Tirsdag den 11. januar 2011 Børsen 3

AF OLE HELBY PETERSEN forsker i offentlig-privat samarbejde, AKF Anvendt KommunalForskning, og MARIUS SYLVESTERSEN souschef, Klimakonsortiet

Hvis vi også i fremtiden ønsker at leve i en velfærdsstat, som imødekommer vo-res basale behov for sundhed, uddannel-se og social sikkerhed, så er der brug for at nytænke og effektivisere den måde, vi løser de offentlige velfærdsopgaver på. Ud over den aktuelle krise, så er vi især presset af den demografiske udvikling:

Vi bliver flere ældre og færre unge i de kommende år. 25 pct. af kernemedarbej-derne på store offentlige serviceområder går på pension de næste 5-10 år. I samme øjeblik, som de forlader arbejdsmarke-det, dukker de op som nye brugere af of-fentlige ydelser som pension, efterløn og gradvist også som patienter i sundheds-systemet.

Hvordan finder vi frem til intelligen-te velfærdsløsninger, som sikrer, at vi fremover kan tilbyde den samme service til flere mennesker med de samme eller færre ressourcer?

Vores bud er, at der med offentlig-pri-vat samarbejde (OPS) findes et redskab, hvor virksomheder kan udvikle nye vel-færdsteknologier i samarbejde med kommuner, regioner og staten. Det kan være til alle parters fordel, fordi det for-bedrer den offentlige service, samtidig med at det giver vækst og eksportmulig-heder i den private sektor.

Men de hidtidige erfaringer med part-nerskaber viser også, at det ikke altid er en dans på roser.

Når et partnerskab skal danne ram-men om udviklingsorienterede projek-ter, kræver det en indbyrdes forståelse af

den anden parts vilkår. De foreløbige er-faringer fra Danmark og udlandet viser, at bl.a. udbudsregler og ejerskabsforhold gør det vanskeligt for offentlige og priva-te aktører at indgå denne form for sam-arbejde. Det drejer sig også om hvilken form for organisering, der vil være hen-sigtsmæssig i det pågældende tilfælde.

Ofte kan det også være svært at få mo-biliseret den tillid og gensidige forståel-se, som gør, at viden, risici og gevinster reelt bliver delt. Gode intentioner om et partnerskab ender ofte med en klassisk udliciteringskontrakt. Det er synd, for dermed går meget af potentialet i et gen-sidigt samarbejde tabt.

Opbygning af forståelsesramme

Der er derfor behov for en mere strate-gisk indsats for at understøtte OPS med fokus på udvikling af offentlige velfærds-ydelser. Her er det nødvendigt med me-re nøgleklare løsninger og beskrivelser af best practices, som kan lette opstarten af partnerskaber.

Et sted at starte ville være at oprette en tværgående OPS-enhed med deltagelse af stat, regioner, kommuner og det priva-te erhvervsliv.

Det ville bidrage til opbygning af en fælles forståelsesramme på tværs af skellet mellem offentlig og privat. Det ville også understøtte en sy-stematisk afprøvning af forskellige OPS-modeller. Og hvorfor ikke gå hele vejen og organisere denne enhed som et OPS, ligesom man har gjort det i Storbritan-nien?

Det ville sikre den fornødne politiske opbakning og kunne samtidig trække på de erfaringer, som allerede i dag er til stede i den offentlige og private sektor.

AF PETER HUNTLEY direktør, Emballageindustrien

Med statsministerens nyt-årstale blev valgkampen skudt i gang med efterløns-ordningen som et centralt omdrejningspunkt.

For ca. 30 år siden blev efterlønnen indført af An-ker Jørgensens regering ef-ter initiativ fra fagbevægel-sen for at tage vare på ældre, nedslidte produktionsarbej-dere og for samtidig at ska-be plads til unge, der havde vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Alt i alt en sympatisk ord-ning, der løste den tids pro-blem. Vurderingen var, at ordningen ville sende ca. 20.000 ældre og nedslidte på tidlig og fortjent pension.

Men tiderne har som be-kendt ændret vilkårene, og i dag er arbejdsmarkedets be-hov meget anderledes.

Vi har brug for arbejds-kraften, og nedslidningen er markant mindre end den-gang. Alligevel bliver efter-lønsordningen anvendt af

mere end 10 gange så man-ge, som da ordningen blev skabt.

Lægefaglige eksperter har opgjort, at nedslidte og per-soner med svagt helbred er overrepræsenteret i efter-lønsordningen sammenlig-net med sundhedstilstan-den hos den gennemsnitlige befolkning i samme alders-gruppe.

Sygdomme og skader

I perioden fra efterlønsord-ningens start til i dag er ar-bejdsmiljøindsatsen vokset meget. Arbejdsrelaterede skader og følgesygdomme er blevet reduceret.

Kortlægning af arbejds-miljøproblemer og aner-kendelse af arbejdsbetinge-de lidelser har været under konstant udvikling for at forebygge både psykisk og fysisk nedslidning.

I emballagebranchen ser vi således en mærkbar effekt af det store arbejdsmiljøar-bejde.Den lægefaglige opgørelse af

sundhedstilstanden blandt efterlønnere skal ikke an-fægtes, men nedslidte perso-ner er der vel næppe tale om.

Efter 30 års arbejdsmil-jøindsats vækker det derfor undren, at der i dag er mere end 10 gange så mange ef-terlønnere.

Efterlønsordningen an-vendes med andre ord i al væsentlighed af personer uden for den oprindeligt til-tænkte målgruppe.

Hvis vi skal tage arbejds-miljøindsatsen alvorlig, er det vel rimeligt, at efterløns-ordningen tilsvarende rulles tilbage til det oprindelige ar-bejdsmiljøpolitiske formål at sikre nedslidte medarbej-dere.

Med den massive arbejds-miljøforbedring indregnet er målgruppen alt andet lige mindre end de oprindelige 20.000 personer, som sva-rer til 10 pct. af de tilmeld-te i dag.

Der kan derfor spares mindst 90 pct. svarende til det milliardbeløb, økono-merne foreslår.

KOMMENTAR

Efterløn og arbejdsmiljøindsats

KOMMENTAR

Partnerskaber kan sikre velfærd

Book din rejse på sas.dk, ring til SAS Travel Center på 70 10 20 00, eller kontakt dit rejsebureauEuropa: Rejseperiode 22/1 til 30/9 2011. USA: Rejseperiode 27/1 til 14/4 og 27/4 til 16/6 2011. Dubai: Rejseperiode 27/1-26/3 2011. Prisen gælder fra København og er inkl. skatter, afgifter og tillæg. Børn 2-11 år får 25 % rabat på billetprisen ekskl. skatter, afgifter og tillæg. Særlige regler gælder. Specifi cering af prisen fi ndes på sas.dk. Priserne hos andre rejsebureauer kan variere. Begrænset antal pladser. Europa: Tilslutning fra Aarhus eller Aalborg 200 kr. USA og Dubai: Tilslutning fra Aarhus eller Aalborg 250 kr. t/r. Ved telefonisk booking hos SAS Travel Center tillægges et salgsgebyr pr. billet på 250 kr.

Berlin 345,-

Stockholm 355,-

Paris 395,-

London 495,-

Milano 495,-

Aarhus 245,-

Bergen 395,-

Stavanger 395,-

Amsterdam 495,-

Madrid 395,-

München 495,-

Nice 495,-

Manchester 495,-

Dublin 495,-

Helsinki 545,-

Bruxelles 495,-

Düsseldorf 445,-

Geneve 395,-

Aalborg 245,-

Zürich 495,-

Hamborg 445,-

Stuttgart 595,-

Rom 595,-

Oslo 355,-

Göteborg 395,-

Gdansk 495,-

St. Petersborg 695,-

New York 3.695,-

Chicago 3.995,-

Dubai 3.495,-

Washington 3.995,-

one way one way

tur/retur

FINAL CALL! Vi forlænger fristen til den 17. januar.

Book nu på sas.dk