prins jørgen nr. 3, 2008

[ Prins Jørgen]2. årgangNr. 3April 2008

[Side 12]Første mand distriktet dergjorde RLU færdig

[Side 14]Træning i natsejlads– et lokalt initiativ i Korsør

[Side 16]SSR: Til lands, til vands og i luften

Magasinet

for Totalforsvarsregion Sjælland

Øvelsen Prins Jørgen[Side 4]

Side 2 | Prins Jørgen | Nr. 3

Kære læserSå er tiden kommet til det første nummer af Prins Jørgen i 2008. Som det fremgår af artikler-ne i dette nummer, bliver også 2008 et travlt år for hjemmeværnet. Ud over at løse de ”daglige” opgaver – øvelse, uddannelse og indsatser til gavn for samfundet – skal vi have skabt større synlighed for, hvad vi laver, men vi skal også samtidig have tid til at dyrke livet i underafde-lingerne. For det er i hjemmeværnssoldatens nære omgangskreds, vi skaber grundlaget for at kunne løse vores opgaver.

Vi har begyndt året med nogle øvelser, hvor ansatte, frivillige og den regionale føringsstruk-tur (den tidligere reserve) har skullet arbejde sammen om at løse opgaver inden for terror, naturkatastrofer osv. Det har været en rigtigt god erfaring, men som sædvanlig er der plads til forbedring – det er jo derfor vi øver os. Der er også plads til forbedring, når det gælder synliggørelsen af Interforce, for vi skal have flere virksomheder til at gå med i arbejdet om at skabe de bedste forhold for de, der forsvarer Danmark. Og så skal vi hverve flere medlem-mer, som det også fremgår af en artikel i dette nummer. Det er nogle af de store opgaver, der ligger for os i 2008, men jeg er overbevist om, at fundamentet for vores virke er i orden. hjem-meværnets frivillige har vist sig i stand til at omstille sig til de nye opgaver, som samfundet nu kræver af dem, og det har aftvunget respekt

AnsvArshAvende

redAKtør:

Informationschef

hans Arne niclasen

tlf. 20 45 46 38

postAdresse:

totalforsvarsregion sjælland

Garnisonen 1

4100 ringsted

oplAG:

10.000 stk.

lAyout / produKtIon:

GB Grafisk reklamebureau

tryK:

Cs Grafisk

forsIdefoto:

peder reinhold Jensen

hos vores samarbejdspartnere i totalforsvaret, hos politikere og i befolkningen. Så jeg er ikke i tvivl om, at vi ved hjemmeværnets 60-års jubilæum 1. april 2009 vil stå med en endnu stærkere styrke til gavn for Danmark.

Kort før dette blad skulle i trykken indløb meddelelsen om, at to danske soldater, kaptajn Christian Damholt og seniorsergent Sonny Kappel Jakobsen var blevet dræbt i Afghani-stan. 33-årige Christian Damholt er den første soldat, Hjemmeværnet har mistet i kamp.

Christan kom i Hjemmeværnet som frivillig i begyndelsen af 90´erne, valgte officersvejen og var ved sin død uddannelsesofficer ved Hærhjemmeværnsdistrikt Sydvestfyn. De to danskere var tilknyttet CIMIC (Civilian Military Cooperation)-enheden i byen Gereshk og var på patrulje for bl.a. at se på genopbygning af en skole, da de blev offer for en selvmordsbombe. Christian Damholt var nygift, og mine tanker går til hans udkårne og til Christians forældre, ligesom mine tanker går til Sonny Kappel Jakobsens kone og deres to børn.

Æret være deres minde.

God læsningLeif PedersenOberst, Chef for Totalforsvarsregion Sjælland

Indhold

Magasinet

[

Prins Jørgen]

3

4

8

Træning i natsejlads

SSR: Til lands, til vandsog i luften

Kom med til Baltic Spirit 2008

14 Det er det de unge vil há– spørgsmål og svar

Udmærkelser og udnævnelser

Hjemmeværnet gav cyklisteren tør bagdel

202224

10

11

12

1619

Endnu et travlt år for hjemmeværneter i gang oberst leif pedersen

Chef for totalforsvars-region sjælland

Hjemmeværnetelsker SINE

Øvelsen PRINS JØRGEN

Nytårskoncert medRoskilde Musikkorps

Hvad er Interforce- og hvad gør vi ved det?

Hele regionens historiskearbejde i fokus

Første mandder færdiggjorde RLU

Prins Jørgen | Nr. 3 | Side 3

Hjemmeværnetelsker SINEEfter den første testpe-riode er hjemmeværnet og det øvrige beredskab stadig forelsket i SINE.

Og hvem er hun så? Jo, SINE er en forkortelse for SIkkerhedsNEttet, et digitalt radiokommunikationssystem til ca. 2,6 mia. kr., der skal gøre alle, der løser beredskabsmæssige opgaver, i stand til at kommunikere på tværs af organisationer. Ideen til at binde Hjemmeværn, politi, brandvæsen, Falck, Beredskabsstyrelsen osv. sammen i et fælles kommunikations-net stammer helt tilbage fra 1948, hvor en beredskabschef i København foreslog, at beredskaberne fik radioer, der kunne tale sammen. Der skulle altså gå 60 år, inden drømmen blev til virkelighed, men nu nær-mer den sig også med stormskridt.

Totalforsvarsregion Sjælland er hjem-meværnets repræsentant i pilotprojektet, har arbejdet for, at SINE kander skal gå i pilotdrift på Lolland og Falster fra april. Pilotgruppen har siden årsskiftet bl.a. arbejdet med at finde de bedste termina-ler, mikrofoner osv. til de forskellige grene af beredskabet. Udstyret er blevet testet under de svære forhold, beredskaberne arbejder under – f.eks. under røgdykning – og TFRSJ har samlet erfaringerne, der den 22. maj resulterer i en indstilling til Hjem-meværnskommandoen om, hvilket udstyr der skal indkøbes til hjemmeværnet.

store forventnInGer tIl sIneI begyndelsen af marts præsenterede To-talforsvarsregion Sjælland SINE-projektet for interesserede frivillige hjemmeværns-soldater, og over 100 hjemmeværnssolda-ter dukkede op. Vi spurgte fem af dem om deres forventninger til og indtryk af SINE:

Michael Deichmann, skipper på Marine-hjemmeværnsfartøjet Enø: ”På hjemme-

værnsfartøjerne har vi en travl hverdag i forvejen, da vi altid er i beredskab. For os er det vigtigste ved SINE, at vi kan tale sammen med de andre beredskaber – f.eks. direkte til helikoptere under en eftersøgning. SINE vil sikre grundlaget for, at beredskabet hurtigere kan komme frem til nødstedte.”

Poul Roerholt, chef for Jernbanekompagni Nykøbing F. i Virksomhedshjemmevær-net: ”Vores nuværende radioudstyr kan knapt nok nå de 50 km. mellem Rødby og Nykøbing F. Og så render vi endda rundt med nogle enorme antenner, der faktisk er farlige, for de kan komme til at røre ved køreledningerne. Her bliver de små SINE-terminaler en enorm forbedring – og vi oplevede f.eks. under olieforureningen i Grønsund i 2005, at det ville have stor fordel, hvis alle i beredskabet havde været på samme net.”

Ole Buus, chef for Hærhjemmeværns-kompagni Wessel: ”Jeg har store forvent-ninger til SINE. Med de små radioer vil det være meget nemmere at få folk til at komme ud til indsatser. Jeg tror på, at vi får et bedre samarbejde i beredskabet med de nye radioer.”

Jørgen Kamper, chef for Motoriseret Infanteri Føringselement Syd: ”Jeg er koordinator på SINE-projektet for hjem-meværnet, Distrikt Storstrømmen. SINE giver mange muligheder for koordination, som vi slet ikke har med det nuværende VHF-system. Muligheden for at kommu-nikere over hele Danmark og med alle i beredskabet gør SINE til et eminent ledel-sesværktøj: Det bliver lettere for lederne at skaffe sig et godt efterretningsbillede og dermed at disponere mere effektivt over enheder.”

Palle Sørensen, leder af Trafiktjenesten ved Totalforsvarsregion Sjælland: ”Min ’anden’ fritidsinteresse er radioamatør, og jeg er derfor meget interesseret i den

tekniske side af SINE-projektet. Med én terminal til både telefon og data bliver vores arbejde i trafiktjenesten fremover meget nemmere og opgaverne vil blive løst mere effektivt. Jeg er optimist.”

MAJoren elsKer oGså sIneChefen for Operationssektionen ved Totalforsvarsregion, major Kenneth Schytte Myrup, er en af hovedkræfterne i SINE-projektet. Og han er stadig glad for damen:

”SINE-projektet går hammergodt. Vi holder tidsplanerne og tror på, at vi under testfasen kan få gennemprøvet kom-munikationen mellem alle beredskaber. April måned vil nu gå med at indhøste erfaringer fra vores testgruppe på 105 hjemmeværnssoldater, der er ude at teste terminaler i hverdagen, og den 22. maj skal vi så give vores råd til Chefen for hjemmeværnet, så vi kan få købt det rigtige udstyr”

”For mig er der ingen tvivl om, hele SINE-projektet er en stor bonus for hjemmevær-net. Vi har fået styrket det i forvejen gode samarbejde med vores partnere i Totalfor-svaret, og vi vil med SINE-systemet blive endnu bedre i stand til at støtte partnere med løsning af beredskabsopgaver.”

Indadtil stiller SINE-projektet store krav til hjemmeværnet; ved at få løftet vores kompetencer på dette område vil vi også få løftet vores holdning til os selv.

Du kan læse meget mere om SINE på projektets hjemmeside www.sikkerhedsnet.dk

Major Kenneth schytte nyrup


det så alvorligt ud, da en bus med børn væltede ved stensved – men blodet er altså ikke ægte.

Mellem den 8. og 11. no-vember 2007 afholdt Total-forsvarsregion Sjælland den store feltøvelse Prins Jørgen på hele Sjælland. Over de fire dage øvede over 700 hjem-meværnssoldater – inklusive en deling fra det litauiske hjemmeværn - sig i de momenter, en hjemme-værnssoldat skal kunne. Her er en række billeder fra øvelsen.

ØvelsenPrins Jørgen

Ø v E L S E N P R I N S J Ø R G E N


en såret bæres hen

til samaritterne.

vagtpost påKulsbjerg ved stensved.

øvelse i at finde sårede

i ruinby på næstved

Beredskabscenter.

Børnenevar meget

overbevisende sårede.

– fortsættes næste side...


Ø v E L S E N P R I N S J Ø R G E N

Bevogtning af Korsør havn.

Maskingeværskytte ved Kulsbjerg.

Øvelsen begyndte forholdsvist stille med bl.a. brand- og rednings-øvelser, men udviklede sig over de fire dage til bl.a. at inkludere håndtering af en havareret bus fyldt med børn, demonstrationer, en togulykke, aflivning af høns, bevogtning og regulær kamp.


Totalforsvarsregion Sjælland har fremstillet en DvD med over 1 times optagelser fra Prins Jørgen, der er sendt til alle deltagere på øvelsen. Skriv en mail til [email protected], hvis du også vil have et eksemplar – den er god til både at lære af og til at vise andre, hvad vi egentlig laver i Hjemmeværnet.

Chefen for hjemmeværnet, generalmajor Jan norgaard,

besøgte øvelsen søndag og fik sig en snak med

flere af deltagerne.

D E N B E G Y N D E R M E D E N B Ø L G E – N Y T Å R S K O N C E R T E N

og til slutningen af december har vi så et dusin aftener, hvor vi indstuderer solister-nes sange og de øvrige værker, som vi præsenterer til de to nytårskoncerter. Og så kommer der selvfølgelig et par intense prø-ver lige op til koncerterne” tilføjer Ole Bille.

sKABe opMærKsoMhedHjemmeværnets musikkorps løser en vigtig opgave ved at skabe opmærksomhed – hvad enten det sker med akkompagne-ment til en jazz-soul sangerinde, til en fællessang eller med et potpourri over Tom

Jones-sange. Alle genrer udføres med den samme entusiasme – i hvert fald set og hørt med publikums øjne og øren.

Musikkorps Roskilde stammer tilbage fra 1951 (da Elvis Presley stadig var teenager). I dag er der ikke musikere tilbage fra den tid, men Elo Andersen har været med i størsteparten af korpsets levetid. ”Jeg be-gyndte i orkestret i 1972. Før det havde jeg som dreng spillet i FDF og senere også lidt i min værnepligtstid i Flyvevåbnet”.

Elo Andersen spiller kornet – dvs. den lidt kortere version af trompeten. For nogle år siden skiftede man fra trompeter til kornetter i orkestret, der dermed blev et brassband efter engelsk mønster og tradi-tion. Som det engelske navn fortæller, er et brassband, i modsætning til et harmonior-kester der har træblæsere, et orkester med messingblæsere suppleret med slagtøj.

På spørgsmålet om orkestret havde samme spændvidde i repertoiret dengang, han begyndte, konstaterer Elo Andersen at ”det var måske lidt mere militærmusik,

Og egentlig begynder koncerten lang tid i forvejen. Lang tid før lydprøverne for en time siden og lang tid før generalprøverne.

Vi skal helt tilbage til da der var blade på træerne. I begyndelsen af oktober begynd-te orkesteret at arbejde på programmet.

”Omkring det tidspunkt får vi klarhed over hvem, der skal være solister” forklarer kompagnichef Ole Bille, ”og så begynder vi at arbejde med de sange, som solisterne vil optræde med. Fra begyndelsen af oktober

Musikkorps Roskildes medlemmer står i gangen, der fører ud til scenen. De bøjer sig forover og rejser sig med hænderne højt løftet. Skulle der mangle lidt ekstra pulsslag kommer blodomløbet i gang med bølgen – eller skal vi kalde det kampråbet.


Den begynder med en bølge – nytårskoncerten

Bølgen ruller.


altså marcher dengang. Men jeg synes, at det er sjovt og udfordrende, at vi i dag spiller så forskellig musik, som vi gør. Jeg tror egentlig også, at netop det brede re-pertoire, gør at flere lytter til os når vi giver koncerter.”

Og koncerter er der mange af i løbet af et år – i gennemsnit næsten hver anden uge. For det meste inden for regionen, men også i det øvrige Danmark og i udlandet. Nogle gange deltager korpset i egentlige konkur-rencer for brassbands og for et par år siden vandt det to 1. pladser (i disciplinerne march og koncertnummer) i et internatio-nalt stævne i Bösel ved Bremen.

Mere end 200 tIMer oM åretMed 20 til 25 koncerter og mere end 40 øve-aftener om året lægger musikerne i korpset mange timer i løsningen af opgaven som et af hjemmeværnets opmærksomheds-skabende spydspidser. Mellem 200 og 250 timer om året lægger hver enkelt – og det afholder ikke nogle af musikerne i at bruge et tilsvarende antal timer på transporten til øveaftener og koncerter:

”Publikum er stort, der er solister, som vi skal akkompagnere professionelt – så på en måde er det en eksamen. Den sidste, intense øveperiode med ekstra prøver falder sammen med julen, hvor familien jo også har sine berettigede forventninger til vores opmærksomhed. Men på den anden side kender de os og accepterer vores engagement” tilføjer David.

40-års teGnI modsætning til Elos 36 år i orkestret har både Klaus og David kun halvandet års er-faring i Roskilde Musikkorps. Denne alders- og erfaringsspredning er der ingen af dem, der ser som et problem, men snarere som en styrke – og egentlig hyggeligt at have kontakten hen over generationerne om den fælles interesse. De unge medlemmer påpeger også, at der er lydhørhed over for alle forslag, så det er bare at sætte sit præg på bandet.

Og Elo, som til foråret skal have sit 40-års tegn (36 år i orkestret plus 4 år forud med almindelig tjeneste), er fast i mælet, da han fastslår: ”Jeg bliver ved, så længe jeg kan”.

Den begynder med en bølge – nytårskoncerten

Klaus Kubel, der spiller tuba, har omkring 100 km hver vej, men ”det betyder ikke noget, for det er jo også min hobby. Tid-ligere spillede jeg i Prins Jørgens Garden i Vordingborg og havde lyst til at spille igen, så jeg søgte optagelse i musikkorpset, bl.a. fordi der var nogle jeg kendte fra Prins Jørgens Garden. Modtagelsen var meget fin og, som jeg har oplevet det, et godt eksempel på det gode kammeratskab, vi har. Det er helt nødvendigt for at korpset kan fungere. Nu har jeg ikke selv aftjent værnepligt, men det militære er jo ikke en forudsætning for at være i korpset. Den eneste måde, at man måske kan mærke tilhørsforholdet på, er at der er god styr på tingene.”

FDF og Prins Jørgens Garde var bag-grunden for Elo og Klaus’ musikinteresse. For David Qvist var det Tivoli Garden og i sin værnepligtstid spillede han i Søværnets Tamburkorps, hvor han også tog en ekstra tørn som konstabel.

”Musikken er jo nærmest en livsform for nogle – bl.a. for mig. I min hverdag som læ-rer underviser jeg i musik og ja, i min fritid er musikken også min hobby – så det hele går op i en højere enhed.” Også David Qvist kører langt til øveaftenerne: 50 kilometer hver vej, men lige som Klaus Kubel tænker han ikke over det: ”Der er så meget positivt ved at være med i korpset, at det opvejer hvad der måtte være af besværligheder. Der er tale om et pænt højt niveau, og det ambitiøse repertoire stiller også krav til os. Selvfølgelig er der mere teknisk lette ting, men også svære stykker som vi arbejder intenst med.”

Og de netop overståede nytårskoncerter kræver ekstra koncentration.


Hvad er Interforce og hvad gør vi ved det?

læs mere på www.interforce.dk

JoBsIKKerhedforsvaret har henvist hjemmeværnet til at søge jobsikkerhed for sine frivillige gennem dette Interforcesamarbejde. hjemmeværnet har derfor en særlig forpligtelse til at udbrede kendskabet til Interforce og derved få en større accept af behovet for at kunne frigøre bl.a. hjemme-værnets frivillige med kort varsel til bl.a. opgaver i totalforsvaret – og herved en bedre jobsikkerhed for den frivillige.på Interforces årlige komitemøde i 2006 erkendte man også behovet for at udbrede kendskabet til Interforce. der blev derfor bl.a. fastsat en målsætning om, at Inter-force skal opnå en kendskabsgrad på 75% internt blandt forsvarets militære per-sonel og eksternt hos Interforce-støtte-virksomhedernes personalefolk samt hos ansatte, der har kontrakt med forsvaret eller er frivillige i hjemmeværnet.

freMMe Af KendsKABet tIl InterforCe sidste år iværksatte hjemmeværnet iværksat en række interne og eksterne til-tag til fremme af kendskabet til Interforce:

Interne tiltag:

- der skal orienteres om Interforce på alle chefmøder

- der skal orienteres om Interforce på alle møder i rådsorganisationen

- der skal udpeges Interforcekontakter ved alle regioner og distrikter

- Bladet ”Interforce news” skal fordeles til alle myndigheder og enheder

- ved behov skal der udfærdiges uddannelse/kompetencebevis for personel ved distrikt og region

- Alle landsdækkende og regionale hJv-hjemmesider skal have et link til www.interforce.dk

Eksterne tiltag:

- etablere status for støttevirksom-heder i respektive totalforsvarsre-gioners område

- fordele status til hærhjemme-værnsdistrikter med orientering til øvrige distrikter og virksomheds-hjemmeværn

- opgøre støttevirksomheder i respektive kompagniområder og afklare hvilket hjemmeværnsper-sonel, der er ansat i disse. på denne baggrund kan medlem-merne orienteres om, hvorvidt ”deres” virksomhed er tilknyttet Interforce – og virksomhederne kan orienteres om, at de har hjem-meværnspersonel blandt deres ansatte

- Aftale hvem der kontakter de enkelte støttevirksomheder lokalt – med tilbud om orientering m.m. om hjemmeværnet og tilbud om ud-dannelse på bl.a. hjemmeværns-skolen

- orientere om disse tiltag i de regionale Interforce-komiteer

Af Konsulent, oBerst

JørGen Jelstrup

Interforce er et samarbejde mellem forsvaret, herunder hjemmeværnet, og private og offentlige virksomheder om forsvarets og hjemmeværnets brug af personel.

Interforces formål er bl.a. at gøre livet i det civile erhvervsliv lettere for disse medarbejdere, som både har en civil og militær forpligtelse, når der inkaldes til efteruddannelse, udstationering eller når de med kort varsel indsættes i totalfor-svaret.


Fornyelse, den kolde krig, histo-risk registrering i København og meget mere, var emnerne på et weekend-seminar for alle histo-rikere under Totalforsvarsregion Sjællands ansvar. Indlæg blev drøftet og debatten på tværs af distrikts- og organisationsgrænser gik både vidt og bredt.

Af InforMAtIonsoffICer Kn thoMAs

oxBøll, hhd vestsJællAnd

Kl. 15.45 lød ordene ”og med det vil vi ønske jer en fortsat god weekend”, hvorpå Historisk Seminar 2008 ved Totalforsvars-region Sjælland sluttede, efter en week-end fyldt med indlæg, foredrag, gensyn med gamle venner og ikke mindst en livlig debat omkring de ”hotte” emner på det historiske område.

Alle var enige om, at seminaret ikke bare var manglet siden det udgik som en tradi-tion ved Totalforsvarsregionen, men også at indholdet på mange måde var bedre og mere sigende end det landsdækkende møde. Når der blev spurgt ind til det, kom svaret både promte og uden tøven ”det lokale indhold”.

BroByGnInG MelleM dIstrIKterneSeminarets rammer var fra starten ønsket ”lidt bedre end normalt”, for at sikre at de mange deltagere ikke skulle bekymre sig om alt muligt i den anledning. Uniformen var i denne anledning også blevet hjemme og på den måde var alle ”lige for sol og vind”, for hverken grader eller opholdet måtte være omdrejningspunktet for seminaret – det var alene det historiske arbejde, erfaringsudveksling og ”brobyg-ning” mellem distrikterne der skulle danne rammerne.

Omkring 30 historikere var mødt frem og allerede ved ankomsten var humøret højt, da det viste sig at mange nuværende og gamle venner også havde valgt at deltage. Og stemningen fortsatte hen over hele weekenden. Med spændende foredrag fra General Hillingsøe om den kolde krig, orientering om det historiske arbejde på landsplan ved formanden for Hjem-meværnets Historiske Kommission Hans Raahauge samt ikke mindst et foredrag om det igangværende arbejde med digitalisering af det historiske registre-ring ved Historisk Udvalg i København fra Poppenbøll, var der blanding af nyt, gammelt, kendt og ukendt, der altsammen medvirkede til at fastholde de fremmødtes interesse.

Under de livlige diskussioner var enkelte områder i fokus, herunder materielmang-len i form af computere, skannere, digitale kameraer og enkelte steder også i form af opbevaringskapacitet. Selve registre-ringsarbejdet er blevet vanskeliggjort af regionale, distrikts- og enhedssammen-lægninger, hvor den nuværende struktur i regionens område ikke kunne følges og hvor arbejdet måtte udføres i koordinering med andre bidragsydere. Alle hovedom-

råder blev noteret undervejs og vil blive drøftet videre dels i officerkredsen, dels i chefkredsen.

de fIre u`erSøndagen var helliget samtaler om det igangværende arbejde, relevante problem-stillinger og ikke mindst muligheder og omfang for alle historikere, hvor omdrej-ningspunktet blev ført hen fra en måling af vigtighed i de fire U’er – Underholdende (topscorer), Udviklende, Udfordrende og Uddannende. Før frokost søndag blev alt fokuseret på HISTOREG (hjemmeværnets program til registrering af historiske genstande), hvor Jette Petersen fra Hjemmeværnskom-mandoen fortalte om programmet indled-ningsvis. Senere fik deltagerne ”hands on” i HISTOREG, hvor mange for første gang stiftede bekendtskab med programmet. Spændende og udfordrende for mange, kedeligt for enkelte – men alligevel ”lidt” interessant i længden.

Det er Totalforsvarsregionens holdning, at det historiske seminar skal være en tilbagevendende begivenhed og efter klare tilkendegivelser fra deltagerne, som en ”slags” formøde til det landsdækkende hi-storiske seminar. Både informationschef Hans Arne Niclasen og undertegnede, roste deltagerne for den iver og energi alle havde lagt i seminaret – hvilket klart viser at hjemmeværnets historie ikke bare er i gode hænder, men at historikerne ”bræn-der” for at gøre en forskel!

Hele regionenshistoriske arbejde i fokus

tidligere chef for hærens operative Kommando, general Kjeld hillingsø holdt oplæg om danmark under den Kolde Krig.


F Ø R S T E M A N D I M Å L

der kunne blive aktuelle i fremtiden. Det kan godt være, at der er elementer der synes uvirkelige i dag, men når man tæn-ker nærmere over det, var der vel også ting, der var det i den gamle situation.”

Nu har Poul Høst med sine næsten 50 år i hjemmeværnet ikke alene viden om, hvordan det var at være hjemmeværns-mand under Den kolde Krig. Han kan også bryste sig af at være den første i distrik-tet, der gennemførte den resterende

”Brand og redning – det var da en af de mindre ting”, bemærker Poul Høst om denne RLU-del der af de gamle CF’ere også kaldtes ”brand og røv” for lige kontant at beskrive disciplinens indhold af røg, varme, kulde, vand og strabadser.

”Næh, bevogtningsdelen var noget vold-sommere – nærmest det rene slagsmål. Man var jo lige ved at blive bange, så rea-listisk var det. Men det er jo fint at vi har taget hul på uddannelsen til de opgaver,

Den første i distriktetder gjorde RLU færdig er blandt de mest erfarne.

Første mand i målpoul høst - blandt de bedste skytter og parat til at møde nye krav.

lovpligtige uddannelse. Og således blev han den første der så at sige gennemførte den formelle omstilling til at kunne møde de nye opgaver i Totalforsvaret.

Netop de 50 års tjeneste kunne måske have ført til, at Poul holdt fast i hvordan man gjorde tingene før i tiden. Han har bl.a. været våbenmester, kommando-befalingsmand, næstkommanderende og kompagnikommandør og efter sin pensio-nering fra banken også ”kasernemester”

for hjemmeværnets faciliteter i Sorø. Men den lange erfaring har netop også indeholdt de mange ændringer, der gør at hjemmeværnet i dag er anderledes end før og nu kan imødekomme samfundets aktuelle behov.

Som vi er mødtes på skydebanen i Antvor-skov en søndag morgen, er det imidlertid ikke så meget overvejelser om hjemme-værnet, der fylder mest. Poul deltager her sammen med en snes andre i den første


udtagelsesskydning til skyttestævnet i Norge i slutningen af maj. Skydning og jagt er blandt Poul Høsts interesser, og han ser frem til endnu en gang (nummer 44) at deltage i stævnet i Eidsvold. Det bli-ver måske ikke til trofæer denne gang hel-ler, for nordmændene er bare bedre: Der er langt større opbakning til og deltagelse i skytteforeningerne i Norge, så de har en større talentmasse at tage af.

På denne udtagelsesskydning er tonen som i andre konkurrencer blandt kam-merater, hyggelig og drillende mellem de enkelte discipliner. Under skydningen afbrydes koncentrationen kun af udråb med formodninger om de enkelte skuds (manglende) præcision. Før Poul skal ned for at styre en skive, samler han omhyggeligt hylstrene sam-men. Foreløbig kender han ikke resultatet, men senere kan han fortælle, at han blev blandt de ti bedste. Så selv om Poul med sin høje anciennitet har et wildcard til stævnet i Norge i baglommen, har han også bevist, at han er med i front – lige-som han var, da han tog RLU’en.

FAKTA om RLUResterende Lovpligtige Uddannelse blev fastlagt ved sidste forsvarsforlig. Alle hjemmeværnssoldater skal gen-nemgå RLUen, der er en 100 timers uddannelse i bl.a. brand, redning, miljø og almindelig hjælp til politiet.

øvelse og koncentration - nødvendigt hvis nordmændene skal overvindes i eidsvold til maj.

skydningen er ikke færdig, før der er ryddet op.


Det er mørk aften sidst i februar måned. Vejret er tørt, ikke særligt varmt, men der er heldigvis ikke så meget blæst i aften. Vi er på Flådestation Korsør, hvor MVH 90 BOPA ligger klar til at tage gæster ombord. Aftenens gæster er lidt usæd-vanlige, det drejer sig om 10 kursusele-ver og deres instruktører fra den lokale sejlklub. De 10 elever er godt i gang med at erhverve sig ”duelighedsbevis for fritidssejlere”. De mangler endnu en god måneds tid af kurset og har for nyligt taget imod en invitation fra flotillen til at træne natsejlads, en disciplin som fritidssejlere kun i begrænset omfang er fortrolige med.

Ideen til samarbejdet mellem flotillen og den lokale sejlklub er opstået hos flotil-lens operationsofficer Henning Bach, der fortæller: ”Vi møder fritidssejlerne jævnligt ude på havet. Nogle er meget dygtige, andre er bare glade amatører, men for de flestes vedkommende uden det store ønske om at sejle natsejlads, det er simpelthen for svært” og fortsætter ”Det kan vi være med til at ændre på.”

nAtseJlAdsSom sagt så gjort. Henning Bach tog kon-takt til de lokale aftenskoler og sejlklubber

for at høre om de var interesseret i en demonstration i natsejlads. Og det var de. Den 13. februar tog de første 10 elever af sted og allerede den 25. februar tog et nyt hold på 10 mand på en tilsvarende sejlads.

Sejlturen gik fra Korsør, sydpå ned gennem Agersøsund og Omøsund, op igennem Storebælt, med kurs imod Store-bæltsbroen og slutter tilbage i Korsør. En udfordrende rute, men samtidigt en rute, der giver god træning i at læse de mange ”vejskilte” i form af kompasafmærkninger og de såkaldte båke- og fyrvinkler.

T R Æ N I N G I N A T S E J L A D S

Træning i natsejlads– et lokalt initiativ i Korsør Af InforMAtIonsoffICer

peter thoMsen, tfrsJ

Jonny holte og henning Bach (t.v. med kasket) instruerer og kontrollerer, at redningsvestene er monteret korrekt inden ombordstigning, og ” sørg så for altid at være to og to sammen, når I opholder jer på dækket”, er formanin-gen.


På turen var fartøj og fartøjets besætning til rådighed for eleverne. Eleverne får lejlighed til at styre BOPA og har også mulighed for at trække på de erfarne na-vigatørers store viden. Først og fremmest er det dog elevernes egne instruktører, der har til opgave at undervise og vejlede, men det forhindrer ikke besætningen i at udfordre undervejs.

udByGGet sAMArBeJde?Samarbejdet har mange perspektiver. Hjemmeværnet kan medvirke til at træne de kommende sejlere, fordi de får praktisk træning i at lære havets færdselsskilte. Det giver flotillen i Korsør mulighed for at få en tættere kontakt til det lokale liv og dermed til potentielle nye medlemmer. ”Vi betragter initiativet som en win-win sag, hvor såvel sejlerne som vi høster af samarbejdet.” siger Henning Bach og fortsætter ”samarbejdet betyder, at vi kan vise hvem vi er, og hvad vi kan hjælpe med. Vi får afmystificeret hvad hjemme-

værnet står for og hører ofte, at vi jo er en helt anden slags mennesker end ”de” troede!...

dAGlIGlIv I flotIllenFor besætningen er sejlads om natten en normal foreteelse. MHV 90 BOPA er på 1 times varsel, hvilket betyder at de skal være parat til at gå på havet inden-for 1 time - 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen og 365 dage om året, på godt dansk 24x7x365. Det klarer de også fint. Flotillen har for tiden lidt mere end 3 besætninger og er på vej til den fjerde. Deres opgave er primært SAR (Search and Rescue), miljøopgaver og almindelig assistance til ”nødlidende”. Opgaver der igennem en årrække har været med til at give hjem-meværnet det gode ry.

Flotillen har også andre opgaver, som bli-ver bemærket af det civile Danmark. Det er ikke unormalt, at flotillen stiller fartøjet til rådighed for sejlklubberne i forbindelse

med konkurrencer. Her bliver flotillernes fartøjer ofte brugt til dommerbåd eller ledsagefartøj.

Henning Bach fortæller om en af opga-verne - ”Dansk forening for rosport havde brug for trafikkontrol henover storskibs-ruten i Storebælt i forbindelse med et arrangement, hvor i alt 100 langturs rofartøjer skulle krydse Storebælt. 50 far-tøjer fra Fyn til Sjælland og 50 tilsvarende fra Sjælland til Fyn. De skulle alle mødes midt ude i Storebælt og havde brug for at blive guidet sikkert over storskibsruten”. Arrangementet gik godt og MHV 90 fik udover kontrollen også lejlighed til at tage et par af robådene op, fordi de måtte give op undervejs.

Flotillen har i øjeblikket ca. 100 aktive medlemmer og 70 i reserven.

en stor suCCesAftenen er gået godt og vel tilbage på kajen er der stor ros til besætning og fartøjsfører. Der er stor positiv respons fra såvel sejlklub som kursuseleverne. De vil også gerne prøve dagssejlads på et eller andet tidspunkt. Om det bliver muligt, ved vi ikke endnu. Det afhænger af opgaver, oliebe-holdning og meget andet, men lysten til at udbygge samarbejdet er bestemt til stede fra flotillens side.

Når man får en idé, har man pligt til at følge den op med handling. Et sådant ræsonnement har skabt en ny form for samarbejde mellem flotille 255 og de lokale fritidssejlere i Korsør.

sejlads 1: Mhv 90 BopA på vej i havn. om halvandet års tid får hun en ny og yngre afløser, hvorefter hun overgår til andre opgaver. foto: torben Carrock.


S S R : T i l l a n d s , t i l v a n d s o g i l u f t e n

Af nIKolAJ Grøn

SSR - Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni - har på bare to år haft næsten 30 udsendelser i forbindelse med forsvarets internationale operationer i Irak og Afghanistan. Og her har der været brug for de militære færdig-heder personellet har fået i enheden, ikke mindst i forbindelse med personbeskyt-telsesopgaven i Irak.

Peter fra Slagelse er en af soldaterne fra SSR der, som de første, gennemførte en krævende protection team uddannelse ved Jægerkorpset og som efterfølgende var udsendt på skarp mission allerede i 2006.

”Vi var et hold fra SSR, som gennemgik uddannelsen og blev udsendt til Irak hvor vi skulle passe på VIP’er fra udenrigsmi-nisteriet. Hvis forsvarsminister Søren Gade var kommet forbi i Irak på vores hold skulle vi sikkert også være indgået i beskyttelsen af ham.”

”Uddannelsen ved Jægerkorpset var hård, men det var også tilfredsstillende at arbej-de på fuld tid med det soldatermæssige håndværk på et højt niveau, og samtidigt opleve at vi var godt rustet med vores bag-grund fra SSR.” siger Peter fra Slagelse og fortsætter: ”Der var et kammeratskab

på holdet uden sidestykke. Ofte behøvede vi ikke engang at tale samme. Vi vidste hvad hinanden tænkte og kunne løse en opgave uden ord.”

Jægerkorpset, som uddanner forsvarets protection teams, lod også mærke til sol-

SSR: Til lands, til vands og i luften

SSR i Totalforsvarsregion Sjælland har fokus 100 % på de militære færdigheder. Færdigheder, der kan bruges og bliver brugt! Men SSR er ikke for alle.

ssr-folkpå patrulje.


– fortsættes næste side...

daterne fra SSR, der på sin vis var med til at sparke døren ind til PT-uddannelsen for hele hjemmeværnet. I den forbindelse ud-talte jægerkorpsets kursusleder: ”Perso-nel fra SSR var i stand til, med forholdsvis kort varsel, at generere et stort bidrag til opstilling af PT-Basra hold 6 og 8. Perso-nellets generelt gode udgangspunkt og indstilling var den direkte årsag hertil.”

Det høje faglige niveau i SSR har vist sig at være berettiget konstaterer chefen for SSR, kaptajn Morten Rask, men suc-cesen har sin pris: ”SSR har konstant haft frivilligt personel udsendt de sidste to år. Det slider på personellet og begrænser de hænder som er til rådighed herhjemme. Tjenesten i udlandet er frivillig, og tjene-sten hjemme i Danmark er da også lige så vigtig en del af enhedens arbejde.”

Hjemme i Danmark støtter SSR forsvaret og politiet på øvelser og kurser indenfor enhedens kompetenceområder: patrul-jetjeneste, skydning, sanitetstjeneste og rekognoscering. Alene i 2007 støt-tede SSR forsvaret og politiet med over 15.000 mandtimer, ved siden af de mange udsendelser.

ssr I reGIon sJællAndTjenesten ved SSR på Sjælland er tilret-telagt således at der både kan trænes lokalt og deltages i øvelser i hele landet. ”Vi træner hver onsdag i Slagelse. Der er gode forhold med nem adgang til skov, øvelsesterræn og skydebaner. Træningen består af FUT, nærkamp og reaktions-skydninger” siger Peter fra Slagelse, og fortsætter: ”Vi bruger også en onsdag til at forberede nye aspiranter på optagelses-kurset, og vi har brug for flere aspiranter fra region Sjælland.”

”De større ugeøvelser så som for eksem-pel søværnets øvelse DANEX kræver ofte at vi bruger weekenderne inden på at forberede vores indsættelse. Kampsvøm-merne skal træne de procedurer som de har lært på kampsvømmerkursus ved Frømandskorpset, og patruljens arbejds-gange bliver repeteret en ekstra gang.”

Øvelser og uddannelser vil ofte foregå et andet sted i Danmark sammen med de an-dre soldater fra SSR, så der er lagt tid ind i planen til transport. ”Den seneste øvelse DANEX involverede indsættelse af vores patruljer på bl.a. Anholt og helikopterne

arbejdede fra nord- og midtjylland. Men det britiske landgangsfartøj HMS ALBION stod ud fra Holmen, og så stillede SSR selvfølgelig samlet dér til udskibningen.” fortæller patruljefører Carsten fra Holbæk – og netop øvelse DANEX har fået en særlig betydning for SSR: Søværnets Tak-tiske Stab (STS) anvender SSR som deres rekognosceringsenhed når de vil sikre sig at der ikke er overraskelser på landjorden i form at fjendtlige enheder, hvis de skal operere ud for en fremmed kyst.

dAnex 2007Kasper fra Køge-egnen beretter fra DANEX 2007: ”Jeg var fører for en

HvaderSSR?ssr – hjemmeværnets særlig støtte og rekognosceringskom-pagni hed tidligere patruljekom-pagniet ved hærens operative Kommando, og skulle løse rekog-nosceringsopgaver for hæren på dansk jord. ssr er militært set fortsat hjemmeværnets eneste patruljekompagni - og kan uset indsætte små særlige rekog-nosceringspatruljer i et opera-tionsområde for at observere i længere tid og kan melde over meget store afstande via særligt signaludstyr.

ssr er opstillet af hjemme-værnet til rådighed for samtlige forsvaretsoperative kommandoer (hæren, søværnet og flyvevåbnet) , total-forsvarsregionerneog det øvrige totalforsvar (herun-der politiet).ssr er en landsdækkende na-tional enhed, operativt underlagt totalforsvarsregion København, og frivillige fra hele landet kan søge optagelse i ssr.


S S R : T i l l a n d s , t i l v a n d s o g i l u f t e n

Hvordan kommer jeg ind i SSR?Alle frivillige i hjemmeværnet kan søge om at komme på det krævende optagelseskursus til ssr. Kursusforløbet fokuserer på skarpe militære færdigheder og omfatter bl.a. undervisning in-denfor skydning, orientering med kort og kompas, feltkundskab og patruljetjeneste.

• Fortest: enten 15. - 17. august 2008 eller 29. - 31. august 2008

• Patrulje Uddannelse modul 1: 18. - 21. september 2008

• Patrulje Uddannelse modul 2: 3. - 5. oktober 2008

• Patrulje Uddannelse modul 3: 23. - 26. oktober 2008

• Patrujeuge/optagelseskursus: 16. - 23. april 2008

AnsøGnInGsfrIsttIl ssr optagelseskursus 2008-2 er 1. juli 2008. Kontakt ssr allerede nu på [email protected] eller telefon 70 22 65 04. læs mere på www.hjv.dk/ssr og tilmeld dig et informationsmøde.

soldater fra ssr på protection team opgave i

Irak. Identiteten er sløret efter ønske fra jægerkorpset.

foto: ssr

kampsvømmerpatrulje, som blev indsat fra et britisk flådefartøj nær Anholt: Øvelsen forgik meget realistisk, både i forberedelsesfasen og under indsæt-telsen. Vi svømmede ind mod kysten i ly af mørket. Inde på land søgte vi til vores operationsområde og oprettede en skjult observationspost. Herfra kunne vi obser-vere fjendtlige flådefartøjer ud for kysten og melde om det til STS. Senere lavede vi en rekognoscering mod Anholt Havn, hvor der også lå udenlandske flådefartøjer.

De sidste 72 timer af øvelsen startede med at vi linkede op med de andre patruljer fra SSR inden næste opgave. Det var godt at se de andre hoveder og høre om deres oplevelser med helikopterindsættelser og patruljer på land. Det er specielt at være sammen med så mange andre, der alle er der for det samme, og som er lige seriøse. Der er et særligt kammeratskab i SSR tror jeg. DANEX-øvelserne er gode på grund af det store og realistiske set-up i et inter-nationalt maritimt miljø. Og så er det godt at opleve at SSR fast bliver anvendt af en operativ kommando på en stor øvelse, til det vi er trænet til: rekognoscering.”

nyt optAGelsesforløB I 2008SSR har travlt, og derfor er der behov for flere frivillige soldater, der vil prøve kræf-ter med de store udfordringer i enheden og i udlandet. Vejen ind i SSR går via et krævende optagelsesforløb – et forløb, der nu ændres efter 20 år. Tidligere var optagelsesforløbet fordelt over mere end et halvt år og der var ingen forudgående patruljeuddannelse før et ni dage langt optagelseskursus. Til sammen gjorde det at størstedelen af ansøgerne faldt fra undervejs: i 2007 var der 50 ansøgere og kun én gennemførte optagelseskurset tilfredsstillende.

”Aspiranterne anno 2008 kommer med andre forudsætninger end for bare 5 år siden. Det er tydeligt at se at der ikke er mange, der har gennemført videregående patruljeuddannelse (VPU) eller tilsva-rende. De fleste mangler både holdninger

og feltmæssige kundskaber” fortæller kaptajn Morten Rask - ”Derfor har vi tilpasset vores optagelsesforløb for 2008, så ansøgeren uddannes i patruljetjeneste over tre weekender inden en afsluttende syvdages optagelsesuge. Det hele koncen-treres indenfor mindre end fire måneder.”

”Der er ikke tale om en lempelse af kravene, men vi bruger flere ressourcer på at ruste ansøgerne til at gennemføre optagelsesugen. Omverdens krav til vores soldater er ikke blevet mindre, så vi kan ikke tillade os at slække på kvaliteten, hvis vi fortsat vil være en troværdig samar-bejdspartner.”

AspIrAnter frA sorøRune og Henrik træner for at blive optaget i SSR. De er begge fra Patruljeindsatsde-lingen Vestsjælland, og har gennemført den første test på Slagelse Kaserne i januar, sammen med aspiranter fra hele landet, og de er nu i gang med den forbe-redende patruljeuddannelse inden selve optagelseskurset til SSR i slutningen af april måned. ”Vi har trænet våbenbetje-ning og sikkerhed, reaktionsskydninger og nærkamp og så selvfølgelig orientering med kort og kompas. I februar trænede vi patruljetjeneste, feltkundskab og vand-passage. Det var koldt!” siger Rune på 26 år. Han har været i hjemmeværnet i 8 år og gennemførte videregående patruljeud-dannelse (VPU) i 2006. ”Jeg vil ind i SSR for at nå et mål jeg har sat mig. SSR er ikke for sjov. Man træner fordi man skal kunne det og regner med at få brug for det man træner. Man får nogle andre holdnin-ger og en anden skarphed. Derfor vil jeg gerne ind i SSR.”

er ssr noGet for MIG?Læs mere om SSR på www.hjv.dk og se om du har hvad der skal til?


Øvelsen Baltic Spirit finder sted i Litauen i perioden 13. - 20. september.Ud over det Litauiske Hjemmeværn vil der deltage hjemmeværnssoldater fra Sverige, Letland og Totalforsvarsregion Sjælland. Du vil blive udfordret på øvelsen. Opgaverne du vil blive stillet overfor er ikke traditionelle hjemmeværnsopgaver, men de opgaver som litauerne skal kunne løse, når de efterfølgende skal udsendes til Kosovo. Du vil på øvelsen få en oplevelse udover det sædvanlige. Du vil deltage sammen med hjemmeværnssoldater fra Regionen og andre lande. Og vi kan heller ikke helt udelukke, at det også kunne blive (lidt) sjovt.

Kontakt dit distrikt, hvis du vil vide mere om øvelsen.Distrikt Vestsjælland: 59 48 81 00

Distrikt Storstrømmen: 72 47 61 00

Distrikt Køge Bugt: 46 19 09 00 + 5821

Kom med til

BALTic SpiRiT 2008


D E T E R D E T , D E U N G E v I L H A v E

Altså Hjemmeværnet. Totalforsvarsregion Sjælland tager nye midler i brug for at få flere unge til at melde sig under fanerne

oberst leif pedersen, taxichauffør Jesper Christophersen og informationschef hans Arne niclasen foran den slørede taxa, der reklamerer for hjemmeværnet i næstved-området

Det er det, de unge vil have

”Informationstjenesten ved TFRSJ har sammen med et konsulentbureau kortlagt hjemmeværnets muligheder for at få fat i de unge. Konklusionen er, at vi har et rigtigt godt tilbud til et ungt menneske, og det er det, vi skal fortælle via de unges medier. Første initiativ er net-tv-stationen www.forsvarsjaelland-tv.dk, hvor vi vil bringe indslag, der fortæller om mangfol-digheden og oplevelserne i hjemmevær-net. Sitet vil senere blive forsynet med en quiz, hvor man i forskellige kategorier kan udfordre sine venner i viden om hjem-meværnet. Resten af året fortsætter vi de lokale initiativer, der er hjemmevær-nets styrke, som f.eks. Operation Tør Numse og EVENT i flere af regionens byer – og i det hele taget vil vi gøre meget ud af lokal markedsføring og netværks-markedsføring over for udvalgte grupper. For som nævnt synes vi, hjemmeværnet har noget at tilbyde den unge, som han/hun ikke kan få andre steder.”

Lige som så mange andre virksomheder og foreninger er hjemmeværnet ude efter de unge. Informationschef ved Totalforsvarsregion Sjælland, Hans Arne Niclasen, forklarer:

”Hjemmeværnet har hele tiden brug for nye medlemmer for at opretholde vores styrke som militær organisation. Vi ved godt, at vi er i hård kamp med mange andre om de unges gunst, for det er små årgange, der lever i en tid med fuld beskæftigelse og en overflod af tilbud. Derfor er vi også nødt til at tage nye metoder i brug.”

”Den traditionelle hvervemetode i hjemmeværnet er ”mund-til-øre”, hvor hjemmeværnssoldater fortæller om sine oplevelser til venner, kollegaer og familie. Den metode fungerer heldigvis stadigvæk, men vi bliver nødt til at supplere med andre måder at hverve nye medlemmer på,” fortsætter Hans Arne Niclasen.

”Fra Hjemmeværnskommandoens side iværksatte man i februar-marts kam-pagnen ”blivmedlem nu” med biograf-, radio- og dagbladsreklamer, suppleret med et hvervesite på Internettet, www.blivmedlem.nu. Erfaringerne med dette er indtil videre meget positive, og Totalforsvarsregion Sjælland iværksætter nu andet trin af ”hverve-raketten”, den lokale kampagne.”

fIre Gode Grunde tIl At Melde sIG Ind I hJeMMeværnet:

• Detersjovt–dufårunikkeoplevelserunder øvelser og indsættelser i hjem-meværnet, og kammeratskabet er noget helt specielt

• Dukanopnåkompetencer–hjemme-værnets uddannelser er anerkendte og kompetencegivende i det civile liv. Du kan f.eks. komme til at lede folk i en ung alder eller opgradere dine kompetencer inden for sygehjælp

• Dugørenforskel–hjemmeværnetbliver indsat, når vores totalforsvars-partnere beder om hjælp til løsning af opgaver

• DubidragertilforsvaretafDanmark–hjemmeværnet støtter Forsvaret med at forsvare Danmark. Først og fremmest herhjemme, men også i stigende grad i udlandet.


Spørgsmål og svar om hjemmeværnetfordom – at have en forudfattet, oftest negativ, holdning over for nogen eller noget (nudansk ordbog)

I hjemmeværnet har vi nu i flere år kørt en kampagne for at konfrontere de fordomme, mange danskere har om værnet, for vi vil gerne fortælle danskerne, at deres opfattelse af hjemmeværnet måske ikke helt har bund i virkeligheden. I forbindelse med totalforsvarsregion sjællands analy-searbejde gik konsulentfirmaet Advice A/s på gaden og spurgte fem tilfældige unge mænd om, hvad de vidste om hjemmeværnet. det kom der nogle udsagn ud af, som vi gerne vil konfrontere.

”Det er nogle tosser, der leger krig”

det er sandt, at vi leger krig; det er faktisk det, vi er sat i verden for. hjemmeværnets mission er ”at bidrage til forsvaret og be-

skyttelsen af danmark med en troværdig og fleksibel kapa-citet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold”. derfor bliver vi nødt til at øve os i de militære færdigheder. om vi er tosser, må være op til den enkelte at bedømme.

”De dirigerer trafik og hjælper ved fodboldkampe”

de fleste danskere oplever formodentlig hjemmeværnssoldater som nogen, der

regulerer trafik. hvert år stiller tusindvis af frivillige hjem-meværnssoldater op og hjælper med at afvikle tusindvis af forskellige arrangementer, men det er ikke vores kerne-kompetence. vi gør det først og fremmest for at øve os i de tilfælde, hvor vi skal støtte f.eks. militærkonvojer med at komme fra et sted til et andet, og det kan vi lige så godt øve os i ved – under politiets ledelse – at dirigere trafik ved kon-certer, markeder og fodboldkampe. en anden grund er den, at vi ved at påtage os disse opgaver kan aflaste politiet; der er mange kultur- og sportsarrangementer, der ikke kunne gennemføres, hvis ikke frivillige, ulønnede hjemmeværns-soldater påtog sig at dirigere trafikken.

”Det er noget med speciel indsatsstyrke”

speciel indsatsstyrke er nok ikke det første, mange danskere tænker på, når talen falder

på hjemmeværnet, men vi har faktisk flere enheder, der må betegnes som specielle indsatsstyrker - f.eks. hjemme-værnets Indsatsstyrke (hIs) og særlig støtte og rekog-nosceringskompagni (ssr), der udsendes til bl.a. Iraq, Afghanistan og Kosovo.

”Det er militær på den nemme måde”

tja, det kommer an på, hvad man lægger i det. en uddannet hjemmeværnssoldat har gennemført samme uddannelse som en vær-

nepligtig og kan indsættes på nøjagtig samme betingelser – også i international tjeneste. Men hjemmeværnet er en militær aktivitet, man kan holde ved lige i det tempo, der passer til ens øvrige liv; studier, job, familie osv. hjemme-værnet stiller kun krav om 24 timers aktiv tjeneste om året, men gennemsnitlig bruger soldaterne 216 timer årligt på hjemmeværnet.

”Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke”

fair nok. vi er godt klar over, at hjemmevær-net ikke er det, der bliver diskuteret mest i danmark – undtagen den jævnligt fremkom-

mende debat om, at vi skal nedlægges eller indsættes mod dræbersnegle. derfor har mange sikkert en opfattelse af, at vi bruger alt vores tid på at sidde og spejde mod øst, mens vi spiser kringle og drikker kaffe, men heldigvis har de nye opgaver inden for brand, redning og miljø gjort det mere synligt, hvad vi gør for samfundet – f.eks. ved eksplo-sionen i seest, fugleinfluenzaen, afspærring ved brande osv., osv. I fremtiden vil vi bestræbe os endnu mere for at sætte hjemmeværnet på dagsordenen – for vi er over 50.000 danskere, der synes, hjemmeværnet er værd at ofre tid på.


U D M Æ R K E L S E R O G U D N Æ v N E L S E R

Udmærkelser og udnævnelser

Ved en ceremoni på Ringsted Kaserne i februar fik Christen schnor, 48, overrakt det synlige bevis på, at han er udnævnt til oberstløjtnant af reserven. Christen Schnor er uddannet i både Hjemmevær-net og i Hæren, men tog i 1988 orlov fra Forsvaret for at prøve kræfter med det civile liv. Han har siden arbejdet inden for forsikringsverdenen i bl.a. Danmark, Hong Kong og Schweiz. Christen Schnor bor nu i London, hvor han sidder i direktionen for verdens største bank, HSBC, men er altid klar til at tage

tilbage til Danmark, når fædrelandet kalder.”Jeg skylder Forsvaret alt, for det er her, jeg har fået den lederuddannelse, jeg siden har brugt i mit civile liv. Jeg startede faktisk min militære karriere i Hjemme-værnet som 17-årig, inden jeg blev officer af linien, og jeg mener Hjemmeværnet er rygraden i det danske forsvar. Derfor glæder jeg mig meget til at komme igang med at opbygge en forbindelsesgruppe til det øvrige forsvar”. I marts fik regionen endnu en ny oberst-løjtnant af reserven, da peter Jonasen under Garnisonens stabsøvelse fik over-rakt de nye dekoreringer af oberst Leif Pedersen. HR Manager, modeltog- entusiast og aktivt medlem af reserven Peter Jonasen har igennem mange år deltaget i aktiviteter ved regionen og har opnået stor viden om de opgaver, en hjemme værnsregion løser. Den nye

oberstløjtnant er også aktiv deltager i udvalget for Personel af reserven. Et par dage senere fik kontorassistent Jeanette fritze overrakt Forsvarets Hæderstegn af oberst Leif Pedersen som synligt bevis på hendes lange og tro tjeneste i Forsvaret. Jeanette blev for 25 år siden uddannet i Hjemmeværnskom-mandoen og har siden siddet i forskellige kontorstillinger i Hjemmeværnet - de seneste 7 år på Ringsted kaserne, hvor både Marinehjemmeværnet og Totalfor-svarsregion Sjælland har haft glæde af hendes rige erfaringer. I efteråret havde Jeanette 25 års jubilæum, og nu blev det altså tid for Hæderstegnet for god tjene-ste i Forsvaret.Overkonstabel Carsten dyrkilde har nu tjent Forsvaret godt i 25 år og har fået overbragt Hendes Majestæts påskønnelse af dette ved en ceremoni på Ringsted Kaserne.

1] Carsten dyrkilde

2] peter Jonassen får overrakt de nye dekoreringer af oberst leif pedersen

3] Christen schnor

4] Jeanette fritze


4

1 2

3

Id-nr. 46649

Afsender:PortoService ApSFabriksvej 6,9490 Pandrup

Ændringer vedr. abonnement:Totalforsvarsregion SjællandGarnisonen 14100 Ringsted

Hjemmeværnetgav cyklister en tør bagdel

Hjemmeværnet har taget alternative fremgangsmåder i brug for at skabe opmærksomhed. Det gælder også Hær-hjemmeværnsdistrikt Storstrømmen, der 22. januar iværksatte ”Operation Tør Numse”. På en formiddag besøgte hjemmeværns-folk fra distriktet alle jernbanestationer fra Glumsø til Nakskov for at give alle cykler et knaldrødt saddelovertræk på med et infoark om hjemmeværnet vedhæftet. Da der blev saddelovertræk i overskud, besøgte hjemmeværnsfolkene også di-striktets store uddannelsessteder og gav her elevernes cykler saddelovertræk.

”Saddelovertrækkene skulle være et muntert indslag på en ellers grå og trist dag,” fortalte uddannelsesofficer, kaptajn Michael Lancaster fra Hærhjemmeværns-distrikt Storstrømmen til Folketidende.dk.”Vi vil gerne give folk en oplevelse af, at hjemmeværnet er til stede overalt i vores hjemmeværnsdistrikt, samt at vi løser mange forskellige opgaver.”

posItIv respons frA CyKlIster oG MedIerDet muntre indslag gav positiv respons blandt cyklisterne. ”Alletiders initiativ. Det er en sjov måde at gøre opmærksomhed på sig selv,” har det lydt fra cykelfolket.

Knaldrøde saddelbetræk til borgernes cykler skabte opmærk-somhed omkring hjemmeværnet på Sydsjælland og Lolland-Falster

Initiativet gav også en overraskende fin mediedækning med interviews til blandt andet Sjællandske Medier, Radio Syd-havsøerne, DRs regionale P4 og TV2 Øst, der samme aften bragte et indslag om de røde saddelovertræk. Og så opnåede de ”røde numser” den helt særlige ære at blive gjort til grin af Anders Breinholt og Anders Lund Madsen i Danmarks mest aflyttede radioprogram ”De Sorte Spej-dere” på DR P3. Fremover vil distrikterne i Totalforsvarsregion Sjælland iværksætte flere opfindsomme kampagner, for der skal skabes opmærksomhed om Hjemme-værnet. Distrikt Storstrømmen vil lørdag den 7. juni erobre byrummet i Næstved til en event, der skal vise, hvad Hjemmevær-net står for.

ole Buus i færd med at beklæde cykler på næstved station med røde saddelovertræk.

prins jørgen nr. 3, 2008

Documents

lse opgaver

frste nummer af prins

prins jrgen2

ogs fremgr

nye opgaver

ogs plads til forbedring

rige christian damholt

travlt r for hjemmevrnet