RB

U

LÆS I DENNEUDGAVE OM BL.A.

NR

. 7

Rollemodel tager kampen op mod fordomme

Nye frivillige, nye projekter og nyt Egypten

En anderledes ekskursion til Experimentarium

KolofoN & INdholdsfoRtegNelse

030406081012

AnsvARshAvende RedAktøR: sofIe MaegaaRd astRup

RedAktøR: aNNe sofIe oxluNd

skRiBenteR: loNe ØsteRgaaRd NIelseN KRIstINa KollINg-Wedel lINe KjæRgaaRd laRseNaNNe sofIe oxluNdlouIse RINgsted VoIgt

FotogRAFeR: CaRolINe pedeRseN julIe helquIst

LAyoUt og iLLUstRAtion: KaRIN lINdesKoV

en AndeRLedes ekskURsion tiL expeRimentARiUm

LedeR ved FoRmAnd henRiette LyndeRUp

02

Red BARnet Ungdom vs. BøRneFAttigdom i dAnmARk

RoLLemodeL tAgeR kAmpen op mod FoRdomme

nye FRiviLLige, nye pRojekteR og nyt egypten

BøRn hAR Ret tiL At BLive høRt

ledeR

03

Red Barnet Ungdom retter i dette magasin vo-res blik mod børnefattigdom i Danmark. Vi kan nemlig ikke lukke øjnene for, at vi selv den dag i dag kan tælle tusindvis af fattige børn i det dan-ske samfund – et samfund vi som organisation mener, at alle børn har ret til at være en del af. Det dødtriste budskab er bare, at nogle børn oplever at være uden for fællesskabet, fordi pengene derhjemme simpelthen ikke rækker til fritidsaktiviteter, ferier eller fødselsdagsfester.

I vores projekter i Danmark inden for asyl, inte-gration og antimobning inviterer vores frivillige hver uge massevis af børn med ind i legende og nærværende fællesskaber. De oplevelser, som børnene her selv er med til at forme, slår store svovlstikkegnister i deres hverdagsliv. Men vi har større ambitioner i Red Barnet Ungdom. Vi vil, at festen skal vare ved og være for alle. Som et skridt på vejen markerer vi derfor – med en festlig eventfejring af ALLE børns fødselsdag på Roskilde Festival 2011 – det vigtige standpunkt, at alle børn har ret til en fødselsdag.

Vores børnefødselsdagsfest er blot et af de eventyr, du kan gå på opdagelse i på de følgen-de sider. Rigtig god læselyst!

Henriette LynderupFormand for Red Barnet Ungdom

VelKoMMeN tIl Red BaRNet uNgdoMs 7. oNlINeMagasIN!

Dette er en artikel om børnefattigdom i Dan-mark, og det er ikke en nyhedsartikel. For at være en nyhedsartikel, skal der være en nyhed at skrive om, og det er børnefattigdom ikke. ”Men vent lige lidt, Danmark er et land prop-pet med velfærd; her er ingen fattige børn”, kan det være, du tænker. Og hvis du dermed mener, at der ikke er sultende og hjemløse børn, har du ret. Men fattigdom findes i mange former og størrelser. Og derfor tager Red Bar-net Ungdom til sommer med på Roskilde Festi-val for at sætte fokus på problemet.

Sagen er den, at der i Danmark ikke er fastsat no-gen fattigdomsgrænse. Det vil sige, at betegnel-sen ’fattig’, bliver en smule uklar. EU og OECD har imidlertid hver især lavet en definition af, hvad fat-tigdom er, og hvis vi holder os til dem, er der på nuværende tidspunkt mindst 65.000 fattige børn i Danmark. Og det er et tal, der stiger stødt.

Konsekvenserne de fleste overserI forbindelse med en undersøgelse lavet af Red Barnet fortæller en enlig mor: ”Mine børn vil gerne gå til sang og håndbold, men det er der ikke råd til. Så de går faktisk ikke til noget. Jeg er ked af, at jeg altid må sige nej, fordi vi ikke har råd til det. Jeg er bange for, at manglen på penge kommer til at stå i vejen for de talenter, de har, fordi de ikke har mulighed for at udvikle dem”. Som følge af en svær depression lever hun og hendes to børn i dag af kontanthjælp.Så til trods for at konsekvenserne af at være et fattigt barn i Danmark ikke indebærer en tom mave og manglen på tag over hovedet, betyder det ikke, at tilværelsen er let. Når der hverken er råd til nyt tøj, julegaver, fødselsdagsfester eller fritidsaktiviteter, kan det nemt betyde, at barnet kommer til at leve i social isolation. Og derud-over er risikoen for ikke at klare sig nær så godt i skolen som de andre elever også til stede, fordi der som oftest ikke er adgang til hjælpemidler såsom computer og internet i hjemmet.

Red BaRNet uNgdoM Vs. BØRNefattIgdoM I daNMaRK

Red Barnet Ungdom og Roskilde FestivalenDer er ingen tvivl om, at børnefattigdom eksi-sterer i Danmark, og at det er et problem. Også selvom det ikke er synligt i gadebilledet. Så for at sætte mere fokus på fattige børns vilkår i Danmark, tager Red Barnet Ungdom i år med på Roskilde Festival i dagene op til at koncer-terne begynder. Her vil der blandt andet blive arrangeret konkurrencer, hvor det er muligt for festivaldeltagerne at vinde oplevelser til de fat-tige børn såsom udflugter og fødselsdagsfester, som der ellers ikke ville have været råd til.

Ikke kun på Roskilde Festival.I FN’s Børnekonvention står der, at alle børn har ret til deltagelse i kulturelle og kreative aktivite-ter for at sikre en acceptabel levestandard. For fattige børn er det ikke altid muligt. Red Barnet Ungdoms arrangement på Roskilde Festival er et konkret initiativ til at gøre opmærksom på problemet med børnefattigdom. Men ét event er langtfra nok til at de to ord ’børnefattigdom’ og ’Danmark’ bliver kædet sammen i dansker-nes bevidsthed. Så vågn op Danmark!

Til daglig involverer Red Barnet Ungdoms arbej-de eksempelvis også antimobnings kampagner og lektiecaféer, der blandt andet er med til at hjælpe børn, der er udsatte på grund af fattig-dom. Så godt nok er børnefattigdom i Danmark ikke nogen nyhed, men det betyder ikke, at det ikke er vigtigt at tale om og sætte fokus på.

04

Af Lone Østergaard Nielsen

Fakta om fattigdom:

• EU og OECD’s fattigdomsgrænse bliver målt ud fra medianen af den samlede dispo-nible indkomst i befolkningen. For EU’s ved-kommende er man fattig, når man lever i en familie med en indkomst på under 60 % af medianen, og for OECD er det 50%.

• I Danmark var man i 2010 fattig, hvis ens indkomst lå under 101.157kr. efter skat. For en familie med fire medlemmer gjaldt det, at man var fattig, hvis den samlede indkomst lå under 232.398kr.

05

• Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er børnefattigdommen i Danmark fra 2001 til 2010 steget med 30.000, hvilket svarer til 80 %.

hvad er din drivkraft som rollemodel i uNg2400?- Der er to ting, der driver mig. For det første er det helt afgørende, at jeg har mulighed for at påvirke nogle mennesker, som jeg aldrig har mødt, i en positiv retning på meget kort tid. Ud over min lyst til at gøre noget godt for andre, så vil jeg for det andet gerne udfordre og udvikle mig. Det er vigtigt, at jeg får indsigt i, hvem jeg er, for at kunne finde ud af hvordan mine evner kan udnyttes på bedste vis, så de gavner andre og ikke mindst mig selv.

hvad giver du videre til andre unge?- I UNG2400 stiller vi spørgsmålstegn ved en masse fordomme, som vi alle sammen går rundt og har, og på den måde kan vi give folk et andet perspektiv på både dem selv og sam-fundet. Vi bruger os selv og vores personlige oplevelser til at tage svære temaer op, og vores styrke er, at vi tør, hvor andre tier. Det er en styrke, som kan smitte af på andre. Til tider er det eneste, der skal til, at bekræfte børn og unge i deres værdier. Andre trænger til at få sat tingene i perspektiv, så de husker, at livet ikke kun er fuld af dårlige ting. Jeg gør også meget ud af at fortælle, at man ikke kan klare alt i ver-den, derfor skal man holde fokus på det, som giver mening for én.

hvordan bliver I rustet til at være til rolle-modeller?- Den personlige udvikling er i centrum, og som en del af UNG2400 har jeg været gennem et utal af relevante kurser og personlig coaching. Her har jeg fået mulighed for at lære mig selv

RolleModel tageR KaMpeN op Mod foRdoMMe

bedre at kende og forstå både mine styrker og svagheder. Når jeg ved, hvad jeg er god til – og måske ikke så god til - så kan jeg også mere bevidst bringe mig selv i spil og udnytte mit po-tentiale, når jeg tager rundt som rollemodel.

Kan du løfte lidt af sløret for, hvad dine oplæg handler om?- Mine oplæg tager altid udgangspunkt i per-sonlige oplevelser, som jeg bruger til at skabe debat og refleksion. Jeg holder blandt andet et foredrag, hvor jeg fortæller om en episode, jeg oplevede i en bus. To drenge med anden etnisk baggrund end dansk kastede papir efter en et-nisk dansk dreng. Jeg blev meget provokeret og tænkte: ”Typisk perkere!” Samtidig blev jeg frustreret over, at ingen gjorde noget – men det gjorde jeg heller ikke selv. Min fortælling er afsæt for en diskussion om uretfærdighed og fordomme og tager for eksempel spørgsmålet op om, hvem der opfører sig mest dumt: Mig, der passivt så til med aggressive, fordomsfulde, generaliserende og racistiske tanker, eller de to drenge med anden etnisk baggrund end dansk der lavede drengestreger?

hvilken oplevelse som rollemodel har gjort mest indtryk?- Jeg holdt et oplæg om fordomme og uret-færdig behandling i en klub for børn op til 12 år. Den hårdeste dreng i klubben på 10 år åbnede pludselig op og fortalte, hvordan han følte, at det var uretfærdigt, at alle i klubben troede, at han var en ond person. En af de andre drenge råbte: ”Jamen, du slår altid!” Så svarede dren-gen: ”Det er fordi, jeg er træt af at blive drillet,

06

Interview med diana Ismail / af: Kristina Kolling-Wedel

Ung-til-Ung-dialog er helt afgørende i Red Barnet Ungdoms integrationsindsats, derfor bliver der hvert år uddannet frivillige unge til rolle-modeller. Missionen er at inspirere og motivere børn og unge til at spille en aktiv og positiv rolle i det danske samfund, derfor bliver rollemodellerne rustet til at tage ud på bl.a. skoler og fortælle deres personlige historier om livet i Danmark. Mød den erfarne rollemodel Diana Ismail. Hun løfter sløret for, hvordan det er at være rollemodel. Det handler ikke kun om at være inspirationskilde for andre, men også om at være sin egen inspirationskilde.

og at der ikke er nogen, der gør noget ved det.” Mit foredrag kunne altså få sat ord på nogle af de ting, som foregik omkring børnene, og få dem til at tænke over deres egne oplevelser.

hvorfor skal andre blive en del af uNg2400?- En vigtig ting, jeg har lært som rollemodel, er, at jeg skal handle her og nu på ting, som jeg gerne vil opnå – og jeg skal turde gøre det. Derfor er mit råd til andre, der går rundt med en rollemodel i maven: Meld dig som rollemodel nu! Du skal aldrig udskyde lysten til at gøre noget, for så risikerer du bare, at lysten forsvinder, og så mister du måske mere end bare en oplevelse, for som sagt handler UNG2400 ikke bare om sjove oplevelser. Det er et projekt, hvor du både kan inspirere og hjælpe andre og samtidig lære dig selv at kende og udvikle dig personligt.

Læs mere om projektet i artiklen Vejen til inte-gration er personlige fortællinger i RBU Maga-sinet #6

BLÅ Bog

navn: Diana Ismail

Alder: 22 år

Født: Danmark, men er oprindeligt fra Palæstina

Uddannelse: Jurastuderende på 4. år ved Københavns Universitet

Arbejde: Fuldtidspraktikant i Socialminis-teriet, Departementet for børn

Frivilligt arbejde: Red Barnet Ungdom – 5. generation af rollemodeller

Fokus i Ung2400: Flerkulturalitet og social kontrol

Fakta om Ung2400:

• UNG2400’s korps af rollemodeller består af unge mellem 15-22 år, der holder gratis foredrag på skoler, videregående uddan-nelser, klubber m.m. • Hvert år tilbydes ti unge et uddannel-sesforløb i UNG2400, hvor de bliver rustet af bl.a. skuespillere og psykologer til at fortælle netop deres unikke historie.• UNG2400 har pt. 12 aktive rollemodeller, som holder cirka 60 foredrag i alt om året.

Læs mere om projektet, og mød rolle-modellerne på: www.redbarnetungdom.dk/UNG2400

Book en rollemodel via: foredrag@redbarnetungdom.dk

du kan også finde Ung2400 på Facebook. Gruppen hedder ”Ung2400”.

07

af: line Kjærgaard larsen

En eftermiddag midt i april havde Red Barnet Ungdoms Cairogruppe stablet et spændende fyraftensarrangement på benene, der handlede om det nye Egypten efter præsident Mubaraks tilbagetræden. Her kunne nye frivillige og andre interesserede dukke op og lade sig inspirere af aftenens tre veltalende oplægsholdere, som på forskellig vis diskuterede og perspektiverede den turbulente situation i Egypten.

Hvis man var kommet for at blive klogere på si-tuationen i Egypten, gik man ikke tomhændet hjem fra mødet denne fyraftenstirsdag på Ro-senørns Allé 12. Som tilhører blev man introdu-ceret til en lang række aktuelle forhold omkring Egypten: Hvad sker der lige nu på den politiske front? Hvilke nye muligheder og udfordringer

Nye fRIVIllIge, Nye pRojeKteR og et Nyt egypteN

ligger foran den egyptiske befolkning? Hvordan fastholder egypterne optimismen og ønsket om forandring? Aftenen bød også på debat om de sociale mediers rolle i forhold til revolutionen, og om den overhovedet ville have fundet sted, hvis ikke oprørerne havde haft mulighed for at opfor-dre til demonstration gennem disse medier. Der blev også stillet skarpt på, hvilke overvejelser der er vigtige at gøre sig, når man vil opstarte NGO-arbejde i et land som Egypten, der på mange fronter fungerer ud fra helt andre logikker end vi er vant til herhjemme. Under denne diskus-sion blev der bl.a. sat fokus på, hvordan man kan skabe ejerskab hos de egyptiske deltagere i et projekt med rødder i Danmark. For Cairogrup-pen, som tidligere har lavet projekter i Egypten, og planlægger nye i fremtiden, var dette en dis-

08

FAKTA:

Cairogruppens projektleder, Merlin Chri-stophersen, kan kontaktes på: merlin@red-barnetungdom.dk.

Cairogruppen samarbejder med den egyp-tiske NGO Al shehab, som består af en gruppe unge volontører og aktivister, som udfører socialt arbejde i Egypten. Al She-hab arbejder hovedsageligt i slumområ-der i Cairo og har som mål at styrke basale rettigheder hos marginaliserede grupper i samfundet, herunder særligt udsatte børn og unge.

Gruppen finansierer deres projekter gen-nem forskellige fondsmidler. Sidste års summer camp blev bl.a. finansieret af DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd).

NGO er en forkortelse for ’non-governmen-tal organization’, som betyder ’ikke-statslig organisation’. Betegnelsen bruges om or-ganisationer, som ikke styres af staten, fx velgørenheds-, menneskerettigheds- og miljøorganisationer.

kussion, som på mange områder greb lige ind i gruppens nerve – og dermed skabte livlig debat blandt aftenens deltagere. Fyraftensmødet indgik som en del af Cairogrup-pens ønske om at skabe debat og informere om-kring forhold i Egypten, som er en del af deres erklærede mål. Mødet, som også henvendte sig til nye interesserede frivillige, endte ud med at være så stor en succes, at nye hænder strøm-mede til gruppen for at afløse flere af de trofaste frivillige, som har været med i gruppen siden den blev startet i 2008. Gruppen har derfor nu tan-ket op med nye, engagerede frivillige, med nye ideer og nye kræfter til at tænke stort og skabe nye udviklende projekter for børn i Egypten.

Cairogruppen mødtes nogle uger efter fyraftens-mødet til et planlægningsmøde i en kollektivlej-lighed på Gammelkongevej. Allerede på dette møde boblede den nysammensatte gruppe af engagement og en enorm idérigdom, mens gruppens fremtidige projekter blev livligt disku-teret. Mødets vigtigste punkt var idéudvikling til et projekt for gadebørn i Cairo. Siden Cairo-gruppen blev opstartet for tre år siden, har den arbejdet målrettet for at styrke udsatte børn og unge fra Cairo og deres ret til at være børn. Sid-ste år mundede denne vision helt konkret ud i en summer camp, hvor børn fra gaden i det enorme slumområde Ezbet i Cairo fik mulighed for at del-tage i forskellige kreative og legende aktiviteter under sloganet ”Jalla, let’s say I want to play!”. Projektet blev en stor succes, og gruppen har nu ambitioner om at kaste sig ud i endnu et projekt i Cairos gader.På planlægningsmødet blev det besluttet, at det nye Cairoprojekt skal være en winter camp i slut-ningen af 2011 med fokus på læring og kompe-tenceudvikling – på en sjov og legende måde. Straks efter at gruppen i fuld enighed havde ta-get denne beslutning, meldte folk sig på banen med initiativer til at søge fondsmidler, udarbej-delse af ansøgninger, budgetplanlægning, m.m.

Cairoruppen samarbejder bl.a. med den egypti-ske NGO Al Shehab (Institution for Comprenhen-sive Development) omkring deres projekter. Til planlægningsmødet havde gruppen derfor også planlagt et skypemøde med Abdo, som er leder af Al Shehab. Abdo fortæller, at det lige nu er nemt at skaffe frivillige til at udføre NGO-arbejde i Egypten, fordi der efter revolutionen er opstået

09

en række små folkedemokratier med stor lyst til at skabe forandring. Denne nye situation skaber gunstige vilkår for Cairogruppens projekter og stiller også i udsigt, at gruppen kan få kontakt til en stor flok frivillige kræfter i Cairo. Håbet er, at de egyptiske frivillige på sigt selv kan føre de opstartede projekter videre, når de danske pro-jektledere er vendt tilbage til Danmark.

Gruppens ambitioner er nemlig, at der i frem-tiden kan blive etableret et fast projekt i Cairo, hvor udsatte børn og unge kan have et fristed, hvor de kan finde rum til at lege, lære, udfolde deres kreativitet – og frem for alt kan få lov til at være de børn, de er.

Der er derfor masser af udfordringer at tage fat på for Cairogruppen i fremtiden. Men med de mange nye initiativrige gruppemedlemmer og et nyt, forandret Egypten, står fremtiden åben med masser af nye muligheder for at skabe forandring for udsatte børn og unge i Cairos gader.

af anne sofie oxlund

BØRN haR Ret tIl at BlIVe hØRt! hVad gØR Red BaRNet uNgdoM?

sis tager udgangspunkt i menneskerettigheds-konventioner og naturligvis Børnekonventio-nen. Børnekonventionens art. 12 er helt central, da den udtrykker, at barnets endnu ikke fær-digudviklede psyke og fysik langt fra betyder at barnets mening er uvæsentlig, men at den derimod er afgørende, da barnet er eksperten i sit eget liv.

Rettighedsbaseret tilgang giver ikke kun me-ning i teorien, men er også til gavn for børn og unge og verdenen omkring dem. RBU vil gerne hjælpe børn til at udvikle deres evner som bor-gere, og gøre dem i stand til at udøve deres de-mokratiske rettigheder og dermed styrke børn og unges lyst og evne til at engagere sig i deres omverden. Det vil RBU opnå ved at inddrage børn og unge i udviklingen af projekterne. Børn og unge skal opleve, at de i samarbejde med hinanden og de frivillige kan realisere og for-bedre projekter, og at deres idéer og meninger bliver taget seriøst.

10

Børnekonventionens artikel 12 slår fast, at et barn har ret til at udtrykke meninger og krav på, at disse meninger respekteres i overens-stemmelse med barnets alder og modenhed. Det lyder rimeligt i de flestes ører, men hvor ofte bliver børn og unge egentlig lyttet til? Og endnu vigtigere; hvor ofte bliver de inddraget i beslutninger, der vedrører dem? På trods af et øget fokus på problemstillingen, må man nok indrømme, at forældre, institutioner, skoler, m.fl., på daglig basis tager beslutninger hen over hovedet på børn, som både er gamle og modne nok til at blive taget med på råd. Red Barnet Ungdom (RBU) ønsker en verden, hvor børn og unges rettigheder tages alvorligt.

Rettighedsbaseret tilgangRights-based Approach (RBA) - en rettigheds-baseret tilgang - er essentiel for RBU’s arbejde. Det, at være en rettighedsbaseret organisation og arbejde rettighedsbaseret, betyder, at RBU på alle niveauer gennem intern politik og prak-

Gruppen for et rettighedsbaseret RBURBU er igennem de seneste år for alvor kommet i voksealderen. Der udvikles flere og flere projekter, samtidig med at der er en konstant strøm af nye medlemmer og frivillige. RBU’s bestyrelse er i takt med denne udvikling blevet klar over nødvendig-heden af at kvalitetssikre RBU’s arbejde, og derfor blev Gruppen for et rettighedsbaseret RBU opret-tet. Gruppen tager udgangspunkt i Børnekonven-tionens art. 12, og har på nuværende tidspunkt ti medlemmer, men påregner en fordobling i løbet af efteråret. De frivillige i gruppen skal blandt andet udgøre et RBA-Squad, der skal hjælpe de frivillige med at anvende den rettighedsbaserede tilgang i RBU’s organisation, og begynde arbejdet med at oprette et børneråd. De frivillige kommer med forskellige erfaringer og viden om det arbejde, der skal udføres og kommer derfor til at udgøre et kompetent team, hvor de enkelte frivillige kan supplere hinanden. I juni afholder gruppen en in-troweekend, hvor de frivillige kan lære hinanden at kende og dele erfaringer, blandt andet ved at hver deltager holder et oplæg.

Janni Nielsen er frivillig og formand for gruppen. Hun var tidligere frivillig i et andet RBU projekt, Barnets Ven, som kort fortalt går ud på, at den fri-villige agerer ven/storesøskende for et barn med særligt behov for dette. Her oplevede hun, at hun og barnet havde lige stor indflydelse på aktivi-teterne og rammerne for samværet og kunne se store fordele ved denne ligeværdighed. Janni har også været organisatorisk frivillig i RBU og i forsø-get på at udvikle et projekt lokalt, følte hun, at hun nogle gange løb panden mod en mur, når hun for-søgte at præsentere nye idéer. Derfor besluttede hun sig for, at hun gerne ville gøre det lettere for børn såvel som de frivillige i projekterne at påvir-ke organisationens arbejdsgang og prioriteringer. Det er hun nu i fuld gang med i Gruppen for et rettighedsbaseret RBU.

Inddragelse og anerkendende tilgangMen hvad vil det helt konkret sige, at RBU gerne vil inddrage børn og unge? Inddragelse betyder, at man giver børn og frivillige indsigt, indflydelse og ejerskab i projekterne . Inddragelse kan ske på flere forskellige måder og niveauer og skal afspejle det en-kelte projekt og dets særlige ramme. RBA-squad’et skal hjælpe de frivillige med at inddrage, men det er de frivillige og børnene, der har det sidste ord med hensyn til, hvad der er muligt og hvordan.

Vision:

Gruppen for et rettighedsbaseret RBU ar-bejder, i samarbejde med resten af RBU, hen imod:• At RBU i 2012 har 4 projekter/aktiviteter, der adskiller sig fra lignende tilbud til børn, ved i særlig grad at være med til at udvikle og nytænke den rettighedsbaserede tilgang i RBU.• At alle projekter i RBU har udformet årlige strategier for, hvordan børn og unge i pro-jektet inddrages.

Læse mere om den rettighedsbaserede tilgang i rapporten: ”Et rettighedsbaseret RBU – fordi det at blive inddraget i beslut-ninger, der vedrører en, er en rettighed. Ikke et privilegium”, som er udarbejdet af

Gruppen for et rettighedsbaseret RBU og kan findes på www.redbarnetungdom.dk.

Et andet nøglebegreb, som hænger tæt sam-men med inddragelse, er anerkendende tilgang. En anerkendende tilgang vil sige, at de frivillige har en positiv tilgang til børnenes og de andre frivilliges holdninger. I tanke og handling bety-der det, at man anerkender barnet som ekspert på sit liv, ligesom man anerkender den frivillige som ekspert på netop det projekt, han eller hun arbejder på. Man bør gå ud fra, at børn og frivil-lige handler meningsfuldt, selvom man ikke lige har fået øje på meningen endnu.

Begrebet rettighedsbaseret tilgang kan lyde lidt abstrakt, men for Janni bygger rettigheds-baseret tilgang på konkrete, positive erfaringer med at inddrage børn. Mange af RBU’s frivil-lige inddrager allerede i høj grad børn i projek-terne og finder det helt naturligt, at inddrage og anvende en anerkendende tilgang overfor børnene og medfrivillige, selvom de ikke har sat et begreb på denne opførsel. Det er disse metoder og tiltag, som Janni og Gruppen for et rettighedsbaseret RBU vil have identificeret og styrket endnu mere, så børn og unge får endnu større gavn af RBU’s projekter.

11

Lørdag den 19. marts stod i naturvidenska-bens og teknikkens tegn for 30 spændte asylbørn i alderen 7-12 år fra de tre asylcen-tre Avnstrup, Sandholm og Kongelunden.

Copenhagen Morning Rotary Club havde sat rammerne for en positiv og sjov oplevelse på Danmarks science center Experimentarium i Hellerup, og her fik børnene et pusterum fra hverdagen og rig mulighed for at gå på op-dagelse.

eN aNdeRledes eKsKuRsIoN tIl expeRIMeNtaRIuM

12

af: louise R. Voigt, Kommunikationsfrivillig i styregruppen for asyl

Sanse-tunnel, skrigmåler og sæbeboblerI løbet af lørdagen udforskede asylbørnene de mange interaktive omgivelser, der både var ud-fordrende, underholdende og ikke mindst utra-ditionelle! ”Jeg tror, de fik en hyggelig oplevel-se. Det var sjovt for dem at gå rundt og prøve tingene”, fortæller Laura Swanson, projektleder ved Avnstrup Asylcenter. Særligt populær var blandt andet ’Sanse-tunnellen’, hvor man måt-te sanse sig frem i en mørk tunnel med gulve, vægge og lofter i forskellige former.

I ’Skrigmåleren’ blev børnenes stemmebånd sat på prøve, da de af deres lungers fulde kraft skulle brøle så højt som muligt ind i en løves store gab. Også sæbebobleafdelingen vakte børnenes interesse. Her kunne de eksperimen-tere med sæbehinder og sæbebobler i skæg-ge, skæve former, mens nogle børn oplevede at blive omsluttet af én stor sæbeboble større end dem selv.

En sjov og god dagPå grund af de sproglige barrierer havde nogle asylbørn vanskeligheder ved at forstå opstil-lingernes informationer. Men som både Tibor, Sherko og Dilan gav udtryk for, havde de alle sammen haft en ”rigtig sjov og god dag” på Ex-perimentarium.

Efter en fællesfrokost, godteposer og flotte sponsorgaver sluttede ekskursionen hen mod eftermiddagen, og børnene forlod Experimen-tarium godt trætte og en oplevelse rigere.

13

Mange tak til sponsorerne: Advokatfirma Gangsted-Rasmussen, LEGO, Nestlé, Dong, Nassau forsikring, Egmont, Hval-sø bio, CinemaxX samt Copenhagen Morning Rotary Club.

REDBARNETUNGDOM

Vil ha´ en børnevenlig verden, hvor børn og unges rettigheder bli´r taget alvorligt. Derfor arbejder vi med udgangspunkt i FNs Børnekonvention, og baserer vores arbejde på projekter.

Vi har mere end 2000 medlemmer og omkring 600 aktive frivillige.Vi arbejder med projekter inden for integration, antimobning, asyl og internationalt arbejde.

Læs mere om Red Barnet Ungdom på:www.redbarnetungdom.dk

Hvis du har kommentarer til magasinet kan du skrive til: sofie@redbarnetungdom.dk