sos-nyt 1/2011

sos-nyt 1/2011

bedre fremtid til etiopiens unge

Vis mig din sko og jeg skal

fortælle dig, hVem du er

skolen er billet til fremtiden

penge fra danmarks indsamling 2011 skaber

sos børnebyerne sos-nyt 1 i 2011

xxxxxxxxx 3


3uddannelse

06på tVærs

af kontinenter

Hvorfor er uddannelse så vigtigt?uddannelse fylder rigtig meget i sos børnebyernes arbejde - både den formelle uddannelse i skolen, der kan give adgang til videregående uddannelse, og den ufor-melle uddannelse i hjemmet. her lærer barnet at indgå i sociale sammenhænge og få færdigheder, der er nødvendige, når de flytter fra børnebyen. Kan man uddanne sig ud af fattigdom?uddannelse alene åbner ikke døren til fremtiden. der er brug for, at der kommer gang i væksten i mange lande i afrika, så de unge kan få et arbejde og komme i gang med at tjene penge. men uden uddannelse er det nærmest umuligt at komme ud af fattigdom. Hvem bestemmer, hvilken uddannelse et sos-barn får?sos børnebyernes arbejde er baseret på konventionen om barnets rettigheder. derfor er det det enkelte sos-barn, der bestemmer, hvad han eller hun vil bruge sit liv til. de voksne omkring barnet hjælper så godt, de kan, i barnets valg af uddan-nelse. Hvem betaler for sos-børnenes uddannelse?sos børnebyerne sørger for penge til det enkelte barns uddannelse. nogle gange betales uddannelsen helt eller delvist af faddergaver, andre gange dækkes udgiften af sos børnebyerne. sos-børn kan også opnå legater og anden form for støtte fra f.eks. universiteter og bidragydere.

uddannelse er nøglen i Vores arbejde

shajadul var i sin skoletid ikke gode venner med bøgerne. han vidste, at han skulle arbejde med hænderne, så da han skulle vælge en uddannelse, valgte han at uddanne sig til landmand gennem et landbrugsprojekt i et sos-uddannel-sesprojekt tæt på børnebyen i khulna i bangladesh, hvor han er opvokset. shajadul er blot et eksempel af mange på, hvordan sos-børn kan gå flere veje, når de skal vælge uddannelse.

Værkstedsskolerder findes sos-værkstedsskoler i mange lande, som tilby-der sos-unge og unge fra lokalsamfundet en praktisk ud-dannelse. i mange lande er det en af de få muligheder, unge har for at komme ind på arbejdsmarkedet. uddannelserne kan være alt lige fra tømrer til mekaniker eller syerske.

”det er op til den enkelte unge at vælge, hvilken uddannelse han eller hun ønsker. det er en af grundpillerne i vores arbejde, at vi spørger, lytter og rådgiver det enkelte sos-barn, når de skal forme deres liv,” ’siger hanne elisabeth rasmussen, direktør i sos børnebyerne.

På egne benda shajadul var færdiguddannet som 24-årig, modtog han en ko af sos børnebyerne, og han fik hjælp til at købe et stykke land, så han kunne komme godt i gang med sit selvstændige voksenliv. i dag har han tre køer, der græsser på hans mar-

Det korte svar er alt mellem himmel og jord. sos Børnebyerne uddanner hvert år tusindvis af unge sos-børn på værksteds skoler, hvor de kan vælge mellem flere uddannelser

ker, er blevet gift og bor i et lille hus, han selv har bygget. næste skridt er at installere elektricitet, så han kan få gang i en mælkeproduktion.

hVad kan et sos-barn bliVe?

04 bedre uddannelse til etiopiens unge

05 uddannelse giVer laVere børnedødelighed

08 mine yndlingssko

11 på besøg i en børneby

12 fra haiti til paris

InDHolD

20stil op

til Valget

”Uden uddannelse er

det nærmest umuligt at

komme ud af fattigdom”

2 leder

Jeg står på egne ben nu, og kan forsørge mig selv og min kone. Sådan skal det blive ved med at være

det tidligere sos-barn shajadul fik en uddannelse som landmand gennem sos børnebyerne. her er han med sin kone ruma og to af deres køer.

såDan HjælPer VI også:• alle sos-børn kommer i skole.

uddannelse er en af grundpillerne i sos børnebyernes arbejde. hvis der ikke findes ordentlig skolegang i nærheden af en børneby, bygger og driver sos børnebyerne selv sko-ler. der ligger 191 sos-skoler rundt om i verden.

• Mere uddannelse: hvis et sos-barn har særlige boglige talenter, kan sos børnebyerne hjælpe med at betale for en videregående ud-dannelse.

Du Kan støtte en sos-sKoledet er muligt at give en specifik støtte til et sos-projekt. eksempelvis en værkstedsskole. det eneste, du skal gøre, er at oplyse os om, hvilket projekt du gerne vil øremærke din støtte til.

Vi har bedt læserne stille spørgsmål om sos børne-byernes arbejde med uddannelser. her er et udpluk af spørgsmålene samt direktør i sos børnebyerne, hanne elisabeth rasmussens svar:

foto

: lin

e W

olf n

iels

en

ansvarshavendehanne elisabeth rasmussen,

direktør

redaktionlive grove hermansen,

kommunikationschefChristian blomgreen,

kommunikationsmedarbejder

trykstibo graphicoplag: 96.000

grafisk design og produktionWestring+Welling a/s

Billedpolikatiksos børnebyerne ønsker at beskytte børnene

så vidt muligt. derfor skal børnene have lov til at være anonyme. det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. fotos og navne kan derfor være ændrede. sos børnebyernes regler er i overensstemmelse

med eu’s regler om databeskyttelse.


5


uddannelseuddannelse4

bililign baweke er 18 år og går i gymnasiet. det er der ikke mange unge etiopiere, der har mulig-hed for. alt for mange etiopiske unge gennem-fører aldrig skolens ældste klasser og får derfor aldrig et ordentligt job. det er spild af ressourcer i et land, som oplever vækst og i høj grad har brug for kvalificeret arbejdskraft.

bililign baweke ved også godt, at trods hårde odds har han været heldig. han er vokset op med en syg mor, der var ude af stand til at passe et arbejde.

”uden et job kunne min mor ikke forsørge mig og mine søstre. jeg var tvunget til at droppe ud af skolen og begynde at arbejde. og sådan var det nok blevet ved, hvis ikke jeg havde fået hjælp

fra sos børnebyerne,” siger bililign, der i dag går i gymnasiet (11. klasse) og har afsluttet sin grundskole med højeste karakterer.

Flere som Bililign får hjælpat give alle børn mulighed for skolegang er et af fn’s 2015 mål, og samtidig er tilstrækkelig uddannelse afgørende for, at unge klarer sig godt som voksne. selv om etiopien har forpligtet sig til at give skolegang til alle, er landet stadig blandt de lande i verden, hvor færrest børn og unge kommer i skole.

det projekt, som har hjulpet bililign, vil sos bør-nebyerne udvide med de indsamlede midler fra danmarks indsamling 2011. det betyder, at 1.200 unge fra fire af landets værst ramte områder får

hjælp til at tage en uddannelse. derudover skal projektet udvikle 16 lokale skoler, så skolerne på sigt selv er i stand til at forbedre kvaliteten af uddannelsen og videreføre projektet på egen hånd.

Konkret hjælp de unge får både konkret hjælp, som f.eks. til et sted at bo eller føde-varehjælp, så de kan fortsætte i skolen. men de lærer også at blive bedre studerende, så de forberedes på at læse videre. når de unge har afsluttet skolen, får de også adgang til eksempelvis små lån og støttes i selv at starte små virksomheder. der betales ikke renter af lånene, og betales lånet ikke tilbage, har det ikke konsekvenser for den, der har lånt. motivationsfaktoren for at betale tilbage består i, at betaler man pengene tilbage, kan man låne flere penge næste gang.

uddannelse er nøglen, men det åbner ikke hele døren op for de afrikanske unge. nogenlunde sådan kan man sammenfatte situationen for de millioner af afrikanere, der brændende øn-sker at bryde ud af fattigdom og skabe sig et godt og selvstæn-digt liv, forklarer lotte meinert, lektor på institut for antropologi på aarhus universitet.”børn og unge i afrika vil vildt gerne gå i skole, og heldigvis har mange i dag fået mulighed for det. undersøgelser viser, at hvis en mor har gået i skole, er hendes børn langt bedre vac-cineret, og der er langt mindre risiko for, at hendes børn dør tidligt,” fortæller lotte meinert fra aarhus universitet. Frustrationerdesværre er virkeligheden for de unge i afrika, at mange har

alt for høje forventninger til, hvil-ket arbejde, der venter på dem, når de afslutter en uddannelse.

”der er meget få af dem, der lykkes med at få deres drømme opfyldt. afrikanske unge kæm-per med arbejdsløshed, og det er med til at skabe en masse frustrationer, hvis de trods en uddannelse ikke har andet valg end at blive bønder som deres forældre.” derfor er det enormt vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på at tilbyde uddannelser i afrika, men også investerer i at udvikle markedet i afrika, så arbejdsløsheden falder.”og det kan godt betyde, at det i en periode kan være nød-vendigt at fokusere mere på at skabe økonomisk vækst, så jobmarkedet kommer i omdrej-ninger,” siger hun.

en eller to piller?selv om uddannelse ikke løser alle problemer i afrika, er gevin-sterne ved at give børn og unge uddannelse mærkbare.

”Vi er massivt enige om, at ud-dannelse er godt. alle har brug for oplysning og viden, og en af de store sidegevinster ved at gå i skole og få en uddannelse er, at man lærer kritisk tænkning. det vil sige, at man lærer at stil-le spørgsmål, og man lærer at turde stille dem til for eksempel myndigheder eller læger. det kan være noget så banalt som at spørge, om man skal tage en eller to piller om dagen af en el-ler anden slags medicin,” siger lotte meinert. samtidig betyder skolegang også at børn er sam-men med jævnaldrene og har tid til at lege med hinanden.

I etiopien gennemfører mindre end hver tredje unge, hvad der svarer til folkesko-lens ældste klasser. Med pengene fra Danmarks Indsamling 2011 vil sos Børneby-erne hjælpe flere unge til en eksamen og løfte uddannelsens kvalitet

uddannelse er vejen frem for de fattigste unge i afrika, men vi må også erkende, at bøger langt fra løser alle problemerne, siger lektor lotte Meinert fra aarhus universitet

bedre uddannelse – bedre fremtid til etiopiens unge

• etiopien har 85 mio. indbyggere, og 45 pct. er børn og unge

• etiopien er blandt verdens fat-tigste lande

• kun 54 pct. af børnene gennem-fører grundskolen

• når det gælder skoleoverbygnin-gen, er tallet endnu lavere, nem-lig 33 pct.

Fakta

uddannelse giVer laVere børnedødelighed

skolegang bliver ofte valgt fra, når børn i etiopien i stedet sendes ud for at tjene de penge, som skal sikre familien mad på bordet. her er to piger fra sos børnebyernes skole i gode.

telefonerne glødede blandt de kendte i callcentret og nogle af danmarks største musikalske navne spillede op, da danmarks indsamling kulminerede i et stort tv-show. i alt støttede danskerne 12 organisationers arbejde for unge i afrika med 87 mio. kr. sangeren birthe kjær var en af mange kendte, der besvarede telefonopkald.

At lege er med til at udvikle børnene i en positiv retning, og det er med til at udvikle relationer på tværs af familier

lotte meinert, lektor ved aarhus universitet.

foto

: jen

s h

onor

é.fo

to: b

jarn

e h

erm

anse

n/d

r

7

sos børnebyerne sos-nyt 1 i 2011 sos børnebyerne sos-nyt 1 i 2011

uddannelse6

HVaD laVer I I FrIKVartererne?– går over på biblioteket og sidder og læser og snakker med veninder. – det er lidt forskelligt. om foråret, når vi godt må bruge græsplænen, spiller vi fodbold. om vinteren laver vi sneboldkampe. – nogle gange i frikvarteret, så går jeg bare lidt rundt på gangene.

HVaD Har I MeD På MaDPaKKe I Dag?– i går lavede vi pizza, så i dag har jeg én rug- brødsmad og to stykker pizza med og en gulerod og et æble.– jeg har tit pizza med, fordi vi laver sådan nogle små pizzaer til madpakken derhjemme. – jeg har en grovbolle med pesto, salat og skinke med, som jeg selv har smurt. jeg smører mad- pakker til alle i familien.

HVaD er jeres ynDlIngsFag?– idræt. jeg kan godt lide at løbe og lave sports lige ting. og så skal man ikke sidde med alle de der bøger.– klassens time. Vi hygger og får kage.– engelsk og natur/teknik.

HVaD VIl I gerne Være, når I BlIVer VoKsne?– jeg vil gerne arbejde inden for mode. jeg ved ikke helt, hvad jeg gerne vil være, men noget, der har med mode at gøre. – politimand, jeg ved godt, at det er sådan lidt en børnedrøm – ellers vil jeg gerne være skater.– marinebiolog, danselærer eller indendørsarkitekt.

HVaD laVer I I FrIKVartererne?– jeg kan godt lide at spille fodbold med vennerne.– jeg kan bedst lide at spille basketball eller

volleyball.– jeg kan godt lide at læse bøger.

HVaD er jeres ynDlIngsFag?– engelsk.– fransk.– samfundsfag.

HVaD er Det BeDste VeD at gå I sKole?– at man lærer noget nyt hele tiden.– at man får en flot skoleuniform, hvor man kan se,

at jeg går i en sos-skole.– at man lærer en masse om noget, man ikke

kendte til.

HVaD VIl I gerne Være, når I BlIVer VoKsne?– jeg vil gerne være læge.– jeg vil være præsident.– jeg vil gerne være journalist og læse nyheder op

på tV.– jeg vil gerne være engelsklærer i en skole i

rwanda.

HVaD sPIser I tIl FroKost? (sos-børn går typisk hjem og spiser frokost hos deres sos-mor)– yams (en rodknold, red.) og søde kartofler.– Vi får tit ris, bønner og en gang i mellem kartofler,

der er lavet til pommes frites– Vi får også tit kød til frokost. det er det bedste.

klasser på tVærs af kontinenter

uddannelse 7

danmark

På engelsborgvej i lyngby ligger engelsborgskolen. Her har mere end 850 elever deres daglige gang – i øvrigt på skolen, der udgjorde kulissen som lille-Pers skole i filmene ’Far til Fire’

rWanda

Cirka 6.600 kilometer stik syd for engelsborgskolen ligger en sos-skole i et smukt grønt og bjergrigt terræn ved landsbyen gikongoro i rwanda. 415 afrikanske børn sidder mandag til lørdag og lærer om alt fra engelske gloser til fysik og det lokale sprog Kinyarwanda. eleverne har syv lektioner hver dag, og de starter med fællessang klokken 7.25

skolen i rwandade første seks års skolegang er gratis i rwanda, og omkring 95 pct. går i grundskole. kvaliteten af undervisningen er dog meget svingende, og i mange offentlige skoler er der op til 70-80 elever i hver klasse. til bare en lærer.

Fakta

eleverne i sos-skolen i gikongoro begynder skoledagen 7:25 med morgensang. i 6. klasse står der bl.a. fysik, kemi, fransk, engelsk og samfundsfag på skemaet. der er også afsat en time til praktisk arbejde, hvor eleverne skal hjælpe med at holde skolen pæn og ren.

uddannelse i Danmark og i afrika er to meget forskellige ting. eller hvad? Måske har skoler i Danmark og i afrika mere tilfælles end som så. I slutningen af januar be-søgte sos-nyt en dansk skoleklasse og en klasse fra sos-børnebyen i gikongoro i rwanda for at finde forskelle og ligheder mellem en dansk og en afrikansk klasse

følg sos børnebyerne på faCebook

sos børnebyerne sos-nyt 1 i 2011 sos børnebyerne sos-nyt 1 i 2011

yndlingssko 9yndlingssko8

lyserøde pigesandaler, mudderdækkede sko, slidte flip-flops. et par sko kan fortælle mere end tusind ord. læs fem skoejeres historier om deres yndlingssko

mine yndlingssko

eManuel5 år gammel, Malawi. emanuel arbejder på en tobaksplantage. der plukker han blade og binder dem sammen med græsstilke. hans hud optager nikotin fra bladene, mens han arbejder. derfor klager emanual under høsten over en daglig hoved-pine. emanuel har ikke nogen yndlingssko, for han har slet ingen sko.

taCHICe7 år gammel, Haiti. tachice og hendes familie var inviteret til et bryllup, da jorden i januar rystede. da de kom tilbage var deres hus fuldstændigt ødelagt. under den bøjede ramme, som har været tachices seng, fandt hendes far disse sko, som tachice viser stolt. selvom de allerede er for små - tæerne trykker, men man kan gå i skole i dem. kun når det regner mere og mere i flygtningelejren, hvor familien bor i dag, bliver det svært: så er de fulde af mudder og tachices sko er så gennem-blødt, at hun ikke kan tage dem på mere og så kan hun ikke gå i skole mere: uden sko sender læreren hende hjem igen.

VICtorIa5 år gammel, norge. nogle gange skændes Victoria med sin mor. det sker for eksempel, hvis hun stædigt nægter at tage strømper på i skoene. eller når det bliver vinter i norge og mor og datter har forskellige ideer om, hvilke sko er bedst i kulden. Victorias yndlingssko er de sorte, skinnende og fine sko, som hun kun tager på, når det bliver festligt. Victoria har 24 par sko, to af dem står i børnehaven. hendes veninder har cirka lige så mange sko. Victoria kender ikke nogen børn, som ikke har sko.

oyun-erDene3 år gammel, Mongoliet. oyun-erdene bor sammen med sine forældre i en lejet yurt. hun led af underernæring og calciummangel, og derfor er hun blevet stærkt hjulbenet. i dag bliver familien støttet af et sos-familieprogram og oyun-erdene får medicinsk hjælp, så hendes ben bliver mere lige. oyun-erdenes yndlingssko er faktisk ikke hendes endnu: det er et par sorte læderstøvler, som forhåbentlig snart er for små til hendes søster.

BoM-BaaM12 år gammel, thailand. bom-baam fik sine yndlingssko fra sin ældste sos-søster, som hun boede sammen med i en fa-milie i sos-børnebyen nongkhai. nu er søsteren, som er hendes største rollemodel, flyttet væk for at studere, og bom-baam kan passe sin søsters sko. mens alle sko i familien normalt står udenfor på terrassen, tager hun sine sko med ind på sit værelse.

fot

o: o

liver

rei

nhar

dt Z

eite

nspi

egel

fot

o: p

aul h

ahn

foto

: so

s C

hant

ira s

ombo

onke

rd

foto

: mirc

o lo

mot

h

foto

: tho

mas

lin

kel


11


stort og småtstort og småt10

der bleV trukket tænder ud…sidst i januar rejste et hold tandsundhed uden grænser (tug) til sos-børnebyen i gikongoro i rwanda for at hjælpe børn og voksne i børnebyen med deres tandsmerter

sidst i januar rejste et hold tandsundhed uden grænser (tug) til sos-børnebyen i gikongoro i rwanda for at hjælpe børn og voksne i bør-nebyen og lokale i forskellige sos-familieprogrammer med deres tandsmerter. og de fem danske tandlæger havde travlt. rwanda har over 10 millioner indbyggere, men der findes blot 21 tandlæger i hele landet. til sammenligning er der i dan-mark mere end 4.000 tandlæger til at behandle de fem millioner indbyggere, så tandlægerne var både et usædvanligt og velkom-ment syn i sos-børnebyen, fortæller bazera sebugwira, direktør i børnebyen.”Vi har en god sundhedsklinik i børnebyen, men den kan ikke gøre meget for folk med tandsmerter. så det betyder virkelig meget for både børnene i sos-børnebyen og små og store i vores familieprogrammer uden for børnebyen, at de nu kan få set deres tænder efter,” siger han.

”I nat skal jeg sove”mange børn var naturlig nok rystende nervøse, da de satte

sig tilrette i stolen. men få minut-ter efter behandlingen, var der store smil at spore overalt. som en sos-mor med tandsmerter udbrød lettet, da hun var blevet en dårlig kindtand fattigere: ”i nat skal jeg sove godt for førte gang i syv måneder.” tandpine er i øvrigt en af de hyppigste årsager til fravær i skolen i rwanda.

de danske tandlæger fra organisationen tandlæger uden grænser (tug) trak i løbet af fem dage hundredvis af dårlige tænder ud på lokalbefolkningen i sos-børnebyen i gikongoro i rwanda. og tandlægerne, der arbejder frivilligt for tug, var yderst populære. det myldrede med både børn og voksne, der gerne ville have deres tænder kigget efter.

hvert år stiger priserne lidt i danmark. prisudvik-lingen i mange af de lande, sos børnebyerne arbejder i, har de seneste år været voldsom. eksempelvis er prisen på vand i mozambique alene fra 2009 til 2010 steget med 20 procent. for sos børnebyerne betyder de højere priser, at driften af børnebyerne i alle lande er blevet dyrere, og det har langsomt gjort det sværere, at få bidragene til at slå til.

”Vi har kunnet klare os længe ved at dække for prisstigningerne på andre måder. men det gik ikke længere, så vi var tvunget til at hæve fad-derskabsbidragene. heldigvis har sos-faddere vist forståelse for behovet, og det er vi meget taknemmelige for,” siger direktør hanne elisa-beth rasmussen om stigningen, der blev varslet omkring nytår.

glade for støttenogle faddere har stillet spørgsmål om sos bør-nebyerne ikke kunne have spurgt på forhånd. til det forklarer hanne elisabeth rasmussen: ”en meget vigtig del af sos børnebyernes arbejde afhænger af fadderne – og der er langt over 35.000 af dem. havde vi spurgt alle og bedt hver enkelt vende tilbage med accept, ville opgaven rent administrativt have været enorm – og uforholdsmæssig dyr. derfor valgte vi i stedet, at fadderne skulle sige fra, hvis de ikke ville hæve deres bidrag. for selvfølgelig er det faddernes be-slutning, hvordan de vil støtte børnene,” siger hun.

skattefradragefter reguleringen er det nye officielle årlige niveau 2.460 kr. for et barnefadderskab og 1.860 kr. for et byfadderskab. hvis man som fadder støttede med mere end det nye officielle niveau før reguleringen, eller hvis man støtter gennem et gavebrev (10 års-kontrakt) ændres fadderbi-draget ikke automatisk.for langt de fleste faddere, der får skattefradrag for deres støtte, svarer stigningen reelt kun til et par kroner om måneden efter skat.

5 kroner om månedensos Børnebyerne har efter otte år uden stigninger i det månedlige bidrag måttet sætte fadderbidraget op med fem kroner. stigningen skal dække for højere priser over hele verden

støt FaMIlIePrograMMerne I gIKongorodet er muligt at støtte et familieprogram i gikongoro, hvor tandlægerne har arbejdet. programmet sørger blandt andet for mad og medicin til sårbare familier i området. læs mere på www.mitsosprojekt.dk

hvert år afholdes den internationale familiedag. søndag den 15. maj vil sos børnebyerne hylde familier over hele verden. for alle børn har brug for en familie. følg med på www.sosbornebyerne.dk, hvor vi i løbet af foråret vil fortælle, hvordan dagen skal fejres.

”familiedag” oVer hele Verden

Vi har en god sundheds-klinik i børnebyen...

den danske familie blev modta-get af den assisterende direktør i børnebyen og deres sos-barn sara, som var en glad, men lidt genert pige på ni år, fortæller lis døssing.”børnebyen ligger på en helt utrolig smuk og velholdt grund med palmer og blomstrende buske. husene i sos-børneby-en var en positiv overraskelse. de var smukke og velholdte. jeg tror, at det påvirker bør-

nene i positiv retning at bo i dejlige omgivelser, hvor tingene bliver holdt i orden,” siger lis døssing. danskerne blev inviteret indenfor i saras hjem, hvor hun viste sit værelse frem for lis døssing og hendes døtre. sara er meget glad for at synge, og hun gav gæsterne en lille prøve på sit sangtalent. ”når jeg fremover oplever, at folk er skeptiske med hensyn til om pengene havner i de rigtige lommer, vil jeg med overbevis-ning kunne sige at pengene havner, hvor de skal og gør en forskel. det var dejligt at op-leve, at sos-børnebyen. den var som jeg håbede, den var. et godt liv for det enkelte barn i et trygt og kærligt miljø.”

på besøg i en børneby

sar

a. f

oto:

priv

at

I november besøgte lis Døssing og hendes to døtre fra randbøl sit sos-barn i sri lanka. Det blev en dejlig og rørende oplevelse, fortæller hun

lis døssing sammen med hendes sos-barn,


13


internationalt internationalt 12

inden ines og lillebror Clement flyttede ind i sos-børnebyen efter jordskælvet, boede de sammen med andre slægtninge. nu er de to søskende blevet genforenet med deres forældre og to søstre på den anden side af jorden – i paris hvor de har boet i fire år. i månederne efter jordskælvet forsøgte socialarbejdere at gen-forene de børn, der var flyttet ind i sos-børnebyen, med deres familier. det er ofte en langvarig proces af økonomiske og psykologiske grunde. i dette tilfælde tog det tid, fordi børnene skulle have visum, inden de kunne flyve til paris. et sted de slet ikke kender, men hvor de kan være sammen med deres familie i trygge rammer.

efter jordskælvet i Haiti sidste år flyttede søskendeparret Ines og Clement ind i sos-børnebyen i santo. et år efter fløj de til Paris for at bo sammen med deres forældre

fra haiti til paris

Hvis du går ind i en Br-legetøjs butikker, kan du nemt være med til at støtte sos Børnebyernes arbejde i nanchang

køb en bamse og støt børn i kina

i området nord for rio de janeiro bor mange af ofrene for oversvømmelserne i telte, som skal fungere som midlertidige hjem for dem i helt op til to år. sos-teamet i området koncentrerer sig om 800 familier med i alt 1800 børn. i første omgang bliver familierne registreret, og sos børnebyerne vil tilbyde børn og forældre psyko-logisk støtte. derudover bliver der arrangeret under-visningsaktiviteter for børn og unge, som er påvirket af katastrofen. nødhjælpsprogrammet er fastsat til at køre ind til juli. også Colombia blev i 2010 ramt af oversvøm-melser og jordskred i kølvandet på vejrfænomenet ”la niña”. her hjælper sos børnebyerne fortsat med nød-hjælp i form af blandt andet mad og sundhedsydelser.

Både i Brasilien og Colombia er mange mennesker påvirkede af oversvømmelser og jordskred. sos Børnebyerne hjælper ofrene på flere måder

hjælp til ofrene for oVersVømmelser i brasilien og Colombia

jordskredene har skyllet hverdagen for 800 familier og 1800 børn væk i mudde-ret. sos børnebyerne hjælper børn og forældre med nødhjælp på stedet.

omkring 4.000 skoler blev ødelagt under jordskælvet sidste år, og derfor er sos børnebyerne i fuld gang med byggearbejdet til nye skoler. der skal blandt andet bygges 11 skoler og endnu en børneby udover de to, der allerede eksisterer i haiti. genopbygnings-planen strækker sig over 10 år, og fra starten af 2011 vil sos børne-byerne gradvist ændre nødhjæl-pen til permanente programmer. planen er at hjælpe 5.000 til 6.000 børn og deres familier gennem

I et år har sos Børnebyerne ydet nødhjælp til ofrene for jordskælvet i Haiti. nu kan genopbygningen af landet så småt begynde

sos børnebyerne bygger 11 skoler i haiti

familieprogrammer med langsigtet hjælp, så de bliver i stand til at klare sig selv. nødhjælps- og genopbygningsarbejdet i haiti er et af de største projekter, sos børnebyerne har udført, kun overgået af indsatsen efter tsunamien i asien. sos børneby-erne har arbejdet i haiti siden 1979.

ines sammen med to sos-søskende. nu er ines og hendes lillebror Clement genforenet med deres forældre efter jordskælvet.

titusindvis af haitianske børn mistede deres skole under jordskæl-vet i januar sidste år og hele undervisningssektoren blev ødelagt. nu er sos børnebyerne gået i gang med at bygge 11 nye skoler.

der bor 342 millioner børn i kina, og i mange områder er der ingen hjælp at hente for de børn, som ikke har forældre til at tage sig af dem. derfor er sos børnebyernes arbejde i landet vigtigt. i en af landets 10 børnebyer, sos-børnebyen nan-chang, bor der 111 børn fordelt i 12 sos-huse. du kan hjælpe børnene i nanchang ved at gå i br og købe en af de to bløde bamser lucky eller lulu for 50 kroner, - så går de 25 kroner til sos børnebyernes arbejde. br-legetøj har støttet sos børnebyerne siden 2009. tidligere gik pengene fra bamserne til en sos-børnehave i keila i estland, men her er der sket det glædelige, at myndighederne har kunnet overtage driften af børnehaven. i stedet får børnene i nanchangs børneby og børnehave hjælp, hver gang der sælges en lulu eller en lucky til børn danmark, norge, sverige, tyskland eller finland.

foto

: so

s a

rkivfo

to: s

ophi

e p

reis

ch

foto

: so

s a

rkiv

læs mere på WWW.sosbornebyerne.dk

iiii


15


fra barn t il barn14 ny i bestyrelsen

”min yndlingsleg er at lege butik. i min butik sælger jeg syl-tetøj, shampoo, sæbe og rengøringsmidler. nogle gange er butikken i vores køkken, men jeg leger også tit butik inde på mit værelse. så sælger jeg også det tøj, jeg har i mit skab, men det er kun en leg, så mine venner skal aflevere det tilbage igen, når vi er færdige med at lege,” fortæller ericka.

for at handle i en butik skal man have penge, så man kan betale for varerne. ericka og hendes venner laver selv deres pengesedler. ”Vi tegner pengesedler på nogle stykker papir, som vi klip-per ud. Vi laver både tiere, tyvere, halvtredsere og 500 kro-nesedler, dem kan man købe rigtigt meget for,” siger ericka.

otteårige ericka fra sos-børnebyen i estelí, nicaragua, elsker at lege butik med sine søskende og venner fra børnebyen

HVorFor Har Du Valgt sos BørneByerne FreMFor en anDen organIsatIon?”jeg foretrækker sos børnebyerne, fordi det er et helt unikt koncept at give forældreløse børn en familie. og så fordi arbejdet er så målrettet, og fordi sos børnebyerne er en meget trovær-dig og åben organisation.”

HVaD sIger Du tIl, at Du er Klart Den yngste I Bestyrelsen?”det kan både have fordele og ulemper i og med, at jeg selvfølgelig ikke har så meget erfaring som nogle af de ældre bestyrelsesmedlemmer. men jeg tror helt sikkert også, at det er en fordel at få nogle nye kræfter, og at jeg måske bedre kan forholde mig til den unge målgruppe, som sos børnebyerne også gerne vil nå ud til.”

min yndlingsleg er at lege butik

når man leger butik er det vigtigt at holde styr på, hvor meget man tjener på de ting, der bliver solgt. ”jeg har en lille bog, hvor jeg skriver ind, hvad mine venner køber i butikken, og så laver jeg en regning til dem,” siger ericka.

ny i sos børnebyernes bestyrelseCharlotte nielsen er med sine 22 år en af en yngste, der nogensinde er trådt ind i sos Børnebyernes bestyrelse. udover at være nyt bestyrelsesmedlem i sos Børnebyerne er Charlotte studerende, og hun er i gang med at uddanne sig til socialrådgiver

HVorFor Har Du Valgt at stIlle oP tIl Bestyrelsen?”jeg har været frivillig i sos børnebyernes lokalgruppe i bramming, siden jeg var 15 år. jeg kunne godt tænke mig at prøve noget nyt i det frivillige arbejde, så da muligheden for at stille op til bestyrelsen bød sig, greb jeg den.”

HVaD VIl Du gerne BIDrage MeD soM BestyrelsesMeDleM?”jeg tror, at jeg kan komme med noget fornyet energi og nogle nye tanker og ideer til, hvordan man kan gøre ting. men generelt er min ambition at sætte mig rigtig godt ind i tingene og gøre det så godt, som jeg kan.”

foto

: ste

fan

ple

ger

senD DIn tegnIng eller DIt BreVsend en kopi af en tegning eller et brev du eller dit barn har skrevet til jeres fad-derbarn. så trykker vi det i sos-nyt. i kan sende det på [email protected]. husk, at det er helt op til den enkelte, om man vil skrive til barnet, ligesom sos-barnet heller ikke er for-pligtet til at skrive til sine faddere.

sos børnebyernes bestyrelse er uløn-net og består af 10 medlemmer. de fire er repræsentanter fra de omkring 50 lokalgrupper med frivillige. hvert år vælges de frivillige repræsentanter på årets repræsentantskabsmøde for alle lokalgrupperne.

du kan se en film, hvor Charlotte for-tæller om sine forventninger på www.sosbornebyerne.dk

Fakta

1717

giv en uges ”ferie” og hjælp en sos-skole i battambang i Cam-bodja. sådan lød tilbuddet til hempels medarbejdere, og ugen skulle bruges på frivilligt arbejde for den sos-skole, hempel-fonden støtter. hempel betalte turen og tilrettelagde besøget i samarbejde med sos børnebyerne. en af dem, der tog af sted var lotte unn, der er ansat i hempel i danmark.”det var en fantastisk tur, som gav en indsigt i, hvordan hem-pels Csr-arbejde virker. jeg kunne se, at den måde, vi spon-sorerer en sos-børneby på, er med til at gøre en forskel,” siger lotte unn.

Mad til de mest udsatte eleverde fem medarbejdere fra henholdsvis grækenland, usa, saudi arabien, sydkorea og danmark skulle på forhånd forberede oplæg til eleverne. det blev blandt andet til en særlig form for samfundsfag for skolens større klasser om forskellige familiefor-mer på tværs af landegrænser.

næste dag tog gruppen af hempel-medarbejdere på marke-det og købte ind, så de kunne lave mad til de elever fra fattige familier, som også går på sos-skolen. fra danmark blev der serveret risengrød med kanel. det var dog ikke den store suc-ces, griner lotte unn.”de spiser ris hver eneste dag, så de var lidt skuffede over, at de skulle have ris igen, da vi lavede risengrød til dem. heldigvis nåede vi også at lave andre retter, der blev meget populære,” siger hun.

Hempel Fonden er en af sos Børnebyernes hovedsamarbejdspartnere. Hempel-medarbejdere fra fem kontinenter besøgte en sos-børneby i Cambodja

hempel besøger sos-Cambodja

bliV fadderVirksomheder16

robert var kun tre måneder gammel, da han mistede sin mor. hun var som teenager blevet kidnappet af guerillahæren lord’s resistance army og tvunget til at være soldat. da hun blev skudt i en kamp, lå robert på hendes ryg i et tæppe. han blev fundet af en anden soldat, der fik medlidenhed med det lille spædbarn og bragte ham til en lokal hjælpeor-ganisation.

organisationen forsøgte at finde slægtninge til robert, der kunne tage sig af ham, men uden resultat. derfor kontaktede organisationen sos-børnebyen i gulu, der gerne ville tage imod robert.

”han var ikke ved godt helbred, da han ankom,” fortæller roberts sos-mor, ruth. ”han var svag og meget sky, og han kunne ikke lide at være sammen med andre mennesker.”

i børnebyen fik robert en ny start, og på trods af det voldsomme traume, han oplevede, er han i dag en glad dreng på næsten fire år. han er et af de kvikkeste børn i børnehaven, og han er allerede begyndt at lære engelsk.

robert fik den værst tænkelige start på livet, men i dag har han fået et kærligt hjem i sos-børnebyen i gulu, uganda

en ny start i børnebyen

foto

: so

s-a

rkiv

også hårdt arbejdeinden hempel-medarbejderne rejste tilbage til deres arbejds-pladser, byggede de en legeplads til eleverne på skolen. for sådan én havde de ikke før. medarbej-dernes egen indsats er i høj grad med til at få hempels støtte bredt ud og integreret i virksomheden, fortæller Csr-direktør i hempel, bente mølgaard.

”generelt er der mange, som ikke tænker over at få forankret Csr (Corporate social resposibility, red.). skal noget forankres, skal man møde medarbejderne, hvor de er, og derfor gik vi ind i det aktive samarbejde.”

Virksomhedssamarbejdesos børnebyerne tilbyder virksomhe-der en række forskellige muligheder for at samarbejde alt efter den enkelte virk-somheds ønsker og behov. ”Vi tror ikke på en one size fits-all model hos os. i stedet tager vi udgangspunkt i virksom-hedens ambition, vækstmarkeder og så videre, og forsøger i fællesskab at sam-mensætte et program, som er nemt at forankre og som passer i forhold til, hvor virksomheden ønsker at sætte sin Csr-strategi ind,” forklarer sos børne-byernes programchef kasper kanstrup. kontakt programchef kasper kanstrup på [email protected] for yderli-gere info.

Fakta

ja, jeg vil gerne være sos-fadder for et barn i en sos-børneby (205 kr. pr. md.) en sos-børneby (155 kr. pr. md.)

jeg vil gerne være sos-fadder for en dreng en pige kønnet har ingen betydning

jeg vil gerne være sos-fadder der hvor behovet er størst i afrika i europa i mellem- og sydamerika i asien

navn

adresse

postnr. og by

e-mail

telefon

evt. sos-nummer (hvis du allerede er aktiv hos sos børnebyerne)

jeg Vil gerne Være sos-fadder

tilmeld betalingen af sos-fadderskab til Betalingsservicenår du tilmelder dit sos-fadderskab til betalingsservice, sker der auto matisk en månedlig betaling fra din konto. Vi sparer porto på at sende dig girokort, og du sparer tid og gebyr for at betale girokortet.

jeg betaler mit sos-fadderskab via betalingsservice. beløbet overføres den første hverdag i hver måned. jeg kan altid afvise betalingen hos betalingsservice, hvis jeg ønsker at stoppe mit sos-fadderskab.

reg.nr. kontonr.

underskrift dato

Cpr-nummer

som sos-fadder accepterer jeg, at al information om fadderbarnet er fortroligt og beskyttet af personoplysningsloven. jeg må derfor ikke offentliggøre eller på anden måde videregive information om og billeder af fadderbarnet til tredje part.

ja, jeg vil gerne modtage e-mails med information om mit fadderskab samt nyheder fra sos børnebyerne. det kan f.eks. være nyheder om begiv-enheder i sos-børnebyen, hvor fadder-barnet bor.

skattefradragsos børnebyerne oplyser skat om Cpr-numre for alle, som tegner et sos-fadderskab, fordi bidrag over 500 kr. er fradragsberettigede efter danske skatteregler.

alle

felte

r ska

l udf

ylde

s

du kan hjælpe forældreløse børn som robert med at få en ny start, et kærligt hjem og en tryg barndom. brug kuponen nedenunder eller gå ind på www.sosbornebyerne.dk.

xxxxxxxxxx18 1919 bestyrelsen

en gang om måneden udsender sos børne-byerne et nyhedsbrev, hvor du kan følge med i vores arbejde for sårbare og forældreløse børn i hele verden. du vil kunne læse nyhe-der fra vores projekter, solstrålehistorier og om kommende arrangementer - og engang i mellem er der også konkurrencer, hvor du kan vinde forskellige præmier.nyhedsbrevet er naturligvis gratis, og du kan tilmelde dig på sos børnebyernes hjem-meside www.sosbornebyerne.dk. her er det også let at framelde sig nyhedsbrevet.

tilmeld dig sos BørneByernes nyHeDsBreV

am

erik

avej

15

C, 2

. sal

DK

-175

6 K

øben

havn

V

porto

ProteKtor

hendes kongelige højhed Prinsesse Benedikte

Bestyrelsen formand Bjørn Bogason fhv. vicedirektør

næstformand jess Myrthu seniorpartner, kommunikationsrådgiver Hanne Høiberg journalist, forfatter

lars Munch adm. direktøresther jensen restauratør, sos-frivillig i holstebro

lars ole Kornum direktørCharlotte gøtzsche programmør, sos-frivillig i silkeborg

Charlotte nielsen studerende, sos-frivillig i brammingPeter Völker Vicegeneralsekretær, sos-kinderdorf international

Inge lise Wilhjelm lærer, sos-frivillig i ledøje-smørum SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet

uDgIVer

sos børnebyerne i danmarkamerikavej 15 C, 2. sal

1756 københavn V

tlf.: 33 73 02 33gironr: 8 03 24 40

e-mail: [email protected]

teleFon og KontortID

mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30fredag kl. 9.00 – 15.00

lars munch, adm. direktør i jp/politikens hus, nyt bestyrelsesmedlem i sos børnebyerne

Der er brug for at hjælpe endnu flere børn til at få en tryg opvækst. Det vil jeg gerne bidrage med, og det er derfor med stor glæde, jeg har sagt ja til at blive medlem af bestyrelsen for SOS Børnebyerne i Dan-mark.

følg sos børnebyerne på faCebook

xxxxxxxxxx20

det er næppe gået nogles næser forbi, at et folketingsvalg nærmer sig. hvornår det kommer, var ved redaktionens slutning endnu ikke kendt.

Ved tidligere valg har sos børnebyerne og mange, mange frivillige rundt om i landet stillet op til valget – på den måde, at vi sammen er til stede ved valglokalerne og samler ind til forældreløse børn.

Ved kommunalvalget i 2009 blev der samlet en million kro-ner ind til børn i peru. i år vil sos børnebyerne samle ind til børn i rwanda. rwanda har over 800.000 forældreløse børn, der har brug for hjælp. en indsamler bruger to timer af sin tid og samler typisk 1.000 kroner ind, så med en lille ind-sats kan du være med til at gøre en stor forskel for børnene.

Det er nemt at tilmelde sighvis du allerede nu går med tanker om, at du gerne vil være med til at samle ind på valgdagen, kan du forhånds-tilmelde dig på www.sos-bornebyerne.dk . her kan du også læse mere om indsamlingen. du binder dig naturligvis ikke til noget, da datoen jo stadig er usikker, men gennem din tilmelding ved vi, at du er interesseret, og når valget er ud-skrevet, hører du nærmere fra os.

kridt skoene – stil op til Valget

meld dig som indsamler for sos børne-byerne til folketingsvalget og vær med til at gøre en konkret forskel.

sammen stiller

vi op til

Folketingsvalget!

sos-nyt 1/2011

Documents