UKLASSIFICERET

Forsvarsakademiet Fakultet for Højere Militær Uddannelse VUT II/L-STK 2003/04 Kaptajn C.K. Christiansen Kaptajn G.D. Knudsen Kaptajnløjtnant H. Petræus

Oktober 2003

VIETNAM

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

RESUME Vietnam er historisk præget af landets kamp for selvstændighed og uafhængighed. Først måtte man kæmpe med den store nabo mod nord – Kina – og i nyere tid mod de vestlige magter Frankrig og USA for retten til et selvstændigt og uafhængigt land. Dette har histo-risk sat sit præg på den vietnamesiske befolkning såvel som det vietnamesiske samfund. Fysisk-geografisk er Vietnams placering en ikke ubetydelig geostrategisk faktor, idet der fra Vietnam er direkte adgang til havet, samtidig med at landet mod nord grænser op til Kina. Internt i Vietnam er det politiske magtcentrum placeret i nord, hvorimod det økono-miske magtcentrum er placeret i syd. Ringe udvikling af infrastruktur og kommunikationssystemer har en negativ indflydelse på udviklingen i Vietnam. Området har dog styrets såvel som donorlandes bevågenhed, og investeringer inden for området betyder, at udviklingen går i den rigtige retning. Sociologisk er Vietnam præget af en række potentielle problemområder. Landet er karak-teriseret af udpræget fattigdom, marginalisering af etniske grupperinger, samt en alders-mæssig skævvridning af befolkningen. Med gennemførelsen af Doi Moi tog Vietnam i 1986 de første tiltag mod en liberalisering af landets økonomi. Senere økonomiske reformer samt indtræden i økonomiske samar-bejdsorganisationer har betydet, at Vietnam har kunnet fastholde en økonomisk vækst. Der er dog behov for yderligere vækst i økonomien, hvis fattigdom såvel som arbejdsløs-hed effektivt skal bekæmpes. Indenrigspolitisk er landet præget af det kommunistiske partis magtmonopol. Et centralt problem for styret er den udprægede korruption inden for stats - og administrationsappa-ratet samt interne kampe omkring reformpolitikken. Der eksisterer ikke en reel politisk op-position til styret, hvorfor landet kan karakteriseres som værende indenrigspolitisk stabilt, men med en række problemområder, som hæmmer den indenrigspolitiske udvikling. På det udenrigspolitiske område har Vietnam siden Sovjetunionens fald iværksat initiativer på det handels- og sikkerhedspolitiske område, som knytter landet tættere til landene i regionen såvel som USA. Der eksisterer dog et uafklaret grænsedragnings spørgsmål om-kring Spratley-øerne, som flere lande i regionen gør krav på. Militært har Vietnam over en 10-årig periode gennemført massive reduktioner i de væb-nede styrker, men er på trods af dette stadig en af de primære militære magtfaktorer i re-gionen. Sammenfattende vurderes Vietnams nuværende sikkerhedspolitiske situation som væren-de stabil. Der vurderes ligeledes at være muligheder for en fortsat stabil sikkerhedspolitisk udvikling i Vietnam, denne udvikling vil dog være betinget af en fortsat politisk- og økonomisk re-formproces. Den eneste potentielle udenrigspolitiske trussel mod Vietnam synes at komme fra Kina. En sådan trussel vurderes affødt af Kinas eventuelle øgede stormagtsambitioner i regionen.

UKLASSIFICERET 2

UKLASSIFICERET

RESUME 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 3

1. INDLEDNING 5

1.1. Opgave 5

1.2. Vægtning 6

1.3. Metode 6

1.4. Kilder 6

2 REDEGØRELSE OG ANALYSE 7

2.1. Den historiske faktor 7 2.1.1. Historiens betydning for Vietnams sikkerhedspolitiske situation 7 2.1.2. Vurdering 8

2.2. Den fysisk geografiske faktor 10 2.2.1. Beliggenhed, grænser, form og størrelse 10 2.2.2. Adgangsveje 10 2.2.3. Nøgleområder 11 2.2.4. Fremtrædende terrænelementer 11 2.2.5. Klima og vejr 11 2.2.6. Vurdering 11

2.3. Den kommunikationsmæssige faktor 12 2.3.1. Transportsystemer 12 2.3.2. Kommunikationssystemer 12 2.3.3. Systemernes militære, politiske og administrative perspektiver 13 2.3.4. Vurdering 13

2.4. Den sociologiske faktor 14 2.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling 14 2.4.2. Religiøse og etniske grupperinger 14 2.4.3. Sundhed og levestandard 14 2.4.4. Oplysning og uddannelse 15 2.4.5. Vurdering 15

2.5 Den økonomisk-videnskabelige faktor 16 2.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. 16 2.5.2. Naturressourcer, energiproduktion og ressourcer 17 2.5.3. Industri- og servicesektor 17 2.5.4. Handel 17 2.5.5. Arbejdskraft 18 2.5.6. Økonomisk struktur og finanser 18

UKLASSIFICERET 3

UKLASSIFICERET

2.5.7. Vurdering 18

2.6. Den indenrigspolitiske faktor 19 2.6.1. Politisk målsætning 19 2.6.2. National holdning og selvopfattelse 19 2.6.3. Regering og administration 19 2.6.4. Politiske partier og interesseorganisationer 20 2.6.5. Stabilitet - Den aktuelle indenrigspolitiske situation 20 2.6.6. Vurdering 21

2.7. Den udenrigspolitiske faktor 22 2.7.1. Vietnams udenrigspolitik 22 2.7.3. Vurdering 23

2.8. Den militære faktor 24 2.8.1. Generelt 24 2.8.2. Opgaver for de væbnede styrker 24 2.8.3. Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau 24 2.8.4. Størrelse, organisation og materiel 24 2.8.4.1. Hæren 25 2.8.4.2. Flåde (herunder marinekorps) 25 2.8.4.3. Flyvevåben 25 2.8.5. Uddannelsesmæssige – og logistiske forhold 25 2.8.6. Sikkerhedsstyrker 25 2.8.7. Fremmede styrker 25 2.8.8. Vurdering 26

2.9. Sammenfatning 27

3. VURDERING 29

Tillæg: Bibliografi.

Bilag:

1. Kort over Vietnam 2. Økonomiske nøgletal 3. Politisk og administrativ struktur 4. Regional Military Balance

UKLASSIFICERET 4

UKLASSIFICERET

1. Indledning

1.1. Opgave Det strategiske områdestudie for Vietnam er udarbejdet i henhold til Fakultetet for Strategi og Militære Operationer Vejledningssamling (FSMOVEJSAM), med baggrund i følgende problemformulering: ”På baggrund af en analyse af Vietnams strategiske kapacitet og landets sikker-hedspolitiske situation vurderes Vietnams fremtidige sikkerhedspolitiske mulighe-der”. Diskussion af problemformulering. Af problemformuleringen kan der udledes nedenstående tre opgaver:

• En redegørelse for Vietnams strategiske kapacitet. • En analyse af Vietnams sikkerhedspolitiske situation. • En vurdering af Vietnams fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.

I henhold til FSMOVEJSAM udspringer et lands strategiske kapacitet af følgende otte fak-torer:

• Den historiske faktor. • Den fysisk – geografiske faktor. • Den kommunikationsmæssige faktor. • Den sociologiske faktor. • Den økonomisk – videnskabelige faktor. • Den indenrigspolitiske faktor. • Den udenrigspolitiske faktor. • Den militære faktor.

Den ovenfor anførte rækkefølge er ligeledes den rækkefølge, faktorerne vil blive behandlet efter i områdestudiet. Vietnam er et af verdens få tilbageværende kommunistiske regimer. Kommunismens ge-nerelle sammenbrud i begyndelsen 90´erne betød, at centrale dele af landets daværende strategiske kapacitet stod over for væsentlige ændringer. Frafaldet af betydelig økonomisk bistand, specielt fra det daværende Sovjetunionen, lagde pres ikke alene på den indenrigs – og udenrigspolitiske faktor, men også på den økonomiske såvel som den militære faktor, som var tæt knyttet til det kommunistiske fællesskab. I mere end 10 år har Vietnam derfor været i en situation, hvor landet har skullet søge at kompensere for det strategiske funda-ment, som forsvandt med Sovjetunionens sammenbrud. Det væsentligste problem for landet synes derfor at være, i hvilket omfang det er lykkedes for det vietnamesiske styre at vende landets udvikling med henblik på at skabe et nyt fun-dament for landets strategiske kapaciteter.

UKLASSIFICERET 5

UKLASSIFICERET

1.2. Vægtning Ved analysen af Vietnams aktuelle sikkerhedspolitiske situation vægtes den indenrigspoli-tiske og den økonomisk – videnskabelige faktor, idet indenrigspolitikken afstikker den kurs samfundet bevæger sig i, og den økonomiske – videnskabelige faktor er den direkte må-ling på, hvorvidt udmøntningen af den valgte kurs skaber tilfredsstillende økonomiske re-sultater for nationen. I tilknytning hertil vægtes den historiske såvel som den sociologiske faktor, idet disse i Vietnams tilfælde begge anses som værende væsentlige for indenrigs-politisk såvel som økonomisk udvikling. Nedtoning i vægtning af øvrige faktorer grunder dels i en indbyrdes afhængighed faktorerne imellem - eksempelvis er økonomisk udvikling knyttet til udvikling af infrastruktur - dels i det forhold, at Vietnam med et kommunistisk centralistisk styre gennem indenrigspolitikken anses for at kontrollere den udenrigspoliti-ske udvikling såvel som udviklingen inden for landets militære styrker. 1.3. Metode Områdestudiet er overordnet disponeret i h.t. FSMOVEJSAM med en indledning, en rede-gørende analyse af de otte strategiske faktorer afsluttende med en vurdering af Vietnams fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Efter redegørelse og analyse af hver af de otte strategiske faktorer afsluttes med en vurde-ring af den enkelte faktor. Herefter sammenfattes vurderingerne af de enkelte faktorer med henblik på en sammenfattende analyse af indbyrdes afhængighed og påvirkning. Med baggrund i den sammenfattende analyse og efterfølgende vurdering klarlægges, gennem opstilling af scenarier, hvilke fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder Vietnam har. Opgaven er lavet i fællesskab af: KN C.K. Christiansen, KN G.D. Knudsen og KL H. Pe-træus.

1.4. Kilder Ved udarbejdelsen af områdestudiet er langt den overvejende del af det anvendte kilde-materiale af vestlig oprindelse. Disse kilder har vist sig at have en meget homogen opfat-telse af de faktorer, som områdestudiet behandler. Med henblik på at søge en modvægt til de vestlige kilder er der i det omfang, det har været muligt, søgt oplysninger fra officielle vietnamesiske kilder. Disse kilder er primært fundet på Internettet. Kildeindsamlingen er afsluttet den 1. oktober 2003.

UKLASSIFICERET 6

UKLASSIFICERET

2 REDEGØRELSE OG ANALYSE 2.1. Den historiske faktor 2.1.1. Historiens betydning for Vietnams sikkerhedspolitiske situation Efter næsten 1000 år som kinesisk provins opnåede den nordlige del af Vietnam selv-stændighed i år 938. Under forskellige dynastier, der regerede fra Hanoi i de næste år-hundreder, blev flere tilbageerobringsforsøg fra Kina slået tilbage, undtaget dog en periode fra 1406 - 14271, hvor Kina igen havde besat landet. Landet blev i perioden efter år 938 udvidet mod syd. Først blev den centrale del erobret, kongeriget Champa, og senere blev den sydlige del med Mekongdeltaet erobret fra Cambodia2. I 1802 blev det nuværende Vietnam for første gang samlet under ledelse af Nguyen Anh3.

Fra 1859 begyndte franskmændene at erobre Indokina herunder dele af Vietnam, og i 1885 var hele Vietnam en Fransk koloni. I 1901 kom Vietnam, Cambodia og Laos under fælles fransk styre, under navnet Fransk Indokina4. Indokinas Kommunistparti blev grund-lagt i 1930 af bl.a. Ho Chi Minh. Et kommunistisk oprør blev nedkæmpet af franskmæn-dene i 1931. Ved 2. verdenskrigs udbrud besatte Japan landet og satte franskmændene fra magten. Kommunistpartiet organiserede modstanden mod japanerne i Den Revolutio-nære Liga for Vietnams uafhængighed (Viet Minh) under ledelse af Ho Chi Minh.

2. september 1945 erklærede Ho Chi Minh området uafhængigt og oprettede Den Demo-kratiske Republik Vietnam. På Potsdamkonferencen blev det vedtaget at dele Vietnam ved den 16. breddegrad. Vietnam skulle herefter midlertidigt besættes nord for breddegraden af kinesiske styrker og syd for breddegraden af britiske og franske styrker. Franskmæn-dene og kineserne enedes i 1946 om kinesisk tilbagetrækning5.

Relationerne mellem Frankrig og Viet Minh blev i slutningen af 1946 meget dårlige, og det-te førte til en guerillakrig, som endte med et fransk nederlag i maj 1954. På den efter-følgende fredskonference i Geneve blev Vietnams anden deling vedtaget denne gang ved den 17. breddegrad. Det kommunistiske nord og det provestlige syd. Nordvietnam skulle regeres fra Hanoi af en regering under ledelse af Ho Chi Minh og Sydvietnam fra Saigon af en regering ledet af den katolske Ngo Dinh Diem6. Franskmændene forlod herefter Viet-nam.

Efter at Frankrig forlod Vietnam overtog USA bestræbelserne på at undgå et forenet kom-munistisk Vietnam7. USA støttede Ngo såvel økonomisk som militært. Ngo bekæmpede kommunisterne samt gennemførte en systematisk undertrykkelse af buddhisterne i landet med utilfredshed i befolkningen til følge8. USA var heller ikke ubetinget begejstret for Ngo politik, men amerikanerne havde i realiteten bundet sig til Ngo, uanset hvilken politik han førte.

1 Landestrategi for Vietnam, Udenrigsministeriet, Danida p. 6. 2 Australian Goverment for Foreign Affairs and Trade, Vietnam Country Brief. 3 Som note 2. 4 Gyldendals tibinds leksikon, bind 5 side 34. 5 The far East and Australasia p. 1417. 6 The far East and Australasia p. 1417. 7 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p. 32. 8 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p. 33.

UKLASSIFICERET 7

UKLASSIFICERET

Nordvietnam blev såvel økonomisk som militært støttet af Sovjetunionen, men også Kina blev en vigtig samarbejdspartner9.

I 1960 sluttede forskellige modstandsgrupper i Sydvietnam sig sammen og dannede Den Nationale Befrielsesfront (FNL) med støtte fra Nordvietnam. I 1963 var den folkelige mod-stand mod Ngo blevet så stor, at også den trofaste støtte fra militæret faldt fra. Dette førte til, at Ngo blev fjernet ved et militærkup. Kuppet havde USA's fulde støtte10. Stridighederne mellem det nordvietnamesisk støttede FNL på den ene side og Sydvietnam på den anden side fortsatte efter Ngo’s fald og førte til, at USA gik aktivt ind i konflikten i 1965, og startskuddet til Vietnam-krigen var givet. Krigen varede indtil 1973, hvor en vå-benhvileaftale mellem parterne blev underskrevet i Paris. Parisaftalen fik amerikanerne ud af Vietnam, men det betød ikke fred i landet. Våbenhvileaftalen blev brudt af begge parter og førte i 1974 til regulær borgerkrig i Sydvietnam. En offensiv fra FNL´s side i 1975 bragte hurtigt styret i Sydvietnam til fald, og FNL styrkerne med deres nordvietnamesiske allie-rede kunne den 30. april 1975 indtage Saigon, senere omdøbt til Ho Chi Minh City11.

Efter næsten 30 års uafbrudt krig var der fred i Vietnam. Den 2. juli 1976 blev Nord- og Sydvietnam genforenet til en stat; Den Socialistiske Republik Vietnam.

Samtidig med afslutningen på Vietnam-krigen kom de fjendtlige Røde Khmerer til magten i nabolandet Cambodia støttet af Kina. Det kom hurtigt til uenigheder mellem Cambodia (eller Kampuchea som Cambodia hed i perioden 1975-79) og Vietnam. Efter flere grænse-stridigheder invaderede og besatte Vietnam Kampuchea i 1978 og indsatte en provietna-mesisk regering. Kina svarede igen med at invadere den nordlige del af Vietnam, og efter en månedlang krig blev der indgået våbenhvile. Invasionen førte til, at der i årevis var ki-nesiske styrker i Nordvietnam12. Vietnams besættelse af Cambodia blev stærkt fordømt af de vestlige lande, og den blev brugt som anledning til at standse den økonomiske hjælp til landet. Afslutningen på den kolde krig og Sovjetunionens opløsning i 1991 og det forhold, at vietnameserne forlod Cambodia i 1989, gjorde, at Vietnam og de vestlige lande nærmede sig hinanden.

I 1992 blev en ny forfatning underskrevet, hvori landets politiske og økonomiske reformer er beskrevet. Vietnams tilnærmelser til vesten har bl.a. ført til, at landet i 1995 blev med-lem af Association of South East Asian Nations (ASEAN) som er den sydøstasiatiske samarbejdspagt, og i 1996 blev medlem af Asia-Pacific Economic Co-operation (APEC) som er stillehavsregionens samarbejdsforum, hvor USA er primus motor.

2.1.2. Vurdering Den historiske faktor vurderes generelt at have en destabiliserende indflydelse på Viet-nams sikkerhedspolitiske situation. Dog har den nyere historie de sidste ca. 30 år vist, at Vietnam ser ud til at vægte den territoriale og økonomiske sikkerhed i højere grad med en større grad af stabilitet til følge. Vietnam har gennem hele sin historie været et land, præ-get af krig og ofte med en intern uro. Kina er historisk set det land, som Vietnam har haft de fleste stridigheder med. Efter delingen af Vietnam ved Potsdamkonferencen i 1945 var 9 The Far East and Australasia 2003, p. 1419. 10 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p. 33. 11 The Far East and Australasia 2003, p. 1418. 12 The Far East and Australasia 2003, p. 1420.

UKLASSIFICERET 8

UKLASSIFICERET

der stridigheder mellem den nordlige og sydlige del indtil afslutningen af Vietnamkrigen. Vietnams historie op gennem det 19. og 20. århundrede som fransk koloni og den efterføl-gende amerikanske tilstedeværelse har sat sine spor i den vietnamesiske befolkning og har sammen med den tidligere kinesiske besættelse været med til at give det vietnamesi-ske folk en nationalfølelse og et forbehold over for fremmede magter. Vietnam har nu i næsten ¼ århundrede eksisteret uden at have været i direkte krig. Især den kolde krigs afslutning har fået det vietnamesiske styre til at åbne sig og vise større interesse i sam-handel med vesten.

UKLASSIFICERET 9

UKLASSIFICERET

2.2. Den fysisk geografiske faktor

2.2.1. Beliggenhed, grænser, form og størrelse Vietnam svøber sig som et S på det sydøstasiatiske fastland. Landet grænser mod Kina i nord og mod vest op til Cambodia og Laos, i alt en grænsestrækning på 3750 km. Landets 3444 km lange østlige kyststrækning strækker sig fra Den Thailandske Golf i syd, Det Sydkinesiske Hav i sydøst til Tonkin-bugten i nord13. Herudover gør Vietnam også krav på de olierige Spratley-øer, der er beliggende i Det Sydkinesiske hav ca. 650 km. øst/sydøst for Vietnams kyst. Vietnam kan inddeles i tre geografiske hovedområder: • Den Røde flod deltaet i nord. • Det smalle højland i den centrale del af landet. • Mekongdeltaet i syd. ¾ del af landet består af bjerg- og skovområder. Vietnam er domineret af bjerge og bak-ket terræn. Det højeste ligger i Nord, men bjergene løber næsten ned gennem hele landet. Vietnams primære landbrugsområder, i Mekongdeltaet og den Røde Flods delta, er samti-dig landets befolkningsrigeste områder. Vietnams samlede udstrækning er: • Areal: 331,114 km2 (mere end 7 gange Danmark) • Udstrækning nord-syd: 1600 km. • Udstrækning øst-vest: 50-900 km.

2.2.2. Adgangsveje Vietnams lange landegrænse gør, at adgangen til landet over land umiddelbart er let. Det skal dog bemærkes, at vejnettet i grænseområderne er dårligt udbygget og i en dårlig for-fatning. Samtidig er en stor del af grænseområderne beliggende i enten bjergrigt terræn eller jungleområder. Vietnams lange kyststrækning gør, at Vietnam har let adgang til havet. Søadgangsvejene har forbindelse til det Indiske Ocean fra vest og Stillehavet i øst. Vietnam har tre primære havnefaciliteter samt flere mindre havne langs kysten14. Som følge af den lange kyststræk-ning er der ikke umiddelbart begrænsninger i søadgangsvejene. Fra Vietnams kyststræk-ning skal man dog passere flere indonesiske og kinesiske øer for at komme til Stillehavet, og for at komme til det Indiske Ocean skal man passere Malaysia. Adgangsvejene er altså afhængige af passage gennem fremmed territorium. Vietnam har to internationale lufthavne og ni indenrigslufthavne jævnt fordelt i landet15. Herudover har landet 36 mindre flyvepladser16.

13 Udenrigsministeriet, Danida – en politisk og økonomisk oversigt p. 11. 14 The far east and Australasia p. 1460. 15 The far east and Australasia p. 1460. 16 CIA - The World Factbook.

UKLASSIFICERET 10

UKLASSIFICERET

2.2.3. Nøgleområder Et politisk nøgleområde i nord omkring hovedstaden Hanoi. Det er her de fleste højere uddannelsessteder er placeret. Et industrielt nøgleområde i syd omkring Vietnams største by Ho Chi Minh City.

2.2.4. Fremtrædende terrænelementer Floddeltaerne i nord og i syd med de tilhørende frodige landbrugsarealer. Bjergområdet i den nordvestlige del af landet med det højeste punkt Phan Si Pans på 3143 m. og den vestlige bjergkæde Truong Son, der strækker sig 2600 m. langs Laos og Cambodia17.

2.2.5. Klima og vejr Vietnam ligger i troperne og er tropisk styret af monsuner. Den tørre nordøstlige vinter-monsun fra november til marts og den varme fugtige sydvestlige monsun fra april til okto-ber. I nord er der vinter og sommer, mens der i syd er to varme årstider – regn og tørke. Fra juli til november hærger tyfoner langs kysten, hvor de kan lægge landsbyer og land-brugsområder øde med voldsom vind og store oversvømmelser. Gennemsnitligt falder der årligt 2000 mm. regn i Vietnam. Nogen steder i det centrale høj-land falder der årligt 3300 mm. og tilsvarende mindre andre steder. Gennemsnitstemperaturen langs kysten er 27 grader celsius, i de bjergrige egne mod vest og nord kan temperaturen falde til under frysepunktet18.

2.2.6. Vurdering Det vurderes, at den fysisk-geografiske faktor virker destabiliserende i mindre grad på Vietnams sikkerhedspolitiske situation. Vietnams geografiske placering med landets lette adgang til havet kan være interessant for en stormagt. USA kunne derfor have interesse i at have en base tæt på Kina. Kina kunne have samme interesse, bl.a. for at hindre USA i at anvende Vietnams havnefacilite-ter, men også for at lette Kinas egen adgang til havet. Adgangen til de store have, Stille-havet og Det Indiske ocean, vanskeliggøres dog af, at man skal passere gennem fremmed territorium. Vietnams lange landegrænse gør det umiddelbart let at komme til og fra landet, dette be-grænses dog væsentligt af, at grænseområderne for en stor del er beliggende i bjerg- og skovområder. Endvidere begrænser det dårlige vejnet mulighederne for større transporter over landegrænsen. Grænsestridighederne med Kina om Spratley-øerne behandles nær-mere under den udenrigspolitiske faktor. Det nordlige Vietnam med hovedstaden Hanoi udgør landets politiske magtcentrum. Det industrielle magtcentrum er beliggende i det sydlige Vietnam omkring Vietnams største by Ho Chi Minh. Dette forhold gør, at der kan opstå en polarisering i form af en større udvik-ling og indtjening i de sydlige provinser, samtidig med at magten er koncentreret i det knap så industrialiserede område i det nordlige Vietnam.

17 Udenrigsministeriet, Danida – en politisk og økonomisk oversigt p. 11. 18 Udenrigsministeriet, Danida – en politisk og økonomisk oversigt p. 12.

UKLASSIFICERET 11

UKLASSIFICERET

2.3. Den kommunikationsmæssige faktor

2.3.1. Transportsystemer Vejnettet i Vietnam er i en dårlig forfatning. Dette skyldes primært de store ødelæggelser, som Vietnamkrigen medførte. I dag er der ca. 105.500 km vej, men kun 25% er asfalteret. Desuden kan mange broer på disse veje kun bære op til 10 ton, hvilket er utilstrækkeligt for moderne lastvognstog. Vejudbygningen er dog under fortsat vækst, ikke mindst om-kring de store byer. Transport på de få og dårlige veje er, bortset fra de få store motorveje, en langsommelig affære p.g.a. cykler med store hølæs, oksekærrer og andre ikke-motori-serede køretøjer19. Jernbanen, især togene, er i en meget dårlig tilstand. De ca. 400-500 lokomotiver, som kører i landet, er voldsomt nedslidte og må renoveres eller udskiftes, hvis jernbanetrafik-ken skal blive regelmæssig20. Havnene i Vietnam er flaskehalse for al handel. Dette skyldes, ud over bureaukrati og kor-ruption, nedslidt og utidssvarende håndteringsmateriel21. Flere projekter til udbedring af disse forhold er i gang eller planlagt, men bureaukrati og problemer med at rejse den nød-vendige indenlandske kapital forsinker projekterne22. Luftfarten er blevet moderniseret og udvidet op igennem 90’erne, om end moderniserin-gen ikke helt har kunnet følge med udviklingen i trafikken23. Således flyver mere end 17 udenlandske flyselskaber til Vietnam, og det statslige flyselskab Vietnam Airlines har fået udskiftet de gamle sovjetiske fly med vestlige. Flere lufthavne er blevet moderniseret i lø-bet af 90’erne, og Vietnam Airlines har øget passagertallet fra 500.000 i 1990 til 2,8 mio i 2000, ligesom cargovolumen er øget fra 4.000 tons i 1990 til 50.100 tons i 1997. Desuden har selskabet udvidet til at flyve 20 indenrigs og 20 udenrigsruter i 200124.

2.3.2. Kommunikationssystemer Telekommunikationen er blevet forbedret væsentligt i forhold til det meget lave niveau, som var udgangspunktet i begyndelsen af 90’erne. I begyndelsen af 90’erne var der 2 te-lefoner pr. 1.000 indbyggere. I 2000 var der ca. 52 telefoner pr. 1.000 indbyggere. Også mobiltelefonnet er opbygget og udbygges løbende. I 2002 var der desuden 400.000 inter-netbrugere25. Adgangen til internettet er dog ikke helt fri for restriktioner, således blokerer styret for visse hjemmesider, som man anser for statsfjendtlige26. For nyligt er det dog ble-vet besluttet, at der skal opstilles computere med internet adgang i landets posthuse (ca. 800 posthuse)27. På trods af denne vækst i udbredelsen af kommunikationssystemer er den ringe udbredelse dog en hæmsko for den økonomiske udvikling.

19 Regional surveys of the world p. 1441 og Vietnam, en politisk og økonomisk oversigt (DANIDA) p.102. Sidstnævnte angiver at 15% af vejene er asfalteret, men CIA - The World Factbook bekræfter 25%. 20 Regional surveys of the world p. 1441 og Vietnam, en politisk og økonomisk oversigt (DANIDA) p.102 og 103. 21 Lande i lommeformat p. 30. 22 Regional surveys of the world p. 1441. 23 Vietnam, en politisk og økonomisk oversigt (DANIDA) p.103. 24 Lande i lommeformat p. 30 og Regional suveys of the world p. 1441. 25 Regional surveys of the world p. 1441 og CIA Factbook. 26 The Economist Intelligence Unit p. 32. 27 http://vnagency.com.vn/NewsA.asp? 08-09-2003

UKLASSIFICERET 12

UKLASSIFICERET

Det gælder for al infrastruktur, at finansieringen af udbyggelsen er yndede projekter for ulandsbistand og internationale organisationer. Bureaukrati er den væsentligste årsag til, at udbygningen af infrastrukturen ikke går hurtigere, idet mange projekter bremses af en meget langsommelig sagsbehandling og korrupte embedsmænd.

2.3.3. Systemernes militære, politiske og administrative perspektiver Den ringe infrastruktur virker generelt hindrende på militære operationer i landet, især for en aggressor. Den ringe udbredelse af kommunikationssystemer virker generelt bremsen-de på den økonomiske udvikling såvel som for afbureaukratiseringen. Afbureaukratiserin-gen kunne fremmes ved en større udbredelse af kommunikationssystemer, som kunne øge tempoet i, og kontrollen med, den lokale sagsbehandling.

2.3.4. Vurdering Den kommunikationsmæssige faktor virker destabiliserende. Dette begrundes primært i, at den ringe udbygning af infrastrukturen virker bremsende på den økonomiske udvikling i landet på grund af lange distributionstider og manglende eller ringe muligheder for mo-derne telekommunikation. Det skal bemærkes, at styret er meget opmærksom på proble-met, ligesom investeringer i infrastrukturen er populære blandt donorlande og udenlandske investorer, hvorfor udviklingen synes at bevæge sig i en positiv retning.

UKLASSIFICERET 13

UKLASSIFICERET

2.4. Den sociologiske faktor

2.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Vietnam har ca. 80 millioner indbyggere28, hvoraf ca. 75% bor på landet, mens de reste-rende 25% er bosat i byerne. Befolkningstilvæksten har gennem de seneste år vist en fal-dende tendens fra 2,1% i 1997 til 1,31% i 2002. Denne udvikling skal ses i lyset af myn-dighedernes bestræbelser på at tøjle befolkningstilvæksten29. Aldersmæssigt fordeler be-folkningen sig med ca. 30 % i aldersgruppen 0-14 år, 64,2% i aldersgruppen 15-64 år samt 5,6% i aldersgruppen over 65 år30. Det er her værd at bemærke, at ca. 30% af befolk-ningen er under 15 år. Til sammenligning er det samme tal for Danmark ca.18,7%.

2.4.2. Religiøse og etniske grupperinger Den vietnamesiske befolkning er sammensat af en række etniske og religiøse grupperin-ger. Ca. 85% af befolkningen er vietnamesere, mens de resterende ca. 15% (10-12 mil. mennesker) er fordelt på ca. 55 etniske mindretal31. De etniske mindretal udgør ca. 17% af nationalforsamlingens medlemmer, hvilket burde give mindretallene et fornuftigt afsæt for indflydelse på landets udvikling. I praksis er det dog opfattelsen, at de fortsat marginalise-res32. Hovedparten af de etniske minoriteter er bosat i højlands- eller bjergområderne, som hører til Vietnams fattigste områder33. Fattigdom samt marginalisering førte i 2001 til etni-ske uroligheder i det centrale højland, hvor etniske grupperinger protesterede over under-trykkelse af deres kultur samt tilstrømning af tilflyttere fra nord34. I relation til de etniske minoriteter skal det bemærkes, at kommunistpartiet i 2001 valgte ny generalsekretær, Nong Duc Manh, som kommer fra en mindretalsgruppe (Tai) i Vietnam35. Den Vietnamesiske forfatning fastslår, at alle har tros- og religionsfrihed36, men også at det er forbudt at misbruge tro - eller religion mod statens politik. 75 % af befolkningen menes at være buddister. Øvrige væsentlige religioner er taoisme, konfucianisme, hao, condai samt katolicisme.

2.4.3. Sundhed og levestandard Vietnam havde frem til introduktionen af Doi Moi, et for et fattigt land, forbilledligt sund-hedssystem37. Nedprioritering af udviklingen i sundhedssystemet har efterfølgende skabt øget polarisering i befolkningens adgang til sundhedsmæssige ydelser. Ifølge UNDP38 levede 32,5% af Vietnams husholdninger under fattigdomsgrænsen i 2002. Fattigdommen er dog ulig fordelt mellem de forskellige regioner. Størst fattigdom finder man i det centrale Vietnam og det nordlige højland. Rigest er provinserne i den sydøstlige del af landet (Ho Chi Min City) og områderne omkring Mekong Deltaet39.

28 www.undp.org.vn/undp/fact/base.htm hentet 30. august 2003. 29 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p. 67. 30 The world factbook, www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/vm.html#Peoplew.cia.org, hentet 30 august 2003. 31 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p. 69 32 Landestrategi for Vietnam, Udenrigsministeriet, p.7 33 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p. 131 34 www4.janes.com/K2/doc.jsp hentet 28. august 2003. 35 Nye perspektiver for Asien, Jørgen Ørstrøm Møller, DUPI, p. 122 36 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p. 129 37 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p. 64 38 www.undp.org.vn/undp/fact/base.htm hentet 30. august 2003. 39 Landestrategi for Vietnam, Udenrigsministeriet, p.10

UKLASSIFICERET 14

UKLASSIFICERET

Human Develop Index (HDI )40 for Vietnam er af UNDP angivet til 0,688 i 2001, hvilket gi-ver landet en placering som nr. 109 af i alt 175 lande. Den Vietnamesiske regering tillægger bekæmpelse af fattigdommen høj prioritet, og rege-ringen har i samarbejde med Verdensbanken iværksat ”Comprehensive Poverty Reduction and Growth Strategy” (CPRGS) med henblik på at igangsætte konkrete tiltag til bekæm-pelse af fattigdommen41.

2.4.4. Oplysning og uddannelse Vietnam har en af de højeste alfabetiseringsgrader i Asien, idet ca. 94% af befolkningen over 15 år kan læse42. Efter en lang tradition med gratis skolegang indførte regeringen i 1996 skolepenge43. Dette har medført, at især de fattigste dele af befolkningen har van-skeligt ved at holde deres børn i skolesystemet. Det anslås, at ca. 52% af børnene i al-dersgruppen 11-18 år følger overbygningen til den elementære skolegang. Vietnam har mere end 500 foreninger for eksempelvis bønder, kvinder, unge etc., hvilket i teorien burde give gode muligheder for generel oplysning med tilhørende samfundsdebat. Disse organisationer er dog enten underlagt det Kommunistiske Parti eller dets paraply organisation ”Fædrelandsfronten”. Strukturen tilsikrer, at der ikke opstår konkurrerende magtstrukturer, der kan udfordre partiets dominans44. Pressefrihed eksisterer ikke i Vietnam45, og medierne kontrolleres af: Regeringen, Partiet, Fædrelandsfronten og tilsluttede organisationer. Medierne er underlagt et tungt ideologisk pres, og der må ikke stilles spørgsmål ved det socialistiske system. Udviklingen går dog imod en mere åben og analyserende presse, og emner som korruption og magtmisbrug kan behandles - endda efter opfordring fra officielt hold.

2.4.5. Vurdering Den sociologiske faktor i Vietnam vurderes sammenfattende at virke sikkerhedspolitisk destabiliserende. Geografisk-økonomisk (land - by) og uddannelsesmæssig polarisering, undertrykte etniske mindretal, udpræget fattigdom, det Kommunistiske Partis monopol på medier og interes-seorganisationer samt en betydelig gruppe af unge under 15 år, som i de kommende år skal sluses ind på et mættet arbejdsmarked, betyder, at fundamentet for sociologisk uro er til stede. De etniske uroligheder i 2001 er måske et første forvarsel om de uroligheder, som kan komme i fremtiden, hvis ikke forholdene bedres. Regering såvel som det Kommunistiske Parti synes dog at være klar over, at tiltag til be-kæmpelse af fattigdommen er nødvendige.

40 HDI omfatter 3 indikatorer: Middellevetiden for nyfødte, alfabetiseringsgraden samt BNP pr. indbygger justeret i forhold til reel købekraft. 41 www.vdic.org.vn/eng/cprs/cprs001.htm, hentet 31. august 2003. 42 Landestrategi for Vietnam, Udenrigsministeriet, p.10 Samt www.undp.org.vn/undp/fact/base.htm hentet 30. august 2003. 43 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p. 66 44 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p. 119-120 45 Lande i Lommeformat, Vietnam, p.8

UKLASSIFICERET 15

UKLASSIFICERET

2.5 Den økonomisk-videnskabelige faktor Vietnam har gennemført en række økonomiske reformer, som er afgørende for den øko-nomiske situation, Vietnam er i i dag. Efter Vietnams genforening i 1976 lagde det kom-munistiske styre vægt på produktionen i sværindustrien. Da denne satsning gav store pro-blemer med at dække befolkningens behov for forbrugsgoder i dagligdagen, ændrede man prioriteringen til fordel for letindustrien og sektorer, som kunne erstatte importen eller ska-be øget eksport. I 1986 besluttede man at indføre mere vidtgående reformer i form af Doi Moi. Disse refor-mer betød, at landbruget blev delvist privatiseret, at der blev lavet en lempeligere investe-ringslov for at tiltrække udenlandske investorer, at virksomhederne skulle producere det, som markedet efterspurgte til markedspriser, og at der skulle etableres en fast vekselkurs til dollaren, hvilket var stærkt påkrævet for at kunne øge samhandelen med omverdenen. Efter østblokkens sammenbrud og COMECON’s46 endeligt måtte Vietnam rette sin uden-rigshandel mod de asiatiske lande, og man gennemførte i perioden 91-93 reformer, som gjorde, at Vietnam indførte en tillempet form for markedsøkonomi. Op igennem 90’erne har Vietnam øget samhandelen med de asiatiske lande, Japan, EU og USA og er blevet optaget i flere organisationer som ASEAN, Asian Free Trade Area (AFTA (ASEAN)) og APEC. I 2001 hævede USA de sidste rester af den handelsembargo, som man lagde på landet efter Vietnamkrigen. Vietnam er i dag ikke et land med fuldt udbygget markedsøkonomi, men landet har sin egen form for ” socialistisk markedsøkonomi” i stil med Kina’s, og den begrænset åbne økonomi betød, at landet ikke blev ramt så voldsomt som andre lande i Asien af den finan-sielle krise i 199947.

2.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Landbruget beskæftiger ca. 70% af befolkningen, og de internationale landbrugspriser har derfor stor betydning for Vietnams økonomi. Den vigtigste afgrøde er ris, og Vietnam har formået at gå fra at være nettoimportør af ris i 80’erne til at være verdens næststørste riseksportør i 2001. Vietnam er i de senere år begyndt at dyrke flere andre afgrøder og er i dag verdens næststørste eksportør af kaffe48. Landbruget har dog problemer med at nå op på en ensartet høj kvalitet, og investeringer i bedre forarbejdningsudstyr og lagerfaciliteter er nødvendige for at opnå en bedre pris for afgrøderne. Dette forstærkes af det faktum, at landbrugsjorden forsvinder til fordel for by-udvidelser og som følge af overudnyttelse af jorden49. Landbrugets andel af BNP er igennem 90’erne faldet fra ca. 35% til 25% i dag50, og dette sammenholdt med den store andel af befolkningen, som er beskæftiget i landbruget, indi-kerer en meget lav produktivitet i erhvervet. Endvidere forstærker forholdet den voksende økonomiske skævhed mellem land og by. Fiskeriet står for landets tredje højeste eksportindtægt, men der er stadig udviklingspo-tentiale i erhvervet. Igennem 90’erne blev fiskeriflåden forbedret, men med investeringer i

46 Handelssamarbejde inden for østblokken. 47 Vietnam, et land i forandring pp. 83-86 og Vietnam, en politisk og økonomisk oversight (DANIDA) pp. 79-82. 48 Markedsprofil Vietnam 2002 p. 14. 49 Markedsprofil Vietnam 2002 p. 14 og Lande i lommeformat p. 26. 50 Regional Surveys of the World p. 1437.

UKLASSIFICERET 16

UKLASSIFICERET

fiskeriindustrien vil fangsterne i højere grad kunne forarbejdes i landet. I dag eksporteres fangsterne primært uforarbejdet51.

2.5.2. Naturressourcer, energiproduktion og ressourcer Der er store kul, gas og olieressourcer i Vietnam. Vietnam anvender kul i kraftværker, men kul er også en vigtig eksportvare for landet. Vietnam eksporterer meget råolie, men har indtil videre ikke mulighed for at raffinere olien selv, og det reducerer værdien af olien og medfører, at forarbejdet olie må importeres igen. Et olieraffinaderi er dog under opførelse. Naturgas udvindes og bruges til el-produktion, og en vigtig del af Vietnams energiforsyning kommer fra vandkraft. Behovet for energi forventes at stige i takt med, at der investeres i mere industri, og i takt med, at levestandarden stiger. I Ho Chi Minh City stiger behovet med 20% om året. Der vil derfor være behov for investeringer i energisektoren de kommende år. Med så-danne investeringer vil Vietnam kunne blive en vigtig energieksportør i Asien. Der er desuden jern, kobber, chrome, tin og zink i Vietnams undergrund. Disse ressourcer udnyttes ikke til fulde I dag52.

2.5.3. Industri- og servicesektor Selv om landbrugssektoren stadig er størst, sker den største vækst inden for industrien med en årlig vækst på 14%, og industriens andel af BNP er nu på ca. 39% mod 22% i 1990 (se bilag 2)53. Industriproduktionen går primært til hjemmemarkedet, mens varer som tekstiler, beklædning og skoprodukter er eksportvarer54. Servicesektoren gør det ud for 37% af BNP og er dermed den anden største sektor i Viet-nam. Sektoren har en vækst på 6%, og potentialet for eksempelvis turistindustrien er langt fra udnyttet fuldt ud55. Mere end 3/4 af den totale industriproduktion kommer stadig fra de statsejede fabrikker, som stadig nyder mange privilegier i forhold til private virksomheder for så vidt angår im-port/eksport-tilladelser og lånemuligheder. De statsejede virksomheder er, på trods af re-former, stadig ret ineffektive, og styret har de senere år gjort forholdene for de private virk-somheder langt mere attraktive, idet man har erkendt, at væksten skal komme fra de pri-vate virksomheder. Således er andelen af den totale industriproduktion faldet fra 58% i 1990 til 42% i 2003 for de statsejede virksomheder, og samtidig er produktionen i de pri-vate industri-virksomheder steget med 20% i samme periode56.

2.5.4. Handel Handelen med udlandet er steget meget hurtigt siden begyndelsen af 90’erne. I 2002 hav-de eksporten en værdi af 16,5 mia. US$ og importen en værdi af 19,3 mia. US$ (Se bilag 2). Vietnam har haft større og mindre underskud på betalingsbalancen i perioden og prø-ver at dæmpe underskuddet ved at lave forskellige importrestriktioner. Optagelsen i AFTA og APEC samt handelsaftaler med EU og USA har bidraget væsentligt til væksten i uden-rigshandelen, og udsigten til optagelse i World Trade Organisation (WTO) vil bidrage yder- 51 Markedsprofil Vietnam 2002 p. 29 og Lande i lommeformat p. 27. 52 Markedsprofil Vietnam 2002 p.30 og Lande i lommeformat pp. 24-25 og Regional Surveys of the World p. 1439. 53 UN Briefing Report for Vietnam pp. 5-6. 54 Vietnam, et land i forandring pp. 91-92. 55 UN Briefing Report for Vietnam p. 7. 56 UN Briefing Report for Vietnam p. 6 og Markedsprofil Vietnam 2002 p.22-23 og Vietnam, et land i forandring pp. 101-102.

UKLASSIFICERET 17

UKLASSIFICERET

ligere til, at landet fjerner importrestriktionerne57. Dette vil formentlig føre til en yderligere bevægelse hen imod reel markedsøkonomi, udenlandske investeringer og højere vækst i udenrigshandelen. Nogle af Vietnams største eksportartikler er olie og ris, og det er varer med en meget svin-gende verdensmarkedspris58. En satsning på varer, som kræver en højere grad af forar-bejdning og evt. nicheproduktion, vil derfor være at foretrække.

2.5.5. Arbejdskraft Arbejdskraften i Vietnam er relativt godt uddannet af et uland at være, idet alle har gået i skole i ca. 5 år. Desværre er ca. 80% af arbejdskraften ufaglært, hvilket besværliggør ud-videlser inden for sektorer, der kræver faglært arbejdskraft. Hvert år kommer ca. 1,4 mio. unge mennesker ind på arbejdsmarkedet,59 og der er for-mentlig en reel arbejdsløshed på mellem 25 og 50%, hvis der tages hensyn til den ud-bredte underbeskæftigelse, så der er et udtalt behov for at skaffe flere arbejdspladser60.

2.5.6. Økonomisk struktur og finanser Vietnam er som tidligere nævnt et land med en økonomisk politik, man kan kalde sociali-stisk markedsøkonomi. Der sker løbende en bevægelse mod reel markedsøkonomi i form af fjernelse af importrestriktioner, told og særligt høje afgifter for udenlandske virksomhe-der, ligesom åbningen for udenlandske private finansieringsselskaber og banker har givet landet et bedre klima for private investeringer61. Vietnam bruger pengepolitikken aktivt til at stabilisere kursen på Dong og til at styre inflati-onen. Man har holdt kursen på Dong låst fast til US$, men har dog besluttet at lade kursen falde i år for at bedre konkurrenceevnen62. Disse positive tiltag til trods, er der stadig lang vej til en sund økonomisk struktur i Viet-nam. Fastholdelsen af de ineffektive statsejede virksomheder, som sluger store dele af statens budget, og en ineffektiv offentlig administration med bureaukrati og korruption be-tyder formentlig, at landet også fremover vil være afhængig af store bidrag i form af ulandsbistand og lån fra verdensbanken m.m.63. Styret har dog fokus på at bedre disse forhold, og udviklingen er generelt positiv.

2.5.7. Vurdering Den økonomisk-videnskabelige faktor er en stabiliserende faktor, fordi Vietnam fortsat er inde i en positiv udvikling mod mere reel markedsøkonomi, som har skabt økonomisk vækst, større effektivitet, større velstand og flere i reelt arbejde. Landet er mere end selv-forsynende med fødevarer og energi, og den øgede udenrigshandel har skabt en større interdependens med såvel landene i regionen, herunder Kina, såvel som USA. Der er fortsat behov for vækst i økonomien for at kunne skabe arbejdspladser til en stadigt voksende arbejdsstyrke og for at kunne leve op til et voksende krav om højere levestan-dard. Midlet er fortsatte reformer, der skal gøre det stedse mere attraktivt at investere i landet for udenlandske investorer.

57 UN Briefing Report for Vietnam pp. 7-8 og Regional Surveys of the World p. 1443. 58 UN Briefing Report for Vietnam p. 7. 59 UN Briefing Report for Vietnam p. 7. 60 Markedsprofil Vietnam 2002 p. 12. 61 Vietnam, et land i forandring pp. 98-101 og Vietnam, en politisk og økonomisk oversight (DANIDA) pp. 82-86 62 Markedsprofil Vietnam 2002 p. 12. 63 Vietnam, et land i forandring pp. 101-106 og Markedsprofil Vietnam 2002 pp. 3,8, 22, 23.

UKLASSIFICERET 18

UKLASSIFICERET

2.6. Den indenrigspolitiske faktor

2.6.1. Politisk målsætning Vietnam er et af verdens få tilbageværende kommunistiske étparti stater. I Vietnam er der ikke tale om den traditionelle - vestlige - tredeling af magten, her er der tale om et system, hvorefter det kommunistiske parti suverænt leder landet, mens staten er administrator64. I relation til den politiske målsætning for landet kan det derfor i denne sammenhæng være relevant at se på målsætningen for landet, som formuleret af det kommunistiske parti i april 2001. ”The Party's objectives are to build Vietnam into an independent, demo-cratic and prosperous country and an equitable and civilized society, and successfully materiali-ze socialism and ultimately communism”65. Den ovenfor anførte politiske målsætning af-spejler Vietnams dilemma, nemlig den politiske målsætning arbejdende mod kommunisme kombineret med en økonomisk reformproces stilende mod markedsøkonomi.

2.6.2. National holdning og selvopfattelse Vietnams nationale selvopfattelse er præget af ønsket om national selvstændighed. Den nationale selvstændighed er historisk set - jævnfør den historiske faktor - tidligere forsøgt kompromitteret af Kina og i nyere tid af Frankrig og USA. ”Folket er leder” er den vietnamesiske oversættelse af ordet demokrati66, og dette afspejler opfattelsen af, at folket er overordnet individet, og folket har udstrakt og legitim magt over individerne. I Vietnams tilfælde kan der sættes lighedstegn mellem folket og det kommuni-stiske parti. Ovennævnte betyder samtidig, at der i befolkningen er langt større tolerance over for fat-tigdom, arbejdsløshed og social ulighed end det, man ville se i et vestligt demokrati67. Sty-ret anses derfor for at have en længere snor, end det ville være tilfældet i et vestligt land. Et gennemgående element ved studie af kildematerialet omkring Vietnam er beskrivel-serne af omfattende korruption i samfundet generelt såvel som i det kommunistiske parti. I 1997 førte dette til protester i regionen Thai Binh, hvor lokale bønder protesterede mod skattestigninger og korrumperede embedsmænd68. Korruption i stats- og administrations-apparatet kombineret med økonomisk og etnisk polarisering i samfundet er en uheldig blanding i relation til den nationale holdning og selvopfattelse. Partiet og statsadministrationen er klar over, at korruption inden for parti og statsadmini-stration eksisterer, og man har vedtaget en række anti-korruptions resolutioner, ligesom bekæmpelse af korruption er angivet som et punkt i planer for landets socialøkonomiske udvikling for 2001-200569

2.6.3. Regering og administration Som tidligere beskrevet er Vietnam en étparti stat, hvor den reelle magt ligger hos kom-munistpartiet. Partiet ledes af centralkomitéen og politbureauet. Partiets generalsekretær er reelt landets øverste leder.

64 Landestrategi for Vietnam, Udenrigsministeriet, p.7 65 www.cpv.org.vn/details_e.asp?topic=13&subtopic=44&id=BT2750336841, hentet 2. september 2003. 66 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p. 112-113. 67 Nye perspektiver for Asien, J. Ørstrøm Møller, p. 36. 68 Regional Surveys of the World, p. 1423 69 www.vdic.org.vn/eng/pdf/5yr_soc_eco_pdf hentet 6. september 2003. (Ministry of Planning and Investment)

UKLASSIFICERET 19

UKLASSIFICERET

Vietnams politiske og administrative struktur er angivet ved bilag 3. Statens øverste organ er nationalforsamlingen med 498 medlemmer. Kandidater til natio-nalforsamlingen skal godkendes af ”Fædrelandsfronten”, og langt hovedparten af kandi-daterne er nomineret af kommunistpartiet eller en af ”Fædrelandsfrontens” tilknyttede or-ganisationer70. Det er dog tilladt uafhængige kandidater at stille op. Ved det seneste valg til nationalforsamlingen i 2002 fik 2 uafhængige kandidater plads, ligesom 51 kandidater, der ikke er medlem af kommunistpartiet, blev valgt. Øvrige pladser (445) i nationalforsam-lingen blev besat med medlemmer af kommunistpartiet. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at det anslås, at under 3 % af befolkningen er medlem af kommunistpartiet71. Nationalforsamlingen vælger landets præsident, der efterfølgende vælger landets mini-sterpræsident. Ledertrojkaen i Vietnam består derfor af generalsekretæren for det kommunistiske parti, præsidenten samt ministerpræsidenten. At nationalforsamlingen kun har begrænset indflydelse på landets udvikling afspejles i det forhold, at man i 2002 stillede krav om, at mindst 25% af nationalforsamlingens medlem-mer for fremtiden skulle være fuldtidsmedlemmer72.

2.6.4. Politiske partier og interesseorganisationer Vietnams kommunistiske parti er landets eneste tilladte parti73. Uden en reel politisk oppo-sition medfører dette naturligt en ensretning i den politiske debat, men betyder ikke, at en politisk debat ikke eksisterer. Iværksættelsen af Doi Moi betød samtidig en kamp mellem reformpolitikere og konservative inden for det kommunistiske parti. Der er dog tegn i de-batten på, at den reformvenlige fløj i partiet er ved at få et overtag, og i august 2002 opfor-drede premierministeren eksempelvis offentligt til, at den private sektor skulle føre an i op-rettelsen af nye arbejdspladser74. Politiske tiltag mod markedsøkonomi kombineret med fastholdelsen af en planøkonomisk politisk- og administrativ struktur har vist sig - i nogle sammenhænge - at være en uheldig blanding, som dels har medført interne kampe omkring reformpolitikken dels har medført en omfattende korruption i samfund såvel som i det kommunistiske parti. Ikke mindst kam-pen mod korruption har været anledning til omfattende uenigheder inden for partiet, og senest i 2002 blev 2 medlemmer at centralkomiteen ekskluderet for deres forbindelse til en kriminel leder75. Interesseorganisationer i Vietnam er underlagt ”Fædrelandsfronten” og dermed det kom-munistiske parti. Utilfredshed med landets politiske ledere initieres derfor oftest af landets religiøse ledere76.

2.6.5. Stabilitet - Den aktuelle indenrigspolitiske situation Den aktuelle indenrigspolitiske situation synes, med baggrund i kildematerialet, at være præget af to hovedtemaer. Det første er det fortsatte arbejde med indførelsen af økonomi-

70 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p. 121 71 Landestrategi for Vietnam, Udenrigsministeriet, Danida, p.7 72 Regional Surveys of the World, p. 1427 73 Lande i lommeformat, 2003, p. 18 74 Regional Surveys of the World, p. 1427 75 Regional Surveys of the World, p. 1427 76 Lande i lommeformat, 2003, p. 18

UKLASSIFICERET 20

UKLASSIFICERET

ske reformer til bekæmpelse af fattigdom, det andet er bekæmpelse af korruption inden for det kommunistiske parti såvel som stats- og administrationsapparatet. Den indenrigspolitiske debat er derfor tæt bundet til de forhold, som er beskrevet under den økonomiske faktor, den sociologiske faktor såvel som den historiske faktor.

2.6.6. Vurdering Den indenrigspolitiske faktor vurderes samlet til at virke stabiliserende på Vietnams sik-kerhedspolitiske situation. Indenrigspolitisk vurderes Vietnam at være i en transformationsfase, hvor man politisk for-søger at gå fra at være et socialistisk planøkonomisk land til et socialistisk markeds-økonomisk land. Dette dilemma vurderes at have medført, at Vietnam kæmper med en række indenrigspolitiske problemer af alvorlig karakter herunder udpræget korruption, om-fattende bureaukrati inden for stats – og administrationsapparatet samt interne magt-kampe i kommunistpartiet omkring reformpolitikken. Disse problemer kunne - set i sammenhæng med den sociologiske faktor - samlet virke destabiliserende på den indenrigspolitiske faktor. Når konklusionen alligevel bliver, at den indenrigspolitiske faktor vurderes til at virke stabi-liserende, grunder det i det forhold, at der i Vietnam ikke findes en reel politisk eller religiøs opposition, der er i stand til at udfordre det kommunistiske partis magtmonopol, samtidig med at den reformvenlige fløj i kommunistpartiet tilsyneladende har fået overtaget inden for partiet. Vietnam er i dag i en situation, hvor staten (læs partiet) kontrollerer alle centrale dele af samfundet herunder militæret. Uagtet det forhold, at Vietnam har oplevet intern uro i 1997 såvel som i 2001, vil den in-denrigspolitiske situation være stabil, så længe der ikke eksisterer en organiseret opposi-tion til det siddende styre.

UKLASSIFICERET 21

UKLASSIFICERET

2.7. Den udenrigspolitiske faktor

2.7.1. Vietnams udenrigspolitik Efter den afstraffelse, som Vietnam fik som følge af besættelsen af Cambodia, har landet indset, at fredelig sameksistens og samhandel med landets naboer er den eneste farbare vej. Vietnam har derfor ikke nogen offensive ambitioner i regionen. Det eneste land i regi-onen, som vil kunne true Vietnam, er Kina. I den nuværende situation virker Kina dog ikke som en trussel. De vigtigste aktører med indflydelse på Vietnams udenrigspolitik er USA, Kina og ASEAN medlemslandene. 2.7.2. Forholdet til relevante eksterne aktører Vietnam har et dobbelttydigt forhold til den store nabo mod nord, Kina. Dette er historisk betinget, men også stridigheder om grænsedragningen i Tonkinbugten og begges krav på Spratley-øerne (se nedenfor) skurer i det ellers gode forhold, som er opbygget igennem 90’erne. Faktisk er forholdet historisk godt, om end Vietnam stadig ser på Kina med forbe-holden optimisme og prøver at skabe gode relationer til magter og organisationer, som kan afbalancere stormagtens indflydelse i området77. Forholdet til USA er blevet forbedret op igennem 90’erne. USA’s boykot af Vietnam blev ophævet i 1994, normale diplomatiske forbindelser blev oprettet i 1995, og flertallet af handelshindringerne blev ophævet i 2000. En stor del af investeringerne i Vietnam kom-mer fra USA, og USA er i dag Vietnams største eksportpartnerland. Herudover er USA den eneste magt i verden, der kan afbalancere Kina, og et godt forhold til den tidligere fjende er derfor vigtigt78. Efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 har Vietnam udtrykt sympati for den amerikansk leddede krig mod terrorisme, uden dog selv at have ydet direkte militær støtte79. Forholdet til naboerne i regionen er blevet forbedret væsentligt, og Vietnam blev optaget i ASEAN i 1995, hvilket integrerer Vietnam i regionen såvel handelspolitisk som sik-kerhedspolitisk, idet dette forum er med til at løse stridigheder mellem landene og, ikke mindst, skal ses som en modvægt til regionens stormagt Kina. ASEAN blander sig ikke i landenes interne anliggender og er derfor ikke en trussel mod styret, sådan som USA og EU der ofte forbinder investeringer, lån og ulandshjælp med reformer. Vietnam, Kina, Taiwan, Filippinerne, Brunei og Malaysia gør alle krav på Spratley-øerne i det Sydkinesiske hav. Øerne er interessante fordi der er fundet betydelige olie- og gasfo-rekomster i området. Denne konflikt står især mellem Kina og Vietnam, som blandt andet har haft træfninger mellem flådeenheder i området i 1988. Spratley-øerne er således den største potentielle regionale konflikt80.

77 Lande i lommeformat p. 21 78 Lande i lommeformat p. 21 og Vietnam, et land i forandring p. 176 og Vietnam fra drage til tiger p. 168 og UN Briefing Report for Vietnam p. 8. 79 www4.janes.com/K2/doc.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/sent/seasu/viets010.htm@current&Prod_Name=SEAS&, hentet 30-09-2003.80 Regional Surveys of the World p. 1431, Vietnam fra drage til tiger p. 168, Vietnam, et land i forandring p. 164-176 og Lande i lommeformat p. 21 og Vietnam, en politisk og økonomisk oversigt (DANIDA) p. 127.

UKLASSIFICERET 22

UKLASSIFICERET

2.7.3. Vurdering Den udenrigspolitiske faktor vurderes at være en stabiliserende faktor. Dette begrundes i, at Vietnam har klart forbedrede relationer til såvel landene i regionen, herunder Kina, samt til den gamle fjende USA. Forholdet til USA vurderes, sammen med de gode relationer i ASEAN, at være de bedste garanter for, at Kina’s eventuelle udvidede ambitioner i regio-nen kan holdes i ave. USA’s strategiske interesser i området vurderes at have en stabilise-rende effekt i området, og USA vurderes til at ville have denne interesse i fremtiden. USA’s militær-strategiske interesser i det sydkinesiske hav, for så vidt angår sea lines of communication, vil formentlig få USA til at interessere sig for striden om Spratley-øerne, idet USA formentlig ikke kan leve med, at disse skæres over af en kinesisk overtagelse af øerne. Dette vil hjælpe til at lægge en dæmper på striden.

UKLASSIFICERET 23

UKLASSIFICERET

2.8. Den militære faktor

2.8.1. Generelt Vietnams forsvar er, som det kan ses af bilag 4, en absolut magtfaktor i regionen. Det vietnamesiske militær er præget af de mange års tætte tilknytning til Sovjetunionen. De væbnede styrker i Vietnam er en uadskillelig del af stats- og partitoppen. Dette ses i det forhold, at hæren ejer en række virksomheder, der ikke alle har noget med forsvar at gøre. Forsvaret er dermed med til at manifestere sin magtbasis ved sit engagement i produktio-nen81, hvilket ligeledes er med til at øge befolkningens accept af militæret. Vietnam har opretholdt et stort militært forsvar også efter Sovjetunionens fald, og forsvars-budgettet er i rene tal fordoblet siden 1996, fra 0,91 mia. US$. til 1,80 mia. US$. i 200182. Denne fordobling ses dog ikke som en decideret oprustning, men mere som tiltag i en for-bedring af levevilkårene for de væbnede styrker, løn, indkvarteringsforhold, arbejdsforhold m.m. Af kildematerialet fremgår det ikke klart, hvorvidt militæret er blevet pålagt flere opga-ver, herunder forskning og udvikling, hvilket ville kunne medvirke til at forklare en forøgelse af forsvarsbudgettet. Et andet forhold for de væbnede styrker er, at Vietnam over de sidste ca. 10 år har reduceret antallet af ansatte i de væbnede styrker.

2.8.2. Opgaver for de væbnede styrker Militærets opgave er at forsvare Vietnam og sikre den nationale sikkerhed83.

Vietnams militære doktrin er baseret på sovjetiske og kinesiske principper, som blev tillært de vietnamesiske chefer i de såkaldte frihedskrige. I 70´erne gjorde general Giap store bestræbelser på at ændre den traditionelle guerillakrigsførelse til et mere territorialt for-svar. Dette blev gjort med stor succes i grænsekrigen mod Kina i 1979. De senere års fortsatte grænsestridigheder på havet med Kina har ført til en ændring af vægten i for-svars- og sikkerhedspolitikken. Vietnam er gået væk fra kun at se på en landbaseret trus-sel, men har nu mere fokus på den maritime trussel. Desuden defineres sikkerheden nu i et bredere perspektiv herunder den interne sikkerhed.

2.8.3. Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Præsidenten er øverstbefalende for de væbnede styrker84. Vietnam har ikke indgået nogen allianceaftaler og er således ikke afhængig af at skulle tilpasse sig andre nationers ønsker og krav. Det vietnamesiske militær har historisk set haft en tæt forbindelse til det politiske miljø. Dette forhold eksisterer således den dag i dag, hvilket kan ses i det forhold, at der bliver rekrutteret politikere fra militæret.

2.8.4. Størrelse, organisation og materiel Vietnams samlede militære styrke er på 484.000 mand. Hertil kommer 4 – 5.000.000 halvmilitære sikkerhedsstyrker og 40.000 paramilitære grænsestyrker85.

81 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p. 127 82 Janes EXPENDITURE SUMMARY.83 The constitution of Vietnam, Chapter 4. 84 The constitution of Vietnam, Chapter 4. 85 Military Balance - Janes ARMED FORCES SUMMARY giver generelt samme størrelse på det vietnamesiske militær.

UKLASSIFICERET 24

UKLASSIFICERET

2.8.4.1. Hæren: Den stående styrke er på 420.000 mand. Hæren er organiseret i 61 in-fanteridivisioner, hertil kommer 10 panserbrigader og 10 artilleribrigader. En vietnamesisk division består alt efter opgave fra 5.500 mand op til 12.500 mand. Hærens materiel er primært af ældre sovjetrussisk oprindelse. Bl.a. ca. 1.200 kampvogne hvoraf de 800 er T54/55 kampvogne86. 2.8.4.2. Flåde (herunder marinekorps): Den stående styrke er på 42.000 mand, hvoraf de 27.000 er marineinfanteri. Flåden er organiseret på 7 baser langs kysten og i en række mindre baser. Flåden er det svageste led i det vietnamesiske militær set i forhold til andre lande i regionen. Det er vanskeligt for flåden at skaffe reservedele, specielt fra Rusland, og en del skibe er blevet kannibaliseret for at kunne opretholde en flådestyrke. Flådens væ-sentligste enheder er 6 fregatter, 13 korvetter, 2 ubåde og 8 patruljefartøjer87. 2.8.4.3. Flyvevåben: Den stående styrke er på 30.000 mand, inkl. et særligt luftværn med 15.000 mand. Flyvevåbenet er stærkt i forhold til landene i regionen, selvom en stor del af flyflåden er gammel og forældet. Flyvevåbenet er organiseret i tre flydivisioner og i en række varslingsenheder. Flyvevåbenet er organiseret med fly af sovjetisk oprindelse, der kan opdeles i flg. katego-rier; Kampfly, fly til gennemførelse af “Close air support”, transportfly og helikoptere88.

2.8.5. Uddannelsesmæssige – og logistiske forhold Der er værnepligt for såvel mænd som kvinder fra det 18. år, og alt efter tjenesteområde er værnepligten på 3-4 år89. Den meget lange værnepligtstid, sammenholdt med Vietnams deltagelse i mange krige og stridigheder, gør, at uddannelsesniveauet må formodes at være højt. Hovedparten af materiellet i det vietnamesiske militær er af sovjetisk oprindelse og af æl-dre dato. Noget materiel er endvidere af amerikansk oprindelse, materiel der blev efterladt, da USA trak sig ud af Vietnam-krigen.

2.8.6. Sikkerhedsstyrker De op imod 5.000.000 mand er fordelt i “People's Self Defence Force”, som opererer i by-erne, og ”the People's Militia”, som opererer i landdistrikterne. Styrkernes primære opgave er at skride ind over for subversive aktiviteter rettet mod den vietnamesiske stat90. Perso-nellet i styrkerne fungerer også som reserve for de ordinære væbnede vietnamesiske styr-ker. Sikkerhedsstyrkerne er udrustet med håndvåben og kan støttes af morter, artilleri og luftforsvarsvåben91.

2.8.7. Fremmede styrker I januar 2002 påbegyndte de russiske styrker hjemtagning af sine styrker fra flådebasen i Cam Rahn Bay. Dette har fået andre stormagter såsom USA, Kina og Indien til at ønske at

86 Military Balance - Janes ARMY SUMMARY giver generelt samme størrelse på den vietnamesiske hær. 87 Military Balance - Janes NAVY SUMMARY giver generelt samme størrelse på den vietnamesiske flåde. 88 Military Balance - Janes AIR FORCE SUMMARY giver generelt samme størrelse på det vietnamesiske flyvevåben. 89 Janes ARMED FORCES SUMMARY 90 Janes SECURITY FORCES 91 Military Balance

UKLASSIFICERET 25

UKLASSIFICERET

kunne udnytte flådebasens faciliteter. Basens havn er en af de bedste dybhavshavne i Asien, bl.a. med et omfattende vedligeholdelsesområde92.

2.8.8. Vurdering Det vurderes, at den militære faktor virker stabiliserende på den sikkerhedspolitiske situa-tion i Vietnam. Militæret har fortsat stor indflydelse på det vietnamesiske samfund og vurderes også at være en respekteret instans blandt befolkningen. Den selvstændighed, som det vietname-siske folk har i dag, kan de takke militæret for. Vietnams forsvar er i dag fortsat prioriteret højt, hvilket bl.a. ses i det forhold, at såvel mænd som kvinder aftjener værnepligt. Efter de personelmæssige nedskæringer og tilførslen af flere midler til militæret vurderes loyaliteten hos de væbnede styrker øget. På grund af den forholdsvise store stående styrke og de halvmilitære sikkerhedsstyrker vurderes det, at det vietnamesiske militær har et højt be-redskab. I forhold til andre lande i regionen kan Vietnam virke som en trussel p.g.a. den store militære styrke og det høje beredskab. Præsidenten i Vietnam er øverstkommanderende for de væbnede styrker, og han kan bruge landets militære magt såvel mod interne som eksterne modstandere.

92 Janes FOREIGN FORCES

UKLASSIFICERET 26

UKLASSIFICERET

2.9. Sammenfatning Vietnam er et land med en centralistisk styreform, og styret har derfor en meget stor ind-flydelse på de fleste strategiske faktorer. Det er derfor helt centralt at vurdere, hvilken ind-flydelse indenrigs- og udenrigspolitikken har på de enkelte strategiske faktorer, og det er ikke overraskende, at de sammenhænge, der ses mellem faktorerne, alle involverer enten den indenrigspolitiske eller den udenrigspolitiske faktor. Den nok mest vigtige sammenhæng findes mellem den indenrigspolitiske, den økonomi-ske og den sociologiske faktor. Analysen har vist, at arbejdsstyrken vokser meget hurtigt de kommende år, og at der i forvejen er en meget stor arbejdsløshed. Arbejdspladserne skal skabes i den private sektor, og her er man meget afhængig af udenlandske investe-ringer for, at den private sektor kan vokse. Dette kræver yderligere økonomiske reformer, fjernelse af restriktioner for private virksomheder og bekæmpelse af bureaukrati og kor-ruption, hvilket er et spørgsmål om politisk vilje. Med en sådan vækst i økonomien kan man skabe det nødvendige antal arbejdspladser og undgå social uro. En forudsætning for massivt øgede investeringer i private virksomheder er udbyggelse af infrastrukturen. Der er derfor også en sammenhæng mellem den økonomiske -, den kom-munikationsmæssige - og den indenrigspolitiske faktor, idet udenlandske investeringer i infrastruktur i høj grad finansieres af ulandsbistand og lån i f.eks. verdensbanken og EU, og der følger ofte krav om øget demokrati og efterlevelse af menneskerettigheder med bistand og lån fra vestligt dominerede organisationer og vestlige lande. Også mellem den udenrigspolitiske og den økonomiske faktor er der sammenhæng. Såle-des er den økonomiske udvikling i Vietnam meget afhængig af udenrigshandel og uden-landske investeringer, og udenrigshandelen er samtidig med til at øge interdependensen og dermed med til at mindske landenes tilbøjelighed til at gå i krig med hinanden. De gode relationer til naboer, stor- og supermagter er derfor afgørende for Vietnams stabilitet, såvel udenrigs som indenrigs. En meget indlysende sammenhæng findes mellem den militære -, den udenrigspolitiske og den historiske faktor, idet den eneste regionale magt, som kan true Vietnam militært, er Kina. Bortset fra Kina er Vietnam den stærkeste militærmagt i regionen. Det er derfor afgø-rende for Vietnams sikkerhed, at udenrigspolitikken fortsat baseres på en ikke-provoke-rende politik i forhold til Kina og på et udbygget medlemskab af internationale organisatio-ner, især regionale organisationer, samt et godt forhold til USA med henblik på at kunne balancere den regionale militære stormagt Kina. En sidste væsentlig sammenhæng findes mellem den historiske -, den sociologiske - og den indenrigspolitiske faktor. Sammenhængen ligger i, at vietnameserne, ligesom andre asiatiske befolkninger, generelt sætter samfundet over individet i modsætning til den vest-lige kultur, som sætter den personlige frihed over samfundets behov. Herudover har viet-nameserne lært af historien at stå sammen. Der er derfor langt større tolerance i befolk-ningen overfor fattigdom, arbejdsløshed og social ulighed, end der er i et vestligt demo-krati. Styret har derfor en længere snor, end det ville være tilfældet i et vestligt land.

UKLASSIFICERET 27

UKLASSIFICERET

Sammenfattende vurderes Vietnams sikkerhedspolitiske situation at være stabil, fordi lan-det igennem de sidste 10-15 år har gennemført reformer, som både har skabt øget øko-nomisk vækst samt øget samarbejdet og interdependensen med omverdenen. Dette vurderes på trods af, at flere faktorer enkeltvis er vurderet som virkende destabilise-rende.

UKLASSIFICERET 28

UKLASSIFICERET

3. VURDERING Ud fra analysen af faktorerne og deres indbyrdes sammenhænge ses forskellige scenarier for fremtiden. Scenarierne er opstillet efter sandsynlighed, således at scenario 1 er det mest sandsynlige, scenario 2 er det næst mest sandsynlige osv. Scenarierne vurderes på kort sigt (2-3 år), mellemlangt sigt (3-5 år) og langt sigt (5-8 år). Scenario 1. Reformprocessen fortsætter Reformprocessen fortsætter med vægt på økonomiske reformer, men også med visse demokratiske reformer afstedkommet af krav fra vestlige organisationer og lande. Refor-merne medfører øgede investeringer fra såvel donorlande og organisationer, som fra pri-vate udenlandske investorer og firmaer. Den øgede økonomiske vækst giver flere ar-bejdspladser og en generel hævelse af levestandarden i landet. Dette scenario vurderes på kort sigt at kunne give de konservative kræfter i styret en vis medvind, idet det vil reducere styrets indflydelse, men bevidstheden om nødvendigheden af reformerne vurderes at opveje dette, og det vurderes på mellemlangt og langt sigt at skabe social stabilitet i landet såvel som øget interdependens med omverdenen, hvilket alt i alt vil øge den sikkerhedspolitiske stabilitet. Scenario 2. Manglende økonomiske resultater Dette scenario kan enten opstå ved, at de konservative kræfter i kommunistpartiet får overtaget, og reformprocessen standses, ved at konjunkturerne i verdensøkonomien bliver meget dårlige, så reformerne ingen positiv virkning får, eller ved at reformerne ikke er vidt-gående nok. Disse situationer kan medføre, at investeringerne udebliver, hvilket ikke vil ændre væsent-ligt på situationen på kort sigt. På mellemlangt og langt sigt vil det medføre, at arbejdsløs-heden og fattigdommen stiger, og dermed skabes fundamentet for social uro i landet, hvil-ket vil medføre sikkerhedspolitisk ustabilitet. Scenario 3. Kina udvider sine ambitioner som stormagt i regionen Kina kræver fuld ret over Spratley-øerne og sender sin flåde til området med henblik på at hævde sin ret. Dette scenario vurderes ikke realistisk på hverken kort eller mellemlangt sigt på grund af de nuværende gode relationer mellem Kina og Vietnam. På langt sigt kan det ikke udeluk-kes, hvis Kinas styrke i området tager til, og USA’s styrke aftager, evt. på grund af vok-sende problemer for USA i andre dele af verden. Vietnam kan reagere militært ved at sende sin flåde til området og lægge et diplomatisk pres på Kina igennem de organisationer, landet er medlem af, samt gennem USA. En de-cideret krig vurderes ikke realistisk, og den øgede økonomiske interdependens mellem Kina, ASEAN-landene og USA gør, at scenariet trods alt er det mindst sandsynlige. Af ovenstående vurderes scenario 1 som det mest sandsynlige. Sammenholdt med analy-sen vurderes Vietnam derfor, inden for den behandlede tidshorisont, at være i en stabil sikkerhedspolitisk udvikling. Det vurderes, at den politiske vilje til reformer er til stede, og at disse reformer vil skabe såvel økonomisk vækst, indre social ro som øget samhandel og samarbejde med udlandet. Det vurderes derfor overvejende sandsynligt, at den indre sik-kerhedspolitiske situation vil udvikle sig positivt, og at truslerne udefra vil udeblive på grund af den tiltagende interdependens.

UKLASSIFICERET 29

UKLASSIFICERET

Tillæg til Strategisk områdestudie, Vietnam. BIBLIOGRAFI: Det Udenrigspolitiske Selskab (2002); Lande i lommeformat, Vietnam 2003. Det Uden-rigspolitiske Selskab. Gyldendals tibinds leksikon (1977. Jørgen Ørstrøm Møller (2002); Nye perspektiver for Asien, DUPI, 2. udgave. Markedsprofil Vietnam 2002; Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet. Peter Frederiksen (Red.) (1999); Vietnam i forandring, Frydenlund. Peter Frederiksen (2000); Vietnam - fra drage til tiger, 2. udgave, Systime. Mette Holm (1997); Vietnam, en politisk og økonomisk oversigt, DANIDA Regional Surveys of the World; The Far East and Australasia 2003 34th. Edition. Europa Publications. Statistical yearbook 2000 (2001); General Statistical office, Statistical Publishing house. The Economist Intelligence Unit (july 2000); Country Report, Vietnam. The Economist Intelligence Unit. Udenrigsministeriet, Danida (2000); Landestrategi for Vietnam 2000-2004, Udenrigsmi-nisteriets Informationssekretariat. Melanie Beresford & Dang Phong (2000); Economic Transition in Vietnam, Edward El-gar Publishing inc. Denne kilde er først modtaget efter redaktionens slutning, og er derfor udelukkende brugt til kontrol. INTERNET BIBLIOGRAFI: Australian Government for Foreign Affairs and Trade, Vietnam Country Brief; www.dfat.gov.au/geo/vietnam/vietnam_brief.html, hentet 27-09-2003. CIA - The World Factbook; www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/vm.html Janes; www4.janes.com Military Balance; www3.oup.co.uk/milbal/current/pdf/2002138.pdf The Communist Party of Vietnam; www.cpv.org.vn

UKLASSIFICERET 30

UKLASSIFICERET

The Vietnam News Agency; www.vnagency.com.vn. Udenrigsministeriet; www.um.dk/aspfiles/Lande_fakta.asp?land=221 UN Briefing Report for Viet Nam; www.un.org.vn/undocs/briefing03.pdf hentet 01-10-2003. United Nations Development Programme; www.undp.org.vn. Basic Facts about Viet Nam; www.undp.org.vn/undp/fact/base.htm hentet 04-09-2003 Vietnam Data Profile; http://devdata.worldbank.org/external/CPProfile.asp?CCODE=VNM&PTYPE=CP hentet 30-08-2003. Vietnam Development Information Center; www.vdic.org.vn. Worldbank; www.worldbank.org.vn The Politics and Economics of Transition to an Open Market Economy in Viet Nam, by OECD Development Centre, Technical Papers no. 152 (SEP 1999) by J. Riedel & W.S. Turley; www.oecd.org/dev/publication/tp1a.htm Nedenfor er anført specifikke Internet kildehenvisninger refererende til afsnittet om-kring den militære faktor: Janes AIR FORCE SUMMARY; www4.janes.com/K2/doc.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/sent/seasu/viets120.htm@current&Prod_Name=SEAS&, hentet 30-09-2003. Janes ARMED FORCES SUMMARY; www4.janes.com/K2/doc.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/sent/seasu/viets100.htm@current&Prod_Name=SEAS&, hentet 30-09-2003. Janes ARMY SUMMARY; www4.janes.com/K2/doc.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/sent/seasu/viets110.htm@current&Prod_Name=SEAS&, hentet 30-09-2003. Janes EXPENDITURE SUMMARY; www4.janes.com/K2/doc.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/sent/seasu/viets090.htm@current&Prod_Name=SEAS&, hentet 30-09-2003. Janes FOREIGN FORCES; www4.janes.com/K2/doc.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/sent/seasu/viets140.htm@current&Prod_Name=SEAS&, hentet 30-09-2003.

UKLASSIFICERET 31

UKLASSIFICERET

Janes NAVY SUMMARY; www4.janes.com/K2/doc.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/sent/seasu/viets130.htm@current&Prod_Name=SEAS&, hentet 30-09-2003. Janes SECURITY FORCES; www4.janes.com/K2/doc.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/sent/seasu/viets140.htm@current&Prod_Name=SEAS&, hentet 30-09-2003.

UKLASSIFICERET 32

UKLASSIFICERET

Bilag 1

Kort over Vietnam

Kilde: CIA The World Factbook

UKLASSIFICERET 33

UKLASSIFICERET

Bilag 2

UKLASSIFICERET 34

UKLASSIFICERET

Bilag 3

Kilde: Peter Frederiksen, Vietnam i forandring, p. 121

UKLASSIFICERET 35

UKLASSIFICERET

Bilag 4

Regional Military Balance

Country Total Armed Forces

Main Battle Tanks

Combat Air-craft

Major Combat Vessels

Brunei 5 747 0 0 3 Cambodia 143 300 120 15 0 East Timor 5 8001 0 0 0 Indonesia 300 000 275 56 39 Laos 29 000 25 122 0 Malaysia 103 400 0 50 19 Myanmar 347 000 88 42 8 Philippines 107 900 0 20 14 Singapore 60 500 03 101 12 Thailand 307 000 333 98 26 Vietnam 459 000 1 2604 159 17

1. Of this total, 5,000 are UN troops with the remainder constituting the East Timor Defence Force (650) and nascent naval force (150).

2. Few, if any, believed to be airworthy. 3. Sixty Centurion MBTs may be held in Taiwan. 4. Many of this estimated figure may be out of service.

Kilde: Janes RISK POINTERS; www4.janes.com/K2/doc.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/sent/seasu/viets010.htm@current&Prod_Name=SEAS&, hentet 30-09-2003.

UKLASSIFICERET 36