professions hØjskoler i taløjskoler.dk/wp-content/uploads/2015/11... · sammenhæng og...

P R O F E S S I O N S HØJSKOLER I TAL

UDGIVET AF

Danske Professionshøjskoler © 2014

OPLAG 300

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Marianne la Cour Sonne, direktør

REDAKTION & PRODUKTION

Claus P.B. Hansen, administrator

David Erichsen, kommunikationschef

Gitte Brückner, specialkonsulent

Hanne Bech, chefkonsulent

Iben Hollænder Schmidt, studentermedhjælp

Mette Thorsen, projektleder UC Effektivisering

FOTOGRAF Carsten Lundager

Foto er fra professionshøjskolernes to fælles

oplysningskampagner i 2014 for hhv. ny lærer-

uddannelse og ny pædagoguddannelse.

LAYOUT Nylin Grafik

TRYK Lasertryk

PROFESSIONSHØJSKOLERNE I 2014 4

1 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN 6

1.1 Baggrund og lovgrundlag 8

1.2 Det videregående uddannelsesbillede 10

2 SEKTORENS UDDANNELSER 12

2.1 Uddannelserne 13

2.2 Forsknings - og udviklingsaktiviteter og videnbasering af uddannelserne 16

2.3 International mobilitet 19

3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER 22

3.1 Dimensionering 23

3.2 Søgning og optag 24

3.3 Dimittender 26

4 SAMARBEJDE I SEKTOREN 28

4.1 Effektivisering af administration 29

4.2 Partnerskabsaftaler 30

5 SEKTORENS ØKONOMI 32

5.1 Omsætning 33

5.2 Omkostninger 36

5.3 Resultat 37

KILDER 38

INDHOLD

3

Professionshøjskolernes overordnede samfundsopgave er

at uddanne til centrale professioner og erhverv, og deri-

gennem bidrage til udvikling, vækst og velstand med viden

og uddannelse. Vi skal som sektor bidrage med forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter inden for de professioner, vi

uddanner til, og dermed til en værdiskabende sammen-

hæng mellem grund-, efter- og videreuddannelse samt ny

viden, som medvirker til at løse de aktuelle samfundsmæs-

sige udfordringer.

Professionshøjskolerne fik med lovændringen i december

2013 den formelle ret og pligt til at udføre forsknings- og

udviklingsaktiviteter. Det er positivt for samfundet, da vejen

dermed er banet for, at professionshøjskolerne med afsæt

i deres mangeårige tætte samarbejde og partnerskaber

med både offentlige og private aftagere kan skabe og levere

anvendelsesorienteret forskning på områder, der ellers ikke

er forskningsmæssigt prioriterede. Det kommer til at spille

en central rolle i den nødvendige fornyelse og innovation i de

store erhverv og professioner, som sektoren uddanner til.

For at professionshøjskolerne kan løfte den afgørende

samfundsopgave, det er at udbyde uddannelser og skabe

de bedst mulige rammer for mange tusinde studerende,

skal undervisningen baseres på den nyeste teknologi og

forskning. Formålet er at styrke videngrundlaget i uddan-

nelserne, og i den praksis forskningen omhandler. Derfor

skal uddannelsesmiljøerne være videnmiljøer, underviserne

skal deltage i forskning, og på længere sigt skal 50 pct. af

sektorens undervisere ifølge sektorens målsætning have en

ph.d-grad.

De ambitioner rækker omfanget af de nuværende bevillin-

ger ikke til, og derfor er det også en af professionshøjsko-

lernes mærkesager at få en højere og permanent bevilling

til udviklings- og forskningsaktiviteter. Ifølge nøgletallene for

2014 modtager professionshøjskolerne beskedne 3 pct. af

det samlede forskningsbudget til uddannelsesinstitutioner,

mens vi uddanner 38 pct. af dimittenderne på de videregå-

ende uddannelser.

Et afgørende element i forhold til at øge uddannelsernes

videnbasering er, at indsatsen sker sammenhængende i

sektoren. Derfor fremlagde professionshøjskolerne i 2014

deres første samlede videnregnskab med afsæt i en fælles

ramme for performance på forsknings- og udviklingsom-

rådet. En del af dette videnregnskab præsenteres i denne

publikation i afsnittet om forsknings- og udviklingsaktiviteter

og videnbasering af uddannelser.

I det hele taget er det en kendetegnende styrke for profes-

sionshøjskolerne, at vi samarbejder på sektorniveau om

fælles sektorpolitiske mål. Det gælder eksempelvis UC

effektiviseringsprojektet, hvor vi er i gang med at udvikle

fælles effektiviseringsløsninger inden for administration og

studieadministration. Udviklingskontrakterne for 2015-17 er

et andet eksempel, hvor professionshøjskolerne har

formuleret fælles mål inden for kvalitet i uddannelserne,

sammenhæng og samarbejde, social mobilitet, forsknings-

og udviklingsbasering og kapacitetsopbygning.

Derudover har professionshøjskolerne som sektor i 2014

indgået to partnerskabsaftaler med ministerier, Danmarks

Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale Forskningscen-

ter for Velfærd (SFI). Den ene skal bidrage til realisering af

folkeskolereformen med fokus på de områder, som profes-

sionshøjskolerne har en særlig ekspertise indenfor.

Den anden handler om at styrke samarbejdet om udvikling

af de socialfaglige uddannelser og pædagoguddannelsen

og sikre borgerne sociale indsatser af høj kvalitet.

I denne publikation præsenteres fakta om og nøgletal for

professionshøjskolesektoren, som sektoren ser ud

i 2014. Når der i publikationen bruges betegnelsen,

professionshøjskolerne, er det hele sektoren inklusive

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der henvises til.

Af tallene i denne publikation kan man se, at mange unge

fortsat vælger professionshøjskolernes uddannelser.

I 2014 var der en samlet stigning på 6 pct. i ansøgere med

1. prioritet i forhold til 2013. Denne stigning afspejles ikke

direkte i det samlede antal af optagne studerende, hvor

der var et fald på 1,6 pct. i forhold til 2013. En lille del af

dette fald kan tilskrives de skærpede krav til optagelse på

læreruddannelsen, men størstedelen af faldet skyldes,

at en række af sektorens uddannelser er dimensioneret

og derfor har et loft over, hvor mange der kan optages.

De tre største videregående uddannelser i Danmark

er pædagog -, lærer - og sygeplejerskeuddannelsen.

Derudover står professionshøjskolerne for:

at optage 32 pct. af de studerende på de videre-

gående uddannelser

at uddanne 38 pct. af dimittenderne på de videre-

gående uddannelser

at modtage 30 pct. af statens midler til offentlige

videregående uddannelser

Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for

Danske Professionshøjskoler i efteråret 2014.

Redaktionen er afsluttet den 5. december 2014.

God fornøjelse!

Harald Mikkelsen

Formand for Danske Professionshøjskoler

PROFESSIONSHØJSKOLERNE I 2014

4 5PROFESSIONSHØJSKOLERNE I 2014

1 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN

Professionshøjskolerne blev etableret den 1. januar 2008

ved fusioner af de tidligere CVU’er og enkeltstående MVU-

institutioner. Professionshøjskolerne udbyder og udvikler

praksisnære videregående uddannelser og efter- og videre-

uddannelse på et internationalt fagligt niveau.

Der er i Danmark syv professionshøjskoler samt Danmarks

Medie- og Journalisthøjskole, der i denne publikation

til sammen benævnes professionshøjskolerne. Se FIGUR 1.

Ifølge loven er formålet med professionshøjskolerne at

udbyde og udvikle videregående uddannelser og at vare-

tage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings-

og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til,

at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel

den private som den offentlige sektor.

Derudover at styrke både kvalitet og kapacitet i de vide-

regående uddannelser, da begge dele er en forudsætning

for at kunne indfri regeringens uddannelsespolitiske vision

med at udbyde praksisorienterede videregående uddan-

nelser, så flere dimittender kan virke i og kvalificere prak-

sis. Professionshøjskolerne skal derfor både fastholde og

videreudvikle kvaliteten i de nuværende uddannelser samt

udvikle nye.

En professionshøjskole skal sikre, at uddannelserne bygger

på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante

fagområder og viden om praksis i de professioner og

erhverv, som uddannelserne er rettet mod. Derudover er

det vigtigt, at dække behovet for udbud af professions-

bacheloruddannelser i sit dækningsområde, som kan være

en region eller dele af en region.

Derudover er det professionshøjskolernes opgave at uddanne

kvalificeret arbejdskraft til såvel den private som offentlige

sektor inden for områder som sundhed, pædagogik, det

samfundsfaglige, det teknisk merkantile område, samt

medier og kommunikation. For eksempel ved at uddanne

lærere, pædagoger, sygeplejersker og diplomingeniører.

I december 2013 blev der truffet politisk beslutning om

en ny arbejdsdeling mellem professionshøjskolerne og

erhvervsakademierne om de videregående uddannelser.

Erhvervsakademierne skal dække de teknisk/merkantile

fagområder, og professionshøjskolerne skal dække alle

øvrige områder og fortsætte med at udbyde og udvikle

de teknisk/merkantile uddannelser, der allerede udbydes

fra professionshøjskolerne.

Med lovændringen i december 2013 fik professions højskoler

og erhvervsakademier også formel ret og pligt til at udføre

forskningsaktiviteter med udgangspunkt i institutionens

uddannelsesudbud, som en integreret del af både erhvervs-

akademiernes og professionshøjskolernes arbejdsopgaver

og som videngrundlag for uddannelserne. Institutionernes

rolle i forhold til at varetage praksisnære forsknings- og

udviklingsaktiviteter, producere ny viden og bringe den i

anvendelse i både den private og den offentlige sektor blev

dermed konsolideret.

Professionshøjskolerne skal med udgangspunkt i uddan-

nelsesudbuddet varetage praksisnære og anvendelses-

orienterede forsknings- og udviklings aktiviteter i tæt samspil

med det aftagende arbejds marked, øvrige uddannelses- og

videninstitutioner og det omgivende samfund. Forsknings-

og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny

viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de

erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddan-

nelser er rettet mod.

FIGUR 1. Geografiske dækningsområder for professionshøjskolerne. Enkelte professions højskoler

udbyder også uddannelser i andre dækningsområder. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus

og København har hele landet som dækningsområde.

X�DANMARKS�MEDIE-�OG� JOURNALISTHØJSKOLE

UCSj - Logo

University CollegeSJÆLLAND



1.1 BAGGRUND OG LOVGRUNDLAG

98 1 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN

INSTITUTION OPTAG PR. 30. 7.2014

ANDEL AF SAMLEDE OPTAG

1. Københavns Universitet 7.608 11,8%

2. Aarhus Universitet 7.198 11,2%

3. VIA University College 5.384 8,4%

4. Syddansk Universitet 5.352 8,3%

5. Aalborg Universitet 4.661 7,2%

6. Professionshøjskolen Metropol 3.174 4,9%

7. University College Nordjylland 2.939 4,6%

8. Copenhagen Business School – Handelshøjskolen 2.796 4,3%

9. Professionshøjskolen UCC 2.404 3,7%

10. University College Sjælland 2.352 3,7%

11. Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy 2.047 3,2%

12. University College Lillebælt 1.986 3,1%

13. Danmarks Tekniske Universitet 1.977 3,1%

14. University College Syddanmark 1.789 2,8%

15. Roskilde Universitet 1.759 2,7%

16. Erhvervsakademi Århus 1.658 2,6%

17. KEA Københavns Erhvervsakademi 1.534 2,4%

18. Erhvervsakademiet Lillebælt 1.356 2,1%

19. Erhvervsakademi Sjælland 1.274 2,0%

20. Erhvervsakademi Dania 1.099 1,7%

21. Erhvervsakademi Kolding 640 1,0%

22. Erhvervsakademi SydVest 613 1,0%

23. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 560 0,9%

24. Erhvervsakademi MidtVest 366 0,6%

25. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 327 0,5%

26. Aarhus Maskinmesterskole 288 0,4%

27. IT-Universitetet i København 256 0,4%

28. Pharmakon 217 0,3%

29. Arkitektskolen Aarhus 159 0,2%

30. Svendborg International Maritime Academy, SIMAC 139 0,2%

31. Maskinmesterskolen København 126 0,2%

32. Fredericia Maskinmesterskole 99 0,2%

33. MARTEC 86 0,1%

34. Designskolen Kolding 72 0,1%

35. Den Frie Lærerskole 64 0,1%

36. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 34 0,1%

Professionshøjskolerne havde i 2013 i alt over 70.000 studerende på grunduddannelser og ca. 7.100 ansatte. I 2014 optog institutionerne 20.622 nye studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Hertil kommer stude-rende på Åben Uddannelse og korte kurser. TABEL 1 viser optag 2014 under Den Koordinerede Tilmelding fordelt på alle landets videregående uddannelsesinstitutioner.

I tabellen anvendes de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. I KOT registreres antal tilbudte studiepladser. Dette tal er ikke identisk med tallet for stude-rende, som reelt starter på de pågældende uddannelser, da der efterfølgende sker forskydninger, når studiepladser skal accepteres og fyldes op gennem efteroptag. Det reelle tal er større. Herudover skal det særligt bemærkes, at flere uddannelser optager studerende på vinteroptag, som ikke er med taget i de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli.

Desuden sker der på ikke- dimensionerede uddannelser et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT.

Det fremgår, at de syv professionshøjskoler er blandt de 14 største videregående uddannelsesinstitutioner målt ud fra antallet af optagne studerende. Kun de to største universi-teter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet optog i 2014 flere studerende end den største professionshøjskole, VIA University College. Danmarks Medie- og Journalisthøj-skole er placeret som nummer 23 og er dermed større end IT-Universitetet, som er det mindste universitet i Danmark.

Et mere overordnet billede af sektorerne viser, at profes-sionshøjskolesektoren i 2014 udgør 32 pct. af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding. Sektoren er dermed den næststørste sektor for videregående uddan-

nelser, som det fremgår af FIGUR 2.

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding.

TABEL 1. Optaget under Den Koordinerede Tilmelding i 2014 fordelt på uddannelsesinstitutioner.

FIGUR 2. Professionshøjskolernes andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding.

32% Professionshøjskoler 49% Universiteter

16% Erhvervsakademier 3% Andre institutioner

Kilde: Den Kordinerede Tilmelding.

1.2 DET VIDEREGÅENDE UDDANNELSESBILLEDE

10 111 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN

Professionshøjskolerne udbyder tilsammen 65 forskellige

professions - og erhvervsrettede videregående uddannel-

ser på fuldtid, se TABEL 2 på næste side. Blandt disse 65

uddannelser er der 47 professionsbacheloruddannelser,

hvoraf otte er overbygningsuddannelser, der kræver en

bestået erhvervsakademiuddannelse. De resterende 18

er erhvervsakademiuddannelser. 26 uddannelser udbydes

også på engelsk, og 10 uddannelser udbydes også som

e-læring.

Professionshøjskolerne står samlet for 32 pct. af optaget

og 38 pct. af dimittenderne på det videregående uddan-

nelsesområde.

Professionshøjskolernes uddannelser er af meget vari-

erende størrelse, med årlige optag fra 10 til over 5.000

studerende, som det fremgår af TABEL 2 på næste side.

De største uddannelser er uddannelserne til pædagog,

sygeplejerske, folkeskolelærer, socialrådgiver og fysiotera-

peut. Tilsammen står disse fem uddannelser i 2014 for

68 pct. af optaget (KOT) på sektorens institutioner.

Se også afsnit 3.2 om optag.

2.1 UDDANNELSERNE

2 SEKTORENS UDDANNELSER

132 SEKTORENS UDDANNELSER

UDDANNELSE

ANTAL AF UDBUDSSTEDER

INDENFOR UC-SEKTOREN

DIMEN SIONERING

OPTAG 2013 INDEN-FOR UC-SEKTOREN

PR. 1. OKTOBER OG 1. MARTS.

UDBYDES PÅ ENGELSK

DE PÆDAGOGISKE UDDANNELSER PB som lærer i folkeskolen 16 X 2.892PB ii diakoni og socialpædagogik 1 X 73PB i kristendom, kultur og kommunikation 2 59PB i natur- og kulturformidling 2 92 XPB i tekstile fag og formidling 2 X 71PB som pædagog 27 X 5.185PB i dansk tegnsprog og tolkning 2 X 63

DE SUNDHEDSFAGLIGE UDDANNELSER PB som Bandagist 1 10PB i biomedicinsk laboratorieanalyse 5 X 398PB i ergoterapi 7 X 632PB i fysioterapi 10 X 1.089PB i jordemoderskab 3 X 189PB i ernæring og sundhed 4 X 631 XPB i laboratorie-, fødevare og procesteknologi (O) (Δ) 1 12PB i i afspændingspædagogik og psykomotorik 2 X 139PB i radiografi 3 X 200PB i sygepleje 22 X 3.341

DE SOCIAL- OG SAMFUNDSFAGLIGE UDDANNELSERAdministrationsøkonom* 1 95PB i offentlig administration 7 544PB som socialrådgive (x) 11 1.668

DE TEKNISKE UDDANNELSER Automationsteknolog * 1 15 XByggetekniker * (¤) 4 Optages på bygningskonstruktørPB som bygningskonstruktør (Δ) 4 664 XDesignteknolog * 2 X 559 XPB som Diplomingeniør (x) 1 238 XPB som Eksportingeniør (x) 3 80 XEnergiteknolog * 1 58 XInstallatør VVS * 1 35Installatør Stærkstrøm * 1 0IT- teknolog * 1 42 XKort- og landmålingstekniker * (¤) 4 Optages på bygningskonstruktørLaborant * 2 X 180

PB i design og business (O) (Δ) 1 320PB i katastrofe- og risikomanagement 1 X 70PB i produktudvikling og teknisk integration (O) (Δ) 2 33Procesteknolog * 1 48Produktionsteknolog * 2 90

DE MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSFAGLIGE UDDANNELSER Datamatiker * 1 172 XPB i fotojournalistik 1 16PB i journalistik 1 X 251PB i animation 1 X 53 XMultimediedesigner * 1 138 XPB i grafisk fortælling 1 X 0 XPB i grafisk kommunikation 1 X 63PB i kommunikation 2 X 102PB i medie- og sonokommunikation 1 X 40PB i medieproduktion og ledelse 1 X 60PB i Multiplatform – Storytelling & Production 1 X 30 XPB i softwareudvikling (O) (Δ) 1 24 XPB i TV- og medietilrettelæggelse 1 X 40PB i visuel kommunikation 1 X 90PB i webudvikling (O) (Δ) 1 26 X

DE ØKONOMISK-MERKANTILE UDDANNELSER Bachelor of Value Chain Management 2 100 XPB i e-konceptudvikling (O) (Δ) 1 56 XFinancial Controller* 1 48Finansøkonom * 2 185 XPB i international Hospitality Management (o)(Δ) 1 53 XMarkedsføringsøkonom * 3 404 XPB i eksport og teknologi (Δ) 1 34 XPB i erhvervssprog og IT-baseret markedskomm. (x) 1 X 56PB i finans (Δ) 1 104PB i leisure management 1 173 XPB i international handel og markedsføring (O) (Δ) 2 197 XPB i sportsmanagement (O) (Δ) 1 104 XSeviceøkonom * 1 309 X

(x) angiver, at uddannelsen også udbydes af andre institutioner med lange eller mellemlange uddannelser(O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse, hvor der ikke optages gennem KOT(Δ) angiver, at uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som både udbydes på en profesisonshøjskole og et erhvervsakademi(¤) Optages på uddannelsen til bygningskonstruktør* Angiver, at uddannelsen er en erhversakademiuddannelse, som udbydes på en professionshøjskole

Kilde: www.ug.dk, Uddannelses- og Forskningsministeriet.

TABEL 2. Professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser i 2014.

Optag i 2014 er Institutionernes indberetning til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

14 152 SEKTORENS UDDANNELSER

Antal medarbejdere, der i 2013 har publiceret i tidsskrifter eller forlag på autoritetslisten

Antal medarbejdere, der på noget tidspunkt har publiceret i tidsskrifter eller forlag på autoritet-slisten

Antal artikler i tidsskrifter på autoritetslisten i 2013

Antal bidrag til bøger /antologier på autoritet-slisten i 2013

Antal bøger/monografier på autoritetslisten i 2013

196 769 159 151 24

Antal medarbejdere, der i 2013 har publiceret i tidsskrifter eller forlag på UC Videns anerkendte liste

Antal medarbejdere, der på noget tidspunkt har publiceret i tidsskrifter eller forlag på UC Videns anerkendte liste

Antal artikler i tidsskrifter på UC Videns anerk-endte liste i 2013

Bidrag til bøger /antologier på UC Videns anerkendte liste i 2013

Bøger/monografier på UC Videns anerkendte liste i 2013

144 719 121 39 17

Antal lærebøger Undervisningsmateriale – skriftlige produktioner med studerende på pro-fessionshøjskolerne som målgruppe

Antal bachelorprojek-ter, hvis resultater er rekvireret af en ekstern samarbejdspartner.

42 505 260

I 2014 har Danske Professionshøjskoler prioriteret at følge

op på sektorens forskningspolitiske strategi. Der er på flere

punkter blevet gennemført eller iværksat et arbejde for at

understøtte en sammenhængende indsats i sektoren med

henblik på at øge kvaliteten i uddannelsernes videnbase-

ring. Satsningen har tydeligt fokus på anvendelsesorien-

teret, praksisnær forskning og udvikling samt omsætning

i uddannelserne. Sektorens opbygning af kapacitet inden

for forskning og udvikling er en vigtig forudsætning for,

at professionshøjskolerne kan udfylde deres rolle som

uddannelsesinstitutioner, der står på en solid grund af højt

kvalificeret viden.

Professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktivi-

teter er fordelt på de fleste af de faglige områder, sektoren

uddanner til, og foregår i tæt samarbejde med praksis.

Se et mindre udvalg af eksempler på forsknings- og

udviklingsprojekter på www.uc-dk.dk.

I 2014 fremlagde Danske Professionshøjskoler sektorens

første videnregnskab, som præsenterer nøgletal for profes-

sionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter i

2013. Regnskabet skal imødekomme krav og forventninger

i ministeriet og blandt professionshøjskolernes interessen-

ter samt tjene til sektorens egen, interne videndeling

og erfaringsudveksling.

Baggrunden for udviklingen af videnregnskabet er “FoU

Baseline”-rapporten fra 2013, der blev igangsat for at

udvikle en ramme for professionshøjskolesektorens perfor-

mance på forsknings- og udviklingsområdet (FoU). Rappor-

ten rammesætter hvilke indikatorer, der kan arbejdes med,

og den giver samtidig et bud på, hvordan denne udvikling

bedst kan monitoreres (rapporten kan læses på www.

uc-dk.dk). Projektet lægger vægt på at benytte og tilpasse

allerede eksisterende registreringsrammer. Det vil sige,

at data primært trækkes fra UC Viden, som er sektorens

fælles videnregistreringssystem, og fra sektorens indrappor-

tering til Danmarks Statistiks nationale forskningsstatistik.

Ud over at levere data til sektorens videnregnskab er det

UC Viden portalens primære formål at give aftagerne og

andre adgang til professions- og erhvervsrettet viden, der

adresserer samfundsrelevante udfordringer. Professions-

højskolerne skal kunne sætte en viden i spil, der kombi-

nerer videnskabelig stringens og evidensbasering med et

praksisnært, anvendelsesorienteret og innovativt sigte.

Derfor skal den leve op til fælles, nationalt fastsatte kriterier.

Med det formål er der udviklet en kvalitetsramme for de

forsknings- og udviklingsaktiviteter, der synliggøres i den

nationale UC Viden portal. UC Videns kvalitetsramme er

udformet på grundlag af velkendte akademiske kriterier,

men også suppleret med de særlige krav, der må stilles til

viden, som skal være direkte relevant, innovativ og kunne

omsættes i en professionel hverdag. Se kvalitetsammen

på www.uc-dk.dk

Som det fremgår af tabellerne herunder, bidrager medar-

bejdere i sektoren til innovation og videnomsætning i form

af f.eks. publiceringer og produkter til undervisningen.

Publicering kan være i tidsskrifter eller på forlag, der er

angivet på sektorens to anerkendte lister – Styrelsen for

Forskning og Innovations autoritetsliste og UC Videns liste.

Da der er tale om en opbygningsfase på hele FoU-området,

er der i tabellerne 3, 4, 5 og 6 på de følgende sider kun vist

tal for 2013, hvor der fremadrettet vil være mulighed for at

tilføje flere år, så en udvikling kan ses.

Kilde: UC Viden/Videnregnskab 2013.

TABEL 3. Antal publicerende medarbejdere og antal publikationer, der er udgivet i tidsskrifter

eller på forlag, som står angivet på Styrelsen for Forskning- og Innovations autoritetsliste.


TABEL 4. Antal publicerende medarbejdere og antal publikationer, der er udgivet i tidsskrifter

eller på forlag, som står angivet på UC Viden kvalitetsudvalgs liste over anerkendte tidsskrifter og forlag.


TABEL 5. Antal lærebøger, undervisningsmateriale og bachelorprojekter,

der er produceret i løbet af 2013.

2.2 FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER OG VIDENBASERING AF UDDANNELSER


Antal FoU aktive medarbejdere med Ph.d.-grad

Antal FoU aktive medarbejdere i alt

Antal FoU årsværk i alt

223 1.563 431

Der er behov for at arbejde videre med datakvaliteten

i videnregnskabet, men med Videnregnskab 2013 har

sektoren fået et grundlag for at sætte konkrete mål og

vurdere udviklingen på FoU-området. Således indgår fire

af videnregnskabets nøgletal som sektorfælles målepunk-

ter i alle professionsionshøjskolernes udviklingskontrakter,

som er indgået med Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet for 2015-17. Målepunkterne skal dokumentere det

sektorfælles mål om en styrket forsknings- og udviklings-

basering og kapacitetsopbygning som centralt led i en

styrkelse og udvikling af professionshøjskolernes uddan-

nelser og udbud.

Foreningens forskningspolitiske strategi indeholder også en

målsætning om, at 50 pct. af underviserne i sektoren har

forskningskvalifikationer svarende til ph.d.-niveau i 2022.

Videreuddannelsen af sektorens medarbejdere på ph.d.-

niveau og nyrekruttering af universitetsuddannede ph.d.’ere

skal understøtte og kvalificere professions højskolernes

videnbehov, uddannelser og under visningsfelter.

Som det fremgår af TABEL 6, var der i 2013 samlet set

1.563 medarbejdere, der beskæftigede sig med FoU i

mindst 5 pct. af deres arbejdstid. Heraf havde 223 medar-

bejdere en ph.d-grad. Antal FoU-årsværk udtrykker en

omregning af den forskningstid, som medarbejdere ved

professionshøjskolerne har anvendt i 2013. Samlet set

anslås det, at der i sektoren var omkring 3.700 underviser-

årsværk i 2013.

For at følge op på ph.d-strategien har foreningen igangsat

et ph.d.-implementeringsprojekt i sektoren. Projektet skal

understøtte en sammenhængende indsats på det strategi-

ske og det operationelle niveau på professionshøjskolerne

ved at forsyne ledere og medarbejdere med viden, erfarin-

ger og ideer til opgaveløsning.

Internationalisering af uddannelse får øget fokus på

landsplan gennem regeringens internationaliseringsudspil

“Øget indsigt gennem globalt udsyn” og på institutions-

plan som en vigtig bestanddel af institutionernes stra-

tegi. Målet er dels at give de studerende internationale

kompetencer gennem udvekslingsaktiviteter, dels at

tiltrække udenlandske studerende på hele uddannelser

med henblik på, at de skal bidrage til den danske arbejds-

styrke. Yderligere er der mere og mere fokus på uddan-

nelseseksport.

Professionsbachelorstuderendes mobilitet på tværs af

landegrænserne er steget de seneste år. Udvekslings-

studerende defineres af Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet som studerende, der tager på et meritgivende

studieophold i udlandet. Opholdet foregår oftest inden for

et program eller en udvekslingsaftale, men kan også være

arrangeret af den studerende selv. Alle institutioner, der

udbyder professionsbacheloruddannelser, arbejder med

både ind- og udgående mobilitet i regi af udvekslingsaftaler.

TABEL 7 på næste side viser, at antallet af danske

studerende på mellemlange videregående uddannel-

ser (MVU, herunder professionsbachelor), der tager til

ud landet som en del af deres uddannelse, har været

stigende de år, som opgørelsen viser. Andelen af MVU-

studerende på udvekslingsophold udgjorde ca. 23 pct.

af det samlede antal danske udvekslingsstuderende fra

alle videregående uddannelser i 2013.

Som det fremgår af TABEL 8 og TABEL 9 på næste

side er antallet af studerende, der tager til Danmark på

udvekslingsophold på en mellemlang videregående

uddannelse, faldet fra 2012 til 2013. Til gengæld har

antallet af udenlandske studerende på en hel professions-

uddannelse været stigende siden 2008. Andelen af uden-

landske internationale professionsbachelorer i Danmark

udgjorde i 2012 ca. 20 pct. af det samlede antal interna-

tionale studerende på en hel uddannelse i Danmark.

Antallet af danske studerende, der læser hele uddannelser

med SU- støtte i udlandet, har været støt faldende over en

årrække. Fra 2008, hvor udlandsstipendieordningen blev

indført, har antallet dog været stigende igen.

Hvis man ser på uddannelsessektorernes dimittender

i 2013 er der en sammenhæng mellem uddannelses-

længde og antallet af dimittender, der har været på

udveks lings ophold i løbet af deres studietid, se FIGUR 3

på næste side. Næsten hver fjerde kandidat har været

på udlandsophold i 2013, mens det kun er godt hver

tiende professionsbachelor.

Kilde: Institutionernes indberetninger til Danmarks Statistik /Videnregnskab 2013.

TABEL 6. Medarbejdere på professionshøjskolerne,

der har brugt mindst 5 pct. af arbejdstiden på FoU i 2013.

2.3 INTERNATIONAL MOBILITET


2008 2009 2010 2011 2012

Erhvervsakademiuddannelser 2.485 2.942 3.258 3.518 4.053

Professionsbacheloruddannelser 2.157 2.601 3.259 4.021 4.749

Bacheloruddannelser 3.294 3.444 3.576 3.572 3.439

Kandidatuddannelser 5.312 6.336 7.718 8.954 10.019

I alt 15.256 17.332 19.821 22.076 24.272

ProfessionsbacheloruddannelserKandidatuddannelser

ErhvervsakademiuddannelserAlle

15%

20%

25%

10%

5%

0%

2010 2011 2012 2013

Korte videregående uddannelser 138 359 663 766

Mellemlange videregående uddannelser 1.205 1.348 1.780 2.107

Bachelor 1.067 1.144 1.389 1.668

Lange videregående uddannelser 3.584 4.326 4.212 4.824

I alt 5.994 7.177 8.044 9.365

2010 2011 2012 2013

Korte videregående uddannelser 343 318 573 316

Mellemlange videregående uddannelser 1.637 1.940 1.945 1.793

Bachelor 1.426 1.395 394 652

Lange videregående uddannelser 5.479 6.209 6.243 6.249

I alt 8.885 9.862 9.155 9.010

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks data.

TABEL 9. Internationale studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på uddannelsesniveauer.

Kilder: Statistikbanken.dk (UDVSTD01).

TABEL 7. Danske studerende på studieophold fordelt på sektorer.

Kilder: Statistikbanken.dk (UDVSTD01).

TABEL 8. Internationale studerende på studieophold i Danmark fordelt på sektorer.

FIGUR 3. Andel af dimittender i 2013, der har været på

udvekslingsophold i løbet af deres studietid.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks data.

Note: Omfatter alle udvekslingsophold uanset varighed og kun uddannelser under UFMs ressort. Internationale studerende er ikke medtaget. Kandidater har enten været på udvekslingsophold på bachelor- eller kandidatuddannelsen.

20

For studieåret 2014/2015 er i alt 27 videregående uddan-

nelser og ét speciale (klinisk diætist) dimensioneret på

professionshøjskolerne (TABEL 2 side 14). På disse uddan-

nelser kan antallet af studiepladser således ikke forøges

uden tilladelse fra uddannelsesministeren.

Inden for de store velfærdsuddannelser på det pædagogi-

ske og det sundhedsfaglige område er næsten alle uddan-

nelser dimensioneret. Desuden er de fleste medie- og

kommunikationsfaglige uddannelser dimensioneret.

At en uddannelse er dimensioneret betyder, at Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet fastsætter det maksimale

optagelsestal på hver enkelt institution. Dimensioneringen

sker primært af hensyn til antallet af praktikpladser og

beskæftigelsesmulighederne for færdiguddannede, men

kan også have til formål at sikre en regional fordeling af

uddannelsespladserne.

Dimensioneringen sker i forhold til den enkelte institution,

men en given uddannelse er ikke nødvendigvis dimensio-

neret på alle institutioner med den givne uddannelse.

Dimensioneringen kan også være begrundet i, at uddan-

nelserne er meget udstyrstunge eller stiller særlige krav

til faciliteterne, der resulterer i, at uddannelserne enten er

meget omkostningstunge eller kun kan udbydes med en

begrænset kapacitet.

Generelt dimensioneres nye uddannelser ud fra et forsigtig-

hedsprincip, da praktikplads og beskæftigelsessituationen

ofte ikke er kendt.

De ikke-dimensionerede uddannelser har frit optag. Det

betyder, at institutionerne selv fastsætter deres kapacitet

under hensyntagen til muligheden for at sikre en forsvarlig

undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrække-

lig bygningskapacitet og praktikpladser. Uddannelses- og

forskningsministeren har i efteråret 2014 fremlagt udspil til

en ny dimensionering af uddannelsespladser i den vide-

regående uddannelsessektor. Da udspillet ikke berører

2014, omtales det ikke nærmere i denne publikation.

3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER

3.1 DIMENSIONERING

233 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER

Det økonomisk-merkantile område

Det tekniske område

Det sundheds-faglige område

Det samfunds-faglige område

Det pædagogiskeområde

Det medie- og kommunikations-faglige område

12.000

14.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

2008 2011 2012 2013 2014

Det økonomisk-merkantile område

Det tekniske område

Det sundheds-faglige område

Det samfunds-faglige område

Det pædagogiskeområde

Det medie- og kommunikationsfaglige område

12.000

14.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

2008 2011 2012 2013 2014

Generelt har professionshøjskolerne siden 2008 oplevet en

stigning i søgningen til uddannelserne. Antallet af ansøgere

med 1. prioritet steg i 2014 til 33.254 ansøgere, hvilket er

en stigning på 6 pct. i forhold til året før. Det er 6. år i træk,

at der er en stigning i antallet af 1. prioritetsansøgere.

Professionshøjskolernes andel af alle 1. prioritetsansøgere

under Den Koordinerede Tilmelding steg fra 35,5 i 2013 til

36,4 pct. i 2014.

Som det fremgår af FIGUR 4, er det største hovedområde,

målt på søgning, det sundhedsfaglige med 12.512 ansø-

gere i 2014, svarende til 38 pct. af det samlede antal

ansøgere til professionshøjskolerne. Det sundhedsfaglige

område var også det område med størst stigning på

12 pct. Den største relative stigning ses på ergoterapeut-

uddannelsen, hvor 806 søgte ind med 1. prioritet, hvilket

er 79 ansøgere eller 11 pct. flere end i 2013.

Pædagoguddannelsen er den mest søgte uddannelse

i landet efterfulgt af uddannelserne til sygeplejerske og

folkeskolelærer. Sammen med fysioterapeut- og social-

rådgiveruddannelserne udgør disse fem ca. 60 pct. af alle

1. prioritetsansøgere til professionshøjskolerne og 23 pct.

af samtlige 1. prioritetsansøgere under Den Koordinerede

Tilmelding.

Ifølge Den Koordinerede Tilmelding faldt professionshøj-

skolernes optag fra 2013 til 2014 med 2 pct. til i alt 20.588

studerende, se FIGUR 5. Professionshøjskolernes andel

af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding

udgør 32 pct. i 2014, hvilket er en tilbagegang fra 33 pct.

i 2013. Dette skyldes, at der på professionshøjskolerne er

fyldt op på de fleste dimensionerede uddannelser, hvorved

stigningen i søgning ikke medfører en stigning i optaget. Til

sammenligning har de fleste uddannelser på universiteterne

og erhvervsakademierne frit optag.

Oversigterne fra Den Koordinerede Tilmelding viser, at det

pædagogiske område gik tilbage med 8 pct. fra 2013 til

2014. Nedgangen er primært forårsaget af en nedgang

på læreruddannelsen på 14 pct. I 2014 blev der indført

skærpede adgangskrav på den nye læreruddannelse.

Ansøgere til læreruddannesen skal have enten 7 i snit for

at kunne søge om optagelse gennem kvote 1., eller skal til

optagelsessamtale ved at søge ind gennem kvote 2. Siden

2012 er der kommet 37 pct. færre 1. prioritetsansøgere

til læreruddannelsen. Fra 2013 til 2014 er det økonomisk-

merkantile område det, der steg mest med 16 pct. Til trods

for faldet på det pædagogiske område til 7.604 studerende,

er området stadig det største og udgør 38 pct. af profes-

sionshøjskolernes samlede optag.

Optaget på sektorens fem største uddannelser udgør

22 pct. af optaget på alle videregående uddannelser under

Den Koordinerede Tilmelding.


FIGUR 4. Antal 1. prioritetsansøgere fordelt på hovedområder.


FIGUR 5. Antal optagne studerende fordelt på hovedområder.

3.2 SØGNING OG OPTAG

24 253 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Dimittend gns. alderBestand gns. alderTilgang gns. alder

28

29

30

31

27

26

25 1,5

2,0

4,5

3,5

4,0

3,0

2,5

FolkeskolelærerSocialrådgivere

PædagogerFTF i alt

Danmark i alt

2010

2011

2012

2013

2014

Universiteter ErhvervsakademierProfessionshøjskoler

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

4.000

2.000

0

2008 2011 2012 2013 2014

I 2013 dimitterede 14.434 personer fra professionshøjsko-

lerne. Det er 2.051 personer mere end i 2012. Samlet for

professionshøjskolerne, erhvervsakademier og universiteter

(kandidater) dimitterede 38.116 personer i 2013, hvilket er

4.231 flere end året før. Udviklingen i de tre sektorer frem-

går af FIGUR 6. Professionshøjskolernes andel af dimit-

tender er fra 2009 til 2013 faldet fra 44 pct. til 38 pct., hvor

erhvervsakademiernes andel er steget fra 13 pct. til 21 pct.

Se sektorens andel af dimittender i 2013 i FIGUR 7.

Som det fremgår af FIGUR 8, har gennemsnitsalderen for

studenterbestanden efter et jævnt fald siden 2006 været

svagt stigende fra 2011 til 2013, mens gennemsnitsalderen

for dimittender har været konstant faldende de senere år.

Gennemsnitsalderen for nystartede ser ud til at have stabi-

liseret sig til ca. 25 år efter at have været jævnt faldende fra

2003 til 2009. Den fra 2006 til 2011 faldende gennemsnits-

alder for studenterbestanden slår igennem med nogle års

forsinkelse på gennemsnitsalderen for dimittender, hvorfor

denne må forventes at falde yderligere de næste par år.

Inden for de største af sektorens uddannelser faldt antallet

af ledige i forhold til antallet af forsikrede i 2014 (målt

pr. august) efter nogle år med stigende andel af ledige.

Undtagelsen er pædagoger, hvor andelen af ledige steg en

lille smule. Se FTFs ledighedsstatistik i FIGUR 9.

Kilde: FTF ledighedsstatistik og Danmarks Statistik.

FIGUR 9. Antal ledige i pct. af antal

forsikrede, august (fuldtid).

Kilde: Databanken (http://uvm.dk/Service/Statistik/Databanken).

FIGUR 8. Gennemsnitsalder for studerende og

dimittender fra professionshøjskolerne.

Kilde: Danmarks Statistik.

FIGUR 6. Antal dimittender fordelt på sektorer.


FIGUR 7. Sektorenes andel af dimittender i 2013.

38% Professionshøjskoler41% Universiteter

(kandidater)21% Erhvervsakademier

3.3 DIMITTENDER

26 273 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER

Professionshøjskolerne har siden efteråret 2012 indgået i

et fælles program med Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet, som har til formål at understøtte effektiviseringen

af professionshøjskolernes studieadministrative og øvrige

administrative opgaver og processer med etablering af

fælles it-driftsløsninger.

Programmet er understøttet med 128 mio. kr. på finans-

loven og er et supplement til de enkelte professions-

højskolers løbende arbejde med at effektivisere og

professionalisere administrationen på forskellig vis siden

professionshøjskolernes etablering i 2008.

Effektiviseringsprogrammet blev igangsat i 2012 med

prioritering af over 130 projektforslag. I 2013 gennem-

førtes en række foranalyser og bedste praksis-projekter

inden for de tre indsatsprogrammer, som i 2014 blandt

andet har resulteret i indkøb og udvikling af en praktik-

portal og et digitalt eksamenssystem samt fælles initiati-

ver inden for indkøbs- og bygningsdrift. I 2015 forventes

flere projektansøgninger med indkøb og udvikling af

fælles it-systemer.

Den fælles praktikportal forventes færdigudviklet ultimo

2014 og implementeret på alle professionshøjskoler i 2015

og vil effektivisere og modernisere håndteringen af de

studerendes praktikforløb. Det sker gennem øget automa-

tisering og selvbetjening for studerende og praktiksteder.

Det fælles system WISEflow til digital håndtering af eksa-

men forventes implementeret primo 2015. Systemet vil

effektivisere administrative arbejdsgange og øge mulighe-

den for dialog mellem censor, studerende og uddannel-

sesinstitution for de ca. 70.000 årlige skriftlige og mundt-

lige eksamener.

Effektiviseringsprogrammet har skabt et fundament for

fremtidige fælles projekter om nye systemer og initiativer

på det administrative område. Især på det studieadmini-

strative område forventer sektoren fremadrettet at kunne

drage nytte af fælles løsninger. Anskaffelse, udvikling og

drift af fælles løsninger kan ske mere priseffektivt, ligesom

der vil være gode muligheder for at udveksle erfaringer og

drage nytte af viden om hinandens procedurer, arbejds-

gange og systemunderstøttelse.

På den anden side har programforløbet også vist, at det er

langt vanskeligere at etablere fælles løsninger på områder,

der allerede er it-understøttet eller/og meget afhængige af

den lokale organisering og strategi.

Se mere om effektiviseringsprogrammet på

www.eff.uc-dk.dk.

4 SAMARBEJDE I SEKTOREN

4.1 EFFEKTIVISERING AF ADMINISTRATION

294 SAMARBEJDE I SEKTOREN

Professionshøjskolerne har i 2014 som noget nyt indgået

to partnerskabsaftaler, som sætter rammerne for et tættere

og mere formaliseret samarbejde med eksterne parter om

udvikling af specifikke uddannelses- og videnområder.

Partnerskaberne konkretiseres i årsprogrammer med en

række initiativer og aktiviteter.

Partnerskabet med Undervisningsministeriet, Uddannelses-

og Forskningsministeriet og Danmarks Evalueringsinstitut

har til formål at bidrage til realiseringen af folkeskolere-

formen med fokus på de dele af implementeringen, der

kan styrkes og udvikles gennem professionshøjskolernes

videnproduktion og organisations- og kompetenceudvik-

lende aktiviteter. Det drejer sig om indsatser, der knytter sig

til den nye skoledag, målstyret undervisning og udvikling

af undervisning, inklusion og undervisningsdifferentiering

samt ledelse af skolen som læringsfællesskab.

Parterne bidrager til samarbejdet med afsæt i de roller

og opgaver, som hver især har i relation til folkeskolen.

Professionshøjskolerne indgår som den største udby-

der af grund-, efter- og videreuddannelser af lærere og

pædagoger og som producent af forskning og udvikling

af skoleområdet.

I 2014 er der igangsat 13 initiativer under de fire overord-

nede indsatsområder. Som tre eksempler på gennemførte

initiativer kan nævnes: 1) Udvikling af en didaktisk ramme

for målstyret undervisning og forenklede fælles mål samt

eksemplariske forløb i konkrete undervisningsfag med

vejledningsmateriale. 2) Udvikling og afholdelse af endags-

kurser og tilhørende materiale for lærere, pædagoger og

skoleledelser med henblik på at styrke anvendelsen af

de forenklede mål på skolerne. 375 skoler har tilmeldt sig

første del af programmet, som gennemføres i efteråret

2014. 3) Udvikling af et screeningsværktøj til afdækning af

læreres linjefagskompetencer med henblik på at realisere

målet om fuld kompetencedækning i folkeskolen i 2020.

Partnerskabet med Ministeriet for børn, ligestilling, integra-

tion og sociale forhold og Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd (SFI) har til formål at understøtte den sociale

indsats inden for social-, børne- og integrationsområdet.

Dette gøres gennem samarbejde om udvikling af de social-

faglige uddannelser og pædagoguddannelsen samt samar-

bejde om styrkelse af viden, kompetencer og færdigheder

inden for otte udvalgte indsatsområder.

Aftalen løber i tre spor, der gensidigt kvalificerer hinanden;

Pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, efter- og vide-

reuddannelse på det sociale og pædagogiske område samt

videnudvikling inden for det sociale og pædagogiske område.

Professionshøjskolerne indgår i partnerskabet som den

største udbyder af grund- og efter-/videreuddannelse inden

for fag beskæftiget i den sociale sektor og som en væsentlig

producent af forskning og udvikling på det sociale område.

Partnerskabets første mål er at udvikle, udbrede, formidle

og omsætte forskning og erfaringsbaseret viden om virk-

somme metoder på det sociale område i de sociale uddan-

nelser og pædagoguddannelsen. Dette skal ske i et tæt

samarbejde mellem Socialstyrelsens arbejde med udvikling

og formidling af virksomme metoder og professionshøjsko-

lernes arbejde med at udvikle og udbyde grund- og efter-/

videreuddannelse, der kan bidrage til den rigtige implemen-

tering af metoderne.

Parterne har i 2014 udpeget 13 konkrete initiativer, som

blandt andet har udmøntet sig i 1) Udarbejdelse af en

dimittendprofil for socialrådgiverstuderende målrettet

studerende, uddannelsens udbydere og aftagerfeltets

interessenter. 2) Udgivelse af 11 publikationer med aktuelt

bedste viden om bl.a. mennesker med ADHD, stofmisbrug,

psykiske vanskeligheder og ældre i risiko for tab af funkti-

onsevne og 3) Udvikling og udbud af et diplommodul om

æresrelaterede konflikter.

4.2 PARTNERSKABSAFTALER

30

Økonomien i uddannelsesinstitutionerne under Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet baserer sig hovedsageligt

på tilskud fra staten. Dette gælder også professionshøj-

skolernes økonomi, som foruden statstilskud er baseret på

deltagerbetaling for uddannelse samt øvrige indtægter.

I 2013 modtog professionshøjskolerne 4,1 mia. kr. svarende

til 30 pct. af det samlede beløb, staten bruger til videregå-

ende uddannelser under Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet. Se FIGUR 10.

FIGUR 11 viser, hvorledes sektorens indtægter fordeler

sig. Siden 2011 har det samlede statstilskud været svagt

stigende, som det fremgår af FIGUR 12 på næste side. I

samme periode har statstilskuddet pr. studerende været

faldende, idet antallet af studerende er steget markant.

Sættes det samlede statstilskud i forhold til at antallet af

studerende, der har udløst tilskud (studenterårsværk og

årselever), er steget med knap 14 pct. i perioden 2011-

2013, svarer det til en gennemsnitlig nedgang på 6.900 kr.

pr. studenterårsværk (STÅ) fra 2011 til 2013.

Besparelsen følges af et krav om øget kvalitet på professi-

onshøjskolernes uddannelser og et ønske om, at undervi-

serne tilbringer mere tid med de studerende.

Kilder: Regnskabsportalen, Statsregnskaber, Universiteternes statistiske beredskab.Note: Øvrige er Den Frie Lærerskole og Diakonhøjskolen. Der er ikke medtaget bevillinger til forskning og udvikling.

FIGUR 10. Professionshøjskolerne i den samlede

uddannelsesøkonomi.

FIGUR 11. Relativ fordeling af sektorens

indtægter i 2013.

30% Professionshøjskoler54% Universiteter

10% Erhvervsakademier3%Kunstneriske og

kulturelle uddannelsesinstitutioner

3% Maritime og øvrige uddannelses-

institutioner

Kilde: Regnskabsportalen.

51% Undervisningstaxameter10% Fællesudgiftstilskud

7% Bygningstaxameter5% Særlige tilskud og øvrige driftsindtægter

3% Forsknings- og udviklingsaktiviteter

(statstilskud)13% Deltagerbetaling,

uddannelse11% Anden ekstern

rekvirentbetaling og andre indtægter

1% Forsknings- og udviklingsaktiviteter (øvrig indtægt)

5 SEKTORENS ØKONOMI

5.1 OMSÆTNING

335 SEKTORENS ØKONOMI

2008

6 mia. kr.

5 mia. kr.

4 mia. kr.

3 mia. kr.

2 mia. kr.

1 mia. kr.

0 mia. kr.2010 2011 2012 2013

IDV Øvrig omsætning

Statstilskud

SocialrådgiverFysioterapeutSygeplejerske

PædagogLærer

300.000 kr.

250.000 kr.

200.000 kr.

150.000 kr.

100.000 kr.

50.000 kr.

0

2014-PRISER (MIO. KR.) 2008 2010 2011 2012 2013 2014

Globaliseringsmidler 147 332 285 291 0 0

FoU midler 269 270

Andre politisk prioriterede midler 15 37 36 0 0 0

I alt 163 369 320 291 269 270

ÅESTÅ

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

2008 2010 2011 2012 2013

Der har siden 2011 været en mindre stigning i de samlede

indtægter, hvilket primært kan henføres til øgede indtæg-

ter i forbindelse med deltagerbetalinger, projekttilskud,

gevinster ved ejendomssalg mv, som det fremgår af "øvrig

omsætning" i FIGUR 12.

Aktiviteten steg fra 2012 til 2013 med 8 pct. på de ordinære

fuldtidsuddannelser og med 5 pct. på åben uddannelse.

Siden sektorens etablering i 2008 er aktiviteten steget med

25 pct. på de ordinære uddannelser og med knap 20 pct.

på åben uddannelse. Se FIGUR 13.

FIGUR 14 viser taxametertilskuddet til uddannelse af en

dimittend inden for sektorens fem største uddannelser i

2014. Professionshøjskolerne modtager 237.000 kr. fra

staten i taxametertilskud til at uddanne en sygeplejerske i 3,5

år. Tilsvarende er tilskuddet 143.000 kr. til uddannelse af en

pædagog. Taxametertilskuddet pr. studenterårsværk har de

senere år været faldende. Fra 2010 til 2014 faldt professions-

højskolernes taxameterindtægt til at uddanne dimittender

inden for de fem største uddannelser med 4 pct., og siden

2013 er indtægten faldet med 2 pct. (fremgår ikke af figuren).

I 2013 fik professionshøjskolerne som noget nyt bevilget

forsknings- og udviklingsmidler svarende til 270 mio. kr. årligt

i tre år.

Med den efterfølgende lovændring, der gav professions-

højskolerne ret og pligt til at udføre forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter, har professionshøjskolerne dermed opnået

både lov- og finansieringsgrundlag for sine forsknings- og

udviklingsaktiviteter.

Bevillingen på 270 mio. kr., der på finanslov 2015 for -

ventes forlænget til 2017, kan ses som erstatning for de

glo baliseringsmidler, der udløb i 2012. Beløbet er dog


FIGUR 15. Finanslovsbevillinger til forskning og udvikling

2014 fordelt på uddannelsesinstitutioner.

Kilder: Deloitte Analyse af Professionshøjskolerne, Regnskabs-portalen og egne beregninger.

FIGUR 12. Udvikling i fordeling

af indtægter (2014 priser).

Kilde: Takstkatalog 2014.Note: Uddannelserne tager 3,5 år inkl. praktik. Lærerud-dannelsen tager dog 4 år. Længden af praktikken varierer mellem 6 og 15 måneder.

FIGUR 14. Taxameterindtægter til at

uddanne en dimittend inden for sektorens

fem største uddannelser (2014-priser).

Kilder: Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, trepartsaftalen, diverse finanslove og udmeldebreve til institutionerne fra Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

TABEL 10. Udviklingen i politisk prioriterede midler til sektoren.


FIGUR 13. Studenterårsværk (STÅ) på ordinære

uddannelser samt årselever (ÅE) på åben uddannelse.

3% Professionshøjskoler 85% Universiteter

5% Andet: Miljøundersøgelser,

forskningsbaseret myndig- hedsbetjening, centre,

projekter mv.7% Øvrige

uddannelsesinstitutioner, Arkitektskolen,

musikkonservatorier, Erhvervsakademier mv.

knap 21 mio. kr. lavere end globaliseringsmidlerne, som i

2012 udgjorde 291 mio. kr. Se udviklingen af de politiske

prioriterede midler til sektoren i TABEL 10.

Bevillingen gives dels til en generel styrkelse af udviklings- og

evidensbasering på professionshøjskolerne, dels til styrkelse

af videngrundlaget for professionsfagene på professionshøj-

skolerne. Bevillingen til forskning og udvikling har givet

professionshøjskolerne en ny platform, da midlerne er

anerkendte forskningsmidler jf. OECDs Frascati-manual og

en del af de offentlige forskningsbevillinger, der er målsat til

at udgøre 1 pct. af BNP. Bevillingen på 270 mio. kr. udgør,

som det fremgår af FIGUR 15, i alt 3 pct. af statens samlede

forskningsbudget til uddannelsesinstitutioner i 2014.

34 355 SEKTORENS ØKONOMI

Årsværk pr. 100 STÅ

12

8

4

0

2008 2010 2011 2012 2013

RESULTATOPGØRELSE (MIO. KR., ÅRETS PRISER) 2008 2010 2011 2012 2013

Omsætning i alt 4.460 5.269 5.188 5.352 5.617

Finansielle poster i alt -71 -67 -66 -77 -71

Driftsomkostninger i alt -4.475 -5.197 -5.079 -5.118 -5.351

Driftsresultat før ekstraordinære poster -86 5 43 158 195

Ekstraordinære poster i alt 149 -131 41 -4 5

Årets resultat 63 -126 84 154 200

BYGNINGSKAPACITET 2008 2012 2014 ÆNDRING 2008-14

ÆNDRING 2012-2014

Antal adresser 124 79 78 -37% -1%

Antal m2 793.065 681.428 678.947 -14% 0%

Antal STÅ 52.198 60.180 67.778 30% 13%

Antal m2 pr. STÅ 15 11 10 -34% -12%

FIGUR 16 viser den relative fordeling af udgifterne i 2013.

Udgifterne til undervisning udgør 59 pct., og udgifterne til

forskning og udvikling udgør 5 pct. Det skal dog bemær-

kes, at der kan være forskelle i konteringspraksis professi-

onshøjskolerne imellem.

Sektoren beskæftigede i 2013 i alt ca. 7.100 årsværk,

hvilket er godt 100 flere end i 2012 og 35 færre end i 2011.

De syv professionshøjskoler har i 2013 samlet set redu-

ceret antallet af medarbejderårsværk pr. 100 STÅ med

1,4 i forhold til 2010. Se oversigt over årsværk pr. 100 STÅ

i FIGUR 17. Reduktionen skal hovedsageligt findes på

årsværk til ledelse og administration og er udtryk for det

generelle fokus, der har været på at reducere de admini-

strative omkostninger. Som det fremgår af FIGUR 18 tilfal-

der 70 pct. af professionshøjskolernes STÅ de fem største

uddannelser: Pædagog, lærer, sygeplejerske, socialråd-

giver og fysioterapeut. Øvrige uddannelser er i FIGUR 18

grupperet i faggrupper.

Sektorens omsætning nåede i 2013 op på godt 5,6 mia. kr.,

hvilket er en stigning på 5 pct. i forhold til 2012 og 26 pct. i

forhold til sektorens etablering i 2008. Som TABEL 11 viser,

udgjorde årets resultat for den samlede sektor i alt 200

mio. kr. i 2013 mod 154 mio. kr. i 2012, blandt andet som

følge af gevinst ved salg af ejendomme på ca. 40 mio. kr.

Egenkapitalen er steget med 17 pct. til ca. 1,9 mia. kr. fra

2012 til 2013.

De senere års driftsoverskud og deraf stigning i egenka-

pitalen har været nødvendige i forhold til at konsolidere

sektoren i en periode efter fusionen i 2008 af 24 CVU’er

til de syv professionshøjskoler, der er i dag. Der har været

behov for at tilpasse økonomien med en vis forsigtighed i

omkostningsdisponeringen til en voksende uddannelsesop-

gave med stadig flere studerende. Dertil kommer behovet

for nye tidssvarende institutioner, nye byggerier og campus

med bedre udnyttelse af bygningsmassen. Overskudsgra-

den forventes at falde de kommende år.

En bedre udnyttelse af bygningsmassen opnås ved at

samle udbud på fælles adresser i campus og dermed

reducere antal m2 samtidig med, at der optages flere stude-

rende. I perioden 2008 – 2014 er bygningsmassen faldet

med 14 pct. på de syv professionshøjskoler, mens udnyt-

telsen af bygningerne (m2/STÅ) er forbedret med 34 pct. Se

oversigt over udvikling i bygningsmasse i TABEL 12.

Campusserne er vigtige for professionshøjskolerne, da

de skaber de nødvendige og tidsvarende fysiske rammer

for at udvikle viden og uddannelser i større faglige miljøer,

der samarbejder på tværs og skaber synergi i studie- og

videnaktiviteterne. Den bedre udnyttelse af bygningsmas-

sen frigiver derudover ressourcer til kerneydelserne.


FIGUR 16. Relativ fordeling af udgifter i 2013.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

FIGUR 18. Fordeling i STÅ 2014.

FIGUR 17. Årsværk pr. 100 STÅ.

Kilde: Deloitte Analyse af professionshøjskolerne, regnskabs-portalen www.uvm.dk og egne beregninger. Analysen omfatter de syv professionshøjskoler.


TABEL 11. Driftsresultat samlet for sektoren 2008-13.

Kilde: Indsamlede data fra de syv professionshøjskoler. Tallet for STÅ 2014 er prognosetal, de øvrige er faktiske tal.

TABEL 12. Udvikling i bygningsmasse og -udnyttelse.

59% Undervisning16% Bygningsdrift

12% Ledelse og administration

7% Særlige aktiviteter5% Forskning og

udvikling1% Markedsføring

27% Pædagog16% Lærer

15% Sygeplejerske7% Socialrådgiver6% Fysioterapeut

10% Teknologi6% Sundhed

5% Business/finance3% Ernæring og

sundhed6% Andet

5.2 OMKOSTNINGER 5.3 RESULTAT

36 375 SEKTORENS ØKONOMI

Diverse finanslove, www.uvm.dk, www.ufm.dk.

Udmeldebreve til professionshøjskoler, Undervisningsmi-

nisteriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Takstkatalog 2010-11, www.uvm.dk

Takstkatalog 2012-14, www.ufm.dk

Regnskabsportalen, www.uvm.dk

Statsregnskab, www.oes.dk

Universiteternes statistiske beredskab, www.dkuni.dk

Analyse af professionshøjskolerne 2012, Deloitte

Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, www.uvm.dk

Trepartsaftalen, www.uvm.dk

Hovedtal 2014, Den Koordinerede Tilmelding

Databanken, www.uvm.dk

Uddannelsesguiden, www.ug.dk

Danmarks Statistik

FTF

UC Viden

KILDER

38

professions hØjskoler i taløjskoler.dk/wp-content/uploads/2015/11... · sammenhæng og...

Documents