jørgen e. olesen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning

Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen

eller den ubehandlede husdyrgødningJørgen E. Olesen


Afbrænding af husdyrgødning

Regeringen har besluttet af de aktuelle barrierer for afbrænding af husdyrgødning skal søges fjernet. Det drejer sig om husdyrgødnings-bekendtgørelsen og gødningsloven. Desuden arbejdes på afgiftslempelse.

Baggrunden for dette er en række miljøfordele ved afbrændingen af husdyrgødningen, som vil kunne medvirke til at sikre en fortsat intensiv husdyrproduktion i Danmark.


Miljøeffekter af husdyrgødning

• Drivhusgasserne metan (CH4) og lattergas (N2O) fra gødningslageret og lattergas efter udbringning i marken

• Ammoniakfordampning fra gødningslager og fra udbringning i marken (NH3)

• Kvælstofudvaskning (NO3) efter udbringning i marken

• Opbygning af fosfor-pulje (P) i jorden med øgede risiko for tab

• Lugt fra lagring og udbringning• Kulstoflagring i jorden


Afbrænding

• Forskellige teknologier, herunder forskellige metoder til tørring og kondensering af vand

• Størst energiudbytte ved højt tørstofindhold i gødningen. Gylle skal separeres.

• Emissioner af kvælstofilter (NOx) er et problem (ca. 5% af kvælstoffet udledes som NOx). Mindskes ved ammonium i gødningen eller ved NOx filter.

• Fosfor og tungmetaller opkoncentreres i asken


Miljøeffekter af husdyrgødning

Gødning ab stald

Gødningslager

CH4

N2O

NH3 Mark

NO3 P-tab C-lagring

Afbrænding

Energi

NOx

Mark NH3

N2ONO3

Handelsgødning

Energi

Aske

CO2

Separation


Energibalance ved afbrænding af gødning

Tørstofindhold i gødningen (%)

0 10 20 30 40 50

Ene

rgi (

MJ/

ton)

-4

-2

0

2

4

6

Afbrænding er kun relevant ved tørstofindhold over 20%


Årlige mængder husdyrgødning i Danmark

Gødningstype Før lagring (mio. tons)

Efter lagring (mio. tons)

Ajle 1,5 1,7 Fast gødning 2,2 1,6 Dybstrøelse 4,4 3,8 Gylle 24,6 27,0 I alt 34,7 34,1

Gødningstype 1000 tons N 1000 tons P Ajle 9 1 Fast gødning 14 5 Dybstrøelse 40 8 Gylle 146 36 I alt 209 50


Gødningstyper egnet til afbrænding

Gødning Tørstof (%)

Organisk stof (%)

Total-N (%)

Fjerkræ 48 38 2,10 Mink 25 20 0,93 Hest 26 21 0,75 Kvæg, dybstrøelse 30 24 0,84 Svin, dybstrøelse 33 26 1,13 Svin, separeret gylle 30 24 1,07 Afgasset separeret gylle 32 26 1,35


Kvælstofudnyttelse

• Kvælstof i dybstrøelse skal udnyttes med 45% og anden fast gødning med 65% (Plantedirektoratet)

• Ved afbrænding vil denne gødning skulle erstattes med handelsgødning.

Gødning Handelsgødning (kg N pr. ton husdyrgødning)

Fjerkræ 7,8 Mink 5,0 Hest 4,3 Kvæg, dybstrøelse 3,1 Svin, dybstrøelse 3,7 Svin separeret gylle 0,6 Afgasset separeret gylle 0,5


Ammoniakfordampning

• Lagre af fast husdyrgødning uden daglig tilførsel skal ifølge Husdyrgødningsbekendgørelsen overdækkes, hvilket formentlig halverer ammoniakfordampningen

• Ammoniakfordampning fra udbragt husdyrgødning undgås ved afbrænding og der er kun en lille fordampning fra handelsgødning

Separering og afbrænding af al dansk gylle vil resultere i et samlet fald i ammoniakfordampningen på 5.000 ton N/år.

Gødning Reduceret ammoniakfordampning

(kg N pr. ton husdyrgødning) Fjerkræ 3,2 Mink 1,4 Hest 0,8 Kvæg, dybstrøelse 1,7 Svin, dybstrøelse 2,2 Svin separeret gylle 0,3 Afgasset separeret gylle 0,2


Kvælstofudvaskning

• Det antages at 40% af N i husdyrgødning udvaskes, mens kun 30% af N i handelsgødning udvaskes

Separering og afbrænding af al dansk gylle vil resultere i et samlet fald i udvaskningen på 6.000 ton N/år.

Gødning Reduceret N-udvaskning (kg N pr. ton husdyrgødning)

Fjerkræ 4,6 Mink 1,6 Hest 1,3 Kvæg, dybstrøelse 1,8 Svin, dybstrøelse 2,2 Svin separeret gylle 0,2 Afgasset separeret gylle 0,2


Fosfor

• Vedvarende tilførsel af større mængder fosfor til landbrugsjord end der bortføres medfører risiko for tab af fosfor til vandmiljøet

• Efter separering vil fiberfraktionen indeholde 60-70% af gyllens totale fosformængde.

• Der kræves efterbehandling af asken fra forbrændingen, da der ellers er risiko for vindspredning.

• Det største miljømæssige potentiale opnås, hvis asken (fosfor) fjernes fra de husdyrtætte områder.


Udledning af drivhusgasser

Reduceret udledning af drivhusgasser (kg CO2-ækv per ton gylle)

Separering og afbrænding af al dansk gylle vil resultere i et samlet fald i emissionerne på 0,5 mio. ton CO2-ækv/år.

Gødning Alt Kun energi, lattergas og metan

Fjerkræ 300 520 Mink 127 251 Hest 102 221 Kvæg, dybstrøelse 146 266 Svin, dybstrøelse 208 343 Svin separeret gylle 22 41 Afgasset separeret gylle 18 31


Lugtgener

• Lugt afgives fra stalde, gødningslagre og ved udbringning.

• Afbrænding af faste gødninger og af fiberfraktioner vil stort set eliminere lugt fra gødningslagre.

• Lugtbidraget fra udbringningen reduceres til lugt fra væskefraktionen, som afgiver mindre lugt end udbragt gylle.


Asken fra afbrændingen

• Asken indeholder bl.a. fosfor, kalium og tungmetaller, især kobber

• Kobberindholdet er op til 70% højere end tilladt i slambekendtgørelsen

• Anvendelse af asken direkte på landbrugsjord vil være omfattet af bioaskebekendtgørelsen eller slambekendtgørelsen, som maksimalt tillader 30 kg P pr. ha.

• Gødningsvirkning af P og K i asken ligger formentlig henholdsvis under og over 50%


Konklusioner

• Der er en energigevinst ved afbrænding af husdyrgødning med et tørstofindhold over 20%

• Afbrænding af husdyrgødning reducerer ammoniak-fordampning og kvælstofudvaskning

• Afbrænding af husdyrgødning reducerer udledningen af drivhusgasser metan og lattergas.

• Afbrænding vil medføre mindre kulstoflagring i jorden og der vil være et energiforbrug til fremstilling af handelsgødning.

• Afbrændingen medfører udledning af NOx. Dette vil kunne løses med NOx-filter.

• Asken fra forbrændingen vil indeholde fosfor og tungmetaller (kobber)

jørgen e. olesen

Documents