PO-bladetN R . 1 1 D E C E M B E R 2 0 1 4 1 3 . Å R G A N G

STORT TEMA: DAGLIG LEDELSE 1

SIDE 4

JELVED:

KIRKEMUSIKERNES

ROLLE KAN BLIVE

MEGET UDVIDET

SIDE 18

PRÆLUDIUM

2 PO-bladet

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

MUCH ADO ABOUT NOTHING ... hedder den komedie, William Shakespeare skrev i 1598, og som er kendt på dansk under titlen ”Stor ståhej for ingenting”. Titlen randt mig i hu, da jeg forleden hørte, at projektet om den ved Grundloven lovede styringsreform for folkekirken, der under stor stå-hej var sat i verden af daværende kirkeminister Manu Sareen, nu var ved at nærme sig sin slutning og var blevet til – ja netop – ingenting. Fuldstændig som de foregående 3-4 gange, det har været forsøgt si-den Grundloven blev vedtaget i 1849.  Man kan jo ikke helt lade være med at have ondt af tidligere om-budsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, for hans store forgæves arbej-de som formand for det af Kirkeministeriet nedsatte udvalg bag det fremsatte forslag. Men derudover må jeg sige, at jeg ikke er spor over-rasket. Hele forløbet får mig til at tænke på endnu en engelsk tale-måde:

A SHOT TO NOTHING

Dette udtryk stammer fra min yndlings- jernsynssport, det ædle en-gelske billardspil ”snooker”, og betegner et stød, der, hvis man er dyg-tig (eller heldig), giver point til én selv, og hvis ikke, så i det mindste ikke giver nogen fordel til ens modstander. Stillingen vil altså i værste fald være uændret! Nu er vi således tilbage ved ”business as usual”, og skønt der be-stemt er sket fremskridt med folkekirken som arbejdsplads siden 1849, så slæber vi også stadig en masse gammelt gods med os, der har rødder helt tilbage i enevælden. Man kunne ønske sig, at bare noget af al den energi, der har været anvendt til at diskutere folkekirkens ledelse på minister- og biskop-plan, nu kunne bruges nede på sogne- og kirkefunktionær-plan. Her er der langt mere brug for det, og der er nok også en langt større sand-synlighed for, at man kunne opnå nogle resultater, der kunne komme alle til gavn. Hans Gammeltoft-Hansen orker nok ikke lere kommissioner og udvalg, men vi i Organistforeningen stiller os gerne til rådighed med råd og vejledning.

PO-bladet sætter i dette og de to efterfølgende numre spot på folkekir-kens ledelse på sogneniveau.

INDHOLD OG KOLOFON

PO-bladet 3

PO-BLADET Udgives af Organistforeningen og udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned

undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-2228.

REDAKTION Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal,

8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillings annoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk

senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafi ske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN Kirkeminister og kulturminister Marianne Jelved åbnede den 19. september

kirkemusikskolernes konference. Foto: Filip Graugaard Esmarch

www.organistforeningen.dk

REPORTAGE

KONFERENCEKirkemusikskolernes store konference i september havde titlen ”Musik – kirke – samfund – uddannelse”, og der var oplæg ved blandt andre Hans Gammeltoft-Hansen (billedet).

ORGANIST SØGESTirslund Kirke (billedet) og Arrild Kirke i Tønder Provsti, Ribe Stift, skal have ny organist.

JULESTRESS NEJ TAKMed en organist i familien må man gøre en dyd ud af at op inde sine egne traditioner omkring højtiderne, mener Thilde Madsen.

SALMEDAGSyng Nyt-netværket holdt i august sin anden salmedag, som denne gang blandt andet var gæstet af Hans Raun Iversen (billedet), der fortalte om den aktuelle hymnologigrundbog.

REPORTAGE

DAGLIG LEDELSE (1:3)Vi går i dybden med emnet dag-lig ledelse af sognets medarbej-dere i form af en serie af temaar-tikler i dette og de to kommende numre. Først drejer det sig især om de ansatte daglige ledere.

KLUMMESTILLINGER

TEMA

SIDE 34 SIDE 38

SIDE 4 SIDE 18 SIDE 20

ANMELDELSE

LISBETH SMEDEGAARDDet nye pragtværk af en salme-samling fra Lisbeth Smedegaard Andersen rummer en del salmer med stort potentiale, mener Georg Klinting, der samtidig efterlyser spillesatser.

SIDE 24

Foto: Gordon Lund/Panoram

io

4 PO-bladet

TEMA

TEMASERIE: DAGLIG LEDELSE I SOGNET

seret sig for. PO-bladet kan altså her offentliggøre disse oplysninger for første gang, selvom det nu er to år siden, selve undersøgelsen blev foretaget. De enkelte artikler i temaserien vil stille skarpt på enten en ledelsesmodel eller et aspekt af den dag-lige sogneledelse. Den mest almindelige model er stadig, at menighedsrådets kontaktperson efter bed-ste evne agerer daglig leder. Undersøgelsen gjorde det imidlertid pinligt klart, at fravær af ledelse tilsy-neladende også er en ret udbredt ”model”. Mange kontaktpersoner er det mere af navn end af gavn, hvis menighedsrådet da overhovedet har udnævnt en kontaktperson, sådan som det skal ifølge menig-hedsrådsloven.

FLERE MODELLER FOR LEDELSEKontaktperson-problematikken ser vi nærmere på i næste nummer. Senere vil vi også fokusere på præ-stens ledelsesrolle og på den indfl ydelse, provstikon-sulenter kan have på ledelsessituationen i et sogn. På de følgende sider drejer det sig i første omgang om de ansatte daglige personaleledere. Hvis man vil fordybe sig i de overvejelser, der lig-ger bag, at menighedsråd siden 2008 permanent har kunnet ansatte en daglig leder, kan man på km.dk søge efter ”betænkning 1477” og derefter i dokumen-tet søge på ”leder”. Her er det præsten som mulig daglig leder, der bliver diskuteret, fordi det lovgiv-ningsmæssigt handler om, hvorvidt der skulle åbnes for, at præsten kunne vælges som menighedsrådets kontaktperson og dermed fungere som daglig leder. Men i praksis banede betænkningen og lovændrin-gen vej for en permanent ordning med, at også en kirkefunktionær kan ansættes som daglig leder, hvil-ket i en årrække kun havde været muligt som en for-søgsordning. Med organisationsaftalen for kordegne blev der fra januar 2010 oprettet en separat løngruppe for kordegne med ledelsesopgaver (samt administra-tionschefer). De øvrige kirkefunktionærer har ikke sådan en løngruppe, og det kan derfor være lidt van-skeligere for menighedsrådene at ansætte en af dem som daglig leder. Hvis der er tale om en overens-

Overvejelser og frustrationer over den daglige sog-neledelse har PO-bladet fl ere gange tidligere lagt spalteplads til, blandt andet i oktober 2012. Her kunne vi berette om en konference arrangeret af Or-ganistforeningen, hvor arbejdsmarkedsforsker Flem-ming Ibsen betegnede folkekirkens ledelses struktur som grundlæggende dysfunktionel, ikke mindst for-di menighedsrådene har fået nogle opgaver, som de ikke har kompetencer til: ”I de fl este sogne er det et alvorligt problem, at en professionel ledelse ikke er til stede. Man skal vide, hvad det vil sige at være leder: at sætte sig nogle mål og få de ansatte inddraget og motiveret til at nå må-lene,” sagde han ved den lejlighed. Og i samme nummer kunne vi give den nedslåen-de melding, at arbejdet med en folkekirkelig styrings-reform, som netop var skudt i gang, slet ikke skulle interessere sig for forholdene på sogneniveau. Nu vil vi gå mere i dybden med emnet daglig le-delse i form af en serie af temaartikler i dette og de to kommende numre. Det sker i samarbejde med free-lancejournalist Elisabeth Lykke Nielsen.

AFSLØRENDE DATAKRYDSI fl ere af artiklerne vil fokus i høj grad ligge på, hvil-ken betydning ledelsesformen har for det psykiske arbejdsmiljø. Det kan vi gøre med faktuelle oplysnin-ger, som ganske vist ikke længere er helt nye, men som til gengæld rummer en stor pålidelighed. I un-dersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, hvis resultater blev offentliggjort sidste år, deltog en tredjedel af alle folkekirkens ansatte. De blev blandt andet spurgt til ledelsesformen i det sogn, de er an-sat i, og derefter svarede de på en længere række af spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø. Fra analysevirksomheden Oxford Research, som gennemførte spørgeundersøgelsen, har PO-bladet erhvervet sig nogle regneark med datakryds, hvor besvarelserne er fordelt på ledelsesform. Det be-tyder konkret, at vi har kunnet regne os frem til en række oplysninger om netop ledelsesformens sam-menhæng med arbejdsmiljøet. Denne sammen-hæng har rapporten fra undersøgelsen ikke interes-

PO-bladet 5

TEMA

komstansat, vil det for andre end kordegne kræve et individuelt forhandlet løntillæg. Er der derimod tale om en tjenestemandsstilling som kordegn eller kir-kegårdsleder, kan stillingen efter ansøgning herom klassifi ceres i en særlig lønramme. Mindst en fjerdedel af folkekirkens medarbejdere er i dag ansat i et sogn, hvor en person modtager løn for at varetage – i hvert fald en del af – ledelses-opgaverne og -beføjelserne (i november 2012 var det knap en fjerdedel, men antallet af ansatte daglige ledere er formodentlig stadig voksende). Og for god ordens skyld: Her taler vi ikke om gravere eller kor-degne, der leder deres medhjælpere, eller organister der leder korsangerne, men om den overordnede le-delse/personaleadministration af sognets kirkefunk-tionærer. Man kan i princippet skelne mellem de daglige le-dere, der grundlæggende varetager en funktion som almindelig kirkefunktionær eller præst og derudover har en lønnet tillægsopgave som personaleleder, og

så på den anden side de ledere, der er ansat med ledelse/personaleadministration, budget- og regn-skabsansvar samt eventuelt sekretariatsbetjening af menighedsrådet som primære funktioner. Sidst-nævnte har normalt titel af administrations- og/eller personalechef. Den titel kan en kirkegårdsleder eller kordegn med ledelsesbeføjelser dog undertiden også have, så i praksis er det lidt vanskeligt at skelne. Den ”rendyrkede” administrationschef er typisk ansat i et af de store bysogne med mange medarbej-dere og ofte mindst et par kirker i sognet. I enkelte tilfælde er fl ere sogne med forskellige menighedsråd dog gået sammen om at ansætte en administrati-onschef til at lede alle kirkefunktionærerne i sogne-ne. Den model fortæller vi om i et senere nummer. Endelig har vi til det her nummer fået Helle Zeder-kof, tidligere næstformand for Organistforeningen, til at skrive om en alternativ ledelseskonstruktion, hvor hun fungerer som mellemleder i de sogne, hun er ansat i.

Filip

6 PO-bladet

TEMA

KONTAKTPERSONENS FORLÆNGEDE ARM

De senere år er det blevet mere almindeligt, at menighedsråd ansætter en præst eller kirkefunktionær som daglig leder. Men hvad skal der til for at ordningen fungerer godt?

Af Elisabeth Lykke Nielsenog Filip Graugaard Esmarch

Søren Lindeløv er organist i Ledøje-Smø-rum Pastorat – mest i landsbyen Ledøje, men han har også en del timer ved Smørum Kir-

ke. Hans ansættelse strækker sig tilbage fra 1983, så han har arbejdet under lere forskel-lige ledere og ledelsesformer i sin tid.  Med overenskomsten for kordegne blev der for fem år siden oprettet en separat løn-gruppe for allerede ansatte kordegne med ledelsesopgaver. Og da kordegnen i Ledøje-Smørum, Jens Larsen, gennem lere år havde fungeret som uformel leder, var det naturligt for det nordsjællandske menighedsråd at an-sætte ham formelt som daglig leder, da mulig-heden bød sig fra januar 2010.

>

Kordegn Jens Larsen (t.v.) har siden 2010 fungeret som daglig leder for og organist Søren Lindeløv (t.h.) og de øvrige kirkefunktionærer i Ledøje-Smørum Pastorat, men nogle af de vigtigste ledelsesopgaver ligger stadig hos menighedsrådets kontaktperson.

PO-bladet 7

TEMA

HVEM ER DAGLIG LEDER I SOGNET?

sogn uden en ansat leder, da de ellers ville kende til vedkommendes lederfunktion.

HØJST 25 procent MED ANSAT LEDERDen grå kategori udgør reelt en svaghed ved selve udformningen af spørgeundersøgelsen, for i prin-cippet eksisterer muligheden ikke: Er man ansat i et sogn, vil det altid være enten en kontaktperson eller en ansat, man har som daglig leder. Hvad svarene dækker over, kan vi dog i dette tilfælde godt blive klogere på, for de 7 procent, der har valgt denne mu-lighed, er blevet bedt om at uddybe. PO-bladet har analyseret disse individuelle svar, og det viser sig, at højst fi re ud af ti af deltagerne i denne kategori helt eller delvist har en ansat daglig leder. En anden interessant iagttagelse er, at godt hver fjerde af dem forklarer, at der enten ikke fi ndes nogen kontaktperson/personaleleder i sognet, eller at de aldrig ser eller hører fra kontaktpersonen, el-ler at en af de ansatte fungerer som uformel leder (i næsten alle tilfælde en præst), som egentlig ikke er ansat til at lede, men gør det i mangel af anden ledelse. Det fører frem til to overordnede konklu-sioner:1. I november 2012 var det stadig mindre end en

fjerdedel af folkekirkens ansatte, der havde en ”professionel ledelse”, i den forstand at formelle ledelsesopgaver helt eller delvist var uddelegeret fra menighedsrådet til en ansat.

2. Mindst 12 procent af alle folkekirkens medarbej-dere er ansat i et sogn, som hverken ser ud til at have nogen kontaktperson (som de ansatte ken-der til) eller en ansat personaleleder.

(Kilde: ”Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012”, Oxford Research)

Diagrammet ovenfor viser fordelingen af svar i un-dersøgelsen. En række metodiske svagheder gør det dog vanskeligt at vurdere, hvor sandt et bil-lede det viser. Besvarelserne i den lilla kategori (at der er ansat en daglig leder, som hverken er kir-kefunktionær eller præst) dækker formodentlig i mange tilfælde over en administrationschef, som respondenten/deltageren ikke opfatter som ”en af kirkefunktionærer ne”. Det kan vi dog ikke vide, efter-som respondenten ved valg af denne svarmulighed ikke er blevet bedt om at uddybe svaret. Selve spørgsmålet er formuleret sådan: ”Menig-hedsrådet har det overordnede arbejdsgiveransvar for kirkefunktionærerne i sognet/pastoratet. Hvem er i det daglige personalelederen i sognet/pastoratet?” Og selv-om der tydeligvis er tænkt over formuleringen, afslø-rer PO-bladets analyse, at mange af deltagerne ikke har forstået spørgsmålet korrekt: Mest iøjnefaldende er det, at hele 8 procent sva-rer, at de selv er ansat som daglig leder. Men ser man på, hvilke stillingsbetegnelser denne gruppe har oplyst, er hele 62 procent af dem gravere. Dette harmonerer meget dårligt med svarene fra dem, der har en kirkefunktionær som daglig leder, for heraf angiver blot de 5 procent, at der er tale om en graver. Der er derfor grund til at antage, at mange gravere har angivet sig selv som personaleledere, fordi de leder personalet på kirkegården uden dog at være le-der for nogen inde i kirken. Af de 4.803 deltagere i undersøgelsen har 10 pro-cent angivet, at de ganske enkelt ikke ved, hvem der er daglig personaleleder i deres sogn. Dem der har svaret sådan, arbejder formodentlig stort set alle i et

8 PO-bladet

TEMA

 ”I vores tilfælde er det er rigtig god løsning med kordegnen som daglig leder, for han har ingeren på pulsen,” fortæller Søren Lindeløv.

 Ifølge organisten har udnævnelsen af en daglig leder betydet, at arbejdet er blevet lidt mere organiseret, og der er kommet mere ar-bejdsro, men ellers har han ikke mærket den store forskel i forhold til tidligere. ”Menighedsrådet ved, hvor de skal henven-de sig med en forespørgsel, men ellers er det jo sådan, at vi kirkesangere og organister er meget autonome. Vi organister inder for ek-sempel selv vikarer i forbindelse med ferier og friweekends, og det er godt, for så har man den frihed,” siger Søren Lindeløv. At ordningen med en ansat daglig leder ikke ændrer meget på medarbejdernes ople-velse af arbejdsforholdene, er også det ind-tryk man får fra resultaterne af undersøgel-sen af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken i november 2012. Når man sammenholder be-svarelserne af en række spørgsmål, er der til-syneladende kun et marginalt bedre arbejds-miljø i de sogne, hvor der er ansat en daglig leder, sammenlignet med de sogne, hvor le-delsen forestås af menighedsrådets kontakt-person (se boksen på side 10-11).

LEDELSE ER ET FAG

Ledøje-Smørum Pastorat består af to sogne, som siden 2008 har haft fælles menigheds-råd. Foruden ire præster og kordegn Jens Larsen selv, er der otte medarbejdere, som han er daglig leder for. Den daglige leder synes ligesom Søren Lin-deløv, at ordningen fungerer godt. Han ser le-re eksempler på, at hverdagen i sognet bliver mere smidig. ”Det gode ved den her ledelsesform er, at man er tæt på de ansatte. Man har den daglige kommunikation. Og man behøver ikke vente

på, at næste menighedsrådsmøde har været a holdt, hvis der skal foretages småanskaffel-ser,” nævner Jens Larsen. Men hvis ordningen er god, hvorfor oplever landets kirkefunktionærer med en ansat dag-lig leder blandt sognets medarbejdere så ikke et markant bedre arbejdsmiljø? Det har ledelses- og organisationskonsu-lent Kirsten Moesgaard et bud på. Hun har af-holdt mange kurser og workshops om ledelse i folkekirken. Når ordningen med en ansat le-der indtil videre ikke har givet bedre resulta-ter, er det ifølge hende fordi, ledelse er et fag og ikke kun et spørgsmål om at være til stede hver dag. Menighedsrådet må derfor også give den ansatte daglige leder det fornødne kom-petenceløft, påpeger hun. ”En leders rolle er todelt: Der er den tekni-ske og personaleadministrative del, og så er der holdningsdelen – de initionen af, hvad der er ’den gode arbejdsplads’. Og for den sidste dels vedkommende skal der noget i værktøjs-kassen, før man kan det,” siger Kirsten Moes-gaard.

KRÆVER EN MODNINGSTID

Formanden for Landsforeningen af Menig-hedsråd og Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, Inge Lise Pedersen, har et lidt andet bud. ”Jeg tror, en stor del af de problemer, nogle oplever med ordningen med en daglig leder, skyldes, at ordningen lige skal have tid til at modnes rundt omkring på de enkelte arbejds-pladser. Det samme gjaldt i sin tid, da kon-taktpersonordningen blev indført. Den skulle også have en tid til at modnes rundt omkring,” husker hun. Og hvad ledelseskompetencerne angår, de-ler folkekirken vilkår med mange andre små arbejdspladser, hvor der heller ikke er en højt specialiseret og uddannet ledergruppe til at

PO-bladet 9

TEMA

varetage ledelse og kon liktmægling, påpeger Inge Lise Pedersen. Ganske vist har man i nogle store sogne de senere år kunnet ansætte en leder med mere speci ikke kompetencer, ofte med titlen admi-nistrationschef. Men det typiske billede af en ansat daglige leder er stadig en kordegn eller kirkegårdsleder, der har fået personaleledel-sen ind under sin hat. Og vedkommende har ikke nødvendigvis nogen form for uddannelse i ledelse eller nogen erfaring i at lede andre

end medarbejdere inden for vedkommendes eget fag.

KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN

I Ledøje-Smørum har Jens Larsen da også et ganske jordbundent billede af sig selv som leder. Han har tidligere været tillidsrepræ-sentant og har mange års erfaring som frivil-lig leder i foreningslivet. Så han føler sig godt klædt på til ledelsesopgaven.

(Fortsættes side 12)

Diagrammet viser fordelingen af, hvilke faggrupper, der af undersøgelsens deltagere er angivet som de-res ansatte daglige ledere. Det giver dog kun et ret løseligt billede af den reelle fagfordeling mellem de daglige leder, primært af to årsager:1. Undersøgelsen er foretaget på individniveau og

ikke sogneniveau,2. valgmuligheden ”Der er ansat en anden som

daglig leder” (den lilla kategori i boksen på side 7) resulterer i et ganske stort mørketal, men PO-bladets vurdering af det er, at blandt medarbej-dere med en ansat daglig leder må andelen af medarbejdere med en administrationschef som daglig leder være en hel del højere end de 10 pro-cent, som diagrammet ellers viser.

HVEM ER ANSAT SOM DAGLIG LEDER?

(Kilde: ”Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012”, Oxford Research)

Vi har kunnet lave diagrammet ovenfor, fordi den gruppe, der angav, at ”der er ansat en daglig leder blandt kirkefunktionærerne”, efterfølgende blev bedt om at uddybe svaret. Her var svarmulighederne ind-skrænket til ”kordegn”, ”kirkegårdsleder”, ”organist” og ”andet”, men ved valg af sidstnævnte mulighed blev deltagerne bedt om at uddybe svaret i form af fri tekst. Diagrammet er derfor skabt delvist på bag-grund af en analyse af disse uddybende besvarelser og delvist også på baggrund af svarene fra dem, der i det overordnede spørgsmål valgte muligheden ”En anden, beskriv venligst” (den ”grå kategori” i bok-sen på side 7).

10 PO-bladet

TEMA

ARBEJDSMILJØ I RELATION TIL LEDELSESFORM

Andelen af ansatte, som har svaret enten ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” Andelen af ansatte, som har svaret enten ”altid” eller ”ofte”Andelen af ansatte som på spørgsmålet ”Hvor ofte har I drøftet det psykiske arbejdsmiljø på din arbejds-

plads?” har svaret enten ”Én gang om året”, ”2-4 gange om året” eller ”Mere end 4 gange om året” 100% fratrukket de andele, som til spørgsmålet ”Hvem tager ansvar for, at det psykiske arbejdsmiljø er i

orden” har svaret ”ved ikke” og ”ingen”.

(Kilde: datakryds fra ”Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012”, Oxford Research)

SAMLET RELATIVT

Er det bedre at arbejde i et sogn med en ansat daglig leder (grøn) end et sogn, hvor kun menighedsrådets kontaktper-son er leder (gul)? Skal man tro deltagerne i arbejdsmiljøunder-søgelsen, er svaret: næsten ikke. Men hvordan er arbejdsforhol-

PO-bladet 11

TEMA

dene så i et sogn, hvor der simpelthen ikke er nogen personaleledelse (blå)? Skal man igen tro deltager-ne, er svaret: betydelig ringere. Endelig er der dem, der selv er ansat som dag-lig leder (vinrød). De har ikke selv en leder med det store indblik i arbejdspladsens psykiske arbejdsmil-jøforhold (næstøverste spørgsmål), men derudover ser det rigtig godt ud – måske endda lidt rosenrødt i den forstand, at de på visse spørgsmål kan have tendens til at pynte på sandheden, f.eks. omkring konfl ikter, som de oplever væsentlig færre af end de øvrige medarbejdere (tredjenederste spørgsmål). I vores behandling af tallene fra besvarelserne har vi kombineret de to grupper, som svarer, at der er ansat en daglig leder blandt hhv. kirkefunktionærer-ne og præsterne. Præsten som leder vil vi se særskilt på i en senere artikel – her skal det blot nævnes, at der generelt ikke kan spores nogen nævneværdig forskel i svarene fra dem, der har hhv. en kirkefunk-tionær og en præst som leder.

SÅDAN GJORDE VIFor at kunne få et kvalifi ceret svar på, hvilken indfl y-delse ledelsesformen har på det psykiske arbejds-miljø på en kirkelig arbejdsplads, udvalgte vi en række spørgsmål om emner, som sognets ledelse må formodes at have en direkte eller indirekte indfl y-delse på. De 21 spørgsmål i skemaet ovenfor er om-skrevet til udsagn, og de kan tilsammen give et godt fi ngerpeg om arbejdsforholdene lokalt. De fem øverste udsagn har vi vurderet som rele-vante at medtage, selvom de handler om respon-dentens egen ”nærmeste leder”, som naturligvis i nogle tilfælde vil være en anden end sognets over-ordnede personaleleder. Men en dygtig personalele-der må med sin ledelse forventes at kunne bidrage til, at eksempelvis graveren er en god leder for gra-vermedhjælperne. Dog ligger der en mindre fejlkilde i, at fi re af disse spørgsmål også er stillet til præster-ne, som altid har provsten som nærmeste leder. Det gælder også for enkelte af de andre udsagn, at præ-sternes svar kan skabe unøjagtigheder. Diagrammet under overskriften ”SAMLET” viser gennemsnittet af, hvor positivt de enkelte grupper har svaret. En metodisk svaghed er her, at udsagn, som generelt har en meget positiv score (f.eks. ”Le-

delsen stoler på, at medarbejderne gør et godt styk-ke arbejde”) kommer til at vægte meget højere end udsagn, som ikke besvares særlig positivt (f.eks. ”Min nærmeste leder har indblik i vores psykiske ar-bejdsmiljøforhold”). For hvert af de 21 spørgsmål har vi derfor bereg-net, hvor meget mere (eller mindre) positivt, spørgs-målet besvares, når man sammenligner svarene under de enkelte ledelsesformer med svarene fra samtlige deltagere. Diagrammet under overskriften ”RELATIVT” viser gennemsnittet af disse beregnin-ger og giver således et balanceret billede:

RESULTATPå baggrund af tallene kan vi populært sagt konklu-dere, at • medarbejdere i sogne med kontaktpersonen som

(en kendt men ikke nødvendigvis særlig synlig) personaleleder har 1½ procent bedre arbejdsfor-hold/psykisk arbejdsmiljø end gennemsnittet af alle folkekirkens medarbejdere

• medarbejdere, der har en af kirkefunktionærerne eller præsterne som ansat leder, har 3½ procent bedre forhold (altså kun ganske lidt bedre end den første gruppe!)

• den tiendedel af folkekirkens medarbejdere, som ikke kender til nogen daglig personaleleder, vur-derer deres arbejdsforhold/psykiske arbejdsmiljø som hele 14 procent ringere end gennemsnittet

• så er det bedre selv at være daglig leder: det giver 13 procent bedre forhold end gennemsnittets.

Vi har i oversigten udeladt de to mindre grupper, som hhv. svarer, at• ”der er ansat en anden som daglig leder” – en

gruppe, vi ikke kender sammensætningen af, men som må formodes at indeholde en hel del, der har en administrationschef som leder (jf. boksen på side 7). Derfor skal det her nævnes, at vurderet ud fra besvarelserne på de samme 21 spørgsmål er denne gruppes forhold 13 procent ringere end gennemsnittets. Dette vender vi tilbage til i et se-nere nummer.

• ”en anden er personaleleder” – en gruppe, som er så broget sammensat, at der ikke kan udledes no-get relevant af deres svar.

12 PO-bladet

TEMA

 ”Jeg plejer at sige, at jeg betragter mig selv som en holdleder, der er udstyret med visse beføjelser til at kunne handle her og nu, så tingene ikke går i stå i det daglige. Selvfølge-lig kan man altid lære noget og blive bedre, men det er først indenfor de senere år, at der er dukket gode småkurser indenfor ledelse op hos Danmarks Kordegneforening. Ellers har det været nogle meget omfattende kur-ser i ledelse, man har kunnet tage,” siger Jens Larsen. Søren Lindeløv er da også udmærket til-freds med sin daglige leder. ”Jeg synes nærmere, man kan sige, at det ikke er altid, at menighedsrådsmedlemmerne er godt nok klædt på til at udnytte og respek-tere den daglige leders kompetenceområde, og det kan indimellem skabe lidt forvirring omkring kommandovejen,” erfarer han.

TYDELIG KOMMANDOVEJ

Den uklare kommandovej er en af de børne-sygdomme, som ordningen med en ansat dag-lig leder ifølge Inge Lise Pedersen lider af. ”I begyndelsen, sådan en ordning funge-rer, kan det være svært for menighedsrådet at vænne sig til, at de nu ikke længere skal blan-de sig i den daglige ledelse. Så det er ikke af ond vilje, hvis de gør det. Det er klart, at me-nighedsrådet må gøre sig meget klart, om det er en tovholder eller en leder, man ansætter. Det er dog ikke alle steder, man har fået af-grænset helt præcist, hvilke beføjelser den person har, og så kan det godt blive svært,” si-ger hun og tilføjer: ”Jeg har altid sagt, at uklarheder skaber unødvendige kon likter. Og menighedsrådene kan altid henvende sig til Landsforeningen og få gode råd, inden de begiver sig ud i ansættel-se af en daglig leder. For det er bedre at fore-bygge end at helbrede.” Også ledelseskonsulent Kirsten Moesgaard hejser et advarsels lag ved kommandovejen. ”Forudsætningen for, at ordningen kan bli-ve en succes, er, at man er villig til at delegere, inde den rigtige person til opgaven, og, som

tidligere nævnt, klæde vedkommende på til opgaven,” siger hun,

ANSVAR FOR ARBEJDSMILJØET

Et vigtigt ansvarsområde, der ikke følger med stillingen som daglig leder i Ledøje-Smørum Pastorat, er den årlige medarbejderudvik-lingssamtale. Den varetages af menighedsrå-dets kontaktperson.  ”Det undrer faktisk mig, at det er kontakt-personen og ikke min daglige leder, der står for det. Ofte går hele den første MUS-samta-le med en ny kontaktperson med at fortælle vedkommende om en organists arbejde,” si-ger Søren Lindeløv.

Landsforeningens formand, Inge Lise Pedersen, pointerer, at hvis et menighedsråd ansætter en daglig leder, som skal være leder og ikke blot tovholder, så skal rådets medlemmer også undgå at blande sig sig i den daglige ledelse.

PO-bladet 13

TEMA

 At Jens Larsen ikke selv forestår MUS æn-drer dog ikke på, at han som daglig leder føler et ansvar for det psykiske arbejdsmiljø. ”Det er både en medmenneskelig og kolle-gial pligt at holde øje med hinanden, og her går jeg gerne forrest,” siger han. Et udsagn i undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø lyder: ”Min nærmeste leder har indblik i de psykiske arbejdsmiljø-forhold på arbejdspladsen”. Og i sogne med en ansat daglig leder er svarene på det udsagn hele 28 procent mere positive end blandt del-tagerne som helhed – når man ser bort fra de daglige lederes egne svar. Men meget ty-der på, at lederens gode indblik i forholdende langt fra altid bliver udnyttet. Hvis man måler på, i hvor høj grad deltagerne mener, der bli-ver taget ansvar for, at det psykiske arbejds-miljø er i orden, svarer deltagerne med en an-sat daglig leder nemlig blot 6 procent mere positivt end gennemsnittet.

JURIDISK UKLARHED

Misforholdet kan ifølge Kirsten Moesgaard meget vel skyldes, at ledelsen som helhed ofte er delt mellem den ansatte leder og menig-hedsrådets kontaktperson. ”Mit bud er, at det skyldes, at den ansatte daglige leder i mange tilfælde udelukkende tager sig af det rent personaletekniske og der-med løser medarbejdernes individuelle be-hov for ferie, arbejdsplaner og den slags. Det betyder, at den holdningsmæssige ledelse, teamledelsen, det at vise vejen for god kom-munikation og godt samarbejde kommer til at mangle, og så er forudsætningerne for et godt psykisk arbejdsmiljø gået tabt. Kort sagt fun-gerer det ikke, fordi man har hakket ledelses-opgaven over i to,” siger hun.  Måske skal en del af forklaringen indes i juraen, for kan menighedsrådet overhovedet

uddelegere den del af sit arbejdsgiveransvar, som handler om arbejdsmiljøet? Den ansatte daglige leder kan godt overtage opgaven med at sikre arbejdsmiljøet, men ansvaret forbli-ver fortsat hos menighedsrådet, forklarer rådgivningschef og cand.jur. Elisabeth Jensen hos Landsforeningen af Menighedsråd. ”Der, hvor begrænsningen for den daglige leder kan ligge, er, hvilke rammer der udstik-kes af menighedsrådet for hans eller hendes arbejde, og det behøver ikke være ens i alle sogne,” siger hun. ”Når det så er sagt, er Landsforeningen i øjeblikket i gang med at undersøge hvor langt delegationen til den daglige leder faktisk kan række,” supplerer Elisabeth Jensen.

NÅR KONFLIKTEN LURER

På mange af arbejdsmiljøundersøgelsens spørgsmål svarer ansatte i sogne med en an-sat daglig leder en lille smule mere positivt end ansatte i sogne, som blot har menigheds-rådets kontaktperson som leder. På enkel-te spørgsmål adskiller de to grupper sig dog mere markant fra hinanden. Her tæller det på positivsiden for medarbejdere med en ansat leder, at de har en markant bedre oplevelse af, at deres arbejde bliver ”anerkendt og påskøn-net af deres nærmeste leder”. Samtidig er der en tydelig tendens til, at man i sogne med en ansat leder oftere får gennemført den lovplig-tige årlige drøftelse af blandt andet det psyki-ske arbejdsmiljø. Omvendt ser det ud med kon likter. Ifølge både Søren Lindeløv og Jens Larsen ligger der ingen kon likter og lurer i Ledøje-Smørum pa-storat, og opstår der uenigheder, bliver det ta-get i opløbet. Men skal man tro resultaterne fra undersøgelsen fra 2012, er dette langt fra nogen selvfølge i et sogn med en ansat daglig leder. I sogne, hvor kontaktpersonen leder de

14 PO-bladet

TEMA

ansatte, angiver 53 procent af deltagerne, at de oplever kon likter på arbejdspladsen mere end blot sjældent, mens det i sogne med en ansat daglig leder er 58 procent, der svarer sådan.  På trods af at sogne med en ansat daglig le-der i princippet vil have en mere synlig ledel-se, ser der altså ud til at være lidt lere kon lik-ter i netop disse sogne. Noget af forklaringen kan ligge i, at der ifølge undersøgelsens re-sultater generelt er en hel del lere kon likter i bysogne end i landsogne, og de leste dagli-ge ledere er ansat i bysogne (se boksen). En anden væsentlig forklaring synes at være, at mange af lederne savner basale ledelsesværk-tøjer. Som Kirsten Moesgaard påpeger: ”Der er hverken færre eller lere kon likter i folkekirken end på enhver anden arbejds-plads. Men når der opstår kon likter, får de lov til at eskalere, fordi der mangler værktøjer til at håndtere dem.”

LIDENSKAB FØRER TIL KONFLIKT

Ifølge Inge Lise Pedersen er risikoen for inter-essekon likter mellem kontaktpersonen og den ansatte leder som allerede nævnt en reel risiko, dels fordi ordningen skal have tid til at modnes, og dels fordi der rundt på de enkel-te arbejdspladser kan være uklarheder i ar-bejdsfordelingen mellem den daglige leder og kontaktpersonen.  ”Ledelse handler om at møde kon likter og forskellige interesser professionelt. Hvis den professionelle tilgang vinder over det liden-skabelige, kan det blive godt. Men ofte kan det være svært at skelne skarpt mellem profes-sionel uenighed og personlig kon likt,” siger hun og pointerer: ”Nogle har en illusion om, at fordi det er kirken, er der ikke nogen kon likter. Men det er forkert.”

OPLEVER DU KONFLIKTER PÅ DIN ARBEJDSPLADS?

HVEM ER I DET DAGLIGE PERSONALELEDEREN I SOGNET?

(Kilde: datakryds fra ”Undersøgelse af det psykiske arbejds-miljø i folkekirken 2012”, Oxford Research)

NB! Som omtalt i boksen på side 7 har man-ge gravere angivet sig selv som ”daglig leder” uden dog at være det for andre end deres egne medhjælpere. Derfor burde den grønne søjle under ”landområde” reelt være betyde-ligt lavere og den blå (formodentlig) tilsva-rende højere.

PO-bladet 15

TEMA

GODE ERFARINGER MED MELLEMLEDELSE

I Thorsager-Bregnet-Feldballe på Djursland er der tre kirker, tre organister og tre kirkesang ere. Her fungerer Helle Zederkof som mellemleder, idet hun er daglig leder for musikteamet.

Af Helle Zederkof

For ire år siden manglede menighedsrådet i Feldballe både en graver og en organist. Og da det ofte kan være svært at rekruttere folk til mindre stillinger på landet, opstod ideen om et samarbejde med de to nabomenighedsråd i Thorsager og Bregnet. Der blev ansat en orga-nist og en graver, og jeg blev på det tidspunkt bedt om at have ansvaret for fordelingen af tjenester imellem os tre organister.  Snart opstod ønsket – specielt fra os ansat-te – om en sammenlægning af de tre menig-hedsråd, idet tre forskellige kontaktpersoner samt tre budgetter ikke var en særlig smidig størrelse at arbejde med i det daglige. Thors-ager og Bregnet havde allerede i en årrække haft fælles personale. Det lykkedes at få ned-sat et sammenlægningsudvalg, som skulle forberede en ny struktur. Siden menighedsrådsvalget i 2012 har der i de tre sogne været ét råd med 20 folkevalgte medlemmer, 5 præster og 1 medarbejderre-præsentant. Og da der er så mange medlem-mer, har man lavet en model, hvor en stor del af arbejdet foregår i udvalg, hvis beslutninger så skal godkendes i det store menighedsråd. Der er blandt andet økonomiudvalg, persona-leudvalg og aktivitetsudvalg. Da vi desuden er en relativ stor arbejds-plads med 20 ansatte (foruden præsterne),

valgte menighedsrådet at ansætte kirkegårds-lederen og mig som mellemledere for hvert vores område med direkte reference til kon-taktpersonen. På den måde er det en mere overkommelig opgave at være kontaktperson.

LEDELSESOPGAVERNE

Jeg har ansvaret for den daglige ledelse af de tre kirkesangere og de to andre organister. Sangernes tjenestefordeling, ferieplan og sy-gemeldinger varetages af kordegnen, som selv er den ene af sangerne. Jeg sørger selv-følgelig for det tilsvarende arbejde for orga-nisternes vedkommende og er desuden in-volveret i gudstjenesteplanlægningen for på den måde at sikre, at det bliver muligt for os at holde ferier og friweekender. Hvis vi i til-fælde af sygdom ikke kan dække tingene selv, skaffer jeg vikar. En anden af mine opgaver er at a holde MUS-samtaler og gennemføre APV med alle organister og kirkesangere. Mine kollegers ønsker til eksempelvis kurser sendes også til mig. Ønskerne tages med i personaleudvalget, hvor de behandles i forhold til budgettets mu-ligheder.  Opstår der problemer i det daglige, er det i første omgang mig, som kirkesangerne og or-ganisterne skal komme til. Jeg forsøger så at få bragt tingene i orden, og er det noget, jeg ikke selv kan løse, henvender jeg mig til kon-taktpersonen, ligesom eventuelle store sager tages op i personaleudvalget. Kontaktpersonen er min direkte spar-ringspartner i det daglige, men derudover varetages personaleanliggender i et perso-naleudvalg. Her sidder der medlemmer af

16 PO-bladet

TEMA

menighedsrådet, kontaktpersonen, en præst, kirkegårdslederen og mig. Udvalget behand-ler hvert år de indkomne ønsker til lønfor-handling i samarbejde med kassereren. Der-udover har vi blandt andet udarbejdet en personalehåndbog, vi er ansvarlige for nyan-sættelser, arrangerer det årlige medarbejder-møde for menighedsrådet og alle medarbej-derne, og vi arbejder generelt med trivsel og godt arbejdsmiljø for de ansatte.  Da vi er så mange ansatte, har vi også etab-leret en sikkerhedsgruppe. Her er jeg valgt som repræsentant for menighedsrådet – dvs. ledelsen – og andre ansatte repræsenterer de ansatte. Vi arbejder løbende med at sikre, at både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er godt i alle faggrupper.

MANGE FORDELE

Jeg oplever, at den største fordel ved den nye struktur i de tre sogne er, at jeg i det daglige har kolleger, jeg kan inspireres af og samar-bejde med omkring forskellige projekter. Spe-cielt korarbejdet nyder godt af dette. Vi laver fælles koncerter og gudstjenester, hvor vi på den måde både har en dirigent og en pianist. Vi inspirerer også hinanden i forhold til ny or-gelmusik, korrepertoire og kursustilbud – og har af og til været af sted sammen på kursus.  At vi er tre organister, giver stor leksibili-tet i forhold til at kunne få fri, når vi hver især har brug for det. På en almindelig søndag er det kun to af os, der skal på arbejde, så vi har cirka hver tredje weekend fri, og vi har kun ”lørdagsvagt” hver tredje lørdag. Dette er rig-tig rart i forhold til familieliv og planlægning af fritid. Vi planlægger altid gudstjenester for et halvt år ad gangen, og når der så undervejs opstår et behov for at få fri en søndag, er det ofte muligt at bytte. Dette fungerer rigtig godt for os alle tre, er mit klare indtryk.Vi har i år forsøgt os med et antal musikguds-tjenester, hvor alle kirkesangere og organister samt én af præsterne medvirker. Her har vi bi-draget med solosange, duetter og korsatser i forskelligt omfang. Det har været rigtigt sjovt at lave sammen, og gudstjenesterne er blevet godt modtaget af menigheden. Vi holder 1-2 møder i musikgruppen årligt, hvor vi drøfter, hvordan ”musikken spiller”, og om der er noget, vi har lyst til og mulighed for at gøre anderledes. På den måde håber jeg, at alle i gruppen føler, at de kan få ind lydelse på den daglige arbejdsgang.

KUN FÅ ULEMPER

Jeg synes ikke, der for mig er mange ulem-per, dog kan jeg indimellem godt føle mig som lidt af en blæksprutte, da næsten alt, hvad der

Helle Zederkof har siden 1992 været organist i Thorsager og Bregnet ved Rønde. I en årrække frem til 2013 var hun også medlem af Organistforenin-gens bestyrelse, senest som næstformand.

PO-bladet 17

TEMA

foregår i og omkring kirken, går omkring mig. Noget er blot til orientering, og andet skal jeg bruge tid på at forholde mig til. Det kan i pe-rioder give en del arbejdspres at skulle hånd-tere alle de bolde, der er i luften. Derudover kan det være, at mine kolleger oplever nogle ulemper ved at have en kolle-ga som daglig leder. Det er ikke noget, der er kommet frem, men muligheden vil være der. Vi har i teamet talt om, at hvis der opstår en situation, som de andre ikke synes, de kan drøfte med mig, så må de gå til kontaktperso-nen. Det har ikke været tilfældet endnu, men jeg tror, det er vigtigt at have talt om mulig-heden. Vi har et stort menighedsråd, mange ansat-te og mange præster, så indimellem kan det

ORGEL ALBUM Præludier, “Min Jesus, lad mit hjerte få”, “Tågen letter” og andre stykker for orgel

ORGAN ALBUMPreludes, “My Jesus, may my heart receive”,“The fog is lifting” and other pieces for organ

FORLAGETMIXTUR

CARL NIELSEN

CARL NIELSEN ORGEL ALBUMVær med til at markere Carl Nielsens 150-års

fødselsdag i 2015 med Forlaget Mixturs nye

Carl Nielsen Orgel Album.

Hæftet indeholder et udvalg af Nielsens “små

præludier” samt en række spændende nye

transskriptioner af bl.a. “Tågen Letter”, “Drøm-

men om Glade Jul” samt variationer over “Min

Jesus, lad mit hjerte få”.

info@noder.dk

+45 86 13 66 55

facebook.com/noderdk

Stormgade 48

6700 Esbjerg

Denmark

www.noder.dk

PRIS KUN

149,00Læs mere og se nodeeksempler på www.noder.dk

FMX 01-011 Carl Nielsen Orgel Album

32 sider

Udkommet nov. 2014

være vanskeligt at få kommunikeret alting hele vejen rundt. Vi har da også oplevet, at be-slutninger er blevet truffet det forkerte sted. Det oplever jeg helt klart som ”børnesygdom-me” i den nye struktur, hvor alle skal vænne sig til rollerne og hvilken hvilken del af bud-gettet, man har ansvar for. Kommunikationen løser vi på den måde, at alle referater fra de forskellige udvalg er til-gængelige for alle, kontaktpersonen har fast træffetid for personalet cirka en gang om må-neden (og kan desuden altid træffes på mail og telefon), vi har jævnlige kalendermøder, hvor alle ansatte deltager, og desuden holder vores kordegn, kirkegårdsleder, den kirke-bogsførende præst og jeg møde hver måned for at sikre, at alt bliver husket og fungerer.

18 PO-bladet

REPORTAGE

FARVEL TIL MULIGE KIRKEMUSIK-FORBEDRINGER

En folkekirkelig styringsreform vil-le i hvert fald ikke give forringelser for kirkemusikskoler ne. Det sagde Hans Gammeltoft-Hansen, da kirkemusiksko-lerne den 19.-20. september holdt en stor fælles konference med overskriften ”Mu-sik – kirke – samfund – uddannelse”.

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch

En reform af folkekirkens styringsstruktur bliver tilsyneladende ikke til noget i denne omgang. Det stod klart sidst i oktober, hvor kirkeminister Marianne Jelved udsendte en pressemeddelelse om, at Venstre og Det Kon-servative Folkeparti ikke ønsker at indgå en aftale om folkekirkens styre. ”Jeg vil gerne understrege, at min egen holdning fortsat er, at betænkning 1544 er et gennemarbejdet og et for folkekirken histo-risk værk, men den brede politiske vilje til en lovgivning på baggrund af betænkningen er ikke til stede for tiden,” konstaterede hun, da Venstre efter lang betænkningstid meldte fra af frygt for en politisering af folkekirken. For kirkemusiklivet er de kuldsejlede for-handlinger nok mest en dårlig nyhed, hvis man skal tro formanden for udvalget bag be-tænkningen, Hans Gammeltoft-Hansen, der på kirkemusik skolernes konference i sep-tember holdt et foredrag om forholdet mel-lem kirkemusikken og folkekirkens ledelses-struktur.

MUSIKVENLIG STYRINGSREFORM

En vigtig pointe i hans foredrag var, ”at kirke-musikkens vilkår i forbløffende lille grad er

a hængige af ledelsesstrukturer, men langt mere af, hvad det er for nogle personer, der befolker kirkemusik kens centrale poster i hver enkelt sognemenighed”. I teorien vil en styringsreform dog godt kunne få betydning for kirkemusikskolerne, som inansieres pri-mært via Folkekirkens Fællesfond.  ”Hvis fællesfonden og folkekirkens fæl-les aktiviteter kommer til at vær delvist for-valtet af et centralt folkekirkeligt organ, så vil udviklingen for kirkemusikskolerne være den samme som hidtil. Ministeren vil i en be-kendtgørelse kunne stille krav om, at kirke-musikskolernes virksomhed fortsat skulle støttes af fællesfondens midler. Og hvis mini-steren ikke skulle inde grund til dette, er der for mig at se ingen tvivl om, at et Folkekirkens Fællesudvalg alligevel vil videreføre støtten – i mindst samme omfang som nu,” sagde Hans Gammeltoft-Hansen og sluttede med at tilføje: ”Selvom vi nok ikke får et fællesudvalg i denne omgang, så kan det måske godt ske in-den for en overskuelig årrække. Og så tror jeg, det vil betyde noget for kirkemusikkens vil-kår: For det første vil der ikke ske forringel-ser, og for det andet: der er en mulighed for forbedringer.”

PO-bladet 19

REPORTAGE

Kirke- og kulturminister Marianne Jelved indrømmede, at der på hendes eget eksamens-bevis fra læreruddannelsen står: ”Kan ikke forestå kirkesang”. Men hun er glad for sang. ”Det æstetiske sprog bruger vi til at udtrykke følelser. Vi har brug for at møde det sprog i offentligheden, og her har kirkens musik- og sang-traditioner rigtig meget at byde på,” sagde hun og udtrykte begejstring for et nybrud som baby-salmesang. ”Kirkemusikerne har mulighed for at spille en rolle, som kan blive ret meget udvidet.”

Dernæst bestod fredagens program af to skandina-viske vinkler: Professor Johannes Landgreen,

Göteborg, gav et overblik over ”gudstjeneste musik, kirkemusik og kirkemusikuddannelser i Sverige

i 2000-tallet”. Og fra norsk side holdt kantor Jørn Fevang (t.h.), Drammen, et tilsvarende oplæg,

hvor han blandt andet kom meget ind på den nye norske gudstjenesteordning og de mange

forskellige liturgi-serier, der i den forbindelse er i omløb. Her fi k han hjælp af Ivar Mæland (t.v.).

Lørdag morgen stod dirigent og komponist Michael Bojesen for en hurtig opvarmning, og han tog derefter blandt andet folkekirkens sangkultur op til en kærlig overvejelse. Flere ting er ganske besynderlige og uhensigtsmæssige: At man skal sidde ned og synge, at der ikke er nodelinjer i salmebøgerne, og at salmerne til gengæld har så mange vers. ”Salmen er fællesskaberen i kirken. Derfor må vi også bruge de små greb, til skal til, for virkelig at få den til at fungere,” sagde han.

Efter en halv times eksklusiv salmejazz-solokoncert ved pianist (og nyuddannet PO’er) Olivier Antunes

holdt rektor for Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter Hans Vium Mikkelsen et oplæg.

Endelig var der en hilsen fra Roskilde-biskop og formand for Sjællands Kirkemusikskole

Peter Fischer-Møller.

Organistbladet har bragt en reportage fra konferencen. Den kan fi ndes på DOKS.dk

under ”Organistbladet” > ”Nr. 11 november”.

20 PO-bladet

REPORTAGE

SALMERNE SKAL IND I KROPPEN

Hvordan står det egentlig til med danskernes salmesang? Det gav lektor Hans Raun Iversen et kvali iceret bud ved et arrangement i Hjortshøj nær Aarhus den 30. august.

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch

Forsker og universitetslektor Hans Raun Iver-sen var inviteret til Syng Nyt-netværkets årli-ge salmedag i anledning af hans aktuelle bog ”Salmesang: grundbog i hymnologi”, som han sammen med kollegaen Peter Balslev-Clausen har redigeret og bidraget til. Og det er da også en både unik og ambitiøs udgivelse. ”Vi har arbejdet med den i seks-syv år. Med bogen forsøger vi at komme rundt om salme-sangens praksis i Danmark – intet mere, intet mindre. Den skal være fælles for alle: digtere, komponister, kirkemusikere, præster og al-mindelige folk. Derfor har den også bidrag med fra alle sider,” forklarede Hans Raun Iversen. Bogen er den første bog af sin art, som ikke kun handler om musikken og teksterne, men i høj grad også om sangpraksis. ”Hvad er det, der sker med os, når vi syn-ger? Og hvad er det overhovedet at synge salmer – hvordan lærer man det? Hvordan holder vi salmesangen i live på vores tids be-tingelser? Vores bog om de spørgsmål skulle gerne blive grundbogen i de næste 20 år – el-ler forhåbentlig kun 10 år, for det går jo stærkt i øjeblikket,” konstaterede han.

UDGANGSPUNKTET ER GODT

Hans Raun Iversen var tilbage i 1994 med til at lave en stor nordisk salmebrugs-undersø-

gelse, og i anledning af den nye bog blev der herhjemme i 2013 gennemført en mindre un-dersøgelse af danskernes forhold til salme-sang.  De to undersøgelser dokumenterer på den ene side næsten en halvering af, hvor man-ge danskere, der kan svare bekræftende til spørgsmålet: ’Har du sunget salmer inden for den sidste måned?’ (fra 40 procent til 21 pro-cent på kun 19 år). På den anden side er det stadig et godt stykke over halvdelen, der har en salmebog stående på hylden. Og på spørgs-målet: ’Synger du/din familie salmer til jul?’ er der kun et ret beskedent fald fra 90 procent til 82 procent. ”Da vi lavede den nordiske undersøgel-se, viste det sig, at vi i Danmark er ubetinget langt foran de andre nordiske lande på de al-ler leste parametre. I Sverige var det til sam-menligning 30 procent, der sang salmer til jul. Det siger selvfølgelig også noget om, at de ganske enkelt ikke har en ’Et barn er født i Betlehem’. Men jeg tror, det er helt afgørende, at salmesangen trods alt stadig har så godt et udgangspunkt herhjemme,” lød det fra Hans Raun Iversen.

EN NY SALMEBEVÆGELSE

Ud over dette pegede forskeren på lere ten-denser, som lige nu kan give yderligere anled-ning til optimisme på salmesangens vegne: ”Vi står på et historisk højdepunkt med hensyn til salmefornyelse. Det gælder i høj grad i salmeskrivningen, og det gælder i me-lodiproduktionen. Det er et fantastisk højde-punkt,” gentog Hans Raun Iversen, som for-klarede højdepunket med, at vi kulturelt står

PO-bladet 21

REPORTAGE

midt i en række af opbrud: teologisk, livs-formsmæssigt og erkendemæssigt. For at illustrere en tydelig kontrast til den sprudlende kreativitet, som i netop disse år kulminerer med en imponerende række af salmeudgivelser af høj kvalitet, citerede han fra indledningen til prøvesalmebogen i 1951. Her konstaterer redaktørerne, at ”Gud ikke i disse hårde tider har oprejst nogen pro-fet endsige nogen menighedens forsanger iblandt os”. Og de konkluderer derfor: ”Helle-re gammelt og godt end nyt og dårligt”. Selve det faktum, at der nu i høj grad bliver skrevet gode nye salmer, er dog næppe det vigtigste, for det hjælper jo ikke noget, hvis salmesangen forstummer. Men Hans Raun Iversen er på det punkt fortrøstningsfuld: ”Det er klart, at det er gået nedad med den

traditionsbårne salmesang. Men danskerne synger stadig – bare mest noget andet end salmer. Der skal en ny bevægelse til at løfte salmesangen. Og den er så heldigvis også på vej!” Bogens hoveddel ”Salmesang i dag” rum-mer afsnit om blandt andet babysalmesang (Inge Marstal), korarbejde (Lotte Smith-Pe-tersen) og salmesangs-arrangementer (Bir-gitte Ebert). Og længere henne i bogen er der også et afsnit om gospel (Mark W. Lewis). Hans Raun Iversen fremhævede på salmeda-gen især betydningen af korarbejdets frem-gang, men han pegede i den forbindelse også på en udfordring: ”Når det kommer til korsang og at inde støtte til den, så er vi langt bagefter de øvrige nordiske lande.”

>

Hans Raun Iversen er lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet. Han betroede Syng Nyt-forsam-lingen, at han personligt holder meget af de nye salmer. Og i Avedøre Kirke, hvor hans kone er præst, synger de to tredjedele nye salmer hver søndag, hvilket ifølge ham skyldes, at ”de gamle i menigheden” bliver taget med på råd!

22 PO-bladet

REPORTAGE

SALMESANG OG FOLKESANG

Hans Raun Iversen fortsatte med at skitsere lere af hovedpointerne i den nye grundbog:

 ”Salmesangens fremtid a hænger af dens samspil med folkesangen. Det fremstår meget klart i vores bog, og det er ikke mindst Peter Balslev Clausen, som i sine historiske studier kan se det hele tiden: At salmesangen går ned og tager fat i folkesangen, dens temaer, me-lodier og etos og får det ind i salmesangen. Hvis vi vil lave en niche for salmesang i kir-ken, går det galt. Derfor har vi også noget med i bogen om, hvordan rockpoesien også kan gå ind i salmegenren. Det handler om at få det til at hænge sammen, sådan at salmesang bliver folkesang. Intet mindre.” Selve synet på, hvad en salme er og skal, har der været en vis indbyrdes uenighed om i hol-det bag bogen. I hvor høj grad kan man sige, at salmerne er Guds ord, der kommer til os? Er de en lille prædiken sat på poesi? ”Jeg så for en del år siden en artikel, hvor Bent Melchior siger: ’Davidssalmerne er jo ikke Guds ord’. Nej, selvfølgelig er de ikke det, de er jo salmistens ord – det er ham, der kla-ger og jubler. For mig er det helt afgørende, at salmen først og fremmest skal være men-neskers ord. Den skal være udtryk for vores menneskelige situation, som vi hver især sid-der i, når vi kæmper med vores liv. Salmen er først og fremmest menneskers eksistentielle henvendelse til – ja, i sidste instans naturlig-vis til Gud,” sagde Hans Raun Iversen.

FÅ SALMERNE IND I KROPPEN

Han henviste til en undersøgelse, som viser, at det, kirkegængere værdsætter mest ved en gudstjeneste, det er salmerne. Men hvad kan man så gøre i den enkelte kirke for at give salmesangen den plads, den fortjener? Her

handler det blandt andet om at slå autopilo-ten fra ved selve valget af salmer. ”Der er steder, hvor man bare klatter en el-ler anden salme ind efter et eller andet regi-ster. Men hvis man virkelig vil løfte salmesan-gen, må man også tage sig ordenligt af den,” pointerede Hans Raun Iversen. En anden ting, som kan hjælpe med at løfte, ligger naturligvis i udførelsen af det musikal-ske akkompagnement. Og her glædede Hans Raun Iversen sig ikke mindst over, at man i lere og lere kirker kan opleve en korsang,

der ”løfter os andre ind i sangen”, som han ud-trykte det. ”Når vi bliver godt ledsaget, kan vi pludse-lig meget mere. Gæs, der lyver i lok, kan lyve 75 procent hurtigere. Og det samme gælder jo på en fantastisk måde, når vi får den dér fæl-lessang, så vi selv kommer ind i den, og den tager ved os. Så sidder den i kroppen på os.” Og det kropslige hører ifølge Hans Raun Iversen uløseligt sammen med selve troen. ”Nogle kan inde på at spørge: ’Hvor kri-sten er du egentlig?’. Det kan man så give sig til at tænke over. Men nej, hvis kristendom-men er noget som helst, så er den praksis. Og den bedste praksisform er salmesangen. Der-for siger jeg: Vi er så kristne, som vi har sal-mer i kroppen. Syng dem, og lad dem sætte sig i kroppen. Det er det samme med trosbeken-delsen: Syng med på den, så tror den i dig.” ”

”Salmesang: Grundbog i hymnologi” er den 3. no-vember udkommet på Det Kgl. Vajsenshus Forlag. Ud over dem, der nævnes i artiklen, er der bidrag fra blandt andre Erik Skyum-Nielsen, Marianne Christiansen og ikke mindst Ole Brinth. På teol.ku.dk/c k/salmesang indes indholdsfortegnelse, indledning og supplerende materiale. Vi bringer en anmeldelse af bogen i næste nummer.

PO-bladet 23

REPORTAGE

Det var højskoleforstander Helga Kolby Kristiansen, der stod for salmedagens første oplæg, som handlede om, hvordan hun som FDF’s repræsentant i salmebogskommissionen havde kæmpet en brav kamp for at få nye salmer med i det endelige forslag. En af strategierne bestod i en hemmelig alliance med missions-foreningernes repræsentant, Niels Jørgen Kobber-smed, som også gerne ville have nye salmer med – blot nogle andre. ”Stemmer du på mit forslag, så stemmer jeg på dit,” lød aftalen.

Om eftermiddagen fortalte 84-årige Lars Busk Sørensen om sit liv med salmer, som ganske vist ikke er meget mere 30 år gammelt. Forsamlingen fi k naturligvis også lov at synge smagsprøver fra

hans nye store salmesamling – og det viste sig, at digteren ikke selv sang med. Han jokede med, at

en af hans mest trofaste komponister gennem åre-ne er blind: ”Når jeg sender en tekst til Willy Egmo-

se, kan han ikke læse den, og når han så alligevel sender en melodi tilbage, kan jeg ikke synge den”.

I løbet af eftermiddagen var der også oplæg ved Kirsten Nielsen, Ulla Morre Bidstrup og Hans Dammeyer, og om aftenen stod Syng Nyt-netvær-kets initiativtager, Morten Skovsted, for afrundin-gen. Først fortalte han om sit møde med digteren Simon Grotrian, som han havde besøgt for at tale med ham om hans tilgang til det at skrive salmer. Og inden en afsluttende koncert i kirken med Hans Dal var der gensidig erfaringsudveksling om, hvor-dan man generelt kan arbejde med de nye salmer.

Salmedigtere i smalltalk: Der var fuldt hus i sognegården, og blandt salmedagens deltagere

var der mindst en håndfuld fremtrædende salme-digtere: Her ses fra venstre mod højre Hans Anker

Jørgensen, Niels Johansen, Lisbeth Smedegaard Andersen, Lars Busk Sørensen og Holger Lissner.

De tilhører alle det fællesskab af salmedigtere, som blandt andet for tre år siden gjorde sig bemærket

med ”Lysets utålmodighed” med 165 salmer til de gammeltestamentlige læsninger.

Foto: Niels Thure Krarup

(mail@

eftertryk.dk)

ANMELDELSER

24 PO-bladet

Lisbeth Smedegaard AndersenI tid og evighed – salmer og sonetterKristeligt Dagblads Forlag300 kr. på shop.k.dk

Til markering af Lisbeth Smedegaard Andersens 80 års fødselsdag har Kristeligt Dagblads Forlag udgi-vet en bog, som indeholder 93 af hendes salmetek-ster samt 15 sonetter, der ikke er salmetekster, men korsvejsmeditationstekster til brug i fastetiden. So-netterne fremstår som læsetekster til liturgisk brug. De 93 salmer er alle forsynet med énstemmig me-lodisats med becifringer. Topscorere blandt kom-ponisterne er Birgitte Buur, Erik Haumann, Rene A. Jensen og Erling Lindgren. De tegner sig for 49 me-lodier, medens nitten andre komponister må deles om de resterende 44 melodier. Der er givetvis en del af Lisbeth Smedegaard An-dersens salmer, der vil fi nde vej til gudstjenesten ud over de syv salmer, som er kommet med i den nuværende salmebog. Nogle kan man forestille sig sunget af menigheden, andre måske snarere sunget til menigheden. Under alle omstændigheder rummer den énstem-mige melodisats betydelige udfordringer for organi-sten. Becifringerne giver et fi ngerpeg i retning af den harmonisering, komponisterne forestiller sig udført på orgelet eller klaveret, men hvis ikke organisten er skrap til at improvisere en almindelig fi restem-mig harmonisering ud fra de angivne akkorder, bli-ver forberedelses arbejdet større, end det ville være, hvis melodierne forelå som almindelig fi restemmig koralsats.

LAV DINE EGNE SATSEREn enkelt melodi stiller i særklasse krav til organi-stens kompositoriske evner eller i hvert fald villighed til at tænke i andre baner end klassisk koralharmo-nisering. Det gælder Kåre Gades melodi til salmen ”Hvem kan fatte, Gud, din vælde”. Til de første otte takter er der i becifringen kun angivet en eneste ak-kord, nemlig B(sus4)! Meningen må være, at denne B(sus4) akkord skal være en fast klangmur, som det melodiske forløb spiller op imod. Se nedenfor et bud på, hvordan man med denne binding kan tage fat på at lave en orgelsats. Jeg tror nok, man må sige, at Lisbeth Smede-gaard Andersens bog først og fremmest er bereg-net til at blive læst. Det er en smuk bog, udsmyk-ket med fotografi er af Kirsten Klein og litografi er af Peter Brandes. Men hvis målet er, at salmerne skal lyde i kirkerummet – sunget af menigheden eller til menigheden – vil det utvivlsomt fremme sagen, om Kristeligt Dagblads forlag ville udgive almindelige koralsatser til salmerne under en eller form, f.eks. som pdf-fi ler på en cd eller på et website. Omkring halvdelen af salmerne fi ndes der i øvrigt allerede koralsatser til, først og fremmest i de to ud-givelser på Unitas Forlag: ”Tredjedagens lyse rum” og ”Lysets utålmodighed”. Men har man overskud af kræfter og dertil et nodeskrivningsprogram til sin rådighed, skulle man unde sig selv den udfordring at lave sine egne orgelsatser ud fra de givne melodi-er og foreslåede becifringer. Samtidig med fornøjel-sen ved at sætte noder sammen får man mulighed for at glæde sin præst med MIDI-fi ler til afspilning af melodierne.

Georg Klinting

Medlemmer kan downloade hele satsen på organistforeningen.dk/for-medlemmer/noder

Efteruddannelseskursus i RYTMISK MUSIK FOR ORGANISTER i 2015 Start: 19. - 20. Januar 2015 Kursusfag: Rytmisk korledelse, sammenspil/ ledelse af band, soloundervisning i brugsklaver samt et bandinstrument, rytmik, teori og arrangement, musi-khistorie og teknik. Undervisning i 7 moduler på mandage/tirsdage samt én mandag: i alt 15 kursusdage med 90 undervisningstimer.

Kursuslærere, bl.a.: Niels Nørgaard, uddannet pianist og musikleder, sanger i vokalgruppen Basix – underviser i korledelse på Århus Universitet Bjørn Elkjer, uddannet pianist – un-derviser i rytmisk og klassisk klaver

ved SMKS, Odense/Esbjerg – organist, stort virke som repetitør og kapelmester.

Pris for undervisning inkl. frokost/middag på hele kurset: kr. 6000,-

Evt. overnatning kan aftales individuelt – forhør nærmere.

Tilmelding til kurset: senest d. 15. december

Program samt yderligere oplysninger kan rekvireres fra Løgumkloster Kirkemusikskole, tlf. 74 74 40 70, mail: lkms@km.dk

Kursus om ”MUSIK PÅ COMPUTER” Torsdag, d. 22. jan. – fredag, d. 23. jan. 2015

Hvorledes kan computeren anvendes som redskab i det daglige arbejde som organist og korleder? Kurset vil præsentere en række programmer og anvendelsesmuligheder til inspiration og videre arbejde. Emner i kurset, bl.a.: Indspilning af øvebånd o.lign., Indspilning på midiprogram, Transposition af f.eks. en koralsats med scanner, Praktisk demonstration i optagelse og bear-

bejdelse, Cubase – Protools – Logic – Garageband, Amazing Slow-Downer

Underviser: Bjørn Elkjer

Pris inkl. overnatning, forplejning samt rabat via tilskud fra kompe-tencesekretariatet kr. 1900,- (oprindelig pris kr. 3800,-)

Program/Henvendelse til skolen: lkms@km.dk, tlf. 74 74 40 70

www.kirkemusikskole.dk/loegumkloster

Skriv aldrig under på et billån uden at tale med

din bank først Lån

& S

par

Ban

k A

/S, 1

200

Kø

ben

hav

n K

, Cvr

.nr.

13 5

3 8

5 3

0

Som medlem af Organistforeningen får du al den hjælp, du

skal bruge hos Lån & Spar. For billån kan godt være lidt

udgifter på lånet nemlig regnes med. Vi ser gerne papirerne

igennem med dig og giver dig det nødvendige overblik over

de reelle udgifter. Så ved du, hvad der kan betale sig.

Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give

dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal

være opmærksom på, når du kigger på ny bil.

Find guiden på lsb.dk/5gode

VIL DU HURTIGT VIDERE?

Ring: Ring 3378 1906 hvis du vil tale

billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/co10

Billån på EKSTRA GODE betingelser, når

du er medlem af Organistforeningen

Tjek ÅOP (Årlig Omkostning i Procent), når du sammenligner priser

Den meget efterspurgte

Danske julesalmer og –sange50 salmer og sange næsten alle i arrangement

for blandet kor

Nogen i original udgave, andre arrangeret af bl. a.Bo Holten, Bendt Kallenbach og Henrik Metz

Alle 50 fåes også i løsblad, men der skal ikke mangeløsblade til, før hele bogen kunnevære anskaffet i korsæt i stedet

Pris kr. 199,00Bestil mindst 10 eks.

Kr. 165,00 pr. stk.

Se indholdsfortegnelse på

www.nodehandleren.dk

Bent PåskeTlf. 43 53 38 08paaske@nodehandleren.dkNODEhandleren

Enskattekiste

afjulemusik

www.musikkforlaget.no 51 86 90 00 order@cantando.com

Vores download-løsning har været en stor succes.Døgnåben netbutik med noder.

Her fi nder du instrumentalmusik, orgelmusik, kormusik, metodeværker, ressourceserier, solosang og

viser/pop/unison sang.

Gratis registrering, du betaler først ved download til din computer (PayPal eller faktura).

Her kan du:

i forhold til system

afspille første side fra hver udgivelse.

Som kunde hos os kan du logge dig ind og genfi nde de fi ler du tidligere har købt, så du kan skrive noderne

ud igen ved en senere anledning.

Vi håber at hjemmesiden på den måde er med til at gøre vores musik mere tilgængelig.

For almindelige trykte noder, gå tilwww.musikkforlaget.no og bestil i netbutikken,eller send bestilling til order@musikkforlaget.no

Download af noder Orgel- og kormusik

10% rabat ved udskriftSe www.cantando.com

Hyggelig Sang- og Musikaften med årstidens sange - krydret med musikeksempler, små musik-quizzer og fornøjelige historier.

Bodil fortæller levende og underholdende om personerne bag den danske sangskat - og om sine egne kompositioner og sange.

Bodil Heister er pianist og komponist til bl.a. julekalenderen Jul på Slottet, opera, teater & film og musik til digte af bl.a. Bellman, Piet Hein, Sophus Claussen og H. C. Andersen.

Bestil et arrangement i sognegården/menighedshuset/biblioteket eller rekvirer brochure:mail: bodil@bodilheister.dk tlf: 35 38 47 58

Læs mere på: www.bodilheister.dk

Fotos: Jens Astrup og Ejvind Flensted-Jensen

Syng med hør

gode fortællinger

- ved Bodil Heister&

Alle sangene har en blå undertone af melankoli i sig, og Jullie Hjetland går helt ind i dem og synger dem indefra og ud. Hun bakkes indfølt og lyttende op af musikerne, og tilsammen bliver resultatet særdeles tilfredsstillende og stemningsfuldt

Vejle Amts Folkeblad

Trods de mange sprog bæres projektet af en stor sammenhængskraft, som fylder hjemmet med én stor nordisk stemme.

Fyens Stiftstidende

Jullie Hjetland kan synge på alle nordiske sprog, og hendes stærke vokal bliver fl ot akkompagneret af de tre musikere, der nænsomt, ja nærmest stilfuldt og elegant, diskret støtter sangerindens smukke fortolkninger uanset hvilket sprog hun synger på.

Rootszone.dk

Musikken fra Nordens Tone passer både i lyd og stemning og fremførelse eminent til kirkerummet. Niveauet er højt som Babelstårnet, den kvindelige forsangers sans for nordisk sprog som taget ud af Apostlenes Gerninger kap. 2. og der er ånd i enhver tone som var det på Pinsedag. Derudover går man fra koncerten med en rigtig god fornemmelse af kernen i den rendyrkede, nordiske tone.

Ulrik Dige, sognepræst Glud-Hjarnø

Nordens ToneNordens Tone spiller Carl Nielsen

Nordens Tone har specialiseret sig i at fortolke musik fra alle de nordiske lande, og orkestret har spillet over 100 koncerter i ind- og udland.

Ud over orkestrets normale program tilbydes i forbindelse med Carl Nielsens fødselsdag i 2015 et særligt Carl Nielsen-repertoire med fortolkninger af komponistens mest elskede salmer og sange – alle arrangeret i orkestrets særlige stil.

Kontakt og info: www.nordenstone.dk

SIRENA består af fire virtuose blokfløjtenister med sans for utraditionel formidling.

SIRENA bevæger sig lige hjemmevant i tidligere tiders musik og nutidige kompositioner. Musikkens udtryk forstærkes gennem koreografi og udnyttelse af rummets muligheder.

SIRENA løfter koncerten ud af sin vanlige form og giver publikum en exceptionel musikalsk oplevelse.

sirEna -en kvartet i bevægelse

“Det formidable er, at de gør musikken så spændende og umiddelbart tilgængelig” (Jyllandsposten)

Bryd vanen og invitér publikum til en unik og overraskende koncertoplevelse!

www.sirena.se

Luk dine øjne, spil, og du vil næppe tro at den kolossale og fyldige lyd ikke kommer fra orgelpiberne i en kirkerum.Roland C-330 kan anvendes i en bred vifte af omgivelser som kapeller, kirker og koncertsale, men kan også føre musikkens glæder direkte ind i dit hjem. Du kan spille via det indbyggede højttalersystem og få klangen fra et kirkerum, tilslutte C-330 til et lydanlæg via linjeudgangene. Du kan også øve dig “i enerum” med hovedtelefoner, så du kan spille når som helst, dag eller

WWW.ROLAND.DK

DET PERFEKTE KOMPAKTE KIRKEORGEL

Skandinavisk Orgelcentrum

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

Danhild 25 kirkeorgel 25 stemmer - 2 manualer - fuldt pedalspil - træ-kerne klaviaturer

Flere og flere kirker har valgt et Danhild 25

Alle kirker fortjener den bedste orgelklang

Øveorgler, organist-/bænkvarmere, spejle og andet tilbehør. Specialopgaver, orgeludvidelser, intonation, reparationer, etc.

Danhild 25 orglet i Rindum Kirke

har 2 dispositioner på hver 25 registre: en dansk-barok og

en fransk-romantisk. Registertrækkene

er drejede, og klaviaturerne

har træ-kerner.

” Processen med at købe orglet, synes jeg har været rigtig positiv. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Skandinavisk Orgelcentrum,og der er en rigtig fin service.” - Organist, Kaj Milter, Rindum Kirke

I 2011 fik Rindum Kirke sit Danhild 25 orgel

Stor klangfylde Enkel betjening Variabel tonehøjde Tidssvarende og fleksibelt Minimale omkostninger til anskaffelse og drift Stemningen påvirkes ikke af udsving i luftfugtighed og temperatur

—————————————————————————————————————

34 PO-bladet

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER

Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 5, 2014, side 28.Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling:• Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn

og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se Organistforeningen.dk).

ORGANIST VED ARRILD OG TIRSLUND KIRKER,

TØNDER PROVSTI, RIBE STIFT

Er du en frisk og alsidig organist?

STILLINGEN som organist ved

Arrild og Tirslund Kirker, Tønder Provsti,

Ribe Stift, er ledig og ønskes besat snarest muligt.

Stillingen er på 21 timer pr. uge.

VI TILBYDER:

• positive og lyttende menigheder.

• godt kollegialt samarbejde.

• mulighed for at præge gudstjenestelivet

og stillingens indhold.

• samarbejde med organisten ved Toftlund Kirke.

VI SØGER en organist

• der kan spille til gudstjenester

og kirkelige handlinger.

• der kan og vil præge musiklivet i

og omkring kirken.

• med lyst til at arbejde med børn og unge

mennesker.

• der vil medvirke ved gudstjenester

på plejehjem og i andre sammenhænge.

• der vil planlægge og afvikle kirkekoncerter

og musikgudstjenester i samarbejde med

menighedsråd og præster.

• der vil indgå i et samarbejde omkring gensidig

vikardækning med organisten ved Toftlund Kirke.

ORGLET i Arrild: Marcussen & Søn 1981, 6 st. 1 man.

og pedal. (Der påtænkes et nyt og større orgel.)

Orglet i Tirslund Kirke: Elektronisk Ahlborn-orgel

med 40 stemmer, 2 manualer og pedal. Svelle og

crescendopedal samt digital forhåndsindstilling

af registrering.

ANSÆTTELSE sker ved Arrild Sogns menighedsråd

beliggende Arnumvej 24, Arrild, 6520 Toftlund.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet

organist er omfattet af overenskomst mellem

Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010

(CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund

(DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære

af 1. april 2013 med tilhørende protokollater,

jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

STILLINGER

PO-bladet 35

Kristeligt Dagblad

Pianist Mads Granum leverer sit hidtil stærkeste udspil i eget navn. Musikken leveres smagfuldt og stilsikkert af den overbevisende sammenspillede kvartet. PO-Bladet

“ Koncerter fra 11.000,- inkl. transport

BOOKING: madsgranum.dk +45 2682 2684

KONCERTMADS GRANUM KVARTET

JAZZIMPROVISATION OVER NORDISKE SALMER

NY CD

NORDIC

STANDARDS

mads granum

NOORDIC

STAANDARDS

madsds granum

Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har

ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved

ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald

ske en klassifi cering af stillingen.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan

fås ved henvendelse til Bent Erik Beim på telefon-

nummer 2374 6045 eller mail 9036@sogn.dk

ANSØGNINGEN

med relevante bilag sendes til

Bent Erik Beim, Roostvej 19, Roost,

6535 Branderup J, eller på mail til 9036@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet

i hænde senest mandag den 22. dec. 2014.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive

indhentet referencer.

36 PO-bladet

MEDLEMMER

ADRESSEÆNDRINGER Karsten Hesse, Slotsvej 11, 6510 Gram Nicolai Kjølsen, Havlitvej 10, 3390 Hundested

UDNÆVNELSER Karl Åge Bech, Randers, ansat ved Østbirk og

Yding Kirker, Århus Stift, pr. 15.10.2014 Henrik Husum, Viby J, ansat ved Skejby og Lis-

bjerg Kirker, Århus Stift, pr. 1.11.2014 Lina Kluonyté, Aarhus, ansat i vikariat ved Har-

lev og Framlev Kirker, Århus Stift, pr. 1.11.2014-31.1.2015

RUNDE FØDSELSDAGE Johnny Nielsen, Esbjerg V (Nordby Kirke,

Fanø, Ribe Stift), 60 år den 7.12.2014 Bo Lundby Jæger, Brønshøj, 50 år den 13.12.2014 Jan Ole Christiansen, Højbjerg (Tiset Kirke,

Århus Stift), 60 år den 18.12.2014 Jens-Henrik Ebbesen, Middelfart,

60 år den 26.12.2014

FORENINGSKALENDER25. januar: Bestyrelsesmøde26. januar: Kursus for tillidsrepræsentanter og andre (se nedenfor)9. marts: Bestyrelsesmøde27. april: Bestyrelsesmøde3.-6. maj: Stævne på Hotel Prindsen, Roskilde!

HUSKESEDLEN• Sekretariatet holder ferielukket i perioden

lørdag den 20. december 2014 til søndag den 4. januar 2015 – begge dage inklusive.

• Tjek stillingsopslag på hjemmesiden – der sker løbende opdatering.

ORGANISTFORENINGEN ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR!

Tidligere erfaring tællerVi skrev i sidste nummer, at man som nyuddannet PO´er starter på basisløntrin 1 og først efter to års ansættelse (alternativt fi re år ved stillinger på halv tid) stiger man til basisløntrin 2. Her skal det præci-seres, at har man relevant erhvervserfaring som organist, inden man får sin eksamen, tæller det med i beregningen af, hvornår organisten stiger til trin 2. Dette følger af PO’ernes lønprotokollat § 4, stk. 2, som handler om lønancienniteten.

KUNNE DU IKKE OVERVEJE AT MELDE DIG SOM TILLIDSREPRÆSENTANT?

Så vil Organistforeningen nemlig gerne invitere dig til at deltage i tillidsrepræsentanternes møde den 26. januar på Vejle Center Hotel ved DGI-huset.

Oplægsholderen om eftermiddagen er organist og konfl iktmægler Morten Hinz.

PROGRAM:10.00 Erfaringsudveksling på baggrund

af konkrete forhandlingseksempler12.00 Frokost13.00 Oplæg, øvelser og drøftelse: Tillidsrepræsentanten som dommer,

sjælesørger, rådgiver, bisidder og forhandler.14.00 Konfl ikthåndtering i praksis – som rådgiver

for et medlem, der er i konfl ikt, og som direkte forhandler med et menighedsråd.

15.45 Tak for i dag.

Deltagelse er GRATIS, og transportudgifter refunderes af Organistforeningen. Du kan – uden at føle dig forpligtet til at stille op som TR – tilmelde dig til Inge på: sekr@organistforeningen.dk.

PO-bladet 37

MEDLEMMER

FORÅRETS KURSERTeologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster (bille-det) inviterer den 13.-17. april både præster og orga-nister til et usædvanligt kursus om ”Nye salmer og sange”, hvilket samtidig er titlen på en kommende ambitiøs udgivelse fra Bibelselskabet: ”[Den] skal skabe et møde mellem kirke og kultur gennem samtidige salmer og sange. Udgivelsens ambition er at blive et supplement til Den Danske Salmebog, der skal genopdage den kirkelige og fol-kelige fællessangs betydning,” hedder det i kursus-præsentationen. Kurset har præg af en workshop, hvor man kan få mulighed for at bidrage til selve udgivelsen. Det er derfor både for præster, der kan eller gerne vil digte salmer, og for organister ”som komponerer salme-melodier, eller som er sangskrivere”. Der vil i løbet af de fem dage være oplæg og feed back fra Inge Marstal, Philip Faber, Ursula Andkjær Olsen, Pablo Llambias. Henrik Marstal, Marianne Christiansen, Janne Mark og Henrik Gunde. Find mere om kurset på tpcloegumkloster.dk (”Kursuspro-gram” > ”Almen teologi”).

VESTERVIG OG LØGUMKLOSTERDe tre kirkemusikskoler har naturligvis igen i første halvår af 2015 en række fristende efteruddannelses-tilbud for organister. En del af kurserne har været udbudt tidligere og bliver ikke alle nævnt her. Løgumkloster Kirkemusikskole byder igen på sin lange rytmiske efteruddannelse, og allerede i januar er der kursus i musik på computer (læs om begge dele på side 25). Desuden har kirkemusikskolen den 12.-13. marts et kursus i ”Rytmisk på orgel” ved Bjørn Elkjer. Og i slutningen af marts er der et diri-gent-kursus i Bachs ”Johannespassion” med et kor og orkester fra Jena, Tyskland, og med deres diri-gent, Sebastian Krahnert, som underviser.

Vestervig Kirkemusikmusikskole indbyder den 23. marts til en dag om det musikalske samarbejde mellem præst, organist og kirkesanger ved lektor Jørgen Kjærgaard, organist Peter Slot Andersen og sanglærer Margrethe Smedegaard. Og den 6. juni er der kordag med Doris Kjærgaard i Holstebro for voksenkor med deres korledere med fokus på den gode klang.

NYE SALMER PÅ SJÆLLANDDen 25. juni inviterer Sjællands Kirkemusikskole til Kirkemusikkens dag på Emmaus i Haslev. Det kom-mer i år til at handle lidt om salmesang med ældre demente og meget om nye salmer: Lektor Anne Mette Riis holder oplæg om demenssalmesang, sognepræst Morten Skovsted præsenterer ”Syng Nyt-hæftet”, musiker Arne Andreasen siger noget om at skrive salmer og komponere melodier, og pro-fessor Inge Marstal fortæller om det samme projekt som omtalt øverst i artiklen. I løbet af dagen skal der naturligvis synges en masse, og om aftenen er der koncert med Betty og Peter Arendt sammen med Søren Andresen – en trio, der synger og spiller kend-te salmer i nye arrangementer. På kirkemusikskole.dk vil man kunne fi nde fl ere oplysninger om alle kurserne – foruden fl ere andre kurser. Relevante kurser fra andre udbydere fi ndes blandt andet på fuk.dk (”Musikalsk inspiration” > ”Korlederkurser”), smks.dk (”Musik” > ”Uddannel-ser” > ”Efteruddannelser”) og bornekor.weebly.com.

Filip

RETTELSEI PO-bladets november-nummer står der i artiklen på side 10 med Nyt fra PFA: ”Som medlem af Organistforeningen har du en helbredssikring i PFA”. Det er forkert. Medlemmer har mulighed for at tegne en PFA Helbredssikring, som p.t. koster 125 kr. pr. måned. Det sker ved at udfylde en blan-ket, som sendes til Organistforeningen. Se mere på organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” > ”Fælles vilkår” > ”Forsikring”.

KLUMME

HVOR SKAL DU HEN PÅ JULEFERIE?

Med en organist i familien må man gøre en dyd ud af at op inde sine egne traditioner omkring højtiderne.

Af Thilde Madsen

For nylig var der i min avis en artikel om Slow Living. I protest mod at alting skal gå så hur-tigt og være så utrolig effektivt, er en slow-be-vægelse i gang. Den går ud på at få mere ny-delse og velvære i livet. Det ik mig til at spekulere på, hvordan en organist her i december måned skulle komme med på den bølge. Det er nok ikke i disse dage, kontaktpersonen skal komme stikkende med de første spørgsmål på APV-skemaets side om psykisk arbejdsmiljø: Har du tid nok til dine opgaver? Har du mere at lave, end du kan overkomme? Hvorimod spørgsmålet: Hvor skal du hen på juleferie?, ret let kan besvares. Eller er det nu så selvfølgeligt? Det er ikke så mange år siden, at nogle af vore kære kol-leger, præsterne, meldte ud, at de ikke ville ar-bejde om søndagen! Hvor svært kan det være, tænker jeg, når man har valgt en levevej, hvor meget af arbejdstiden ligger i julen, påsken, pinsen – og på søndage? Men faktisk kan det være ret svært at få fa-milieliv og arbejdsliv til at hænge sammen for os kirkefolk – specielt her i juletiden, hvor alle andre prioriterer hygge, samvær og fritid. For mit eget vedkommende har løsningen været planlægning – og ikke mindst at gøre en dyd ud af, at vores families jul var anderledes! Planlægningen går ud på meget tidligt at bestemme, hvad der skal spilles i juledage-ne til og med nytår, sådan at noderne altid er

med i bagagen – og mellemtider kan udnyttes til målrettet øvning. På den måde bliver selve juledagene ikke så stressede. Bosat langt fra forældrene var det slut med at ’tage hjem til jul’, da jeg startede som orga-nist. Og jeg fandt hurtigt ud af, at familie på besøg i julen slet ikke fungerede for mig. Vi måtte op inde vores egen jul. Vi skulle selvføl-gelig spise godt! Men når mor var den eneste i husholdningen med certi ikat til komfur og ovn, og hun ikke var ret meget hjemme, måt-te menuen være af den hurtige slags. Juleaften ik vi f.eks. altid røde bøffer! Overskriften på

vores jul kunne være: Less is more! Så er vi vist tilbage ved indledningen. Vores alternative jul var ikke dårlig – bevi-set er, at vore døtre faktisk viderefører meget af deres barndoms jul? Hermed ønskes alle en vel planlagt og ustresset advents- og juletid!

38 PO-bladet

ADRESSER OG NUMRE

PO-bladet 39

ORGANISTFORENINGEN(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER)

Kløvervej 28 A, 7190 BillundTlf. 7665 9560, fax 7665 9563Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13www.organistforeningen.dkPostgiro: 400 0935

Sekretariatsleder: John PoulsenE-mail: post@organistforeningen.dk

Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech HansenE-mail: sekr@organistforeningen.dk

Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 4466 0949E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk

BESTYRELSEFormand Anders ThorupBregnevej 18, 4900 NakskovTlf.: 2825 7059 (privat),5492 1038 (kontor)E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk

Næstformand Henriette HoppeBejsnapvej 21, 6870 Ølgod,Tlf.: 7524 5215E-mail: medumgaard@bbsyd.dk

Kasserer Nils Henrik WykeIndertoften 58, Lind, 7400 HerningTlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk

Øvrige medlemmerThilde MadsenSøndergade 13, 6270 TønderTlf.: 9857 4297E-mail: thilde@tf-madsen.dk

Lasse ChristensenVoerbjergvej 11, 3.tv., 9400 NørresundbyTlf. 2839 7790E-mail: lasse.indbakke@gmail.com

Jane SamuelsenSkovbrynet 109, 7330 BrandeTlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk

Tommy Schmidt BülovSeestvej 58, 6000 KoldingTlf. 7552 7649 / 2126 2946E-mail: t.s.b@mail.dk

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTERInger Marie Riis, tlf 3252 7867 / 3190 7876

E-mail: inger.marie@solvangkirke.dkBo Andersen, tlf. 3321 9020

E-mail: bacomposer@boandersen.org ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTERSolveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 / 3022 9453

E-mail: solveig@bjergkvist.dkKonsulent Hans Henrik Brok-Kristensen,

tlf. 4466 0949E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk

FYENS STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949, e-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk

VIBORG STIFTNils Henrik Wyke, tlf. 9712 7787 / 9721 5341

E-mail: nh.wyke@adr.dkInge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450

E-mail: ima@hygum-lemvig.dkHelle Majlund Jensen (suppleant),

tlf. 9718 1329 / 2894 5762E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk

ÅRHUS STIFTChristian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693

E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dkJan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731

E-mail: jomail@vip.cybercity.dk

RIBE STIFTRuth Just Iversen, tlf. 7483 1169 / 6128 1169

E-mail: ruth@justiversen.dkKonsulent Hans Henrik Brok-Kristensen,

tlf. 4466 0949E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk

HADERSLEV STIFTHenriette Hoppe, tlf. 7524 5215

E-mail: medumgaard@bbsyd.dkTommy Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946

E-mail: t.s.b@mail.dkPia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313

E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk

AALBORG STIFTSusanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354

E-mail: sumo@km.dkAnnette Bæk, tlf. 9894 9242

E-mail: annettebaek@mail.dkJens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323

E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

Tekst: Filip Graugaard Esmarch

I NÆSTE NUMMERTema: Daglig ledelse 2Anmeldelser: ”Salmesang: Grundbog i hymnologi” (Vajsenhusets Forlag), Janne Wind: ”Popsalmer” (Wilhelm Hansen), og Claus Præstholm: ”Tolv af de bedste” (Dansk Sang).

MAMMUT-ANTOLOGI PÅ VEJ FRA MIXTUR

En udgivelse med en titel som ”Danske orgelkoraler: 303 ko-ralbearbejdelser” er ikke hver-dagskost. Hos Forlaget Mixtur er vurderingen da også, at det sand-synligvis kan kaldes den den stør-ste danske kirkemusikalske ud-givelse nogensinde. Den ventes udgivet i begyndelsen af 2015 i tre bind med orgelkoraler fra Buxtehude og frem til i dag. Organist Lasse Toft Eriksen har som redaktør lagt et kæmpe ar-bejde i samlingen, blandet andet med forskning på Det Kongelige Bibliotek og ved besøg i Køben-havns Domkirkes store nodear-kiv. Han har udvalgt 303 satser, så alle salmebogens kernesalmer bliver repræsenteret med mel-lem én og ire orgelkoraler.  ”Samlingen vil spænde me-get vidt, og der vil være noget i alle stilarter og sværhedsgrader. En række tidligere trykte noder,

blandt andet mange udgåede tit-ler, er blevet optaget, og derud-over er der musik af mange nyere komponister. Der vil helt sikkert være noget for enhver smag,” lo-ver Lasse Toft Eriksen. Noget af det mest opsigtsvæk-kende ved samlingen er, at re-daktøren har fundet frem til en hel række orgelkoraler af Jesper Madsen, som ikke tidligere har været trykt (eksempelvis hånd-skriften ovenfor). 25 nulevende komponister er repræsenteret, og blandt mange andre er der før-steudgivelser af Bjarne Hersbo, Bo Grønbech, Lars Kristian Han-sen, Leif Martinussen, Mads Høck og Niels la Cour.

På forlagetmixtur.dk kan man un-der fanen ”300 orgelkoraler” læse mere og se en oversigt over, hvilke komponister, der er repræsenteret i samlingen.