sct jørgen beboermagasin

[ Beboermagasinet ]

Sct. Jørgen#2 • august 2013

Erann DD– vælg Din lyD i livEt

På side 30

vi skabEr vækstog uDvikling

Læs mere på side 4

sct. JørgEn fårtommElfingErEn

opaDSide 21

Kære beboerEn god bolig er en af de afgørende forudsætninger for et godt liv. Det er almindeligt aner-kendt og noget, vi altid har haft for øje i Boligselskabet Sct. Jørgen. Derfor glæder vi os naturligvis meget over resultatet af vores seneste beboertilfredsheds-undersøgelse.

Undersøgelsen viser nemlig, at det altovervejende flertal af vores beboere er godt tilfredse med deres bolig og deres afdeling. De er tilfredse med den service, de får fra vores med-arbejdere, såvel “i marken” som i administrationen, og med den måde, hvorpå de lokale afdelingsbestyrelser forvalter deres tillidshverv.

Jeg tager resultatet af undersøgelsen som et udtryk for, at vi er på rette vej, og at vores beboere i stort tal bakker op om den måde, som boligselskabet bliver drevet på.

Naturligvis er der også plads til forbedringer. Ligesom vi glæder os over den generelle ros og de mange positive tilbagemeldinger, tager vi det derfor også meget seriøst, når enkelte beboere melder tilbage om forhold, som de finder mindre hensigtsmæssige eller kritisable. Her vil vi undersøge de konkrete forhold, og hvis det viser sig, at der er fejl at rette eller ting, som kan gøres bedre, vil det ske.

Du kan læse mere om beboertilfredsheds-undersøgelsen i dette nye nummer af Beboer-magasinet Sct. Jørgen. Her fortæller vi blandt andet også om nogle af de ildsjæle blandt vo-res beboere, som har valgt at engagere sig i det beboerdemokratiske arbejde. Det være sig i afdelingsbestyrelsen, i det lokale aktivitetsudvalg eller på anden vis. Disse mennesker gør en stor og rosværdig indsats til gavn for deres med-beboere, men gennem det beboerdemokra-tiske arbejde får de også selv en erfaring og en indsigt, som er med til at berige deres eget liv.

Alle I, der har valgt at bruge tid og kræfter på beboerdemokrati og beboeraktiviteter, fortjener et skulderklap for jeres indsats. Det ville være godt, hvis endnu flere ville gøre jer følgeskab. Mennesker, som gerne vil udføre et stykke konstruktivt arbejde til gavn for fæl-lesskabet, kan vi aldrig få for mange af.

God læselyst!

Venlig hilsenHans Erik LundDirektørBoligselskabet Sct. Jørgen

Udgiver

Boligselskabet

Sct. Jørgen

Ansvarshavende redaktør

Per Møller Jensen

Mobiltelefon: 51 58 48 07

[email protected]

Redaktionsudvalg

Per Møller Jensen

Gyda Baagø

Ellen Frydendal

Vagn Kramer

Skribenter

Lokalt stof:

Ronald Nielsen

Generelt stof:

Mette Kramshøj Flinker

Eva Rastén

Anders Juel Hansen

Opsætning og

teknisk produktion

Boligkontoret Danmark

Denne tryksag er CO2–neutralTryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

NORD

ISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166

Indhold

84

16

artiklErVi skaber vækst og udvikling side 4

Som beboer har du også et ansvar side 6

Sct. Ibs Gaard…et godt valg side 8

Jytte og boligselskabet har holdt sammen i 57 år side 12

Bedre og tryggere boligliv side 16

Gældsrådgivning uden løftet pegefinger side 19

Boligselskabet får tommelfingeren opad side 21

Gitte – indbegrebet af den tilfredse lejer side 22

Nye smarte affaldscontainere på Ellekonebakken side 24

Vita, ildsjælen fra Phillipshave side 26

Vælg din lyd i livet side 30

Tænk hvis alt i verden var helt stille side 41

Så kør dog ordentligt side 44

Før og efter… klang side 48

rEportagErPå tur med Lej dig til muligheder side 38

nyhEDEr fra boligkontorEtSct.JørgenRundt side 11, 15, 25

inspirationHar du hørt om… side 28

Postkort lige til at klippe ud side 51

konkurrEncErVind en CD med Erann DD side 37

Vind en CD eller gavekort til Itunes/Fona side 50

Indhold

30

28

4 beboermagasinet BoDanmark

Vi skaber VæKSt og udvikling2012 blev et godt år for Boligselskabet Sct. Jørgen, og derfor var vi i stand til at løse en række nye store opgaver til gavn for både vores beboere og for det samfund, vi er en del af, siger bestyrelsesformand Johannes Stensgaard

TEkST: RONALD NIELSEN

FOTO: LARS HOLm

– I en tid, hvor “krise” fortsat er et af ordbogens mest anvendte ord, er det glædeligt, at Boligselskabet Sct. Jørgen bidrager til at skabe udvikling og vækst i tæt samspil med andre gode kræfter i vores lokalsamfund. Det gjaldt også i 2012, hvor selskabet løste en række nye store opgaver til gavn for både vores beboere og for samfundet.

Det siger boligselskabets formand Johannes Stensgaard, der som eksempler næv-

ner en række byudviklings-projekter, hvoraf nogle nu er afsluttet, andre er i gang, og atter andre endnu befinder sig i planlægningsfasen:• Ørum bymidte• Vammen bymidte med udgangspunkt i Fynbohus• Slagterigrunden i Bjerringbro• Hvam bymidte• Løvel bymidte – i samarbejde med Boligselskabet Viborg Amt• Viborg midtby – med udgangspunkt i de tidligere kommunale admini- strationsbygninger omkring Nytorv

Byggeri af studieboliger– Uddannelse er et af de vigtigste værktøjer til at skabe udvikling i et lokalsamfund. Derfor har Boligsel-

5beboermagasinet BoDanmark

skabet Sct. Jørgen gennem mange år medvirket til at skabe de bedst mulige fysiske rammer for lokale uddannel-sesinstitutioner og deres studerende. Primært gennem gode og attraktive boliger til de studerende, men også via gode rammer for fritidsaktiviteter m.v.

Efter gennemførelsen af Camp Logos med i alt 221 ungdomsboliger og 14 familieboliger fordelt på fire kollegier er det nu andre lokale uddan-nelsesinstitutioner, der er i fokus.

– På Asmildkloster Landbrugsskole etablerer vi i tæt samarbejde med skolen et nyt kollegium med 32 boliger i første etape og siden måske yderli-gere en etape på 42 boliger. Arbejdet på første etape er gået i gang. Ligele-

des har vi indgået en aftale med Idræts- og Gymnastikhøjskolen ved Viborg. Aftalen indebærer, at vi etablerer i alt omkring 65 studieboliger til højskolen.

Store renoveringsopgaver– Når vi påtager os opgaver for andre, betyder det ikke, at vi glemmer vores egne nuværende beboere. Tværtimod har vi i de seneste år været meget aktive med moder-nisering og renovering af eksisterende afdelinger, siger Johannes Stensgaard med henvisning til opgaver som• Renovering af Toftegården i Viborg, der er afsluttet• Renovering af Dommerparken i Kjellerup, der er afsluttet• Renovering af Sct. Mikkels Gaard i Viborg, der er i gang i øjeblikket.• Renovering af Granly i Kølvrå, hvor første etape er afsluttet, og anden etape ventes sat i gang i år. Disse renoveringer er sket med betydelige tilskud fra Landsbyggefonden. Fonden har også givet tilsagn om støtte til renovering af flere andre afdelinger, bl.a. Kloster-vænget og Ulriksdal i Viborg, afdelingerne i Fjends samt Rødkærsbro.

– I Rødkærsbro er der tale om en meget omfattende fysisk og boligsocial hel-hedsplan, hvor Landsbyggefonden bidrager med et stort økonomisk tilskud. Det er hovedbestyrelsens mål, at vi inden for de kommende fire til seks år gennemfører nødvendige renoveringer af alle vores afdelinger samt de respektive boligområder, så begge dele bliver tidssvarende, attraktive og fremtidssikrede, fastslår Johannes Stensgaard.

Viborg Baneby– En af vores meget store udviklingsopgaver, der endnu er i støbeskeen, gælder Viborg Baneby, hvor vi har indgået en aftale med Viborg Kommune om at opføre et nyt stort plejecenter. Det er en spændende udfordring, som vi er både glade for og stolte over at have fået overdraget løsningen af.

Social partnerskabsaftale– En anden nyskabelse er den sociale partnerskabsaftale, som Boligselskabet Sct. Jørgen har indgået med Viborg Kommunes socialudvalg, og som i første omgang vedrører Klostervænget.

Gennem aftalen vil vi sikre, at ældre beboere, måske med et vist plejebehov, kan blive boende i deres lejligheder i Klostervænget i en højere alder, end de i dag har mulighed for. Med fokus på tryghed og tilgængelighed skal det blandt andet ske ved løbende at ombygge og renovere boligerne og ved at sikre gode indkøbsmuligheder i nærområdet.

– Klostervænget er valgt til dette projekt, fordi afdelingen ligger tæt på de eksiste-rende plejecentre Klosterhaven og Klostertoften og på det nye kommende pleje-center i Viborg Baneby. Det betyder, at de ældre beboere kan bruge tilbuddene på plejecentrene og få hjælp i deres eget hjem fra plejecentrets medarbejdere. Lands-byggefonden har givet tilsagn om økonomisk støtte til løsning af denne store opgave, oplyser Johannes Stensgaard.


Som beboer hardu også et anSVar–Trænger din nabo til en hjælpende hånd, og har du mulighed for at give ham den, så gør det, lyder opfordringen fra bestyrelses-formand Johannes Stensgaard

– Som beboere har vi alle et medansvar for at værne om det fysiske miljø omkring vores boliger, udvikle vores værdier og ikke mindst aktivere den sociale kapital, som vi hver for sig og sammen repræsenterer, understreger formanden for boligselskabets besty-relse, Johannes Stensgaard.

– Vi skal være endnu bedre til at samarbejde, hjælpe og tage os af hinanden. Hvis din nabo trænger til en hjælpende hånd, og du har mulighed for at give ham den – så gør det. På den måde kan vi i fællesskab både øge vores livskvalitet og samtidig være med til at højne de enkelte afdelingers renommé, så endnu flere


FOTO: LARS HOLm


Som beboer hardu også et anSVar

vil finde det attraktivt at være beboer hos Boligselskabet Sct. Jørgen, siger Johannes Stensgaard.

Benhård økonomisk prioritering– Også i det forløbne år har bolig-selskabet gennemført en benhård økonomisk prioritering, hvor vi har måttet neddrosle eller udskyde løs-ningen af nogle opgaver for at kunne fremme andre. De midler, der gennem den økonomiske prioritering kommer til rådighed, bliver altså ikke lagt i en kasse hos boligselskabet, men sendt videre ud til afdelingerne, blandt an-det til brug i forbindelse med renove-ringsopgaver.

mere markedsorienteret– I de senere år har vi desværre haft

en stigning i antallet af tomgangs-boliger, altså boliger, der gennem en længere periode ikke er udlejede. Selv om antallet af tomgangsboliger hos os fortsat ligger et godt stykke under landsgennemsnittet, arbejder vi hårdt og målrettet på at mindske antallet.

– Det sker gennem blandt andet øget markedsføring, hvor vi ikke blot udlejer boliger, men “sælger” de mange fordele og den livskvalitet, der er forbundet med at bo i en almen bolig.

Et af landsdelens førende boligselskaberJohannes Stensgaard fremhæver Boligselskabet Sct. Jørgens position som et af Midtjyllands største og fø-rende almene boligselskaber.

– Denne position har vi blandt andet opnået gennem de mange opgaver, som vi løser for andre, og som har skabt grundlag for, at vi i dag har en meget stærk og professionel bygge-administration. Den har vi meget stor glæde af i forbindelse med nybyg-gerier og renovering af vores egne afdelinger. Desuden giver byggeadmi-nistrationen os en indtjening, der gør det muligt at skabe forbedringer i de enkelte afdelinger, som vi ellers ikke ville have råd til.

– I boligselskabet arbejder vi lø-bende på at rationalisere vores drift og administration. Blandt andet har vores samarbejdspartner, Boligkonto-ret Danmark, overtaget flere admini-strative funktioner, som vi tidligere

selv løste, blandt andet inden for IT. Vores medarbejdere har positivt med-virket til denne rationalisering, og det vil jeg gerne kvittere for med et tak for indsatsen.

Dygtige, flittige og professionelle medarbejdere– Vi har en dygtig, flittig og professio-nel medarbejderstab. Den vil vi gerne tilgodese gennem en aktiv personale-politik, der giver vores medarbejdere mulighed for at udføre deres daglige arbejde på bedst mulig vis – til gavn for vores beboere – og som gør Bolig-selskabet Sct. Jørgen til en attraktiv arbejdsplads for fremtidens medar-bejdere.

– I øjeblikket er vi i gang med at nedsætte faste medarbejderteams med fokus på den enkelte afdeling. Hvert team består af tre medarbej-dere, der repræsenterer henholdsvis drift, økonomi og udlejning/markeds-føring, og som i tæt samarbejde med afdelingsbestyrelserne og vores nye beboerkonsulent skal sikre den bedst mulige løsning af opgaverne i afdelin-gerne.

beboermagasinet BoDanmark 9

Sct. Ibs Gaard et godt valg

–Vi bor ualmindeligt godt her i Sct. Ibs Gaard, siger Grethe Lind Knudsen og Grethe Egede, der solgte henholdsvis parcelhus og ejendom på Hjultorvet til fordel for en almen ældrevenlig bolig med udsigt til Borgvold


FOTO: LARS HOLm

Pigenavnet Grethe har sin oprindelse i et græsk ord, som betyder “perle”. Og en perle er netop, hvad Grethe Lind Knudsen og Grethe Egede har fundet i Sct. Ibs Gaard i Viborg, hvor de bor i hver sin æl-drevenlige bolig. Grethe Lind Knudsen i en fire værelsers lejlighed i parterren og Grethe Egede i en lidt mindre tre værelsers lejlighed på 1. sal.

– Jeg er særdeles glad for at bo her. En dejlig, velindrettet lejlig-hed med en stor terrasse, der vender ud til Borgvold. Kan man ønske sig noget bedre sted at opholde sig på sine ældre dage? Det kan jeg dårligt forestille mig. For mig har Sct. Ibs Gaard været det helt rigtige valg, siger Grethe Lind Knudsen.

Grethe Egede nikker bekræftende. – Da jeg arbejdede som fysio-terapeut, havde jeg patienter på Sct. Ibs Gaard, mens det endnu var plejecenter. Så jeg kender bygningen og omgivelserne og havde let ved at slå til, da jeg fik mulighed for en lejlighed netop her. Jeg har ikke et sekund fortrudt denne beslutning, siger Grethe Egede, mens


hun åbner dobbeltdøren ud til altanen, hvorfra der er frit kig til det sommergrønne Borgvold.

– Ja, sikken udsigt! Den fås ikke bedre nogetsteds. Jeg nyder den hver eneste dag året rundt, siger Grethe Egede.

Tryghed – et nøgleordMed hensyn til det at bo lægger de to kvinder, der begge er først i 70’erne, især vægt på én ting: Tryghed. Det gælder ikke blot den rent fysiske, personlige tryghed, men også den form for tryghed, det giver at være lejer hos et alment boligselskab som Sct. Jørgen.

– Inden jeg flyttede hertil, havde jeg en ældre ejendom, der løbende skulle vedligeholdes, og hvor der af og til opstod skader, som skulle udbedres. Det måtte jeg selv sørge for at få klaret. Den slags spekulationer er jeg helt fri for i dag, hvor jeg bor til leje. Hvis noget går i stykker eller ikke fungerer, kontakter jeg blot vores flinke vicevært eller ringer til boligselskabets kontor. Så tager de sig af det. Det er en stor lettelse, siger Grethe Egede.

Grethe Lind Knudsen supplerer: – Min nu afdøde mand og jeg boede i et parcelhus med en stor have. På mange måder var det selvfølgelig dejligt, men der var også en masse pasning forbundet

med det. Og det kunne være svært at overkomme det hele, efterhånden som vi var blevet ældre, og min mand var blevet syg. Derfor var jeg glad, da vi enedes om at sælge huset og i stedet få en lejlighed i Sct. Ibs Gaard. Desværre døde min mand, så jeg måtte flytte hertil alene. Men jeg holdt fast ved den lejlighed, vi oprindelig havde valgt, og som jeg stadig betragter som en af de allerbedste i bebyggelsen, siger hun.

Her er særdeles roligt og fredeligt. Selv om jeg bor ved jorden, er mine gardiner næsten altid trukket fra. Har jeg en aften været ude og kom-mer lidt sent hjem, er udenomsarealerne godt oplyste. Så jeg føler mig helt tryg ved at bo her alene, siger Grethe Lind Knudsen.

Fornuftig fremtidssikringAf og til støder de to gange Grethe på den op-fattelse, at den nye udgave af Sct. Ibs Gaard har beholdt lidt for meget af sit oprindelige pleje-hjemspræg, for eksempel store badeværelser og lange gange. Men sådanne indsigelser deler de ikke.

– Ombygning og renovering er jo foregået ud fra de eksisterende bygningsmæssige mulig-heder. At lejlighederne er indrettet, så man kan komme rundt med en kørestol, er en fornuftig fremtidssikring, for det kan jo blive aktuelt for os alle en skønne dag. Vi, som bor her, synes heller ikke, det er et problem, at de lange gange er bevaret. De kan jo pyntes op med den rette belysning, farverige billeder på væggene osv., siger Grethe Egede.

– Hvis du spørger de øvrige beboere, vil du møde en tilsvarende grad af tilfredshed som hos os. Det føler jeg mig ret overbevist om, slutter Grethe Lind Knudsen.

Jeg er særdeles glad for at bo her. En dejlig, velindrettet lejlighed med en stor terrasse, der vender ud til Borg-vold. Kan man ønske sig noget bedre sted at opholde sig på sine ældre dage? Det kan jeg dårligt forestille mig. For mig har Sct. Ibs Gaard været det helt rigtige valg, siger Grethe Lind Knudsen.

Sct. JørgenRundt


Boligselskabet Sct. Jørgens hovedbe-styrelse har på et bestyrelsesseminar diskuteret og besluttet, hvad boligsel-skabets vision og mission fremover er. Hvordan den vedtagne vision og mis-sion udmøntes i praksis, skal ledelsen nu arbejde videre på.

Hovedbestyrelsen mødte talstærkt frem til bestyrelsesseminaret. Blot fire

af hovedbestyrelsens 21 medlemmer havde af private årsager måttet melde afbud.

Ud over formand og direktør var indskrevet tre spændende oplægs-holdere, hvis indlæg gav anledning til mange overvejelser og drøftelser. En af oplægsholderne var forfatteren Lars Olsen, der blandt andet talte ud fra

bogen “Det danske klassesamfund. Et socialt Danmarksportræt”, som han har været med til at skrive og redigere. De øvrige oplægsholdere var konsulent Carsten Stenrøjl samt Kenneth Biirs-dahl, partner i Deloitte Statsautoprise-ret Revisionspartnerselskab , som talte om bestyrelsesansvar.

Vision og mission i praksis

Medlemmerne af hovedbestyrelsen var i stort tal mødt frem til det succesrige to dages bestyrelsesseminar med boligselskabets vision og mission som hovedtema

Sct. Jørgens hovedbestyrelse

Stående fra venstre: Mogens Rasmussen, Herluf Simonsen, Poul Bloksgaard, Svend Aage Madsen, Michael Mougaard, Knud

Søgaard, Lars Eegholm, formand Johannes Stensgaard, Hans Jakob Hedegaard, Kaj Nørskov Madsen, Carsten Axelsen.

Siddende fra venstre: Ellen Frydendal, Birte Hansen, Lisbeth Østergaard Olesen, Jørn Cato Nielsen, Ingrid Kristensen, Elly

Jensen, Vagn Kramer, Niels Peter Buch. Fraværende: Britta Pedersen og Gurli Elgaard.



FOTO: LARS HOLm

At have samme adresse i samfulde 50 år. Det har man kun, hvis man er en trofast sjæl. Og trofasthed er netop, hvad der kendetegner Jytte Krygers forhold til Boligselskabet Sct. Jørgen. Til november har den nu 82-årige forhenværende vagtleder hos Falck boet i den samme lejlighed i Toftegården i Viborg gennem et halvt århundrede. Og ikke nok med det: Inden hun i i 1963 flyttede ind i sin nuværende bolig, havde hun i seks år boet i en anden mindre lejlighed, i samme bebyggelse.

– 56 år! Det er da lang tid. Men sådan har jeg egentlig aldrig tænkt på det. Tiden går jo, og jeg har altid været godt tilfreds med at bo, hvor jeg bor, så tanker om at flytte herfra har jeg aldrig haft, siger Jytte Kryger, der flyttede til Toftegården et par år efter opførelsen af den store gulstens-bebyggelse, tegnet af den kendte Viborg-arkitekt Jens Madsen.

Fra 80 børn til et enkelt barnJytte Krygers børn, der i dag er henholdsvis 55 og 52 år, er begge født og opvokset i Tofte-gården, hvor der også var mange andre børn.

– Hovedparten af dem, som boede her dengang, var unge børnefamilier. Da der var flest, kunne vi mønstre ikke færre end 80 børn i Toftegården. Så der var jo et leben uden lige, men det hele foregik på en fornuftig og ordentlig måde, hvor man tog hensyn til hinanden, fortæller Jytte Kryger, som tilføjer, at der hende bekendt kun bor et enkelt barn i afdeling-en i dag.

– Det var ikke kun mellem Toftegårdens børn, der var et godt sammenhold. Det samme gjaldt for de voksne. Dengang havde vi ikke så travlt med at skulle nå alverdens ting. Det hele foregik i et andet tempo, vi kom tit på besøg hos hinanden, og der var i det hele taget et sammenhold og et nærvær, som vi slet ikke kender i dag.

– I dag farer vi omkring og skal nå så frygteligt mange ting, at vi tit overser eller helt

– Jeg er ualmindeligt godt tilfreds med at bo, hvor jeg bor. Men jeg savner det sammenhold og nærvær, som vi havde i gamle dage, siger Jytte Kryger, der siden 1957 har haft lejlighed i Toftegården i Viborg

og boligselskabethar holdt sammen i 57 år

Jytte


glemmer det nære. Men det gælder jo ikke alene i Toftegår-den. Det er noget, man støder på overalt i vores fortravlede tid, siger Jytte Kryger med et beklagende skuldertræk.

Initiativtager til aktivitetsudvalgJytte Kryger har ikke siddet med hænderne i skødet, men har selv gjort en indsats for at skabe trivsel og sammen-hold mellem Toftegårdens beboere.

– Sidst i 60’erne var jeg med til at oprette vores første ak-tivitetsudvalg. Vi havde fået tiltusket os et lille kælderrum, der blev indrettet med dart og bobspil, og hvor vi jævnligt holdt lotterispil. Fra starten havde vi kun selve lokalet. Først senere fik vi et køleskab, og der kom også en koge-plade, så vi kunne lave os en kande kaffe eller to.

– Men selv om udstyret var begrænset, gav det ingen skår i glæden. Vi havde det hyggeligt, og beboerne bakkede i høj grad op om aktiviteterne. Senere fik vi et rigtigt beboerhus. Det blev indrettet i den sydlige del af bebyggelsen i lokaler, hvor der oprindelig havde været købmand og bagerfor-retning. Begge disse forretninger måtte nemlig lukke, da ringvejen blev udvidet. Når der var flest, kunne vi tit samle

40-45 beboere til lotterispil. Vi holder stadigvæk lotterispil, men nu med et væsentligt mindre deltagerantal, ligesom vi plejer at holde en sommerudflugt. I nogle år blev der også spillet pétanque, og der blev anlagt en rigtig bane til formå-let. Men interessen svandt hen, og i dag er pétanque-banen nedlagt, fortæller Jytte Kryger.

Vigtigt at mobilisere de ungeDet aktivitetsudvalg, som Jytte Kryger var med til at oprette, udviklede sig gradvist til en afdelingsbestyrelse, hvor hun også har haft sæde i en årrække. Nu nøjes hun dog med at være suppleant til bestyrelsen, der har Svend Vasegaard som formand.

– Vi synes begge, der skal yngre kræfter til. Men det er svært at få unge til at engagere sig i beboerarbejdet. Dog har vi nu heldigvis fået en af vores unge beboere, Britta Klausen, med i afdelingsbestyrelsen, og det er vi utro-ligt glade for. Britta er nemlig meget aktiv og gør en stor indsats for også at tiltrække andre unge beboere. Så det vil være dejligt med flere af hendes slags, er Svend Vasegaard og Jytte Kryger enige om.

Jytte Kryger og afdelingsformand Svend Vasegaard taler om inddragelse af de unge i beboerarbejdet.

Sct. JørgenRundt


Det er ikke enhver forundt at kunne fremvise dollarsedler med sit eget portræt påtrykt. Men det kan bolig-selskabets direktør Hans Erik Lund. Mens flere af hans medarbejdere i bogstaveligste forstand har prøvet at plukke en høne med hinanden.

Det hele – samt meget mere – blev gjort til virkelighed på en god gang teambuilding for 25 administrative medarbejdere. Et meget vellykket ar-rangement, hvor deltagerne med Bo

Tolstrup som inspirator og indpisker skulle løse forskellige opgaver ved brug af diverse utraditionelle metoder.

– Vi blev stillet over for mange forskellige opgaver. Lige fra riffel- og bueskydning, rappelling og paratviden om boligselskabet til at finde ting ved hjælp af snore og med bind for øjnene, fange fisk og finde grøntsager. Ved at løse opgaver kunne vi tjene “HE Dol-lars”, som vi så kunne købe mad og drikke for eller bruge til leasing af sav

eller økse, fortæller sekretariatsleder Gyda Baagø.

– Vi skulle også selv lave mad, herunder rense fisk og plukke fjerkræ, hente vand samt hente, save og kløve brænde. Til slut skulle vi selv lave en form for telt, hvor vi skulle overnatte. Målet med det hele var at finde ud af, at vi sammen kan mere, end vi tror, og det, synes jeg, blev nået, slutter Gyda Baagø.

Høneplukning og Hans Erik-dollars25 ansatte fra boligselskabets administration på intensiv teambuilding, hvor de med utraditionelle midler fandt ud af, at de sammen kan mere, end de tror


Det Boligsociale Fællessekretariat skal over en fireårig periode medvirke til at skabe en konstruktiv udvikling, forankret hos beboerne selv, i blandt andet Rødkærsbro, Egeparken i Bjerringbro samt på Ellekonebakken i Viborg


FOTO: LARS HOLm

Det Boligsociale Fællessekretariat i Vi-borg Kommune. I sig selv siger navnet måske ikke så meget. Desto vigtigere er den opgave, som denne boligmæs-sige nyskabelse er sat i verden for at løse. Nemlig at bidrage til et bedre og tryggere boligliv og en positiv udvikling, forankret hos beboerne selv, i tilsam-men syv boligområder i Viborg Kom-mune.

Grundlaget for dette arbejde tager

udgangspunkt i alle de gode ressourcer, der er i afdelingerne allerede. I nogle af de syv afdelinger er der gennem flere år foregået en solid boligsocial indsats, og det er den, som Det Boligsociale Fællessekretariat skal bygge videre på. Sekretariatet er etableret som et partnerskab mellem Boligselskabet Sct. Jørgen, Boligselskabet Viborg, Bjerringbro Andelsboligforening, Viborg Kommune og Landsbyggefonden.

Blandt de involverede boligafdelinger er Boligselskabet Sct. Jørgens afde-linger Ellekonebakken og Rødkærsbro samt Bjerringbro Andelsboligforenings afdeling Egeparken. De øvrige fire afdelinger hører under Boligselskabet Viborg.

Inklusion og sammenhængskraft– Fællessekretariatets arbejde bygger på den boligsociale helhedsplan, der er

Bedre og tryggere boligliv


vedtaget af Viborg Byråd, og som skal være realiseret ved udgangen af 2016. Med vægt på begreber som inklusion og sammenhængskraft skal vi med-virke til at styrke boligafdelingerne og bringe dem ind i en positiv udvikling, hvor bomiljøet forandres til det bedre. De opnåede forbedringer skal forankres så stærkt hos beboerne selv, at for-bedringerne kan fastholdes – også når projektperioden slutter ved udgangen af 2016, forklarer Karen Zacho, der er Leder af Det Boligsociale Fællessekre-tariat, som rent fysisk har til huse i to ombyggede lejligheder på Odshøjvej 34, 2. sal i Houlkær.

Fire indsatsområderUd over Lederen af det Boligsociale Fællessekretariat er der i alt syv an-

satte, som skal bruge kræfterne inden for fire indsatsområder:• Børn, unge og familier• Beskæftigelse, uddannelse og erhverv• Beboernetværk, deltagelse og demokrati• Image og kommunikationBlandt fællessekretariatets medar-bejdere er Ove Elgaard, som hidtil har været Boligselskabet Sct. Jørgens beboerrådgiver på Ellekonebakken og i Rødkærsbro. Han er nu blevet Fælles-sekretariatets projektleder i Rødkærs-bro og Egeparken i Bjerringbro. Som projektleder på Ellekonebakken er ansat Liane Wagner, der netop har tiltrådt sin nye stilling.

– I min tidligere funktion tilbød jeg blandt andet individuel beboerrådgiv-

ning. Det tilbud eksisterer i princippet ikke længere, hverken hos mig eller hos de øvrige projektledere. Fremtidens op-gave er at samle en eller flere beboere omkring et interessefelt, og i stedet for at skabe aktiviteter eller yde en indsats for beboerne, gør vi det nu med dem. Vores opgave er ikke at sætte ting i værk, men at støtte beboere, frivillige, afdelingsbestyrelser m.fl. med at skabe de fornødne netværk og fællesskaber. Vi faciliterer disse – så beboerne i de enkelte afdelinger bliver i stand til selv at gennemføre de aktiviteter, de selv ønsker og føler behov for, siger Ove Elgaard.

– Dette indebærer også, at hvis vi har noget, som vi i Fællessekretariatet op-fatter som en god idé, men som beboer-ne ikke bryder sig om eller brænder for,

Bedre og tryggere boligliv


så parkerer vi idéen med det samme. Vi hverken vil eller må bruge kræfter på noget, som beboerne ikke selv ønsker eller føler behov for. Lad falde, hvad ikke kan stå, tilføjer Karen Zacho.

medarbejdere med drive og gå-på-modUd over projektlederne har Fællesse-kretariatet også fået stillet to kom-munale medarbejdere til rådighed. Det drejer sig om Chandra Larsen og Hanne Lundholm, der hver skal arbejde med ét af de fire indsatsområder, henholdsvis Børn, unge og familier samt Beskæf-tigelse, uddannelse og erhverv. De to medarbejdere skal dække alle syv boligafdelinger

– Ud over et fantastisk drive, initiativ og gå-på-mod har Chandra og Hanne både stor kompetence og stor kon-

taktflade inden for de områder, de skal varetage. Derfor er der ingen tvivl om, at de vil gøre en kæmpe forskel, når det for eksempel drejer sig om at skabe ak-tiviteter for børn og unge eller medvirke til at finde job eller uddannelsespladser til beboere, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, siger Karen Zacho.

– Chandra og Hanne kan ikke alene bringe viden og indsigt fra det kommu-nale system ud til de enkelte boligafde-linger, men også bringe oplevelser og erfaringer den anden vej. Jeg er sikker på, at det vil være en stor gevinst for begge parter, siger Ove Elgaard.

Faglig sparringHan er glad for nu at være en del af en større medarbejdergruppe, som alle arbejder inden for det samme felt.

– Der var bestemt ikke noget galt med

min tidligere funktion som beboerrådgi-ver hos Sct. Jørgen. Men jeg var så at sige “den eneste af slagsen”. I dag er jeg en del af et fagligt fællesskab, hvor vi kan trække på hinandens erfaringer og sparre med hinanden. Det er med til at give mig et fagligt “løft”, som jeg er sikker på også vil være til gavn for be-boerarbejdet i boligafdelingerne, slutter Ove Elgaard.

Chandra Larsen – arbejder med

Børn, unge og familier.

Hanne Lundholm – arbejder med

Beskæftigelse, uddannelse

og erhverv.

Ove Elgaard – projektleder

i Rødkærsbro og Egeparken.

Liane Wagner

– projektleder på

Ellekonebakken.


Chandra Larsen – arbejder med

Børn, unge og familier.

Irene Fonnesbech tilbyder lejere, der har ondt i økonomien, gratis og uvildig økonomisk rådgivning, så de undgår at havne i en situation, hvor de risikerer at blive sat ud af deres bolig


FOTO: LARS HOLm

Et halvt hundrede familier eller enkelt-personer bliver årligt sat ud af deres boliger i Viborg Kommunes to store almene boligselskaber, fordi de ikke har betalt husleje. I hvert eneste tilfælde er der tale om en trist social begivenhed

med store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Ikke alene for de berørte lejere, men også for boligselskabet og for kommunen.

Derfor skal der nu gøres en målrettet indsats for at bringe antallet af udsæt-

telser ned. Hovedmidlet er et tilbud om gratis økonomisk rådgivning til lejere med ondt i økonomien. Et tilbud, som personificeres af Irene Fonnesbech, der for få måneder siden blev ansat som økonomikonsulent i Fællessekretariatet

Irene Fonnesbech

Gældsrådgivning uden løftet pegefinger


for Boligsocial Indsats i Viborg Kom-mune, som blandt andre Boligselskabet Sct. Jørgen står bag.

– De, der på grund af husleje-restance, bliver sat ud af deres bolig, er typisk mennesker, som helt har mistet overblik-ket over deres økonomi. Som regel er det ikke blot huslejen, det kniber med at få betalt, men også en række andre reg-ninger og opkrævninger. Jeg kan hjælpe dem til at få det overblik, de hidtil har savnet, og som kan bringe dem i en si-tuation, hvor de ikke længere vil opleve, at alverdens kreditorer konstant puster dem i nakken, forklarer Irene Fonnes-bech, der står til rådighed for beboere hos Boligselskabet Sct. Jørgen.

Økonomisk indsigt og menneskelig forståelseHun har dels en finansiel baggrund som ansat i banksektoren gennem 20 år, dels en uddannelse som coach og stress-coach. Et godt miks, der gør, at hun både har den skarpe økonomiske indsigt og den almenmenneskelige for-

ståelse med i bagagen, når hun møder lejere, der ønsker at tage imod hendes tilbud om økonomisk rådgivning.

– Rådgivningen er både gratis, uvildig og aldeles frivillig. Jeg kom-mer ikke med hverken skældud eller en løftet pegefinger, men møder folk med respekt uanset hvor svær en økonomisk situation de befinder sig i, fastslår Irene Fonnesbech.

Rådgivning på et tidligt tidspunktNår en lejer bliver sat ud af sin bolig, er det altid resultatet af et længere-

varende forløb, hvor pågældende har modtaget, men negligeret diverse ryk-kere fra først boligselskabet og siden en advokat.

– Har situationen udviklet sig til, at lejeren har fået varsel om, at han eller hun vil blive sat ud af lejligheden, er det for sent at sætte ind med rådgivning. Jeg skal ind i billedet på et tidligere tidspunkt. Derfor får jeg nu hver måned en liste fra boligselskabet over lejere, som gang efter gang skal have både rykkere og måske også et påkrav om et rykkergebyr på 270 kroner oveni, inden de betaler deres husleje.

– Jeg ringer eller skriver til disse gengangere og tilbyder dem hjælp til at få det overblik over deres økonomiske situation, som de savner. Kommer med konkrete forslag til, hvordan situationen kan forbedres. Og medvirker som bisid-der ved et eventuelt møde med deres bank eller sparekasse.

Selv om situationen umiddelbart kan virke håbløs, er der altid én eller flere veje ud af mørket, fastslår Irene Fon-nesbech, der er ansat i en tidsbestemt stilling frem til udgangen af 2015.

Ud over rådgivning af “udsætnings-truede” tilbyder hun også gratis økono-misk rådgivning til beboere, der “blot” ønsker at få et bedre overblik over deres økonomi samt forslag til, hvordan denne kan forbedres. Dog kun i det omfang, det ressourcemæssigt er muligt i for-hold til projektets primære målsætning.

FAKTA:Målene for Irene Fonnesbechs indsats frem til udgangen af 2015 er blandt andet• at reducere antallet af udsættelser med 50 procent• at reducere antallet af rykkere med 25 procent• at reducere antallet af restancesager med 25 procent• at reducere antallet af inkasso- og advokatsager med 50 procent.

Derfor skal der nu gøres en målrettet indsats for at bringe antallet af udsæt-telser ned. Hovedmidlet er et tilbud om gratis økonomisk rådgivning til lejere medondt i økonomien.


Boligselskabet får tommelfingeren opadEt altovervejende flertal af beboerne er godt tilfredse med at være lejer hos Boligselskabet Sct. Jørgen. Det fremgår af en ny beboer-tilfredsheds-undersøgelse, foretaget af et uvildigt analysefirma


Tommelfingeren op eller tommelfingeren ned? Hos det store flertal af beboerne hos Boligselskabet Sct. Jørgen er der ingen tvivl: De sender “tomlen” opad, når de bliver spurgt, hvad de synes om at bo hos boligselskabet. Det viser en ny beboertilfredsheds-undersøgelse, udført af et uvildigt analysefirma.

På spørgsmålet om, hvordan de vurderer deres boligs generelle stand, svarer 18 procent “Meget tilfredsstillende” og 69 procent “Tilfredsstillende”. 12 pro-cent svarer “Utilfredsstillende” og kun 1 procent “Meget utilfredsstillende”.

Hele 89 procent svarer, at deres bolig har en tilpas størrelse. 2 procent mener, den er for stor, og 9 procent mener, den er for lille.

Når beboerne bliver spurgt, hvordan de vurderer deres husleje, svarer 8 procent, at den er “Meget tilfredsstillende”, og 72 procent svarer “Tilfredsstil-lende”. 18 procent svarer “Utilfredsstillende” og 2 procent “Meget utilfredsstil-lende”.

Bedre service end forventetPå spørgsmålet om, hvordan boligselskabets service lever op til beboernes forventninger, svarer 6 procent “Meget bedre end forventet”. 18 procent svarer “Bedre end forventet”, og 72 procent svarer “Som forventet”. Kun 4 procent svarer “Dårligere end forventet” og slet ingen “Meget dårligere end forventet”.

I undersøgelsen er der også roser til selskabets medarbejdere. Således bliver be-boerne bedt om at vurdere kvaliteten af de svar, de får ved personlig henvendelse. Her svarer 16 procent, at svarenes kvalitet er “Meget tilfredsstillende”, 65 procent svarer “Tilfredsstillende” og blot 2 og 1 procent henholdsvis “Utilfredsstillende” og “Meget utilfredsstillende”. 15 procent af de adspurgte har ikke henvendt sig.

Også viceværterne får et anerkendende skulderklap. Når beboerne bliver spurgt, hvordan de generelt vurderer servicen fra viceværterne, svarer 44 procent “Meget tilfredsstillende” og 48 procent “Tilfredsstillende”. 6 procent svarer “Utilfredsstillende” og 1 procent “Meget utilfredsstillende”. En enkelt procent svarer, at de ikke har tilknyttet en vicevært.

Hvordan synes du, udearealerne bliver passet, lyder et spørgsmål. Her svarer 36 procent “Meget tilfredsstillende” og 54 procent “Tilfredsstillende”. 8 procent

svarer “Utilfredsstillende” og 2 pro-cent “Meget utilfredsstillende”.

Tryghed er afgørendeTryghed er en af de ting, som de al-lerfleste beboere lægger stor vægt på. Således svarer hele 71 procent, at tryghed ved at færdes i boligom-rådet har “Stor betydning”, mens 23 procent svarer “Nogen betydning”. For 4 procent har tryghed ikke nogen betydning, og 2 procent ved ikke, hvad de skal svare på spørgsmålet.

Med hensyn til fællesaktiviteter for beboerne, svarer 31 procent, at de inden for det seneste år har deltaget i sådanne aktiviteter. 66 procent har ikke deltaget i fællesaktiviteter, og 3 procent svarer “Ved ikke”.

47 procent af de adspurgte er tilfredse med udbuddet af frivillige aktiviteter i deres område, 14 er ikke tilfredse, og 39 procent svarer “Ved ikke”. 20 procent ønsker flere fælles-aktiviteter, 37 procent gør ikke, og 42 procent svarer “Ved ikke”.

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Der blev uddelt spørgeskemaer til 987 beboere. Det var forventet, at 60 procent af de ad-spurgte ville udfylde spørgeskemaerne. Men helt sådan kom det ikke til at gå. Ved undersøgelsens afslutning var der nemlig indkommet 455 besvarelser, sva-rende til 46,1 procent af de adspurgte.

Du kan læse flere tal fra beboer-tilfredsheds-undersøgelsen på boligselskabets hjemmeside www.bsjviborg.dk


gitte – indbegrebet af den tilfredse lejer– Jeg har kun gode og positive ting at sige om at være beboer hos Boligselskabet Sct. Jørgen, siger Gitte Ellegaard Simonsen fra Rødkærsbro, der nu også er blevet aktiv i det beboerdemokratiske arbejde som medlem af afdelingsbestyrelsen og formand for aktivitetsforeningen


FOTO: LARS HOLm

– Vi er godt tilfredse. Det er det gennemgående budskab fra Boligselskabet Sct. Jør-gens beboere i den store beboertilfredsheds-undersøgelse, selskabet har gennemført, og som omtales nærmere på side på side 21.

Indbegrebet af den tilfredse lejer er hentet i Rødkærsbro: Gitte Ellegaard Simonsen. 45 år. Mor til to. Og bortset fra et kort ophold andetsteds beboer hos Boligselskabet Sct. Jørgen gennem i alt 14 år.

– Tryghed er for mig det absolutte nøgleord, når det handler om det at bo. Og tryghed er netop, hvad jeg altid har oplevet hos Boligselskabet Sct. Jørgen. Her er der styr på tingene. Fungerer ovnen ikke, eller er vasken stoppet, så ringer du blot – og det varer ikke længe, inden viceværten kommer forbi og får klaret tingene. Det er, hvad jeg forstår ved tryghed og god service, siger Gitte Ellegaard Simonsen.

– I det hele taget har boligselskabet et højt serviceniveau, og viceværten er flink til at hjælpe, når det kniber – også selv om det måske ligger lidt ud over det, man som lejer har krav på. Det har jeg selv oplevet flere gange. For eksempel da jeg havde brug for en hjælpende hånd til at få båret et


Indtil for et år siden havde Gitte Ellegaard Simonsen aldrig haft med organisatorisk arbejde at gøre. I dag er hun både medlem af afdelingsbestyrelsen og formand for aktivitetsforeningen i Rødkærsbro

– Hvor er det dog spændende at del-tage i det lokale beboerdemokrati. Det burde mange flere involvere sig i, siger Gitte Ellegaard Simonsen, der i det seneste års tid selv har været aktiv “beboerdemokrat” i Østervang i Rødkærsbro.

I august 2012 blev hun valgt som suppleant til afdelingsbestyrelsen, og da et af medlemmerne få måne-der senere forlod denne, blev hun selv fuldgyldigt afdelingsbestyrel-sesmedlem. For få måneder siden blev hun også valgt til formand for aktivitetsforeningen.

– Inden jeg blev valgt som sup-pleant til afdelingebestyrelsen, havde jeg aldrig haft med organisa-torisk arbejde at gøre. Men jeg var begyndt at tænke lidt over, hvad de mon lavede sådan et sted. Så da jeg blev foreslået som suppleant, sagde jeg ja tak. Heldigvis, for det er et fantastisk spændende – og jo også meget vigtigt – arbejde, som jeg kun kan anbefale andre at give sig i kast med.

modtaget med åbne arme– Jeg har blevet modtaget med åbne arme og er blevet bakket op af både

afdelingsbestyrelsens formand Poul Bloksgaard og de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Men også af alle dem, der har deres job på selskabets “hovedsæde” på Brovej i Viborg. Arbejdet i afdelingsbesty-relsen og aktivitetsforeningen er utroligt spændende og giver indsigt i mangt og meget, som jeg før ikke vidste ret meget om. Samtidig har vi som afdelingsbestyrelse reel indflydelse på mange ting og kan på den måde være med til at forme udviklingen her, hvor vi bor. Det er slet ikke så dumt.

– Som nyt afdelingsbestyrelses-medlem har jeg også deltaget i en række kurser. Der har været kurser om for eksempel boligpolitiske emner, bestyrelsesarbejde, bebo-erdemokrati osv., men også kurser i samarbejde, kommunikation og den slags ting. Den viden, jeg her har fået, kan jeg ikke alene bruge i forbindelse med beboerarbejdet, men også i min omgang med andre mennesker – i familien, på arbejds-pladsen osv., siger Gitte Ellegaard Simonsen.

sofabord ned fra lejligheden, og da jeg skulle have hængt en lampe op, fortæller den tilfredse beboer.

Her føler vi os hjemmeSammen med sine to sønner på dengang fire og ni år kom hun i 1999 til Rødkærsbro. Forinden havde hun boet til leje hos en privat udlejer i Bjerringbro. Men lejlighe-den var kold, fugtig og utæt, så glæden var stor, da boligselskabet tilbød familien en bolig i Rødkærsbro. I første omgang i en mindre lejlighed i Østervang, men derefter gennem 10 år i et af rækkehusene på Østerled. Herefter flyttede de til Skive, men det blev en kort fornøjelse, så i 2010 vendte hun tilbage til en fire værelsers lejlighed i Østervang.

– Det var dejligt at komme tilbage til Rødkærsbro. Og til Boligselskabet Sct. Jørgen. Det er her, vi føler, vi har hjemme, siger Gitte Ellegaard Simonsen, hvis 16-årige søn stadig bor hjemme. Sønnen på 23 har fået sit eget.

Ualmindeligt godt tilfredsGitte Ellegaard Simonsen er med sine egne ord “ualmindeligt godt tilfreds” med at være beboer hos boligselskabet.

– Det er jo ikke nogen hemmelighed, at lejlighederne her i Østervang er meget nedslidte. Blandt andet er her meget “lydt”. Men det er jo også derfor, bebyg-gelsen nu får den helt store omgang gen-nem den fysiske og sociale helhedsplan, som boligselskabet netop er gået i gang med at realisere. Der skal nok komme lidt bøvl og problemer undervejs, men det er jo uundgåeligt i sådan en proces, så det må vi acceptere.

– Det vigtigste er jo, at vi får boliger af en helt anden høj kvalitet end dem, vi har i dag. Jeg glæder mig simpelthen som et lille barn til at kunne flytte ind i vores nye lejlighed, når den står færdig. Samtidig sker der jo også meget omkring boligerne, blandt andet med det nye aktivitetshus. Det vil give os helt nye mulighed for aktiviteter og samvær – også med de øvrige beboere i Rødkærsbro – og det er også noget, jeg ser meget frem til, siger Gitte Ellegaard Simonsen.

gitte er brændt varmpå beboerdemokratiet


affaldscontainere på EllekonebakkenSom den første af boligselskabets afdelinger har Ellekonebakken fået undergrunds-containere og dermed et både kønnere og mere miljørigtigt affaldssystemTEkST: RONALD NIELSEN

FOTO: LARS HOLm

Som bekendt er det kun den øverste del af et isbjerg, der rager op over vandet. På samme måde – dog på landjorden – forhol-der det sig med de nye affaldscontainere, som netop er blevet opstillet på Ellekonebakken i Viborg. Der er nemlig tale om så-kaldte undergrundscontainere, hvor det kun er selve indkast-delen, der er synlig og står over jorden, mens den øvrige del af containeren er placeret under jordoverfladen.

Mens de gamle og ikke altid lige vellugtende affaldscontai-nere nok ikke ligefrem kunne vinde en skønhedskonkurrence, er de nye containere udført i et helt anderledes elegant de-sign. I stil med dem, som mange kender fra Revas genbrugs-stationen i Viborg.

– Der er stor tilfredshed med de nye affaldscontainere, som har fået en meget positiv modtagelse blandt beboerne. Ikke blot er containerne pæne at se på – der er også væ-sentligt færre lugtgener i kraft af, at affaldet nu befinder sig under jorden, siger inspektør Bjarne Egtved fra Boligselska-bet Sct. Jørgen.

De opstillede containere er beregnet til tre forskellige typer af affald, såkaldte affaldsfraktioner:• Husholdningsaffald (dagrenovation)• Pap og papir• Glas, flasker, aludåser (fra f.eks. øl og sodavand) samt flasker af PET-plastic (f.eks. vandflasker).

NyE SmartE

slut mED bEboErmappErTidligere fik nye lejere udleveret en beboermappe, der indeholdt en række nyttige informationer af både praktisk og mere formel karakter.

Men for nogle måneder siden ophørte Boligselskabet Sct. Jørgen og Bjerringbro Andelsboligforening med at lave beboermapper-ne. Både fordi det var et dyrt og tidkrævende arbejde, og fordi det viste sig, at mange beboere alligevel ikke brugte mapperne, men gemte dem i kælderen eller bagest i et skab.

I stedet får beboerne i dag, sammen med lejekontrakten, udle-veret husorden, vedligeholdelsesreglement og vedtægter. Øvrige oplysninger kan de finde på hjemmesiden www.bsjviborg.dk

Hvis der skulle være nye beboere, som ikke har mulighed for at gå på internettet, kan de bede om en beboermappe, der så vil blive lavet til pågældende.

vEllykkEt afDElingssamarbEJDELægger vi kræfterne sammen, kan vi klare meget mere, end hvis vi står alene. Denne lære har man blandt andet draget i Boligselskabet Sct. Jørgens afdeling i Rødkærsbro og Bjerringbro Andelsboligfor-enings afdeling Egeparken i Bjeringbro.

Tidligere på året ville en flok børn og unge i Rødkærsbro, med hjælp fra en gruppe voksne, arrangere en tur til Baboon City (Lege-land) i Herning. Imidlertid var de lovligt få til selv at kunne leje en bus til formålet, så derfor blev børn, unge og voksne i Egeparken inviteret til at tage med. Det lod de sig ikke sige to gange. Så turen blev gennemført – med stor succes.

Det gav naturligvis blod på tanden. Nogen tid senere gik de to afdelinger derfor sammen om en leje en bus til Bazar Vest i Aarhus.

Hermed kom endnu en succes i hus. Så mon ikke samarbejdet vil udvikle sig yderligere i den kommende tid.

Sct. JørgenRundt


affaldscontainere på Ellekonebakken

På Ellekonebakken er opstillet omkring 20 container-stationer, hver bestående af enten én undergrunds-container til husholdningsaffald eller af tre undergrundscontainere til oven-nævnte tre affaldstyper.

Samarbejde mellem Revas og boligselskabetDet er Viborg Kommunes affaldssel-skab Revas, der har investeret i de nye containere og har stået for nedgrav-ningen af dem, og som fremover også skal stå for tømningen, som det også var tilfældet med de gamle contai-nere. Boligselskabet har etableret de pladser, hvor containerne er placeret, og står ligeledes for vedligeholdelse og rengøring af pladserne.

I forbindelse med de nye affalds-containere har Revas etableret et meldesystem, som sikrer containerne mod at blive overfyldt. Hver container er nemlig udstyret med en sensor, der løbende registrerer fyldningsniveauet, og som sender en besked til Revas, når tiden er inde til næste tømning.

– Revas har en plan om, at alle vores boligafdelinger inden for de kommende år skal have udskiftet de gamle containere med de nye og mere miljørigtige undergrundscontainere. Det ser vi frem til. Dog kan der være afdelinger, hvor det af pladsmæssige eller andre grunde ikke er muligt at etablere undergrundscontainere, slut-ter Bjarne Egtved.


Boligarbejdet er blot et enkelt af de mange gøremål, som Vita Henriksen, Phillipshave i Kjellerup, gennem årene har engageret sig i. I en alder af 80 har hun fortsat fritiden fuldt besat


FOTO: LARS HOLm

Hvordan ser en ildsjæl ud? Det kan for eksempel være en nydelig ældre dame. Velklædt og med frisuren sat på smukkeste vis (man ER vel gammel frisør?). Med glimt i øjet. Et smil, der med lynets hast kan slå over i en bragende latter. Og med både mod og kvindehjerte til at slå i bordet, når hun føler behov for det.

Kvinden, som denne beskrivelse dækker over, er Vita Henriksen, der bor i Phillipshave i Kjellerup. I en alder af 80 har hun fortsat travlt med så mange gøremål, at hendes børn og børnebørn spøgefuldt har bedt hende fastsætte en ugentlig træffetid, hvor de har mulighed for at have hende for sig selv.

Patchwork, vævning, varmtvandsgymnastik, besøgsven og frivillig hjælper på et lokalt plejehjem samt rejser er blot nogle af de aktiviteter, der fylder Vita Henriksens kalender. Og så er der jo det boligorganisatoriske arbejde. I dag ud-folder Vita Henriksen denne del af sin energiske virkelyst i afdelingsbestyrelsen i Phillipshave, mens hun for år tilbage i en årrække stod i spidsen for Kjellerup Boligforening, som i 2006 fusionerede med Boligselskabet Sct. Jørgen.

Første og eneste kvindeI 1962 flyttede Vita Henriksen sammen med mand og tre børn ind i den lejlighed i Phillipshave, hvor hun fortsat bor. Som blot 48-årig blev hun enke, idet hendes jævnaldrende mand døde, så med job og børn var der nok at se til. Men sidst i 80’erne fandt Vita Henriksen, at der nu var personligt og tidsmæssigt overskud til også at engagere sig i andre opgaver. Hun stillede derfor op – og blev valgt – til bestyrelsen for den daværende Kjellerup Boligforening.

– Dengang var Peder Markussen formand, og bestyrelsen havde syv medlem-mer. Seks mænd og en kvinde. Jeg var nemlig både den første og den eneste kvinde i bestyrelsen. Medlemmernes køn var nu ikke noget, man hæftede sig ved i det daglige bestyrelsesarbejde. Her var det opgaverne, vi koncentrerede os om, siger Vita Henriksen.

Og opgaver var der nok af. I den pe-riode, hvor Vita Henriksen var medlem af bestyrelsen – og også da hun nogle år senere valgtes som formand – var der godt gang i byggeriet af almene boliger, og Kjellerup Boligforening fik en række nye afdelinger. Med væk-sten fulgte også flere administrative opgaver, og derfor ansattes Niels Erik Grønbæk som Kjellerup Boligfor-enings første egentlige forretnings-fører.

– Niels Erik udfyldte rollen godt. Han var både dygtig og flittig og hav-de styr på tingene, så på et tidspunkt overtog vi også administrationen af Rødkærsbro Boligselskab og Bjer-ringbro Andelsboligforening, oplyser Vita Henriksen.

Fusion i 2007I det nye årtusinde indledtes et samarbejde med Boligselskabet Sct. Jørgen, der løste forskellige opgaver inden for bl.a. administration, plan-lægning og byggestyring for Kjellerup Boligforening. Samarbejdet gik godt

ildsjælen fra Phillipshave


og udviklede sig derfor til en sam-menlægning af de to selskaber.

Vita Henriksen blev valgt som næstformand for det fusionerede selskab. Efter et år trådte hun ud af hovedbestyrelsen, og siden har hen-des boligpolitiske engagement ligger i den lokale afdelingsbestyrelse.

– Formålet med fusionen var blandt andet at give en mere effektiv og rationel drift, og det er jo godt nok i sig selv. Men når enhederne bliver større, går der som regel også noget tabt. I den gamle Kjellerup Boligfor-ening havde vi for eksempel en årlig generalforsamling, hvor alle de lokale boligafdelinger mødtes. Et både gi-vende og hyggeligt arrangement, som mange var glade for. I dag mødes vi afdeling for afdeling samt eventuelt til det store årsmøde i Viborg. Noget specielt fællesskab for os i Kjellerup og omegn er der ikke mere. Det nær-vær kan jeg godt savne, slutter Vita Henriksen.


Har du

Solid hi-fi lydkvalitet i fræk indpakning

Det opnår man med disse højttalere, Scandyna

minipod MK2 til en pris af 2.299 kr. pr. stk.

www.hifiklubben.dk

hørt om ...

kunst – der er godt både for øjne og ørerDisse billeder er trykt direkte på en lydabsorberende plade. Du kan designe dit eget

billede eller vælge mellem akustikbilleder af forskellige kunstnere. Priseksempel

str. 60x120 cm. 1.650 kr. www.akuart.dk

4 stjernede sports-øretelefoner...PCmag har rost dette par øre-

telefoner til skyerne på grund af en bedre pasform og basgengivelse end standarden på markedet. Sennheiser

Adidas CX680i. Pris 449 kr. www.headaudio.dk


Har du

hørt om ...Akustisk opslagstavle Denne opslagstavle har en kerne af mineraluld. Det betyder, at den absorberer lyden og virker støjreducerende. Standardfarverne er rød, grøn, sort, lysegrå eller hvid. Størrelse 120x120 cm med en tykkelse på 4 cm. Pris: 750 krwww.alpha-akustik.dk

Værn om de små ører Skal du have børnene med til

f.eks. koncert eller racerløb – så er disse høreværn fra Ear

Defenders gode til at værne om små ører. Pris 149,63 kr.

www.in-ears.dk

Ssssch ... jeg soverDu kan få helt ro med disse soveøre-propper til en pris af 90,48 kr. fra www.in-ears.dk

AIAIAI TracksUnikke letvægts-hovedtelefoner i prisvindende dansk design, inspireret af den klassiske Walkman fra 80’erne. Lyd og pasform er i top, og du får iPhone/iPod-kontrol. Flere flotte farver, inkl. ørestykke-clips i tre forskellige farver. Pris 549 kr. www.hifiklubben.dk


VÆLGDINLYD ILIVET

Et interview med musikeren Erann DD starter med fuglefløjt og en stille hvislen i bladene omkring Charlottenlund Slotspark.

Herefter følger klirren af glas og lyden af kaffe, der hældes i kopper, i skyggen af en parasol i den lille gårdhave bag travbanen. Der er strømme af vellyd og sommer som indledning til den snak, der ikke kun kommer til at handle om lyd – men også om toner, klange og harmonier – og modet til at vælge sin vej.

Af mette kramshøj Flinker

Foto Lizette mikkelsen

31beboermagasinet BoDanmark 31


Foto Lizette mikkelsen


Hvad betyder lyd for dig?Man kan sige, at jeg som musiker lever af lyd – og derfor skal lyden omkring mig, hvor jeg bor – og også arbejder – være i orden. Men det er jo ikke alle boliger, hvor designet lige hænger sammen med god lyd! Så inden vi taler om lyd på et teknisk plan, er det vigtigt at sige, at jeg som musiker har lige så meget brug for, at mit hjem er hyggeligt. At der er rart at være – for det er der, musikken starter. Men faktisk

er en god lyd med til at skabe et hyggeligt rum – et rum hvor man kan tale sam-men – men også et rum, hvor man kan arbejde kreativt med lyden. Det hand-ler om at få lyden dæmpet og fordelt i rummet – så den for eksempel ikke bliver kastet tilbage fra en hård væg. Hvis man går meget op i lyd, kan man købe sig fattig i den slags – men der findes også simple måder at gøre det på, så hvis

man er lidt nørdet, kan man lave sine egne “diffusorer”, som det hedder. For eksempel ved at lave en slags puder af isolering og stof og hænge dem op på væggene.

Hvordan arbejder du med din egen lyd?Jeg arbejder først og fremmest med

hjertet! Jeg ved hvilken lyd-stil, jeg vil have og arbejder mig hen mod det. Der er flere faser i vellyd. Jeg laver alle mine sange med en guitar, og alle mine sange indspilles “naturligt” – altså alle instrumenter bliver spillet, der er ikke nogen maski-ner, hvor man bare skal trykke på en knap. Min musik kræver på den måde, at man kan spille på instrumentet. Det giver en naturlig lyd – eller organisk om du vil. Og denne lyd

skal så bearbejdes. Det er sådan en plade, jeg er ved at lave lige nu.

Og du producerer den selv?Ja, det gør jeg – sammen med min ven, Kjeld Wennick – også kaldet Plyt. Han er en legende på sit område – og den eneste jeg vil lave det her med. Han går meget op i lyd og ved præcis, hvordan vi får det derhen, hvor det


ét tilbage. Alligevel er det vigtigt at eks-perimentere, prøve sig frem, at være nysgerrig og åben – men på et tids-punkt skal man også lande et sted. På et tidspunkt skal man foretage et valg.

Hvor er du henne i den proces lige nu?Jeg er rigtig godt i gang med at være der – lige dér hvor jeg skal være. Jeg har ikke så travlt med at nå et eller andet. Godt nok farer jeg rundt, og

skal være. Det er en meget stor fornøj-else at være i det samarbejde. Det handler om at finde sjælen i lyden – så den udtrykker det, du er. Så den er i harmoni med det, du er. Det skal hænge sammen. Ellers gi-ver det ikke mening.

Har du altid villet netop det udtryk – eller har det været del af en proces?Det er en lang pro-ces, der tager man-ge år – og mange plader – at finde ud af. Det kan godt give nogle smæk en gang i mellem – og være lidt to skridt frem og

Richard har et fantastisk studie i Søborg – og har viet sit liv til lyd. Hans studie er blandt andet indrettet med meget træ, der giver en varm lyd – og “puderne”, som han bruger til at lave den lyd, han vil have, har hans mor syet!


Erann DaviD Drori Erann David Drori er født i 1967 i en yeminittisk-jødisk familie i København. Han debuterede som sanger i funk-bandet Zapp Zapp i 1992 og dannede duoen Drori-Hansen Furniture med gymnasiekammeraten Casper Hansen. Erann er gift med designeren Lizette Mikkelsen, med hvem han har børnene Samuel, Lea og Ella.

min kalender er fyldt op – men jeg ved, hvad jeg vil, og hvor jeg skal hen – jeg er ikke så søgende mere. Og det får mig til at føle mig meget privilegeret. Der er nogen, der aldrig bliver helt tilfredse med det, de laver. Nogen, der næsten styrer sig selv ud fra “det, de mangler”. Dér tror jeg, det handler om at kunne føle og være i det man laver – ikke om andre kan lide det eller ej. Så bliver man aldrig selv tilfreds.

Hvordan vil du så beskrive dér, hvor du er landet – det, der er din vellyd?Organisk, som jeg nævnte før, er et ord, der beskriver den meget godt. Jeg er til det naturlige – det analoge. Det er det, der virker rigtigt for mig. I studiet går vi efter at skabe en blød og varm lyd, en passioneret lyd. Man skal mærke, at det lever. Det er noget med at føle sig frem og hele tiden være

til stede i øjeblikket – det er dér musik-ken bliver skabt. Jeg er føleren – ikke teoretikeren – så jeg kan bedst beskrive det på den måde. Derfor har jeg også brug for teknikeren – nørden om du vil – som kan levere de omgivelser, der skal til for at omdanne netop de øjeblikke til konkrete optagel-ser. Og denne nørd er Richard. Han har et fantastisk studie i Søborg – og har viet sit liv til lyd. Han ved præcis, hvordan han vil have det. Hans studie er blandt andet indrettet med meget træ, der giver en varm lyd – og “puderne”, som han bruger til at lave den lyd, han vil have, har hans mor syet! Det er den slags, man kan høre, når det bliver til musik. Der er passion i det.


Lidt ligesom når man kan smage, at maden er lavet “med kærlighed”Ja. Det er også der-for jeg foretrækker, at de mennesker, jeg indspiller med, er mine bedste venner. Det giver en loyal plade! En plade, der har lyden af venskab i sig. Du kan altid mærke, om det er ægte, om der er hjerte i det. Og det kan folk også, når de lytter til det. Det er en personlig ting at lave musik. Det er også derfor, at jeg foretrækker at tale om hele album – i stedet for enkeltstå-ende hits. I et album kan alle aspekter komme med – jeg har, ligesom alle andre mennesker – mange facetter, og de skal have hver deres sang. Jeg savner faktisk, at folk fokuserer lige meget på hvert num-mer på et album. For det er en helhed – en del af et flow, af en stemning.

Hvilke stemninger – og følelser – er det, du gerne vil udtrykke?Jeg vil gerne ud-trykke harmoni – og tro. At man kan

mærke, at jeg tror på det, jeg laver, at man kan mærke mig. Jeg vil være men-neskets ven. Jeg elsker at finde ud af, hvad folk har i sig – hvad der er deres passion. Jeg har min egen passion i tilværelsen. Jeg har mit liv med Lizette, med mine børn. Det er dem, det hele handler om. Det er et valg – et af dem – først og fremmest at være en familie. Hvis børnene har det sjovt, så har vi det sjovt. Vi har travlt, ligesom alle andre. Men aldrig på bekostning af børnene – dér siger vi hellere “Når vi det ikke, så når vi det måske i morgen”. Det vigtigste er, at kernen er sund – så kører bussen!

Er det din livs-filosofi – det du gerne vil give videre til andre?Det, jeg gerne vil give videre, handler meget om at vælge det rigtige. Find dit miljø, vær selektiv med tingene! Det hele skal hænge sammen – ellers opstår der mislyd. Man skal lade være med at beskæftige sig med noget, man ikke er glad for. Problemet er, at det kræver mod at vente på det rigtige. Og oceaner af tålmod-

Erann DaviD Drori Erann DD arbejder i øjeblikket på et nyt album, der vil udkomme i starten af 2014. Erann har tidlige udgivet:

Still Believing (2000) Live (2000) That’s the Way for Me (2003) Erann (2006) Byen kalder (2009) Greatest Hits (2012)og For Their Friends (med Drori-Hansen Furniture, 1995) Family (Drori-Hansen Furniture, 1996)What Does Fish Is...? (Zapp Zapp, 1992) You Better Believe (Zapp Zapp,1993)


ighed. Det gælder også kærligheden. Kærligheden har reddet mig – jeg var længe om at finde den rigtige – det krævede faktisk ret meget mod at vente. Men havde jeg ikke gjort det, havde jeg ikke fået Lizette! Min pointe er, at vi i Danmark har lidt for meget tendens til at vælge det trygge og sikre. Der er én, der hejser et flag, og så tager man det. Men der er flere flag! Vi er så gode til at hygge i Danmark, og det er rigtig dejligt. Men der mangler bare nogen gange modet til at tage nogle ekstra skridt – hoppe lidt ud af sig selv

eller væk fra den sikre vej. Vejen er god – men der er mange andre veje, der også er gode og spændende.

Er vi for kedelige i Danmark?Vi er ikke kedelige. Vi mangler ikke kær-lighed, vi mangler ikke humor – men jeg synes – for nu at følge Karen Blixens ord – at vi mangler noget mod. Vi nyder vores årstider, vores magelighed og vores tryghed. Vi har ikke bomber, der falder ned om ørerne på os. Men alligevel glemmer vi at turde.

Selvom vi har så lidt at frygte i forhold til så mange i resten af verden. Ved du, hvad folk siger om Danmark i andre lande? At Danmark er perfekt. Hvis bare alle steder var som Danmark, ville der ingen problemer være! Jeg er meget glad for at jeg er født i Danmark! – men alle dan-skere burde virkelig værdsætte, hvor mange muligheder vi har. Bare det at gå på biblioteket – man kan hurtigt glemme den slags. Og med al den tryghed og hygge, glemmer vi også det der med

at vove lidt – satse lidt i livet. Det med at følge sin intuition er noget svært og noget farligt. Men du skal ikke spilde dine chancer, bare fordi du skal hygge – du skal være modig nok til at tro, at “det her” – uventede, svære eller tålmodigheds-krævende – er den rigtige investering.

Hvad ville dit råd være til andre?Vi skal spørge os selv – “Hvad tror du egentlig på?”. Det tror jeg, danskerne har brug for – for at turde noget mere. Vi gemmer os i hygge og forkæler os med de ting, vi er vant til. Det er det, jeg kalder

“forkælelses-pinden”. Så prøver vi at reparere lidt på os selv en gang imellem. Men hvad er det egentlig, vi gør ved os selv? Det er ikke vellyd! I stedet bekymrer vi os om ting, som alligevel aldrig sker. Det er spild af tid – og tid er det kostbareste, vi har. Vi skal smide den der forkælelsespind væk – og så skal vi leve vores liv med 80% praksis og 20% kærlighed – hver dag. Lidt mindre hygge – lidt mere tro. Og masser af vellyd.

nkurrence KoVIND EN CD! ERANN DD GREATEST HITS

Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og email til: [email protected] og skrive “ERANN” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Eva Rastén. Besvarelserne skal være fremme senest den 24. september 2013. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark.

Navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Email:

Gratis opskrivninger og glade konkurrencevindere, danseopvisninger og taler fra lokale politikere. Der var nok at se og opleve for de hundredvis af besøgende, da Lej dig til muligheder kom forbi Odense, Kolding og Gl. Holte.

På tur med Lej dig til mulighederBoligkontorets kampagne Lej dig til muligheder er i gang. De første tre ar-rangementer blev afholdt i maj og juni, og i alt var op mod 500 mennesker forbi de kulørte boder for at høre om mulighederne ved at bo til leje.

Turen rundt med Lej dig til muligheder startede i Odense i maj, hvor Kollektivhuset Kragsbjerghave åbnede dørene for omkring 100 beboere og borgere, der ville vide mere om at bo til leje. Her åbnede folketings-kandidat Trine Bramsen dagen for de mange besøgende med en tale om det, der skaber alle mulighederne – nemlig fællesskabet.

– Netop de almene boligområder har rammerne for at etablere fællesskab på flere forskellige niveauer. Når de utroligt mange frivilliges kræfter mobiliseres i en sådan grad, skaber det rum for mange af de muligheder, vi kan se og høre om i dag, lød det i talen fra folketingskandidat Trine Bramsen

– Vi har taget turen fra Kerteminde for at høre om de almene boliger – det kunne godt være den helt rigtige mulighed for os, der gerne snart vil slippe for alt arbejdet med at holde vores hus, fortalte Jørgen, der sammen med sin kone var taget til Odense for at se nærmere på Kragsbjerghave.

Formanden for de 127 boliger, Ove Mølgaard Nielsen, var en glad mand efter dagens begivenheder. – Der kom langt flere ude fra, end vi på forhånd havde turdet håbe på. Vi måtte lave ekstra rund-visninger for at følge med – og heldigvis valgte stort set alle at blive skrevet op i vores forening efterfølgende, fortæller en tilfreds formand.

Der var trængsel ved boden med gratis

opskrivninger til et boligselskab efter

eget valg – over 150 har indtil videre valgt

at skrive sig op til en bolig i forbindelse

med kampagnen.



På tur med Lej dig til mulighederLejernes festTo uger senere gik turen til Skovvejen hos Boligselskabet Kolding, som også blev besøgt af omkring 100 borgere inklusiv byens borgmester.

– Tit hylder vi fællesskabet i de små lokalsamfund i landsbyerne og glem-mer lidt, at fællesskabet også sagtens kan trives inde i storbyen. Det er de almene boligområder i Kolding et godt eksempel på. Derfor støtter vi også initiativer som disse, hvor beboere kan få inspiration til at dyrke fælles-skabet på mange nye interessante måder, sagde borgmester Jørn Peder-sen i sin tale til forsamlingen.

Kampagnens første turné slut-tede på Sjælland med et friluftsar-rangement, der næsten blev til en lille byfest i Skoleparken i Gl. Holte Boligselskab. Dagen, blev fløjtet i gang med tonerne fra pigegarden på plænen foran boderne, og mange lo-kale havde benyttet sig af lejligheden til at afholde et loppemarked. Festen fik også besøg af dansepigerne fra Nærum Dans, og forestillingen ud-viklede sig til en fælles dans mellem børn og voksne.

– Jeg er simpelthen så begejstret for alt det her. Vi har selv lige fået til-budt en fireværelses lejlighed, som vi har været skrevet op til i et halvt år, så

vi er glade!, fortalte Heidi, der havde taget familien med til Gl. Holte for at få en forsmag på livet som lejer.

Også borgmester Jens Ive var begejstret for arrangementet og så en positiv fremtid for de almene boliger i sin kommune.

– Ikke mindst når jeg ser på, og lytter til de nye tiltag og tanker, der understøtter fællesskabet som grundværdi, var ordene til de over 250 tilskuere, der var mødt ved søen i den nordsjællandske idyl.

Ved dagen i Kolding

kom Borgmester Jørn

Pedersen direkte fra

et løb i Ejersminde,

hvilket smittede af på

påklædningen.

Der var spænding omkring lod-

trækningen af de mange præmier

På nabo-

hjælpstavlen kunne folk

byde ind med deres ønsker

og med det, de selv kunne

hjælpe andre med.

Konkurrencen endte

i et orgie af præmier,

som Rema 1000, der

også deltog i fest-

lighederne, havde

sponsoreret. Her

overrækker organisa-

tions bestyrelsesformand

Claus Hjorting en kurv

hvaD kunnE man HØRE OM I BODERNE?muligheder der giver tryghedTryghedsboden fortalte om, hvordan boligområder har købt fælles hjertestartere og tilbudt 1.hjælpskurser til beboere og viceværterne. Man kunne også høre om brug af røgalar-mer, og hvordan man får en god belysning på stier og ved indgange.

muligheder for at få gavn af hinandenI nabohjælpsboden kunne man opleve, hvordan beboere kan etablere en nabohjælp eller gå sammen om fælles indkøb af haveredskaber og værktøj. Man kunne også høre om vel-komstkomiteér for nye beboere og om hvordan man får flere frivillige til at bidrage til de fælles aktiviteter.

muligheder for at få gavn af fællesskabetBoden med byttecentralen viste eksempler på, hvordan beboere går sammen om at genbruge hinandens isenkram, bøger, legetøj og tøj, og hvordan man kan få indkøbene lige til døren.

muligheder for egen haveI det grønne hjørne kunne de besøgende høre om, hvordan boligområder har etableret nyttehaver til beboere i lejlighe-der eller etableret skolehaver i boligområdets større grønne fællesarealer i samarbejde med den lokale skole – og hvor-dan man etablerer gratis internet ude i det fri.

Alle sammen muligheder, der er skabt og kan skabes, netop fordi de almene boligområder bygger på fællesskab og demokrati.

De unge danse-

piger trak endnu

flere tilskuere til

den velbesøgte

kampagne i

Gl. Holte.

I Gl. Holte var stem-

ningen lagt fra start,

da Helsingør Pigegarde

åbnede festen.

– At leje sig ind i et

alment boligselskab er at

leje sig ind i muligheder

og ind i et fællesskab –

og dagen er jo både inspi-

ration for de der allerede er

en del af et boligselskabs fæl-

lesskab, men også en invitation

til omverdenen om at se på mulig-

hederne i almene boliger og snuse til det

fællesskab der er forankret i den almene sektor. ja, forhåbentlig

bliver det til mere end at være nysgerrig, jeg håber at mange vil

gribe chancen i dag og skrive sig op til en fremtid i en boligaf-

deling, sagde borgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive.

– også andre blev grebet af dansefeber.

StIllehelttænk hvis alt i verden var

Vil vi på samme måde kunne vurdere, hvornår noget er rigtigt eller forkert, hvis vi skruer helt ned for én af vores sanser?

Lige så stille som når et blad daler mod jorden.Vil det være en følelse af at være Palle alene i verden?



Tendensen går mod mindre lyd. Men hvis bildøren er stille, når den bliver smækket, støvsugeren lydløs, når den suger, og vaskemaskinen helt uden lyd, når den starter, så udelukker vi vores høresans, og det vil blive svært for os at navigere med et delvist san-seindtryk. For er støvsugeren effektiv, når den ikke larmer? Og lukkede jeg egentlig døren til bilen? – den sagde jo hverken klang, klong eller klik, og fik jeg tændt vaskemaskinen?

Lyd opfattes individueltLyd, design af lyd og de vibrationer

AF EVA RASTéN, [email protected]

Foto Colourbox, Illustration: prik.dk

som lyd afgiver, er der virksomheder, som beskæftiger sig med. Blandt andet Brüel & Kjær, et dansk selskab med 1.100 ansatte og 55 kontorer rundt i verden. De fortæller, at lyd kan være mange ting, men først og frem-mest opfattes lyd individuelt.

– Det kan godt være, at lyden fra et horn eller et blinklys på en bil kan være vanvittigt enerverende, men den er god at have som en indikator. Lyden signalerer noget til os, så vi ønsker heller ikke at undvære den. Det vil fø-les mærkeligt, hvis der ingen lyd kom, når man slog blinklyset til.

For nogen er lyden af en god bil sporty, for andre skal den være luk-suriøs og for nogen skal en bil måske helst bare være lydløs. Det handler om at vælge en lyd, der passer til de

personer, der skal bruge produktet, når produktet er produceret , fortæller Claus Blaabjerg, Innovationschef hos Brüel & Kjær.

Super hemmelige lydopskrifterFor at afgøre om en lyd er effektiv, grøn eller sporty, sammensætter man en gruppe af mennesker – et lyttepa-nel. Panelet spørger man om, hvordan de opfatter forskellige lyde. Ud fra deres svar udformes der formler og standarder for, hvordan en bestemt lyd opfattes. Det kalder man metrikker.

Audi har f.eks. ved hjælp af lyttepa-neler udviklet deres egne, hemmelige metrikker, sådan at når du hører bil-døren smække, så er det ikke tilfæl-digt, at døren lyder, som den gør. Audi bruger metrikkerne til at udvikle deres biler, sådan at bilens lyde, såsom dø-rene, motoren og udstødningsrørene,


har Du hørt…Børn kan råbe højere end en jumbojetEn råbekonkurrence blandt 24 skoleelever i England har vist, hvor støjende børn kan være. Theo Harrison på blot 7 år vandt konkurrencen med sit øredøvende 137-decibel råb. Det er 7 decibel højere end tærsk-len for smerte og 17 decibel højere end forreste række til en rockkon-cert. Står du 300 m fra en jumbojet i take-off har den en decibel på 100.

Vi kan tale med bierProfessor Axel Michelsen fra Syddansk Universitet brugte to miniature sondemikrofoner til at måle akustiske “taler” mellem bierne. På den måde fandt forskerne ud af, at vibrationerne i luftstrømmen bag biernes vinger indeholdt oplysninger, som de andre insekter lyttede til. Ved at bygge en lille mekanisk bi-model, der kunne simulere bikommunikation og bevægelse, kan vi i dag tale med bier og på den måde få dem til at flyve hen til et bestemt sted.

Kilde: Brüel & Kjær. Du kan læse flere pudsige historier om lyd her http://www.bksv.dk/NewsEvents/70-years-driving-innovation.aspx.

FAKTA:Brüel & Kjær er pionerer inden for målinger af lyd og vibratio-ner. De producerer mikrofoner og sensorer, der kan mærke vibrationer f.eks. fra biler og vaskemaskiner. Desuden producerer de instrumenterne, der optager lyd og vibrationer samt softwaren, der analyse-rer alle data, der indsamles.

passer til den målgruppe, som skal købe bilen.

Støj – et dødeligt våben– Det er sat lidt på spidsen, men en vedvarende støj kan genere og stres-se, og det kan have indflydelse på helbredet. Man kan ikke sige, at en lyd virker stressende, blot fordi den har et vist niveau eller en bestemt karakter. Det kommer også an på, i hvilken sammenhæng lyden høres og i kom-binationen med dine andre sanseind-tryk. Lyden fra en lastbil i tomgang er for eksempel mere generende, når du forsøger at sove, end hvis du bevæger dig rundt i gadebilledet. Og lyden fra en vindmølle opfattes mere gene-rende, hvis du også kan se vindmøllen snurre, fortæller Claus Blaabjerg.

Stilhed kan også være skidtMåske ikke altid, men elbiler kan give problemer, specielt hvis man er syns- eller hørehæmmet. I Japan findes der allerede lovgivning, der stiller krav til, hvor lidt en bil må larme. Elbilprodu-centerne er i nogle tilfælde nødt til at tilføje kunstig lyd ved hjælp af højt-talere, der sender lyd i andre trafikan-ters retning, når de næsten lydløse biler nærmer sig. Men spørgsmålet er hvilken lyd, og hvor høj den skal være. Efter 125 års bilhistorie ved vi i dag ikke, hvordan en bil i fremtiden lyder.

TIP:En lyd er skadelig, når den over-stiger 85 db. Det svarer nogen-lunde til støjen fra tung trafik. På natklubber og til rockkon-certer kan lyden godt overstige 100 db. Så husk at hvile ørerne, når de i lang tid har været med på en lytter!


Så k

ør


doG ordENtLIGt !


Det er fyraften efter en lang, sej dag. Blodsukkeret er lavt, du er træt, og nu skal du bare hurtigst muligt hjem igennem myldretidstrafikken. Foran dig ligger en bilist, der konsekvent kører for langsomt, og bagved ligger en anden helt oppe i bagsmækken på dig. Du mærker, hvordan irritationen vokser, og det munder måske ud i, at du presser bilisterne omkring dig, sig-nalerer unødigt med lygter og horn – og måske den midterste finger. Nogle bliver endda så tossede over andres kørsel, at de stiger ud af bilen for med en fysisk lektion at sætte medtrafi-kanterne ind i, hvordan man kører bil.

Danskerne har ganske enkelt en kortere lunte i trafikken end andre steder, og fænomenet har ligefrem

Blodtrykket stiger på de danske veje, for alle de andre kører som idioter. Det resulterer i tudende horn og løftede langemænd, men hvordan kan det være, at danskeren egentlig er så sur bag rattet?

Af Mikkel Andersen • illustrAtion: rAsMus juul pedersen

fået et navn: Vejvrede – efter det amerikanske “Road Rage.” En und-ersøgelse fra 2006 foretaget af det Det Kriminalpræventive Råd viser, at hele 30 procent af danskerne følte sig udsat for medtrafikanternes vrede, og mange bilister og cyklister oplever, at vreden er voksende. Det viser en und-ersøgelse fra 2011 lavet af Politikens research i samarbejde med FDM og Dansk Cyklist Forbund.

Tænk, hvis det var din naboAnette Jerup Jørgensen fra Cyk-listforbundet med en Ph.d. i trafikso-ciologi fortæller, at vi ikke ligefrem skifter personlighed, når nøglen bliver sat i tændingen, men at vores karaktertræk bliver forstærket – også temperamentet.

“Man er måske i dårligt humør og skal have noget vrede ud gennem ventilen, og så er det nemmere at råbe ad medtrafikanterne inde i bilen. Man kender dem ikke, så der er ikke så meget gensidig forståelse og empati i trafikken,” siger hun, “og det har jo ikke rigtig konsekvenser, når vi aldrig skal se dem igen og stå til ansvar for vores dårlige opførsel.”

Anonymiteten er netop en af grund-ene til, at frustrationerne får frit løb i trafikken. Det forklarer Mette Møller, der er psykolog og trafikforsker ved Dtu.

“I sin bil er man – uden at man tæn-ker over det – i sin egen kasse. Man kan derfor slippe afsted med meget råben, skrigen og pegen fingre, uden at man bliver irettesat. Derfor opfører man sig nok også noget mere ekstro-vert i sin bil. Man skal ikke skal se folk

i øjnene, når man blinker med lyset og dytter ad dem. Man drøner hurtigt forbi og ser dem aldrig igen. Men man ville nok få lidt røde kinder, hvis man dyttede voldsomt ad en anden og opdagede, at det var ens nabo,” siger hun. Hun sammenligner med, at man for eksempel opfører sig anderledes i trafikken end i en kø i Netto. Her finder man sig i lidt mere, fordi man ikke er i sin beskyttede bobbel, men faktisk er ansigt til ansigt med dem, man står i kø med.

Vejvrede er farligVrede avler vrede, og undersøgelser viser, at råber du selv i trafikken, er risikoen for at andre råber ad dig seks gange højere end normalt. Humøret smitter af på medtrafikanterne, og det kan være rigtig farligt, for det kommer til udtryk i kørslen.

“Man kører nok lidt mere hasar-deret, og her kan færdselsuheldene opstå. Man skønner, at en tredjedel af alle færdselsuheld i bil sker pga uop-mærksomhed – det kan jo så fx være vejvrede. Man glemmer simpelthen at være opmærksom på trafikken, fordi man er optaget af, hvor store idioter alle de andre er,” fortæller Mette Møller. Og Anette Jerup Jørgensen uddyber:

“Det er i den sindstilstand, man kommer ind i trafikken, at man oplever den. Man sætter sig ikke lige ned i en rundkreds og snakker om problem-erne, og så er det lettere at dytte eller at råbe ad de andre. Og så vokser irritationerne i trafikken.”

Udgangspunktet for humøret i trafikken er da heller ikke optimalt,


fordi køreturen oftest er en praktisk transport, der skal bringe os fra punkt a til b – det er kort sagt spildtid, og alle, der kommer i vejen for os, kræver yderligere tid. Sådan beskriver trafikforsker Mette Møller de fleste danskeres opfattelse i trafikken.

“Det kan man jo så tænke over, om du faktisk ville være ligeså irriteret i trafikken, hvis du havde masser af tid eller fx var på en hyggekøretur eller roadtrip. Så ville udgangspunk-tet være et helt andet,” siger hun og opfordrer til, at man tænker over sin sin egen opførsel i trafikken, før man gør de andre til idioter.

Trafikforskere har inddelt de vrede trafikanter i fem typiske typer. Kan du kende dig selv i nogen af neden-stående, kan du måske ændre dine dårlige trafikvaner.

Fartbøllen: Målet er at komme hurtigt frem. Oplever fartbøllen, at andre trafi-kanter er i vejen, fx ved at overhol-de fartgrænserne, provokeres han, hvilket kan resultere i “vejvrede”.

’Trafiksheriffen’: Bliver ikke bare vred og sur over andre trafikanters regelbrud, men ser det som sin ret og pligt at døm-me og afstraffe andre trafikanters afvigelser fra god færdselsetik.

konkurrence-trafikanten: Denne type trafikant forsøger at styrke selvværdet ved at konstru-ere små konkurrencesituationer under kørslen – fx om at nå først hen til næste vej- eller lyskryds.

Den passiv-aggressive trafikant: Oplever det nedværdigende, hvis andre trafikanter “får deres vilje”. Han lægger hindringer i vejen for andre trafikanter – kører bevidst langsomt og forhindrer andre tra-fikanter i at køre stærkt, overhale eller flette ind. Han øger således indirekte vredesniveauet ved at gøre andre ophidsede.

Den rethaveriske trafikant: Har en meget bestemt trafikmoral og faste ideer om god trafikkultur. Når andre trafikanter (uforvarende) forbryder sig mod disse selvbe-staltede standarder, ophidser det den rethaveriske trafikant.

psykologEns 3 RåD TIL AT blivE glaDErE i trafikkEn 1. Skift fokus til det positive i trafik-

ken. Glæden og friheden. At du kommer fremad. Forestil dig, at tra-fikken glider, og alle lysreguleringer skifter til grønt – kun for dig. Husk: Vrede avler vrede.

2. Inden du skriger idiot, så sæt dig i modpartens sted. Taler du også i mobiltelefon eller dummer dig i trafikken?

3. Vis overskud og bær over med idio-terne. Får du fingeren, så send et smil tilbage.

FAK

TA O

M V

EJV

RED

E:

Kild

e: P

olit

iken

res

earc

h i s

amar

bejd

e m

ed F

DM

og

Dan

sk c

yklis

tfor

bund

. Sam

t D

et K

rim

inal

præ

vent

ive

Råd

.

DE 5 TYPISKE trafikantEr

• En undersøgelse fra 2008 foretaget af Det Krimi- nalpræventive Råd viste at: • 24 % af de danske trafikanter har oplevet at blive råbt ad, få fingeren, blive truet af en medtrafikant, eller at få slag eller spark på sit køretøj.• Jyder har mindst risiko for at blive råbt ad eller få fingeren i trafikken. • 20% af trafikanterne i hovedstadsregionen har været udsat for vejvrede mod 7% i Midtjylland. • 16 % har oplevet at “få fingeren” • 13 % har oplevet tilråb• 3 - 4 % har oplevet at blive truet af en medtrafikant.• Unge mænd er mest udsat for vejvrede. På anden pladsen kommer mænd over 40. På tredjepladsen kvinder under 40 og til sidst kvinder over 40 år.

Før og efter… klangHar du væg-til-væg tæpper, en sofa der suger dig ned i de bløde søvndyssende puder, polstrede lænestole, velour-gardiner, vindueskarme fyldt med potteplanter eller bog-reoler, billeder og opslagstavler på væggene, så kan du roligt stoppe læsningen her.

AF ANDERS JUEL HANSEN, [email protected] Illustration: prik.dk

Du oplever ikke problemer, når fami-liefestens stemmer stiger, for at alle kan få ørenlyd. Dine møbler og din indretning giver dig en meget blød akustik, der absorberer lyde fra stem-mer, skramlende stole og klirren fra bestikket mod tallerkenerne. Lydene dør hurtigt ud.

Hvidt i hvidt – hårdt mod hårdtKan du godt lide en minimalistisk indretning med få møbler, ingen tæp-per, rene vægge med et par plakater i glasramme og spisebord og stole i hårdt materiale, ja så har du sikkert et problem med akustikken, når der er komsammen og latteren runger og børnene hviner rundt om bordet. Du har intet, der kan absorbere lydene, der bliver kastet rundt mellem væg-gene og mellem loft og gulv.

Efterklangstiden i dit køkken/alrum skal helst være omkring 0,5 sekunder. I rum med hårde materialer og uden noget på væggene kan den nemt snige

sig op på 1,0 sekund. Det vil du opleve som en selvforstærkende effekt, når flere taler. Det er nødvendigt at hæve stemmen.

Vil du gøre noget ved det, har du ovenfor fået opskriften på alle de møbler og ting, der dæmper lyde. Og som økonomisk er mest overkomme-lige.

Vil du derimod ikke give køb på din stil, din indretning, ja så må du ud i de mere besværlige, særlige og bekoste-lige løsninger.

køb et lyddæmpende billedeAkustikplader kan leveres i ramme med malerier eller tryk af fotos lige til at hænge op. Men det er ikke helt billigt.

Leverer du selv et trykklart foto til en plade på f.eks. 100 x100 cm, koster den 1.500 kr.

Og lidt tilDer findes plader med struktur, der kan dekorere væggene, tekstiler der er særligt lyddæmpende, stole i lyddæm-pende materiale, og …… Udvalget er stort, hvis du vil betale.


faktaAbsorbering af lydLyddæmpende materialer absorberer lyden og nedbringer efterklangstiden. Den måles, som den tid der går, fra du f.eks. klapper, til lyden er faldet med 60 decibel. En efter-klang på 0,2 betyder et meget dødt rum, der suger lyden, 0,5 er almindeligt i en bolig, mens musikere har brug for 2,0 for, at lyden ikke forsvinder i en fyldt koncertsal.

Isolering fra lydLydisolering forhindrer lydens gang f.eks. fra et værelse til et andet. Sprækker ved døre, døren selv, rørgennemføringer og ventilationsskakte er typiske årsager til, at lyd kan trænge fra et rum til et andet. Tunge materialer isolerer normalt bedre end lette. Vinduer er typisk årsag til, at trafikstøj kan høres indendørs.

Print på lyddæmpende pladewww.discountprint.dkwww.elefantprint.dkwww.akuart.dkwww.illux.dk

Lyddæmpende pladerwww.alpha-akustik.dkwww.rockfon.dkwww.troldtekt.dk

kilder: Diverse hjemmesider og Spis & Bo, Politiken den 28. april 2013.

Sæt tæppe under bordetVil du ikke have tæppet liggende på gulvet, må du klæbe det fast under bordet. Måske skal du endda sætte lydabsorberende plader under sto-lene! Det er billige løsninger, men dækker ikke de store flader, og du skal arbejde lidt for det.

Sæt et akustikloft opSæt lyddæmpende plader op i hele eller på dele af loftet, som du kender det fra kontorer og andre steder med store rum og tendens til larm. Nu er du kommet over i den mere besværlige løsning, der er økonomisk overkommelig, men stadig ikke helt billig.

rEn logikJo større flade du dækker, jo mere lyd-dæmpning. Det er mest optimalt, hvis du har dæmpende materiale på alle vægge og både i loftet og på gulvet. Det kan f.eks. også være møbler.

Er der skrå vægge, eller har du andet, der kan bryde lydens gang mellem to hårde flader, er det en fordel.

Kan du forhindre lyden i at opstå, er du foran på point. Filt under stole og borde, dupper på skabe og døre, bløde tæpper på børnenes værelse og i gangen, hvor de løber, og – skru ned, når der ikke er noget ved musikken.

Rundt om BoDanmark

nkurrence KoVIND EN CD! DU KAN VæLGE MELLEM:

Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: [email protected] og skrive “Erann DD, Itunes eller Fona ” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Eva Rastén. Husk at skrive hvilken præmie du ønsker.Besvarelserne skal være fremme senest 24. september 2013. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDK.

Navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer:

konkurrEncEvinDErE BoDk71

Vindere af bogen Spis grønt hele ugen

Kurt Knudsen, Bogense Boligforening

Yrsa Steffensen, Boligselskabet i Birkebo

Thomas Kristensen, Midtjysk Boligselskab

Vindere af bogen Slip slikket

Annette Holmgaard, Funktionærernes Boligselskab i Lyngby

D. Morley, Vanføres Boligselskab, DVB København

Ruth Heiselberg, Ribe Boligforening

Vindere af bogen Stenalderkost

Claus Guldmann, Midtjysk Boligselskab

Anton Skau Jørgensen, BSJ Viborg

Karina Wiberg Gümoes, Hejrevangens Boligselskab

Erann DD greatest hits

Gavekort til Itunes på 150 kr.

Gavekort til Fona på 150 kr.


Rundt om BoDanmark

din egen

viceværtNaboer

Hjem

naboer hjælper hinanden

Velkommen i dit nye hjem frivillige

flere Frivillige

Jeg er

næstekærlig

– også overfor min nabo

www.lejdigtilmuligheder.dk

Sæt spot på jeres afdeling Tryghed

spot

Pas påPas på hjerterne

Spot på jeres afdeling hjerterne

hjertet

Pas på

hjertet!

– vær tryg med din nabo

www.lejdigtilmuligheder.dk

POSTkORT – LIGE TIL AT kLIPPE UDFølg os på www.lejdigtilmuligheder.dk og Facebook, hvor du har mulighed for at fortælle om de muligheder, der findes i din boligafdeling, du kan se hvordan de andre gør, vinde præmier og meget mere.

Praktiskinformationkontoret i ViborgBrovej 18, 8800 ViborgMandag - fredag kl. 9.00-13.00Tirsdag og torsdag tillige kl. 15.00-16.30Tlf. 87 925 925

kontoret i kølvråSkolestien 8, Kølvrå, 7470 Karup J.Viceværten træffes mandag - torsdag kl. 11.30-12.00 Tlf. 87 260 360

kontoret i kjellerupNørregade 10, 8620 KjellerupViceværten træffes mandag - fredag kl. 11.30-12.00Tlf. 87 260 345

kontoret i RødkærsbroØstervang 22, kld., 8840 RødkærsbroViceværten og beboerrådgiver Ove Elgaard træffes mandag kl. 16.00-17.00. Herudover henvendelse til kontoret i Viborg

InspektørerneTræffetid: Mandag-fredag kl. 8.15-9.30Bjarne Egtved tlf. 87 273 266Bjarne Jacobsen tlf. 87 273 239Carsten Andersen tlf. 87 273 231Lisbeth Pind tlf. 87 260 357Ivan Krathmand tlf. 87 273 230Peter Fisker tlf. 87 260 358Driftsleder Carsten Veje tlf. 87 260 359

TjeleHenvendelse til kontoret i ViborgViceværten træffes mandag – fredag kl. 11.30-12.00 på tlf. 87 260 311

kontoret i Bjerringbro (Bjerringbro AB)Agernvej 22, 8850 BjerringbroTorsdag kl. 15.00-17.00Herudover henvendelse til kontoret i Viborg.

kontoret, Blomstervejen, HøjslevDer er åbent den 1. og 3. tirsdag i måneden kl. 15.00-16.30

FjendsHenvendelse til kontoret i ViborgViceværten for omegnsbyerne samt Liselund i Stoholm træffes Jørgen Kristensen kl. 8.30-9.00 på tlf. 40 374 699Viceværten for de øvrige afdelinger i Stoholm træffes Karsten Mikkelsen kl. 8.30-9.00 på tlf. 40 372 599

VVS-teknikerIb Omme tlf. 87 273 227

Beboerrådgiver, Ove ElgaardBeboerrådgiveren træffes efter aftale på tlf. 21 218 642.

VagttelefonVed uopsættelige forhold udenfor kontortiden er der oprettet en vagttelefon ved Viborg Brandvæsen, tlf. 87 87 50 50.

Brovej 18 I 8800 Viborg I Tlf. 87 925 925 I Fax 86 627 872 I e-mail: [email protected] I www.bsjviborg.dk

Ringer du på boligselskabets

hovednummer, når du

en tast-selv service:

Tast 1 for udlejning,

tast 2 for økonomi eller

tast 3 for sekretariatet.

sct jørgen beboermagasin

Documents