personaleblad zoom silkeborg kommune nr 5 december 2009

ZOOMSilkeborg Kommunes personaleblad | interviews | baggrund | reportager | holdninger | portrtter

Feriekataloget for 2010 nu i Zoom Ta ud og gem!

Det er ikke helt hen i vejret....Nu banker Silkeborg Kommune p barometeret og kigger op p vejr-satelitterne for at lave forslag til en klimastrategi.

Hvorfor - HvordaN - HvorHeN - Ls mere

festivalen for vandhunde - Hverdagens vrdier virker - Lserne dmmer Zoom - Mad for en 20er - Borgerservice realiserer ideer - Bjerge af salt venter p vinter

Zoom nr. 05 D

ecem

ber 200

9

Otte r gr hurtigt ogs p et borgmesterkontor. Isr, nr man har travlt. Vi i Silkeborg Kommune har haft voldsomt travlt de seneste otte r. Frst i de fire gamle kommuner med at forberede sammenlgningen, og s med at levere en hj service samtidig med at vi skulle f de fire gamle organisationer til at smelte sammen til n ny.

Det er ikke mange arbejdspladser, der oplever s omfat-tende omlgninger, som de danske kommuner har vret igennem de senere r. Det har bde vret hrdt, udfor-drende og spndende at vre borgmester midt i de store omlgninger, som stadig mrkes og ses rundt i organi-sationen. Jeg hber, at I som medarbejdere ogs har haft tid til at trde et par skridt tilbage en gang imellem og betragte de store resultater, vi sammen har net.

Ved sammenlgningen stod vi overfor to meget store udfordringer; dels at levere en sikker drift og dels at gre fire forskellige organisationer til n.

Vi fik i det store og hele opfyldt mlet om sikker drift takket vre en kmpeindsats fra alle jer, der knoklede ekstra hrdt i tiden omkring sammenlgningen. Der var enkelte svipsere, men alt i alt kunne jeg ikke have hbet p et bedre resultat.

Fik vi smeltet de fire organisationer sammen til n?

Vi er godt p vej, men vi er ikke frdige endnu.

Jeg har dog bemrket, at der var stor forskel efter det frste r med den nye kommune, efter to r og nu efter tre r. Vi bruger f.eks. ikke begrebet den nye Silkeborg Kom-mune mere. Nr jeg kommer rundt p arbejdspladserne, er jeg ikke lngere ham den nye, som jeg blev kaldt i starten men nu slet og ret borgmesteren.

Kommunen fik ogs en del nye opgaver og medarbejdere i forbindelse med reformen. Jeg synes, at det er get rigtig godt med at udvide kredsen og f de nytilkomne til at fle sig som en del af kommunen.

Mens nogle mske i starten kunne nske sig tilbage til de gode gamle dage i de gamle kommuner, er der nu et helt anderledes flles fokus p at vre en del af Silkeborg Kommune og at udvikle den sammen.

Tak til jer alle for jeres hjlp med at f den nye kommune til at komme godt fra start. Jeg hber, at I ogs fremover vil engagere jer i at udvikle jeres arbejdsplads.

Med venlig hilsen

Jens Erik Jrgensen

Nu tar han borgmester kden af og jakken p

Jens Erik Jrgensen

fdt 1942

Uddannet cand. oecon. f

ra aarhus

Universitet

Har bl.a. arbejdet i IBM,

Jyske Bank og

p Silkeborg Handelssko

le

valgt for de Konservativ

e til Silkeborg

Byrd i 1981

Borgmester siden 2002.

2 ZOOM December 2009

ZoomStyregruppe: Jesper Ploug Mehlsen, Stine Egholm Homann, Anne Line Vestergaard, Lene Bgild Andersen, Carsten Mrck-Pedersen.

Redaktr: Stine Egholm Homann

Ansvarshavende: Ordfrende direktr Jann Hansen

Redaktion: Jesper Ploug Mehlsen, Stine Egholm Homann, Troels Witter, Laila Mariann Hansen, Lars Christensen

Layout: Lisbeth Dahlsen

Tryk: Silkeborg Bogtryk (miljcertificeret).

Oplag: 8.000 eksemplarer. Der er et personligt eksemplar til alle m-nedslnnede ved Silkeborg Kommune.

Udgivelsesfrekvens: 5 gange rligt.

Dette nummer: Redaktionen er afsluttet 13. november 2009.

Generelt: Zoom bliver skrevet, redigeret og layoutet af Kommunikation i Silkeborg Kommune. Alle tekster og billeder produceres internt. Redaktionen fastlgger bladets indhold og evaluerer hvert nummer.

Har du forslag til artikler eller ider til den videre udvikling af bladet, hrer vi gerne fra dig. Vi hilser bde ris og ros velkommen!

Du kan sende en e-mail til redak tionen p [email protected] eller kontakte Kommunikation p telefon 8970 1334.

IndholdKlimatema 8 Det er ikke helt hen i vejret Nu banker Silkeborg Kommune p

barometeret og kigger op p vejr-satelitterne for at lave forslag til en klimastrategi.

10 Bedre lys til frre penge Dunkel belysning i hallen fik Ans

Skole til at kontakte Ejendomsaf-delingen. Resultatet blev et meget bedre lys i og 20 procent i mindre el-forbrug.

12 CO2 i tal Bliv klogere pco2 og global

opvarmning.

13 Det mener vi om en klimastrategi

Det mener dine kollegerom klima-strategien.

Hver gang4 Kort nyt

14 Kulrte sider

Artikler 5 Et mltid for en 20er

6 Enestende festival for rigtige vandhunde

16 Vrdier blev vendepunkt

18 Det er rart at fle, at ens ider bliver frt ud i livet

20 Krystalbjerget p Tietgensvej

22 Fokus p Zoom

23 Wellnes-Oase

24 Pas godt p dig selv! - Refleksvest til dig.

Zoom planter trer i MozambiqueZoom har valgt at betale en afgift, som gr ubeskret til et trplant-ningsprojekt i Mozambique, for at kompensere for den mngde af CO2, der er udledt i forbindelse med produktionen og transporten af det papir, som dette nummer af Zoom er trykt p. de smbnder, der er med i projektet, fr sttte til at plante trer og pleje beskadigede mark- og skov-omrder. Formlet med projektet er at udvikle en bredygtig livsstil, forhje levestandarden og sikre den biologiske mangfoldighed lokalt. Trerne i skovene skal vre med til at ge optagelsen af CO2 fra luften.

Ls om projektet p www.planvivo.org

3ZOOM December 2009

KortNyt


Sundhedsordning flot fra start I sidste nummer af Zo

om skrev vi om den nye gratis

sundhedsordning, der glder for alle meda

rbejdere i kommunen.

Der var kick-off-arrangement den 2. septemb

er 2009, og siden har medarbej-

derne kunnet f zoneterapi, kiropraktik, mas

sage, fysioterapi og helbredst jek

p fire klinikker i kommunen. Og det har rigtig

t mange benyttet sig af.

Frem til 15. november har 1296 af dine kol

leger i kommunen benyttet

sig af ordningen. Fx har 342 medarbejder

e fet lavet et helbredstjek.

Andelen af de forskellige behandlinger fo

rdeler sig sdan:

Sdan kommer du i gang

Du kan ogs benytte dig af ordningen. F

rste gang du bestiller tid til en

behandling, skal du ringe p tlf. 70 26 19 1

8. Du skal oplyse dit navn og

dit medarbejdernummer (det str p din l

nseddel), og at du arbejder for

Silkeborg Kommune. Herefter kan du selv

bestille tid til behandling p

www. minsundhedsportal.dk.

Du kan lse mere om sundhedsordningen

og de mange andre

personale goder p ZoomIN under person

ale.

Fysioterapi 21,1 %

Massage 25,3 %

Kiropraktik 26,5 %

Helbredstjek 18,6 %

Zoneterapi 8,5 %

RefleksvesteOnsdag 7. oktober 2009 kunne man mde borg-mester Jens Erik Jrgensen i Lunden i Them. Her havde han i samarbejde med Brneulykkesfon-den travlt med at uddele refleksveste til over 350 fremmdte brnehavebrn.Brneulykkesfonden har doneret refleksveste til samtlige brnehavebrn i Silkeborg Kommune. De fremmdte brnehavebrn i Lunden i Them var de frste, der fik overrakt refleksveste, men vestene er senere er uddelt til alle brnehave-brn i kommunen. Initiativet er en del af Brneulykkesfondens kampagne med titlen Det er sejt at blive set - og mlet er naturligvis, at refleksvestene skal vre med til at redde brneliv i trafikken.

Gaver til udlodning blandt kommunens ansatteMangler du et slips eller et fint trklde med byvben, eller er du interesseret i bger om kommunen, s har du nu chancen.

Byrdssekretariatet ligger inde med flere effekter fx trklder, slips og pins med byvben og bger om steder og emner fra kommunen. De bliver nu udloddet blandt kommunens medarbejdere. Hvis du nsker at deltage i lodtrkningen om de forskellige gaver, skal du sende en mail til [email protected] senest 18. december.

P ZoomIN kan du se listen med de forskellige effekter, og du kan lse mere om reglerne for udlodningen.

Hvert r tager Direktionen p

en inspira-

tionstur til nogle af kommun

ens arbejds-

pladser. Det gr de ogs i r

. Henover

vinter og forr 2009-2010 vil

de besge

otte kommunale arbejdsplad

ser for at

hre om, hvordan de lser d

eres opgaver.

I r er der srligt fokus p fi

re emner:

1. Bruger- og borgerinvolveri

ng

- hvordan arbejdes der med

dialog og

samarbejde?

2. Kvalitet - hvordan arbejde

s der med at

sikre en god kvalitet?

3. Anvendelse af lederuddan

nelsen

4. Medarbejdersituationen -

isr med

henblik p trivsel, sygefrav

r og

rekruttering.

Direktionen p tur

De otte institutioner,

som Direktionen har

besluttet at besge i

r er: Misbrugsce

nter

Silkeborg

Silkeborg Kommunes

Ungecenter

Aktivitetscentrene ved

Serne

Lin Skole

Dybkr Specialskole

Brnehaven Troldhj

Entreprenrgren

Rdegrd

5ZOOM December 2009

1. januar 2010 bliver prisen for at deltage i en madordning ens for ansatte p kommunens institutioner. Mange af Silkeborg Kommunes institutioner har eller fr pr. 1. januar 2010 en madordning for brugerne. Er du ansat p en af disse institutioner, kan eller vil du snart kunne benytte dig af den samme ordning.

Hvad koster det s?Det er op til de enkelte institutionsledere at beslutte, om der skal tilbydes en madordning p en arbejdsplads. Prisen for at deltage i madordningen bliver ens for alle, dvs. 20 kr. pr. mltid.

Du betaler over din ln, og i den mnedlige udregning bliver der taget hjde for kommunens gennemsnitlige antal sygedage samt feriedage.

Det er helt op til dig, om du vil have mad en, to, tre, fire eller fem dage om ugen. Du betaler for den ordning, du vlger.

Mad fem dage om ugen koster fx 350 kr. om mneden efter skat, mens mad to dage om ugen koster 140 kr., fortller centerleder Ole Frlund fra konomi- og ITstaben.

Det fr du for pengenePrisen dkker som udgangspunkt t dagligt morgen-, frokost- eller aftensmltid. Din institutionsleder kan oplyse dig om, hvordan madordningen fungerer p lige prcis din arbejdsplads.

Vil du vre med? Vil i vre med i den nye madordning, skal institutionslederen p jeres arbejdsplads senest 30. december 2009 sende et samlet tilmeldingsskema retur til Organisation og Personale.

Den nye madordning kan opsiges med en mneds varsel, og der vil vre en indkringsperiode p tre mneder.

Et mltid for en 20er

Teks

t: La

ila M

ariann

Han

sen

Derfor den nye madordning I dag benytter medarbejderne p kommunens institutioner

de eksisterende madordninger p meget forskellige

betingelser. Nogle spiser et helt mltid sammen med

brugerne uden at betale noget, andre betaler 5 eller 10

kroner for et mltid. Skattemssigt er dette faktisk slet

ikke er lovligt. derfor den nye madordning.Madordningen skal: sikre ensartede rammer for deltagelse i en madordning p institutionerne

sikre at skattelovgivningen overholdes

Det pdagogiske mltidUanset om du vlger den nye madordning til eller fra, kan det vre en plagt pdagogisk opgave at smage p den mad, der bliver serveret for brugerne p din arbejdsplads. der er selvflgelig forskel p at smage p maden og p at spise sig mt. der vil blive udsendt retningslinjer til de enkelte omrder.

Brnehaven Sfryd var i forret 2009 med i et pilotprojekt, der skulleafprve forskellige kostordninger til brnehaverne.

Enestende festival for rigtige vandhundeTre medarbejdergruppers nske om at ville lave noget praktisk sammen er vokset til den store etablerede festival fest-i-vand, der hvert r besges af over 4.000 gster.

Vi har lrt hinanden bedre at kende og fet respekt for hinandens kvaliteter p tvrs af faggrnser.

Lars Jensen, der er pedel i Skolegades Brnehave i Silkeborg, er ikke i tvivl om, hvilket udbytte han har fet af et mangerigt samarbejde med kolleger fra tre brneinstitutioner i Silkeborg Kommune om den landskendte festival for fysisk og psykisk handicappede, Fest-i-vand, i Them Svmmehal.

Ved den rlige festival boltrer over 4.000 brn, unge og voksne sig i lbet af en uge i et vandsanseland, hvor svmmehallen bliver omdannet til en jungle, hvor nogen klatrer i lianer, mens andre dykker efter planter og skatte p bunden i et tropisk ferieparadis, hvis de da ikke er optaget af at klatre op p er, svmme under broer og kure i vandet.

Bag Fest-i-vand str medarbejderne fra Skolegades Brnehave, Dybkjr Specialskole og Solbo. De blev i starten af 1990erne enige om at etablere et samarbejde.

Det var meget naturligt, for vi har flles brn fra de starter i brnehaven til de gr ud af skolen. Vi skal s at sige guide dem, fra de er nul, til de engang bliver voksne, siger Anne Mette Skjerring, leder af SFOen p Dybkjr Specialskole.

Samarbejde udviklede sig til festivalOprindeligt havde hun og de andre dog slet ikke strre projekter i tankerne. Samarbejdet startede stilfrdigt ud med en enighed om at lave flles kurser og flles foredragsaftener. Men der var ogs et behov for at lave

noget andet, noget hvor deltagerne ikke bare snakkede men arbejdede sammen om en praktisk opgave.

Iderne begyndte at spire under en studietur til Holland, hvor handicap-institutioner var langt fremme med noget de kaldte snoezel, dvs. at arbejde med stimulering af sanserne med lys, lyd og lugt. Iden fngede med det samme:

Vi gik i forvejen til svmning med vores handicappede brn, s vi ville lave et projekt, der kombinerede snoezel og vand. Vi besluttede at lave et sanseland, hvor man bliver bombarderet med lys, lyd og lugt og oplevelser. Og det skulle foreg i vand, for i vand frigres der en hel masse, isr for vores brugere, siger lederen af Skolegades Brnehave, Niels Carlsen.

Iderne udviklede sigThem Svmmehal blev koblet p projektet, det samme gjorde en arkitekt, der hjalp med til at strukturere alle de gode ider, der kom fra medarbejderne p de tre institutioner. Resultat blev et vandbaseret sanseland, der oprindeligt kunne stilles op af ganske f mennesker. Men undervejs har projektet udviklet sig, s der nu bde er tmrere, smede, murere, kokke ja, selv dykkere involveret. Senest har man fet hjlp af indsatte i Statsfngslet i Horsens, der har smedet aluminiumsbroer, der frer fra bassinkanten og ud til tropehytter i vandet. I alt deltager omkring 300 frivillige i festivalen hvert r.Te

kst o

g foto: Lars Ch

risten

sen. Foto fra Fe

st-i-van

d: Jrge

n Kristens

en


Anne Mette Skjerring Bruno Nielsen Lars Jensen Niels Carlsen

Ligesom Roskilde FestivalenSelvom projektet nu har krt i 15 r, s er det stadig noget der krver masser af planlgning, ppeger pdagog Bruno Nielsen fra Skolegades Brnehave:

Det er ligesom Roskilde Festivalen, det krer hele ret. Nr Fest-i-vand er slut, s starter vi forfra p nste rs festival.

Medarbejderne mdes derfor mange gange i lbet af ret i Them Svmmehal for at lse praktiske problemer og diskutere nye tiltag. Det er stadigvk et omfattende arbejde, der krver indsats af mange mennesker:

Det kan under ingen omstndigheder lade sig gr for n institution. Og resultatet, som vi str med nu efter 15 r, har jo vret et flles udviklingsprojekt. Tingene er vokset igennem rene, siger Lars Jensen.

Problemer blev overvundetSelvom det store arbejde undervejs har givet rigelige belnning i form af en succesen med over 4.000 gster hvert r, s har der ogs vret situationer, der fik medarbejderne til at overveje, om de skulle fortstte, indrmmer Niels Carlsen:

En overgang begyndte folk at tale om, at vi burde gre det hvert andet r. Men hvis vi gr det, s er det Fest-i-vands dd. For hvis det her skal blive og vi skal holde vores gejst oppe bde indadtil og udadtil, s er det ndvendigt at vi krer det hvert r.

Der var ogs optrk til krise, da en af de oprindeligt tre deltagende institutioner Solbo, valgte at trkke sig ud af Fest-i-vand for i stedet at hellige sig andre projekter. Men endnu en gang valgte de tilbagevrende medarbejdere at fortstte. Festivalen er simpelthen blevet en del af deres livsstil, hvor de uvilkrligt har den i tankerne, ogs nr de beskftiger sig med alt muligt andet i hverdagen:

Under en udflugt til Danfoss Universe p Als s jeg, at de havde et utroligt flot vandfald, og jeg begyndte straks at overveje, hvordan vi kunne tnke det ind i Fest-i-vand, siger Lars Jensen.

Han mener ogs, at arbejdet med Fest-i-vand har stor betydning for det daglige samarbejde institutionerne imellem:

Vi har lrt hinanden bedre at kende, s nr man ringer til nogen p den anden institution, s ved man, hvem man taler med, og hvad de kan.

7ZOOM December 2009

Fest-i-vand fest-i-vand er

en festival for fysisk

og psykisk handicappede, s

om

finder sted i Them Svmme

hal hvert

r i uge 39. festivalen blev a

fviklet

frste gang i 1993 oger den

eneste

af sin art i verden . fest-i-va

nd

besges hvert r af godt 4.0

00

gster.Mere end 300 frivil

lige str

bag opstilling og nedtagnin

g af det

store sanseland, der hvert

r bliver

opbygget.

Det er ikke helt hen i vejret....I april 2009 underskrev Silkeborg Kommune en aftale med Dansk naturfredningsforening om at kommunen skal vre klimakommune. Samtidig blev der nedsat en arbejds-gruppe, der skal komme med et forslag til en samlet klimastrategi for Silkeborg Kommunes klimaindsats.

Zoom har spurgt Hanne Ahrens, som er den af direkt-rerne, som har klima som sit ansvarsomrde, hvorfor vi skal have en klimastrategi.

Det skal vi, fordi byrdet i budget 2010 har bestemt, at Silkeborg Kommune skal arbejde med klima. Det er byrdets holdning, at Silkeborg kommune som lokalpo-litisk aktr og myndighed har et ansvar for at bidrage til at reducere CO2-udledningen og minimere konsekvenser af klimaforandringerne. Strategien skal stte fokus p, hvad kommunen kan gre i kraft af sine mange roller som ejer af bygninger, arbejdsplads, indkber, leverandr, arealforvalter, myndighed og katalysator for borgeres og virksomheders indsats.

Hvad skal strategien indeholde? Klimastrategien vil have tre ben. De frste to ben handler om forebyggelse. Kommunen er selv en stor virksomhed, og vi kan vise vejen ved at begrnse CO2-udledningen fra vores egne bygninger og den mde vi lser vores opgaver p.

I kommunen har vi mange kontaktflader til borgere og virksomheder, der giver muligheder for at pvirke deres holdninger og adfrd. Bde som den regulerende myndighed og som samarbejdspartner.

Klimastrategiens tredje ben vil handle om, hvordan vi tilpasser os de forandringer, som allerede kan konstateres, for eksempel hvordan vi kan tage hjde for ekstreme regnskyl og stigninger i vandstanden?

Nogle af de investeringer, der skal til bde p forebyggelse og tilpasning, koster jo penge. Har vi konomien til at gre noget?Der er ikke noget, der er gratis. En klimaindsats, der batter noget, vil ganske rigtigt krve, at vi skal investere bde i anlg og i udvikling og styring af indsatsen. Det handler om investeringer i fremtiden. Nogle indsatser har en hurtig effekt p miljet og betaler sig ogs hurtigt hjem rent konomisk. Men andre indsatser vil det vre vores brn og brnebrn, der vil vre mest taknemmelige for.

Strategien skal udtrykke byrdets prioritering af indsat-sen, s vi har en flles rettesnor for, hvor ambitionsni-veauet ligger. Meget handler om sund fornuft. Nr man tnker sig om og sparer p elforbruget, sparer man ogs penge. Der kan ogs vre andre sidegevinster ved at tnke p klimaet. Klimavenlige huse har typisk ogs et bedre indeklima. Og hver gang du vlger cyklen frem for bilen, skner du ikke bare miljet, du sparer penge og styrker din egen sundhed.

Selv om vi p mange omrder er myndighed og kan bestemme, s kan vi jo ikke bestemme over den enkelte borger eller virksomhed. Hvordan fr vi dem med p vognen? Kommunen har stor indflydelse, fordi kommunen planlgger de fysiske rammer, som giver borgere og virksomheder mulighed for at tage mere klimavenlige valg. Byrdet vedtager planer for affaldshndtering, varmeforsyning, transport og spildevand. Og byrdet bestemmer i lokalplanerne, de principper der skal ligge til grund for byudviklingen, for eksempel hvor meget der kan eksperimenteres med nye mder at bygge p, materialer og forsyningsforhold. Og det er byrdet, der kan udpege arealer, hvor der skal rejses ny skov.

Vi skal ogs arbejde sammen med andre om at finde lsninger p, hvordan vi kan lse klimaudfordringerne. Diskussionen om klima skal lftes ind i de organer og sammenhnge, hvor vi i forvejen er reprsenteret, s flere og flere tager medejerskab til strategien og indsatsen bredes ud.

Kommunen er ikke alene om klima-arbejdet. Bde for Danmark og for EU er der mlstninger for, hvordan udledningen af CO2 skal reduceres vsentligt i de kom-mende r, og hvordan andelen af vedvarende energi skal ges markant.

Hvordan fr klimastrategien indflydelse p medar-bejdernes arbejde? Nu skal byrdet jo beslutte en strategi, inden jeg kan be-skrive konsekvenserne for medarbejderne. Men med den flles grundtone, jeg allerede hrer i byrdet, er jeg ikke i tvivl om, at alle kommer til at forholde sig til klima. P kort sigt vil det typisk handle om at snke energiforbruget og finde mere miljrigtige former for transport.

Teks

t: Stine Eg

holm

Hom

ann. Foto: Troels Witter

Nu banker Silkeborg Kommune p barometeret og kigger op p vejr- satelitterne for at lave forslag til en klimastrategi.Klimadirektr Hanne ahrens om hvorfor - hvordan - hvorhen...


Det er ikke helt hen i vejret....

Klimastrategi p vej24. september 2009 blev der holdt en temadag for hele byrdet om klima. Her drftede det udfordringerne med forebyggelse og tilpasning.

30. november blev opsamlingen fra mdet fremlagt for Plan og Miljudvalget. Herefter vil det nuvrende byrd sende stafetten videre til det nye byrd, som s skal arbejde videre med strategien. Inden da vil direktionen tyvstarte arbejdet med at indfre tankegangen i de verste ledelseslag. Nu og i hele 2010 vil der ogs blive arbejdet med energistyring, varme planlgning og reformulering af diverse strategier og politikker for at f klimaaspektet med. det er planen, at klimastrategien skal vre frdig i lbet af forret 2010.

Som klimakommune forpligter vi os til at nedbringe kommunens eget CO2-udslip med to procent om ret frem til 2012.

9ZOOM December 2009

Kommmunens klimastrategi vil blandt andet handle om, hvordan kommunen som virksomhed kan begrnse sin egen udledning af Co2. Detmener Hanne Ahrens, som er den af direktrerne, der har klima som sit ansvarsomrde.

Det s mrkt ud i hallen p Ans Skole. Cirka halvdelen af rrene i lamperne var get, og i nr fremtid skulle Niels Kjr Nielsen, der er teknisk serviceleder p skolen, ud og leje rullestillads og lukke hallen af, s rrene kunne skiftes. Men beskeden fra den lokale elektriker ld, at der nok var penge at spare ved at skifte lamperne ud til nogle nye og bedre. I hvert fald virkede det som en drlig forretning at fortstte med hvert andet r at skifte rrene i de gamle lamper, som oven i kbet reflekterede lyset drligt.

Bde vores egne lrere og dem, der brugte hallen i fritiden, var meget utilfredse med lyset i hallen, fortller Niels Kjr Nielsen Der er blandt andet en volleyball-forening, som bruger vores hal til stvner hvert forr. De to sidste gange har de sagt, at de var ndt til at finde et andet sted, fordi lyset simpelthen var for drligt.

Niels Kjr Nielsen tog i efterret 2008 kontakt til Thomas Lyngvad, der er ingenir i Ejendomme og Intern Service, for at hre, hvordan de skulle gribe det an. Efter en grundig bereg-ning var der ikke noget at vre i tvivl om. Nye lamper ville ikke bare give et bedre lys, de ville ogs kunne spare 10.000 kWh i strm og 17.360 kroner om ret, s investeringen ville vre tjent hjem p under fem r.

Ny lys oplevelseI forret 2009 stod hallen klar med de nye lamper. Det var en helt ny oplevelse med meget bedre lys.

Halvvejs i arbejdet s det ud som om, lyset var slukket i den del af hallen, hvor de gamle lamper sad - s stor var forskellen, fortller Niels Kjr Nielsen.

De, der bruger hallen, er blevet meget tilfredse. Skolens lrere var rigtigt glade, da det nye lys var sat op. Nu er

hallen fuldt booket. Volleyballforeningen vendte tilbage efter deres stvne her i forret og sagde: Hold da op det var en helt ny oplevelse!

De nye lamper sparer 20 procent el plus en masse ved-ligeholdelse. De gamle rr skulle skiftes hvert andet r, mens rrene i de nye lamper kun skal skiftes hvert femte

r. Samtidigt er der sat sensorer p, s lyset i hallen tnder og slukke automatisk alt efter om der er nogen i hallen.

Svrt at se besparelseThomas Lyngvad fra Ejendomme og Intern Service er ikke i tvivl om de store fordele ved de nye lamper. Men besparelsen kan vre svr at se p skolens el-regnskab.

Nr man kigger p skolens samlede el-forbrug, er det svrt at se bespa-relsen. For samtidigt med at vi sparer p strmmen med det nye anlg og skifter gamle prer ud med nye, s

indfrer skolen mere og mere elektronisk udstyr i form af smartboards i klassevrelserne og flere computere til eleverne. S bare at undg at skolens el-forbrug stiger er en daglig udfordring. Forbruget ville selvflgelig stt og roligt stige, hvis vi ikke gjorde noget.

De nye lamper er finansieret med et overtrk p skolens drift. Overtrkket skal betales ned med den besparelse p strmmen, som de har regnet ud, at det giver hvert r. Nr lnet er betalt tilbage, fr skolen selv glde af den rlige besparelse

Bedre lys til frre pengedunkel belysning i hallen fik ans Skole til at kontakte ejendomsafdelingen. resultatet blev et meget bedre lys og 20 procent mindre el-forbrug.

EnergimrkningI ejendomme og Intern Service fr de hjlp af et eksterns konsulentfirma til at f gennemget alle kommunens bygninger og f lavet den lovpligtige energimrkning. energimrkningen skal hjlpe med at give overblik over, hvor der kan spares energi og dermed penge. frst i 2011 vil arbejdet med at energimrke alle bygninger vre frdigt.

Teks

t og foto: S

tine Eg

holm

Hom

ann

Thomas Lyngvad Niels Kjr Nielsen


Bedre lys til frre penge

Det var en helt ny oplevelse med meget bedre lys, da de nye lamper var sat op i hallen i Ans. Samtidigt sparer de 20 procent el plus en masse vedligeholdelse.

Lyset i hallen i Ansden samlede investering i de nye lamper er 82.768 kr..

de sparer 17.360 kr. om ret i strm og vedligeholdelse

Investeringen er tjent ind p 4,77 r.

Belysningsniveauet er forget med ca. 50 %.

Lamperne bruger 10.000 kWh mindre om ret det sparer 4,6 ton Co2

Udskiftning af naturgaskedlerI 2008 og 2009 har Silkeborg Kommune udskiftet naturgaskedler p 16 skoler, institutioner, plejecentre og sportshaller. Projekterne reducerer naturgasforbruget med 75.000 m3/r og strmforbruget med 20.500 kWh/r. Det svarer til i alt godt 173 ton CO2 pr. r

Trim varmeanlggetEt varmeanlg, som er trimmet dvs. kontrolleret og indstillet korrekt, giver mest mulig varme med mindst muligt forbrug. I samarbejde med Danfoss A/S har Silkeborg Kommune fet trimmet varmeanlggene p Svangen Plejecenter i Ans og Brnehaven Skovbuen i Silkeborg. Begge steder er varmeforbruget reduceret med over 15 %.

I lbet af 2010 er det varmeanlggene p Balleskolen, Buskelundskolen, Vestre Skole, Slystskolen og Bal-lelund Plejehjem, der str for tur. Danfoss forventer at kunne reducere varmeforbruget med mindst 15 % svarende til i alt 830MWh/r og 104 ton CO2/r.

Det gr vi for klimaet

Hvis du har en god ide

til et projekt, som

kan spare energi p din

arbejdsplads, s er

du velkommen til at kon

takte ejendomme

og Intern Service.

11ZOOM December 2009

Teks

t og foto: S

tine Eg

holm

Hom

ann

I hele Silkeborg Kommune bliver der hvert r udledt 859.000 ton CO2, det svarer til ca. 10 ton CO2 pr. indbygger. CO2en er et resultat af vores forbrug af varme og el, og nr vi bruger benzin og diesel i vores biler. Vi bidrager ogs til CO2-udledningen, nr vi kber mad og andre produkter, som det har krvet energi at fremstille.

I Silkeborg Kommune ser fordelingen sdan ud.

Landbrugets CO2I Silkeborg Kommune er landbrugets andel af udledningen ca. dobbelt s hj som p landsplan, hvor den kun udgr ca. 15 %.

Den samlede udledning af CO2 fra landbruget i kommunen

er p 325.348 ton. Den strste del af de drivhusgasser, som kommer fra landbruget (knap 60 %) stammer fra landmndenes brug af gdning. I jorden omsttes gdningen, og ved den proces dannes lattergas, som er en meget kraftig drivhusgas. Drivhusgasserne fra landbruget stammer ogs fra ker og svin, som bl.a. udleder metan, nr de bvser.

CO2 i Silkeborg KommuneSilkeborg Kommunes egen udledning af CO2 udgr kun 2 % af den samlede udledning i kommunen: i alt 17.599 ton pr. r.

Lattergas far marken 57%Metan fra kvg 23%Metan fra svin 3%Gdning fra kvg 4%Gdning fra svin 11%

Gdning fra svin 11%

Gdning fra kvg 4%Metan fra svin 3%

Metan fra kvg 23%Lattergas far marken 57%

1 kg lattergas svarer til 310 kg CO2

1 kg metan svarer til 21 kg CO2

CO2 i tal

Affald 1 %El 22 %Varme 19%Transport 25 %Landbrug 33 %

Affald 1 %

El 22 %

Varme 19%

Transport 25 %

Landbrug 33 %

Bygninger 11.600 tonIdrtsanlg 1.600 tonTransport 2.400 tonVejbelysning 1.800 tonvrige 170 ton

I 2007 krte medarbejderne i Silkeborg Kommune nsten 4 millioner km i deres egne biler i forbindelse med deres arbejde.

Det svarer til ca. 100 gange rundt om jorden.

Det udledte 709 ton CO2.

100 gange jorden

rundt


Hvad er CO2CO2 er en luftart, der ogs kendes som kuldioxid eller kultveilte. Den dannes ved afbrnding af organisk materiale. Der er CO2 i menneskers og dyrs udndingsluft.

En del af den CO2, der dannes p jorden, optages af jordens planter, der bruger den, nr de vokser. Udledningen af CO2 i Danmark er i gennemsnit ca. 10 ton pr. dansker.

Kilde www.ettonmindre.dk

Hvad er global opvarmning?Atmosfren rundt om jorden indeholder den luft, vi skal bruge for at trkke vejret. Den beskytter os imod solens ultraviolette strler, og den indeholder en rkke luftarter, som holder p solens varme, s temperaturen holder sig nogenlunde behagelig. Drivhusgasserne, som man kalder disse luftarter, er vigtige, naturlige bestanddele af vores atmosfre. De holder p Jordens varme ligesom glasset i et drivhus. Uden dem ville jordens gennemsnitstemperatur vre c. 33 grader koldere end nu dvs -19C i stedet for + 14C.

De vigtigste drivhusgasser er vanddamp, kuldioxid, metan og lattergas.

Kilde: www.miljoeogsundhed.dk

Birthe Edslev, sygeplejerske, plejehjemmet Frydenslund

Hvad br Silkeborg Kommunes klimastrategi indeholde? Den kunne f.eks. indeholde strategier for, hvordan man kan spare p energien ude p arbejdspladserne.

Hvad kan I gre her? Vi kan vre mere opmrksomme p, hvor vi bruger meget varme og spare p den, hvor det er muligt. ldre skal generelt have mere varme end andre, men nr vi f.eks. lufter ud, er det vigtigt, at vi ikke lufter ud med en radiator, der str p fuldt blus.

Line Birch, pdagog, Akacien

Hvad br Silkeborg Kommunes klimastrategi

indeholde? Den kan fx indeholde rammer for og id

er til,

hvordan institutioner og arbejdspladser kan spare

p energien. Men det er ndvendigt, at der samtidig

flger en pose penge med. For det er de frreste

institutioner, der har rd til de udskiftninger, som

det vil krve.

Hvad kan I gre her?

Hvis vi fr penge til det, s kan vi lave lys, der

slukker automatisk, nr der ikke er nogen i lokalet,

vi kan f nye vinduer, s det ikke trkker ind, vi

kunne f nogen mere energibesparende hvidevarer

og vi kunne fx installere sensorer p vandhaner, s

de kun tnder, nr brnene holder hnden under.

Derudover har vi ogs et pdagogisk ansvar for at

lre brnene at vre bevidste om at spare p lys,

vand og varme og p den mde passe p miljet og

naturen.

Tina Hansen, sygehjlper, plejehjemmet FrydenslundHvad br Silkeborg Kommunes klimastrategi indeholde? Den kan bl.a. indeholde retningslinjer for, hvordan vi kan spare p

strmforbruget ude p de enkelte institutioner.Hvad kan I gre her? Vi kan vre mere opmrksomme i det daglige p at slukke lyset,

hvis der er nogle steder, der ikke bliver brugt, f.eks. p stuerne, hvis

beboerne ikke er der, p badevrelset og i fllesarealerne. Jeg tror i vrigt, at man kan n langt, hvis man tager sine erfaringer

med hjemmefra, hvor man jo heller ikke bruger undig strm.

Evan Thorhauge, sko

leleder, Kjellerup

Skole

Hvad br Silkeborg K

ommunes

klimastrategi indeho

lde?

Det er vigtigt,

at der bde bliv

er

lagt nogen overo

rdnede rammer u

d

og rammer for en

kelte institutione

r

og de enkelte o

mrder, s de se

lv

kan udtnke m

iljmssige ls-

ninger, der passe

r til lige njagtig

t

deres omrde. De

suden br kom-

munen stte nog

en rammer op for

,

hvordan vi kan

nedbringe energ

i-

forbruget og no

gen redskaber t

il,

hvordan vi skal g

re det.

Hvad kan I gre her?

Hele vores varm

estyring og tekn

i-

ske anlg kan ga

ranteret optimere

s,

s de fungerer be

dre. Men en del a

f

det vil krve inv

esteringer. Men

vi

kan ogs blive m

eget mere bevis

te

om, hvordan vi br

uger vores energ

i,

fr tndt og slu

kket lyset, bruge

r

varmt vand, osv.

Og nr vi skift

er

ud, s skifter vi

ud til noget mer

e

energivenligt. De

suden kan vi vr

e

bevidste om, hvo

r vi handler henn

e,

sdan at det er no

gle fornuftige pro

-

ducenter, vi brug

er.

Det mener vi om klimastrategi

13ZOOM December 2009

De kulrte sider

JulesudokuKunsten i Sudoku-spillet er at udfylde de tomme felter, s hver sjle og hver rkke samt hver celle indeholder alle julesymboler-ne prcis n gang. Alts ingen gentagelser. God fornjelse! -se lsningen p bagsiden.

1

6

3

2

4

7

4

5

4

Ienskotskaviskunnemanforledenlseflgendegteskabsannonce:

gteskab sges med sparsomme lig kvinde, som har fdselsdag juleaften.

Sigmigengang,sagdedenenegstildenanden. Tror du p et liv efter juleaften?

TodrengestrogsnakkeromJulemandenogDjvelen

Tror du p det der med ham Djvelen?

Nej, egentlig ikke, det er garanteret lissom med ham julemanden, det er sikkert bare ens egen far.

Hvadkaldermanennisse,derarbejderpet

elektricitetsvrk? en wattnisse!


Velkommen til ferie med feriefondenFeriefonden tilbyder her fondens dejlige sommerhuse og to pragtfulde lejligheder i Kbenhavn, som lejes ud til alle kommunens fastansatte.

Her er der en kort beskrivelse af de enkelte feriehuse, samt lejebetingelser og hvad lejen er i de forskellige perioder. En udvidet beskrivelse findes p ZoomiN - sg under feriefonden.

I sson 2009 har der vret en rigtig fin udlejning i alle feriehusene, og lejlighederne p Islands Brygge har ikke haft mange ledige perioder.

Vi hber, at der ogs i den kommende sson vil vre mange, der har lyst til en ferie i et af Feriefondens feriehuse, og at man forsat vil benytte feriehusene m.v. med omtanke. Det er af stor betydning for den gode oplevelse, at man kommer til et feriehus, hvor der er rent og hvor tingene er i orden.

Hermed rigtig god ferie.

Solveig Jensen

formand for Feriefonden

Feriefondens katalog

SILKEBORGKOMMUNESFERIEFOND

2010

Fondens bestyrelse pr. 1. december 2009:Solveig Jensen, Teknik- og Miljafdelingen

Leif Johansen, konomi- og IT-staben

Lisbeth Kristiansen, Brne- og Familieafdelingen

Jette Fisker, Sundheds- og Omsorgsafdelingen

Karin Jrgensen, Social- og Arbejdsmarkedsafdelingen

Kirsten Janum Davidsen, konomi- og IT-staben

Niels Boldsen, Skoleafdelingen

Ta ud og gem!

Hune Feriehus nummer 7

Hunetorp Klitvej 87Hune9490 PandrupBygger: 1999Grundareal: 1253 kvm

Huset er til 8 personer.Ingen husdyr.Sovepladser: 8 + 23 soverum med dobbeltseng og et vrelse med kjesenge + mulighed for 2 sovepladser p et par lse madrasser.

Houvig Feriehus nummer 3

Krogen 69Houvig6950 RingkbingBygger: 1977Areal: 65 kvmAnnex: 10 kvmGrundareal: 2500 kvm

Huset er til 4 personer.Ingen husdyr.Sovepladser: Soverum med seng.To rum med enkelt senge.Annex med to enkeltsenge.

Grnnestrand Feriehus nummer 2Lynghjsletten 9Grnnestrand9690 FjerritslevBygger: 1987Areal: 97 kvmLille udhusGrundareal: 1524 kvm

Huset er til 8 personer.Ingen husdyr.Sovepladser:To soverum med dobbeltsenge og to soverum med to enkeltsenge.

Feriehus nummer 9

Lynghjsletten 73Grnnestrand9690 FjerritslevBygger: 1987Areal: 97 kvmLille udhusGrundareal: 1150 kvm

Huset er til 8 personer.Sovepladser:4 sovevrelser med to sovepladser i hver.

Feriefonden Silkeborg Kommune 2010

Ljt Feriehus nummer 5Sandskrvej 580Ljt Kirkeby Hus 115 Ljt FerieCenter6200 AabenraaBygger: 1976Areal: 61 kvm

Huset er til 5 personer.Sovepladser:Soverum med dobbeltseng.Soverum med tre senge, heraf 1 kje.

KandestederneFeriehus nummer 1 Solbakken 30 Kandestederne9990 SkagenBygger: 1979Areal: 75 kvm,heraf udhus 8 kvmGrund: 1729 kvm

Huset er til 6 personer.Sovepladser:Tre soverum, to enkelt senge i hver.

Kbenhavn Feriested nummer 8H.C. HusetH.C. Hansensgade 5, 2. tv2300 Kbenhavn SBygger: 2007Areal: 117 kvmAltan: 17 kvm

Lejligheden er til 6 personer.Ingen husdyr.Sovepladser:Sovevrelse med dobbeltseng To soverum med to enkeltsenge

Bnnerup Feriehus nummer 4Lille Agervej 1Bnnerup Strand8585 GlesborgBygger: 1988Areal: 91 kvmUdhusGrundareal: 1209

Huset er til 6 personer.Sovepladser:Soverum med dobbeltseng.Soverum med to enkeltsenge.Soverum med kjeseng.

Feriefonden Silkeborg Kommune 2010

Kbenhavn Feriested nummer 6pressesiloenIslands Brygge 24 A, 1 sal lejl. 22300 Kbenhavn SBygger: 2001Areal: 84 kvmAltan: 3 kvm

Lejligheden er til 4 personer.Ingen husdyr.Sovepladser:Sovevrelse med to enkeltsenge (db).Soverum med seng.

Layo

ut og tryk

: Fe

riefond

en.2499

. 12.2009

Bookning af feriehusFeriehusene og lejlighederne kan bookes p Feriefondens hjemmeside: www.Silkeborgferiefond.dk

Her finder du ogs beskrivelse og billeder af husene samt udlejningsplan.

Hjemmesiden bner for bookning den 18. januar 2010 og sidste frist for at deltage i lodtrkningen om ferieuger i 2010/11 er 12. februar 2010 kl. 10.00.

BookingoversigtP fondens hjemmeside finder du et link til en kalender, der p en gang viser en oversigt over ledige perioder i alle vores ferieboliger. Hermed kan du meget hurtigt f et overblik over dine muligheder i en bestemt periode. Klik derefter p et husnavn, hvis du vil se husbeskrivelse eller foretage en booking.

LoginDu skal bruge et login for at bestille online. Alle ansatte i Silkeborg Kommune kan selv finde frem til deres login ud fra oplysninger p bestillingssiden, mens tidligere ansatte, der er pensioneret fra Silkeborg Kommune, skal henvende sig til Sekretariatet i Organisation og Personale p Rdhuset for at blive oprettet i systemet. E-mail: [email protected]

Har du ikke mulighed for at g ind p hjemmesiden kan du ligeledes henvende dig til Sekretariatet, tlf. 89 70 12 41 og f et ansgningsskema.

LodtrkningNr lodtrkningen er afviklet og de heldige har fet besked, frigives evt. ledige perioder og de kan bookes med det samme. Det samme er tilfldet hvis andre afmelder et opnet ferieophold. S mske kan du alligevel f et hus eller en lejlighed, nr du har lyst, hvis du jvnligt holder je med hjemmesiden.

Efter lodtrkning har du ikke hrt fra Feriefonden senest med udgangen af februar mned, har det ikke vret muligt at imdekomme dit nske.

BetingelserHvem kan leje ?Alle fastansatte medarbejdere ved Silkeborg Kommune, der har en ugentlig arbejdstid p min. 8 timer, og som har vret ansat i min. 1 r forud for ansgningsfristen.

Du skal vre ansat p tidspunktet for lejemlets afholdelse. Fratrder du inden da, skal du meddele dette til sekretariatet.

Pensionister og efterlnnere fra Silkeborg Kommune kan leje feriefaciliteterne, hvis disse ikke er udlejet til ansatte medarbejdere 1 mned fr lejeperioden, dog har de ansatte fortrinsret indtil udleje er sket.

Daglig administrationSprgsml om leje og betaling sker til Sekretariatet i Organisation og Personale, e-mail: [email protected]

Sekretr for fonden er Lejf Rattenborg Bgedal

Henvendelse om fejl, mangler og andre sprgsml om husene skal ske direkte til husets fadder. Du finder telefonnummer og e-mail adresse p fadderen under det enkelte hus p Feriefondens hjemmeside.

P ZoomIN/Personale/Medarbejdergoder finder du Feriefonden med en beskrivelse af fondens feriefaciliteter.

AfbudAnnullering af en lejeaftale skal ske skriftligt (gerne p mail), og koster et gebyr p 100 kr.

a) Sfremt der findes en anden ansger betales ingen leje

b) Ved afbud inden 4 uger fr lejeperiodens begyndelse betales 50 % af lejen

c) Ved afbud mindre end 4 uger fr lejeperiodens begyndelse betales hele lejen.

Sfremt ferieboligen senere udlejes, betales den indbetalte leje tilbage.

Alle feriesteder er rgfri.

Pris og periodeFeriehusene kan lejes fra 26. marts 2010 til 18. marts 2011.

I perioden april oktober fortrinsvis p ugebasis. Ugeudlejning er fra fredag kl. 16.00 til fredag kl. 12.00.

Hjsson:25. juni til 20. august (uge 26 33 inkl.).

Mellemsson:Perioden 21. maj til 25. juni (uge 21-25 inkl.)

Efterrsferien 2010 (uge 42)

Jul og Nytr 2010 (uge 52)

Vinterferie 2011 (uge 7).

Lavsson: vrige uger

Feriehusene kan lejes for 1 uge, 1 weekend eller som miniferie.

Weekendleje er fra fredag kl. 16.00 til mandag kl. 12.00.

Miniferie fra mandag kl. 14 til fredag kl. 12.

Priserne for 2010 2011Priserne er eks. el - 2 kr. pr. kwh

Kandestederne (nr. 1), Grnnestrand (nr. 2 og nr. 9), Bnnerup (nr. 4), Hune (nr. 7)

Hjsson 3.200 kr.Mellemsson 2.400 kr.Lavsson 1.900 kr.Weekend/Miniferie leje af ugeleje i ssonen

Houvig (nr. 3), Ljt (nr. 5), Hjsson 2.800 kr.Mellemsson 2.000 kr.Lavsson 1.400 kr.Weekend/miniferie leje af ugeleje i ssonen

Kbenhavn - Islands Brygge

Periode fra sndag til torsdag og fra torsdag til sndag. Ankomst kl. 14 - afrejse kl. 12.

Pressesiloen (nr. 6)Pris inkl. el 1.600 kr.

H.C. Huset (nr. 8)Pris inkl. el 1.800 kr.

Hardunytrsforsttetklar?Jul og nytr nrmer sig, og for mange er det tid til at kigge tilbage p ret, der gik og fremad p, hvad de gerne vil bruge det nye r til. For mange af os er det ogs tid til at opfinde nye eller gentage sidste rs nytrsforst om at holde op med at ryge, tabe 10 kilo eller g mere i biografen med kresten.

Der er forskellige teorier, der mener, at det tager ca. 21 dage at opbygge en ny vane, som nytrsforstterne jo ofte er. Det kan i hvert fald vre en god metode at tidsbegrnse den nye vane til fx de 21 dage eller en mned det kan vre med til at gre det mere overskueligt for hjernen at acceptere, at man nu skal gre tingene p en ny mde: Det er jo bare 3 uger det kan jeg sagtens klare. Det smarte er, at nr de tre uger er get, s er der chance for, at vanen er ved at vre indgroet, og det vil vre relativt nemt at fortstte.

Zoom vil gerne understtte dine nye vaner. Derfor bringer vi dette hjlpe-vrktj: Et afkrydsningsskema, som du kan klippe ud og hnge p kleskabet eller p opslagstavlen. Der er 21 felter, hvor du kan krydse af, hver dag du har gennemfrt din nye vane. Og nr de tre uger er get, s prv at mrke efter, om ikke det er lettere at fortstte i den gode gnge.

God fornjelse og godt nytr.

Ny vane:

Startdato:

Julen er hjerternes fest. Men den er ogs rets store forbrugsfest fyldt med mad, gaver, vin og emballage. Zoom bringer her nogle gode rd, der kan gre din jul mere klimavenlig, uden at det gr ud over hyggen.

1. Vlg gaver, som har mindst mulig overfldig indpakning.

2. Kb genbrugsgaver Lg fx vejen forbi den lokale antikvi-tetsforretning. Et flot gammelt smykke er en meget personlig gave og samtidig den ultimative form for genbrug.

3. Lav selv julegaverne, fx sammen med brnene.

4. Lav kreative til og fra kort af ju-lekortene fra sidste r. Det krver kun en saks og en hullemaskine.

5. Pak julegaverne ind i flot gen-brugspapir eller brug sider fra blade, aviser og magasiner til at lave en flot individuel indpakning.

6. Nr du vlger rets juletr, s kig efter kologiske lokale trer. Nr tret har gjort sin pligt, s srg for, at det bliver indsamlet og genbrugt til flis eller opvarmning.

7. De elektriske lys p juletret kan med fordel udskiftes med LED-prer, som bruger meget mindre strm.

8. Planlg juleindkbene, s I handler lokalt i s stort omfang som muligt. Det sparer en hel del energi og gavner samtidig de lokale handlende. Brug de lokale markeder til at kbe kologiske varer.

9. Send en julemail. I stedet for at sende bunkevis af gammeldags julebreve, er det meget mere energivenligt at bruge internettet til at sende en personlig hilsen.

10. Husk at afrime fryseren, s al den gode julemad, der bliver til overs, kan fryses effektivt ned og blive til lkker fast-food.

11. Tnk i energi, nr du tilbereder julemaden. Udnyt varmen fra ovnen. Brug pander, som fylder hele kogepladen. Kog kun det vand, du har brug for, og brug elkedel i stedet for gryde.

Rd til en klimavenlig jul

ZOOM December 2009 15

Stemningen er vendt. I dag tr medarbejderne tage ansvar og er ikke lngere bange for at beg fejl. De fler sig hrt og set og ved, at vi arbejder sammen mod et flles ml, siger Dorthe Kjlby Thomsen Kjlby Thomsen.

I dag er hun teamleder p Botilbuddet Hinge, men igennem 12 r har hun vret helt almindelig medarbejder og gruppeleder samme sted.

Jeg ved godt, at jeg taler p vegne af mange. Men jeg har ogs selv oplevet forandringen og jeg hrer fra medarbejderne, at de oplever det p samme mde, siger hun.

Fra regler til vrdierKort fortalt er Botilbuddet Hinge get fra at vre en regelstyret arbejdsplads til at vre en vrdistyret arbejdsplads.

Som jeg ser det, har vi her p stedet udviklet os til at vre en god arbejdsplads. Arbejdet med mission, vision og vrdier har vret vendepunktet.

Den gode arbejdspladsDorthe Kjlby Thomsen har funderet meget over begrebet den gode arbejdsplads og mener netop i relation til det begreb at vrdiledelse er uhyre vigtigt.

Fr var det svrt som medarbejdere at tage initiativ og ansvar i organisationen, da der manglede flles retning og ml. I dag ved vi, hvor vi skal hen, og vi har stor handlefrihed. Det er utrolig positivt.

Respekt, trovrdighed og ansvarlighed Ud over Silkeborg Kommunes vrdier (dialog, dynamik, kvalitet og sammenhng), har Botilbuddet Hinge formu-leret de tre supplerende vrdier: Respekt, trovrdighed og ansvarlighed. Vrdierne bliver lbende drftet p personalemder og er indarbejdet som et punkt i alle medarbejder- og teamudviklingssamtaler.

For eksempel har vi drftet, hvad respekt betyder i forhold til beboerne. At vi ikke bare kommer buldrende ind i deres hjem, men altid banker p. Det kan ogs vre respekt i forhold til, at nogle beboere har et misbrug. Ikke at vre fordmmende, men at sttte og vejlede.

I dag er Botilbuddet Hinge en arbejdsplads, hvor det er rart at vre, og hvor medarbejderne tr tage ansvar. Men sdan var det ikke for bare tre r siden.

VRDIER BLEV VENDEPUNKT

ZOOM December 200916

Teks

t og foto: Laila M

ariann

Han

sen

Revideret misbrugspolitikArbejdet med mission, vision og vrdier har faktisk frt til en revidering af Botilbuddet Hinges misbrugspolitik. Frhen skulle beboerne skrive under p en misbrugspolitik, hvor der stod, at de ikke mtte have et misbrug. Det gav medarbejderne et dilemma.

Vi vidste jo, at der var misbrug. S vi var frustrerede over den lftede pegefinger og stod ofte magteslse i forhold til den beboer, som ikke flte sig mdt og hrt. Det gav en rigtig drligt arbejdsklima.

I dag skal kommende beboere p Botilbuddet Hinge blot skrive under p, at de er indstillede p at arbejde med deres misbrug, nr de flytter ind.

Det betyder, at misbrug ikke lngere er et tabu. I stedet er det noget, vi som personalegruppe kan g i dialog med beboerne om og forholde os konstruktivt til, siger Dorthe Kjlby Thomsen.

Ml og vrdierVrdierne p Botilbuddet Hinge bliver lbende drftet og fortolket i relation til forholdet mellem ledelsen og medarbejderne p stedet. Alle skal:

arbejde og uddannes i samme retning

fle sig hrt, set og anerkendt

turde tage og fle et ansvar

Et godt samarbejde ledelsen og medarbejderne imellem er nok det allervigtigste p en arbejdsplads. Man kan snakke nok s meget om ml og vrdier, men de nytter ikke, hvis de blot er nogle flotte formuleringer i en skuffe. Mlene skal vre reelle og vrdierne levende og gte. Sdan oplever jeg, at det er hos os i dag, siger Dorthe Kjlby Thomsen.

Fart p vrdierneI Botilbuddet Hinge tog arbejdet med mission, vision og vrdier for alvor fart, da stedets nuvrende leder blev ansat i 1. december 2007.

Der blev arbejdet med de konkrete formuleringer p temadage, som alle medarbejdere deltog i. I dag bliver vrdierne bde bragt i spil p mder, i samtaler og i svre situationer som fx da Botilbuddet Hinge havde en ldre mand boende, der syntes, at mange ting var blevet svre i botilbuddet. Fik han sine behov opfyldt, eller var det bedre, at han mske flyttede? Det skabte uenighed i medarbejdergruppen.

Vores leder hvede diskussionen ved at sprge: Hvad er egentlig etikken i det her? Hvilke vrdier er der p spil? Ud fra det perspektiv drftede vi dilemmaerne og fandt en flles retning. Derefter kunne vi bedre sttte beboeren i at trffe sit valg, fortller Dorthe Kjlby Thomsen.

Eksemplets magtDorthe Kjlby Thomsen oplever selv en kmpe forskel p den arbejdsplads, hun arbejdede p for bare tre r siden, og den arbejdsplads, hun er p i dag.

Og i virkeligheden er det mske eksemplets magt, der betyder mest.

I hvert fald betyder det rigtig meget, at vores leder med hele sin vremde har get foran og vist vejen, slutter Dorthe Kjlby Thomsen.

Om Botilbuddet HingeBotilbuddet Hinge er et tilbud til voksne sindslidende - og evt. misbrug - der har behov for at bo i trygge rammer og for vejledning og sttte til almindelig daglig livsfrelse. I alt bor 15 borgere i alderen 34-50 r i botilbuddet, der har 18 ansatte.

Den flles retningMissionenat sttte beboerne til at opn en meningsfuld hverdag prget af stabilitet, tryghed og udvikling.

Visionenat skabe det mest attraktive botilbud i Silkeborg Kommune for personale og beboere og give optimale muligheder for udvikling. Livskvalitet skal vre i hjsdet. at udnytte den smukke natur, udeliv via sund levevis.

Vrdiernedialog, dynamik, kvalitet, sammenhng, respekt, trovrdighed og ansvar.


Medarbejdernes ider kan lette arbejdsdagen og samtidigt give bedre service til borgerne. Borgerservice i Silkeborg har gode erfaringer med at gre medarbejdernes ider til virkelighed.En fremmedsprogsordbog med de mest gngse fagudtryk, man bruger i lbet af en arbejdsdag. Det er blot t eksempel p en konkret id fra medarbejdere i Borgerservice p rdhuset i Silkeborg, der er blevet omsat til praksis. Drivkraften er, at de ansatte flere gange har mdtes p tvrs af fagomrder for at udveksle ider og udvikle dem i fllesskab.

Vi fr mange henvendelser fra borgere, der ikke kan tale dansk. Det kan vre svrt bde at forst, hvad de siger og lige at huske, hvad de enkelte fagudtryk nu hedder p andre sprog. Derfor har nogle medarbejdere foreslet, at vi laver en intern ordbog til brug i den slags situationer, siger projektkoordinator i Borgerservice, Jette Haakons-son, der har vret med i spidsen for et projekt, hvor medarbejdernes ider bliver omsat til virkelighed.

Samarbejde giver ny inspirationProjektet kaldes medarbejderstyret innovation i team. Filosofien ved projektet er, at nr man stter folk med forskellige kompetencer sammen, der alle har en viden indenfor et flles omrde, s er der mulighed for, at der kan skabes helt nye produkter eller en ny og bedre form for service.

Innovation betyder dybest set at f flyttet nogle ider ud af hovedet og ind i virkeligheden, forklarer Jette Haakonsson.

Det er nemlig ikke kun ledelsen, der har alle de rigtige svar p, hvordan en arbejdsplads skal udvikle sig. Medarbej-derne, der dagligt er i direkte kontakt med kunderne eller borgerne, sidder ofte inde med en vrdifuld viden.

Medarbejderne skal inddrages, for det er dem der str med problemerne i dagligdagen. Det er os, der har fingrene i dejen, som de siger.

Kirsten Hyer, der er sektionsleder i Borgerservice og pro-jektansvarlig for projektet Medarbejderstyret innovation i team, mener ogs, at innovationen skal gro nedefra.

Hvis medarbejderne fr en god id, s har vi som ledere ansvaret for at gribe den og f den frt ud i livet, slr hun fast.

Snakken gik ivrigt i grupper, da de ansatte i Borgerservice i oktober 2009 mdtes for at samle op p resultaterne af over et rs arbejde med medarbejderdrevet innovation.

Det er rart at fle, at ens ider bliver frt ud i livet


Teks

t: La

rs Christens

en. Foto: Lars Ch

risten

sen og

Troels Witter

Mange gode iderDer er allerede kommet flere brugbare ider p bordet, som kan gavne bde medarbejdere og borgere.

Blandt andet har de to team Brn og Barsel, hvor man beskftiger sig med henholdsvis brnefamilieydelser og sprgsml om barsel, fet sat fokus p et problem. I de to team er der f medarbejdere, som bde har skullet ekspedere borgere og passe telefoner, og derfor har det vret svrt at f dkket vagterne ind.

I forbindelse med projektet har de nu besluttet, at de to nrtbeslgtede team skal arbejde tttere sammen om at dkke de to fagomrder. Det er mere hensigtsmssigt, bde for borgerne, der p den mde kan njes med at henvende sig et enkelt sted, og for medarbejderne.

Fordelen er, at der nu kan frigres en medarbejder, der tidligere skulle bruge tid p ekspedition eller telefon. Det giver luft, s der bliver mere tid til at lave sagsbehandling. Samtidig udvikler medarbejderne deres kompetencer, fordi de bliver ndt til at stte sig ind i nye omrder, siger Kirsten Hyer.

Medarbejdere fler sig vrdsatNye mder at arbejde p krver ekstra arbejde i begyn-delsen, mener borgerservicekonsulent Mette Larsen.

Det er lidt hrdt, fordi man har travlt med sit eget om-rde, og man s pludselig skal til at lre et nyt lovomrde. Men for mig er det spndende at prve at udvikle sig selv hele tiden. Jeg fler, at jeg udvikler mig bde personligt og fagligt.

Mette Larsen mener ogs, at det giver en bedre trivsel p arbejdspladsen.

Det er rart at fle, at ens ider bliver frt ud i livet. Man fler, at man bliver vrdsat, og at det hele ikke kommer ovenfra. Man bliver virkelig taget med p rd og fr p den mde en strre tilknytning til arbejdspladsen.

Processen fortstterProjektet kulminerede ved en stor afslutning i begyndel-sen af oktober 2009, men det er vigtigt, at processen ikke standser her.

P sigt kan man forestille sig, at vi holder Stop-op-da-ge, hvor vi gr p besg hos de andre teams og udveksler gode ider, forklarer projektansvarlig Kirsten Hyer.

Hun er ikke i tvivl om at den fortsatte proces vil vre en fordel for Borgerservice.

Borgerne mder i dag gladere og mere tilfredse medar-bejdere, bde i ekspeditionen og i telefonen. Det handler i bund og grund om trivsel.

Det er vrdifuldt bde for medarbejdere og borgere, at de ansatte i Borgerservice har fet realiseret flere af deres ider. Det er Jette Haakonsson, Mette Larsen og sektionsleder Kirsten Hyer enige om

Det er rart at fle, at ens ider bliver frt ud i livet


Krystalbjerget p Tietgensvej

P Entreprenrgrden er vinterberedskabet klar til at holde de kommunale veje og stier farbare ved hjlp af 3.000 tons vejsalt og et ukendt antal koste og sneplove.


Teks

t og foto: Troels Witter

Hvis man ikke ejer salt til et g, s er man p den.

Hvis man kan drage den modsatte slutning, s krer det rigtig godt for Entreprenrgrden p Tietgensvej i Silkeborg. Her ligger kommunens centrale lager af vejsalt og venter p kolde tider.

3.000 ton i alt eller hvad der svarer til salt til 30 mia. g, hvis man ellers flger de gngse kostrd og begrnser saltmngden til et gram pr. g.

I teorien, i hvert fald. For saltbjerget p Tietgensvej er tilsat et antiklumpningsmiddel, som er alt andet end sundt at spise.

Saltbjerget skovles i vinterens lb op i de kommunale saltspredere, hvor det blandes med vand og spredes ud p veje og stier efter behov.

Det store hvide bjerg, som i vrigt er fragtet til Silkeborg fra henholdsvis Mariager og Portugal, er under tag i en stor ny hal, der blev bygget for to r siden. En smuk lagerhal holdt helt i tr metalkonstruktioner duer naturligvis ikke i forbindelse med salt.

Sidste vinter kom saltvognene i sving p de store veje 87 gange, og i alt brugte kommunen godt 4.000 tons vejsalt p veje og stier. Men med nutidens grgrnne

vintre er det aldrig til at vide, hvor travlt det bliver for de 85 medarbejdere, der er p vagt vinteren over. Kommer der sne sdan for alvor, kan der ogs hentes hjlp hos lokale vognmnd.

Det er ikke fordi, at de p Entreprenrgrden ligefrem siger hjt, at de hber p en hrd snevinter.

Men alligevel.

Rundt om den store salthal str et efterhnden ukendt antal sneplove, sneslynger, saltspredere, koste og fejemaskiner og venter p at komme i aktion. Ingen husker prcis, hvornr hele materiellet har vret i sving, og en del af sneplovene er efterhnden godt anlbne efter rs stilstand og det var jo ikke meningen.

Men s lnge klimaforandringerne ikke helt har fundet ud af, hvad de vil med den danske vinter, kan ingen af os helt undvre sneplove, saltlager og vinterberedskabet.



- Et mexicansk host, der gav ekko i Silkeborg- Man ved ikke, hvor man lander

Ls om den nye sundheds-ordning p side 16-19. Tag folderen ud og gem!

Zoom nr. 04 S

eptember 200

9

Zoom dumper ind af brevsprkken og bliver bladret igennem: Er der mon noget om nogen, jeg kender, eller om min arbejdsplads, tnker modtageren typisk. Det er nemlig de historier, lserne helst vil lse. De vil ogs gerne hre om andre af kommunens arbejdspladser og opgaver. Den opgave fr Zoom ros for at lse rigtig godt. Isr de medarbejdere, som arbejder ude i institutionerne, har stor interesse for at komme til at kende hinandens arbejdspladser bedre. Den slags artikler kan ogs inspirere til endnu bedre samarbejde.

Zoom bliver sendt hjem til alle medarbejdere. Det betyder, at lserne kun sjldent taler om emner eller artikler fra bladet p arbejdspladsen. Men det sker, nr en kollega optrder med billede i Zoom.

Deltagerne i fokusgrupperne synes, at artiklerne i bladet skal vre lettilgngelige og gerne korte. De gode billeder virker meget oplivende og fr plus-points. Men bladet bliver ogs nogle gange beskrevet som kedeligt og forudsigeligt bde i indhold og udsende.

DebatDeltagerne i undersgelsen efterlyser ogs mere provokerende artikler.

Det kan fx vre mere debat og konfronterende artikler, der kan vre med til at gre stoffet levende. Men det skal vre rigtige medarbejdere, der debatterer, og ikke tillidsfolk og chefer, hvis det skal vre relevant og nrvrende for lserne.

Der bliver ogs peget p, at det kan vre svrt at f en debat i gang i bladet, fordi det ikke er en naturlig del af den kultur, som findes i kommunen og generelt blandt

offentligt ansatte. Et forslag fra fokusgruppen lyder, at der mske kunne vre en bld indgang til debat, som holder sig inden for grnserne, men alligevel giver mulighed for at der bliver rusket lidt op, fx nogle indlg med overskriften Det undrer mig

Zoom og ZoomINI undersgelsen var det naturligvis vigtigt at f at vide, hvordan Zoom og ZoomIn opfattes af modtagerne. Det kan sammenfattes med ordene: nice to know kontra need to know. Deltagerne i undersgelsen mener, at de to medier br udvikles hver for sig, fordi formlet med dem er vidt forskelligt. Zoom kommer s sjldent, at det kun er egnet til behandling af emner, som ikke er bundet til aktuelle begivenheder eller beslutninger. Derfor er bladets strste opgave at f information om fx personalegoder ud til de mange, der ikke starter arbejdsdagen med at lse ZoomIn p en computer.

Vi arbejder videreZooms redaktion er glade for fokusgruppens tilbagemeldinger. I fremtiden vil vi arbejde med at finde mder, hvor vi tilgodeser nsket om mere nrhed og debat i bladet. Men det krver ogs noget af dig og mig som medarbejdere. Hvis vi i Zoom-redaktionen skal have en chance for at vide, hvad der er interessant at stte fokus p, s er det vigtigt at f input fra netop din arbejdsplads. Har du selv noget p hjerte: En kritik, du vil have frem i lyset? Kan du noget, som vi andre kan blive klogere af? Eller har du udfordringer, som du vil hre om andre mske har en spndende lsning p? S kontakt Zoom p 89 70 13 34 eller p [email protected].

Fokus p Zoom11 medarbejdere fik i september 2009 mulighed for at sige deres rlige mening om Zoom i en fokusgruppeundersgelse. deres dom lyder: flere historier om de nre kolleger, personalegoder og mere kant og debat i bladet.


Zoom nr. 02 A

pril 2

009

Velkommen i Silkeborg Kommune i 2019Et grnt ndehul

Her skal vi bygge, og her skal vi bo

ZOOMinterviews | baggrund

| reportager | holdninger | portrtter

Zoom

nr. 04 S

eptemb

er 200

8

10:0518:20 03:25

TEMA: 24 timer14:15

Flg dine kolleger p jobbet dgnet rundt: Ls bl.a.

Brndtafpsbredden Ilrehoshjemmesygeplejersken Frafrstestregtilsidstesten

Ls ogs:LillespejlpvggenderVerdensbedsteldrestruktur-ellerhvad?

hnej,skaljegvirkeligtilpsykolog?CirkusAvejen:Prettekurs


Teks

t: Stine Eg

holm

Hom

ann

23

Teks

t og foto: G

itte Grand

Grave

rsen

Multihuset Kjellerup har skabt rum til forklelse af medarbejderne.Multihuset har lavet et wellnessrum til Multihusets 20 medarbejdere. Nr man trder ind i rummet bliver man mdt af en dejlig, beroligende duft, bambus i vaser og flotte dekorationer p vggene. Lokalet er delt op med en skillevg. P den ene side af vggen er der et lille sofahjrne, og p den anden side af vggen er der en massagestol. Inden lnge vil medarbejderne ogs kunne tage en Ipod i rene og nyde afslappende musik i stolen.

Wellnessrummet tjener som en oase midt i en lang og travl arbejdsdag. Her kan medarbejderne g ind og slappe af i 10-20 minutter i arbejds-tiden, understreger manden bag ideen, Claus Elsborg, som er souschef i Multihuset.

Det er jo der, der er brug for det. Og vi fr tiden tifold igen i form af afstressede medarbejdere, mener Claus Elsborg.

Medarbejderne i Multihuset har taget godt imod rummet. Socialpda-gog Hanne Sandager synes, at det er et rigtig godt initiativ.

Det er dejligt, at vi kan f lov til at g herind i arbejdstiden. Jeg djer tit med spndinger i skuldrene, s jeg kan godt lide at bruge massage-stolen.

Ud over at vre et pusterum bliver Multihusets wellnessrum brugt til uformelle mder. Det er ogs meningen, at det skal fungere som et bibliotek, hvor medarbejderne kan fordybe sig i faglitteratur.

Wellness-Oase

Hanne Sandager slapper af i massagestol i wellnessrummet.

ZOOM December 2009

Silkeborg Kommune, Svej 1, 8600 Silkeborg

Lsning p suduko

UMMID-nummer 42564

Vi lgger vgt p sundhed, trivsel, udeliv og klima. Men frst og fremmest sikkerhed! Derfor sender vi en refleksvest ud til alle medarbejdere med dette nummer af ZOOM.

Nr du i disse mrke mneder bevger dig ud i trafikken - gr tur med hunden, cykler eller lber - opfordrer vi dig til altid at trkke refleksvesten uden p vinterfrakken, s du kan ses!

God jul - godt nytr Direktionen

PS. Selvom der str Xlarge i vesten er alle veste samme strrelse.

Pas godt p dig selv!

personaleblad zoom silkeborg kommune nr 5 december 2009

Documents