Oversigt over statslige interesser i

kommuneplanlaeliggningen2013

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord side 2

10 Regler og rammer for kommuneplanlaeliggningen side 4

20 Kommende statslige initiativer side 821 Laeligsevejledning side 12

30 Byudvikling side 1431 Byvaeligkst og arealanvendelse i byzone side 1532 Omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst side 19 33 Detailhandel side 2134 Virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav side 2335 Stoslashjbelastede arealer og begraelignsning af stoslashj side 24

40 Saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet side 28

50 Forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg side 3051 Naturgasledninger side 3152 Groslashn Vaeligkst og biogasanlaeligg side 3153 Vindmoslashller side 3254 Hoslashjspaelignding side 3455 Trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg side 3456 Havne og havneanlaeligg side 3757 Affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg (kystnaeligr placering) side 3858 VVM side 39

60 Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg side 4061 Friluftsliv side 4162 Turisme og ferie- og fritidsanlaeligg side 4263 Adgang til det aringbne land naturen og kysten side 43

70 Benyttelse i det aringbne land side 4471 Jordbrug og de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder side 4572 Skovrejsning side 4673 Byggeri i landsbyer og det aringbne land side 48

80 Beskyttelse i det aringbne land side 5081 Landskab side 5182 Geologi side 5283 Kulturarv side 53 84 Lavbundsarealer side 54 85 Oversvoslashmmelse side 5586 Naturbeskyttelse side 5687 Bygge- og beskyttelseslinjer side 59 88 Kystnaeligrhedszonen side 60

90 Kommuneplanens form side 62

Stikordsregister side 67

2

Ved miljoslashminister Karen Ellemann

Naringr kommunerne paring forharingnd kender de statslige interesser forebygger det konflikter mellem statslige og kommunale interesser i planlaeliggningen Erfaringerne fra revision af kommuneplanerne i 2009 viser at den hidtidige oversigt sammen med tidlig dialog med kommunerne i vidt omfang loslashste problemer ved forhandling

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2013 skal goslashre det lettere for kommunerne at faring overblik over gaeligldende nationale maringl og krav Det er vigtigt for mig at ogsaring den kommende revision af kommuneplanerne i 2013 kan forloslashbe uden store konflikter mellem statslige og kommunale interesser og at det bliver en proces baseret paring dialog Her er denne oversigt et vaeligrktoslashj i dialogen

Paring en raeligkke omraringder har regeringen spillet ud med initiativer som kommunerne skal foslashlge op i deres planlaeliggning Det gaeliglder ikke mindst initiativer som

bull GroslashnVaeligkstbull GroslashnTransportbull Pladstilflerevindmoslashllerbull Danmarkibalanceienglobalverdenbull Landsplanredegoslashrelse2010

Forord

3

Vi skal loslashfte de store udfordringer som klimaaeligndringerne vil skabe herunder at vi skal begraelignse Danmarks afhaeligngighed af fossile braeligndsler Det vil kraeligve planlaeliggning for biogasanlaeligg vindmoslashller og omraringder til energiafgroslashder Det vil kraeligve fokus paring en noslashje afvejning mellem beskyttelse og benyttelse af det aringbne land naringr der skal skabes rum for de nye tiltag samtidig med at vi skal beskytte vores grundvand naturen landskaberne og den biologiske mangfoldighed Jeg forventer at kommunerne loslashfter udfordringerne i det aringbne land paring den bedste maringde

De statslige Vand- og Natura 2000-planer har vaeligret i forhoslashring og nu er de sendt i offentlig hoslashring indtil april 2011 De endelige planer vil faring stor betydning for kommunernes planlaeliggning fremover

Regeringen satte kommuner i yderomraringderne i fokus i 2010 Regeringens udspil rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo bliver fulgt op af flere initiativer Eacutet af initiativerne vil vaeligre at soslashge planloven aeligndret saringledes at kommunerne i yderomraringderne faringr flere lokale muligheder paring planomraringdet i kystnaeligrhedszonen Det skal understoslashtte en fortsat balance mellem byer landsbyer og det aringbne land men det skal ske inden for rammerne af by- og landzoneinddelingen og vi skal fortsat respektere naturbeskyttelsesomraringder og strandbeskyttelseslinjen

Det er vigtigt at byernes udvikling taelignkes sammen med trafikstrukturen Nogle af initiativerne i rsquoAftale om en groslashn transportpolitikrsquo understoslashtter i saeligrlig grad de overordnede interesser i planlaeliggningen lige som nogle af initiativerne er saeligrligt relevante for den kommunale planlaeliggning

Kommuneplanen kan give investeringssikkerhed for bygherrer naringr de skal traeligffe beslutning om at investere i byggeri anlaeligg og erhverv I kraft af at kommuneplanen indeholder rammer for hvad der kan bestemmes i lokalplaner og for de enkelte dele af kommunen er den vigtig information for erhverv og bygherrer Sikre rammer i planlaeliggningen giver bygherrer et bedre grundlag for at traeligffe beslutninger om investeringer der fremmer vaeligkst og udvikling i kommunen

I Danmark kommer vores drikkevand fra uforurenet grundvand Det er et politisk maringl fortsat at sikre rent grundvand til brug for forsyning med drikkevand Derfor maring kommuneplanlaeliggningen ved placering af byudvikling sikre omraringder med saringrbart drikkevand og indvindingsoplande til almene vandvaeligrker

Mange kommuner anvender i dag digitale kommuneplaner som findes baringde paring kommunens egen hjemmeside og i det landsdaeligkkende PlansystemDK der stiller plandata til raringdighed for alle paring internettet og leverer data til mange formaringl Jeg ser frem til resultaterne af samarbejdet mellem Kommunernes Landsforening og Miljoslashministeriet om datamodeller saringledes at kommuneplanerne kan indgaring i fremtidens digitale forvaltning og dermed skabe faeliglles fordele for den offentlige og den private sektor Store beslutninger og udfordringer raeligkker ud over den enkelte kommunes graelignser Den enkelte kommune styrker derfor egne vaeligkstmuligheder hvis kommunerne samarbejder om at udvikle vaeligkst og konkurrence-evne i omraringder der geografisk garingr paring tvaeligrs af kommune- og regionsgraelignser Det samme er tilfaeligldet naringr kommuneplanlaeliggning spiller sammen med den regionale udviklingsplan og de regionale vaeligkstforas erhvervsudviklingsstrategier Tvaeligrkommunalt samarbejde i kommuneplanlaeliggningen kan vaeligre til gavn for egne borgere og erhvervsliv

Jeg ser planlaeliggning af by og land baseret paring kvalitativt gode loslashsninger som en faeliglles opgave hvor stat kommuner og regioner hver har et antal brikker som lagt paring den rigtige maringde kan faring puslespillet til at garing op

Jeg har stor tillid til at kommunerne kan gennemfoslashre en planlaeliggning paring en fuldt kvalificeret maringde og som ogsaring vil indebaeligre konkrete afvejninger af de lokale interesser i forhold til de nationale Jeg er sikker paring at et godt overblik over de statslige interesser og tidlig dialog vil skabe forudsaeligtninger for at revision af kommuneplanerne i 2013 faringr et positivt forloslashb og et godt udfald saringvel lokalt som paring landsplan

KA

PITEL 1

4

10 Regler og rammer for kommuneplanlaeliggningen

Kommuneplanlaeliggningen skal sikre at de samfundsmaeligssige interesser i arealanvendelsen forenes og medvirker til at vaeligrne om landets natur og miljoslash saring samfundsudviklingen kan ske paring et baeligredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkaringr og for bevarelse af dyre- og planteliv

KOmmuNEPLANLaeligGNING

Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den foslashrste halvdel af en valgperiode offentliggoslashre en strategi for kommuneplanlaeliggningen Strategiens formaringl er bla at sikre offentlighedens inddragelse og oplyse om hele eller dele af kommuneplanen skal revideres eller genvedtages Proceduren fremgaringr af planlovens sectsect 23a ndash 23f I kommuneplanens redegoslashrelse skal det bla fremgaring hvordan kommuneplanen har forholdt sig til strategien jf planlovens sect 11e stk 1 nr 2

Ved en hel eller delvis revision af kommuneplanen skal denne altid vaeligre i overensstemmelse med gaeligldende love mv Til gengaeligld skal kommunalbestyrelsen jf planlovens sect 23e ikke foslashlge tilvejebringelsesproceduren i sect 23a naringr en aeligndring i kommuneplanen er en direkte foslashlge af aeligndringer i lovgivningen der er bindende for kommuneplanlaeliggningen

KA

PITEL 1

5

Udarbejdes der lokalplanforslag paring baggrund af rammen fra en genvedtaget kommuneplan kan dette medfoslashre krav om kommuneplantillaeligg idet der skal vaeligre overensstemmelse mellem de gaeligldende kommuneplanrammer og lokalplanen Jf ovenstaringende skal kommuneplantillaeliggget vaeligre i overensstemmelse med gaeligldende love

KOmmuNEPLANEN SKAL AFSPEjLE DE STATSLIGE maringL OG DE STATSLIGE bESLuTNINGER

Kommuneplanen skal afspejle landsplanlaeliggningen og skal vaeligre i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan Ligeledes skal statslige sektorplaner og handleplaner ligge til grund for den kommunale plan-laeliggning Kommuneplanen er ogsaring bindeleddet til lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delomraringder og mellem landsplanlaeliggningen og den konkrete administration i det aringbne land

KOmmuNEPLANENS OvERORDNEDE maringL

Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske maringl for udviklingen i kommunen I kommuneplanen fastlaeliggger kommunalbestyrelsen politikken for byernes udvikling og for det aringbne land infrastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske omraringder Kommuneplanen har desuden rollen som den baeligrende og afgoslashrende oversigtlige plan hvor borgere virksomheder interesseorgani-sationer mv kan orientere sig om planerne for kommunens udvikling

KOmmuNEPLANENS INDHOLD

En kommuneplan bestaringr af en hovedstruktur med overordnede maringl for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen retningslinjer for arealanvendelsen for en raeligkke emner og rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen Der skal vaeligre retningslinjer for alle de emner der fremgaringr af planlovens kommuneplankatalog Der er knyttet saeligrlige nationale interesser til planlaeliggningen for detailhandel og kystomraringderne

INTERESSEAFvEjNING

Kommuneplanen fastlaeliggger arealanvendelsen i kommunen baseret paring afvejninger af forskellige hensyn Det er kommunalbestyrelsens opgave at afveje de forskellige statslige interesser krav paring baggrund af kommunal-bestyrelsens prioriteringer af de statslige interesser kravs rsquotyngdersquo (lovkrav statslige handleplaner programmer planprincipper) samt de geografiske forhold naturgivne muligheder og lokale forhold Det skal ske inden for de overordnede rammer der fremgaringr af rsquoOversigt over statslige interesser i planlaeliggningen ndash 2013rsquo Afvejning af modstridende interesser forklares og det begrundes hvordan de forskellige interesser er afvejet mod hinanden

Kommunernes opgave er at afveje de enkelte interesser som skal fremgaring af redegoslashrelsen til kommune-planen Herefter vurderer staten om der er vaeligsentlige statslige interesser der tilsidesaeligttes og derfor medfoslashrer en statslig indsigelse

ANSvARSFORDELINGEN mELLEm myNDIGHEDER

Kommunalbestyrelserne har ansvaret for planlaeliggningen af arealanvendelsen i byerne og i det aringbne land inden for de rammer planloven og anden lovgivning saeligtter Kommunerne har som planlaeliggningsmyndighed ansvaret for planlaeliggning af baringde beskyttelsesinteresserne og benyttelsesinteresserne Kommunen skal derfor med kommuneplanen varetage alle emnerne fra kommuneplankataloget jf planlovens sect 11a og i oslashvrigt sikre at kommune- og lokalplaner er i overensstemmelse med planloven Ved evt aeligndringer af retningslinjer og udpegninger af emner fra kommuneplankataloget skal der foretages en afvejning af interesser se ovenstaringende afsnit

Hvis de fornoslashdne hensyn til de statslige interesser ikke er varetaget ndash eller hvis der er uklarhed om hvorledes det kan ske ndash kan det udloslashse en statslig indsigelse mod kommuneplanen

Miljoslashministeren har efter planloven pligt til at goslashre indsigelse overfor forslag til en kommuneplan og aeligndringer til en kommuneplan der ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser Ved overordnede interesser forstarings forhold der raeligkker ud over den enkelte kommunes interesser Eksempelvis kan naeligvnes behov for rent drikkevand andre statslige sektorinteresser som landbrug trafik sikring af energi- og affaldsforsyning eller placering af stoslashjfoslashlsomt byggeri

KA

PITEL 1

6

Ved vurdering af indholdet i forslag til kommuneplan og tillaeligg hertil vil de statslige myndigheder tage ud-gangspunkt i om de beskrevne statslige interesser og krav er tilgodeset I tilfaeliglde hvor kommunalbestyrelsen har afvejet forskellige statslige interesser mod hinanden vil de statslige myndigheder tage udgangspunkt i at kommunen redegoslashr for afvejning af de forskellige interesser set i forhold til formaringlet med de statslige interesser samt i respekt for de regionale og lokale forhold som udtrykkes i planforslagene

Det er miljoslashministeren der goslashr indsigelse paring hele statens vegne Opgaven varetages af Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde

OvERSIGTENS FORmaringL

Ifoslashlge planlovens sect 2a offentliggoslashr miljoslashministeren hvert 4 aringr en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus paring de interesser der har indvirkning paring den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling i Danmark

Oversigtens enkelte afsnit gengiver de krav som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser Det er krav som har hjemmel i enten planloven anden lovgivning beslutninger i Folketinget eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL Ved udmoslashntningen af de enkelte krav i kommune-planen kan det enkelte krav ikke ses isoleret I planlaeliggningen afvejes de enkelte krav og afvejningen fremgaringr af kommuneplanens redegoslashrelse

Generelt set laeliggger bevarings- og beskyttelsesinteresserne en raeligkke bindinger og begraelignsninger paring mulighederne for at inddrage nyt areal til byformaringl og tekniske anlaeligg Det er en politisk beslutning at finde den rette balance inden for de rammer lovgivningen og krav til kommunerne saeligtter

DEN juRIDISKE RAmmE

Formaringlet med oversigten er dobbelt Dels er det en oversigt over statslige interesser til kommunerne dels er det et redskab til Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde til brug for vurdering af hvorvidt de statslige interesser er varetaget og om forslaget til kommuneplan giver anledning til indsigelse

SAmmENHaeligNG mED ANDRE PLANER

Kommuneplanerne skal indeholde rammer for hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunerne Der er saringledes en noslashje sammenhaeligng mellem lokalplanen og kommuneplanens rammedel idet der ikke kan lokalplanlaeliggges for emner eller omraringder der ikke er fastlagt kommuneplanrammer for Kommune-planerne er tillige grundlag og ramme for kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen af en raeligkke befoslashjelser efter sektorlovgivningen som feks miljoslashbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven

Kommuneplanerne maring ikke stride mod den oslashnskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan og den regionale raringstofplan Endvidere maring kommuneplanerne ikke vaeligre i strid med regler og beslutninger som miljoslashministeren har udstedt efter planlovens sect 3 for at sikre landsplanmaeligssige interesser og mod eventuelle landsplandirektivbestemmelser og landsplandirektivet for hovedstadsomraringdet For at sikre at kommunerne indarbejder landsplandirektiverne i planlaeliggningen skal de indgaring i retningslinjerne i kommuneplanen jf planlovens sect 11a nr 20

Den regionale udviklingsplan opstiller en strategisk vision for regionens udvikling Den regionale udviklingsplan skal ses som et faeliglles projekt mellem kommuner erhvervsliv regionsraringd og de oslashvrige aktoslashrer i regionerne

Den regionale raringstofplan der udlaeliggger raringstofgrave- og raringstofinteresseomraringder er bindende for kommunens planlaeliggning og administration Bestemmelser i raringstofplanen der er relevante for planlaeliggningen af areal-anvendelsen i kommunen skal derfor fremgaring af kommuneplanredegoslashrelsen

Kommuneplanen maring desuden ikke stride mod en vandplan en Natura 2000-plan risikostyringsplan handlingsplaner for realiseringen af disse planer efter miljoslashmaringlsloven og en Natura 2000-skovplan jf planlovens sect 11 stk 4 Det er tillige et krav at kommuneplanen skal indeholde en redegoslashrelse for hvordan kommuneplanen forholder sig til bla disse overordnede forudsaeligtninger jf planlovens sect 11e stk 1

Der findes desuden en raeligkke statslige programmer og handlingsplaner feks rsquoAftale om styringsmodeller for udmoslashntningen af varingdomraringde- og aringdalsindsatsenrsquo og om den oslashvrige indsats paring vand- og naturomraringdet som kommunerne ogsaring skal laeliggge til grund for deres kommuneplanlaeliggning

KA

PITEL 1

7

Kommunalbestyrelsen skal i redegoslashrelsen give oplysninger om kommuneplanens sammenhaeligng til kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Et forslag til kommuneplan kan have betydelige konsekvenser i andre kommuner ikke kun i forhold til arealanvendelsen men ogsaring indirekte i form af aeligndrede trafikstroslashmme afvanding ol Tilsvarende kan mange udpegninger i det aringbne land af vaeligrdifulde landskaber naturomraringder stinet og rekreative funktioner have virkninger der overskrider kommunegraelignserne Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at fremsaeligtte indsigelse mod en nabokommunes planforslag hvis forslaget har vaeligsentlig betydning for kommunens udvikling

DIALOG OvER KOmmuNEGRaeligNSER

For at faring et Danmark der haelignger sammen forudsaeligtter det et samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser Enhver kommune planlaeliggning er afhaeligngig af nabokommunens

De statslige interesser omfatter isaeligr at sikre et overordnede sammenhaeligng af forskellige statslige udpegninger og planer Dette kan dreje sig om den statslige Vand- og Natura 2000-planlaeliggning sikring af biodiversitet ved at skabe sammenhaeligng mellem Natura 2000-omraringder skove og nationalparker infrastrukturelle anlaeligg veje mv For at sikre en national sammenhaeligng i saringdanne overordnede udpegninger og hensyn maring kommunerne som ansvarlig planlaeliggningsmyndighed noslashdvendigvis indgaring i taeligtte samspil med nabokommuner

Planlaeliggning for andre emner ndash udover ovennaeligvnte ndash veje stoslashrre naturomraringder aringdale ferie- og fritidsanlaeligg og nationale og regionale rekreative stier ndash kan ogsaring ved samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser skabe bedre sammenhaeligng og funktion af emnet som kan have fordel for kommunen selv eller i et mindre regionalt perspektiv Det er op til kommunerne at vurdere om de vil indgaring i saringdanne fora eller samarbejder

GaeligLDENDE REGIONPLANRETNINGSLINjER

Paring vandomraringdet findes fortsat gaeligldende regionplanretningslinjer som foslashrst vil blive afloslashst med de kommende vandplaner Kommunerne boslashr derfor vaeligre opmaeligrksomme paring ikke at planlaeliggge for bebyggelse og anlaeligg der kan vanskeliggoslashre de initiativer der vil foslashlge af vandplanerne

Ud over de gaeligldende regionplanretningslinjer der bliver afloslashst af vandplanerne er resterende retningslinjer gaeligldende ind til Naturstyrelsen har ophaeligvet dem

KA

PITEL 2 20 Kommende statslige initiativer

vAND- OG NATuRA 2000-PLANER

I oktober 2010 sendte den davaeligrende By- og Landskabsstyrelse forslag til Vand- og Natura 2000-planerne i 6 maringneders offentlig hoslashring Inden da havde forslagene vaeligret i forhoslashring hos beroslashrte myndigheder med det formaringl at de udfoslashrende myndigheder tidligt i planprocessen og forud for den offentlige hoslashring havde mulighed for at bidrage til planforslagene

Saeligrligt skal naeligvnes at regeringen med Aftale om Groslashn Vaeligkst har fastlagt en raeligkke virkemidler der paring en omkostningseffektiv maringde skal sikre at vi lever op til vandplanernes miljoslashmaringl Virkemidlerne i den politiske aftale er valgt ud fra deres omkostningseffektivitet og potentiale for at gennemfoslashre virkemidlerne

Et af de maringlrettede virkemidler er etablering af op til 10000 ha varingdomraringder som skal reducere kvaeliglstof-udledningen til kystvandene Miljoslashministeren aftalte i efteraringret 2009 med KL at kommunerne faringr ansvaret for at planlaeliggge og gennemfoslashre varingdomraringdeprojekterne der er indeholdt i Aftale om Groslashn Vaeligkst Miljoslash-ministeriet koordinerer indsatsen paring nationalt plan De etablerede vandoplandsstyregrupper har indsendt vandoplandsplaner til Miljoslashministeriet med forslag til konkrete varingdomraringdeprojekter Forundersoslashgelser skal klarlaeliggge om projekterne kan gennemfoslashres og om de lever op til krav om bla omkostningseffektivitet og kvaeliglstofreduktion

8

KA

PITEL 2

9

Kommuneplanerne skal foslashlge op paring Vand- og Natura 2000-planerne ved at sikre de udpegede lavbundsarealer der kan genoprettes som varingdomraringder og udbygge sammenhaeligngende naturnetvaeligrk med Natura 2000-omraringder lavbundsarealer skove naturomraringder og oslashkologiske forbindelser

GRoslashN vaeligKST

biogasanlaeligg og lokalisering af store husdyrbrug

Med rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er det aftalt at aeligndre planloven for at forpligte kommunerne til som noget nyt at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg og store husdyrbrug i kommuneplanlaeliggningen Formaringlet er paring forharingnd at forebygge konflikter mellem lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg og andre arealinteresser samt bla at fremme intensiv husdyrproduktion i naeligrheden af biogasproduktionen

Hensigten er bla at fremme lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg saring maringlet om at op til ca 50 af den producerede husdyrgoslashdning kan anvendes energimaeligssigt opfyldes Regeringen vil soslashge planloven aeligndret til kommuneplanrevisionen i 2013 saring kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen saring de lokaliseres hensigtsmaeligssigt i forhold til husdyrbrug jordbrugsforhold beskyttelses-interesser og egnet infrastruktur Disse fremtidige planopgaver vil derfor give behov for en koordinering paring tvaeligrs af kommunegraelignser

Regeringen og KL har indgaringet en aftale den 16 juni 2010 om at skabe mulighed for en tidligere planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg Se endvidere afsnit 52

Der er sat midler af under rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo til at kompensere kommunerne for denne tidlige og frivillige planlaeliggningsindsats lige som der i 2010 er nedsat et midlertidigt biogassekretariat (et statsligt rejsehold) der fortsaeligtter i 2011 med at raringdgive kommunerne ved kommuneplanlaeliggningen af nye stoslashrre biogasanlaeligg herunder om sposlashrgsmaringl vedr VVM

Store husdyrbrug

I forlaeligngelse af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er der med aeligndringen af landbrugsloven aringbnet op for at der kan etableres jordloslashse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder Dette kan betyde at den samlede bygningsmasse for en bedrift vil kunne blive betydeligt stoslashrre saringledes at der i det aringbne land vil kunne opstaring meget store industrilignende byggerier Efter rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forudsaeligttes det at planloven skal aeligndres saring kommunerne fremover inddrager beliggenheden af omraringder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug i kommunernes almindelige planlaeliggning Formaringlet er at sikre en hensigtsmaeligssig placering herunder i forhold til faeliglles biogasanlaeligg som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget Gennem den almindelige planlaeliggning vil der ved lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug kunne tages hensyn til erhvervsudviklings-muligheder almindelig byvaeligkst infrastruktur og en hensigtsmaeligssig placering i forhold til beskyttelses-interesserne i det aringbne land

Planlaeliggning for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyr-brug vil blive et obligatorisk emne som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for Kommunerne faringr muligheden for at planlaeliggge for udviklingen i husdyrproduktionen og grundlaget for en hensigtsmaeligssig beliggenhed af arealer til byggeri paring store husdyrbrug i forhold til omgivelserne paring basis af en samlet planlaeliggningsmaeligssig vurdering Reguleringen af husdyrbrug herunder efter husdyrgodkendelsesloven vil vaeligre den samme uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte omraringder

Akvakultur

Som en del af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forventes der en opfoslashlgning af Akvakulturudvalgets anbefalinger fra 26 maj 2010 at kommunerne skal placere nye store dambrug i respekt for Vand- og Natura 2000-planerne Kommunerne bliver myndighed baringde for planlaeliggningen af anlaeligggene og godkendelsen

KA

PITEL 2

10

AFTALE Om EN GRoslashN TRANSPORTPOLITIK

I 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget en raeligkke aftaler om En groslashn transportpolitik Aftalerneindeholder de overordnede rammer og principper for udviklingen af transportpolitikken for dekommende aringr samt en raeligkke initiativer paring transportomraringdet

Aftalerne sigter paring at styrke den langsigtede prioritering og kontinuitet i fremtidens investerings-beslutninger paring infrastrukturomraringdet under loslashbende hensyntagen til en effektiv ressourceanvendelse hvor der herunder ogsaring gaeliglder fremme af projekter som giver stoslashrst mulig gavn Aftalerne blev i 2010 fulgt op med aftalen om Bedre mobilitet

Regeringen vil via den rullende planlaeliggning fremlaeliggge beslutningsgrundlag og projekter saring derhvert andet aringr er mulighed for at tage stilling til konkrete anlaeliggsprojekter

Transportministeriet udarbejder loslashbende en raeligkke redegoslashrelser og aftaler Saringvel aftalerne om En groslashn transportpolitik fra 2009 aftale om Bedre mobilitet fra 2010 samt de mange andre aftaler der er og bliver indgaringet fremover har alle indflydelse paring den kommunale planlaeliggning Kommunerne er forpligtet til loslashbende at holde sig ajour med hvad der bliver indgaringet af aftaler og hvilke redegoslashrelser der bliver udarbejdet

HAvNE

Miljoslashministeren og transportministeren offentliggjorde i maj 2010 en redegoslashrelse om arealanvendelse i danske havne Redegoslashrelsen viser at det samlede areal til havneformaringl forventes at stige i de kommende aringr Men samtidigt pegede den paring at fremtidige byomdannelser paring og omkring havne i hoslashjere grad end tidligere vil foregaring paring aktive erhvervshavne Paring den baggrund har de to ministerier opstillet en raeligkke statslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlaeliggning De to ministerier er i dialog med KL om hvordan de statslige interesser kan omsaeligttes til en aftale der praeligciserer hvordan disse interesser kan indarbejdes i den kommunale planlaeliggning og hvilke overvejelser der vil indgaring i statens brug af indsigelser mod byomdannelser paring og omkring aktive erhvervshavne

ENERGIFORSyNING OG KLImA

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer paring energiomraringdet for at faring et solidt og velunderbygget grundlag for at fastlaeliggge den fremtidige energipolitik Regeringen offentliggjorde i februar 2010 rapporten rsquoEnergiforsyning - Redegoslashrelse om forsyningssikkerheden i Danmarkrsquo I juni 2010 fremlagde regeringen rsquoNational handlingsplan for vedvarende energi i Danmarkrsquo om opfyldelse af maringlene for vedvarende energi frem til aringr 2020 Hertil kommer at Klimakommissionen den 28 september 2010 har offentliggjort sine resultater overvejelser anbefalinger i rsquoGroslashn Energi ndash Vejen mod et dansk energisystem uden fossile braeligndslerrsquo I forlaeligngelse af Klimakommissionens rapport vil regeringen komme med et oplaeligg til hvordan Danmark bliver uafhaeligngigt af fossile braeligndsler i 2050 Regeringen vil som et led i indsatsen for at udbygge den vedvarende energiforsyning praeligsentere et oplaeligg til en ny energiaftale for perioden efter 2011 hvor den nuvaeligrende aftale om dansk energipolitik udloslashber

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer for at imoslashdegaring klimaaeligndringerne bla etablering af et Videncenter for klimatilpasning og en klimatilpasningsportal

vINDmoslashLLER - AFSTAND TIL OvERORDNEDE vEjE OG jERNbANER

Der har vaeligret stort fokus paring kravet om at vindmoslashller tidligere ikke maringtte placeres naeligrmere overordnede veje end fire gange moslashllens totalhoslashjde bla af hensyn til trafiksikkerhed

Transportministeriet har i foraringret 2010 foretaget en ny vurdering og meddelt at vindmoslashller som udgangspunkt ikke maring placeres naeligrmere veje og baner end 17 gange moslashllens totale hoslashjde dog mindst 250 meter for overordnede veje

Aftaleparterne bag rsquoAftalen om et nationalt testcenter for store vindmoslashller i Oslashsterild som en del af en helhedsloslashsning for placering af testmoslashller frem mod 2020rsquo oslashnsker at afstandskravet for vindmoslashller til overordnede veje og jernbaner vurderes paring ny Regeringen Socialdemokratiet Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har derfor aftalt at Transportministeriet Klima- og Energiministeriet og Miljoslash-ministeriet nedsaeligtter en arbejdsgruppe der ser paring muligheden for at reducere afstandskravet yderligere baringde for saring vidt angaringr afstandskravet paring 17 gange moslashllernes totalhoslashjde og reglen om min 250 meter fra offentlig vej idet der som en del af arbejdet vil indgaring undersoslashgelse af forholdene i udvalgte andre lande og den seneste ekspertviden paring omraringdet Arbejdsgruppen afrapporterer med en indstilling til partierne bag aftalen senest ultimo 2010

KA

PITEL 2

11

Arbejdsgruppen har i december 2010 afgivet rapport til partierne bag Oslashsterild aftalen Det praeligciseres over for kommunerne at den nugaeligldende afstand for vindmoslashller til overordnede veje (17 gange moslashllehoslashjden dog min 250 meter) ikke er en forbudszone men en planlaeliggningszone hvori moslashller kan opstilles hvis en raeligkke trafikale og planlaeliggningsmaeligssige forhold tages i betragtning Det anbefales endvidere i rapporten at der arbejdes med en styrket vejledning af kommunerne paring forholdet omkring vindmoslashllers afstande til veje og jernbaner En ny arbejdsgruppe skal senest juni 2011 fremkomme med det tekniske grundlag for en yderligere reduktion af mindsteafstanden til veje og samtidig udarbejde et saeligt nye retningslinjer for vindmoslashllers afstand til jernbaner

DIALOGFORum Om TuRISmEPLANLaeligGNING

I forlaeligngelse af Oslashkonomi- og Erhvervsministeriets rapport om turismens rammevilkaringr 2010 og regeringens publikation rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo besluttede regeringen at nedsaeligtte et dialogforum som begyndte arbejdet i september 2010 Dialogforum bestaringr af repraeligsentanter for turismens organisationer Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet KL og Danske Regioner Miljoslashministeriet ved Naturstyrelsen varetager formandskabet

Dialogforums opgave er at saeligtte fokus paring de nye tendenser i turismen og paring de rammer muligheder og begraelignsninger som planloven saeligtter for udvikling af turismeerhvervet Dialogforum skal endvidere droslashfte mulighederne for udvikling af nogle mere koncentrerede turistomraringder og mulighederne for udvikling og modernisere af omraringder med potentiale for turisme herunder helaringrsturisme saring attraktions-vaeligrdien kan oslashges og lokalomraringdets service- og beskaeligftigelsesmuligheder forbedres Derudover skal begrebet rsquosammenhaeligngende turistpolitiske overvejelserrsquo operationaliseres saring kommunerne kan bruge de turistpolitiske overvejelser som grundlag for deres udvikling af turismen Dialogforum om turismeplanlaeliggning afrapporterer til Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet i maj 2011

DANmARK I bALANcE I EN GLObAL vERDEN

Regeringen har offentliggjort udspillet rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo hvor man oslashnsker at skabe nye muligheder for planlaeliggningen i yderomraringderne Efter udspillet skal landets yderomraringder bestaringende af 29 kommuner have mulighed for at planlaeliggge til gavn for erhverv bosaeligtning og detailhandel

KA

PITEL 2

21

12

Laeligsevejledning

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen -2013rsquo er opbygget tematisk for at saeligtte fokus paring en helhedsorienteret planlaeliggning med en hovedopdeling paring benyttelse og beskyttelse Benyttelses-kapitlerne omfatter byudvikling saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg Beskyttelseskapitlerne omfatter beskyttelse i det aringbne land Hermed sigter Oversigten paring at kommunale planlaeligggere orienterer sig om de statslige interesser samlet under emnerne for de omraringder der oslashnskes opdateret og ikke under flere forskellige emner

Efter foslashrste kommuneplanrunde i 2009 er det forventningen at kommunerne som planlaeliggningsmyndighed har et godt overblik over planloven og planlovskataloget planlovens sect 11a saring der ikke er behov for at foslashlge opbygningen i planlovens sect 11a stringent

AEligndringen af opbygningen af Oversigten har betydet at flere emner er blevet til selvstaeligndige afsnit som vindmoslashller havne mv der foslashr stod under tekniske anlaeligg Andre emner er blevet til rsquonyersquo afsnit som bygge- og beskyttelseslinjer og byggeri i landsbyer og det aringbne land Her er der tale om emner der foslashr var behandlet under andre emner eller var spredt imellem flere kapitler i den gamle rsquoOversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo Saringdanne redaktionelle aeligndringer betyder ikke en skaeligrpelse eller lempelse af kravene

Regeringen er paring vej med flere stoslashrre politiske initiativer som vil kunne faring betydning for kommuneplan-laeliggningen 2013 naringr de er implementeret i lovgivning og handlingsplaner Disse initiativer beskrives kort i kapitel 2 ndash Kommende statslige initiativer Men indtil de er udmoslashntet i konkrete love eller handlingsplaner er de ikke krav til kommunernes planlaeliggning

Oversigten bestaringr af et katalog over rsquostatslige maringlrsquo og rsquokrav til den kommunale planlaeliggningrsquo Oversigten indeholder ikke nye statslige maringl og krav Alle de naeligvnte statslige maringl vil kunne findes i eksisterende love planer programmer handlingsplaner mv og alle krav vil kunne findes i eksisterende lovgivning landsplan-direktiver mv Kravene saeligtter tilsammen rammerne for det kommunale ansvarsomraringde i planlaeliggningen

Hvert kapitel indledes med en kort indledning til emnet hvor der ses paring sammenhaelignge mellem de enkelte afsnit Hvert afsnit under kapitlerne opbygges med

1 Statslige maringl De statslige maringl er ofte langsigtede og det forventes at kommunerne planlaeliggger for at realisere maringlene

2 Krav til den kommunale planlaeliggningKravene er formuleret efter de love og aftaler hvor der er en vaeligsentlig overordnet interesse hvorfor kravene skal efterleves Under kravene er en uddybende forklaring om hvad formaringlet er og hvordan kravet forventes administreret 3 Henvisning til information fra andre kilderHer kan der vaeligre links til relevante udgivelser websites afgoslashrelser mv

I Oversigten 2013 er rsquoKrav til den kommunale planlaeliggningrsquo blevet kortere og mere praeligcist formuleret Kun rsquoskalrsquo krav er medtaget dvs krav der er forbundet med statslige interesser Derudover kan planloven indeholde krav som ikke er af statslig interesse og dermed ikke i sig selv kan give anledning til statslig indsigelse

Nogle krav er suppleret med en uddybning af formaringlet med kravet en rsquoforklarende tekstrsquo og en omtale af hvordan kravet fortolkes og administreres Til kravene hoslashrer henvisninger saringledes at lovhjemlen fremgaringr

De statslige krav til kommuneplanlaeliggningen kan groft kategoriseres i tre overordnede rsquotyperrsquo

Den foslashrste type krav ndash og det er hovedparten ndash er krav til kommuneplanlaeliggningen der stilles direkte i lovgivningen Hertil hoslashrer ogsaring krav i statslige handlingsplaner og programmer feks krav der foslashlger af anlaeliggslove vedtaget af Folketinget vandmiljoslashplaner o lign af aftaler indgaringet af regeringen aftale om anlaeliggsinvesteringer paring vej- og baneomraringdet o lign eller direkte af internationale naturbeskyttelses-forpligtelser mv

KA

PITEL 2

13

Den anden type krav i Oversigten afspejler at visse udpegninger og reservationer som er foretaget af amterne i regionplanerne med hjemmel i planloven oslashnskes fastholdt hvis de fortsat er aktuelle og realistiske Som eksempler kan naeligvnes regionplanlagte arealreservationer til infrastrukturelle anlaeligg som transmissionsledninger veje jernbaner transportcentre mv en arealreservation for en losseplads fastholdelse af beskyttelsen af saeligrligt vaeligrdifulde naturtyper fastholdelse af resultaterne af mange aringrs amtsligt arbejde med at kortlaeliggge kulturmiljoslasher o lign

Der er en overordnet samfundsmaeligssig ndash og ofte ogsaring samfundsoslashkonomisk interesse ndash i at fastholde disse arealreservationer og beskyttelsesniveauet Desuden er der en overordnet interesse i at udviklingen paring natur- og miljoslashbeskyttelsesomraringdet og andre bevaringsvaeligrdier fastholdes og videreudvikles af kommunerne i kommuneplanlaeliggningen

Den tredje type krav afspejler generelle planprincipper som amterne har skullet laeliggge til grund for deres planlaeliggning og som viderefoslashres som grundlag for kommuneplanerne Der er tale om overordnede plan-principper som er udviklet gennem mange aringrs praksis - bla med udgangspunkt i planlovens formaringls-bestemmelser samt lovbemaeligrkninger - og som staten har lagt til grund ved behandlingen af amternes regionplanforslag Principperne har ogsaring vaeligret meldt ud i de hidtidige udmeldinger om statslige interesser i regionplanlaeliggningen Et eksempel paring et generelt planprincip er at der skal vaeligre en klar graelignse mellem by og land Et andet eksempel er at fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder skal overvejes inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder

De krav der er listet i Oversigten bidrager til at fastlaeliggge de statslige interesser Ovenstaringende tre typer krav vaeliggtes lige Der er for alle kravene et raringderum for hvordan de efterleves lokalt Der er fleksibilitet i hvordan kravene afvejes og udmoslashntes i forhold til hinanden i lokalsamfundet1

De fleste krav henviser til LBEK nr 937 af 240909 om lov om planlaeliggning eller bemaeligrkningerne til lov-forslag L93 2004-05 jf Lov nr 571 af 240605 men citeres for nemhedens skyld som hhv rsquoPlanlovenrsquo og rsquoBemaeligrkninger til 571rsquo Ligeledes gaeliglder for Forslag til lov om aeligndring af lov om planlaeliggning og lov om naturbeskyttelse L191 af 9394 citeres rsquobemaeligrkninger til L191rsquo 1Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo s 28 Miljoslashministeriet 2006

KA

PITEL 3

14

30 Byudvikling

Byernes planlaeliggning er en kommunal opgave Der er imidlertid en raeligkke statslige interesser som kommunerne med deres planlaeliggning for byudviklingen skal vaeligre opmaeligrksomme paring Byerne aeligndrer sig hele tiden og den globale konkurrence stiller fornyede krav til byerne Derfor maring byerne have mulighed for at aeligndre deres fysiske form arealanvendelse og udstraeligkning Det skal blot ske under hensyn til de statslige interesser der ofte vil repraeligsentere andre og tilsvarende vigtige maringlsaeligtninger Byernes udvikling er af afgoslashrende betydning for landets udvikling saeligrligt naringr udviklingen ses over en lang tidshorisont og naringr udviklingen ses paring tvaeligrs af landet AEligndringer i arealanvendelsen i kommunerne er oftest irreversibel Er der en gang bygget boliger erhverv eller andre anvendelser paring et areal saring viser erfaringen at det ikke aeligndrer sig i mange aringr og kun i meget sjaeligldne tilfaeliglde bliver foslashrt tilbage til dets oprindelige anvendelse Alle beslutninger om byudvikling boslashr derfor foretages paring et velafvejet beslutningsgrundlag hvor alle interesser inddrages i overvejelserne herunder ikke mindst de statslige interesser

De statslige interesser i kommunernes planer for byudvikling kan vaeligre meget forskellige En del af interesserne handler om beskyttelse af eksisterende kvaliteter i form af de aringbne landskaber saeligrlige naturomraringder omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og omraringder med en rekreativ vaeligrdi Det gaeliglder eksempelvis kysterne og de saeligrlige Natura 2000-omraringder Ogsaring drikkevandet udgoslashr en statslig interesse hvorfor omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser ogsaring indgaringr i dette kapitel om byudvikling

KA

PITEL 3

15

31

I andre tilfaeliglde handler de statslige interesser om en effektiv udnyttelse af statslig infrastruktur om at undgaring forhindringer for statslige anlaeligg eller om at sikre fortsat mulighed for at drive statslig virksomhed Det er saringledes en statslig interesse at sikre en hensigtsmaeligssig koordinering af byudviklingen med udbygning af infrastrukturen Der gaeliglder saringledes krav om at arealer ved motorveje primaeligrt skal reserveres til transport-tung virksomhed Et andet eksempel er Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner hvor der fortsat skal kunne gennemfoslashres stoslashjende aktiviteter uden problemer med stoslashjramte boliger i nabolaget

Faeliglles for disse krav gaeliglder at der er tale om en interesse som staten varetager for at sikre en sammenhaeligng paring tvaeligrs af kommuner og for beslutninger der har betydning over en lang tidshorisont Med statens krav formuleres saringledes en ramme for kommunernes planlaeliggning indenfor hvilken kommunerne kan planlaeliggge byudviklingen

Afsnittet vedr omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst beskriver maringl og krav til hvordan kommunerne varetager hensynet til omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og til indvindingsoplande til almene vandvaeligrker i tiden frem til at de statslige vandplaner traeligder i kraft Naturstyrelsen vil paring sin hjemme-side offentliggoslashre og orientere om naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft og dermed eventuelt erstatter maringl og krav i dette afsnit

Indtil de statslige vandplaner traeligder i kraft vil det vaeligre regionplanernes retningslinjer der danner grundlag for administrationen af udlaeligg i omraringder omfattet af OSD Regionplanretningslinjerne har status som et landsplandirektiv Naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft overtager de reguleringen af planlaeliggningen inden for OSD og regionplanretningslinjerne ophaeligves efter lov om miljoslashmaringl mv

Der er i kommuneplanlaeliggningen mulighed for udlaeligg af arealer til bymaeligssige formaringl i omraringder omfattet af OSD Disse omraringder anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der skal redegoslashres for de konkrete saeligrlige planlaeliggningsmaeligssige hensyn eller naturmaeligssige og geologiske forhold

Frem til vandplanernes ikrafttraeligden vil udgangspunktet for planlaeliggning i OSD herunder for byudvikling vaeligre de eksisterende regionplanretningslinjer Det betyder at der skal findes arealer hvorparing der kan ske byudvikling Naturstyrelsen vil vejlede kommunerne for planlaeliggning af udlaeligg til byudvikling i OSD omraringder Paring styrelsens hjemmeside vil der blive offentliggjort beskrivelser af konkrete cases og dokumentation om de grundvandsforhold der skal indgaring i planlaeliggningen

Naringr vandplanerne er vedtaget maring planredskaberne indgaring paring rette tid i en helhedsvurdering Vandplanerne udarbejdes med henblik paring at tage vare paring hele vandkredsloslashbet Kommunerne skal udarbejde vandhandle-planer for den konkrete gennemfoslashrelse af vandplanerne Kommuneplaner og lokalplaner maring ikke vaeligre i strid med vandplaner ogeller handlingsplaner

Byvaeligkst og arealanvendelse i byzone

STATSLIGE maringL

Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer og det er et maringl at planlaeliggningen skaber og bevarer levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger erhverv handel service mv Det er et maringl at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder

Det er et maringl at kommunerne gennem deres planlaeliggning etablerer baeligredygtige bystrukturer i relation til detailhandel trafik erhvervs- og boliglokalisering Planlaeliggningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljoslashbelastningen Det er et maringl at boliger arbejdspladser institutioner og andre rejsemaringl placeres saringdan at behovet for transport reduceres og saringledes at der sikres en sammenhaeligng mellem kommunernes planlaeliggning og investeringer i infrastruktur Det er bla et maringl at fremtidens byvaeligkst og trafikskabende funktioner placeres saring det tilskynder til brug af kollektiv trafik

Det er et maringl at der skal vaeligre forskel paring land og by og at der er en klar graelignse mellem by og land Spredt bebyggelse i det aringbne land skal undgarings

Det er saringledes ogsaring et maringl at udlaeligg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det aringbne land begraelignses og at saringdanne arealer primaeligrt reserveres til transporttunge virksomheder Hvis byerne udvikler sig langs motorvejen ud i det aringbne land forsvinder aringbne landskaber og groslashnne kiler

KA

PITEL 3

16

Det er et maringl at der fortsat er aringbne og sammenhaeligngende landskaber mellem byerne Byarealer der er nabo til overordnede veje anlagt i aringbent land typisk motor- og motortrafikveje skal desuden planlaeliggges og udformes under hensyn til byens samspil med vejanlaeliggget herunder visuelle forhold

Der skal fortsat satses paring byomdannelse herunder anvendelse af de nye muligheder for at udlaeliggge byomdannelsesomraringder og omdanne udtjente erhvervsomraringder til blandede byomraringder med boliger erhverv institutioner centerfunktioner og rekreative arealer Maringlet er at en vaeligsentlig del af nybyggeriet sker paring tidligere byarealer og at behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres Samtidigt er det hensigten at byomdannelsen er med til at revitalisere den eksisterende by

Byomdannelsen af havnearealer til andre formaringl herunder boliger skal ogsaring tage hensyn til behovet for at sikre en balance i forhold til udviklingen af havnearealer til havne- og transportrelaterede formaringl Der skal paring nationalt niveau vaeligre tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport Det er et maringl at planlaeliggningen sikrer havnekapacitet til fiskerierhvervets behov og ikke hindrer udviklingsmuligheder for trafikforbindelser og haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser

Der er behov for at supplere vores relativt aringbne byer med taeligttere bydele Derfor er det et maringl at byggeri skal planlaeliggges paring en maringde der baringde oslashkonomiserer med inddragelse af aringbent land og paring samme tid tager hensyn til groslashnne kiler og respekterer graelignsen mellem land og by

Det er et maringl at beslutninger om byvaeligkst foretages paring basis af en helhedsvurdering der bla inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder vandindvindingsomraringder natur og landskab og den regionale udvikling Det er ligeledes et maringl at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer dimensioner udpegede kulturmiljoslasher og bevaringsvaeligrdige bygninger og anlaeligg som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet

Det er et maringl at kommuneplanerne bidrager til en udvikling der kommer hele Danmark til gode og sikrer balance mellem lokale interesser og nationale hensyn Udviklingen i yderomraringderne er paringvirket af den generelle samfundsmaeligssige og oslashkonomiske aktivitet hvor den oslashkonomiske vaeligkst er stoslashrst omkring de store byer Maringlsaeligtningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosaeligtning vaeligkst og erhvervs-udvikling skal foslashlges op i kommunernes planlaeliggning ved bla at understoslashtte mulighederne for begraelignset byggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet

Det er et maringl at friholde de aringbne kyster for ny bebyggelse og anlaeligg og indpasse noslashdvendig og velbegrundet bebyggelse og anlaeligg de steder hvor kysten paringvirkes mindst muligt Ny bebyggelse og nye anlaeligg i eksisterende byzone der allerede er bebygget eller udlagt til bebyggelse skal indpasses i saringvel den bymaeligssige som den kystlandskabelige helhed

Det er et maringl at ny byzone i til boligformaringl i kystnaeligre byer skal udlaeliggges til helaringrsbeboelse og at boliger i byzone anvendes til helaringrsboliger for at skabe grundlag for fortsat liv i byerne aringret rundt

Det er et maringl at adgangen til og langs kysten de rekreative vaeligrdier og de groslashnne kiler fastholdes og forbedres

Det er et maringl at de groslashnne kiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre rekreative interesser oplevelsen af forskellen mellem by og land og byens placering i landskabet

Det er et maringl i forbindelse med nedlaeligggelse af kaserner og oslashvelsespladser hvor ejendomme bliver frigjort til afhaeligndelse at den kommunale planlaeliggning muliggoslashr aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger og anlaeligg til erhvervs- eller boligformaringl saring de samfundsmaeligssige investeringer nyttiggoslashres

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

311 Kommuneplanen skal afgraelignse nye arealer til byzone og denne afgraeligsning skal ske ud fra en helhedsvurdering Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1

Udlaeligg af nye byudviklingsomraringder og aeligndringer af dem skal baseres paring en afvejning af interesserne Paring den ene side skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig byudvikling virksomheder med saeligrlige beliggen-hedskrav fordelingen af byvaeligksten mellem kommunens byer og paring den anden side skal der tages hensyn til de overordnede interesser i det aringbne land herunder rekreative interesser kvalitet i landskabet vandind-vindings- og raringstofinteresserne samt produktions- og strukturforhold mv i jordbrugserhvervet De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort

KA

PITEL 3

17

Udviklingen af bymoslashnstret skal basere sig paring strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling fremtidige samarbejdsmuligheder og netvaeligrksdannelse mellem byer herunder sposlashrgsmaringlet om hvordan yderomraringderne knyttes til den oslashvrige region Ved et revideret bymoslashnster maring det fremgaring af redegoslashrelsen hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kommuneplanens rummelighed til boliger erhverv mv Vurderinger om byvaeligkst skal i oslashvrigt foretages paring baggrund af en raeligkke af de krav som kan findes i kapitel 3-8

312 Der skal vaeligre klare graelignser for byerne og byvaeligkst skal ske indefra og udad saring der sikres forskel mellem by og land og ny spredt bebyggelse i det aringbne land undgarings Bemaeligrk-ninger til L571 sect 11a stk 1 og planprincip paring baggrund af By- og Landzoneloven 11 1970

Klare graelignser for byerne og forskel mellem by og land skal vaeligre med til at der skabes og bevares vaeligrdifulde bebyggelser bymiljoslasher og landskaber Egentlig byvaeligkst ndash baringde erhvervs- og boligbyggeri ndash skal placeres i byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning til eksisterende byer eller bysamfund Se i oslashvrigt afsnit 73 om byggeri i landsbyer og det aringbne land Udlaeligg af byudviklingsomraringder til erhvervsomraringder langs motorveje eller langs andre overordnede veje i det aringbne land loslashsrevet fra de eksisterende byer er ikke i overensstemmelse med oslashnsket om en klar graelignse mellem by og land Se ogsaring nedenfor under krav 313

Landskabskiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land af byens placering i landskabet samt paring at skabe attraktive rammer for rekreation

313 Udlaeligg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begraelignses og udlaeligg reserveres primaeligrt til transporttunge virksomheder Landsplanredegoslashrelse 2006 og planprincip

Udlaeligg ved motorvejen skal fastholdes til transporttungt erhverv Kommunerne skal i deres planlaeliggning respektere de naturhensyn og de offentlige investeringer i at placere motorvejene mest hensynsfuldt i landskabet

Ved transporttunge virksomheder forstarings virksomheder der genererer tung lastbiltrafik Trafik med tunge lastbiler boslashr undgarings i den centrale del af byomraringderne og erhvervsvirksomheder der har saeligrlig voldsom til- og frakoslashrsel med tunge lastbiler boslashr placeres i udkanten af byen og i naeligrheden af de stoslashrre veje med videre vejforbindelse til motorveje via disses til- og frakoslashrsler

314 Arealudlaeligg til byvaeligkst skal svare til stoslashrrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode paring 12 aringr Planlovens sect 11 og bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Arealudlaeligg til nye byomraringder skal fastsaeligttes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug i planperioden til byformaringl og byvaeligkstens fordeling mellem kommunens byer Behovet for arealer til byvaeligkst skal ses i lyset af at nybyggeriet mange steder foregaringr paring arealer der allerede er inddraget til byvaeligkst og ved omdannelse af eksisterende byarealer feks tidligere industri- og havnearealerSe i oslashvrigt krav 712

Hvis der er behov for at reducere en stor rummelighed skal arealer der er vanskelige at forsyne med kollektiv trafik revurderes med henblik paring om de boslashr udtages af rammerne for byvaeligkst

Kommuneplanens hovedstruktur kan indeholde overvejelser om byvaeligkst der raeligkker ud over planperioden paring 12 aringr Overvejelserne kan feks fremgaring af en perspektivdel der ogsaring kan fremgaring af kommuneplanens kortbilag For perspektivarealer maring der ikke fastlaeliggges rammer da de garingr ud over planlaeliggningsperioden for kommuneplanen

Udpegning af perspektivarealer skal vaeligre i overensstemmelse med overordnede statslige interesser paring lige fod med almindelige udlaeligg

315 Kommunerne skal vurdere mulighederne for at inddrage tidligere erhvervs- og havnearealer til andre byformaringl Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 sect 11d

Bestemmelserne i planloven giver kommunerne mulighed for at kommunen kan udlaeliggge saeligrlige byomdannelses-omraringder i kommuneplanen i de situationer hvor tidligere miljoslashbelastende aktiviteter er nedbragt eller er under afvikling og inden for en overgangsperiode er bragt til ophoslashr Her kan anvendelsen af bebyggelse og bebyggede arealer til erhvervsformaringl havneformaringl eller lignende aktiviteter aeligndres til boliger institutioner centre rekreative formaringl eller erhverv der er forenelige med anvendelse af naeligrliggende arealer til boligformaringl

KA

PITEL 3

18

Der er ikke lagt op til at byomdannelsen skal presse velfungerende virksomheder eller havnefunktioner ud af byen saring derfor understreges det at beroslashrte virksomheder og havnefunktioner inddrages i planer om byomdannelse paring det tidligst mulige tidspunkt Se i oslashvrigt afsnit 56 om havne og havneanlaeligg

316 Kommunerne skal inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder overveje en fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder saring de fortsat kan udnyttes til erhverv og ekstensivt udnyttede erhvervsarealer boslashr soslashges udnyttet bedre Planlovens sectsect 11 og 11a stk 1 nr 2

Forud for udlaeligg af nye byudviklingsomraringder skal det vurderes om eksisterende aeligldre erhvervsomraringder kan byfornyes eller om ekstensivt udnyttede erhvervsarealer kan udnyttes bedre Behovet for erhvervsarealer skal ses i lyset af at mange nye erhvervsvirksomheder kan integreres med andre byfunktioner og ikke behoslashver at ligge i deciderede erhvervsomraringder

317 Der skal laeliggges vaeliggt paring en hensigtsmaeligssig udnyttelse af investeringer i feks trafik- og serviceforsyning Planlovens sect 1 og sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Ved planlaeliggning for nye udlaeligg til byudvikling skal der i planlaeliggningen tages udgangspunkt i en helheds-vurdering hvor afholdte eller planlagte investeringer i feks trafik- og serviceforsyning fra kommunen eller anden myndighed indgaringr Investeringer som foslashlge af Aftale om en groslashn transportpolitik skal som eksempel indgaring i helhedsvurderingen hvor det er relevant Se kapitel 2

318 Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsomraringder skal ledsages af retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg saring der ogsaring er planlagt for den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 og 4 sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Naringr kommunerne planlaeliggger for nye byomraringder skal den fremtidige vejbetjening og beliggenheden af trafik-anlaeligg fremgaring Formaringlet er at den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet bliver synlig og faringr sammenhaeligng til infrastrukturen og offentlig betjening

319 Arealudlaeligg med god vejadgang ved motorveje og andre overordnede vejanlaeligg hvor kollektiv trafikbetjening ikke er mulig eller hensigtsmaeligssig skal i kommuneplanens ramme-del primaeligrt forbeholdes aktiviteter der er afhaeligngige af store og tunge transporter Planprincip

Ved lokalisering af virksomheder med stort behov for godstransport skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig vejbetjening Kommuneplanens rammedel skal reservere disse arealer til saeligrligt transportkraeligvende virksomheder

3110 Udlaeligg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Den statslige interesse knytter sig saeligrligt til stoslashjende aktiviteter og fremtidige stoslashjkonsekvenszoner i forbindelse med statslige anlaeligg og anlaeligg af national betydning Det kan feks vaeligre lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvars-ministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner skydebaner samt erhvervshavne Den statslige interesse omfatter ligeledes planlagte udvidelser af de stoslashjende aktiviteter eller planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlaeliggningen skal medvirke til at undgaring fremtidige konflikter i forbindelse med stoslashj som er beregnet i forbindelse med anlaeliggslove eller VVM-vurderinger foretaget af Naturstyrelsen og som fremgaringr af en VVM -redegoslashrelse hvor der typisk er udarbejdet stoslashjkonsekvenszoner

3111 Der maring ikke etableres luftfartshindringer feks bygninger master eller bevoksning over 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

3112 I kystnaeligrhedszonen kan der udlaeliggges noslashdvendige nye byudviklingsarealer paring bag-grund af en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse og lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Bemaeligrkninger til L 191

Formaringlet er at beskytte kysterne ved generelt at begraelignse udlaeligg af arealer til byformaringl paring baggrund af godtgjorte behov Inddragelse af ny byzone til boligomraringder i kystnaeligr byzone forudsaeligttes udlagt til helaringrsbeboelse Anvendelsen af boliger i byzone til helaringrsboliger sikres ved lokalplaner

Byudviklingen skal som hovedregel drejes vaeligk fra kysten for at sikre saring lange aringbne straeligkninger som muligt Hovedprincippet kan fraviges i ganske saeligrlige tilfaeliglde hvor hensynet til kystlandskabets topografi eller tilgraelignsende naturomraringder klart kan begrunde det Se endvidere afsnit 88

KA

PITEL 3

19

32

Paring oslasher halvoslasher og lign der er helt omfattet af kystnaeligrhedszonen kan der fortsat inddrages arealer til noslashdvendig byudvikling Byudviklingen skal paring linje med anden byudvikling i kystnaeligrhedszonen indpasses i kystlandskabet og primaeligrt lokaliseres bag eksisterende bebyggelse

3113 I kystnaeligrhedszonen kan der kun i ganske saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land som forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 2

Formaringlet er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystomraringderne saring de dynamiske processer mellem land og hav kan forloslashbe uhindret og saring vaeligsentlige hensyn til saringrbar flora og fauna respekteres Se endvidere afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Vaeligr ogsaring opmaeligrksom paring Vejledning om kommuneplanlaeliggning (VEJ 9756 af 150508) se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerVejledninger

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Regler og vejledninger mv vedr stoslashj se afsnit 35

For at reducere luftforureningen i stoslashrre byer er der vedtaget en lov med aeligndringer til miljoslashbeskyttelsesloven (se BEK nr 653 neden for) der giver de kommuner i Danmark som allerede har indfoslashrt en miljoslashzone mulig-hed for at skaeligrpe reglerne hvis der er overskridelser af graelignsevaeligrdierne for luftforurening Andre kommuner vil fremover faring mulighed for at indfoslashre miljoslashzoner til at beskytte borgerne mod partikelforurening fra trafikken

BEK nr 653 af 150610 om aeligndring af lov om miljoslashbeskyttelse

Omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst

STATSLIGE maringL

Der er bred politisk enighed om at den danske drikkevandsforsyning skal baseres paring uforurenet grundvand som kun kraeligver en simpel behandling Grundvandsdannelsen sker over aringrtier saring hvis grundvandet foslashrst er blevet forurenet kan det tage lang tid inden grundvandet atter er rent Derfor er forebyggelse og indsats ved kilden afgoslashrende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden I Danmark er det desuden muligt at fjerne eksisterende grundvandstrusler Den generelle beskyttelse af grundvandsressourcerne skal sikre grundvandskvaliteten i alle drikkevandsforekomster

Den danske model lever op til EUrsquos vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv som siger at drikkevandsfore-komsterne skal beskyttes mod forringelse og kemisk forurening saring man reducerer behovet for rensning og overholder kravene i drikkevandsdirektivet inden vandet anvendes til vandforsyning til menneskelig brug

De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som rsquoomraringder med saeligrlige drikke-vandsinteresserrsquo (OSD) som skal daeligkke det nuvaeligrende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet I disse omraringder skal der goslashres en maringlrettet ekstra indsats for at beskytte grundvandet som giver mulighed for at forebygge forurening og at fjerne allerede eksisterende forurening Det er et maringl at drikkevandsfore-komsterne beskyttes for ikke at forringe tilstanden og med henblik paring at nedbringe behovet for at rense vandet Endvidere boslashr tilstanden forbedres ved at planlaeliggge for at fjerne eksisterende forurening feks forurenede grunde

OSD er kerneomraringderne i den maringlrettede grundvandsbeskyttelse Det medfoslashrer at saringdanne omraringder betragtes som strategiske indvindingsomraringder og at kommunerne i deres fysiske planlaeliggning skal tage hensyn til grundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene vandvaeligrker

KA

PITEL 3

20

OSD og indvindingsoplande til almene vandvaeligrker anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der redegoslashres saeligrligt for hensyn til beskyttelse af grundvand I OSD omraringderne hvor saringrbarheden overfor forurenende stoffer er kortlagt og der er vedtaget en indsatsplan kan planlaeliggningen og den administrative indsats maringlrettes i tillaeligg til den generelle grundvandsbeskyttelse I OSD omraringder hvor saringrbarheden endnu ikke er kortlagt gaeliglder den generelle grundvandsbeskyttelse suppleret med de retningslinjer som fandtes i regionplanerne Retningslinjerne regulerer udlaeligg af arealer til aktiviteter og forurenende virksomhed i OSD og indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor OSD Byudvikling ved udlaeliggning af boligomraringder omfattes af de retningslinjer der tilsiger at risikoen ved udlaeligg i det paringgaeligldende omraringde skal vaeligre kendt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

321 Ved placering af byudviklingsomraringder skal alternative beliggenheder til OSD afvejes viden om den geologiske saringrbarhed indenfor OSD skal inddrages ligesom beliggenhed i forhold til boringsnaeligre beskyttelsesomraringder (BNBO) tillaeliggges stor betydning LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse sect 24

322 Kommunens vurdering af saringrbarhed i forbindelse med planlaeliggning for aktiviteter i OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker skal ske paring grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlaeliggning eller hvad der svarer hertil LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 635 af 070610 om vandforsyning mv sect 13b

Kommuner som oslashnsker at planlaeliggge for byudvikling eller lignende i et OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker hvor grundvandets saringrbarhed endnu ikke er kortlagt maring forvente et dokumentations-niveau svarende til et vidensgrundlag paring niveau med den statslige grundvandskortlaeliggning Niveauet for den statslige grundvandskortlaeliggning fremgaringr af gaeligldende vejledninger samt administrationsgrundlaget som findes paring Naturstyrelsens hjemmeside (se under yderligere information) Alternativet for kommunen er at vente til den statslige kortlaeliggning af saringrbarheden i OSD er gennemfoslashrt senest 2015

323 Ved planlaeliggning for placering og indretning af anlaeligg der kan indebaeligre en risiko for forurening af grundvandet

bullIndenforalleredekommune-oglokalplanlagteerhvervsarealerbullVedudlaeliggningafnyearealertilovennaeligvnteaktiviteterogvirksomhederbullTildeponeringafforurenetjord

skal kommunen paringse at der er taget hensyn til beskyttelse af saringvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i saringdanne omraringder Det gaeliglder ogsaring indenfor indvindingsoplande til almene vandvaeligrker LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse kap 3 sect 19 og kap 5

324 Regionplanernes retningslinjer for beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten af vandloslashb soslasher og kystvande har virkning som landsplandirektiv Bemaeligrkninger til L571 afsnit 25 28 jf planlovens sect 3 stk 1

Regionplanens retningslinjer falder bort ved ikrafttraeligden af en vandplan efter lov om miljoslashmaringl mv

yDERLIGERE INFORmATION

For information om OSD og regional status for grundlagskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandregional_status

For information om status for arbejdet med vandplaner se wwwnaturstyrelsendkVANDETVandplaner

Administrationsgrundlag for Miljoslashministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandGrundvandskortlaegning

KA

PITEL 3

21

33Detailhandel

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen ogsaring i mindre bysamfund stationsbyer og mellemstore byer Det forudsaeligtter en definition af byernes rolle i det kommunale bymoslashnster

De eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre og planlaeliggningen skal fremme et varieret butiksudbud i baringde mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de stoslashrre byer

Det er et maringl at transportafstande til butikker begraelignses saring afhaeligngighed af bil ved indkoslashb mindskes Desuden skal arealer til butiksformaringl have god tilgaeligngelighed for alle trafikarter herunder isaeligr den garingende cyklende og kollektive trafik

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

331 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandels-struktur herunder afgraelignsningen af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsomraringder samt fastsaeligttelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte omraringder jf sectsect 5 i-5 r De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort Planlovens sect 11a stk 1 nr 3

332 Kommuneplanen skal indeholde rammer for indholdet af lokalplaner der for hvert rammeomraringde hvor der kan etableres butikker angiver det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformaringl for maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og placeringen af store udvalgsvarebutikker paring mere end 2000 m2 bruttoetageareal Planlovens sect 11b stk 1 nr 7

333 Kommuneplanens redegoslashrelse for den del af planen der indeholder rammer for detailhandel skal indeholde en vurdering af de eksisterende forhold en vurdering af udbygningsbehovet og en vurdering af konsekvenserne af den konkrete placering afgraelignsning og udbygningsramme Planlovens sect 11e stk 4-5 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Kommunerne skal i kommuneplanen sikre en planlaeliggning der understoslashtter formaringlet med planlovens detailhandelsbestemmelser Kommuneplanen skal derfor indeholde retningslinjer og rammer for detailhandels-planlaeliggningen der sikrer en detailhandelsstruktur i overensstemmelse med detailhandelsbestemmelsernes formaringl De ret praeligcise redegoslashrelseskrav til den del af kommuneplanen der indeholder rammer for detailhandel skal sikre et tilstraeligkkeligt grundlag til at kommunen kan fastlaeliggge rammer der understoslashtter formaringlet

Kommuneplanen skal redegoslashre for planens forudsaeligtninger Der skal ogsaring redegoslashres for kommuneplanens sammenhaeligng med kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Da detailhandelsstrukturen har stor betydning paring tvaeligrs af kommunegraelignsen skal redegoslashrelsen indeholde en vurdering af sammenhaeligngen med detailhandelsplanlaeliggningen i nabokommunerne

334 Arealer til butiksformaringl skal som hovedregel udlaeliggges i den centrale del af en by eller en bydel - bymidten eller et bydelscenter Planlovens sect 5m stk 1

Kommunerne skal i planlaeliggningen sikre at arealer til butiksformaringl udlaeliggges i den centrale del af en by (bymidten) eller bydel (bydelscenter) Kravet om en central placering i bydelen bevirker at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden da de i givet fald vil betjene det samme opland

335 Det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl i bydelscentre og lokalcentre maring ikke overstige de i sect 5 p stk1 og 2 beskrevne krav Planlovens sect 5p stk 1 og 2

En bydel maring have en vis stoslashrrelse foslashr der kan udpeges et egentligt centrum for bydelen og derfor kan der kun i de stoslashrre byer over 20000 indbyggere udpeges bydelscentre I byer mellem 20000 og 40000 indbyggere kan der alene planlaeliggges for bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring op til

KA

PITEL 3

22

5000 m2 I byer med mere end 40000 indbyggere fastsaeligtter kommunalbestyrelsen stoslashrrelsen paring det enkelte bydelscenter Der skal vaeligre et passende forhold mellem et bydelscenters stoslashrrelse og indbyggertallet (behovet) i den bydel som centret betjener Derudover maring et bydelscenter ikke planlaeliggges med en stoslashrrelse saring det reelt udgoslashr en konkurrent til bymidten Ud over bymidter og bydelscentre kan der udlaeliggges lokalcentre med et bruttoetageareal til butiksformaringl paring op til 3000 m2

336 AEligndringer i afgraelignsningen af bymidter og bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring mere end 5000 m2 kan kun ske paring baggrund af den statistiske metodePlanlovens sect 5m stk 2 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Den statistiske metode er beskrevet i bekendtgoslashrelse om afgraelignsnings af bymidter og bydelscentre Fastlaeligggelse og aeligndringer af bymidter og bydelscentre skal ske paring baggrund af metoden beskrevet i bekendtgoslashrelsens bilag 1

337 Der kan ikke udlaeliggges nye aflastningsomraringder og eksisterende aflastningsomraringder kan hverken udvides geografisk eller med yderligere bruttoetageareal til butiksformaringl Undtaget herfra er i saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggning for stoslashrre udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i aflastningsomraringderne i Odense Aalborg og Esbjerg I Aringrhus og hovedstadsomraringdet kan der planlaeliggges for aflastningsomraringder i overensstemmelse med landsplandirektiverne herforPlanlovens sectsect 5m stk 14 og 5 sect 5q stk 2 og 5p stk 4

338 Uden for bymidten og bydelscentre kan der udlaeliggges arealer til butikker der alene forhandler biler lystbaringde campingvogne planter havebrugsvarer toslashmmer byggematerialer grus sten- og betonvarer samt moslashbler (saeligrlig pladskraeligvende varer) jf dog sect 11e stk 7 I butikker der forhandler toslashmmer og byggematerialer jf stk 1 nr 3 kan der etableres et saeligrligt afsnit med varer der ikke er saeligrlig pladskraeligvende men som anvendes i forbindelse med toslashmmer og byggematerialer Planlovens sect 5n stk 1 nr 1 og 3

Omraringder for butikker der alene forhandler saeligrlig pladskraeligvende varegrupper skal vaeligre selvstaeligndigt afgraelignset i kommuneplanen jf sect 11a i planloven og omraringderne kan ikke vaeligre sammenfaldende med omraringderne udpeget til bymidte bydelscenter lokalcenter eller aflastningsomraringde

339 Der kan ikke fastsaeligttes butiksstoslashrrelser der overstiger de i sect 5q fastlagte bruttoetagearealer Planlovens sect 5q

Undtaget fra hovedreglen er lovligt bestaringende butikker der i forbindelse med fornyelse af plangrundlaget kan indskrives i en lokalplan for det givne omraringde Det skal i planen anfoslashres at den paringgaeligldende butik opretholdes som lovligt bestaringende

3310 Den kommunale planlaeliggning for detailhandel i hovedstadsomraringdet skal vaeligre i overensstemmelse med landsplandirektivet om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder herunder bymidter og aflastningsomraringder hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i hovedstadsomraringdet Planlovens sect 5m stk 4

Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet traringdte i kraft den 15 november 2008

yDERLIGERE INFORmATION I efteraringret 2007 har miljoslashministeren udarbejdet en bekendtgoslashrelse for afgraelignsning af bymidter og bydelscentre som kommunerne skal benytte i deres planlaeliggning Bekendtgoslashrelsen er et redskab der identificerer bymidtefunktioner og hvor i byerne bymidtebydelscenterfunktioner reelt ligger Den statistiske metode fremgaringr af bilag 1 til bekendtgoslashrelsen BEK nr 1093 af 110907

Miljoslashministeren har i 2008 udgivet landsplandirektiver et for Aringrhus og et for hovedstadsomraringdet som udpeger omraringder til detailhandel herunder omraringder til udvalgsvarebutikker over 2000 msup2

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet (CIR nr 67 af 311008)Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsomraringder i Aringrhus hvori der kan placeres udvalgsvare-butikker over 2000 msup2 (CIR nr 57 af 171008)

By ndash og Landskabsstyrelsen har i 2010 udgivet Vejledning om detailhandelsplanlaeliggning Se vejledningen wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerBylivDetailhandelDetailhandelsvejledning

KA

PITEL 3

23

34Virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne udpeger tilstraeligkkelige arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse vand- natur- og grundvandsinteresser og hvor et behov for megen godstransport er tilgodeset

Det er et maringl at planlaeliggningen for udpegning af nye arealer baseres paring en kortlaeliggning af behovet paring tvaeligrs af kommunerne og resulterer i at de bedst egnede omraringder bliver udlagt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

341 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder mv hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening maring stilles saeligrlige beliggenhedskrav Planlovens sect 11a stk 1 nr 6

Det er samfundsmaeligssigt vaeligsentligt at kommunerne i deres planlaeliggning sikrer at der er egnede arealer til de typer af virksomheder og anlaeligg der ikke kan placeres i byernes erhvervsomraringder eller som har behov for en saeligrlig beliggenhed uden for byerne

342 Kommuneplanens retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav skal hvile paring en samlet vurdering af udviklingen i kommunen og omfatte en periode paring 12 aringr Planlovens sect 11 sect 11 stk 2 og sect 11f stk 2

Det drejer sig om ganske faring virksomheder inden for en raeligkke brancher med meget forskelligartede krav til beliggenheden Der vil ikke findes egnede arealer eller vaeligre behov for at udpege nye arealer til alle disse virksomhedstyper i alle kommuner Det forventes derfor at kommunerne foretager de individuelle udpegninger ud fra en helhedsvurdering af behovene og af lokaliseringsmuligheder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Kommunerne vurderer behovet for virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og identificerer egnede arealer Arealreservationer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav kan kun udtages paring baggrund af en revurdering af behovet herunder en vurdering af det regionale behov

343 Kommunen skal vurdere egnede arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper Planlovens sect 11 stk 4 og sect 11a stk 1 nr 6

Kommunerne skal paring baggrund af den samlede vurdering af behovet finde de egnede arealer til de kortlagte virksomhedstyper og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper De udlagte arealer skal derfor forbeholdes til disse anlaeliggs- og virksomhedstyper Der skal herunder tages hensyn til vand- og natur-beskyttelsesinteresserne og til beskyttelse af grundvandsressourcen herunder hensynet til eventuelle vedtagne vandplaner Natura-2000 planer og handleplanerne for realisering af disse

344 Planlaeliggning af anvendelsen af omkringliggende omraringder skal ske under hensyntagen til disse virksomheders saeligrlige behov Planlovens sect 11a stk 1 nr 6 og 8

Det er ligeledes vigtigt at planlaeliggning af arealanvendelsen omkring omraringder der er udlagt til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav sker paring baggrund af en vurdering af eventuelle konflikter i forhold til disse virksomheders behov herunder med respekt for afstandskravene og for behovet for megen godstransport Saeligrligt hensyn boslashr tages ved foslashlgende virksomhederbull Virksomhederherunderrisikovirksomhederderkanparingfoslashrenaboomraringderstoregenerskaludlaeliggges langt fra omraringder med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse bull Virksomhederderindebaeligrerrisikoforforureningafgrundvandetboslashrplacereshvorderikkeer grundvandsinteresser bull Affaldsdeponeringerskaludfragrundvandshensynetlokalisereskystnaeligrtumiddelbartudenfor kystnaeligrhedszonen Undtagelsesvis og kun hvis anlaeliggget er noslashdvendigt kan det placeres i kystnaeligrhedszonen Hvor en eventuel nedsivning af stoffer sker kystnaeligrt skal lokaliseringen derudover vurderes i forhold til havomraringdets eventuelle saeligrlige saringrbarhed paring stedet bull Virksomhedermedmegentunggodstransportsamttransportcentreboslashrlokaliseresiomraringdertaeligtopad det overordnede trafiknet saring trafikale gener minimeres og sikkerhedshensynene er tilgodeset

KA

PITEL 3

24

35

345 Risikoen for stoslashrre uheld skal inddrages i planlaeliggningen forud for fastlaeligggelse af bestemmelser for arealanvendelse i kommuneplaner hvis arealet ligger inden for 500 m eller i en laeligngere naeligrmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed BEK nr 1666 af 141206 om kontrol med risikoen for stoslashrre uheld med farlige stoffer og Miljoslashministeriets CIR nr 37 af 200406 om planlaeliggning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed

Det er vigtigt at kommunerne i forbindelse med aeligndringer af kommuneplaner samt ved udarbejdelse af lokalplaner er opmaeligrksomme paring risikoforholdene og sikrer at der ikke sker uhensigtsmaeligssig planlaeliggning af arealanvendelsen omkring risikovirksomheder

Der blev med risikobekendtgoslashrelsen indfoslashrt en forstaeligrket forpligtelse til koordination mellem risiko- og planmyndigheder hvor kommunerne ved tilvejebringelse eller aeligndring af planer der beroslashrer risikovirksom-heder og deres omgivelser skal foretage en forudgaringende hoslashring af risikomyndighederne mens miljoslashmyndig-hedernes vurderinger ved etablering af eller vaeligsentlige aeligndringerudbygninger af risikovirksomheder skal foregaring paring grundlag af en udtalelse indhentet fra planmyndigheden

Enkelte risikoanlaeligg vil i forbindelse med en konkret risikovurdering vise at sikkerhedskravene i forhold til saeligrlige arealanvendelsestyper foslashrst er overholdt i en vis afstand fra virksomhedens skel Disse afstande skal indgaring i plangrundlaget og hvor det er relevant skal vurderingerne foretages for afstande ud over de 500 m der er naeligvnt i cirkulaeligret

346 Der maring ikke etableres anlaeligg der kan tiltraeligkke fugle inden for en afstand af 13 km fra de flyvepladser der er omfattet af BL 3-16 med mindre det er dokumenteret at der ikke vil vaeligre foroslashget risiko for sammenstoslashd mellem fugle og fly som foslashlge heraf Statens Luftfartsvaeligsen ndash bestemmelser om civil luftfart BL 3-16 jf LBK 731 af 210607

Dette kan omfatte rensningsanlaeligg eller affaldsbehandlingsanlaeliggdeponier

yDERLIGERE INFORmATION

Virksomheder der stiller saeligrlige krav til beliggenheden er meget forskelligartede og listen og eksempler fremgaringr af Miljoslashministeriets Haringndbog om Miljoslash og Planlaeliggning Se wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2004handboghtm

Bestemmelser om forholdsregler til nedsaeligttelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartoslashjer og fuglepattedyr paring flyvepladser kan findes paring wwwslvdkDokumenterdswebGetDocument-1173_16pdf

Vejledning - rsquoVejledning til flyvepladser vedr anlaeligg med risiko for tiltraeligkning af fugle naeligr flyvepladserrsquo kan findes paring wwwslvdkindexphpoption=com_contentamptask=viewampid=721ampItemid=57

Stoslashjbelastede arealer og begraelignsning af stoslashj

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne i deres planlaeliggning medvirker til at forebygge konflikter mellem stoslashjende og stoslashjfoslashlsomme aktiviteter og arealanvendelser og at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashj ved etablering af afskaeligrmningsforanstaltninger

Paring den ene side skal det sikres at trafikstoslashj og stoslashj fra virksomheder mv begraelignses til et niveau som sikrer at ingen udsaeligttes for vaeligsentlige negative sundhedsparingvirkninger Paring den anden side er det et maringl at de stoslashjende virksomheders behov for egnede arealer skal tilgodeses og det er en maringlsaeligtning at der findes egnede placeringer der imoslashdekommer et voksende behov for stoslashjende fritidsaktiviteter

KA

PITEL 3

25

Det er et maringl at der sikres mulighed for etablering og udvidelser af stoslashrre infrastrukturelle anlaeligg som motor- og motortrafikveje transportcentre jernbaner havne og flyvepladser Forsvarsministeriets behov for oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner med staeligrkt stoslashjende aktiviteter skal tilgodeses

Det er et maringl at kommunerne udarbejder stoslashjhandlingsplaner Det er et maringl at der skal sikres stilleomraringder i det aringbne land hvor det er muligt at opleve naturens stilhed Mange stoslashrre kommuner skal udarbejde lokale stoslashjhandlingsplaner hvor de kan udpege stilleomraringder feks parker og groslashnne omraringder i byerne

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

351 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashjgener Udlaeligg af stoslashjbelastede omraringder til boliger rekreative formaringl eller andre stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser forudsaeligtter at der samtidigt planlaeliggges for afskaeligrmnings-foranstaltninger mv der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener Planlovens sect 11a stk 1 nr 8 og sect 15a og BEK 717 af 150610 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner sect 25 og 26

Reglen betyder at de fremtidige beboere sikres mod stoslashjulemper samtidig med at de eksisterende lovligt etablerede stoslashjende virksomheder samt forsvarets oslashvelsesanlaeligg stoslashjende fritidsanlaeligg mv ikke udsaeligttes for krav om oslashget stoslashjbekaeligmpelse Et omraringde betragtes som stoslashjbelastet naringr stoslashjniveauet af den aktuelle type stoslashj er hoslashjere end Miljoslashstyrelsens vejledende graelignsevaeligrdi for den paringgaeligldende anlaeliggstype (vejstoslashj stoslashj fra jernbaner virksomheder Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner stoslashjende fritidsanlaeligg flyvepladser Forsvarsministeriets flyvestationer mv)

Stoslashjbekendtgoslashrelsen som implementerer EUrsquos stoslashjdirektiv fastsaeligtter regler for kortlaeliggning af ekstern stoslashj og for udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner der kan forebygge og reducere ekstern stoslashj navnlig naringr stoslashjbelastningen kan indebaeligre skadelige virkninger for menneskers sundhed

Miljoslashstyrelsen har for de vaeligsentligste typer stoslashjende anlaeligg udstedt stoslashjregulerende bekendtgoslashrelser samt vejledninger hvor der er fastsat vejledende graelignsevaeligrdier og som beskriver metoder til beregning af stoslashjkonsekvensomraringderne omkring anlaeligggene Planlaeliggges der for stoslashjfoslashlsom arealanvendelse inden for et saringdant stoslashjkonsekvensomraringde skal der samtidigt fastlaeliggges bestemmelser der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener

For at forebygge konflikter mellem stoslashjende anlaeligg og stoslashjfoslashlsom anvendelse skal kommuneplanerne fastholde stoslashjkonsekvenszoner omkring flyvepladser flyvestationer forsvarets skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder trafikanlaeligg og fritidsanlaeligg Er det noslashdvendigt skal behov for stoslashjkonsekvenszoner opdateres og suppleres med nye stoslashjkonsekvensomraringder for de veje virksomheder mv der ikke har vaeligret medtaget

352 Naringr der planlaeliggges for byomdannelse hvor stoslashjbelastede omraringder udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse skal der foreligge sikkerhed for at stoslashjbelastningen er bragt til ophoslashr inden for en periode paring ca 8 aringr Planloven sect 15a stk 2

En saeligrlig situation er byomdannelsesomraringder hvor et erhvervsomraringde under afvikling paringbegyndes udnyttet til nye mere stoslashjfoslashlsomme formaringl Her skal en overgangsordning sikre at de virksomheder der skal blive i omraringdet er indstillet paring den nye anvendelse og at de faringr en rimelig frist til at tilpasse sig til den Der er lagt op til at byomdannelse ikke skal presse velfungerende virksomheder ud af byen og det pointeres at nogle typer af omraringder hvor der ikke er udsigt til at stoslashjen fjernes indenfor en begraelignset periode er uegnet til byomdannelse

353 Byfornyelse mv indenfor stoslashjkonsekvensomraringdet omkring Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner er alene mulig med Miljoslashministerens tilladelse Planloven sect 15a stk 3

Det forudsaeligttes at stoslashjniveauet ikke vaeligsentligt overstiger en LC DEN paring 55 dB

354 Kommuneplanens redegoslashrelse for planens forudsaeligtninger skal vise de stoslashjbelastede omraringder og stilleomraringder kortlagt i henhold til Stoslashjbekendtgoslashrelsen Planlovens sect 11e stk 1 nr 3

KA

PITEL 3

26

Ifoslashlge stoslashjbekendtgoslashrelsen skal nogle kommuner udarbejde stoslashjkortlaeliggninger og handlingsplaner for de stoslashrste samlede byomraringder samt for stoslashrre kommuneveje jernbaner og lufthavne Kommunerne har desuden mulighed for at udpege stilleomraringder i forbindelse med stoslashjkortlaeliggningen Kortlaeliggning og stoslashjhandlings-planen skal som minimum revideres hver 5 aringr Transportministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning og udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner for de stoslashrre statsveje samt det statsejede jernbanenet herunder ogsaring Metroen De regionale trafikselskaber er ansvarlige for kortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner for de baner der er ejet af trafikselskaberne i den udstraeligkning der er tale om stoslashrre jernbaner eller jernbaner indenfor stoslashrre samlede byomraringder

Forsvarsministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning af Forsvarsministeriet skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Bekendtgoslashrelse nr 468 af 14 juni 2006 om stoslashjregulering af forsvarets oslashvelsespladser og skyde- og oslashvelsesterraeligner Bekendtgoslashrelse nr 821 af 23 oktober 1997 om stoslashj fra hurtigfaeligrger Bekendtgoslashrelse 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller Bekendtgoslashrelse nr 717 af 13 juni 2006 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner (Stoslashjbekendtgoslashrelsen)

Miljoslashstyrelsens vejledningerVejledning nr 81997 om beregning af stoslashjkonsekvensomraringder omkring forsvarets oslashvelsesomraringder Vejledning nr 1 1995 om skydebanerVejledning nr 21995 om stoslashj fra skydebaner Vejledning nr 51994 om stoslashj fra flyvepladser Vejledning nr 22006 om stoslashj fra forlystelsesparker Vejledning nr 22005 om stoslashj fra motorsportsbaner Vejledning nr11997 om stoslashj og vibrationer fra jernbaner med tillaeligg fra 2007 Vejledning nr 42007 stoslashj fra veje Vejledning nr 51984 om ekstern stoslashj fra virksomheder med tillaeligg fra 2007Vejledning nr 3 2003 om Ekstern stoslashj i byomdannelsesomraringderVejledning nr 4 2006 Stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner

Vejledninger love og regler om stoslashj kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejregler_vejledninger

Miljoslashstyrelsens vejledninger om stoslashj kan ses paringwwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejstoejgraenser

Information om stoslashjhandlingsplaner herunder pjece til kommunerne kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejkortlaegning_af_stoejstoejhandlingsplanerwwwmstdkNRrdonlyresA653E9A6-F0E3-4713-BA21-1C80974941E70styr_paa_stoejenpdf

27

KA

PITEL 3

KA

PITEL 4

28

Saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet

Hovedstadsomraringdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden ekskl Bornholm samt Greve Koslashge Lejre Roskilde Solroslashd og Stevns kommuner i Region Sjaeliglland De statslige interesser i dette afsnit gaeliglder for kommuner i hovedstadsomraringdet og suppleres af interesserne der beskrives i de oslashvrige kapitler

Hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Planloven har derfor et saeligrligt kapitel om hovedstadsomraringdets planlaeliggning Heri fastlaeliggges de helt overordnede principper for byudvikling byomdannelse og kollektive hensyn mv Miljoslashministeren konkretiserer principperne i et landsplandirektiv aktuelt i Fingerplan 2007 En del af disse interesser i hovedstadsomraringdet er ikke beskrevet i detaljer i Oversigten men indgaringr blot med en henvisning til Fingerplan 2007

40

KA

PITEL 4

29

STATSLIGE maringL

Hovedstadsomraringdet skal staring staeligrkt i den internationale konkurrence og derfor er det et maringl at sikre en fortsat udvikling af omraringdets konkurrenceevne og kvaliteter som bosaeligtnings- og erhvervsomraringde Det er ligeledes et maringl at udnytte de muligheder som et oslashget samarbejde paring tvaeligrs af Oslashresund rummer samt at styrke hovedstaden i forhold til andre storbyregioner i Europa

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet er underlagt en raeligkke saeligrlige bestemmelser da hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Byen og trafiksystemerne skal haelignge sammen og byen og det groslashnne skal haelignge sammen Det er derfor et maringl at kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet udfoslashres paring grundlag af en vurdering af udviklingen i omraringdet som helhed og at udviklingen i den enkelte kommune bidrager til en udvikling som er gunstig for hovedstadsomraringdet som helhed Det er bla afgoslashrende at byudvikling af regional betydning koordineres med udbygning af hovedstadsomraringdets overordnede infrastruktur med saeligrlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur viderefoslashres og at de groslashnne kiler ikke inddrages til byzone byfunktioner eller anvendes til bymaeligssige fritidsanlaeligg

Det er et maringl at det indre storbyomraringde de naeligre forstaeligder og de ydre dele af byfingrene skal have del i den regionale vaeligkst Byudviklingen i det oslashvrige hovedstadsomraringde skal vaeligre af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund

Det er et maringl at undgaring byspredning og udlaeliggning af nye byudviklingsomraringder skal begraelignses Udbygning af de stationsnaeligre arealer og omdannelse af byomraringder som er velintegreret i byen skal fremmes

Det er et maringl at Koslashbenhavns Lufthavn skal vaeligre et internationalt knudepunkt for flytrafikken i hele Norden og Oslashstersoslashregionen og lufthavnen skal vaeligre med til at sikre fortsat vaeligkst og dynamik i Oslashresundsregionen

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

41 Kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring ikke stride mod reglerne i landsplandirektivet for hovedstadsomraringdets planlaeliggning - rsquoFingerplan 2007rsquo Planlovens sect 11 stk 4

Fingerplan 2007 indeholder saeligrlige regler for udlaeligg af arealer til byudvikling og sommerhusomraringde byomdannelse beliggenheden af omraringder til forskellige byformaringl stationsnaeligr lokalisering raeligkkefoslashlge-planlaeliggning konsekvensvurderinger transportkorridorer beliggenheden af trafikanlaeligg beliggenheden af arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og for beliggenheden af arealer til regionale friluftsformaringl (de groslashnne kiler)

yDERLIGERE INFORmATION

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring i oslashvrigt ikke stride imod foslashlgende landsplandirektiver

bull MiljoslashministerietsCIRnr127af141209omLandsplandirektivomkrydstogtterminalvedKoslashbenhavns Nordhavnbull MiljoslashministerietsCIRnr106af271009omLandsplandirektivomgenanvendelseafAuderoslashdlejrenbull MiljoslashministerietsCIR1Hnr9294af1206-09omLandsplandirektivforafgraelignsningogrammefor anvendelse af den groslashnne kile gennem flyvestation Vaeligrloslashsebull MiljoslashministerietsCIRnr57af171008omLandsplandirektivfordetailhandelihovedstadsomraringdet Landsplandirektivet fastlaeliggger beliggenheden af bymidter bydelscentre og storbyomraringde i hoved- stadsomraringdet I det indre storbyomraringde i hovedstadsomraringdet kan der udlaeliggges mere end eacuten bymidte

Derudover er der udstedt et landsplandirektiv i form af et cirkulaeligre om udbygning af Koslashbenhavns Lufthavn i Kastrup (Miljoslashministeriets CIR nr 56 af 30 april 1997) med bygge- og anvendelsesregulerende bestemmelser for omraringder uden for lufthavnen der er belastet af stoslashj fra trafikken paring lufthavnen

Information om planlaeliggning i hovedstadsomraringdet og Fingerplanen 2007 kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHovedstadsomraadet

KA

PITEL 5

30

50 Forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg anlaeliggKapitlet behandler maringl og krav for samspillet mellem kommuneplaner og sektorplaner for energi herunder vedvarende energi infrastruktur og havne samt affaldsbehandling Der anvendes store ressourcer paring disse typer af infrastruktur af offentlige myndigheder og private virksomheder Det er baggrunden for krav om at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlaeligg og trafikanlaeligg

Beliggenhed og linjefoslashring af overordnede anlaeligg af national interesse er fastlagt i projekterings- og anlaeliggslove landsplandirektiver mv som kommuneplanlaeliggningen skal overholde I andre tilfaeliglde fastlaeliggges beliggenheden og linjefoslashringen i kommuneplanen

Redegoslashrelsen for kommuneplanens forudsaeligtninger skal omfatte eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlaeliggslove samt til trafikplaner Kommuneplanen er vaeligrktoslashjet for samordning af beslutninger om beliggenhed af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg med andre hensyn og i de tilfaeliglde hvor beliggenhed og linjefoslashring af anlaeligggene ikke er fastlagt i projekterings- eller anlaeliggslove tillige et vaeligrktoslashj til afvejning af forskellige interesser Lokalisering og linjefoslashring af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg vil ofte skulle afvejes mod byudvikling og andre benyttelsesinteresser og beskyttelsesinteresser som natur grundvand miljoslash og landskab

KA

PITEL 5

31

51

52

Naturgasledninger

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at de eksisterende arealreservationer til etablering af naturgastransmissionsanlaeligg naturgaslagre og regionale naturgasledninger opretholdes

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen aringbner mulighed for arealreservationer til andre naturgas-transmissionsanlaeligg regionale naturgasledninger og naturgaslagre mv

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

511 De eksisterende arealreservationer til naturgasnettet i kommuneplanerne skal opretholdes Planlovens sect 11a stk1 nr 5

Afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgastransmissionsledninger skal respekteres Her kan naeligvnes at der omkring Energinetdkrsquos transmissionsledninger er tinglyst en 2x20m zone inden for hvilken der ikke maring opfoslashres bygninger til ophold for mennesker

Ny bebyggelse eller aeligndret anvendelse af arealer naeligr eksisterende transmissionsledninger kan i saeligrlige tilfaeliglde medfoslashre krav om aeligndring af den planlagte udnyttelse af arealer eller aeligndret ledningsplacering

yDERLIGERE INFORmATION

Vedr observationszone omkring ledninger se Miljoslashministeriets CIR nr 183 af 261184 om lokalplanforslag og zonelovsansoslashgninger vedroslashrende arealer indenfor 200 meters afstand paring hver side af transmissions-ledningerne for olie og naturgas

Miljoslashministeriets reservation af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark CIR nr 35 af 280278 om 1 etapeCIR nr 129 af 020879 om 2 etape CIR nr 109 af 260581 om 3 etape

Herudover andre af Miljoslashministeriets cirkulaeligrerCIR nr 14006 af 011084 om fastlaeligggelse af arealer til en naturgasledning fra Gevninge til elvaeligrket ved KyndbyCIR nr 31 af 250291 om naturgaslager ved StenlilleCIR nr 16 af 250102 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst med aeligndringscirkulaeligre CIR nr 10363 af 120405 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst

Groslashn Vaeligkst og biogasanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at op til 50 af husdyrgoslashdningen i landet kan anvendes til groslashn energi i 2020 i form af biogas For at opnaring maringlet forudsaeligttes det at der gennemfoslashres en kommunal planlaeliggning for lokalisering af biogasanlaeligg

Regeringen vil derfor soslashge planloven aeligndret saringledes at kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen senest med vedtagelsen af kommuneplan 2013 I vurderingen af den bedste placering af disse anlaeligg skal der indgaring hensynet til landbrugsejendomme som goslashdningsleverandoslashr omgivelserne og traceacuteer til veje og gasledninger Det er et maringl at kommunerne arbejder sammen for at finde den bedste lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg

KA

PITEL 5

32

53

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

521 Kommunerne skal igennem planlaeliggningen sikre sammenhaeligng imellem husdyrgoslashd-ningens tilstedevaeligrelse og biogasanlaeligggenes lokalisering Lovforslag om Groslashn Vaeligkst og bemaeligrkninger til sect 2 stk 1

Indtil aeligndringen af planloven er vedtaget er det frivilligt for kommunerne at planlaeliggge for biogasanlaeligg

522 Ved planlaeliggning for lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg skal der tages foslashlgende hovedhensynbull Primaeligrt beliggenhed i forhold til gyllehusdyrgrundlag

Hertil kommerbull Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskabbull Kulturmiljoslasher og fredede fortidsminderbull Vej- og tilkoslashrselsforholdbull NabohensynAftale af 16 juni 2010 imellem miljoslashministeren og KL vedr planlaeliggning for faeliglles biogasanlaeligg i perioden 2010-2013

For imidlertid at soslashge en tidlig planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg gennemfoslashrt saring hurtigt som muligt har miljoslashministeren indgaringet en aftale med Kommunernes Landsforening om udarbejdelse af kommune-plantillaeligg for lokaliseringen af minimum 50 faeliglles biogasanlaeligg allerede fra 2010

Aftalen tager sigte paring kommuneplanlaeliggning for stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg til behandling af husdyrgoslashdning fra flere jordbrugsbedrifter ejet og drevet af en selvstaeligndig juridisk enhed der er saeligrskilt matrikuleret Aftalen vil saringledes ikke omfatte biogasanlaeligg der etableres paring en enkelt ejendom (garingrdanlaeligg) Lokalisering af arealer til stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg udarbejdes paring grundlag af saringvel de nyeste jordbrugsanalyser som kommunernes udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Kontaktadresse til biogassekretariat wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningDet_danske_plansystemKommuneplanDetaabnelandBiogassekretariatet

Vindmoslashller

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at Danmark paring sigt skal goslashre sin energiforsyning fri af fossile braeligndsler og det forventes at vindmoslashller ogsaring i fremtiden skal udgoslashre en vaeligsentlig del af elforsyningen

Det er derfor et statsligt maringl at fremme opstillingen af vindmoslashller i Danmark baringde til havs og til lands saring der fortsat er mulighed for udbygning med vindmoslashller Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmoslashlleomraringder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse maringl

Der er regeringens maringl at Danmark i 2020 skal vaeligre blandt de tre mest energieffektive lande i OECD Samtidig skal Danmark vaeligre blandt de tre lande i verden der loslashfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Maringlsaeligtningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt paring vejen mod maringlet om uafhaeligngighed af fossile braeligndsler Den fremadrettede proces vil indebaeligre en langsigtet omstilling paring en raeligkke omraringderbull BaringdedencentraleogdendecentraleenergiproduktionvilskulleomstillestilVE(vindbiomasseogandre effektive energikilder) i et taeligt internationalt samarbejdebull Detdanskesamfundvililangthoslashjeregradendhidtilskullebaseresparingelektricitetfremforandretyper energi

Danmark har forpligtet sig til et maringl om 30 vedvarende energi i aringr 2020

Det er regeringens maringl at Danmark i 2050 er uafhaeligngigt af olie gas og kul Dette skal narings ved bla at udbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind mere biomasse og flere elbiler

KA

PITEL 5

33

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

531 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmoslashller i overens-stemmelse med vindmoslashllecirkulaeligret Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Miljoslashministeriets CIR1H nr 9295 af 220509 om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller

Cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (Vindmoslashllecirkulaeligret) har til formaringl at udpegningen af vindmoslashlleomraringder skal ske i den overordnede planlaeliggning og indeholder en raeligkke bestemmelser der bla skal sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i planlaeliggningsarbejdet for vindmoslashller

532 Vindmoslashller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljoslashministeriets bekendtgoslashrelse nr 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashller

Ved opstilling af vindmoslashller skal stoslashjkravene i ovennaeligvnte bekendtgoslashrelse overholdes

533 Vindmoslashller med en totalhoslashjde paring 100 m eller mere skal anmeldes til Trafikstyrelsen LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sect 67a

Opfoslashrelsen af anlaeliggget maring ikke paringbegyndes foslashr sagen er behandlet og der af Trafikstyrelsen er udstedt en attest om at hindringen ikke skoslashnnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed

534 Vindmoslashller maring ikke placeres saringledes at de er i konflikt med de hoslashjdebegraelignsninger der fremgaringr af indflyvningsplanerne for de godkendte flyvepladser LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61 63 67 og 68

Trafikstyrelsen kan nedlaeliggge forbud eller stille krav om afmaeligrkning af hoslashje genstande De hoslashjdebegraelign-sende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlaeligg skal respekteres og der kan ikke anbringes indretninger i naeligrheden af disse anlaeligg som kan udsaeligtte luftfartens sikkerhed for fare uden at saringdanne projekter har vaeligret forelagt Trafikstyrelsen

535 Af flysikkerhedsmaeligssige grunde hoslashres Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forud for udpegning af vindmoslashlleomraringder naeligrmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationer og naeligrmere 5 km fra Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraelignerLBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 67 67a og 68

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

536 Planlaeliggning for vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen kraeligver en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 1

Vindforhold er en funktionel begrundelse Lokalisering af vindmoslashller paring baggrund af en funktionel begrundelse om vindgode forhold forudsaeligtter en naeligrmere afvejning over for natur- og landskabsinteresserne i kyst- naeligrhedszonen

Vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Se afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Miljoslashministeriets cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (CIR1H nr 9295 af 220509)Vejledning om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (VEJ nr 9296 af 220509)BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashllerRapport fra regeringens planlaeliggningsudvalg for vindmoslashller paring land 2007 rsquoStore vindmoslashller i det aringbne land ndash en vurdering af de landskabelige konsekvenserrsquoBEK nr 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning (VVM-bekendtgoslashrelsen)LBEK nr 731 af 2106-07 om luftfart sect 67 eller sect 68Lov nr 647 af 150610 om testcenter for store moslashller ved Oslashsterild Lov nr 1392 af 271208 om fremme af vedvarende energi

Information om cirkulaeligre og vejledning om vindmoslashller samt vindmoslashllesekretariat kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landVindmoeller

KA

PITEL 5

34

54

55

Hoslashjspaelignding

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at planmyndigheden samarbejder med den systemansvarlige virksomhed i dens arbejde med at udbygge og kabellaeliggge transmissionsnettet med henblik paring at reducere generne fra eksisterende og nye hoslashjspaeligndingsforbindelser

Det er et maringl at den samlede langsigtede planlaeliggning af hoslashjspaeligndingsnettet sker paring grundlag af de principper der er fastlagt i retningslinjer der blev tiltraringdt af Folketinget i 2008

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

541 De eksisterende reservationer til hoslashjspaeligndingsanlaeligg skal fremgaring af kommuneplanenPlanlovens sect 11a stk1 nr 5

yDERLIGERE INFORmATION

Retningslinjer for udbygning og kabellaeliggning af hoslashjspaeligndingsanlaeligg fra 8 oktober 2008 wwwftdksamling20081almdelEPUBilag53612811PDF

Energinetdk tilrettelaeliggger i samarbejde med planmyndigheden en samlet langsigtet planlaeliggning med naeligrmere prioritering af aeligndringerne i det eksisterende hoslashjspaeligndingsnet og af den kommende udbygning med henblik paring at nedbringe generne fra luftledninger mest muligt

Trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en groslashn transport politik fra januar 2009 Nogle af initiativerne i Aftale om en groslashn transportpolitik stoslashtter i saeligrlig grad de overordnede interesser i planlaeliggningen lige som nogle af aftalens initiativer er saeligrligt relevante for den kommunale planlaeliggning

Aftalen om en groslashn transportpolitik indeholder bla foslashlgende overordnede principper for en groslashnnere transportpolitikbull TransportensCO2-udledning skal ned bull DenkollektivetransportskalloslashftedetmesteaffremtidensvaeligkstitrafikkenJernbanenskalvaeligre paringlidelig sikker og topmodernebull Vejkapacitetenskaludbyggesdeacuterhvorbehoveterstoslashrstdvsdeacuterhvorderidagerdestoslashrstetraeligngsels- problemer men ogsaring hvor man kan se at den fremtidige trafikvaeligkst som foslashlge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kraeligve en udbygning af infrastrukturenbull Cyklismenskalfremmes-valgafcyklensomtransportmiddeleratforetraeligkkehvordeterenrealistisk mulighedbull Broervejeogjernbanermaringikkeoslashdelaeligggeuerstattelignaturbull Stoslashjogluftforureningibyerneskalned

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning skal vaeligre helhedsorienteret for at sikre en sammenhaeligngende overordnet transportstruktur

Det er et maringl at sikre arealer til fremtidige infrastrukturanlaeligg herunder noslashdvendige stoslashjkonsekvenszoner i planlaeliggningen

KA

PITEL 5

35

Det er et maringl med kommuneplanlaeliggningen at den bidrager til en reduktion i vaeligksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold og at det bliver muligt at benytte miljoslashvenlige transportformer

Det er et maringl at der sker en koordinering mellem den kommunale den mellemkommunale og den statslige transportplanlaeliggning for at sikre en sammenhaeligngende transportstruktur

Ved udlaeligg af nye og ved aeligndret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et maringl at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at der ikke lokaliseres nye trafikanlaeligg i internationale naturbeskyttelsesomraringder og saring vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i naeligrheden af omraringder udpeget som stilleomraringder

Det er et maringl at undgaring barrierevirkning for dyr planter og mennesker naringr der placeres og udformes lokale trafikanlaeligg i det aringbne land

Det er et maringl at der ved placering og udformning af lokale trafikanlaeligg i det aringbne land tages hensyn til naturen - herunder oslashkologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige vaeligrdier og udpegede kulturmiljoslasher

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

551 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg Planlovens sect 11a stk 1 nr 4

Retningslinjerne omfatter saringvel kommunens egne trafikanlaeligg som statslige trafikanlaeligg inden for kommunens omraringde samt udbygningsmaringlene herfor

Retningslinjer for hidtidige udlaeligg til vej- og banereservationer opretholdes og der skal udarbejdes retningslinjer for arealer til fremtidige vej- og baneanlaeligg Det omfatter de hidtidige arealreservationer i kommuneplanerne og de vej- og baneprojekter og trafikaftaler som regeringen har indgaringet paring vej- og baneomraringdet Ligeledes gaeliglder de indgaringede aftaler paring baneomraringdet jf regeringens aftale af 2003 supplerende i 2005 samt i rsquoAftale om en groslashn transportpolitikrsquo

552 Det skal klarlaeliggges gennem kommuneplanlaeliggningen saringfremt lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes enten at kunne faring konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlaeligg eller at det vurderes at kommuneplanen kan faring trafikale konsekvenser der raeligkker ud over kommunegraelignsenPlanlovens sect 11a stk 1 nr 4 og LBEK nr 893 af 090909 om offentlige veje sectsect 27-29

Kommuneplanlaeliggning skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af trafikanlaeligg Efter vejloven er vejplanlaeliggningen som sektorplanlaeliggning henlagt til de enkelte vejbestyrelser hver for deres vejnet Kommunalbestyrelserne tager stilling til vejprojekter baringde som planmyndighed og som vejbestyrelse Efter vejloven er der fastsat hoslashringsprocedurer der skal sikre koordineringen af de forskellige vejbestyrelsers vejplaner saringledes at der er gensidig orientering om planerne og evt forhandlinger herom

Ved udlaeligg af nye byomraringder og udformning af lokale trafikanlaeligg op til eksisterende overordnede veje og baner er det vigtigt at respektere de hensyn til natur landskab og kulturmiljoslash der blev taget ved etablering af de paringgaeligldende anlaeligg Det gaeliglder bla faunapassager eller andre afvaeligrgeforanstaltninger der kan vaeligre etableret paring grund af EUrsquos habitatdirektiv

553 Af kommuneplanens redegoslashrelse skal sammenhaeligngen med trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetrafik fremgaring Planlovens sect 11e stk 1 nr 9

Til belysning af planens sammenhaeligng med ovennaeligvnte trafikplaner redegoslashres der for de trafikale konsekvenser af udlaeligg af nyt byomraringde herunder mulighederne for at sikre adgang til kollektiv trafik

554 Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes paring kommuneplanens kortbilagPlanlovens sect 11 stk 3

Formaringlet er at sikre at arealerne ikke disponeres til andre formaringl og at sikre at de arealinteresser der er knyttet til anlaeliggget som feks stoslashjkonsekvenszoner respekteres

KA

PITEL 5

36

555 Den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlaeliggslove skal indgaring som retningslinjer i kommuneplanerne Planlovens sect 11a stk 1 nr 4 og bemaeligrkninger til L571

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove henvises til Transportministeriets hjemmeside se under yderligere information

556 Kommuneplanen skal sikre en fortsat anvendelse af Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner Det skal ske ved at sikre at nye veje ikke gennemskaeligrer omraringderne og ved at sikre mulighed for trafikafvikling til og fra Forsvarsministeriets ejendomme

557 Udlaeligg af arealer til byzone og sommerhusomraringder skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter herunder planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Det er en statslig interesse at forebygge konflikter om stoslashj mellem arealer udlagt bla til statslige trafikanlaeligg (lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner motorveje mv) og udlaeligg af arealer til stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser

Der henvises i oslashvrigt til afsnit 35 om stoslashjbelastede arealer for yderligere oplysninger om krav der skal begraelignse stoslashjgener

558 Kommunerne skal respektere indflyvningsplaner og servitutbelagte omraringder omkring flyvepladserne og visse luftfartsanlaeligg LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

Der fremgaringr af luftfartsloven krav om arealreservationer i forbindelse med luftfartsanlaeligg og flyvepladser der staringr aringbne for offentligheden Disse er sikret via hoslashjdebegraelignsende indflyvningsplaner der saeligtter begraelignsninger for hvor hoslashjt der maring bygges i naeligrheden af flyvepladserne Indflyvningsplanerne er for en stor del servitut-belagte Endvidere er der servitutter for omraringderne omkring visse luftfartsanlaeligg (radionavigations-anlaeligg og radarer) der benyttes af luftfarten Evt projekter der strider mod disse skal forelaeliggges Trafikstyrelsen

yDERLIGERE INFORmATION

Kommuneplanerne skal laeliggge statslige og andre overordnede planer om fremtidige vej- og baneanlaeligg til grund Det drejer sig om arealreservationer til statslige vej- og baneanlaeligg med projekterings- eller anlaeliggslov om vejplaner for landeveje der pr 11 2007 er opklassificeret til hovedlandeveje samt om hovedlandevejsforlaeliggninger mv paring Transportministeriets vejplan for hovedlandeveje i oslashvrigt samt vejstraeligkninger der indgaringr i aktuelle undersoslashgelser

Statslige og andre overordnede planer om fremtidige vejanlaeligg er ikke til hinder for at kommunerne kan aringbne mulighed for yderligere lokale veje

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove httptrmdkdalovstofaspx

Ifoslashlge lov nr 582 af 240605 om Trafikselskaber skal staten mindst hvert 4 aringr udarbejde en trafikplan for den jernbanetrafik der udfoslashres som offentlig servicetrafik paring kontrakt med staten Derudover skal de regionale trafikselskaber med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert 4 aringr udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik der varetages af trafikselskabet

Vedr Vejplanlaeliggning se kap 3 i Transportministeriets CIR nr 132 af 061285 om lov om offentlige veje

Aftale om en groslashn transportpolitik kan findes paring wwwtrmdkDAPublikationer2009Aftaler+om+En+groslashn+transportpolitikaspx

KA

PITEL 5

37

Havne og havneanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af havne som udgoslashr effektive transportknudepunkter og erhvervsomraringder for aktive konkurrencedygtige virksomheder i samspil med udviklingen af byen i oslashvrigt

Det er et maringl at der paring nationalt niveau er tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport feks havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen herunder forsyning med og fremstilling af biobraeligndsler udskibning af olieprodukter elvaeligrkernes havne og oplag mv og arealerne udvikles og placeres saring de er placeret hensigtsmaeligssigt i forhold til den oslashvrige infrastruktur

Det er ligeledes et maringl at planlaeliggningen ikke hindrer udviklingsmulighederne for haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser som containergods og vindmoslashller Paring nationalt niveau skal der sikres arealer til overordnede trafikforbindelser og godsstroslashmme feks RORO eller faeligrgefart

Det er et maringl at der sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution af marine raringstoffer

Det er et maringl at der paring nationalt niveau skal der vaeligre tilstraeligkkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov

Det er et maringl at der i kommuneplanlaeliggningen forebygges miljoslashkonflikter ved feks zonering og tilsvarende tiltag og kommuneplanlaeliggningen forholder sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

561 Planlaeliggning for nye trafikhavneanlaeligg forudsaeligtter en planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b nr 2

Ved vurdering af det funktionelle behov for stoslashrre havnefaciliteter er behovet paring laeligngere sigt en afgoslashrende forudsaeligtning Nyudlaeligg af arealer til havneformaringl skal indpasses saring natur- og landskabsinteresser gives hoslashj prioritet Trafikhavne er undtaget fra bestemmelsen om at der ikke boslashr opfoslashres bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse

Ved evt opfyld af havnen forudsaeligttes en funktionel begrundelse under hensyn til havnens fortsatte funktion som havn og bevaring af vaeligrdifulde sammenhaelignge mellem by og vand

Reservationer for trafikhavneanlaeligg og andre overordnede infrastrukturanlaeligg som veje og jernbaner kan foretages i kystnaeligrhedszonen forudsat at Trafikministeren finder at der foreligger en saeligrlig begrundelse og at naturgivne forhold i oslashvrigt opretholdes i kystomraringderne og i de lavvandede marine omraringder

562 At der kun undtagelsesvis planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter opfyldning paring soslashterritoriet til andet end noslashdvendige havnefunktioner og infrastrukturformaringl Bemaeligrkninger til L571

Bestemmelsen tager sigte paring at undgaring unoslashdvendige indgreb i kysten ved at minimere behov for kystbeskyttelse og fastholde mest mulig kyst underlagt naturlige kystprocesser

yDERLIGERE INFORmATION

Naringr forurenede havbundssedimenter oslashnskes bortskaffet paring deponeringsanlaeligg (spulefelter etc) paring landjorden er det kommunernes ansvar at sikre den noslashdvendige kapacitet Jf afsnit 57 I lyset heraf er det ekstra vigtigt i kommuneplanlaeliggningen at kommunerne har fokus paring at sikre en tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring kort sigt (dvs en 4-aringrig periode) henholdsvis at sikre at der er udlagt arealreservationer der sikrer tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring langt sigt (dvs en 12-aringrig periode)

Redegoslashrelse om arealanvendelsen ved de danske havne kan findes paring wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHavneRedegoerelse_om_havnearealerdefaulthtm

56

KA

PITEL 5

38

57 Affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg (kystnaeligr placering)

STATSLIGE maringL

Mest muligt affald skal genanvendes og det affald der ikke kan genanvendes skal saring vidt muligt energiudnyttes ved forbraelignding mens andelen der deponeres oslashnskes reduceret mest muligt under hensyn til miljoslash og oslashkonomi Det er derfor et maringl at energiudnyttelsen optimeres og der sikres tilstraeligkkelig forbraeligndingskapacitet

Det er et maringl at der i kommuneplanen fastlaeliggges retningslinjer for lokaliseringen af den noslashdvendige kapacitet for nye affaldsforbraeligndings- og deponeringsanlaeligg samt udvidelser af bestaringende anlaeligg Kapacitetsbehovet fremgaringr af kommunens affaldsplan Lokaliseringen maring ikke vaeligre i konflikt med nationale miljoslash- og naturinteresser

Ved lokalisering af nye deponeringsanlaeligg fastholdes den hidtidige praksis - jf den statslige retningslinje udmeldt i 1991 - som et maringl at nye deponeringsanlaeligg altid skal placeres kystnaeligrt dvs hvor der er en entydig og ubrudt grundvandsstroslashmning fra deponeringsanlaeliggget mod et marint vandomraringde Det er et vigtigt lokaliseringsprincip under hensyntagen til anden natur og saringrbare overfladevandomraringder - for at beskytte grundvand mod forurening og forsyningen med rent drikkevand

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

571 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndingsanlaeligg og stoslashrre affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Bemaeligrkninger til L571

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndings- og deponeringsanlaeligg og placeres der hvor varmen kan udnyttes Kommunernes Affaldsplanlaeliggning skal udarbejdes i overens-stemmelse med Affaldsstrategi 2009-12 og affaldsstrategi 10 og arealudlaeligggene skal stoslashrrelsesmaeligssigt og lokaliseringsmaeligssigt vaeligre i overensstemmelse hermed Som udgangspunkt opretholdes gaeligldende arealreservationer til denne anlaeliggstype for at sikre placering af denne vanskeligt lokaliserbare anlaeliggstype Ophaeligves gaeligldende arealreservationer ledsages de af udpegninger af nye lokaliseringer for at sikre tilstraeligkkelig deponeringskapacitet

572 Udpegninger til lokalisering af affaldsanlaeligg herunder deponeringsanlaeligg maring ikke vaeligre i konflikt med statslige miljoslash- og naturinteresser herunder grundvandsinteresserBEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg

Affaldsbehandlingsanlaeligg - herunder deponeringsanlaeligg - er omfattet af de krav der gaeliglder for virksom-heder med saeligrlige beliggenhedskrav ndash se afs 34 Nye anlaeligg til affaldsdeponering skal altid placeres kystnaeligrt jf definition af kystnaeligrhed i deponeringsbekendtgoslashrelsen hvor afstroslashmningen af grundvand sker mod havet dvs enten i omraringdet umiddelbart bag kystnaeligrhedszonen og maksimalt 15 km ind i landet eller hvor dette ikke er muligt inden for kystnaeligrhedszonen under stoslashrst mulig hensyntagen til naturen og saringrbare marine vandomraringder Hensyntagen hertil vil blive vurderet i den obligatoriske VVM for deponeringsanlaeligg hvor det som hovedregel er kommunerne der har baringde VVM-kompetencen og godkendelseskompetencen efter miljoslashbeskyttelsesloven

Afhaeligngigt af de konkrete forhold kan der vaeligre andre hensyn til beskyttelse af natur og landskab som skal varetages ndash herunder trafikale hensyn ved affaldstransporter til deponeringsanlaeliggget

yDERLIGERE INFORmATION

Af sect 13 i bekendtgoslashrelse nr 1632 af 211210 om affald fremgaringr det at kommunerne hvert 6 aringr skal udarbejde en 12-aringrig plan for den kommunale haringndtering af affald

BEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg kan findes paring wwwmstdkVirksomhed_og_myndighedAffaldDeponering

KA

PITEL 5

39

58VVM

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at anlaeligg og projekter paring land der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt placeres og udformes miljoslashmaeligssigt rigtigt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

581 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden og udformningen af enkeltanlaeligg der maring antages at paringvirke miljoslashet i vaeligsentlig grad Planlovens sect 11a stk 1 nr 7

Retningslinjer for VVM-pligtige anlaeligg opstaringr ad hoc og vil som saringdan ikke indgaring som tema i kommuneplanrevisionen Et saeligrligt tema er eksisterende kommuneplantillaeligg for VVM-pligtige anlaeligg

582 Anlaeligg og projekter der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt maring foslashrst igangsaeligttes naringr der er tilvejebragt de noslashdvendige kommuneplanretningslinjer ledsaget af en redegoslashrelse indeholdende en vurdering af anlaeligggets eller projektets virkninger paring miljoslashet i form af en miljoslashrapport en VVM-redegoslashrelse Planlovens sect 11g stk 1

VVM-reglerne udgoslashr en del af kommuneplanlaeliggningen men er knyttet til konkrete anlaeliggsprojekter VVM-reglerne indebaeligrer at der i forbindelse med et VVM-pligtigt anlaeliggsprojekt skal udarbejdes et tillaeligg til kommuneplanen (ofte kaldet VVM-tillaeligg) samtidig med at der gennemfoslashres en vurdering af anlaeligggets virkninger paring miljoslashet (en VVM-redegoslashrelse) Et VVM-tillaeligg er et kommuneplantillaeligg for anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og en VVM-redegoslashrelse er en redegoslashrelse til et kommuneplantillaeligg som omhandler et anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og opfylder indholdskravene - jf bekendtgoslashrelse nr 1335 af 061206 sect 7 og bilag 4

Kommuneplantillaeligg bortfalder ved en kommuneplanrevision da de normalt vil blive optaget i kommune-planen ved en revision Imidlertid vil det som regel ikke vaeligre hensigtsmaeligssigt blot at optage de rammer og retningslinjer der fremgaringr af et kommuneplantillaeligg idet disse tillaeligg skal ses i sammenhaeligng med det konkrete anlaeligg og den tilknyttede VVM-redegoslashrelse Det anbefales derfor i det omfang det er noslashdvendigt og de fortsat er aktuelle at opretholde tillaeligggenes gyldighed ved at opliste dem i den reviderede kommuneplan

yDERLIGERE INFORmATION

Se Miljoslashministeriets vejledning om VVM i planloven (VEJ nr 9339 af 120309) wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMLovgivning_for_miloevurderingVejledninger_VVM

VVM-reglerne kan ses af BEK 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMVVM

KA

PITEL 6

40

60 Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

Gode friluftsmuligheder er en del af velfaeligrden der ogsaring kan understoslashtte sundhed og livskvalitet Fritids-muligheder er vaeligsentlige for baringde lokalbefolkningen turisterhvervet bosaeligtning og erhvervslokalisering De forskellige fritidsaktiviteter stiller forskellige krav til lokalisering og omgivelserne En del har natur og landskab som forudsaeligtning

Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg omfatter en bred vifte af funktioner og anlaeligg som sigter paring baringde lokale beboere byturister og kystturister Derfor beroslashrer planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og fritids-anlaeligg meget forskellige omraringder som naeligrrekreative omraringder i byerne byhoteller kystbyer og kystomraringderne Oversigten skelner af praktiske grunde mellem planlaeliggningen i kystomraringderne og i baglandet idet kravene til og mulighederne for nybyggeri og udvikling af ferie- og fritidsanlaeligg er forskellige Planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og friluftsanlaeligg i baglandet er en planlaeliggningsmaeligssig udfordring paring linje med planlaeliggning for byvaeligkst og anden arealanvendelse I kystnaeligrhedszonen er der saeligrlige krav til planlaeliggning for og lokalisering af nybyggeri og stoslashrre udvidelser af eksisterende ferie- og fritidsanlaeligg Ligesom der kraeligves en saeligrlig begrundelse herunder en redegoslashrelse for de sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser Derfor behandles planlaeliggning for turisme og ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen grundigt i afsnit 62

I visse dele af landet udgoslashr eller forventes turismen at bidrage vaeligsentligt til udviklingen I yderomraringderne specielt i kystomraringderne er der et stort erhvervsmaeligssigt potentiale for turisme Det stiller saeligrlige krav til god planlaeliggning og omtanke for at beskytte landskabs- og naturvaeligrdier i forbindelse med udnyttelsen af potentialet Udfordringen er at udvikle en turisme der er til gavn for lokalsamfundet uden at underminere hovedattraktionen natur miljoslash og kystlandskab

KA

PITEL 6

41

61

En overordnet prioritering vil goslashre det muligt at vurdere hvor og hvordan udviklingen af turismen skal finde sted og om eksisterende arealreservationer stadig er aktuelle Prioritering kan ligeledes danne baggrund for konkrete vurderinger af behovet for nybyggeri herunder om anlaeligg kan lokaliseres uden for kystnaeligrhedszonen

Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for nye reservationer til ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Det kan vaeligre hensigtsmaeligssigt at udbrede dem til omraringderne uden for kystnaeligrhedszonen og nabokommuner afhaeligngigt af turistoplandets stoslashrrelse

Udarbejdelse af en friluftsstrategi herunder planlaeliggge og udbygge rekreative faeligrdsels- og friluftsmuligheder i det aringbne land der kan danne grundlag for gode oplevelser for saringvel lokalbefolkning som turister

Friluftsliv

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at mulighederne for at dyrke friluftslivet oslashges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlaeliggning saring velfaeligrd sundhed og livskvalitet forbedres

Det er et maringl at kolonihaveomraringder fortsat skal vaeligre en vaeligsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskaeligftigelse i fritiden

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING 611 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl herunder kolonihaver og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 9 sect 1 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Retningslinjen skal fastsaeligtte rammerne for de krav kommunerne stiller til placering af de forskellige fritids-formaringl samt sikre at golfbaner placeres i overensstemmelse med den aftale miljoslashministeren i juni 2005 indgik med Dansk Golf Union og KL om lokalisering af golfbaner De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommer-husomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for kommuneplanens retningslinjer

612 Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner som sikrer at der er udlagt bynaeligre arealer til kolonihaver i et antal og med en placering der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlaeliggge kolonihaver i kommunen Planlovens sect 11c sect 3 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Varige kolonihaveomraringder kan kun nedlaeliggges efter kommunal tilladelse og forudsat der forinden tilvejebringes et nyt omraringde til erstatning for det omraringdet der nedlaeliggges

613 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandloslashb soslasher kystvande samt udpegede badevandsomraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 18 BEK nr 165 af 230209 om badevand og badeomraringder

Kravet omfatter feks den rekreative anvendelse af vandloslashb soslasher og kystvande til sejlads fiskeri samt bade-vandsomraringder der er omfattet af badevandsbekendtgoslashrelsen Retningslinjerne for anvendelse maring ikke stride mod vandomraringdernes kvalitetsmaringlsaeligtninger der er opretholdt i regionplanerne indtil de afloslashses af vandplanerne

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om golfbaner wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landgolfbanerLokalisering af Golfbaner Miljoslashministeriet januar 2006 wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2006Lokalisering_golfbanerhtmGolf natur og friluftsliv Dansk Golf Union marts 2007 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyresC0C24D17-46A3-49FC-9667-09D69A31ECEE38215naturgolf_nypdf

KA

PITEL 6

42

Turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at forbedre mulighederne for vaeligkst i dansk turisme og udnytte de danske styrker inden for naturoplevelser og baeligredygtig turisme

Det er et maringl at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesoslashkonomi

Det er et maringl at bevare kystnaeligre hoteller og det kraeligver stor paringpasselighed i planlaeliggningen at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder Det gaeliglder ogsaring naringr eksisterende eller planlagte hoteller oslashnskes omdannet til private ferieboliger eller andre formaringl og naringr planlagte arealreservationer til hoteller oslashnskes anvendt til andre formaringl

Det er et maringl at nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende lokaliseres saring de indgaringr i samspil med eksisterende bysamfund eller eksisterende stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser Saring de nye ferie- og fritidsanlaeligg kan oslashge omraringdets attraktionsvaeligrdi og bidrage til at forbedre den lokale service og de lokale beskaeligftigelsesmuligheder

Det er et maringl at deltidsbosaeligtning i eksisterende helaringrsboliger i omraringder praeligget af fraflytning og med ringe eftersposlashrgsel efter helaringrsboliger kan modvirke tomme boliger

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

621 Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk1 nr 4

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser bygger paring kommunens strategiske overvejelser og maringl for turismeudviklingen inden for turistoplandet Oplandet vil ofte omfatte baringde kystnaeligrhedszonen byerne og omraringderne bag kystnaeligrhedszonen og ofte ikke vaeligre begraelignset af kommunegraelignser Derfor vil samarbejde mellem flere kommuner om udvikling af turisme kunne indebaeligre synergi

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser skal med udgangspunkt i baringde nationale og lokale forventninger til turismeudviklingen og vurdering af potentiale og udviklingsmuligheder goslashre det muligt at vurdere hvor vidt eksisterende uudnyttede reservationer er aktuelle og hvor og i hvilket omfang lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg kan finde sted i kystnaeligrhedszonen

622 Nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende anlaeligg skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk 1 nr 4

Nye ferie- og fritidsanlaeligg skal indpasses i kystlandskabet saring de indgaringr i et samspil med eksisterende anlaeligg og ikke virker dominerende i forhold til de eksisterende forhold Lokaliseringen skal ske ud fra hovedprincipperne om bagved og i tilknytning til eksisterende bebyggelse Nyanlaeligg maring ikke lokaliseres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Se i oslashvrigt kapitel 88

623 Nye lystbaringdehavne maring ikke placeres i det aringbne kystlandskab Bemaeligrkninger til L191

Formaringlet er at friholde de aringbne kyster Nye anlaeligg maring derfor ikke placeres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Planlaeliggning for lystbaringdehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af den eksisterende kapacitet i de naeligrmeste lystbaringdehavne og mulighederne for at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne

624 Der maring ikke planlaeliggges for nye sommerhusomraringder i kystnaeligrhedszonen og eksisterende sommerhusomraringder skal fastholdes til ferieformaringl Planlovens sect 5b stk 1 nr 3

Det betyder at der ikke kan udlaeliggges nye sommerhusomraringder udover de sommerhusomraringder der er udlagt i forbindelse med den saeligrlige ordning i landsplandirektivet efter planlovens sect 5b stk 2 Men eksisterende uudnyttede sommerhusomraringder kan aeligndres til andre former for ferie- og fritidsformaringl naringr det er foreneligt med omraringdets karakter af ferieomraringde

62

KA

PITEL 6

43

63

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om turisme se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landTurisme

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Adgang til det aringbne land naturen og kysten

STATSLIGE maringL Det er et maringl at naturen baseret paring respekt for naturvaeligrdierne goslashres mere tilgaeligngelig saring stadig flere danskere faringr mulighed for at bruge den

Det er et maringl at sikre bedre adgangsmuligheder til det aringbne land saring landskaberne kan opleves af alle

Det er et maringl at skabe gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative omraringder dvs fremme offentlig adgang til skove soslasher vandloslashb og kyster til gavn for baringde lokalbefolkningen og turismen herunder den voksende oplevelsesoslashkonomi uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesaeligttes

Det er et maringl at adgangen til de rekreative kystvaeligrdier bevares for den brede befolkning

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

631 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 9

De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommerhusomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for at planlaeliggge for faeligrdselsmuligheder ad vandre- cykel- og rideruter og reducerer barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

632 Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges Planlovens sect 5b stk 1 nr 5

Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges Specielt i forbindelse med aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger anlaeligg der hidtil har haft offentlig adgang maring den offentlige adgang til kystvaeligrdierne ikke forringes Derfor maring der udvises stor paringpasselighed i planlaeliggningen for at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder i forbindelse med oslashnsker om anvendelse af eksisterende eller planlagte kystnaeligre hoteller til private ferieboliger eller andre formaringl

yDERLIGERE INFORmATION

Lovgivning og vejledninger wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landkystnaerhedszonen

Kommuneplanvejledning afsnit E5 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres893CD51D-1880-46B1-B846-CBBCBD64D4190Vejledning_kommuneplan08pdf

Lokalplanvejledning afsnit 35 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres7ED5553E-CE26-4364-90A7-18519CD560A80Vejledning_om_lokalplanlaegning_HWUpdf

Idraeligt for alle Breddeidraeligtsudvalgets rapport 2009 wwwkumdkdaServicemenuPublikationer2009

KA

PITEL 7

44

70 Benyttelse i det aringbne land

Planlaeliggningen af det aringbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse De primaeligre benyttelses-interesser i det aringbne land er jordbrug og skovbrug Disse interesser skal afvejes med beskyttelsesinteresserne og de rekreative interesser i det aringbne land Derudover er det aringbne land under pres fra byudvikling og infrastrukturanlaeligg

Varetagelsen af benyttelsesinteresserne i det aringbne land handler derfor dels om at begraelignse den maeligngde areal som inddrages til byudvikling og infrastrukturanlaeligg og dels om at sikre et godt samspil mellem de interesser som hoslashrer hjemme i det aringbne land

Ved benyttelsen af det aringbne land er det saringledes vigtigt at medtaelignke beskyttelsesinteresserne Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og oslashge den biologiske mangfoldighed De er med til at sikre godt drikkevand da grundvand dannet under skov har en hoslashj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord hvor der anvendes goslashdning og pesticider De begraelignser drivhusgas i atmosfaeligren ved lagring af kulstof i traeligerne og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsomraringder

KA

PITEL 7

45

71

Strukturaeligndringerne i jordbrugserhvervene har stor indflydelse paring mange landdistrikters udvikling med hensyn til beskaeligftigelse indtaeliggts- og bosaeligtningsmuligheder De har ogsaring en vaeligsentlig indflydelse paring landskabet og mulighederne for at beskytte landskabelige vaeligrdier Samtidig giver ny miljoslashteknologi nye perspektiver for produktionsformer og natur- miljoslash- og landskabsbeskyttelsen i jordbrugsdriften Samlet set indebaeligrer dette store udfordringer for planlaeliggningen herunder at der sikres den bedst mulige lokalisering af intensiv husdyr- og anden landbrugsproduktion i forhold til ressourcegrundlaget det vil sige jordens dyrkningsmaeligssige egenskaber og hensynene til beskyttelse af vandkvaliteten de lokale og regionale naturvaeligrdier herunder Danmarks EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000- og vandrammedirektiverne

Jordbrug og de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder

STATSLIGE maringL

Jordbrugserhvervene dvs landbrug skovbrug og gartneri og deres interesser og udviklingsmuligheder skal indgaring i den samlede afvejning af interesser ved planlaeliggning af den fremtidige arealanvendelse

Tilstraeligkkelige arealer maring bevares til at sikre et baeligredygtigt jordbrug der fortsat kan producere foslashdevarer mv til hjemmemarkedet og til eksport Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl Det forudsaeligttes derfor at forbruget af landbrugsjord til andre formaringl ikke bliver stoslashrre end hoslashjst noslashdvendigt isaeligr inden for de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder bla af hensyn til behovet for arealer til produktion af foder og til udbringning af husdyrgoslashdning

Ved lokalisering af husdyrbrug er det et maringl at undgaring konflikter med naboer og med natur- og landskabs-vaeligrdierne og at sikre at store nye husdyrbrug lokaliseres i omraringder hvor investeringssikkerheden er stor Arealer udlagt til jordbrugsdrift skal i stoslashrst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter der direkte eller indirekte kan saeligtte begraelignsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder

Det er et maringl at jordbruget ogsaring i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosaeligtning mv i land-distrikterne og at der fortsat er et baeligredygtigt jordbrug som kan bidrage til bevaring af det aringbne lands natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at landbrugets rolle og udviklingsmuligheder i landdistrikterne indgaringr i en helhedsplanlaeliggning

Det er et maringl at udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger understoslashtter udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygger konflikter til naboer og tager hensyn til landskabs- natur- og miljoslashinteresser

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

711 Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmaeligssige interesser herunder udpegningen og sikringen af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder skal baseres paring den nyeste analyse af jordbrugserhvervene Planlovens sect 11a stk 1 nr 10 og Foslashdevare-ministeriets CIR nr 9174 af 190410 LBEK 616 af 010610 sect 3 stk 1

Jordbrugsanalyserne og udpegning af de saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder er det baeligrende element for en sikring af jordbrugserhvervet Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse der har til formaringl at danne grundlag for udpegning og sikring af saeligrlige vaeligrdifulde landbrugsomraringder og de jordbrugsmaeligssige interesser Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen baringde i forhold til kommune- og lokalplanlaeliggning

Det er statsforvaltningen der udarbejder datagrundlaget som kommunerne forholder sig til idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmaeligssige interesser Se Yderligere information

712 Naringr landbrugsjorder skal overgaring til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl skal der i kommunernes planlaeliggning laeliggges vaeliggt paring foslashlgende for at sikre en baeligredygtig udvikling

KA

PITEL 7

46

bullAtnoslashdvendigearealinddragelserfortrinsvisfinderstedsaringdebedstegnedelandbrugsjorder bevares og saringledes at erhvervet konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmulighederbullAtforbrugetaflandbrugsjordtilikke-jordbrugsmaeligssigeformaringlikkebliverstoslashrreend noslashdvendigtbull Atderiforbindelsemedarealinddragelserividestmuligtomfangtageshensyntildeberoslashrte landbrugsejendomme til struktur- og arronderingsforhold i det lokale naeligromraringde til behov for arealer til udbringning af husdyrgoslashdning og til foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer i jordbrugetbullAtdersikresenpassendeafstandmellemeksisterendelandbrugognyboligbebyggelse mv saring miljoslashkonflikter saring vidt muligt undgaringsbullAtderbevaresstoslashrresamledejordbrugsomraringdermedhenblikparingsikringafjordbrugets fremtidige erhvervsmulighederFoslashdevareministeriets CIR nr 9174 af 19410 LBEK 616 af 010610

Det er kommunalbestyrelsens opgave via planlaeliggningen at soslashrge for at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl ikke bliver stoslashrre end noslashdvendigt og at der er en klar graelignse mellem land og by Naringr kommunebestyrelsen afvejer forskellige interesser i relation til udvikling af byer rekreative omraringder mv er det derfor vigtigt at den tager hensyn til landbrugsdriftens behov for arealer

713 Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg inden for de udpegede saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder Planlovens sect 11b stk 2

Med bestemmelsen har kommunalbestyrelsen mulighed for at varetage landbrugserhvervets udviklings-muligheder ved beliggenheden af arealer til lokalisering af industrilandbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg Retningslinjer efter planlovens sect 11b stk 2 er en mulighed som kommunalbestyrelsen kan vaeliglge at anvende til at imoslashdegaring konflikter mellem landbrugsbyggeri og naboer landskab og natur Retningslinjerne kan goslashre det lettere for kommunen at administrere landzonereglerne og kan anvendes i forbindelse med husdyrgodkendelserne

yDERLIGERE INFORmATION

Foslashdevareministeriets Cirkulaeligre nr 9174 af 194 2010 om varetagelsen af de jordbrugsmaeligssige interesser under kommune- og lokalplanlaeliggningen mv angiver rammerne for planlaeliggningen for landbrugets interesser

Krav til indholdet af jordbrugsanalyserne fremgaringr bla af ovennaeligvnte cirkulaeligres sectsect 3 Cirkulaeligret samt yderligere information om bla arealforbrug kan findes paring Foslashdevareministeriets hjemmeside httpfervfvmdkPlanlaegning_i_det_aabne_landaspxID=77950

Statsforvaltningen skal mindst eacuten gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggoslashre en analyse af jordbrugserhvervene som skal sikre at de jordbrugsmaeligssige interesser indgaringr i de regionale udviklingsplaner kommuneplaner og lokalplaner jf sect 3 stk 1 i Lov om landbrugsejendomme LBEK 616 af 01062010

Skovrejsning

STATSLIGE maringL

Det er ifoslashlge regeringens politik paring skovomraringdet - Danmarks nationale Skovprogram 2002 - maringlet at skovarealet skal foroslashges saringledes at skovlandskaber udgoslashr 20-25 af landets areal i loslashbet af en traelig-generation som er 80-100 aringr For at naring dette maringl skal der identificeres og udlaeliggges flere skovrejsningsomraringder paring optimale lokaliteter primaeligrt i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynaeligrhed saringledes at skovrejsnings-aktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsomraringderne

I den nuvaeligrende udpegning af skovrejsningsomraringderne udgoslashr disse ca 6 af det aringbne land Paring baggrund af kampagner statslige tilskud til skovrejsning mv er potentialet for skovrejsning i de udpegede skovrejsnings-omraringder reduceret maeligrkbart Mere end halvdelen af skovrejsningsaktiviteten finder derfor nu sted uden for skovrejsningsomraringder For at lede en stoslashrre del af den fremtidige aktivitet ind i skovrejsningsomraringderne boslashr disse derfor samlet set udvides betydeligt

72

KA

PITEL 7

47

Formaringlet med at udpege skovrejsningsomraringder er at sikre at privat skovrejsning i hoslashjere grad finder sted hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmaeligssigt Skovrejsning skal tjene en raeligkke formaringl herunder at foroslashge traeligproduktionen fremme hensynet til friluftsliv biodiversitet og miljoslashbeskyttelse

I perioden 2010 til 2015 bliver der i forlaeligngelse af Aftale om Groslashn afsat statslige midler til at rejse skov paring 7700 ha heraf 800 ha bynaeligr skov Sikring af grundvandsressourcen er et vigtigt sigte med skovrejsning ligesom det er vigtigt at fremme bynaeligr skov

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

721 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsomraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Kommunerne skal udpege skovrejsningsomraringder - positivomraringder saring det svarer til 15-20 af det ubebyggede areal paring landsplan

Alle kommuner skal som udgangspunkt udvide skovrejsningsudpegningen Hvis kommunens revision medfoslashrer en reduktion i den eksisterende skovrejsningsudpegning skal nye skovrejsningsomraringder udpeges saring den samlede udstraeligkning af arealet som minimum fastholdes

bull Nyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddeneksisterendeogkommendeudpegningafvigtige grundvandsressourcer isaeligr i forhold til drikkevand ndash baringde statslig og kommunal planlaeliggning - saringledes at saringdanne omraringder i videst muligt omfang udpeges til positivomraringder for skovrejsningbullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddenkommunaleplanlaeliggningforbynaeligregroslashnne omraringder og oslashkologiske forbindelser i det ikke-bynaeligre landskab bullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresiforholdtiludpegningafvindmoslashlleomraringderograringstofgravning

722 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder hvor skovtilplantning er uoslashnsket Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Formaringlet med udpegningen af omraringder hvor skovrejsning er uoslashnsket (negativomraringder) er at sikre at natur- landskabs- geologiske og kulturhistoriske vaeligrdier der ikke er forenelige med skov friholdes for skovtilplantning

723 De i kommuneplanen udlagte negativomraringder skal som udgangspunkt fastholdes BEK nr 637 af 100610 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur jf LBEK nr 191 af 120309 om drift af landbrugsjorder og Bemaeligrkninger til L571

AEligndringer eller nye udpegninger af negativomraringder baseres paring konkrete vurderinger hvor skovrejsning vil vaeligre i konflikt med andre vaeligsentlige interesser F eks vaeligsentlige beskyttelsesinteresser fremtidige vejanlaeligg vindmoslashller raringstofindvinding byvaeligkst arealer med hoslashjdebegraelignsninger omkring flyvepladser eller beskyttelsesomraringder omkring kirkerne

yDERLIGERE INFORmATION

Formaringlet med kravet om udpegning af skovpositiv og skovnegativomraringder er at fastlaeliggge hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning vil vaeligre mest hensigtsmaeligssigt at plante ny skov Udpegningen er retningsgivende for administration af en raeligkke regelsaeligt herunder skovloven og lov om drift af land-brugsjorder lov nr 434 af 9 juni 2004 (LBK nr 191 af 120309) og den i medfoslashr af denne lov udstedte bekendtgoslashrelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 100610

Indenfor arealer udpeget som skovrejsningsomraringde er der mulighed for at opnaring et hoslashjere tilskud jf BEK nr 1316 af 201106 om tilskud til privat skovrejsning Der henvises til vejledning om skovloven fra 2004 wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovSkovloven

Danmarks Nationale Skovprogram 2002 findes paring httpwww2snsdkudgivelser200287-7279-452-6danmarks_nationale_skovprogrampdfAftale om Groslashn Vaeligkst med DF af 16 juni 2009 wwwoemdkpublikationer2009aftale-om-groen-vaekstSkovrejsningsvejledning fra 2010 kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovPrivatTilskud+til+privatskoveSkovrejsning

KA

PITEL 7

48

Byggeri i landsbyer og det aringbne land

STATSLIGE maringL

Hovedformaringlet med landzonebestemmelserne er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlaeligg i det aringbne land samt at bevare de vaeligrdifulde landskaber Ligeledes tilsigter formaringlet at udvikling sker der hvor kommunen paring baggrund af en sammenfattende planlaeliggning har udlagt omraringder til byudvikling Omraringder i landzone skal derfor som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den der er noslashdvendig for driften af landbrug skovbrug og fiskeri

Det er et maringl at landzoneadministrationen skal sikre areal til jordbrugserhvervet og de saeligrlige karaktertraeligk der gaeliglder for det danske landskab med aringbne vidder og klare graelignser mellem land og by Dette sikres ved ikke at give tilladelse til spredt bebyggelse af boliger og industri i det aringbne land med konflikter samt tabte landskabstyper og tabte herlighedsvaeligrdier til foslashlge

Landzoneadministrationen goslashr det dermed muligt at bevare kvaliteterne i det aringbne land og medvirker samtidig til at sikre kvalitet i byer og landsbyer

Det er et maringl at de aringbne kyster friholdes som vaeligsentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive til rekreative formaringl

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

731 Kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministrationen skal sikre at spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land undgarings Planlovens sect 1 og Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Formaringlet med kravet er at kommunerne skal fastsaeligtte retningslinjer for deres landzoneadministration der forebygger spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land og at byvaeligkst skal placeres i byzone

732 Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgraelignse landsbyerne paring kort og fastsaeligtte bestemmelser for byggeri mv i kommuneplanens rammer for lokalplanlaeliggning Planlovens sect 11b stk 1

Nye arealer til erhvervs- og boligbyggeri kan i begraelignset omfang placeres i eksisterende byer eller bysamfund i landzone som huludfyldning eller afrunding af landsbyen

Afgraelignsningen skal ske paring kort og vaeligre entydig

Krav til planlaeliggningen i kystnaeligrhedszonen

733 I kystnaeligrhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlaeligg af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlaeliggningsinteresser i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 35 stk 3

Formaringlet er at friholde det aringbne land og selve kystnaeligrhedszonen for bebyggelse og anlaeligg Renovering genbrug og hensigtsmaeligssig udnyttelse inden for eksisterende bygningsmaeligssige rammer er ikke omfattet af bestemmelsen

Specielt paring mindre oslasher gaeliglder at bysamfund i landzone kan udbygges hvis en generel begraelignsning af bebyggelsen vil vaeligre i modstrid med hensynet til udvikling og opretholdelse af oslashsamfundet

yDERLIGERE INFORmATION

Vejledning om landzoneadministration (Miljoslashministeriets vejledning nr 9563 af 161002) kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres6104C430-E593-44E6-880C-EC26E33EF6096611landzonevejledning2002pdf

Yderligere information om landzonen vedr afgoslashrelser lovstof mv kan findes paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandzoneadministration

73

KA

PITEL 7

49

KA

PITEL 8

50

80 Beskyttelse i det aringbne land

Kommunerne har ansvaret for dels at varetage naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsvaeligrdier i det aringbne land som bla omfatter natur de oslashkologiske forbindelser landskab kulturhistorie og geologi og dels udviklingen af kommunen gennem den fysiske planlaeliggning Afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af det aringbne land er en hel central rolle for kommunerne for at tilgodese de hensyn kommunerne skal varetage

En af de store udfordringer i dag er at faring skabt sammenhaeligng i den danske fragmenterede natur Naturomraringder som feks soslasher overdrev moser enge og skove er ikke bundet sammen af groslashnne korridorer eller indgaringr i stoslashrre sammenhaeligngende omraringder Det betyder at mange arter har for faring og for ringe levesteder og at de kan have svaeligrt ved at sprede sig fra et naturomraringde til et andet

Med Aftale om Groslashn Vaeligkst de statslige Vand- og Natura 2000-planer nationalparker og udpegningerne efter planlovens sect 11a (planlovskataloget) som bla lavbundsarealer oslashkologiske forbindelser og skovrejsningsomraringder kan kommunerne forbedre og udbygge et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk Et naturnetvaeligrk baseret paring eksisterende beskyttede omraringder (som Natura 2000-omraringder fredninger beskyttede naturtyper skove natur- og vildtreservater) og nye omraringder som nye potentielle naturomraringder oslashkologiske forbindelser og naturgenopretningsprojekter Kommunerne har ansvaret for at faring skabt et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk gennem planlaeliggning administration og naturforvaltning

KA

PITEL 8

51

81

Samtidig vil kommunernes udpegning af og retningslinjer for varetagelsen af beskyttelsesinteresserne og bevaringsvaeligrdierne vaeligre et vaeligsentligt grundlag for kommunens administration af sektorlovgivningen feks godkendelse af udvidelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven

Ved en helhedsorienteret planlaeliggning i det aringbne land sammentaelignkning af de forskellige beskyttelses-interesser og kravet om friholdelse af de aringbne kyster kan der opnarings en synergi der sikre store sammen-haeligngende naturomraringder til gavn for biodiversiteten og oplevelsen af landskabet Kommunerne skal se planlaeliggning i et stoslashrre sammenhaeligng - ud over kommunegraelignsen - for at sikre sammenhaeligngen i beskyttelsen

Landskab

STATSLIGE maringL

I det aringbne land udgoslashr karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af hoslashj kvalitet de landskabelige bevarings-vaeligrdier Det er typisk landskaber som baringde repraeligsenterer et samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en aeligstetisk landskabsoplevelse som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber Det er et maringl at det gennem planlaeliggningen af det aringbne land sikres at de vaeligrdifulde landskaber bevares og styrkes og at de aringbne kyster fortsat udgoslashr en vaeligsentlig natur- og landskabsressource

Kommunerne skal afveje forandringer i det aringbne land saring det sker i respekt for den karakter og kvalitet der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette dem Det er derfor et maringl at kommunerne saeligtter fokus paring beskyttelsen af vaeligrdifulde landskaber og samtidig lokaliserer noslashdvendige anlaeligg under hensyn til landskabet

Danmark har med Landskabskonventionen indgaringet internationale aftaler om landskabsbeskyttelsen hvorefter ogsaring kommunerne i deres udpegning og planlaeliggning skal fremme beskyttelse forvaltning og planlaeliggning af landskaber Det er derfor et maringl at kommunernes planlaeliggning og forvaltning skal afspejle at landskabsoplevelsen udgoslashr en vigtig del af livskvaliteten for mennesker over alt baringde i byer og paring landet i spolerede omraringder samt i omraringder af hoslashj kvalitet i omraringder der er anerkendt som vaeligrende af enestaringende skoslashnhed samt almindelige omraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

811 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevarings-vaeligrdier og beliggenheden af omraringder med landskabelig vaeligrdi Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber herunder sikrer de vaeligrdifulde landskaber og landskabselementer som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber og landskaber knyttet til biotoper som feks skove soslasher og aringer

Der maring som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de vaeligrdifulde landskaber og gaeligldende retningslinjer maring ikke svaeligkkes Hvis der i kommuneplanen reduceres i beskyttelsen skal redegoslashrelsen indeholde en begrundelse for den aeligndrede afvejning af interesserne i omraringdet Begrundelsen skal forholde sig til de identitetsgivende landskabstraeligk landskabsoplevelsen og saringrbarheden i omraringdet og vurderes i forhold til naturgrundlaget kulturgrundlaget og den oplevelsesmaeligssige betydning

812 Kommuneplanlaeliggningen skal sikre og bevare stoslashrre sammenhaeligngende landskaber Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal beskytte stoslashrre sammenhaeligngende landskaber herunder de uforstyrrede landskaber og det skal saring vidt muligt undlades at placere nye stoslashrre tekniske anlaeligg baringde i og for taeligt paring omraringderne

Der goslashres opmaeligrksom paring at de landskabelige udpegninger herunder udpegninger for uforstyrrede landskaber skal fremgaring af kort

KA

PITEL 8

52

813 Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre at ny byvaeligkst og nyanlaeligg ikke forringer landskaberne Bemaeligrkninger til L571 jf sect 11a stk 1 nr 15

Den kommunale planlaeliggning i det aringbne land skal baseres paring et opdateret beslutningsgrundlag hvor nye byudlaeligg og andre anlaeligg generelt tilpasses landskabet ved placering i terraelignet ved bygningshoslashjde og materiale samt ved belysning for at undgaring ogsaring langtraeligkkende negative konsekvenser for landskabet Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten af det nye anlaeligg og forhindrer at vaeligrdifulde landskabstraeligk sloslashres eller oslashdelaeliggges af bebyggelse belysning tekniske anlaeligg beplantning eller tilgroning

yDERLIGERE INFORmATION

Til brug for landskabsvaretagelsen i kommuneplanlaeliggningen opfordres kommunerne til at benytte Miljoslashministeriets vejledning om landskabskaraktermetoden fra 2007 der kan findes her wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresserLandskabskaraktermetodenLinks_og_litteratur_om_LKMYderligere materiale om landskab og landskabsinteresser wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresser

Geologi STATSLIGE maringL

Det er et maringl at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og saeligrlig geologisk vaeligrdi sikres

Naturstyrelsen har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersoslashgelser for Danmark og Groslashnland (GEUS) udarbejdet et landsdaeligkkende kort over vaeligrdifulde geologiske omraringder Det er et maringl at sikre de Nationale Geologiske Interesseomraringder samt de 99 nationale interesser i kystlandskabet

I Danmark er der udpeget et antal GeoSites som indgaringr i et netvaeligrk af saeligrlig betydningsfulde europaeligiske geologiske omraringder af videnskabelig betydning Hovedparten af disse indgaringr i Nationale Geologiske Interesseomraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

821 Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af overordnede geologiske bevaringsvaeligrdier Planlovens sect 11a stk 1 nr 16

Landskaber med saeligrlige karakteristiske geologiske formationer der illustrerer landets geologiske udvikling og processer har stor betydning for oplevelsen og forstaringelsen af det danske landskabs dannelse De karakteristiske geologiske formationer har ogsaring stor betydning for forskning undervisning og sammenhaeligng til befolkningens natur- og landskabsforstaringelse og skal sikres ved kommunens retningslinjer

822 Vaeligrdifulde geologiske landskabstraeligk deres indbyrdes overgange og sammenhaelignge skal sikres Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

823 Vaeligrdifulde geologiske kystprofiler skal bevares Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

Retningslinjerne i kommuneplanerne for de nationale geologiske interesser skal sikre at kommunerne administrerer for at sikre og beskytte disse udpegninger De nationale geologiske interesseomraringder maring ikke forringes ved at de sloslashres eller oslashdelaeliggges af gravning bebyggelse tekniske anlaeligg skovbeplantning eller lignende

GeoSites har international videnskabelig betydning hvorfor disse beskyttelsesmaeligssigt kan sidestilles med nationale geologiske interesseomraringder

For at sikre de geologiske interesser som gennemskaeligres af en kommunegraelignse er det vigtigt at kommunerne samarbejder paring tvaeligrs af de administrative graelignser

82

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord side 2

10 Regler og rammer for kommuneplanlaeliggningen side 4

20 Kommende statslige initiativer side 821 Laeligsevejledning side 12

30 Byudvikling side 1431 Byvaeligkst og arealanvendelse i byzone side 1532 Omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst side 19 33 Detailhandel side 2134 Virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav side 2335 Stoslashjbelastede arealer og begraelignsning af stoslashj side 24

40 Saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet side 28

50 Forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg side 3051 Naturgasledninger side 3152 Groslashn Vaeligkst og biogasanlaeligg side 3153 Vindmoslashller side 3254 Hoslashjspaelignding side 3455 Trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg side 3456 Havne og havneanlaeligg side 3757 Affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg (kystnaeligr placering) side 3858 VVM side 39

60 Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg side 4061 Friluftsliv side 4162 Turisme og ferie- og fritidsanlaeligg side 4263 Adgang til det aringbne land naturen og kysten side 43

70 Benyttelse i det aringbne land side 4471 Jordbrug og de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder side 4572 Skovrejsning side 4673 Byggeri i landsbyer og det aringbne land side 48

80 Beskyttelse i det aringbne land side 5081 Landskab side 5182 Geologi side 5283 Kulturarv side 53 84 Lavbundsarealer side 54 85 Oversvoslashmmelse side 5586 Naturbeskyttelse side 5687 Bygge- og beskyttelseslinjer side 59 88 Kystnaeligrhedszonen side 60

90 Kommuneplanens form side 62

Stikordsregister side 67

2

Ved miljoslashminister Karen Ellemann

Naringr kommunerne paring forharingnd kender de statslige interesser forebygger det konflikter mellem statslige og kommunale interesser i planlaeliggningen Erfaringerne fra revision af kommuneplanerne i 2009 viser at den hidtidige oversigt sammen med tidlig dialog med kommunerne i vidt omfang loslashste problemer ved forhandling

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2013 skal goslashre det lettere for kommunerne at faring overblik over gaeligldende nationale maringl og krav Det er vigtigt for mig at ogsaring den kommende revision af kommuneplanerne i 2013 kan forloslashbe uden store konflikter mellem statslige og kommunale interesser og at det bliver en proces baseret paring dialog Her er denne oversigt et vaeligrktoslashj i dialogen

Paring en raeligkke omraringder har regeringen spillet ud med initiativer som kommunerne skal foslashlge op i deres planlaeliggning Det gaeliglder ikke mindst initiativer som

bull GroslashnVaeligkstbull GroslashnTransportbull Pladstilflerevindmoslashllerbull Danmarkibalanceienglobalverdenbull Landsplanredegoslashrelse2010

Forord

3

Vi skal loslashfte de store udfordringer som klimaaeligndringerne vil skabe herunder at vi skal begraelignse Danmarks afhaeligngighed af fossile braeligndsler Det vil kraeligve planlaeliggning for biogasanlaeligg vindmoslashller og omraringder til energiafgroslashder Det vil kraeligve fokus paring en noslashje afvejning mellem beskyttelse og benyttelse af det aringbne land naringr der skal skabes rum for de nye tiltag samtidig med at vi skal beskytte vores grundvand naturen landskaberne og den biologiske mangfoldighed Jeg forventer at kommunerne loslashfter udfordringerne i det aringbne land paring den bedste maringde

De statslige Vand- og Natura 2000-planer har vaeligret i forhoslashring og nu er de sendt i offentlig hoslashring indtil april 2011 De endelige planer vil faring stor betydning for kommunernes planlaeliggning fremover

Regeringen satte kommuner i yderomraringderne i fokus i 2010 Regeringens udspil rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo bliver fulgt op af flere initiativer Eacutet af initiativerne vil vaeligre at soslashge planloven aeligndret saringledes at kommunerne i yderomraringderne faringr flere lokale muligheder paring planomraringdet i kystnaeligrhedszonen Det skal understoslashtte en fortsat balance mellem byer landsbyer og det aringbne land men det skal ske inden for rammerne af by- og landzoneinddelingen og vi skal fortsat respektere naturbeskyttelsesomraringder og strandbeskyttelseslinjen

Det er vigtigt at byernes udvikling taelignkes sammen med trafikstrukturen Nogle af initiativerne i rsquoAftale om en groslashn transportpolitikrsquo understoslashtter i saeligrlig grad de overordnede interesser i planlaeliggningen lige som nogle af initiativerne er saeligrligt relevante for den kommunale planlaeliggning

Kommuneplanen kan give investeringssikkerhed for bygherrer naringr de skal traeligffe beslutning om at investere i byggeri anlaeligg og erhverv I kraft af at kommuneplanen indeholder rammer for hvad der kan bestemmes i lokalplaner og for de enkelte dele af kommunen er den vigtig information for erhverv og bygherrer Sikre rammer i planlaeliggningen giver bygherrer et bedre grundlag for at traeligffe beslutninger om investeringer der fremmer vaeligkst og udvikling i kommunen

I Danmark kommer vores drikkevand fra uforurenet grundvand Det er et politisk maringl fortsat at sikre rent grundvand til brug for forsyning med drikkevand Derfor maring kommuneplanlaeliggningen ved placering af byudvikling sikre omraringder med saringrbart drikkevand og indvindingsoplande til almene vandvaeligrker

Mange kommuner anvender i dag digitale kommuneplaner som findes baringde paring kommunens egen hjemmeside og i det landsdaeligkkende PlansystemDK der stiller plandata til raringdighed for alle paring internettet og leverer data til mange formaringl Jeg ser frem til resultaterne af samarbejdet mellem Kommunernes Landsforening og Miljoslashministeriet om datamodeller saringledes at kommuneplanerne kan indgaring i fremtidens digitale forvaltning og dermed skabe faeliglles fordele for den offentlige og den private sektor Store beslutninger og udfordringer raeligkker ud over den enkelte kommunes graelignser Den enkelte kommune styrker derfor egne vaeligkstmuligheder hvis kommunerne samarbejder om at udvikle vaeligkst og konkurrence-evne i omraringder der geografisk garingr paring tvaeligrs af kommune- og regionsgraelignser Det samme er tilfaeligldet naringr kommuneplanlaeliggning spiller sammen med den regionale udviklingsplan og de regionale vaeligkstforas erhvervsudviklingsstrategier Tvaeligrkommunalt samarbejde i kommuneplanlaeliggningen kan vaeligre til gavn for egne borgere og erhvervsliv

Jeg ser planlaeliggning af by og land baseret paring kvalitativt gode loslashsninger som en faeliglles opgave hvor stat kommuner og regioner hver har et antal brikker som lagt paring den rigtige maringde kan faring puslespillet til at garing op

Jeg har stor tillid til at kommunerne kan gennemfoslashre en planlaeliggning paring en fuldt kvalificeret maringde og som ogsaring vil indebaeligre konkrete afvejninger af de lokale interesser i forhold til de nationale Jeg er sikker paring at et godt overblik over de statslige interesser og tidlig dialog vil skabe forudsaeligtninger for at revision af kommuneplanerne i 2013 faringr et positivt forloslashb og et godt udfald saringvel lokalt som paring landsplan

KA

PITEL 1

4

10 Regler og rammer for kommuneplanlaeliggningen

Kommuneplanlaeliggningen skal sikre at de samfundsmaeligssige interesser i arealanvendelsen forenes og medvirker til at vaeligrne om landets natur og miljoslash saring samfundsudviklingen kan ske paring et baeligredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkaringr og for bevarelse af dyre- og planteliv

KOmmuNEPLANLaeligGNING

Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den foslashrste halvdel af en valgperiode offentliggoslashre en strategi for kommuneplanlaeliggningen Strategiens formaringl er bla at sikre offentlighedens inddragelse og oplyse om hele eller dele af kommuneplanen skal revideres eller genvedtages Proceduren fremgaringr af planlovens sectsect 23a ndash 23f I kommuneplanens redegoslashrelse skal det bla fremgaring hvordan kommuneplanen har forholdt sig til strategien jf planlovens sect 11e stk 1 nr 2

Ved en hel eller delvis revision af kommuneplanen skal denne altid vaeligre i overensstemmelse med gaeligldende love mv Til gengaeligld skal kommunalbestyrelsen jf planlovens sect 23e ikke foslashlge tilvejebringelsesproceduren i sect 23a naringr en aeligndring i kommuneplanen er en direkte foslashlge af aeligndringer i lovgivningen der er bindende for kommuneplanlaeliggningen

KA

PITEL 1

5

Udarbejdes der lokalplanforslag paring baggrund af rammen fra en genvedtaget kommuneplan kan dette medfoslashre krav om kommuneplantillaeligg idet der skal vaeligre overensstemmelse mellem de gaeligldende kommuneplanrammer og lokalplanen Jf ovenstaringende skal kommuneplantillaeliggget vaeligre i overensstemmelse med gaeligldende love

KOmmuNEPLANEN SKAL AFSPEjLE DE STATSLIGE maringL OG DE STATSLIGE bESLuTNINGER

Kommuneplanen skal afspejle landsplanlaeliggningen og skal vaeligre i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan Ligeledes skal statslige sektorplaner og handleplaner ligge til grund for den kommunale plan-laeliggning Kommuneplanen er ogsaring bindeleddet til lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delomraringder og mellem landsplanlaeliggningen og den konkrete administration i det aringbne land

KOmmuNEPLANENS OvERORDNEDE maringL

Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske maringl for udviklingen i kommunen I kommuneplanen fastlaeliggger kommunalbestyrelsen politikken for byernes udvikling og for det aringbne land infrastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske omraringder Kommuneplanen har desuden rollen som den baeligrende og afgoslashrende oversigtlige plan hvor borgere virksomheder interesseorgani-sationer mv kan orientere sig om planerne for kommunens udvikling

KOmmuNEPLANENS INDHOLD

En kommuneplan bestaringr af en hovedstruktur med overordnede maringl for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen retningslinjer for arealanvendelsen for en raeligkke emner og rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen Der skal vaeligre retningslinjer for alle de emner der fremgaringr af planlovens kommuneplankatalog Der er knyttet saeligrlige nationale interesser til planlaeliggningen for detailhandel og kystomraringderne

INTERESSEAFvEjNING

Kommuneplanen fastlaeliggger arealanvendelsen i kommunen baseret paring afvejninger af forskellige hensyn Det er kommunalbestyrelsens opgave at afveje de forskellige statslige interesser krav paring baggrund af kommunal-bestyrelsens prioriteringer af de statslige interesser kravs rsquotyngdersquo (lovkrav statslige handleplaner programmer planprincipper) samt de geografiske forhold naturgivne muligheder og lokale forhold Det skal ske inden for de overordnede rammer der fremgaringr af rsquoOversigt over statslige interesser i planlaeliggningen ndash 2013rsquo Afvejning af modstridende interesser forklares og det begrundes hvordan de forskellige interesser er afvejet mod hinanden

Kommunernes opgave er at afveje de enkelte interesser som skal fremgaring af redegoslashrelsen til kommune-planen Herefter vurderer staten om der er vaeligsentlige statslige interesser der tilsidesaeligttes og derfor medfoslashrer en statslig indsigelse

ANSvARSFORDELINGEN mELLEm myNDIGHEDER

Kommunalbestyrelserne har ansvaret for planlaeliggningen af arealanvendelsen i byerne og i det aringbne land inden for de rammer planloven og anden lovgivning saeligtter Kommunerne har som planlaeliggningsmyndighed ansvaret for planlaeliggning af baringde beskyttelsesinteresserne og benyttelsesinteresserne Kommunen skal derfor med kommuneplanen varetage alle emnerne fra kommuneplankataloget jf planlovens sect 11a og i oslashvrigt sikre at kommune- og lokalplaner er i overensstemmelse med planloven Ved evt aeligndringer af retningslinjer og udpegninger af emner fra kommuneplankataloget skal der foretages en afvejning af interesser se ovenstaringende afsnit

Hvis de fornoslashdne hensyn til de statslige interesser ikke er varetaget ndash eller hvis der er uklarhed om hvorledes det kan ske ndash kan det udloslashse en statslig indsigelse mod kommuneplanen

Miljoslashministeren har efter planloven pligt til at goslashre indsigelse overfor forslag til en kommuneplan og aeligndringer til en kommuneplan der ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser Ved overordnede interesser forstarings forhold der raeligkker ud over den enkelte kommunes interesser Eksempelvis kan naeligvnes behov for rent drikkevand andre statslige sektorinteresser som landbrug trafik sikring af energi- og affaldsforsyning eller placering af stoslashjfoslashlsomt byggeri

KA

PITEL 1

6

Ved vurdering af indholdet i forslag til kommuneplan og tillaeligg hertil vil de statslige myndigheder tage ud-gangspunkt i om de beskrevne statslige interesser og krav er tilgodeset I tilfaeliglde hvor kommunalbestyrelsen har afvejet forskellige statslige interesser mod hinanden vil de statslige myndigheder tage udgangspunkt i at kommunen redegoslashr for afvejning af de forskellige interesser set i forhold til formaringlet med de statslige interesser samt i respekt for de regionale og lokale forhold som udtrykkes i planforslagene

Det er miljoslashministeren der goslashr indsigelse paring hele statens vegne Opgaven varetages af Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde

OvERSIGTENS FORmaringL

Ifoslashlge planlovens sect 2a offentliggoslashr miljoslashministeren hvert 4 aringr en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus paring de interesser der har indvirkning paring den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling i Danmark

Oversigtens enkelte afsnit gengiver de krav som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser Det er krav som har hjemmel i enten planloven anden lovgivning beslutninger i Folketinget eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL Ved udmoslashntningen af de enkelte krav i kommune-planen kan det enkelte krav ikke ses isoleret I planlaeliggningen afvejes de enkelte krav og afvejningen fremgaringr af kommuneplanens redegoslashrelse

Generelt set laeliggger bevarings- og beskyttelsesinteresserne en raeligkke bindinger og begraelignsninger paring mulighederne for at inddrage nyt areal til byformaringl og tekniske anlaeligg Det er en politisk beslutning at finde den rette balance inden for de rammer lovgivningen og krav til kommunerne saeligtter

DEN juRIDISKE RAmmE

Formaringlet med oversigten er dobbelt Dels er det en oversigt over statslige interesser til kommunerne dels er det et redskab til Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde til brug for vurdering af hvorvidt de statslige interesser er varetaget og om forslaget til kommuneplan giver anledning til indsigelse

SAmmENHaeligNG mED ANDRE PLANER

Kommuneplanerne skal indeholde rammer for hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunerne Der er saringledes en noslashje sammenhaeligng mellem lokalplanen og kommuneplanens rammedel idet der ikke kan lokalplanlaeliggges for emner eller omraringder der ikke er fastlagt kommuneplanrammer for Kommune-planerne er tillige grundlag og ramme for kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen af en raeligkke befoslashjelser efter sektorlovgivningen som feks miljoslashbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven

Kommuneplanerne maring ikke stride mod den oslashnskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan og den regionale raringstofplan Endvidere maring kommuneplanerne ikke vaeligre i strid med regler og beslutninger som miljoslashministeren har udstedt efter planlovens sect 3 for at sikre landsplanmaeligssige interesser og mod eventuelle landsplandirektivbestemmelser og landsplandirektivet for hovedstadsomraringdet For at sikre at kommunerne indarbejder landsplandirektiverne i planlaeliggningen skal de indgaring i retningslinjerne i kommuneplanen jf planlovens sect 11a nr 20

Den regionale udviklingsplan opstiller en strategisk vision for regionens udvikling Den regionale udviklingsplan skal ses som et faeliglles projekt mellem kommuner erhvervsliv regionsraringd og de oslashvrige aktoslashrer i regionerne

Den regionale raringstofplan der udlaeliggger raringstofgrave- og raringstofinteresseomraringder er bindende for kommunens planlaeliggning og administration Bestemmelser i raringstofplanen der er relevante for planlaeliggningen af areal-anvendelsen i kommunen skal derfor fremgaring af kommuneplanredegoslashrelsen

Kommuneplanen maring desuden ikke stride mod en vandplan en Natura 2000-plan risikostyringsplan handlingsplaner for realiseringen af disse planer efter miljoslashmaringlsloven og en Natura 2000-skovplan jf planlovens sect 11 stk 4 Det er tillige et krav at kommuneplanen skal indeholde en redegoslashrelse for hvordan kommuneplanen forholder sig til bla disse overordnede forudsaeligtninger jf planlovens sect 11e stk 1

Der findes desuden en raeligkke statslige programmer og handlingsplaner feks rsquoAftale om styringsmodeller for udmoslashntningen af varingdomraringde- og aringdalsindsatsenrsquo og om den oslashvrige indsats paring vand- og naturomraringdet som kommunerne ogsaring skal laeliggge til grund for deres kommuneplanlaeliggning

KA

PITEL 1

7

Kommunalbestyrelsen skal i redegoslashrelsen give oplysninger om kommuneplanens sammenhaeligng til kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Et forslag til kommuneplan kan have betydelige konsekvenser i andre kommuner ikke kun i forhold til arealanvendelsen men ogsaring indirekte i form af aeligndrede trafikstroslashmme afvanding ol Tilsvarende kan mange udpegninger i det aringbne land af vaeligrdifulde landskaber naturomraringder stinet og rekreative funktioner have virkninger der overskrider kommunegraelignserne Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at fremsaeligtte indsigelse mod en nabokommunes planforslag hvis forslaget har vaeligsentlig betydning for kommunens udvikling

DIALOG OvER KOmmuNEGRaeligNSER

For at faring et Danmark der haelignger sammen forudsaeligtter det et samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser Enhver kommune planlaeliggning er afhaeligngig af nabokommunens

De statslige interesser omfatter isaeligr at sikre et overordnede sammenhaeligng af forskellige statslige udpegninger og planer Dette kan dreje sig om den statslige Vand- og Natura 2000-planlaeliggning sikring af biodiversitet ved at skabe sammenhaeligng mellem Natura 2000-omraringder skove og nationalparker infrastrukturelle anlaeligg veje mv For at sikre en national sammenhaeligng i saringdanne overordnede udpegninger og hensyn maring kommunerne som ansvarlig planlaeliggningsmyndighed noslashdvendigvis indgaring i taeligtte samspil med nabokommuner

Planlaeliggning for andre emner ndash udover ovennaeligvnte ndash veje stoslashrre naturomraringder aringdale ferie- og fritidsanlaeligg og nationale og regionale rekreative stier ndash kan ogsaring ved samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser skabe bedre sammenhaeligng og funktion af emnet som kan have fordel for kommunen selv eller i et mindre regionalt perspektiv Det er op til kommunerne at vurdere om de vil indgaring i saringdanne fora eller samarbejder

GaeligLDENDE REGIONPLANRETNINGSLINjER

Paring vandomraringdet findes fortsat gaeligldende regionplanretningslinjer som foslashrst vil blive afloslashst med de kommende vandplaner Kommunerne boslashr derfor vaeligre opmaeligrksomme paring ikke at planlaeliggge for bebyggelse og anlaeligg der kan vanskeliggoslashre de initiativer der vil foslashlge af vandplanerne

Ud over de gaeligldende regionplanretningslinjer der bliver afloslashst af vandplanerne er resterende retningslinjer gaeligldende ind til Naturstyrelsen har ophaeligvet dem

KA

PITEL 2 20 Kommende statslige initiativer

vAND- OG NATuRA 2000-PLANER

I oktober 2010 sendte den davaeligrende By- og Landskabsstyrelse forslag til Vand- og Natura 2000-planerne i 6 maringneders offentlig hoslashring Inden da havde forslagene vaeligret i forhoslashring hos beroslashrte myndigheder med det formaringl at de udfoslashrende myndigheder tidligt i planprocessen og forud for den offentlige hoslashring havde mulighed for at bidrage til planforslagene

Saeligrligt skal naeligvnes at regeringen med Aftale om Groslashn Vaeligkst har fastlagt en raeligkke virkemidler der paring en omkostningseffektiv maringde skal sikre at vi lever op til vandplanernes miljoslashmaringl Virkemidlerne i den politiske aftale er valgt ud fra deres omkostningseffektivitet og potentiale for at gennemfoslashre virkemidlerne

Et af de maringlrettede virkemidler er etablering af op til 10000 ha varingdomraringder som skal reducere kvaeliglstof-udledningen til kystvandene Miljoslashministeren aftalte i efteraringret 2009 med KL at kommunerne faringr ansvaret for at planlaeliggge og gennemfoslashre varingdomraringdeprojekterne der er indeholdt i Aftale om Groslashn Vaeligkst Miljoslash-ministeriet koordinerer indsatsen paring nationalt plan De etablerede vandoplandsstyregrupper har indsendt vandoplandsplaner til Miljoslashministeriet med forslag til konkrete varingdomraringdeprojekter Forundersoslashgelser skal klarlaeliggge om projekterne kan gennemfoslashres og om de lever op til krav om bla omkostningseffektivitet og kvaeliglstofreduktion

8

KA

PITEL 2

9

Kommuneplanerne skal foslashlge op paring Vand- og Natura 2000-planerne ved at sikre de udpegede lavbundsarealer der kan genoprettes som varingdomraringder og udbygge sammenhaeligngende naturnetvaeligrk med Natura 2000-omraringder lavbundsarealer skove naturomraringder og oslashkologiske forbindelser

GRoslashN vaeligKST

biogasanlaeligg og lokalisering af store husdyrbrug

Med rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er det aftalt at aeligndre planloven for at forpligte kommunerne til som noget nyt at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg og store husdyrbrug i kommuneplanlaeliggningen Formaringlet er paring forharingnd at forebygge konflikter mellem lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg og andre arealinteresser samt bla at fremme intensiv husdyrproduktion i naeligrheden af biogasproduktionen

Hensigten er bla at fremme lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg saring maringlet om at op til ca 50 af den producerede husdyrgoslashdning kan anvendes energimaeligssigt opfyldes Regeringen vil soslashge planloven aeligndret til kommuneplanrevisionen i 2013 saring kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen saring de lokaliseres hensigtsmaeligssigt i forhold til husdyrbrug jordbrugsforhold beskyttelses-interesser og egnet infrastruktur Disse fremtidige planopgaver vil derfor give behov for en koordinering paring tvaeligrs af kommunegraelignser

Regeringen og KL har indgaringet en aftale den 16 juni 2010 om at skabe mulighed for en tidligere planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg Se endvidere afsnit 52

Der er sat midler af under rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo til at kompensere kommunerne for denne tidlige og frivillige planlaeliggningsindsats lige som der i 2010 er nedsat et midlertidigt biogassekretariat (et statsligt rejsehold) der fortsaeligtter i 2011 med at raringdgive kommunerne ved kommuneplanlaeliggningen af nye stoslashrre biogasanlaeligg herunder om sposlashrgsmaringl vedr VVM

Store husdyrbrug

I forlaeligngelse af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er der med aeligndringen af landbrugsloven aringbnet op for at der kan etableres jordloslashse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder Dette kan betyde at den samlede bygningsmasse for en bedrift vil kunne blive betydeligt stoslashrre saringledes at der i det aringbne land vil kunne opstaring meget store industrilignende byggerier Efter rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forudsaeligttes det at planloven skal aeligndres saring kommunerne fremover inddrager beliggenheden af omraringder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug i kommunernes almindelige planlaeliggning Formaringlet er at sikre en hensigtsmaeligssig placering herunder i forhold til faeliglles biogasanlaeligg som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget Gennem den almindelige planlaeliggning vil der ved lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug kunne tages hensyn til erhvervsudviklings-muligheder almindelig byvaeligkst infrastruktur og en hensigtsmaeligssig placering i forhold til beskyttelses-interesserne i det aringbne land

Planlaeliggning for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyr-brug vil blive et obligatorisk emne som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for Kommunerne faringr muligheden for at planlaeliggge for udviklingen i husdyrproduktionen og grundlaget for en hensigtsmaeligssig beliggenhed af arealer til byggeri paring store husdyrbrug i forhold til omgivelserne paring basis af en samlet planlaeliggningsmaeligssig vurdering Reguleringen af husdyrbrug herunder efter husdyrgodkendelsesloven vil vaeligre den samme uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte omraringder

Akvakultur

Som en del af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forventes der en opfoslashlgning af Akvakulturudvalgets anbefalinger fra 26 maj 2010 at kommunerne skal placere nye store dambrug i respekt for Vand- og Natura 2000-planerne Kommunerne bliver myndighed baringde for planlaeliggningen af anlaeligggene og godkendelsen

KA

PITEL 2

10

AFTALE Om EN GRoslashN TRANSPORTPOLITIK

I 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget en raeligkke aftaler om En groslashn transportpolitik Aftalerneindeholder de overordnede rammer og principper for udviklingen af transportpolitikken for dekommende aringr samt en raeligkke initiativer paring transportomraringdet

Aftalerne sigter paring at styrke den langsigtede prioritering og kontinuitet i fremtidens investerings-beslutninger paring infrastrukturomraringdet under loslashbende hensyntagen til en effektiv ressourceanvendelse hvor der herunder ogsaring gaeliglder fremme af projekter som giver stoslashrst mulig gavn Aftalerne blev i 2010 fulgt op med aftalen om Bedre mobilitet

Regeringen vil via den rullende planlaeliggning fremlaeliggge beslutningsgrundlag og projekter saring derhvert andet aringr er mulighed for at tage stilling til konkrete anlaeliggsprojekter

Transportministeriet udarbejder loslashbende en raeligkke redegoslashrelser og aftaler Saringvel aftalerne om En groslashn transportpolitik fra 2009 aftale om Bedre mobilitet fra 2010 samt de mange andre aftaler der er og bliver indgaringet fremover har alle indflydelse paring den kommunale planlaeliggning Kommunerne er forpligtet til loslashbende at holde sig ajour med hvad der bliver indgaringet af aftaler og hvilke redegoslashrelser der bliver udarbejdet

HAvNE

Miljoslashministeren og transportministeren offentliggjorde i maj 2010 en redegoslashrelse om arealanvendelse i danske havne Redegoslashrelsen viser at det samlede areal til havneformaringl forventes at stige i de kommende aringr Men samtidigt pegede den paring at fremtidige byomdannelser paring og omkring havne i hoslashjere grad end tidligere vil foregaring paring aktive erhvervshavne Paring den baggrund har de to ministerier opstillet en raeligkke statslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlaeliggning De to ministerier er i dialog med KL om hvordan de statslige interesser kan omsaeligttes til en aftale der praeligciserer hvordan disse interesser kan indarbejdes i den kommunale planlaeliggning og hvilke overvejelser der vil indgaring i statens brug af indsigelser mod byomdannelser paring og omkring aktive erhvervshavne

ENERGIFORSyNING OG KLImA

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer paring energiomraringdet for at faring et solidt og velunderbygget grundlag for at fastlaeliggge den fremtidige energipolitik Regeringen offentliggjorde i februar 2010 rapporten rsquoEnergiforsyning - Redegoslashrelse om forsyningssikkerheden i Danmarkrsquo I juni 2010 fremlagde regeringen rsquoNational handlingsplan for vedvarende energi i Danmarkrsquo om opfyldelse af maringlene for vedvarende energi frem til aringr 2020 Hertil kommer at Klimakommissionen den 28 september 2010 har offentliggjort sine resultater overvejelser anbefalinger i rsquoGroslashn Energi ndash Vejen mod et dansk energisystem uden fossile braeligndslerrsquo I forlaeligngelse af Klimakommissionens rapport vil regeringen komme med et oplaeligg til hvordan Danmark bliver uafhaeligngigt af fossile braeligndsler i 2050 Regeringen vil som et led i indsatsen for at udbygge den vedvarende energiforsyning praeligsentere et oplaeligg til en ny energiaftale for perioden efter 2011 hvor den nuvaeligrende aftale om dansk energipolitik udloslashber

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer for at imoslashdegaring klimaaeligndringerne bla etablering af et Videncenter for klimatilpasning og en klimatilpasningsportal

vINDmoslashLLER - AFSTAND TIL OvERORDNEDE vEjE OG jERNbANER

Der har vaeligret stort fokus paring kravet om at vindmoslashller tidligere ikke maringtte placeres naeligrmere overordnede veje end fire gange moslashllens totalhoslashjde bla af hensyn til trafiksikkerhed

Transportministeriet har i foraringret 2010 foretaget en ny vurdering og meddelt at vindmoslashller som udgangspunkt ikke maring placeres naeligrmere veje og baner end 17 gange moslashllens totale hoslashjde dog mindst 250 meter for overordnede veje

Aftaleparterne bag rsquoAftalen om et nationalt testcenter for store vindmoslashller i Oslashsterild som en del af en helhedsloslashsning for placering af testmoslashller frem mod 2020rsquo oslashnsker at afstandskravet for vindmoslashller til overordnede veje og jernbaner vurderes paring ny Regeringen Socialdemokratiet Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har derfor aftalt at Transportministeriet Klima- og Energiministeriet og Miljoslash-ministeriet nedsaeligtter en arbejdsgruppe der ser paring muligheden for at reducere afstandskravet yderligere baringde for saring vidt angaringr afstandskravet paring 17 gange moslashllernes totalhoslashjde og reglen om min 250 meter fra offentlig vej idet der som en del af arbejdet vil indgaring undersoslashgelse af forholdene i udvalgte andre lande og den seneste ekspertviden paring omraringdet Arbejdsgruppen afrapporterer med en indstilling til partierne bag aftalen senest ultimo 2010

KA

PITEL 2

11

Arbejdsgruppen har i december 2010 afgivet rapport til partierne bag Oslashsterild aftalen Det praeligciseres over for kommunerne at den nugaeligldende afstand for vindmoslashller til overordnede veje (17 gange moslashllehoslashjden dog min 250 meter) ikke er en forbudszone men en planlaeliggningszone hvori moslashller kan opstilles hvis en raeligkke trafikale og planlaeliggningsmaeligssige forhold tages i betragtning Det anbefales endvidere i rapporten at der arbejdes med en styrket vejledning af kommunerne paring forholdet omkring vindmoslashllers afstande til veje og jernbaner En ny arbejdsgruppe skal senest juni 2011 fremkomme med det tekniske grundlag for en yderligere reduktion af mindsteafstanden til veje og samtidig udarbejde et saeligt nye retningslinjer for vindmoslashllers afstand til jernbaner

DIALOGFORum Om TuRISmEPLANLaeligGNING

I forlaeligngelse af Oslashkonomi- og Erhvervsministeriets rapport om turismens rammevilkaringr 2010 og regeringens publikation rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo besluttede regeringen at nedsaeligtte et dialogforum som begyndte arbejdet i september 2010 Dialogforum bestaringr af repraeligsentanter for turismens organisationer Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet KL og Danske Regioner Miljoslashministeriet ved Naturstyrelsen varetager formandskabet

Dialogforums opgave er at saeligtte fokus paring de nye tendenser i turismen og paring de rammer muligheder og begraelignsninger som planloven saeligtter for udvikling af turismeerhvervet Dialogforum skal endvidere droslashfte mulighederne for udvikling af nogle mere koncentrerede turistomraringder og mulighederne for udvikling og modernisere af omraringder med potentiale for turisme herunder helaringrsturisme saring attraktions-vaeligrdien kan oslashges og lokalomraringdets service- og beskaeligftigelsesmuligheder forbedres Derudover skal begrebet rsquosammenhaeligngende turistpolitiske overvejelserrsquo operationaliseres saring kommunerne kan bruge de turistpolitiske overvejelser som grundlag for deres udvikling af turismen Dialogforum om turismeplanlaeliggning afrapporterer til Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet i maj 2011

DANmARK I bALANcE I EN GLObAL vERDEN

Regeringen har offentliggjort udspillet rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo hvor man oslashnsker at skabe nye muligheder for planlaeliggningen i yderomraringderne Efter udspillet skal landets yderomraringder bestaringende af 29 kommuner have mulighed for at planlaeliggge til gavn for erhverv bosaeligtning og detailhandel

KA

PITEL 2

21

12

Laeligsevejledning

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen -2013rsquo er opbygget tematisk for at saeligtte fokus paring en helhedsorienteret planlaeliggning med en hovedopdeling paring benyttelse og beskyttelse Benyttelses-kapitlerne omfatter byudvikling saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg Beskyttelseskapitlerne omfatter beskyttelse i det aringbne land Hermed sigter Oversigten paring at kommunale planlaeligggere orienterer sig om de statslige interesser samlet under emnerne for de omraringder der oslashnskes opdateret og ikke under flere forskellige emner

Efter foslashrste kommuneplanrunde i 2009 er det forventningen at kommunerne som planlaeliggningsmyndighed har et godt overblik over planloven og planlovskataloget planlovens sect 11a saring der ikke er behov for at foslashlge opbygningen i planlovens sect 11a stringent

AEligndringen af opbygningen af Oversigten har betydet at flere emner er blevet til selvstaeligndige afsnit som vindmoslashller havne mv der foslashr stod under tekniske anlaeligg Andre emner er blevet til rsquonyersquo afsnit som bygge- og beskyttelseslinjer og byggeri i landsbyer og det aringbne land Her er der tale om emner der foslashr var behandlet under andre emner eller var spredt imellem flere kapitler i den gamle rsquoOversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo Saringdanne redaktionelle aeligndringer betyder ikke en skaeligrpelse eller lempelse af kravene

Regeringen er paring vej med flere stoslashrre politiske initiativer som vil kunne faring betydning for kommuneplan-laeliggningen 2013 naringr de er implementeret i lovgivning og handlingsplaner Disse initiativer beskrives kort i kapitel 2 ndash Kommende statslige initiativer Men indtil de er udmoslashntet i konkrete love eller handlingsplaner er de ikke krav til kommunernes planlaeliggning

Oversigten bestaringr af et katalog over rsquostatslige maringlrsquo og rsquokrav til den kommunale planlaeliggningrsquo Oversigten indeholder ikke nye statslige maringl og krav Alle de naeligvnte statslige maringl vil kunne findes i eksisterende love planer programmer handlingsplaner mv og alle krav vil kunne findes i eksisterende lovgivning landsplan-direktiver mv Kravene saeligtter tilsammen rammerne for det kommunale ansvarsomraringde i planlaeliggningen

Hvert kapitel indledes med en kort indledning til emnet hvor der ses paring sammenhaelignge mellem de enkelte afsnit Hvert afsnit under kapitlerne opbygges med

1 Statslige maringl De statslige maringl er ofte langsigtede og det forventes at kommunerne planlaeliggger for at realisere maringlene

2 Krav til den kommunale planlaeliggningKravene er formuleret efter de love og aftaler hvor der er en vaeligsentlig overordnet interesse hvorfor kravene skal efterleves Under kravene er en uddybende forklaring om hvad formaringlet er og hvordan kravet forventes administreret 3 Henvisning til information fra andre kilderHer kan der vaeligre links til relevante udgivelser websites afgoslashrelser mv

I Oversigten 2013 er rsquoKrav til den kommunale planlaeliggningrsquo blevet kortere og mere praeligcist formuleret Kun rsquoskalrsquo krav er medtaget dvs krav der er forbundet med statslige interesser Derudover kan planloven indeholde krav som ikke er af statslig interesse og dermed ikke i sig selv kan give anledning til statslig indsigelse

Nogle krav er suppleret med en uddybning af formaringlet med kravet en rsquoforklarende tekstrsquo og en omtale af hvordan kravet fortolkes og administreres Til kravene hoslashrer henvisninger saringledes at lovhjemlen fremgaringr

De statslige krav til kommuneplanlaeliggningen kan groft kategoriseres i tre overordnede rsquotyperrsquo

Den foslashrste type krav ndash og det er hovedparten ndash er krav til kommuneplanlaeliggningen der stilles direkte i lovgivningen Hertil hoslashrer ogsaring krav i statslige handlingsplaner og programmer feks krav der foslashlger af anlaeliggslove vedtaget af Folketinget vandmiljoslashplaner o lign af aftaler indgaringet af regeringen aftale om anlaeliggsinvesteringer paring vej- og baneomraringdet o lign eller direkte af internationale naturbeskyttelses-forpligtelser mv

KA

PITEL 2

13

Den anden type krav i Oversigten afspejler at visse udpegninger og reservationer som er foretaget af amterne i regionplanerne med hjemmel i planloven oslashnskes fastholdt hvis de fortsat er aktuelle og realistiske Som eksempler kan naeligvnes regionplanlagte arealreservationer til infrastrukturelle anlaeligg som transmissionsledninger veje jernbaner transportcentre mv en arealreservation for en losseplads fastholdelse af beskyttelsen af saeligrligt vaeligrdifulde naturtyper fastholdelse af resultaterne af mange aringrs amtsligt arbejde med at kortlaeliggge kulturmiljoslasher o lign

Der er en overordnet samfundsmaeligssig ndash og ofte ogsaring samfundsoslashkonomisk interesse ndash i at fastholde disse arealreservationer og beskyttelsesniveauet Desuden er der en overordnet interesse i at udviklingen paring natur- og miljoslashbeskyttelsesomraringdet og andre bevaringsvaeligrdier fastholdes og videreudvikles af kommunerne i kommuneplanlaeliggningen

Den tredje type krav afspejler generelle planprincipper som amterne har skullet laeliggge til grund for deres planlaeliggning og som viderefoslashres som grundlag for kommuneplanerne Der er tale om overordnede plan-principper som er udviklet gennem mange aringrs praksis - bla med udgangspunkt i planlovens formaringls-bestemmelser samt lovbemaeligrkninger - og som staten har lagt til grund ved behandlingen af amternes regionplanforslag Principperne har ogsaring vaeligret meldt ud i de hidtidige udmeldinger om statslige interesser i regionplanlaeliggningen Et eksempel paring et generelt planprincip er at der skal vaeligre en klar graelignse mellem by og land Et andet eksempel er at fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder skal overvejes inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder

De krav der er listet i Oversigten bidrager til at fastlaeliggge de statslige interesser Ovenstaringende tre typer krav vaeliggtes lige Der er for alle kravene et raringderum for hvordan de efterleves lokalt Der er fleksibilitet i hvordan kravene afvejes og udmoslashntes i forhold til hinanden i lokalsamfundet1

De fleste krav henviser til LBEK nr 937 af 240909 om lov om planlaeliggning eller bemaeligrkningerne til lov-forslag L93 2004-05 jf Lov nr 571 af 240605 men citeres for nemhedens skyld som hhv rsquoPlanlovenrsquo og rsquoBemaeligrkninger til 571rsquo Ligeledes gaeliglder for Forslag til lov om aeligndring af lov om planlaeliggning og lov om naturbeskyttelse L191 af 9394 citeres rsquobemaeligrkninger til L191rsquo 1Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo s 28 Miljoslashministeriet 2006

KA

PITEL 3

14

30 Byudvikling

Byernes planlaeliggning er en kommunal opgave Der er imidlertid en raeligkke statslige interesser som kommunerne med deres planlaeliggning for byudviklingen skal vaeligre opmaeligrksomme paring Byerne aeligndrer sig hele tiden og den globale konkurrence stiller fornyede krav til byerne Derfor maring byerne have mulighed for at aeligndre deres fysiske form arealanvendelse og udstraeligkning Det skal blot ske under hensyn til de statslige interesser der ofte vil repraeligsentere andre og tilsvarende vigtige maringlsaeligtninger Byernes udvikling er af afgoslashrende betydning for landets udvikling saeligrligt naringr udviklingen ses over en lang tidshorisont og naringr udviklingen ses paring tvaeligrs af landet AEligndringer i arealanvendelsen i kommunerne er oftest irreversibel Er der en gang bygget boliger erhverv eller andre anvendelser paring et areal saring viser erfaringen at det ikke aeligndrer sig i mange aringr og kun i meget sjaeligldne tilfaeliglde bliver foslashrt tilbage til dets oprindelige anvendelse Alle beslutninger om byudvikling boslashr derfor foretages paring et velafvejet beslutningsgrundlag hvor alle interesser inddrages i overvejelserne herunder ikke mindst de statslige interesser

De statslige interesser i kommunernes planer for byudvikling kan vaeligre meget forskellige En del af interesserne handler om beskyttelse af eksisterende kvaliteter i form af de aringbne landskaber saeligrlige naturomraringder omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og omraringder med en rekreativ vaeligrdi Det gaeliglder eksempelvis kysterne og de saeligrlige Natura 2000-omraringder Ogsaring drikkevandet udgoslashr en statslig interesse hvorfor omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser ogsaring indgaringr i dette kapitel om byudvikling

KA

PITEL 3

15

31

I andre tilfaeliglde handler de statslige interesser om en effektiv udnyttelse af statslig infrastruktur om at undgaring forhindringer for statslige anlaeligg eller om at sikre fortsat mulighed for at drive statslig virksomhed Det er saringledes en statslig interesse at sikre en hensigtsmaeligssig koordinering af byudviklingen med udbygning af infrastrukturen Der gaeliglder saringledes krav om at arealer ved motorveje primaeligrt skal reserveres til transport-tung virksomhed Et andet eksempel er Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner hvor der fortsat skal kunne gennemfoslashres stoslashjende aktiviteter uden problemer med stoslashjramte boliger i nabolaget

Faeliglles for disse krav gaeliglder at der er tale om en interesse som staten varetager for at sikre en sammenhaeligng paring tvaeligrs af kommuner og for beslutninger der har betydning over en lang tidshorisont Med statens krav formuleres saringledes en ramme for kommunernes planlaeliggning indenfor hvilken kommunerne kan planlaeliggge byudviklingen

Afsnittet vedr omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst beskriver maringl og krav til hvordan kommunerne varetager hensynet til omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og til indvindingsoplande til almene vandvaeligrker i tiden frem til at de statslige vandplaner traeligder i kraft Naturstyrelsen vil paring sin hjemme-side offentliggoslashre og orientere om naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft og dermed eventuelt erstatter maringl og krav i dette afsnit

Indtil de statslige vandplaner traeligder i kraft vil det vaeligre regionplanernes retningslinjer der danner grundlag for administrationen af udlaeligg i omraringder omfattet af OSD Regionplanretningslinjerne har status som et landsplandirektiv Naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft overtager de reguleringen af planlaeliggningen inden for OSD og regionplanretningslinjerne ophaeligves efter lov om miljoslashmaringl mv

Der er i kommuneplanlaeliggningen mulighed for udlaeligg af arealer til bymaeligssige formaringl i omraringder omfattet af OSD Disse omraringder anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der skal redegoslashres for de konkrete saeligrlige planlaeliggningsmaeligssige hensyn eller naturmaeligssige og geologiske forhold

Frem til vandplanernes ikrafttraeligden vil udgangspunktet for planlaeliggning i OSD herunder for byudvikling vaeligre de eksisterende regionplanretningslinjer Det betyder at der skal findes arealer hvorparing der kan ske byudvikling Naturstyrelsen vil vejlede kommunerne for planlaeliggning af udlaeligg til byudvikling i OSD omraringder Paring styrelsens hjemmeside vil der blive offentliggjort beskrivelser af konkrete cases og dokumentation om de grundvandsforhold der skal indgaring i planlaeliggningen

Naringr vandplanerne er vedtaget maring planredskaberne indgaring paring rette tid i en helhedsvurdering Vandplanerne udarbejdes med henblik paring at tage vare paring hele vandkredsloslashbet Kommunerne skal udarbejde vandhandle-planer for den konkrete gennemfoslashrelse af vandplanerne Kommuneplaner og lokalplaner maring ikke vaeligre i strid med vandplaner ogeller handlingsplaner

Byvaeligkst og arealanvendelse i byzone

STATSLIGE maringL

Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer og det er et maringl at planlaeliggningen skaber og bevarer levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger erhverv handel service mv Det er et maringl at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder

Det er et maringl at kommunerne gennem deres planlaeliggning etablerer baeligredygtige bystrukturer i relation til detailhandel trafik erhvervs- og boliglokalisering Planlaeliggningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljoslashbelastningen Det er et maringl at boliger arbejdspladser institutioner og andre rejsemaringl placeres saringdan at behovet for transport reduceres og saringledes at der sikres en sammenhaeligng mellem kommunernes planlaeliggning og investeringer i infrastruktur Det er bla et maringl at fremtidens byvaeligkst og trafikskabende funktioner placeres saring det tilskynder til brug af kollektiv trafik

Det er et maringl at der skal vaeligre forskel paring land og by og at der er en klar graelignse mellem by og land Spredt bebyggelse i det aringbne land skal undgarings

Det er saringledes ogsaring et maringl at udlaeligg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det aringbne land begraelignses og at saringdanne arealer primaeligrt reserveres til transporttunge virksomheder Hvis byerne udvikler sig langs motorvejen ud i det aringbne land forsvinder aringbne landskaber og groslashnne kiler

KA

PITEL 3

16

Det er et maringl at der fortsat er aringbne og sammenhaeligngende landskaber mellem byerne Byarealer der er nabo til overordnede veje anlagt i aringbent land typisk motor- og motortrafikveje skal desuden planlaeliggges og udformes under hensyn til byens samspil med vejanlaeliggget herunder visuelle forhold

Der skal fortsat satses paring byomdannelse herunder anvendelse af de nye muligheder for at udlaeliggge byomdannelsesomraringder og omdanne udtjente erhvervsomraringder til blandede byomraringder med boliger erhverv institutioner centerfunktioner og rekreative arealer Maringlet er at en vaeligsentlig del af nybyggeriet sker paring tidligere byarealer og at behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres Samtidigt er det hensigten at byomdannelsen er med til at revitalisere den eksisterende by

Byomdannelsen af havnearealer til andre formaringl herunder boliger skal ogsaring tage hensyn til behovet for at sikre en balance i forhold til udviklingen af havnearealer til havne- og transportrelaterede formaringl Der skal paring nationalt niveau vaeligre tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport Det er et maringl at planlaeliggningen sikrer havnekapacitet til fiskerierhvervets behov og ikke hindrer udviklingsmuligheder for trafikforbindelser og haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser

Der er behov for at supplere vores relativt aringbne byer med taeligttere bydele Derfor er det et maringl at byggeri skal planlaeliggges paring en maringde der baringde oslashkonomiserer med inddragelse af aringbent land og paring samme tid tager hensyn til groslashnne kiler og respekterer graelignsen mellem land og by

Det er et maringl at beslutninger om byvaeligkst foretages paring basis af en helhedsvurdering der bla inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder vandindvindingsomraringder natur og landskab og den regionale udvikling Det er ligeledes et maringl at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer dimensioner udpegede kulturmiljoslasher og bevaringsvaeligrdige bygninger og anlaeligg som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet

Det er et maringl at kommuneplanerne bidrager til en udvikling der kommer hele Danmark til gode og sikrer balance mellem lokale interesser og nationale hensyn Udviklingen i yderomraringderne er paringvirket af den generelle samfundsmaeligssige og oslashkonomiske aktivitet hvor den oslashkonomiske vaeligkst er stoslashrst omkring de store byer Maringlsaeligtningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosaeligtning vaeligkst og erhvervs-udvikling skal foslashlges op i kommunernes planlaeliggning ved bla at understoslashtte mulighederne for begraelignset byggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet

Det er et maringl at friholde de aringbne kyster for ny bebyggelse og anlaeligg og indpasse noslashdvendig og velbegrundet bebyggelse og anlaeligg de steder hvor kysten paringvirkes mindst muligt Ny bebyggelse og nye anlaeligg i eksisterende byzone der allerede er bebygget eller udlagt til bebyggelse skal indpasses i saringvel den bymaeligssige som den kystlandskabelige helhed

Det er et maringl at ny byzone i til boligformaringl i kystnaeligre byer skal udlaeliggges til helaringrsbeboelse og at boliger i byzone anvendes til helaringrsboliger for at skabe grundlag for fortsat liv i byerne aringret rundt

Det er et maringl at adgangen til og langs kysten de rekreative vaeligrdier og de groslashnne kiler fastholdes og forbedres

Det er et maringl at de groslashnne kiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre rekreative interesser oplevelsen af forskellen mellem by og land og byens placering i landskabet

Det er et maringl i forbindelse med nedlaeligggelse af kaserner og oslashvelsespladser hvor ejendomme bliver frigjort til afhaeligndelse at den kommunale planlaeliggning muliggoslashr aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger og anlaeligg til erhvervs- eller boligformaringl saring de samfundsmaeligssige investeringer nyttiggoslashres

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

311 Kommuneplanen skal afgraelignse nye arealer til byzone og denne afgraeligsning skal ske ud fra en helhedsvurdering Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1

Udlaeligg af nye byudviklingsomraringder og aeligndringer af dem skal baseres paring en afvejning af interesserne Paring den ene side skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig byudvikling virksomheder med saeligrlige beliggen-hedskrav fordelingen af byvaeligksten mellem kommunens byer og paring den anden side skal der tages hensyn til de overordnede interesser i det aringbne land herunder rekreative interesser kvalitet i landskabet vandind-vindings- og raringstofinteresserne samt produktions- og strukturforhold mv i jordbrugserhvervet De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort

KA

PITEL 3

17

Udviklingen af bymoslashnstret skal basere sig paring strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling fremtidige samarbejdsmuligheder og netvaeligrksdannelse mellem byer herunder sposlashrgsmaringlet om hvordan yderomraringderne knyttes til den oslashvrige region Ved et revideret bymoslashnster maring det fremgaring af redegoslashrelsen hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kommuneplanens rummelighed til boliger erhverv mv Vurderinger om byvaeligkst skal i oslashvrigt foretages paring baggrund af en raeligkke af de krav som kan findes i kapitel 3-8

312 Der skal vaeligre klare graelignser for byerne og byvaeligkst skal ske indefra og udad saring der sikres forskel mellem by og land og ny spredt bebyggelse i det aringbne land undgarings Bemaeligrk-ninger til L571 sect 11a stk 1 og planprincip paring baggrund af By- og Landzoneloven 11 1970

Klare graelignser for byerne og forskel mellem by og land skal vaeligre med til at der skabes og bevares vaeligrdifulde bebyggelser bymiljoslasher og landskaber Egentlig byvaeligkst ndash baringde erhvervs- og boligbyggeri ndash skal placeres i byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning til eksisterende byer eller bysamfund Se i oslashvrigt afsnit 73 om byggeri i landsbyer og det aringbne land Udlaeligg af byudviklingsomraringder til erhvervsomraringder langs motorveje eller langs andre overordnede veje i det aringbne land loslashsrevet fra de eksisterende byer er ikke i overensstemmelse med oslashnsket om en klar graelignse mellem by og land Se ogsaring nedenfor under krav 313

Landskabskiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land af byens placering i landskabet samt paring at skabe attraktive rammer for rekreation

313 Udlaeligg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begraelignses og udlaeligg reserveres primaeligrt til transporttunge virksomheder Landsplanredegoslashrelse 2006 og planprincip

Udlaeligg ved motorvejen skal fastholdes til transporttungt erhverv Kommunerne skal i deres planlaeliggning respektere de naturhensyn og de offentlige investeringer i at placere motorvejene mest hensynsfuldt i landskabet

Ved transporttunge virksomheder forstarings virksomheder der genererer tung lastbiltrafik Trafik med tunge lastbiler boslashr undgarings i den centrale del af byomraringderne og erhvervsvirksomheder der har saeligrlig voldsom til- og frakoslashrsel med tunge lastbiler boslashr placeres i udkanten af byen og i naeligrheden af de stoslashrre veje med videre vejforbindelse til motorveje via disses til- og frakoslashrsler

314 Arealudlaeligg til byvaeligkst skal svare til stoslashrrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode paring 12 aringr Planlovens sect 11 og bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Arealudlaeligg til nye byomraringder skal fastsaeligttes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug i planperioden til byformaringl og byvaeligkstens fordeling mellem kommunens byer Behovet for arealer til byvaeligkst skal ses i lyset af at nybyggeriet mange steder foregaringr paring arealer der allerede er inddraget til byvaeligkst og ved omdannelse af eksisterende byarealer feks tidligere industri- og havnearealerSe i oslashvrigt krav 712

Hvis der er behov for at reducere en stor rummelighed skal arealer der er vanskelige at forsyne med kollektiv trafik revurderes med henblik paring om de boslashr udtages af rammerne for byvaeligkst

Kommuneplanens hovedstruktur kan indeholde overvejelser om byvaeligkst der raeligkker ud over planperioden paring 12 aringr Overvejelserne kan feks fremgaring af en perspektivdel der ogsaring kan fremgaring af kommuneplanens kortbilag For perspektivarealer maring der ikke fastlaeliggges rammer da de garingr ud over planlaeliggningsperioden for kommuneplanen

Udpegning af perspektivarealer skal vaeligre i overensstemmelse med overordnede statslige interesser paring lige fod med almindelige udlaeligg

315 Kommunerne skal vurdere mulighederne for at inddrage tidligere erhvervs- og havnearealer til andre byformaringl Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 sect 11d

Bestemmelserne i planloven giver kommunerne mulighed for at kommunen kan udlaeliggge saeligrlige byomdannelses-omraringder i kommuneplanen i de situationer hvor tidligere miljoslashbelastende aktiviteter er nedbragt eller er under afvikling og inden for en overgangsperiode er bragt til ophoslashr Her kan anvendelsen af bebyggelse og bebyggede arealer til erhvervsformaringl havneformaringl eller lignende aktiviteter aeligndres til boliger institutioner centre rekreative formaringl eller erhverv der er forenelige med anvendelse af naeligrliggende arealer til boligformaringl

KA

PITEL 3

18

Der er ikke lagt op til at byomdannelsen skal presse velfungerende virksomheder eller havnefunktioner ud af byen saring derfor understreges det at beroslashrte virksomheder og havnefunktioner inddrages i planer om byomdannelse paring det tidligst mulige tidspunkt Se i oslashvrigt afsnit 56 om havne og havneanlaeligg

316 Kommunerne skal inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder overveje en fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder saring de fortsat kan udnyttes til erhverv og ekstensivt udnyttede erhvervsarealer boslashr soslashges udnyttet bedre Planlovens sectsect 11 og 11a stk 1 nr 2

Forud for udlaeligg af nye byudviklingsomraringder skal det vurderes om eksisterende aeligldre erhvervsomraringder kan byfornyes eller om ekstensivt udnyttede erhvervsarealer kan udnyttes bedre Behovet for erhvervsarealer skal ses i lyset af at mange nye erhvervsvirksomheder kan integreres med andre byfunktioner og ikke behoslashver at ligge i deciderede erhvervsomraringder

317 Der skal laeliggges vaeliggt paring en hensigtsmaeligssig udnyttelse af investeringer i feks trafik- og serviceforsyning Planlovens sect 1 og sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Ved planlaeliggning for nye udlaeligg til byudvikling skal der i planlaeliggningen tages udgangspunkt i en helheds-vurdering hvor afholdte eller planlagte investeringer i feks trafik- og serviceforsyning fra kommunen eller anden myndighed indgaringr Investeringer som foslashlge af Aftale om en groslashn transportpolitik skal som eksempel indgaring i helhedsvurderingen hvor det er relevant Se kapitel 2

318 Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsomraringder skal ledsages af retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg saring der ogsaring er planlagt for den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 og 4 sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Naringr kommunerne planlaeliggger for nye byomraringder skal den fremtidige vejbetjening og beliggenheden af trafik-anlaeligg fremgaring Formaringlet er at den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet bliver synlig og faringr sammenhaeligng til infrastrukturen og offentlig betjening

319 Arealudlaeligg med god vejadgang ved motorveje og andre overordnede vejanlaeligg hvor kollektiv trafikbetjening ikke er mulig eller hensigtsmaeligssig skal i kommuneplanens ramme-del primaeligrt forbeholdes aktiviteter der er afhaeligngige af store og tunge transporter Planprincip

Ved lokalisering af virksomheder med stort behov for godstransport skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig vejbetjening Kommuneplanens rammedel skal reservere disse arealer til saeligrligt transportkraeligvende virksomheder

3110 Udlaeligg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Den statslige interesse knytter sig saeligrligt til stoslashjende aktiviteter og fremtidige stoslashjkonsekvenszoner i forbindelse med statslige anlaeligg og anlaeligg af national betydning Det kan feks vaeligre lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvars-ministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner skydebaner samt erhvervshavne Den statslige interesse omfatter ligeledes planlagte udvidelser af de stoslashjende aktiviteter eller planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlaeliggningen skal medvirke til at undgaring fremtidige konflikter i forbindelse med stoslashj som er beregnet i forbindelse med anlaeliggslove eller VVM-vurderinger foretaget af Naturstyrelsen og som fremgaringr af en VVM -redegoslashrelse hvor der typisk er udarbejdet stoslashjkonsekvenszoner

3111 Der maring ikke etableres luftfartshindringer feks bygninger master eller bevoksning over 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

3112 I kystnaeligrhedszonen kan der udlaeliggges noslashdvendige nye byudviklingsarealer paring bag-grund af en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse og lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Bemaeligrkninger til L 191

Formaringlet er at beskytte kysterne ved generelt at begraelignse udlaeligg af arealer til byformaringl paring baggrund af godtgjorte behov Inddragelse af ny byzone til boligomraringder i kystnaeligr byzone forudsaeligttes udlagt til helaringrsbeboelse Anvendelsen af boliger i byzone til helaringrsboliger sikres ved lokalplaner

Byudviklingen skal som hovedregel drejes vaeligk fra kysten for at sikre saring lange aringbne straeligkninger som muligt Hovedprincippet kan fraviges i ganske saeligrlige tilfaeliglde hvor hensynet til kystlandskabets topografi eller tilgraelignsende naturomraringder klart kan begrunde det Se endvidere afsnit 88

KA

PITEL 3

19

32

Paring oslasher halvoslasher og lign der er helt omfattet af kystnaeligrhedszonen kan der fortsat inddrages arealer til noslashdvendig byudvikling Byudviklingen skal paring linje med anden byudvikling i kystnaeligrhedszonen indpasses i kystlandskabet og primaeligrt lokaliseres bag eksisterende bebyggelse

3113 I kystnaeligrhedszonen kan der kun i ganske saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land som forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 2

Formaringlet er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystomraringderne saring de dynamiske processer mellem land og hav kan forloslashbe uhindret og saring vaeligsentlige hensyn til saringrbar flora og fauna respekteres Se endvidere afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Vaeligr ogsaring opmaeligrksom paring Vejledning om kommuneplanlaeliggning (VEJ 9756 af 150508) se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerVejledninger

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Regler og vejledninger mv vedr stoslashj se afsnit 35

For at reducere luftforureningen i stoslashrre byer er der vedtaget en lov med aeligndringer til miljoslashbeskyttelsesloven (se BEK nr 653 neden for) der giver de kommuner i Danmark som allerede har indfoslashrt en miljoslashzone mulig-hed for at skaeligrpe reglerne hvis der er overskridelser af graelignsevaeligrdierne for luftforurening Andre kommuner vil fremover faring mulighed for at indfoslashre miljoslashzoner til at beskytte borgerne mod partikelforurening fra trafikken

BEK nr 653 af 150610 om aeligndring af lov om miljoslashbeskyttelse

Omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst

STATSLIGE maringL

Der er bred politisk enighed om at den danske drikkevandsforsyning skal baseres paring uforurenet grundvand som kun kraeligver en simpel behandling Grundvandsdannelsen sker over aringrtier saring hvis grundvandet foslashrst er blevet forurenet kan det tage lang tid inden grundvandet atter er rent Derfor er forebyggelse og indsats ved kilden afgoslashrende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden I Danmark er det desuden muligt at fjerne eksisterende grundvandstrusler Den generelle beskyttelse af grundvandsressourcerne skal sikre grundvandskvaliteten i alle drikkevandsforekomster

Den danske model lever op til EUrsquos vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv som siger at drikkevandsfore-komsterne skal beskyttes mod forringelse og kemisk forurening saring man reducerer behovet for rensning og overholder kravene i drikkevandsdirektivet inden vandet anvendes til vandforsyning til menneskelig brug

De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som rsquoomraringder med saeligrlige drikke-vandsinteresserrsquo (OSD) som skal daeligkke det nuvaeligrende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet I disse omraringder skal der goslashres en maringlrettet ekstra indsats for at beskytte grundvandet som giver mulighed for at forebygge forurening og at fjerne allerede eksisterende forurening Det er et maringl at drikkevandsfore-komsterne beskyttes for ikke at forringe tilstanden og med henblik paring at nedbringe behovet for at rense vandet Endvidere boslashr tilstanden forbedres ved at planlaeliggge for at fjerne eksisterende forurening feks forurenede grunde

OSD er kerneomraringderne i den maringlrettede grundvandsbeskyttelse Det medfoslashrer at saringdanne omraringder betragtes som strategiske indvindingsomraringder og at kommunerne i deres fysiske planlaeliggning skal tage hensyn til grundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene vandvaeligrker

KA

PITEL 3

20

OSD og indvindingsoplande til almene vandvaeligrker anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der redegoslashres saeligrligt for hensyn til beskyttelse af grundvand I OSD omraringderne hvor saringrbarheden overfor forurenende stoffer er kortlagt og der er vedtaget en indsatsplan kan planlaeliggningen og den administrative indsats maringlrettes i tillaeligg til den generelle grundvandsbeskyttelse I OSD omraringder hvor saringrbarheden endnu ikke er kortlagt gaeliglder den generelle grundvandsbeskyttelse suppleret med de retningslinjer som fandtes i regionplanerne Retningslinjerne regulerer udlaeligg af arealer til aktiviteter og forurenende virksomhed i OSD og indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor OSD Byudvikling ved udlaeliggning af boligomraringder omfattes af de retningslinjer der tilsiger at risikoen ved udlaeligg i det paringgaeligldende omraringde skal vaeligre kendt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

321 Ved placering af byudviklingsomraringder skal alternative beliggenheder til OSD afvejes viden om den geologiske saringrbarhed indenfor OSD skal inddrages ligesom beliggenhed i forhold til boringsnaeligre beskyttelsesomraringder (BNBO) tillaeliggges stor betydning LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse sect 24

322 Kommunens vurdering af saringrbarhed i forbindelse med planlaeliggning for aktiviteter i OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker skal ske paring grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlaeliggning eller hvad der svarer hertil LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 635 af 070610 om vandforsyning mv sect 13b

Kommuner som oslashnsker at planlaeliggge for byudvikling eller lignende i et OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker hvor grundvandets saringrbarhed endnu ikke er kortlagt maring forvente et dokumentations-niveau svarende til et vidensgrundlag paring niveau med den statslige grundvandskortlaeliggning Niveauet for den statslige grundvandskortlaeliggning fremgaringr af gaeligldende vejledninger samt administrationsgrundlaget som findes paring Naturstyrelsens hjemmeside (se under yderligere information) Alternativet for kommunen er at vente til den statslige kortlaeliggning af saringrbarheden i OSD er gennemfoslashrt senest 2015

323 Ved planlaeliggning for placering og indretning af anlaeligg der kan indebaeligre en risiko for forurening af grundvandet

bullIndenforalleredekommune-oglokalplanlagteerhvervsarealerbullVedudlaeliggningafnyearealertilovennaeligvnteaktiviteterogvirksomhederbullTildeponeringafforurenetjord

skal kommunen paringse at der er taget hensyn til beskyttelse af saringvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i saringdanne omraringder Det gaeliglder ogsaring indenfor indvindingsoplande til almene vandvaeligrker LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse kap 3 sect 19 og kap 5

324 Regionplanernes retningslinjer for beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten af vandloslashb soslasher og kystvande har virkning som landsplandirektiv Bemaeligrkninger til L571 afsnit 25 28 jf planlovens sect 3 stk 1

Regionplanens retningslinjer falder bort ved ikrafttraeligden af en vandplan efter lov om miljoslashmaringl mv

yDERLIGERE INFORmATION

For information om OSD og regional status for grundlagskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandregional_status

For information om status for arbejdet med vandplaner se wwwnaturstyrelsendkVANDETVandplaner

Administrationsgrundlag for Miljoslashministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandGrundvandskortlaegning

KA

PITEL 3

21

33Detailhandel

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen ogsaring i mindre bysamfund stationsbyer og mellemstore byer Det forudsaeligtter en definition af byernes rolle i det kommunale bymoslashnster

De eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre og planlaeliggningen skal fremme et varieret butiksudbud i baringde mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de stoslashrre byer

Det er et maringl at transportafstande til butikker begraelignses saring afhaeligngighed af bil ved indkoslashb mindskes Desuden skal arealer til butiksformaringl have god tilgaeligngelighed for alle trafikarter herunder isaeligr den garingende cyklende og kollektive trafik

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

331 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandels-struktur herunder afgraelignsningen af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsomraringder samt fastsaeligttelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte omraringder jf sectsect 5 i-5 r De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort Planlovens sect 11a stk 1 nr 3

332 Kommuneplanen skal indeholde rammer for indholdet af lokalplaner der for hvert rammeomraringde hvor der kan etableres butikker angiver det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformaringl for maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og placeringen af store udvalgsvarebutikker paring mere end 2000 m2 bruttoetageareal Planlovens sect 11b stk 1 nr 7

333 Kommuneplanens redegoslashrelse for den del af planen der indeholder rammer for detailhandel skal indeholde en vurdering af de eksisterende forhold en vurdering af udbygningsbehovet og en vurdering af konsekvenserne af den konkrete placering afgraelignsning og udbygningsramme Planlovens sect 11e stk 4-5 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Kommunerne skal i kommuneplanen sikre en planlaeliggning der understoslashtter formaringlet med planlovens detailhandelsbestemmelser Kommuneplanen skal derfor indeholde retningslinjer og rammer for detailhandels-planlaeliggningen der sikrer en detailhandelsstruktur i overensstemmelse med detailhandelsbestemmelsernes formaringl De ret praeligcise redegoslashrelseskrav til den del af kommuneplanen der indeholder rammer for detailhandel skal sikre et tilstraeligkkeligt grundlag til at kommunen kan fastlaeliggge rammer der understoslashtter formaringlet

Kommuneplanen skal redegoslashre for planens forudsaeligtninger Der skal ogsaring redegoslashres for kommuneplanens sammenhaeligng med kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Da detailhandelsstrukturen har stor betydning paring tvaeligrs af kommunegraelignsen skal redegoslashrelsen indeholde en vurdering af sammenhaeligngen med detailhandelsplanlaeliggningen i nabokommunerne

334 Arealer til butiksformaringl skal som hovedregel udlaeliggges i den centrale del af en by eller en bydel - bymidten eller et bydelscenter Planlovens sect 5m stk 1

Kommunerne skal i planlaeliggningen sikre at arealer til butiksformaringl udlaeliggges i den centrale del af en by (bymidten) eller bydel (bydelscenter) Kravet om en central placering i bydelen bevirker at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden da de i givet fald vil betjene det samme opland

335 Det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl i bydelscentre og lokalcentre maring ikke overstige de i sect 5 p stk1 og 2 beskrevne krav Planlovens sect 5p stk 1 og 2

En bydel maring have en vis stoslashrrelse foslashr der kan udpeges et egentligt centrum for bydelen og derfor kan der kun i de stoslashrre byer over 20000 indbyggere udpeges bydelscentre I byer mellem 20000 og 40000 indbyggere kan der alene planlaeliggges for bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring op til

KA

PITEL 3

22

5000 m2 I byer med mere end 40000 indbyggere fastsaeligtter kommunalbestyrelsen stoslashrrelsen paring det enkelte bydelscenter Der skal vaeligre et passende forhold mellem et bydelscenters stoslashrrelse og indbyggertallet (behovet) i den bydel som centret betjener Derudover maring et bydelscenter ikke planlaeliggges med en stoslashrrelse saring det reelt udgoslashr en konkurrent til bymidten Ud over bymidter og bydelscentre kan der udlaeliggges lokalcentre med et bruttoetageareal til butiksformaringl paring op til 3000 m2

336 AEligndringer i afgraelignsningen af bymidter og bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring mere end 5000 m2 kan kun ske paring baggrund af den statistiske metodePlanlovens sect 5m stk 2 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Den statistiske metode er beskrevet i bekendtgoslashrelse om afgraelignsnings af bymidter og bydelscentre Fastlaeligggelse og aeligndringer af bymidter og bydelscentre skal ske paring baggrund af metoden beskrevet i bekendtgoslashrelsens bilag 1

337 Der kan ikke udlaeliggges nye aflastningsomraringder og eksisterende aflastningsomraringder kan hverken udvides geografisk eller med yderligere bruttoetageareal til butiksformaringl Undtaget herfra er i saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggning for stoslashrre udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i aflastningsomraringderne i Odense Aalborg og Esbjerg I Aringrhus og hovedstadsomraringdet kan der planlaeliggges for aflastningsomraringder i overensstemmelse med landsplandirektiverne herforPlanlovens sectsect 5m stk 14 og 5 sect 5q stk 2 og 5p stk 4

338 Uden for bymidten og bydelscentre kan der udlaeliggges arealer til butikker der alene forhandler biler lystbaringde campingvogne planter havebrugsvarer toslashmmer byggematerialer grus sten- og betonvarer samt moslashbler (saeligrlig pladskraeligvende varer) jf dog sect 11e stk 7 I butikker der forhandler toslashmmer og byggematerialer jf stk 1 nr 3 kan der etableres et saeligrligt afsnit med varer der ikke er saeligrlig pladskraeligvende men som anvendes i forbindelse med toslashmmer og byggematerialer Planlovens sect 5n stk 1 nr 1 og 3

Omraringder for butikker der alene forhandler saeligrlig pladskraeligvende varegrupper skal vaeligre selvstaeligndigt afgraelignset i kommuneplanen jf sect 11a i planloven og omraringderne kan ikke vaeligre sammenfaldende med omraringderne udpeget til bymidte bydelscenter lokalcenter eller aflastningsomraringde

339 Der kan ikke fastsaeligttes butiksstoslashrrelser der overstiger de i sect 5q fastlagte bruttoetagearealer Planlovens sect 5q

Undtaget fra hovedreglen er lovligt bestaringende butikker der i forbindelse med fornyelse af plangrundlaget kan indskrives i en lokalplan for det givne omraringde Det skal i planen anfoslashres at den paringgaeligldende butik opretholdes som lovligt bestaringende

3310 Den kommunale planlaeliggning for detailhandel i hovedstadsomraringdet skal vaeligre i overensstemmelse med landsplandirektivet om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder herunder bymidter og aflastningsomraringder hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i hovedstadsomraringdet Planlovens sect 5m stk 4

Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet traringdte i kraft den 15 november 2008

yDERLIGERE INFORmATION I efteraringret 2007 har miljoslashministeren udarbejdet en bekendtgoslashrelse for afgraelignsning af bymidter og bydelscentre som kommunerne skal benytte i deres planlaeliggning Bekendtgoslashrelsen er et redskab der identificerer bymidtefunktioner og hvor i byerne bymidtebydelscenterfunktioner reelt ligger Den statistiske metode fremgaringr af bilag 1 til bekendtgoslashrelsen BEK nr 1093 af 110907

Miljoslashministeren har i 2008 udgivet landsplandirektiver et for Aringrhus og et for hovedstadsomraringdet som udpeger omraringder til detailhandel herunder omraringder til udvalgsvarebutikker over 2000 msup2

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet (CIR nr 67 af 311008)Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsomraringder i Aringrhus hvori der kan placeres udvalgsvare-butikker over 2000 msup2 (CIR nr 57 af 171008)

By ndash og Landskabsstyrelsen har i 2010 udgivet Vejledning om detailhandelsplanlaeliggning Se vejledningen wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerBylivDetailhandelDetailhandelsvejledning

KA

PITEL 3

23

34Virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne udpeger tilstraeligkkelige arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse vand- natur- og grundvandsinteresser og hvor et behov for megen godstransport er tilgodeset

Det er et maringl at planlaeliggningen for udpegning af nye arealer baseres paring en kortlaeliggning af behovet paring tvaeligrs af kommunerne og resulterer i at de bedst egnede omraringder bliver udlagt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

341 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder mv hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening maring stilles saeligrlige beliggenhedskrav Planlovens sect 11a stk 1 nr 6

Det er samfundsmaeligssigt vaeligsentligt at kommunerne i deres planlaeliggning sikrer at der er egnede arealer til de typer af virksomheder og anlaeligg der ikke kan placeres i byernes erhvervsomraringder eller som har behov for en saeligrlig beliggenhed uden for byerne

342 Kommuneplanens retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav skal hvile paring en samlet vurdering af udviklingen i kommunen og omfatte en periode paring 12 aringr Planlovens sect 11 sect 11 stk 2 og sect 11f stk 2

Det drejer sig om ganske faring virksomheder inden for en raeligkke brancher med meget forskelligartede krav til beliggenheden Der vil ikke findes egnede arealer eller vaeligre behov for at udpege nye arealer til alle disse virksomhedstyper i alle kommuner Det forventes derfor at kommunerne foretager de individuelle udpegninger ud fra en helhedsvurdering af behovene og af lokaliseringsmuligheder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Kommunerne vurderer behovet for virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og identificerer egnede arealer Arealreservationer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav kan kun udtages paring baggrund af en revurdering af behovet herunder en vurdering af det regionale behov

343 Kommunen skal vurdere egnede arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper Planlovens sect 11 stk 4 og sect 11a stk 1 nr 6

Kommunerne skal paring baggrund af den samlede vurdering af behovet finde de egnede arealer til de kortlagte virksomhedstyper og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper De udlagte arealer skal derfor forbeholdes til disse anlaeliggs- og virksomhedstyper Der skal herunder tages hensyn til vand- og natur-beskyttelsesinteresserne og til beskyttelse af grundvandsressourcen herunder hensynet til eventuelle vedtagne vandplaner Natura-2000 planer og handleplanerne for realisering af disse

344 Planlaeliggning af anvendelsen af omkringliggende omraringder skal ske under hensyntagen til disse virksomheders saeligrlige behov Planlovens sect 11a stk 1 nr 6 og 8

Det er ligeledes vigtigt at planlaeliggning af arealanvendelsen omkring omraringder der er udlagt til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav sker paring baggrund af en vurdering af eventuelle konflikter i forhold til disse virksomheders behov herunder med respekt for afstandskravene og for behovet for megen godstransport Saeligrligt hensyn boslashr tages ved foslashlgende virksomhederbull Virksomhederherunderrisikovirksomhederderkanparingfoslashrenaboomraringderstoregenerskaludlaeliggges langt fra omraringder med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse bull Virksomhederderindebaeligrerrisikoforforureningafgrundvandetboslashrplacereshvorderikkeer grundvandsinteresser bull Affaldsdeponeringerskaludfragrundvandshensynetlokalisereskystnaeligrtumiddelbartudenfor kystnaeligrhedszonen Undtagelsesvis og kun hvis anlaeliggget er noslashdvendigt kan det placeres i kystnaeligrhedszonen Hvor en eventuel nedsivning af stoffer sker kystnaeligrt skal lokaliseringen derudover vurderes i forhold til havomraringdets eventuelle saeligrlige saringrbarhed paring stedet bull Virksomhedermedmegentunggodstransportsamttransportcentreboslashrlokaliseresiomraringdertaeligtopad det overordnede trafiknet saring trafikale gener minimeres og sikkerhedshensynene er tilgodeset

KA

PITEL 3

24

35

345 Risikoen for stoslashrre uheld skal inddrages i planlaeliggningen forud for fastlaeligggelse af bestemmelser for arealanvendelse i kommuneplaner hvis arealet ligger inden for 500 m eller i en laeligngere naeligrmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed BEK nr 1666 af 141206 om kontrol med risikoen for stoslashrre uheld med farlige stoffer og Miljoslashministeriets CIR nr 37 af 200406 om planlaeliggning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed

Det er vigtigt at kommunerne i forbindelse med aeligndringer af kommuneplaner samt ved udarbejdelse af lokalplaner er opmaeligrksomme paring risikoforholdene og sikrer at der ikke sker uhensigtsmaeligssig planlaeliggning af arealanvendelsen omkring risikovirksomheder

Der blev med risikobekendtgoslashrelsen indfoslashrt en forstaeligrket forpligtelse til koordination mellem risiko- og planmyndigheder hvor kommunerne ved tilvejebringelse eller aeligndring af planer der beroslashrer risikovirksom-heder og deres omgivelser skal foretage en forudgaringende hoslashring af risikomyndighederne mens miljoslashmyndig-hedernes vurderinger ved etablering af eller vaeligsentlige aeligndringerudbygninger af risikovirksomheder skal foregaring paring grundlag af en udtalelse indhentet fra planmyndigheden

Enkelte risikoanlaeligg vil i forbindelse med en konkret risikovurdering vise at sikkerhedskravene i forhold til saeligrlige arealanvendelsestyper foslashrst er overholdt i en vis afstand fra virksomhedens skel Disse afstande skal indgaring i plangrundlaget og hvor det er relevant skal vurderingerne foretages for afstande ud over de 500 m der er naeligvnt i cirkulaeligret

346 Der maring ikke etableres anlaeligg der kan tiltraeligkke fugle inden for en afstand af 13 km fra de flyvepladser der er omfattet af BL 3-16 med mindre det er dokumenteret at der ikke vil vaeligre foroslashget risiko for sammenstoslashd mellem fugle og fly som foslashlge heraf Statens Luftfartsvaeligsen ndash bestemmelser om civil luftfart BL 3-16 jf LBK 731 af 210607

Dette kan omfatte rensningsanlaeligg eller affaldsbehandlingsanlaeliggdeponier

yDERLIGERE INFORmATION

Virksomheder der stiller saeligrlige krav til beliggenheden er meget forskelligartede og listen og eksempler fremgaringr af Miljoslashministeriets Haringndbog om Miljoslash og Planlaeliggning Se wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2004handboghtm

Bestemmelser om forholdsregler til nedsaeligttelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartoslashjer og fuglepattedyr paring flyvepladser kan findes paring wwwslvdkDokumenterdswebGetDocument-1173_16pdf

Vejledning - rsquoVejledning til flyvepladser vedr anlaeligg med risiko for tiltraeligkning af fugle naeligr flyvepladserrsquo kan findes paring wwwslvdkindexphpoption=com_contentamptask=viewampid=721ampItemid=57

Stoslashjbelastede arealer og begraelignsning af stoslashj

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne i deres planlaeliggning medvirker til at forebygge konflikter mellem stoslashjende og stoslashjfoslashlsomme aktiviteter og arealanvendelser og at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashj ved etablering af afskaeligrmningsforanstaltninger

Paring den ene side skal det sikres at trafikstoslashj og stoslashj fra virksomheder mv begraelignses til et niveau som sikrer at ingen udsaeligttes for vaeligsentlige negative sundhedsparingvirkninger Paring den anden side er det et maringl at de stoslashjende virksomheders behov for egnede arealer skal tilgodeses og det er en maringlsaeligtning at der findes egnede placeringer der imoslashdekommer et voksende behov for stoslashjende fritidsaktiviteter

KA

PITEL 3

25

Det er et maringl at der sikres mulighed for etablering og udvidelser af stoslashrre infrastrukturelle anlaeligg som motor- og motortrafikveje transportcentre jernbaner havne og flyvepladser Forsvarsministeriets behov for oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner med staeligrkt stoslashjende aktiviteter skal tilgodeses

Det er et maringl at kommunerne udarbejder stoslashjhandlingsplaner Det er et maringl at der skal sikres stilleomraringder i det aringbne land hvor det er muligt at opleve naturens stilhed Mange stoslashrre kommuner skal udarbejde lokale stoslashjhandlingsplaner hvor de kan udpege stilleomraringder feks parker og groslashnne omraringder i byerne

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

351 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashjgener Udlaeligg af stoslashjbelastede omraringder til boliger rekreative formaringl eller andre stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser forudsaeligtter at der samtidigt planlaeliggges for afskaeligrmnings-foranstaltninger mv der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener Planlovens sect 11a stk 1 nr 8 og sect 15a og BEK 717 af 150610 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner sect 25 og 26

Reglen betyder at de fremtidige beboere sikres mod stoslashjulemper samtidig med at de eksisterende lovligt etablerede stoslashjende virksomheder samt forsvarets oslashvelsesanlaeligg stoslashjende fritidsanlaeligg mv ikke udsaeligttes for krav om oslashget stoslashjbekaeligmpelse Et omraringde betragtes som stoslashjbelastet naringr stoslashjniveauet af den aktuelle type stoslashj er hoslashjere end Miljoslashstyrelsens vejledende graelignsevaeligrdi for den paringgaeligldende anlaeliggstype (vejstoslashj stoslashj fra jernbaner virksomheder Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner stoslashjende fritidsanlaeligg flyvepladser Forsvarsministeriets flyvestationer mv)

Stoslashjbekendtgoslashrelsen som implementerer EUrsquos stoslashjdirektiv fastsaeligtter regler for kortlaeliggning af ekstern stoslashj og for udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner der kan forebygge og reducere ekstern stoslashj navnlig naringr stoslashjbelastningen kan indebaeligre skadelige virkninger for menneskers sundhed

Miljoslashstyrelsen har for de vaeligsentligste typer stoslashjende anlaeligg udstedt stoslashjregulerende bekendtgoslashrelser samt vejledninger hvor der er fastsat vejledende graelignsevaeligrdier og som beskriver metoder til beregning af stoslashjkonsekvensomraringderne omkring anlaeligggene Planlaeliggges der for stoslashjfoslashlsom arealanvendelse inden for et saringdant stoslashjkonsekvensomraringde skal der samtidigt fastlaeliggges bestemmelser der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener

For at forebygge konflikter mellem stoslashjende anlaeligg og stoslashjfoslashlsom anvendelse skal kommuneplanerne fastholde stoslashjkonsekvenszoner omkring flyvepladser flyvestationer forsvarets skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder trafikanlaeligg og fritidsanlaeligg Er det noslashdvendigt skal behov for stoslashjkonsekvenszoner opdateres og suppleres med nye stoslashjkonsekvensomraringder for de veje virksomheder mv der ikke har vaeligret medtaget

352 Naringr der planlaeliggges for byomdannelse hvor stoslashjbelastede omraringder udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse skal der foreligge sikkerhed for at stoslashjbelastningen er bragt til ophoslashr inden for en periode paring ca 8 aringr Planloven sect 15a stk 2

En saeligrlig situation er byomdannelsesomraringder hvor et erhvervsomraringde under afvikling paringbegyndes udnyttet til nye mere stoslashjfoslashlsomme formaringl Her skal en overgangsordning sikre at de virksomheder der skal blive i omraringdet er indstillet paring den nye anvendelse og at de faringr en rimelig frist til at tilpasse sig til den Der er lagt op til at byomdannelse ikke skal presse velfungerende virksomheder ud af byen og det pointeres at nogle typer af omraringder hvor der ikke er udsigt til at stoslashjen fjernes indenfor en begraelignset periode er uegnet til byomdannelse

353 Byfornyelse mv indenfor stoslashjkonsekvensomraringdet omkring Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner er alene mulig med Miljoslashministerens tilladelse Planloven sect 15a stk 3

Det forudsaeligttes at stoslashjniveauet ikke vaeligsentligt overstiger en LC DEN paring 55 dB

354 Kommuneplanens redegoslashrelse for planens forudsaeligtninger skal vise de stoslashjbelastede omraringder og stilleomraringder kortlagt i henhold til Stoslashjbekendtgoslashrelsen Planlovens sect 11e stk 1 nr 3

KA

PITEL 3

26

Ifoslashlge stoslashjbekendtgoslashrelsen skal nogle kommuner udarbejde stoslashjkortlaeliggninger og handlingsplaner for de stoslashrste samlede byomraringder samt for stoslashrre kommuneveje jernbaner og lufthavne Kommunerne har desuden mulighed for at udpege stilleomraringder i forbindelse med stoslashjkortlaeliggningen Kortlaeliggning og stoslashjhandlings-planen skal som minimum revideres hver 5 aringr Transportministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning og udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner for de stoslashrre statsveje samt det statsejede jernbanenet herunder ogsaring Metroen De regionale trafikselskaber er ansvarlige for kortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner for de baner der er ejet af trafikselskaberne i den udstraeligkning der er tale om stoslashrre jernbaner eller jernbaner indenfor stoslashrre samlede byomraringder

Forsvarsministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning af Forsvarsministeriet skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Bekendtgoslashrelse nr 468 af 14 juni 2006 om stoslashjregulering af forsvarets oslashvelsespladser og skyde- og oslashvelsesterraeligner Bekendtgoslashrelse nr 821 af 23 oktober 1997 om stoslashj fra hurtigfaeligrger Bekendtgoslashrelse 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller Bekendtgoslashrelse nr 717 af 13 juni 2006 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner (Stoslashjbekendtgoslashrelsen)

Miljoslashstyrelsens vejledningerVejledning nr 81997 om beregning af stoslashjkonsekvensomraringder omkring forsvarets oslashvelsesomraringder Vejledning nr 1 1995 om skydebanerVejledning nr 21995 om stoslashj fra skydebaner Vejledning nr 51994 om stoslashj fra flyvepladser Vejledning nr 22006 om stoslashj fra forlystelsesparker Vejledning nr 22005 om stoslashj fra motorsportsbaner Vejledning nr11997 om stoslashj og vibrationer fra jernbaner med tillaeligg fra 2007 Vejledning nr 42007 stoslashj fra veje Vejledning nr 51984 om ekstern stoslashj fra virksomheder med tillaeligg fra 2007Vejledning nr 3 2003 om Ekstern stoslashj i byomdannelsesomraringderVejledning nr 4 2006 Stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner

Vejledninger love og regler om stoslashj kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejregler_vejledninger

Miljoslashstyrelsens vejledninger om stoslashj kan ses paringwwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejstoejgraenser

Information om stoslashjhandlingsplaner herunder pjece til kommunerne kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejkortlaegning_af_stoejstoejhandlingsplanerwwwmstdkNRrdonlyresA653E9A6-F0E3-4713-BA21-1C80974941E70styr_paa_stoejenpdf

27

KA

PITEL 3

KA

PITEL 4

28

Saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet

Hovedstadsomraringdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden ekskl Bornholm samt Greve Koslashge Lejre Roskilde Solroslashd og Stevns kommuner i Region Sjaeliglland De statslige interesser i dette afsnit gaeliglder for kommuner i hovedstadsomraringdet og suppleres af interesserne der beskrives i de oslashvrige kapitler

Hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Planloven har derfor et saeligrligt kapitel om hovedstadsomraringdets planlaeliggning Heri fastlaeliggges de helt overordnede principper for byudvikling byomdannelse og kollektive hensyn mv Miljoslashministeren konkretiserer principperne i et landsplandirektiv aktuelt i Fingerplan 2007 En del af disse interesser i hovedstadsomraringdet er ikke beskrevet i detaljer i Oversigten men indgaringr blot med en henvisning til Fingerplan 2007

40

KA

PITEL 4

29

STATSLIGE maringL

Hovedstadsomraringdet skal staring staeligrkt i den internationale konkurrence og derfor er det et maringl at sikre en fortsat udvikling af omraringdets konkurrenceevne og kvaliteter som bosaeligtnings- og erhvervsomraringde Det er ligeledes et maringl at udnytte de muligheder som et oslashget samarbejde paring tvaeligrs af Oslashresund rummer samt at styrke hovedstaden i forhold til andre storbyregioner i Europa

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet er underlagt en raeligkke saeligrlige bestemmelser da hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Byen og trafiksystemerne skal haelignge sammen og byen og det groslashnne skal haelignge sammen Det er derfor et maringl at kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet udfoslashres paring grundlag af en vurdering af udviklingen i omraringdet som helhed og at udviklingen i den enkelte kommune bidrager til en udvikling som er gunstig for hovedstadsomraringdet som helhed Det er bla afgoslashrende at byudvikling af regional betydning koordineres med udbygning af hovedstadsomraringdets overordnede infrastruktur med saeligrlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur viderefoslashres og at de groslashnne kiler ikke inddrages til byzone byfunktioner eller anvendes til bymaeligssige fritidsanlaeligg

Det er et maringl at det indre storbyomraringde de naeligre forstaeligder og de ydre dele af byfingrene skal have del i den regionale vaeligkst Byudviklingen i det oslashvrige hovedstadsomraringde skal vaeligre af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund

Det er et maringl at undgaring byspredning og udlaeliggning af nye byudviklingsomraringder skal begraelignses Udbygning af de stationsnaeligre arealer og omdannelse af byomraringder som er velintegreret i byen skal fremmes

Det er et maringl at Koslashbenhavns Lufthavn skal vaeligre et internationalt knudepunkt for flytrafikken i hele Norden og Oslashstersoslashregionen og lufthavnen skal vaeligre med til at sikre fortsat vaeligkst og dynamik i Oslashresundsregionen

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

41 Kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring ikke stride mod reglerne i landsplandirektivet for hovedstadsomraringdets planlaeliggning - rsquoFingerplan 2007rsquo Planlovens sect 11 stk 4

Fingerplan 2007 indeholder saeligrlige regler for udlaeligg af arealer til byudvikling og sommerhusomraringde byomdannelse beliggenheden af omraringder til forskellige byformaringl stationsnaeligr lokalisering raeligkkefoslashlge-planlaeliggning konsekvensvurderinger transportkorridorer beliggenheden af trafikanlaeligg beliggenheden af arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og for beliggenheden af arealer til regionale friluftsformaringl (de groslashnne kiler)

yDERLIGERE INFORmATION

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring i oslashvrigt ikke stride imod foslashlgende landsplandirektiver

bull MiljoslashministerietsCIRnr127af141209omLandsplandirektivomkrydstogtterminalvedKoslashbenhavns Nordhavnbull MiljoslashministerietsCIRnr106af271009omLandsplandirektivomgenanvendelseafAuderoslashdlejrenbull MiljoslashministerietsCIR1Hnr9294af1206-09omLandsplandirektivforafgraelignsningogrammefor anvendelse af den groslashnne kile gennem flyvestation Vaeligrloslashsebull MiljoslashministerietsCIRnr57af171008omLandsplandirektivfordetailhandelihovedstadsomraringdet Landsplandirektivet fastlaeliggger beliggenheden af bymidter bydelscentre og storbyomraringde i hoved- stadsomraringdet I det indre storbyomraringde i hovedstadsomraringdet kan der udlaeliggges mere end eacuten bymidte

Derudover er der udstedt et landsplandirektiv i form af et cirkulaeligre om udbygning af Koslashbenhavns Lufthavn i Kastrup (Miljoslashministeriets CIR nr 56 af 30 april 1997) med bygge- og anvendelsesregulerende bestemmelser for omraringder uden for lufthavnen der er belastet af stoslashj fra trafikken paring lufthavnen

Information om planlaeliggning i hovedstadsomraringdet og Fingerplanen 2007 kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHovedstadsomraadet

KA

PITEL 5

30

50 Forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg anlaeliggKapitlet behandler maringl og krav for samspillet mellem kommuneplaner og sektorplaner for energi herunder vedvarende energi infrastruktur og havne samt affaldsbehandling Der anvendes store ressourcer paring disse typer af infrastruktur af offentlige myndigheder og private virksomheder Det er baggrunden for krav om at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlaeligg og trafikanlaeligg

Beliggenhed og linjefoslashring af overordnede anlaeligg af national interesse er fastlagt i projekterings- og anlaeliggslove landsplandirektiver mv som kommuneplanlaeliggningen skal overholde I andre tilfaeliglde fastlaeliggges beliggenheden og linjefoslashringen i kommuneplanen

Redegoslashrelsen for kommuneplanens forudsaeligtninger skal omfatte eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlaeliggslove samt til trafikplaner Kommuneplanen er vaeligrktoslashjet for samordning af beslutninger om beliggenhed af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg med andre hensyn og i de tilfaeliglde hvor beliggenhed og linjefoslashring af anlaeligggene ikke er fastlagt i projekterings- eller anlaeliggslove tillige et vaeligrktoslashj til afvejning af forskellige interesser Lokalisering og linjefoslashring af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg vil ofte skulle afvejes mod byudvikling og andre benyttelsesinteresser og beskyttelsesinteresser som natur grundvand miljoslash og landskab

KA

PITEL 5

31

51

52

Naturgasledninger

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at de eksisterende arealreservationer til etablering af naturgastransmissionsanlaeligg naturgaslagre og regionale naturgasledninger opretholdes

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen aringbner mulighed for arealreservationer til andre naturgas-transmissionsanlaeligg regionale naturgasledninger og naturgaslagre mv

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

511 De eksisterende arealreservationer til naturgasnettet i kommuneplanerne skal opretholdes Planlovens sect 11a stk1 nr 5

Afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgastransmissionsledninger skal respekteres Her kan naeligvnes at der omkring Energinetdkrsquos transmissionsledninger er tinglyst en 2x20m zone inden for hvilken der ikke maring opfoslashres bygninger til ophold for mennesker

Ny bebyggelse eller aeligndret anvendelse af arealer naeligr eksisterende transmissionsledninger kan i saeligrlige tilfaeliglde medfoslashre krav om aeligndring af den planlagte udnyttelse af arealer eller aeligndret ledningsplacering

yDERLIGERE INFORmATION

Vedr observationszone omkring ledninger se Miljoslashministeriets CIR nr 183 af 261184 om lokalplanforslag og zonelovsansoslashgninger vedroslashrende arealer indenfor 200 meters afstand paring hver side af transmissions-ledningerne for olie og naturgas

Miljoslashministeriets reservation af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark CIR nr 35 af 280278 om 1 etapeCIR nr 129 af 020879 om 2 etape CIR nr 109 af 260581 om 3 etape

Herudover andre af Miljoslashministeriets cirkulaeligrerCIR nr 14006 af 011084 om fastlaeligggelse af arealer til en naturgasledning fra Gevninge til elvaeligrket ved KyndbyCIR nr 31 af 250291 om naturgaslager ved StenlilleCIR nr 16 af 250102 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst med aeligndringscirkulaeligre CIR nr 10363 af 120405 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst

Groslashn Vaeligkst og biogasanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at op til 50 af husdyrgoslashdningen i landet kan anvendes til groslashn energi i 2020 i form af biogas For at opnaring maringlet forudsaeligttes det at der gennemfoslashres en kommunal planlaeliggning for lokalisering af biogasanlaeligg

Regeringen vil derfor soslashge planloven aeligndret saringledes at kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen senest med vedtagelsen af kommuneplan 2013 I vurderingen af den bedste placering af disse anlaeligg skal der indgaring hensynet til landbrugsejendomme som goslashdningsleverandoslashr omgivelserne og traceacuteer til veje og gasledninger Det er et maringl at kommunerne arbejder sammen for at finde den bedste lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg

KA

PITEL 5

32

53

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

521 Kommunerne skal igennem planlaeliggningen sikre sammenhaeligng imellem husdyrgoslashd-ningens tilstedevaeligrelse og biogasanlaeligggenes lokalisering Lovforslag om Groslashn Vaeligkst og bemaeligrkninger til sect 2 stk 1

Indtil aeligndringen af planloven er vedtaget er det frivilligt for kommunerne at planlaeliggge for biogasanlaeligg

522 Ved planlaeliggning for lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg skal der tages foslashlgende hovedhensynbull Primaeligrt beliggenhed i forhold til gyllehusdyrgrundlag

Hertil kommerbull Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskabbull Kulturmiljoslasher og fredede fortidsminderbull Vej- og tilkoslashrselsforholdbull NabohensynAftale af 16 juni 2010 imellem miljoslashministeren og KL vedr planlaeliggning for faeliglles biogasanlaeligg i perioden 2010-2013

For imidlertid at soslashge en tidlig planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg gennemfoslashrt saring hurtigt som muligt har miljoslashministeren indgaringet en aftale med Kommunernes Landsforening om udarbejdelse af kommune-plantillaeligg for lokaliseringen af minimum 50 faeliglles biogasanlaeligg allerede fra 2010

Aftalen tager sigte paring kommuneplanlaeliggning for stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg til behandling af husdyrgoslashdning fra flere jordbrugsbedrifter ejet og drevet af en selvstaeligndig juridisk enhed der er saeligrskilt matrikuleret Aftalen vil saringledes ikke omfatte biogasanlaeligg der etableres paring en enkelt ejendom (garingrdanlaeligg) Lokalisering af arealer til stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg udarbejdes paring grundlag af saringvel de nyeste jordbrugsanalyser som kommunernes udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Kontaktadresse til biogassekretariat wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningDet_danske_plansystemKommuneplanDetaabnelandBiogassekretariatet

Vindmoslashller

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at Danmark paring sigt skal goslashre sin energiforsyning fri af fossile braeligndsler og det forventes at vindmoslashller ogsaring i fremtiden skal udgoslashre en vaeligsentlig del af elforsyningen

Det er derfor et statsligt maringl at fremme opstillingen af vindmoslashller i Danmark baringde til havs og til lands saring der fortsat er mulighed for udbygning med vindmoslashller Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmoslashlleomraringder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse maringl

Der er regeringens maringl at Danmark i 2020 skal vaeligre blandt de tre mest energieffektive lande i OECD Samtidig skal Danmark vaeligre blandt de tre lande i verden der loslashfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Maringlsaeligtningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt paring vejen mod maringlet om uafhaeligngighed af fossile braeligndsler Den fremadrettede proces vil indebaeligre en langsigtet omstilling paring en raeligkke omraringderbull BaringdedencentraleogdendecentraleenergiproduktionvilskulleomstillestilVE(vindbiomasseogandre effektive energikilder) i et taeligt internationalt samarbejdebull Detdanskesamfundvililangthoslashjeregradendhidtilskullebaseresparingelektricitetfremforandretyper energi

Danmark har forpligtet sig til et maringl om 30 vedvarende energi i aringr 2020

Det er regeringens maringl at Danmark i 2050 er uafhaeligngigt af olie gas og kul Dette skal narings ved bla at udbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind mere biomasse og flere elbiler

KA

PITEL 5

33

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

531 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmoslashller i overens-stemmelse med vindmoslashllecirkulaeligret Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Miljoslashministeriets CIR1H nr 9295 af 220509 om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller

Cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (Vindmoslashllecirkulaeligret) har til formaringl at udpegningen af vindmoslashlleomraringder skal ske i den overordnede planlaeliggning og indeholder en raeligkke bestemmelser der bla skal sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i planlaeliggningsarbejdet for vindmoslashller

532 Vindmoslashller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljoslashministeriets bekendtgoslashrelse nr 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashller

Ved opstilling af vindmoslashller skal stoslashjkravene i ovennaeligvnte bekendtgoslashrelse overholdes

533 Vindmoslashller med en totalhoslashjde paring 100 m eller mere skal anmeldes til Trafikstyrelsen LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sect 67a

Opfoslashrelsen af anlaeliggget maring ikke paringbegyndes foslashr sagen er behandlet og der af Trafikstyrelsen er udstedt en attest om at hindringen ikke skoslashnnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed

534 Vindmoslashller maring ikke placeres saringledes at de er i konflikt med de hoslashjdebegraelignsninger der fremgaringr af indflyvningsplanerne for de godkendte flyvepladser LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61 63 67 og 68

Trafikstyrelsen kan nedlaeliggge forbud eller stille krav om afmaeligrkning af hoslashje genstande De hoslashjdebegraelign-sende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlaeligg skal respekteres og der kan ikke anbringes indretninger i naeligrheden af disse anlaeligg som kan udsaeligtte luftfartens sikkerhed for fare uden at saringdanne projekter har vaeligret forelagt Trafikstyrelsen

535 Af flysikkerhedsmaeligssige grunde hoslashres Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forud for udpegning af vindmoslashlleomraringder naeligrmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationer og naeligrmere 5 km fra Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraelignerLBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 67 67a og 68

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

536 Planlaeliggning for vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen kraeligver en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 1

Vindforhold er en funktionel begrundelse Lokalisering af vindmoslashller paring baggrund af en funktionel begrundelse om vindgode forhold forudsaeligtter en naeligrmere afvejning over for natur- og landskabsinteresserne i kyst- naeligrhedszonen

Vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Se afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Miljoslashministeriets cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (CIR1H nr 9295 af 220509)Vejledning om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (VEJ nr 9296 af 220509)BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashllerRapport fra regeringens planlaeliggningsudvalg for vindmoslashller paring land 2007 rsquoStore vindmoslashller i det aringbne land ndash en vurdering af de landskabelige konsekvenserrsquoBEK nr 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning (VVM-bekendtgoslashrelsen)LBEK nr 731 af 2106-07 om luftfart sect 67 eller sect 68Lov nr 647 af 150610 om testcenter for store moslashller ved Oslashsterild Lov nr 1392 af 271208 om fremme af vedvarende energi

Information om cirkulaeligre og vejledning om vindmoslashller samt vindmoslashllesekretariat kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landVindmoeller

KA

PITEL 5

34

54

55

Hoslashjspaelignding

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at planmyndigheden samarbejder med den systemansvarlige virksomhed i dens arbejde med at udbygge og kabellaeliggge transmissionsnettet med henblik paring at reducere generne fra eksisterende og nye hoslashjspaeligndingsforbindelser

Det er et maringl at den samlede langsigtede planlaeliggning af hoslashjspaeligndingsnettet sker paring grundlag af de principper der er fastlagt i retningslinjer der blev tiltraringdt af Folketinget i 2008

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

541 De eksisterende reservationer til hoslashjspaeligndingsanlaeligg skal fremgaring af kommuneplanenPlanlovens sect 11a stk1 nr 5

yDERLIGERE INFORmATION

Retningslinjer for udbygning og kabellaeliggning af hoslashjspaeligndingsanlaeligg fra 8 oktober 2008 wwwftdksamling20081almdelEPUBilag53612811PDF

Energinetdk tilrettelaeliggger i samarbejde med planmyndigheden en samlet langsigtet planlaeliggning med naeligrmere prioritering af aeligndringerne i det eksisterende hoslashjspaeligndingsnet og af den kommende udbygning med henblik paring at nedbringe generne fra luftledninger mest muligt

Trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en groslashn transport politik fra januar 2009 Nogle af initiativerne i Aftale om en groslashn transportpolitik stoslashtter i saeligrlig grad de overordnede interesser i planlaeliggningen lige som nogle af aftalens initiativer er saeligrligt relevante for den kommunale planlaeliggning

Aftalen om en groslashn transportpolitik indeholder bla foslashlgende overordnede principper for en groslashnnere transportpolitikbull TransportensCO2-udledning skal ned bull DenkollektivetransportskalloslashftedetmesteaffremtidensvaeligkstitrafikkenJernbanenskalvaeligre paringlidelig sikker og topmodernebull Vejkapacitetenskaludbyggesdeacuterhvorbehoveterstoslashrstdvsdeacuterhvorderidagerdestoslashrstetraeligngsels- problemer men ogsaring hvor man kan se at den fremtidige trafikvaeligkst som foslashlge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kraeligve en udbygning af infrastrukturenbull Cyklismenskalfremmes-valgafcyklensomtransportmiddeleratforetraeligkkehvordeterenrealistisk mulighedbull Broervejeogjernbanermaringikkeoslashdelaeligggeuerstattelignaturbull Stoslashjogluftforureningibyerneskalned

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning skal vaeligre helhedsorienteret for at sikre en sammenhaeligngende overordnet transportstruktur

Det er et maringl at sikre arealer til fremtidige infrastrukturanlaeligg herunder noslashdvendige stoslashjkonsekvenszoner i planlaeliggningen

KA

PITEL 5

35

Det er et maringl med kommuneplanlaeliggningen at den bidrager til en reduktion i vaeligksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold og at det bliver muligt at benytte miljoslashvenlige transportformer

Det er et maringl at der sker en koordinering mellem den kommunale den mellemkommunale og den statslige transportplanlaeliggning for at sikre en sammenhaeligngende transportstruktur

Ved udlaeligg af nye og ved aeligndret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et maringl at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at der ikke lokaliseres nye trafikanlaeligg i internationale naturbeskyttelsesomraringder og saring vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i naeligrheden af omraringder udpeget som stilleomraringder

Det er et maringl at undgaring barrierevirkning for dyr planter og mennesker naringr der placeres og udformes lokale trafikanlaeligg i det aringbne land

Det er et maringl at der ved placering og udformning af lokale trafikanlaeligg i det aringbne land tages hensyn til naturen - herunder oslashkologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige vaeligrdier og udpegede kulturmiljoslasher

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

551 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg Planlovens sect 11a stk 1 nr 4

Retningslinjerne omfatter saringvel kommunens egne trafikanlaeligg som statslige trafikanlaeligg inden for kommunens omraringde samt udbygningsmaringlene herfor

Retningslinjer for hidtidige udlaeligg til vej- og banereservationer opretholdes og der skal udarbejdes retningslinjer for arealer til fremtidige vej- og baneanlaeligg Det omfatter de hidtidige arealreservationer i kommuneplanerne og de vej- og baneprojekter og trafikaftaler som regeringen har indgaringet paring vej- og baneomraringdet Ligeledes gaeliglder de indgaringede aftaler paring baneomraringdet jf regeringens aftale af 2003 supplerende i 2005 samt i rsquoAftale om en groslashn transportpolitikrsquo

552 Det skal klarlaeliggges gennem kommuneplanlaeliggningen saringfremt lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes enten at kunne faring konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlaeligg eller at det vurderes at kommuneplanen kan faring trafikale konsekvenser der raeligkker ud over kommunegraelignsenPlanlovens sect 11a stk 1 nr 4 og LBEK nr 893 af 090909 om offentlige veje sectsect 27-29

Kommuneplanlaeliggning skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af trafikanlaeligg Efter vejloven er vejplanlaeliggningen som sektorplanlaeliggning henlagt til de enkelte vejbestyrelser hver for deres vejnet Kommunalbestyrelserne tager stilling til vejprojekter baringde som planmyndighed og som vejbestyrelse Efter vejloven er der fastsat hoslashringsprocedurer der skal sikre koordineringen af de forskellige vejbestyrelsers vejplaner saringledes at der er gensidig orientering om planerne og evt forhandlinger herom

Ved udlaeligg af nye byomraringder og udformning af lokale trafikanlaeligg op til eksisterende overordnede veje og baner er det vigtigt at respektere de hensyn til natur landskab og kulturmiljoslash der blev taget ved etablering af de paringgaeligldende anlaeligg Det gaeliglder bla faunapassager eller andre afvaeligrgeforanstaltninger der kan vaeligre etableret paring grund af EUrsquos habitatdirektiv

553 Af kommuneplanens redegoslashrelse skal sammenhaeligngen med trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetrafik fremgaring Planlovens sect 11e stk 1 nr 9

Til belysning af planens sammenhaeligng med ovennaeligvnte trafikplaner redegoslashres der for de trafikale konsekvenser af udlaeligg af nyt byomraringde herunder mulighederne for at sikre adgang til kollektiv trafik

554 Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes paring kommuneplanens kortbilagPlanlovens sect 11 stk 3

Formaringlet er at sikre at arealerne ikke disponeres til andre formaringl og at sikre at de arealinteresser der er knyttet til anlaeliggget som feks stoslashjkonsekvenszoner respekteres

KA

PITEL 5

36

555 Den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlaeliggslove skal indgaring som retningslinjer i kommuneplanerne Planlovens sect 11a stk 1 nr 4 og bemaeligrkninger til L571

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove henvises til Transportministeriets hjemmeside se under yderligere information

556 Kommuneplanen skal sikre en fortsat anvendelse af Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner Det skal ske ved at sikre at nye veje ikke gennemskaeligrer omraringderne og ved at sikre mulighed for trafikafvikling til og fra Forsvarsministeriets ejendomme

557 Udlaeligg af arealer til byzone og sommerhusomraringder skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter herunder planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Det er en statslig interesse at forebygge konflikter om stoslashj mellem arealer udlagt bla til statslige trafikanlaeligg (lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner motorveje mv) og udlaeligg af arealer til stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser

Der henvises i oslashvrigt til afsnit 35 om stoslashjbelastede arealer for yderligere oplysninger om krav der skal begraelignse stoslashjgener

558 Kommunerne skal respektere indflyvningsplaner og servitutbelagte omraringder omkring flyvepladserne og visse luftfartsanlaeligg LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

Der fremgaringr af luftfartsloven krav om arealreservationer i forbindelse med luftfartsanlaeligg og flyvepladser der staringr aringbne for offentligheden Disse er sikret via hoslashjdebegraelignsende indflyvningsplaner der saeligtter begraelignsninger for hvor hoslashjt der maring bygges i naeligrheden af flyvepladserne Indflyvningsplanerne er for en stor del servitut-belagte Endvidere er der servitutter for omraringderne omkring visse luftfartsanlaeligg (radionavigations-anlaeligg og radarer) der benyttes af luftfarten Evt projekter der strider mod disse skal forelaeliggges Trafikstyrelsen

yDERLIGERE INFORmATION

Kommuneplanerne skal laeliggge statslige og andre overordnede planer om fremtidige vej- og baneanlaeligg til grund Det drejer sig om arealreservationer til statslige vej- og baneanlaeligg med projekterings- eller anlaeliggslov om vejplaner for landeveje der pr 11 2007 er opklassificeret til hovedlandeveje samt om hovedlandevejsforlaeliggninger mv paring Transportministeriets vejplan for hovedlandeveje i oslashvrigt samt vejstraeligkninger der indgaringr i aktuelle undersoslashgelser

Statslige og andre overordnede planer om fremtidige vejanlaeligg er ikke til hinder for at kommunerne kan aringbne mulighed for yderligere lokale veje

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove httptrmdkdalovstofaspx

Ifoslashlge lov nr 582 af 240605 om Trafikselskaber skal staten mindst hvert 4 aringr udarbejde en trafikplan for den jernbanetrafik der udfoslashres som offentlig servicetrafik paring kontrakt med staten Derudover skal de regionale trafikselskaber med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert 4 aringr udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik der varetages af trafikselskabet

Vedr Vejplanlaeliggning se kap 3 i Transportministeriets CIR nr 132 af 061285 om lov om offentlige veje

Aftale om en groslashn transportpolitik kan findes paring wwwtrmdkDAPublikationer2009Aftaler+om+En+groslashn+transportpolitikaspx

KA

PITEL 5

37

Havne og havneanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af havne som udgoslashr effektive transportknudepunkter og erhvervsomraringder for aktive konkurrencedygtige virksomheder i samspil med udviklingen af byen i oslashvrigt

Det er et maringl at der paring nationalt niveau er tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport feks havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen herunder forsyning med og fremstilling af biobraeligndsler udskibning af olieprodukter elvaeligrkernes havne og oplag mv og arealerne udvikles og placeres saring de er placeret hensigtsmaeligssigt i forhold til den oslashvrige infrastruktur

Det er ligeledes et maringl at planlaeliggningen ikke hindrer udviklingsmulighederne for haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser som containergods og vindmoslashller Paring nationalt niveau skal der sikres arealer til overordnede trafikforbindelser og godsstroslashmme feks RORO eller faeligrgefart

Det er et maringl at der sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution af marine raringstoffer

Det er et maringl at der paring nationalt niveau skal der vaeligre tilstraeligkkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov

Det er et maringl at der i kommuneplanlaeliggningen forebygges miljoslashkonflikter ved feks zonering og tilsvarende tiltag og kommuneplanlaeliggningen forholder sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

561 Planlaeliggning for nye trafikhavneanlaeligg forudsaeligtter en planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b nr 2

Ved vurdering af det funktionelle behov for stoslashrre havnefaciliteter er behovet paring laeligngere sigt en afgoslashrende forudsaeligtning Nyudlaeligg af arealer til havneformaringl skal indpasses saring natur- og landskabsinteresser gives hoslashj prioritet Trafikhavne er undtaget fra bestemmelsen om at der ikke boslashr opfoslashres bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse

Ved evt opfyld af havnen forudsaeligttes en funktionel begrundelse under hensyn til havnens fortsatte funktion som havn og bevaring af vaeligrdifulde sammenhaelignge mellem by og vand

Reservationer for trafikhavneanlaeligg og andre overordnede infrastrukturanlaeligg som veje og jernbaner kan foretages i kystnaeligrhedszonen forudsat at Trafikministeren finder at der foreligger en saeligrlig begrundelse og at naturgivne forhold i oslashvrigt opretholdes i kystomraringderne og i de lavvandede marine omraringder

562 At der kun undtagelsesvis planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter opfyldning paring soslashterritoriet til andet end noslashdvendige havnefunktioner og infrastrukturformaringl Bemaeligrkninger til L571

Bestemmelsen tager sigte paring at undgaring unoslashdvendige indgreb i kysten ved at minimere behov for kystbeskyttelse og fastholde mest mulig kyst underlagt naturlige kystprocesser

yDERLIGERE INFORmATION

Naringr forurenede havbundssedimenter oslashnskes bortskaffet paring deponeringsanlaeligg (spulefelter etc) paring landjorden er det kommunernes ansvar at sikre den noslashdvendige kapacitet Jf afsnit 57 I lyset heraf er det ekstra vigtigt i kommuneplanlaeliggningen at kommunerne har fokus paring at sikre en tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring kort sigt (dvs en 4-aringrig periode) henholdsvis at sikre at der er udlagt arealreservationer der sikrer tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring langt sigt (dvs en 12-aringrig periode)

Redegoslashrelse om arealanvendelsen ved de danske havne kan findes paring wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHavneRedegoerelse_om_havnearealerdefaulthtm

56

KA

PITEL 5

38

57 Affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg (kystnaeligr placering)

STATSLIGE maringL

Mest muligt affald skal genanvendes og det affald der ikke kan genanvendes skal saring vidt muligt energiudnyttes ved forbraelignding mens andelen der deponeres oslashnskes reduceret mest muligt under hensyn til miljoslash og oslashkonomi Det er derfor et maringl at energiudnyttelsen optimeres og der sikres tilstraeligkkelig forbraeligndingskapacitet

Det er et maringl at der i kommuneplanen fastlaeliggges retningslinjer for lokaliseringen af den noslashdvendige kapacitet for nye affaldsforbraeligndings- og deponeringsanlaeligg samt udvidelser af bestaringende anlaeligg Kapacitetsbehovet fremgaringr af kommunens affaldsplan Lokaliseringen maring ikke vaeligre i konflikt med nationale miljoslash- og naturinteresser

Ved lokalisering af nye deponeringsanlaeligg fastholdes den hidtidige praksis - jf den statslige retningslinje udmeldt i 1991 - som et maringl at nye deponeringsanlaeligg altid skal placeres kystnaeligrt dvs hvor der er en entydig og ubrudt grundvandsstroslashmning fra deponeringsanlaeliggget mod et marint vandomraringde Det er et vigtigt lokaliseringsprincip under hensyntagen til anden natur og saringrbare overfladevandomraringder - for at beskytte grundvand mod forurening og forsyningen med rent drikkevand

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

571 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndingsanlaeligg og stoslashrre affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Bemaeligrkninger til L571

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndings- og deponeringsanlaeligg og placeres der hvor varmen kan udnyttes Kommunernes Affaldsplanlaeliggning skal udarbejdes i overens-stemmelse med Affaldsstrategi 2009-12 og affaldsstrategi 10 og arealudlaeligggene skal stoslashrrelsesmaeligssigt og lokaliseringsmaeligssigt vaeligre i overensstemmelse hermed Som udgangspunkt opretholdes gaeligldende arealreservationer til denne anlaeliggstype for at sikre placering af denne vanskeligt lokaliserbare anlaeliggstype Ophaeligves gaeligldende arealreservationer ledsages de af udpegninger af nye lokaliseringer for at sikre tilstraeligkkelig deponeringskapacitet

572 Udpegninger til lokalisering af affaldsanlaeligg herunder deponeringsanlaeligg maring ikke vaeligre i konflikt med statslige miljoslash- og naturinteresser herunder grundvandsinteresserBEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg

Affaldsbehandlingsanlaeligg - herunder deponeringsanlaeligg - er omfattet af de krav der gaeliglder for virksom-heder med saeligrlige beliggenhedskrav ndash se afs 34 Nye anlaeligg til affaldsdeponering skal altid placeres kystnaeligrt jf definition af kystnaeligrhed i deponeringsbekendtgoslashrelsen hvor afstroslashmningen af grundvand sker mod havet dvs enten i omraringdet umiddelbart bag kystnaeligrhedszonen og maksimalt 15 km ind i landet eller hvor dette ikke er muligt inden for kystnaeligrhedszonen under stoslashrst mulig hensyntagen til naturen og saringrbare marine vandomraringder Hensyntagen hertil vil blive vurderet i den obligatoriske VVM for deponeringsanlaeligg hvor det som hovedregel er kommunerne der har baringde VVM-kompetencen og godkendelseskompetencen efter miljoslashbeskyttelsesloven

Afhaeligngigt af de konkrete forhold kan der vaeligre andre hensyn til beskyttelse af natur og landskab som skal varetages ndash herunder trafikale hensyn ved affaldstransporter til deponeringsanlaeliggget

yDERLIGERE INFORmATION

Af sect 13 i bekendtgoslashrelse nr 1632 af 211210 om affald fremgaringr det at kommunerne hvert 6 aringr skal udarbejde en 12-aringrig plan for den kommunale haringndtering af affald

BEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg kan findes paring wwwmstdkVirksomhed_og_myndighedAffaldDeponering

KA

PITEL 5

39

58VVM

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at anlaeligg og projekter paring land der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt placeres og udformes miljoslashmaeligssigt rigtigt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

581 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden og udformningen af enkeltanlaeligg der maring antages at paringvirke miljoslashet i vaeligsentlig grad Planlovens sect 11a stk 1 nr 7

Retningslinjer for VVM-pligtige anlaeligg opstaringr ad hoc og vil som saringdan ikke indgaring som tema i kommuneplanrevisionen Et saeligrligt tema er eksisterende kommuneplantillaeligg for VVM-pligtige anlaeligg

582 Anlaeligg og projekter der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt maring foslashrst igangsaeligttes naringr der er tilvejebragt de noslashdvendige kommuneplanretningslinjer ledsaget af en redegoslashrelse indeholdende en vurdering af anlaeligggets eller projektets virkninger paring miljoslashet i form af en miljoslashrapport en VVM-redegoslashrelse Planlovens sect 11g stk 1

VVM-reglerne udgoslashr en del af kommuneplanlaeliggningen men er knyttet til konkrete anlaeliggsprojekter VVM-reglerne indebaeligrer at der i forbindelse med et VVM-pligtigt anlaeliggsprojekt skal udarbejdes et tillaeligg til kommuneplanen (ofte kaldet VVM-tillaeligg) samtidig med at der gennemfoslashres en vurdering af anlaeligggets virkninger paring miljoslashet (en VVM-redegoslashrelse) Et VVM-tillaeligg er et kommuneplantillaeligg for anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og en VVM-redegoslashrelse er en redegoslashrelse til et kommuneplantillaeligg som omhandler et anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og opfylder indholdskravene - jf bekendtgoslashrelse nr 1335 af 061206 sect 7 og bilag 4

Kommuneplantillaeligg bortfalder ved en kommuneplanrevision da de normalt vil blive optaget i kommune-planen ved en revision Imidlertid vil det som regel ikke vaeligre hensigtsmaeligssigt blot at optage de rammer og retningslinjer der fremgaringr af et kommuneplantillaeligg idet disse tillaeligg skal ses i sammenhaeligng med det konkrete anlaeligg og den tilknyttede VVM-redegoslashrelse Det anbefales derfor i det omfang det er noslashdvendigt og de fortsat er aktuelle at opretholde tillaeligggenes gyldighed ved at opliste dem i den reviderede kommuneplan

yDERLIGERE INFORmATION

Se Miljoslashministeriets vejledning om VVM i planloven (VEJ nr 9339 af 120309) wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMLovgivning_for_miloevurderingVejledninger_VVM

VVM-reglerne kan ses af BEK 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMVVM

KA

PITEL 6

40

60 Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

Gode friluftsmuligheder er en del af velfaeligrden der ogsaring kan understoslashtte sundhed og livskvalitet Fritids-muligheder er vaeligsentlige for baringde lokalbefolkningen turisterhvervet bosaeligtning og erhvervslokalisering De forskellige fritidsaktiviteter stiller forskellige krav til lokalisering og omgivelserne En del har natur og landskab som forudsaeligtning

Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg omfatter en bred vifte af funktioner og anlaeligg som sigter paring baringde lokale beboere byturister og kystturister Derfor beroslashrer planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og fritids-anlaeligg meget forskellige omraringder som naeligrrekreative omraringder i byerne byhoteller kystbyer og kystomraringderne Oversigten skelner af praktiske grunde mellem planlaeliggningen i kystomraringderne og i baglandet idet kravene til og mulighederne for nybyggeri og udvikling af ferie- og fritidsanlaeligg er forskellige Planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og friluftsanlaeligg i baglandet er en planlaeliggningsmaeligssig udfordring paring linje med planlaeliggning for byvaeligkst og anden arealanvendelse I kystnaeligrhedszonen er der saeligrlige krav til planlaeliggning for og lokalisering af nybyggeri og stoslashrre udvidelser af eksisterende ferie- og fritidsanlaeligg Ligesom der kraeligves en saeligrlig begrundelse herunder en redegoslashrelse for de sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser Derfor behandles planlaeliggning for turisme og ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen grundigt i afsnit 62

I visse dele af landet udgoslashr eller forventes turismen at bidrage vaeligsentligt til udviklingen I yderomraringderne specielt i kystomraringderne er der et stort erhvervsmaeligssigt potentiale for turisme Det stiller saeligrlige krav til god planlaeliggning og omtanke for at beskytte landskabs- og naturvaeligrdier i forbindelse med udnyttelsen af potentialet Udfordringen er at udvikle en turisme der er til gavn for lokalsamfundet uden at underminere hovedattraktionen natur miljoslash og kystlandskab

KA

PITEL 6

41

61

En overordnet prioritering vil goslashre det muligt at vurdere hvor og hvordan udviklingen af turismen skal finde sted og om eksisterende arealreservationer stadig er aktuelle Prioritering kan ligeledes danne baggrund for konkrete vurderinger af behovet for nybyggeri herunder om anlaeligg kan lokaliseres uden for kystnaeligrhedszonen

Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for nye reservationer til ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Det kan vaeligre hensigtsmaeligssigt at udbrede dem til omraringderne uden for kystnaeligrhedszonen og nabokommuner afhaeligngigt af turistoplandets stoslashrrelse

Udarbejdelse af en friluftsstrategi herunder planlaeliggge og udbygge rekreative faeligrdsels- og friluftsmuligheder i det aringbne land der kan danne grundlag for gode oplevelser for saringvel lokalbefolkning som turister

Friluftsliv

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at mulighederne for at dyrke friluftslivet oslashges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlaeliggning saring velfaeligrd sundhed og livskvalitet forbedres

Det er et maringl at kolonihaveomraringder fortsat skal vaeligre en vaeligsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskaeligftigelse i fritiden

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING 611 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl herunder kolonihaver og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 9 sect 1 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Retningslinjen skal fastsaeligtte rammerne for de krav kommunerne stiller til placering af de forskellige fritids-formaringl samt sikre at golfbaner placeres i overensstemmelse med den aftale miljoslashministeren i juni 2005 indgik med Dansk Golf Union og KL om lokalisering af golfbaner De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommer-husomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for kommuneplanens retningslinjer

612 Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner som sikrer at der er udlagt bynaeligre arealer til kolonihaver i et antal og med en placering der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlaeliggge kolonihaver i kommunen Planlovens sect 11c sect 3 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Varige kolonihaveomraringder kan kun nedlaeliggges efter kommunal tilladelse og forudsat der forinden tilvejebringes et nyt omraringde til erstatning for det omraringdet der nedlaeliggges

613 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandloslashb soslasher kystvande samt udpegede badevandsomraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 18 BEK nr 165 af 230209 om badevand og badeomraringder

Kravet omfatter feks den rekreative anvendelse af vandloslashb soslasher og kystvande til sejlads fiskeri samt bade-vandsomraringder der er omfattet af badevandsbekendtgoslashrelsen Retningslinjerne for anvendelse maring ikke stride mod vandomraringdernes kvalitetsmaringlsaeligtninger der er opretholdt i regionplanerne indtil de afloslashses af vandplanerne

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om golfbaner wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landgolfbanerLokalisering af Golfbaner Miljoslashministeriet januar 2006 wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2006Lokalisering_golfbanerhtmGolf natur og friluftsliv Dansk Golf Union marts 2007 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyresC0C24D17-46A3-49FC-9667-09D69A31ECEE38215naturgolf_nypdf

KA

PITEL 6

42

Turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at forbedre mulighederne for vaeligkst i dansk turisme og udnytte de danske styrker inden for naturoplevelser og baeligredygtig turisme

Det er et maringl at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesoslashkonomi

Det er et maringl at bevare kystnaeligre hoteller og det kraeligver stor paringpasselighed i planlaeliggningen at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder Det gaeliglder ogsaring naringr eksisterende eller planlagte hoteller oslashnskes omdannet til private ferieboliger eller andre formaringl og naringr planlagte arealreservationer til hoteller oslashnskes anvendt til andre formaringl

Det er et maringl at nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende lokaliseres saring de indgaringr i samspil med eksisterende bysamfund eller eksisterende stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser Saring de nye ferie- og fritidsanlaeligg kan oslashge omraringdets attraktionsvaeligrdi og bidrage til at forbedre den lokale service og de lokale beskaeligftigelsesmuligheder

Det er et maringl at deltidsbosaeligtning i eksisterende helaringrsboliger i omraringder praeligget af fraflytning og med ringe eftersposlashrgsel efter helaringrsboliger kan modvirke tomme boliger

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

621 Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk1 nr 4

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser bygger paring kommunens strategiske overvejelser og maringl for turismeudviklingen inden for turistoplandet Oplandet vil ofte omfatte baringde kystnaeligrhedszonen byerne og omraringderne bag kystnaeligrhedszonen og ofte ikke vaeligre begraelignset af kommunegraelignser Derfor vil samarbejde mellem flere kommuner om udvikling af turisme kunne indebaeligre synergi

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser skal med udgangspunkt i baringde nationale og lokale forventninger til turismeudviklingen og vurdering af potentiale og udviklingsmuligheder goslashre det muligt at vurdere hvor vidt eksisterende uudnyttede reservationer er aktuelle og hvor og i hvilket omfang lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg kan finde sted i kystnaeligrhedszonen

622 Nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende anlaeligg skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk 1 nr 4

Nye ferie- og fritidsanlaeligg skal indpasses i kystlandskabet saring de indgaringr i et samspil med eksisterende anlaeligg og ikke virker dominerende i forhold til de eksisterende forhold Lokaliseringen skal ske ud fra hovedprincipperne om bagved og i tilknytning til eksisterende bebyggelse Nyanlaeligg maring ikke lokaliseres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Se i oslashvrigt kapitel 88

623 Nye lystbaringdehavne maring ikke placeres i det aringbne kystlandskab Bemaeligrkninger til L191

Formaringlet er at friholde de aringbne kyster Nye anlaeligg maring derfor ikke placeres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Planlaeliggning for lystbaringdehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af den eksisterende kapacitet i de naeligrmeste lystbaringdehavne og mulighederne for at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne

624 Der maring ikke planlaeliggges for nye sommerhusomraringder i kystnaeligrhedszonen og eksisterende sommerhusomraringder skal fastholdes til ferieformaringl Planlovens sect 5b stk 1 nr 3

Det betyder at der ikke kan udlaeliggges nye sommerhusomraringder udover de sommerhusomraringder der er udlagt i forbindelse med den saeligrlige ordning i landsplandirektivet efter planlovens sect 5b stk 2 Men eksisterende uudnyttede sommerhusomraringder kan aeligndres til andre former for ferie- og fritidsformaringl naringr det er foreneligt med omraringdets karakter af ferieomraringde

62

KA

PITEL 6

43

63

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om turisme se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landTurisme

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Adgang til det aringbne land naturen og kysten

STATSLIGE maringL Det er et maringl at naturen baseret paring respekt for naturvaeligrdierne goslashres mere tilgaeligngelig saring stadig flere danskere faringr mulighed for at bruge den

Det er et maringl at sikre bedre adgangsmuligheder til det aringbne land saring landskaberne kan opleves af alle

Det er et maringl at skabe gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative omraringder dvs fremme offentlig adgang til skove soslasher vandloslashb og kyster til gavn for baringde lokalbefolkningen og turismen herunder den voksende oplevelsesoslashkonomi uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesaeligttes

Det er et maringl at adgangen til de rekreative kystvaeligrdier bevares for den brede befolkning

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

631 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 9

De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommerhusomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for at planlaeliggge for faeligrdselsmuligheder ad vandre- cykel- og rideruter og reducerer barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

632 Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges Planlovens sect 5b stk 1 nr 5

Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges Specielt i forbindelse med aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger anlaeligg der hidtil har haft offentlig adgang maring den offentlige adgang til kystvaeligrdierne ikke forringes Derfor maring der udvises stor paringpasselighed i planlaeliggningen for at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder i forbindelse med oslashnsker om anvendelse af eksisterende eller planlagte kystnaeligre hoteller til private ferieboliger eller andre formaringl

yDERLIGERE INFORmATION

Lovgivning og vejledninger wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landkystnaerhedszonen

Kommuneplanvejledning afsnit E5 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres893CD51D-1880-46B1-B846-CBBCBD64D4190Vejledning_kommuneplan08pdf

Lokalplanvejledning afsnit 35 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres7ED5553E-CE26-4364-90A7-18519CD560A80Vejledning_om_lokalplanlaegning_HWUpdf

Idraeligt for alle Breddeidraeligtsudvalgets rapport 2009 wwwkumdkdaServicemenuPublikationer2009

KA

PITEL 7

44

70 Benyttelse i det aringbne land

Planlaeliggningen af det aringbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse De primaeligre benyttelses-interesser i det aringbne land er jordbrug og skovbrug Disse interesser skal afvejes med beskyttelsesinteresserne og de rekreative interesser i det aringbne land Derudover er det aringbne land under pres fra byudvikling og infrastrukturanlaeligg

Varetagelsen af benyttelsesinteresserne i det aringbne land handler derfor dels om at begraelignse den maeligngde areal som inddrages til byudvikling og infrastrukturanlaeligg og dels om at sikre et godt samspil mellem de interesser som hoslashrer hjemme i det aringbne land

Ved benyttelsen af det aringbne land er det saringledes vigtigt at medtaelignke beskyttelsesinteresserne Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og oslashge den biologiske mangfoldighed De er med til at sikre godt drikkevand da grundvand dannet under skov har en hoslashj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord hvor der anvendes goslashdning og pesticider De begraelignser drivhusgas i atmosfaeligren ved lagring af kulstof i traeligerne og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsomraringder

KA

PITEL 7

45

71

Strukturaeligndringerne i jordbrugserhvervene har stor indflydelse paring mange landdistrikters udvikling med hensyn til beskaeligftigelse indtaeliggts- og bosaeligtningsmuligheder De har ogsaring en vaeligsentlig indflydelse paring landskabet og mulighederne for at beskytte landskabelige vaeligrdier Samtidig giver ny miljoslashteknologi nye perspektiver for produktionsformer og natur- miljoslash- og landskabsbeskyttelsen i jordbrugsdriften Samlet set indebaeligrer dette store udfordringer for planlaeliggningen herunder at der sikres den bedst mulige lokalisering af intensiv husdyr- og anden landbrugsproduktion i forhold til ressourcegrundlaget det vil sige jordens dyrkningsmaeligssige egenskaber og hensynene til beskyttelse af vandkvaliteten de lokale og regionale naturvaeligrdier herunder Danmarks EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000- og vandrammedirektiverne

Jordbrug og de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder

STATSLIGE maringL

Jordbrugserhvervene dvs landbrug skovbrug og gartneri og deres interesser og udviklingsmuligheder skal indgaring i den samlede afvejning af interesser ved planlaeliggning af den fremtidige arealanvendelse

Tilstraeligkkelige arealer maring bevares til at sikre et baeligredygtigt jordbrug der fortsat kan producere foslashdevarer mv til hjemmemarkedet og til eksport Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl Det forudsaeligttes derfor at forbruget af landbrugsjord til andre formaringl ikke bliver stoslashrre end hoslashjst noslashdvendigt isaeligr inden for de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder bla af hensyn til behovet for arealer til produktion af foder og til udbringning af husdyrgoslashdning

Ved lokalisering af husdyrbrug er det et maringl at undgaring konflikter med naboer og med natur- og landskabs-vaeligrdierne og at sikre at store nye husdyrbrug lokaliseres i omraringder hvor investeringssikkerheden er stor Arealer udlagt til jordbrugsdrift skal i stoslashrst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter der direkte eller indirekte kan saeligtte begraelignsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder

Det er et maringl at jordbruget ogsaring i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosaeligtning mv i land-distrikterne og at der fortsat er et baeligredygtigt jordbrug som kan bidrage til bevaring af det aringbne lands natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at landbrugets rolle og udviklingsmuligheder i landdistrikterne indgaringr i en helhedsplanlaeliggning

Det er et maringl at udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger understoslashtter udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygger konflikter til naboer og tager hensyn til landskabs- natur- og miljoslashinteresser

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

711 Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmaeligssige interesser herunder udpegningen og sikringen af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder skal baseres paring den nyeste analyse af jordbrugserhvervene Planlovens sect 11a stk 1 nr 10 og Foslashdevare-ministeriets CIR nr 9174 af 190410 LBEK 616 af 010610 sect 3 stk 1

Jordbrugsanalyserne og udpegning af de saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder er det baeligrende element for en sikring af jordbrugserhvervet Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse der har til formaringl at danne grundlag for udpegning og sikring af saeligrlige vaeligrdifulde landbrugsomraringder og de jordbrugsmaeligssige interesser Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen baringde i forhold til kommune- og lokalplanlaeliggning

Det er statsforvaltningen der udarbejder datagrundlaget som kommunerne forholder sig til idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmaeligssige interesser Se Yderligere information

712 Naringr landbrugsjorder skal overgaring til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl skal der i kommunernes planlaeliggning laeliggges vaeliggt paring foslashlgende for at sikre en baeligredygtig udvikling

KA

PITEL 7

46

bullAtnoslashdvendigearealinddragelserfortrinsvisfinderstedsaringdebedstegnedelandbrugsjorder bevares og saringledes at erhvervet konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmulighederbullAtforbrugetaflandbrugsjordtilikke-jordbrugsmaeligssigeformaringlikkebliverstoslashrreend noslashdvendigtbull Atderiforbindelsemedarealinddragelserividestmuligtomfangtageshensyntildeberoslashrte landbrugsejendomme til struktur- og arronderingsforhold i det lokale naeligromraringde til behov for arealer til udbringning af husdyrgoslashdning og til foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer i jordbrugetbullAtdersikresenpassendeafstandmellemeksisterendelandbrugognyboligbebyggelse mv saring miljoslashkonflikter saring vidt muligt undgaringsbullAtderbevaresstoslashrresamledejordbrugsomraringdermedhenblikparingsikringafjordbrugets fremtidige erhvervsmulighederFoslashdevareministeriets CIR nr 9174 af 19410 LBEK 616 af 010610

Det er kommunalbestyrelsens opgave via planlaeliggningen at soslashrge for at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl ikke bliver stoslashrre end noslashdvendigt og at der er en klar graelignse mellem land og by Naringr kommunebestyrelsen afvejer forskellige interesser i relation til udvikling af byer rekreative omraringder mv er det derfor vigtigt at den tager hensyn til landbrugsdriftens behov for arealer

713 Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg inden for de udpegede saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder Planlovens sect 11b stk 2

Med bestemmelsen har kommunalbestyrelsen mulighed for at varetage landbrugserhvervets udviklings-muligheder ved beliggenheden af arealer til lokalisering af industrilandbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg Retningslinjer efter planlovens sect 11b stk 2 er en mulighed som kommunalbestyrelsen kan vaeliglge at anvende til at imoslashdegaring konflikter mellem landbrugsbyggeri og naboer landskab og natur Retningslinjerne kan goslashre det lettere for kommunen at administrere landzonereglerne og kan anvendes i forbindelse med husdyrgodkendelserne

yDERLIGERE INFORmATION

Foslashdevareministeriets Cirkulaeligre nr 9174 af 194 2010 om varetagelsen af de jordbrugsmaeligssige interesser under kommune- og lokalplanlaeliggningen mv angiver rammerne for planlaeliggningen for landbrugets interesser

Krav til indholdet af jordbrugsanalyserne fremgaringr bla af ovennaeligvnte cirkulaeligres sectsect 3 Cirkulaeligret samt yderligere information om bla arealforbrug kan findes paring Foslashdevareministeriets hjemmeside httpfervfvmdkPlanlaegning_i_det_aabne_landaspxID=77950

Statsforvaltningen skal mindst eacuten gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggoslashre en analyse af jordbrugserhvervene som skal sikre at de jordbrugsmaeligssige interesser indgaringr i de regionale udviklingsplaner kommuneplaner og lokalplaner jf sect 3 stk 1 i Lov om landbrugsejendomme LBEK 616 af 01062010

Skovrejsning

STATSLIGE maringL

Det er ifoslashlge regeringens politik paring skovomraringdet - Danmarks nationale Skovprogram 2002 - maringlet at skovarealet skal foroslashges saringledes at skovlandskaber udgoslashr 20-25 af landets areal i loslashbet af en traelig-generation som er 80-100 aringr For at naring dette maringl skal der identificeres og udlaeliggges flere skovrejsningsomraringder paring optimale lokaliteter primaeligrt i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynaeligrhed saringledes at skovrejsnings-aktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsomraringderne

I den nuvaeligrende udpegning af skovrejsningsomraringderne udgoslashr disse ca 6 af det aringbne land Paring baggrund af kampagner statslige tilskud til skovrejsning mv er potentialet for skovrejsning i de udpegede skovrejsnings-omraringder reduceret maeligrkbart Mere end halvdelen af skovrejsningsaktiviteten finder derfor nu sted uden for skovrejsningsomraringder For at lede en stoslashrre del af den fremtidige aktivitet ind i skovrejsningsomraringderne boslashr disse derfor samlet set udvides betydeligt

72

KA

PITEL 7

47

Formaringlet med at udpege skovrejsningsomraringder er at sikre at privat skovrejsning i hoslashjere grad finder sted hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmaeligssigt Skovrejsning skal tjene en raeligkke formaringl herunder at foroslashge traeligproduktionen fremme hensynet til friluftsliv biodiversitet og miljoslashbeskyttelse

I perioden 2010 til 2015 bliver der i forlaeligngelse af Aftale om Groslashn afsat statslige midler til at rejse skov paring 7700 ha heraf 800 ha bynaeligr skov Sikring af grundvandsressourcen er et vigtigt sigte med skovrejsning ligesom det er vigtigt at fremme bynaeligr skov

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

721 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsomraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Kommunerne skal udpege skovrejsningsomraringder - positivomraringder saring det svarer til 15-20 af det ubebyggede areal paring landsplan

Alle kommuner skal som udgangspunkt udvide skovrejsningsudpegningen Hvis kommunens revision medfoslashrer en reduktion i den eksisterende skovrejsningsudpegning skal nye skovrejsningsomraringder udpeges saring den samlede udstraeligkning af arealet som minimum fastholdes

bull Nyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddeneksisterendeogkommendeudpegningafvigtige grundvandsressourcer isaeligr i forhold til drikkevand ndash baringde statslig og kommunal planlaeliggning - saringledes at saringdanne omraringder i videst muligt omfang udpeges til positivomraringder for skovrejsningbullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddenkommunaleplanlaeliggningforbynaeligregroslashnne omraringder og oslashkologiske forbindelser i det ikke-bynaeligre landskab bullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresiforholdtiludpegningafvindmoslashlleomraringderograringstofgravning

722 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder hvor skovtilplantning er uoslashnsket Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Formaringlet med udpegningen af omraringder hvor skovrejsning er uoslashnsket (negativomraringder) er at sikre at natur- landskabs- geologiske og kulturhistoriske vaeligrdier der ikke er forenelige med skov friholdes for skovtilplantning

723 De i kommuneplanen udlagte negativomraringder skal som udgangspunkt fastholdes BEK nr 637 af 100610 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur jf LBEK nr 191 af 120309 om drift af landbrugsjorder og Bemaeligrkninger til L571

AEligndringer eller nye udpegninger af negativomraringder baseres paring konkrete vurderinger hvor skovrejsning vil vaeligre i konflikt med andre vaeligsentlige interesser F eks vaeligsentlige beskyttelsesinteresser fremtidige vejanlaeligg vindmoslashller raringstofindvinding byvaeligkst arealer med hoslashjdebegraelignsninger omkring flyvepladser eller beskyttelsesomraringder omkring kirkerne

yDERLIGERE INFORmATION

Formaringlet med kravet om udpegning af skovpositiv og skovnegativomraringder er at fastlaeliggge hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning vil vaeligre mest hensigtsmaeligssigt at plante ny skov Udpegningen er retningsgivende for administration af en raeligkke regelsaeligt herunder skovloven og lov om drift af land-brugsjorder lov nr 434 af 9 juni 2004 (LBK nr 191 af 120309) og den i medfoslashr af denne lov udstedte bekendtgoslashrelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 100610

Indenfor arealer udpeget som skovrejsningsomraringde er der mulighed for at opnaring et hoslashjere tilskud jf BEK nr 1316 af 201106 om tilskud til privat skovrejsning Der henvises til vejledning om skovloven fra 2004 wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovSkovloven

Danmarks Nationale Skovprogram 2002 findes paring httpwww2snsdkudgivelser200287-7279-452-6danmarks_nationale_skovprogrampdfAftale om Groslashn Vaeligkst med DF af 16 juni 2009 wwwoemdkpublikationer2009aftale-om-groen-vaekstSkovrejsningsvejledning fra 2010 kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovPrivatTilskud+til+privatskoveSkovrejsning

KA

PITEL 7

48

Byggeri i landsbyer og det aringbne land

STATSLIGE maringL

Hovedformaringlet med landzonebestemmelserne er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlaeligg i det aringbne land samt at bevare de vaeligrdifulde landskaber Ligeledes tilsigter formaringlet at udvikling sker der hvor kommunen paring baggrund af en sammenfattende planlaeliggning har udlagt omraringder til byudvikling Omraringder i landzone skal derfor som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den der er noslashdvendig for driften af landbrug skovbrug og fiskeri

Det er et maringl at landzoneadministrationen skal sikre areal til jordbrugserhvervet og de saeligrlige karaktertraeligk der gaeliglder for det danske landskab med aringbne vidder og klare graelignser mellem land og by Dette sikres ved ikke at give tilladelse til spredt bebyggelse af boliger og industri i det aringbne land med konflikter samt tabte landskabstyper og tabte herlighedsvaeligrdier til foslashlge

Landzoneadministrationen goslashr det dermed muligt at bevare kvaliteterne i det aringbne land og medvirker samtidig til at sikre kvalitet i byer og landsbyer

Det er et maringl at de aringbne kyster friholdes som vaeligsentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive til rekreative formaringl

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

731 Kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministrationen skal sikre at spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land undgarings Planlovens sect 1 og Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Formaringlet med kravet er at kommunerne skal fastsaeligtte retningslinjer for deres landzoneadministration der forebygger spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land og at byvaeligkst skal placeres i byzone

732 Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgraelignse landsbyerne paring kort og fastsaeligtte bestemmelser for byggeri mv i kommuneplanens rammer for lokalplanlaeliggning Planlovens sect 11b stk 1

Nye arealer til erhvervs- og boligbyggeri kan i begraelignset omfang placeres i eksisterende byer eller bysamfund i landzone som huludfyldning eller afrunding af landsbyen

Afgraelignsningen skal ske paring kort og vaeligre entydig

Krav til planlaeliggningen i kystnaeligrhedszonen

733 I kystnaeligrhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlaeligg af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlaeliggningsinteresser i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 35 stk 3

Formaringlet er at friholde det aringbne land og selve kystnaeligrhedszonen for bebyggelse og anlaeligg Renovering genbrug og hensigtsmaeligssig udnyttelse inden for eksisterende bygningsmaeligssige rammer er ikke omfattet af bestemmelsen

Specielt paring mindre oslasher gaeliglder at bysamfund i landzone kan udbygges hvis en generel begraelignsning af bebyggelsen vil vaeligre i modstrid med hensynet til udvikling og opretholdelse af oslashsamfundet

yDERLIGERE INFORmATION

Vejledning om landzoneadministration (Miljoslashministeriets vejledning nr 9563 af 161002) kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres6104C430-E593-44E6-880C-EC26E33EF6096611landzonevejledning2002pdf

Yderligere information om landzonen vedr afgoslashrelser lovstof mv kan findes paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandzoneadministration

73

KA

PITEL 7

49

KA

PITEL 8

50

80 Beskyttelse i det aringbne land

Kommunerne har ansvaret for dels at varetage naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsvaeligrdier i det aringbne land som bla omfatter natur de oslashkologiske forbindelser landskab kulturhistorie og geologi og dels udviklingen af kommunen gennem den fysiske planlaeliggning Afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af det aringbne land er en hel central rolle for kommunerne for at tilgodese de hensyn kommunerne skal varetage

En af de store udfordringer i dag er at faring skabt sammenhaeligng i den danske fragmenterede natur Naturomraringder som feks soslasher overdrev moser enge og skove er ikke bundet sammen af groslashnne korridorer eller indgaringr i stoslashrre sammenhaeligngende omraringder Det betyder at mange arter har for faring og for ringe levesteder og at de kan have svaeligrt ved at sprede sig fra et naturomraringde til et andet

Med Aftale om Groslashn Vaeligkst de statslige Vand- og Natura 2000-planer nationalparker og udpegningerne efter planlovens sect 11a (planlovskataloget) som bla lavbundsarealer oslashkologiske forbindelser og skovrejsningsomraringder kan kommunerne forbedre og udbygge et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk Et naturnetvaeligrk baseret paring eksisterende beskyttede omraringder (som Natura 2000-omraringder fredninger beskyttede naturtyper skove natur- og vildtreservater) og nye omraringder som nye potentielle naturomraringder oslashkologiske forbindelser og naturgenopretningsprojekter Kommunerne har ansvaret for at faring skabt et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk gennem planlaeliggning administration og naturforvaltning

KA

PITEL 8

51

81

Samtidig vil kommunernes udpegning af og retningslinjer for varetagelsen af beskyttelsesinteresserne og bevaringsvaeligrdierne vaeligre et vaeligsentligt grundlag for kommunens administration af sektorlovgivningen feks godkendelse af udvidelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven

Ved en helhedsorienteret planlaeliggning i det aringbne land sammentaelignkning af de forskellige beskyttelses-interesser og kravet om friholdelse af de aringbne kyster kan der opnarings en synergi der sikre store sammen-haeligngende naturomraringder til gavn for biodiversiteten og oplevelsen af landskabet Kommunerne skal se planlaeliggning i et stoslashrre sammenhaeligng - ud over kommunegraelignsen - for at sikre sammenhaeligngen i beskyttelsen

Landskab

STATSLIGE maringL

I det aringbne land udgoslashr karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af hoslashj kvalitet de landskabelige bevarings-vaeligrdier Det er typisk landskaber som baringde repraeligsenterer et samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en aeligstetisk landskabsoplevelse som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber Det er et maringl at det gennem planlaeliggningen af det aringbne land sikres at de vaeligrdifulde landskaber bevares og styrkes og at de aringbne kyster fortsat udgoslashr en vaeligsentlig natur- og landskabsressource

Kommunerne skal afveje forandringer i det aringbne land saring det sker i respekt for den karakter og kvalitet der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette dem Det er derfor et maringl at kommunerne saeligtter fokus paring beskyttelsen af vaeligrdifulde landskaber og samtidig lokaliserer noslashdvendige anlaeligg under hensyn til landskabet

Danmark har med Landskabskonventionen indgaringet internationale aftaler om landskabsbeskyttelsen hvorefter ogsaring kommunerne i deres udpegning og planlaeliggning skal fremme beskyttelse forvaltning og planlaeliggning af landskaber Det er derfor et maringl at kommunernes planlaeliggning og forvaltning skal afspejle at landskabsoplevelsen udgoslashr en vigtig del af livskvaliteten for mennesker over alt baringde i byer og paring landet i spolerede omraringder samt i omraringder af hoslashj kvalitet i omraringder der er anerkendt som vaeligrende af enestaringende skoslashnhed samt almindelige omraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

811 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevarings-vaeligrdier og beliggenheden af omraringder med landskabelig vaeligrdi Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber herunder sikrer de vaeligrdifulde landskaber og landskabselementer som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber og landskaber knyttet til biotoper som feks skove soslasher og aringer

Der maring som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de vaeligrdifulde landskaber og gaeligldende retningslinjer maring ikke svaeligkkes Hvis der i kommuneplanen reduceres i beskyttelsen skal redegoslashrelsen indeholde en begrundelse for den aeligndrede afvejning af interesserne i omraringdet Begrundelsen skal forholde sig til de identitetsgivende landskabstraeligk landskabsoplevelsen og saringrbarheden i omraringdet og vurderes i forhold til naturgrundlaget kulturgrundlaget og den oplevelsesmaeligssige betydning

812 Kommuneplanlaeliggningen skal sikre og bevare stoslashrre sammenhaeligngende landskaber Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal beskytte stoslashrre sammenhaeligngende landskaber herunder de uforstyrrede landskaber og det skal saring vidt muligt undlades at placere nye stoslashrre tekniske anlaeligg baringde i og for taeligt paring omraringderne

Der goslashres opmaeligrksom paring at de landskabelige udpegninger herunder udpegninger for uforstyrrede landskaber skal fremgaring af kort

KA

PITEL 8

52

813 Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre at ny byvaeligkst og nyanlaeligg ikke forringer landskaberne Bemaeligrkninger til L571 jf sect 11a stk 1 nr 15

Den kommunale planlaeliggning i det aringbne land skal baseres paring et opdateret beslutningsgrundlag hvor nye byudlaeligg og andre anlaeligg generelt tilpasses landskabet ved placering i terraelignet ved bygningshoslashjde og materiale samt ved belysning for at undgaring ogsaring langtraeligkkende negative konsekvenser for landskabet Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten af det nye anlaeligg og forhindrer at vaeligrdifulde landskabstraeligk sloslashres eller oslashdelaeliggges af bebyggelse belysning tekniske anlaeligg beplantning eller tilgroning

yDERLIGERE INFORmATION

Til brug for landskabsvaretagelsen i kommuneplanlaeliggningen opfordres kommunerne til at benytte Miljoslashministeriets vejledning om landskabskaraktermetoden fra 2007 der kan findes her wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresserLandskabskaraktermetodenLinks_og_litteratur_om_LKMYderligere materiale om landskab og landskabsinteresser wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresser

Geologi STATSLIGE maringL

Det er et maringl at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og saeligrlig geologisk vaeligrdi sikres

Naturstyrelsen har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersoslashgelser for Danmark og Groslashnland (GEUS) udarbejdet et landsdaeligkkende kort over vaeligrdifulde geologiske omraringder Det er et maringl at sikre de Nationale Geologiske Interesseomraringder samt de 99 nationale interesser i kystlandskabet

I Danmark er der udpeget et antal GeoSites som indgaringr i et netvaeligrk af saeligrlig betydningsfulde europaeligiske geologiske omraringder af videnskabelig betydning Hovedparten af disse indgaringr i Nationale Geologiske Interesseomraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

821 Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af overordnede geologiske bevaringsvaeligrdier Planlovens sect 11a stk 1 nr 16

Landskaber med saeligrlige karakteristiske geologiske formationer der illustrerer landets geologiske udvikling og processer har stor betydning for oplevelsen og forstaringelsen af det danske landskabs dannelse De karakteristiske geologiske formationer har ogsaring stor betydning for forskning undervisning og sammenhaeligng til befolkningens natur- og landskabsforstaringelse og skal sikres ved kommunens retningslinjer

822 Vaeligrdifulde geologiske landskabstraeligk deres indbyrdes overgange og sammenhaelignge skal sikres Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

823 Vaeligrdifulde geologiske kystprofiler skal bevares Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

Retningslinjerne i kommuneplanerne for de nationale geologiske interesser skal sikre at kommunerne administrerer for at sikre og beskytte disse udpegninger De nationale geologiske interesseomraringder maring ikke forringes ved at de sloslashres eller oslashdelaeliggges af gravning bebyggelse tekniske anlaeligg skovbeplantning eller lignende

GeoSites har international videnskabelig betydning hvorfor disse beskyttelsesmaeligssigt kan sidestilles med nationale geologiske interesseomraringder

For at sikre de geologiske interesser som gennemskaeligres af en kommunegraelignse er det vigtigt at kommunerne samarbejder paring tvaeligrs af de administrative graelignser

82

2

Ved miljoslashminister Karen Ellemann

Naringr kommunerne paring forharingnd kender de statslige interesser forebygger det konflikter mellem statslige og kommunale interesser i planlaeliggningen Erfaringerne fra revision af kommuneplanerne i 2009 viser at den hidtidige oversigt sammen med tidlig dialog med kommunerne i vidt omfang loslashste problemer ved forhandling

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2013 skal goslashre det lettere for kommunerne at faring overblik over gaeligldende nationale maringl og krav Det er vigtigt for mig at ogsaring den kommende revision af kommuneplanerne i 2013 kan forloslashbe uden store konflikter mellem statslige og kommunale interesser og at det bliver en proces baseret paring dialog Her er denne oversigt et vaeligrktoslashj i dialogen

Paring en raeligkke omraringder har regeringen spillet ud med initiativer som kommunerne skal foslashlge op i deres planlaeliggning Det gaeliglder ikke mindst initiativer som

bull GroslashnVaeligkstbull GroslashnTransportbull Pladstilflerevindmoslashllerbull Danmarkibalanceienglobalverdenbull Landsplanredegoslashrelse2010

Forord

3

Vi skal loslashfte de store udfordringer som klimaaeligndringerne vil skabe herunder at vi skal begraelignse Danmarks afhaeligngighed af fossile braeligndsler Det vil kraeligve planlaeliggning for biogasanlaeligg vindmoslashller og omraringder til energiafgroslashder Det vil kraeligve fokus paring en noslashje afvejning mellem beskyttelse og benyttelse af det aringbne land naringr der skal skabes rum for de nye tiltag samtidig med at vi skal beskytte vores grundvand naturen landskaberne og den biologiske mangfoldighed Jeg forventer at kommunerne loslashfter udfordringerne i det aringbne land paring den bedste maringde

De statslige Vand- og Natura 2000-planer har vaeligret i forhoslashring og nu er de sendt i offentlig hoslashring indtil april 2011 De endelige planer vil faring stor betydning for kommunernes planlaeliggning fremover

Regeringen satte kommuner i yderomraringderne i fokus i 2010 Regeringens udspil rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo bliver fulgt op af flere initiativer Eacutet af initiativerne vil vaeligre at soslashge planloven aeligndret saringledes at kommunerne i yderomraringderne faringr flere lokale muligheder paring planomraringdet i kystnaeligrhedszonen Det skal understoslashtte en fortsat balance mellem byer landsbyer og det aringbne land men det skal ske inden for rammerne af by- og landzoneinddelingen og vi skal fortsat respektere naturbeskyttelsesomraringder og strandbeskyttelseslinjen

Det er vigtigt at byernes udvikling taelignkes sammen med trafikstrukturen Nogle af initiativerne i rsquoAftale om en groslashn transportpolitikrsquo understoslashtter i saeligrlig grad de overordnede interesser i planlaeliggningen lige som nogle af initiativerne er saeligrligt relevante for den kommunale planlaeliggning

Kommuneplanen kan give investeringssikkerhed for bygherrer naringr de skal traeligffe beslutning om at investere i byggeri anlaeligg og erhverv I kraft af at kommuneplanen indeholder rammer for hvad der kan bestemmes i lokalplaner og for de enkelte dele af kommunen er den vigtig information for erhverv og bygherrer Sikre rammer i planlaeliggningen giver bygherrer et bedre grundlag for at traeligffe beslutninger om investeringer der fremmer vaeligkst og udvikling i kommunen

I Danmark kommer vores drikkevand fra uforurenet grundvand Det er et politisk maringl fortsat at sikre rent grundvand til brug for forsyning med drikkevand Derfor maring kommuneplanlaeliggningen ved placering af byudvikling sikre omraringder med saringrbart drikkevand og indvindingsoplande til almene vandvaeligrker

Mange kommuner anvender i dag digitale kommuneplaner som findes baringde paring kommunens egen hjemmeside og i det landsdaeligkkende PlansystemDK der stiller plandata til raringdighed for alle paring internettet og leverer data til mange formaringl Jeg ser frem til resultaterne af samarbejdet mellem Kommunernes Landsforening og Miljoslashministeriet om datamodeller saringledes at kommuneplanerne kan indgaring i fremtidens digitale forvaltning og dermed skabe faeliglles fordele for den offentlige og den private sektor Store beslutninger og udfordringer raeligkker ud over den enkelte kommunes graelignser Den enkelte kommune styrker derfor egne vaeligkstmuligheder hvis kommunerne samarbejder om at udvikle vaeligkst og konkurrence-evne i omraringder der geografisk garingr paring tvaeligrs af kommune- og regionsgraelignser Det samme er tilfaeligldet naringr kommuneplanlaeliggning spiller sammen med den regionale udviklingsplan og de regionale vaeligkstforas erhvervsudviklingsstrategier Tvaeligrkommunalt samarbejde i kommuneplanlaeliggningen kan vaeligre til gavn for egne borgere og erhvervsliv

Jeg ser planlaeliggning af by og land baseret paring kvalitativt gode loslashsninger som en faeliglles opgave hvor stat kommuner og regioner hver har et antal brikker som lagt paring den rigtige maringde kan faring puslespillet til at garing op

Jeg har stor tillid til at kommunerne kan gennemfoslashre en planlaeliggning paring en fuldt kvalificeret maringde og som ogsaring vil indebaeligre konkrete afvejninger af de lokale interesser i forhold til de nationale Jeg er sikker paring at et godt overblik over de statslige interesser og tidlig dialog vil skabe forudsaeligtninger for at revision af kommuneplanerne i 2013 faringr et positivt forloslashb og et godt udfald saringvel lokalt som paring landsplan

KA

PITEL 1

4

10 Regler og rammer for kommuneplanlaeliggningen

Kommuneplanlaeliggningen skal sikre at de samfundsmaeligssige interesser i arealanvendelsen forenes og medvirker til at vaeligrne om landets natur og miljoslash saring samfundsudviklingen kan ske paring et baeligredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkaringr og for bevarelse af dyre- og planteliv

KOmmuNEPLANLaeligGNING

Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den foslashrste halvdel af en valgperiode offentliggoslashre en strategi for kommuneplanlaeliggningen Strategiens formaringl er bla at sikre offentlighedens inddragelse og oplyse om hele eller dele af kommuneplanen skal revideres eller genvedtages Proceduren fremgaringr af planlovens sectsect 23a ndash 23f I kommuneplanens redegoslashrelse skal det bla fremgaring hvordan kommuneplanen har forholdt sig til strategien jf planlovens sect 11e stk 1 nr 2

Ved en hel eller delvis revision af kommuneplanen skal denne altid vaeligre i overensstemmelse med gaeligldende love mv Til gengaeligld skal kommunalbestyrelsen jf planlovens sect 23e ikke foslashlge tilvejebringelsesproceduren i sect 23a naringr en aeligndring i kommuneplanen er en direkte foslashlge af aeligndringer i lovgivningen der er bindende for kommuneplanlaeliggningen

KA

PITEL 1

5

Udarbejdes der lokalplanforslag paring baggrund af rammen fra en genvedtaget kommuneplan kan dette medfoslashre krav om kommuneplantillaeligg idet der skal vaeligre overensstemmelse mellem de gaeligldende kommuneplanrammer og lokalplanen Jf ovenstaringende skal kommuneplantillaeliggget vaeligre i overensstemmelse med gaeligldende love

KOmmuNEPLANEN SKAL AFSPEjLE DE STATSLIGE maringL OG DE STATSLIGE bESLuTNINGER

Kommuneplanen skal afspejle landsplanlaeliggningen og skal vaeligre i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan Ligeledes skal statslige sektorplaner og handleplaner ligge til grund for den kommunale plan-laeliggning Kommuneplanen er ogsaring bindeleddet til lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delomraringder og mellem landsplanlaeliggningen og den konkrete administration i det aringbne land

KOmmuNEPLANENS OvERORDNEDE maringL

Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske maringl for udviklingen i kommunen I kommuneplanen fastlaeliggger kommunalbestyrelsen politikken for byernes udvikling og for det aringbne land infrastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske omraringder Kommuneplanen har desuden rollen som den baeligrende og afgoslashrende oversigtlige plan hvor borgere virksomheder interesseorgani-sationer mv kan orientere sig om planerne for kommunens udvikling

KOmmuNEPLANENS INDHOLD

En kommuneplan bestaringr af en hovedstruktur med overordnede maringl for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen retningslinjer for arealanvendelsen for en raeligkke emner og rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen Der skal vaeligre retningslinjer for alle de emner der fremgaringr af planlovens kommuneplankatalog Der er knyttet saeligrlige nationale interesser til planlaeliggningen for detailhandel og kystomraringderne

INTERESSEAFvEjNING

Kommuneplanen fastlaeliggger arealanvendelsen i kommunen baseret paring afvejninger af forskellige hensyn Det er kommunalbestyrelsens opgave at afveje de forskellige statslige interesser krav paring baggrund af kommunal-bestyrelsens prioriteringer af de statslige interesser kravs rsquotyngdersquo (lovkrav statslige handleplaner programmer planprincipper) samt de geografiske forhold naturgivne muligheder og lokale forhold Det skal ske inden for de overordnede rammer der fremgaringr af rsquoOversigt over statslige interesser i planlaeliggningen ndash 2013rsquo Afvejning af modstridende interesser forklares og det begrundes hvordan de forskellige interesser er afvejet mod hinanden

Kommunernes opgave er at afveje de enkelte interesser som skal fremgaring af redegoslashrelsen til kommune-planen Herefter vurderer staten om der er vaeligsentlige statslige interesser der tilsidesaeligttes og derfor medfoslashrer en statslig indsigelse

ANSvARSFORDELINGEN mELLEm myNDIGHEDER

Kommunalbestyrelserne har ansvaret for planlaeliggningen af arealanvendelsen i byerne og i det aringbne land inden for de rammer planloven og anden lovgivning saeligtter Kommunerne har som planlaeliggningsmyndighed ansvaret for planlaeliggning af baringde beskyttelsesinteresserne og benyttelsesinteresserne Kommunen skal derfor med kommuneplanen varetage alle emnerne fra kommuneplankataloget jf planlovens sect 11a og i oslashvrigt sikre at kommune- og lokalplaner er i overensstemmelse med planloven Ved evt aeligndringer af retningslinjer og udpegninger af emner fra kommuneplankataloget skal der foretages en afvejning af interesser se ovenstaringende afsnit

Hvis de fornoslashdne hensyn til de statslige interesser ikke er varetaget ndash eller hvis der er uklarhed om hvorledes det kan ske ndash kan det udloslashse en statslig indsigelse mod kommuneplanen

Miljoslashministeren har efter planloven pligt til at goslashre indsigelse overfor forslag til en kommuneplan og aeligndringer til en kommuneplan der ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser Ved overordnede interesser forstarings forhold der raeligkker ud over den enkelte kommunes interesser Eksempelvis kan naeligvnes behov for rent drikkevand andre statslige sektorinteresser som landbrug trafik sikring af energi- og affaldsforsyning eller placering af stoslashjfoslashlsomt byggeri

KA

PITEL 1

6

Ved vurdering af indholdet i forslag til kommuneplan og tillaeligg hertil vil de statslige myndigheder tage ud-gangspunkt i om de beskrevne statslige interesser og krav er tilgodeset I tilfaeliglde hvor kommunalbestyrelsen har afvejet forskellige statslige interesser mod hinanden vil de statslige myndigheder tage udgangspunkt i at kommunen redegoslashr for afvejning af de forskellige interesser set i forhold til formaringlet med de statslige interesser samt i respekt for de regionale og lokale forhold som udtrykkes i planforslagene

Det er miljoslashministeren der goslashr indsigelse paring hele statens vegne Opgaven varetages af Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde

OvERSIGTENS FORmaringL

Ifoslashlge planlovens sect 2a offentliggoslashr miljoslashministeren hvert 4 aringr en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus paring de interesser der har indvirkning paring den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling i Danmark

Oversigtens enkelte afsnit gengiver de krav som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser Det er krav som har hjemmel i enten planloven anden lovgivning beslutninger i Folketinget eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL Ved udmoslashntningen af de enkelte krav i kommune-planen kan det enkelte krav ikke ses isoleret I planlaeliggningen afvejes de enkelte krav og afvejningen fremgaringr af kommuneplanens redegoslashrelse

Generelt set laeliggger bevarings- og beskyttelsesinteresserne en raeligkke bindinger og begraelignsninger paring mulighederne for at inddrage nyt areal til byformaringl og tekniske anlaeligg Det er en politisk beslutning at finde den rette balance inden for de rammer lovgivningen og krav til kommunerne saeligtter

DEN juRIDISKE RAmmE

Formaringlet med oversigten er dobbelt Dels er det en oversigt over statslige interesser til kommunerne dels er det et redskab til Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde til brug for vurdering af hvorvidt de statslige interesser er varetaget og om forslaget til kommuneplan giver anledning til indsigelse

SAmmENHaeligNG mED ANDRE PLANER

Kommuneplanerne skal indeholde rammer for hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunerne Der er saringledes en noslashje sammenhaeligng mellem lokalplanen og kommuneplanens rammedel idet der ikke kan lokalplanlaeliggges for emner eller omraringder der ikke er fastlagt kommuneplanrammer for Kommune-planerne er tillige grundlag og ramme for kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen af en raeligkke befoslashjelser efter sektorlovgivningen som feks miljoslashbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven

Kommuneplanerne maring ikke stride mod den oslashnskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan og den regionale raringstofplan Endvidere maring kommuneplanerne ikke vaeligre i strid med regler og beslutninger som miljoslashministeren har udstedt efter planlovens sect 3 for at sikre landsplanmaeligssige interesser og mod eventuelle landsplandirektivbestemmelser og landsplandirektivet for hovedstadsomraringdet For at sikre at kommunerne indarbejder landsplandirektiverne i planlaeliggningen skal de indgaring i retningslinjerne i kommuneplanen jf planlovens sect 11a nr 20

Den regionale udviklingsplan opstiller en strategisk vision for regionens udvikling Den regionale udviklingsplan skal ses som et faeliglles projekt mellem kommuner erhvervsliv regionsraringd og de oslashvrige aktoslashrer i regionerne

Den regionale raringstofplan der udlaeliggger raringstofgrave- og raringstofinteresseomraringder er bindende for kommunens planlaeliggning og administration Bestemmelser i raringstofplanen der er relevante for planlaeliggningen af areal-anvendelsen i kommunen skal derfor fremgaring af kommuneplanredegoslashrelsen

Kommuneplanen maring desuden ikke stride mod en vandplan en Natura 2000-plan risikostyringsplan handlingsplaner for realiseringen af disse planer efter miljoslashmaringlsloven og en Natura 2000-skovplan jf planlovens sect 11 stk 4 Det er tillige et krav at kommuneplanen skal indeholde en redegoslashrelse for hvordan kommuneplanen forholder sig til bla disse overordnede forudsaeligtninger jf planlovens sect 11e stk 1

Der findes desuden en raeligkke statslige programmer og handlingsplaner feks rsquoAftale om styringsmodeller for udmoslashntningen af varingdomraringde- og aringdalsindsatsenrsquo og om den oslashvrige indsats paring vand- og naturomraringdet som kommunerne ogsaring skal laeliggge til grund for deres kommuneplanlaeliggning

KA

PITEL 1

7

Kommunalbestyrelsen skal i redegoslashrelsen give oplysninger om kommuneplanens sammenhaeligng til kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Et forslag til kommuneplan kan have betydelige konsekvenser i andre kommuner ikke kun i forhold til arealanvendelsen men ogsaring indirekte i form af aeligndrede trafikstroslashmme afvanding ol Tilsvarende kan mange udpegninger i det aringbne land af vaeligrdifulde landskaber naturomraringder stinet og rekreative funktioner have virkninger der overskrider kommunegraelignserne Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at fremsaeligtte indsigelse mod en nabokommunes planforslag hvis forslaget har vaeligsentlig betydning for kommunens udvikling

DIALOG OvER KOmmuNEGRaeligNSER

For at faring et Danmark der haelignger sammen forudsaeligtter det et samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser Enhver kommune planlaeliggning er afhaeligngig af nabokommunens

De statslige interesser omfatter isaeligr at sikre et overordnede sammenhaeligng af forskellige statslige udpegninger og planer Dette kan dreje sig om den statslige Vand- og Natura 2000-planlaeliggning sikring af biodiversitet ved at skabe sammenhaeligng mellem Natura 2000-omraringder skove og nationalparker infrastrukturelle anlaeligg veje mv For at sikre en national sammenhaeligng i saringdanne overordnede udpegninger og hensyn maring kommunerne som ansvarlig planlaeliggningsmyndighed noslashdvendigvis indgaring i taeligtte samspil med nabokommuner

Planlaeliggning for andre emner ndash udover ovennaeligvnte ndash veje stoslashrre naturomraringder aringdale ferie- og fritidsanlaeligg og nationale og regionale rekreative stier ndash kan ogsaring ved samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser skabe bedre sammenhaeligng og funktion af emnet som kan have fordel for kommunen selv eller i et mindre regionalt perspektiv Det er op til kommunerne at vurdere om de vil indgaring i saringdanne fora eller samarbejder

GaeligLDENDE REGIONPLANRETNINGSLINjER

Paring vandomraringdet findes fortsat gaeligldende regionplanretningslinjer som foslashrst vil blive afloslashst med de kommende vandplaner Kommunerne boslashr derfor vaeligre opmaeligrksomme paring ikke at planlaeliggge for bebyggelse og anlaeligg der kan vanskeliggoslashre de initiativer der vil foslashlge af vandplanerne

Ud over de gaeligldende regionplanretningslinjer der bliver afloslashst af vandplanerne er resterende retningslinjer gaeligldende ind til Naturstyrelsen har ophaeligvet dem

KA

PITEL 2 20 Kommende statslige initiativer

vAND- OG NATuRA 2000-PLANER

I oktober 2010 sendte den davaeligrende By- og Landskabsstyrelse forslag til Vand- og Natura 2000-planerne i 6 maringneders offentlig hoslashring Inden da havde forslagene vaeligret i forhoslashring hos beroslashrte myndigheder med det formaringl at de udfoslashrende myndigheder tidligt i planprocessen og forud for den offentlige hoslashring havde mulighed for at bidrage til planforslagene

Saeligrligt skal naeligvnes at regeringen med Aftale om Groslashn Vaeligkst har fastlagt en raeligkke virkemidler der paring en omkostningseffektiv maringde skal sikre at vi lever op til vandplanernes miljoslashmaringl Virkemidlerne i den politiske aftale er valgt ud fra deres omkostningseffektivitet og potentiale for at gennemfoslashre virkemidlerne

Et af de maringlrettede virkemidler er etablering af op til 10000 ha varingdomraringder som skal reducere kvaeliglstof-udledningen til kystvandene Miljoslashministeren aftalte i efteraringret 2009 med KL at kommunerne faringr ansvaret for at planlaeliggge og gennemfoslashre varingdomraringdeprojekterne der er indeholdt i Aftale om Groslashn Vaeligkst Miljoslash-ministeriet koordinerer indsatsen paring nationalt plan De etablerede vandoplandsstyregrupper har indsendt vandoplandsplaner til Miljoslashministeriet med forslag til konkrete varingdomraringdeprojekter Forundersoslashgelser skal klarlaeliggge om projekterne kan gennemfoslashres og om de lever op til krav om bla omkostningseffektivitet og kvaeliglstofreduktion

8

KA

PITEL 2

9

Kommuneplanerne skal foslashlge op paring Vand- og Natura 2000-planerne ved at sikre de udpegede lavbundsarealer der kan genoprettes som varingdomraringder og udbygge sammenhaeligngende naturnetvaeligrk med Natura 2000-omraringder lavbundsarealer skove naturomraringder og oslashkologiske forbindelser

GRoslashN vaeligKST

biogasanlaeligg og lokalisering af store husdyrbrug

Med rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er det aftalt at aeligndre planloven for at forpligte kommunerne til som noget nyt at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg og store husdyrbrug i kommuneplanlaeliggningen Formaringlet er paring forharingnd at forebygge konflikter mellem lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg og andre arealinteresser samt bla at fremme intensiv husdyrproduktion i naeligrheden af biogasproduktionen

Hensigten er bla at fremme lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg saring maringlet om at op til ca 50 af den producerede husdyrgoslashdning kan anvendes energimaeligssigt opfyldes Regeringen vil soslashge planloven aeligndret til kommuneplanrevisionen i 2013 saring kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen saring de lokaliseres hensigtsmaeligssigt i forhold til husdyrbrug jordbrugsforhold beskyttelses-interesser og egnet infrastruktur Disse fremtidige planopgaver vil derfor give behov for en koordinering paring tvaeligrs af kommunegraelignser

Regeringen og KL har indgaringet en aftale den 16 juni 2010 om at skabe mulighed for en tidligere planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg Se endvidere afsnit 52

Der er sat midler af under rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo til at kompensere kommunerne for denne tidlige og frivillige planlaeliggningsindsats lige som der i 2010 er nedsat et midlertidigt biogassekretariat (et statsligt rejsehold) der fortsaeligtter i 2011 med at raringdgive kommunerne ved kommuneplanlaeliggningen af nye stoslashrre biogasanlaeligg herunder om sposlashrgsmaringl vedr VVM

Store husdyrbrug

I forlaeligngelse af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er der med aeligndringen af landbrugsloven aringbnet op for at der kan etableres jordloslashse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder Dette kan betyde at den samlede bygningsmasse for en bedrift vil kunne blive betydeligt stoslashrre saringledes at der i det aringbne land vil kunne opstaring meget store industrilignende byggerier Efter rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forudsaeligttes det at planloven skal aeligndres saring kommunerne fremover inddrager beliggenheden af omraringder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug i kommunernes almindelige planlaeliggning Formaringlet er at sikre en hensigtsmaeligssig placering herunder i forhold til faeliglles biogasanlaeligg som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget Gennem den almindelige planlaeliggning vil der ved lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug kunne tages hensyn til erhvervsudviklings-muligheder almindelig byvaeligkst infrastruktur og en hensigtsmaeligssig placering i forhold til beskyttelses-interesserne i det aringbne land

Planlaeliggning for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyr-brug vil blive et obligatorisk emne som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for Kommunerne faringr muligheden for at planlaeliggge for udviklingen i husdyrproduktionen og grundlaget for en hensigtsmaeligssig beliggenhed af arealer til byggeri paring store husdyrbrug i forhold til omgivelserne paring basis af en samlet planlaeliggningsmaeligssig vurdering Reguleringen af husdyrbrug herunder efter husdyrgodkendelsesloven vil vaeligre den samme uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte omraringder

Akvakultur

Som en del af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forventes der en opfoslashlgning af Akvakulturudvalgets anbefalinger fra 26 maj 2010 at kommunerne skal placere nye store dambrug i respekt for Vand- og Natura 2000-planerne Kommunerne bliver myndighed baringde for planlaeliggningen af anlaeligggene og godkendelsen

KA

PITEL 2

10

AFTALE Om EN GRoslashN TRANSPORTPOLITIK

I 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget en raeligkke aftaler om En groslashn transportpolitik Aftalerneindeholder de overordnede rammer og principper for udviklingen af transportpolitikken for dekommende aringr samt en raeligkke initiativer paring transportomraringdet

Aftalerne sigter paring at styrke den langsigtede prioritering og kontinuitet i fremtidens investerings-beslutninger paring infrastrukturomraringdet under loslashbende hensyntagen til en effektiv ressourceanvendelse hvor der herunder ogsaring gaeliglder fremme af projekter som giver stoslashrst mulig gavn Aftalerne blev i 2010 fulgt op med aftalen om Bedre mobilitet

Regeringen vil via den rullende planlaeliggning fremlaeliggge beslutningsgrundlag og projekter saring derhvert andet aringr er mulighed for at tage stilling til konkrete anlaeliggsprojekter

Transportministeriet udarbejder loslashbende en raeligkke redegoslashrelser og aftaler Saringvel aftalerne om En groslashn transportpolitik fra 2009 aftale om Bedre mobilitet fra 2010 samt de mange andre aftaler der er og bliver indgaringet fremover har alle indflydelse paring den kommunale planlaeliggning Kommunerne er forpligtet til loslashbende at holde sig ajour med hvad der bliver indgaringet af aftaler og hvilke redegoslashrelser der bliver udarbejdet

HAvNE

Miljoslashministeren og transportministeren offentliggjorde i maj 2010 en redegoslashrelse om arealanvendelse i danske havne Redegoslashrelsen viser at det samlede areal til havneformaringl forventes at stige i de kommende aringr Men samtidigt pegede den paring at fremtidige byomdannelser paring og omkring havne i hoslashjere grad end tidligere vil foregaring paring aktive erhvervshavne Paring den baggrund har de to ministerier opstillet en raeligkke statslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlaeliggning De to ministerier er i dialog med KL om hvordan de statslige interesser kan omsaeligttes til en aftale der praeligciserer hvordan disse interesser kan indarbejdes i den kommunale planlaeliggning og hvilke overvejelser der vil indgaring i statens brug af indsigelser mod byomdannelser paring og omkring aktive erhvervshavne

ENERGIFORSyNING OG KLImA

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer paring energiomraringdet for at faring et solidt og velunderbygget grundlag for at fastlaeliggge den fremtidige energipolitik Regeringen offentliggjorde i februar 2010 rapporten rsquoEnergiforsyning - Redegoslashrelse om forsyningssikkerheden i Danmarkrsquo I juni 2010 fremlagde regeringen rsquoNational handlingsplan for vedvarende energi i Danmarkrsquo om opfyldelse af maringlene for vedvarende energi frem til aringr 2020 Hertil kommer at Klimakommissionen den 28 september 2010 har offentliggjort sine resultater overvejelser anbefalinger i rsquoGroslashn Energi ndash Vejen mod et dansk energisystem uden fossile braeligndslerrsquo I forlaeligngelse af Klimakommissionens rapport vil regeringen komme med et oplaeligg til hvordan Danmark bliver uafhaeligngigt af fossile braeligndsler i 2050 Regeringen vil som et led i indsatsen for at udbygge den vedvarende energiforsyning praeligsentere et oplaeligg til en ny energiaftale for perioden efter 2011 hvor den nuvaeligrende aftale om dansk energipolitik udloslashber

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer for at imoslashdegaring klimaaeligndringerne bla etablering af et Videncenter for klimatilpasning og en klimatilpasningsportal

vINDmoslashLLER - AFSTAND TIL OvERORDNEDE vEjE OG jERNbANER

Der har vaeligret stort fokus paring kravet om at vindmoslashller tidligere ikke maringtte placeres naeligrmere overordnede veje end fire gange moslashllens totalhoslashjde bla af hensyn til trafiksikkerhed

Transportministeriet har i foraringret 2010 foretaget en ny vurdering og meddelt at vindmoslashller som udgangspunkt ikke maring placeres naeligrmere veje og baner end 17 gange moslashllens totale hoslashjde dog mindst 250 meter for overordnede veje

Aftaleparterne bag rsquoAftalen om et nationalt testcenter for store vindmoslashller i Oslashsterild som en del af en helhedsloslashsning for placering af testmoslashller frem mod 2020rsquo oslashnsker at afstandskravet for vindmoslashller til overordnede veje og jernbaner vurderes paring ny Regeringen Socialdemokratiet Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har derfor aftalt at Transportministeriet Klima- og Energiministeriet og Miljoslash-ministeriet nedsaeligtter en arbejdsgruppe der ser paring muligheden for at reducere afstandskravet yderligere baringde for saring vidt angaringr afstandskravet paring 17 gange moslashllernes totalhoslashjde og reglen om min 250 meter fra offentlig vej idet der som en del af arbejdet vil indgaring undersoslashgelse af forholdene i udvalgte andre lande og den seneste ekspertviden paring omraringdet Arbejdsgruppen afrapporterer med en indstilling til partierne bag aftalen senest ultimo 2010

KA

PITEL 2

11

Arbejdsgruppen har i december 2010 afgivet rapport til partierne bag Oslashsterild aftalen Det praeligciseres over for kommunerne at den nugaeligldende afstand for vindmoslashller til overordnede veje (17 gange moslashllehoslashjden dog min 250 meter) ikke er en forbudszone men en planlaeliggningszone hvori moslashller kan opstilles hvis en raeligkke trafikale og planlaeliggningsmaeligssige forhold tages i betragtning Det anbefales endvidere i rapporten at der arbejdes med en styrket vejledning af kommunerne paring forholdet omkring vindmoslashllers afstande til veje og jernbaner En ny arbejdsgruppe skal senest juni 2011 fremkomme med det tekniske grundlag for en yderligere reduktion af mindsteafstanden til veje og samtidig udarbejde et saeligt nye retningslinjer for vindmoslashllers afstand til jernbaner

DIALOGFORum Om TuRISmEPLANLaeligGNING

I forlaeligngelse af Oslashkonomi- og Erhvervsministeriets rapport om turismens rammevilkaringr 2010 og regeringens publikation rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo besluttede regeringen at nedsaeligtte et dialogforum som begyndte arbejdet i september 2010 Dialogforum bestaringr af repraeligsentanter for turismens organisationer Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet KL og Danske Regioner Miljoslashministeriet ved Naturstyrelsen varetager formandskabet

Dialogforums opgave er at saeligtte fokus paring de nye tendenser i turismen og paring de rammer muligheder og begraelignsninger som planloven saeligtter for udvikling af turismeerhvervet Dialogforum skal endvidere droslashfte mulighederne for udvikling af nogle mere koncentrerede turistomraringder og mulighederne for udvikling og modernisere af omraringder med potentiale for turisme herunder helaringrsturisme saring attraktions-vaeligrdien kan oslashges og lokalomraringdets service- og beskaeligftigelsesmuligheder forbedres Derudover skal begrebet rsquosammenhaeligngende turistpolitiske overvejelserrsquo operationaliseres saring kommunerne kan bruge de turistpolitiske overvejelser som grundlag for deres udvikling af turismen Dialogforum om turismeplanlaeliggning afrapporterer til Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet i maj 2011

DANmARK I bALANcE I EN GLObAL vERDEN

Regeringen har offentliggjort udspillet rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo hvor man oslashnsker at skabe nye muligheder for planlaeliggningen i yderomraringderne Efter udspillet skal landets yderomraringder bestaringende af 29 kommuner have mulighed for at planlaeliggge til gavn for erhverv bosaeligtning og detailhandel

KA

PITEL 2

21

12

Laeligsevejledning

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen -2013rsquo er opbygget tematisk for at saeligtte fokus paring en helhedsorienteret planlaeliggning med en hovedopdeling paring benyttelse og beskyttelse Benyttelses-kapitlerne omfatter byudvikling saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg Beskyttelseskapitlerne omfatter beskyttelse i det aringbne land Hermed sigter Oversigten paring at kommunale planlaeligggere orienterer sig om de statslige interesser samlet under emnerne for de omraringder der oslashnskes opdateret og ikke under flere forskellige emner

Efter foslashrste kommuneplanrunde i 2009 er det forventningen at kommunerne som planlaeliggningsmyndighed har et godt overblik over planloven og planlovskataloget planlovens sect 11a saring der ikke er behov for at foslashlge opbygningen i planlovens sect 11a stringent

AEligndringen af opbygningen af Oversigten har betydet at flere emner er blevet til selvstaeligndige afsnit som vindmoslashller havne mv der foslashr stod under tekniske anlaeligg Andre emner er blevet til rsquonyersquo afsnit som bygge- og beskyttelseslinjer og byggeri i landsbyer og det aringbne land Her er der tale om emner der foslashr var behandlet under andre emner eller var spredt imellem flere kapitler i den gamle rsquoOversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo Saringdanne redaktionelle aeligndringer betyder ikke en skaeligrpelse eller lempelse af kravene

Regeringen er paring vej med flere stoslashrre politiske initiativer som vil kunne faring betydning for kommuneplan-laeliggningen 2013 naringr de er implementeret i lovgivning og handlingsplaner Disse initiativer beskrives kort i kapitel 2 ndash Kommende statslige initiativer Men indtil de er udmoslashntet i konkrete love eller handlingsplaner er de ikke krav til kommunernes planlaeliggning

Oversigten bestaringr af et katalog over rsquostatslige maringlrsquo og rsquokrav til den kommunale planlaeliggningrsquo Oversigten indeholder ikke nye statslige maringl og krav Alle de naeligvnte statslige maringl vil kunne findes i eksisterende love planer programmer handlingsplaner mv og alle krav vil kunne findes i eksisterende lovgivning landsplan-direktiver mv Kravene saeligtter tilsammen rammerne for det kommunale ansvarsomraringde i planlaeliggningen

Hvert kapitel indledes med en kort indledning til emnet hvor der ses paring sammenhaelignge mellem de enkelte afsnit Hvert afsnit under kapitlerne opbygges med

1 Statslige maringl De statslige maringl er ofte langsigtede og det forventes at kommunerne planlaeliggger for at realisere maringlene

2 Krav til den kommunale planlaeliggningKravene er formuleret efter de love og aftaler hvor der er en vaeligsentlig overordnet interesse hvorfor kravene skal efterleves Under kravene er en uddybende forklaring om hvad formaringlet er og hvordan kravet forventes administreret 3 Henvisning til information fra andre kilderHer kan der vaeligre links til relevante udgivelser websites afgoslashrelser mv

I Oversigten 2013 er rsquoKrav til den kommunale planlaeliggningrsquo blevet kortere og mere praeligcist formuleret Kun rsquoskalrsquo krav er medtaget dvs krav der er forbundet med statslige interesser Derudover kan planloven indeholde krav som ikke er af statslig interesse og dermed ikke i sig selv kan give anledning til statslig indsigelse

Nogle krav er suppleret med en uddybning af formaringlet med kravet en rsquoforklarende tekstrsquo og en omtale af hvordan kravet fortolkes og administreres Til kravene hoslashrer henvisninger saringledes at lovhjemlen fremgaringr

De statslige krav til kommuneplanlaeliggningen kan groft kategoriseres i tre overordnede rsquotyperrsquo

Den foslashrste type krav ndash og det er hovedparten ndash er krav til kommuneplanlaeliggningen der stilles direkte i lovgivningen Hertil hoslashrer ogsaring krav i statslige handlingsplaner og programmer feks krav der foslashlger af anlaeliggslove vedtaget af Folketinget vandmiljoslashplaner o lign af aftaler indgaringet af regeringen aftale om anlaeliggsinvesteringer paring vej- og baneomraringdet o lign eller direkte af internationale naturbeskyttelses-forpligtelser mv

KA

PITEL 2

13

Den anden type krav i Oversigten afspejler at visse udpegninger og reservationer som er foretaget af amterne i regionplanerne med hjemmel i planloven oslashnskes fastholdt hvis de fortsat er aktuelle og realistiske Som eksempler kan naeligvnes regionplanlagte arealreservationer til infrastrukturelle anlaeligg som transmissionsledninger veje jernbaner transportcentre mv en arealreservation for en losseplads fastholdelse af beskyttelsen af saeligrligt vaeligrdifulde naturtyper fastholdelse af resultaterne af mange aringrs amtsligt arbejde med at kortlaeliggge kulturmiljoslasher o lign

Der er en overordnet samfundsmaeligssig ndash og ofte ogsaring samfundsoslashkonomisk interesse ndash i at fastholde disse arealreservationer og beskyttelsesniveauet Desuden er der en overordnet interesse i at udviklingen paring natur- og miljoslashbeskyttelsesomraringdet og andre bevaringsvaeligrdier fastholdes og videreudvikles af kommunerne i kommuneplanlaeliggningen

Den tredje type krav afspejler generelle planprincipper som amterne har skullet laeliggge til grund for deres planlaeliggning og som viderefoslashres som grundlag for kommuneplanerne Der er tale om overordnede plan-principper som er udviklet gennem mange aringrs praksis - bla med udgangspunkt i planlovens formaringls-bestemmelser samt lovbemaeligrkninger - og som staten har lagt til grund ved behandlingen af amternes regionplanforslag Principperne har ogsaring vaeligret meldt ud i de hidtidige udmeldinger om statslige interesser i regionplanlaeliggningen Et eksempel paring et generelt planprincip er at der skal vaeligre en klar graelignse mellem by og land Et andet eksempel er at fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder skal overvejes inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder

De krav der er listet i Oversigten bidrager til at fastlaeliggge de statslige interesser Ovenstaringende tre typer krav vaeliggtes lige Der er for alle kravene et raringderum for hvordan de efterleves lokalt Der er fleksibilitet i hvordan kravene afvejes og udmoslashntes i forhold til hinanden i lokalsamfundet1

De fleste krav henviser til LBEK nr 937 af 240909 om lov om planlaeliggning eller bemaeligrkningerne til lov-forslag L93 2004-05 jf Lov nr 571 af 240605 men citeres for nemhedens skyld som hhv rsquoPlanlovenrsquo og rsquoBemaeligrkninger til 571rsquo Ligeledes gaeliglder for Forslag til lov om aeligndring af lov om planlaeliggning og lov om naturbeskyttelse L191 af 9394 citeres rsquobemaeligrkninger til L191rsquo 1Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo s 28 Miljoslashministeriet 2006

KA

PITEL 3

14

30 Byudvikling

Byernes planlaeliggning er en kommunal opgave Der er imidlertid en raeligkke statslige interesser som kommunerne med deres planlaeliggning for byudviklingen skal vaeligre opmaeligrksomme paring Byerne aeligndrer sig hele tiden og den globale konkurrence stiller fornyede krav til byerne Derfor maring byerne have mulighed for at aeligndre deres fysiske form arealanvendelse og udstraeligkning Det skal blot ske under hensyn til de statslige interesser der ofte vil repraeligsentere andre og tilsvarende vigtige maringlsaeligtninger Byernes udvikling er af afgoslashrende betydning for landets udvikling saeligrligt naringr udviklingen ses over en lang tidshorisont og naringr udviklingen ses paring tvaeligrs af landet AEligndringer i arealanvendelsen i kommunerne er oftest irreversibel Er der en gang bygget boliger erhverv eller andre anvendelser paring et areal saring viser erfaringen at det ikke aeligndrer sig i mange aringr og kun i meget sjaeligldne tilfaeliglde bliver foslashrt tilbage til dets oprindelige anvendelse Alle beslutninger om byudvikling boslashr derfor foretages paring et velafvejet beslutningsgrundlag hvor alle interesser inddrages i overvejelserne herunder ikke mindst de statslige interesser

De statslige interesser i kommunernes planer for byudvikling kan vaeligre meget forskellige En del af interesserne handler om beskyttelse af eksisterende kvaliteter i form af de aringbne landskaber saeligrlige naturomraringder omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og omraringder med en rekreativ vaeligrdi Det gaeliglder eksempelvis kysterne og de saeligrlige Natura 2000-omraringder Ogsaring drikkevandet udgoslashr en statslig interesse hvorfor omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser ogsaring indgaringr i dette kapitel om byudvikling

KA

PITEL 3

15

31

I andre tilfaeliglde handler de statslige interesser om en effektiv udnyttelse af statslig infrastruktur om at undgaring forhindringer for statslige anlaeligg eller om at sikre fortsat mulighed for at drive statslig virksomhed Det er saringledes en statslig interesse at sikre en hensigtsmaeligssig koordinering af byudviklingen med udbygning af infrastrukturen Der gaeliglder saringledes krav om at arealer ved motorveje primaeligrt skal reserveres til transport-tung virksomhed Et andet eksempel er Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner hvor der fortsat skal kunne gennemfoslashres stoslashjende aktiviteter uden problemer med stoslashjramte boliger i nabolaget

Faeliglles for disse krav gaeliglder at der er tale om en interesse som staten varetager for at sikre en sammenhaeligng paring tvaeligrs af kommuner og for beslutninger der har betydning over en lang tidshorisont Med statens krav formuleres saringledes en ramme for kommunernes planlaeliggning indenfor hvilken kommunerne kan planlaeliggge byudviklingen

Afsnittet vedr omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst beskriver maringl og krav til hvordan kommunerne varetager hensynet til omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og til indvindingsoplande til almene vandvaeligrker i tiden frem til at de statslige vandplaner traeligder i kraft Naturstyrelsen vil paring sin hjemme-side offentliggoslashre og orientere om naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft og dermed eventuelt erstatter maringl og krav i dette afsnit

Indtil de statslige vandplaner traeligder i kraft vil det vaeligre regionplanernes retningslinjer der danner grundlag for administrationen af udlaeligg i omraringder omfattet af OSD Regionplanretningslinjerne har status som et landsplandirektiv Naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft overtager de reguleringen af planlaeliggningen inden for OSD og regionplanretningslinjerne ophaeligves efter lov om miljoslashmaringl mv

Der er i kommuneplanlaeliggningen mulighed for udlaeligg af arealer til bymaeligssige formaringl i omraringder omfattet af OSD Disse omraringder anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der skal redegoslashres for de konkrete saeligrlige planlaeliggningsmaeligssige hensyn eller naturmaeligssige og geologiske forhold

Frem til vandplanernes ikrafttraeligden vil udgangspunktet for planlaeliggning i OSD herunder for byudvikling vaeligre de eksisterende regionplanretningslinjer Det betyder at der skal findes arealer hvorparing der kan ske byudvikling Naturstyrelsen vil vejlede kommunerne for planlaeliggning af udlaeligg til byudvikling i OSD omraringder Paring styrelsens hjemmeside vil der blive offentliggjort beskrivelser af konkrete cases og dokumentation om de grundvandsforhold der skal indgaring i planlaeliggningen

Naringr vandplanerne er vedtaget maring planredskaberne indgaring paring rette tid i en helhedsvurdering Vandplanerne udarbejdes med henblik paring at tage vare paring hele vandkredsloslashbet Kommunerne skal udarbejde vandhandle-planer for den konkrete gennemfoslashrelse af vandplanerne Kommuneplaner og lokalplaner maring ikke vaeligre i strid med vandplaner ogeller handlingsplaner

Byvaeligkst og arealanvendelse i byzone

STATSLIGE maringL

Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer og det er et maringl at planlaeliggningen skaber og bevarer levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger erhverv handel service mv Det er et maringl at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder

Det er et maringl at kommunerne gennem deres planlaeliggning etablerer baeligredygtige bystrukturer i relation til detailhandel trafik erhvervs- og boliglokalisering Planlaeliggningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljoslashbelastningen Det er et maringl at boliger arbejdspladser institutioner og andre rejsemaringl placeres saringdan at behovet for transport reduceres og saringledes at der sikres en sammenhaeligng mellem kommunernes planlaeliggning og investeringer i infrastruktur Det er bla et maringl at fremtidens byvaeligkst og trafikskabende funktioner placeres saring det tilskynder til brug af kollektiv trafik

Det er et maringl at der skal vaeligre forskel paring land og by og at der er en klar graelignse mellem by og land Spredt bebyggelse i det aringbne land skal undgarings

Det er saringledes ogsaring et maringl at udlaeligg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det aringbne land begraelignses og at saringdanne arealer primaeligrt reserveres til transporttunge virksomheder Hvis byerne udvikler sig langs motorvejen ud i det aringbne land forsvinder aringbne landskaber og groslashnne kiler

KA

PITEL 3

16

Det er et maringl at der fortsat er aringbne og sammenhaeligngende landskaber mellem byerne Byarealer der er nabo til overordnede veje anlagt i aringbent land typisk motor- og motortrafikveje skal desuden planlaeliggges og udformes under hensyn til byens samspil med vejanlaeliggget herunder visuelle forhold

Der skal fortsat satses paring byomdannelse herunder anvendelse af de nye muligheder for at udlaeliggge byomdannelsesomraringder og omdanne udtjente erhvervsomraringder til blandede byomraringder med boliger erhverv institutioner centerfunktioner og rekreative arealer Maringlet er at en vaeligsentlig del af nybyggeriet sker paring tidligere byarealer og at behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres Samtidigt er det hensigten at byomdannelsen er med til at revitalisere den eksisterende by

Byomdannelsen af havnearealer til andre formaringl herunder boliger skal ogsaring tage hensyn til behovet for at sikre en balance i forhold til udviklingen af havnearealer til havne- og transportrelaterede formaringl Der skal paring nationalt niveau vaeligre tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport Det er et maringl at planlaeliggningen sikrer havnekapacitet til fiskerierhvervets behov og ikke hindrer udviklingsmuligheder for trafikforbindelser og haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser

Der er behov for at supplere vores relativt aringbne byer med taeligttere bydele Derfor er det et maringl at byggeri skal planlaeliggges paring en maringde der baringde oslashkonomiserer med inddragelse af aringbent land og paring samme tid tager hensyn til groslashnne kiler og respekterer graelignsen mellem land og by

Det er et maringl at beslutninger om byvaeligkst foretages paring basis af en helhedsvurdering der bla inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder vandindvindingsomraringder natur og landskab og den regionale udvikling Det er ligeledes et maringl at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer dimensioner udpegede kulturmiljoslasher og bevaringsvaeligrdige bygninger og anlaeligg som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet

Det er et maringl at kommuneplanerne bidrager til en udvikling der kommer hele Danmark til gode og sikrer balance mellem lokale interesser og nationale hensyn Udviklingen i yderomraringderne er paringvirket af den generelle samfundsmaeligssige og oslashkonomiske aktivitet hvor den oslashkonomiske vaeligkst er stoslashrst omkring de store byer Maringlsaeligtningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosaeligtning vaeligkst og erhvervs-udvikling skal foslashlges op i kommunernes planlaeliggning ved bla at understoslashtte mulighederne for begraelignset byggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet

Det er et maringl at friholde de aringbne kyster for ny bebyggelse og anlaeligg og indpasse noslashdvendig og velbegrundet bebyggelse og anlaeligg de steder hvor kysten paringvirkes mindst muligt Ny bebyggelse og nye anlaeligg i eksisterende byzone der allerede er bebygget eller udlagt til bebyggelse skal indpasses i saringvel den bymaeligssige som den kystlandskabelige helhed

Det er et maringl at ny byzone i til boligformaringl i kystnaeligre byer skal udlaeliggges til helaringrsbeboelse og at boliger i byzone anvendes til helaringrsboliger for at skabe grundlag for fortsat liv i byerne aringret rundt

Det er et maringl at adgangen til og langs kysten de rekreative vaeligrdier og de groslashnne kiler fastholdes og forbedres

Det er et maringl at de groslashnne kiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre rekreative interesser oplevelsen af forskellen mellem by og land og byens placering i landskabet

Det er et maringl i forbindelse med nedlaeligggelse af kaserner og oslashvelsespladser hvor ejendomme bliver frigjort til afhaeligndelse at den kommunale planlaeliggning muliggoslashr aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger og anlaeligg til erhvervs- eller boligformaringl saring de samfundsmaeligssige investeringer nyttiggoslashres

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

311 Kommuneplanen skal afgraelignse nye arealer til byzone og denne afgraeligsning skal ske ud fra en helhedsvurdering Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1

Udlaeligg af nye byudviklingsomraringder og aeligndringer af dem skal baseres paring en afvejning af interesserne Paring den ene side skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig byudvikling virksomheder med saeligrlige beliggen-hedskrav fordelingen af byvaeligksten mellem kommunens byer og paring den anden side skal der tages hensyn til de overordnede interesser i det aringbne land herunder rekreative interesser kvalitet i landskabet vandind-vindings- og raringstofinteresserne samt produktions- og strukturforhold mv i jordbrugserhvervet De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort

KA

PITEL 3

17

Udviklingen af bymoslashnstret skal basere sig paring strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling fremtidige samarbejdsmuligheder og netvaeligrksdannelse mellem byer herunder sposlashrgsmaringlet om hvordan yderomraringderne knyttes til den oslashvrige region Ved et revideret bymoslashnster maring det fremgaring af redegoslashrelsen hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kommuneplanens rummelighed til boliger erhverv mv Vurderinger om byvaeligkst skal i oslashvrigt foretages paring baggrund af en raeligkke af de krav som kan findes i kapitel 3-8

312 Der skal vaeligre klare graelignser for byerne og byvaeligkst skal ske indefra og udad saring der sikres forskel mellem by og land og ny spredt bebyggelse i det aringbne land undgarings Bemaeligrk-ninger til L571 sect 11a stk 1 og planprincip paring baggrund af By- og Landzoneloven 11 1970

Klare graelignser for byerne og forskel mellem by og land skal vaeligre med til at der skabes og bevares vaeligrdifulde bebyggelser bymiljoslasher og landskaber Egentlig byvaeligkst ndash baringde erhvervs- og boligbyggeri ndash skal placeres i byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning til eksisterende byer eller bysamfund Se i oslashvrigt afsnit 73 om byggeri i landsbyer og det aringbne land Udlaeligg af byudviklingsomraringder til erhvervsomraringder langs motorveje eller langs andre overordnede veje i det aringbne land loslashsrevet fra de eksisterende byer er ikke i overensstemmelse med oslashnsket om en klar graelignse mellem by og land Se ogsaring nedenfor under krav 313

Landskabskiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land af byens placering i landskabet samt paring at skabe attraktive rammer for rekreation

313 Udlaeligg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begraelignses og udlaeligg reserveres primaeligrt til transporttunge virksomheder Landsplanredegoslashrelse 2006 og planprincip

Udlaeligg ved motorvejen skal fastholdes til transporttungt erhverv Kommunerne skal i deres planlaeliggning respektere de naturhensyn og de offentlige investeringer i at placere motorvejene mest hensynsfuldt i landskabet

Ved transporttunge virksomheder forstarings virksomheder der genererer tung lastbiltrafik Trafik med tunge lastbiler boslashr undgarings i den centrale del af byomraringderne og erhvervsvirksomheder der har saeligrlig voldsom til- og frakoslashrsel med tunge lastbiler boslashr placeres i udkanten af byen og i naeligrheden af de stoslashrre veje med videre vejforbindelse til motorveje via disses til- og frakoslashrsler

314 Arealudlaeligg til byvaeligkst skal svare til stoslashrrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode paring 12 aringr Planlovens sect 11 og bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Arealudlaeligg til nye byomraringder skal fastsaeligttes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug i planperioden til byformaringl og byvaeligkstens fordeling mellem kommunens byer Behovet for arealer til byvaeligkst skal ses i lyset af at nybyggeriet mange steder foregaringr paring arealer der allerede er inddraget til byvaeligkst og ved omdannelse af eksisterende byarealer feks tidligere industri- og havnearealerSe i oslashvrigt krav 712

Hvis der er behov for at reducere en stor rummelighed skal arealer der er vanskelige at forsyne med kollektiv trafik revurderes med henblik paring om de boslashr udtages af rammerne for byvaeligkst

Kommuneplanens hovedstruktur kan indeholde overvejelser om byvaeligkst der raeligkker ud over planperioden paring 12 aringr Overvejelserne kan feks fremgaring af en perspektivdel der ogsaring kan fremgaring af kommuneplanens kortbilag For perspektivarealer maring der ikke fastlaeliggges rammer da de garingr ud over planlaeliggningsperioden for kommuneplanen

Udpegning af perspektivarealer skal vaeligre i overensstemmelse med overordnede statslige interesser paring lige fod med almindelige udlaeligg

315 Kommunerne skal vurdere mulighederne for at inddrage tidligere erhvervs- og havnearealer til andre byformaringl Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 sect 11d

Bestemmelserne i planloven giver kommunerne mulighed for at kommunen kan udlaeliggge saeligrlige byomdannelses-omraringder i kommuneplanen i de situationer hvor tidligere miljoslashbelastende aktiviteter er nedbragt eller er under afvikling og inden for en overgangsperiode er bragt til ophoslashr Her kan anvendelsen af bebyggelse og bebyggede arealer til erhvervsformaringl havneformaringl eller lignende aktiviteter aeligndres til boliger institutioner centre rekreative formaringl eller erhverv der er forenelige med anvendelse af naeligrliggende arealer til boligformaringl

KA

PITEL 3

18

Der er ikke lagt op til at byomdannelsen skal presse velfungerende virksomheder eller havnefunktioner ud af byen saring derfor understreges det at beroslashrte virksomheder og havnefunktioner inddrages i planer om byomdannelse paring det tidligst mulige tidspunkt Se i oslashvrigt afsnit 56 om havne og havneanlaeligg

316 Kommunerne skal inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder overveje en fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder saring de fortsat kan udnyttes til erhverv og ekstensivt udnyttede erhvervsarealer boslashr soslashges udnyttet bedre Planlovens sectsect 11 og 11a stk 1 nr 2

Forud for udlaeligg af nye byudviklingsomraringder skal det vurderes om eksisterende aeligldre erhvervsomraringder kan byfornyes eller om ekstensivt udnyttede erhvervsarealer kan udnyttes bedre Behovet for erhvervsarealer skal ses i lyset af at mange nye erhvervsvirksomheder kan integreres med andre byfunktioner og ikke behoslashver at ligge i deciderede erhvervsomraringder

317 Der skal laeliggges vaeliggt paring en hensigtsmaeligssig udnyttelse af investeringer i feks trafik- og serviceforsyning Planlovens sect 1 og sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Ved planlaeliggning for nye udlaeligg til byudvikling skal der i planlaeliggningen tages udgangspunkt i en helheds-vurdering hvor afholdte eller planlagte investeringer i feks trafik- og serviceforsyning fra kommunen eller anden myndighed indgaringr Investeringer som foslashlge af Aftale om en groslashn transportpolitik skal som eksempel indgaring i helhedsvurderingen hvor det er relevant Se kapitel 2

318 Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsomraringder skal ledsages af retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg saring der ogsaring er planlagt for den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 og 4 sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Naringr kommunerne planlaeliggger for nye byomraringder skal den fremtidige vejbetjening og beliggenheden af trafik-anlaeligg fremgaring Formaringlet er at den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet bliver synlig og faringr sammenhaeligng til infrastrukturen og offentlig betjening

319 Arealudlaeligg med god vejadgang ved motorveje og andre overordnede vejanlaeligg hvor kollektiv trafikbetjening ikke er mulig eller hensigtsmaeligssig skal i kommuneplanens ramme-del primaeligrt forbeholdes aktiviteter der er afhaeligngige af store og tunge transporter Planprincip

Ved lokalisering af virksomheder med stort behov for godstransport skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig vejbetjening Kommuneplanens rammedel skal reservere disse arealer til saeligrligt transportkraeligvende virksomheder

3110 Udlaeligg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Den statslige interesse knytter sig saeligrligt til stoslashjende aktiviteter og fremtidige stoslashjkonsekvenszoner i forbindelse med statslige anlaeligg og anlaeligg af national betydning Det kan feks vaeligre lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvars-ministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner skydebaner samt erhvervshavne Den statslige interesse omfatter ligeledes planlagte udvidelser af de stoslashjende aktiviteter eller planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlaeliggningen skal medvirke til at undgaring fremtidige konflikter i forbindelse med stoslashj som er beregnet i forbindelse med anlaeliggslove eller VVM-vurderinger foretaget af Naturstyrelsen og som fremgaringr af en VVM -redegoslashrelse hvor der typisk er udarbejdet stoslashjkonsekvenszoner

3111 Der maring ikke etableres luftfartshindringer feks bygninger master eller bevoksning over 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

3112 I kystnaeligrhedszonen kan der udlaeliggges noslashdvendige nye byudviklingsarealer paring bag-grund af en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse og lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Bemaeligrkninger til L 191

Formaringlet er at beskytte kysterne ved generelt at begraelignse udlaeligg af arealer til byformaringl paring baggrund af godtgjorte behov Inddragelse af ny byzone til boligomraringder i kystnaeligr byzone forudsaeligttes udlagt til helaringrsbeboelse Anvendelsen af boliger i byzone til helaringrsboliger sikres ved lokalplaner

Byudviklingen skal som hovedregel drejes vaeligk fra kysten for at sikre saring lange aringbne straeligkninger som muligt Hovedprincippet kan fraviges i ganske saeligrlige tilfaeliglde hvor hensynet til kystlandskabets topografi eller tilgraelignsende naturomraringder klart kan begrunde det Se endvidere afsnit 88

KA

PITEL 3

19

32

Paring oslasher halvoslasher og lign der er helt omfattet af kystnaeligrhedszonen kan der fortsat inddrages arealer til noslashdvendig byudvikling Byudviklingen skal paring linje med anden byudvikling i kystnaeligrhedszonen indpasses i kystlandskabet og primaeligrt lokaliseres bag eksisterende bebyggelse

3113 I kystnaeligrhedszonen kan der kun i ganske saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land som forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 2

Formaringlet er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystomraringderne saring de dynamiske processer mellem land og hav kan forloslashbe uhindret og saring vaeligsentlige hensyn til saringrbar flora og fauna respekteres Se endvidere afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Vaeligr ogsaring opmaeligrksom paring Vejledning om kommuneplanlaeliggning (VEJ 9756 af 150508) se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerVejledninger

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Regler og vejledninger mv vedr stoslashj se afsnit 35

For at reducere luftforureningen i stoslashrre byer er der vedtaget en lov med aeligndringer til miljoslashbeskyttelsesloven (se BEK nr 653 neden for) der giver de kommuner i Danmark som allerede har indfoslashrt en miljoslashzone mulig-hed for at skaeligrpe reglerne hvis der er overskridelser af graelignsevaeligrdierne for luftforurening Andre kommuner vil fremover faring mulighed for at indfoslashre miljoslashzoner til at beskytte borgerne mod partikelforurening fra trafikken

BEK nr 653 af 150610 om aeligndring af lov om miljoslashbeskyttelse

Omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst

STATSLIGE maringL

Der er bred politisk enighed om at den danske drikkevandsforsyning skal baseres paring uforurenet grundvand som kun kraeligver en simpel behandling Grundvandsdannelsen sker over aringrtier saring hvis grundvandet foslashrst er blevet forurenet kan det tage lang tid inden grundvandet atter er rent Derfor er forebyggelse og indsats ved kilden afgoslashrende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden I Danmark er det desuden muligt at fjerne eksisterende grundvandstrusler Den generelle beskyttelse af grundvandsressourcerne skal sikre grundvandskvaliteten i alle drikkevandsforekomster

Den danske model lever op til EUrsquos vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv som siger at drikkevandsfore-komsterne skal beskyttes mod forringelse og kemisk forurening saring man reducerer behovet for rensning og overholder kravene i drikkevandsdirektivet inden vandet anvendes til vandforsyning til menneskelig brug

De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som rsquoomraringder med saeligrlige drikke-vandsinteresserrsquo (OSD) som skal daeligkke det nuvaeligrende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet I disse omraringder skal der goslashres en maringlrettet ekstra indsats for at beskytte grundvandet som giver mulighed for at forebygge forurening og at fjerne allerede eksisterende forurening Det er et maringl at drikkevandsfore-komsterne beskyttes for ikke at forringe tilstanden og med henblik paring at nedbringe behovet for at rense vandet Endvidere boslashr tilstanden forbedres ved at planlaeliggge for at fjerne eksisterende forurening feks forurenede grunde

OSD er kerneomraringderne i den maringlrettede grundvandsbeskyttelse Det medfoslashrer at saringdanne omraringder betragtes som strategiske indvindingsomraringder og at kommunerne i deres fysiske planlaeliggning skal tage hensyn til grundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene vandvaeligrker

KA

PITEL 3

20

OSD og indvindingsoplande til almene vandvaeligrker anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der redegoslashres saeligrligt for hensyn til beskyttelse af grundvand I OSD omraringderne hvor saringrbarheden overfor forurenende stoffer er kortlagt og der er vedtaget en indsatsplan kan planlaeliggningen og den administrative indsats maringlrettes i tillaeligg til den generelle grundvandsbeskyttelse I OSD omraringder hvor saringrbarheden endnu ikke er kortlagt gaeliglder den generelle grundvandsbeskyttelse suppleret med de retningslinjer som fandtes i regionplanerne Retningslinjerne regulerer udlaeligg af arealer til aktiviteter og forurenende virksomhed i OSD og indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor OSD Byudvikling ved udlaeliggning af boligomraringder omfattes af de retningslinjer der tilsiger at risikoen ved udlaeligg i det paringgaeligldende omraringde skal vaeligre kendt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

321 Ved placering af byudviklingsomraringder skal alternative beliggenheder til OSD afvejes viden om den geologiske saringrbarhed indenfor OSD skal inddrages ligesom beliggenhed i forhold til boringsnaeligre beskyttelsesomraringder (BNBO) tillaeliggges stor betydning LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse sect 24

322 Kommunens vurdering af saringrbarhed i forbindelse med planlaeliggning for aktiviteter i OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker skal ske paring grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlaeliggning eller hvad der svarer hertil LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 635 af 070610 om vandforsyning mv sect 13b

Kommuner som oslashnsker at planlaeliggge for byudvikling eller lignende i et OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker hvor grundvandets saringrbarhed endnu ikke er kortlagt maring forvente et dokumentations-niveau svarende til et vidensgrundlag paring niveau med den statslige grundvandskortlaeliggning Niveauet for den statslige grundvandskortlaeliggning fremgaringr af gaeligldende vejledninger samt administrationsgrundlaget som findes paring Naturstyrelsens hjemmeside (se under yderligere information) Alternativet for kommunen er at vente til den statslige kortlaeliggning af saringrbarheden i OSD er gennemfoslashrt senest 2015

323 Ved planlaeliggning for placering og indretning af anlaeligg der kan indebaeligre en risiko for forurening af grundvandet

bullIndenforalleredekommune-oglokalplanlagteerhvervsarealerbullVedudlaeliggningafnyearealertilovennaeligvnteaktiviteterogvirksomhederbullTildeponeringafforurenetjord

skal kommunen paringse at der er taget hensyn til beskyttelse af saringvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i saringdanne omraringder Det gaeliglder ogsaring indenfor indvindingsoplande til almene vandvaeligrker LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse kap 3 sect 19 og kap 5

324 Regionplanernes retningslinjer for beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten af vandloslashb soslasher og kystvande har virkning som landsplandirektiv Bemaeligrkninger til L571 afsnit 25 28 jf planlovens sect 3 stk 1

Regionplanens retningslinjer falder bort ved ikrafttraeligden af en vandplan efter lov om miljoslashmaringl mv

yDERLIGERE INFORmATION

For information om OSD og regional status for grundlagskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandregional_status

For information om status for arbejdet med vandplaner se wwwnaturstyrelsendkVANDETVandplaner

Administrationsgrundlag for Miljoslashministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandGrundvandskortlaegning

KA

PITEL 3

21

33Detailhandel

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen ogsaring i mindre bysamfund stationsbyer og mellemstore byer Det forudsaeligtter en definition af byernes rolle i det kommunale bymoslashnster

De eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre og planlaeliggningen skal fremme et varieret butiksudbud i baringde mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de stoslashrre byer

Det er et maringl at transportafstande til butikker begraelignses saring afhaeligngighed af bil ved indkoslashb mindskes Desuden skal arealer til butiksformaringl have god tilgaeligngelighed for alle trafikarter herunder isaeligr den garingende cyklende og kollektive trafik

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

331 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandels-struktur herunder afgraelignsningen af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsomraringder samt fastsaeligttelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte omraringder jf sectsect 5 i-5 r De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort Planlovens sect 11a stk 1 nr 3

332 Kommuneplanen skal indeholde rammer for indholdet af lokalplaner der for hvert rammeomraringde hvor der kan etableres butikker angiver det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformaringl for maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og placeringen af store udvalgsvarebutikker paring mere end 2000 m2 bruttoetageareal Planlovens sect 11b stk 1 nr 7

333 Kommuneplanens redegoslashrelse for den del af planen der indeholder rammer for detailhandel skal indeholde en vurdering af de eksisterende forhold en vurdering af udbygningsbehovet og en vurdering af konsekvenserne af den konkrete placering afgraelignsning og udbygningsramme Planlovens sect 11e stk 4-5 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Kommunerne skal i kommuneplanen sikre en planlaeliggning der understoslashtter formaringlet med planlovens detailhandelsbestemmelser Kommuneplanen skal derfor indeholde retningslinjer og rammer for detailhandels-planlaeliggningen der sikrer en detailhandelsstruktur i overensstemmelse med detailhandelsbestemmelsernes formaringl De ret praeligcise redegoslashrelseskrav til den del af kommuneplanen der indeholder rammer for detailhandel skal sikre et tilstraeligkkeligt grundlag til at kommunen kan fastlaeliggge rammer der understoslashtter formaringlet

Kommuneplanen skal redegoslashre for planens forudsaeligtninger Der skal ogsaring redegoslashres for kommuneplanens sammenhaeligng med kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Da detailhandelsstrukturen har stor betydning paring tvaeligrs af kommunegraelignsen skal redegoslashrelsen indeholde en vurdering af sammenhaeligngen med detailhandelsplanlaeliggningen i nabokommunerne

334 Arealer til butiksformaringl skal som hovedregel udlaeliggges i den centrale del af en by eller en bydel - bymidten eller et bydelscenter Planlovens sect 5m stk 1

Kommunerne skal i planlaeliggningen sikre at arealer til butiksformaringl udlaeliggges i den centrale del af en by (bymidten) eller bydel (bydelscenter) Kravet om en central placering i bydelen bevirker at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden da de i givet fald vil betjene det samme opland

335 Det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl i bydelscentre og lokalcentre maring ikke overstige de i sect 5 p stk1 og 2 beskrevne krav Planlovens sect 5p stk 1 og 2

En bydel maring have en vis stoslashrrelse foslashr der kan udpeges et egentligt centrum for bydelen og derfor kan der kun i de stoslashrre byer over 20000 indbyggere udpeges bydelscentre I byer mellem 20000 og 40000 indbyggere kan der alene planlaeliggges for bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring op til

KA

PITEL 3

22

5000 m2 I byer med mere end 40000 indbyggere fastsaeligtter kommunalbestyrelsen stoslashrrelsen paring det enkelte bydelscenter Der skal vaeligre et passende forhold mellem et bydelscenters stoslashrrelse og indbyggertallet (behovet) i den bydel som centret betjener Derudover maring et bydelscenter ikke planlaeliggges med en stoslashrrelse saring det reelt udgoslashr en konkurrent til bymidten Ud over bymidter og bydelscentre kan der udlaeliggges lokalcentre med et bruttoetageareal til butiksformaringl paring op til 3000 m2

336 AEligndringer i afgraelignsningen af bymidter og bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring mere end 5000 m2 kan kun ske paring baggrund af den statistiske metodePlanlovens sect 5m stk 2 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Den statistiske metode er beskrevet i bekendtgoslashrelse om afgraelignsnings af bymidter og bydelscentre Fastlaeligggelse og aeligndringer af bymidter og bydelscentre skal ske paring baggrund af metoden beskrevet i bekendtgoslashrelsens bilag 1

337 Der kan ikke udlaeliggges nye aflastningsomraringder og eksisterende aflastningsomraringder kan hverken udvides geografisk eller med yderligere bruttoetageareal til butiksformaringl Undtaget herfra er i saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggning for stoslashrre udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i aflastningsomraringderne i Odense Aalborg og Esbjerg I Aringrhus og hovedstadsomraringdet kan der planlaeliggges for aflastningsomraringder i overensstemmelse med landsplandirektiverne herforPlanlovens sectsect 5m stk 14 og 5 sect 5q stk 2 og 5p stk 4

338 Uden for bymidten og bydelscentre kan der udlaeliggges arealer til butikker der alene forhandler biler lystbaringde campingvogne planter havebrugsvarer toslashmmer byggematerialer grus sten- og betonvarer samt moslashbler (saeligrlig pladskraeligvende varer) jf dog sect 11e stk 7 I butikker der forhandler toslashmmer og byggematerialer jf stk 1 nr 3 kan der etableres et saeligrligt afsnit med varer der ikke er saeligrlig pladskraeligvende men som anvendes i forbindelse med toslashmmer og byggematerialer Planlovens sect 5n stk 1 nr 1 og 3

Omraringder for butikker der alene forhandler saeligrlig pladskraeligvende varegrupper skal vaeligre selvstaeligndigt afgraelignset i kommuneplanen jf sect 11a i planloven og omraringderne kan ikke vaeligre sammenfaldende med omraringderne udpeget til bymidte bydelscenter lokalcenter eller aflastningsomraringde

339 Der kan ikke fastsaeligttes butiksstoslashrrelser der overstiger de i sect 5q fastlagte bruttoetagearealer Planlovens sect 5q

Undtaget fra hovedreglen er lovligt bestaringende butikker der i forbindelse med fornyelse af plangrundlaget kan indskrives i en lokalplan for det givne omraringde Det skal i planen anfoslashres at den paringgaeligldende butik opretholdes som lovligt bestaringende

3310 Den kommunale planlaeliggning for detailhandel i hovedstadsomraringdet skal vaeligre i overensstemmelse med landsplandirektivet om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder herunder bymidter og aflastningsomraringder hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i hovedstadsomraringdet Planlovens sect 5m stk 4

Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet traringdte i kraft den 15 november 2008

yDERLIGERE INFORmATION I efteraringret 2007 har miljoslashministeren udarbejdet en bekendtgoslashrelse for afgraelignsning af bymidter og bydelscentre som kommunerne skal benytte i deres planlaeliggning Bekendtgoslashrelsen er et redskab der identificerer bymidtefunktioner og hvor i byerne bymidtebydelscenterfunktioner reelt ligger Den statistiske metode fremgaringr af bilag 1 til bekendtgoslashrelsen BEK nr 1093 af 110907

Miljoslashministeren har i 2008 udgivet landsplandirektiver et for Aringrhus og et for hovedstadsomraringdet som udpeger omraringder til detailhandel herunder omraringder til udvalgsvarebutikker over 2000 msup2

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet (CIR nr 67 af 311008)Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsomraringder i Aringrhus hvori der kan placeres udvalgsvare-butikker over 2000 msup2 (CIR nr 57 af 171008)

By ndash og Landskabsstyrelsen har i 2010 udgivet Vejledning om detailhandelsplanlaeliggning Se vejledningen wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerBylivDetailhandelDetailhandelsvejledning

KA

PITEL 3

23

34Virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne udpeger tilstraeligkkelige arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse vand- natur- og grundvandsinteresser og hvor et behov for megen godstransport er tilgodeset

Det er et maringl at planlaeliggningen for udpegning af nye arealer baseres paring en kortlaeliggning af behovet paring tvaeligrs af kommunerne og resulterer i at de bedst egnede omraringder bliver udlagt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

341 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder mv hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening maring stilles saeligrlige beliggenhedskrav Planlovens sect 11a stk 1 nr 6

Det er samfundsmaeligssigt vaeligsentligt at kommunerne i deres planlaeliggning sikrer at der er egnede arealer til de typer af virksomheder og anlaeligg der ikke kan placeres i byernes erhvervsomraringder eller som har behov for en saeligrlig beliggenhed uden for byerne

342 Kommuneplanens retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav skal hvile paring en samlet vurdering af udviklingen i kommunen og omfatte en periode paring 12 aringr Planlovens sect 11 sect 11 stk 2 og sect 11f stk 2

Det drejer sig om ganske faring virksomheder inden for en raeligkke brancher med meget forskelligartede krav til beliggenheden Der vil ikke findes egnede arealer eller vaeligre behov for at udpege nye arealer til alle disse virksomhedstyper i alle kommuner Det forventes derfor at kommunerne foretager de individuelle udpegninger ud fra en helhedsvurdering af behovene og af lokaliseringsmuligheder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Kommunerne vurderer behovet for virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og identificerer egnede arealer Arealreservationer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav kan kun udtages paring baggrund af en revurdering af behovet herunder en vurdering af det regionale behov

343 Kommunen skal vurdere egnede arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper Planlovens sect 11 stk 4 og sect 11a stk 1 nr 6

Kommunerne skal paring baggrund af den samlede vurdering af behovet finde de egnede arealer til de kortlagte virksomhedstyper og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper De udlagte arealer skal derfor forbeholdes til disse anlaeliggs- og virksomhedstyper Der skal herunder tages hensyn til vand- og natur-beskyttelsesinteresserne og til beskyttelse af grundvandsressourcen herunder hensynet til eventuelle vedtagne vandplaner Natura-2000 planer og handleplanerne for realisering af disse

344 Planlaeliggning af anvendelsen af omkringliggende omraringder skal ske under hensyntagen til disse virksomheders saeligrlige behov Planlovens sect 11a stk 1 nr 6 og 8

Det er ligeledes vigtigt at planlaeliggning af arealanvendelsen omkring omraringder der er udlagt til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav sker paring baggrund af en vurdering af eventuelle konflikter i forhold til disse virksomheders behov herunder med respekt for afstandskravene og for behovet for megen godstransport Saeligrligt hensyn boslashr tages ved foslashlgende virksomhederbull Virksomhederherunderrisikovirksomhederderkanparingfoslashrenaboomraringderstoregenerskaludlaeliggges langt fra omraringder med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse bull Virksomhederderindebaeligrerrisikoforforureningafgrundvandetboslashrplacereshvorderikkeer grundvandsinteresser bull Affaldsdeponeringerskaludfragrundvandshensynetlokalisereskystnaeligrtumiddelbartudenfor kystnaeligrhedszonen Undtagelsesvis og kun hvis anlaeliggget er noslashdvendigt kan det placeres i kystnaeligrhedszonen Hvor en eventuel nedsivning af stoffer sker kystnaeligrt skal lokaliseringen derudover vurderes i forhold til havomraringdets eventuelle saeligrlige saringrbarhed paring stedet bull Virksomhedermedmegentunggodstransportsamttransportcentreboslashrlokaliseresiomraringdertaeligtopad det overordnede trafiknet saring trafikale gener minimeres og sikkerhedshensynene er tilgodeset

KA

PITEL 3

24

35

345 Risikoen for stoslashrre uheld skal inddrages i planlaeliggningen forud for fastlaeligggelse af bestemmelser for arealanvendelse i kommuneplaner hvis arealet ligger inden for 500 m eller i en laeligngere naeligrmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed BEK nr 1666 af 141206 om kontrol med risikoen for stoslashrre uheld med farlige stoffer og Miljoslashministeriets CIR nr 37 af 200406 om planlaeliggning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed

Det er vigtigt at kommunerne i forbindelse med aeligndringer af kommuneplaner samt ved udarbejdelse af lokalplaner er opmaeligrksomme paring risikoforholdene og sikrer at der ikke sker uhensigtsmaeligssig planlaeliggning af arealanvendelsen omkring risikovirksomheder

Der blev med risikobekendtgoslashrelsen indfoslashrt en forstaeligrket forpligtelse til koordination mellem risiko- og planmyndigheder hvor kommunerne ved tilvejebringelse eller aeligndring af planer der beroslashrer risikovirksom-heder og deres omgivelser skal foretage en forudgaringende hoslashring af risikomyndighederne mens miljoslashmyndig-hedernes vurderinger ved etablering af eller vaeligsentlige aeligndringerudbygninger af risikovirksomheder skal foregaring paring grundlag af en udtalelse indhentet fra planmyndigheden

Enkelte risikoanlaeligg vil i forbindelse med en konkret risikovurdering vise at sikkerhedskravene i forhold til saeligrlige arealanvendelsestyper foslashrst er overholdt i en vis afstand fra virksomhedens skel Disse afstande skal indgaring i plangrundlaget og hvor det er relevant skal vurderingerne foretages for afstande ud over de 500 m der er naeligvnt i cirkulaeligret

346 Der maring ikke etableres anlaeligg der kan tiltraeligkke fugle inden for en afstand af 13 km fra de flyvepladser der er omfattet af BL 3-16 med mindre det er dokumenteret at der ikke vil vaeligre foroslashget risiko for sammenstoslashd mellem fugle og fly som foslashlge heraf Statens Luftfartsvaeligsen ndash bestemmelser om civil luftfart BL 3-16 jf LBK 731 af 210607

Dette kan omfatte rensningsanlaeligg eller affaldsbehandlingsanlaeliggdeponier

yDERLIGERE INFORmATION

Virksomheder der stiller saeligrlige krav til beliggenheden er meget forskelligartede og listen og eksempler fremgaringr af Miljoslashministeriets Haringndbog om Miljoslash og Planlaeliggning Se wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2004handboghtm

Bestemmelser om forholdsregler til nedsaeligttelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartoslashjer og fuglepattedyr paring flyvepladser kan findes paring wwwslvdkDokumenterdswebGetDocument-1173_16pdf

Vejledning - rsquoVejledning til flyvepladser vedr anlaeligg med risiko for tiltraeligkning af fugle naeligr flyvepladserrsquo kan findes paring wwwslvdkindexphpoption=com_contentamptask=viewampid=721ampItemid=57

Stoslashjbelastede arealer og begraelignsning af stoslashj

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne i deres planlaeliggning medvirker til at forebygge konflikter mellem stoslashjende og stoslashjfoslashlsomme aktiviteter og arealanvendelser og at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashj ved etablering af afskaeligrmningsforanstaltninger

Paring den ene side skal det sikres at trafikstoslashj og stoslashj fra virksomheder mv begraelignses til et niveau som sikrer at ingen udsaeligttes for vaeligsentlige negative sundhedsparingvirkninger Paring den anden side er det et maringl at de stoslashjende virksomheders behov for egnede arealer skal tilgodeses og det er en maringlsaeligtning at der findes egnede placeringer der imoslashdekommer et voksende behov for stoslashjende fritidsaktiviteter

KA

PITEL 3

25

Det er et maringl at der sikres mulighed for etablering og udvidelser af stoslashrre infrastrukturelle anlaeligg som motor- og motortrafikveje transportcentre jernbaner havne og flyvepladser Forsvarsministeriets behov for oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner med staeligrkt stoslashjende aktiviteter skal tilgodeses

Det er et maringl at kommunerne udarbejder stoslashjhandlingsplaner Det er et maringl at der skal sikres stilleomraringder i det aringbne land hvor det er muligt at opleve naturens stilhed Mange stoslashrre kommuner skal udarbejde lokale stoslashjhandlingsplaner hvor de kan udpege stilleomraringder feks parker og groslashnne omraringder i byerne

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

351 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashjgener Udlaeligg af stoslashjbelastede omraringder til boliger rekreative formaringl eller andre stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser forudsaeligtter at der samtidigt planlaeliggges for afskaeligrmnings-foranstaltninger mv der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener Planlovens sect 11a stk 1 nr 8 og sect 15a og BEK 717 af 150610 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner sect 25 og 26

Reglen betyder at de fremtidige beboere sikres mod stoslashjulemper samtidig med at de eksisterende lovligt etablerede stoslashjende virksomheder samt forsvarets oslashvelsesanlaeligg stoslashjende fritidsanlaeligg mv ikke udsaeligttes for krav om oslashget stoslashjbekaeligmpelse Et omraringde betragtes som stoslashjbelastet naringr stoslashjniveauet af den aktuelle type stoslashj er hoslashjere end Miljoslashstyrelsens vejledende graelignsevaeligrdi for den paringgaeligldende anlaeliggstype (vejstoslashj stoslashj fra jernbaner virksomheder Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner stoslashjende fritidsanlaeligg flyvepladser Forsvarsministeriets flyvestationer mv)

Stoslashjbekendtgoslashrelsen som implementerer EUrsquos stoslashjdirektiv fastsaeligtter regler for kortlaeliggning af ekstern stoslashj og for udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner der kan forebygge og reducere ekstern stoslashj navnlig naringr stoslashjbelastningen kan indebaeligre skadelige virkninger for menneskers sundhed

Miljoslashstyrelsen har for de vaeligsentligste typer stoslashjende anlaeligg udstedt stoslashjregulerende bekendtgoslashrelser samt vejledninger hvor der er fastsat vejledende graelignsevaeligrdier og som beskriver metoder til beregning af stoslashjkonsekvensomraringderne omkring anlaeligggene Planlaeliggges der for stoslashjfoslashlsom arealanvendelse inden for et saringdant stoslashjkonsekvensomraringde skal der samtidigt fastlaeliggges bestemmelser der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener

For at forebygge konflikter mellem stoslashjende anlaeligg og stoslashjfoslashlsom anvendelse skal kommuneplanerne fastholde stoslashjkonsekvenszoner omkring flyvepladser flyvestationer forsvarets skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder trafikanlaeligg og fritidsanlaeligg Er det noslashdvendigt skal behov for stoslashjkonsekvenszoner opdateres og suppleres med nye stoslashjkonsekvensomraringder for de veje virksomheder mv der ikke har vaeligret medtaget

352 Naringr der planlaeliggges for byomdannelse hvor stoslashjbelastede omraringder udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse skal der foreligge sikkerhed for at stoslashjbelastningen er bragt til ophoslashr inden for en periode paring ca 8 aringr Planloven sect 15a stk 2

En saeligrlig situation er byomdannelsesomraringder hvor et erhvervsomraringde under afvikling paringbegyndes udnyttet til nye mere stoslashjfoslashlsomme formaringl Her skal en overgangsordning sikre at de virksomheder der skal blive i omraringdet er indstillet paring den nye anvendelse og at de faringr en rimelig frist til at tilpasse sig til den Der er lagt op til at byomdannelse ikke skal presse velfungerende virksomheder ud af byen og det pointeres at nogle typer af omraringder hvor der ikke er udsigt til at stoslashjen fjernes indenfor en begraelignset periode er uegnet til byomdannelse

353 Byfornyelse mv indenfor stoslashjkonsekvensomraringdet omkring Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner er alene mulig med Miljoslashministerens tilladelse Planloven sect 15a stk 3

Det forudsaeligttes at stoslashjniveauet ikke vaeligsentligt overstiger en LC DEN paring 55 dB

354 Kommuneplanens redegoslashrelse for planens forudsaeligtninger skal vise de stoslashjbelastede omraringder og stilleomraringder kortlagt i henhold til Stoslashjbekendtgoslashrelsen Planlovens sect 11e stk 1 nr 3

KA

PITEL 3

26

Ifoslashlge stoslashjbekendtgoslashrelsen skal nogle kommuner udarbejde stoslashjkortlaeliggninger og handlingsplaner for de stoslashrste samlede byomraringder samt for stoslashrre kommuneveje jernbaner og lufthavne Kommunerne har desuden mulighed for at udpege stilleomraringder i forbindelse med stoslashjkortlaeliggningen Kortlaeliggning og stoslashjhandlings-planen skal som minimum revideres hver 5 aringr Transportministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning og udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner for de stoslashrre statsveje samt det statsejede jernbanenet herunder ogsaring Metroen De regionale trafikselskaber er ansvarlige for kortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner for de baner der er ejet af trafikselskaberne i den udstraeligkning der er tale om stoslashrre jernbaner eller jernbaner indenfor stoslashrre samlede byomraringder

Forsvarsministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning af Forsvarsministeriet skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Bekendtgoslashrelse nr 468 af 14 juni 2006 om stoslashjregulering af forsvarets oslashvelsespladser og skyde- og oslashvelsesterraeligner Bekendtgoslashrelse nr 821 af 23 oktober 1997 om stoslashj fra hurtigfaeligrger Bekendtgoslashrelse 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller Bekendtgoslashrelse nr 717 af 13 juni 2006 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner (Stoslashjbekendtgoslashrelsen)

Miljoslashstyrelsens vejledningerVejledning nr 81997 om beregning af stoslashjkonsekvensomraringder omkring forsvarets oslashvelsesomraringder Vejledning nr 1 1995 om skydebanerVejledning nr 21995 om stoslashj fra skydebaner Vejledning nr 51994 om stoslashj fra flyvepladser Vejledning nr 22006 om stoslashj fra forlystelsesparker Vejledning nr 22005 om stoslashj fra motorsportsbaner Vejledning nr11997 om stoslashj og vibrationer fra jernbaner med tillaeligg fra 2007 Vejledning nr 42007 stoslashj fra veje Vejledning nr 51984 om ekstern stoslashj fra virksomheder med tillaeligg fra 2007Vejledning nr 3 2003 om Ekstern stoslashj i byomdannelsesomraringderVejledning nr 4 2006 Stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner

Vejledninger love og regler om stoslashj kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejregler_vejledninger

Miljoslashstyrelsens vejledninger om stoslashj kan ses paringwwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejstoejgraenser

Information om stoslashjhandlingsplaner herunder pjece til kommunerne kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejkortlaegning_af_stoejstoejhandlingsplanerwwwmstdkNRrdonlyresA653E9A6-F0E3-4713-BA21-1C80974941E70styr_paa_stoejenpdf

27

KA

PITEL 3

KA

PITEL 4

28

Saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet

Hovedstadsomraringdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden ekskl Bornholm samt Greve Koslashge Lejre Roskilde Solroslashd og Stevns kommuner i Region Sjaeliglland De statslige interesser i dette afsnit gaeliglder for kommuner i hovedstadsomraringdet og suppleres af interesserne der beskrives i de oslashvrige kapitler

Hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Planloven har derfor et saeligrligt kapitel om hovedstadsomraringdets planlaeliggning Heri fastlaeliggges de helt overordnede principper for byudvikling byomdannelse og kollektive hensyn mv Miljoslashministeren konkretiserer principperne i et landsplandirektiv aktuelt i Fingerplan 2007 En del af disse interesser i hovedstadsomraringdet er ikke beskrevet i detaljer i Oversigten men indgaringr blot med en henvisning til Fingerplan 2007

40

KA

PITEL 4

29

STATSLIGE maringL

Hovedstadsomraringdet skal staring staeligrkt i den internationale konkurrence og derfor er det et maringl at sikre en fortsat udvikling af omraringdets konkurrenceevne og kvaliteter som bosaeligtnings- og erhvervsomraringde Det er ligeledes et maringl at udnytte de muligheder som et oslashget samarbejde paring tvaeligrs af Oslashresund rummer samt at styrke hovedstaden i forhold til andre storbyregioner i Europa

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet er underlagt en raeligkke saeligrlige bestemmelser da hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Byen og trafiksystemerne skal haelignge sammen og byen og det groslashnne skal haelignge sammen Det er derfor et maringl at kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet udfoslashres paring grundlag af en vurdering af udviklingen i omraringdet som helhed og at udviklingen i den enkelte kommune bidrager til en udvikling som er gunstig for hovedstadsomraringdet som helhed Det er bla afgoslashrende at byudvikling af regional betydning koordineres med udbygning af hovedstadsomraringdets overordnede infrastruktur med saeligrlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur viderefoslashres og at de groslashnne kiler ikke inddrages til byzone byfunktioner eller anvendes til bymaeligssige fritidsanlaeligg

Det er et maringl at det indre storbyomraringde de naeligre forstaeligder og de ydre dele af byfingrene skal have del i den regionale vaeligkst Byudviklingen i det oslashvrige hovedstadsomraringde skal vaeligre af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund

Det er et maringl at undgaring byspredning og udlaeliggning af nye byudviklingsomraringder skal begraelignses Udbygning af de stationsnaeligre arealer og omdannelse af byomraringder som er velintegreret i byen skal fremmes

Det er et maringl at Koslashbenhavns Lufthavn skal vaeligre et internationalt knudepunkt for flytrafikken i hele Norden og Oslashstersoslashregionen og lufthavnen skal vaeligre med til at sikre fortsat vaeligkst og dynamik i Oslashresundsregionen

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

41 Kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring ikke stride mod reglerne i landsplandirektivet for hovedstadsomraringdets planlaeliggning - rsquoFingerplan 2007rsquo Planlovens sect 11 stk 4

Fingerplan 2007 indeholder saeligrlige regler for udlaeligg af arealer til byudvikling og sommerhusomraringde byomdannelse beliggenheden af omraringder til forskellige byformaringl stationsnaeligr lokalisering raeligkkefoslashlge-planlaeliggning konsekvensvurderinger transportkorridorer beliggenheden af trafikanlaeligg beliggenheden af arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og for beliggenheden af arealer til regionale friluftsformaringl (de groslashnne kiler)

yDERLIGERE INFORmATION

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring i oslashvrigt ikke stride imod foslashlgende landsplandirektiver

bull MiljoslashministerietsCIRnr127af141209omLandsplandirektivomkrydstogtterminalvedKoslashbenhavns Nordhavnbull MiljoslashministerietsCIRnr106af271009omLandsplandirektivomgenanvendelseafAuderoslashdlejrenbull MiljoslashministerietsCIR1Hnr9294af1206-09omLandsplandirektivforafgraelignsningogrammefor anvendelse af den groslashnne kile gennem flyvestation Vaeligrloslashsebull MiljoslashministerietsCIRnr57af171008omLandsplandirektivfordetailhandelihovedstadsomraringdet Landsplandirektivet fastlaeliggger beliggenheden af bymidter bydelscentre og storbyomraringde i hoved- stadsomraringdet I det indre storbyomraringde i hovedstadsomraringdet kan der udlaeliggges mere end eacuten bymidte

Derudover er der udstedt et landsplandirektiv i form af et cirkulaeligre om udbygning af Koslashbenhavns Lufthavn i Kastrup (Miljoslashministeriets CIR nr 56 af 30 april 1997) med bygge- og anvendelsesregulerende bestemmelser for omraringder uden for lufthavnen der er belastet af stoslashj fra trafikken paring lufthavnen

Information om planlaeliggning i hovedstadsomraringdet og Fingerplanen 2007 kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHovedstadsomraadet

KA

PITEL 5

30

50 Forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg anlaeliggKapitlet behandler maringl og krav for samspillet mellem kommuneplaner og sektorplaner for energi herunder vedvarende energi infrastruktur og havne samt affaldsbehandling Der anvendes store ressourcer paring disse typer af infrastruktur af offentlige myndigheder og private virksomheder Det er baggrunden for krav om at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlaeligg og trafikanlaeligg

Beliggenhed og linjefoslashring af overordnede anlaeligg af national interesse er fastlagt i projekterings- og anlaeliggslove landsplandirektiver mv som kommuneplanlaeliggningen skal overholde I andre tilfaeliglde fastlaeliggges beliggenheden og linjefoslashringen i kommuneplanen

Redegoslashrelsen for kommuneplanens forudsaeligtninger skal omfatte eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlaeliggslove samt til trafikplaner Kommuneplanen er vaeligrktoslashjet for samordning af beslutninger om beliggenhed af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg med andre hensyn og i de tilfaeliglde hvor beliggenhed og linjefoslashring af anlaeligggene ikke er fastlagt i projekterings- eller anlaeliggslove tillige et vaeligrktoslashj til afvejning af forskellige interesser Lokalisering og linjefoslashring af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg vil ofte skulle afvejes mod byudvikling og andre benyttelsesinteresser og beskyttelsesinteresser som natur grundvand miljoslash og landskab

KA

PITEL 5

31

51

52

Naturgasledninger

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at de eksisterende arealreservationer til etablering af naturgastransmissionsanlaeligg naturgaslagre og regionale naturgasledninger opretholdes

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen aringbner mulighed for arealreservationer til andre naturgas-transmissionsanlaeligg regionale naturgasledninger og naturgaslagre mv

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

511 De eksisterende arealreservationer til naturgasnettet i kommuneplanerne skal opretholdes Planlovens sect 11a stk1 nr 5

Afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgastransmissionsledninger skal respekteres Her kan naeligvnes at der omkring Energinetdkrsquos transmissionsledninger er tinglyst en 2x20m zone inden for hvilken der ikke maring opfoslashres bygninger til ophold for mennesker

Ny bebyggelse eller aeligndret anvendelse af arealer naeligr eksisterende transmissionsledninger kan i saeligrlige tilfaeliglde medfoslashre krav om aeligndring af den planlagte udnyttelse af arealer eller aeligndret ledningsplacering

yDERLIGERE INFORmATION

Vedr observationszone omkring ledninger se Miljoslashministeriets CIR nr 183 af 261184 om lokalplanforslag og zonelovsansoslashgninger vedroslashrende arealer indenfor 200 meters afstand paring hver side af transmissions-ledningerne for olie og naturgas

Miljoslashministeriets reservation af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark CIR nr 35 af 280278 om 1 etapeCIR nr 129 af 020879 om 2 etape CIR nr 109 af 260581 om 3 etape

Herudover andre af Miljoslashministeriets cirkulaeligrerCIR nr 14006 af 011084 om fastlaeligggelse af arealer til en naturgasledning fra Gevninge til elvaeligrket ved KyndbyCIR nr 31 af 250291 om naturgaslager ved StenlilleCIR nr 16 af 250102 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst med aeligndringscirkulaeligre CIR nr 10363 af 120405 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst

Groslashn Vaeligkst og biogasanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at op til 50 af husdyrgoslashdningen i landet kan anvendes til groslashn energi i 2020 i form af biogas For at opnaring maringlet forudsaeligttes det at der gennemfoslashres en kommunal planlaeliggning for lokalisering af biogasanlaeligg

Regeringen vil derfor soslashge planloven aeligndret saringledes at kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen senest med vedtagelsen af kommuneplan 2013 I vurderingen af den bedste placering af disse anlaeligg skal der indgaring hensynet til landbrugsejendomme som goslashdningsleverandoslashr omgivelserne og traceacuteer til veje og gasledninger Det er et maringl at kommunerne arbejder sammen for at finde den bedste lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg

KA

PITEL 5

32

53

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

521 Kommunerne skal igennem planlaeliggningen sikre sammenhaeligng imellem husdyrgoslashd-ningens tilstedevaeligrelse og biogasanlaeligggenes lokalisering Lovforslag om Groslashn Vaeligkst og bemaeligrkninger til sect 2 stk 1

Indtil aeligndringen af planloven er vedtaget er det frivilligt for kommunerne at planlaeliggge for biogasanlaeligg

522 Ved planlaeliggning for lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg skal der tages foslashlgende hovedhensynbull Primaeligrt beliggenhed i forhold til gyllehusdyrgrundlag

Hertil kommerbull Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskabbull Kulturmiljoslasher og fredede fortidsminderbull Vej- og tilkoslashrselsforholdbull NabohensynAftale af 16 juni 2010 imellem miljoslashministeren og KL vedr planlaeliggning for faeliglles biogasanlaeligg i perioden 2010-2013

For imidlertid at soslashge en tidlig planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg gennemfoslashrt saring hurtigt som muligt har miljoslashministeren indgaringet en aftale med Kommunernes Landsforening om udarbejdelse af kommune-plantillaeligg for lokaliseringen af minimum 50 faeliglles biogasanlaeligg allerede fra 2010

Aftalen tager sigte paring kommuneplanlaeliggning for stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg til behandling af husdyrgoslashdning fra flere jordbrugsbedrifter ejet og drevet af en selvstaeligndig juridisk enhed der er saeligrskilt matrikuleret Aftalen vil saringledes ikke omfatte biogasanlaeligg der etableres paring en enkelt ejendom (garingrdanlaeligg) Lokalisering af arealer til stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg udarbejdes paring grundlag af saringvel de nyeste jordbrugsanalyser som kommunernes udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Kontaktadresse til biogassekretariat wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningDet_danske_plansystemKommuneplanDetaabnelandBiogassekretariatet

Vindmoslashller

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at Danmark paring sigt skal goslashre sin energiforsyning fri af fossile braeligndsler og det forventes at vindmoslashller ogsaring i fremtiden skal udgoslashre en vaeligsentlig del af elforsyningen

Det er derfor et statsligt maringl at fremme opstillingen af vindmoslashller i Danmark baringde til havs og til lands saring der fortsat er mulighed for udbygning med vindmoslashller Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmoslashlleomraringder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse maringl

Der er regeringens maringl at Danmark i 2020 skal vaeligre blandt de tre mest energieffektive lande i OECD Samtidig skal Danmark vaeligre blandt de tre lande i verden der loslashfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Maringlsaeligtningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt paring vejen mod maringlet om uafhaeligngighed af fossile braeligndsler Den fremadrettede proces vil indebaeligre en langsigtet omstilling paring en raeligkke omraringderbull BaringdedencentraleogdendecentraleenergiproduktionvilskulleomstillestilVE(vindbiomasseogandre effektive energikilder) i et taeligt internationalt samarbejdebull Detdanskesamfundvililangthoslashjeregradendhidtilskullebaseresparingelektricitetfremforandretyper energi

Danmark har forpligtet sig til et maringl om 30 vedvarende energi i aringr 2020

Det er regeringens maringl at Danmark i 2050 er uafhaeligngigt af olie gas og kul Dette skal narings ved bla at udbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind mere biomasse og flere elbiler

KA

PITEL 5

33

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

531 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmoslashller i overens-stemmelse med vindmoslashllecirkulaeligret Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Miljoslashministeriets CIR1H nr 9295 af 220509 om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller

Cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (Vindmoslashllecirkulaeligret) har til formaringl at udpegningen af vindmoslashlleomraringder skal ske i den overordnede planlaeliggning og indeholder en raeligkke bestemmelser der bla skal sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i planlaeliggningsarbejdet for vindmoslashller

532 Vindmoslashller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljoslashministeriets bekendtgoslashrelse nr 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashller

Ved opstilling af vindmoslashller skal stoslashjkravene i ovennaeligvnte bekendtgoslashrelse overholdes

533 Vindmoslashller med en totalhoslashjde paring 100 m eller mere skal anmeldes til Trafikstyrelsen LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sect 67a

Opfoslashrelsen af anlaeliggget maring ikke paringbegyndes foslashr sagen er behandlet og der af Trafikstyrelsen er udstedt en attest om at hindringen ikke skoslashnnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed

534 Vindmoslashller maring ikke placeres saringledes at de er i konflikt med de hoslashjdebegraelignsninger der fremgaringr af indflyvningsplanerne for de godkendte flyvepladser LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61 63 67 og 68

Trafikstyrelsen kan nedlaeliggge forbud eller stille krav om afmaeligrkning af hoslashje genstande De hoslashjdebegraelign-sende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlaeligg skal respekteres og der kan ikke anbringes indretninger i naeligrheden af disse anlaeligg som kan udsaeligtte luftfartens sikkerhed for fare uden at saringdanne projekter har vaeligret forelagt Trafikstyrelsen

535 Af flysikkerhedsmaeligssige grunde hoslashres Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forud for udpegning af vindmoslashlleomraringder naeligrmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationer og naeligrmere 5 km fra Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraelignerLBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 67 67a og 68

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

536 Planlaeliggning for vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen kraeligver en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 1

Vindforhold er en funktionel begrundelse Lokalisering af vindmoslashller paring baggrund af en funktionel begrundelse om vindgode forhold forudsaeligtter en naeligrmere afvejning over for natur- og landskabsinteresserne i kyst- naeligrhedszonen

Vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Se afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Miljoslashministeriets cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (CIR1H nr 9295 af 220509)Vejledning om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (VEJ nr 9296 af 220509)BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashllerRapport fra regeringens planlaeliggningsudvalg for vindmoslashller paring land 2007 rsquoStore vindmoslashller i det aringbne land ndash en vurdering af de landskabelige konsekvenserrsquoBEK nr 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning (VVM-bekendtgoslashrelsen)LBEK nr 731 af 2106-07 om luftfart sect 67 eller sect 68Lov nr 647 af 150610 om testcenter for store moslashller ved Oslashsterild Lov nr 1392 af 271208 om fremme af vedvarende energi

Information om cirkulaeligre og vejledning om vindmoslashller samt vindmoslashllesekretariat kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landVindmoeller

KA

PITEL 5

34

54

55

Hoslashjspaelignding

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at planmyndigheden samarbejder med den systemansvarlige virksomhed i dens arbejde med at udbygge og kabellaeliggge transmissionsnettet med henblik paring at reducere generne fra eksisterende og nye hoslashjspaeligndingsforbindelser

Det er et maringl at den samlede langsigtede planlaeliggning af hoslashjspaeligndingsnettet sker paring grundlag af de principper der er fastlagt i retningslinjer der blev tiltraringdt af Folketinget i 2008

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

541 De eksisterende reservationer til hoslashjspaeligndingsanlaeligg skal fremgaring af kommuneplanenPlanlovens sect 11a stk1 nr 5

yDERLIGERE INFORmATION

Retningslinjer for udbygning og kabellaeliggning af hoslashjspaeligndingsanlaeligg fra 8 oktober 2008 wwwftdksamling20081almdelEPUBilag53612811PDF

Energinetdk tilrettelaeliggger i samarbejde med planmyndigheden en samlet langsigtet planlaeliggning med naeligrmere prioritering af aeligndringerne i det eksisterende hoslashjspaeligndingsnet og af den kommende udbygning med henblik paring at nedbringe generne fra luftledninger mest muligt

Trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en groslashn transport politik fra januar 2009 Nogle af initiativerne i Aftale om en groslashn transportpolitik stoslashtter i saeligrlig grad de overordnede interesser i planlaeliggningen lige som nogle af aftalens initiativer er saeligrligt relevante for den kommunale planlaeliggning

Aftalen om en groslashn transportpolitik indeholder bla foslashlgende overordnede principper for en groslashnnere transportpolitikbull TransportensCO2-udledning skal ned bull DenkollektivetransportskalloslashftedetmesteaffremtidensvaeligkstitrafikkenJernbanenskalvaeligre paringlidelig sikker og topmodernebull Vejkapacitetenskaludbyggesdeacuterhvorbehoveterstoslashrstdvsdeacuterhvorderidagerdestoslashrstetraeligngsels- problemer men ogsaring hvor man kan se at den fremtidige trafikvaeligkst som foslashlge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kraeligve en udbygning af infrastrukturenbull Cyklismenskalfremmes-valgafcyklensomtransportmiddeleratforetraeligkkehvordeterenrealistisk mulighedbull Broervejeogjernbanermaringikkeoslashdelaeligggeuerstattelignaturbull Stoslashjogluftforureningibyerneskalned

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning skal vaeligre helhedsorienteret for at sikre en sammenhaeligngende overordnet transportstruktur

Det er et maringl at sikre arealer til fremtidige infrastrukturanlaeligg herunder noslashdvendige stoslashjkonsekvenszoner i planlaeliggningen

KA

PITEL 5

35

Det er et maringl med kommuneplanlaeliggningen at den bidrager til en reduktion i vaeligksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold og at det bliver muligt at benytte miljoslashvenlige transportformer

Det er et maringl at der sker en koordinering mellem den kommunale den mellemkommunale og den statslige transportplanlaeliggning for at sikre en sammenhaeligngende transportstruktur

Ved udlaeligg af nye og ved aeligndret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et maringl at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at der ikke lokaliseres nye trafikanlaeligg i internationale naturbeskyttelsesomraringder og saring vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i naeligrheden af omraringder udpeget som stilleomraringder

Det er et maringl at undgaring barrierevirkning for dyr planter og mennesker naringr der placeres og udformes lokale trafikanlaeligg i det aringbne land

Det er et maringl at der ved placering og udformning af lokale trafikanlaeligg i det aringbne land tages hensyn til naturen - herunder oslashkologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige vaeligrdier og udpegede kulturmiljoslasher

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

551 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg Planlovens sect 11a stk 1 nr 4

Retningslinjerne omfatter saringvel kommunens egne trafikanlaeligg som statslige trafikanlaeligg inden for kommunens omraringde samt udbygningsmaringlene herfor

Retningslinjer for hidtidige udlaeligg til vej- og banereservationer opretholdes og der skal udarbejdes retningslinjer for arealer til fremtidige vej- og baneanlaeligg Det omfatter de hidtidige arealreservationer i kommuneplanerne og de vej- og baneprojekter og trafikaftaler som regeringen har indgaringet paring vej- og baneomraringdet Ligeledes gaeliglder de indgaringede aftaler paring baneomraringdet jf regeringens aftale af 2003 supplerende i 2005 samt i rsquoAftale om en groslashn transportpolitikrsquo

552 Det skal klarlaeliggges gennem kommuneplanlaeliggningen saringfremt lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes enten at kunne faring konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlaeligg eller at det vurderes at kommuneplanen kan faring trafikale konsekvenser der raeligkker ud over kommunegraelignsenPlanlovens sect 11a stk 1 nr 4 og LBEK nr 893 af 090909 om offentlige veje sectsect 27-29

Kommuneplanlaeliggning skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af trafikanlaeligg Efter vejloven er vejplanlaeliggningen som sektorplanlaeliggning henlagt til de enkelte vejbestyrelser hver for deres vejnet Kommunalbestyrelserne tager stilling til vejprojekter baringde som planmyndighed og som vejbestyrelse Efter vejloven er der fastsat hoslashringsprocedurer der skal sikre koordineringen af de forskellige vejbestyrelsers vejplaner saringledes at der er gensidig orientering om planerne og evt forhandlinger herom

Ved udlaeligg af nye byomraringder og udformning af lokale trafikanlaeligg op til eksisterende overordnede veje og baner er det vigtigt at respektere de hensyn til natur landskab og kulturmiljoslash der blev taget ved etablering af de paringgaeligldende anlaeligg Det gaeliglder bla faunapassager eller andre afvaeligrgeforanstaltninger der kan vaeligre etableret paring grund af EUrsquos habitatdirektiv

553 Af kommuneplanens redegoslashrelse skal sammenhaeligngen med trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetrafik fremgaring Planlovens sect 11e stk 1 nr 9

Til belysning af planens sammenhaeligng med ovennaeligvnte trafikplaner redegoslashres der for de trafikale konsekvenser af udlaeligg af nyt byomraringde herunder mulighederne for at sikre adgang til kollektiv trafik

554 Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes paring kommuneplanens kortbilagPlanlovens sect 11 stk 3

Formaringlet er at sikre at arealerne ikke disponeres til andre formaringl og at sikre at de arealinteresser der er knyttet til anlaeliggget som feks stoslashjkonsekvenszoner respekteres

KA

PITEL 5

36

555 Den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlaeliggslove skal indgaring som retningslinjer i kommuneplanerne Planlovens sect 11a stk 1 nr 4 og bemaeligrkninger til L571

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove henvises til Transportministeriets hjemmeside se under yderligere information

556 Kommuneplanen skal sikre en fortsat anvendelse af Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner Det skal ske ved at sikre at nye veje ikke gennemskaeligrer omraringderne og ved at sikre mulighed for trafikafvikling til og fra Forsvarsministeriets ejendomme

557 Udlaeligg af arealer til byzone og sommerhusomraringder skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter herunder planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Det er en statslig interesse at forebygge konflikter om stoslashj mellem arealer udlagt bla til statslige trafikanlaeligg (lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner motorveje mv) og udlaeligg af arealer til stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser

Der henvises i oslashvrigt til afsnit 35 om stoslashjbelastede arealer for yderligere oplysninger om krav der skal begraelignse stoslashjgener

558 Kommunerne skal respektere indflyvningsplaner og servitutbelagte omraringder omkring flyvepladserne og visse luftfartsanlaeligg LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

Der fremgaringr af luftfartsloven krav om arealreservationer i forbindelse med luftfartsanlaeligg og flyvepladser der staringr aringbne for offentligheden Disse er sikret via hoslashjdebegraelignsende indflyvningsplaner der saeligtter begraelignsninger for hvor hoslashjt der maring bygges i naeligrheden af flyvepladserne Indflyvningsplanerne er for en stor del servitut-belagte Endvidere er der servitutter for omraringderne omkring visse luftfartsanlaeligg (radionavigations-anlaeligg og radarer) der benyttes af luftfarten Evt projekter der strider mod disse skal forelaeliggges Trafikstyrelsen

yDERLIGERE INFORmATION

Kommuneplanerne skal laeliggge statslige og andre overordnede planer om fremtidige vej- og baneanlaeligg til grund Det drejer sig om arealreservationer til statslige vej- og baneanlaeligg med projekterings- eller anlaeliggslov om vejplaner for landeveje der pr 11 2007 er opklassificeret til hovedlandeveje samt om hovedlandevejsforlaeliggninger mv paring Transportministeriets vejplan for hovedlandeveje i oslashvrigt samt vejstraeligkninger der indgaringr i aktuelle undersoslashgelser

Statslige og andre overordnede planer om fremtidige vejanlaeligg er ikke til hinder for at kommunerne kan aringbne mulighed for yderligere lokale veje

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove httptrmdkdalovstofaspx

Ifoslashlge lov nr 582 af 240605 om Trafikselskaber skal staten mindst hvert 4 aringr udarbejde en trafikplan for den jernbanetrafik der udfoslashres som offentlig servicetrafik paring kontrakt med staten Derudover skal de regionale trafikselskaber med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert 4 aringr udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik der varetages af trafikselskabet

Vedr Vejplanlaeliggning se kap 3 i Transportministeriets CIR nr 132 af 061285 om lov om offentlige veje

Aftale om en groslashn transportpolitik kan findes paring wwwtrmdkDAPublikationer2009Aftaler+om+En+groslashn+transportpolitikaspx

KA

PITEL 5

37

Havne og havneanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af havne som udgoslashr effektive transportknudepunkter og erhvervsomraringder for aktive konkurrencedygtige virksomheder i samspil med udviklingen af byen i oslashvrigt

Det er et maringl at der paring nationalt niveau er tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport feks havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen herunder forsyning med og fremstilling af biobraeligndsler udskibning af olieprodukter elvaeligrkernes havne og oplag mv og arealerne udvikles og placeres saring de er placeret hensigtsmaeligssigt i forhold til den oslashvrige infrastruktur

Det er ligeledes et maringl at planlaeliggningen ikke hindrer udviklingsmulighederne for haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser som containergods og vindmoslashller Paring nationalt niveau skal der sikres arealer til overordnede trafikforbindelser og godsstroslashmme feks RORO eller faeligrgefart

Det er et maringl at der sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution af marine raringstoffer

Det er et maringl at der paring nationalt niveau skal der vaeligre tilstraeligkkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov

Det er et maringl at der i kommuneplanlaeliggningen forebygges miljoslashkonflikter ved feks zonering og tilsvarende tiltag og kommuneplanlaeliggningen forholder sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

561 Planlaeliggning for nye trafikhavneanlaeligg forudsaeligtter en planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b nr 2

Ved vurdering af det funktionelle behov for stoslashrre havnefaciliteter er behovet paring laeligngere sigt en afgoslashrende forudsaeligtning Nyudlaeligg af arealer til havneformaringl skal indpasses saring natur- og landskabsinteresser gives hoslashj prioritet Trafikhavne er undtaget fra bestemmelsen om at der ikke boslashr opfoslashres bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse

Ved evt opfyld af havnen forudsaeligttes en funktionel begrundelse under hensyn til havnens fortsatte funktion som havn og bevaring af vaeligrdifulde sammenhaelignge mellem by og vand

Reservationer for trafikhavneanlaeligg og andre overordnede infrastrukturanlaeligg som veje og jernbaner kan foretages i kystnaeligrhedszonen forudsat at Trafikministeren finder at der foreligger en saeligrlig begrundelse og at naturgivne forhold i oslashvrigt opretholdes i kystomraringderne og i de lavvandede marine omraringder

562 At der kun undtagelsesvis planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter opfyldning paring soslashterritoriet til andet end noslashdvendige havnefunktioner og infrastrukturformaringl Bemaeligrkninger til L571

Bestemmelsen tager sigte paring at undgaring unoslashdvendige indgreb i kysten ved at minimere behov for kystbeskyttelse og fastholde mest mulig kyst underlagt naturlige kystprocesser

yDERLIGERE INFORmATION

Naringr forurenede havbundssedimenter oslashnskes bortskaffet paring deponeringsanlaeligg (spulefelter etc) paring landjorden er det kommunernes ansvar at sikre den noslashdvendige kapacitet Jf afsnit 57 I lyset heraf er det ekstra vigtigt i kommuneplanlaeliggningen at kommunerne har fokus paring at sikre en tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring kort sigt (dvs en 4-aringrig periode) henholdsvis at sikre at der er udlagt arealreservationer der sikrer tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring langt sigt (dvs en 12-aringrig periode)

Redegoslashrelse om arealanvendelsen ved de danske havne kan findes paring wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHavneRedegoerelse_om_havnearealerdefaulthtm

56

KA

PITEL 5

38

57 Affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg (kystnaeligr placering)

STATSLIGE maringL

Mest muligt affald skal genanvendes og det affald der ikke kan genanvendes skal saring vidt muligt energiudnyttes ved forbraelignding mens andelen der deponeres oslashnskes reduceret mest muligt under hensyn til miljoslash og oslashkonomi Det er derfor et maringl at energiudnyttelsen optimeres og der sikres tilstraeligkkelig forbraeligndingskapacitet

Det er et maringl at der i kommuneplanen fastlaeliggges retningslinjer for lokaliseringen af den noslashdvendige kapacitet for nye affaldsforbraeligndings- og deponeringsanlaeligg samt udvidelser af bestaringende anlaeligg Kapacitetsbehovet fremgaringr af kommunens affaldsplan Lokaliseringen maring ikke vaeligre i konflikt med nationale miljoslash- og naturinteresser

Ved lokalisering af nye deponeringsanlaeligg fastholdes den hidtidige praksis - jf den statslige retningslinje udmeldt i 1991 - som et maringl at nye deponeringsanlaeligg altid skal placeres kystnaeligrt dvs hvor der er en entydig og ubrudt grundvandsstroslashmning fra deponeringsanlaeliggget mod et marint vandomraringde Det er et vigtigt lokaliseringsprincip under hensyntagen til anden natur og saringrbare overfladevandomraringder - for at beskytte grundvand mod forurening og forsyningen med rent drikkevand

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

571 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndingsanlaeligg og stoslashrre affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Bemaeligrkninger til L571

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndings- og deponeringsanlaeligg og placeres der hvor varmen kan udnyttes Kommunernes Affaldsplanlaeliggning skal udarbejdes i overens-stemmelse med Affaldsstrategi 2009-12 og affaldsstrategi 10 og arealudlaeligggene skal stoslashrrelsesmaeligssigt og lokaliseringsmaeligssigt vaeligre i overensstemmelse hermed Som udgangspunkt opretholdes gaeligldende arealreservationer til denne anlaeliggstype for at sikre placering af denne vanskeligt lokaliserbare anlaeliggstype Ophaeligves gaeligldende arealreservationer ledsages de af udpegninger af nye lokaliseringer for at sikre tilstraeligkkelig deponeringskapacitet

572 Udpegninger til lokalisering af affaldsanlaeligg herunder deponeringsanlaeligg maring ikke vaeligre i konflikt med statslige miljoslash- og naturinteresser herunder grundvandsinteresserBEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg

Affaldsbehandlingsanlaeligg - herunder deponeringsanlaeligg - er omfattet af de krav der gaeliglder for virksom-heder med saeligrlige beliggenhedskrav ndash se afs 34 Nye anlaeligg til affaldsdeponering skal altid placeres kystnaeligrt jf definition af kystnaeligrhed i deponeringsbekendtgoslashrelsen hvor afstroslashmningen af grundvand sker mod havet dvs enten i omraringdet umiddelbart bag kystnaeligrhedszonen og maksimalt 15 km ind i landet eller hvor dette ikke er muligt inden for kystnaeligrhedszonen under stoslashrst mulig hensyntagen til naturen og saringrbare marine vandomraringder Hensyntagen hertil vil blive vurderet i den obligatoriske VVM for deponeringsanlaeligg hvor det som hovedregel er kommunerne der har baringde VVM-kompetencen og godkendelseskompetencen efter miljoslashbeskyttelsesloven

Afhaeligngigt af de konkrete forhold kan der vaeligre andre hensyn til beskyttelse af natur og landskab som skal varetages ndash herunder trafikale hensyn ved affaldstransporter til deponeringsanlaeliggget

yDERLIGERE INFORmATION

Af sect 13 i bekendtgoslashrelse nr 1632 af 211210 om affald fremgaringr det at kommunerne hvert 6 aringr skal udarbejde en 12-aringrig plan for den kommunale haringndtering af affald

BEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg kan findes paring wwwmstdkVirksomhed_og_myndighedAffaldDeponering

KA

PITEL 5

39

58VVM

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at anlaeligg og projekter paring land der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt placeres og udformes miljoslashmaeligssigt rigtigt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

581 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden og udformningen af enkeltanlaeligg der maring antages at paringvirke miljoslashet i vaeligsentlig grad Planlovens sect 11a stk 1 nr 7

Retningslinjer for VVM-pligtige anlaeligg opstaringr ad hoc og vil som saringdan ikke indgaring som tema i kommuneplanrevisionen Et saeligrligt tema er eksisterende kommuneplantillaeligg for VVM-pligtige anlaeligg

582 Anlaeligg og projekter der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt maring foslashrst igangsaeligttes naringr der er tilvejebragt de noslashdvendige kommuneplanretningslinjer ledsaget af en redegoslashrelse indeholdende en vurdering af anlaeligggets eller projektets virkninger paring miljoslashet i form af en miljoslashrapport en VVM-redegoslashrelse Planlovens sect 11g stk 1

VVM-reglerne udgoslashr en del af kommuneplanlaeliggningen men er knyttet til konkrete anlaeliggsprojekter VVM-reglerne indebaeligrer at der i forbindelse med et VVM-pligtigt anlaeliggsprojekt skal udarbejdes et tillaeligg til kommuneplanen (ofte kaldet VVM-tillaeligg) samtidig med at der gennemfoslashres en vurdering af anlaeligggets virkninger paring miljoslashet (en VVM-redegoslashrelse) Et VVM-tillaeligg er et kommuneplantillaeligg for anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og en VVM-redegoslashrelse er en redegoslashrelse til et kommuneplantillaeligg som omhandler et anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og opfylder indholdskravene - jf bekendtgoslashrelse nr 1335 af 061206 sect 7 og bilag 4

Kommuneplantillaeligg bortfalder ved en kommuneplanrevision da de normalt vil blive optaget i kommune-planen ved en revision Imidlertid vil det som regel ikke vaeligre hensigtsmaeligssigt blot at optage de rammer og retningslinjer der fremgaringr af et kommuneplantillaeligg idet disse tillaeligg skal ses i sammenhaeligng med det konkrete anlaeligg og den tilknyttede VVM-redegoslashrelse Det anbefales derfor i det omfang det er noslashdvendigt og de fortsat er aktuelle at opretholde tillaeligggenes gyldighed ved at opliste dem i den reviderede kommuneplan

yDERLIGERE INFORmATION

Se Miljoslashministeriets vejledning om VVM i planloven (VEJ nr 9339 af 120309) wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMLovgivning_for_miloevurderingVejledninger_VVM

VVM-reglerne kan ses af BEK 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMVVM

KA

PITEL 6

40

60 Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

Gode friluftsmuligheder er en del af velfaeligrden der ogsaring kan understoslashtte sundhed og livskvalitet Fritids-muligheder er vaeligsentlige for baringde lokalbefolkningen turisterhvervet bosaeligtning og erhvervslokalisering De forskellige fritidsaktiviteter stiller forskellige krav til lokalisering og omgivelserne En del har natur og landskab som forudsaeligtning

Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg omfatter en bred vifte af funktioner og anlaeligg som sigter paring baringde lokale beboere byturister og kystturister Derfor beroslashrer planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og fritids-anlaeligg meget forskellige omraringder som naeligrrekreative omraringder i byerne byhoteller kystbyer og kystomraringderne Oversigten skelner af praktiske grunde mellem planlaeliggningen i kystomraringderne og i baglandet idet kravene til og mulighederne for nybyggeri og udvikling af ferie- og fritidsanlaeligg er forskellige Planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og friluftsanlaeligg i baglandet er en planlaeliggningsmaeligssig udfordring paring linje med planlaeliggning for byvaeligkst og anden arealanvendelse I kystnaeligrhedszonen er der saeligrlige krav til planlaeliggning for og lokalisering af nybyggeri og stoslashrre udvidelser af eksisterende ferie- og fritidsanlaeligg Ligesom der kraeligves en saeligrlig begrundelse herunder en redegoslashrelse for de sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser Derfor behandles planlaeliggning for turisme og ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen grundigt i afsnit 62

I visse dele af landet udgoslashr eller forventes turismen at bidrage vaeligsentligt til udviklingen I yderomraringderne specielt i kystomraringderne er der et stort erhvervsmaeligssigt potentiale for turisme Det stiller saeligrlige krav til god planlaeliggning og omtanke for at beskytte landskabs- og naturvaeligrdier i forbindelse med udnyttelsen af potentialet Udfordringen er at udvikle en turisme der er til gavn for lokalsamfundet uden at underminere hovedattraktionen natur miljoslash og kystlandskab

KA

PITEL 6

41

61

En overordnet prioritering vil goslashre det muligt at vurdere hvor og hvordan udviklingen af turismen skal finde sted og om eksisterende arealreservationer stadig er aktuelle Prioritering kan ligeledes danne baggrund for konkrete vurderinger af behovet for nybyggeri herunder om anlaeligg kan lokaliseres uden for kystnaeligrhedszonen

Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for nye reservationer til ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Det kan vaeligre hensigtsmaeligssigt at udbrede dem til omraringderne uden for kystnaeligrhedszonen og nabokommuner afhaeligngigt af turistoplandets stoslashrrelse

Udarbejdelse af en friluftsstrategi herunder planlaeliggge og udbygge rekreative faeligrdsels- og friluftsmuligheder i det aringbne land der kan danne grundlag for gode oplevelser for saringvel lokalbefolkning som turister

Friluftsliv

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at mulighederne for at dyrke friluftslivet oslashges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlaeliggning saring velfaeligrd sundhed og livskvalitet forbedres

Det er et maringl at kolonihaveomraringder fortsat skal vaeligre en vaeligsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskaeligftigelse i fritiden

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING 611 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl herunder kolonihaver og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 9 sect 1 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Retningslinjen skal fastsaeligtte rammerne for de krav kommunerne stiller til placering af de forskellige fritids-formaringl samt sikre at golfbaner placeres i overensstemmelse med den aftale miljoslashministeren i juni 2005 indgik med Dansk Golf Union og KL om lokalisering af golfbaner De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommer-husomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for kommuneplanens retningslinjer

612 Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner som sikrer at der er udlagt bynaeligre arealer til kolonihaver i et antal og med en placering der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlaeliggge kolonihaver i kommunen Planlovens sect 11c sect 3 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Varige kolonihaveomraringder kan kun nedlaeliggges efter kommunal tilladelse og forudsat der forinden tilvejebringes et nyt omraringde til erstatning for det omraringdet der nedlaeliggges

613 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandloslashb soslasher kystvande samt udpegede badevandsomraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 18 BEK nr 165 af 230209 om badevand og badeomraringder

Kravet omfatter feks den rekreative anvendelse af vandloslashb soslasher og kystvande til sejlads fiskeri samt bade-vandsomraringder der er omfattet af badevandsbekendtgoslashrelsen Retningslinjerne for anvendelse maring ikke stride mod vandomraringdernes kvalitetsmaringlsaeligtninger der er opretholdt i regionplanerne indtil de afloslashses af vandplanerne

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om golfbaner wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landgolfbanerLokalisering af Golfbaner Miljoslashministeriet januar 2006 wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2006Lokalisering_golfbanerhtmGolf natur og friluftsliv Dansk Golf Union marts 2007 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyresC0C24D17-46A3-49FC-9667-09D69A31ECEE38215naturgolf_nypdf

KA

PITEL 6

42

Turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at forbedre mulighederne for vaeligkst i dansk turisme og udnytte de danske styrker inden for naturoplevelser og baeligredygtig turisme

Det er et maringl at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesoslashkonomi

Det er et maringl at bevare kystnaeligre hoteller og det kraeligver stor paringpasselighed i planlaeliggningen at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder Det gaeliglder ogsaring naringr eksisterende eller planlagte hoteller oslashnskes omdannet til private ferieboliger eller andre formaringl og naringr planlagte arealreservationer til hoteller oslashnskes anvendt til andre formaringl

Det er et maringl at nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende lokaliseres saring de indgaringr i samspil med eksisterende bysamfund eller eksisterende stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser Saring de nye ferie- og fritidsanlaeligg kan oslashge omraringdets attraktionsvaeligrdi og bidrage til at forbedre den lokale service og de lokale beskaeligftigelsesmuligheder

Det er et maringl at deltidsbosaeligtning i eksisterende helaringrsboliger i omraringder praeligget af fraflytning og med ringe eftersposlashrgsel efter helaringrsboliger kan modvirke tomme boliger

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

621 Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk1 nr 4

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser bygger paring kommunens strategiske overvejelser og maringl for turismeudviklingen inden for turistoplandet Oplandet vil ofte omfatte baringde kystnaeligrhedszonen byerne og omraringderne bag kystnaeligrhedszonen og ofte ikke vaeligre begraelignset af kommunegraelignser Derfor vil samarbejde mellem flere kommuner om udvikling af turisme kunne indebaeligre synergi

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser skal med udgangspunkt i baringde nationale og lokale forventninger til turismeudviklingen og vurdering af potentiale og udviklingsmuligheder goslashre det muligt at vurdere hvor vidt eksisterende uudnyttede reservationer er aktuelle og hvor og i hvilket omfang lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg kan finde sted i kystnaeligrhedszonen

622 Nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende anlaeligg skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk 1 nr 4

Nye ferie- og fritidsanlaeligg skal indpasses i kystlandskabet saring de indgaringr i et samspil med eksisterende anlaeligg og ikke virker dominerende i forhold til de eksisterende forhold Lokaliseringen skal ske ud fra hovedprincipperne om bagved og i tilknytning til eksisterende bebyggelse Nyanlaeligg maring ikke lokaliseres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Se i oslashvrigt kapitel 88

623 Nye lystbaringdehavne maring ikke placeres i det aringbne kystlandskab Bemaeligrkninger til L191

Formaringlet er at friholde de aringbne kyster Nye anlaeligg maring derfor ikke placeres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Planlaeliggning for lystbaringdehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af den eksisterende kapacitet i de naeligrmeste lystbaringdehavne og mulighederne for at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne

624 Der maring ikke planlaeliggges for nye sommerhusomraringder i kystnaeligrhedszonen og eksisterende sommerhusomraringder skal fastholdes til ferieformaringl Planlovens sect 5b stk 1 nr 3

Det betyder at der ikke kan udlaeliggges nye sommerhusomraringder udover de sommerhusomraringder der er udlagt i forbindelse med den saeligrlige ordning i landsplandirektivet efter planlovens sect 5b stk 2 Men eksisterende uudnyttede sommerhusomraringder kan aeligndres til andre former for ferie- og fritidsformaringl naringr det er foreneligt med omraringdets karakter af ferieomraringde

62

KA

PITEL 6

43

63

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om turisme se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landTurisme

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Adgang til det aringbne land naturen og kysten

STATSLIGE maringL Det er et maringl at naturen baseret paring respekt for naturvaeligrdierne goslashres mere tilgaeligngelig saring stadig flere danskere faringr mulighed for at bruge den

Det er et maringl at sikre bedre adgangsmuligheder til det aringbne land saring landskaberne kan opleves af alle

Det er et maringl at skabe gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative omraringder dvs fremme offentlig adgang til skove soslasher vandloslashb og kyster til gavn for baringde lokalbefolkningen og turismen herunder den voksende oplevelsesoslashkonomi uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesaeligttes

Det er et maringl at adgangen til de rekreative kystvaeligrdier bevares for den brede befolkning

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

631 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 9

De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommerhusomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for at planlaeliggge for faeligrdselsmuligheder ad vandre- cykel- og rideruter og reducerer barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

632 Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges Planlovens sect 5b stk 1 nr 5

Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges Specielt i forbindelse med aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger anlaeligg der hidtil har haft offentlig adgang maring den offentlige adgang til kystvaeligrdierne ikke forringes Derfor maring der udvises stor paringpasselighed i planlaeliggningen for at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder i forbindelse med oslashnsker om anvendelse af eksisterende eller planlagte kystnaeligre hoteller til private ferieboliger eller andre formaringl

yDERLIGERE INFORmATION

Lovgivning og vejledninger wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landkystnaerhedszonen

Kommuneplanvejledning afsnit E5 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres893CD51D-1880-46B1-B846-CBBCBD64D4190Vejledning_kommuneplan08pdf

Lokalplanvejledning afsnit 35 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres7ED5553E-CE26-4364-90A7-18519CD560A80Vejledning_om_lokalplanlaegning_HWUpdf

Idraeligt for alle Breddeidraeligtsudvalgets rapport 2009 wwwkumdkdaServicemenuPublikationer2009

KA

PITEL 7

44

70 Benyttelse i det aringbne land

Planlaeliggningen af det aringbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse De primaeligre benyttelses-interesser i det aringbne land er jordbrug og skovbrug Disse interesser skal afvejes med beskyttelsesinteresserne og de rekreative interesser i det aringbne land Derudover er det aringbne land under pres fra byudvikling og infrastrukturanlaeligg

Varetagelsen af benyttelsesinteresserne i det aringbne land handler derfor dels om at begraelignse den maeligngde areal som inddrages til byudvikling og infrastrukturanlaeligg og dels om at sikre et godt samspil mellem de interesser som hoslashrer hjemme i det aringbne land

Ved benyttelsen af det aringbne land er det saringledes vigtigt at medtaelignke beskyttelsesinteresserne Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og oslashge den biologiske mangfoldighed De er med til at sikre godt drikkevand da grundvand dannet under skov har en hoslashj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord hvor der anvendes goslashdning og pesticider De begraelignser drivhusgas i atmosfaeligren ved lagring af kulstof i traeligerne og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsomraringder

KA

PITEL 7

45

71

Strukturaeligndringerne i jordbrugserhvervene har stor indflydelse paring mange landdistrikters udvikling med hensyn til beskaeligftigelse indtaeliggts- og bosaeligtningsmuligheder De har ogsaring en vaeligsentlig indflydelse paring landskabet og mulighederne for at beskytte landskabelige vaeligrdier Samtidig giver ny miljoslashteknologi nye perspektiver for produktionsformer og natur- miljoslash- og landskabsbeskyttelsen i jordbrugsdriften Samlet set indebaeligrer dette store udfordringer for planlaeliggningen herunder at der sikres den bedst mulige lokalisering af intensiv husdyr- og anden landbrugsproduktion i forhold til ressourcegrundlaget det vil sige jordens dyrkningsmaeligssige egenskaber og hensynene til beskyttelse af vandkvaliteten de lokale og regionale naturvaeligrdier herunder Danmarks EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000- og vandrammedirektiverne

Jordbrug og de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder

STATSLIGE maringL

Jordbrugserhvervene dvs landbrug skovbrug og gartneri og deres interesser og udviklingsmuligheder skal indgaring i den samlede afvejning af interesser ved planlaeliggning af den fremtidige arealanvendelse

Tilstraeligkkelige arealer maring bevares til at sikre et baeligredygtigt jordbrug der fortsat kan producere foslashdevarer mv til hjemmemarkedet og til eksport Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl Det forudsaeligttes derfor at forbruget af landbrugsjord til andre formaringl ikke bliver stoslashrre end hoslashjst noslashdvendigt isaeligr inden for de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder bla af hensyn til behovet for arealer til produktion af foder og til udbringning af husdyrgoslashdning

Ved lokalisering af husdyrbrug er det et maringl at undgaring konflikter med naboer og med natur- og landskabs-vaeligrdierne og at sikre at store nye husdyrbrug lokaliseres i omraringder hvor investeringssikkerheden er stor Arealer udlagt til jordbrugsdrift skal i stoslashrst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter der direkte eller indirekte kan saeligtte begraelignsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder

Det er et maringl at jordbruget ogsaring i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosaeligtning mv i land-distrikterne og at der fortsat er et baeligredygtigt jordbrug som kan bidrage til bevaring af det aringbne lands natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at landbrugets rolle og udviklingsmuligheder i landdistrikterne indgaringr i en helhedsplanlaeliggning

Det er et maringl at udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger understoslashtter udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygger konflikter til naboer og tager hensyn til landskabs- natur- og miljoslashinteresser

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

711 Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmaeligssige interesser herunder udpegningen og sikringen af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder skal baseres paring den nyeste analyse af jordbrugserhvervene Planlovens sect 11a stk 1 nr 10 og Foslashdevare-ministeriets CIR nr 9174 af 190410 LBEK 616 af 010610 sect 3 stk 1

Jordbrugsanalyserne og udpegning af de saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder er det baeligrende element for en sikring af jordbrugserhvervet Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse der har til formaringl at danne grundlag for udpegning og sikring af saeligrlige vaeligrdifulde landbrugsomraringder og de jordbrugsmaeligssige interesser Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen baringde i forhold til kommune- og lokalplanlaeliggning

Det er statsforvaltningen der udarbejder datagrundlaget som kommunerne forholder sig til idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmaeligssige interesser Se Yderligere information

712 Naringr landbrugsjorder skal overgaring til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl skal der i kommunernes planlaeliggning laeliggges vaeliggt paring foslashlgende for at sikre en baeligredygtig udvikling

KA

PITEL 7

46

bullAtnoslashdvendigearealinddragelserfortrinsvisfinderstedsaringdebedstegnedelandbrugsjorder bevares og saringledes at erhvervet konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmulighederbullAtforbrugetaflandbrugsjordtilikke-jordbrugsmaeligssigeformaringlikkebliverstoslashrreend noslashdvendigtbull Atderiforbindelsemedarealinddragelserividestmuligtomfangtageshensyntildeberoslashrte landbrugsejendomme til struktur- og arronderingsforhold i det lokale naeligromraringde til behov for arealer til udbringning af husdyrgoslashdning og til foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer i jordbrugetbullAtdersikresenpassendeafstandmellemeksisterendelandbrugognyboligbebyggelse mv saring miljoslashkonflikter saring vidt muligt undgaringsbullAtderbevaresstoslashrresamledejordbrugsomraringdermedhenblikparingsikringafjordbrugets fremtidige erhvervsmulighederFoslashdevareministeriets CIR nr 9174 af 19410 LBEK 616 af 010610

Det er kommunalbestyrelsens opgave via planlaeliggningen at soslashrge for at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl ikke bliver stoslashrre end noslashdvendigt og at der er en klar graelignse mellem land og by Naringr kommunebestyrelsen afvejer forskellige interesser i relation til udvikling af byer rekreative omraringder mv er det derfor vigtigt at den tager hensyn til landbrugsdriftens behov for arealer

713 Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg inden for de udpegede saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder Planlovens sect 11b stk 2

Med bestemmelsen har kommunalbestyrelsen mulighed for at varetage landbrugserhvervets udviklings-muligheder ved beliggenheden af arealer til lokalisering af industrilandbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg Retningslinjer efter planlovens sect 11b stk 2 er en mulighed som kommunalbestyrelsen kan vaeliglge at anvende til at imoslashdegaring konflikter mellem landbrugsbyggeri og naboer landskab og natur Retningslinjerne kan goslashre det lettere for kommunen at administrere landzonereglerne og kan anvendes i forbindelse med husdyrgodkendelserne

yDERLIGERE INFORmATION

Foslashdevareministeriets Cirkulaeligre nr 9174 af 194 2010 om varetagelsen af de jordbrugsmaeligssige interesser under kommune- og lokalplanlaeliggningen mv angiver rammerne for planlaeliggningen for landbrugets interesser

Krav til indholdet af jordbrugsanalyserne fremgaringr bla af ovennaeligvnte cirkulaeligres sectsect 3 Cirkulaeligret samt yderligere information om bla arealforbrug kan findes paring Foslashdevareministeriets hjemmeside httpfervfvmdkPlanlaegning_i_det_aabne_landaspxID=77950

Statsforvaltningen skal mindst eacuten gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggoslashre en analyse af jordbrugserhvervene som skal sikre at de jordbrugsmaeligssige interesser indgaringr i de regionale udviklingsplaner kommuneplaner og lokalplaner jf sect 3 stk 1 i Lov om landbrugsejendomme LBEK 616 af 01062010

Skovrejsning

STATSLIGE maringL

Det er ifoslashlge regeringens politik paring skovomraringdet - Danmarks nationale Skovprogram 2002 - maringlet at skovarealet skal foroslashges saringledes at skovlandskaber udgoslashr 20-25 af landets areal i loslashbet af en traelig-generation som er 80-100 aringr For at naring dette maringl skal der identificeres og udlaeliggges flere skovrejsningsomraringder paring optimale lokaliteter primaeligrt i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynaeligrhed saringledes at skovrejsnings-aktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsomraringderne

I den nuvaeligrende udpegning af skovrejsningsomraringderne udgoslashr disse ca 6 af det aringbne land Paring baggrund af kampagner statslige tilskud til skovrejsning mv er potentialet for skovrejsning i de udpegede skovrejsnings-omraringder reduceret maeligrkbart Mere end halvdelen af skovrejsningsaktiviteten finder derfor nu sted uden for skovrejsningsomraringder For at lede en stoslashrre del af den fremtidige aktivitet ind i skovrejsningsomraringderne boslashr disse derfor samlet set udvides betydeligt

72

KA

PITEL 7

47

Formaringlet med at udpege skovrejsningsomraringder er at sikre at privat skovrejsning i hoslashjere grad finder sted hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmaeligssigt Skovrejsning skal tjene en raeligkke formaringl herunder at foroslashge traeligproduktionen fremme hensynet til friluftsliv biodiversitet og miljoslashbeskyttelse

I perioden 2010 til 2015 bliver der i forlaeligngelse af Aftale om Groslashn afsat statslige midler til at rejse skov paring 7700 ha heraf 800 ha bynaeligr skov Sikring af grundvandsressourcen er et vigtigt sigte med skovrejsning ligesom det er vigtigt at fremme bynaeligr skov

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

721 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsomraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Kommunerne skal udpege skovrejsningsomraringder - positivomraringder saring det svarer til 15-20 af det ubebyggede areal paring landsplan

Alle kommuner skal som udgangspunkt udvide skovrejsningsudpegningen Hvis kommunens revision medfoslashrer en reduktion i den eksisterende skovrejsningsudpegning skal nye skovrejsningsomraringder udpeges saring den samlede udstraeligkning af arealet som minimum fastholdes

bull Nyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddeneksisterendeogkommendeudpegningafvigtige grundvandsressourcer isaeligr i forhold til drikkevand ndash baringde statslig og kommunal planlaeliggning - saringledes at saringdanne omraringder i videst muligt omfang udpeges til positivomraringder for skovrejsningbullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddenkommunaleplanlaeliggningforbynaeligregroslashnne omraringder og oslashkologiske forbindelser i det ikke-bynaeligre landskab bullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresiforholdtiludpegningafvindmoslashlleomraringderograringstofgravning

722 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder hvor skovtilplantning er uoslashnsket Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Formaringlet med udpegningen af omraringder hvor skovrejsning er uoslashnsket (negativomraringder) er at sikre at natur- landskabs- geologiske og kulturhistoriske vaeligrdier der ikke er forenelige med skov friholdes for skovtilplantning

723 De i kommuneplanen udlagte negativomraringder skal som udgangspunkt fastholdes BEK nr 637 af 100610 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur jf LBEK nr 191 af 120309 om drift af landbrugsjorder og Bemaeligrkninger til L571

AEligndringer eller nye udpegninger af negativomraringder baseres paring konkrete vurderinger hvor skovrejsning vil vaeligre i konflikt med andre vaeligsentlige interesser F eks vaeligsentlige beskyttelsesinteresser fremtidige vejanlaeligg vindmoslashller raringstofindvinding byvaeligkst arealer med hoslashjdebegraelignsninger omkring flyvepladser eller beskyttelsesomraringder omkring kirkerne

yDERLIGERE INFORmATION

Formaringlet med kravet om udpegning af skovpositiv og skovnegativomraringder er at fastlaeliggge hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning vil vaeligre mest hensigtsmaeligssigt at plante ny skov Udpegningen er retningsgivende for administration af en raeligkke regelsaeligt herunder skovloven og lov om drift af land-brugsjorder lov nr 434 af 9 juni 2004 (LBK nr 191 af 120309) og den i medfoslashr af denne lov udstedte bekendtgoslashrelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 100610

Indenfor arealer udpeget som skovrejsningsomraringde er der mulighed for at opnaring et hoslashjere tilskud jf BEK nr 1316 af 201106 om tilskud til privat skovrejsning Der henvises til vejledning om skovloven fra 2004 wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovSkovloven

Danmarks Nationale Skovprogram 2002 findes paring httpwww2snsdkudgivelser200287-7279-452-6danmarks_nationale_skovprogrampdfAftale om Groslashn Vaeligkst med DF af 16 juni 2009 wwwoemdkpublikationer2009aftale-om-groen-vaekstSkovrejsningsvejledning fra 2010 kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovPrivatTilskud+til+privatskoveSkovrejsning

KA

PITEL 7

48

Byggeri i landsbyer og det aringbne land

STATSLIGE maringL

Hovedformaringlet med landzonebestemmelserne er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlaeligg i det aringbne land samt at bevare de vaeligrdifulde landskaber Ligeledes tilsigter formaringlet at udvikling sker der hvor kommunen paring baggrund af en sammenfattende planlaeliggning har udlagt omraringder til byudvikling Omraringder i landzone skal derfor som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den der er noslashdvendig for driften af landbrug skovbrug og fiskeri

Det er et maringl at landzoneadministrationen skal sikre areal til jordbrugserhvervet og de saeligrlige karaktertraeligk der gaeliglder for det danske landskab med aringbne vidder og klare graelignser mellem land og by Dette sikres ved ikke at give tilladelse til spredt bebyggelse af boliger og industri i det aringbne land med konflikter samt tabte landskabstyper og tabte herlighedsvaeligrdier til foslashlge

Landzoneadministrationen goslashr det dermed muligt at bevare kvaliteterne i det aringbne land og medvirker samtidig til at sikre kvalitet i byer og landsbyer

Det er et maringl at de aringbne kyster friholdes som vaeligsentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive til rekreative formaringl

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

731 Kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministrationen skal sikre at spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land undgarings Planlovens sect 1 og Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Formaringlet med kravet er at kommunerne skal fastsaeligtte retningslinjer for deres landzoneadministration der forebygger spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land og at byvaeligkst skal placeres i byzone

732 Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgraelignse landsbyerne paring kort og fastsaeligtte bestemmelser for byggeri mv i kommuneplanens rammer for lokalplanlaeliggning Planlovens sect 11b stk 1

Nye arealer til erhvervs- og boligbyggeri kan i begraelignset omfang placeres i eksisterende byer eller bysamfund i landzone som huludfyldning eller afrunding af landsbyen

Afgraelignsningen skal ske paring kort og vaeligre entydig

Krav til planlaeliggningen i kystnaeligrhedszonen

733 I kystnaeligrhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlaeligg af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlaeliggningsinteresser i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 35 stk 3

Formaringlet er at friholde det aringbne land og selve kystnaeligrhedszonen for bebyggelse og anlaeligg Renovering genbrug og hensigtsmaeligssig udnyttelse inden for eksisterende bygningsmaeligssige rammer er ikke omfattet af bestemmelsen

Specielt paring mindre oslasher gaeliglder at bysamfund i landzone kan udbygges hvis en generel begraelignsning af bebyggelsen vil vaeligre i modstrid med hensynet til udvikling og opretholdelse af oslashsamfundet

yDERLIGERE INFORmATION

Vejledning om landzoneadministration (Miljoslashministeriets vejledning nr 9563 af 161002) kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres6104C430-E593-44E6-880C-EC26E33EF6096611landzonevejledning2002pdf

Yderligere information om landzonen vedr afgoslashrelser lovstof mv kan findes paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandzoneadministration

73

KA

PITEL 7

49

KA

PITEL 8

50

80 Beskyttelse i det aringbne land

Kommunerne har ansvaret for dels at varetage naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsvaeligrdier i det aringbne land som bla omfatter natur de oslashkologiske forbindelser landskab kulturhistorie og geologi og dels udviklingen af kommunen gennem den fysiske planlaeliggning Afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af det aringbne land er en hel central rolle for kommunerne for at tilgodese de hensyn kommunerne skal varetage

En af de store udfordringer i dag er at faring skabt sammenhaeligng i den danske fragmenterede natur Naturomraringder som feks soslasher overdrev moser enge og skove er ikke bundet sammen af groslashnne korridorer eller indgaringr i stoslashrre sammenhaeligngende omraringder Det betyder at mange arter har for faring og for ringe levesteder og at de kan have svaeligrt ved at sprede sig fra et naturomraringde til et andet

Med Aftale om Groslashn Vaeligkst de statslige Vand- og Natura 2000-planer nationalparker og udpegningerne efter planlovens sect 11a (planlovskataloget) som bla lavbundsarealer oslashkologiske forbindelser og skovrejsningsomraringder kan kommunerne forbedre og udbygge et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk Et naturnetvaeligrk baseret paring eksisterende beskyttede omraringder (som Natura 2000-omraringder fredninger beskyttede naturtyper skove natur- og vildtreservater) og nye omraringder som nye potentielle naturomraringder oslashkologiske forbindelser og naturgenopretningsprojekter Kommunerne har ansvaret for at faring skabt et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk gennem planlaeliggning administration og naturforvaltning

KA

PITEL 8

51

81

Samtidig vil kommunernes udpegning af og retningslinjer for varetagelsen af beskyttelsesinteresserne og bevaringsvaeligrdierne vaeligre et vaeligsentligt grundlag for kommunens administration af sektorlovgivningen feks godkendelse af udvidelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven

Ved en helhedsorienteret planlaeliggning i det aringbne land sammentaelignkning af de forskellige beskyttelses-interesser og kravet om friholdelse af de aringbne kyster kan der opnarings en synergi der sikre store sammen-haeligngende naturomraringder til gavn for biodiversiteten og oplevelsen af landskabet Kommunerne skal se planlaeliggning i et stoslashrre sammenhaeligng - ud over kommunegraelignsen - for at sikre sammenhaeligngen i beskyttelsen

Landskab

STATSLIGE maringL

I det aringbne land udgoslashr karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af hoslashj kvalitet de landskabelige bevarings-vaeligrdier Det er typisk landskaber som baringde repraeligsenterer et samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en aeligstetisk landskabsoplevelse som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber Det er et maringl at det gennem planlaeliggningen af det aringbne land sikres at de vaeligrdifulde landskaber bevares og styrkes og at de aringbne kyster fortsat udgoslashr en vaeligsentlig natur- og landskabsressource

Kommunerne skal afveje forandringer i det aringbne land saring det sker i respekt for den karakter og kvalitet der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette dem Det er derfor et maringl at kommunerne saeligtter fokus paring beskyttelsen af vaeligrdifulde landskaber og samtidig lokaliserer noslashdvendige anlaeligg under hensyn til landskabet

Danmark har med Landskabskonventionen indgaringet internationale aftaler om landskabsbeskyttelsen hvorefter ogsaring kommunerne i deres udpegning og planlaeliggning skal fremme beskyttelse forvaltning og planlaeliggning af landskaber Det er derfor et maringl at kommunernes planlaeliggning og forvaltning skal afspejle at landskabsoplevelsen udgoslashr en vigtig del af livskvaliteten for mennesker over alt baringde i byer og paring landet i spolerede omraringder samt i omraringder af hoslashj kvalitet i omraringder der er anerkendt som vaeligrende af enestaringende skoslashnhed samt almindelige omraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

811 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevarings-vaeligrdier og beliggenheden af omraringder med landskabelig vaeligrdi Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber herunder sikrer de vaeligrdifulde landskaber og landskabselementer som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber og landskaber knyttet til biotoper som feks skove soslasher og aringer

Der maring som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de vaeligrdifulde landskaber og gaeligldende retningslinjer maring ikke svaeligkkes Hvis der i kommuneplanen reduceres i beskyttelsen skal redegoslashrelsen indeholde en begrundelse for den aeligndrede afvejning af interesserne i omraringdet Begrundelsen skal forholde sig til de identitetsgivende landskabstraeligk landskabsoplevelsen og saringrbarheden i omraringdet og vurderes i forhold til naturgrundlaget kulturgrundlaget og den oplevelsesmaeligssige betydning

812 Kommuneplanlaeliggningen skal sikre og bevare stoslashrre sammenhaeligngende landskaber Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal beskytte stoslashrre sammenhaeligngende landskaber herunder de uforstyrrede landskaber og det skal saring vidt muligt undlades at placere nye stoslashrre tekniske anlaeligg baringde i og for taeligt paring omraringderne

Der goslashres opmaeligrksom paring at de landskabelige udpegninger herunder udpegninger for uforstyrrede landskaber skal fremgaring af kort

KA

PITEL 8

52

813 Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre at ny byvaeligkst og nyanlaeligg ikke forringer landskaberne Bemaeligrkninger til L571 jf sect 11a stk 1 nr 15

Den kommunale planlaeliggning i det aringbne land skal baseres paring et opdateret beslutningsgrundlag hvor nye byudlaeligg og andre anlaeligg generelt tilpasses landskabet ved placering i terraelignet ved bygningshoslashjde og materiale samt ved belysning for at undgaring ogsaring langtraeligkkende negative konsekvenser for landskabet Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten af det nye anlaeligg og forhindrer at vaeligrdifulde landskabstraeligk sloslashres eller oslashdelaeliggges af bebyggelse belysning tekniske anlaeligg beplantning eller tilgroning

yDERLIGERE INFORmATION

Til brug for landskabsvaretagelsen i kommuneplanlaeliggningen opfordres kommunerne til at benytte Miljoslashministeriets vejledning om landskabskaraktermetoden fra 2007 der kan findes her wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresserLandskabskaraktermetodenLinks_og_litteratur_om_LKMYderligere materiale om landskab og landskabsinteresser wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresser

Geologi STATSLIGE maringL

Det er et maringl at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og saeligrlig geologisk vaeligrdi sikres

Naturstyrelsen har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersoslashgelser for Danmark og Groslashnland (GEUS) udarbejdet et landsdaeligkkende kort over vaeligrdifulde geologiske omraringder Det er et maringl at sikre de Nationale Geologiske Interesseomraringder samt de 99 nationale interesser i kystlandskabet

I Danmark er der udpeget et antal GeoSites som indgaringr i et netvaeligrk af saeligrlig betydningsfulde europaeligiske geologiske omraringder af videnskabelig betydning Hovedparten af disse indgaringr i Nationale Geologiske Interesseomraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

821 Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af overordnede geologiske bevaringsvaeligrdier Planlovens sect 11a stk 1 nr 16

Landskaber med saeligrlige karakteristiske geologiske formationer der illustrerer landets geologiske udvikling og processer har stor betydning for oplevelsen og forstaringelsen af det danske landskabs dannelse De karakteristiske geologiske formationer har ogsaring stor betydning for forskning undervisning og sammenhaeligng til befolkningens natur- og landskabsforstaringelse og skal sikres ved kommunens retningslinjer

822 Vaeligrdifulde geologiske landskabstraeligk deres indbyrdes overgange og sammenhaelignge skal sikres Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

823 Vaeligrdifulde geologiske kystprofiler skal bevares Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

Retningslinjerne i kommuneplanerne for de nationale geologiske interesser skal sikre at kommunerne administrerer for at sikre og beskytte disse udpegninger De nationale geologiske interesseomraringder maring ikke forringes ved at de sloslashres eller oslashdelaeliggges af gravning bebyggelse tekniske anlaeligg skovbeplantning eller lignende

GeoSites har international videnskabelig betydning hvorfor disse beskyttelsesmaeligssigt kan sidestilles med nationale geologiske interesseomraringder

For at sikre de geologiske interesser som gennemskaeligres af en kommunegraelignse er det vigtigt at kommunerne samarbejder paring tvaeligrs af de administrative graelignser

82

3

Vi skal loslashfte de store udfordringer som klimaaeligndringerne vil skabe herunder at vi skal begraelignse Danmarks afhaeligngighed af fossile braeligndsler Det vil kraeligve planlaeliggning for biogasanlaeligg vindmoslashller og omraringder til energiafgroslashder Det vil kraeligve fokus paring en noslashje afvejning mellem beskyttelse og benyttelse af det aringbne land naringr der skal skabes rum for de nye tiltag samtidig med at vi skal beskytte vores grundvand naturen landskaberne og den biologiske mangfoldighed Jeg forventer at kommunerne loslashfter udfordringerne i det aringbne land paring den bedste maringde

De statslige Vand- og Natura 2000-planer har vaeligret i forhoslashring og nu er de sendt i offentlig hoslashring indtil april 2011 De endelige planer vil faring stor betydning for kommunernes planlaeliggning fremover

Regeringen satte kommuner i yderomraringderne i fokus i 2010 Regeringens udspil rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo bliver fulgt op af flere initiativer Eacutet af initiativerne vil vaeligre at soslashge planloven aeligndret saringledes at kommunerne i yderomraringderne faringr flere lokale muligheder paring planomraringdet i kystnaeligrhedszonen Det skal understoslashtte en fortsat balance mellem byer landsbyer og det aringbne land men det skal ske inden for rammerne af by- og landzoneinddelingen og vi skal fortsat respektere naturbeskyttelsesomraringder og strandbeskyttelseslinjen

Det er vigtigt at byernes udvikling taelignkes sammen med trafikstrukturen Nogle af initiativerne i rsquoAftale om en groslashn transportpolitikrsquo understoslashtter i saeligrlig grad de overordnede interesser i planlaeliggningen lige som nogle af initiativerne er saeligrligt relevante for den kommunale planlaeliggning

Kommuneplanen kan give investeringssikkerhed for bygherrer naringr de skal traeligffe beslutning om at investere i byggeri anlaeligg og erhverv I kraft af at kommuneplanen indeholder rammer for hvad der kan bestemmes i lokalplaner og for de enkelte dele af kommunen er den vigtig information for erhverv og bygherrer Sikre rammer i planlaeliggningen giver bygherrer et bedre grundlag for at traeligffe beslutninger om investeringer der fremmer vaeligkst og udvikling i kommunen

I Danmark kommer vores drikkevand fra uforurenet grundvand Det er et politisk maringl fortsat at sikre rent grundvand til brug for forsyning med drikkevand Derfor maring kommuneplanlaeliggningen ved placering af byudvikling sikre omraringder med saringrbart drikkevand og indvindingsoplande til almene vandvaeligrker

Mange kommuner anvender i dag digitale kommuneplaner som findes baringde paring kommunens egen hjemmeside og i det landsdaeligkkende PlansystemDK der stiller plandata til raringdighed for alle paring internettet og leverer data til mange formaringl Jeg ser frem til resultaterne af samarbejdet mellem Kommunernes Landsforening og Miljoslashministeriet om datamodeller saringledes at kommuneplanerne kan indgaring i fremtidens digitale forvaltning og dermed skabe faeliglles fordele for den offentlige og den private sektor Store beslutninger og udfordringer raeligkker ud over den enkelte kommunes graelignser Den enkelte kommune styrker derfor egne vaeligkstmuligheder hvis kommunerne samarbejder om at udvikle vaeligkst og konkurrence-evne i omraringder der geografisk garingr paring tvaeligrs af kommune- og regionsgraelignser Det samme er tilfaeligldet naringr kommuneplanlaeliggning spiller sammen med den regionale udviklingsplan og de regionale vaeligkstforas erhvervsudviklingsstrategier Tvaeligrkommunalt samarbejde i kommuneplanlaeliggningen kan vaeligre til gavn for egne borgere og erhvervsliv

Jeg ser planlaeliggning af by og land baseret paring kvalitativt gode loslashsninger som en faeliglles opgave hvor stat kommuner og regioner hver har et antal brikker som lagt paring den rigtige maringde kan faring puslespillet til at garing op

Jeg har stor tillid til at kommunerne kan gennemfoslashre en planlaeliggning paring en fuldt kvalificeret maringde og som ogsaring vil indebaeligre konkrete afvejninger af de lokale interesser i forhold til de nationale Jeg er sikker paring at et godt overblik over de statslige interesser og tidlig dialog vil skabe forudsaeligtninger for at revision af kommuneplanerne i 2013 faringr et positivt forloslashb og et godt udfald saringvel lokalt som paring landsplan

KA

PITEL 1

4

10 Regler og rammer for kommuneplanlaeliggningen

Kommuneplanlaeliggningen skal sikre at de samfundsmaeligssige interesser i arealanvendelsen forenes og medvirker til at vaeligrne om landets natur og miljoslash saring samfundsudviklingen kan ske paring et baeligredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkaringr og for bevarelse af dyre- og planteliv

KOmmuNEPLANLaeligGNING

Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den foslashrste halvdel af en valgperiode offentliggoslashre en strategi for kommuneplanlaeliggningen Strategiens formaringl er bla at sikre offentlighedens inddragelse og oplyse om hele eller dele af kommuneplanen skal revideres eller genvedtages Proceduren fremgaringr af planlovens sectsect 23a ndash 23f I kommuneplanens redegoslashrelse skal det bla fremgaring hvordan kommuneplanen har forholdt sig til strategien jf planlovens sect 11e stk 1 nr 2

Ved en hel eller delvis revision af kommuneplanen skal denne altid vaeligre i overensstemmelse med gaeligldende love mv Til gengaeligld skal kommunalbestyrelsen jf planlovens sect 23e ikke foslashlge tilvejebringelsesproceduren i sect 23a naringr en aeligndring i kommuneplanen er en direkte foslashlge af aeligndringer i lovgivningen der er bindende for kommuneplanlaeliggningen

KA

PITEL 1

5

Udarbejdes der lokalplanforslag paring baggrund af rammen fra en genvedtaget kommuneplan kan dette medfoslashre krav om kommuneplantillaeligg idet der skal vaeligre overensstemmelse mellem de gaeligldende kommuneplanrammer og lokalplanen Jf ovenstaringende skal kommuneplantillaeliggget vaeligre i overensstemmelse med gaeligldende love

KOmmuNEPLANEN SKAL AFSPEjLE DE STATSLIGE maringL OG DE STATSLIGE bESLuTNINGER

Kommuneplanen skal afspejle landsplanlaeliggningen og skal vaeligre i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan Ligeledes skal statslige sektorplaner og handleplaner ligge til grund for den kommunale plan-laeliggning Kommuneplanen er ogsaring bindeleddet til lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delomraringder og mellem landsplanlaeliggningen og den konkrete administration i det aringbne land

KOmmuNEPLANENS OvERORDNEDE maringL

Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske maringl for udviklingen i kommunen I kommuneplanen fastlaeliggger kommunalbestyrelsen politikken for byernes udvikling og for det aringbne land infrastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske omraringder Kommuneplanen har desuden rollen som den baeligrende og afgoslashrende oversigtlige plan hvor borgere virksomheder interesseorgani-sationer mv kan orientere sig om planerne for kommunens udvikling

KOmmuNEPLANENS INDHOLD

En kommuneplan bestaringr af en hovedstruktur med overordnede maringl for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen retningslinjer for arealanvendelsen for en raeligkke emner og rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen Der skal vaeligre retningslinjer for alle de emner der fremgaringr af planlovens kommuneplankatalog Der er knyttet saeligrlige nationale interesser til planlaeliggningen for detailhandel og kystomraringderne

INTERESSEAFvEjNING

Kommuneplanen fastlaeliggger arealanvendelsen i kommunen baseret paring afvejninger af forskellige hensyn Det er kommunalbestyrelsens opgave at afveje de forskellige statslige interesser krav paring baggrund af kommunal-bestyrelsens prioriteringer af de statslige interesser kravs rsquotyngdersquo (lovkrav statslige handleplaner programmer planprincipper) samt de geografiske forhold naturgivne muligheder og lokale forhold Det skal ske inden for de overordnede rammer der fremgaringr af rsquoOversigt over statslige interesser i planlaeliggningen ndash 2013rsquo Afvejning af modstridende interesser forklares og det begrundes hvordan de forskellige interesser er afvejet mod hinanden

Kommunernes opgave er at afveje de enkelte interesser som skal fremgaring af redegoslashrelsen til kommune-planen Herefter vurderer staten om der er vaeligsentlige statslige interesser der tilsidesaeligttes og derfor medfoslashrer en statslig indsigelse

ANSvARSFORDELINGEN mELLEm myNDIGHEDER

Kommunalbestyrelserne har ansvaret for planlaeliggningen af arealanvendelsen i byerne og i det aringbne land inden for de rammer planloven og anden lovgivning saeligtter Kommunerne har som planlaeliggningsmyndighed ansvaret for planlaeliggning af baringde beskyttelsesinteresserne og benyttelsesinteresserne Kommunen skal derfor med kommuneplanen varetage alle emnerne fra kommuneplankataloget jf planlovens sect 11a og i oslashvrigt sikre at kommune- og lokalplaner er i overensstemmelse med planloven Ved evt aeligndringer af retningslinjer og udpegninger af emner fra kommuneplankataloget skal der foretages en afvejning af interesser se ovenstaringende afsnit

Hvis de fornoslashdne hensyn til de statslige interesser ikke er varetaget ndash eller hvis der er uklarhed om hvorledes det kan ske ndash kan det udloslashse en statslig indsigelse mod kommuneplanen

Miljoslashministeren har efter planloven pligt til at goslashre indsigelse overfor forslag til en kommuneplan og aeligndringer til en kommuneplan der ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser Ved overordnede interesser forstarings forhold der raeligkker ud over den enkelte kommunes interesser Eksempelvis kan naeligvnes behov for rent drikkevand andre statslige sektorinteresser som landbrug trafik sikring af energi- og affaldsforsyning eller placering af stoslashjfoslashlsomt byggeri

KA

PITEL 1

6

Ved vurdering af indholdet i forslag til kommuneplan og tillaeligg hertil vil de statslige myndigheder tage ud-gangspunkt i om de beskrevne statslige interesser og krav er tilgodeset I tilfaeliglde hvor kommunalbestyrelsen har afvejet forskellige statslige interesser mod hinanden vil de statslige myndigheder tage udgangspunkt i at kommunen redegoslashr for afvejning af de forskellige interesser set i forhold til formaringlet med de statslige interesser samt i respekt for de regionale og lokale forhold som udtrykkes i planforslagene

Det er miljoslashministeren der goslashr indsigelse paring hele statens vegne Opgaven varetages af Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde

OvERSIGTENS FORmaringL

Ifoslashlge planlovens sect 2a offentliggoslashr miljoslashministeren hvert 4 aringr en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus paring de interesser der har indvirkning paring den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling i Danmark

Oversigtens enkelte afsnit gengiver de krav som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser Det er krav som har hjemmel i enten planloven anden lovgivning beslutninger i Folketinget eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL Ved udmoslashntningen af de enkelte krav i kommune-planen kan det enkelte krav ikke ses isoleret I planlaeliggningen afvejes de enkelte krav og afvejningen fremgaringr af kommuneplanens redegoslashrelse

Generelt set laeliggger bevarings- og beskyttelsesinteresserne en raeligkke bindinger og begraelignsninger paring mulighederne for at inddrage nyt areal til byformaringl og tekniske anlaeligg Det er en politisk beslutning at finde den rette balance inden for de rammer lovgivningen og krav til kommunerne saeligtter

DEN juRIDISKE RAmmE

Formaringlet med oversigten er dobbelt Dels er det en oversigt over statslige interesser til kommunerne dels er det et redskab til Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde til brug for vurdering af hvorvidt de statslige interesser er varetaget og om forslaget til kommuneplan giver anledning til indsigelse

SAmmENHaeligNG mED ANDRE PLANER

Kommuneplanerne skal indeholde rammer for hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunerne Der er saringledes en noslashje sammenhaeligng mellem lokalplanen og kommuneplanens rammedel idet der ikke kan lokalplanlaeliggges for emner eller omraringder der ikke er fastlagt kommuneplanrammer for Kommune-planerne er tillige grundlag og ramme for kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen af en raeligkke befoslashjelser efter sektorlovgivningen som feks miljoslashbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven

Kommuneplanerne maring ikke stride mod den oslashnskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan og den regionale raringstofplan Endvidere maring kommuneplanerne ikke vaeligre i strid med regler og beslutninger som miljoslashministeren har udstedt efter planlovens sect 3 for at sikre landsplanmaeligssige interesser og mod eventuelle landsplandirektivbestemmelser og landsplandirektivet for hovedstadsomraringdet For at sikre at kommunerne indarbejder landsplandirektiverne i planlaeliggningen skal de indgaring i retningslinjerne i kommuneplanen jf planlovens sect 11a nr 20

Den regionale udviklingsplan opstiller en strategisk vision for regionens udvikling Den regionale udviklingsplan skal ses som et faeliglles projekt mellem kommuner erhvervsliv regionsraringd og de oslashvrige aktoslashrer i regionerne

Den regionale raringstofplan der udlaeliggger raringstofgrave- og raringstofinteresseomraringder er bindende for kommunens planlaeliggning og administration Bestemmelser i raringstofplanen der er relevante for planlaeliggningen af areal-anvendelsen i kommunen skal derfor fremgaring af kommuneplanredegoslashrelsen

Kommuneplanen maring desuden ikke stride mod en vandplan en Natura 2000-plan risikostyringsplan handlingsplaner for realiseringen af disse planer efter miljoslashmaringlsloven og en Natura 2000-skovplan jf planlovens sect 11 stk 4 Det er tillige et krav at kommuneplanen skal indeholde en redegoslashrelse for hvordan kommuneplanen forholder sig til bla disse overordnede forudsaeligtninger jf planlovens sect 11e stk 1

Der findes desuden en raeligkke statslige programmer og handlingsplaner feks rsquoAftale om styringsmodeller for udmoslashntningen af varingdomraringde- og aringdalsindsatsenrsquo og om den oslashvrige indsats paring vand- og naturomraringdet som kommunerne ogsaring skal laeliggge til grund for deres kommuneplanlaeliggning

KA

PITEL 1

7

Kommunalbestyrelsen skal i redegoslashrelsen give oplysninger om kommuneplanens sammenhaeligng til kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Et forslag til kommuneplan kan have betydelige konsekvenser i andre kommuner ikke kun i forhold til arealanvendelsen men ogsaring indirekte i form af aeligndrede trafikstroslashmme afvanding ol Tilsvarende kan mange udpegninger i det aringbne land af vaeligrdifulde landskaber naturomraringder stinet og rekreative funktioner have virkninger der overskrider kommunegraelignserne Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at fremsaeligtte indsigelse mod en nabokommunes planforslag hvis forslaget har vaeligsentlig betydning for kommunens udvikling

DIALOG OvER KOmmuNEGRaeligNSER

For at faring et Danmark der haelignger sammen forudsaeligtter det et samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser Enhver kommune planlaeliggning er afhaeligngig af nabokommunens

De statslige interesser omfatter isaeligr at sikre et overordnede sammenhaeligng af forskellige statslige udpegninger og planer Dette kan dreje sig om den statslige Vand- og Natura 2000-planlaeliggning sikring af biodiversitet ved at skabe sammenhaeligng mellem Natura 2000-omraringder skove og nationalparker infrastrukturelle anlaeligg veje mv For at sikre en national sammenhaeligng i saringdanne overordnede udpegninger og hensyn maring kommunerne som ansvarlig planlaeliggningsmyndighed noslashdvendigvis indgaring i taeligtte samspil med nabokommuner

Planlaeliggning for andre emner ndash udover ovennaeligvnte ndash veje stoslashrre naturomraringder aringdale ferie- og fritidsanlaeligg og nationale og regionale rekreative stier ndash kan ogsaring ved samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser skabe bedre sammenhaeligng og funktion af emnet som kan have fordel for kommunen selv eller i et mindre regionalt perspektiv Det er op til kommunerne at vurdere om de vil indgaring i saringdanne fora eller samarbejder

GaeligLDENDE REGIONPLANRETNINGSLINjER

Paring vandomraringdet findes fortsat gaeligldende regionplanretningslinjer som foslashrst vil blive afloslashst med de kommende vandplaner Kommunerne boslashr derfor vaeligre opmaeligrksomme paring ikke at planlaeliggge for bebyggelse og anlaeligg der kan vanskeliggoslashre de initiativer der vil foslashlge af vandplanerne

Ud over de gaeligldende regionplanretningslinjer der bliver afloslashst af vandplanerne er resterende retningslinjer gaeligldende ind til Naturstyrelsen har ophaeligvet dem

KA

PITEL 2 20 Kommende statslige initiativer

vAND- OG NATuRA 2000-PLANER

I oktober 2010 sendte den davaeligrende By- og Landskabsstyrelse forslag til Vand- og Natura 2000-planerne i 6 maringneders offentlig hoslashring Inden da havde forslagene vaeligret i forhoslashring hos beroslashrte myndigheder med det formaringl at de udfoslashrende myndigheder tidligt i planprocessen og forud for den offentlige hoslashring havde mulighed for at bidrage til planforslagene

Saeligrligt skal naeligvnes at regeringen med Aftale om Groslashn Vaeligkst har fastlagt en raeligkke virkemidler der paring en omkostningseffektiv maringde skal sikre at vi lever op til vandplanernes miljoslashmaringl Virkemidlerne i den politiske aftale er valgt ud fra deres omkostningseffektivitet og potentiale for at gennemfoslashre virkemidlerne

Et af de maringlrettede virkemidler er etablering af op til 10000 ha varingdomraringder som skal reducere kvaeliglstof-udledningen til kystvandene Miljoslashministeren aftalte i efteraringret 2009 med KL at kommunerne faringr ansvaret for at planlaeliggge og gennemfoslashre varingdomraringdeprojekterne der er indeholdt i Aftale om Groslashn Vaeligkst Miljoslash-ministeriet koordinerer indsatsen paring nationalt plan De etablerede vandoplandsstyregrupper har indsendt vandoplandsplaner til Miljoslashministeriet med forslag til konkrete varingdomraringdeprojekter Forundersoslashgelser skal klarlaeliggge om projekterne kan gennemfoslashres og om de lever op til krav om bla omkostningseffektivitet og kvaeliglstofreduktion

8

KA

PITEL 2

9

Kommuneplanerne skal foslashlge op paring Vand- og Natura 2000-planerne ved at sikre de udpegede lavbundsarealer der kan genoprettes som varingdomraringder og udbygge sammenhaeligngende naturnetvaeligrk med Natura 2000-omraringder lavbundsarealer skove naturomraringder og oslashkologiske forbindelser

GRoslashN vaeligKST

biogasanlaeligg og lokalisering af store husdyrbrug

Med rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er det aftalt at aeligndre planloven for at forpligte kommunerne til som noget nyt at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg og store husdyrbrug i kommuneplanlaeliggningen Formaringlet er paring forharingnd at forebygge konflikter mellem lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg og andre arealinteresser samt bla at fremme intensiv husdyrproduktion i naeligrheden af biogasproduktionen

Hensigten er bla at fremme lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg saring maringlet om at op til ca 50 af den producerede husdyrgoslashdning kan anvendes energimaeligssigt opfyldes Regeringen vil soslashge planloven aeligndret til kommuneplanrevisionen i 2013 saring kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen saring de lokaliseres hensigtsmaeligssigt i forhold til husdyrbrug jordbrugsforhold beskyttelses-interesser og egnet infrastruktur Disse fremtidige planopgaver vil derfor give behov for en koordinering paring tvaeligrs af kommunegraelignser

Regeringen og KL har indgaringet en aftale den 16 juni 2010 om at skabe mulighed for en tidligere planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg Se endvidere afsnit 52

Der er sat midler af under rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo til at kompensere kommunerne for denne tidlige og frivillige planlaeliggningsindsats lige som der i 2010 er nedsat et midlertidigt biogassekretariat (et statsligt rejsehold) der fortsaeligtter i 2011 med at raringdgive kommunerne ved kommuneplanlaeliggningen af nye stoslashrre biogasanlaeligg herunder om sposlashrgsmaringl vedr VVM

Store husdyrbrug

I forlaeligngelse af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er der med aeligndringen af landbrugsloven aringbnet op for at der kan etableres jordloslashse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder Dette kan betyde at den samlede bygningsmasse for en bedrift vil kunne blive betydeligt stoslashrre saringledes at der i det aringbne land vil kunne opstaring meget store industrilignende byggerier Efter rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forudsaeligttes det at planloven skal aeligndres saring kommunerne fremover inddrager beliggenheden af omraringder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug i kommunernes almindelige planlaeliggning Formaringlet er at sikre en hensigtsmaeligssig placering herunder i forhold til faeliglles biogasanlaeligg som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget Gennem den almindelige planlaeliggning vil der ved lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug kunne tages hensyn til erhvervsudviklings-muligheder almindelig byvaeligkst infrastruktur og en hensigtsmaeligssig placering i forhold til beskyttelses-interesserne i det aringbne land

Planlaeliggning for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyr-brug vil blive et obligatorisk emne som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for Kommunerne faringr muligheden for at planlaeliggge for udviklingen i husdyrproduktionen og grundlaget for en hensigtsmaeligssig beliggenhed af arealer til byggeri paring store husdyrbrug i forhold til omgivelserne paring basis af en samlet planlaeliggningsmaeligssig vurdering Reguleringen af husdyrbrug herunder efter husdyrgodkendelsesloven vil vaeligre den samme uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte omraringder

Akvakultur

Som en del af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forventes der en opfoslashlgning af Akvakulturudvalgets anbefalinger fra 26 maj 2010 at kommunerne skal placere nye store dambrug i respekt for Vand- og Natura 2000-planerne Kommunerne bliver myndighed baringde for planlaeliggningen af anlaeligggene og godkendelsen

KA

PITEL 2

10

AFTALE Om EN GRoslashN TRANSPORTPOLITIK

I 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget en raeligkke aftaler om En groslashn transportpolitik Aftalerneindeholder de overordnede rammer og principper for udviklingen af transportpolitikken for dekommende aringr samt en raeligkke initiativer paring transportomraringdet

Aftalerne sigter paring at styrke den langsigtede prioritering og kontinuitet i fremtidens investerings-beslutninger paring infrastrukturomraringdet under loslashbende hensyntagen til en effektiv ressourceanvendelse hvor der herunder ogsaring gaeliglder fremme af projekter som giver stoslashrst mulig gavn Aftalerne blev i 2010 fulgt op med aftalen om Bedre mobilitet

Regeringen vil via den rullende planlaeliggning fremlaeliggge beslutningsgrundlag og projekter saring derhvert andet aringr er mulighed for at tage stilling til konkrete anlaeliggsprojekter

Transportministeriet udarbejder loslashbende en raeligkke redegoslashrelser og aftaler Saringvel aftalerne om En groslashn transportpolitik fra 2009 aftale om Bedre mobilitet fra 2010 samt de mange andre aftaler der er og bliver indgaringet fremover har alle indflydelse paring den kommunale planlaeliggning Kommunerne er forpligtet til loslashbende at holde sig ajour med hvad der bliver indgaringet af aftaler og hvilke redegoslashrelser der bliver udarbejdet

HAvNE

Miljoslashministeren og transportministeren offentliggjorde i maj 2010 en redegoslashrelse om arealanvendelse i danske havne Redegoslashrelsen viser at det samlede areal til havneformaringl forventes at stige i de kommende aringr Men samtidigt pegede den paring at fremtidige byomdannelser paring og omkring havne i hoslashjere grad end tidligere vil foregaring paring aktive erhvervshavne Paring den baggrund har de to ministerier opstillet en raeligkke statslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlaeliggning De to ministerier er i dialog med KL om hvordan de statslige interesser kan omsaeligttes til en aftale der praeligciserer hvordan disse interesser kan indarbejdes i den kommunale planlaeliggning og hvilke overvejelser der vil indgaring i statens brug af indsigelser mod byomdannelser paring og omkring aktive erhvervshavne

ENERGIFORSyNING OG KLImA

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer paring energiomraringdet for at faring et solidt og velunderbygget grundlag for at fastlaeliggge den fremtidige energipolitik Regeringen offentliggjorde i februar 2010 rapporten rsquoEnergiforsyning - Redegoslashrelse om forsyningssikkerheden i Danmarkrsquo I juni 2010 fremlagde regeringen rsquoNational handlingsplan for vedvarende energi i Danmarkrsquo om opfyldelse af maringlene for vedvarende energi frem til aringr 2020 Hertil kommer at Klimakommissionen den 28 september 2010 har offentliggjort sine resultater overvejelser anbefalinger i rsquoGroslashn Energi ndash Vejen mod et dansk energisystem uden fossile braeligndslerrsquo I forlaeligngelse af Klimakommissionens rapport vil regeringen komme med et oplaeligg til hvordan Danmark bliver uafhaeligngigt af fossile braeligndsler i 2050 Regeringen vil som et led i indsatsen for at udbygge den vedvarende energiforsyning praeligsentere et oplaeligg til en ny energiaftale for perioden efter 2011 hvor den nuvaeligrende aftale om dansk energipolitik udloslashber

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer for at imoslashdegaring klimaaeligndringerne bla etablering af et Videncenter for klimatilpasning og en klimatilpasningsportal

vINDmoslashLLER - AFSTAND TIL OvERORDNEDE vEjE OG jERNbANER

Der har vaeligret stort fokus paring kravet om at vindmoslashller tidligere ikke maringtte placeres naeligrmere overordnede veje end fire gange moslashllens totalhoslashjde bla af hensyn til trafiksikkerhed

Transportministeriet har i foraringret 2010 foretaget en ny vurdering og meddelt at vindmoslashller som udgangspunkt ikke maring placeres naeligrmere veje og baner end 17 gange moslashllens totale hoslashjde dog mindst 250 meter for overordnede veje

Aftaleparterne bag rsquoAftalen om et nationalt testcenter for store vindmoslashller i Oslashsterild som en del af en helhedsloslashsning for placering af testmoslashller frem mod 2020rsquo oslashnsker at afstandskravet for vindmoslashller til overordnede veje og jernbaner vurderes paring ny Regeringen Socialdemokratiet Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har derfor aftalt at Transportministeriet Klima- og Energiministeriet og Miljoslash-ministeriet nedsaeligtter en arbejdsgruppe der ser paring muligheden for at reducere afstandskravet yderligere baringde for saring vidt angaringr afstandskravet paring 17 gange moslashllernes totalhoslashjde og reglen om min 250 meter fra offentlig vej idet der som en del af arbejdet vil indgaring undersoslashgelse af forholdene i udvalgte andre lande og den seneste ekspertviden paring omraringdet Arbejdsgruppen afrapporterer med en indstilling til partierne bag aftalen senest ultimo 2010

KA

PITEL 2

11

Arbejdsgruppen har i december 2010 afgivet rapport til partierne bag Oslashsterild aftalen Det praeligciseres over for kommunerne at den nugaeligldende afstand for vindmoslashller til overordnede veje (17 gange moslashllehoslashjden dog min 250 meter) ikke er en forbudszone men en planlaeliggningszone hvori moslashller kan opstilles hvis en raeligkke trafikale og planlaeliggningsmaeligssige forhold tages i betragtning Det anbefales endvidere i rapporten at der arbejdes med en styrket vejledning af kommunerne paring forholdet omkring vindmoslashllers afstande til veje og jernbaner En ny arbejdsgruppe skal senest juni 2011 fremkomme med det tekniske grundlag for en yderligere reduktion af mindsteafstanden til veje og samtidig udarbejde et saeligt nye retningslinjer for vindmoslashllers afstand til jernbaner

DIALOGFORum Om TuRISmEPLANLaeligGNING

I forlaeligngelse af Oslashkonomi- og Erhvervsministeriets rapport om turismens rammevilkaringr 2010 og regeringens publikation rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo besluttede regeringen at nedsaeligtte et dialogforum som begyndte arbejdet i september 2010 Dialogforum bestaringr af repraeligsentanter for turismens organisationer Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet KL og Danske Regioner Miljoslashministeriet ved Naturstyrelsen varetager formandskabet

Dialogforums opgave er at saeligtte fokus paring de nye tendenser i turismen og paring de rammer muligheder og begraelignsninger som planloven saeligtter for udvikling af turismeerhvervet Dialogforum skal endvidere droslashfte mulighederne for udvikling af nogle mere koncentrerede turistomraringder og mulighederne for udvikling og modernisere af omraringder med potentiale for turisme herunder helaringrsturisme saring attraktions-vaeligrdien kan oslashges og lokalomraringdets service- og beskaeligftigelsesmuligheder forbedres Derudover skal begrebet rsquosammenhaeligngende turistpolitiske overvejelserrsquo operationaliseres saring kommunerne kan bruge de turistpolitiske overvejelser som grundlag for deres udvikling af turismen Dialogforum om turismeplanlaeliggning afrapporterer til Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet i maj 2011

DANmARK I bALANcE I EN GLObAL vERDEN

Regeringen har offentliggjort udspillet rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo hvor man oslashnsker at skabe nye muligheder for planlaeliggningen i yderomraringderne Efter udspillet skal landets yderomraringder bestaringende af 29 kommuner have mulighed for at planlaeliggge til gavn for erhverv bosaeligtning og detailhandel

KA

PITEL 2

21

12

Laeligsevejledning

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen -2013rsquo er opbygget tematisk for at saeligtte fokus paring en helhedsorienteret planlaeliggning med en hovedopdeling paring benyttelse og beskyttelse Benyttelses-kapitlerne omfatter byudvikling saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg Beskyttelseskapitlerne omfatter beskyttelse i det aringbne land Hermed sigter Oversigten paring at kommunale planlaeligggere orienterer sig om de statslige interesser samlet under emnerne for de omraringder der oslashnskes opdateret og ikke under flere forskellige emner

Efter foslashrste kommuneplanrunde i 2009 er det forventningen at kommunerne som planlaeliggningsmyndighed har et godt overblik over planloven og planlovskataloget planlovens sect 11a saring der ikke er behov for at foslashlge opbygningen i planlovens sect 11a stringent

AEligndringen af opbygningen af Oversigten har betydet at flere emner er blevet til selvstaeligndige afsnit som vindmoslashller havne mv der foslashr stod under tekniske anlaeligg Andre emner er blevet til rsquonyersquo afsnit som bygge- og beskyttelseslinjer og byggeri i landsbyer og det aringbne land Her er der tale om emner der foslashr var behandlet under andre emner eller var spredt imellem flere kapitler i den gamle rsquoOversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo Saringdanne redaktionelle aeligndringer betyder ikke en skaeligrpelse eller lempelse af kravene

Regeringen er paring vej med flere stoslashrre politiske initiativer som vil kunne faring betydning for kommuneplan-laeliggningen 2013 naringr de er implementeret i lovgivning og handlingsplaner Disse initiativer beskrives kort i kapitel 2 ndash Kommende statslige initiativer Men indtil de er udmoslashntet i konkrete love eller handlingsplaner er de ikke krav til kommunernes planlaeliggning

Oversigten bestaringr af et katalog over rsquostatslige maringlrsquo og rsquokrav til den kommunale planlaeliggningrsquo Oversigten indeholder ikke nye statslige maringl og krav Alle de naeligvnte statslige maringl vil kunne findes i eksisterende love planer programmer handlingsplaner mv og alle krav vil kunne findes i eksisterende lovgivning landsplan-direktiver mv Kravene saeligtter tilsammen rammerne for det kommunale ansvarsomraringde i planlaeliggningen

Hvert kapitel indledes med en kort indledning til emnet hvor der ses paring sammenhaelignge mellem de enkelte afsnit Hvert afsnit under kapitlerne opbygges med

1 Statslige maringl De statslige maringl er ofte langsigtede og det forventes at kommunerne planlaeliggger for at realisere maringlene

2 Krav til den kommunale planlaeliggningKravene er formuleret efter de love og aftaler hvor der er en vaeligsentlig overordnet interesse hvorfor kravene skal efterleves Under kravene er en uddybende forklaring om hvad formaringlet er og hvordan kravet forventes administreret 3 Henvisning til information fra andre kilderHer kan der vaeligre links til relevante udgivelser websites afgoslashrelser mv

I Oversigten 2013 er rsquoKrav til den kommunale planlaeliggningrsquo blevet kortere og mere praeligcist formuleret Kun rsquoskalrsquo krav er medtaget dvs krav der er forbundet med statslige interesser Derudover kan planloven indeholde krav som ikke er af statslig interesse og dermed ikke i sig selv kan give anledning til statslig indsigelse

Nogle krav er suppleret med en uddybning af formaringlet med kravet en rsquoforklarende tekstrsquo og en omtale af hvordan kravet fortolkes og administreres Til kravene hoslashrer henvisninger saringledes at lovhjemlen fremgaringr

De statslige krav til kommuneplanlaeliggningen kan groft kategoriseres i tre overordnede rsquotyperrsquo

Den foslashrste type krav ndash og det er hovedparten ndash er krav til kommuneplanlaeliggningen der stilles direkte i lovgivningen Hertil hoslashrer ogsaring krav i statslige handlingsplaner og programmer feks krav der foslashlger af anlaeliggslove vedtaget af Folketinget vandmiljoslashplaner o lign af aftaler indgaringet af regeringen aftale om anlaeliggsinvesteringer paring vej- og baneomraringdet o lign eller direkte af internationale naturbeskyttelses-forpligtelser mv

KA

PITEL 2

13

Den anden type krav i Oversigten afspejler at visse udpegninger og reservationer som er foretaget af amterne i regionplanerne med hjemmel i planloven oslashnskes fastholdt hvis de fortsat er aktuelle og realistiske Som eksempler kan naeligvnes regionplanlagte arealreservationer til infrastrukturelle anlaeligg som transmissionsledninger veje jernbaner transportcentre mv en arealreservation for en losseplads fastholdelse af beskyttelsen af saeligrligt vaeligrdifulde naturtyper fastholdelse af resultaterne af mange aringrs amtsligt arbejde med at kortlaeliggge kulturmiljoslasher o lign

Der er en overordnet samfundsmaeligssig ndash og ofte ogsaring samfundsoslashkonomisk interesse ndash i at fastholde disse arealreservationer og beskyttelsesniveauet Desuden er der en overordnet interesse i at udviklingen paring natur- og miljoslashbeskyttelsesomraringdet og andre bevaringsvaeligrdier fastholdes og videreudvikles af kommunerne i kommuneplanlaeliggningen

Den tredje type krav afspejler generelle planprincipper som amterne har skullet laeliggge til grund for deres planlaeliggning og som viderefoslashres som grundlag for kommuneplanerne Der er tale om overordnede plan-principper som er udviklet gennem mange aringrs praksis - bla med udgangspunkt i planlovens formaringls-bestemmelser samt lovbemaeligrkninger - og som staten har lagt til grund ved behandlingen af amternes regionplanforslag Principperne har ogsaring vaeligret meldt ud i de hidtidige udmeldinger om statslige interesser i regionplanlaeliggningen Et eksempel paring et generelt planprincip er at der skal vaeligre en klar graelignse mellem by og land Et andet eksempel er at fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder skal overvejes inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder

De krav der er listet i Oversigten bidrager til at fastlaeliggge de statslige interesser Ovenstaringende tre typer krav vaeliggtes lige Der er for alle kravene et raringderum for hvordan de efterleves lokalt Der er fleksibilitet i hvordan kravene afvejes og udmoslashntes i forhold til hinanden i lokalsamfundet1

De fleste krav henviser til LBEK nr 937 af 240909 om lov om planlaeliggning eller bemaeligrkningerne til lov-forslag L93 2004-05 jf Lov nr 571 af 240605 men citeres for nemhedens skyld som hhv rsquoPlanlovenrsquo og rsquoBemaeligrkninger til 571rsquo Ligeledes gaeliglder for Forslag til lov om aeligndring af lov om planlaeliggning og lov om naturbeskyttelse L191 af 9394 citeres rsquobemaeligrkninger til L191rsquo 1Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo s 28 Miljoslashministeriet 2006

KA

PITEL 3

14

30 Byudvikling

Byernes planlaeliggning er en kommunal opgave Der er imidlertid en raeligkke statslige interesser som kommunerne med deres planlaeliggning for byudviklingen skal vaeligre opmaeligrksomme paring Byerne aeligndrer sig hele tiden og den globale konkurrence stiller fornyede krav til byerne Derfor maring byerne have mulighed for at aeligndre deres fysiske form arealanvendelse og udstraeligkning Det skal blot ske under hensyn til de statslige interesser der ofte vil repraeligsentere andre og tilsvarende vigtige maringlsaeligtninger Byernes udvikling er af afgoslashrende betydning for landets udvikling saeligrligt naringr udviklingen ses over en lang tidshorisont og naringr udviklingen ses paring tvaeligrs af landet AEligndringer i arealanvendelsen i kommunerne er oftest irreversibel Er der en gang bygget boliger erhverv eller andre anvendelser paring et areal saring viser erfaringen at det ikke aeligndrer sig i mange aringr og kun i meget sjaeligldne tilfaeliglde bliver foslashrt tilbage til dets oprindelige anvendelse Alle beslutninger om byudvikling boslashr derfor foretages paring et velafvejet beslutningsgrundlag hvor alle interesser inddrages i overvejelserne herunder ikke mindst de statslige interesser

De statslige interesser i kommunernes planer for byudvikling kan vaeligre meget forskellige En del af interesserne handler om beskyttelse af eksisterende kvaliteter i form af de aringbne landskaber saeligrlige naturomraringder omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og omraringder med en rekreativ vaeligrdi Det gaeliglder eksempelvis kysterne og de saeligrlige Natura 2000-omraringder Ogsaring drikkevandet udgoslashr en statslig interesse hvorfor omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser ogsaring indgaringr i dette kapitel om byudvikling

KA

PITEL 3

15

31

I andre tilfaeliglde handler de statslige interesser om en effektiv udnyttelse af statslig infrastruktur om at undgaring forhindringer for statslige anlaeligg eller om at sikre fortsat mulighed for at drive statslig virksomhed Det er saringledes en statslig interesse at sikre en hensigtsmaeligssig koordinering af byudviklingen med udbygning af infrastrukturen Der gaeliglder saringledes krav om at arealer ved motorveje primaeligrt skal reserveres til transport-tung virksomhed Et andet eksempel er Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner hvor der fortsat skal kunne gennemfoslashres stoslashjende aktiviteter uden problemer med stoslashjramte boliger i nabolaget

Faeliglles for disse krav gaeliglder at der er tale om en interesse som staten varetager for at sikre en sammenhaeligng paring tvaeligrs af kommuner og for beslutninger der har betydning over en lang tidshorisont Med statens krav formuleres saringledes en ramme for kommunernes planlaeliggning indenfor hvilken kommunerne kan planlaeliggge byudviklingen

Afsnittet vedr omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst beskriver maringl og krav til hvordan kommunerne varetager hensynet til omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og til indvindingsoplande til almene vandvaeligrker i tiden frem til at de statslige vandplaner traeligder i kraft Naturstyrelsen vil paring sin hjemme-side offentliggoslashre og orientere om naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft og dermed eventuelt erstatter maringl og krav i dette afsnit

Indtil de statslige vandplaner traeligder i kraft vil det vaeligre regionplanernes retningslinjer der danner grundlag for administrationen af udlaeligg i omraringder omfattet af OSD Regionplanretningslinjerne har status som et landsplandirektiv Naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft overtager de reguleringen af planlaeliggningen inden for OSD og regionplanretningslinjerne ophaeligves efter lov om miljoslashmaringl mv

Der er i kommuneplanlaeliggningen mulighed for udlaeligg af arealer til bymaeligssige formaringl i omraringder omfattet af OSD Disse omraringder anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der skal redegoslashres for de konkrete saeligrlige planlaeliggningsmaeligssige hensyn eller naturmaeligssige og geologiske forhold

Frem til vandplanernes ikrafttraeligden vil udgangspunktet for planlaeliggning i OSD herunder for byudvikling vaeligre de eksisterende regionplanretningslinjer Det betyder at der skal findes arealer hvorparing der kan ske byudvikling Naturstyrelsen vil vejlede kommunerne for planlaeliggning af udlaeligg til byudvikling i OSD omraringder Paring styrelsens hjemmeside vil der blive offentliggjort beskrivelser af konkrete cases og dokumentation om de grundvandsforhold der skal indgaring i planlaeliggningen

Naringr vandplanerne er vedtaget maring planredskaberne indgaring paring rette tid i en helhedsvurdering Vandplanerne udarbejdes med henblik paring at tage vare paring hele vandkredsloslashbet Kommunerne skal udarbejde vandhandle-planer for den konkrete gennemfoslashrelse af vandplanerne Kommuneplaner og lokalplaner maring ikke vaeligre i strid med vandplaner ogeller handlingsplaner

Byvaeligkst og arealanvendelse i byzone

STATSLIGE maringL

Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer og det er et maringl at planlaeliggningen skaber og bevarer levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger erhverv handel service mv Det er et maringl at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder

Det er et maringl at kommunerne gennem deres planlaeliggning etablerer baeligredygtige bystrukturer i relation til detailhandel trafik erhvervs- og boliglokalisering Planlaeliggningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljoslashbelastningen Det er et maringl at boliger arbejdspladser institutioner og andre rejsemaringl placeres saringdan at behovet for transport reduceres og saringledes at der sikres en sammenhaeligng mellem kommunernes planlaeliggning og investeringer i infrastruktur Det er bla et maringl at fremtidens byvaeligkst og trafikskabende funktioner placeres saring det tilskynder til brug af kollektiv trafik

Det er et maringl at der skal vaeligre forskel paring land og by og at der er en klar graelignse mellem by og land Spredt bebyggelse i det aringbne land skal undgarings

Det er saringledes ogsaring et maringl at udlaeligg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det aringbne land begraelignses og at saringdanne arealer primaeligrt reserveres til transporttunge virksomheder Hvis byerne udvikler sig langs motorvejen ud i det aringbne land forsvinder aringbne landskaber og groslashnne kiler

KA

PITEL 3

16

Det er et maringl at der fortsat er aringbne og sammenhaeligngende landskaber mellem byerne Byarealer der er nabo til overordnede veje anlagt i aringbent land typisk motor- og motortrafikveje skal desuden planlaeliggges og udformes under hensyn til byens samspil med vejanlaeliggget herunder visuelle forhold

Der skal fortsat satses paring byomdannelse herunder anvendelse af de nye muligheder for at udlaeliggge byomdannelsesomraringder og omdanne udtjente erhvervsomraringder til blandede byomraringder med boliger erhverv institutioner centerfunktioner og rekreative arealer Maringlet er at en vaeligsentlig del af nybyggeriet sker paring tidligere byarealer og at behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres Samtidigt er det hensigten at byomdannelsen er med til at revitalisere den eksisterende by

Byomdannelsen af havnearealer til andre formaringl herunder boliger skal ogsaring tage hensyn til behovet for at sikre en balance i forhold til udviklingen af havnearealer til havne- og transportrelaterede formaringl Der skal paring nationalt niveau vaeligre tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport Det er et maringl at planlaeliggningen sikrer havnekapacitet til fiskerierhvervets behov og ikke hindrer udviklingsmuligheder for trafikforbindelser og haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser

Der er behov for at supplere vores relativt aringbne byer med taeligttere bydele Derfor er det et maringl at byggeri skal planlaeliggges paring en maringde der baringde oslashkonomiserer med inddragelse af aringbent land og paring samme tid tager hensyn til groslashnne kiler og respekterer graelignsen mellem land og by

Det er et maringl at beslutninger om byvaeligkst foretages paring basis af en helhedsvurdering der bla inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder vandindvindingsomraringder natur og landskab og den regionale udvikling Det er ligeledes et maringl at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer dimensioner udpegede kulturmiljoslasher og bevaringsvaeligrdige bygninger og anlaeligg som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet

Det er et maringl at kommuneplanerne bidrager til en udvikling der kommer hele Danmark til gode og sikrer balance mellem lokale interesser og nationale hensyn Udviklingen i yderomraringderne er paringvirket af den generelle samfundsmaeligssige og oslashkonomiske aktivitet hvor den oslashkonomiske vaeligkst er stoslashrst omkring de store byer Maringlsaeligtningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosaeligtning vaeligkst og erhvervs-udvikling skal foslashlges op i kommunernes planlaeliggning ved bla at understoslashtte mulighederne for begraelignset byggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet

Det er et maringl at friholde de aringbne kyster for ny bebyggelse og anlaeligg og indpasse noslashdvendig og velbegrundet bebyggelse og anlaeligg de steder hvor kysten paringvirkes mindst muligt Ny bebyggelse og nye anlaeligg i eksisterende byzone der allerede er bebygget eller udlagt til bebyggelse skal indpasses i saringvel den bymaeligssige som den kystlandskabelige helhed

Det er et maringl at ny byzone i til boligformaringl i kystnaeligre byer skal udlaeliggges til helaringrsbeboelse og at boliger i byzone anvendes til helaringrsboliger for at skabe grundlag for fortsat liv i byerne aringret rundt

Det er et maringl at adgangen til og langs kysten de rekreative vaeligrdier og de groslashnne kiler fastholdes og forbedres

Det er et maringl at de groslashnne kiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre rekreative interesser oplevelsen af forskellen mellem by og land og byens placering i landskabet

Det er et maringl i forbindelse med nedlaeligggelse af kaserner og oslashvelsespladser hvor ejendomme bliver frigjort til afhaeligndelse at den kommunale planlaeliggning muliggoslashr aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger og anlaeligg til erhvervs- eller boligformaringl saring de samfundsmaeligssige investeringer nyttiggoslashres

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

311 Kommuneplanen skal afgraelignse nye arealer til byzone og denne afgraeligsning skal ske ud fra en helhedsvurdering Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1

Udlaeligg af nye byudviklingsomraringder og aeligndringer af dem skal baseres paring en afvejning af interesserne Paring den ene side skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig byudvikling virksomheder med saeligrlige beliggen-hedskrav fordelingen af byvaeligksten mellem kommunens byer og paring den anden side skal der tages hensyn til de overordnede interesser i det aringbne land herunder rekreative interesser kvalitet i landskabet vandind-vindings- og raringstofinteresserne samt produktions- og strukturforhold mv i jordbrugserhvervet De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort

KA

PITEL 3

17

Udviklingen af bymoslashnstret skal basere sig paring strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling fremtidige samarbejdsmuligheder og netvaeligrksdannelse mellem byer herunder sposlashrgsmaringlet om hvordan yderomraringderne knyttes til den oslashvrige region Ved et revideret bymoslashnster maring det fremgaring af redegoslashrelsen hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kommuneplanens rummelighed til boliger erhverv mv Vurderinger om byvaeligkst skal i oslashvrigt foretages paring baggrund af en raeligkke af de krav som kan findes i kapitel 3-8

312 Der skal vaeligre klare graelignser for byerne og byvaeligkst skal ske indefra og udad saring der sikres forskel mellem by og land og ny spredt bebyggelse i det aringbne land undgarings Bemaeligrk-ninger til L571 sect 11a stk 1 og planprincip paring baggrund af By- og Landzoneloven 11 1970

Klare graelignser for byerne og forskel mellem by og land skal vaeligre med til at der skabes og bevares vaeligrdifulde bebyggelser bymiljoslasher og landskaber Egentlig byvaeligkst ndash baringde erhvervs- og boligbyggeri ndash skal placeres i byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning til eksisterende byer eller bysamfund Se i oslashvrigt afsnit 73 om byggeri i landsbyer og det aringbne land Udlaeligg af byudviklingsomraringder til erhvervsomraringder langs motorveje eller langs andre overordnede veje i det aringbne land loslashsrevet fra de eksisterende byer er ikke i overensstemmelse med oslashnsket om en klar graelignse mellem by og land Se ogsaring nedenfor under krav 313

Landskabskiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land af byens placering i landskabet samt paring at skabe attraktive rammer for rekreation

313 Udlaeligg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begraelignses og udlaeligg reserveres primaeligrt til transporttunge virksomheder Landsplanredegoslashrelse 2006 og planprincip

Udlaeligg ved motorvejen skal fastholdes til transporttungt erhverv Kommunerne skal i deres planlaeliggning respektere de naturhensyn og de offentlige investeringer i at placere motorvejene mest hensynsfuldt i landskabet

Ved transporttunge virksomheder forstarings virksomheder der genererer tung lastbiltrafik Trafik med tunge lastbiler boslashr undgarings i den centrale del af byomraringderne og erhvervsvirksomheder der har saeligrlig voldsom til- og frakoslashrsel med tunge lastbiler boslashr placeres i udkanten af byen og i naeligrheden af de stoslashrre veje med videre vejforbindelse til motorveje via disses til- og frakoslashrsler

314 Arealudlaeligg til byvaeligkst skal svare til stoslashrrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode paring 12 aringr Planlovens sect 11 og bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Arealudlaeligg til nye byomraringder skal fastsaeligttes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug i planperioden til byformaringl og byvaeligkstens fordeling mellem kommunens byer Behovet for arealer til byvaeligkst skal ses i lyset af at nybyggeriet mange steder foregaringr paring arealer der allerede er inddraget til byvaeligkst og ved omdannelse af eksisterende byarealer feks tidligere industri- og havnearealerSe i oslashvrigt krav 712

Hvis der er behov for at reducere en stor rummelighed skal arealer der er vanskelige at forsyne med kollektiv trafik revurderes med henblik paring om de boslashr udtages af rammerne for byvaeligkst

Kommuneplanens hovedstruktur kan indeholde overvejelser om byvaeligkst der raeligkker ud over planperioden paring 12 aringr Overvejelserne kan feks fremgaring af en perspektivdel der ogsaring kan fremgaring af kommuneplanens kortbilag For perspektivarealer maring der ikke fastlaeliggges rammer da de garingr ud over planlaeliggningsperioden for kommuneplanen

Udpegning af perspektivarealer skal vaeligre i overensstemmelse med overordnede statslige interesser paring lige fod med almindelige udlaeligg

315 Kommunerne skal vurdere mulighederne for at inddrage tidligere erhvervs- og havnearealer til andre byformaringl Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 sect 11d

Bestemmelserne i planloven giver kommunerne mulighed for at kommunen kan udlaeliggge saeligrlige byomdannelses-omraringder i kommuneplanen i de situationer hvor tidligere miljoslashbelastende aktiviteter er nedbragt eller er under afvikling og inden for en overgangsperiode er bragt til ophoslashr Her kan anvendelsen af bebyggelse og bebyggede arealer til erhvervsformaringl havneformaringl eller lignende aktiviteter aeligndres til boliger institutioner centre rekreative formaringl eller erhverv der er forenelige med anvendelse af naeligrliggende arealer til boligformaringl

KA

PITEL 3

18

Der er ikke lagt op til at byomdannelsen skal presse velfungerende virksomheder eller havnefunktioner ud af byen saring derfor understreges det at beroslashrte virksomheder og havnefunktioner inddrages i planer om byomdannelse paring det tidligst mulige tidspunkt Se i oslashvrigt afsnit 56 om havne og havneanlaeligg

316 Kommunerne skal inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder overveje en fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder saring de fortsat kan udnyttes til erhverv og ekstensivt udnyttede erhvervsarealer boslashr soslashges udnyttet bedre Planlovens sectsect 11 og 11a stk 1 nr 2

Forud for udlaeligg af nye byudviklingsomraringder skal det vurderes om eksisterende aeligldre erhvervsomraringder kan byfornyes eller om ekstensivt udnyttede erhvervsarealer kan udnyttes bedre Behovet for erhvervsarealer skal ses i lyset af at mange nye erhvervsvirksomheder kan integreres med andre byfunktioner og ikke behoslashver at ligge i deciderede erhvervsomraringder

317 Der skal laeliggges vaeliggt paring en hensigtsmaeligssig udnyttelse af investeringer i feks trafik- og serviceforsyning Planlovens sect 1 og sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Ved planlaeliggning for nye udlaeligg til byudvikling skal der i planlaeliggningen tages udgangspunkt i en helheds-vurdering hvor afholdte eller planlagte investeringer i feks trafik- og serviceforsyning fra kommunen eller anden myndighed indgaringr Investeringer som foslashlge af Aftale om en groslashn transportpolitik skal som eksempel indgaring i helhedsvurderingen hvor det er relevant Se kapitel 2

318 Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsomraringder skal ledsages af retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg saring der ogsaring er planlagt for den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 og 4 sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Naringr kommunerne planlaeliggger for nye byomraringder skal den fremtidige vejbetjening og beliggenheden af trafik-anlaeligg fremgaring Formaringlet er at den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet bliver synlig og faringr sammenhaeligng til infrastrukturen og offentlig betjening

319 Arealudlaeligg med god vejadgang ved motorveje og andre overordnede vejanlaeligg hvor kollektiv trafikbetjening ikke er mulig eller hensigtsmaeligssig skal i kommuneplanens ramme-del primaeligrt forbeholdes aktiviteter der er afhaeligngige af store og tunge transporter Planprincip

Ved lokalisering af virksomheder med stort behov for godstransport skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig vejbetjening Kommuneplanens rammedel skal reservere disse arealer til saeligrligt transportkraeligvende virksomheder

3110 Udlaeligg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Den statslige interesse knytter sig saeligrligt til stoslashjende aktiviteter og fremtidige stoslashjkonsekvenszoner i forbindelse med statslige anlaeligg og anlaeligg af national betydning Det kan feks vaeligre lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvars-ministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner skydebaner samt erhvervshavne Den statslige interesse omfatter ligeledes planlagte udvidelser af de stoslashjende aktiviteter eller planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlaeliggningen skal medvirke til at undgaring fremtidige konflikter i forbindelse med stoslashj som er beregnet i forbindelse med anlaeliggslove eller VVM-vurderinger foretaget af Naturstyrelsen og som fremgaringr af en VVM -redegoslashrelse hvor der typisk er udarbejdet stoslashjkonsekvenszoner

3111 Der maring ikke etableres luftfartshindringer feks bygninger master eller bevoksning over 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

3112 I kystnaeligrhedszonen kan der udlaeliggges noslashdvendige nye byudviklingsarealer paring bag-grund af en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse og lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Bemaeligrkninger til L 191

Formaringlet er at beskytte kysterne ved generelt at begraelignse udlaeligg af arealer til byformaringl paring baggrund af godtgjorte behov Inddragelse af ny byzone til boligomraringder i kystnaeligr byzone forudsaeligttes udlagt til helaringrsbeboelse Anvendelsen af boliger i byzone til helaringrsboliger sikres ved lokalplaner

Byudviklingen skal som hovedregel drejes vaeligk fra kysten for at sikre saring lange aringbne straeligkninger som muligt Hovedprincippet kan fraviges i ganske saeligrlige tilfaeliglde hvor hensynet til kystlandskabets topografi eller tilgraelignsende naturomraringder klart kan begrunde det Se endvidere afsnit 88

KA

PITEL 3

19

32

Paring oslasher halvoslasher og lign der er helt omfattet af kystnaeligrhedszonen kan der fortsat inddrages arealer til noslashdvendig byudvikling Byudviklingen skal paring linje med anden byudvikling i kystnaeligrhedszonen indpasses i kystlandskabet og primaeligrt lokaliseres bag eksisterende bebyggelse

3113 I kystnaeligrhedszonen kan der kun i ganske saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land som forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 2

Formaringlet er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystomraringderne saring de dynamiske processer mellem land og hav kan forloslashbe uhindret og saring vaeligsentlige hensyn til saringrbar flora og fauna respekteres Se endvidere afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Vaeligr ogsaring opmaeligrksom paring Vejledning om kommuneplanlaeliggning (VEJ 9756 af 150508) se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerVejledninger

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Regler og vejledninger mv vedr stoslashj se afsnit 35

For at reducere luftforureningen i stoslashrre byer er der vedtaget en lov med aeligndringer til miljoslashbeskyttelsesloven (se BEK nr 653 neden for) der giver de kommuner i Danmark som allerede har indfoslashrt en miljoslashzone mulig-hed for at skaeligrpe reglerne hvis der er overskridelser af graelignsevaeligrdierne for luftforurening Andre kommuner vil fremover faring mulighed for at indfoslashre miljoslashzoner til at beskytte borgerne mod partikelforurening fra trafikken

BEK nr 653 af 150610 om aeligndring af lov om miljoslashbeskyttelse

Omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst

STATSLIGE maringL

Der er bred politisk enighed om at den danske drikkevandsforsyning skal baseres paring uforurenet grundvand som kun kraeligver en simpel behandling Grundvandsdannelsen sker over aringrtier saring hvis grundvandet foslashrst er blevet forurenet kan det tage lang tid inden grundvandet atter er rent Derfor er forebyggelse og indsats ved kilden afgoslashrende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden I Danmark er det desuden muligt at fjerne eksisterende grundvandstrusler Den generelle beskyttelse af grundvandsressourcerne skal sikre grundvandskvaliteten i alle drikkevandsforekomster

Den danske model lever op til EUrsquos vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv som siger at drikkevandsfore-komsterne skal beskyttes mod forringelse og kemisk forurening saring man reducerer behovet for rensning og overholder kravene i drikkevandsdirektivet inden vandet anvendes til vandforsyning til menneskelig brug

De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som rsquoomraringder med saeligrlige drikke-vandsinteresserrsquo (OSD) som skal daeligkke det nuvaeligrende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet I disse omraringder skal der goslashres en maringlrettet ekstra indsats for at beskytte grundvandet som giver mulighed for at forebygge forurening og at fjerne allerede eksisterende forurening Det er et maringl at drikkevandsfore-komsterne beskyttes for ikke at forringe tilstanden og med henblik paring at nedbringe behovet for at rense vandet Endvidere boslashr tilstanden forbedres ved at planlaeliggge for at fjerne eksisterende forurening feks forurenede grunde

OSD er kerneomraringderne i den maringlrettede grundvandsbeskyttelse Det medfoslashrer at saringdanne omraringder betragtes som strategiske indvindingsomraringder og at kommunerne i deres fysiske planlaeliggning skal tage hensyn til grundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene vandvaeligrker

KA

PITEL 3

20

OSD og indvindingsoplande til almene vandvaeligrker anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der redegoslashres saeligrligt for hensyn til beskyttelse af grundvand I OSD omraringderne hvor saringrbarheden overfor forurenende stoffer er kortlagt og der er vedtaget en indsatsplan kan planlaeliggningen og den administrative indsats maringlrettes i tillaeligg til den generelle grundvandsbeskyttelse I OSD omraringder hvor saringrbarheden endnu ikke er kortlagt gaeliglder den generelle grundvandsbeskyttelse suppleret med de retningslinjer som fandtes i regionplanerne Retningslinjerne regulerer udlaeligg af arealer til aktiviteter og forurenende virksomhed i OSD og indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor OSD Byudvikling ved udlaeliggning af boligomraringder omfattes af de retningslinjer der tilsiger at risikoen ved udlaeligg i det paringgaeligldende omraringde skal vaeligre kendt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

321 Ved placering af byudviklingsomraringder skal alternative beliggenheder til OSD afvejes viden om den geologiske saringrbarhed indenfor OSD skal inddrages ligesom beliggenhed i forhold til boringsnaeligre beskyttelsesomraringder (BNBO) tillaeliggges stor betydning LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse sect 24

322 Kommunens vurdering af saringrbarhed i forbindelse med planlaeliggning for aktiviteter i OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker skal ske paring grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlaeliggning eller hvad der svarer hertil LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 635 af 070610 om vandforsyning mv sect 13b

Kommuner som oslashnsker at planlaeliggge for byudvikling eller lignende i et OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker hvor grundvandets saringrbarhed endnu ikke er kortlagt maring forvente et dokumentations-niveau svarende til et vidensgrundlag paring niveau med den statslige grundvandskortlaeliggning Niveauet for den statslige grundvandskortlaeliggning fremgaringr af gaeligldende vejledninger samt administrationsgrundlaget som findes paring Naturstyrelsens hjemmeside (se under yderligere information) Alternativet for kommunen er at vente til den statslige kortlaeliggning af saringrbarheden i OSD er gennemfoslashrt senest 2015

323 Ved planlaeliggning for placering og indretning af anlaeligg der kan indebaeligre en risiko for forurening af grundvandet

bullIndenforalleredekommune-oglokalplanlagteerhvervsarealerbullVedudlaeliggningafnyearealertilovennaeligvnteaktiviteterogvirksomhederbullTildeponeringafforurenetjord

skal kommunen paringse at der er taget hensyn til beskyttelse af saringvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i saringdanne omraringder Det gaeliglder ogsaring indenfor indvindingsoplande til almene vandvaeligrker LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse kap 3 sect 19 og kap 5

324 Regionplanernes retningslinjer for beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten af vandloslashb soslasher og kystvande har virkning som landsplandirektiv Bemaeligrkninger til L571 afsnit 25 28 jf planlovens sect 3 stk 1

Regionplanens retningslinjer falder bort ved ikrafttraeligden af en vandplan efter lov om miljoslashmaringl mv

yDERLIGERE INFORmATION

For information om OSD og regional status for grundlagskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandregional_status

For information om status for arbejdet med vandplaner se wwwnaturstyrelsendkVANDETVandplaner

Administrationsgrundlag for Miljoslashministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandGrundvandskortlaegning

KA

PITEL 3

21

33Detailhandel

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen ogsaring i mindre bysamfund stationsbyer og mellemstore byer Det forudsaeligtter en definition af byernes rolle i det kommunale bymoslashnster

De eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre og planlaeliggningen skal fremme et varieret butiksudbud i baringde mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de stoslashrre byer

Det er et maringl at transportafstande til butikker begraelignses saring afhaeligngighed af bil ved indkoslashb mindskes Desuden skal arealer til butiksformaringl have god tilgaeligngelighed for alle trafikarter herunder isaeligr den garingende cyklende og kollektive trafik

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

331 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandels-struktur herunder afgraelignsningen af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsomraringder samt fastsaeligttelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte omraringder jf sectsect 5 i-5 r De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort Planlovens sect 11a stk 1 nr 3

332 Kommuneplanen skal indeholde rammer for indholdet af lokalplaner der for hvert rammeomraringde hvor der kan etableres butikker angiver det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformaringl for maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og placeringen af store udvalgsvarebutikker paring mere end 2000 m2 bruttoetageareal Planlovens sect 11b stk 1 nr 7

333 Kommuneplanens redegoslashrelse for den del af planen der indeholder rammer for detailhandel skal indeholde en vurdering af de eksisterende forhold en vurdering af udbygningsbehovet og en vurdering af konsekvenserne af den konkrete placering afgraelignsning og udbygningsramme Planlovens sect 11e stk 4-5 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Kommunerne skal i kommuneplanen sikre en planlaeliggning der understoslashtter formaringlet med planlovens detailhandelsbestemmelser Kommuneplanen skal derfor indeholde retningslinjer og rammer for detailhandels-planlaeliggningen der sikrer en detailhandelsstruktur i overensstemmelse med detailhandelsbestemmelsernes formaringl De ret praeligcise redegoslashrelseskrav til den del af kommuneplanen der indeholder rammer for detailhandel skal sikre et tilstraeligkkeligt grundlag til at kommunen kan fastlaeliggge rammer der understoslashtter formaringlet

Kommuneplanen skal redegoslashre for planens forudsaeligtninger Der skal ogsaring redegoslashres for kommuneplanens sammenhaeligng med kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Da detailhandelsstrukturen har stor betydning paring tvaeligrs af kommunegraelignsen skal redegoslashrelsen indeholde en vurdering af sammenhaeligngen med detailhandelsplanlaeliggningen i nabokommunerne

334 Arealer til butiksformaringl skal som hovedregel udlaeliggges i den centrale del af en by eller en bydel - bymidten eller et bydelscenter Planlovens sect 5m stk 1

Kommunerne skal i planlaeliggningen sikre at arealer til butiksformaringl udlaeliggges i den centrale del af en by (bymidten) eller bydel (bydelscenter) Kravet om en central placering i bydelen bevirker at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden da de i givet fald vil betjene det samme opland

335 Det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl i bydelscentre og lokalcentre maring ikke overstige de i sect 5 p stk1 og 2 beskrevne krav Planlovens sect 5p stk 1 og 2

En bydel maring have en vis stoslashrrelse foslashr der kan udpeges et egentligt centrum for bydelen og derfor kan der kun i de stoslashrre byer over 20000 indbyggere udpeges bydelscentre I byer mellem 20000 og 40000 indbyggere kan der alene planlaeliggges for bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring op til

KA

PITEL 3

22

5000 m2 I byer med mere end 40000 indbyggere fastsaeligtter kommunalbestyrelsen stoslashrrelsen paring det enkelte bydelscenter Der skal vaeligre et passende forhold mellem et bydelscenters stoslashrrelse og indbyggertallet (behovet) i den bydel som centret betjener Derudover maring et bydelscenter ikke planlaeliggges med en stoslashrrelse saring det reelt udgoslashr en konkurrent til bymidten Ud over bymidter og bydelscentre kan der udlaeliggges lokalcentre med et bruttoetageareal til butiksformaringl paring op til 3000 m2

336 AEligndringer i afgraelignsningen af bymidter og bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring mere end 5000 m2 kan kun ske paring baggrund af den statistiske metodePlanlovens sect 5m stk 2 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Den statistiske metode er beskrevet i bekendtgoslashrelse om afgraelignsnings af bymidter og bydelscentre Fastlaeligggelse og aeligndringer af bymidter og bydelscentre skal ske paring baggrund af metoden beskrevet i bekendtgoslashrelsens bilag 1

337 Der kan ikke udlaeliggges nye aflastningsomraringder og eksisterende aflastningsomraringder kan hverken udvides geografisk eller med yderligere bruttoetageareal til butiksformaringl Undtaget herfra er i saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggning for stoslashrre udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i aflastningsomraringderne i Odense Aalborg og Esbjerg I Aringrhus og hovedstadsomraringdet kan der planlaeliggges for aflastningsomraringder i overensstemmelse med landsplandirektiverne herforPlanlovens sectsect 5m stk 14 og 5 sect 5q stk 2 og 5p stk 4

338 Uden for bymidten og bydelscentre kan der udlaeliggges arealer til butikker der alene forhandler biler lystbaringde campingvogne planter havebrugsvarer toslashmmer byggematerialer grus sten- og betonvarer samt moslashbler (saeligrlig pladskraeligvende varer) jf dog sect 11e stk 7 I butikker der forhandler toslashmmer og byggematerialer jf stk 1 nr 3 kan der etableres et saeligrligt afsnit med varer der ikke er saeligrlig pladskraeligvende men som anvendes i forbindelse med toslashmmer og byggematerialer Planlovens sect 5n stk 1 nr 1 og 3

Omraringder for butikker der alene forhandler saeligrlig pladskraeligvende varegrupper skal vaeligre selvstaeligndigt afgraelignset i kommuneplanen jf sect 11a i planloven og omraringderne kan ikke vaeligre sammenfaldende med omraringderne udpeget til bymidte bydelscenter lokalcenter eller aflastningsomraringde

339 Der kan ikke fastsaeligttes butiksstoslashrrelser der overstiger de i sect 5q fastlagte bruttoetagearealer Planlovens sect 5q

Undtaget fra hovedreglen er lovligt bestaringende butikker der i forbindelse med fornyelse af plangrundlaget kan indskrives i en lokalplan for det givne omraringde Det skal i planen anfoslashres at den paringgaeligldende butik opretholdes som lovligt bestaringende

3310 Den kommunale planlaeliggning for detailhandel i hovedstadsomraringdet skal vaeligre i overensstemmelse med landsplandirektivet om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder herunder bymidter og aflastningsomraringder hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i hovedstadsomraringdet Planlovens sect 5m stk 4

Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet traringdte i kraft den 15 november 2008

yDERLIGERE INFORmATION I efteraringret 2007 har miljoslashministeren udarbejdet en bekendtgoslashrelse for afgraelignsning af bymidter og bydelscentre som kommunerne skal benytte i deres planlaeliggning Bekendtgoslashrelsen er et redskab der identificerer bymidtefunktioner og hvor i byerne bymidtebydelscenterfunktioner reelt ligger Den statistiske metode fremgaringr af bilag 1 til bekendtgoslashrelsen BEK nr 1093 af 110907

Miljoslashministeren har i 2008 udgivet landsplandirektiver et for Aringrhus og et for hovedstadsomraringdet som udpeger omraringder til detailhandel herunder omraringder til udvalgsvarebutikker over 2000 msup2

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet (CIR nr 67 af 311008)Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsomraringder i Aringrhus hvori der kan placeres udvalgsvare-butikker over 2000 msup2 (CIR nr 57 af 171008)

By ndash og Landskabsstyrelsen har i 2010 udgivet Vejledning om detailhandelsplanlaeliggning Se vejledningen wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerBylivDetailhandelDetailhandelsvejledning

KA

PITEL 3

23

34Virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne udpeger tilstraeligkkelige arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse vand- natur- og grundvandsinteresser og hvor et behov for megen godstransport er tilgodeset

Det er et maringl at planlaeliggningen for udpegning af nye arealer baseres paring en kortlaeliggning af behovet paring tvaeligrs af kommunerne og resulterer i at de bedst egnede omraringder bliver udlagt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

341 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder mv hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening maring stilles saeligrlige beliggenhedskrav Planlovens sect 11a stk 1 nr 6

Det er samfundsmaeligssigt vaeligsentligt at kommunerne i deres planlaeliggning sikrer at der er egnede arealer til de typer af virksomheder og anlaeligg der ikke kan placeres i byernes erhvervsomraringder eller som har behov for en saeligrlig beliggenhed uden for byerne

342 Kommuneplanens retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav skal hvile paring en samlet vurdering af udviklingen i kommunen og omfatte en periode paring 12 aringr Planlovens sect 11 sect 11 stk 2 og sect 11f stk 2

Det drejer sig om ganske faring virksomheder inden for en raeligkke brancher med meget forskelligartede krav til beliggenheden Der vil ikke findes egnede arealer eller vaeligre behov for at udpege nye arealer til alle disse virksomhedstyper i alle kommuner Det forventes derfor at kommunerne foretager de individuelle udpegninger ud fra en helhedsvurdering af behovene og af lokaliseringsmuligheder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Kommunerne vurderer behovet for virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og identificerer egnede arealer Arealreservationer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav kan kun udtages paring baggrund af en revurdering af behovet herunder en vurdering af det regionale behov

343 Kommunen skal vurdere egnede arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper Planlovens sect 11 stk 4 og sect 11a stk 1 nr 6

Kommunerne skal paring baggrund af den samlede vurdering af behovet finde de egnede arealer til de kortlagte virksomhedstyper og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper De udlagte arealer skal derfor forbeholdes til disse anlaeliggs- og virksomhedstyper Der skal herunder tages hensyn til vand- og natur-beskyttelsesinteresserne og til beskyttelse af grundvandsressourcen herunder hensynet til eventuelle vedtagne vandplaner Natura-2000 planer og handleplanerne for realisering af disse

344 Planlaeliggning af anvendelsen af omkringliggende omraringder skal ske under hensyntagen til disse virksomheders saeligrlige behov Planlovens sect 11a stk 1 nr 6 og 8

Det er ligeledes vigtigt at planlaeliggning af arealanvendelsen omkring omraringder der er udlagt til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav sker paring baggrund af en vurdering af eventuelle konflikter i forhold til disse virksomheders behov herunder med respekt for afstandskravene og for behovet for megen godstransport Saeligrligt hensyn boslashr tages ved foslashlgende virksomhederbull Virksomhederherunderrisikovirksomhederderkanparingfoslashrenaboomraringderstoregenerskaludlaeliggges langt fra omraringder med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse bull Virksomhederderindebaeligrerrisikoforforureningafgrundvandetboslashrplacereshvorderikkeer grundvandsinteresser bull Affaldsdeponeringerskaludfragrundvandshensynetlokalisereskystnaeligrtumiddelbartudenfor kystnaeligrhedszonen Undtagelsesvis og kun hvis anlaeliggget er noslashdvendigt kan det placeres i kystnaeligrhedszonen Hvor en eventuel nedsivning af stoffer sker kystnaeligrt skal lokaliseringen derudover vurderes i forhold til havomraringdets eventuelle saeligrlige saringrbarhed paring stedet bull Virksomhedermedmegentunggodstransportsamttransportcentreboslashrlokaliseresiomraringdertaeligtopad det overordnede trafiknet saring trafikale gener minimeres og sikkerhedshensynene er tilgodeset

KA

PITEL 3

24

35

345 Risikoen for stoslashrre uheld skal inddrages i planlaeliggningen forud for fastlaeligggelse af bestemmelser for arealanvendelse i kommuneplaner hvis arealet ligger inden for 500 m eller i en laeligngere naeligrmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed BEK nr 1666 af 141206 om kontrol med risikoen for stoslashrre uheld med farlige stoffer og Miljoslashministeriets CIR nr 37 af 200406 om planlaeliggning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed

Det er vigtigt at kommunerne i forbindelse med aeligndringer af kommuneplaner samt ved udarbejdelse af lokalplaner er opmaeligrksomme paring risikoforholdene og sikrer at der ikke sker uhensigtsmaeligssig planlaeliggning af arealanvendelsen omkring risikovirksomheder

Der blev med risikobekendtgoslashrelsen indfoslashrt en forstaeligrket forpligtelse til koordination mellem risiko- og planmyndigheder hvor kommunerne ved tilvejebringelse eller aeligndring af planer der beroslashrer risikovirksom-heder og deres omgivelser skal foretage en forudgaringende hoslashring af risikomyndighederne mens miljoslashmyndig-hedernes vurderinger ved etablering af eller vaeligsentlige aeligndringerudbygninger af risikovirksomheder skal foregaring paring grundlag af en udtalelse indhentet fra planmyndigheden

Enkelte risikoanlaeligg vil i forbindelse med en konkret risikovurdering vise at sikkerhedskravene i forhold til saeligrlige arealanvendelsestyper foslashrst er overholdt i en vis afstand fra virksomhedens skel Disse afstande skal indgaring i plangrundlaget og hvor det er relevant skal vurderingerne foretages for afstande ud over de 500 m der er naeligvnt i cirkulaeligret

346 Der maring ikke etableres anlaeligg der kan tiltraeligkke fugle inden for en afstand af 13 km fra de flyvepladser der er omfattet af BL 3-16 med mindre det er dokumenteret at der ikke vil vaeligre foroslashget risiko for sammenstoslashd mellem fugle og fly som foslashlge heraf Statens Luftfartsvaeligsen ndash bestemmelser om civil luftfart BL 3-16 jf LBK 731 af 210607

Dette kan omfatte rensningsanlaeligg eller affaldsbehandlingsanlaeliggdeponier

yDERLIGERE INFORmATION

Virksomheder der stiller saeligrlige krav til beliggenheden er meget forskelligartede og listen og eksempler fremgaringr af Miljoslashministeriets Haringndbog om Miljoslash og Planlaeliggning Se wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2004handboghtm

Bestemmelser om forholdsregler til nedsaeligttelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartoslashjer og fuglepattedyr paring flyvepladser kan findes paring wwwslvdkDokumenterdswebGetDocument-1173_16pdf

Vejledning - rsquoVejledning til flyvepladser vedr anlaeligg med risiko for tiltraeligkning af fugle naeligr flyvepladserrsquo kan findes paring wwwslvdkindexphpoption=com_contentamptask=viewampid=721ampItemid=57

Stoslashjbelastede arealer og begraelignsning af stoslashj

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne i deres planlaeliggning medvirker til at forebygge konflikter mellem stoslashjende og stoslashjfoslashlsomme aktiviteter og arealanvendelser og at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashj ved etablering af afskaeligrmningsforanstaltninger

Paring den ene side skal det sikres at trafikstoslashj og stoslashj fra virksomheder mv begraelignses til et niveau som sikrer at ingen udsaeligttes for vaeligsentlige negative sundhedsparingvirkninger Paring den anden side er det et maringl at de stoslashjende virksomheders behov for egnede arealer skal tilgodeses og det er en maringlsaeligtning at der findes egnede placeringer der imoslashdekommer et voksende behov for stoslashjende fritidsaktiviteter

KA

PITEL 3

25

Det er et maringl at der sikres mulighed for etablering og udvidelser af stoslashrre infrastrukturelle anlaeligg som motor- og motortrafikveje transportcentre jernbaner havne og flyvepladser Forsvarsministeriets behov for oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner med staeligrkt stoslashjende aktiviteter skal tilgodeses

Det er et maringl at kommunerne udarbejder stoslashjhandlingsplaner Det er et maringl at der skal sikres stilleomraringder i det aringbne land hvor det er muligt at opleve naturens stilhed Mange stoslashrre kommuner skal udarbejde lokale stoslashjhandlingsplaner hvor de kan udpege stilleomraringder feks parker og groslashnne omraringder i byerne

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

351 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashjgener Udlaeligg af stoslashjbelastede omraringder til boliger rekreative formaringl eller andre stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser forudsaeligtter at der samtidigt planlaeliggges for afskaeligrmnings-foranstaltninger mv der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener Planlovens sect 11a stk 1 nr 8 og sect 15a og BEK 717 af 150610 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner sect 25 og 26

Reglen betyder at de fremtidige beboere sikres mod stoslashjulemper samtidig med at de eksisterende lovligt etablerede stoslashjende virksomheder samt forsvarets oslashvelsesanlaeligg stoslashjende fritidsanlaeligg mv ikke udsaeligttes for krav om oslashget stoslashjbekaeligmpelse Et omraringde betragtes som stoslashjbelastet naringr stoslashjniveauet af den aktuelle type stoslashj er hoslashjere end Miljoslashstyrelsens vejledende graelignsevaeligrdi for den paringgaeligldende anlaeliggstype (vejstoslashj stoslashj fra jernbaner virksomheder Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner stoslashjende fritidsanlaeligg flyvepladser Forsvarsministeriets flyvestationer mv)

Stoslashjbekendtgoslashrelsen som implementerer EUrsquos stoslashjdirektiv fastsaeligtter regler for kortlaeliggning af ekstern stoslashj og for udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner der kan forebygge og reducere ekstern stoslashj navnlig naringr stoslashjbelastningen kan indebaeligre skadelige virkninger for menneskers sundhed

Miljoslashstyrelsen har for de vaeligsentligste typer stoslashjende anlaeligg udstedt stoslashjregulerende bekendtgoslashrelser samt vejledninger hvor der er fastsat vejledende graelignsevaeligrdier og som beskriver metoder til beregning af stoslashjkonsekvensomraringderne omkring anlaeligggene Planlaeliggges der for stoslashjfoslashlsom arealanvendelse inden for et saringdant stoslashjkonsekvensomraringde skal der samtidigt fastlaeliggges bestemmelser der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener

For at forebygge konflikter mellem stoslashjende anlaeligg og stoslashjfoslashlsom anvendelse skal kommuneplanerne fastholde stoslashjkonsekvenszoner omkring flyvepladser flyvestationer forsvarets skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder trafikanlaeligg og fritidsanlaeligg Er det noslashdvendigt skal behov for stoslashjkonsekvenszoner opdateres og suppleres med nye stoslashjkonsekvensomraringder for de veje virksomheder mv der ikke har vaeligret medtaget

352 Naringr der planlaeliggges for byomdannelse hvor stoslashjbelastede omraringder udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse skal der foreligge sikkerhed for at stoslashjbelastningen er bragt til ophoslashr inden for en periode paring ca 8 aringr Planloven sect 15a stk 2

En saeligrlig situation er byomdannelsesomraringder hvor et erhvervsomraringde under afvikling paringbegyndes udnyttet til nye mere stoslashjfoslashlsomme formaringl Her skal en overgangsordning sikre at de virksomheder der skal blive i omraringdet er indstillet paring den nye anvendelse og at de faringr en rimelig frist til at tilpasse sig til den Der er lagt op til at byomdannelse ikke skal presse velfungerende virksomheder ud af byen og det pointeres at nogle typer af omraringder hvor der ikke er udsigt til at stoslashjen fjernes indenfor en begraelignset periode er uegnet til byomdannelse

353 Byfornyelse mv indenfor stoslashjkonsekvensomraringdet omkring Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner er alene mulig med Miljoslashministerens tilladelse Planloven sect 15a stk 3

Det forudsaeligttes at stoslashjniveauet ikke vaeligsentligt overstiger en LC DEN paring 55 dB

354 Kommuneplanens redegoslashrelse for planens forudsaeligtninger skal vise de stoslashjbelastede omraringder og stilleomraringder kortlagt i henhold til Stoslashjbekendtgoslashrelsen Planlovens sect 11e stk 1 nr 3

KA

PITEL 3

26

Ifoslashlge stoslashjbekendtgoslashrelsen skal nogle kommuner udarbejde stoslashjkortlaeliggninger og handlingsplaner for de stoslashrste samlede byomraringder samt for stoslashrre kommuneveje jernbaner og lufthavne Kommunerne har desuden mulighed for at udpege stilleomraringder i forbindelse med stoslashjkortlaeliggningen Kortlaeliggning og stoslashjhandlings-planen skal som minimum revideres hver 5 aringr Transportministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning og udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner for de stoslashrre statsveje samt det statsejede jernbanenet herunder ogsaring Metroen De regionale trafikselskaber er ansvarlige for kortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner for de baner der er ejet af trafikselskaberne i den udstraeligkning der er tale om stoslashrre jernbaner eller jernbaner indenfor stoslashrre samlede byomraringder

Forsvarsministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning af Forsvarsministeriet skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Bekendtgoslashrelse nr 468 af 14 juni 2006 om stoslashjregulering af forsvarets oslashvelsespladser og skyde- og oslashvelsesterraeligner Bekendtgoslashrelse nr 821 af 23 oktober 1997 om stoslashj fra hurtigfaeligrger Bekendtgoslashrelse 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller Bekendtgoslashrelse nr 717 af 13 juni 2006 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner (Stoslashjbekendtgoslashrelsen)

Miljoslashstyrelsens vejledningerVejledning nr 81997 om beregning af stoslashjkonsekvensomraringder omkring forsvarets oslashvelsesomraringder Vejledning nr 1 1995 om skydebanerVejledning nr 21995 om stoslashj fra skydebaner Vejledning nr 51994 om stoslashj fra flyvepladser Vejledning nr 22006 om stoslashj fra forlystelsesparker Vejledning nr 22005 om stoslashj fra motorsportsbaner Vejledning nr11997 om stoslashj og vibrationer fra jernbaner med tillaeligg fra 2007 Vejledning nr 42007 stoslashj fra veje Vejledning nr 51984 om ekstern stoslashj fra virksomheder med tillaeligg fra 2007Vejledning nr 3 2003 om Ekstern stoslashj i byomdannelsesomraringderVejledning nr 4 2006 Stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner

Vejledninger love og regler om stoslashj kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejregler_vejledninger

Miljoslashstyrelsens vejledninger om stoslashj kan ses paringwwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejstoejgraenser

Information om stoslashjhandlingsplaner herunder pjece til kommunerne kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejkortlaegning_af_stoejstoejhandlingsplanerwwwmstdkNRrdonlyresA653E9A6-F0E3-4713-BA21-1C80974941E70styr_paa_stoejenpdf

27

KA

PITEL 3

KA

PITEL 4

28

Saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet

Hovedstadsomraringdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden ekskl Bornholm samt Greve Koslashge Lejre Roskilde Solroslashd og Stevns kommuner i Region Sjaeliglland De statslige interesser i dette afsnit gaeliglder for kommuner i hovedstadsomraringdet og suppleres af interesserne der beskrives i de oslashvrige kapitler

Hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Planloven har derfor et saeligrligt kapitel om hovedstadsomraringdets planlaeliggning Heri fastlaeliggges de helt overordnede principper for byudvikling byomdannelse og kollektive hensyn mv Miljoslashministeren konkretiserer principperne i et landsplandirektiv aktuelt i Fingerplan 2007 En del af disse interesser i hovedstadsomraringdet er ikke beskrevet i detaljer i Oversigten men indgaringr blot med en henvisning til Fingerplan 2007

40

KA

PITEL 4

29

STATSLIGE maringL

Hovedstadsomraringdet skal staring staeligrkt i den internationale konkurrence og derfor er det et maringl at sikre en fortsat udvikling af omraringdets konkurrenceevne og kvaliteter som bosaeligtnings- og erhvervsomraringde Det er ligeledes et maringl at udnytte de muligheder som et oslashget samarbejde paring tvaeligrs af Oslashresund rummer samt at styrke hovedstaden i forhold til andre storbyregioner i Europa

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet er underlagt en raeligkke saeligrlige bestemmelser da hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Byen og trafiksystemerne skal haelignge sammen og byen og det groslashnne skal haelignge sammen Det er derfor et maringl at kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet udfoslashres paring grundlag af en vurdering af udviklingen i omraringdet som helhed og at udviklingen i den enkelte kommune bidrager til en udvikling som er gunstig for hovedstadsomraringdet som helhed Det er bla afgoslashrende at byudvikling af regional betydning koordineres med udbygning af hovedstadsomraringdets overordnede infrastruktur med saeligrlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur viderefoslashres og at de groslashnne kiler ikke inddrages til byzone byfunktioner eller anvendes til bymaeligssige fritidsanlaeligg

Det er et maringl at det indre storbyomraringde de naeligre forstaeligder og de ydre dele af byfingrene skal have del i den regionale vaeligkst Byudviklingen i det oslashvrige hovedstadsomraringde skal vaeligre af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund

Det er et maringl at undgaring byspredning og udlaeliggning af nye byudviklingsomraringder skal begraelignses Udbygning af de stationsnaeligre arealer og omdannelse af byomraringder som er velintegreret i byen skal fremmes

Det er et maringl at Koslashbenhavns Lufthavn skal vaeligre et internationalt knudepunkt for flytrafikken i hele Norden og Oslashstersoslashregionen og lufthavnen skal vaeligre med til at sikre fortsat vaeligkst og dynamik i Oslashresundsregionen

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

41 Kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring ikke stride mod reglerne i landsplandirektivet for hovedstadsomraringdets planlaeliggning - rsquoFingerplan 2007rsquo Planlovens sect 11 stk 4

Fingerplan 2007 indeholder saeligrlige regler for udlaeligg af arealer til byudvikling og sommerhusomraringde byomdannelse beliggenheden af omraringder til forskellige byformaringl stationsnaeligr lokalisering raeligkkefoslashlge-planlaeliggning konsekvensvurderinger transportkorridorer beliggenheden af trafikanlaeligg beliggenheden af arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og for beliggenheden af arealer til regionale friluftsformaringl (de groslashnne kiler)

yDERLIGERE INFORmATION

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring i oslashvrigt ikke stride imod foslashlgende landsplandirektiver

bull MiljoslashministerietsCIRnr127af141209omLandsplandirektivomkrydstogtterminalvedKoslashbenhavns Nordhavnbull MiljoslashministerietsCIRnr106af271009omLandsplandirektivomgenanvendelseafAuderoslashdlejrenbull MiljoslashministerietsCIR1Hnr9294af1206-09omLandsplandirektivforafgraelignsningogrammefor anvendelse af den groslashnne kile gennem flyvestation Vaeligrloslashsebull MiljoslashministerietsCIRnr57af171008omLandsplandirektivfordetailhandelihovedstadsomraringdet Landsplandirektivet fastlaeliggger beliggenheden af bymidter bydelscentre og storbyomraringde i hoved- stadsomraringdet I det indre storbyomraringde i hovedstadsomraringdet kan der udlaeliggges mere end eacuten bymidte

Derudover er der udstedt et landsplandirektiv i form af et cirkulaeligre om udbygning af Koslashbenhavns Lufthavn i Kastrup (Miljoslashministeriets CIR nr 56 af 30 april 1997) med bygge- og anvendelsesregulerende bestemmelser for omraringder uden for lufthavnen der er belastet af stoslashj fra trafikken paring lufthavnen

Information om planlaeliggning i hovedstadsomraringdet og Fingerplanen 2007 kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHovedstadsomraadet

KA

PITEL 5

30

50 Forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg anlaeliggKapitlet behandler maringl og krav for samspillet mellem kommuneplaner og sektorplaner for energi herunder vedvarende energi infrastruktur og havne samt affaldsbehandling Der anvendes store ressourcer paring disse typer af infrastruktur af offentlige myndigheder og private virksomheder Det er baggrunden for krav om at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlaeligg og trafikanlaeligg

Beliggenhed og linjefoslashring af overordnede anlaeligg af national interesse er fastlagt i projekterings- og anlaeliggslove landsplandirektiver mv som kommuneplanlaeliggningen skal overholde I andre tilfaeliglde fastlaeliggges beliggenheden og linjefoslashringen i kommuneplanen

Redegoslashrelsen for kommuneplanens forudsaeligtninger skal omfatte eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlaeliggslove samt til trafikplaner Kommuneplanen er vaeligrktoslashjet for samordning af beslutninger om beliggenhed af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg med andre hensyn og i de tilfaeliglde hvor beliggenhed og linjefoslashring af anlaeligggene ikke er fastlagt i projekterings- eller anlaeliggslove tillige et vaeligrktoslashj til afvejning af forskellige interesser Lokalisering og linjefoslashring af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg vil ofte skulle afvejes mod byudvikling og andre benyttelsesinteresser og beskyttelsesinteresser som natur grundvand miljoslash og landskab

KA

PITEL 5

31

51

52

Naturgasledninger

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at de eksisterende arealreservationer til etablering af naturgastransmissionsanlaeligg naturgaslagre og regionale naturgasledninger opretholdes

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen aringbner mulighed for arealreservationer til andre naturgas-transmissionsanlaeligg regionale naturgasledninger og naturgaslagre mv

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

511 De eksisterende arealreservationer til naturgasnettet i kommuneplanerne skal opretholdes Planlovens sect 11a stk1 nr 5

Afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgastransmissionsledninger skal respekteres Her kan naeligvnes at der omkring Energinetdkrsquos transmissionsledninger er tinglyst en 2x20m zone inden for hvilken der ikke maring opfoslashres bygninger til ophold for mennesker

Ny bebyggelse eller aeligndret anvendelse af arealer naeligr eksisterende transmissionsledninger kan i saeligrlige tilfaeliglde medfoslashre krav om aeligndring af den planlagte udnyttelse af arealer eller aeligndret ledningsplacering

yDERLIGERE INFORmATION

Vedr observationszone omkring ledninger se Miljoslashministeriets CIR nr 183 af 261184 om lokalplanforslag og zonelovsansoslashgninger vedroslashrende arealer indenfor 200 meters afstand paring hver side af transmissions-ledningerne for olie og naturgas

Miljoslashministeriets reservation af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark CIR nr 35 af 280278 om 1 etapeCIR nr 129 af 020879 om 2 etape CIR nr 109 af 260581 om 3 etape

Herudover andre af Miljoslashministeriets cirkulaeligrerCIR nr 14006 af 011084 om fastlaeligggelse af arealer til en naturgasledning fra Gevninge til elvaeligrket ved KyndbyCIR nr 31 af 250291 om naturgaslager ved StenlilleCIR nr 16 af 250102 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst med aeligndringscirkulaeligre CIR nr 10363 af 120405 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst

Groslashn Vaeligkst og biogasanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at op til 50 af husdyrgoslashdningen i landet kan anvendes til groslashn energi i 2020 i form af biogas For at opnaring maringlet forudsaeligttes det at der gennemfoslashres en kommunal planlaeliggning for lokalisering af biogasanlaeligg

Regeringen vil derfor soslashge planloven aeligndret saringledes at kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen senest med vedtagelsen af kommuneplan 2013 I vurderingen af den bedste placering af disse anlaeligg skal der indgaring hensynet til landbrugsejendomme som goslashdningsleverandoslashr omgivelserne og traceacuteer til veje og gasledninger Det er et maringl at kommunerne arbejder sammen for at finde den bedste lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg

KA

PITEL 5

32

53

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

521 Kommunerne skal igennem planlaeliggningen sikre sammenhaeligng imellem husdyrgoslashd-ningens tilstedevaeligrelse og biogasanlaeligggenes lokalisering Lovforslag om Groslashn Vaeligkst og bemaeligrkninger til sect 2 stk 1

Indtil aeligndringen af planloven er vedtaget er det frivilligt for kommunerne at planlaeliggge for biogasanlaeligg

522 Ved planlaeliggning for lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg skal der tages foslashlgende hovedhensynbull Primaeligrt beliggenhed i forhold til gyllehusdyrgrundlag

Hertil kommerbull Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskabbull Kulturmiljoslasher og fredede fortidsminderbull Vej- og tilkoslashrselsforholdbull NabohensynAftale af 16 juni 2010 imellem miljoslashministeren og KL vedr planlaeliggning for faeliglles biogasanlaeligg i perioden 2010-2013

For imidlertid at soslashge en tidlig planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg gennemfoslashrt saring hurtigt som muligt har miljoslashministeren indgaringet en aftale med Kommunernes Landsforening om udarbejdelse af kommune-plantillaeligg for lokaliseringen af minimum 50 faeliglles biogasanlaeligg allerede fra 2010

Aftalen tager sigte paring kommuneplanlaeliggning for stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg til behandling af husdyrgoslashdning fra flere jordbrugsbedrifter ejet og drevet af en selvstaeligndig juridisk enhed der er saeligrskilt matrikuleret Aftalen vil saringledes ikke omfatte biogasanlaeligg der etableres paring en enkelt ejendom (garingrdanlaeligg) Lokalisering af arealer til stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg udarbejdes paring grundlag af saringvel de nyeste jordbrugsanalyser som kommunernes udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Kontaktadresse til biogassekretariat wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningDet_danske_plansystemKommuneplanDetaabnelandBiogassekretariatet

Vindmoslashller

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at Danmark paring sigt skal goslashre sin energiforsyning fri af fossile braeligndsler og det forventes at vindmoslashller ogsaring i fremtiden skal udgoslashre en vaeligsentlig del af elforsyningen

Det er derfor et statsligt maringl at fremme opstillingen af vindmoslashller i Danmark baringde til havs og til lands saring der fortsat er mulighed for udbygning med vindmoslashller Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmoslashlleomraringder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse maringl

Der er regeringens maringl at Danmark i 2020 skal vaeligre blandt de tre mest energieffektive lande i OECD Samtidig skal Danmark vaeligre blandt de tre lande i verden der loslashfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Maringlsaeligtningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt paring vejen mod maringlet om uafhaeligngighed af fossile braeligndsler Den fremadrettede proces vil indebaeligre en langsigtet omstilling paring en raeligkke omraringderbull BaringdedencentraleogdendecentraleenergiproduktionvilskulleomstillestilVE(vindbiomasseogandre effektive energikilder) i et taeligt internationalt samarbejdebull Detdanskesamfundvililangthoslashjeregradendhidtilskullebaseresparingelektricitetfremforandretyper energi

Danmark har forpligtet sig til et maringl om 30 vedvarende energi i aringr 2020

Det er regeringens maringl at Danmark i 2050 er uafhaeligngigt af olie gas og kul Dette skal narings ved bla at udbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind mere biomasse og flere elbiler

KA

PITEL 5

33

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

531 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmoslashller i overens-stemmelse med vindmoslashllecirkulaeligret Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Miljoslashministeriets CIR1H nr 9295 af 220509 om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller

Cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (Vindmoslashllecirkulaeligret) har til formaringl at udpegningen af vindmoslashlleomraringder skal ske i den overordnede planlaeliggning og indeholder en raeligkke bestemmelser der bla skal sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i planlaeliggningsarbejdet for vindmoslashller

532 Vindmoslashller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljoslashministeriets bekendtgoslashrelse nr 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashller

Ved opstilling af vindmoslashller skal stoslashjkravene i ovennaeligvnte bekendtgoslashrelse overholdes

533 Vindmoslashller med en totalhoslashjde paring 100 m eller mere skal anmeldes til Trafikstyrelsen LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sect 67a

Opfoslashrelsen af anlaeliggget maring ikke paringbegyndes foslashr sagen er behandlet og der af Trafikstyrelsen er udstedt en attest om at hindringen ikke skoslashnnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed

534 Vindmoslashller maring ikke placeres saringledes at de er i konflikt med de hoslashjdebegraelignsninger der fremgaringr af indflyvningsplanerne for de godkendte flyvepladser LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61 63 67 og 68

Trafikstyrelsen kan nedlaeliggge forbud eller stille krav om afmaeligrkning af hoslashje genstande De hoslashjdebegraelign-sende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlaeligg skal respekteres og der kan ikke anbringes indretninger i naeligrheden af disse anlaeligg som kan udsaeligtte luftfartens sikkerhed for fare uden at saringdanne projekter har vaeligret forelagt Trafikstyrelsen

535 Af flysikkerhedsmaeligssige grunde hoslashres Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forud for udpegning af vindmoslashlleomraringder naeligrmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationer og naeligrmere 5 km fra Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraelignerLBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 67 67a og 68

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

536 Planlaeliggning for vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen kraeligver en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 1

Vindforhold er en funktionel begrundelse Lokalisering af vindmoslashller paring baggrund af en funktionel begrundelse om vindgode forhold forudsaeligtter en naeligrmere afvejning over for natur- og landskabsinteresserne i kyst- naeligrhedszonen

Vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Se afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Miljoslashministeriets cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (CIR1H nr 9295 af 220509)Vejledning om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (VEJ nr 9296 af 220509)BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashllerRapport fra regeringens planlaeliggningsudvalg for vindmoslashller paring land 2007 rsquoStore vindmoslashller i det aringbne land ndash en vurdering af de landskabelige konsekvenserrsquoBEK nr 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning (VVM-bekendtgoslashrelsen)LBEK nr 731 af 2106-07 om luftfart sect 67 eller sect 68Lov nr 647 af 150610 om testcenter for store moslashller ved Oslashsterild Lov nr 1392 af 271208 om fremme af vedvarende energi

Information om cirkulaeligre og vejledning om vindmoslashller samt vindmoslashllesekretariat kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landVindmoeller

KA

PITEL 5

34

54

55

Hoslashjspaelignding

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at planmyndigheden samarbejder med den systemansvarlige virksomhed i dens arbejde med at udbygge og kabellaeliggge transmissionsnettet med henblik paring at reducere generne fra eksisterende og nye hoslashjspaeligndingsforbindelser

Det er et maringl at den samlede langsigtede planlaeliggning af hoslashjspaeligndingsnettet sker paring grundlag af de principper der er fastlagt i retningslinjer der blev tiltraringdt af Folketinget i 2008

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

541 De eksisterende reservationer til hoslashjspaeligndingsanlaeligg skal fremgaring af kommuneplanenPlanlovens sect 11a stk1 nr 5

yDERLIGERE INFORmATION

Retningslinjer for udbygning og kabellaeliggning af hoslashjspaeligndingsanlaeligg fra 8 oktober 2008 wwwftdksamling20081almdelEPUBilag53612811PDF

Energinetdk tilrettelaeliggger i samarbejde med planmyndigheden en samlet langsigtet planlaeliggning med naeligrmere prioritering af aeligndringerne i det eksisterende hoslashjspaeligndingsnet og af den kommende udbygning med henblik paring at nedbringe generne fra luftledninger mest muligt

Trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en groslashn transport politik fra januar 2009 Nogle af initiativerne i Aftale om en groslashn transportpolitik stoslashtter i saeligrlig grad de overordnede interesser i planlaeliggningen lige som nogle af aftalens initiativer er saeligrligt relevante for den kommunale planlaeliggning

Aftalen om en groslashn transportpolitik indeholder bla foslashlgende overordnede principper for en groslashnnere transportpolitikbull TransportensCO2-udledning skal ned bull DenkollektivetransportskalloslashftedetmesteaffremtidensvaeligkstitrafikkenJernbanenskalvaeligre paringlidelig sikker og topmodernebull Vejkapacitetenskaludbyggesdeacuterhvorbehoveterstoslashrstdvsdeacuterhvorderidagerdestoslashrstetraeligngsels- problemer men ogsaring hvor man kan se at den fremtidige trafikvaeligkst som foslashlge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kraeligve en udbygning af infrastrukturenbull Cyklismenskalfremmes-valgafcyklensomtransportmiddeleratforetraeligkkehvordeterenrealistisk mulighedbull Broervejeogjernbanermaringikkeoslashdelaeligggeuerstattelignaturbull Stoslashjogluftforureningibyerneskalned

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning skal vaeligre helhedsorienteret for at sikre en sammenhaeligngende overordnet transportstruktur

Det er et maringl at sikre arealer til fremtidige infrastrukturanlaeligg herunder noslashdvendige stoslashjkonsekvenszoner i planlaeliggningen

KA

PITEL 5

35

Det er et maringl med kommuneplanlaeliggningen at den bidrager til en reduktion i vaeligksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold og at det bliver muligt at benytte miljoslashvenlige transportformer

Det er et maringl at der sker en koordinering mellem den kommunale den mellemkommunale og den statslige transportplanlaeliggning for at sikre en sammenhaeligngende transportstruktur

Ved udlaeligg af nye og ved aeligndret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et maringl at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at der ikke lokaliseres nye trafikanlaeligg i internationale naturbeskyttelsesomraringder og saring vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i naeligrheden af omraringder udpeget som stilleomraringder

Det er et maringl at undgaring barrierevirkning for dyr planter og mennesker naringr der placeres og udformes lokale trafikanlaeligg i det aringbne land

Det er et maringl at der ved placering og udformning af lokale trafikanlaeligg i det aringbne land tages hensyn til naturen - herunder oslashkologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige vaeligrdier og udpegede kulturmiljoslasher

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

551 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg Planlovens sect 11a stk 1 nr 4

Retningslinjerne omfatter saringvel kommunens egne trafikanlaeligg som statslige trafikanlaeligg inden for kommunens omraringde samt udbygningsmaringlene herfor

Retningslinjer for hidtidige udlaeligg til vej- og banereservationer opretholdes og der skal udarbejdes retningslinjer for arealer til fremtidige vej- og baneanlaeligg Det omfatter de hidtidige arealreservationer i kommuneplanerne og de vej- og baneprojekter og trafikaftaler som regeringen har indgaringet paring vej- og baneomraringdet Ligeledes gaeliglder de indgaringede aftaler paring baneomraringdet jf regeringens aftale af 2003 supplerende i 2005 samt i rsquoAftale om en groslashn transportpolitikrsquo

552 Det skal klarlaeliggges gennem kommuneplanlaeliggningen saringfremt lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes enten at kunne faring konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlaeligg eller at det vurderes at kommuneplanen kan faring trafikale konsekvenser der raeligkker ud over kommunegraelignsenPlanlovens sect 11a stk 1 nr 4 og LBEK nr 893 af 090909 om offentlige veje sectsect 27-29

Kommuneplanlaeliggning skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af trafikanlaeligg Efter vejloven er vejplanlaeliggningen som sektorplanlaeliggning henlagt til de enkelte vejbestyrelser hver for deres vejnet Kommunalbestyrelserne tager stilling til vejprojekter baringde som planmyndighed og som vejbestyrelse Efter vejloven er der fastsat hoslashringsprocedurer der skal sikre koordineringen af de forskellige vejbestyrelsers vejplaner saringledes at der er gensidig orientering om planerne og evt forhandlinger herom

Ved udlaeligg af nye byomraringder og udformning af lokale trafikanlaeligg op til eksisterende overordnede veje og baner er det vigtigt at respektere de hensyn til natur landskab og kulturmiljoslash der blev taget ved etablering af de paringgaeligldende anlaeligg Det gaeliglder bla faunapassager eller andre afvaeligrgeforanstaltninger der kan vaeligre etableret paring grund af EUrsquos habitatdirektiv

553 Af kommuneplanens redegoslashrelse skal sammenhaeligngen med trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetrafik fremgaring Planlovens sect 11e stk 1 nr 9

Til belysning af planens sammenhaeligng med ovennaeligvnte trafikplaner redegoslashres der for de trafikale konsekvenser af udlaeligg af nyt byomraringde herunder mulighederne for at sikre adgang til kollektiv trafik

554 Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes paring kommuneplanens kortbilagPlanlovens sect 11 stk 3

Formaringlet er at sikre at arealerne ikke disponeres til andre formaringl og at sikre at de arealinteresser der er knyttet til anlaeliggget som feks stoslashjkonsekvenszoner respekteres

KA

PITEL 5

36

555 Den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlaeliggslove skal indgaring som retningslinjer i kommuneplanerne Planlovens sect 11a stk 1 nr 4 og bemaeligrkninger til L571

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove henvises til Transportministeriets hjemmeside se under yderligere information

556 Kommuneplanen skal sikre en fortsat anvendelse af Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner Det skal ske ved at sikre at nye veje ikke gennemskaeligrer omraringderne og ved at sikre mulighed for trafikafvikling til og fra Forsvarsministeriets ejendomme

557 Udlaeligg af arealer til byzone og sommerhusomraringder skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter herunder planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Det er en statslig interesse at forebygge konflikter om stoslashj mellem arealer udlagt bla til statslige trafikanlaeligg (lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner motorveje mv) og udlaeligg af arealer til stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser

Der henvises i oslashvrigt til afsnit 35 om stoslashjbelastede arealer for yderligere oplysninger om krav der skal begraelignse stoslashjgener

558 Kommunerne skal respektere indflyvningsplaner og servitutbelagte omraringder omkring flyvepladserne og visse luftfartsanlaeligg LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

Der fremgaringr af luftfartsloven krav om arealreservationer i forbindelse med luftfartsanlaeligg og flyvepladser der staringr aringbne for offentligheden Disse er sikret via hoslashjdebegraelignsende indflyvningsplaner der saeligtter begraelignsninger for hvor hoslashjt der maring bygges i naeligrheden af flyvepladserne Indflyvningsplanerne er for en stor del servitut-belagte Endvidere er der servitutter for omraringderne omkring visse luftfartsanlaeligg (radionavigations-anlaeligg og radarer) der benyttes af luftfarten Evt projekter der strider mod disse skal forelaeliggges Trafikstyrelsen

yDERLIGERE INFORmATION

Kommuneplanerne skal laeliggge statslige og andre overordnede planer om fremtidige vej- og baneanlaeligg til grund Det drejer sig om arealreservationer til statslige vej- og baneanlaeligg med projekterings- eller anlaeliggslov om vejplaner for landeveje der pr 11 2007 er opklassificeret til hovedlandeveje samt om hovedlandevejsforlaeliggninger mv paring Transportministeriets vejplan for hovedlandeveje i oslashvrigt samt vejstraeligkninger der indgaringr i aktuelle undersoslashgelser

Statslige og andre overordnede planer om fremtidige vejanlaeligg er ikke til hinder for at kommunerne kan aringbne mulighed for yderligere lokale veje

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove httptrmdkdalovstofaspx

Ifoslashlge lov nr 582 af 240605 om Trafikselskaber skal staten mindst hvert 4 aringr udarbejde en trafikplan for den jernbanetrafik der udfoslashres som offentlig servicetrafik paring kontrakt med staten Derudover skal de regionale trafikselskaber med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert 4 aringr udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik der varetages af trafikselskabet

Vedr Vejplanlaeliggning se kap 3 i Transportministeriets CIR nr 132 af 061285 om lov om offentlige veje

Aftale om en groslashn transportpolitik kan findes paring wwwtrmdkDAPublikationer2009Aftaler+om+En+groslashn+transportpolitikaspx

KA

PITEL 5

37

Havne og havneanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af havne som udgoslashr effektive transportknudepunkter og erhvervsomraringder for aktive konkurrencedygtige virksomheder i samspil med udviklingen af byen i oslashvrigt

Det er et maringl at der paring nationalt niveau er tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport feks havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen herunder forsyning med og fremstilling af biobraeligndsler udskibning af olieprodukter elvaeligrkernes havne og oplag mv og arealerne udvikles og placeres saring de er placeret hensigtsmaeligssigt i forhold til den oslashvrige infrastruktur

Det er ligeledes et maringl at planlaeliggningen ikke hindrer udviklingsmulighederne for haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser som containergods og vindmoslashller Paring nationalt niveau skal der sikres arealer til overordnede trafikforbindelser og godsstroslashmme feks RORO eller faeligrgefart

Det er et maringl at der sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution af marine raringstoffer

Det er et maringl at der paring nationalt niveau skal der vaeligre tilstraeligkkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov

Det er et maringl at der i kommuneplanlaeliggningen forebygges miljoslashkonflikter ved feks zonering og tilsvarende tiltag og kommuneplanlaeliggningen forholder sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

561 Planlaeliggning for nye trafikhavneanlaeligg forudsaeligtter en planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b nr 2

Ved vurdering af det funktionelle behov for stoslashrre havnefaciliteter er behovet paring laeligngere sigt en afgoslashrende forudsaeligtning Nyudlaeligg af arealer til havneformaringl skal indpasses saring natur- og landskabsinteresser gives hoslashj prioritet Trafikhavne er undtaget fra bestemmelsen om at der ikke boslashr opfoslashres bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse

Ved evt opfyld af havnen forudsaeligttes en funktionel begrundelse under hensyn til havnens fortsatte funktion som havn og bevaring af vaeligrdifulde sammenhaelignge mellem by og vand

Reservationer for trafikhavneanlaeligg og andre overordnede infrastrukturanlaeligg som veje og jernbaner kan foretages i kystnaeligrhedszonen forudsat at Trafikministeren finder at der foreligger en saeligrlig begrundelse og at naturgivne forhold i oslashvrigt opretholdes i kystomraringderne og i de lavvandede marine omraringder

562 At der kun undtagelsesvis planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter opfyldning paring soslashterritoriet til andet end noslashdvendige havnefunktioner og infrastrukturformaringl Bemaeligrkninger til L571

Bestemmelsen tager sigte paring at undgaring unoslashdvendige indgreb i kysten ved at minimere behov for kystbeskyttelse og fastholde mest mulig kyst underlagt naturlige kystprocesser

yDERLIGERE INFORmATION

Naringr forurenede havbundssedimenter oslashnskes bortskaffet paring deponeringsanlaeligg (spulefelter etc) paring landjorden er det kommunernes ansvar at sikre den noslashdvendige kapacitet Jf afsnit 57 I lyset heraf er det ekstra vigtigt i kommuneplanlaeliggningen at kommunerne har fokus paring at sikre en tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring kort sigt (dvs en 4-aringrig periode) henholdsvis at sikre at der er udlagt arealreservationer der sikrer tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring langt sigt (dvs en 12-aringrig periode)

Redegoslashrelse om arealanvendelsen ved de danske havne kan findes paring wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHavneRedegoerelse_om_havnearealerdefaulthtm

56

KA

PITEL 5

38

57 Affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg (kystnaeligr placering)

STATSLIGE maringL

Mest muligt affald skal genanvendes og det affald der ikke kan genanvendes skal saring vidt muligt energiudnyttes ved forbraelignding mens andelen der deponeres oslashnskes reduceret mest muligt under hensyn til miljoslash og oslashkonomi Det er derfor et maringl at energiudnyttelsen optimeres og der sikres tilstraeligkkelig forbraeligndingskapacitet

Det er et maringl at der i kommuneplanen fastlaeliggges retningslinjer for lokaliseringen af den noslashdvendige kapacitet for nye affaldsforbraeligndings- og deponeringsanlaeligg samt udvidelser af bestaringende anlaeligg Kapacitetsbehovet fremgaringr af kommunens affaldsplan Lokaliseringen maring ikke vaeligre i konflikt med nationale miljoslash- og naturinteresser

Ved lokalisering af nye deponeringsanlaeligg fastholdes den hidtidige praksis - jf den statslige retningslinje udmeldt i 1991 - som et maringl at nye deponeringsanlaeligg altid skal placeres kystnaeligrt dvs hvor der er en entydig og ubrudt grundvandsstroslashmning fra deponeringsanlaeliggget mod et marint vandomraringde Det er et vigtigt lokaliseringsprincip under hensyntagen til anden natur og saringrbare overfladevandomraringder - for at beskytte grundvand mod forurening og forsyningen med rent drikkevand

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

571 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndingsanlaeligg og stoslashrre affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Bemaeligrkninger til L571

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndings- og deponeringsanlaeligg og placeres der hvor varmen kan udnyttes Kommunernes Affaldsplanlaeliggning skal udarbejdes i overens-stemmelse med Affaldsstrategi 2009-12 og affaldsstrategi 10 og arealudlaeligggene skal stoslashrrelsesmaeligssigt og lokaliseringsmaeligssigt vaeligre i overensstemmelse hermed Som udgangspunkt opretholdes gaeligldende arealreservationer til denne anlaeliggstype for at sikre placering af denne vanskeligt lokaliserbare anlaeliggstype Ophaeligves gaeligldende arealreservationer ledsages de af udpegninger af nye lokaliseringer for at sikre tilstraeligkkelig deponeringskapacitet

572 Udpegninger til lokalisering af affaldsanlaeligg herunder deponeringsanlaeligg maring ikke vaeligre i konflikt med statslige miljoslash- og naturinteresser herunder grundvandsinteresserBEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg

Affaldsbehandlingsanlaeligg - herunder deponeringsanlaeligg - er omfattet af de krav der gaeliglder for virksom-heder med saeligrlige beliggenhedskrav ndash se afs 34 Nye anlaeligg til affaldsdeponering skal altid placeres kystnaeligrt jf definition af kystnaeligrhed i deponeringsbekendtgoslashrelsen hvor afstroslashmningen af grundvand sker mod havet dvs enten i omraringdet umiddelbart bag kystnaeligrhedszonen og maksimalt 15 km ind i landet eller hvor dette ikke er muligt inden for kystnaeligrhedszonen under stoslashrst mulig hensyntagen til naturen og saringrbare marine vandomraringder Hensyntagen hertil vil blive vurderet i den obligatoriske VVM for deponeringsanlaeligg hvor det som hovedregel er kommunerne der har baringde VVM-kompetencen og godkendelseskompetencen efter miljoslashbeskyttelsesloven

Afhaeligngigt af de konkrete forhold kan der vaeligre andre hensyn til beskyttelse af natur og landskab som skal varetages ndash herunder trafikale hensyn ved affaldstransporter til deponeringsanlaeliggget

yDERLIGERE INFORmATION

Af sect 13 i bekendtgoslashrelse nr 1632 af 211210 om affald fremgaringr det at kommunerne hvert 6 aringr skal udarbejde en 12-aringrig plan for den kommunale haringndtering af affald

BEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg kan findes paring wwwmstdkVirksomhed_og_myndighedAffaldDeponering

KA

PITEL 5

39

58VVM

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at anlaeligg og projekter paring land der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt placeres og udformes miljoslashmaeligssigt rigtigt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

581 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden og udformningen af enkeltanlaeligg der maring antages at paringvirke miljoslashet i vaeligsentlig grad Planlovens sect 11a stk 1 nr 7

Retningslinjer for VVM-pligtige anlaeligg opstaringr ad hoc og vil som saringdan ikke indgaring som tema i kommuneplanrevisionen Et saeligrligt tema er eksisterende kommuneplantillaeligg for VVM-pligtige anlaeligg

582 Anlaeligg og projekter der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt maring foslashrst igangsaeligttes naringr der er tilvejebragt de noslashdvendige kommuneplanretningslinjer ledsaget af en redegoslashrelse indeholdende en vurdering af anlaeligggets eller projektets virkninger paring miljoslashet i form af en miljoslashrapport en VVM-redegoslashrelse Planlovens sect 11g stk 1

VVM-reglerne udgoslashr en del af kommuneplanlaeliggningen men er knyttet til konkrete anlaeliggsprojekter VVM-reglerne indebaeligrer at der i forbindelse med et VVM-pligtigt anlaeliggsprojekt skal udarbejdes et tillaeligg til kommuneplanen (ofte kaldet VVM-tillaeligg) samtidig med at der gennemfoslashres en vurdering af anlaeligggets virkninger paring miljoslashet (en VVM-redegoslashrelse) Et VVM-tillaeligg er et kommuneplantillaeligg for anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og en VVM-redegoslashrelse er en redegoslashrelse til et kommuneplantillaeligg som omhandler et anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og opfylder indholdskravene - jf bekendtgoslashrelse nr 1335 af 061206 sect 7 og bilag 4

Kommuneplantillaeligg bortfalder ved en kommuneplanrevision da de normalt vil blive optaget i kommune-planen ved en revision Imidlertid vil det som regel ikke vaeligre hensigtsmaeligssigt blot at optage de rammer og retningslinjer der fremgaringr af et kommuneplantillaeligg idet disse tillaeligg skal ses i sammenhaeligng med det konkrete anlaeligg og den tilknyttede VVM-redegoslashrelse Det anbefales derfor i det omfang det er noslashdvendigt og de fortsat er aktuelle at opretholde tillaeligggenes gyldighed ved at opliste dem i den reviderede kommuneplan

yDERLIGERE INFORmATION

Se Miljoslashministeriets vejledning om VVM i planloven (VEJ nr 9339 af 120309) wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMLovgivning_for_miloevurderingVejledninger_VVM

VVM-reglerne kan ses af BEK 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMVVM

KA

PITEL 6

40

60 Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

Gode friluftsmuligheder er en del af velfaeligrden der ogsaring kan understoslashtte sundhed og livskvalitet Fritids-muligheder er vaeligsentlige for baringde lokalbefolkningen turisterhvervet bosaeligtning og erhvervslokalisering De forskellige fritidsaktiviteter stiller forskellige krav til lokalisering og omgivelserne En del har natur og landskab som forudsaeligtning

Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg omfatter en bred vifte af funktioner og anlaeligg som sigter paring baringde lokale beboere byturister og kystturister Derfor beroslashrer planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og fritids-anlaeligg meget forskellige omraringder som naeligrrekreative omraringder i byerne byhoteller kystbyer og kystomraringderne Oversigten skelner af praktiske grunde mellem planlaeliggningen i kystomraringderne og i baglandet idet kravene til og mulighederne for nybyggeri og udvikling af ferie- og fritidsanlaeligg er forskellige Planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og friluftsanlaeligg i baglandet er en planlaeliggningsmaeligssig udfordring paring linje med planlaeliggning for byvaeligkst og anden arealanvendelse I kystnaeligrhedszonen er der saeligrlige krav til planlaeliggning for og lokalisering af nybyggeri og stoslashrre udvidelser af eksisterende ferie- og fritidsanlaeligg Ligesom der kraeligves en saeligrlig begrundelse herunder en redegoslashrelse for de sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser Derfor behandles planlaeliggning for turisme og ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen grundigt i afsnit 62

I visse dele af landet udgoslashr eller forventes turismen at bidrage vaeligsentligt til udviklingen I yderomraringderne specielt i kystomraringderne er der et stort erhvervsmaeligssigt potentiale for turisme Det stiller saeligrlige krav til god planlaeliggning og omtanke for at beskytte landskabs- og naturvaeligrdier i forbindelse med udnyttelsen af potentialet Udfordringen er at udvikle en turisme der er til gavn for lokalsamfundet uden at underminere hovedattraktionen natur miljoslash og kystlandskab

KA

PITEL 6

41

61

En overordnet prioritering vil goslashre det muligt at vurdere hvor og hvordan udviklingen af turismen skal finde sted og om eksisterende arealreservationer stadig er aktuelle Prioritering kan ligeledes danne baggrund for konkrete vurderinger af behovet for nybyggeri herunder om anlaeligg kan lokaliseres uden for kystnaeligrhedszonen

Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for nye reservationer til ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Det kan vaeligre hensigtsmaeligssigt at udbrede dem til omraringderne uden for kystnaeligrhedszonen og nabokommuner afhaeligngigt af turistoplandets stoslashrrelse

Udarbejdelse af en friluftsstrategi herunder planlaeliggge og udbygge rekreative faeligrdsels- og friluftsmuligheder i det aringbne land der kan danne grundlag for gode oplevelser for saringvel lokalbefolkning som turister

Friluftsliv

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at mulighederne for at dyrke friluftslivet oslashges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlaeliggning saring velfaeligrd sundhed og livskvalitet forbedres

Det er et maringl at kolonihaveomraringder fortsat skal vaeligre en vaeligsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskaeligftigelse i fritiden

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING 611 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl herunder kolonihaver og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 9 sect 1 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Retningslinjen skal fastsaeligtte rammerne for de krav kommunerne stiller til placering af de forskellige fritids-formaringl samt sikre at golfbaner placeres i overensstemmelse med den aftale miljoslashministeren i juni 2005 indgik med Dansk Golf Union og KL om lokalisering af golfbaner De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommer-husomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for kommuneplanens retningslinjer

612 Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner som sikrer at der er udlagt bynaeligre arealer til kolonihaver i et antal og med en placering der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlaeliggge kolonihaver i kommunen Planlovens sect 11c sect 3 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Varige kolonihaveomraringder kan kun nedlaeliggges efter kommunal tilladelse og forudsat der forinden tilvejebringes et nyt omraringde til erstatning for det omraringdet der nedlaeliggges

613 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandloslashb soslasher kystvande samt udpegede badevandsomraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 18 BEK nr 165 af 230209 om badevand og badeomraringder

Kravet omfatter feks den rekreative anvendelse af vandloslashb soslasher og kystvande til sejlads fiskeri samt bade-vandsomraringder der er omfattet af badevandsbekendtgoslashrelsen Retningslinjerne for anvendelse maring ikke stride mod vandomraringdernes kvalitetsmaringlsaeligtninger der er opretholdt i regionplanerne indtil de afloslashses af vandplanerne

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om golfbaner wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landgolfbanerLokalisering af Golfbaner Miljoslashministeriet januar 2006 wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2006Lokalisering_golfbanerhtmGolf natur og friluftsliv Dansk Golf Union marts 2007 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyresC0C24D17-46A3-49FC-9667-09D69A31ECEE38215naturgolf_nypdf

KA

PITEL 6

42

Turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at forbedre mulighederne for vaeligkst i dansk turisme og udnytte de danske styrker inden for naturoplevelser og baeligredygtig turisme

Det er et maringl at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesoslashkonomi

Det er et maringl at bevare kystnaeligre hoteller og det kraeligver stor paringpasselighed i planlaeliggningen at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder Det gaeliglder ogsaring naringr eksisterende eller planlagte hoteller oslashnskes omdannet til private ferieboliger eller andre formaringl og naringr planlagte arealreservationer til hoteller oslashnskes anvendt til andre formaringl

Det er et maringl at nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende lokaliseres saring de indgaringr i samspil med eksisterende bysamfund eller eksisterende stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser Saring de nye ferie- og fritidsanlaeligg kan oslashge omraringdets attraktionsvaeligrdi og bidrage til at forbedre den lokale service og de lokale beskaeligftigelsesmuligheder

Det er et maringl at deltidsbosaeligtning i eksisterende helaringrsboliger i omraringder praeligget af fraflytning og med ringe eftersposlashrgsel efter helaringrsboliger kan modvirke tomme boliger

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

621 Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk1 nr 4

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser bygger paring kommunens strategiske overvejelser og maringl for turismeudviklingen inden for turistoplandet Oplandet vil ofte omfatte baringde kystnaeligrhedszonen byerne og omraringderne bag kystnaeligrhedszonen og ofte ikke vaeligre begraelignset af kommunegraelignser Derfor vil samarbejde mellem flere kommuner om udvikling af turisme kunne indebaeligre synergi

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser skal med udgangspunkt i baringde nationale og lokale forventninger til turismeudviklingen og vurdering af potentiale og udviklingsmuligheder goslashre det muligt at vurdere hvor vidt eksisterende uudnyttede reservationer er aktuelle og hvor og i hvilket omfang lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg kan finde sted i kystnaeligrhedszonen

622 Nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende anlaeligg skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk 1 nr 4

Nye ferie- og fritidsanlaeligg skal indpasses i kystlandskabet saring de indgaringr i et samspil med eksisterende anlaeligg og ikke virker dominerende i forhold til de eksisterende forhold Lokaliseringen skal ske ud fra hovedprincipperne om bagved og i tilknytning til eksisterende bebyggelse Nyanlaeligg maring ikke lokaliseres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Se i oslashvrigt kapitel 88

623 Nye lystbaringdehavne maring ikke placeres i det aringbne kystlandskab Bemaeligrkninger til L191

Formaringlet er at friholde de aringbne kyster Nye anlaeligg maring derfor ikke placeres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Planlaeliggning for lystbaringdehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af den eksisterende kapacitet i de naeligrmeste lystbaringdehavne og mulighederne for at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne

624 Der maring ikke planlaeliggges for nye sommerhusomraringder i kystnaeligrhedszonen og eksisterende sommerhusomraringder skal fastholdes til ferieformaringl Planlovens sect 5b stk 1 nr 3

Det betyder at der ikke kan udlaeliggges nye sommerhusomraringder udover de sommerhusomraringder der er udlagt i forbindelse med den saeligrlige ordning i landsplandirektivet efter planlovens sect 5b stk 2 Men eksisterende uudnyttede sommerhusomraringder kan aeligndres til andre former for ferie- og fritidsformaringl naringr det er foreneligt med omraringdets karakter af ferieomraringde

62

KA

PITEL 6

43

63

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om turisme se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landTurisme

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Adgang til det aringbne land naturen og kysten

STATSLIGE maringL Det er et maringl at naturen baseret paring respekt for naturvaeligrdierne goslashres mere tilgaeligngelig saring stadig flere danskere faringr mulighed for at bruge den

Det er et maringl at sikre bedre adgangsmuligheder til det aringbne land saring landskaberne kan opleves af alle

Det er et maringl at skabe gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative omraringder dvs fremme offentlig adgang til skove soslasher vandloslashb og kyster til gavn for baringde lokalbefolkningen og turismen herunder den voksende oplevelsesoslashkonomi uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesaeligttes

Det er et maringl at adgangen til de rekreative kystvaeligrdier bevares for den brede befolkning

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

631 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 9

De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommerhusomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for at planlaeliggge for faeligrdselsmuligheder ad vandre- cykel- og rideruter og reducerer barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

632 Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges Planlovens sect 5b stk 1 nr 5

Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges Specielt i forbindelse med aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger anlaeligg der hidtil har haft offentlig adgang maring den offentlige adgang til kystvaeligrdierne ikke forringes Derfor maring der udvises stor paringpasselighed i planlaeliggningen for at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder i forbindelse med oslashnsker om anvendelse af eksisterende eller planlagte kystnaeligre hoteller til private ferieboliger eller andre formaringl

yDERLIGERE INFORmATION

Lovgivning og vejledninger wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landkystnaerhedszonen

Kommuneplanvejledning afsnit E5 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres893CD51D-1880-46B1-B846-CBBCBD64D4190Vejledning_kommuneplan08pdf

Lokalplanvejledning afsnit 35 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres7ED5553E-CE26-4364-90A7-18519CD560A80Vejledning_om_lokalplanlaegning_HWUpdf

Idraeligt for alle Breddeidraeligtsudvalgets rapport 2009 wwwkumdkdaServicemenuPublikationer2009

KA

PITEL 7

44

70 Benyttelse i det aringbne land

Planlaeliggningen af det aringbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse De primaeligre benyttelses-interesser i det aringbne land er jordbrug og skovbrug Disse interesser skal afvejes med beskyttelsesinteresserne og de rekreative interesser i det aringbne land Derudover er det aringbne land under pres fra byudvikling og infrastrukturanlaeligg

Varetagelsen af benyttelsesinteresserne i det aringbne land handler derfor dels om at begraelignse den maeligngde areal som inddrages til byudvikling og infrastrukturanlaeligg og dels om at sikre et godt samspil mellem de interesser som hoslashrer hjemme i det aringbne land

Ved benyttelsen af det aringbne land er det saringledes vigtigt at medtaelignke beskyttelsesinteresserne Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og oslashge den biologiske mangfoldighed De er med til at sikre godt drikkevand da grundvand dannet under skov har en hoslashj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord hvor der anvendes goslashdning og pesticider De begraelignser drivhusgas i atmosfaeligren ved lagring af kulstof i traeligerne og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsomraringder

KA

PITEL 7

45

71

Strukturaeligndringerne i jordbrugserhvervene har stor indflydelse paring mange landdistrikters udvikling med hensyn til beskaeligftigelse indtaeliggts- og bosaeligtningsmuligheder De har ogsaring en vaeligsentlig indflydelse paring landskabet og mulighederne for at beskytte landskabelige vaeligrdier Samtidig giver ny miljoslashteknologi nye perspektiver for produktionsformer og natur- miljoslash- og landskabsbeskyttelsen i jordbrugsdriften Samlet set indebaeligrer dette store udfordringer for planlaeliggningen herunder at der sikres den bedst mulige lokalisering af intensiv husdyr- og anden landbrugsproduktion i forhold til ressourcegrundlaget det vil sige jordens dyrkningsmaeligssige egenskaber og hensynene til beskyttelse af vandkvaliteten de lokale og regionale naturvaeligrdier herunder Danmarks EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000- og vandrammedirektiverne

Jordbrug og de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder

STATSLIGE maringL

Jordbrugserhvervene dvs landbrug skovbrug og gartneri og deres interesser og udviklingsmuligheder skal indgaring i den samlede afvejning af interesser ved planlaeliggning af den fremtidige arealanvendelse

Tilstraeligkkelige arealer maring bevares til at sikre et baeligredygtigt jordbrug der fortsat kan producere foslashdevarer mv til hjemmemarkedet og til eksport Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl Det forudsaeligttes derfor at forbruget af landbrugsjord til andre formaringl ikke bliver stoslashrre end hoslashjst noslashdvendigt isaeligr inden for de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder bla af hensyn til behovet for arealer til produktion af foder og til udbringning af husdyrgoslashdning

Ved lokalisering af husdyrbrug er det et maringl at undgaring konflikter med naboer og med natur- og landskabs-vaeligrdierne og at sikre at store nye husdyrbrug lokaliseres i omraringder hvor investeringssikkerheden er stor Arealer udlagt til jordbrugsdrift skal i stoslashrst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter der direkte eller indirekte kan saeligtte begraelignsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder

Det er et maringl at jordbruget ogsaring i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosaeligtning mv i land-distrikterne og at der fortsat er et baeligredygtigt jordbrug som kan bidrage til bevaring af det aringbne lands natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at landbrugets rolle og udviklingsmuligheder i landdistrikterne indgaringr i en helhedsplanlaeliggning

Det er et maringl at udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger understoslashtter udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygger konflikter til naboer og tager hensyn til landskabs- natur- og miljoslashinteresser

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

711 Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmaeligssige interesser herunder udpegningen og sikringen af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder skal baseres paring den nyeste analyse af jordbrugserhvervene Planlovens sect 11a stk 1 nr 10 og Foslashdevare-ministeriets CIR nr 9174 af 190410 LBEK 616 af 010610 sect 3 stk 1

Jordbrugsanalyserne og udpegning af de saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder er det baeligrende element for en sikring af jordbrugserhvervet Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse der har til formaringl at danne grundlag for udpegning og sikring af saeligrlige vaeligrdifulde landbrugsomraringder og de jordbrugsmaeligssige interesser Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen baringde i forhold til kommune- og lokalplanlaeliggning

Det er statsforvaltningen der udarbejder datagrundlaget som kommunerne forholder sig til idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmaeligssige interesser Se Yderligere information

712 Naringr landbrugsjorder skal overgaring til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl skal der i kommunernes planlaeliggning laeliggges vaeliggt paring foslashlgende for at sikre en baeligredygtig udvikling

KA

PITEL 7

46

bullAtnoslashdvendigearealinddragelserfortrinsvisfinderstedsaringdebedstegnedelandbrugsjorder bevares og saringledes at erhvervet konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmulighederbullAtforbrugetaflandbrugsjordtilikke-jordbrugsmaeligssigeformaringlikkebliverstoslashrreend noslashdvendigtbull Atderiforbindelsemedarealinddragelserividestmuligtomfangtageshensyntildeberoslashrte landbrugsejendomme til struktur- og arronderingsforhold i det lokale naeligromraringde til behov for arealer til udbringning af husdyrgoslashdning og til foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer i jordbrugetbullAtdersikresenpassendeafstandmellemeksisterendelandbrugognyboligbebyggelse mv saring miljoslashkonflikter saring vidt muligt undgaringsbullAtderbevaresstoslashrresamledejordbrugsomraringdermedhenblikparingsikringafjordbrugets fremtidige erhvervsmulighederFoslashdevareministeriets CIR nr 9174 af 19410 LBEK 616 af 010610

Det er kommunalbestyrelsens opgave via planlaeliggningen at soslashrge for at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl ikke bliver stoslashrre end noslashdvendigt og at der er en klar graelignse mellem land og by Naringr kommunebestyrelsen afvejer forskellige interesser i relation til udvikling af byer rekreative omraringder mv er det derfor vigtigt at den tager hensyn til landbrugsdriftens behov for arealer

713 Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg inden for de udpegede saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder Planlovens sect 11b stk 2

Med bestemmelsen har kommunalbestyrelsen mulighed for at varetage landbrugserhvervets udviklings-muligheder ved beliggenheden af arealer til lokalisering af industrilandbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg Retningslinjer efter planlovens sect 11b stk 2 er en mulighed som kommunalbestyrelsen kan vaeliglge at anvende til at imoslashdegaring konflikter mellem landbrugsbyggeri og naboer landskab og natur Retningslinjerne kan goslashre det lettere for kommunen at administrere landzonereglerne og kan anvendes i forbindelse med husdyrgodkendelserne

yDERLIGERE INFORmATION

Foslashdevareministeriets Cirkulaeligre nr 9174 af 194 2010 om varetagelsen af de jordbrugsmaeligssige interesser under kommune- og lokalplanlaeliggningen mv angiver rammerne for planlaeliggningen for landbrugets interesser

Krav til indholdet af jordbrugsanalyserne fremgaringr bla af ovennaeligvnte cirkulaeligres sectsect 3 Cirkulaeligret samt yderligere information om bla arealforbrug kan findes paring Foslashdevareministeriets hjemmeside httpfervfvmdkPlanlaegning_i_det_aabne_landaspxID=77950

Statsforvaltningen skal mindst eacuten gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggoslashre en analyse af jordbrugserhvervene som skal sikre at de jordbrugsmaeligssige interesser indgaringr i de regionale udviklingsplaner kommuneplaner og lokalplaner jf sect 3 stk 1 i Lov om landbrugsejendomme LBEK 616 af 01062010

Skovrejsning

STATSLIGE maringL

Det er ifoslashlge regeringens politik paring skovomraringdet - Danmarks nationale Skovprogram 2002 - maringlet at skovarealet skal foroslashges saringledes at skovlandskaber udgoslashr 20-25 af landets areal i loslashbet af en traelig-generation som er 80-100 aringr For at naring dette maringl skal der identificeres og udlaeliggges flere skovrejsningsomraringder paring optimale lokaliteter primaeligrt i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynaeligrhed saringledes at skovrejsnings-aktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsomraringderne

I den nuvaeligrende udpegning af skovrejsningsomraringderne udgoslashr disse ca 6 af det aringbne land Paring baggrund af kampagner statslige tilskud til skovrejsning mv er potentialet for skovrejsning i de udpegede skovrejsnings-omraringder reduceret maeligrkbart Mere end halvdelen af skovrejsningsaktiviteten finder derfor nu sted uden for skovrejsningsomraringder For at lede en stoslashrre del af den fremtidige aktivitet ind i skovrejsningsomraringderne boslashr disse derfor samlet set udvides betydeligt

72

KA

PITEL 7

47

Formaringlet med at udpege skovrejsningsomraringder er at sikre at privat skovrejsning i hoslashjere grad finder sted hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmaeligssigt Skovrejsning skal tjene en raeligkke formaringl herunder at foroslashge traeligproduktionen fremme hensynet til friluftsliv biodiversitet og miljoslashbeskyttelse

I perioden 2010 til 2015 bliver der i forlaeligngelse af Aftale om Groslashn afsat statslige midler til at rejse skov paring 7700 ha heraf 800 ha bynaeligr skov Sikring af grundvandsressourcen er et vigtigt sigte med skovrejsning ligesom det er vigtigt at fremme bynaeligr skov

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

721 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsomraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Kommunerne skal udpege skovrejsningsomraringder - positivomraringder saring det svarer til 15-20 af det ubebyggede areal paring landsplan

Alle kommuner skal som udgangspunkt udvide skovrejsningsudpegningen Hvis kommunens revision medfoslashrer en reduktion i den eksisterende skovrejsningsudpegning skal nye skovrejsningsomraringder udpeges saring den samlede udstraeligkning af arealet som minimum fastholdes

bull Nyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddeneksisterendeogkommendeudpegningafvigtige grundvandsressourcer isaeligr i forhold til drikkevand ndash baringde statslig og kommunal planlaeliggning - saringledes at saringdanne omraringder i videst muligt omfang udpeges til positivomraringder for skovrejsningbullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddenkommunaleplanlaeliggningforbynaeligregroslashnne omraringder og oslashkologiske forbindelser i det ikke-bynaeligre landskab bullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresiforholdtiludpegningafvindmoslashlleomraringderograringstofgravning

722 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder hvor skovtilplantning er uoslashnsket Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Formaringlet med udpegningen af omraringder hvor skovrejsning er uoslashnsket (negativomraringder) er at sikre at natur- landskabs- geologiske og kulturhistoriske vaeligrdier der ikke er forenelige med skov friholdes for skovtilplantning

723 De i kommuneplanen udlagte negativomraringder skal som udgangspunkt fastholdes BEK nr 637 af 100610 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur jf LBEK nr 191 af 120309 om drift af landbrugsjorder og Bemaeligrkninger til L571

AEligndringer eller nye udpegninger af negativomraringder baseres paring konkrete vurderinger hvor skovrejsning vil vaeligre i konflikt med andre vaeligsentlige interesser F eks vaeligsentlige beskyttelsesinteresser fremtidige vejanlaeligg vindmoslashller raringstofindvinding byvaeligkst arealer med hoslashjdebegraelignsninger omkring flyvepladser eller beskyttelsesomraringder omkring kirkerne

yDERLIGERE INFORmATION

Formaringlet med kravet om udpegning af skovpositiv og skovnegativomraringder er at fastlaeliggge hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning vil vaeligre mest hensigtsmaeligssigt at plante ny skov Udpegningen er retningsgivende for administration af en raeligkke regelsaeligt herunder skovloven og lov om drift af land-brugsjorder lov nr 434 af 9 juni 2004 (LBK nr 191 af 120309) og den i medfoslashr af denne lov udstedte bekendtgoslashrelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 100610

Indenfor arealer udpeget som skovrejsningsomraringde er der mulighed for at opnaring et hoslashjere tilskud jf BEK nr 1316 af 201106 om tilskud til privat skovrejsning Der henvises til vejledning om skovloven fra 2004 wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovSkovloven

Danmarks Nationale Skovprogram 2002 findes paring httpwww2snsdkudgivelser200287-7279-452-6danmarks_nationale_skovprogrampdfAftale om Groslashn Vaeligkst med DF af 16 juni 2009 wwwoemdkpublikationer2009aftale-om-groen-vaekstSkovrejsningsvejledning fra 2010 kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovPrivatTilskud+til+privatskoveSkovrejsning

KA

PITEL 7

48

Byggeri i landsbyer og det aringbne land

STATSLIGE maringL

Hovedformaringlet med landzonebestemmelserne er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlaeligg i det aringbne land samt at bevare de vaeligrdifulde landskaber Ligeledes tilsigter formaringlet at udvikling sker der hvor kommunen paring baggrund af en sammenfattende planlaeliggning har udlagt omraringder til byudvikling Omraringder i landzone skal derfor som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den der er noslashdvendig for driften af landbrug skovbrug og fiskeri

Det er et maringl at landzoneadministrationen skal sikre areal til jordbrugserhvervet og de saeligrlige karaktertraeligk der gaeliglder for det danske landskab med aringbne vidder og klare graelignser mellem land og by Dette sikres ved ikke at give tilladelse til spredt bebyggelse af boliger og industri i det aringbne land med konflikter samt tabte landskabstyper og tabte herlighedsvaeligrdier til foslashlge

Landzoneadministrationen goslashr det dermed muligt at bevare kvaliteterne i det aringbne land og medvirker samtidig til at sikre kvalitet i byer og landsbyer

Det er et maringl at de aringbne kyster friholdes som vaeligsentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive til rekreative formaringl

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

731 Kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministrationen skal sikre at spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land undgarings Planlovens sect 1 og Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Formaringlet med kravet er at kommunerne skal fastsaeligtte retningslinjer for deres landzoneadministration der forebygger spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land og at byvaeligkst skal placeres i byzone

732 Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgraelignse landsbyerne paring kort og fastsaeligtte bestemmelser for byggeri mv i kommuneplanens rammer for lokalplanlaeliggning Planlovens sect 11b stk 1

Nye arealer til erhvervs- og boligbyggeri kan i begraelignset omfang placeres i eksisterende byer eller bysamfund i landzone som huludfyldning eller afrunding af landsbyen

Afgraelignsningen skal ske paring kort og vaeligre entydig

Krav til planlaeliggningen i kystnaeligrhedszonen

733 I kystnaeligrhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlaeligg af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlaeliggningsinteresser i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 35 stk 3

Formaringlet er at friholde det aringbne land og selve kystnaeligrhedszonen for bebyggelse og anlaeligg Renovering genbrug og hensigtsmaeligssig udnyttelse inden for eksisterende bygningsmaeligssige rammer er ikke omfattet af bestemmelsen

Specielt paring mindre oslasher gaeliglder at bysamfund i landzone kan udbygges hvis en generel begraelignsning af bebyggelsen vil vaeligre i modstrid med hensynet til udvikling og opretholdelse af oslashsamfundet

yDERLIGERE INFORmATION

Vejledning om landzoneadministration (Miljoslashministeriets vejledning nr 9563 af 161002) kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres6104C430-E593-44E6-880C-EC26E33EF6096611landzonevejledning2002pdf

Yderligere information om landzonen vedr afgoslashrelser lovstof mv kan findes paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandzoneadministration

73

KA

PITEL 7

49

KA

PITEL 8

50

80 Beskyttelse i det aringbne land

Kommunerne har ansvaret for dels at varetage naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsvaeligrdier i det aringbne land som bla omfatter natur de oslashkologiske forbindelser landskab kulturhistorie og geologi og dels udviklingen af kommunen gennem den fysiske planlaeliggning Afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af det aringbne land er en hel central rolle for kommunerne for at tilgodese de hensyn kommunerne skal varetage

En af de store udfordringer i dag er at faring skabt sammenhaeligng i den danske fragmenterede natur Naturomraringder som feks soslasher overdrev moser enge og skove er ikke bundet sammen af groslashnne korridorer eller indgaringr i stoslashrre sammenhaeligngende omraringder Det betyder at mange arter har for faring og for ringe levesteder og at de kan have svaeligrt ved at sprede sig fra et naturomraringde til et andet

Med Aftale om Groslashn Vaeligkst de statslige Vand- og Natura 2000-planer nationalparker og udpegningerne efter planlovens sect 11a (planlovskataloget) som bla lavbundsarealer oslashkologiske forbindelser og skovrejsningsomraringder kan kommunerne forbedre og udbygge et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk Et naturnetvaeligrk baseret paring eksisterende beskyttede omraringder (som Natura 2000-omraringder fredninger beskyttede naturtyper skove natur- og vildtreservater) og nye omraringder som nye potentielle naturomraringder oslashkologiske forbindelser og naturgenopretningsprojekter Kommunerne har ansvaret for at faring skabt et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk gennem planlaeliggning administration og naturforvaltning

KA

PITEL 8

51

81

Samtidig vil kommunernes udpegning af og retningslinjer for varetagelsen af beskyttelsesinteresserne og bevaringsvaeligrdierne vaeligre et vaeligsentligt grundlag for kommunens administration af sektorlovgivningen feks godkendelse af udvidelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven

Ved en helhedsorienteret planlaeliggning i det aringbne land sammentaelignkning af de forskellige beskyttelses-interesser og kravet om friholdelse af de aringbne kyster kan der opnarings en synergi der sikre store sammen-haeligngende naturomraringder til gavn for biodiversiteten og oplevelsen af landskabet Kommunerne skal se planlaeliggning i et stoslashrre sammenhaeligng - ud over kommunegraelignsen - for at sikre sammenhaeligngen i beskyttelsen

Landskab

STATSLIGE maringL

I det aringbne land udgoslashr karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af hoslashj kvalitet de landskabelige bevarings-vaeligrdier Det er typisk landskaber som baringde repraeligsenterer et samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en aeligstetisk landskabsoplevelse som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber Det er et maringl at det gennem planlaeliggningen af det aringbne land sikres at de vaeligrdifulde landskaber bevares og styrkes og at de aringbne kyster fortsat udgoslashr en vaeligsentlig natur- og landskabsressource

Kommunerne skal afveje forandringer i det aringbne land saring det sker i respekt for den karakter og kvalitet der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette dem Det er derfor et maringl at kommunerne saeligtter fokus paring beskyttelsen af vaeligrdifulde landskaber og samtidig lokaliserer noslashdvendige anlaeligg under hensyn til landskabet

Danmark har med Landskabskonventionen indgaringet internationale aftaler om landskabsbeskyttelsen hvorefter ogsaring kommunerne i deres udpegning og planlaeliggning skal fremme beskyttelse forvaltning og planlaeliggning af landskaber Det er derfor et maringl at kommunernes planlaeliggning og forvaltning skal afspejle at landskabsoplevelsen udgoslashr en vigtig del af livskvaliteten for mennesker over alt baringde i byer og paring landet i spolerede omraringder samt i omraringder af hoslashj kvalitet i omraringder der er anerkendt som vaeligrende af enestaringende skoslashnhed samt almindelige omraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

811 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevarings-vaeligrdier og beliggenheden af omraringder med landskabelig vaeligrdi Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber herunder sikrer de vaeligrdifulde landskaber og landskabselementer som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber og landskaber knyttet til biotoper som feks skove soslasher og aringer

Der maring som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de vaeligrdifulde landskaber og gaeligldende retningslinjer maring ikke svaeligkkes Hvis der i kommuneplanen reduceres i beskyttelsen skal redegoslashrelsen indeholde en begrundelse for den aeligndrede afvejning af interesserne i omraringdet Begrundelsen skal forholde sig til de identitetsgivende landskabstraeligk landskabsoplevelsen og saringrbarheden i omraringdet og vurderes i forhold til naturgrundlaget kulturgrundlaget og den oplevelsesmaeligssige betydning

812 Kommuneplanlaeliggningen skal sikre og bevare stoslashrre sammenhaeligngende landskaber Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal beskytte stoslashrre sammenhaeligngende landskaber herunder de uforstyrrede landskaber og det skal saring vidt muligt undlades at placere nye stoslashrre tekniske anlaeligg baringde i og for taeligt paring omraringderne

Der goslashres opmaeligrksom paring at de landskabelige udpegninger herunder udpegninger for uforstyrrede landskaber skal fremgaring af kort

KA

PITEL 8

52

813 Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre at ny byvaeligkst og nyanlaeligg ikke forringer landskaberne Bemaeligrkninger til L571 jf sect 11a stk 1 nr 15

Den kommunale planlaeliggning i det aringbne land skal baseres paring et opdateret beslutningsgrundlag hvor nye byudlaeligg og andre anlaeligg generelt tilpasses landskabet ved placering i terraelignet ved bygningshoslashjde og materiale samt ved belysning for at undgaring ogsaring langtraeligkkende negative konsekvenser for landskabet Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten af det nye anlaeligg og forhindrer at vaeligrdifulde landskabstraeligk sloslashres eller oslashdelaeliggges af bebyggelse belysning tekniske anlaeligg beplantning eller tilgroning

yDERLIGERE INFORmATION

Til brug for landskabsvaretagelsen i kommuneplanlaeliggningen opfordres kommunerne til at benytte Miljoslashministeriets vejledning om landskabskaraktermetoden fra 2007 der kan findes her wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresserLandskabskaraktermetodenLinks_og_litteratur_om_LKMYderligere materiale om landskab og landskabsinteresser wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresser

Geologi STATSLIGE maringL

Det er et maringl at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og saeligrlig geologisk vaeligrdi sikres

Naturstyrelsen har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersoslashgelser for Danmark og Groslashnland (GEUS) udarbejdet et landsdaeligkkende kort over vaeligrdifulde geologiske omraringder Det er et maringl at sikre de Nationale Geologiske Interesseomraringder samt de 99 nationale interesser i kystlandskabet

I Danmark er der udpeget et antal GeoSites som indgaringr i et netvaeligrk af saeligrlig betydningsfulde europaeligiske geologiske omraringder af videnskabelig betydning Hovedparten af disse indgaringr i Nationale Geologiske Interesseomraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

821 Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af overordnede geologiske bevaringsvaeligrdier Planlovens sect 11a stk 1 nr 16

Landskaber med saeligrlige karakteristiske geologiske formationer der illustrerer landets geologiske udvikling og processer har stor betydning for oplevelsen og forstaringelsen af det danske landskabs dannelse De karakteristiske geologiske formationer har ogsaring stor betydning for forskning undervisning og sammenhaeligng til befolkningens natur- og landskabsforstaringelse og skal sikres ved kommunens retningslinjer

822 Vaeligrdifulde geologiske landskabstraeligk deres indbyrdes overgange og sammenhaelignge skal sikres Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

823 Vaeligrdifulde geologiske kystprofiler skal bevares Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

Retningslinjerne i kommuneplanerne for de nationale geologiske interesser skal sikre at kommunerne administrerer for at sikre og beskytte disse udpegninger De nationale geologiske interesseomraringder maring ikke forringes ved at de sloslashres eller oslashdelaeliggges af gravning bebyggelse tekniske anlaeligg skovbeplantning eller lignende

GeoSites har international videnskabelig betydning hvorfor disse beskyttelsesmaeligssigt kan sidestilles med nationale geologiske interesseomraringder

For at sikre de geologiske interesser som gennemskaeligres af en kommunegraelignse er det vigtigt at kommunerne samarbejder paring tvaeligrs af de administrative graelignser

82

KA

PITEL 1

4

10 Regler og rammer for kommuneplanlaeliggningen

Kommuneplanlaeliggningen skal sikre at de samfundsmaeligssige interesser i arealanvendelsen forenes og medvirker til at vaeligrne om landets natur og miljoslash saring samfundsudviklingen kan ske paring et baeligredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkaringr og for bevarelse af dyre- og planteliv

KOmmuNEPLANLaeligGNING

Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den foslashrste halvdel af en valgperiode offentliggoslashre en strategi for kommuneplanlaeliggningen Strategiens formaringl er bla at sikre offentlighedens inddragelse og oplyse om hele eller dele af kommuneplanen skal revideres eller genvedtages Proceduren fremgaringr af planlovens sectsect 23a ndash 23f I kommuneplanens redegoslashrelse skal det bla fremgaring hvordan kommuneplanen har forholdt sig til strategien jf planlovens sect 11e stk 1 nr 2

Ved en hel eller delvis revision af kommuneplanen skal denne altid vaeligre i overensstemmelse med gaeligldende love mv Til gengaeligld skal kommunalbestyrelsen jf planlovens sect 23e ikke foslashlge tilvejebringelsesproceduren i sect 23a naringr en aeligndring i kommuneplanen er en direkte foslashlge af aeligndringer i lovgivningen der er bindende for kommuneplanlaeliggningen

KA

PITEL 1

5

Udarbejdes der lokalplanforslag paring baggrund af rammen fra en genvedtaget kommuneplan kan dette medfoslashre krav om kommuneplantillaeligg idet der skal vaeligre overensstemmelse mellem de gaeligldende kommuneplanrammer og lokalplanen Jf ovenstaringende skal kommuneplantillaeliggget vaeligre i overensstemmelse med gaeligldende love

KOmmuNEPLANEN SKAL AFSPEjLE DE STATSLIGE maringL OG DE STATSLIGE bESLuTNINGER

Kommuneplanen skal afspejle landsplanlaeliggningen og skal vaeligre i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan Ligeledes skal statslige sektorplaner og handleplaner ligge til grund for den kommunale plan-laeliggning Kommuneplanen er ogsaring bindeleddet til lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delomraringder og mellem landsplanlaeliggningen og den konkrete administration i det aringbne land

KOmmuNEPLANENS OvERORDNEDE maringL

Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske maringl for udviklingen i kommunen I kommuneplanen fastlaeliggger kommunalbestyrelsen politikken for byernes udvikling og for det aringbne land infrastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske omraringder Kommuneplanen har desuden rollen som den baeligrende og afgoslashrende oversigtlige plan hvor borgere virksomheder interesseorgani-sationer mv kan orientere sig om planerne for kommunens udvikling

KOmmuNEPLANENS INDHOLD

En kommuneplan bestaringr af en hovedstruktur med overordnede maringl for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen retningslinjer for arealanvendelsen for en raeligkke emner og rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen Der skal vaeligre retningslinjer for alle de emner der fremgaringr af planlovens kommuneplankatalog Der er knyttet saeligrlige nationale interesser til planlaeliggningen for detailhandel og kystomraringderne

INTERESSEAFvEjNING

Kommuneplanen fastlaeliggger arealanvendelsen i kommunen baseret paring afvejninger af forskellige hensyn Det er kommunalbestyrelsens opgave at afveje de forskellige statslige interesser krav paring baggrund af kommunal-bestyrelsens prioriteringer af de statslige interesser kravs rsquotyngdersquo (lovkrav statslige handleplaner programmer planprincipper) samt de geografiske forhold naturgivne muligheder og lokale forhold Det skal ske inden for de overordnede rammer der fremgaringr af rsquoOversigt over statslige interesser i planlaeliggningen ndash 2013rsquo Afvejning af modstridende interesser forklares og det begrundes hvordan de forskellige interesser er afvejet mod hinanden

Kommunernes opgave er at afveje de enkelte interesser som skal fremgaring af redegoslashrelsen til kommune-planen Herefter vurderer staten om der er vaeligsentlige statslige interesser der tilsidesaeligttes og derfor medfoslashrer en statslig indsigelse

ANSvARSFORDELINGEN mELLEm myNDIGHEDER

Kommunalbestyrelserne har ansvaret for planlaeliggningen af arealanvendelsen i byerne og i det aringbne land inden for de rammer planloven og anden lovgivning saeligtter Kommunerne har som planlaeliggningsmyndighed ansvaret for planlaeliggning af baringde beskyttelsesinteresserne og benyttelsesinteresserne Kommunen skal derfor med kommuneplanen varetage alle emnerne fra kommuneplankataloget jf planlovens sect 11a og i oslashvrigt sikre at kommune- og lokalplaner er i overensstemmelse med planloven Ved evt aeligndringer af retningslinjer og udpegninger af emner fra kommuneplankataloget skal der foretages en afvejning af interesser se ovenstaringende afsnit

Hvis de fornoslashdne hensyn til de statslige interesser ikke er varetaget ndash eller hvis der er uklarhed om hvorledes det kan ske ndash kan det udloslashse en statslig indsigelse mod kommuneplanen

Miljoslashministeren har efter planloven pligt til at goslashre indsigelse overfor forslag til en kommuneplan og aeligndringer til en kommuneplan der ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser Ved overordnede interesser forstarings forhold der raeligkker ud over den enkelte kommunes interesser Eksempelvis kan naeligvnes behov for rent drikkevand andre statslige sektorinteresser som landbrug trafik sikring af energi- og affaldsforsyning eller placering af stoslashjfoslashlsomt byggeri

KA

PITEL 1

6

Ved vurdering af indholdet i forslag til kommuneplan og tillaeligg hertil vil de statslige myndigheder tage ud-gangspunkt i om de beskrevne statslige interesser og krav er tilgodeset I tilfaeliglde hvor kommunalbestyrelsen har afvejet forskellige statslige interesser mod hinanden vil de statslige myndigheder tage udgangspunkt i at kommunen redegoslashr for afvejning af de forskellige interesser set i forhold til formaringlet med de statslige interesser samt i respekt for de regionale og lokale forhold som udtrykkes i planforslagene

Det er miljoslashministeren der goslashr indsigelse paring hele statens vegne Opgaven varetages af Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde

OvERSIGTENS FORmaringL

Ifoslashlge planlovens sect 2a offentliggoslashr miljoslashministeren hvert 4 aringr en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus paring de interesser der har indvirkning paring den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling i Danmark

Oversigtens enkelte afsnit gengiver de krav som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser Det er krav som har hjemmel i enten planloven anden lovgivning beslutninger i Folketinget eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL Ved udmoslashntningen af de enkelte krav i kommune-planen kan det enkelte krav ikke ses isoleret I planlaeliggningen afvejes de enkelte krav og afvejningen fremgaringr af kommuneplanens redegoslashrelse

Generelt set laeliggger bevarings- og beskyttelsesinteresserne en raeligkke bindinger og begraelignsninger paring mulighederne for at inddrage nyt areal til byformaringl og tekniske anlaeligg Det er en politisk beslutning at finde den rette balance inden for de rammer lovgivningen og krav til kommunerne saeligtter

DEN juRIDISKE RAmmE

Formaringlet med oversigten er dobbelt Dels er det en oversigt over statslige interesser til kommunerne dels er det et redskab til Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde til brug for vurdering af hvorvidt de statslige interesser er varetaget og om forslaget til kommuneplan giver anledning til indsigelse

SAmmENHaeligNG mED ANDRE PLANER

Kommuneplanerne skal indeholde rammer for hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunerne Der er saringledes en noslashje sammenhaeligng mellem lokalplanen og kommuneplanens rammedel idet der ikke kan lokalplanlaeliggges for emner eller omraringder der ikke er fastlagt kommuneplanrammer for Kommune-planerne er tillige grundlag og ramme for kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen af en raeligkke befoslashjelser efter sektorlovgivningen som feks miljoslashbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven

Kommuneplanerne maring ikke stride mod den oslashnskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan og den regionale raringstofplan Endvidere maring kommuneplanerne ikke vaeligre i strid med regler og beslutninger som miljoslashministeren har udstedt efter planlovens sect 3 for at sikre landsplanmaeligssige interesser og mod eventuelle landsplandirektivbestemmelser og landsplandirektivet for hovedstadsomraringdet For at sikre at kommunerne indarbejder landsplandirektiverne i planlaeliggningen skal de indgaring i retningslinjerne i kommuneplanen jf planlovens sect 11a nr 20

Den regionale udviklingsplan opstiller en strategisk vision for regionens udvikling Den regionale udviklingsplan skal ses som et faeliglles projekt mellem kommuner erhvervsliv regionsraringd og de oslashvrige aktoslashrer i regionerne

Den regionale raringstofplan der udlaeliggger raringstofgrave- og raringstofinteresseomraringder er bindende for kommunens planlaeliggning og administration Bestemmelser i raringstofplanen der er relevante for planlaeliggningen af areal-anvendelsen i kommunen skal derfor fremgaring af kommuneplanredegoslashrelsen

Kommuneplanen maring desuden ikke stride mod en vandplan en Natura 2000-plan risikostyringsplan handlingsplaner for realiseringen af disse planer efter miljoslashmaringlsloven og en Natura 2000-skovplan jf planlovens sect 11 stk 4 Det er tillige et krav at kommuneplanen skal indeholde en redegoslashrelse for hvordan kommuneplanen forholder sig til bla disse overordnede forudsaeligtninger jf planlovens sect 11e stk 1

Der findes desuden en raeligkke statslige programmer og handlingsplaner feks rsquoAftale om styringsmodeller for udmoslashntningen af varingdomraringde- og aringdalsindsatsenrsquo og om den oslashvrige indsats paring vand- og naturomraringdet som kommunerne ogsaring skal laeliggge til grund for deres kommuneplanlaeliggning

KA

PITEL 1

7

Kommunalbestyrelsen skal i redegoslashrelsen give oplysninger om kommuneplanens sammenhaeligng til kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Et forslag til kommuneplan kan have betydelige konsekvenser i andre kommuner ikke kun i forhold til arealanvendelsen men ogsaring indirekte i form af aeligndrede trafikstroslashmme afvanding ol Tilsvarende kan mange udpegninger i det aringbne land af vaeligrdifulde landskaber naturomraringder stinet og rekreative funktioner have virkninger der overskrider kommunegraelignserne Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at fremsaeligtte indsigelse mod en nabokommunes planforslag hvis forslaget har vaeligsentlig betydning for kommunens udvikling

DIALOG OvER KOmmuNEGRaeligNSER

For at faring et Danmark der haelignger sammen forudsaeligtter det et samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser Enhver kommune planlaeliggning er afhaeligngig af nabokommunens

De statslige interesser omfatter isaeligr at sikre et overordnede sammenhaeligng af forskellige statslige udpegninger og planer Dette kan dreje sig om den statslige Vand- og Natura 2000-planlaeliggning sikring af biodiversitet ved at skabe sammenhaeligng mellem Natura 2000-omraringder skove og nationalparker infrastrukturelle anlaeligg veje mv For at sikre en national sammenhaeligng i saringdanne overordnede udpegninger og hensyn maring kommunerne som ansvarlig planlaeliggningsmyndighed noslashdvendigvis indgaring i taeligtte samspil med nabokommuner

Planlaeliggning for andre emner ndash udover ovennaeligvnte ndash veje stoslashrre naturomraringder aringdale ferie- og fritidsanlaeligg og nationale og regionale rekreative stier ndash kan ogsaring ved samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser skabe bedre sammenhaeligng og funktion af emnet som kan have fordel for kommunen selv eller i et mindre regionalt perspektiv Det er op til kommunerne at vurdere om de vil indgaring i saringdanne fora eller samarbejder

GaeligLDENDE REGIONPLANRETNINGSLINjER

Paring vandomraringdet findes fortsat gaeligldende regionplanretningslinjer som foslashrst vil blive afloslashst med de kommende vandplaner Kommunerne boslashr derfor vaeligre opmaeligrksomme paring ikke at planlaeliggge for bebyggelse og anlaeligg der kan vanskeliggoslashre de initiativer der vil foslashlge af vandplanerne

Ud over de gaeligldende regionplanretningslinjer der bliver afloslashst af vandplanerne er resterende retningslinjer gaeligldende ind til Naturstyrelsen har ophaeligvet dem

KA

PITEL 2 20 Kommende statslige initiativer

vAND- OG NATuRA 2000-PLANER

I oktober 2010 sendte den davaeligrende By- og Landskabsstyrelse forslag til Vand- og Natura 2000-planerne i 6 maringneders offentlig hoslashring Inden da havde forslagene vaeligret i forhoslashring hos beroslashrte myndigheder med det formaringl at de udfoslashrende myndigheder tidligt i planprocessen og forud for den offentlige hoslashring havde mulighed for at bidrage til planforslagene

Saeligrligt skal naeligvnes at regeringen med Aftale om Groslashn Vaeligkst har fastlagt en raeligkke virkemidler der paring en omkostningseffektiv maringde skal sikre at vi lever op til vandplanernes miljoslashmaringl Virkemidlerne i den politiske aftale er valgt ud fra deres omkostningseffektivitet og potentiale for at gennemfoslashre virkemidlerne

Et af de maringlrettede virkemidler er etablering af op til 10000 ha varingdomraringder som skal reducere kvaeliglstof-udledningen til kystvandene Miljoslashministeren aftalte i efteraringret 2009 med KL at kommunerne faringr ansvaret for at planlaeliggge og gennemfoslashre varingdomraringdeprojekterne der er indeholdt i Aftale om Groslashn Vaeligkst Miljoslash-ministeriet koordinerer indsatsen paring nationalt plan De etablerede vandoplandsstyregrupper har indsendt vandoplandsplaner til Miljoslashministeriet med forslag til konkrete varingdomraringdeprojekter Forundersoslashgelser skal klarlaeliggge om projekterne kan gennemfoslashres og om de lever op til krav om bla omkostningseffektivitet og kvaeliglstofreduktion

8

KA

PITEL 2

9

Kommuneplanerne skal foslashlge op paring Vand- og Natura 2000-planerne ved at sikre de udpegede lavbundsarealer der kan genoprettes som varingdomraringder og udbygge sammenhaeligngende naturnetvaeligrk med Natura 2000-omraringder lavbundsarealer skove naturomraringder og oslashkologiske forbindelser

GRoslashN vaeligKST

biogasanlaeligg og lokalisering af store husdyrbrug

Med rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er det aftalt at aeligndre planloven for at forpligte kommunerne til som noget nyt at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg og store husdyrbrug i kommuneplanlaeliggningen Formaringlet er paring forharingnd at forebygge konflikter mellem lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg og andre arealinteresser samt bla at fremme intensiv husdyrproduktion i naeligrheden af biogasproduktionen

Hensigten er bla at fremme lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg saring maringlet om at op til ca 50 af den producerede husdyrgoslashdning kan anvendes energimaeligssigt opfyldes Regeringen vil soslashge planloven aeligndret til kommuneplanrevisionen i 2013 saring kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen saring de lokaliseres hensigtsmaeligssigt i forhold til husdyrbrug jordbrugsforhold beskyttelses-interesser og egnet infrastruktur Disse fremtidige planopgaver vil derfor give behov for en koordinering paring tvaeligrs af kommunegraelignser

Regeringen og KL har indgaringet en aftale den 16 juni 2010 om at skabe mulighed for en tidligere planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg Se endvidere afsnit 52

Der er sat midler af under rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo til at kompensere kommunerne for denne tidlige og frivillige planlaeliggningsindsats lige som der i 2010 er nedsat et midlertidigt biogassekretariat (et statsligt rejsehold) der fortsaeligtter i 2011 med at raringdgive kommunerne ved kommuneplanlaeliggningen af nye stoslashrre biogasanlaeligg herunder om sposlashrgsmaringl vedr VVM

Store husdyrbrug

I forlaeligngelse af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er der med aeligndringen af landbrugsloven aringbnet op for at der kan etableres jordloslashse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder Dette kan betyde at den samlede bygningsmasse for en bedrift vil kunne blive betydeligt stoslashrre saringledes at der i det aringbne land vil kunne opstaring meget store industrilignende byggerier Efter rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forudsaeligttes det at planloven skal aeligndres saring kommunerne fremover inddrager beliggenheden af omraringder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug i kommunernes almindelige planlaeliggning Formaringlet er at sikre en hensigtsmaeligssig placering herunder i forhold til faeliglles biogasanlaeligg som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget Gennem den almindelige planlaeliggning vil der ved lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug kunne tages hensyn til erhvervsudviklings-muligheder almindelig byvaeligkst infrastruktur og en hensigtsmaeligssig placering i forhold til beskyttelses-interesserne i det aringbne land

Planlaeliggning for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyr-brug vil blive et obligatorisk emne som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for Kommunerne faringr muligheden for at planlaeliggge for udviklingen i husdyrproduktionen og grundlaget for en hensigtsmaeligssig beliggenhed af arealer til byggeri paring store husdyrbrug i forhold til omgivelserne paring basis af en samlet planlaeliggningsmaeligssig vurdering Reguleringen af husdyrbrug herunder efter husdyrgodkendelsesloven vil vaeligre den samme uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte omraringder

Akvakultur

Som en del af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forventes der en opfoslashlgning af Akvakulturudvalgets anbefalinger fra 26 maj 2010 at kommunerne skal placere nye store dambrug i respekt for Vand- og Natura 2000-planerne Kommunerne bliver myndighed baringde for planlaeliggningen af anlaeligggene og godkendelsen

KA

PITEL 2

10

AFTALE Om EN GRoslashN TRANSPORTPOLITIK

I 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget en raeligkke aftaler om En groslashn transportpolitik Aftalerneindeholder de overordnede rammer og principper for udviklingen af transportpolitikken for dekommende aringr samt en raeligkke initiativer paring transportomraringdet

Aftalerne sigter paring at styrke den langsigtede prioritering og kontinuitet i fremtidens investerings-beslutninger paring infrastrukturomraringdet under loslashbende hensyntagen til en effektiv ressourceanvendelse hvor der herunder ogsaring gaeliglder fremme af projekter som giver stoslashrst mulig gavn Aftalerne blev i 2010 fulgt op med aftalen om Bedre mobilitet

Regeringen vil via den rullende planlaeliggning fremlaeliggge beslutningsgrundlag og projekter saring derhvert andet aringr er mulighed for at tage stilling til konkrete anlaeliggsprojekter

Transportministeriet udarbejder loslashbende en raeligkke redegoslashrelser og aftaler Saringvel aftalerne om En groslashn transportpolitik fra 2009 aftale om Bedre mobilitet fra 2010 samt de mange andre aftaler der er og bliver indgaringet fremover har alle indflydelse paring den kommunale planlaeliggning Kommunerne er forpligtet til loslashbende at holde sig ajour med hvad der bliver indgaringet af aftaler og hvilke redegoslashrelser der bliver udarbejdet

HAvNE

Miljoslashministeren og transportministeren offentliggjorde i maj 2010 en redegoslashrelse om arealanvendelse i danske havne Redegoslashrelsen viser at det samlede areal til havneformaringl forventes at stige i de kommende aringr Men samtidigt pegede den paring at fremtidige byomdannelser paring og omkring havne i hoslashjere grad end tidligere vil foregaring paring aktive erhvervshavne Paring den baggrund har de to ministerier opstillet en raeligkke statslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlaeliggning De to ministerier er i dialog med KL om hvordan de statslige interesser kan omsaeligttes til en aftale der praeligciserer hvordan disse interesser kan indarbejdes i den kommunale planlaeliggning og hvilke overvejelser der vil indgaring i statens brug af indsigelser mod byomdannelser paring og omkring aktive erhvervshavne

ENERGIFORSyNING OG KLImA

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer paring energiomraringdet for at faring et solidt og velunderbygget grundlag for at fastlaeliggge den fremtidige energipolitik Regeringen offentliggjorde i februar 2010 rapporten rsquoEnergiforsyning - Redegoslashrelse om forsyningssikkerheden i Danmarkrsquo I juni 2010 fremlagde regeringen rsquoNational handlingsplan for vedvarende energi i Danmarkrsquo om opfyldelse af maringlene for vedvarende energi frem til aringr 2020 Hertil kommer at Klimakommissionen den 28 september 2010 har offentliggjort sine resultater overvejelser anbefalinger i rsquoGroslashn Energi ndash Vejen mod et dansk energisystem uden fossile braeligndslerrsquo I forlaeligngelse af Klimakommissionens rapport vil regeringen komme med et oplaeligg til hvordan Danmark bliver uafhaeligngigt af fossile braeligndsler i 2050 Regeringen vil som et led i indsatsen for at udbygge den vedvarende energiforsyning praeligsentere et oplaeligg til en ny energiaftale for perioden efter 2011 hvor den nuvaeligrende aftale om dansk energipolitik udloslashber

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer for at imoslashdegaring klimaaeligndringerne bla etablering af et Videncenter for klimatilpasning og en klimatilpasningsportal

vINDmoslashLLER - AFSTAND TIL OvERORDNEDE vEjE OG jERNbANER

Der har vaeligret stort fokus paring kravet om at vindmoslashller tidligere ikke maringtte placeres naeligrmere overordnede veje end fire gange moslashllens totalhoslashjde bla af hensyn til trafiksikkerhed

Transportministeriet har i foraringret 2010 foretaget en ny vurdering og meddelt at vindmoslashller som udgangspunkt ikke maring placeres naeligrmere veje og baner end 17 gange moslashllens totale hoslashjde dog mindst 250 meter for overordnede veje

Aftaleparterne bag rsquoAftalen om et nationalt testcenter for store vindmoslashller i Oslashsterild som en del af en helhedsloslashsning for placering af testmoslashller frem mod 2020rsquo oslashnsker at afstandskravet for vindmoslashller til overordnede veje og jernbaner vurderes paring ny Regeringen Socialdemokratiet Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har derfor aftalt at Transportministeriet Klima- og Energiministeriet og Miljoslash-ministeriet nedsaeligtter en arbejdsgruppe der ser paring muligheden for at reducere afstandskravet yderligere baringde for saring vidt angaringr afstandskravet paring 17 gange moslashllernes totalhoslashjde og reglen om min 250 meter fra offentlig vej idet der som en del af arbejdet vil indgaring undersoslashgelse af forholdene i udvalgte andre lande og den seneste ekspertviden paring omraringdet Arbejdsgruppen afrapporterer med en indstilling til partierne bag aftalen senest ultimo 2010

KA

PITEL 2

11

Arbejdsgruppen har i december 2010 afgivet rapport til partierne bag Oslashsterild aftalen Det praeligciseres over for kommunerne at den nugaeligldende afstand for vindmoslashller til overordnede veje (17 gange moslashllehoslashjden dog min 250 meter) ikke er en forbudszone men en planlaeliggningszone hvori moslashller kan opstilles hvis en raeligkke trafikale og planlaeliggningsmaeligssige forhold tages i betragtning Det anbefales endvidere i rapporten at der arbejdes med en styrket vejledning af kommunerne paring forholdet omkring vindmoslashllers afstande til veje og jernbaner En ny arbejdsgruppe skal senest juni 2011 fremkomme med det tekniske grundlag for en yderligere reduktion af mindsteafstanden til veje og samtidig udarbejde et saeligt nye retningslinjer for vindmoslashllers afstand til jernbaner

DIALOGFORum Om TuRISmEPLANLaeligGNING

I forlaeligngelse af Oslashkonomi- og Erhvervsministeriets rapport om turismens rammevilkaringr 2010 og regeringens publikation rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo besluttede regeringen at nedsaeligtte et dialogforum som begyndte arbejdet i september 2010 Dialogforum bestaringr af repraeligsentanter for turismens organisationer Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet KL og Danske Regioner Miljoslashministeriet ved Naturstyrelsen varetager formandskabet

Dialogforums opgave er at saeligtte fokus paring de nye tendenser i turismen og paring de rammer muligheder og begraelignsninger som planloven saeligtter for udvikling af turismeerhvervet Dialogforum skal endvidere droslashfte mulighederne for udvikling af nogle mere koncentrerede turistomraringder og mulighederne for udvikling og modernisere af omraringder med potentiale for turisme herunder helaringrsturisme saring attraktions-vaeligrdien kan oslashges og lokalomraringdets service- og beskaeligftigelsesmuligheder forbedres Derudover skal begrebet rsquosammenhaeligngende turistpolitiske overvejelserrsquo operationaliseres saring kommunerne kan bruge de turistpolitiske overvejelser som grundlag for deres udvikling af turismen Dialogforum om turismeplanlaeliggning afrapporterer til Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet i maj 2011

DANmARK I bALANcE I EN GLObAL vERDEN

Regeringen har offentliggjort udspillet rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo hvor man oslashnsker at skabe nye muligheder for planlaeliggningen i yderomraringderne Efter udspillet skal landets yderomraringder bestaringende af 29 kommuner have mulighed for at planlaeliggge til gavn for erhverv bosaeligtning og detailhandel

KA

PITEL 2

21

12

Laeligsevejledning

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen -2013rsquo er opbygget tematisk for at saeligtte fokus paring en helhedsorienteret planlaeliggning med en hovedopdeling paring benyttelse og beskyttelse Benyttelses-kapitlerne omfatter byudvikling saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg Beskyttelseskapitlerne omfatter beskyttelse i det aringbne land Hermed sigter Oversigten paring at kommunale planlaeligggere orienterer sig om de statslige interesser samlet under emnerne for de omraringder der oslashnskes opdateret og ikke under flere forskellige emner

Efter foslashrste kommuneplanrunde i 2009 er det forventningen at kommunerne som planlaeliggningsmyndighed har et godt overblik over planloven og planlovskataloget planlovens sect 11a saring der ikke er behov for at foslashlge opbygningen i planlovens sect 11a stringent

AEligndringen af opbygningen af Oversigten har betydet at flere emner er blevet til selvstaeligndige afsnit som vindmoslashller havne mv der foslashr stod under tekniske anlaeligg Andre emner er blevet til rsquonyersquo afsnit som bygge- og beskyttelseslinjer og byggeri i landsbyer og det aringbne land Her er der tale om emner der foslashr var behandlet under andre emner eller var spredt imellem flere kapitler i den gamle rsquoOversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo Saringdanne redaktionelle aeligndringer betyder ikke en skaeligrpelse eller lempelse af kravene

Regeringen er paring vej med flere stoslashrre politiske initiativer som vil kunne faring betydning for kommuneplan-laeliggningen 2013 naringr de er implementeret i lovgivning og handlingsplaner Disse initiativer beskrives kort i kapitel 2 ndash Kommende statslige initiativer Men indtil de er udmoslashntet i konkrete love eller handlingsplaner er de ikke krav til kommunernes planlaeliggning

Oversigten bestaringr af et katalog over rsquostatslige maringlrsquo og rsquokrav til den kommunale planlaeliggningrsquo Oversigten indeholder ikke nye statslige maringl og krav Alle de naeligvnte statslige maringl vil kunne findes i eksisterende love planer programmer handlingsplaner mv og alle krav vil kunne findes i eksisterende lovgivning landsplan-direktiver mv Kravene saeligtter tilsammen rammerne for det kommunale ansvarsomraringde i planlaeliggningen

Hvert kapitel indledes med en kort indledning til emnet hvor der ses paring sammenhaelignge mellem de enkelte afsnit Hvert afsnit under kapitlerne opbygges med

1 Statslige maringl De statslige maringl er ofte langsigtede og det forventes at kommunerne planlaeliggger for at realisere maringlene

2 Krav til den kommunale planlaeliggningKravene er formuleret efter de love og aftaler hvor der er en vaeligsentlig overordnet interesse hvorfor kravene skal efterleves Under kravene er en uddybende forklaring om hvad formaringlet er og hvordan kravet forventes administreret 3 Henvisning til information fra andre kilderHer kan der vaeligre links til relevante udgivelser websites afgoslashrelser mv

I Oversigten 2013 er rsquoKrav til den kommunale planlaeliggningrsquo blevet kortere og mere praeligcist formuleret Kun rsquoskalrsquo krav er medtaget dvs krav der er forbundet med statslige interesser Derudover kan planloven indeholde krav som ikke er af statslig interesse og dermed ikke i sig selv kan give anledning til statslig indsigelse

Nogle krav er suppleret med en uddybning af formaringlet med kravet en rsquoforklarende tekstrsquo og en omtale af hvordan kravet fortolkes og administreres Til kravene hoslashrer henvisninger saringledes at lovhjemlen fremgaringr

De statslige krav til kommuneplanlaeliggningen kan groft kategoriseres i tre overordnede rsquotyperrsquo

Den foslashrste type krav ndash og det er hovedparten ndash er krav til kommuneplanlaeliggningen der stilles direkte i lovgivningen Hertil hoslashrer ogsaring krav i statslige handlingsplaner og programmer feks krav der foslashlger af anlaeliggslove vedtaget af Folketinget vandmiljoslashplaner o lign af aftaler indgaringet af regeringen aftale om anlaeliggsinvesteringer paring vej- og baneomraringdet o lign eller direkte af internationale naturbeskyttelses-forpligtelser mv

KA

PITEL 2

13

Den anden type krav i Oversigten afspejler at visse udpegninger og reservationer som er foretaget af amterne i regionplanerne med hjemmel i planloven oslashnskes fastholdt hvis de fortsat er aktuelle og realistiske Som eksempler kan naeligvnes regionplanlagte arealreservationer til infrastrukturelle anlaeligg som transmissionsledninger veje jernbaner transportcentre mv en arealreservation for en losseplads fastholdelse af beskyttelsen af saeligrligt vaeligrdifulde naturtyper fastholdelse af resultaterne af mange aringrs amtsligt arbejde med at kortlaeliggge kulturmiljoslasher o lign

Der er en overordnet samfundsmaeligssig ndash og ofte ogsaring samfundsoslashkonomisk interesse ndash i at fastholde disse arealreservationer og beskyttelsesniveauet Desuden er der en overordnet interesse i at udviklingen paring natur- og miljoslashbeskyttelsesomraringdet og andre bevaringsvaeligrdier fastholdes og videreudvikles af kommunerne i kommuneplanlaeliggningen

Den tredje type krav afspejler generelle planprincipper som amterne har skullet laeliggge til grund for deres planlaeliggning og som viderefoslashres som grundlag for kommuneplanerne Der er tale om overordnede plan-principper som er udviklet gennem mange aringrs praksis - bla med udgangspunkt i planlovens formaringls-bestemmelser samt lovbemaeligrkninger - og som staten har lagt til grund ved behandlingen af amternes regionplanforslag Principperne har ogsaring vaeligret meldt ud i de hidtidige udmeldinger om statslige interesser i regionplanlaeliggningen Et eksempel paring et generelt planprincip er at der skal vaeligre en klar graelignse mellem by og land Et andet eksempel er at fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder skal overvejes inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder

De krav der er listet i Oversigten bidrager til at fastlaeliggge de statslige interesser Ovenstaringende tre typer krav vaeliggtes lige Der er for alle kravene et raringderum for hvordan de efterleves lokalt Der er fleksibilitet i hvordan kravene afvejes og udmoslashntes i forhold til hinanden i lokalsamfundet1

De fleste krav henviser til LBEK nr 937 af 240909 om lov om planlaeliggning eller bemaeligrkningerne til lov-forslag L93 2004-05 jf Lov nr 571 af 240605 men citeres for nemhedens skyld som hhv rsquoPlanlovenrsquo og rsquoBemaeligrkninger til 571rsquo Ligeledes gaeliglder for Forslag til lov om aeligndring af lov om planlaeliggning og lov om naturbeskyttelse L191 af 9394 citeres rsquobemaeligrkninger til L191rsquo 1Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo s 28 Miljoslashministeriet 2006

KA

PITEL 3

14

30 Byudvikling

Byernes planlaeliggning er en kommunal opgave Der er imidlertid en raeligkke statslige interesser som kommunerne med deres planlaeliggning for byudviklingen skal vaeligre opmaeligrksomme paring Byerne aeligndrer sig hele tiden og den globale konkurrence stiller fornyede krav til byerne Derfor maring byerne have mulighed for at aeligndre deres fysiske form arealanvendelse og udstraeligkning Det skal blot ske under hensyn til de statslige interesser der ofte vil repraeligsentere andre og tilsvarende vigtige maringlsaeligtninger Byernes udvikling er af afgoslashrende betydning for landets udvikling saeligrligt naringr udviklingen ses over en lang tidshorisont og naringr udviklingen ses paring tvaeligrs af landet AEligndringer i arealanvendelsen i kommunerne er oftest irreversibel Er der en gang bygget boliger erhverv eller andre anvendelser paring et areal saring viser erfaringen at det ikke aeligndrer sig i mange aringr og kun i meget sjaeligldne tilfaeliglde bliver foslashrt tilbage til dets oprindelige anvendelse Alle beslutninger om byudvikling boslashr derfor foretages paring et velafvejet beslutningsgrundlag hvor alle interesser inddrages i overvejelserne herunder ikke mindst de statslige interesser

De statslige interesser i kommunernes planer for byudvikling kan vaeligre meget forskellige En del af interesserne handler om beskyttelse af eksisterende kvaliteter i form af de aringbne landskaber saeligrlige naturomraringder omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og omraringder med en rekreativ vaeligrdi Det gaeliglder eksempelvis kysterne og de saeligrlige Natura 2000-omraringder Ogsaring drikkevandet udgoslashr en statslig interesse hvorfor omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser ogsaring indgaringr i dette kapitel om byudvikling

KA

PITEL 3

15

31

I andre tilfaeliglde handler de statslige interesser om en effektiv udnyttelse af statslig infrastruktur om at undgaring forhindringer for statslige anlaeligg eller om at sikre fortsat mulighed for at drive statslig virksomhed Det er saringledes en statslig interesse at sikre en hensigtsmaeligssig koordinering af byudviklingen med udbygning af infrastrukturen Der gaeliglder saringledes krav om at arealer ved motorveje primaeligrt skal reserveres til transport-tung virksomhed Et andet eksempel er Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner hvor der fortsat skal kunne gennemfoslashres stoslashjende aktiviteter uden problemer med stoslashjramte boliger i nabolaget

Faeliglles for disse krav gaeliglder at der er tale om en interesse som staten varetager for at sikre en sammenhaeligng paring tvaeligrs af kommuner og for beslutninger der har betydning over en lang tidshorisont Med statens krav formuleres saringledes en ramme for kommunernes planlaeliggning indenfor hvilken kommunerne kan planlaeliggge byudviklingen

Afsnittet vedr omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst beskriver maringl og krav til hvordan kommunerne varetager hensynet til omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og til indvindingsoplande til almene vandvaeligrker i tiden frem til at de statslige vandplaner traeligder i kraft Naturstyrelsen vil paring sin hjemme-side offentliggoslashre og orientere om naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft og dermed eventuelt erstatter maringl og krav i dette afsnit

Indtil de statslige vandplaner traeligder i kraft vil det vaeligre regionplanernes retningslinjer der danner grundlag for administrationen af udlaeligg i omraringder omfattet af OSD Regionplanretningslinjerne har status som et landsplandirektiv Naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft overtager de reguleringen af planlaeliggningen inden for OSD og regionplanretningslinjerne ophaeligves efter lov om miljoslashmaringl mv

Der er i kommuneplanlaeliggningen mulighed for udlaeligg af arealer til bymaeligssige formaringl i omraringder omfattet af OSD Disse omraringder anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der skal redegoslashres for de konkrete saeligrlige planlaeliggningsmaeligssige hensyn eller naturmaeligssige og geologiske forhold

Frem til vandplanernes ikrafttraeligden vil udgangspunktet for planlaeliggning i OSD herunder for byudvikling vaeligre de eksisterende regionplanretningslinjer Det betyder at der skal findes arealer hvorparing der kan ske byudvikling Naturstyrelsen vil vejlede kommunerne for planlaeliggning af udlaeligg til byudvikling i OSD omraringder Paring styrelsens hjemmeside vil der blive offentliggjort beskrivelser af konkrete cases og dokumentation om de grundvandsforhold der skal indgaring i planlaeliggningen

Naringr vandplanerne er vedtaget maring planredskaberne indgaring paring rette tid i en helhedsvurdering Vandplanerne udarbejdes med henblik paring at tage vare paring hele vandkredsloslashbet Kommunerne skal udarbejde vandhandle-planer for den konkrete gennemfoslashrelse af vandplanerne Kommuneplaner og lokalplaner maring ikke vaeligre i strid med vandplaner ogeller handlingsplaner

Byvaeligkst og arealanvendelse i byzone

STATSLIGE maringL

Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer og det er et maringl at planlaeliggningen skaber og bevarer levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger erhverv handel service mv Det er et maringl at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder

Det er et maringl at kommunerne gennem deres planlaeliggning etablerer baeligredygtige bystrukturer i relation til detailhandel trafik erhvervs- og boliglokalisering Planlaeliggningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljoslashbelastningen Det er et maringl at boliger arbejdspladser institutioner og andre rejsemaringl placeres saringdan at behovet for transport reduceres og saringledes at der sikres en sammenhaeligng mellem kommunernes planlaeliggning og investeringer i infrastruktur Det er bla et maringl at fremtidens byvaeligkst og trafikskabende funktioner placeres saring det tilskynder til brug af kollektiv trafik

Det er et maringl at der skal vaeligre forskel paring land og by og at der er en klar graelignse mellem by og land Spredt bebyggelse i det aringbne land skal undgarings

Det er saringledes ogsaring et maringl at udlaeligg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det aringbne land begraelignses og at saringdanne arealer primaeligrt reserveres til transporttunge virksomheder Hvis byerne udvikler sig langs motorvejen ud i det aringbne land forsvinder aringbne landskaber og groslashnne kiler

KA

PITEL 3

16

Det er et maringl at der fortsat er aringbne og sammenhaeligngende landskaber mellem byerne Byarealer der er nabo til overordnede veje anlagt i aringbent land typisk motor- og motortrafikveje skal desuden planlaeliggges og udformes under hensyn til byens samspil med vejanlaeliggget herunder visuelle forhold

Der skal fortsat satses paring byomdannelse herunder anvendelse af de nye muligheder for at udlaeliggge byomdannelsesomraringder og omdanne udtjente erhvervsomraringder til blandede byomraringder med boliger erhverv institutioner centerfunktioner og rekreative arealer Maringlet er at en vaeligsentlig del af nybyggeriet sker paring tidligere byarealer og at behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres Samtidigt er det hensigten at byomdannelsen er med til at revitalisere den eksisterende by

Byomdannelsen af havnearealer til andre formaringl herunder boliger skal ogsaring tage hensyn til behovet for at sikre en balance i forhold til udviklingen af havnearealer til havne- og transportrelaterede formaringl Der skal paring nationalt niveau vaeligre tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport Det er et maringl at planlaeliggningen sikrer havnekapacitet til fiskerierhvervets behov og ikke hindrer udviklingsmuligheder for trafikforbindelser og haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser

Der er behov for at supplere vores relativt aringbne byer med taeligttere bydele Derfor er det et maringl at byggeri skal planlaeliggges paring en maringde der baringde oslashkonomiserer med inddragelse af aringbent land og paring samme tid tager hensyn til groslashnne kiler og respekterer graelignsen mellem land og by

Det er et maringl at beslutninger om byvaeligkst foretages paring basis af en helhedsvurdering der bla inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder vandindvindingsomraringder natur og landskab og den regionale udvikling Det er ligeledes et maringl at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer dimensioner udpegede kulturmiljoslasher og bevaringsvaeligrdige bygninger og anlaeligg som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet

Det er et maringl at kommuneplanerne bidrager til en udvikling der kommer hele Danmark til gode og sikrer balance mellem lokale interesser og nationale hensyn Udviklingen i yderomraringderne er paringvirket af den generelle samfundsmaeligssige og oslashkonomiske aktivitet hvor den oslashkonomiske vaeligkst er stoslashrst omkring de store byer Maringlsaeligtningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosaeligtning vaeligkst og erhvervs-udvikling skal foslashlges op i kommunernes planlaeliggning ved bla at understoslashtte mulighederne for begraelignset byggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet

Det er et maringl at friholde de aringbne kyster for ny bebyggelse og anlaeligg og indpasse noslashdvendig og velbegrundet bebyggelse og anlaeligg de steder hvor kysten paringvirkes mindst muligt Ny bebyggelse og nye anlaeligg i eksisterende byzone der allerede er bebygget eller udlagt til bebyggelse skal indpasses i saringvel den bymaeligssige som den kystlandskabelige helhed

Det er et maringl at ny byzone i til boligformaringl i kystnaeligre byer skal udlaeliggges til helaringrsbeboelse og at boliger i byzone anvendes til helaringrsboliger for at skabe grundlag for fortsat liv i byerne aringret rundt

Det er et maringl at adgangen til og langs kysten de rekreative vaeligrdier og de groslashnne kiler fastholdes og forbedres

Det er et maringl at de groslashnne kiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre rekreative interesser oplevelsen af forskellen mellem by og land og byens placering i landskabet

Det er et maringl i forbindelse med nedlaeligggelse af kaserner og oslashvelsespladser hvor ejendomme bliver frigjort til afhaeligndelse at den kommunale planlaeliggning muliggoslashr aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger og anlaeligg til erhvervs- eller boligformaringl saring de samfundsmaeligssige investeringer nyttiggoslashres

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

311 Kommuneplanen skal afgraelignse nye arealer til byzone og denne afgraeligsning skal ske ud fra en helhedsvurdering Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1

Udlaeligg af nye byudviklingsomraringder og aeligndringer af dem skal baseres paring en afvejning af interesserne Paring den ene side skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig byudvikling virksomheder med saeligrlige beliggen-hedskrav fordelingen af byvaeligksten mellem kommunens byer og paring den anden side skal der tages hensyn til de overordnede interesser i det aringbne land herunder rekreative interesser kvalitet i landskabet vandind-vindings- og raringstofinteresserne samt produktions- og strukturforhold mv i jordbrugserhvervet De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort

KA

PITEL 3

17

Udviklingen af bymoslashnstret skal basere sig paring strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling fremtidige samarbejdsmuligheder og netvaeligrksdannelse mellem byer herunder sposlashrgsmaringlet om hvordan yderomraringderne knyttes til den oslashvrige region Ved et revideret bymoslashnster maring det fremgaring af redegoslashrelsen hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kommuneplanens rummelighed til boliger erhverv mv Vurderinger om byvaeligkst skal i oslashvrigt foretages paring baggrund af en raeligkke af de krav som kan findes i kapitel 3-8

312 Der skal vaeligre klare graelignser for byerne og byvaeligkst skal ske indefra og udad saring der sikres forskel mellem by og land og ny spredt bebyggelse i det aringbne land undgarings Bemaeligrk-ninger til L571 sect 11a stk 1 og planprincip paring baggrund af By- og Landzoneloven 11 1970

Klare graelignser for byerne og forskel mellem by og land skal vaeligre med til at der skabes og bevares vaeligrdifulde bebyggelser bymiljoslasher og landskaber Egentlig byvaeligkst ndash baringde erhvervs- og boligbyggeri ndash skal placeres i byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning til eksisterende byer eller bysamfund Se i oslashvrigt afsnit 73 om byggeri i landsbyer og det aringbne land Udlaeligg af byudviklingsomraringder til erhvervsomraringder langs motorveje eller langs andre overordnede veje i det aringbne land loslashsrevet fra de eksisterende byer er ikke i overensstemmelse med oslashnsket om en klar graelignse mellem by og land Se ogsaring nedenfor under krav 313

Landskabskiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land af byens placering i landskabet samt paring at skabe attraktive rammer for rekreation

313 Udlaeligg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begraelignses og udlaeligg reserveres primaeligrt til transporttunge virksomheder Landsplanredegoslashrelse 2006 og planprincip

Udlaeligg ved motorvejen skal fastholdes til transporttungt erhverv Kommunerne skal i deres planlaeliggning respektere de naturhensyn og de offentlige investeringer i at placere motorvejene mest hensynsfuldt i landskabet

Ved transporttunge virksomheder forstarings virksomheder der genererer tung lastbiltrafik Trafik med tunge lastbiler boslashr undgarings i den centrale del af byomraringderne og erhvervsvirksomheder der har saeligrlig voldsom til- og frakoslashrsel med tunge lastbiler boslashr placeres i udkanten af byen og i naeligrheden af de stoslashrre veje med videre vejforbindelse til motorveje via disses til- og frakoslashrsler

314 Arealudlaeligg til byvaeligkst skal svare til stoslashrrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode paring 12 aringr Planlovens sect 11 og bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Arealudlaeligg til nye byomraringder skal fastsaeligttes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug i planperioden til byformaringl og byvaeligkstens fordeling mellem kommunens byer Behovet for arealer til byvaeligkst skal ses i lyset af at nybyggeriet mange steder foregaringr paring arealer der allerede er inddraget til byvaeligkst og ved omdannelse af eksisterende byarealer feks tidligere industri- og havnearealerSe i oslashvrigt krav 712

Hvis der er behov for at reducere en stor rummelighed skal arealer der er vanskelige at forsyne med kollektiv trafik revurderes med henblik paring om de boslashr udtages af rammerne for byvaeligkst

Kommuneplanens hovedstruktur kan indeholde overvejelser om byvaeligkst der raeligkker ud over planperioden paring 12 aringr Overvejelserne kan feks fremgaring af en perspektivdel der ogsaring kan fremgaring af kommuneplanens kortbilag For perspektivarealer maring der ikke fastlaeliggges rammer da de garingr ud over planlaeliggningsperioden for kommuneplanen

Udpegning af perspektivarealer skal vaeligre i overensstemmelse med overordnede statslige interesser paring lige fod med almindelige udlaeligg

315 Kommunerne skal vurdere mulighederne for at inddrage tidligere erhvervs- og havnearealer til andre byformaringl Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 sect 11d

Bestemmelserne i planloven giver kommunerne mulighed for at kommunen kan udlaeliggge saeligrlige byomdannelses-omraringder i kommuneplanen i de situationer hvor tidligere miljoslashbelastende aktiviteter er nedbragt eller er under afvikling og inden for en overgangsperiode er bragt til ophoslashr Her kan anvendelsen af bebyggelse og bebyggede arealer til erhvervsformaringl havneformaringl eller lignende aktiviteter aeligndres til boliger institutioner centre rekreative formaringl eller erhverv der er forenelige med anvendelse af naeligrliggende arealer til boligformaringl

KA

PITEL 3

18

Der er ikke lagt op til at byomdannelsen skal presse velfungerende virksomheder eller havnefunktioner ud af byen saring derfor understreges det at beroslashrte virksomheder og havnefunktioner inddrages i planer om byomdannelse paring det tidligst mulige tidspunkt Se i oslashvrigt afsnit 56 om havne og havneanlaeligg

316 Kommunerne skal inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder overveje en fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder saring de fortsat kan udnyttes til erhverv og ekstensivt udnyttede erhvervsarealer boslashr soslashges udnyttet bedre Planlovens sectsect 11 og 11a stk 1 nr 2

Forud for udlaeligg af nye byudviklingsomraringder skal det vurderes om eksisterende aeligldre erhvervsomraringder kan byfornyes eller om ekstensivt udnyttede erhvervsarealer kan udnyttes bedre Behovet for erhvervsarealer skal ses i lyset af at mange nye erhvervsvirksomheder kan integreres med andre byfunktioner og ikke behoslashver at ligge i deciderede erhvervsomraringder

317 Der skal laeliggges vaeliggt paring en hensigtsmaeligssig udnyttelse af investeringer i feks trafik- og serviceforsyning Planlovens sect 1 og sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Ved planlaeliggning for nye udlaeligg til byudvikling skal der i planlaeliggningen tages udgangspunkt i en helheds-vurdering hvor afholdte eller planlagte investeringer i feks trafik- og serviceforsyning fra kommunen eller anden myndighed indgaringr Investeringer som foslashlge af Aftale om en groslashn transportpolitik skal som eksempel indgaring i helhedsvurderingen hvor det er relevant Se kapitel 2

318 Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsomraringder skal ledsages af retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg saring der ogsaring er planlagt for den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 og 4 sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Naringr kommunerne planlaeliggger for nye byomraringder skal den fremtidige vejbetjening og beliggenheden af trafik-anlaeligg fremgaring Formaringlet er at den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet bliver synlig og faringr sammenhaeligng til infrastrukturen og offentlig betjening

319 Arealudlaeligg med god vejadgang ved motorveje og andre overordnede vejanlaeligg hvor kollektiv trafikbetjening ikke er mulig eller hensigtsmaeligssig skal i kommuneplanens ramme-del primaeligrt forbeholdes aktiviteter der er afhaeligngige af store og tunge transporter Planprincip

Ved lokalisering af virksomheder med stort behov for godstransport skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig vejbetjening Kommuneplanens rammedel skal reservere disse arealer til saeligrligt transportkraeligvende virksomheder

3110 Udlaeligg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Den statslige interesse knytter sig saeligrligt til stoslashjende aktiviteter og fremtidige stoslashjkonsekvenszoner i forbindelse med statslige anlaeligg og anlaeligg af national betydning Det kan feks vaeligre lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvars-ministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner skydebaner samt erhvervshavne Den statslige interesse omfatter ligeledes planlagte udvidelser af de stoslashjende aktiviteter eller planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlaeliggningen skal medvirke til at undgaring fremtidige konflikter i forbindelse med stoslashj som er beregnet i forbindelse med anlaeliggslove eller VVM-vurderinger foretaget af Naturstyrelsen og som fremgaringr af en VVM -redegoslashrelse hvor der typisk er udarbejdet stoslashjkonsekvenszoner

3111 Der maring ikke etableres luftfartshindringer feks bygninger master eller bevoksning over 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

3112 I kystnaeligrhedszonen kan der udlaeliggges noslashdvendige nye byudviklingsarealer paring bag-grund af en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse og lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Bemaeligrkninger til L 191

Formaringlet er at beskytte kysterne ved generelt at begraelignse udlaeligg af arealer til byformaringl paring baggrund af godtgjorte behov Inddragelse af ny byzone til boligomraringder i kystnaeligr byzone forudsaeligttes udlagt til helaringrsbeboelse Anvendelsen af boliger i byzone til helaringrsboliger sikres ved lokalplaner

Byudviklingen skal som hovedregel drejes vaeligk fra kysten for at sikre saring lange aringbne straeligkninger som muligt Hovedprincippet kan fraviges i ganske saeligrlige tilfaeliglde hvor hensynet til kystlandskabets topografi eller tilgraelignsende naturomraringder klart kan begrunde det Se endvidere afsnit 88

KA

PITEL 3

19

32

Paring oslasher halvoslasher og lign der er helt omfattet af kystnaeligrhedszonen kan der fortsat inddrages arealer til noslashdvendig byudvikling Byudviklingen skal paring linje med anden byudvikling i kystnaeligrhedszonen indpasses i kystlandskabet og primaeligrt lokaliseres bag eksisterende bebyggelse

3113 I kystnaeligrhedszonen kan der kun i ganske saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land som forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 2

Formaringlet er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystomraringderne saring de dynamiske processer mellem land og hav kan forloslashbe uhindret og saring vaeligsentlige hensyn til saringrbar flora og fauna respekteres Se endvidere afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Vaeligr ogsaring opmaeligrksom paring Vejledning om kommuneplanlaeliggning (VEJ 9756 af 150508) se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerVejledninger

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Regler og vejledninger mv vedr stoslashj se afsnit 35

For at reducere luftforureningen i stoslashrre byer er der vedtaget en lov med aeligndringer til miljoslashbeskyttelsesloven (se BEK nr 653 neden for) der giver de kommuner i Danmark som allerede har indfoslashrt en miljoslashzone mulig-hed for at skaeligrpe reglerne hvis der er overskridelser af graelignsevaeligrdierne for luftforurening Andre kommuner vil fremover faring mulighed for at indfoslashre miljoslashzoner til at beskytte borgerne mod partikelforurening fra trafikken

BEK nr 653 af 150610 om aeligndring af lov om miljoslashbeskyttelse

Omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst

STATSLIGE maringL

Der er bred politisk enighed om at den danske drikkevandsforsyning skal baseres paring uforurenet grundvand som kun kraeligver en simpel behandling Grundvandsdannelsen sker over aringrtier saring hvis grundvandet foslashrst er blevet forurenet kan det tage lang tid inden grundvandet atter er rent Derfor er forebyggelse og indsats ved kilden afgoslashrende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden I Danmark er det desuden muligt at fjerne eksisterende grundvandstrusler Den generelle beskyttelse af grundvandsressourcerne skal sikre grundvandskvaliteten i alle drikkevandsforekomster

Den danske model lever op til EUrsquos vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv som siger at drikkevandsfore-komsterne skal beskyttes mod forringelse og kemisk forurening saring man reducerer behovet for rensning og overholder kravene i drikkevandsdirektivet inden vandet anvendes til vandforsyning til menneskelig brug

De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som rsquoomraringder med saeligrlige drikke-vandsinteresserrsquo (OSD) som skal daeligkke det nuvaeligrende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet I disse omraringder skal der goslashres en maringlrettet ekstra indsats for at beskytte grundvandet som giver mulighed for at forebygge forurening og at fjerne allerede eksisterende forurening Det er et maringl at drikkevandsfore-komsterne beskyttes for ikke at forringe tilstanden og med henblik paring at nedbringe behovet for at rense vandet Endvidere boslashr tilstanden forbedres ved at planlaeliggge for at fjerne eksisterende forurening feks forurenede grunde

OSD er kerneomraringderne i den maringlrettede grundvandsbeskyttelse Det medfoslashrer at saringdanne omraringder betragtes som strategiske indvindingsomraringder og at kommunerne i deres fysiske planlaeliggning skal tage hensyn til grundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene vandvaeligrker

KA

PITEL 3

20

OSD og indvindingsoplande til almene vandvaeligrker anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der redegoslashres saeligrligt for hensyn til beskyttelse af grundvand I OSD omraringderne hvor saringrbarheden overfor forurenende stoffer er kortlagt og der er vedtaget en indsatsplan kan planlaeliggningen og den administrative indsats maringlrettes i tillaeligg til den generelle grundvandsbeskyttelse I OSD omraringder hvor saringrbarheden endnu ikke er kortlagt gaeliglder den generelle grundvandsbeskyttelse suppleret med de retningslinjer som fandtes i regionplanerne Retningslinjerne regulerer udlaeligg af arealer til aktiviteter og forurenende virksomhed i OSD og indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor OSD Byudvikling ved udlaeliggning af boligomraringder omfattes af de retningslinjer der tilsiger at risikoen ved udlaeligg i det paringgaeligldende omraringde skal vaeligre kendt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

321 Ved placering af byudviklingsomraringder skal alternative beliggenheder til OSD afvejes viden om den geologiske saringrbarhed indenfor OSD skal inddrages ligesom beliggenhed i forhold til boringsnaeligre beskyttelsesomraringder (BNBO) tillaeliggges stor betydning LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse sect 24

322 Kommunens vurdering af saringrbarhed i forbindelse med planlaeliggning for aktiviteter i OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker skal ske paring grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlaeliggning eller hvad der svarer hertil LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 635 af 070610 om vandforsyning mv sect 13b

Kommuner som oslashnsker at planlaeliggge for byudvikling eller lignende i et OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker hvor grundvandets saringrbarhed endnu ikke er kortlagt maring forvente et dokumentations-niveau svarende til et vidensgrundlag paring niveau med den statslige grundvandskortlaeliggning Niveauet for den statslige grundvandskortlaeliggning fremgaringr af gaeligldende vejledninger samt administrationsgrundlaget som findes paring Naturstyrelsens hjemmeside (se under yderligere information) Alternativet for kommunen er at vente til den statslige kortlaeliggning af saringrbarheden i OSD er gennemfoslashrt senest 2015

323 Ved planlaeliggning for placering og indretning af anlaeligg der kan indebaeligre en risiko for forurening af grundvandet

bullIndenforalleredekommune-oglokalplanlagteerhvervsarealerbullVedudlaeliggningafnyearealertilovennaeligvnteaktiviteterogvirksomhederbullTildeponeringafforurenetjord

skal kommunen paringse at der er taget hensyn til beskyttelse af saringvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i saringdanne omraringder Det gaeliglder ogsaring indenfor indvindingsoplande til almene vandvaeligrker LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse kap 3 sect 19 og kap 5

324 Regionplanernes retningslinjer for beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten af vandloslashb soslasher og kystvande har virkning som landsplandirektiv Bemaeligrkninger til L571 afsnit 25 28 jf planlovens sect 3 stk 1

Regionplanens retningslinjer falder bort ved ikrafttraeligden af en vandplan efter lov om miljoslashmaringl mv

yDERLIGERE INFORmATION

For information om OSD og regional status for grundlagskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandregional_status

For information om status for arbejdet med vandplaner se wwwnaturstyrelsendkVANDETVandplaner

Administrationsgrundlag for Miljoslashministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandGrundvandskortlaegning

KA

PITEL 3

21

33Detailhandel

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen ogsaring i mindre bysamfund stationsbyer og mellemstore byer Det forudsaeligtter en definition af byernes rolle i det kommunale bymoslashnster

De eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre og planlaeliggningen skal fremme et varieret butiksudbud i baringde mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de stoslashrre byer

Det er et maringl at transportafstande til butikker begraelignses saring afhaeligngighed af bil ved indkoslashb mindskes Desuden skal arealer til butiksformaringl have god tilgaeligngelighed for alle trafikarter herunder isaeligr den garingende cyklende og kollektive trafik

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

331 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandels-struktur herunder afgraelignsningen af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsomraringder samt fastsaeligttelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte omraringder jf sectsect 5 i-5 r De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort Planlovens sect 11a stk 1 nr 3

332 Kommuneplanen skal indeholde rammer for indholdet af lokalplaner der for hvert rammeomraringde hvor der kan etableres butikker angiver det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformaringl for maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og placeringen af store udvalgsvarebutikker paring mere end 2000 m2 bruttoetageareal Planlovens sect 11b stk 1 nr 7

333 Kommuneplanens redegoslashrelse for den del af planen der indeholder rammer for detailhandel skal indeholde en vurdering af de eksisterende forhold en vurdering af udbygningsbehovet og en vurdering af konsekvenserne af den konkrete placering afgraelignsning og udbygningsramme Planlovens sect 11e stk 4-5 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Kommunerne skal i kommuneplanen sikre en planlaeliggning der understoslashtter formaringlet med planlovens detailhandelsbestemmelser Kommuneplanen skal derfor indeholde retningslinjer og rammer for detailhandels-planlaeliggningen der sikrer en detailhandelsstruktur i overensstemmelse med detailhandelsbestemmelsernes formaringl De ret praeligcise redegoslashrelseskrav til den del af kommuneplanen der indeholder rammer for detailhandel skal sikre et tilstraeligkkeligt grundlag til at kommunen kan fastlaeliggge rammer der understoslashtter formaringlet

Kommuneplanen skal redegoslashre for planens forudsaeligtninger Der skal ogsaring redegoslashres for kommuneplanens sammenhaeligng med kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Da detailhandelsstrukturen har stor betydning paring tvaeligrs af kommunegraelignsen skal redegoslashrelsen indeholde en vurdering af sammenhaeligngen med detailhandelsplanlaeliggningen i nabokommunerne

334 Arealer til butiksformaringl skal som hovedregel udlaeliggges i den centrale del af en by eller en bydel - bymidten eller et bydelscenter Planlovens sect 5m stk 1

Kommunerne skal i planlaeliggningen sikre at arealer til butiksformaringl udlaeliggges i den centrale del af en by (bymidten) eller bydel (bydelscenter) Kravet om en central placering i bydelen bevirker at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden da de i givet fald vil betjene det samme opland

335 Det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl i bydelscentre og lokalcentre maring ikke overstige de i sect 5 p stk1 og 2 beskrevne krav Planlovens sect 5p stk 1 og 2

En bydel maring have en vis stoslashrrelse foslashr der kan udpeges et egentligt centrum for bydelen og derfor kan der kun i de stoslashrre byer over 20000 indbyggere udpeges bydelscentre I byer mellem 20000 og 40000 indbyggere kan der alene planlaeliggges for bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring op til

KA

PITEL 3

22

5000 m2 I byer med mere end 40000 indbyggere fastsaeligtter kommunalbestyrelsen stoslashrrelsen paring det enkelte bydelscenter Der skal vaeligre et passende forhold mellem et bydelscenters stoslashrrelse og indbyggertallet (behovet) i den bydel som centret betjener Derudover maring et bydelscenter ikke planlaeliggges med en stoslashrrelse saring det reelt udgoslashr en konkurrent til bymidten Ud over bymidter og bydelscentre kan der udlaeliggges lokalcentre med et bruttoetageareal til butiksformaringl paring op til 3000 m2

336 AEligndringer i afgraelignsningen af bymidter og bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring mere end 5000 m2 kan kun ske paring baggrund af den statistiske metodePlanlovens sect 5m stk 2 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Den statistiske metode er beskrevet i bekendtgoslashrelse om afgraelignsnings af bymidter og bydelscentre Fastlaeligggelse og aeligndringer af bymidter og bydelscentre skal ske paring baggrund af metoden beskrevet i bekendtgoslashrelsens bilag 1

337 Der kan ikke udlaeliggges nye aflastningsomraringder og eksisterende aflastningsomraringder kan hverken udvides geografisk eller med yderligere bruttoetageareal til butiksformaringl Undtaget herfra er i saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggning for stoslashrre udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i aflastningsomraringderne i Odense Aalborg og Esbjerg I Aringrhus og hovedstadsomraringdet kan der planlaeliggges for aflastningsomraringder i overensstemmelse med landsplandirektiverne herforPlanlovens sectsect 5m stk 14 og 5 sect 5q stk 2 og 5p stk 4

338 Uden for bymidten og bydelscentre kan der udlaeliggges arealer til butikker der alene forhandler biler lystbaringde campingvogne planter havebrugsvarer toslashmmer byggematerialer grus sten- og betonvarer samt moslashbler (saeligrlig pladskraeligvende varer) jf dog sect 11e stk 7 I butikker der forhandler toslashmmer og byggematerialer jf stk 1 nr 3 kan der etableres et saeligrligt afsnit med varer der ikke er saeligrlig pladskraeligvende men som anvendes i forbindelse med toslashmmer og byggematerialer Planlovens sect 5n stk 1 nr 1 og 3

Omraringder for butikker der alene forhandler saeligrlig pladskraeligvende varegrupper skal vaeligre selvstaeligndigt afgraelignset i kommuneplanen jf sect 11a i planloven og omraringderne kan ikke vaeligre sammenfaldende med omraringderne udpeget til bymidte bydelscenter lokalcenter eller aflastningsomraringde

339 Der kan ikke fastsaeligttes butiksstoslashrrelser der overstiger de i sect 5q fastlagte bruttoetagearealer Planlovens sect 5q

Undtaget fra hovedreglen er lovligt bestaringende butikker der i forbindelse med fornyelse af plangrundlaget kan indskrives i en lokalplan for det givne omraringde Det skal i planen anfoslashres at den paringgaeligldende butik opretholdes som lovligt bestaringende

3310 Den kommunale planlaeliggning for detailhandel i hovedstadsomraringdet skal vaeligre i overensstemmelse med landsplandirektivet om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder herunder bymidter og aflastningsomraringder hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i hovedstadsomraringdet Planlovens sect 5m stk 4

Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet traringdte i kraft den 15 november 2008

yDERLIGERE INFORmATION I efteraringret 2007 har miljoslashministeren udarbejdet en bekendtgoslashrelse for afgraelignsning af bymidter og bydelscentre som kommunerne skal benytte i deres planlaeliggning Bekendtgoslashrelsen er et redskab der identificerer bymidtefunktioner og hvor i byerne bymidtebydelscenterfunktioner reelt ligger Den statistiske metode fremgaringr af bilag 1 til bekendtgoslashrelsen BEK nr 1093 af 110907

Miljoslashministeren har i 2008 udgivet landsplandirektiver et for Aringrhus og et for hovedstadsomraringdet som udpeger omraringder til detailhandel herunder omraringder til udvalgsvarebutikker over 2000 msup2

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet (CIR nr 67 af 311008)Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsomraringder i Aringrhus hvori der kan placeres udvalgsvare-butikker over 2000 msup2 (CIR nr 57 af 171008)

By ndash og Landskabsstyrelsen har i 2010 udgivet Vejledning om detailhandelsplanlaeliggning Se vejledningen wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerBylivDetailhandelDetailhandelsvejledning

KA

PITEL 3

23

34Virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne udpeger tilstraeligkkelige arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse vand- natur- og grundvandsinteresser og hvor et behov for megen godstransport er tilgodeset

Det er et maringl at planlaeliggningen for udpegning af nye arealer baseres paring en kortlaeliggning af behovet paring tvaeligrs af kommunerne og resulterer i at de bedst egnede omraringder bliver udlagt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

341 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder mv hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening maring stilles saeligrlige beliggenhedskrav Planlovens sect 11a stk 1 nr 6

Det er samfundsmaeligssigt vaeligsentligt at kommunerne i deres planlaeliggning sikrer at der er egnede arealer til de typer af virksomheder og anlaeligg der ikke kan placeres i byernes erhvervsomraringder eller som har behov for en saeligrlig beliggenhed uden for byerne

342 Kommuneplanens retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav skal hvile paring en samlet vurdering af udviklingen i kommunen og omfatte en periode paring 12 aringr Planlovens sect 11 sect 11 stk 2 og sect 11f stk 2

Det drejer sig om ganske faring virksomheder inden for en raeligkke brancher med meget forskelligartede krav til beliggenheden Der vil ikke findes egnede arealer eller vaeligre behov for at udpege nye arealer til alle disse virksomhedstyper i alle kommuner Det forventes derfor at kommunerne foretager de individuelle udpegninger ud fra en helhedsvurdering af behovene og af lokaliseringsmuligheder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Kommunerne vurderer behovet for virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og identificerer egnede arealer Arealreservationer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav kan kun udtages paring baggrund af en revurdering af behovet herunder en vurdering af det regionale behov

343 Kommunen skal vurdere egnede arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper Planlovens sect 11 stk 4 og sect 11a stk 1 nr 6

Kommunerne skal paring baggrund af den samlede vurdering af behovet finde de egnede arealer til de kortlagte virksomhedstyper og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper De udlagte arealer skal derfor forbeholdes til disse anlaeliggs- og virksomhedstyper Der skal herunder tages hensyn til vand- og natur-beskyttelsesinteresserne og til beskyttelse af grundvandsressourcen herunder hensynet til eventuelle vedtagne vandplaner Natura-2000 planer og handleplanerne for realisering af disse

344 Planlaeliggning af anvendelsen af omkringliggende omraringder skal ske under hensyntagen til disse virksomheders saeligrlige behov Planlovens sect 11a stk 1 nr 6 og 8

Det er ligeledes vigtigt at planlaeliggning af arealanvendelsen omkring omraringder der er udlagt til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav sker paring baggrund af en vurdering af eventuelle konflikter i forhold til disse virksomheders behov herunder med respekt for afstandskravene og for behovet for megen godstransport Saeligrligt hensyn boslashr tages ved foslashlgende virksomhederbull Virksomhederherunderrisikovirksomhederderkanparingfoslashrenaboomraringderstoregenerskaludlaeliggges langt fra omraringder med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse bull Virksomhederderindebaeligrerrisikoforforureningafgrundvandetboslashrplacereshvorderikkeer grundvandsinteresser bull Affaldsdeponeringerskaludfragrundvandshensynetlokalisereskystnaeligrtumiddelbartudenfor kystnaeligrhedszonen Undtagelsesvis og kun hvis anlaeliggget er noslashdvendigt kan det placeres i kystnaeligrhedszonen Hvor en eventuel nedsivning af stoffer sker kystnaeligrt skal lokaliseringen derudover vurderes i forhold til havomraringdets eventuelle saeligrlige saringrbarhed paring stedet bull Virksomhedermedmegentunggodstransportsamttransportcentreboslashrlokaliseresiomraringdertaeligtopad det overordnede trafiknet saring trafikale gener minimeres og sikkerhedshensynene er tilgodeset

KA

PITEL 3

24

35

345 Risikoen for stoslashrre uheld skal inddrages i planlaeliggningen forud for fastlaeligggelse af bestemmelser for arealanvendelse i kommuneplaner hvis arealet ligger inden for 500 m eller i en laeligngere naeligrmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed BEK nr 1666 af 141206 om kontrol med risikoen for stoslashrre uheld med farlige stoffer og Miljoslashministeriets CIR nr 37 af 200406 om planlaeliggning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed

Det er vigtigt at kommunerne i forbindelse med aeligndringer af kommuneplaner samt ved udarbejdelse af lokalplaner er opmaeligrksomme paring risikoforholdene og sikrer at der ikke sker uhensigtsmaeligssig planlaeliggning af arealanvendelsen omkring risikovirksomheder

Der blev med risikobekendtgoslashrelsen indfoslashrt en forstaeligrket forpligtelse til koordination mellem risiko- og planmyndigheder hvor kommunerne ved tilvejebringelse eller aeligndring af planer der beroslashrer risikovirksom-heder og deres omgivelser skal foretage en forudgaringende hoslashring af risikomyndighederne mens miljoslashmyndig-hedernes vurderinger ved etablering af eller vaeligsentlige aeligndringerudbygninger af risikovirksomheder skal foregaring paring grundlag af en udtalelse indhentet fra planmyndigheden

Enkelte risikoanlaeligg vil i forbindelse med en konkret risikovurdering vise at sikkerhedskravene i forhold til saeligrlige arealanvendelsestyper foslashrst er overholdt i en vis afstand fra virksomhedens skel Disse afstande skal indgaring i plangrundlaget og hvor det er relevant skal vurderingerne foretages for afstande ud over de 500 m der er naeligvnt i cirkulaeligret

346 Der maring ikke etableres anlaeligg der kan tiltraeligkke fugle inden for en afstand af 13 km fra de flyvepladser der er omfattet af BL 3-16 med mindre det er dokumenteret at der ikke vil vaeligre foroslashget risiko for sammenstoslashd mellem fugle og fly som foslashlge heraf Statens Luftfartsvaeligsen ndash bestemmelser om civil luftfart BL 3-16 jf LBK 731 af 210607

Dette kan omfatte rensningsanlaeligg eller affaldsbehandlingsanlaeliggdeponier

yDERLIGERE INFORmATION

Virksomheder der stiller saeligrlige krav til beliggenheden er meget forskelligartede og listen og eksempler fremgaringr af Miljoslashministeriets Haringndbog om Miljoslash og Planlaeliggning Se wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2004handboghtm

Bestemmelser om forholdsregler til nedsaeligttelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartoslashjer og fuglepattedyr paring flyvepladser kan findes paring wwwslvdkDokumenterdswebGetDocument-1173_16pdf

Vejledning - rsquoVejledning til flyvepladser vedr anlaeligg med risiko for tiltraeligkning af fugle naeligr flyvepladserrsquo kan findes paring wwwslvdkindexphpoption=com_contentamptask=viewampid=721ampItemid=57

Stoslashjbelastede arealer og begraelignsning af stoslashj

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne i deres planlaeliggning medvirker til at forebygge konflikter mellem stoslashjende og stoslashjfoslashlsomme aktiviteter og arealanvendelser og at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashj ved etablering af afskaeligrmningsforanstaltninger

Paring den ene side skal det sikres at trafikstoslashj og stoslashj fra virksomheder mv begraelignses til et niveau som sikrer at ingen udsaeligttes for vaeligsentlige negative sundhedsparingvirkninger Paring den anden side er det et maringl at de stoslashjende virksomheders behov for egnede arealer skal tilgodeses og det er en maringlsaeligtning at der findes egnede placeringer der imoslashdekommer et voksende behov for stoslashjende fritidsaktiviteter

KA

PITEL 3

25

Det er et maringl at der sikres mulighed for etablering og udvidelser af stoslashrre infrastrukturelle anlaeligg som motor- og motortrafikveje transportcentre jernbaner havne og flyvepladser Forsvarsministeriets behov for oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner med staeligrkt stoslashjende aktiviteter skal tilgodeses

Det er et maringl at kommunerne udarbejder stoslashjhandlingsplaner Det er et maringl at der skal sikres stilleomraringder i det aringbne land hvor det er muligt at opleve naturens stilhed Mange stoslashrre kommuner skal udarbejde lokale stoslashjhandlingsplaner hvor de kan udpege stilleomraringder feks parker og groslashnne omraringder i byerne

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

351 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashjgener Udlaeligg af stoslashjbelastede omraringder til boliger rekreative formaringl eller andre stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser forudsaeligtter at der samtidigt planlaeliggges for afskaeligrmnings-foranstaltninger mv der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener Planlovens sect 11a stk 1 nr 8 og sect 15a og BEK 717 af 150610 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner sect 25 og 26

Reglen betyder at de fremtidige beboere sikres mod stoslashjulemper samtidig med at de eksisterende lovligt etablerede stoslashjende virksomheder samt forsvarets oslashvelsesanlaeligg stoslashjende fritidsanlaeligg mv ikke udsaeligttes for krav om oslashget stoslashjbekaeligmpelse Et omraringde betragtes som stoslashjbelastet naringr stoslashjniveauet af den aktuelle type stoslashj er hoslashjere end Miljoslashstyrelsens vejledende graelignsevaeligrdi for den paringgaeligldende anlaeliggstype (vejstoslashj stoslashj fra jernbaner virksomheder Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner stoslashjende fritidsanlaeligg flyvepladser Forsvarsministeriets flyvestationer mv)

Stoslashjbekendtgoslashrelsen som implementerer EUrsquos stoslashjdirektiv fastsaeligtter regler for kortlaeliggning af ekstern stoslashj og for udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner der kan forebygge og reducere ekstern stoslashj navnlig naringr stoslashjbelastningen kan indebaeligre skadelige virkninger for menneskers sundhed

Miljoslashstyrelsen har for de vaeligsentligste typer stoslashjende anlaeligg udstedt stoslashjregulerende bekendtgoslashrelser samt vejledninger hvor der er fastsat vejledende graelignsevaeligrdier og som beskriver metoder til beregning af stoslashjkonsekvensomraringderne omkring anlaeligggene Planlaeliggges der for stoslashjfoslashlsom arealanvendelse inden for et saringdant stoslashjkonsekvensomraringde skal der samtidigt fastlaeliggges bestemmelser der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener

For at forebygge konflikter mellem stoslashjende anlaeligg og stoslashjfoslashlsom anvendelse skal kommuneplanerne fastholde stoslashjkonsekvenszoner omkring flyvepladser flyvestationer forsvarets skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder trafikanlaeligg og fritidsanlaeligg Er det noslashdvendigt skal behov for stoslashjkonsekvenszoner opdateres og suppleres med nye stoslashjkonsekvensomraringder for de veje virksomheder mv der ikke har vaeligret medtaget

352 Naringr der planlaeliggges for byomdannelse hvor stoslashjbelastede omraringder udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse skal der foreligge sikkerhed for at stoslashjbelastningen er bragt til ophoslashr inden for en periode paring ca 8 aringr Planloven sect 15a stk 2

En saeligrlig situation er byomdannelsesomraringder hvor et erhvervsomraringde under afvikling paringbegyndes udnyttet til nye mere stoslashjfoslashlsomme formaringl Her skal en overgangsordning sikre at de virksomheder der skal blive i omraringdet er indstillet paring den nye anvendelse og at de faringr en rimelig frist til at tilpasse sig til den Der er lagt op til at byomdannelse ikke skal presse velfungerende virksomheder ud af byen og det pointeres at nogle typer af omraringder hvor der ikke er udsigt til at stoslashjen fjernes indenfor en begraelignset periode er uegnet til byomdannelse

353 Byfornyelse mv indenfor stoslashjkonsekvensomraringdet omkring Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner er alene mulig med Miljoslashministerens tilladelse Planloven sect 15a stk 3

Det forudsaeligttes at stoslashjniveauet ikke vaeligsentligt overstiger en LC DEN paring 55 dB

354 Kommuneplanens redegoslashrelse for planens forudsaeligtninger skal vise de stoslashjbelastede omraringder og stilleomraringder kortlagt i henhold til Stoslashjbekendtgoslashrelsen Planlovens sect 11e stk 1 nr 3

KA

PITEL 3

26

Ifoslashlge stoslashjbekendtgoslashrelsen skal nogle kommuner udarbejde stoslashjkortlaeliggninger og handlingsplaner for de stoslashrste samlede byomraringder samt for stoslashrre kommuneveje jernbaner og lufthavne Kommunerne har desuden mulighed for at udpege stilleomraringder i forbindelse med stoslashjkortlaeliggningen Kortlaeliggning og stoslashjhandlings-planen skal som minimum revideres hver 5 aringr Transportministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning og udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner for de stoslashrre statsveje samt det statsejede jernbanenet herunder ogsaring Metroen De regionale trafikselskaber er ansvarlige for kortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner for de baner der er ejet af trafikselskaberne i den udstraeligkning der er tale om stoslashrre jernbaner eller jernbaner indenfor stoslashrre samlede byomraringder

Forsvarsministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning af Forsvarsministeriet skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Bekendtgoslashrelse nr 468 af 14 juni 2006 om stoslashjregulering af forsvarets oslashvelsespladser og skyde- og oslashvelsesterraeligner Bekendtgoslashrelse nr 821 af 23 oktober 1997 om stoslashj fra hurtigfaeligrger Bekendtgoslashrelse 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller Bekendtgoslashrelse nr 717 af 13 juni 2006 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner (Stoslashjbekendtgoslashrelsen)

Miljoslashstyrelsens vejledningerVejledning nr 81997 om beregning af stoslashjkonsekvensomraringder omkring forsvarets oslashvelsesomraringder Vejledning nr 1 1995 om skydebanerVejledning nr 21995 om stoslashj fra skydebaner Vejledning nr 51994 om stoslashj fra flyvepladser Vejledning nr 22006 om stoslashj fra forlystelsesparker Vejledning nr 22005 om stoslashj fra motorsportsbaner Vejledning nr11997 om stoslashj og vibrationer fra jernbaner med tillaeligg fra 2007 Vejledning nr 42007 stoslashj fra veje Vejledning nr 51984 om ekstern stoslashj fra virksomheder med tillaeligg fra 2007Vejledning nr 3 2003 om Ekstern stoslashj i byomdannelsesomraringderVejledning nr 4 2006 Stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner

Vejledninger love og regler om stoslashj kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejregler_vejledninger

Miljoslashstyrelsens vejledninger om stoslashj kan ses paringwwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejstoejgraenser

Information om stoslashjhandlingsplaner herunder pjece til kommunerne kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejkortlaegning_af_stoejstoejhandlingsplanerwwwmstdkNRrdonlyresA653E9A6-F0E3-4713-BA21-1C80974941E70styr_paa_stoejenpdf

27

KA

PITEL 3

KA

PITEL 4

28

Saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet

Hovedstadsomraringdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden ekskl Bornholm samt Greve Koslashge Lejre Roskilde Solroslashd og Stevns kommuner i Region Sjaeliglland De statslige interesser i dette afsnit gaeliglder for kommuner i hovedstadsomraringdet og suppleres af interesserne der beskrives i de oslashvrige kapitler

Hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Planloven har derfor et saeligrligt kapitel om hovedstadsomraringdets planlaeliggning Heri fastlaeliggges de helt overordnede principper for byudvikling byomdannelse og kollektive hensyn mv Miljoslashministeren konkretiserer principperne i et landsplandirektiv aktuelt i Fingerplan 2007 En del af disse interesser i hovedstadsomraringdet er ikke beskrevet i detaljer i Oversigten men indgaringr blot med en henvisning til Fingerplan 2007

40

KA

PITEL 4

29

STATSLIGE maringL

Hovedstadsomraringdet skal staring staeligrkt i den internationale konkurrence og derfor er det et maringl at sikre en fortsat udvikling af omraringdets konkurrenceevne og kvaliteter som bosaeligtnings- og erhvervsomraringde Det er ligeledes et maringl at udnytte de muligheder som et oslashget samarbejde paring tvaeligrs af Oslashresund rummer samt at styrke hovedstaden i forhold til andre storbyregioner i Europa

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet er underlagt en raeligkke saeligrlige bestemmelser da hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Byen og trafiksystemerne skal haelignge sammen og byen og det groslashnne skal haelignge sammen Det er derfor et maringl at kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet udfoslashres paring grundlag af en vurdering af udviklingen i omraringdet som helhed og at udviklingen i den enkelte kommune bidrager til en udvikling som er gunstig for hovedstadsomraringdet som helhed Det er bla afgoslashrende at byudvikling af regional betydning koordineres med udbygning af hovedstadsomraringdets overordnede infrastruktur med saeligrlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur viderefoslashres og at de groslashnne kiler ikke inddrages til byzone byfunktioner eller anvendes til bymaeligssige fritidsanlaeligg

Det er et maringl at det indre storbyomraringde de naeligre forstaeligder og de ydre dele af byfingrene skal have del i den regionale vaeligkst Byudviklingen i det oslashvrige hovedstadsomraringde skal vaeligre af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund

Det er et maringl at undgaring byspredning og udlaeliggning af nye byudviklingsomraringder skal begraelignses Udbygning af de stationsnaeligre arealer og omdannelse af byomraringder som er velintegreret i byen skal fremmes

Det er et maringl at Koslashbenhavns Lufthavn skal vaeligre et internationalt knudepunkt for flytrafikken i hele Norden og Oslashstersoslashregionen og lufthavnen skal vaeligre med til at sikre fortsat vaeligkst og dynamik i Oslashresundsregionen

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

41 Kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring ikke stride mod reglerne i landsplandirektivet for hovedstadsomraringdets planlaeliggning - rsquoFingerplan 2007rsquo Planlovens sect 11 stk 4

Fingerplan 2007 indeholder saeligrlige regler for udlaeligg af arealer til byudvikling og sommerhusomraringde byomdannelse beliggenheden af omraringder til forskellige byformaringl stationsnaeligr lokalisering raeligkkefoslashlge-planlaeliggning konsekvensvurderinger transportkorridorer beliggenheden af trafikanlaeligg beliggenheden af arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og for beliggenheden af arealer til regionale friluftsformaringl (de groslashnne kiler)

yDERLIGERE INFORmATION

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring i oslashvrigt ikke stride imod foslashlgende landsplandirektiver

bull MiljoslashministerietsCIRnr127af141209omLandsplandirektivomkrydstogtterminalvedKoslashbenhavns Nordhavnbull MiljoslashministerietsCIRnr106af271009omLandsplandirektivomgenanvendelseafAuderoslashdlejrenbull MiljoslashministerietsCIR1Hnr9294af1206-09omLandsplandirektivforafgraelignsningogrammefor anvendelse af den groslashnne kile gennem flyvestation Vaeligrloslashsebull MiljoslashministerietsCIRnr57af171008omLandsplandirektivfordetailhandelihovedstadsomraringdet Landsplandirektivet fastlaeliggger beliggenheden af bymidter bydelscentre og storbyomraringde i hoved- stadsomraringdet I det indre storbyomraringde i hovedstadsomraringdet kan der udlaeliggges mere end eacuten bymidte

Derudover er der udstedt et landsplandirektiv i form af et cirkulaeligre om udbygning af Koslashbenhavns Lufthavn i Kastrup (Miljoslashministeriets CIR nr 56 af 30 april 1997) med bygge- og anvendelsesregulerende bestemmelser for omraringder uden for lufthavnen der er belastet af stoslashj fra trafikken paring lufthavnen

Information om planlaeliggning i hovedstadsomraringdet og Fingerplanen 2007 kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHovedstadsomraadet

KA

PITEL 5

30

50 Forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg anlaeliggKapitlet behandler maringl og krav for samspillet mellem kommuneplaner og sektorplaner for energi herunder vedvarende energi infrastruktur og havne samt affaldsbehandling Der anvendes store ressourcer paring disse typer af infrastruktur af offentlige myndigheder og private virksomheder Det er baggrunden for krav om at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlaeligg og trafikanlaeligg

Beliggenhed og linjefoslashring af overordnede anlaeligg af national interesse er fastlagt i projekterings- og anlaeliggslove landsplandirektiver mv som kommuneplanlaeliggningen skal overholde I andre tilfaeliglde fastlaeliggges beliggenheden og linjefoslashringen i kommuneplanen

Redegoslashrelsen for kommuneplanens forudsaeligtninger skal omfatte eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlaeliggslove samt til trafikplaner Kommuneplanen er vaeligrktoslashjet for samordning af beslutninger om beliggenhed af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg med andre hensyn og i de tilfaeliglde hvor beliggenhed og linjefoslashring af anlaeligggene ikke er fastlagt i projekterings- eller anlaeliggslove tillige et vaeligrktoslashj til afvejning af forskellige interesser Lokalisering og linjefoslashring af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg vil ofte skulle afvejes mod byudvikling og andre benyttelsesinteresser og beskyttelsesinteresser som natur grundvand miljoslash og landskab

KA

PITEL 5

31

51

52

Naturgasledninger

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at de eksisterende arealreservationer til etablering af naturgastransmissionsanlaeligg naturgaslagre og regionale naturgasledninger opretholdes

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen aringbner mulighed for arealreservationer til andre naturgas-transmissionsanlaeligg regionale naturgasledninger og naturgaslagre mv

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

511 De eksisterende arealreservationer til naturgasnettet i kommuneplanerne skal opretholdes Planlovens sect 11a stk1 nr 5

Afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgastransmissionsledninger skal respekteres Her kan naeligvnes at der omkring Energinetdkrsquos transmissionsledninger er tinglyst en 2x20m zone inden for hvilken der ikke maring opfoslashres bygninger til ophold for mennesker

Ny bebyggelse eller aeligndret anvendelse af arealer naeligr eksisterende transmissionsledninger kan i saeligrlige tilfaeliglde medfoslashre krav om aeligndring af den planlagte udnyttelse af arealer eller aeligndret ledningsplacering

yDERLIGERE INFORmATION

Vedr observationszone omkring ledninger se Miljoslashministeriets CIR nr 183 af 261184 om lokalplanforslag og zonelovsansoslashgninger vedroslashrende arealer indenfor 200 meters afstand paring hver side af transmissions-ledningerne for olie og naturgas

Miljoslashministeriets reservation af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark CIR nr 35 af 280278 om 1 etapeCIR nr 129 af 020879 om 2 etape CIR nr 109 af 260581 om 3 etape

Herudover andre af Miljoslashministeriets cirkulaeligrerCIR nr 14006 af 011084 om fastlaeligggelse af arealer til en naturgasledning fra Gevninge til elvaeligrket ved KyndbyCIR nr 31 af 250291 om naturgaslager ved StenlilleCIR nr 16 af 250102 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst med aeligndringscirkulaeligre CIR nr 10363 af 120405 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst

Groslashn Vaeligkst og biogasanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at op til 50 af husdyrgoslashdningen i landet kan anvendes til groslashn energi i 2020 i form af biogas For at opnaring maringlet forudsaeligttes det at der gennemfoslashres en kommunal planlaeliggning for lokalisering af biogasanlaeligg

Regeringen vil derfor soslashge planloven aeligndret saringledes at kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen senest med vedtagelsen af kommuneplan 2013 I vurderingen af den bedste placering af disse anlaeligg skal der indgaring hensynet til landbrugsejendomme som goslashdningsleverandoslashr omgivelserne og traceacuteer til veje og gasledninger Det er et maringl at kommunerne arbejder sammen for at finde den bedste lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg

KA

PITEL 5

32

53

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

521 Kommunerne skal igennem planlaeliggningen sikre sammenhaeligng imellem husdyrgoslashd-ningens tilstedevaeligrelse og biogasanlaeligggenes lokalisering Lovforslag om Groslashn Vaeligkst og bemaeligrkninger til sect 2 stk 1

Indtil aeligndringen af planloven er vedtaget er det frivilligt for kommunerne at planlaeliggge for biogasanlaeligg

522 Ved planlaeliggning for lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg skal der tages foslashlgende hovedhensynbull Primaeligrt beliggenhed i forhold til gyllehusdyrgrundlag

Hertil kommerbull Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskabbull Kulturmiljoslasher og fredede fortidsminderbull Vej- og tilkoslashrselsforholdbull NabohensynAftale af 16 juni 2010 imellem miljoslashministeren og KL vedr planlaeliggning for faeliglles biogasanlaeligg i perioden 2010-2013

For imidlertid at soslashge en tidlig planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg gennemfoslashrt saring hurtigt som muligt har miljoslashministeren indgaringet en aftale med Kommunernes Landsforening om udarbejdelse af kommune-plantillaeligg for lokaliseringen af minimum 50 faeliglles biogasanlaeligg allerede fra 2010

Aftalen tager sigte paring kommuneplanlaeliggning for stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg til behandling af husdyrgoslashdning fra flere jordbrugsbedrifter ejet og drevet af en selvstaeligndig juridisk enhed der er saeligrskilt matrikuleret Aftalen vil saringledes ikke omfatte biogasanlaeligg der etableres paring en enkelt ejendom (garingrdanlaeligg) Lokalisering af arealer til stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg udarbejdes paring grundlag af saringvel de nyeste jordbrugsanalyser som kommunernes udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Kontaktadresse til biogassekretariat wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningDet_danske_plansystemKommuneplanDetaabnelandBiogassekretariatet

Vindmoslashller

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at Danmark paring sigt skal goslashre sin energiforsyning fri af fossile braeligndsler og det forventes at vindmoslashller ogsaring i fremtiden skal udgoslashre en vaeligsentlig del af elforsyningen

Det er derfor et statsligt maringl at fremme opstillingen af vindmoslashller i Danmark baringde til havs og til lands saring der fortsat er mulighed for udbygning med vindmoslashller Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmoslashlleomraringder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse maringl

Der er regeringens maringl at Danmark i 2020 skal vaeligre blandt de tre mest energieffektive lande i OECD Samtidig skal Danmark vaeligre blandt de tre lande i verden der loslashfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Maringlsaeligtningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt paring vejen mod maringlet om uafhaeligngighed af fossile braeligndsler Den fremadrettede proces vil indebaeligre en langsigtet omstilling paring en raeligkke omraringderbull BaringdedencentraleogdendecentraleenergiproduktionvilskulleomstillestilVE(vindbiomasseogandre effektive energikilder) i et taeligt internationalt samarbejdebull Detdanskesamfundvililangthoslashjeregradendhidtilskullebaseresparingelektricitetfremforandretyper energi

Danmark har forpligtet sig til et maringl om 30 vedvarende energi i aringr 2020

Det er regeringens maringl at Danmark i 2050 er uafhaeligngigt af olie gas og kul Dette skal narings ved bla at udbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind mere biomasse og flere elbiler

KA

PITEL 5

33

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

531 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmoslashller i overens-stemmelse med vindmoslashllecirkulaeligret Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Miljoslashministeriets CIR1H nr 9295 af 220509 om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller

Cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (Vindmoslashllecirkulaeligret) har til formaringl at udpegningen af vindmoslashlleomraringder skal ske i den overordnede planlaeliggning og indeholder en raeligkke bestemmelser der bla skal sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i planlaeliggningsarbejdet for vindmoslashller

532 Vindmoslashller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljoslashministeriets bekendtgoslashrelse nr 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashller

Ved opstilling af vindmoslashller skal stoslashjkravene i ovennaeligvnte bekendtgoslashrelse overholdes

533 Vindmoslashller med en totalhoslashjde paring 100 m eller mere skal anmeldes til Trafikstyrelsen LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sect 67a

Opfoslashrelsen af anlaeliggget maring ikke paringbegyndes foslashr sagen er behandlet og der af Trafikstyrelsen er udstedt en attest om at hindringen ikke skoslashnnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed

534 Vindmoslashller maring ikke placeres saringledes at de er i konflikt med de hoslashjdebegraelignsninger der fremgaringr af indflyvningsplanerne for de godkendte flyvepladser LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61 63 67 og 68

Trafikstyrelsen kan nedlaeliggge forbud eller stille krav om afmaeligrkning af hoslashje genstande De hoslashjdebegraelign-sende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlaeligg skal respekteres og der kan ikke anbringes indretninger i naeligrheden af disse anlaeligg som kan udsaeligtte luftfartens sikkerhed for fare uden at saringdanne projekter har vaeligret forelagt Trafikstyrelsen

535 Af flysikkerhedsmaeligssige grunde hoslashres Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forud for udpegning af vindmoslashlleomraringder naeligrmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationer og naeligrmere 5 km fra Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraelignerLBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 67 67a og 68

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

536 Planlaeliggning for vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen kraeligver en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 1

Vindforhold er en funktionel begrundelse Lokalisering af vindmoslashller paring baggrund af en funktionel begrundelse om vindgode forhold forudsaeligtter en naeligrmere afvejning over for natur- og landskabsinteresserne i kyst- naeligrhedszonen

Vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Se afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Miljoslashministeriets cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (CIR1H nr 9295 af 220509)Vejledning om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (VEJ nr 9296 af 220509)BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashllerRapport fra regeringens planlaeliggningsudvalg for vindmoslashller paring land 2007 rsquoStore vindmoslashller i det aringbne land ndash en vurdering af de landskabelige konsekvenserrsquoBEK nr 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning (VVM-bekendtgoslashrelsen)LBEK nr 731 af 2106-07 om luftfart sect 67 eller sect 68Lov nr 647 af 150610 om testcenter for store moslashller ved Oslashsterild Lov nr 1392 af 271208 om fremme af vedvarende energi

Information om cirkulaeligre og vejledning om vindmoslashller samt vindmoslashllesekretariat kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landVindmoeller

KA

PITEL 5

34

54

55

Hoslashjspaelignding

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at planmyndigheden samarbejder med den systemansvarlige virksomhed i dens arbejde med at udbygge og kabellaeliggge transmissionsnettet med henblik paring at reducere generne fra eksisterende og nye hoslashjspaeligndingsforbindelser

Det er et maringl at den samlede langsigtede planlaeliggning af hoslashjspaeligndingsnettet sker paring grundlag af de principper der er fastlagt i retningslinjer der blev tiltraringdt af Folketinget i 2008

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

541 De eksisterende reservationer til hoslashjspaeligndingsanlaeligg skal fremgaring af kommuneplanenPlanlovens sect 11a stk1 nr 5

yDERLIGERE INFORmATION

Retningslinjer for udbygning og kabellaeliggning af hoslashjspaeligndingsanlaeligg fra 8 oktober 2008 wwwftdksamling20081almdelEPUBilag53612811PDF

Energinetdk tilrettelaeliggger i samarbejde med planmyndigheden en samlet langsigtet planlaeliggning med naeligrmere prioritering af aeligndringerne i det eksisterende hoslashjspaeligndingsnet og af den kommende udbygning med henblik paring at nedbringe generne fra luftledninger mest muligt

Trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en groslashn transport politik fra januar 2009 Nogle af initiativerne i Aftale om en groslashn transportpolitik stoslashtter i saeligrlig grad de overordnede interesser i planlaeliggningen lige som nogle af aftalens initiativer er saeligrligt relevante for den kommunale planlaeliggning

Aftalen om en groslashn transportpolitik indeholder bla foslashlgende overordnede principper for en groslashnnere transportpolitikbull TransportensCO2-udledning skal ned bull DenkollektivetransportskalloslashftedetmesteaffremtidensvaeligkstitrafikkenJernbanenskalvaeligre paringlidelig sikker og topmodernebull Vejkapacitetenskaludbyggesdeacuterhvorbehoveterstoslashrstdvsdeacuterhvorderidagerdestoslashrstetraeligngsels- problemer men ogsaring hvor man kan se at den fremtidige trafikvaeligkst som foslashlge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kraeligve en udbygning af infrastrukturenbull Cyklismenskalfremmes-valgafcyklensomtransportmiddeleratforetraeligkkehvordeterenrealistisk mulighedbull Broervejeogjernbanermaringikkeoslashdelaeligggeuerstattelignaturbull Stoslashjogluftforureningibyerneskalned

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning skal vaeligre helhedsorienteret for at sikre en sammenhaeligngende overordnet transportstruktur

Det er et maringl at sikre arealer til fremtidige infrastrukturanlaeligg herunder noslashdvendige stoslashjkonsekvenszoner i planlaeliggningen

KA

PITEL 5

35

Det er et maringl med kommuneplanlaeliggningen at den bidrager til en reduktion i vaeligksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold og at det bliver muligt at benytte miljoslashvenlige transportformer

Det er et maringl at der sker en koordinering mellem den kommunale den mellemkommunale og den statslige transportplanlaeliggning for at sikre en sammenhaeligngende transportstruktur

Ved udlaeligg af nye og ved aeligndret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et maringl at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at der ikke lokaliseres nye trafikanlaeligg i internationale naturbeskyttelsesomraringder og saring vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i naeligrheden af omraringder udpeget som stilleomraringder

Det er et maringl at undgaring barrierevirkning for dyr planter og mennesker naringr der placeres og udformes lokale trafikanlaeligg i det aringbne land

Det er et maringl at der ved placering og udformning af lokale trafikanlaeligg i det aringbne land tages hensyn til naturen - herunder oslashkologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige vaeligrdier og udpegede kulturmiljoslasher

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

551 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg Planlovens sect 11a stk 1 nr 4

Retningslinjerne omfatter saringvel kommunens egne trafikanlaeligg som statslige trafikanlaeligg inden for kommunens omraringde samt udbygningsmaringlene herfor

Retningslinjer for hidtidige udlaeligg til vej- og banereservationer opretholdes og der skal udarbejdes retningslinjer for arealer til fremtidige vej- og baneanlaeligg Det omfatter de hidtidige arealreservationer i kommuneplanerne og de vej- og baneprojekter og trafikaftaler som regeringen har indgaringet paring vej- og baneomraringdet Ligeledes gaeliglder de indgaringede aftaler paring baneomraringdet jf regeringens aftale af 2003 supplerende i 2005 samt i rsquoAftale om en groslashn transportpolitikrsquo

552 Det skal klarlaeliggges gennem kommuneplanlaeliggningen saringfremt lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes enten at kunne faring konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlaeligg eller at det vurderes at kommuneplanen kan faring trafikale konsekvenser der raeligkker ud over kommunegraelignsenPlanlovens sect 11a stk 1 nr 4 og LBEK nr 893 af 090909 om offentlige veje sectsect 27-29

Kommuneplanlaeliggning skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af trafikanlaeligg Efter vejloven er vejplanlaeliggningen som sektorplanlaeliggning henlagt til de enkelte vejbestyrelser hver for deres vejnet Kommunalbestyrelserne tager stilling til vejprojekter baringde som planmyndighed og som vejbestyrelse Efter vejloven er der fastsat hoslashringsprocedurer der skal sikre koordineringen af de forskellige vejbestyrelsers vejplaner saringledes at der er gensidig orientering om planerne og evt forhandlinger herom

Ved udlaeligg af nye byomraringder og udformning af lokale trafikanlaeligg op til eksisterende overordnede veje og baner er det vigtigt at respektere de hensyn til natur landskab og kulturmiljoslash der blev taget ved etablering af de paringgaeligldende anlaeligg Det gaeliglder bla faunapassager eller andre afvaeligrgeforanstaltninger der kan vaeligre etableret paring grund af EUrsquos habitatdirektiv

553 Af kommuneplanens redegoslashrelse skal sammenhaeligngen med trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetrafik fremgaring Planlovens sect 11e stk 1 nr 9

Til belysning af planens sammenhaeligng med ovennaeligvnte trafikplaner redegoslashres der for de trafikale konsekvenser af udlaeligg af nyt byomraringde herunder mulighederne for at sikre adgang til kollektiv trafik

554 Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes paring kommuneplanens kortbilagPlanlovens sect 11 stk 3

Formaringlet er at sikre at arealerne ikke disponeres til andre formaringl og at sikre at de arealinteresser der er knyttet til anlaeliggget som feks stoslashjkonsekvenszoner respekteres

KA

PITEL 5

36

555 Den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlaeliggslove skal indgaring som retningslinjer i kommuneplanerne Planlovens sect 11a stk 1 nr 4 og bemaeligrkninger til L571

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove henvises til Transportministeriets hjemmeside se under yderligere information

556 Kommuneplanen skal sikre en fortsat anvendelse af Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner Det skal ske ved at sikre at nye veje ikke gennemskaeligrer omraringderne og ved at sikre mulighed for trafikafvikling til og fra Forsvarsministeriets ejendomme

557 Udlaeligg af arealer til byzone og sommerhusomraringder skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter herunder planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Det er en statslig interesse at forebygge konflikter om stoslashj mellem arealer udlagt bla til statslige trafikanlaeligg (lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner motorveje mv) og udlaeligg af arealer til stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser

Der henvises i oslashvrigt til afsnit 35 om stoslashjbelastede arealer for yderligere oplysninger om krav der skal begraelignse stoslashjgener

558 Kommunerne skal respektere indflyvningsplaner og servitutbelagte omraringder omkring flyvepladserne og visse luftfartsanlaeligg LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

Der fremgaringr af luftfartsloven krav om arealreservationer i forbindelse med luftfartsanlaeligg og flyvepladser der staringr aringbne for offentligheden Disse er sikret via hoslashjdebegraelignsende indflyvningsplaner der saeligtter begraelignsninger for hvor hoslashjt der maring bygges i naeligrheden af flyvepladserne Indflyvningsplanerne er for en stor del servitut-belagte Endvidere er der servitutter for omraringderne omkring visse luftfartsanlaeligg (radionavigations-anlaeligg og radarer) der benyttes af luftfarten Evt projekter der strider mod disse skal forelaeliggges Trafikstyrelsen

yDERLIGERE INFORmATION

Kommuneplanerne skal laeliggge statslige og andre overordnede planer om fremtidige vej- og baneanlaeligg til grund Det drejer sig om arealreservationer til statslige vej- og baneanlaeligg med projekterings- eller anlaeliggslov om vejplaner for landeveje der pr 11 2007 er opklassificeret til hovedlandeveje samt om hovedlandevejsforlaeliggninger mv paring Transportministeriets vejplan for hovedlandeveje i oslashvrigt samt vejstraeligkninger der indgaringr i aktuelle undersoslashgelser

Statslige og andre overordnede planer om fremtidige vejanlaeligg er ikke til hinder for at kommunerne kan aringbne mulighed for yderligere lokale veje

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove httptrmdkdalovstofaspx

Ifoslashlge lov nr 582 af 240605 om Trafikselskaber skal staten mindst hvert 4 aringr udarbejde en trafikplan for den jernbanetrafik der udfoslashres som offentlig servicetrafik paring kontrakt med staten Derudover skal de regionale trafikselskaber med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert 4 aringr udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik der varetages af trafikselskabet

Vedr Vejplanlaeliggning se kap 3 i Transportministeriets CIR nr 132 af 061285 om lov om offentlige veje

Aftale om en groslashn transportpolitik kan findes paring wwwtrmdkDAPublikationer2009Aftaler+om+En+groslashn+transportpolitikaspx

KA

PITEL 5

37

Havne og havneanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af havne som udgoslashr effektive transportknudepunkter og erhvervsomraringder for aktive konkurrencedygtige virksomheder i samspil med udviklingen af byen i oslashvrigt

Det er et maringl at der paring nationalt niveau er tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport feks havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen herunder forsyning med og fremstilling af biobraeligndsler udskibning af olieprodukter elvaeligrkernes havne og oplag mv og arealerne udvikles og placeres saring de er placeret hensigtsmaeligssigt i forhold til den oslashvrige infrastruktur

Det er ligeledes et maringl at planlaeliggningen ikke hindrer udviklingsmulighederne for haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser som containergods og vindmoslashller Paring nationalt niveau skal der sikres arealer til overordnede trafikforbindelser og godsstroslashmme feks RORO eller faeligrgefart

Det er et maringl at der sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution af marine raringstoffer

Det er et maringl at der paring nationalt niveau skal der vaeligre tilstraeligkkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov

Det er et maringl at der i kommuneplanlaeliggningen forebygges miljoslashkonflikter ved feks zonering og tilsvarende tiltag og kommuneplanlaeliggningen forholder sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

561 Planlaeliggning for nye trafikhavneanlaeligg forudsaeligtter en planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b nr 2

Ved vurdering af det funktionelle behov for stoslashrre havnefaciliteter er behovet paring laeligngere sigt en afgoslashrende forudsaeligtning Nyudlaeligg af arealer til havneformaringl skal indpasses saring natur- og landskabsinteresser gives hoslashj prioritet Trafikhavne er undtaget fra bestemmelsen om at der ikke boslashr opfoslashres bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse

Ved evt opfyld af havnen forudsaeligttes en funktionel begrundelse under hensyn til havnens fortsatte funktion som havn og bevaring af vaeligrdifulde sammenhaelignge mellem by og vand

Reservationer for trafikhavneanlaeligg og andre overordnede infrastrukturanlaeligg som veje og jernbaner kan foretages i kystnaeligrhedszonen forudsat at Trafikministeren finder at der foreligger en saeligrlig begrundelse og at naturgivne forhold i oslashvrigt opretholdes i kystomraringderne og i de lavvandede marine omraringder

562 At der kun undtagelsesvis planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter opfyldning paring soslashterritoriet til andet end noslashdvendige havnefunktioner og infrastrukturformaringl Bemaeligrkninger til L571

Bestemmelsen tager sigte paring at undgaring unoslashdvendige indgreb i kysten ved at minimere behov for kystbeskyttelse og fastholde mest mulig kyst underlagt naturlige kystprocesser

yDERLIGERE INFORmATION

Naringr forurenede havbundssedimenter oslashnskes bortskaffet paring deponeringsanlaeligg (spulefelter etc) paring landjorden er det kommunernes ansvar at sikre den noslashdvendige kapacitet Jf afsnit 57 I lyset heraf er det ekstra vigtigt i kommuneplanlaeliggningen at kommunerne har fokus paring at sikre en tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring kort sigt (dvs en 4-aringrig periode) henholdsvis at sikre at der er udlagt arealreservationer der sikrer tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring langt sigt (dvs en 12-aringrig periode)

Redegoslashrelse om arealanvendelsen ved de danske havne kan findes paring wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHavneRedegoerelse_om_havnearealerdefaulthtm

56

KA

PITEL 5

38

57 Affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg (kystnaeligr placering)

STATSLIGE maringL

Mest muligt affald skal genanvendes og det affald der ikke kan genanvendes skal saring vidt muligt energiudnyttes ved forbraelignding mens andelen der deponeres oslashnskes reduceret mest muligt under hensyn til miljoslash og oslashkonomi Det er derfor et maringl at energiudnyttelsen optimeres og der sikres tilstraeligkkelig forbraeligndingskapacitet

Det er et maringl at der i kommuneplanen fastlaeliggges retningslinjer for lokaliseringen af den noslashdvendige kapacitet for nye affaldsforbraeligndings- og deponeringsanlaeligg samt udvidelser af bestaringende anlaeligg Kapacitetsbehovet fremgaringr af kommunens affaldsplan Lokaliseringen maring ikke vaeligre i konflikt med nationale miljoslash- og naturinteresser

Ved lokalisering af nye deponeringsanlaeligg fastholdes den hidtidige praksis - jf den statslige retningslinje udmeldt i 1991 - som et maringl at nye deponeringsanlaeligg altid skal placeres kystnaeligrt dvs hvor der er en entydig og ubrudt grundvandsstroslashmning fra deponeringsanlaeliggget mod et marint vandomraringde Det er et vigtigt lokaliseringsprincip under hensyntagen til anden natur og saringrbare overfladevandomraringder - for at beskytte grundvand mod forurening og forsyningen med rent drikkevand

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

571 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndingsanlaeligg og stoslashrre affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Bemaeligrkninger til L571

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndings- og deponeringsanlaeligg og placeres der hvor varmen kan udnyttes Kommunernes Affaldsplanlaeliggning skal udarbejdes i overens-stemmelse med Affaldsstrategi 2009-12 og affaldsstrategi 10 og arealudlaeligggene skal stoslashrrelsesmaeligssigt og lokaliseringsmaeligssigt vaeligre i overensstemmelse hermed Som udgangspunkt opretholdes gaeligldende arealreservationer til denne anlaeliggstype for at sikre placering af denne vanskeligt lokaliserbare anlaeliggstype Ophaeligves gaeligldende arealreservationer ledsages de af udpegninger af nye lokaliseringer for at sikre tilstraeligkkelig deponeringskapacitet

572 Udpegninger til lokalisering af affaldsanlaeligg herunder deponeringsanlaeligg maring ikke vaeligre i konflikt med statslige miljoslash- og naturinteresser herunder grundvandsinteresserBEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg

Affaldsbehandlingsanlaeligg - herunder deponeringsanlaeligg - er omfattet af de krav der gaeliglder for virksom-heder med saeligrlige beliggenhedskrav ndash se afs 34 Nye anlaeligg til affaldsdeponering skal altid placeres kystnaeligrt jf definition af kystnaeligrhed i deponeringsbekendtgoslashrelsen hvor afstroslashmningen af grundvand sker mod havet dvs enten i omraringdet umiddelbart bag kystnaeligrhedszonen og maksimalt 15 km ind i landet eller hvor dette ikke er muligt inden for kystnaeligrhedszonen under stoslashrst mulig hensyntagen til naturen og saringrbare marine vandomraringder Hensyntagen hertil vil blive vurderet i den obligatoriske VVM for deponeringsanlaeligg hvor det som hovedregel er kommunerne der har baringde VVM-kompetencen og godkendelseskompetencen efter miljoslashbeskyttelsesloven

Afhaeligngigt af de konkrete forhold kan der vaeligre andre hensyn til beskyttelse af natur og landskab som skal varetages ndash herunder trafikale hensyn ved affaldstransporter til deponeringsanlaeliggget

yDERLIGERE INFORmATION

Af sect 13 i bekendtgoslashrelse nr 1632 af 211210 om affald fremgaringr det at kommunerne hvert 6 aringr skal udarbejde en 12-aringrig plan for den kommunale haringndtering af affald

BEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg kan findes paring wwwmstdkVirksomhed_og_myndighedAffaldDeponering

KA

PITEL 5

39

58VVM

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at anlaeligg og projekter paring land der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt placeres og udformes miljoslashmaeligssigt rigtigt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

581 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden og udformningen af enkeltanlaeligg der maring antages at paringvirke miljoslashet i vaeligsentlig grad Planlovens sect 11a stk 1 nr 7

Retningslinjer for VVM-pligtige anlaeligg opstaringr ad hoc og vil som saringdan ikke indgaring som tema i kommuneplanrevisionen Et saeligrligt tema er eksisterende kommuneplantillaeligg for VVM-pligtige anlaeligg

582 Anlaeligg og projekter der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt maring foslashrst igangsaeligttes naringr der er tilvejebragt de noslashdvendige kommuneplanretningslinjer ledsaget af en redegoslashrelse indeholdende en vurdering af anlaeligggets eller projektets virkninger paring miljoslashet i form af en miljoslashrapport en VVM-redegoslashrelse Planlovens sect 11g stk 1

VVM-reglerne udgoslashr en del af kommuneplanlaeliggningen men er knyttet til konkrete anlaeliggsprojekter VVM-reglerne indebaeligrer at der i forbindelse med et VVM-pligtigt anlaeliggsprojekt skal udarbejdes et tillaeligg til kommuneplanen (ofte kaldet VVM-tillaeligg) samtidig med at der gennemfoslashres en vurdering af anlaeligggets virkninger paring miljoslashet (en VVM-redegoslashrelse) Et VVM-tillaeligg er et kommuneplantillaeligg for anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og en VVM-redegoslashrelse er en redegoslashrelse til et kommuneplantillaeligg som omhandler et anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og opfylder indholdskravene - jf bekendtgoslashrelse nr 1335 af 061206 sect 7 og bilag 4

Kommuneplantillaeligg bortfalder ved en kommuneplanrevision da de normalt vil blive optaget i kommune-planen ved en revision Imidlertid vil det som regel ikke vaeligre hensigtsmaeligssigt blot at optage de rammer og retningslinjer der fremgaringr af et kommuneplantillaeligg idet disse tillaeligg skal ses i sammenhaeligng med det konkrete anlaeligg og den tilknyttede VVM-redegoslashrelse Det anbefales derfor i det omfang det er noslashdvendigt og de fortsat er aktuelle at opretholde tillaeligggenes gyldighed ved at opliste dem i den reviderede kommuneplan

yDERLIGERE INFORmATION

Se Miljoslashministeriets vejledning om VVM i planloven (VEJ nr 9339 af 120309) wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMLovgivning_for_miloevurderingVejledninger_VVM

VVM-reglerne kan ses af BEK 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMVVM

KA

PITEL 6

40

60 Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

Gode friluftsmuligheder er en del af velfaeligrden der ogsaring kan understoslashtte sundhed og livskvalitet Fritids-muligheder er vaeligsentlige for baringde lokalbefolkningen turisterhvervet bosaeligtning og erhvervslokalisering De forskellige fritidsaktiviteter stiller forskellige krav til lokalisering og omgivelserne En del har natur og landskab som forudsaeligtning

Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg omfatter en bred vifte af funktioner og anlaeligg som sigter paring baringde lokale beboere byturister og kystturister Derfor beroslashrer planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og fritids-anlaeligg meget forskellige omraringder som naeligrrekreative omraringder i byerne byhoteller kystbyer og kystomraringderne Oversigten skelner af praktiske grunde mellem planlaeliggningen i kystomraringderne og i baglandet idet kravene til og mulighederne for nybyggeri og udvikling af ferie- og fritidsanlaeligg er forskellige Planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og friluftsanlaeligg i baglandet er en planlaeliggningsmaeligssig udfordring paring linje med planlaeliggning for byvaeligkst og anden arealanvendelse I kystnaeligrhedszonen er der saeligrlige krav til planlaeliggning for og lokalisering af nybyggeri og stoslashrre udvidelser af eksisterende ferie- og fritidsanlaeligg Ligesom der kraeligves en saeligrlig begrundelse herunder en redegoslashrelse for de sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser Derfor behandles planlaeliggning for turisme og ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen grundigt i afsnit 62

I visse dele af landet udgoslashr eller forventes turismen at bidrage vaeligsentligt til udviklingen I yderomraringderne specielt i kystomraringderne er der et stort erhvervsmaeligssigt potentiale for turisme Det stiller saeligrlige krav til god planlaeliggning og omtanke for at beskytte landskabs- og naturvaeligrdier i forbindelse med udnyttelsen af potentialet Udfordringen er at udvikle en turisme der er til gavn for lokalsamfundet uden at underminere hovedattraktionen natur miljoslash og kystlandskab

KA

PITEL 6

41

61

En overordnet prioritering vil goslashre det muligt at vurdere hvor og hvordan udviklingen af turismen skal finde sted og om eksisterende arealreservationer stadig er aktuelle Prioritering kan ligeledes danne baggrund for konkrete vurderinger af behovet for nybyggeri herunder om anlaeligg kan lokaliseres uden for kystnaeligrhedszonen

Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for nye reservationer til ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Det kan vaeligre hensigtsmaeligssigt at udbrede dem til omraringderne uden for kystnaeligrhedszonen og nabokommuner afhaeligngigt af turistoplandets stoslashrrelse

Udarbejdelse af en friluftsstrategi herunder planlaeliggge og udbygge rekreative faeligrdsels- og friluftsmuligheder i det aringbne land der kan danne grundlag for gode oplevelser for saringvel lokalbefolkning som turister

Friluftsliv

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at mulighederne for at dyrke friluftslivet oslashges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlaeliggning saring velfaeligrd sundhed og livskvalitet forbedres

Det er et maringl at kolonihaveomraringder fortsat skal vaeligre en vaeligsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskaeligftigelse i fritiden

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING 611 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl herunder kolonihaver og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 9 sect 1 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Retningslinjen skal fastsaeligtte rammerne for de krav kommunerne stiller til placering af de forskellige fritids-formaringl samt sikre at golfbaner placeres i overensstemmelse med den aftale miljoslashministeren i juni 2005 indgik med Dansk Golf Union og KL om lokalisering af golfbaner De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommer-husomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for kommuneplanens retningslinjer

612 Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner som sikrer at der er udlagt bynaeligre arealer til kolonihaver i et antal og med en placering der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlaeliggge kolonihaver i kommunen Planlovens sect 11c sect 3 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Varige kolonihaveomraringder kan kun nedlaeliggges efter kommunal tilladelse og forudsat der forinden tilvejebringes et nyt omraringde til erstatning for det omraringdet der nedlaeliggges

613 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandloslashb soslasher kystvande samt udpegede badevandsomraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 18 BEK nr 165 af 230209 om badevand og badeomraringder

Kravet omfatter feks den rekreative anvendelse af vandloslashb soslasher og kystvande til sejlads fiskeri samt bade-vandsomraringder der er omfattet af badevandsbekendtgoslashrelsen Retningslinjerne for anvendelse maring ikke stride mod vandomraringdernes kvalitetsmaringlsaeligtninger der er opretholdt i regionplanerne indtil de afloslashses af vandplanerne

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om golfbaner wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landgolfbanerLokalisering af Golfbaner Miljoslashministeriet januar 2006 wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2006Lokalisering_golfbanerhtmGolf natur og friluftsliv Dansk Golf Union marts 2007 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyresC0C24D17-46A3-49FC-9667-09D69A31ECEE38215naturgolf_nypdf

KA

PITEL 6

42

Turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at forbedre mulighederne for vaeligkst i dansk turisme og udnytte de danske styrker inden for naturoplevelser og baeligredygtig turisme

Det er et maringl at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesoslashkonomi

Det er et maringl at bevare kystnaeligre hoteller og det kraeligver stor paringpasselighed i planlaeliggningen at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder Det gaeliglder ogsaring naringr eksisterende eller planlagte hoteller oslashnskes omdannet til private ferieboliger eller andre formaringl og naringr planlagte arealreservationer til hoteller oslashnskes anvendt til andre formaringl

Det er et maringl at nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende lokaliseres saring de indgaringr i samspil med eksisterende bysamfund eller eksisterende stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser Saring de nye ferie- og fritidsanlaeligg kan oslashge omraringdets attraktionsvaeligrdi og bidrage til at forbedre den lokale service og de lokale beskaeligftigelsesmuligheder

Det er et maringl at deltidsbosaeligtning i eksisterende helaringrsboliger i omraringder praeligget af fraflytning og med ringe eftersposlashrgsel efter helaringrsboliger kan modvirke tomme boliger

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

621 Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk1 nr 4

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser bygger paring kommunens strategiske overvejelser og maringl for turismeudviklingen inden for turistoplandet Oplandet vil ofte omfatte baringde kystnaeligrhedszonen byerne og omraringderne bag kystnaeligrhedszonen og ofte ikke vaeligre begraelignset af kommunegraelignser Derfor vil samarbejde mellem flere kommuner om udvikling af turisme kunne indebaeligre synergi

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser skal med udgangspunkt i baringde nationale og lokale forventninger til turismeudviklingen og vurdering af potentiale og udviklingsmuligheder goslashre det muligt at vurdere hvor vidt eksisterende uudnyttede reservationer er aktuelle og hvor og i hvilket omfang lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg kan finde sted i kystnaeligrhedszonen

622 Nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende anlaeligg skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk 1 nr 4

Nye ferie- og fritidsanlaeligg skal indpasses i kystlandskabet saring de indgaringr i et samspil med eksisterende anlaeligg og ikke virker dominerende i forhold til de eksisterende forhold Lokaliseringen skal ske ud fra hovedprincipperne om bagved og i tilknytning til eksisterende bebyggelse Nyanlaeligg maring ikke lokaliseres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Se i oslashvrigt kapitel 88

623 Nye lystbaringdehavne maring ikke placeres i det aringbne kystlandskab Bemaeligrkninger til L191

Formaringlet er at friholde de aringbne kyster Nye anlaeligg maring derfor ikke placeres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Planlaeliggning for lystbaringdehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af den eksisterende kapacitet i de naeligrmeste lystbaringdehavne og mulighederne for at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne

624 Der maring ikke planlaeliggges for nye sommerhusomraringder i kystnaeligrhedszonen og eksisterende sommerhusomraringder skal fastholdes til ferieformaringl Planlovens sect 5b stk 1 nr 3

Det betyder at der ikke kan udlaeliggges nye sommerhusomraringder udover de sommerhusomraringder der er udlagt i forbindelse med den saeligrlige ordning i landsplandirektivet efter planlovens sect 5b stk 2 Men eksisterende uudnyttede sommerhusomraringder kan aeligndres til andre former for ferie- og fritidsformaringl naringr det er foreneligt med omraringdets karakter af ferieomraringde

62

KA

PITEL 6

43

63

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om turisme se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landTurisme

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Adgang til det aringbne land naturen og kysten

STATSLIGE maringL Det er et maringl at naturen baseret paring respekt for naturvaeligrdierne goslashres mere tilgaeligngelig saring stadig flere danskere faringr mulighed for at bruge den

Det er et maringl at sikre bedre adgangsmuligheder til det aringbne land saring landskaberne kan opleves af alle

Det er et maringl at skabe gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative omraringder dvs fremme offentlig adgang til skove soslasher vandloslashb og kyster til gavn for baringde lokalbefolkningen og turismen herunder den voksende oplevelsesoslashkonomi uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesaeligttes

Det er et maringl at adgangen til de rekreative kystvaeligrdier bevares for den brede befolkning

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

631 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 9

De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommerhusomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for at planlaeliggge for faeligrdselsmuligheder ad vandre- cykel- og rideruter og reducerer barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

632 Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges Planlovens sect 5b stk 1 nr 5

Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges Specielt i forbindelse med aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger anlaeligg der hidtil har haft offentlig adgang maring den offentlige adgang til kystvaeligrdierne ikke forringes Derfor maring der udvises stor paringpasselighed i planlaeliggningen for at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder i forbindelse med oslashnsker om anvendelse af eksisterende eller planlagte kystnaeligre hoteller til private ferieboliger eller andre formaringl

yDERLIGERE INFORmATION

Lovgivning og vejledninger wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landkystnaerhedszonen

Kommuneplanvejledning afsnit E5 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres893CD51D-1880-46B1-B846-CBBCBD64D4190Vejledning_kommuneplan08pdf

Lokalplanvejledning afsnit 35 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres7ED5553E-CE26-4364-90A7-18519CD560A80Vejledning_om_lokalplanlaegning_HWUpdf

Idraeligt for alle Breddeidraeligtsudvalgets rapport 2009 wwwkumdkdaServicemenuPublikationer2009

KA

PITEL 7

44

70 Benyttelse i det aringbne land

Planlaeliggningen af det aringbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse De primaeligre benyttelses-interesser i det aringbne land er jordbrug og skovbrug Disse interesser skal afvejes med beskyttelsesinteresserne og de rekreative interesser i det aringbne land Derudover er det aringbne land under pres fra byudvikling og infrastrukturanlaeligg

Varetagelsen af benyttelsesinteresserne i det aringbne land handler derfor dels om at begraelignse den maeligngde areal som inddrages til byudvikling og infrastrukturanlaeligg og dels om at sikre et godt samspil mellem de interesser som hoslashrer hjemme i det aringbne land

Ved benyttelsen af det aringbne land er det saringledes vigtigt at medtaelignke beskyttelsesinteresserne Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og oslashge den biologiske mangfoldighed De er med til at sikre godt drikkevand da grundvand dannet under skov har en hoslashj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord hvor der anvendes goslashdning og pesticider De begraelignser drivhusgas i atmosfaeligren ved lagring af kulstof i traeligerne og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsomraringder

KA

PITEL 7

45

71

Strukturaeligndringerne i jordbrugserhvervene har stor indflydelse paring mange landdistrikters udvikling med hensyn til beskaeligftigelse indtaeliggts- og bosaeligtningsmuligheder De har ogsaring en vaeligsentlig indflydelse paring landskabet og mulighederne for at beskytte landskabelige vaeligrdier Samtidig giver ny miljoslashteknologi nye perspektiver for produktionsformer og natur- miljoslash- og landskabsbeskyttelsen i jordbrugsdriften Samlet set indebaeligrer dette store udfordringer for planlaeliggningen herunder at der sikres den bedst mulige lokalisering af intensiv husdyr- og anden landbrugsproduktion i forhold til ressourcegrundlaget det vil sige jordens dyrkningsmaeligssige egenskaber og hensynene til beskyttelse af vandkvaliteten de lokale og regionale naturvaeligrdier herunder Danmarks EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000- og vandrammedirektiverne

Jordbrug og de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder

STATSLIGE maringL

Jordbrugserhvervene dvs landbrug skovbrug og gartneri og deres interesser og udviklingsmuligheder skal indgaring i den samlede afvejning af interesser ved planlaeliggning af den fremtidige arealanvendelse

Tilstraeligkkelige arealer maring bevares til at sikre et baeligredygtigt jordbrug der fortsat kan producere foslashdevarer mv til hjemmemarkedet og til eksport Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl Det forudsaeligttes derfor at forbruget af landbrugsjord til andre formaringl ikke bliver stoslashrre end hoslashjst noslashdvendigt isaeligr inden for de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder bla af hensyn til behovet for arealer til produktion af foder og til udbringning af husdyrgoslashdning

Ved lokalisering af husdyrbrug er det et maringl at undgaring konflikter med naboer og med natur- og landskabs-vaeligrdierne og at sikre at store nye husdyrbrug lokaliseres i omraringder hvor investeringssikkerheden er stor Arealer udlagt til jordbrugsdrift skal i stoslashrst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter der direkte eller indirekte kan saeligtte begraelignsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder

Det er et maringl at jordbruget ogsaring i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosaeligtning mv i land-distrikterne og at der fortsat er et baeligredygtigt jordbrug som kan bidrage til bevaring af det aringbne lands natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at landbrugets rolle og udviklingsmuligheder i landdistrikterne indgaringr i en helhedsplanlaeliggning

Det er et maringl at udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger understoslashtter udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygger konflikter til naboer og tager hensyn til landskabs- natur- og miljoslashinteresser

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

711 Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmaeligssige interesser herunder udpegningen og sikringen af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder skal baseres paring den nyeste analyse af jordbrugserhvervene Planlovens sect 11a stk 1 nr 10 og Foslashdevare-ministeriets CIR nr 9174 af 190410 LBEK 616 af 010610 sect 3 stk 1

Jordbrugsanalyserne og udpegning af de saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder er det baeligrende element for en sikring af jordbrugserhvervet Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse der har til formaringl at danne grundlag for udpegning og sikring af saeligrlige vaeligrdifulde landbrugsomraringder og de jordbrugsmaeligssige interesser Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen baringde i forhold til kommune- og lokalplanlaeliggning

Det er statsforvaltningen der udarbejder datagrundlaget som kommunerne forholder sig til idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmaeligssige interesser Se Yderligere information

712 Naringr landbrugsjorder skal overgaring til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl skal der i kommunernes planlaeliggning laeliggges vaeliggt paring foslashlgende for at sikre en baeligredygtig udvikling

KA

PITEL 7

46

bullAtnoslashdvendigearealinddragelserfortrinsvisfinderstedsaringdebedstegnedelandbrugsjorder bevares og saringledes at erhvervet konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmulighederbullAtforbrugetaflandbrugsjordtilikke-jordbrugsmaeligssigeformaringlikkebliverstoslashrreend noslashdvendigtbull Atderiforbindelsemedarealinddragelserividestmuligtomfangtageshensyntildeberoslashrte landbrugsejendomme til struktur- og arronderingsforhold i det lokale naeligromraringde til behov for arealer til udbringning af husdyrgoslashdning og til foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer i jordbrugetbullAtdersikresenpassendeafstandmellemeksisterendelandbrugognyboligbebyggelse mv saring miljoslashkonflikter saring vidt muligt undgaringsbullAtderbevaresstoslashrresamledejordbrugsomraringdermedhenblikparingsikringafjordbrugets fremtidige erhvervsmulighederFoslashdevareministeriets CIR nr 9174 af 19410 LBEK 616 af 010610

Det er kommunalbestyrelsens opgave via planlaeliggningen at soslashrge for at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl ikke bliver stoslashrre end noslashdvendigt og at der er en klar graelignse mellem land og by Naringr kommunebestyrelsen afvejer forskellige interesser i relation til udvikling af byer rekreative omraringder mv er det derfor vigtigt at den tager hensyn til landbrugsdriftens behov for arealer

713 Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg inden for de udpegede saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder Planlovens sect 11b stk 2

Med bestemmelsen har kommunalbestyrelsen mulighed for at varetage landbrugserhvervets udviklings-muligheder ved beliggenheden af arealer til lokalisering af industrilandbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg Retningslinjer efter planlovens sect 11b stk 2 er en mulighed som kommunalbestyrelsen kan vaeliglge at anvende til at imoslashdegaring konflikter mellem landbrugsbyggeri og naboer landskab og natur Retningslinjerne kan goslashre det lettere for kommunen at administrere landzonereglerne og kan anvendes i forbindelse med husdyrgodkendelserne

yDERLIGERE INFORmATION

Foslashdevareministeriets Cirkulaeligre nr 9174 af 194 2010 om varetagelsen af de jordbrugsmaeligssige interesser under kommune- og lokalplanlaeliggningen mv angiver rammerne for planlaeliggningen for landbrugets interesser

Krav til indholdet af jordbrugsanalyserne fremgaringr bla af ovennaeligvnte cirkulaeligres sectsect 3 Cirkulaeligret samt yderligere information om bla arealforbrug kan findes paring Foslashdevareministeriets hjemmeside httpfervfvmdkPlanlaegning_i_det_aabne_landaspxID=77950

Statsforvaltningen skal mindst eacuten gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggoslashre en analyse af jordbrugserhvervene som skal sikre at de jordbrugsmaeligssige interesser indgaringr i de regionale udviklingsplaner kommuneplaner og lokalplaner jf sect 3 stk 1 i Lov om landbrugsejendomme LBEK 616 af 01062010

Skovrejsning

STATSLIGE maringL

Det er ifoslashlge regeringens politik paring skovomraringdet - Danmarks nationale Skovprogram 2002 - maringlet at skovarealet skal foroslashges saringledes at skovlandskaber udgoslashr 20-25 af landets areal i loslashbet af en traelig-generation som er 80-100 aringr For at naring dette maringl skal der identificeres og udlaeliggges flere skovrejsningsomraringder paring optimale lokaliteter primaeligrt i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynaeligrhed saringledes at skovrejsnings-aktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsomraringderne

I den nuvaeligrende udpegning af skovrejsningsomraringderne udgoslashr disse ca 6 af det aringbne land Paring baggrund af kampagner statslige tilskud til skovrejsning mv er potentialet for skovrejsning i de udpegede skovrejsnings-omraringder reduceret maeligrkbart Mere end halvdelen af skovrejsningsaktiviteten finder derfor nu sted uden for skovrejsningsomraringder For at lede en stoslashrre del af den fremtidige aktivitet ind i skovrejsningsomraringderne boslashr disse derfor samlet set udvides betydeligt

72

KA

PITEL 7

47

Formaringlet med at udpege skovrejsningsomraringder er at sikre at privat skovrejsning i hoslashjere grad finder sted hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmaeligssigt Skovrejsning skal tjene en raeligkke formaringl herunder at foroslashge traeligproduktionen fremme hensynet til friluftsliv biodiversitet og miljoslashbeskyttelse

I perioden 2010 til 2015 bliver der i forlaeligngelse af Aftale om Groslashn afsat statslige midler til at rejse skov paring 7700 ha heraf 800 ha bynaeligr skov Sikring af grundvandsressourcen er et vigtigt sigte med skovrejsning ligesom det er vigtigt at fremme bynaeligr skov

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

721 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsomraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Kommunerne skal udpege skovrejsningsomraringder - positivomraringder saring det svarer til 15-20 af det ubebyggede areal paring landsplan

Alle kommuner skal som udgangspunkt udvide skovrejsningsudpegningen Hvis kommunens revision medfoslashrer en reduktion i den eksisterende skovrejsningsudpegning skal nye skovrejsningsomraringder udpeges saring den samlede udstraeligkning af arealet som minimum fastholdes

bull Nyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddeneksisterendeogkommendeudpegningafvigtige grundvandsressourcer isaeligr i forhold til drikkevand ndash baringde statslig og kommunal planlaeliggning - saringledes at saringdanne omraringder i videst muligt omfang udpeges til positivomraringder for skovrejsningbullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddenkommunaleplanlaeliggningforbynaeligregroslashnne omraringder og oslashkologiske forbindelser i det ikke-bynaeligre landskab bullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresiforholdtiludpegningafvindmoslashlleomraringderograringstofgravning

722 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder hvor skovtilplantning er uoslashnsket Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Formaringlet med udpegningen af omraringder hvor skovrejsning er uoslashnsket (negativomraringder) er at sikre at natur- landskabs- geologiske og kulturhistoriske vaeligrdier der ikke er forenelige med skov friholdes for skovtilplantning

723 De i kommuneplanen udlagte negativomraringder skal som udgangspunkt fastholdes BEK nr 637 af 100610 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur jf LBEK nr 191 af 120309 om drift af landbrugsjorder og Bemaeligrkninger til L571

AEligndringer eller nye udpegninger af negativomraringder baseres paring konkrete vurderinger hvor skovrejsning vil vaeligre i konflikt med andre vaeligsentlige interesser F eks vaeligsentlige beskyttelsesinteresser fremtidige vejanlaeligg vindmoslashller raringstofindvinding byvaeligkst arealer med hoslashjdebegraelignsninger omkring flyvepladser eller beskyttelsesomraringder omkring kirkerne

yDERLIGERE INFORmATION

Formaringlet med kravet om udpegning af skovpositiv og skovnegativomraringder er at fastlaeliggge hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning vil vaeligre mest hensigtsmaeligssigt at plante ny skov Udpegningen er retningsgivende for administration af en raeligkke regelsaeligt herunder skovloven og lov om drift af land-brugsjorder lov nr 434 af 9 juni 2004 (LBK nr 191 af 120309) og den i medfoslashr af denne lov udstedte bekendtgoslashrelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 100610

Indenfor arealer udpeget som skovrejsningsomraringde er der mulighed for at opnaring et hoslashjere tilskud jf BEK nr 1316 af 201106 om tilskud til privat skovrejsning Der henvises til vejledning om skovloven fra 2004 wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovSkovloven

Danmarks Nationale Skovprogram 2002 findes paring httpwww2snsdkudgivelser200287-7279-452-6danmarks_nationale_skovprogrampdfAftale om Groslashn Vaeligkst med DF af 16 juni 2009 wwwoemdkpublikationer2009aftale-om-groen-vaekstSkovrejsningsvejledning fra 2010 kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovPrivatTilskud+til+privatskoveSkovrejsning

KA

PITEL 7

48

Byggeri i landsbyer og det aringbne land

STATSLIGE maringL

Hovedformaringlet med landzonebestemmelserne er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlaeligg i det aringbne land samt at bevare de vaeligrdifulde landskaber Ligeledes tilsigter formaringlet at udvikling sker der hvor kommunen paring baggrund af en sammenfattende planlaeliggning har udlagt omraringder til byudvikling Omraringder i landzone skal derfor som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den der er noslashdvendig for driften af landbrug skovbrug og fiskeri

Det er et maringl at landzoneadministrationen skal sikre areal til jordbrugserhvervet og de saeligrlige karaktertraeligk der gaeliglder for det danske landskab med aringbne vidder og klare graelignser mellem land og by Dette sikres ved ikke at give tilladelse til spredt bebyggelse af boliger og industri i det aringbne land med konflikter samt tabte landskabstyper og tabte herlighedsvaeligrdier til foslashlge

Landzoneadministrationen goslashr det dermed muligt at bevare kvaliteterne i det aringbne land og medvirker samtidig til at sikre kvalitet i byer og landsbyer

Det er et maringl at de aringbne kyster friholdes som vaeligsentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive til rekreative formaringl

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

731 Kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministrationen skal sikre at spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land undgarings Planlovens sect 1 og Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Formaringlet med kravet er at kommunerne skal fastsaeligtte retningslinjer for deres landzoneadministration der forebygger spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land og at byvaeligkst skal placeres i byzone

732 Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgraelignse landsbyerne paring kort og fastsaeligtte bestemmelser for byggeri mv i kommuneplanens rammer for lokalplanlaeliggning Planlovens sect 11b stk 1

Nye arealer til erhvervs- og boligbyggeri kan i begraelignset omfang placeres i eksisterende byer eller bysamfund i landzone som huludfyldning eller afrunding af landsbyen

Afgraelignsningen skal ske paring kort og vaeligre entydig

Krav til planlaeliggningen i kystnaeligrhedszonen

733 I kystnaeligrhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlaeligg af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlaeliggningsinteresser i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 35 stk 3

Formaringlet er at friholde det aringbne land og selve kystnaeligrhedszonen for bebyggelse og anlaeligg Renovering genbrug og hensigtsmaeligssig udnyttelse inden for eksisterende bygningsmaeligssige rammer er ikke omfattet af bestemmelsen

Specielt paring mindre oslasher gaeliglder at bysamfund i landzone kan udbygges hvis en generel begraelignsning af bebyggelsen vil vaeligre i modstrid med hensynet til udvikling og opretholdelse af oslashsamfundet

yDERLIGERE INFORmATION

Vejledning om landzoneadministration (Miljoslashministeriets vejledning nr 9563 af 161002) kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres6104C430-E593-44E6-880C-EC26E33EF6096611landzonevejledning2002pdf

Yderligere information om landzonen vedr afgoslashrelser lovstof mv kan findes paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandzoneadministration

73

KA

PITEL 7

49

KA

PITEL 8

50

80 Beskyttelse i det aringbne land

Kommunerne har ansvaret for dels at varetage naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsvaeligrdier i det aringbne land som bla omfatter natur de oslashkologiske forbindelser landskab kulturhistorie og geologi og dels udviklingen af kommunen gennem den fysiske planlaeliggning Afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af det aringbne land er en hel central rolle for kommunerne for at tilgodese de hensyn kommunerne skal varetage

En af de store udfordringer i dag er at faring skabt sammenhaeligng i den danske fragmenterede natur Naturomraringder som feks soslasher overdrev moser enge og skove er ikke bundet sammen af groslashnne korridorer eller indgaringr i stoslashrre sammenhaeligngende omraringder Det betyder at mange arter har for faring og for ringe levesteder og at de kan have svaeligrt ved at sprede sig fra et naturomraringde til et andet

Med Aftale om Groslashn Vaeligkst de statslige Vand- og Natura 2000-planer nationalparker og udpegningerne efter planlovens sect 11a (planlovskataloget) som bla lavbundsarealer oslashkologiske forbindelser og skovrejsningsomraringder kan kommunerne forbedre og udbygge et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk Et naturnetvaeligrk baseret paring eksisterende beskyttede omraringder (som Natura 2000-omraringder fredninger beskyttede naturtyper skove natur- og vildtreservater) og nye omraringder som nye potentielle naturomraringder oslashkologiske forbindelser og naturgenopretningsprojekter Kommunerne har ansvaret for at faring skabt et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk gennem planlaeliggning administration og naturforvaltning

KA

PITEL 8

51

81

Samtidig vil kommunernes udpegning af og retningslinjer for varetagelsen af beskyttelsesinteresserne og bevaringsvaeligrdierne vaeligre et vaeligsentligt grundlag for kommunens administration af sektorlovgivningen feks godkendelse af udvidelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven

Ved en helhedsorienteret planlaeliggning i det aringbne land sammentaelignkning af de forskellige beskyttelses-interesser og kravet om friholdelse af de aringbne kyster kan der opnarings en synergi der sikre store sammen-haeligngende naturomraringder til gavn for biodiversiteten og oplevelsen af landskabet Kommunerne skal se planlaeliggning i et stoslashrre sammenhaeligng - ud over kommunegraelignsen - for at sikre sammenhaeligngen i beskyttelsen

Landskab

STATSLIGE maringL

I det aringbne land udgoslashr karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af hoslashj kvalitet de landskabelige bevarings-vaeligrdier Det er typisk landskaber som baringde repraeligsenterer et samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en aeligstetisk landskabsoplevelse som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber Det er et maringl at det gennem planlaeliggningen af det aringbne land sikres at de vaeligrdifulde landskaber bevares og styrkes og at de aringbne kyster fortsat udgoslashr en vaeligsentlig natur- og landskabsressource

Kommunerne skal afveje forandringer i det aringbne land saring det sker i respekt for den karakter og kvalitet der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette dem Det er derfor et maringl at kommunerne saeligtter fokus paring beskyttelsen af vaeligrdifulde landskaber og samtidig lokaliserer noslashdvendige anlaeligg under hensyn til landskabet

Danmark har med Landskabskonventionen indgaringet internationale aftaler om landskabsbeskyttelsen hvorefter ogsaring kommunerne i deres udpegning og planlaeliggning skal fremme beskyttelse forvaltning og planlaeliggning af landskaber Det er derfor et maringl at kommunernes planlaeliggning og forvaltning skal afspejle at landskabsoplevelsen udgoslashr en vigtig del af livskvaliteten for mennesker over alt baringde i byer og paring landet i spolerede omraringder samt i omraringder af hoslashj kvalitet i omraringder der er anerkendt som vaeligrende af enestaringende skoslashnhed samt almindelige omraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

811 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevarings-vaeligrdier og beliggenheden af omraringder med landskabelig vaeligrdi Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber herunder sikrer de vaeligrdifulde landskaber og landskabselementer som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber og landskaber knyttet til biotoper som feks skove soslasher og aringer

Der maring som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de vaeligrdifulde landskaber og gaeligldende retningslinjer maring ikke svaeligkkes Hvis der i kommuneplanen reduceres i beskyttelsen skal redegoslashrelsen indeholde en begrundelse for den aeligndrede afvejning af interesserne i omraringdet Begrundelsen skal forholde sig til de identitetsgivende landskabstraeligk landskabsoplevelsen og saringrbarheden i omraringdet og vurderes i forhold til naturgrundlaget kulturgrundlaget og den oplevelsesmaeligssige betydning

812 Kommuneplanlaeliggningen skal sikre og bevare stoslashrre sammenhaeligngende landskaber Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal beskytte stoslashrre sammenhaeligngende landskaber herunder de uforstyrrede landskaber og det skal saring vidt muligt undlades at placere nye stoslashrre tekniske anlaeligg baringde i og for taeligt paring omraringderne

Der goslashres opmaeligrksom paring at de landskabelige udpegninger herunder udpegninger for uforstyrrede landskaber skal fremgaring af kort

KA

PITEL 8

52

813 Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre at ny byvaeligkst og nyanlaeligg ikke forringer landskaberne Bemaeligrkninger til L571 jf sect 11a stk 1 nr 15

Den kommunale planlaeliggning i det aringbne land skal baseres paring et opdateret beslutningsgrundlag hvor nye byudlaeligg og andre anlaeligg generelt tilpasses landskabet ved placering i terraelignet ved bygningshoslashjde og materiale samt ved belysning for at undgaring ogsaring langtraeligkkende negative konsekvenser for landskabet Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten af det nye anlaeligg og forhindrer at vaeligrdifulde landskabstraeligk sloslashres eller oslashdelaeliggges af bebyggelse belysning tekniske anlaeligg beplantning eller tilgroning

yDERLIGERE INFORmATION

Til brug for landskabsvaretagelsen i kommuneplanlaeliggningen opfordres kommunerne til at benytte Miljoslashministeriets vejledning om landskabskaraktermetoden fra 2007 der kan findes her wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresserLandskabskaraktermetodenLinks_og_litteratur_om_LKMYderligere materiale om landskab og landskabsinteresser wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresser

Geologi STATSLIGE maringL

Det er et maringl at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og saeligrlig geologisk vaeligrdi sikres

Naturstyrelsen har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersoslashgelser for Danmark og Groslashnland (GEUS) udarbejdet et landsdaeligkkende kort over vaeligrdifulde geologiske omraringder Det er et maringl at sikre de Nationale Geologiske Interesseomraringder samt de 99 nationale interesser i kystlandskabet

I Danmark er der udpeget et antal GeoSites som indgaringr i et netvaeligrk af saeligrlig betydningsfulde europaeligiske geologiske omraringder af videnskabelig betydning Hovedparten af disse indgaringr i Nationale Geologiske Interesseomraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

821 Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af overordnede geologiske bevaringsvaeligrdier Planlovens sect 11a stk 1 nr 16

Landskaber med saeligrlige karakteristiske geologiske formationer der illustrerer landets geologiske udvikling og processer har stor betydning for oplevelsen og forstaringelsen af det danske landskabs dannelse De karakteristiske geologiske formationer har ogsaring stor betydning for forskning undervisning og sammenhaeligng til befolkningens natur- og landskabsforstaringelse og skal sikres ved kommunens retningslinjer

822 Vaeligrdifulde geologiske landskabstraeligk deres indbyrdes overgange og sammenhaelignge skal sikres Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

823 Vaeligrdifulde geologiske kystprofiler skal bevares Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

Retningslinjerne i kommuneplanerne for de nationale geologiske interesser skal sikre at kommunerne administrerer for at sikre og beskytte disse udpegninger De nationale geologiske interesseomraringder maring ikke forringes ved at de sloslashres eller oslashdelaeliggges af gravning bebyggelse tekniske anlaeligg skovbeplantning eller lignende

GeoSites har international videnskabelig betydning hvorfor disse beskyttelsesmaeligssigt kan sidestilles med nationale geologiske interesseomraringder

For at sikre de geologiske interesser som gennemskaeligres af en kommunegraelignse er det vigtigt at kommunerne samarbejder paring tvaeligrs af de administrative graelignser

82

KA

PITEL 1

5

Udarbejdes der lokalplanforslag paring baggrund af rammen fra en genvedtaget kommuneplan kan dette medfoslashre krav om kommuneplantillaeligg idet der skal vaeligre overensstemmelse mellem de gaeligldende kommuneplanrammer og lokalplanen Jf ovenstaringende skal kommuneplantillaeliggget vaeligre i overensstemmelse med gaeligldende love

KOmmuNEPLANEN SKAL AFSPEjLE DE STATSLIGE maringL OG DE STATSLIGE bESLuTNINGER

Kommuneplanen skal afspejle landsplanlaeliggningen og skal vaeligre i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan Ligeledes skal statslige sektorplaner og handleplaner ligge til grund for den kommunale plan-laeliggning Kommuneplanen er ogsaring bindeleddet til lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delomraringder og mellem landsplanlaeliggningen og den konkrete administration i det aringbne land

KOmmuNEPLANENS OvERORDNEDE maringL

Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske maringl for udviklingen i kommunen I kommuneplanen fastlaeliggger kommunalbestyrelsen politikken for byernes udvikling og for det aringbne land infrastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske omraringder Kommuneplanen har desuden rollen som den baeligrende og afgoslashrende oversigtlige plan hvor borgere virksomheder interesseorgani-sationer mv kan orientere sig om planerne for kommunens udvikling

KOmmuNEPLANENS INDHOLD

En kommuneplan bestaringr af en hovedstruktur med overordnede maringl for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen retningslinjer for arealanvendelsen for en raeligkke emner og rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen Der skal vaeligre retningslinjer for alle de emner der fremgaringr af planlovens kommuneplankatalog Der er knyttet saeligrlige nationale interesser til planlaeliggningen for detailhandel og kystomraringderne

INTERESSEAFvEjNING

Kommuneplanen fastlaeliggger arealanvendelsen i kommunen baseret paring afvejninger af forskellige hensyn Det er kommunalbestyrelsens opgave at afveje de forskellige statslige interesser krav paring baggrund af kommunal-bestyrelsens prioriteringer af de statslige interesser kravs rsquotyngdersquo (lovkrav statslige handleplaner programmer planprincipper) samt de geografiske forhold naturgivne muligheder og lokale forhold Det skal ske inden for de overordnede rammer der fremgaringr af rsquoOversigt over statslige interesser i planlaeliggningen ndash 2013rsquo Afvejning af modstridende interesser forklares og det begrundes hvordan de forskellige interesser er afvejet mod hinanden

Kommunernes opgave er at afveje de enkelte interesser som skal fremgaring af redegoslashrelsen til kommune-planen Herefter vurderer staten om der er vaeligsentlige statslige interesser der tilsidesaeligttes og derfor medfoslashrer en statslig indsigelse

ANSvARSFORDELINGEN mELLEm myNDIGHEDER

Kommunalbestyrelserne har ansvaret for planlaeliggningen af arealanvendelsen i byerne og i det aringbne land inden for de rammer planloven og anden lovgivning saeligtter Kommunerne har som planlaeliggningsmyndighed ansvaret for planlaeliggning af baringde beskyttelsesinteresserne og benyttelsesinteresserne Kommunen skal derfor med kommuneplanen varetage alle emnerne fra kommuneplankataloget jf planlovens sect 11a og i oslashvrigt sikre at kommune- og lokalplaner er i overensstemmelse med planloven Ved evt aeligndringer af retningslinjer og udpegninger af emner fra kommuneplankataloget skal der foretages en afvejning af interesser se ovenstaringende afsnit

Hvis de fornoslashdne hensyn til de statslige interesser ikke er varetaget ndash eller hvis der er uklarhed om hvorledes det kan ske ndash kan det udloslashse en statslig indsigelse mod kommuneplanen

Miljoslashministeren har efter planloven pligt til at goslashre indsigelse overfor forslag til en kommuneplan og aeligndringer til en kommuneplan der ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser Ved overordnede interesser forstarings forhold der raeligkker ud over den enkelte kommunes interesser Eksempelvis kan naeligvnes behov for rent drikkevand andre statslige sektorinteresser som landbrug trafik sikring af energi- og affaldsforsyning eller placering af stoslashjfoslashlsomt byggeri

KA

PITEL 1

6

Ved vurdering af indholdet i forslag til kommuneplan og tillaeligg hertil vil de statslige myndigheder tage ud-gangspunkt i om de beskrevne statslige interesser og krav er tilgodeset I tilfaeliglde hvor kommunalbestyrelsen har afvejet forskellige statslige interesser mod hinanden vil de statslige myndigheder tage udgangspunkt i at kommunen redegoslashr for afvejning af de forskellige interesser set i forhold til formaringlet med de statslige interesser samt i respekt for de regionale og lokale forhold som udtrykkes i planforslagene

Det er miljoslashministeren der goslashr indsigelse paring hele statens vegne Opgaven varetages af Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde

OvERSIGTENS FORmaringL

Ifoslashlge planlovens sect 2a offentliggoslashr miljoslashministeren hvert 4 aringr en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus paring de interesser der har indvirkning paring den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling i Danmark

Oversigtens enkelte afsnit gengiver de krav som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser Det er krav som har hjemmel i enten planloven anden lovgivning beslutninger i Folketinget eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL Ved udmoslashntningen af de enkelte krav i kommune-planen kan det enkelte krav ikke ses isoleret I planlaeliggningen afvejes de enkelte krav og afvejningen fremgaringr af kommuneplanens redegoslashrelse

Generelt set laeliggger bevarings- og beskyttelsesinteresserne en raeligkke bindinger og begraelignsninger paring mulighederne for at inddrage nyt areal til byformaringl og tekniske anlaeligg Det er en politisk beslutning at finde den rette balance inden for de rammer lovgivningen og krav til kommunerne saeligtter

DEN juRIDISKE RAmmE

Formaringlet med oversigten er dobbelt Dels er det en oversigt over statslige interesser til kommunerne dels er det et redskab til Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde til brug for vurdering af hvorvidt de statslige interesser er varetaget og om forslaget til kommuneplan giver anledning til indsigelse

SAmmENHaeligNG mED ANDRE PLANER

Kommuneplanerne skal indeholde rammer for hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunerne Der er saringledes en noslashje sammenhaeligng mellem lokalplanen og kommuneplanens rammedel idet der ikke kan lokalplanlaeliggges for emner eller omraringder der ikke er fastlagt kommuneplanrammer for Kommune-planerne er tillige grundlag og ramme for kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen af en raeligkke befoslashjelser efter sektorlovgivningen som feks miljoslashbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven

Kommuneplanerne maring ikke stride mod den oslashnskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan og den regionale raringstofplan Endvidere maring kommuneplanerne ikke vaeligre i strid med regler og beslutninger som miljoslashministeren har udstedt efter planlovens sect 3 for at sikre landsplanmaeligssige interesser og mod eventuelle landsplandirektivbestemmelser og landsplandirektivet for hovedstadsomraringdet For at sikre at kommunerne indarbejder landsplandirektiverne i planlaeliggningen skal de indgaring i retningslinjerne i kommuneplanen jf planlovens sect 11a nr 20

Den regionale udviklingsplan opstiller en strategisk vision for regionens udvikling Den regionale udviklingsplan skal ses som et faeliglles projekt mellem kommuner erhvervsliv regionsraringd og de oslashvrige aktoslashrer i regionerne

Den regionale raringstofplan der udlaeliggger raringstofgrave- og raringstofinteresseomraringder er bindende for kommunens planlaeliggning og administration Bestemmelser i raringstofplanen der er relevante for planlaeliggningen af areal-anvendelsen i kommunen skal derfor fremgaring af kommuneplanredegoslashrelsen

Kommuneplanen maring desuden ikke stride mod en vandplan en Natura 2000-plan risikostyringsplan handlingsplaner for realiseringen af disse planer efter miljoslashmaringlsloven og en Natura 2000-skovplan jf planlovens sect 11 stk 4 Det er tillige et krav at kommuneplanen skal indeholde en redegoslashrelse for hvordan kommuneplanen forholder sig til bla disse overordnede forudsaeligtninger jf planlovens sect 11e stk 1

Der findes desuden en raeligkke statslige programmer og handlingsplaner feks rsquoAftale om styringsmodeller for udmoslashntningen af varingdomraringde- og aringdalsindsatsenrsquo og om den oslashvrige indsats paring vand- og naturomraringdet som kommunerne ogsaring skal laeliggge til grund for deres kommuneplanlaeliggning

KA

PITEL 1

7

Kommunalbestyrelsen skal i redegoslashrelsen give oplysninger om kommuneplanens sammenhaeligng til kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Et forslag til kommuneplan kan have betydelige konsekvenser i andre kommuner ikke kun i forhold til arealanvendelsen men ogsaring indirekte i form af aeligndrede trafikstroslashmme afvanding ol Tilsvarende kan mange udpegninger i det aringbne land af vaeligrdifulde landskaber naturomraringder stinet og rekreative funktioner have virkninger der overskrider kommunegraelignserne Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at fremsaeligtte indsigelse mod en nabokommunes planforslag hvis forslaget har vaeligsentlig betydning for kommunens udvikling

DIALOG OvER KOmmuNEGRaeligNSER

For at faring et Danmark der haelignger sammen forudsaeligtter det et samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser Enhver kommune planlaeliggning er afhaeligngig af nabokommunens

De statslige interesser omfatter isaeligr at sikre et overordnede sammenhaeligng af forskellige statslige udpegninger og planer Dette kan dreje sig om den statslige Vand- og Natura 2000-planlaeliggning sikring af biodiversitet ved at skabe sammenhaeligng mellem Natura 2000-omraringder skove og nationalparker infrastrukturelle anlaeligg veje mv For at sikre en national sammenhaeligng i saringdanne overordnede udpegninger og hensyn maring kommunerne som ansvarlig planlaeliggningsmyndighed noslashdvendigvis indgaring i taeligtte samspil med nabokommuner

Planlaeliggning for andre emner ndash udover ovennaeligvnte ndash veje stoslashrre naturomraringder aringdale ferie- og fritidsanlaeligg og nationale og regionale rekreative stier ndash kan ogsaring ved samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser skabe bedre sammenhaeligng og funktion af emnet som kan have fordel for kommunen selv eller i et mindre regionalt perspektiv Det er op til kommunerne at vurdere om de vil indgaring i saringdanne fora eller samarbejder

GaeligLDENDE REGIONPLANRETNINGSLINjER

Paring vandomraringdet findes fortsat gaeligldende regionplanretningslinjer som foslashrst vil blive afloslashst med de kommende vandplaner Kommunerne boslashr derfor vaeligre opmaeligrksomme paring ikke at planlaeliggge for bebyggelse og anlaeligg der kan vanskeliggoslashre de initiativer der vil foslashlge af vandplanerne

Ud over de gaeligldende regionplanretningslinjer der bliver afloslashst af vandplanerne er resterende retningslinjer gaeligldende ind til Naturstyrelsen har ophaeligvet dem

KA

PITEL 2 20 Kommende statslige initiativer

vAND- OG NATuRA 2000-PLANER

I oktober 2010 sendte den davaeligrende By- og Landskabsstyrelse forslag til Vand- og Natura 2000-planerne i 6 maringneders offentlig hoslashring Inden da havde forslagene vaeligret i forhoslashring hos beroslashrte myndigheder med det formaringl at de udfoslashrende myndigheder tidligt i planprocessen og forud for den offentlige hoslashring havde mulighed for at bidrage til planforslagene

Saeligrligt skal naeligvnes at regeringen med Aftale om Groslashn Vaeligkst har fastlagt en raeligkke virkemidler der paring en omkostningseffektiv maringde skal sikre at vi lever op til vandplanernes miljoslashmaringl Virkemidlerne i den politiske aftale er valgt ud fra deres omkostningseffektivitet og potentiale for at gennemfoslashre virkemidlerne

Et af de maringlrettede virkemidler er etablering af op til 10000 ha varingdomraringder som skal reducere kvaeliglstof-udledningen til kystvandene Miljoslashministeren aftalte i efteraringret 2009 med KL at kommunerne faringr ansvaret for at planlaeliggge og gennemfoslashre varingdomraringdeprojekterne der er indeholdt i Aftale om Groslashn Vaeligkst Miljoslash-ministeriet koordinerer indsatsen paring nationalt plan De etablerede vandoplandsstyregrupper har indsendt vandoplandsplaner til Miljoslashministeriet med forslag til konkrete varingdomraringdeprojekter Forundersoslashgelser skal klarlaeliggge om projekterne kan gennemfoslashres og om de lever op til krav om bla omkostningseffektivitet og kvaeliglstofreduktion

8

KA

PITEL 2

9

Kommuneplanerne skal foslashlge op paring Vand- og Natura 2000-planerne ved at sikre de udpegede lavbundsarealer der kan genoprettes som varingdomraringder og udbygge sammenhaeligngende naturnetvaeligrk med Natura 2000-omraringder lavbundsarealer skove naturomraringder og oslashkologiske forbindelser

GRoslashN vaeligKST

biogasanlaeligg og lokalisering af store husdyrbrug

Med rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er det aftalt at aeligndre planloven for at forpligte kommunerne til som noget nyt at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg og store husdyrbrug i kommuneplanlaeliggningen Formaringlet er paring forharingnd at forebygge konflikter mellem lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg og andre arealinteresser samt bla at fremme intensiv husdyrproduktion i naeligrheden af biogasproduktionen

Hensigten er bla at fremme lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg saring maringlet om at op til ca 50 af den producerede husdyrgoslashdning kan anvendes energimaeligssigt opfyldes Regeringen vil soslashge planloven aeligndret til kommuneplanrevisionen i 2013 saring kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen saring de lokaliseres hensigtsmaeligssigt i forhold til husdyrbrug jordbrugsforhold beskyttelses-interesser og egnet infrastruktur Disse fremtidige planopgaver vil derfor give behov for en koordinering paring tvaeligrs af kommunegraelignser

Regeringen og KL har indgaringet en aftale den 16 juni 2010 om at skabe mulighed for en tidligere planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg Se endvidere afsnit 52

Der er sat midler af under rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo til at kompensere kommunerne for denne tidlige og frivillige planlaeliggningsindsats lige som der i 2010 er nedsat et midlertidigt biogassekretariat (et statsligt rejsehold) der fortsaeligtter i 2011 med at raringdgive kommunerne ved kommuneplanlaeliggningen af nye stoslashrre biogasanlaeligg herunder om sposlashrgsmaringl vedr VVM

Store husdyrbrug

I forlaeligngelse af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er der med aeligndringen af landbrugsloven aringbnet op for at der kan etableres jordloslashse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder Dette kan betyde at den samlede bygningsmasse for en bedrift vil kunne blive betydeligt stoslashrre saringledes at der i det aringbne land vil kunne opstaring meget store industrilignende byggerier Efter rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forudsaeligttes det at planloven skal aeligndres saring kommunerne fremover inddrager beliggenheden af omraringder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug i kommunernes almindelige planlaeliggning Formaringlet er at sikre en hensigtsmaeligssig placering herunder i forhold til faeliglles biogasanlaeligg som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget Gennem den almindelige planlaeliggning vil der ved lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug kunne tages hensyn til erhvervsudviklings-muligheder almindelig byvaeligkst infrastruktur og en hensigtsmaeligssig placering i forhold til beskyttelses-interesserne i det aringbne land

Planlaeliggning for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyr-brug vil blive et obligatorisk emne som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for Kommunerne faringr muligheden for at planlaeliggge for udviklingen i husdyrproduktionen og grundlaget for en hensigtsmaeligssig beliggenhed af arealer til byggeri paring store husdyrbrug i forhold til omgivelserne paring basis af en samlet planlaeliggningsmaeligssig vurdering Reguleringen af husdyrbrug herunder efter husdyrgodkendelsesloven vil vaeligre den samme uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte omraringder

Akvakultur

Som en del af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forventes der en opfoslashlgning af Akvakulturudvalgets anbefalinger fra 26 maj 2010 at kommunerne skal placere nye store dambrug i respekt for Vand- og Natura 2000-planerne Kommunerne bliver myndighed baringde for planlaeliggningen af anlaeligggene og godkendelsen

KA

PITEL 2

10

AFTALE Om EN GRoslashN TRANSPORTPOLITIK

I 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget en raeligkke aftaler om En groslashn transportpolitik Aftalerneindeholder de overordnede rammer og principper for udviklingen af transportpolitikken for dekommende aringr samt en raeligkke initiativer paring transportomraringdet

Aftalerne sigter paring at styrke den langsigtede prioritering og kontinuitet i fremtidens investerings-beslutninger paring infrastrukturomraringdet under loslashbende hensyntagen til en effektiv ressourceanvendelse hvor der herunder ogsaring gaeliglder fremme af projekter som giver stoslashrst mulig gavn Aftalerne blev i 2010 fulgt op med aftalen om Bedre mobilitet

Regeringen vil via den rullende planlaeliggning fremlaeliggge beslutningsgrundlag og projekter saring derhvert andet aringr er mulighed for at tage stilling til konkrete anlaeliggsprojekter

Transportministeriet udarbejder loslashbende en raeligkke redegoslashrelser og aftaler Saringvel aftalerne om En groslashn transportpolitik fra 2009 aftale om Bedre mobilitet fra 2010 samt de mange andre aftaler der er og bliver indgaringet fremover har alle indflydelse paring den kommunale planlaeliggning Kommunerne er forpligtet til loslashbende at holde sig ajour med hvad der bliver indgaringet af aftaler og hvilke redegoslashrelser der bliver udarbejdet

HAvNE

Miljoslashministeren og transportministeren offentliggjorde i maj 2010 en redegoslashrelse om arealanvendelse i danske havne Redegoslashrelsen viser at det samlede areal til havneformaringl forventes at stige i de kommende aringr Men samtidigt pegede den paring at fremtidige byomdannelser paring og omkring havne i hoslashjere grad end tidligere vil foregaring paring aktive erhvervshavne Paring den baggrund har de to ministerier opstillet en raeligkke statslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlaeliggning De to ministerier er i dialog med KL om hvordan de statslige interesser kan omsaeligttes til en aftale der praeligciserer hvordan disse interesser kan indarbejdes i den kommunale planlaeliggning og hvilke overvejelser der vil indgaring i statens brug af indsigelser mod byomdannelser paring og omkring aktive erhvervshavne

ENERGIFORSyNING OG KLImA

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer paring energiomraringdet for at faring et solidt og velunderbygget grundlag for at fastlaeliggge den fremtidige energipolitik Regeringen offentliggjorde i februar 2010 rapporten rsquoEnergiforsyning - Redegoslashrelse om forsyningssikkerheden i Danmarkrsquo I juni 2010 fremlagde regeringen rsquoNational handlingsplan for vedvarende energi i Danmarkrsquo om opfyldelse af maringlene for vedvarende energi frem til aringr 2020 Hertil kommer at Klimakommissionen den 28 september 2010 har offentliggjort sine resultater overvejelser anbefalinger i rsquoGroslashn Energi ndash Vejen mod et dansk energisystem uden fossile braeligndslerrsquo I forlaeligngelse af Klimakommissionens rapport vil regeringen komme med et oplaeligg til hvordan Danmark bliver uafhaeligngigt af fossile braeligndsler i 2050 Regeringen vil som et led i indsatsen for at udbygge den vedvarende energiforsyning praeligsentere et oplaeligg til en ny energiaftale for perioden efter 2011 hvor den nuvaeligrende aftale om dansk energipolitik udloslashber

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer for at imoslashdegaring klimaaeligndringerne bla etablering af et Videncenter for klimatilpasning og en klimatilpasningsportal

vINDmoslashLLER - AFSTAND TIL OvERORDNEDE vEjE OG jERNbANER

Der har vaeligret stort fokus paring kravet om at vindmoslashller tidligere ikke maringtte placeres naeligrmere overordnede veje end fire gange moslashllens totalhoslashjde bla af hensyn til trafiksikkerhed

Transportministeriet har i foraringret 2010 foretaget en ny vurdering og meddelt at vindmoslashller som udgangspunkt ikke maring placeres naeligrmere veje og baner end 17 gange moslashllens totale hoslashjde dog mindst 250 meter for overordnede veje

Aftaleparterne bag rsquoAftalen om et nationalt testcenter for store vindmoslashller i Oslashsterild som en del af en helhedsloslashsning for placering af testmoslashller frem mod 2020rsquo oslashnsker at afstandskravet for vindmoslashller til overordnede veje og jernbaner vurderes paring ny Regeringen Socialdemokratiet Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har derfor aftalt at Transportministeriet Klima- og Energiministeriet og Miljoslash-ministeriet nedsaeligtter en arbejdsgruppe der ser paring muligheden for at reducere afstandskravet yderligere baringde for saring vidt angaringr afstandskravet paring 17 gange moslashllernes totalhoslashjde og reglen om min 250 meter fra offentlig vej idet der som en del af arbejdet vil indgaring undersoslashgelse af forholdene i udvalgte andre lande og den seneste ekspertviden paring omraringdet Arbejdsgruppen afrapporterer med en indstilling til partierne bag aftalen senest ultimo 2010

KA

PITEL 2

11

Arbejdsgruppen har i december 2010 afgivet rapport til partierne bag Oslashsterild aftalen Det praeligciseres over for kommunerne at den nugaeligldende afstand for vindmoslashller til overordnede veje (17 gange moslashllehoslashjden dog min 250 meter) ikke er en forbudszone men en planlaeliggningszone hvori moslashller kan opstilles hvis en raeligkke trafikale og planlaeliggningsmaeligssige forhold tages i betragtning Det anbefales endvidere i rapporten at der arbejdes med en styrket vejledning af kommunerne paring forholdet omkring vindmoslashllers afstande til veje og jernbaner En ny arbejdsgruppe skal senest juni 2011 fremkomme med det tekniske grundlag for en yderligere reduktion af mindsteafstanden til veje og samtidig udarbejde et saeligt nye retningslinjer for vindmoslashllers afstand til jernbaner

DIALOGFORum Om TuRISmEPLANLaeligGNING

I forlaeligngelse af Oslashkonomi- og Erhvervsministeriets rapport om turismens rammevilkaringr 2010 og regeringens publikation rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo besluttede regeringen at nedsaeligtte et dialogforum som begyndte arbejdet i september 2010 Dialogforum bestaringr af repraeligsentanter for turismens organisationer Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet KL og Danske Regioner Miljoslashministeriet ved Naturstyrelsen varetager formandskabet

Dialogforums opgave er at saeligtte fokus paring de nye tendenser i turismen og paring de rammer muligheder og begraelignsninger som planloven saeligtter for udvikling af turismeerhvervet Dialogforum skal endvidere droslashfte mulighederne for udvikling af nogle mere koncentrerede turistomraringder og mulighederne for udvikling og modernisere af omraringder med potentiale for turisme herunder helaringrsturisme saring attraktions-vaeligrdien kan oslashges og lokalomraringdets service- og beskaeligftigelsesmuligheder forbedres Derudover skal begrebet rsquosammenhaeligngende turistpolitiske overvejelserrsquo operationaliseres saring kommunerne kan bruge de turistpolitiske overvejelser som grundlag for deres udvikling af turismen Dialogforum om turismeplanlaeliggning afrapporterer til Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet i maj 2011

DANmARK I bALANcE I EN GLObAL vERDEN

Regeringen har offentliggjort udspillet rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo hvor man oslashnsker at skabe nye muligheder for planlaeliggningen i yderomraringderne Efter udspillet skal landets yderomraringder bestaringende af 29 kommuner have mulighed for at planlaeliggge til gavn for erhverv bosaeligtning og detailhandel

KA

PITEL 2

21

12

Laeligsevejledning

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen -2013rsquo er opbygget tematisk for at saeligtte fokus paring en helhedsorienteret planlaeliggning med en hovedopdeling paring benyttelse og beskyttelse Benyttelses-kapitlerne omfatter byudvikling saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg Beskyttelseskapitlerne omfatter beskyttelse i det aringbne land Hermed sigter Oversigten paring at kommunale planlaeligggere orienterer sig om de statslige interesser samlet under emnerne for de omraringder der oslashnskes opdateret og ikke under flere forskellige emner

Efter foslashrste kommuneplanrunde i 2009 er det forventningen at kommunerne som planlaeliggningsmyndighed har et godt overblik over planloven og planlovskataloget planlovens sect 11a saring der ikke er behov for at foslashlge opbygningen i planlovens sect 11a stringent

AEligndringen af opbygningen af Oversigten har betydet at flere emner er blevet til selvstaeligndige afsnit som vindmoslashller havne mv der foslashr stod under tekniske anlaeligg Andre emner er blevet til rsquonyersquo afsnit som bygge- og beskyttelseslinjer og byggeri i landsbyer og det aringbne land Her er der tale om emner der foslashr var behandlet under andre emner eller var spredt imellem flere kapitler i den gamle rsquoOversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo Saringdanne redaktionelle aeligndringer betyder ikke en skaeligrpelse eller lempelse af kravene

Regeringen er paring vej med flere stoslashrre politiske initiativer som vil kunne faring betydning for kommuneplan-laeliggningen 2013 naringr de er implementeret i lovgivning og handlingsplaner Disse initiativer beskrives kort i kapitel 2 ndash Kommende statslige initiativer Men indtil de er udmoslashntet i konkrete love eller handlingsplaner er de ikke krav til kommunernes planlaeliggning

Oversigten bestaringr af et katalog over rsquostatslige maringlrsquo og rsquokrav til den kommunale planlaeliggningrsquo Oversigten indeholder ikke nye statslige maringl og krav Alle de naeligvnte statslige maringl vil kunne findes i eksisterende love planer programmer handlingsplaner mv og alle krav vil kunne findes i eksisterende lovgivning landsplan-direktiver mv Kravene saeligtter tilsammen rammerne for det kommunale ansvarsomraringde i planlaeliggningen

Hvert kapitel indledes med en kort indledning til emnet hvor der ses paring sammenhaelignge mellem de enkelte afsnit Hvert afsnit under kapitlerne opbygges med

1 Statslige maringl De statslige maringl er ofte langsigtede og det forventes at kommunerne planlaeliggger for at realisere maringlene

2 Krav til den kommunale planlaeliggningKravene er formuleret efter de love og aftaler hvor der er en vaeligsentlig overordnet interesse hvorfor kravene skal efterleves Under kravene er en uddybende forklaring om hvad formaringlet er og hvordan kravet forventes administreret 3 Henvisning til information fra andre kilderHer kan der vaeligre links til relevante udgivelser websites afgoslashrelser mv

I Oversigten 2013 er rsquoKrav til den kommunale planlaeliggningrsquo blevet kortere og mere praeligcist formuleret Kun rsquoskalrsquo krav er medtaget dvs krav der er forbundet med statslige interesser Derudover kan planloven indeholde krav som ikke er af statslig interesse og dermed ikke i sig selv kan give anledning til statslig indsigelse

Nogle krav er suppleret med en uddybning af formaringlet med kravet en rsquoforklarende tekstrsquo og en omtale af hvordan kravet fortolkes og administreres Til kravene hoslashrer henvisninger saringledes at lovhjemlen fremgaringr

De statslige krav til kommuneplanlaeliggningen kan groft kategoriseres i tre overordnede rsquotyperrsquo

Den foslashrste type krav ndash og det er hovedparten ndash er krav til kommuneplanlaeliggningen der stilles direkte i lovgivningen Hertil hoslashrer ogsaring krav i statslige handlingsplaner og programmer feks krav der foslashlger af anlaeliggslove vedtaget af Folketinget vandmiljoslashplaner o lign af aftaler indgaringet af regeringen aftale om anlaeliggsinvesteringer paring vej- og baneomraringdet o lign eller direkte af internationale naturbeskyttelses-forpligtelser mv

KA

PITEL 2

13

Den anden type krav i Oversigten afspejler at visse udpegninger og reservationer som er foretaget af amterne i regionplanerne med hjemmel i planloven oslashnskes fastholdt hvis de fortsat er aktuelle og realistiske Som eksempler kan naeligvnes regionplanlagte arealreservationer til infrastrukturelle anlaeligg som transmissionsledninger veje jernbaner transportcentre mv en arealreservation for en losseplads fastholdelse af beskyttelsen af saeligrligt vaeligrdifulde naturtyper fastholdelse af resultaterne af mange aringrs amtsligt arbejde med at kortlaeliggge kulturmiljoslasher o lign

Der er en overordnet samfundsmaeligssig ndash og ofte ogsaring samfundsoslashkonomisk interesse ndash i at fastholde disse arealreservationer og beskyttelsesniveauet Desuden er der en overordnet interesse i at udviklingen paring natur- og miljoslashbeskyttelsesomraringdet og andre bevaringsvaeligrdier fastholdes og videreudvikles af kommunerne i kommuneplanlaeliggningen

Den tredje type krav afspejler generelle planprincipper som amterne har skullet laeliggge til grund for deres planlaeliggning og som viderefoslashres som grundlag for kommuneplanerne Der er tale om overordnede plan-principper som er udviklet gennem mange aringrs praksis - bla med udgangspunkt i planlovens formaringls-bestemmelser samt lovbemaeligrkninger - og som staten har lagt til grund ved behandlingen af amternes regionplanforslag Principperne har ogsaring vaeligret meldt ud i de hidtidige udmeldinger om statslige interesser i regionplanlaeliggningen Et eksempel paring et generelt planprincip er at der skal vaeligre en klar graelignse mellem by og land Et andet eksempel er at fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder skal overvejes inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder

De krav der er listet i Oversigten bidrager til at fastlaeliggge de statslige interesser Ovenstaringende tre typer krav vaeliggtes lige Der er for alle kravene et raringderum for hvordan de efterleves lokalt Der er fleksibilitet i hvordan kravene afvejes og udmoslashntes i forhold til hinanden i lokalsamfundet1

De fleste krav henviser til LBEK nr 937 af 240909 om lov om planlaeliggning eller bemaeligrkningerne til lov-forslag L93 2004-05 jf Lov nr 571 af 240605 men citeres for nemhedens skyld som hhv rsquoPlanlovenrsquo og rsquoBemaeligrkninger til 571rsquo Ligeledes gaeliglder for Forslag til lov om aeligndring af lov om planlaeliggning og lov om naturbeskyttelse L191 af 9394 citeres rsquobemaeligrkninger til L191rsquo 1Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo s 28 Miljoslashministeriet 2006

KA

PITEL 3

14

30 Byudvikling

Byernes planlaeliggning er en kommunal opgave Der er imidlertid en raeligkke statslige interesser som kommunerne med deres planlaeliggning for byudviklingen skal vaeligre opmaeligrksomme paring Byerne aeligndrer sig hele tiden og den globale konkurrence stiller fornyede krav til byerne Derfor maring byerne have mulighed for at aeligndre deres fysiske form arealanvendelse og udstraeligkning Det skal blot ske under hensyn til de statslige interesser der ofte vil repraeligsentere andre og tilsvarende vigtige maringlsaeligtninger Byernes udvikling er af afgoslashrende betydning for landets udvikling saeligrligt naringr udviklingen ses over en lang tidshorisont og naringr udviklingen ses paring tvaeligrs af landet AEligndringer i arealanvendelsen i kommunerne er oftest irreversibel Er der en gang bygget boliger erhverv eller andre anvendelser paring et areal saring viser erfaringen at det ikke aeligndrer sig i mange aringr og kun i meget sjaeligldne tilfaeliglde bliver foslashrt tilbage til dets oprindelige anvendelse Alle beslutninger om byudvikling boslashr derfor foretages paring et velafvejet beslutningsgrundlag hvor alle interesser inddrages i overvejelserne herunder ikke mindst de statslige interesser

De statslige interesser i kommunernes planer for byudvikling kan vaeligre meget forskellige En del af interesserne handler om beskyttelse af eksisterende kvaliteter i form af de aringbne landskaber saeligrlige naturomraringder omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og omraringder med en rekreativ vaeligrdi Det gaeliglder eksempelvis kysterne og de saeligrlige Natura 2000-omraringder Ogsaring drikkevandet udgoslashr en statslig interesse hvorfor omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser ogsaring indgaringr i dette kapitel om byudvikling

KA

PITEL 3

15

31

I andre tilfaeliglde handler de statslige interesser om en effektiv udnyttelse af statslig infrastruktur om at undgaring forhindringer for statslige anlaeligg eller om at sikre fortsat mulighed for at drive statslig virksomhed Det er saringledes en statslig interesse at sikre en hensigtsmaeligssig koordinering af byudviklingen med udbygning af infrastrukturen Der gaeliglder saringledes krav om at arealer ved motorveje primaeligrt skal reserveres til transport-tung virksomhed Et andet eksempel er Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner hvor der fortsat skal kunne gennemfoslashres stoslashjende aktiviteter uden problemer med stoslashjramte boliger i nabolaget

Faeliglles for disse krav gaeliglder at der er tale om en interesse som staten varetager for at sikre en sammenhaeligng paring tvaeligrs af kommuner og for beslutninger der har betydning over en lang tidshorisont Med statens krav formuleres saringledes en ramme for kommunernes planlaeliggning indenfor hvilken kommunerne kan planlaeliggge byudviklingen

Afsnittet vedr omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst beskriver maringl og krav til hvordan kommunerne varetager hensynet til omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og til indvindingsoplande til almene vandvaeligrker i tiden frem til at de statslige vandplaner traeligder i kraft Naturstyrelsen vil paring sin hjemme-side offentliggoslashre og orientere om naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft og dermed eventuelt erstatter maringl og krav i dette afsnit

Indtil de statslige vandplaner traeligder i kraft vil det vaeligre regionplanernes retningslinjer der danner grundlag for administrationen af udlaeligg i omraringder omfattet af OSD Regionplanretningslinjerne har status som et landsplandirektiv Naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft overtager de reguleringen af planlaeliggningen inden for OSD og regionplanretningslinjerne ophaeligves efter lov om miljoslashmaringl mv

Der er i kommuneplanlaeliggningen mulighed for udlaeligg af arealer til bymaeligssige formaringl i omraringder omfattet af OSD Disse omraringder anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der skal redegoslashres for de konkrete saeligrlige planlaeliggningsmaeligssige hensyn eller naturmaeligssige og geologiske forhold

Frem til vandplanernes ikrafttraeligden vil udgangspunktet for planlaeliggning i OSD herunder for byudvikling vaeligre de eksisterende regionplanretningslinjer Det betyder at der skal findes arealer hvorparing der kan ske byudvikling Naturstyrelsen vil vejlede kommunerne for planlaeliggning af udlaeligg til byudvikling i OSD omraringder Paring styrelsens hjemmeside vil der blive offentliggjort beskrivelser af konkrete cases og dokumentation om de grundvandsforhold der skal indgaring i planlaeliggningen

Naringr vandplanerne er vedtaget maring planredskaberne indgaring paring rette tid i en helhedsvurdering Vandplanerne udarbejdes med henblik paring at tage vare paring hele vandkredsloslashbet Kommunerne skal udarbejde vandhandle-planer for den konkrete gennemfoslashrelse af vandplanerne Kommuneplaner og lokalplaner maring ikke vaeligre i strid med vandplaner ogeller handlingsplaner

Byvaeligkst og arealanvendelse i byzone

STATSLIGE maringL

Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer og det er et maringl at planlaeliggningen skaber og bevarer levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger erhverv handel service mv Det er et maringl at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder

Det er et maringl at kommunerne gennem deres planlaeliggning etablerer baeligredygtige bystrukturer i relation til detailhandel trafik erhvervs- og boliglokalisering Planlaeliggningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljoslashbelastningen Det er et maringl at boliger arbejdspladser institutioner og andre rejsemaringl placeres saringdan at behovet for transport reduceres og saringledes at der sikres en sammenhaeligng mellem kommunernes planlaeliggning og investeringer i infrastruktur Det er bla et maringl at fremtidens byvaeligkst og trafikskabende funktioner placeres saring det tilskynder til brug af kollektiv trafik

Det er et maringl at der skal vaeligre forskel paring land og by og at der er en klar graelignse mellem by og land Spredt bebyggelse i det aringbne land skal undgarings

Det er saringledes ogsaring et maringl at udlaeligg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det aringbne land begraelignses og at saringdanne arealer primaeligrt reserveres til transporttunge virksomheder Hvis byerne udvikler sig langs motorvejen ud i det aringbne land forsvinder aringbne landskaber og groslashnne kiler

KA

PITEL 3

16

Det er et maringl at der fortsat er aringbne og sammenhaeligngende landskaber mellem byerne Byarealer der er nabo til overordnede veje anlagt i aringbent land typisk motor- og motortrafikveje skal desuden planlaeliggges og udformes under hensyn til byens samspil med vejanlaeliggget herunder visuelle forhold

Der skal fortsat satses paring byomdannelse herunder anvendelse af de nye muligheder for at udlaeliggge byomdannelsesomraringder og omdanne udtjente erhvervsomraringder til blandede byomraringder med boliger erhverv institutioner centerfunktioner og rekreative arealer Maringlet er at en vaeligsentlig del af nybyggeriet sker paring tidligere byarealer og at behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres Samtidigt er det hensigten at byomdannelsen er med til at revitalisere den eksisterende by

Byomdannelsen af havnearealer til andre formaringl herunder boliger skal ogsaring tage hensyn til behovet for at sikre en balance i forhold til udviklingen af havnearealer til havne- og transportrelaterede formaringl Der skal paring nationalt niveau vaeligre tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport Det er et maringl at planlaeliggningen sikrer havnekapacitet til fiskerierhvervets behov og ikke hindrer udviklingsmuligheder for trafikforbindelser og haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser

Der er behov for at supplere vores relativt aringbne byer med taeligttere bydele Derfor er det et maringl at byggeri skal planlaeliggges paring en maringde der baringde oslashkonomiserer med inddragelse af aringbent land og paring samme tid tager hensyn til groslashnne kiler og respekterer graelignsen mellem land og by

Det er et maringl at beslutninger om byvaeligkst foretages paring basis af en helhedsvurdering der bla inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder vandindvindingsomraringder natur og landskab og den regionale udvikling Det er ligeledes et maringl at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer dimensioner udpegede kulturmiljoslasher og bevaringsvaeligrdige bygninger og anlaeligg som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet

Det er et maringl at kommuneplanerne bidrager til en udvikling der kommer hele Danmark til gode og sikrer balance mellem lokale interesser og nationale hensyn Udviklingen i yderomraringderne er paringvirket af den generelle samfundsmaeligssige og oslashkonomiske aktivitet hvor den oslashkonomiske vaeligkst er stoslashrst omkring de store byer Maringlsaeligtningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosaeligtning vaeligkst og erhvervs-udvikling skal foslashlges op i kommunernes planlaeliggning ved bla at understoslashtte mulighederne for begraelignset byggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet

Det er et maringl at friholde de aringbne kyster for ny bebyggelse og anlaeligg og indpasse noslashdvendig og velbegrundet bebyggelse og anlaeligg de steder hvor kysten paringvirkes mindst muligt Ny bebyggelse og nye anlaeligg i eksisterende byzone der allerede er bebygget eller udlagt til bebyggelse skal indpasses i saringvel den bymaeligssige som den kystlandskabelige helhed

Det er et maringl at ny byzone i til boligformaringl i kystnaeligre byer skal udlaeliggges til helaringrsbeboelse og at boliger i byzone anvendes til helaringrsboliger for at skabe grundlag for fortsat liv i byerne aringret rundt

Det er et maringl at adgangen til og langs kysten de rekreative vaeligrdier og de groslashnne kiler fastholdes og forbedres

Det er et maringl at de groslashnne kiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre rekreative interesser oplevelsen af forskellen mellem by og land og byens placering i landskabet

Det er et maringl i forbindelse med nedlaeligggelse af kaserner og oslashvelsespladser hvor ejendomme bliver frigjort til afhaeligndelse at den kommunale planlaeliggning muliggoslashr aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger og anlaeligg til erhvervs- eller boligformaringl saring de samfundsmaeligssige investeringer nyttiggoslashres

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

311 Kommuneplanen skal afgraelignse nye arealer til byzone og denne afgraeligsning skal ske ud fra en helhedsvurdering Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1

Udlaeligg af nye byudviklingsomraringder og aeligndringer af dem skal baseres paring en afvejning af interesserne Paring den ene side skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig byudvikling virksomheder med saeligrlige beliggen-hedskrav fordelingen af byvaeligksten mellem kommunens byer og paring den anden side skal der tages hensyn til de overordnede interesser i det aringbne land herunder rekreative interesser kvalitet i landskabet vandind-vindings- og raringstofinteresserne samt produktions- og strukturforhold mv i jordbrugserhvervet De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort

KA

PITEL 3

17

Udviklingen af bymoslashnstret skal basere sig paring strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling fremtidige samarbejdsmuligheder og netvaeligrksdannelse mellem byer herunder sposlashrgsmaringlet om hvordan yderomraringderne knyttes til den oslashvrige region Ved et revideret bymoslashnster maring det fremgaring af redegoslashrelsen hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kommuneplanens rummelighed til boliger erhverv mv Vurderinger om byvaeligkst skal i oslashvrigt foretages paring baggrund af en raeligkke af de krav som kan findes i kapitel 3-8

312 Der skal vaeligre klare graelignser for byerne og byvaeligkst skal ske indefra og udad saring der sikres forskel mellem by og land og ny spredt bebyggelse i det aringbne land undgarings Bemaeligrk-ninger til L571 sect 11a stk 1 og planprincip paring baggrund af By- og Landzoneloven 11 1970

Klare graelignser for byerne og forskel mellem by og land skal vaeligre med til at der skabes og bevares vaeligrdifulde bebyggelser bymiljoslasher og landskaber Egentlig byvaeligkst ndash baringde erhvervs- og boligbyggeri ndash skal placeres i byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning til eksisterende byer eller bysamfund Se i oslashvrigt afsnit 73 om byggeri i landsbyer og det aringbne land Udlaeligg af byudviklingsomraringder til erhvervsomraringder langs motorveje eller langs andre overordnede veje i det aringbne land loslashsrevet fra de eksisterende byer er ikke i overensstemmelse med oslashnsket om en klar graelignse mellem by og land Se ogsaring nedenfor under krav 313

Landskabskiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land af byens placering i landskabet samt paring at skabe attraktive rammer for rekreation

313 Udlaeligg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begraelignses og udlaeligg reserveres primaeligrt til transporttunge virksomheder Landsplanredegoslashrelse 2006 og planprincip

Udlaeligg ved motorvejen skal fastholdes til transporttungt erhverv Kommunerne skal i deres planlaeliggning respektere de naturhensyn og de offentlige investeringer i at placere motorvejene mest hensynsfuldt i landskabet

Ved transporttunge virksomheder forstarings virksomheder der genererer tung lastbiltrafik Trafik med tunge lastbiler boslashr undgarings i den centrale del af byomraringderne og erhvervsvirksomheder der har saeligrlig voldsom til- og frakoslashrsel med tunge lastbiler boslashr placeres i udkanten af byen og i naeligrheden af de stoslashrre veje med videre vejforbindelse til motorveje via disses til- og frakoslashrsler

314 Arealudlaeligg til byvaeligkst skal svare til stoslashrrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode paring 12 aringr Planlovens sect 11 og bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Arealudlaeligg til nye byomraringder skal fastsaeligttes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug i planperioden til byformaringl og byvaeligkstens fordeling mellem kommunens byer Behovet for arealer til byvaeligkst skal ses i lyset af at nybyggeriet mange steder foregaringr paring arealer der allerede er inddraget til byvaeligkst og ved omdannelse af eksisterende byarealer feks tidligere industri- og havnearealerSe i oslashvrigt krav 712

Hvis der er behov for at reducere en stor rummelighed skal arealer der er vanskelige at forsyne med kollektiv trafik revurderes med henblik paring om de boslashr udtages af rammerne for byvaeligkst

Kommuneplanens hovedstruktur kan indeholde overvejelser om byvaeligkst der raeligkker ud over planperioden paring 12 aringr Overvejelserne kan feks fremgaring af en perspektivdel der ogsaring kan fremgaring af kommuneplanens kortbilag For perspektivarealer maring der ikke fastlaeliggges rammer da de garingr ud over planlaeliggningsperioden for kommuneplanen

Udpegning af perspektivarealer skal vaeligre i overensstemmelse med overordnede statslige interesser paring lige fod med almindelige udlaeligg

315 Kommunerne skal vurdere mulighederne for at inddrage tidligere erhvervs- og havnearealer til andre byformaringl Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 sect 11d

Bestemmelserne i planloven giver kommunerne mulighed for at kommunen kan udlaeliggge saeligrlige byomdannelses-omraringder i kommuneplanen i de situationer hvor tidligere miljoslashbelastende aktiviteter er nedbragt eller er under afvikling og inden for en overgangsperiode er bragt til ophoslashr Her kan anvendelsen af bebyggelse og bebyggede arealer til erhvervsformaringl havneformaringl eller lignende aktiviteter aeligndres til boliger institutioner centre rekreative formaringl eller erhverv der er forenelige med anvendelse af naeligrliggende arealer til boligformaringl

KA

PITEL 3

18

Der er ikke lagt op til at byomdannelsen skal presse velfungerende virksomheder eller havnefunktioner ud af byen saring derfor understreges det at beroslashrte virksomheder og havnefunktioner inddrages i planer om byomdannelse paring det tidligst mulige tidspunkt Se i oslashvrigt afsnit 56 om havne og havneanlaeligg

316 Kommunerne skal inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder overveje en fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder saring de fortsat kan udnyttes til erhverv og ekstensivt udnyttede erhvervsarealer boslashr soslashges udnyttet bedre Planlovens sectsect 11 og 11a stk 1 nr 2

Forud for udlaeligg af nye byudviklingsomraringder skal det vurderes om eksisterende aeligldre erhvervsomraringder kan byfornyes eller om ekstensivt udnyttede erhvervsarealer kan udnyttes bedre Behovet for erhvervsarealer skal ses i lyset af at mange nye erhvervsvirksomheder kan integreres med andre byfunktioner og ikke behoslashver at ligge i deciderede erhvervsomraringder

317 Der skal laeliggges vaeliggt paring en hensigtsmaeligssig udnyttelse af investeringer i feks trafik- og serviceforsyning Planlovens sect 1 og sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Ved planlaeliggning for nye udlaeligg til byudvikling skal der i planlaeliggningen tages udgangspunkt i en helheds-vurdering hvor afholdte eller planlagte investeringer i feks trafik- og serviceforsyning fra kommunen eller anden myndighed indgaringr Investeringer som foslashlge af Aftale om en groslashn transportpolitik skal som eksempel indgaring i helhedsvurderingen hvor det er relevant Se kapitel 2

318 Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsomraringder skal ledsages af retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg saring der ogsaring er planlagt for den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 og 4 sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Naringr kommunerne planlaeliggger for nye byomraringder skal den fremtidige vejbetjening og beliggenheden af trafik-anlaeligg fremgaring Formaringlet er at den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet bliver synlig og faringr sammenhaeligng til infrastrukturen og offentlig betjening

319 Arealudlaeligg med god vejadgang ved motorveje og andre overordnede vejanlaeligg hvor kollektiv trafikbetjening ikke er mulig eller hensigtsmaeligssig skal i kommuneplanens ramme-del primaeligrt forbeholdes aktiviteter der er afhaeligngige af store og tunge transporter Planprincip

Ved lokalisering af virksomheder med stort behov for godstransport skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig vejbetjening Kommuneplanens rammedel skal reservere disse arealer til saeligrligt transportkraeligvende virksomheder

3110 Udlaeligg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Den statslige interesse knytter sig saeligrligt til stoslashjende aktiviteter og fremtidige stoslashjkonsekvenszoner i forbindelse med statslige anlaeligg og anlaeligg af national betydning Det kan feks vaeligre lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvars-ministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner skydebaner samt erhvervshavne Den statslige interesse omfatter ligeledes planlagte udvidelser af de stoslashjende aktiviteter eller planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlaeliggningen skal medvirke til at undgaring fremtidige konflikter i forbindelse med stoslashj som er beregnet i forbindelse med anlaeliggslove eller VVM-vurderinger foretaget af Naturstyrelsen og som fremgaringr af en VVM -redegoslashrelse hvor der typisk er udarbejdet stoslashjkonsekvenszoner

3111 Der maring ikke etableres luftfartshindringer feks bygninger master eller bevoksning over 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

3112 I kystnaeligrhedszonen kan der udlaeliggges noslashdvendige nye byudviklingsarealer paring bag-grund af en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse og lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Bemaeligrkninger til L 191

Formaringlet er at beskytte kysterne ved generelt at begraelignse udlaeligg af arealer til byformaringl paring baggrund af godtgjorte behov Inddragelse af ny byzone til boligomraringder i kystnaeligr byzone forudsaeligttes udlagt til helaringrsbeboelse Anvendelsen af boliger i byzone til helaringrsboliger sikres ved lokalplaner

Byudviklingen skal som hovedregel drejes vaeligk fra kysten for at sikre saring lange aringbne straeligkninger som muligt Hovedprincippet kan fraviges i ganske saeligrlige tilfaeliglde hvor hensynet til kystlandskabets topografi eller tilgraelignsende naturomraringder klart kan begrunde det Se endvidere afsnit 88

KA

PITEL 3

19

32

Paring oslasher halvoslasher og lign der er helt omfattet af kystnaeligrhedszonen kan der fortsat inddrages arealer til noslashdvendig byudvikling Byudviklingen skal paring linje med anden byudvikling i kystnaeligrhedszonen indpasses i kystlandskabet og primaeligrt lokaliseres bag eksisterende bebyggelse

3113 I kystnaeligrhedszonen kan der kun i ganske saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land som forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 2

Formaringlet er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystomraringderne saring de dynamiske processer mellem land og hav kan forloslashbe uhindret og saring vaeligsentlige hensyn til saringrbar flora og fauna respekteres Se endvidere afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Vaeligr ogsaring opmaeligrksom paring Vejledning om kommuneplanlaeliggning (VEJ 9756 af 150508) se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerVejledninger

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Regler og vejledninger mv vedr stoslashj se afsnit 35

For at reducere luftforureningen i stoslashrre byer er der vedtaget en lov med aeligndringer til miljoslashbeskyttelsesloven (se BEK nr 653 neden for) der giver de kommuner i Danmark som allerede har indfoslashrt en miljoslashzone mulig-hed for at skaeligrpe reglerne hvis der er overskridelser af graelignsevaeligrdierne for luftforurening Andre kommuner vil fremover faring mulighed for at indfoslashre miljoslashzoner til at beskytte borgerne mod partikelforurening fra trafikken

BEK nr 653 af 150610 om aeligndring af lov om miljoslashbeskyttelse

Omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst

STATSLIGE maringL

Der er bred politisk enighed om at den danske drikkevandsforsyning skal baseres paring uforurenet grundvand som kun kraeligver en simpel behandling Grundvandsdannelsen sker over aringrtier saring hvis grundvandet foslashrst er blevet forurenet kan det tage lang tid inden grundvandet atter er rent Derfor er forebyggelse og indsats ved kilden afgoslashrende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden I Danmark er det desuden muligt at fjerne eksisterende grundvandstrusler Den generelle beskyttelse af grundvandsressourcerne skal sikre grundvandskvaliteten i alle drikkevandsforekomster

Den danske model lever op til EUrsquos vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv som siger at drikkevandsfore-komsterne skal beskyttes mod forringelse og kemisk forurening saring man reducerer behovet for rensning og overholder kravene i drikkevandsdirektivet inden vandet anvendes til vandforsyning til menneskelig brug

De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som rsquoomraringder med saeligrlige drikke-vandsinteresserrsquo (OSD) som skal daeligkke det nuvaeligrende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet I disse omraringder skal der goslashres en maringlrettet ekstra indsats for at beskytte grundvandet som giver mulighed for at forebygge forurening og at fjerne allerede eksisterende forurening Det er et maringl at drikkevandsfore-komsterne beskyttes for ikke at forringe tilstanden og med henblik paring at nedbringe behovet for at rense vandet Endvidere boslashr tilstanden forbedres ved at planlaeliggge for at fjerne eksisterende forurening feks forurenede grunde

OSD er kerneomraringderne i den maringlrettede grundvandsbeskyttelse Det medfoslashrer at saringdanne omraringder betragtes som strategiske indvindingsomraringder og at kommunerne i deres fysiske planlaeliggning skal tage hensyn til grundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene vandvaeligrker

KA

PITEL 3

20

OSD og indvindingsoplande til almene vandvaeligrker anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der redegoslashres saeligrligt for hensyn til beskyttelse af grundvand I OSD omraringderne hvor saringrbarheden overfor forurenende stoffer er kortlagt og der er vedtaget en indsatsplan kan planlaeliggningen og den administrative indsats maringlrettes i tillaeligg til den generelle grundvandsbeskyttelse I OSD omraringder hvor saringrbarheden endnu ikke er kortlagt gaeliglder den generelle grundvandsbeskyttelse suppleret med de retningslinjer som fandtes i regionplanerne Retningslinjerne regulerer udlaeligg af arealer til aktiviteter og forurenende virksomhed i OSD og indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor OSD Byudvikling ved udlaeliggning af boligomraringder omfattes af de retningslinjer der tilsiger at risikoen ved udlaeligg i det paringgaeligldende omraringde skal vaeligre kendt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

321 Ved placering af byudviklingsomraringder skal alternative beliggenheder til OSD afvejes viden om den geologiske saringrbarhed indenfor OSD skal inddrages ligesom beliggenhed i forhold til boringsnaeligre beskyttelsesomraringder (BNBO) tillaeliggges stor betydning LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse sect 24

322 Kommunens vurdering af saringrbarhed i forbindelse med planlaeliggning for aktiviteter i OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker skal ske paring grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlaeliggning eller hvad der svarer hertil LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 635 af 070610 om vandforsyning mv sect 13b

Kommuner som oslashnsker at planlaeliggge for byudvikling eller lignende i et OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker hvor grundvandets saringrbarhed endnu ikke er kortlagt maring forvente et dokumentations-niveau svarende til et vidensgrundlag paring niveau med den statslige grundvandskortlaeliggning Niveauet for den statslige grundvandskortlaeliggning fremgaringr af gaeligldende vejledninger samt administrationsgrundlaget som findes paring Naturstyrelsens hjemmeside (se under yderligere information) Alternativet for kommunen er at vente til den statslige kortlaeliggning af saringrbarheden i OSD er gennemfoslashrt senest 2015

323 Ved planlaeliggning for placering og indretning af anlaeligg der kan indebaeligre en risiko for forurening af grundvandet

bullIndenforalleredekommune-oglokalplanlagteerhvervsarealerbullVedudlaeliggningafnyearealertilovennaeligvnteaktiviteterogvirksomhederbullTildeponeringafforurenetjord

skal kommunen paringse at der er taget hensyn til beskyttelse af saringvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i saringdanne omraringder Det gaeliglder ogsaring indenfor indvindingsoplande til almene vandvaeligrker LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse kap 3 sect 19 og kap 5

324 Regionplanernes retningslinjer for beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten af vandloslashb soslasher og kystvande har virkning som landsplandirektiv Bemaeligrkninger til L571 afsnit 25 28 jf planlovens sect 3 stk 1

Regionplanens retningslinjer falder bort ved ikrafttraeligden af en vandplan efter lov om miljoslashmaringl mv

yDERLIGERE INFORmATION

For information om OSD og regional status for grundlagskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandregional_status

For information om status for arbejdet med vandplaner se wwwnaturstyrelsendkVANDETVandplaner

Administrationsgrundlag for Miljoslashministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandGrundvandskortlaegning

KA

PITEL 3

21

33Detailhandel

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen ogsaring i mindre bysamfund stationsbyer og mellemstore byer Det forudsaeligtter en definition af byernes rolle i det kommunale bymoslashnster

De eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre og planlaeliggningen skal fremme et varieret butiksudbud i baringde mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de stoslashrre byer

Det er et maringl at transportafstande til butikker begraelignses saring afhaeligngighed af bil ved indkoslashb mindskes Desuden skal arealer til butiksformaringl have god tilgaeligngelighed for alle trafikarter herunder isaeligr den garingende cyklende og kollektive trafik

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

331 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandels-struktur herunder afgraelignsningen af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsomraringder samt fastsaeligttelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte omraringder jf sectsect 5 i-5 r De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort Planlovens sect 11a stk 1 nr 3

332 Kommuneplanen skal indeholde rammer for indholdet af lokalplaner der for hvert rammeomraringde hvor der kan etableres butikker angiver det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformaringl for maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og placeringen af store udvalgsvarebutikker paring mere end 2000 m2 bruttoetageareal Planlovens sect 11b stk 1 nr 7

333 Kommuneplanens redegoslashrelse for den del af planen der indeholder rammer for detailhandel skal indeholde en vurdering af de eksisterende forhold en vurdering af udbygningsbehovet og en vurdering af konsekvenserne af den konkrete placering afgraelignsning og udbygningsramme Planlovens sect 11e stk 4-5 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Kommunerne skal i kommuneplanen sikre en planlaeliggning der understoslashtter formaringlet med planlovens detailhandelsbestemmelser Kommuneplanen skal derfor indeholde retningslinjer og rammer for detailhandels-planlaeliggningen der sikrer en detailhandelsstruktur i overensstemmelse med detailhandelsbestemmelsernes formaringl De ret praeligcise redegoslashrelseskrav til den del af kommuneplanen der indeholder rammer for detailhandel skal sikre et tilstraeligkkeligt grundlag til at kommunen kan fastlaeliggge rammer der understoslashtter formaringlet

Kommuneplanen skal redegoslashre for planens forudsaeligtninger Der skal ogsaring redegoslashres for kommuneplanens sammenhaeligng med kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Da detailhandelsstrukturen har stor betydning paring tvaeligrs af kommunegraelignsen skal redegoslashrelsen indeholde en vurdering af sammenhaeligngen med detailhandelsplanlaeliggningen i nabokommunerne

334 Arealer til butiksformaringl skal som hovedregel udlaeliggges i den centrale del af en by eller en bydel - bymidten eller et bydelscenter Planlovens sect 5m stk 1

Kommunerne skal i planlaeliggningen sikre at arealer til butiksformaringl udlaeliggges i den centrale del af en by (bymidten) eller bydel (bydelscenter) Kravet om en central placering i bydelen bevirker at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden da de i givet fald vil betjene det samme opland

335 Det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl i bydelscentre og lokalcentre maring ikke overstige de i sect 5 p stk1 og 2 beskrevne krav Planlovens sect 5p stk 1 og 2

En bydel maring have en vis stoslashrrelse foslashr der kan udpeges et egentligt centrum for bydelen og derfor kan der kun i de stoslashrre byer over 20000 indbyggere udpeges bydelscentre I byer mellem 20000 og 40000 indbyggere kan der alene planlaeliggges for bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring op til

KA

PITEL 3

22

5000 m2 I byer med mere end 40000 indbyggere fastsaeligtter kommunalbestyrelsen stoslashrrelsen paring det enkelte bydelscenter Der skal vaeligre et passende forhold mellem et bydelscenters stoslashrrelse og indbyggertallet (behovet) i den bydel som centret betjener Derudover maring et bydelscenter ikke planlaeliggges med en stoslashrrelse saring det reelt udgoslashr en konkurrent til bymidten Ud over bymidter og bydelscentre kan der udlaeliggges lokalcentre med et bruttoetageareal til butiksformaringl paring op til 3000 m2

336 AEligndringer i afgraelignsningen af bymidter og bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring mere end 5000 m2 kan kun ske paring baggrund af den statistiske metodePlanlovens sect 5m stk 2 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Den statistiske metode er beskrevet i bekendtgoslashrelse om afgraelignsnings af bymidter og bydelscentre Fastlaeligggelse og aeligndringer af bymidter og bydelscentre skal ske paring baggrund af metoden beskrevet i bekendtgoslashrelsens bilag 1

337 Der kan ikke udlaeliggges nye aflastningsomraringder og eksisterende aflastningsomraringder kan hverken udvides geografisk eller med yderligere bruttoetageareal til butiksformaringl Undtaget herfra er i saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggning for stoslashrre udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i aflastningsomraringderne i Odense Aalborg og Esbjerg I Aringrhus og hovedstadsomraringdet kan der planlaeliggges for aflastningsomraringder i overensstemmelse med landsplandirektiverne herforPlanlovens sectsect 5m stk 14 og 5 sect 5q stk 2 og 5p stk 4

338 Uden for bymidten og bydelscentre kan der udlaeliggges arealer til butikker der alene forhandler biler lystbaringde campingvogne planter havebrugsvarer toslashmmer byggematerialer grus sten- og betonvarer samt moslashbler (saeligrlig pladskraeligvende varer) jf dog sect 11e stk 7 I butikker der forhandler toslashmmer og byggematerialer jf stk 1 nr 3 kan der etableres et saeligrligt afsnit med varer der ikke er saeligrlig pladskraeligvende men som anvendes i forbindelse med toslashmmer og byggematerialer Planlovens sect 5n stk 1 nr 1 og 3

Omraringder for butikker der alene forhandler saeligrlig pladskraeligvende varegrupper skal vaeligre selvstaeligndigt afgraelignset i kommuneplanen jf sect 11a i planloven og omraringderne kan ikke vaeligre sammenfaldende med omraringderne udpeget til bymidte bydelscenter lokalcenter eller aflastningsomraringde

339 Der kan ikke fastsaeligttes butiksstoslashrrelser der overstiger de i sect 5q fastlagte bruttoetagearealer Planlovens sect 5q

Undtaget fra hovedreglen er lovligt bestaringende butikker der i forbindelse med fornyelse af plangrundlaget kan indskrives i en lokalplan for det givne omraringde Det skal i planen anfoslashres at den paringgaeligldende butik opretholdes som lovligt bestaringende

3310 Den kommunale planlaeliggning for detailhandel i hovedstadsomraringdet skal vaeligre i overensstemmelse med landsplandirektivet om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder herunder bymidter og aflastningsomraringder hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i hovedstadsomraringdet Planlovens sect 5m stk 4

Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet traringdte i kraft den 15 november 2008

yDERLIGERE INFORmATION I efteraringret 2007 har miljoslashministeren udarbejdet en bekendtgoslashrelse for afgraelignsning af bymidter og bydelscentre som kommunerne skal benytte i deres planlaeliggning Bekendtgoslashrelsen er et redskab der identificerer bymidtefunktioner og hvor i byerne bymidtebydelscenterfunktioner reelt ligger Den statistiske metode fremgaringr af bilag 1 til bekendtgoslashrelsen BEK nr 1093 af 110907

Miljoslashministeren har i 2008 udgivet landsplandirektiver et for Aringrhus og et for hovedstadsomraringdet som udpeger omraringder til detailhandel herunder omraringder til udvalgsvarebutikker over 2000 msup2

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet (CIR nr 67 af 311008)Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsomraringder i Aringrhus hvori der kan placeres udvalgsvare-butikker over 2000 msup2 (CIR nr 57 af 171008)

By ndash og Landskabsstyrelsen har i 2010 udgivet Vejledning om detailhandelsplanlaeliggning Se vejledningen wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerBylivDetailhandelDetailhandelsvejledning

KA

PITEL 3

23

34Virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne udpeger tilstraeligkkelige arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse vand- natur- og grundvandsinteresser og hvor et behov for megen godstransport er tilgodeset

Det er et maringl at planlaeliggningen for udpegning af nye arealer baseres paring en kortlaeliggning af behovet paring tvaeligrs af kommunerne og resulterer i at de bedst egnede omraringder bliver udlagt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

341 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder mv hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening maring stilles saeligrlige beliggenhedskrav Planlovens sect 11a stk 1 nr 6

Det er samfundsmaeligssigt vaeligsentligt at kommunerne i deres planlaeliggning sikrer at der er egnede arealer til de typer af virksomheder og anlaeligg der ikke kan placeres i byernes erhvervsomraringder eller som har behov for en saeligrlig beliggenhed uden for byerne

342 Kommuneplanens retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav skal hvile paring en samlet vurdering af udviklingen i kommunen og omfatte en periode paring 12 aringr Planlovens sect 11 sect 11 stk 2 og sect 11f stk 2

Det drejer sig om ganske faring virksomheder inden for en raeligkke brancher med meget forskelligartede krav til beliggenheden Der vil ikke findes egnede arealer eller vaeligre behov for at udpege nye arealer til alle disse virksomhedstyper i alle kommuner Det forventes derfor at kommunerne foretager de individuelle udpegninger ud fra en helhedsvurdering af behovene og af lokaliseringsmuligheder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Kommunerne vurderer behovet for virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og identificerer egnede arealer Arealreservationer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav kan kun udtages paring baggrund af en revurdering af behovet herunder en vurdering af det regionale behov

343 Kommunen skal vurdere egnede arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper Planlovens sect 11 stk 4 og sect 11a stk 1 nr 6

Kommunerne skal paring baggrund af den samlede vurdering af behovet finde de egnede arealer til de kortlagte virksomhedstyper og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper De udlagte arealer skal derfor forbeholdes til disse anlaeliggs- og virksomhedstyper Der skal herunder tages hensyn til vand- og natur-beskyttelsesinteresserne og til beskyttelse af grundvandsressourcen herunder hensynet til eventuelle vedtagne vandplaner Natura-2000 planer og handleplanerne for realisering af disse

344 Planlaeliggning af anvendelsen af omkringliggende omraringder skal ske under hensyntagen til disse virksomheders saeligrlige behov Planlovens sect 11a stk 1 nr 6 og 8

Det er ligeledes vigtigt at planlaeliggning af arealanvendelsen omkring omraringder der er udlagt til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav sker paring baggrund af en vurdering af eventuelle konflikter i forhold til disse virksomheders behov herunder med respekt for afstandskravene og for behovet for megen godstransport Saeligrligt hensyn boslashr tages ved foslashlgende virksomhederbull Virksomhederherunderrisikovirksomhederderkanparingfoslashrenaboomraringderstoregenerskaludlaeliggges langt fra omraringder med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse bull Virksomhederderindebaeligrerrisikoforforureningafgrundvandetboslashrplacereshvorderikkeer grundvandsinteresser bull Affaldsdeponeringerskaludfragrundvandshensynetlokalisereskystnaeligrtumiddelbartudenfor kystnaeligrhedszonen Undtagelsesvis og kun hvis anlaeliggget er noslashdvendigt kan det placeres i kystnaeligrhedszonen Hvor en eventuel nedsivning af stoffer sker kystnaeligrt skal lokaliseringen derudover vurderes i forhold til havomraringdets eventuelle saeligrlige saringrbarhed paring stedet bull Virksomhedermedmegentunggodstransportsamttransportcentreboslashrlokaliseresiomraringdertaeligtopad det overordnede trafiknet saring trafikale gener minimeres og sikkerhedshensynene er tilgodeset

KA

PITEL 3

24

35

345 Risikoen for stoslashrre uheld skal inddrages i planlaeliggningen forud for fastlaeligggelse af bestemmelser for arealanvendelse i kommuneplaner hvis arealet ligger inden for 500 m eller i en laeligngere naeligrmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed BEK nr 1666 af 141206 om kontrol med risikoen for stoslashrre uheld med farlige stoffer og Miljoslashministeriets CIR nr 37 af 200406 om planlaeliggning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed

Det er vigtigt at kommunerne i forbindelse med aeligndringer af kommuneplaner samt ved udarbejdelse af lokalplaner er opmaeligrksomme paring risikoforholdene og sikrer at der ikke sker uhensigtsmaeligssig planlaeliggning af arealanvendelsen omkring risikovirksomheder

Der blev med risikobekendtgoslashrelsen indfoslashrt en forstaeligrket forpligtelse til koordination mellem risiko- og planmyndigheder hvor kommunerne ved tilvejebringelse eller aeligndring af planer der beroslashrer risikovirksom-heder og deres omgivelser skal foretage en forudgaringende hoslashring af risikomyndighederne mens miljoslashmyndig-hedernes vurderinger ved etablering af eller vaeligsentlige aeligndringerudbygninger af risikovirksomheder skal foregaring paring grundlag af en udtalelse indhentet fra planmyndigheden

Enkelte risikoanlaeligg vil i forbindelse med en konkret risikovurdering vise at sikkerhedskravene i forhold til saeligrlige arealanvendelsestyper foslashrst er overholdt i en vis afstand fra virksomhedens skel Disse afstande skal indgaring i plangrundlaget og hvor det er relevant skal vurderingerne foretages for afstande ud over de 500 m der er naeligvnt i cirkulaeligret

346 Der maring ikke etableres anlaeligg der kan tiltraeligkke fugle inden for en afstand af 13 km fra de flyvepladser der er omfattet af BL 3-16 med mindre det er dokumenteret at der ikke vil vaeligre foroslashget risiko for sammenstoslashd mellem fugle og fly som foslashlge heraf Statens Luftfartsvaeligsen ndash bestemmelser om civil luftfart BL 3-16 jf LBK 731 af 210607

Dette kan omfatte rensningsanlaeligg eller affaldsbehandlingsanlaeliggdeponier

yDERLIGERE INFORmATION

Virksomheder der stiller saeligrlige krav til beliggenheden er meget forskelligartede og listen og eksempler fremgaringr af Miljoslashministeriets Haringndbog om Miljoslash og Planlaeliggning Se wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2004handboghtm

Bestemmelser om forholdsregler til nedsaeligttelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartoslashjer og fuglepattedyr paring flyvepladser kan findes paring wwwslvdkDokumenterdswebGetDocument-1173_16pdf

Vejledning - rsquoVejledning til flyvepladser vedr anlaeligg med risiko for tiltraeligkning af fugle naeligr flyvepladserrsquo kan findes paring wwwslvdkindexphpoption=com_contentamptask=viewampid=721ampItemid=57

Stoslashjbelastede arealer og begraelignsning af stoslashj

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne i deres planlaeliggning medvirker til at forebygge konflikter mellem stoslashjende og stoslashjfoslashlsomme aktiviteter og arealanvendelser og at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashj ved etablering af afskaeligrmningsforanstaltninger

Paring den ene side skal det sikres at trafikstoslashj og stoslashj fra virksomheder mv begraelignses til et niveau som sikrer at ingen udsaeligttes for vaeligsentlige negative sundhedsparingvirkninger Paring den anden side er det et maringl at de stoslashjende virksomheders behov for egnede arealer skal tilgodeses og det er en maringlsaeligtning at der findes egnede placeringer der imoslashdekommer et voksende behov for stoslashjende fritidsaktiviteter

KA

PITEL 3

25

Det er et maringl at der sikres mulighed for etablering og udvidelser af stoslashrre infrastrukturelle anlaeligg som motor- og motortrafikveje transportcentre jernbaner havne og flyvepladser Forsvarsministeriets behov for oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner med staeligrkt stoslashjende aktiviteter skal tilgodeses

Det er et maringl at kommunerne udarbejder stoslashjhandlingsplaner Det er et maringl at der skal sikres stilleomraringder i det aringbne land hvor det er muligt at opleve naturens stilhed Mange stoslashrre kommuner skal udarbejde lokale stoslashjhandlingsplaner hvor de kan udpege stilleomraringder feks parker og groslashnne omraringder i byerne

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

351 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashjgener Udlaeligg af stoslashjbelastede omraringder til boliger rekreative formaringl eller andre stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser forudsaeligtter at der samtidigt planlaeliggges for afskaeligrmnings-foranstaltninger mv der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener Planlovens sect 11a stk 1 nr 8 og sect 15a og BEK 717 af 150610 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner sect 25 og 26

Reglen betyder at de fremtidige beboere sikres mod stoslashjulemper samtidig med at de eksisterende lovligt etablerede stoslashjende virksomheder samt forsvarets oslashvelsesanlaeligg stoslashjende fritidsanlaeligg mv ikke udsaeligttes for krav om oslashget stoslashjbekaeligmpelse Et omraringde betragtes som stoslashjbelastet naringr stoslashjniveauet af den aktuelle type stoslashj er hoslashjere end Miljoslashstyrelsens vejledende graelignsevaeligrdi for den paringgaeligldende anlaeliggstype (vejstoslashj stoslashj fra jernbaner virksomheder Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner stoslashjende fritidsanlaeligg flyvepladser Forsvarsministeriets flyvestationer mv)

Stoslashjbekendtgoslashrelsen som implementerer EUrsquos stoslashjdirektiv fastsaeligtter regler for kortlaeliggning af ekstern stoslashj og for udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner der kan forebygge og reducere ekstern stoslashj navnlig naringr stoslashjbelastningen kan indebaeligre skadelige virkninger for menneskers sundhed

Miljoslashstyrelsen har for de vaeligsentligste typer stoslashjende anlaeligg udstedt stoslashjregulerende bekendtgoslashrelser samt vejledninger hvor der er fastsat vejledende graelignsevaeligrdier og som beskriver metoder til beregning af stoslashjkonsekvensomraringderne omkring anlaeligggene Planlaeliggges der for stoslashjfoslashlsom arealanvendelse inden for et saringdant stoslashjkonsekvensomraringde skal der samtidigt fastlaeliggges bestemmelser der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener

For at forebygge konflikter mellem stoslashjende anlaeligg og stoslashjfoslashlsom anvendelse skal kommuneplanerne fastholde stoslashjkonsekvenszoner omkring flyvepladser flyvestationer forsvarets skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder trafikanlaeligg og fritidsanlaeligg Er det noslashdvendigt skal behov for stoslashjkonsekvenszoner opdateres og suppleres med nye stoslashjkonsekvensomraringder for de veje virksomheder mv der ikke har vaeligret medtaget

352 Naringr der planlaeliggges for byomdannelse hvor stoslashjbelastede omraringder udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse skal der foreligge sikkerhed for at stoslashjbelastningen er bragt til ophoslashr inden for en periode paring ca 8 aringr Planloven sect 15a stk 2

En saeligrlig situation er byomdannelsesomraringder hvor et erhvervsomraringde under afvikling paringbegyndes udnyttet til nye mere stoslashjfoslashlsomme formaringl Her skal en overgangsordning sikre at de virksomheder der skal blive i omraringdet er indstillet paring den nye anvendelse og at de faringr en rimelig frist til at tilpasse sig til den Der er lagt op til at byomdannelse ikke skal presse velfungerende virksomheder ud af byen og det pointeres at nogle typer af omraringder hvor der ikke er udsigt til at stoslashjen fjernes indenfor en begraelignset periode er uegnet til byomdannelse

353 Byfornyelse mv indenfor stoslashjkonsekvensomraringdet omkring Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner er alene mulig med Miljoslashministerens tilladelse Planloven sect 15a stk 3

Det forudsaeligttes at stoslashjniveauet ikke vaeligsentligt overstiger en LC DEN paring 55 dB

354 Kommuneplanens redegoslashrelse for planens forudsaeligtninger skal vise de stoslashjbelastede omraringder og stilleomraringder kortlagt i henhold til Stoslashjbekendtgoslashrelsen Planlovens sect 11e stk 1 nr 3

KA

PITEL 3

26

Ifoslashlge stoslashjbekendtgoslashrelsen skal nogle kommuner udarbejde stoslashjkortlaeliggninger og handlingsplaner for de stoslashrste samlede byomraringder samt for stoslashrre kommuneveje jernbaner og lufthavne Kommunerne har desuden mulighed for at udpege stilleomraringder i forbindelse med stoslashjkortlaeliggningen Kortlaeliggning og stoslashjhandlings-planen skal som minimum revideres hver 5 aringr Transportministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning og udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner for de stoslashrre statsveje samt det statsejede jernbanenet herunder ogsaring Metroen De regionale trafikselskaber er ansvarlige for kortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner for de baner der er ejet af trafikselskaberne i den udstraeligkning der er tale om stoslashrre jernbaner eller jernbaner indenfor stoslashrre samlede byomraringder

Forsvarsministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning af Forsvarsministeriet skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Bekendtgoslashrelse nr 468 af 14 juni 2006 om stoslashjregulering af forsvarets oslashvelsespladser og skyde- og oslashvelsesterraeligner Bekendtgoslashrelse nr 821 af 23 oktober 1997 om stoslashj fra hurtigfaeligrger Bekendtgoslashrelse 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller Bekendtgoslashrelse nr 717 af 13 juni 2006 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner (Stoslashjbekendtgoslashrelsen)

Miljoslashstyrelsens vejledningerVejledning nr 81997 om beregning af stoslashjkonsekvensomraringder omkring forsvarets oslashvelsesomraringder Vejledning nr 1 1995 om skydebanerVejledning nr 21995 om stoslashj fra skydebaner Vejledning nr 51994 om stoslashj fra flyvepladser Vejledning nr 22006 om stoslashj fra forlystelsesparker Vejledning nr 22005 om stoslashj fra motorsportsbaner Vejledning nr11997 om stoslashj og vibrationer fra jernbaner med tillaeligg fra 2007 Vejledning nr 42007 stoslashj fra veje Vejledning nr 51984 om ekstern stoslashj fra virksomheder med tillaeligg fra 2007Vejledning nr 3 2003 om Ekstern stoslashj i byomdannelsesomraringderVejledning nr 4 2006 Stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner

Vejledninger love og regler om stoslashj kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejregler_vejledninger

Miljoslashstyrelsens vejledninger om stoslashj kan ses paringwwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejstoejgraenser

Information om stoslashjhandlingsplaner herunder pjece til kommunerne kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejkortlaegning_af_stoejstoejhandlingsplanerwwwmstdkNRrdonlyresA653E9A6-F0E3-4713-BA21-1C80974941E70styr_paa_stoejenpdf

27

KA

PITEL 3

KA

PITEL 4

28

Saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet

Hovedstadsomraringdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden ekskl Bornholm samt Greve Koslashge Lejre Roskilde Solroslashd og Stevns kommuner i Region Sjaeliglland De statslige interesser i dette afsnit gaeliglder for kommuner i hovedstadsomraringdet og suppleres af interesserne der beskrives i de oslashvrige kapitler

Hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Planloven har derfor et saeligrligt kapitel om hovedstadsomraringdets planlaeliggning Heri fastlaeliggges de helt overordnede principper for byudvikling byomdannelse og kollektive hensyn mv Miljoslashministeren konkretiserer principperne i et landsplandirektiv aktuelt i Fingerplan 2007 En del af disse interesser i hovedstadsomraringdet er ikke beskrevet i detaljer i Oversigten men indgaringr blot med en henvisning til Fingerplan 2007

40

KA

PITEL 4

29

STATSLIGE maringL

Hovedstadsomraringdet skal staring staeligrkt i den internationale konkurrence og derfor er det et maringl at sikre en fortsat udvikling af omraringdets konkurrenceevne og kvaliteter som bosaeligtnings- og erhvervsomraringde Det er ligeledes et maringl at udnytte de muligheder som et oslashget samarbejde paring tvaeligrs af Oslashresund rummer samt at styrke hovedstaden i forhold til andre storbyregioner i Europa

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet er underlagt en raeligkke saeligrlige bestemmelser da hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Byen og trafiksystemerne skal haelignge sammen og byen og det groslashnne skal haelignge sammen Det er derfor et maringl at kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet udfoslashres paring grundlag af en vurdering af udviklingen i omraringdet som helhed og at udviklingen i den enkelte kommune bidrager til en udvikling som er gunstig for hovedstadsomraringdet som helhed Det er bla afgoslashrende at byudvikling af regional betydning koordineres med udbygning af hovedstadsomraringdets overordnede infrastruktur med saeligrlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur viderefoslashres og at de groslashnne kiler ikke inddrages til byzone byfunktioner eller anvendes til bymaeligssige fritidsanlaeligg

Det er et maringl at det indre storbyomraringde de naeligre forstaeligder og de ydre dele af byfingrene skal have del i den regionale vaeligkst Byudviklingen i det oslashvrige hovedstadsomraringde skal vaeligre af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund

Det er et maringl at undgaring byspredning og udlaeliggning af nye byudviklingsomraringder skal begraelignses Udbygning af de stationsnaeligre arealer og omdannelse af byomraringder som er velintegreret i byen skal fremmes

Det er et maringl at Koslashbenhavns Lufthavn skal vaeligre et internationalt knudepunkt for flytrafikken i hele Norden og Oslashstersoslashregionen og lufthavnen skal vaeligre med til at sikre fortsat vaeligkst og dynamik i Oslashresundsregionen

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

41 Kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring ikke stride mod reglerne i landsplandirektivet for hovedstadsomraringdets planlaeliggning - rsquoFingerplan 2007rsquo Planlovens sect 11 stk 4

Fingerplan 2007 indeholder saeligrlige regler for udlaeligg af arealer til byudvikling og sommerhusomraringde byomdannelse beliggenheden af omraringder til forskellige byformaringl stationsnaeligr lokalisering raeligkkefoslashlge-planlaeliggning konsekvensvurderinger transportkorridorer beliggenheden af trafikanlaeligg beliggenheden af arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og for beliggenheden af arealer til regionale friluftsformaringl (de groslashnne kiler)

yDERLIGERE INFORmATION

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring i oslashvrigt ikke stride imod foslashlgende landsplandirektiver

bull MiljoslashministerietsCIRnr127af141209omLandsplandirektivomkrydstogtterminalvedKoslashbenhavns Nordhavnbull MiljoslashministerietsCIRnr106af271009omLandsplandirektivomgenanvendelseafAuderoslashdlejrenbull MiljoslashministerietsCIR1Hnr9294af1206-09omLandsplandirektivforafgraelignsningogrammefor anvendelse af den groslashnne kile gennem flyvestation Vaeligrloslashsebull MiljoslashministerietsCIRnr57af171008omLandsplandirektivfordetailhandelihovedstadsomraringdet Landsplandirektivet fastlaeliggger beliggenheden af bymidter bydelscentre og storbyomraringde i hoved- stadsomraringdet I det indre storbyomraringde i hovedstadsomraringdet kan der udlaeliggges mere end eacuten bymidte

Derudover er der udstedt et landsplandirektiv i form af et cirkulaeligre om udbygning af Koslashbenhavns Lufthavn i Kastrup (Miljoslashministeriets CIR nr 56 af 30 april 1997) med bygge- og anvendelsesregulerende bestemmelser for omraringder uden for lufthavnen der er belastet af stoslashj fra trafikken paring lufthavnen

Information om planlaeliggning i hovedstadsomraringdet og Fingerplanen 2007 kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHovedstadsomraadet

KA

PITEL 5

30

50 Forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg anlaeliggKapitlet behandler maringl og krav for samspillet mellem kommuneplaner og sektorplaner for energi herunder vedvarende energi infrastruktur og havne samt affaldsbehandling Der anvendes store ressourcer paring disse typer af infrastruktur af offentlige myndigheder og private virksomheder Det er baggrunden for krav om at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlaeligg og trafikanlaeligg

Beliggenhed og linjefoslashring af overordnede anlaeligg af national interesse er fastlagt i projekterings- og anlaeliggslove landsplandirektiver mv som kommuneplanlaeliggningen skal overholde I andre tilfaeliglde fastlaeliggges beliggenheden og linjefoslashringen i kommuneplanen

Redegoslashrelsen for kommuneplanens forudsaeligtninger skal omfatte eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlaeliggslove samt til trafikplaner Kommuneplanen er vaeligrktoslashjet for samordning af beslutninger om beliggenhed af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg med andre hensyn og i de tilfaeliglde hvor beliggenhed og linjefoslashring af anlaeligggene ikke er fastlagt i projekterings- eller anlaeliggslove tillige et vaeligrktoslashj til afvejning af forskellige interesser Lokalisering og linjefoslashring af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg vil ofte skulle afvejes mod byudvikling og andre benyttelsesinteresser og beskyttelsesinteresser som natur grundvand miljoslash og landskab

KA

PITEL 5

31

51

52

Naturgasledninger

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at de eksisterende arealreservationer til etablering af naturgastransmissionsanlaeligg naturgaslagre og regionale naturgasledninger opretholdes

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen aringbner mulighed for arealreservationer til andre naturgas-transmissionsanlaeligg regionale naturgasledninger og naturgaslagre mv

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

511 De eksisterende arealreservationer til naturgasnettet i kommuneplanerne skal opretholdes Planlovens sect 11a stk1 nr 5

Afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgastransmissionsledninger skal respekteres Her kan naeligvnes at der omkring Energinetdkrsquos transmissionsledninger er tinglyst en 2x20m zone inden for hvilken der ikke maring opfoslashres bygninger til ophold for mennesker

Ny bebyggelse eller aeligndret anvendelse af arealer naeligr eksisterende transmissionsledninger kan i saeligrlige tilfaeliglde medfoslashre krav om aeligndring af den planlagte udnyttelse af arealer eller aeligndret ledningsplacering

yDERLIGERE INFORmATION

Vedr observationszone omkring ledninger se Miljoslashministeriets CIR nr 183 af 261184 om lokalplanforslag og zonelovsansoslashgninger vedroslashrende arealer indenfor 200 meters afstand paring hver side af transmissions-ledningerne for olie og naturgas

Miljoslashministeriets reservation af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark CIR nr 35 af 280278 om 1 etapeCIR nr 129 af 020879 om 2 etape CIR nr 109 af 260581 om 3 etape

Herudover andre af Miljoslashministeriets cirkulaeligrerCIR nr 14006 af 011084 om fastlaeligggelse af arealer til en naturgasledning fra Gevninge til elvaeligrket ved KyndbyCIR nr 31 af 250291 om naturgaslager ved StenlilleCIR nr 16 af 250102 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst med aeligndringscirkulaeligre CIR nr 10363 af 120405 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst

Groslashn Vaeligkst og biogasanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at op til 50 af husdyrgoslashdningen i landet kan anvendes til groslashn energi i 2020 i form af biogas For at opnaring maringlet forudsaeligttes det at der gennemfoslashres en kommunal planlaeliggning for lokalisering af biogasanlaeligg

Regeringen vil derfor soslashge planloven aeligndret saringledes at kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen senest med vedtagelsen af kommuneplan 2013 I vurderingen af den bedste placering af disse anlaeligg skal der indgaring hensynet til landbrugsejendomme som goslashdningsleverandoslashr omgivelserne og traceacuteer til veje og gasledninger Det er et maringl at kommunerne arbejder sammen for at finde den bedste lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg

KA

PITEL 5

32

53

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

521 Kommunerne skal igennem planlaeliggningen sikre sammenhaeligng imellem husdyrgoslashd-ningens tilstedevaeligrelse og biogasanlaeligggenes lokalisering Lovforslag om Groslashn Vaeligkst og bemaeligrkninger til sect 2 stk 1

Indtil aeligndringen af planloven er vedtaget er det frivilligt for kommunerne at planlaeliggge for biogasanlaeligg

522 Ved planlaeliggning for lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg skal der tages foslashlgende hovedhensynbull Primaeligrt beliggenhed i forhold til gyllehusdyrgrundlag

Hertil kommerbull Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskabbull Kulturmiljoslasher og fredede fortidsminderbull Vej- og tilkoslashrselsforholdbull NabohensynAftale af 16 juni 2010 imellem miljoslashministeren og KL vedr planlaeliggning for faeliglles biogasanlaeligg i perioden 2010-2013

For imidlertid at soslashge en tidlig planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg gennemfoslashrt saring hurtigt som muligt har miljoslashministeren indgaringet en aftale med Kommunernes Landsforening om udarbejdelse af kommune-plantillaeligg for lokaliseringen af minimum 50 faeliglles biogasanlaeligg allerede fra 2010

Aftalen tager sigte paring kommuneplanlaeliggning for stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg til behandling af husdyrgoslashdning fra flere jordbrugsbedrifter ejet og drevet af en selvstaeligndig juridisk enhed der er saeligrskilt matrikuleret Aftalen vil saringledes ikke omfatte biogasanlaeligg der etableres paring en enkelt ejendom (garingrdanlaeligg) Lokalisering af arealer til stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg udarbejdes paring grundlag af saringvel de nyeste jordbrugsanalyser som kommunernes udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Kontaktadresse til biogassekretariat wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningDet_danske_plansystemKommuneplanDetaabnelandBiogassekretariatet

Vindmoslashller

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at Danmark paring sigt skal goslashre sin energiforsyning fri af fossile braeligndsler og det forventes at vindmoslashller ogsaring i fremtiden skal udgoslashre en vaeligsentlig del af elforsyningen

Det er derfor et statsligt maringl at fremme opstillingen af vindmoslashller i Danmark baringde til havs og til lands saring der fortsat er mulighed for udbygning med vindmoslashller Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmoslashlleomraringder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse maringl

Der er regeringens maringl at Danmark i 2020 skal vaeligre blandt de tre mest energieffektive lande i OECD Samtidig skal Danmark vaeligre blandt de tre lande i verden der loslashfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Maringlsaeligtningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt paring vejen mod maringlet om uafhaeligngighed af fossile braeligndsler Den fremadrettede proces vil indebaeligre en langsigtet omstilling paring en raeligkke omraringderbull BaringdedencentraleogdendecentraleenergiproduktionvilskulleomstillestilVE(vindbiomasseogandre effektive energikilder) i et taeligt internationalt samarbejdebull Detdanskesamfundvililangthoslashjeregradendhidtilskullebaseresparingelektricitetfremforandretyper energi

Danmark har forpligtet sig til et maringl om 30 vedvarende energi i aringr 2020

Det er regeringens maringl at Danmark i 2050 er uafhaeligngigt af olie gas og kul Dette skal narings ved bla at udbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind mere biomasse og flere elbiler

KA

PITEL 5

33

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

531 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmoslashller i overens-stemmelse med vindmoslashllecirkulaeligret Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Miljoslashministeriets CIR1H nr 9295 af 220509 om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller

Cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (Vindmoslashllecirkulaeligret) har til formaringl at udpegningen af vindmoslashlleomraringder skal ske i den overordnede planlaeliggning og indeholder en raeligkke bestemmelser der bla skal sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i planlaeliggningsarbejdet for vindmoslashller

532 Vindmoslashller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljoslashministeriets bekendtgoslashrelse nr 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashller

Ved opstilling af vindmoslashller skal stoslashjkravene i ovennaeligvnte bekendtgoslashrelse overholdes

533 Vindmoslashller med en totalhoslashjde paring 100 m eller mere skal anmeldes til Trafikstyrelsen LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sect 67a

Opfoslashrelsen af anlaeliggget maring ikke paringbegyndes foslashr sagen er behandlet og der af Trafikstyrelsen er udstedt en attest om at hindringen ikke skoslashnnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed

534 Vindmoslashller maring ikke placeres saringledes at de er i konflikt med de hoslashjdebegraelignsninger der fremgaringr af indflyvningsplanerne for de godkendte flyvepladser LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61 63 67 og 68

Trafikstyrelsen kan nedlaeliggge forbud eller stille krav om afmaeligrkning af hoslashje genstande De hoslashjdebegraelign-sende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlaeligg skal respekteres og der kan ikke anbringes indretninger i naeligrheden af disse anlaeligg som kan udsaeligtte luftfartens sikkerhed for fare uden at saringdanne projekter har vaeligret forelagt Trafikstyrelsen

535 Af flysikkerhedsmaeligssige grunde hoslashres Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forud for udpegning af vindmoslashlleomraringder naeligrmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationer og naeligrmere 5 km fra Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraelignerLBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 67 67a og 68

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

536 Planlaeliggning for vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen kraeligver en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 1

Vindforhold er en funktionel begrundelse Lokalisering af vindmoslashller paring baggrund af en funktionel begrundelse om vindgode forhold forudsaeligtter en naeligrmere afvejning over for natur- og landskabsinteresserne i kyst- naeligrhedszonen

Vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Se afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Miljoslashministeriets cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (CIR1H nr 9295 af 220509)Vejledning om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (VEJ nr 9296 af 220509)BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashllerRapport fra regeringens planlaeliggningsudvalg for vindmoslashller paring land 2007 rsquoStore vindmoslashller i det aringbne land ndash en vurdering af de landskabelige konsekvenserrsquoBEK nr 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning (VVM-bekendtgoslashrelsen)LBEK nr 731 af 2106-07 om luftfart sect 67 eller sect 68Lov nr 647 af 150610 om testcenter for store moslashller ved Oslashsterild Lov nr 1392 af 271208 om fremme af vedvarende energi

Information om cirkulaeligre og vejledning om vindmoslashller samt vindmoslashllesekretariat kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landVindmoeller

KA

PITEL 5

34

54

55

Hoslashjspaelignding

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at planmyndigheden samarbejder med den systemansvarlige virksomhed i dens arbejde med at udbygge og kabellaeliggge transmissionsnettet med henblik paring at reducere generne fra eksisterende og nye hoslashjspaeligndingsforbindelser

Det er et maringl at den samlede langsigtede planlaeliggning af hoslashjspaeligndingsnettet sker paring grundlag af de principper der er fastlagt i retningslinjer der blev tiltraringdt af Folketinget i 2008

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

541 De eksisterende reservationer til hoslashjspaeligndingsanlaeligg skal fremgaring af kommuneplanenPlanlovens sect 11a stk1 nr 5

yDERLIGERE INFORmATION

Retningslinjer for udbygning og kabellaeliggning af hoslashjspaeligndingsanlaeligg fra 8 oktober 2008 wwwftdksamling20081almdelEPUBilag53612811PDF

Energinetdk tilrettelaeliggger i samarbejde med planmyndigheden en samlet langsigtet planlaeliggning med naeligrmere prioritering af aeligndringerne i det eksisterende hoslashjspaeligndingsnet og af den kommende udbygning med henblik paring at nedbringe generne fra luftledninger mest muligt

Trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en groslashn transport politik fra januar 2009 Nogle af initiativerne i Aftale om en groslashn transportpolitik stoslashtter i saeligrlig grad de overordnede interesser i planlaeliggningen lige som nogle af aftalens initiativer er saeligrligt relevante for den kommunale planlaeliggning

Aftalen om en groslashn transportpolitik indeholder bla foslashlgende overordnede principper for en groslashnnere transportpolitikbull TransportensCO2-udledning skal ned bull DenkollektivetransportskalloslashftedetmesteaffremtidensvaeligkstitrafikkenJernbanenskalvaeligre paringlidelig sikker og topmodernebull Vejkapacitetenskaludbyggesdeacuterhvorbehoveterstoslashrstdvsdeacuterhvorderidagerdestoslashrstetraeligngsels- problemer men ogsaring hvor man kan se at den fremtidige trafikvaeligkst som foslashlge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kraeligve en udbygning af infrastrukturenbull Cyklismenskalfremmes-valgafcyklensomtransportmiddeleratforetraeligkkehvordeterenrealistisk mulighedbull Broervejeogjernbanermaringikkeoslashdelaeligggeuerstattelignaturbull Stoslashjogluftforureningibyerneskalned

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning skal vaeligre helhedsorienteret for at sikre en sammenhaeligngende overordnet transportstruktur

Det er et maringl at sikre arealer til fremtidige infrastrukturanlaeligg herunder noslashdvendige stoslashjkonsekvenszoner i planlaeliggningen

KA

PITEL 5

35

Det er et maringl med kommuneplanlaeliggningen at den bidrager til en reduktion i vaeligksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold og at det bliver muligt at benytte miljoslashvenlige transportformer

Det er et maringl at der sker en koordinering mellem den kommunale den mellemkommunale og den statslige transportplanlaeliggning for at sikre en sammenhaeligngende transportstruktur

Ved udlaeligg af nye og ved aeligndret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et maringl at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at der ikke lokaliseres nye trafikanlaeligg i internationale naturbeskyttelsesomraringder og saring vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i naeligrheden af omraringder udpeget som stilleomraringder

Det er et maringl at undgaring barrierevirkning for dyr planter og mennesker naringr der placeres og udformes lokale trafikanlaeligg i det aringbne land

Det er et maringl at der ved placering og udformning af lokale trafikanlaeligg i det aringbne land tages hensyn til naturen - herunder oslashkologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige vaeligrdier og udpegede kulturmiljoslasher

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

551 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg Planlovens sect 11a stk 1 nr 4

Retningslinjerne omfatter saringvel kommunens egne trafikanlaeligg som statslige trafikanlaeligg inden for kommunens omraringde samt udbygningsmaringlene herfor

Retningslinjer for hidtidige udlaeligg til vej- og banereservationer opretholdes og der skal udarbejdes retningslinjer for arealer til fremtidige vej- og baneanlaeligg Det omfatter de hidtidige arealreservationer i kommuneplanerne og de vej- og baneprojekter og trafikaftaler som regeringen har indgaringet paring vej- og baneomraringdet Ligeledes gaeliglder de indgaringede aftaler paring baneomraringdet jf regeringens aftale af 2003 supplerende i 2005 samt i rsquoAftale om en groslashn transportpolitikrsquo

552 Det skal klarlaeliggges gennem kommuneplanlaeliggningen saringfremt lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes enten at kunne faring konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlaeligg eller at det vurderes at kommuneplanen kan faring trafikale konsekvenser der raeligkker ud over kommunegraelignsenPlanlovens sect 11a stk 1 nr 4 og LBEK nr 893 af 090909 om offentlige veje sectsect 27-29

Kommuneplanlaeliggning skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af trafikanlaeligg Efter vejloven er vejplanlaeliggningen som sektorplanlaeliggning henlagt til de enkelte vejbestyrelser hver for deres vejnet Kommunalbestyrelserne tager stilling til vejprojekter baringde som planmyndighed og som vejbestyrelse Efter vejloven er der fastsat hoslashringsprocedurer der skal sikre koordineringen af de forskellige vejbestyrelsers vejplaner saringledes at der er gensidig orientering om planerne og evt forhandlinger herom

Ved udlaeligg af nye byomraringder og udformning af lokale trafikanlaeligg op til eksisterende overordnede veje og baner er det vigtigt at respektere de hensyn til natur landskab og kulturmiljoslash der blev taget ved etablering af de paringgaeligldende anlaeligg Det gaeliglder bla faunapassager eller andre afvaeligrgeforanstaltninger der kan vaeligre etableret paring grund af EUrsquos habitatdirektiv

553 Af kommuneplanens redegoslashrelse skal sammenhaeligngen med trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetrafik fremgaring Planlovens sect 11e stk 1 nr 9

Til belysning af planens sammenhaeligng med ovennaeligvnte trafikplaner redegoslashres der for de trafikale konsekvenser af udlaeligg af nyt byomraringde herunder mulighederne for at sikre adgang til kollektiv trafik

554 Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes paring kommuneplanens kortbilagPlanlovens sect 11 stk 3

Formaringlet er at sikre at arealerne ikke disponeres til andre formaringl og at sikre at de arealinteresser der er knyttet til anlaeliggget som feks stoslashjkonsekvenszoner respekteres

KA

PITEL 5

36

555 Den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlaeliggslove skal indgaring som retningslinjer i kommuneplanerne Planlovens sect 11a stk 1 nr 4 og bemaeligrkninger til L571

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove henvises til Transportministeriets hjemmeside se under yderligere information

556 Kommuneplanen skal sikre en fortsat anvendelse af Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner Det skal ske ved at sikre at nye veje ikke gennemskaeligrer omraringderne og ved at sikre mulighed for trafikafvikling til og fra Forsvarsministeriets ejendomme

557 Udlaeligg af arealer til byzone og sommerhusomraringder skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter herunder planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Det er en statslig interesse at forebygge konflikter om stoslashj mellem arealer udlagt bla til statslige trafikanlaeligg (lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner motorveje mv) og udlaeligg af arealer til stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser

Der henvises i oslashvrigt til afsnit 35 om stoslashjbelastede arealer for yderligere oplysninger om krav der skal begraelignse stoslashjgener

558 Kommunerne skal respektere indflyvningsplaner og servitutbelagte omraringder omkring flyvepladserne og visse luftfartsanlaeligg LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

Der fremgaringr af luftfartsloven krav om arealreservationer i forbindelse med luftfartsanlaeligg og flyvepladser der staringr aringbne for offentligheden Disse er sikret via hoslashjdebegraelignsende indflyvningsplaner der saeligtter begraelignsninger for hvor hoslashjt der maring bygges i naeligrheden af flyvepladserne Indflyvningsplanerne er for en stor del servitut-belagte Endvidere er der servitutter for omraringderne omkring visse luftfartsanlaeligg (radionavigations-anlaeligg og radarer) der benyttes af luftfarten Evt projekter der strider mod disse skal forelaeliggges Trafikstyrelsen

yDERLIGERE INFORmATION

Kommuneplanerne skal laeliggge statslige og andre overordnede planer om fremtidige vej- og baneanlaeligg til grund Det drejer sig om arealreservationer til statslige vej- og baneanlaeligg med projekterings- eller anlaeliggslov om vejplaner for landeveje der pr 11 2007 er opklassificeret til hovedlandeveje samt om hovedlandevejsforlaeliggninger mv paring Transportministeriets vejplan for hovedlandeveje i oslashvrigt samt vejstraeligkninger der indgaringr i aktuelle undersoslashgelser

Statslige og andre overordnede planer om fremtidige vejanlaeligg er ikke til hinder for at kommunerne kan aringbne mulighed for yderligere lokale veje

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove httptrmdkdalovstofaspx

Ifoslashlge lov nr 582 af 240605 om Trafikselskaber skal staten mindst hvert 4 aringr udarbejde en trafikplan for den jernbanetrafik der udfoslashres som offentlig servicetrafik paring kontrakt med staten Derudover skal de regionale trafikselskaber med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert 4 aringr udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik der varetages af trafikselskabet

Vedr Vejplanlaeliggning se kap 3 i Transportministeriets CIR nr 132 af 061285 om lov om offentlige veje

Aftale om en groslashn transportpolitik kan findes paring wwwtrmdkDAPublikationer2009Aftaler+om+En+groslashn+transportpolitikaspx

KA

PITEL 5

37

Havne og havneanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af havne som udgoslashr effektive transportknudepunkter og erhvervsomraringder for aktive konkurrencedygtige virksomheder i samspil med udviklingen af byen i oslashvrigt

Det er et maringl at der paring nationalt niveau er tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport feks havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen herunder forsyning med og fremstilling af biobraeligndsler udskibning af olieprodukter elvaeligrkernes havne og oplag mv og arealerne udvikles og placeres saring de er placeret hensigtsmaeligssigt i forhold til den oslashvrige infrastruktur

Det er ligeledes et maringl at planlaeliggningen ikke hindrer udviklingsmulighederne for haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser som containergods og vindmoslashller Paring nationalt niveau skal der sikres arealer til overordnede trafikforbindelser og godsstroslashmme feks RORO eller faeligrgefart

Det er et maringl at der sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution af marine raringstoffer

Det er et maringl at der paring nationalt niveau skal der vaeligre tilstraeligkkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov

Det er et maringl at der i kommuneplanlaeliggningen forebygges miljoslashkonflikter ved feks zonering og tilsvarende tiltag og kommuneplanlaeliggningen forholder sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

561 Planlaeliggning for nye trafikhavneanlaeligg forudsaeligtter en planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b nr 2

Ved vurdering af det funktionelle behov for stoslashrre havnefaciliteter er behovet paring laeligngere sigt en afgoslashrende forudsaeligtning Nyudlaeligg af arealer til havneformaringl skal indpasses saring natur- og landskabsinteresser gives hoslashj prioritet Trafikhavne er undtaget fra bestemmelsen om at der ikke boslashr opfoslashres bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse

Ved evt opfyld af havnen forudsaeligttes en funktionel begrundelse under hensyn til havnens fortsatte funktion som havn og bevaring af vaeligrdifulde sammenhaelignge mellem by og vand

Reservationer for trafikhavneanlaeligg og andre overordnede infrastrukturanlaeligg som veje og jernbaner kan foretages i kystnaeligrhedszonen forudsat at Trafikministeren finder at der foreligger en saeligrlig begrundelse og at naturgivne forhold i oslashvrigt opretholdes i kystomraringderne og i de lavvandede marine omraringder

562 At der kun undtagelsesvis planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter opfyldning paring soslashterritoriet til andet end noslashdvendige havnefunktioner og infrastrukturformaringl Bemaeligrkninger til L571

Bestemmelsen tager sigte paring at undgaring unoslashdvendige indgreb i kysten ved at minimere behov for kystbeskyttelse og fastholde mest mulig kyst underlagt naturlige kystprocesser

yDERLIGERE INFORmATION

Naringr forurenede havbundssedimenter oslashnskes bortskaffet paring deponeringsanlaeligg (spulefelter etc) paring landjorden er det kommunernes ansvar at sikre den noslashdvendige kapacitet Jf afsnit 57 I lyset heraf er det ekstra vigtigt i kommuneplanlaeliggningen at kommunerne har fokus paring at sikre en tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring kort sigt (dvs en 4-aringrig periode) henholdsvis at sikre at der er udlagt arealreservationer der sikrer tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring langt sigt (dvs en 12-aringrig periode)

Redegoslashrelse om arealanvendelsen ved de danske havne kan findes paring wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHavneRedegoerelse_om_havnearealerdefaulthtm

56

KA

PITEL 5

38

57 Affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg (kystnaeligr placering)

STATSLIGE maringL

Mest muligt affald skal genanvendes og det affald der ikke kan genanvendes skal saring vidt muligt energiudnyttes ved forbraelignding mens andelen der deponeres oslashnskes reduceret mest muligt under hensyn til miljoslash og oslashkonomi Det er derfor et maringl at energiudnyttelsen optimeres og der sikres tilstraeligkkelig forbraeligndingskapacitet

Det er et maringl at der i kommuneplanen fastlaeliggges retningslinjer for lokaliseringen af den noslashdvendige kapacitet for nye affaldsforbraeligndings- og deponeringsanlaeligg samt udvidelser af bestaringende anlaeligg Kapacitetsbehovet fremgaringr af kommunens affaldsplan Lokaliseringen maring ikke vaeligre i konflikt med nationale miljoslash- og naturinteresser

Ved lokalisering af nye deponeringsanlaeligg fastholdes den hidtidige praksis - jf den statslige retningslinje udmeldt i 1991 - som et maringl at nye deponeringsanlaeligg altid skal placeres kystnaeligrt dvs hvor der er en entydig og ubrudt grundvandsstroslashmning fra deponeringsanlaeliggget mod et marint vandomraringde Det er et vigtigt lokaliseringsprincip under hensyntagen til anden natur og saringrbare overfladevandomraringder - for at beskytte grundvand mod forurening og forsyningen med rent drikkevand

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

571 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndingsanlaeligg og stoslashrre affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Bemaeligrkninger til L571

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndings- og deponeringsanlaeligg og placeres der hvor varmen kan udnyttes Kommunernes Affaldsplanlaeliggning skal udarbejdes i overens-stemmelse med Affaldsstrategi 2009-12 og affaldsstrategi 10 og arealudlaeligggene skal stoslashrrelsesmaeligssigt og lokaliseringsmaeligssigt vaeligre i overensstemmelse hermed Som udgangspunkt opretholdes gaeligldende arealreservationer til denne anlaeliggstype for at sikre placering af denne vanskeligt lokaliserbare anlaeliggstype Ophaeligves gaeligldende arealreservationer ledsages de af udpegninger af nye lokaliseringer for at sikre tilstraeligkkelig deponeringskapacitet

572 Udpegninger til lokalisering af affaldsanlaeligg herunder deponeringsanlaeligg maring ikke vaeligre i konflikt med statslige miljoslash- og naturinteresser herunder grundvandsinteresserBEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg

Affaldsbehandlingsanlaeligg - herunder deponeringsanlaeligg - er omfattet af de krav der gaeliglder for virksom-heder med saeligrlige beliggenhedskrav ndash se afs 34 Nye anlaeligg til affaldsdeponering skal altid placeres kystnaeligrt jf definition af kystnaeligrhed i deponeringsbekendtgoslashrelsen hvor afstroslashmningen af grundvand sker mod havet dvs enten i omraringdet umiddelbart bag kystnaeligrhedszonen og maksimalt 15 km ind i landet eller hvor dette ikke er muligt inden for kystnaeligrhedszonen under stoslashrst mulig hensyntagen til naturen og saringrbare marine vandomraringder Hensyntagen hertil vil blive vurderet i den obligatoriske VVM for deponeringsanlaeligg hvor det som hovedregel er kommunerne der har baringde VVM-kompetencen og godkendelseskompetencen efter miljoslashbeskyttelsesloven

Afhaeligngigt af de konkrete forhold kan der vaeligre andre hensyn til beskyttelse af natur og landskab som skal varetages ndash herunder trafikale hensyn ved affaldstransporter til deponeringsanlaeliggget

yDERLIGERE INFORmATION

Af sect 13 i bekendtgoslashrelse nr 1632 af 211210 om affald fremgaringr det at kommunerne hvert 6 aringr skal udarbejde en 12-aringrig plan for den kommunale haringndtering af affald

BEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg kan findes paring wwwmstdkVirksomhed_og_myndighedAffaldDeponering

KA

PITEL 5

39

58VVM

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at anlaeligg og projekter paring land der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt placeres og udformes miljoslashmaeligssigt rigtigt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

581 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden og udformningen af enkeltanlaeligg der maring antages at paringvirke miljoslashet i vaeligsentlig grad Planlovens sect 11a stk 1 nr 7

Retningslinjer for VVM-pligtige anlaeligg opstaringr ad hoc og vil som saringdan ikke indgaring som tema i kommuneplanrevisionen Et saeligrligt tema er eksisterende kommuneplantillaeligg for VVM-pligtige anlaeligg

582 Anlaeligg og projekter der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt maring foslashrst igangsaeligttes naringr der er tilvejebragt de noslashdvendige kommuneplanretningslinjer ledsaget af en redegoslashrelse indeholdende en vurdering af anlaeligggets eller projektets virkninger paring miljoslashet i form af en miljoslashrapport en VVM-redegoslashrelse Planlovens sect 11g stk 1

VVM-reglerne udgoslashr en del af kommuneplanlaeliggningen men er knyttet til konkrete anlaeliggsprojekter VVM-reglerne indebaeligrer at der i forbindelse med et VVM-pligtigt anlaeliggsprojekt skal udarbejdes et tillaeligg til kommuneplanen (ofte kaldet VVM-tillaeligg) samtidig med at der gennemfoslashres en vurdering af anlaeligggets virkninger paring miljoslashet (en VVM-redegoslashrelse) Et VVM-tillaeligg er et kommuneplantillaeligg for anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og en VVM-redegoslashrelse er en redegoslashrelse til et kommuneplantillaeligg som omhandler et anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og opfylder indholdskravene - jf bekendtgoslashrelse nr 1335 af 061206 sect 7 og bilag 4

Kommuneplantillaeligg bortfalder ved en kommuneplanrevision da de normalt vil blive optaget i kommune-planen ved en revision Imidlertid vil det som regel ikke vaeligre hensigtsmaeligssigt blot at optage de rammer og retningslinjer der fremgaringr af et kommuneplantillaeligg idet disse tillaeligg skal ses i sammenhaeligng med det konkrete anlaeligg og den tilknyttede VVM-redegoslashrelse Det anbefales derfor i det omfang det er noslashdvendigt og de fortsat er aktuelle at opretholde tillaeligggenes gyldighed ved at opliste dem i den reviderede kommuneplan

yDERLIGERE INFORmATION

Se Miljoslashministeriets vejledning om VVM i planloven (VEJ nr 9339 af 120309) wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMLovgivning_for_miloevurderingVejledninger_VVM

VVM-reglerne kan ses af BEK 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMVVM

KA

PITEL 6

40

60 Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

Gode friluftsmuligheder er en del af velfaeligrden der ogsaring kan understoslashtte sundhed og livskvalitet Fritids-muligheder er vaeligsentlige for baringde lokalbefolkningen turisterhvervet bosaeligtning og erhvervslokalisering De forskellige fritidsaktiviteter stiller forskellige krav til lokalisering og omgivelserne En del har natur og landskab som forudsaeligtning

Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg omfatter en bred vifte af funktioner og anlaeligg som sigter paring baringde lokale beboere byturister og kystturister Derfor beroslashrer planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og fritids-anlaeligg meget forskellige omraringder som naeligrrekreative omraringder i byerne byhoteller kystbyer og kystomraringderne Oversigten skelner af praktiske grunde mellem planlaeliggningen i kystomraringderne og i baglandet idet kravene til og mulighederne for nybyggeri og udvikling af ferie- og fritidsanlaeligg er forskellige Planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og friluftsanlaeligg i baglandet er en planlaeliggningsmaeligssig udfordring paring linje med planlaeliggning for byvaeligkst og anden arealanvendelse I kystnaeligrhedszonen er der saeligrlige krav til planlaeliggning for og lokalisering af nybyggeri og stoslashrre udvidelser af eksisterende ferie- og fritidsanlaeligg Ligesom der kraeligves en saeligrlig begrundelse herunder en redegoslashrelse for de sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser Derfor behandles planlaeliggning for turisme og ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen grundigt i afsnit 62

I visse dele af landet udgoslashr eller forventes turismen at bidrage vaeligsentligt til udviklingen I yderomraringderne specielt i kystomraringderne er der et stort erhvervsmaeligssigt potentiale for turisme Det stiller saeligrlige krav til god planlaeliggning og omtanke for at beskytte landskabs- og naturvaeligrdier i forbindelse med udnyttelsen af potentialet Udfordringen er at udvikle en turisme der er til gavn for lokalsamfundet uden at underminere hovedattraktionen natur miljoslash og kystlandskab

KA

PITEL 6

41

61

En overordnet prioritering vil goslashre det muligt at vurdere hvor og hvordan udviklingen af turismen skal finde sted og om eksisterende arealreservationer stadig er aktuelle Prioritering kan ligeledes danne baggrund for konkrete vurderinger af behovet for nybyggeri herunder om anlaeligg kan lokaliseres uden for kystnaeligrhedszonen

Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for nye reservationer til ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Det kan vaeligre hensigtsmaeligssigt at udbrede dem til omraringderne uden for kystnaeligrhedszonen og nabokommuner afhaeligngigt af turistoplandets stoslashrrelse

Udarbejdelse af en friluftsstrategi herunder planlaeliggge og udbygge rekreative faeligrdsels- og friluftsmuligheder i det aringbne land der kan danne grundlag for gode oplevelser for saringvel lokalbefolkning som turister

Friluftsliv

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at mulighederne for at dyrke friluftslivet oslashges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlaeliggning saring velfaeligrd sundhed og livskvalitet forbedres

Det er et maringl at kolonihaveomraringder fortsat skal vaeligre en vaeligsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskaeligftigelse i fritiden

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING 611 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl herunder kolonihaver og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 9 sect 1 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Retningslinjen skal fastsaeligtte rammerne for de krav kommunerne stiller til placering af de forskellige fritids-formaringl samt sikre at golfbaner placeres i overensstemmelse med den aftale miljoslashministeren i juni 2005 indgik med Dansk Golf Union og KL om lokalisering af golfbaner De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommer-husomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for kommuneplanens retningslinjer

612 Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner som sikrer at der er udlagt bynaeligre arealer til kolonihaver i et antal og med en placering der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlaeliggge kolonihaver i kommunen Planlovens sect 11c sect 3 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Varige kolonihaveomraringder kan kun nedlaeliggges efter kommunal tilladelse og forudsat der forinden tilvejebringes et nyt omraringde til erstatning for det omraringdet der nedlaeliggges

613 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandloslashb soslasher kystvande samt udpegede badevandsomraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 18 BEK nr 165 af 230209 om badevand og badeomraringder

Kravet omfatter feks den rekreative anvendelse af vandloslashb soslasher og kystvande til sejlads fiskeri samt bade-vandsomraringder der er omfattet af badevandsbekendtgoslashrelsen Retningslinjerne for anvendelse maring ikke stride mod vandomraringdernes kvalitetsmaringlsaeligtninger der er opretholdt i regionplanerne indtil de afloslashses af vandplanerne

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om golfbaner wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landgolfbanerLokalisering af Golfbaner Miljoslashministeriet januar 2006 wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2006Lokalisering_golfbanerhtmGolf natur og friluftsliv Dansk Golf Union marts 2007 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyresC0C24D17-46A3-49FC-9667-09D69A31ECEE38215naturgolf_nypdf

KA

PITEL 6

42

Turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at forbedre mulighederne for vaeligkst i dansk turisme og udnytte de danske styrker inden for naturoplevelser og baeligredygtig turisme

Det er et maringl at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesoslashkonomi

Det er et maringl at bevare kystnaeligre hoteller og det kraeligver stor paringpasselighed i planlaeliggningen at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder Det gaeliglder ogsaring naringr eksisterende eller planlagte hoteller oslashnskes omdannet til private ferieboliger eller andre formaringl og naringr planlagte arealreservationer til hoteller oslashnskes anvendt til andre formaringl

Det er et maringl at nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende lokaliseres saring de indgaringr i samspil med eksisterende bysamfund eller eksisterende stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser Saring de nye ferie- og fritidsanlaeligg kan oslashge omraringdets attraktionsvaeligrdi og bidrage til at forbedre den lokale service og de lokale beskaeligftigelsesmuligheder

Det er et maringl at deltidsbosaeligtning i eksisterende helaringrsboliger i omraringder praeligget af fraflytning og med ringe eftersposlashrgsel efter helaringrsboliger kan modvirke tomme boliger

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

621 Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk1 nr 4

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser bygger paring kommunens strategiske overvejelser og maringl for turismeudviklingen inden for turistoplandet Oplandet vil ofte omfatte baringde kystnaeligrhedszonen byerne og omraringderne bag kystnaeligrhedszonen og ofte ikke vaeligre begraelignset af kommunegraelignser Derfor vil samarbejde mellem flere kommuner om udvikling af turisme kunne indebaeligre synergi

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser skal med udgangspunkt i baringde nationale og lokale forventninger til turismeudviklingen og vurdering af potentiale og udviklingsmuligheder goslashre det muligt at vurdere hvor vidt eksisterende uudnyttede reservationer er aktuelle og hvor og i hvilket omfang lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg kan finde sted i kystnaeligrhedszonen

622 Nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende anlaeligg skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk 1 nr 4

Nye ferie- og fritidsanlaeligg skal indpasses i kystlandskabet saring de indgaringr i et samspil med eksisterende anlaeligg og ikke virker dominerende i forhold til de eksisterende forhold Lokaliseringen skal ske ud fra hovedprincipperne om bagved og i tilknytning til eksisterende bebyggelse Nyanlaeligg maring ikke lokaliseres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Se i oslashvrigt kapitel 88

623 Nye lystbaringdehavne maring ikke placeres i det aringbne kystlandskab Bemaeligrkninger til L191

Formaringlet er at friholde de aringbne kyster Nye anlaeligg maring derfor ikke placeres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Planlaeliggning for lystbaringdehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af den eksisterende kapacitet i de naeligrmeste lystbaringdehavne og mulighederne for at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne

624 Der maring ikke planlaeliggges for nye sommerhusomraringder i kystnaeligrhedszonen og eksisterende sommerhusomraringder skal fastholdes til ferieformaringl Planlovens sect 5b stk 1 nr 3

Det betyder at der ikke kan udlaeliggges nye sommerhusomraringder udover de sommerhusomraringder der er udlagt i forbindelse med den saeligrlige ordning i landsplandirektivet efter planlovens sect 5b stk 2 Men eksisterende uudnyttede sommerhusomraringder kan aeligndres til andre former for ferie- og fritidsformaringl naringr det er foreneligt med omraringdets karakter af ferieomraringde

62

KA

PITEL 6

43

63

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om turisme se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landTurisme

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Adgang til det aringbne land naturen og kysten

STATSLIGE maringL Det er et maringl at naturen baseret paring respekt for naturvaeligrdierne goslashres mere tilgaeligngelig saring stadig flere danskere faringr mulighed for at bruge den

Det er et maringl at sikre bedre adgangsmuligheder til det aringbne land saring landskaberne kan opleves af alle

Det er et maringl at skabe gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative omraringder dvs fremme offentlig adgang til skove soslasher vandloslashb og kyster til gavn for baringde lokalbefolkningen og turismen herunder den voksende oplevelsesoslashkonomi uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesaeligttes

Det er et maringl at adgangen til de rekreative kystvaeligrdier bevares for den brede befolkning

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

631 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 9

De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommerhusomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for at planlaeliggge for faeligrdselsmuligheder ad vandre- cykel- og rideruter og reducerer barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

632 Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges Planlovens sect 5b stk 1 nr 5

Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges Specielt i forbindelse med aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger anlaeligg der hidtil har haft offentlig adgang maring den offentlige adgang til kystvaeligrdierne ikke forringes Derfor maring der udvises stor paringpasselighed i planlaeliggningen for at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder i forbindelse med oslashnsker om anvendelse af eksisterende eller planlagte kystnaeligre hoteller til private ferieboliger eller andre formaringl

yDERLIGERE INFORmATION

Lovgivning og vejledninger wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landkystnaerhedszonen

Kommuneplanvejledning afsnit E5 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres893CD51D-1880-46B1-B846-CBBCBD64D4190Vejledning_kommuneplan08pdf

Lokalplanvejledning afsnit 35 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres7ED5553E-CE26-4364-90A7-18519CD560A80Vejledning_om_lokalplanlaegning_HWUpdf

Idraeligt for alle Breddeidraeligtsudvalgets rapport 2009 wwwkumdkdaServicemenuPublikationer2009

KA

PITEL 7

44

70 Benyttelse i det aringbne land

Planlaeliggningen af det aringbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse De primaeligre benyttelses-interesser i det aringbne land er jordbrug og skovbrug Disse interesser skal afvejes med beskyttelsesinteresserne og de rekreative interesser i det aringbne land Derudover er det aringbne land under pres fra byudvikling og infrastrukturanlaeligg

Varetagelsen af benyttelsesinteresserne i det aringbne land handler derfor dels om at begraelignse den maeligngde areal som inddrages til byudvikling og infrastrukturanlaeligg og dels om at sikre et godt samspil mellem de interesser som hoslashrer hjemme i det aringbne land

Ved benyttelsen af det aringbne land er det saringledes vigtigt at medtaelignke beskyttelsesinteresserne Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og oslashge den biologiske mangfoldighed De er med til at sikre godt drikkevand da grundvand dannet under skov har en hoslashj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord hvor der anvendes goslashdning og pesticider De begraelignser drivhusgas i atmosfaeligren ved lagring af kulstof i traeligerne og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsomraringder

KA

PITEL 7

45

71

Strukturaeligndringerne i jordbrugserhvervene har stor indflydelse paring mange landdistrikters udvikling med hensyn til beskaeligftigelse indtaeliggts- og bosaeligtningsmuligheder De har ogsaring en vaeligsentlig indflydelse paring landskabet og mulighederne for at beskytte landskabelige vaeligrdier Samtidig giver ny miljoslashteknologi nye perspektiver for produktionsformer og natur- miljoslash- og landskabsbeskyttelsen i jordbrugsdriften Samlet set indebaeligrer dette store udfordringer for planlaeliggningen herunder at der sikres den bedst mulige lokalisering af intensiv husdyr- og anden landbrugsproduktion i forhold til ressourcegrundlaget det vil sige jordens dyrkningsmaeligssige egenskaber og hensynene til beskyttelse af vandkvaliteten de lokale og regionale naturvaeligrdier herunder Danmarks EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000- og vandrammedirektiverne

Jordbrug og de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder

STATSLIGE maringL

Jordbrugserhvervene dvs landbrug skovbrug og gartneri og deres interesser og udviklingsmuligheder skal indgaring i den samlede afvejning af interesser ved planlaeliggning af den fremtidige arealanvendelse

Tilstraeligkkelige arealer maring bevares til at sikre et baeligredygtigt jordbrug der fortsat kan producere foslashdevarer mv til hjemmemarkedet og til eksport Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl Det forudsaeligttes derfor at forbruget af landbrugsjord til andre formaringl ikke bliver stoslashrre end hoslashjst noslashdvendigt isaeligr inden for de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder bla af hensyn til behovet for arealer til produktion af foder og til udbringning af husdyrgoslashdning

Ved lokalisering af husdyrbrug er det et maringl at undgaring konflikter med naboer og med natur- og landskabs-vaeligrdierne og at sikre at store nye husdyrbrug lokaliseres i omraringder hvor investeringssikkerheden er stor Arealer udlagt til jordbrugsdrift skal i stoslashrst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter der direkte eller indirekte kan saeligtte begraelignsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder

Det er et maringl at jordbruget ogsaring i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosaeligtning mv i land-distrikterne og at der fortsat er et baeligredygtigt jordbrug som kan bidrage til bevaring af det aringbne lands natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at landbrugets rolle og udviklingsmuligheder i landdistrikterne indgaringr i en helhedsplanlaeliggning

Det er et maringl at udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger understoslashtter udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygger konflikter til naboer og tager hensyn til landskabs- natur- og miljoslashinteresser

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

711 Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmaeligssige interesser herunder udpegningen og sikringen af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder skal baseres paring den nyeste analyse af jordbrugserhvervene Planlovens sect 11a stk 1 nr 10 og Foslashdevare-ministeriets CIR nr 9174 af 190410 LBEK 616 af 010610 sect 3 stk 1

Jordbrugsanalyserne og udpegning af de saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder er det baeligrende element for en sikring af jordbrugserhvervet Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse der har til formaringl at danne grundlag for udpegning og sikring af saeligrlige vaeligrdifulde landbrugsomraringder og de jordbrugsmaeligssige interesser Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen baringde i forhold til kommune- og lokalplanlaeliggning

Det er statsforvaltningen der udarbejder datagrundlaget som kommunerne forholder sig til idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmaeligssige interesser Se Yderligere information

712 Naringr landbrugsjorder skal overgaring til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl skal der i kommunernes planlaeliggning laeliggges vaeliggt paring foslashlgende for at sikre en baeligredygtig udvikling

KA

PITEL 7

46

bullAtnoslashdvendigearealinddragelserfortrinsvisfinderstedsaringdebedstegnedelandbrugsjorder bevares og saringledes at erhvervet konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmulighederbullAtforbrugetaflandbrugsjordtilikke-jordbrugsmaeligssigeformaringlikkebliverstoslashrreend noslashdvendigtbull Atderiforbindelsemedarealinddragelserividestmuligtomfangtageshensyntildeberoslashrte landbrugsejendomme til struktur- og arronderingsforhold i det lokale naeligromraringde til behov for arealer til udbringning af husdyrgoslashdning og til foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer i jordbrugetbullAtdersikresenpassendeafstandmellemeksisterendelandbrugognyboligbebyggelse mv saring miljoslashkonflikter saring vidt muligt undgaringsbullAtderbevaresstoslashrresamledejordbrugsomraringdermedhenblikparingsikringafjordbrugets fremtidige erhvervsmulighederFoslashdevareministeriets CIR nr 9174 af 19410 LBEK 616 af 010610

Det er kommunalbestyrelsens opgave via planlaeliggningen at soslashrge for at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl ikke bliver stoslashrre end noslashdvendigt og at der er en klar graelignse mellem land og by Naringr kommunebestyrelsen afvejer forskellige interesser i relation til udvikling af byer rekreative omraringder mv er det derfor vigtigt at den tager hensyn til landbrugsdriftens behov for arealer

713 Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg inden for de udpegede saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder Planlovens sect 11b stk 2

Med bestemmelsen har kommunalbestyrelsen mulighed for at varetage landbrugserhvervets udviklings-muligheder ved beliggenheden af arealer til lokalisering af industrilandbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg Retningslinjer efter planlovens sect 11b stk 2 er en mulighed som kommunalbestyrelsen kan vaeliglge at anvende til at imoslashdegaring konflikter mellem landbrugsbyggeri og naboer landskab og natur Retningslinjerne kan goslashre det lettere for kommunen at administrere landzonereglerne og kan anvendes i forbindelse med husdyrgodkendelserne

yDERLIGERE INFORmATION

Foslashdevareministeriets Cirkulaeligre nr 9174 af 194 2010 om varetagelsen af de jordbrugsmaeligssige interesser under kommune- og lokalplanlaeliggningen mv angiver rammerne for planlaeliggningen for landbrugets interesser

Krav til indholdet af jordbrugsanalyserne fremgaringr bla af ovennaeligvnte cirkulaeligres sectsect 3 Cirkulaeligret samt yderligere information om bla arealforbrug kan findes paring Foslashdevareministeriets hjemmeside httpfervfvmdkPlanlaegning_i_det_aabne_landaspxID=77950

Statsforvaltningen skal mindst eacuten gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggoslashre en analyse af jordbrugserhvervene som skal sikre at de jordbrugsmaeligssige interesser indgaringr i de regionale udviklingsplaner kommuneplaner og lokalplaner jf sect 3 stk 1 i Lov om landbrugsejendomme LBEK 616 af 01062010

Skovrejsning

STATSLIGE maringL

Det er ifoslashlge regeringens politik paring skovomraringdet - Danmarks nationale Skovprogram 2002 - maringlet at skovarealet skal foroslashges saringledes at skovlandskaber udgoslashr 20-25 af landets areal i loslashbet af en traelig-generation som er 80-100 aringr For at naring dette maringl skal der identificeres og udlaeliggges flere skovrejsningsomraringder paring optimale lokaliteter primaeligrt i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynaeligrhed saringledes at skovrejsnings-aktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsomraringderne

I den nuvaeligrende udpegning af skovrejsningsomraringderne udgoslashr disse ca 6 af det aringbne land Paring baggrund af kampagner statslige tilskud til skovrejsning mv er potentialet for skovrejsning i de udpegede skovrejsnings-omraringder reduceret maeligrkbart Mere end halvdelen af skovrejsningsaktiviteten finder derfor nu sted uden for skovrejsningsomraringder For at lede en stoslashrre del af den fremtidige aktivitet ind i skovrejsningsomraringderne boslashr disse derfor samlet set udvides betydeligt

72

KA

PITEL 7

47

Formaringlet med at udpege skovrejsningsomraringder er at sikre at privat skovrejsning i hoslashjere grad finder sted hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmaeligssigt Skovrejsning skal tjene en raeligkke formaringl herunder at foroslashge traeligproduktionen fremme hensynet til friluftsliv biodiversitet og miljoslashbeskyttelse

I perioden 2010 til 2015 bliver der i forlaeligngelse af Aftale om Groslashn afsat statslige midler til at rejse skov paring 7700 ha heraf 800 ha bynaeligr skov Sikring af grundvandsressourcen er et vigtigt sigte med skovrejsning ligesom det er vigtigt at fremme bynaeligr skov

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

721 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsomraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Kommunerne skal udpege skovrejsningsomraringder - positivomraringder saring det svarer til 15-20 af det ubebyggede areal paring landsplan

Alle kommuner skal som udgangspunkt udvide skovrejsningsudpegningen Hvis kommunens revision medfoslashrer en reduktion i den eksisterende skovrejsningsudpegning skal nye skovrejsningsomraringder udpeges saring den samlede udstraeligkning af arealet som minimum fastholdes

bull Nyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddeneksisterendeogkommendeudpegningafvigtige grundvandsressourcer isaeligr i forhold til drikkevand ndash baringde statslig og kommunal planlaeliggning - saringledes at saringdanne omraringder i videst muligt omfang udpeges til positivomraringder for skovrejsningbullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddenkommunaleplanlaeliggningforbynaeligregroslashnne omraringder og oslashkologiske forbindelser i det ikke-bynaeligre landskab bullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresiforholdtiludpegningafvindmoslashlleomraringderograringstofgravning

722 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder hvor skovtilplantning er uoslashnsket Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Formaringlet med udpegningen af omraringder hvor skovrejsning er uoslashnsket (negativomraringder) er at sikre at natur- landskabs- geologiske og kulturhistoriske vaeligrdier der ikke er forenelige med skov friholdes for skovtilplantning

723 De i kommuneplanen udlagte negativomraringder skal som udgangspunkt fastholdes BEK nr 637 af 100610 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur jf LBEK nr 191 af 120309 om drift af landbrugsjorder og Bemaeligrkninger til L571

AEligndringer eller nye udpegninger af negativomraringder baseres paring konkrete vurderinger hvor skovrejsning vil vaeligre i konflikt med andre vaeligsentlige interesser F eks vaeligsentlige beskyttelsesinteresser fremtidige vejanlaeligg vindmoslashller raringstofindvinding byvaeligkst arealer med hoslashjdebegraelignsninger omkring flyvepladser eller beskyttelsesomraringder omkring kirkerne

yDERLIGERE INFORmATION

Formaringlet med kravet om udpegning af skovpositiv og skovnegativomraringder er at fastlaeliggge hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning vil vaeligre mest hensigtsmaeligssigt at plante ny skov Udpegningen er retningsgivende for administration af en raeligkke regelsaeligt herunder skovloven og lov om drift af land-brugsjorder lov nr 434 af 9 juni 2004 (LBK nr 191 af 120309) og den i medfoslashr af denne lov udstedte bekendtgoslashrelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 100610

Indenfor arealer udpeget som skovrejsningsomraringde er der mulighed for at opnaring et hoslashjere tilskud jf BEK nr 1316 af 201106 om tilskud til privat skovrejsning Der henvises til vejledning om skovloven fra 2004 wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovSkovloven

Danmarks Nationale Skovprogram 2002 findes paring httpwww2snsdkudgivelser200287-7279-452-6danmarks_nationale_skovprogrampdfAftale om Groslashn Vaeligkst med DF af 16 juni 2009 wwwoemdkpublikationer2009aftale-om-groen-vaekstSkovrejsningsvejledning fra 2010 kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovPrivatTilskud+til+privatskoveSkovrejsning

KA

PITEL 7

48

Byggeri i landsbyer og det aringbne land

STATSLIGE maringL

Hovedformaringlet med landzonebestemmelserne er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlaeligg i det aringbne land samt at bevare de vaeligrdifulde landskaber Ligeledes tilsigter formaringlet at udvikling sker der hvor kommunen paring baggrund af en sammenfattende planlaeliggning har udlagt omraringder til byudvikling Omraringder i landzone skal derfor som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den der er noslashdvendig for driften af landbrug skovbrug og fiskeri

Det er et maringl at landzoneadministrationen skal sikre areal til jordbrugserhvervet og de saeligrlige karaktertraeligk der gaeliglder for det danske landskab med aringbne vidder og klare graelignser mellem land og by Dette sikres ved ikke at give tilladelse til spredt bebyggelse af boliger og industri i det aringbne land med konflikter samt tabte landskabstyper og tabte herlighedsvaeligrdier til foslashlge

Landzoneadministrationen goslashr det dermed muligt at bevare kvaliteterne i det aringbne land og medvirker samtidig til at sikre kvalitet i byer og landsbyer

Det er et maringl at de aringbne kyster friholdes som vaeligsentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive til rekreative formaringl

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

731 Kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministrationen skal sikre at spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land undgarings Planlovens sect 1 og Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Formaringlet med kravet er at kommunerne skal fastsaeligtte retningslinjer for deres landzoneadministration der forebygger spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land og at byvaeligkst skal placeres i byzone

732 Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgraelignse landsbyerne paring kort og fastsaeligtte bestemmelser for byggeri mv i kommuneplanens rammer for lokalplanlaeliggning Planlovens sect 11b stk 1

Nye arealer til erhvervs- og boligbyggeri kan i begraelignset omfang placeres i eksisterende byer eller bysamfund i landzone som huludfyldning eller afrunding af landsbyen

Afgraelignsningen skal ske paring kort og vaeligre entydig

Krav til planlaeliggningen i kystnaeligrhedszonen

733 I kystnaeligrhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlaeligg af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlaeliggningsinteresser i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 35 stk 3

Formaringlet er at friholde det aringbne land og selve kystnaeligrhedszonen for bebyggelse og anlaeligg Renovering genbrug og hensigtsmaeligssig udnyttelse inden for eksisterende bygningsmaeligssige rammer er ikke omfattet af bestemmelsen

Specielt paring mindre oslasher gaeliglder at bysamfund i landzone kan udbygges hvis en generel begraelignsning af bebyggelsen vil vaeligre i modstrid med hensynet til udvikling og opretholdelse af oslashsamfundet

yDERLIGERE INFORmATION

Vejledning om landzoneadministration (Miljoslashministeriets vejledning nr 9563 af 161002) kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres6104C430-E593-44E6-880C-EC26E33EF6096611landzonevejledning2002pdf

Yderligere information om landzonen vedr afgoslashrelser lovstof mv kan findes paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandzoneadministration

73

KA

PITEL 7

49

KA

PITEL 8

50

80 Beskyttelse i det aringbne land

Kommunerne har ansvaret for dels at varetage naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsvaeligrdier i det aringbne land som bla omfatter natur de oslashkologiske forbindelser landskab kulturhistorie og geologi og dels udviklingen af kommunen gennem den fysiske planlaeliggning Afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af det aringbne land er en hel central rolle for kommunerne for at tilgodese de hensyn kommunerne skal varetage

En af de store udfordringer i dag er at faring skabt sammenhaeligng i den danske fragmenterede natur Naturomraringder som feks soslasher overdrev moser enge og skove er ikke bundet sammen af groslashnne korridorer eller indgaringr i stoslashrre sammenhaeligngende omraringder Det betyder at mange arter har for faring og for ringe levesteder og at de kan have svaeligrt ved at sprede sig fra et naturomraringde til et andet

Med Aftale om Groslashn Vaeligkst de statslige Vand- og Natura 2000-planer nationalparker og udpegningerne efter planlovens sect 11a (planlovskataloget) som bla lavbundsarealer oslashkologiske forbindelser og skovrejsningsomraringder kan kommunerne forbedre og udbygge et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk Et naturnetvaeligrk baseret paring eksisterende beskyttede omraringder (som Natura 2000-omraringder fredninger beskyttede naturtyper skove natur- og vildtreservater) og nye omraringder som nye potentielle naturomraringder oslashkologiske forbindelser og naturgenopretningsprojekter Kommunerne har ansvaret for at faring skabt et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk gennem planlaeliggning administration og naturforvaltning

KA

PITEL 8

51

81

Samtidig vil kommunernes udpegning af og retningslinjer for varetagelsen af beskyttelsesinteresserne og bevaringsvaeligrdierne vaeligre et vaeligsentligt grundlag for kommunens administration af sektorlovgivningen feks godkendelse af udvidelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven

Ved en helhedsorienteret planlaeliggning i det aringbne land sammentaelignkning af de forskellige beskyttelses-interesser og kravet om friholdelse af de aringbne kyster kan der opnarings en synergi der sikre store sammen-haeligngende naturomraringder til gavn for biodiversiteten og oplevelsen af landskabet Kommunerne skal se planlaeliggning i et stoslashrre sammenhaeligng - ud over kommunegraelignsen - for at sikre sammenhaeligngen i beskyttelsen

Landskab

STATSLIGE maringL

I det aringbne land udgoslashr karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af hoslashj kvalitet de landskabelige bevarings-vaeligrdier Det er typisk landskaber som baringde repraeligsenterer et samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en aeligstetisk landskabsoplevelse som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber Det er et maringl at det gennem planlaeliggningen af det aringbne land sikres at de vaeligrdifulde landskaber bevares og styrkes og at de aringbne kyster fortsat udgoslashr en vaeligsentlig natur- og landskabsressource

Kommunerne skal afveje forandringer i det aringbne land saring det sker i respekt for den karakter og kvalitet der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette dem Det er derfor et maringl at kommunerne saeligtter fokus paring beskyttelsen af vaeligrdifulde landskaber og samtidig lokaliserer noslashdvendige anlaeligg under hensyn til landskabet

Danmark har med Landskabskonventionen indgaringet internationale aftaler om landskabsbeskyttelsen hvorefter ogsaring kommunerne i deres udpegning og planlaeliggning skal fremme beskyttelse forvaltning og planlaeliggning af landskaber Det er derfor et maringl at kommunernes planlaeliggning og forvaltning skal afspejle at landskabsoplevelsen udgoslashr en vigtig del af livskvaliteten for mennesker over alt baringde i byer og paring landet i spolerede omraringder samt i omraringder af hoslashj kvalitet i omraringder der er anerkendt som vaeligrende af enestaringende skoslashnhed samt almindelige omraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

811 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevarings-vaeligrdier og beliggenheden af omraringder med landskabelig vaeligrdi Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber herunder sikrer de vaeligrdifulde landskaber og landskabselementer som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber og landskaber knyttet til biotoper som feks skove soslasher og aringer

Der maring som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de vaeligrdifulde landskaber og gaeligldende retningslinjer maring ikke svaeligkkes Hvis der i kommuneplanen reduceres i beskyttelsen skal redegoslashrelsen indeholde en begrundelse for den aeligndrede afvejning af interesserne i omraringdet Begrundelsen skal forholde sig til de identitetsgivende landskabstraeligk landskabsoplevelsen og saringrbarheden i omraringdet og vurderes i forhold til naturgrundlaget kulturgrundlaget og den oplevelsesmaeligssige betydning

812 Kommuneplanlaeliggningen skal sikre og bevare stoslashrre sammenhaeligngende landskaber Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal beskytte stoslashrre sammenhaeligngende landskaber herunder de uforstyrrede landskaber og det skal saring vidt muligt undlades at placere nye stoslashrre tekniske anlaeligg baringde i og for taeligt paring omraringderne

Der goslashres opmaeligrksom paring at de landskabelige udpegninger herunder udpegninger for uforstyrrede landskaber skal fremgaring af kort

KA

PITEL 8

52

813 Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre at ny byvaeligkst og nyanlaeligg ikke forringer landskaberne Bemaeligrkninger til L571 jf sect 11a stk 1 nr 15

Den kommunale planlaeliggning i det aringbne land skal baseres paring et opdateret beslutningsgrundlag hvor nye byudlaeligg og andre anlaeligg generelt tilpasses landskabet ved placering i terraelignet ved bygningshoslashjde og materiale samt ved belysning for at undgaring ogsaring langtraeligkkende negative konsekvenser for landskabet Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten af det nye anlaeligg og forhindrer at vaeligrdifulde landskabstraeligk sloslashres eller oslashdelaeliggges af bebyggelse belysning tekniske anlaeligg beplantning eller tilgroning

yDERLIGERE INFORmATION

Til brug for landskabsvaretagelsen i kommuneplanlaeliggningen opfordres kommunerne til at benytte Miljoslashministeriets vejledning om landskabskaraktermetoden fra 2007 der kan findes her wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresserLandskabskaraktermetodenLinks_og_litteratur_om_LKMYderligere materiale om landskab og landskabsinteresser wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresser

Geologi STATSLIGE maringL

Det er et maringl at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og saeligrlig geologisk vaeligrdi sikres

Naturstyrelsen har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersoslashgelser for Danmark og Groslashnland (GEUS) udarbejdet et landsdaeligkkende kort over vaeligrdifulde geologiske omraringder Det er et maringl at sikre de Nationale Geologiske Interesseomraringder samt de 99 nationale interesser i kystlandskabet

I Danmark er der udpeget et antal GeoSites som indgaringr i et netvaeligrk af saeligrlig betydningsfulde europaeligiske geologiske omraringder af videnskabelig betydning Hovedparten af disse indgaringr i Nationale Geologiske Interesseomraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

821 Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af overordnede geologiske bevaringsvaeligrdier Planlovens sect 11a stk 1 nr 16

Landskaber med saeligrlige karakteristiske geologiske formationer der illustrerer landets geologiske udvikling og processer har stor betydning for oplevelsen og forstaringelsen af det danske landskabs dannelse De karakteristiske geologiske formationer har ogsaring stor betydning for forskning undervisning og sammenhaeligng til befolkningens natur- og landskabsforstaringelse og skal sikres ved kommunens retningslinjer

822 Vaeligrdifulde geologiske landskabstraeligk deres indbyrdes overgange og sammenhaelignge skal sikres Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

823 Vaeligrdifulde geologiske kystprofiler skal bevares Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

Retningslinjerne i kommuneplanerne for de nationale geologiske interesser skal sikre at kommunerne administrerer for at sikre og beskytte disse udpegninger De nationale geologiske interesseomraringder maring ikke forringes ved at de sloslashres eller oslashdelaeliggges af gravning bebyggelse tekniske anlaeligg skovbeplantning eller lignende

GeoSites har international videnskabelig betydning hvorfor disse beskyttelsesmaeligssigt kan sidestilles med nationale geologiske interesseomraringder

For at sikre de geologiske interesser som gennemskaeligres af en kommunegraelignse er det vigtigt at kommunerne samarbejder paring tvaeligrs af de administrative graelignser

82

KA

PITEL 1

6

Ved vurdering af indholdet i forslag til kommuneplan og tillaeligg hertil vil de statslige myndigheder tage ud-gangspunkt i om de beskrevne statslige interesser og krav er tilgodeset I tilfaeliglde hvor kommunalbestyrelsen har afvejet forskellige statslige interesser mod hinanden vil de statslige myndigheder tage udgangspunkt i at kommunen redegoslashr for afvejning af de forskellige interesser set i forhold til formaringlet med de statslige interesser samt i respekt for de regionale og lokale forhold som udtrykkes i planforslagene

Det er miljoslashministeren der goslashr indsigelse paring hele statens vegne Opgaven varetages af Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde

OvERSIGTENS FORmaringL

Ifoslashlge planlovens sect 2a offentliggoslashr miljoslashministeren hvert 4 aringr en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus paring de interesser der har indvirkning paring den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling i Danmark

Oversigtens enkelte afsnit gengiver de krav som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser Det er krav som har hjemmel i enten planloven anden lovgivning beslutninger i Folketinget eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL Ved udmoslashntningen af de enkelte krav i kommune-planen kan det enkelte krav ikke ses isoleret I planlaeliggningen afvejes de enkelte krav og afvejningen fremgaringr af kommuneplanens redegoslashrelse

Generelt set laeliggger bevarings- og beskyttelsesinteresserne en raeligkke bindinger og begraelignsninger paring mulighederne for at inddrage nyt areal til byformaringl og tekniske anlaeligg Det er en politisk beslutning at finde den rette balance inden for de rammer lovgivningen og krav til kommunerne saeligtter

DEN juRIDISKE RAmmE

Formaringlet med oversigten er dobbelt Dels er det en oversigt over statslige interesser til kommunerne dels er det et redskab til Naturstyrelsens decentrale enheder i Aringrhus Odense og Roskilde til brug for vurdering af hvorvidt de statslige interesser er varetaget og om forslaget til kommuneplan giver anledning til indsigelse

SAmmENHaeligNG mED ANDRE PLANER

Kommuneplanerne skal indeholde rammer for hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunerne Der er saringledes en noslashje sammenhaeligng mellem lokalplanen og kommuneplanens rammedel idet der ikke kan lokalplanlaeliggges for emner eller omraringder der ikke er fastlagt kommuneplanrammer for Kommune-planerne er tillige grundlag og ramme for kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen af en raeligkke befoslashjelser efter sektorlovgivningen som feks miljoslashbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven

Kommuneplanerne maring ikke stride mod den oslashnskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan og den regionale raringstofplan Endvidere maring kommuneplanerne ikke vaeligre i strid med regler og beslutninger som miljoslashministeren har udstedt efter planlovens sect 3 for at sikre landsplanmaeligssige interesser og mod eventuelle landsplandirektivbestemmelser og landsplandirektivet for hovedstadsomraringdet For at sikre at kommunerne indarbejder landsplandirektiverne i planlaeliggningen skal de indgaring i retningslinjerne i kommuneplanen jf planlovens sect 11a nr 20

Den regionale udviklingsplan opstiller en strategisk vision for regionens udvikling Den regionale udviklingsplan skal ses som et faeliglles projekt mellem kommuner erhvervsliv regionsraringd og de oslashvrige aktoslashrer i regionerne

Den regionale raringstofplan der udlaeliggger raringstofgrave- og raringstofinteresseomraringder er bindende for kommunens planlaeliggning og administration Bestemmelser i raringstofplanen der er relevante for planlaeliggningen af areal-anvendelsen i kommunen skal derfor fremgaring af kommuneplanredegoslashrelsen

Kommuneplanen maring desuden ikke stride mod en vandplan en Natura 2000-plan risikostyringsplan handlingsplaner for realiseringen af disse planer efter miljoslashmaringlsloven og en Natura 2000-skovplan jf planlovens sect 11 stk 4 Det er tillige et krav at kommuneplanen skal indeholde en redegoslashrelse for hvordan kommuneplanen forholder sig til bla disse overordnede forudsaeligtninger jf planlovens sect 11e stk 1

Der findes desuden en raeligkke statslige programmer og handlingsplaner feks rsquoAftale om styringsmodeller for udmoslashntningen af varingdomraringde- og aringdalsindsatsenrsquo og om den oslashvrige indsats paring vand- og naturomraringdet som kommunerne ogsaring skal laeliggge til grund for deres kommuneplanlaeliggning

KA

PITEL 1

7

Kommunalbestyrelsen skal i redegoslashrelsen give oplysninger om kommuneplanens sammenhaeligng til kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Et forslag til kommuneplan kan have betydelige konsekvenser i andre kommuner ikke kun i forhold til arealanvendelsen men ogsaring indirekte i form af aeligndrede trafikstroslashmme afvanding ol Tilsvarende kan mange udpegninger i det aringbne land af vaeligrdifulde landskaber naturomraringder stinet og rekreative funktioner have virkninger der overskrider kommunegraelignserne Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at fremsaeligtte indsigelse mod en nabokommunes planforslag hvis forslaget har vaeligsentlig betydning for kommunens udvikling

DIALOG OvER KOmmuNEGRaeligNSER

For at faring et Danmark der haelignger sammen forudsaeligtter det et samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser Enhver kommune planlaeliggning er afhaeligngig af nabokommunens

De statslige interesser omfatter isaeligr at sikre et overordnede sammenhaeligng af forskellige statslige udpegninger og planer Dette kan dreje sig om den statslige Vand- og Natura 2000-planlaeliggning sikring af biodiversitet ved at skabe sammenhaeligng mellem Natura 2000-omraringder skove og nationalparker infrastrukturelle anlaeligg veje mv For at sikre en national sammenhaeligng i saringdanne overordnede udpegninger og hensyn maring kommunerne som ansvarlig planlaeliggningsmyndighed noslashdvendigvis indgaring i taeligtte samspil med nabokommuner

Planlaeliggning for andre emner ndash udover ovennaeligvnte ndash veje stoslashrre naturomraringder aringdale ferie- og fritidsanlaeligg og nationale og regionale rekreative stier ndash kan ogsaring ved samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser skabe bedre sammenhaeligng og funktion af emnet som kan have fordel for kommunen selv eller i et mindre regionalt perspektiv Det er op til kommunerne at vurdere om de vil indgaring i saringdanne fora eller samarbejder

GaeligLDENDE REGIONPLANRETNINGSLINjER

Paring vandomraringdet findes fortsat gaeligldende regionplanretningslinjer som foslashrst vil blive afloslashst med de kommende vandplaner Kommunerne boslashr derfor vaeligre opmaeligrksomme paring ikke at planlaeliggge for bebyggelse og anlaeligg der kan vanskeliggoslashre de initiativer der vil foslashlge af vandplanerne

Ud over de gaeligldende regionplanretningslinjer der bliver afloslashst af vandplanerne er resterende retningslinjer gaeligldende ind til Naturstyrelsen har ophaeligvet dem

KA

PITEL 2 20 Kommende statslige initiativer

vAND- OG NATuRA 2000-PLANER

I oktober 2010 sendte den davaeligrende By- og Landskabsstyrelse forslag til Vand- og Natura 2000-planerne i 6 maringneders offentlig hoslashring Inden da havde forslagene vaeligret i forhoslashring hos beroslashrte myndigheder med det formaringl at de udfoslashrende myndigheder tidligt i planprocessen og forud for den offentlige hoslashring havde mulighed for at bidrage til planforslagene

Saeligrligt skal naeligvnes at regeringen med Aftale om Groslashn Vaeligkst har fastlagt en raeligkke virkemidler der paring en omkostningseffektiv maringde skal sikre at vi lever op til vandplanernes miljoslashmaringl Virkemidlerne i den politiske aftale er valgt ud fra deres omkostningseffektivitet og potentiale for at gennemfoslashre virkemidlerne

Et af de maringlrettede virkemidler er etablering af op til 10000 ha varingdomraringder som skal reducere kvaeliglstof-udledningen til kystvandene Miljoslashministeren aftalte i efteraringret 2009 med KL at kommunerne faringr ansvaret for at planlaeliggge og gennemfoslashre varingdomraringdeprojekterne der er indeholdt i Aftale om Groslashn Vaeligkst Miljoslash-ministeriet koordinerer indsatsen paring nationalt plan De etablerede vandoplandsstyregrupper har indsendt vandoplandsplaner til Miljoslashministeriet med forslag til konkrete varingdomraringdeprojekter Forundersoslashgelser skal klarlaeliggge om projekterne kan gennemfoslashres og om de lever op til krav om bla omkostningseffektivitet og kvaeliglstofreduktion

8

KA

PITEL 2

9

Kommuneplanerne skal foslashlge op paring Vand- og Natura 2000-planerne ved at sikre de udpegede lavbundsarealer der kan genoprettes som varingdomraringder og udbygge sammenhaeligngende naturnetvaeligrk med Natura 2000-omraringder lavbundsarealer skove naturomraringder og oslashkologiske forbindelser

GRoslashN vaeligKST

biogasanlaeligg og lokalisering af store husdyrbrug

Med rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er det aftalt at aeligndre planloven for at forpligte kommunerne til som noget nyt at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg og store husdyrbrug i kommuneplanlaeliggningen Formaringlet er paring forharingnd at forebygge konflikter mellem lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg og andre arealinteresser samt bla at fremme intensiv husdyrproduktion i naeligrheden af biogasproduktionen

Hensigten er bla at fremme lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg saring maringlet om at op til ca 50 af den producerede husdyrgoslashdning kan anvendes energimaeligssigt opfyldes Regeringen vil soslashge planloven aeligndret til kommuneplanrevisionen i 2013 saring kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen saring de lokaliseres hensigtsmaeligssigt i forhold til husdyrbrug jordbrugsforhold beskyttelses-interesser og egnet infrastruktur Disse fremtidige planopgaver vil derfor give behov for en koordinering paring tvaeligrs af kommunegraelignser

Regeringen og KL har indgaringet en aftale den 16 juni 2010 om at skabe mulighed for en tidligere planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg Se endvidere afsnit 52

Der er sat midler af under rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo til at kompensere kommunerne for denne tidlige og frivillige planlaeliggningsindsats lige som der i 2010 er nedsat et midlertidigt biogassekretariat (et statsligt rejsehold) der fortsaeligtter i 2011 med at raringdgive kommunerne ved kommuneplanlaeliggningen af nye stoslashrre biogasanlaeligg herunder om sposlashrgsmaringl vedr VVM

Store husdyrbrug

I forlaeligngelse af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er der med aeligndringen af landbrugsloven aringbnet op for at der kan etableres jordloslashse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder Dette kan betyde at den samlede bygningsmasse for en bedrift vil kunne blive betydeligt stoslashrre saringledes at der i det aringbne land vil kunne opstaring meget store industrilignende byggerier Efter rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forudsaeligttes det at planloven skal aeligndres saring kommunerne fremover inddrager beliggenheden af omraringder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug i kommunernes almindelige planlaeliggning Formaringlet er at sikre en hensigtsmaeligssig placering herunder i forhold til faeliglles biogasanlaeligg som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget Gennem den almindelige planlaeliggning vil der ved lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug kunne tages hensyn til erhvervsudviklings-muligheder almindelig byvaeligkst infrastruktur og en hensigtsmaeligssig placering i forhold til beskyttelses-interesserne i det aringbne land

Planlaeliggning for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyr-brug vil blive et obligatorisk emne som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for Kommunerne faringr muligheden for at planlaeliggge for udviklingen i husdyrproduktionen og grundlaget for en hensigtsmaeligssig beliggenhed af arealer til byggeri paring store husdyrbrug i forhold til omgivelserne paring basis af en samlet planlaeliggningsmaeligssig vurdering Reguleringen af husdyrbrug herunder efter husdyrgodkendelsesloven vil vaeligre den samme uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte omraringder

Akvakultur

Som en del af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forventes der en opfoslashlgning af Akvakulturudvalgets anbefalinger fra 26 maj 2010 at kommunerne skal placere nye store dambrug i respekt for Vand- og Natura 2000-planerne Kommunerne bliver myndighed baringde for planlaeliggningen af anlaeligggene og godkendelsen

KA

PITEL 2

10

AFTALE Om EN GRoslashN TRANSPORTPOLITIK

I 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget en raeligkke aftaler om En groslashn transportpolitik Aftalerneindeholder de overordnede rammer og principper for udviklingen af transportpolitikken for dekommende aringr samt en raeligkke initiativer paring transportomraringdet

Aftalerne sigter paring at styrke den langsigtede prioritering og kontinuitet i fremtidens investerings-beslutninger paring infrastrukturomraringdet under loslashbende hensyntagen til en effektiv ressourceanvendelse hvor der herunder ogsaring gaeliglder fremme af projekter som giver stoslashrst mulig gavn Aftalerne blev i 2010 fulgt op med aftalen om Bedre mobilitet

Regeringen vil via den rullende planlaeliggning fremlaeliggge beslutningsgrundlag og projekter saring derhvert andet aringr er mulighed for at tage stilling til konkrete anlaeliggsprojekter

Transportministeriet udarbejder loslashbende en raeligkke redegoslashrelser og aftaler Saringvel aftalerne om En groslashn transportpolitik fra 2009 aftale om Bedre mobilitet fra 2010 samt de mange andre aftaler der er og bliver indgaringet fremover har alle indflydelse paring den kommunale planlaeliggning Kommunerne er forpligtet til loslashbende at holde sig ajour med hvad der bliver indgaringet af aftaler og hvilke redegoslashrelser der bliver udarbejdet

HAvNE

Miljoslashministeren og transportministeren offentliggjorde i maj 2010 en redegoslashrelse om arealanvendelse i danske havne Redegoslashrelsen viser at det samlede areal til havneformaringl forventes at stige i de kommende aringr Men samtidigt pegede den paring at fremtidige byomdannelser paring og omkring havne i hoslashjere grad end tidligere vil foregaring paring aktive erhvervshavne Paring den baggrund har de to ministerier opstillet en raeligkke statslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlaeliggning De to ministerier er i dialog med KL om hvordan de statslige interesser kan omsaeligttes til en aftale der praeligciserer hvordan disse interesser kan indarbejdes i den kommunale planlaeliggning og hvilke overvejelser der vil indgaring i statens brug af indsigelser mod byomdannelser paring og omkring aktive erhvervshavne

ENERGIFORSyNING OG KLImA

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer paring energiomraringdet for at faring et solidt og velunderbygget grundlag for at fastlaeliggge den fremtidige energipolitik Regeringen offentliggjorde i februar 2010 rapporten rsquoEnergiforsyning - Redegoslashrelse om forsyningssikkerheden i Danmarkrsquo I juni 2010 fremlagde regeringen rsquoNational handlingsplan for vedvarende energi i Danmarkrsquo om opfyldelse af maringlene for vedvarende energi frem til aringr 2020 Hertil kommer at Klimakommissionen den 28 september 2010 har offentliggjort sine resultater overvejelser anbefalinger i rsquoGroslashn Energi ndash Vejen mod et dansk energisystem uden fossile braeligndslerrsquo I forlaeligngelse af Klimakommissionens rapport vil regeringen komme med et oplaeligg til hvordan Danmark bliver uafhaeligngigt af fossile braeligndsler i 2050 Regeringen vil som et led i indsatsen for at udbygge den vedvarende energiforsyning praeligsentere et oplaeligg til en ny energiaftale for perioden efter 2011 hvor den nuvaeligrende aftale om dansk energipolitik udloslashber

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer for at imoslashdegaring klimaaeligndringerne bla etablering af et Videncenter for klimatilpasning og en klimatilpasningsportal

vINDmoslashLLER - AFSTAND TIL OvERORDNEDE vEjE OG jERNbANER

Der har vaeligret stort fokus paring kravet om at vindmoslashller tidligere ikke maringtte placeres naeligrmere overordnede veje end fire gange moslashllens totalhoslashjde bla af hensyn til trafiksikkerhed

Transportministeriet har i foraringret 2010 foretaget en ny vurdering og meddelt at vindmoslashller som udgangspunkt ikke maring placeres naeligrmere veje og baner end 17 gange moslashllens totale hoslashjde dog mindst 250 meter for overordnede veje

Aftaleparterne bag rsquoAftalen om et nationalt testcenter for store vindmoslashller i Oslashsterild som en del af en helhedsloslashsning for placering af testmoslashller frem mod 2020rsquo oslashnsker at afstandskravet for vindmoslashller til overordnede veje og jernbaner vurderes paring ny Regeringen Socialdemokratiet Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har derfor aftalt at Transportministeriet Klima- og Energiministeriet og Miljoslash-ministeriet nedsaeligtter en arbejdsgruppe der ser paring muligheden for at reducere afstandskravet yderligere baringde for saring vidt angaringr afstandskravet paring 17 gange moslashllernes totalhoslashjde og reglen om min 250 meter fra offentlig vej idet der som en del af arbejdet vil indgaring undersoslashgelse af forholdene i udvalgte andre lande og den seneste ekspertviden paring omraringdet Arbejdsgruppen afrapporterer med en indstilling til partierne bag aftalen senest ultimo 2010

KA

PITEL 2

11

Arbejdsgruppen har i december 2010 afgivet rapport til partierne bag Oslashsterild aftalen Det praeligciseres over for kommunerne at den nugaeligldende afstand for vindmoslashller til overordnede veje (17 gange moslashllehoslashjden dog min 250 meter) ikke er en forbudszone men en planlaeliggningszone hvori moslashller kan opstilles hvis en raeligkke trafikale og planlaeliggningsmaeligssige forhold tages i betragtning Det anbefales endvidere i rapporten at der arbejdes med en styrket vejledning af kommunerne paring forholdet omkring vindmoslashllers afstande til veje og jernbaner En ny arbejdsgruppe skal senest juni 2011 fremkomme med det tekniske grundlag for en yderligere reduktion af mindsteafstanden til veje og samtidig udarbejde et saeligt nye retningslinjer for vindmoslashllers afstand til jernbaner

DIALOGFORum Om TuRISmEPLANLaeligGNING

I forlaeligngelse af Oslashkonomi- og Erhvervsministeriets rapport om turismens rammevilkaringr 2010 og regeringens publikation rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo besluttede regeringen at nedsaeligtte et dialogforum som begyndte arbejdet i september 2010 Dialogforum bestaringr af repraeligsentanter for turismens organisationer Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet KL og Danske Regioner Miljoslashministeriet ved Naturstyrelsen varetager formandskabet

Dialogforums opgave er at saeligtte fokus paring de nye tendenser i turismen og paring de rammer muligheder og begraelignsninger som planloven saeligtter for udvikling af turismeerhvervet Dialogforum skal endvidere droslashfte mulighederne for udvikling af nogle mere koncentrerede turistomraringder og mulighederne for udvikling og modernisere af omraringder med potentiale for turisme herunder helaringrsturisme saring attraktions-vaeligrdien kan oslashges og lokalomraringdets service- og beskaeligftigelsesmuligheder forbedres Derudover skal begrebet rsquosammenhaeligngende turistpolitiske overvejelserrsquo operationaliseres saring kommunerne kan bruge de turistpolitiske overvejelser som grundlag for deres udvikling af turismen Dialogforum om turismeplanlaeliggning afrapporterer til Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet i maj 2011

DANmARK I bALANcE I EN GLObAL vERDEN

Regeringen har offentliggjort udspillet rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo hvor man oslashnsker at skabe nye muligheder for planlaeliggningen i yderomraringderne Efter udspillet skal landets yderomraringder bestaringende af 29 kommuner have mulighed for at planlaeliggge til gavn for erhverv bosaeligtning og detailhandel

KA

PITEL 2

21

12

Laeligsevejledning

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen -2013rsquo er opbygget tematisk for at saeligtte fokus paring en helhedsorienteret planlaeliggning med en hovedopdeling paring benyttelse og beskyttelse Benyttelses-kapitlerne omfatter byudvikling saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg Beskyttelseskapitlerne omfatter beskyttelse i det aringbne land Hermed sigter Oversigten paring at kommunale planlaeligggere orienterer sig om de statslige interesser samlet under emnerne for de omraringder der oslashnskes opdateret og ikke under flere forskellige emner

Efter foslashrste kommuneplanrunde i 2009 er det forventningen at kommunerne som planlaeliggningsmyndighed har et godt overblik over planloven og planlovskataloget planlovens sect 11a saring der ikke er behov for at foslashlge opbygningen i planlovens sect 11a stringent

AEligndringen af opbygningen af Oversigten har betydet at flere emner er blevet til selvstaeligndige afsnit som vindmoslashller havne mv der foslashr stod under tekniske anlaeligg Andre emner er blevet til rsquonyersquo afsnit som bygge- og beskyttelseslinjer og byggeri i landsbyer og det aringbne land Her er der tale om emner der foslashr var behandlet under andre emner eller var spredt imellem flere kapitler i den gamle rsquoOversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo Saringdanne redaktionelle aeligndringer betyder ikke en skaeligrpelse eller lempelse af kravene

Regeringen er paring vej med flere stoslashrre politiske initiativer som vil kunne faring betydning for kommuneplan-laeliggningen 2013 naringr de er implementeret i lovgivning og handlingsplaner Disse initiativer beskrives kort i kapitel 2 ndash Kommende statslige initiativer Men indtil de er udmoslashntet i konkrete love eller handlingsplaner er de ikke krav til kommunernes planlaeliggning

Oversigten bestaringr af et katalog over rsquostatslige maringlrsquo og rsquokrav til den kommunale planlaeliggningrsquo Oversigten indeholder ikke nye statslige maringl og krav Alle de naeligvnte statslige maringl vil kunne findes i eksisterende love planer programmer handlingsplaner mv og alle krav vil kunne findes i eksisterende lovgivning landsplan-direktiver mv Kravene saeligtter tilsammen rammerne for det kommunale ansvarsomraringde i planlaeliggningen

Hvert kapitel indledes med en kort indledning til emnet hvor der ses paring sammenhaelignge mellem de enkelte afsnit Hvert afsnit under kapitlerne opbygges med

1 Statslige maringl De statslige maringl er ofte langsigtede og det forventes at kommunerne planlaeliggger for at realisere maringlene

2 Krav til den kommunale planlaeliggningKravene er formuleret efter de love og aftaler hvor der er en vaeligsentlig overordnet interesse hvorfor kravene skal efterleves Under kravene er en uddybende forklaring om hvad formaringlet er og hvordan kravet forventes administreret 3 Henvisning til information fra andre kilderHer kan der vaeligre links til relevante udgivelser websites afgoslashrelser mv

I Oversigten 2013 er rsquoKrav til den kommunale planlaeliggningrsquo blevet kortere og mere praeligcist formuleret Kun rsquoskalrsquo krav er medtaget dvs krav der er forbundet med statslige interesser Derudover kan planloven indeholde krav som ikke er af statslig interesse og dermed ikke i sig selv kan give anledning til statslig indsigelse

Nogle krav er suppleret med en uddybning af formaringlet med kravet en rsquoforklarende tekstrsquo og en omtale af hvordan kravet fortolkes og administreres Til kravene hoslashrer henvisninger saringledes at lovhjemlen fremgaringr

De statslige krav til kommuneplanlaeliggningen kan groft kategoriseres i tre overordnede rsquotyperrsquo

Den foslashrste type krav ndash og det er hovedparten ndash er krav til kommuneplanlaeliggningen der stilles direkte i lovgivningen Hertil hoslashrer ogsaring krav i statslige handlingsplaner og programmer feks krav der foslashlger af anlaeliggslove vedtaget af Folketinget vandmiljoslashplaner o lign af aftaler indgaringet af regeringen aftale om anlaeliggsinvesteringer paring vej- og baneomraringdet o lign eller direkte af internationale naturbeskyttelses-forpligtelser mv

KA

PITEL 2

13

Den anden type krav i Oversigten afspejler at visse udpegninger og reservationer som er foretaget af amterne i regionplanerne med hjemmel i planloven oslashnskes fastholdt hvis de fortsat er aktuelle og realistiske Som eksempler kan naeligvnes regionplanlagte arealreservationer til infrastrukturelle anlaeligg som transmissionsledninger veje jernbaner transportcentre mv en arealreservation for en losseplads fastholdelse af beskyttelsen af saeligrligt vaeligrdifulde naturtyper fastholdelse af resultaterne af mange aringrs amtsligt arbejde med at kortlaeliggge kulturmiljoslasher o lign

Der er en overordnet samfundsmaeligssig ndash og ofte ogsaring samfundsoslashkonomisk interesse ndash i at fastholde disse arealreservationer og beskyttelsesniveauet Desuden er der en overordnet interesse i at udviklingen paring natur- og miljoslashbeskyttelsesomraringdet og andre bevaringsvaeligrdier fastholdes og videreudvikles af kommunerne i kommuneplanlaeliggningen

Den tredje type krav afspejler generelle planprincipper som amterne har skullet laeliggge til grund for deres planlaeliggning og som viderefoslashres som grundlag for kommuneplanerne Der er tale om overordnede plan-principper som er udviklet gennem mange aringrs praksis - bla med udgangspunkt i planlovens formaringls-bestemmelser samt lovbemaeligrkninger - og som staten har lagt til grund ved behandlingen af amternes regionplanforslag Principperne har ogsaring vaeligret meldt ud i de hidtidige udmeldinger om statslige interesser i regionplanlaeliggningen Et eksempel paring et generelt planprincip er at der skal vaeligre en klar graelignse mellem by og land Et andet eksempel er at fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder skal overvejes inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder

De krav der er listet i Oversigten bidrager til at fastlaeliggge de statslige interesser Ovenstaringende tre typer krav vaeliggtes lige Der er for alle kravene et raringderum for hvordan de efterleves lokalt Der er fleksibilitet i hvordan kravene afvejes og udmoslashntes i forhold til hinanden i lokalsamfundet1

De fleste krav henviser til LBEK nr 937 af 240909 om lov om planlaeliggning eller bemaeligrkningerne til lov-forslag L93 2004-05 jf Lov nr 571 af 240605 men citeres for nemhedens skyld som hhv rsquoPlanlovenrsquo og rsquoBemaeligrkninger til 571rsquo Ligeledes gaeliglder for Forslag til lov om aeligndring af lov om planlaeliggning og lov om naturbeskyttelse L191 af 9394 citeres rsquobemaeligrkninger til L191rsquo 1Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo s 28 Miljoslashministeriet 2006

KA

PITEL 3

14

30 Byudvikling

Byernes planlaeliggning er en kommunal opgave Der er imidlertid en raeligkke statslige interesser som kommunerne med deres planlaeliggning for byudviklingen skal vaeligre opmaeligrksomme paring Byerne aeligndrer sig hele tiden og den globale konkurrence stiller fornyede krav til byerne Derfor maring byerne have mulighed for at aeligndre deres fysiske form arealanvendelse og udstraeligkning Det skal blot ske under hensyn til de statslige interesser der ofte vil repraeligsentere andre og tilsvarende vigtige maringlsaeligtninger Byernes udvikling er af afgoslashrende betydning for landets udvikling saeligrligt naringr udviklingen ses over en lang tidshorisont og naringr udviklingen ses paring tvaeligrs af landet AEligndringer i arealanvendelsen i kommunerne er oftest irreversibel Er der en gang bygget boliger erhverv eller andre anvendelser paring et areal saring viser erfaringen at det ikke aeligndrer sig i mange aringr og kun i meget sjaeligldne tilfaeliglde bliver foslashrt tilbage til dets oprindelige anvendelse Alle beslutninger om byudvikling boslashr derfor foretages paring et velafvejet beslutningsgrundlag hvor alle interesser inddrages i overvejelserne herunder ikke mindst de statslige interesser

De statslige interesser i kommunernes planer for byudvikling kan vaeligre meget forskellige En del af interesserne handler om beskyttelse af eksisterende kvaliteter i form af de aringbne landskaber saeligrlige naturomraringder omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og omraringder med en rekreativ vaeligrdi Det gaeliglder eksempelvis kysterne og de saeligrlige Natura 2000-omraringder Ogsaring drikkevandet udgoslashr en statslig interesse hvorfor omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser ogsaring indgaringr i dette kapitel om byudvikling

KA

PITEL 3

15

31

I andre tilfaeliglde handler de statslige interesser om en effektiv udnyttelse af statslig infrastruktur om at undgaring forhindringer for statslige anlaeligg eller om at sikre fortsat mulighed for at drive statslig virksomhed Det er saringledes en statslig interesse at sikre en hensigtsmaeligssig koordinering af byudviklingen med udbygning af infrastrukturen Der gaeliglder saringledes krav om at arealer ved motorveje primaeligrt skal reserveres til transport-tung virksomhed Et andet eksempel er Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner hvor der fortsat skal kunne gennemfoslashres stoslashjende aktiviteter uden problemer med stoslashjramte boliger i nabolaget

Faeliglles for disse krav gaeliglder at der er tale om en interesse som staten varetager for at sikre en sammenhaeligng paring tvaeligrs af kommuner og for beslutninger der har betydning over en lang tidshorisont Med statens krav formuleres saringledes en ramme for kommunernes planlaeliggning indenfor hvilken kommunerne kan planlaeliggge byudviklingen

Afsnittet vedr omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst beskriver maringl og krav til hvordan kommunerne varetager hensynet til omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og til indvindingsoplande til almene vandvaeligrker i tiden frem til at de statslige vandplaner traeligder i kraft Naturstyrelsen vil paring sin hjemme-side offentliggoslashre og orientere om naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft og dermed eventuelt erstatter maringl og krav i dette afsnit

Indtil de statslige vandplaner traeligder i kraft vil det vaeligre regionplanernes retningslinjer der danner grundlag for administrationen af udlaeligg i omraringder omfattet af OSD Regionplanretningslinjerne har status som et landsplandirektiv Naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft overtager de reguleringen af planlaeliggningen inden for OSD og regionplanretningslinjerne ophaeligves efter lov om miljoslashmaringl mv

Der er i kommuneplanlaeliggningen mulighed for udlaeligg af arealer til bymaeligssige formaringl i omraringder omfattet af OSD Disse omraringder anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der skal redegoslashres for de konkrete saeligrlige planlaeliggningsmaeligssige hensyn eller naturmaeligssige og geologiske forhold

Frem til vandplanernes ikrafttraeligden vil udgangspunktet for planlaeliggning i OSD herunder for byudvikling vaeligre de eksisterende regionplanretningslinjer Det betyder at der skal findes arealer hvorparing der kan ske byudvikling Naturstyrelsen vil vejlede kommunerne for planlaeliggning af udlaeligg til byudvikling i OSD omraringder Paring styrelsens hjemmeside vil der blive offentliggjort beskrivelser af konkrete cases og dokumentation om de grundvandsforhold der skal indgaring i planlaeliggningen

Naringr vandplanerne er vedtaget maring planredskaberne indgaring paring rette tid i en helhedsvurdering Vandplanerne udarbejdes med henblik paring at tage vare paring hele vandkredsloslashbet Kommunerne skal udarbejde vandhandle-planer for den konkrete gennemfoslashrelse af vandplanerne Kommuneplaner og lokalplaner maring ikke vaeligre i strid med vandplaner ogeller handlingsplaner

Byvaeligkst og arealanvendelse i byzone

STATSLIGE maringL

Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer og det er et maringl at planlaeliggningen skaber og bevarer levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger erhverv handel service mv Det er et maringl at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder

Det er et maringl at kommunerne gennem deres planlaeliggning etablerer baeligredygtige bystrukturer i relation til detailhandel trafik erhvervs- og boliglokalisering Planlaeliggningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljoslashbelastningen Det er et maringl at boliger arbejdspladser institutioner og andre rejsemaringl placeres saringdan at behovet for transport reduceres og saringledes at der sikres en sammenhaeligng mellem kommunernes planlaeliggning og investeringer i infrastruktur Det er bla et maringl at fremtidens byvaeligkst og trafikskabende funktioner placeres saring det tilskynder til brug af kollektiv trafik

Det er et maringl at der skal vaeligre forskel paring land og by og at der er en klar graelignse mellem by og land Spredt bebyggelse i det aringbne land skal undgarings

Det er saringledes ogsaring et maringl at udlaeligg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det aringbne land begraelignses og at saringdanne arealer primaeligrt reserveres til transporttunge virksomheder Hvis byerne udvikler sig langs motorvejen ud i det aringbne land forsvinder aringbne landskaber og groslashnne kiler

KA

PITEL 3

16

Det er et maringl at der fortsat er aringbne og sammenhaeligngende landskaber mellem byerne Byarealer der er nabo til overordnede veje anlagt i aringbent land typisk motor- og motortrafikveje skal desuden planlaeliggges og udformes under hensyn til byens samspil med vejanlaeliggget herunder visuelle forhold

Der skal fortsat satses paring byomdannelse herunder anvendelse af de nye muligheder for at udlaeliggge byomdannelsesomraringder og omdanne udtjente erhvervsomraringder til blandede byomraringder med boliger erhverv institutioner centerfunktioner og rekreative arealer Maringlet er at en vaeligsentlig del af nybyggeriet sker paring tidligere byarealer og at behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres Samtidigt er det hensigten at byomdannelsen er med til at revitalisere den eksisterende by

Byomdannelsen af havnearealer til andre formaringl herunder boliger skal ogsaring tage hensyn til behovet for at sikre en balance i forhold til udviklingen af havnearealer til havne- og transportrelaterede formaringl Der skal paring nationalt niveau vaeligre tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport Det er et maringl at planlaeliggningen sikrer havnekapacitet til fiskerierhvervets behov og ikke hindrer udviklingsmuligheder for trafikforbindelser og haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser

Der er behov for at supplere vores relativt aringbne byer med taeligttere bydele Derfor er det et maringl at byggeri skal planlaeliggges paring en maringde der baringde oslashkonomiserer med inddragelse af aringbent land og paring samme tid tager hensyn til groslashnne kiler og respekterer graelignsen mellem land og by

Det er et maringl at beslutninger om byvaeligkst foretages paring basis af en helhedsvurdering der bla inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder vandindvindingsomraringder natur og landskab og den regionale udvikling Det er ligeledes et maringl at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer dimensioner udpegede kulturmiljoslasher og bevaringsvaeligrdige bygninger og anlaeligg som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet

Det er et maringl at kommuneplanerne bidrager til en udvikling der kommer hele Danmark til gode og sikrer balance mellem lokale interesser og nationale hensyn Udviklingen i yderomraringderne er paringvirket af den generelle samfundsmaeligssige og oslashkonomiske aktivitet hvor den oslashkonomiske vaeligkst er stoslashrst omkring de store byer Maringlsaeligtningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosaeligtning vaeligkst og erhvervs-udvikling skal foslashlges op i kommunernes planlaeliggning ved bla at understoslashtte mulighederne for begraelignset byggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet

Det er et maringl at friholde de aringbne kyster for ny bebyggelse og anlaeligg og indpasse noslashdvendig og velbegrundet bebyggelse og anlaeligg de steder hvor kysten paringvirkes mindst muligt Ny bebyggelse og nye anlaeligg i eksisterende byzone der allerede er bebygget eller udlagt til bebyggelse skal indpasses i saringvel den bymaeligssige som den kystlandskabelige helhed

Det er et maringl at ny byzone i til boligformaringl i kystnaeligre byer skal udlaeliggges til helaringrsbeboelse og at boliger i byzone anvendes til helaringrsboliger for at skabe grundlag for fortsat liv i byerne aringret rundt

Det er et maringl at adgangen til og langs kysten de rekreative vaeligrdier og de groslashnne kiler fastholdes og forbedres

Det er et maringl at de groslashnne kiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre rekreative interesser oplevelsen af forskellen mellem by og land og byens placering i landskabet

Det er et maringl i forbindelse med nedlaeligggelse af kaserner og oslashvelsespladser hvor ejendomme bliver frigjort til afhaeligndelse at den kommunale planlaeliggning muliggoslashr aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger og anlaeligg til erhvervs- eller boligformaringl saring de samfundsmaeligssige investeringer nyttiggoslashres

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

311 Kommuneplanen skal afgraelignse nye arealer til byzone og denne afgraeligsning skal ske ud fra en helhedsvurdering Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1

Udlaeligg af nye byudviklingsomraringder og aeligndringer af dem skal baseres paring en afvejning af interesserne Paring den ene side skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig byudvikling virksomheder med saeligrlige beliggen-hedskrav fordelingen af byvaeligksten mellem kommunens byer og paring den anden side skal der tages hensyn til de overordnede interesser i det aringbne land herunder rekreative interesser kvalitet i landskabet vandind-vindings- og raringstofinteresserne samt produktions- og strukturforhold mv i jordbrugserhvervet De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort

KA

PITEL 3

17

Udviklingen af bymoslashnstret skal basere sig paring strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling fremtidige samarbejdsmuligheder og netvaeligrksdannelse mellem byer herunder sposlashrgsmaringlet om hvordan yderomraringderne knyttes til den oslashvrige region Ved et revideret bymoslashnster maring det fremgaring af redegoslashrelsen hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kommuneplanens rummelighed til boliger erhverv mv Vurderinger om byvaeligkst skal i oslashvrigt foretages paring baggrund af en raeligkke af de krav som kan findes i kapitel 3-8

312 Der skal vaeligre klare graelignser for byerne og byvaeligkst skal ske indefra og udad saring der sikres forskel mellem by og land og ny spredt bebyggelse i det aringbne land undgarings Bemaeligrk-ninger til L571 sect 11a stk 1 og planprincip paring baggrund af By- og Landzoneloven 11 1970

Klare graelignser for byerne og forskel mellem by og land skal vaeligre med til at der skabes og bevares vaeligrdifulde bebyggelser bymiljoslasher og landskaber Egentlig byvaeligkst ndash baringde erhvervs- og boligbyggeri ndash skal placeres i byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning til eksisterende byer eller bysamfund Se i oslashvrigt afsnit 73 om byggeri i landsbyer og det aringbne land Udlaeligg af byudviklingsomraringder til erhvervsomraringder langs motorveje eller langs andre overordnede veje i det aringbne land loslashsrevet fra de eksisterende byer er ikke i overensstemmelse med oslashnsket om en klar graelignse mellem by og land Se ogsaring nedenfor under krav 313

Landskabskiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land af byens placering i landskabet samt paring at skabe attraktive rammer for rekreation

313 Udlaeligg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begraelignses og udlaeligg reserveres primaeligrt til transporttunge virksomheder Landsplanredegoslashrelse 2006 og planprincip

Udlaeligg ved motorvejen skal fastholdes til transporttungt erhverv Kommunerne skal i deres planlaeliggning respektere de naturhensyn og de offentlige investeringer i at placere motorvejene mest hensynsfuldt i landskabet

Ved transporttunge virksomheder forstarings virksomheder der genererer tung lastbiltrafik Trafik med tunge lastbiler boslashr undgarings i den centrale del af byomraringderne og erhvervsvirksomheder der har saeligrlig voldsom til- og frakoslashrsel med tunge lastbiler boslashr placeres i udkanten af byen og i naeligrheden af de stoslashrre veje med videre vejforbindelse til motorveje via disses til- og frakoslashrsler

314 Arealudlaeligg til byvaeligkst skal svare til stoslashrrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode paring 12 aringr Planlovens sect 11 og bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Arealudlaeligg til nye byomraringder skal fastsaeligttes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug i planperioden til byformaringl og byvaeligkstens fordeling mellem kommunens byer Behovet for arealer til byvaeligkst skal ses i lyset af at nybyggeriet mange steder foregaringr paring arealer der allerede er inddraget til byvaeligkst og ved omdannelse af eksisterende byarealer feks tidligere industri- og havnearealerSe i oslashvrigt krav 712

Hvis der er behov for at reducere en stor rummelighed skal arealer der er vanskelige at forsyne med kollektiv trafik revurderes med henblik paring om de boslashr udtages af rammerne for byvaeligkst

Kommuneplanens hovedstruktur kan indeholde overvejelser om byvaeligkst der raeligkker ud over planperioden paring 12 aringr Overvejelserne kan feks fremgaring af en perspektivdel der ogsaring kan fremgaring af kommuneplanens kortbilag For perspektivarealer maring der ikke fastlaeliggges rammer da de garingr ud over planlaeliggningsperioden for kommuneplanen

Udpegning af perspektivarealer skal vaeligre i overensstemmelse med overordnede statslige interesser paring lige fod med almindelige udlaeligg

315 Kommunerne skal vurdere mulighederne for at inddrage tidligere erhvervs- og havnearealer til andre byformaringl Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 sect 11d

Bestemmelserne i planloven giver kommunerne mulighed for at kommunen kan udlaeliggge saeligrlige byomdannelses-omraringder i kommuneplanen i de situationer hvor tidligere miljoslashbelastende aktiviteter er nedbragt eller er under afvikling og inden for en overgangsperiode er bragt til ophoslashr Her kan anvendelsen af bebyggelse og bebyggede arealer til erhvervsformaringl havneformaringl eller lignende aktiviteter aeligndres til boliger institutioner centre rekreative formaringl eller erhverv der er forenelige med anvendelse af naeligrliggende arealer til boligformaringl

KA

PITEL 3

18

Der er ikke lagt op til at byomdannelsen skal presse velfungerende virksomheder eller havnefunktioner ud af byen saring derfor understreges det at beroslashrte virksomheder og havnefunktioner inddrages i planer om byomdannelse paring det tidligst mulige tidspunkt Se i oslashvrigt afsnit 56 om havne og havneanlaeligg

316 Kommunerne skal inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder overveje en fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder saring de fortsat kan udnyttes til erhverv og ekstensivt udnyttede erhvervsarealer boslashr soslashges udnyttet bedre Planlovens sectsect 11 og 11a stk 1 nr 2

Forud for udlaeligg af nye byudviklingsomraringder skal det vurderes om eksisterende aeligldre erhvervsomraringder kan byfornyes eller om ekstensivt udnyttede erhvervsarealer kan udnyttes bedre Behovet for erhvervsarealer skal ses i lyset af at mange nye erhvervsvirksomheder kan integreres med andre byfunktioner og ikke behoslashver at ligge i deciderede erhvervsomraringder

317 Der skal laeliggges vaeliggt paring en hensigtsmaeligssig udnyttelse af investeringer i feks trafik- og serviceforsyning Planlovens sect 1 og sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Ved planlaeliggning for nye udlaeligg til byudvikling skal der i planlaeliggningen tages udgangspunkt i en helheds-vurdering hvor afholdte eller planlagte investeringer i feks trafik- og serviceforsyning fra kommunen eller anden myndighed indgaringr Investeringer som foslashlge af Aftale om en groslashn transportpolitik skal som eksempel indgaring i helhedsvurderingen hvor det er relevant Se kapitel 2

318 Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsomraringder skal ledsages af retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg saring der ogsaring er planlagt for den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 og 4 sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Naringr kommunerne planlaeliggger for nye byomraringder skal den fremtidige vejbetjening og beliggenheden af trafik-anlaeligg fremgaring Formaringlet er at den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet bliver synlig og faringr sammenhaeligng til infrastrukturen og offentlig betjening

319 Arealudlaeligg med god vejadgang ved motorveje og andre overordnede vejanlaeligg hvor kollektiv trafikbetjening ikke er mulig eller hensigtsmaeligssig skal i kommuneplanens ramme-del primaeligrt forbeholdes aktiviteter der er afhaeligngige af store og tunge transporter Planprincip

Ved lokalisering af virksomheder med stort behov for godstransport skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig vejbetjening Kommuneplanens rammedel skal reservere disse arealer til saeligrligt transportkraeligvende virksomheder

3110 Udlaeligg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Den statslige interesse knytter sig saeligrligt til stoslashjende aktiviteter og fremtidige stoslashjkonsekvenszoner i forbindelse med statslige anlaeligg og anlaeligg af national betydning Det kan feks vaeligre lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvars-ministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner skydebaner samt erhvervshavne Den statslige interesse omfatter ligeledes planlagte udvidelser af de stoslashjende aktiviteter eller planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlaeliggningen skal medvirke til at undgaring fremtidige konflikter i forbindelse med stoslashj som er beregnet i forbindelse med anlaeliggslove eller VVM-vurderinger foretaget af Naturstyrelsen og som fremgaringr af en VVM -redegoslashrelse hvor der typisk er udarbejdet stoslashjkonsekvenszoner

3111 Der maring ikke etableres luftfartshindringer feks bygninger master eller bevoksning over 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

3112 I kystnaeligrhedszonen kan der udlaeliggges noslashdvendige nye byudviklingsarealer paring bag-grund af en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse og lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Bemaeligrkninger til L 191

Formaringlet er at beskytte kysterne ved generelt at begraelignse udlaeligg af arealer til byformaringl paring baggrund af godtgjorte behov Inddragelse af ny byzone til boligomraringder i kystnaeligr byzone forudsaeligttes udlagt til helaringrsbeboelse Anvendelsen af boliger i byzone til helaringrsboliger sikres ved lokalplaner

Byudviklingen skal som hovedregel drejes vaeligk fra kysten for at sikre saring lange aringbne straeligkninger som muligt Hovedprincippet kan fraviges i ganske saeligrlige tilfaeliglde hvor hensynet til kystlandskabets topografi eller tilgraelignsende naturomraringder klart kan begrunde det Se endvidere afsnit 88

KA

PITEL 3

19

32

Paring oslasher halvoslasher og lign der er helt omfattet af kystnaeligrhedszonen kan der fortsat inddrages arealer til noslashdvendig byudvikling Byudviklingen skal paring linje med anden byudvikling i kystnaeligrhedszonen indpasses i kystlandskabet og primaeligrt lokaliseres bag eksisterende bebyggelse

3113 I kystnaeligrhedszonen kan der kun i ganske saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land som forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 2

Formaringlet er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystomraringderne saring de dynamiske processer mellem land og hav kan forloslashbe uhindret og saring vaeligsentlige hensyn til saringrbar flora og fauna respekteres Se endvidere afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Vaeligr ogsaring opmaeligrksom paring Vejledning om kommuneplanlaeliggning (VEJ 9756 af 150508) se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerVejledninger

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Regler og vejledninger mv vedr stoslashj se afsnit 35

For at reducere luftforureningen i stoslashrre byer er der vedtaget en lov med aeligndringer til miljoslashbeskyttelsesloven (se BEK nr 653 neden for) der giver de kommuner i Danmark som allerede har indfoslashrt en miljoslashzone mulig-hed for at skaeligrpe reglerne hvis der er overskridelser af graelignsevaeligrdierne for luftforurening Andre kommuner vil fremover faring mulighed for at indfoslashre miljoslashzoner til at beskytte borgerne mod partikelforurening fra trafikken

BEK nr 653 af 150610 om aeligndring af lov om miljoslashbeskyttelse

Omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst

STATSLIGE maringL

Der er bred politisk enighed om at den danske drikkevandsforsyning skal baseres paring uforurenet grundvand som kun kraeligver en simpel behandling Grundvandsdannelsen sker over aringrtier saring hvis grundvandet foslashrst er blevet forurenet kan det tage lang tid inden grundvandet atter er rent Derfor er forebyggelse og indsats ved kilden afgoslashrende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden I Danmark er det desuden muligt at fjerne eksisterende grundvandstrusler Den generelle beskyttelse af grundvandsressourcerne skal sikre grundvandskvaliteten i alle drikkevandsforekomster

Den danske model lever op til EUrsquos vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv som siger at drikkevandsfore-komsterne skal beskyttes mod forringelse og kemisk forurening saring man reducerer behovet for rensning og overholder kravene i drikkevandsdirektivet inden vandet anvendes til vandforsyning til menneskelig brug

De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som rsquoomraringder med saeligrlige drikke-vandsinteresserrsquo (OSD) som skal daeligkke det nuvaeligrende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet I disse omraringder skal der goslashres en maringlrettet ekstra indsats for at beskytte grundvandet som giver mulighed for at forebygge forurening og at fjerne allerede eksisterende forurening Det er et maringl at drikkevandsfore-komsterne beskyttes for ikke at forringe tilstanden og med henblik paring at nedbringe behovet for at rense vandet Endvidere boslashr tilstanden forbedres ved at planlaeliggge for at fjerne eksisterende forurening feks forurenede grunde

OSD er kerneomraringderne i den maringlrettede grundvandsbeskyttelse Det medfoslashrer at saringdanne omraringder betragtes som strategiske indvindingsomraringder og at kommunerne i deres fysiske planlaeliggning skal tage hensyn til grundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene vandvaeligrker

KA

PITEL 3

20

OSD og indvindingsoplande til almene vandvaeligrker anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der redegoslashres saeligrligt for hensyn til beskyttelse af grundvand I OSD omraringderne hvor saringrbarheden overfor forurenende stoffer er kortlagt og der er vedtaget en indsatsplan kan planlaeliggningen og den administrative indsats maringlrettes i tillaeligg til den generelle grundvandsbeskyttelse I OSD omraringder hvor saringrbarheden endnu ikke er kortlagt gaeliglder den generelle grundvandsbeskyttelse suppleret med de retningslinjer som fandtes i regionplanerne Retningslinjerne regulerer udlaeligg af arealer til aktiviteter og forurenende virksomhed i OSD og indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor OSD Byudvikling ved udlaeliggning af boligomraringder omfattes af de retningslinjer der tilsiger at risikoen ved udlaeligg i det paringgaeligldende omraringde skal vaeligre kendt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

321 Ved placering af byudviklingsomraringder skal alternative beliggenheder til OSD afvejes viden om den geologiske saringrbarhed indenfor OSD skal inddrages ligesom beliggenhed i forhold til boringsnaeligre beskyttelsesomraringder (BNBO) tillaeliggges stor betydning LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse sect 24

322 Kommunens vurdering af saringrbarhed i forbindelse med planlaeliggning for aktiviteter i OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker skal ske paring grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlaeliggning eller hvad der svarer hertil LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 635 af 070610 om vandforsyning mv sect 13b

Kommuner som oslashnsker at planlaeliggge for byudvikling eller lignende i et OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker hvor grundvandets saringrbarhed endnu ikke er kortlagt maring forvente et dokumentations-niveau svarende til et vidensgrundlag paring niveau med den statslige grundvandskortlaeliggning Niveauet for den statslige grundvandskortlaeliggning fremgaringr af gaeligldende vejledninger samt administrationsgrundlaget som findes paring Naturstyrelsens hjemmeside (se under yderligere information) Alternativet for kommunen er at vente til den statslige kortlaeliggning af saringrbarheden i OSD er gennemfoslashrt senest 2015

323 Ved planlaeliggning for placering og indretning af anlaeligg der kan indebaeligre en risiko for forurening af grundvandet

bullIndenforalleredekommune-oglokalplanlagteerhvervsarealerbullVedudlaeliggningafnyearealertilovennaeligvnteaktiviteterogvirksomhederbullTildeponeringafforurenetjord

skal kommunen paringse at der er taget hensyn til beskyttelse af saringvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i saringdanne omraringder Det gaeliglder ogsaring indenfor indvindingsoplande til almene vandvaeligrker LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse kap 3 sect 19 og kap 5

324 Regionplanernes retningslinjer for beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten af vandloslashb soslasher og kystvande har virkning som landsplandirektiv Bemaeligrkninger til L571 afsnit 25 28 jf planlovens sect 3 stk 1

Regionplanens retningslinjer falder bort ved ikrafttraeligden af en vandplan efter lov om miljoslashmaringl mv

yDERLIGERE INFORmATION

For information om OSD og regional status for grundlagskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandregional_status

For information om status for arbejdet med vandplaner se wwwnaturstyrelsendkVANDETVandplaner

Administrationsgrundlag for Miljoslashministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandGrundvandskortlaegning

KA

PITEL 3

21

33Detailhandel

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen ogsaring i mindre bysamfund stationsbyer og mellemstore byer Det forudsaeligtter en definition af byernes rolle i det kommunale bymoslashnster

De eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre og planlaeliggningen skal fremme et varieret butiksudbud i baringde mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de stoslashrre byer

Det er et maringl at transportafstande til butikker begraelignses saring afhaeligngighed af bil ved indkoslashb mindskes Desuden skal arealer til butiksformaringl have god tilgaeligngelighed for alle trafikarter herunder isaeligr den garingende cyklende og kollektive trafik

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

331 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandels-struktur herunder afgraelignsningen af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsomraringder samt fastsaeligttelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte omraringder jf sectsect 5 i-5 r De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort Planlovens sect 11a stk 1 nr 3

332 Kommuneplanen skal indeholde rammer for indholdet af lokalplaner der for hvert rammeomraringde hvor der kan etableres butikker angiver det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformaringl for maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og placeringen af store udvalgsvarebutikker paring mere end 2000 m2 bruttoetageareal Planlovens sect 11b stk 1 nr 7

333 Kommuneplanens redegoslashrelse for den del af planen der indeholder rammer for detailhandel skal indeholde en vurdering af de eksisterende forhold en vurdering af udbygningsbehovet og en vurdering af konsekvenserne af den konkrete placering afgraelignsning og udbygningsramme Planlovens sect 11e stk 4-5 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Kommunerne skal i kommuneplanen sikre en planlaeliggning der understoslashtter formaringlet med planlovens detailhandelsbestemmelser Kommuneplanen skal derfor indeholde retningslinjer og rammer for detailhandels-planlaeliggningen der sikrer en detailhandelsstruktur i overensstemmelse med detailhandelsbestemmelsernes formaringl De ret praeligcise redegoslashrelseskrav til den del af kommuneplanen der indeholder rammer for detailhandel skal sikre et tilstraeligkkeligt grundlag til at kommunen kan fastlaeliggge rammer der understoslashtter formaringlet

Kommuneplanen skal redegoslashre for planens forudsaeligtninger Der skal ogsaring redegoslashres for kommuneplanens sammenhaeligng med kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Da detailhandelsstrukturen har stor betydning paring tvaeligrs af kommunegraelignsen skal redegoslashrelsen indeholde en vurdering af sammenhaeligngen med detailhandelsplanlaeliggningen i nabokommunerne

334 Arealer til butiksformaringl skal som hovedregel udlaeliggges i den centrale del af en by eller en bydel - bymidten eller et bydelscenter Planlovens sect 5m stk 1

Kommunerne skal i planlaeliggningen sikre at arealer til butiksformaringl udlaeliggges i den centrale del af en by (bymidten) eller bydel (bydelscenter) Kravet om en central placering i bydelen bevirker at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden da de i givet fald vil betjene det samme opland

335 Det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl i bydelscentre og lokalcentre maring ikke overstige de i sect 5 p stk1 og 2 beskrevne krav Planlovens sect 5p stk 1 og 2

En bydel maring have en vis stoslashrrelse foslashr der kan udpeges et egentligt centrum for bydelen og derfor kan der kun i de stoslashrre byer over 20000 indbyggere udpeges bydelscentre I byer mellem 20000 og 40000 indbyggere kan der alene planlaeliggges for bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring op til

KA

PITEL 3

22

5000 m2 I byer med mere end 40000 indbyggere fastsaeligtter kommunalbestyrelsen stoslashrrelsen paring det enkelte bydelscenter Der skal vaeligre et passende forhold mellem et bydelscenters stoslashrrelse og indbyggertallet (behovet) i den bydel som centret betjener Derudover maring et bydelscenter ikke planlaeliggges med en stoslashrrelse saring det reelt udgoslashr en konkurrent til bymidten Ud over bymidter og bydelscentre kan der udlaeliggges lokalcentre med et bruttoetageareal til butiksformaringl paring op til 3000 m2

336 AEligndringer i afgraelignsningen af bymidter og bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring mere end 5000 m2 kan kun ske paring baggrund af den statistiske metodePlanlovens sect 5m stk 2 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Den statistiske metode er beskrevet i bekendtgoslashrelse om afgraelignsnings af bymidter og bydelscentre Fastlaeligggelse og aeligndringer af bymidter og bydelscentre skal ske paring baggrund af metoden beskrevet i bekendtgoslashrelsens bilag 1

337 Der kan ikke udlaeliggges nye aflastningsomraringder og eksisterende aflastningsomraringder kan hverken udvides geografisk eller med yderligere bruttoetageareal til butiksformaringl Undtaget herfra er i saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggning for stoslashrre udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i aflastningsomraringderne i Odense Aalborg og Esbjerg I Aringrhus og hovedstadsomraringdet kan der planlaeliggges for aflastningsomraringder i overensstemmelse med landsplandirektiverne herforPlanlovens sectsect 5m stk 14 og 5 sect 5q stk 2 og 5p stk 4

338 Uden for bymidten og bydelscentre kan der udlaeliggges arealer til butikker der alene forhandler biler lystbaringde campingvogne planter havebrugsvarer toslashmmer byggematerialer grus sten- og betonvarer samt moslashbler (saeligrlig pladskraeligvende varer) jf dog sect 11e stk 7 I butikker der forhandler toslashmmer og byggematerialer jf stk 1 nr 3 kan der etableres et saeligrligt afsnit med varer der ikke er saeligrlig pladskraeligvende men som anvendes i forbindelse med toslashmmer og byggematerialer Planlovens sect 5n stk 1 nr 1 og 3

Omraringder for butikker der alene forhandler saeligrlig pladskraeligvende varegrupper skal vaeligre selvstaeligndigt afgraelignset i kommuneplanen jf sect 11a i planloven og omraringderne kan ikke vaeligre sammenfaldende med omraringderne udpeget til bymidte bydelscenter lokalcenter eller aflastningsomraringde

339 Der kan ikke fastsaeligttes butiksstoslashrrelser der overstiger de i sect 5q fastlagte bruttoetagearealer Planlovens sect 5q

Undtaget fra hovedreglen er lovligt bestaringende butikker der i forbindelse med fornyelse af plangrundlaget kan indskrives i en lokalplan for det givne omraringde Det skal i planen anfoslashres at den paringgaeligldende butik opretholdes som lovligt bestaringende

3310 Den kommunale planlaeliggning for detailhandel i hovedstadsomraringdet skal vaeligre i overensstemmelse med landsplandirektivet om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder herunder bymidter og aflastningsomraringder hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i hovedstadsomraringdet Planlovens sect 5m stk 4

Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet traringdte i kraft den 15 november 2008

yDERLIGERE INFORmATION I efteraringret 2007 har miljoslashministeren udarbejdet en bekendtgoslashrelse for afgraelignsning af bymidter og bydelscentre som kommunerne skal benytte i deres planlaeliggning Bekendtgoslashrelsen er et redskab der identificerer bymidtefunktioner og hvor i byerne bymidtebydelscenterfunktioner reelt ligger Den statistiske metode fremgaringr af bilag 1 til bekendtgoslashrelsen BEK nr 1093 af 110907

Miljoslashministeren har i 2008 udgivet landsplandirektiver et for Aringrhus og et for hovedstadsomraringdet som udpeger omraringder til detailhandel herunder omraringder til udvalgsvarebutikker over 2000 msup2

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet (CIR nr 67 af 311008)Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsomraringder i Aringrhus hvori der kan placeres udvalgsvare-butikker over 2000 msup2 (CIR nr 57 af 171008)

By ndash og Landskabsstyrelsen har i 2010 udgivet Vejledning om detailhandelsplanlaeliggning Se vejledningen wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerBylivDetailhandelDetailhandelsvejledning

KA

PITEL 3

23

34Virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne udpeger tilstraeligkkelige arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse vand- natur- og grundvandsinteresser og hvor et behov for megen godstransport er tilgodeset

Det er et maringl at planlaeliggningen for udpegning af nye arealer baseres paring en kortlaeliggning af behovet paring tvaeligrs af kommunerne og resulterer i at de bedst egnede omraringder bliver udlagt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

341 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder mv hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening maring stilles saeligrlige beliggenhedskrav Planlovens sect 11a stk 1 nr 6

Det er samfundsmaeligssigt vaeligsentligt at kommunerne i deres planlaeliggning sikrer at der er egnede arealer til de typer af virksomheder og anlaeligg der ikke kan placeres i byernes erhvervsomraringder eller som har behov for en saeligrlig beliggenhed uden for byerne

342 Kommuneplanens retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav skal hvile paring en samlet vurdering af udviklingen i kommunen og omfatte en periode paring 12 aringr Planlovens sect 11 sect 11 stk 2 og sect 11f stk 2

Det drejer sig om ganske faring virksomheder inden for en raeligkke brancher med meget forskelligartede krav til beliggenheden Der vil ikke findes egnede arealer eller vaeligre behov for at udpege nye arealer til alle disse virksomhedstyper i alle kommuner Det forventes derfor at kommunerne foretager de individuelle udpegninger ud fra en helhedsvurdering af behovene og af lokaliseringsmuligheder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Kommunerne vurderer behovet for virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og identificerer egnede arealer Arealreservationer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav kan kun udtages paring baggrund af en revurdering af behovet herunder en vurdering af det regionale behov

343 Kommunen skal vurdere egnede arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper Planlovens sect 11 stk 4 og sect 11a stk 1 nr 6

Kommunerne skal paring baggrund af den samlede vurdering af behovet finde de egnede arealer til de kortlagte virksomhedstyper og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper De udlagte arealer skal derfor forbeholdes til disse anlaeliggs- og virksomhedstyper Der skal herunder tages hensyn til vand- og natur-beskyttelsesinteresserne og til beskyttelse af grundvandsressourcen herunder hensynet til eventuelle vedtagne vandplaner Natura-2000 planer og handleplanerne for realisering af disse

344 Planlaeliggning af anvendelsen af omkringliggende omraringder skal ske under hensyntagen til disse virksomheders saeligrlige behov Planlovens sect 11a stk 1 nr 6 og 8

Det er ligeledes vigtigt at planlaeliggning af arealanvendelsen omkring omraringder der er udlagt til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav sker paring baggrund af en vurdering af eventuelle konflikter i forhold til disse virksomheders behov herunder med respekt for afstandskravene og for behovet for megen godstransport Saeligrligt hensyn boslashr tages ved foslashlgende virksomhederbull Virksomhederherunderrisikovirksomhederderkanparingfoslashrenaboomraringderstoregenerskaludlaeliggges langt fra omraringder med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse bull Virksomhederderindebaeligrerrisikoforforureningafgrundvandetboslashrplacereshvorderikkeer grundvandsinteresser bull Affaldsdeponeringerskaludfragrundvandshensynetlokalisereskystnaeligrtumiddelbartudenfor kystnaeligrhedszonen Undtagelsesvis og kun hvis anlaeliggget er noslashdvendigt kan det placeres i kystnaeligrhedszonen Hvor en eventuel nedsivning af stoffer sker kystnaeligrt skal lokaliseringen derudover vurderes i forhold til havomraringdets eventuelle saeligrlige saringrbarhed paring stedet bull Virksomhedermedmegentunggodstransportsamttransportcentreboslashrlokaliseresiomraringdertaeligtopad det overordnede trafiknet saring trafikale gener minimeres og sikkerhedshensynene er tilgodeset

KA

PITEL 3

24

35

345 Risikoen for stoslashrre uheld skal inddrages i planlaeliggningen forud for fastlaeligggelse af bestemmelser for arealanvendelse i kommuneplaner hvis arealet ligger inden for 500 m eller i en laeligngere naeligrmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed BEK nr 1666 af 141206 om kontrol med risikoen for stoslashrre uheld med farlige stoffer og Miljoslashministeriets CIR nr 37 af 200406 om planlaeliggning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed

Det er vigtigt at kommunerne i forbindelse med aeligndringer af kommuneplaner samt ved udarbejdelse af lokalplaner er opmaeligrksomme paring risikoforholdene og sikrer at der ikke sker uhensigtsmaeligssig planlaeliggning af arealanvendelsen omkring risikovirksomheder

Der blev med risikobekendtgoslashrelsen indfoslashrt en forstaeligrket forpligtelse til koordination mellem risiko- og planmyndigheder hvor kommunerne ved tilvejebringelse eller aeligndring af planer der beroslashrer risikovirksom-heder og deres omgivelser skal foretage en forudgaringende hoslashring af risikomyndighederne mens miljoslashmyndig-hedernes vurderinger ved etablering af eller vaeligsentlige aeligndringerudbygninger af risikovirksomheder skal foregaring paring grundlag af en udtalelse indhentet fra planmyndigheden

Enkelte risikoanlaeligg vil i forbindelse med en konkret risikovurdering vise at sikkerhedskravene i forhold til saeligrlige arealanvendelsestyper foslashrst er overholdt i en vis afstand fra virksomhedens skel Disse afstande skal indgaring i plangrundlaget og hvor det er relevant skal vurderingerne foretages for afstande ud over de 500 m der er naeligvnt i cirkulaeligret

346 Der maring ikke etableres anlaeligg der kan tiltraeligkke fugle inden for en afstand af 13 km fra de flyvepladser der er omfattet af BL 3-16 med mindre det er dokumenteret at der ikke vil vaeligre foroslashget risiko for sammenstoslashd mellem fugle og fly som foslashlge heraf Statens Luftfartsvaeligsen ndash bestemmelser om civil luftfart BL 3-16 jf LBK 731 af 210607

Dette kan omfatte rensningsanlaeligg eller affaldsbehandlingsanlaeliggdeponier

yDERLIGERE INFORmATION

Virksomheder der stiller saeligrlige krav til beliggenheden er meget forskelligartede og listen og eksempler fremgaringr af Miljoslashministeriets Haringndbog om Miljoslash og Planlaeliggning Se wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2004handboghtm

Bestemmelser om forholdsregler til nedsaeligttelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartoslashjer og fuglepattedyr paring flyvepladser kan findes paring wwwslvdkDokumenterdswebGetDocument-1173_16pdf

Vejledning - rsquoVejledning til flyvepladser vedr anlaeligg med risiko for tiltraeligkning af fugle naeligr flyvepladserrsquo kan findes paring wwwslvdkindexphpoption=com_contentamptask=viewampid=721ampItemid=57

Stoslashjbelastede arealer og begraelignsning af stoslashj

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne i deres planlaeliggning medvirker til at forebygge konflikter mellem stoslashjende og stoslashjfoslashlsomme aktiviteter og arealanvendelser og at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashj ved etablering af afskaeligrmningsforanstaltninger

Paring den ene side skal det sikres at trafikstoslashj og stoslashj fra virksomheder mv begraelignses til et niveau som sikrer at ingen udsaeligttes for vaeligsentlige negative sundhedsparingvirkninger Paring den anden side er det et maringl at de stoslashjende virksomheders behov for egnede arealer skal tilgodeses og det er en maringlsaeligtning at der findes egnede placeringer der imoslashdekommer et voksende behov for stoslashjende fritidsaktiviteter

KA

PITEL 3

25

Det er et maringl at der sikres mulighed for etablering og udvidelser af stoslashrre infrastrukturelle anlaeligg som motor- og motortrafikveje transportcentre jernbaner havne og flyvepladser Forsvarsministeriets behov for oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner med staeligrkt stoslashjende aktiviteter skal tilgodeses

Det er et maringl at kommunerne udarbejder stoslashjhandlingsplaner Det er et maringl at der skal sikres stilleomraringder i det aringbne land hvor det er muligt at opleve naturens stilhed Mange stoslashrre kommuner skal udarbejde lokale stoslashjhandlingsplaner hvor de kan udpege stilleomraringder feks parker og groslashnne omraringder i byerne

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

351 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashjgener Udlaeligg af stoslashjbelastede omraringder til boliger rekreative formaringl eller andre stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser forudsaeligtter at der samtidigt planlaeliggges for afskaeligrmnings-foranstaltninger mv der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener Planlovens sect 11a stk 1 nr 8 og sect 15a og BEK 717 af 150610 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner sect 25 og 26

Reglen betyder at de fremtidige beboere sikres mod stoslashjulemper samtidig med at de eksisterende lovligt etablerede stoslashjende virksomheder samt forsvarets oslashvelsesanlaeligg stoslashjende fritidsanlaeligg mv ikke udsaeligttes for krav om oslashget stoslashjbekaeligmpelse Et omraringde betragtes som stoslashjbelastet naringr stoslashjniveauet af den aktuelle type stoslashj er hoslashjere end Miljoslashstyrelsens vejledende graelignsevaeligrdi for den paringgaeligldende anlaeliggstype (vejstoslashj stoslashj fra jernbaner virksomheder Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner stoslashjende fritidsanlaeligg flyvepladser Forsvarsministeriets flyvestationer mv)

Stoslashjbekendtgoslashrelsen som implementerer EUrsquos stoslashjdirektiv fastsaeligtter regler for kortlaeliggning af ekstern stoslashj og for udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner der kan forebygge og reducere ekstern stoslashj navnlig naringr stoslashjbelastningen kan indebaeligre skadelige virkninger for menneskers sundhed

Miljoslashstyrelsen har for de vaeligsentligste typer stoslashjende anlaeligg udstedt stoslashjregulerende bekendtgoslashrelser samt vejledninger hvor der er fastsat vejledende graelignsevaeligrdier og som beskriver metoder til beregning af stoslashjkonsekvensomraringderne omkring anlaeligggene Planlaeliggges der for stoslashjfoslashlsom arealanvendelse inden for et saringdant stoslashjkonsekvensomraringde skal der samtidigt fastlaeliggges bestemmelser der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener

For at forebygge konflikter mellem stoslashjende anlaeligg og stoslashjfoslashlsom anvendelse skal kommuneplanerne fastholde stoslashjkonsekvenszoner omkring flyvepladser flyvestationer forsvarets skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder trafikanlaeligg og fritidsanlaeligg Er det noslashdvendigt skal behov for stoslashjkonsekvenszoner opdateres og suppleres med nye stoslashjkonsekvensomraringder for de veje virksomheder mv der ikke har vaeligret medtaget

352 Naringr der planlaeliggges for byomdannelse hvor stoslashjbelastede omraringder udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse skal der foreligge sikkerhed for at stoslashjbelastningen er bragt til ophoslashr inden for en periode paring ca 8 aringr Planloven sect 15a stk 2

En saeligrlig situation er byomdannelsesomraringder hvor et erhvervsomraringde under afvikling paringbegyndes udnyttet til nye mere stoslashjfoslashlsomme formaringl Her skal en overgangsordning sikre at de virksomheder der skal blive i omraringdet er indstillet paring den nye anvendelse og at de faringr en rimelig frist til at tilpasse sig til den Der er lagt op til at byomdannelse ikke skal presse velfungerende virksomheder ud af byen og det pointeres at nogle typer af omraringder hvor der ikke er udsigt til at stoslashjen fjernes indenfor en begraelignset periode er uegnet til byomdannelse

353 Byfornyelse mv indenfor stoslashjkonsekvensomraringdet omkring Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner er alene mulig med Miljoslashministerens tilladelse Planloven sect 15a stk 3

Det forudsaeligttes at stoslashjniveauet ikke vaeligsentligt overstiger en LC DEN paring 55 dB

354 Kommuneplanens redegoslashrelse for planens forudsaeligtninger skal vise de stoslashjbelastede omraringder og stilleomraringder kortlagt i henhold til Stoslashjbekendtgoslashrelsen Planlovens sect 11e stk 1 nr 3

KA

PITEL 3

26

Ifoslashlge stoslashjbekendtgoslashrelsen skal nogle kommuner udarbejde stoslashjkortlaeliggninger og handlingsplaner for de stoslashrste samlede byomraringder samt for stoslashrre kommuneveje jernbaner og lufthavne Kommunerne har desuden mulighed for at udpege stilleomraringder i forbindelse med stoslashjkortlaeliggningen Kortlaeliggning og stoslashjhandlings-planen skal som minimum revideres hver 5 aringr Transportministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning og udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner for de stoslashrre statsveje samt det statsejede jernbanenet herunder ogsaring Metroen De regionale trafikselskaber er ansvarlige for kortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner for de baner der er ejet af trafikselskaberne i den udstraeligkning der er tale om stoslashrre jernbaner eller jernbaner indenfor stoslashrre samlede byomraringder

Forsvarsministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning af Forsvarsministeriet skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Bekendtgoslashrelse nr 468 af 14 juni 2006 om stoslashjregulering af forsvarets oslashvelsespladser og skyde- og oslashvelsesterraeligner Bekendtgoslashrelse nr 821 af 23 oktober 1997 om stoslashj fra hurtigfaeligrger Bekendtgoslashrelse 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller Bekendtgoslashrelse nr 717 af 13 juni 2006 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner (Stoslashjbekendtgoslashrelsen)

Miljoslashstyrelsens vejledningerVejledning nr 81997 om beregning af stoslashjkonsekvensomraringder omkring forsvarets oslashvelsesomraringder Vejledning nr 1 1995 om skydebanerVejledning nr 21995 om stoslashj fra skydebaner Vejledning nr 51994 om stoslashj fra flyvepladser Vejledning nr 22006 om stoslashj fra forlystelsesparker Vejledning nr 22005 om stoslashj fra motorsportsbaner Vejledning nr11997 om stoslashj og vibrationer fra jernbaner med tillaeligg fra 2007 Vejledning nr 42007 stoslashj fra veje Vejledning nr 51984 om ekstern stoslashj fra virksomheder med tillaeligg fra 2007Vejledning nr 3 2003 om Ekstern stoslashj i byomdannelsesomraringderVejledning nr 4 2006 Stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner

Vejledninger love og regler om stoslashj kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejregler_vejledninger

Miljoslashstyrelsens vejledninger om stoslashj kan ses paringwwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejstoejgraenser

Information om stoslashjhandlingsplaner herunder pjece til kommunerne kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejkortlaegning_af_stoejstoejhandlingsplanerwwwmstdkNRrdonlyresA653E9A6-F0E3-4713-BA21-1C80974941E70styr_paa_stoejenpdf

27

KA

PITEL 3

KA

PITEL 4

28

Saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet

Hovedstadsomraringdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden ekskl Bornholm samt Greve Koslashge Lejre Roskilde Solroslashd og Stevns kommuner i Region Sjaeliglland De statslige interesser i dette afsnit gaeliglder for kommuner i hovedstadsomraringdet og suppleres af interesserne der beskrives i de oslashvrige kapitler

Hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Planloven har derfor et saeligrligt kapitel om hovedstadsomraringdets planlaeliggning Heri fastlaeliggges de helt overordnede principper for byudvikling byomdannelse og kollektive hensyn mv Miljoslashministeren konkretiserer principperne i et landsplandirektiv aktuelt i Fingerplan 2007 En del af disse interesser i hovedstadsomraringdet er ikke beskrevet i detaljer i Oversigten men indgaringr blot med en henvisning til Fingerplan 2007

40

KA

PITEL 4

29

STATSLIGE maringL

Hovedstadsomraringdet skal staring staeligrkt i den internationale konkurrence og derfor er det et maringl at sikre en fortsat udvikling af omraringdets konkurrenceevne og kvaliteter som bosaeligtnings- og erhvervsomraringde Det er ligeledes et maringl at udnytte de muligheder som et oslashget samarbejde paring tvaeligrs af Oslashresund rummer samt at styrke hovedstaden i forhold til andre storbyregioner i Europa

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet er underlagt en raeligkke saeligrlige bestemmelser da hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Byen og trafiksystemerne skal haelignge sammen og byen og det groslashnne skal haelignge sammen Det er derfor et maringl at kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet udfoslashres paring grundlag af en vurdering af udviklingen i omraringdet som helhed og at udviklingen i den enkelte kommune bidrager til en udvikling som er gunstig for hovedstadsomraringdet som helhed Det er bla afgoslashrende at byudvikling af regional betydning koordineres med udbygning af hovedstadsomraringdets overordnede infrastruktur med saeligrlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur viderefoslashres og at de groslashnne kiler ikke inddrages til byzone byfunktioner eller anvendes til bymaeligssige fritidsanlaeligg

Det er et maringl at det indre storbyomraringde de naeligre forstaeligder og de ydre dele af byfingrene skal have del i den regionale vaeligkst Byudviklingen i det oslashvrige hovedstadsomraringde skal vaeligre af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund

Det er et maringl at undgaring byspredning og udlaeliggning af nye byudviklingsomraringder skal begraelignses Udbygning af de stationsnaeligre arealer og omdannelse af byomraringder som er velintegreret i byen skal fremmes

Det er et maringl at Koslashbenhavns Lufthavn skal vaeligre et internationalt knudepunkt for flytrafikken i hele Norden og Oslashstersoslashregionen og lufthavnen skal vaeligre med til at sikre fortsat vaeligkst og dynamik i Oslashresundsregionen

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

41 Kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring ikke stride mod reglerne i landsplandirektivet for hovedstadsomraringdets planlaeliggning - rsquoFingerplan 2007rsquo Planlovens sect 11 stk 4

Fingerplan 2007 indeholder saeligrlige regler for udlaeligg af arealer til byudvikling og sommerhusomraringde byomdannelse beliggenheden af omraringder til forskellige byformaringl stationsnaeligr lokalisering raeligkkefoslashlge-planlaeliggning konsekvensvurderinger transportkorridorer beliggenheden af trafikanlaeligg beliggenheden af arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og for beliggenheden af arealer til regionale friluftsformaringl (de groslashnne kiler)

yDERLIGERE INFORmATION

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring i oslashvrigt ikke stride imod foslashlgende landsplandirektiver

bull MiljoslashministerietsCIRnr127af141209omLandsplandirektivomkrydstogtterminalvedKoslashbenhavns Nordhavnbull MiljoslashministerietsCIRnr106af271009omLandsplandirektivomgenanvendelseafAuderoslashdlejrenbull MiljoslashministerietsCIR1Hnr9294af1206-09omLandsplandirektivforafgraelignsningogrammefor anvendelse af den groslashnne kile gennem flyvestation Vaeligrloslashsebull MiljoslashministerietsCIRnr57af171008omLandsplandirektivfordetailhandelihovedstadsomraringdet Landsplandirektivet fastlaeliggger beliggenheden af bymidter bydelscentre og storbyomraringde i hoved- stadsomraringdet I det indre storbyomraringde i hovedstadsomraringdet kan der udlaeliggges mere end eacuten bymidte

Derudover er der udstedt et landsplandirektiv i form af et cirkulaeligre om udbygning af Koslashbenhavns Lufthavn i Kastrup (Miljoslashministeriets CIR nr 56 af 30 april 1997) med bygge- og anvendelsesregulerende bestemmelser for omraringder uden for lufthavnen der er belastet af stoslashj fra trafikken paring lufthavnen

Information om planlaeliggning i hovedstadsomraringdet og Fingerplanen 2007 kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHovedstadsomraadet

KA

PITEL 5

30

50 Forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg anlaeliggKapitlet behandler maringl og krav for samspillet mellem kommuneplaner og sektorplaner for energi herunder vedvarende energi infrastruktur og havne samt affaldsbehandling Der anvendes store ressourcer paring disse typer af infrastruktur af offentlige myndigheder og private virksomheder Det er baggrunden for krav om at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlaeligg og trafikanlaeligg

Beliggenhed og linjefoslashring af overordnede anlaeligg af national interesse er fastlagt i projekterings- og anlaeliggslove landsplandirektiver mv som kommuneplanlaeliggningen skal overholde I andre tilfaeliglde fastlaeliggges beliggenheden og linjefoslashringen i kommuneplanen

Redegoslashrelsen for kommuneplanens forudsaeligtninger skal omfatte eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlaeliggslove samt til trafikplaner Kommuneplanen er vaeligrktoslashjet for samordning af beslutninger om beliggenhed af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg med andre hensyn og i de tilfaeliglde hvor beliggenhed og linjefoslashring af anlaeligggene ikke er fastlagt i projekterings- eller anlaeliggslove tillige et vaeligrktoslashj til afvejning af forskellige interesser Lokalisering og linjefoslashring af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg vil ofte skulle afvejes mod byudvikling og andre benyttelsesinteresser og beskyttelsesinteresser som natur grundvand miljoslash og landskab

KA

PITEL 5

31

51

52

Naturgasledninger

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at de eksisterende arealreservationer til etablering af naturgastransmissionsanlaeligg naturgaslagre og regionale naturgasledninger opretholdes

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen aringbner mulighed for arealreservationer til andre naturgas-transmissionsanlaeligg regionale naturgasledninger og naturgaslagre mv

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

511 De eksisterende arealreservationer til naturgasnettet i kommuneplanerne skal opretholdes Planlovens sect 11a stk1 nr 5

Afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgastransmissionsledninger skal respekteres Her kan naeligvnes at der omkring Energinetdkrsquos transmissionsledninger er tinglyst en 2x20m zone inden for hvilken der ikke maring opfoslashres bygninger til ophold for mennesker

Ny bebyggelse eller aeligndret anvendelse af arealer naeligr eksisterende transmissionsledninger kan i saeligrlige tilfaeliglde medfoslashre krav om aeligndring af den planlagte udnyttelse af arealer eller aeligndret ledningsplacering

yDERLIGERE INFORmATION

Vedr observationszone omkring ledninger se Miljoslashministeriets CIR nr 183 af 261184 om lokalplanforslag og zonelovsansoslashgninger vedroslashrende arealer indenfor 200 meters afstand paring hver side af transmissions-ledningerne for olie og naturgas

Miljoslashministeriets reservation af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark CIR nr 35 af 280278 om 1 etapeCIR nr 129 af 020879 om 2 etape CIR nr 109 af 260581 om 3 etape

Herudover andre af Miljoslashministeriets cirkulaeligrerCIR nr 14006 af 011084 om fastlaeligggelse af arealer til en naturgasledning fra Gevninge til elvaeligrket ved KyndbyCIR nr 31 af 250291 om naturgaslager ved StenlilleCIR nr 16 af 250102 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst med aeligndringscirkulaeligre CIR nr 10363 af 120405 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst

Groslashn Vaeligkst og biogasanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at op til 50 af husdyrgoslashdningen i landet kan anvendes til groslashn energi i 2020 i form af biogas For at opnaring maringlet forudsaeligttes det at der gennemfoslashres en kommunal planlaeliggning for lokalisering af biogasanlaeligg

Regeringen vil derfor soslashge planloven aeligndret saringledes at kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen senest med vedtagelsen af kommuneplan 2013 I vurderingen af den bedste placering af disse anlaeligg skal der indgaring hensynet til landbrugsejendomme som goslashdningsleverandoslashr omgivelserne og traceacuteer til veje og gasledninger Det er et maringl at kommunerne arbejder sammen for at finde den bedste lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg

KA

PITEL 5

32

53

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

521 Kommunerne skal igennem planlaeliggningen sikre sammenhaeligng imellem husdyrgoslashd-ningens tilstedevaeligrelse og biogasanlaeligggenes lokalisering Lovforslag om Groslashn Vaeligkst og bemaeligrkninger til sect 2 stk 1

Indtil aeligndringen af planloven er vedtaget er det frivilligt for kommunerne at planlaeliggge for biogasanlaeligg

522 Ved planlaeliggning for lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg skal der tages foslashlgende hovedhensynbull Primaeligrt beliggenhed i forhold til gyllehusdyrgrundlag

Hertil kommerbull Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskabbull Kulturmiljoslasher og fredede fortidsminderbull Vej- og tilkoslashrselsforholdbull NabohensynAftale af 16 juni 2010 imellem miljoslashministeren og KL vedr planlaeliggning for faeliglles biogasanlaeligg i perioden 2010-2013

For imidlertid at soslashge en tidlig planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg gennemfoslashrt saring hurtigt som muligt har miljoslashministeren indgaringet en aftale med Kommunernes Landsforening om udarbejdelse af kommune-plantillaeligg for lokaliseringen af minimum 50 faeliglles biogasanlaeligg allerede fra 2010

Aftalen tager sigte paring kommuneplanlaeliggning for stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg til behandling af husdyrgoslashdning fra flere jordbrugsbedrifter ejet og drevet af en selvstaeligndig juridisk enhed der er saeligrskilt matrikuleret Aftalen vil saringledes ikke omfatte biogasanlaeligg der etableres paring en enkelt ejendom (garingrdanlaeligg) Lokalisering af arealer til stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg udarbejdes paring grundlag af saringvel de nyeste jordbrugsanalyser som kommunernes udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Kontaktadresse til biogassekretariat wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningDet_danske_plansystemKommuneplanDetaabnelandBiogassekretariatet

Vindmoslashller

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at Danmark paring sigt skal goslashre sin energiforsyning fri af fossile braeligndsler og det forventes at vindmoslashller ogsaring i fremtiden skal udgoslashre en vaeligsentlig del af elforsyningen

Det er derfor et statsligt maringl at fremme opstillingen af vindmoslashller i Danmark baringde til havs og til lands saring der fortsat er mulighed for udbygning med vindmoslashller Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmoslashlleomraringder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse maringl

Der er regeringens maringl at Danmark i 2020 skal vaeligre blandt de tre mest energieffektive lande i OECD Samtidig skal Danmark vaeligre blandt de tre lande i verden der loslashfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Maringlsaeligtningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt paring vejen mod maringlet om uafhaeligngighed af fossile braeligndsler Den fremadrettede proces vil indebaeligre en langsigtet omstilling paring en raeligkke omraringderbull BaringdedencentraleogdendecentraleenergiproduktionvilskulleomstillestilVE(vindbiomasseogandre effektive energikilder) i et taeligt internationalt samarbejdebull Detdanskesamfundvililangthoslashjeregradendhidtilskullebaseresparingelektricitetfremforandretyper energi

Danmark har forpligtet sig til et maringl om 30 vedvarende energi i aringr 2020

Det er regeringens maringl at Danmark i 2050 er uafhaeligngigt af olie gas og kul Dette skal narings ved bla at udbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind mere biomasse og flere elbiler

KA

PITEL 5

33

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

531 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmoslashller i overens-stemmelse med vindmoslashllecirkulaeligret Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Miljoslashministeriets CIR1H nr 9295 af 220509 om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller

Cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (Vindmoslashllecirkulaeligret) har til formaringl at udpegningen af vindmoslashlleomraringder skal ske i den overordnede planlaeliggning og indeholder en raeligkke bestemmelser der bla skal sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i planlaeliggningsarbejdet for vindmoslashller

532 Vindmoslashller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljoslashministeriets bekendtgoslashrelse nr 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashller

Ved opstilling af vindmoslashller skal stoslashjkravene i ovennaeligvnte bekendtgoslashrelse overholdes

533 Vindmoslashller med en totalhoslashjde paring 100 m eller mere skal anmeldes til Trafikstyrelsen LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sect 67a

Opfoslashrelsen af anlaeliggget maring ikke paringbegyndes foslashr sagen er behandlet og der af Trafikstyrelsen er udstedt en attest om at hindringen ikke skoslashnnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed

534 Vindmoslashller maring ikke placeres saringledes at de er i konflikt med de hoslashjdebegraelignsninger der fremgaringr af indflyvningsplanerne for de godkendte flyvepladser LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61 63 67 og 68

Trafikstyrelsen kan nedlaeliggge forbud eller stille krav om afmaeligrkning af hoslashje genstande De hoslashjdebegraelign-sende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlaeligg skal respekteres og der kan ikke anbringes indretninger i naeligrheden af disse anlaeligg som kan udsaeligtte luftfartens sikkerhed for fare uden at saringdanne projekter har vaeligret forelagt Trafikstyrelsen

535 Af flysikkerhedsmaeligssige grunde hoslashres Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forud for udpegning af vindmoslashlleomraringder naeligrmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationer og naeligrmere 5 km fra Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraelignerLBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 67 67a og 68

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

536 Planlaeliggning for vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen kraeligver en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 1

Vindforhold er en funktionel begrundelse Lokalisering af vindmoslashller paring baggrund af en funktionel begrundelse om vindgode forhold forudsaeligtter en naeligrmere afvejning over for natur- og landskabsinteresserne i kyst- naeligrhedszonen

Vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Se afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Miljoslashministeriets cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (CIR1H nr 9295 af 220509)Vejledning om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (VEJ nr 9296 af 220509)BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashllerRapport fra regeringens planlaeliggningsudvalg for vindmoslashller paring land 2007 rsquoStore vindmoslashller i det aringbne land ndash en vurdering af de landskabelige konsekvenserrsquoBEK nr 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning (VVM-bekendtgoslashrelsen)LBEK nr 731 af 2106-07 om luftfart sect 67 eller sect 68Lov nr 647 af 150610 om testcenter for store moslashller ved Oslashsterild Lov nr 1392 af 271208 om fremme af vedvarende energi

Information om cirkulaeligre og vejledning om vindmoslashller samt vindmoslashllesekretariat kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landVindmoeller

KA

PITEL 5

34

54

55

Hoslashjspaelignding

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at planmyndigheden samarbejder med den systemansvarlige virksomhed i dens arbejde med at udbygge og kabellaeliggge transmissionsnettet med henblik paring at reducere generne fra eksisterende og nye hoslashjspaeligndingsforbindelser

Det er et maringl at den samlede langsigtede planlaeliggning af hoslashjspaeligndingsnettet sker paring grundlag af de principper der er fastlagt i retningslinjer der blev tiltraringdt af Folketinget i 2008

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

541 De eksisterende reservationer til hoslashjspaeligndingsanlaeligg skal fremgaring af kommuneplanenPlanlovens sect 11a stk1 nr 5

yDERLIGERE INFORmATION

Retningslinjer for udbygning og kabellaeliggning af hoslashjspaeligndingsanlaeligg fra 8 oktober 2008 wwwftdksamling20081almdelEPUBilag53612811PDF

Energinetdk tilrettelaeliggger i samarbejde med planmyndigheden en samlet langsigtet planlaeliggning med naeligrmere prioritering af aeligndringerne i det eksisterende hoslashjspaeligndingsnet og af den kommende udbygning med henblik paring at nedbringe generne fra luftledninger mest muligt

Trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en groslashn transport politik fra januar 2009 Nogle af initiativerne i Aftale om en groslashn transportpolitik stoslashtter i saeligrlig grad de overordnede interesser i planlaeliggningen lige som nogle af aftalens initiativer er saeligrligt relevante for den kommunale planlaeliggning

Aftalen om en groslashn transportpolitik indeholder bla foslashlgende overordnede principper for en groslashnnere transportpolitikbull TransportensCO2-udledning skal ned bull DenkollektivetransportskalloslashftedetmesteaffremtidensvaeligkstitrafikkenJernbanenskalvaeligre paringlidelig sikker og topmodernebull Vejkapacitetenskaludbyggesdeacuterhvorbehoveterstoslashrstdvsdeacuterhvorderidagerdestoslashrstetraeligngsels- problemer men ogsaring hvor man kan se at den fremtidige trafikvaeligkst som foslashlge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kraeligve en udbygning af infrastrukturenbull Cyklismenskalfremmes-valgafcyklensomtransportmiddeleratforetraeligkkehvordeterenrealistisk mulighedbull Broervejeogjernbanermaringikkeoslashdelaeligggeuerstattelignaturbull Stoslashjogluftforureningibyerneskalned

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning skal vaeligre helhedsorienteret for at sikre en sammenhaeligngende overordnet transportstruktur

Det er et maringl at sikre arealer til fremtidige infrastrukturanlaeligg herunder noslashdvendige stoslashjkonsekvenszoner i planlaeliggningen

KA

PITEL 5

35

Det er et maringl med kommuneplanlaeliggningen at den bidrager til en reduktion i vaeligksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold og at det bliver muligt at benytte miljoslashvenlige transportformer

Det er et maringl at der sker en koordinering mellem den kommunale den mellemkommunale og den statslige transportplanlaeliggning for at sikre en sammenhaeligngende transportstruktur

Ved udlaeligg af nye og ved aeligndret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et maringl at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at der ikke lokaliseres nye trafikanlaeligg i internationale naturbeskyttelsesomraringder og saring vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i naeligrheden af omraringder udpeget som stilleomraringder

Det er et maringl at undgaring barrierevirkning for dyr planter og mennesker naringr der placeres og udformes lokale trafikanlaeligg i det aringbne land

Det er et maringl at der ved placering og udformning af lokale trafikanlaeligg i det aringbne land tages hensyn til naturen - herunder oslashkologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige vaeligrdier og udpegede kulturmiljoslasher

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

551 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg Planlovens sect 11a stk 1 nr 4

Retningslinjerne omfatter saringvel kommunens egne trafikanlaeligg som statslige trafikanlaeligg inden for kommunens omraringde samt udbygningsmaringlene herfor

Retningslinjer for hidtidige udlaeligg til vej- og banereservationer opretholdes og der skal udarbejdes retningslinjer for arealer til fremtidige vej- og baneanlaeligg Det omfatter de hidtidige arealreservationer i kommuneplanerne og de vej- og baneprojekter og trafikaftaler som regeringen har indgaringet paring vej- og baneomraringdet Ligeledes gaeliglder de indgaringede aftaler paring baneomraringdet jf regeringens aftale af 2003 supplerende i 2005 samt i rsquoAftale om en groslashn transportpolitikrsquo

552 Det skal klarlaeliggges gennem kommuneplanlaeliggningen saringfremt lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes enten at kunne faring konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlaeligg eller at det vurderes at kommuneplanen kan faring trafikale konsekvenser der raeligkker ud over kommunegraelignsenPlanlovens sect 11a stk 1 nr 4 og LBEK nr 893 af 090909 om offentlige veje sectsect 27-29

Kommuneplanlaeliggning skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af trafikanlaeligg Efter vejloven er vejplanlaeliggningen som sektorplanlaeliggning henlagt til de enkelte vejbestyrelser hver for deres vejnet Kommunalbestyrelserne tager stilling til vejprojekter baringde som planmyndighed og som vejbestyrelse Efter vejloven er der fastsat hoslashringsprocedurer der skal sikre koordineringen af de forskellige vejbestyrelsers vejplaner saringledes at der er gensidig orientering om planerne og evt forhandlinger herom

Ved udlaeligg af nye byomraringder og udformning af lokale trafikanlaeligg op til eksisterende overordnede veje og baner er det vigtigt at respektere de hensyn til natur landskab og kulturmiljoslash der blev taget ved etablering af de paringgaeligldende anlaeligg Det gaeliglder bla faunapassager eller andre afvaeligrgeforanstaltninger der kan vaeligre etableret paring grund af EUrsquos habitatdirektiv

553 Af kommuneplanens redegoslashrelse skal sammenhaeligngen med trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetrafik fremgaring Planlovens sect 11e stk 1 nr 9

Til belysning af planens sammenhaeligng med ovennaeligvnte trafikplaner redegoslashres der for de trafikale konsekvenser af udlaeligg af nyt byomraringde herunder mulighederne for at sikre adgang til kollektiv trafik

554 Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes paring kommuneplanens kortbilagPlanlovens sect 11 stk 3

Formaringlet er at sikre at arealerne ikke disponeres til andre formaringl og at sikre at de arealinteresser der er knyttet til anlaeliggget som feks stoslashjkonsekvenszoner respekteres

KA

PITEL 5

36

555 Den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlaeliggslove skal indgaring som retningslinjer i kommuneplanerne Planlovens sect 11a stk 1 nr 4 og bemaeligrkninger til L571

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove henvises til Transportministeriets hjemmeside se under yderligere information

556 Kommuneplanen skal sikre en fortsat anvendelse af Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner Det skal ske ved at sikre at nye veje ikke gennemskaeligrer omraringderne og ved at sikre mulighed for trafikafvikling til og fra Forsvarsministeriets ejendomme

557 Udlaeligg af arealer til byzone og sommerhusomraringder skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter herunder planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Det er en statslig interesse at forebygge konflikter om stoslashj mellem arealer udlagt bla til statslige trafikanlaeligg (lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner motorveje mv) og udlaeligg af arealer til stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser

Der henvises i oslashvrigt til afsnit 35 om stoslashjbelastede arealer for yderligere oplysninger om krav der skal begraelignse stoslashjgener

558 Kommunerne skal respektere indflyvningsplaner og servitutbelagte omraringder omkring flyvepladserne og visse luftfartsanlaeligg LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

Der fremgaringr af luftfartsloven krav om arealreservationer i forbindelse med luftfartsanlaeligg og flyvepladser der staringr aringbne for offentligheden Disse er sikret via hoslashjdebegraelignsende indflyvningsplaner der saeligtter begraelignsninger for hvor hoslashjt der maring bygges i naeligrheden af flyvepladserne Indflyvningsplanerne er for en stor del servitut-belagte Endvidere er der servitutter for omraringderne omkring visse luftfartsanlaeligg (radionavigations-anlaeligg og radarer) der benyttes af luftfarten Evt projekter der strider mod disse skal forelaeliggges Trafikstyrelsen

yDERLIGERE INFORmATION

Kommuneplanerne skal laeliggge statslige og andre overordnede planer om fremtidige vej- og baneanlaeligg til grund Det drejer sig om arealreservationer til statslige vej- og baneanlaeligg med projekterings- eller anlaeliggslov om vejplaner for landeveje der pr 11 2007 er opklassificeret til hovedlandeveje samt om hovedlandevejsforlaeliggninger mv paring Transportministeriets vejplan for hovedlandeveje i oslashvrigt samt vejstraeligkninger der indgaringr i aktuelle undersoslashgelser

Statslige og andre overordnede planer om fremtidige vejanlaeligg er ikke til hinder for at kommunerne kan aringbne mulighed for yderligere lokale veje

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove httptrmdkdalovstofaspx

Ifoslashlge lov nr 582 af 240605 om Trafikselskaber skal staten mindst hvert 4 aringr udarbejde en trafikplan for den jernbanetrafik der udfoslashres som offentlig servicetrafik paring kontrakt med staten Derudover skal de regionale trafikselskaber med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert 4 aringr udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik der varetages af trafikselskabet

Vedr Vejplanlaeliggning se kap 3 i Transportministeriets CIR nr 132 af 061285 om lov om offentlige veje

Aftale om en groslashn transportpolitik kan findes paring wwwtrmdkDAPublikationer2009Aftaler+om+En+groslashn+transportpolitikaspx

KA

PITEL 5

37

Havne og havneanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af havne som udgoslashr effektive transportknudepunkter og erhvervsomraringder for aktive konkurrencedygtige virksomheder i samspil med udviklingen af byen i oslashvrigt

Det er et maringl at der paring nationalt niveau er tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport feks havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen herunder forsyning med og fremstilling af biobraeligndsler udskibning af olieprodukter elvaeligrkernes havne og oplag mv og arealerne udvikles og placeres saring de er placeret hensigtsmaeligssigt i forhold til den oslashvrige infrastruktur

Det er ligeledes et maringl at planlaeliggningen ikke hindrer udviklingsmulighederne for haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser som containergods og vindmoslashller Paring nationalt niveau skal der sikres arealer til overordnede trafikforbindelser og godsstroslashmme feks RORO eller faeligrgefart

Det er et maringl at der sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution af marine raringstoffer

Det er et maringl at der paring nationalt niveau skal der vaeligre tilstraeligkkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov

Det er et maringl at der i kommuneplanlaeliggningen forebygges miljoslashkonflikter ved feks zonering og tilsvarende tiltag og kommuneplanlaeliggningen forholder sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

561 Planlaeliggning for nye trafikhavneanlaeligg forudsaeligtter en planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b nr 2

Ved vurdering af det funktionelle behov for stoslashrre havnefaciliteter er behovet paring laeligngere sigt en afgoslashrende forudsaeligtning Nyudlaeligg af arealer til havneformaringl skal indpasses saring natur- og landskabsinteresser gives hoslashj prioritet Trafikhavne er undtaget fra bestemmelsen om at der ikke boslashr opfoslashres bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse

Ved evt opfyld af havnen forudsaeligttes en funktionel begrundelse under hensyn til havnens fortsatte funktion som havn og bevaring af vaeligrdifulde sammenhaelignge mellem by og vand

Reservationer for trafikhavneanlaeligg og andre overordnede infrastrukturanlaeligg som veje og jernbaner kan foretages i kystnaeligrhedszonen forudsat at Trafikministeren finder at der foreligger en saeligrlig begrundelse og at naturgivne forhold i oslashvrigt opretholdes i kystomraringderne og i de lavvandede marine omraringder

562 At der kun undtagelsesvis planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter opfyldning paring soslashterritoriet til andet end noslashdvendige havnefunktioner og infrastrukturformaringl Bemaeligrkninger til L571

Bestemmelsen tager sigte paring at undgaring unoslashdvendige indgreb i kysten ved at minimere behov for kystbeskyttelse og fastholde mest mulig kyst underlagt naturlige kystprocesser

yDERLIGERE INFORmATION

Naringr forurenede havbundssedimenter oslashnskes bortskaffet paring deponeringsanlaeligg (spulefelter etc) paring landjorden er det kommunernes ansvar at sikre den noslashdvendige kapacitet Jf afsnit 57 I lyset heraf er det ekstra vigtigt i kommuneplanlaeliggningen at kommunerne har fokus paring at sikre en tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring kort sigt (dvs en 4-aringrig periode) henholdsvis at sikre at der er udlagt arealreservationer der sikrer tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring langt sigt (dvs en 12-aringrig periode)

Redegoslashrelse om arealanvendelsen ved de danske havne kan findes paring wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHavneRedegoerelse_om_havnearealerdefaulthtm

56

KA

PITEL 5

38

57 Affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg (kystnaeligr placering)

STATSLIGE maringL

Mest muligt affald skal genanvendes og det affald der ikke kan genanvendes skal saring vidt muligt energiudnyttes ved forbraelignding mens andelen der deponeres oslashnskes reduceret mest muligt under hensyn til miljoslash og oslashkonomi Det er derfor et maringl at energiudnyttelsen optimeres og der sikres tilstraeligkkelig forbraeligndingskapacitet

Det er et maringl at der i kommuneplanen fastlaeliggges retningslinjer for lokaliseringen af den noslashdvendige kapacitet for nye affaldsforbraeligndings- og deponeringsanlaeligg samt udvidelser af bestaringende anlaeligg Kapacitetsbehovet fremgaringr af kommunens affaldsplan Lokaliseringen maring ikke vaeligre i konflikt med nationale miljoslash- og naturinteresser

Ved lokalisering af nye deponeringsanlaeligg fastholdes den hidtidige praksis - jf den statslige retningslinje udmeldt i 1991 - som et maringl at nye deponeringsanlaeligg altid skal placeres kystnaeligrt dvs hvor der er en entydig og ubrudt grundvandsstroslashmning fra deponeringsanlaeliggget mod et marint vandomraringde Det er et vigtigt lokaliseringsprincip under hensyntagen til anden natur og saringrbare overfladevandomraringder - for at beskytte grundvand mod forurening og forsyningen med rent drikkevand

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

571 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndingsanlaeligg og stoslashrre affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Bemaeligrkninger til L571

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndings- og deponeringsanlaeligg og placeres der hvor varmen kan udnyttes Kommunernes Affaldsplanlaeliggning skal udarbejdes i overens-stemmelse med Affaldsstrategi 2009-12 og affaldsstrategi 10 og arealudlaeligggene skal stoslashrrelsesmaeligssigt og lokaliseringsmaeligssigt vaeligre i overensstemmelse hermed Som udgangspunkt opretholdes gaeligldende arealreservationer til denne anlaeliggstype for at sikre placering af denne vanskeligt lokaliserbare anlaeliggstype Ophaeligves gaeligldende arealreservationer ledsages de af udpegninger af nye lokaliseringer for at sikre tilstraeligkkelig deponeringskapacitet

572 Udpegninger til lokalisering af affaldsanlaeligg herunder deponeringsanlaeligg maring ikke vaeligre i konflikt med statslige miljoslash- og naturinteresser herunder grundvandsinteresserBEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg

Affaldsbehandlingsanlaeligg - herunder deponeringsanlaeligg - er omfattet af de krav der gaeliglder for virksom-heder med saeligrlige beliggenhedskrav ndash se afs 34 Nye anlaeligg til affaldsdeponering skal altid placeres kystnaeligrt jf definition af kystnaeligrhed i deponeringsbekendtgoslashrelsen hvor afstroslashmningen af grundvand sker mod havet dvs enten i omraringdet umiddelbart bag kystnaeligrhedszonen og maksimalt 15 km ind i landet eller hvor dette ikke er muligt inden for kystnaeligrhedszonen under stoslashrst mulig hensyntagen til naturen og saringrbare marine vandomraringder Hensyntagen hertil vil blive vurderet i den obligatoriske VVM for deponeringsanlaeligg hvor det som hovedregel er kommunerne der har baringde VVM-kompetencen og godkendelseskompetencen efter miljoslashbeskyttelsesloven

Afhaeligngigt af de konkrete forhold kan der vaeligre andre hensyn til beskyttelse af natur og landskab som skal varetages ndash herunder trafikale hensyn ved affaldstransporter til deponeringsanlaeliggget

yDERLIGERE INFORmATION

Af sect 13 i bekendtgoslashrelse nr 1632 af 211210 om affald fremgaringr det at kommunerne hvert 6 aringr skal udarbejde en 12-aringrig plan for den kommunale haringndtering af affald

BEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg kan findes paring wwwmstdkVirksomhed_og_myndighedAffaldDeponering

KA

PITEL 5

39

58VVM

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at anlaeligg og projekter paring land der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt placeres og udformes miljoslashmaeligssigt rigtigt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

581 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden og udformningen af enkeltanlaeligg der maring antages at paringvirke miljoslashet i vaeligsentlig grad Planlovens sect 11a stk 1 nr 7

Retningslinjer for VVM-pligtige anlaeligg opstaringr ad hoc og vil som saringdan ikke indgaring som tema i kommuneplanrevisionen Et saeligrligt tema er eksisterende kommuneplantillaeligg for VVM-pligtige anlaeligg

582 Anlaeligg og projekter der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt maring foslashrst igangsaeligttes naringr der er tilvejebragt de noslashdvendige kommuneplanretningslinjer ledsaget af en redegoslashrelse indeholdende en vurdering af anlaeligggets eller projektets virkninger paring miljoslashet i form af en miljoslashrapport en VVM-redegoslashrelse Planlovens sect 11g stk 1

VVM-reglerne udgoslashr en del af kommuneplanlaeliggningen men er knyttet til konkrete anlaeliggsprojekter VVM-reglerne indebaeligrer at der i forbindelse med et VVM-pligtigt anlaeliggsprojekt skal udarbejdes et tillaeligg til kommuneplanen (ofte kaldet VVM-tillaeligg) samtidig med at der gennemfoslashres en vurdering af anlaeligggets virkninger paring miljoslashet (en VVM-redegoslashrelse) Et VVM-tillaeligg er et kommuneplantillaeligg for anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og en VVM-redegoslashrelse er en redegoslashrelse til et kommuneplantillaeligg som omhandler et anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og opfylder indholdskravene - jf bekendtgoslashrelse nr 1335 af 061206 sect 7 og bilag 4

Kommuneplantillaeligg bortfalder ved en kommuneplanrevision da de normalt vil blive optaget i kommune-planen ved en revision Imidlertid vil det som regel ikke vaeligre hensigtsmaeligssigt blot at optage de rammer og retningslinjer der fremgaringr af et kommuneplantillaeligg idet disse tillaeligg skal ses i sammenhaeligng med det konkrete anlaeligg og den tilknyttede VVM-redegoslashrelse Det anbefales derfor i det omfang det er noslashdvendigt og de fortsat er aktuelle at opretholde tillaeligggenes gyldighed ved at opliste dem i den reviderede kommuneplan

yDERLIGERE INFORmATION

Se Miljoslashministeriets vejledning om VVM i planloven (VEJ nr 9339 af 120309) wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMLovgivning_for_miloevurderingVejledninger_VVM

VVM-reglerne kan ses af BEK 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMVVM

KA

PITEL 6

40

60 Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

Gode friluftsmuligheder er en del af velfaeligrden der ogsaring kan understoslashtte sundhed og livskvalitet Fritids-muligheder er vaeligsentlige for baringde lokalbefolkningen turisterhvervet bosaeligtning og erhvervslokalisering De forskellige fritidsaktiviteter stiller forskellige krav til lokalisering og omgivelserne En del har natur og landskab som forudsaeligtning

Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg omfatter en bred vifte af funktioner og anlaeligg som sigter paring baringde lokale beboere byturister og kystturister Derfor beroslashrer planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og fritids-anlaeligg meget forskellige omraringder som naeligrrekreative omraringder i byerne byhoteller kystbyer og kystomraringderne Oversigten skelner af praktiske grunde mellem planlaeliggningen i kystomraringderne og i baglandet idet kravene til og mulighederne for nybyggeri og udvikling af ferie- og fritidsanlaeligg er forskellige Planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og friluftsanlaeligg i baglandet er en planlaeliggningsmaeligssig udfordring paring linje med planlaeliggning for byvaeligkst og anden arealanvendelse I kystnaeligrhedszonen er der saeligrlige krav til planlaeliggning for og lokalisering af nybyggeri og stoslashrre udvidelser af eksisterende ferie- og fritidsanlaeligg Ligesom der kraeligves en saeligrlig begrundelse herunder en redegoslashrelse for de sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser Derfor behandles planlaeliggning for turisme og ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen grundigt i afsnit 62

I visse dele af landet udgoslashr eller forventes turismen at bidrage vaeligsentligt til udviklingen I yderomraringderne specielt i kystomraringderne er der et stort erhvervsmaeligssigt potentiale for turisme Det stiller saeligrlige krav til god planlaeliggning og omtanke for at beskytte landskabs- og naturvaeligrdier i forbindelse med udnyttelsen af potentialet Udfordringen er at udvikle en turisme der er til gavn for lokalsamfundet uden at underminere hovedattraktionen natur miljoslash og kystlandskab

KA

PITEL 6

41

61

En overordnet prioritering vil goslashre det muligt at vurdere hvor og hvordan udviklingen af turismen skal finde sted og om eksisterende arealreservationer stadig er aktuelle Prioritering kan ligeledes danne baggrund for konkrete vurderinger af behovet for nybyggeri herunder om anlaeligg kan lokaliseres uden for kystnaeligrhedszonen

Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for nye reservationer til ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Det kan vaeligre hensigtsmaeligssigt at udbrede dem til omraringderne uden for kystnaeligrhedszonen og nabokommuner afhaeligngigt af turistoplandets stoslashrrelse

Udarbejdelse af en friluftsstrategi herunder planlaeliggge og udbygge rekreative faeligrdsels- og friluftsmuligheder i det aringbne land der kan danne grundlag for gode oplevelser for saringvel lokalbefolkning som turister

Friluftsliv

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at mulighederne for at dyrke friluftslivet oslashges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlaeliggning saring velfaeligrd sundhed og livskvalitet forbedres

Det er et maringl at kolonihaveomraringder fortsat skal vaeligre en vaeligsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskaeligftigelse i fritiden

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING 611 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl herunder kolonihaver og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 9 sect 1 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Retningslinjen skal fastsaeligtte rammerne for de krav kommunerne stiller til placering af de forskellige fritids-formaringl samt sikre at golfbaner placeres i overensstemmelse med den aftale miljoslashministeren i juni 2005 indgik med Dansk Golf Union og KL om lokalisering af golfbaner De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommer-husomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for kommuneplanens retningslinjer

612 Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner som sikrer at der er udlagt bynaeligre arealer til kolonihaver i et antal og med en placering der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlaeliggge kolonihaver i kommunen Planlovens sect 11c sect 3 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Varige kolonihaveomraringder kan kun nedlaeliggges efter kommunal tilladelse og forudsat der forinden tilvejebringes et nyt omraringde til erstatning for det omraringdet der nedlaeliggges

613 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandloslashb soslasher kystvande samt udpegede badevandsomraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 18 BEK nr 165 af 230209 om badevand og badeomraringder

Kravet omfatter feks den rekreative anvendelse af vandloslashb soslasher og kystvande til sejlads fiskeri samt bade-vandsomraringder der er omfattet af badevandsbekendtgoslashrelsen Retningslinjerne for anvendelse maring ikke stride mod vandomraringdernes kvalitetsmaringlsaeligtninger der er opretholdt i regionplanerne indtil de afloslashses af vandplanerne

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om golfbaner wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landgolfbanerLokalisering af Golfbaner Miljoslashministeriet januar 2006 wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2006Lokalisering_golfbanerhtmGolf natur og friluftsliv Dansk Golf Union marts 2007 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyresC0C24D17-46A3-49FC-9667-09D69A31ECEE38215naturgolf_nypdf

KA

PITEL 6

42

Turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at forbedre mulighederne for vaeligkst i dansk turisme og udnytte de danske styrker inden for naturoplevelser og baeligredygtig turisme

Det er et maringl at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesoslashkonomi

Det er et maringl at bevare kystnaeligre hoteller og det kraeligver stor paringpasselighed i planlaeliggningen at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder Det gaeliglder ogsaring naringr eksisterende eller planlagte hoteller oslashnskes omdannet til private ferieboliger eller andre formaringl og naringr planlagte arealreservationer til hoteller oslashnskes anvendt til andre formaringl

Det er et maringl at nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende lokaliseres saring de indgaringr i samspil med eksisterende bysamfund eller eksisterende stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser Saring de nye ferie- og fritidsanlaeligg kan oslashge omraringdets attraktionsvaeligrdi og bidrage til at forbedre den lokale service og de lokale beskaeligftigelsesmuligheder

Det er et maringl at deltidsbosaeligtning i eksisterende helaringrsboliger i omraringder praeligget af fraflytning og med ringe eftersposlashrgsel efter helaringrsboliger kan modvirke tomme boliger

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

621 Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk1 nr 4

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser bygger paring kommunens strategiske overvejelser og maringl for turismeudviklingen inden for turistoplandet Oplandet vil ofte omfatte baringde kystnaeligrhedszonen byerne og omraringderne bag kystnaeligrhedszonen og ofte ikke vaeligre begraelignset af kommunegraelignser Derfor vil samarbejde mellem flere kommuner om udvikling af turisme kunne indebaeligre synergi

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser skal med udgangspunkt i baringde nationale og lokale forventninger til turismeudviklingen og vurdering af potentiale og udviklingsmuligheder goslashre det muligt at vurdere hvor vidt eksisterende uudnyttede reservationer er aktuelle og hvor og i hvilket omfang lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg kan finde sted i kystnaeligrhedszonen

622 Nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende anlaeligg skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk 1 nr 4

Nye ferie- og fritidsanlaeligg skal indpasses i kystlandskabet saring de indgaringr i et samspil med eksisterende anlaeligg og ikke virker dominerende i forhold til de eksisterende forhold Lokaliseringen skal ske ud fra hovedprincipperne om bagved og i tilknytning til eksisterende bebyggelse Nyanlaeligg maring ikke lokaliseres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Se i oslashvrigt kapitel 88

623 Nye lystbaringdehavne maring ikke placeres i det aringbne kystlandskab Bemaeligrkninger til L191

Formaringlet er at friholde de aringbne kyster Nye anlaeligg maring derfor ikke placeres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Planlaeliggning for lystbaringdehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af den eksisterende kapacitet i de naeligrmeste lystbaringdehavne og mulighederne for at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne

624 Der maring ikke planlaeliggges for nye sommerhusomraringder i kystnaeligrhedszonen og eksisterende sommerhusomraringder skal fastholdes til ferieformaringl Planlovens sect 5b stk 1 nr 3

Det betyder at der ikke kan udlaeliggges nye sommerhusomraringder udover de sommerhusomraringder der er udlagt i forbindelse med den saeligrlige ordning i landsplandirektivet efter planlovens sect 5b stk 2 Men eksisterende uudnyttede sommerhusomraringder kan aeligndres til andre former for ferie- og fritidsformaringl naringr det er foreneligt med omraringdets karakter af ferieomraringde

62

KA

PITEL 6

43

63

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om turisme se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landTurisme

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Adgang til det aringbne land naturen og kysten

STATSLIGE maringL Det er et maringl at naturen baseret paring respekt for naturvaeligrdierne goslashres mere tilgaeligngelig saring stadig flere danskere faringr mulighed for at bruge den

Det er et maringl at sikre bedre adgangsmuligheder til det aringbne land saring landskaberne kan opleves af alle

Det er et maringl at skabe gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative omraringder dvs fremme offentlig adgang til skove soslasher vandloslashb og kyster til gavn for baringde lokalbefolkningen og turismen herunder den voksende oplevelsesoslashkonomi uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesaeligttes

Det er et maringl at adgangen til de rekreative kystvaeligrdier bevares for den brede befolkning

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

631 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 9

De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommerhusomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for at planlaeliggge for faeligrdselsmuligheder ad vandre- cykel- og rideruter og reducerer barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

632 Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges Planlovens sect 5b stk 1 nr 5

Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges Specielt i forbindelse med aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger anlaeligg der hidtil har haft offentlig adgang maring den offentlige adgang til kystvaeligrdierne ikke forringes Derfor maring der udvises stor paringpasselighed i planlaeliggningen for at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder i forbindelse med oslashnsker om anvendelse af eksisterende eller planlagte kystnaeligre hoteller til private ferieboliger eller andre formaringl

yDERLIGERE INFORmATION

Lovgivning og vejledninger wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landkystnaerhedszonen

Kommuneplanvejledning afsnit E5 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres893CD51D-1880-46B1-B846-CBBCBD64D4190Vejledning_kommuneplan08pdf

Lokalplanvejledning afsnit 35 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres7ED5553E-CE26-4364-90A7-18519CD560A80Vejledning_om_lokalplanlaegning_HWUpdf

Idraeligt for alle Breddeidraeligtsudvalgets rapport 2009 wwwkumdkdaServicemenuPublikationer2009

KA

PITEL 7

44

70 Benyttelse i det aringbne land

Planlaeliggningen af det aringbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse De primaeligre benyttelses-interesser i det aringbne land er jordbrug og skovbrug Disse interesser skal afvejes med beskyttelsesinteresserne og de rekreative interesser i det aringbne land Derudover er det aringbne land under pres fra byudvikling og infrastrukturanlaeligg

Varetagelsen af benyttelsesinteresserne i det aringbne land handler derfor dels om at begraelignse den maeligngde areal som inddrages til byudvikling og infrastrukturanlaeligg og dels om at sikre et godt samspil mellem de interesser som hoslashrer hjemme i det aringbne land

Ved benyttelsen af det aringbne land er det saringledes vigtigt at medtaelignke beskyttelsesinteresserne Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og oslashge den biologiske mangfoldighed De er med til at sikre godt drikkevand da grundvand dannet under skov har en hoslashj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord hvor der anvendes goslashdning og pesticider De begraelignser drivhusgas i atmosfaeligren ved lagring af kulstof i traeligerne og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsomraringder

KA

PITEL 7

45

71

Strukturaeligndringerne i jordbrugserhvervene har stor indflydelse paring mange landdistrikters udvikling med hensyn til beskaeligftigelse indtaeliggts- og bosaeligtningsmuligheder De har ogsaring en vaeligsentlig indflydelse paring landskabet og mulighederne for at beskytte landskabelige vaeligrdier Samtidig giver ny miljoslashteknologi nye perspektiver for produktionsformer og natur- miljoslash- og landskabsbeskyttelsen i jordbrugsdriften Samlet set indebaeligrer dette store udfordringer for planlaeliggningen herunder at der sikres den bedst mulige lokalisering af intensiv husdyr- og anden landbrugsproduktion i forhold til ressourcegrundlaget det vil sige jordens dyrkningsmaeligssige egenskaber og hensynene til beskyttelse af vandkvaliteten de lokale og regionale naturvaeligrdier herunder Danmarks EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000- og vandrammedirektiverne

Jordbrug og de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder

STATSLIGE maringL

Jordbrugserhvervene dvs landbrug skovbrug og gartneri og deres interesser og udviklingsmuligheder skal indgaring i den samlede afvejning af interesser ved planlaeliggning af den fremtidige arealanvendelse

Tilstraeligkkelige arealer maring bevares til at sikre et baeligredygtigt jordbrug der fortsat kan producere foslashdevarer mv til hjemmemarkedet og til eksport Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl Det forudsaeligttes derfor at forbruget af landbrugsjord til andre formaringl ikke bliver stoslashrre end hoslashjst noslashdvendigt isaeligr inden for de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder bla af hensyn til behovet for arealer til produktion af foder og til udbringning af husdyrgoslashdning

Ved lokalisering af husdyrbrug er det et maringl at undgaring konflikter med naboer og med natur- og landskabs-vaeligrdierne og at sikre at store nye husdyrbrug lokaliseres i omraringder hvor investeringssikkerheden er stor Arealer udlagt til jordbrugsdrift skal i stoslashrst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter der direkte eller indirekte kan saeligtte begraelignsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder

Det er et maringl at jordbruget ogsaring i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosaeligtning mv i land-distrikterne og at der fortsat er et baeligredygtigt jordbrug som kan bidrage til bevaring af det aringbne lands natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at landbrugets rolle og udviklingsmuligheder i landdistrikterne indgaringr i en helhedsplanlaeliggning

Det er et maringl at udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger understoslashtter udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygger konflikter til naboer og tager hensyn til landskabs- natur- og miljoslashinteresser

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

711 Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmaeligssige interesser herunder udpegningen og sikringen af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder skal baseres paring den nyeste analyse af jordbrugserhvervene Planlovens sect 11a stk 1 nr 10 og Foslashdevare-ministeriets CIR nr 9174 af 190410 LBEK 616 af 010610 sect 3 stk 1

Jordbrugsanalyserne og udpegning af de saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder er det baeligrende element for en sikring af jordbrugserhvervet Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse der har til formaringl at danne grundlag for udpegning og sikring af saeligrlige vaeligrdifulde landbrugsomraringder og de jordbrugsmaeligssige interesser Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen baringde i forhold til kommune- og lokalplanlaeliggning

Det er statsforvaltningen der udarbejder datagrundlaget som kommunerne forholder sig til idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmaeligssige interesser Se Yderligere information

712 Naringr landbrugsjorder skal overgaring til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl skal der i kommunernes planlaeliggning laeliggges vaeliggt paring foslashlgende for at sikre en baeligredygtig udvikling

KA

PITEL 7

46

bullAtnoslashdvendigearealinddragelserfortrinsvisfinderstedsaringdebedstegnedelandbrugsjorder bevares og saringledes at erhvervet konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmulighederbullAtforbrugetaflandbrugsjordtilikke-jordbrugsmaeligssigeformaringlikkebliverstoslashrreend noslashdvendigtbull Atderiforbindelsemedarealinddragelserividestmuligtomfangtageshensyntildeberoslashrte landbrugsejendomme til struktur- og arronderingsforhold i det lokale naeligromraringde til behov for arealer til udbringning af husdyrgoslashdning og til foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer i jordbrugetbullAtdersikresenpassendeafstandmellemeksisterendelandbrugognyboligbebyggelse mv saring miljoslashkonflikter saring vidt muligt undgaringsbullAtderbevaresstoslashrresamledejordbrugsomraringdermedhenblikparingsikringafjordbrugets fremtidige erhvervsmulighederFoslashdevareministeriets CIR nr 9174 af 19410 LBEK 616 af 010610

Det er kommunalbestyrelsens opgave via planlaeliggningen at soslashrge for at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl ikke bliver stoslashrre end noslashdvendigt og at der er en klar graelignse mellem land og by Naringr kommunebestyrelsen afvejer forskellige interesser i relation til udvikling af byer rekreative omraringder mv er det derfor vigtigt at den tager hensyn til landbrugsdriftens behov for arealer

713 Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg inden for de udpegede saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder Planlovens sect 11b stk 2

Med bestemmelsen har kommunalbestyrelsen mulighed for at varetage landbrugserhvervets udviklings-muligheder ved beliggenheden af arealer til lokalisering af industrilandbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg Retningslinjer efter planlovens sect 11b stk 2 er en mulighed som kommunalbestyrelsen kan vaeliglge at anvende til at imoslashdegaring konflikter mellem landbrugsbyggeri og naboer landskab og natur Retningslinjerne kan goslashre det lettere for kommunen at administrere landzonereglerne og kan anvendes i forbindelse med husdyrgodkendelserne

yDERLIGERE INFORmATION

Foslashdevareministeriets Cirkulaeligre nr 9174 af 194 2010 om varetagelsen af de jordbrugsmaeligssige interesser under kommune- og lokalplanlaeliggningen mv angiver rammerne for planlaeliggningen for landbrugets interesser

Krav til indholdet af jordbrugsanalyserne fremgaringr bla af ovennaeligvnte cirkulaeligres sectsect 3 Cirkulaeligret samt yderligere information om bla arealforbrug kan findes paring Foslashdevareministeriets hjemmeside httpfervfvmdkPlanlaegning_i_det_aabne_landaspxID=77950

Statsforvaltningen skal mindst eacuten gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggoslashre en analyse af jordbrugserhvervene som skal sikre at de jordbrugsmaeligssige interesser indgaringr i de regionale udviklingsplaner kommuneplaner og lokalplaner jf sect 3 stk 1 i Lov om landbrugsejendomme LBEK 616 af 01062010

Skovrejsning

STATSLIGE maringL

Det er ifoslashlge regeringens politik paring skovomraringdet - Danmarks nationale Skovprogram 2002 - maringlet at skovarealet skal foroslashges saringledes at skovlandskaber udgoslashr 20-25 af landets areal i loslashbet af en traelig-generation som er 80-100 aringr For at naring dette maringl skal der identificeres og udlaeliggges flere skovrejsningsomraringder paring optimale lokaliteter primaeligrt i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynaeligrhed saringledes at skovrejsnings-aktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsomraringderne

I den nuvaeligrende udpegning af skovrejsningsomraringderne udgoslashr disse ca 6 af det aringbne land Paring baggrund af kampagner statslige tilskud til skovrejsning mv er potentialet for skovrejsning i de udpegede skovrejsnings-omraringder reduceret maeligrkbart Mere end halvdelen af skovrejsningsaktiviteten finder derfor nu sted uden for skovrejsningsomraringder For at lede en stoslashrre del af den fremtidige aktivitet ind i skovrejsningsomraringderne boslashr disse derfor samlet set udvides betydeligt

72

KA

PITEL 7

47

Formaringlet med at udpege skovrejsningsomraringder er at sikre at privat skovrejsning i hoslashjere grad finder sted hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmaeligssigt Skovrejsning skal tjene en raeligkke formaringl herunder at foroslashge traeligproduktionen fremme hensynet til friluftsliv biodiversitet og miljoslashbeskyttelse

I perioden 2010 til 2015 bliver der i forlaeligngelse af Aftale om Groslashn afsat statslige midler til at rejse skov paring 7700 ha heraf 800 ha bynaeligr skov Sikring af grundvandsressourcen er et vigtigt sigte med skovrejsning ligesom det er vigtigt at fremme bynaeligr skov

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

721 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsomraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Kommunerne skal udpege skovrejsningsomraringder - positivomraringder saring det svarer til 15-20 af det ubebyggede areal paring landsplan

Alle kommuner skal som udgangspunkt udvide skovrejsningsudpegningen Hvis kommunens revision medfoslashrer en reduktion i den eksisterende skovrejsningsudpegning skal nye skovrejsningsomraringder udpeges saring den samlede udstraeligkning af arealet som minimum fastholdes

bull Nyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddeneksisterendeogkommendeudpegningafvigtige grundvandsressourcer isaeligr i forhold til drikkevand ndash baringde statslig og kommunal planlaeliggning - saringledes at saringdanne omraringder i videst muligt omfang udpeges til positivomraringder for skovrejsningbullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddenkommunaleplanlaeliggningforbynaeligregroslashnne omraringder og oslashkologiske forbindelser i det ikke-bynaeligre landskab bullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresiforholdtiludpegningafvindmoslashlleomraringderograringstofgravning

722 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder hvor skovtilplantning er uoslashnsket Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Formaringlet med udpegningen af omraringder hvor skovrejsning er uoslashnsket (negativomraringder) er at sikre at natur- landskabs- geologiske og kulturhistoriske vaeligrdier der ikke er forenelige med skov friholdes for skovtilplantning

723 De i kommuneplanen udlagte negativomraringder skal som udgangspunkt fastholdes BEK nr 637 af 100610 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur jf LBEK nr 191 af 120309 om drift af landbrugsjorder og Bemaeligrkninger til L571

AEligndringer eller nye udpegninger af negativomraringder baseres paring konkrete vurderinger hvor skovrejsning vil vaeligre i konflikt med andre vaeligsentlige interesser F eks vaeligsentlige beskyttelsesinteresser fremtidige vejanlaeligg vindmoslashller raringstofindvinding byvaeligkst arealer med hoslashjdebegraelignsninger omkring flyvepladser eller beskyttelsesomraringder omkring kirkerne

yDERLIGERE INFORmATION

Formaringlet med kravet om udpegning af skovpositiv og skovnegativomraringder er at fastlaeliggge hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning vil vaeligre mest hensigtsmaeligssigt at plante ny skov Udpegningen er retningsgivende for administration af en raeligkke regelsaeligt herunder skovloven og lov om drift af land-brugsjorder lov nr 434 af 9 juni 2004 (LBK nr 191 af 120309) og den i medfoslashr af denne lov udstedte bekendtgoslashrelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 100610

Indenfor arealer udpeget som skovrejsningsomraringde er der mulighed for at opnaring et hoslashjere tilskud jf BEK nr 1316 af 201106 om tilskud til privat skovrejsning Der henvises til vejledning om skovloven fra 2004 wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovSkovloven

Danmarks Nationale Skovprogram 2002 findes paring httpwww2snsdkudgivelser200287-7279-452-6danmarks_nationale_skovprogrampdfAftale om Groslashn Vaeligkst med DF af 16 juni 2009 wwwoemdkpublikationer2009aftale-om-groen-vaekstSkovrejsningsvejledning fra 2010 kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovPrivatTilskud+til+privatskoveSkovrejsning

KA

PITEL 7

48

Byggeri i landsbyer og det aringbne land

STATSLIGE maringL

Hovedformaringlet med landzonebestemmelserne er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlaeligg i det aringbne land samt at bevare de vaeligrdifulde landskaber Ligeledes tilsigter formaringlet at udvikling sker der hvor kommunen paring baggrund af en sammenfattende planlaeliggning har udlagt omraringder til byudvikling Omraringder i landzone skal derfor som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den der er noslashdvendig for driften af landbrug skovbrug og fiskeri

Det er et maringl at landzoneadministrationen skal sikre areal til jordbrugserhvervet og de saeligrlige karaktertraeligk der gaeliglder for det danske landskab med aringbne vidder og klare graelignser mellem land og by Dette sikres ved ikke at give tilladelse til spredt bebyggelse af boliger og industri i det aringbne land med konflikter samt tabte landskabstyper og tabte herlighedsvaeligrdier til foslashlge

Landzoneadministrationen goslashr det dermed muligt at bevare kvaliteterne i det aringbne land og medvirker samtidig til at sikre kvalitet i byer og landsbyer

Det er et maringl at de aringbne kyster friholdes som vaeligsentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive til rekreative formaringl

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

731 Kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministrationen skal sikre at spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land undgarings Planlovens sect 1 og Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Formaringlet med kravet er at kommunerne skal fastsaeligtte retningslinjer for deres landzoneadministration der forebygger spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land og at byvaeligkst skal placeres i byzone

732 Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgraelignse landsbyerne paring kort og fastsaeligtte bestemmelser for byggeri mv i kommuneplanens rammer for lokalplanlaeliggning Planlovens sect 11b stk 1

Nye arealer til erhvervs- og boligbyggeri kan i begraelignset omfang placeres i eksisterende byer eller bysamfund i landzone som huludfyldning eller afrunding af landsbyen

Afgraelignsningen skal ske paring kort og vaeligre entydig

Krav til planlaeliggningen i kystnaeligrhedszonen

733 I kystnaeligrhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlaeligg af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlaeliggningsinteresser i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 35 stk 3

Formaringlet er at friholde det aringbne land og selve kystnaeligrhedszonen for bebyggelse og anlaeligg Renovering genbrug og hensigtsmaeligssig udnyttelse inden for eksisterende bygningsmaeligssige rammer er ikke omfattet af bestemmelsen

Specielt paring mindre oslasher gaeliglder at bysamfund i landzone kan udbygges hvis en generel begraelignsning af bebyggelsen vil vaeligre i modstrid med hensynet til udvikling og opretholdelse af oslashsamfundet

yDERLIGERE INFORmATION

Vejledning om landzoneadministration (Miljoslashministeriets vejledning nr 9563 af 161002) kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres6104C430-E593-44E6-880C-EC26E33EF6096611landzonevejledning2002pdf

Yderligere information om landzonen vedr afgoslashrelser lovstof mv kan findes paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandzoneadministration

73

KA

PITEL 7

49

KA

PITEL 8

50

80 Beskyttelse i det aringbne land

Kommunerne har ansvaret for dels at varetage naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsvaeligrdier i det aringbne land som bla omfatter natur de oslashkologiske forbindelser landskab kulturhistorie og geologi og dels udviklingen af kommunen gennem den fysiske planlaeliggning Afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af det aringbne land er en hel central rolle for kommunerne for at tilgodese de hensyn kommunerne skal varetage

En af de store udfordringer i dag er at faring skabt sammenhaeligng i den danske fragmenterede natur Naturomraringder som feks soslasher overdrev moser enge og skove er ikke bundet sammen af groslashnne korridorer eller indgaringr i stoslashrre sammenhaeligngende omraringder Det betyder at mange arter har for faring og for ringe levesteder og at de kan have svaeligrt ved at sprede sig fra et naturomraringde til et andet

Med Aftale om Groslashn Vaeligkst de statslige Vand- og Natura 2000-planer nationalparker og udpegningerne efter planlovens sect 11a (planlovskataloget) som bla lavbundsarealer oslashkologiske forbindelser og skovrejsningsomraringder kan kommunerne forbedre og udbygge et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk Et naturnetvaeligrk baseret paring eksisterende beskyttede omraringder (som Natura 2000-omraringder fredninger beskyttede naturtyper skove natur- og vildtreservater) og nye omraringder som nye potentielle naturomraringder oslashkologiske forbindelser og naturgenopretningsprojekter Kommunerne har ansvaret for at faring skabt et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk gennem planlaeliggning administration og naturforvaltning

KA

PITEL 8

51

81

Samtidig vil kommunernes udpegning af og retningslinjer for varetagelsen af beskyttelsesinteresserne og bevaringsvaeligrdierne vaeligre et vaeligsentligt grundlag for kommunens administration af sektorlovgivningen feks godkendelse af udvidelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven

Ved en helhedsorienteret planlaeliggning i det aringbne land sammentaelignkning af de forskellige beskyttelses-interesser og kravet om friholdelse af de aringbne kyster kan der opnarings en synergi der sikre store sammen-haeligngende naturomraringder til gavn for biodiversiteten og oplevelsen af landskabet Kommunerne skal se planlaeliggning i et stoslashrre sammenhaeligng - ud over kommunegraelignsen - for at sikre sammenhaeligngen i beskyttelsen

Landskab

STATSLIGE maringL

I det aringbne land udgoslashr karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af hoslashj kvalitet de landskabelige bevarings-vaeligrdier Det er typisk landskaber som baringde repraeligsenterer et samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en aeligstetisk landskabsoplevelse som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber Det er et maringl at det gennem planlaeliggningen af det aringbne land sikres at de vaeligrdifulde landskaber bevares og styrkes og at de aringbne kyster fortsat udgoslashr en vaeligsentlig natur- og landskabsressource

Kommunerne skal afveje forandringer i det aringbne land saring det sker i respekt for den karakter og kvalitet der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette dem Det er derfor et maringl at kommunerne saeligtter fokus paring beskyttelsen af vaeligrdifulde landskaber og samtidig lokaliserer noslashdvendige anlaeligg under hensyn til landskabet

Danmark har med Landskabskonventionen indgaringet internationale aftaler om landskabsbeskyttelsen hvorefter ogsaring kommunerne i deres udpegning og planlaeliggning skal fremme beskyttelse forvaltning og planlaeliggning af landskaber Det er derfor et maringl at kommunernes planlaeliggning og forvaltning skal afspejle at landskabsoplevelsen udgoslashr en vigtig del af livskvaliteten for mennesker over alt baringde i byer og paring landet i spolerede omraringder samt i omraringder af hoslashj kvalitet i omraringder der er anerkendt som vaeligrende af enestaringende skoslashnhed samt almindelige omraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

811 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevarings-vaeligrdier og beliggenheden af omraringder med landskabelig vaeligrdi Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber herunder sikrer de vaeligrdifulde landskaber og landskabselementer som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber og landskaber knyttet til biotoper som feks skove soslasher og aringer

Der maring som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de vaeligrdifulde landskaber og gaeligldende retningslinjer maring ikke svaeligkkes Hvis der i kommuneplanen reduceres i beskyttelsen skal redegoslashrelsen indeholde en begrundelse for den aeligndrede afvejning af interesserne i omraringdet Begrundelsen skal forholde sig til de identitetsgivende landskabstraeligk landskabsoplevelsen og saringrbarheden i omraringdet og vurderes i forhold til naturgrundlaget kulturgrundlaget og den oplevelsesmaeligssige betydning

812 Kommuneplanlaeliggningen skal sikre og bevare stoslashrre sammenhaeligngende landskaber Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal beskytte stoslashrre sammenhaeligngende landskaber herunder de uforstyrrede landskaber og det skal saring vidt muligt undlades at placere nye stoslashrre tekniske anlaeligg baringde i og for taeligt paring omraringderne

Der goslashres opmaeligrksom paring at de landskabelige udpegninger herunder udpegninger for uforstyrrede landskaber skal fremgaring af kort

KA

PITEL 8

52

813 Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre at ny byvaeligkst og nyanlaeligg ikke forringer landskaberne Bemaeligrkninger til L571 jf sect 11a stk 1 nr 15

Den kommunale planlaeliggning i det aringbne land skal baseres paring et opdateret beslutningsgrundlag hvor nye byudlaeligg og andre anlaeligg generelt tilpasses landskabet ved placering i terraelignet ved bygningshoslashjde og materiale samt ved belysning for at undgaring ogsaring langtraeligkkende negative konsekvenser for landskabet Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten af det nye anlaeligg og forhindrer at vaeligrdifulde landskabstraeligk sloslashres eller oslashdelaeliggges af bebyggelse belysning tekniske anlaeligg beplantning eller tilgroning

yDERLIGERE INFORmATION

Til brug for landskabsvaretagelsen i kommuneplanlaeliggningen opfordres kommunerne til at benytte Miljoslashministeriets vejledning om landskabskaraktermetoden fra 2007 der kan findes her wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresserLandskabskaraktermetodenLinks_og_litteratur_om_LKMYderligere materiale om landskab og landskabsinteresser wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresser

Geologi STATSLIGE maringL

Det er et maringl at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og saeligrlig geologisk vaeligrdi sikres

Naturstyrelsen har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersoslashgelser for Danmark og Groslashnland (GEUS) udarbejdet et landsdaeligkkende kort over vaeligrdifulde geologiske omraringder Det er et maringl at sikre de Nationale Geologiske Interesseomraringder samt de 99 nationale interesser i kystlandskabet

I Danmark er der udpeget et antal GeoSites som indgaringr i et netvaeligrk af saeligrlig betydningsfulde europaeligiske geologiske omraringder af videnskabelig betydning Hovedparten af disse indgaringr i Nationale Geologiske Interesseomraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

821 Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af overordnede geologiske bevaringsvaeligrdier Planlovens sect 11a stk 1 nr 16

Landskaber med saeligrlige karakteristiske geologiske formationer der illustrerer landets geologiske udvikling og processer har stor betydning for oplevelsen og forstaringelsen af det danske landskabs dannelse De karakteristiske geologiske formationer har ogsaring stor betydning for forskning undervisning og sammenhaeligng til befolkningens natur- og landskabsforstaringelse og skal sikres ved kommunens retningslinjer

822 Vaeligrdifulde geologiske landskabstraeligk deres indbyrdes overgange og sammenhaelignge skal sikres Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

823 Vaeligrdifulde geologiske kystprofiler skal bevares Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

Retningslinjerne i kommuneplanerne for de nationale geologiske interesser skal sikre at kommunerne administrerer for at sikre og beskytte disse udpegninger De nationale geologiske interesseomraringder maring ikke forringes ved at de sloslashres eller oslashdelaeliggges af gravning bebyggelse tekniske anlaeligg skovbeplantning eller lignende

GeoSites har international videnskabelig betydning hvorfor disse beskyttelsesmaeligssigt kan sidestilles med nationale geologiske interesseomraringder

For at sikre de geologiske interesser som gennemskaeligres af en kommunegraelignse er det vigtigt at kommunerne samarbejder paring tvaeligrs af de administrative graelignser

82

KA

PITEL 1

7

Kommunalbestyrelsen skal i redegoslashrelsen give oplysninger om kommuneplanens sammenhaeligng til kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Et forslag til kommuneplan kan have betydelige konsekvenser i andre kommuner ikke kun i forhold til arealanvendelsen men ogsaring indirekte i form af aeligndrede trafikstroslashmme afvanding ol Tilsvarende kan mange udpegninger i det aringbne land af vaeligrdifulde landskaber naturomraringder stinet og rekreative funktioner have virkninger der overskrider kommunegraelignserne Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at fremsaeligtte indsigelse mod en nabokommunes planforslag hvis forslaget har vaeligsentlig betydning for kommunens udvikling

DIALOG OvER KOmmuNEGRaeligNSER

For at faring et Danmark der haelignger sammen forudsaeligtter det et samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser Enhver kommune planlaeliggning er afhaeligngig af nabokommunens

De statslige interesser omfatter isaeligr at sikre et overordnede sammenhaeligng af forskellige statslige udpegninger og planer Dette kan dreje sig om den statslige Vand- og Natura 2000-planlaeliggning sikring af biodiversitet ved at skabe sammenhaeligng mellem Natura 2000-omraringder skove og nationalparker infrastrukturelle anlaeligg veje mv For at sikre en national sammenhaeligng i saringdanne overordnede udpegninger og hensyn maring kommunerne som ansvarlig planlaeliggningsmyndighed noslashdvendigvis indgaring i taeligtte samspil med nabokommuner

Planlaeliggning for andre emner ndash udover ovennaeligvnte ndash veje stoslashrre naturomraringder aringdale ferie- og fritidsanlaeligg og nationale og regionale rekreative stier ndash kan ogsaring ved samarbejde paring tvaeligrs af kommunegraelignser skabe bedre sammenhaeligng og funktion af emnet som kan have fordel for kommunen selv eller i et mindre regionalt perspektiv Det er op til kommunerne at vurdere om de vil indgaring i saringdanne fora eller samarbejder

GaeligLDENDE REGIONPLANRETNINGSLINjER

Paring vandomraringdet findes fortsat gaeligldende regionplanretningslinjer som foslashrst vil blive afloslashst med de kommende vandplaner Kommunerne boslashr derfor vaeligre opmaeligrksomme paring ikke at planlaeliggge for bebyggelse og anlaeligg der kan vanskeliggoslashre de initiativer der vil foslashlge af vandplanerne

Ud over de gaeligldende regionplanretningslinjer der bliver afloslashst af vandplanerne er resterende retningslinjer gaeligldende ind til Naturstyrelsen har ophaeligvet dem

KA

PITEL 2 20 Kommende statslige initiativer

vAND- OG NATuRA 2000-PLANER

I oktober 2010 sendte den davaeligrende By- og Landskabsstyrelse forslag til Vand- og Natura 2000-planerne i 6 maringneders offentlig hoslashring Inden da havde forslagene vaeligret i forhoslashring hos beroslashrte myndigheder med det formaringl at de udfoslashrende myndigheder tidligt i planprocessen og forud for den offentlige hoslashring havde mulighed for at bidrage til planforslagene

Saeligrligt skal naeligvnes at regeringen med Aftale om Groslashn Vaeligkst har fastlagt en raeligkke virkemidler der paring en omkostningseffektiv maringde skal sikre at vi lever op til vandplanernes miljoslashmaringl Virkemidlerne i den politiske aftale er valgt ud fra deres omkostningseffektivitet og potentiale for at gennemfoslashre virkemidlerne

Et af de maringlrettede virkemidler er etablering af op til 10000 ha varingdomraringder som skal reducere kvaeliglstof-udledningen til kystvandene Miljoslashministeren aftalte i efteraringret 2009 med KL at kommunerne faringr ansvaret for at planlaeliggge og gennemfoslashre varingdomraringdeprojekterne der er indeholdt i Aftale om Groslashn Vaeligkst Miljoslash-ministeriet koordinerer indsatsen paring nationalt plan De etablerede vandoplandsstyregrupper har indsendt vandoplandsplaner til Miljoslashministeriet med forslag til konkrete varingdomraringdeprojekter Forundersoslashgelser skal klarlaeliggge om projekterne kan gennemfoslashres og om de lever op til krav om bla omkostningseffektivitet og kvaeliglstofreduktion

8

KA

PITEL 2

9

Kommuneplanerne skal foslashlge op paring Vand- og Natura 2000-planerne ved at sikre de udpegede lavbundsarealer der kan genoprettes som varingdomraringder og udbygge sammenhaeligngende naturnetvaeligrk med Natura 2000-omraringder lavbundsarealer skove naturomraringder og oslashkologiske forbindelser

GRoslashN vaeligKST

biogasanlaeligg og lokalisering af store husdyrbrug

Med rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er det aftalt at aeligndre planloven for at forpligte kommunerne til som noget nyt at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg og store husdyrbrug i kommuneplanlaeliggningen Formaringlet er paring forharingnd at forebygge konflikter mellem lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg og andre arealinteresser samt bla at fremme intensiv husdyrproduktion i naeligrheden af biogasproduktionen

Hensigten er bla at fremme lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg saring maringlet om at op til ca 50 af den producerede husdyrgoslashdning kan anvendes energimaeligssigt opfyldes Regeringen vil soslashge planloven aeligndret til kommuneplanrevisionen i 2013 saring kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen saring de lokaliseres hensigtsmaeligssigt i forhold til husdyrbrug jordbrugsforhold beskyttelses-interesser og egnet infrastruktur Disse fremtidige planopgaver vil derfor give behov for en koordinering paring tvaeligrs af kommunegraelignser

Regeringen og KL har indgaringet en aftale den 16 juni 2010 om at skabe mulighed for en tidligere planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg Se endvidere afsnit 52

Der er sat midler af under rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo til at kompensere kommunerne for denne tidlige og frivillige planlaeliggningsindsats lige som der i 2010 er nedsat et midlertidigt biogassekretariat (et statsligt rejsehold) der fortsaeligtter i 2011 med at raringdgive kommunerne ved kommuneplanlaeliggningen af nye stoslashrre biogasanlaeligg herunder om sposlashrgsmaringl vedr VVM

Store husdyrbrug

I forlaeligngelse af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er der med aeligndringen af landbrugsloven aringbnet op for at der kan etableres jordloslashse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder Dette kan betyde at den samlede bygningsmasse for en bedrift vil kunne blive betydeligt stoslashrre saringledes at der i det aringbne land vil kunne opstaring meget store industrilignende byggerier Efter rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forudsaeligttes det at planloven skal aeligndres saring kommunerne fremover inddrager beliggenheden af omraringder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug i kommunernes almindelige planlaeliggning Formaringlet er at sikre en hensigtsmaeligssig placering herunder i forhold til faeliglles biogasanlaeligg som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget Gennem den almindelige planlaeliggning vil der ved lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug kunne tages hensyn til erhvervsudviklings-muligheder almindelig byvaeligkst infrastruktur og en hensigtsmaeligssig placering i forhold til beskyttelses-interesserne i det aringbne land

Planlaeliggning for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyr-brug vil blive et obligatorisk emne som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for Kommunerne faringr muligheden for at planlaeliggge for udviklingen i husdyrproduktionen og grundlaget for en hensigtsmaeligssig beliggenhed af arealer til byggeri paring store husdyrbrug i forhold til omgivelserne paring basis af en samlet planlaeliggningsmaeligssig vurdering Reguleringen af husdyrbrug herunder efter husdyrgodkendelsesloven vil vaeligre den samme uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte omraringder

Akvakultur

Som en del af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forventes der en opfoslashlgning af Akvakulturudvalgets anbefalinger fra 26 maj 2010 at kommunerne skal placere nye store dambrug i respekt for Vand- og Natura 2000-planerne Kommunerne bliver myndighed baringde for planlaeliggningen af anlaeligggene og godkendelsen

KA

PITEL 2

10

AFTALE Om EN GRoslashN TRANSPORTPOLITIK

I 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget en raeligkke aftaler om En groslashn transportpolitik Aftalerneindeholder de overordnede rammer og principper for udviklingen af transportpolitikken for dekommende aringr samt en raeligkke initiativer paring transportomraringdet

Aftalerne sigter paring at styrke den langsigtede prioritering og kontinuitet i fremtidens investerings-beslutninger paring infrastrukturomraringdet under loslashbende hensyntagen til en effektiv ressourceanvendelse hvor der herunder ogsaring gaeliglder fremme af projekter som giver stoslashrst mulig gavn Aftalerne blev i 2010 fulgt op med aftalen om Bedre mobilitet

Regeringen vil via den rullende planlaeliggning fremlaeliggge beslutningsgrundlag og projekter saring derhvert andet aringr er mulighed for at tage stilling til konkrete anlaeliggsprojekter

Transportministeriet udarbejder loslashbende en raeligkke redegoslashrelser og aftaler Saringvel aftalerne om En groslashn transportpolitik fra 2009 aftale om Bedre mobilitet fra 2010 samt de mange andre aftaler der er og bliver indgaringet fremover har alle indflydelse paring den kommunale planlaeliggning Kommunerne er forpligtet til loslashbende at holde sig ajour med hvad der bliver indgaringet af aftaler og hvilke redegoslashrelser der bliver udarbejdet

HAvNE

Miljoslashministeren og transportministeren offentliggjorde i maj 2010 en redegoslashrelse om arealanvendelse i danske havne Redegoslashrelsen viser at det samlede areal til havneformaringl forventes at stige i de kommende aringr Men samtidigt pegede den paring at fremtidige byomdannelser paring og omkring havne i hoslashjere grad end tidligere vil foregaring paring aktive erhvervshavne Paring den baggrund har de to ministerier opstillet en raeligkke statslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlaeliggning De to ministerier er i dialog med KL om hvordan de statslige interesser kan omsaeligttes til en aftale der praeligciserer hvordan disse interesser kan indarbejdes i den kommunale planlaeliggning og hvilke overvejelser der vil indgaring i statens brug af indsigelser mod byomdannelser paring og omkring aktive erhvervshavne

ENERGIFORSyNING OG KLImA

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer paring energiomraringdet for at faring et solidt og velunderbygget grundlag for at fastlaeliggge den fremtidige energipolitik Regeringen offentliggjorde i februar 2010 rapporten rsquoEnergiforsyning - Redegoslashrelse om forsyningssikkerheden i Danmarkrsquo I juni 2010 fremlagde regeringen rsquoNational handlingsplan for vedvarende energi i Danmarkrsquo om opfyldelse af maringlene for vedvarende energi frem til aringr 2020 Hertil kommer at Klimakommissionen den 28 september 2010 har offentliggjort sine resultater overvejelser anbefalinger i rsquoGroslashn Energi ndash Vejen mod et dansk energisystem uden fossile braeligndslerrsquo I forlaeligngelse af Klimakommissionens rapport vil regeringen komme med et oplaeligg til hvordan Danmark bliver uafhaeligngigt af fossile braeligndsler i 2050 Regeringen vil som et led i indsatsen for at udbygge den vedvarende energiforsyning praeligsentere et oplaeligg til en ny energiaftale for perioden efter 2011 hvor den nuvaeligrende aftale om dansk energipolitik udloslashber

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer for at imoslashdegaring klimaaeligndringerne bla etablering af et Videncenter for klimatilpasning og en klimatilpasningsportal

vINDmoslashLLER - AFSTAND TIL OvERORDNEDE vEjE OG jERNbANER

Der har vaeligret stort fokus paring kravet om at vindmoslashller tidligere ikke maringtte placeres naeligrmere overordnede veje end fire gange moslashllens totalhoslashjde bla af hensyn til trafiksikkerhed

Transportministeriet har i foraringret 2010 foretaget en ny vurdering og meddelt at vindmoslashller som udgangspunkt ikke maring placeres naeligrmere veje og baner end 17 gange moslashllens totale hoslashjde dog mindst 250 meter for overordnede veje

Aftaleparterne bag rsquoAftalen om et nationalt testcenter for store vindmoslashller i Oslashsterild som en del af en helhedsloslashsning for placering af testmoslashller frem mod 2020rsquo oslashnsker at afstandskravet for vindmoslashller til overordnede veje og jernbaner vurderes paring ny Regeringen Socialdemokratiet Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har derfor aftalt at Transportministeriet Klima- og Energiministeriet og Miljoslash-ministeriet nedsaeligtter en arbejdsgruppe der ser paring muligheden for at reducere afstandskravet yderligere baringde for saring vidt angaringr afstandskravet paring 17 gange moslashllernes totalhoslashjde og reglen om min 250 meter fra offentlig vej idet der som en del af arbejdet vil indgaring undersoslashgelse af forholdene i udvalgte andre lande og den seneste ekspertviden paring omraringdet Arbejdsgruppen afrapporterer med en indstilling til partierne bag aftalen senest ultimo 2010

KA

PITEL 2

11

Arbejdsgruppen har i december 2010 afgivet rapport til partierne bag Oslashsterild aftalen Det praeligciseres over for kommunerne at den nugaeligldende afstand for vindmoslashller til overordnede veje (17 gange moslashllehoslashjden dog min 250 meter) ikke er en forbudszone men en planlaeliggningszone hvori moslashller kan opstilles hvis en raeligkke trafikale og planlaeliggningsmaeligssige forhold tages i betragtning Det anbefales endvidere i rapporten at der arbejdes med en styrket vejledning af kommunerne paring forholdet omkring vindmoslashllers afstande til veje og jernbaner En ny arbejdsgruppe skal senest juni 2011 fremkomme med det tekniske grundlag for en yderligere reduktion af mindsteafstanden til veje og samtidig udarbejde et saeligt nye retningslinjer for vindmoslashllers afstand til jernbaner

DIALOGFORum Om TuRISmEPLANLaeligGNING

I forlaeligngelse af Oslashkonomi- og Erhvervsministeriets rapport om turismens rammevilkaringr 2010 og regeringens publikation rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo besluttede regeringen at nedsaeligtte et dialogforum som begyndte arbejdet i september 2010 Dialogforum bestaringr af repraeligsentanter for turismens organisationer Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet KL og Danske Regioner Miljoslashministeriet ved Naturstyrelsen varetager formandskabet

Dialogforums opgave er at saeligtte fokus paring de nye tendenser i turismen og paring de rammer muligheder og begraelignsninger som planloven saeligtter for udvikling af turismeerhvervet Dialogforum skal endvidere droslashfte mulighederne for udvikling af nogle mere koncentrerede turistomraringder og mulighederne for udvikling og modernisere af omraringder med potentiale for turisme herunder helaringrsturisme saring attraktions-vaeligrdien kan oslashges og lokalomraringdets service- og beskaeligftigelsesmuligheder forbedres Derudover skal begrebet rsquosammenhaeligngende turistpolitiske overvejelserrsquo operationaliseres saring kommunerne kan bruge de turistpolitiske overvejelser som grundlag for deres udvikling af turismen Dialogforum om turismeplanlaeliggning afrapporterer til Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet i maj 2011

DANmARK I bALANcE I EN GLObAL vERDEN

Regeringen har offentliggjort udspillet rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo hvor man oslashnsker at skabe nye muligheder for planlaeliggningen i yderomraringderne Efter udspillet skal landets yderomraringder bestaringende af 29 kommuner have mulighed for at planlaeliggge til gavn for erhverv bosaeligtning og detailhandel

KA

PITEL 2

21

12

Laeligsevejledning

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen -2013rsquo er opbygget tematisk for at saeligtte fokus paring en helhedsorienteret planlaeliggning med en hovedopdeling paring benyttelse og beskyttelse Benyttelses-kapitlerne omfatter byudvikling saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg Beskyttelseskapitlerne omfatter beskyttelse i det aringbne land Hermed sigter Oversigten paring at kommunale planlaeligggere orienterer sig om de statslige interesser samlet under emnerne for de omraringder der oslashnskes opdateret og ikke under flere forskellige emner

Efter foslashrste kommuneplanrunde i 2009 er det forventningen at kommunerne som planlaeliggningsmyndighed har et godt overblik over planloven og planlovskataloget planlovens sect 11a saring der ikke er behov for at foslashlge opbygningen i planlovens sect 11a stringent

AEligndringen af opbygningen af Oversigten har betydet at flere emner er blevet til selvstaeligndige afsnit som vindmoslashller havne mv der foslashr stod under tekniske anlaeligg Andre emner er blevet til rsquonyersquo afsnit som bygge- og beskyttelseslinjer og byggeri i landsbyer og det aringbne land Her er der tale om emner der foslashr var behandlet under andre emner eller var spredt imellem flere kapitler i den gamle rsquoOversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo Saringdanne redaktionelle aeligndringer betyder ikke en skaeligrpelse eller lempelse af kravene

Regeringen er paring vej med flere stoslashrre politiske initiativer som vil kunne faring betydning for kommuneplan-laeliggningen 2013 naringr de er implementeret i lovgivning og handlingsplaner Disse initiativer beskrives kort i kapitel 2 ndash Kommende statslige initiativer Men indtil de er udmoslashntet i konkrete love eller handlingsplaner er de ikke krav til kommunernes planlaeliggning

Oversigten bestaringr af et katalog over rsquostatslige maringlrsquo og rsquokrav til den kommunale planlaeliggningrsquo Oversigten indeholder ikke nye statslige maringl og krav Alle de naeligvnte statslige maringl vil kunne findes i eksisterende love planer programmer handlingsplaner mv og alle krav vil kunne findes i eksisterende lovgivning landsplan-direktiver mv Kravene saeligtter tilsammen rammerne for det kommunale ansvarsomraringde i planlaeliggningen

Hvert kapitel indledes med en kort indledning til emnet hvor der ses paring sammenhaelignge mellem de enkelte afsnit Hvert afsnit under kapitlerne opbygges med

1 Statslige maringl De statslige maringl er ofte langsigtede og det forventes at kommunerne planlaeliggger for at realisere maringlene

2 Krav til den kommunale planlaeliggningKravene er formuleret efter de love og aftaler hvor der er en vaeligsentlig overordnet interesse hvorfor kravene skal efterleves Under kravene er en uddybende forklaring om hvad formaringlet er og hvordan kravet forventes administreret 3 Henvisning til information fra andre kilderHer kan der vaeligre links til relevante udgivelser websites afgoslashrelser mv

I Oversigten 2013 er rsquoKrav til den kommunale planlaeliggningrsquo blevet kortere og mere praeligcist formuleret Kun rsquoskalrsquo krav er medtaget dvs krav der er forbundet med statslige interesser Derudover kan planloven indeholde krav som ikke er af statslig interesse og dermed ikke i sig selv kan give anledning til statslig indsigelse

Nogle krav er suppleret med en uddybning af formaringlet med kravet en rsquoforklarende tekstrsquo og en omtale af hvordan kravet fortolkes og administreres Til kravene hoslashrer henvisninger saringledes at lovhjemlen fremgaringr

De statslige krav til kommuneplanlaeliggningen kan groft kategoriseres i tre overordnede rsquotyperrsquo

Den foslashrste type krav ndash og det er hovedparten ndash er krav til kommuneplanlaeliggningen der stilles direkte i lovgivningen Hertil hoslashrer ogsaring krav i statslige handlingsplaner og programmer feks krav der foslashlger af anlaeliggslove vedtaget af Folketinget vandmiljoslashplaner o lign af aftaler indgaringet af regeringen aftale om anlaeliggsinvesteringer paring vej- og baneomraringdet o lign eller direkte af internationale naturbeskyttelses-forpligtelser mv

KA

PITEL 2

13

Den anden type krav i Oversigten afspejler at visse udpegninger og reservationer som er foretaget af amterne i regionplanerne med hjemmel i planloven oslashnskes fastholdt hvis de fortsat er aktuelle og realistiske Som eksempler kan naeligvnes regionplanlagte arealreservationer til infrastrukturelle anlaeligg som transmissionsledninger veje jernbaner transportcentre mv en arealreservation for en losseplads fastholdelse af beskyttelsen af saeligrligt vaeligrdifulde naturtyper fastholdelse af resultaterne af mange aringrs amtsligt arbejde med at kortlaeliggge kulturmiljoslasher o lign

Der er en overordnet samfundsmaeligssig ndash og ofte ogsaring samfundsoslashkonomisk interesse ndash i at fastholde disse arealreservationer og beskyttelsesniveauet Desuden er der en overordnet interesse i at udviklingen paring natur- og miljoslashbeskyttelsesomraringdet og andre bevaringsvaeligrdier fastholdes og videreudvikles af kommunerne i kommuneplanlaeliggningen

Den tredje type krav afspejler generelle planprincipper som amterne har skullet laeliggge til grund for deres planlaeliggning og som viderefoslashres som grundlag for kommuneplanerne Der er tale om overordnede plan-principper som er udviklet gennem mange aringrs praksis - bla med udgangspunkt i planlovens formaringls-bestemmelser samt lovbemaeligrkninger - og som staten har lagt til grund ved behandlingen af amternes regionplanforslag Principperne har ogsaring vaeligret meldt ud i de hidtidige udmeldinger om statslige interesser i regionplanlaeliggningen Et eksempel paring et generelt planprincip er at der skal vaeligre en klar graelignse mellem by og land Et andet eksempel er at fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder skal overvejes inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder

De krav der er listet i Oversigten bidrager til at fastlaeliggge de statslige interesser Ovenstaringende tre typer krav vaeliggtes lige Der er for alle kravene et raringderum for hvordan de efterleves lokalt Der er fleksibilitet i hvordan kravene afvejes og udmoslashntes i forhold til hinanden i lokalsamfundet1

De fleste krav henviser til LBEK nr 937 af 240909 om lov om planlaeliggning eller bemaeligrkningerne til lov-forslag L93 2004-05 jf Lov nr 571 af 240605 men citeres for nemhedens skyld som hhv rsquoPlanlovenrsquo og rsquoBemaeligrkninger til 571rsquo Ligeledes gaeliglder for Forslag til lov om aeligndring af lov om planlaeliggning og lov om naturbeskyttelse L191 af 9394 citeres rsquobemaeligrkninger til L191rsquo 1Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo s 28 Miljoslashministeriet 2006

KA

PITEL 3

14

30 Byudvikling

Byernes planlaeliggning er en kommunal opgave Der er imidlertid en raeligkke statslige interesser som kommunerne med deres planlaeliggning for byudviklingen skal vaeligre opmaeligrksomme paring Byerne aeligndrer sig hele tiden og den globale konkurrence stiller fornyede krav til byerne Derfor maring byerne have mulighed for at aeligndre deres fysiske form arealanvendelse og udstraeligkning Det skal blot ske under hensyn til de statslige interesser der ofte vil repraeligsentere andre og tilsvarende vigtige maringlsaeligtninger Byernes udvikling er af afgoslashrende betydning for landets udvikling saeligrligt naringr udviklingen ses over en lang tidshorisont og naringr udviklingen ses paring tvaeligrs af landet AEligndringer i arealanvendelsen i kommunerne er oftest irreversibel Er der en gang bygget boliger erhverv eller andre anvendelser paring et areal saring viser erfaringen at det ikke aeligndrer sig i mange aringr og kun i meget sjaeligldne tilfaeliglde bliver foslashrt tilbage til dets oprindelige anvendelse Alle beslutninger om byudvikling boslashr derfor foretages paring et velafvejet beslutningsgrundlag hvor alle interesser inddrages i overvejelserne herunder ikke mindst de statslige interesser

De statslige interesser i kommunernes planer for byudvikling kan vaeligre meget forskellige En del af interesserne handler om beskyttelse af eksisterende kvaliteter i form af de aringbne landskaber saeligrlige naturomraringder omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og omraringder med en rekreativ vaeligrdi Det gaeliglder eksempelvis kysterne og de saeligrlige Natura 2000-omraringder Ogsaring drikkevandet udgoslashr en statslig interesse hvorfor omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser ogsaring indgaringr i dette kapitel om byudvikling

KA

PITEL 3

15

31

I andre tilfaeliglde handler de statslige interesser om en effektiv udnyttelse af statslig infrastruktur om at undgaring forhindringer for statslige anlaeligg eller om at sikre fortsat mulighed for at drive statslig virksomhed Det er saringledes en statslig interesse at sikre en hensigtsmaeligssig koordinering af byudviklingen med udbygning af infrastrukturen Der gaeliglder saringledes krav om at arealer ved motorveje primaeligrt skal reserveres til transport-tung virksomhed Et andet eksempel er Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner hvor der fortsat skal kunne gennemfoslashres stoslashjende aktiviteter uden problemer med stoslashjramte boliger i nabolaget

Faeliglles for disse krav gaeliglder at der er tale om en interesse som staten varetager for at sikre en sammenhaeligng paring tvaeligrs af kommuner og for beslutninger der har betydning over en lang tidshorisont Med statens krav formuleres saringledes en ramme for kommunernes planlaeliggning indenfor hvilken kommunerne kan planlaeliggge byudviklingen

Afsnittet vedr omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst beskriver maringl og krav til hvordan kommunerne varetager hensynet til omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og til indvindingsoplande til almene vandvaeligrker i tiden frem til at de statslige vandplaner traeligder i kraft Naturstyrelsen vil paring sin hjemme-side offentliggoslashre og orientere om naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft og dermed eventuelt erstatter maringl og krav i dette afsnit

Indtil de statslige vandplaner traeligder i kraft vil det vaeligre regionplanernes retningslinjer der danner grundlag for administrationen af udlaeligg i omraringder omfattet af OSD Regionplanretningslinjerne har status som et landsplandirektiv Naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft overtager de reguleringen af planlaeliggningen inden for OSD og regionplanretningslinjerne ophaeligves efter lov om miljoslashmaringl mv

Der er i kommuneplanlaeliggningen mulighed for udlaeligg af arealer til bymaeligssige formaringl i omraringder omfattet af OSD Disse omraringder anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der skal redegoslashres for de konkrete saeligrlige planlaeliggningsmaeligssige hensyn eller naturmaeligssige og geologiske forhold

Frem til vandplanernes ikrafttraeligden vil udgangspunktet for planlaeliggning i OSD herunder for byudvikling vaeligre de eksisterende regionplanretningslinjer Det betyder at der skal findes arealer hvorparing der kan ske byudvikling Naturstyrelsen vil vejlede kommunerne for planlaeliggning af udlaeligg til byudvikling i OSD omraringder Paring styrelsens hjemmeside vil der blive offentliggjort beskrivelser af konkrete cases og dokumentation om de grundvandsforhold der skal indgaring i planlaeliggningen

Naringr vandplanerne er vedtaget maring planredskaberne indgaring paring rette tid i en helhedsvurdering Vandplanerne udarbejdes med henblik paring at tage vare paring hele vandkredsloslashbet Kommunerne skal udarbejde vandhandle-planer for den konkrete gennemfoslashrelse af vandplanerne Kommuneplaner og lokalplaner maring ikke vaeligre i strid med vandplaner ogeller handlingsplaner

Byvaeligkst og arealanvendelse i byzone

STATSLIGE maringL

Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer og det er et maringl at planlaeliggningen skaber og bevarer levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger erhverv handel service mv Det er et maringl at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder

Det er et maringl at kommunerne gennem deres planlaeliggning etablerer baeligredygtige bystrukturer i relation til detailhandel trafik erhvervs- og boliglokalisering Planlaeliggningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljoslashbelastningen Det er et maringl at boliger arbejdspladser institutioner og andre rejsemaringl placeres saringdan at behovet for transport reduceres og saringledes at der sikres en sammenhaeligng mellem kommunernes planlaeliggning og investeringer i infrastruktur Det er bla et maringl at fremtidens byvaeligkst og trafikskabende funktioner placeres saring det tilskynder til brug af kollektiv trafik

Det er et maringl at der skal vaeligre forskel paring land og by og at der er en klar graelignse mellem by og land Spredt bebyggelse i det aringbne land skal undgarings

Det er saringledes ogsaring et maringl at udlaeligg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det aringbne land begraelignses og at saringdanne arealer primaeligrt reserveres til transporttunge virksomheder Hvis byerne udvikler sig langs motorvejen ud i det aringbne land forsvinder aringbne landskaber og groslashnne kiler

KA

PITEL 3

16

Det er et maringl at der fortsat er aringbne og sammenhaeligngende landskaber mellem byerne Byarealer der er nabo til overordnede veje anlagt i aringbent land typisk motor- og motortrafikveje skal desuden planlaeliggges og udformes under hensyn til byens samspil med vejanlaeliggget herunder visuelle forhold

Der skal fortsat satses paring byomdannelse herunder anvendelse af de nye muligheder for at udlaeliggge byomdannelsesomraringder og omdanne udtjente erhvervsomraringder til blandede byomraringder med boliger erhverv institutioner centerfunktioner og rekreative arealer Maringlet er at en vaeligsentlig del af nybyggeriet sker paring tidligere byarealer og at behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres Samtidigt er det hensigten at byomdannelsen er med til at revitalisere den eksisterende by

Byomdannelsen af havnearealer til andre formaringl herunder boliger skal ogsaring tage hensyn til behovet for at sikre en balance i forhold til udviklingen af havnearealer til havne- og transportrelaterede formaringl Der skal paring nationalt niveau vaeligre tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport Det er et maringl at planlaeliggningen sikrer havnekapacitet til fiskerierhvervets behov og ikke hindrer udviklingsmuligheder for trafikforbindelser og haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser

Der er behov for at supplere vores relativt aringbne byer med taeligttere bydele Derfor er det et maringl at byggeri skal planlaeliggges paring en maringde der baringde oslashkonomiserer med inddragelse af aringbent land og paring samme tid tager hensyn til groslashnne kiler og respekterer graelignsen mellem land og by

Det er et maringl at beslutninger om byvaeligkst foretages paring basis af en helhedsvurdering der bla inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder vandindvindingsomraringder natur og landskab og den regionale udvikling Det er ligeledes et maringl at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer dimensioner udpegede kulturmiljoslasher og bevaringsvaeligrdige bygninger og anlaeligg som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet

Det er et maringl at kommuneplanerne bidrager til en udvikling der kommer hele Danmark til gode og sikrer balance mellem lokale interesser og nationale hensyn Udviklingen i yderomraringderne er paringvirket af den generelle samfundsmaeligssige og oslashkonomiske aktivitet hvor den oslashkonomiske vaeligkst er stoslashrst omkring de store byer Maringlsaeligtningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosaeligtning vaeligkst og erhvervs-udvikling skal foslashlges op i kommunernes planlaeliggning ved bla at understoslashtte mulighederne for begraelignset byggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet

Det er et maringl at friholde de aringbne kyster for ny bebyggelse og anlaeligg og indpasse noslashdvendig og velbegrundet bebyggelse og anlaeligg de steder hvor kysten paringvirkes mindst muligt Ny bebyggelse og nye anlaeligg i eksisterende byzone der allerede er bebygget eller udlagt til bebyggelse skal indpasses i saringvel den bymaeligssige som den kystlandskabelige helhed

Det er et maringl at ny byzone i til boligformaringl i kystnaeligre byer skal udlaeliggges til helaringrsbeboelse og at boliger i byzone anvendes til helaringrsboliger for at skabe grundlag for fortsat liv i byerne aringret rundt

Det er et maringl at adgangen til og langs kysten de rekreative vaeligrdier og de groslashnne kiler fastholdes og forbedres

Det er et maringl at de groslashnne kiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre rekreative interesser oplevelsen af forskellen mellem by og land og byens placering i landskabet

Det er et maringl i forbindelse med nedlaeligggelse af kaserner og oslashvelsespladser hvor ejendomme bliver frigjort til afhaeligndelse at den kommunale planlaeliggning muliggoslashr aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger og anlaeligg til erhvervs- eller boligformaringl saring de samfundsmaeligssige investeringer nyttiggoslashres

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

311 Kommuneplanen skal afgraelignse nye arealer til byzone og denne afgraeligsning skal ske ud fra en helhedsvurdering Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1

Udlaeligg af nye byudviklingsomraringder og aeligndringer af dem skal baseres paring en afvejning af interesserne Paring den ene side skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig byudvikling virksomheder med saeligrlige beliggen-hedskrav fordelingen af byvaeligksten mellem kommunens byer og paring den anden side skal der tages hensyn til de overordnede interesser i det aringbne land herunder rekreative interesser kvalitet i landskabet vandind-vindings- og raringstofinteresserne samt produktions- og strukturforhold mv i jordbrugserhvervet De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort

KA

PITEL 3

17

Udviklingen af bymoslashnstret skal basere sig paring strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling fremtidige samarbejdsmuligheder og netvaeligrksdannelse mellem byer herunder sposlashrgsmaringlet om hvordan yderomraringderne knyttes til den oslashvrige region Ved et revideret bymoslashnster maring det fremgaring af redegoslashrelsen hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kommuneplanens rummelighed til boliger erhverv mv Vurderinger om byvaeligkst skal i oslashvrigt foretages paring baggrund af en raeligkke af de krav som kan findes i kapitel 3-8

312 Der skal vaeligre klare graelignser for byerne og byvaeligkst skal ske indefra og udad saring der sikres forskel mellem by og land og ny spredt bebyggelse i det aringbne land undgarings Bemaeligrk-ninger til L571 sect 11a stk 1 og planprincip paring baggrund af By- og Landzoneloven 11 1970

Klare graelignser for byerne og forskel mellem by og land skal vaeligre med til at der skabes og bevares vaeligrdifulde bebyggelser bymiljoslasher og landskaber Egentlig byvaeligkst ndash baringde erhvervs- og boligbyggeri ndash skal placeres i byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning til eksisterende byer eller bysamfund Se i oslashvrigt afsnit 73 om byggeri i landsbyer og det aringbne land Udlaeligg af byudviklingsomraringder til erhvervsomraringder langs motorveje eller langs andre overordnede veje i det aringbne land loslashsrevet fra de eksisterende byer er ikke i overensstemmelse med oslashnsket om en klar graelignse mellem by og land Se ogsaring nedenfor under krav 313

Landskabskiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land af byens placering i landskabet samt paring at skabe attraktive rammer for rekreation

313 Udlaeligg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begraelignses og udlaeligg reserveres primaeligrt til transporttunge virksomheder Landsplanredegoslashrelse 2006 og planprincip

Udlaeligg ved motorvejen skal fastholdes til transporttungt erhverv Kommunerne skal i deres planlaeliggning respektere de naturhensyn og de offentlige investeringer i at placere motorvejene mest hensynsfuldt i landskabet

Ved transporttunge virksomheder forstarings virksomheder der genererer tung lastbiltrafik Trafik med tunge lastbiler boslashr undgarings i den centrale del af byomraringderne og erhvervsvirksomheder der har saeligrlig voldsom til- og frakoslashrsel med tunge lastbiler boslashr placeres i udkanten af byen og i naeligrheden af de stoslashrre veje med videre vejforbindelse til motorveje via disses til- og frakoslashrsler

314 Arealudlaeligg til byvaeligkst skal svare til stoslashrrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode paring 12 aringr Planlovens sect 11 og bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Arealudlaeligg til nye byomraringder skal fastsaeligttes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug i planperioden til byformaringl og byvaeligkstens fordeling mellem kommunens byer Behovet for arealer til byvaeligkst skal ses i lyset af at nybyggeriet mange steder foregaringr paring arealer der allerede er inddraget til byvaeligkst og ved omdannelse af eksisterende byarealer feks tidligere industri- og havnearealerSe i oslashvrigt krav 712

Hvis der er behov for at reducere en stor rummelighed skal arealer der er vanskelige at forsyne med kollektiv trafik revurderes med henblik paring om de boslashr udtages af rammerne for byvaeligkst

Kommuneplanens hovedstruktur kan indeholde overvejelser om byvaeligkst der raeligkker ud over planperioden paring 12 aringr Overvejelserne kan feks fremgaring af en perspektivdel der ogsaring kan fremgaring af kommuneplanens kortbilag For perspektivarealer maring der ikke fastlaeliggges rammer da de garingr ud over planlaeliggningsperioden for kommuneplanen

Udpegning af perspektivarealer skal vaeligre i overensstemmelse med overordnede statslige interesser paring lige fod med almindelige udlaeligg

315 Kommunerne skal vurdere mulighederne for at inddrage tidligere erhvervs- og havnearealer til andre byformaringl Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 sect 11d

Bestemmelserne i planloven giver kommunerne mulighed for at kommunen kan udlaeliggge saeligrlige byomdannelses-omraringder i kommuneplanen i de situationer hvor tidligere miljoslashbelastende aktiviteter er nedbragt eller er under afvikling og inden for en overgangsperiode er bragt til ophoslashr Her kan anvendelsen af bebyggelse og bebyggede arealer til erhvervsformaringl havneformaringl eller lignende aktiviteter aeligndres til boliger institutioner centre rekreative formaringl eller erhverv der er forenelige med anvendelse af naeligrliggende arealer til boligformaringl

KA

PITEL 3

18

Der er ikke lagt op til at byomdannelsen skal presse velfungerende virksomheder eller havnefunktioner ud af byen saring derfor understreges det at beroslashrte virksomheder og havnefunktioner inddrages i planer om byomdannelse paring det tidligst mulige tidspunkt Se i oslashvrigt afsnit 56 om havne og havneanlaeligg

316 Kommunerne skal inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder overveje en fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder saring de fortsat kan udnyttes til erhverv og ekstensivt udnyttede erhvervsarealer boslashr soslashges udnyttet bedre Planlovens sectsect 11 og 11a stk 1 nr 2

Forud for udlaeligg af nye byudviklingsomraringder skal det vurderes om eksisterende aeligldre erhvervsomraringder kan byfornyes eller om ekstensivt udnyttede erhvervsarealer kan udnyttes bedre Behovet for erhvervsarealer skal ses i lyset af at mange nye erhvervsvirksomheder kan integreres med andre byfunktioner og ikke behoslashver at ligge i deciderede erhvervsomraringder

317 Der skal laeliggges vaeliggt paring en hensigtsmaeligssig udnyttelse af investeringer i feks trafik- og serviceforsyning Planlovens sect 1 og sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Ved planlaeliggning for nye udlaeligg til byudvikling skal der i planlaeliggningen tages udgangspunkt i en helheds-vurdering hvor afholdte eller planlagte investeringer i feks trafik- og serviceforsyning fra kommunen eller anden myndighed indgaringr Investeringer som foslashlge af Aftale om en groslashn transportpolitik skal som eksempel indgaring i helhedsvurderingen hvor det er relevant Se kapitel 2

318 Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsomraringder skal ledsages af retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg saring der ogsaring er planlagt for den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 og 4 sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Naringr kommunerne planlaeliggger for nye byomraringder skal den fremtidige vejbetjening og beliggenheden af trafik-anlaeligg fremgaring Formaringlet er at den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet bliver synlig og faringr sammenhaeligng til infrastrukturen og offentlig betjening

319 Arealudlaeligg med god vejadgang ved motorveje og andre overordnede vejanlaeligg hvor kollektiv trafikbetjening ikke er mulig eller hensigtsmaeligssig skal i kommuneplanens ramme-del primaeligrt forbeholdes aktiviteter der er afhaeligngige af store og tunge transporter Planprincip

Ved lokalisering af virksomheder med stort behov for godstransport skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig vejbetjening Kommuneplanens rammedel skal reservere disse arealer til saeligrligt transportkraeligvende virksomheder

3110 Udlaeligg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Den statslige interesse knytter sig saeligrligt til stoslashjende aktiviteter og fremtidige stoslashjkonsekvenszoner i forbindelse med statslige anlaeligg og anlaeligg af national betydning Det kan feks vaeligre lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvars-ministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner skydebaner samt erhvervshavne Den statslige interesse omfatter ligeledes planlagte udvidelser af de stoslashjende aktiviteter eller planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlaeliggningen skal medvirke til at undgaring fremtidige konflikter i forbindelse med stoslashj som er beregnet i forbindelse med anlaeliggslove eller VVM-vurderinger foretaget af Naturstyrelsen og som fremgaringr af en VVM -redegoslashrelse hvor der typisk er udarbejdet stoslashjkonsekvenszoner

3111 Der maring ikke etableres luftfartshindringer feks bygninger master eller bevoksning over 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

3112 I kystnaeligrhedszonen kan der udlaeliggges noslashdvendige nye byudviklingsarealer paring bag-grund af en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse og lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Bemaeligrkninger til L 191

Formaringlet er at beskytte kysterne ved generelt at begraelignse udlaeligg af arealer til byformaringl paring baggrund af godtgjorte behov Inddragelse af ny byzone til boligomraringder i kystnaeligr byzone forudsaeligttes udlagt til helaringrsbeboelse Anvendelsen af boliger i byzone til helaringrsboliger sikres ved lokalplaner

Byudviklingen skal som hovedregel drejes vaeligk fra kysten for at sikre saring lange aringbne straeligkninger som muligt Hovedprincippet kan fraviges i ganske saeligrlige tilfaeliglde hvor hensynet til kystlandskabets topografi eller tilgraelignsende naturomraringder klart kan begrunde det Se endvidere afsnit 88

KA

PITEL 3

19

32

Paring oslasher halvoslasher og lign der er helt omfattet af kystnaeligrhedszonen kan der fortsat inddrages arealer til noslashdvendig byudvikling Byudviklingen skal paring linje med anden byudvikling i kystnaeligrhedszonen indpasses i kystlandskabet og primaeligrt lokaliseres bag eksisterende bebyggelse

3113 I kystnaeligrhedszonen kan der kun i ganske saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land som forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 2

Formaringlet er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystomraringderne saring de dynamiske processer mellem land og hav kan forloslashbe uhindret og saring vaeligsentlige hensyn til saringrbar flora og fauna respekteres Se endvidere afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Vaeligr ogsaring opmaeligrksom paring Vejledning om kommuneplanlaeliggning (VEJ 9756 af 150508) se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerVejledninger

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Regler og vejledninger mv vedr stoslashj se afsnit 35

For at reducere luftforureningen i stoslashrre byer er der vedtaget en lov med aeligndringer til miljoslashbeskyttelsesloven (se BEK nr 653 neden for) der giver de kommuner i Danmark som allerede har indfoslashrt en miljoslashzone mulig-hed for at skaeligrpe reglerne hvis der er overskridelser af graelignsevaeligrdierne for luftforurening Andre kommuner vil fremover faring mulighed for at indfoslashre miljoslashzoner til at beskytte borgerne mod partikelforurening fra trafikken

BEK nr 653 af 150610 om aeligndring af lov om miljoslashbeskyttelse

Omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst

STATSLIGE maringL

Der er bred politisk enighed om at den danske drikkevandsforsyning skal baseres paring uforurenet grundvand som kun kraeligver en simpel behandling Grundvandsdannelsen sker over aringrtier saring hvis grundvandet foslashrst er blevet forurenet kan det tage lang tid inden grundvandet atter er rent Derfor er forebyggelse og indsats ved kilden afgoslashrende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden I Danmark er det desuden muligt at fjerne eksisterende grundvandstrusler Den generelle beskyttelse af grundvandsressourcerne skal sikre grundvandskvaliteten i alle drikkevandsforekomster

Den danske model lever op til EUrsquos vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv som siger at drikkevandsfore-komsterne skal beskyttes mod forringelse og kemisk forurening saring man reducerer behovet for rensning og overholder kravene i drikkevandsdirektivet inden vandet anvendes til vandforsyning til menneskelig brug

De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som rsquoomraringder med saeligrlige drikke-vandsinteresserrsquo (OSD) som skal daeligkke det nuvaeligrende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet I disse omraringder skal der goslashres en maringlrettet ekstra indsats for at beskytte grundvandet som giver mulighed for at forebygge forurening og at fjerne allerede eksisterende forurening Det er et maringl at drikkevandsfore-komsterne beskyttes for ikke at forringe tilstanden og med henblik paring at nedbringe behovet for at rense vandet Endvidere boslashr tilstanden forbedres ved at planlaeliggge for at fjerne eksisterende forurening feks forurenede grunde

OSD er kerneomraringderne i den maringlrettede grundvandsbeskyttelse Det medfoslashrer at saringdanne omraringder betragtes som strategiske indvindingsomraringder og at kommunerne i deres fysiske planlaeliggning skal tage hensyn til grundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene vandvaeligrker

KA

PITEL 3

20

OSD og indvindingsoplande til almene vandvaeligrker anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der redegoslashres saeligrligt for hensyn til beskyttelse af grundvand I OSD omraringderne hvor saringrbarheden overfor forurenende stoffer er kortlagt og der er vedtaget en indsatsplan kan planlaeliggningen og den administrative indsats maringlrettes i tillaeligg til den generelle grundvandsbeskyttelse I OSD omraringder hvor saringrbarheden endnu ikke er kortlagt gaeliglder den generelle grundvandsbeskyttelse suppleret med de retningslinjer som fandtes i regionplanerne Retningslinjerne regulerer udlaeligg af arealer til aktiviteter og forurenende virksomhed i OSD og indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor OSD Byudvikling ved udlaeliggning af boligomraringder omfattes af de retningslinjer der tilsiger at risikoen ved udlaeligg i det paringgaeligldende omraringde skal vaeligre kendt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

321 Ved placering af byudviklingsomraringder skal alternative beliggenheder til OSD afvejes viden om den geologiske saringrbarhed indenfor OSD skal inddrages ligesom beliggenhed i forhold til boringsnaeligre beskyttelsesomraringder (BNBO) tillaeliggges stor betydning LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse sect 24

322 Kommunens vurdering af saringrbarhed i forbindelse med planlaeliggning for aktiviteter i OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker skal ske paring grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlaeliggning eller hvad der svarer hertil LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 635 af 070610 om vandforsyning mv sect 13b

Kommuner som oslashnsker at planlaeliggge for byudvikling eller lignende i et OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker hvor grundvandets saringrbarhed endnu ikke er kortlagt maring forvente et dokumentations-niveau svarende til et vidensgrundlag paring niveau med den statslige grundvandskortlaeliggning Niveauet for den statslige grundvandskortlaeliggning fremgaringr af gaeligldende vejledninger samt administrationsgrundlaget som findes paring Naturstyrelsens hjemmeside (se under yderligere information) Alternativet for kommunen er at vente til den statslige kortlaeliggning af saringrbarheden i OSD er gennemfoslashrt senest 2015

323 Ved planlaeliggning for placering og indretning af anlaeligg der kan indebaeligre en risiko for forurening af grundvandet

bullIndenforalleredekommune-oglokalplanlagteerhvervsarealerbullVedudlaeliggningafnyearealertilovennaeligvnteaktiviteterogvirksomhederbullTildeponeringafforurenetjord

skal kommunen paringse at der er taget hensyn til beskyttelse af saringvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i saringdanne omraringder Det gaeliglder ogsaring indenfor indvindingsoplande til almene vandvaeligrker LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse kap 3 sect 19 og kap 5

324 Regionplanernes retningslinjer for beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten af vandloslashb soslasher og kystvande har virkning som landsplandirektiv Bemaeligrkninger til L571 afsnit 25 28 jf planlovens sect 3 stk 1

Regionplanens retningslinjer falder bort ved ikrafttraeligden af en vandplan efter lov om miljoslashmaringl mv

yDERLIGERE INFORmATION

For information om OSD og regional status for grundlagskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandregional_status

For information om status for arbejdet med vandplaner se wwwnaturstyrelsendkVANDETVandplaner

Administrationsgrundlag for Miljoslashministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandGrundvandskortlaegning

KA

PITEL 3

21

33Detailhandel

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen ogsaring i mindre bysamfund stationsbyer og mellemstore byer Det forudsaeligtter en definition af byernes rolle i det kommunale bymoslashnster

De eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre og planlaeliggningen skal fremme et varieret butiksudbud i baringde mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de stoslashrre byer

Det er et maringl at transportafstande til butikker begraelignses saring afhaeligngighed af bil ved indkoslashb mindskes Desuden skal arealer til butiksformaringl have god tilgaeligngelighed for alle trafikarter herunder isaeligr den garingende cyklende og kollektive trafik

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

331 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandels-struktur herunder afgraelignsningen af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsomraringder samt fastsaeligttelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte omraringder jf sectsect 5 i-5 r De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort Planlovens sect 11a stk 1 nr 3

332 Kommuneplanen skal indeholde rammer for indholdet af lokalplaner der for hvert rammeomraringde hvor der kan etableres butikker angiver det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformaringl for maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og placeringen af store udvalgsvarebutikker paring mere end 2000 m2 bruttoetageareal Planlovens sect 11b stk 1 nr 7

333 Kommuneplanens redegoslashrelse for den del af planen der indeholder rammer for detailhandel skal indeholde en vurdering af de eksisterende forhold en vurdering af udbygningsbehovet og en vurdering af konsekvenserne af den konkrete placering afgraelignsning og udbygningsramme Planlovens sect 11e stk 4-5 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Kommunerne skal i kommuneplanen sikre en planlaeliggning der understoslashtter formaringlet med planlovens detailhandelsbestemmelser Kommuneplanen skal derfor indeholde retningslinjer og rammer for detailhandels-planlaeliggningen der sikrer en detailhandelsstruktur i overensstemmelse med detailhandelsbestemmelsernes formaringl De ret praeligcise redegoslashrelseskrav til den del af kommuneplanen der indeholder rammer for detailhandel skal sikre et tilstraeligkkeligt grundlag til at kommunen kan fastlaeliggge rammer der understoslashtter formaringlet

Kommuneplanen skal redegoslashre for planens forudsaeligtninger Der skal ogsaring redegoslashres for kommuneplanens sammenhaeligng med kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Da detailhandelsstrukturen har stor betydning paring tvaeligrs af kommunegraelignsen skal redegoslashrelsen indeholde en vurdering af sammenhaeligngen med detailhandelsplanlaeliggningen i nabokommunerne

334 Arealer til butiksformaringl skal som hovedregel udlaeliggges i den centrale del af en by eller en bydel - bymidten eller et bydelscenter Planlovens sect 5m stk 1

Kommunerne skal i planlaeliggningen sikre at arealer til butiksformaringl udlaeliggges i den centrale del af en by (bymidten) eller bydel (bydelscenter) Kravet om en central placering i bydelen bevirker at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden da de i givet fald vil betjene det samme opland

335 Det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl i bydelscentre og lokalcentre maring ikke overstige de i sect 5 p stk1 og 2 beskrevne krav Planlovens sect 5p stk 1 og 2

En bydel maring have en vis stoslashrrelse foslashr der kan udpeges et egentligt centrum for bydelen og derfor kan der kun i de stoslashrre byer over 20000 indbyggere udpeges bydelscentre I byer mellem 20000 og 40000 indbyggere kan der alene planlaeliggges for bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring op til

KA

PITEL 3

22

5000 m2 I byer med mere end 40000 indbyggere fastsaeligtter kommunalbestyrelsen stoslashrrelsen paring det enkelte bydelscenter Der skal vaeligre et passende forhold mellem et bydelscenters stoslashrrelse og indbyggertallet (behovet) i den bydel som centret betjener Derudover maring et bydelscenter ikke planlaeliggges med en stoslashrrelse saring det reelt udgoslashr en konkurrent til bymidten Ud over bymidter og bydelscentre kan der udlaeliggges lokalcentre med et bruttoetageareal til butiksformaringl paring op til 3000 m2

336 AEligndringer i afgraelignsningen af bymidter og bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring mere end 5000 m2 kan kun ske paring baggrund af den statistiske metodePlanlovens sect 5m stk 2 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Den statistiske metode er beskrevet i bekendtgoslashrelse om afgraelignsnings af bymidter og bydelscentre Fastlaeligggelse og aeligndringer af bymidter og bydelscentre skal ske paring baggrund af metoden beskrevet i bekendtgoslashrelsens bilag 1

337 Der kan ikke udlaeliggges nye aflastningsomraringder og eksisterende aflastningsomraringder kan hverken udvides geografisk eller med yderligere bruttoetageareal til butiksformaringl Undtaget herfra er i saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggning for stoslashrre udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i aflastningsomraringderne i Odense Aalborg og Esbjerg I Aringrhus og hovedstadsomraringdet kan der planlaeliggges for aflastningsomraringder i overensstemmelse med landsplandirektiverne herforPlanlovens sectsect 5m stk 14 og 5 sect 5q stk 2 og 5p stk 4

338 Uden for bymidten og bydelscentre kan der udlaeliggges arealer til butikker der alene forhandler biler lystbaringde campingvogne planter havebrugsvarer toslashmmer byggematerialer grus sten- og betonvarer samt moslashbler (saeligrlig pladskraeligvende varer) jf dog sect 11e stk 7 I butikker der forhandler toslashmmer og byggematerialer jf stk 1 nr 3 kan der etableres et saeligrligt afsnit med varer der ikke er saeligrlig pladskraeligvende men som anvendes i forbindelse med toslashmmer og byggematerialer Planlovens sect 5n stk 1 nr 1 og 3

Omraringder for butikker der alene forhandler saeligrlig pladskraeligvende varegrupper skal vaeligre selvstaeligndigt afgraelignset i kommuneplanen jf sect 11a i planloven og omraringderne kan ikke vaeligre sammenfaldende med omraringderne udpeget til bymidte bydelscenter lokalcenter eller aflastningsomraringde

339 Der kan ikke fastsaeligttes butiksstoslashrrelser der overstiger de i sect 5q fastlagte bruttoetagearealer Planlovens sect 5q

Undtaget fra hovedreglen er lovligt bestaringende butikker der i forbindelse med fornyelse af plangrundlaget kan indskrives i en lokalplan for det givne omraringde Det skal i planen anfoslashres at den paringgaeligldende butik opretholdes som lovligt bestaringende

3310 Den kommunale planlaeliggning for detailhandel i hovedstadsomraringdet skal vaeligre i overensstemmelse med landsplandirektivet om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder herunder bymidter og aflastningsomraringder hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i hovedstadsomraringdet Planlovens sect 5m stk 4

Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet traringdte i kraft den 15 november 2008

yDERLIGERE INFORmATION I efteraringret 2007 har miljoslashministeren udarbejdet en bekendtgoslashrelse for afgraelignsning af bymidter og bydelscentre som kommunerne skal benytte i deres planlaeliggning Bekendtgoslashrelsen er et redskab der identificerer bymidtefunktioner og hvor i byerne bymidtebydelscenterfunktioner reelt ligger Den statistiske metode fremgaringr af bilag 1 til bekendtgoslashrelsen BEK nr 1093 af 110907

Miljoslashministeren har i 2008 udgivet landsplandirektiver et for Aringrhus og et for hovedstadsomraringdet som udpeger omraringder til detailhandel herunder omraringder til udvalgsvarebutikker over 2000 msup2

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet (CIR nr 67 af 311008)Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsomraringder i Aringrhus hvori der kan placeres udvalgsvare-butikker over 2000 msup2 (CIR nr 57 af 171008)

By ndash og Landskabsstyrelsen har i 2010 udgivet Vejledning om detailhandelsplanlaeliggning Se vejledningen wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerBylivDetailhandelDetailhandelsvejledning

KA

PITEL 3

23

34Virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne udpeger tilstraeligkkelige arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse vand- natur- og grundvandsinteresser og hvor et behov for megen godstransport er tilgodeset

Det er et maringl at planlaeliggningen for udpegning af nye arealer baseres paring en kortlaeliggning af behovet paring tvaeligrs af kommunerne og resulterer i at de bedst egnede omraringder bliver udlagt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

341 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder mv hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening maring stilles saeligrlige beliggenhedskrav Planlovens sect 11a stk 1 nr 6

Det er samfundsmaeligssigt vaeligsentligt at kommunerne i deres planlaeliggning sikrer at der er egnede arealer til de typer af virksomheder og anlaeligg der ikke kan placeres i byernes erhvervsomraringder eller som har behov for en saeligrlig beliggenhed uden for byerne

342 Kommuneplanens retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav skal hvile paring en samlet vurdering af udviklingen i kommunen og omfatte en periode paring 12 aringr Planlovens sect 11 sect 11 stk 2 og sect 11f stk 2

Det drejer sig om ganske faring virksomheder inden for en raeligkke brancher med meget forskelligartede krav til beliggenheden Der vil ikke findes egnede arealer eller vaeligre behov for at udpege nye arealer til alle disse virksomhedstyper i alle kommuner Det forventes derfor at kommunerne foretager de individuelle udpegninger ud fra en helhedsvurdering af behovene og af lokaliseringsmuligheder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Kommunerne vurderer behovet for virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og identificerer egnede arealer Arealreservationer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav kan kun udtages paring baggrund af en revurdering af behovet herunder en vurdering af det regionale behov

343 Kommunen skal vurdere egnede arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper Planlovens sect 11 stk 4 og sect 11a stk 1 nr 6

Kommunerne skal paring baggrund af den samlede vurdering af behovet finde de egnede arealer til de kortlagte virksomhedstyper og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper De udlagte arealer skal derfor forbeholdes til disse anlaeliggs- og virksomhedstyper Der skal herunder tages hensyn til vand- og natur-beskyttelsesinteresserne og til beskyttelse af grundvandsressourcen herunder hensynet til eventuelle vedtagne vandplaner Natura-2000 planer og handleplanerne for realisering af disse

344 Planlaeliggning af anvendelsen af omkringliggende omraringder skal ske under hensyntagen til disse virksomheders saeligrlige behov Planlovens sect 11a stk 1 nr 6 og 8

Det er ligeledes vigtigt at planlaeliggning af arealanvendelsen omkring omraringder der er udlagt til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav sker paring baggrund af en vurdering af eventuelle konflikter i forhold til disse virksomheders behov herunder med respekt for afstandskravene og for behovet for megen godstransport Saeligrligt hensyn boslashr tages ved foslashlgende virksomhederbull Virksomhederherunderrisikovirksomhederderkanparingfoslashrenaboomraringderstoregenerskaludlaeliggges langt fra omraringder med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse bull Virksomhederderindebaeligrerrisikoforforureningafgrundvandetboslashrplacereshvorderikkeer grundvandsinteresser bull Affaldsdeponeringerskaludfragrundvandshensynetlokalisereskystnaeligrtumiddelbartudenfor kystnaeligrhedszonen Undtagelsesvis og kun hvis anlaeliggget er noslashdvendigt kan det placeres i kystnaeligrhedszonen Hvor en eventuel nedsivning af stoffer sker kystnaeligrt skal lokaliseringen derudover vurderes i forhold til havomraringdets eventuelle saeligrlige saringrbarhed paring stedet bull Virksomhedermedmegentunggodstransportsamttransportcentreboslashrlokaliseresiomraringdertaeligtopad det overordnede trafiknet saring trafikale gener minimeres og sikkerhedshensynene er tilgodeset

KA

PITEL 3

24

35

345 Risikoen for stoslashrre uheld skal inddrages i planlaeliggningen forud for fastlaeligggelse af bestemmelser for arealanvendelse i kommuneplaner hvis arealet ligger inden for 500 m eller i en laeligngere naeligrmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed BEK nr 1666 af 141206 om kontrol med risikoen for stoslashrre uheld med farlige stoffer og Miljoslashministeriets CIR nr 37 af 200406 om planlaeliggning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed

Det er vigtigt at kommunerne i forbindelse med aeligndringer af kommuneplaner samt ved udarbejdelse af lokalplaner er opmaeligrksomme paring risikoforholdene og sikrer at der ikke sker uhensigtsmaeligssig planlaeliggning af arealanvendelsen omkring risikovirksomheder

Der blev med risikobekendtgoslashrelsen indfoslashrt en forstaeligrket forpligtelse til koordination mellem risiko- og planmyndigheder hvor kommunerne ved tilvejebringelse eller aeligndring af planer der beroslashrer risikovirksom-heder og deres omgivelser skal foretage en forudgaringende hoslashring af risikomyndighederne mens miljoslashmyndig-hedernes vurderinger ved etablering af eller vaeligsentlige aeligndringerudbygninger af risikovirksomheder skal foregaring paring grundlag af en udtalelse indhentet fra planmyndigheden

Enkelte risikoanlaeligg vil i forbindelse med en konkret risikovurdering vise at sikkerhedskravene i forhold til saeligrlige arealanvendelsestyper foslashrst er overholdt i en vis afstand fra virksomhedens skel Disse afstande skal indgaring i plangrundlaget og hvor det er relevant skal vurderingerne foretages for afstande ud over de 500 m der er naeligvnt i cirkulaeligret

346 Der maring ikke etableres anlaeligg der kan tiltraeligkke fugle inden for en afstand af 13 km fra de flyvepladser der er omfattet af BL 3-16 med mindre det er dokumenteret at der ikke vil vaeligre foroslashget risiko for sammenstoslashd mellem fugle og fly som foslashlge heraf Statens Luftfartsvaeligsen ndash bestemmelser om civil luftfart BL 3-16 jf LBK 731 af 210607

Dette kan omfatte rensningsanlaeligg eller affaldsbehandlingsanlaeliggdeponier

yDERLIGERE INFORmATION

Virksomheder der stiller saeligrlige krav til beliggenheden er meget forskelligartede og listen og eksempler fremgaringr af Miljoslashministeriets Haringndbog om Miljoslash og Planlaeliggning Se wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2004handboghtm

Bestemmelser om forholdsregler til nedsaeligttelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartoslashjer og fuglepattedyr paring flyvepladser kan findes paring wwwslvdkDokumenterdswebGetDocument-1173_16pdf

Vejledning - rsquoVejledning til flyvepladser vedr anlaeligg med risiko for tiltraeligkning af fugle naeligr flyvepladserrsquo kan findes paring wwwslvdkindexphpoption=com_contentamptask=viewampid=721ampItemid=57

Stoslashjbelastede arealer og begraelignsning af stoslashj

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne i deres planlaeliggning medvirker til at forebygge konflikter mellem stoslashjende og stoslashjfoslashlsomme aktiviteter og arealanvendelser og at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashj ved etablering af afskaeligrmningsforanstaltninger

Paring den ene side skal det sikres at trafikstoslashj og stoslashj fra virksomheder mv begraelignses til et niveau som sikrer at ingen udsaeligttes for vaeligsentlige negative sundhedsparingvirkninger Paring den anden side er det et maringl at de stoslashjende virksomheders behov for egnede arealer skal tilgodeses og det er en maringlsaeligtning at der findes egnede placeringer der imoslashdekommer et voksende behov for stoslashjende fritidsaktiviteter

KA

PITEL 3

25

Det er et maringl at der sikres mulighed for etablering og udvidelser af stoslashrre infrastrukturelle anlaeligg som motor- og motortrafikveje transportcentre jernbaner havne og flyvepladser Forsvarsministeriets behov for oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner med staeligrkt stoslashjende aktiviteter skal tilgodeses

Det er et maringl at kommunerne udarbejder stoslashjhandlingsplaner Det er et maringl at der skal sikres stilleomraringder i det aringbne land hvor det er muligt at opleve naturens stilhed Mange stoslashrre kommuner skal udarbejde lokale stoslashjhandlingsplaner hvor de kan udpege stilleomraringder feks parker og groslashnne omraringder i byerne

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

351 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashjgener Udlaeligg af stoslashjbelastede omraringder til boliger rekreative formaringl eller andre stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser forudsaeligtter at der samtidigt planlaeliggges for afskaeligrmnings-foranstaltninger mv der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener Planlovens sect 11a stk 1 nr 8 og sect 15a og BEK 717 af 150610 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner sect 25 og 26

Reglen betyder at de fremtidige beboere sikres mod stoslashjulemper samtidig med at de eksisterende lovligt etablerede stoslashjende virksomheder samt forsvarets oslashvelsesanlaeligg stoslashjende fritidsanlaeligg mv ikke udsaeligttes for krav om oslashget stoslashjbekaeligmpelse Et omraringde betragtes som stoslashjbelastet naringr stoslashjniveauet af den aktuelle type stoslashj er hoslashjere end Miljoslashstyrelsens vejledende graelignsevaeligrdi for den paringgaeligldende anlaeliggstype (vejstoslashj stoslashj fra jernbaner virksomheder Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner stoslashjende fritidsanlaeligg flyvepladser Forsvarsministeriets flyvestationer mv)

Stoslashjbekendtgoslashrelsen som implementerer EUrsquos stoslashjdirektiv fastsaeligtter regler for kortlaeliggning af ekstern stoslashj og for udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner der kan forebygge og reducere ekstern stoslashj navnlig naringr stoslashjbelastningen kan indebaeligre skadelige virkninger for menneskers sundhed

Miljoslashstyrelsen har for de vaeligsentligste typer stoslashjende anlaeligg udstedt stoslashjregulerende bekendtgoslashrelser samt vejledninger hvor der er fastsat vejledende graelignsevaeligrdier og som beskriver metoder til beregning af stoslashjkonsekvensomraringderne omkring anlaeligggene Planlaeliggges der for stoslashjfoslashlsom arealanvendelse inden for et saringdant stoslashjkonsekvensomraringde skal der samtidigt fastlaeliggges bestemmelser der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener

For at forebygge konflikter mellem stoslashjende anlaeligg og stoslashjfoslashlsom anvendelse skal kommuneplanerne fastholde stoslashjkonsekvenszoner omkring flyvepladser flyvestationer forsvarets skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder trafikanlaeligg og fritidsanlaeligg Er det noslashdvendigt skal behov for stoslashjkonsekvenszoner opdateres og suppleres med nye stoslashjkonsekvensomraringder for de veje virksomheder mv der ikke har vaeligret medtaget

352 Naringr der planlaeliggges for byomdannelse hvor stoslashjbelastede omraringder udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse skal der foreligge sikkerhed for at stoslashjbelastningen er bragt til ophoslashr inden for en periode paring ca 8 aringr Planloven sect 15a stk 2

En saeligrlig situation er byomdannelsesomraringder hvor et erhvervsomraringde under afvikling paringbegyndes udnyttet til nye mere stoslashjfoslashlsomme formaringl Her skal en overgangsordning sikre at de virksomheder der skal blive i omraringdet er indstillet paring den nye anvendelse og at de faringr en rimelig frist til at tilpasse sig til den Der er lagt op til at byomdannelse ikke skal presse velfungerende virksomheder ud af byen og det pointeres at nogle typer af omraringder hvor der ikke er udsigt til at stoslashjen fjernes indenfor en begraelignset periode er uegnet til byomdannelse

353 Byfornyelse mv indenfor stoslashjkonsekvensomraringdet omkring Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner er alene mulig med Miljoslashministerens tilladelse Planloven sect 15a stk 3

Det forudsaeligttes at stoslashjniveauet ikke vaeligsentligt overstiger en LC DEN paring 55 dB

354 Kommuneplanens redegoslashrelse for planens forudsaeligtninger skal vise de stoslashjbelastede omraringder og stilleomraringder kortlagt i henhold til Stoslashjbekendtgoslashrelsen Planlovens sect 11e stk 1 nr 3

KA

PITEL 3

26

Ifoslashlge stoslashjbekendtgoslashrelsen skal nogle kommuner udarbejde stoslashjkortlaeliggninger og handlingsplaner for de stoslashrste samlede byomraringder samt for stoslashrre kommuneveje jernbaner og lufthavne Kommunerne har desuden mulighed for at udpege stilleomraringder i forbindelse med stoslashjkortlaeliggningen Kortlaeliggning og stoslashjhandlings-planen skal som minimum revideres hver 5 aringr Transportministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning og udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner for de stoslashrre statsveje samt det statsejede jernbanenet herunder ogsaring Metroen De regionale trafikselskaber er ansvarlige for kortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner for de baner der er ejet af trafikselskaberne i den udstraeligkning der er tale om stoslashrre jernbaner eller jernbaner indenfor stoslashrre samlede byomraringder

Forsvarsministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning af Forsvarsministeriet skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Bekendtgoslashrelse nr 468 af 14 juni 2006 om stoslashjregulering af forsvarets oslashvelsespladser og skyde- og oslashvelsesterraeligner Bekendtgoslashrelse nr 821 af 23 oktober 1997 om stoslashj fra hurtigfaeligrger Bekendtgoslashrelse 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller Bekendtgoslashrelse nr 717 af 13 juni 2006 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner (Stoslashjbekendtgoslashrelsen)

Miljoslashstyrelsens vejledningerVejledning nr 81997 om beregning af stoslashjkonsekvensomraringder omkring forsvarets oslashvelsesomraringder Vejledning nr 1 1995 om skydebanerVejledning nr 21995 om stoslashj fra skydebaner Vejledning nr 51994 om stoslashj fra flyvepladser Vejledning nr 22006 om stoslashj fra forlystelsesparker Vejledning nr 22005 om stoslashj fra motorsportsbaner Vejledning nr11997 om stoslashj og vibrationer fra jernbaner med tillaeligg fra 2007 Vejledning nr 42007 stoslashj fra veje Vejledning nr 51984 om ekstern stoslashj fra virksomheder med tillaeligg fra 2007Vejledning nr 3 2003 om Ekstern stoslashj i byomdannelsesomraringderVejledning nr 4 2006 Stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner

Vejledninger love og regler om stoslashj kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejregler_vejledninger

Miljoslashstyrelsens vejledninger om stoslashj kan ses paringwwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejstoejgraenser

Information om stoslashjhandlingsplaner herunder pjece til kommunerne kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejkortlaegning_af_stoejstoejhandlingsplanerwwwmstdkNRrdonlyresA653E9A6-F0E3-4713-BA21-1C80974941E70styr_paa_stoejenpdf

27

KA

PITEL 3

KA

PITEL 4

28

Saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet

Hovedstadsomraringdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden ekskl Bornholm samt Greve Koslashge Lejre Roskilde Solroslashd og Stevns kommuner i Region Sjaeliglland De statslige interesser i dette afsnit gaeliglder for kommuner i hovedstadsomraringdet og suppleres af interesserne der beskrives i de oslashvrige kapitler

Hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Planloven har derfor et saeligrligt kapitel om hovedstadsomraringdets planlaeliggning Heri fastlaeliggges de helt overordnede principper for byudvikling byomdannelse og kollektive hensyn mv Miljoslashministeren konkretiserer principperne i et landsplandirektiv aktuelt i Fingerplan 2007 En del af disse interesser i hovedstadsomraringdet er ikke beskrevet i detaljer i Oversigten men indgaringr blot med en henvisning til Fingerplan 2007

40

KA

PITEL 4

29

STATSLIGE maringL

Hovedstadsomraringdet skal staring staeligrkt i den internationale konkurrence og derfor er det et maringl at sikre en fortsat udvikling af omraringdets konkurrenceevne og kvaliteter som bosaeligtnings- og erhvervsomraringde Det er ligeledes et maringl at udnytte de muligheder som et oslashget samarbejde paring tvaeligrs af Oslashresund rummer samt at styrke hovedstaden i forhold til andre storbyregioner i Europa

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet er underlagt en raeligkke saeligrlige bestemmelser da hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Byen og trafiksystemerne skal haelignge sammen og byen og det groslashnne skal haelignge sammen Det er derfor et maringl at kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet udfoslashres paring grundlag af en vurdering af udviklingen i omraringdet som helhed og at udviklingen i den enkelte kommune bidrager til en udvikling som er gunstig for hovedstadsomraringdet som helhed Det er bla afgoslashrende at byudvikling af regional betydning koordineres med udbygning af hovedstadsomraringdets overordnede infrastruktur med saeligrlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur viderefoslashres og at de groslashnne kiler ikke inddrages til byzone byfunktioner eller anvendes til bymaeligssige fritidsanlaeligg

Det er et maringl at det indre storbyomraringde de naeligre forstaeligder og de ydre dele af byfingrene skal have del i den regionale vaeligkst Byudviklingen i det oslashvrige hovedstadsomraringde skal vaeligre af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund

Det er et maringl at undgaring byspredning og udlaeliggning af nye byudviklingsomraringder skal begraelignses Udbygning af de stationsnaeligre arealer og omdannelse af byomraringder som er velintegreret i byen skal fremmes

Det er et maringl at Koslashbenhavns Lufthavn skal vaeligre et internationalt knudepunkt for flytrafikken i hele Norden og Oslashstersoslashregionen og lufthavnen skal vaeligre med til at sikre fortsat vaeligkst og dynamik i Oslashresundsregionen

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

41 Kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring ikke stride mod reglerne i landsplandirektivet for hovedstadsomraringdets planlaeliggning - rsquoFingerplan 2007rsquo Planlovens sect 11 stk 4

Fingerplan 2007 indeholder saeligrlige regler for udlaeligg af arealer til byudvikling og sommerhusomraringde byomdannelse beliggenheden af omraringder til forskellige byformaringl stationsnaeligr lokalisering raeligkkefoslashlge-planlaeliggning konsekvensvurderinger transportkorridorer beliggenheden af trafikanlaeligg beliggenheden af arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og for beliggenheden af arealer til regionale friluftsformaringl (de groslashnne kiler)

yDERLIGERE INFORmATION

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring i oslashvrigt ikke stride imod foslashlgende landsplandirektiver

bull MiljoslashministerietsCIRnr127af141209omLandsplandirektivomkrydstogtterminalvedKoslashbenhavns Nordhavnbull MiljoslashministerietsCIRnr106af271009omLandsplandirektivomgenanvendelseafAuderoslashdlejrenbull MiljoslashministerietsCIR1Hnr9294af1206-09omLandsplandirektivforafgraelignsningogrammefor anvendelse af den groslashnne kile gennem flyvestation Vaeligrloslashsebull MiljoslashministerietsCIRnr57af171008omLandsplandirektivfordetailhandelihovedstadsomraringdet Landsplandirektivet fastlaeliggger beliggenheden af bymidter bydelscentre og storbyomraringde i hoved- stadsomraringdet I det indre storbyomraringde i hovedstadsomraringdet kan der udlaeliggges mere end eacuten bymidte

Derudover er der udstedt et landsplandirektiv i form af et cirkulaeligre om udbygning af Koslashbenhavns Lufthavn i Kastrup (Miljoslashministeriets CIR nr 56 af 30 april 1997) med bygge- og anvendelsesregulerende bestemmelser for omraringder uden for lufthavnen der er belastet af stoslashj fra trafikken paring lufthavnen

Information om planlaeliggning i hovedstadsomraringdet og Fingerplanen 2007 kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHovedstadsomraadet

KA

PITEL 5

30

50 Forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg anlaeliggKapitlet behandler maringl og krav for samspillet mellem kommuneplaner og sektorplaner for energi herunder vedvarende energi infrastruktur og havne samt affaldsbehandling Der anvendes store ressourcer paring disse typer af infrastruktur af offentlige myndigheder og private virksomheder Det er baggrunden for krav om at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlaeligg og trafikanlaeligg

Beliggenhed og linjefoslashring af overordnede anlaeligg af national interesse er fastlagt i projekterings- og anlaeliggslove landsplandirektiver mv som kommuneplanlaeliggningen skal overholde I andre tilfaeliglde fastlaeliggges beliggenheden og linjefoslashringen i kommuneplanen

Redegoslashrelsen for kommuneplanens forudsaeligtninger skal omfatte eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlaeliggslove samt til trafikplaner Kommuneplanen er vaeligrktoslashjet for samordning af beslutninger om beliggenhed af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg med andre hensyn og i de tilfaeliglde hvor beliggenhed og linjefoslashring af anlaeligggene ikke er fastlagt i projekterings- eller anlaeliggslove tillige et vaeligrktoslashj til afvejning af forskellige interesser Lokalisering og linjefoslashring af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg vil ofte skulle afvejes mod byudvikling og andre benyttelsesinteresser og beskyttelsesinteresser som natur grundvand miljoslash og landskab

KA

PITEL 5

31

51

52

Naturgasledninger

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at de eksisterende arealreservationer til etablering af naturgastransmissionsanlaeligg naturgaslagre og regionale naturgasledninger opretholdes

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen aringbner mulighed for arealreservationer til andre naturgas-transmissionsanlaeligg regionale naturgasledninger og naturgaslagre mv

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

511 De eksisterende arealreservationer til naturgasnettet i kommuneplanerne skal opretholdes Planlovens sect 11a stk1 nr 5

Afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgastransmissionsledninger skal respekteres Her kan naeligvnes at der omkring Energinetdkrsquos transmissionsledninger er tinglyst en 2x20m zone inden for hvilken der ikke maring opfoslashres bygninger til ophold for mennesker

Ny bebyggelse eller aeligndret anvendelse af arealer naeligr eksisterende transmissionsledninger kan i saeligrlige tilfaeliglde medfoslashre krav om aeligndring af den planlagte udnyttelse af arealer eller aeligndret ledningsplacering

yDERLIGERE INFORmATION

Vedr observationszone omkring ledninger se Miljoslashministeriets CIR nr 183 af 261184 om lokalplanforslag og zonelovsansoslashgninger vedroslashrende arealer indenfor 200 meters afstand paring hver side af transmissions-ledningerne for olie og naturgas

Miljoslashministeriets reservation af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark CIR nr 35 af 280278 om 1 etapeCIR nr 129 af 020879 om 2 etape CIR nr 109 af 260581 om 3 etape

Herudover andre af Miljoslashministeriets cirkulaeligrerCIR nr 14006 af 011084 om fastlaeligggelse af arealer til en naturgasledning fra Gevninge til elvaeligrket ved KyndbyCIR nr 31 af 250291 om naturgaslager ved StenlilleCIR nr 16 af 250102 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst med aeligndringscirkulaeligre CIR nr 10363 af 120405 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst

Groslashn Vaeligkst og biogasanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at op til 50 af husdyrgoslashdningen i landet kan anvendes til groslashn energi i 2020 i form af biogas For at opnaring maringlet forudsaeligttes det at der gennemfoslashres en kommunal planlaeliggning for lokalisering af biogasanlaeligg

Regeringen vil derfor soslashge planloven aeligndret saringledes at kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen senest med vedtagelsen af kommuneplan 2013 I vurderingen af den bedste placering af disse anlaeligg skal der indgaring hensynet til landbrugsejendomme som goslashdningsleverandoslashr omgivelserne og traceacuteer til veje og gasledninger Det er et maringl at kommunerne arbejder sammen for at finde den bedste lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg

KA

PITEL 5

32

53

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

521 Kommunerne skal igennem planlaeliggningen sikre sammenhaeligng imellem husdyrgoslashd-ningens tilstedevaeligrelse og biogasanlaeligggenes lokalisering Lovforslag om Groslashn Vaeligkst og bemaeligrkninger til sect 2 stk 1

Indtil aeligndringen af planloven er vedtaget er det frivilligt for kommunerne at planlaeliggge for biogasanlaeligg

522 Ved planlaeliggning for lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg skal der tages foslashlgende hovedhensynbull Primaeligrt beliggenhed i forhold til gyllehusdyrgrundlag

Hertil kommerbull Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskabbull Kulturmiljoslasher og fredede fortidsminderbull Vej- og tilkoslashrselsforholdbull NabohensynAftale af 16 juni 2010 imellem miljoslashministeren og KL vedr planlaeliggning for faeliglles biogasanlaeligg i perioden 2010-2013

For imidlertid at soslashge en tidlig planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg gennemfoslashrt saring hurtigt som muligt har miljoslashministeren indgaringet en aftale med Kommunernes Landsforening om udarbejdelse af kommune-plantillaeligg for lokaliseringen af minimum 50 faeliglles biogasanlaeligg allerede fra 2010

Aftalen tager sigte paring kommuneplanlaeliggning for stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg til behandling af husdyrgoslashdning fra flere jordbrugsbedrifter ejet og drevet af en selvstaeligndig juridisk enhed der er saeligrskilt matrikuleret Aftalen vil saringledes ikke omfatte biogasanlaeligg der etableres paring en enkelt ejendom (garingrdanlaeligg) Lokalisering af arealer til stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg udarbejdes paring grundlag af saringvel de nyeste jordbrugsanalyser som kommunernes udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Kontaktadresse til biogassekretariat wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningDet_danske_plansystemKommuneplanDetaabnelandBiogassekretariatet

Vindmoslashller

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at Danmark paring sigt skal goslashre sin energiforsyning fri af fossile braeligndsler og det forventes at vindmoslashller ogsaring i fremtiden skal udgoslashre en vaeligsentlig del af elforsyningen

Det er derfor et statsligt maringl at fremme opstillingen af vindmoslashller i Danmark baringde til havs og til lands saring der fortsat er mulighed for udbygning med vindmoslashller Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmoslashlleomraringder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse maringl

Der er regeringens maringl at Danmark i 2020 skal vaeligre blandt de tre mest energieffektive lande i OECD Samtidig skal Danmark vaeligre blandt de tre lande i verden der loslashfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Maringlsaeligtningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt paring vejen mod maringlet om uafhaeligngighed af fossile braeligndsler Den fremadrettede proces vil indebaeligre en langsigtet omstilling paring en raeligkke omraringderbull BaringdedencentraleogdendecentraleenergiproduktionvilskulleomstillestilVE(vindbiomasseogandre effektive energikilder) i et taeligt internationalt samarbejdebull Detdanskesamfundvililangthoslashjeregradendhidtilskullebaseresparingelektricitetfremforandretyper energi

Danmark har forpligtet sig til et maringl om 30 vedvarende energi i aringr 2020

Det er regeringens maringl at Danmark i 2050 er uafhaeligngigt af olie gas og kul Dette skal narings ved bla at udbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind mere biomasse og flere elbiler

KA

PITEL 5

33

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

531 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmoslashller i overens-stemmelse med vindmoslashllecirkulaeligret Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Miljoslashministeriets CIR1H nr 9295 af 220509 om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller

Cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (Vindmoslashllecirkulaeligret) har til formaringl at udpegningen af vindmoslashlleomraringder skal ske i den overordnede planlaeliggning og indeholder en raeligkke bestemmelser der bla skal sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i planlaeliggningsarbejdet for vindmoslashller

532 Vindmoslashller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljoslashministeriets bekendtgoslashrelse nr 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashller

Ved opstilling af vindmoslashller skal stoslashjkravene i ovennaeligvnte bekendtgoslashrelse overholdes

533 Vindmoslashller med en totalhoslashjde paring 100 m eller mere skal anmeldes til Trafikstyrelsen LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sect 67a

Opfoslashrelsen af anlaeliggget maring ikke paringbegyndes foslashr sagen er behandlet og der af Trafikstyrelsen er udstedt en attest om at hindringen ikke skoslashnnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed

534 Vindmoslashller maring ikke placeres saringledes at de er i konflikt med de hoslashjdebegraelignsninger der fremgaringr af indflyvningsplanerne for de godkendte flyvepladser LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61 63 67 og 68

Trafikstyrelsen kan nedlaeliggge forbud eller stille krav om afmaeligrkning af hoslashje genstande De hoslashjdebegraelign-sende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlaeligg skal respekteres og der kan ikke anbringes indretninger i naeligrheden af disse anlaeligg som kan udsaeligtte luftfartens sikkerhed for fare uden at saringdanne projekter har vaeligret forelagt Trafikstyrelsen

535 Af flysikkerhedsmaeligssige grunde hoslashres Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forud for udpegning af vindmoslashlleomraringder naeligrmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationer og naeligrmere 5 km fra Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraelignerLBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 67 67a og 68

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

536 Planlaeliggning for vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen kraeligver en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 1

Vindforhold er en funktionel begrundelse Lokalisering af vindmoslashller paring baggrund af en funktionel begrundelse om vindgode forhold forudsaeligtter en naeligrmere afvejning over for natur- og landskabsinteresserne i kyst- naeligrhedszonen

Vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Se afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Miljoslashministeriets cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (CIR1H nr 9295 af 220509)Vejledning om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (VEJ nr 9296 af 220509)BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashllerRapport fra regeringens planlaeliggningsudvalg for vindmoslashller paring land 2007 rsquoStore vindmoslashller i det aringbne land ndash en vurdering af de landskabelige konsekvenserrsquoBEK nr 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning (VVM-bekendtgoslashrelsen)LBEK nr 731 af 2106-07 om luftfart sect 67 eller sect 68Lov nr 647 af 150610 om testcenter for store moslashller ved Oslashsterild Lov nr 1392 af 271208 om fremme af vedvarende energi

Information om cirkulaeligre og vejledning om vindmoslashller samt vindmoslashllesekretariat kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landVindmoeller

KA

PITEL 5

34

54

55

Hoslashjspaelignding

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at planmyndigheden samarbejder med den systemansvarlige virksomhed i dens arbejde med at udbygge og kabellaeliggge transmissionsnettet med henblik paring at reducere generne fra eksisterende og nye hoslashjspaeligndingsforbindelser

Det er et maringl at den samlede langsigtede planlaeliggning af hoslashjspaeligndingsnettet sker paring grundlag af de principper der er fastlagt i retningslinjer der blev tiltraringdt af Folketinget i 2008

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

541 De eksisterende reservationer til hoslashjspaeligndingsanlaeligg skal fremgaring af kommuneplanenPlanlovens sect 11a stk1 nr 5

yDERLIGERE INFORmATION

Retningslinjer for udbygning og kabellaeliggning af hoslashjspaeligndingsanlaeligg fra 8 oktober 2008 wwwftdksamling20081almdelEPUBilag53612811PDF

Energinetdk tilrettelaeliggger i samarbejde med planmyndigheden en samlet langsigtet planlaeliggning med naeligrmere prioritering af aeligndringerne i det eksisterende hoslashjspaeligndingsnet og af den kommende udbygning med henblik paring at nedbringe generne fra luftledninger mest muligt

Trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en groslashn transport politik fra januar 2009 Nogle af initiativerne i Aftale om en groslashn transportpolitik stoslashtter i saeligrlig grad de overordnede interesser i planlaeliggningen lige som nogle af aftalens initiativer er saeligrligt relevante for den kommunale planlaeliggning

Aftalen om en groslashn transportpolitik indeholder bla foslashlgende overordnede principper for en groslashnnere transportpolitikbull TransportensCO2-udledning skal ned bull DenkollektivetransportskalloslashftedetmesteaffremtidensvaeligkstitrafikkenJernbanenskalvaeligre paringlidelig sikker og topmodernebull Vejkapacitetenskaludbyggesdeacuterhvorbehoveterstoslashrstdvsdeacuterhvorderidagerdestoslashrstetraeligngsels- problemer men ogsaring hvor man kan se at den fremtidige trafikvaeligkst som foslashlge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kraeligve en udbygning af infrastrukturenbull Cyklismenskalfremmes-valgafcyklensomtransportmiddeleratforetraeligkkehvordeterenrealistisk mulighedbull Broervejeogjernbanermaringikkeoslashdelaeligggeuerstattelignaturbull Stoslashjogluftforureningibyerneskalned

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning skal vaeligre helhedsorienteret for at sikre en sammenhaeligngende overordnet transportstruktur

Det er et maringl at sikre arealer til fremtidige infrastrukturanlaeligg herunder noslashdvendige stoslashjkonsekvenszoner i planlaeliggningen

KA

PITEL 5

35

Det er et maringl med kommuneplanlaeliggningen at den bidrager til en reduktion i vaeligksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold og at det bliver muligt at benytte miljoslashvenlige transportformer

Det er et maringl at der sker en koordinering mellem den kommunale den mellemkommunale og den statslige transportplanlaeliggning for at sikre en sammenhaeligngende transportstruktur

Ved udlaeligg af nye og ved aeligndret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et maringl at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at der ikke lokaliseres nye trafikanlaeligg i internationale naturbeskyttelsesomraringder og saring vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i naeligrheden af omraringder udpeget som stilleomraringder

Det er et maringl at undgaring barrierevirkning for dyr planter og mennesker naringr der placeres og udformes lokale trafikanlaeligg i det aringbne land

Det er et maringl at der ved placering og udformning af lokale trafikanlaeligg i det aringbne land tages hensyn til naturen - herunder oslashkologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige vaeligrdier og udpegede kulturmiljoslasher

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

551 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg Planlovens sect 11a stk 1 nr 4

Retningslinjerne omfatter saringvel kommunens egne trafikanlaeligg som statslige trafikanlaeligg inden for kommunens omraringde samt udbygningsmaringlene herfor

Retningslinjer for hidtidige udlaeligg til vej- og banereservationer opretholdes og der skal udarbejdes retningslinjer for arealer til fremtidige vej- og baneanlaeligg Det omfatter de hidtidige arealreservationer i kommuneplanerne og de vej- og baneprojekter og trafikaftaler som regeringen har indgaringet paring vej- og baneomraringdet Ligeledes gaeliglder de indgaringede aftaler paring baneomraringdet jf regeringens aftale af 2003 supplerende i 2005 samt i rsquoAftale om en groslashn transportpolitikrsquo

552 Det skal klarlaeliggges gennem kommuneplanlaeliggningen saringfremt lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes enten at kunne faring konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlaeligg eller at det vurderes at kommuneplanen kan faring trafikale konsekvenser der raeligkker ud over kommunegraelignsenPlanlovens sect 11a stk 1 nr 4 og LBEK nr 893 af 090909 om offentlige veje sectsect 27-29

Kommuneplanlaeliggning skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af trafikanlaeligg Efter vejloven er vejplanlaeliggningen som sektorplanlaeliggning henlagt til de enkelte vejbestyrelser hver for deres vejnet Kommunalbestyrelserne tager stilling til vejprojekter baringde som planmyndighed og som vejbestyrelse Efter vejloven er der fastsat hoslashringsprocedurer der skal sikre koordineringen af de forskellige vejbestyrelsers vejplaner saringledes at der er gensidig orientering om planerne og evt forhandlinger herom

Ved udlaeligg af nye byomraringder og udformning af lokale trafikanlaeligg op til eksisterende overordnede veje og baner er det vigtigt at respektere de hensyn til natur landskab og kulturmiljoslash der blev taget ved etablering af de paringgaeligldende anlaeligg Det gaeliglder bla faunapassager eller andre afvaeligrgeforanstaltninger der kan vaeligre etableret paring grund af EUrsquos habitatdirektiv

553 Af kommuneplanens redegoslashrelse skal sammenhaeligngen med trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetrafik fremgaring Planlovens sect 11e stk 1 nr 9

Til belysning af planens sammenhaeligng med ovennaeligvnte trafikplaner redegoslashres der for de trafikale konsekvenser af udlaeligg af nyt byomraringde herunder mulighederne for at sikre adgang til kollektiv trafik

554 Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes paring kommuneplanens kortbilagPlanlovens sect 11 stk 3

Formaringlet er at sikre at arealerne ikke disponeres til andre formaringl og at sikre at de arealinteresser der er knyttet til anlaeliggget som feks stoslashjkonsekvenszoner respekteres

KA

PITEL 5

36

555 Den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlaeliggslove skal indgaring som retningslinjer i kommuneplanerne Planlovens sect 11a stk 1 nr 4 og bemaeligrkninger til L571

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove henvises til Transportministeriets hjemmeside se under yderligere information

556 Kommuneplanen skal sikre en fortsat anvendelse af Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner Det skal ske ved at sikre at nye veje ikke gennemskaeligrer omraringderne og ved at sikre mulighed for trafikafvikling til og fra Forsvarsministeriets ejendomme

557 Udlaeligg af arealer til byzone og sommerhusomraringder skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter herunder planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Det er en statslig interesse at forebygge konflikter om stoslashj mellem arealer udlagt bla til statslige trafikanlaeligg (lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner motorveje mv) og udlaeligg af arealer til stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser

Der henvises i oslashvrigt til afsnit 35 om stoslashjbelastede arealer for yderligere oplysninger om krav der skal begraelignse stoslashjgener

558 Kommunerne skal respektere indflyvningsplaner og servitutbelagte omraringder omkring flyvepladserne og visse luftfartsanlaeligg LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

Der fremgaringr af luftfartsloven krav om arealreservationer i forbindelse med luftfartsanlaeligg og flyvepladser der staringr aringbne for offentligheden Disse er sikret via hoslashjdebegraelignsende indflyvningsplaner der saeligtter begraelignsninger for hvor hoslashjt der maring bygges i naeligrheden af flyvepladserne Indflyvningsplanerne er for en stor del servitut-belagte Endvidere er der servitutter for omraringderne omkring visse luftfartsanlaeligg (radionavigations-anlaeligg og radarer) der benyttes af luftfarten Evt projekter der strider mod disse skal forelaeliggges Trafikstyrelsen

yDERLIGERE INFORmATION

Kommuneplanerne skal laeliggge statslige og andre overordnede planer om fremtidige vej- og baneanlaeligg til grund Det drejer sig om arealreservationer til statslige vej- og baneanlaeligg med projekterings- eller anlaeliggslov om vejplaner for landeveje der pr 11 2007 er opklassificeret til hovedlandeveje samt om hovedlandevejsforlaeliggninger mv paring Transportministeriets vejplan for hovedlandeveje i oslashvrigt samt vejstraeligkninger der indgaringr i aktuelle undersoslashgelser

Statslige og andre overordnede planer om fremtidige vejanlaeligg er ikke til hinder for at kommunerne kan aringbne mulighed for yderligere lokale veje

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove httptrmdkdalovstofaspx

Ifoslashlge lov nr 582 af 240605 om Trafikselskaber skal staten mindst hvert 4 aringr udarbejde en trafikplan for den jernbanetrafik der udfoslashres som offentlig servicetrafik paring kontrakt med staten Derudover skal de regionale trafikselskaber med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert 4 aringr udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik der varetages af trafikselskabet

Vedr Vejplanlaeliggning se kap 3 i Transportministeriets CIR nr 132 af 061285 om lov om offentlige veje

Aftale om en groslashn transportpolitik kan findes paring wwwtrmdkDAPublikationer2009Aftaler+om+En+groslashn+transportpolitikaspx

KA

PITEL 5

37

Havne og havneanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af havne som udgoslashr effektive transportknudepunkter og erhvervsomraringder for aktive konkurrencedygtige virksomheder i samspil med udviklingen af byen i oslashvrigt

Det er et maringl at der paring nationalt niveau er tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport feks havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen herunder forsyning med og fremstilling af biobraeligndsler udskibning af olieprodukter elvaeligrkernes havne og oplag mv og arealerne udvikles og placeres saring de er placeret hensigtsmaeligssigt i forhold til den oslashvrige infrastruktur

Det er ligeledes et maringl at planlaeliggningen ikke hindrer udviklingsmulighederne for haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser som containergods og vindmoslashller Paring nationalt niveau skal der sikres arealer til overordnede trafikforbindelser og godsstroslashmme feks RORO eller faeligrgefart

Det er et maringl at der sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution af marine raringstoffer

Det er et maringl at der paring nationalt niveau skal der vaeligre tilstraeligkkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov

Det er et maringl at der i kommuneplanlaeliggningen forebygges miljoslashkonflikter ved feks zonering og tilsvarende tiltag og kommuneplanlaeliggningen forholder sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

561 Planlaeliggning for nye trafikhavneanlaeligg forudsaeligtter en planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b nr 2

Ved vurdering af det funktionelle behov for stoslashrre havnefaciliteter er behovet paring laeligngere sigt en afgoslashrende forudsaeligtning Nyudlaeligg af arealer til havneformaringl skal indpasses saring natur- og landskabsinteresser gives hoslashj prioritet Trafikhavne er undtaget fra bestemmelsen om at der ikke boslashr opfoslashres bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse

Ved evt opfyld af havnen forudsaeligttes en funktionel begrundelse under hensyn til havnens fortsatte funktion som havn og bevaring af vaeligrdifulde sammenhaelignge mellem by og vand

Reservationer for trafikhavneanlaeligg og andre overordnede infrastrukturanlaeligg som veje og jernbaner kan foretages i kystnaeligrhedszonen forudsat at Trafikministeren finder at der foreligger en saeligrlig begrundelse og at naturgivne forhold i oslashvrigt opretholdes i kystomraringderne og i de lavvandede marine omraringder

562 At der kun undtagelsesvis planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter opfyldning paring soslashterritoriet til andet end noslashdvendige havnefunktioner og infrastrukturformaringl Bemaeligrkninger til L571

Bestemmelsen tager sigte paring at undgaring unoslashdvendige indgreb i kysten ved at minimere behov for kystbeskyttelse og fastholde mest mulig kyst underlagt naturlige kystprocesser

yDERLIGERE INFORmATION

Naringr forurenede havbundssedimenter oslashnskes bortskaffet paring deponeringsanlaeligg (spulefelter etc) paring landjorden er det kommunernes ansvar at sikre den noslashdvendige kapacitet Jf afsnit 57 I lyset heraf er det ekstra vigtigt i kommuneplanlaeliggningen at kommunerne har fokus paring at sikre en tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring kort sigt (dvs en 4-aringrig periode) henholdsvis at sikre at der er udlagt arealreservationer der sikrer tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring langt sigt (dvs en 12-aringrig periode)

Redegoslashrelse om arealanvendelsen ved de danske havne kan findes paring wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHavneRedegoerelse_om_havnearealerdefaulthtm

56

KA

PITEL 5

38

57 Affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg (kystnaeligr placering)

STATSLIGE maringL

Mest muligt affald skal genanvendes og det affald der ikke kan genanvendes skal saring vidt muligt energiudnyttes ved forbraelignding mens andelen der deponeres oslashnskes reduceret mest muligt under hensyn til miljoslash og oslashkonomi Det er derfor et maringl at energiudnyttelsen optimeres og der sikres tilstraeligkkelig forbraeligndingskapacitet

Det er et maringl at der i kommuneplanen fastlaeliggges retningslinjer for lokaliseringen af den noslashdvendige kapacitet for nye affaldsforbraeligndings- og deponeringsanlaeligg samt udvidelser af bestaringende anlaeligg Kapacitetsbehovet fremgaringr af kommunens affaldsplan Lokaliseringen maring ikke vaeligre i konflikt med nationale miljoslash- og naturinteresser

Ved lokalisering af nye deponeringsanlaeligg fastholdes den hidtidige praksis - jf den statslige retningslinje udmeldt i 1991 - som et maringl at nye deponeringsanlaeligg altid skal placeres kystnaeligrt dvs hvor der er en entydig og ubrudt grundvandsstroslashmning fra deponeringsanlaeliggget mod et marint vandomraringde Det er et vigtigt lokaliseringsprincip under hensyntagen til anden natur og saringrbare overfladevandomraringder - for at beskytte grundvand mod forurening og forsyningen med rent drikkevand

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

571 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndingsanlaeligg og stoslashrre affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Bemaeligrkninger til L571

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndings- og deponeringsanlaeligg og placeres der hvor varmen kan udnyttes Kommunernes Affaldsplanlaeliggning skal udarbejdes i overens-stemmelse med Affaldsstrategi 2009-12 og affaldsstrategi 10 og arealudlaeligggene skal stoslashrrelsesmaeligssigt og lokaliseringsmaeligssigt vaeligre i overensstemmelse hermed Som udgangspunkt opretholdes gaeligldende arealreservationer til denne anlaeliggstype for at sikre placering af denne vanskeligt lokaliserbare anlaeliggstype Ophaeligves gaeligldende arealreservationer ledsages de af udpegninger af nye lokaliseringer for at sikre tilstraeligkkelig deponeringskapacitet

572 Udpegninger til lokalisering af affaldsanlaeligg herunder deponeringsanlaeligg maring ikke vaeligre i konflikt med statslige miljoslash- og naturinteresser herunder grundvandsinteresserBEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg

Affaldsbehandlingsanlaeligg - herunder deponeringsanlaeligg - er omfattet af de krav der gaeliglder for virksom-heder med saeligrlige beliggenhedskrav ndash se afs 34 Nye anlaeligg til affaldsdeponering skal altid placeres kystnaeligrt jf definition af kystnaeligrhed i deponeringsbekendtgoslashrelsen hvor afstroslashmningen af grundvand sker mod havet dvs enten i omraringdet umiddelbart bag kystnaeligrhedszonen og maksimalt 15 km ind i landet eller hvor dette ikke er muligt inden for kystnaeligrhedszonen under stoslashrst mulig hensyntagen til naturen og saringrbare marine vandomraringder Hensyntagen hertil vil blive vurderet i den obligatoriske VVM for deponeringsanlaeligg hvor det som hovedregel er kommunerne der har baringde VVM-kompetencen og godkendelseskompetencen efter miljoslashbeskyttelsesloven

Afhaeligngigt af de konkrete forhold kan der vaeligre andre hensyn til beskyttelse af natur og landskab som skal varetages ndash herunder trafikale hensyn ved affaldstransporter til deponeringsanlaeliggget

yDERLIGERE INFORmATION

Af sect 13 i bekendtgoslashrelse nr 1632 af 211210 om affald fremgaringr det at kommunerne hvert 6 aringr skal udarbejde en 12-aringrig plan for den kommunale haringndtering af affald

BEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg kan findes paring wwwmstdkVirksomhed_og_myndighedAffaldDeponering

KA

PITEL 5

39

58VVM

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at anlaeligg og projekter paring land der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt placeres og udformes miljoslashmaeligssigt rigtigt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

581 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden og udformningen af enkeltanlaeligg der maring antages at paringvirke miljoslashet i vaeligsentlig grad Planlovens sect 11a stk 1 nr 7

Retningslinjer for VVM-pligtige anlaeligg opstaringr ad hoc og vil som saringdan ikke indgaring som tema i kommuneplanrevisionen Et saeligrligt tema er eksisterende kommuneplantillaeligg for VVM-pligtige anlaeligg

582 Anlaeligg og projekter der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt maring foslashrst igangsaeligttes naringr der er tilvejebragt de noslashdvendige kommuneplanretningslinjer ledsaget af en redegoslashrelse indeholdende en vurdering af anlaeligggets eller projektets virkninger paring miljoslashet i form af en miljoslashrapport en VVM-redegoslashrelse Planlovens sect 11g stk 1

VVM-reglerne udgoslashr en del af kommuneplanlaeliggningen men er knyttet til konkrete anlaeliggsprojekter VVM-reglerne indebaeligrer at der i forbindelse med et VVM-pligtigt anlaeliggsprojekt skal udarbejdes et tillaeligg til kommuneplanen (ofte kaldet VVM-tillaeligg) samtidig med at der gennemfoslashres en vurdering af anlaeligggets virkninger paring miljoslashet (en VVM-redegoslashrelse) Et VVM-tillaeligg er et kommuneplantillaeligg for anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og en VVM-redegoslashrelse er en redegoslashrelse til et kommuneplantillaeligg som omhandler et anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og opfylder indholdskravene - jf bekendtgoslashrelse nr 1335 af 061206 sect 7 og bilag 4

Kommuneplantillaeligg bortfalder ved en kommuneplanrevision da de normalt vil blive optaget i kommune-planen ved en revision Imidlertid vil det som regel ikke vaeligre hensigtsmaeligssigt blot at optage de rammer og retningslinjer der fremgaringr af et kommuneplantillaeligg idet disse tillaeligg skal ses i sammenhaeligng med det konkrete anlaeligg og den tilknyttede VVM-redegoslashrelse Det anbefales derfor i det omfang det er noslashdvendigt og de fortsat er aktuelle at opretholde tillaeligggenes gyldighed ved at opliste dem i den reviderede kommuneplan

yDERLIGERE INFORmATION

Se Miljoslashministeriets vejledning om VVM i planloven (VEJ nr 9339 af 120309) wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMLovgivning_for_miloevurderingVejledninger_VVM

VVM-reglerne kan ses af BEK 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMVVM

KA

PITEL 6

40

60 Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

Gode friluftsmuligheder er en del af velfaeligrden der ogsaring kan understoslashtte sundhed og livskvalitet Fritids-muligheder er vaeligsentlige for baringde lokalbefolkningen turisterhvervet bosaeligtning og erhvervslokalisering De forskellige fritidsaktiviteter stiller forskellige krav til lokalisering og omgivelserne En del har natur og landskab som forudsaeligtning

Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg omfatter en bred vifte af funktioner og anlaeligg som sigter paring baringde lokale beboere byturister og kystturister Derfor beroslashrer planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og fritids-anlaeligg meget forskellige omraringder som naeligrrekreative omraringder i byerne byhoteller kystbyer og kystomraringderne Oversigten skelner af praktiske grunde mellem planlaeliggningen i kystomraringderne og i baglandet idet kravene til og mulighederne for nybyggeri og udvikling af ferie- og fritidsanlaeligg er forskellige Planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og friluftsanlaeligg i baglandet er en planlaeliggningsmaeligssig udfordring paring linje med planlaeliggning for byvaeligkst og anden arealanvendelse I kystnaeligrhedszonen er der saeligrlige krav til planlaeliggning for og lokalisering af nybyggeri og stoslashrre udvidelser af eksisterende ferie- og fritidsanlaeligg Ligesom der kraeligves en saeligrlig begrundelse herunder en redegoslashrelse for de sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser Derfor behandles planlaeliggning for turisme og ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen grundigt i afsnit 62

I visse dele af landet udgoslashr eller forventes turismen at bidrage vaeligsentligt til udviklingen I yderomraringderne specielt i kystomraringderne er der et stort erhvervsmaeligssigt potentiale for turisme Det stiller saeligrlige krav til god planlaeliggning og omtanke for at beskytte landskabs- og naturvaeligrdier i forbindelse med udnyttelsen af potentialet Udfordringen er at udvikle en turisme der er til gavn for lokalsamfundet uden at underminere hovedattraktionen natur miljoslash og kystlandskab

KA

PITEL 6

41

61

En overordnet prioritering vil goslashre det muligt at vurdere hvor og hvordan udviklingen af turismen skal finde sted og om eksisterende arealreservationer stadig er aktuelle Prioritering kan ligeledes danne baggrund for konkrete vurderinger af behovet for nybyggeri herunder om anlaeligg kan lokaliseres uden for kystnaeligrhedszonen

Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for nye reservationer til ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Det kan vaeligre hensigtsmaeligssigt at udbrede dem til omraringderne uden for kystnaeligrhedszonen og nabokommuner afhaeligngigt af turistoplandets stoslashrrelse

Udarbejdelse af en friluftsstrategi herunder planlaeliggge og udbygge rekreative faeligrdsels- og friluftsmuligheder i det aringbne land der kan danne grundlag for gode oplevelser for saringvel lokalbefolkning som turister

Friluftsliv

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at mulighederne for at dyrke friluftslivet oslashges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlaeliggning saring velfaeligrd sundhed og livskvalitet forbedres

Det er et maringl at kolonihaveomraringder fortsat skal vaeligre en vaeligsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskaeligftigelse i fritiden

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING 611 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl herunder kolonihaver og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 9 sect 1 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Retningslinjen skal fastsaeligtte rammerne for de krav kommunerne stiller til placering af de forskellige fritids-formaringl samt sikre at golfbaner placeres i overensstemmelse med den aftale miljoslashministeren i juni 2005 indgik med Dansk Golf Union og KL om lokalisering af golfbaner De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommer-husomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for kommuneplanens retningslinjer

612 Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner som sikrer at der er udlagt bynaeligre arealer til kolonihaver i et antal og med en placering der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlaeliggge kolonihaver i kommunen Planlovens sect 11c sect 3 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Varige kolonihaveomraringder kan kun nedlaeliggges efter kommunal tilladelse og forudsat der forinden tilvejebringes et nyt omraringde til erstatning for det omraringdet der nedlaeliggges

613 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandloslashb soslasher kystvande samt udpegede badevandsomraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 18 BEK nr 165 af 230209 om badevand og badeomraringder

Kravet omfatter feks den rekreative anvendelse af vandloslashb soslasher og kystvande til sejlads fiskeri samt bade-vandsomraringder der er omfattet af badevandsbekendtgoslashrelsen Retningslinjerne for anvendelse maring ikke stride mod vandomraringdernes kvalitetsmaringlsaeligtninger der er opretholdt i regionplanerne indtil de afloslashses af vandplanerne

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om golfbaner wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landgolfbanerLokalisering af Golfbaner Miljoslashministeriet januar 2006 wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2006Lokalisering_golfbanerhtmGolf natur og friluftsliv Dansk Golf Union marts 2007 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyresC0C24D17-46A3-49FC-9667-09D69A31ECEE38215naturgolf_nypdf

KA

PITEL 6

42

Turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at forbedre mulighederne for vaeligkst i dansk turisme og udnytte de danske styrker inden for naturoplevelser og baeligredygtig turisme

Det er et maringl at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesoslashkonomi

Det er et maringl at bevare kystnaeligre hoteller og det kraeligver stor paringpasselighed i planlaeliggningen at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder Det gaeliglder ogsaring naringr eksisterende eller planlagte hoteller oslashnskes omdannet til private ferieboliger eller andre formaringl og naringr planlagte arealreservationer til hoteller oslashnskes anvendt til andre formaringl

Det er et maringl at nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende lokaliseres saring de indgaringr i samspil med eksisterende bysamfund eller eksisterende stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser Saring de nye ferie- og fritidsanlaeligg kan oslashge omraringdets attraktionsvaeligrdi og bidrage til at forbedre den lokale service og de lokale beskaeligftigelsesmuligheder

Det er et maringl at deltidsbosaeligtning i eksisterende helaringrsboliger i omraringder praeligget af fraflytning og med ringe eftersposlashrgsel efter helaringrsboliger kan modvirke tomme boliger

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

621 Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk1 nr 4

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser bygger paring kommunens strategiske overvejelser og maringl for turismeudviklingen inden for turistoplandet Oplandet vil ofte omfatte baringde kystnaeligrhedszonen byerne og omraringderne bag kystnaeligrhedszonen og ofte ikke vaeligre begraelignset af kommunegraelignser Derfor vil samarbejde mellem flere kommuner om udvikling af turisme kunne indebaeligre synergi

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser skal med udgangspunkt i baringde nationale og lokale forventninger til turismeudviklingen og vurdering af potentiale og udviklingsmuligheder goslashre det muligt at vurdere hvor vidt eksisterende uudnyttede reservationer er aktuelle og hvor og i hvilket omfang lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg kan finde sted i kystnaeligrhedszonen

622 Nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende anlaeligg skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk 1 nr 4

Nye ferie- og fritidsanlaeligg skal indpasses i kystlandskabet saring de indgaringr i et samspil med eksisterende anlaeligg og ikke virker dominerende i forhold til de eksisterende forhold Lokaliseringen skal ske ud fra hovedprincipperne om bagved og i tilknytning til eksisterende bebyggelse Nyanlaeligg maring ikke lokaliseres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Se i oslashvrigt kapitel 88

623 Nye lystbaringdehavne maring ikke placeres i det aringbne kystlandskab Bemaeligrkninger til L191

Formaringlet er at friholde de aringbne kyster Nye anlaeligg maring derfor ikke placeres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Planlaeliggning for lystbaringdehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af den eksisterende kapacitet i de naeligrmeste lystbaringdehavne og mulighederne for at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne

624 Der maring ikke planlaeliggges for nye sommerhusomraringder i kystnaeligrhedszonen og eksisterende sommerhusomraringder skal fastholdes til ferieformaringl Planlovens sect 5b stk 1 nr 3

Det betyder at der ikke kan udlaeliggges nye sommerhusomraringder udover de sommerhusomraringder der er udlagt i forbindelse med den saeligrlige ordning i landsplandirektivet efter planlovens sect 5b stk 2 Men eksisterende uudnyttede sommerhusomraringder kan aeligndres til andre former for ferie- og fritidsformaringl naringr det er foreneligt med omraringdets karakter af ferieomraringde

62

KA

PITEL 6

43

63

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om turisme se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landTurisme

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Adgang til det aringbne land naturen og kysten

STATSLIGE maringL Det er et maringl at naturen baseret paring respekt for naturvaeligrdierne goslashres mere tilgaeligngelig saring stadig flere danskere faringr mulighed for at bruge den

Det er et maringl at sikre bedre adgangsmuligheder til det aringbne land saring landskaberne kan opleves af alle

Det er et maringl at skabe gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative omraringder dvs fremme offentlig adgang til skove soslasher vandloslashb og kyster til gavn for baringde lokalbefolkningen og turismen herunder den voksende oplevelsesoslashkonomi uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesaeligttes

Det er et maringl at adgangen til de rekreative kystvaeligrdier bevares for den brede befolkning

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

631 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 9

De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommerhusomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for at planlaeliggge for faeligrdselsmuligheder ad vandre- cykel- og rideruter og reducerer barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

632 Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges Planlovens sect 5b stk 1 nr 5

Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges Specielt i forbindelse med aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger anlaeligg der hidtil har haft offentlig adgang maring den offentlige adgang til kystvaeligrdierne ikke forringes Derfor maring der udvises stor paringpasselighed i planlaeliggningen for at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder i forbindelse med oslashnsker om anvendelse af eksisterende eller planlagte kystnaeligre hoteller til private ferieboliger eller andre formaringl

yDERLIGERE INFORmATION

Lovgivning og vejledninger wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landkystnaerhedszonen

Kommuneplanvejledning afsnit E5 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres893CD51D-1880-46B1-B846-CBBCBD64D4190Vejledning_kommuneplan08pdf

Lokalplanvejledning afsnit 35 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres7ED5553E-CE26-4364-90A7-18519CD560A80Vejledning_om_lokalplanlaegning_HWUpdf

Idraeligt for alle Breddeidraeligtsudvalgets rapport 2009 wwwkumdkdaServicemenuPublikationer2009

KA

PITEL 7

44

70 Benyttelse i det aringbne land

Planlaeliggningen af det aringbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse De primaeligre benyttelses-interesser i det aringbne land er jordbrug og skovbrug Disse interesser skal afvejes med beskyttelsesinteresserne og de rekreative interesser i det aringbne land Derudover er det aringbne land under pres fra byudvikling og infrastrukturanlaeligg

Varetagelsen af benyttelsesinteresserne i det aringbne land handler derfor dels om at begraelignse den maeligngde areal som inddrages til byudvikling og infrastrukturanlaeligg og dels om at sikre et godt samspil mellem de interesser som hoslashrer hjemme i det aringbne land

Ved benyttelsen af det aringbne land er det saringledes vigtigt at medtaelignke beskyttelsesinteresserne Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og oslashge den biologiske mangfoldighed De er med til at sikre godt drikkevand da grundvand dannet under skov har en hoslashj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord hvor der anvendes goslashdning og pesticider De begraelignser drivhusgas i atmosfaeligren ved lagring af kulstof i traeligerne og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsomraringder

KA

PITEL 7

45

71

Strukturaeligndringerne i jordbrugserhvervene har stor indflydelse paring mange landdistrikters udvikling med hensyn til beskaeligftigelse indtaeliggts- og bosaeligtningsmuligheder De har ogsaring en vaeligsentlig indflydelse paring landskabet og mulighederne for at beskytte landskabelige vaeligrdier Samtidig giver ny miljoslashteknologi nye perspektiver for produktionsformer og natur- miljoslash- og landskabsbeskyttelsen i jordbrugsdriften Samlet set indebaeligrer dette store udfordringer for planlaeliggningen herunder at der sikres den bedst mulige lokalisering af intensiv husdyr- og anden landbrugsproduktion i forhold til ressourcegrundlaget det vil sige jordens dyrkningsmaeligssige egenskaber og hensynene til beskyttelse af vandkvaliteten de lokale og regionale naturvaeligrdier herunder Danmarks EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000- og vandrammedirektiverne

Jordbrug og de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder

STATSLIGE maringL

Jordbrugserhvervene dvs landbrug skovbrug og gartneri og deres interesser og udviklingsmuligheder skal indgaring i den samlede afvejning af interesser ved planlaeliggning af den fremtidige arealanvendelse

Tilstraeligkkelige arealer maring bevares til at sikre et baeligredygtigt jordbrug der fortsat kan producere foslashdevarer mv til hjemmemarkedet og til eksport Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl Det forudsaeligttes derfor at forbruget af landbrugsjord til andre formaringl ikke bliver stoslashrre end hoslashjst noslashdvendigt isaeligr inden for de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder bla af hensyn til behovet for arealer til produktion af foder og til udbringning af husdyrgoslashdning

Ved lokalisering af husdyrbrug er det et maringl at undgaring konflikter med naboer og med natur- og landskabs-vaeligrdierne og at sikre at store nye husdyrbrug lokaliseres i omraringder hvor investeringssikkerheden er stor Arealer udlagt til jordbrugsdrift skal i stoslashrst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter der direkte eller indirekte kan saeligtte begraelignsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder

Det er et maringl at jordbruget ogsaring i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosaeligtning mv i land-distrikterne og at der fortsat er et baeligredygtigt jordbrug som kan bidrage til bevaring af det aringbne lands natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at landbrugets rolle og udviklingsmuligheder i landdistrikterne indgaringr i en helhedsplanlaeliggning

Det er et maringl at udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger understoslashtter udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygger konflikter til naboer og tager hensyn til landskabs- natur- og miljoslashinteresser

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

711 Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmaeligssige interesser herunder udpegningen og sikringen af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder skal baseres paring den nyeste analyse af jordbrugserhvervene Planlovens sect 11a stk 1 nr 10 og Foslashdevare-ministeriets CIR nr 9174 af 190410 LBEK 616 af 010610 sect 3 stk 1

Jordbrugsanalyserne og udpegning af de saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder er det baeligrende element for en sikring af jordbrugserhvervet Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse der har til formaringl at danne grundlag for udpegning og sikring af saeligrlige vaeligrdifulde landbrugsomraringder og de jordbrugsmaeligssige interesser Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen baringde i forhold til kommune- og lokalplanlaeliggning

Det er statsforvaltningen der udarbejder datagrundlaget som kommunerne forholder sig til idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmaeligssige interesser Se Yderligere information

712 Naringr landbrugsjorder skal overgaring til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl skal der i kommunernes planlaeliggning laeliggges vaeliggt paring foslashlgende for at sikre en baeligredygtig udvikling

KA

PITEL 7

46

bullAtnoslashdvendigearealinddragelserfortrinsvisfinderstedsaringdebedstegnedelandbrugsjorder bevares og saringledes at erhvervet konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmulighederbullAtforbrugetaflandbrugsjordtilikke-jordbrugsmaeligssigeformaringlikkebliverstoslashrreend noslashdvendigtbull Atderiforbindelsemedarealinddragelserividestmuligtomfangtageshensyntildeberoslashrte landbrugsejendomme til struktur- og arronderingsforhold i det lokale naeligromraringde til behov for arealer til udbringning af husdyrgoslashdning og til foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer i jordbrugetbullAtdersikresenpassendeafstandmellemeksisterendelandbrugognyboligbebyggelse mv saring miljoslashkonflikter saring vidt muligt undgaringsbullAtderbevaresstoslashrresamledejordbrugsomraringdermedhenblikparingsikringafjordbrugets fremtidige erhvervsmulighederFoslashdevareministeriets CIR nr 9174 af 19410 LBEK 616 af 010610

Det er kommunalbestyrelsens opgave via planlaeliggningen at soslashrge for at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl ikke bliver stoslashrre end noslashdvendigt og at der er en klar graelignse mellem land og by Naringr kommunebestyrelsen afvejer forskellige interesser i relation til udvikling af byer rekreative omraringder mv er det derfor vigtigt at den tager hensyn til landbrugsdriftens behov for arealer

713 Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg inden for de udpegede saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder Planlovens sect 11b stk 2

Med bestemmelsen har kommunalbestyrelsen mulighed for at varetage landbrugserhvervets udviklings-muligheder ved beliggenheden af arealer til lokalisering af industrilandbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg Retningslinjer efter planlovens sect 11b stk 2 er en mulighed som kommunalbestyrelsen kan vaeliglge at anvende til at imoslashdegaring konflikter mellem landbrugsbyggeri og naboer landskab og natur Retningslinjerne kan goslashre det lettere for kommunen at administrere landzonereglerne og kan anvendes i forbindelse med husdyrgodkendelserne

yDERLIGERE INFORmATION

Foslashdevareministeriets Cirkulaeligre nr 9174 af 194 2010 om varetagelsen af de jordbrugsmaeligssige interesser under kommune- og lokalplanlaeliggningen mv angiver rammerne for planlaeliggningen for landbrugets interesser

Krav til indholdet af jordbrugsanalyserne fremgaringr bla af ovennaeligvnte cirkulaeligres sectsect 3 Cirkulaeligret samt yderligere information om bla arealforbrug kan findes paring Foslashdevareministeriets hjemmeside httpfervfvmdkPlanlaegning_i_det_aabne_landaspxID=77950

Statsforvaltningen skal mindst eacuten gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggoslashre en analyse af jordbrugserhvervene som skal sikre at de jordbrugsmaeligssige interesser indgaringr i de regionale udviklingsplaner kommuneplaner og lokalplaner jf sect 3 stk 1 i Lov om landbrugsejendomme LBEK 616 af 01062010

Skovrejsning

STATSLIGE maringL

Det er ifoslashlge regeringens politik paring skovomraringdet - Danmarks nationale Skovprogram 2002 - maringlet at skovarealet skal foroslashges saringledes at skovlandskaber udgoslashr 20-25 af landets areal i loslashbet af en traelig-generation som er 80-100 aringr For at naring dette maringl skal der identificeres og udlaeliggges flere skovrejsningsomraringder paring optimale lokaliteter primaeligrt i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynaeligrhed saringledes at skovrejsnings-aktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsomraringderne

I den nuvaeligrende udpegning af skovrejsningsomraringderne udgoslashr disse ca 6 af det aringbne land Paring baggrund af kampagner statslige tilskud til skovrejsning mv er potentialet for skovrejsning i de udpegede skovrejsnings-omraringder reduceret maeligrkbart Mere end halvdelen af skovrejsningsaktiviteten finder derfor nu sted uden for skovrejsningsomraringder For at lede en stoslashrre del af den fremtidige aktivitet ind i skovrejsningsomraringderne boslashr disse derfor samlet set udvides betydeligt

72

KA

PITEL 7

47

Formaringlet med at udpege skovrejsningsomraringder er at sikre at privat skovrejsning i hoslashjere grad finder sted hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmaeligssigt Skovrejsning skal tjene en raeligkke formaringl herunder at foroslashge traeligproduktionen fremme hensynet til friluftsliv biodiversitet og miljoslashbeskyttelse

I perioden 2010 til 2015 bliver der i forlaeligngelse af Aftale om Groslashn afsat statslige midler til at rejse skov paring 7700 ha heraf 800 ha bynaeligr skov Sikring af grundvandsressourcen er et vigtigt sigte med skovrejsning ligesom det er vigtigt at fremme bynaeligr skov

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

721 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsomraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Kommunerne skal udpege skovrejsningsomraringder - positivomraringder saring det svarer til 15-20 af det ubebyggede areal paring landsplan

Alle kommuner skal som udgangspunkt udvide skovrejsningsudpegningen Hvis kommunens revision medfoslashrer en reduktion i den eksisterende skovrejsningsudpegning skal nye skovrejsningsomraringder udpeges saring den samlede udstraeligkning af arealet som minimum fastholdes

bull Nyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddeneksisterendeogkommendeudpegningafvigtige grundvandsressourcer isaeligr i forhold til drikkevand ndash baringde statslig og kommunal planlaeliggning - saringledes at saringdanne omraringder i videst muligt omfang udpeges til positivomraringder for skovrejsningbullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddenkommunaleplanlaeliggningforbynaeligregroslashnne omraringder og oslashkologiske forbindelser i det ikke-bynaeligre landskab bullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresiforholdtiludpegningafvindmoslashlleomraringderograringstofgravning

722 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder hvor skovtilplantning er uoslashnsket Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Formaringlet med udpegningen af omraringder hvor skovrejsning er uoslashnsket (negativomraringder) er at sikre at natur- landskabs- geologiske og kulturhistoriske vaeligrdier der ikke er forenelige med skov friholdes for skovtilplantning

723 De i kommuneplanen udlagte negativomraringder skal som udgangspunkt fastholdes BEK nr 637 af 100610 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur jf LBEK nr 191 af 120309 om drift af landbrugsjorder og Bemaeligrkninger til L571

AEligndringer eller nye udpegninger af negativomraringder baseres paring konkrete vurderinger hvor skovrejsning vil vaeligre i konflikt med andre vaeligsentlige interesser F eks vaeligsentlige beskyttelsesinteresser fremtidige vejanlaeligg vindmoslashller raringstofindvinding byvaeligkst arealer med hoslashjdebegraelignsninger omkring flyvepladser eller beskyttelsesomraringder omkring kirkerne

yDERLIGERE INFORmATION

Formaringlet med kravet om udpegning af skovpositiv og skovnegativomraringder er at fastlaeliggge hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning vil vaeligre mest hensigtsmaeligssigt at plante ny skov Udpegningen er retningsgivende for administration af en raeligkke regelsaeligt herunder skovloven og lov om drift af land-brugsjorder lov nr 434 af 9 juni 2004 (LBK nr 191 af 120309) og den i medfoslashr af denne lov udstedte bekendtgoslashrelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 100610

Indenfor arealer udpeget som skovrejsningsomraringde er der mulighed for at opnaring et hoslashjere tilskud jf BEK nr 1316 af 201106 om tilskud til privat skovrejsning Der henvises til vejledning om skovloven fra 2004 wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovSkovloven

Danmarks Nationale Skovprogram 2002 findes paring httpwww2snsdkudgivelser200287-7279-452-6danmarks_nationale_skovprogrampdfAftale om Groslashn Vaeligkst med DF af 16 juni 2009 wwwoemdkpublikationer2009aftale-om-groen-vaekstSkovrejsningsvejledning fra 2010 kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovPrivatTilskud+til+privatskoveSkovrejsning

KA

PITEL 7

48

Byggeri i landsbyer og det aringbne land

STATSLIGE maringL

Hovedformaringlet med landzonebestemmelserne er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlaeligg i det aringbne land samt at bevare de vaeligrdifulde landskaber Ligeledes tilsigter formaringlet at udvikling sker der hvor kommunen paring baggrund af en sammenfattende planlaeliggning har udlagt omraringder til byudvikling Omraringder i landzone skal derfor som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den der er noslashdvendig for driften af landbrug skovbrug og fiskeri

Det er et maringl at landzoneadministrationen skal sikre areal til jordbrugserhvervet og de saeligrlige karaktertraeligk der gaeliglder for det danske landskab med aringbne vidder og klare graelignser mellem land og by Dette sikres ved ikke at give tilladelse til spredt bebyggelse af boliger og industri i det aringbne land med konflikter samt tabte landskabstyper og tabte herlighedsvaeligrdier til foslashlge

Landzoneadministrationen goslashr det dermed muligt at bevare kvaliteterne i det aringbne land og medvirker samtidig til at sikre kvalitet i byer og landsbyer

Det er et maringl at de aringbne kyster friholdes som vaeligsentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive til rekreative formaringl

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

731 Kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministrationen skal sikre at spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land undgarings Planlovens sect 1 og Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Formaringlet med kravet er at kommunerne skal fastsaeligtte retningslinjer for deres landzoneadministration der forebygger spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land og at byvaeligkst skal placeres i byzone

732 Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgraelignse landsbyerne paring kort og fastsaeligtte bestemmelser for byggeri mv i kommuneplanens rammer for lokalplanlaeliggning Planlovens sect 11b stk 1

Nye arealer til erhvervs- og boligbyggeri kan i begraelignset omfang placeres i eksisterende byer eller bysamfund i landzone som huludfyldning eller afrunding af landsbyen

Afgraelignsningen skal ske paring kort og vaeligre entydig

Krav til planlaeliggningen i kystnaeligrhedszonen

733 I kystnaeligrhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlaeligg af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlaeliggningsinteresser i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 35 stk 3

Formaringlet er at friholde det aringbne land og selve kystnaeligrhedszonen for bebyggelse og anlaeligg Renovering genbrug og hensigtsmaeligssig udnyttelse inden for eksisterende bygningsmaeligssige rammer er ikke omfattet af bestemmelsen

Specielt paring mindre oslasher gaeliglder at bysamfund i landzone kan udbygges hvis en generel begraelignsning af bebyggelsen vil vaeligre i modstrid med hensynet til udvikling og opretholdelse af oslashsamfundet

yDERLIGERE INFORmATION

Vejledning om landzoneadministration (Miljoslashministeriets vejledning nr 9563 af 161002) kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres6104C430-E593-44E6-880C-EC26E33EF6096611landzonevejledning2002pdf

Yderligere information om landzonen vedr afgoslashrelser lovstof mv kan findes paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandzoneadministration

73

KA

PITEL 7

49

KA

PITEL 8

50

80 Beskyttelse i det aringbne land

Kommunerne har ansvaret for dels at varetage naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsvaeligrdier i det aringbne land som bla omfatter natur de oslashkologiske forbindelser landskab kulturhistorie og geologi og dels udviklingen af kommunen gennem den fysiske planlaeliggning Afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af det aringbne land er en hel central rolle for kommunerne for at tilgodese de hensyn kommunerne skal varetage

En af de store udfordringer i dag er at faring skabt sammenhaeligng i den danske fragmenterede natur Naturomraringder som feks soslasher overdrev moser enge og skove er ikke bundet sammen af groslashnne korridorer eller indgaringr i stoslashrre sammenhaeligngende omraringder Det betyder at mange arter har for faring og for ringe levesteder og at de kan have svaeligrt ved at sprede sig fra et naturomraringde til et andet

Med Aftale om Groslashn Vaeligkst de statslige Vand- og Natura 2000-planer nationalparker og udpegningerne efter planlovens sect 11a (planlovskataloget) som bla lavbundsarealer oslashkologiske forbindelser og skovrejsningsomraringder kan kommunerne forbedre og udbygge et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk Et naturnetvaeligrk baseret paring eksisterende beskyttede omraringder (som Natura 2000-omraringder fredninger beskyttede naturtyper skove natur- og vildtreservater) og nye omraringder som nye potentielle naturomraringder oslashkologiske forbindelser og naturgenopretningsprojekter Kommunerne har ansvaret for at faring skabt et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk gennem planlaeliggning administration og naturforvaltning

KA

PITEL 8

51

81

Samtidig vil kommunernes udpegning af og retningslinjer for varetagelsen af beskyttelsesinteresserne og bevaringsvaeligrdierne vaeligre et vaeligsentligt grundlag for kommunens administration af sektorlovgivningen feks godkendelse af udvidelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven

Ved en helhedsorienteret planlaeliggning i det aringbne land sammentaelignkning af de forskellige beskyttelses-interesser og kravet om friholdelse af de aringbne kyster kan der opnarings en synergi der sikre store sammen-haeligngende naturomraringder til gavn for biodiversiteten og oplevelsen af landskabet Kommunerne skal se planlaeliggning i et stoslashrre sammenhaeligng - ud over kommunegraelignsen - for at sikre sammenhaeligngen i beskyttelsen

Landskab

STATSLIGE maringL

I det aringbne land udgoslashr karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af hoslashj kvalitet de landskabelige bevarings-vaeligrdier Det er typisk landskaber som baringde repraeligsenterer et samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en aeligstetisk landskabsoplevelse som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber Det er et maringl at det gennem planlaeliggningen af det aringbne land sikres at de vaeligrdifulde landskaber bevares og styrkes og at de aringbne kyster fortsat udgoslashr en vaeligsentlig natur- og landskabsressource

Kommunerne skal afveje forandringer i det aringbne land saring det sker i respekt for den karakter og kvalitet der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette dem Det er derfor et maringl at kommunerne saeligtter fokus paring beskyttelsen af vaeligrdifulde landskaber og samtidig lokaliserer noslashdvendige anlaeligg under hensyn til landskabet

Danmark har med Landskabskonventionen indgaringet internationale aftaler om landskabsbeskyttelsen hvorefter ogsaring kommunerne i deres udpegning og planlaeliggning skal fremme beskyttelse forvaltning og planlaeliggning af landskaber Det er derfor et maringl at kommunernes planlaeliggning og forvaltning skal afspejle at landskabsoplevelsen udgoslashr en vigtig del af livskvaliteten for mennesker over alt baringde i byer og paring landet i spolerede omraringder samt i omraringder af hoslashj kvalitet i omraringder der er anerkendt som vaeligrende af enestaringende skoslashnhed samt almindelige omraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

811 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevarings-vaeligrdier og beliggenheden af omraringder med landskabelig vaeligrdi Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber herunder sikrer de vaeligrdifulde landskaber og landskabselementer som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber og landskaber knyttet til biotoper som feks skove soslasher og aringer

Der maring som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de vaeligrdifulde landskaber og gaeligldende retningslinjer maring ikke svaeligkkes Hvis der i kommuneplanen reduceres i beskyttelsen skal redegoslashrelsen indeholde en begrundelse for den aeligndrede afvejning af interesserne i omraringdet Begrundelsen skal forholde sig til de identitetsgivende landskabstraeligk landskabsoplevelsen og saringrbarheden i omraringdet og vurderes i forhold til naturgrundlaget kulturgrundlaget og den oplevelsesmaeligssige betydning

812 Kommuneplanlaeliggningen skal sikre og bevare stoslashrre sammenhaeligngende landskaber Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal beskytte stoslashrre sammenhaeligngende landskaber herunder de uforstyrrede landskaber og det skal saring vidt muligt undlades at placere nye stoslashrre tekniske anlaeligg baringde i og for taeligt paring omraringderne

Der goslashres opmaeligrksom paring at de landskabelige udpegninger herunder udpegninger for uforstyrrede landskaber skal fremgaring af kort

KA

PITEL 8

52

813 Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre at ny byvaeligkst og nyanlaeligg ikke forringer landskaberne Bemaeligrkninger til L571 jf sect 11a stk 1 nr 15

Den kommunale planlaeliggning i det aringbne land skal baseres paring et opdateret beslutningsgrundlag hvor nye byudlaeligg og andre anlaeligg generelt tilpasses landskabet ved placering i terraelignet ved bygningshoslashjde og materiale samt ved belysning for at undgaring ogsaring langtraeligkkende negative konsekvenser for landskabet Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten af det nye anlaeligg og forhindrer at vaeligrdifulde landskabstraeligk sloslashres eller oslashdelaeliggges af bebyggelse belysning tekniske anlaeligg beplantning eller tilgroning

yDERLIGERE INFORmATION

Til brug for landskabsvaretagelsen i kommuneplanlaeliggningen opfordres kommunerne til at benytte Miljoslashministeriets vejledning om landskabskaraktermetoden fra 2007 der kan findes her wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresserLandskabskaraktermetodenLinks_og_litteratur_om_LKMYderligere materiale om landskab og landskabsinteresser wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresser

Geologi STATSLIGE maringL

Det er et maringl at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og saeligrlig geologisk vaeligrdi sikres

Naturstyrelsen har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersoslashgelser for Danmark og Groslashnland (GEUS) udarbejdet et landsdaeligkkende kort over vaeligrdifulde geologiske omraringder Det er et maringl at sikre de Nationale Geologiske Interesseomraringder samt de 99 nationale interesser i kystlandskabet

I Danmark er der udpeget et antal GeoSites som indgaringr i et netvaeligrk af saeligrlig betydningsfulde europaeligiske geologiske omraringder af videnskabelig betydning Hovedparten af disse indgaringr i Nationale Geologiske Interesseomraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

821 Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af overordnede geologiske bevaringsvaeligrdier Planlovens sect 11a stk 1 nr 16

Landskaber med saeligrlige karakteristiske geologiske formationer der illustrerer landets geologiske udvikling og processer har stor betydning for oplevelsen og forstaringelsen af det danske landskabs dannelse De karakteristiske geologiske formationer har ogsaring stor betydning for forskning undervisning og sammenhaeligng til befolkningens natur- og landskabsforstaringelse og skal sikres ved kommunens retningslinjer

822 Vaeligrdifulde geologiske landskabstraeligk deres indbyrdes overgange og sammenhaelignge skal sikres Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

823 Vaeligrdifulde geologiske kystprofiler skal bevares Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

Retningslinjerne i kommuneplanerne for de nationale geologiske interesser skal sikre at kommunerne administrerer for at sikre og beskytte disse udpegninger De nationale geologiske interesseomraringder maring ikke forringes ved at de sloslashres eller oslashdelaeliggges af gravning bebyggelse tekniske anlaeligg skovbeplantning eller lignende

GeoSites har international videnskabelig betydning hvorfor disse beskyttelsesmaeligssigt kan sidestilles med nationale geologiske interesseomraringder

For at sikre de geologiske interesser som gennemskaeligres af en kommunegraelignse er det vigtigt at kommunerne samarbejder paring tvaeligrs af de administrative graelignser

82

KA

PITEL 2 20 Kommende statslige initiativer

vAND- OG NATuRA 2000-PLANER

I oktober 2010 sendte den davaeligrende By- og Landskabsstyrelse forslag til Vand- og Natura 2000-planerne i 6 maringneders offentlig hoslashring Inden da havde forslagene vaeligret i forhoslashring hos beroslashrte myndigheder med det formaringl at de udfoslashrende myndigheder tidligt i planprocessen og forud for den offentlige hoslashring havde mulighed for at bidrage til planforslagene

Saeligrligt skal naeligvnes at regeringen med Aftale om Groslashn Vaeligkst har fastlagt en raeligkke virkemidler der paring en omkostningseffektiv maringde skal sikre at vi lever op til vandplanernes miljoslashmaringl Virkemidlerne i den politiske aftale er valgt ud fra deres omkostningseffektivitet og potentiale for at gennemfoslashre virkemidlerne

Et af de maringlrettede virkemidler er etablering af op til 10000 ha varingdomraringder som skal reducere kvaeliglstof-udledningen til kystvandene Miljoslashministeren aftalte i efteraringret 2009 med KL at kommunerne faringr ansvaret for at planlaeliggge og gennemfoslashre varingdomraringdeprojekterne der er indeholdt i Aftale om Groslashn Vaeligkst Miljoslash-ministeriet koordinerer indsatsen paring nationalt plan De etablerede vandoplandsstyregrupper har indsendt vandoplandsplaner til Miljoslashministeriet med forslag til konkrete varingdomraringdeprojekter Forundersoslashgelser skal klarlaeliggge om projekterne kan gennemfoslashres og om de lever op til krav om bla omkostningseffektivitet og kvaeliglstofreduktion

8

KA

PITEL 2

9

Kommuneplanerne skal foslashlge op paring Vand- og Natura 2000-planerne ved at sikre de udpegede lavbundsarealer der kan genoprettes som varingdomraringder og udbygge sammenhaeligngende naturnetvaeligrk med Natura 2000-omraringder lavbundsarealer skove naturomraringder og oslashkologiske forbindelser

GRoslashN vaeligKST

biogasanlaeligg og lokalisering af store husdyrbrug

Med rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er det aftalt at aeligndre planloven for at forpligte kommunerne til som noget nyt at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg og store husdyrbrug i kommuneplanlaeliggningen Formaringlet er paring forharingnd at forebygge konflikter mellem lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg og andre arealinteresser samt bla at fremme intensiv husdyrproduktion i naeligrheden af biogasproduktionen

Hensigten er bla at fremme lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg saring maringlet om at op til ca 50 af den producerede husdyrgoslashdning kan anvendes energimaeligssigt opfyldes Regeringen vil soslashge planloven aeligndret til kommuneplanrevisionen i 2013 saring kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen saring de lokaliseres hensigtsmaeligssigt i forhold til husdyrbrug jordbrugsforhold beskyttelses-interesser og egnet infrastruktur Disse fremtidige planopgaver vil derfor give behov for en koordinering paring tvaeligrs af kommunegraelignser

Regeringen og KL har indgaringet en aftale den 16 juni 2010 om at skabe mulighed for en tidligere planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg Se endvidere afsnit 52

Der er sat midler af under rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo til at kompensere kommunerne for denne tidlige og frivillige planlaeliggningsindsats lige som der i 2010 er nedsat et midlertidigt biogassekretariat (et statsligt rejsehold) der fortsaeligtter i 2011 med at raringdgive kommunerne ved kommuneplanlaeliggningen af nye stoslashrre biogasanlaeligg herunder om sposlashrgsmaringl vedr VVM

Store husdyrbrug

I forlaeligngelse af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo er der med aeligndringen af landbrugsloven aringbnet op for at der kan etableres jordloslashse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder Dette kan betyde at den samlede bygningsmasse for en bedrift vil kunne blive betydeligt stoslashrre saringledes at der i det aringbne land vil kunne opstaring meget store industrilignende byggerier Efter rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forudsaeligttes det at planloven skal aeligndres saring kommunerne fremover inddrager beliggenheden af omraringder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug i kommunernes almindelige planlaeliggning Formaringlet er at sikre en hensigtsmaeligssig placering herunder i forhold til faeliglles biogasanlaeligg som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget Gennem den almindelige planlaeliggning vil der ved lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyrbrug kunne tages hensyn til erhvervsudviklings-muligheder almindelig byvaeligkst infrastruktur og en hensigtsmaeligssig placering i forhold til beskyttelses-interesserne i det aringbne land

Planlaeliggning for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlaeligg paring store husdyr-brug vil blive et obligatorisk emne som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for Kommunerne faringr muligheden for at planlaeliggge for udviklingen i husdyrproduktionen og grundlaget for en hensigtsmaeligssig beliggenhed af arealer til byggeri paring store husdyrbrug i forhold til omgivelserne paring basis af en samlet planlaeliggningsmaeligssig vurdering Reguleringen af husdyrbrug herunder efter husdyrgodkendelsesloven vil vaeligre den samme uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte omraringder

Akvakultur

Som en del af rsquoAftale om Groslashn Vaeligkstrsquo forventes der en opfoslashlgning af Akvakulturudvalgets anbefalinger fra 26 maj 2010 at kommunerne skal placere nye store dambrug i respekt for Vand- og Natura 2000-planerne Kommunerne bliver myndighed baringde for planlaeliggningen af anlaeligggene og godkendelsen

KA

PITEL 2

10

AFTALE Om EN GRoslashN TRANSPORTPOLITIK

I 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget en raeligkke aftaler om En groslashn transportpolitik Aftalerneindeholder de overordnede rammer og principper for udviklingen af transportpolitikken for dekommende aringr samt en raeligkke initiativer paring transportomraringdet

Aftalerne sigter paring at styrke den langsigtede prioritering og kontinuitet i fremtidens investerings-beslutninger paring infrastrukturomraringdet under loslashbende hensyntagen til en effektiv ressourceanvendelse hvor der herunder ogsaring gaeliglder fremme af projekter som giver stoslashrst mulig gavn Aftalerne blev i 2010 fulgt op med aftalen om Bedre mobilitet

Regeringen vil via den rullende planlaeliggning fremlaeliggge beslutningsgrundlag og projekter saring derhvert andet aringr er mulighed for at tage stilling til konkrete anlaeliggsprojekter

Transportministeriet udarbejder loslashbende en raeligkke redegoslashrelser og aftaler Saringvel aftalerne om En groslashn transportpolitik fra 2009 aftale om Bedre mobilitet fra 2010 samt de mange andre aftaler der er og bliver indgaringet fremover har alle indflydelse paring den kommunale planlaeliggning Kommunerne er forpligtet til loslashbende at holde sig ajour med hvad der bliver indgaringet af aftaler og hvilke redegoslashrelser der bliver udarbejdet

HAvNE

Miljoslashministeren og transportministeren offentliggjorde i maj 2010 en redegoslashrelse om arealanvendelse i danske havne Redegoslashrelsen viser at det samlede areal til havneformaringl forventes at stige i de kommende aringr Men samtidigt pegede den paring at fremtidige byomdannelser paring og omkring havne i hoslashjere grad end tidligere vil foregaring paring aktive erhvervshavne Paring den baggrund har de to ministerier opstillet en raeligkke statslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlaeliggning De to ministerier er i dialog med KL om hvordan de statslige interesser kan omsaeligttes til en aftale der praeligciserer hvordan disse interesser kan indarbejdes i den kommunale planlaeliggning og hvilke overvejelser der vil indgaring i statens brug af indsigelser mod byomdannelser paring og omkring aktive erhvervshavne

ENERGIFORSyNING OG KLImA

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer paring energiomraringdet for at faring et solidt og velunderbygget grundlag for at fastlaeliggge den fremtidige energipolitik Regeringen offentliggjorde i februar 2010 rapporten rsquoEnergiforsyning - Redegoslashrelse om forsyningssikkerheden i Danmarkrsquo I juni 2010 fremlagde regeringen rsquoNational handlingsplan for vedvarende energi i Danmarkrsquo om opfyldelse af maringlene for vedvarende energi frem til aringr 2020 Hertil kommer at Klimakommissionen den 28 september 2010 har offentliggjort sine resultater overvejelser anbefalinger i rsquoGroslashn Energi ndash Vejen mod et dansk energisystem uden fossile braeligndslerrsquo I forlaeligngelse af Klimakommissionens rapport vil regeringen komme med et oplaeligg til hvordan Danmark bliver uafhaeligngigt af fossile braeligndsler i 2050 Regeringen vil som et led i indsatsen for at udbygge den vedvarende energiforsyning praeligsentere et oplaeligg til en ny energiaftale for perioden efter 2011 hvor den nuvaeligrende aftale om dansk energipolitik udloslashber

Regeringen har ivaeligrksat en raeligkke initiativer for at imoslashdegaring klimaaeligndringerne bla etablering af et Videncenter for klimatilpasning og en klimatilpasningsportal

vINDmoslashLLER - AFSTAND TIL OvERORDNEDE vEjE OG jERNbANER

Der har vaeligret stort fokus paring kravet om at vindmoslashller tidligere ikke maringtte placeres naeligrmere overordnede veje end fire gange moslashllens totalhoslashjde bla af hensyn til trafiksikkerhed

Transportministeriet har i foraringret 2010 foretaget en ny vurdering og meddelt at vindmoslashller som udgangspunkt ikke maring placeres naeligrmere veje og baner end 17 gange moslashllens totale hoslashjde dog mindst 250 meter for overordnede veje

Aftaleparterne bag rsquoAftalen om et nationalt testcenter for store vindmoslashller i Oslashsterild som en del af en helhedsloslashsning for placering af testmoslashller frem mod 2020rsquo oslashnsker at afstandskravet for vindmoslashller til overordnede veje og jernbaner vurderes paring ny Regeringen Socialdemokratiet Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har derfor aftalt at Transportministeriet Klima- og Energiministeriet og Miljoslash-ministeriet nedsaeligtter en arbejdsgruppe der ser paring muligheden for at reducere afstandskravet yderligere baringde for saring vidt angaringr afstandskravet paring 17 gange moslashllernes totalhoslashjde og reglen om min 250 meter fra offentlig vej idet der som en del af arbejdet vil indgaring undersoslashgelse af forholdene i udvalgte andre lande og den seneste ekspertviden paring omraringdet Arbejdsgruppen afrapporterer med en indstilling til partierne bag aftalen senest ultimo 2010

KA

PITEL 2

11

Arbejdsgruppen har i december 2010 afgivet rapport til partierne bag Oslashsterild aftalen Det praeligciseres over for kommunerne at den nugaeligldende afstand for vindmoslashller til overordnede veje (17 gange moslashllehoslashjden dog min 250 meter) ikke er en forbudszone men en planlaeliggningszone hvori moslashller kan opstilles hvis en raeligkke trafikale og planlaeliggningsmaeligssige forhold tages i betragtning Det anbefales endvidere i rapporten at der arbejdes med en styrket vejledning af kommunerne paring forholdet omkring vindmoslashllers afstande til veje og jernbaner En ny arbejdsgruppe skal senest juni 2011 fremkomme med det tekniske grundlag for en yderligere reduktion af mindsteafstanden til veje og samtidig udarbejde et saeligt nye retningslinjer for vindmoslashllers afstand til jernbaner

DIALOGFORum Om TuRISmEPLANLaeligGNING

I forlaeligngelse af Oslashkonomi- og Erhvervsministeriets rapport om turismens rammevilkaringr 2010 og regeringens publikation rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo besluttede regeringen at nedsaeligtte et dialogforum som begyndte arbejdet i september 2010 Dialogforum bestaringr af repraeligsentanter for turismens organisationer Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet KL og Danske Regioner Miljoslashministeriet ved Naturstyrelsen varetager formandskabet

Dialogforums opgave er at saeligtte fokus paring de nye tendenser i turismen og paring de rammer muligheder og begraelignsninger som planloven saeligtter for udvikling af turismeerhvervet Dialogforum skal endvidere droslashfte mulighederne for udvikling af nogle mere koncentrerede turistomraringder og mulighederne for udvikling og modernisere af omraringder med potentiale for turisme herunder helaringrsturisme saring attraktions-vaeligrdien kan oslashges og lokalomraringdets service- og beskaeligftigelsesmuligheder forbedres Derudover skal begrebet rsquosammenhaeligngende turistpolitiske overvejelserrsquo operationaliseres saring kommunerne kan bruge de turistpolitiske overvejelser som grundlag for deres udvikling af turismen Dialogforum om turismeplanlaeliggning afrapporterer til Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet i maj 2011

DANmARK I bALANcE I EN GLObAL vERDEN

Regeringen har offentliggjort udspillet rsquoDanmark i balance i en global verdenrsquo hvor man oslashnsker at skabe nye muligheder for planlaeliggningen i yderomraringderne Efter udspillet skal landets yderomraringder bestaringende af 29 kommuner have mulighed for at planlaeliggge til gavn for erhverv bosaeligtning og detailhandel

KA

PITEL 2

21

12

Laeligsevejledning

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen -2013rsquo er opbygget tematisk for at saeligtte fokus paring en helhedsorienteret planlaeliggning med en hovedopdeling paring benyttelse og beskyttelse Benyttelses-kapitlerne omfatter byudvikling saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg Beskyttelseskapitlerne omfatter beskyttelse i det aringbne land Hermed sigter Oversigten paring at kommunale planlaeligggere orienterer sig om de statslige interesser samlet under emnerne for de omraringder der oslashnskes opdateret og ikke under flere forskellige emner

Efter foslashrste kommuneplanrunde i 2009 er det forventningen at kommunerne som planlaeliggningsmyndighed har et godt overblik over planloven og planlovskataloget planlovens sect 11a saring der ikke er behov for at foslashlge opbygningen i planlovens sect 11a stringent

AEligndringen af opbygningen af Oversigten har betydet at flere emner er blevet til selvstaeligndige afsnit som vindmoslashller havne mv der foslashr stod under tekniske anlaeligg Andre emner er blevet til rsquonyersquo afsnit som bygge- og beskyttelseslinjer og byggeri i landsbyer og det aringbne land Her er der tale om emner der foslashr var behandlet under andre emner eller var spredt imellem flere kapitler i den gamle rsquoOversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo Saringdanne redaktionelle aeligndringer betyder ikke en skaeligrpelse eller lempelse af kravene

Regeringen er paring vej med flere stoslashrre politiske initiativer som vil kunne faring betydning for kommuneplan-laeliggningen 2013 naringr de er implementeret i lovgivning og handlingsplaner Disse initiativer beskrives kort i kapitel 2 ndash Kommende statslige initiativer Men indtil de er udmoslashntet i konkrete love eller handlingsplaner er de ikke krav til kommunernes planlaeliggning

Oversigten bestaringr af et katalog over rsquostatslige maringlrsquo og rsquokrav til den kommunale planlaeliggningrsquo Oversigten indeholder ikke nye statslige maringl og krav Alle de naeligvnte statslige maringl vil kunne findes i eksisterende love planer programmer handlingsplaner mv og alle krav vil kunne findes i eksisterende lovgivning landsplan-direktiver mv Kravene saeligtter tilsammen rammerne for det kommunale ansvarsomraringde i planlaeliggningen

Hvert kapitel indledes med en kort indledning til emnet hvor der ses paring sammenhaelignge mellem de enkelte afsnit Hvert afsnit under kapitlerne opbygges med

1 Statslige maringl De statslige maringl er ofte langsigtede og det forventes at kommunerne planlaeliggger for at realisere maringlene

2 Krav til den kommunale planlaeliggningKravene er formuleret efter de love og aftaler hvor der er en vaeligsentlig overordnet interesse hvorfor kravene skal efterleves Under kravene er en uddybende forklaring om hvad formaringlet er og hvordan kravet forventes administreret 3 Henvisning til information fra andre kilderHer kan der vaeligre links til relevante udgivelser websites afgoslashrelser mv

I Oversigten 2013 er rsquoKrav til den kommunale planlaeliggningrsquo blevet kortere og mere praeligcist formuleret Kun rsquoskalrsquo krav er medtaget dvs krav der er forbundet med statslige interesser Derudover kan planloven indeholde krav som ikke er af statslig interesse og dermed ikke i sig selv kan give anledning til statslig indsigelse

Nogle krav er suppleret med en uddybning af formaringlet med kravet en rsquoforklarende tekstrsquo og en omtale af hvordan kravet fortolkes og administreres Til kravene hoslashrer henvisninger saringledes at lovhjemlen fremgaringr

De statslige krav til kommuneplanlaeliggningen kan groft kategoriseres i tre overordnede rsquotyperrsquo

Den foslashrste type krav ndash og det er hovedparten ndash er krav til kommuneplanlaeliggningen der stilles direkte i lovgivningen Hertil hoslashrer ogsaring krav i statslige handlingsplaner og programmer feks krav der foslashlger af anlaeliggslove vedtaget af Folketinget vandmiljoslashplaner o lign af aftaler indgaringet af regeringen aftale om anlaeliggsinvesteringer paring vej- og baneomraringdet o lign eller direkte af internationale naturbeskyttelses-forpligtelser mv

KA

PITEL 2

13

Den anden type krav i Oversigten afspejler at visse udpegninger og reservationer som er foretaget af amterne i regionplanerne med hjemmel i planloven oslashnskes fastholdt hvis de fortsat er aktuelle og realistiske Som eksempler kan naeligvnes regionplanlagte arealreservationer til infrastrukturelle anlaeligg som transmissionsledninger veje jernbaner transportcentre mv en arealreservation for en losseplads fastholdelse af beskyttelsen af saeligrligt vaeligrdifulde naturtyper fastholdelse af resultaterne af mange aringrs amtsligt arbejde med at kortlaeliggge kulturmiljoslasher o lign

Der er en overordnet samfundsmaeligssig ndash og ofte ogsaring samfundsoslashkonomisk interesse ndash i at fastholde disse arealreservationer og beskyttelsesniveauet Desuden er der en overordnet interesse i at udviklingen paring natur- og miljoslashbeskyttelsesomraringdet og andre bevaringsvaeligrdier fastholdes og videreudvikles af kommunerne i kommuneplanlaeliggningen

Den tredje type krav afspejler generelle planprincipper som amterne har skullet laeliggge til grund for deres planlaeliggning og som viderefoslashres som grundlag for kommuneplanerne Der er tale om overordnede plan-principper som er udviklet gennem mange aringrs praksis - bla med udgangspunkt i planlovens formaringls-bestemmelser samt lovbemaeligrkninger - og som staten har lagt til grund ved behandlingen af amternes regionplanforslag Principperne har ogsaring vaeligret meldt ud i de hidtidige udmeldinger om statslige interesser i regionplanlaeliggningen Et eksempel paring et generelt planprincip er at der skal vaeligre en klar graelignse mellem by og land Et andet eksempel er at fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder skal overvejes inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder

De krav der er listet i Oversigten bidrager til at fastlaeliggge de statslige interesser Ovenstaringende tre typer krav vaeliggtes lige Der er for alle kravene et raringderum for hvordan de efterleves lokalt Der er fleksibilitet i hvordan kravene afvejes og udmoslashntes i forhold til hinanden i lokalsamfundet1

De fleste krav henviser til LBEK nr 937 af 240909 om lov om planlaeliggning eller bemaeligrkningerne til lov-forslag L93 2004-05 jf Lov nr 571 af 240605 men citeres for nemhedens skyld som hhv rsquoPlanlovenrsquo og rsquoBemaeligrkninger til 571rsquo Ligeledes gaeliglder for Forslag til lov om aeligndring af lov om planlaeliggning og lov om naturbeskyttelse L191 af 9394 citeres rsquobemaeligrkninger til L191rsquo 1Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlaeliggningen ndash 2009rsquo s 28 Miljoslashministeriet 2006

KA

PITEL 3

14

30 Byudvikling

Byernes planlaeliggning er en kommunal opgave Der er imidlertid en raeligkke statslige interesser som kommunerne med deres planlaeliggning for byudviklingen skal vaeligre opmaeligrksomme paring Byerne aeligndrer sig hele tiden og den globale konkurrence stiller fornyede krav til byerne Derfor maring byerne have mulighed for at aeligndre deres fysiske form arealanvendelse og udstraeligkning Det skal blot ske under hensyn til de statslige interesser der ofte vil repraeligsentere andre og tilsvarende vigtige maringlsaeligtninger Byernes udvikling er af afgoslashrende betydning for landets udvikling saeligrligt naringr udviklingen ses over en lang tidshorisont og naringr udviklingen ses paring tvaeligrs af landet AEligndringer i arealanvendelsen i kommunerne er oftest irreversibel Er der en gang bygget boliger erhverv eller andre anvendelser paring et areal saring viser erfaringen at det ikke aeligndrer sig i mange aringr og kun i meget sjaeligldne tilfaeliglde bliver foslashrt tilbage til dets oprindelige anvendelse Alle beslutninger om byudvikling boslashr derfor foretages paring et velafvejet beslutningsgrundlag hvor alle interesser inddrages i overvejelserne herunder ikke mindst de statslige interesser

De statslige interesser i kommunernes planer for byudvikling kan vaeligre meget forskellige En del af interesserne handler om beskyttelse af eksisterende kvaliteter i form af de aringbne landskaber saeligrlige naturomraringder omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og omraringder med en rekreativ vaeligrdi Det gaeliglder eksempelvis kysterne og de saeligrlige Natura 2000-omraringder Ogsaring drikkevandet udgoslashr en statslig interesse hvorfor omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser ogsaring indgaringr i dette kapitel om byudvikling

KA

PITEL 3

15

31

I andre tilfaeliglde handler de statslige interesser om en effektiv udnyttelse af statslig infrastruktur om at undgaring forhindringer for statslige anlaeligg eller om at sikre fortsat mulighed for at drive statslig virksomhed Det er saringledes en statslig interesse at sikre en hensigtsmaeligssig koordinering af byudviklingen med udbygning af infrastrukturen Der gaeliglder saringledes krav om at arealer ved motorveje primaeligrt skal reserveres til transport-tung virksomhed Et andet eksempel er Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner hvor der fortsat skal kunne gennemfoslashres stoslashjende aktiviteter uden problemer med stoslashjramte boliger i nabolaget

Faeliglles for disse krav gaeliglder at der er tale om en interesse som staten varetager for at sikre en sammenhaeligng paring tvaeligrs af kommuner og for beslutninger der har betydning over en lang tidshorisont Med statens krav formuleres saringledes en ramme for kommunernes planlaeliggning indenfor hvilken kommunerne kan planlaeliggge byudviklingen

Afsnittet vedr omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst beskriver maringl og krav til hvordan kommunerne varetager hensynet til omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser og til indvindingsoplande til almene vandvaeligrker i tiden frem til at de statslige vandplaner traeligder i kraft Naturstyrelsen vil paring sin hjemme-side offentliggoslashre og orientere om naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft og dermed eventuelt erstatter maringl og krav i dette afsnit

Indtil de statslige vandplaner traeligder i kraft vil det vaeligre regionplanernes retningslinjer der danner grundlag for administrationen af udlaeligg i omraringder omfattet af OSD Regionplanretningslinjerne har status som et landsplandirektiv Naringr de statslige vandplaner traeligder i kraft overtager de reguleringen af planlaeliggningen inden for OSD og regionplanretningslinjerne ophaeligves efter lov om miljoslashmaringl mv

Der er i kommuneplanlaeliggningen mulighed for udlaeligg af arealer til bymaeligssige formaringl i omraringder omfattet af OSD Disse omraringder anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der skal redegoslashres for de konkrete saeligrlige planlaeliggningsmaeligssige hensyn eller naturmaeligssige og geologiske forhold

Frem til vandplanernes ikrafttraeligden vil udgangspunktet for planlaeliggning i OSD herunder for byudvikling vaeligre de eksisterende regionplanretningslinjer Det betyder at der skal findes arealer hvorparing der kan ske byudvikling Naturstyrelsen vil vejlede kommunerne for planlaeliggning af udlaeligg til byudvikling i OSD omraringder Paring styrelsens hjemmeside vil der blive offentliggjort beskrivelser af konkrete cases og dokumentation om de grundvandsforhold der skal indgaring i planlaeliggningen

Naringr vandplanerne er vedtaget maring planredskaberne indgaring paring rette tid i en helhedsvurdering Vandplanerne udarbejdes med henblik paring at tage vare paring hele vandkredsloslashbet Kommunerne skal udarbejde vandhandle-planer for den konkrete gennemfoslashrelse af vandplanerne Kommuneplaner og lokalplaner maring ikke vaeligre i strid med vandplaner ogeller handlingsplaner

Byvaeligkst og arealanvendelse i byzone

STATSLIGE maringL

Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer og det er et maringl at planlaeliggningen skaber og bevarer levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger erhverv handel service mv Det er et maringl at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder

Det er et maringl at kommunerne gennem deres planlaeliggning etablerer baeligredygtige bystrukturer i relation til detailhandel trafik erhvervs- og boliglokalisering Planlaeliggningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljoslashbelastningen Det er et maringl at boliger arbejdspladser institutioner og andre rejsemaringl placeres saringdan at behovet for transport reduceres og saringledes at der sikres en sammenhaeligng mellem kommunernes planlaeliggning og investeringer i infrastruktur Det er bla et maringl at fremtidens byvaeligkst og trafikskabende funktioner placeres saring det tilskynder til brug af kollektiv trafik

Det er et maringl at der skal vaeligre forskel paring land og by og at der er en klar graelignse mellem by og land Spredt bebyggelse i det aringbne land skal undgarings

Det er saringledes ogsaring et maringl at udlaeligg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det aringbne land begraelignses og at saringdanne arealer primaeligrt reserveres til transporttunge virksomheder Hvis byerne udvikler sig langs motorvejen ud i det aringbne land forsvinder aringbne landskaber og groslashnne kiler

KA

PITEL 3

16

Det er et maringl at der fortsat er aringbne og sammenhaeligngende landskaber mellem byerne Byarealer der er nabo til overordnede veje anlagt i aringbent land typisk motor- og motortrafikveje skal desuden planlaeliggges og udformes under hensyn til byens samspil med vejanlaeliggget herunder visuelle forhold

Der skal fortsat satses paring byomdannelse herunder anvendelse af de nye muligheder for at udlaeliggge byomdannelsesomraringder og omdanne udtjente erhvervsomraringder til blandede byomraringder med boliger erhverv institutioner centerfunktioner og rekreative arealer Maringlet er at en vaeligsentlig del af nybyggeriet sker paring tidligere byarealer og at behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres Samtidigt er det hensigten at byomdannelsen er med til at revitalisere den eksisterende by

Byomdannelsen af havnearealer til andre formaringl herunder boliger skal ogsaring tage hensyn til behovet for at sikre en balance i forhold til udviklingen af havnearealer til havne- og transportrelaterede formaringl Der skal paring nationalt niveau vaeligre tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport Det er et maringl at planlaeliggningen sikrer havnekapacitet til fiskerierhvervets behov og ikke hindrer udviklingsmuligheder for trafikforbindelser og haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser

Der er behov for at supplere vores relativt aringbne byer med taeligttere bydele Derfor er det et maringl at byggeri skal planlaeliggges paring en maringde der baringde oslashkonomiserer med inddragelse af aringbent land og paring samme tid tager hensyn til groslashnne kiler og respekterer graelignsen mellem land og by

Det er et maringl at beslutninger om byvaeligkst foretages paring basis af en helhedsvurdering der bla inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder vandindvindingsomraringder natur og landskab og den regionale udvikling Det er ligeledes et maringl at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer dimensioner udpegede kulturmiljoslasher og bevaringsvaeligrdige bygninger og anlaeligg som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet

Det er et maringl at kommuneplanerne bidrager til en udvikling der kommer hele Danmark til gode og sikrer balance mellem lokale interesser og nationale hensyn Udviklingen i yderomraringderne er paringvirket af den generelle samfundsmaeligssige og oslashkonomiske aktivitet hvor den oslashkonomiske vaeligkst er stoslashrst omkring de store byer Maringlsaeligtningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosaeligtning vaeligkst og erhvervs-udvikling skal foslashlges op i kommunernes planlaeliggning ved bla at understoslashtte mulighederne for begraelignset byggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet

Det er et maringl at friholde de aringbne kyster for ny bebyggelse og anlaeligg og indpasse noslashdvendig og velbegrundet bebyggelse og anlaeligg de steder hvor kysten paringvirkes mindst muligt Ny bebyggelse og nye anlaeligg i eksisterende byzone der allerede er bebygget eller udlagt til bebyggelse skal indpasses i saringvel den bymaeligssige som den kystlandskabelige helhed

Det er et maringl at ny byzone i til boligformaringl i kystnaeligre byer skal udlaeliggges til helaringrsbeboelse og at boliger i byzone anvendes til helaringrsboliger for at skabe grundlag for fortsat liv i byerne aringret rundt

Det er et maringl at adgangen til og langs kysten de rekreative vaeligrdier og de groslashnne kiler fastholdes og forbedres

Det er et maringl at de groslashnne kiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre rekreative interesser oplevelsen af forskellen mellem by og land og byens placering i landskabet

Det er et maringl i forbindelse med nedlaeligggelse af kaserner og oslashvelsespladser hvor ejendomme bliver frigjort til afhaeligndelse at den kommunale planlaeliggning muliggoslashr aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger og anlaeligg til erhvervs- eller boligformaringl saring de samfundsmaeligssige investeringer nyttiggoslashres

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

311 Kommuneplanen skal afgraelignse nye arealer til byzone og denne afgraeligsning skal ske ud fra en helhedsvurdering Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1

Udlaeligg af nye byudviklingsomraringder og aeligndringer af dem skal baseres paring en afvejning af interesserne Paring den ene side skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig byudvikling virksomheder med saeligrlige beliggen-hedskrav fordelingen af byvaeligksten mellem kommunens byer og paring den anden side skal der tages hensyn til de overordnede interesser i det aringbne land herunder rekreative interesser kvalitet i landskabet vandind-vindings- og raringstofinteresserne samt produktions- og strukturforhold mv i jordbrugserhvervet De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort

KA

PITEL 3

17

Udviklingen af bymoslashnstret skal basere sig paring strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling fremtidige samarbejdsmuligheder og netvaeligrksdannelse mellem byer herunder sposlashrgsmaringlet om hvordan yderomraringderne knyttes til den oslashvrige region Ved et revideret bymoslashnster maring det fremgaring af redegoslashrelsen hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kommuneplanens rummelighed til boliger erhverv mv Vurderinger om byvaeligkst skal i oslashvrigt foretages paring baggrund af en raeligkke af de krav som kan findes i kapitel 3-8

312 Der skal vaeligre klare graelignser for byerne og byvaeligkst skal ske indefra og udad saring der sikres forskel mellem by og land og ny spredt bebyggelse i det aringbne land undgarings Bemaeligrk-ninger til L571 sect 11a stk 1 og planprincip paring baggrund af By- og Landzoneloven 11 1970

Klare graelignser for byerne og forskel mellem by og land skal vaeligre med til at der skabes og bevares vaeligrdifulde bebyggelser bymiljoslasher og landskaber Egentlig byvaeligkst ndash baringde erhvervs- og boligbyggeri ndash skal placeres i byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning til eksisterende byer eller bysamfund Se i oslashvrigt afsnit 73 om byggeri i landsbyer og det aringbne land Udlaeligg af byudviklingsomraringder til erhvervsomraringder langs motorveje eller langs andre overordnede veje i det aringbne land loslashsrevet fra de eksisterende byer er ikke i overensstemmelse med oslashnsket om en klar graelignse mellem by og land Se ogsaring nedenfor under krav 313

Landskabskiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlaeligg med henblik paring at sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land af byens placering i landskabet samt paring at skabe attraktive rammer for rekreation

313 Udlaeligg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begraelignses og udlaeligg reserveres primaeligrt til transporttunge virksomheder Landsplanredegoslashrelse 2006 og planprincip

Udlaeligg ved motorvejen skal fastholdes til transporttungt erhverv Kommunerne skal i deres planlaeliggning respektere de naturhensyn og de offentlige investeringer i at placere motorvejene mest hensynsfuldt i landskabet

Ved transporttunge virksomheder forstarings virksomheder der genererer tung lastbiltrafik Trafik med tunge lastbiler boslashr undgarings i den centrale del af byomraringderne og erhvervsvirksomheder der har saeligrlig voldsom til- og frakoslashrsel med tunge lastbiler boslashr placeres i udkanten af byen og i naeligrheden af de stoslashrre veje med videre vejforbindelse til motorveje via disses til- og frakoslashrsler

314 Arealudlaeligg til byvaeligkst skal svare til stoslashrrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode paring 12 aringr Planlovens sect 11 og bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Arealudlaeligg til nye byomraringder skal fastsaeligttes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug i planperioden til byformaringl og byvaeligkstens fordeling mellem kommunens byer Behovet for arealer til byvaeligkst skal ses i lyset af at nybyggeriet mange steder foregaringr paring arealer der allerede er inddraget til byvaeligkst og ved omdannelse af eksisterende byarealer feks tidligere industri- og havnearealerSe i oslashvrigt krav 712

Hvis der er behov for at reducere en stor rummelighed skal arealer der er vanskelige at forsyne med kollektiv trafik revurderes med henblik paring om de boslashr udtages af rammerne for byvaeligkst

Kommuneplanens hovedstruktur kan indeholde overvejelser om byvaeligkst der raeligkker ud over planperioden paring 12 aringr Overvejelserne kan feks fremgaring af en perspektivdel der ogsaring kan fremgaring af kommuneplanens kortbilag For perspektivarealer maring der ikke fastlaeliggges rammer da de garingr ud over planlaeliggningsperioden for kommuneplanen

Udpegning af perspektivarealer skal vaeligre i overensstemmelse med overordnede statslige interesser paring lige fod med almindelige udlaeligg

315 Kommunerne skal vurdere mulighederne for at inddrage tidligere erhvervs- og havnearealer til andre byformaringl Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 sect 11d

Bestemmelserne i planloven giver kommunerne mulighed for at kommunen kan udlaeliggge saeligrlige byomdannelses-omraringder i kommuneplanen i de situationer hvor tidligere miljoslashbelastende aktiviteter er nedbragt eller er under afvikling og inden for en overgangsperiode er bragt til ophoslashr Her kan anvendelsen af bebyggelse og bebyggede arealer til erhvervsformaringl havneformaringl eller lignende aktiviteter aeligndres til boliger institutioner centre rekreative formaringl eller erhverv der er forenelige med anvendelse af naeligrliggende arealer til boligformaringl

KA

PITEL 3

18

Der er ikke lagt op til at byomdannelsen skal presse velfungerende virksomheder eller havnefunktioner ud af byen saring derfor understreges det at beroslashrte virksomheder og havnefunktioner inddrages i planer om byomdannelse paring det tidligst mulige tidspunkt Se i oslashvrigt afsnit 56 om havne og havneanlaeligg

316 Kommunerne skal inden udlaeligg af nye erhvervsomraringder overveje en fornyelse af eksisterende aeligldre erhvervsomraringder saring de fortsat kan udnyttes til erhverv og ekstensivt udnyttede erhvervsarealer boslashr soslashges udnyttet bedre Planlovens sectsect 11 og 11a stk 1 nr 2

Forud for udlaeligg af nye byudviklingsomraringder skal det vurderes om eksisterende aeligldre erhvervsomraringder kan byfornyes eller om ekstensivt udnyttede erhvervsarealer kan udnyttes bedre Behovet for erhvervsarealer skal ses i lyset af at mange nye erhvervsvirksomheder kan integreres med andre byfunktioner og ikke behoslashver at ligge i deciderede erhvervsomraringder

317 Der skal laeliggges vaeliggt paring en hensigtsmaeligssig udnyttelse af investeringer i feks trafik- og serviceforsyning Planlovens sect 1 og sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Ved planlaeliggning for nye udlaeligg til byudvikling skal der i planlaeliggningen tages udgangspunkt i en helheds-vurdering hvor afholdte eller planlagte investeringer i feks trafik- og serviceforsyning fra kommunen eller anden myndighed indgaringr Investeringer som foslashlge af Aftale om en groslashn transportpolitik skal som eksempel indgaring i helhedsvurderingen hvor det er relevant Se kapitel 2

318 Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsomraringder skal ledsages af retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg saring der ogsaring er planlagt for den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet Planlovens sect 11a stk 1 nr 2 og 4 sect 11a stk 1 nr 1 og bemaeligrkningerne til L571

Naringr kommunerne planlaeliggger for nye byomraringder skal den fremtidige vejbetjening og beliggenheden af trafik-anlaeligg fremgaring Formaringlet er at den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet bliver synlig og faringr sammenhaeligng til infrastrukturen og offentlig betjening

319 Arealudlaeligg med god vejadgang ved motorveje og andre overordnede vejanlaeligg hvor kollektiv trafikbetjening ikke er mulig eller hensigtsmaeligssig skal i kommuneplanens ramme-del primaeligrt forbeholdes aktiviteter der er afhaeligngige af store og tunge transporter Planprincip

Ved lokalisering af virksomheder med stort behov for godstransport skal der tages hensyn til en hensigtsmaeligssig vejbetjening Kommuneplanens rammedel skal reservere disse arealer til saeligrligt transportkraeligvende virksomheder

3110 Udlaeligg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Den statslige interesse knytter sig saeligrligt til stoslashjende aktiviteter og fremtidige stoslashjkonsekvenszoner i forbindelse med statslige anlaeligg og anlaeligg af national betydning Det kan feks vaeligre lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvars-ministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner skydebaner samt erhvervshavne Den statslige interesse omfatter ligeledes planlagte udvidelser af de stoslashjende aktiviteter eller planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlaeliggningen skal medvirke til at undgaring fremtidige konflikter i forbindelse med stoslashj som er beregnet i forbindelse med anlaeliggslove eller VVM-vurderinger foretaget af Naturstyrelsen og som fremgaringr af en VVM -redegoslashrelse hvor der typisk er udarbejdet stoslashjkonsekvenszoner

3111 Der maring ikke etableres luftfartshindringer feks bygninger master eller bevoksning over 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

3112 I kystnaeligrhedszonen kan der udlaeliggges noslashdvendige nye byudviklingsarealer paring bag-grund af en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse og lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Bemaeligrkninger til L 191

Formaringlet er at beskytte kysterne ved generelt at begraelignse udlaeligg af arealer til byformaringl paring baggrund af godtgjorte behov Inddragelse af ny byzone til boligomraringder i kystnaeligr byzone forudsaeligttes udlagt til helaringrsbeboelse Anvendelsen af boliger i byzone til helaringrsboliger sikres ved lokalplaner

Byudviklingen skal som hovedregel drejes vaeligk fra kysten for at sikre saring lange aringbne straeligkninger som muligt Hovedprincippet kan fraviges i ganske saeligrlige tilfaeliglde hvor hensynet til kystlandskabets topografi eller tilgraelignsende naturomraringder klart kan begrunde det Se endvidere afsnit 88

KA

PITEL 3

19

32

Paring oslasher halvoslasher og lign der er helt omfattet af kystnaeligrhedszonen kan der fortsat inddrages arealer til noslashdvendig byudvikling Byudviklingen skal paring linje med anden byudvikling i kystnaeligrhedszonen indpasses i kystlandskabet og primaeligrt lokaliseres bag eksisterende bebyggelse

3113 I kystnaeligrhedszonen kan der kun i ganske saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land som forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 2

Formaringlet er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystomraringderne saring de dynamiske processer mellem land og hav kan forloslashbe uhindret og saring vaeligsentlige hensyn til saringrbar flora og fauna respekteres Se endvidere afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Vaeligr ogsaring opmaeligrksom paring Vejledning om kommuneplanlaeliggning (VEJ 9756 af 150508) se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerVejledninger

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Regler og vejledninger mv vedr stoslashj se afsnit 35

For at reducere luftforureningen i stoslashrre byer er der vedtaget en lov med aeligndringer til miljoslashbeskyttelsesloven (se BEK nr 653 neden for) der giver de kommuner i Danmark som allerede har indfoslashrt en miljoslashzone mulig-hed for at skaeligrpe reglerne hvis der er overskridelser af graelignsevaeligrdierne for luftforurening Andre kommuner vil fremover faring mulighed for at indfoslashre miljoslashzoner til at beskytte borgerne mod partikelforurening fra trafikken

BEK nr 653 af 150610 om aeligndring af lov om miljoslashbeskyttelse

Omraringder med saeligrlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvaeligkst

STATSLIGE maringL

Der er bred politisk enighed om at den danske drikkevandsforsyning skal baseres paring uforurenet grundvand som kun kraeligver en simpel behandling Grundvandsdannelsen sker over aringrtier saring hvis grundvandet foslashrst er blevet forurenet kan det tage lang tid inden grundvandet atter er rent Derfor er forebyggelse og indsats ved kilden afgoslashrende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden I Danmark er det desuden muligt at fjerne eksisterende grundvandstrusler Den generelle beskyttelse af grundvandsressourcerne skal sikre grundvandskvaliteten i alle drikkevandsforekomster

Den danske model lever op til EUrsquos vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv som siger at drikkevandsfore-komsterne skal beskyttes mod forringelse og kemisk forurening saring man reducerer behovet for rensning og overholder kravene i drikkevandsdirektivet inden vandet anvendes til vandforsyning til menneskelig brug

De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som rsquoomraringder med saeligrlige drikke-vandsinteresserrsquo (OSD) som skal daeligkke det nuvaeligrende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet I disse omraringder skal der goslashres en maringlrettet ekstra indsats for at beskytte grundvandet som giver mulighed for at forebygge forurening og at fjerne allerede eksisterende forurening Det er et maringl at drikkevandsfore-komsterne beskyttes for ikke at forringe tilstanden og med henblik paring at nedbringe behovet for at rense vandet Endvidere boslashr tilstanden forbedres ved at planlaeliggge for at fjerne eksisterende forurening feks forurenede grunde

OSD er kerneomraringderne i den maringlrettede grundvandsbeskyttelse Det medfoslashrer at saringdanne omraringder betragtes som strategiske indvindingsomraringder og at kommunerne i deres fysiske planlaeliggning skal tage hensyn til grundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene vandvaeligrker

KA

PITEL 3

20

OSD og indvindingsoplande til almene vandvaeligrker anses for at vaeligre planlaeliggningsomraringder hvor der redegoslashres saeligrligt for hensyn til beskyttelse af grundvand I OSD omraringderne hvor saringrbarheden overfor forurenende stoffer er kortlagt og der er vedtaget en indsatsplan kan planlaeliggningen og den administrative indsats maringlrettes i tillaeligg til den generelle grundvandsbeskyttelse I OSD omraringder hvor saringrbarheden endnu ikke er kortlagt gaeliglder den generelle grundvandsbeskyttelse suppleret med de retningslinjer som fandtes i regionplanerne Retningslinjerne regulerer udlaeligg af arealer til aktiviteter og forurenende virksomhed i OSD og indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor OSD Byudvikling ved udlaeliggning af boligomraringder omfattes af de retningslinjer der tilsiger at risikoen ved udlaeligg i det paringgaeligldende omraringde skal vaeligre kendt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

321 Ved placering af byudviklingsomraringder skal alternative beliggenheder til OSD afvejes viden om den geologiske saringrbarhed indenfor OSD skal inddrages ligesom beliggenhed i forhold til boringsnaeligre beskyttelsesomraringder (BNBO) tillaeliggges stor betydning LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse sect 24

322 Kommunens vurdering af saringrbarhed i forbindelse med planlaeliggning for aktiviteter i OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker skal ske paring grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlaeliggning eller hvad der svarer hertil LBEK nr 932 af 240909 om miljoslashmaringl mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomraringder sectsect 8 8a mfl samt LBEK nr 635 af 070610 om vandforsyning mv sect 13b

Kommuner som oslashnsker at planlaeliggge for byudvikling eller lignende i et OSD eller indvindingsoplande til almene vandvaeligrker hvor grundvandets saringrbarhed endnu ikke er kortlagt maring forvente et dokumentations-niveau svarende til et vidensgrundlag paring niveau med den statslige grundvandskortlaeliggning Niveauet for den statslige grundvandskortlaeliggning fremgaringr af gaeligldende vejledninger samt administrationsgrundlaget som findes paring Naturstyrelsens hjemmeside (se under yderligere information) Alternativet for kommunen er at vente til den statslige kortlaeliggning af saringrbarheden i OSD er gennemfoslashrt senest 2015

323 Ved planlaeliggning for placering og indretning af anlaeligg der kan indebaeligre en risiko for forurening af grundvandet

bullIndenforalleredekommune-oglokalplanlagteerhvervsarealerbullVedudlaeliggningafnyearealertilovennaeligvnteaktiviteterogvirksomhederbullTildeponeringafforurenetjord

skal kommunen paringse at der er taget hensyn til beskyttelse af saringvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i saringdanne omraringder Det gaeliglder ogsaring indenfor indvindingsoplande til almene vandvaeligrker LBEK nr 879 af 260610 om miljoslashbeskyttelse kap 3 sect 19 og kap 5

324 Regionplanernes retningslinjer for beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten af vandloslashb soslasher og kystvande har virkning som landsplandirektiv Bemaeligrkninger til L571 afsnit 25 28 jf planlovens sect 3 stk 1

Regionplanens retningslinjer falder bort ved ikrafttraeligden af en vandplan efter lov om miljoslashmaringl mv

yDERLIGERE INFORmATION

For information om OSD og regional status for grundlagskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandregional_status

For information om status for arbejdet med vandplaner se wwwnaturstyrelsendkVANDETVandplaner

Administrationsgrundlag for Miljoslashministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlaeliggning se wwwnaturstyrelsendkVandetGrundvandGrundvandskortlaegning

KA

PITEL 3

21

33Detailhandel

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen ogsaring i mindre bysamfund stationsbyer og mellemstore byer Det forudsaeligtter en definition af byernes rolle i det kommunale bymoslashnster

De eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre og planlaeliggningen skal fremme et varieret butiksudbud i baringde mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de stoslashrre byer

Det er et maringl at transportafstande til butikker begraelignses saring afhaeligngighed af bil ved indkoslashb mindskes Desuden skal arealer til butiksformaringl have god tilgaeligngelighed for alle trafikarter herunder isaeligr den garingende cyklende og kollektive trafik

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

331 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandels-struktur herunder afgraelignsningen af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsomraringder samt fastsaeligttelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte omraringder jf sectsect 5 i-5 r De afgraelignsede omraringder skal vises paring kort Planlovens sect 11a stk 1 nr 3

332 Kommuneplanen skal indeholde rammer for indholdet af lokalplaner der for hvert rammeomraringde hvor der kan etableres butikker angiver det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformaringl for maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og placeringen af store udvalgsvarebutikker paring mere end 2000 m2 bruttoetageareal Planlovens sect 11b stk 1 nr 7

333 Kommuneplanens redegoslashrelse for den del af planen der indeholder rammer for detailhandel skal indeholde en vurdering af de eksisterende forhold en vurdering af udbygningsbehovet og en vurdering af konsekvenserne af den konkrete placering afgraelignsning og udbygningsramme Planlovens sect 11e stk 4-5 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Kommunerne skal i kommuneplanen sikre en planlaeliggning der understoslashtter formaringlet med planlovens detailhandelsbestemmelser Kommuneplanen skal derfor indeholde retningslinjer og rammer for detailhandels-planlaeliggningen der sikrer en detailhandelsstruktur i overensstemmelse med detailhandelsbestemmelsernes formaringl De ret praeligcise redegoslashrelseskrav til den del af kommuneplanen der indeholder rammer for detailhandel skal sikre et tilstraeligkkeligt grundlag til at kommunen kan fastlaeliggge rammer der understoslashtter formaringlet

Kommuneplanen skal redegoslashre for planens forudsaeligtninger Der skal ogsaring redegoslashres for kommuneplanens sammenhaeligng med kommuneplanlaeliggningen i nabokommunerne Da detailhandelsstrukturen har stor betydning paring tvaeligrs af kommunegraelignsen skal redegoslashrelsen indeholde en vurdering af sammenhaeligngen med detailhandelsplanlaeliggningen i nabokommunerne

334 Arealer til butiksformaringl skal som hovedregel udlaeliggges i den centrale del af en by eller en bydel - bymidten eller et bydelscenter Planlovens sect 5m stk 1

Kommunerne skal i planlaeliggningen sikre at arealer til butiksformaringl udlaeliggges i den centrale del af en by (bymidten) eller bydel (bydelscenter) Kravet om en central placering i bydelen bevirker at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden da de i givet fald vil betjene det samme opland

335 Det maksimale bruttoetageareal til butiksformaringl i bydelscentre og lokalcentre maring ikke overstige de i sect 5 p stk1 og 2 beskrevne krav Planlovens sect 5p stk 1 og 2

En bydel maring have en vis stoslashrrelse foslashr der kan udpeges et egentligt centrum for bydelen og derfor kan der kun i de stoslashrre byer over 20000 indbyggere udpeges bydelscentre I byer mellem 20000 og 40000 indbyggere kan der alene planlaeliggges for bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring op til

KA

PITEL 3

22

5000 m2 I byer med mere end 40000 indbyggere fastsaeligtter kommunalbestyrelsen stoslashrrelsen paring det enkelte bydelscenter Der skal vaeligre et passende forhold mellem et bydelscenters stoslashrrelse og indbyggertallet (behovet) i den bydel som centret betjener Derudover maring et bydelscenter ikke planlaeliggges med en stoslashrrelse saring det reelt udgoslashr en konkurrent til bymidten Ud over bymidter og bydelscentre kan der udlaeliggges lokalcentre med et bruttoetageareal til butiksformaringl paring op til 3000 m2

336 AEligndringer i afgraelignsningen af bymidter og bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel paring mere end 5000 m2 kan kun ske paring baggrund af den statistiske metodePlanlovens sect 5m stk 2 og BEK nr 1093 af 110907 om afgraelignsning af bymidter og bydelscentre

Den statistiske metode er beskrevet i bekendtgoslashrelse om afgraelignsnings af bymidter og bydelscentre Fastlaeligggelse og aeligndringer af bymidter og bydelscentre skal ske paring baggrund af metoden beskrevet i bekendtgoslashrelsens bilag 1

337 Der kan ikke udlaeliggges nye aflastningsomraringder og eksisterende aflastningsomraringder kan hverken udvides geografisk eller med yderligere bruttoetageareal til butiksformaringl Undtaget herfra er i saeligrlige tilfaeliglde planlaeliggning for stoslashrre udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i aflastningsomraringderne i Odense Aalborg og Esbjerg I Aringrhus og hovedstadsomraringdet kan der planlaeliggges for aflastningsomraringder i overensstemmelse med landsplandirektiverne herforPlanlovens sectsect 5m stk 14 og 5 sect 5q stk 2 og 5p stk 4

338 Uden for bymidten og bydelscentre kan der udlaeliggges arealer til butikker der alene forhandler biler lystbaringde campingvogne planter havebrugsvarer toslashmmer byggematerialer grus sten- og betonvarer samt moslashbler (saeligrlig pladskraeligvende varer) jf dog sect 11e stk 7 I butikker der forhandler toslashmmer og byggematerialer jf stk 1 nr 3 kan der etableres et saeligrligt afsnit med varer der ikke er saeligrlig pladskraeligvende men som anvendes i forbindelse med toslashmmer og byggematerialer Planlovens sect 5n stk 1 nr 1 og 3

Omraringder for butikker der alene forhandler saeligrlig pladskraeligvende varegrupper skal vaeligre selvstaeligndigt afgraelignset i kommuneplanen jf sect 11a i planloven og omraringderne kan ikke vaeligre sammenfaldende med omraringderne udpeget til bymidte bydelscenter lokalcenter eller aflastningsomraringde

339 Der kan ikke fastsaeligttes butiksstoslashrrelser der overstiger de i sect 5q fastlagte bruttoetagearealer Planlovens sect 5q

Undtaget fra hovedreglen er lovligt bestaringende butikker der i forbindelse med fornyelse af plangrundlaget kan indskrives i en lokalplan for det givne omraringde Det skal i planen anfoslashres at den paringgaeligldende butik opretholdes som lovligt bestaringende

3310 Den kommunale planlaeliggning for detailhandel i hovedstadsomraringdet skal vaeligre i overensstemmelse med landsplandirektivet om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder herunder bymidter og aflastningsomraringder hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i hovedstadsomraringdet Planlovens sect 5m stk 4

Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet traringdte i kraft den 15 november 2008

yDERLIGERE INFORmATION I efteraringret 2007 har miljoslashministeren udarbejdet en bekendtgoslashrelse for afgraelignsning af bymidter og bydelscentre som kommunerne skal benytte i deres planlaeliggning Bekendtgoslashrelsen er et redskab der identificerer bymidtefunktioner og hvor i byerne bymidtebydelscenterfunktioner reelt ligger Den statistiske metode fremgaringr af bilag 1 til bekendtgoslashrelsen BEK nr 1093 af 110907

Miljoslashministeren har i 2008 udgivet landsplandirektiver et for Aringrhus og et for hovedstadsomraringdet som udpeger omraringder til detailhandel herunder omraringder til udvalgsvarebutikker over 2000 msup2

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter bydelscentre og aflastningsomraringder mv til detailhandel i hovedstadsomraringdet (CIR nr 67 af 311008)Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsomraringder i Aringrhus hvori der kan placeres udvalgsvare-butikker over 2000 msup2 (CIR nr 57 af 171008)

By ndash og Landskabsstyrelsen har i 2010 udgivet Vejledning om detailhandelsplanlaeliggning Se vejledningen wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerBylivDetailhandelDetailhandelsvejledning

KA

PITEL 3

23

34Virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne udpeger tilstraeligkkelige arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse vand- natur- og grundvandsinteresser og hvor et behov for megen godstransport er tilgodeset

Det er et maringl at planlaeliggningen for udpegning af nye arealer baseres paring en kortlaeliggning af behovet paring tvaeligrs af kommunerne og resulterer i at de bedst egnede omraringder bliver udlagt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

341 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder mv hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening maring stilles saeligrlige beliggenhedskrav Planlovens sect 11a stk 1 nr 6

Det er samfundsmaeligssigt vaeligsentligt at kommunerne i deres planlaeliggning sikrer at der er egnede arealer til de typer af virksomheder og anlaeligg der ikke kan placeres i byernes erhvervsomraringder eller som har behov for en saeligrlig beliggenhed uden for byerne

342 Kommuneplanens retningslinjer for beliggenheden af omraringder til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav skal hvile paring en samlet vurdering af udviklingen i kommunen og omfatte en periode paring 12 aringr Planlovens sect 11 sect 11 stk 2 og sect 11f stk 2

Det drejer sig om ganske faring virksomheder inden for en raeligkke brancher med meget forskelligartede krav til beliggenheden Der vil ikke findes egnede arealer eller vaeligre behov for at udpege nye arealer til alle disse virksomhedstyper i alle kommuner Det forventes derfor at kommunerne foretager de individuelle udpegninger ud fra en helhedsvurdering af behovene og af lokaliseringsmuligheder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Kommunerne vurderer behovet for virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og identificerer egnede arealer Arealreservationer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav kan kun udtages paring baggrund af en revurdering af behovet herunder en vurdering af det regionale behov

343 Kommunen skal vurdere egnede arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper Planlovens sect 11 stk 4 og sect 11a stk 1 nr 6

Kommunerne skal paring baggrund af den samlede vurdering af behovet finde de egnede arealer til de kortlagte virksomhedstyper og udlaeliggge disse arealer til saringdanne virksomhedstyper De udlagte arealer skal derfor forbeholdes til disse anlaeliggs- og virksomhedstyper Der skal herunder tages hensyn til vand- og natur-beskyttelsesinteresserne og til beskyttelse af grundvandsressourcen herunder hensynet til eventuelle vedtagne vandplaner Natura-2000 planer og handleplanerne for realisering af disse

344 Planlaeliggning af anvendelsen af omkringliggende omraringder skal ske under hensyntagen til disse virksomheders saeligrlige behov Planlovens sect 11a stk 1 nr 6 og 8

Det er ligeledes vigtigt at planlaeliggning af arealanvendelsen omkring omraringder der er udlagt til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav sker paring baggrund af en vurdering af eventuelle konflikter i forhold til disse virksomheders behov herunder med respekt for afstandskravene og for behovet for megen godstransport Saeligrligt hensyn boslashr tages ved foslashlgende virksomhederbull Virksomhederherunderrisikovirksomhederderkanparingfoslashrenaboomraringderstoregenerskaludlaeliggges langt fra omraringder med miljoslashfoslashlsom arealanvendelse bull Virksomhederderindebaeligrerrisikoforforureningafgrundvandetboslashrplacereshvorderikkeer grundvandsinteresser bull Affaldsdeponeringerskaludfragrundvandshensynetlokalisereskystnaeligrtumiddelbartudenfor kystnaeligrhedszonen Undtagelsesvis og kun hvis anlaeliggget er noslashdvendigt kan det placeres i kystnaeligrhedszonen Hvor en eventuel nedsivning af stoffer sker kystnaeligrt skal lokaliseringen derudover vurderes i forhold til havomraringdets eventuelle saeligrlige saringrbarhed paring stedet bull Virksomhedermedmegentunggodstransportsamttransportcentreboslashrlokaliseresiomraringdertaeligtopad det overordnede trafiknet saring trafikale gener minimeres og sikkerhedshensynene er tilgodeset

KA

PITEL 3

24

35

345 Risikoen for stoslashrre uheld skal inddrages i planlaeliggningen forud for fastlaeligggelse af bestemmelser for arealanvendelse i kommuneplaner hvis arealet ligger inden for 500 m eller i en laeligngere naeligrmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed BEK nr 1666 af 141206 om kontrol med risikoen for stoslashrre uheld med farlige stoffer og Miljoslashministeriets CIR nr 37 af 200406 om planlaeliggning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed

Det er vigtigt at kommunerne i forbindelse med aeligndringer af kommuneplaner samt ved udarbejdelse af lokalplaner er opmaeligrksomme paring risikoforholdene og sikrer at der ikke sker uhensigtsmaeligssig planlaeliggning af arealanvendelsen omkring risikovirksomheder

Der blev med risikobekendtgoslashrelsen indfoslashrt en forstaeligrket forpligtelse til koordination mellem risiko- og planmyndigheder hvor kommunerne ved tilvejebringelse eller aeligndring af planer der beroslashrer risikovirksom-heder og deres omgivelser skal foretage en forudgaringende hoslashring af risikomyndighederne mens miljoslashmyndig-hedernes vurderinger ved etablering af eller vaeligsentlige aeligndringerudbygninger af risikovirksomheder skal foregaring paring grundlag af en udtalelse indhentet fra planmyndigheden

Enkelte risikoanlaeligg vil i forbindelse med en konkret risikovurdering vise at sikkerhedskravene i forhold til saeligrlige arealanvendelsestyper foslashrst er overholdt i en vis afstand fra virksomhedens skel Disse afstande skal indgaring i plangrundlaget og hvor det er relevant skal vurderingerne foretages for afstande ud over de 500 m der er naeligvnt i cirkulaeligret

346 Der maring ikke etableres anlaeligg der kan tiltraeligkke fugle inden for en afstand af 13 km fra de flyvepladser der er omfattet af BL 3-16 med mindre det er dokumenteret at der ikke vil vaeligre foroslashget risiko for sammenstoslashd mellem fugle og fly som foslashlge heraf Statens Luftfartsvaeligsen ndash bestemmelser om civil luftfart BL 3-16 jf LBK 731 af 210607

Dette kan omfatte rensningsanlaeligg eller affaldsbehandlingsanlaeliggdeponier

yDERLIGERE INFORmATION

Virksomheder der stiller saeligrlige krav til beliggenheden er meget forskelligartede og listen og eksempler fremgaringr af Miljoslashministeriets Haringndbog om Miljoslash og Planlaeliggning Se wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2004handboghtm

Bestemmelser om forholdsregler til nedsaeligttelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartoslashjer og fuglepattedyr paring flyvepladser kan findes paring wwwslvdkDokumenterdswebGetDocument-1173_16pdf

Vejledning - rsquoVejledning til flyvepladser vedr anlaeligg med risiko for tiltraeligkning af fugle naeligr flyvepladserrsquo kan findes paring wwwslvdkindexphpoption=com_contentamptask=viewampid=721ampItemid=57

Stoslashjbelastede arealer og begraelignsning af stoslashj

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommunerne i deres planlaeliggning medvirker til at forebygge konflikter mellem stoslashjende og stoslashjfoslashlsomme aktiviteter og arealanvendelser og at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashj ved etablering af afskaeligrmningsforanstaltninger

Paring den ene side skal det sikres at trafikstoslashj og stoslashj fra virksomheder mv begraelignses til et niveau som sikrer at ingen udsaeligttes for vaeligsentlige negative sundhedsparingvirkninger Paring den anden side er det et maringl at de stoslashjende virksomheders behov for egnede arealer skal tilgodeses og det er en maringlsaeligtning at der findes egnede placeringer der imoslashdekommer et voksende behov for stoslashjende fritidsaktiviteter

KA

PITEL 3

25

Det er et maringl at der sikres mulighed for etablering og udvidelser af stoslashrre infrastrukturelle anlaeligg som motor- og motortrafikveje transportcentre jernbaner havne og flyvepladser Forsvarsministeriets behov for oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner med staeligrkt stoslashjende aktiviteter skal tilgodeses

Det er et maringl at kommunerne udarbejder stoslashjhandlingsplaner Det er et maringl at der skal sikres stilleomraringder i det aringbne land hvor det er muligt at opleve naturens stilhed Mange stoslashrre kommuner skal udarbejde lokale stoslashjhandlingsplaner hvor de kan udpege stilleomraringder feks parker og groslashnne omraringder i byerne

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

351 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af at stoslashjbelastede arealer ikke udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod stoslashjgener Udlaeligg af stoslashjbelastede omraringder til boliger rekreative formaringl eller andre stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser forudsaeligtter at der samtidigt planlaeliggges for afskaeligrmnings-foranstaltninger mv der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener Planlovens sect 11a stk 1 nr 8 og sect 15a og BEK 717 af 150610 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner sect 25 og 26

Reglen betyder at de fremtidige beboere sikres mod stoslashjulemper samtidig med at de eksisterende lovligt etablerede stoslashjende virksomheder samt forsvarets oslashvelsesanlaeligg stoslashjende fritidsanlaeligg mv ikke udsaeligttes for krav om oslashget stoslashjbekaeligmpelse Et omraringde betragtes som stoslashjbelastet naringr stoslashjniveauet af den aktuelle type stoslashj er hoslashjere end Miljoslashstyrelsens vejledende graelignsevaeligrdi for den paringgaeligldende anlaeliggstype (vejstoslashj stoslashj fra jernbaner virksomheder Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner stoslashjende fritidsanlaeligg flyvepladser Forsvarsministeriets flyvestationer mv)

Stoslashjbekendtgoslashrelsen som implementerer EUrsquos stoslashjdirektiv fastsaeligtter regler for kortlaeliggning af ekstern stoslashj og for udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner der kan forebygge og reducere ekstern stoslashj navnlig naringr stoslashjbelastningen kan indebaeligre skadelige virkninger for menneskers sundhed

Miljoslashstyrelsen har for de vaeligsentligste typer stoslashjende anlaeligg udstedt stoslashjregulerende bekendtgoslashrelser samt vejledninger hvor der er fastsat vejledende graelignsevaeligrdier og som beskriver metoder til beregning af stoslashjkonsekvensomraringderne omkring anlaeligggene Planlaeliggges der for stoslashjfoslashlsom arealanvendelse inden for et saringdant stoslashjkonsekvensomraringde skal der samtidigt fastlaeliggges bestemmelser der sikrer den fremtidige anvendelse mod stoslashjgener

For at forebygge konflikter mellem stoslashjende anlaeligg og stoslashjfoslashlsom anvendelse skal kommuneplanerne fastholde stoslashjkonsekvenszoner omkring flyvepladser flyvestationer forsvarets skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder trafikanlaeligg og fritidsanlaeligg Er det noslashdvendigt skal behov for stoslashjkonsekvenszoner opdateres og suppleres med nye stoslashjkonsekvensomraringder for de veje virksomheder mv der ikke har vaeligret medtaget

352 Naringr der planlaeliggges for byomdannelse hvor stoslashjbelastede omraringder udlaeliggges til stoslashjfoslashlsom anvendelse skal der foreligge sikkerhed for at stoslashjbelastningen er bragt til ophoslashr inden for en periode paring ca 8 aringr Planloven sect 15a stk 2

En saeligrlig situation er byomdannelsesomraringder hvor et erhvervsomraringde under afvikling paringbegyndes udnyttet til nye mere stoslashjfoslashlsomme formaringl Her skal en overgangsordning sikre at de virksomheder der skal blive i omraringdet er indstillet paring den nye anvendelse og at de faringr en rimelig frist til at tilpasse sig til den Der er lagt op til at byomdannelse ikke skal presse velfungerende virksomheder ud af byen og det pointeres at nogle typer af omraringder hvor der ikke er udsigt til at stoslashjen fjernes indenfor en begraelignset periode er uegnet til byomdannelse

353 Byfornyelse mv indenfor stoslashjkonsekvensomraringdet omkring Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner og skydebaner er alene mulig med Miljoslashministerens tilladelse Planloven sect 15a stk 3

Det forudsaeligttes at stoslashjniveauet ikke vaeligsentligt overstiger en LC DEN paring 55 dB

354 Kommuneplanens redegoslashrelse for planens forudsaeligtninger skal vise de stoslashjbelastede omraringder og stilleomraringder kortlagt i henhold til Stoslashjbekendtgoslashrelsen Planlovens sect 11e stk 1 nr 3

KA

PITEL 3

26

Ifoslashlge stoslashjbekendtgoslashrelsen skal nogle kommuner udarbejde stoslashjkortlaeliggninger og handlingsplaner for de stoslashrste samlede byomraringder samt for stoslashrre kommuneveje jernbaner og lufthavne Kommunerne har desuden mulighed for at udpege stilleomraringder i forbindelse med stoslashjkortlaeliggningen Kortlaeliggning og stoslashjhandlings-planen skal som minimum revideres hver 5 aringr Transportministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning og udarbejdelse af stoslashjhandlingsplaner for de stoslashrre statsveje samt det statsejede jernbanenet herunder ogsaring Metroen De regionale trafikselskaber er ansvarlige for kortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner for de baner der er ejet af trafikselskaberne i den udstraeligkning der er tale om stoslashrre jernbaner eller jernbaner indenfor stoslashrre samlede byomraringder

Forsvarsministeriet er ansvarligt for stoslashjkortlaeliggning af Forsvarsministeriet skydebaner samt skyde- og oslashvelsesomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Bekendtgoslashrelse nr 468 af 14 juni 2006 om stoslashjregulering af forsvarets oslashvelsespladser og skyde- og oslashvelsesterraeligner Bekendtgoslashrelse nr 821 af 23 oktober 1997 om stoslashj fra hurtigfaeligrger Bekendtgoslashrelse 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller Bekendtgoslashrelse nr 717 af 13 juni 2006 om stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner (Stoslashjbekendtgoslashrelsen)

Miljoslashstyrelsens vejledningerVejledning nr 81997 om beregning af stoslashjkonsekvensomraringder omkring forsvarets oslashvelsesomraringder Vejledning nr 1 1995 om skydebanerVejledning nr 21995 om stoslashj fra skydebaner Vejledning nr 51994 om stoslashj fra flyvepladser Vejledning nr 22006 om stoslashj fra forlystelsesparker Vejledning nr 22005 om stoslashj fra motorsportsbaner Vejledning nr11997 om stoslashj og vibrationer fra jernbaner med tillaeligg fra 2007 Vejledning nr 42007 stoslashj fra veje Vejledning nr 51984 om ekstern stoslashj fra virksomheder med tillaeligg fra 2007Vejledning nr 3 2003 om Ekstern stoslashj i byomdannelsesomraringderVejledning nr 4 2006 Stoslashjkortlaeliggning og stoslashjhandlingsplaner

Vejledninger love og regler om stoslashj kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejregler_vejledninger

Miljoslashstyrelsens vejledninger om stoslashj kan ses paringwwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejstoejgraenser

Information om stoslashjhandlingsplaner herunder pjece til kommunerne kan ses paring Miljoslashstyrelsens hjemmesidewwwmstdkVirksomhed_og_myndighedStoejkortlaegning_af_stoejstoejhandlingsplanerwwwmstdkNRrdonlyresA653E9A6-F0E3-4713-BA21-1C80974941E70styr_paa_stoejenpdf

27

KA

PITEL 3

KA

PITEL 4

28

Saeligrlige forhold i hovedstadsomraringdet

Hovedstadsomraringdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden ekskl Bornholm samt Greve Koslashge Lejre Roskilde Solroslashd og Stevns kommuner i Region Sjaeliglland De statslige interesser i dette afsnit gaeliglder for kommuner i hovedstadsomraringdet og suppleres af interesserne der beskrives i de oslashvrige kapitler

Hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Planloven har derfor et saeligrligt kapitel om hovedstadsomraringdets planlaeliggning Heri fastlaeliggges de helt overordnede principper for byudvikling byomdannelse og kollektive hensyn mv Miljoslashministeren konkretiserer principperne i et landsplandirektiv aktuelt i Fingerplan 2007 En del af disse interesser i hovedstadsomraringdet er ikke beskrevet i detaljer i Oversigten men indgaringr blot med en henvisning til Fingerplan 2007

40

KA

PITEL 4

29

STATSLIGE maringL

Hovedstadsomraringdet skal staring staeligrkt i den internationale konkurrence og derfor er det et maringl at sikre en fortsat udvikling af omraringdets konkurrenceevne og kvaliteter som bosaeligtnings- og erhvervsomraringde Det er ligeledes et maringl at udnytte de muligheder som et oslashget samarbejde paring tvaeligrs af Oslashresund rummer samt at styrke hovedstaden i forhold til andre storbyregioner i Europa

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet er underlagt en raeligkke saeligrlige bestemmelser da hovedstadsomraringdet udgoslashr et byomraringde med sammenhaeligngende bolig og arbejdsmarkeder faeliglles regionale friluftsomraringder og groslashnne omraringder paring tvaeligrs af kommunegraelignserne

Byen og trafiksystemerne skal haelignge sammen og byen og det groslashnne skal haelignge sammen Det er derfor et maringl at kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet udfoslashres paring grundlag af en vurdering af udviklingen i omraringdet som helhed og at udviklingen i den enkelte kommune bidrager til en udvikling som er gunstig for hovedstadsomraringdet som helhed Det er bla afgoslashrende at byudvikling af regional betydning koordineres med udbygning af hovedstadsomraringdets overordnede infrastruktur med saeligrlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur viderefoslashres og at de groslashnne kiler ikke inddrages til byzone byfunktioner eller anvendes til bymaeligssige fritidsanlaeligg

Det er et maringl at det indre storbyomraringde de naeligre forstaeligder og de ydre dele af byfingrene skal have del i den regionale vaeligkst Byudviklingen i det oslashvrige hovedstadsomraringde skal vaeligre af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund

Det er et maringl at undgaring byspredning og udlaeliggning af nye byudviklingsomraringder skal begraelignses Udbygning af de stationsnaeligre arealer og omdannelse af byomraringder som er velintegreret i byen skal fremmes

Det er et maringl at Koslashbenhavns Lufthavn skal vaeligre et internationalt knudepunkt for flytrafikken i hele Norden og Oslashstersoslashregionen og lufthavnen skal vaeligre med til at sikre fortsat vaeligkst og dynamik i Oslashresundsregionen

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

41 Kommuneplanlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring ikke stride mod reglerne i landsplandirektivet for hovedstadsomraringdets planlaeliggning - rsquoFingerplan 2007rsquo Planlovens sect 11 stk 4

Fingerplan 2007 indeholder saeligrlige regler for udlaeligg af arealer til byudvikling og sommerhusomraringde byomdannelse beliggenheden af omraringder til forskellige byformaringl stationsnaeligr lokalisering raeligkkefoslashlge-planlaeliggning konsekvensvurderinger transportkorridorer beliggenheden af trafikanlaeligg beliggenheden af arealer til virksomheder med saeligrlige beliggenhedskrav og for beliggenheden af arealer til regionale friluftsformaringl (de groslashnne kiler)

yDERLIGERE INFORmATION

Planlaeliggningen i hovedstadsomraringdet maring i oslashvrigt ikke stride imod foslashlgende landsplandirektiver

bull MiljoslashministerietsCIRnr127af141209omLandsplandirektivomkrydstogtterminalvedKoslashbenhavns Nordhavnbull MiljoslashministerietsCIRnr106af271009omLandsplandirektivomgenanvendelseafAuderoslashdlejrenbull MiljoslashministerietsCIR1Hnr9294af1206-09omLandsplandirektivforafgraelignsningogrammefor anvendelse af den groslashnne kile gennem flyvestation Vaeligrloslashsebull MiljoslashministerietsCIRnr57af171008omLandsplandirektivfordetailhandelihovedstadsomraringdet Landsplandirektivet fastlaeliggger beliggenheden af bymidter bydelscentre og storbyomraringde i hoved- stadsomraringdet I det indre storbyomraringde i hovedstadsomraringdet kan der udlaeliggges mere end eacuten bymidte

Derudover er der udstedt et landsplandirektiv i form af et cirkulaeligre om udbygning af Koslashbenhavns Lufthavn i Kastrup (Miljoslashministeriets CIR nr 56 af 30 april 1997) med bygge- og anvendelsesregulerende bestemmelser for omraringder uden for lufthavnen der er belastet af stoslashj fra trafikken paring lufthavnen

Information om planlaeliggning i hovedstadsomraringdet og Fingerplanen 2007 kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHovedstadsomraadet

KA

PITEL 5

30

50 Forsyning trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg anlaeliggKapitlet behandler maringl og krav for samspillet mellem kommuneplaner og sektorplaner for energi herunder vedvarende energi infrastruktur og havne samt affaldsbehandling Der anvendes store ressourcer paring disse typer af infrastruktur af offentlige myndigheder og private virksomheder Det er baggrunden for krav om at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlaeligg og trafikanlaeligg

Beliggenhed og linjefoslashring af overordnede anlaeligg af national interesse er fastlagt i projekterings- og anlaeliggslove landsplandirektiver mv som kommuneplanlaeliggningen skal overholde I andre tilfaeliglde fastlaeliggges beliggenheden og linjefoslashringen i kommuneplanen

Redegoslashrelsen for kommuneplanens forudsaeligtninger skal omfatte eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlaeliggslove samt til trafikplaner Kommuneplanen er vaeligrktoslashjet for samordning af beslutninger om beliggenhed af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg med andre hensyn og i de tilfaeliglde hvor beliggenhed og linjefoslashring af anlaeligggene ikke er fastlagt i projekterings- eller anlaeliggslove tillige et vaeligrktoslashj til afvejning af forskellige interesser Lokalisering og linjefoslashring af forsynings- trafik- og andre tekniske anlaeligg vil ofte skulle afvejes mod byudvikling og andre benyttelsesinteresser og beskyttelsesinteresser som natur grundvand miljoslash og landskab

KA

PITEL 5

31

51

52

Naturgasledninger

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at de eksisterende arealreservationer til etablering af naturgastransmissionsanlaeligg naturgaslagre og regionale naturgasledninger opretholdes

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen aringbner mulighed for arealreservationer til andre naturgas-transmissionsanlaeligg regionale naturgasledninger og naturgaslagre mv

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

511 De eksisterende arealreservationer til naturgasnettet i kommuneplanerne skal opretholdes Planlovens sect 11a stk1 nr 5

Afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgastransmissionsledninger skal respekteres Her kan naeligvnes at der omkring Energinetdkrsquos transmissionsledninger er tinglyst en 2x20m zone inden for hvilken der ikke maring opfoslashres bygninger til ophold for mennesker

Ny bebyggelse eller aeligndret anvendelse af arealer naeligr eksisterende transmissionsledninger kan i saeligrlige tilfaeliglde medfoslashre krav om aeligndring af den planlagte udnyttelse af arealer eller aeligndret ledningsplacering

yDERLIGERE INFORmATION

Vedr observationszone omkring ledninger se Miljoslashministeriets CIR nr 183 af 261184 om lokalplanforslag og zonelovsansoslashgninger vedroslashrende arealer indenfor 200 meters afstand paring hver side af transmissions-ledningerne for olie og naturgas

Miljoslashministeriets reservation af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark CIR nr 35 af 280278 om 1 etapeCIR nr 129 af 020879 om 2 etape CIR nr 109 af 260581 om 3 etape

Herudover andre af Miljoslashministeriets cirkulaeligrerCIR nr 14006 af 011084 om fastlaeligggelse af arealer til en naturgasledning fra Gevninge til elvaeligrket ved KyndbyCIR nr 31 af 250291 om naturgaslager ved StenlilleCIR nr 16 af 250102 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst med aeligndringscirkulaeligre CIR nr 10363 af 120405 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjaeligllands oslashstkyst

Groslashn Vaeligkst og biogasanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at op til 50 af husdyrgoslashdningen i landet kan anvendes til groslashn energi i 2020 i form af biogas For at opnaring maringlet forudsaeligttes det at der gennemfoslashres en kommunal planlaeliggning for lokalisering af biogasanlaeligg

Regeringen vil derfor soslashge planloven aeligndret saringledes at kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af biogasanlaeligg i kommuneplanlaeliggningen senest med vedtagelsen af kommuneplan 2013 I vurderingen af den bedste placering af disse anlaeligg skal der indgaring hensynet til landbrugsejendomme som goslashdningsleverandoslashr omgivelserne og traceacuteer til veje og gasledninger Det er et maringl at kommunerne arbejder sammen for at finde den bedste lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg

KA

PITEL 5

32

53

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

521 Kommunerne skal igennem planlaeliggningen sikre sammenhaeligng imellem husdyrgoslashd-ningens tilstedevaeligrelse og biogasanlaeligggenes lokalisering Lovforslag om Groslashn Vaeligkst og bemaeligrkninger til sect 2 stk 1

Indtil aeligndringen af planloven er vedtaget er det frivilligt for kommunerne at planlaeliggge for biogasanlaeligg

522 Ved planlaeliggning for lokalisering af faeliglles biogasanlaeligg skal der tages foslashlgende hovedhensynbull Primaeligrt beliggenhed i forhold til gyllehusdyrgrundlag

Hertil kommerbull Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskabbull Kulturmiljoslasher og fredede fortidsminderbull Vej- og tilkoslashrselsforholdbull NabohensynAftale af 16 juni 2010 imellem miljoslashministeren og KL vedr planlaeliggning for faeliglles biogasanlaeligg i perioden 2010-2013

For imidlertid at soslashge en tidlig planlaeliggning i form af kommuneplantillaeligg gennemfoslashrt saring hurtigt som muligt har miljoslashministeren indgaringet en aftale med Kommunernes Landsforening om udarbejdelse af kommune-plantillaeligg for lokaliseringen af minimum 50 faeliglles biogasanlaeligg allerede fra 2010

Aftalen tager sigte paring kommuneplanlaeliggning for stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg til behandling af husdyrgoslashdning fra flere jordbrugsbedrifter ejet og drevet af en selvstaeligndig juridisk enhed der er saeligrskilt matrikuleret Aftalen vil saringledes ikke omfatte biogasanlaeligg der etableres paring en enkelt ejendom (garingrdanlaeligg) Lokalisering af arealer til stoslashrre faeliglles biogasanlaeligg udarbejdes paring grundlag af saringvel de nyeste jordbrugsanalyser som kommunernes udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder

yDERLIGERE INFORmATION

Kontaktadresse til biogassekretariat wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningDet_danske_plansystemKommuneplanDetaabnelandBiogassekretariatet

Vindmoslashller

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at Danmark paring sigt skal goslashre sin energiforsyning fri af fossile braeligndsler og det forventes at vindmoslashller ogsaring i fremtiden skal udgoslashre en vaeligsentlig del af elforsyningen

Det er derfor et statsligt maringl at fremme opstillingen af vindmoslashller i Danmark baringde til havs og til lands saring der fortsat er mulighed for udbygning med vindmoslashller Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmoslashlleomraringder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse maringl

Der er regeringens maringl at Danmark i 2020 skal vaeligre blandt de tre mest energieffektive lande i OECD Samtidig skal Danmark vaeligre blandt de tre lande i verden der loslashfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Maringlsaeligtningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt paring vejen mod maringlet om uafhaeligngighed af fossile braeligndsler Den fremadrettede proces vil indebaeligre en langsigtet omstilling paring en raeligkke omraringderbull BaringdedencentraleogdendecentraleenergiproduktionvilskulleomstillestilVE(vindbiomasseogandre effektive energikilder) i et taeligt internationalt samarbejdebull Detdanskesamfundvililangthoslashjeregradendhidtilskullebaseresparingelektricitetfremforandretyper energi

Danmark har forpligtet sig til et maringl om 30 vedvarende energi i aringr 2020

Det er regeringens maringl at Danmark i 2050 er uafhaeligngigt af olie gas og kul Dette skal narings ved bla at udbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind mere biomasse og flere elbiler

KA

PITEL 5

33

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

531 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmoslashller i overens-stemmelse med vindmoslashllecirkulaeligret Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Miljoslashministeriets CIR1H nr 9295 af 220509 om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller

Cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (Vindmoslashllecirkulaeligret) har til formaringl at udpegningen af vindmoslashlleomraringder skal ske i den overordnede planlaeliggning og indeholder en raeligkke bestemmelser der bla skal sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i planlaeliggningsarbejdet for vindmoslashller

532 Vindmoslashller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljoslashministeriets bekendtgoslashrelse nr 1518 af 14 december 2006 om stoslashj fra vindmoslashller BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashller

Ved opstilling af vindmoslashller skal stoslashjkravene i ovennaeligvnte bekendtgoslashrelse overholdes

533 Vindmoslashller med en totalhoslashjde paring 100 m eller mere skal anmeldes til Trafikstyrelsen LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sect 67a

Opfoslashrelsen af anlaeliggget maring ikke paringbegyndes foslashr sagen er behandlet og der af Trafikstyrelsen er udstedt en attest om at hindringen ikke skoslashnnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed

534 Vindmoslashller maring ikke placeres saringledes at de er i konflikt med de hoslashjdebegraelignsninger der fremgaringr af indflyvningsplanerne for de godkendte flyvepladser LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61 63 67 og 68

Trafikstyrelsen kan nedlaeliggge forbud eller stille krav om afmaeligrkning af hoslashje genstande De hoslashjdebegraelign-sende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlaeligg skal respekteres og der kan ikke anbringes indretninger i naeligrheden af disse anlaeligg som kan udsaeligtte luftfartens sikkerhed for fare uden at saringdanne projekter har vaeligret forelagt Trafikstyrelsen

535 Af flysikkerhedsmaeligssige grunde hoslashres Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forud for udpegning af vindmoslashlleomraringder naeligrmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationer og naeligrmere 5 km fra Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraelignerLBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 67 67a og 68

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

536 Planlaeliggning for vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen kraeligver en saeligrlig planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b stk 1 nr 1

Vindforhold er en funktionel begrundelse Lokalisering af vindmoslashller paring baggrund af en funktionel begrundelse om vindgode forhold forudsaeligtter en naeligrmere afvejning over for natur- og landskabsinteresserne i kyst- naeligrhedszonen

Vindmoslashller i kystnaeligrhedszonen lokaliseres efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Se afsnit 88

yDERLIGERE INFORmATION

Miljoslashministeriets cirkulaeligre om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (CIR1H nr 9295 af 220509)Vejledning om planlaeliggning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmoslashller (VEJ nr 9296 af 220509)BEK nr 1518 af 141206 om stoslashj fra vindmoslashllerRapport fra regeringens planlaeliggningsudvalg for vindmoslashller paring land 2007 rsquoStore vindmoslashller i det aringbne land ndash en vurdering af de landskabelige konsekvenserrsquoBEK nr 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning (VVM-bekendtgoslashrelsen)LBEK nr 731 af 2106-07 om luftfart sect 67 eller sect 68Lov nr 647 af 150610 om testcenter for store moslashller ved Oslashsterild Lov nr 1392 af 271208 om fremme af vedvarende energi

Information om cirkulaeligre og vejledning om vindmoslashller samt vindmoslashllesekretariat kan ses paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landVindmoeller

KA

PITEL 5

34

54

55

Hoslashjspaelignding

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at planmyndigheden samarbejder med den systemansvarlige virksomhed i dens arbejde med at udbygge og kabellaeliggge transmissionsnettet med henblik paring at reducere generne fra eksisterende og nye hoslashjspaeligndingsforbindelser

Det er et maringl at den samlede langsigtede planlaeliggning af hoslashjspaeligndingsnettet sker paring grundlag af de principper der er fastlagt i retningslinjer der blev tiltraringdt af Folketinget i 2008

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

541 De eksisterende reservationer til hoslashjspaeligndingsanlaeligg skal fremgaring af kommuneplanenPlanlovens sect 11a stk1 nr 5

yDERLIGERE INFORmATION

Retningslinjer for udbygning og kabellaeliggning af hoslashjspaeligndingsanlaeligg fra 8 oktober 2008 wwwftdksamling20081almdelEPUBilag53612811PDF

Energinetdk tilrettelaeliggger i samarbejde med planmyndigheden en samlet langsigtet planlaeliggning med naeligrmere prioritering af aeligndringerne i det eksisterende hoslashjspaeligndingsnet og af den kommende udbygning med henblik paring at nedbringe generne fra luftledninger mest muligt

Trafikanlaeligg og andre tekniske anlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at kommuneplanlaeliggningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en groslashn transport politik fra januar 2009 Nogle af initiativerne i Aftale om en groslashn transportpolitik stoslashtter i saeligrlig grad de overordnede interesser i planlaeliggningen lige som nogle af aftalens initiativer er saeligrligt relevante for den kommunale planlaeliggning

Aftalen om en groslashn transportpolitik indeholder bla foslashlgende overordnede principper for en groslashnnere transportpolitikbull TransportensCO2-udledning skal ned bull DenkollektivetransportskalloslashftedetmesteaffremtidensvaeligkstitrafikkenJernbanenskalvaeligre paringlidelig sikker og topmodernebull Vejkapacitetenskaludbyggesdeacuterhvorbehoveterstoslashrstdvsdeacuterhvorderidagerdestoslashrstetraeligngsels- problemer men ogsaring hvor man kan se at den fremtidige trafikvaeligkst som foslashlge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kraeligve en udbygning af infrastrukturenbull Cyklismenskalfremmes-valgafcyklensomtransportmiddeleratforetraeligkkehvordeterenrealistisk mulighedbull Broervejeogjernbanermaringikkeoslashdelaeligggeuerstattelignaturbull Stoslashjogluftforureningibyerneskalned

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at den fysiske planlaeliggning skal vaeligre helhedsorienteret for at sikre en sammenhaeligngende overordnet transportstruktur

Det er et maringl at sikre arealer til fremtidige infrastrukturanlaeligg herunder noslashdvendige stoslashjkonsekvenszoner i planlaeliggningen

KA

PITEL 5

35

Det er et maringl med kommuneplanlaeliggningen at den bidrager til en reduktion i vaeligksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold og at det bliver muligt at benytte miljoslashvenlige transportformer

Det er et maringl at der sker en koordinering mellem den kommunale den mellemkommunale og den statslige transportplanlaeliggning for at sikre en sammenhaeligngende transportstruktur

Ved udlaeligg af nye og ved aeligndret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et maringl at sikre at byerne udvikler sig hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i oslashvrigt kan understoslashtte udviklingen

Det er et maringl at der ikke lokaliseres nye trafikanlaeligg i internationale naturbeskyttelsesomraringder og saring vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i naeligrheden af omraringder udpeget som stilleomraringder

Det er et maringl at undgaring barrierevirkning for dyr planter og mennesker naringr der placeres og udformes lokale trafikanlaeligg i det aringbne land

Det er et maringl at der ved placering og udformning af lokale trafikanlaeligg i det aringbne land tages hensyn til naturen - herunder oslashkologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige vaeligrdier og udpegede kulturmiljoslasher

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

551 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlaeligg Planlovens sect 11a stk 1 nr 4

Retningslinjerne omfatter saringvel kommunens egne trafikanlaeligg som statslige trafikanlaeligg inden for kommunens omraringde samt udbygningsmaringlene herfor

Retningslinjer for hidtidige udlaeligg til vej- og banereservationer opretholdes og der skal udarbejdes retningslinjer for arealer til fremtidige vej- og baneanlaeligg Det omfatter de hidtidige arealreservationer i kommuneplanerne og de vej- og baneprojekter og trafikaftaler som regeringen har indgaringet paring vej- og baneomraringdet Ligeledes gaeliglder de indgaringede aftaler paring baneomraringdet jf regeringens aftale af 2003 supplerende i 2005 samt i rsquoAftale om en groslashn transportpolitikrsquo

552 Det skal klarlaeliggges gennem kommuneplanlaeliggningen saringfremt lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes enten at kunne faring konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlaeligg eller at det vurderes at kommuneplanen kan faring trafikale konsekvenser der raeligkker ud over kommunegraelignsenPlanlovens sect 11a stk 1 nr 4 og LBEK nr 893 af 090909 om offentlige veje sectsect 27-29

Kommuneplanlaeliggning skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af trafikanlaeligg Efter vejloven er vejplanlaeliggningen som sektorplanlaeliggning henlagt til de enkelte vejbestyrelser hver for deres vejnet Kommunalbestyrelserne tager stilling til vejprojekter baringde som planmyndighed og som vejbestyrelse Efter vejloven er der fastsat hoslashringsprocedurer der skal sikre koordineringen af de forskellige vejbestyrelsers vejplaner saringledes at der er gensidig orientering om planerne og evt forhandlinger herom

Ved udlaeligg af nye byomraringder og udformning af lokale trafikanlaeligg op til eksisterende overordnede veje og baner er det vigtigt at respektere de hensyn til natur landskab og kulturmiljoslash der blev taget ved etablering af de paringgaeligldende anlaeligg Det gaeliglder bla faunapassager eller andre afvaeligrgeforanstaltninger der kan vaeligre etableret paring grund af EUrsquos habitatdirektiv

553 Af kommuneplanens redegoslashrelse skal sammenhaeligngen med trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetrafik fremgaring Planlovens sect 11e stk 1 nr 9

Til belysning af planens sammenhaeligng med ovennaeligvnte trafikplaner redegoslashres der for de trafikale konsekvenser af udlaeligg af nyt byomraringde herunder mulighederne for at sikre adgang til kollektiv trafik

554 Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes paring kommuneplanens kortbilagPlanlovens sect 11 stk 3

Formaringlet er at sikre at arealerne ikke disponeres til andre formaringl og at sikre at de arealinteresser der er knyttet til anlaeliggget som feks stoslashjkonsekvenszoner respekteres

KA

PITEL 5

36

555 Den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlaeliggslove skal indgaring som retningslinjer i kommuneplanerne Planlovens sect 11a stk 1 nr 4 og bemaeligrkninger til L571

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove henvises til Transportministeriets hjemmeside se under yderligere information

556 Kommuneplanen skal sikre en fortsat anvendelse af Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner Det skal ske ved at sikre at nye veje ikke gennemskaeligrer omraringderne og ved at sikre mulighed for trafikafvikling til og fra Forsvarsministeriets ejendomme

557 Udlaeligg af arealer til byzone og sommerhusomraringder skal tage hensyn til de arealer der er udlagt til stoslashjende aktiviteter herunder planlagte udvidelser af omraringderne til stoslashjende aktiviteter Planlovens sect 11a stk 1 nr 8

Det er en statslig interesse at forebygge konflikter om stoslashj mellem arealer udlagt bla til statslige trafikanlaeligg (lufthavne infrastrukturanlaeligg Forsvarsministeriets oslashvelsespladser skyde- og oslashvelsesterraeligner motorveje mv) og udlaeligg af arealer til stoslashjfoslashlsomme arealanvendelser

Der henvises i oslashvrigt til afsnit 35 om stoslashjbelastede arealer for yderligere oplysninger om krav der skal begraelignse stoslashjgener

558 Kommunerne skal respektere indflyvningsplaner og servitutbelagte omraringder omkring flyvepladserne og visse luftfartsanlaeligg LBEK nr 731 af 210607 om luftfart sectsect 61-66

Der fremgaringr af luftfartsloven krav om arealreservationer i forbindelse med luftfartsanlaeligg og flyvepladser der staringr aringbne for offentligheden Disse er sikret via hoslashjdebegraelignsende indflyvningsplaner der saeligtter begraelignsninger for hvor hoslashjt der maring bygges i naeligrheden af flyvepladserne Indflyvningsplanerne er for en stor del servitut-belagte Endvidere er der servitutter for omraringderne omkring visse luftfartsanlaeligg (radionavigations-anlaeligg og radarer) der benyttes af luftfarten Evt projekter der strider mod disse skal forelaeliggges Trafikstyrelsen

yDERLIGERE INFORmATION

Kommuneplanerne skal laeliggge statslige og andre overordnede planer om fremtidige vej- og baneanlaeligg til grund Det drejer sig om arealreservationer til statslige vej- og baneanlaeligg med projekterings- eller anlaeliggslov om vejplaner for landeveje der pr 11 2007 er opklassificeret til hovedlandeveje samt om hovedlandevejsforlaeliggninger mv paring Transportministeriets vejplan for hovedlandeveje i oslashvrigt samt vejstraeligkninger der indgaringr i aktuelle undersoslashgelser

Statslige og andre overordnede planer om fremtidige vejanlaeligg er ikke til hinder for at kommunerne kan aringbne mulighed for yderligere lokale veje

For en oversigt over aktuelle og relevante anlaeliggs- og projekteringslove httptrmdkdalovstofaspx

Ifoslashlge lov nr 582 af 240605 om Trafikselskaber skal staten mindst hvert 4 aringr udarbejde en trafikplan for den jernbanetrafik der udfoslashres som offentlig servicetrafik paring kontrakt med staten Derudover skal de regionale trafikselskaber med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert 4 aringr udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik der varetages af trafikselskabet

Vedr Vejplanlaeliggning se kap 3 i Transportministeriets CIR nr 132 af 061285 om lov om offentlige veje

Aftale om en groslashn transportpolitik kan findes paring wwwtrmdkDAPublikationer2009Aftaler+om+En+groslashn+transportpolitikaspx

KA

PITEL 5

37

Havne og havneanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af havne som udgoslashr effektive transportknudepunkter og erhvervsomraringder for aktive konkurrencedygtige virksomheder i samspil med udviklingen af byen i oslashvrigt

Det er et maringl at der paring nationalt niveau er tilstraeligkkelige arealer til havneformaringl og til lokalisering af erhverv der anvender soslashtransport feks havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen herunder forsyning med og fremstilling af biobraeligndsler udskibning af olieprodukter elvaeligrkernes havne og oplag mv og arealerne udvikles og placeres saring de er placeret hensigtsmaeligssigt i forhold til den oslashvrige infrastruktur

Det er ligeledes et maringl at planlaeliggningen ikke hindrer udviklingsmulighederne for haringndtering af godstyper som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vaeligkstbetingelser som containergods og vindmoslashller Paring nationalt niveau skal der sikres arealer til overordnede trafikforbindelser og godsstroslashmme feks RORO eller faeligrgefart

Det er et maringl at der sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution af marine raringstoffer

Det er et maringl at der paring nationalt niveau skal der vaeligre tilstraeligkkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov

Det er et maringl at der i kommuneplanlaeliggningen forebygges miljoslashkonflikter ved feks zonering og tilsvarende tiltag og kommuneplanlaeliggningen forholder sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

561 Planlaeliggning for nye trafikhavneanlaeligg forudsaeligtter en planlaeliggningsmaeligssig eller funktionel begrundelse Planlovens sect 5b nr 2

Ved vurdering af det funktionelle behov for stoslashrre havnefaciliteter er behovet paring laeligngere sigt en afgoslashrende forudsaeligtning Nyudlaeligg af arealer til havneformaringl skal indpasses saring natur- og landskabsinteresser gives hoslashj prioritet Trafikhavne er undtaget fra bestemmelsen om at der ikke boslashr opfoslashres bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter inddragelse af arealer paring soslashterritoriet eller saeligrlig kystbeskyttelse

Ved evt opfyld af havnen forudsaeligttes en funktionel begrundelse under hensyn til havnens fortsatte funktion som havn og bevaring af vaeligrdifulde sammenhaelignge mellem by og vand

Reservationer for trafikhavneanlaeligg og andre overordnede infrastrukturanlaeligg som veje og jernbaner kan foretages i kystnaeligrhedszonen forudsat at Trafikministeren finder at der foreligger en saeligrlig begrundelse og at naturgivne forhold i oslashvrigt opretholdes i kystomraringderne og i de lavvandede marine omraringder

562 At der kun undtagelsesvis planlaeliggges for bebyggelse og anlaeligg paring land der forudsaeligtter opfyldning paring soslashterritoriet til andet end noslashdvendige havnefunktioner og infrastrukturformaringl Bemaeligrkninger til L571

Bestemmelsen tager sigte paring at undgaring unoslashdvendige indgreb i kysten ved at minimere behov for kystbeskyttelse og fastholde mest mulig kyst underlagt naturlige kystprocesser

yDERLIGERE INFORmATION

Naringr forurenede havbundssedimenter oslashnskes bortskaffet paring deponeringsanlaeligg (spulefelter etc) paring landjorden er det kommunernes ansvar at sikre den noslashdvendige kapacitet Jf afsnit 57 I lyset heraf er det ekstra vigtigt i kommuneplanlaeliggningen at kommunerne har fokus paring at sikre en tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring kort sigt (dvs en 4-aringrig periode) henholdsvis at sikre at der er udlagt arealreservationer der sikrer tilstraeligkkelig kapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter paring langt sigt (dvs en 12-aringrig periode)

Redegoslashrelse om arealanvendelsen ved de danske havne kan findes paring wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_byerHavneRedegoerelse_om_havnearealerdefaulthtm

56

KA

PITEL 5

38

57 Affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg (kystnaeligr placering)

STATSLIGE maringL

Mest muligt affald skal genanvendes og det affald der ikke kan genanvendes skal saring vidt muligt energiudnyttes ved forbraelignding mens andelen der deponeres oslashnskes reduceret mest muligt under hensyn til miljoslash og oslashkonomi Det er derfor et maringl at energiudnyttelsen optimeres og der sikres tilstraeligkkelig forbraeligndingskapacitet

Det er et maringl at der i kommuneplanen fastlaeliggges retningslinjer for lokaliseringen af den noslashdvendige kapacitet for nye affaldsforbraeligndings- og deponeringsanlaeligg samt udvidelser af bestaringende anlaeligg Kapacitetsbehovet fremgaringr af kommunens affaldsplan Lokaliseringen maring ikke vaeligre i konflikt med nationale miljoslash- og naturinteresser

Ved lokalisering af nye deponeringsanlaeligg fastholdes den hidtidige praksis - jf den statslige retningslinje udmeldt i 1991 - som et maringl at nye deponeringsanlaeligg altid skal placeres kystnaeligrt dvs hvor der er en entydig og ubrudt grundvandsstroslashmning fra deponeringsanlaeliggget mod et marint vandomraringde Det er et vigtigt lokaliseringsprincip under hensyntagen til anden natur og saringrbare overfladevandomraringder - for at beskytte grundvand mod forurening og forsyningen med rent drikkevand

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

571 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndingsanlaeligg og stoslashrre affaldsbehandlings- og deponeringsanlaeligg Planlovens sect 11a stk1 nr 5 og Bemaeligrkninger til L571

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbraeligndings- og deponeringsanlaeligg og placeres der hvor varmen kan udnyttes Kommunernes Affaldsplanlaeliggning skal udarbejdes i overens-stemmelse med Affaldsstrategi 2009-12 og affaldsstrategi 10 og arealudlaeligggene skal stoslashrrelsesmaeligssigt og lokaliseringsmaeligssigt vaeligre i overensstemmelse hermed Som udgangspunkt opretholdes gaeligldende arealreservationer til denne anlaeliggstype for at sikre placering af denne vanskeligt lokaliserbare anlaeliggstype Ophaeligves gaeligldende arealreservationer ledsages de af udpegninger af nye lokaliseringer for at sikre tilstraeligkkelig deponeringskapacitet

572 Udpegninger til lokalisering af affaldsanlaeligg herunder deponeringsanlaeligg maring ikke vaeligre i konflikt med statslige miljoslash- og naturinteresser herunder grundvandsinteresserBEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg

Affaldsbehandlingsanlaeligg - herunder deponeringsanlaeligg - er omfattet af de krav der gaeliglder for virksom-heder med saeligrlige beliggenhedskrav ndash se afs 34 Nye anlaeligg til affaldsdeponering skal altid placeres kystnaeligrt jf definition af kystnaeligrhed i deponeringsbekendtgoslashrelsen hvor afstroslashmningen af grundvand sker mod havet dvs enten i omraringdet umiddelbart bag kystnaeligrhedszonen og maksimalt 15 km ind i landet eller hvor dette ikke er muligt inden for kystnaeligrhedszonen under stoslashrst mulig hensyntagen til naturen og saringrbare marine vandomraringder Hensyntagen hertil vil blive vurderet i den obligatoriske VVM for deponeringsanlaeligg hvor det som hovedregel er kommunerne der har baringde VVM-kompetencen og godkendelseskompetencen efter miljoslashbeskyttelsesloven

Afhaeligngigt af de konkrete forhold kan der vaeligre andre hensyn til beskyttelse af natur og landskab som skal varetages ndash herunder trafikale hensyn ved affaldstransporter til deponeringsanlaeliggget

yDERLIGERE INFORmATION

Af sect 13 i bekendtgoslashrelse nr 1632 af 211210 om affald fremgaringr det at kommunerne hvert 6 aringr skal udarbejde en 12-aringrig plan for den kommunale haringndtering af affald

BEK nr 252 af 310309 om deponeringsanlaeligg kan findes paring wwwmstdkVirksomhed_og_myndighedAffaldDeponering

KA

PITEL 5

39

58VVM

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at anlaeligg og projekter paring land der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt placeres og udformes miljoslashmaeligssigt rigtigt

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

581 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden og udformningen af enkeltanlaeligg der maring antages at paringvirke miljoslashet i vaeligsentlig grad Planlovens sect 11a stk 1 nr 7

Retningslinjer for VVM-pligtige anlaeligg opstaringr ad hoc og vil som saringdan ikke indgaring som tema i kommuneplanrevisionen Et saeligrligt tema er eksisterende kommuneplantillaeligg for VVM-pligtige anlaeligg

582 Anlaeligg og projekter der maring antages at kunne paringvirke miljoslashet vaeligsentligt maring foslashrst igangsaeligttes naringr der er tilvejebragt de noslashdvendige kommuneplanretningslinjer ledsaget af en redegoslashrelse indeholdende en vurdering af anlaeligggets eller projektets virkninger paring miljoslashet i form af en miljoslashrapport en VVM-redegoslashrelse Planlovens sect 11g stk 1

VVM-reglerne udgoslashr en del af kommuneplanlaeliggningen men er knyttet til konkrete anlaeliggsprojekter VVM-reglerne indebaeligrer at der i forbindelse med et VVM-pligtigt anlaeliggsprojekt skal udarbejdes et tillaeligg til kommuneplanen (ofte kaldet VVM-tillaeligg) samtidig med at der gennemfoslashres en vurdering af anlaeligggets virkninger paring miljoslashet (en VVM-redegoslashrelse) Et VVM-tillaeligg er et kommuneplantillaeligg for anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og en VVM-redegoslashrelse er en redegoslashrelse til et kommuneplantillaeligg som omhandler et anlaeligg omfattet af planlovens sect 11g og opfylder indholdskravene - jf bekendtgoslashrelse nr 1335 af 061206 sect 7 og bilag 4

Kommuneplantillaeligg bortfalder ved en kommuneplanrevision da de normalt vil blive optaget i kommune-planen ved en revision Imidlertid vil det som regel ikke vaeligre hensigtsmaeligssigt blot at optage de rammer og retningslinjer der fremgaringr af et kommuneplantillaeligg idet disse tillaeligg skal ses i sammenhaeligng med det konkrete anlaeligg og den tilknyttede VVM-redegoslashrelse Det anbefales derfor i det omfang det er noslashdvendigt og de fortsat er aktuelle at opretholde tillaeligggenes gyldighed ved at opliste dem i den reviderede kommuneplan

yDERLIGERE INFORmATION

Se Miljoslashministeriets vejledning om VVM i planloven (VEJ nr 9339 af 120309) wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMLovgivning_for_miloevurderingVejledninger_VVM

VVM-reglerne kan ses af BEK 1510 af 151210 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningMiljoevurdering_og_VVMVVM

KA

PITEL 6

40

60 Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

Gode friluftsmuligheder er en del af velfaeligrden der ogsaring kan understoslashtte sundhed og livskvalitet Fritids-muligheder er vaeligsentlige for baringde lokalbefolkningen turisterhvervet bosaeligtning og erhvervslokalisering De forskellige fritidsaktiviteter stiller forskellige krav til lokalisering og omgivelserne En del har natur og landskab som forudsaeligtning

Friluftsliv turisme og ferie- og fritidsanlaeligg omfatter en bred vifte af funktioner og anlaeligg som sigter paring baringde lokale beboere byturister og kystturister Derfor beroslashrer planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og fritids-anlaeligg meget forskellige omraringder som naeligrrekreative omraringder i byerne byhoteller kystbyer og kystomraringderne Oversigten skelner af praktiske grunde mellem planlaeliggningen i kystomraringderne og i baglandet idet kravene til og mulighederne for nybyggeri og udvikling af ferie- og fritidsanlaeligg er forskellige Planlaeliggning for friluftsliv turisme og ferie- og friluftsanlaeligg i baglandet er en planlaeliggningsmaeligssig udfordring paring linje med planlaeliggning for byvaeligkst og anden arealanvendelse I kystnaeligrhedszonen er der saeligrlige krav til planlaeliggning for og lokalisering af nybyggeri og stoslashrre udvidelser af eksisterende ferie- og fritidsanlaeligg Ligesom der kraeligves en saeligrlig begrundelse herunder en redegoslashrelse for de sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser Derfor behandles planlaeliggning for turisme og ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen grundigt i afsnit 62

I visse dele af landet udgoslashr eller forventes turismen at bidrage vaeligsentligt til udviklingen I yderomraringderne specielt i kystomraringderne er der et stort erhvervsmaeligssigt potentiale for turisme Det stiller saeligrlige krav til god planlaeliggning og omtanke for at beskytte landskabs- og naturvaeligrdier i forbindelse med udnyttelsen af potentialet Udfordringen er at udvikle en turisme der er til gavn for lokalsamfundet uden at underminere hovedattraktionen natur miljoslash og kystlandskab

KA

PITEL 6

41

61

En overordnet prioritering vil goslashre det muligt at vurdere hvor og hvordan udviklingen af turismen skal finde sted og om eksisterende arealreservationer stadig er aktuelle Prioritering kan ligeledes danne baggrund for konkrete vurderinger af behovet for nybyggeri herunder om anlaeligg kan lokaliseres uden for kystnaeligrhedszonen

Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for nye reservationer til ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Det kan vaeligre hensigtsmaeligssigt at udbrede dem til omraringderne uden for kystnaeligrhedszonen og nabokommuner afhaeligngigt af turistoplandets stoslashrrelse

Udarbejdelse af en friluftsstrategi herunder planlaeliggge og udbygge rekreative faeligrdsels- og friluftsmuligheder i det aringbne land der kan danne grundlag for gode oplevelser for saringvel lokalbefolkning som turister

Friluftsliv

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at mulighederne for at dyrke friluftslivet oslashges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlaeliggning saring velfaeligrd sundhed og livskvalitet forbedres

Det er et maringl at kolonihaveomraringder fortsat skal vaeligre en vaeligsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskaeligftigelse i fritiden

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING 611 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl herunder kolonihaver og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 9 sect 1 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Retningslinjen skal fastsaeligtte rammerne for de krav kommunerne stiller til placering af de forskellige fritids-formaringl samt sikre at golfbaner placeres i overensstemmelse med den aftale miljoslashministeren i juni 2005 indgik med Dansk Golf Union og KL om lokalisering af golfbaner De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommer-husomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for kommuneplanens retningslinjer

612 Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner som sikrer at der er udlagt bynaeligre arealer til kolonihaver i et antal og med en placering der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlaeliggge kolonihaver i kommunen Planlovens sect 11c sect 3 LBEK nr 790 af 210607 om kolonihaver

Varige kolonihaveomraringder kan kun nedlaeliggges efter kommunal tilladelse og forudsat der forinden tilvejebringes et nyt omraringde til erstatning for det omraringdet der nedlaeliggges

613 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandloslashb soslasher kystvande samt udpegede badevandsomraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 18 BEK nr 165 af 230209 om badevand og badeomraringder

Kravet omfatter feks den rekreative anvendelse af vandloslashb soslasher og kystvande til sejlads fiskeri samt bade-vandsomraringder der er omfattet af badevandsbekendtgoslashrelsen Retningslinjerne for anvendelse maring ikke stride mod vandomraringdernes kvalitetsmaringlsaeligtninger der er opretholdt i regionplanerne indtil de afloslashses af vandplanerne

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om golfbaner wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landgolfbanerLokalisering af Golfbaner Miljoslashministeriet januar 2006 wwwnaturstyrelsendkUdgivelserAarstal2006Lokalisering_golfbanerhtmGolf natur og friluftsliv Dansk Golf Union marts 2007 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyresC0C24D17-46A3-49FC-9667-09D69A31ECEE38215naturgolf_nypdf

KA

PITEL 6

42

Turisme og ferie- og fritidsanlaeligg

STATSLIGE maringL

Det er et maringl at sikre den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at forbedre mulighederne for vaeligkst i dansk turisme og udnytte de danske styrker inden for naturoplevelser og baeligredygtig turisme

Det er et maringl at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesoslashkonomi

Det er et maringl at bevare kystnaeligre hoteller og det kraeligver stor paringpasselighed i planlaeliggningen at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder Det gaeliglder ogsaring naringr eksisterende eller planlagte hoteller oslashnskes omdannet til private ferieboliger eller andre formaringl og naringr planlagte arealreservationer til hoteller oslashnskes anvendt til andre formaringl

Det er et maringl at nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende lokaliseres saring de indgaringr i samspil med eksisterende bysamfund eller eksisterende stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser Saring de nye ferie- og fritidsanlaeligg kan oslashge omraringdets attraktionsvaeligrdi og bidrage til at forbedre den lokale service og de lokale beskaeligftigelsesmuligheder

Det er et maringl at deltidsbosaeligtning i eksisterende helaringrsboliger i omraringder praeligget af fraflytning og med ringe eftersposlashrgsel efter helaringrsboliger kan modvirke tomme boliger

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

621 Sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser er en forudsaeligtning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk1 nr 4

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser bygger paring kommunens strategiske overvejelser og maringl for turismeudviklingen inden for turistoplandet Oplandet vil ofte omfatte baringde kystnaeligrhedszonen byerne og omraringderne bag kystnaeligrhedszonen og ofte ikke vaeligre begraelignset af kommunegraelignser Derfor vil samarbejde mellem flere kommuner om udvikling af turisme kunne indebaeligre synergi

De sammenhaeligngende turistpolitiske overvejelser skal med udgangspunkt i baringde nationale og lokale forventninger til turismeudviklingen og vurdering af potentiale og udviklingsmuligheder goslashre det muligt at vurdere hvor vidt eksisterende uudnyttede reservationer er aktuelle og hvor og i hvilket omfang lokalisering af nye ferie- og fritidsanlaeligg kan finde sted i kystnaeligrhedszonen

622 Nye ferie- og fritidsanlaeligg og stoslashrre udvidelser af eksisterende anlaeligg skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller stoslashrre ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 5b stk 1 nr 4

Nye ferie- og fritidsanlaeligg skal indpasses i kystlandskabet saring de indgaringr i et samspil med eksisterende anlaeligg og ikke virker dominerende i forhold til de eksisterende forhold Lokaliseringen skal ske ud fra hovedprincipperne om bagved og i tilknytning til eksisterende bebyggelse Nyanlaeligg maring ikke lokaliseres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Se i oslashvrigt kapitel 88

623 Nye lystbaringdehavne maring ikke placeres i det aringbne kystlandskab Bemaeligrkninger til L191

Formaringlet er at friholde de aringbne kyster Nye anlaeligg maring derfor ikke placeres som enkeltanlaeligg der opsplitter ubebyggede kyststraeligkninger Planlaeliggning for lystbaringdehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af den eksisterende kapacitet i de naeligrmeste lystbaringdehavne og mulighederne for at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne

624 Der maring ikke planlaeliggges for nye sommerhusomraringder i kystnaeligrhedszonen og eksisterende sommerhusomraringder skal fastholdes til ferieformaringl Planlovens sect 5b stk 1 nr 3

Det betyder at der ikke kan udlaeliggges nye sommerhusomraringder udover de sommerhusomraringder der er udlagt i forbindelse med den saeligrlige ordning i landsplandirektivet efter planlovens sect 5b stk 2 Men eksisterende uudnyttede sommerhusomraringder kan aeligndres til andre former for ferie- og fritidsformaringl naringr det er foreneligt med omraringdets karakter af ferieomraringde

62

KA

PITEL 6

43

63

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om turisme se wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landTurisme

Eksempelsamling om planlaeliggning i kystnaeligrhedszonen se wwwnaturstyrelsendkNyhederGodplanlaegningkystenhtm

Adgang til det aringbne land naturen og kysten

STATSLIGE maringL Det er et maringl at naturen baseret paring respekt for naturvaeligrdierne goslashres mere tilgaeligngelig saring stadig flere danskere faringr mulighed for at bruge den

Det er et maringl at sikre bedre adgangsmuligheder til det aringbne land saring landskaberne kan opleves af alle

Det er et maringl at skabe gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative omraringder dvs fremme offentlig adgang til skove soslasher vandloslashb og kyster til gavn for baringde lokalbefolkningen og turismen herunder den voksende oplevelsesoslashkonomi uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesaeligttes

Det er et maringl at adgangen til de rekreative kystvaeligrdier bevares for den brede befolkning

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

631 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformaringl og andre rekreative omraringder Planlovens sect 11a stk 1 nr 9

De regionale friluftsstrategier der sigter paring at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturomraringder omraringder i naeligrheden af byer sommerhusomraringder og det aringbne land vil kunne danne afsaeligt for at planlaeliggge for faeligrdselsmuligheder ad vandre- cykel- og rideruter og reducerer barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet

KRAv TIL PLANLaeligGNINGEN I KySTNaeligRHEDSzONEN

632 Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges Planlovens sect 5b stk 1 nr 5

Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges Specielt i forbindelse med aeligndret anvendelse af eksisterende bygninger anlaeligg der hidtil har haft offentlig adgang maring den offentlige adgang til kystvaeligrdierne ikke forringes Derfor maring der udvises stor paringpasselighed i planlaeliggningen for at modvirke en privatisering af attraktive kystomraringder i forbindelse med oslashnsker om anvendelse af eksisterende eller planlagte kystnaeligre hoteller til private ferieboliger eller andre formaringl

yDERLIGERE INFORmATION

Lovgivning og vejledninger wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landkystnaerhedszonen

Kommuneplanvejledning afsnit E5 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres893CD51D-1880-46B1-B846-CBBCBD64D4190Vejledning_kommuneplan08pdf

Lokalplanvejledning afsnit 35 wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres7ED5553E-CE26-4364-90A7-18519CD560A80Vejledning_om_lokalplanlaegning_HWUpdf

Idraeligt for alle Breddeidraeligtsudvalgets rapport 2009 wwwkumdkdaServicemenuPublikationer2009

KA

PITEL 7

44

70 Benyttelse i det aringbne land

Planlaeliggningen af det aringbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse De primaeligre benyttelses-interesser i det aringbne land er jordbrug og skovbrug Disse interesser skal afvejes med beskyttelsesinteresserne og de rekreative interesser i det aringbne land Derudover er det aringbne land under pres fra byudvikling og infrastrukturanlaeligg

Varetagelsen af benyttelsesinteresserne i det aringbne land handler derfor dels om at begraelignse den maeligngde areal som inddrages til byudvikling og infrastrukturanlaeligg og dels om at sikre et godt samspil mellem de interesser som hoslashrer hjemme i det aringbne land

Ved benyttelsen af det aringbne land er det saringledes vigtigt at medtaelignke beskyttelsesinteresserne Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og oslashge den biologiske mangfoldighed De er med til at sikre godt drikkevand da grundvand dannet under skov har en hoslashj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord hvor der anvendes goslashdning og pesticider De begraelignser drivhusgas i atmosfaeligren ved lagring af kulstof i traeligerne og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsomraringder

KA

PITEL 7

45

71

Strukturaeligndringerne i jordbrugserhvervene har stor indflydelse paring mange landdistrikters udvikling med hensyn til beskaeligftigelse indtaeliggts- og bosaeligtningsmuligheder De har ogsaring en vaeligsentlig indflydelse paring landskabet og mulighederne for at beskytte landskabelige vaeligrdier Samtidig giver ny miljoslashteknologi nye perspektiver for produktionsformer og natur- miljoslash- og landskabsbeskyttelsen i jordbrugsdriften Samlet set indebaeligrer dette store udfordringer for planlaeliggningen herunder at der sikres den bedst mulige lokalisering af intensiv husdyr- og anden landbrugsproduktion i forhold til ressourcegrundlaget det vil sige jordens dyrkningsmaeligssige egenskaber og hensynene til beskyttelse af vandkvaliteten de lokale og regionale naturvaeligrdier herunder Danmarks EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000- og vandrammedirektiverne

Jordbrug og de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder

STATSLIGE maringL

Jordbrugserhvervene dvs landbrug skovbrug og gartneri og deres interesser og udviklingsmuligheder skal indgaring i den samlede afvejning af interesser ved planlaeliggning af den fremtidige arealanvendelse

Tilstraeligkkelige arealer maring bevares til at sikre et baeligredygtigt jordbrug der fortsat kan producere foslashdevarer mv til hjemmemarkedet og til eksport Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl Det forudsaeligttes derfor at forbruget af landbrugsjord til andre formaringl ikke bliver stoslashrre end hoslashjst noslashdvendigt isaeligr inden for de saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder bla af hensyn til behovet for arealer til produktion af foder og til udbringning af husdyrgoslashdning

Ved lokalisering af husdyrbrug er det et maringl at undgaring konflikter med naboer og med natur- og landskabs-vaeligrdierne og at sikre at store nye husdyrbrug lokaliseres i omraringder hvor investeringssikkerheden er stor Arealer udlagt til jordbrugsdrift skal i stoslashrst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter der direkte eller indirekte kan saeligtte begraelignsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder

Det er et maringl at jordbruget ogsaring i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosaeligtning mv i land-distrikterne og at der fortsat er et baeligredygtigt jordbrug som kan bidrage til bevaring af det aringbne lands natur- og landskabsvaeligrdier

Det er et maringl at landbrugets rolle og udviklingsmuligheder i landdistrikterne indgaringr i en helhedsplanlaeliggning

Det er et maringl at udpegning af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger understoslashtter udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygger konflikter til naboer og tager hensyn til landskabs- natur- og miljoslashinteresser

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

711 Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmaeligssige interesser herunder udpegningen og sikringen af saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder skal baseres paring den nyeste analyse af jordbrugserhvervene Planlovens sect 11a stk 1 nr 10 og Foslashdevare-ministeriets CIR nr 9174 af 190410 LBEK 616 af 010610 sect 3 stk 1

Jordbrugsanalyserne og udpegning af de saeligrligt vaeligrdifulde jordbrugsomraringder er det baeligrende element for en sikring af jordbrugserhvervet Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse der har til formaringl at danne grundlag for udpegning og sikring af saeligrlige vaeligrdifulde landbrugsomraringder og de jordbrugsmaeligssige interesser Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen baringde i forhold til kommune- og lokalplanlaeliggning

Det er statsforvaltningen der udarbejder datagrundlaget som kommunerne forholder sig til idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmaeligssige interesser Se Yderligere information

712 Naringr landbrugsjorder skal overgaring til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl skal der i kommunernes planlaeliggning laeliggges vaeliggt paring foslashlgende for at sikre en baeligredygtig udvikling

KA

PITEL 7

46

bullAtnoslashdvendigearealinddragelserfortrinsvisfinderstedsaringdebedstegnedelandbrugsjorder bevares og saringledes at erhvervet konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmulighederbullAtforbrugetaflandbrugsjordtilikke-jordbrugsmaeligssigeformaringlikkebliverstoslashrreend noslashdvendigtbull Atderiforbindelsemedarealinddragelserividestmuligtomfangtageshensyntildeberoslashrte landbrugsejendomme til struktur- og arronderingsforhold i det lokale naeligromraringde til behov for arealer til udbringning af husdyrgoslashdning og til foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer i jordbrugetbullAtdersikresenpassendeafstandmellemeksisterendelandbrugognyboligbebyggelse mv saring miljoslashkonflikter saring vidt muligt undgaringsbullAtderbevaresstoslashrresamledejordbrugsomraringdermedhenblikparingsikringafjordbrugets fremtidige erhvervsmulighederFoslashdevareministeriets CIR nr 9174 af 19410 LBEK 616 af 010610

Det er kommunalbestyrelsens opgave via planlaeliggningen at soslashrge for at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmaeligssige formaringl ikke bliver stoslashrre end noslashdvendigt og at der er en klar graelignse mellem land og by Naringr kommunebestyrelsen afvejer forskellige interesser i relation til udvikling af byer rekreative omraringder mv er det derfor vigtigt at den tager hensyn til landbrugsdriftens behov for arealer

713 Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg inden for de udpegede saeligrligt vaeligrdifulde landbrugsomraringder Planlovens sect 11b stk 2

Med bestemmelsen har kommunalbestyrelsen mulighed for at varetage landbrugserhvervets udviklings-muligheder ved beliggenheden af arealer til lokalisering af industrilandbrugets driftsbygninger og driftsanlaeligg Retningslinjer efter planlovens sect 11b stk 2 er en mulighed som kommunalbestyrelsen kan vaeliglge at anvende til at imoslashdegaring konflikter mellem landbrugsbyggeri og naboer landskab og natur Retningslinjerne kan goslashre det lettere for kommunen at administrere landzonereglerne og kan anvendes i forbindelse med husdyrgodkendelserne

yDERLIGERE INFORmATION

Foslashdevareministeriets Cirkulaeligre nr 9174 af 194 2010 om varetagelsen af de jordbrugsmaeligssige interesser under kommune- og lokalplanlaeliggningen mv angiver rammerne for planlaeliggningen for landbrugets interesser

Krav til indholdet af jordbrugsanalyserne fremgaringr bla af ovennaeligvnte cirkulaeligres sectsect 3 Cirkulaeligret samt yderligere information om bla arealforbrug kan findes paring Foslashdevareministeriets hjemmeside httpfervfvmdkPlanlaegning_i_det_aabne_landaspxID=77950

Statsforvaltningen skal mindst eacuten gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggoslashre en analyse af jordbrugserhvervene som skal sikre at de jordbrugsmaeligssige interesser indgaringr i de regionale udviklingsplaner kommuneplaner og lokalplaner jf sect 3 stk 1 i Lov om landbrugsejendomme LBEK 616 af 01062010

Skovrejsning

STATSLIGE maringL

Det er ifoslashlge regeringens politik paring skovomraringdet - Danmarks nationale Skovprogram 2002 - maringlet at skovarealet skal foroslashges saringledes at skovlandskaber udgoslashr 20-25 af landets areal i loslashbet af en traelig-generation som er 80-100 aringr For at naring dette maringl skal der identificeres og udlaeliggges flere skovrejsningsomraringder paring optimale lokaliteter primaeligrt i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynaeligrhed saringledes at skovrejsnings-aktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsomraringderne

I den nuvaeligrende udpegning af skovrejsningsomraringderne udgoslashr disse ca 6 af det aringbne land Paring baggrund af kampagner statslige tilskud til skovrejsning mv er potentialet for skovrejsning i de udpegede skovrejsnings-omraringder reduceret maeligrkbart Mere end halvdelen af skovrejsningsaktiviteten finder derfor nu sted uden for skovrejsningsomraringder For at lede en stoslashrre del af den fremtidige aktivitet ind i skovrejsningsomraringderne boslashr disse derfor samlet set udvides betydeligt

72

KA

PITEL 7

47

Formaringlet med at udpege skovrejsningsomraringder er at sikre at privat skovrejsning i hoslashjere grad finder sted hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmaeligssigt Skovrejsning skal tjene en raeligkke formaringl herunder at foroslashge traeligproduktionen fremme hensynet til friluftsliv biodiversitet og miljoslashbeskyttelse

I perioden 2010 til 2015 bliver der i forlaeligngelse af Aftale om Groslashn afsat statslige midler til at rejse skov paring 7700 ha heraf 800 ha bynaeligr skov Sikring af grundvandsressourcen er et vigtigt sigte med skovrejsning ligesom det er vigtigt at fremme bynaeligr skov

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

721 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsomraringder Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Kommunerne skal udpege skovrejsningsomraringder - positivomraringder saring det svarer til 15-20 af det ubebyggede areal paring landsplan

Alle kommuner skal som udgangspunkt udvide skovrejsningsudpegningen Hvis kommunens revision medfoslashrer en reduktion i den eksisterende skovrejsningsudpegning skal nye skovrejsningsomraringder udpeges saring den samlede udstraeligkning af arealet som minimum fastholdes

bull Nyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddeneksisterendeogkommendeudpegningafvigtige grundvandsressourcer isaeligr i forhold til drikkevand ndash baringde statslig og kommunal planlaeliggning - saringledes at saringdanne omraringder i videst muligt omfang udpeges til positivomraringder for skovrejsningbullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresmeddenkommunaleplanlaeliggningforbynaeligregroslashnne omraringder og oslashkologiske forbindelser i det ikke-bynaeligre landskab bullNyskovrejsningsudpegningskalkoordineresiforholdtiludpegningafvindmoslashlleomraringderograringstofgravning

722 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omraringder hvor skovtilplantning er uoslashnsket Planlovens sect 11a stk1 nr 11

Formaringlet med udpegningen af omraringder hvor skovrejsning er uoslashnsket (negativomraringder) er at sikre at natur- landskabs- geologiske og kulturhistoriske vaeligrdier der ikke er forenelige med skov friholdes for skovtilplantning

723 De i kommuneplanen udlagte negativomraringder skal som udgangspunkt fastholdes BEK nr 637 af 100610 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur jf LBEK nr 191 af 120309 om drift af landbrugsjorder og Bemaeligrkninger til L571

AEligndringer eller nye udpegninger af negativomraringder baseres paring konkrete vurderinger hvor skovrejsning vil vaeligre i konflikt med andre vaeligsentlige interesser F eks vaeligsentlige beskyttelsesinteresser fremtidige vejanlaeligg vindmoslashller raringstofindvinding byvaeligkst arealer med hoslashjdebegraelignsninger omkring flyvepladser eller beskyttelsesomraringder omkring kirkerne

yDERLIGERE INFORmATION

Formaringlet med kravet om udpegning af skovpositiv og skovnegativomraringder er at fastlaeliggge hvor det ud fra en samfundsmaeligssig helhedsbetragtning vil vaeligre mest hensigtsmaeligssigt at plante ny skov Udpegningen er retningsgivende for administration af en raeligkke regelsaeligt herunder skovloven og lov om drift af land-brugsjorder lov nr 434 af 9 juni 2004 (LBK nr 191 af 120309) og den i medfoslashr af denne lov udstedte bekendtgoslashrelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 100610

Indenfor arealer udpeget som skovrejsningsomraringde er der mulighed for at opnaring et hoslashjere tilskud jf BEK nr 1316 af 201106 om tilskud til privat skovrejsning Der henvises til vejledning om skovloven fra 2004 wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovSkovloven

Danmarks Nationale Skovprogram 2002 findes paring httpwww2snsdkudgivelser200287-7279-452-6danmarks_nationale_skovprogrampdfAftale om Groslashn Vaeligkst med DF af 16 juni 2009 wwwoemdkpublikationer2009aftale-om-groen-vaekstSkovrejsningsvejledning fra 2010 kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNaturbeskyttelseSkovPrivatTilskud+til+privatskoveSkovrejsning

KA

PITEL 7

48

Byggeri i landsbyer og det aringbne land

STATSLIGE maringL

Hovedformaringlet med landzonebestemmelserne er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlaeligg i det aringbne land samt at bevare de vaeligrdifulde landskaber Ligeledes tilsigter formaringlet at udvikling sker der hvor kommunen paring baggrund af en sammenfattende planlaeliggning har udlagt omraringder til byudvikling Omraringder i landzone skal derfor som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den der er noslashdvendig for driften af landbrug skovbrug og fiskeri

Det er et maringl at landzoneadministrationen skal sikre areal til jordbrugserhvervet og de saeligrlige karaktertraeligk der gaeliglder for det danske landskab med aringbne vidder og klare graelignser mellem land og by Dette sikres ved ikke at give tilladelse til spredt bebyggelse af boliger og industri i det aringbne land med konflikter samt tabte landskabstyper og tabte herlighedsvaeligrdier til foslashlge

Landzoneadministrationen goslashr det dermed muligt at bevare kvaliteterne i det aringbne land og medvirker samtidig til at sikre kvalitet i byer og landsbyer

Det er et maringl at de aringbne kyster friholdes som vaeligsentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive til rekreative formaringl

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

731 Kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministrationen skal sikre at spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land undgarings Planlovens sect 1 og Bemaeligrkninger til L571 sect 11a stk 1 nr 1

Formaringlet med kravet er at kommunerne skal fastsaeligtte retningslinjer for deres landzoneadministration der forebygger spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det aringbne land og at byvaeligkst skal placeres i byzone

732 Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgraelignse landsbyerne paring kort og fastsaeligtte bestemmelser for byggeri mv i kommuneplanens rammer for lokalplanlaeliggning Planlovens sect 11b stk 1

Nye arealer til erhvervs- og boligbyggeri kan i begraelignset omfang placeres i eksisterende byer eller bysamfund i landzone som huludfyldning eller afrunding af landsbyen

Afgraelignsningen skal ske paring kort og vaeligre entydig

Krav til planlaeliggningen i kystnaeligrhedszonen

733 I kystnaeligrhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlaeligg af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlaeliggningsinteresser i kystnaeligrhedszonen Planlovens sect 35 stk 3

Formaringlet er at friholde det aringbne land og selve kystnaeligrhedszonen for bebyggelse og anlaeligg Renovering genbrug og hensigtsmaeligssig udnyttelse inden for eksisterende bygningsmaeligssige rammer er ikke omfattet af bestemmelsen

Specielt paring mindre oslasher gaeliglder at bysamfund i landzone kan udbygges hvis en generel begraelignsning af bebyggelsen vil vaeligre i modstrid med hensynet til udvikling og opretholdelse af oslashsamfundet

yDERLIGERE INFORmATION

Vejledning om landzoneadministration (Miljoslashministeriets vejledning nr 9563 af 161002) kan findes paring wwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres6104C430-E593-44E6-880C-EC26E33EF6096611landzonevejledning2002pdf

Yderligere information om landzonen vedr afgoslashrelser lovstof mv kan findes paringwwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandzoneadministration

73

KA

PITEL 7

49

KA

PITEL 8

50

80 Beskyttelse i det aringbne land

Kommunerne har ansvaret for dels at varetage naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsvaeligrdier i det aringbne land som bla omfatter natur de oslashkologiske forbindelser landskab kulturhistorie og geologi og dels udviklingen af kommunen gennem den fysiske planlaeliggning Afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af det aringbne land er en hel central rolle for kommunerne for at tilgodese de hensyn kommunerne skal varetage

En af de store udfordringer i dag er at faring skabt sammenhaeligng i den danske fragmenterede natur Naturomraringder som feks soslasher overdrev moser enge og skove er ikke bundet sammen af groslashnne korridorer eller indgaringr i stoslashrre sammenhaeligngende omraringder Det betyder at mange arter har for faring og for ringe levesteder og at de kan have svaeligrt ved at sprede sig fra et naturomraringde til et andet

Med Aftale om Groslashn Vaeligkst de statslige Vand- og Natura 2000-planer nationalparker og udpegningerne efter planlovens sect 11a (planlovskataloget) som bla lavbundsarealer oslashkologiske forbindelser og skovrejsningsomraringder kan kommunerne forbedre og udbygge et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk Et naturnetvaeligrk baseret paring eksisterende beskyttede omraringder (som Natura 2000-omraringder fredninger beskyttede naturtyper skove natur- og vildtreservater) og nye omraringder som nye potentielle naturomraringder oslashkologiske forbindelser og naturgenopretningsprojekter Kommunerne har ansvaret for at faring skabt et sammenhaeligngende naturnetvaeligrk gennem planlaeliggning administration og naturforvaltning

KA

PITEL 8

51

81

Samtidig vil kommunernes udpegning af og retningslinjer for varetagelsen af beskyttelsesinteresserne og bevaringsvaeligrdierne vaeligre et vaeligsentligt grundlag for kommunens administration af sektorlovgivningen feks godkendelse af udvidelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven

Ved en helhedsorienteret planlaeliggning i det aringbne land sammentaelignkning af de forskellige beskyttelses-interesser og kravet om friholdelse af de aringbne kyster kan der opnarings en synergi der sikre store sammen-haeligngende naturomraringder til gavn for biodiversiteten og oplevelsen af landskabet Kommunerne skal se planlaeliggning i et stoslashrre sammenhaeligng - ud over kommunegraelignsen - for at sikre sammenhaeligngen i beskyttelsen

Landskab

STATSLIGE maringL

I det aringbne land udgoslashr karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af hoslashj kvalitet de landskabelige bevarings-vaeligrdier Det er typisk landskaber som baringde repraeligsenterer et samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en aeligstetisk landskabsoplevelse som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber Det er et maringl at det gennem planlaeliggningen af det aringbne land sikres at de vaeligrdifulde landskaber bevares og styrkes og at de aringbne kyster fortsat udgoslashr en vaeligsentlig natur- og landskabsressource

Kommunerne skal afveje forandringer i det aringbne land saring det sker i respekt for den karakter og kvalitet der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette dem Det er derfor et maringl at kommunerne saeligtter fokus paring beskyttelsen af vaeligrdifulde landskaber og samtidig lokaliserer noslashdvendige anlaeligg under hensyn til landskabet

Danmark har med Landskabskonventionen indgaringet internationale aftaler om landskabsbeskyttelsen hvorefter ogsaring kommunerne i deres udpegning og planlaeliggning skal fremme beskyttelse forvaltning og planlaeliggning af landskaber Det er derfor et maringl at kommunernes planlaeliggning og forvaltning skal afspejle at landskabsoplevelsen udgoslashr en vigtig del af livskvaliteten for mennesker over alt baringde i byer og paring landet i spolerede omraringder samt i omraringder af hoslashj kvalitet i omraringder der er anerkendt som vaeligrende af enestaringende skoslashnhed samt almindelige omraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

811 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevarings-vaeligrdier og beliggenheden af omraringder med landskabelig vaeligrdi Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber herunder sikrer de vaeligrdifulde landskaber og landskabselementer som feks aringdale bakkelandskaber og kystlandskaber og landskaber knyttet til biotoper som feks skove soslasher og aringer

Der maring som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de vaeligrdifulde landskaber og gaeligldende retningslinjer maring ikke svaeligkkes Hvis der i kommuneplanen reduceres i beskyttelsen skal redegoslashrelsen indeholde en begrundelse for den aeligndrede afvejning af interesserne i omraringdet Begrundelsen skal forholde sig til de identitetsgivende landskabstraeligk landskabsoplevelsen og saringrbarheden i omraringdet og vurderes i forhold til naturgrundlaget kulturgrundlaget og den oplevelsesmaeligssige betydning

812 Kommuneplanlaeliggningen skal sikre og bevare stoslashrre sammenhaeligngende landskaber Planlovens sect 11a stk 1 nr 15

Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal beskytte stoslashrre sammenhaeligngende landskaber herunder de uforstyrrede landskaber og det skal saring vidt muligt undlades at placere nye stoslashrre tekniske anlaeligg baringde i og for taeligt paring omraringderne

Der goslashres opmaeligrksom paring at de landskabelige udpegninger herunder udpegninger for uforstyrrede landskaber skal fremgaring af kort

KA

PITEL 8

52

813 Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre at ny byvaeligkst og nyanlaeligg ikke forringer landskaberne Bemaeligrkninger til L571 jf sect 11a stk 1 nr 15

Den kommunale planlaeliggning i det aringbne land skal baseres paring et opdateret beslutningsgrundlag hvor nye byudlaeligg og andre anlaeligg generelt tilpasses landskabet ved placering i terraelignet ved bygningshoslashjde og materiale samt ved belysning for at undgaring ogsaring langtraeligkkende negative konsekvenser for landskabet Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten af det nye anlaeligg og forhindrer at vaeligrdifulde landskabstraeligk sloslashres eller oslashdelaeliggges af bebyggelse belysning tekniske anlaeligg beplantning eller tilgroning

yDERLIGERE INFORmATION

Til brug for landskabsvaretagelsen i kommuneplanlaeliggningen opfordres kommunerne til at benytte Miljoslashministeriets vejledning om landskabskaraktermetoden fra 2007 der kan findes her wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresserLandskabskaraktermetodenLinks_og_litteratur_om_LKMYderligere materiale om landskab og landskabsinteresser wwwnaturstyrelsendkPlanlaegningPlanlaegning_i_det_aabne_landLandskabsinteresser

Geologi STATSLIGE maringL

Det er et maringl at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og saeligrlig geologisk vaeligrdi sikres

Naturstyrelsen har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersoslashgelser for Danmark og Groslashnland (GEUS) udarbejdet et landsdaeligkkende kort over vaeligrdifulde geologiske omraringder Det er et maringl at sikre de Nationale Geologiske Interesseomraringder samt de 99 nationale interesser i kystlandskabet

I Danmark er der udpeget et antal GeoSites som indgaringr i et netvaeligrk af saeligrlig betydningsfulde europaeligiske geologiske omraringder af videnskabelig betydning Hovedparten af disse indgaringr i Nationale Geologiske Interesseomraringder

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLaeligGNING

821 Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af overordnede geologiske bevaringsvaeligrdier Planlovens sect 11a stk 1 nr 16

Landskaber med saeligrlige karakteristiske geologiske formationer der illustrerer landets geologiske udvikling og processer har stor betydning for oplevelsen og forstaringelsen af det danske landskabs dannelse De karakteristiske geologiske formationer har ogsaring stor betydning for forskning undervisning og sammenhaeligng til befolkningens natur- og landskabsforstaringelse og skal sikres ved kommunens retningslinjer

822 Vaeligrdifulde geologiske landskabstraeligk deres indbyrdes overgange og sammenhaelignge skal sikres Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

823 Vaeligrdifulde geologiske kystprofiler skal bevares Bemaeligrkningerne til L571 sect 11a stk 1 nr 16

Retningslinjerne i kommuneplanerne for de nationale geologiske interesser skal sikre at kommunerne administrerer for at sikre og beskytte disse udpegninger De nationale geologiske interesseomraringder maring ikke forringes ved at de sloslashres eller oslashdelaeliggges af gravning bebyggelse tekniske anlaeligg skovbeplantning eller lignende

GeoSites har international videnskabelig betydning hvorfor disse beskyttelsesmaeligssigt kan sidestilles med nationale geologiske interesseomraringder

For at sikre de geologiske interesser som gennemskaeligres af en kommunegraelignse er det vigtigt at kommunerne samarbejder paring tvaeligrs af de administrative graelignser

82