sos-nyt 03/2011

sos-nYT 3/2011

AfrikAs Horn: HEr Er DEM,

DET HAnDlEr oM

MYTEr:HAr DE BAnk På MoBilEn i AfrikA?

årsBErETninG:

oVEr To MillionEr får HJælP

06AfrikAs Horn

i dette nummer af sos-nYT bringer vi årsresultatet for det forgangne år samt tal for, hvor mange mennesker, sos Børnebyerne hjælper. i 2010 hjalp sos Børnebyerne næsten dobbelt så mange som i 2009, nemlig over to millioner mennesker. Det er en stor glæde, som alle jer, der modtager sos-nYT, har bidraget til. sos Børnebyerne bygger fortsat nye børnebyer og gennem familieprogrammer fore-bygger, at børn bliver forældreløse. Men tallet fortæller også, at vi i 2010 måtte yde nødhjælp til tusindvis af mennesker. Det gjaldt i Haiti, i Pakistan og i Chile i 2010. Mens jeg skriver disse linjer, er det også i høj grad tilfældet på Afrikas Horn. Jeg har netop selv besøgt Kenya og Somalia og mødt nogle af de mange flygtninge. Jeg mødte blandt andet Ga’al, der lige var vandret over tre hundrede kilometer sammen med sine børn. Et af dem var 10-årige Joseph. Joseph var meget underernæret og havde været døden nær. Det var rystende at opleve de mange børn, der har brug for hjælp. Derfor er det meget opmuntrende at komme hjem og opleve den store danske opbak-ning til at hjælpe. Jeg gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for alle bidragene. og lige nu kan vi bidrage til, at Joseph får hjælp af en af sos Børnebyernes læger. Venlig hilsenHanne Elisabeth rasmussenDirektør, sos Børnebyerne

nu HJælPEr Vi oVEr To MillionEr

04 sAnDT EllEr fAlsk oM ulAnDE

06 HEr Er DEM, DET HAnDlEr oM

12 nY norDisk finAnsiErET BørnEBY i soMAlilAnD

15 CECiliE BECk BEsøGEr CiBiTokE

Indhold

17Vi sTøTTEr sTADiG

flErE Børn

”Bidrag fra Danmark har i 2010 været

med til at redde liv og

sikre en tryg opvækst for

hundrede-tusindvis af

børn”

2 lEDEr

AnsvarshavendeHanne Elisabeth rasmussen,

direktør

Redaktionline Grove Hermansen,

kommunikationschefChristian Blomgreen,

kommunikationsmedarbejder

Trykstibo Graphicoplag: 88.000

Grafisk design og produktionWestring+Welling A/s

Billedpolitiksos Børnebyerne ønsker at beskytte børnene

så vidt muligt. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. fotos og navne kan derfor være ændrede. sos Børnebyernes regler er i overensstemmelse

med Eu’s regler om databeskyttelse.

Forsidefoto:Jens Honore

32015-Mål

om kort tid kan det tidligere sos-barn Charles stå med et eftertragtet diplom i hånden. Han er i gang med de sidste eksaminer på sit medicin-studium i Accra i Ghana, inden han kan kalde sig læge. som otteårig stod han ellers over for en usikker fremtid, da hans far døde – mode-ren har han aldrig kendt. sammen med sine to brødre kom han til sos-børnebyen Asiakwa, hvor han fik en ny familie og ikke mindst chan-cen for at gå i skole.

Stigende presDesværre er Charles’ historie ikke typisk for et forældreløst barn i verdens fattigste lande. ”selv om det går den rigtige vej for mange, er si-tuationen for sårbare og forældreløse børn stadig kritisk. Der er ikke mindre pres på vores børne-byer og i vores familieprogrammer. Tværtimod oplever vi, at for eksempel stigende fødevarepri-ser gør det ekstra svært for de fattigste i øjeblik-ket,” siger kasper kanstrup, programchef i sos Børnebyerne.

Viser vejenfn-rapporten fastslår, at det er lykkes at ned-bringe den ekstreme fattigdom fra 46 pct. i 1990 til 27 pct. i 2005. også børnedødeligheden er faldet fra 12,5 mio. til 8,8 mio. Charles’ historie viser, at det kan lade sig gøre at bryde cirklen, komme ud af fattigdom og skabe sig en god fremtid”Det kan også lade sig gøre at skabe udvikling

for de allersvageste – de sårbare og forældre-løse børn. Men det er det lange seje træk, der skal til for at en forældreløs som Charles får chancen for at blive en del af den gode statistik. Der er brug for flere gode historier som hans,” siger kasper kanstrup.

Eksempler på FNs 2015-mål• Halvere fattigdom og sult i verden. færre

mennesker lever for mindre end 7,25 kr. om dagen - fra 46 pct. i 1990 til 27 pct. i 2005.

• Opnå grundskoleuddannelse til alle. i u-landene er antallet af børn, der starter i grund-

skolen, steget fra 82 pct. i 1999 til 89 pct. i 2008.

• Mindske børnedødeligheden med to tredjedele. Antallet af børn, der dør før de fylder fem år, er faldet fra 12,5 mio. til 8,8 mio.

• Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele. Antallet af kvinder, der dør i bar-selsseng, er faldet fra 480 døde pr. 100.000 levendefødte børn i 1990 til 450 i 2005.

• Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme. Andelen af hiv/aids-smittede i medicinsk behandling er tidoblet mellem 2003 og 2008.

Læs flere gode nyheder på www.verdensbedstenyheder.dk

VErDEns BEDsTE nYHEDEr – MED En slAGsiDE

foto

: so

s A

rkiv

Charles fra Ghana er tidligere sos-barn og kan snart kalde sig læge.

Det går den rigtige vej for en stor del af den tredje verden. Der er færre fattige, færre der sulter og flere får en uddannelse. Men den dårlige nyhed er, at udviklingen går uden om de mest sårbare: børnene. Det viser den nye FN-rapport The Millennium Development Report 2011.

sos BørnEBYErnE SOS-NyT 3 i 2011

MYTEr 4

Myte 1: De fl este børn i ulandene går ikke i skole – sandt eller falsk?faktisk går 90 procent af børnene i skole, men de regionale forskelle er store. i mange asiatiske lande kommer langt de fl este i skole, og 28 mil-lioner fl ere børn kommer i skole nu, end for 10 år siden. Til gengæld har et barn, der vokser op på landet, kun halvt så stor chance for at komme i skole, som et barn i byen. og Afrika syd for sa-hara halter stadig efter. Der er desværre stadig mere end 72 millioner børn, som ikke går i skole - halvdelen af dem bor i Afrika syd for sahara.

Myte 2: ulande oplever ikke den nye elektroniske udvikling – sandt eller falsk?Det kan være svært for ressourcesvage ulande at følge med den rivende udvikling af teknikken, der foregår i de vestlige lande. Men man kan blive overrasket over, hvor godt nogle af ulan-dene alligevel er med, når det gælder tekniske foranstaltninger.

faktisk har 70 procent af befolkningen i kenya en mobiltelefon. Til sammenligning har færre end 20 procent af kenyanerne en bankkonto. Til gen-gæld har man i fl ere afrikanske lande for længst

overhalet Vesten, når det kommer til at bruge mobiltelefonen som betalingsmiddel. Det betyder for eksempel, at kenyanerne kan betale deres elregning med mobilen. før mobiltelefonen måtte arbejdsløse vandre

kilometervis for at forhøre sig om et par timers arbejde. i dag får de en sms.

i nepal har nepal Telecom for eksempel placeret en mobilmast med satellitforbin-

delse ved foden af verdens højeste bjerg, Mount Everest. Masten er placeret i 5.160 meters højde.

sAnDT EllEr fAlsk oM ulAnDEDet billede af Afrika og tredje verdens lande, som ofte fi ndes i medierne og i danskernes hoveder, stemmer ikke altid overens med virkeligheden. SOS-NyT tester nogle af myterne.

Langt de fl este børn i Afrika går i dag i skole. Men mange børn syd for sahara lærer aldrig at læse, skrive og regne.

Godfrey er tidligere sos-barn. i dag sælger han bl.a. mobiltelefoner fra sin elektronikbutik i nairobi i kenya.

fot

o: C

les

ske

fot

o: ?

??


MYTEr 5

Myte 3: Alle afrikanere taler afrikansk – sandt eller falsk?Der tales omkring 1.800 forskellige sprog i Afrika; det er dog svært at fastslå det præcise antal sprog, da grænsen mellem forskellige dialekter og selvstændige sprog er flydende. Afrikanere selv i samme land kan dog have svært ved at forstå hinanden. Mange lande har både lokale sprog samt et eller flere af de sprog, koloni-magterne har medbragt: tysk, engelsk, spansk, portugisisk og fransk.

Myte 4: Helbredstilstanden i ulandene er altid dårligere end i Danmark – sandt eller falsk?Generelt er dødelighed og gennemsnitsalder langt, langt lavere i ulandene. i sierra leone bli-ver en mand kun 48 år, og 194 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år. En stor del af befolknin-gen har ikke adgang til basal lægehjælp. Endnu færre har adgang til tandlægehjælp. i Afrika er der kun én tandlæge per 170.000 indbyggere. i Danmark er tallet én tandlæge per 1.000 indbyg-gere, men det hænger ikke per automatik sam-men med, hvor gode tænder befolkningerne har. Det skyldes, at folk i fattige ulande ikke spiser så meget sukker, som vi for eksempel gør her i Danmark. Derfor har mennesker i ulande gen-nemgående bedre tænder end danskerne.

Myte 5: SOS Børnebyerne arbejder kun i Afrikasos Børnebyerne arbejder i dag i 133 lande, og der findes SOS-børnebyer i så forskellige lande som norge og nepal. Der er dog stor forskel på, hvordan arbejdet finansieres i de forskellige lande. SOS-børnebyen i Bergen i Norge finan-sieres af offentlige midler og hjælper anbragte børn, mens børnebyer i verdens fattigste lande er afhængig af midler fra faddere og bidragydere fra bl.a. Danmark. Men uanset hvor i verden sos Børnebyerne arbejder, arbejder vi ud fra fn’s Børnekonvention, der sætter barnets behov i centrum.

skriv en mail til redaktionen, hvis du har en myte, du gerne vil have testet. Så finder vi svaret og skriver det i næste nummer af sos-nYT. Mail til [email protected]

redaktionen er naturligvis bekendt med, at Afrika ikke er ét - men mange forskellige lande, og derfor vil omstændighederne vari-ere i større eller mindre grad fra land til land.

Der tales omkring 1800 forskellige sprog i Afrika. Disse sos-søskende har dog ingen problemer med at forstå hinanden.

foto

: Jor

is l

ugtig

heit


AfrikAs Horn6

På et af Mogadishus offentlige hospitaler kæmper frivillige læger for at redde livet på en etårig lille dreng. Han har længe ikke fået nok at spise, og dårlige vandforhold har givet ham og hele hans familie diarré. Diarré er nemt at kurere med den rette pleje og medicin, men i somalia er det dødeligt. for få timer siden døde den lille drengs mor. Hun var højgravid og syg. Drengens historie er langt fra enestående, og for at komme de mange ofre til hjælp har sos Børnebyerne blandt andet startet en klinik i en af de store fl ygt-ningelejre. i de værste situationer transporteres fl ygtningene til SOS Børnebyernes hospital, der i mange år har været et af byens få hospitaler.

”situationen er katastrofal på Afrikas Horn. Det er noget af det værste, jeg har set i mine mange år i branchen. Heldigvis har sos Børnebyerne mær-ket en enorm opbakning til børnene på Afrikas Horn. Bidragene er helt konkret med til at redde menneskeliv, og det skal alle, der har hjulpet, have tak for,” siger Hanne Elisabeth rasmussen, dirketør i sos Børnebyerne

Fakta: Det gør SOS BørnebyerneSomalia• Sundhedstilbud, lægehjælp og medicin til

kvinder, gravide og børn.• Screening af underernærede børn og akut

fødevarehjælp til de værst ramte.• Forebyggende fødevareuddeling.

Etiopien• Uddeling af fødevarer og vandrensningskit i de

værst ramte områder.• Støtte til bedre sundhed – uddeling af medicin

samt vejledning.

Kenya• Uddeling af fødevarehjælp.• Morgenmad og frokost til skolebørn.• Udlevering af drikkevand i de værst ramte

landsbyer.• Udlevering af medicin til børn og særligt

sårbare familier.

HJælPEn Er På VEJMere end 30.000 børn er allerede døde på grund af hungersnøden på Afrikas Horn. Vand, mad og medicin er på vej til ofrene.

Ga’al bærer sin syvårige dreng ind til sos-klinkken. læger forsøger at redde redde en etårig dreng fra sultedøden.

foto

: lin

e G

rove

Her

man

sen

foto

: Jen

s H

onor

é


7AfrikAs Horn

FRA VElSTAND Til SulT 53-årige Ga’al kommer vaklende hen til sos Børnebyernes klinik i Badbado-flygtningelej-ren i Mogadishu med sin syv år gamle søn i armene. Joseph var for svag til at gå selv, så afkræftede Ga’al har båret ham.

”Mine andre børn er også syge, men jeg kun-ne kun bære Joseph, og han har det værst,” siger Ga’al. Ga’al og hans familie boede 60 kilometer væk fra lejren i, hvor de levede af de 32 køer, de havde. ”for et år siden begyndte tørken for alvor at ramme os. Vi kunne ikke give dyrene nok vand og mad, og så døde de,” siger Ga’al. Joseph får medicin med fra sos-klinikken og skal tage penicillin de kommende dage og komme til tjek hos lægen.

HåB FOR HARuN Maryam er lige vandret over tre hundrede kilometer med lille Harun på knap et år. Harun er meget, meget underernæret og slet ikke til at komme i kontakt med. Arme og ben er tændstiktynde, ansigt og hud indfalden. Maryam vidste ikke, at der var lægehjælp at få i lejren, og i øjeblikket er sos Børneby-ernes lægeklinik også en af de få klinikker i kilometers omkreds. sos Børnebyernes læge henviser hurtigt Harun til behandling. Måske er der håb endnu.

BADBADO BETyDER RednIng Hver dag kommer hundredvis af flygtninge til sos Børnebyernes klinik i Badbado-lejren i Mogadishu. Badbado betyder ”redning” . Treårige Adam er en af dem, der får hjælp på klinikken. Adam er flygtet sammen med sin bedstemor. Det tog dem mere end en uge at nå frem fra Diinsoor, som ligger 350 km væk. Adam kommer ind til sos-lægen, der løfter op i den lille drengs bluse. ”Han har feber, hoster og har diarré. Han vejer alt, alt for lidt,” fastslår lægen, der også kigger på drengens håndflader. Er de helt hvide, lider han også af blodmangel. Det gør han. lægen giver Mogay medicin og fortæller bedstermoderen om, hvad hun skal gøre.

Både sos Børnebyernes egen indsamling til ofrene på Afrikas Horn og indsamlingsshow-et på Dr og TV 2 er gået over al forvent-ning. 110 mio. kroner blev samlet ind under showet. Heraf går cirka 17 mio. kroner til sos Børnebyernes arbejde på Afrikas Horn.

TAk FOR STøTTEN!

Adam får medicin i sos Børnebyernes klinik.

foto

: Jen

s H

onor

é


MiT fADDErBArn8

Hvor længe har du været fadder hos SOS Børnebyerne?Min kone Terese Damsholt og jeg fi k vores første fadderbarn i 1989.

Hvorfor valgte du at blive fadder hos SOS Børnebyerne? Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe andre. Det er nemt at sidde på sofaen og sige: ”Det har ikke noget med mig at gøre.” Men det har det. Vi skal ikke sidde med vores hakkebøffer og bear-naisesauce og tro, at problemerne nede i Afrika ikke kommer os ved.

Det er godt at se tingene i et andet perspektiv engang imellem. Til daglig kan man hidse sig op over, at avisen ikke er kommet, eller at toget er forsinket. Man kan hidse sig op over ting, som er så små, når man tænker på, hvordan folk i andre lande har det. når Terese og jeg brokker os over småting derhjemme, så minder vi nogle gange hinanden om lige at standse op og sætte tingene i perspektiv.

Hvor mange fadderbørn har i hos SOS Børnebyerne?To piger. Pema i indien og Monika i kroatien. Vi har haft fem fadderbørn tidligere, så Pema og Monika er nummer seks og syv i fl okken.

Hvad giver det dig at være fadder?Jeg har det godt med, at jeg gør mit til, at nogle børn får en bedre opvækst og bliver hjulpet på vej i livet. så ved de også, at der er nogle, som bekymrer sig for dem. Hvis vi alle sammen bidrager på en eller anden måde, så gør det en forskel. Det er derfor, jeg er fadder.

Tom McEwan har været fadder hos SOS Børnebyerne siden 1989. Hans bidrag har gennem årene hjulpet syv børn til at få en tryg opvækst og et kærligt hjem. SOS Børnebyerne har mødt Tom McEwan, som her fortæller om at være fadder.

Vi skAl GørE VorEs BEDsTE for AT HJælPE AnDrE

Tom McEwan har i løbet af sin karriere blandt andet været trommeslager i både engelske og danske musikgrupper, og medvirket i en lang række børne-udsendelser på tv. i dag bruger han det meste af sin

tid på, at spille jazzmusik i ”Jazzbizz”, ”natbus-sen” og de andre bands, han er med i.

FAKTA

forskel. Det er derfor, jeg er fadder.

Tom McEwan har i løbet af sin karriere blandt andet været trommeslager i både engelske og danske musikgrupper, og medvirket i en lang række børne-udsendelser på tv. i dag bruger han det meste af sin

tid på, at spille jazzmusik i ”Jazzbizz”, ”natbus-

FAKTA

sen” og de andre bands, han er med i.

Jeg bliver meget rørt over de ting, mine fadderbørn skriver i deres breve: At de er enormt glade, fordi de har fået hjælp, og fordi de har deres egen blyant ogderes eget viskelæder.


friV ill iGE 9

første dag i rwanda var Ellen på besøg i en børneby, hvor hun talte med en lokal sos-medarbejder og fortalte ham om Pauline. På ingen tid var kontakten genetableret, og dagen efter mødtes Ellen med Pauline i sos-børnebyen i Gikongoro, hvor hun vok-sede op.

”Jeg tænkte, at det kunne være dejligt at møde hende ansigt til ansigt og selv se, hvordan hun har klaret sig,” fortæller Ellen from, der igennem sit medlemskab af odd fellow ordenen, har samlet ind til den nye sos-børneby i kayonza i rwanda.

Da Ellen Froms fadderbarn Pauline blev færdig med sin uddannelse, ophørte fadderskabet automatisk efter 16 år, og de mistede kontakten. i maj i år fi k Ellen mulighed for at komme til Rwanda, hvor hun besluttede sig for at opsøge Pauline. Og hun fandt hende.

MøDET MED PAulinE

kan jeg også besøge mit fadderbarn?Det kan være nødvendigt, at begrænse antallet af gæster i børnebyerne, da mange gæster kan blive en belastning. Der-for kan vi ikke love, at man kan besøge sos-børnebyen på et bestemt tidspunkt, men i langt de fl este tilfælde lykkes det. fire uger før besøget skal du informere det nationale sos-børneby kontor i det land, du vil besøge. Adressen står på dine fadderskabspapirer. Et besøg i børnebyen varer typisk et par timer, og det er ikke muligt at overnatte i børnebyen.

kan mit fadderbarn komme på besøg i Danmark?Vi anbefaler ikke, at du får dit fadderbarn på besøg i Dan-mark. Det kan være et stort kulturchok for et barn, der er født og opvokset i et udviklingsland. Desuden koster det mange penge, og går ud over de andre børn og personalet i børnebyen, hvis en sos-medarbejder skal ledsage et barn på en lang rejse.

Ellen from fandt sit tidligere fadderbarn på en rejse til rwanda.

Et bekræftende møde”Jeg havde sommerfugle i maven, men så var hun der pludselig. Hun var en nydelig ung dame og så rigtig sød ud,” husker Ellen from. Ellen og Pauline gav hinanden et knus og tilbragte resten af dagen sammen med masser af snak om Paulines opvækst og håb for fremtiden.

Pauline underviser i biologi og kemi på en skole og håber på en dag at få mulighed for at tage en mastergrad. Hun har en kæreste og regner med at skulle giftes i 2012.”Jeg har en drøm om at komme med til hendes bryllup. Det var rørende at møde hende, og ikke mindst en bekræftelse af, at det nytter at give den langsigtede hjælp,” siger Ellen from.

Ellen from har stadig to fad-derbørn. Det ene mødte hun i El salvador for to år siden, og det andet skal hun møde, hvis hun kommer til rwanda i forbin-delse med Paulines bryllup.

odd fellow ordenen har støttet sos Børnebyerne gennem en længere år-række. ordenen har til formål at vise venskab, kærlighed og sandhed i alle livets formål.

FAKTA

foto

: Ditt

e k

oefo

ed


sTorT oG sMåT10

En af de fl yvende gymnaster, der var med, er 13-årige Emilie Laurbjerg.”Det var spændende at se børnebyen, fordi man kunne se, hvor godt de har det. Der var et godt fællesskab mellem børnene, og alle kunne blive trøstet og havde nogen at lege med,” fortæller Emilie. Hun sam-menligner fællesskabet mellem sos-børnene med det, hun har med de andre i gymnastiktruppen.”Det er et sammenhold, der er anderle-des, end det man har med sine venner. Man kender hinanden på en anden måde og kan sætte sig ind i de andres situation. selvfølgelig er det lidt anderledes for sos-børnene end for os, da de har en hård fortid, men det gør måske, at de forstår hinandens følelser rigtig godt,” siger hun.

Flik-fl ak og electric boogie under besøget blev der også tid til en lille opvisning for de libanesiske børn. Der blev slået vejrmøller, fl ik-fl ak og danset electric boogie. Det var børnene vildt begejstrede for.”Mange af børnene ville gerne lære fl ere af de ting, vi viste for dem. Jeg tror også, de synes, det var sjovt, at der kom nogen fra et andet land og besøgte dem,” siger Emilie. Efter rundvisning og den lille opvisning var der tid til at lege, spille fodbold og snakke, inden turen gik tilbage til hotellet i Beirut.

i foråret besøgte gymnastiktruppen fra Aarhus en SOS-børneby i libanon. Her gav de opvisning for SOS-børn og SOS-ansatte.

flYinG suPErkiDs På BEsøG i sos-BørnEBY

En Million GåET inD VED

søndag den 28. august blev ECCo Walkathon afholdt på kastellet i københavn. 15.866 danskere valgte at bruge dagen på at gå en tur til fordel for et godt formål. Det betød et samlet beløb på godt en million kroner, som fordeles mellem sos Børnebyerne, WWf og Børnehjerte-foreningen. Deltagerne kunne vælge at gå 6 eller 10 kilometer og ECCo donerede 7,50 kroner per kilometer. De penge, der blev samlet ind til sos Børneby-erne, går i år til drift og vedligehol-delse af sos-børnebyen i Cibitoke i det afrikanske land Burundi, som er et af de fattigste lande i verden.Babou fra x-faktor optrådte i sos Børnebyernes telt ved

ECCo Walkathon i københavn.

foto

: Jul

ie H

elqu

ist


11sTorT oG sMåT

”Vi ville selv se, at hun havde det godt, og hvad pengene gik til, og jeg skal love for, at det var en positiv oplevelse,” siger Peter Andersson. i børnebyen blev de budt på chai te og kage, og børnene optrådte med sang og dans.”Vi var meget rørte efter besøget. Det er rørende, at så få penge kan gøre så stor en forskel,” siger Peter Andersson.Peter Andersson og hans kone kirsten planlægger en rejse i vin-teren 2013, og håber at komme en tur forbi rourkela, så de kan besøge Ayoe igen.

Peter Andersson og hans kone tog i januar til SOS-børnebyen i Rourkela i indien, for at besøge deres fadderbarn Ayoe.

køb din virksomheds jule-kort hos fi rmajulekort.dk og støt SOS Børnebyerne.

På BEsøG i En BørnEBY

JulEkorT Til VirksoMHEDEr

foto

: Pet

er o

g k

irste

n A

nder

sson

Ayoe ville helst ikke smile på billedet, da hun manglede en fortand.

FlyiNG SuPERkiDS - har støttet sos Børnebyerne siden 2006, og det var første gang, at truppen var på besøg i en sos-børneby. læs mere om flying superkids på www.fl yingsuperkids.com

Virksomheder kan nu købe julekort hos fi rmajulekort.dk. Når du køber dine julekort gennem fi rmajulekort.dk, går 20 pct. af salget af julekortene til sos Bør-nebyerne. Du skal blot nævne i forbindelse med bestillingen, at din virksomhed ønsker at støtte sos Børnebyerne. På den måde hjælper din virksomhed sårbare og forældreløse børn over hele verden.se julekort og priser på www.fi rmajulekort.dk Det er muligt at få trykt egen julehilsen og virk-somhedens logo på julekortene. Minimum bestilling er 50 kort.


inTErnATionAlT nYT12

nY norDisk finAnsiErET BørnEBY i soMAlilAnD120 børn har fået et nyt hjem i SOS-børnebyen i Hargeisa, hovedstaden i Somaliland. Børnebyen blev officielt indviet i slutningen af juni med besøg af blandt andre Somalilands præsident og SOS Børnebyernes internationale præsident Helmut kutin.

Børnebyen ligger lidt tilbagetrukket fra en af Hargeisas trav-le gader, i et slidt og støvet område. Det er her fremtiden lig-ger for nogle af somalilands forladte og forældreløse børn. Børnebyen har 12 familiehuse og er finansieret i fællesskab mellem sos Børnebyerne i norge, sverige og Danmark.

i tilknytning til børnebyen er der også åbnet en lægekli-nik og et socialcenter, som fungerer som knudepunkt for sos Børnebyernes arbejde med udsatte familier uden for børnebyen. Desuden er en ny sos-skole på tegnebrættet i Hargeisa. Skolen skal finansieres af SOS Børnebyerne i norge og Danmark og give uddannelse til mere end 500 elever. samtidig skal skolen fungere som samarbejds- og mønsterskole for andre grundskoler i somaliland.

selv i kritiske situationer er det godt for børn at have en hverdag med leg.fo

to: T

hom

as s

chyt

z la

rsen


13inTErnATionAlT nYT

flere nordafrikanske lande oplevede i løbet af foråret voldsomme uroligheder i form af demonstrationer og krav om demokratisk styre. nogle steder er der fortsat uroligheder, og sos Børnebyerne arbejder i fl ere af de lande, hvor urolighederne fandt sted.

få af projekterne har været direkte berørt af urolighederne. i nogle områder har skolerne været lukkede i perioder, og i syriens hovedstad Damas-kus har medarbejdere på det nationale kontor haft svært ved at komme på arbejde. ingen sos-børn og sos-mødre er kommet noget til og har det godt. sikkerheden omkring børnebyerne er øget, der hvor det har været nødvendigt, og fl ere steder er der løbende købt ekstra lagre af mad i tilfælde af, at urolighederne skulle eskalere.

sydsudan blev den 9. juli verdens yngste land, da 99 pct. af befolkningen stemte for løsrivelse fra styret i sudan. Dermed er antallet af lande, hvor sos Børnebyerne hjælper, steget fra 132 til 133 lande. Hovedstaden hedder Juba, og der bor cirka 8,1 mio. mennesker i det nye land. sos Børnebyerne har arbejdet i Malakal i sydsudan siden 2004, hvor en ny børneby blev bygget, og der blev etableret programmer, der

hjalp børnesoldater med uddannelse og behand-ling af traumer. sudan har i gennem mange år været hærget af borgerkrig. Der har for nylig været voldsomme kampe mellem soldater og rebeller i sos-børnebyen i Malakal. Børnene og de ansatte blev evakueret til et sikkert sted, men børnebyen blev hårdt medtaget. Der er 64 danske faddere i SOS-børnebyen, som alle fi k besked, da børnene måtte evakueres.

frA 132 Til 133 lAnDE

sos BørnEBYErnE oG DET ArABiskE forår

selv i kritiske situationer er det godt for børn at have en hverdag med leg.

Der var kampe inde i børnebyen i Malakal, men alle børn og voksne var bragt i sikkerhed. nu er de tilbage og kan fejre sydsudans uafhængighed.

foto

: so

s A

rkiv

foto

: Tho

mas

sch

ytz

lars

en

foto

: Con

or A

shle

igh


frA BArn T il BArn14

“Hej, jeg hedder Michelle, og jeg går i fjerde klasse. Jeg bor i en sos-børneby i limón i Co-sta rica. Jeg kan rigtig godt lide at gå i skole, og mit yndlingsfag er spansk. Det er jeg rigtig god til, og min lærer giver mig gode karakterer.

Jeg kan især lide weekenderne, fordi der er tid til at lege. Jeg leger med mine venner Carlos, Jocylyn, Gabriela, rosaura, noelia og Adriana. Vi fi nder tit noget pap, som vi kan bruge til at male på. Ellers tegner vi, laver puslespil og leger gemmeleg. Det er vores yndlingsleg.

Engang var vi på tur til en strand. Det var en lørdag, og vi stod meget tidligt op for at få god tid til at være på stranden. Vi badede i havet og legede med sand. Vi lavede også en leg, hvor vi ville se, hvem der turde gå længst ud i vandet, men det blev for dybt, og vi blev virkelig bange. Da det blev frokosttid spiste vi madpakker, som vi havde lavet hjemme i sos-børnebyen. Det var en fantastisk weekend.

Jeg har boet i børnebyen i mange år sammen med min sos-mor og mine seks sos-søsken-de. Vi er en rigtig god familie og kan godt lide hinanden. Vi sidder tit hjemme og ser tegnefi lm. lige nu er min største drøm at få et Barbiehus. Det håber jeg, at jeg får en dag.”

Hvordan ser en almindelig dag ud for et SOS-barn? kan det lide at lave det samme som dig? Her kan du læse, hvad der gør 10-årige Michelle glad. Hun er SOS-barn og bor i en SOS-børneby i Costa Rica.

DET Gør MiCHEllE GlAD

Micelle bor i SOS-børnebyen i Limón. Lige som alle andre piger holder hun af at lege, gå i skole og se tv. Men mest af alt holder hun af at være sammen med sin familie.

følG sos BørnEBYErnE På fACEBook


15friV ill iGE

CECiliE BECk BEsøGEr CiBiTokECecilie Beck og hendes to døtre tog i august til Burundi for at besøge deres fadderbarn Aline på knap to år. Aline bor i SOS-børnebyen i Cibitoke. Turen var en stor oplevelse for Cecilie – og ikke mindst for hendes børn.

TV 2-vært Cecilie Beck og hendes døtre Astrid på 14 og frida på ni år, rejste i august til Burundi for at besøge deres fadderbarn Aline. Aline bor i sos-børnebyen i Cibitoke i et fami-liehus sponsoreret af danske ECCo. Hendes mor døde under fødslen, og da Aline i forvejen havde fem søskende, kunne faren ikke tage sig af hende. Derfor blev hun bragt til børnebyen, kun to måneder gammel og stærkt underernæ-ret. nu bor hun i ECCo-huset med sin sos-mor kubwimana Menedore og ni andre sårbare børn. selvom familien ikke er Alines biologiske, har de knyttet tætte bånd.”De virker som en rigtig familie med søskendefor-hold. Aline troede bestemt også, at kubwimana var hendes rigtige mor. Hun kaldte hele tiden på hende, hvis hun bare var to meter væk,” siger Cecilie.

Bevægende besøg i børnebyenBesøget i børnebyen var en overvældende op-levelse for Cecilie Beck. Ikke mindst fordi hun fi k mulighed for at møde Aline.”Børnebyen er fantastisk. sos-mødrene gør et godt stykke arbejde med de mange forældreløse og sårbare børn. sos Børnebyerne skaber en fremtid for de mange børn, som ellers aldrig ville have fået en ordentlig uddannelse. nu kan jeg se, at min indsats hjælper, og at pengene ender det rigtige sted,” siger Cecilie Beck.

Det var også en stor oplevelse for pigerne at møde børnene i med børnebyen.

”Der er nok mange, der har et fadderbarn, men få er så heldige at møde det i virkeligheden. Aline var rigtig sød. Jeg vil gerne besøge hende igen og skrive til hende,” siger Astrid.

ECCO Walkathonudover at besøge Aline i Cibitoke deltog Cecilie Beck og pigerne i en lokal, afrikansk ECCo Wal-kathon og besøgte nogle familier i lokalsamfun-det, som får støtte gennem sos Børnebyernes familieprogrammer. Men selvom de så hvordan sos Børnebyerne hjælper, så de også mange mennesker, som ikke havde det godt.

”når man ser elendighederne hernede, er det barskt, at man ikke kan hjælpe alle. Der er brug for mere hjælp, og hjælpen nytter helt sikkert. sos Børnebyernes koncept med sos-mødre, der opdrager forældreløse børn, som var det deres egne, er rigtig godt,” siger Cecilie.

Cecilie Becks rejse til Burundi er betalt af ECCo som led i samarbejdet mellem ECCo Walkathon og sos Børnebyerne.


fremtid for de mange børn, som ellers aldrig ville have fået en ordentlig uddannelse. nu kan jeg se, at min indsats hjælper, og at pengene ender det rigtige sted,” siger Cecilie Beck.

Det var også en stor oplevelse for pigerne at møde børnene i med børnebyen.

sos Børnebyerne skaber en fremtid for de mange børn, som ellers aldrig ville have fået en ordentlig uddannelse. ”nu kan jeg se, at min indsats hjælper, og at pengene ender det rigtige sted,” siger Cecilie Beck.

foto

: Ditt

e k

oefo

ed

VirksoMHEDEr16

sTøT når Du TAnkEr53.138 kroner donerede Ok Benzin sidste år til SOS Børnebyerne, takket være indsat-sen fra de kunder, som har valgt at lade deres benzinkort registrere som ”SOS-kort.”

for hver liter benzin der tankes på kortet, done-rer ok Benzin seks øre til sos Børnebyerne, som har samarbejdet med ok siden 1996. Det er gratis at få et ok-benzinkort. Du betaler en gang om måneden, der er ingen renter på kontoen og du skal ikke betale oprettelsesgebyr. Den benzin du køber bliver ikke dyrere. ok sponsorerer nemlig hele støttebeløbet.”Da vi startede sponsoratet, kiggede vi efter organisationer med god etik. Det har der hele vejen igennem været hos sos Børnebyerne. Det er et rigtig godt projekt, og man kan se, at børnene virkelig får noget ud af det,” siger lene Bonde, kommunikationschef hos ok Benzin.

993 danskere har valgt at støtte sos Bør-nebyerne når de tanker. Hvis du har lyst til at være en af dem, kan du bestille kortet gratis på ok Benzins hjemmeside: www.ok.dk.Husk at oplyse sos Børnebyernes sponsor-nummer: 55 93 75. Hvis du allerede har et ok-benzinkort, kan du ringe til ok på: 89 32 22 11 og oplyse sos Børnebyernes sponsornummer.

SåDAN FåR Du ET ”SOS-kORT”


xxxxxxxxx 17

i 2005 satte vi som mål, at i 2010 skulle indsamle dobbelt så meget og nå 150 mio. kr. i indsamlede midler. Det har vi nået, og det betyder, at endnu fl ere sårbare og forældreløse børn får hjælp fra Danmark. i 2010 havde sos Børnebyerne Danmark således det fi nansielle ansvar for 76 projekter i 28 lande. når man støtter sos Børne-byerne, har man mulighed for frit at vælge, hvor i

verden pengene skal gå hen, og danskerne yder derfor stor støtte også til mange andre sos-lande. i 2010 var cirka 35.000 danskere eksem-pelvis faddere for børn i 109 lande, og både virksomheder samt private valgte at yde direkte driftsstøtte til projekter i så forskellige lande som nepal, kina, Polen og Portugal.

sos Børnebyerne har ikke tilladelse til at foretage landsindsamlinger og modtager kun i begrænset omfang offentlig støtte. Derfor er sos Børnebyerne helt afhængig af støtten fra faddere, bidragydere og virksomheder.

Mio. kr. 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

indsamling 2004-2010

Vi sTøTTEr sTADiG flErE Børn

17årsBErETninG


årsBErETninG18

liberia

sierra leone

Colombia

Peru

Brasilien

nicaragua

Haiti

Det gik pengene til

omkostninger til indsamlingsaktiviteter 14% internationalt kontingent 2% Administration 5%

14%

2%

5%

3%

35%

41%

Her kom støtten fra

fadderskabsbidrag 46% kampagner 25% Arv og testamenter 7%

5%

46%

25%

7%

1%

16%

80.237 børn og unge bor i sos-børnebyer og ungdomshuse

148.538børn og unge går i sos-børnehaver,skoler og værkstedsskoler

886.054mennesker får støtte fra sos-klinikker, socialcentre og familieprogrammer

1.137.733får nødhjælp fra sos Børnebyerne

2.252.562mennesker får et bedre liv

Tallene er opgjort pr. januar 2011 og dækker over en samlet fordobling i forhold til året før, hvor omkring en million mennesker fi k hjælp. Den store stigning skyldes dels SOS Børnebyernes strategi om at nå ud til fl ere mennesker, dels at verden i 2010 blev ramt af fl ere naturkatastrofer, som krævede en massiv indsats i form af nødhjælp.

offentlig støtte 1% Virksomheder, sponsoratersamt øvrige gaver og bidrag 16%

finansielle indtægter 5%

formålsbestemt arbejde i Danmark 3% fadderskabsstøtte 35% Drifts- og projektstøtte 41%


19årsBErETninG

Botswana

Cambodia

indonesien

laos

letland

rumænien

Bulgarien

Estland

Etiopien

rwanda

Burundikenya

Tanzania og Zanzibar

Jordan

somaliland

Bangladesh

Ghana

Elfenbenskysten

Den Centralafrikanske republik

De Palæstinensiske selvstyreområderCypern

indien

Her arbejder sos Børnebyerne

Her ligger projekter og sos-børnebyer, som Danmark i 2010 havde finansieringsansvar for

Her ligger projekter, der i 2010 fik hjælp fra danske faddere gennem de 15 procent af fadder-skabsbidraget, som går til særligt trængende projekter

10 lande, der har modtaget fl est penge, inkl. fadderskaber

Bangladesh 13.429.828 kr. rwanda 11.301.240 kr. Peru 8.470.415 kr. Etiopien 7.809.140 kr. indien 6.773.270 kr.

Bangladesh

rwanda

PeruEtiopien

indien

Botswana

Columbia

kenya

HaitiCentral African rep.

Botswana 6.026.938 kr. Columbia 4.541.289 kr. kenya 4.220.417 kr. Haiti 3.955.566 kr. Central African rep. 3.369.961 kr.

Støtten fordelt på projekttyper

Børnebyer 52% ungdomshuse 4% Børnehaver 3% skoler 6%

6%

6%

3%

52%

1%

4%

26%

socialcentre, lægeklinikker og familieprogrammer 26%

uddannelsescentre 1% nødhjælp 6%


VirksoMHEDEr20

rEsulTAToPGørElsE 20102010 2009

Dkk Dkk'000

indsamlede midler mv. 156.398.942 138.601finansielle poster 8.642.510 6.743

Samlede indtægter 165.041.452 145.344

omkostninger vedrørende indsamlingsaktiviteter 22.552.813 20.394

internationalt kontingent 3.140.604 3.409Administrationsomkostninger 8.836.635 10.850Samlede omkostninger 34.530.052 34.653

Resultat før uddelinger til formålsbestemt arbejde 130.511.400 110.691

formålsbestemt arbejde i Danmark 5.246.080 3.246uddelinger, fadderskabsstøtte 57.146.025 49.770uddelinger, drifts- og projektstøtte 67.133.296 57.041Samlede uddelinger til formålsbestemt arbejde 129.525.401 110.057

Resultat efter uddelinger til formålsbestemt arbejde 985.999 634

skat af årets resultat 0 0årets resultat 985.999 634

Forslag til resultatdisponering 985.999overført til rådighedskapital 985.999

Alt, hvad sos Børnebyerne gør, har til formål at give så mange forældreløse og sårbare børn som muligt en tryg opvækst og et kærligt hjem.

Vi har konstant fokus på at holde vores udgifter nede, og vi har som målsætning, at højst 10 procent af de samlede indtægter må bruges på administration. Administrationsprocenten var i 2010 på 5,4 procent. Administration er nød-vendig for at sikre, at pengene når frem, og at faddere og andre bidragydere får de informa-tioner, de har brug for.

sos Børnebyerne gennemfører hvert år kam-pagner og andre aktiviteter for at samle penge ind. Det er der også omkostninger forbundet med. når vi bruger penge på indsamling, har vi

en målsætning om at få mindst fem kroner ind, når vi bruger en krone.

i 2010 var der 26 lønnede medarbejdere på kon-toret i københavn. stort set alle medarbejdere i sos-børnebyer og på projekter er lokalt ansatte. Det garanterer en høj grad af lokal forankring og bidrager til at holde omkostningerne nede.

omkring 600 frivillige i danske lokalgrupper og på kontoret i københavn arbejdede ulønnet for sos Børnebyerne.

Både internationalt og i Danmark gennemgår autoriserede revisorer sos Børnebyernes regnskaber. revisorpåtegnede årsrapporter kan findes på www.sosbornebyerne.dk.

såDAn BruGEr Vi PEnGEnE


2121 Bl iV fADDEr

Ja, jeg vil gerne være SOS-fadder for et barn i en sos-børneby (205 kr. pr. md.) en sos-børneby (155 kr. pr. md.)

Jeg vil gerne være SOS-fadder for en dreng en pige kønnet har ingen betydning

Jeg vil gerne være SOS-fadder der hvor behovet er størst i Afrika i Europa i Mellem- og sydamerika i Asien

navn

Adresse

Postnr. og by

E-mail

Telefon

Evt. sos-nummer (hvis du allerede er aktiv hos sos Børnebyerne)

JEG Vil GErnE VærE sos-fADDEr

Tilmeld betalingen af SOS-fadderskab til Betalingsservicenår du tilmelder dit sos-fadderskab til Betalingsservice, sker der auto matisk en månedlig betaling fra din konto. Vi sparer porto på at sende dig girokort, og du sparer tid og gebyr for at betale girokortet.

Jeg betaler mit sos-fadderskab via Betalingsservice. Beløbet overføres den første hverdag i hver måned. Jeg kan altid afvise betalingen hos Betalingsservice, hvis jeg ønsker at stoppe mit sos-fadderskab.

reg.nr. kontonr.

underskrift Dato

CPr-nummer

som sos-fadder accepterer jeg, at al information om fadderbarnet er fortroligt og beskyttet af Personoplysningsloven. Jeg må derfor ikke offentliggøre eller på anden måde videregive information om og billeder af fadderbarnet til tredje part.

Ja, jeg vil gerne modtage e-mails med information om mit fadderskab samt nyheder fra sos Børnebyerne. Det kan f.eks. være nyheder om begivenheder i sos-børnebyen, hvor fadderbarnet bor.

Skattefradragsos Børnebyerne oplyser skAT om CPr-numre for alle, som tegner et sos-fadderskab, fordi bidrag over 500 kr. er fradragsberettigede efter danske skatteregler.

Alle

felte

r ska

l udf

ylde

s

nu snAkkEr PAsCAl

De første to år af Pascals liv var et mareridt. Han var under-ernæret og den toårige dreng var begyndt at blive gråhåret. Heldigvis for Pascal kom han til en sos-børneby, men i lang tid sagde han ikke et ord, fortæl-ler hans sos-mor Maman nicelatte.”Han var meget bange. De første mange dage græd han i stilhed og ville ikke acceptere mig som sin sos-mor,” siger hun.

lidt efter lidt blev han mindre bange, og efter en måned begyndte han ud af det blå at kalde sine sos-søskende ved fornavn.

”Vi var så glade, da vi hørte hans stemme for første gang. Efter et år var hans sprog fly-dende. i dag går han i en sos-børnehave, hvor han leger rigtig godt med de andre børn,” siger Maman nicelatte.

i dag er Pascal en glad dreng på fem år, der elsker sin nye familie. og så elsker han at spise.

”Han vil ikke holde op med at spise, når der er mad på bor-det. om det er den gode mad, ved jeg ikke, men de grå hår er forsvundet og erstattet med sort som de andre børn,” siger hun.

Pascal tøj var møgbeskidt, han levede af madrester fra det lokale marked og han sov sammen med sin psykisk syge mor på gaden.

Der bor omkring 3.000 børn på gaden i Burundi – et af verdens fattigste lande. Du kan være med til at give børn som Pascal en tryg og kærlig barndom og en uddannelse, så de kan klare sig selv i voksenlivet. Brug kuponen eller meld dig som fadder på www.sosbornebyerne.dk

foto

: Mar

iant

onie

tta P

eru

xxxxxxxxxx22

Am

erik

avej

15

C, 2

. sal

Dk

-175

6 k

øben

havn

V

Porto

foto

: Mar

iant

onie

tta P

eru

23

En gang om måneden udsender sos Børne-byerne et nyhedsbrev, hvor du kan følge med i vores arbejde for sårbare og forældreløse børn i hele verden. Du vil kunne læse nyhe-der fra vores projekter, solstrålehistorier og om kommende arrangementer - og engang i mellem er der også konkurrencer, hvor du kan vinde forskellige præmier.nyhedsbrevet er naturligvis gratis, og du kan tilmelde dig på sos Børnebyernes hjemme-side www.sosbornebyerne.dk Her er det også let at framelde sig nyhedsbrevet.

TilMElD DiG sos BøRNEByERNES NyHEDSBREV

PROTEkTOR

Hendes kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

BESTyRElSEN formand Bjørn Bogason fhv. vicedirektør

næstformand Jess Myrthu seniorpartner, kommunikationsrådgiver Hanne Høiberg Journalist, forfatter

lars Munch Adm. direktørEsther Jensen restauratør, sos-frivillig i Holstebro

lars Ole kornum DirektørCharlotte Gøtzsche Programmør, sos-frivillig i silkeborg

Charlotte Nielsen studerende, sos-frivillig i BrammingPeter Völker Vicegeneralsekretær, sos-kinderdorf international

inge lise Wilhjelm lærer, sos-frivillig i Gentofte SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet

uDGiVER

sos Børnebyerne i DanmarkAmerikavej 15 C, 2. sal

1756 københavn V

Tlf.: 33 73 02 33Gironr: 8 03 24 40

E-mail: [email protected]

TElEFON OG kONTORTiD

Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30fredag kl. 9.00 – 15.00


Familien Le fl ygtede i 1979 fra Vietnam i en fi ske-kutter. i Danmark startede de med at drive den lokale grill i åbybro, og gennem ekstremt hårdt arbejde ejer familien i dag en af nordeuropas stør-ste restauranter i københavn. Men familien har langt fra glemt, de vilkår mange børn i Vietnam vokser op med.

”i 1995 var jeg tilbage i saigon og arbejdede med gadebørn. De børn har ingenting. og jeg tænkte, at den hjælp, jeg har fået, skal tilbagebetales på en eller anden måde. Børn husker meget tydeligt den omsorg og kærlighed, de får - det oplevede

jeg selv som fem-årig fl ygtning. Og mit besøg i en vietnamesisk sos-børneby viste, at her har børnene en tryg tilværelse, også selvom de ikke har forældre,” siger Anh le, der er leder af restauranten.

Kogebogen ’LêLês gadekøkken’ kan købes i fl ere boghandlere og på sos Børnebyernes hjemme-side www.sosbornebyerne.dk Den koster 299 kr.

sPis GoDT oG sunDT OG STøT FORÆlDREløSE BøRNRestauranten lêlê i københavn har udgivet en kogebog med mad i moderne vietnamesisk stil. Det fulde beløb fra bogsalget går til SOS Børnebyernes arbejde i Vietnam. Bogen har allerede indbragt cirka 150.000 kroner.

BliV fADDEr 23


xxxxxxxxxx24

foto

: Jor

is l

ugtig

heid

Pengene fra indsamlingen ved folketingsvalget går til forældre-

løse børn i rwanda.

Hundredevis af frivillige samlede ved valget den 15. september penge ind til sos-børnebyen i kayonza i rwanda. På den måde blev nogle af valgets største vindere rwandas sårbare og forældreløse børn – selv om de befi nder sig over 4.000 kilometer fra den danske andedam.

Børnebyen i Kayonza er dansk fi nansieret og blev åbnet af sos Børnebyernes protektor prin-sesse Benedikte i maj. Her får 120 sårbare og forældreløse børn et trygt og kærligt hjem. Der er også bygget en sos-skole, en sos-børnehave, en lægeklinik og et socialcenter i forbindelse med

børnebyen. På den måde kommer projektet til at gavne tusindvis af mennesker i lokalområdet.

også ved sidste folketingsvalg i 2007 samlede frivillige penge ind. Dengang blev der samlet cirka en million kroner ind til en børneby i Peru.

Det endelige beløb fra indsamlingen i år er endnu ikke opgjort ved redaktionens slutning.stor tak til alle jer, der brugte et par timer til at samle ind.

rWAnDAs Børn ViNDER VAlGETNogle af folketingsvalgets største vindere skal ikke fi ndes på Christiansborg men i kayonza i Rwanda

Tak til alle jer, der

samlede ind ved

folketingsvalget

sos-nyt 03/2011

Documents