Side 2

Tryk

: Prin

tere

n - t

lf. 3

929

5819

INDHOLDFORTEGNELSE

NyhedsstofMysteriet om pilgrimmene fra Præstø - Nils Hartmann ....................... Side 3Jubelåret 2004 - Astrid Clausen ............................................................ Side 8Kronprins Frederik og Mary på pilgrimsvandring .............................. Side 10Nyt fra bestyrelsen .............................................................................. Side 12Eivind Luthen – En Pilgrim i Verden .................................................. Side 14

PilgrimssangHold ud du stjernepilgrim - du er på vejen hjem ................................ Side 17

Pilgrim og pilgrimslivetVære ventet, komme hjem - Sølvi Ann Fætten ................................... Side 18Hjemturen efter 3.000 km pilgrimsvandring - Børge Jakobsen .......... Side 23Hospitalero i Triacastela i Galicien - Ingeborg Nather ....................... Side 27

BoganmeldelseAnmeldelse af hjemmesider - Eva Andersen ...................................... Side 29Vägen till Santiago de Compostela - Bent Jul ..................................... Side 31

PilgrimsvejePilgrimsvej fra Norden ned gennem Europa - Bent Jul ...................... Side 36Vandring ad den engelske pilgrimsvej - Kirsten og Ove Wichmann .. Side 44Camino Francés med en afstikker til Camino Potugués -Peter Brun Madsen .............................................................................. Side 46

InterviewForeningens afgående næstformand, Jan Ophoff ................................ Side 47

PilgrimsmålPilgrimmen Jonas fra Sorø - Eva Andersen ........................................ Side 51

Medlemmernes spaltePilgrimsvandringen på Fyn 2003 - Steen Vedby ................................. Side 53Jubilærumsvandring til Vadstena i 2003 – Birgit Berggrensson ......... Side 55

Aktivitetskalender .................................................................................... Side 58

Pilgrimmens adresse Se næstsidste side

ISSN 1603-2365 Pilgrimmen afleverestil Nationalbibliografien

Forside billede, af Eva AndersenUdsnit af altertavlen i den lille kirke påHirtsholmene. Sankt Jakob og Sankt Peterstår her ved siden af hinanden. De repræ-senterer den spiritualitet, der er orienteretmod hhv. Santiago de Compostela og Rom.

Copy right:Enhver udnyttelse at bladets tekster erforbudt i henhold til loven. Undtagetherfra er korte uddrag af artikler tilbrug for anmeldelse samt til omtale derfremmer foreningens formål. Samtykketil at kopiere bladets tekster i øvrigtkan fremskaffes gennem bladetsredaktion. Det er Redaktionens politikat artikler, der ikke er honoreret,tilhører de enkelte forfattere.

Side 3

NYHEDSSTOF

Kan der være forbindelse mellemden pilgrim, der omkring 1500endte sine dage i Tours i Frankrigog pilgrimmen, der nåede hjemog blev begravet på kirkegårdenved Risby? Pilgrimmen i Toursbar et kors støbt i Præstø og denanden bar en muslingeskal fraSantiago de Compostela.

Af Nils Hartmann

Antoniter-ordenen oprettede i 1470 etkloster i Præstø. I mere end 50 år støbteog forhandlede munkene pilgrimstegnmed Antonius-korset. Et af dem endte ien grav i Tours i Frankrig og kom herfratil Køln, men hvilket mål vandrede pil-grimmen imod?

Alle, der har gået pilgrimsvandring tilSantiago de Compostela, ved, atmuslingeskallen er symbolet på, at pil-grimmen har besøgt Skt. Jakobs grav.Ja, den er selve pilgrimstegnet! Oprin-delig var Ibsskallen, som den kaldes ef-ter den nordiske forkortelse af navnetJakob til Ib, beviset på, at pilgrimmenhavde været ved Kap Finistere - denkristne verdens yderpunkt ved Atlanter-havet. Her opsamlede middelalderenspilgrimme skallerne af den store kam-musling som et minde om rejsen. Nårder var boret et par huller i skallen,kunne den sys på dragten. Og så kunnealle se, at her var tale om en from pil-grim. Men Ibsskallen var ikke blot etminde om en lang og besværlig rejse.Den gav prestige, beskyttelse og privile-

gier. Folk viste dens bærer respekt. Degav ham mad, drikke og husly, for hervar jo tale om et menneske, der var sik-ret særbehandling på Dommens dag, nårudvælgelsen af dem, som skulle i Para-diset, og dem, der kunne gå lige ind iParadiset, blev foretaget. Måske havdeden pågældende tilmed foretaget enbodsrejse, og så var skallen beviset på,at han havde knælet ved Skt. Jakobsgrav og sonet sin skyld.

På samme måde var palmegrenen sym-bolet på valfart til Jesu grav i Jerusalem.Sådan som den bl.a. kendes fra gravste-nen over Peder Kæller i Tyrsted Kirkeved Horsens og fra den nu forsvundnegravsten over pilgrimmen Jonas fraSorø Kirke.

I løbet af 1200-tallet begyndte andrestørre valfartssteder i Europa at frem-stille og forhandle pilgrimstegn med til-knytning til den pågældende lokalitet.Disse tegn var som regel støbt i bly el-ler tin, men i sjældne tilfælde også isølv. Det kunne være små relieffer afden lokale helgen, eller hvad det nu var,der var stedets attraktion. Ofte var deromkring billedet en kort tekst med om-tale af den helgen eller den ting, der varafbilledet, og evt. navnet på stedet. Des-uden var der et hul eller små øskener, såtegnet kunne sys fast på dragten ellerhovedbekædningen.

Nogle valfartssteder fremstilledepilgrimstegnene i et meget stort antal.Det fortælles, at Johann Gutenberg,

Mysteriet om pilgrimmene fra Præstø

Side 4

bogtrykkerkunstens opfinder, på et tids-punkt leverede 100.000 blytegn til enbestemt lejlighed. Det er derfor under-ligt, at der hidtil kun er fundet forholds-vis få pilgrimstegn fra middelalderen. IDanmark drejer det sig kun om et halvthundrede, og det er et af dem, historienher handler om.

Antoniterne i PræstøI 1916 gjorde graveren ved Præstø Kirkeunder gravning på kirkegården et lille,men opsigtsvækkende fund. Han fandten støbeform af ler til fremstilling af etpilgrimstegn. Tegnet, der kunne støbes iformen, forestillede et Tau-kors ellerAntonius-kors, der var den hellige Skt.Antonius' kendetegn. Ved at tage et af-tryk kunne man på korsets arme læse:"Sti/anthonii/de/prestø". Korset havdedesuden øskener til påsyning.

Hvordan kunne støbeformen være hav-net på kirkegården i Præstø?

Svaret er sådan set enkelt nok, men detkræver en lille historisk udredning.

Antoniterne var en katolsk munkeorden,der blev grundlagt i Frankrig i året 1095.Fra begyndelsen havde antoniterne sær-ligt ry for at kunne hjælpe mod forskel-lige sygdomme. Deres navn havde deefter munkefaderen Antonius af Theben(også kaldet Antonius fra Egypten ogDen Hellige Antonius), som skal værefødt omkring år 250 og død 356. Som20-årig forlod Antonius sin rige familieog tog ophold i ørkenen. Legenden for-tæller, at han levede iblandt dyrene i denlibyske ørken, hvor han kæmpede modmange fristelser. Djævelen fristede ham

både ved de grueligste syner, og ved atsanseligheden afspejlede sig for ham iform af underskønne kvindeskikkelser,der prøvede at forføre ham. Til sidstmåtte Antonius slå sig ned på et ensomtbjerg på den anden side Nilen. Og detvar her, han døde i sin høje alder.

Antonius-brødrene fulgte "AugustinsRegel", og de bar en sort kappe og kjor-tel med et blåt kors i form som et T(Tau-korset). Antonius selv afbildessom regel i denne ordensdragt med Tau-korset på skulderen eller hængende påstaven. Et svin kigger frem fra hans fol-derige dragt - han levede jo blandt dy-rene. Svinehold blev hurtigtantoniternes privilegium, ja, Antoniusblev snart svinehyrdernes særlige be-skytter. For "St. Anthonius skal røcte velSvin!" siger en gammel vise. Men ellersvar det hans nådegave, at han "friede forden onde Ild", "den faldende Sot" og"den bratte Død eller Pesten".

Skt. Antonius påkaldte man mod densmertefulde sygdom "Skt. Antonius Ild"og mod andre hud- og kønssygdomme.Ved antoniterklostrene drev man hospi-taler, og folk valfartede langvejs fra forat søge munkenes hjælp.

Mens dronning Margrete 1. regerede iNorden, nåede antonitterne i 1391 fraNordtyskland til Danmark, købte jord iAngel ved Maarkær og grundlagde etnyt kloster her. Omkring 1470 oprettedede et datterkloster i Præstø og fik over-draget sognekirken af Kong Christian 1.Klosteret, der blev bygget nord for kir-ken, fik pavelig stadfæstelse i 1474 ogvar indviet til Vor Frue og Skt. Antonius.

NYHEDSSTOF

Side 5

Munkene i Præstø gik snart i gang medat helbrede syge og pleje fattige. Og ef-ter ordenens vedtægt skulle de én gangugentlig på gader og stræder og i denærliggende landsbyer opsøge fattige ognødlidende. De fattige og syge blev be-tragtet som klosterets rette ejere og her-rer. Munkene var tjenere. "Derfor skallemmernes (de fattiges) mad væremindst lige så god som brødrenes, thidet ville være urigtigt, at husets herrerlider savn, mens tjenerne lever i over-flod." Sådan står der i forplejnings-

reglerne fra omkring 1500. De omtalerogså, at der (når det er muligt) skal ser-veres brød, saltmad, kål og fersk kød påhverdage. Smør, sild, brød og anden fiskpå fastedage og dertil 4 stobe øl dagligt.Der er ikke noget at sige til, atantoniterne blev værdsat af den jævnebefolkning!

Brødrene i Præstø havde desuden tilla-delse til at holde flokke af svin, somborgerne fodrede, når de ikke gik på ol-den i de omkringliggende skove.Antoniternes "hellige svin" blev tålt,men de gav også anledning til mangeklager, fordi de ødelagde folks haver ogmarkernes afgrøder.

Man kan forestille sig, at mange sygehar foretaget valfarter til Præstø medhåb om helbredelse. Men nogle komogså for at erhverve de afladsbreve, sommunkene havde fået pavens tilladelse tilat udstede.

Og så er det, støbeformen kommer ind.Det er uden tvivl hurtigt gået op formunkene, at der kunne skaffes ekstraindtægter ved at sælge pilgrimstegn -souvenir - til de valfartende. De har fåetlavet støbeform(e), og fremstillingen afThau-korsene med den særlige Præstø-indskrift er gået i gang. Produktionen erformentlig fortsat helt frem til reforma-tionen, hvor ordenen forsvandt fraPræstø. Herefter kom klosteret til at "ståøde og tomt", og i 1563 gav Frederik 2.ordre til, at det skulle nedrives.

Der er altså sikre tegn på, at Præstø harværet valfartsby i slutningen af middel-alderen. Men kan det også tænkes, at

Antonitermunk med gris er skåret afJens Andersen i et elmetræ på Kloster-nakken i forbindelse med Præstø 600-års byjubilæum. (Foto Nils Hartmann)

NYHEDSSTOF

Side 6

nogle af Præstø-pilgrimmenehar foretaget vandringen tilSantiago de Compostela?

Antonius-korset i KølnI 1990 blev jeg opfordret til atskrive et byspil, der skulle op-føres i min barndomsby Præstøi august 1992. Det blev beslut-tet, at spillet skulle tage ud-gangspunkt i byens historie, ogjeg fik den idé, at en antoniter-munk kunne være en gennem-gående figur. Jeg gav ham nav-net Antonius, og stykket kom tilat hedde "Frisk mod Antonius".

Da jeg i anden anledning var påbesøg i Køln og fandt ud af, atAntoniter-ordenen havde sædei byen, bankede jeg på ordenensdør for at høre, om man kunnehjælpe med lidt detaljer ommunkenes levevis til brug forbyspillet. Jeg blev godt modta-get, fik billeder af ordens-dragten, munkeregler osv. Ja,den flinke ordensbroder slogtilmed op i gamle bøger for atse, hvad han kunne finde omantoniternes tid i Præstø. Det

NYHEDSSTOF

Tau-korset eller Antonius-korset på Kloster-nakken i Præstø. (Foto Nils Hartmann)

var nu ikke meget, han fandt, men hangav mig en interessant oplysning - ogdet er her mysteriet kommer ind! "Dumå besøge domkirkemuseet," sagdehan. "De har en samling gamle Anto-nius-kors. Et af dem skulle være fraDanmark." Så gik min vej videre tilKølner Dom. Og ganske rigtigt i enmontre på museet lå et Tau-kors medindskriften: "sti/anthniii/de/prestø."Korset stammede fra en (pilgrims)grav

i Tours i Frankrig og var fundet i 1952.Hvordan det var havnet på museet iKøln, fik jeg aldrig opklaret. Men jegkunne ikke lade være med at tænke oggætte. Kunne det være en pilgrim, derførst havde været på valfart til Præstø,og som siden var draget på pilgrimsrejsetil Skt. Jakobs grav i Compostela? Om-kring 1500 måtte det i givet fald haveværet. Under alle omstændigheder varpilmgrimsrejsen endt (tragisk) i Tours,

Side 7

NYHEDSSTOF

hvor manden var blevet begravet.

Vi ved, at andre pilgrimme fra Præstø-egnen drog til Skt. Jakobs grav ogvendte hjem igen. Ved udgravningen i1975-76 af oldtidsvejene i Risby, derligger ved Bårse ca. 7 km vest forPræstø, blev der bl.a. fundet murresterog grave fra en tidligere kirke. Kirkennævnes omkring 1370, og den blev revetned i 1556. I en af de fundne grave lå deren muslingeskal på skelettets bryst - etpilgrimstegn fra Santiago deCompostela.

Spørgsmålet melder sig: Kan der være,eller har der været forbindelse mellemden pilgrim, der endte sine dage i Toursog pilgrimmen, der nåede hjem og blevbegravet på kirkegården ved Risby?

Det er rent gætteri. Mysteriet bliver for-mentlig aldrig opklaret.

På sydsjællandske veje mod Santiagode CompostelaPS. I Pilgrimmen 4. årg., nr. 6, skrevClaus Vogt Petersen artiklen "På syd-sjællandske veje mod Santiago deCompostela". Turen i Sydsjælland kanpassende fortsættes til Præstø. Den lillekøbstad har i dag en statelig sengotisksognekirke, der ligger sydøstligst i byenved Tubæk Ås udløb i fjorden. Takketvære mange store gaver (og salget afpilgrimstegn?!), fik antoniterne omkring1510-20 ombygget og udvidet kirkenmed bl.a. tre store, sammenbyggede ka-peller med smukt dekorerede gavle.Altertavlen fra 1657 er skåret af AbelSchrøder den Yngre. Den er rig på figu-rer og bestemt værd af dvæle ved.

Kilder:L.P. Fabricius: Danmarks Kirke-historie, O. Lohse, 1935.Niels-Knud Liebgott. Hellige mænd ogkvinder. Wormianum, 1982.N.V. Nielsen: Præstø Købstads ogKlosters Historie. København, 1899.Årbog 1976. Historisk Samfund forPræstø Amt.

SKRIV ENARTIKEL TILPILGRIMMEN

Side 8

Xacobeo 2004Sidst i Oktober 2003 afholdtkirken i Santiago de Compostelaet stort møde forJacobbroderskaber ogpilgrimsforeninger. Mødethandlede om det hellige år 2004,El Xacobeo 2004, der nu er underplanlægning. Astrid BuhlClausen, bestyrelsesmedlem iDanske Santiagopilgrimme,deltog og beretter her omindtrykkene.

Af Astrid Buhl Clausen

I tusind år har pilgrimme vandret påpilgrimsvejen med Santiago deCompostela som mål. Den har bundetdet kristne Europa sammen og får derforogså i 1980'erne af Europa Rådet statussom den første “europæiske pilgrims-vej”. Pilgrimsvejens betydning for Denkatolske Kirke understreges af, at Pavenflere gange aflægger besøg i Santiago deCompostela - første gang i 1982, hvorhan i en tale netop understregerpilgrimsvejens betydning som “binde-led mellem byer og nationer, som udgørdet europæiske kontinent”.

Siden da er tilstrømningen af pilgrimmetil Santiago de Compostela steget støt -så meget at det nu ved indgangen til “ElXacobeo 2004", det hellige år 2004, sy-nes at udgøre et problem for Den katol-ske Kirke. Det kom klart til udtryk pådet møde for Jacobsbroderskaber ogpilgrimsforeninger, der afholdtes iSantiago de Compostela fra d. 24. til d.

26. oktober 2003 med ca. 250 repræsen-tanter primært fra Spanien, men også fraflere europæiske og latinamerikanskelande, hvor den katolske kirke stårstærkt.

Religiøse og verdslige aspekterEn af hovedtalerne var ærkebispen afMadrid, kardinal Rouco Varela, hvis talehøstede stort bifald blandt deltagerne.Han udtrykte sin bekymring for, at detreligiøse aspekt i pilgrimsvandringenoverskygges af andre, primært økono-miske interesser. Hans udgangspunktvar, at “pilgrimmen søger Troen, leverpå Troen”, og at kirkens fornemste op-gave er, at stille sig til rådighed for denpilgrim, der ingen tro har, og som f.eks.kan være i en krise.

At den stigende interesse for pilgrims-vejen til Santiago de Compostela har satfokus på ikke mindst Galicien og skabtøkonomisk vækst i området, kan derikke herske tvivl om, men glæden her-over deles ikke ubetinget af Kirken. Si-den 1980'erne har lokalregeringen væretmed til at flytte fokus fra det religiøseaspekt til det mere kulturelle og verds-lige aspekt (i det hellige år 1999 skabtessåledes 10000 jobs, og der kom mereend 5 millioner turister til Galicien).Kardinal Rouco Varela gjorde sig derfortil talsmand for, at Kirken vil bruge dethellige år 2004 til at “fremme den reli-giøse pilgrimsvandring, som er mereend en kulturel vandring”. Han sluttedederfor af med at sige, at man ikke skallade sig forblinde af de økonomiske til-tag, som er på bekostning af det reli-giøse motiv.

NYHEDSSTOF

Side 9

Indsatsats for de ungeDet indsatsområde, som Kirken vil prio-ritere højest, er de unge. Det forventes,at mange grupper af unge mennesker iløbet af 2004 vil nå frem til Santiago deCompostela, og det er her, de forskelligeJacobsbroderskaber skal stille sig til rå-dighed, bl.a. også gennem deres indsatspå refugierne.

NYHEDSSTOF

Lokalregeringens planerLokalregeringen har netop afsat et beløbtil aktiviteter for det hellige år 2004,som udgør det dobbelte af, hvad derblev sat af i 1999. Hvad der konkret vilvære af tiltag, fremgår endnu ikke - hvil-ket måske kan skyldes, at det er i som-meren 2004, at strømmen af pilgrimmevil være størst - og så er der jo god tid!

Interesserede kan finde nyt på den spanskspprogede hjemmesiden fra Iglesia deSantiago de Compostela www.archicompostela.org eller på Galiciens flerspro-gede www.xacobeo.es

Side 10

Det synes at blive en kongeligehandling at tage påpilgrimsvandring i forbindelsemed bryllup.

I hvert fald tilbagelagde PrinsesseMärtha Louise og Ari Behn som nygiftesidste år strækningen fra Oppdal tilNidaros. De fulgtes med KjellSkartseterhagen, som er pilgrimspræst.Pilgrimspræsten siger at det der sketemellem de tre på turen forbliver en hem-melighed. Dog nævner han en episodeda de kom frem til det sted hvor brude-parret for første gang så Nidarosdomen.Den blev af dem alle set som symboletpå Det ny Jerusalem – noget der min-dede om da Abraham kom til løftetsland.

De gik anonymt, men da Ari Behn sam-men med sin brud efter besøget i Do-men med pilgrimsstav i hånd mødtepressen sagde han. ”At gifte sig er atstarte på en vandring sammen. Derfor erdet også vigtige for os at komme tilNidaros sammen.” ”Vort indre liv blevstyrket gennem andagter sammen medpilgrimspræsten flere gange om dagen.Det blev til meditation ude på ruten udei naturen, hvor vi så kunne gå ind i osselv. Dette var en vældig vigtig del afrejsen.”

Prinsesse Märtha sagde: ” Vi havde endobbelt klangbund da vi gik til vort egetbryllup. Pilgrimspræsten mindede os

om at Himlen i Biblen beskrives som enbryllupsfest. Det var vældig godt at gåmed disse ord.”

Parret var ganske fornøjet med turen.Det mest geniale de har gjort, siger de.Før brylluppet havde parret en masseting i hovedet men faldt ned og kom tilsig selv på pilgrimsturen. De overnat-tede to nætter i telt. En bog er det ogsåblevet til: ”Fra hjerte til hjerte.”

Kongelig valfart til Jelling eller Skot-landSom regenter bliver Kronprins Frederikog kommende Kronprinsesse Mary endag landets verdslige og kirkelige over-hovede. Det kræver verdslig uddannelsekombineret med en pilgrimsvandringfor at fange åndens virkelighed.

Det er endnu en hemmelighed hvor detdanske brudepar skal gå. Bliver det tilJelling med den kendte runesten og gra-

Kronprins Frederik og Mary påpilgrimsvandring

NYHEDSSTOF

Side 11

vene for Danmarks første kristne regen-ter ? Bliver det til danske kirker medstor national betydning helgen- ellerkongegrave som Sankt Bendts Kirke iRingsted, Roskilde Domkirke, ViborgDomkirke, Albani Domkirke i Odense.Måske bliver det en tur under fremmedehimmelstrøg ? Ja det kan være at parretogså skal til et af pilgrimsmålene i Skot-land, hvor Mary kan finde rødderne tilsin kulturelle presbyterianske baggrund.

En mulighed er en pilgrimsvandring påden halvø i det vestlige Skotland der fø-rer frem til overfartsstedet til den lillesmukke ø Iona, hvor Irske munke byg-gede et koster og dermed bragte kristen-dommen til Skotland.

Den norske prinsesse Märthe og Ari Behn efter ankomsten til Tronhjem – herfotograferet med hver sin pilgrimsstav. De nygifte havde sovet i telt på pilgrims-vandringen fra Oppdal til Nidarosdomen med Sankt Olav.

NYHEDSSTOF

Foreningens medlemmer opfordres tilher i bladet at komme med forslag.Skriv løs. Redaktionen sender detvidere.

Moderne norsk pilgrimssmykke (Fotofra den norske hjemmeside)

Side 12

Af Henrik Tarp, formand

Bestyrelsen har sidengeneralforsamlingen ikke væretsamlet, hvorfor meddelelser frabestyrelsen vil være kortfattet idenne omgang.

Nyt fra bestyrelsen

Foreningens formand, Henrik Tarp, aflæggerberetning på foreningens generalforsamling.(Foto Bent Jul)

AktiviteterMen alligevel. Med udgangs-punkt i generalforsamlingen ogden snak bestyrelsesmedlem-merne fik efter mødet, var manenige om at de ideer Eivind fraDen norske Pilgrimsforeninglagde op var yderst interessante,nemlig f.eks et fælles nordisk re-fugium, et fælles nordisk pas el-ler i bredere målestok et størreinterskandinavisk samarbejde.Alene disse tiltag vil nok kunnetage adskillige timersbestyrelsesarbejde.

HospitalerosDernæst opfordrer bestyrelsende medlemmer, der kunne tænkesig at hjælpe som hospitalerosnæste år - og der bliver brug forjer, for det er jubelår - at meldesig så hurtigt som muligt. Detskal ske til sekretæren enten pr.brev eller e-mail. Man kan gen-nem foreningen komme til at ar-bejde på to refugier. Det ene erbeskrevet i dette nummer af Pil-grimmen af Ingeborg, der varhospitalero denne sommer. Det

NYHEDSSTOF

Side 13

Den afgående kasserer, Karen Laugesen,aflægger regnskab.(Foto Bent Jul)

andet er et nyt refugium i Estrella medplads til 50 pilgrimme. Det ligger påPlaza San Martín nr. 3 over for IglesiaSanto Sepulcro. Der er separat opholds-rum for hospitaleros. Der vil være ad-gang til internet og fax på refugiet.Refugiet er endnu ikke færdigt (forven-tet færdigt marts 2004) derfor kan jegikke give nøjagtige detaljer. Såfremtnogen vil hjælpe skal vi have følgendedata til at begynde med:Navn, alder, adresse, hvilket refugiumog datoer for hjælpen i Spanien.

NYHEDSSTOF

Foreningens hjemmesidewww.santiagopilgrimme.dk

Side 14

Eivind Luthen er den drivendekraft bag ’PilegrimsfellesskapetSt. Jakob, Norge’. Han deltog iden danske generalforsamling d.25 oktober 2003 i Sorø og holdt etspændende og inspirerendeforedrag om forholdene i Norge.Redaktionen vil ikke give etreferat, men blot notere nogle afde indtryk, som inspirerede mest.

Eivind Luthen har en kolossal lidenskabfor livet på vejene. Alt der rimer på pil-grim tænder han på. Han engagerer sigi alt, og i et lille land som Norge er derikke langt fra ide til politisk vedtagelseog handling. Han er ikke nogen akade-miker, men en vandringsmand med ensærlig kaldelse. Han vier sit liv til op-bygningen af en ny norsk pilgrims-bevidsthed.

Eivinds engagement har allerede satsine spor. Ja, fingrene var stadig gule afden maling han brugte til de mange gulepile, som han de sidste måneder harværet ude for at male på de norske vejetil Nidaros. I hælene på ham kom pil-grimme fra mange lande.

Pilegrimmen og kontorEivind står som redaktør af det norskeblad Pilegrimmen, som udkommer 6gange om året. Det er meget flot medbilleder og tekst trykt på glittet papir.Normalt trykkes bladet i 1.000 eksem-plarer og distribueres til fællesskabetsmedlemmer. Men i særlige situationerhar bladet en sådan karakter at det af-

sættes i stort antal i forbindelse medstørre pilgrimsbegivenheder i Norge ogtrykkes da i 3.000 eksemplarer. Det ni-veau kommer vi næppe op på i Dan-mark.

Han mener at en forening må have etkontor i hovedstaden, hvor pilgrimme,journalister, myndigheder kan få vejled-ning og inspiration.

Eivind mener at det vigtigste for opbyg-ningen af en norsk pilgrimsbevidsthedførst og fremmest er bladet med supple-ment af rådgivning fra kontoret.Pilgrimsbevidstheden opbygges bedst afpilgrimme, der har foretaget ’rigtige’pilgrimsvandringer. Således har mangebyplanlæggere og turistchefer ikke for-stand på at fastlægge pilgrimsruter, forde foretrækker udsigterne og omsætningfremfor den effektive vandring og deåndelige højdepunkter. Pilgrimsvejenskal være ’sand’, som han siger.

Pilgrimsvej til NidarosDet største projekt i Norge har været atfastlægge en pilgrimsvej til Nidaros iTrondheim. I domkirken i Trondheimhviler resterne af den myrdede St. Olav.Turen er nu beskrevet i flere bøger.Alison Raju, som har skrevet flere en-gelsksprogede pilgrimsguider for forla-get Cicerone, blev af Eivind lokket til atskrive bogen ’Pilgrim road to Nidaros’.Den har siden 2001 inspireret pil-grimme fra Australien, Holland, Spa-nien og England til at vandre fra Oslo tilNidaros. Eivind har også fået tid til at

Eivind Luthen – En Pilgrim i VerdenNYHEDSSTOF

Side 15

skrive en bog dækkende strækningen fraTønsberg i syd op over Oslo til Hamar.Titlen er ’Pilegrimsguiden – Tønsberg-Oslo-Hamar’ udgivet på Verbum. Beggebøger er flotte.

En pilgrimsskulptur på vandringEivind viste os et billede af denpilgrimsskulptur som Liv Berg og ThoreBjørk Skjölvik har lavet. Den viser enkvinde iført middelalderklæder, hat medopadvendt skygge, skrårem med taskeog pilgrimsstav. Dragten er inspireret afdet svenske Bockestenfund fra omkringår 1300. Hendes blik er målrettet og fød-derne nøgne, og ser ud som om hun gårpå hellig grund.

Det er selvfølgelig en vandrestatue somnu går Norge rundt. Den er tænkt atskulle have endelig placering vedNidarosdomen.

Redaktionen drømmer om at hun kom-mer et smut gennem Danmark.

Nordisk pilgrimspas og CasaScandinaviaPå generalforsamlingen blev Eivindogså inspireret af os. I forbindelse meddrøftelsen af et pilgrimspas mente han,at danskere, nordmænd og svenskere iSpanien normalt bliver opfattet somskandinaver. Derfor kunne vi arbejde vi-

Eivind Luthen lytter til Henrik Tarps beretning på Danske Santiago Pilgrimmesårsmøde d. 15. oktober. 2003. (Foto: Bent Jul)

NYHEDSSTOF

Side 16

dere frem mod et fælles nordiskpilgrimspas.

Under drøftelsen af de danske aktivite-ter omkring refugier i Spanien foresloghan at vi burde overveje et ’CasaScandinavia’.

Sorø Kloster og Dronning Margre-thes pilgrimsbrevSorø kloster, hvor vi holdt vores gene-ralforsamling, blev også berørt i Eivindsforedrag. Han viste et lysbillede af detdokument, hvor abbed Niels i Sorø ogabbed Salomon af Esrum for 2.000 lyb-ske Mark lovede Margrethe d. Første atudsende ikke mindre end 44 pilgrimmetil forskellig navngivne helligsteder iEuropa og i Det hellige Land. Af dissepilgrimme skulle 4 gå til St. Jakob, dvs.til Santiago de Compostela.

Brevet blev underskrevet i 1411 ogabbederne lovede at pilgrimsfarterneskulle være gennemført inden 2 år. Mar-grethe den Første ligger som bekendtgravlagt i Roskilde domkirke. Hun varNordens mægtigste regent i middelalde-ren.

Nu breder pilgrimslivet sig igen. Beho-vet for at lægge kirken ud på de Euro-pæiske valfartsveje er igen blevet tyde-ligt. At dette kan ske er for os Jakobs-pilgrimme et Europæisk anliggende.Vore nærmeste opgave i Danmark beståri at medvirke til opbygning af en nypilgrimsbevidsthed. Det er ikke bare etdanske anliggende, men et nordisk.

PS:Redaktionen har ikke forelagt Eivinddenne artikel. Efter generalforsamlin-gen tog han nemlig flyet fra Køben-havn til Istanbul for at drage videre ibil til Georgien, Armenien og Syrien. IGeorgien ligger der nogle øde ogældgamle kirker, som han gerne vilbeskrive i en bog om rundkirker. Dehar stået der i mere end 1500 år. Hanføler sig tæt forbundet med de førstekristne kulturer og har stor medfølelsefor de folk, der lever i stor materielfattigdom i disse egne.

NYHEDSSTOF

Side 17

Af Johannes Jørgensen

Imellem nattens stjernerder står en stjerne klar,som aldrig før en stjernePå jordens himmel var.

Og går du ud at finde,hvorover stjernen står,måske du først må vandrei mange lange år.

Måske du først må trædeså mangt et mødigt fjed,før du kan finde stedet,hvor stjernen stråler ned.

Og venner må du slippe -de går en anden vej -og miste navn og ære….Hold ud og opgiv ej !

Hold ud, du stjernepilgrimpå vej til Betlehem,Du er på vej til lykken,du er på vejen hjem!

(Fra ”Blomster og Frugter”, 1907.)

Redaktionen vil fremover kommemed en pilgrimssang eller -salme. Vibegynder med en sang skrevet afJohannes Jørgensen som selv var enslags pilgrim. Han har bl.a. skrevetbiografier om to af middelalderensbetydeligste ordensstiftere, Frantz afAssisi og Birgitta af Vadstena, derbegge har været på pilgrimsfærd tilSantiago de Compostela. Vi bringerogså pilgrimssange skrevet afforeningens medlemmer.

Hold ud du stjernepilgrim – du er påvejen hjem

PILGRIMSSANG

Side 18

I en kultur hvorpilgrimsvandring har væretforvist i flere hundrede år, er detnødvendigt, at gøre sig nyeovervejelser over hvordan manfordyber en sådan vandring.Derfor har vi med forfatterenstilladelse lånt denne artikel fradet norske Pilegrimmen. Artiklener en slags ”praktisk anvendtteologi”. På denne måde erartiklen en forlængelse af ettema, som også blev omtalt isidste nummer af Pilgrimmen. Daartiklen beskriver noget om atkomme hjem, matcher denBørges Jakobsens artikel omhjemkomsten efter 3.000 kmvandring og en planlagt artikelom samme emne i næste nummer.

Af Sølvi Ann Fætten

Sommerkvelden. Veien flytersom en flod av fred i kornet.Du går hjem og du er ventetvære ventet og gå hjem.

Det sies at når pilegrimer til Santiago deCompostela kommer til det stedet der defor første gang kan se reisens mål, grå-ter de. Både av gleden over å ha fullførtveien - og av sorgen ved å vite at måletbare er en katedral.

Også i norske medier har vi kunnet leseom pilegrimer som føler skuffelse nårde når det etterlengtede målet. Selv omdet holdes egne pilegrimsgudstjenester

mangler likevel følelesen av å bli tattimot. En kirke - om aldri så storslagen -var kanskje ikke det egentlige målet?Kanskje savnet de "le grand finale" slikden beskrives i den kristnegrunnfortellingen, om den bortkomnesønn? Hvorfor er det ingen som slaktergjøkalven? Hvor er festen? Hvor er far?Er det ingen som ser meg?

Etter å ha flyktet ut i ørkenen fra sinmatmor hvilte Sarais trellkvinne Hagarved en kilde. En Herrens engel finnerhenne der. Han vil vite hvor hun kom fraog hvor hun har tenkt seg hen, og så sen-der han henne tilbake til denvirkeligheten hun rømte fra (faktisk deneneste muligheten for å overleve?), menhan gjør noe mer: han beskriver hennestilstand og velsigner det hun bærer på,hennes blivende barn. "Da ga hun Her-ren, som hadde talt til henne, navnet:"Du er Gud som ser" For hun sa: "Harjeg her virkelig fått se at glimt av hamsom ser meg?"(1 Mos 16,13)

Må en være en engel for å kunne visepilegrimer glimt av Gud som ser? Ellerkan den gudstjenesten pilegrimer gjørved reisens ende få en karakter av å gislike glimt.

Rejsen og måletÅ skape en sammenheng mellom reisenog målet har vært utgangspunktet nårjeg gjennom flere år har ledet pilegrims-vandringer for barn (de fleste medvoksne ledsagere) under Olavsfestdag-ene i Trondheim. Etter en meget kort

Være ventet, komme hjemPILGRIM

Side 19

vandring fra Erkebispegården, langsNidelva og gjennom Domkirkegårdenhar vi hatt en liturgisk avslutning inne iNidarosdomen.Å lage disse vandringene har vært enlang prosess, der lag på lag av det jegførst ville ha med måtte hugges bort,slik at vandringene på begrenset tidkunne gi rom for det vesentligste. Jegmener at denne essensen også kanbrukes som mål for de lengre, voksnevandringene, og den måten de avsluttespå ved målet - enten det ernasjonalhelligdommen eller et lokaltpilegrimsmål.

Vandringene har jeg kalt "I Olavsfotspor". Olav var et menneske, som ossalle. Gjennom sitt liv hadde hanopplevelser og gjorde erfaringer meddet sant menneskelige. Disse erfaringeneer på mange måter allmenngyldige, så ågå i Olavs fotspor kan lede oss til noe avden samme innsikten som Olav fikk.

Fire elementerVi tenker oss at mennesket består av defire elementene jord og ild og luft ogvann. Vandringen har en stasjon forhvert av disse elementene, med fokus påhvordan de binder oss, holder oss fra dethellige. Vi tar med oss konkrete symbo-ler fra hver stasjon, og bruker dem i li-turgien til slutt. Slik binder vi sammenvei og mål, ute og inne, materielt og ån-delig, det stykkevise og det hellige: Li-vets sønderbrutte deler bringe vi deg nårvi kneler, som Svein Ellingsen uttrykkerdet i en nattverdssalme.

JordDet første elementet er jord. Det er sub-

PILGRIM

Moderne Nordisk pilgrimspiktogram.

stans, men også tyngende. Vi er i Olavsbarndom, hans jordbundethet, hans ma-terialisme. Han levde som barn i enjordbrukskultur, og var sikkert med på åplukke stein fra åkeren før det ble sådd.For å huske Olavs jordbundethet tar vialle med oss en stein. Dette er envelkjent pilegrimsmetafor, å ta med seg

Side 20

Sankt Jakob og Sankt Olav tegnet efteret relikvieskrin i Hedalen kirke iValdres i Norge.

PILGRIM

stein som symbol på det som tynger ilivet. Påkastrøyser består nok av slike"syndesteiner". Men hva med å ta medseg steinen i lomma hele veien, la denbli en stadig påminnelse om at vi er jor-dens barn. Bruke den til meditasjonerom hva det er som binder oss til jorden,til materialismen.

VannDet neste elementet er vann. Vann erlivsnødvendig, men også farlig og for-førende. Olav viking, 12 år drar til sjøsfor å vinne makt og rikdom. Han gjørsom rikmannssønner flest gjorde (oggjør?), lot seg føre med strømmen, detsom lå i tiden. Han gjorde også bruk avstrøm og tidevann, og fikk LondonBridge til å falle. Å følge tidens strøm,flertallets mening, styres av følelser ervel sider av det menneskelige allekjenner seg igjen i. Slik barna på sinvandring tar med seg vann fra Olavs-kilden, kan pilegrimer på lange vandrin-ger ta med seg vann fra en fjellbekk, el-ler sine tårer, på en liten flaske. Den kanvære utgangspunkt for meditasjoner omvårt flyktige sinn.

IldIld! En vakker flamme på et talglys,men også en rasende brann, en vulkanmed veldig sprengkraft eller et dødbrin-gende lyn. Etter at vi på barne-vandringen har fortalt om Olavsmaktkamp for å bli konge i hele Norge,og lekt "Kongen på haugen" kjenner vipå all kampgløden inni oss, og tenner enlykt med denne ilden (hjulpet av en ligh-ter). Hva om en voksen vandrer ogsåkunne tenne lys og i flammen våge å seikke bare det rolige, vakre men også

Side 21

PILGRIM

aggresjon, hat og kamplyst som vi allehar i mer eller mindre sivilisert utgave.

LuftLuftige drømmer kan være visjoner viledes av. Men det kan også være somnår slott over slott seg bygger hos PeerGynt: når han kommer til oppgjøretstime viser livet hans seg bare å væresom en løk, lag på lag av drømmer ogtanker uten kjerne. Å tenke det, menedet, ville det - men å gjøre det! Mang ensofaradikaler kan kjenne seg igjen. Luft,ånd, drøm; det var en vesentlig del avOlavs liv også. Han ledes av dem, menhan var også fristet til, etter flukten tilGardarike, til å forbli i klosterets stillhetog ro. Slik Jesu disipler ville bygge hyt-ter på forklarelsens berg. Slik vi beskyt-ter våre lune reder, mens vi leser omåndelig utvikling. Det er ikke riktigere åvære ensidig himmelvendt enn jordbun-det. Kanskje en voksen vandrer kan laseg inspirere (få ånd, luft!) av "En rus-sisk pilegrims beretning", der vi leserom hvordan Paulus ord om å beuavlatelig blir knyttet nettopp tilåndedrettet. I barnevandringen fanger viluften og slipper den ut igjen sammenmed ordene og tonene fra Deilig er - janettopp jorden!

Mødet i gudstjenestenDisse fire episodene fra Olavs liv, dissefire elementene og ulike tendensene/temperamentene i våre liv er det så vibærer med oss inn til gudstjeneste. Viblir møtt av en liturg som ønsker ossvelkommen, og spør oss hva vi har medoss fra pilegrimsferden. Først forteller viat vi har med oss vann, som minner ossom at Olav fløt med strømmen. Vi

erkjenner at vi selv flyter med strøm-men, og lar oss lede til å gjøre det somer galt. Liturgen svarer at det ogsåminner oss om det levende vann somstrømmer fra Gud, og som vi ble døpt i.Så tømmer vi vårt medbragte vann idøpefonten, og foretar vi endåpspåminnelse, der vi bl.a. sier: "Somregnbuen lyser dine løfter, Gud. Et tegnpå din pakt med hver levende skapning."

Etter denne handlingen bærer vi ogsåhåp med oss.

Så er det steinene, de som ligger iåkeren vår og hindrer det gode i ̈ å voksefram De bærer vi fram til korbuen mensvi synger vårt kyrie. Mens vi står derleser liturgen fra 1. Peters brev: "Kom tilham, den levende stein, som ble vraketav mennesker, men er utvalgt og dyrebarfor Gud. Vær selv levende steiner sombygges opp til et åndelig tempel." Såtakker og ber vi:Gud, vår skaper for at han skapte oss tillevende mennesker, og kan gi oss tro påhans livgivende kraft.Gud, vår frelser, for at han er en levendestein, og kan gi oss tro til å bygge våreliv på ham.Gud, vår hjelper, for at han gir oss le-vende tro, og vil la oss være levendesteiner i hans kirke.

Nå bærer vi også tro med oss.

Vi går videre til alteret, og viser framilden som minner oss om Olavs (og vår)kampglød. Vi undrer oss over hvordanen kriger som brukte makt, røvet ogdrepte kunne kalles hellig. Liturgen sva-rer at Gud kan vende det onde til det

Side 22

PILGRIM

gode. Også de som lever et liv ibrennende kamp kan bli til et lysendebilde for andre. Det er selvekjærlighetsunderet, som vi inviteres til åoppleve ved å knele rundt alteret. Litur-gen tenner alterlysene med flammen fralykta vår, og sier: "Gud har en lysendekjærlighetsvilje som kan brenne bortmenneskers maktsyke og krigerlyst, ogsmelte isen i de kaldeste hjerter. Dettelyset ble synlig gjennom Olav etter hansdød. Vi kan også be om å se i hverandreGuds lys, som stråler fra hvert enestemenneske. La oss snu oss mot hveran-dre, og si Jeg ser Guds lys i deg! "

Nå bærer vi også kjærlighet med oss.

Det siste vi hadde med oss er usynlig,luft - og det legger vi fram for Gud somstille bønner, før liturgen lyser velsig-nelse over de knelende barna og følgetderes. Pilegrimslederen avslutter litur-gien med å si:" Jord og vann og luft ogild er nå helliggjort i tro, håp ogkjærlighet. Slik Gud helliggjorde Olavgjør han all sin skapning hellig når vikommer til ham."

Temperamenterne med til mødet medden helligeDen vissheten - tonen fra himlen - bæ-rer vi nå syngende med oss ut av kirka.

Dette er altså en vandring med en kortgudstjeneste som skal vise pilegrimen atdet hun bærer med seg, alle elementerog temperamenter, alt sant menneskeligblir helliggjort i møtet med den hellige.Den forutsetter en vandringsleder somstopper og forteller. Men også individu-elle vandrere, eller grupper som har med

seg en leder kan bruke de fire element-ene som overskrifter for sinepilegrimsmeditasjoner underveis. Nårpilegrimsmålet er en helgenkirke kan enlete etter fortellinger fra den aktuellehelgenens liv, og la dem blir et speil foreget liv.

Så kan pilegrimsmottaket også værepreget av en slik tenkning. Pilegrimersom er med på å utfører de beskrevnesymbolhandlingene blir synlige i guds-tjenesten. Kanskje kan det for voksnepilegrimer, som har gått i dager elleruker, legges inn større rom for nettopp åsynliggjøre dette, fortelle om egne tan-ker eller opplevelser knyttet til detelementene symboliserer. Enten utsagt,eller i stillhet. Komme som den fortaptesønnen, som har ødslet bort sin arv , lagtøde sin "deilige jord", og ønsker seghjem til sin far. Ikke med arverett, menmed ønsket om å være en tjener.Komme fram med det en ønsker seg for-vandlet av kjærlighetens undergjørendeild.

At komme hjemJeg tenker at å komme til et pilegrims-mål skulle ha en dimensjon av det åkomme hjem - til den som har ventet, ogsom ser oss og som vil la sitt lys skinnegjennom oss når vi vender tilbake tilhverdagen.

Fantes det da noe bedre?Nei, i døden vil du minnes,hvis du minnes, - dette ene:Være ventet, - komme hjem.

(Digtet fra Gunnar Reiss-Andersen: Li-vets lys)

Side 23

Hjemturen efter 3.000Kilometers pilgrims-vandring

Børge skrev i nummer 6 afPilgrimmen om forberedelsen ogvandringen til Santiago deCompostela. I denne artikelfortæller han om at komme fremog hvordan det er at vende hjem.Når man som Børge vandrer iomkring 6 måneder opstår dernoget helt specielt med forholdettil vejen og pilgrimsmålet. Der ermeget at sige tak for. Når mansom Børge vandrer i 5 månedermed en intens spirituel fordybelseskal man tage vare på sig selv ogsikre sig en god overgang fravandring til det normalearbejdsliv. Læs om det her.

Af Børge Jacobsen

Den 16. august 2002 ankom jeg tilSantiago. Fire måneder og fem dagehavde det taget mig at komme fra Hyl-lested Skovgårde på Djursland tilSantiago. Jeg havde vandret knap 3000km. og kørt med tog på tre strækninger.

Hvad der ville ske, når jeg kom tilSantiago, kunne jeg ikke forstille mig,jeg havde skruet forventningerne helt

ned under gulvhøjde. For mig var vejenen del af målet og ikke kun Santiago.Mange har talt om ankomsten tilSantiago som antiklimaks. En turistbymed tusindvis af mennesker, hvor ensegen bedrift som pilgrim nemt drukneri mængden. Der står ingen velkomst-komité og klapper i hænderne, når manankommer, selvom man har klaret enkæmpe udfordring.

VidnetMåske på grund af mine ringe forvent-ninger oplevede jeg ankomsten som no-get stort og intenst. Rie, min kone, komtil Spanien og gik den sidste dag sam-men med mig. Så jeg havde nogen atdele oplevelsen med, og da vi kom indpå pladsen ved katedralen, stod pludse-lig en af de få danskere, jeg havde mødtpå turen, og råbte ”Hej Børge”. Situatio-ner der varmer om hjertet. Måske er detbanalt, men jeg tror, det er vigtigt athave vidner til sit liv - ikke mindst destore øjeblikke.

Ritualerne ved måletRitualerne i katedralen med at sættefingrene i hullerne i søjlen ved indgan-gen og bede en bøn, som tusinde af an-dre pilgrimme har gjort gennem tiden,var en stor oplevelse. Det var, som omjeg mærkede kontakten med mine med-vandrere hundreder af år tilbage i tiden.Følelsen af at være en del af historienvar meget nærværende. For mit indreblik så jeg horder af pilgrimme i lange

På apostlens heste til Jakobs grav iSantiago

PILGRIM

Side 24

rækker, der havde gjort det samme somjeg.

Den videre tur i katedralen, op bagalterets Jakobsfigur, som mange kysseri nakken og derefter ned i krypten tilrelikvieskrinet, gjorde ikke det storeindtryk på mig, men da pilgrimsmessenstartede, oplevede jeg igen et historisksus. En intens stemning bredte sig i denpropfyldte kirke, folk stod og sad somsild i en tønde. Ritualer i messen hargentaget sig i tusind år og afsat en høj-tidelig stemning i rummet, som gjordemig dybt berørt. Jeg følte mig som en

del af hele denne tradition.

I slutningen af messen blev der sat dra-matik på med det mandsstore røgelses-kar, der svingede i et langt reb under lof-tet, så røg og gnister stod os om ørerne.- Vi var heldige netop at være til stede enaf de særlige dage, hvor dette røgelses-kar blev taget i brug.

Tid til bønNæste morgen mødte jeg tidligt op i kir-ken. Jeg havde mange forbønner, derskulle afleveres til rette vedkommende,for på min tur ned gennem Europamødte jeg mange rigtig flinke og hjælp-somme mennesker, der havde spurgtmig, om jeg ville bede en bøn for dem iSantiago. Noget som jeg ikke er særligtrænet i, men disse mennesker mente detmeget seriøst, så det påtog jeg mig. Detfaldt mig svært at bede til st. Jakob, enperson som jeg på trods af min langevandring stadig ikke følte, var lige sånaturlig at henvende sig til som Jesus,der for mig er kilden. Derfor valgte jegi stedet at bede til Jesus.

Næsten alene i kirken og i dyb koncen-tration med et papir med folks navne på,brugte jeg en god time på at bede for alledisse mennesker. Jeg bad om, at Jesusvil se i nåde til dem, at de måtte få etgodt liv, lære af de prøvelser de komigennem og finde ind til deres egetsande jeg.

Her tidligt om morgenen, hvor katedra-len var næsten mennesketom, opdagedejeg nye kvaliteter ved den. Rummet vir-kede meget storslået i stilheden og varkatalysator for en blid og varm hjerte-

Danske Børge Jacobsen spiser frokostpå sin 3.000 km lange pilgrims-vandring til Santiago de Compostela.

PILGRIM

Side 25

følelse, et godt udgangspunkt for for-bøn.

Målet er vigtigtUnder mine forberedelser til turen la-vede jeg et stort stykke research om per-sonen Jakob og de skikkelser, han op-træder i. Det var vigtig for mig at af-dække, hvilke påvirkninger jeg ville fåfra mit mål st. Jakob, hvilke arketyperder er aktive omkring ham.

Når man investerer meget energi i etprojekt, får man også meget tilbage, ogman må gøre sig klart, om man er parattil at modtage det, man får. Et halvt årsvandring og tre års forberedelser må velsiges at være meget energi at investere ist. Jakob. Hvad er det så, man kan for-vente at få igen?

Vi kender Jakob i tre skikkelser: Jesusdiscipel, pilgrim og maurerdræber, ogjeg går ud fra, at de tre arketyper alle eraktive.

Arketypen discipel virker vel på områ-det spirituel lærer/elev forhold, den dag-lige bedepraksis og spirituelle leve-regler. Pilgrimmen står for fordybelsenog en enkel livsførelse. Maurerdræberener et udtryk for at stå ved sin tro og værevillig til at kæmpe for den. Alle trestrukturer (arketyper) oplevede jeg påmin vej til - og ved mit mål- Santiago deCompostela:

Efter turen er min daglige praksis i bønog meditation blevet mere stabil og etmere naturligt behov i min dagligdag. Ethalvt års pilgrimsvandring er en kæmpefordybelse, og det har også givet en fo-

kus på, hvilke materielle ting jeg hængermit liv op på. Jeg er blevet meget mereafklaret med min egen måde at tro på ogtør stå ved den, slå et ”slag” for den.

Lukke cirklerne bag sigEn forudsætning for at komme hjem påen ordentlig og afbalanceret måde er ti-den, ikke at have travlt, men bevæge sighjem ad sit gamle spor i ro og mag. Jeghavde planlagt to måneder til hjemturen,og den tid blev brugt, jeg var hjemmeden 18. oktober.

PILGRIM

Det var vigtigt at lukke cirklerne bagmig, blive færdig med områder, at fåmin energi med hjem igen. Konkret vedat møde mit gamle spor på strategiskesteder, som landegrænser, klostre ogmennesker jeg havde mødt undervejs.

Efter et par dage i Santiago gik minkone og jeg til Finistera og holdt deref-ter ferie sammen to uger langs Spaniensnordkyst. Da hun var rejst hjem, foretogjeg en lille pilgrimsvandring på 300 km.Jeg fulgte Primitivo-ruten fra Oviedo tilSantiago, en smuk og øde strækning,mest i bjerge. Jeg havde brug for ro ogtid til eftertanke, at tygge drøv på mineoplevelser.

Efter to dage i Santiago begyndte jegogså retningsmæssigt at vende næsen

Side 26

PILGRIM

hjemad. Med toget til Pamplona kryd-sede jeg Caminoen flere gange, og dajeg en solbeskinnet dag havde vandretover Pyrenæerne tilbage til Frankrig,følte jeg, at den spanske cirkel var luk-ket på bedste måde.Jeg tog til Paris og besøgte enpilgrimsven, som jeg havde vandret enlang strækning med i Frankrig, en andenmen lige så konkret måde at møde sitspor på. Derpå tog jeg til Taize i Frank-rig en uge for at lave meditativ sang medhundreder af andre mennesker og derfratilbage til klostret Chevetogne i Belgien,hvor jeg også havde været nogle dage påudrejsen. På den måde blev cirklen iFrankrig og Belgien lukket.

Sådan forsatte jeg hjemover. Hver gang,der blev lukket en cirkel, blev jeg meresamlet og fokuseret og mere parat til atkomme hjem.

Endelig hjemmeDet var fantastisk dejligt at kommehjem igen, at have et noget og nogle atvende hjem til. Det er charmen ved atrejse ud. Familie og venner giver livetmening.

Men det var også frygteligt. Efter ethalvt år med hele Europa som legepladsføltes det noget snævert at være i Skov-gårde, eventyret trives bedst i det frem-mede. Den gamle skjorte kradsede ge-valdigt de første gange, jeg tog den på,og både den fysiske og psykiske pas-form var ikke for god.

Der gik heldigvis ti dage, før jeg be-gyndte at arbejde, og jeg vænnede miglidt efter lidt til forholdene igen. Ar-

bejde er en god måde at få jordforbin-delse på og komme tilbage til realite-terne. Efter et halvt år kun med forbrugvar det nødvendig at tjene penge igen.En anden god måde at lande på er ved atfortælle sin historie og få respons fraandre mennesker. Jeg lavede et lysbil-ledforedrag og har det sidste år vist detadskillige gange. Det giver struktur ogklarhed ind i mine oplevelser. Når jegfår sat ord på, bliver følelser og fornem-melser meget mere konkrete, og oftestiller tilhørerne spørgsmål, som jegikke selv har tænkt over. Således kom-mer der hele tiden nye perspektiver indi oplevelserne og min historie.

Pax et bonusUltreia

SENDPILGRIMMENNOGLE GODEBILLEDER OG

EN BESKRI-VELSE

Side 27

Af Ingeborg Nather, Nordfyn.

Jeg véd, at jeg skal gå Caminoen en dag,men har endnu ikke gjort det. For atnærme mig Caminoen, valgte jeg at ar-bejde som hospitalero i 2 uger i startenaf sommeren. Det var Henrik Tarp somformidlede kontakten til Luis, som ejerdet private herberg "Aitzenea" iTriacastela. Han er arkitekt og bor iBilbao, men er blevet grebet af livet somhospitalero og tilbringer hver 4. uge iTriacastela fra maj til oktober. De øvrigeuger passes stedet af Lucita, som bor ilandsbyen.

"Aitzenea" er et gammelt hus, der ernænsomt restaureret og der er lavet nyebadeværelser og køkken. Der er 2 rummed plads til 6 personer, 1 med plads til12 og så sovesalen med 18 pladser. Des-uden er der tørreplads og et dejligt op-

holdsrum + det private rum og badevæ-relse til Luis og eventuelle hjælpere. Jegfløj til Bilbao og kørte sammen medLuis i bil til Galicien. Jeg har kun lærtspansk et år og var glad for at finde udaf at han taler godt tysk. Det gjorde detnemt at lære dagsrytmen og arbejdet atkende.

OpgaverneFormiddagene gik med rengøring afhele huset, hver dag. - Tit blev vi afbrudtat pilgrimme, der ville spørge om vejeller som ønskede at få et stempel i de-res Credential. Ved 12-tiden nåede deførste overnattende frem og så kom derpilgrimme i en ujævn strøm. Dagene varmeget forskellige. En dag kom der kun4, der ville overnatte. Andre dage blevder ved med at komme folk og spørgeom plads og derfor sov der sommetider2-3 personer i "privaten".

Alberget i Tricastella med plads for Jakobspilgrimme.

Hospitalero i Triacastela i GalicienPILGRIM

Side 28

Alle er velkomne i Aitzenea, både folktil fods, på cykel og bilister. Det gavanledning til samtaler om spørgsmålet "Hvad er en pilgrim ?" - Min første ugevar meget præget af udenlandske pil-grimme og jeg fik brug for mine sprog.Det gav anledning til mange sjove epi-soder, når jeg f.eks. snakkede tysk til enenglænder og engelsk til en svensker.Den sidste uge var jeg dér sammen medLucita, der kun snakker spansk, så jegtrådte til når der kom udlændinge oghun klarede spanierne. Og dem var dermange af den sidste uge. Der kom bl.a.to dage, en gruppe unge på 25-30 perso-ner. Spanierne bruger Caminoen lidtsom vi tager på lejrskole.

Arbejdet var let, men der var ikke megettid til at foretage sig noget på egen hånd.Jeg gik dog en tur i omegnen hver dag.En dag var Luis og jeg i Lugo for atordne diverse ting. Vi så også lidt påbyens seværdigheder og det var en me-get spændende by, som kræver et besøgmere. Dagene var fyldt med gøremålomkring pilgrimmene: tage imod, af-regne overnatning, føre regnskab og ud-fylde diverse papirer, vise folk til rette,betjene vaskemaskine og tørretumbler,finde aviser til våde støvler osv. Luis la-vede mad til os to og jeg kiggede ognoterede mig, hvordan man laver spanskmad.

Køkkenet var ikke ret stort, men det blevbrugt flittigt. Dog mest af udlændin-gene. De var glade for at kunne lavenoget selv, til afveksling fra café-mad.

Jeg var meget glad for at værehospitalero og påtænker at gentage det.

Det var ikke arbejdet eller stedet, mende mange forskellige mennesker, somjeg fik talt med. Nogle vekslede jeg kunfå ord med, men andre samtaler og op-levelser husker jeg tydeligt. – Det varogså helt specielt at være 2 uger i en lillelandsby. Jeg nåede at blive et kendt an-sigt i nabolaget og en dag blev vi invite-ret ind hos naboen for at spise "Pulpo" -blæksprutte.

Men frem for alt var det samværet medLuis og Lucita, der huskes. Af den enelærte jeg meget om land og kultur, og afden anden lærte jeg om livet som hus-mor i Galicien. De var begge megetimødekommende og åbne, så jeg føltemig godt tilpas. Det var meget vigtigtfor Luis at jeg havde en god ferie og engod oplevelse ved mit besøg i Spanien,så da jeg nåede med langtursbus tilbagetil Bilbao, blev der også mulighed for atse lidt af den spændende by, inden turengik hjemad.

En "bivirkning" af opholdet i"Aitzenea" er, at længslen efter at gå påCaminoen er vokset.

Og det på trods af at jeg har set mangetrætte mennesker og mange ødelagtefødder.

Hvis du har lyst til at se Caminoen fraen anden vinkel, kan jeg anbefale at dubruger nogle uger i Triacastela. Ring el-ler skriv, hvis du vil vide mere:

Ingeborg NatherTlf.:64831433Mail: Borgfrue@get2net.dk

PILGRIM

Side 29

Anmeldelse afhjemmesiderAf Eva Andersen

Jeg har for nylig været på Internettet ogset på hjemmesider for pilgrimme. For-uden alle de forskellige med Santiagoog Xacobeo m.fl. er der utrolig mangespændende sider i forskellige lande. Jegvil bare nævne nogle af mine yndlings-sider.

Hærvejen - også en pilgrimsvejHvis man klikker ind påwww.haervej.dk, kommer der en megetfin side frem med henvisninger til bådeden gamle oksevej og til den gamlepilgrimsvej. Der er beskrivelser af se-værdigheder på vejen, naturen ogmange praktiske oplysninger.

Det bedste af det hele er, at man kantage gode brugbare kort ned fra Kort ogMatrikelstyrelsen. På disse kort er vejenflot afmærket.

Der er fine billeder og der henvises ogsåtil Hærvejsmarchen, som man kanmelde sig til, hvis man har lyst til at van-dre vejen med andre. Desuden er derpraktiske oplysninger om overnatning,bagage m.v.

Begyndelsen til et dansk pilgrims-centrumJeg klikkede lidt videre og kom frem tilhjemmesidenwww.pilgrimsvandring.dk. Denne sideer centreret om alt det, der foregår om-

kring Viborg. Der er retræter og van-dringer. Der foregår en masse spæn-dende ting, som man kan deltage i. Si-den fortæller om formålet med denneside og om den gruppe mennesker, mankan kontakte. Der ligger også mangegode artikler om pilgrimsvandring.

Hvis man kommer til at skrive forkert:www.pilgrimsvandring.com, kommerman ind på Anette Foged Schultz’shjemmeside, hvor man kan bestille fore-drag og se billeder fra hendes pilgrims-vandringer. Annette er nyvalgtbestyrelsmedlem af Foreningen forDanske Santiagopilgrimme og en afhovedkræfterne bag de årlige pilgrims-vandringer på Fyn.

Svensk hjemmesideAf nordiske kan jeg fortælle omwww.pilgrimscentrum.org. som fortæl-ler om alt det, der foregår i det svenskepilgrimscentrum, som ligger i Vadstena.Siden handler om Birgitta (1303 - 73),om pilgrimssymboler, pilgrimsveje,klostrets historie og om alle de forskel-lige mødesteder for pilgrimme. Der ermulighed for retræter og der afholdespilgrimsvandringer og en del pilgrim-skurser.

Der er også links til andre pilgrims-foreninger, bl.a. vor egen. Hvis man vilholde øje med den store fællesøkomeniske pilgrimsvandring i 2004 erdet nok en god ide at kikke her når mankommer længere frem mod det nye år.

Siden er desværre lidt rodet og ikke al-tid opdateret.

BOGANMELDELSE

Side 30

Norsk hjemmesideDer er også en norsk sidewww.pilegrim.no. Den tilhører voresnorske søsterforening, Pilegrims-fellesskapet St. Jakob.

Det er så absolut nordens bedste side ompilgrimsaktiviteter med masser af infor-mationer og spændende artikler. Nord-mændene har jo haft en stor foreninglængere end vi har haft.

Den beskriver naturligvis en del omvandring til Santiago, men de nyepilgrimsveje til Nidarosdomen (Olavden Hellige) i Trondheim er også be-skrevet med veje fra Sverige og fra fleresteder i Norge.

De nævnte sider er alle meget flotte og

meget informative.

Schweizisk hjemmesidePrøv selv på f.eks. den schweiziskewww.ultreia.ch, som er rigtig god, fordider er så utrolig mange links til andrehjemmesider, Jakobsnet og mange an-dre

ÅbenhedDet er spændende, så mange der interes-serer sig for pilgrimstanken og vi børdrage nytte af hinandens viden og arran-gementer. De fleste af de omtalte siderhar links til vores foreningswww.santiagopilgrimme.dk. Den kan viogså være stolte over.

God fornøjelse !

På de omtalte hjemmesider kan man snartfinde oplysninger om det kommende årspilgrimsvandringer, bl.a. om den fællesøkumeniske pilgrimsvandring i 2004. Følgogså med på foreningens hejmmesidewww.santiagopilgrimme.dk

BOGANMELDELSE

Den hellige Birgitta pilgrimsstav og kors. Hun var pilgrim til Santiago og Jerusa-lem. Hun døde i Rom. På side 53 ses en tegning hvor hun også er afbilledet medattributter der viser hendes pilgrimsfærd.

Side 31

Anmeldelse af og refleksionerover bogen:

Forfatter: Rolf EnanderVägen till Santiago deCompostela En modern pilgrimpå jakt etter medeltida Europa-eller hur idén att gå 5000kilometer i den heliga Birgittasfotspor blev något annet.Forlag: Hjalmarson & Högberg

Af Bent Jul

For et par år siden udkom på svensk enbemærkelsesværdig bog, Vägen tillSantiago de Compostela, skrevet af enbemærkelsesværdig mand, RolfEnander. Han er den første Nordbo dersiden reformationen (begyndelsen af1500-tallet) har vandret de næsten 5.000km til Santago de Compostela.

Han startede Påskeaften d. 1. april 1994i Linköping i Sverige lidt øst for Vätterni det sydlige Sverige og kom frem tilSantiago de Compostela d. 29. oktober.For de fleste pilgrimme slutter turen veddet hellige mål i katedralen i Santiago.Rolf Enander skriver dog, at han først påvandringens 219énde dag, dvs. på densvenske allhelgonadag d. 5. november,følte sig fremme. Her stod han dejligensom ved klipperne, med vinden ogsolen og havet ved Verdens Ende (Finis-terre). Med min snart mangeårigepilgrimsinteresse undres jeg gang pågang over, at specielt mange pilgrimmefra de protestantiske lande fremhæver

Finisterre som slutpunktet for pilgrims-vandringen; det er som om at vi medvores kultur og religiøse baggrund skalgå planken helt ud, helt frem til aftens-landets slutning, til havet ved det yder-ste punkt. For mange er det der, omven-delsen sker. Noget af Jeg'et dør, og mankan vende hjem med ny indstilling tillivet. Hjem til et enklere liv, hvor jeg’etfylder mindre og selvet med dets retningfra pilgrimsvejen fylder mere.

Bogen beskriver Rolfs tur fra start tilslut. På den måde virker bogen ikke spe-cielt digterisk, men til gengæld nøgternog sprudlende af fortælleglæde. Ved atlæse bogen bliver man ført gennem vig-tige områder i Vesteuropa. Vi får dejligebeskrivelser og refleksioner over møder,kultur og ikke mindst historie. Dengamle vandrende middelalderpilgrimshistorier bliver genoplevet og genfortalt.Det er fortælle kunst.

Den Hellige Birgittas fodsporSom svensker har Rolf mange henvis-ninger til den Hellige Birgitta fraVadstena, der i en alder af 37 år i 1340også begav sig på pilgrimstur fra Sve-rige sammen med ægtemanden, UlfGudnarsson. Ja, Rolf har givet bogen enundertitel "En moderne pilgrims jagtefter middelalderens Europa eller hvor-dan idéen om at vandre 5000 km i denhellige Birgittas fodspor blev til nogetmere". Rolfs interesse for det historiskeer tydelig og præger bogen helt igen-nem. Som adelsfolk har Birgitta og Ulfantageligt redet den lange vej, mens

Vägen till Santiago de CompostelaBOGANMELDELSE

Side 32

Rolf tog turen på apostlenes heste.

En tiggermunk eller en kultur-interesseret vagabondNoget helt specielt for Rolf er mådenhan skaffede sig mad på turen. Han sør-gede for at komme i kontakt med folkog lod sig ofte byde ind til mad ellermadpakke. Når det gjaldt restaurantervalgte han en anden "moral" - som hanselv siger. Han gik ind og bad om at tale

med hovmesteren. Roligt og uden li-delse i stemmen fortalte han, at han varpå vandring til Santiago og spurgte omstedet kunne finde glæde ved at byde påmad. For ham var det vigtigt, at hovme-steren fandt det rigtigt og at ønsket ikkeblev fremlagt patetisk. Det skulle værenysgerrigheden ved at høre om vandrin-gen og tilfredsstillelsen ved at bidragetil vandringen, der skule vejlede. Påmine egne pilgrimsvandringer er jeg

selv blevet budt indmange gange. En venligsnak kan udvikle sig til etdybt møde: En kaffetårudvikler sig til måltiderog overnatning. Disse op-levelser gemmes nu somværdifulde minder omden store venlighed ogkærlighed som ofte opda-ges på en pilgrims-vandring.

Er Rolf en tiggermunk iFrans af Assisi’s fodsporeller bare en modernekulturinteresseret vaga-bond ? Jeg har meget re-spekt for Rolfs måde at

Rolf Enanders rute frastarten i Linköping iSverige. 5.000 km blevdet til.

BOGANMELDELSE

Side 33

bede om mad på, men for mig ville detvære at overskride en meget grundfæstetindre grænse. Jeg tør ikke.

KortskitserRolfs bog indeholder et prisværdigt flotsæt af kortskitser, som mange vil kunnehave glæde af. Sammen med oversigterover tyske Fernvanderwege og franskeGrand Randonnée har man med Rolfsbog et inspirerende materiale til en godplanlægning.

Rolf vandrede uden detal-jeret plan, hvilket så abso-lut er den bedste måde,for så lader man Gud (el-ler tilfældet) råde. SomRolf siger: "Det var ikkemuligt at forudse impro-visationen".

Hans beskrivelser afTyskland, Belgien ogFrankrig er fyldige, men iSpanien bliver de megetoverfladiske. Jeg forestil-ler mig, at han har haft formeget fart på. Netop der-for oplever han for lidt i

Spanien. Har man først vandret 3.000km er kræfterne ikke noget problem ogtempoet går let op. Det skete også forKaren og mig.

Bed for mig i SantiagoDa Rolf kommer til den lille herligepilgrimsby Conques (midt i det franskeCentralmasiv en uges tid efter Le Puy)overnatter han på klosteret i forbindelsemed den store katedral. Ved pilgrims-

Rolfs Enanders rute i detsydligste Sverige.

BOGANMELDELSE

Side 34

messen næste morgen bliver han bedtom at medbringe en stak bønner somgennem den seneste tid var indleveret tilkirken. Han blev bedt om at læse demhøjt, når han kom til Santiago. Detgjorde han med megen rørelse. Veje erjo også næstekærlighedens vej.

”Bed for mig i Santiago!” bliver derofte sagt til en pilgrim på vej gennemFrankrig.

Den spirituelle meningHvad siger Rolf om det spirituelle ?Ikke så meget, men dog noget. I min lidtforkortede oversættelse lyder det såle-des: "De åndelige oplevelser druknergerne i bestræbelserne på at tilfredsstilledet materielle; men ikke desto mindre erde ofte overraskende. Langsomt lærtejeg, at jeg ikke kunne kalde mig pilgrimbare fordi det var sjovt og festligt ellerbare for at virkeliggøre en historie-romantisk drøm. Nej "titlen" fik en dybbetydning for mange. Jeg holdt op medat være en privat mand uden krav. Folkhenvendte sig til mig og forventede signoget, som jeg aldrig havde regnet med.Det gav et ansvar og en forpligtelse,som stod i total modsætning til de "ego-trippede" ambitioner jeg havde haft frabegyndelsen. Vandringen fik på dennemåde en mening langt ud over den per-sonlige tilfredsstillelse. Dette er mulig-vis den største erfaring."

Jeg ved ikke om den følelse, som Rolfher skriver om, gælder for alle pilgrims-rejser. Men jeg ved, at et sådant ansvaropstår, når man vandrer så mange måne-der som ægte pilgrim ad de EuropæiskeJakobsveje. Dette er så sandelig en erfa-

ring, som Rolf skriver. Jeg husker tyde-ligt en tysk benediktinermunk, der for-talte at resultatet af en pilgrimsvandringnetop var erfaring. Jeg protesterede, forjeg syntes nok at der også var højeremål; men så sagde han bestemt på tysk:”Lyt nu grundigt. Du får ’Erfahrung’.Det du gør som pilgrim er netop at”fare”, at bevæge dig; når du kommerhjem har du ’erfahrung’!” Erfaring erdatid af at bevæge sig rundt. Rolfs stør-ste erfaring var altså at opdage et kollek-tivt ansvar som går ud over den person-lige tilfredsstillelse.

AnbefalingJeg har ikke kunnet læse Rolfs bog udenat blande den med mine egne pilgrims-oplevelser. Det er netop mystikken om-kring pilgrimsvandring. Denne mystikformidles i bogen. Også du vil kunneblande dine pilfrimserfaringer medRolfs, når du læser bogen.

Vägen till Santiago de Compostela er enmeget læseværdig bog. Alle nye oggamle pilgrimme vil nyde at læse den.Den handler om livet og vejen. Hvis dusom læser kun er interesseret i Spanien,kan du finde bedre bøger end Rolfs.Bogen her er obligatorisk læsning forden, der vil gå den lange vej fra Nordentil Santiago. Selv kender jeg ikke nogenbedre pilgrimsbog end denne. I Skandi-naviske sammenhænge er denne bogenestående.

Bogen kalder på disciple. Den er til efter-levelse. Den kalder: "Kom og se!", og densiger: "Følg mig!". (Rolf antyder selv ibogens begyndelse til disse citater fra Joh.kap.1 om de første disciples kaldelse.)

BOGANMELDELSE

Side 35

SverigeLinköpingVadstenaJönköpingG:a HjälmserydÖrkelljungaHelsingborg

DanmarkHelsingørEsrumFrederiksborg SlotHoveRoskildeHaraldstedRingstedNæstvedVordingborgMariboGedser

TysklandPutgardenOldenburgLübeckHamburgNenndorfBergen BelsenCelleHildesheimHoltzmindeCorveyBrakelWewelsbergBürenWarsteinEslohe

BarnenohlKölnBonnKreutzweingartenAachen

BelgienLiegeNamurDinant-LeffeGivet

FrankrigReimsTroyesTonnerreVézelayAutunTaizéClunyLe-Puy-en-Velay

Herfra den "sædvanlige" franskepilgrimsvej GR65 overAubracConquesCahorsMoissacSaint-Jean-Pied-le-Port

SpanienEndelig den kendte camino fraRoncesvallestilSantiago de Compostela ogFinisterre.

Rolf Enanders 5.000 km lange rute fraLinköping i Sverige

PILGRIMSVEJE

Side 36

Af Bent Jul

Her følger en beskrivelse af RolfEnanders vandrevejsammenlignet med danskeerfaringer. Artiklen diskutererhvor man lægger en god rute fraNorden til Santiago deCompostela i Galicien i detnordvestlige Spanien. Derdiskuteres endvidere hvor mankan lægge en eller flerepilgrimsveje gennem Danmark.

Hvor lægger man en rute fra Nordengennem Tyskland, Belgien og Frankrigfor at ende i Santiago i det NordvestligeSpanien ? Det spørgsmål er mig bekendtblevet stillet 5 gange.

1. Rolf Enander er den første Nordboder i moderne tid har vandret denlange strækning. Han startede dennæsten 5.000 km lange vandring i1994 i Linköping, ikke langt fraVadstena ved Vättern.

2. Siden har en jyde i begyndelsen af1990-erne redet til Santiago på heste-ryg.

3. I 1998 tog Karen Astrup sammenmed artiklens forfatter som de før-ste danske vandrende pilgrimme afsted med start i Sankt Jakobs kirke iKøbenhavn; de 3.471 km tog præcist5 måneder.

4. I 2000 påbegyndte Hans Peder Ederi Lejre med senere tilslutning i Tysk-

Pilgrimsvej fra Norden ned gennemEuropa

land af Edith Klitgaard (Ballerup)en etapevis vandring over flere årmod Santiago; de kommer frem i2004.

5. I 2002 vandrede Børge Jacobsen fraHyldested Skovgårde på Djurslandden lange vej. (Se Børges to beretnin-ger i dette og sidste nummer af Pil-grimmen).

Snart kommer andre til. På foreningenshjemmeside har man netop forespurgtom et vejforslag.

Jeg vil i det følgende kommentere etvejvalg ned gennem Europa. Jeg vil tageudgangspunkt i Rolf Enanders bog ogsupplere den med egne erfaringer. I til-læg hertil vil jeg supplere med det, jeghar fået fortalt af mange andre pil-grimme, specielt fra de danske pil-grimme Børge Jacobsen, Peter Eder ogEdith Klitgaard samt fra tyske og hol-landske pilgrimme.

Det skal være sagt straks: En pilgrims-vej fra Norden ned gennem Europa skalikke nødvendigvis vandres i et stræk.Den kan gå omkring kirker, hellige kil-der og andre kultsteder, så man også fårglæde af den på små lokale pilgrims-vandringer. Vejen vil kalde på pil-grimme, der vil tage turen til Santiago ietaper over flere år. Endelig vil en sådanvej sætte spor i bevidstheden som sym-bol på samhørighed med den spirituali-tet der findes på de europæiske Jakobs-

PILGRIMSVEJE

Side 37

Karen Astrup og Bent Juls rute i 1998 fra Sankt Jakobs Kirke i København tilSantiago de Compostela.

PILGRIMSVEJE

Side 38

veje.

Historisk perspektivI middelalderen vandrede hovedpartenaf nordske Jakobs-pilgrimme enten adhærvejen ned gennem Jylland eller nedgennem Sjælland for at blive færget tilTyskland ved Rødby. Både Jyder ogSjællændere mødtes i Hamburg.

Man ved fra optegnelser i Köln, atmange danske santiagopilgrimme komover Köln for så at gå videre til Paris.Men man må antage at en del er gået fraHamburg over Amsterdam til Paris udenat komme til Köln.

Paris har i middelalderen været enspændende by med masser af liv og vi-den (universitet). Dog har alle pil-grimme ikke taget til Paris, men har for-mentlig gået ned til den store franskepilgrimsby Vézelay, for her at følgesmed massevis af tyske og franske pil-grimme. Både fra Paris og Vezelay harman stukket den korteste vej tværs overFrankrig for at mødes et par dagesvandreafstand før overgangsstedetSaint-Jean-de-Pied-de-Port i Pyrenæ-erne. En uges tid senere mødes de iPuente La Reina med de mange pil-grimme fra Italien og Sydfrankrig, derer kommet ad vejen fra Arles. I 3 ugerhar de gået stik vest til Santiago deCompostela.

Mange midteuropæiske pilgrimme harstilet efter at komme til den østfranskepilgrimsby Le-Puy-en-Velay. Herfra harde fulgt den mest befærdede franskepilgrimsvej til Pyrenæerne og videre tilSantiago de Compostela. Denne vej er

stadig den mest befærdede pilgrimsvejog vandrevej i Frankrig. Den kaldes of-test for ”GR65”, som er det Grand-Randonne-nummer som den franskevandreorganisation har givet den. Fran-ske pilgrimme kalder den også Lechemin de St-Jacques.

Da Vézelay og Le-Puy-en-Velay såledesi historisk forstand er meget vigtige sta-tioner for Europæiske pilgrimme, er deti moderne tid blevet mode at komponereen tur, hvor man besøger begge dissebyer. Derfor ser man hollandske pil-grimme vandre ned til Vézelay og videretil Le Puy for så at følge den store ogvelorganiserede pilgrimsvej (GR65) tilPyrenæerne. De få nordiske pilgrimme,der har gået turen i moderne tid, harogså valgt at gå fra Vézelay til Le Puy.Det må man vel kalde en anbefaling.

DanmarkRolf vandrede fra Helsingør over Esrumkloster og op til Hove og ned til Ros-kilde og Haraldssted med Knud LavartsKapelruin og passerer Sankt BendtsKirke i Ringsted og videre til Næstved,Maribo og Rødby. Det svarer i storetræk til den rute som mange af os disku-terede på Pilgrimsforeningens pilgrims-vandring i maj 2003, da vi gik fra Ring-sted til Knud Lavarts Kapelruin, og somClaus Voigt Petersen har skrevet om iPilgrimmen nr. 6. Man vil selvfølgelignemt kunne foreslå alternativer. F.eks. erder ikke langt fra Hove til Ballerup meddens smukke gamle Jakobskirke. I Ros-kilde vil man ud over at se domkirkenog resterne af klosteret kunne besøgedet gamle kapel indviet til Sankt Jakob.I Maribo kunne man måske få lov at bo

PILGRIMSVEJE

Side 39

Rolf Enanders rute gennemDanmark. Han følger gamlenaturlige pilgromsveje overEsrum, Roskilde, Knud Lav-arts Kapel, Ringsted og viderened til overgangen ved Rødby.

PILGRIMSVEJE

Side 40

hos birgittasøstrene som har genetable-ret et koster der netop er indviet i år.

Karen og jeg gik fra København i øst tilKorsør i vest og fulgte i store træk denfjernvandrevej som siden er etableretover Sjælland fra Kastrup til Korsør.Den er nu velbeskrevet af DanskVandrelaug som Fjernvandrevej E6. Vitog dog en smutter ned til Køge for atfølge den meget smukke Køgeådal ogbesøgte undervejs Grundtvigs grav. Vikrydsede Rolfs spor i Sankt Bendtskirke i Ringsted. Vi sejlede fra Korsør tilLangeland og fra Langeland til Kiel,hvilket man ikke kan mere.

Børge startede i Jylland og gik fra Ebel-toft til Nr. Snede, som jo er et gammeltkult sted med en gammel pilgrimskirke.Herfra følger han hærvejen mod syd indtil Slesvig for så at få fat i den tyskeFernwanderweg der drejer ind tilHamburg.

Er dansk forslagHvis man skal tænke nordisk, bør mannok begynde at afmærke en pilgrimsvejfra Helsingør til Rødby samt en forbin-delse fra Frederikshavn til Hærvejensstart i Viborg. Herved får vi dejlige vejefor vandring gennem Sjælland og Fyn –til fornøjelse for lokale og til glæde fornordmænd og svenskere der skal viderened i Europa. Endeligt bør vi støtteDansk Vandrelaug i deres arbejde medat forlænge fjernvandrevej E6 fra Ny-borg over Fyn, så den kan få forbindelsemed Hærvejen. Herved får vi en gen-nemgående tværvej til glæde for denordmænd, svenskere og Sjællændereder vil foretrække at tage ned til Tysk-

land ad Hærvejen.

TysklandTil KölnRolfs rejserute i Tyskland minder megetom den som Børge Jacobsen, Peter Ederog Edith valgte. De benyttede sig alle afFernwanderweg E1 syd på fra Hamburgi retningen mod Frankfurt. Det er nok etgodt valg, for så vandrer man på afmær-kede og kortlagte veje og stier. På ettidspunkt måtte de omkring Hannoverforlade den tyske Fernwanderweg E1for at gå mod vest for at komme til Köln.Hvis de havde fulgt Fernwanderweg E6fra Hamburg mod syd mod Gøttingenville de kommer for meget mod øst,hvilket jo ikke er smart når man skal tilSpanien. Faktisk fulgte både Børge, Pe-ter og Edit Fernwanderweg E1 gennemSydslesvig gennem Holstein tilHamburg. I modsætning til Rolf kom defra Jylland. Rolf kom fra Lolland og gikover Lübeck til Hamburg.

Karens og min tur gik ikke igennemHamburg, idet vi kom med færge fraLangeland til Kiel. Herefter gik turenned over Itzehoe, Glückstadt,Bremervörde, Bremen, Osnarbruck,Münster, Bochum og Wuppertal tilKöln. Fordelen med denne rute er atman som dansker får set vigtige natio-nale områder, krydser grænse-flodenEjderen, får besøgt Glückstadt som blevbygget af Christian d. IV og får kontaktmed Oksevejen/Hærvejen på vejen tilBremen.

Köln til AachenRolfs tur fra Köln til Aachen mindermeget om Peder Eders smukke tur og

PILGRIMSVEJE

Side 41

idet han benyttede sig af tyske vandre-veje langs Rhinen. Det er efter sigendeen meget flot tur. Den vil jeg anbefale tilandre, men overvejelse om at aflægge etbesøg på klosteret for Hildegard vonBingen, som ligger i Bingen ved Rhi-nen, ikke langt fra Bonn. Karen og jeggik den direkte vej fra Köln til Aachen,næsten direkte øst over et interessantkulområde. Den er meget kortere. Ogsåher kan man besøge et levende kloster iKornelimünster beliggende ved en lokalvalfartsby. (Det var der jeg mødte denmunk, der vidste at man på pilgrims-vandring får e r f a h r u n g.)

BelgienI Belgien valgte Rolf at følge flodenMaas, hvilket nok er et godt valg. Her-ved undgik han delvist de vanskeligeArdenner bjerge.

Både Børge, Peder Eder, Edith, Karenog undertegnede lagde dog ruten om-kring det herlige kloster Chevetogneikke lang fra Dinant. Det er etøkomenisk kloster, hvor man i de to ka-peller følger hhv. den ortodokse og denlatinske liturgi. Den smukke munkesang(gregoriansk) i dette kloster betager alleog har forløst flere pilgrimmes traumer.Den oplevelse misser Rolf desværre.

For alle de danske pilgrimme har passa-gen af Belgien været vanskelig. Det ersvært at finde kort og Ardennerne er be-stemt ikke en let sag at traversere. Fak-tisk går der en Gand Randonée (GR) sydpå ned gennem staten Luxembourg, somman kunne vælge, hvis man har mod påvandring i et kuperet terræn og ønskeren afmærket rute. Rolf har fortalt mig, at

han fik en fin vejbeskrivelse ved at hen-vende sig til den belgiske pilgrims-forening. Det vil jeg bestemt anbefale.

Peter og Edith var smarte. Da de efterbesøget i Chevetogne det følgende årskulle fortsætte vandringen modVéselay tog de i stedet til Bonn. Her togde en båd op ad Rhinen til Koblenz ogfulgte floden Mosel ad vandrevejen”Mosel Höhenweg” til den interessantegamle pilgrimsby Trier. De fortsatte indi Frankrig ved Metz.

FrankrigTil VézelayDet er vigtigt at komme til den berømtepilgrimsby Vézelay i Østfrankrig. Herligger den store katedral indviet til Ma-ria Magdalene, Jesus kæreste. Vézelayer efter min mening et must.

I Fankrig vælger Rolf at gå til Reims ogderefter stik syd over Troyes til Vézelay.

Karen og jeg valgte den franske vandre-vej GR14 fra Sedan ved den belgisk-franske grænse. Det bragte os gennemde gamle krigsområder og flotte land-skaber i Argonne; GR 14 sluttede forvores vedkommende ved byer Bar-le-Duc og St. Dizier. Så måtte vi selv findevej eller benytte os af mindre vandreveje(GPR) over byer som Brinn-le-Châtea(Napoleons akademiby), Bar-sur-Aube,Magnat, Bar-sur-Seine, Avirey-Lingeyog Tonnere. Herfra fulgte vi næsten detsamme spor som Rolf.

Der er netop i år 2003 åbnet en afmær-ket vandrevej (GR) fra Reims tilVézelay, som jeg vil vælge næste gang.

PILGRIMSVEJE

Side 42

Den er beskrevet i en såkaldt topo-guidefra Fedération Francaise de laRandonnée Pédestre. Der har virkeligværet behov for en mærket vej for demange pilgrimme fra Holland og Bel-gien.

Til Le-Puy-en-VelayRolf valgte helt rigtigt den letteste ogbedste vej fra Vézelay til den næste storepilgrimsby, Le-Puy-en-Velay. Han gikgennem den smukke Parc Morvan og såogså den smukke Autun med den inte-ressante tympanon ved indgangen til ka-tedralen. I tillæg hertil fik han også be-søgt Cluny med resterne af et af vestensstørste klostre. Endvidere besøgte handet moderne store kristne kraftcentrum,Taizé. Børge Jakobsen valgte på tilbage-rejsen også at tilbringe nogle dage idette store økomeniske fællesskab, somblev skabt af broder Roger under af 2.Verdenskrig.

I modsætning til Karen og undertegnedesørgede Rolf for at komme ned i detmere flade landskab. Det var et godtvalg. Karen og jeg kom også igennemParc Morvan, men stred os derimodigennem et meget alpeagtigt landskabover Luzy, Issy l’Èvéque, Burbon-Lancy, Lapalisse, de sorte dybe skove,Bois Noires, Chabreloche, Noritable, LaChamba, Col du Beal, Pierre sur Haute(begge toppe på Tour de France),Returnac til Le-Puy-en-Velay. Det var viglade for, men den var så strabadser-ende, at jeg nok ikke orker det en andengang.

Det skal nævnes at en del tyske og hol-landske pilgrimme ikke tager den lange

omvej ned til Le Puy. De stikker fraVéselay tværs over Frankrig og stødersenere (omkring Cahors) til GR65. Herfindes en gammel pilgrimsvej, som ogsåer mærket (GR). Med lidt afstikkerekommer man til Rocamadour, hvor mankan besøge et af Frankrigs størstepilgrimsmål, med en sort madonna ogdet sværd, som blev brugt af Roland, dahan forsvarede Karl den Store i Pyrenæ-erne. Den vej vil jeg overveje, hvis derbliver en næste gang.

GR65 Vejen fra Le Puy mod SantiagoRolf beskriver i sin bog mærkværdigvisikke pilgrimsbyen Le-Puy-en-velaymed den sorte Mandonna og det lillekapel bygget af de første navngivne pil-grimme, der midt i 9oo-tallet vandredeherfra til Santiago de Compostela. Byenhar betydet meget som et vigtigt punkt iforbindelsen mellem Santiago deCompostela og det centrale Europa.Uden den politiske vilje der siden midti 900-tallet er blevet udtrykt af biskop-per i Le Puy var pilgrimsvandringernetil Spanien ikke blevet så talrige.

Men Rolf har været i Le Puy, for hanfølger den almindelige og meget kendtefranske vandre- og pilgrimsvej, GR65.Den starter i Le Puy og går over Pyre-næerne til Roncevalles og fortsætter afden kendte camino til Santiago. Detspor er vandret af både af Rolf, Karen,Bent, Peder og Edith og millioner afandre pilgrimme.

På hestDen jyske pilgrim på hest gjorde sommange pilgrimme i middelalderen: hantog ikke ned til Le Puy, men red tværs

PILGRIMSVEJE

Side 43

over Frankrig. Jeg ved af erfaring, at deter meget dejligt at finde vej uden for deafmærkede vandreruter. Det personligeansvar for vejvalget bliver tydeligere;men planlægningen undervejs bliverogså mere tidskrævende. Har man enhest at tage vare på, er det måske klogtat komme i områder, hvor der slet ikkekommer vandrere, for så er det måskelettere at skaffe husly og mad til hesten.Den jyske hesteridende pilgrim mødteikke andre pilgrimme på sin vej fra Dan-mark og helt ned til Pyrenæerne. Rolf,Børge, Karen og jeg har mødt andresantiagopilgrimme i det nordøstligeFrankrig omkring Vézealy. Hvis du harlyst til bruge hest, kan du få en vis hjælpi franske vandrebøger (Topo Guide fraFéeration Francaise de la RandonnéPédestre), som ofte henviser til heste-pensioner og særlige heste veje.

Jeg beklager meget, at jeg efter en korttelefonsamtale med den ridende jyskepilgrim har mistet hans navn og telefon-nummer. Jeg har derfor ikke kunnet be-skrive hans rejserute andet end efter hu-kommelsen. Hvis nogen kender ham, erjeg naturligvis interesseret i at hørederom.

SpanienRolf fulgte ’Camino francés’ de omtrent750 km fra Pyrenæernes St-Jean-de-Pied-de-Port og Roncevalles tilSantiago de Compostela. Herved følgerhan vejene som er beskrevet i de mangepilgrimsbøger. Endnu kan man anbefalebogen ’A practial guide for pilgrims’udgivet på mange forskellige sprog afforlaget Editorial Everest, S.A. Det for-ventes at Henrik Tarp får udgivet en bog

på dansk i løbet af 2004.

Stort set alle nordiske pilgrimme van-drer ’Camino frances’ selv om det ermuligt at vandre langs den spanskenordkyst.

TidDet tager omkring 5 måneder at vandrefra Danmark til Santiago. Husk at af-sætte tid til at komme til Finisterre og tilat vende hjem inden du starter på detprofane liv igen.

Børge sørgede for en langsom tilbage-tur, hvor han besøgte nogle af de steder,han var mest glad for på vej ned. Det erden rigtige måde, at forberede tilbage-vendingen til et nyt liv.

Bed for mig i Santiago de Compostels!

PILGRIMSVEJE

Side 44

Af Kirsten og Ove Wichmann, Hvid-ovre

Vi havde planlagt at gå The NorthDowns Way i England juni 2003. Da vikom længere frem med forberedelsernekunne vi se at meget af turen var iden-tisk med den engelske pilgrimsvej somgik henholdsvis til Canterbury eller tilDover for at fortsætte ned gennemEuropa.

De første oplysninger fik vi fra bøgersom vi købte i Nordisk Korthandel somligger i Studiestræde i København, se-nere trak vi mange detaljer ud fra

Internettet. Vi var en gruppe på 8 så dettog lidt tid at få overnatningerne påplads, men det lykkedes og den 6 junitog vi af sted med fly til Gatwick syd forLondon.

Vores tur startede i Farnham og gik heleruten af små veje og knudrede stier opog ned, gennem det frodige NorthDowns. De første etaper så vi ikkemange spor efter pilgrimsvejen, menenkelte skilte og navne fortalte at vi varpå sporet, historier i kirkerne f.eks. kir-ken på St. Marthas Hill fortalte ompilgrimstiden og dens trængsler. Jo læn-gere frem vi kom, jo flere spor var der.

Vandring ad den Engelske PilgrimsvejPILGRIMSVEJE

Kortskitse fra Farnham til Canterbury og Dover. Fra Dover kan man tage til detEuropæiske fastland og fortsætte pilgrimsturen.

Side 45

Vi overnattede på en gammel kro iWrotham The Bull Inn, kroen var fra 14hundrede tallet, det kunne tydeligt ses,alt var skævt men meget hyggeligt.Kroen var allerede fra start en megetbrugt overnatningsplads for pilgrimmepå deres vej til Canterbury eller Dover.

I katedralen i Rochester, som liggersmukt ud til flod og borgruin, den er forøvrigt den næstældste i England fraomkring 700, fortalte sten og tavler de-res tydelige sprog om fortidens pil-grimme.

Herfra var der kun 3 dages vandring til

Canterbury, vi besøgte en gammellandsbykirke undervejs, hvor en ældremand fortalte levende om kirkens histo-rie op gennem pilgrimstiden, det er rartat der er nogen som har tid og lyst tildette.

Vel ankommet til Canterbury og ind-kvarteret på vandrehjemmet, gik vi tilområdet hvor katedralen ligger. Områ-det er meget stort, med mange rester frafortiden, blandt andet klostre. Selve ka-tedralen knejser højt midt på området.Her er pilgrimshistorien levende, det varhertil man valfartede efter at ThomasBecket havde lidt martyrdøden i et side-kapel, hans kiste stod i katedralen indtil1400 tallet hvor Henry den VIII lod allespor af Thomas Becket fjerne, men dettegjorde ikke pilgrimsstrømmen mindretvært imod.

Den sidste etape gik til Dover, hvortilpilgrimmene gik, for at sejle over tilFrankrig, for så at vandre sydpå til Romeller Santiago.

Her sluttede også vores tur, 14 dage medsol og varme.

PILGRIMSVEJE

Canterbury katedralen.

Redaktionen ønskeralle medlemmeren glædelig jul!

Side 46

Camino Francésmed en afstikkertil CaminoPotugués.Af Peter Brun Madsen(E-mail: peter@brunmadsen.dk)

Jeg er netop kommet hjem fra min an-den camino-vandring, fra Leon tilSantiago med en afstikker til CaminoPortugués. Før min første tur undredejeg mig over, at folk tog af sted den enegang efter den anden - der er trods altmange andre interessante steder i ver-den. Men nu er jeg også blevet ramt afCaminoens magi -og det er næppe sidstegang, jeg tager af sted.

Rejsen derned foregik med fly (Ryan)fra Tirstrup over London til Stanstedden 11. april, derfra til Irun, overnatningog videre med tog til Leon. Under tog-rejsen kunne man til dels genkende deleaf Caminoen mellem Burgos og Leon.Jeg blev Palmesøndag i Leon, og dendejlige by gav derfor nogle ekstra ople-velser med de mange katolske proces-sioner.

Jeg havde på forhånd besluttet at af-bryde i Sarria og tage toget til den por-tugisiske grænse og afslutte via CaminoPotugués i Santiago. Togrejsen bød på 5timers ophold i Monforte de Lemos, ogdet blev en uventet ekstra oplevelse.Byen er vokset op omkring et gammeltfort på et bjerg, meget velbevaret og

med en enestående udsigt fra det cen-trale tårns top. Det var let at forestillesig riddertidens dominans og kontrolmed landskabet.

Camino Portugués er smuk, men liderlidt under at være tæt på såvel jernbanesom store veje. Pilgrimmene virkedeogså mere "turistagtige", og jeg føltefravær af magien på Camino Francés.Derfor valgte jeg at afbryde og tage til-bage til Melide og afslutte ad den den"rigtige" Camino. Det betyder ikke, atjeg vil advare mod Camino Portugués,men jeg tror man skal holde sig til en afruterne. Så måske vil jeg en anden gangprøve den portugisiske rute fra Oportoeller et andet sted i Portugal.

Hjemrejsen forgik med "pilgrimsrabat"med Iberia via Madrid til København.Enkeltbilletten er ikke specielt fordelag-tig, og Ryans priser er slet ikke så lave,som man umiddelbart skulle tro. Derforvil jeg tro, at den billigste metode i mittilfælde ville have været returbillet tilSantiago og start med tog fra Santiagotil udgangspunktet Leon - selv om detkan virke bagvendt at starte i målet. Jegvil ikke anbefale denne løsning tilførstegangs-pilgrimme, som bør mærkesuset ved at ankomme til Plaza delObradoiro for første gang efter lang tidsvandring.

PILGRIMSVEJE

Side 47

Redaktionen har i hvert nummeret interview om pilgrimslivet ogbetydningen heraf. Denne ganghar redaktionen besøgt JanOphoff, som indtil sidste årsmødevar næstformand i foreningen.Jan virker til daglig som præst iden katolske kirke i Vejle.

Jan Ophoff, du er katolsk præst ogkommer fra Belgien, et såkaldt katolskland. ”Valfart”, ”pilgrimsfærd” kanfor dig ikke være noget fremmed ellernyt, som det er tilfældet for mange afos, der bor i et protestantisk land?Ja, det kan man godt sige. Jeg voksedeop i et miljø med mange katolske tradi-tioner. At tage på valfart var en af dem.Her er det dog oftest tale om kortevalfartsvandringer til et af mange mu-lige valfartssteder. Så har jeg som spej-der flere gange deltaget i enendagsvalfart til Scherpenheuvel, etkendt Maria-valfartssted i Flandern. Imin skoletid tog vi med hele skolen påvalfart til et andet Maria-valfartssted.Det var en tur på kun en halv snes kilo-meter.

Først da jeg var gået ind i klostret, del-tog jeg i en større valfart. Det var en val-fart til Lourdes i Frankrig. Det var dogingen vandretur men en lang og besvær-lig togrejse for hundredvis af syge oghandicappede. De havde naturligvis enstor gruppe sygehjælpere, sygeplejer-sker, læger og præster med. Jeg kommed som sygehjælper. Det var en storsygetransport. For mange af de syge og

handicappede var rejsen lige så anstren-gende som for raske pilgrimme, der harhundredvis af kilometer at gå. Lourdeser et vidunderligt sted, et bønnens sted.Mange syge vender hjem derfra med nythåb og livsmod.

Lourdes er for de fleste af os her ilandet kun et navn. Santiago deCompostela kender vi bedre. Kom duligeledes til Santiago, dengang duendnu boede i Belgien?Nej, det gjorde jeg ikke. Santiago var formig kun et navn. Jeg vidste ikke megetmere end, at det var et kendt valfartsstedi Nordspanien og som havde noget atgøre med apostlen Jakob. Jeg lærte detførst at kende her i Danmark.

Hvordan og hvorledes?Jeg tror, det var i 1996. Som sognepræsti Vejle fik jeg besøg af et sognebarn,Leif Selch. Leif var blevet interesseret ipilgrimsvejen til Santiago. Han kom tilmig for at få noget at vide om Santiagoog pilgrimsvejen dertil. Desværre kunnejeg ikke hjælpe ham. Santiago var formig dengang stadigvæk ikke mere endet navn. Men jeg rådede ham til at tageaf sted, og fortælle mig om hans ople-velse, når han kom hjem igen. Leif togaf sted. Og han gik og gik og på en mådeblev han ved at gå. Han blev en trofastSantiagopilgrim, som hvert år på ny be-gav sig af sted. Han har ligeledes arbej-det i refugiet i Azofra. Han blev et kendtansigt i vores dengang nye Foreningenaf Danske Santiagopilgrimme. Han varen ener. Holdt sig lidt for sig selv, gik

Foreningens næstformand Jan OphoffINTERVIEW

Side 48

gerne for sig selv. Det var også svært atfølge hans hurtige gang. Og dog var hanikke uden humor, når han alligevel komind i fællesskabet. Han døde som hanhavde levet, pludseligt, helt alene oguden at ville forstyre andre. Han villeikke være nogen til besvær. Ham, somhar vist mig vejen til Santiago, og somjeg senere selv fulgtes med som pilgrimtil Santiago, har jeg begravet fra Sct.Norberts kirke her i Vejle den 19. sep-tember 2001. Jeg tænker ofte på dennestille og ihærdige pilgrim.

Du kom altså også selv af sted?Ja, min første tur var i 1977. Pilgrims-vandringen gik fra Astorga tilSantiago.

Var det Leif, der fik dig ”lokket” med?Nej, dog ikke. Det lå ikke i Leifs naturat overtale andre. Det var takket være enlille annonce i Politikken, som HansPedersen fra Silkeborg havde fået øjepå. Hans blev interesseret. Han spurgtemig, om jeg ikke kunne tænke mig, atmelde os til denne pilgrimsvandring.Han kontakte Henrik Tarp. Og vi kom afsted. Det var en god, dejlig og… regn-fuld tur.

Har du bevaret nogle særlige minderom din første Santiagopilgrimsfærd?Mange. Husk, alt var nyt: naturen, sam-menholdet, trætheden og vabler, primi-tive refugier, og ikke mindst oplevelsenaf at gå ad den samme vej som tusindvisaf pilgrimme i århundreder har gået.”Slægt skal følge slægternes gang” sangvi i Sct. Irene kirke, en lille forladtkirke, hvor der kun blev læst messe påSct. Irenes fest. Da vi havde fundet

husly i refugiet lige over for kirken, ogværtsfolket havde fået at vide, at jeg varkatolsk præst og gerne ville holde guds-tjenesten i kirken, så skete der noget.Hele familien blev mobiliseret. Kirkenblev fejet og luftet. Visne, udtørredeblomster blev erstattet med friske. Og såkunne vi fejre en katolsk messe. Helevores hold var med og nogle enkelteSpanier. Det var skønt.

Det lyder alt sammen så godt. Ingenskuffelser på turen?Jo, nogle enkelte og måske nogle ikke såuvæsentlige. Og nu er der måske nok formegen præst i mig, der taler. Det, derskuffede mig meget, var at stå foranmange lukkede kirkedøre. Som pilgrimkunne det være skønt at sætte sig et øje-blik ned i en af de mange smukke kirker,man kommer forbi. for at kunne nyde atbede en lille bøn i et af de mangesmukke kirker, hvor også forhen tusindeaf pilgrimme i årenes løb har bedt. Mendet lykkedes desværre ikke. Jeg bliverskuffet hver gang jeg står foran en luk-ket kirkedør. Men vi kender problemetogså her fra Danmark: åbne kirker bliverudsat for tyveri og hærværk. Så bliver delukket og er kun åbne til guds-tjenesterne.

Hvad med selve besøget af katedraleni Santiago? Hvordan oplevedes det?Skønt, dejligt, men også her især pågrund af den samme fornemmelse af atblive optaget i den store strøm af alle deandre, der er kommet hertil. Bevæg-grundene kan være ret så forskellige, fradybt religiøse til lutter sportslige ellerselvbekræftende såsom, jeg vil bevisefor mig selv, at jeg stadigvæk kan. Men

INTERVIEW

Side 49

alle er dog kommet hertil på grund af etønske, et løfte, en længsel. På en elleranden måde har hver pilgrim følt sig til-trukket af stedet her, og derfor har haneller hun gået et længere eller mindrestykke af den berømte Santiago-pilgrimsvej. Og så oplever man, at det atgå giver meningen til det hele. Man kon-staterer at leve, det er gå ad vejen, livetsvej. Ja, vi er alle på vej. Det er en dybmenneskelige og kristelige erfaring. Ogde to, det menneskelige og kristeligekan ikke skilles ad, hvis man vil forståmeningen med livet.

Vi er på vej. Jeg blev født en dag, jeglever livet, og en dag går jeg herfra. Påskabelsesdagen blev verden til. Verdengår sin gang. Og en dag vil det være slut.Som kristne tror vi, at Jesus ”ved ver-dens ende” vil overdrage denne verdenmed alt hvad den indebærer til Faderen.Vi tror på hans ord, at vi vil leve viderei Guds herlighed. I det kristne livssyn erdet jordiske liv som en linje med en be-gyndelse og en afslutning, der bageftervil fortsætte i Guds herlighed. For os erlivet ikke en cyklus, der gentager sig i alevighed. Nej, livet er som en pilgrims-færd. Vi er på vej til vores himmelskeJerusalem.

Santiago, og især pilgrimsmessen i ka-tedralen var for mig en lille oplevelse afdet himmelske Jerusalem.

Her var vi sammen med folk af mangeforskellige nationaliteter og tungemål,og dog som ét folk, Guds folk på vej.Vist nok er vi meget forskellige, mennår alt kommer til alt, er vi alle børn afden samme himmelske Fader.

Boeslunde kirkes altertavle 1435 Sct.Jakob.

INTERVIEW

Side 50

Var pilgrimsrejsen en enegangs ople-velse eller blev det til mere?Det blev i hvert fald til nogle flere ture.Desværre ikke mange. Året efter var jegmed Henrik Tarp og pastor JacquesAdams med på en pilgrimsrejse for for-holdsvis ældre mennesker, der på grundaf alder eller dårlig fysik aldrig kunnebegive sig på en pilgrimsvandring. Viorganiserede for dem en flyrejse tilSantiago. Også de skulle have chancefor at være pilgrim, selvom de ikkekunne gå langt. Der blev holdt andagterpå hotellet og de var med til messen ikatedralen. Også de var rigtige pil-grimme, for også de havde en længsel,et ønske og en vej at gå.

Nu er det nogle år siden, du gikpilgrimsvejen. Er det nu slut med attrave ad pilgrimsvejene?Det håber jeg sandelig ikke. Man er velpilgrim, så længe man lever. Og jeg hå-ber, at komme af sted igen på en størrepilgrimstur.

Pilgrimstanken er stadigvæk meget le-vende hos mig og jeg har været med tilat levendegøre den for mange af vores6-klasses elever på vores Sct. NorbertsSkole i Vejle. Sammen med nogle lærerehar vi lavet nogle pilgrimsvandringer.Vores jyske 6.-klasses pilgrimsfærdenstarter i Nørre Snede kirke. Så går vi adden gamle hærvej til Øster Nykirke,Give kirke, og overnatter i en spejder-hytte i Give. Dagen efter går pilgrims-vejen fra Give til Jelling kirke med sineberømte runestene, Danmarks dåbsat-test, som er målet for vores pilgrims-færd. Eleverne er udstyret med en

pilgrimsstav, som de har udsmykketmed kristne symboler i klassens sløjd-timer og et kors, ligeledes fremstillet isløjdtimerne. Ligeledes har de fået udle-veret et ”jysk” pilgrimspas. I de kirkerde besøger, holdes en lille andagt og defår et stempel i passet. Jeg tror, børnenefår meget ud af denne pilgrimsfærd.Fremover vil vi hvert år lave en pil-grimsfærd for vores 6. klasse. Hvemved, om nogle år er det måske nogledem, der tager af sted og begiver sig påvej til Santiago, Nidaros, Vadstena,Assisi…

Så længe, der findes mennesker, vil dervære nogle, der drager af sted sompilgrimme?Ja men ikke alle. Nogle som ”rigtige”pilgrimme på vej mod et af de storevalfartssteder, men alle mennesker er påvej. Med Grundtvig kan vi sige:

Så rejse vi til vort fædreland,der ligger ej dag i dvale,der stander en borg så prud og grandmed gammen i gyldne sale,så frydelig der til evig tidmed venner i lys vi tale.

INTERVIEW

Side 51

Af Eva Andersen

Foreningens registreringerForeningens tidligere redaktør har etstort og vigtigt registreringsarbejde igang, og disse få linier er blot ment somen appetitvækker for medlemmerne tilat søge oplysninger, hvor de kan få demog videregive dem til Gunnar Christen-sen, så vi får så mange og fyldige opteg-nelser som muligt.

Pilgrimmen Jonas fra Sorø klosterHer vil jeg blot fortælle lidt om en at deførst kendte danske ”professionelle pil-grimme”. Han kendes fra Sorø Kloster-kirke, hvor vi jo lige har haft en finrundvisning ved lektor Lars Kelstrup iforbindelse med foreningens generalfor-samling.

Der findes i dag to gravsten fra tidliggotik i kirkens søndre korsarm og isøndre sideskib. De er ikke så interes-sante for os, men fra samme tid ved manom en tredje, nu forsvundet sten og dener interessant for os. Den kendes fra entegning af Søren Abildgaard fra 1756 ogforestiller pilgrimmen ”Jonas”, derifølge indskriften rundt i kanten har væ-ret i Jerusalem to gange, tre gange iRom og en gang i Santiago deCompostela.

Billedet af ham kender vi jo, for han erpå vort pilgrimsemblem.

Vi må formode, at han har været sendtaf sted på disse pilgrimsrejser for beta-

ling til klostret fra en person, der øn-skede at betale aflad på denne måde.Måske har han samtidig været sendebudfor klostret med vigtige og hemmeligepapirer, da han sandsynligvis har væretlægbroder i klostret.

Fra tiden lidt senere end hans, ved vi, atDronning Margrethe den 1. i 1411 ud-steder et brev (måske skrevet i Sorø?) tilabbederne Salomon i Esrom og Niels iSorø om at udsende 44 pilgrimme tilnavngivne valfartssteder i ind og udlandog at abbederne lover at omsætte 2000lybske mark i pilgrimsrejser.

Om disse pilgrimsrejser blev foretaget,ved vi ikke, men det er meget sandsyn-ligt.

Kirker med spor af pilgrimme

Pilgrimmen Jonas fra Sorø Kloster-skole indgår i foreningens emblem.

PILGRIMSMÅL

Side 52

Ny sten for pilgrimmen JonasDen forsvundne gravsten over Jonaskommer nok aldrig for en dag, men detkunne da være spændende, engang at se

PILGRIMSMÅL

Portalen med Kristus i himmelhvælvet over Sankt Jakob ikatedralen i Santiago de Compostela. Her beder allepilgrimme en bøn med hånden på søjlen.

den opstå i kopi, bemalet efter tidensskik i stærke farver og sat i eller vedSorø Klosterkirke som er hjemsted forvor pilgrimsforening.

Side 53

Pilgrims-vandringen på Fyn2003Af Steen Vedby Nielsen

Pilgrimsvandring er blevet populærtigen. Siden middelalderen har man el-lers ikke vandret som pilgrim, i hvertfald ikke i protestantisk sammenhæng.Efter reformationen døde traditionen ud.Nu, i vore dage, er mange begyndt atvandre igen. Både til de store pilgrims-mål ude i verden, og også her i Danmarkblomstrer den gamle tradition i ny dragt.

I protestantisk sammenhæng bliver van-dringen noget andet, end den var/er i sinkatolske form. Fokus er ikke på målet, -helligstedet. Ej spiller helgenen nogenrolle. Pilgrimsvandringen er - i denform, den har antaget på Fyn - blevet etåndehul for at finde fred og fordybelseen stund. Fordybelse i vores kristne rød-der. Fokus er på vejen, at vandre sam-men eller alene om man vil. På øjeblik-ket. Vi går ind i kirkerne langs med ve-jen. De står der med deres smukke, kø-lige rum og kalder til stilhed ogeftertænksomhed. Tid til bøn og andagt- hvis man vil. For ikke at glemme, at vivandrer ad små forårsskønne, fynskeveje, skove og stier 3 dage i træk.

Det hold jeg gik med startede som sagti Svendborg, og var en gruppe på 45 vidtforskellige mennesker. Flere havde væ-ret med sidste år, da pinsevandringenfandt sted for første gang. Folk var i alle

aldre og køn og kom fra alle kroge iDanmark. Nogen var seriøse vandrereog adskillige havde vandret Caminoen iSpanien, og andre igen havde gjort turetil pilgrimssteder i Norge, Sverige ogEngland. For andre var det første gangde havde prøvet at vandre længere af-stande over flere dage. Adskillige måttegive op på grund af vabler og overbe-lastning af knæ og ankler. En enkeltmåtte have lægebehandling på grund afen stor blodvabel under hælen. Heldig-vis slap de fleste med ømme muskler.

Den første dag mødtes alle pilgrimme imin gruppe i Svendborgs ældste kirke,den smukke Sct. Nicolaj kirke. Herfragik vandringen over Sørup, Kirkeby,Lunde til Kværndrup, hvor vi overnat-tede i Værkstedets skole. En strækningpå 21 km. Det lokale forsamlingshusstod for aftensmaden og morgenmadennæste morgen samt for frokostpakker.Vi sov på madrasser på gulvet. I denævnte byer var kirkerne åbne, og delokale menighedsråd havde sørget forkaffe/te, samt vand, saft og frugt. Fleresteder holdt den stedlige præst et lilleforedrag om kirken, og der var ofte enandagt for dem som havde lyst.

Næste dag vandrede vi videre overSøllinge, Sdr. Nærå til Fraugde hvor viovernattede i det lokale fritidscenter.Strækningen var denne dag på 30 km.Der var nogle flinke damer der sørgedefor maden og havde et godt salg aføl,vin og vand. Undervejs havde vi storhjælp af det lokale hjemmeværn, somkørte med i en følgebil. De var utroligehjælpsomme, viste vej på svære tvivl-somme steder og tog sig af dem som af

MEDLEMMERNES SPALTE

Side 54

en eller anden grund ikke kunne mere,eller trængte til vabelbehandling ellermassage. De havde ligeledes plads tilfolks bagage.

Den første dag var der sol og sommermed en luftig vind, rigtigt vandrevejr,men den næste dag kom der et ordentligtmøgvejr med torden, lyn og styrtregn.Så fik man set hvem der havde udstyreti orden. Den sidste dag blæste det kunfra en overskyet himmel - igen en herligvandredag.

Den sidste dag gik over Hollufgård,Hjallelse, til vi i samlet flok gik langsOdense å ind til domkirken hvor der varfællesgudstjeneste med pilgrimmene fraAssens og Middelfart. Den sidste stræk-ning var på 15 km. Derefter var der hyg-gelig fællesspisning og udveksling afgemytlig sladder og historier fra turen.

Folk gik pilgrimsvandring af mange for-skellige grunde. Nogen gik den af reli-giøse grunde og deltog i de gudstjene-ster og andagter der var undervejs. Detgjorde de fleste, men de var bestemtikke præget af overreligiøse holdninger.Andre gik med for at opleve et vand-rende fællesskab eller ensomheden, ogandre igen for at nyde naturen og stra-badserne under en længere vandring idet smukke sydfynske landskab.

Personligt syntes jeg det var en rigtiggod tur.

To ting går igen på sådan en pilgrims-vandring. Bevægelsen, som den ydrefysiske bevægelse følger en indre bevæ-gelse. Det ydre landskab afspejler det

indre. Vi bevæger os.

Enkeltheden, er et andet kendetegn. Nårman vandre afsted med sin rygsæk, bli-ver det tydeligt, hvor lidt vi egentligtbehøver for at leve. Det, der er nødven-digt til livets opretholdelse, kan bæres irygsækken. Vores materielle levevissættes i perspektiv af enkeltheden og fri-heden på vandringen.

Turen kostede 400,- og inkluderede fuldkost og logi, samt madrasser. Pilgrims-vandringen fandt sted første gang i pin-sen 2002. Initiativtager var Pia Raug fraFynsk Fokus, og Fyns amts kulturud-valg. Middelalderhistoriker ved Odenseuniversitet Tora Nyberg har stået forkortlægningen af ruterne. Pinsevand-ringerne forsætter næste pinse, og evt.interesserede kan kontakte sognepræstAnette Schulz for yderligere informa-tion. Tlf : 62 27 11 15

steen.vedby@nypost.dk

MEDLEMMERNES SPALTE

Side 55

En beretning fra besøg på detsvenske pilgrimscenter i Vadstenai forbindelse med 700 årsjubilæet for Den hellige Birgitta’sfødsel. Det blev til en 3 dagesvandring sluttende medfestgudstjeneste i kirken, hvor etfestklædt publikum med detsvenske kongepar i spidsendeltog. Ærkebiskop Hammarholdt hovedprædikenen overtemaet ”hvor sandhed ogkærlighed mødes, der er Gud”.

Af Birgit Berggrensson

I programmet fra Pilgrimscentret iVadstenas hjemmeside havdejubilæumsprogrammet været annonce-ret længe, mange havde haft travlt meddet store arrangement, der involverededet meste af den lille by og den 29.5.2003 mødtes vi så i Pilgrimscentret iVadstena om eftermiddagen og satte osudenfor med kaffe eller te efterhåndensom vi ankom og havde fået sat voresbagage fra os.

Vi var en gruppe på ca. 30 personer, allesvenskere fra mange egne af Sverigemed undtagelse af mig, som er halvtsvensk og en dansk-svensker, som harboet i Sverige i knap 50 år.

Vi skulle alle overnatte i centeret dvs. atman i et skab tog en madras og en pudeog anbragte dem et sted på gulvet, hvorman kunne tænke sig at overnatte. Dervar to toiletter til hele gruppen og intet

bad (medmindre man ville frigørerengøringsredskaber fra et bruserum).Det lyder ubekvemt (sammenlignet medspanske refugier), men i forhold til re-sten af turen var det komfortabelt.

Centeret har en stor opholds/spisestuemed køkken og der samledes vi til af-tensmad og efterfølgende samling, hvorvi præsenterede os – stemningen varhyggelig, men bar præg af, at kun megetfå havde mødt hinanden tidligere.

Næste morgen efter morgenmad og ef-ter at have pakket madpakker, blev ba-gage for alle, der ønskede det læsset påbiler og kørt i forvejen (det blev denhver dag) og vandringen kunne be-gynde. Jeg havde regnet med at skullebære min rygsæk som da jeg vandredetil Santiago og havde ikke nogen lilleturrygsæk med, så sådan blev det.

Jubilæumsvandring til Vadstena i 2003MEDLEMMERNES SPALTE

Side 56

Hver dag i de 3 dage startede vandrin-gen ved nitiden om morgenen og varede15-20 km med flere pauser. Pauserneblev dels brugt til frokost – efter atpilgrimspræsten, som var med på helevandringen havde holdt gudstjenesteinkl. salmesang, bøn og nadver. Dennegudstjeneste foregik ved, at vi sad i enkreds på græsset foran en af kirkerne ogdenne daglige gudstjeneste gav vandrin-gen en meget fin ekstra dimension.

Efter aftensmaden hver dag var der sam-ling, hvor hver enkelt fortalte om dagensindtryk set fra en helt personlig synsvin-kel. Allerede den første aften følte alle,at vi var medlem af en stor varm fami-lie – en meget utrolig følelse efter såkort tid sammen. Men der blev talt me-get åbent, også om personlige sorger ogdet bringer folk tæt sammen.

Vi havde hver dag en time, hvor der varpåbudt tavshed. Inden dennetystnadstime havde præsten givet os enbestemt hændelse eller et bestemt ord attænke over i stilhed. Alle nød den tavsevandring i solen – man er jo ikke alene,selvom man tier.

Overnatningen foregik i forsamlings-huse eller menighedshuse på vejen. Mansov i samme rum, som om dagen vardagligstue eller spisesal, alle i én storblanding på gulvet – nu uden madras ogpude! Bad var der stadig ikke – i de fle-ste tilfælde 1-2 toiletter til hele gruppen.Svenskerne havde været på sådannekorte vandringer før og havde som kom-mentar ”pilgrimme skal stinke lidt og vigår i bad når vi kommer hjem”

Tredje dag ankom vi til Vadstena omformiddagen, lige før jubilæums-gudstjenesten i anledning af Birgitta afVadstenas 700 års jubilæum for hendesfødsel skulle begynde. Vi sluttede medat stå i en stor kreds foran domkirken ogsang ”Dejlig er jorden”. Så skiltes vi –gik med vores bagage til centeret tilkaffe, hvor alle kardinalerne hilste på osmed ordene ”så rigtigt, at der er pil-grimme med i dag” – og derefter gik defleste af os som pilgrimme (i vandre-påklædning) men dog uden rygsæk, (detvar forbudt af sikkerhedshensyn) ind idomkirken, hvor et festklædt publikummed det svenske kongepar i spidsen varbænket og ventede på festgudstjenesten.Ærkebiskop Hammar holdt hoved-prædikenen over temaet ”hvor sandhedog kærlighed mødes, der er Gud”.

Herefter sluttede en begivenhedsrigKr.Himmelfartsweekend med mangehjertelige farvel og udveksling af adres-ser og håb om at mødes på kommendevandringer i Sverige.

Hver bøn på vandringen sluttede vi medBirgittas pilgrimsbøn, så det vil jeg ogsågøre her:

Herre visa mig din vägoch gör mig villig att vandra den

Pax et bonum!Birgit Berggrensson

Redaktionen forventer at kunnebringe stof fra de vandringer der erved at blive planlagt i Sverige for2004. Se evt. under anmeldelsen afden svenske hjemmeside.

MEDLEMMERNES SPALTE

Side 57

Pilegrimsguidentar deg med på enpilegrimsvandring fraTønsberg til Oslo og fraOslo til Hamar. Den girpraktiske tips og enkonkretreisebeskrivelse medkart. Du får tips omhva som er verdt å selangs veien. Du kanlegge opp turer overflere dager eller tadagsturer i ditt nær-miljø. Du kan ogsågjøre reisen tilbakelenti godstolen gjennom ålese ompilegrimstradisjonerfør og nå. Forord vedbiskop RosemarieKøhn.

Pris kr: 198,00ISBN: 8254309523Forlag: Verbum ForlagSpråk: BokmålKategori: Kultur,litteratur og samfunnInnbinding: HeftetUtgitt: 2003Sidetall: 128

Pilegrimsguiden kanbestilles hos:BibelselskapetsBokhandelTlf + 47 - 22 93 27 01www.Bibelbok.no -ordre@bibelbok.no

Side 58

Bogense Skole: Foredrag v/ Anette Foged Schultzkl. 15.00 – 17.00.

Lyngby: Foredrag om pilgrimsvandringen beskrevet som en rite- til fordybelse af daglig praksis. Bent Jul. Nærmere oplysning påtlf. 32548816.

Pilgrimskursus v/Michael Stubberup:første kursus af to. ”Historieog eksistentiel praksis”. Sted: Mødelokalet ved SvenstrupPræstegårdpris: for begge kurser kr. 1.500. Kurset starter fredag kl.18 og slutter søndag kl. 15.30. Mellem kurserne en individuel pil-grimsrejse som en central del af hjemmearbejdet. Næste kursus17.-19. sept. Tilmelding: Skriftligt til Peter Ruge, Kalvehavevej 3,6430 Nordborg. Senest 1. febr. tlf. 74 45 62 05 for spørgsmål.

Vandring fra Viborg Domkirke til Århus Domkirkekontakt:www.pilgrimsvandring.dk

Pilgrimsvandring på FynVandringer fra Middelfart, Assens, Fåborg og Svendborg modOdense.

Hærvejsmarchenstart fra Idrætshallen, Viborg Kasernekontakt:tlf. 86 62 58 54 Hærvejsmarchen@post.tele.dk

Løgumkloster Refugium v/tidl. rektor Jens Chr. Krarup og dom-provst Arndt Jessen Hansen. Kontakt: tlf. 74 74 33 01.

Fælles Nordisk, Økumenisk Pilgrimsvandringstart: Aalborg 12.juli Göteborg 15. juli. Ankomst Vadstena 30. juli.

29. januar2004

8. marts 2004

16. april – 18.april 2004

7. maj – 9.maj 2004 Be-dedagsferien29. – 31. maj2004 Pinse

26. juni – 27.juni 2004

27. juni – 1.juli 2004

12. juli – 30.juli 2004

Aktivitetskalender primo 2004AKTIVITETSKALENDER

Der henvises i øvrigt til Foreningens hjemmesidewww.santiagopilgrimme.dk, hvor du kan læse mere eller finde linkstil nogle af de omtalte arrangementer.

Side 59

Emner, egne foredrag eller lignende, til aktivitetskalenderenindsendes til:redaktionen@santiagopilgrimme.dk

AKTIVITETSKALENDER

ForeningensadresseForeningen af DanskeSantiagopilgrimmeFrederiksvej 94180 SorøTIf.: 57821373Fax: 57833765Email: info@santiagopilgrimme.dk

BestyrelsenHenrik Tarp, formand,tlf.: 57821373Vivi Tarp, sekretær,tlf.: 57821373Benny Hansen, kasserer,tlf.: 56631317Astrid Clausen,tlf.: 57834818Nils Hartmann,tlf.: 55700060Annette Foged Schutlztlf.: 62271115

Pilgrimmen

er udgivet af:Foreningen af DanskeSantiagopilgrimme

Pilgrimmenc/o Bent JulMarkmandsgade 8, 4.tv2300 København STIf.: 32548816

Email:redaktionen@santiagopilgrimme.dk

Pilgrimmens redaktionBent Jul, ansvarshavende,tlf.: 32548816,Email: bent.jul@privat.dkEva Andersen, tlf.: 38280804,perle.eva@andersen.mail.dkGyrithe Schmidt Madsen,tlf.: 32973230

25. juli m.fl.2004Uge 42 2004

”Det hellige År” i Santiago de Compostela. Se artikel i bladet.

Pilgrimsvandring i Sverige, Vadstena.Kursus for dansk religionslærerforening.