ekkofonden magasin nr. 5

EKKOfonden Oktober 2014 1

EKKOFONDEN.DK5. UDGAVE / OKTOBER 2014

Et sundt liv er ét skridt på vejen til at opnå og vedligeholde et aktivt, værdigt og selvstændigt liv og en øget livskvalitet.

LÆS MERE SIDE

06

”

”

2 EKKOfonden Oktober 2014

ÅSE OLESENLeder, Alternativet og JammerbugtenTelefon: 41 77 65 [email protected]

METTE ELLEGAARDSKOVLeder, AtterbakkenTelefon: 41 77 66 81 [email protected]

MICHEL TIND Leder, RosendalTelefon: 41 77 65 [email protected]

EVA H. OLSENVicedirektør, EKKOfondenTelefon: 60 67 10 [email protected]

LEDELSEN OG VISITATION

Visitation sker ved henvendelse til Eva H. Olsen, som hjælper med at finde netop den løsning, der matcher den aktuelle borgers støttebehov.

Forsidebillede: Beboer Rasmus Stringe Larsen fra Botilbuddet Jammerbugten har sammen med Ernærings- og sundhedskonsulent hos EKKOfonden, Dana H. Curry, fuldført EKKOfondens årlige Grundlovsløb.

2 EKKOfonden April 2014

Kære læserEngagement er en af grundpillerne i EK-KOfondens værdisæt. Det betyder, at vi engagerer os i vores beboere.

Livet kan være en rutchebanetur, men vores engagement forpligter og vi står last og brast med vores beboere, både når det går op og når det går ned.

Sundhed er ikke kun fravær af sygdom. Sundhed er en ressource i forhold til ud-vikling og forandring for den enkelte og for samfundet og et højt prioriteret politisk område.

Vi ønsker med dette magasin at belyse de problematikker, som vi har erfaret at vores målgruppe oplever i forbindelse med sundhed.

Derfor kan du i dette magasin bl.a. læse mere om selvmedicinering og afhængig-hed, vores nye sundhedspolitik, doku-mentation af effekt og resultater samt føl- elsen af sammenhængs påvirkning på en persons sundhed.

Jeg ønsker jer god fornøjelse med læsningen.

Thomas Kudahl Direktør, EKKOfonden

08 Lykke er kemi i hjernen Personer, der har en psykisk sygdom har lettere ved at blive afhængige.

08 Hvad er hash?

09 Motion er kroppens humørmedicin

Motion udløser en række kemiske reaktioner i hjernen og i kroppen, som både kan mærkes fysisk og mentalt.

10 EKKOfonden har fået officielkostpolitik

Med den nye politik vil det være muligt for den enkelte beboer at vælge en sund kost.

04 Engagement forpligterI EKKOfonden har vi en holdning om, at vi skal møde vores beboere, der hvor de er i livet, ikke der, hvor vi ønsker at de skal være.

05 Sundhed med omtanke Hos EKKOfonden er sundhed et vigtigt element i hverdag.

06 Afhængighed er en sygdomFor udenforstående kan det være svært at forstå personer, der lider af en afhængighed.

07 Hjernen er misbrugerPå pædagogisk Dag gennemgik Henrik Rindom forskellige rus-midlers påvirkning på hjernen.

Hjernen er et lukket kemisk labora-torium. De rusmidler og neurolep-tika, som vi indtager, fungerer som knapper, der lukker op for nogle vandhaner af kemiske stoffer.

Lykke er kemi i hjernen LÆS MERE SIDE

04


12 En oplevelse af sammenhæng giver sundhed Alle beboere har brug for massiv støtte i at have oplevelsen af sam- menhæng, som kan påvirke deres sundhed.

14 Naturlig samlingspunkt for sundhed og samvær

Botilbuddet Jammerbugten er flyttet ud midt i den smukke nordjyske natur og har fået hjemme på Vendelbogården.

16 Re-godkendelse EKKOfonden forventer at have alle afdelinger re-godkendt inden 31. januar 2015.

17 Atterbakken har fået re-godkendselsen i hus Botilbuddet Atterbakken er blandt de første botilbud i landet der bliver re-godkendt efter indførelsen af det nye tilsyn.

18 Tilsynet skal sikre kvalitet, gennemsigtighed og udvikling Hos Dansk Erhverv er man glade for et centraliseret tilsyn, der er uafhængigt af den visiterende kommune.

20 EKKOfonden skaber nyt socialpædagogisk værktøj EKKOfonden har udvikliet et nyt værktøj til resultat- og effektdokumentation.

21 Mangfoldighed er en styrke Bestyrelsesmedlemmernes faglige og erfaringsmæssige kvalifikationer.

22 Stor deltagelse i EKKOfondens Grundlovsløb Der var højt humør og strålende solskin ved årets Grundlovsløb.

23 OpslagstavlenMidt i august blev Botilbuddet Atterbakken udvidet fra fem til ni pladser samtidig er de godt på vej til at blive re-godkendt af det nye tilsyn.

LÆS MERE SIDE

17Re-godkendelse

Jo højere følelse af sammenhæng man har i sit liv, jo sundere er man, fordi det giver en robusthed til bedre at tackle de udfordringer og knubs livet giver.

En oplevelse af sammenhæng giver sundhed

Indhold

LÆS MERE SIDE

12

”

”

TEMADAG

DET HANDLER OM MENNESKER

Engagement forpligterNår man arbejder med mennesker i socialpædagogisk regi er engagement en stor drivkraft i det daglige arbejde og det giv-er en utrolig arbejdsglæde, når man er oprigtig interesseret og involverer sig i de mennesker, som man arbejder med.

Fortæller Thomas Kudahl, direktør i EKKOfonden om temaet for dette magasin. Ifølge ham handler engagement ikke kun om at vise forståelse, være nærværende og involvere sig. Ordet engagement indebærer også en forpligtigende forbindelse til en anden person. Det er vi ikke bange for hos EKKOfonden, derfor er én af vores kerneværdier netop engagement.

”I EKKOfonden har vi en holdning om, at vi skal møde vores beboere, der hvor de er i livet, ikke der, hvor vi ønsker at de skal være. Det betyder også, at vi som fagfolk ikke må være berøringsangste overfor de problematikker, som vores beboere lever

med”, fortæller Thomas Kudahl og uddy-ber ”vores engegement forpligter os til at handle, når vi ser, at en beboere er ved at miste grebet og tilkalde specialister, når vi ser et behov derfor”.

Derfor ser Thomas Kudahl det også som én af medarbejdernes fornemste opgaver netop at genkende mønstre og handlemåder og sørge for at beboeren får hjælp fra specia-lister inden snebolden får rullet sig for stor. For at undgå at det sker har EKKOfonden taget initiativ til en række tiltag, bl.a. pæda-gogisk dag om afhængighed og et nyt pæda- gogiske værktøj til resultatdokumentation, som du begge kan læse mere om i dette blad.EN

GA

GE

MEN

T”I EKKOfonden har vi en holdning om, at vi skal møde vores beboere, der hvor de er i livet, ikke der, hvor vi ønsker at de skal være.”


Thomas Kudahl,Direktør i EKKOfonden


”Sundhed og trivsel er en integreret del af den pædagogiske ramme, hvor vi i hverdagen ikke bare skal have fokus på en sund kost og motion, men også på helbred, forebyggelse og øget livskvalitet, både for den enkelte beboer og for hele afdelingen”, forklarer vicedirektør i EKKOfonden, Eva Hyldgaard Olsen.

EKKOfonden har netop formuleret en sundhedspolitik, som skal hjælpe bebo-erne og medarbejderne til at træffe sunde valg, når det handler om kost og motion.

”Vi ser sundhed, kost og motion som en mulighed for personlig udvikling, til at træne sociale kompetencer, styrke sociale netværk og genopdage gemte/glemte ressourcer”, fortæller vicedirektør i EKKOfonden, Eva Hyldgaard Olsen.

”Derfor vil vi gerne sætte fokus på sund-hed og det gode liv, så bevægelse, kost og sundhedsfremmende adfærd gøres til et interessant og let valg for vores beboere”.Men sund livstil kræver til tider at dårlige vaner og decideret afhængighed lægges på hylden.

”Vi oplever, at mange af vores bebo-ere slås med problematikker omkring

selvmedicinering og har man ikke selv prøvet at være stå i samme situation, så kan det være svært at forstå, hvorfor det føles nødvendigt at selvmedicinere sig”, forklarer Eva Hyldgaard Olsen.

For bedre at forstå de handlemønstre, der ligger bag f.eks. selvmedicinering inviterede EKKOfonden overlæge i psy-kiatri, Henrik Rindom, til Pædagogisk Dag, og bad ham gøre medarbejdere og samarbejdspartnere klogere på de biologiske mekanismer, som kan skabe en afhængighed.

”Et sundt liv er ét skridt på vejen til at opnå og vedligeholde et aktivt, værdigt og selvstændigt liv med et stærkt socialt netværk, og en øget livskvalitet”, fortæller Eva Hyldgaard Olsen om begrundelsen for EKKOfondens sundhedsfremmende fokus.

SUNDHED MED OMTANKEHos EKKOfonden anses sundhed som et vigtigt element i forhold til at ska-be sig en indholdsrig og meningsfuld hverdag. Men når man taler om sundhed hos EKKOfonden handler det ikke udeluk-kende om kost og motion.

ENGAGEMENT OG SUNDHED

”Vi ser sundhed, kost og motion som en mulighed for personlig udvikling, til at træne sociale kompetencer, styrke sociale netværk og genopdage gemte/glemte ressourcer.”

Eva Hyldgaard Olsen,Vicedirektør i EKKOfonden

Du kan læse mere om EKKOfondens sundhedspolitik på s. 10 -11.


Kirstine Bøgh, misbrugskonsulent

Kirstine hjælper beboere hos EKKOfonden med misbrugs-problematikker med at finde nye handlemønstre og give dem redskaber til at håndtere deres situation.

Desuden fungerer hun som vejleder og sparringspartner for medarbejderne omkring, hvordan de håndterer den pædagogiske dagligdag.

Blandt målgruppen af borgere oplever EKKOfonden ofte, at en beboer har optrappet et forbrug som en form for selvmedicinering, der skulle dæmpe symptomer på psy-kisk sygdom og f.eks. gøre det nemmere at være sammen med andre og slappe af.

Men et misbrug kan forværre en psy-kisk sygdom og gøre behandlingen sværere og samtidig er afhængigheden en faktor, som EKKOfonden altid tager seriøst i deres pædagogiske arbejde også selvom personen ikke længere er aktiv misbruger.

For udenforstående kan det være svært at forstå personer, der lider af en afhængighed. Hvorfor tager de sig ikke bare samme og holder op, dem, der selvmedicinerer, spiser eller drikker for meget? Ifølge misbrugskonsulent i EKKOfonden, Kirstine Bøgh, er der mange aspekter af afhængighed, og det hjælper ikke bare at prædike moral eller bede folk tage sig sammen.

”De fleste af os kender godt udfordringerne ved at lægge en dårlig vane på hylden. De færreste er dog klar over den kemiske proces, der forgår i hjernen, når vi taler om et decideret misbrug. Men afhængighed er en uhyre kompliceret biologisk affære, som tilmeld påvirkes yderligere af sociale forhold. Derfor findes der ikke ét svar på det spørgsmål,” forklarer Kirstine Bøgh.

Det, der kendetegner rusmidler, er netop, at de kan aktivere belønnings- systemet og på den måde belønne uhen-sigtsmæssig adfærd ved at “opmuntre” til brug af skadelige substanser. Det er netop den opmuntring, der kan føre til afhængighed.

FOKUS PÅ INDIVIDETMen hvordan hjælper man en misbruger ud af sit misbrug? Ifølge Kirstine Bøgh er det vigtigste udgangspunkt en grundig social udredning.

”Genetik, social arv, omsorgssvigt, psykisk sygdom mv. spiller ofte en central rolle hos beboere med misbrugsproblematikker. Og det skal man tage højde for, når man ønsker at hjælpe. Det er vigtigt at gøre noget ved det grundliggende problem, ellers får du ikke ændret noget som helst. Det kræver ofte et team af faglige kompetencer”, fortæller Kirstine Bøgh og fortæller:

”Det er vigtigt for mig, at jeg sammen med beboeren finder andre handlemøn-stre, der kan stå i stedet for et rus-middel og giver beboeren redskaber til at håndtere han/hendes situation, som ofte indebærer en dobbeltdiagnose, hvor også angst, depression, personligheds-forstyrrelse, hjerneskade, ADHD eller udadreagerende adfærd også indgår”, forklarer Kirstine Bøgh, der også hjælper medarbejderne med, hvordan de kan håndtere den pædagogiske dagligdag trods misbrugsproblematikken:

”Pædagogerne er beboernes støtte i hver-dagen. De hjælper beboeren me til at finde balance i livet ved at have en specifik viden om rusmidler og ved at yde individuel støtte til at gennemføre den planlagte handleplan”, afslutter Kirstine Bøgh.M

ISB

RU

G

Afhængighed er en sygdom



Midt i juni havde EKKOfonden inviteret medarbejdere og samarbejdspartnere til Pædagogisk Dag, hvor Overlæge i psykiatri, Henrik Rindom, gjorde deltagerne klogere på, hvordan rusmidler påvirker mennesker.

Henrik Rindom gennemgik forskellige rusmidlers påvirkning på hjernen. Hvad der driver nogle mennesker til at blive afhængige eller misbruge rusmidler, mens andre tilsyneladende godt kan styre et forbrug.

Afhængighedsadfærd er en uhyre kom-pliceret affære. Før man kan forstå afhæn-gighed og misbrug må man forstå bio-logien bag.

Når man skal hjælpe en borger af med en afhængighed eller et misbrug er det ifølge Rindom vigtigt at starte med en udredning, der kommer hele vejen rundt og få afdækket, hvilke stoffer personen bruger, hvornår og hvorfor. Især, hvis personen får eller har brug for psykiatrisk behandling.

Ved at erstatte rusmiddelet med noget andet, man tidligere har følt glæde ved, kan man komme ud af afhængigheden.

Psykisk ro og velvære kan opleves på andre måder end med rusmidler. Dopamin dannes også i hjernen ved fysisk aktivitet. Ved at erstatte misbruget med en anden handling, kan trangen til glæden i rusen på sigt overskygges.

FAKTA OM HENRIK RINDOMHenrik Rindom er psykiatrisk over-læge på Hvidovre Hospital, leder af Stofrådgivningen i København og behandlingsansvarlig overlæge i Lænkens alkohol-ambulatorier.

Han er en efterspurgt foredrag-sholder og har bl.a. skrevet behandleres og pædagogers bibel »Rusmidlernes biologi - om hjernen, sprut og stoffer«.

Henrik Rindom anses som en af de førende eksperter indenfor unge og misbrug.

Hjernen er misbruger

HENRIK RINDOM

Psykiatrisk overlæge på Hvidovre Hospital, leder af Stofrådgivningen i København og behandlingsansvarlig overlæge i Lænkens alkohol-ambulatorier.

FOKUS PÅ MISBRUG

Hash er blevet anvendt i ca. 5.000 år i folke-medicinen som led i religionsudøvelse og som rusmiddel. Det har været kendt i Europa fra midten af 1800-tallet, men blev først populært i den vestlige verden som rusmiddel i forbindelse med ungdoms-oprøret i 1960’erne.

Det stof, der gør én skæv, når man ryger hash, hedder tetra-hydro-cannabinol (THC) og kommer fra hampplanten.

Over halvdelen af alle unge under 20 år prøver hash, og er derfor, næst efter alkohol, det mest anvendte rusmiddel i verden. Men hvad er hash egentligt?

Hvad er hash?

Personer, der har en psykisk sygdom kan have sværere ved at slippe afhængigheden, fordi både sociale, psykiske og fysiske årsager kan holde dem fast i det negative mønster.

”Belønningssystemet” kaldes det område i hjernen, som bliver påvirket, når en person indtager rusmidler. Personen får det fysisk godt. Det er det samme, der sker, når vi får noget at spise. Belønningssystemet aktiveres, og vi føler os godt tilpas.

De positive, psykiske reaktioner føles meget kraftigere ved indtagelse af rus-midler. Hvis belønningscentret vænnes til at rusmidlet indtages igen og igen, begynder belønningscentret ”at kræve” rusmidlet på samme måde, som vi kræver mad. Denne higen efter mad kan sam-menlignes med den afhængige persons higen efter rusmidlet.

EN LIVSFARLIG COCKTAILHjernen er et lukket kemisk laboratorium. De rusmidler og neuroleptika, som vi ind-tager, fungerer som knapper, der lukker op for nogle vandhaner af kemiske stoffer.Rusmidler øger aktiviteten af dopamin, imens neuroleptika, der bruges som

medicin i psykiatrien, blokerer aktiviteten af dopamin.

Dog er der symptomer, som neuroleptika ikke virker på, men som illegale stoffer til tider kan afhjælpe; f.eks. følelsen af initiativløshed, manglende evne til at overkomme noget, manglende socialt engagement og at alting går i stå. Derfor kan det virke fristende for en person med f.eks. skizofreni at selvmedicinere sig med rusmidler.

Lykke er kemi i hjernen

misbrug Su

ndhe

d



Foto

: Ben

ny R

ytte

r

Helena Joest EriksenSygeplejerske, EKKOfonden

SUNDHED OG MOTION

THC findes i forskellige former. Hash, pot (græs) og skunk er de mest almindelige. Hash er en sort eller brun klump, der er lavet af harpiks fra cannabisplanten. Pot er lavet af tørrede blade og blom-strende dele af planten, og ligner tæt-pakkede tørrede urter.

Skunk er en stærkere form for cannabis, hvor indholdet af det aktive stof THC kan være mere end dobbelt så højt som i pot.

Hashrusen, der normalt er af 3 til 4 timers varighed, gør én sløv og inde-sluttet og har en tendens til at forstærke den følelsesmæssige tilstand, man er i, inden rusen. Er man glad, bliver glæden forstærket, hvorimod det dårlige humør bliver værre.

THC har en lang halveringstid, dvs. den tid der går, fra indtagelse af en given dosis THC, til halvdelen er ude af kroppen igen.

Halveringstiden er på to til tre dage, hvilket er meget lang tid i forhold til andre rus-midler. Dette er forklaringen på, at man hos hashrygere selv efter flere måneder kan måle THC i blodet.

Når vi motionerer fremstiller kroppen så at sige sin egen ”velværemedicin” – helt gratis og uden bivirkninger. Men hvordan kan det egentlig være, at man får mere energi af at bruge energi?

Det giver et energikick at få gjort noget, man ikke orker. Motion udløser nemlig en række kemiske reaktioner i hjernen og i kroppen, som både kan mærkes fysisk og mentalt. Så det er ikke bare den gode samvittighed

og tilfredsheden med sig selv, der spiller humøret og energiniveauet et puds.

”Når vi motionerer frigiver kroppen hor-monstoffer, og lige som man kan blive udmattet og ugidelig af at lave ingenting, fordi kroppen skruer ned for processerne, så kan man blive opkvikket og mere ener-gisk, når man bevæger sig. Hjernen skruer simpelthen op for processerne og frigiver en masse aktivitetsstoffer”, forklarer syge-plejerske hos EKKOfonden, Helena Joest Eriksen.

BEVÆGELSE GØR KROPPEN GLADLige præcis hvilken påvirkning, der sker i

hjernen, har eksperterne svært ved at svare klart på. Det er ganske kompliceret. Men forskerne er ikke i tvivl om, at hjernen bl.a. frigiver stoffer såsom endorfiner, dopamin og serotonin, når vi dyrker motion.

”De kemiske reaktioner i hjernen og i krop-pen kan mærkes både fysisk og mentalt og de er blandt andet med til at styre vores hukommelse, intelligens, humør og velvære”, forklarer Helen Joest Eriksen og forsætter ”Udover at give mentalt velvære er der også beviser for at motion kan mindske risikoen for sygdom, reducere stress og sænke aldringsprocessen.”

Motion er kroppens humørmedicin


BALA

NC

ESU

ND

HED



Formålet med den nye kostpolitik er, at EKKOfonden som en naturlig del af daglig-dagen sætter fokus på sund kost og sund levevis. Derfor har fonden med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 10 officielle kostråd udarbejdet en kostpolitik, der skal fungere som rettesnor til at få en sund, varieret balance i det, beboerne spiser og drikker i en hverdag fyldt med madglæde.

TILPASSET DEN ENKELTEMed den nye politik vil det være muligt for den enkelte beboer at vælge en sund kost, der passer til ham/hende og som tager hensyn til evt. sygdom, kultur, religion mv. Mange beboere oplever at den medicin, der tilbydes kan påvirke kroppen og meta- bolismen. Det er også almindeligt kendt, at psykofarmaka kan øge vægten, hvoraf normalkost er ganske afgørende.

”Vi ønsker at forebygge sygdomme, og dermed arbejde sundhedsfremmende. Derfor har vi fokus på at forsøge at begrænse eventuelle uheldige madvaner, f.eks. ved at hjælper beboerne med at træffe sundere valg

f.eks. ved at vejlede omkring de uheldige virkninger af mad og drikkevarer med højt sukkerindhold og hjælpe til at finde sundere alternativer,” fortæller sygeplejerske i EKKOfonden, Helena Joest Eriksen.

EKKOfondens sundhedspersonale har i forbindelse med lanceringen udarbejdet vejledning om nødvendig information omkring kost og ernæring til personale og beboere i alle EKKOfondens afdelinger.

FOKUS PÅ MOTIONSom et led i den nye kostplan har EKKOfonden også fokus på vigtigheden af motion i dagligdagen, og tilrettelægger derfor forskellige aktivitetstilbud både for den enkelte samt fællesaktiviteter for det samlede EKKOfonden. Ligesom medarbej-derne også støtter op omkring den enkeltes ønsker og interesser.

”Regelmæssig motion er vigtig både for den fysiske og psykiske sundhed og kan være med til ikke bare at øge vores kon-dital og muskelstyrke men også forebygge

livsstilssygdomme som overvægt og diabetes 2”, fortæller Helena Joest Eriksen og forsætter: ”Desuden er der det gode ved motion, at det ofte sker uden for hjemmets fire vægge og kan derfor være med til at åbne dørene til samvær og venskaber”.

OGSÅ PLADS TIL HYGGESpises der efter de 10 kostråd, er der plads til lidt af det hele. Når kostrådene følges, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, mens det gør det nemmere at holde en sund vægt. Derved forebygges bl.a. en række livsstilssygdomme som fx hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes og kræft.

EKKOfonden harfåetofficielkostpolitik

KOSTPOLITIK

Det er Fødevarestyrelsens anbefalinger, som ligger til grund for EKKOfondens arbejde med at sundhedsfremme og forebygge sygdom.

”Desuden er der det gode ved motion, at det ofte sker uden for hjemmets fire vægge og kan derfor være med til at åbne dørene til samvær og venskaber.”

TEMA // ENGAGEMENT OG SUNDHED

”Alle vores beboere har behov for, at vi engagerer os i dem og deres hverdag. De har brug for massiv støtte i at have oplev-elsen af sammenhæng, som kan påvirke deres sundhed” fortæller hun.

Man kan godt være syg og sund på samme tid. Sundhed kan nemlig defineres som livsmod og evnen til at kunne håndtere sit eget liv og hverdag, og den indstil- ling kan man godt have, selv om man er psykisk syg, sidder i kørestol eller er udviklingshæmmet.

Den amerikansk-israelske professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky sætter fokus på sundhed i stedet for

sygdom og spørger, hvorfor folk (for)bliver sunde. De fleste udsættes for kon-flikter, kriser og sygdom i løbet af et liv, de såkaldte stressorer, men nogle mennesker er langt bedre til at tackle dem end andre. Sunde mennesker er ifølge Antonovsky karakteriseret ved at besidde en følelse af sammenhæng, ”Sense of Coherence”, i tilværelsen. Det vil sige, at de opfatter verden som begribelig, kan håndtere de problemer, livet stiller dem over for og føler en mening med livet, som for dem er værd at engagere sig i.

FOKUS PÅ RESSOURCEREn del af det pædagogiske arbejde er således at fokusere på ressourcer og

En oplevelse af sammenhæng giver sundhedAlle EKKOfondens beboer er unikke, de er der af forskellige årsager, de har forskellige diagnoser og har forskellige funktionsniveau - men en ting har de alle tilfælles fortæller pædagogisk konsulent i EKKOfonden, Lone Mortensen.

Lone Mortensen,Specialist i socialpædagogik



mestringsstrategier og styrke beboernes følelse af ”begribelighed”, ”håndterbar-hed” og ”meningsfuldhed” samt mobilisere de evner, skabe de rammer og den struktur, der gør dem robuste over for stressorer.

”Vores beboer har behov for en forudsi-gelighed i dagligdagen, behovet er indi-viduelt. Nogle har behov for en detaljeret struktur, der gør at man kan forudsige, hvad der skal ske om en time, ligeledes er der behov for at personalet har en ensrettet til-gang til beboernes problematikker, således at hverdagen bliver forudsigelig, hvilket danner grundlag for begribeligheden”, forklarer Lone Mortensen og uddyber:

”På samme måde er det vigtigt, at vores beboer ikke belastes i større grad end de

kan håndterer. Har man f.eks. angst eller en hjerneskade, har man måske behov for at blive skærmet for yder stimuli for at kunne håndterer en hverdag”.

Selvbestemmelse og medbestemmelse i deltagelse af aktiviteter, er medvirkende til at man oplever en aktivitet som menings-fuld. F.eks. har EKKOfonden som et af sine fokuspunkter ADL træning i strukturen, hvor deltagelse og en forståelse for, hvorfor det er godt at kunne vaske sit tøj, lave mad m.m. giver en følelse af meningsfuldhed.

”Jo bedre at vores beboer opfatter verden som begribelig, kan håndtere de proble-mer, livet stiller dem over for og føler en mening med livet, som for dem er værd at engagere sig i, des større er oplevelsen

af sammenhæng – og ifølge Antonovsky, jo højere følelse af sammenhæng man har i sit liv, jo sundere er man, fordi det giver en robusthed til bedre at tackle de udfordringer og knubs livet giver”, forklarer Lone Mortensen og sammen-ligner følelsen af sammenhæng som en læringsproces:

”Det kommer ikke af sig selv og mange af vores beboer har gennem deres opvækst været udsat for svigt og skal nu lære at begribe verden på en helt ny normativ måde, gennem relationer og engagement fra personalet”.

Antonovsky’smodel

Følelsen af sammenhæng

BEGRIBELIGHED

HÅNDTÉRBARHED

MENINGSFULDHED

FORUDSIGELIGHED

BELASTNINGSBALANCE

DELAGTIGHED/DELTAGELSE

SAM

MEN

HÆ

NG

JAMMERBUGTEN

Placeret midt i den smukke nordjyske natur har Botilbuddet Jammerbugten fået hjemme i den Vendelbogården. Blot 3 km fra Løkken er EKKOfondens botil-bud omgivet af både bred sandstrand, Vesterhavets vindblæste klitlandska-ber, frodige enge, klitheder og skov- områder. Og det har gjort Botilbuddet Jammerbugten til et helt naturligt sam-lingspunkt for EKKOfondens øvrige afdelinger.

”Vi har noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for vores dør, derfor er det helt oplagt at vi er værter for sportsarrangementer og sociale sammen-komster med andre botilbud”, fortæller daglig leder Åse Olesen og nævner både Grundlovsløb, Sankt Hans Aften og fodboldarrangementer som nogle af

Naturlig samlings-punkt for sundhed og samværSidsteårflyttedeBotilbuddetJammerbugtenindpåVendelbogården lige uden for Løkken og det har været til stor glæde og gavn for beboerne.


JAM

MER

BUG

TEN

Åse Olesen,Leder af Botilbuddet Jammerbugten


de festlige lejligheder, som Botilbuddet Jammerbugten har lagt arealer til.

I weekenderne arrangeres aktiviteter for beboerne og der er nok at vælge mellem, når man har så privilegeret en placering. Løkken Strand, som er en af Nordeuropas bedste badestrande ligger blot en rask gåtur væk og derudover har man også Løkken by, Rubjerg Knude, Store Vildmose, Put & Take fiskepark, golfklub, paragliding, drageflyvning og hesteudlejning samt forlystelsescentret Action House lige rundt om hjørnet.

”Vi har faciliteterne til at huse en lang række forskellige aktiviteter både ude og inde og det har været rigtig givtigt for vores beboere at dyrke det sociale

samvær med beboere fra andre afde-linger i EKKOfonden”, fortæller Åse Olesen, der allerede glæder sig til næste arrangement, hvor Botilbuddet Jammerbugten er vært for en fodbold-kamp mellem beboere og medarbe-jdere fra de forskellige afdelinger i EKKOfonden.

Naturlig samlings-punkt for sundhed og samvær

”Vi har noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for vores dør, derfor er det helt oplagt at vi er værter for sportsarrangementer og sociale sammenkomster med andre botilbud”

Botilbuddet Jammerbugten erflyttetinyelokaler i det Nordjyske

Hos Botilbuddet Jammerbugten ar-bejder vi ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, hvor der tages hensyn til alle beboerens problematikker og udfordringer.

Mange af vores beboere har tidligere oplevet mange nederlag pga. deres komplekse diagnoser og problem-stillinger. Derfor arbejder vi med at få beboerne til at indse deres eget potentiale gennem succesoplevelser i hverdagen, store som små.

LÆS MERE PÅ WWW.BOJAM.DK

Medarbejder på Botilbuddet Jammerbugten, Per Aagaard, spiller fodbold med beboerne


DET NYE SOCIALTILSYN

”Vi er meget taknemlige for, at vi har fået et Socialt tilsyn, der er ensrettet og tager udgangspunkt i én fælles kvalitetsmodel.”

Socialtilsyn Øst har efter aftale med Socialtilsyn Nord vurderet, at EKKO-fonden, Fonden Atterbakken, Fonden Bofællesskabet Rosendal samt Fond-en Botilbuddet Jammerbugten er at betragte som en koncernlignende konstruktion.

”Vi startede allerede i 2013 med at arbejde målrettet i forhold til kvalitetsmodellen. I januar 2014 startede proces-sen med re-godkendelsen i samarbejde med Socialtilsyn Øst på Botilbuddet Atterbakken og vi er også godt i gang med re-godkendelsen af de øvrige afdelinger”, fortæller vicedirektør i EKKOfonden, Eva Hyldgaard Olsen, der er meget positivt stemt over for den nye struktur.

Allerede i 2013, da den forestående til-synsreform blev annonceret, startede EKKOfonden arbejdet med at imøde-komme det nye tilsyn, som de forventer vil skabe en mere systematisk og ensar-tet varetagelse af tilsynsopgaven.

”Vi er meget taknemlige for, at vi har fået et Socialt tilsyn, der er ensrettet og tager udgangspunkt i én fælles kvali-tetsmodel. Det giver os bedre vilkår i forhold til at arbejde målrettet med do-kumentationen, hvor vi tidligere havde 13 forskellige tilsyn med forskellige for-ventninger til dokumentation” fortæller Eva Hyldgaard Olsen.

Det nye socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014, og hermed et krav til alle eksisterende sociale tilbud om, at de skal re-godkendes efter lov om socialtilsyn inden den 1. januar 2016.

EKKOfonden forventer at have alle afdelinger re-godkendt inden 31. januar 2015

KO

MPETEN

CE

Du kan læse mere om det nye tilsyn på: www.socialstyrelsen.dk/socialtilsyn

Eva Hyldgaard Olsen,Vicedirektør i EKKOfonden


METTE ELLGAARD SKOV

Leder af botilbuddet Atterbakken

Det vækker glæde hos daglig leder Mette Ellgaard Skov, der fortæller:

”Udvidelsen af antallet af pladser er en appelsin i turbanen efter en lang og lære-rig arbejdsproces, der fik sin begyndelse allerede for et år siden og vi glæder os til at tage imod fire nye beboere”, fortæller lederen.

Samtidig er botilbuddet Atterbakken i gang med at blive re-godkendt af det nye tilsyn, der startede i januar 2014.

”Vi har haft et virkelig godt og frugtbart samarbejde med tilsynet. Vi har fra start haft en rigtig god dialog og ser frem til et

positivt samarbejde fremover”, siger Mette Ellgaard Skov.

Processen med re-godkendelse er også i gang i EKKOfondens øvrige til-bud Botilbuddet Rosendal, Botilbuddet Jammerbugten og Alternativet, der arrange-rer enkeltmandsprojekter.

Midt i august blev Botilbuddet Atterbakken udvidet fra fem til ni pladser samtidig er de godt på vej til at blive re-godkendt af det nye tilsyn.

”Vi har haft et virkelig godt og frugtbart samarbejde med tilsynet. Vi har fra start haft en rigtig god dia-log og ser frem til et positivt samarbejde fremover”

DET NYE SOCIALTILSYN

Botilbuddet Atterbakken udvider pladserne

TEMA: ENGAGEMENT OG SUNDHED

Tilsynet skal sikre kvalitet, gennemsigtighed og udvikling

Det centraliserede tilsyn skal behandle både ikke-offentlige og offentlige institutioner og det bliver en styrke for branchen mener velfærds-politisk chefkonsulent i Dansk Erhverv, Rasmus Larsen Lindblom.

Hos Dansk Erhverv er man glade for et centraliseret tilsyn, der er uafhængigt af den visiterende kommune. Tilsynets opgave handler om mennesker og dermed om at sikre kvalitet, gennemsigtighed og udvikling. Særligt sidstnævnte ønsker Rasmus Larsen Lindblom at fremhæve.

”Vi synes også, at tilsynets fokus på udvikling er vigtigt - om ikke kun at vise, hvornår socialt arbejde går dårligt, men også hvor det er godt, virker og dermed gør en individuel positiv forskel.”Men det nye socialtilsyn bidrager også til at løfte en anden, men ofte overset

udfordring, nemlig gennemsigtighed i, hvad et socialt tilbud egentlig koster.

”Bekendtgørelsen bag socialtilsynet fast-slår, at de forventede direkte- og indi-rekte omkostninger skal synliggøres, når budgetterne laves. Sagt mere direkte betyder det, at den kommunale sagsbe-handler, der visiterer til en anbringelse af en borger bedre kan sammenligne mellem private og offentlige og se, hvad et tilbud egentlig koster,” forklarer Rasmus Larsen Lindblom.

POSITIVE TILBAGEMELDINGERDet er endnu for tidligt at udtale sig generelt om erfaringerne med det nye til-syn. Men de tilbagemeldinger, som Dansk Erhverv har fået, har været positive, men også præget af de børnesygdomme, som må komme, når man står midt i så store omlægninger.

”Vi er glade for, at de fem tilsynskom-muner nu skal behandle både ikke-offent-lige og offentlige institutioner. Simpelthen for at sikre lige vilkår, men også udvikling.



Vi synes allerede, at der er gode tegn på, at tilsynsmyndigheden og Socialstyrelsen også samler læring og viden på tværs af landet, men også på tværs af de offent-lige- og ikke-offentlige tilbud. Vi bliver simpelthen klogere,” fortæller Rasmus Larsen Lindblom, der forventer sig særligt meget af hele kvalitets- og udviklingsper-spektivet med de nye kvalitetsindikatorer.

SAMLE EKSEMPLERNE SAMMENFremadrettet ser Rasmus Larsen Lindblom det som Dansk Erhvervs rolle at hjælpe de selvejende botilbud med at komme godt gennem børnesygdommene, de administrative udfordringer samt bidrage til at skabe afklaring.

”Sammen med Selveje Danmark kan vi bidrage til at samle eksemplerne sammen - ikke kun de enkelte tilsynskommuner, som de enkelte botilbud i forvejen jo har en god dialog med. Men i lige så høj grad også til Socialstyrelsen og i sidste ende ministeriet, som har ansvaret for den kommende vejledning,” forklarer Rasmus Larsen Lindblom og fortsætter:

”Så er der de mere principielle ting, som kan dukke op. Det kan være ting, hvor ikke-offentlige tilbud kan komme i klemme eller opleve uens vilkår i for-hold til de kommunale tilbud. De sager vil vi bruge masser af energi på. I første omgang i Socialministeriet og i sidste ende politisk.”

Rasmus Larsen Lindblom er ikke i tvivl om at det potentiale, som ligger bag det nye socialtilsyn, kan blive en berigelse for branchen:

”Vi oplever ikke kun en stor velvilje fra de fem socialtilsyn, men også fra styrelse og ministerium til at lytte til ”branchens” erfaringer. Derfor er vi også glade for den dialog, som vi har med eksempelvis EKKOfonden. Jeg er sikker på, at det bliver godt.”

RASMUS LARSENLINDBLOM

Velfærdspolitisk Chefkonsulent i Dansk Erhverv

SOCIALPÆDAGOGISK VÆRKTØJ

Den nye lov om socialtilsyn fastlægger syv temaer, som tilbuddenes kvalitet frem-over skal vurderes ud fra; den såkaldte kvalitetsmodel. For at imødekomme den nye model begyndte EKKOfonden allerede i efteråret 2013 at udarbejde et nyt værktøj, der med udgangspunkt i VUM (voksenudredningsmetoden), de individuelle handleplaner samt

kvalitetsmodellen måler resultater på den enkelte beboer samt effekten af hele botilbuddet.

Det nye socialpædagogiske værktøj blev testet på Botilbuddet Atterbakken i foråret 2014 og har vist sin værdi.

”Med indførelsen af dette organisato-riske værktøj sikrer vi, at vi kan leve op til de krav, der stilles af tilsynet via kvalitetsmodellen. Samtidig er det et særdeles nyttigt redskab i vores daglige pædagogiske arbejde, det vil hjælpe os med at sikre en systemisk fagligrefleksion omkring målopfyldelse og dermed hjælpe til at forbedre indsat-sen. Ligeledes er det dokumentation

samt en katalysator til intern lærings- proces, så vi kan lære og blive bedre”, fortæller pædagogisk konsulent hos EKKOfonden, Lone Mortensen, som har stået i spidsen for udviklingen af den nye resultatdokumentation.

EKKOfondens nye resultatdoku-mentation blev implementeret i alle EKKOfondens afdelinger i sommeren 2014 og fremover vil de samarbejdende kommuner modtage en beskrivelse af begrundet dokumenteret udredning, som dokumenterer beboerens individuelle udvikling hele vejen rundt og ikke kun på de mål fastsat i handleplanen.

Hos EKKOfonden har indførelsen af det nye socialtilsyns kvalitetsmodel betydet udviklingen af et nyt værktøj til resultat- og effektdokumentation.

EKKOfonden skaber nyt socialpædagogisk værktøj

EKKOEKKOfondens resultatdokumentation og effektmåling tager udgangspunkt i VUM (voksenudredningsmetoden), de individuelle handleplaner samt kvalitetsmodellen.

SOCIALISERING

SUNDHED

HYGIEJNE

ADL

EGENOMSORG

MOBILITET



Lasse Buhl JørgensenStatsautoriseret revisor,bestyrelsesmedlem

Statsautoriseret revisor Lasse Buhl Jørgensen er heller ikke i tvivl om, hvilke kompetencer han forventes at bidrage med som bestyrelsesmedlem i EKKOfonden.

”Jeg kommer med en solid ledelseserfa-ring – bl.a. opbygget via 4 år som ejer og direktør for et grossistfirma og de sidste 6 år som bestyrelsesmedlem på fuld tid. Hertil kommer en solid viden om de økonomiske mekanismer i en organisa-tion”, fortæller Lasse Buhl Jørgensen, der gennem sin karriere også har arbejdet med turn around, forandringsprocesser, ledelse, strategiarbejde, særligt imple-mentering af strategien og ikke mindst social ansvarlighed.

KOMPETENT SPARRINGSPARTNER”Jeg har stor beundring for det pæda-gogiske arbejde. Den tålmodighed som medarbejderne udviser er imponerende”.

Selv er Lasse Buhl Jørgensen en ”tal-mand”, men som bestyrelsesmedlem er det netop en styrke, mener han og hen-viser til mangfoldigheden i EKKOfondens bestyrelse.

”Vi består af en bred skare med vidt for-skellige kompetencer og det giver nogle særdeles frugtbare diskussioner, hvor hvert medlem kommer med sin egen indgangsvinkel til en opgave”, fortæller Lasse Buhl Jørgensen, der også peger på den lige fordeling af mænd og kvinder som et godt udgangspunkt for en alsidig debat.

PLADS TIL FAGLIG EKSPERTISE Når spurgt hvad der gør EKKOfonden speciel i forhold til andre botilbud, er Lasse Buhl Jørgensen ikke i tvivl.

”Strukturen med en stærk fællesfunk-tion giver de daglige ledere mulighed for at koncentrere sig om det, som de er allerbedst til; nemlig at hjælpe beboerne. Fremfor at den faglige dygtige leder skal bruge tid på en masse administrative opgaver”, forklarer Lasse Buhl Jørgensen og uddyber:

”Den nye struktur giver mulighed for at tilknytte specialister i et omfang, som mindre botilbud ikke har mulighed for. Det sætter beboeren i centrum og den enkelte vil opleve en helt anden kvalitet og fokus på det pædagogiske”.

Som erhvervsdrivende fond med 5 underafdelinger stiller EKKOfonden store krav til bestyrelsesmedlemmernes fagligeogerfaringsmæssigekvalifikationer.

EKKOfondens øvrige bestyrelse:

Torben Reese, BestyrelsesformandTidligere innovationschef i Spar Nord med ansvar for bl.a. udvikling af organisation, markeder og IT. Driver i dag eget konsulentbureau og besidder desuden flere bestyrelsesposter.

Anne Mette Ovesen, BestyrelsesmedlemAdvokat med speciale i familieforhold, virksomhedsetablering og –rådgivning. Har møderet for landsret, fungerer som beskikket offentlig forsvarer samt Skif-terettens medhjælper i gældssanerings-sager. Formand/bestyrelsesmedlem i en række nordjyske erhvervsvirksom-heder. Og tilknyttet forældreorganisatio-ner som rådgiver om familieforhold.

Annette Solskov, BestyrelsesmedlemLeder af Specialgrupperne, Fagcen-ter for Autisme og ADHD i Aalborg Kommunes Handicapafdelingen, hvor hun arbejder med økonomi, strategi, vision, organisation, kultur samt ledelse af high performance team. Uddannet socialpædagog.

Læs mere på www.ekkofonden.dk


Mangfoldighed er en styrke


Stor deltagelse i EKKOfondens Grundlovsløb

Med højt humør og i strålende solskin deltog 20 beboere med personale i årets Grundlovsløb hos Botilbuddet Jammerbugten på Vendelbogården. Ruten var 6,5 km og deltagerne kunne selv vælge om de ville gå, løbe eller cykle ruten. Undervejs på turen var der opsat vandpost, hvor der også blev serveret frugt.

Da alle deltagere var kommet i mål blev der overrakt diplomer til alle og medaljer til de hurtigste. Dagen sluttede med pålægskagemand og sodavand til alle.

Foto: Beboer Flemming Pedersen deltager i EKKOfondens årlige Grundlovsløb sammen med medarbejder Anders Poulsen.

EKKOfondens Grundlovsløb på Vendelbogården var en stor succes.

GRUNDLOVSLØB

EKKO


OPSLAGSTAVLEN

- Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Læs mere om afhængighed

”Rusmidlernes biologi” af Henrik Rindom kan bl.a. hentes gratis på sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk

Socialt udsatte mennesker i Danmark er mere syge og trives dårligere end andre borgere her i landet. I gen-nemsnit dør socialt udsatte 22 år tidlig-ere end gennemsnittet af danskerne.

Du kan i denne pjece bl.a. læse om, hvordan socialt udsatte kvinder oftere er syge i forhold til mændene.

Du kan læse om, at stofmisbrugerne er den gruppe blandt socialt udsatte, der har det allerværst, og du kan læse om, at jo flere belastende oplevelser i livet, man har været igennem, jo mere syg er man.

Du kan hente rapporten her: www.udsatte.dk/publikationer/

JO MERE UDSAT - JO MERE SYG

NY RAPPORT FRA RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE:

KOMMUNERNES KØB OG SALG AF BOTILBUDSPLADSER 2010-2012

Af Camilla Dalsgaard, august 2014.

Kommunernes handel med botilbuds-pladser til voksne handicappede og sinds-lidende er faldet i perioden fra 2010 til 2012. Kommunerne handler dog fortsat

i stort omfang med botilbudspladser i 2012. Hver gang der blev brugt 100 kommunale kroner på botilbud, gik de 59 kr. således til at betale for pladser hos eksterne leverandører. Det viser en ny undersøgelse fra KORA.

Udgivelsen kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Botilbud – stadig en handelsvare?

NY UDGIVELSE

2014

ÅRSRAPPORT

Tak for denne gangVi glæder os til at præsentere næste udgave af magasinet for dig.

Indtil da kan du læse mere på www.ekkofonden.dk.

Har du forslag til emner, som magsinet bør sætte fokus på, så send en mail til: [email protected].

EKKOfondenEgholmvej 8 A+B9800 HjørringTelefon: 96 78 00 [email protected]

ekkofonden magasin nr. 5

Documents