præsentation af benyttelse af logical framework approach ... · lfa kan på 1-3 sider give alle...
TRANSCRIPT
Danish University Colleges
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Clausen, Aksel Skovgaard
Publication date:2016
Document VersionAndet version
Link to publication
Citation for pulished version (APA):Clausen, A. S. (2016, mar 1). Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse.
General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediatelyand investigate your claim.
Download date: 25. May. 2019
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 1 af 18
1. Hvad er Logical Framework Approach?
Logical Framework Approach (LFA) er et værktøj, der understøtter planlægningen, udførel-
sen og evalueringen af større ændringsprocesser. Man kan også kalde LFA et værktøj til
projektledelse.
Logical Framework Approach kan oversættes med ’Logisk Ramme Tilgang’. Der laves
skemaer, der på kort form beskriver et projekts formål, delmål, resultater og aktiviteter, samt
viser sammenhængen mellem disse. Desuden opstilles indikatorer for opnåelse af formål og
resultater, og de bagvedliggende antagelser og forudsætninger for resultater og aktiviteter
tydeliggøres. Disse skemaer danner baggrund for et skema med en Projekt-Implementerings-
Plan (PIP, en handlingsplan). Ligeledes er opstilling af et projekts budget knyttet direkte til
skemaerne. De sidste 9 sider af dette notat er et eksempel på udfyldte LFA-skemaer og PIP.
Skemaerne er kommenteret i dette notats punkt 12 (side 7 og 8).
2. Hvor kommer LFA fra? Under og efter 2. verdenskrig udviklede det amerikanske forsvarsministerium og NASA
projekt- og evalueringsværktøjer for at kunne håndtere komplekse militære udviklings og
luftfartsprogrammer. Herfra kommer metoden ’Program Evaluation and Review Technique’
(PERT) til analyse og beskrivelse af processerne i et projekt og hvordan disse relaterer til
hinanden.1
Den sociologisk funderede teori ’Logic model’ er inspireret af de militærindustrielle pro-
gramværktøjer, og har især fra slutningen af 1960’erne været anvendt inden for evaluering af
sociale indsatser og senere også af undervisning.234
I 1969 oprettedes i USA Project Mana-
gement Institute, der udviklede nogle af de første standarder for projektledelse, som udsen-
des i Project Management Book Of Knowledge (PMBOK, p.t. i Fifth Edition, 2013).5
Logical Framework Approach kom i forlængelse af ’Logic model’. Logical Framework Ap-
proach blev udviklet i 1969 af Leon J. Rosenberg til brug for det amerikanske Agency for
International Development (AID, senere USAID).
Den logiske model og LFA er baseret på de samme principper om logisk sammenhæng mel-
lem mål og midler. Forskellen består blandt andet i, at LFA er et værktøj, der i princippet
kan rumme alle typer ændringsprojekter, ikke ’kun’ sociale indsatser og undervisning. Des-
uden er LFA mere direkte målrettet imod mulige målepunkter for resultater (evaluering).67
3. Hvorfor LFA er blevet udbredt – historisk kontekst Logical Framework Approach er udviklet og udbredt på grund af at stigende ønske om /
behov for at vide, hvad ulandsmidler anvendes til og om midlerne bruges fornuftigt. I mange
industrialiserede lande, herunder Danmark, voksede ulandsbistanden fra 1960’erne til
1980’erne eksplosivt (i Danmark fra relativt få millioner kr. om året til flere milliarder kr.).
Der blev i stigende grad stillet spørgsmål til, hvad der så kom ud af det. Ulandsbistand i
1960’erne og 1970’erne bestod hovedsageligt af infrastrukturprojekter (bygning af veje,
skoler, hospitaler, vandforsyning m.m.). Mange af disse projekter endte som ’hvide elefan-
ter’. Det kaldte man dem, fordi de var planlagt og gennemført ud fra tekniske rationaler i i-
landet, og hvor væsentlige kulturelle, uddannelsesmæssige og andre lokale kontekster stort
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 2 af 18
set var blevet negligeret. Det betød, at en stor andel af projekterne ikke var bæredygtige på
lidt længere sigt. Et typisk problem var, at der i planlægningen ikke var inkluderet uddannel-
se af den lokale befolkning i reparation og vedligehold. Men selv hvis man havde gjort dette,
havde man typisk ikke inddraget andre forhold (kultur, organisatorisk kontekst mv.) af væ-
sentlig betydning for, om projektet og dets funktioner kunne holdes ved lige. Resultatet var
de ’hvide elefanter’. De eneste, der med sikkerhed fik gavn af projekterne, var de projektud-
førende virksomheder og organisationer.
Ud fra erfaringerne med de ’hvide elefanter’ og den stigende ulandsbistand, voksede krave-
ne om at vide, hvad ulandsmidlerne blev anvendt til, og hvad der kom ud af det. Ud af dette
voksede behovet for et projektstyringsværktøj, der kunne bruges i alle typer projekter, og
som i princippet kunne beskrive alle typer aktiviteter. ’Logical Framework Approach’ blev
svaret på ønsket om et sådant projektstyringsværktøj. Fra 1980’erne er LFA blevet gold
standard projektstyringsværktøj for ulandsprojekter i mere end 35 lande, herunder for Dani-
da i Danmark, og herunder også for de mange NGO’er, der finansieres af offentlige midler. I
dag anvendes LFA også af EU, FN, OECD og andre internationale institutioner som stan-
dardkrav til projektbeskrivelser / programansøgninger.8 I dag kendes LFA også som ‘Goal
Oriented Project Planning (GOPP)’ og “Objectives Oriented Project Planning (OOPP)’. I det
følgende bruges betegnelsen ’LFA’.
4. Andre værktøjer til projektledelse Af andre udbredte projektstyringsværktøjer, der anvendes i dag, kan nævnes PMBOK, ICB,
ISO10.006, Lean og Prince2, hvoraf især de to sidstnævnte også er udbredte i Danmark.
Lean er især fokuseret på at ’trimme’ produktionsprocesser og deraf afledt tidsplanlægning
og tidsstyring. Lean er mindre velegnet til at styre store organisatoriske ændringsprojekter,
men kan indgå som et delelement i større ændringsprojekter. ’Prince2’ rummer mange ele-
menter, der også er indeholdt i LFA, og har især vundet indpas som styringsredskab i æn-
dringsprojekter i private virksomheder. Dette til forskel fra LFA, der inden for styring af
offentlige eller offentligt finansierede ændringsprojekter målt igennem flere årtier er verdens
mest udbredte.
Prince2 er et avanceret værktøj, der især er velegnet til at styre ændringsprocesser i private
virksomheder med en overskuelig omverden (’Prince2’ er en forkortelse for ’Projects IN
Controlled Environment’ – altså en direkte reference til, at omverdenen som projektet opere-
rer i, skal være ’controlled’, dvs. ikke komplekst). Logical Framework Approach er omvendt
et avanceret værktøj, der er velegnet til at styre ændringsprocesser i offentlige virksomheder
eller projekter / programmer, der i sig selv er komplekse, og hvor omverden ligeledes er
kompleks. Forskellen på kompleksiteten mellem private og offentlige projekter skyldes især,
at det offentlige projekt er underlagt kontrol af bevillings- eller lovgivningsmæssige årsager,
indgår i en politisk-organisatorisk kontekst, samt det politiske ønske om kontrol, især forstå-
et som den transparente mulighed for at monitorere og evaluere, hvad midlerne anvendes til.
Den største konkrete forskel mellem LFA og Prince2, er LFA’s opstilling af en meget klar
’rød tråd’ – en beskrivelse af logikken mellem projektelementerne. En anden stor styrke ved
LFA er den formidlingsmæssige styrke, da projektet beskrives på en overskuelig, stringent
og kort form. Den formidlingsmæssige styrke gælder både som grundlag for et ledelsesmæs-
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 3 af 18
sigt overblik over projektets fremdrift, og som kommunikation over for alle involverede,
herunder alle medarbejdere, der berøres af projektets aktiviteter.
5. Nogle styrker ved Logical Framework Approach
1) Sammenhæng mellem mål og med. Den store fordel ved at bruge LFA er den di-
rekte beskrevne sammenhæng (’røde tråd’) mellem hvad der ønskes (formål), hvad
der forventes opnået (resultater) og hvad der gøres (aktiviteter / indsatser) for at opnå
resultater. Systematikken i LFA ’tvinger’ en beskrivelse af logikken i sammenhæn-
gen frem. Det kan omvendt formuleres som at hvis der er projektelementer, der ikke
hænger sammen med andre projektelementer, da vil LFA klargøre dette meget tyde-
ligt. Det kan fx være, at det i processen med udarbejdelse af LFA bliver klart, at der
ikke kan forventes målopfyldelse med de beskrevne aktiviteter, fordi disse er util-
strækkelige, fordi de langt fra vil give de resultater, der fører til (tilstrækkelig)
målopfyldelse. Men det kan også være omvendt; at der er beskrevet nogle ønskede
aktiviteter, som logisk set ikke har med de ønskede formål at gøre.
2) Klarhed over hvad som kan styres. LFA klargør hvilke projektelementer der kan
styres / kontrolleres (aktiviteter / indsatser), og hvad vi kun indirekte kan kontrollere
(resultater).
3) Klarhed over hvad som ikke kan styres. LFA klargør hvad der ikke kan styres
(kritiske forudsætninger for aktiviteters gennemførelse og dermed opnåelse af resul-
tater).
4) ’Programteori’ klargøres. LFA klargør antagelserne om sammenhænge mellem ak-
tiviteter og resultater. Det gøres klart, hvorfor A antages at føre til B.
5) På forhånd fastlagte målepunkter for succes. Et væsentligt element i LFA er op-
stilling af indikatorer for målopfyldelse (resultater). Dette giver umiddelbart et kvali-
ficeret grundlag for løbende monitorering og efterfølgende evaluering, da man i prin-
cippet på forhånd har defineret, hvordan succes skal måles (svarer til epidemiologi-
ens effektmål / outcome measures).
6) Fleksibelt projektdesign. Selvom LFA-skemaerne er systematiske og logiske i de-
res opbygning, er der intet til hinder for, at projektets design er fleksibelt, dvs. at det
beskrevne indhold i skemaerne kan rumme mulighed for nye eller tilpassede aktivite-
ter. Fleksibiliteten gælder også typer af formål og ditto med aktiviteter og resultater,
da både ’hårde’ og ’bløde’ sådanne kan beskrives i samme matricer.
7) Klar kommunikation. LFA kan på 1-3 sider give alle involverede en hurtig og klar
forståelse af strategien og indsatserne. Mange folk forstår bedre og hurtigere skema-
tiske oversigter end mange ord. LFA-skemaerne kan altså bruges direkte i forbindel-
se med præsentation af det samlede projekt og dermed indgå i den samlede kommu-
nikationsstrategi vedr. projektets implementering.
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 4 af 18
6. LFA-skemaerne kan ikke stå alene Skemaerne skal suppleres med et projektdokument med uddybning af blandt andet:
Projektbaggrund / problemstilling / problemanalyse.
Overordnet strategi og strategi for projektelementer.
Uddybning af antagelser om sammenhænge mellem aktiviteter og resultater (’Pro-
gramteori’).
En uddybning af de kritiske forudsætninger for aktiviteternes gennemførelse.
En beskrivelse af, hvem der har ansvaret for hvilke aktiviteter,
Øvrig organisatorisk setup.
Budget (knyttet til aktiviteter og input dertil).
LFA, PIP og et projektdokument udgør tilsammen udgør en grundig beskrivelse af et projekt
og hvordan det skal monitoreres og evalueres.
7. Logical Framework Approach som grundlag for evaluering Skemaer og projektdokument udgør tilsammen i princippet et tilstrækkeligt grundlag for at
slutevaluere på projektet. Men selvom LFA indeholder målepunkter (indikatorer) for succes,
kan disse ved slutevalueringer vise sig ikke at være tilstrækkelige for at beskrive projektets
grad af målopfyldelse. Slutevalueringer af ændringsprojekter foretaget flere år efter projekt-
start vil næsten altid (og i mange tilfælde fornuftigvis på grund af læring fra og i projektet)
indeholde retrospektive syn på projektet og redefinerede målepunkter for målopfyldelse.
Med opstillingen af målepunkter fra starten af i LFA-skemaerne, gives der i evalueringen
mulighed for at skelne klart mellem de på forhånd forfulgte resultater og målepunkter, og
senere definerede målepunkter. Så kan man klart skelne mellem ”Hvad var det man ville og
troede man kunne komme frem til” og fx ”Dette er også kommet ud af projektet”. På tilsva-
rende vis kan man retrospektivt i en afsluttende evaluering supplere med hvad der i praksis
har vist sig at være kritiske forudsætninger, uden at disse på forhånd var formuleret som
sådanne. Også her kan man så skelne mellem de på forhånd kendte kritiske forudsætninger
(risici) og hvad man dengang ikke vidste. På denne måde kan LFA siges at indbefatte ’for-
mativ evaluering’.
8. Er der tale om et projekt, som LFA kan anvendes på? Det er i praksis en forudsætning for at kunne bruge Logical Framework Approach, at man
har at gøre med et projekt. Ordet ’projekt’ bruges af mange om mangt og meget, også når
der slet ikke er tale om projekter, men fx drifts- eller ad hoc-opgaver!
Følgende karakteriserer ’projektarbejde’, hvor LFA kan være meget nyttigt:
1) Arbejdet er tværfagligt, dvs. involverer aktiv involvering og deltagelse fra flere forskelli-
ge faggrupper og fra forskellige dele af samme eller flere organisationer, og hvor arbejdet
siger imod samme hovedformål.
2) Arbejdet har et mellem- eller langsigtet perspektiv.
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 5 af 18
3) Arbejdet skal være tidsbegrænset, og formålet skal kunne opnås inden for en begrænset
årrække (dette er dog ikke det samme som at det praktiske arbejde / aktiviteterne ikke kan
eller må fortsætte fremover som driftsopgaver, hvis de i projektsammenhæng iværksatte
aktiviteter har vist sig nyttige).
4) Arbejdet har et udviklings- og ændringsorienteret sigte, og kræver derfor projektledelse (i
stedet for projektledelse kunne der lige så godt stå ’projektkoordinering’ eller ’projektsty-
ring’).
5) Der er ikke kun tale om planlægning / teori om hvordan noget kan gøres; projektarbejdet
skal inkludere en praktisk realisabel og konkret model for implementering, monitorering og
evaluering.
9. Logical Framework Approach og projektarbejdets faser Et projektarbejdes cyklus kan overordnet beskrives med tre faser:
Første fase af et projektarbejde med problemidentifikation, planlægning og foreløbig rap-
portering strækker sig normalt over 3-6 måneder. I første fase koordineres arbejdet typisk af
en styre- eller følgegruppe (’bestyrelse’ eller opdragsgiver), mens en eller flere arbejdsgrup-
per står for benarbejdet (hvis det er en studieopgave, er der tilsvarende et en uddannelsesin-
stitution og en vejleder på den ene side, og en spredt ’projektledelse’ udført af en gruppe på
2-6 personer…). Den centrale projektleder-funktion varetages ofte af en generalist (ofte en
AC'er); en blæksprutte, der er ’sekretær’ for styregruppen, indgår i arbejdsgrupper og som i
større eller mindre grad skriver (udkast til) den rapport, som første fase af projektarbejdet
ender med.
Rapporten vil forholde sig til et givent opdrag (kommissorium) og skal besvare dette. Desu-
den vil der normalt fremkomme en række anbefalinger. Hvis anbefalingerne ikke kan be-
tragtes - og implementeres - isoleret, er der behov for en samlet handlingsplan. Ofte er im-
plementeringen (iværksættelsen af det nye, eller ændringen) et komplekst organisatorisk
projekt, hvor man skal være opmærksom på mangeartede forhold. En handlingsplan kan
indgå som led i afrapporteringen eller efterfølgende udarbejdes mellem første og anden fase.
Der laves mange rapporter, der når at inkludere den her beskrevne første fase, og så sker der
ikke nødvendigvis ret meget mere. Det er oplagt med fx studieopgaver, blandt andet fordi
det i den sammenhæng er et formål i sig selv at lære at skrive rapporter. Men der laves også i
både det private erhvervsliv og i det offentlige masser af rapporter, der kun når til den første
fase, og hvor mange i organisationen endda opfatter ’projektet’ som færdigt med rapporten.
Det vil sige, at der står en rapport på en hylde, som ingen efter lidt tid anvender til noget.
Det kan der være mange grunde til.
En hyppigt forekommende årsag er, at rapporten ikke har forholdt sig ordentligt til, at der er
yderligere to faser i projektarbejdet. Dvs. at rapporten ikke på en ordentlig måde har stillet
en plan op for det videre forløb. Der er nemlig ofte ’planer’ og ’forslag’ i en afrapportering
fra første fase, men hvis ikke disse er klart beskrevne med god sammenhæng mellem formål,
forventede resultater, aktiviteter, ansvarsfordeling, finansiering, tidsplan mv. ja så skaber
planerne ofte så meget forvirring og reel modstand (evt. modstand i det stille), at ingen gider
tage rapporten - og dermed den samlede projektopgave - seriøst.
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 6 af 18
Den første fases rapport / skriftlige arbejde kan benævnes forskelligt; det kan være ’projekt-
rapport’ (hvis man er studerende og skriver rapport!), ’feasability study’, ’forundersøgelse’,
et ’pilotprojekt’ (med afrapportering), ’business case’ m.m.
Anden fase af projektarbejdet, implementeringsfasen, strækker sig over alt fra måske 3 må-
neder til 5 år. Det er afgørende for denne fases iværksættelse, at afrapporteringen inkluderer
en praktisk realisabel og konkret handlingsplan.
Tredje fase af projektarbejdet (monitorering og evaluering) vil i nogen grad lappe over med
anden fase. Det er også for denne fase afgørende, at der er opstillet en fornuftig handlings-
plan, hvor derpå forhånd skal være opstillet nogle rimelige indikationer for opnåelse af ho-
ved- og delformål.
For at kunne komme godt videre fra første fase til anden og tredje fase er LFA interessant
som værktøj. Logical Framework Approach kan hjælpe med at strukturere en handlings- og
tidsplan og samtidig opstille en model for løbende monitorering og den mere endelige eva-
luering af projektets målsætninger. Man kan med LFA få overblik over det komplekse pro-
jekts anden og tredje fase, netop dér, hvor mange projekter ellers ’sander til’ pga. manglende
overblik (og hvor folk i organisationen ‘glemmer’ alt om rapporten et halvt år efter, for der
sker jo ikke noget, og virkeligheden er en anden...).
10. Hvordan lærer man at bruge LFA?
Der findes (tykke) manualer til LFA. Se fx Danida’s “Logical Framework Approach – a
Flexible Tool for Participatory Development”. En vigtig pointe fra manualerne er, at disse
ikke skal læses (og bruges) fra A til Z. Tværtimod skal man bruge LFA-værktøjet sådan, at
man tager det, man kan bruge, og så ‘smider resten væk’ (betinget af visse konkrete krav og
behov forstås, fx ikke mindst, at det man bruger, også hænger sammen). Der findes således
flere måder man kan opstille LFA-skemaerne på; hvilke skemaer man bruges afhænger af
den kontekst som skemaerne skal indgå i.
Den nok bedste måde at lære at anvende LFA på er ved at anvende det og se nogle praktiske
eksempler på brugen. I det efterfølgende vises et eksempler på anvendelse af LFA-skemaer
som værktøj til projektledelse.
11. Et eksempel på brugen af LFA-skemaer
På de efterfølgende sider er gengivet LFA-matricer I-III og ProjektImplementeringsPlan
(PIP) fra "Primært sundhedsprojekt Azurduy", et Danida-finansieret sundhedsprojekt, der
blev implementeret 1998-2003. Indledningsvis er her kommentarer til matricerne:
LFA-matrix 1 – Formål Kolonnen med overskriften ”Projektformål”
Øverst til venstre angives det overordnede formål med projektet.
I samme kolonne, nedefter, er angivet nogle delformål. Bemærk nummereringen af disse i
den smalle kolonne yderst til venstre.
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 7 af 18
Delformålene er nødvendige delmål for at opnå det overordnede formål. Såfremt delmålene
nås, opfyldes det overordnede formål (under visse forudsætninger og antagelser!).
Kolonnen med overskriften ”Indikatorer”
Her angives, hvilke forhold, der skal måles på, når det skal eftervises, om et formål er op-
fyldt. Bemærk, at der her angives et objekt / forhold, der principielt skal måles på, dvs. der
angives ikke nødvendigvis noget om metoden til måling.
Kolonnen med overskriften ”Antagelser”
Her angives antagelser om principielle sammenhænge, som vil gøre sig gældende for opnå-
else af delformålene (at A antages at føre til B. ’Programteori’).
LFA-matrix 2 – Resultater
Umiddelbart ligner denne side LFA matrix 1. Den primære forskel er, at der i stedet for for-
mål nu står beskrevet de forventede resultater.
Kolonnen med overskriften ”Resultater”
Her angives alle de forventede (og ønskede!) resultater af projektet. Bemærk, at tallene i
kolonnen yderst til venstre er relateret til tallene under delformålene på LFA-matrix 1.
Kolonnen med overskriften ”Indikatorer”
Parallelt til indikatorerne i LFA-matrix 1 angives her, hvilke forhold, der skal måles på, når
det skal eftervises, om resultaterne er opnåede. Bemærk, at indikatorerne her bliver mere
udspecificerede, eftersom resultaterne også er det. Derfor kan metoden til indikation af re-
sultatet evt. også anføres.
Kolonnen med overskriften ”Antagelser”
Ligesom i LFA-matrix 1 angives her antagelser om principielle sammenhænge, som vil gøre
sig gældende – her dog for opnåelse af resultater.
LFA-matrix 3 – Aktiviteter
Det konkrete niveau! I denne matrix (her 2 sider) beskrives de aktiviteter, der konkret sættes
i gang i løbet i projektets periode. Input til disse samt aktiviteternes forudsætninger angives.
Kolonnen med overskriften ”Aktiviteter”
Her angives alle projektaktiviteter, der sættes i gang i projektets periode. Bemærk, at alle
aktiviteter – via tallene i kolonnen yderst til venstre – er knyttet til såvel opfyldelse af be-
stemte delformål som bestemte resultater.
Kolonnen med overskriften ”Input”
Med input menes midler, der er nødvendige for at udføre aktiviteten. Der skal være direkte
sammenhæng mellem de her angivne input og projektets budget (som i sig selv ikke er en
del af LFA-skemaer).
Kolonnen med overskriften ”Forudsætninger”
Her angives betingelser, der skal være opfyldt, for at aktiviteten kan finde sted.
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 8 af 18
Projekt-Implementerings-Plan
Projekt-Implementerings-Planen (PIP) er udledt direkte af LFA-matrix 3 – aktiviteter. Be-
mærk, at tallene i kolonnen yderst til venstre svarer til nummereringen af aktiviteterne.
Dermed opnås præcist overblik over, hvilke aktiviteter, der sættes i gang hvornår og med
hvilket formål og forventet resultat.
Tidsintervallerne vælges så de passer til det konkrete projekt. Det kan efter behov være alt
fra uge-intervaller til halvårsintervaller. Typisk er det godt at arbejde med mindst kvartaler,
da man ved implementering af større projekter i virkelighedens verden - især hvor man er
afhængig af eksterne samarbejdspartnere og andre ydre faktorer - ikke kan planlægge ‘på en
snor’, men må være tidsmæssig fleksibel. Det er ofte en god idé at definere PIP'ens starttids-
punkt som ’0’. Hvis man omvendt definerer tidsplanen efter givne datoer, så kan man - især
hvor man er afhængig af ‘grønt lys’ til implementering fra en politisk omverden - komme til
at begynde med at definere, at man er efter sin tidsplan.
En projektimplementeringsplan kan også benævnes en ’tidsplan’, et ’Gannt-diagram’, ’Akti-
vitets- og tidsplan’ m.m.
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 9 af 18
Eksempel LFA matricer - 1/4
IMCC – Primært Sundhedsprojekt – Azurduy – LFA Matrix 1
Projektformål
Indikatorer
Antagelser
Overordnet formål En forbedret sundhedstilstand for
befolkningen i projektområdet,
specielt kvinder og børn under 5
år
Forbedret kvalitet af PHC-tjenesten
kombineret med øget viden om sund-
hed samt ændret adfærd vil medføre
en forbedret sundhedstilstand
1
2
3
Delformål Det eksisterende sundhedssystem
styrket
Sundhedsfremmende aktiviteter i
udvalgte landsbyer etableret
Organiseringen af landsbyerne
styrket
Øget antal patientkontakter hos sund-
hedsarbejdere, sundhedsklinikker og
hospital
Antallet af kvindelige sundhedsarbejde-
re øget, således at der mindst er én RPS
og én fødselshjælper pr. landsby
Reduceret spædbarns-, børne- og mød-
redødelighed
Øget viden i landbefolkningen om al-
mindeligt forekommende sygdomme,
sygdomskontrol og forebyggelse
Øget antal ansøgninger fra projekt-
landsbyerne rettet mod det kommunale
styre i forbindelse med den årlige bud-
get- og handlingsplanlægning
Øget antal huse forbedret, mhp. fore-
byggelse af sydamerikansk sovesyge
Øget antal ansøgninger fra projekt-
landsbyerne rettet mod det kommunale
styre i forbindelse med den årlige bud-
get- og handlingsplanlægning
Øget repræsentation af bønderne og
deres valgte ledere ved møder vedr.
kommunens udvikling
Den forbedrede sundhedsinfrastruktur
kombineret med uddannelsen af
sundhedspersonalet i PHC vil medfø-
re en forbedret kvalitet af PHC-
tjenesten
Behovsanalyser og sundhedsfrem-
mende aktiviteter i udvalgte landsby-
er vil medføre en øget kapacitetsop-
bygning i disse
Seminarer for landsbyledere, general-
forsamling og bestyrelsesmøder
blandt sundhedsarbejderne vil medfø-
re en styrket landsbyorganisering
En styrket organisering i landsbyerne
vil medføre, at bønderne opnår større
indflydelse på de lokale myndighe-
ders beslutninger og dermed deres
egen udvikling
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 10 af 18
Eksempel LFA matricer – 2/4
IMCC- Primært Sundhedsprojekt – Azurduy – LFA Matrix 2
Resultater
Indikatorer
Antagelser
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
2.1
2.2
3.1
3.2
Unidad de Educación en
Salud/Medicina Preventiva etab-
leret på hospitalet i Azurduy
PHC-tjenesten forbedret mht.
kvaliteten af infrastruktur, udstyr
og tilgængelighed
Alt sundhedspersonale i Azurduy
kommune undervist i PHC, rati-
onel brug af medicin og andinsk
sygdomsopfattelse. Desuden
undervist i indsamling af sund-
hedsrelaterede data
2-4 sundhedsarbejdere fra hver
landsby undervist i PHC
Løbende superviseringsprogram
af sundhedsarbejderne, forestået
af sygehjælpere og sundhedsper-
sonalet på hospitalet, etableret
Projektmonitorerings- og evalue-
ringsprogram udviklet
Behovsanalyser udført i min. 6
udvalgte landsbyer, og brugt til
implementering af sundheds-
fremmende aktiviteter
Sundhedsfremmende aktiviteter i
de udvalgte landsbyer etableret
Sundhedsarbejderne organiseret
med bestyrelse og årlig general-
forsamling
Kursuscenter i Azurduy (med
møde / undervisningslokale,
sovesal, køkken og kontor til
bondefagforeningen) etableret
USPM-enhed etableret
Investeringsplan for forbedring af sund-
hedsinfrastrukturen vedtaget og imple-
menteret
Uddannelsesprogram for sundhedsper-
sonalet udarbejdet og implementeret
Uddannelsesprogram udarbejdet og
implementeret
Supervisionsprogram udarbejdet og
implementeret
Monitoreringssystem bidrager med
relevante og pålidelige data
Støtteberettigede sundhedsfremmende
aktiviteter identificeret via behovsanaly-
ser
Sundhedsfremmende aktiviteter imple-
menteret
Sundhedsarbejderne afholdt generalfor-
samlinger og bestyrelsesmøder
Kursuscenter konstrueret, anvendt og
vedligeholdt
TOR for HE-enheden er klare og
respekteret af overordnede
Relevante myndigheder sørger for
midler og personale, således at sund-
hedsklinikkernes funktion oprethol-
des og vedligeholdes
Sundhedspersonalet er villige til at
deltage på kurserne
Sundhedsarbejderne er villige til at
deltage på kurserne
Sygehjælperne accepterer rollen som
hovedansvarlige for opfølgning og
supervisering af sundhedsarbejdernes
arbejde
Dansk konsulent og quechuatalende
ressourceperson har nødvendige kva-
lifikationer til at hjælpe med udarbej-
delsen af projektmonitorerings- og
evalueringsprogram
Quechuatalende ressourceperson har
tilstrækkelige kvalifikationer til at
gennemføre behovsanalyser og støtte
sundhedsfremmende aktiviteter
En velfungerende organisering vil
øge bæredygtigheden af systemet
med sundhedsarbejdere på landsby-
plan
Azurduy kommune vil sørge for mid-
ler og personale til drift og vedlige-
holdelse af kursuscentret
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 11 af 18
Eksempel LFA matricer – 3/4
IMCC- Primært Sundhedsprojekt – Azurduy – LFA Matrix 3
Aktiviteter
Inputs
Forudsætninger
1.1.1
1.2.1
1.2.2
1.3.1
1.3.2
1.4.1
1.4.2
1.5.1
1.5.2
1.5.3
Etablere kontor- og depotfacilite-
ter til brug for USPM-enheden på
Azurduy Hospital
Udarbejde skitse for en 5-årig
investeringsplan over forbedrin-
ger af sundhedsinfrastrukturen
Implementering af konstruktions-
og renoveringsarbejder samt
indkøb og distribution af udstyr
som planlagt
Identificere uddannelsesbehov og
udarbejde et uddannelsespro-
gram. Analysere den eksisteren-
de indsamling af sundhedsdata.
Eventuelle forbedrnger støttes af
uddannelsesprogrammet
Implementere uddannelsespro-
gram
Identificere alle eksisterende
sundhedsarbejdere (RPS’ere og
fødselshjælpere), og facilitere
valg af supplerende frivillige om
nødvendigt
Identifikation af undervisnings-
behov og udarbejdelse af et ud-
dannelsesprogram.
Implementere uddannelsespro-
gram
Udarbejde superviseringspro-
gram for sundhedsarbejdere
Uddannelse af sundhedspersona-
let i supervisering
Implementere superviseringspro-
gram
Midler til konstruktion/renovering af
lokaler samt kontorudstyr, møbler m.m.
Midler til konstruktion, renovering og
udstyr
Transport og løn/diæter til undervisere
udefra. Kost. Undervisningsudstyr og
undervisningsmateriale
Transport, evt. løn/diæter til underviser
udefra. Undervisningsudstyr og under-
visningsmateriale. Kost
Transport og løn/diæter til undervisere
udefra. Kost
DIDES vil udpege og finansiere en
kvalificeret medarbejder, som skal
arbejde på hel tid som counterpart for
de IMCC-frivillige
DIDES vil godkende og fuldt ud
støtte TOR for USPM-enhedens ar-
bejde
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 12 af 18
Eksempel LFA matricer – 4/4
IMCC – Primært Sundhedsprojekt – Azurduy – LFA Matrix 3
Aktiviteter
Inputs
Forudsætninger 1.6.1
1.6.2
1.6.3
1.6.4
2.1.1
2.2.1
3.1.1
3.1.2
3.1.3
3.2.1
3.2.2
Gentagelse af KAP-studie fra
1992
Identifikation af relevante indika-
torer og udvikling af projektmo-
nitorerings- og evalueringspro-
gram
Årlige besøg af dansk lægefaglig
konsulent
Udvidet konsulentbesøg i 2002
Gennemføre participatoriske
behovsanalyser i min. 6 udvalgte
landsbyer
Implementere sundhedsfrem-
mende aktiviteter i de udvalgte
landsbyer
Støtte sundhedsarbejdernes be-
styrelse således at der afholdes
møder samt planlægges årlige
generalforsamlinger
Støtte bestyrelsen og sundheds-
arbejderne i afvikling af årlige
generalforsamlinger
Afholde seminarer for landsby-
ernes ledere
Afdækning af behov for og plan-
lægning af kursuscenter i Azur-
duy by
Etablering af kursuscenter i
Azurduy by
Transport, arbejdsfrikøb, kost og logi til
dansk lægefaglig konsulent
Fuldtidsansat quechuatalende projekt-
medarbejder med socio-antropologisk
baggrund
Midler til udvalgte aktiviteter
Transport, kost og logi. Undervisnings-
materialer. Midler til studietur
Midler til konstruktion/renovering,
møbler, udstyr m.m.
Azurduy kommune stiller en passen-
de bygning eller grund til rådighed
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 13 af 18
Eksempel Projekt-Implementerings-Plan – 1/5
Projekt-Implementerings-Plan
Aktiviteter 1998 1999 2000 2001 2002 1.1.1
Etablering af
HE-enheden i
Azurduy.
Input: midler til
konstruktion-/re-
novering samt
kontorudstyr.
1.2.1
Udarbejdelse af
5-årig investe-
ringsplan.
1.2.2.
Denne aktivitet
forudsætter at
1.2.1 er udført.
Implementering
af bygnings- og
renoveringsar-
bejde samt ind-
køb og distri-
bution af udstyr.
Input: midler til
konstruktion og
renovering samt
udstyr.
Revurdering af
investeringsplan.
Effektuering af
investeringer
Revurdering af
investeringsplan.
Effektuering af
investeringer
Revurdering af
investeringsplan.
Effektuering af
investeringer
Revurdering af
investeringsplan.
Effektuering af
investeringer
1.3.1
Identifikation af
uddannelsesbe-
hov for sund-
hedspersonalet.
Udarbejdelse af
uddannelsespro-
gram. Analyse af
sundhedsrelate-
rede data fra
kommunen.
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 14 af 18
Eksempel Projekt-Implementerings-Plan – 2/5
Aktiviteter 1998 1999 2000 2001 2002
1.3.2 Denne aktivitet
forudsætter at
1.3.1 er udført.
Implementering
af uddannelses-
program som
planlagt, min. 3
kurser.
Input: transport,
løn/diæter evt. til
underviser ude-
fra. Undervis-
ningsudstyr
/materialer. Kost
Implementering
af uddannelses-
program som
planlagt, min. 3
kurser.
Implementering
af uddannelses-
program som
planlagt, min. 3
kurser.
Implementering
af uddannelses-
program som
planlagt, min. 3
kurser.
Implementering
af uddannelses-
program som
planlagt, min. 3
kurser.
1.4.1
Identifikation af
eksisterende
sundhedsarbej-
dere og valg af
supplerende
frivillige, hvor
det er nødven-
digt.
Input: transport,
kost m.m.
1.4.2
Denne aktivitet
forudsætter at
1.4.1 er udført.
Identifikation af
uddannelsesbe-
hov samt udar-
bejdelse af ud-
dannelsespro-
gram for sund-
hedsarbejdere.
Implementering
af uddannelses-
program. Gen-
nemførelse af 1
kursus for alle,
fordelt på 3
sundhedsklinik-
ker - i alt 3 kur-
ser.
Input: Transport
løn til evt. Un-
derviser udefra,
kost undervis-
nings-materialer
m.m.
Implementering
af uddannelses-
program. Min. 2
kurser for alle,
fordelt på 3 sund-
hedsklinikker- i
alt 6 kurser.
Implementering
af uddannelses-
program. Min. 2
kurser for alle,
fordelt på 3 sund-
hedsklinikker- i
alt 6 kurser.
Implementering
af uddannelses-
program. Min. 2
kurser for alle,
fordelt på 3 sund-
hedsklinikker- i
alt 6 kurser.
Implementering
af uddannelses-
program. Min. 2
kurser for alle,
fordelt på 3 sund-
hedsklinikker- i
alt 6 kurser.
Eksempel Projekt-Implementerings-Plan – 3/5
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 15 af 18
Aktiviteter 1998 1999 2000 2001 2002 1.5.1
Udarbejdelse af
superviserings-
program for
sundheds-
arbejdere.
1.5.2
Uddannelse af
sundhedsperso-
nalet i supervise-
ring.
Input: transport,
løn til underviser
udefra, kost
m.m.
1.5.3
Denne aktivitet
forudsætter at
1.5.1 og 1.5.2 er
udført. Imple-
mentering af
supervisionspro-
gram.
Implementering
af supervisions-
program.
Implementering
af supervisions-
program.
Implementering
af supervisions-
program.
Implementering
af supervisions-
program.
1.6.1
Gentagelse af
KAP-studie fra
1992
1.6.2
Identifikation af
relevante indika-
torer og udvik-
ling af projekt-
monito-rerings-
og evaluerings-
program
1.6.3
Årligt besøg af
dansk ressource-
person med læ-
gefaglig bag-
grund.
Input: transport,
arbejdsfrikøb,
kost og logi til
ressourceperson.
Besøg af dansk
ressourceperson.
Besøg af dansk
ressourceperson.
Besøg af dansk
ressourceperson.
Besøg af dansk
ressourceperson.
Gennemførelse af
en slutevaluering.
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 16 af 18
Eksempel Projekt-Implementerings-Plan – 4/5
Aktiviteter 1998 1999 2000 2001 2002 2.1.1
Gennemførelse
af participato-
riske behovsana-
lyser i min. 3 ud-
valgte landsbyer.
Input: fuldtids-
ansat quechua-
talende projekt-
medarbejder.
Gennemførelse af
behovsanalyser i
min. 1-3 udvalgte
landsbyer.
Gennemførelse af
behovsanalyser i
min. 1-3 udvalgte
landsbyer.
Gennemførelse af
behovsanalyser i
min. 1-3 udvalgte
landsbyer.
2.2.1
Støtte implemen-
tering af sund-
hedsfrem-mende
aktiviteter i ud-
valgte landsbyer.
Input: midler til
udvalgte aktivi-
teter.
Støtte implemen-
tering af sund-
hedsfremmende
aktiviteter i ud-
valgte landsbyer.
Støtte implemen-
tering af sund-
hedsfremmende
aktiviteter i ud-
valgte landsbyer.
Støtte implemen-
tering af sund-
hedsfremmende
aktiviteter i ud-
valgte landsbyer.
Støtte implemen-
tering af sund-
hedsfremmende
aktiviteter i ud-
valgte landsbyer.
3.1.1
Støtte afholdelse
af jævnlige
bestyrelsesmøder
og opretholdelse
af en handlekraf-
tig og velfunge-
rende bestyrelse.
Input: Transport
Kost, logi, un-
dervisningsma-
terialer. Midler
til studietur.
Støtte afholdelse
af jævnlige be-
styrelsesmøder,
og opretholdelse
af en handlekraf-
tig og velfun-
gerende bestyrel-
se.
Støtte afholdelse
af jævnlige be-
styrelsesmøder,
og opretholdelse
af en handlekraf-
tig og velfun-
gerende bestyrel-
se.
Støtte afholdelse
af jævnlige be-
styrelsesmøder,
og opretholdelse
af en handlekraf-
tig og velfun-
gerende bestyrel-
se.
Støtte afholdelse
af jævnlige be-
styrelsesmøder,
og opretholdelse
af en handlekraf-
tig og velfun-
gerende bestyrel-
se.
3.1.2
Støtte bestyrel-
sen i planlæg-
ning og afholdel-
se af årlige stor-
møde.
Input: Trans-
port. Kost, logi,
undervis-
ningsmaterialer.
Støtte bestyrelsen
i planlægning og
afholdelse af
årlige stormøde.
Støtte bestyrelsen
i planlægning og
afholdelse af
årlige stormøde.
Støtte bestyrelsen
i planlægning og
afholdelse af
årlige stormøde.
Støtte bestyrelsen
i planlægning og
afholdelse af
årlige stormøde.
3.1.3
Afholdelse af
seminar for
landsbyledere.
Input: Trans-
port, kost, logi.
Undervis-
ningsmaterialer.
Løn til under-
viser udefra.
Afholdelse af
seminar for
landsbyledere.
Afholdelse af
seminar for
landsbyledere.
Afholdelse af
seminar for
landsbyledere.
Afholdelse af
seminar for
landsbyledere.
Eksempel Projekt-Implementerings-Plan – 5/5
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 17 af 18
Aktiviteter 1998 1999 2000 2001 2002 3.2.1
Afdækning af
behov for og
planlægning af
kursuscenter i
Azurduy by.
3.2.2
Etablering af
kursuscenter.
Input: midler til
konstruktion-
/renovering samt
kontorudstyr og
møbler.
Etablering af
kursuscenter.
Andet
Etablering af
kontakt til det
medicinske fa-
kultet i Sucre
m.h.p. samarbej-
de om bolivian-
ske medicinstu-
derendes ophold
på projektet.
Bolivianske me-
dicinstuderende
på praktik ophold
på projektet.
Bolivianske me-
dicinstuderende
på praktik ophold
på projektet.
Bolivianske me-
dicinstuderende
på praktik ophold
på projektet.
Bolivianske me-
dicinstuderende
på praktik ophold
på projektet.
Notat om Logical Framework Approach som værktøj til projektledelse
Side 18 af 18
Noter 1 https://da.wikipedia.org/wiki/Projektledelse
2 Eriksen, Morten (2008). Den logiske model. Et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale
indsatser. Krevi.
3 Wholey, Joseph S. (1983). Evaluation and Effective Public Management. Little, Brown & Company, Boston.
4 Weiss, Carol H. (2004). Rooting for evaluation – A Cliff Notes Version of My Work. I Alkin (red.): Evalua-
tion Roots. Sage Publications.
5 http://www.pmi.org/pmbok-guide-and-standards/pmbok-guide.aspx
6 Danida (1996). Logical Framework Approach – a Flexible Tool for Participatory Development
7 NORAD (1999). The Logical Framework Approach (LFA). Handbook for objective-oriented planning.
Fourth edition.
8 Fuster, Julio (2006). Comparison of the European Commission Project Cycle Management Approach with
International Management Standards & Methodologies: PMBOK, ICB, ISO10.006, Prince2 and Tenstep. Cor-
porate Solutions S.A. and Tenstep Spain. Madrid.