2014

Optaget af at ”gøre noget”– interview med adm. direktør Jesper Nygård / side 6

Det frivillige engagement– interview med finansminister Bjarne Corydon / side 12

Ny filantropisk strategi– 5 programmer og 18 initiativer / side 20

VI VIl skAbe lIVskVAlItet foR Alle genneM

Det byggeDe MIljø

MA

GA

SIN

20

14

RE

ALD

AN

IA

HvaD? Midlertidige aktiviteter i fredericiaC. Der udvikles en helt ny bydel i fredericia, som skal give byens borgere fri og direkte adgang til vandet og havnen.

HvORfOR? Ambitionen er at gennemføre et fremsynet by-udviklingsprojekt, hvor det forventes, at der bygges ca. 1000 boliger og skabes ca. 2800 arbejdspladser i en ny bymæssig sammenhæng. Projektet udvikles sammen med borgere, erhvervs liv, kulturliv, organi-sa tioner og alle andre interes serede. Det er projek-tets vision, at historien, den moderne bybygning og arkitektur skal mødes og skabe nytænkning; hvor by- og livskvalitet og udviklings muligheder er en selvfølge, og hvor byens borgere og aktører del-tager aktivt i udvik lingen.

HvEM? byudviklingsprojektet varetages af selskabet fredericiaC, som er ejet af Realdanias datter-selskab Realdania by med 75 % og fredericiakommune med 25 %.

fredericiaC– del af initiativet ”Den gode idé”

Læs mere: www.fredericiac.dk

1

Indhold 02 MedleMMernes engageMent er en styrke

– interview med bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack

04 Højdepunkter i 2014

06 saMMen kan vi noget, soM vi ikke kan Hver for sig

– interview med administrerende direktør Jesper Nygård

10 tilbud til MedleMMerne

12 der er kvaliteter i det civile arbejde,

soM ikke kan købes for penge

–interviewmedfinansministerBjarneCorydon

20-35 ny filantropisk strategi

Problemdrevet filantropi

– interview med direktør Hans Peter Svendler

5 programmer og 18 initiativer

– Rum for alle

– Yderområdernes potentialer

– Innovation i byggeriet

– Den levende bygningsarv

– Byer for mennesker

42 collective iMpact

44 fællesskab oM byudvikling

46 saMarbejde skaber stoltHed

– dobbeltinterview med Gurli Martinussen, administrerende direktør

i TrygFonden og Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania

49-57 oM realdania

– Filantropiske nøgletal

– Investeringsnøgletal

– Medlemsdemokratiet

– Organisation

2

interview Bestyrelsesformand mICHael BroCKenHUUs-sCHaCK

Medlemmernes engagement er en styrkeMichael Brockenhuus-Schack, bestyrelsesformand

”Valgmøderne i 2013 gav mig en

god fornemmelse af, at vi har en

virkelig styrke i vores medlems­

demokrati. Jeg fik bekræftet, at der

er mange engagerede mennesker

med stor viden om mange forskel­

lige aspekter af det byggede miljø.

Det giver lyst til at komme videre

med at udvikle foreningen og styrke

indholdet i medlemskabet,” siger

Michael Brockenhuus­Schack, der

har været medlem af Realdanias be­

styrelse siden 2006 og tiltrådte som

ny formand i juni 2013.

ForenIngen gIver breddeFor Michael Brockenhuus­Schack

er medlemsdemokratiet med til at

understøtte bredden i Realdanias

arbejde. ”I Realdania deltager man,

fordi man har interesse i det, vi ar­

bejder med – nemlig at skabe ’livs­

kvalitet for alle gennem det byg­

gede miljø’. Og når man engagerer

sig og gør sin stemme aktiv, så har

man mulighed for at gøre sin indfly­

delse gældende,” understreger han.

”Medlemmernes interesse og

indflydelse kommer til udtryk i

vores debatgrupper – og især på

valg møderne,” påpeger Michael

Brockenhuus-Schack. ”I år var

niende år i træk, at der var kamp­

valg på et af vores valgmøder. Og

langt de fleste af dem, som på eget

initiativ stiller op til repræsentant­

skabet, bliver valgt ind. 16 ud af

18 medlemmer, der selv stillede op,

er valgt på den måde,” fortæller

Realdanias bestyrelsesformand, der

selv har brugt en stor del af sit ar­

bejdsliv i forskellige foreninger. Han

var blandt andet den første formand

for Landbrug & Fødevarer.

engagere medlemmerneDe medlemmer, der engagerer sig,

får direkte demokratisk indflydelse.

Sådan er det i foreninger,” siger

han og fortsætter: ”Og vi vil prøve

at gøre mere for at engagere med­

lemmerne. At vi er en bredt funde­

ret forening med ca. 155.000 med­

lemmer er et enestående udgangs ­

punkt for at engagere meget bredt

med det, der ligger os på sinde,”

siger Michael Brockenhuus­Schack.

Han har sammen med den øvrige

bestyrelse og direktionen igangsat

en proces, som skal udvikle

Realdanias medlemstilbud. ”Vi har

nyt på vej, men det er stadig for

tidligt at sige ret meget. Men jeg

kan se nogle gode perspektiver i

også at knytte yngre med interesse

for det byggede miljø nærmere til

Realdania,” afslører han.

På tre benForeningsdemokratiet er ét af i alt

tre ben, der bidrager til, at Realda­

nia står solidt på jorden. De andre

to ben er investeringsvirksomheden

og så selvfølgelig filantropien. Og

der sker vigtige ting på alle fronter

de kommende år. Michael Brocken­

huus­Schack, der selv har erfaring

på ledelsesniveau i den finansielle

sektor, fremhæver blandt andet, at

bestyrelsen for tiden arbejder med

investeringsstrategien.

”Og det er afkastet af formuen, der

er drivkraften i både det filantropi­

ske arbejde og i medlemsaktivite­

terne,” som han siger. ”Dertil kom­

mer, at vi jo lige har vedtaget en ny

filantropisk strategi. Den skal nu

gøres til virkelighed, så vi kan skabe

nye resultater. Strategien sætter

blandt andet fokus på værdien af

brede samarbejder, og den betyder

samtidig en skærpelse af vores

filantropiske fokus. Det er min op­

fattelse, at begge dele vil gøre os

til bedre filantroper, så det er en

spændende periode af Realdanias

liv, vi går ind i.”

Med de gode oplevelser fra valg­

møderne i klar erindring står udvik­

lingen af Realdanias foreningsakti-

viteter højt på listen for den nye

formand. ”Alene det, at så mange

møder op med interesse og enga­

gement, er dejligt at opleve. Man

fornemmer, at mange deler den

glæde og stolthed, vi også som

ledelse har over de resultater, der

bliver skabt. Det engagement ser

jeg som et godt grundlag for, at vi

kan nå ud til en bred kreds.”

»Læsmereomdennyefilantropiske

strategipåside20

»Læsmeremedlemsaktiviteterogmedlems-

demokratietpåside10ogside54

realdanias nye bestyrelsesformand, michael Brockenhuus-schack, ser medlemmernes engagement som en stor styrke. Han har derfor sat gang i en proces for at styrke indholdet i medlemskabet.

Af Ole BrAndt, jOurnAlist

3

4

Højdepunkter 2014

udviklingen er vendt i christiansfeld

MusikkensHusiNordjyllandliggervedhavne-fronten i Aalborg og bliver et både arkitek tonisk ogkultureltvartegnforbyenogheleNordjyl-land. Husets faste beboere bliver Musikkens Hus, Det Jyske Musikkonservatorium, Musik på Aalborg Universitet, Aalborg Symfoniorkester samtCenterforDanskJazzhistorie.Denmar-kante arkitektur er tegnet af det østrigske arkitektfirmaCOOPHimmelb(l)au.MusikkensHusiNordjyllandindvies29.marts2014.

Læs mere på www. musikkenshus.dk og www.musikkenshus.org

Realdaniasrepræsentantskabbeståraf109medlemmer,dervælgesforenfireårigperiodei én af de seks faglige valggrupper eller de ti geografiskevalgområder.Iaprilmånediår er der valg i Valggruppen for Byudvikling, ogtilnovemberiValgområde1,derdækkerKøbenhavn og Omegn; i Valgområde 5, der dækkerTrekantsområdet–Vejle,Fredericia ogKolding–samtiValgområde9,derdækkerNordsjælland.

Læs mere på www.realdania.dk

velkommen til Musikkens Hus i nordjylland

gør din stemme gældende på realdanias valgmøder

I2002igangsatteRealdaniaipartnerskabmedBrødremenighedeniChristiansfeldogisamar-bejdemeddaværendeChristiansfeldKommuneetstorstiletbybevaringsprojekt.Sidenerenlangrækkerestaureringsarbejderblevetgennemført,ogder er blevet lagt et overordnet strategisk perspek-tivpåbyensudvikling.Efter12årogensamlet investeringpåover220mio.kr.erbyennubleveten attraktion og tiltrækker bosætning, erhverv og turisme.Bybevaringsprojektetforventesafsluttet iefteråret2014.

Læs mere på www.realdania.dk

5

væksthuset i botanisk Have i aarhus står færdigt i sommeren 2014

skole+ viser vejen for aktive skolebørn og voksne

de store byer skal være med til at løse klimakrisen

livsrum – syv kræftrådgivningscentre

Når de nye kræftrådgivningscentre i Herning og Roskildeåbneriløbetaf2014vilseksudafialtsyvplanlagtekræftrådgivningscentreiprojekt Livsrum stå færdige. De seks centre er oprettet af Kræftens Bekæmpelse i partnerskab med Realdania. De ligger tæt på hospitalernes kræft-centreiAalborg,Herning,Vejle,Odense,Roskildeog Næstved og adskiller sig funktionelt og æstetisk fra et sygehus, sådan at de kræftramte og deres pårørende får ro til at overskue deres situation uden for sygehussystemet.

Læs mere på www.livsrum.dk

Det smukke, gamle væksthus i Botanisk Have i Aarhus åbner til sommer efter en omfattende restaurering og udbygning med et nyt, tropisk vækst-huspå1000kvadratmeter.Samtidigåbnerdetnye,botaniskeformidlings-center i Palmehuset med bl.a. foredragssal, undervisnings- og udstillings-lokaler samt café. Restaureringen og udbygningen er gennemført i et samarbejdemellemAarhusKommune,AarhusUniversitetogRealdania.

Læs mere på www.realdania.dk

C40eretnetværkafstorebyeroverheleverden,derarbejderforat nedbringeudledningenafdrivhusgasser.Deterihøjgraddestorebyer,der kan gå forrest i kampen mod klimaforandringerne, og derfor indgår Realdaniafra2014iet3-årigtøkonomiskpartnerskabmedC40-netværket.PartnerskabetbestårudoverRealdaniaafdetointernationalefilantro-piskeorganisationerBloombergPhilanthrophies(US)ogChildren’s InvestmentFundFoundation(UK).Realdaniabidragermedca.60mio.kr.,der også dækker indsatser i Danmark.

Læsmerepåwww.c40.org

KampagnenSkole+blevskudtigangijanuar2014ogskalvisevejen til, hvordan landets skoler kan indrettes, så de får bedre faciliteter til idræt ogbevægelseoggiverflerebørnogvoksnelysttilatværeaktiveibådeskoletidogfritid.DanmarksIdrætsforbund(DIF),RealdaniaogLokaleogAnlægsfondenstårbagSkole+ogbidragertilsammenmed26mio.kr.

Læs mere på www.realdania.dk

6

”Jeg er meget optaget af sætningen

’Nogen må gøre noget’. Vi siger

den ofte, og vi har nærmest vænnet

os til, at nogen ofte er nogle andre

end os selv. Jeg ser det som en del

af min egen opgave som admini­

strerende direktør i Realdania at

bruge de ressourcer, vi har som

filantropisk forening, til netop at

tage initiativ og være med til at gøre

noget. Og måske mere præcist at

skabe et fællesskab eller partner­

skab med andre om at gøre noget.”

Sådan siger Jesper Nygård, der si­

den august 2013 har været admini­

strerende direktør i Realdania. Den

52-årige direktør er blandt andet

tidligere administrerende direktør i

KAB og i en årrække bestyrelsesfor­

mand i Realdania.

”Jeg tror, at der er bred enighed

om, at vores samfund har nogle

meget enestående karakteristika. Vi

passer på hinanden, og vi er meget

inkluderende. Jeg er vokset op i en

helt almindelig familie, og hvis ikke

der i nogle generationer havde væ­

ret bred enighed om grundprincip­

perne i velfærdssamfundet, så var

jeg næppe kommet i gymnasiet el­

ler på universitetet. Det er da et

samfund med fantastiske mulighe­

der,” siger Jesper Nygård. Han pe­

ger på, at fortællingen om velfærds­

realdanias nye administrerende direktør, Jesper nygård, er stærkt optaget af fællesskabet og det brede samarbejde. og af ønsket om at gøre noget.

Af siGne KierKeGAArd CAin,

jOurnAlist

interview admInIstrerende dIreKtØr Jesper nygård

sammen kan vi noget, som

vi ikke kan hver for sig

Jesper Nygård, administrerende direktør

7

Med den begynder Realdania at ar­

bejde mere problemorienteret og

dagsordensættende, og så kommer

fællesskab, netværk og tætte sam­

arbejder på tværs af alle dele af

samfundet samtidig til at spille en

endnu mere central rolle, understre­

ger han.

”De problemer, vi fokuserer på at

være med til at løse gennem den

nye strategi, er så komplekse, at vi

som enkeltaktør ikke kan løse dem

alene. Ligesom staten, kommunen,

den lokale forening eller nogle an­

dre enkeltaktører heller ikke kan

løse dem alene,” siger Jesper Ny­

gård.

samfundet og fællesskabet måske

er ved at forsvinde. ”Med et vel­

færdssamfund under pres er der

særligt brug for, at vi løser opga­

verne i fællesskab. Det betyder, at

vi skal fokusere på partnerskaber

mellem mulige parter i den offent­

lige sektor, det private erhvervsliv

og i civilsamfundet. Det kan skabe

værdi og energi – og med lidt held

løse nogle af de store udfordringer i

vores samfund,” siger han.

Fællesskabets styrkeJesper Nygårds overtagelse af pos-

ten som administrerende direktør

falder sammen med, at Realdanias

nye filantropisk strategi rulles ud.

I filantropiske fonde og foreninger

både nationalt og internationalt er

man i disse år optaget af begrebet

collective impact. Jesper Nygård

oversætter det med sætningen

”sammen kan vi noget, som vi ikke

kan hver for sig.” Den tilgang er af­

gørende for Realdanias nye filantro­

piske strategi og arbejdsmetode, si­

ger han og forklarer, at Realdania

kan være en interessant medspiller

for andre aktører, fordi man ikke

bare kommer med penge, men

også med erfaring og faglighed.

”Sådanne partnerskaber kræver, at

vi respekterer og forstår hinanden.

Vi skal forstå de rammebetingelser,

som vi hver for sig fungerer under.

8

ening med medlemmer. Det bety­

der, at vi har fondens styrke i, at vi

kan dele penge ud, og foreningens

styrke i, at vi har ca. 155.000 med­

lemmer og dermed dybt i vores

DNA er forbundet med et bredt

udsnit af den danske befolkning.

Før vi blev Realdania, var vi et real-

kredit institut og dermed en finansiel

virksomhed, og i 2000 blev vi så

filantroper og fokuserede på at blive

rigtig gode til netop det. Og jeg ser

det nu som en af mine opgaver

som ny administrerende direktør

at være med til at transformere os

til i endnu højere grad at være en

filantropisk forening,” siger Jesper

Nygård.

Realdania kan bl.a. bidrage med at

kunne tænke langsigtet. Vi kan i for­

skellige sammenhænge have det

helt lange lys på og være risikovil­

lige og modige.”

en FIlantroPIsk ForenIng Jesper Nygårds stærke fokus på

fællesskabet gælder i øvrigt ikke

kun i forhold til samarbejdet med

beslutningstagere og projektejere.

Også det, at Realdania er en for­

ening, har stor betydning.

”Jeg synes, det er virkelig godt set

af den første ledelse i Realdania, at

man dengang i 2000 ikke blev en

erhvervsdrivende fond, men en for­

Medlemmerne spiller en central

rolle for Realdanias arbejde. ”Der er

jo masser af vores medlemmer, der

er engagerede i det lokale museum,

deres idrætsklub eller grundejerfor­

ening. Jeg kommer stort set ingen

steder, hvor folk ikke kender et af

vores projekter. Den kontakt er me­

get afgørende for vores legitimitet

og for, at vores arbejde opfattes

som værdiskabende.”

”vI løser Problemer sammen med danskerne”Det er tydeligt, at Jesper Nygård

lægger vægt på, at Realdania ikke

er en elitær forening. Realdanias

nye strategi om at målrette aktivite­

9

skal derfor ikke opfattes sådan, at

den enkelte danskers hverdag mis­

ter bevågenhed. Det er Realdanias

mission at skabe livskvalitet for alle

gennem det byggede miljø, og

Jesper Nygård understreger, at der

er en tæt forbindelse mellem de

overordnede samfundsproblematik­

ker og den enkeltes dagligdag.

Han fremhæver som eksempler

Realdanias klimatilpasningsprojek­

ter. Og de mange kampagner og

calls, der er henvendt mod såvel

den lokale gruppe af ildsjæle som

planlægningsmyndighederne i kom­

munerne – eller beboerne i den lo­

kale beboerforening. For den nye

terne så de bidrager til at løse nogle

af samfundets store udfordringer –

som for eksempel det at skabe en

positiv udvikling i yderområderne

eller at bygge bæredygtige byer –

administrerende direktør er det af­

gørende, at Realdanias samarbejds­

partnere fortsat tæller dem, der

kender hverdagen ud og ind. ”Vi

samarbejder ikke kun med beslut­

ningstagere, men også med frivil­

lige og andre lokale ildsjæle. Vi vil

gerne kendes som dem, der er med

til at løse problemer sammen med

danskerne.”

»Læsmereomdennyefilantropiske

strategipåside20

»Læsmereomcollectiveimpactpåside42

»Læsinterviewmedfinansminister

BjarneCorydonpåside12

Jeg er meget optaget af sætningen ”Nogen må gøre noget”

Tilbud til medlemmerne

medlemstIlBUd

10

Vi lægger stor vægt på dialogen med vores medlemmer. Vi har derfor en række medlemsaktiviteter, der giver

oplevelser, ny viden og mulighed for at tage del i missionen om at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø.

Brænder du for bygningsarv, byudvikling, bolig og arkitektur? Så er nyhedsbrevet Mit Realdania noget for dig. Her får du historierne omdeRealdania-projekter,sominteressererdigmest.Dukanidag vælge mellem ni forskellige temaområder og få skræddersy-ede nyheder, der matcher lige præcis dine interesser. Nyhedsbre-vetsendesud10gangeårligttiltusindvisaftilmeldtemedlemmer.

få et kig bag facadenMit Realdania inviterer også løbende til særarrangementer. Det kan være et besøg i renæssancen på Holckenhavn Slot, et kig ind bagkulissernepåMusikkensHusiNordjyllandellerenbyvandringomkring Københavns kommende Kvæsthusmole.

Mit Realdania tilbyder nyheder og arrangementer fra hele Realda-nia – også fra datterselskaberne Realdania Byg, Realdania By og Bolius. Få mere ud af dit medlemskab med et kig bag facaden på nogleafvoresmangeprojekter.

Du skal være Realdania-medlem for at tilmelde dig nyhedsbrevet. Du skal blot bruge dit medlemsnummer og postnummer og gå ind påwww.mitrealdania.dk,såerdualleredegodtpåvejtilatfåstørredelivoresspændendeprojektverden.

[ MIT REALDANIA ] få MERE uD Af DIT MEDLEMskAb

11335_RD_Brochure_MASTER.indd 1 11/09/13 10.15

Mit realdania – få mere ud af dit medlemskab

11

Harduensmartphone,kandumedRealdaniaProjektAppfåmegetmereatvideom deprojekter,Realdaniaharbidragettil.Appenindeholderbilleder,filmogbeskrivelser afomkring450projekter–altframodernearkitekturtillevendebygningsarv,aktive byrumoghistoriskehaver.Appenviser,hvoriDanmarkprojekterneligger,ogdenhar rutevejledning,dergørdetletatfindederhen.

Download appen i Google Play eller App Store

Boliuserenvidenbankforalmindeligeboligejereoglejere.Har du skimmelsvamp, skal du sælge eller bygge om, eller mangler du barenyeideertildithjem,såtilbyderBoliusbyggefagligekspert-hjælpoginspiration.UdovergratismagasinetBedreHjem,der udkommerottegangeomåret,erBolius’hjemmesideDanmarksmest besøgte site med viden og inspiration til boligen. Bolius er ethelejetdatterselskabunderRealdania.

Læs mere på www.bolius.dk

DownloadBolius’appstildinsmartphone:-Førstehjælptildithus- Husets Kalender

Bliv medlem af Realdania Byg Klubben, hvor du har mulighed for at opleve dele af dansk arkitekturhistorie, der normalt ikke er tilgængelig for offentligheden. Mød arkitekter og andre byg-ningskyndige og hør historierne bag nogle af de smukkeste og mest spændende byggerier i Danmark. Med et medlemskab får du medlemsrabatter på blandt andet bøger, foredrag og rundvisninger.RealdaniaBygerethelejetdatterselskabunderRealdania og fungerer som kompetencecenter inden for områ-det”udviklingogbevaringafejendomme”.

Læs mere om Realdania Byg og tilmeld dig Realdania Byg Klubben på www.realdaniabyg.dk

BE

DR

E H

JEM

Få fod på gulvet MASSIVE TRÆGULVE ER PÅ VEJ UD

SÅDAN VÆLGER DU NYT GULV ARKITEKTENS BEDSTE RÅD

November 2013 #7

No

vemb

er 20

13

#7

Danmarks kompletteboligmagasin

De hemmelige regler Side 12

Den gamleblyantsfabrik Side 20

ANNONCE

Autoriseret partner til dit byggeprojekt

– se side 11

18 SIDERSGULVTEMA

bolius boligejernes videncenter

realdania byg klubben

realdania projekt app

12

Det frivillige engagement i Danmark er i vækst fra et iforvejenhøjtniveauFinansministerBjarneCorydon

13

Når man holder til i hovedkontoret

i Den Røde Bygning på Christians­

borg Slotsplads 1, har man udsigt

til samfundsudviklingen fra første

parket, ja manden i kontoret her kan

bedre end nogen anden sætte ram­

merne for, hvor vi bevæger os hen.

Finansminister Bjarne Corydon

åbner døren til Struensee-værelset,

hvor landets partier forhandler

finansloven på plads:

”Det er her, forbrydelserne sker,”

smiler han.

På sit kontor slår ministeren en min­

dre selvironisk tone an:

”Vi er midt i et tektonisk skifte,”

siger han. ”Vi bevæger os væk fra

den epoke, hvor folk engagerede

sig i de politiske partier og fik hele

pakken. Og vi bevæger os hen til en

tid, hvor man yder en indsats for en

specifik sag.”

Bjarne Corydon taler om, at parti­

erne mister taget om medlem­

merne, samtidig med at danskerne

strømmer til det frivillige arbejde i

foreninger og organisationer. Vi er

nærmest blevet en nation af bad­

mintontrænere, lektiehjælpere,

spejderledere, telefonrådgivere og

besøgsvenner.

”Jeg må blankt tilstå, at det ikke er

dårligt for en finansminister, at folk

har noget sammen, uden at det skal

finansieres via skatterne eller orga­

niseres af det offentlige. Det mener

jeg nu mest ud fra mine holdninger

og værdier, og ikke bare som en mi­

nister, der skal have statskassen til

at stemme.”

Bjarne Corydon konstaterer, at ”det

frivillige engagement i Danmark er i

vækst fra et i forvejen højt niveau,”

og at en overvældende stor andel af

befolkningen er engageret i frivilligt

arbejde, som giver indhold i tilvæ­

relsen og flytter folk på en måde,

som skattekroner ikke kan komme i

nærheden af.

”Der er kvaliteter i det civile arbejde

i foreninger og organisationer, som

simpelthen ikke kan købes for

penge,” siger han.

Alt det, som det offentlige ikke

magter, og som det private marked

ikke beskæftiger sig med, skaber et

inter essant spillerum for den civile

Af KlAus rOthstein, jOurnAlist

sektor, der ikke kun rummer ildsjæ­

lene i det frivillige arbejde, men

også omfatter fonde og foreninger,

der kan bidrage til samfunds-

udviklingen med både viden og

penge.

Finansministeren har det godt med,

at staten overlader et terræn til de

private foreninger og fonde, men

det er vigtigt, at værdierne stemmer

overens:

”Det var et bemærkelsesværdigt ny­

brud, da A.P. Møller Fonden beslut­

tede at donere 1 milliard kroner til

den danske folkeskole. Det var et

stort skridt væk fra støtte til mur­

sten og hen mod støtte til indhold.

Det er hverken et tegn på privatise­

ret velfærd eller indflydelse uden

om demokratiet. Det er derimod et

tegn på ansvarsfølelse for hele sam­

fundet, som fonden ellers ikke er

forpligtet til.”

Bjarne Corydon følger de uddelende

fonde og foreningers ideer og initia­

tiver med stor optimisme og tillid,

men han lufter også en lille advarsel:

”Der er grænser for hvor ensidigt

de store organisationer kan forfølge

deres mål. De varetager deres egne

interesser meget dygtigt. Men de er

heldigvis meget bevidste om, at de

kun kan gå til et vist punkt. Vi kan

som politikere jo ikke aflevere øn­

skesedler og opgavebeskrivelser,

men de filantropiske fonde og for­

eninger kan heller ikke tromle be­

slutninger igennem. Til gengæld

kan det politiske lederskab og den

civile sektor i dialog skabe store

resultater sammen,” siger finans-

ministeren.

finansministeren ser med glæde på væksten i det frivillige danmark. Han er godt tilfreds med at folk har noget sammen, uden at det skal finansieres via skatterne eller organiseres af det offentlige. og han mener, at de store organisationer tager mere samfundsansvar, end de har pligt til.

der er kvaliteter i det civile arbejde, som ikke kan købes for penge

interview f InansmInIster BJarne Corydon

14

15

Hvad? VedSundhedscentretiNykøbingSj.iOdsherredhar man opført et bevægelseseksperimentarium.

Hvorfor?Er lokalområdet indrettet rigtigt, og kan det inspi-reretiletaktivtogsundthverdagsliv?Isamarbejdemed landets kommuner besluttede Realdania og Lokale og Anlægsfonden at vise et eksempel på, hvordandetbyggedemiljøkangiveoslysttilatrøre os mere i hverdagen. Kampagnen hed ”EN GODOMVEJ”.ProjektetiNykøbingSj.givermulig-hed for både styrketræning, balance- og klatreøvel-ser, pulstræning, fællestræning og leg på de grønne områder.

HveM? ”EN GOD OMVEJ”-kampagnen er gennemført i et samarbejdemellemKommunernesLandsforening,Lokale og Anlægsfonden samt Realdania. Kampag-nen blev evalueret af Syddansk Universitet.

odsHerreds gode oMvej– del af initiativet ”Et godt og aktivt liv”

Læsmere:www.engodomvej.dk

16

Hvad? Gigtforeningens behandlingscenter i Skælskør er blevet ombygget og står nu som en moderne fore-gangsinstitution inden for genoptræning og smer-tebehandling.

Hvorfor? Da Gigtforeningen ville omdanne sit center i Skælskør til et moderne center for forebyggelse og behandling af muskel- og skeletsygdomme, kræ-vede det en gennemgribende omdisponering af centretsbehandlingsbygning.Bygningenfiksamti-dig nye badefaciliteter med spa og sauna, bedre lysindfald og en større sammenhæng med parken, så den omkringliggende natur kan indgå som en del af behandlingen. Realdania så desuden interes-sante perspektiver i forhold til den arkitektoniske udfordring i koblingen mellem to selvstændige byg-ninger med meget stor arkitektonisk forskellighed.

HveM? Ombygningen er sket i et partnerskab mellem Gigtforeningen og Realdania.

center for sundHed og træning, skælskør– del af initiativet ”Et godt og aktivt liv”

Læsmere:www.realdania.dk

17

18

Hvad? På havneområdet i Aarhus opføres et rekreativt havnebyrummedMultimediehusetDokk1,der bl.a. kommer til at rumme det kommende hoved-bibliotek, en multisal og en børneteatersal.

Hvorfor? Aarhus by skal åbne sig mod vandet. Den gamle erhvervshavn skal ikke længere skygge for den historiske bykerne og bylivet langs åen, og omlæg-ning af havnen skal gøre det muligt at anvende byens centrale havnefront på en ny og rekreativ måde, der samtidig er med til at sikre byen mod oversvømmelser forårsaget af klimaforandringer. Urban Mediaspace skal skabe et samspil mellem deneksisterendebyogetcentraltmenudtjenthavneområde.

HveM?Urban Mediaspace opføres i et partnerskab mellem Realdania, Realdania Byg og Aarhus Kommune.

urban Mediaspace aarHus– del af initiativet ”Levende Byrum”

Læsmere:www.realdania.dk

19

| l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt |

større landbrug og nye produktionsformer er med til at

overflødiggøre en stor del af det allerede eksisterende land-

brugsbyggeri. I 2013 var der ikke mindre end 60.000.000 kvm.

tomme avls- og driftsbygninger rundt om i landet.

60.000.000 kvm. tomme avls- og driftsbygninger

Befolkningstallet i yderkommunerne er faldet med 34.568

personer i perioden 2008-2013. det svarer til -2,7 %.

I samme periode steg befolkningstallet i resten af landet

med +3,6 %.

20

-2,7 %

nY FiLAntrOPiSK StrAteGi

Illustrationen viser programmet ”Yderområd-ernes potentialer,” ét af de i alt 5 programmer, vi har fokus på de kommende år.

Vores indsats i yderområderne har som mål-sætning at understøtte de stedbundne poten-tialer,ogindsatsenskerindenfortoinitiativer:”Det åbne land som dobbelt ressource” og ”Yder områder på forkant med omstillingen.”

Problemdrevet filantropi er hovedoverskriften for realdanias nye strategi. det betyder, at vi frem-over prioriterer vores indsats endnu skarpere ud fra, hvilke problemer vi arbejder for at løse. læs mere om den nye strategis 5 programmer og 18 initiativer på de kommende sider.

nyt liv i nedlagte landbrugsbygninger

nye, tætte samarbejder mellem kommuner, erhverv og civilsamfund

de stedbundne potentialer

Antallet af personer beskæftiget i landbrug, fiskeri

faldt i perioden 2009-2013 med 7580 personer

– eller -10,4 %.

antallet af ældre i yderområderne er større end i resten af

landet, hvilket sætter kommunernes velfærdsydelser under pres.

28,6 % af befolkningen i yderområderne er således fra 60 år

og opefter. I resten af landet er andelen over 60 år på 22,9 %.

21

probleMdrevet filantropi

Kilder:VidencentretforlandbrugogDanmarksStatistik

-10,4 %

| l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt |

energi- og fødevareproduktion i yderområderne

kvalitet i kysternes turistbyer

udviklingsdynamoer i yderområderne

28,6 % over 60 år

22

”I fremtiden vil vi kun i mindre grad

støtte store byggeprojekter. I stedet

vil vi igangsætte aktiviteter, der kan

være med til at sætte bestemte

dagsordener og skabe viden,” siger

Hans Peter Svendler, direktør i Real­

dania, når han skal forklare konse­

kvenserne af en mere problemdre­

vet tilgang til det filantropiske

arbejde.

”Da Realdania blev etableret i 2000,

havde vi en mere klassisk filantro­

pisk tilgang. Vi modtog ansøgnin­

ger, og var de gode, så støttede vi

projektet. Da vi reviderede strate­

gien tilbage i 2004, begyndte vi at

fokusere på strategisk filantropi,

hvor man ikke bare deler penge ud,

men går i dialog med ansøgerne og

er med til at kvalificere projekterne.

Det er i forlængelse af det, man skal

se den nye strategi, hvor vi nu går

skridtet videre,” siger Hans Peter

Svendler.

Problemdrevet FIlantroPIHan forklarer, hvordan man nu både

internationalt og i Realdania bevæ­

ger sig fra strategisk til det, der kal­

des katalytisk filantropi. ”Vi arbejder

i stigende grad med den problem­

drevne, dagsordensættende filan­

tropi, hvor man er katalysator for en

bestemt udvikling. Helt konkret be­

væger vi os fra at bevillige til enkelt­

stående projekter til at gøre mere

ud af at se på, hvilke samfundsud­

fordringer, der er inden for det byg­

gede miljø. Det er en prioriterings­

øvelse, hvor vi fokuserer vores

indsats. Også ud fra den opfattelse,

at vi som filantropisk forening med

betydelige midler har et ganske

stort samfundsansvar,” siger han.

Realdanias stærkere satsning på det

problemdrevne sker som resultat af

en evaluering af det filantropiske ar­

bejde, som blev foretaget af Oxford

Research i 2011. Her viste det sig,

at 97 % af samarbejdspartnerne var

enten ”tilfredse” eller ”meget til­

fredse” med samarbejdet med Re­

aldania. Men evalueringen viste

også, at Realdania kunne gøre en

endnu større forskel med sine akti­

viteter, hvis man i højere grad sy­

stematiserede udnyttelsen af den

viden, der opsamles i projekterne.

”Vi opbygger en markant viden på

tværs af projekter, og vi har et an­

svar for at dele ud af den viden og

sørge for, at den gør gavn i samfun­

det. Vi skal turde prioritere vores

aktiviteter bedre og i højere grad

være med til at sætte dagsordener,

og det er et væsentligt spring i vo­

res strategiske tænkning,” siger

Hans Peter Svendler.

af sIgne KIerKegaard CaIn, JoUrnalIst

Baggrunden for realdanias nye strategi er ønsket om at være med til at løse nogle af de samfundsmæssige udfordringer inden for det byggede miljø. og vil man bidrage til at skabe afgørende forandringer, må man arbejde problemdrevet, forklarer direktør i realdania, Hans peter svendler.

| b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s sourCer | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | L andskaBs - o g naturressourCer | g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m at i l pa s n i n g |

Hans peter svendler,direktør i realdania

23

POTENTIALER

Adgang for alle

Et godt og aktivt liv

Plads til alle

Rum til sårbarhed

Grøn omstilling

Et godt indeklima

Værdiskabende byggeprocesser og sam

arbejdsformer

Intelligente bygninger

Yderområderne på forkant m

ed omstillingen

Det åbne land som

dobbelt ressource

Fremtidens H

erregård – dynamoer på landet

Bygningsarv – identitet og tilhørsforhold

Nyt liv i bygningsarven

Kompetenceløft til håndtering af bygningsarven

Forstæder i udvikling

Klimatilpasning i byerne

Intelligente byer – smarte løsninger

Levende byrum

DEN LEVENDEBYGNINGSARV

INNOVATION I BYGGERIET

RUM FOR ALLE

YDEROMRÅDERNES

| b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s sourCer | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | L andskaBs - o g naturressourCer | g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m at i l pa s n i n g |

24

POTENTIALER

Adgang for alle

Et godt og aktivt liv

Plads til alle

Rum til sårbarhed

Grøn omstilling

Et godt indeklima

Værdiskabende byggeprocesser og sam

arbejdsformer

Intelligente bygninger

Yderområderne på forkant m

ed omstillingen

Det åbne land som

dobbelt ressource

Fremtidens H

erregård – dynamoer på landet

Bygningsarv – identitet og tilhørsforhold

Nyt liv i bygningsarven

Kompetenceløft til håndtering af bygningsarven

Forstæder i udvikling

Klimatilpasning i byerne

Intelligente byer – smarte løsninger

Levende byrum

DEN LEVENDEBYGNINGSARV

INNOVATION I BYGGERIET

RUM FOR ALLE

YDEROMRÅDERNES

| 5 p rogrammer og 1 8 i n i t i at i v er | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g s u n d t l i v | l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r

5 Programmer og 18 InItIatIverRealdanias arbejde er med den nye

strategi fokuseret inden for fem

programmer, eller problemfelter,

inden for det byggede miljø – pro­

blemfelter, som er indkredset gen­

nem et stort analysearbejde i tæt

dialog med samarbejdspartnere, le­

dende praktikere, eksterne forskere

og eksperter. De fem programmer

er ”Rum for alle”, ”Yderområdernes

potentialer”, ”Innovation i bygge­

riet”, ”Den levende bygningsarv”

og ”Byer for mennesker.” Program­

merne skal fungere som en over­

ordnet og samlende ramme for et

antal underliggende initiativer, der

målrettet skal bidrage til løsning af

specifikke problemstillinger. På nu­

værende tidspunkt er der i alt 18

initiativer under de 5 programmer.

et eksemPel: ”yderområdernes PotentIaler”Et af programmerne er ”Yderområ­

dernes potentialer,” som bygger

videre på Realdanias allerede fler­

årige arbejde med at skabe en

positiv udvikling i yderområderne.

De to initiativer under programmet

er: ”Yderområderne på forkant med

omstillingen” og ”Det åbne land

som dobbelt ressource.” (Se også

side 20­21 og 28­29)

”En af yderområdernes store udfor­

dringer er, at kommunerne skal

vende sig til ikke at planlægge efter

vækst, men efter, at der vil være

færre borgere og færre virksomhe­

der i deres område i fremtiden. Der

er behov for at skabe et mere reali­

stisk billede af de rammevilkår, man

har,” forklarer Hans Peter Svendler.

Realdanias indsats i yderområderne

understøtter de såkaldte sted­

bundne potentialer. Det enkelte

yderområde skal finde frem til, hvad

der netop gør dét til et særligt sted,

og gøre det til udgangspunktet for

en positiv transformation. Samtidig

fremhæver Hans Peter Svendler, at

yderområderne og byerne bør ses

som gensidigt afhængige. Både

som produktionslandskab og som

rekreationslandskab udgør yderom­

råderne en vigtig ressource for

byerne – en ressource, som bliver

stadig mere vigtig, efterhånden

som vi klumper os sammen i de

større byer.

Programmet ”Yderområdernes

potentialer” illustrerer, hvordan

problemdrevet filantropi i første

omgang handler om at erkende,

hvad problemet er. Først derefter

kan man gøre en målrettet indsats

for at løse det. ”Og næste skridt,”

fortsætter Hans Peter Svendler, ”er

så, at vi skal indgå i tætte samarbej­

der med alle relevante aktører, så

der kan skabes fælles agendaer og

fælles målsætninger. Det er helt

afgørende.”

et metodIsk skIFte: ColleCtIve ImPaCtHans Peter Svendler fortæller, at

Realdania i sine første år søgte at

sætte sit eget mærke med sine pro­

jekter, mens det i dag er ambitionen

at samarbejde med mange andre

aktører om at finde løsninger. ”For

ti år siden var vi lidt berøringsang­

ste især i forhold til det offentlige

og det politiske. Det har ændret sig

fuldstændig, og nu ved vi, at hvis

noget skal ændres, så skal der være

en tæt dialog også med det politi­

ske niveau. For fem år siden kunne

vi godt finde på at tage et initiativ

eller igangsætte en kampagne uden

at have talt med nogen uden for

huset om det. Det vil vi helt sikkert

ikke gøre fremover.”

Bag det metodiske skifte ligger

ideen om collective impact – eller

på dansk: kollektiv effekt. ”Kollektiv

effekt opstår, når aktører fra forskel­

lige sektorer går sammen i tætte,

gensidigt forpligtende samarbejder

om at løse komplekse problemer.

Ofte kan man i den slags samarbej­

der ikke forudsige, hvad der er løs­

ningen, eller hvordan man når frem

til den. Til gengæld har samarbejdet

potentialet til at skabe store, posi­

tive effekter. Og det er vel at mærke

effekter, som den enkelte aktør

aldrig ville kunne opnå alene,” siger

Hans Peter Svendler.

Fælles mål og sammen-hængende løsnIngerAt Realdania skal arbejde mere

problemdrevet betyder som sagt en

fokusering af aktiviteterne og også

færre anlægs- og byggeprojekter.

”Cirka halvdelen af de flere end 650

projekter, vi har i gang nu, er byg­

geprojekter. Om tre-fire år tror jeg,

vi vil have en del færre, og især

færre store byggeprojekter. Vi vil i

stedet have mange flere kampagner

og calls, og vi vil klart støtte aktivi­

teter, hvor det ikke er størrelsen,

men effekten, der tæller. Der vil

være fokus på viden, og på det at

skabe fælles forståelse af problemer

og sammenhængende løsninger,”

siger han og afslutter:

”Vi vil fremover have en ambition

om at være med til at igangsætte

aktiviteter, der rammer udvalgte

problemfelter inden for det byggede

miljø så direkte og effektivt som

muligt. Men der vil samtidig være

plads til at støtte ”Den gode ide,”

dvs. projekter, der ligger inden for

det byggede miljø, men falder uden

for de 5 programmer og 18 initiati­

ver. Det kræver dog, at der er tale

om meget kvalificerede projekter,

som kan være nogenlunde selvkø­

rende. Der ligger nemlig et bevidst

valg i, at vi ikke vil lave en masse

spredte enkeltprojekter, men i ste­

det adressere nogle af de større

udfordringer, vi som samfund står

over for inden for det byggede

miljø. Vi ønsker med andre ord

at påtage os et større samfunds­

ansvar.”

læs mere om

CoLLeCtiveimpaCt

påside42

25

prograMMer

initiativer

POTENTIALER

Adgang for alle

Et godt og aktivt liv

Plads til alle

Rum til sårbarhed

Grøn omstilling

Et godt indeklima

Værdiskabende byggeprocesser og sam

arbejdsformer

Intelligente bygninger

Yderområderne på forkant m

ed omstillingen

Det åbne land som

dobbelt ressource

Fremtidens H

erregård – dynamoer på landet

Bygningsarv – identitet og tilhørsforhold

Nyt liv i bygningsarven

Kompetenceløft til håndtering af bygningsarven

Forstæder i udvikling

Klimatilpasning i byerne

Intelligente byer – smarte løsninger

Levende byrum

DEN LEVENDEBYGNINGSARV

INNOVATION I BYGGERIET

RUM FOR ALLE

YDEROMRÅDERNES

POTENTIALER

Adgang for alle

Et godt og aktivt liv

Plads til alle

Rum til sårbarhed

Grøn omstilling

Et godt indeklima

Værdiskabende byggeprocesser og sam

arbejdsformer

Intelligente bygninger

Yderområderne på forkant m

ed omstillingen

Det åbne land som

dobbelt ressource

Fremtidens H

erregård – dynamoer på landet

Bygningsarv – identitet og tilhørsforhold

Nyt liv i bygningsarven

Kompetenceløft til håndtering af bygningsarven

Forstæder i udvikling

Klimatilpasning i byerne

Intelligente byer – smarte løsninger

Levende byrum

DEN LEVENDEBYGNINGSARV

INNOVATION I BYGGERIET

RUM FOR ALLE

YDEROMRÅDERNES

| 5 p rogrammer og 1 8 i n i t i at i v er | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g s u n d t l i v | l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r

ProgramruM for alle

Hvad er problemet?Vores velfærdssamfund er under pres. Mange står uden

for arbejdsmarkedet, og antallet af ældre vokser. Samti­

dig er livsstilssygdomme i vækst, og udsatte og sårbare

grupper er i mange sammenhænge ekskluderet fra at

deltage i og bidrage til fællesskabet.

Hvad vil vi gøre?Gennem vores arbejde med at udvikle samfundets fysiske

rammer vil vi være med til at forandre og udvikle frem-

tidens velfærdssamfund. Vi vil være med til at skabe ny­

tænkende indretning af bymiljøer, kvarterer og bygninger,

som kan rumme alle. Og vi vil med det byggede miljø

som omdrejningspunkt være med til at understøtte nye

løsninger og motivere til nye former for samarbejde,

organisering og social innovation.

Hvad er målet?Målet med alle aktiviteter under programmet ”Rum for

alle” er at gøre det byggede miljø til en mere aktiv faktor

i det at skabe et socialt bæredygtigt samfund. Bygninger

og udendørsarealer skal i form og funktion være med til

at sikre og fremme et inkluderende, socialt og kulturelt

mangfoldigt samfund, hvor der er rum for alle og fokus

på borgernes fysiske og mentale sundhed.

| t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s sourCer | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | L andskaBs - o g naturressourCer | g o d t i n d e k l i m a |

som samfund har vi behov for mere viden om og erfaringer med, hvordan vi gennem vores fysiske omgivelser kan fremme, at alle kan leve et godt liv og deltage i fællesskabet.

26

initiativerAt alle har adgang til og kan

bevæge sig rundt i de fysi­

ske omgivelser er en grund­

sten i et inkluderende sam­

fund. Men adgang for alle til

vores bygninger og byrum

er ikke en selvfølge.

Vi vil bidrage til en ny forstå­

else af tilgængelighed, hvor

adgang for alle tænkes ind

som en grundpræmis, når

der bygges. Målet er, at vo­

res omgivelser i videst mu­

lige udstrækning bliver ind­

rettet, så de er inkluderende,

ligeværdige og giver adgang

for alle.

Den negative udvikling i

vores sundhedstilstand har

mange årsager, men gene­

relt bevæger børn, unge,

voksne og ældre sig for lidt.

Vi vil bidrage til at forebygge

livsstilssygdomme gennem

det fysiske miljø og bidrage

til, at alle har let adgang til

at leve et aktivt og sundt liv.

Også dem, der ikke af sig

selv er fysisk aktive, og dem,

som ikke har ressourcerne til

på eget initiativ at leve et ak­

tivt og sundt liv.

Mange, og stadig flere,

føler sig uden for samfun­

det.

Vi vil bidrage til at udvikle

det fysiske miljø, så det un­

derstøtter et inkluderende,

socialt og kulturelt mangfol­

digt samfund, hvor alle kan

deltage i og bidrage til fæl­

lesskabet, og hvor alles res­

sourcer bringes i spil. Både

for det enkelte menneskes

skyld og for samfundets.

Den rigtige udformning af

vores fysiske rammer kan

være med til at hjælpe men­

nesker med kroniske lidelser

og mennesker i akutte

kriser.

Vi vil være med til at afprøve

og dokumentere, hvordan

de fysiske rammer i samspil

med den øvrige plejeindsats

kan bidrage til lindring og

forebyggelse. Vi vil desuden

være med til at sikre udbre­

delse af den opnåede viden,

så de fysiske rammer gene­

relt kan blive udviklet og

brugt, sådan at man bedst

muligt kan hjælpe menne­

sker, der er sårbare.

AdGAnG FOr ALLe

et GOdt OG AKtivt Liv

PLAdS tiL ALLe

rum tiL SårbArhed

27

Per schulzeprogramchef

| t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s sourCer | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | L andskaBs - o g naturressourCer | g o d t i n d e k l i m a |

ProgramyderoMrådernes potentialer

Hvad er problemet?Vi står over for århundredets omstilling af landsbyer og

landdistrikter som følge af urbaniseringen og landbrugets

og fiskeriets ændrede produktionsformer. Det kræver en

omfattende nytænkning, men samtidig er det vigtigt at

fremhæve, at omstillingen også rummer nye muligheder.

Der er mange eksempler på, at stedbundne potentialer

og lokale herlighedsværdier er blevet udnyttet bl.a. af

lokale ildsjæle til at skabe en positiv omstilling i yderom­

råderne. En omstilling, som har hævet livskvaliteten for

de lokale beboere og samtidig bidraget til at øge den

rekreative værdi til gavn for os alle.

De store landskabs- og naturressourcer er helt afgørende

for den danske fødevareproduktion og energiforsyning

såvel som for fritidssamfundets rekreationsmuligheder.

Yderområderne og landdistrikterne har med andre ord

en yderst vigtig rolle at spille i fremtidens samfund, hvor

behovet for energi og fødevarer til en voksende global

befolkning er stigende.

Det er vores opfattelse, at by og land skal ses som hinan­

dens forudsætninger. Yderområderne skal ses som en

værdifuld del af Danmark, der rummer store muligheder

for produktion af fødevarer og energi – og samtidig har

unikke kvaliteter i form af nærhed til natur, rekreation og

plads til udfoldelse.

Hvad vil vi gøre?Vi vil igangsætte projekter, som tager udgangspunkt i og

fremmer de særlige stedbundne kvaliteter, der kendeteg­

ner de forskellige yderområder og de åbne landskaber.

Det vil vi gøre gennem projekter, der understøtter et øget

samarbejde mellem det offentlige, erhvervslivet og civil-

samfundet.

Samarbejdet er på mange måder udgangspunktet for, at

der kan skabes en positiv omstilling. En omstilling base­

ret på de stedbundne potentialer, der på den ene side kan

styrke turismen og skabe nye erhverv med udgangspunkt

i det stedbundne, og på den anden side kan skabe ram­

mer for høj livskvalitet og gode levevilkår for dem, der bor

i yderområderne.

Hvad er målet?Målet med alle initiativer og projekter under programmet

”Yderområdernes potentialer” er, at aktiviteterne skal bi­

drage til at skabe positiv udvikling i Danmarks yderområ­

der i en situation med tilbagegang i såvel befolkning som

erhverv.

| g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m at i l pa s n i n g | 5 p rogrammer og 1 8 i n i t i at i v er | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g s u n d t l i v | l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i

yderområderne står over for en omfattende omstilling, hvor de stedbundne potentialer bør prioriteres for at bringe udviklingen på forkant med rammebetingelserne.

28

initiativerDet er en udfordring for kommunerne at skulle planlægge

for stadig færre indbyggere. Og med tomme huse og pro­

duktionsbygninger sætter det faldende befolkningstal sig

tydelige spor i såvel købstæder og landsbyer som i det

åbne land.

Vi vil arbejde for en omstilling af yderområderne, baseret

på de stedbundne potentialer og et tæt samarbejde mellem

det offentlige, civilsamfundet og erhvervslivet. Målet er,

at stedets egenart og kvaliteter bliver tydelige og dermed

også drivende for en positiv udviklingen i en tid med færre

borgere

Det åbne land gennemgår i disse år en markant fysisk

transformation, og der er behov for gode eksempler på,

hvordan produktionslandskabet bliver rekreativt, og hvordan

det rekreative landskab bliver produktivt og tilpasset de nye

produktionsformer.

YderOmråderne På FOrKAnt med OmStiLLinGen

det åbne LAnd SOm dObbeLt reSSOurce

29

karen skouprogramchef

| g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m at i l pa s n i n g | 5 p rogrammer og 1 8 i n i t i at i v er | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g s u n d t l i v | l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i

Programinnovation i byggeriet

Hvad er problemet?Byggeerhvervets evne og vilje til innovation har brug for

at blive understøttet, så det skaber konkrete forbedringer

for byggeriets brugere. Desuden skal der skabes større

sammenhæng i videns- og innovationsaktiviteterne, så

byggeriet ikke starter forfra hver gang. Allerede eksiste­

rende gode løsninger skal opskaleres, sådan at de giver

et generelt løft af byggeriet, og derved også kan blive in­

teressante som kommercielle innovationsprodukter i ind­

og udland.

I det hele taget bør orientering mod slutbrugerne være

udgangspunktet for nytænkning. Ligesom byggeriet også

skal blive bedre til at agere på baggrund af den konkur­

rence og inspiration, der kommer fra andre lande og

brancher.

Hvad vil vi gøre?Vi vil især have fokus på innovation inden for det, man

kan kalde byggeriets samlede livscyklus. Ikke kun på

planlægnings- og byggefasen, men også den værdi-

skabelse, der opstår, når bygningerne bruges.

Vi vil også arbejde for at skabe større brugerinddragelse i

byggeriet. Ligesom vi vil igangsætte initiativer, der udnyt­

ter de nyeste teknologier til at mindske byggeriets sam­

lede ressourceforbrug både i byggefasen, og når huset

står færdigt og er i brug.

Hvad er målet?Målet for alle initiativer under programmet ”Innovation

i byggeriet” er at styrke byggeriets innovationsevne og

dermed sikre, at byggesektoren bidrager til en fremadret­

tet, helhedsorienteret og bæredygtig udvikling. Derved

kan byggeriet levere markante bidrag til løsning af sam­

fundets aktuelle og fremtidige udfordringer.

t i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s sourCer | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m s t i l l i n g |

Byggeriets evne til innovation skal systematiseres og videreudvikles, så den kommer langt flere til gode, end den gør i dag. realdania vil støtte en generel udvikling af innovationsevnen, så byggeriet kan bidrage markant til samfundets udfordringer.

30

initiativer

lennie Clausenprogramchef

Energi- og ressourceforbrug

udgør en hovedudfordring

for byggeriet. Derfor er det

påkrævet, at der sættes

ekstra fart på udviklingen af

produkter, processer og

forretningsmodeller, der kan

bidrage til en grøn omstilling

af byggeriet.

Vi vil igangsætte innova-

tions aktiviteter, der teknisk,

brugsmæssigt og arkitekto­

nisk relaterer sig til især den

eksisterende bygningsmasse

men også til nybyggeri.

Vi tilbringer størstedelen af

livet inden døre: i vores boli­

ger, i institutioner og på ar­

bejdspladsen. Indeklimaets

kvalitet har derfor stor be­

tydning for vores fysiske og

mentale velbefindende.

Vi vil bidrage til, at forsk­

ningsmæssig viden om godt

indeklima i højere grad bliver

integreret i byggeriet for at

øge velvære, sundhed og

livskvalitet. Vi vil arbejde for,

at byggeriets grønne omstil­

ling, som ofte medfører

mere tætte og isolerede

bygninger, ikke sker på be­

kostning af godt indeklima.

Samarbejdet og relationerne

mellem byggeriets mange

parter kan forekomme

uoverskuelige for kunder

og slutbrugere. Ikke desto

mindre har de afgørende

betydning for den kvalitet

og pris og de innovative løs­

ninger, byggeriet kan levere.

Vi vil bidrage til udvikling af

byggeriets processer og

samarbejdsformer, så byg­

geriet leverer konkurrence­

dygtige, kundetilpassede

løsninger af høj kvalitet, og

vi vil arbejde for, at bygge­

riet som en dominerende

sektor i dansk erhvervsliv

fortsat bidrager til øget pro­

duktivitet og konkurrence­

evne.

Ved hjælp af ny teknologi

kan bygninger i stadig hø­

jere grad blive intelligente

medspillere og understøtte

brugernes behov på en lang

række områder som f.eks.

læring, arbejdsliv, bo-kom­

fort og ressourceforbrug.

Vi vil undersøge, hvordan

nye teknologiske muligheder

opleves og bruges i praksis.

Et særligt indsatsområde er

overdragelses- og ibrugtag­

ningsfasen, da erfaringer vi­

ser, at den er særligt afgø­

rende for, om brugerne kan

udnytte intelligente løsnin­

ger som tilsigtet.

GrønOmStiLLinG

et GOdt indeKLimA

værdiSKAbende bYGGePrOceSSer OG SAmArbejdSFOrmer

inteLLiGente bYGninGer

31

t i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s sourCer | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m s t i l l i n g |

Programden levende bygningsarv

Hvad er problemet?Samfundet er i konstant udvikling, hvor bygninger, by­

mæssige og landskabelige helheder mister deres oprin­

delige funktioner og skal transformeres for at overleve.

Men det er en stor og kompleks opgave at sikre byg­

ningsarven. Det kræver på den ene side viden om beva­

ringsværdier; om hvordan man værdisætter og prioriterer

de bedste byggerier og kulturmiljøer, og om hvordan man

føjer nyt til gammelt. På den anden side er der behov

for en lang række håndværksmæssige og arkitektoniske

kompetencer, samt viden om hvordan man skaber øko-

nomisk bæredygtige løsninger for bygningens vedlige-

hold else og udvikling.

Hvad vil vi gøre?Vi vil være med til at bevare og udvikle bygningsarven

på en måde, så bygningers og kulturmiljøers bærende

værdier sikres, samtidig med at der indpasses en nutidig

brugsværdi. Det kan for eksempel være en smuk og

værdifuld lade på et nedlagt landbrug, som får ny funk­

tion som samlingssted for lokalmiljøet, eller en industri­

bygning, som i årevis har sikret arbejdspladser og identi­

tet til et bysamfund, som omdannes til et kreativt

iværksættermiljø frem for at blive revet ned.

Vi ønsker at være med til at finde nye veje til både at sikre

et indtægtsgrundlag til finansiering af en kommende ved­

ligeholdelse samt at udvikle nye anvendelser, som er til

gavn for så mange af nutidens borgere som muligt.

Vi vil være med til at sikre, at traditionelle håndværks-

færdigheder og materialekendskab ikke går tabt, da de

er en vigtig forudsætning for, at man kan restaurere og

vedligeholde bygningsarven forsvarligt.

Hvad er vores mål?Målet med alle initiativer inden for programmet ”Den

lev ende bygningsarv” er at aktivere den bedste del af

vores fælles bygningsarv, så den kan følge med tidens

udvikling og bidrage positivt til at forbedre borgernes

livskvalitet samt fastholde fortællingen om, hvem vi er,

og hvor vi kommer fra. Med en levende bygningsarv kan

vi bidrage til at fastholde identitet og tilhørsforhold i et

moderne samfund samt være med til at skabe gode,

smukke, oplev elsesrige omgivelser for livet i Danmark.

| g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | L andskaBs - o g naturressourCer | g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m at i l pa s n i n g | 5 p rogrammer og 1 8 i n i t i at i v er | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g s u n d t l i v

realdania vil være med til at sikre og udvikle den danske bygningsarv, så den kan forblive et aktiv og bidrage positivt til at øge livskvaliteten for borgerne.

32

initiativer

Christian andersenprogramchef

Herregårdene udgør en sær­

lig del af den danske byg­

ningsarv som nogle af de

vigtigste historiebærende

bygninger og miljøer på lan­

det. De kan samtidig være

en vigtig ressource, og ved

at udvikle og nytænke deres

anvendelse kan de bidrage

til at skabe øget livskvalitet

og blive dynamoer for ud-

viklingen på landet.

Vi vil vise, hvordan nye akti­

viteter på herregårdene kan

bidrage til at sikre deres drift

og udvikling, samtidig med

at lokalsamfundet styrkes og

bygningsarven sikres.

Bygningskulturen er en res­

source og kan som en vigtig

kulturbærer skabe identitet

og forene os i en stærk, fæl­

les fortælling. Således er en

velbevaret bygningskultur

også vigtig som grundlag for

bosætning, erhvervsliv og

turisme.

Vi arbejder for at aktivere

den bedste del af vores byg­

ningskultur og vil under­

støtte, at bygningsarven kan

være en kultur- og identitets­

bærende løftestang for ud­

vikling og fornyelse.

Et meget stort antal gårde,

havne, industribygninger, in­

stitutioner samt hele byom­

råder mister i disse år deres

oprindelige funktioner og

skal enten rives ned eller

indrettes til nye formål.

Samtidig sætter erhvervsud­

viklingen samt nye krav til

energioptimering bygnings­

arven under øget pres.

Vi vil sikre den bedste del af

bygningsarven, idet vi ska­

ber nye tilgange og metoder

til dens genanvendelse og

udvikling. Vi vil være med til

at vise nye veje til, hvordan

bevaring og udvikling kan gå

hånd i hånd.

Viden om håndtering af

vores bevaringsværdige og

fredede bygninger er en

forudsætning for, at vi kan

vedligeholde og udvikle

bygningsarven.

Vi vil bidrage til at fremme

det gode håndværk og viden

om materialer, byggeskik og

bygningstyper. Vi vil bakke

op om netværk og ildsjæle,

der arbejder med de grund­

liggende kvaliteter i byg­

ningsarven. Det er vores

ambition, at det håndværks­

mæssige og det videnbase­

rede grundlag for håndtering

af den levende bygningsarv

bliver styrket.

FremtidenS herreGård – dYnAmOer På LAndet

bYGninGSArv– identitet OG tiLhørSFOrhOLd

nYt Liv i bYGninGSArven

KOmPetenceLøFt tiL håndterinG AF bYGninGSArven

33

| g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | L andskaBs - o g naturressourCer | g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m at i l pa s n i n g | 5 p rogrammer og 1 8 i n i t i at i v er | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g s u n d t l i v

Programbyer for Mennesker

Hvad er problemet?Byer skal hele tiden være omstillingsparate og tilpasse sig

nye samfundsmæssige vilkår, hvilket udgør en stor udfor­

dring for byerne og det byggede miljø. Urbaniseringen

betyder, at nogle byer får en styrket rolle som vækstcen­

tre og drivere, og de skal derfor omdannes og indrettes i

et vækstperspektiv. Andre byer oplever derimod, at stag­

nation eller tilbagegang sætter dagsordenen for omstil­

ling og byudvikling. Og samtidig skal byerne indrette sig

efter nye behov, livsformer, demografiske ændringer og

ikke mindst tilpasninger til ændrede klimaforhold.

Hvad vil vi gøre?Vi vil udnytte byernes omstilling som en mulighed for at

omdanne og udforme byens rum og mellemrum til størst

mulig glæde for byens liv og brugere. Det skal blandt

andet ske ved en bæredygtig udvikling af de fysiske ram­

mer, sådan at de inviterer til at blive brugt mangfoldigt

med plads til både fysisk aktivitet og rekreation.

Vi vil bidrage til, at der kommer øget fokus på bæredyg­

tige strategier, visioner og handlingsplaner for den

enkelte by og dens fysiske muligheder. Vi vil også arbejde

for bedre netværk mellem byer med fælles udfordringer.

Vi vil indgå i dialog om, hvordan byerne udvikler en god

planlægningskultur, gode virkemidler, værktøjer, organi­

seringer og beslutningsprocesser. Vores udgangspunkt

er, at byerne er nødt til at tænke ud over egen kommune­

grænse og indgå i strategiske by-netværk og samarbej­

der. Både for at løse de større bymæssige udfordringer

og for at sikre robuste og fremtidssikre byer, som under­

støtter en høj livskvalitet.

Klimaforandringerne skaber nye vilkår for byerne, og vi

ønsker at være med til at sikre, at byernes tilpasning til

klimaforandringerne ikke kun kommer til at handle om at

lægge nye kloakrør, men sker på en måde, der giver dob­

belt værdi gennem en samtidig håndtering af regnvandet

og en opkvalificering af byens rum, gerne med sigte på at

skabe grøn vækst.

Hvad er målet?Målet med alle initiativer og aktiviteter under programmet

”Byer for mennesker” er at styrke og udvikle de danske

byer med fokus på at skabe sammenhængende, bære­

dygtige og robuste byer ud fra sociale, økonomiske og

miljømæssige hensyn.

s u n d t l i v | l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v |

realdania vil arbejde for at styrke og udvikle de danske byer med fokus på byen som en fælles, stimulerende, bæredygtig og oplevelsesrig ramme om menneskers liv og trivsel.

34

initiativerForstæderne – hvor godt

halvdelen af danskerne til­

bringer deres hverdag – står

over for en omfattende

renovering og omstilling.

En omstilling, som vil kræve

innovation inden for energi,

klimatilpasning, fortætning,

nye boformer samt nye

mødesteder og natur, der

skaber øget livskvalitet.

Vi ønsker at vise veje til

en bæredygtig omstilling af

forstæderne med fokus på

at skabe livskvalitet, synergi-

effekter og helhedsløsninger.

Globale klimaforandringer

medfører store samfunds­

mæssige udfordringer, hvor

byer, bygninger og landska­

ber skal tilpasses et ændret

klima. Det kræver markante

investeringer, som kan blive

en løftestang for byudviklin­

gen, hvis de tænkes som en

del af en generel fysisk op­

gradering af byerne.

Det er vores mål, at de dan­

ske byer bliver klimarobuste,

og at klimatilpasningsprojek­

terne samtidig bidrager til en

generel udvikling af byerne

og samfundet.

Vi vil gennem praktiske ek­

sempler og vidensopbyg­

ning udvikle og skærpe

forståelsen for de faktorer,

som fremmer livet mellem

hus ene.

Vi vil belyse, hvordan natu­

ren kan trækkes ind i byen,

hvordan byrum og vigtige

forbindelser gennem deres

udformning kan blive en

katalysator for byens udvik­

ling, hvordan teknologi kan

fremme sunde livsstile, og

hvordan byrum kan kombi­

neres med nye løsninger på

infrastruktur. Det er vores

mål at skabe livskvalitet i

byens rum, mellemrum

og grønne områder, hvor

mennesker opholder sig.

Moderne teknologi rummer

potentialer for at skabe

”intelligente byer” med

attraktive, økonomisk effek­

tive og kombinerede løsnin­

ger inden for trafik, parke­

ring, håndtering af affald og

ressourcer, kultur, sociale ar­

rangementer, byrum, klima,

miljø, tryghed, tilgængelig­

hed og sundhed.

Det er vores mål at bidrage

til at afdække potentialer og

udvikle eksempler på omstil­

ling af byer til intelligente

byer, der har mennesket i

fokus.

FOrStæder i udviKLinG

KLimAtiLPASninG i bYerne

Levende bYrum

inteLLiGente bYer – SmArte LøSninGer

astrid bruus thomsenprogramchef

35

s u n d t l i v | l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v |

36

37

Hvad? UdvidelseafEgmontHøjskolenmedinnovativtvandtrænings- og rehabiliteringscenter for fysisk handicappede.

Hvorfor?EgmontHøjskoleniHouiØstjyllandhariover50årværetdetførendehøjskoletilbudtilmenneskermedhandicaps,ogifebruar2013kunnehøjskolenindvie Danmarks mest tilgængelige vandtrænings- og rehabiliteringscenter. Vandhalla – som centret hedder – består af en multifunktionel hal, som kan rumme mange forskellige idrætsgrene og kulturelle aktivitetersamtetvandtræningscentermedet25meter langt svømmebassin med direkte kørestols-adgang ned i vandet.

HveM? Vandhalla er opført i et partnerskab mellem RealdaniaogEgmontHøjskolenogerstøttetaf en række andre fonde.

vandHalla, egMont Højskolen– del af initiativet ”Adgang for alle”

Læsmere:www.vandhalla.dk

38

Hvad? HøjderygstiiGeoparkOdsherred.PåtoppenafEstherhøj.

Hvorfor? Odsherreds istidslandskab rummer store rekreative værdier:altfrastenalder-dysser,bronzealderensgravhøje,middelalderensborgruinerogslottetilnyere tids nedlagte landsbyer og inddæmmede søerogfjorde.SomendelafRealdaniaskam-pagne”StedetTæller”etableresdernuenhøjde-rygsti i det, man kalder Geoparken. Med ”Stedet Tæller”-kampagnenvilRealdaniavisenyevejetil,hvordan man kan øge livskvaliteten i Danmarks yderområder med udgangspunkt i de stedbundne potentialer, som netop yderområderne besidder.

HveM?Kampagnen ”Stedet Tæller” udvikles og gennemføres af Realdania.

stien på Højderyggen– del af initiativet ”Yderområderne på forkant med omstillingen”

Læsmere:www.realdania.dk

39

40

41

Hvad? Rap Akademiet.

Hvorfor? I en nedlagt vaskekælder i Bispehaven i Aarhus, harRapAkademiethafttilhusesiden2010. Menmedomkring80eleverledmanafakutplads-mangel. Akademiet er et fritidstilbud til alle unge mellem12og25åriAarhusKommunemedetsærligt fokus på unge med anden etnisk baggrund fra udsatte boligområder. Med økonomisk støtte fra kampagnen ”Det gode boligliv” blev det muligt at ombygge nedlagte institutionslokaler til et unge-tilbud om rap-undervisning, studieindspilninger og fællesskab om musikken.

HveM? Kampagnen ”Det gode boligliv” er skabt på initiativ afRealdaniaoggennemføresisamarbejdemedAlmenNet og BL - Danmarks Almene Boliger.

rap akadeMiet– del af initiativet ”Forstæder i udvikling”

Læsmere:www.rapakademi.dk

enkle problemernår man vil løse enkle problemstillin-

ger, er det vigtige at finde den rigtige

”opskrift.” og når den er fundet, vil

man i fremtiden kunne få næsten

samme resultat hver gang.

eksempel:atbyggeettypehus

komplicerede problemeren lignende grad af forudsigelighed

gælder ved mere komplicerede opga-

ver som f.eks. at bygge en metro. Kom-

pleksiteten er større med mange inter-

essenter, men opgaven kan overskues

og afgrænses. Her er de rigtige proce-

durer afgørende samt en høj ekspertise

og vidensopbygning. erfaring opbyg-

ges over tid for at opnå det rette

resultat, og erfaringer gør, at man kan

gentage proceduren med forventning

om succes.

eksempel:atbyggeenmetro

komplekse problemeranderledes er det med meget kom-

plekse problemstillinger, hvor der ikke

som udgangspunkt er en fælles

agenda og et klart mål. Her har inter-

essenterne meget forskellige syn på

problemstillingen og er ofte uenige om

definitioner og målemetoder. Her er

der ingen ”rigtig” opskrift eller manual,

som virker i hver situation. det hjælper

at have erfaringer fra lignende udfor-

dringer, men de er ingen garanti for

succes. Hver situation er unik og kræ-

ver en løbende evaluering og projekt-

udvikling i samarbejde med alle rele-

vante aktører og interessenter.

eksempel:atskabeenpositivfremtidforyderområderne

ColleCtIVe ImpaCt

Nårviarbejdermedcollective impact, kan vi løse

komplekse problemstillinger

42

Der findes ingen opskrift på, hvordan

man løser komplekse problemer. Hvert

problem er unikt og har sine interes­

senter, faktorer og hensyn.

Ambitionen i Realdanias nye strategi

om at arbejde problemdrevet og der­

med bidrage til løsning af store sam­

fundsudfordringer inden for det byg­

gede miljø skærper kravet til brede

samarbejder. Problemstillinger som

f.eks. det at skabe en positiv fremtid

for yderområderne er nemlig så kom­

plekse, at man skal angribe dem fra

mange forskellige vinkler og i samar­

bejder med mange aktører på tværs

af det offentlige, erhvervslivet og civil­

samfundet.

Inden for den internationale filantropi

kaldes denne tilgang til at løse proble­

mer på for collective impact – eller på

dansk: kollektiv effekt.

Det handler grundlæggende om at løse

problemer i fællesskab. Kollektiv effekt

er det, der kan opstå, når aktører fra

flere sektorer går sammen i tætte, gen­

sidigt forpligtende samarbejder om at

løse samme problem. Alene det at

skabe en fælles agenda, hvor alle arbej­

der mod det samme mål, er en stor ud­

fordring, når det handler om komplekse

problemer. Men lykkes det, har man til

gengæld muligheden for at løse opga­

ver på en måde, som slår rod på mange

niveauer i samfundet på én gang.

Det er samarbejder, hvor man ofte på

forhånd ikke kan forudsige, hvad der er

løsningen, eller hvordan man når frem

til den. Potentialet til at skabe store,

positive effekter er dog så meget desto

større, og samtidig giver det resultater,

som den enkelte aktør aldrig ville

kunne opnå ved egen indsats.

Følgende er vigtigt for at få succes med collective impact

Hyppig og åben kommunikation

fælles agenda

fælles målemetoder

gensidigt forpligtende aktiviteter

for at skabe kollektiv effekt bør der være en separat organi-

sation med ansatte, der besidder de nødvendige kompeten-

cer til at fungere som sekretariat for alle indsatser og koordi-

nere de forskellige medvirkende aktører.

4

5 support-organisation

der skal være hyppig og åben kommunikation på tværs af

de mange aktører for at skabe tillid, sikre fælles mål og

gensidig motivation.

alle aktører skal have en fælles vision for den forandring, de

vil skabe. og derudover også en fælles forståelse for, hvad der

er problemet samt koordinering af metoder til at løse det.

der skal være fælles dataindsamling og monitorering

på tværs af alle aktører med henblik på at skabe fælles

engagement og ansvarlighed.

selvom aktørerne leverer forskellige bidrag, skal de være

koordinerede gennem en fælles handlingsplan.

3

2

1

43

44

En ny bydel skal vokse op i en mel­

lemstor provinsby. Dén udvikling har

naboerne, byens ildsjæle, forret­

ningsfolk og almindeligt interesse­

rede fra nær og fjern deres meninger

om. Og tak for det, burde det altid

lyde. For deltagelse, dialog og enga­

gement er netop, hvad der skal til for

at skabe en kreativ og velfungerende

byudvikling.

Den erfaring har man i partnerskabet

Køge Kyst, som de seneste fem år

har stået for udviklingen af et nyt by­

område på den gamle industrihavn

og stationsområdet i tæt samklang

med den eksisterende bymidte. Og

ifølge Jes Møller, der er projektdirek­

tør i Køge Kyst, er inddragelsen af

alle interessenter en grundlæggende

præmis for, at den type projekter bli­

ver rigtigt vellykkede.

“Vi skal have dialog og deltagelse,

fordi vi tilrettelægger rammerne for

borgernes hverdag, deres liv, deres

arbejde og forretningsmuligheder.

Derfor skal vi kende deres synspunk­

ter, ønsker og drømme. Det giver en

mere kvalificeret byudvikling,” siger

Jes Møller.

dIalog Fra startenKøge Kyst er et partnerskab mellem

Køge Kommune og Realdanias dat­

terselskab Realdania By. Her har dia­

log og aktiv deltagelse fra begyndel­

sen været en bevidst strategi for

byudviklingsprojektet. Det kræver

mod, lydhørhed og fleksibilitet hos

byplanlæggere og beslutnings-

tagere. Til gengæld får man engage­

ment, følelsen af ejerskab, liv og

aktivitet, allerede inden første spade­

stik er taget.

“Man skal turde at invitere indenfor i

en tidlig fase af projektet, mens der

stadig er bevægelsesmuligheder. For

at få dialogen i gang må man lytte

og ikke møde op med svar på alting.

Det handler om relationer og lydhør­

hed i en lang proces – og om, at der

er beslutninger, der ikke skal tages

for tidligt,” siger Jes Møller.

mIdlertIdIge aktIvIteter Indgår I en læreProCesHvis dialogen skal opleves som reel,

så skal deltagerne i praksis mærke,

at de er med til at bygge den nye by.

Det betyder, at der skal være plads

og rummelighed i udviklingsplanen

til at inddrage erfaringer, som høstes

undervejs. Eksempelvis fra aktivite­

ter i midlertidige byrum, som opstår,

mens den kommende bydel endnu

er i projektfasen.

“Når man har nogle midlertidige ak­

tiviteter, så er der en læreproces,

hvor man over længere tid finder ud

af, hvad der er interesse for. Det kan

man af gode grunde ikke vide på

forhånd,” påpeger Jes Møller.

Han lægger vægt på, at der både

skal være noget for ildsjælene og for

de mange mennesker, der gerne vil

deltage på et mere overkommeligt

niveau. Derfor bør der åbnes nogle

let tilgængelige kanaler for dialog.

Af lene frøslev, jOurnAlist

“Gerne lidt underholdende, hygge­

lige og attraktive. Noget, man kan

koble sig på og koble sig af igen.

Man skal hele tiden stille sig spørgs­

målet: Er der nogen, vi ikke har

fat i?”

dIalog er FremtIdenJes Møller erkender, at det er en ud­

fordring at fastholde interessen for

et stort udviklingsprojekt over

mange år. I Køge Kyst har man ansat

en konsulent for at holde fast i det

netværk af brugere, borgere og inte­

ressenter, der har vist interesse for

dialogen. Konsulenten hjælper med

at fremme brugerdrevne aktiviteter

på området ved at understøtte initia­

tiver og inspirere – eller ved rent

praktisk at stille faciliteter til rådig­

hed, binde sammen og koordinere

på tværs. Det er en strategi, der har

vist sig at skabe en meget positiv

stemning om projektet.

Jes Møller er sikker på, at dialog og

deltagelse vil blive mere almindeligt

i fremtidens byudvikling. Ikke mindst

i de partnerskabsprojekter, som flere

og flere kommuner indgår i.

“Jeg tror, tingene bevæger sig i den

retning. Men det er en omstillings­

proces, og det er karakteristisk, at

hvor det virker rigtig godt, er det

ofte i et partnerskab, hvor en kom­

mune går sammen med f.eks. et bo­

ligselskab, et universitet eller private

aktører. Partnerskabsmodeller er

meget befordrende for nytænkning,”

konkluderer Jes Møller.

Hr. og fru Jensen bør inviteres indenfor i byudviklingens maskinrum, når nye bydele skal skabes. Det kræver mod, lydhørhed, fleksibilitet og åbenhed hos byplanlæggerne. til gengæld kommer ildsjæle og andre borgere med engagement og en positiv indstilling – det viser blandt andet erfaringerne fra partnerskabsprojektet Køge Kyst.

Fællesskab om byudvikling

45

realdania by – et helejet realdaniaselskabRealdaniaByarbejdermedatvirkeliggøreRealdaniasmissionomlivskvalitetidetbyggedemiljø,nårdethandlerombyud-vikling. Midlet er investeringer i arealer til byudvikling med et filantropiskformål–ipartnerskabmedkommuner.

RealdaniaByergåetindipartnerskabsprojekterneKøgeKystogFredericiaCforatvise,hvordanmankanomdannetidligerehavne- og industriområder til moderne, attraktive bydele. I Ringkøbing K vil man vise, hvordan man kan skabe respekt-fuldbyudviklingietnaturskøntområde;ogiNærHedeniHøje-Taastrup Kommune hvordan man kan løfte forstaden med dens mange udfordringer.

Realdania By opsamler og formidler viden som inspiration til kommuner og andre professionelle.

Læs mere på www.realdaniaby.dk

JesMøller,projektdirektøribyudviklingsprojektetKøgeKyst.

46

Hvad kan vi bidrage med til sam­

fundet?

Sådan spørger de administrerende

direktører for to af Danmarks for­

eningsdrevne fonde. Gurli Martinus­

sen fra TrygFonden og Jesper Ny­

gård fra Realdania ønsker begge at

tage mere ansvar og finde nye løs­

ninger i fællesskab med både andre

private aktører og det offentlige. Ti­

den er inde til øget samarbejde.

”Hvis man for tyve år siden opda­

gede et samfundsproblem og skulle

finde ud af, hvem der havde ansvar

for at løse det, ville man lege 'Den

som flaskehalsen peger på', og den

ville altid pege på det offentlige.

Men sådan er det ikke mere.”

Det er godt, mener Jesper Nygård:

”Hvis man fortsatte på den måde,

ville der opstå et stykke med bart,”

som han siger. Det 'bare stykke' er

et område, som ingen ville tage an­

svar for at dække. ”Og her kommer

de frivillige og foreningerne i den

tredje samfundssektor ind i billedet.”

”Nu er det blevet mere legitimt for

foreninger og fonde at påtage sig

ansvar for at løse problemer, og vi

vil gerne være mere synlige og spil­

bare,” siger Jesper Nygård med en

metafor fra fodboldens verden.

Gurli Martinussen er ganske enig,

og hun understreger, at filantropi­

ske fonde med basis i et forenings­

demokrati skal gennemtænke deres

rolle og position.

”Vi skal overveje, hvilken grad af

ansvar vi ønsker at tage. Vil vi føre

an? Vil vi stå for udvikling? Eller vil

vi blot være deltagere under andres

ledelse? Vi skal altid huske, at vi

ikke kun sender en check, men

også kommer med vigtig viden og

erfaring, og vi skal altid sigte på at

skabe resultater i samarbejder, som

kan drives videre af andre. Det har

vi i TrygFonden f.eks. gjort med

akutlægehelikopteren, som vi var

med til at oprette, og som nu drives

af det offentlige.”

Jesper Nygård bakker sin kollega op:

”Jeg kalder det problemdrevet filan­

tropi. Det handler om, at vi sammen

kan skabe resultater, som ingen kan

opnå alene. Vi skal være fødsels­

hjælpere uden at overtage opgaver

fra det offentlige.”

Som et eksempel nævner han de

problemer, som klimaforandrin­

gerne skaber:

”Den enkelte borger kan ikke løse

det alene. Erhvervslivet kan ikke

løse det alene. Fondene kan

ikke løse det alene. Staten kan ikke

løse det alene. Men hvis vi arbejder

sammen, kan vi måske komme en

Borgerne, foreningerne, fondene, staten – hver for sig opnår vi næppe de helt store resultater, men sammen kan vi gøre store forskelle til gavn for hele samfundet. det mener topcheferne i realdania og trygfonden, som slår til lyd for, at vi løfter i fælles flok på tværs af sektorerne.

dObbeLtinterview trygfondens gUrlI martInUssen og realdanIas Jesper nygård

Af KlAus rOthstein, jOurnAlist

SAmArbejdeSKAber StOLthed

47

ensomme døende og et projekt,

hvor hundeejere besøger plejehjem,

så de demente ældre kan klappe og

tale med hundene,” siger hun.

Gurli Martinussen siger, at både

myndigheder, private aktører og fi­

lantropiske fonde og foreninger i

dag er stolte over at stå side om

side, når et projekt skal realiseres.

Det samme mener Realdanias ad­

ministrerende direktør, der også

tror meget på samarbejder og part­

nerskaber, både med andre private

og med det offentlige:

”Vi har 664 projekter i gang for ti­

den, og rigtig mange af dem er

partnerskabsaftaler,” siger Jesper

lille mikromy videre – eller måske

endda et nøk mere end en

mikro my!”

Men hvad skal der til for at styrke

samarbejdet mellem de offentlige

og de uddelende fonde? Gurli Mar­

tinussen mener, at pilen peger på

et øget krav om åbenhed, både fra

offentligheden, fondene og forenin­

gerne selv, og hun mener, at det er

helt naturligt i en tid, hvor så

mange hjælper på det frivillige plan:

”I TrygFonden har vi partnerskaber

med 17 organisationer, der øger

trygheden i samfundet, og på det

helt nære plan støtter vi f.eks. et

korps af vågekoner, der sidder hos

Nygård – der minder om, at selv de

største fondes formuer kun er drå­

ber i havet i sammenligning med

statens budget:

”Jo, vi er betydningsfulde, men vo­

res pengebeholdning svarer altså

kun til det offentliges forbrug i min­

dre end to uger,” siger han. Og så

peger han på den Pippi Lang­

strømpe-kludedukke, der hænger

bag direktørskrivebordet og minder

ham om noget vigtigt:

”Pippi sagde, at den, der er stor og

stærk, skal opføre sig ordentligt, og

det synes jeg, at vi skal huske, når

vi vælger, hvordan vi vil bruge vores

midler.”

48

Hvad? Danmarks ældste købstad har fået sin domkirke-plads tilbage i ny form som en værdig og stilfuld ramme om Ribe Domkirke.

Hvorfor? Gadenettet omkring Ribe Domkirke i Ribes bymidte er stort set uændret siden middelalderen, og mangeafbyenshistoriskehuseoganlægerfintbevaret. Selve domkirkepladsen har derimod lidt under bilernes indtog. Efterhånden som byen vok-sede op omkring kirken, og pladsen primært blev brugt til parkering, var den nærmest ”sunket” i jorden.Mennuerdomkirkepladsenomskabttil et aktivt byrum, der kan matche og spille sammen med domkirken til glæde og gavn for byens bor-gere og turister.

HveM? Ribe Domkirkeplads er udført i et partnerskab mel-lemRealdania,EsbjergKommuneogRibeSognsMenighedsråd.

ribe doMkirkeplads– del af initiativet ”Levende byrum”

Læsmere:www.realdania.dk

49

Realdaniaerenforeningmedmedlemsdemokrati,derdriverfilantro-pisk virksomhed på basis af sin investeringsvirksomhed. Foreningen er reguleret i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

forMålVoresformåler:• atstøttealmennyttigeogalmenvelgørendeformål,primærtindenfordetbyggedemiljøogbredtfordeltiDanmark–samtisærligetilfælde i udlandet,

• aterhvervekapitalandeleivirksomheder,derudøveraktiviteter indenfordetbyggedemiljø,

• atpræsteretjenesteydelsermedtilknytningtildetbyggedemiljø,• aterhverveogopførefastejendommedhenblikpåatbevare

bygningsarven og udvikle byggeriet, og • atdriveinvesteringsvirksomhed.

Missiondeterrealdaniasmissionatskabelivskvalitet forallegennemdetbyggedemiljø.

Voresfilantropiskearbejdsfelterdetbyggedemiljø,forståetsombyen,byggerietogbygningsarven.Vihari2013,gennemvedtagelsenafennyfilantropiskstrategi,satyderligerefokuspåatarbejdeproblemdre-vetmedfilantropi.Detersåledesvoresambition,ietsamarbejdemedandre, at fungere som forandringsagent – som katalysator – for løs-ning af nogle af de samfundsmæssige problemstillinger inden for det byggedemiljø.

Med den problemdrevne tænkning sætter vi også yderligere fokus på betydningenafatarbejdeinetværkogpartnerskaberfordermedatmobilisere en bredere opbakning, der kan skabe mere værdi, end vivilværeistandtilpåegenhånd.Samarbejdetiforholdtilstørresamfundsmæssige problemstillinger organiseres efter principperne i ”collectiveimpact”,hvilketindebæreretlængerevarendesamarbejde,på en neutral, uafhængig platform, mellem hovedaktørerne inden for enspecifikproblemstilling,somforeksempelklimatilpasningafvoresbyer.Samarbejdetviltypiskomfatterelevanteaktørerindenforden offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet.

Udoverdenproblemdrevnetilgangarbejdervifortsatmedklassiskogstrategiskfilantropi,hvilketbetyder,atviogsåfortsatstøtterprojekterbaseretpårelevanteansøgninger,ligesomvifortsat,isamarbejdemedansøgere,vilhavefokuspåatkvalificereprojekter.

Realdaniaarbejderaktivtpådetfilantropiskeområdemedsocialan-svarlighed og samfundsbevidsthed og har tilsluttet sig FNs Global Compactprincipperforfilantropiskeuddelinger(PSI–Principles forSocialInvestment)somenCivilSocietyOrganization.

principper og arbejdsforMRealdaniaerenlærendeorganisation,ogviarbejdersystematiskmedatevaluerevoresfilantropiskearbejde.Viarbejderisærmed,hvordan vi kan systematisere læringsprocesser og viden om, hvilke indsatser der virker, og hvilke der kan forbedres.

Den viden og de erfaringer, vi opbygger i Realdania, gør vi tilgænge-ligforalleinteresserede.Ligesomvimålrettetarbejderfor,atrele-vanteparteroginteressenterløbendebliverinvolveretivoresfilan-tropiskearbejde.

Gennem kommercielle investeringer, baseret på en investeringsstra-tegi,ervoresmålatmaksimeregrundlagetfordefilantropiskeaktivi-teter. Vi tager i de kommercielle investeringer en kalkuleret risiko og benytteraktivforvaltningforatopnåethøjereafkast.Dekommer-cielle investeringer har en lang tidshorisont.

MeddetjuridiskeafsætsomenforeningbyggerRealdaniasit medlemsdemokrati på, at de mange aktive medlemmer, som møder oppåvalgmøderne,hardendirekteindflydelse,nårdeudnytter deres stemmeret.

Viopererermedfølgendegrundlæggendeprincipper,derdefinererRealdanias virksomhed, og er ledetråde for ledelse ogmedarbejdere:

Realdania vil udvikle og forandre:• gennempartnerskaber og netværk• baseretpådialog og viden• gennemopsøgende og proaktiv indsats• baseretpååbenhed og transparens

om realdanIa

49

Hvor koMMer pengene fra?

Realdanias formue er oprindeligt penge, som gennem 150årerblevetforvaltetafdanskerealkreditforeninger. Realdaniablevfødtiår2000,daForeningenRealdanmark,solgte realkredit- og bank aktiviteterne til Danske Bank. Førsalgetudgjordeegenkapitalen10,5mia.kr.,somifølgerealkreditloven ikke kunne tilbagebetales til medlemmerne. Og derfor blev det besluttet at oprette Realdania med det formål at støtte almennyttige formål inden for det byggede miljø–pådenmådesikredeman,atogsåfremtidens generationer får gavn af pengene.

5050

FIlantroPIske nøgletal

skalering pr. 31/12 2013

Nårvistøtteretprojekt,skaberdetofteringeivandetiformafyderligere støtte fra andre fonde og institutioner. Med begrebet skaleringbeskrivervidensamledefilantropiskeporteføljeværdi i forhold til Realdanias andel.

I2013varskaleringenpå1,83.Detvilsige,atmanforatsedenvirkeligesamfundsøkonomiskeværdiafvoresbevillingeri2013skalgangemed1,83.

saMlet filantropisk aktivitet 2013: 903 Mio. kr.

Filantropiske uddelinger = 849 mio. kr

Resultat af filantropiske investeringer

i dattervirksomhederne = 18 mio. kr.

Driftsudgifter = 36 mio. kr.

Realdanias andel

Øvrige projektejeres andel

1,65

1,70

1,75

1,80

1,85

1,90

1,95

2,00

2009 2010 2011 2012 2013

0 %

1 %

2 %

3 %

4 %

5 %

6 %

7 %

8 %

2009 2010 2011 2012 2013

% af egenkapitalen

6,1 % (10 års gennemsnit pr. 2013)

5,8 % (5 års gennemsnit pr. 2013)

Filantropiskebevillinger=849mio.krDriftsudgifter=36mio.kr.

Resultataffilantropiskeinvesteringeridattervirksomhederne=18mio.kr.

51

51

45 %55 %

realdanias andelRealdanias andel er knap 55%=10.980mio.kr.

øvrige projektejereDeøvrigeprojektejeresandelergodt45%=9.068mio.kr.

Densamledeværdiafdeprojekter,vivar involveretipr.31/12-2013,varpå20.048mio.kr.Heraf har vi bidraget med over halvdelen afprojekternesøkonomi.

Bevillingsandelen beregnes ud fra, hvor mange penge vi bevilliger i forhold til vores egenkapital. I2013varbevillingsandelenpå4,8%

den saMlede filantropiske projektfortefølje pr. 31/12-2013 = 20.048 Mio. kr.

bevillingsandel / genneMsnitlig egenkapitel 2009-2013

Filantropiske uddelinger = 849 mio. kr

Resultat af filantropiske investeringer

i dattervirksomhederne = 18 mio. kr.

Driftsudgifter = 36 mio. kr.

Realdanias andel

Øvrige projektejeres andel

1,65

1,70

1,75

1,80

1,85

1,90

1,95

2,00

2009 2010 2011 2012 2013

0 %

1 %

2 %

3 %

4 %

5 %

6 %

7 %

8 %

2009 2010 2011 2012 2013

% af egenkapitalen

6,1 % (10 års gennemsnit pr. 2013)

5,8 % (5 års gennemsnit pr. 2013)

52

Målsætning for investeringsstrategien • Atmaksimeregrundlagetfordefilantropiskeaktiviteter,hvilketunderstregersamhørighedenmellemRealdaniasfilantropiskevirksomhed og investeringsvirksomheden.

• Atsikreenlanglevetidpå25årellermere.•Atimødekommerisikoenforatunderperformepålangsigt.•Atbalancereafkastogrisikopåmellemlangsigt.

investeringsunivers Investeringsuniverset omfatter samtlige mulige investerbare aktiver,dervilbliveudnyttetitaktmed,atdefindesattraktiveogadministrerbare.

Denstrategiskeaktivallokeringforventesatgivedethøjesterisiko-justeredeafkastoveretheltkonjunkturforløb,mensaktivallokeringstyres inden for de strategiske rammer og forholder sig til ændrin-gerikonjunkturen.Detforventedeafkastafhængerihøjgradaf,hvormanbefindersigidetsamfundsøkonomiskestadie.Realdaniatror på en dynamisk taktisk aktivallokering, som kan variere om-kring den strategiske aktivallokering. Derfor bruger Realdania tak-tiskallokeringtilattilpassesineinvesteringer,nårkonjunkturerneændrer sig og markederne udvikler sig.

investeringsfilosofien Udovermålsætningenomenlanglevetidpå25årellermere, drejerdetsigomfølgendeprincipper:

• Realdaniatagerenkalkuleretrisikoforatopnåenhøjere filantropiskaktivitet.

• Allokeringafaktivererdenvæsentligstebidragsydertilat sikre afkastet.

• Udvælgelseafogfordelingpåforskelligeaktivklasserer afgørende for resultatet af investeringsvirksomheden.

• Langsigtetforventervi,ataktierogandreaktielignendeaktivergiverethøjereafkastendobligationer,mendisseaktiverharogsåenhøjererisiko.

investeringsvirksoMHedenRealdanias investeringsvirksomhed, der har fokus på at maksimere grundlagetfordefilantropiskeaktiviteter,beståraffølgendeover-ordnedeelementer:

• Strategiskallokeringafaktiver• Taktiskallokeringafaktiver• Operativallokeringafaktiver,herundervalgafaktivemandaterogporteføljemanagersvalgafværdipapirer

Detrepunkterudgørenenhed,dererafgørendeforatfinansiereRealdaniasnuværendeogfremtidigefilantropiskeaktiviteter.

52

InvesterIng

Hovedtal

20.1443.194 16,3værdi pr. 31/12-2013, mio. kr.afkast i 2013, mio. kr. afkast i %

53

53

aktivklasser Beholdningensværdi Fordeling afkast2013 afkast2013 afkast2012 afkast2012 pr.31/12-2013mio.kr. % mio.kr. % mio.kr. %

renteprodukter 3.109 15,4 168 3,4 627 10,7ObligationerInvestmentGrade 1.111 5,5 29 1,1 222 6,0ObligationerNon-InvestmentGrade 1.998 9,9 139 7,0 405 21,7Fastejendom 2.071 10,3 18 0,8 42 2,1aktier 14.508 72,0 2.960 24,6 2.595 23,8Børsnoteredeaktier 13.045 64,8 2.667 24,7 2.568 26,5PrivateEquity 1.463 7,2 293 23,8 27 2,4alternativeprodukter 456 2,3 48 11,8 -2 -1,0

investeringerialt 20.144 100,0 3.194 16,3 3.262 17,2

værdi, fordeling og afkast af investeringsaktivernes porteføljer er saMMensat således:

2013 2012 2011 2010 2009

samletafkastmio.kr. 3.194 3.262 -5.141 3.645 6.578investeringsaktiverultimo,mio.kr. 20.144 22.183 19.355 23.361 20.222 afkasti% 16,3% 17,2% -21,3% 18,2% 45,5%

udvikling i investeringsaktiverne 2009 til 2013

Fraprimo2009tilultimo2013erinvesteringsaktivernestegetfra15,0mia.kr.til20,1mia.kr.Tilfinansieringafuddelinger,filantropiskeinvesteringer,omkostningerogskaterinvesterings-aktiverneiperiodenblevetreduceretmed6,3mia.kr.Detsamledeafkastidenne5årsperiodeerpå11,5mia.kr.

fordeling af investeringsaktiver på aktivklasser i %

Obligationer Investment Grade 5,5%

Obligationer Non-Investment Grade 9,9%

Fast ejendom 10,3%

Børsnoterede aktier 64,8%

Private Equity 7,2%

Alternative produkter 2,3%

antal porteføljerPR.31/12-2013

2013 2012

Renteprodukter 5 8Fastejendom 11 11Børsnoteredeaktier 18 14PrivateEquityporteføljer 30 23Alternativeprodukter 6 4 ialt 70 60

54

MedleMMer

valggrupper

repræsentantskab

bestyrelse

direktion

MedleMMer

ledelse

gennemdetbyggedemiljø.Medlemmerneeropdelti10geografi-skeog6fagligevalggrupper.

repræsentantskabetRepræsentantskabetbeståraf109medlemmer,dervælgespåvalgmøderne på baggrund af deres viden om og engagement i, hvordanmanskaberlivskvalitetgennemdetbyggedemiljø.Repræ-sentantskabsmedlemmernevælgesforenperiodepå4år.Deterrepræsentantskabet, der er Realdania øverste myndighed, og det er dem, der vælger bestyrelsen. Derfor er det vigtigt, at repræsen-tantskabet har en bred sammensætning, der også repræsenterer det netværk og den faglige og ledelsesmæssige viden, Realdania har brug for, for at kunne drive foreningen bedst muligt.

bestyrelsenBestyrelsenbeståraf11medlemmer,derhvervælgesforen4-årigperiode. Bestyrelsen ansætter direktionen, godkender foreningens strategier og holdes i det hele taget løbende orienteret om forenin-gens aktiviteter. Derved varetager bestyrelsen den overordnede le-delse af Realdania.

direktionenDirektionen består af en administrerende direktør og en direktør, der i fællesskab har ansvaret for den daglige ledelse af Realdania.

Realdania er en forening med medlemsdemokrati, og godt 155.000danskereermedlem.

Valgenetilrepræsentantskabeteretvigtigtomdrejningspunktfor vores kontakt med medlemmerne. Hvert år inviterer vi således til valgmøder rundt om i landet, hvor medlemmerne af foreningen vælger, hvem der skal sidde i repræsentantskabet.

At vi er en medlemsbaseret organisation, giver os et særligt ansvar, men også et stærkt fundament. Medlemmerne vælger repræsen-tantskabet, der vælger bestyrelsen, som så derefter ansætter direk-tionen – og på den måde står Realdanias ledelse i sidste ende til ansvaroverformedlemmerne.Detgiverogsåvoresfilantropiskeaktiviteter både folkelig og faglig forankring.

For de medlemmer, der gerne vil følge ekstra med i Realdanias ak-tiviteter, er der mulighed for at tilmelde sig det, vi kalder Mit Real-dania på www.mitrealdania.dk. Medlemmerne af Mit Realdania modtager10årligenyhedsbrevemedaktuellenyhedersamtinvita-tioner til en lang række medlemsarrangementer.

MedleMMerneForatblivemedlemafRealdaniaskalmanejefastejendomiDan-mark. Det koster ikke noget at blive medlem, og det giver mulighed for at blive en aktiv del af vores mission om at skabe livskvalitet

54

medlemsdemokratIet

repræsentatskabet og bestyrelsen

Du kan se en oversigt og præsentation af medlemmerne af repræsentantskabet og bestyrelsen på www.realdania.dk

vil du være MedleM?

Download en indmeldelsesblanket på www.realdania.dk/medlemmer/Blivmedlem

55

valgområde 8Brønderslev,Frederikshavn,Hjørring, Jammerbugt,Læsø,Mariagerfjord,Rebild, Vesthimmerland, Aalborg.

valgområde 6Favrskov,Norddjurs,Odder,Randers,Samsø, Silkeborg,Skanderborg,Syddjurs,Aarhus.

valgområde 3Assens, Nordfyn, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø.

valgområde 2Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg.

valgområde 5Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding, Vejle.

valgområde 10Albertslund, Bornholm, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje-Taastrup,Ishøj,Køge,Lejre,Roskilde,Rødovre, Solrød, Vallensbæk.

valgområde 1Dragør, Frederiksberg, København, Tårnby

valgområde 9Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal.

valgområde 7Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig,Morsø,Ringkøbing-Skjern,Skive, Struer, Thisted, Viborg.

valgområde 4Billund,Esbjerg,Fanø,Haderslev, Sønderborg, Tønder,Varde,Vejen,Aabenraa.

de geografiske valggrupper

de faglige valgrupper

valggruppenforByudvikling: Kommuner

valggruppenforalmeneBoliger: Almene boligorganisationer valggruppenforLandbrug:Ejereaflandbrugsejendomme

valggruppenforprivateBoliger:Private andelsbolig -foreningerogejereafprivateudlejningsejendomme

valggruppenforejerboliger:Ejereafejerboliger, herunderejerlejligheder

valggruppenforerhverv:Ejereaferhvervsejendomme

55

56

FotokredIterIng

56

Forsiden Jørgen JørgensenIndersiden Realdania BySide2-3 LeifTuxenSide4.1 SteffenStampSide4.2 HélèneMogensendeMonléonSide4.3 JørgenJørgensenSide5.1 TinaEnghoffSide5.2 LeifTuxenSide5.3 Corbis/AllOverPressSide5.4 AnnePrytzSchaldemoseSide6-7 LeifTuxenSide8-9vø BjarkeØrsted/LiorZSide8-9mø LeifTuxenSide8-9hø LeifTuxenSide8-9vn ClausBjørnLarsenSide8-9mn RealdaniaSide8-9hn LeifTuxenSide11 RealdaniaBygSide12 StigStasigSide14-15 LeifTuxenSide16-17 LeifTuxenSide18-19 LeifTuxenSide22 LeifTuxenSide27,29,31,33og35 LeifTuxenSide36-37 LeifTuxenSide38-39 LeifTuxenSide40-41 ThorstenIversenSide44-45 MartinHaakan/CoverGanda.dk(baggrundsbillede) JensWollesen(portræt) ClausBjørnLarsen(øvrige)Side46-47 LeifTuxenSide48 SteffenStamp

Redaktion Jacob Møller Overgaard, Lisbeth Reinwaldt og Birgitte Boesen, Realdania KommunikationDesign og Illustration Bysted A/STryk PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge a/s

OrganisatiOn

kon

CeRn

en

Hel

ejet

dat

ters

elsk

abH

elej

et d

atte

rsel

skab

BOLI

US

BOLI

GEJE

RNES

vI

DEN

CEN

TER

a/S

REaL

DaN

Ia B

YG a

/S(m

ed d

atte

rvirk

som

hede

r)

REaL

DaN

Ia

ReAl

DAn

IA

DIRE

KTIO

NJe

sper

Nyg

ård

Adm

inis

trere

nde

dire

ktør

Han

s Pe

ter S

vend

ler

Dire

ktør

BEST

YREL

SEM

icha

el B

rock

enhu

us-S

chac

kFo

rman

d

Cars

ten

With

Thy

gese

nN

æst

form

and

fILa

NTR

OPI

Han

s Pe

ter S

vend

ler

Dire

ktør

ØKON

OMI

OG S

ERvI

CEH

enrik

Sta

geCF

O

fORE

NIN

G

finn

Bar

thol

dyVi

cedi

rekt

ør

INvE

STER

ING

Vaca

ntIn

vest

erin

gsch

ef

Lars

Hol

m-P

eder

sen

Sous

chef

PROG

RaM

SEKR

ETaR

IaT

Cars

ten

Kjæ

r Sør

ense

n

PR

OG

RA

MM

ER

RUM

fOR

aLL

E

Per S

chul

ze

YDER

OMRÅ

DERN

ES

POTE

NTI

aLER

Kare

n Sk

ou

INN

OvaT

ION

IBY

GGER

IET

Lenn

ie C

laus

en

DEN

LEv

ENDE

BYGN

INGS

aRv

Chris

tian

ande

rsen

BYER

fOR

MEN

NES

KER

astr

id B

ruus

Tho

mse

n

ØKON

OMIT

EaM

Hen

rik S

tage

SERv

ICET

EaM

Hen

rik S

tage

IT-T

EaM

Thom

as W

ittro

ck

HR-

TEaM

Vaca

nt

RISI

KOTE

aM

Vaca

nt

SEKR

ETaR

IaT

Mar

ia B

ebe

fORM

IDLI

NGS

TEaM

Dort

e Bü

low

PRES

SETE

aM

Birg

itte

Boes

en

MED

LEM

STEa

M

Met

te L

indb

erg

GOvE

RNaN

CETE

aM

Stig

Jør

gens

en

UDv

IKLI

NGS

TEaM

Ulri

k Ka

mpm

ann

Hel

ejet

dat

ters

elsk

ab

REaL

DaN

Ia B

Y a/

S(m

ed d

atte

rvirk

som

hede

r)

kon

CeRn

en

Hel

ejet

dat

ters

elsk

abH

elej

et d

atte

rsel

skab

BOLI

US

BOLI

GEJE

RNES

vI

DEN

CEN

TER

a/S

REaL

DaN

Ia B

YG a

/S(m

ed d

atte

rvirk

som

hede

r)

REaL

DaN

Ia

ReAl

DAn

IA

DIRE

KTIO

NJe

sper

Nyg

ård

Adm

inis

trere

nde

dire

ktør

Han

s Pe

ter S

vend

ler

Dire

ktør

BEST

YREL

SEM

icha

el B

rock

enhu

us-S

chac

kFo

rman

d

Cars

ten

With

Thy

gese

nN

æst

form

and

fILa

NTR

OPI

Han

s Pe

ter S

vend

ler

Dire

ktør

ØKON

OMI

OG S

ERvI

CEH

enrik

Sta

geCF

O

fORE

NIN

G

finn

Bar

thol

dyVi

cedi

rekt

ør

INvE

STER

ING

Vaca

ntIn

vest

erin

gsch

ef

Lars

Hol

m-P

eder

sen

Sous

chef

PROG

RaM

SEKR

ETaR

IaT

Cars

ten

Kjæ

r Sør

ense

n

PR

OG

RA

MM

ER

RUM

fOR

aLL

E

Per S

chul

ze

YDER

OMRÅ

DERN

ES

POTE

NTI

aLER

Kare

n Sk

ou

INN

OvaT

ION

IBY

GGER

IET

Lenn

ie C

laus

en

DEN

LEv

ENDE

BYGN

INGS

aRv

Chris

tian

ande

rsen

BYER

fOR

MEN

NES

KER

astr

id B

ruus

Tho

mse

n

ØKON

OMIT

EaM

Hen

rik S

tage

SERv

ICET

EaM

Hen

rik S

tage

IT-T

EaM

Thom

as W

ittro

ck

HR-

TEaM

Vaca

nt

RISI

KOTE

aM

Vaca

nt

SEKR

ETaR

IaT

Mar

ia B

ebe

fORM

IDLI

NGS

TEaM

Dort

e Bü

low

PRES

SETE

aM

Birg

itte

Boes

en

MED

LEM

STEa

M

Met

te L

indb

erg

GOvE

RNaN

CETE

aM

Stig

Jør

gens

en

UDv

IKLI

NGS

TEaM

Ulri

k Ka

mpm

ann

Hel

ejet

dat

ters

elsk

ab

REaL

DaN

Ia B

Y a/

S(m

ed d

atte

rvirk

som

hede

r)

MA

GA

SIN

20

14

RE

ALD

AN

IA

Vi har samlet en masse af de projekter fra hele Danmark, som vi har støttet, i en app. Download den gratis Realdania App til din smartphone eller tablet.

Den er tilgængelig til både Iphone, Ipad og Android smartphones.

Gå på opdagelse i det byggede miljø med din smartphone

Jarmers Plads 2

1551 København V

Tlf. 70 11 66 66

www.realdania.dk

Tilmeld dig [Mit Realdania] og kom tætterepå det, der interesserer dig. Mit Realdania er vores medlems-nyhedsbrev, der giver dig historierne om de projekter, der interesserer dig mest. Du får nyhederne direkte i din mailboks og kan vælge mellem ni forskellige temaer.

Gå ind på www.mitrealdania.dkDu skal bruge dit medlemsnummer til Realdania og dit postnummer for at tilmelde dig.

Der er så meget, vi gerne vil fortælle!

[ MIT REALDANIA ] få MERE uD Af DIT MEDLEMskAb

11335_RD_Brochure_MASTER.indd 1 11/09/13 10.15