2015

BUDSTIKKEN2015

1

De kom flyvende med storkentil dette gudsforladte sted.Fra alle fire verdenshjørnerhvis vi ta’r det hele med.

Og nu er de blevet voksneligner ikke mer sig selv.Stemmerne er forandret menvi kender dem alligevel.

Åh de smukke unge mennesker.Pluds’lig er de stukket af,som legesyge sommerfugleden allerførste sommerdag.Hvad det er de vil med livetdet kan kun de selv forstå.La, la, la.Åh de smukke unge menneskergid de længe leve må.

Der var nogen som blev tilbedtandre måtte nøjes meddigitale vuggestuerog tilfældig kærlighed.

Og de smutter før man ved detpludselig er de stukket afsom legesyge sommerfugleden allerførste sommerdag.

Hvad det er de vil med livetdet kan kun de selv forstå.La, la, la.Åh de smukke unge menneskergid de længe leve må.

Der var nogen som blev elsket,andre måtte nøjes meddigitale vuggestuerog tilfældig kærlighedHvad det er de vil med livetdet kan kun de selv forstå.La, la, la.Åh de smukke unge menneskergid de længe leve må.

BUDSTIKKEN2015

I anledning af at Kim Larsen fyldte 70 år d. 23. oktober 2015 bringer vi her en af hans fantastiske tekster om de unge mennesker. Teksten er skrevet, så den passer på alle unge mennesker på vej ud i livet. Men på vanlig Larsen-vis har sangen også en stikpille til samfundet. F.eks. strofen ”Der var nogen som blev tilbedt - andre måtte nøjes med digitale vuggestuer og tilfældig kærlighed” vidner om Kim Larsens evige kamp mod det moderne, digitale og fremtidsfokuserede samfund. Sangen blev egentlig skrevet til sønnen Sylvester i 1988 af vores kære folkesanger, men han blev dog ikke konfirmeret - men sangen er siden blevet brugt flittigt som konfirmationssang år efter år.

De smukke unge menneskerTekst & Musik: Kim Larsen

Kære BUDSTIKKEN læser

Forskellighed gør stærk. I forskellighe-den opnår vi styrken, og hvis vi kun er den samme slags, mister vi evnen til at se forskel! Det er i kunst som med de fleste andre af livets spørgsmål, at vi skal ud-fordres for at udvikle os. Vi bliver ikke ud-fordret, hvis vi blot gør det samme, som vi altid har gjort. Vi bliver heller ikke ud-fordret, hvis vi omgiver os med den sam-me slags mennesker som os selv. Vi er forskelligheden på Staby Efterskole – det skal vi blive ved med, så vi alle kan udvik-le os selv, hinanden og Staby Efterskole.

Du og din familie ønskes en rigtig glæde-lig jul samt et lykkebringende nytår!

Mange kærlige jule- og nytårshilsner

Maria, Mathias, Mads, Jette & Anders

JulehilsenStaby den 27. november 2015

Udgivet afStaby Efterskoles elevforening

RedaktionAnders Boll Mikkelsen

Layout og trykwww.arastryk.dk

3

IndholdJulehilsen ..................................................................................................................................................................... 2

Afslutningstale 2015 .................................................................................................................................................... 4

Hvilken vej skal vi? .................................................................................................................................................... 10

Hverdagstanker, signaler og afsløring af et ”flash back” .......................................................................................... 12

40 år for/med /og på Staby Efterskole ...................................................................................................................... 14

Friluftsliv-Adventurerace/Outdoor på Staby Efterskole ............................................................................................. 18

BUDSTIKKEN 50 år siden ......................................................................................................................................... 20

Hvad er 10. klasse? ................................................................................................................................................... 22

Temaweekender på Staby Efterskole ........................................................................................................................ 24

Forældredagen 2015 ................................................................................................................................................. 28

En rejse for livet ......................................................................................................................................................... 30

Sund kost og mindre madspild på Staby Efterskole ................................................................................................. 32

Elevfester for Staby Efterskoles elever ...................................................................................................................... 33

Elevforeningens udtaget hold! ................................................................................................................................... 34

På ethjulet cykel gennem Nepal ................................................................................................................................ 36

Grundlovs dag i Staby ............................................................................................................................................... 38

Camp Staby 2015 ..................................................................................................................................................... 42

Meddelser .................................................................................................................................................................. 46

Set og sket på Staby Efterskole ................................................................................................................................ 47

Fokus – og tilbudsfag ................................................................................................................................................ 48

Præsentation af ny medarbejder ............................................................................................................................... 50

Bestyrelsen og elevforeningen på Staby Efterskole .................................................................................................. 51

Skolens medarbejdere .............................................................................................................................................. 53

Regnskab .................................................................................................................................................................. 55

Jubilarer ..................................................................................................................................................................... 56

Elevholdet 2014/2015 ................................................................................................................................................ 58

Elevholdet 2015/2016 ................................................................................................................................................ 60

4

Afslutningstale 2015

Tirsdag d. 9. juni - sommer - stemnin-gen var god på skolen, glade elever, gode karakterer og ikke mindst stille vejr og endelig lidt solskin og varme i luften. Jeg cyklede hjem og havde jer i tankerne. Smilende - jo, I kunne jo godt. Dagen før havde vi vundet over Vedersø i fodbold. Pigerne havde vundet 2-1og drengene 3-1 …. ikke hvert år det sker. Der havde ligeledes været spændende klassedyster, og I gik alle op i både sang og udklædning - HERLIGT. En rigtig god dag at starte med at skrive afslutnings-talen….

Kære elever, forældre, familie, ansatte og bestyrelsesmedlemmer

Hjertelig velkommen til den sidste dag i dette skoleår. Velkommen til afslutnin-gen på skoleåret 2014-2015.Det er altid en meget speciel dag - en dag, der rummer forskellige følelser. Måske kan I mærke, at I på den ene side er triste og kede af, at noget godt er ved at slutte - og på den anden side oplever en glæde og forventning over, det der venter. Det kan virke både forvirrende og en smule frustrerende.

I min velkomsttale kom jeg bl.a. ind på det at vælge efterskole: Du har forhå-bentlig valgt efterskolen, fordi du gerne vil udvikle dig på nye områder - det er klart at et år hjemmefra gør meget ved udviklingen af et ungt menneske. Man lærer at stå på egne ben, at klare mange opgaver selv og på den måde forberede sig på en voksentilværelse væk fra for-ældrene. Det bliver altså et selvstændig-hedsprojekt for jer!

Forhåbentlig er det også lysten til at være sammen med jævnaldrende - at udvikle sine sociale kompetencer - at blive en del af et fællesskab - det bliver der rig mulighed for, når du nu dagligt kommer til at være tæt sammen med mere end 200 mennesker.

Rigtig mange af jer giver udtryk for, at I har valgt efterskolen for at få nye venner. I ønsker mange tætte og nære venska-ber, som kan holde ved hele livet. Husk at give meget af dig selv, hvis du ønsker tætte venskaber.

Forhåbentligt er det præcis gået på denne måde. Du er blevet meget mere

selvstændig, din fællesskabsfølelse er vokset betydeligt - og du har forhåbent-ligt givet en masse af dig selv og fået en masse nære venskaber igen.

Vi har gennem hele året forsøgt at præ-ge, skubbe og puffe til jer. Forsøgt at udfordre jer, prøve jer af og få jer til at være jer selv, tage ansvar for jer selv, samt at tage fælles ansvar for hinanden, at gå forrest og gøre det bedste I kunne. Til tider har det været en udfordring, da I som gruppe nogle gange har haft svært ved at slippe jer selv helt fri - nyde, stole på og have tillid til hinanden.

At gå på Staby Efterskole handler om at lykkes. Jeg har set jer udvikle jer i så mange forskellige roller og sammen-hænge gennem året. Jeg har oplevet elever, som har ændret sig utrolig meget igennem det sidste skoleår eller to. Im-ponerende hvor meget man kan vokse med opgaverne i løbet af et efterskole-år. Elever med elevrådet i spidsen har arrangeret og været med til at stå for et utal af arrangementer. I er blevet kastet ud i alt fra højskolesang til vælgermø-der, opvisninger hvor der var meget lidt

af forstander anders Boll Mikkelsen

5

plads - haft fantastiske weekender og ikke mindst den sidste weekend, hvor alle turde give sig hen og være sammen om en utrolig vellykket weekend - og virkelig mærke efterskolestemningen. I er blevet holdt i gang - I er blevet drillet af hinanden samt i en morsom og un-derholdende lærerrevy i går aftes…

Jo, nu er I klar til at komme videre - I er flyvefærdige og næsten voksne, kan stå på egne ben - tage beslutninger, va-ske tøj og klare både madlavning (årets mest populære tilbudsfag) løse køk-kenopgaver og rengøring. Jo - der er masser af fantastiske gode historier at fortælle fra skoleåret.

Hvem husker ikke:• 4-skolecuppen - I har vundet 7 ud af

14 pokaler - imponerende.• Fantastiske musical - Rod i eventyr-

land - mange viste nye sider af sig selv.• Forældredagen i september - hvor

nogen blev meget ømme.• Musikarrangementer - musikcafe,

koncerter på gaden og forårskoncert.• Gymnastikopvisninger - rundt om-

kring - og især i Herning.

• Idrætsdagen - klart den bedste efter-skole - 27 1. pladser.

• Overraskelser i løbet af året: Guld til DM badminton, bukspringsvindere i Vedersø og flot 2. plads til pigerne i vestjysk mesterskab i indendørs fod-bold.

At det er nogle helt unikke unge men-nesker, vi har på skolen, vidner disse rekorder om:Ligge vandret i 3 min. og to sekunder.Man kan lave det længste kys på 2 timer og 17 minutter.Det kan faktisk kan lade sig gøre at ka-ste et æg 48 m. og gribe det½ liter vand kan drikkes på 4,77 sek.To piger tilsammen kan have 64 stk. hubba bubba tyggegummi i munden.En elev kan spille guitarsolo i ikke min-dre end 5 timer.Skumklodserne kan bruges til at bygge et tårn på 3,25 m.

Selvfølgelig har vi I forskellige sam-menhænge gennem årets løb alligevel mødt større eller mindre grupper, som har valgt at gå deres egne veje og nogle gange valgt at finde deres egen lettere

vej og måske hoppe over, hvor gærdet var lavest. Det giver udfordringer for fælleskabet, troværdigheden og tilliden og giver små bump på vejen.

Skal jeg give jer det sidste lille puf, så skal det handle om et af B.S.’ citater:Tænk positivt, tro på det - og gør noget!De råd havde journalisten Jeppe Ny-broe fået af B. S. Christiansen, da han på et tidspunkt havde været med på én af B. S’s ture. B. S havde sagt, at det var de tre aller-vigtigste ting her i livet: Tænk positivt, tro på det, gør noget!

Det var ikke noget Jeppe Nybroe på det tidspunkt tænkte dybere over, men det må alligevel have lagret sig i hans be-vidsthed. I februar 2014 blev Jeppe Nybroe taget som gidsel på grænsen mellem Syrien og Libanon. Han blev holdt fanget i ca. en måned, hvor han led voldsom fysisk overlast.

Han var bogstavelig talt spærret inde i en måned og blev pisket og slået. Han fortæller efter sin løsladelse, hvor stor

6

betydning B. S. Christiansens ord hav-de for ham, mens han var tilfangetaget.

Tænk positivt, tro på det, gør noget.

I sær havde det haft betydning, at han huskede at B.S. Christiansen havde sagt:

Og uanset hvad: Du kan altid gøre no-get!

B. S. Christiansens råd er livsbekræf-tende og jeg synes de er gode at have med sig, uanset hvilke udfordringer livet byder på: Tro på det, du kan altid gøre noget.

Eller som vi sang for lidt siden i Linedan-ser - Kigger du op, er der nok en vej!

Nu sidder I her, glade og smilende efter mange års skolegang og veloverståede prøver. I klarede det!! I Iykkedes!!Jeg forestiller mig, at I først og frem-mest er lettede og glæder jer til som-merferien, men mon ikke I tænker på, at I om få timer siger farvel til hinanden og i særdeleshed er spændte på hvilke udfordringer der ligger foran jer - hvad det er for et liv, der venter på den anden side af sommerferien.

I har indtil nu været omgivet af forældre, lærere og andre velmenende personer,

der har guidet, curlet, vejledt og lagt skinner ud for jer.

Nu starter den del af livet, hvor I i langt højere grad selv skal træffe valg og tage ansvar for disse valg. Akurat som Nanna og Andreas i deres fine båltale vil jeg kom-me ind på noget om at foretage et valg.

Søren Kierkegaard er vel om nogen Danmarks 1. mand, når det handler om at foretage valg…..Hele Søren Kierke-gaards tænkning handler om at finde ud af, hvad det vil sige at være menneske. Det handler ikke om, at du skal finde dig selv. Det handler om, at du skal vælge dig selv, for at du kan blive dig selv.

7

Dit selv bliver dannet gennem de valg, du træffer i livet. Både de valg du er stolt af, og som førte noget positivt med sig, men også de valg, som du er min-dre stolt af. Alle de valg, som du ikke tillægger nogen betydning. De influerer også på, hvor du er i dag, og hvem du er.

Det handler om at træffe valg og tage ansvar for de valg, man træfferMennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, igennem valg og handling.

Hvert valg er med til at skabe og forme ens eksistens og identitet. Det er såle-

des op til den enkelte at skabe sit liv ud fra, hvad der er sandheden for ham eller hende. Man er selv ansvarlig for hvert et valg, man tager; et forkert valg er kun din egen skyld. Hverken ens opvækst, samfundsforholdene eller andre ydre ting kan bære skylden for dine valg.Det er dine valg, der former dig som person, og dine valg bringer dig til en platform, hvorfra alle fremtidige valg bliver truffet. Når du skal finde dig selv, så er det i virkeligheden en søgen efter den platform, som dine valg har bragt dig til. Det er definitionen på, hvem du er - det er den historie, du kan fortælle om dig selv. På den måde, så søger vi at finde tilbage til de valg, som vi føler

har defineret os, og som begrunder og sandsynliggør den historie, som vi ger-ne vil fortælle om os selv.

Livet må leves forlæns, men forstås baglæns. Meningen med tilværelsen kan kun skabes som følge af de valg, vi træffer. Denne mening kan være mid-lertidig og ustabil. Hvad meningen og sandheden med livet er, kan gøre folk bange og angste. Den eneste måde at overvinde den angst på er ved at vælge, da man dermed skaber mening med sin tilværelse.

Når du søger at finde dig selv, så har du faktisk uendelige mange mulige hi-

8

storier i de valg, som du har truffet gen-nem dit liv. Din livshistorie kan fortælles med dig som både taber, vinder, helt og skurk. - Det vigtigste er, at den histo-rie du vælger at fortælle om dig selv, den bliver nemlig til din virkelighed. Det kommer til at virke som et filter, som du oplever verden i gennem og handler på. Så når du vælger dig selv, så gør dig umage i dit valg, for dit valg bestemmer alt om, hvordan dit liv vil udforme sig.

Anne Skare Nielsen - fremtidsforskeren fra min velkomsttale - fik på et tids-punkt et spørgsmål om, hvad de vigtig-ste kompetencer, vi som skole skal give de unge med sig, så de bliver i stand til både at navigere i og være medskaber af fremtiden? Dygtige mennesker i de-dikerede fællesskaber - de vil have den robusthed der skal til for at få det bed-ste ud af livets op- og nedture. En del af dygtigheden er vedholdenhe-

den. At vide at det koster blod, sved og tårer, og at man, som hun siger ikke gi-ver op, fordi man lige har lyst til en pizza - det er en proces, der varer hele livet.

Vedholdenhed er krævende, men det er også det, der gør det sjovt. Det er nem-lig en rigtig god følelse at blive rigtig dygtig til noget.Ifølge Anne Skare Nielsen har dygtighed altid været vigtig, brugbar og nødven-dig, men dygtighed er først interessant, når du bruger den til at skabe dit liv. Når du vil noget med din dygtighed.

Når Anne Skare Nielsen peger på, at udover dygtighed er dedikerede fæl-lesskaber vejen til at kunne navigere i fremtiden, er det jo udtryk for, at det er i fællesskabet - det er, når man er sammen med andre, at man vokser og finder meningen. Det er her, vi føler os rustede til at klare op- og nedture og

vokse i dem. Det er sammen med an-dre man kan ændre verden. Sin egen og den store.

I dag er det slut for vores fællesskab sammen på Staby Efterskole. Et efter-skoleopholds styrke ligger netop i, at det er komprimeret, intenst og tidsbe-grænset.

For jer alle står hele verden åben - grib dagen og mulighederne! Uanset hvad, så mød det næste med et åbent sind - Tænk positivt, tro på det - og gør noget!

Der skal naturligvis også lyde en meget varm TAK til jer forældre for den tillid, I har vist ved at sende jeres søn eller dat-ter på Staby Efterskole. Tak for lån og tak for opbakning, for forståelse og ac-cept af de små og store beslutninger vi har taget. Der er sket rigtig meget med jeres dreng/pige - der er ombygget og

9

justeret her og der - Rigtig mange elever har nået meget længere end de indivi-duelle mål de satte og lykkedes. Held og lykke med det videre projekt.

TUSIND TAK til alle skolens ansatte for jeres altid aktive og store ihærdige ind-sats. Ingen af jer kan undværes - I har hele vejen troet på konceptet og ydet

det maximale for at få tingene til at nå sammen og blive noget særligt. Tak for jeres store engagement, smil, energi, udholdenhed og vilje - også når der var meget at se til, og når det gik rigtig stærkt - I har alle været med til at give eleverne en uforglemmelig oplevelse for livet.

TAK til bestyrelsen for jeres store inte-resse og opbakning til skolen - vi har et rigtig godt og konstruktivt samarbej-de, og I har gennem året haft mere at se til end vanligt, men I har været gode sparringspartnere og medspillere, og vi glæder os til det videre samarbejde om Staby Efterskole sammen med jer!

Kære elever - Vi er stolte over at kunne sende jer ud fra Staby Efterskole - Gå ud og vis, hvor I kommer fra - tænk po-sitivt, tro på det - og gør noget.

TAK for et godt og udviklende eftersko-leår - held og lykke.

10

Hvilken vej skal vi?Sidste år lykkedes det skolen at erhver-ve et 4 hektar stort jordstykke øst for skolen. Det er utrolig glædeligt og stra-tegisk vigtigt for skolen – såvel på kort som lang sigt.Der ligger ikke konkrete planer for hvor-ledes jordstykket skal udnyttes, men ledelsen og bestyrelsen besluttede at få hjælp til at belyse mulighederne og hyrede derfor landskabsarkitektfirmaet MOOS+LOOFT.Sidst i oktober blev der således afholdt den første workshop med deltagelse af ansatte, enkelte elever samt bestyrelsen.Vi arbejdede bl.a. med emner som: ”Hvilke oplevelser skal man tage med fra Staby Efterskole? Hvilke faciliteter vil vi tilbyde? Hvor vil vi skille os ud i forhold til andre skoler? Det var en rigtig spændende proces, og nu arbejder arkitektfirmaet så på et ud-kast til, hvorledes såvel det nye område, men også skolens nuværende arealer og bygningsmasse kan tænkes udnyttet – og hvilke anlæg der kan tænkes ind – alt sammen ikke mindst inspireret af de drøftelser og indspark, der kom fra den første workshop. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som arkitektfirmaet laver delrapportering til – og vi har en forventning om, at der foreligger et endeligt forslag i 1. kvartal 2016.

Hvad det ender ud med er endnu uvist, men jeg har da en forventning om, at vi beslutter én eller flere spændende tiltag – også tiltag som er væsentlige investe-ringer. Det bliver rigtig spændende – og planen skulle gerne sikre, at de beslut-ninger, vi tager om skolens udvikling – de følger en linje og ikke er et resultat af kortsigtede behov.

Realisering af én eller flere af de ønsker som givet kommer, er kun muligt grun-det en særdeles god økonomi. Det skal vi forstå at udnytte med det klare sigte, at Staby Efterskole bevarer og befæster sin position på det Vestjyske efterskole-kort – alt sammen med respekt af sko-lens DNA/profil.

af forMand, Jørgen Poulsgaard

11

Musical

12

Hverdagstanker, signaler og afsløring af et ”flash back”

Vi befinder os i en verden, hvor vi 24-7 skal tage stilling til alle hændelser. Uan-set sted – uanset tidspunkt – i løbet af få timer ruller billeder og lyd over skær-men af sult og nød, af naturkatastrofer, af menneskeskabt terror og dårskab, af krige, af død og uretfærdighed, af børn, der græder o.s.v. – rækken er uendelig. Vores egen reaktion på alt dette er meget vanskelig, men absolut ikke ligegyldig. På den ene side kan det medføre, at vi trækker os ind i os selv, hygger os med dem, vi er enige med, putter os, er lige-glade og lader blot verden gå sin skæve gang – alt i en erkendelse af, at det er de andres skyld. Vi kan alligevel ikke udret-te noget i den store sammenhæng.På den anden side ved vi godt, at vi på et eller andet niveau har et ansvar for andet og mere end os selv. Hvis den enkelte af os erkender det og lever ef-ter det, medfører det større fælles an-svarlighed hos vore politikere og andre beslutningstagere. Og mit ønske kunne så her og i den sammenhæng være, at erkendelsen også kunne smitte af på enhver afart af den religiøse fanatisme, som i øjeblikket florerer og umuliggør alt ordentlig liv i andre egne af verden. Jeg har ikke facitlisten. Jeg kender in-

gen, som har. I det hele taget synes jeg ikke om facitlister i lives forhold. Ver-denshistorien kan fortælle om skrække-lige eksempler på personer, som troe-de, at de havde en færdig og rigtig liste.

Nej, her må den enkelte af os vurdere, bearbejde, kæmpe og gøre det, der også er nyttigt for fællesskabet og os selv i den. Men så. Alle gode tanker og energier til trods i livet og i skolen, så bør man hu-ske Piet Heins lille gruk om pædagogik. Han havde en fantastisk evne til med få og udvalgte ord at sætte gode tanker i gang – at stille de relevante spørgsmål – at rumme det store i det små. ”I skolen terper man – de små tabeller.I livet lær man, at de ikke gælder.”I al min tid, siden jeg selv var bonded-reng i Nr. Nissum, har jeg været optaget af at sende klare og bæredygtige sig-naler – af at deltage i børns og unges dannelsesproces. Vi skal stadig – uanset alder – sende og modtage signaler. Det hedder også med et andet udtryk – vi skal kommunikere med hinanden. For mig er ordet og ud-trykket dialog bedst!Og vi skal også helst bære flammen i os. Deraf måske udtrykket – hun/han er en ildsjæl – en der sætter noget i gang. Tænk måske også her på SE`s fine ta-lerstols påskrift: ”Vil du tænde – må du brænde.”I det gamle Grundtvig/Koldske dannel-

af tidl. forstanderPar Britta & thorkild sønderskov

sessyn hed det – vi skal i det enkelte menneske stramme en fjeder op, så det i al fremtid bevarer sin stramhed – sin dynamik. Det er sagt, når fanen løftes rigtig højt – det er et højt mål at stræbe efter, men godt.En sommerdag kom jeg kørende med 3 børnebørn i bilen fra børnehus og skole på vejen fra Ulfborg mod Staby. Og det var lige på dato og klokkeslæt, hvor et nyt hold elever skulle ankomme og by-des velkommen på Staby Efterskole.Jeg fik en dejlig følelse i kroppen – et ”flash back”.25 gange har jeg på denne skole budt velkommen til et nyt elevhold – til i alt ca. 3750 unge mennesker i den fase af livet, man kan kalde ombygningsfasen. 25 gange har jeg udtrykt mine forvent-ninger til dem, til deres forældre og til det kommende skoleår.Jeg nævner det, fordi det for mig var/er noget væsentligt mellem mennesker – at have og udtrykke forventninger – at forvente noget.Den ene af mine svigersønner er ud-dannet hos Mærsk. I dette firma var der aldrig tvivl om ordets betydning. Hvad enten man var ung og uerfaren eller æl-dre og stærk på kompetencer, forvente-des det, at enhver gjorde sig umage – at man ydede en indsats under overskrif-ten – rettidigt omhu!Siden har jeg i sejlklubben mødt min anden svigersøns læremester. Også her var der stærke forventninger om arbej-dets kvalitet og gode relationer.På Staby Efterskole skulle eleverne fra første dag vide, at alle på skolen – at jeg forventede noget af dem – lærings-mæssigt og dannelsesmæssigt.

I den betydning kan forventninger også forstås som en tilskyndelse til.I forhold til unge mennesker er ligegyl-dighed det værst tænkelige. Ethvert menneske kan noget, ethvert menneske har en ”konge” i sig, og ethvert menne-ske har krav på respekt. Netop derfor skal vi udtrykke vore forventninger, stille krav og ikke være ligeglade.I Fulton-skipper Mogens Frohn Nielsens bog med den lidt provokerende titel, ”Klap i og hør efter”, er der et afsnit, der hedder: ”Brev til en kommende med-arbejder.” Dette afsnit kan anbefales – munter, spændende og nyttig læsning for enhver leder. Desuden falder det en-tydigt i tråd med, hvad jeg ovenfor har nævnt. I sin omtale af arbejdet med ele-verne/hvalpene skriver Mogens Frohn Nielsen således til sin nye medarbejder – jeg citerer:”Grundprincippet er umådeligt enkelt. Vis dem tillid – forvent noget af dem.”Men der kan også ligge andet i begre-bet forventninger – eksempelvis noget glædeligt – noget dejligt.Jeg husker bl.a. som barn at have dejli-ge forventninger om en eller anden be-stemt julegave, en god fodboldkamp, hvor jeg scorede, en vellykket gymna-stikopvisning med flere gode spring, eller en fin fødselsdagsfest i mit hjem med de andre drenge i klassen.Og helt elementært. Vi søskende havde gode forventninger til den situation, hvor vore forældre var i byen, og vi derfor selv skulle klare maden. Da måtte vi lave hot dogs samt røre eller piske æggesnaps. Absolut stort – og herligt! (Og her i 2015 vil man helt sikkert tilføje – hvor sundt??????)

Over tid og med ens livserfaring har for-ventningerne – også de glædelige – æn-dret karakter og indhold – meget endda! Men de er ikke blevet mindre – nærmere større – og nu i bredere sammenhænge.Endnu engang Piet Hein: ”Man er ----- Ingen kan hæve sit lod ved at kræve. Livsloven lyder: Man er, hvad man yder.”Fra Lemvig vil vi, Britta og jeg, ønske enhver læser af Budstikken samt ven el-ler bekendt fra Staby Efterskole en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår. Når vort behagelige og travle pensio-nistliv krydres med nye og gode fortæl-linger fra vores gamle og stærke skole, fyldes vi af respekt og glæde overfor de ansvarliges indsats der. Det gode og frugtbare efterskoleliv i disse år er om muligt endnu vigtigere end nogensinde. Den faglige dygtiggørelse skal selvføl-gelig være i top til udvikling af elevernes forskellige kompetencer. Men om muligt endnu vigtigere er den personlige dan-nelsesproces. Derfor skal fortællingen, poesien, glæden, begejstringen, de af-klarede pædagogiske værdier, de fire K-er og det gode eksempel stadig være en central del af hverdagslivets samspil mellem eleverne og en skoles medar-bejdere. Stop – stop – stop – jeg har jo afleve-ret ansvaret til andre og meget dygtige folk. Men hvad hjertet er fuld af, løber… Undskyld!

De bedste hilsner fra Britta og Thorkild

14

40 år for/med /og på Staby Efterskole

I foråret 1975 fik jeg af en kollega at vide, at Staby manglede en lærer. På det tids-punkt arbejdede jeg på skolehjemmet Pallisbjerg som civil værnepligtig. Jeg så aldrig annoncen, men fik senere at vide, at det var en enspaltet i Dagbladet med to linjer skriftstørrelse 6. Fagene passede ikke, men jeg var interesseret. Jeg fik en aftale i stand og mødte op på kontoret hos Kristen Hagsten. Efter en halv times snak, tilbød han et skema, som fuldt ud ville passe mig. Ikke så meget pjat. Ikke noget med at jeg skulle fyldes op med fag, andre ikke ville have.

Samtalen sluttede med, at han mente, at jeg da skulle søge stillingen – samti-dig med at han kørte tommelfingeren op over en stak kuverter i A4-format af den gule slags, som dengang blev brugt. Underforstået – der var vel også andre, der søgte jobbet.Sådan startede tilværelsen på S.E. Jeg mødte op lettere langhåret i kassebuk-ser, tunika og røde træsko, og overtog al idræt for drenge, et hold i engelsk i 9. og endelig et hold i samtidsorientering i 10. At have idræt på skemaet betød, at man skulle dække alle boldspil, at-letik og gymnastik. Hver lektion varede 50 min., og der var 4 pr. uge pr. hold. Alle var efterfølgende i bad under opsyn i omklædningsrummet – i frikvarteret selvfølgelig. I januar 76 gik jeg til forstanderen og fik bevilget en time i Vestjysk Fritidscenter, da vi skulle lave opvisning i Vesterhavs-hallen. Vi havde ingen hal selv, så det var rart lige at prøve på et lidt større gulv end i gymnastiksalen – den nuværende foredragssal. Vi gik derind en aften og gik tingene igennem. Året efter invite-

rede vi Lomborg og Brejninggård, som heller ikke havde en hal. Tre opvisnin-ger efterfulgt af to røde pølser med brød og en squash og så hjem. Det skete et par år. Derefter fik vi egen hal. Så kom Lomborg til med egen hal og kort efter Brejninggård. Dette stævne er det, som i dag har udviklet sig til 6-kantstævnet.Dengang var der ikke noget, som hed 4-skole-cup. Det, man så frem til, var opvisningerne og idrætsstævnet i Spjald. Drabelige kampe blev her år ef-ter år udkæmpet. Udendørs startede hver anden lektion typisk med 3 km løb, som skulle gen-nemføres på 15 min. 15 min. fordi det selvfølgelig var nødvendigt at tage hen-syn til elever, som ikke var så vant til at bevæge sig. Tog det mere, måtte de for-søge sig igen. Imens gik vi andre i gang med fodbold eller håndbold, eller hvad der nu stod på programmet den dag. I gymnastiktimerne, som vi først begynd-te på i oktober, fik vi indkøbt en Tandbe-rg spolebåndoptager, så vi kunne bruge musik i undervisningen. Som jeg husker det, havde man indtil da –primært hos

af lærer fritJof kæMsgaard

pigerne – brugt Dagny Ulriksen til at spille klaver til gymnastikken. Sjovt at tænke sig, at vi med saks klippede og splejsede bånd. Henover årene gik vi fra spolebåndoptager til cassettebåndop-tager – fra cassette til cd-afspiller – fra cd-afspiller til mini-disk – fra mini-disk til mp3-afspiller – fra mp3-afspiller til pc i dag. I mange år lejede vi dragter til op-visningerne ligesom alle andre eftersko-ler. Overtræksdragter blev ikke brugt, det havde vi ikke. Så blev det moderne, og alle fik syet en i håndarbejde. Dog kun det ene år – derefter blev de ind-købt hver andet år.Budgettet til remedier i undervisningen var ligeledes begrænset. Jeg husker tydeligt, da jeg fik bevilget en over-lagsmåtte til Virklundmåtten. Det var stort og så for kr. 3000. Man må aldrig stille sig selv det spørgsmål, om der så i årene har været en sammenhæng mel-

lem antal kr. brugt i gymnastikafdelin-gen og så udkommet frem til i dag.Hvert forår drog vi på tur ud i landet. Tiest i fem grupper – det kunne være med en fiskekutter, en tur på cykel, en kærretur, lejrskole i Allerød eller på Møgelø. Disse ture afløstes så ende-lig i 1985 med, at det blev besluttet at tage på skitur til Norge. De første år dog kun hvert andet år. Sidst i halvfemserne ændredes skiturene til at gå til Østrig, hvor vi nu hvert år bor på Jugendho-tel Kitschsteinhorn lige udenfor Zell am See. Nybegynderne fryser ikke, og man får to timer mere på ski hver dag.En anden udvikling som er sket, er det med tobakken. Da jeg startede, var der på alle værelser et stort, mørkebrunt askebæger i keramik. Det blev afløst af nul rygning på værelserne, til at kunne ske i gangen ned til hallen. Herefter blev rygningen flyttet udendørs til en terras-

se, og alle rygere skulle have underskrift med hjemmefra til at måtte ryge. Og var der fire rygere når året startede, kunne der være 30 – 40, når året sluttede. No-get fik de da lært. I dag er det som be-kendt totalt forbudt på matriklen.Tidligt i firserne indkøbtes vægte, stæn-ger mv. og vi indrettede fitness i kælde-ren – herefter kaldet vægtkælderen. Her blev trænet på livet løs – måske mest af Evald, Peder, Johann og undertegne-de. Ja, og hele herligheden kostede kr. 3600. Det var i samme periode, at rigtig mange spor blev udlagt til den måde, vi arbejder på i dag. Lærermøder, ud-valg, diverse arrangementer, kalender for året, prøveperioderne, osv. Byggeri var der ligeledes meget af – ja, og det er fortsat til i dag. Min erfaring med for-standere er, at hvis de ikke har sat sig andet aftryk, så har de i hvert fald gjort det m.h.t. byggerier. Fornylig er Staby

16

Efterskoles matrikel øget med 4 ha., så der skal nok blive plads til de næste.Midt i halvfemserne kom det med ti-metælleriet – som var en klar fordel for alle parter. Alle vidste, hvad man skulle forholde sig til, og alt var optalt for det kommende år, inden skoleåret startede – og så var det det. Det medførte faktisk langt mindre snak om timer, idet det i hvert fald på papiret – var sket en ligelig fordeling. Samtidig med dette blev idræt ændret til obligatorisk gymnastik – sta-dig med fire lektioner pr. hold. Boldspil-lene blev fag, man kunne vælge. Dette passede fint med, at jeg stoppede med gymnastikken og fik håndbold og volley i stedet. Det med boldspillene fortsatte ca. 8- 10 år. Siden da har jeg kun un-dervist i boglige fag. I dag samfundsfag, engelsk og matematik med to hold. Det som trækker ned, er den tid, som går med at rette. Men selve undervisningen, synes jeg er sjovt – virkelig sjovt.Dette til trods bliver jeg nok nødt til at

tænke lidt mere på sidste halvleg, og da i hvert fald inden rollatortilværelsen evt. indledes. Og selv om selve det at un-dervise er sjovt, må jeg hellere stoppe så betids, at også 3. halvleg kan blive lidt spændende. Foreløbig har jeg er-

hvervet min golflicens. Så vi får se om et år eller to. Vi ses! Fritjof Kæmsgaard

Berlin

Friluftsliv-Adventurerace/Outdoor på Staby EfterskoleFriluftsliv På Staby Efterskole er friluftsliv et li-niefag, som tilbydes vores 10. klasses elever, ved siden af sportslinien og mu-siklinien. Ud af vore ca. 80 10. klasses elever vælger ca. 30 elever faget hvert år, og 2 lærere deles om faget.Faget er tildelt 2 timer pr. uge samt 7 hele fredage i løbet af året.Hvad beskæftiger vi os så med?

Fra årsplanen kan nævnes:Mad fra naturen, herunder indsamling af svampe med efterfølgende tilberedning og indtagelse.Primitiv madlavning såvel over bål som på trangia.Orientering med kort og kompas, til fods og på cykel.Rebaktiviteter, herunder klatring og rap-pelling.Sejlads, her indgår kano-kajak og byg-

af lærerne leif laugesen, søren Bloch-christensen og evald siMonsen

ning af tømmerflåde. Et område som har større potentiale. Her tænkes på skolens beliggenhed tæt ved Nissum Fjord.Desuden kan der nævnes skydning - fi-skeri - fremstilling af redskaber m.m.I løbet af året tager vi på 2-3 ture med primitiv overnatning i telt eller shelter. Her mærker man tydeligt, at det er dis-se ture, der giver de bedste oplevelser. At sidde omkring et bål og føle fælles-

19

skabet og sove under åben himmel går næppe af mode.Ved at præsentere friluftsliv for eftersko-leelever har man endvidere givet elever-ne en mulighed for at vælge en fritids-beskæftigelse, som de kan fortsætte med livet igennem, i og uden for fami-lien og på tværs af køn, alder og niveau!

Adventure/OutdoorAdventure/Outdoor er et nyt tiltag på Staby Efterskole.Faget er et fokusfag med 2x2 timer pr. uge. Faget kan vælges af alle elever. I indeværende semester er der 19 elever på holdet, hvortil der er knyttet 2 lærere på skift.

Indholdet i adventurerace er kort fortalt konkurrence for hold, der dyster i fri-luftsrelaterede discipliner.De centrale discipliner handler om sam-arbejde, teknik, fysik samt udfordring.Samarbejdsdimensionen sætter fokus på at kunne fungere som gruppe, at kunne hjælpe og støtte hinanden.Den tekniske dimension refererer til at mestre færdigheder. Hvor orientering måske er den vigtigste. Andre kan være klatring, kano og kajak.Den fysiske dimension handler i høj grad om kondition og udholdenhed i re-lation til de forskellige discipliner, som indgår i de enkelte løb.Udfordringsdimensionen handler om at

rykke sig selv og holdet ud af ”komfortzo-nen”. Kan man bruge naturens rammer til at skabe udfordringen, giver man oftest eleverne de største oplevelser.Et godt adventurerace bør have fat i alle fire dimensioner. Man kan som under-viser vælge at lægge mere eller mindre vægt på de forskellige dimensioner. Men udelader man en, så er det ikke adventurerace.Holdet deltager i løbet af året i 4 adven-tureraces med andre efterskoler i områ-det. Ved sidste løb deltog 6 efterskoler med tilsammen 28 hold á 4 elever.Budstikkens læsere ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Leif, Søren B og Evald

20

BUDSTIKKEN 50 år sidenBestemmende for, hvad et menneske opnår, er mange ting: evner, anlæg, mil-jø osv., men vi kan også begrænse det noget og sige, at hvad et menneske bli-ver til afhænger af, hvad vedkommende møder i livet ikke mindst i de helt unge år – og hvordan han (hun) tager det, de møder. Dette kan igen forenkles ved at sige, at meget mere, end vi vanligt an-tager, afhænger af vor opmærksomhed – vor evne til at opleve, få oplevelser ud af sete eller hørte ting.I kender alle fra skoletiden her histori-en af Morten Pontoppidan om, hvordan han selv en aften, mens stormen buldrer og rusker i træerne udenfor, sidder og har henvendt hele sin opmærksom-hed mod den gamle bornholmer hen-ne i krogen. Han hører den svage lyd, der fremkommer ved, at perpendiklen strejfer bagbeklædningen. Imens hører han slet ikke stormens voldsomme lyd udenfor. Hvorfor ikke? Fordi han intenst har henvendt sin opmærksomhed på den svage lyd fra uret. Sådan er der al-tid noget, der ligger i vor opmærksom-heds centrum, andet ligger lidt ud til en side, atter andet er helt udenfor… Det, vi henvender vor opmærksomhed på – ser på, lytter til – oplever vi. Det samme er tilfældet, når vi holder en kikkert eller fotoapparat for øjet. Man ser det, der ligger i synsfeltet, andet ikke.Det, vi ser, eller hører og fæstner hele vor opmærksomhed på, bliver genstand

for sjælens opmærksomhed i en grad, at alle andre ting lades ude. Barnet, som sysler med interessant legetøj, kan i den grad være optaget, at det glem-mer tid og sted og bare lever – oplever. Mon ikke mange kan huske, hvilke herli-ge oplevelsesstunder vi havde som helt små, når vi ”uforvarede” inde i forældre-nes soveværelser havde fået bagklæd-ningen af vækkeuret og nu sad og pil-lede alle disse vidunderlige små hjul og sager ud stykke for stykke. Hvor var vi stille. Hvor oplevede vi intenst dette vid-underlige.. At blive opdaget af far eller mor var knap så vidunderligt. Vi gjorde det aldrig mere… Det var jo helt galt… Men hvis vi gør springet lidt frem i livet, fejler det næppe, at flere siden fæstne-de opmærksomheden – hele opmærk-somheden – ved fuldt så gale ting som at pille et vækkeur i stykker. Eks.: En ung mand går og tænker på, at der hist henne bor en ældre, ensom, rig mand. Han ligger med mange penge. Han bor ensomt. Han er gammel. Det bliver mørkt. I morgen aften skal alle til gilde.

oPMærksoMheden – af tidl. forstander kresten hagsten

Da er jeg helt ene med den gamle. Jeg skal søge ind der, gøre sådan og sådan osv. Hvis denne unge mand idelig går og fæstner hele sin opmærksomhed på den gamle mand og hans mange pen-ge, så hans hele sjæls opmærksom-hedsfelt er helt gennemsyret af tanker herom. Ja, så går han hen og slår den gamle mand ihjel og tager hans pen-ge… Bagefter spørger han så. Hvordan i alverden kunne jeg gøre sligt? Svaret er ligetil. Du lod tankerne herom helt og fuldt erobre dit opmærksomhedsfelt, så du til sidst var slave deraf. At tankerne opstod, kunne du måske ikke hindre; men du kunne have hindret, at de satte sig fast i dit opmærksomhedsfelt. Det er på dette punkt, du skal sætte ind. Alle uønskede tanker, må vi hurtigst muligt have ”ud af hovedet”. Får de lov til at ”rumstere” rundt med os og øde-lægge vort tankesæt i øvrigt, vil de al-tid arbejde på at erobre os og svække modstandskraft. Altså uønskede tanker ud af sindet: thi en tanke, du ikke næ-rer – ikke vil tænke på – dør af mangel på næring. Den forsvinder. Kommer den igen. Ud med den igen. Du vil opdage, at det var meget lettere at drive den ud

21

af sindet i næste omgang end i første tilfælde. Tanken er svækket ved at være lukket ude. Det er her og nu, viljen skal sættes ind over for det uønskede tan-ker.Nu siger en og anden. Dette er måske rigtigt, men det er uhyre svært, sådan at styre rundt med sine tanker, navnlig med tanker, der ”kommer af sig selv”. Et middel til hjælp er udenadslæren af vers eller et svært regnestykke etc…. Nævnte ting kan ikke præsteres, uden at man samler sig og vedholdende sty-rer opmærksomheden mod dette spe-cielle. Nævnte middel er også meget anvendeligt, når man ønsker at undgå beskæftigelse med næstens mange fejl, men glemmer egne svære brist. Man kan blive så dygtig til at styre sin opmærksomhed og derved vinde sin personlige frihed, at man slet ikke fin-der nogen glæde ved at beskæftige sig med naboens mere private, personlige forhold.Opmærksomheden har jo noget at gøre med iagttagelse. Nogen iagttager man-ge ting. Andre går ligesom med sky-klapper på. En af mine ungdomsvenner søgte engang en stilling og skulle møde på et kontor. Sammen med chefen gik han gennem en lang række lokaler. Da de igen var på kontoret, sagde chefen:

”Skriv kort, men klart ned, hvad De så på vor fælles vandring gennem lokalite-terne.” Chefen ville kende ansøgerens iagttagelsesevne.I gamle dage brugte flere købmænd som begynderopgave at lade nye lær-linge rydde op i skammelkasser. Nu og da gemte de forlods ret værdifulde mønter på bunden af disse. Her kunne elevens ordenssans, hurtighed, ærlig-hed og iagttagelsesevne klarlægges for principalen, - ikke ueffen psykoteknisk prøve, synes jeg.Historien beretter om mange store mænds særlige iagttagelsesevne.Den 19-årige Galilei falder i tanker om lysekronernes svingninger i Pisa dom-kirke. Den 25-årige Isaac Newton, som liggende i en have, så et æble falde ned fra et træ, faldt i dybe tanker ved den iagttagelse. Hvorfor faldt æblet mod jor-den og ikke ud i luften? Denne og flere lignende iagttagelser satte ham i gang med vældige studier, som resulterede i hans videnskabelige love om tiltræk-ningskraft. Ellers nævner Bernard Palis-sy, som ved synet af en meget elegant kop af italiensk fabrikant, blev grebet af en uimodståelig lidenskab for at redde en kunst, der havde været, men var gået tabt igen. Han blev skaberen af en ny porcelænsindustri til stor gavn for sit

fædreland ved siden af, at han blev et billede på redelighed, flid og hæderlig-hed.Vi har vel alle iagttaget en svingende ly-sekrone, et faldende æble eller en køn kop, uden at det har affødt sjælekvaler hos os, eller det er blevet årsag til epo-kegørende opfindelser. Der skal særlige og sammenfaldende omstændigheder til, for at sligt sker, ved vi. Men vi kan alligevel godt lære heraf, lære og søge at skærpe egen opmærksomhed for ”alt skønt og stort herneden”.Der kunne spindes en længere ende over dette; men det, jeg egentlig ville, var at henlede jeres opmærksomhed på også den vuggegave endnu engang. Der sker så meget om os i dag. Dagbla-de, radio, fjernsyn og vor megen farten om: over bjerge, hen ad floder, rundt i fjerne lande virker spredende på vor opmærksomhed. Vi ser alt. Vi ser intet. Intet af det sete gør særligt indtryk på os – sætter os ikke i sving. De mange spredte oplevelser kan gøre os overfla-diske i vor iagttagelse. Vi ser det nok, men ser det ikke rigtigt. Vi oplever det ikke. Vi værner os mod de mange ind-tryk ved ikke at være ”nærværende”. Øjnene ser, men i sindet oplever vi ikke det sete.Skulle jeg til slut hæfte et lille råd ved, må det blive dette: Sæt viljen til at vog-te og styre din opmærksomhed og dine veje. Hold samvittigheden fuldkantet i hverdagens døgnrend, så bliver der også i dit mangesidige opmærksom-hedsfelt efterhånden fornøden plads til den opmærksomhed, der rækker ud over dagen og vejen, og som er med til at skabe det personlighedsdannede.

22

Hvad er 10. klasse?På Staby Efterskole er der tre 10. klas-ser med omkring 28 i hver klasse. 10. klasserne på Staby Efterskole har nor-male skoledage med boglige fag fra mandag til torsdag. Disse boglige fag er: dansk, matematik, fysik, engelsk og tysk. Vi synes det er en rigtig god idé med kun de 5 fag, da vi får mere tid til at gå i dybden med det enkelte fag. Om fredagen har 10. klasserne ikke en normal skoledag men X-day. X-dag er en hel dag, hvor vi enten kan have ét fag eller noget praktisk hele da-gen. Sidste år havde 10. klasserne ikke kun boglige fag om fredagen, de fik også nogle anderledes oplevelser. Da vi gik på Staby Efterskole var vi bl.a. ude at ride, fiske, spille golf, ro i kajak, sejle i kano og mange andre oplevelser. X-day stod også på faget samfundsfag, som normalt ikke står på 10. klassernes skoleskema. Samfundsfag skulle gøre os mere parat til det videre liv efter Sta-by Efterskole. Det gjorde det bl.a. ved forskellige foredrag om bl.a. politik, hvor vi havde en kvinde fra et ungdomsparti, men også nogle der tidligere havde gået på Staby Efterskole, der fortalte os om deres erfaringer med forskellige uddan-nelser og oplevelser. Du kan også have dit linjefag til en X-day. Linjefag har du omkring en gang i ugen.

Inden du starter på Staby Efterskole skal du have valgt mellem de 3 linjefag: friluftsliv, sport/leder og musik. Disse linjefag kan du som sagt også have som X-day. Med linjefagene kan du få oplevelser som fx friluftsovernat-ning, fiskning, strandture, adventure- race, kompasløb i mørke, besøg af sko-lebørn fra Holstebro, boksning, under-visningsdiplom, musikturné, koncerter, lærte at spille på forskellige instrumen-ter og meget mere.

Når du går i 10. klasse på Staby Efter-skole skal du også på studietur uden for landets grænser. Hvert år skifter det mellem byerne Berlin og London. Vi tog til Berlin, hvilket var en rigtig spæn-dende by. På vores visit i Berlin lærte vi om byens kultur såsom at se Kz-lejren Sachsenhausen, jøde-monument og museum, rigsdagsbygningen og mange flere klassiske og spændende sevær-digheder. Studieturen er også en fan-tastisk mulighed for at udvikle et andet form for fællesskab mellem 10. klasser uden for skolens rammer.

I stedet for at skrive projektopgave, som man gør i 9. klasse, skriver man i 10. klasse OSO. OSO er en opgave, hvor man helt selv kan vælge hvilket erhverv, man vil skri-ve om. Man skriver OSO over 4 dage,

af tidl. elever sarah Møller og nanna Mauritzen

hvor man foran sin klasse fremlægger den 5. dag. Over de 4 dage skal man have skrevet en mini-rapport, fremstille et kreativt produkt og lave en fremlæg-gelse. For de elever, der ikke har en idé om hvad, de kunne tænke sig at be-skæftige sig med i fremtiden, er OSO en god mulighed for at undersøge, hvilke muligheder man har. Og for de elever, der godt ved, hvad de kunne tænkte sig at beskæftige sig med i fremtiden, er OSO en fantastisk mulighed for at blive klogere på dette. Staby Efterskole gør derfor mange ting for at forberede os på livet udenfor ef-terskolens trygge rammer. Foruden samfundsfag og OSO er det også ob-ligatorisk, at alle 10. klasser deltager i brobygning i Holstebro.

Vi er personligt rigtig glade for at have valgt at gå i 10. klasse. På Staby Efter-skole er der nemlig rigtig mange ople-velser forbundet med bl.a. X-day, som du ikke oplever i 9. klasse eller i 10. klasse på en almindelig folkeskole. Dette er en af grundene til, at vi har valgt Staby Efterskole.

23

Gymnastik

24

Temaweekender på Staby EfterskoleVi har haft et fantastisk år med mange gode oplevelser. Igennem året har der været en del temaweekender, som man kunne melde sig til. Weekenderne har haft et tema, som man kunne fordybe sig i. Der har været rigtig mange gode oplevelser, som vi vil fortælle lidt om.

Friluftweekend: Der gik ikke lang tid inden første tema-weekend kom. Vi vidste, det var friluft-weekenden, og vi skulle være ude hele weekenden, men vejret var ikke med os. Det tordnede og regnede, men taskerne var pakkede, humøret var højt og vi var klar til at tage udfordringen op. Turen gik derud af, teltene var sat op og klar til overnatning. Selvom vi ikke var særlig

mange, husker jeg helt tydeligt, hvordan vi hyggede os. Ind imellem bygerne lød opgaverne på at sejle i kanon, skyde med bue og pil eller spille små spil. Af-tensmaden skulle selvfølgelig forgå over bål, selvom det regnede. Vi måtte bare skiftes til at sidde ude og passe maden.

Volleyweekend: Der stod en hård weekenden foran os. Weekenden bød på træning hele tiden og målet skulle være at slå de gamle elever. Der var bestilt instruktør udefra, som kom og trænede os hele lørdagen. Efter en god og velfortjent aftensmad, hoppede vi igen i sportstøjet og spillede en lang volleyturnering mens der blev råhygget i hallen. Søndag fik vi besøg af

af tidl. elever andreas veJBæk, line BJerre og tanJa Bernhard

de gamle elever, og vi fik mange gode og tætte kampe , hvor vi virkelig rykke-de os. Hele weekenden stod i volleybal-lens tegn, og vi rykkede os alle sam-men rigtig meget. Det var her, vi rigtig opfangede hvor sjovt og fedt volleyball egentlig er, fordi vi rigtig fik lært at spille sammen.

Spring- og danseweekend: Springe- og danseweekend var en weekend, der bød på en masse aktivi-teter og nye udfordringer. Vi fik lov til at vælge nogle moduler indenfor både spring og/eller danse. Der var mulig-hed for at prøve en masse forskelligt, bl.a. gammeldags spring over buk, powertumbling, ballet, hiphop og andre

spændende genre indenfor gymnastik-ken. Derudover havde vi noget fri spring alle sammen til sidst, hvor vi fik lov til at klæde os ud og bare havde det sjovt. Det var en super sjov weekend på trods af, vi var godt trætte og udkørte, da hverdagen begyndte igen.

Drengrøvsweekend: Drengerøvsweekend var den fedeste weekend af dem alle. I hvert fald for drengene. Her blev pigerne sendt hjem, mens vi drenge blev tilbage på skolen. Vi startede hårdt ud den første morgen med en hel række heftige manddoms-prøver, eksempelvis en velcrobane. Herefter tog vi til Ulfborg svømmehal, hvor det som sædvanligt gik ud på at overgå hinanden i at lave de vildeste spring fra 3-metervippen. Vi sluttede eftermiddagen af med en chilismagning som den ultimative manddomsprøve. Aftenen stod på gaming og poker til de sene nattetimer. Om søndagen blev vi udfordret med lasergame og stødfod-bold, og resten af dagen brugte vi på at nyde de sidste timer, vi havde på skolen uden pigerne. Det foregik blandt andet nede i springcenteret. Det bedste ved weekenden var helt klart maden. Køk-kenet havde strikket en menu sammen, der bestod af kød, kød og atter kød, som dannede et godt grundlag, for en helt fantastisk weekend.

Tøseweekend:Tøseweekend bød på kreativitet og hyg-ge uden drenge, men i år skulle der ske noget nyt. Selvfølgelig skulle vi også ud-fordres ligesom drengene. Fredag aften gik turen til Ulfborg svømmehal, hvor vi

26

lavede vandaerobic. Vi kom hjem til film-hygge med masser sødt til ganen. Lør-dag blev vi rigtig sat på prøve, vi skulle spille amerikansk fodbold, spise chili, slå søm i og løfte vægt i fitness. Søndag var en meget speciel dag for mange af os, da vi fik besked om, at vi ikke måtte have make-up på. Vi skulle nemlig lave

vores egne ansigtsmasker og pleje vo-res krop med alle mulige hjemmelavet kropsprodukter. Weekenden sluttede af med at pynte skolen med billeder af os piger uden make-up.

27

Skitur - Zell Am See 2015

28

Forældredagen 2015

Staby Efterskole er, foruden at være en boglig efterskole, mange ting. Vores fo-kus fag er gymnastik, musik og boldspil, men dertil kommer alt det andet, og det ville vi gerne vise forældrene i slutnin-gen af september. Eleverne fik skolen til at skinne om for-middagen, og derefter blev der dækket op til 500 mennesker i Multisalen.Skemaet var lagt på forhånd, så foræl-drene bedst muligt kunne få en fornem-melse af, hvad det vil sige at være elev på Staby Efterskole.Vi startede med en times klassemøde, hvor klassens team inviterede på infor-mationer og aktiviteter. Det kunne være alt fra rystesammenlege til saglige de-

batter omkring trivsel på skolen. I flere af klasserne, præsenterede eleverne selv forældrene for deres hverdag. De var spændte og nervøse, men alt forløb godt.Kaffen blev serveret sammen med en fælles velkomst af Anders Mikkelsen. Derefter var der fællesgymnastik og leg, hvor gymnastiklærerne stod for aktiv underholdning, så forældrene kunne få lidt føling med, hvad gymnastikken be-tyder for fællesskabet på skolen. Der blev knoklet og helt sikkert også svedt en hel del, men det var godt til alle, og der var også smil på læberne efter 35 minutters intensiv aktivitet.Resten af eftermiddagen bestod af

af lærer Marianne Jørgensen

valgfri moduler. Alle nogen, der repræ-senterer en del af det, at være elev på Staby Efterskole. Hver forælder havde mulighed for at vælge to, hvor de i 45 minutter skulle deltage på lige fod med eleverne. Modulerne var alt fra morgen-tur, fællessangtime og fortælling, yoga/pilates, klatring og til at bage småkager - eller de kunne forsøge sig med en læ-seprøve for 9. klasse i dansk. Mulighe-derne var mange, og der blev også valgt inden for alle områder. Efter dette var eleverne klar med en gymnastikforevisning, hvor de viste, hvor meget de allerede havde nået i lø-bet af kun 1½ måned på skolen. Det var også første forsmag for forældrene på, hvad de kan vente sig til de store gym-nastikopvisninger i foråret. Dagen blev sluttet af med chili con car-ne til 500 mennesker, samt småkager og hygge i Multisalen. Dertil var der god musik ved eleverne. Alt i alt blev det en meget indholds- og oplevelsesrig dag, som alle glade tog hjem fra. Vi fik vist mange af de kvali-teter vores skole indeholder, og vi ser frem til endnu en forældredag i skole-året 2016/2017.

29

30

En rejse for livet En kold og grå eftermiddag først i fe-bruar satte jeg mig på toget med kur-sen mod København. Mit livs eventyr startede fra nu og sommerfuglene i ma-ven var store. I København mødtes jeg med Maiken, som jeg skulle tilbringe de kommende 4 måneder med. Mandag d.2. februar tjekkede vi ind i Ka-strup Lufthavn og satte os i en kæmpe flyver med mellemlanding i Dubai. Dubai er et af de vildeste steder, jeg har været i mit liv. Alt, og ja virkelig alt, er over-drevet stort og overvældende. En stat styret af rige oliesheiker med en kæmpe luksusyacht i ”baghaven”. Dagen vi hav-de i De Forenede Arabiske Emirater blev brugt på sightseeing i byen. Vi ville gå til havnen, hvilket var umuligt, da der ikke var fortov men kun en 12 sporet motor-vej. Vi var på en turistspeedbåd, hvor vi så hele Dubai fra søsiden, de to skylin-es, Burj Al Arab og Burj Khalifa. Efter lidt mere end et overvældende døgn i Dubai gik turen videre til det før-ste egentlige mål på vores rejse, New Zealand. Vi landede med en god om-gang jetlag i Auckland. Ikke en by vi var videre begejstrede for. Derfor var vi gla-de for at stige på Kiwi Experience bus-sen mod første stop på vores 6 ugers rejse i NZ. Allerede første dag i bussen blev vi imponeret over den helt fantasti-ske natur, vi var omringet af. Og naturo-plevelserne blev kun mere imponerende ugerne frem.

Første store oplevelse var Tongariro Crossing. En trekkingtur på ca. 20 km mellem vulkaner, månelandskab, hede og noget lignende jungle. En helt fan-tastisk tur, som virkelig var en af mine favoritter. En anden favorit var helt klart mit skydive i Taupo. Et spring på 12.000 fod. Følelsen at sidde i bunden af en fly-ver med benene dinglende udover kan-ten er vanvittig og uforklarlig og ligeså springet ud af flyet. En følelse, som jeg aldrig kommer til at glemme. Hele vejen rundt på NZ blev vi egentlig bare fyldt med fantastiske minder. Et af disse var en 8 timers kajaktur i Kaiteriteri. Maiken, jeg og en instruktør i det dejligste vejr med høj solskin, hvor vi sejlede rundt fra den ene bountystrand til den anden og så sæler meget tæt på kajakkerne, nød stilheden og igen sugede naturen til os. En anden naturoplevelse, som gjor-

af tidl. elev lotte v. snogdal

de rigtig stort indtryk på os, var Franz Josef gletsjeren. En tidlig morgen blev vi iført en del varmt tøj og pigsko og sendt med en helikopter mod toppen af gletsjeren. Dette var et meget impo-nerende syn, is overalt i de smukkeste udformninger. Den sidste ting jeg vil fremhæve fra NZ er byen Queenstown. Det er backpackernes by og der er al-tid liv både nat og dag. Jeg bliver kun glad af at tænke tilbage på ugen her. I Queenstown prøvede jeg også det mest ekstreme nogensinde – bungyjump fra 134 m. Følelsen efter dette spring kan virkelig ikke forklares bortset fra, at det er det vildeste adrenalinkick. Jeg kunne fortsætte med at fortælle om New Zealand, for det er uden sammen-ligning et af de mest fantastiske lande, jeg har rejst rundt i. Den 19. marts gik turen videre til Austra-lien. Hvor vi startede i et regnfuldt Syd-ney. Selvom vejret var dårligt fik vi leget turister og set alle de obligatoriske se-værdigheder. Lidt sjovt at se Operahu-set i virkeligheden. Efter 4 dage drog vi mod nordøst, til Spot X og surfskole. 5 dage med fantastisk vejr, nye venskaber og mange surftimer for ikke at ligne en hval, som bare flyder rundt. Næste de-stination hed Brisbane. Et meget langt stræk i bus, hvor vi kørte fra en tidszone til en anden. Her mødte vi det austral-ske dyreliv i form af at holde en koala og klappe kænguruer, som vi i Danmark klapper kaniner. Aussies østkyst er meget præget af strand, sol og backpackere og det blev resten af vores rejse også præget af sammen med nogle fabelagtige ople-velser. Blandt andet tilbragte vi 2 dage

31

på verdens største sand-ø, Fraser Is-land. Her kørte vi vild offroad og over-nattede i telt midt ude i ingenting. På Fraser Island oplevede vi også kæmpe ferskvandssøer, som så ud som naturli-ge pools, som vi heldigvis skulle bade i, da havet var for farligt på grund af hajer.Fra det ene flotte område til et andet -The Whitsundays er starten på Great Barrier Reef, som bare skal opleves, hvis man er så heldig at komme på de kanter. Vi var 12 personer som skul-le tilbringe 2 døgn på en lille båd. Jeg frygtede, at jeg ville blive ramt af søsy-ge og få ødelagt turen, men dette skete heldigvis ikke - og vi havde nogle fanta-stiske dage. Vi var en rigtig god grup-pe sammen, så aftenerne blev brugt på dækket med guitar og fællessang. Dagene blev mest brugt i vandet, hvor vi snorklede rundt i havets overflade på jagt efter havskildpadder og så de flotte fisk. The Whitsundays er noget for sig. Et imponerende syn og har fået min-der, jeg aldrig glemmer. Den sidste by vi skulle besøge var Cairns. En by der har mange muligheder. Vi brugte en hel dag ude i Cairns’ regnskov, hvor vi ba-dede i 3 forskellige vandfald. Og efter bådturen, med en masse snorklen ved The Whitsundays, glædede jeg mig meget til at komme i gang med at tage dykkercertifikatet. Grunden til at glæde sig blev i høj grad bekræftet, da vi, efter to dage med teori og praksis i en pool, sejlede ud til Great Barrier Reef, hvor vi havde 9 dyk i løbet af 2,5 dag. Jeg blev total fascineret af livet under vandover-fladen, korallerne og fiskenes farver er imponerende. Dykning er noget af det mest fantastiske, at svømme rundt i 18

meters dybde i mellem alle fisk var ren terapi for mig. Australien og NZ er virkelig uden sam-menligning. Men en ting er sikkert, de ved, de har noget beundringsværdigt og fantastisk, som alle turiser vil opleve, så efter de 3 første måneder glødede vores kort. Efter en nat sovende udenfor Cairns lufthavn fløj vi til Bali, Indonesien. Her skulle vi tilbringe de sidste 3 uger af vo-res rejse. Vi mærkede med det samme, at vi var ankommet til en meget ander-ledes verdensdel, hvor backpackere åbenbart modtages som konger og ba-roner. 2. dag på Bali blev resten af vores dage i Bali fuldstændig planlagt, så vi blot skulle rejse og ikke tænke på plan-lægning. Første punkt på programmet var to dyk ved et gammelt skibsvrag, og som i Aussie var dette helt fantastisk.Efter 3 dage i byen Sanur, kørte vi nord på sammen med vores privatchauffør. Dage hvor vi så alt lige fra imponerende templer, faldefærdige huse og grønne rismarker. Vi endte på et meget småt homestay som ejes af en dansker. Disse overnatninger var mindeværdige, hvor vi følte os som prinsesser. For os stod Bali i dyrenes tegn. Vi var ude og bade med delfiner, fodrede og red på elefan-ter og blev overalt invaderet af aber. Et dyr som aldrig bliver vores ven. Da der kun var en uge tilbage, bookede vi os ind på et luksushotel, hvor vi ikke lavede andet end at spise, sove og tage sol. Denne uge var tiltrængt, for det er faktisk hårdt at opleve så meget og få så mange nye indtryk. Den 23. maj stod vi igen på Herning sta-tion med en backpack, der var proppet

32

med oplevelser, og et glædeligt gensyn med vores kære familier. Det er stadig en gåde for mig, hvordan 4 måneder kan flyve så hurtigt af sted. At rejse er virkelig at leve. Et liv hvor den største bekymring er, om man skal gå til højre eller venstre, i noget som min-der om en helt anden verden. En verden hvor man møder utallige backpackere

som dig selv og får nye fantastiske ven-skaber for livet. Alt i mens du er igennem en personlig udvikling, hvor du virkelig lærer dig selv at kende og de grænser, som du har bliver rykket milevidt. Jeg bliver aldrig færdig med at rejse og opleve verdens forskellige kulturer, og jeg kan kun opfordre alle andre til at gøre det samme.

Sund kost og mindre madspild på Staby EfterskoleHvorfor er det vigtigt at arbejde med sund kost, er det ikke nemmere kun at give eleverne det, de kan lide. Dette er ikke det vi har valgt at gøre i vores køk-ken.

Hvorfor så mindre madspild, er det ikke lige meget?

På Staby Efterskole går vi meget op i begge ting, da tingene går hånd i hånd, og det vil være naturligt at koble økologi på i samme omfang, da det er vigtigt, at vi tager ansvar for vores elever samt lærer dem ansvar for vores fremtidige natur og miljø.Den sunde kost spejler sig i den store ansvarsfølelse og viden om, hvad vi

putter i vores elever. Vi går meget op i at lave maden fra bunden, der bliver brugt friske råvarer f.eks, bager vi selv alt vores brød, der bliver brugt surdej og mange forskellige korn og mel pro-dukter, vi får fersk kød hjem 3 gange om ugen og fisk bliver leveret fra Hvide Sande røgeri, frugt, grønt og mælkepro-dukter bliver leveret fra lokale leveran-dører hver morgen.Madspild er noget, vi har arbejdet med i ca 3 år. Vi har reduceret vores madspild med ca 60 %. Madspild, eller madaf-fald, er noget, der altid er til debat. Når maden laves fra bunden, og der lægges en masse energi og tid i maden, får den enkelte medarbejder ejerskab over det, vi står og laver, og tænker mere over

af køkkenleder Johanne Maagaard

hvad madresterne kan genanvendes til og ikke bare bliver smidt ud. Rester fra en middagsret, bliver lyn hurtigt foran-dret til en ny og spændende ret.Gevinsten ved mindre madspild er øko-nomien, der bliver flere penge til bed-re råvarer og økologi, bedre miljø, stor kreativitet og nytænkning i nye retter og anretninger.Madspild vil altid være et indsatsområ-de i køkkenet på Staby efterskole, da det giver mening i hverdagen.

Køkkenet anvender de 10 kostråd, samt en stor portion sund fornuft i den dagli-ge planlægning og indkøb.

33

Elevfester for Staby Efterskoles eleverLivet på en efterskole er en ny hverdag med en anderledes skolegang, nye ud-fordringer og mange nye venner. For mange er tilbuddet om fester også en ny oplevelse.Der har gennem tiden været afholdt mange fester for Staby Efterskoles ele-ver, og det har været sjove fester, men til tider nok også lidt nogle vilde fester!Derfor gik en gruppe forældre sammen om at starte en forældregruppe, som kunne være med til at sikre, at der frem-over stadig kunne afholdes gode elevfe-ster, hvor både eleverne og forældrene kunne føle sig trygge.Forældregruppen og en gruppe elever fra skolen mødtes og fik sammen sat rammerne for hvordan, festerne skulle forløbe. Der skulle bruges lidt tid på for-handlinger, men til sidst blev der opnået enighed om, hvordan regelsættet skulle se ud.Det var vigtig for forældregruppen, at det var eleverne, som var primus mo-tor i afholdelse af festerne, men også vigtigt, at der blev nedsat et forældre-festudvalg, som var med til at nedskrive reglerne og derudover en forældrebank, hvor forældre kunne melde sig på som vagter, bage til natmad m.m. På Staby Efterskole er det eleverne som holder fest og forældrene, der hjælper.

Eleverne skal sætte dato-en, bestille forsamlingshus, musik mm. De elever, som afholder festen, SKAL have opbakning fra deres egne forældre. Det betyder, de skal være med som arran-gører og vagter til festen. De kan ikke afløses af søskende, onkler m.m. Der skal deltage minimum 12 voksne til fe-sten, men heldigvis er der altid flere, og vi hygger os meget, lærer hinanden og eleverne bedre at kende. Der købes drikkevarer ved en nærlig-gende købmand, det er nemlig ikke lovligt at handle ind til festerne i Tysk-land. Der serveres ingen alkohol højere end 5 procent, men et bredt udvalg af cult, breezere, øl m.m. Alle tasker skal afleveres, når eleverne ankommer til festen. Der skal nemlig ikke smugles alkohol ind! De voksne har brug for, de nogenlunde ved, hvad eleverne drikker og desuden er der brug for penge i kas-sen til at betale for alkoholen og festen. Ved første elevfest spiser alle på skolen og kører i busser til festen, en hyggelig opstart hvor alle starter ud på lige vilkår – nemlig ædru.Til de efterfølgende fester aftaler elever-ne selv forfester, hvor de spiser sam-men og følges ad til festen. Her er det

af forældrene Pia krogh og karina BoutruP

vigtigt, at eleverne er fælles om at tage ansvar for, at alle er med til en forfest. Hvis der nu til festen skulle være nogen, der bliver dårlige af lidt for meget alko-hol, har vi alle elevers forældres telefon-numre, så kan vi ringe, og den stakkels syge elev kan komme hjem i seng.Det er op til eleverne, hvor mange fe-ster der skal holdes i løbet af året. Ind imellem bliver der også arrangeret te-mafester, det kan være 80ér fest eller neonparty. Det koster 100 kr. at deltage i en fest. Pengene går til leje af forsamlingshus, musik m.m. Ved årets afslutning kan der, hvis der er penge i overskud, do-neres et tilskud til et arrangement eller lignende. Eleverne må gerne komme med gode idéer. I det hele taget har Staby Efterskoles elever en fed festkultur, som forældrene bakker op om. Det skal vi også give vi-dere til de elever der kommer fremover!

34

Elevforeningens udtaget hold!En grå og kold lørdag i oktober valfar-tede håbefulde unge piger til, hvad der engang havde været deres hjem i et år. Nogle havde været ’hjemme fra’ i flere år, andre blot nogle måneder, men alle kom de med det ene mål for øje at sikre sig en plads på Staby Efterskoles Gam-melelevhold. Alle havde de trodset dy-nens tiltrækningskraft og udsigten til en lørdag i selskab med Netflix for i stedet at trække i gymnastiktøjet og begive sig i retning af Staby Efterskole.

I alt mødte 45 frygtløse piger op, og i lø-bet af blot 5 timer var det op til 3 yderst kompetente udtagere at udvælge de 20, der skulle udgøre holdet… Og der blev kæmpet! Der blev hoppet, der blev danset, der blev drejet, der blev svedt, og vigtigst af alt: Der blev grinet! Selv-om alle var konkurrenter for en dag, var gensynsglæden stor, og der blev uddelt knus og fortalt historier i massevis. Alle lod til at nyde at ’komme hjem’, og da alle strabadserne var ovre, var stemnin-

af tidl. elev anna haMBorg Pedersen

gen god, humøret højt, benene ømme og hallen svedig. Alle gymnasterne hav-de gjort deres ypperste og måtte nu se deres skæbne lagt i hænderne på høje-re magter. Gammelelevholdet er nu kommet godt i gang og har haft den første træning. Jeg var så heldig at komme på holdet, og jeg skal lige love for, det tegner godt. Niveauet er højt, gåpåmodet er enormt, og trænerteamet er skarpere end no-gensinde før. At gå på et gammelelev-

35

hold har bare rigtig mange kvaliteter: Man får en masse timers træning, man bibeholder sin tilknytning til skolen, og vigtigst af alt genser man sine eftersko-lekammerater og får lov at dele det, vi alle sammen brænder for - gymnastik! Man får mulighed for en gang om må-neden at blive bragt tilbage i tiden og mærke efterskolesuset igen. Det er fan-tastisk!Tidligere har gammelelevholdet været uden udtagelse, men pga. trænerman-gel og et ønske om et lidt mere ambi-tiøst hold valgte Elevforeningen sidste år at takke ja til Henrik Pedersen og Anna Trads’ tilbud om at træne et ud-taget hold. Sidste år var altså første gang, vi afprøvede dette koncept, og resultatet sås til forårsopvisningerne, hvor 6 weekenders hårdt arbejde en-

delig bar frugt. Holdet lavede 6 opvis-ninger, blandt andet i de lokalforeninger, hvor der ikke var plads til elevholdet, og skal man tro publikum, gik det ganske godt. Opvisningen fik mange rosende ord, og som gymnast på holdet kan jeg forsikre om, at det også var en fornøjel-se at være på gulvet - det må være det, man kalder en winwin-situation! Derfor har Elevforeningen i år valgt at genta-ge succesen og udtage endnu et gam-melelevhold, som forhåbentlig er klar til forårsopvisningerne med et brag af en opvisning - sådan en, der kan få selv de mest indædte fodboldentusiaster til at synes, at det der gymnastik er helt okay. Eftersom det kun er et år siden, at dette ’nye’ gammelelevholdskoncept tog sin spæde begyndelse, er det endnu uvist, i hvilken retning det skal fortsætte. Fx

har tanken om en udenlandstur været oppe at vende, men om det bliver om 1, 2 eller 3 år, afhænger af mange fak-torer: Elevforeningen, Staby Efterskole, gymnasterne, trænerne og så alle de resterende brikker, som bare liiiiige skal falde på plads. Som det ser ud nu, er vi i Elevforeningen rigtig godt tilfredse med konceptet, og både trænere og gymna-ster lader til at være i samme båd. Om holdet i fremtiden tager ud at rejse, går tilbage til at være et ikke-udtaget hold, bliver tilbudt arbejde hos Cirque du Soleil, eller bare fortsætter, som det er nu, står fortsat hen i det uvisse, men én ting er sikkert: Til foråret står vi der. På gymnastikgulvene rundt om i landet - og hvor ville det dog varme vores sta-byhjerter, at se jer på tilskuerrækkerne.

36

På ethjulet cykel gennem NepalSom otteårig fik jeg min første unicykel. Siden da har min interesse for sporten vokset sig større og større. Det er en kæmpe stor del af mit liv på nuværende tidspunkt, og udgør en stor del af min personlighed også. Efter at have afsluttet to fantastiske år på Staby, tog jeg på STX på gymnasiet i Struer, og fandt ud af med det samme, at det var ikke lige mig. Jeg vidste ikke helt hvad jeg så skulle gøre, men fandt ud af at der var en unicykel tour i Hi-malaya bjergene til april. Jeg skulle kun kaste ét blik på sagerne, og var solgt med det samme. Jeg fandt mig et job og begyndte at spare sammen til denne fantastiske tur. Jeg glædede mig til van-vid, men frygtede også at skulle så langt væk, til et sted hvor jeg ikke kendte no-gen andre. Tiden randt op og pludselig var det april. Jeg havde skaffet mig no-get godt udstyr og en spritny mountain unicykel, klar til at tage afsted. Spændt og rystende i bukserne af skræk, gik jeg ombord på flyet og rejsen var startet. Vi var i alt 32 personer med på turen. 26 unicyklister, 2 som gik, og 4 guider. En usædvanlig stor gruppe i bjergene. Man skiller sig i forvejen virkelig meget ud, når man kommer cyklende på en et hjulet cykel i Nepal. Dem er der ikke mange af dernede. Ruten vi cyklede var jeep-tracks langt det meste af vejen,

af tidl. elev/ansat eMMa kvist

37

og det gik virkelig meget opad. Det var hårdt, men jeg nød hvert eneste sekund af rejsen. Det var meningen at vi skulle have væ-ret oppe i 5500 meters højde, men da vi nåede 4000 meter begyndte det at sne så meget, at det ville være for farligt at fortsætte. Det var noget af en skuffelse at skulle vende om og cykle samme vej tilbage som vi var kommet, men det var super fedt, at det nu var downhill resten af vejen.Det er fantastisk at være omgivet af nogle af verdens højeste bjerge. Oppe i bjergene bliver man også forpustet me-get hurtigere. Der var én i vores gruppe som fik højdesyge. Natten før vi vendte om, var det så slemt at han blev båret, af fire af vores bærere, ned af bjerget i snestorm. Han fortalte senere at hvis han ikke var blevet båret ned, ville han være død. Mange folk rynker næsen, når jeg siger at vi havde bærere til at bære vores ting. Ganske vist er det et hårdt job, men de sætter en ære i at være en Sherpa. Det har været en gammel stamme i Nepal, og er et job der går i generationer. Man skal bare sikre sig at de bliver betalt godt og har noget ordentligt på fødder-ne. Generelt er nepaleserne nogle utro-lig glade folk. Mange af dem har ikke ret meget, men de er glade og stolte over

det de har. Jeg oplevede det som om de har en indre ro, som vi ikke har her i Danmark. Trafikken er absolut kaos, men der er en eller anden form for orden i alt tumulten. De har en mening med alt kaosset, det ligger dybt inde under kulturens rødder. Der skal være uorden, for at der er orden.Rejsen har ændret mit perspektiv på verden. Den har givet mig venskaber for livet, ligesom efterskolen gav mig. Ne-pal var mit snit til at bryde ud af flokken og være mig selv. Staby har givet mig et skub til at turde rykke mine grænser, og blive mere åben for det fremmede. Næ-ste stop er VM i Spanien til august, hvor jeg skal deltage i blandt andet maraton og mountain unicykling. Jeg er også på landsholdet for freestyle unicykling, og vi viser forhåbentlig også at man godt kan vinde guld i gruppefreestyle for fjer-de gang i træk.

38

Grundlovs dag i StabyI forbindelse med arrangementet højsko-lesang – 5. juni 2015, hvor mange for-skellige personer præsenterede dele af højskolesangbogen, var Iben Nagel Ras-mussen inviteret til at holde en grundlov-stale. Iben Nagel Rasmussen (født 14. maj 1945) er skuespiller og teaterpæda-gog. Gennem mange år tilknyttet bl.a. Odin Teatret. Hun er desuden datter af Ester Nagel og Halfdan Rasmussen.

Ikke bødlen gør mig bangeIkke hadet og torturenIkke dødens riffelgangeEller skyggerne på murenIkke nætterne når smertensSidste stjerne styrter nedMen den nådeløse verdens Blinde ligegyldighed.

I det lille digt min far har skrevet til Am-nesty International ligger der et opråb til hans samtid. Vogt jer for ”Den blinde li-gegyldighed”, den lunkne og bekvemme blind- og uengageret-hed i dit eget liv og i dine medmenneskers ve og vel. Orde-ne i digtet er en arv jeg bærer med mig. Mine forældre talte ikke meget og slet ikke moralsk om hvordan min bror og jeg skulle forholde os til politik, religion, kærlighed og samfund, ordene i vores familie var (paradoksalt nok –da både min far og mor var forfattere) få, men deres eksempel lyste. Og gør det, selv om de nu begge er døde, stadigvæk den dag i dag. Til deres sølvbryllup, hu-

sker jeg at én af talerne fortalte, at min mor og far altid havde været en lede-stjerne i hans liv, at han, hvis han blev i tvivl om et spørgsmål eller stod desori-enteret i en vanskelig situation kunne finde på at spørge sig selv: hvad ville Ester og Halfdan have gjort? Det er en god ting at tænke på, og et eksempel jeg gerne ville leve op til i mit eget liv. Hvordan kan jeg med mine handlinger – ikke kun med mine ord – virkeliggøre de ting jeg tror på? Svaret fandt jeg i en lille teatergruppe, jeg var så heldig at møde i 1966, og som siden flyttede fra Oslo, hvor den var grundlagt, til Holstebro. Odin Teatret. Men – tilbage til mine forældre. Jeg hu-sker, at de af og til fortalte om episoder fra deres barndom og ungdom, en til ti-der rå virkelighed, som lå langt fra den dagligdag min bror og jeg kendte til. De fortalte også om krigen, og hvordan de havde deltaget i modstandsbevægelsen. De havde bl.a. distribueret og skrevet til illegale blade. Min mor fortalte, at hun på et tidspunkt kørte rundt i København med bladene i sin cykelkurv. Det lo hun af siden, men historien udstillede samti-digt, hvor udsatte de havde været. Des-uden havde de risikeret livet ved i deres lille toværelses lejlighed på Vesterbro, at skjule to amerikanske piloter, der var ble-vet skudt ned og landet med faldskærm i en plantage på Lolland. De kom til Kø-benhavn og ventede her hos mine foræl-dre på at blive fragtet videre til Sverige.

af: iBen nagel rasMussen

Den slags historier fik os til at forstå, at den frihed, vi havde i Danmark ikke var tilfældig men stod på skuldrene af men-nesker i vores forældres generation. De glemte aldrig besættelsestiden og for-blev i deres virke solidariske med dem, der kæmpede for frihed i diktaturstater-ne i Europa: Spanien, Portugal og sene-re også Grækenland. Så selv om min far mest var blevet kendt for sine humoristi-ske digte, kunne hans lyriske pegefinger heller ikke dér nære sig, men dukkede drillende op med et lille velplaceret hint:

Noget om noninterventionGennem mine briller kan jeg seHvad der hænder på den store jord.Jeg kan se en mand der slår med leOg en stor bandit der slår sin mor.At han slår sin mor er svært at taNår det smerter i ens egen krop.Jeg tar hurtigt mine briller a’For at få ham til at holde op!

Grundloven er ikke vokset op af den danske muld. Nogen har kæmpet for den, nogen har villet den og fundet den nødvendig? Historie – Men hvad vil vi med den? Hvad vil vi med al den frihed, alle disse rettigheder? Tossegod er blevet et meget brugt ud-tryk i dag. Altså god som en tosse. Hvis vi om en person siger at han/hun er et godt menneske får det uvilkårligt en bismag af noget latterligt. Aha – tænker vi, vedkommende er nok lidt gumpe-tung, i sine følelsers magt, ikke særlig smart og tjener helt sikkert ikke mange penge. Det sidste lader til at være vor tids credo. At være ”god” er hverken cool eller in. Jeg ville ønske, at det ville blive det – begge dele.

39

Noget om rumfart

Lun blæst. Gul sol. En kølig snaps i glasset.Træd frem, pegas! Nu stormer vi parnasset!Med paptrompet og blomst ved sadelgjordenStår vi til himmels og besynger jorden.

Der drejer den, den gamle runde kugle,Med torsk og tudser, fadervor og fugle,Og mennesker der er så fandens kloge,At man kan høre intellektet koge.

Sænk blikket. Lad os kikke på planetenOg hylde den med trut i paptrompeten,Så folk der tosser rundt i gadevrimlenKan se vi plukker tusindfryd i himlen.

Der ligger altså hele herlighedenMed øst og vest og ni hurra for freden.Hvor er den køn! Hvor pynter dog kanonerImellem triste ævler og citroner!

Der slog en mand en anden mand for panden!Det er da godt de holder af hinanden!Der slås et ægtepar! Nu tog hun tælling!Hvor skønt at han fik kvalt den dumme kælling!

Der er skam fut og fart i fejemøget.Hurra! Han fik vel nok et gok i øjet!Se ham i galgen! Han er helt artistisk!Ja, man må ta det galgenhumoristisk.

Hvor herligt, der sprang manden ud fra femte!Nu springer konen! Hvad mon fyren glemte?Se ham de brænder der! Hvad blir han stegt for?Det er vel nok en jord man får respekt for!

Trut på trompeten! Blæs en herlig odeSå brystet svulmer som en stor kommode,En blå fanfare, iskold blå og nordisk,For denne jord som er så dejlig jordisk!

Åh, jord som føder os og hvor vi fødtesTil Shakespeares digte og til Keats’ og Goethes,Til Kants og Kirkegaards komplette skrifterOg millioner af kulørte hæfter.

Å, Grønne jord med store røde felterHvor sort bliver gjort til hvidt og guder vælter, hvor hvid bekriger sort og løser trættenSå vrangen vender ud på folkeretten.

Åh goe gamle jord hvor nye bomberForsvarer fredens mørke katakomber,Hvor øst og vest forhandler og forvandler Hinandens søde ord til bitre mandler…

Hej krikke! Slip en jet og lad os ileIgennem rummet som en tordenkile.Med paptrompet og sporerne i skimlenTar jeg til jorden og besynger himlen!

I dag er det 100 år siden kvinderne i Danmark fik stemmeretSelv har jeg været så heldig at vokse op i en familie, hvor der ikke blev gjort forskel på dreng og pige. Jeg klatrede i træer, svingede mig i farlige hjemmela-vede gynger, byggede huler af bregner eller græstørv, og drønede med en flok andre piger i hælene rundt i skov og ved strand og blev en enkelt gang kørt hjem med ambulance, da jeg med lidt for stor fart var røget gennem kældervinduet på

skolen og havde pådraget mig snitsår fra det knuste glas, hul i hovedet og en hjernerystelse. Ud fra det gældende kønsmønster var jeg nok mere drenget end min bror, der som treårig insisterede på ligesom jeg – hans storesøster - at få en rød sløjfe sat i håret, hvilket min mor gik med til, hvorefter hun betænksomt resolut gav ham en ulden hue ovenpå inden hun sendte ham ud til de andre børn. Også senere foretrak han stille og roligt at lege med sine biler og byggede

sindrige veje med mange kurver i gruset foran vores hus. Det faldt mig ikke ind, at det at være pige, skulle indebære no-get som helst negativt – tvært imod. Men sådan havde det ikke været for min mor. For slet ikke at tale om mine bedstemødre og deres mødre. Jeg tror at min mor i forhold til os børn prøvede at undgå mange af de stereotyper hun selv var vokset op med. Min mor, Ester, blev medlem af Dansk Kvindesamfund allerede i slutningen af

40

fyrrerne. Dengang blev kvindeforkæm-pere – med en snert af foragt – kaldt blåstrømper. Men ordet blåstrømpe havde oprindeligt haft en positiv klang. Det opstod helt tilbage i 17 hundrede tallet, og var på det tidspunkt en be-tegnelse for progressive, intellektuelle kvinder, der som noget helt nyt – og vildt - gik med blå strømper. Kvinderne mødtes i saloner hvor de bl.a. diskutere litteratur og stemmeret. Men som sagt havde ”blåstrømpe” på min mors tid fået noget absolut u-sexet over sig. Da vi flyttede fra hovedstaden ud på landet. Og bosatte os i Hornbæk i Nord-sjælland tog min mor toget til Køben-havn og mødte trofast op til møderne. Vi havde ingen bil og rejsen, selv om det kun drejede sig om halvtreds km, var både dyr og lang. Det havde taget tre årtier før kvinderne i 1915 fik stemmeret på lige fod med mændene. Meget var opnået.Så - var alt det med kvinders rettighe-der ikke et overstået kapitel? Det var der delte meninger om, og i halvfjerdserne opstod blåstrømpernes efterfølgere. Den såkaldte rødstrøm-pebevægelse, der fortsatte hvor deres medsøstre havde sluppet. Lad os gøre en lang historie kort: i da-gens Danmark 2015 hundrede år efter kvinderne fik valgret, findes der områ-der på arbejdsmarkedet, hvor kvinder stadigvæk ikke har samme løn som mændene. En skændsel!Heldigvis fandt jeg, som nævnt tidlige-re, frem til Odin Teatret, der siden 1966 har haft sæde i Holstebro. Her har vi alle lige løn. Den sidst ankomne skuespiller

Synger (Sabine synger):

Mange Børn og mange årbar jeg ved mit hjærte.Trygt at bære. Trygt isærnår man har sin byrde kær.

Ingenting at bære på:Ingenting at favne.Hvem har båret før du bar?Spørg den blinde sne om svar.

Hænder skabte han til slid.Hænder til at danse.Sliddet tog sig førsteret.Aldrig blev man dansetræt.

Søen danser mørk og våd.Sneen hvid og stille.Fjord og fjeld tog mænd i pant.Ingen søgte hvad de fandt.

Aldrig var det mer end mørkt.Aldrig mørkt alene,altid bar vi i os selvlys fra større himmelhvælv.

Våren smelter is og sne.Fjældets sider grønnes.Liv blir skabt og liv forgår.Hvem kan fatte? Hvem forstår?

Furet er mit ansigt nu.Trætte mine hænder.Lys i mørket kan jeg se.Er det stjerner eller sne ..?

Fortsat GOD GRUNDLOVSDAG!!!

får, efter udståede læreår, samme løn som den ældste. Og mænd har selvføl-gelig ikke højere løn end kvinder. Fak-tisk får vi alle – lav, høj, gammel, ung, skæv og lige den samme løn: mindste-lønnen. Så det er ikke den overvælden-de økonomiske gevinst, der trækker. Til gengæld er der så meget andet.Odin Teatret rejser ofte ud i verden fra Europa over Sydamerika til Kina og In-donesien, for at spille forestillinger, hol-de seminarer, og lave byttehandler. De kulturelle byttehandler handler om at bytte ét kulturelt udtryk med et andet: danske sange for Peruanske danse, Odin Teatrets gadeforestilling for mu-sikalske numre af et italiensk hornor-kester, digtoplæsning på ét sprog for digtoplæsning på et andet. Også i Vestjylland i vores egen kom-mune har vi lavet byttehandler: heste, får og grise er kommet i samspil med en klovneforestilling, pyntede traktorer i optog mødes med sang fra Lapland, Danmark og Polen der toner fra lands-byens kirketårn, styltefigurer der danser vals og lokale folkedansere i traditionel-le kostumer bytter med flamenco- og tangodansere på en parkeringsplads, mens forskellige religioners ceremonier udspiller sig i en dansk kirke. Byttehandlen har bragt Odin Teatret vidt omkring. Også til Staby, hvor vi under sidste Festuge havde et frugtbart sam-arbejde med lærere og børn fra Staby skole, ikke mindst pga. Lene Ettrup, som jeg har samarbejdet med siden hun var leder for Ryde Skole. Det var formidabelt og meget rørende at se den brasilianske trup, som boede hele ugen i Staby, omgivet af danske børn, og jeg

tror, at udbyttet af samværet var lige stort for begge parter. Det fyldte mig med stolthed og en dyb taknemmelighed over at bo i et land, hvor jeg har fået al den frihed og mulig-heden for at bruge den.

Musik

42

Camp Staby 2015 - En opdigtet muligvis autentisk fortælling ud fra en uges betragtninger

Nedenstående er en fiktiv fortælling om, hvordan en af manges oplevelser kun-ne have lydt efter Camp Staby 2015. Som lærer var det en kæmpe oplevel-se at deltage i. For første gang have vi arrangeret to camps, da efterspørgs-len de foregående år kun havde været stigende. Derfor startede en fantastisk uge med Camp Staby 1 søndag d. 2. august og sluttede med Camp Staby 2 den efterfølgende søndag. Det var vig-tig for os, at de to camps var helt ens, så alle børn fik den samme oplevelse.I historien nedenfor skriver Esben ikke meget om lærerne. På Camp Staby står vi lærere for den overordnede planlæg-ning, men selve kontakten med børne-

ne og de forskellige moduler er så vidt muligt uddelegeret til vores campmed-hjælpere. Campmedhjælperne er alle gamle elever her fra Staby Efterskole og de er fuldstændig uundværlige. De yder en kæmpe indsats og ungerne ser helt vildt op til dem. En stor tak skal lyde til de unge mennesker, der vælger at bruge noget af deres sommerferie på at hjælpe os, og ikke mindst at gøre en forskel for en masse børn.For mig er det eneste minus ved Camp Staby, at det ikke fandtes dengang jeg selv var 4.-7. klasses elev, eller at jeg ikke har børn i den alder endnu. Det er grænsende til at være rørende at ople-ve en flok børn være sammen på den

måde, de er på her til camp. 4 dage uden mobiltelefoner, playstation, com-puter, DVD’er og andet elektronik er intet problem. Jeg håber af hele mit hjerte, at der fortsat de næste mange år kan være interesse for at bruge en halv uge af sommerferien på at danne relati-oner og være sammen i et fællesskab, der er større end en selv. Vi er i hvert fald klar…

”Kære dagbog…Hej. Mit navn er Esben, og jeg er 11 år. Jeg skal snart starte i 5. klasse. Min mor og far har bestemt, at jeg skal på noget der hedder Camp Staby her i sommerferien. De siger, at det vil være

af lærer Michael Brink

43

rigtig godt til mig at komme lidt ud og møde en masse andre børn i stedet for bare at sidde og spille computer hele dagen. Jeg forstår dem nu ikke. De kan da være ligeglade, og jeg har desuden også masser af venner på nettet. Men jeg har sagt ja på én betingelse, jeg må nemlig få det nye GTA til min Playsta-tion 4, hvis jeg kan holde alle 4 dage ud derude i Staby - det tror jeg godt jeg kan. Min lillesøster Andrea er deri-mod megasur over, at jeg skal afsted. Hun går til håndbold, elsker gymnastik og musik og alt muligt andet og hun vil bare så gerne, at det var hende i stedet. Men Andrea går kun i 2. klasse så hun må lige vente et par år. Det er også en af grundene til at jeg har sagt ja - bare for at irritere hende. Til gengæld har hun spurgt mig, om jeg ikke nok vil skrive dagbog og tage en masse billeder. Det sagde jeg egentlig nej til, men nu gør jeg det alligevel og så kan hun få det i gave her d. 15. august, hvor det er hendes fødselsdag.

Torsdag d. 6. augustKære dagbog… Puha, så er jeg dæleme på vej. Mor, far, Andrea og jeg er netop trillet ud af garagen og har sat kursen mod en lille by der vist nok hedder Sta-by. Gad vide om mor egentlig har hu-sket at pakke det hele? Jeg så godt den

seddel, skolen havde sendt, med de ting vi skulle huske at have med, men det kunne jeg altså ikke holde styr på. Nå, hvis hun har glemt noget, kan jeg jo bare ringe, så kommer far vel med det. Jeg synes egentlig ikke vi har kørt læn-ge, da jeg pludselig, fra min plads til høj-re på bagsædet, kan se skiltet ”Staby Efterskole”. Men der er jo bare marker og træer herude. Det var da et underligt sted at placere en skole.Da vi stiger ud af bilen kommer der to drenge hen til os. De er ældre end mig men ikke voksne. De ligner lidt de største elever henne i skolen. De bærer ens sorte t-shirts, hvor der står ”Camp Staby 2015” på. Jeg synes egentlig de ser ret proffe ud. De er rigtig søde, by-der velkommen og hjælper os med at få min bagage med op på værelset. Det er godt de bærer bagagen, så kan jeg nemlig lige nå at sende en besked til Kristian. Vi plejer altid at mødes fredag aften for at spille Playstation, men det kan jeg jo ikke rigtig i denne uge. ”Ved du godt, at man faktisk kun må have sin telefon på værelset her på skolen?” si-ger den højeste af drengene til mig. Jeg ryster bare på hovedet. Hvad er det da for at fængsel, jeg har ladet mig indsæt-te i de næste 4 dage?Min værelseskammerat hedder Mikkel og vi skal bo på Nyborg. Han er også 11

år, men han kommer helt ovre fra Sjæl-land. Han taler godt nok underligt. Ham tror jeg nu ikke jeg har det store tilfælles med. Det er heldigt, at jeg må bruge min telefon på værelset, så kan jeg da ringe til Kristian når jeg keder mig.Kl. 16 skulle vi alle mødes i noget de kal-der foredragssalen. Jeg anede ikke hvor det var, men jeg fulgte bare med alle de andre. Mor og far sagde jeg hurtigt far-vel til. Mor gav mig den hårdeste kram-mer nogensinde, og jeg synes også, at det så ud til at hun græd lidt. Mærkeligt, de skal jo hente mig igen på søndag. Nå, i foredragssalen var der en masse mennesker. Campchefen Anders sagde velkommen og fortalte lidt om, hvordan det er at være på Staby Efterskole og hvad man må og ikke må. Bagefter pe-gede han op på ca. 20 drenge og piger, der stod oppe bag ved os. Det var vores camphjælpere og dem måtte vi spørge om hvad som helst, sagde Anders. Han fortalte også, at de var gamle elever her på stedet og hey, pludselig fik jeg øje på de to drenge der hjalp mig op på væ-relset.

Resten af dagen gik bare hurtigt. Vi startede med en masse rystesammen-lege, hvor vi lærte utrolig mange navne, men jeg tror nu ikke jeg kan huske så mange af dem. Derefter var der aftens-

44

mad, hvor jeg sad til bords med Emma, Freja og Jens. Vi havde været på hold sammen til en af legene, og de var fak-tisk rigtig søde. Om aftenen blev vi delt i nogle hold fordi vi skulle ud på et bal-lonløb. Der var gemt balloner overalt uden for skolen, og vi skulle nå at finde så mange som muligt. Problemet var bare, at camphjælperne skulle jagte os og sprænge vores balloner. Jeg kan nor-malt ikke så godt lide at løbe, men det har var faktisk sjovt, og jeg ville jo ikke være den der mistede holdets balloner.Inden vi skulle i seng fik vi vores camp-trøje og drikkedunk. Min passede per-fekt og den skal jeg helt sikkert have på i morgen. Kl. 22 var det sengetid. De to camphjælpere Søren og Jonas skulle sige godnat oppe ved os. Min værel-seskammerat Mikkel og jeg nåede lige at tale lidt sammen, men Jeg var helt vildt træt og faldt i søvn næsten med det samme.

Fredag d. 7. augustKære dagbog… Kl. 07.30 blev vi væk-ket af Søren og Jonas. Jeg har ikke væ-ret så tidligt oppe hele sommerferien… ÆV! Hvis jeg havde vidst det her var jeg ALDRIG taget afsted. Til gengæld var morgenmaden bare fantastisk og jeg sad og spiste med Mikkel. Han er nu egentlig en rigtig rar fyr selvom han ikke taler ligesom mig. Dagen i dag fløj også bare afsted. Vi skulle rundt på 5 stationer, hvor vi prøvede alt muligt for-skelligt. Vi var i kunst hvor vi lavede en kæmpe collage. I springcenteret hvor jeg lærte at lave en perfekt salto, der er dæleme også nogen der er dygtige til at springe nogle vilde spring. Så var vi i

musik hvor vi sang og spillede. I hallen og ude på græsplanen spillede vi alle mulige anderledes slags boldspil. På den sidste station prøvede jeg at skyde med haglgevær og klatre og rappelle. Jeg var megabange da jeg skulle ned fra klatretårnet, men en sød pige ved navn Anne hjalp mig - og så var camp-hjælperne også rigtig gode. Til aftensmad fik vi lasagne - jeg elsker lasagne! Om aftenen skulle vi lege hust-ler-leg. Det handlede om hurtigst muligt at skaffe en masse forskellige ting. Mit hold blev nr. 2. Vi var så tæt på at vinde, men Mikkels hold skaffede ketchup hur-tigere end os. Det var ok, for vi hyggede os rigtig meget alligevel.Efter Hustler-legen måtte vi selv vælge mellem spring, beachvolley, klatring, rundbold og fodbold. Selvom jeg var lidt bange, da jeg skulle rappelle, gik jeg med derud igen. Denne gang var jeg slet ikke lige så bange og jeg rappellede mange gange.Inden sengetid var der koncert i multisa-len, hvor vi alle skulle optræde med det vi havde øvet til musikmodulet tidlige-re i dag. Det var rigtig sjovt, selvom jeg aldrig havde stået på en scene før. Her til aften snakkede Mikkel og jeg rigtig meget sammen. Vi snakkede både om alle de ting der var sket i dag, men jeg fandt også ud af alt muligt om hvor han kommer fra og hvad han godt kan lide. Vi gav også hinanden vores mobilnumre og da jeg skulle tilføje ham på facebook så jeg pludselig, at Kristian havde skre-vet. UPS! Jeg havde fuldstændig glemt at skrive til ham, men tiden var jo bare gået så stærkt. Jeg skyndte mig at sva-re ham og så ringede jeg lige til mor -

jeg havde trods alt 6 ubesvarede opkald fra hende. Da jeg havde lagt på, kunne vi høre nogen der snakkede uden for vores dør. Der sad de to camphjælpere Søren og Jonas og snakkede med en dreng. Han var ked af det og græd. Mik-kel og jeg satte os ud til dem. Drengen hed Andreas og han havde lidt hjemve. Han havde aldrig prøvet at sove andre steder før, så det her var lidt svært for ham. Søren og Jonas hentede en kop kakao til os alle og vi sad og snakke-de lidt om alt muligt andet. Andreas var rigtig rar og vi fandt ud af, at han kom fra en by tæt på mig. Ja vi havde end-da nogle fælles venner på facebook. Til sidst sagde Søren og Jonas, at vi skulle prøve at få noget søvn, og det gjorde vi så.

Lørdag d. 8. augustKære dagbog… Her til morgen var det slet ikke så slemt at komme op. Vi fulg-tes med Andreas ned til morgenmaden og han var i meget bedre humør i dag. Indtil frokost skulle vi lave en masse aktiviteter. Alle vi drenge startede med at spille battle i springcenteret. Vi lave-de en fed bane med en masse forhin-dringer og mit hold endte med at vinde selvom vi var bagud i lang tid. Derefter skulle vi udenfor, hvor vi spillede både fodbold, softball og beachvolley. Jeg havde aldrig prøvet at spille softball før, men det var rigtig sjovt og jeg var en af de bedste til at ramme med battet. Efter frokost tog vi med bus til Holstebro Ba-deland. Der lavede vi både vandaerobic og udspringskonkurrence. En af camp-hjælperne, der hed Jens, kunne lave vildt store bomber og rigtig flotte ud-

45

spring fra 3-metervippen. Der var også tid til bare at slappe lidt af i det varme bassin og boblebadet. Det var en rigtig hyggelig dag.Om aftenen mødtes vi alle i multisa-len, hvor der var sat en scene op. Alle camphjælperne var klædt ud og så mega underlige ud! Vi skulle lave ”Ugly Hair”-konkurrence, hvor det handlede om at vælge én fra den gang man boe-de på, som man skulle klædes så grimt ud som muligt. Derefter var der en stor konkurrence i multisalen, hvor de ud-klædte skulle gå catwalk og dommerne kårede de grimmeste. Andreas fra vores gang ville helt vildt gerne, så vi valgte ham. Desværre vandt vi ikke, men pi-gerne var altså også rigtig gode til det der med udklædning.

Aftenen sluttede af med en kæmpe ”Jump Around”-fest i springcenteret. Der var et stort diskotek som spillede og havde et lysshow, og så måtte vi ellers bare springe alt det vi ville. Alle camphjælperne var der også, og det var bare en rigtig god aften. Jeg lærte også at skrue i min salto.

Vi kom først i seng kl. halv elleve, men Mikkel og jeg kunne bare slet ikke falde i søvn. Vi snakkede helt til midnat, og til sidst kom Søren og Jonas ind og sagde, at nu skulle vi altså til at sove.

Søndag d. 9. augustKære dagbog… Søren og Jonas var nødt til at vække os 3 gange inden vi kom ud af sengen. Jeg var stadig træt efter morgenmaden, men det hjalp da vi kom i gang nede i springcenteret. Det var sidste chance for at lære de fede spring, og jeg endte med at lave en halvanden skrue. Jonas sagde, at det var megasejt, nu hvor jeg aldrig havde sprunget før. Inden frokost havde vi en sangtime, hvor vi lærte et par numre, som vi skul-le optræde med for vores forældre, når de kom senere på dagen. Jeg har aldrig brudt mig så meget om at synge, men det er egentlig rigtig sjovt når vi er så mange og vi synger højt sammen.Utroligt så hurtigt 4 dage kan forsvin-de. Jeg synes lige jeg har pakket min taske ud og pludselig skulle vi til at pak-ke sammen igen. Vi skulle feje og rydde

op på værelser, gange og toiletter og camphjælperne hjalp os med det hele. Det var egentlig lidt trist at gå der sam-men med Mikkel og pakke sammen. Selvom vi havde aftalt, at vi begge skul-le på Camp næste år var der jo utrolig lang tid til. Dog ville vi holde kontakten på facebook og muligvis besøge hinan-den i efterårsferien og vinterferien. Det håber jeg vi kan.Efter værelset var pakket sammen mød-tes vi alle med vores forældre i multisa-len. Her optrådte vi med vores musik-indslag og bagefter fremviste pigerne en serie i springcenteret, som de havde lært fra morgenen af. De var godt nok gode. Jeg fatter ikke hvordan de kunne huske alle de bevægelser. Til allersidst skulle vi springe og mor, far og Andrea stod og filmede med deres telefon, mens jeg lavede halvanden skrue - det var fedt!Kære dagbog… Tak for selskabet de sidste 4 dage. Tak for oplevelserne, ud-fordringerne, sejrene og de små bump på vejen. Tak for Søren, Jonas, Mikkel, Andreas, Anne og mange andre nye venner. Jeg glæder mig til næste år…”

46

JUBILARDAG:Årets jubilardag afholdes lørdag d. 28. maj 2016 fra kl. 12.00 til 19.00.

Dagen går med en dejlig jubilæ-ums menu, fotografering, kaffe og snak om gamle dage på de enkelte årgange.

Vi inviterer alle som har 10, 25, 40, 50, 60, 65 og 75 års jubilæ-um. Det er en stor hjælp for os, hvis du har adresser liggende på dine kammerater, så vi kan blive så mange som muligt. Har du oplysninger, eller vil du gerne med på jubilæumslisten, så send en mail til sekretaer@stabyefterskole.dk

Vi glæder os til at se så mange som muligt på dagen!

CAMP STABY 2016

Camp Staby 1: Søndag 31. juli kl. 16.00 - onsdag 3. august kl. 16.00Camp Staby 2: Torsdag 4. august kl. 16.00 - søndag 7. august kl. 16.00

Skal du også være en del af

stabyefterskole.dk /stabyefterskole.dk /stabyefterskole

Sidste uge af sommerferien 2016 gentager vi for 5. år vore fantastiske camps.Vi har igen i år valgt at lave to camps, så vi kan skabe mindeværdige oplevelser for endnu flere børn, der går i 4. - 7. klasse.

Har du spørgsmål eller andet så kontakt os på 97491112 eller post@stabyefterskole.dk

Prisen for denne fanta-stiske oplevelse på Staby Efterskole inkl. overnat-ning, forplejning, t-shirt og drikkedunk er kun

PRIS

850.-

Tilmeldingen starter ons. d. 23. september 2015 kl. 12.00 - og du tilmelder dig ved at udfylde tilmeldingsblanketten på www.stabyefterskole.dk/campstaby. Bemærk at tilmeldingerne går efter

først til mølle-pricippet. Vi lukker for tilmeldingerne, når pladserne er fyldt - eller senest 1. maj 2016.

TILMELDING

På Staby Efterskole vil vi gerne tilby-de dig en rigtig spændende og aktiv

oplevelse i din sommerferie. Du kommer til at prøve

nye og anderledes udfordringer. Vi vil lave rigtig mange forskellige aktiviteter overalt på skolen.

Vores store springcenter står klar til dig, så du kan prøve kræfter som springer, boldbanerne ligger klar til fodboldkunster og mange sjove anderle-des aktiviteter, hallen kan bruges til leg

og håndbold og multisalen indbyder til musik på den store scene, hvor du både kan synge og spille på instru-

menter. Desuden vil ugen blive brugt på konkuren- cer, underholning, sang, bål og hygge.

Vi glæder os til at se dig og dine kamme- rater til fantastiske dage med ægte efter- skolestemning på Camp Staby 2016 på Staby Efterskole.

GAMMEL ELEVDAG:Årets gammel elevdag afhol-des 8. april 2016. Programmet ser således ud:16.30 Opvisning(er)17.00 Generalforsamling18.30 Festmiddag - og indslag21.00 AfslutningAlle gamle elever er velkomne - det er dog fortrinsvis de sidste 5 årgange, som dukker op til dette arrangement.

Meddelser

Ny hjemmeside på vej - Følg www.stabyefterskole.dk

47

Set og sket på Staby Efterskole2015 har budt på flere fornyelser og re-noveringer på Staby Efterskole. Køkkenet har de seneste år været i en løbende fornyelse, da flere af vore ”ma-skiner” var nedslidt og derfor krævede nyindkøb. Det har blandt andet ført til investering i to nye moderne ovne, løf-tehjælper, hæve/sænkeborde samt op-vaskemaskine. Desuden er der ændret i indgangen til personaleomklædningen, døren blændet af og kontoret indrettet, så det ikke både skal være kontor, gen-nemgang og spisested. Alle medarbejde-re har nu mulighed for at spise sammen med køkkenet, når eleverne er færdige med at spise. Det giver en god stemning, hvor vore forskellige grupper kan mødes.

Vi har investeret i en lille lastbil, som kan transportere alt fra mad, redskaber og af-fald. Fordelen ved den lille lastbil er, at alle med kørekort må køre den. Derfor bruger pedellerne den rigtig meget, når ting skal flyttes rundt på skolen eller hvis der skal hentes varer i byggecenteret. Gymnastiklærerne har lastvognen fyldt med redskaber, når vi tager på turne ude omkring i gymnastiklandet. Adventure- og mountainbikeholdet kan transporte-re cykler, mens køkkenet nyder at fylde lastbilen med dejlig mad og kage, når vi

skal ud af huset. Desuden er der natur-ligvis god reklameværdi i at have bilen til at køre omkring i det midt- og vestjyske.Kort før sommerferien startede projekt ”renovering af Østjylland”. Tømrerne fik lov til at starte projektet lidt før ferien, så vi bedre kunne nå det hele i løbet af som-merferien. Østjylland er nu renoveret fra ende til anden. Det betyder at der er sat nye vinduer i alle badeværelser samt væ-relser, lavet fire badeværelser med nye klinker, håndvaske, væghængte toiletter samt lys. Overalt er der spartlet samt opsat nyt væv og på værelser og gange er der monteret nye lamper. Desuden er indsat nyt inventar på samtlige værelser. Det holder stilen, som vi har valgt på Sjælland, så det er blevet til nogle fanta-stiske værelser.Gangen under Østjylland fik ligeledes en opfriskning med nyt loft, LED lys, nyt li-noleum samt maling. Inden for den sidste måned har vi fået sat gamle gymnastik-bænke op som hylder og fine plakater med forskellige ordsprog.Hjemkundskabslokalet under Bornholm har i flere år trængt til en renovering. Møblement samt ovne var de samme som da rummet sidst blev indrettet i 1987. Birthe, Michael, Jette og jeg gik derfor i gang med at drømme og tænke tanker om en mulig indretning af lokalet. Hvordan udnytter vi bedst lokalet? Kan vi få plads til et par elever mere på holdet, da det er meget populært at lære køkke-nets håndværk? Måske en stor dør - og

evt. en terrasse ud mod beachvolleyba-nerne? Drømme og tanker var der nok af. Vi to kontakt til et par firmaer og invi-terede dem på kaffe og en lille snak om vore drømme og ideer. Ud fra dette fik vi to fantastiske tegninger med masser af overvejelser omkring rummet. Vi arbejde-de videre med projektet - og fandt frem til at ST fra Tarm som også leverede hjem-kundskabslokalet for næsten 30 år siden fik genvalg. I efterårsferien var rummet tomt og håndværkerne kunne starte med at gøre afløb, strøm og vand klar til de fire øer, som rummet bl.a. indeholder. Uger-ne efter står rummet nu klar - er nymalet og med nyt inventar samt helt nye køk-kenredskaber til eleverne. Spændende hvilke tryllerier der dukker op, når elever og lærere kaster sig over ingredienser.

Møbler ved hallenI starten af november kom vore nye møb-ler til gangen ved hallen. Vi har haft nogle rigtig gode møbler i gangen og elever og gæster har brugt dem flittigt. Så flittigt at vi gennem tiden har både skiftet fjedre ud med skum og betrukket om. Nu var der ikke mere at gøre – og møblerne måtte udskiftes med nye holdbare sofaer. Ele-verne benytter området flittigt og der er næsten altid fyldt. Derfor var det vigtigt at der blev god plads til det sociale liv. At møblerne var holdbare og brugbare. Eleverne har taget godt imod farver og muligheder, så de nyder området og de velfortjente pauser i godt miljø.

af forstander - anders Boll Mikkelsen

482

FFookkuussffaagg// ttiillbbuuddssffaagg 22001155--22001166 ((22.. sseemmeesstteerr))

Fokusfag (tirs. og tors.) Tilbudsfag (mandag) Tilbudsfag (onsdag)

Spring/ powertumbling Spring Spring

Gymnastik og bevægelse Volley Badminton

Fodbold drenge Fitness/ crossfit Rytme/ dans

Fodbold piger Garagerock Guitar for øvede

Håndbold drenge Jagt/ våbenkursus Sing out

Håndbold piger Træ Knivmageri/ trædrejning

Musik & band Metal Metal

Madkundskab Kost og mad Kost og mad

Syning, mode og design Syning af modetøj Syning af modetøj

Adventure/ outdoor Billedkunst Billedkunst

Filmproduktion Svømning

1

DDeett ffookkuussffaagg,, mmaann vvæællggeerr,, lliiggggeerr ttiirrssddaagg oogg ttoorrssddaagg oogg hhaarr 44 lleekkttiioonneerr oomm uuggeenn ((ddeerr vvæællggeess iiggeenn ttiill jjuull)).. DDee TTiillbbuuddssffaagg,, mmaann vvæællggeerr,, lliiggggeerr mmaannddaagg oogg oonnssddaagg oogg hhaarr 22 lleekkttiioonneerr pprr.. ggaanngg ((ddeerr vvæællggeess iiggeenn ttiill jjuull))..

FFookkuussffaagg// ttiillbbuuddssffaagg 22001155--22001166 ((11.. sseemmeesstteerr))

Fokusfag (tirs. og tors.) Tilbudsfag (mandag) Tilbudsfag (onsdag)

Spring/ powertumbling Spring Spring

Gymnastik og bevægelse Volley Badminton

Fodbold drenge Fitness/ crossfit Rytme/ dans

Fodbold piger Garagerock Guitar for begyndere

Håndbold drenge Jagt/ våbenkursus Sing out

Håndbold piger Træ Knivmageri/ trædrejning

Musik & band Metal Metal

Madkundskab Kost og mad Kost og mad

Syning, mode og design Syning af modetøj Syning af modetøj

Adventure/ outdoor Billedkunst Billedkunst

Filmproduktion Mountainbike

Fokusfag / tilbudsfag 2015-2016 (1. semester)

Fokusfag / tilbudsfag 2015-2016 (2. semester)

Fokus – og tilbudsfagGennem mange år har vi på Staby Ef-terskole haft et bredt tilbudsudbud – måske endda det bredeste i Vestjyl-land. Næsten 25 forskellige fagmulighe-der. Det giver et væld af muligheder for både sportslige aktiviteter, værksteder samt musik. Hvilket vi altid har sat stor pris på. Der er gennem flere omgange forsøgt at finde brugbare løsninger, hvor der kunne blive plads til større fordybel-se i enkelte fagområder. Men næsten altid er vi stødt på lokaleproblemer, læ-rerudfordringer eller blot generelle plan-lægningsproblemer. Hvilke overvejelser har vi haft for æn-dringen:• Skabe fornyelse• Lave større sammenhæng mellem til-

bud og elevernes ønsker• Større fordybelse i fagene – evt. løfte

ambitionsniveauet• Skarpere profil på de fag som vi til-

byder• Udnytte vores faciliteter fuldt ud – evt.

leje lokalerIgen i 2015 tog vi hul på undersøgelsen af elevernes valg af tilbudsfag. Dette gav yderligere baggrundsviden på den aktuelle årgang, men ville det nu være et retvisende billede for kommende år-gange?Der blev arbejdet videre, tænkt flere tanker og undersøgt nye muligheder. Et udvalg blev nedsat. Vi ville fordybe os

mere i de enkelte fag og derfor beslutte-de vi at afprøve fokus- og tilbudsfag. Det betyder i praksis, at der bliver mere tid til fordybelse i fokusfagene, da man har dem to gange om ugen. Men man har stadig to tilbudsblokke halvanden time om ugen. Nu har ordningen kørt et halvt år og elever og lærere har taget godt imod ordningen. Heldigvis har eleverne fordelt sig så stort set alle fag kører. De fag som har fået mere fordybelsestid er

spring/powertumbling, gymnastik og bevægelse, fodbold, håndbold, musik og band, madkundskab, syning, design & mode samt adventure/outdoor.Ved juletid skal eleverne vælge nyt eller fortsætte med de fag som de allerede har. Spændende om der sker stor be-vægelse i fagvalget, da vi traditions-mæssigt ofte har elever, som utrolig gerne vil prøve sig selv af på flere om-rådet.

af forstander - anders Boll Mikkelsen

København

50

Præsentation af ny medarbejderBirgitte Dragsdal IsaksenNye udfordringer og nye oplevelser. Nok lidt de samme tan-ker som eleverne gør sig inden et efter-skoleophold. Sådan

tænkte jeg, da en veninde gjorde mig opmærksom på, at Staby Efterskole søgte en skolesekretær. Jeg blev nys-gerrig og tjekkede opslaget. Der stod, at man skulle kontakte Anders, hvis man var interesseret. Det blev til ca. 5 linjer, jeg havde travlt, der skulle pakkes til ferie – men det resulterede heldigvis i et opkald fra Anders. Samtalen foregik via Skype. Anders, Peder og Lisbeth var presset sammen, så jeg kunne se dem alle 3, og hvor Peder galant tilbød mig en kop kaffe og et stykke chokolade. Det var en god start.Jeg startede som HHX student – ud-dannede mig som kontorassistent og derefter som blomsterdekoratør. Det har givet udfordringer og ikke mindst fantastiske oplevelser. Danmark har været skiftet ud med Skotland og New Zealand, hvor jeg har lært utroligt me-get, udviklet mig, udfordret mig selv og mødt venner for livet. Jeg er gift med Brian og sammen har vi Mads 12 år og Magne 8 år. Vi bor i Ulfborg og er meget glade for området, naturen og det store udbud af aktivite-ter, der er for en børnefamilie. Nu er det næsten 1 år siden jeg blev ansat på Staby Efterskole. Jeg kom fra

en stilling, hvor planlægning var nøg-leord og betegnelsen ”mange bolde i luften” var dagligdag. Jeg var ikke på udkig efter et andet job, men opslaget fra Anders fangede mig. Det at være del af dagligdagen på en efterskole, var simpelthen for spændende – det måtte prøves! Her på stedet er der altid en god stemning, og dagene er aldrig ens.Staby Efterskole er en skøn arbejds-

plads, og stemningen er helt unik. Mine kollegaer her på Staby Efterskole er alle forskellige, og har alle noget helt spe-cielt at byde ind med. Om det er et ef-terskoleophold eller et job på Staby Ef-terskole – fællesskabsfølelsen kan man tage med sig altid.Nogle gange skal nye døre åbnes - og jeg er rigtig glad for, at jeg gik ind af dø-ren på Staby Efterskole.

STABYEFTERSKOLE

GYMNASTIKBOLDSPIL

MUSIKalt det andet

stabyefterskole.dk /stabyefterskole.dk /stabyefterskole

gymnas

tik

høj fag

lighed bol

dspil

musik

alt det

andet

KREATIVITET

MUSICAL KVALITETSKITUR ADVENTURE

SPRINGCENTER CAMP STABYFÆLLESSKABENGAGEMENT

MULIGHEDER

FOKUSFAGUDVIKLING MODE & DESIGN

FEDE FACILITETERSUND KOSTFODBOLD

STABY EFTERSKOLE er en af landets flotteste efterskoler med moderne springcenter, multisal med lys, lyd og musik, masser af indendørs- og udendørs idrætsfaciliteter og et væld af værkstedsaktiviteter - fra træ og metal til billedkunst og design. Vi har noget at tilbyde alle, både hver for sig og sammen.

51

Bestyrelsen på Staby Efterskole

Elevforeningen

Formand: Jørgen Poulsgaard, Sønderkærvej 2, 6990 Ulfborg

Næstformand: Ole B. Berthelsen, Holstebrovej 26, Grønbjerg, 6971 Spjald

Medlem: Lone Kjær Haubjerg, Skærmbjerg 42, Hover, 6971 Spjald

Medlem: Dorthe Krogsgaard, Søndervig Landevej 9, Holmsland, 6950 Ringkøbing

Medlem: Heidi Bilgrav, Hovedgaden 16, 6971 Spjald

Medlem: Lone Vang Kristensen, Mejlbyvej 6, Stadil, 6980 Tim

Medlem: Ivan Graversen, Holstebrovej 11, 6990 Ulfborg

Medlem: Trine Guldager, Staby Kærgårdvej 1, Staby, 6990 Ulfborg

Medlem: Holger Lundgaard Madsen, Mægbækvej 4, 7620 Lemvig

Rasmus LundgaardJeg hedder Rasmus og gik på Staby Efterskole i 9. klasse i 12/13. Efter det var jeg udvekslingsstudent i Colora-do, USA. I dag går jeg i 2. G på Lem-vig Gymnasium og min fritid spiller jeg håndbold og volley, og går på jagt.

Tanja Sig BernhardJeg hedder Tanja Sig Bernhard og kom-mer fra Torsted. Jeg gik på Staby Efter-

skole i 9. Og 10. Årgang 13/15. Jeg er startede på Ringkøbing Handelsskole. I fritiden spiller jeg meget fodbold og træner børn i gymnastik. Jeg var så hel-dig at få lov til at være hjælper til Camp

Staby, som var en rigtig god og lærerig oplevelse. Jeg har valgt at komme ind i elevforeningen, da jeg stadig gerne ville være en del af efterskolen og have en lille indflydelse på Staby Efterskole.

Boldspil

53

Skolens medarbejdereAnders Boll Mikkelsen

Forstander,

Volleyball, Fortælling

am@stabyefterskole.dk

Jette Holst Conradsen

Skolemor, Volleyball,

Kost og mad

jc@stabyefterskole.dk

Peder Toft

Viceforstander,

IT-ansvarlig, Badminton

pt@stabyefterskole.dk

Birthe Rørbæk Nielsen

Dansk, Matematik,

Kost og mad, Kristendom

br@stabyefterskole.dk

Charlotte Falkenberg Sloth

Dansk, Tysk,

Kristendom

cs@stabyefterskole.dk

Dorthe Maan Katborg

Dansk, Fysik-kemi,

Geografi, Biologi,

Skolevejledning

dk@stabyefterskole.dk

Evald Simonsen

Matematik, Fysik-kemi,

Jagt, Natur-friluftsliv,

Adventure/outdoor

es@stabyefterskole.dk

Fritjof George Kæmsgaard

Matematik, Engelsk,

Samfundsfag

fk@stabyefterskole.dk

Hanne Krog Kæmsgaard

Dansk, Samfundsfag,

Skolevejledning, Syning

hk@stabyefterskole.dk

Henrik Pedersen

Gymnastik, Leder-

uddannelse, Spring, Power-

tumbling, Fællesgymnastik

hp@stabyefterskole.dk

Holger Lau Jensen

Engelsk, Musik, Kor,

Filmproduktion, IT-ansvarlig

hl@stabyefterskole.dk

Jakob Thesbjerg

Metalsløjd,

Håndbold (drenge)

jt@stabyefterskole.dk

Kristian Spåbæk Jakobsen

Dansk, Engelsk, Historie,

Samfundsfag

ks@stabyefterskole.dk

Leif Laugesen

Matematik, Træsløjd, Natur-

friluftsliv, Håndbold (piger)

ll@stabyefterskole.dk

Malene Fuglsang Borg

Dansk, Fysik-kemi,

Geografi, Biologi

mfb@stabyefterskole.dk

Maria S Henriksen

(Barsel)

ms@stabyefterskole.dk

Marianne Bach Jørgensen

(Barsel)

mb@stabyefterskole.dk

Mette Libergren Nielsen

Matematik, Gymnastik,

Fællesgymnastik,

Lederuddannelse,

mn@stabyefterskole.dk

54

Michael Brink

Tysk, Fodbold (piger),

Kost og mad

mib@stabyefterskole.dk

Samal Lamhauge

Dansk, Samfundsfag,

Musik, Guitar

sl@stabyefterskole.dk

Signe Gjesse

Gymnastik,

Fællesgymnastik,

Rytme/dans

sg@stabyefterskole.dk

Simon Shimizu

Gymnastik, Spring,

Powertumbling

ss@stabyefterskole.dk

Stine Stoubæk Christiansen

Matematik, Fysik-kemi,

Engelsk

sc@stabyefterskole.dk

Søren Bloch-Christensen

Geografi, Biologi, Historie

sbc@stabyefterskole.dk

Søren Lorenzen

Engelsk, Tysk,

Fodbold (drenge)

slo@stabyefterskole.dk

Lisbeth Borup Birch

Sekretær

Birgitte Isaksen

Sekretær

Johanne M. Maagaard

Køkkenleder

Maiken Lassen

Souschef

Anna Grete Krog

Køkken-,

rengøringsassistent

Bente Bernhard

Køkkenassistent

Dorte Stokholm

Køkkenassistent

Inge W. Kristensen

Køkkenassistent

Lene Kjærgaard Jensen

Køkkenassistent

Erik Sønderskov

Pedel

Klaus Tang

Pedel

55

RegnskabÅRSREGNSKAB STABY EFTERSKOLES ELEVFORENING 2014

Indtægter2 stk. medlemskab á 550 kr. ...................................... 1.100,00 Jubilardag- Modtaget kontakt ................................... 10.050,00Medlemskongetint 2 stk á 75 kr. ............................... 150,00Budtikken á 50 og 25 kr. ............................................ 75,00Budtikken á 50 og 125 kr. ........................................... 6.375,00Fra SE buktikken 2014 ............................................... 10.400,00Rente ......................................................................... 412,11I alt: ............................................................................. 28.562,11

UdgifterBetaling Butikken á 165 stk á 75 kr. .......................... 12.375,00Vekselpenge Jubilardag ............................................ 2.000,00Overførelse til festen i DHE ........................................ 2.500,00Kørselpenge til Jonas ............................................... 466,2585 frimærker á 6,50 .................................................... 552,50Frimærker til sivekort ................................................. 1241,50Jakker til medlemmer ................................................ 3981,25Budstikken á 155 a 80og frimærker ........................... 15887,50I alt: ............................................................................. 39.004,00Underskud: ................................................................. 10.441,89

Gammel elevdagIndtægterTilmelding gl. elevdag 172 stk á 120 kr. ..................... 20.640,00I alt: ............................................................................. 20.640,00

UdgifterMad gammelelevdag á 172 á 90 kr. ........................... 15.480,00Busser Højmark .......................................................... 1.600,00Busser Bur .................................................................. 3.000,00I alt: ............................................................................. 20.080,00Overskud: ................................................................... 560,00

Gammel elevholdIndtægterJulefrokost á 66 personer á 234 kr. ............................ 15.444,00Tilmelding Schaumborg 32 p. 200 kr. ......................... 6.400,00Betaling gammelhold 92 personer ............................. 37.598,00I alt: ............................................................................. 59.442,00

UdgifterHoldtrøjer gammelelevhold ........................................ 15.223,30Julefrokost bowl ´n´ Fun ............................................ 15.678,00Tilmelding Schaumborg 32 p. 200 kr. ......................... 6.400,00Holdtøj til gl. elevhold ................................................. 21.697,00Mad ved gl. el.hold 91 del a 200 kr. .......................... 18.200,00Kørerpenge/gave til gymnastiklærere ......................... 4801,90I alt: ............................................................................. 82.000,20Underskud: ................................................................. 22.558,70

Balancen pr. 31/12-2014Aktiver:Bankbeholdning 31/12 2014 ...................................... 85.936,41

Passiver:Formue pr 01/01- 2014 .............................................. 118.377,00

Årets resultat .............................................................. -32.440,59

Formue pr. 31/12-14 ................................................. 85.936,41

56

JubilarerJubilarer - 10 år

Jubilarer - 25 år

Jubilarer - 40 år

57

Jubilarer - 50 år (drenge og piger)

Jubilarer - 60 år (drenge)

Jubilarer - 60 år (piger)

58

Elev

holde

t

59

2014

-201

52014-2015

60

Elevholdet 2015/2016Aleksandra Lykke Bjerre Jensen, StruerAmalie Stampe Olesen, StruerAmalie Yung Bjerregaard Jensen, SkjernAnders Corlett Bjerregaard, Lem StAnders Juul Sandgrav Pedersen, TimAnders Lundgaard Madsen, LemvigAndreas Bune Mogensen, LemvigAndreas Hedegaard Madsen, LemvigAndreas Haaning Kjærgaard, HøjslevAnne Albæk Stokholm Kristensen, VembAnne Gottlieb Hansen, HerningAnne Kjær Vestbo Nielsen, HinnerupAnne Sig Bernhard, TorstedAryapie Papacion, VembAsmus Outzen, VembBjarke Kristensen, HolstebroBolette Kassentoft Pedersen, VidebækBrian Rindom Jensen, RingkøbingCamilla Haahr Mortensen, SkjernCamilla Kjeldsen, SkjernCamilla Zeltner Pedersen, LemvigCaroline Elise Dam Bøye, RingkøbingCasper Bakkestrøm Andersen, HolstebroCasper Tinggaard Kjeldsen, HolstebroCathrine Høyer Olesen, TimCecilie Jeyaratnam Kristensen, LemvigChristian Boel Poulsen, HolstebroChristian Engsig Lauridsen, StruerChristian Laursen Bitsch, KarupChristian Sig Wiese, HolstebroChristine Fiedler Terkelsen, UlfborgDanilla Jensen Garsdal, VinderupDitte Dahl Guldager, UlfborgElias Reindorff Skjoldborg, HolstebroElisa Baarstrøm Hansen, GiveEmil Düring Nielsen, LemvigEmil Hummelshøj-Agerholm, HolstebroEmil Mortensen, BordingEmilie Krogsgaard Eriksen, LemvigEmilie Møller Kristensen, HarboøreEmilie Næs Sandberg Møller, StruerEmilie Nørgaard, HolstebroEmily Ruby Høgsberg, VembEmma Kibsgaard Carlsson, StruerEmma Koefoed-Pedersen, HolstebroEmma Lindeborg Johansen, HolstebroEmma Nøreng Ahle, SørvadEsben Abildgaard Skovmose, LemvigEsben Lund Borg, HolstebroFelix Glerup, StruerFrederik Arensbak, RingkøbingFrederik Petersen, VembFrederik Sværke Jakobsen, LemvigFrederik Vejlgaard, VidebækFreja Mikkelsen, LemvigFreja Noermark Dambak, LemvigFrida Holm Galsgaard, SkjernHalfdan Aggerholm Sørensen, SkjernHanne Birgitte Enevoldsen, SkjernHelene Sangild Søgård, IkastHelle Hansen, Kjellerup

Helle Malene Andersen, HolstebroIlia Sergeevich BrylleJacob Krogh, SpjaldJacob Vestergaard Christensen, HolstebroJakob Vad Eskildsen Jørgensen, UlfborgJanne Natascha Jørgensen, ØrnhøjJeanette Handrup Andersen, RingkøbingJens Nørgaard Christensen, BækmarksbroJens-Peder Kirk Thomsen, HolstebroJeppe Høher-Thomsen, VidebækJeppe Munksgaard Nygaard, LemvigJesper Vang Petersen, UlfborgJoachim Harpøth Andersen, RingkøbingJohan, Sebastian Krog, HolstebroJohanne Sejbjerg Jensen, VembJonas Dannevang Thomsen, StruerJonas Hahn Lauridsen, VidebækJonas Lisberg Jespersen, RandersJonas Møller, HolstebroJonas Robinson, RingkøbingJonas Sinkbæk Pedersen, HerningJonas Tang Albertsen, RingkøbingJonas Trankjær Andersen, TimJosefine Nygaard Christensen, HolstebroJulie Hede Pedersen, AulumJulie Victoria Pallisgaard Steen, ThyborønJulie Vind Brunsgaard, SpjaldKatja Kristensen, RingkøbingKirsten Raundahl, LemvigKristian Spaabæk Madsen, HolstebroKristine Lynge Jensen, LøgstørLaura Byskov Kjær, LemvigLaura Ellegaard Maul, VejleLaura Engestoft Kjærside, LemvigLea Nørgaard Pedersen, LemvigLeah Vistisen Lisby, LemvigLine Hartvig Hinrichsen, HolstebroLine Persson Lorentzen, KibækLine Schmidt Nissen, HerningLisbeth Nørgaard Mogensen, SkjernLouise Andreassen, SkjernLouise Lønberg Amby, RingkøbingLykke Hyldgaard Knudsen, UlfborgLærke Marie Bechmann Hornemann, HolstebroLærke Simonsen Trillingsgaard, LemvigMads Brødbæk, HolstebroMads Laumann Boutrup, ØrnhøjMads Thorgaard Persson, HolstebroMagnus Emil Betzer, KarupMagnus Engedahl Isen, KibækMagnus Susgaard, UlfborgMagnus Thesbjerg Jensen, SpjaldMaja Rønn Hyldgaard, LemvigMalene Vang Petersen, SørvadMalte Bennedsgaard Justesen, HolstebroMarcus Kamp Nielsen, UlfborgMaria Bech Damsgaard Nielsen, HerningMaria Kragelund Troldborg, LemvigMaria Thesbjerg Ibsen, VembMathias Holmgaard Christensen, HolstebroMathias Mortensen, Ulfborg

Mathias Skov Klokker, RingkøbingMathilde Kastberg Andersen, LemvigMathilde Mærsk, HolstebroMathilde Nakskov Jensen, LemvigMette Blindkilde Nielsen, SørvadMichelle Aabjerg Sejbjerg, ØrnhøjMie Bast Larsen, LemvigMie Brouw Pedersen, HolstebroMie Krogh Jensen, UlfborgMie Stuhr, LemvigMorten Meldgaard Hansen, AulumMuhamed Falhay Salumu, HolstebroNiels Tang Tylvad, SkjernNikolaj Balle Jensen, ViborgNikoline Sander Jespersen, HolstebroOliver Møller Poulsen, UlfborgOliver Toudal Juel Nielsen, HolstebroOscar Podolla, TarmPatrick Buhl Stenstrup, LemvigPatrick R. Sonne-Schmidt, HolstebroPatrick Væring Solheim Petersen, IkastPernille Dich Mortensen, UlfborgPeter Møller Kristensen, SpjaldRasmus Jakobsen, HolsltebroRasmus Nees, ThyborønRasmus Ulrich Grimstrup, RingkøbingRebekka Yasmin Søby Kristensen, HerningSarah Emilie Pedersen, SkjernSebastian Andrè Skjødt Jakobsen, ViborgSigne Gade Køhler, RingkøbingSilas Væring Solheim Petersen, IkastSille Baunsgaard Kristensen, StruerSille Telling Nielsen, HjermSimon Dahl Nielsen, ØlgodSimona Lina Hyldal Knudsen, LemvigSofie Haubjerg Jørgensen, TimSofie Katkjær, LemvigSofie Lisbygd Østergaard, LemvigSofie Søndergaard Lind, ViborgSophie Krogh Jensen, UlfborgSteffan Mose Hansen, LemvigSteffen Holm Eskildsen, UlfborgStine Derror, LemvigStine Kjær, HolstebroStine Laumann Boutrup, ØrnhøjStine Vang Ruud, KibækSøren Berg Knudsen, HolstebroThomas Bundgaard Andersen, UlfborgThomas Nedergaard Jensen, TimTino Damgaard Hounisen, UlfborgTobias AshtonVibeke Holdt Serup, HorsensVillads Borg Mollerup, Lemvig

62

www.stabyefterskole.dk

Staby EfterskoleNørrevej 2

6990 Ulfborg