1

EFTERSKOLEBLADET

SladderspaltenSide 11

Mød Emilie fra KunstlinienSide 2

En dag på efterskole

Efterskole som dansk fænomen

2 3

Efterskole i 10. klasse

Først et eksempel fra det virkelige liv: En elev i 9. Klasse har en god klasselærer. Eleven er ikke særlig social og siger ikke nok i timerne, så læreren anbefaler ham at tage på efterskole i 10. klasse. Eleven følger dette råd og elevens oplevelse er at 10. klasse i efterskole virker.

Samme elev er derfor ked af at høre at Dansk In-dustri, kommunens landsforening og Dansk Met-al foreslår at nedlægge 10. klasse, da det er noget mange danske unge vil have godt af. 72,5 % af alle danske efterskoleelever kommer også igennem gymnasiet og det tal er højre end folkeskolens 67,9 %. Selvfølgelig er problematikken omkring 10. klasse til at få øje på, da, det i teorien er et ek-stra uddannelses år, som ikke er nødvendigt. De, som har valgt 10. klasse har imidlertid brug for et ekstra år til at vokse og blive mere modne inden gymnasiet.

Under et brobygningsforløb på et STX-gymna-sium, talte vores elev fra ovenstående eksempel med en klasse, hvor kun var to ikke havde gået på efterskole, og de var faktisk kede af at de ikke havde taget på efterskole. ”Alle dem, der har gået på efterskole siger at de har haft et fantastisk år, med god undervisning og en masse rare menne-sker”, udtalte en af dem.

De mange penge, som samfundet poster i 10. klasse på efterskoler er givet godt ud. Pengene går ubeskåret til modning af elever, der har brug for året, inden de går videre i uddannelsessystemet.AFS

Klar til videregående uddannelse?Unge der har taget 10. klasse på efterskole, gen-nemfører i højere grad deres uddannelse.

Det er svært, hårdt, anderledes og overvældende at starte på gymnasiet, uanset om du tager direkte fra fol-keskolen eller om du tager i 10. klasse på efterskole. Der er selvfølgelig mange flere lektier, afleveringer, store op-gaver og længere skoledage. Der er højere forventnin-ger til den individuelle elev, end der tidligere har været og så er der også ‘lige’ en ret vigtig studentereksamen, der er afgørende for din fremtid. Men der er også det sociale. Man skal lynhurtigt lære folk at kende, da man kun har tre år sammen, og det er vigtigt at kunne føle sig tryg og godt tilpas i den klasse man havner i, hvilket kræver meget åbenhed og imødekommenhed.

Parat til gymnasiet?Når man afslutter 9. klasse er man oftest 15 eller 16 år, og selvom man får gode karakterer, afleverer sine ting til tiden, møder op til alle timer og er blevet erklæret egnet til gymnasiet, er det ikke sikkert, at man er klar til at tage det store skridt direkte videre i gymnasiet.

Som femtenårig er det især svært, da der kan være klassekamerater, der er over to år ældre end én selv, hvilket er en del, når man er teenager, da man modnes og udvikler sig utrolig meget hele tiden. To års forskel kan have stor betydning for, hvordan man møder an-dre mennesker og omgås med dem og hvordan man håndterer forskellige situationer. Det viser sig også at hele 32% af elever, der er taget direkte i gymnasiet eft-er folkeskolen dropper ud, hvor kun 20% af elever der har taget 10. klasse på efterskole vælger at droppe ud.

Men det kan dog også være svært at gå fra efterskole til en gymnasial uddannelse, da det er en helt anden måde at omgås hinanden på, fordi man på efterskolen bliver meget tætte og har et mere intenst samvær, end når man kun ses i nogle timer hver dag. Men et år i 10. klasse på efterskole, er dannende og styrker ens sociale og faglige kompetencer samtidig med at ens moden-hed og selvstændighed udvikles. Det gør at de fleste føler sig langt mere klar til gymnasiet, og undersøgel-ser viser at 80% af unge der har taget på efterskole i 10. klasse går videre til en gymnasial uddannelse.

Foto: Alberte Wissing

Emilie Kjøler Kibsgaard begyndte først at tegne for blot et år sid-en, og hun har aldrig gået

til kurser eller haft nogen an-den form for undervisning. På trods af det

er hun hurtigt blevet

meget dygtig, og hun tjener al-lerede penge på sine tegninger. Emilie kunne godt tænke sig at

leve af at tegne, men er ikke selv overbevist om, hvorvidt det er en mulighed.Vi lader billederne tale for sig selv.

Journalist: Asta Raagaard Jønsson

Redaktion: August Steffensen & Clara Holm.

Journalister: Alberte W. Andreas J. Asta RJ. Benjamin T. Halfdan K. Luna P. Marie D.

Layout: Alexander Mittet & Andreas Jacobsen

2 3

Efterskole i 10. klasse

Først et eksempel fra det virkelige liv: En elev i 9. Klasse har en god klasselærer. Eleven er ikke særlig social og siger ikke nok i timerne, så læreren anbefaler ham at tage på efterskole i 10. klasse. Eleven følger dette råd og elevens oplevelse er at 10. klasse i efterskole virker.

Samme elev er derfor ked af at høre at Dansk In-dustri, kommunens landsforening og Dansk Met-al foreslår at nedlægge 10. klasse, da det er noget mange danske unge vil have godt af. 72,5 % af alle danske efterskoleelever kommer også igennem gymnasiet og det tal er højre end folkeskolens 67,9 %. Selvfølgelig er problematikken omkring 10. klasse til at få øje på, da, det i teorien er et ek-stra uddannelses år, som ikke er nødvendigt. De, som har valgt 10. klasse har imidlertid brug for et ekstra år til at vokse og blive mere modne inden gymnasiet.

Under et brobygningsforløb på et STX-gymna-sium, talte vores elev fra ovenstående eksempel med en klasse, hvor kun var to ikke havde gået på efterskole, og de var faktisk kede af at de ikke havde taget på efterskole. ”Alle dem, der har gået på efterskole siger at de har haft et fantastisk år, med god undervisning og en masse rare menne-sker”, udtalte en af dem.

De mange penge, som samfundet poster i 10. klasse på efterskoler er givet godt ud. Pengene går ubeskåret til modning af elever, der har brug for året, inden de går videre i uddannelsessystemet.AFS

Klar til videregående uddannelse?Unge der har taget 10. klasse på efterskole, gen-nemfører i højere grad deres uddannelse.

Det er svært, hårdt, anderledes og overvældende at starte på gymnasiet, uanset om du tager direkte fra fol-keskolen eller om du tager i 10. klasse på efterskole. Der er selvfølgelig mange flere lektier, afleveringer, store op-gaver og længere skoledage. Der er højere forventnin-ger til den individuelle elev, end der tidligere har været og så er der også ‘lige’ en ret vigtig studentereksamen, der er afgørende for din fremtid. Men der er også det sociale. Man skal lynhurtigt lære folk at kende, da man kun har tre år sammen, og det er vigtigt at kunne føle sig tryg og godt tilpas i den klasse man havner i, hvilket kræver meget åbenhed og imødekommenhed.

Parat til gymnasiet?Når man afslutter 9. klasse er man oftest 15 eller 16 år, og selvom man får gode karakterer, afleverer sine ting til tiden, møder op til alle timer og er blevet erklæret egnet til gymnasiet, er det ikke sikkert, at man er klar til at tage det store skridt direkte videre i gymnasiet.

Som femtenårig er det især svært, da der kan være klassekamerater, der er over to år ældre end én selv, hvilket er en del, når man er teenager, da man modnes og udvikler sig utrolig meget hele tiden. To års forskel kan have stor betydning for, hvordan man møder an-dre mennesker og omgås med dem og hvordan man håndterer forskellige situationer. Det viser sig også at hele 32% af elever, der er taget direkte i gymnasiet eft-er folkeskolen dropper ud, hvor kun 20% af elever der har taget 10. klasse på efterskole vælger at droppe ud.

Men det kan dog også være svært at gå fra efterskole til en gymnasial uddannelse, da det er en helt anden måde at omgås hinanden på, fordi man på efterskolen bliver meget tætte og har et mere intenst samvær, end når man kun ses i nogle timer hver dag. Men et år i 10. klasse på efterskole, er dannende og styrker ens sociale og faglige kompetencer samtidig med at ens moden-hed og selvstændighed udvikles. Det gør at de fleste føler sig langt mere klar til gymnasiet, og undersøgel-ser viser at 80% af unge der har taget på efterskole i 10. klasse går videre til en gymnasial uddannelse.

Foto: Alberte Wissing

Emilie Kjøler Kibsgaard begyndte først at tegne for blot et år sid-en, og hun har aldrig gået

til kurser eller haft nogen an-den form for undervisning. På trods af det

er hun hurtigt blevet

meget dygtig, og hun tjener al-lerede penge på sine tegninger. Emilie kunne godt tænke sig at

leve af at tegne, men er ikke selv overbevist om, hvorvidt det er en mulighed.Vi lader billederne tale for sig selv.

Journalist: Asta Raagaard Jønsson

Redaktion: August Steffensen & Clara Holm.

Journalister: Alberte W. Andreas J. Asta RJ. Benjamin T. Halfdan K. Luna P. Marie D.

Layout: Alexander Mittet & Andreas Jacobsen

4 5

Hjem er på den anden side af atlanten

Fire ryslinger er samlet i en sofa. At dømme ud fra det vestlige udseende, træningsbukserne og ordene der fylder rummet, er de eksempler på typiske danske efterskoleelever. Men hører man godt efter vil man finde de små krusninger på stemmen, der indikerer, at de er Ryslinge Efter-skoles fire udlændinge. Jonas fra Grønland, Car-oline fra Mexico og Rannva og Åsa fra Færøerne, er alle rejst over verdenshavene for at kunne sidde lige netop her. De er bare fire ud af de årligt omkr. 500 udlændinge, der årligt vælger at tage et år på en dansk efterskole. Størsteparten kommer fra Færøerne og Grønland, og Ryslinge Efterskoles Åsa og Rannva har langt fra følt sig udsædvan-lige, da de tog beslutningen. ”Næsten en tredjedel af min klasse på Færøerne tog på danske efter-skoler. Vi tager på efterskole af samme grunde som når I tager på efterskole,” siger Rannva. For Åsas vedkommende var det også kulturen i om-gangskredsen derhjemme, der lagde op til at tage af sted. ”På Færøerne har vi ikke efterskole på samme måde, og mange af mine venner havde talt godt om det.” ”Halvdelen af min klasse tog på efterskole i Danmark”, lyder det fra Grønland. Jo-nas, hvis forældre begge er halvt danske og halvt grønlandske, skulle prøve at være selvstændig, og gøre sig klar til gymnasiet hjemme i Nuuk. ”Vi har én efterskole på Grønland, og den skulle stinke”. Den danske efterskole er trækplaster for unge over hele norden, og vores tre nordiske elever udeluk-ker da heller ikke at ville tage en videregående uddannelse i Danmark. I den anden ende af so-faen sidder Caroline, der for bare tre måneder si-den skiftede livet i en forstad til Mexico City, ud med et efterskoleliv på en fynsk mark. Foran hen-de venter et liv i Danmark, og efterskolen virkede som en mulighed for at lempe indgangen til lan-det og uddannelsessystemet. ”Vi flyttede hertil, fordi jeg ville miste mit statsborgerskab, hvis jeg ikke nåede at bo her fast inden jeg blev 18.” Men mine forældre havde længe snakket om at de gerne ville flytte til Danmark.”Med en dansktal-ende mor og familie i landet, betragter Caroline, eller ”Mexico”, som hun går under blandt efter-skolevennerne, sig selv som halvt dansk, og halvt mexicansk. For Caroline såvel som de tre andre udlændinge på Ryslinge Efterskole, er Danmark

og det danske sprog langt fra ukendt. ”Vi har haft dansk i skolen siden tredje klasse”, siger Rannva, og Åsa supplerer: ”Sproget har været der siden vi var helt små, med tegneserier og Disneyfilm der ikke var eftersynkroniseret på færøsk”.”Ja, og vi ser dronningens nytårstale!”. For Jonas’ vedkom-mende kommer det flydende danske fra forældr-ene, som begge talte dansk. På det sproglige føler han sig måske endda mere dansk, end han føler sig grønlandsk. ”Men kan du grønlandsk?”, lyder det fra gruppen. ”App!”, svarer Jonas, som senere bekræfter os i at er grønlandsk for ”ja”. Selvom alle fire har danske relationer der gør at sproget flyder, kan det mærkes at de to måneder i Danmark har fået det til at komme mere naturligt. ”Jeg tænker på dansk nu, det gjorde jeg ikke i starten” siger Rannva, og Caroline forklarer, at hun allerede nu mestrer dansk slang.

Nej, det er ikke ligefrem indlysende, men i denne sofa på overetagen i Monrads Hus, Ryslinge Efter-skole, er der repræsenteret tre kulturer. Eleverne

er lige så forskellige fra hinanden, som en dansker er forskellig fra en dansker. For to måneder siden mødte de samme udfordringer, og havde samme spekulationer som 130 andre elever. Men for deres vedkommende var starten en smule mere kon-trastfyldt, end for 130 andre. For Caroline betyder et liv i Danmark et liv med tryghed. ”Her er så frit! I Mexico var der overvågning i klasselokalerne, og det var ikke alle steder, man bare kunne løbe en tur.” Åsa spørger om hun ejede en pistol, og Caroline svarer, at det gjorde hun dog ikke. ”Men mange jeg kender havde dem ulovligt”. Jonas er overrasket over danskernes mangel på overtro, og fandt hurtigt ud af, at man ikke diskuterer samme emner her, som han gjorde med vennerne i Grøn-land. ”Spøgelser og ånder og sådan, I tror ikke på det. Og så var jeg vant til at snakke om jagt i sko-len, men det lader til at jeg er den eneste der har prøvet at jage her”. Oveni kulturforskelle er der for de fire elever et afstandsbegreb, usammenligneligt med en dansk elevs. ”Det er hårdt at se på at de andre tager hjem hver anden weekend”, lyder det

fra de langhårede færinger, hvis tur hjem er lang og dyr. Også afstanden er et af de tungere kends-gerninger for Caroline fra Mexico, hvor et besøg hjem til vennerne har lange udsigter. Måske er det i virkeligheden ikke tanken om afstanden, der er hård, men nærmere at der er så ringe mulighed for at komme hjem, bliver gruppen enige om. ”Men om tre dage skal vi hjem!”, bliver der sagt ovre fra hjørnet, og snakken falder på gensyn med kærest-er og mad i den kommende efterårsferie. Grøn-lænderen savner at stå op til bjerge, og at spille fodbold med vennerne hver aften. Færingerne savner mors mad, ikke fordi den er anderledes fra dansk mad, den er bare mors. Mexicaneren savner farverigt tøj, festerne, dansen og gadesælgerne. Journalist: Marie Dissing

4 5

Hjem er på den anden side af atlanten

Fire ryslinger er samlet i en sofa. At dømme ud fra det vestlige udseende, træningsbukserne og ordene der fylder rummet, er de eksempler på typiske danske efterskoleelever. Men hører man godt efter vil man finde de små krusninger på stemmen, der indikerer, at de er Ryslinge Efter-skoles fire udlændinge. Jonas fra Grønland, Car-oline fra Mexico og Rannva og Åsa fra Færøerne, er alle rejst over verdenshavene for at kunne sidde lige netop her. De er bare fire ud af de årligt omkr. 500 udlændinge, der årligt vælger at tage et år på en dansk efterskole. Størsteparten kommer fra Færøerne og Grønland, og Ryslinge Efterskoles Åsa og Rannva har langt fra følt sig udsædvan-lige, da de tog beslutningen. ”Næsten en tredjedel af min klasse på Færøerne tog på danske efter-skoler. Vi tager på efterskole af samme grunde som når I tager på efterskole,” siger Rannva. For Åsas vedkommende var det også kulturen i om-gangskredsen derhjemme, der lagde op til at tage af sted. ”På Færøerne har vi ikke efterskole på samme måde, og mange af mine venner havde talt godt om det.” ”Halvdelen af min klasse tog på efterskole i Danmark”, lyder det fra Grønland. Jo-nas, hvis forældre begge er halvt danske og halvt grønlandske, skulle prøve at være selvstændig, og gøre sig klar til gymnasiet hjemme i Nuuk. ”Vi har én efterskole på Grønland, og den skulle stinke”. Den danske efterskole er trækplaster for unge over hele norden, og vores tre nordiske elever udeluk-ker da heller ikke at ville tage en videregående uddannelse i Danmark. I den anden ende af so-faen sidder Caroline, der for bare tre måneder si-den skiftede livet i en forstad til Mexico City, ud med et efterskoleliv på en fynsk mark. Foran hen-de venter et liv i Danmark, og efterskolen virkede som en mulighed for at lempe indgangen til lan-det og uddannelsessystemet. ”Vi flyttede hertil, fordi jeg ville miste mit statsborgerskab, hvis jeg ikke nåede at bo her fast inden jeg blev 18.” Men mine forældre havde længe snakket om at de gerne ville flytte til Danmark.”Med en dansktal-ende mor og familie i landet, betragter Caroline, eller ”Mexico”, som hun går under blandt efter-skolevennerne, sig selv som halvt dansk, og halvt mexicansk. For Caroline såvel som de tre andre udlændinge på Ryslinge Efterskole, er Danmark

og det danske sprog langt fra ukendt. ”Vi har haft dansk i skolen siden tredje klasse”, siger Rannva, og Åsa supplerer: ”Sproget har været der siden vi var helt små, med tegneserier og Disneyfilm der ikke var eftersynkroniseret på færøsk”.”Ja, og vi ser dronningens nytårstale!”. For Jonas’ vedkom-mende kommer det flydende danske fra forældr-ene, som begge talte dansk. På det sproglige føler han sig måske endda mere dansk, end han føler sig grønlandsk. ”Men kan du grønlandsk?”, lyder det fra gruppen. ”App!”, svarer Jonas, som senere bekræfter os i at er grønlandsk for ”ja”. Selvom alle fire har danske relationer der gør at sproget flyder, kan det mærkes at de to måneder i Danmark har fået det til at komme mere naturligt. ”Jeg tænker på dansk nu, det gjorde jeg ikke i starten” siger Rannva, og Caroline forklarer, at hun allerede nu mestrer dansk slang.

Nej, det er ikke ligefrem indlysende, men i denne sofa på overetagen i Monrads Hus, Ryslinge Efter-skole, er der repræsenteret tre kulturer. Eleverne

er lige så forskellige fra hinanden, som en dansker er forskellig fra en dansker. For to måneder siden mødte de samme udfordringer, og havde samme spekulationer som 130 andre elever. Men for deres vedkommende var starten en smule mere kon-trastfyldt, end for 130 andre. For Caroline betyder et liv i Danmark et liv med tryghed. ”Her er så frit! I Mexico var der overvågning i klasselokalerne, og det var ikke alle steder, man bare kunne løbe en tur.” Åsa spørger om hun ejede en pistol, og Caroline svarer, at det gjorde hun dog ikke. ”Men mange jeg kender havde dem ulovligt”. Jonas er overrasket over danskernes mangel på overtro, og fandt hurtigt ud af, at man ikke diskuterer samme emner her, som han gjorde med vennerne i Grøn-land. ”Spøgelser og ånder og sådan, I tror ikke på det. Og så var jeg vant til at snakke om jagt i sko-len, men det lader til at jeg er den eneste der har prøvet at jage her”. Oveni kulturforskelle er der for de fire elever et afstandsbegreb, usammenligneligt med en dansk elevs. ”Det er hårdt at se på at de andre tager hjem hver anden weekend”, lyder det

fra de langhårede færinger, hvis tur hjem er lang og dyr. Også afstanden er et af de tungere kends-gerninger for Caroline fra Mexico, hvor et besøg hjem til vennerne har lange udsigter. Måske er det i virkeligheden ikke tanken om afstanden, der er hård, men nærmere at der er så ringe mulighed for at komme hjem, bliver gruppen enige om. ”Men om tre dage skal vi hjem!”, bliver der sagt ovre fra hjørnet, og snakken falder på gensyn med kærest-er og mad i den kommende efterårsferie. Grøn-lænderen savner at stå op til bjerge, og at spille fodbold med vennerne hver aften. Færingerne savner mors mad, ikke fordi den er anderledes fra dansk mad, den er bare mors. Mexicaneren savner farverigt tøj, festerne, dansen og gadesælgerne. Journalist: Marie Dissing

6 7

Det er spild af samfundets penge når fagligt stærke elever vælger at tage i tiendeklasse, mener Dansk industri, Kommunernes landsforening og Dansk metal. Derfor vil de gøre op med den nuværende 10 klasse så den for fremtiden, ikke længere er en mulighed for gymnasieerklærede elever. Torben Rasmussen (forstander på Ryslinge eft-erskole) er blandt, de der undrer sig og mener at det er for enkelt kun at se på elevernes karakterer.

”Det at komme på efterskole giver en optimal mulighed for at se på sig selv i relation til sin uddannelse i relation til sin familie og i relation til sine drømme fra et andet perspektiv.” Sådan svarer, forstander på Ryslinge efter-skole Torben Rasmussen, da jeg spørger ham hvad der gør efterskoleåret i tiende klasse specielt.

Men kan man ikke det i 9?

”Problemet er at niendeklasse er forbundet med en ræk-ke små fag som: geografi, samfundsfag og kristendom og nogle af dem skal man til prøve i, så der er ikke på samme måde tid til den re-fleksion. Mange har efter niendeklasse ikke følels-

en af at have reflekteret nok. Til gengæld peger alle un-dersøgelser på at det valg lev-erne træffer efter 10 klasse er det rigtige, da dette er mere velovervejet.”

I hvor høj grad er efter-skoleåret i tiende klasse præget af det faglige?

”Jeg tror at man som elev efter et ophold her på sko-len, vil mene at man i starten er præget af at stille sig selv spørgsmål som: Hvordan er jeg som menneske? Hvordan er jeg sammen med andre unge, som jeg ikke kender langt væk fra alt jeg kender? Så selvom man selvfølgelig styrker sin faglighed vil det ikke være det der i den første tid fylder mest. Efter jul bliver man mere klar over hvem man er og hvad man skal.

Så den faglige udvikling er altså ikke den væsentligste ved et efterskoleophold?

”Man kan ikke sige at det faglige ikke er en væsentligt del, men man kan heller ikke sige at det faglige er det eneste”. Han holder en kort pause ser på mig og siger så: ”For når man ser på en elev, når man ser på dig så er der et socialt Luna, et personligt Luna og

Et år i et andet Perspektiv

der er et fagligt Luna, og de tre elementer skal alle sammen være med i spil. Her ser vi dem som ligeværdige.”

Man stempler

Jeg beder Torben om at for-holde sig til et citat fra Niels Egelund (Professor ved Aar-hus universitet). Her sammen-ligner Egelund blandt andet 10 klasse med en hyggelig parker-ingsplads og udtaler, at et eft-erskole år for stærke unge er en luksus af helt ufattelig kar-akter. Torben starter med at slå fast at han undrer sig over at Niels Egelund som professor i pædagogik ikke har taget i be-tragtning at man når man går i tiende klasse har en anden ”Reflektionsmulighed”. Han uddyber: ”Derudover er det sådan at tiendeklasseåret på nuværende tidspunkt er et år for de der har lyst til det. Det vil sige at man kan komme på en skole hvor folk er fagligt svage og fagligt stærke og so-cialt svage og socialt stærke uden at en eneste af dem går rundt med stemplet ”dur ikke”.

Journalist: Luna Paltorp

6 7

Det er spild af samfundets penge når fagligt stærke elever vælger at tage i tiendeklasse, mener Dansk industri, Kommunernes landsforening og Dansk metal. Derfor vil de gøre op med den nuværende 10 klasse så den for fremtiden, ikke længere er en mulighed for gymnasieerklærede elever. Torben Rasmussen (forstander på Ryslinge eft-erskole) er blandt, de der undrer sig og mener at det er for enkelt kun at se på elevernes karakterer.

”Det at komme på efterskole giver en optimal mulighed for at se på sig selv i relation til sin uddannelse i relation til sin familie og i relation til sine drømme fra et andet perspektiv.” Sådan svarer, forstander på Ryslinge efter-skole Torben Rasmussen, da jeg spørger ham hvad der gør efterskoleåret i tiende klasse specielt.

Men kan man ikke det i 9?

”Problemet er at niendeklasse er forbundet med en ræk-ke små fag som: geografi, samfundsfag og kristendom og nogle af dem skal man til prøve i, så der er ikke på samme måde tid til den re-fleksion. Mange har efter niendeklasse ikke følels-

en af at have reflekteret nok. Til gengæld peger alle un-dersøgelser på at det valg lev-erne træffer efter 10 klasse er det rigtige, da dette er mere velovervejet.”

I hvor høj grad er efter-skoleåret i tiende klasse præget af det faglige?

”Jeg tror at man som elev efter et ophold her på sko-len, vil mene at man i starten er præget af at stille sig selv spørgsmål som: Hvordan er jeg som menneske? Hvordan er jeg sammen med andre unge, som jeg ikke kender langt væk fra alt jeg kender? Så selvom man selvfølgelig styrker sin faglighed vil det ikke være det der i den første tid fylder mest. Efter jul bliver man mere klar over hvem man er og hvad man skal.

Så den faglige udvikling er altså ikke den væsentligste ved et efterskoleophold?

”Man kan ikke sige at det faglige ikke er en væsentligt del, men man kan heller ikke sige at det faglige er det eneste”. Han holder en kort pause ser på mig og siger så: ”For når man ser på en elev, når man ser på dig så er der et socialt Luna, et personligt Luna og

Et år i et andet Perspektiv

der er et fagligt Luna, og de tre elementer skal alle sammen være med i spil. Her ser vi dem som ligeværdige.”

Man stempler

Jeg beder Torben om at for-holde sig til et citat fra Niels Egelund (Professor ved Aar-hus universitet). Her sammen-ligner Egelund blandt andet 10 klasse med en hyggelig parker-ingsplads og udtaler, at et eft-erskole år for stærke unge er en luksus af helt ufattelig kar-akter. Torben starter med at slå fast at han undrer sig over at Niels Egelund som professor i pædagogik ikke har taget i be-tragtning at man når man går i tiende klasse har en anden ”Reflektionsmulighed”. Han uddyber: ”Derudover er det sådan at tiendeklasseåret på nuværende tidspunkt er et år for de der har lyst til det. Det vil sige at man kan komme på en skole hvor folk er fagligt svage og fagligt stærke og so-cialt svage og socialt stærke uden at en eneste af dem går rundt med stemplet ”dur ikke”.

Journalist: Luna Paltorp

8 9

En dag på efterskole

”Hey, skal du ikke op?” min roomie råber fra badeværelset. Eller badeværelse ville jeg nødigt kalde det. Den en gange en meter hvor man helt mirakuløst har fået klemt både et toilet, en bruser og en håndvask ind. Det føles som om det er midt om natten og solen er næsten ikke stået op endnu. Jeg smider benene ud over sengekanten, tager no-gle joggingbukser på og hiver en sweater over ho-vedet. Rikke kommer ind på værelset og begyn-der at rode i mit skab. Underligt jeg kun har kendt hende i en måned. ”Den tager jeg sgu på” mumler hun med min trøje i hånden og trætte øjne.”Smukt” nikker jeg. ”Skal vi smutte?” Vi går ned-enunder hvor fire piger står og venter på os. Fire så bekendte ansigter, som om de har stået der og ventet hver morgen i flere år. ”Kom så, jeg er sult-en”.En time efter sidder vi i på gulvet i teatersalen. Der står retorik på skemaet. Jeg ligger på Mads’ mave og Sabrina fletter mit hår. Læreren kom-mer ind med en kop kaffe i hånden og det mest entusias-tiske smil, jeg længe har set. Læreren. Det er helt underligt at kalde ham det, det er som om han er så meget mere. En, som interesserer sig for hvert enkelt af os, og vil have, at vi skal blive klogere. Ikke en lærer som dem i folkeskolen, der havde et pensum og en løn og så var vi bare endnu en gruppe elever der skul-le igennem systemet med færrest komplika-tioner.”Okay, i har ti minutter til at lave en tale om et ar på jeres krop. Forestil jer at talen er en fisk. Først skal den bide fast, gøre jer opmærksom. Efter det kommer kroppen, altså indholdet. Og til sidst ha-len, klimaks og afrunding. Husk kropssproget er 70% af talen og øjenkontakt er pisse vigtigt.”Jeg kan tydeligt forstille mig min bedstefars reak-tion hvis han var her. ”Kalder i det for under-visning? Du spilder et år Asta og ham

læreren der, han er da ikke en dag over atten.” Men på en måde, efter de par sætninger om fisk og kropssprog og efter at have fremlagt den lil-le tale efterfulgt af et par skulderklap, føler jeg, at jeg har lært mere, end af de flere utallige timer i folkeskolen om fremlæggelsesmetoder og andet pladder.

Hele skolen er rykket op i foredragssalen. For-middagssolen står ind af de gamle vinduer, og får salen til at se varm og sommerlig ud, selvom om det blæser og er koldt udenfor. Klaveret begynder at spille lige under marken, der er bredt ud over væggen. Et par kvinder på marken betragter en arisk ung mand med en bar solbrændt overkrop og blond hår, som står og arbejder i solens hede. Jeg kigger rundt i salen, alle synger med. Hver og en. En gammel dansk højskolesang fylder hele salen, fra gulv til loft. Dagen går. Efter en varm frokost, en fransk og en fysik time i store ny renoverede lyse hølofter og efter lidt aftensmad i maven er der stilletime. Det eneste tidspunkt på dagen, hvor de sociale anten-ner kan blive lagt ned og man rigtig kan slappe af. Jeg ligger i sengen med en kop kaffe i hånden og lektierne foran mig. Solen er ved at gå ned og min roomie har sat et Beatles album på. Musik-ken minder mig om min far og fortællingerne om hans ungdom. Det går op for mig, at det her, lige nu, er min. Jeg smiler ved tanken. Tanken om hvor tilfældigt det er, at jeg netop er endt op her og med disse mennesker omkring mig og hvor umådelig lykkelig jeg egentlig er over det. De næste timer før jeg igen ligger i min overkøje på C13, går på en gåtur under stjernerne med nogle nye veninder, en diskussion over en kop te om et eller andet ligegyldigt, som vi i situationen finder vildt ophidsende, en tur i brugsen og et afsnit af min ynglingsserie med et par drenge der allerede føles som brødre. Dagen i morgen minder sikkert meget om den i dag. Men tanken om i morgen er kun fulgt med glæde.

Journalist: Asta Raagaard Jønsson

Fotoserie: Luna Martinez Lindhart Lopez

8 9

En dag på efterskole

”Hey, skal du ikke op?” min roomie råber fra badeværelset. Eller badeværelse ville jeg nødigt kalde det. Den en gange en meter hvor man helt mirakuløst har fået klemt både et toilet, en bruser og en håndvask ind. Det føles som om det er midt om natten og solen er næsten ikke stået op endnu. Jeg smider benene ud over sengekanten, tager no-gle joggingbukser på og hiver en sweater over ho-vedet. Rikke kommer ind på værelset og begyn-der at rode i mit skab. Underligt jeg kun har kendt hende i en måned. ”Den tager jeg sgu på” mumler hun med min trøje i hånden og trætte øjne.”Smukt” nikker jeg. ”Skal vi smutte?” Vi går ned-enunder hvor fire piger står og venter på os. Fire så bekendte ansigter, som om de har stået der og ventet hver morgen i flere år. ”Kom så, jeg er sult-en”.En time efter sidder vi i på gulvet i teatersalen. Der står retorik på skemaet. Jeg ligger på Mads’ mave og Sabrina fletter mit hår. Læreren kom-mer ind med en kop kaffe i hånden og det mest entusias-tiske smil, jeg længe har set. Læreren. Det er helt underligt at kalde ham det, det er som om han er så meget mere. En, som interesserer sig for hvert enkelt af os, og vil have, at vi skal blive klogere. Ikke en lærer som dem i folkeskolen, der havde et pensum og en løn og så var vi bare endnu en gruppe elever der skul-le igennem systemet med færrest komplika-tioner.”Okay, i har ti minutter til at lave en tale om et ar på jeres krop. Forestil jer at talen er en fisk. Først skal den bide fast, gøre jer opmærksom. Efter det kommer kroppen, altså indholdet. Og til sidst ha-len, klimaks og afrunding. Husk kropssproget er 70% af talen og øjenkontakt er pisse vigtigt.”Jeg kan tydeligt forstille mig min bedstefars reak-tion hvis han var her. ”Kalder i det for under-visning? Du spilder et år Asta og ham

læreren der, han er da ikke en dag over atten.” Men på en måde, efter de par sætninger om fisk og kropssprog og efter at have fremlagt den lil-le tale efterfulgt af et par skulderklap, føler jeg, at jeg har lært mere, end af de flere utallige timer i folkeskolen om fremlæggelsesmetoder og andet pladder.

Hele skolen er rykket op i foredragssalen. For-middagssolen står ind af de gamle vinduer, og får salen til at se varm og sommerlig ud, selvom om det blæser og er koldt udenfor. Klaveret begynder at spille lige under marken, der er bredt ud over væggen. Et par kvinder på marken betragter en arisk ung mand med en bar solbrændt overkrop og blond hår, som står og arbejder i solens hede. Jeg kigger rundt i salen, alle synger med. Hver og en. En gammel dansk højskolesang fylder hele salen, fra gulv til loft. Dagen går. Efter en varm frokost, en fransk og en fysik time i store ny renoverede lyse hølofter og efter lidt aftensmad i maven er der stilletime. Det eneste tidspunkt på dagen, hvor de sociale anten-ner kan blive lagt ned og man rigtig kan slappe af. Jeg ligger i sengen med en kop kaffe i hånden og lektierne foran mig. Solen er ved at gå ned og min roomie har sat et Beatles album på. Musik-ken minder mig om min far og fortællingerne om hans ungdom. Det går op for mig, at det her, lige nu, er min. Jeg smiler ved tanken. Tanken om hvor tilfældigt det er, at jeg netop er endt op her og med disse mennesker omkring mig og hvor umådelig lykkelig jeg egentlig er over det. De næste timer før jeg igen ligger i min overkøje på C13, går på en gåtur under stjernerne med nogle nye veninder, en diskussion over en kop te om et eller andet ligegyldigt, som vi i situationen finder vildt ophidsende, en tur i brugsen og et afsnit af min ynglingsserie med et par drenge der allerede føles som brødre. Dagen i morgen minder sikkert meget om den i dag. Men tanken om i morgen er kun fulgt med glæde.

Journalist: Asta Raagaard Jønsson

Fotoserie: Luna Martinez Lindhart Lopez

10 11

Sladderspalten:

Møller og Clausen afviser anklager omkring veninde-hårDe to Frontstreet Boys medlemmer Victor Møller og Jakob Clausen nægter, at de har fået den samme frisure med vilje. “Nej, det har vi ikke tænkt over!” fniser de to og løber væk arm i arm.Victor Møller udtrykker også ærgerelse over beskyldningen. “Prøv at høre her, jeg har det altså med Jacob, ligesom jeg har det med de andre, selvom vi nogle gange drikker os fulde i rødvin sammen og synger Destinys Child ned i vores hårbørster”, fastslår han.

Krænket adventurelærer udfordrer Mårtensson til duelLærer på adventurelinjen, Gert Iversen, har netop udfordret kollega, Thor Mårtensson, til tvekamp på sabler grundet æreskrænkelse.“Jeg har udfordret denne utålelige spejderdreng,

Kære Beate.Jeg bor på et tomandsværelse på min efterskole med en pige fra Fyn. Vi har boet sammen i to måneder nu, og næsten alle andre har fået et vildt godt forhold til deres roomie. Problemet er bare, at jeg helt ærligt begyndt at blive bange for min. En nat vågnede jeg ved en messen, en slags mes-sen på et sprog jeg ikke kender. Min roomie sad på gulvet med lukkede øjne og med stearinlys omkring sig i en cirkel. Jeg prøvede at komme i kontakt med hende, men jeg kunne ikke. Hendes messen blev højere og højere og sluttede i et skrig. Hun puste stearinlysene ud, lagde dem væk, og lagde sig i seng igen. Næste morgen lod hun som om intet var sket og jeg turde ikke sige noget, da vi i forvejen har et meget akavet forhold. Det er sket fire gange siden. Hvad skal jeg gøre?Knuz den skræmte.

Kære søde skræmte.Det er ikke helt klart for mig, hvilket slags råd du søger. Hvis problemet er at du har svært ved at sove, så kan jeg klart anbefale nogen sovepiller. Det er helt sikkert ikke en mulighed at bede din værelseskammerat om at dæm-pe sig da selve lyddelen i netop dette ritual er yderst nødven-digt. Hvis problemet derimod er, at du føler dig afvist, bør du måske læse lidt op på sa-tanisme, så du kan være bedre med. Og næste gang måske købe dine egne stearinlys og sætte dig overfor hende, for at vise din åbenhed. Håber det var svar nok. Knus Beate

Kære Beate.Jeg går i tiende klasse på en efterskole i Jylland. Jeg er kommet i den uheldige situation, at jeg tror, jeg er blevet forelsket, i min lærer. Det er tydeligt for mig, at det aldrig kommer til at ske, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg kan ikke bare smide følelserne væk. Jeg håber du kan give mig et råd.Kærlig hilsen den fortabte.

Kære søde fortabte. Det er tydeligt at du bliver nødt til at vise ham, at du ikke kun ser ham, som en lærer. Du kan starte med at gå og flirte lidt, give ham komplimenter i timerne og røre ham mere end naturligt. Gerne svinge med dit hår eller blinke endnu mere end normalt, når i kigger på hinanden. Når han har fanget hentydningen, kan du måske invitere ham i biografen eller spørge om han vil komme hjem til dig og hjælpe dig med nogle lektier. Så kunne det jo være i blev kærester.Håber du blev glad for rådene.Kram og held og lykke fra Beate.

Kære Beate.På min nye efterskole, har jeg haft det lidt svært, ved

at få nye venner. Når jeg sidder i fælleslokalerne er det især værst, da det er virkelig tydeligt hvor godt alle snakker sammen og hvordan ingen snakker til mig. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gribe det an. Kan du hjælpe mig?Hilsen den generte.

Kære søde generte.Der er masser af andre steder på din efterskole hvor du kan være uden de andre. Hvis du eksem-pelvis bliver på dit værelse eller går nogle ture alene, vil du ikke lægge lige så meget mærke til at du ikke har nogen venner, som når du sidder i fælleslokalerne. Jeg håber det var svar nok!Kram fra Beate.

Hr. Mårtensson, til en dødelig duel på sabler, så vi en gang for alle kan få afgjort, hvem der er en rigtig viking”, bek-endte Gert Iversen via enhøjttaler-transmission fra kontoret torsdag formiddag.Duellen skal efter planen udspille sig ved solopgang, foran in-stedet Heidi’s Bier Bar i Svendborg.

Miley Cyrus sagsøger Line Toft Larsen for identitetstyveri“Hun synger mine sange og har hugget min kar-akteristiske frisure. Hun er i gang med langsomt, men målrettet, at overtage mit liv”, hævder den kønne amerikaner, der netop har lagt sag an.“Det virker måske uskyldigt, men hvis man er inde i sagen, er det altså lidt bekymrende”, fork-larer en grædende Miley.

Journalist: Halfdan Kirketerp

Layout:Alexander Mittet & Andreas Jacobsen

10 11

Sladderspalten:

Møller og Clausen afviser anklager omkring veninde-hårDe to Frontstreet Boys medlemmer Victor Møller og Jakob Clausen nægter, at de har fået den samme frisure med vilje. “Nej, det har vi ikke tænkt over!” fniser de to og løber væk arm i arm.Victor Møller udtrykker også ærgerelse over beskyldningen. “Prøv at høre her, jeg har det altså med Jacob, ligesom jeg har det med de andre, selvom vi nogle gange drikker os fulde i rødvin sammen og synger Destinys Child ned i vores hårbørster”, fastslår han.

Krænket adventurelærer udfordrer Mårtensson til duelLærer på adventurelinjen, Gert Iversen, har netop udfordret kollega, Thor Mårtensson, til tvekamp på sabler grundet æreskrænkelse.“Jeg har udfordret denne utålelige spejderdreng,

Kære Beate.Jeg bor på et tomandsværelse på min efterskole med en pige fra Fyn. Vi har boet sammen i to måneder nu, og næsten alle andre har fået et vildt godt forhold til deres roomie. Problemet er bare, at jeg helt ærligt begyndt at blive bange for min. En nat vågnede jeg ved en messen, en slags mes-sen på et sprog jeg ikke kender. Min roomie sad på gulvet med lukkede øjne og med stearinlys omkring sig i en cirkel. Jeg prøvede at komme i kontakt med hende, men jeg kunne ikke. Hendes messen blev højere og højere og sluttede i et skrig. Hun puste stearinlysene ud, lagde dem væk, og lagde sig i seng igen. Næste morgen lod hun som om intet var sket og jeg turde ikke sige noget, da vi i forvejen har et meget akavet forhold. Det er sket fire gange siden. Hvad skal jeg gøre?Knuz den skræmte.

Kære søde skræmte.Det er ikke helt klart for mig, hvilket slags råd du søger. Hvis problemet er at du har svært ved at sove, så kan jeg klart anbefale nogen sovepiller. Det er helt sikkert ikke en mulighed at bede din værelseskammerat om at dæm-pe sig da selve lyddelen i netop dette ritual er yderst nødven-digt. Hvis problemet derimod er, at du føler dig afvist, bør du måske læse lidt op på sa-tanisme, så du kan være bedre med. Og næste gang måske købe dine egne stearinlys og sætte dig overfor hende, for at vise din åbenhed. Håber det var svar nok. Knus Beate

Kære Beate.Jeg går i tiende klasse på en efterskole i Jylland. Jeg er kommet i den uheldige situation, at jeg tror, jeg er blevet forelsket, i min lærer. Det er tydeligt for mig, at det aldrig kommer til at ske, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg kan ikke bare smide følelserne væk. Jeg håber du kan give mig et råd.Kærlig hilsen den fortabte.

Kære søde fortabte. Det er tydeligt at du bliver nødt til at vise ham, at du ikke kun ser ham, som en lærer. Du kan starte med at gå og flirte lidt, give ham komplimenter i timerne og røre ham mere end naturligt. Gerne svinge med dit hår eller blinke endnu mere end normalt, når i kigger på hinanden. Når han har fanget hentydningen, kan du måske invitere ham i biografen eller spørge om han vil komme hjem til dig og hjælpe dig med nogle lektier. Så kunne det jo være i blev kærester.Håber du blev glad for rådene.Kram og held og lykke fra Beate.

Kære Beate.På min nye efterskole, har jeg haft det lidt svært, ved

at få nye venner. Når jeg sidder i fælleslokalerne er det især værst, da det er virkelig tydeligt hvor godt alle snakker sammen og hvordan ingen snakker til mig. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gribe det an. Kan du hjælpe mig?Hilsen den generte.

Kære søde generte.Der er masser af andre steder på din efterskole hvor du kan være uden de andre. Hvis du eksem-pelvis bliver på dit værelse eller går nogle ture alene, vil du ikke lægge lige så meget mærke til at du ikke har nogen venner, som når du sidder i fælleslokalerne. Jeg håber det var svar nok!Kram fra Beate.

Hr. Mårtensson, til en dødelig duel på sabler, så vi en gang for alle kan få afgjort, hvem der er en rigtig viking”, bek-endte Gert Iversen via enhøjttaler-transmission fra kontoret torsdag formiddag.Duellen skal efter planen udspille sig ved solopgang, foran in-stedet Heidi’s Bier Bar i Svendborg.

Miley Cyrus sagsøger Line Toft Larsen for identitetstyveri“Hun synger mine sange og har hugget min kar-akteristiske frisure. Hun er i gang med langsomt, men målrettet, at overtage mit liv”, hævder den kønne amerikaner, der netop har lagt sag an.“Det virker måske uskyldigt, men hvis man er inde i sagen, er det altså lidt bekymrende”, fork-larer en grædende Miley.

Journalist: Halfdan Kirketerp

Layout:Alexander Mittet & Andreas Jacobsen

Google sælges til en heldig køber

Har du nogensinde haft lyst til at surfe på nettet? så er det din heldige dag idag. for kun 4500 kr kan du nu også nyde Google.com. lige nu har google rigtig mange brugere, og nu kan DU også blive en af dem! Den her Google er i super fin kval-itet, og er kun blevet brugt cirka 7.000.000 gange.

Med denne Google får du adgang til alt der har med internet at gøre. ikke nok med det får du den også med et helt nyt design hvor alt er hvidt, bort-

set så lige fra logoet som du selv kan ændre farve på! Googles hastighed kommer helt an på den computer du har, og jeg er ikke ansvarlig for hvad der sker med din computer efter køb af din Google.

Hvis du køber din Google inden for den 30. oktober, får du den for kun 2500 kr. efter den 30. oktober vil prisen igen blive 4500 kr.Når du har købt Google vil du få en email tilsendt med et link til din helt egen personlige Google.

Held og lykke!

12

Theis retarderet efter trafikuheld

16-årige Theis “Stakit” Heyn er blevet, med et politisk ukorrekt ord, retarderet som resultat af en bilulykke, der har fundet sted d. 4 oktober.

Fredag aften var den 16 årige Theis Heyn på vej hjem fra efterskole. klokken halv seks var The-is vidne til en bil der kørte lidt for lang over hajtænderne og var lige ved at køre overfor rødt. Theis protesterede ved at dytte voldsomt af bilen med sit hoved og råbe ud af vinduet.

Lige siden har Theis været dybt traumatiseret, og har problemer med at løse selv de nemmeste udregninger.

Den 16 årige dreng giver bilulykken skylden for sine problemer, men flere læger der har arbejdet sammen med Theis siger dog, at det er muligt at han har været udfordret langt før ulykken. Theis et par dage efter ulykken.

Vi har fået udtalelser fra både Theis og en af de mange læger der har arbejdet med Theis. “den gule bil kører alt for hurtig, stop den nu. hold op med det der!” udtaler Theis. “Det er sgu løgn” udtaler Dr. Trier “Det kan bare være lyv kan det.”

Journalister: Joiner & Trier