DEN DANSKE MODELMED KIRKE OG

ORGANISATONER’

Mogens S. MogensenIntercultural.dk

STATSKIRKEN

Den kirkelige organisationsform under luthersk ortodoksi•Kongen som kirkefyrste•Sognekirken m sognepræst•Hjemmet m husfaderen

2

PIETISMEN

Den kirkelige organisationsform•Sognekirken – gudstjenester mv.•Konventikler – bibelstudier, bøn, fællesskab

3

Spener: ”Et fromt ønske om en reform af den evangeliske kirke” 1675

KONVENTIKELPLAKATEN 1741-1839

4

DE GUDELIGE VÆKKELSER1790-1865

5

DEN KIRKELIGE ELLIPSE-STRUKTUR

Den officielleFolkekirke

De frie kirkelige organisationer

Den traditionelle arbejdsdeling

Den officielle folkekirke • Gudstjeneste • Kirkelige handlinger: dåb,

konfirmation, brylluper, vielser, begravelser

• Sjælesorg

De frie kirkelige organisationer

• Undervisning (inkl. B/U)• Diakoni • Mission

DE TRATDITIONELLE STRUKTURER

Den officielle folkekirke

• Sogne• Provstier• Stifter• Kirkeministerium • FK institutioner mv

De frie kirkelige organisationer

• Lokal-foreninger• Landsforeninger• Paraply-organisationer• Institutioner

Ellipse-strukturen under opbrud

• Urbaniseringen• Sekulariseringen• Svækkelse af de kirkelige

retninger• Økonomien• Sognegårde og

sognemedhjælpere • Globaliseringen• Reform-proces i

Folkekirken

Reformproces i Folkekirken fra 2005under Heinsen og Haarder

• Den blå betænkning: ”Opgavefordeling sogn – provsti – stift” – fra regelstyring til mål- og rammestyring

• Lovforslag 27 – vedt. Dec. 2006 - om samarbejde på provstiplan mv.• Lovforslag 53 vedtaget i februar – vedt. Feb. 2007 – lokal

finansiering af præstestillinger• Budgetsamråd vedr. Fællesfonden • Folkekirkens Udviklingsfond• Lovforslag 160 – vedt. juni 2007 – om menighedsråd og op til 1 %

stiftsskat• Betænkning 1491 –”Folkekirkens lokale økonomi” – off. aug. 2007

Den blå betænkning 1477 (2006)”Opgaver i sogn, provsti og stift”

”Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser … Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave”

Den grønne betænkning 1491 ”Folkekirkens lokale økonomi”

”Traditionelt har forholdet mellem folkekirken og de frie organisationer været sådan, at folkekirken har stået for gudstjenester og kirkelige handlinger, mens organisationerne har stået for kirkelig undervisning, diakoni og mission. I de senere år er sognemenighederne imidlertid generelt blevet mere opmærksomme på hele det felt af opgaver, der traditionelt har været varetaget af organisationerne. Det gælder ikke mindst kirkelig undervisning og diakoni og viser sig bl.a. i den øgede ansættelse af sognemedhjælpere” (s. 192).

Målsætning og prioritering

for menighedsråd

FOLKEKIRKENS MISSIONS INTEGRATION I FOLKEKIRKENS

MELLEMKIRKELIGE RÅD• Udtryk for nært samarbejde mellem den officielle

folkekirke og missionsselskaberne• Udtryk for at den officielle folkekirke vedkender sig

mission også som kirkens opgave

14

UDVALG OM EN MERE SAMMENHÆNGENDE

STYRINGSSTRUKTUR FOR FOLKEKIRKEN

Repræsentanter for de frie kirkelige organisationer •Medlemmer af i udvalget•Foreslås i debatoplæg som medlemmer af kirkeråd

15

Holdninger til organisationer i den officielle folkekirke

• Uvidenhed & kritik• Paradigmeskift i

kirkeforståelsen• Forventninger til

organisationerne• Hindringer for samarbejde

Revolution i forholdet mellem kirke og organisationer?

”Der er sket en mindre revolution i forholdet mellem de frivillige kirkelige organisationer og folkekirkens styringsorganer gennem de sidste 25 år. Endnu i sin Kirkeret fra 1976 understregede departementschef August Roesen, at [de] to størrelser ikke må sammenblandes hverken økonomisk eller juridisk…. I store dele af folkekirken er samarbejdet [i dag] mellem menighedsråd og frivillige organisationer i dag lige så stor en selvfølge, som det for Roesens form for statskirke var en umulighed”

Kirken i organisationers bestemmelser

• ”KFUM og KFUK er en økumenisk bevægelse og bygger på Folkekirkens evangelisk-lutherske lære”.”

• ”Foreningen … er fælleskirkelig og parti-upolitisk …. det kristne evangelium, således som ette kommer til udtryk i de bibelske tekster og den apostolske bekendelse, …. den kristne kulturarv”

Holdninger til kirken i organisationer

• Alternativ til sognekirken• Supplement til sognekirke• Selvstændig i forhold til

folkekirken• En del af folkekirken• Folkekirken – det er også os• Struktur- og

økonomiproblemer i forhold til folkekirken

Den officielle Den officielle kirkes styrkekirkes styrke

Organisationer-Organisationer-nes svaghednes svaghed

Forankring i Forankring i gudstjenestengudstjenesten

Manglende forankring i Manglende forankring i gudstjenestengudstjenesten

Høj legitimitet i Høj legitimitet i befolkningenbefolkningen

Opleves undertiden som Opleves undertiden som sekteriskesekteriske

Stabilt medlemstalStabilt medlemstal Stærkt faldende Stærkt faldende medlemstalmedlemstal

Stærk og stabil Stærk og stabil økonomiøkonomi

Usikker og vigende Usikker og vigende økonomiøkonomi

Stor teologisk Stor teologisk rummelig og rummelig og mangfoldighedmangfoldighed

Sørre teologisk Sørre teologisk ensartedhed i den ensartedhed i den enkelte organisationenkelte organisation

Organisationer-Organisationer-nes styrkenes styrke

Den officielle Den officielle kirkes svaghedkirkes svaghed

Frivillighed og Frivillighed og engagementengagement

Bygger på lønnet Bygger på lønnet arbejdskraftarbejdskraft

LægmandsbaseretLægmandsbaseret PræstefikseretPræstefikseret

Erfaring og ekspertise Erfaring og ekspertise mht. undervisning, mht. undervisning, diakoni og missiondiakoni og mission

Mgl. erfaring og Mgl. erfaring og ekspertise på disse ekspertise på disse områderområder

Ofte effektive ledelses-Ofte effektive ledelses-

strukturerstrukturerSvage ledelses-Svage ledelses-

strukturerstrukturer

Stor fleksibilitetStor fleksibilitet Bureaukratisk, hierarkiskBureaukratisk, hierarkisk

Typer af relationer mellem kirker og organisationer

1. Isolations-modellen

Manglende gensidig anerkendelseI stedet for samarbejde, er der konkurrence og konflikt

2. Arbejdsdelings-modellen

• Arbejdsdeling på basis af gensidig anerkendelse• Ingen indblanding• Et begrænset samarbejde

3. Konsulent-modellen

Levering af konsulentydelser på markeds-vilkår.På basis af etableringaf kompetencecentrepå særlige områder

4. Kontrakt-modellen

Samarbejde på basis af ofte implicit kontrakt mellem organisation og kirke

Varetagelse af bestemt arbejde modsvares af økonomisk og anden støtte

Siden 1886 har Det Danske Bibelselskab haft retten til at udgive den autoriserede danske bibel. Samme år blev det ved kongelig resolution besluttet, at menighederne i Den Danske Folkekirke nytårsdag skal optage en kollekt til Bibelselskabet.

5. Råds-modellen

Etablering af formaliseret samarbejde, hvor repræsentanter for de to strukturer indgår i råd, udvalg mv.

Rådet kan være inspiratorisk, rådgivende, besluttende eller i visse tilfælde operationelt.

6. Projekt-modellen

Et forpligtende formaliseret og operationelt samarbejde mellem kirke og frie kirkelige organisationer, der i fællesskab etablerer en organisation til varetagelse af en kirkelig opgave.

  

7. Integrations-modellen

. Integration af frie kirkelige organisationers arbejde i kirkens strukturDe frie kirkelige organisationer mister deres selvstændighed samtidig

med at arbejdet få officiel karakter.

En dansk model?

Behov for udvikling af en dansk model for samspil mellem menigheder og kirker og de frie kirkelige organisationer om løsning af kirkelig opgaver

En dansk model?

En videreudvikling af en kombination af:

• Arbejdsdelings-modellen• Konsulent-modellen• Kontrakt-modellen• Råds-modellen• Projekt-modellen