KATRINE BUUR OLSENANSØGNING OM PRAKTIKOPHOLD I EFTERÅRET 2013

KOM

PETE

NCE

KATA

LOG

Tidligere arbejdserfaring

2004- sommeren 2005: Panduro Hobby, Fredensborg, Salgsassistent2004- sommeren 2005: Fredensborg golfklub, Udstyrshop, Salgsassistent Sommeren 2006: Idrætsskolerne i Oure, Køkkenmedhjælper (efter ophold)September 2006 – maj 2008: Phonoteket, Café-pigemaj 2008 - dd: Idé Nyt, salgsassistent Efteråret 2009: Simons Golf klub, Humlebæk, RestaurantenEfteråret 2009: Lindegården, Fredensborg, Social og sundhedsmedhjælper.

AN

SØG

NIN

G

Jeg har lagt mærke til jeres virksomhed, og jeg vil meget gerne lære den bedre at kende,

Derfor sender jeg denne ansøgning – for jeg tror at I også vil kunne se mig som en del af jeres team i København.

Jeg er studerende på DTU, hvor jeg læser til Design og Innovations ingeniør. Jeg er på 6. semester, og netop i gang med at skrive mit bachelorprojekt. Fra sommeren 2013 er jeg interesseret i at finde en praktikplads, hvor jeg kan få lov til at arbejde med faget i praksis, afprøve mine opnåede kompetencer og få erfaring fra det professionelle erhvervsliv.

I forrige semester samt i mit bachelorprojekt beskæftiger jeg mig i hovedsagelig med produkt/service-systemer. Jeg mener at denne forretningstilgang har stort potentiale for at vinde indpas og giver virksomhederne mulighed for at differentierer sig fra konkurrenterne ved at tilbyde kunderne en tilpasset service, med større mulighed for at fastholde kunderelationen når den først er etableret.

Kort om mig selv; Jeg er en smilende og udadvendt pige, der kommer godt ud af det med de fleste, endvidere har jeg lige rundet 23 år. Jeg har boet på Østerbro de seneste 3 år og holder meget af bydelen– som jeg også holder af at udforske i mit joggingtøj når det bliver til en løbetur i ny og næ.

Jeg har vedlagt udtalelser fra DTU, henholdsvis ved Per Boelskifte, ansvarlig for Design & Innovation bachelor-forløb samt Tim McAloone, professor samt bachelorvejleder.

Jeg har endvidere tilladt mig at vedlægge mit kompetencekatalog, så I kan se nogle af mine tidligere projekter idet Jeg tror meget på kraften af visuel kommunikation. Jeg håber, at denne korte introduktion samt mine bilag vil give jer appetit til at kontakte mig, så jeg kan få mulighed for at uddybe, hvad jeg mener, jeg kan bidrag med i Jeres virksomhed.

I håbet om at hører fra jer!De bedste hilsner,

Katrine Buur

T: 27 21 09 57 E: Katrine.buur@gmail.com Nordre Frihavnsgade 75, 2tv 2100 Kbh Ø

INTRODUKTION

Mit navn er Katrine Buur Olsen,

Jeg startede på DTU som bachelorstuderen-de i Design og Innovation i sommeren 2010. Design & Innovation er en studieretning, der kombinerer ingeniørens tekniske kompe-tencer med designerens kreative, endvidere benyttes en tilnærmelsesvis antropologisk tilgang til indsamling af empiri. Design-processen anses for en iterativ proces, hvor dybdegående feltarbejde skaber basis for det mulige løsningsrum, som basseres på de iden-tificerede problemstillinger hos brugerne. Uddannelsen beskæftiger sig med produkt- samt system design. Undervejs i mit uddannelsesforløb har jeg beskæftiget mig med flere designmetoder samt -værk-tøjer, der har rustet mig til at løse meget forskelligartede designopgaver. Projekterne er ofte udarbejdet i grupper, hvorved jeg er vant til at samarbejde og indgå i større teams. I øjeblikket arbejder jeg som salgsassis-tent i en tøjbutik, hvor jeg har været de seneste 5 år, sideløbende med henholds-vis gymnasium og efterfølgende DTU. Jeg har altid haft interesse for at skabe nye løsninger. Tidligere var det hovedsageligt symaskinen, der kunne skabe nye ting, hvortil

det blev smykker, tegninger, malerier, fotogra-fier, bolcher, hjemmestrikkede butterfly’s, og forbedring af lejligheden og møblerne dertil.

Sideløbende med min uddannelse har idræt været prioriteret højt, hvilket ligeledes har lært mig meget om gruppedy-namik og samarbejde.

Min portfolio indeholder udelukkende pro-jekter, der er udarbejdet i forbindelse medmit bachelorforløb på DTU.

0-9 kl. Endrupskolen, Fredensborg 10 kl. Idætsskolerne i Oure, Adventure & Ski 1-3g. Espergærde GymnasiumVolentør for mellemfolkelig samvirke i Kenya og Tanzania i 5 måneder. BA: DTU - Design & Innovation

UDDANNELSESFORLØB

INTR

OD

UKT

ION

1. Semester

Mekanik & MaterialerBrugerorienteret design

Produkters brug og designVisuel kommunikation

2. Semester

ProjektledelseTeknologi Analyse

Produktanalyse og redesignLineære og differentiable

matematiske modeller

3. Semester

Indutrielt designCAD for designingeniøre Dynamik og Svingninger

Produktkontruktion og dokumentation

4. Semester

MekatronikTermodynamik

Participartory DesignVideregående CAD

Vidergående Matematik 2

5. Semester

Lys og materialerProdukt/Service - systemerProduktliv og MiljøforholdIntroduktion til køleteknik

6. Semester

Arenaer og koncepterBachelorprojekt

MA

RKER

S

VISUEL KOMMUNIKATION

Simple stregtegninger er et stærkt kommunikationsredskab, når ideer skal udvikles samt udveksles mellem flere parter. Rumlige skitseringer giver et stærkt fundament for forventningsafstemninger internt i projektgrupper såvel som eksternt til bl.a. kunder eller potentielle brugere. Simple skitser visualiserer idéen, der ønskes for-midlet, men ved at tilføje farve samt skygger bliver idéen mere virkelig og lettere tilgængelig for andre.

CAD

/ 3D

S

CREO 1.0

SMEG køleskabet er skabt i PRO Engineer, forgængeren til CREO 1.0. Køleskabet er designet i forhol-det 1:1 og valgt til at demonstrere flere af programmets egenskaber, herunder funktionerne patteren, sweep og surface.

Køleskabets geometri er meget en-kelt i sit udtryk og dertil simpelt at gengive. Det primære fokus med opgaven var derfor, at anvende funktionen relations. Denne funk-

tion muliggør at variere størrelsen af de forskellige parts i forhold til hinanden. Samtlige parts i køle-skabet er relateret til hinanden, dvs. at det er muligt at variere fx højden af køleskabet, hvorefter de andre parts vil tilpasse sig for at oprethol-de de samme proportioner. Køle-skabet vil altså tilsvarende blive bredere eller smallere, hylderene tilpasses i bredden samt antallet af hylder vil variere efter højden af køleskabet.

SMEG køleskabet eksporteres til 3D Studio Max, hvor en scene opstilles. 3DS er meget brugbart til at simulere rumlige omgivelser, lys og materialer. De enkelte parts tildeles materialer for at opnå den mest nøjagtige gengivelse.

3D STUDIO MAX

CREO 1.0

Revolveren er fremstillet i Creo 1.0. Revolveren er kreeret med henblik på at fræse modellen i cibatool i stør-relsesforholdet 1:1. CAD-opslaget er en forsimplet mod-el med de mest essentielle geometrier. Ønsket var at fræse en fritstående re-volver på en støttefod. Udfordringen

bestod i at tilføje værktøjerne, dels i den rigtige rækkefølge, men ligeledes med de arbejdsretninger samt toler-ancer, der ville give det bedste resultat. Et boret hul blev benyttet som nulpunkt, for at kunne fræse fra begge sider. Desværre var bearbejdningspro-cessen væsentlig længere end antaget,

hvilket resulterede i, at kun den ene side af revolveren blev færdiggjort.

Projektet var meget brugbart i forhold til at kunne anvende 3D modellering til udviklingen af fysiske modeller, med henblik på bl.a. prototyper, skue-modeller og mock-ups.

CAM

/ CR

EO 1

.0

IND

UST

RIEL

T D

ESIG

N

MOODBOARD

Moodboardet fungerer som en il-lustrativ tænketavle, hvor associa-tioner til det kommende produkt fremhæves, herunder materialer, farver, funktioner, udformning, brugeradfærd og brugerkarakter-istika.

Dette moodboard er udarbejdet med henblik på udviklingen af en satellittelefon. Det var ønskeligt at den skulle fungere i ødemarken i tilfælde af et uventet nødstilfælde, endvidere skulle den være robust,

have et godt greb og være udstyret med få, store knapper, så den kunne betjenes under vanskelige forhold bl.a. iført vanter.

Moodboardet fungerer rigtig godt i forhold til at etablere rammen for et produkt. Ønskede funktioner illustreres via eksisterende produk-ter samt teknologier.

FORMGIVNING

Satellittelefonen tog form igennem en iterativ proces, hvor både ”kroppen”, antennen, styresyste-mets brugerflade og solpanelet varierede i form af størrelse og rela-tiv placering. Ideerne blev afprøvet gennem forskellige faser af form-variation. Her ses en variation af antennens udformning samt plac-ering i forhold til ”kroppen”.

Tre koncepter blev valgt til videre arbejde for at udvikle detaljer samt skitsere flere brugssituationer. Det endelige koncept har store taster og en rund styreknap i mid-ten, der gør det nemt at navigere i menuen med vanter på, idet den fungere som et mini joystick. An-tennen har en runding svarende til telefonens form, så den kan ligge helt tæt op af telefonens ”krop”.

IND

UST

RIEL

T D

ESIG

N

SATELITTELEFON

SATELITTELEFON

IND

UST

RIEL

T D

ESIG

N

I overensstemmelse med de rumlige skit-ser blev der lavet en arbejdstegning, der dannede grundlag for en fysisk skuemodel. Modellen havde til formål at give en bedre forståelse af telefonen elementernes pro-portioner, den egentlige størrelse samt hel-heden af konceptet.

Modellen er hovedsageligt fremstillet i ci-batool, der er har fået sin overfladefinish ved brug af sandpapir fra korn 80 til korn 1200. Dette var nødvendigt i forhold til at opnå den ønskede struktur ved den efter-følgende lakering. Solpanelet er fremstillet ved en udfræsning i modellens bagside, hvor der blev placeret et fotografi og et tykt lag plastik. Styretasten blev drejet i alumin-ium og efterfølgende glasblæst for at give den en mat og ensartet overflade. Displayet er fremstillet ved en 3 mm akrylplade.

MODELLERING

WO

RKSP

ACE

DES

IGN

INDRETNING

Storrumskontor og arbejdsro går ikke altid hånd i hånd. Projektet er udar-bejdet på DELTA i Hørsholm i deres kreative afdeling, hvor storrumskon-toret medførte, at de ansatte blev væk og arbejdede hjemmefra, og dermed mistede den gruppedynamik som kontorlokalet egentlig lagde op til. Indretningen skulle gøre arbejd-smiljøet mere indbydende og deres tidligere projekter skulle udstilles på kontoret. Centralt skulle der placeret et højbord, der kunne fungere som ”kontor” for studiemedhjælperne

dertil som samlingssted for morgen-møder og ekstra arbejdsplads når prototyper skulle fremstilles.

Høretelefoner blev allerede brugt til at signalere at man arbejdede, og ikke ville forstyrres. Dette skulle have en mere fremtrædende rolle og DELTA skulle udlevere røde høretelefoner, der ville have samme signalværdi. Herved ville det blive mere legitimt at kræve arbejdsro uden at tysse på de omkringværende kollegaer, idet alle ville kende betydningen af de røde høretelefoner.

MANUEL DISC DISPENSER

PRODUKTKONSTRUKTION

En disc dispenser er et helt essen-tielt redskab for laboranter. Når en urinprøve skal testes for diverse sygdomme ilægges 8 forskellige discs. Placeringen af de respektive discs kræver et enkelt tryk, men ved udførelsen af samme bevægelse optil 200 gange dagligt resulterede det i mindre skulderskader. Det var derfor nødvendigt at automatisere processen.

Et morforlogiskema blev anvendt til at kortlægge løsningsrummet og

kombinere delløsninger til forskel-lige koncepter. Her var det muligt at variere mindre funktioner såsom hvordan petriskålen skulle fasthol-des, hvordan laboranten skulle ak-tivere maskinen mm.

Konceptet blev konstrueret i over-ensstemmelse med Tjalves principielle og strukturelle varia-tioner, hvilket blev anvendt til ud-viklingen af henholdsvis den me-kaniske del samt det omkransende kabinet.

PRO

DU

KTKO

NST

RUKT

ION

MEK

ATRO

NIK

BLADREMASKINEBladremaskinen er udviklet til person-er med slidgigt i fingrene. Den er ud-styret med en tænd/sluk-knap på siden af konstruktionen. Det er et mekatroni-sk produkt, der via sensorer registrerer øjets bevægelser og omformer dem til de signaler der styrer maskinen. Maski-nen kan genkende bestemte øjenbevæ-gelser således brugeren bl.a. kan bladre både forlæns og baglæns samt tænde de små lamper der forbedre læsemiljøet. For at være i stand til at læse både tykke såvel som tynde bøger er der placeret en fjedermekanisme under de lyseblå plad-er, hvilket vil medføre at bogen vil blive trykket frem mod bladre-hjulet. Under

maskinen er der lavet en runding, så det vil være muligt at placere den i skødet, hvis man ønsker at læse i en stol eller i sengen.

CAD-modellen er fremstillet i Creo 1.0 til at demonstrere helheden. En funktion-smodel var ligeledes skabt med henblik på at vise funktionerne, den er bygget af Lego, 4 servo-motorer og en Arduino platform.

En kort demonstration af funktions-modellen kan ses via. linket.

MEKATRONIKBLADREMASKINE TIL GIGTRAMTE

http://www.youtube.com/watch?v=iIrlqKX-RvY

AVALÉ HOSPITALTSSENGEBORD

Avalé table, er udviklet med fokus på hospitalernes børneafdelinger, med udgangspunkt i børnecancer-afdelingen på Rigshospitalet.

Brugspraksissen omkring senge-bordet differentierer sig væsentligt fra andre afdelinger. Grundlæg-gende er der to brugere, patient samt medindlagt forældre, hvilket stiller andre krav til bordet i form af fleksibilitet, opbevaring og kom-fort. Bordet tager højde for at flere per-

soner skal kunne sidde sammen og spise, tegne og læse historier uden at den voksne skal sidde i uhen-sigtsmæssige stillinger. Foruden barn-forældre brugssituationer, vil der ved længerevarende indlæg-gelser være brugssituationer hvor barn og lære vil interagere, fordi hospitalets børneskole tilbyder un-dervisning til indlagte børn. Dette kræver at bordets udformning understøtter et godt arbejdsmiljø, således at patient og lære kan sidde side om side og arbejde.

RED

ESIG

N

Undervisning Vinkling af spiseplade Patientbrug

Vinkling Opbevaring

Udvidelse Bordplade

Hæve/sænke

1

86 7 9 10

5432

INSTALLATION

Formålet med installationen var at skabe et bru-gerinvolverende lysshow. Festivalgæsterne havde på alle tidspunkter adgang til styrepanelet, hvorfra de kunne styre lysets mønstre, hastighed, farver og intensitet. Styrepanelet var placeret foran væg-gen, hvor et panel bestående af et bilrat, diverse knapper og drejeskiver, indbød gæsterne til at in-teragere med den farvestrålende lysvæg. Oprin-deligt var det tanken at gæsterne skulle cykle på motionscykler for at få væggen til at lyse, men cyklerne kunne i stedet benyttes til opladning af festivalgængernes mobiltelefoner. Cyklerne var placeret ved en palletank, der fungerede som bord, hvor man kunne sidde omkring på barstole og spise og/eller drikke medbragt proviant.Ved siden af ses en illustration af installationens opsætning.

ARDUINO - KODELyset var styret af to Arduino platforme. Jeg var, sammen med en medstuderende, ansvarlig for at skrive samt udvikle koden, der muliggjorde at festivalgæsterne kunne variere en række parame-tre og herved interagere med lysvæggen. For at kunne skabe mønstre og tildele en bestemt palle-tank en bestemt farve, lavede vi små storyboards over lyset og de forskellige farvers placering.

En kort video, hvor væggen på Roskilde festival 2012

INTE

RAKT

IV IN

STA

LLAT

ION

http://www.youtube.com/watch?v=6UISLlE-1gw

http://www.youtube.com/watch?v=6UISLlE-1gw

PRO

DU

KT/S

ERVI

CE S

YSTE

M

LIVSCYKLUSVURDERING

Produktlivsanalysen er en paraply, der rummer adskillige værktøjer til at blotlægge produktets livscyklus fra forskellige aspekter, herunder produk-tets primære funktion, brugspraksis, brugeradfærd, disponeringer. Det er et rigtigt brugbart redskab i analysefasen til at skabe overblik over produktet og den/de kontekster produktet indgår i.

Med udgangspunkt i den nuværende skolemadsordning EAT, benyttes den bionedbrydelige madbakke som gen-stand for livscyklusvurderingen [LCA]. Værktøjet anvendes til at kortlægge produktets miljøpåvirkning gennem samtlige livscyklusfaser, fra materi-aleudvinding til bortskaffelse. Resul-tatet af LCA’en var meget interessant i forhold til identificerede problemstill-inger og kastede lys over alternative

materialer samt arbejdsrutiner.

PRODUKTLIVSANALYSE

Miljøeffekt

Transport

Miljøeffekt

Tid

Brugeroplevelse

Pris

Adskillelighed

Pakningstæthed

EAT

Porcelain

Alm. paptallerken

Staniolindpakket

Der er en trade-o� mellem den miljøe�ekt EAT-emballagen har og hvor langt den skal transporteres. Jo længere den skal transporteres jo større er miljøef-fekten.

Én trade-o� er mellem brugeroplevelse og prisen på emballagen. Der er en markant forbedring af brugeroplevelsen ved de første par kroner pr. em-ballage, men kurven vil efterhånden �ade ud og brugeroplevelsen kun forbedres marginalt ved en dyrere emballage.

Plant2Plastic har i deres viderudvikling af EAT-emballagen lavet et trade-o� mellem, hvor tæt em-ballagen kan pakkes og hvor nemt det er at adskille den fra hinanden. I de første versioner af emballagen havde den udstikkere, der gjorde den lettere at ad-skille, men de er senere blevet droppet for at øge pa-kningstætheden.

I forhold til miljøe�ekten over tid er der også en trade-o�. Ved brug af EAT-emballagen vil miljøe�ek-ten stige over tid, som der bliver brugt �ere og �ere éngangs bakker. Det samme vil ske, dog med en mindre hældning for alm. paptallerkner og madpak-ker pakket i staniol. Dog vil kurven for porcelain knække når det er blevet produceret, da det herefter kan genbruges og kun har en mindre miljøe�ekt fra opvaskemiddel og vand til opvask.

Trade o�s

Efter at have analyseret EAT-emballagen og det system det virker i, står det nu klart hvor de store miljøbelastninger ligger. Majsene produceres i USA, hvorfra de sejles til Kina og indgår i produktionen af EAT-emballagen som efterføl-gende sejles til Europa. Brugen af bioplast skaber reelt mu-lighed for at emballagen komposteres efter brug, og spe-cielt bund og låg der kun er lavet af sukkerrørsmasse. Det er dog kun en enkelt skole hvor der eksperimenteres med

dette. Majsstivelse og sukkerrørsmasse er CO2-neutrale materialer, hvorimod PP ikke er. I alt er miljøpårvirkningen fra materialerne dog meget lave, og det meste af emballagens miljøpåvirkn-ing kommer altså fra energiforbrug under fremstillingen og fra trans-porten.

I det videre arbejde bør det undersøges hvilket potentiale der ligger i at kompostere emballagen efter brug i forhold til at brænde det af som det sker nu. Et andet aspekt kan være at undersøge om det kan betale sig at

vælge en anden type engangsemballage som er produceret tættere på Danmark, eller har mulighed for at blive vasket og genbrugt, skifte til por-celænsservice, eller �nde en �erde måde at opfylde behovet.

Lavet af Asmus Asmussen s103011, Bjørn Petersen

s102977, Claes Hammer s102981, Katrine Buur s102989,

Kira Lorenzen s101851 og Mette Pedersen s102962

BrugskontekstEAT serveringsboks er en del af en emballageserie, der benyttes til servering af mad til folkeskoleelever i Københavns Kommune. Serveringsboksen er en-gangsservice, og udsmides sammen med madresterne i de respektive klasser efter frokost. Beholderen består af tre dele, en bund, en opdeler samt et låg.For at lette transporten af maden, fra skolekøkkenet til klasserne, kan behold-erne stables og bæres �ere ad gangen. Der bruges dagligt omkring 3500 server-ingsbokse fordelt på 32 folkeskoler.

Funktionel EnhedHvad gør den?

Transporterer varm mad fra skole-

køkkenet til klasserne.

Bruges som tallerken.

Hvordan fungere den?

Adskiller maden i to rum. Den kan stables efter

opøsning af mad. Låget holder maden lun.

Hvor længe/hvor ofte?

20-30 min, 1 gang dagligt

Hvor lang tid?

1 dag/gang

For hvem/Hvor henne?

Folkeskoleelever fra 0-9 klasse i Københavns Kommune.

Materialer

Produktion

Transport

Brug

Bortska�else Produktlivsgalleri

MaterialerI materialevalget lægges der vægt på miljøhensyn ved at vælge fornybare ressourcer, men samtidig at holde omkostningerne nede.

ProduktionI produktionen er det vigtigt at holde fokus på omkostningerne, da det er et éngangsprodukt. Derudover vil der være konkurrencemæssige fordele i at have nogle �eksible og ef-fektive produktionsfaciliteter, da det er et specialfremstillet produkt. Det er også under produktionen at risikoen for et dårligt arbejdsmiljø er størst, og det er her der bør tages de største miljøhensyn.

TransportUnder distributionen er omkostnin-ger en vigtig faktor, da det er en stor del af budgettet for et enkelt produkt. Det er ligeledes vigtigt at være �eksibel i leveringen.

BrugUnder brug er det vigtigt, at emballagen har en kvalitet og er �eksibel, så den kan inde-holde den store variation af mad, der bliver serveret i den. Derudover er tidsplanen på skolerne stram, hvorfor gennemløbstiden også er en vigtig faktor.

Bortska�elseUnder bortska�elsen er det vigtigt at embal-lagen kan ska�es af vejen billigt, risikofrit, hurtigt og e�ektivt.

UniversaldyderPositive

• Der printes ikke på emballagen, hvor ved miljøskadelige kemikalier undgås.

• Materialet er primært sukkerrør og majsstivelse, der er komposterbare og fornyelige ressourcer.

• Produkterne kan placeres oven på hinanden da de har et låg. Dette forbedrer arbejdsmiljøet på skolerne.

• Emballagen kan stables og bruger dermed mindre lagerplads og trans- portvolumen.

Dvisponeringer

Omkostninger

Kvalitet

Fleksibilitet

Risiko

Effektivitet

Miljø

Omkostninger

Kvalitet

Fleksibilitet

Risiko

Gennemløbstid

Effektivitet

Miljø

Omkostninger

Kvalitet

Fleksibilitet

Risiko

Gennemløbstid

Effektivitet

Miljø

Omkostninger

Kvalitet

Fleksibilitet

Risiko

Gennemløbstid

Effektivitet

Miljø

Omkostninger

Kvalitet

Fleksibilitet

Risiko

Gennemløbstid

Effektivitet

Miljø

Madkassens bund og låg er lavet af sukkerrørs�ber.

2-rumsindsatsen er lavet af PSM, et materiale der består af 60-70% majsstivelse og 30-40% PP.

Sukkerrør antages at komme fra Kina.

Majsstivelse antages at komme fra Amerika.

PP antages at blive fremstillet i Kina.

Miljømæssige hotspots:Da materialerne sælger sig på at være naturligt ned-brydelige, virker det lidt bekymrende med de 30-40% PP

Emballagen sejles fra Kina til Holland

Emabllagen køres med lastbil fra Holland til Faaborg

Emballagen køres med lastbil fra Faaborg til UCC

Emballagen køres fra UCC til respektive skoler

Miljømæssige hotspots:Der er meget lange transportafstande, og unødvendigt mellemled.

Madkasserne ankommer til skolerne i adskilt i papkasser og stilles på lager.

Maden fyldes op i bakkerne med stor ske og handsker.

Alt maden transporteres op i klasserne af elever.

Miljømæssige hotspots:Coating på bakkerne kan muliggøre genbrug

Kan komposteres, men bliver det ikke.

Det hele forbrændes, så der er intet deponi.

Er ikke beregnet til at kunne vaskes (genbruges).

Majsstivelsen og Sukkerrørsmassen er CO2-neutrale, men PP er ikke.

Miljømæssige hotspots:Redesign vil kunne spare materialeStort potentiale for kompostering af bakkerne.

Produktionen foregår i Kina.

Bund og låg er fremstillet ved formstøbning.

Indlægget er fremstillet ved vakuumformning, og efterfølgende udstandsning.

Miljømæssige hotspots:Arbejdsmiljøet ukendt, men kunne tænkes at være usundt.

Gennemløbstid

Optimering af EAT-emballage

mPt

Produktion Brug Bortskaffelse

19

5,20

Lifecycle

mPt

Top Bund Indlæg

0,11

1

0,11

Bortska�else

0,078

2

3,25mPt

Sukkerrør Thermoformet Transport

Låg

mPt

Majsstivelse PP Transport

0,68

2,8

2

Thermoformet

3,25

Indlæg

Ved hjælp af computerprogrammet EcoIt er der lavet beregninger over miljøpåvirkningen af låget, bunden og indlægget til den trapezformede EAT-boks. Beregningerne viser at ud af hele livsforløbet, er produktionen den del, der har den største påvirkn-ing. Under produktionen høre her både materi-aleudvinding, produktion og distribution. Produk-tionen af låget og indlægget i EAT-emballagen er undersøgt nærmere for at vise miljøpåvirkningen af de enkelte dele. Ved produktionen af låget er det især transporten, men også formgivningen af materialet, der giver en stor miljøpåvirkning, mens

Emballage forbrug når EAT låg og bund pakkes i kasser af 400 styk, hvor opdelerene pakkes i kasser af 100 styk.

Miljøpåvirkninger

Negative

• Emballagen er lavet af et skrøbeligt materiale, der ikke kan holde til at blive vasket og genbrugt direkte.

• Bunden kan ikke tåle væske, hvorfor det er nødvendigt at lægge et ekstra lag materiale i bunden.

• Der blandes PP i det ellers bionedbrydelige PSM i indsatsen, der gør, at indsatsen ikke kan komposteres.

• Der er ingen udstikkere på emballagen, hvilket får dem til at sidde sammen når de er stablet. Dette forværrer arbejdsmiljøet på skolerne.

• Emballagen fylder meget i skraldespanden.

Møder

EAT står på lager i Faaborg, og fragtes til UCC to gange ugen-tligt, hvorfra der leveres til skolerne to gange ugentligt.

Eleverne er ikke informeret om EAT-emballagens egen-skaber og fordele, disse bliver smidt ud med almind-eligt a�ald og bragt til for-brændingen.

Emballage Lille opbevaring Forbrænding

Materialer Energi Kemikalier Andet

Materialestadie

Produktionsstadie

Transportstadie

Brugsstadie

Bortskaf-felses stadie

Olie til PP

Gødning til suk- kerrør og majs

Stål til støbe-forme

Olie til transport

Olie til trans-port

Elektricitet til at høste sukkerrør og majs

Elektricitet til at forarbejde mate-rialet

Proces energi

Overhead energi

Skib fra Kina til Danmark

Lastbil fra havn til UCC

Varevogn fra UCC til skolerne

Afgivelse af energi ved for-brænding

(el. dannelse af methan ved kompostering)

Kemikalier til rensning af materialet

Kemikalier til indfarvning

Afbrænding af indfarvning

Overforbrug af vand ved frem-stilling af sukker-rør og majss-tivelse

MEKA

materialets påvirkning er forsvindende lille. Ved produktionen af indlægget viser bereg-ningerne desuden at brugen af materialet PP giver en stor miljøpåvirkning. I bortska�elses-fasen viser beregningerne at særligt forbrændin-gen af indlægget giver en miljøpåvirkning større end forbrændingen af låget og bunden. I alle grafer måles der i mPt og i forhold til andre produkter må alle tallene siges at være utroligt små. Dog må det påtænkes at disse tal gælder for brugen af én boks i én dag, hvorfor miljøpåvirk-ningen hurtigt bliver større hvis der bruges en ny boks hver dag.

Omkostninger

Kvalitet

Fleksibilitet

Risiko

Gennemløbstid

Effektivitet

Miljø

Råm

ater

iale

r

Pro

duk

tion

Tran

spor

t

Bru

g

Bor

tska

ffels

e

Customer Activity Cycle beskriver kunden/brugerens cyklus. På cirklen er hver handling markeret med en prik, og der er indtegnet de aktører som kunden er i kontakt med under handlingen, og på den måde er med til at påvirke handlingen.

Customer Activity Cycle

Københavns Komune

Familie

PRE

DURINGPOST

PRE

DURINGPOST

Bortska�elseaf skrald

Evaluering af ordning og leverandør

Uddyberopgaven

Laver krav-speci�kation

Fastlægger koncept og budget Erkender behov

Laver feltstudier om børn og mad

Pitcher idé til madordning

valg af emnballage etablering

af faciliteterOplyse forældre

Afgive ordre

Opbevaring af emballage iKBH

Fastsættelse af Menu

Emballage fragtes til skolerne

Modtager bestillinger

Portions-anretter

Bringes til klasserne

Valg af sund frokost

Tilvalg af EAT

Bestilling af EAT

Spiser varmt måltidSmider

emballage ud

Videresendebestillinger

Evaluering af ordning

Emballage leverandøre

Rep.Udvalg Entre-

prenør

Pr/medier

Skoler

Emballage leverandør

Kina producent

Under-leverandør

MajsUSA

UCC Lager Faaborg

Shiping�rma

Amsterdam

Centralkøkkenet

Budstik-ken

UCC

Skole

Køkken-personale

6-8 kl. Elever

Centralkøkkenet

6-8 kl.elever

Rengøringpersonale

Skralde-mænd

Amager forbrænd-

ing

Rep. udvalg

Skolerne

Forældreog børn

Forældre

Grossist

Lærer

Rep.Udvalg

SkolerLærer

Forældre

LægerDiatist

Elever

Politikere

Politikere

Rep.Udvalg

Under-leverandør

Miljøspecialistdesigner

Økonom

Miljøspecialist

designer

ØkonomHånd-værker

Tilsyn

Madhuset

Miljøspecialist

designer

Økonom

Kbh madhus

Kok

KBHkommune

Medier

skolerKBH

kommune6-8 kl.elever

Køkken-personale

Lærer

skoler

Rengøring

Københavns Kommune

Kunder af EAT ordningen

Eksterne partnere

EAT FACTORYEAT er en frokostordning, der tilbydes til fol-keskolelever i København. Maden kan bestilles op til to uger forud på baggrund af et menu-kort der er tilgængeligt online. Bestilling og kommunikation om EAT sker via en website samt en applikation, der har til formål at lære samt underholde børnene gennem madspil, quizzer mm.

Måltidet tilberedes centralt til samtlige skoler, der benytter sig af tilbuddet fra Københavns Kommune. Maden leveres i to bakker, hen-holdsvis en kold og en varm, der kan klikkes sammen kort før servering. En vogn samler opvasken sammen umiddelbart efter frokost, hvor bakkerne bringes tilbage til central køk-kenet, hvor de vaskes op og er klar til den eft-erfølgende dag. Mad bakkerne er fremstillet i polypropylen.

PRO

DU

KT/S

ERVI

CE S

YSTE

M

KØLETEKNIK

Kurset har til formål at give den teoretiske bag-grund for og forståelse af traditionelle kølean-læg og varmepumper. Herunder forståelse af komponenterne, kølemidler, benytte til-standsdiagrammer samt udføre beregninger af køleanlæg. Til beregningerne anvendes køleteknisk software som Coolpack, Maple og EES (Engineering Equation Solver).I kurset udarbejdes et individuelt projekt (post-er til højre) hertil et gruppeprojekt i samarbejde med en virksomhed fra køleindustrien. Jeg ar-bejdede med Cotes i forbindelse med at vurdere anvendelsen af affugtere i forhold til fordamp-ere i et industrifryserum. Vi udviklede hertil en beregner, der i forskellige cases kan vejlede om, hvorvidt det er favorabelt at indsætte en affugter i forhold til arbejdstemperatur, hvor meget vand der skulle fjernes i timen samt flere andre parametre.

Kurset skal give en grundlæggende forståelse og indsigt i termodynamiske principper, hvor-til gøre det muligt at omsætte teoretisk viden til praksis ved at arbejde med termodynamiske systemer fra hverdagen så som; et strygejern, el-kedel eller en varm kop kaffe. Forståelse og anvendelse af fasediagrammer benyttes til at beskrive tilstandsændringerne. Kurset inde-holder endvidere introduktion til kredsproces-ser, som gasturbine, køleanlæg mm. samt mod-ellering og simulering heraf i EES (Engineering Equation Solver).

TEKN

ISKE

KO

MPE

TEN

CER

TERMODYNAMIK LYS & MATERIALER

Kurset har til formål at give en grundlæggen-de indsigt i hvordan lys, farver og materialee-genskaber vekselvirker samt hvordan resul-taterne kan betragtes og registreres, hertil at kunne udføre relevante beregninger i forhold til lyset. På baggrund af den teoretiske del arbe-jdes der med computersimuleringer af forskel-lige fysiske opstillinger, med henblik på at gen-give materialer, volumener samt lyssætning, endvidere at kunne bruge simuleringen som alternativ eller supplement til at lave en fysisk prototype.

Introduktion

Posteren er udarbejdet i kurset Introduktion til Køleteknik, 41409. Posteren præsenterer opnåede resultater fra et indi-viduelt projekt vedrørende et selvvalgt køleanlæg.

I projektet er der arbejdet med et vinkøleskab til privatbrug. Det er en luksus at temperere og opbevare vinen ved den rigtige luftfugtighed, så man modvirker korkpropper tørre ind, ved for lav luftfugtighed eller svampevækst ved for høj luftfugtighed. Vinskabet skal kunne opretholde en tempera-tur på 3°C i tilfælde af opbevaring af visse hvidvine.

Ydre dimensioner: 850 x 550 x 511 mmIndre dimensioner: 720 x 430 x 430 mm

Anlægget

Det betragtede køleanlæg er et Samsung RW33EBSS vinkøleskab, med en kapacitet på 125 l. Det anvendte kølemiddel er R600a. De konkrete komponenter er uke-ndte, da det ikke var tilgængeligt, derfor er bereg-ningerne basseret på �ere antagelser herom. Det skit-serede kredsløb illustrerer den endelige kredsproces, hvilken er samme proces som der antages at være i det eksisterende skab.

LuftskifteNår døren åbnes, antages det at alt luften vil blive skiftet, da det er et lille køleskab. Da det er privatbrug forventes det at den gennemsnitligt åbnes 1 gang dagligt. For at få behovet i W, opstilles følgende:

Kølebehov

For at være i stand til at dimensionere anlægget tilfredsstillende skal kølebehovet identi�ceres. Det antages at den omgivende temperatur er 21°C og køleskabet skal holde en tem-peratur på 3°C.

TransmissionTransmissionstabet varierer for de forskellige materialer, hvorfor varmetransmissionen er regnet af tre omgange, for henholdsvis * Glasdøren * Gennem siderne * BundenDet antages at glasset kan regnes som termorude, med to lag glas og argon imellem, herved U=1,5.

Varmetransmissionen regnes ved:

hvor,

UdkondenseringDer er vand i luften fra omgivelserne. Når døren åbnes kommer denne luft ind i køleskabet. Idet for-dampningstemperaturen er lavere end frysepunktet dannes der rim, dertil kræver det en øget varmestrøm for at underkøle isen.

BelysningVinkøleskabet er udstyret med en 6W LED, som i værste fald er tændt 24 timer i døget.

Samlet kølebehov

Kølemiddel og kredsproces

Der opstilles et vurderingsskema for at kunne vælge det mest optimale kølemiddel, hvor kølemidlerne er sammenlignet på baggrund af COP i forskellige processer. Endvidere er en række ønskelige egenskaber for kølemidlet, bl.a. at det er ugiftigt, ingen GWP og har gode blandingsegen-skaber og lav temperatur efter kompression.

Den bedste COP opnås med R600a ved en to-trins-kompressionsproces. Dette kan dog ikke forsvares hverken økonomisk eller stør-relsesmæssigt, da man aldrig vil prioriterer to kompressorer i så lille et køleanlæg.

Den valgte proces er derfor et simpelt et-trins proces, da den gav den næstbedste COP med kølemidlet R600a.

Kompressor

Kompressoren dimensioneres ud fra det identi�ceret kølebehov. Ved at undersøge forskellige leverandører af kompressorer velegnet til kølemidlet R600a, er �ere datablade blevet sammenlignet. Det har været et krav at kompressoren kunne tilsluttes 240V da det er til privatbrug.

Den valgte kompressor er hermetisk med indbygget motor, og fundet gennem Secop (Danfoss) model PLE35K. Ifølge databladet har den en ydelse på 86,6 W. Ved at regne baglæns på deres case i Coolpack �ndes isentropvirkningsgraden og volumen�owet, der kan antages at være konstant. Disse indsættes i de efterfølgende beregninger, hvor vinkøleskabet arbejder mellem andre temperature, hvilket resulterer i en overdimensionering på 21,4 W dvs. kompressoren kun skal være tændt 80% af tiden. Der opnås en COP på 2,45.

Fordamper og kondensator

Efter at have identi�ceret den ønskede kompressor, er det muligt at dimensionere fordamperen og kondensatoren herefter. Det er vigtigt at fordamperen er dimensioneret efter kompressorydelsen, i tilfælde hvor denne er overdimensioneret i forhold til kølebehovet, da man risikerer at have et for lille fordamperareal og derved risikere væske i kompressoren.

Over�adearealet bestemmes ved at beregne den logaritmiske middeltemperatur for henholdsvis fordamper og kondensator, herunder markeret med mf og mk.

og

Dette indsættes i følgende formel, hvor U-værdien er slået op i bogens tabel 11.15 og 11.16, Q kendes endvidere fra Cycle speci�cations i Coolpack.

Efter at have beregnet det nødvendige areal, ved dimensionering i forhold til kompressoren er det muligt at estimere hvorledes arealet kan fordele sig. Herved er både �nnnestørrelse, rørtykkelse samt -længde estimeret og udregnet.

Arealet af er regnet ved følgende formel:

KølemiddletUdover at give en god COP har kølemidlet mange af de ønskelige egenskaber, der både sikrer den største ydelse, og ligeledes har gode miljøegenskaber. Det er rigtig velegnet til køleskabe, sammen-lignet med et andet typisk kølemiddel for køleskabe R134a, har R600a en høj COP, som det fremgår af diagrammet, og har derved en høj kølee�ekt. Dog har det den hage, at det er brandfarligt, men så længe det anvendes i mindre mængder, som husholdningskøleskabe anses det ikke for værende et problem.

1

234

5 6

P,h - diagramDiagrammet viser processen for det endelige anlæg. Det viser i hvilke områder to faser optræder sammen og hver for sig. Dette er meget brugbart til endvidere at sikre ydelsen i de forskellige komponenter. Af diagrammet ses både den ønskede un-derkøling samt overhedning.

Økonomi

For at kunne sammenligne løsningen med det eksisterende køleanlæg, beregnes køleanlæggets årlige energiforbrug. Det vides at kompressoren skal køre ca. 80% af tiden. Svarende til 19 timer i døgnet

Herved opnås et energiforbrug på 707,4 kWh, hvilket sammenlignet med den eksisterende løsning på 238 kWh ikke kan siges at være en forbedring. En fejlkilde kunne bestå i at kompressoren er over-dimensioneret til et allerede “worst-case” kølebehov. Ved at sætte kuldeydelsen til 80,6 W som er det udregnet kølebehov, herved er det årlige energiforbrug allerede reduceret til 558 kWh.Det dimensionerede anlæg vil derved koste 1625 kr. årligt, dvs. med en forventet levetid på 10 år, vil det koste 16.250 kr. i drift.

Videre arbejde

Efter at have arbejdet med resultaterne fremgår det tydeligt at fastlæggelsen af det egentlige køle-behov er svær at de�nerer, og vil kræve et mere indgående kendskab til brugerens rutiner og adfærd, hvilket afspejles i de mange områder for forbedringer. Da beregningerne er foretaget på baggrund af et tænkt scenarie i form af en række antagelser, vil �ere parametre være påvirket heraf.Til videre arbejde kan man bestemme de speci�kke dimensioner af fordamper, kondensator og kapillarrør svarende til standardstørrelser for at reducere fremstillingsprisen så meget som muligt. Der endnu ikke regnet på trykfald, hvilket kan påvirke den fundne COP, dette vil ligeledes være emne for videre arbejde.

Køleteknik - 41409Katrine Buur Olsen, s102989

Fordamperens over�adeareal = 0,944 m2Rørlængde: 3m, rørtykkelse 2,2mm, 19m �nner (76 rk) bredde på 12mm og �nne tykkelse på 2 mm. Kondensatorens over�adeareal = 0,42 m2.Rørlængde: 3m, rørtykkelse 2,2mm, 10 m �nne med en bredde på 10 mm.

6

T [C]

Q [W]

20

-5

0 102

65,1

T [C]

Q [W]

35302621

0 140

Fordampning Kondensator

Dimensionering af vinkøleskab til privatbrug

TIM Mc. ALOONE

Tech

nica

l Uni

vers

ity o

f Den

mar

k D

epar

tmen

t of

Mec

hani

cal E

ngin

eerin

g

Nils

Kop

pels

Allé

B

uild

ing

404

DK

-280

0 K

gs. L

yngb

y D

enm

ark

Tel

+45

45 2

5 19

60

Dir.

+4

5 45

25

62 7

0 Fa

x +4

5 45

88

43 2

5

tmca

@dt

u.dk

ww

w.m

ek.d

tu.d

k

REG-no. DK 30 06 09 46

To w

hom

it m

ay c

once

rn

2 M

ay 2

013

tmca

Lette

r of r

ecom

men

datio

n fo

r Kat

rine

Buu

r Ols

en

Kat

rine

Buu

r Ols

en is

a s

tude

nt, e

nrol

led

on D

TU’s

bac

helo

r pro

gram

me

Des

ign

& In

nova

tion.

Kat

rine

has

been

a s

tude

nt o

f min

e fo

r the

pas

t yea

r, w

here

I ha

ve b

oth

taug

ht a

nd s

uper

vise

d he

r. K

atrin

e is

a

very

ded

icat

ed s

tude

nt a

nd is

mak

ing

a go

od p

rogr

ess

in h

er s

tudi

es.

I hav

e ta

ught

Kat

rine

in tw

o co

urse

s, P

rodu

ct/S

ervi

ce-S

yste

ms

and

Pro

duct

Life

and

Env

ironm

enta

l Is

sues

, res

pect

ivel

y, a

nd I

am c

urre

ntly

sup

ervi

sing

her

bac

helo

r pro

ject

, whi

ch s

he w

ill d

eliv

er in

su

mm

er th

is y

ear.

She

is a

mot

ivat

ed a

nd c

omm

itted

stu

dent

, who

func

tions

wel

l bot

h as

an

indi

vidu

al

and

whe

n w

orki

ng in

team

s. I

have

see

n th

at K

atrin

e is

abl

e to

cop

e w

ith c

ompl

ex a

ssig

nmen

ts,

thro

ugh

her s

yste

mat

ic a

nd a

naly

tical

app

roac

h. F

urth

erm

ore

she

is c

urre

ntly

dis

play

ing

a go

od a

bilit

y to

con

cept

ualis

e an

d to

syn

thes

ise

deta

iled

desi

gn s

olut

ions

. Kat

rine

is a

lso

activ

ely

invo

lved

in s

ocia

l ac

tiviti

es re

late

d to

the

univ

ersi

ty a

nd h

as a

goo

d re

latio

nshi

p to

her

fello

w s

tude

nts.

I am

writ

ing

this

lette

r of r

ecom

men

datio

n, s

ince

Kat

rine

is p

lann

ing

to s

pend

the

autu

mn

sem

este

r of

2013

in w

ork

plac

emen

t.

I rec

omm

end

and

enco

urag

e K

atrin

e to

spe

nd ti

me

in a

wor

k pl

acem

ent,

as th

is w

ill gi

ve h

er a

ver

y va

luab

le re

al-w

orld

insi

ght i

nto

the

activ

ities

of d

esig

n an

d in

nova

tion.

I ca

n hi

ghly

reco

mm

end

Kat

rine

for a

stu

dy-r

elat

ed w

ork

plac

emen

t, ho

ping

that

she

will

get

the

oppo

rtuni

ty to

ben

efit

from

a re

war

ding

se

mes

ter a

s tra

inee

.

You

rs fa

ithfu

lly

Tim

C. M

cAlo

one

Pro

fess

or

Eng

inee

ring

Des

ign

and

Pro

duct

Dev

elop

men

t

Dan

mar

ks T

ekni

ske

Uni

vers

itet

Inst

itut f

or M

ekan

isk

Tekn

olog

i N

ils K

oppe

ls A

llé

Byg

ning

404

28

00 K

gs. L

yngb

y

Tlf.

45

25 1

9 60

D

ir.

45

25 6

2 54

Fa

x 4

5 88

43

25

pboe

@m

ek.d

tu.d

k w

ww

.mek

.dtu

.dk

CVR-nr. DK 30 06 09 46

Til r

ette

ved

kom

men

de.

D

TU, 0

4.04

.201

3 A

nbef

alin

g af

stu

d. p

olyt

. Kat

rine

Buu

r-O

lsen

(s10

2989

) U

nder

tegn

ede

har k

endt

Kat

rine

Buu

r-O

lsen

i sn

art 3

år b

åde

som

hen

des

unde

rvis

er o

g so

m

stud

iele

der.

Ka

trine

arb

ejde

r båd

e se

lvst

ænd

igt o

g m

oden

t og

er s

amtid

ig a

mbi

tiøs

og e

ngag

eret

. Det

har

re

sulte

ret i

en

meg

et fi

n pr

ogre

ssio

n i s

tudi

erne

til d

ato.

Ka

trine

er i

færd

med

at f

ærd

iggø

re s

in b

ache

loro

pgav

e og

har

et s

tærk

t øns

ke o

m e

t stu

dier

elev

ant

prak

tikfo

rløb

i efte

råre

t 201

3.

Jeg

anse

r et p

rakt

ik i

virk

som

hede

r elle

r stu

dier

ved

et u

nive

rsite

t i u

dlan

det f

or m

eget

vig

tige

elem

ente

r i b

ache

lor-

og

mas

teru

ddan

nels

en a

f civ

ilinge

niør

er i

Des

ign

& In

nova

tion

ved

DTU

. I d

en

forb

inde

lse

give

r jeg

Kat

rine

min

e be

dste

anb

efal

inge

r og

ønsk

er a

t hun

må

få m

ulig

hed

for e

t ud

bytte

rigt p

rakt

ikop

hold

. M

ed v

enlig

hils

en,

Pe

r Boe

lski

fte

Prof

esso

r, St

udie

lede

r Des

ign

& In

nova

tion

Med

ven

lig h

ilsen

,

P

er B

oels

kifte

PER BOELSKIFTE

UD

TALE

LSER

Tak fordi du tog dig tid til at kigge i mit kompetencekatalog, jeg håber det har vakt din interesse!