya. Rejsen var sponsoreret af Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond.

Foto

: Sim

on M

ourid

sen

Caroline er advokat i Nairobi og hendes næste mål er at tage en ph.d. og måske en kandidatgrad i økonomi.


TEMA SOS-MØDRENE6

MINE BØRN ER MIN STOLTHED Mama Kegode, eller Lillian som hun kaldes af sine børn, er pensioneret SOS-mor. Hvis man kan tale om noget sådant. For en SOS-mor holder aldrig op med at være mor. SOS Børnebyer-nes ambassadør Lars Brygmann mødte Lillian en dag, hvor hun var på besøg i sit gamle hus i børnebyen Eldoret.

Lars Brygmann: Hvorfor blev du SOS-mor?"Min mand døde, og jeg ville ikke have, at en ny mand skulle blive stedfar for mine store døtre. Så da jeg hørte, at en østriger (SOS Børnebyernes stifter, Hermann Gemeiner, red.) ledte efter kvin-der, der ville være mødre for forældreløse børn i Kenya, slog jeg straks til.”

”I starten var der mange, der lo ad tanken. Ingen kunne forestille sig at tage sig af forældreløse børn. Men jeg så det som en mulighed for at gøre gavn og samtidig sørge for mine egne piger og deres uddannelse. Nu har jeg 28 børn – og 25 børne-børn. Syv af mine børn har fået en universitetsuddannelse. Og fire af mine børnebørn. Jeg er meget stolt af, at de klarer sig så godt,” fortæller Mama Kegode.

Lars Brygmann: Du har en datter, Caroline? Husker du første gang du mødte hende? ”Ja, det var frygteligt. Hun var rigtig slemt tilredt. Hun måtte igennem en større øjenoperation. Men hun er en perle. Siden hun var ganske lille, har hun vidst, hvad hun ville. Hun var omkring ti år, da hun fortalte, at hun ville være advokat. Og hun har studeret hårdt lige siden. Hun er en rol-lemodel for sine søskende.”

OM MAMA KEGODEBilha Muhonja Kegode har været SOS-mor i knap 30 år. Hun er 70 år gammel, har 28 børn, som har givet hende 25 børnebørn. Hun er i dag pensioneret og bor i en landsby uden for SOS-børnebyen.

Foto

: Sim

on M

ourid

sen

7


TEMA SOS-MØDRENE

VI FORANDRER VERDEN GENNEM BØRNENE

Hvad gør SOS Børnebyerne til noget særligt?”Det fantastiske ved SOS Børnebyerne er, at vi kender hvert eneste barn. Og de ting som nogle gange går tabt, fordi de er svære at måle, dem tager vi fat i! Det er sådan noget som kærlighed, omsorg og ansvar – det faktum, at vi siger godnat til barnet. Mange organisationer gør rigtig meget strukturelt og påvirker det enkelte barn indirekte

At skrive testamente er en god måde at efterlade sig et vig-tigt og personligt aftryk. Hvis du betænker SOS Børnebyerne i dit testamente, giver du forældreløse og udsatte børn en gave for livet. Som humanitær organisation er SOS Børnebyerne fritaget for at betale boafgift, så din arv går direkte til arbejdet med børnene.

Du kan skrive testamente uanset din alder og helbred, og beslut-ter du dig for at afsætte et beløb til SOS Børnebyernes arbejde, kan vi tilbyde gratis advokathjælp. Vi sender dig gerne vores folder om arv og testamente, hvis du vil vide mere. Send en mail til Kamilla Bjørn Drøidal på [email protected].

Du kan også downloade folderen fra vores hjemmeside: www.sosbornebyerne.dk/arv

Foto

: Les

Kan

er.

En stor faglig viden, en tro på, at ver-den kan ændres gennem børnene – og et ordentligt skud energi. SOS Børnebyernes nye direktør Paula Guil-let de Monthoux er klar til at udvikle SOS Børnebyernes kernekompetence: moderskabet.

Gode råd om arv oG testamente

Hvad vil du efterlade verden?

GIV EN GAVE FOR LIVET


MØD DIREKTØREN8

t De brune øjne gnistrer, og hænderne gestikulerer ivrigt. SOS Børnebyernes nye direktør, Paula Guillet de Monthoux, har et drive udover det sædvanlige.

GIV EN EKSTRA GAVEMange faddere benytter julen som anledning til at give en ekstra pengegave. Hvis du er fadder for et SOS-barn, kan du give barnet en ekstra håndsrækning, som spares op til barnets voksenliv og som kan bruges til yderligere uddannelse, køb af bolig, et stykke jord eller andet, som kan hjælpe det unge menneske videre. Er du fadder for en SOS-børneby vil din gave for eksempel gå til aktiviteter for børnene, vedligeholdelse af børnenes hjem eller særlige udgifter til SOS-børnehaven.

Det er ikke en god ide at sende store pakker. Mange pakker forsvinder i posten, og SOS Børnebyerne må ofte betale toldafgifter, som

overskrider pakkens værdi. Hvis du gerne vil sende en gave, så send hellere småting, der kan være i en almindelig kuvert, som for eksempel klistermærker og farveblyanter.

Sådan gør du:• Ring til os, hvis du ønsker fast at give penge-

gaver via en Betalingsserviceaftale, så opretter vi aftalen over telefonen.

• Sæt pengegaven ind på SOS Børnebyernes konto registreringsnummer 4183 kontonummer 253-0996. Husk at skriv dit SOS-nummer i meddelelsesfeltet.

og på lang sigt. SOS Børnebyerne gør en total forskel her og nu for konkrete børn, og forandrer verden gennem dem. Det er eksemplets magt og individets muligheder, som vi løfter op. Vi arbejder ud fra mennesket – ikke systemet og strukturen.”

Hvordan kommer børnene til at mærke, at du er blevet direktør?”Vi har i dag et ansvar for en masse børn – de skal mærke, at vi også er der i morgen. Men vi skal også finde innovative modeller, som vi kan bruge til at nå ud til flere børn med vores kernekompe-tence – moderskabet. Også børn i sårbare familier uden for børnebyerne, så færre børn kommer til at stå alene. Derfor glæder jeg mig til at invitere vores faddere, partnere og kloge hoveder til at være med – for vi har fantastiske ressourcer i vores netværk. ”

Hvordan vil fadderne kunne mærke, at du er blevet direktør?”Jeg håber, at vores faddere kommer til at mærke, hvor vigtige de er – de er fuldstændig centrale. Vi er en fadderskabsorganisation. Fadderne er vores bedste og stærkeste ambassadører. De kan fortælle deres venner, at de støtter os, og fortælle hvorfor de gør det. Og sige til os, hvis der er noget, som kan blive bedre eller ikke er godt nok – vi vil

gerne høre det. Masser af faddere har besøgt en børneby, og det er en utrolig ressource at kunne høre fra dem, hvad de har oplevet.”

Hvad er din største styrke i det her job?”Jeg har et perspektiv både globalt og i Danmark i forhold til andre organisationer – og jeg vil arbejde målrettet på, at SOS får en skarp rolle. Der er forskel på os og andre børneorganisationer, og det skal der være, ellers har vi ikke nogen eksistensberettigelse."

”Og så har jeg meget energi, kan lide dynamik og er ikke bange for det nye. Så jeg valgte også SOS Børnebyerne, fordi organisationen er klar til at vinde nyt land, både når det handler om vores støtter og vores arbejde."

PAULAS BLÅ BOG• Paula Guillet de Monthoux er 43 år og

stammer fra Sverige. Hun er gift med Pierre Guillet de Monthoux, og parret har to døtre. Familien bor på Frederiksberg.

• SOS Børnebyernes nye direktør har blandt andet arbejdet som chef for Fundraising Development og Innovation hos Unicef i Schweiz. De seneste tre år har Paula Guillet de Monthoux rådgivet internationale ngo’er, mens hun sidelø-bende har arbejdet på en ph.d. i fundrai-sing management på CBS i København.

Det fantastiske ved SOS Børnebyerne

er, at vi kender hvert eneste barn.

9


MØD DIREKTØREN

DU KAN ÆNDRE ET LIV MED ET KLIK

42 BØRN PÅ 10 KVADRAT-METER

Start en indsamling i dit personlige netværk på Facebook, og pengene går direkte til en person i Kenya, som har brug for en håndsrækning. Med en personlig indsamling på nettet kan hvem som helst være med til helt bogstaveligt at ændre et liv i et udviklingsland.

Idemanden bag SOS Børnebyernes nye digitale indsamlingsform Umati, der betyder flok på swa-hili, er den unge iværksætter Jacob Bøtter. Han har en personlig relation til SOS Børnebyerne.

”Jeg fik et SOS-fadderskab af mine forældre, da jeg var helt lille, og lige siden har tanken om at give noget mere tilbage til SOS ikke forladt mit hoved. Jeg tror på SOS’ model for børnebyer og

familiearbejde, men tror, at modellen skal opdate-res til den tid, vi lever i i dag,” siger Jacob Bøtter og forklarer:

”Målet med Umati er at gøre det ekstremt person-ligt at hjælpe personer i den tredje verden. Hvor man tidligere er blevet mødt af en facer (sælger, red.) på Strøget, tror jeg faktisk, at det er mere effektivt i det 21. århundrede, at man møder en af sine venner, der spørger om hjælp til en konkret sag.”

Jacob Bøtter har for nylig været i Kenya for at møde nogle af de personer, som Umati støtter:”En ting er jo at læse om børnene og deres familier på tekst og høre om dem gennem SOS

Dina i Kenya mangler noget for at komme videre med sit liv. Du ønsker at støtte Dina og starter en indsamling.

Indsamlingen foregår online blandt dine ven-ner på internettet/Facebook.1 2

Umati er en ny og personlig måde at støtte helt konkrete personer og projekter hos SOS Børnebyerne. Du ’adopterer’ en sag og starter din egen indsamling over nettet.

Margaret Nyambura er en af de per-soner, hvis projekt du kan adoptere gennem Umati. Målet er at hjælpe Margaret med at skabe en bedre børnehave til børnene.

I et af Nairobis slumkvarterer har 51-årige Margaret Nyambura åbnet en børnehave. Hun bor i et lille skur med to små værelser. I det ene rum bor hun selv, i det andet passer hun et sted mel-lem 20 og 42 børn. Børnehaven har åben døgnet rundt alle årets dage. Folk betaler, hvad de kan, og børnene er i hendes varetægt, så længe det er nødvendigt.

”To af børnene hos Margaret har været hos hende permanent i over en måned. Forældrene er aldrig vendt tilbage for at hente dem,” fortæller program-koordinator for SOS Børnebyerne Lene Godiksen, der netop har været i Kenya og besøgt nogle af personerne bag de udvalgte Umati-projekter.

Illus

tratio

n: J

acqu

es M

ourie

rPERSONLIG INDSAMLING10


DU KAN ÆNDRE ET LIV MED ET KLIK

Et mørkt rum i et skur udgør børnehave for nogle af Nairobis udsatte børn. Udenfor er der en mindre gårds-plads, hvor børnene kan opholde sig.

3 4Når pengende er rejst, sendes de direkte til Dina i Kenya, og og det, hun mangler, købes lokalt.

Du modtager en besked og et billede, når varen er leveret til Dina.

Børnebyernes mange dygtige medarbejdere, men det kan slet ikke sammenlignes med at stå midt i det og tale med familierne, der har brug for hjælp. Det er utroligt, så lidt der skal til, så jeg håber, at mange danskere vil tage teten op og give en hånd.”

Pengene når den enkelteUmati hjælper her og nu, men med en langsigtet effekt. Det indsamlede beløb er en slags start-hjælp for den valgte person. Det kan være en ung mand, der ønsker at tage kørekort, så han kan blive taxichauffør; en enlig mor, som ønsker at åbne en lille købmandsforretning, men mangler et varelager, eller frisøren, der har brug for materialer til at lappe et utæt tag på sin salon.SOS Børnebyerne kender personligt alle de

udvalgte personer fra vores familieprogrammer, hvor de har vist vilje og evne til at forbedre deres livssituation.

”Vi har valgt ikke at give penge, men i stedet indkøbe det, som personerne har brug for til at rea-lisere deres planer om at blive selvforsørgende. De indsamlede beløb sender vi til SOS Børnebyernes kontor i Kenya, hvor de så sørger for at købe de nødvendige varer eller materialer. Dernæst sender de et takkebrev tilbage til Danmark,” fortæl-ler Lene Godiksen, programkoordinator i SOS Børnebyerne.

Besøg Umati og se hvor nemt det er at starte din egen indsamling på www.umati.dk

SOS Børnebyerne har kendt Margaret Nyambura i flere år. Hun er enke og hiv-smittet. Gennem SOS-familieprogrammet er hun kom-met på hiv-medicin, og hun har fået kurser i bogholderi og i at starte som selvstændig. I dag forsørger hun sig selv og kan hjælpe sine voksne børn.

”Margaret siger selv, at børnehaven er hendes måde at give noget tilbage til samfundet på – på samme måde som hun har fået hjælp. Hun ved, at hendes tilbud om børnepasning er altafgø-rende for, at nogle enlige mødre kan arbejde og tjene deres egne penge, så de kan forsørge deres børn, ” siger Lene Godiksen.

Foto

: Len

e G

odik

sen.

PERSONLIG INDSAMLING 11


HUSK DIT SKATTEFRADRAGSKAT Du kan trække din støtte til SOS Børnebyerne fra på din selvangivelse. Betaler du for eksempel 215 kroner pr. måned, svarer det til 147 kroner efter skattefradraget*. Du kan dog maksimalt trække 14.500 kroner fra om året, og dette er et samlet beløb for støtte til alle organisationer.

SOS Børnebyerne er godkendt af myndig-hederne iht. Ligningsloven og indberetter fradragsberettigede bidrag til SKAT. Hvis vi har dit cpr-nummer, sker indberetningen helt automatisk. Har du ikke oplyst dit cpr-nummer, og ønsker du skattefradrag, kan du oplyse det til os via vores hjemmeside www.sosbornebyerne.dk eller ved at ringe til os på 33 73 02 33. Du er også velkommen til at kontakte os på [email protected].

*Bemærk dette er et gennemsnitstal, du skal kon-takte SKAT for at undersøge, hvad der gælder for din økonomi.

DANMARKS INDSAMLING Fattigdom og mangel på stort set alt, hvad vi tager for givet, efterlader stadigt flere børn forældreløse i Somaliland. Men det er muligt at vende udviklingen. Med hjælp fra Danmarks Indsamling 2014 vil SOS Børnebyerne give forældreløse og udsatte børn i det fattige land en bedre start på livet. At vi netop har valgt at samle ind til Somaliland skyldes, at det er et område, der har mulighed for at bevæge sig i den rigtige retning, men hvor udfordringerne for de svageste børn er meget store.

Der bor ca. 3,5 millioner mennesker i Somaliland, der er et af de fattigste og mest underudviklede lande i verden. Mødredødeligheden er den anden højeste i verden, et ud af ti børn dør i løbet af deres første leveår, og knap hver femte barn dør inden sin femårsfødselsdag. Fire ud af ti somaliere lever for under en dollar om dagen.

Se med når Danmark Indsamling 2014 løber af stablen på DR 1 lørdag den 1. februar, og hjælp SOS Børnebyerne med at hjælpe Somalilands børn. Fra nytår kan du følge med på SOS Børnebyernes hjemmeside og læse mere om, hvad pengene går til og se, hvordan du kan være med, når DR og de 12 organisationer bag Danmarks Indsamling samler ind.

14-årige Istaahil mor er død af aids, og faren er for syg til at tage sig af sin familie. Gennem

SOS Børnebyerne får Istaahil og hendes søskende nu hjælp.

HJÆLP SOMALILANDS BØRN

Fot

o: M

ette

Sch

mid

t

KØB ÅRETS JULEKORT I WEBSHOPPENJUL Benytter du højtiden til at sende en jule-hilsen til familie og venner, kan du købe dine julekort hos SOS Børnebyerne og støtte arbejdet med forældreløse og udsatte børn. Julekortene fås med forskellige søde motiver. Bestil dine jule-kort senest søndag den 15. december på vores hjemmeside: www.sosbornebyerne.dk/julekort. Du kan også købe kortene på vores kontor i København. Adressen er Amerikavej 15C, 2.sal, København V. Vi har åbent mandag til torsdag kl. 9.00-16.30 og fredag kl. 9.00-15.00

STORT OG SMÅT12


PÅ VEJ MOD MILLIONENINDSAMLING Mere end 1.000 mennesker trodsede det kolde novembervejr og samlede ind for SOS Børnebyerne ved kommunalvalget den 19. november. Ved redaktionens afslutning en uge efter valget var det optalte resultat oppe på 780.000 kroner – og beløbet voksede fortsat.

Dagen var præget af højt humør og stor vilje til at hjælpe blandt de mange frivillige med indsamlingsbøsser ude på valgstederne. Flere indsamlere snuppede en ekstra vagt, hvor der manglede afløsere, mens andre trodsede snue og feber i den gode sags tjeneste. Og fra en bilkø i Gladsaxe ringede en forsinket indsamler til vores kontor og fik tildelt et nyt indsamlingssted, da en væltet kran forhindrede hende i at nå frem.

Vi vil gerne takke alle som deltog – både jer med indsamlingsbøsserne, og jer som gav en dona-tion. De indsamlede midler går til forældreløse børn i Kenya.

KIG FORBI VORES NYE HJEMMESIDE WWW SOS Børnebyerne har fået ny hjem-meside. Den skal først og fremmest gøre det let for dig at støtte forældreløse børn: Du kan blive fadder, give bidrag eller hjælpe gennem frivilligt arbejde.

Du finder også de nyeste beretninger og fotos og små videoer fra livet i børnebyerne på den nye hjemmeside. På den måde kan du nemmere følge med i dit fadderbarns hverdag og vores arbejde med at hjælpe forældreløse og udsatte børn over hele verden. Finder du noget, du synes særlig godt om, kan du dele det med dine venner på Facebook.

Har du kommentarer eller spørgsmål til den nye hjemmeside, så skriv endelig til os på: [email protected] – mrk: ny hjemmeside.

SUND MOTION STØTTER SOS BØRNEBYERNE FRIVILLIGE I Silkeborg har SOS-Børnebyernes lokalgruppe cyklet ca. 40.000 kroner ind til verdens foræl-dreløse børn. De flittige cyklister var i alle aldre, fra lokalgruppens 69-årige formand, Gurli Hansen, som lagde ben til den længste cykeltur, til børn helt ned i fireårs alderen. Cykelrytterne havde selv skaffet sig sponsorer, som betalte et beløb for hver kilometer, der blev kørt. Løbet var arrangeret af Silkeborgs Y-mens klubber.

Foto

: SO

S B

ørne

byer

ne S

ilkeb

org.

En del børn trampede flittigt i pedalerne, som syv-årige Line Würtz på fotoet, og de blev alle belønnet med en stor pose slik.

Bofællesskabet Stautruphus samlede 6.446 kroner ind under kommunalvalget.

Foto

: Priv

atfo

to

STORT OG SMÅT 13


Hanne Vinge Larsen havde længe ønsket sig et fadderskab. Til hendes fødselsdag i 2011 opfyld-te ægtemanden Michael og deres to børn Lærke og Christian ønsket. Siden har familien Vinge Larsen været SOS-faddere for Faaris, der bor i SOS-børnebyen Varanasi i det nordlige Indien.

For familien havde det ikke betydning, hvilket land barnet kom fra. Det væsentlige var, at de kunne være med til at hjælpe et barn godt på vej i livet.

”Det var nu alligevel et heldigt tilfælde, at vi fik tildelt et fadderbarn i Indien, for jeg kan godt lide det land. Jeg har tidligere rejst rundt i landet med rygsæk,” fortæller Hanne Vinge Larsen, og det tog da heller ikke mange øjeblikke for familien at beslutte sig for en rejse til Indien sidste år.

Fra slummen til børnebyenOmrådet omkring den børneby, Faaris bor i, er lige som store dele af Indien præget af stor

Lærke Vinge Larsen og Faaris mødes for første gang. Faaris’ små søskende var glade for besøget fra Danmark.

Foto

: Mic

hael

Vin

ge L

arse

n

PENGENE GØR GAVNHanne Vinge Larsen har sammen med sin mand og sine to børn besøgt familiens fadderbarn i Indien. Det var en stor oplevelse, som bekræftede familien i, at deres støtte til gør en forskel.

FADDERBESØG14


fattigdom. Det var derfor en markant forandring, der mødte familien, da de efter en times kørsel gennem de grå slumkvarterer trådte ind i SOS-børnebyen.

”Der var grønt, der var blomster, og det så rigtig hyggeligt ud, sammenlignet med det omkringlig-gende slumkvarter,” fortæller Hanne Vinge Larsens datter Lærke.

Fodbold vakte lykkeFamilien havde medbragt nogle gaver fra Danmark til Faaris og de andre børn, og glæden var tydelig, da gaverne blev taget frem.

”Vi havde læst i brevene, at Faaris godt kan lide at spille fodbold, så vi havde taget min gamle landsholdstrøje med til Faaris og en fodbold, som børnene kunne deles om. Vi havde også taget et verdenskort med, så vi kunne vise Faaris og hans SOS-søskende, hvor Danmark ligger,” fortæller Lærke Vinge Larsen.

Stor gæstfrihed i SOS-familienFamilien Vinge Larsen er enige om, at det var spændende at se SOS Børnebyen med egne øjne. SOS-børn såvel som SOS-mødre tog godt imod de danske besøgende.

”Det er en god fornemmelse at støtte et barn gennem SOS-Børnebyerne, fordi hjælpen er så konkret. Det er tydeligt, at ens penge gør gavn.

Vores besøg hos Faaris bekræftede mig også i det,” siger Hanne Vinge Larsen, og det betyder meget for hende at kunne hjælpe, hvor der er brug for det:

”Det lyder måske lidt helligt, men jeg synes, at vi, der har overskud, på den ene eller anden måde har pligt til at hjælpe andre. Om det så er at gå en tur med raslebøssen, yde faste bidrag eller tage ud i verden som frivillig. Man kan ikke gøre en forskel for alle fattige og forældreløse børn, men jeg og min familie kan gøre en forskel for Faaris – og det er da bedre end ingenting.”

Den danske og indiske familie i SOS-børnebyen Varanasi i IndienHar du også besøgt en SOS-børneby hører vi gerne fra dig. Skriv til [email protected].

HJÆLP ET FORÆLDRELØST BARNMange af Asiens forældreløse børn lever ale-ne på gaden og i dyb fattigdom uden udsigt til det næste måltid eller en mors omsorg. Det kan du være med til at ændre ved at blive SOS-fadder til et barn som Faaris. Mange af SOS-børnebyerne i Laos, Cambodja og Indien mangler nemlig faddere.

For kun fem kroner om dagen efter skat er du med til at give barnet et nyt hjem, en familie, lægehjælp og en uddannelse. Kontakt SOS Børnebyerne på telefon 33 73 02 33 eller send en e-mail til [email protected].

FADDERBESØG 15


Om morgenen fredag den 8. november ramte tyfonen Haiyan Filippinernes østkyst og plø-

jede sig ind over land. De voldsomme vindstød og 4-5 meter høje bølger smadrede alt på deres vej.

Cirka 4.000 mennesker mistede livet og hundredtusinder af hjem, skoler, børnehaver blev ødelagt. FN skønner, at antallet af internt

fordrevne personer i Filippinerne er i nærheden af fire millioner mennesker – heraf knap halvde-len børn, da mange familier har forladt resterne af deres ødelagte hjem i søgen efter husly, mad og rent drikkevand.

I de kaotiske dage efter naturkatastrofen tog SOS Børnebyerne hånd om de ramte SOS-familier,

FILIPPINERNES BØRN SKAL HAVE NYE HJEMTyfonen Haiyan har ødelagt store dele af Filippinerne og gjort tusindvis af børn forældreløse. Hjælp os med at genopbygge børnebyerne og tage hånd om børn, som har mistet deres hjem og familier.


NØDHJÆLP16

Aleppo

Damascus

SSYYRRIIEEN

Lattakia

Daraa

internt fordrevne flygtninge

4.250.000

50 % er børn

SYRIEN – SÅDAN HJÆLPER VIKrigen i Syrien har drevet mere end en tredjedel af landets befolkning på flugt. Over to millioner mennesker er flygtet ud af landet, mens over fire millioner syrere lever som interne flygtninge i Syrien. I 2013 har SOS Børnebyerne optrappet nød-hjælpen. Her kan du se, hvad pengene blandt andet er gået til.

Tyrkiet

377.000

Libanon

507.000

Egypten

77.000

Irak

155.000

Jordan

473.000

fik børn og mødre i sikkerhed, og hjalp udsatte familier i de ramte områder ved at tilbyde husly og ved at oprette børnevenlige områder.

Stort behov for hjælpSOS Børnebyerne har i alt otte børnebyer på Filippinerne, som alle slap nådigt gennem stor-men – undtagen én, SOS-børnebyen Tacloban, der lå lige i tyfonens bane. Alle børn og mødre i børnebyen overlevede naturkatastrofen, men de materielle skader på børnebyen var omfattende.

Og det vil tage år at genopbygge Filippinerne efter en af historiens værste storme. Filippinerne er et fattigt land, hvor hver fjerde lever under den nationale fattigdomsgrænse, og mange børn bliver forladt ved fødslen.

Hjælp Filippinernes børnSom i tilsvarende katastrofesituationer stiller vi børnebyer og andre SOS-faciliteter til rådighed for ofrene - primært børn og udsatte familier. Vi støtter og hjælper i lokalsamfundet og sørger for mad, vand og medicin.

Alle bidrag til SOS Børnebyerne hjælper os med at tage hånd om de børn, som har mistet alt, og med at hjælpe de ramte familier med at genetablere sig.

Hjælp Filippinernes børn ved at give et bidrag: www.sosbørnebyerne.dk/filippinerne.

Du kan også blive SOS-fadder i Filippinerne: www.sosbørnebyerne.dk/filippinerne-fadder

17


Aleppo

Damascus

SSYYRRIIEEN

Lattakia

Daraa

internt fordrevne flygtninge

4.250.000

50 % er børn

Du kan hjælpe Syriens børn ved at blive Syrien-fadder på:

www.sosbornebyerne.dk/støt-os/syrien-sos-fadderSYRIEN – SÅDAN HJÆLPER VI

FLYGTNINGE- STRØMMEN FRA SYRIEN VOKSER

230.000flygtninge

Sept. 2012

2.100.000flygtninge

Sept. 2013

NØDHJÆLP

VINTERPLANEN100.000 fordrevne personer får hjælp til at komme gennem vinteren. Vinterpakkerne uddeles til børnefamilier i Aleppo, Damaskus, Daraa og langs kysten. Hver familie får tre lune tæpper, en varm vinterjakke pr. person samt huer og vanter til alle børn. For en donation på 100 kroner kan vi købe tre tæpper eller en vinterjakke.

NØDHJÆLPOver 15.000 familier får fast nødhjælp fra SOS Børnebyerne i form af fødevarer, medicin, tøj og hygiejnepakker. Alene i august måned uddelte SOS Børnebyernes lokale medarbej-dere 60.000 måltider mad i Aleppo og Damaskus. Vi har også uddelt 4.000 pakker modermælkserstatning til mødre med nyfødte under belejringen af Aleppo.

TILBAGE I SKOLEKrigen går hårdt ud over børnenes hverdag. I Aleppo kommer 9 ud af 10 børn ikke længere i skole. SOS Børnebyerne har i efteråret hjulpet 16.000 børn med at vende tilbage i skole ved at uddele skoletasker, penalhuse, bøger/hæfter og skoleuniformer samt hjulpet med at betale skolepenge for de mest udsatte familier. I Libanon er vi ved at oprette en skole for flygtningebørn.

Foto

: Rei

nis

Hof

man

is

BAYER TILBYDER SOS-BØRN PRAKTIKPLADS

FAKTA OM LETLANDLetland er et af Europas fattigste lande med en arbejdsløshedsprocent på 14 og en af ver-dens højeste selvmordsrater.

Fem procent af Letlands børn er forældre-løse, og 20 procent af alle børn lever under fattigdomsgrænsen.

SOS Børnebyerne har to børnebyer i Letland, hvor vi også driver socialcentre og program-mer for udsatte familier.

Virksomheden Bayer støtter SOS Bør-nebyerne økonomisk. Nu vil de også gøre noget rent praktisk og har derfor besøgt ’deres’ børneby i Letland for at høre, hvordan de kan hjælpe.

For Bayer handler samfundsansvar ikke kun om økonomisk støtte. Den 150 år gamle kemi- og medicinalvirksomhed har tradition for at involvere sig praktisk i corporate social responsibility (CSR). Derfor fik et af deres projekter, SOS-børnebyen Valmiera i Letland, for nylig besøg af et hold medarbejdere fra Bayer. Dels for at se SOS Børnebyernes arbejde, men også for at finde ud af hvad Bayer ellers kan gøre for børnene.

”CSR spiller en meget vigtig rolle i vores virksom-hed. Det er en del af vores værdisæt, som alle vores medarbejdere også skal tænke over, når de arbejder hos os,” siger Alfred R. Sørensen, kommunikationsansvarlig i Bayer Danmark.

Unge skal hjælpes ud i livetVirksomheden havde selv flere forslag til, hvor-dan de kan hjælpe de ældste SOS-børn. Det kunne være med en praktikplads i Bayers hoved-kvarter i Tyskland eller et besøg på virksomhe-dens højteknologiske elevlaboratorium, hvor unge måske kan blive sporet ind på et fremtidigt drømmejob. Men en vigtig pointe under besøget var også, at børnebyen selv kan henvende sig med forskellige ønsker til virksomheden.

”Bayers slogan er Science for Better Life – og det

er noget, vi forsøger at leve op til. Det er jo ikke bare gjort med at hjælpe børnene, mens de er små. Det handler lige så meget om, at vi får dem godt i veje,” siger Alfred R. Sørensen.

Familier med sociale problemerUnder besøget i Letland blev Bayers udsendte også præsenteret for SOS-familieprogrammet, som hjælper udsatte børn og deres familier uden for børnebyen:”Vi var slet ikke klar over, i hvilket omfang SOS Børnebyerne også engagerer sig socialt i sam-fundet. Jeg var faktisk ret rystet over, hvor slemt det står til i Letland,” siger Alfred R. Sørensen.

Vil du vide mere om CSR eller har du en ide til et samarbejde mellem din virksomhed og SOS Børnebyerne? Så kontant vores afdeling for partnerskaber på telefon 33 73 02 33.

Jeg følte ikke, at jeg kom ind i en institution – jeg følte, at det var en rigtig familie,” fortæl-ler kommunikationsansvarlig i Bayer Alfred R. Sørensen om besøget i SOS-børnebyen Valmiera i Letland.


CSR-PARTNERSKABER18

SOS Børnebyerne har fået to nye profiler i besty-relsen. Det er Annette Brøndholt Sørensen, 50 år, og Jacob Grønlykke, 53 år. De afløser Jess Myrthu og Inge Lise Wilhjelm.

Annette Brøndholt Sørensen er selvstændig management konsulent og sidder i bestyrelsen for IC Companys. Hun har været SOS-fadder, siden hun var 15 år: ”Jeg har altid har syntes, at det var utrolig vigtigt at være med til at give så mange børn som muligt en fair chance i livet. Jeg forventer gennem bestyrelsesarbejdet at være med til at gøre en forskel for endnu flere børn i nød, blandt andet ved at udbrede kendskabet til SOS Børnebyernes arbejde og skaffe flere penge til organisationen.”

Jacob Grønlykke er medejer og formand for bestyrelsen i det familieejede Løgismose: ”Jeg håber, at jeg kan være med til at gøre en indsats for børnene. Det er en ære at blive spurgt, og da jeg tidligere har lavet frivilligt arbejde, var det ikke svært at sige ja. Jeg håber, at jeg kan bidrage med at vende tingene på hovedet og måske tænke nye veje i måden at se NGO-arbejde på.”

Valget til bestyrelsen fandt sted på repræsentant-skabsmødet , der blev afholdt under det årlige frivilligseminar i november. Her blev også SOS-frivillig Esther Jensen genvalgt til bestyrelsen:

”Mit hjerte banker for SOS Børnebyerne, og derfor er jeg glad for, at jeg kan fortsætte med at gøre min indflydelse gældende. Gennem besty-relsesarbejdet får jeg meget indsigt i arbejdet rundt om i verden, og det frivillige arbejde fylder meget i min hverdag,” siger Esther Jensen, der har siddet i bestyrelsen i otte år og er aktiv i SOS-lokalgruppen Midt/Vest.

Foto

: Les

Kan

er

NYE ANSIGTER I BESTYRELSEN

ANSVARSHAVENDELine Grove Hermansen

REDAKTIONIda Solvejg RichardtJune Catherina StarlingLasse Borgwardt SchmidtMette Schmidt

TRYKStibo GraphicOplag: 79.000

GRAFISK DESIGN OG PRODUKTIONWestring+Welling A/S

FORSIDEFOTO:Jens Honoré

PROTEKTORHendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

BESTYRELSEN Formand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektørNæstformand Lars Munch Adm. direktør

Ann Karstoft SOS-frivillig i VejenAnnette Brøndholt Sørensen Management ConsultantCharlotte Gøtzsche Programmør, SOS-frivillig i SilkeborgEsther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i HolstebroHanne Høiberg Journalist, forfatter Jacob Grønlykke BestyrelsesformandLars Ole Kornum DirektørPeter Völker Vicegeneralsekretær, SOS-Kinderdorf International SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet.

UDGIVERSOS Børnebyerne i DanmarkAmerikavej 15 C, 2. sal1756 København V Tlf.: 33 73 02 33Gironr: 8 03 24 40E-mail: [email protected]ørnebyerne.dk TELEFON OG KONTORTIDMandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30Fredag kl. 9.00 – 15.00

BILLEDPOLITIKSOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene så vidt muligt. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU’s regler om databeskyttelse.

FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ FACEBOOK

Det er utrolig vigtigt at være med til at give så mange børn som muligt

en fair chance i livet. Annette Brøndholt Sørensen

Jeg kan bidrage med at vende tingene på hovedet og måske tænke nye veje i må-den at se NGO-arbejde på.

Jacob Grønlykke

19


KORT NYT

KJELD OG LARS LIVE I SOS-BØRNEBYERNESOS Børnebyernes ambassadører Lars Brygmann og Keld Heick var i efteråret i Kenya for at besøge forældreløse børn og deres SOS-mødre i børnebyerne i Nairobi og Eldoret.

Se hvordan hvordan det gik for sig på vores hjemmeside. Her kan du høre mødrene berette om, hvorfor de blev SOS-mødre, samt hvilke tanker besøget satte i gang hos Keld Heick og Lars Brygmann.

Du kan også opleve Keld Heick spille guitar og synge med børnene, mens Lars Brygmann holder rytmen på bongotrommer.

”Jambo” og ”Hej”. Skuespiller og SOS Ambassadør Lars Brygmann brugte sit første besøg i Afrika til at udveksle ord på dansk og swahili med nogle drenge fra børnebyen Eldoret i Kenya.

SOS Ambassadør, sangeren Keld Heick blev overvældet af livslæden – og sanglysten – hos børnene i SOS-børnebyen Eldoret i Kenya. Han fik hurtigt lært dem at synge børnesagen Mester Jacob på dansk.

Foto

: Sim

on M

ourid

sen

Foto

: Sim

on M

ourid

sen

DEL DIN YNDLINGSVIDEO PÅ FACEBOOKSE KELD HEICK OG LARS BRYGMANN INTERVIEWE SOS-MØDRE I KENYA på ww.sosbørnebyerne.dk/mor

sos-nyt 4 2013

Documents