region midtjylland...gert pilgaard, social og psykiatri, region midtjylland mette kjølby, koncern...

Region Midtjylland Sundhed

Sundhedsstyregruppen 23. maj 2018

16. maj 2018

/SUSSOR

Dagsorden

til

møde i Sundhedsstyregruppen

23. maj 2018 kl. 15:00

i Mødelokale 13, Regionshuset Aarhus, Olof

Palmes Alle 15, 8200 Aarhus N

Indholdsfortegnelse


Pkt. Tekst Side

1 Mødedeltagere 1

2 Præhospitalets opgaver og rolle i det tværsektorielle samarbejde 2

3 Kommunal medfinansiering 3

4 Orientering om status på udarbejdelse af Sundhedsaftalen 2019-2022 4

5 Orientering om arbejdet med den nære psykiatri 7

6 Godkendelse af samarbejdsaftale vedr. rygestoprådgivning 8

7 Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL 11

8 Afrapportering på nationale mål og sundhedsaftalens mål 14

9 Forebyggelige indlæggelser - Midt-klyngen 18

10 Godkendelse af forretningsorden 20

11 Skriftlig orientering 21

12 Eventuelt 25


1

1-01-72-30-17

1. Mødedeltagere

Sagsfremstilling

Flemming Storgaard, Ikast-Brande Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Søren Liner Christensen, Herning Kommune Lone Rasmussen, Skanderborg Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Mette Andreasen, Viborg Kommune Anders Kjærulff, Silkeborg Kommune Hosea Dutscke, Aarhus Kommune Linda Bonde Kirkegaard, KOSU Jonna Holm Pedersen, KKR Lise Høyer, PLO-M Henrik Kise, PLO-M Christian Boel, Region Midtjylland Poul Michaelsen, HE Vest, Region Midtjylland Hanne Sveistrup Demant, HE Horsens, Region Midtjylland Marianne Jensen, RH Randers, Region Midtjylland Inge Pia Christensen, AUH, Region Midtjylland Tove Kristensen, HE Midt, Region Midtjylland Anette Schouv Kjeldsen, AUH, Region Midtjylland Gert Pilgaard, Social og Psykiatri, Region Midtjylland Mette Kjølby, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland Dorthe Klith, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Helene Bech Rosenbrandt, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland


2

1-01-72-30-17

2. Præhospitalets opgaver og rolle i det tværsektorielle samarbejde

Administrationen indstiller,

at Sundhedsstyregruppen tager orientering om Præhospitalets opgaver og rolle i det tværsektorielle samarbejde til orientering

at Sundhedsstyregruppen beslutter, om Præhospitalet skal tilbydes en plads i

Sundhedsstyregruppen, og om det skal være fast eller ad hoc

Sagsfremstilling

Thomas Balle Kristensen, Præhospital direktør holder oplæg om Præhospitalet og giver sit bud på, hvordan Præhospitalet eventuelt kan spille en rolle ift. det tværsektorielle samarbejde i regi af Sundhedsstyregruppen.


3

1-01-72-30-17

3. Kommunal medfinansiering


at Sundhedsstyregruppen drøfter om den nye model for kommunal medfinansie-ring giver nye muligheder i det tværsektorielle samarbejde

Sagsfremstilling

Punktet indledes med en præsentation af den nye model for kommunal medfinansiering fra henholdsvis et regionalt og et kommunalt perspektiv. Med afsæt i præsentationen drøfter Sundhedsstyregruppen, om den nye model for kommunal medfinansiering giver nye muligheder i det tværsektorielle samarbejde. Mette Jensen, økonomidirektør Region Midtjylland og Kate Bøgh, direktør Favrskov Kommune holder oplæg om kommunal medfinansiering med afsæt i:

• Den nye model for kommunal medfinansiering - incitamenter og muligheder • Hvilken betydning har det i kommunerne, hvordan agerer de? • Hvilken ramme arbejder regionen indenfor - og hvordan påvirker det kommuner-

ne? • Hvad betyder modellen for efterregulering af kommunal medfinansiering?


4

1-30-72-73-17

4. Orientering om status på udarbejdelse af Sundhedsaftalen 2019-2022


at Sundhedsstyregruppen tager orientering om status på processen til efterretning at Sundhedsstyregruppen tager notat om udviklingen af det tværsektorielle samar-

bejde i Region Midtjylland til orientering

Sagsfremstilling

På mødet gives en kort mundtlig orientering fra mødet i Sundhedskoordinationsudvalget den 9. maj og om idé- og debatoplægget i sin endelige form. Politisk kickoff den 12. juni Næste store milepæl i processen vedrørende udarbejdelse af ny sundhedsaftale er det politiske kickoff den 12. juni 2018. Her inviterer Sundhedskoordinationsudvalget til en bred politisk drøftelse om den nye sundhedsaftale. Som udgangspunkt for drøftelsen udsender Sundhedskoordinationsudvalget et idé- og debatoplæg, hvor de kommer med deres bud på en retning for den kommende sund-hedsaftale. Med idé- og debatoplægget inviterer Sundhedskoordinationsudvalget således til politisk debat om den nye sundhedsaftale bl.a. med drøftelse af hvilke visioner, vi har for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen? Hvor ønsker vi at være om fire år? Hvilke principper skal være bærende i vores samarbejde? Samt er det de rigtige forslag til indsatsområder, som Sundhedskoordinationsudvalget har valgt? Proces for tilblivelse af idé- og debatoplæg Sundhedskoordinationsudvalget gav på deres første møde den 4. april 2018 indledende prioriteringer ift. den kommende sundhedsaftale. På den administrative workshop den 12. april 2018 for Sundhedsstyregruppen og de øv-rige direktører på sundhedsområdet blev Sundhedskoordinationsudvalgets indledende prioriteringer drøftet og udfoldet ift. visioner, mål, indsatsområderområder og bærende samarbejdsprincipper for den kommende sundhedsaftale. Dette med henblik på input til udkast til idé- og debatoplæg. Den 24. april 2018 blev foreløbigt udkast til idé- og debatoplæg sendt til kort orientering og kommentering til Sundhedsstyregruppen og de øvrige direktører på sundhedsområ-det.


5

Sundhedskoordinationsudvalget drøfter og tilretter udkast til idé- og debatoplæg på mø-de den 9. maj 2018, og idé- og debatoplægget sendes til deltagerne i det politiske kick-off den 22. maj 2018. Formulering af udspil Sundhedskoordinationsudvalget medtager tilkendegivelser og input fra det politiske kick-off til deres møde den 27. juni 2018, hvor opgaven bliver at formulere et første udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende samarbejdsprincipper for den nye sundheds-aftale. Primo juli udsendes udspil med henblik på lokal politisk drøftelse i august og september 2018.

Inspirationsnotat vedrørende udviklingen af det tværsektorielle samarbejde i Region Midtjylland Med henblik på at skabe inspiration til udviklingen af samarbejdsstrukturen i sundheds-aftalen har DEFACTUM udarbejdet et notat, som har til formål at præsentere eksempler på og inspiration til tilrettelæggelsen af tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet på det politiske og administrative niveau. I notatet beskrives dels forhold, der kan under-støtte og hindre tværsektorielt samarbejde, dels mulige perspektiver og inspirerende eksempler på, hvordan tværsektorielt samarbejde kan tilrettelægges og organiseres. Notatet er vedlagt til orientering og inspiration.


6

Bilag

• DEFACTUM_Notat tværsektorielt samarbejde_05_2018


7

1-01-72-30-17

5. Orientering om arbejdet med den nære psykiatri


at orientering om den nære psykiatri tages til efterretning

Sagsfremstilling

Den nære psykiatri På mødet giver Christian Boel en kort mundtlig orientering om den politiske forankring, samspillet med sundhedsaftalen og styregruppens arbejde. Samarbejdet mellem kommuner, region, praktiserende læger og bruger- og pårørende-organisationer om den nære psykiatri blev igangsat på Kommunekontaktrådets (KKR) konference i marts 2018. Der er nedsat en tværsektoriel styregruppe, der arbejder på at omsætte input til konkre-te bud på indsatsområder, hvor man i fællesskab kan forbedre og udvikle den nære psy-kiatri. Styregruppen afholder en workshop den 25. maj kl. 11-14 på Viborg Rådhus. Her vil styregruppens forslag til vision, definition og målgrupper blive fremlagt og kvalificeret blandt en bredere kreds af deltagere. På workshoppen inviteres patientforeninger, prak-tiserende læger og repræsentanter fra region og kommuner til at mødes om den fælles dagsorden: ”Vision og sigtelinjer for den nære psykiatri i Midtjylland”.


8

1-31-72-52-18

6. Godkendelse af samarbejdsaftale vedr. rygestoprådgivning


at samarbejdsaftalen vedrørende rygestoprådgivning godkendes, og at Sundhedsstyregruppen drøfter tiltrædelse af partnerskabet Røgfri fremtid for Region Midtjylland og de midtjyske kommuner med henblik på, at Sundhedskoordinationsud-valget anbefaler tiltrædelse i forbindelse med møde den 27. juni 2018

Sagsfremstilling

Samarbejdsaftale vedrørende rygestoprådgivning Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget har på møderne hhv. den 31. januar 2018 og 4. april 2018 godkendt, at der udarbejdes en samarbejdsaftale om ryge-stoprådgivning, der baserer sig på principperne fra "Forstærket indsats overfor storryge-re i Vestklyngen". Af vedhæftede bilag fremgår et udkast til en samarbejdsaftale omkring rygestoprådgiv-ning, hvor parterne forpligter sig på:

• En systematisk indsats på hospitalerne i forhold til at henvise patienter elektro-nisk til kommunale rygestopforløb

• Kommunerne kontakter borgeren inden for én uge efter henvisningen er modta-get med henblik på at opsætte en uforpligtende, afklarende samtale

• Kommunerne tilbyder gratis substitution (rygestopmedicin) til udvalgte grupper. Samarbejdsaftalen har virkning for den enkelte kommune og det enkelte hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen og der lægges op til, at Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at regionsrådet og de 19 kommunalbe-styrelser i Midtjylland tiltræder aftalen således, at alle hospitaler og kommuner den 1. januar 2019 har igangsat implementering af aftalen.


9

Monitorering og evaluering af aftalen Samarbejdsaftalen monitoreres og evalueres på en række parametre som fremgår af vedhæftede. Aftalen monitoreres kvartalsvist det første år indsatsen løber og halvårligt det efterfølgende år. Herefter vurderes det, hvorvidt indsatsen fortsat skal monitoreres. Der vil i forbindelse med evalueringen også blive fulgt op på, hvilke omkostninger kom-munerne har haft i forbindelse med indsatsen. Evalueringen foretages primo 2020. Økonomi Der er udarbejdet et notat vedrørende den kommunale økonomi i samarbejdsaftalen, som fremgår af bilag 1 i vedhæftede samarbejdsaftale. I forhold til den regionale økonomi er der udgifter til følgende: For hospitalerne vil der være udgifter til følgende:

• Tovholdere for indsatsen på afdelingsniveau

• Uddannelse af personalet i VBA-metoden (10 min. e-læringsmodul)

• Ressourcer i forbindelse med screening og henvisning af patienter og evt. pårø-rende.

Den videre proces Efter godkendelse i Sundhedsstyregruppen sendes samarbejdsaftalen efterfølgende til godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget den 27. juni 2018. Når samarbejdsaftalen er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget vil den blive videresendt til regionsrådet og de 19 kommunalbestyrelser med en anbefaling om, at aftalen godkendes og imple-menteres. Det tilstræbes, at alle hospitaler og kommuner pr. 1. januar 2019 har god-kendt og igangsat implementeringen af aftalen, samt at aftalen er implementeret med udgangen af 1. kvartal 2019. Partnerskab om røgfri fremtid Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden er gået sammen om at danne partnerskabet Røg-fri Fremtid. Partnerskabet arbejder for, at der i 2030 er de første røgfri generationer. Målet er et samfund, hvor ingen børn og unge ryger, og hvor færre end 5 % af den voksne befolkning ryger. Aktuelt ryger 16 % af alle midtjyder over 16 år og de midtjyske kommuner og Region Midtjylland gør allerede en indsats for at nedsætte andelen og forebygge, at børn og unge starter med at ryge. Det anbefales, at Region Midtjylland og de kommuner, der ikke i forvejen støtter op om Røgfri Fremtid, støtter op om partnerskabet. Det er muligt at erklære sin støtte via hjemmesiden www.roegfrifremtid.dk. På nuværende tidspunkt er følgende kommuner i Region Midtjylland partnere i Røgfri Fremtid:

• Randers • Odder • Norddjurs • Syddjurs • Ringkøbing-Skjern • Struer • Skive • Herning


10

Hvad forpligter man sig til som partner? Partnerne skriver under på at ville støtte visionen om en røgfri fremtid og tilslutte sig Røgfri Fremtids hovedbudskaber:

• Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt

• Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre mulig-heder for at skabe sig et sundt og godt liv

• Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg. Der er ingen finansielle omkostninger ved at indgå i partnerskabet og man kan til enhver tid træde ud igen. Det er muligt at skrive under på støtteerklæring via dette link: https://www.roegfrifremtid.dk/bliv-partner/ Hvad får man som partner? Målet for pratnerskabet Røgfri Fremtid er vidensopbygning, netværksdannelse og sam-skabelse om det fælles mål. Nyeste viden: Røgfri fremtid ønsker at inspirere med nyeste viden, best practice, cases og resultater. Partnere bliver inviteret til workshops, seminarer og konferencer med førende kapacite-ter på området. Endvidere får partnere inspiration fra konkrete erfaringer. Netværk og nye relationer: Omdrejningspunktet for partnerskabet er et stort netværk med andre, der arbejder med tobak. Der er mulighed for at hente inspiration fra dem, der ligner en selv, og fra dem, der arbejder helt anderledes med tobaksforebyggelse. Branding: Partnere modtager både logo, infografikker og teksteksempler, der kan bruges på deres egne platforme. Røgfri Fremtid formidler gerne partnernes initiativer, events og tiltag, ligesom partnere har mulighed for at være medafsendere på analyser og initiativer. Det anbefales, at Sundhedsstyregruppen godkender, at Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland tiltræder partner-skabet om Røgfri Fremtid.

Bilag

• Samarbejdsaftale vedr rygestoprådgivning_09052018


11

1-31-82-5-16

7. Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL


at Sundhedsstyregruppen godkender organisering af monitorerings- og rådgiv-ningsopgaven ift. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

at Sundhedsstyregruppen godkender, at der arbejdes videre med at afdække mu-

lighederne for realisering af individuelle digitale forløbsplaner for borger med KOL

at Sundhedsstyregruppen tager orientering om den udarbejdede Budgetvejledning

2019-2020 for Landsdelsprogram Midtjylland til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyregruppen drøftede på det seneste møde den 15. marts 2018 programsty-regruppens anbefalinger til organiseringen af monitorerings- og rådgivningsopgaven i relation til telemedicinsk hjemmemonitorering for borgere med KOL. Ambitionen med telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL er at reducere antallet af ikke-hensigtsmæssige akutte indlæggelser. Programstyregruppens vurdering er, at hyppige målinger og løbende monitorering af data både vil øge muligheden for en tidlig behandlingsindsats samt støtte borgernes sygdomsmestring og handlingskompe-tence. Desuden vil adgang til specialiseret rådgivning af almen praksis, vagtlæger, kommunale sygeplejersker og akut-teams understøtte, at borgere med KOL kun indlæg-ges, når det vurderes hensigtsmæssigt. På den baggrund er programstyregruppens anbefalinger, at:

• Organiseringen af monitorerings- og rådgivningsopgaverne i dagtid sker i en fæl-les tværsektoriel enhed/funktion i hver enkelt klynge


12

• I vagttid varetages opgaven af én fælles, tværsektoriel funktion for hele landsde-len. Denne funktion forventes at være virtuel, således at den ikke fysisk nød-vendigvis er fastforankret ét bestemt sted.

Sundhedsstyregruppen drøftede særligt organiseringen i vagttid, og der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt Programstyregruppens anbefaling i vagttid er den mest hen-sigtsmæssige. Det blev derfor besluttet, at spørgsmålet drøftes internt i Region Midtjyl-land i Klinikforum inden det dagordenssættes igen på Sundhedsstyregruppens møde den 23. maj 2018. Klinikforum drøftede den 20. april 2018 organisering af monitorerings- og rådgivnings-opgaven i vagttid og anbefalede, at der etableres én fælles central regional løsning. Det skal uddybes hvilke konkrete opgaver, der skal varetages i vagttid med henblik på at afgøre, hvordan funktionen skal bemandes og organiseres (virtuel vs. fastforankret på ét hospital). Nærmere afklaringer og anbefalinger vedrørende disse forhold drøftes og god-kendes i Klinikforum. Som det blev besluttet på seneste møde i Sundhedsstyregruppen, vil selve opgaven med at beskrive den akutte indsats for borgere med KOL blive vareta-get af forløbsprogramgruppen for KOL. Sundhedsstyregruppen besluttede endvidere på seneste møde, at der er behov for yder-ligere afklaring af, hvorvidt den anbefalede organisering af monitorerings- og rådgiv-ningsopgaverne betyder, at kommunerne skal øge deres akutfunktioner på KOL-området samt eventuelle økonomiske konsekvenser heraf. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en samlet fyldestgørende vurdering af, hvad organiseringen vil betyde for kommunernes akutfunktioner, og hvilken økonomisk be-tydning det kan få for den kommunale økonomi. Fra kommunal side er det ligeledes vurderingen, at organiseringen i vagttid sandsynligvis vil kræve en større ensartethed blandt kommunerne. Dermed kan der være behov for at se på den interne organisering i kommunerne. Hvor mange borgere der ikke på nuvæ-rende tidspunkt modtager kommunale sygeplejeydelser, og som kan få behov for hjælp fra kommunale akutteams eller sygeplejersker i samarbejde med rådgivningsfunktionen, er en anden kilde til usikkerhed. Den umiddelbare vurdering er dog, at en del af de bor-gere, der vil være omfattet af Tele-KOL projektet, allerede i dag er omfattet af indsatsen i den kommunale hjemmesygepleje. Endelig er der spørgsmålet om hvilke uddannelses- og kompetencemæssige behov, der bliver behov for herunder hvilke behov, der bliver som følge af den kommunale organisering. På trods af de nævnte usikkerheder er den forsigtige vurdering på nuværende tidspunkt, at opgaven vil kunne løftes inden for de eksisterende rammer. Individuelle digitale forløbsplaner I forbindelse med at Sundhedsstyregruppen den 6. september 2017 godkendte det sundhedsfaglige indhold til Telemedicinsk hjemmemonitorering for borgere med KOL, blev det samtidig besluttet, at individuelle digitale forløbsplaner realiseres, såfremt der kan findes økonomi til det. Baggrunden var, at en arbejdsgruppe (Spor 3) under Lands-delsprogrammet for Midtjylland vurderede, at individuelle digitale forløbsplaner er essen-tielle for det samlede forløb for borgere med KOL. Hensigten med at indføre individuelle digitale forløbsplaner er at styrke det tværsektori-elle samarbejde og sammenhængen i de enkelte patientforløb som beskrevet i forløbs-


13

programmet og rækker ud over intentionerne med økonomiaftalen for 2016 om national udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL. Der har været usikkerhed omkring, hvilke omkostninger og eventuelle juridiske udfordringer der vil være i forbindelse med udvikling og drift af planerne. Programsekretariatet for Lands-delsprogrammet har derfor arbejdet med at afsøge forskellige muligheder for at udvikle og implementere individuelle digitale forløbsplaner til borgere med KOL i den midtjyske landsdel. Fra 2018 har almen praksis med den nye overenskomstaftale forpligtet sig på at udar-bejde individuelle forløbsplaner for patienter, som er diagnosticeret med diabetes type-2 og KOL. Planerne kan tilgås af patienten selv og egen læge, og har til formål at bidrage til at styrke patientens egenomsorg og kontrol med egen sygdom. I overenskomstaftalen er der bl.a. afsat midler til teknisk udvikling, udbredelse og drift af forløbsplanerne og der pågår således allerede et arbejde med udviklingen og implementeringen af individu-elle digitale forløbsplaner for borgere med KOL. Sundhedsdatastyrelsens program for digitalt samarbejde om komplekse patientforløb har til formål at udvikle og afprøve nye digitale løsninger, som både skal gøre det lettere for sundhedspersoner at samarbejde om patientforløb og understøtte patienter og pårøren-des overblik over forløbet. Region Midtjylland og Aarhus Kommune indgår i programmet i et pilotprojekt, som hovedsageligt omhandler geriatriske patienter. Det er senest beslut-tet, at der i pilotprojektet også skal afprøves individuelle digitale forløbsplaner for pati-enter med KOL, og at dette skal ske med udgangspunkt i de planer, som er udviklet i almen praksis. I den forbindelse er der mulighed for, at pilotprojektet kan udvides til også at omfatte regionale og kommunale planer for patienter/borgere med KOL. Pilotaf-prøvningen foregår i første kvartal 2019 og der arbejdes på at afsøge muligheden for, at finansieringen af udvidelsen ift. digitale forløbsplaner for patienter med KOL findes i de centrale midler relateret til digitalt samarbejde om komplekse patientforløb. Det foreslås på den baggrund, at Sundhedsstyregruppen godkender, at der arbejdes videre med at afdække mulighederne inden for Sundhedsdatastyrelsens program for digitalt samarbejde om komplekse patientforløb i forbindelse med realisering af individu-elle digitale forløbsplaner for borger med KOL. Budgetvejledning 2019-2020 for Landsdelsprogram Midtjylland I takt med den løbende udvikling der sker ift. rammerne omkring telemedicinsk hjem-memonitorering af borgere med KOL, har programstyregruppen opdateret den budget-vejledning, som blev udarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for 2018. Den revi-derede budgetvejledning beskriver den forventede økonomi for Landsdelsprogram Midtjylland i 2019-2020. Vejledningen sendes til regionen og kommunerne med henblik på at give konkrete input til de forestående budgetlægningsprocesser.


14

1-40-72-2-14

8. Afrapportering på nationale mål og sundhedsaftalens mål


at Sundhedsstyregruppen tager afrapportering på sundhedsaftalens mål og de na-tionale mål til efterretning

at Sundhedsstyregruppen drøfter, hvad der skal være fokus på i den afrapporte-

ring, der skal udarbejdes til mødet i Sundhedskoordinationsudvalget i juni

Sagsfremstilling

Afrapportering på sundhedsaftalens mål og nationale mål Sundhedsstyregruppen følger halvårligt udviklingen i indikatorerne for de nationale mål på sundhedsområdet, som er relevante at følge vedr. det tværsektorielle samarbejde. Ligeledes afrapporteres på mål opstillet i den nuværende sundhedsaftale. Vedlagt (bilag 1) er en afrapportering for 1. kvartal 2018 på sundhedsaftalens mål samt de nationale mål. I bilaget illustreres udviklingen på de enkelte indikatorer på tværs af hospitaler. Derudover gives en aktuel status for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder samt kommunefordelt for udvalgte indikatorer. Fokusindikatoren vedr. forebyggelige indlæggelser blandt ældre dækker over indlæggel-ser med visse akutte sygdomme og tilstande blandt ældre, som kommunerne – sammen med hospitalerne og almen praksis – ofte har gode muligheder for at forebygge. Det drejer sig bl.a. om indlæggelser som følge af dehydrering, blærebetændelse, brud, er-næringsbetinget blodmangel og tryksår. I bilaget ses, at der stadig ikke er sket den øn-skede udvikling på området. Det illustreres ved de grå pile, der indikerer, at der endnu ikke er sket vedvarende forbedringer. Når man kigger på opgørelsen kommunevis ses, at der heller ikke er kommuner, der er lykkedes med at skabe vedvarende forbedringer. Enkelte kommuner har endda en negativ udvikling på området.


15

Som det ses af bilaget, er det lykkedes at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. Udviklingen er primært drevet af Aarhus Universitetshospital (AUH) og Aarhus Kommu-ne, som efter en periode med mange færdigbehandlingsdage har nedbragt niveauet. Når det gælder patienternes oplevelse af det tværsektorielle samarbejde viser tallene fra den seneste LUP undersøgelse, at tilfredsheden med samarbejdet om udskrivelserne er stort set uændret for så vel planlagt indlagte som akut indlagte. Niveauet ligger således på et gennemsnit på 3,7 ud af 5. Afrapportering på mål i sundhedsaftalen baseret på tal fra 'Hvordan har du det?' Vedlagt som bilag 2 er første afrapportering på de mål i sundhedsaftalen, der er baseret på tal fra 'Hvordan har du det?'. Her skal det bemærkes, at tallene fra den nye 'Hvordan har du det?' ikke er direkte sammenlignelige med tallene i den foregående udgave af 'Hvordan har du det'. Årsagen er, at DEFACTUM har lavet om på beregningsmetoderne, hvilket betyder, at de baselines fra 'Hvordan har du det?' 2013, der er anført i sund-hedsaftalen ikke kan danne grundlag for en meningsfuld vurdering af resultaterne i 2017. Imidlertid indgår der i 'Hvordan har du det?' 2017 resultater fra 2013 beregnet ud fra den nye beregningsmetode hvilket gør, at det er muligt at vurdere, hvorvidt udviklin-gen fra 2013 til 2017 har bevæget sig i den ønskede retning. I vedlagte bilag 2 præsen-teres målene ved sundhedsaftalens udarbejdelse samt resultaterne fra 2017. Resultater-ne er visualiseret ved hjælp af smileys, der indikerer, hvorvidt der er sket den ønskede udvikling eller ej. Udviklingen Resultaterne fra 'Hvordan har du det? 2017' viser en blandet udvikling fra 2013 ift. den overordnede målsætning i sundhedsaftalen om at mindske den sociale ulighed i sund-hed. Således har der været en stigning i andelen af borgere, der har et dårligt selvvurde-ret helbred, i andelen af borgere der er overvægtige samt i andelen af borgere der ikke dyrker motion i perioden fra 2013 til 2017. Samtidig er der sket et fald i andelen af lavt uddannede borgere, der er daglige rygere samt i andelen af borgere med et højrisiko-forbrug af alkohol. Resultaterne i 'Hvordan har du det? 2017' viser derudover, at vi i Region Midtjylland ikke har opnået den ønskede målsætning ift. at øge sundheden for børn og unge. I sund-hedsaftalen var der således opstillet sigtelinjer om, at nedbringe andelen af unge der ryger dagligt, samt unge der er fysisk inaktive. Imidlertid er andelen af unge der ryger uændret og andelen af unge der er fysisk inaktive er steget fra 13 % til 16 %. Når det gælder den overordnede målsætning om at øge sundheden for borgere med psykisk sygdom, er resultaterne gået i den rigtige retning for flere af målene. Eksempel-vis er der sket et væsentligt fald i andelen af borgere med psykisk sygdom, som har et risikoforbrug af alkohol fra 11 % i 2013 til 7 % i 2017. Ligeledes er der sket et fald i an-delen af borgere med psykisk sygdom, som er daglig rygere, fra 29 % i 2013 til 25 % i 2017. Afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget På mødet i Sundhedskoordinationsudvalget i juni skal politikerne forelægges en status på de nationale mål samt på målene i sundhedsaftalen. Spørgsmålet er imidlertid, om der er resultater i vedlagte bilag, der bør fremhæves og/eller udbygges, samt om der er konkrete indsatser, der bør beskrives? Sundhedsstyregruppen bedes komme med input


16

til afrapporteringen til Sundhedskoordinationsudvalget. Drøftelsen kan tage udgangs-punkt i følgende reflekterende spørgsmål:

• Hvad giver afrapporteringen anledning til? • Er der nogle indikatorer/resultater, der giver anledning til mere end andre og

hvorfor? Det skal bemærkes, at klyngerne forud for mødet i Sundhedskoordinationsudvalget vil blive bedt om at udarbejde skriftlige statusser på, hvordan de arbejder med at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser. Disse skriftlige statusser vil indgå som en del af afrapporteringen til Sundhedskoordinationsudvalget. De nationale mål for sundhedsvæsenet - Nye indikatorer Andel borgere med demens, der er i behandling med anti-psykotisk medicin Indikatoren udspringer af den nationale handlingsplan for demens, hvor der er et mål om at nedbringe brugen af anti-psykotisk medicin til borgere med demens med 50 % frem mod år 2025. Indikatoren indgår desuden i de nationale mål og er relevant at følge i det tværsektorielle samarbejde. Det fremgår af udmøntningsplanen for den nationale demenshandlingsplan, at Sund-heds- og Ældreministeriet årligt vil offentliggøre tal for andel borgere med demens, der er i behandling med anti-psykotisk medicin; første gang i foråret 2018. Indtil disse fore-ligger, fremgår de første tal for niveau og udvikling af den årlige rapport om Nationale mål for sundhedsvæsnet fra juni 2017. Baseret på tal for udviklingen fra 2015-2016 var 20 % af alle borgere med demens på landsplan i behandling med anti-psykotisk medicin. I Region Midtjylland lå andelen i gennemsnit på 19 %. Opgjort på kommuneniveau varie-rede andelen fra 15,6 % til 26,8 %. Seks af de 19 kommuner i Region Midtjylland lå over eller på niveau med andelen på landsplan. I 12 ud af 19 kommuner sås en negativ ud-vikling i perioden, dvs. en tendens til at andelen steg. Hvis man ønsker, at se nærmere på de nationale opgørelser kan disse findes i den årlige rapport om Nationale mål for sundhedsvæsnet via følgende link: http://www.regioner.dk/media/5538/nationale-maal-2017-juni-2017.pdf På landsplan søges brugen af anti-psykotisk medicin blandt borgere med demens redu-ceret via øget information til bl.a. plejehjemslæger. Styrelsen for Patientsikkerhed har holdt et første møde med regionerne herom den 18. april 2018. Formålet med mødet var bl.a. at skabe overblik over de regionale indsatser på området. Derudover planlægger Styrelsen for Patientsikkerhed at gentage en workshop for læger om anti-psykotika og demens. Der ventes afholdt én workshop i hver region; forventeligt i oktober 2018. Med henblik på at fremme det regionale fokus på indikatoren har Kvalitet og Lægemidler og Sundhedsplanlægning i samarbejde med Aarhus og Silkeborg Kommune, Klinisk Farma-kologisk Afdeling og i dialog med almen praksis søgt midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til praksisnært kompetenceløft på demensområdet til et projekt om medicinering af bor-gere med demens. Projektet retter sig mod kommunalt plejepersonale og praktiserende læger i de to kommuner. Til orientering er det aftalt i Sundhedsdirektørkredsen, at Danske Regioner vil arbejde for, at de nationale mål for almen praksis bl.a. kommer til at indeholde en indikator vedr. reduktion af brug af psykofarmaka og herunder anti-psykotika til ældre > 65 år.


17

Ventetid til genoptræning Ventetid til genoptræning indgår ligesom indikatoren vedr. demens i de nationale mål. Indikatoren er for så vidt ikke ny, men med ændringen af sundhedsloven vedr. frit valg af genoptræning indskærpes patienternes rettigheder til at komme til genoptræning in-denfor syv dage efter udskrivelse. Ændringen indskærper desuden hospitalernes forplig-tigelse til at udsende genoptræningsplaner til kommunerne hurtigst muligt efter udskri-velse. Indikatorer vedr. almen praksis Som led i den indgåede overenskomstaftale mellem PLO og RLTN er det tydeliggjort, at almen praksis er forpligtet af de nationale mål og til at bedrive kvalitetsarbejde, som kontinuerligt udvikler fagligheden og indsatserne i almen praksis. Aktuelt arbejdes der nationalt på at udarbejde indikatorer for kvalitetsarbejdet i almen praksis. Arbejdet er forankret i et nationalt Program for kvalitetsudvikling i almen praksis med tilhørende programbestyrelse og programstyregruppe. I arbejdet tilsigtes det, at indikatorerne dels tager hensyn til de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet og dels giver bedst mulig me-ning for patienter og læger i almen praksis.

Bilag

• Bilag 1 Afrapportering på sundhedsaftalen og nationale mål • Bilag 2 Afrapportering på sundhedsaftalen


18

1-01-72-30-17

9. Forebyggelige indlæggelser - Midt-klyngen


at Sundhedsstyregruppen tager Midt-klyngens orientering om klyngens arbejde med reduktion af forebyggelige indlæggelser til efterretning at Sundhedsstyregruppen med udgangspunkt i Midt-klyngens orientering vidensde-

ler om, hvilke tiltag arbejdet i klyngerne har givet anledning til.

Sagsfremstilling

På Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 2. marts 2017 blev indikatoren "forebyg-gelige indlæggelser blandt ældre" udpeget som fælles fokusindikator som en del af ar-bejdet med de nationale mål på sundhedsområdet. Formandskabet for Sundhedsstyre-gruppen har efterfølgende godkendt, at forebyggelige indlæggelser blandt ældre fortsæt-ter som fokusindikator i 2018. Begrebet 'forebyggelige indlæggelser' dækker over indlæggelser med en række diagno-ser, hvor der er særligt gode muligheder for at forebygge eksempelvis dehydrering, lun-gebetændelse og knoglebrud. Når indikatoren 'forebyggelige indlæggelser blandt ældre' er vigtig, er det fordi, der på dette område er et potentiale for at forbedre patientforløbene til gavn for borgerne. Ned-bringelse af antallet af 'forebyggelige indlæggelser' er afhængig af indsatsen på hospita-ler, i praksissektoren og i kommunerne samt af samarbejdet mellem de tre parter, hvor-for klyngerne skal have fokus på at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre. Til understøttelse af arbejdet i klyngerne er der stillet datamateriale til rådighed. Rappor-ten er senest opdateret i april 2018: https://public.tableau.com/profile/magnus.krusell#!/vizhome/Forebyggeligeindlggelserblandtldre_0/Forside Klyngerne arbejder allerede med opgaven og skal til møderne i Sundhedskoordinations-udvalget i juni 2018 udarbejde en kort skriftlig status afrapportering. En tilsvarende skriftlig status udarbejdes til Sundhedsstyregruppens møde i november 2018 samt til Sundhedskoordinationsudvalgets møde i december 2018. I afrapporteringen skal klyngerne have særligt fokus på at beskrive udviklingen i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre i 2017 og 2018 samt beskrive, hvorledes der i klyngerne arbejdes med nedbringelse af forebyggelige indlæggelser blandt ældre.


19

På Sundhedsstyregruppens møde den 24. november 2017 blev det besluttet, at der som supplement til den skriftlige afrapportering er behov for en mere dynamisk tilgang til vidensdeling på tværs af klyngerne. I forlængelse heraf blev det besluttet, at klyngerne på skift præsenterer klyngens data i forhold til forebyggelige indlæggelser blandt ældre, herunder orienterer om, hvorledes klyngen har arbejdet med at nedbringe forebyggelige indlæggelser, samt om hvad erfaringerne har givet anledning til af nye indsatser. På mødet fremlægger Midt-klyngen deres arbejde med nedbringelse af forebyggelige indlæggelser.


20

1-01-72-30-17

10. Godkendelse af forretningsorden


at Sundhedsstyregruppen godkender forretningsordenen og bilag om arbejdsform

Sagsfremstilling

Sundhedsstyregruppen besluttede den 15. marts 2018, at der skal udarbejdes en forret-ningsorden som supplement til gruppens kommissorium. Der er endvidere som bilag til forretningsordenen udarbejdet en beskrivelse af arbejdsformen.

Bilag

• Forretningsorden SSG 140518 • Bilag arbejdsform SSG forretningsorden


21

1-01-72-30-17

11. Skriftlig orientering


at den skriftlige orientering tages til efterretning

Sagsfremstilling

Orientering om Psykiatriens ansøgninger til satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsstyrelsen har i foråret udmeldt kriterierne for udmøntning af en række puljer målrettet det psykiatriske område, som indgår i satspuljeaftalen for 2017-2020, og 2018-2021. Psykiatrien ansøger om finansiering til satspuljeprojekter inden for følgende puljer:

• Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psy-kiske lidelser i regioner og kommuner (der er søgt 7,6 mio. kr.)

• Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelse og selvskade (der er søgt 2,3 mio. kr.)

• Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien (ansøgningsfrist 18/5, det forventes at der bliver søgt 49 mio. kr.)

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser i region og kommuner Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 er der afsat 33,5 mio. kr. i 2018-2020 til en pulje vedr. implementering og udbredelse af forløbspro-grammer for børn og unge med psykiske lidelser i regioner og kommuner. Formålet med puljen er at sikre, at de nyligt udarbejdede (2017) nationale forløbspro-grammer for børn og unge med ADHD, spiseforstyrrelse og angst og/eller depression forankres og udbredes i kommuner og regioner, herunder tilpasses de lokale forhold. Psykiatrien i Region Midtjylland har i samarbejde med Herning og Skanderborg kommu-ner ansøgt Sundhedsstyrelsen om 7,6 mio. kr. til indsatsen. Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade Puljen til en styrket indsats for behandling af personer med spiseforstyrrelser og selv-skade indgår i satspuljeaftalen for 2018-2021, hvor der i alt er afsat 40,0 mio. kr. til indsatsen i perioden 2018-2021. Puljemidlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra regionerne og private behandlingstilbud. Formålet med puljen er at udvide kapaciteten af tilbud til behandling af personer med spise-forstyrrelser og selvskade i den regionale behandlingspsykiatri og private behand-lingstilbud. Målgruppen er børn og unge med alvorlig spiseforstyrrelse samt unge og voksne med svær selvskade. Indsatsen er forankret i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center samt Afdelingen for Depression og Angst (afd. Q). Psykiatrien har ansøgt Sundhedsstyrelsen om 8.231.000 kr.


22

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien I Satspuljeaftalen 2018-2021 er der afsat en pulje til afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien, på i alt 213, 6 mio. kr. i perioden 2018-2021. Det overordnede mål med puljen er at afsætte midler til afprøvning af modeller for frem-skudt regional psykiatri, som skal styrke den tidlige indsats for børn og unge med psyki-ske lidelser eller tegn på en psykisk lidelse, selvskadende adfærd eller lignende, som vil have gavn af at blive udredt og behandlet tæt på deres nærmiljø og uden for psykiatri-en. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er i samarbejde med 14 kommuner p.t. i gang med at udarbejde en ansøgning. Indsatsen forventes koncentreret om børn og unge med skolevægring, børn og unge med angst og depression samt henvisningsveje mellem al-men praksis, kommuner og Børne- og ungdomspsykiatrisk Center. Det forventes, at der ansøges Sundsstyrelsen om 49 mio. kr. til indsatsen i Region Midtjylland. Mulighed for belysning af årsagssammenhænge ift. forebyggelige indlæggelser På mødet i Sundhedsstyregruppen den 31. januar 2018 var der en drøftelse af mønstre og årsagssammenhænge ift. de forebyggelige indlæggelser. I den forbindelse blev det foreslået, at erfaringerne fra Projekt Tværspor på Hospitalsenheden Horsens vil kunne biddrage til at belyse området nærmere. Vurderingen fra Hospitalsenheden Horsens er imidlertid, at projektet er på et for tidligt stadie til, at der kan trækkes relevante tal eller erfaringer herfra. Projekt Tværspor, og resulaterne samt erfaringerne herfra, vil derfor blive sat på Sundhedsstyregruppens dagsorden på et senere tidspunkt. I mellemtiden vil administrationen kontakte Klinisk epidemiologisk afdeling (KEA) med henblik på at fore-spørge, om de har relevante data, der kan dykkes ned i for at belyse mønstre og årsags-sammenhænge ift. de forebyggelige indlæggelser. Status på udpegning af kommuner til at deltage i LKT-arbejdet Sundhedsstyregruppen besluttede til sit møde den 31. januar 2018, at kommunerne i Region Midtjylland skulle inviteres til at deltage med en kommune pr. klynge i det tvær-sektorielle samarbejde om lærings- og kvalitetsteams (LKT) for hoftenære lårbensbrud. Klyngesekretariaterne har meddelt, at Aarhus Kommune, Herning Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune og Syddjurs Kommune kommer til at deltage i LKT-arbejdet. Som tidligere meddelt vil deltagelse i LKT-arbejdet for kommunerne bl.a. involvere, at de deltager i 2-3 læringsseminarer i løbet af den toårige periode, lokalt arbejder med for-bedringsindsatser samt mødeaktivitet med det pågældende hospital i klyngen. Desuden har Kommunernes Landsforening udpeget Aarhus Kommune og Herning Kom-mune til at deltage i en national arbejdsgruppe, som skal beskrive de kommunale ind-satser nærmere. Det er muligt at læse mere om LKT generelt og om LKT Hoftenære lårbensbrud på http://kvalitetsteams.dk/


23

Region Midtjyllands sundhedsberedskabsplan Region Midtjylland sender et udkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 i høring fra den 30. maj til den 6. august 2018. Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvordan regi-onen reagerer og handler, når regionen er i beredskab. Der kan være mange årsager til, at regionen går i beredskabstilstand. Det kan f.eks. være ulykker med mange tilskade-komne, hackerangreb, terrorhandlinger m.v. Generelt handler det om hændelser, som regionen ikke kan håndtere inden for den normale daglige drift. Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvordan beredskabsopgaver løses under et akti-veret sundhedsberedskab, samt hvordan krisen overordnet styres. Planen dækker hele forløbet af en beredskabshændelse. Planen har til formål at sikre, at regionen under en beredskabshændelse fungerer som ét hospital, hvor der er sammenhæng mellem regio-nens enheder og eksterne samarbejdspartnere. I forhold til samarbejdet mellem Region Midtjylland og kommunerne så lægger planen op til, at planlægning af sundhedsberedskabet fortsætter i regi af klyngestyregrupperne - som hidtil. Der kan her være tale om koordinering af f.eks. masseudskrivning af patien-ter fra hospitalerne, oprettelse af bruger- og pårørende centre, social assistance og kri-sestøtte i forbindelse med psykosocialt beredskab samt øvelser. Koordinering og samar-bejde mellem Region Midtjylland og kommunerne vil i en beredskabshændelse foregå i regi af den lokale beredskabstab (LBS). Fælles anskaffelse af borger- og medarbejderrettet løsning til KOL I økonomiaftalen for 2018 (ØA18) blev KL, Danske Regioner og Regeringen enige om, at kommunerne og regionerne skal lave en fælles it-anskaffelse, som del af den nationale udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. I den forbindelse er etablleret et udbudsprojekt, Fælles Udbud af Telemedicin (FUT), med det formål at gennemføre to udbud: Ét udbud der resulterer i en rammeaftale på en telemedicinsk infrastruktur (1 leverandør) og ét udbud, der resulterer i rammeaftaler på borger- og medarbejderrettede løsninger (hhv. 5 og 3 leverandører). Hvor aftalen om fælles anskaf-felse af én telemedicinsk infrastruktur i øjeblikket afventer tilsagn fra regioner og kom-muner (fristen er den 22. juni), så skal bestillingen af borger- og medarbejderrettede løsninger bestilles senere. Den medarbejderrettede løsning skal bestilles i september 2018 (bestillingsperiode fra 17.-28. september) og den borgerrettede løsning i januar 2019 (fra den 1.-23. januar). Der er nedsat en fælles arbejdsgruppe under Landsdelsprogram Midtjylland (telemedi-cinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL), som skal vurdere fordele og ulemper ved at foretage en fælles anskaffelse af henholdsvis borger- og medarbejderrettet løs-ning. Arbejdsgruppens anbefalinger drøftes i forskellige relevante regionale og kommu-nale fora, inden de prænsenteres for Sundhedsstyregruppen den 16. august 2018. Imid-lertid er der inden det næste møde i Sundhedsstyregruppen behov for at få udpgeget en fælles arbejdsgruppe, som skal evaluere de indkomne tilbud på borger- og medarbejder-rettede løsninger. Det vil være formandsskabet for programstyregruppen (Christian Boel og Anders Kjæ-rulff), som godkender gruppens sammensætning. Der kan også læses mere om det Fælles Udbud af Telemedicin og de rammeaftaler som region og kommuner sammen kan købe ind under på:


24

https://digst.dk/digital-service/digital-velfaerd/telemedicin-kol/forudsaetningsprojekter/faelles-udbud-af-telemedicin-fut/


25

1-01-72-30-17

12. Eventuelt

region midtjylland...gert pilgaard, social og psykiatri, region midtjylland mette kjølby, koncern...

Documents