realisme og modernisme - ?· 1 realisme og modernisme realisme og modernisme i malerkunsten siden...

Download Realisme og modernisme - ?· 1 Realisme og modernisme Realisme og modernisme i malerkunsten Siden slutningen…

Post on 31-Mar-2019

215 views

Category:

Documents

0 download

Embed Size (px)

TRANSCRIPT

1

Realisme og modernisme

Realisme og modernisme i malerkunsten Siden slutningen af 1800-tallet har der vret to overordnede tendenser i

dansk litteratur, nemlig en realistisk og en modernistisk. Der er tale om tendenser, der findes inden for alle kunstarter, men som nok er lettest at f

je p inden for malerkunsten, hvor forskellene er mest benlyse. En kort omtale af fire danske malerier kan derfor ogs give et indtryk af de

vsentligste forskelle p realisme og modernisme inden for andre kunstarter, heriblandt

Erik Henningsen: Sat ud (1892)

Det er et maleri, som mange formentlig har set fr, og som de fleste fler sig trygge ved. Man kan se, hvad billedet forestiller, og hvis nogen alligevel skulle

vre i tvivl, fortller maleriets titel, hvilken situation der er tale om. De forskellige elementer i billedet er alle umiddelbart genkendelige og er alle med

til at belyse den situation, der skildres i maleriet. Der er tale et realistisk maleri, der beskriver en situation, som vi umiddelbart genkender, og som

sagtens kunne forekomme i virkeligheden. De mange detaljer i billedet peger

2

alle i retning af det hblse og umenneskelige i situationen, hvilket bevirker, at

seeren umiddelbart fr medlidenhed med den fattige familie og i forlngelse heraf overvejer, hvad det er for et samfund, der accepterer, at mennesker

behandles p den mde.

Jens Sndergaard: Raadhuspladsen (1920)

Jens Sndergaards maleri adskiller sig p flere mder fra det foregende selv

om der naturligvis ogs er lighedspunkter. Ogs her fremgr det forholdsvis tydeligt, hvad billedet forestiller. Og akkurat som det var tilfldet i Erik

Henningsens maleri, hjlper maleriets titel os godt p vej, nr vi skal fastlgge dets motiv.

Men i modstning til Sat ud er selve iagttagelsessituationen her tydeligt

understreget. Hvor betragteren i Erik Henningsens maleri skildrer situationen fra en nogenlunde neutral position, forholder det sig anderledes her. Foruden

det pulserende liv p Rdhuspladsen i Kbenhavn kan vi se et stykke af en

3

vinduesramme, hvilket er med til at understrege, at livet p Rdhuspladsen

betragtes gennem et vindue. Maleren har p den mde lagt vgt p, at der ikke er tale om en objektiv gengivelse af et stykke virkelighed, men derimod

om en subjektiv skildring af et udsnit af denne virkelighed. Hvor Erik Henningsen tilstrber objektiv genkendelighed, er maleriet af Rdhuspladsen

langt mere subjektivt. Det, vi ser, er kunstnerens oplevelse af Rdhuspladsen p et bestemt tidspunkt p dagen oplevet fra en bestemt synsvinkel. Dette

afspejler sig ogs i malemden, der er kendetegnet af hurtige penselstrg,

som skaber et indtryk af storbyens pulserende liv. Motivet behandles ogs her p en overvejende realistisk mde, men samtidig udtrykker kunstneren p en

langt mere subjektiv mde sin opfattelse af motivet.

Edward Weie: Vej gennem skov (1932) I Erik Weies maleri Vej gennem skov har vi fjernet os endnu mere fra den

realistiske fremstillingsform. Med lidt god vilje og med lidt hjlp fra

4

maleriets titel kan vi udmrket se, hvad der er billedets motiv. Vi kan ogs

uden besvr f je p den vej, der gr ind i skoven. Men til gengld er selve skoven malet p en mde, s motivets forskellige elementer gr ud i t,

sledes at de ikke kan adskilles fra hinanden. Vi fornemmer nok, at det vi ser, er trer, buskads og andre elementer, som vi forventer at finde i en skov. Men

de forskellige elementer er malet p en mde, s de ikke umiddelbart lader sig identificere, men blot opleves som en helhed af former og farver. Maleriet er i

hjere grad kunstnerens oplevelse af en skov end det er en realistisk

gengivelse af skoven. Vi har forladt den objektive skildring og har nrmet os til en mere subjektiv modernistisk stil.

Ejler Bille: Komposition (u..)

I Ejler Billes maleri har vi fuldstndig opgivet forsget p at give en realistisk

genkendelig fremstilling af virkeligheden. Mske er der enkelte elementer i maleriet, som vi kan genkende, men helt overordnet lader det sig ikke gre at

stykke billedets forskellige elementer sammen til en samlet helhedsopfattelse af motivet. Som maleriets titel antyder, er der tale om en komposition, hvor

det vigtige ikke er gengivelsen af virkeligheden, men derimod at give betragteren en stemningsmssig oplevelse, der udelukkende er styret af

komposition og farvevalg.

5

Hvor de forskellige elementer i Erik Henningsens maleri var underkastet

motivet, har motivet her underkastet sig formen, sledes at form og farver har fet selvstndigt liv. Det modernistiske maleri forestiller ikke noget, som

sproget kan beskrive eller forklare. Dets motiv er abstrakt, men til gengld er billedets formsprog rendyrket, s det alligevel udtrykker en holdning til den

sociale virkelighed. Denne kan blot ikke forklares, idet den ikke eksisterer andre steder end i vrket.

Realisme og modernisme i litteraturen Som nvnt finder man modstningen mellem realisme og modernisme i alle

kunstarter. Inden for litteraturen er den imidlertid ikke helt s let at f je p som tilfldet er i malerkunsten. Alligevel defineres begreberne her nogenlunde

p samme mde som inden for malerkunsten. Akkurat som inden for malerkunsten afspejler kontrasten mellem realisme og

modernisme bl.a. en diskussion om, hvad der er litteraturens forml. I den realistiske tekst er det vigtigt, hvad teksten handler om. For realisten er

litteraturen frst og fremmest en skildring af virkeligheden. Det sker som regel i et sprog, der er umiddelbart forsteligt, og hvor handling, milj, og personer

fremstilles p en mde, der direkte lgger op til lserens indlevelse og stillingtagen.

Det er ikke tilfldet i den modernistiske tekst. Den modernistiske forfatter betragter tvrt imod teksten som autonom, alts som uafhngig af den

omgivende virkelighed. Den har hverken til forml at gavne eller underholde,

men forsger vha. sproget at skabe en alternativ virkelighed. Den realistiske litteratur var stort set enerdende frem til slutningen af 1800-

tallet. Den har sin rod i oplysningstidens rationelle opfattelse af tilvrelsen og forsger s prcist og njagtigt som muligt at skildre den omgivende

virkelighed. Den realistiske tekst kendetegnes derfor som regel af en traditionel sproglig form med en sammenhngende handling, genkendelige

personer og miljer og en forholdsvis traditionel sproglig udtryksform. I modstning hertil forsger den modernistiske litteratur at gengive en

virkelighed, der er usammenhngende og splittet, og hvor det ikke lngere lader sig gre at opretholde de traditionelle vrdier og normer. Det sker bl.a.

ved at eksperimentere med den sproglige form. Hvordan det sker, er forskelligt i de forskellige modernistiske retninger, men der kan fx vre tale om

eksperimenter med de traditionelle genrer, oplsning af den logiske handling, oplsning af syntaksen eller sammenstd mellem ord fra forskellige planer eller

omrder.

Lidt forenklet kan man sige, at disse to strmninger siden 1870 har aflst hinanden, sledes at realismen i nogle perioder har vret dominerende, mens

det i andre perioder har vret modernismen, der isr har vret i fokus. I nedenstende oversigt er den af de to retninger, der har vret dominerende i

perioden, kursiveret.

6

Realisme og modernisme i dansk litteratur 1870-2000

Realisme Modernisme

1870 kritisk realisme 1880 impressionisme

1890 symbolisme

1900 folkelig realisme 1910 futurisme

1920 ngtern realisme ekspressionisme 1930 socialrealisme surrealisme

socialistisk realisme kubisme 1940 etisk realisme hereticamodernisme

1950 psykologisk realisme konfrontationsmodernisme 1960 nyrealisme systemmodernisme

1970 hverdagsrealisme socialmodernisme 1980 fantastisk realisme postmodernisme

1990 minimalisme

Faser i realismens historie

Der har eksisteret realistisk litteratur lige s lnge, som der har vret fortalt

historier. De folkeeventyr, som historiefortllerne underholdt familie og bekendte med i middelalderen, foregik i genkendelige miljer og handlede om

problemer, som tilhrerne kunne leve sig ind i. Selv om der i nogle af eventyrene kunne forekomme overnaturlige elementer som troldmnd og

hekse, var historierne trods alt fast forankrede i et genkendeligt milj, som tilhrerne bde kunne genkende og identificere sig med.

Den realistiske litteratur nede et forelbigt hjdepunkt i begyndelsen af 1700-tallet med Ludvig Holbergs skuespil. I dem fandt den danske befolkning

miljer, som lignede deres eget, og figurer, hvis srheder de kunne genkende fra deres eget liv. Selv om de dramatiske konflikter som regel var sat p

spidsen, var der samtidig tale om problemstillinger, som tilskuerne kunne kendte fra deres egen dagligdag. De flgende rhundreder blev den realistiske

skildring viderefrt p forskellige mder.

Poetisk realisme

I frste halvdel af 1800-tallet dominerede den form for realisme, som man undertiden kalder poetisk realisme. Det er en form for virkelighedsgengivelse,

der i god overensstemmelse med tidens herskende biedermeier-idealer ikke har til forml at fremstille tilvrelsen, sledes som den faktisk er, men

udelukkende som forfatteren mener, den burde vre. Den poetiske realisme giver et forsknnende og idealiserende billede af virkeligheden. Hermed

formidler den roman