PO-bladetN R . 1 2 D E C E M B E R 2 0 1 3 1 2 . Å R G A N G

SALMER MED HOLGER,HANS ANKER & CO.

SIDE 12

PRÆLUDIUM

2 PO-bladet

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

NED PÅ JORDENNu er vi snart ved at være til ende med ministeriets store undersøgel-se af det psykosociale arbejdsmiljø på folkekirkens område. Det store spørgeskema blev designet i tæt samarbejde med en bredt fagligt sammensat arbejdsgruppe, hvor også Organistforenin-gen er repræsenteret. Invitationen til at deltage i spørgeskemaunder-søgelsen har været udsendt (via jeres e-boks) og blev godt modtaget og talstærkt besvaret. Der har ligeledes været udvalgt adskillige ar-bejdspladser og enkeltpersoner med hvem, der har været gennemført talrige interviews. Firmaerne bag undersøgelsen har ladet deres skinnende datama-skiner tygge sig igennem materialet og har regnet sig frem til alle mu-lige (og umulige) resultater. Forskerne har analyseret resultaterne ud fra deres store viden om tilsvarende forhold på resten af arbejdsmar-kedet og samlet deres konklusioner i en diger og velargumenteret, men overskuelig og letlæst rapport, der er blevet vel modtaget af alle interessenter. Endelig har der været a holdt en stor inspirationskon-ference, hvor alle involverede parter og et par stykker mere deltog. Så nu mangler der jo kun en enkelt ting, men det er vel også den vig-tigste: ministeriets reaktion. Hvordan gør vi folkekirken til en bedre arbejdsplads, end den af forskellige indbyggede og historiske grunde er i dag? Som jeg læser rapporten, er der ét forhold, der klart er hovedårsag til miseren. Det fremgår også af følgende citat fra rapportens konklu-sion:

Uanset hvilken indgang der tages til udfordringerne, ender analysen stort set altid i den meget særprægede ledelsesstruktur, der eksisterer i Folkekirken. Det er således klart en udfordring, at arbejdspladsen ikke har en synlig og/eller professionel ledelse. (Side 81)

Den ledelse, der her er tale om, er vel at mærke personaleledelsen på gulvplanet, fra sogne- (og provsti-)niveau og nedad og ikke den store landsdækkende iscenesatte diskussion af ledelsesstrukturen i folke-kirken fra biskopperne og opad (til dronningen? (og videre?)).  Vi vil i Organistforeningen gøre vort yderste for at trække struktur-debatten fra de højere luftlag og ned på jorden.

INDHOLD OG KOLOFON

PO-bladet 3

g

5.1.5 Information fra ledelse til ansat .....

5.1.6 Drøftelser og ansvar i arbejdsmiljøe

5.1.7 Opsummering på ledelsens betydniarbejdsmiljø ................................

5.2 Social kapital ...........................................

5.2.1 Retfærdighed ...............................

5.2.2 Tillid ............................................

5.2.3 Samarbejde ..................................

PO-BLADET Udgives af Organistforeningen og udkommer fremover 11 gange årligt, den 1. i hver måned

undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 1601-7633.

REDAKTION Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal,

8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillings annoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk

senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafi ske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN Salmetræf i Hjortshøj ved Aarhus den 26. oktober

– her med Holger Lissner ved klaveret og Hans Anker Jørgensen som forsanger.

Foto: Filip Graugaard Esmarch www.organistforeningen.dk

BAGGRUND

SYNG NYTEt ”salmetræf” trak mange salme interesserede til Hjortshøj. Morten Skovsted (billedet) havde arrangeret, og blandt de medvirkende var både Holger Lissner og Hans Anker Jørgensen.

SKRIVER/ZIELKEUdgivelsen af nye ledsagesatser fra Per Skriver er en god anledning til at arbejde med variation i harmonigangene. Desuden anmelder vi Zielke og Johannsens Messias-cd.

ORGELSTYKKERCarsten Engstøm kommer med forslag til julens præ- og postludier.

ORGANIST SØGES•  Ny organist til Høsterkøb Kirke

i Birkerød (billedet).

ARBEJDSMILJØVores føljeton om undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejds-miljø handler denne gang mest om forskellen på aldersgrupper. De ældre medarbejdere har det godt, viser det sig.

REPORTAGE

AFSKED/UDDANNELSELæs om rektor Ivar Mæland (billedet), der fratræder i Vestervig, og om efteruddan-nelsesprojektet, der er blevet evalueret. Desuden kort nyt om en del forskellige ting.

INSPIRATION STILLINGERANMELDELSER

NYHEDER

SIDE 22 SIDE 24 SIDE 36

SIDE 4 SIDE 12..........................

..........................SIDE 18

Foto: Claus Storgaard/W

ikimedia C

omm

ons

4 PO-bladet

NYHEDER

KORT NYT

STOR DISKANTSAMLING

FRA FUK OG MIXTUR

”Discantorinus” er titlen på en ny samling af 150 diskanter til alle de mest kendte og op-lagte af salmebogens melodier. De tre redak-tører Lasse Toft Eriksen, Hans Chr. Magaard og Dennis Bang Fick har arbejdet på den om-fattende samling, næsten lige siden FUK og Forlaget Mixtur i 2011 gik sammen om at ud-give kornoder. Nu er den på gaden i to versioner: en kor-bog og en koralbog med både orgelsatser og diskanter. Sidstnævnte kan man ifølge forla-get også have nytte af ved gudstjenester, hvor koret eller trompeten ikke er med, men hvor man blot ønsker at variere sit orgelspil. ”Størstedelen af diskanterne har en alter-nativ harmonisering, som i realiteten kan bru-ges som ledsagesats,” fortæller Søren Storm fra Mixtur.  Først og fremmest er det naturligvis en di-skantsamling – og en markant en af slagsen: ”Ikke siden Ulrich Teubers diskantbog fra 1973 og Per Günthers to diskanthæfter fra 1994 og 1998 har der været fornyelse i gen-ren, så efterspørgslen hos organister og korle-dere har været stor,” lyder det fra Mixtur. Den nye samling indeholder højdepunk-ter fra de nævnte samlinger foruden bidrag

fra 24 andre komponister, eksempelvis Axel Madsen, Erling A. Thomsen, Hans Chr. Hein, Jesper Madsen, Merete Kuhlmann, Svend Prip og Willy Egmose.  Af bogens forord fremgår det, at sværheds-graden spænder fra det helt enkle til det gan-ske krævende. Vi anmelder ”Discantorinus” i et senere nummer.

Filip

KOM TIL STÆVNE I ODENSE

DEN 4. TIL 7. MAJ 2014

Organistforeningens stævneudvalg kan nu af-sløre, at næste års stævne bliver på Hotel Pla-za ved Kongens Have ganske nær Odense Ba-negård.  Desuden ligger det nu fast, at stævnet be-gynder søndag den 4. maj om eftermiddagen og slutter onsdag den 7. maj midt på dagen, altså efter tre overnatninger. Skulle man som medlem af foreningen være forhindret i at komme med til selve stævnet, kan man naturligvis nøjes med at komme tirsdag eftermiddag, hvor der er ge-neralforsamling.

Filip

PO-bladet 5

NYHEDER

NY NORSK SALMEBOG

EFTER KUN 18 ÅR

Første søndag i advent 2013 tager Den Nor-ske Kirke en ny salmebog i brug. ”Norsk Sal-mebok” er udkommet på Eide Forlag, og den indeholder hele 991 titler, der sammen med ekstramaterialet er fordelt på 1456 sider. Samtidig er der udgivet en koralbog i to bind. Nordmændene ik senest en ny salmebog i 1985. Alligevel er der i den nye blevet plads til 456 nye salmer, hvoraf mange danskere vil nikke genkendende til titler som Bjørn Eids-vågs ”I en natt så klar og kald”, Oslo Gospel Choir-sangen ”Shine your light”, Lina Sandells ”Jesus för världen givit sitt liv” og søndagssko-leklassikeren ”Min båt er så liten”. 124 af de nye salmer stammer fra et of icielt tillæg fra 1997, men der er naturligvis også mange ny-skrevne. Ovenstående liste illustrerer samtidig en stor genremæssig bredde, og at der er salmer på en del forskellige sprog, herunder også tre samiske sprog. Af de norsksprogede salmer er omkring de 40 procent på nynorsk. På norsksalmebok.no kan man læse me-get mere om udgivelsen. Her kan salmebogen også købes i syv forskellige versioner, deri-blandt en tobinds-udgave med becifring og spiralryg. Desuden kan koralbogens to bind købes til den nette pris af 1.450 norske kro-ner.

 På Den Norske Kirkes egen hjemmeside, kirken.no, kan man desuden se de første 62 sider af både salmebogen og koralbogens før-ste bind (klik på ”Sniktitt i Norsk salmebok 2013”).

Filip

KODA RYKKER KIRKER

FOR KONCERTBETALING

Vi fortalte i juni og juli om Kodas nye ordning, hvor kirker, som spiller beskyttet musik ved koncerter og sogneangementer, skal tegne et abonnement. Det har imidlertid vist sig vanskeligt for Koda at få kirkerne til at tilmelde sig ordnin-gen. Derfor sendte de i oktober en rykker ud til omkring 1.200 kirker, som de på det tids-punkt ikke havde hørt fra.  Koda vil gerne have besked, også fra kir-ker, som ikke bruger beskyttet musik i an-dre sammenhænge end ved gudstjenester. På hjemmesideadressen www.koda.dk/kunde/priser-aftaler/kirker klikker man på linket ”Indgå aftale om brug af musik” og indtaster sine oplysninger. Organisationen oplyser desuden, at den nu åbner for, at lere kirker i ét sogn kan indgå en fælles aftale.  Selve rykkerbrevet til kirkerne kan hentes via nyheden på organistforeningen.dk.

Filip

6 PO-bladet

NYHEDER

EN REKTOR KRYDSER SIT SPOR

Ivar Mæland stopper som rektor på Vestervig Kirkemusikskole og kan se tilbage på i store træk at have udryddet organistmanglen. Han synes, kirkemusik-debatten er faldet i en gammel skyttegrav, som de unge organister spiller elegant hen over.

Af Nina Møller, journalist

Ivar Mælands gamle menighed i Bergen har inviteret ham til at komme hjem og blive or-ganist igen, og derfor siger han fra nytår stop efter 16½ år som rektor på Vestervig Kirke-musikskole. Han er fyldt 63 og overlevede for ire år siden en blodprop.

 ”Jeg har kørt for fuld musik siden, men jeg vil helst trappe ned i tide,” betror han. Durtonalitet dominerer afskeden, men der er også moltoner: ”Det er utrolig tungt for mig at forlade Ve-stervig Kirke med det fantastiske orgel, og det er vemodigt at sige farvel til folk,” erken-der han.

MANGEL UDRYDDET

Ivar Mæland har været rektor på Vestervig Kirkemusikskole siden 1997 og har set det som sin livsopgave: ”Mit mantra har været at se organisttjene-sten som et hele, både det musikalske og det gudstjenestemæssige. Det håber jeg, at jeg har fået givet nogle impulser på rundt om-kring. Jeg synes, jeg har set en forandring,” si-ger han. I hans tid har skolen fordoblet sit areal, og han forlader en veldrevet skole:

 ”Vi er økonomisk ganske godt fremtidssik-ret, og det er jo egentlig ikke småting”, frem-hæver han i forlængelse af nogle år med øko-nomiske udfordringer på grund af udgifter til bygninger og langtidssygemeldinger i perso-nalegruppen. Ivar Mæland har været med til at udrydde den organistmangel, kirkerne oplevede for 15 år siden. En lille del af succesen, erkender han dog, skyldes krisen i kulturlivet, som har fået musikere til at tage det lille kørekort.  ”Vi har fået mange gode kandidater med baggrund som rytmiske musikere – og i virke-ligheden er det nok ikke så dårligt at få folk ind fra det almindelige musikliv,” funderer han.  Et andet ydre forhold er, at der er færre stil-linger i dag. Ivar Mæland vil dog gerne tage æren for, at Vestervig har markeret sig som et godt sted at uddanne sig til kirkemusiker.

INGEN REKRUTTERINGSKRISE

Og der er gang i Vestervigs PO-butik, hvor 19 kandidater forventes at få det lille kørekort til jul i år. I 2010 producerede skolen endog 25 PO-organister. Ivar Mæland ser ingen rekrut-teringsproblemer i horisonten. Skolen har god søgning af unge, og efteruddannelseskur-serne er velbesøgte.  Vestervig samarbejder i øvrigt med kultur-skolen i Aalborg om at få børn til at gå til orgel. Desuden ser Mæland FUK som oplagt kandi-datkilde.  Enkelte mørke skyer ser han dog i provin-sen: ”Min bekymring er yderområderne. Stil-lingerne skal være større, så man kan leve af dem”, mener han.

PO-bladet 7

NYHEDER

ET IRRELEVANT SKEL

Ivar Mæland markerede sig i PO-bladets spal-ter sidste år i forbindelse med, at Det Jyske Musikkonservatorium oprettede en rytmisk kirkemusiklinje i Aalborg. Han synes faktisk ikke, den nye rytmiske linje er progressiv nok: ”Kirkemusikken må blive meget mere dif-ferentieret end bare rytmisk-klassisk. Der in-des jo utallige andre stilarter. Jeg har altid stå-et for, at der skal være et fælles fundament, hvor man på et senere tidspunkt skal have lov at specialisere sig, forklarer han og tilføjer: ”Men kirkemusikalsk alsidighed må ikke medføre, at man giver slip på at gå i dybden kunstnerisk i de enkelte stilarter – uanset genre.” Den norske rektor mener, opdelingen er re-ster af en dansk musikkamp: ”Historisk har de rytmiske musikere måttet tåle foragt fra de klassiske musikere, som på mange måder havde overherredømmet. Men

det er kun de gamle på 50, der ser den mod-sætning. De unge ser slet ikke på det sådan. Jeg har selv børn, som er mellem 30 og 40 år gamle, og de er lige gode til at spille ’klassisk’ og ’rytmisk’. At mange bliver ved at dele musik op i rytmisk kontra klassisk skyldes en out-dated problemstilling,” mener han.

AFSKEDSØNSKE: MERE SAMARBEJDE

Ivar Mæland må dog erkende, at de tre kirke-musikskoler har sovet ved orglet: ”Vi har svoret hinanden, at vi skal være fæl-les om procesudviklingen, men vi har været rigeligt langsomme til at give signaler i ret-ning af, hvilken vej vi vil gå, og så har konser-vatoriet i et snuptag oprettet den rytmiske linje.” Han forklarer, at Vestervigs efteruddannel-sesprogram er fuldt på højde med konserva-toriets nye tilbud, som er svar på kirkemiljø-ernes behov:

>

Foto fra Vestervig Kirkemusikskole

Ivar Mæland er født i 1950 i Bergen. Han kom til Danmark i 1969 og tog kirkemusikalsk diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musik-konservatorium i 1974. I 1976 blev han ansat som assisterende domorganist ved Nidaros Domkirke i Trondheim, hvor han var i 10 år frem til sin ansæt-telse ved Fana Kirke ved Bergen. Samtidig var han fagpolitisk aktiv og i perioden 1987-97 formand for Norsk Kantor- og Organistforbund

Herefter kom Ivar Mæland igen til Danmark, nu som rektor for Vestervig Kirkemusikskole samt organist ved Vestervig Kirke. I en årrække var han desuden leder af Vestervig Kammerkor. Også ungdomskorarbejdet har hans interesse: Han var en overgang næstformand for FUK og nu er han præsident for den skandinaviske børne-og ungdomskor-organisation Norbusang.

8 PO-bladet

NYHEDER

 ”Selvfølgelig skal man efterkomme efter-spørgslen, og vi har også sammensat vores kurser i forhold til stillingsannoncerne. Vi har bare ikke været lige så gode til at fortælle om det,” erkender han. I fremtiden skal kirkemusikskolerne og konservatorierne gerne blive bedre til at sam-arbejde, ønsker den afgående rektor: ”Jeg kunne tænke mig en mere smidig over-gang mellem de to systemer. Min drøm er en formel overbygning på PO-uddannelsen i form af en diplomuddannelse.”

ORGANIST-EFTERUDDANNELSE VED EN SKILLEVEJ

Repertoiregennemgang i Vestervig Kirke

2. søndag i advent er der afskedsgudstjeneste for Ivar Mæland i Vestervig Kirke kl. 14.00 med efter-følgende reception på Tinghuskroen i Vestervig.

Pilotfasen af et projekt med etablering af en ”Folkekirkens efteruddannelse for kir-kemusikere” er næsten ved vejs ende. Nu vil styregruppen bruge de gode erfaringer til at arbejde videre med udviklingen af kirkemusikskolernes efteruddannelses-system.

Af Filip Graugaard Esmarch

Kirkemusikere søger konkrete færdigheder snarere end brede kompetencer. Sådan kan en af hovedkonklusionerne opsummeres i kølvandet på det store efteruddannelsespro-jekt, som i begyndelsen af 2012 blev søsat af en arbejdsgruppe under Folkekirkens Bran-cheudvalg. Pilotprojektet er på baggrund af forskellige støttemuligheder delt op i to hoveddele, dels de liturgisk/musikfaglige efteruddannelser

og dels it-efteruddannelserne. Førstnævnte er nu helt afsluttet efter to år med ti forskel-lige efteruddannelser, og generelt har tilslut-ningen været god.  IT-efteruddannelserne har til gengæld sta-dig en pose penge tilovers. Derfor vil foråret 2014 byde på en sidste mulighed for at kom-

Projektets formål”På baggrund af defi nition af de kompeten-cer, som kan afspejle kirkemusikkens cen-trale rolle i den folkekirkelige udvikling i alle dens aspekter, skal der udvikles en syste-matisk, sammenhængende og strategisk funderet efteruddannelsessstruktur, der både konkret kan imødekomme de aktuelle kompetencebehov og overordnet bidrage til og udbygge den kirkemusikalske udvikling i folkekirken.”

PO-bladet 9

NYHEDER

me på kursus i nodeskrivning på computer til en stærkt reduceret pris. Samtidig fortsætter arbejdet med at indfri det overordnede formål med projektet, nem-lig at sætte kirkemusikernes efteruddannel-ser i system – hvor målet er, at kurserne skal hænge sammen som moduler.

INSTRUMENTUNDERVISNING ER HOT

Organister vil meget gerne lære ”klaverledsa-gelse i mange stilarter” og ”improvisation på

orgel”. De er derimod knap så interesserede i at udvikle deres brug af IT i det kirkemusikal-ske arbejde. Det fremgår af projektkoordina-tor Knud Damgaard Andersens oplæg fra sty-regruppens møde november.  ”At netop ’klaverledsagelse i mange stilar-ter’ har fået stor tilslutning, skyldes måske også, at netop det emne rammer den kirke-musikalske virkelighed, hvor der efterspør-

Ved et oplæg under Organistforeningens stævne i maj 2013 præsenterede Knud Damgaard Andersen den model for kirkemusikalske kompetenceområder (de grønne bobler) og dertil hørende specifi kke kompetencer (de hvide bobler), som ligger bag den måde, pilotprojektet har været struktureret på. Ikke alle kompetencerne er dog blevet omsat til kurser – eksempelvis ikke de kompetencer, som omfatter forskellige former for samarbejde.

Foto: Filip Graugaard Esm

arch

>

10 PO-bladet

NYHEDER

ges færdigheder i rytmisk akkompagnement til for eksempel nogle af salmebogens nye sal-mer,” tilføjer han over for PO-bladet. Søgningen til de liturgisk/musikfaglige ef-teruddannelser i projektet har med i alt 168 deltagere samlet set været mere end tilfreds-stillende. En del af formålet med projektet var imidlertid at udvikle kursustilbud inden for en bredere vifte af kompetenceområder end ”det musikalske håndværk”, hvis indhold tra-ditionelt har været fremherskende på kirke-musikskolerne. Dette er kun delvist lykkedes.  Både udbuddet af kursusforløb og fordelin-gen af deltagere har med i alt 117 kursister haft en ret kraftig slagside mod de instrumen-tale fag. Derudover har kompetenceområdet ”Musik i liturgiens tjeneste” dog også haft en vis succes, især forløbet om nye gudstjeneste-former som natkirke og rytmiske gudstjene-ster. ”Der tegner sig et billede af, at deltagerne først og fremmest søger uddannelse i de kon-krete færdigheder. De uddannelser, som sigter på bredere kompetencer (’den hele kirkemu-siker’), har tilsyneladende vanskeligere vil-kår,” konstaterer Knud Damgaard Andersen i det interne oplæg, som PO-bladet har fået lov at se.

JYDERNE BRUGER SIBELIUS

Til de IT-baserede kurser har i de leste tilfæl-de haft en beskeden tilslutning. Hos alle tre kirkemusikskoler har der været a holdt kur-ser i nodeskrivning i programmet Finale – men i Vestervig og på Sjælland kunne det kun gennemføres, fordi ansatte på kirkemusiksko-lerne var med som deltagere. Nodeskrivning i det generelt mere udbredte program Sibelius blev kun gennemført i Vestervig, men til gen-gæld med god tilslutning.

 ”Tilsyneladende er præferencer for pro-grammerne regionalt betingede. Sibelius har størst udbredelse i de midt- og nordjyske mu-sikmiljøer,” erfarer Knud Damgaard Ander-sen.  Med under hatten ”IT som redskab for kir-kemusikerens formidling” var også et kursus i web-kommunikation og visuel kommuni-kation. Det blev kun gennemført med nød og næppe – men deltagernes efterfølgende eva-luering afslørede, at indholdet er relevant for målgruppen En gennemgående udfordring for IT-kur-serne har ligget i en stor spredning i deltager-nes forudsætninger. ”Måske kan dette være en medvirkende år-sag til manglende søgning – for nogle er ind-holdet for meget, og for andre er det for lidt,” vurderer Knud Damgaard Andersen.

Styregruppen bag pilotprojektet holder møde igen midt i januar 2014 og vil herefter kunne melde noget konkret ud omkring fremtiden for kirkemusikernes efteruddannelser.  Hvad angår de omtalte forårskurser i node-skrivning vil detaljerne fremgå af kirkemusik-skolernes hjemmeside, kirkemusikskole.dk.

Jan Hansen, Organist ved Sædden Kirke i Esbjerg, er her til undervisning i nodeskrivning i Sibelius i Vestervig Kirkemusikskoles Aarhus-afdeling.

PO-bladet 11

KORT NYT

ONLINE-SALMEBOG

MED MENNESKELYDHjemmesiden lyttildanskesalmer.dk giver mulighed for at lytte til indspilninger af sal-mebogens salmer. Ved redaktionens afslut-ning er det meldt ud, at hjemmesiden vil åbne medio november, og at lyd ilerne vil kunne ”streames gratis og downloades til rimelig pris”. Initiativet kommer fra Ulla Wittenburg, der er klassisk sanger og desuden provstisekre-tær på Vesterbro i København. Hidtil har den-danskesalmebogonline.dk været det oplagte sted, hvis man på afstand skulle præsentere en salmemelodi for en ikke-nodekyndig.  ”Som opslagsværk er den hjemmeside fremragende (…), men lyden er klangløs og endimensionel og afspejler ikke de danske salmers fortælleform,” siger Ulla Wittenberg til Menighedsrådenes Blad. Hun er sammen med en række andre kir-kemusikere i gang med at indspille salmebo-gens salmer i fuld længde og på alle melodi-er. Det bliver til knap 1.100 indspilninger – i hvert fald efter planen. Udfordringen er nem-lig, at så stort et projekt naturligvis kræver en del penge. Hidtil har en række menighedsråd ydet et bidrag, men med et samlet budget på over 600.000 kr. er der et godt stykke vej igen.  I øjeblikket er der midler til at indspille om-kring halvdelen af salmerne, og de vil løben-de blive lagt på hjemmesiden, skriver Menig-hedsrådenes Blad. Indspilningerne foregår i Trinitatis Kirke i København og med på hol-det er seks sangere og organisterne Vibeke

NYHEDER

Astner, Søren Gleerup Hansen, Hanne Kuhl-mann og Søren Christian Vestergaard.

Filip

DANMARK HAR FÅET ET

SANGENS HUS

Den Jyske Sangskole i Herning er godt i gang med at etablere et Sangens Hus. Initiativet kommer fra organist og korleder Mads Bil-le (billedet), som sidste år med betydelige fondsmidler i ryggen etablerede et netværk af ni selvstændige regionale sangkraftcentre. Han er i forvejen kunstnerisk leder af Den Jy-ske Sangskole, som er et af sangkraftcentrene, og som Sangens Hus deler adresse med. ”Sangens Hus bliver en strukturel ramme og et energifyldt og handlekraftigt samlings-punkt for lere forskelligartede sangaktivi-teter, hvis mål er at styrke dansk sangkultur i hele landet,” hedder det i en pressemedde-lelse. Projektet er foreløbig muliggjort med et til-skud fra Kulturministeriet på 2 millioner kro-ner årligt de næste ire år. Sangens Hus åbner of icielt i foråret 2014. Læs meget mere på SangensHus.dk og SyngDanmark.dk.

Filip

12 PO-bladet

REPORTAGE

AT NETVÆRKE OM NYE SALMER

Syng Nyt vil arbejde for udbredelsen af nye salmer. I oktober blev netværket for alvor skudt i gang med et såkaldt salmetræf.

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch

Sognepræst Morten Skovsted fra Hjortshøj brænder for kirkesangens fornyelse. Det er han ikke ene om. Flere års bestræbelser på at samle ligesindede i netværket Syng Nyt kul-minerede den 26. oktober med en fyldt sogne-gård på præstens hjemmebane nord for Aar-hus. Til salmetræffet havde Morten Skovsted sammensat et stærkt program, som formå-ede at tiltrække omkring 80 salmeelskere, både fra sognet og fra resten af landet. Tyde-ligt begejstret kunne han erklære Syng Nyt-netværket for født. Men der var et lille luksus-problem: ”Alle dem, jeg har spurgt om at medvirke, har haft den frækhed at sige ja. Så vi har et kompakt program med kun en halv time til hver,” undskyldte han. Morten Skovsted har forbindelserne i or-den til det danske salmedigter-miljø. Han er

gift med en af slagsen: Iben Krogsdal. Og ud over Hjortshøj-præsteparret bød dagen på oplæg fra to koryfæer, Hans Anker Jørgen-sen og Holger Lissner, en hymonolog, Jørgen Kjærgaard, og et par komponerende musike-re, Jesper Gottlieb og Janne Mark. Og lere an-dre bidrog.

SALMEBOGEN DOMINERER

I løbet af dagen blev den lotte nye Hjortshøj Sognegård mere propfyldt af syngende og lyt-tende mennesker. En god andel af de tilrej-sende var organister og præster, hvoraf lere på grund af kirkelige handlinger først nåede frem om eftermiddagen. Inden Morten Skovsted satte perlerækken af oplæg i gang, fortalte han om sin baggrund for at etablere Syng Nyt-netværket. ”I vores lutherske sammenhæng er det pa-radoksalt, at salmesproget stort set er lere hundrede år gammelt. Vi må arbejde for at fremme brugen af nye salmer og for at der fortsat kan blive skabt salmer af høj kvalitet. I kirkerne bliver der bestemt sunget nye sal-mer, og det er godt. Men det dårlige er, at der kun bliver sunget ganske få nye salmer, som ikke står i salmebogen,” pointerede han.

• inspirerer salmedigtere, komponister og salmebrugere gensidigt• står for salmearrangementer eller hjælper med at arrangere sådanne• udvikler redskaber, der gør det nemmere at fi nde frem til relevante, nye salmer• har p.t. omkring 190 medlemmer og er åbent for gratis tilmelding via syngnyt.dk.

PO-bladet 13

Jørgen Kjærgaard tog afsæt i Hans Anker Jørgensens

”Hvad er det at møde den opstandne mester” og forklarede, hvorfor han som en del af

salmebogskommisionen var med til at optage den, fi re år efter at der var lukket for tilføjelser.

Herefter gik han tilbage til urkristendommen, trak en linje over Luther og videre op for at påvise behovet for nye salmer.

”En salme er evangeliet forløst i musik og poesi,” defi nerede han.

Morten Skovsted præsenterede en række af de senere års salmeudgivelser. For ham selv var ”Salmer og sange i skole og kirke” (Dansk Sang) i sin tid et kvantespring i brugen af nye salmer, men mange præster ikke er opmærksomme på den. Han tog desuden en afstikker til Sverige og fremhævede ”Psalmer i 2000-talet” (Verbum), et uoffi cielt og meget ambitiøst salmebogstillæg fra Svenska Kyrkan.

Jesper Gottlieb, der blandt andet har gjort sig bemærket med sine melodier

til en række af Simon Grotrians salmer, fortalte om sin vej til at blive salmekomponist. Han prøvede også at forklare det uforklarlige i,

at når en salme er rigtig vellykket, er tekst og musik et hele, som bliver til tre.

Desuden listede han mere konkrete kriterier op for den gode salmemelodi

(læs om dette på side 15).

Hans Anker Jørgensen serverede et veloplagt causeri om ”de kære pligter i rimsmedjen, præstegården og banken”, et tilbageblik på hans foreløbig 57 år som salmedigter (fra han var 11 år). ”Når jeg skriver salmer, skriver jeg i høj grad på mine sansninger,” fortalte han. Der var god plads til fællessang, blandt andet den helt nye ”Livet er en kostbar gave” på Kai Normann Andersens melodi.

>

REPORTAGE

14 PO-bladet

REPORTAGE

Maria Kynne, sanger og komponist, stod for eftermiddagens afbræk i de talte oplæg,

for nu skulle der synges fl erstemmigt! Hun havde sat en ny julesalme af Iben Krogsdal

i musik, ”Maria ind i natten”.Deltagerne fi k lov at ”uropføre” Maria Kynnes effektfulde SATB-arrangement, hvor melodien

går på skift mellem stemmerne og samtidig moduleres en hel kvint op for hvert vers.

Holger Lissner fortalte med humor om at oversætte salmer. Han har fl ere gange bidraget til oversættelser af egne salmer til fremmedsprog: ”Nu går solen sin vej” er bl.a. oversat til fi nsk og fi lippinsk, hvor han har digtet med via en prosa-oversættelse. Det handlede dog mest om at oversætte den anden vej. Blandt de mere farverige eksempler var den tyske ”Hallo Luther”, som blev til ”Hva’ så, Luther?”.

Iben Krogsdal, der i sit professionelle liv er religionsforsker, havde fået emnet

”Hvordan skriver man salmer, når det religiøse sprog er under forandring?”.

Hun tog brodden af det vanskelige spørgsmål ved straks at erklære, at det ved hun virkelig ikke,

men hun eksperimenterer med det. Efter Iben Krogsdal fortalte

Janne Mark om et nyt salmeprojekt, som vil blive omtalt i et senere nummer af PO-bladet.

Maria Kynne og Thomas Reil var blandt de optrædende ved kirkekoncerten, som sidst på eftermiddagen afrundede en meget indholds-fyldt dag. Her medvirkede også Janne Mark, Lisbeth Iversen og Katrine Broch Møller, og endelig havde Morten Skovsted lokket en af de deltagene organister til at improvisere lidt på orglet. Hans navn er Frederik Magle.

PO-bladet 15

REPORTAGE

ET SPÆNDINGSFELT MELLEM STRUKTUR OG KAOS

Jesper Gottlieb er en ferm salmemelodi-snedker. På Syng Nyts salmetræf fortalte han lidt om, hvordan han gør.

Af Filip Graugaard Esmarch

”Melodien skal smage godt,” lød et af de mere abstrakte råd fra Jesper Gottlieb, da han på salmetræffet fortalte om sit forhold til det at skrive melodi til en salme.  Han har været omkring meget andet end salmer. I sine yngre år var han frontmand for underholdningsorkesteret Tintin & Hårtør-rerne, hvor han demonstrerede en sikker sans for den gode melodi. Den sans viste sig at være hængt ved, da Syng Nyt-forsamlingen ik lov at synge med på hans tonesættelser af blandt andet Iben Krogsdals viseprægede ”Jeg holder af det nære liv” og Simon Grotrians ”Velsign mit barn, du kære Gud” (ifølge komponisten et oplagt bud på en a løser for ”Herren strækker ud sin arm”).

TEKSTEN SKAL FORMIDLES

”En salme er først en salme, når den bliver sunget,” påpegede Jesper Gottlieb, der inte-resserer sig meget for, hvad der kan få tekst og musik til at gå op i en højere enhed – noget han ikke mindst oplever med Weyses og Inge-manns salmer. ”Det er vigtigt, at melodien er sangbar og hurtig at lære, men samtidig skal den være langtidsholdbar. Den skal også helst kunne synges uden akkompagnement. Omvendt sy-nes jeg også, det er vigtigt, at den nemt kan spilles på et orgel.”

 Jesper Gottlieb understregede vigtigheden af, at melodien formidler teksten på en natur-lig måde uden at låse den fast. En melodi kan let komme til at sætte fokus på en linje, som salmedigteren ikke havde tænkt sig at frem-hæve.  Overordnet er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan tekstens lyriske kvalitet er. ”Simon Grotrian og Iben Krogsdal har et meget inspirerende poetisk sprog, der i sig selv klinger godt og skaber nogle gode bille-der,” erfarer Jesper Gottlieb. ”Jeg prøver at angribe teksterne meget in-tuitivt. Læser dem første gang ved klaveret og går så i gang med at spille og synge med det samme. Det resulterer i nogle melodier, som er meget tekstnære.”

EN LEG MED FORVENTNINGER

For at en melodi kan være rigtig god, skal der samtidig være noget originalt over den.  ”Det handler om at navigere i et spæn-dingsfelt mellem struktur og kaos. Hvordan får man gjort det både interessant og lettil-gængeligt? Nogle toner er mere interessan-te end andre i forhold til en bestemt akkord. Man kan også søge at undgå klichéer ved både at lave mønstre og bryde mønstre,” rådede Jesper Gottlieb. ”Som komponist skaber man en musikalsk arkitektur. En melodi skal have en organisk logik. Hver gang man sætter noget i gang i en melodi, skaber man nogle forventninger. De forventninger kan man så prøve at lege lidt med uden at bryde dem for meget.”

16 PO-bladet

REPORTAGE

ÉN NY SALME HVER SØNDAG – MINDST

Betina Friis, organist ved Skibby Kirke nær Roskilde Fjord, tog med til SyngNyt-salme-træffet i Hjortshøj i oktober, og det fortrød hun bestemt ikke. ”Der er ikke så meget deling derude, så jeg synes, det er spændende og inspirerende med et netværk om nye salmer.” Hun forklarer, at hun ik rigtig meget ud af både at møde mennesker, som også interesse-rer sig for nye salmer, og at høre hvad de for-skellige digtere og komponister havde at sige om den måde, de arbejder og tænker på. ”Der var en masse inspiration og læring, som jeg kan tage med videre ud i mit arbejde,” opsummerer Betina Friis. Hun hører da bestemt også til de littige ambassadører for nye salmer, dels i forbindel-se med gudstjenester og sangaftner, og dels vil de nye salmer indgå naturligt i det korliv, der efter planen skal bygges op omkring stil-lingen, som hun blot har haft siden septem-ber.

EN AMBITIØS PLAN

I Skibby Kirke sigter de på at introducere mindst én ny salme ved hver højmesse. ”Jeg har en lydhør præst, der ligesom jeg er meget interesseret i nye salmer. Vi har en god dialog og lytter til hinandens forslag. Nu er jeg i gang med at lave en liste, som præsten kan kigge på. Det kan også ske, hun har hørt noget et sted, og bare gerne vil indføre salmen,” for-tæller Betina Friis. Men hvorfor dog så meget nyt? ”Dels fordi der er nogle virkelige gode nye salmer, som int kan gå i hånd med de gamle. Og dels fordi de er skrevet i et mere nutidigt

sprog. Folk kan relatere til dem på en anden måde. Så det er vigtigt med et miks af nyt og gammelt,” mener hun. Hun erkender, at det ikke er sikkert, den ambitiøse plan holder i praksis.  ”Vi er godt i gang med at følge tanken til dørs, og jeg er spændt på om det lykkes. Krite-riet er selvfølgelig, at melodien skal være nem for menigheden at lære.”

TRE AF DE GODE NYE

Som eksempler på nye salmer, Betina Friis for nylig har brugt i forskellige sammenhænge, fremhæver hun:•  ”Opstandelsen er også her” med

tekst af Iben Krogsdal og melodi af Helene Plum (skrevet til solofrem-førelse i DR-kirken 2011, indes med tekst og noder på allehelgenmesse.dk).

•  ”Gud i dine hænder er det godt at bo”, en insk salme med tekst af Anna-Mari Kaskinen 1982, oversat af Holger Lissner 2005/2013.

•  ”Decembernat. Engle slår vingerne ind” med tekst af Iben Krogsdal 2009 og melodi af Johannes Konstatin Neergaard ( indes med tekst, noder og lyd på krogsdal.dk).

Betina Friis, organist ved Skibby Kirke

Grib chancen for en unik vokaloplevelse!

Anne Eisensee 1. sop. / Marianne Søgaard 1. sop. / Katrina Petersen 2. sop.Tine Refsgaard 1. alt / Marte Schau 2. alt / Else Juutilainen 3. alt / Maria Kynne 4. alt

Booking: maria@kynnevennnike.dk / mobil: 28 60 76 42 vokalselskabetglas.dk

Med suveræn sang-teknik fra alle ensemblets 7 sangere jongleres der hjem-mevant i en mangfoldighed af klangfarver…Det musikalske udtryk, fraseringen og den rytmiske nerve er utrolig stærk og personlig i hver enkelt sang.

- Michael Bojesen, dirigent og komponist, direktør for Copenhagen Opera Festival, dommer i DRs “Maestro”.

Smuk og stærk musik...en klang som et stort kor. - Ribe Musikforening (koncert i Skt. Catharinæ Kirke)

-af

ke udtryk

“

“

- Dertil synger GLAS bulgarske folkesange, som i det 20. årh. er re-komponeret til flerstemmige vokalsatser for kvindestemmer. Sange som fortæller smukke og temperamentfulde historier om at elske, savne, håbe, danse og kæmpe.

Hør danske salmer og sange arrangeret og fremført af Vokalselskabet GLASSe, nu stiger solen af havets skødI sne står urt og busk i skjul Maria gennem torne går - med flere.

18 PO-bladet

BAGGRUND

ÆLDRE MEDARBEJDERE ER GODT KØRENDE

I folkekirken har ansatte på mellem 30 og 59 år et noget mere krævende arbejdsliv, end de yngre og ældre medarbejdere har. Og et ringere helbred.

Tekst og gra ik: Filip Graugaard Esmarch

Af alle folkekirkens medarbejdere har de helt unge og især de ældre det betydeligt lette-re på jobbet end dem i 30’erne, 40’erne og 50’erne. Sådan ser det ud, når man ser på sva-rene fra undersøgelsen af folkekirkens psyki-ske arbejdsmiljø. Begge grupper er også mere tilfredse med deres arbejde.

 På andre punkter er det dog de unge og de ældre, der svarer mest forskelligt i undersø-gelsen, nemlig i forhold til kønsfordeling (se boks), arbejdssted og evne til at håndtere fø-lelsesmæssige belastninger.  Mest markant skiller dem på under 30 år sig ud på spørgsmålet om arbejdssted: Hele 62 procent arbejder i rene bysogne, mens det samme gælder for 39 procent af 60+’erne og 43-44 procent af de 30-59-årige. Når det gæl-der det psykiske arbejdsmiljø er spørgsmålet om jobbets følelsesmæssige belastning na-turligvis mere centralt, og her er det særligt 60+’erne, der skiller sig ud – positivt!

FØLELSESMÆSSIGE KRAV

Et spørgsmål i undersøgelsen lyder: ”Har du den uddannelse/viden, du skal bruge, for at du kan håndtere de følelsesmæssige krav i ar-bejdet?”. Hertil svarer blot 6 procent af de an-satte på 60 år eller ældre, at det har de sjæl-dent eller aldrig. 10 procent af de ansatte i 30’erne svarer sådan, hvorimod det gælder for hele 20 procent af dem på under 30 år.  På den baggrund kan det forekomme over-raskende, at de helt unge ikke så ofte er fø-lelsesmæssigt udmattede som dem i 30’erne. Ganske vist svarer 14 procent af de helt unge, at det er de faktisk hele tiden eller en stor del af tiden, men blandt dem i 30’erne svarer 17 procent sådan. Hos de ældre aldersgrupper falder andelen af følelsesmæssigt udmattede, men den falder først markant hos 60+’erne, hvor blot 6 procent er det hele tiden eller en stor del af tiden. Forklaringen på, at de helt unge klarer skæ-rene trods mangelfuld viden, er dog klar: De

MÆNDENE ER ÆLDSTFolkekirken ser ud til at være på vej til at blive en mere kvindedomineret arbejdsplads. I øje-blikket er der samlet set en beskeden overvægt af kvinder (56 procent), men af de ansatte på under 40 år udgør kvinderne næsten to tred-jedele. Derimod er der blandt ansatte, som er fyldt 60 år, stadig en overvægt af mænd (56 procent). Hvis man omvendt ser på kønnenes indivi-duelle aldersfordeling, har 29 procent af alle mændene rundet de 60 år, mens det samme blot gælder for 18 procent af kvinderne.

Kilde for diagrammer og hele artiklen: Ikke-offentlig-gjorte dataudtræk fra undersøgelse af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, foretaget november 2012 (Ox-ford Research, juni 2013).

PO-bladet 19

BAGGRUND

oplever ikke i nær samme grad arbejdet som følelsesmæssigt belastende. Hver tredje af dem svarer, at arbejdet slet ikke eller i meget rin-ge grad belaster dem følelsesmæssigt, hvori-mod det blandt de 30-59-årige højst er hver ottende, der kan svare sådan. Blandt 60+’erne er det hver femte! Når de ansatte på under 30 år skiller sig så markant ud, skyldes det i høj grad, at den unge gruppe er domineret af kirkesangere og til gengæld rummer få præster. Faktisk er knap halvdelen af dem kirkesangere – en faggruppe som ellers blot udgør hver tiende af alle folke-kirkens ansatte (korsangere ikke medregnet). Og mens næsten hver anden præst i høj grad inder arbejdet følelsesmæssigt belastende,

gælder dette kun for hver trettende kirke-sanger. Gennemsnitligt for alle medarbejdere gælder det knap hver jerde. Også 60+’erne har en lavere andel af præ-ster: Mens 30 procent af folkekirkens ansatte på 30-59 år er præster, er det kun 20 procent af dem, der fyldt 60 år. Forskellen i faggruppe-sammensætningen kan altså forklare noget af forskellen i aldersgruppernes følelsesmæssi-ge belastning og udmattelse.

ALDRIG UDKØRT

Et meget beslægtet spørgsmål handler om stress, og her er billedet nogenlunde det sam-me: 8 procent af dem på under 30 år og 6 pro-cent af dem på over 60 år er stressede hele ti-den eller en stor del af tiden. Men blandt dem i 30’erne gælder det 13 procent, og det ser ikke ud til at blive meget bedre, før de runder de 60. Deltagerne er også blevet spurgt om, hvor tit de føler sig udkørt. Det gør hver tredje af 60+’erne aldrig, hvorimod det blandt alle de yngre aldersgrupper kun er mellem hver tien-de og hver ottende, der helt kan sige sig fri. Ser

vi på faggrupperne, er præsterne igen blandt de mest stressede og udkørte, men de skiller sig ikke nær så markant ud som på spørgsmå-let om følelsesmæssig belastning. Udmattelser og stress medfører natur-ligt nok en lavere tilfredshed med jobbet. På spørgsmålet ”hvor tilfreds er du med dit job som helhed?” svarer 53 procent af dem på un-der 30 år og hele 64 procent af 60+’erne, at de er meget tilfredse. Det samme gælder for langt mere beskedne 44 procent af medarbej-dere i 30’erne, mens det blandt dem på 40-59 år er omkring halvdelen.

HØJ ALDER – BEDRE HELBRED

Undersøgelsen rummer lere mulige delfor-klaringer på, hvorfor de ældre og i nogen grad de helt unge medarbejdere i folkekirken ser ud til at have det klart bedste arbejdsliv. Dis-se aldersgrupper ser ud til at være præget af mere overskud og optimisme. Desuden har de bedre tid til opgaverne. Med hensyn til overskud: ”Jeg har på intet tidspunkt været irritabel,” hævder 23 procent dem på under 30 år og hele 35 af 60+’erne. I mellemgrupperne ligger den tilsvarende på kun 13 procent blandt medarbejdere i 30’erne og stiger til 22 procent blandt dem i 50’erne (se også diagrammet).

>

Andel af medarbejdere, som på spørgsmålet ”hvor ofte har du været irritabel?” svarer enten ”hele tiden eller ”en stor del af tiden”.

20 PO-bladet

BAGGRUND

 Og med hensyn til optimisme er det inte-ressant at se på den måde, aldersgrupperne vurderer deres eget helbred på. Gennemsnit-ligt mener halvdelen af alle deltagerne, at de har et fremragende eller vældig godt helbred, og blandt dem på under 30 år gælder dette for to tredjedele. Til gengæld ligger dem i 30’erne på gennemsnittet, mens de 40-59-årige ligger under gennemsnittet. Og her kommer det: Af 60+’erne vurderer 57 procent deres helbred som fremragende eller vældig godt, altså et stykke over gennemsnittet.

ORGANISTER MED GOD TID

Når det gælder spørgsmålet om, hvor meget tid, jobbet kræver for de enkelte aldersgrup-per, er resultatet næsten lige så opsigtsvæk-kende: ”Jeg har altid tid nok til arbejdsopga-verne,” svarer 43 procent af de helt unge og 37 procent af 60+’erne, hvorimod det kun er 13-19 procent af de 30-59-årige, der har så god tid. Her kan de unges gode tid igen forklares ved, at rigtig mange af dem er kirkesangere og dermed tilhører den faggruppe, der har suve-rænt bedst tid (hele 62 procent af dem har al-tid tid nok).  Ganske tilsvarende svarmønstre ses på spørgsmålene om, hvorvidt arbejdet tager så meget tid eller så meget energi, at det går ud

over privatlivet. Her kan man bemærke, at en del af 60+’erne vil være gået ned i tid, og at de unge kirkesangere typisk er ansat med ret få timer. Derimod må man antage, at en lavere kvoteret stilling som udgangspunkt ikke med-fører et lavere arbejdspres inden for arbejds-tiden – så det forklarer ikke, hvordan så man-ge 60+’erne altid kan have tid nok. Ser vi speci ikt på, hvad organisterne sva-rer på de spørgsmål, som er omtalt i denne ar-tikel, så ligger deres svargennemsnit tæt det generelle gennemsnit – med undtagelse af netop tid til arbejdsopgaverne. Tre ud af ire organister oplever, at de altid eller ofte har tid nok, selvom dette blot gælder to ud af tre af folkekirkens medarbejdere som helhed. Som tidligere omtalt i PO-bladet er organi-sterne da også folkekirkens klart mest erfar-ne medarbejdere. Selvom de i alder overgås af kordegnene, ligger deres gennemsnitlige an-ciennitet klart i top, idet mere end halvdelen af dem har arbejdet i folkekirken i over 20 år. En forsigtig konklusion på disse observatio-ner kan derfor være, at høj anciennitet ikke i sig selv medfører en bedre oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø eller en lavere psykisk belastning fra arbejdet i det hele taget – på trods af, at stor rutine medfører, at man bedre kan nå opgaverne.

HAR DU TID NOK TIL DINE ARBEJDSOPGAVER?

Kilde: Dataudtræk fra spørgeskemaundersøgelse af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, november 2012 (Oxford Research, juni 2013)

PO-bladet 21

FORSPIL

6

12

Fransk 15. årh/ Thomas Helmore 1851forspil: Svend-Erik Pedersen

man.: Rørfløjte 8', Gedaktfløjte 4'ped.: Subbas 16'kopl.: man.+ped.

h.h.

v.h.

ped.

v.h.

h.h.

h h = højre hånd

DDS 77 er bland salmebogens primære forslag 2. søndag i advent.

Har du lavet et godt forspil til DDS 366, ”Nogen må våge i verdens nat”? Så send det til po-bladet@organistforeningen.dk.

O KOM, O KOM, IMMANUELKDS NR. 431

22 PO-bladet

ANMELDELSER

RYST STØVET AF DE GAMLE KORALER

Under du menigheden en harmonisk lækkerbisken strategisk placeret i en lang salme? I så fald er denne sats-samling af Aarhus-organisten Per Skriver værd at tjekke ud.

Af Tom Pedersen

Siddende med Per skrivers lækkert spiral-indbundne hæfte i hånden får jeg den tanke, at det da er underligt, at kun relativt få orga-nister i virkeligheden orker at kaste sig ud i brugen af alternative ledsagesatser. Måske er det ikke så mærkeligt endda. Det rokker jo ved hele vores rutinemønster at skulle indlære nye satser – næsten på lige fod med at sætte salmer ned i et lavere toneleje. Men faktisk er det jo en lækkerbisken for øregangen, når der f.eks. i vers 3 dukker nye akkordgange op. Så-ledes også i salmer med mange vers.  En anden grund til at mange organister fra-vælger at benytte sig af alternative nedskrev-ne ledsagesatser kan være, at selvsamme or-ganister fra naturens side er gode til selv at improvisere spændende akkordgange på sal-merne. Dette kan gøres på mange måder og ni-veauer – alt efter talentet. Og overdrives kan det bestemt også, således at menigheden bli-ver mere forvirret end godt er! Det er en ba-lancekunst, som er op til den enkelte organist at forvalte.  Per Skriver holder sig i sine satser mesten-dels inden for den traditionelle koralstil uden skærende kontraster – og bevarer derved for-bindtligheden til den oprindelige koral. Det er rigtig int, synes jeg.

IKKE FOR SVÆRE

Mit tredje bud på, hvorfor der ikke anvendes så mange alternative ledsagesatser i kirker-ne, er ganske enkelt, at der ikke er udgivet så mange af disse. Per Skrivers samling indehol-der alternative ledsagesatser til de vigtigste af vores salmer, og den har således været en stor mangelvare. Og tak en ekstra gang for denne udgivelse! Med det salmetempo, der anvendes i dag i kirkerne, skal der øves en hel del for at få sat-serne i nærværende samling ind under huden – og det til trods for at Per Skriver har lagt sig vældig i selen for ikke at gøre det for svært.  Gennemgående er mit bud, at hans satser er en kende sværere end de oprindelige satser, som de fremstår i koralbogen. Især tenor can-tus irmus-satserne er ret krævende. Men gør det noget? Jeg synes, at det er umagen værd at give sig den tid, der skal til for at få et pas-sende udvalg af satser fra denne samling ind under huden.

NOGLE KRÆVER TO MANUALER

For at kunne spille satserne er det nærmest et must, at der anvendes pedal hele hæftet igen-nem. Per Skriver angiver i sit forord, at ”hvor intet andet er nævnt, spilles salmerne med pe-dal”. Man kan simpelthen ikke nå ellers – men

Per Skriver60 ledsagesatser til den danske KoralbogSereno / eget forlag120 kr. hos Nodehandleren.dk og Noder.dk

PO-bladet 23

ANMELDELSER

det fænomen kender vi jo også fra Koralbogen. Og hvad gør man så, hvis man ikke har pedal? Man lytter bassen en oktav op (hvis det stem-memæssigt er forsvarligt). Dette gælder na-turligvis kun satserne med melodien i sopra-nen. Omkring en jerdedel af ledsagesatserne i Per Skrivers samling har melodien i tenoren, de såkaldte tenor cantus irmus-satser. Han anfører i sit forord, at disse satser ”spilles på to manualer med fremhævet tenor”.  Per Skriver nævner ikke noget om mulighe-den for at sætte satserne ned i et lavere tone-leje, hvilket jeg savner. Han har tidligere – i en salmeforspilsudgivelse – gjort sig den omhu. En del af forklaringen kan ligge i, at mange or-

MESSIAS FOR TROMPET OG ORGEL

ganister i dag ligger inde med et nodeskriv-ningsprogram, hvor det nemt lader sig gøre at transponere en melodi en halv eller en hel tone ned.

AUDITIV FORFRISKNING

Det er befriende at høre nogle alternative har-monigange i de gamle salmer. Mangler man alternative satser til julesalmer er samlingen fortrinlig dertil, idet der er rigtig mange af dem.  Mon ikke også menigheden spidser øren, når det gamle støv for en stund bliver rystet af salmerne? Betænk dig derfor ikke på at an-skaffe dig disse overvejende ine ledsagesat-ser her i det nye kirkeår!

Trompetisten Dorthe Zielke og organisten Søren Johannsen har tidligere optrådt med storslået vokalmusik gjort instrumental – og krydret med Arne Haugen Sørensen-malerier. Først var det Mathæuspassionen, der stod for skud, og nu er de så Händels Messias.  Duoens cd med uddrag af ”Messiah” i Sø-ren Johannsens arrangementer er netop ud-kommet i november. Den er indspillet på or-ganistens hjemmebane i Christianskirken i København og indeholder en times uddrag fra Händels mesterværk. Det er på både overbevisende og varierende måde lykkedes at udfolde mange af nuancerne af det oprindelige værk for solister, kor og or-kester – dels ved at lade Dorthe Zielke veksle mellem hele fem forskellige trompeter og dels ved lejlighedsvis at inddrage henholdsvis vio-lin og obo.

 Umiddelbart virker det noget spøjst at høre et recitativ som ”There were shepherds” spil-let instrumentalt, men med så kendt et værk som dette ville det virke mere forkert at skulle undvære netop den optakt til ”Glory to God”, hvor trompeten naturligvis for alvor kommer til sin ret – i øvrigt med Händels subtile orke-stereffekter lot omsat til orgelmusik af Søren Johannsen. Meget anbefalelsesværdig til jule-middagen.

Filip

Dorthe Zielke og Søren JohannsenHändel: Messiah – Musik for Trumpet and Organ Naxos 59,95 kr. hos naxosdirect.dk

24 PO-bladet

INSPIRATION

INSPIRATION TIL JULE-REPERTOIRET

 Lige så sikker er Halleluja-koret fra Hän-dels ”Messias” (fra Festmusik bind 1, forlaget Trumph) som afslutning på festlighederne. Juledag spiller han måske det samme, men ellers kan det ende med noget fra følgende li-ste:•  Arnold Joseph Monar: Fantasi over

„Es ist ein Ros entsprungen“ (Fra ”Orgelmusik zur Weihnachtszeit”, bind I, Bärenreiter BA 8495)

•  Max Birn: ”Weihnahcts-Fantasie” (fra samme udgivelse)

•  J.S. Bach: ”Sinfonia” og ”Schlafe, mein Liebster”, begge fra Juleoratoriet ( indes i ”The Oxford book of Christmas organ music”, Oxford University Press)

•  Buxtehude: Koralpræludium over ”In dulci jubilo” og koralfantasi over ”Wie schön leuchtet uns der Morgenstern” ( indes begge også i ovennævnte udgivelse)

•  J.G. Herzog: ”Weihnachtssonate”, 1. sats (fra ”Orgelmusik zur Weihnachtszeit”, bind II, Bärenreiter BA 9258)

KirkekoncertDuetter, solosang og orgelmusiken buket af barok, wienerklassisk og romantisk musik, samt danske salmer.

Charlotte Hjørringgaard Larsen, sopranJens Olav Heckmann, tenorPeter Sloth Andersen, orgel

8.000 kr. inkl. transport

Tlf. 22392813 email: sloth@doks.dk

Vi har udfrittet Carsten Engstrøm om, hvad han spiller i julen.

Når klokkerne har kimet ind til julefest i Karls-lunde Kirke ved Køge Bugt, indleder Carsten Engstrøm altid med Niels W. Gades orgelkoral over ”Af højheden oprunden er” ( indes i ”44 danske orgelkoraler”, Edition Egtved).

Karlslunde Kirke er ikke særlig stor, men den har et Jensen & Thomsen-orgel fra 1997, som med sine 24 stemmer stort set fylder hele tårnrummet.

Foto fra kirkens hjemm

eside.

3 af de go’e fra ...

Jeg tror på dagenTolv sange til børne- og ungdomskor i skole og kirke... af Jakob Høgsbro

g g gTolv ligestemmige sange til det helt nystartede kor og op til det meget ruti-nerede kor. Med tekster fra makkerparret Dorte Schou & Martin Gerup samt Rune TKidde og Tina Sakura til latinske tekster. Alt sammen i Jakob Høgsbros tonesprog.Bog. B-1099. ISBN 978-87-7612-815-9. Kr 112,- (140,-)

Julenat i Betlehem ... af Anders Jacobsen Julespil. Historien, som knytter det hele sammen, er juleevangeliet, der her fortæl-les på en sjov og forfriskende måde gen-nem 11 nye sange. For 3.-6. klasse.Bog uden cd. B-CD-1103. ISBN 978-87-7612-819-7. Kr 80,- (100,-)Bog med cd. B-CD-1103. ISBN 978-87-7612-831-9. Kr 184,- (230,-)

master@dansksang.dkmaster@dansksang.dk tlf. 97 12 94 52

Du kan læse mere,

og du kan bestille på

www.dansksang.dk

Jeg tror på dagen

Jakob Høgsbro

Tretten sange til børne- og ungdomskor i skole og kirkeTretten sange til børne- og ungdomskor i skole og kirkeke

Jule

nat i B

etle

hem

Julesp

il i tekst og

ton

er · An

ders Jaco

bsen

1103

2-819-7

Julenat i Betlehem

Julespil i tekst og toner

Anders Jacobsen

Bog med eller uden cd

Se og syng 2Året3. stærkt reviderede udgave af skoleklas-sikeren med årstidssange for 3-12-års børn. Bogen indeholder 149 sange. 57 sange er nye! Stor indbundet bog, smukt udstyret som de andre bøger i serien. Gennemillustreret i en grad så børn, som ikke kan læse endnu, vil kunne synge de fleste sange med afsæt iillustrationerne. Tekster, noder og becifringer er med store letlæselige typer.8 cd’er i boks rummer en indspilning afalle sange med alle vers. Lær sangene fra cd’erne, syng sammen med cd’erne eller lyt for din fornøjelses skyld.Læs mere om indholdet i den nye “Se ogsyng 2” og de 4 andre sangbøger i serien på www.dansksang.dk Bog. B-1075. ISBN 978-87-7612-776-3. Kr 288,- (360,-)8 cd’er i boks. FM-CD-1075. ISBN 978-87-7612-778-7. Kr 480,- (600,-)

www.kirkemusikskole.dk

Særlige e eruddannelseskurser medlskud fra projektmidler

E eruddannelsesprojektet med afprøv-ning af uddannelser er formelt ophørt med udgangen af 2013, men l særlige IT-kurser er der stadig mulighed for kurser med stø e fra projektmidler.

IT kurser i foråret 2014:

Arrangement og nodeskrivningi FINALE

Nodeskrivning i Sibelius

Se nærmere oplysninger på hjemmesiden

Brochurer og lmeldingsblanke er ndes på www.kirkemusikskole.dk

Musikalsk Legestue Kursus v/ Karin Elkjer Onsdag d. 15.- fredag d. 17. januar

Dietrich Buxtehude Foredrag v/ Hans Chr. Hein Mandag d. 24. februar kl. 19.30

Ensemblesang Kursus v/ Tinebeth Hartkopf og Thomas Krogh 2 fredage: 7. og 14. marts kl. 15-21

Bachs Johannespassion Foredrag v/ Hans Chr. Hein Mandag d. 24. marts kl. 19.30

BabysalmesangKursus v/ Karin Elkjer Mandag d. 24.- onsdag. d. 26. marts

Renæssance og dlig barokmusiksamt s limprovisa on Mesterkursus v/ prof. Bine Bryndorf Onsdag d. 11.- lørdag. d. 14. juni i Dorotheas Kapel, Sønderborg Slot

Spansk orgelmusik - for PO-organister og Diplomorganister Kursus v/ prof. Miguel B. Ripoll, Madrid Mandag d. 25.- torsdag d. 28. august

Folkekirkens e eruddannelser Løgumkloster Kirkemusikskole

2014 FORÅR

www.kirkemusikskole.dk

At lede babysalmesang – kursus medmetodik samt prak k med babyer6 mandage fra 24. februar i Svogerslev kirke v. Roskilde, med Anne-Me e Riis

Netværksdag for alle der står for musikmed små børn i kirkenFredag 7. marts i Jægersborg Kirke v. København, med Anne-Me e Riis

Akkompagnement af kor på orgelTorsdagene 6. og 20. marts samt 3. april i Jægersborg Kirke v. København, medMads Damlund

CARL PHILIPP EMANUEL BACH 300 år.Søndag 9. marts. Foredrag og værkgen-nemgang kl. 13-15, koncert kl. 16.00 Søren Gleerup Hansen i Garnisons Kirke, København

Klaverakkompagnement i mange s larter; fortsæ elseskursus5 mandage i marts - maj i Lindevang Kirke, Frederiksberg med Mads Granum

KIRKEMUSIKKENS DAG26. juni 2014 kl.10-21 i HaslevEn inspira onsdag for alle med interes-se for kirke og kirkemusik

Individuel sang og stemmetræning forpræster og sognemedhjælpereIndividuelt a alte forløb over fx 9 halve eller hele lek oner. Løbende lmelding

Rytmiske salmer på orgel v/ Mikkel Gomard - Mandag d. 3. februar i Skt. Markus Kirke, Aalborg

Børnekor, stemme og kropv/ Panda van Projsch Mandag d. 10. marts på Vestervig Kirkemusikskole

Repertoire for voksenkorv/ Håkon Nystedt - Mandag d. 17. marts på Vestervig Kirkemusikskole

Inspira onsdag for kirkesangere ogorganister - Lørdag d. 5. april i Skive Kirke

Repertoire for PO organister v/ Chris an Præstholm - Mandag d. 7. april i Skt. Mortens Kirke, Randers

Kordag for voksenkor og deres korlederev/ korkonsulent Doris Kjærgaard lørdag d. 26. april på Vestervig Kirkemusikskole

Inspira onsseminar for korlederev/ Elisabeth Holte og Uranienborg Vokal-ensemble - Mandag d. 23. juni på Vestervig Kirkemusikskole

Brochurer og lmeldingsblanke er ndes på www.kirkemusikskole.dk

Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole

2014 FORÅR

Nu har Organistforeningen sørget for, at det kan blivebilligere for dig at have bil. Som medlem kan du nemligfå et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente påkun 4,45 %*.

lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, atdu selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem afOrganistforeningen.

Ring til Lån & Spar på 3378 1906 og få at vide, hvor mange pengedu kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting.

Ringer du på hverdage mellem9 og 17, får du svar med det samme.

Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/co10 Her kan du også lave dine egneberegninger på billån.

i samarbejde med

Kan du spare penge på dit billån?

Billån, kun4,45%*variabel rente

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Se et låneeksempel her:Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr.Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.168 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %.ÅOP 5,61 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre5.280 kr. Samlede renter i perioden 50.310 kr.Tilbagebetaling i alt 260.090 kr. Renten er variabel,angivet p.a. og gældende pr. 1. august 2013.Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kasko-forsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

DISCANTORINUS150 DISKANTERTIL SALMER FRA DEN DANSKE SALMEBOG

KORALBOG

DISCANTORINUS150 diskanter til salmer fra Den Danske Salmebog• Alle de bedste nye og gamle diskanter er nu samlet• Flere helt nykomponerede diskanter• Alle de store salmer er repræsenteret• Største kirkemusikalske udgivelse i flere år

Udkommer i 2 udgaver: Koralbog og Korbog• Koralbogen indeholder diskanter og orgelsatser og kan også bruges som ledsagesatssamling• Korbogen indeholder diskanter og salmemelodier samt alle tekstvers • Køb til intropris inden 31/12-2013• Se indhold og d nodeeksempler på noder.dkr

info@noder.dk+45 86 13 66 55facebook.com/noderdk

Stormgade 486700 EsbjergDenmarkwww.noder.dk

Alle priser er incl. moms • Med forbehold for trykfejl

INTROPRISERKoralbog + 1 stk. korbog 599,00 kr.Koralbog + 5 stk. korbog 999,00 kr.

Koralbog + 10 stk. korbog 1499,00 kr.

G

DISCANTORINUS150 DISKANTERTIL SALMER FRA DEN DANSKE SALMEBOG

KORBOG

N Y T F R A

F U K

&

F O R L A G E T M I X T U R

Pris efter 31/12-2013: Koralbog 499,00 kr. • Korbog 149,00 kr. (20% rabat på korsæt)

Vi følger med i den kirkemusikalske udvikling

Mere end 1400 kirker har et utidssvarende orgel

Fremtidens totalløsning uden merudgifter

Skandinavisk Orgelcentrumleverer i resten af 2013 entotalløsning bestående af:

KirkeorgelØveorgelEL-pianoNode-PC

Se hvordan under winwin på www.kirkeorgel.dkSkandinavisk Orgelcentrum * 7100 Vejle * 75 86 41 00

*Større musikglæde*Øget fleksibilitet*Spar på varme og kørsel*Økonomisk NUL-løsning

Vester Alling - Danhild 25 A - Lys eg

Særslev - Danhild 25 A -”Duo”

Puesta de sol musik i aftenrøden

Mikkel Andersen - klassisk guitar

“Mikkel Andersens koncert var et møde med skønheden som åbner mod andre verdener og gør indtryk på sjælen.”Monica Papazu anmelder for Randers Amtsavis

BOOKINGinfo@mikkelandersen.dkwww.mikkelandersen.dk

GRATIS VOKAL JULESTEMNING Kære organist!

senest mandag d. 2. dec. kl. 18

Vokalgruppen SONO leverer nyskabende a cappella fortolkninger fra intense ballader med stort nærvær til legesyge, overraskende lytteoplevelser. Gruppen optræder bl.a. på spillesteder, i kulturhuse, og i både små og store kirker.

Abildgård Kirke, Frederikshavn. Indbygning af Heuss setzersystem med 4000 komb. og 3 elektriske koblinger.

Terkelsbøl Bygade 59 · DK-6360 Tinglev · Tlf.: +45 74 64 44 51

info@bruno-christensen.dk · www.bruno-christensen.dk

BRUNO CHRISTENSEN & SØNNER

ORGELBYGGERI ApS

”Kvalitet, håndværk og kærlighed til instrumentet”

Luk dine øjne, spil, og du vil næppe tro at den kolossale og fyldige lyd ikke kommer fra orgelpiberne i en kirkerum.Roland C-330 kan anvendes i en bred vifte af omgivelser som kapeller, kirker og koncertsale, men kan også føre musikkens glæder direkte ind i dit hjem. Du kan spille via det indbyggede højttalersystem og få klangen fra et kirkerum, tilslutte C-330 til et lydanlæg via linjeudgangene. Du kan også øve dig “i enerum” med hovedtelefoner, så du kan spille når som helst, dag eller

WWW.ROLAND.DK

DET PERFEKTE KOMPAKTE KIRKEORGEL

Hovedforretning Kassel:Lindenallee 1134225 Baunatal • Tyskland Tlf. 0049 561 94885-0

Afdeling Syd:Aindlinger Straße 9 1/2 86167 Augsburg • Tyskland Tlf. 0049 821 7472161

Afdeling Vest:Aachener Straße 524-52850933 Köln • TysklandTlf. 0049 221 29077991

info@kisselbach.de • www.kisselbach.de

• 2 manualer• 30 stemmer• 3 intonationer• 30 Pedaltangenter

Det bedste sted med digitale kirkeorglerDet bedste sted med digitale kirkeorgler

Som meget erfaren specialforretning rådgiver og vejleder vi gerne.

Besøg vores hjemmeside, bestil vores brochure eller besøg vore store udstillinger i Tyskland.

Vi leverer til alle adresser i Danmark.

Gloria Cantus 230 Trend

• 3 manualer• 52 stemmer• 2 dispositioner med hver 2 intonationer• 30 pedaltangenter

Gloria Klassik 352

• 2 manualer• 40 stemmer• 2 dispositioner med hver 2 intonationer• 30 pedaltangenter

Gloria Klassik 240

Vores pris 3.590,00 €

Vores pris 6.450,00 €

Vores pris 8.850,00 €

36 PO-bladet

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER

Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 8, 2013, side 32. Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på Organistforeningen.dk, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Enkelte stillinger annonceres ikke hosOrganistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

ORGANIST VED HØSTERKØB KIRKE, RUDERSDAL PROVSTI,

HELSINGØR STIFT

VI SØGER organist pr. 1.3.2014 til Høsterkøb Kirke

– en del af Birkerød Sogn.

Vores dygtige organist igennem 44 år har valgt at

gå på pension, og Birkerød Sogn søger derfor hans

efterfølger (DOKS/PO) til en stilling på 22 timer pr.

uge pr. 1.3.2014 eller tidligere, til at varetage tjenester

i sognet, fortrinsvist i Høsterkøb Kirke.

STILLINGEN: To tredjedele af stillingen omfatter kir-

kelige handlinger, gudstjenester og koncertvirksom-

hed i Høsterkøb Kirke, mens den sidste tredjedel

indeholder vikardækning for vores fuldtidsansatte or-

ganist ved Birkerød Kirke, en fast månedlig højmesse

i Birkerød Kirke, deltagelse i ugentlige kalendermø-

der samt lejlighedsvis akkompagnement til sognets

børne- og ungdomskor.

BIRKERØD SOGN er en stor arbejdsplads med en-

gagerede rådsmedlemmer, præster, medarbejdere

og frivillige samt et varieret gudstjenesteliv. Vi gør os

umage med at holde en høj professionel standard

omkring kirkelige handlinger, og vi søger en alsidig

kollega med musikalsk overskud og sans for detal-

jen.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet

kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem

kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010

(CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund

(DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære

af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater,

jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

ANSØGNINGSFRISTEN er den 16.12.2013 kl. 12.00,

og vi indkalder i januar 2014 til samtaler og

prøvespil. Ansøgning med CV og relevante

bilag sendes pr. e-mail til Birkerød Menighedsråd:

raadet@birkeroedsogn.dk.

YDERLIGERE OPLYSNINGER om stillingen kan

fås ved henvendelse til menighedsrådsformand

John Theil Münster, tlf. 21 64 13 10, eller

sognepræst Anders Vestergaard, tlf. 28 56 18 09.

SE HELE OPSLAGET på www.birkeroedsogn.dk

og www.organistforeningen.dk.

Når man optræderer det vigtigt at kunne se, ikkemindst dirigenten - og vigtigt atkunne ses af publikum.

NODEhandleren har 2 gode idéer, som til fulde tilgodeser disse behov, og som desuden er lette at håndtere, opbevare og transportere.

For begge løsninger gælder, at vi efter en analyse af behovet kalkulerer et tilbud.

Tlf. 43 53 38 08 . paaske@nodehandleren.dk . www.nodehandleren.dk

Se godt - og se godt ud

PODIE OG SCENE i samme materiale

KORBÆNK i fyrretræHvert podie måler 40 x 200 cm, og de

.

Samles hurtigt og

Masser af variationer

Stor bæreevne

38 PO-bladet

MEDLEMSNYT

ADRESSEÆNDRINGERπ Hanne Lund Larsen,

Gørrilds Alle 12, 8920 Randers NVπ Marianne Holm Joensen,

Udby Kirkevej 2, 4300 Holbækπ Henrik Skouenborg,

Rosnæsvej 56, 4900 Nakskov

UDNÆVNELSERπ Anette Nørgaard Jungild, Bjerringbro,

ansat ved Grønbæk og Ans kirker, (Viborg Stift) pr. 1.9.2013

RUNDE FØDSELDAGEπ Lone Bech Leuchtmann, Lemvig

(Harboøre og Engbjerg kirker, Viborg Stift), 50 år den 2.12.2013

π Michael E. Sølvsteen, Randbøl (Søndermarkskirken, Sct. Nicolai sogn, Haderslev Stift), 50 år den 12.12.2013

π Elsebeth Birkblad, Haderslev (Moltrup/Bjerning kirker, Haderslev Stift), 50 år den 28.12.2013

HUSKESEDLEN

Sekretariatet holder ferielukket i perioden

lørdag den 21. december 2013 til søndag den 5. januar 2014.

ORGANISTFORENINGENØNSKER ALLE

EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR!

FORENINGSKALENDER17. januar 2014: Bestyrelsesmøde20.-21. januar: Kursus for tillidsrepræsen tanter,

Torvehallerne i Vejle4. marts: Bestyrelsesmøde23. april: Bestyrelsesmøde4.-7. maj: Organistforeningens stævne,

Hotel Plaza, Odense6. maj: Organistforeningens

generalforsamling for alle medlemmer, Hotel Plaza, Odense.

AKTUELT PÅ HJEMMESIDENPå organistforeningen.dk inder du en oversigt over forårets kurser for PO-organister. Har du kendskab til andre relevante kurser?  Skriv til po-bladet@organistforeningen.dk.

FYRAFTENSMØDER I 2014I rækken af gratis stifts-arrangementer om kirke-funktionærers kompetenceudvikling er der nu ire tilbage. Alle interesserede ansatte og menigheds-rådsmedlemmer er indbudt. Møderne inder sted kl. 17.00-20.35, i Lolland Falster Stift d. 29. januar i Maribo Sognegård, i Fy-ens Stift d. 25. februar i Paarup Sognegård, Odense, i Helsingør Stift d. 11. marts (info om sted følger), og i Københavns Stift d. 12. marts i Frederiksberg Kirkes menighedshus.  Se mere på kirkeuddannelse.dk under ”Indbydelse til temaaften”.

ANNONCER

Ældre harmonium af mærket P. Andreasen og Co. To manualer og fuldt pedalspil, 15 udtræk. Kan afhentes for 200 kr. Tlf.: 75 77 14 81. Manne Østergaard

Vikararbejde søges af organist med 25 års erfaring og PO-eksamen, Grethe Bundgaard, Østbirk, tlf. 75 78 00 79.

ADRESSER OG NUMRE

PO-bladet 39

ORGANISTFORENINGEN(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER)

Kløvervej 28 A, 7190 BillundTlf.: 7665 9560. Fax. 7665 9563Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13www.organistforeningen.dk / www.fpo.dkPostgiro: 400 0935

Sekretariatsleder: John Poulsen,e-mail: post@organistforeningen.dk

Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen,e-mail: sekr@organistforeningen.dk

BESTYRELSEFormand Anders ThorupBregnevej 18, 4900 NakskovTlf.: 2825 7059 (privat),5492 1038 (kontor)E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk

Næstformand Susanne Mørk-JensenBønfeltvej 16, 9510 ArdenTlf.: 9664 5464 / 40 96 93 54E-mail: sumo@km.dk

Kasserer Poul Mørk-HansenFrisbækvej 10, 8766 Nørre-SnedeTlf.: 7577 0775E-mail: pmoerkhansen@gmail.com

Øvrige medlemmerHenriette HoppeBejsnapvej 21, 6870 Ølgod,Tlf.: 7524 5215E-mail: medumgaard@bbsyd.dk

Maren Frost NielsenDanmarksgade 9, 6580 VamdrupTlf. 2828 6226E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk

Thilde MadsenSøndergade 13, 6270 TønderTlf.: 9857 4297E-mail: thilde@tf-madsen.dk

Lasse ChristensenVoerbjergvej 11, 3.tv., 9400 NørresundbyTlf. 2839 7790E-mail: lasse.indbakke@gmail.com

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf.: 3190 7876 / 2340 8171

E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk

ROSKILDE OG LOLLAND FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170

E-mail: bjergkvist@stofanet.dk

FYENS STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariet.

VIBORG STIFT  Nils Henrik Wyke, tlf.: 9712 7787 / 9721 5341

E-mail: nh.wyke@adr.dk  Inge Marie Andersen, tlf.: 9783 6450 / 5364 6450

E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Elsebeth Kvistgaard, tlf.: 2012 8236

E-mail: elsebeth@lukana.dk

ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf.: 8685 3748 / 2291 3693

E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf.: 8627 2731

E-mail: jomail@vip.cybercity.dk

RIBE STIFT  Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf.: 4466 0949

E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk

HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf.: 7524 5215

E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Maren Frost Nielsen, tlf.: 2828 6226

E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk

AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf.: 9664 5464 / 4096 9354

E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf.: 9894 9242

E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf.: 9811 4201 / 2174 1323

E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

Tekst: Filip Graugaard Esmarch

I dette nummer stammer både præ- og postludium fra Anders Thorup. Han har fortalt PO-bladet en juleanekdote fra Stor-markskirken i Nakskov: ”Ved kirken er der en tradition for, at en gruppe piger på omkring de 12-13 år laver et krybbespil. De tager teksten ordret fra evangeliet og bruger den med de replikker, der nu er. For lere år siden skulle en af de yngste af pigerne være englen, som kom-mer ud på marken til hyrderne. Hun skulle jo så sige replikken ’… i dag er der født jer en frelser, og dette er tegnet, I får. I skal in-de et barn ...’ og så videre. Hun havde læst virkelig godt på det – og

EN SÆRMELDING TIL FÅRENE

havde prøvet at forstå det, hun skulle sige. Efter englens tilsynekomst stod hun så dér med hyrderne på sin ene side og fårene på den anden. Først så hun på hyrderne og sagde: ’… og dette er tegnet …’, hvorefter hun vendte hun sig mod fårene og sagde: ’I får’. Siden dengang har jeg ikke kunnet høre juleevangeliet, uden at komme til at tænke på den der engel, der står og henvender sig til fårene.”

På billedet har hyrderne og fårene skikkelse af skoleelever i Dalby Kirke

ved Kolding, julen 2009.

Foto: Claus Fisker/Scanpix