ryslinge innovationshøjskole strategi rapport

Maria Rasmussen, Tabent5a812 Praktikopgave 6. Semester. 2013. Del 2 Vejleder: Pia Hansen Censor: Kent Haun Anslag: 72.061

V I A U n i v e r s i t y C o l l e g e A a r h u s

Opgaveløsning

Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester

1

Indholdsfortegnelse

1.0 INDLEDNING ......................................................................................................................................................... 2 2.0 PROBLEMFELT .................................................................................................................................................... 2 4.0 AFGRÆNSNING .................................................................................................................................................... 5 5.0 HØJSKOLENS BAGGRUND ................................................................................................................................ 5 5.1 KANVAS BUSINESS MODEL ...................................................................................................................................................... 6 5.2 HØJSKOLELIVET ........................................................................................................................................................................ 7

6.0 INTRO TIL METODEN ME2 MODEL ............................................................................................................... 8 7.0 PREJEKTFASEN .................................................................................................................................................... 8 7.1 OPSAMLING PÅ PERSONKARAKTERER ............................................................................................................................... 12 7.2 DISHARMONIER ..................................................................................................................................................................... 12 7.2.1 Den økonomiske krise .................................................................................................................................................. 13 7.2.2 Ældrebyrden .................................................................................................................................................................... 14 7.2.3 Iværksættertrangen overtages af frygt ............................................................................................................... 14 7.2.4 Det er udansk at være iværksætter ....................................................................................................................... 14 7.2.4 Drop alle fordommene ................................................................................................................................................ 15 7.2.5 Uudnyttede iværksætter tilbud i Danmark ........................................................................................................ 17

8.0 PROBLEM ........................................................................................................................................................... 17 9.0 DIVERGENS ........................................................................................................................................................ 18 9.1 DEFINITIONEN PÅ INNOVATION, IVÆRKSÆTTERI OG ENTREPRENØR .......................................................................... 19 9.2 RESEARCH ............................................................................................................................................................................... 20 9.2.2 Iværksættergeneration ............................................................................................................................................... 22 9.3.3 Opsamling af research ................................................................................................................................................. 22

9.4 IDÉGENERERINGSPROCESSEN ............................................................................................................................................. 23 9.4.1 Konkurrenterne .............................................................................................................................................................. 23 9.4.2 ideudvikling ..................................................................................................................................................................... 25

9.4.3 OPSAMLING PÅ DIVERGENS .............................................................................................................................................. 29 10.0 KONVERGENS ................................................................................................................................................. 29 10.1 KRITERIEMODEL ................................................................................................................................................................. 29 10.2 UDVÆLGELSE AF IDÉ .......................................................................................................................................................... 32 10.2.2 Resultat af onlinespørgeskema for universitets studerende .................................................................... 33

10.3 NABC MODEL ...................................................................................................................................................................... 36 10.3.1 Needs ................................................................................................................................................................................ 36 10.3.2 Approach ........................................................................................................................................................................ 38 10.3.3 Benefits ............................................................................................................................................................................ 39 10.3.4 Competition ................................................................................................................................................................... 40

11.0 KONKLUSION .................................................................................................................................................. 41 12.0 PERSPEKTIVERING ....................................................................................................................................... 42 13.0 REFLEKSIONER OVER ANALYSEMODELLENS ANVENDELIGHED ................................................... 43 14.0 KILDE –OG LITTERATURFORTEGNELSE ............................................................................................... 44 BILAG 1 ...................................................................................................................................................................... 45 BILAG 2 ...................................................................................................................................................................... 48 BILAG 3 ...................................................................................................................................................................... 51


2

1.0 Indledning I min praktikperiode har jeg valg en spændende og lidt atypisk form for praktik. Jeg har valgt

at tage i praktik på en fynsk højskole. Jeg lod mig tiltrække af muligheden for at få en

oplevelse ud over det sædvanelige ved at teame ind på en højskole med kursister fra mange

dele af verden. Jeg blev en del af holdet, iTeam3, hvor jeg indlogerede mig på min eget

værelse de næste to måneder. Jeg var klar over, at dette betød nye spændende udfordringer af

social karakter og formidlingsbarrierer. Højskolen viste sig at være international, hvilket

betød, at al undervisning og samtale i øvrigt foregik på engelsk. Jeg blev derfor klar over, at jeg

havde hevet mig selv ud af min egen komfortzone.

En måned inde i mit ophold på Ryslinge Innovationshøjskole fik de ansatte at vide, at

højskolen skulle lukke ned i et halv år for at gentænke konceptet, og de derfor var fritstillet

per d. 8. juni 2013. Det kom som et stort chok både for de ansatte og kursisterne på højskolen.

Hvad skulle der nu ske fremover?

Det et netop dette problemfelt, min praktikløsningsdel kommer til at omhandle. Det har

derfor fra min side ikke været forudindtaget, at jeg netop skulle arbejde med

konceptudvikling for højskolen. Ingen fra højskolen ud over ledelsen var klar over at

fremtidens beslutning var en nedlukning med det formål om at skabe stærkere koncept.

2.0 Problemfelt

Jeg har i min praktikopgave valgt at benytte mig af en metode, der først indleder til et problem

efter at have oplukket disharmonier. For læsers skyld anskueliggør jeg derfor først, hvilket

problemfelt og underordnede spørgsmål, opgaveløsningen tager udgangspunkt i.

Hvordan kan Ryslinge Innovationshøjskole skabe et lukrativt koncept?

Dette spørgsmål vil besvare ved at:

• Konkretisere bagrund og kompetencer

• Foretage en segmenteringsanalyse

• Lave research og løsningsforslag


3

3.0 Metodeafsnit Procesmodel: Jeg har valgt at bygge min opgave op ud fra ME2-‐modellen. Denne model der derfor afgørende

for, hvilke andre metoder jeg igennem min opgave vil benytte mig af.

I ME2-‐modellen går opgaveløseren

igennem bestemte faser, der tager

denne igennem procesmodellen.

I første fase kortlægges midler ved

at beskrive processens involverede.

I anden fase lukkes der op for dis-‐

harmonier. Det leder ind til pro-‐

blemfeltet, og det er her, udgangs-‐

punktet for opgaven formes. I tredje

fase handler det om at kvalificere

muligheder med udgangspunkt i

fundne disharmonier.

Det er i denne del, at jeg udvælger og kommer med løsningsforslag. Fjerde og sidste del af

processen handler om, hvad det kræver at implementere de valgte løsningsforslag. Jeg har

valgt at stoppe min opgaveskrivning efter konvergens. Pitch og realisering kommer med i

mundtlig præsentation.


4

Metoder:

Business Kanvas Model af Osterwalder. Den er valgt for at give læseren og mig selv et

overskueligt billede af kernen i forretningskonceptet. Den hjælper desuden til at give en

forståelse af forretningsplanen og medvirke til opbygningen af den. Den giver en form for kort

over den strategi, man ønsker at implementere. Kanvas-‐modellen gør det nemt at idéudvikle,

fordi man kan adskille og sammensætte på en ny innovativ måde. Det er ydermere nemt at

opnå en fælles forståelse af den forretning, man tager udgangspunkt i. Jeg bruger modellen til

fremvise en nuværende forretningsmodel og efterfølgende som ideløsning.

Interview:

Tyge Mortensen, Forstander på Ryslinge Innovationshøjskole

Sine Larsen, Videnskabsafdelingen i Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise

Rasmus-‐Erik, iværksætterrefugium på Ryslinge Innovations Højskole

Studerende på Syddansk Universitet, blandede specialer.

Surveyundersøgelse:

Syddansk Universitet

Ungdomsuddannelse og videregående.

Online dataindsamling som en del af min kortlægning af disharmonier og videre research.

Kriteriemodel en udvælgelsesmodel via point, som tydeliggør en udvælgelse.

Idégenerering fortaget visuelt og via indsamlede data.

NABC model som værdi-‐ og behovs-‐udviklingsmodel for et fremtidigt koncept


5

SWOT analyse for at belyse virksomheden i forhold til konkurrenternes svage og stærke sider.

Grafisk facilitering for visuelt at vise fremvise mine tanker og udnytte tillært viden igennem

praktikforløb

4.0 Afgrænsning Jeg har valgt at gøre ME2-‐ modellen til omdrejningspunkt for problemløsningen i min opgave.

Jeg har valgt at udforme opgaven efter min opfattelse af praktikkens interesse. Jeg har derfor

valgt løsningsforslag ud fra egen dømmekraft på trods af stillede opgave fra praktikstedet. Det

har senere vist sig være i stor interesse og med positiv dialog fra virksomheden (højskolen).

5.0 Højskolens baggrund Ryslinge Innovationshøjskole ligger et

naturskønt sted på Midtfyn. Højskolen er

Danmarks næstældste højskole, grundlagt

af Christen Kold i 1851. Der går derfor en

lang tradition forud for det smukt

beliggende sted.

Sammen med højskolen ligger Ryslinge

Efterskole med 140 elever på 10. klasses

niveau. Højskolen og efterskolen ligger tæt op ad hinanden, og eleverne deler spisefaciliteter.

I januar 2012 ændrede højskolen sit navn fra Ryslinge Højskole til Ryslinge

Innovationshøjskole. Det nye navn skulle nu give skolen et nyt fokus på innovation og

iværksætteri, og der blev ansat en ny forstander, Tyge Mortensen, som skulle være

drivkraften i implementeringen af det nye tiltag.

Forinden havde højskolen desværre været ramt af et stort elevfrafald igennem de seneste fem

år, og de forudgående 10 år havde der været adskillige udskiftninger af forstanderen på

højskolen. Forstander Tyge Mortensen var derfor klar over, at der skulle nogle radikale

ændringer til for at vende tendensen. Derfor ændrede han højskole til en innovationshøjskole

for at give skolen et nyt spark fremad.


6

Her ses Højskolens nuværende fundament:1

Som en Innovationshøjskole i konstant forandring føler vi, det er vores pligt at have mange visioner for fremtiden, og vi opfatter dem som en dynamisk del af vores eksistens. Der, hvor vi adskiller os, er …

o Vores vision om en ny form for skole – hvor du bliver drevet af din egen indre motivation og ikke den ydre styring.

o Vores vision om at være et miljø, ikke kun en højskole, hvor der er plads til alle former for nytænkning og iværksætteri.

o Vores vision om at gøre en forskel – selvom det er lidt tabu at sige i øjeblikket. Derfor har vi som mission …

o At være en aktiv del af forandringen o At være åbne for al slags nytænkning – så vi som institution, hverken begrænser os

selv, dig eller samfundet. o At styrke dig og din fremtid som innovator, entreprenør eller iværksætter.

Vores værdier stamme fra vores menneskesyn – nemlig at hvert menneske er unikt. Vores værdier er derfor …

o Mangfoldighed og accept af forskellighed. o Ansvar og medansvar overfor os selv og andre. o Fællesskab med personlig frihed.

Ovenstående forretningsmission for Ryslinge Innovationshøjskole er magen til den nye, som

jeg er i besiddelse af nu. Skolen arbejder derfor ud fra samme udgangspunkt, som da de

startede i år 2012.

5.1 Kanvas business model For at danne mig overblik over Ryslinge Innovationshøjskoles forretningsidé har jeg valgt at

anskueliggøre den i en business kanvas model.

1 http://ryslinge.nu/visionmissionvaerdier/ 2013-‐06-‐22


7

5.2 Højskolelivet Ryslinge Innovationshøjskole er lige som mange andre danske højskoler traditionstro. Det

skal derfor understreges, at selv om innovationselementet er integreret, så er dagligdagen

ikke så forskellig fra så mange andre højskoler. Det er under en grundtvig-‐koldsk

forudsætning om, at højskolen skal have sin berettigelse i dag.

Skoledagen starter typisk kl. 8.00 med forsamling, og derefter undervisning frem til ca. kl.

17.00. Det er en undervisningsform, som ikke har det mål for øje, at eleverne skal opnå ECTS

point eller gennemføre en eksamen. Det betyder, at kursisterne har stor indflydelse på

undervisningen og planlægningen. En stor del forløbet på en højskole handler om at opbygge

sociale relationer. Herefter er undervisning og andre aktive aktiviteter som regel en ramme

for det sociale. Det er derfor helt sikkert, at højskolens største evne og målsætning er af social

karakter. Ryslinge Innovationshøjskole har specialiseret sig i innovation, hvorfor det er

omdrejningspunktet for den fælles undervisning. Højskolen er international, hvilket betyder

at al undervisning og daglig dialog foregår på engelsk.

Erhvervspartner. Uddannelses-‐ organisationer Iværksætter. Underviser. Service organisationer. Kommuner. Tidlig. Elever.

Uge kurser Halvårs kurser Foredrag

Forstander Tyge M. Eksterne samarbejdspartner

Selvudvikling. Forretningsudvikling. Dyrkelse af innovation Netværk og netværks tænkning. Et go eller no go for virksomheds opstart. Forventnings afstemme sin fremtid som iværksætter. Redskaber til koncept. virksomheds-‐ udvikling.

Markedsføring

Samarbejdspartner, via erhvervs og udd.

Hjemmeside Netværk PR fra tidligere elever

Iværksættere Studerende fra Uni Uddannelsessøgende Inspirationssøgende Unge med sabbatår Afsluttende på ungdoms uddannelser Uddannelsesorgani-‐sationer. Virksomheder Kommuner Lokalråd

Brugerbetaling: • Lange kurser • Sommer kurser • Foredrag • Korte kurser • Uge kurser • Innovations camps.

• Løn til fastansatte • Kursusaktiviteter. • Kost og logi • Servicemedarbejdere


8

6.0 Intro til metoden ME2 model

Som en del af opgavens struktur har jeg valgt at arbejde med overstående model, ME2-‐

modellen. Denne model er normalt vis brugt som en undervisningsmodel inden for

entreprenøriel undervisning. Modellen er udviklet i samarbejde med undervisere og forskere

fra Aarhus universitet2.

ME2-‐modellen tager udgangspunkt i 4 dele som først går ud på at kortlægge egene/gruppens

midler. Dette giver læseren et indblik i hvem, hvilke evner og belæg opgavetager har, i forhold

til den videre proces i opgaven. Dernæst søger man at oplukke disharmonier, hvilket vil sige at

man laver en bred arena, ud fra interesse, med elementer der er til gene eller skal oplukkes.

Det tredje punkt er at kvalificere muligheder, og det handler om at bruge sine disharmonier til

at lave research, idégenerering og mulige løsninger. Sidste del af processen handler om

hvordan man realisere værdi. Det betyder, at man afslutningsvis fortæller, hvordan behovet og

løsningen skal implementeres for virksomheden.

Jeg stopper mit løsningsforslag ved Pitch. Den øvrige del fremlægges til den mundtlige

eksamination.

7.0 Prejektfasen

2 http://eship.au.dk/undervisning-‐i-‐entreprenoerskab/me2-‐model-‐for-‐entrepreneurial-‐education/ 3.07.2013, kl. 14.43


9

I prejekt-‐fasen kortlægges opgavens personlige midler som grundlaget for den videre proces.

Det er nødvendigt at redegøre for og sammenholde de involveredes midler, i dette tilfælde

Tyge Mortensen og jeg selv, som belæg for den videre proces. Har vi samme interesse, og hvor

kan vi supplere hinanden?

Nedenstående del er udformet igennem et interview med Tyge Mortensen. Det er derfor

baseret på hans egne udtalelser om personlige kompetencer3.

Tyge Mortensen er forstander på Ryslinge Innovations Højskole.

Tyge har haft stillingen som forstander i ca. 1,5 år, hvor han

overtog en højskole med store problemer kommunikativt,

internt og et utilstrækkeligt antal kursister.

Tyge Mortensen siger, at han som iværksætter ikke helt var klar

over, hvilken stor opgave han skulle løfte. Han blev forstander på

en højskole, hvor mange forhold gjorde begyndelsen svær, og

Tyges kendskab til højskolemarkedet var forholdsvis svagt.

Tyge Mortensen har en lang fortid inden for uddannelsessektoren. Han har erfaring indenfor

uddannelsesområdet på 10-‐15 år. Han har undervist på mange forskellige niveauer, dog mest

på erhvervsakademier og andre videregående uddannelser. Han har haft ledelses-‐ og

personaleansvar på institutioner, som er større end den nuværende stilling som forstander på

Ryslinge Innovationshøjskole.

Innovation og iværksætteri har Tyges store interesse. Han har arbejdet med området de

seneste 10-‐15 år og har derfor et stor kendskab til området, både praktisk og teoretisk. Han

har været med fra starten, da innovation ikke var alment kendt. Han har samarbejdet med

andre på feltet om at udvikle modeller og principper på området, som har indflydelse på faget

i dag. Tyge har derfor en stor viden om, hvor hurtigt udviklingen skrider frem indenfor

innovation, kreativitet og iværksætteribranchen.

3 Interview på Ryslinge innovations Højskole, d. 19.06.2013


10

Højskolekulturen har altid fascineret Tyge. Han har selv taget et højskoleforløb i sin

ungdomstid, hvor det meste af familien og vennerne delte samme interesse. Højskoleopholdet

tillærte ham mange værdier, nemlig det at have frihed, mulighed for at udbrede sit netværk og

socialisere.

Tyge har i en stor del af sin ungdom været på landbrugsskole, hvor han er uddannet agronom.

Tyge mener, at faciliteterne og livet på landbrugsskolen minder om højskolelivet.

Højskoleforstander har han aldrig selv forstillet sig, at han skulle blive. Det var først, da

Ryslinge Højskole kontaktede ham, at han ikke kunne modstå tilbuddet som forstander. Sådan

har hans liv tit været, at han får nogle udfordringer foræret, og han har aldrig sagt nej til en, i

hvert faldt ikke de største muligheder der har budt sig.

Da Tyge fik tilbuddet om et job som forstander, havde han allerede en velfungerende

virksomhed. Han havde et vellønnet job som selvstændig erhvervsdrivende. Det tidligere job

gav ham i øvrigt mulighed for at se sine 5 børn meget mere end i dag.

Tyge var ikke klar over skolens historik med de mange tidligere forstandere, før han overtog.

Han betragter sig selv som en iværksætter, og det, han sætter i værk, er en højskole.

Han vurderer sine styrker som at være visionsskabende og idégenerende. Han evner at

overtale og få andre til at lytte og overbevise dem om sine ideer. Tyge er i besiddelse af en

evne til sætte en eller anden form for kurs.

Tyge tror på, ”at virkeligheden er altid kaotisk, den er aldrig struktureret. Han har selv nemt

ved, at virkeligheden er kaotisk, men når man skal have andre med, skal man lade dem føle, at de

bare kan læne sig tilbage. En, der tager rattet og bestemmer retningen”.

Tyge vil definere sine svagheder som evnen til at skabe ro på fremdriften, han er altid ivrig.

Det er derfor altid til stor diskussion, hvor lang tid vi skal søge/udforske. Han er selv meget

drevet af at finde den rigtige kurs, så søgning af informationer er han meget engageret i,

hvilket han selv ser som en svaghed.

Positive sider i forhold til sin fokusprofil er hans udviklingsevner og integrationsværdier.


11

Svaghed forbundet til profilen vil han betegne sig selv som en svag grunder, og nogle gange

mindre resultatorienteret.

Maria Rasmussen(mig selv)

Ryslinge Innovationshøjskole kan få stor gavn af min passion indenfor det entreprenante

område.

Jeg er i gang med min professionsbachelor i entrepreneurship, hvor jeg har opnået evner

inden for teoretisk og praktisk arbejde med udvikling af nye produkter, ydelser og markeder.

Jeg har som en del af et undervisningsforløb taget en Garuda-‐test af egne kompentencer, bl.a.

med det resultat, at jeg er en person, der ”fokuserer på det at være kreativ og nyskabende,

bruger gerne sin intuition og sine fornemmelser, når der træffes beslutninger”4.

Jeg har tidligere gennemført en uddannelse i Designteknologi, Branding &

Marketingmanagement i 2011. Her har jeg opnået en viden inden for gennemførelse af

markedsundersøgelse, markedskendskab, kreativitet, iværksætteri, værdikædestruktur og

tekstilkendskab.

Handelsgrunduddannelsen (HG) 2003-‐2005

Igennem min handelsskole deltog jeg i Young Enterprise-‐forløb5 som en del af min

uddannelse

Yderlige erfaringer:

• Opstart af Jensens Bøfhus i Herning 2010 og Oslo 2012

Deltog i forbindelse med de nyåbnede restauranter som oplæring af nyt personale og

klargøring af restaurant.

• Praktik : Fonden for entreprenørskab – Young Enterprise 2011

Indgik i et forløb på ca. 3 måneder med stor indflydelse i det daglige arbejde hos Fonden.

Praktikforløbet mundede ud i en praktikcase om en selvvalgt problemstilling.

• Summer camp, London 2007. Igennem Idea House Odense.

4 Tekst fra personlig Garuda-‐test, 2013 5 Young Enterprise fungerer som serviceorganisation for uddannelsessteder og regionale støtteforeninger, som igangsætter unge under uddannelse med etablering og drift af selvstændig virksomhed eller gennemfører andre kompetenceformidlende

aktiviteter.


12

Costumer Driven innovation – IDEO Methods, Idea Generation and Idea Evaluation, The

innovation Process, The international Idea, Business Planning, The MIT-‐ Elevator Pitch,

How to network, Team Building.

• Young Enterprise 2004

o Innovationspris for kreativ stand.

• Cambridge eksamens test 2004

o Young Enterprise International Examination.

7.1 Opsamling på personkarakterer Sammenholder man egenskaberne hos Tyge og mig er det tydeligt, at vi deler samme passion

for entreprenørskab. Det vil sige at tænke kreativt, innovativt og iværksættende. Vi er ens i

forhold til måden, hvorpå vi evner at benytte vores netværk. Som fællesnævner arbejder vi

begge hen imod et fremtidigt bæredygtigt koncept for højskolen. Det er dog stor forskel på

Tyge og jeg i forhold til uddannelsesbaggrund, alder og interesseområde. Vi har derfor ikke

har helt samme syn på, hvilke muligheder og forhindringer der ligger forude. Vi er meget

enslydende af sind og normer og har derfor nemt ved at kommunikere og tale ærligt og åbent

til hinanden. Vi er begge lydhøre for hinandens råd og kritik i forhold til skabelsen af et

fremtidigt koncept.

Grundet Tyges og egne kompetencer har jeg sat mig for at undersøge iværksætterforholdene i

Danmark. Det er nødvendigt for Tyge og jeg at kende til det område/fag, vi skal konceptudvik-‐

le indenfor. Derfor skal vi inddrage vores fælles kompetencer i forhold til den videre udvikling

i dette procesforløb. Dette vil ske ved at oplukke nogle af de disharmonier der findes på

området.

7.2 Disharmonier Som en elementær del af prejekt-‐fasen er det nødvendigt at kortlægge nogle af de

disharmonier, som opleves i forbindelse med udførelsen af den videre proces, hvor der skal

kortlægges et problemfelt. Der laves derfor en arena, hvor relevante disharmonier tages i

betragtning for at udvælge retning. At finde disharmonier vil sige at finde ting/måder, som

besværliggør det område, man gennemarbejder.


13

Jeg har valgt at laven en arena med overskriften: Iværksætteri i Danmark. Det er arenaens

opgave at syne bred, så man senere kan udvælge et centralt område at gennemarbejde.

De enkelte punkter i disharmonien er uddybet og beskrevet nedenfor. Disharmonierne er

valgt ud fra, hvad jeg finder relevant og aktuelt i forhold til iværksætteri i Danmark. Billedet

ovenfor er en kreativ illustration af en arena med mine disharmonier.

7.2.1 Den økonomiske krise Krisen gør det svært for danske iværksættere at låne penge. Bankerne er tilbageholdende

med deres lån, og danskerne holder på deres penge.


14

7.2.2 Ældrebyrden Et øget antal af ældre i fremtiden gør det nødvendigt at tænke innovativt, hvis vi skal

opretholde vores levestandard i Danmark. En stor generation betyder, at der

samfundsmæssigt skal tages mere hensyn. Der bliver et større fokus på at afhjælpe dette

problem nu og i fremtiden. Det er derfor ikke utænkeligt, at der skulle føres mere innovation

på dette område.

7.2.3 Iværksættertrangen overtages af frygt Karsten Mølgaard Jensen, Direktør i ASE, udtaler, at den økonomiske krises start i 2008 har

fået den selvstændiges tilværelse til at fremstå mindre attraktiv. De fleste vil i dag have stor

sikkerhed i deres økonomi i form af en fast månedlig indtægt.

Et analysefirma har for ASE bekræftet den faldende attraktivitet ved at sammenholde til tal

fra 1999, hvor halvdelen af danskerne svarede nej til, hvorvidt de har overvejet at blive

iværksættere. I dag viser undersøgelsen at 3 ud af 4 ønsker den trygge

lønmodtagertilværelse.6

Karsten Mølgaard Jensen siger, at den kedelige iværksættertendens skyldes frygten og

spørgsmål som ”Hvad nu hvis det ikke går godt?” eller ”Er usikkerheden for stor, så de

opsparede penge ikke tør satses?” Man anser ikke i samme grad iværksætteri for at være

forbundet med succes, som man gjorde for få år tilbage, fordi de dårlige sider ved at være

iværksætter afholder os fra at blive iværksættere.

Karsten Mølgaard Jensen siger afslutningsvis, at han ikke mener, at det danske

uddannelsessystem er ideelt for iværksættere. Han mener dog ikke, at der er nogen opskrift

på at uddanne succesfulde i iværksættere, ”fordi der sjældent er en opskrift på succes”7.

7.2.4 Det er udansk at være iværksætter Morten Bay, journalist for Berlingske, citerer i sit indlæg Martin Thorborgs8 debatskabende

bemærkninger. 6 http://www.jobindex.dk/cms/Frygt-‐afholder-‐os-‐fra-‐ivaerksaetteri, 2013-‐06-‐22 kl. 15.37 7 http://www.jobindex.dk/cms/Frygt-‐afholder-‐os-‐fra-‐ivaerksaetteri , linje 32.


15

Der skal startes iværksætterskoler for at forbedre iværksætterkulturen i Danmark. Thorborg

citeres for, at han i en undersøgelse engang har set, at kun 10 % af danskerne ønsker at blive

selvstændige. Thorborg mener, at dette clasher med denne stor megatrend, som er

fremstormende i USA, hvor flere og flere bliver freelancere eller selvstændige. ”I USA forventer

man f.eks. at det amerikanske arbejdsmarked vil bestå af 40 % freelancere om otte år”9.

Vi lever i et netværkssamfund, hvor det kræves færre mennesker til at starte en virksomhed.

En 15-‐ årig dreng kan sidde hjemme i sin kælder og starte en millionvirksomhed ved blot at

have de rigtige evner og idéer. Thorborg mener derfor, at det er katastrofalt, at så få danskere

har lyst til at starte egen virksomhed. Vi skal tro på de mange små virksomheder, der

netværker med hinanden for at opnå volumen.

Thorborg mener, at nogle af grundene til, at danskerne ikke finder det attraktiv at være

selvstændig er vores lønmodtagerkultur. Danske bankers villighed til at investere i gode ideer

er lav, især efter krisens indtog.

Thorborg mener samtidig, at det ligger centralt i den danske kultur at være trygheds-‐

narkoman og leve en uudfordrende tilværelse. ”Det er derfor at danskerne til trods for en

tårnhøj selvmordsrate blev kaldt de lykkeligste mennesker i verden flere år i træk. Fordi vi ikke

tør forvente mere af livet”10.

7.2.4 Drop alle fordommene Den unge iværksætter Casper Blom på 20 år er klar og bevidst om, hvad der skal til for at få

flere unge iværksættere i Danmark. Han er selv i fuld gang med at drive tre virksomheder som

tilsammen omsætter for 1 million. Han startede selv sin iværksætterkarriere som 12-‐ årig

med at samle og videresælge brugte golfbolde.

8 Martin Thorborg (født 1970) dansk iværksætter, der blev kendt for at være medstifter af firmaet Jubii i 1995. Thorborg profileret sig en del i medierne, og har afholdt betalte foredrag siden 1997, ligesom han har optrådt mange gange i fjernsynet. 9 http://mortenbay.blogs.berlingske.dk/2011/06/03/det-‐er-‐udansk-‐at-‐være-‐iværksætter/ ,2013-‐06-‐24, kl 16.40 10 http://mortenbay.blogs.berlingske.dk/2011/06/03/det-‐er-‐udansk-‐at-‐være-‐iværksætter/ linje 56.


16

Casper Blom arbejder ud over sine virksomheder med at gøre en seriøs indsats for at få

iværksætteri på skoleskemaet. Han har derfor sammen med Mads Lund taget en tur ud på 30

af landets handelsskoler og holdt foredrag om iværksætteri. ”Turen gik ud ikke kun ud på at

tale – vi ville skabe nogle iværksættere på turen,” siger Casper Blom.

Formålet med turen var at finde ud af, hvorfor så mange potentielle iværksættere holder sig

tilbage.

Det gik op for ham, at mange af fordomme er forbundet med det at være iværksætter:

”Der var utrolig mange unge der troede at de skulle og opfinde den dybe tallerken. De har ofte

innovation på skoleskemaet som forbundet med det at skulle være ”Ole Opfinder”.”

Casper Blom mener dog ikke, at det har nogen grund til at kæde de forventninger og

fordomme sammen.

”Du skal ikke være opfinder for at være iværksætter. Man kan sagtens tage noget, der allerede

eksisterer, og så gøre det bedre”.

En anden fordom, Casper Blom oplevede, var undervisernes tilgang til iværksætteri:

”Det bliver ikke betragtet som et fag ligesom det at blive sygeplejerske eller tømrer. De mener, at

der skal uddannelse til, så man har noget at falde tilbage på”.

Casper mener, at man skal springe ud i det efter sin gymnasiale uddannelse, da det er der,

man har energien og lysten.

”Det skader ikke at vente et par år med at gå i gang med din videreuddannelse,” siger Casper.

En af fordommene lyder også på, at en iværksætter er en slags superhelt, og at det kræver

superkræfter. Men sådan mener Casper Blom ikke, det behøver at være. Man skal ikke

nødvendigvis bruge 19 timer om dagen på at være iværksætter. Casper nævner et praktisk

eksempel som ”at i stedet for se fjernsyn i 10 timer hver dag, så tager du bare 4 timer herfra,

hvor du kan afprøve din ide”.


17

7.2.5 Uudnyttede iværksætter tilbud i Danmark Der findes i Danmark et væld af iværksættertilbud på mange niveauer og med forskellige

formål. Det forekommer dog stadigvæk meget nødvendigt at markedsføre mange af de tilbud,

da det for nogle stadigt er svært at komme ud af starthullerne.

7.2.6 Opsamling på disharmonierne Alle ovenstående disharmonier har betydning for måden, hvorpå vi er præget af at træffe valg

og imødekomme iværksættermiljøets behov. Det er dog nødvendigt for den videre proces at

udvælge enkelte disharmonier, som kan indsnævre mit arbejdsområde. Jeg tager derfor

udgangspunkt i de forhold, som jeg synes har størst relevans for Ryslinge

Innovationshøjskoles fremtidige højskolekoncept.

Ud fra ovenstående disharmonier er det efter min vurdering især interessant at se på

forholdene omkring potentialet hos unge, som netop har færdiggjort eller er i gang med en

uddannelse. Derfor er disharmonien Drop alle fordommene aktuel for det videre forløb i min

proces.

Det er efter min mening også relevant at se på disharmonien, det er udansk at være

iværksætter.

8.0 Problem

Vi har tidligere set på nogle af de disharmonier, der findes i arenaen for iværksætteri i

Danmark. Det er nu nødvendigt at indsnævre dette til et reelt problem, der kan føre til

skabelsen af et bæredygtigt koncept for Ryslinge Innovationshøjskole.


18

De ovenstående disharmonier har stor relevans for Ryslinge Innovationshøjskole. Problemet

for Ryslinge innovationshøjskole er derfor, hvordan højskolen kan tiltrække flere kursister

med lyst innovation og iværksætteri.

Disharmonierne viser tydeligt, at flere forhold i det danske samfund gør det mindre attraktivt

at være iværksætter.

9.0 Divergens

I denne fase skal der laves research og genereres mange ideer med udgangspunkt i de

tidligere identificerede disharmonier og problemer. I denne proces udfoldes problemet også

yderligere, og der defineres undren og udfordringer igennem en åben diskussion, hvor

forskellige synspunkter samles.

Min undren er altså, hvordan der kan skabes et bæredygtigt koncept for Ryslinge

Innovationshøjskole.

Den største udfordring ligger i at finde det rigtige segment til sådan et koncept.

Det mest nøjagtige ville være at lave en segmentanalyse, vælge et segment med størst

potentiale og derefter konceptudvikle. På Ryslinge Innovationshøjskole sker det dog i en

anden rækkefølge.

I stedet for at lade en segmentanalyse bestemme, hvilket segment der skal konceptudvikles

for, har forstanderen besluttet at gå i gang med at udvikle et forløb henvendt til

universitetsstuderende. Han vil herefter lave en prototype på konceptet og vurdere succesen.

Denne form afspejler i høj grad, hvilken iværksætter der står bag dette projekt. Han arbejder

frem i mod en idé, som han alene har sat sig for og tror på.


19

Denne opgaves udfordring er derfor også at klarlægge, hvilke andre forhold der værd tage i

betragtning i forhold til at vælge et marked, man ikke har belæg for eller kendskab til.

Det er faktum, at højskolen kæmper for at holde sine økonomiske hjul i gang. Højskolen har

igennem de sidste par år givet underskud, fordi der ikke har været nok kursister.

Det er derfor nødvendigt at tænke i, hvad den størst mulige indtægtskilde er, og hvem der har

i forvejen interesse for højskolekulturen?

Det er derfor dumt i denne proces at gisne om hvem, man synes kunne være ”sjovest” at have

som kursister. Jeg vil derfor gøre mit for at undersøge, hvilke segment der har størst interesse

i en innovationshøjskole.

Inden vi bevæger os ud i mere ud i områderne innovation, kreativitet, iværksætteri og

entreprenørskab, som ofte går hånd i hånd, vil jeg gøre rede for mine definitioner af de lidt

mudrede begreber.

9.1 Definitionen på innovation, iværksætteri og entreprenør Jeg mener en stor del af det, man kæmper med, er en redegørelse for disse ”oppe i tiden-‐ord”.

Det er ikke sikkert, at der findes en rigtig beskrivelse eller oversættelse. Igennem min

arbejdsproces har jeg efterhånden været ude for at mange har forskellige holdninger til og

anvendelser af begreberne.

Innovation betyder, for mig, måden, hvorpå man tænker kreativt og nyt. Det kan være i

forhold til et nyt produkt eller forbedring af et eksisterende produkt. Jeg tolker innovation

som værende mere håndgribelig og specialiseret viden om et givent produkt. Innovation er

for mig en mere lukket definition af det at tænke kreativt. Ordet er for mig mere rammesat,

fordi det skal være nyskabende.

Iværksætteri bruges også i sammenhæng med at være iværksætter. Mange ville endda også

dele ordet op til det at ”sætte i værk”. Det er derfor ingen tvivl om, hvorfor mange bliver

forvirret over dette begreb. At være iværksætter vil for de fleste nok forbindes med det at


20

starte en virksomhed op. Jeg vil sige, at ordet forpligter til opstart af en eller anden form for

virksomhed. Iværksætteri er et flertalsbegreb og iværksætter er ental. At sætter i værk har for

mig en helt anden betydning, nemlig det at give noget en start, som kan være alt fra tage et

initiativ eller være projektmager.

Entreprenørskab har været et in ord, i nyere tid. Dette ord stammer fra oversættelsen af det

engelske ord entrepreneurship. Jeg forholder mig til dette ord som værende et paraplybegreb,

der dækker over det at være iværksætter eller tænke innovativ, kreativ. Jeg mener, at det at

være entreprenør forpligter mindre til opstart af virksomhed, fordi det her handler mere om

et mindset. Det handler mere om at være projektmager og have igangsættende evner end om

at starte egen virksomhed.

Jeg har i min dialog om opgaven diskuteret begrebet innovation med forstanderen. Han har en

anden fortolkning af innovation end mig. Han ser innovation som værende paraplybegrebet

for iværksætteri og entreprenørskab og udtaler, at han godt er klar over, at det har skabt lidt

mudder. Der bør derfor skabes større klarhed over, hvad innovation betyder. Han nævner i

den forbindelse, at det muligvis er nødvendigt et tilføje et slogan til Ryslinge

Innovationshøjskole for at forklare skolens mission.

9.2 Research Jeg vil nu se på nogle udfordringer, som Danmark står overfor, i forhold til at fremme

iværksætteri. Hvem skal i fremtiden kunne løfte den udfordring?

9.2.1 Iværksætternes vilkår i Danmark Erhvervsstyrelsen har udgivet rapporten Iværksætterindeks 2012 – vilkår for iværksættere i

Danmark.11 Denne rapport holder Danmarks iværksættersituation op imod de bedste OECD-‐

lande12. De danske rammebetingelser for iværksætteri ligger samlet på en 10. plads. I

rapporten berettes det, at den største udfordring for Danmark er iværksætterkulturen, hvor

11 http://erhvervsstyrelsen.dk/file/291799/Ivaerksaetterindeks-‐2012-‐endelig-‐version.pdf 12 OECD Lande: OECD er en international organisation, som arbejder for at stimulere økonomisk fremgang og markedsøkonomi mellem de demokratisk regerede medlemslande.b.la Frankrig,Norge, Italien, Belgien, Canada m.fl.


21

særligt danskernes begrænsede lyst til at starte virksomhed trækker ned13 på det samlede

resultat. Markedsforholdene giver Danmark en topplacering. Det betyder at danske

virksomheder generelt har gode vilkår for at handle på tværs af grænserne og lav grad af

priskontrol14.

Jeg har netop fundet denne rapport

interessant, fordi den i høj grad

underbygger min disharmoni omkring

fordommene om og udanskeden ved at

være iværksætter.

Det står derfor meget klart, at den danske

iværksætterkultur skal have et positivt

løft for at kunne konkurrere med de

andre OECD-‐lande i fremtiden. Det er

tankevækkende, at vi ligger i toppen i

forhold til de bedste markedsforhold,

men trækkes ned af jantelov og dansk

ydmyghed.

Rapportens konklusioner bekræftes af

Martin Thorborg, der i et interview på DR

p4Fyn udtalte, at danskerne har de bedste

forhold til at starte egen virksomhed. Han fortæller, at han nu igennem 4 år har boet i USA og

har her oplevet, hvordan man som virksomhedsdrivende bliver sagsøgt for selv det mindste.

Han forstår derfor ikke, hvorfor danskerne ikke benytter sig af den frihed og luksus.

Det er derfor meget klart, at der skal sættes en fod i døren for at ændre det negative mønster,

og her kan ungdommen, den nye iværksættergeneration, spille en stor rolle.

13 http://erhvervsstyrelsen.dk/file/291799/Ivaerksaetterindeks-‐2012-‐endelig-‐version.pdf, side 8 14 http://erhvervsstyrelsen.dk/file/291799/Ivaerksaetterindeks-‐2012-‐endelig-‐version.pdf, side 19


22

9.2.2 Iværksættergeneration Efter at have fået overblik over iværksættersituationen Danmark er der utroligt interessant at

undersøge, hvem der udgør den nye iværksættergeneration. Hvem skal løfte Danmark i en

positiv retning i forhold til at forbedre os som iværksættere?

Jeg har derfor sat mig for at finde ud af, hvem der kunne være med til at gavne Danmark og

fremtidens iværksættere. Er der en bestemt generation eller gruppe, som er mere

iværksætterlystne end de øvrige? Dette er relevant viden for et fremtidigt koncept for


I et indlæg af Finn Havaleschka bruges betegnelsen Generation Y om personer født mellem

1980 og 199515. Denne generation er lige nu mellem 17-‐ 32 år og må sige at være den

generation, der overordnet skal konceptudvikles for. Denne generation er den typiske

højskolealder og er karakteriseret ved at have større fokus på moralske dilemmaer og ved at

vægte samarbejde og netværk højere end tidligere generationer. Generation Y er bedre til at

multitaske og har et større selvværd og højere uddannet. 1/3 del af generation Y er opvokset i

single-‐familier og har igennem størstedelen deres liv været vant til at benytte den nyeste IT-‐

teknologi. Finn Havaleschka mener, at den udmærker sig ved at være ”den ikke specielt loyale

generation”. I fremtiden vil man opleve, at denne generation vil bliver kortere tid på samme

arbejdsplads og i højere grad stiller krav til indholdet i deres job.

Jeg vil derfor tolke overstående som værende meget relevant for udformningen af et

fremtidigt koncept. Det er interessant, at vi faktisk her har med en generation at gøre, som er

mere forandringsparate og værner højt om moralen. Jeg vil tolke, at denne generation er mere

risikovillige og værner om at kunne skabe muligheder for sig selv.

9.3.3 Opsamling af research Vi har indtil videre opnået en viden som oplukker og underbygger de udvalgte disharmonier.

Vi har fundet ud af, hvordan Danmark er placeret i forhold til andre OECD-‐lande i forhold

rangering af iværksætteres rammebetingelser og vilkår. Det står klart, at Danmark er i en

situation, hvor det halter bagud med iværksætterkultur. Til gengæld har vi de bedste

15 http://www.conscribo.dk/generation-‐y-‐og-‐zapperne/


23

markedsforhold, som taler for at starte op. Fremtidens generation på arbejdsmarkedet er

mere omstillingsparate og risikovillige. Det er derfor mere sandsynligt, at der vil komme flere

entreprenører eller iværksættere ud af denne generation.

9.4 Idégenereringsprocessen I denne del vil der blive set på, hvilke konkurrenter der findes på det danske marked inden for

innovation. Jeg synes, det er relevant at finde ud af, hvilke højskoler på det danske marked,

der tilbyder forløb med ligheder til Ryslinge. Efterfølgende vil jeg starte min idegenerering af

mulige koncepter for Ryslinge Innovationshøjskole.

9.4.1 Konkurrenterne Det er nødvendig for Ryslinge Innovations Højskole at kende til sine konkurrenter på

højskolemarkedet. Jeg har derfor valgt at lave en research af mulige konkurrenter, da jeg ikke

kender markedet og udbud. Konkret vil jeg undersøge, hvem der også tilbyder innovation og

iværksætteri som ramme for et højskoleforløb.

Jeg vil derfor sætte mig ind i nogle de højskoler, der ville betegnes at være i konkurrence med


Innovationshøjskolen, med tidligere location i Esbjerg, blev dannet i 2008. Denne højskole er af

en ren Innovativ international tankegang. Højskolens mission statement er Empower People to

Innovate16. Innovationsøjskolen omtaler deres værdier som Åbenhed, Ærlighed og modig17.

Højskolen bygger på det innovative mindset, som underbygges af deres værdisæt, og bærer

præg af kaospilotuddannelsens tankegang. Innovationshøjskolen leder efter location og

kursister netop nu. Innovationshøjskolen var i 2011 en del af Esbjerg Højskole. Det nye

koncept måtte dog melde økonomisk konkurs efter kun et års levetid.

Denne indtil nu for mit vedkommende ukendte højskole vil jeg betragte som konkurrent til

Ryslinge Innovationshøjskole. Begge institutioner arbejder med den tunge ekspertise i viden

om og målet innovation.

Vallekilde Højskole, denne højskole har Forstander Tyge Mortens defineret som en

konkurrent. Jeg har derfor valgt se nærmere på, hvad de tilbyder deres kursister. Tyge

16 http://www.innovationshojskolen.com/Innovationshojskolen/About_us.html 17 oversat fra engelsk. http://www.innovationshojskolen.com/Innovationshojskolen/About_us.html


24

Mortensen kender til det forhold, at de har et samarbejde med Roskilde festival. Det er en

projektbaseret højskole med plads til omkring 40 kursister. Kommunikation er skolens røde

tråd.18 Vallekilde Højskole vægter ifølge materialet på skolens hjemmeside det sociale,

politiske og kreative m.v. Ordet innovation nævnes som en øvrig dimension i

højskolearbejdet.

Denne højskole arbejder derfor ikke ud fra samme vision og mission som Ryslinge

Innovationshøjskole. Jeg vil derfor ikke betragte denne højskole som værende i direkte

konkurrence.

Brandbjerg Højskole. Denne højskole ser Tyge Mortensen som værende en modpart, der

arbejder med samme interesseområde som Ryslinge Innovationshøjskole. Brandbjerg

Højskole har et samarbejde med Jelling-‐festivalen. Højskolen bygger på 3 værdier: Udfordring,

Innovation og Lidenskab19. Innovationsdelen definerer de som det at bevæge sig og tænke på

nye måder. At sætte sig ind i, hvordan andre ser verden. At perspektivere, hvilket fører til

kreativitet og samarbejde for at forbedre forhold for sig selv og hinanden.

Denne højskoleform ligger derfor ikke i direkte konkurrence, da Tyge i højere grad definerer

innovation i forbindelse med iværksætteri i form af virksomhedsdannelse.

Rødding Højskole er en almen højskole, der bygger på de traditionelle tanker bag

højskolekulturen. Dog tilbyder Rødding en række forskellige linjefag, som linker op til

uddannelse og kvalifikationsopnåelse for sit drømmestudie. Du kan blandt andet vælge linjen

Design og Innovation20, som opfylder kursistens drøm om at arbejde med sin egen designdrøm

eller uddannelsesfremtid.

Højskolen her vil jeg heller ikke betragte som en konkurrent for Ryslinge Innovationshøjskole,

da man ikke arbejder overordnet med begrebet innovation og iværksætteri.

På baggrund af ovenstående gennemgang af konkurrenter konkluderer jeg derfor, at Ryslinge

Innovationshøjskole i høj grad ligger alene i sit felt. Ryslinge Innovationshøjskole er lidt en

niche og den første af sin art som har oplevet i mere end et år. Begrebet innovation er ikke

18 http://vallekilde.dk/om-‐vallekilde/vaerdigrundlag/ 19 http://www.brandbjerg.dk/H%F8jskole/velkommen.htm 20 http://www.roedding-‐hoejskole.dk/index.php?design-‐innovation


25

ukendt for overstående højskoler, dog har de en anden indfaldsvinkel til området. De arbejder

ikke med innovation som måden, hvorpå de kan skabe en iværksættertilværelse. Overstående

konkurrenter koncentrerer sig om en helt anden type kursist og opfylder et andet behov. Det

betyder, at stort set ingen andre højskoler tilbyder samme produkt som i Ryslinge.

Spørgsmålet er så bare, om de har ramt det hul i markedet, der har interesseret i at blive

opfyldt.

9.4.2 ideudvikling Muligheden for højskolen ligger klart i det at kunne være med til fremme

iværksætter/innovation kulturen. Jeg tager udgangspunkt i de disharmonier, som fremstiller

fordomme og udanskheden ved at være iværksætter. Jeg tror på, at Ryslinge

Innovationshøjskole kan løsne op for de unges fordomme, som kan medvirke til at gøre dem

elite-‐iværksættere/-‐innovatører. Der skal løsnes op for danskernes jantelovsholdninger. Lad

Ryslinge Innovationshøjskole syne som, være i alles interesse, for at kunne gavne hele

Danmarks jobfremtid.

Jeg vil derfor opstille nogle mulige koncepter, som jeg finder interessante i forhold til Ryslinge

Innovationshøjskole. Jeg tager udgangspunkt i, at højskolen forbliver med

innovation/iværksætteri som speciale.

Den erfarne iværksætter Der findes i Danmark en del mere affarne og modne iværksættertyper, som enten er i gang

med at starte eller har været i gang i en årrække. Denne gruppe er måske i en situation, hvor

de mangler et skub ud over rampen, så deres virksomhed kan vækste. Der findes på

nuværende tidspunkt mange iværksættermiljøer, hvor man have sit eget kontor og

derigennem netværke med andre. Disse miljøer findes i stort set alle storbyer i Danmark,

både i forbindelse med uddannelsesinstitutioner eller i andre kreative faciliteter. Det er

derfor en tydelig tendens, at der bliver efterspurgt steder, der kan danne grobund for din

virksomhed ved at adskille privatliv med arbejdsliv.

Jeg tror på, at der findes en del ”hjemmesyslende” iværksættere, som aldrig når ud over

rampen med deres ide, fordi de mangler opbakning, tro og viden. Jeg forstiller mig, at denne

person for længst er færdig med sin uddannelse og har en del erhvervserfaring. Denne


26

målgruppe kunne være interessant for Ryslinge Innovationshøjskole. I dette tilfælde ville jeg

dog tro, at det skal være et kursusforløb af mellem 2-‐4 uger, da man som ofte har andre

forpligtigelser også. Jeg fik denne idé, da jeg i forbindelse med min praktik oplevede en af

kursisterne faktisk deltog i højskoleforløbet på halv tid. Han var på højskolen 3 dage om ugen,

hvor han deltog i dele af formiddagsundervisningen og derefter arbejdede med sin

virksomhed om eftermiddagen. Jeg interviewede ham om hans ophold, fordi jeg fandt det

atypisk, at han havde valgt et ophold som dette. Han fortalte, at det gav ham en bedre

mulighed for at adskille arbejdsliv med familieliv. Det tiltalte ham at kunne netværke med

andre, der havde samme interesse og opnå viden gennem en relevant og brugbar

undervisning.

Jeg blev derfor inspireret af den lidt anderledes måde at opholde sig på en højskole på. Han

brugte en stor del af tiden på at tjekke ud og ind på højskolen med bopæl i Jylland. Han

opnåede dog aldrig helt det samme sociale niveau, som mange af de andre havde knyttet til

hinanden.

Det ville være et brugbart koncept for Ryslinge Innovationshøjskole at satse på dem, der har

kendskab og stor interesse i at starte egen virksomhed. Der bliver dog efterspurgt en mere

målrettet struktur, som har mere fokus på virksomhedsførelse end alle de andre frisindede

elementer en højskole rummer. Dette koncept bakkes op af projektleder Sine Larsen fra

Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise, Vidensafdelingen. Sine Larsen omtaler

segmentet som ”Cult, autodidakte en mere moden person end vi i øjeblikket ser på højskolen.

hun forstiller sig denne persona som en der har haft gang i alt muligt gøjl og vil gerne sætte

noget i gang. Dette segment søger ofte imod socialt og kulturel iværksætteri. Det kan også være

denne person tidligere har søgt ind på kaospilotuddannelsen uden held”.

Universitetsstuderende Dette segment er attraktivt for forstander Tyge Mortensen, han mener at se et stort potentiale

i universitetsstuderende. At give muligheden for universitetsstuderende, som er jobsøgende

eller holder en tænkepause undervejs på studiet. Tyge Mortensen forstiller sig, at der er et

behov for, at man i sin praktik for afprøvet sine akademiske evner og forgylde sit CV. Dette

kunne ske være igennem et internship/praktikordning på skolen. Opgaven for praktikanten

bliver at have ansvarsområder og aktiv deltagelse i og omkring formidlingen af

undervisningen. Dette er allerede et koncept, at der bliver praktiseret på højskolen.


27

Igennem min praktikperiode var der i alt 5 personer der var i forskellige former for

praktikordninger. En var allerede studerende på Syddansk Universitet, hvor han var 1-‐2

gange om ugen. Han havde opholdt sig på højskolen, siden Tyge Mortensen overtog højskole.

Den studerende fandt stor værdi i de mange sociale arrangementer, undervisning og

idégenerering for fremtidige iværksætterdrømme. En anden praktikant har taget et sabbatår

fra sin kandidatuddannelse, fordi det økonomisk var attraktivt. Hun udtaler, at det for hende

var en mulighed at benytte sin viden i praksis21, hvilket for hende var attraktivt, da hun havde

brug for en tænkepause i studiet.

Det har derfor vist sig, at konceptet med praktikanter er en succes, eftersom der i alle

perioderne har været praktikanter.

Det er dog et helt nyt projekt at skulle udvikle et koncept for universitetsstuderende, da de

ikke hidtil har været den direkte kunde. At lave koncept for universitetsstuderende kræver en

anden struktur end den nuværende. Målrettethed og gennemsigtighed er nogle af de

elementer, jeg finder afgørende for at tiltrække universitetsstuderende. Man kunne derfor

med fordel henvende sig med et direkte henblik på at forbedre deres jobmuligheder eller

under et slogan som ”garanti for virksomhedsstart” efter højskoleopholdet.

4.g’ere/sabbatår

Dette segment har netop afsluttet gymnasiet eller en handelsuddannelse, hvor de højst

sandsynligt har stiftet bekendtskab med iværksætteri/entreprenørskab. Denne aldersgruppe

er i forvejen den, størstedelen af højskolerne henvender sig til og får flest kursister fra. Det er

netop efter en 2-‐ eller 3-‐årig ungdomsuddannelse, at man som oftest finder det motiverende

at tage et sabbatår. Der er derfor en stor gruppe af unge, som står og er modtagelige for noget,

de kan bedrive i et halv til et år, inden de igen skal på uddannelsesbænken. Det er måske også

en lille del af de unge, som er bevidste om, at de allerede nu er klar eller har mod på at starte

egen virksomhed. Det vil være lukrativt for Ryslinge Innovationshøjskole at satse på en

gruppe, som i forvejen har størst motivation for at deltage i et højskoleforløb. Det bliver ikke

nødvendigt at bryde så mange barrierer for at få dem overbevist. På grundskole-‐ og

ungdomsuddannelses niveau ser man en progressiv udvikling inden for entreprenørielle fag,

takket være Fonden for entreprenørskab – Young Enterprise. Det er derfor mere sandsynligt

21 Melisa Rondic, Rapport over interviews med kursister på Ryslinge Innovations Højskole, 27. Maj. 2013.


28

end nogensinde før, at unge motiveres af fag som innovation og iværksætteri, fordi de

tidligere har stiftet bekendtskab med området. Man ser allerede efterskoler blomstre op med

innovation-‐ og iværksætterispeciale. Ryslinge Efterskole, som ligger lige ved siden af

højskolen, har ikke de store problemer med at generere nye elever med interesse for

innovation. Det er derfor bare et spørgsmål om tid, førend de vender tilbage og er klar til at

tage et højskoleforløb med samme interesseområde.

Det er derfor helt sikkert, at denne nye generation er den, der har den største viden og lyst til

at være innovative og iværksættende. Ryslinge Innovationshøjskole ville kunne tilbyde de

unge muligheden for at opdyrke sine innovative evner eller fremtidige drømme inden for en

videreuddannelse med kreative aner. Ryslinge innovationshøjskole ville kunne tilbyde de

unge en social oplevelse for livet og gøre dem mere rede til at træffe fremtidige valg.

Højskole for akademiniveau Dette segment står overfor at have afsluttet en 2-‐årig kortere videregående uddannelse. Den

unge er her blevet fodret med en masse teoretisk viden, som savner at blive brugt i praksis.

Det kan også være, at man efter sin korte videregående uddannelse har lyst til at holde en

pause fra studietiden eller finde andre uddannelsesveje. Jeg selv oplevet at tage en kort

videregående uddannelse og bagefter være i tvivl om, hvilken vej jeg skulle bevæge mig. Jeg

oplevede også et tvunget halvt års mellemrum, førend man kunne tage overbygningen. Det

var derfor nødvendigt for en stor overgang at tage et halvt års arbejde eller arbejde.

Ud fra overstående erfaringer synes jeg, at dette segment har sin berettigelse på Ryslinge

Innovationshøjskole. Gruppen af de kreative uddannelser som markedsføringsøkonom eller

designteknolog, hvor interessen for iværksætteri eller innovation er spirende.

Fonden for entreprenørskab – Young Enterprise, har lavet en kortlægning på effektmålingen

på alle uddannelsesniveauer. Det står derfor klart i deres undersøgelse, at har man én gang

modtaget entreprenøriel undervisning, så er man meget mere motiveret og modtagelig for

området i fremtiden. Både på designteknologuddannelsen i Herning og

markedsføringsøkonomuddannelsen får man kendskab til iværksætteri, hvilket betyder at

man nu er påvirket positivt i en entreprenøriel retning.


29

Inddrage et i forvejen skabt koncept

Konkurrentanalysen behandlede Innovationshøjskolen22, som søger location. Det er derfor

oplagt at lave et form for samarbejde i mellem disse to højskoler. Den ene højskole mangler

location, og den anden mangler det rigtige koncept. Det ville derfor være oplagt at undersøge

muligheden for et samarbejde i forhold til fremtidens innovationshøjskole. Denne

højskoleform rummer mange kompetencer, som Ryslinge Innovations Højskole kunne

udnytte og få gavn af.

9.4.3 Opsamling på divergens Vi har i denne del opnået en viden om samfundsforhold, som har stor indvirkning på

iværksætterområdet. De danske iværksættere er gode, men de danske normer og janteloven

er en hæmsko.

Der findes på højskolemarkedet få udbydere af innovation. Det betyder derfor, at Ryslinge

Innovationshøjskole er unik inden for sit område. Der er i denne del af processen lavet en

ideudvikling på bæredygtige koncepter til forskellige segmenter.

10.0 Konvergens

I denne del vil jeg gennemarbejde og evalurere, hvilke ideer jeg synes Ryslinge

Innovationshøjskole skal arbejde videre med. Jeg vil først fortage mig en udvælgelse via en

kriteriemodel og derefter gå dybere ind i ideerne ved at gennemarbejde en NABC-‐model på

ideen. Dette afsnit ender ud med opgaveløsningens konklusion.

10.1 Kriteriemodel Det er nødvendigt for den videre proces at udvælge, hvilke ideer der har potentiale til at

arbejde videre med. Dette gør jeg ved at opstille en kriteriemodel, som sætter alle ideer op i

22 http://www.innovationshojskolen.com/Innovationshojskolen/Welcome.html


30

mod hinanden og giver dem point på forskellige parametre. Dette gør det lettere at skelne

dem fra hinanden, samt mere overskueligt at vurdere, hvilke ideer der er bedst egnet til at gå

videre med.

Kriterierne er simple og repræsentative for alle ideer. Der er forhold, som kan vurderes fra

skalaen 1-‐5 point, hvor de enkelte ideer tilskrives lav til stigende værdi. Kriterierne afspejler,

hvilken værdi jeg mener skal opfyldes, før man lave en udvælgelse.

Nu vil redegøre for mine overvejelser og de enkelte tilfælde af point.

Den erfarne iværksætter. Jeg vurderer, at antallet af iværksættere er forholdsvis lavt, da det er

et snævert segment. Jeg vil dog mene, at netop den kerne af iværksættere, som har lysten, har

en jævnt høj interesse i et kursistforløb. Økonomisk vil der for højskolen være en jævn høj ge-‐

vinst, da villighed og interessen er intakt. Jeg vurderer derfor, at iværksætteren vil føle, at et

innovations-‐/iværksætterforløb vil have stor nytteværdi, da målrettetheden er høj hos dette

segment. Rådighedsbeløb er som regel ikke noget problem, da beløbet er afstemt med 2-‐4

ugers kursus. Derfor vil jeg vurdere denne ide som god satsning for Ryslinge

Innovationshøjskole. Dette segment indfrier stort set alle de valgte kriterier uden at have det

store kendskab til mængden(antal).

Universitetsstuderende. Det samlede antal studerende på ligger jævnt. Det vil for de

studerende være aktuelt med en praktikplads i løbet af studietiden. Derfor har jeg

sammenlagt praktik med antallet kursister til en vægtning på 3. Jeg vil vurdere, at interessen

Vurderingskriterier, point 1-‐5 (Lav –høj vægtning) Iværksættere Universitetsstuderende 4.g’ere Akademiniveau Innovationshøjskolen Antal 2 3 5 4 3 Interesse 4 2 4 4 3 Økonomi 4 3 4 3 5 Nytteværdi 5 3 4 4 4 Rådighedsbeløb 5 2 4 2 3 Point i alt 20 13 21 17 18


31

for et højskoleforløb er lav til middel, afhængig af muligheden for at komme i praktik. Ryslinge

Innovationshøjskole vil kunne opdrive en jævn indtjening, men en del resurser i forhold til

promovering. Nytteværdi vil jeg vurdere som middel, da det afhænger af studierelevans og

motivation. Økonomisk er dette segment SU-‐berettiget og har derfor mulighed for at afsætte

midler, dog har de ikke det største råderum. Rabat ville dog kunne opnås i forbindelse med et

praktikforløb. Samlet set vil jeg vurdere dette segment som værende meget usikkert i forhold

til at konceptualisere dette.

4.g.’ere. Dette segment har stort potentiale og er i forvejen den største direkte målgruppe for

højskoleforløb generelt. Interessen for højskolen er derfor vurderet til høj, fordi denne gruppe

er mere modtagelig og i forvejen motiveret. Ryslinge Innovationshøjskole ville kunne opnå

mange kursister og dermed en højere indtjening. Nytteværdi er også værdisat højt, da dette

segment netop søger at udfylde en tidsperiode i deres liv. Segmentet er kun i et vist omfang

begrænset af økonomiske overvejelser, da mange vil blive finansieret af forældrene. Dette

segment er derfor det mest sikre og værdiindbringende at vælge.

Akademiniveau. Antallet at kursister er højt, da gruppen her også efter endt kort videregående

uddannelse står overfor en periode, hvor der skal vælges til og fra eller er behov for praktisk

udfoldelse. Økonomisk set ville dette segment være sikkert for Ryslinge Innovationshøjskole,

da segment er stort. Det er sikkert, at dette segment her en stor interesse i at få oplevelse til

gavn for fremtidige usikkerheder og valg. Samlet set et udmærket idegrundlag, som kunne

opnå succes.

Inddragelse af Innovationshøjskolen. Antallet og interessen må forudsættes at være jævn eller

den sammen som hidtil. Det vil dog være en økonomisk gevinst at få et i forvejen færdig

udviklet koncept for Ryslinge Innovationshøjskole. Rådighedsbeløbet er også forholdsvis

sikkert, da man har et godt kendskab til målgruppe igennem et eksisterende koncept.


32

10.2 Udvælgelse af idé Jeg har i min udvælgelse taget udgangspunkt i, hvilken idé/hvilket segment jeg finder det

mest rentabelt for Ryslinge Innovationshøjskole at etablere, samt mine oplysninger fra

Fonden for entreprenørskab – Young Enterprise og egen indhentet viden.

Jeg har på denne baggrund valgt at arbejde videre med segmentet 4.g.’ere, da dette segment

efter min vurdering har størst potentiale.

Jeg har dog været præget meget af forstander Tyges Mortensens ønske om at idéudvikle med

udgangspunkt i universitetsstuderende. Jeg vil derfor kort forklare, hvorfor jeg ikke har valgt

at arbejde videre med dette segment.

Jeg har i forbindelse med min idéudvikling foretaget en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse

af studerende på Syddansk universitet. Jeg tog på et besøg på Syddansk Universitet, hvor jeg i

deres kantine henvendte mig til studerende. Jeg interviewede i alt ti studerende om deres

kendskab, lyst til og fordomme om et ophold på en højskole. Ydermere uddelte jeg et

spørgeskema på et fælles forum på Syddansk Universitet via en studerende. Jeg har opnået

svar fra 23 studerende igennem spørgeskemaet.

11.2.1 Spørgeundersøgelse på Universitetet Kender du til højskoler? Hvad skal der til, før du vil tage på højskole? 2 unge økonomi studerende i kantinen. ”Jeg har ikke interesse for højskoler, det er lige som efterskole det er spild af tid. Jeg har altid været målrettet. Hvorfor skulle jeg bruge 5 år herude, hvis jeg efterfølgende ikke kunne få et job. Det skulle være en mulighed for unge efter endt gymnasietid. Det kunne være en del af sabbatår, til de elever der ikke helt ved hvad de skal lave efter endt gymnasietid. Jeg synes, det skulle være en mulighed for at modne det vælge fremtidige job eller uddannelse. Jeg har faktisk ikke hørt så meget til højskoler, de brander sig ikke lige så godt som efterskolerne. Måske der skulle gøre en indsats på dette område. Jeg mener dog stadigvæk ikke at Uni er det rigtige sted at søge nye kursister. Jeg kender dog nogle stykker som snakker om højskoler eller vil på højskole”. 3 piger.


33

”Møder en del reklamer om højskoler på deres pendletur til Odense. Forbinder det dog med en lidt ældre målgruppe at være på højskole. De ved dog at der alligevel kunne være en del på uni som kunne have godt af at komme på højskole, da de har hængt und på Uni for evigt nu. De forbinder derfor højskoler med personer der ikke helt har klar over hvilken retning de skal i livet. En af piger siger dog af hun har overvejet og fået anbefalet at tage på højskole, men økonomien har gjort at hun fravalgte det. Kæresteforhold har også haft en betydning”. Dreng 24 år. ”Kendskab til højskoler via sin far, da han i sin tid gik på højskole. Faderen har haft en god oplevelse, og gjort det nemmere i forhold til at vælge uddannelse senere i livet. 3,5 år henne i studeret, og vil derfor ikke bruge muligheden nu. Viser det sig dog senere han ikke kan få job vil han overveje højskole. Hans overvejelser skyldes hans fars gode oplevelse. Højskole ville han bruge det til at få mere erfaring i forhold til mere praktisk undervisning. Ex at undervise og få pædagogisk kendskab. Han synes ikke at højskolerne er så synlige i medierne”. Overstående er nogle af de svar jeg fik indsamlet undervejs i min undersøgelse på universitet.

Den øvrige del af de adspurgte var stort set enige i, at det ikke havde deres interesse. Ensartet

for dem alle var, at de var målrettede i forhold til fremtiden, uddannelse, job og familie.

10.2.2 Resultat af onlinespørgeskema for universitets studerende Denne undersøgelse er dog ikke opnået respondenter i forhold til en kvalitativ undersøgelse.

Derfor er dette resultat vid udstrækning ikke sigende nok, men der giver stof til eftertanke.


34

Nedenstående er nogle af de svar jeg opnåede gennem min research. De adspurgte er i

alderen 21-‐28 år.

Meget få studerende har interesse i en Innovation højskole. Dette er på trods af at faktisk 90

% kender til innovation/iværksætter begrebet.(se nedenfor)


35

Som en del af undersøgelsen fandt jeg det relevant at spørge til om de ville benytte sig af et

højskoletilbud, hvis det kunne gavne deres fremtidige jobmuligheder. 80 % af de adspurgte

svarede ja til dette. Ydermere fandt ca. 30 % det attraktivt at komme internship/praktik på

højskole. (se hele undersøgelsen under bilag 1)

Jeg har fortaget denne undersøgelse som en del af min stillede opgave på højskolen. Jeg synes

min research har været relevant i forhold til processen med udvælgelse og ideudvikling. Det

har derfor stor betydning for Ryslinge Innovationshøjskole at kunne danne sig et billede af

hvordan de studerende forholder sig til højskoler generelt og innovationsmuligheden mere

specifikt.

Jeg har ved denne korte behandling af et fravalgt segment foretaget en undersøgelse, der giver

forstanderen ny viden og potentielt kan få afgørende betydning for processen med at udvikle

og afprøve et koncept rettet mod universitetsstuderende, som han er i gang med netop nu.

Tyge Mortensen er derfor klar over, hvilke forhindringer der kan forekomme ved

gennemførelse af et koncept for dette segment.


36

10.3 NABC model Denne model kan med fordel bruges til at belyse den værdi, den opfylder hos kunden.

Modellen lægger op til at man inddrager brugerne og tager form herefter. Modellen tager

udgangspunkt i den valgte idé/segment som er 4.g’erne, dvs. dem som netop har afsluttet en

ungdomsuddannelse. 23

10.3.1 Needs Jeg har valgt at undersøge, hvilken lyst og holdninger dette segment har til højskolekulturen,

og om de kunne have interesse i innovation og iværksætteri som linje. Jeg har lavet et

spørgeskema, som er blevet delt med en gruppe personer, der netop har afsluttet en

uddannelse på 4.g-‐ niveau eller er startet på en kort videregående uddannelse.

Undersøgelsens antal af respondenter er ikke tilstrækkelig til at repræsentativt billede, men

den vil alligevel kunne give værdifuld viden og stof til eftertanke.

Respondenterne er i aldersgruppen 20-‐27 år.

23 http://katatool.hum.ku.dk/pdfer/nabc.pdf/


37

Svarene på spørgsmålet om den studerendes kendskab til iværksætteri/innovation i

forbindelse med sin uddannelse giver indtryk af stort kendskab blandt respondenterne. Hele

82 % giver udtryk for at de kende til området. Det gernerelle kendskab til højskoler er

imidlertid lavt, kun 18 % har kendskab til højskoler. Det er desværre og et lidt kedeligt billede

det tegner for lysten til at ville fremme sin iværksætterlyst eller virksomhed ved et

højskoleophold. Til det her spørgsmål svarede 72 %, at de ikke havde interesse. (se hele

undersøgelsen i bilag 2)

Denne undersøgelse underbygger derfor ikke min påstand positivt, i forhold til at dette

segment har interesse for en innovationshøjskole. Jeg vil dog ikke lade den undersøgelse

påvirke den videre research, da resultatet ikke dokumenteret med nok respondenter. Jeg vil

også forholde mig kritisk overfor den sammenblanding af innovation og iværksætteri, jeg har

indbygget i mine egne spørgsmål. Jeg kan derfor konkludere, at min undersøgelse bærer præg

af en uklar definition og kendskabet til innovation og iværksætterbegrebet.

Jeg har derfor valgt at interviewe Sine Larsen fra Fonden for entreprenørskab –Young

Enterprise udtaler, at der er ca. 40.000 unge igennem iværksætterkonkurrencen Company

Programme24. Sine Larsen mener klart, at Ryslinge Innovationshøjskoles hovedkunde er dem,

der skal ud og have et sabbatår. Hun kender højskolens nuværende koncept og synes ikke,

der er noget i vejen med det produkt, der bliver tilbudt. Sine Larsen synes derimod, at man

har slået fejl er i salgsdelen. Hun mener ikke, at højskolen er markedsført ordenligt. Hun

tilbyder i slutningen af interviewet at kigge det salgsmateriale igennem, som Ryslinge

Innovationshøjskole ligger inde med. Sine Larsen tilbyder endnu et møde med forstanderen

og mig i uge 31. Hun vil gerne hjælpe skolen til en bedre segmentering af sit produkt.

Sine Larsen er derfor 100 % enig i min påstand om, at det rette segment er unge, der netop

har afsluttet deres ungdomsuddannelse.

Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise har foretaget en kortlægning af den

entreprenørielle undervisning på alle uddannelsesniveauer. Undersøgelsen viser, at hele

72.011 elever deltaget i entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelser i årene

24 Company Programme er et learning-‐by-‐doing-‐forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social innovation til tekniske produkte, se mere på: http://www.ffe-‐ye.dk/media/185976/flyer_cp.pdf.


38

2011/2012. Det vil sige, at 28 % af alle elever på en ungdomsuddannelse har haft aktiviteter

inden for dette område25.

10.3.2 Approach I denne del skal man generere og kvalificere ideer i forhold til den viden, vi har opnået i Needs.

Jeg har tidligere været inde på segmentet og behovet. Nemlig det at kunne udnytte et sabbatår

på Ryslinge Innovationshøjskole, hvor du har mulighed for at dyrke din interesse for

innovation/entreprenørskab og opnå en social gevinst.

Billedet er en kreativ illustration af hvordan en hvordan jeg synes konceptet for Ryslinge

Innovations Højskole skal tager form.

Billedet viser i venstre side en ung 4.g.’er, som står som et spørgsmålstegn overfor, hvilke valg

han/hun skal tage for fremtiden. Han/hun har en taske over skulderen, som har små patches

påsat som symbol for, at man forskellig uddannelse/ballast. Det er så her, man skal forestille

sig, at Ryslinge Innovationshøjskole står først i køen til at række ”sølvfadet” frem med en

masse spændende innovationstilbud til de unge. Sølvfadet er et symbol på, at det hele bliver

serveret, og at man stadig er en tryghedszone. 25 Entreprenørskab fra ABC til P.h.d, kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem. AF: Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.


39

På sølvfadet er illustreret 4 forskellige linjer, som skal være repræsenteret på Højskolen. Ved

start fra venstre ses først den socialt engagerede, som er projekt og samfundsorienteret(mini -‐

Kaospilot). Den næste mulighed er en linje for iværksættere, en linje for den mere målrettede

som arbejder imod virksomhedsstart eller fremme CV ét. Den tredje linje er for opfinderen,

nørden. Her har du mulighed for at arbejde med din niche og få evner inden for et område, du

ønsker at føre ud i livet. Den sidste på fadet er den kreative, som er for den unge med et

entreprenørielt mindset.

Disse ideer er stort set de samme, som Tyge Mortensen har defineret som fremtidige linjer for

højskolen. Det er tidligere nævnt af Sine Larsen, at produktet ikke fejler noget, men at det er

salgsprocessen, der fejler. Jeg ser derfor ingen grund til at lave de store ændring i produktet.

10.3.3 Benefits Kanvas model for konceptet for 4.g.’ere (se bilag 3 for større model)


40

Overstående kanvas tager udgangspunkt i mit segmentvalg. Modellen giver en oversigt af

værdien af den ide, der er skitseret i punktet, Needs.

10.3.4 Competition For at svare på hvordan Ryslinge Innovations Højskole adskiller sig fra konkurrenterne, har

jeg valgt at lave en SWOT–analyse. Der har allerede tidligere i opgaven været gennemgået

konkurrenter for Ryslinge Innovationshøjskole.

SWOT – analyse

For at belyse konceptets potentiale er det relevant at få et overskueligt billede af kræfter, der

har betydning for konceptets eksistens. Det vil sige, at man måler styrker og svagheder i

forhold til konkurrenterne.

En SWOT – analyse indeholder:

• Styrker og Svagheder internt i virksomheden.

• Muligheder og Trusler i virksomhedens omverden

SWOT -‐ analyse

Stærke sider Svage sider Markedskendskab Få kursister Erfaring med højskoledrift Dårlig økonomi Områdekendskab Markedsføring Skønne lokaliteter Forvirring om segmentering Bredt netværk Nye ansættelser/lærere Bestyrelsesopbakning Nichekoncept Nichekoncept

Muligheder Trusler

Iværksætterfokus Lav kendskabsgrad i målgruppen Lav vægtning

Fonden for entreprenørskab Interessen for iværksætteri falder Trendskabende Flere udd.tilbud m. innovation Tilskudsordning Flere målrettede studerende Efterspørgsel efter unge iværksættermiljøer Ingen tilskudsordning.


41

Ryslinge Innovationshøjskole adskiller sig fra de andre højskoler ved at have

innovationselementet som en klar definition på højskolens mission. Ingen af de andre

etablerede og fungerende højskoler arbejder ud fra brugen af ordet innovation som brand.

Derfor syner Ryslinge Innovationshøjskole helt unik og alene på dette område. De nævnte

konkurrenter tilbyder dog en del innovationsaktiviteter, men ikke på samme niveau og eller

opfattelse. Ryslinge Innovationshøjskole adskiller sig derfor som værende en niche inden for

højskolekulturen: nemlig at kunne tilbyde forløb til kursister med unikke og enestående

evner, som ikke er at finde på samme niveau på andre højskoler i Danmark.

11.0 Konklusion Efter at have gennemarbejdet 2/3 af ME2-‐modellen konkludere jeg nu ud fra den viden, jeg

har fået. Det er som sagt et faktum, at højskolen er midlertidigt lukket ned for at gentænke og

konceptudvikle. Forstander Tyge Mortensen er meget engageret i processen med at kunne

skabe et lukrativt koncept i fremtiden. Han har med sine kompetencer en stor faglig viden om

innovation. Hvilket fastholder ham i hans arbejde på at netværke, lave markedsundersøgelse

og konceptudvikle for opnåelse af en mere rentabel højskole.

Ryslinge Innovationshøjskole skal i fremtiden være i stand til at blive en bedre forretning. Det

er derfor nødvendigt at der skal tænkes, hvem har interesse og giver en korrekt segmentering.

Det er efter mine dialoger med Tyge Mortensen meget mudret, hvilket segment han ønsker at

konceptudvikle til. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at dette løsningsforsalg vil og allerede har sat

en stor indflydelse på det fremtidige koncept.

Jeg har igennem processen haft en påstand om, at Tyges forudindtagede målgruppe, de

universitetsstuderende, havde potentiale. Det bliver derfor også opgavens konklusion, at

dette segment ikke er rentabelt for højskolen. Der kan være tale om forsat at gøre det

attraktivt at være i praktikordning, på universitets niveau. Resultatet af mine undersøgelser

viser universitet studerende har kendskab til innovation, men de er ikke drevet af det. Det er

derfor helt sikkert, at hvis det vælger et forløb på en Højskole, så skulle det være for at gavne

deres C.V og den praktiske erfaring. Konklusionen for universitetsstuderende er, at det er alt

for målrettede og belæste til at have interesse i et almindeligt højskoleforløb.


42

Et sikkert segment er de unge, der netop har færdiggjort deres ungdomsuddannelse.

Interessen for innovation, iværksætteri, kreativ tænkning er støt stigende. Det betyder, at der

hvert år bliver væsentligt flere unge som har engageret sig i fagområdet. Efterspørgslen efter

mere iværksætteri og innovation hænger sammen med, at de allerede har haft interessen. De

har højst sandsynligt fået en succesoplevelse. Det er oplagt for Ryslinge Innovationshøjskole

at fange de her sprøde unge projektmagere, der står over et sabbat år eller har et brændende

ønske om at føre deres skolevirksomhed videre.

Indholdet skal derfor tilpasses, så det bliver attraktivt for personer på 4.g.-‐niveau. Det handler

om at tage de ”unges briller på”. Det første skridt er at bløde innovationselementet lidt op og

koble iværksætteri, kreativitet, projekt, virksomhedsgaranti som forklaring på højskolens

virke. Der skal arbejdes med at skaffe ambassadører og succesfulde iværksætterhistorier, som

har de unges interesse.

12.0 Perspektivering Denne opgaveløsning har haft stor betydning for det fremtidige koncept på Ryslinge

Innovationshøjskole. Min deltagelse og engagement har øget kendskabet til højskolen. Mit

arbejde med opgaven har været med til åbne nye døre inde for området og banet vej for et nyt

netværk. Det har været gavnligt for opgaveløsningen, at flere personer har været involveret i

opgaven. Området inden for innovation, iværksætteri og kreativitet har flere til at diskutere

betydningen heraf. Denne opgaveløsning været med stor grobund i mit speciale. Det er derfor

helt sikkert. at sådan praktikperiode har gavnet min viden inden for det entreprenørielle

område. Det har været en øjenåbner for Tyge Mortensen og mig selv, hvilke forhold der har

betydning for en segmentering. Det er utroligt, hvad dialog, diskussioner og faktuelle

statistikker kan gennemtrumfe i forhold overbevise parter. Det er derfor gavnligt at bruge

disse observationer til at forbedre evnen til samarbejde og genoverveje egne konceptdrømme.

Det har vist sig, at det faktisk kan være svært at slippe netop den ide, man brænder for.

Stædighed kan både være en taber og vinder for en iværksætteren.


43

13.0 Refleksioner over analysemodellens anvendelighed ME2-‐modellen har været med til at sætte system og stuktur i opgaven. Jeg synes, modellen har

været forståelig og nem at gennemarbejde. Det har dog taget en del timer at sætte sig ind i

modellen for at forstå dens virke. Jeg kan både finde fordele og ulemper ved modellen. Jeg

oplevede, at ME2-‐modellen lægger op til en form for gruppearbejde. Der skal i hvert fald være

et minimum antal medvirkende. Det synes jeg, fordi den første del af processen er en

kortlægning af resurser. At starte en opgave ud med at give læser et indblik i de involverede

parter har været lærerigt og gavnligt for mig.

Opgaveskrivningen for Ryslinge Innovationshøjskole har været spændende og udfordrende.

Jeg har i min proces med opgaveløsningen fundet ud af evner, jeg ikke selv var bevidst om,

hvilket har givet mig succes og indsigt. Jeg har fundet ud af, at jeg for det meste altid

forholder mig kritisk og uenig, førend et bevis ligger fremme. Jeg har siden opgavens

begyndelse haft den i tankerne konstant. Jeg har vendt og drejet dilemmaer med familie og

venner, som kender mine tanker og store engagement i opgaven. Jeg vil, efter opgaven er slut,

stadig have en tæt dialog med Forstander Tyge Mortensen, da jeg mener og føler at kunne

bidrage til et fremtidigt koncept. Jeg er derfor utrolig glad for i dag at kunne se tilbage på mit

lidt atypiske praktikvalg, som fik en uventet drejning i form af medvirken til konceptdannelse.


44

14.0 Kilde –og litteraturfortegnelse Forside: http://blog.gettyimages.com/2012/05/11/5-‐tips-‐for-‐portfolio-‐success-‐from-‐our-‐director-‐of-‐

creative-‐content/#.UfQMIxanT-‐s

Internet kilder

http://ryslinge.nu/visionmissionvaerdier/ 2013-‐06-‐22

http://eship.au.dk/undervisning-‐i-‐entreprenoerskab/me2-‐model-‐for-‐entrepreneurial-‐education/

3.07.2013, kl. 14.43

http://www.jobindex.dk/cms/Frygt-‐afholder-‐os-‐fra-‐ivaerksaetteri, 2013-‐06-‐22 kl. 15.37

http://www.jobindex.dk/cms/Frygt-‐afholder-‐os-‐fra-‐ivaerksaetteri , linje 32.

http://mortenbay.blogs.berlingske.dk/2011/06/03/det-‐er-‐udansk-‐at-‐være-‐iværksætter/ ,2013-‐06-‐

24, kl 16.40

http://mortenbay.blogs.berlingske.dk/2011/06/03/det-‐er-‐udansk-‐at-‐være-‐iværksætter/ linje 56.

http://erhvervsstyrelsen.dk/file/291799/Ivaerksaetterindeks-‐2012-‐endelig-‐version.pdf

http://erhvervsstyrelsen.dk/file/291799/Ivaerksaetterindeks-‐2012-‐endelig-‐version.pdf, side 8

http://erhvervsstyrelsen.dk/file/291799/Ivaerksaetterindeks-‐2012-‐endelig-‐version.pdf, side 19

http://www.conscribo.dk/generation-‐y-‐og-‐zapperne/

http://www.innovationshojskolen.com/Innovationshojskolen/About_us.html

oversat fra engelsk. http://www.innovationshojskolen.com/Innovationshojskolen/About_us.html

http://vallekilde.dk/om-‐vallekilde/vaerdigrundlag/

http://www.brandbjerg.dk/H%F8jskole/velkommen.htm

http://www.roedding-‐hoejskole.dk/index.php?design-‐innovation

http://katatool.hum.ku.dk/pdfer/nabc.pdf/

http://www.innovationshojskolen.com/Innovationshojskolen/Welcome.html

Andre: Entreprenørskab fra ABC til P.h.d, kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske

uddannelsessystem. AF: Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.

Melisa Rondic, Rapport over interviews med kursister på Ryslinge Innovations Højskole, 27. Maj. 2013.

Interview på Ryslinge innovations Højskole, d. 19.06.2013

Interview, Sine Larsen, Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.

Resultat fra personlig Garuda test, 2013


45

Bilag 1


46


47


48

Bilag 2


49


50


51

Bilag 3

ryslinge innovationshøjskole strategi rapport

Education

vores vision

starte egen

jeg tager

interviews

det er ndvendigt

jeg har valgt

den videre

entreprenrskab