ord & toner september 2012
DESCRIPTION
MedlemsbladTRANSCRIPT
n0. 3 september 2012
Channe Nussbaum og Laura Illeborg har fundet hinandens
feminine, musikalske sider
VED KORSVEJENMike Andersens soul og blues har
vakt genklang hos danskerne
PÅ MUSEUMOle Pilgaard viser rundt i revy-
museet på Frederiksberg
SÅDAN STARTER MAN SIN EGEN MUSIKSKOLE
Læs om DPA’eren, der balancerer krea-tivitet med en god forretning
FORMANDEN HAR ORDET
Gråbrødretorv 161154 København kT +45 3312 0085F +45 3391 0285dpa.org
Redaktion
Morten Bay (ansvarshavende)[email protected]
04 Klezmer-dronning
og vise-sygeplejerske
08 For enden af korsvejen
12 Ole og revykoryfæerne
16 Spillebillen
22 Spil Dansk Dagen vokser i omfang
25 All that jazz
26 Få det på skrift
30 Debat
FASTE INDLÆG
15 Receptioner / Ansøgningsfrister
19 Ændringer / Nye medlemmer
20 Runde dage
30 Nye udgivelser
DPAs mail-adresser
DPA [email protected] Lisby [email protected] Aagaard [email protected] Pedersen [email protected] Morild [email protected]ørgen Thorup [email protected] Kristina Holgersen [email protected] Lunderskov [email protected] Mosumgaard [email protected]øren Hyldgaard [email protected] Svanholm [email protected]
Grafisk produktion
SMALL CPHDeadline for næste nummer:1. november 2012
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Indlæg i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller bestyrelsen holdning.Runde dage, receptioner og ændringer varetages af Bjarne LisbyTine Mynster varetager børnemusik-siderne
Velkommen tilbage fra en halvsløj dansk sommer, hvor
de mest glade var rejsebureauerne, der sendte flere
danskere end sædvanligt til varme udlande, og hvor
de, der blev hjemme, talte om OL og konflikten vedr.
Vejlegaarden.
Desværre ser det ud til, at danskerne forstår sport
bedre, end de forstår det arbejdsretslige system!!
Nå, men nu er vi tilbage i arbejdstøjet.
En digitalisering af DPAs kommunikation har været
under optræk længe, og mange medlemmer har ved
mange møder igennem de seneste par år skoset os i bestyrel-
sen, og spurgt til, hvornår vi havde tænkt os at vores kommu-
nikation skulle afspejle den digitale tidsalder. Andre – oftest lidt
ældre medlemmer – har selvfølgelig trukket på skuldrene og
prist vores fremragende medlemsblad, som Morten Bay lige
har ført igennem dets femoghalvfjerdsindstyvende leveår under
uændret navn: Ord og Toner. Jo, vi er inde og pille ved kronrega-
lierne her.
De ældre, der priser bladet, har vi respekt for – men de ”digitale
indspark” er vi naturligvis heller ikke upåvirkede af. Men først og
fremmest er vi hverken blinde eller døve, endsige ligeglade med
den udvikling, der tydeligt for alle blomstrer i de måder, hvorpå
moderne borgere i dagens Danmark, og samfundslivet generelt,
kommunikerer med hinanden.
I en aktuel sag omkring brevmodellen, ophavsretten og evt.
fortsatte samtaler mellem rettighedshavere og kulturminister,
viste det sig, at det var meget lettere for os at få Elbæk i tale og
aftalt et møde i kalenderen via ministerens Facebook-profil, end
det var ad de traditionelle kanaler.
Vi har i lang tid arbejdet med dette emne i et udvalg nedsat til at
udvikle en ny kommunikationsmodel for DPA. Vi har været grun-
dige, og mange – hvis ikke alle – sten er vendt i bestyrelsen.
I modsætning til tidligere er vores situation nu sådan, at det ikke
længere er nok – eller tilfredsstillende – kun at kommunikere
indadtil efter devisen: ”Vi skal informere – og agere med hinan-
den på medlemsniveau, og skal derfor kun gå op i foreningens
”branding” indenfor musikbranchen og overfor nuværende og
potentielle medlemmer. Samfundet og politikerne kender os
ikke – og det gør heller ikke noget. ”
Ja, det kan forekomme underligt, at det engang gav mening for
os, bare at nøjes med at udveksle med hinanden omkring vores
fags forhold og økonomi.
Vi må erkende, vi nu er NØDT til at kommunikere vore holdninger
og synspunkter ud i samfundet. Sagligt, veltilrettelagt og relevant
– og gøre det kontinuerligt. Det er nødvendigt præcis i disse år,
hvor indkomstmodeller for skaberne af indholdet i den digitale
udnyttelse på nettet af kunst, viden og underholdning aftales og
knæsættes, hvor ophavsretten er ligeså meget til debat som
retten til at blokere en arbejdsgiver, og hvor interessenter fra alle
lejre, især fra vore modparter, byder ind, forlanger handlefrihed
og økonomisk råderum og påvirker lovgivere både her og i EU.
Mere end før er både samfund, medier, meningsdannere, OG
lovgivere med til at forme den virkelighed, hvori ophavsretten
skal fungere til vores gavn, og vi SKAL være med i den debat og
flytte så mange sten fra vejen, som muligt.
Vi skal desuden prøve at forhindre, at multinationale mediekon-
cerner render med alt arvesølvet som følge af en misforstået,
men udbredt og gentaget ”informationsfriheds-dagsorden”.
Slagsmålet for at sikre fortsat ret til betaling for vores produktion
på alle andre platforme og sammenhænge, hvor den bruges,
ophører heller aldrig. Her hører kvalitetskommunikation til blandt
vore allervæsentligste værktøjer.
Så også til denne opgave vil vi – bl.a. ved at overgå til at have
redaktion på Gråbrødretorv – geare vores kommende, forstær-
kede udadvendthed overfor samfundet.
Samtidigt vil vi udnytte, at en nærmest sømløs sammensmelt-
ning af det tidligere blad, digitale nyhedsbreve, af hjemmeside
og Facebook vil give os en meget mere aktuel og omfattende
informationsstrøm til medlemmerne – og i mange tilfælde et
bedre værktøj til at ramme præcis de medlemmer, som dagens
specifikke emne kunne have interesse for. Vi tror selv på, at
foreningen og medlemmerne vil komme hinanden nærmere, og
kommunikere oftere på denne måde. Dette øgede samspil er
en del af vores strategi for de næste to år.
Vi er godt i gang med at trimme vores digitale platforme til denne
virkelighed, og vi glæder os til at komme i gang.
Her er det mere end på sin plads at fremhæve det niveau, som
Morten Bay har løftet Ord & Toner til gennem den tid, han har
haft det redaktionelle ansvar. Der er virkeligt foregået en positiv
og kvalitetsorienteret udvikling, og vores nye digitale magasin
skal bestemt op på tæerne for at videreføre og forbedre det
niveau fremadrettet. For det er nemlig vores målsætning.
Det medlemsblad, du har i hånden er foreningens næstsidste
papirmagasin, så nyd det nu, mens du passende kan forberede
dig på en kommunikationsform, hvor hovedhistorien ofte vil
være dagsaktuel, og noget helt andet dagen efter.
Tak til Morten Bay for at overlevere Ord & Toner i så god stand,
som han gør til den digitale nutid, som han selv har gjort så
meget for at forberede os til.
Tekst: Ivan Pedersen
26
08
04
12
IndholdKære medlemmer
16
22
★
2 3
indhold
De er veninder. Men de er vidt forskellige. Sat på spidsen
er mørkhårede Channe Nussbaum den udadvendte og
passionerede drama-dronning, der har masser af live-
erfaring med at hive publikum ind i sin livlige klezmer-
musik. Den blonde Laura Illeborg er den mere afdæmpede karakter.
Som tekstforfatter afdækker hun helst stemninger af skyggebelagt
melankoli, der egner sig godt til vise-traditionen.
Nu kan de to mangeårige veninder også kalde sig samarbejdspart-
nere, for 1. oktober udkommer albummet ”Illeborg & Nussbaum”, og
nummeret ”Elsk mig som før” har allerede fået meget spilletid på P4.
”Det er gået op for mig, at jeg i de seneste mange år har undertrykt
det feminine element i min musik, for jeg har været omgivet af så me-
get testosteron, at det har smittet af på mit udtryk. Jeg har nærmest
udelukkende spillet med mænd og
vænnet mig til at høre på evindelig
snak om patter og røv. Den nye plade
er mit første feminine samarbejde no-
gensinde. Det har været skønt for mig
at komme lidt ud af mandehørmen,”
fortæller Channe Nussbaum.
For Laura Illeborg er der derimod
tale om et skridt væk fra tilværelsen som solist – og et slags come-
back på musikscenen. Hun har stort set holdt pause fra branchen i en
længere årrække, hvor hun har fokuseret på at passe sine tre børn,
uddanne sig til sygeplejerske og arbejde på Rigshospitalet.
Vagtskifte”Sidst, jeg lod høre fra mig, var med albummet ”God vagt” i 2007. Tit-
len var faktisk inspireret af mit arbejde som sygeplejerske. Jeg valgte
at gå den vej, fordi jeg altid har haft svært ved at leve af musikken, og
da jeg havde fået to børn, mente jeg, at det var mere sikkert at satse
på et andet job. Jeg var tiltrukket af den konkrete nytteværdi i at være
sygeplejerske – modsat musikken, hvor det kan blafre i vinden, hvad
formålet er. At arbejde som sygeplejerske er et givende arbejde, og
jeg får sat tingene i relief. Efter en hård arbejdsdag sætter jeg virkelig
pris på, at min egen familie har det godt, for jeg møder hjerteskæren-
de skæbner på jobbet. Lige nu er jeg ved at skifte fra Rigshospitalet
til en privat praksis, så jeg fremover undgår nattevagter og weekend-
vagter. Det gør det muligt at vende tilbage til musikken og forhåbentlig
turnere med Channe til efteråret og foråret. Som sygeplejerske har
jeg sjove kolleger, men det er noget helt særligt med de overrump-
lende og fantastiske oplevelser, man får, når man er sammen med
musikere. Enten i studiet eller på spillesteder, hvor vi måske aldrig
har været før. Jeg kan stadig levende erindre det kulturchok, jeg fik,
da jeg i begyndelsen af min karriere blev korsangerinde for Johnny
Madsen. Det var fantastisk skægt at hoppe direkte fra københavnske
Montmartre til de vildeste jyske halballer. Det er den slags, der gør det
værd at holde fast i musikken, og lige netop med Channe har jeg haft
nogle dejlige oplevelser. Vi har virkelig kunnet grine vores røv i laser,”
siger Laura Illeborg.
Hun har skrevet teksterne til den nye duo-plade, men det er
Channe Nussbaum, der har været bos-
sen i forholdet.
blå, bly og barsk”Channe tænker meget mere i musik,
end jeg gør. Det har været fascine-
rende for mig at følge. For mig har det
med musikken mest drejet sig om at
give musikerne frie tøjler. Men Channe arbejder meget minutiøst med
tingene,” siger Laura Illeborg og får en ubetinget kærlighedserklæring
fra Channe Nussbaum.
”Jeg har altid været vild med Laura. Hun har en spøjs og skæv
måde at anskue tingene på, men jeg kan især li’ hendes blå tone. Det
er der, vores udtryk smelter sammen. I klezmer-musikken siger man
jo, at man smiler gennem tårer. Det går igen i hendes måde at skrive
tekster på. Det er let og tungt på en gang. På vores fællesprojekt er
der meget lidt distance i teksterne, fordi de skal klæde os begge, så
det er ikke blevet koket personligt. Vi er modsætninger, men på nogle
områder er Laura slet ikke en bly viol. Hun har f.eks. fyret mange flere
musikere, end jeg har. Jeg kan tonse igennem med det musikalske,
men på det lidt overordnede område er jeg ret konfliktsky. Laura har
også kørt en solokarriere, hvor jeg har været afhængig af, at der var
nogle bands, der stod klar til at bakke mig op. Når det gælder den nye
plade, har jeg bestemt retningen for musikken – men kortene kan
snyde lidt,” fortæller Channe.
Klezmer-dronning og vise-sygeplejerskeDuosamarbejdet ”Illeborg & Nussbaum” er et markant vendepunkt for de involverede. Channe Nussbaum har fået frikvarter fra mandehørmen i sine klezmer-bands, og Laura Illeborg kaster sig ud i et slags musikalsk comeback efter at have passet børn og syge i flere år.
Tekst: Anders Houmøller ThomsenFotos: Maiken Norup
›
Ingen af os har spekuleret i målgrupper. Vi kender begge de barske realiteter i musik-
branchen, men har selvfølgelig stadig håbet og drømmen.
Modsætninger mødes: Laura Illeborg og Channe Nussbaum har været veninder siden 90’erne. Nu har de også lavet et album sammen.
4 5
interview interview
metro til tidenDe to blev veninder i midten af 90’erne, hvor de deltog i et ledigheds-
projekt, hvor Majbritte Ulrikkeholm i en længere periode anførte et
gospelkor. Både dengang og nu boede Channe og Laura på Østerbro,
og de var ofte på vilde byture. De mødtes jævnligt som korsanger-
inder, når andre skulle indspille. Men der gik mange år, før de rent
faktisk lavede noget sammen. Det skete først, da Laura blev bedt om
at bidrage med en sang om metroen til tema-projektet ”Rejsekom-
ponisterne”. Hun kom i tidsnød og bad derfor Channe om at skrive
en melodi til teksten. Samarbejdet gik upåklageligt, og da de jævnligt
talte om, at de burde lave noget sammen, erklærede Channe til sidst:
”Nu skal det fandme være!”
Channe: ”Det har været superdejligt at arbejde med én, der bor
lige rundt om hjørnet. Vi har taget et par timer, når der var tid. Vi har
begge børn, men mine er lidt ældre, så det var især, når Laura havde
plads i kalenderen, at vi greb chancen og fik lavet noget. Det endte
med en slags visepop, og jeg har hørt én sige, at det er ret 70’er-præ-
get. Jeg var da også ung dengang, og det samme gælder musikerne,
der medvirker på pladen. To af dem er over 60 år. Så det er ikke
så underligt, hvis det lyder a la en tidslomme – eller noget tidløst.
En bekendt bemærkede: ”Gud, kan man overhovedet lave sådan
noget musik i dag!?” Noget af det er lidt hippieagtigt med storladen
instrumentering, og jeg lægger ikke skjul på, at jeg er en ægte hippie.
Min datter har det nogle gange svært med det. En dag kiggede hun
på mig og sagde nogenlunde tilfreds: ”Nu ser du næsten helt normal
ud. Nu mangler vi bare en rigtig taske!” Musikalsk set kan jeg heller
ikke ligefrem sige, at mine børn er mine største fans. Min søn kan dog
godt lide mit band Klezmofobia, og så synes de om det nye, jeg har
lavet med Laura. Det sjove er jo også, at mine børn lytter til musik fra
alle mulige perioder. De er vilde med et nyt navn som James Blake,
hvis musik lyder som om han står på bunden af et hav, men de dyrker
også både The Beatles og The Doors,” siger Channe.
dogme-satsSelv om det er rutinerede musikere, der bakker op om duo-projektet,
så er det faktisk ikke gamle travere i Illeborg/Nussbaum-universet.
Laura: ”Channe fik den rigtig gode dogme-idé, at vi skulle bruge
musikere, som ingen af os havde erfaring med. Hun mente, at vi
havde brug for et spark bagi, så vi undgik rutiner. Det var et sats,
for vi havde kun booket studie i en kort periode, men heldigvis pas-
sede kemien. Vi fik bl.a. hjælp fra trommeslager Gert Smedegaard,
folkemusik-bassist Steffan Sørensen, flamenco-guitarist Henrik
Liebgott og jazzpianist Peter Rosendal.
Channe: ”Det var vigtigt for os at prøve noget nyt, og det var
skønt for mig at synge på dansk igen. Især en af sangene er helt
speciel for mig. Pladen har været nogle år undervejs, og ”Mistet”
blev lavet umiddelbart efter at min mor døde for et år siden. Laura
skrev teksten på baggrund af, hvad jeg havde fortalt. Hun gav mig
samme dag en lap papir, og så skrev jeg melodien ret hurtigt. For
mig virkede det mere som kunstnerisk nødvendighed end som et
terapeutisk projekt.”
Laura: ”Jo ældre man bliver, jo mere bliver døden nærværende.
Mange begynder at falde fra omkring os, og det fylder i bevidsthe-
den. Det er normalt ikke noget, der dukker så meget op i popsange,
men her virkede det naturligt. Channe var slået helt ud. Hun kunne
næsten ikke tale i dagene efter sin mors død, og hun var helt på
bunden af et hul. Efter at vi havde talt om det, skrev jeg det meste af
teksten til ”Mistet”. Jeg kunne leve mig ind i, hvordan hun havde det,
men jeg havde nok ikke selv kunnet skrive den sang, hvis jeg havde
været i hendes sted,” siger Laura.
tudetur og grineflipAndre gange i samarbejdet har det dog slået gnister mellem de to
sangerinder. Bl.a. i slutspurten, hvor Channe luftede sin indre hippie og
begyndte at ryge pot og skrive ny musik, selv om de var midt i miksnin-
gen. Da duoen skulle præsentere de nye sange live, endte det også
med et skænderi og en tudetur, da de var ved at sætte gearet op. Men
da de kom ud i den friske luft, blev frustrationerne brat afløst af et tøset
grineflip.
”Schwamm darüber”, siger tyskerne om den slags, og Laura gen-
opliver det gamle udtryk i én af de nye tekster, hvilket har udløst en del
måben.
”Det er et udtryk, der bruges i det jyske. Min svigermor, som nu
er død, sagde det f.eks. meget. Det betyder noget i retning af ”skidt
med det” eller ”visk tavlen ren”. Jeg synes, at det er en fed måde at
sige på, at nu skal man starte på en frisk. Mange spørger dog, hvad
i alverden det er, vi synger, så det er også en sang, der har skabt
noget mystik,” siger Laura.
Nummeret ”Elsk mig som før” er en mere ligefrem visepop-sang
om at pleje gammel kærlighed, og genren taget i betragtning er det
lidt overraskende, at duoen har brugt krudt på at lave en ambitiøs
musikvideo til nummeret.
tryk på tubenChanne: ”Laura insisterede på, at vi skulle have noget til YouTube,
og vi holdt flere møder med instruktøren. Vi havde egentlig tænkt os
at lave en video til sangen ”Til syvende og sidst”, men da P4 begyndte
at spille ”Elsk mig som før”, valgte vi den. Videoen er meget sød.
Det er ikke noget statement – det er sangen heller ikke – men jeg
synes, det fungerer fint med blandingen af afslappede optagelser og
elementer fra gamle stumfilm, som jeg sad og klippede sammen med
instruktøren.”
Laura: ”Meget er vendt på hovedet, når det gælder om at
markedsføre musik. I dag skal man spille på andre strenge, og jeg
tænkte, at vi skulle være synlige på nettet. Jeg er gudmor til Carl
Emil Petersen fra bandet Ulige Numre, og de fik jo et kæmpehit med
”København”, fordi folk bl.a. begyndte at dele videoen på Facebook.
Så jeg syntes, at det ville være smart at få sat ansigter på musik-
ken i cyberspace, og vi håber, at vores video bliver delt af mange.
Musikvideoen har fået en renæssance. Førhen var der sparsomme
muligheder for at få vist dem på tv-stationer, og det kunne betyde
et kæmpe tab for et selskab, hvis de brugte penge på en video, der
endte med ikke at blive vist. I dag har man gode muligheder for at få
det eksponeret via sociale medier, hvis lytterne kan li’ musikken. Det
er da dejligt,” konkluderer Laura Illeborg.
Hun har forsigtige forhåbninger til det nye album.
”Jeg tror, at det har en kommerciel chance. Men ingen af os har
spekuleret i målgrupper. For mit vedkommende har det måske også
betydet, at jeg aldrig har oplevet det store pladesalg. Vi kender
begge de barske realiteter i musikbranchen, men vi har selvfølgelig
stadig håbet og drømmen. Det er faktisk noget af det smukkeste i
det, vi laver.”
Kort om Laura ILLeborg• Født 1969.
• Sanger, komponist, tekstforfatter og
sygeplejerske.
• Debuterede som ene halvdel af duo-
en Velvet med ”6.09 c.e.t.” i 1995.
• Har siden udsendt fire soloalbum:
”Lyv mig natten lys” (1996), ”Svær-
ger og lover” (1998), ”Lidt in love”
(2002) og ”God Vagt” (2007).
• Udgav i 2004 ”Hjertekamre” med
Jens Lysdal.
• Gift med Jakob Kvist, kreativ direktør,
ArtPeople.
• Har tre børn på 3, 12 og 14 år og er
bosat på Østerbro.
Kort om Channe nussbaum• Født 1960.
• Sangerinde, komponist og skuespiller.
• Debuterede i 1989 med bandet Goy.
• I 1980’erne var hun med i Sweethearts
sammen med Pernille Højmark.
• I 1995 og 1996 deltog hun i Melodi
Grand Prix.
• Udgav i 2006 et soloalbum.
• Er aktiv i hele tre danske klezmer-
bands: Spielniks, Trio Klezmer og
Klezmofobia.
• Klezmofobia har solgt sensationelle
40.000 CD’er til discountpris via kæ-
den Tiger, som er i fuld gang med at
ekspandere i udlandet.
• Har to børn på 15 og 21 år.
• Er forlovet med klarinettist Bjarke Kole-
rus, som også er med i Klezmofobia.
Laura og DPa”Jeg har været medlem af DPA i mange år, og jeg kan takke
foreningen for, at jeg har været i stand til at udgive plader.
Jeg har haft utrolig meget gavn af DPA i årenes løb. Det er
dejligt at være tilknyttet et sted, hvor de kender vilkårene for
musikere, og jeg har fået god hjælp og rådgivning i DPA i
tidens løb.”
Channe og DPa”Jeg er fantastisk tilfreds med DPA. De har støttet vores nye
album, og uden støtten havde det slet ikke kunnet lade sig
gøre. Vi har fået legater til at lave CD’en, men det er også
genialt, at vi kan søge promotion-midler. Det hjælper os med
at få musikken det sidste stykke ud. Det betyder bl.a., at vi har
kunnet hyre en pressemedarbejder, som hjælper med kontakt
til medierne. Det har konkret resulteret i, at vi bliver spillet på
P4. Og vi har fået lavet en fin musikvideo, som kan bruges på
de sociale medier.”
★
Samarbejdet har indimellem slået gnister mellem de to sangerinder.
Tudeture er blevet afløst af grineflip.
6 7
interview interview
Overskriften til artiklen her er selvfølgelig en slet skjult
hentydning til historien om Robert Johnson, der ifølge
myten byttede sin sjæl for evnen til at spille og synge
the blues. Myten om Johnson og The Crossroads kan
man tillægge den grad af troværdighed, man ønsker, men sikkert og
vidst er det, at bluesmusik altid har været uløseligt forbundet med
menneskeskæbnen. Det gælder også for Mike Andersen, der selv
kalder sig en “lang, tynd dreng fra Sønderjylland,” men som ikke desto
mindre gennem de seneste ti år har udgivet fire imponerende plader
og en enkelt EP med nyskrevet bluesmusik. De største inspirationskil-
der tæller blandt andre BB King og Ray Charles, og det var i mange år
kun sorte kunstneres udtryk, der duede for Andersen, fordi udgangs-
punktet ellers ikke var ægte nok. Sangeren var selvfølgelig selv meget
langt fra at have afrikanske aner, men efterhånden blev det klart for
alle omkring ham, at han måske nok var landet i en lang, hvid jydes
krop, men at det, der var inden i, havde andre klangfarver og grund-
stemninger end den danske sangskats.
Hybrid mellem blues og soulDe fleste forbinder af gode grunde automatisk Mike Andersen med
blues. Men alligevel bliver man utålmodig, hvis man, når man lytter til
Mike Andersens fjerde album, sidder og venter på, at enten han selv
eller sekundanten Johannes Nørrelykke skal vride obligatorisk lange,
møjsommeligt opbyggede soloer af på elguitaren. For der findes kun
et par stykker på hele pladen – og lange er de ikke. Det er i stedet
sangskrivningen, der er i centrum, og alt er skåret til efter læsten less
is more, hvor der hellere gives plads til kor-vamps og rytmesektio-
nens seje og medrivende grooves end til traditionelle bluesløsninger.
Pladen er da også meget andet og mere end en bluesplade, og man
forstår, hvorfor Mike Andersen selv nævner Marvin Gaye og Al Green
som andre store inspirationskilder. Efter teenageårenes blues-be-
sættelse ramte soulmusikken nemlig den stadigt og stædigt søgende
sangskriver i en grad, så portene blev slået vidt op til en bredere
tilgang til sangskrivningen, hvor bluesudtrykket efterhånden fandt sit
tilholdssted som klangfarve snarere end grundfjeld i Mike Andersens
sangskriverunivers. Det er blevet til en moderne hybrid af blues og
soul, der får sin egen identitet gennem de historier, som forsangerens
liv tilfører sangene.
“Jeg tænker ikke over genrer, når jeg skriver. Mine sange er et
sammensurium af alle mine blues- og soultraditioner, men historierne
er mine egne og af gode grunde oplevet af et menneske, der lever i
2012, og ikke har en anelse om, hvad det ville sige at være bom-
uldsplukker eller afroamerikaner i 50’ernes amerika. Blandingen af at
have dyrket blues og soul intenst og prøve at være til stede i den tid,
jeg lever i, er den eneste måde, jeg kan skrive på. Den eneste måde,
jeg når ind til kernen af mig selv som musiker og sangskriver,” fortæl-
ler Mike Andersen.
På pladefronten er det, siden debuten ‘ My Love for the Blues’
i 2002, foreløbig blevet til ‘Tomorrow’ fra 2004 og den flotte treer
For enden af korsvejenMed sit fjerde album er Mike Andersen nået til en foreløbig endestation for en musikalsk opdagel-sesrejse, der startede i barndommen med The Beatles på farens spolebåndoptager, og som i teen-ageårene blev til en ren besættelse af blues- og soulmusik. Sangskrivningen har været med en stor del af vejen, men det er først med den nye udgivelse, at sangeren føler, alting er faldet i hak.
Tekst: Martin HøybyeFoto: Morten Rygaard, Kurt Madsen
‘Echoes’ fra 2010, som blev nomineret til tre DMA-priser. Det fjerde
album, der slet og ret hedder ‘Mike Andersen,’ landede den 21. maj
2012, og pladen har begejstret publikum og anmeldere, ligesom den
hurtigt har føjet adskillige nye lyttere til orkestrets trofaste fanskare.
Ikke mindst på grund af stor opbakning fra DR, hvor tre singler blev
playlistet på P4 hen over sommeren 2012.
Ud over de fire album er der også udgivet en enkelt ep, nemlig
‘Mike Andersen Band’ fra 2006.
musikere med personlig lydRejsen fra det puritanske bluesudtryk til den moderne soul-blues,
som Mike Andersen er eksponent for i dag, har haft skiftende
bandkonstellationer. På “Echoes” hørte man et fast-sammentømret
orkester, der havde så meget fortid på landets små og store spil-
lesteder sammen, at alting passede som hånd i handske. Men vanen
blev for begrænsende for sangskriveren, der i årene før indspilningen
af det nye album mærkede, at han måtte gøre noget helt andet for
at forny sig og beholde friskheden i sit udtryk. Derfor tog han en
beslutning om at forlade det trygge set-up og prøve lykken med nye
musikere, hvilket blandt andet har banet vejen for førnævnte sanger
og guitarist Johannes Nørlykkes inklusion i bandet, der sammen med
Jens Kristian Dam på trommer, Kristian Kold på bas og Kristian Fogh
på keys, danner grundstammen i det nye Mike Andersen Band anno
2012. (Jens Kristian Dam var som eneste medlem, ud over Andersen
selv, også en del af det tidligere orkester).
Det nye Mike Andersen Bands lyd bliver til i en organisk atmosfære,
hvor hver specialist tilfører sit, og forsangeren selv kun sjældent defi-
nerer en retning enevældigt.
“Jeg har altid valgt musikere til mit orkester med en personlig lyd.
Jeg vil hellere spille med en musiker der har en distinkt, personlig
sound end en teknisk dygtig og mere alsidig musiker. Det er selvfølge-
lig mig selv, der samler holdet og har sidste ord i processen, så derfor
er der en stor portion Mike A. i det. Men ordet er frit i øveren og stu-
Kort om mIKe anDersen• Født Mikkel Dybdal Andersen, 25. februar, 1977.
• Udøvende sanger og sangskriver siden 1997, (det foretrukne
“håndvåben” er en Gibson ES-335).
• Mike Andersen Bands nye plade “Mike Andersen” udkom
den 21. maj, og tre singler er playlistet på P4.
• “Echoes” fra 2010 blev nomineret til tre DMA-priser og tog
anmelderne med storm.
• Desuden har Mike Andersen oplevet at vinde den ameri-
kanske sangskriverkonkurrence Independent Music Awards i
blueskategorien, (2005).
• Største inspirationskilder: BB King og Ray Charles,
Marvin Gaye, Al Green og Donny Hathaway.
• www.mikeandersen.com
Mike Andersen har op til sin nye plade flyttet rundt på tingene omkring sig og er blevet inspireret til ny udvikling.
›
8 9
interview interview
diet – og jeg siger yderst sjældent, hvad folk
skal spille. Jeg har den tro, at hvis sangene
i sig selv, og jeg som frontmand står stærkt
nok, så behøver jeg ikke bruge en masse ord
til at forklare, hvor musikken skal hen. Det
burde være givet. Derfor vil jeg langt hellere
høre musikernes egne bud end at stikke en
rolle ud til folk,” siger Mike Andersen.
At bandatmosfæren er frugtbar, kan man
forvisse sig om, når man sætter tænderne i
pladens 11 sange, der byder på en legesyg
stemning af spille- og livsglæde, godt hjulpet
på vej af orkestrets jamaicanske korsangere
Nicole “Nikki” Burt og Abbygayedallas, som
er kommet ind over i forbindelse med de nye
indspilninger. Pladen er en milepæl i Mike
Andersens sangskriverkarriere, hvilket blandt
andet kommer til udtryk ved, at han oplever
en ny sikkerhed og tryghed i forhold til, hvor-
dan han vil lyde.
“Det, jeg kan, er i virkeligheden meget
snævert, og selvom jeg prøver at udvikle
mig og har masser af ambitioner om at blive
en bedre sanger, guitarist og sangskriver,
så føler jeg egentlig, at jeg nu har mig selv
temmelig godt defineret som musiker. Jeg
ved, hvad jeg vil, og hvordan jeg vil lyde. Det
er derfor, jeg nu flytter på tingene omkring
mig, for at kunne præsentere en ny retning
for min musik, men stadig bare være mig,”
forklarer han.
tilbage til udgangspunktetOg i en alder af 35 år er knægten, der for tre
årtier siden sad ved farens spolebåndop-
tager, kommet ud på den anden side af sin
musikalske dannelsesrejse og er interessant
nok nærmest vendt tilbage til udgangspunk-
tet. Pladen har nemlig en coverversion af ’Something’ med, som er
skrevet af George Harrison, og som Beatles udgav på ’Abbey Road’ i
1969.
“Som barn var jeg som sagt helt vild
med min fars gamle spolebånd, der
var fyldt med Beatlesmusik. Men når
man dyrker noget så intenst, som
jeg gjorde i mine teenage-år og op
gennem tyverne, kan man blive helt
fanatisk – og det var jeg. Jeg lyttede
jo kun til gamle bluesplader dengang. Selvom jeg i dag elsker blues-
og soulmusik nøjagtig lige så højt, er min fanatisme aftaget, efter jeg
er blevet ældre. Det har åbnet op for at dykke ned i noget andet mu-
sik, og pludselig blomstrede min barndoms Beatles-kærlighed igen.
«Something» er, ud over at være et af de smukkeste numre, der no-
gensinde er skrevet, også temmelig soul›et i akkorderne. Derfor føltes
den naturlig for mig at gribe fat i. Jeg følte, jeg gav et bud på den, som
var tro over for originalen men stadig indeholdt meget af mig selv. Så
må folk selv vurdere, om de synes, det
er lykkedes,” siger Mike Andersen.
Den afsluttende opfordring er hermed
givet videre fra Ord og Toner, og vi kan
allerede afsløre, at versionen, i redak-
tionens øjne, skam ikke lader noget
tilbage at ønske. Og går man ind på Mike Andersens hjemmeside via
linket i faktaboksen, kan man gå meget mere på opdagelse i sangskri-
verens univers og også se, hvor man kan opleve Mike Andersen Band
live i det ganske, danske land i løbet af efteråret. ★
Jeg vil hellere spille med en musiker, der har en distinkt,
personlig sound end en teknisk dygtig og mere alsidig musiker.
Mike Andersen Band kan opleves live adskil-
lige steder i løbet af 2012, følg med på
www.mikeandersen.com
obs! angående fremsendt materiale til kontoret Alt fysisk materiale, i form af f.eks. CD’er, trykte noder m.m., du tidligere har fremsendt til brug for legat udvalgets behandling af din ansøgning, vil blive destrueret 1 måned efter modtagelse af dette blad. Altså d. 1. oktober 2012. Sekretariatet returnerer ikke tilsendte materialer. Hvis du tidligere har fremsendt materiale, som du ønsker tilbage, skal det afhentes på sekretariatet, indenfor føromtalte dato. Ring evt. til kontoret, hvis du ønsker at afhente dit materiale.
torsdagsØl og loungeMød dine kolleger, hør musik og nyd en fyraftensøl når vi holder Torsdagsbar på Gråbrødretorv!Endnu en gang åbner Musikkens Hus dørene for medlemmer med musik, billige øl, gode kolleger, komponister, sangskrivere og hygge!
Du inviteres hermed til at deltage.Torsdag d. 13. september 2012, kl. 16-20, Gråbrødretorv 16, 1. sal. Kl. 17.00 vil singer / songwriter-duoen Penny Police og Echo Me spiller en intimkoncert.
Vi glæder os til at se jer.Med venlig hilsenDJBFA, DPA, DKF, Edition·S, Dacapo og SNYK
Husk kegleaften sØndag den 11. noVember 2012 – invitation følger
10 11
interview NYT FRA FORENINGEN
Hvordan opstod din interesse for revy?
Mine forældre var inden for radiobranchen og min
far havde en svaghed for gamle 78-plader og gamle
optræksgrammofoner og den interesse har jeg arvet.
Jeg kan ikke huske, at jeg ikke har været interesseret i 78’ere, og da
jeg var 13-14 år mødte jeg tilfældigvis en pladesamler fra Svendborg,
Karl Aage Lund. Han samlede revyplader ud over alle grænser og da
jeg havde hørt tilpas meget med Osvald Helmuth, Liva Weel, Ludvig
Brandstrup og alle de andre, var jeg solgt. Det ville jeg også samle på.
Der var den sidegevinst, at han også interesserede sig for gammel,
dansk jazz. Samtidig præsenterede han mig for en anden ung samler
fra Svendborg. Han hed Peder Hansen og han samlede på dansk
jazz. Da jeg var færdig med handelsskolen kom jeg i lære i Brugsen i
Bryrup, blev udlært og fik kørekort og bil. Det gjorde at jeg kunne køre
rundt til alle de loppemarkeder og antikvitetshandlere jeg orkede, når
jeg havde fri.
Hvordan havnede du på Revymuseet?
En dag jeg var på ”pladetur” havnede jeg på en gård i Sdr. Vissing. Der
stod en flere meter lang reol med plader. Jeg gik i gang fra en ende
af, og pludselig så jeg der stod én ved den anden ende af reolen, der
også kiggede på plader…og mig. Efterhånden, som vi nærmede os
midten af reolen, kunne vi jo ikke undgå at skule lidt til hinanden. Vi
faldt i snak og jeg fandt ud af at det var Bent From, jeg stod og talte
med. Bent From kunne ikke rigtig forstå, at en 18-årig kunne interes-
sere sig for 78’ere, men han blev tilpas nysgerrig og det endte med
at Ida og Bent sagde ja til en frokost hos mine forældre dagen efter.
Vist mest for at se om, pladerne blev brugt til at skyde til måls efter.
Det blev de ikke og Bent var begejstret og vi lovede hinanden at holde
kontakten. Det gjorde vi.
Da jeg var færdiguddannet var jeg fast besluttet på at flytte til
København og få et job der indenfor FDB. Det tog sin tid, og den blev
brugt til at køre rundt til diverse kroer i Jylland sammen med en hidsig
sælger, der solgte tvivlsomme uldtæpper med magneter i.
Så skete der det heldige, at jeg fik både job og lejlighed i Kø-
benhavn. Job i Brugsen i Albertslund og lejlighed i indre by. Tiden i
Albertslund var rar, men hørte op efter et par år. Så var jeg i et par
andre Brugser i København og den sidste skred jeg fra uden at tænke
over konsekvenserne. Mens det her stod på, var der et nytilkommet
fristed. Frederiksberg Runddel nr. 1. Ida og Bent stod for at skulle
etablere og åbne Revymuseet og alle hænder, der ville hjælpe til var
velkomne – også mine. Jeg havde – og har aldrig siden – oplevet en
begejstring som Bent Froms. En af de mange frivillige, der også kom
derude var Mogens Landsvig. Bent synes, at jeg og Mogens Landsvig
passede så godt sammen, så han satte os til at samle nogle arkivreo-
ler i kælderen.
Hvad husker du om åbningen af museet?
Dagen og natten før museet åbnede – den 11/11 1993 klokken
11.11 – gik jeg sammen med Bent From og hængte billeder op. Vi
blev færdige til tiden og selve åbningsdagen blev et festfyrværkeri
uden lige. Jeg følte mig som en fremmed i den verden, men billederne
fra åbningen af Ebbe Rode, der parodierede Carl Alstrup og Frederik
Jensen, Klaus Pagh der overrakte museet Dirch Passers sko og krave
fra hans sidste Tivoli Revy, Carl Nielsen, der parodierede åbningen fra
folketinget og Henrik Blichmann og Tove Wallenstrøm, der dansede
igennem lokalerne står lysende klart for mig.
Ida og Bent From fik os til at føle os som en stor familie, hvor alle
var lige. Der var ingen penge til lønninger, men vi havde alle en stærk
tro på, at det skulle der nok komme. Lizzie Varencke var den første,
der fik lidt løn som administrator. Situationen var uholdbar for hende,
så efter nogle år stoppede hun. Til sidst var der Jytte Elga Olga og mig
tilbage til at passe biksen (stadig med frivillige hjælpere). Vi havde det
afsindigt sjovt sammen.
Dagen startede altid med at Bent From ringede på slaget 10 for at
høre, hvordan vi havde det, om der var noget nyt, og fortalte samtidig
om det sidste nye, han havde hørt. Jeg blev lovet ansættelse, så snart
der var penge til det og jeg blev også fastansat efter nogle år, hvor
jeg i mellemtiden havde lukreret groft på det dengang langt mere
fleksible dagpengesystem. Erik Moseholm blev formand for museets
Ole og revykoryfæerneRevymuseet åbnede i 1993 og kan fejre 20-års jubilæum næste år. Ole Pilgaard var med fra starten og fortæller her lidt af historien.
Tekst: Bjarne LisbyFoto: Bjarne Lisby
bestyrelse og det blev ham og Bent From, der gav mig en ansættel-
seskontrakt. Og så har jeg været der siden.
Skriver eller optræder du selv med revy?
Nej. Det har jeg ikke det fornødne talent til. Der er ingen grund til at
straffe publikum. Til gengæld beundrer jeg dem der kan stå på scenen
og levere varen...grænseløst.
Er der noget familiefællesskab med revykunstneren med
samme efternavn?
Jeg er blevet spurgt utallige gange og svaret er nej. Hvis ja, må det
være så langt ude, at ingen kan redegøre for det mere. Sjovt nok er
både min far og Ulf fra Skive-egnen. De er begge født i november
1940 – men med en uges mellemrum og af forskellige forældre.
Hvad kan man komme ud for en tilfældig dag på museet?
Man kan jo aldrig forudsige, hvad der sker i løbet af en dag. Telefonen
ringer, der kommer folk, der gerne vil aflevere et eller andet revyrela-
teret, der kan komme én og spørge, om vi kender noget til én, som de
er i familie med og som engang har optrådt med revy og der kan også
lige pludselig stå 50 mennesker, der gerne vil ind og se museet. Det
kan også være, at en af landets revyer står og skal fejre et jubilæum
og i den anledning skal bruge tekst og noder til nogle af de gamle suc-
ceser til et potpourri. Det synes jeg er sjovt og jeg elsker at gøre det.
En af de mest rørende oplevelser jeg har haft, var en dag jeg var
alene herude (desværre, jeg ville godt have haft vidner på) og derfor
måtte sidde i billetlugen og tage imod gæster. Pludselig kommer der
en handicapbus fra et plejehjem med 6-8 kørestolsbrugere, et par
stykker der stadig kunne gå lidt og deres hjælpere. Hjælperne og jeg
fik dem bugseret ind. Det var nogle meget gamle og dybt demente
mennesker der kom besøg; stenansigter uden sprog – døde øjne –
fuldstændig livløse, men i live. Vi fik dem samlet foran storskærmen
og så fik jeg skruet tilpas meget op for lyden og begyndte at spille de
numre fra 1930’erne som de givetvis kendte fra deres ungdom. Det
virkede! Nogle af dem begyndte at synge med på ”Hen te’ kommo-
den” og ”Molak molak mak mak mak” osv. De, der ikke var i kørestol,
dansede og sang og dem i kørestolene sang eller knipsede takten
med fingrene, så godt de kunne. Hjælperne var målløse og havde
aldrig set eller oplevet noget lignende. Det havde jeg heller ikke, men
måske skulle man opfordre plejehjemmene rundt omkring til at spille
noget musik fra 30’erne og 40’erne for deres beboere. Jeg blev i
hvert fald bekræftet i, hvor vigtig musik og revy er og hvor meget, den
betyder for os alle sammen.
Der er også mange henvendelser fra folk, der kan huske et brud-
stykke fra en eller anden gammel vise, som de gerne vil ha’ genopfri-
sket. De kan måske huske refrænlinjen eller noget af teksten og så
prøver vi jo om vi kan finde frem til, hvad de ønsker.
Gennem årene har vi også haft besøg af mange skuespillere, der
f. eks. ville lave en kabaret om en kollega, de er faldet for, eller forfat-
tere der skal researche om bestemte emner til en bog.
Så skal vi jo heller ikke glemme den levende underholdning. Vi har
mange arrangementer i løbet af året. De mest mur- og nagelfaste er
Simon Rosenbaums Solisterier, hvor Simon præsenterer forskellige
solister i alle genrer og stilarter.
Museet har udgivet flere CD’er. Kan vi forvente flere endnu?
I 1999, da den danske revy fejrede sit 150 års-jubilæum, havde Bent
From og Museet med Erik Moseholm i spidsen sat alle sejl til for at
det kunne blive gjort med manér. Bent havde arrangeret radioudsen-
delselser og en revyserie i Ugebladet Søndag. Desværre døde Bent
From pludseligt under forberedelserne. Det var et stort tab for alle og
for hele branchen. Erik Moseholm arrangerede, at der skulle udgives
en række CD’er med revyviser fra 1900 til 1950, med økonomisk
støtte fra DPA. Han havde også fundet ud af, at det skulle være Mo-
gens Landsvig og mig der skulle stå for udgivelserne. Mogens skrev
teksten til bookletterne og jeg skulle finde optagelserne. Det blev til
23 CD’er med ca. 550 revyviser i alt fra perioden. Og igen et lykkeligt
samarbejde mellem Erik Moseholm, Mogens Landsvig og mig. Radio-
udsendelserne som Bent From havde forberedt tog Ida Bjørn Nielsen
sig af, og de 10 afsnit til Ugebladet Søndag skrev Morten Buckhøj.
Velkommen på Revymuseet.
Et støvet, hengemt halvmørke.Bortset fra det støvede lever nodearkivet op
Kom indenfor på Revymuseet. Ole Pilgaard tager imod sammen med voksfigurerne.
›
12 13
REVYREVY
Et par år forinden var jeg kommet i forbindelse med Winstrup
Olesen på en lidt pudsig måde. Han var tenorsaxofonist i Danmarks
første egentlige jazzorkester, Erik Tuxens. Ved en reception på museet
spurgte Tove Wallenstrøm med døtre, om jeg skulle se Winstrup Olesen,
når han kom til Danmark. Det mente jeg ikke, jeg skulle, for jeg kendte
ham kun af navn. Jeg fik sagt, at de gerne måtte sige, at han måtte
ringe, hvis han havde lyst. Så gik der et par måneder og en sen aften
ringer min telefon. En ualmindelig frisk stemme siger: Go’dav – det er
Winstrup. Du vil gerne tale med mig. Jeg blev målløs og begyndte at
spørge om hvem det var, hold nu op og sig nu hvem du er osv. Han fik
mig overbevist om at det VAR Winstrup Olesen jeg talte med, og fra det
øjeblik blev vi venner. Han var en munter herre, der skulle til Danmark
fra Florida, hvor han var emigreret til i slutningen af 50’erne. Han skulle
hjem for at fejre sin 90 års fødselsdag. Han inviterede mig til middag og
her fortalte han, hvad han havde oplevet i sit liv siden han blev profes-
sionel musiker i 1928. Han kunne huske alt – også fra tiden med Erik
Tuxen. Da han var kommet tilbage til Florida, holdt vi telefonkontakt
cirka en gang om ugen – og aldrig under en time ad gangen. På et
tidspunkt talte vi om, at det kunne være sjovt at genudgive nogle af
hans gamle plader på CD. Otte af Tuxens musikere blev selvstændige
kapelmestre, da Tuxen opløste sit jazzorkester for selv at blive kapel-
mester i Statsradiofonien i 1936. Winstrup var en af dem og bortset fra
et par optagelser, hvor han akkompagnerede Valaida Snow var de ikke
genudgivet. Det blev de. Som 92-årig udgav han en dobbelt-CD med
plader indspillet i eget navn. Jeg lagde plader til.
Du har også været med til pladeudgivelser med Erik Tuxen selv?
Tanken om at udgive CD’er med Erik Tuxens jazzorkester var ret nær-
liggende. Og igen, tilfældigt, møder jeg Erik Tuxens datter Suzanne.
Hun ville også gerne genudgive en CD med sin fars jazzplader og det
ville jeg også gerne være med til. Det kom jeg også – og igen med
Erik Moseholm som tovholder. Min kammerat fra Svendborg, Peder
Hansen, havde i mellemtiden etableret sit eget pladeselskab – Little
Beat Records – og i samarbejde med dem og pladeselskabet Music
Mecca blev det til dobbelt-CD’en ”Erik Tuxen – Golden Years 1932
– 1936”. Suzanne Tuxen nåede heldigvis at se CD’erne færdige. Det
gjorde Winstrup Olesen desværre ikke. Peder og Little Beat Records
har sidenhen udgivet en lang række CD’er med dansk Jazz. Jimmy og
Johnny Cambell og ikke mindst en flot serie med Leo Mathisen. Siden
er det blevet til en dobbelt-CD med alle Karen Jønssons plader og
senest en dobbelt-CD med Erika Voigt, som jeg lavede sammen med
Jens Brenaa og Just Bidstrup.
Hvem der bliver den næste det skal gå ud over ved jeg ikke, men
der er jo nok at tage af.
Hvordan ser du museets fremtid?
Den ser jeg ganske lyst på. Til næste år kan Revymuseet fejre sit 20
års-jubilæum, og alene det beviser jo, at Ida og Bent From så rigtigt, da
de stiftede Museet. Det har sin berettigelse fuldt ud, ligesom revyerne
har det.
Museet har et unikt bagland – og har altid haft det – i form af en god
bestyrelse og god kontakt til Frederiksberg Kommune, der altid har væ-
ret velvilligt indstillet overfor os. Jesper Klein afløste Erik Moseholm som
bestyrelsesformand, og da Jesper jo desværre døde sidste år, skulle
der en ny formand til. Christian Have blev spurgt og han sagde heldigvis
ja til at blive formand for bestyrelsen. Ham er jeg helt tryg ved.
Jesper Klein var Revymuseets
formand til sin død sidste år.
Et af revyens helt store navne var Frederik Jensen (1863-1934)
En dag på kontoret. Der er nok at holde styr på.
Placeret ved indgangen er na-turligvis et portræt af museets stiftere Ida og Bent From.
★
Receptioner:
STEEN OG HYGGENOTTERNESteen Svanholm er en fantasifuld mand, så der måtte jo på et tidspunkt komme
nogle rablende sjove børnesange ud af hans ordsomme univers.
De blev holdt over dåben den 13. juli i hjembyen Hundested, hvor der først
blev givet gågadekoncert og senere bibliotekskoncert. Det velspillende orkester
Hyggenotterne backede på bedste vis, og både børn og voksne tog hyggen til
sig, og nød nogle dejlige timer med musik og tryl. ★
Tekst: Bjarne LisbyFoto: Bjarne Lisby / PR-foto
NYT FRA FORENINGEN
Det var ikke kun publikum, der morede sig, da Steen og Hygge-notterne fejrede deres CD-udgivelse på gaden i Hundested.
*Udtagelses vis kan man, hvis man ikke har en computer, få den enkelte formular tilsendt i papirudgave fra kontoret. Kontakt kontoret i god tid før ansøgningsfristen og denne service.
ansØgningsfristerne for opHold i bargemon, sutri, berlin og londonI september måned kan du søge du om ophold fra 1. jan. til 30. april
2013. HUSK at selv om du har været afsted for nylig, skal du stadig
søge. Du kunne være heldig, at lige præcis den periode du søger,
er ledig.
House of songs, austinLøbende ansøgningsfrist for 2012.
frister for indleVering af legatansØgningerBemærk nye ansøgningsfrister vedr. legater:
1. september & 1. december 2012, kl. 12.
Indlevering skal ske inden kl. 12 på dagen for sidste ansøgningsfrist.
frister for indleVering af materiale til ord og toner1. november 2012
frister for indleVering af materiale til e-mail-nyHedsbreVetDen sidste dag i hver måned.
information VedrØrende ansØgningerDer gøres opmærksom på, at følgende ansøgninger SKAL* søges
online via formular på DPAs hjemmeside:
Legat ansøgning
Legatbolig: London/Berlin
Legatbolig: Bargemon/Sutri
Spil Dansk ansøgning
Ansøgningsformularerne findes på hjemmesidens afsnit for medlem-
mer under punktet: Ansøgninger.
Bemærk: De enkelte ansøgninger har forskellige ansøgningsfrister
og søgeperioder. Overskrider man fristen, bliver ansøgningen ej be-
handlet. Du skal være opmærksom på, at DPA IKKE har modtaget din
elektroniske ansøgning, hvis du ikke modtager en kopi af ansøgnin-
gen i din mailboks kort tid efter afsendelse.
Vi bruger den e-mail adresse, du selv har oplyst på den enkelte for-
mular, til at sende dig en kopi af din ansøgning.
Ansøgningsfrister
1514
REVY
Da jeg i 1992 blev færdiguddannet som korrespondent
i fransk og spansk fra Handelshøjskolen i København,
havde jeg ikke umiddelbart set for mig, at jeg 12 år ef-
ter i 2004 ville starte min egen musikskole. Interessen
og glæden ved musik har været med hele vejen fra folkeskolen, hvor
jeg altid har sunget og spillet guitar og klaver til husbehov.
Jeg blev opmærksom på uddannelsen som rytmikpædagog, som
var en uddannelse, der foregik på en lille, privat skole; Instituttet for
Rytmik. Uddannelsen var målrettet mod, at vi skulle kvalificeres til at
komme ud og undervise i rytmik og musik og bevægelse i musik-
skolerne rundt omkring. Det havde
været godt, hvis vi også havde haft
muligheden for at fordybe os i et
hovedinstrument. Det lå ikke indbyg-
get i uddannelsen – til gengæld fik
vi en meget grundig og anvendelig
rytmikuddannelse.
Det var tre år med fokus på leg,
musik og bevægelse. Uddannelsen var bygget op omkring en metode
skabt af Emil-Jacques Dalcroze. Det var en spændende og nuanceret
måde at lære om musik og formidling af samme, og det har givet mig
nogle gode og stærke redskaber til at planlægge både min undervis-
ning og senere hen min komponistvirksomhed.
at gØre det selVDa jeg var færdiguddannet, blev jeg ansat i en musikskole, hvor jeg til-
bragte et par år. Jeg husker, at jeg fandt det umådeligt skræmmende
pludselig at stå med et helt hold af ”rigtige” børn og skulle gennemfø-
re kvalificeret rytmikundervisning. Jeg havde ikke selv fået børn på det
tidspunkt og manglede generelt en føling med og forståelse for, hvad
børn kan på hvilke alderstrin. Man kan kun lære ved at gøre og erfare,
men jeg gik ofte hjem fra sådan en dag i musikskolen med en følelse
af utilstrækkelighed. Det var også en noget ensom tjans at møde ind
på en tom skole om eftermiddagen, når resten af lærerkollegiet var
på vej hjem, og derudover blev jeg ofte præsenteret for dårlige loka-
ler, hvor der ikke var de instrumenter og redskaber, jeg havde brug for.
Ud af den frustration kom lysten til at gøre noget andet og tænke i
andre baner i forhold til mit arbejdsliv. Jeg er gift med en forretnings-
mand, der fra starten så andre muligheder i min uddannelse og hjalp
mig med at planlægge, hvordan jeg kunne ”gøre det selv” og prøve at
starte min egen musikskole. Der var et
ledigt kælderlokale i det hus, vi bor i, og
det lejede vi og satte i stand. Og så var
der alle de praktiske ting med, hvordan
lokalet skulle indrettes og hvilke ting/
instrumenter/redskaber, der var brug for.
Jeg tænker tit, at det var meget godt, jeg
ikke helt vidste og havde gjort mig klart,
hvor stort et projekt, det egentlig var at få op at stå – jeg tog det bare
lidt ad gangen, som tingene dukkede op.
Jeg skulle også finde ud af, hvilken målgruppe, jeg skulle fokusere
på, og jeg fandt ret hurtigt frem til, at jeg gerne ville lave babyrytmik.
Jeg havde på det tidspunkt fået min datter, Freja, og jeg fik lov at ”øve
mig” på de andre babyer og mødre i min mødregruppe. Det lå ikke
umiddelbart beskrevet i min uddannelse, hvordan man skulle undervi-
se babyer og deres forældre, så jeg måtte ud at finde materiale rundt
omkring og også selv prøve at være kreativ i forhold til, hvad man kan
lave af musikalske aktiviteter med sådan nogle små størrelser.
Karen Marie Bille er en af DPAs mest aktive personligheder indenfor børnemusikken. Her fortæller hun om hendes arbejde – bl.a. andet med hendes egen musikskole, Spillebillen.
Tekst: Karen Marie Bille Foto: PR-foto
Den 1. januar 2004 slog jeg dørene op for musikskolen Spillebillen.
Jeg havde kunder nok til at fylde ca. fire hold med babyer i hverda-
gene, og så havde jeg også fra starten fire weekendrytmik-hold med
lidt større børn – ca. 2-5 år. Så det er klart, at jeg ikke fra en kant
af kunne leve af Spillebillen – heldigvis kunne min mand forsørge
familien, og det var både rart og godt for forretningen, at jeg på denne
måde kunne starte op langsomt og i ro og mag finde ud af, hvilken
retning, min undervisning skulle forme sig i.
Jeg havde heller ikke fra starten råd til at få trykt brochurer, visitkort
og få lavet en professionel hjemmeside. Alt det er kommet til senere
i det tempo, jeg har haft mulighed for at betale for det. Min erfaring er
heldigvis, at det ikke er det – altså indpakningen – der er det vigtigste.
Der skal være noget kvalitet og indhold i det, man har at tilbyde, så
folk har lyst til at anbefale det videre til andre. Jeg synes, det er vigtigt
at huske i vores teknologiske, smarte tid, hvor man hele tiden skal
være om sig i forhold til selvpromovering og opdatering på diverse
sociale medier!
komponistVirksomHed og eget konceptDet med selv at begynde at komponere børnesange faldt hurtigt
naturligt, fordi jeg måske manglede en sang, der passede præcis til
et instrument, i forbindelse med et redskab, eller til en given bevæ-
gelsesleg. Inspirationen til mine sange var og er stadigvæk naturligt
nok børnene og den måde, de leger eller bevæger sig på og sanser
musikken. Den store udfordring har været/er at finde en god balance
mellem det pædagogiske udtryk i musikken, og at produktet naturligvis
må være professionelt, hvis man gerne vil sælge sin musik. Det er også
vigtigt ikke blive for ambitiøs på egne vegne – på den måde, at man
skal huske på, at det er musik til børn. Og uden at tale ned til dem.
Min første CD, ’Små sange til de små’ udkom i 2005, og var lavet
til de helt små børn 0-3 år. Vi indspillede grundbånd på 6 timer til alle
16 sange (som virkelig ER korte og små…). Derefter havde vi et par
timer til at kæle lidt for vokalerne, men ellers er der ikke dubbet noget.
Det er en absolut jomfruelig begynderproduktion, og det er stadig en
af de udgivelser, jeg sælger allermest af!
Jeg har senere fundet ud af, at de der aldersgrænser egentlig
ikke er så vigtige at definere helt klart. Man kan sagtens bruge den
samme sang til flere aldersgrupper – både i koncert- og undervis-
ningssammenhænge. Det gælder om at kunne bøje og dreje – tage
lidt af eller lægge lidt på, så man kan tilpasse musikken og legen til en
given børnegruppe. Og henover alt det skal man selvfølgelig huske, at
man sælger til forældrene, så det er vigtigt, at musikken også er af en
kvalitet, som de voksne har lyst at lytte med på.
Medens jeg udgav mine første CD’er, voksede Spillebillen støt og
roligt. Jeg fik langsomt flere kunder og flere hold, og jeg begyndte
også at spille koncerter for børn rundt omkring og holde kurser for
andre undervisere, dagplejere og pædagoger. Sangene viste sig at
være meget anvendelige både som undervisningsmateriale og som
koncertmateriale.
I 2008 indledte jeg et samarbejde med ergoterapeut Mette Vainer
Wegloop, som har startet konceptet tumlastik (motorisk leg og træ-
ning for babyer) i Danmark. I 2008 udgav vi sammen bogen/CD’en
Tumlebiller og dansemus. Bogen indeholder 15 sange med tilhørende
motoriske lege. I april 2011 udgav jeg min fjerde og foreløbig sidste
produktion: ’Musinantes måne’, som er en bog med et eventyr og
tilhørende sange. ›
Jeg har senere fundet ud af, at de der aldersgrænser egentlig ikke er så vigtige at
definere helt klart.
16 17
BøRNEMuSIK BøRNEMuSIK
Nye medlemmer:Ændringer:per silfVerberg Hyttel
Ellehammersvej 5. Taulov
7000 Fredericia
mike andersen
Tousvej 4A
8230 Åbyhøj
lasse lunderskoV
Fortunvej 45,
2920 Charlottenlund
anders tind
Skejbyvej 371
8240 Risskov
cHristian frank
Tølløsevej 70, 1
2700 Brønshøj
erik axel Wessberg
Gærdesmuttevej 27,
8400 Ebeltoft
kim stüker Hansen
Viggo steincke
gunVor reynberg
JØrgen tHorup
dJorn Juni
30 62 70 80
anne murillo
42 92 11 06
Joel krozer
Odinsgade 4, 2.tv.
2200 København N
60 81 24 31
maJ-brit bircH lØkkega-
ard
Solkrogen 6
2990 Nivå
26 81 96 91
amin Jensen
Gammel Køge Landevej 543
2650 Hvidovre
31 48 70 75
peter friisnæs
Birkholmsvej 30
2800 Kongens Lyngby
51 94 06 61
morten remar
Dortevej 14
3060 Espergærde
24 63 20 19
lars Hansen
Hornbækgade 7, 4.tv.
2200 København N
28 72 84 68
ingeborg Holten
Skydebanegade 17, 2.
1709 København V
30 82 32 82
nicolai kornerup
Fælledvej 5, st.tv.
2200 København N
22 44 35 81
cHristiane bJØrg nielsen
Falkonergårdsvej 9, st.
1959 Frederiksberg C
26 18 09 64
mogens binderup
Væverensvej 9
9000 Aalborg
kristoffer sonne
79 Purves Road.
London NW10 5TD. UK
ellen Heiberg
51 16 10 67
Jeg har selv finansieret alle fire udgivelser, som er udkommet på
Spillebillens Forlag, og det er der naturligvis fordele og ulemper ved.
Den klare og åbenlyse fordel er, at man tjener alle pengene selv og
ikke skal nøjes med en lille procentdel fra et forlag. Ulempen er, at det
er mange penge, der skal på bordet på en gang, og at det er svært at
markedsføre sit produkt, lige så godt og bredt, som hvis man havde et
forlag i ryggen.
forretningsdelenFor et par år siden begyndte jeg lige så stille at sælge ikke kun mine
fire udgivelser, men også nogle af de instrumenter og redskaber,
jeg bruger i undervisningen. Det er stadig min undervisning, der er
den største del af forretningen, men den anden del, hvor vi sælger
fysiske varer, er også blevet en synlig del af Spillebillen. Jeg synes,
det er mindst lige så sjovt og udfordrende som at skrive sange og at
videreudvikle min undervisning. For det handler stadig om at være
kreativ – hele tiden at finde på nye ideer til motorisk legetøj, små
rytmikredskaber og instrumenter. Ting som giver mening i forhold til
Spillebillens univers, og som man kan forestille sig, folk har lyst til at
købe til deres børn.
I dag kører der ca. 30 hold om ugen i Spillebillen, jeg har ansat to
undervisere og en administrativ medarbejder, der sørger for webs-
hoppen, markedsføring på Facebook, oprettelse af produkter og hold
på hjemmesiden m.m.. Inden jeg nåede dertil, oplevede jeg som så
mange andre enkeltmandsvirksomheder, at jeg kun kunne nå så
langt, som mine arme kunne række. På den måde forstået, at jeg selv
skulle undervise, administrere, sælge, pakke varer, sende ud, gøre
rent, indkøbe nye varer, finde på, skrive sange, booke koncerter osv.
Men forudsætningen for at kunne vokse videre som virksomhed, var
at jeg fik hjælp – man kan nemlig ikke gøre alting selv!
Jeg føler mig generelt meget privilegeret og heldig, at jeg på
denne måde kan leve af at lave det, jeg rigtigt godt kan lide. Jeg kan
undervise i den udstrækning, jeg har lyst til og mulighed for. Der ligger
en kæmpe frihed indbygget i at være selvstændig, som jeg nødig ville
bytte for noget andet i dag. Også selvom det til tider føles som og
ER et stort stykke arbejde, hvor man aldrig rigtigt helt kan ”gå hjem
fra arbejde”. Jeg har begivet mig ind i en verden af stor inspiration,
hvor der hele tiden er rum og plads til
nye tanker og ideer. Det ligger godt i
tråd med den uddannelse, jeg tog som
rytmikpædagog, hvor vi hele tiden blev
opfordret til at kigge nye veje og finde
nye muligheder i de ting, vi havde med
at gøre. Jeg er særdeles lykkelig for, at
musikken alligevel kom til at udfylde en
stor flot plads i mit liv og hjalp mig med
at skabe min egen spillebilleverden.
www.spillebillen.dk ★
DPA børnemusik-seminar 2012Børnemusikudvalget inviterer til kollegialt samvær(d) med gode
emner, yderst relevante indslag og under spændende rammer:
Fredag d. 2. november 2012 kl. 12, til lørdag
3. november kl. 15.
DPA’s børnemusikseminar foregår på Odsherred Teater,
Annebergparken 22, 4500 Nykøbing Sjælland. Overnatning og
indtagelse af måltider samme sted. Detaljeret program følger.
Tilmelding på mail [email protected] senest den
1. oktober 2012
Karen Marie Bille har startet sin egen musikskole, der nu er er forvandlet til
en god forretning.
1918
BøRNEMuSIK NYT FRA FORENINGEN
peter kent – den 10. oktoberBeretter med stolthed i stemmen, at han stammer fra et
hjem med kakkelovn, men også med stor hjertevarme
i form af de mange musikere, der havde deres gang i
barndomshjemmet og var medvirkende til en scenedebut allerede som
10-årig. Blev senere udlært klejnsmed, før musikken tog over og siden er
det blevet til mange melodier og tekster til egne og andres produktioner
og optræden i det ganske land samt jobbet som studievært på radio/
tv og udfarende reporter. Med en bred musiksmag ligeledes en af tre
pionerer i opstarten af Scandinavian Country Club. I 1996 hørte man
også, i flere uger, Peters udgave af ’Gem et lille smil’, i en Matas-reklame
på både TV2 og TV3. Glæden ved musikken og sangen harmonerer i høj
grad med titlen på det nye CD-album: ’Sangen i mit hjerte’.
75 år:Vigga bro – den 20. oktoberSkuespiller, instruktør, dramatiker og historiefortæller.
Født i Fredericia. Forældre: Anna Bro født Christensen og
lærer Viggo Bro. Fra 1959-61 uddannet til skuespiller på
Århus Teaters elevskole. Siden fungeret som skuespiller og instruktør
især ved de Københavnske teatre. Fra 1996 historiefortæller. Et emne,
hun har skrevet en lærebog i. Digter sine egne historier og har eksperi-
menteret med musik og historiefortælling sammen med sin mand Erik
Moseholm, hvor de væver musikken og ordene sammen.
85 årfranz fücHsel – den 16. septemberVittighedstegneren med de herlige streger skrev revytek-
ster sammen med Ib Boye og kom ad denne vej ind i DPA.
Leverede numre til Cirkusrevyen 1979 og en lang række
af den tids revyer. Skrev ’Ulf og Claus Show’ til TV. Arbejdede gennem
10 år sammen med Dirch Passer på Billed Bladet. Leverede tegninger
til Blæksprutten og Svikmøllen. Heraf syv år som redaktør. Har tegnet i
50 år for Ekstra Bladet, for Hjemmet gennem 25 år, og ligeså længe på
FDM’s Motor. Har solgt sine tegninger over det meste af verden (bl.a.
til Punch), og har udgivet over 40 ”tegnebøger”. Er ophavsmand til over
100.000 tegninger.
90 årerik kaare – den 10. noVemberKomponist og guitarist. Debuterede som professionel
musiker 1940, og arbejdede i jazzens guldalderpe-
riode sammen med vore ypperste kapelmestre, samt i
Radiounderholdningsorkestret og Radioens Big Band. Udgav som solist
adskillige trickindspilninger på guitar, inspireret af Les Paul. Meget benyt-
tet studiemusiker.
Komponerede til en række danske kunstnere, og vandt i 1966 det dan-
ske Melodi Grand Prix med sangen ’Stop mens legen er god’, indsunget
af Ulla Pia.
Kapelmester for sit eget orkester ”Mellow Strings” .Formand for Radioas-
sistent Foreningen (RAF), der var med til at bane vejen for en generel
anerkendelse af de danske populær- og jazzmusikere. Arbejdede som
programvært i DR målbevidst for udbredelsen af dansk musik, bla. med
programmet ”Det er bare dansk”. Mangeårig bestyrer af Giro 413.
50 år:brett perkins – den 7. septemberInnovativ sangskriver, idemand, inspirator og koncertar-
rangør. Efter en solid karriere som singer/songwriter, pub-
lisher og producer i Californien har Brett Perkins nu været
bosat i Danmark gennem mange år. Her har han sat sine tydelige spor
med workshops, koncertserier som Listening Room, og ikke mindst
Copenhagen Songwriters Festival, som en masse DPA-medlemmer
har nydt godt af. Perkins har turneret i 33 lande med en stribe af
samskrevne udgivelser til resultat.
sØren reiff – den 22. oktoberGuitarist, komponist, producer, forfatter. Søren Reiff
har udgivet to internationalt anmelderroste albums i
eget navn, og produceret musik med både danske og
udenlandske solister. Har som forfatter fået udgivet fem bøger – fire
guitar-undervisningsbøger, og én om livet som professionel i underhold-
ningsbranchen.
Har medvirket på et hav af CD’er og arbejdet som guitarist og/eller ka-
pelmester på masser af tv-shows. Efter udgivelserne i eget navn har Reiff
spillet og turneret meget med amerikanske musikere og medvirket i flere
amerikanske tv-shows.
Hella Joof – den 1. noVemberUddannet på Odense Teaters elevskole (1986-90) og
blev for alvor kendt med børneudsendelser som ’Bul-
lerfnis’ (1990-92), ’Far & Mor & Blyp’ og ’Blypperne’, der
alle er lavet sammen med Peter Frödin. Har sammen med Frödin, Paprika
Steen og Martin Brygmann lavet stærkt underholdende satire med
holdning og selvironi i ’Lex & Klatten’ (1997) for DR. Joof og de to herrer
fortsatte succesen med den musikalske teaterforestilling ’Det brune
punktum: Helbredelsen af den visne hånd eller: Du må godt i numsen’
(1999). Har instrueret flere film, f.eks. ’En kort en lang’, ’Oh Happy Day’ og
’Fidibus’.
tommy JuHl cHristensen – den 13. noVemberTommy Juhl Christensen, bedre kendt som Tommy Lui,
har haft en karriere som musiker gennem mere end 30
år, med Randers som base. Har underholdt børn i hele landet gennem sit
mangeårige virke i Muddi & Salamidrengene og samtidig været freelance-
musiker i mange forskellige sammenhænge, bl.a. Natural Born Hippies.
Stoppede for fire år siden som salamidreng og helligede sig arbejdet som
musikproducer på det lokale ungdomshus, KAOSambassaden, hvor han
har fungeret som katalysator for unge håbefulde talenter og været med til
at bringe undergrunden op til overfladen.
Som guitarist har Tommy Lui den særlige gave at have sin egen tone og
bidrager med sin intuition og nysgerrighed til musikken på tværs af genrer
og generationer.
60 år:steffen kyHl Jensen – den 30. oktoberMusiker, komponist, arrangør og musikpædagog. Har
arbejdet i utallige sammenhænge, bl.a. Black Bottom
Stompers, Ramund, Duo med Niels Schultz Hansen, Stunt, kvintet med
Thad Jones, studiemusiker, avantgarden Party, teatermusiker, Root Beat,
Jazz Pigalle, Pacific og alt det løse. Stilmæssigt meget favnende.
70 år:palle andersen – lille palle– den 19. septemberHarmonikavaleren Lille Palle debuterede som 12-årig på
TV i 1954. Blev rocksanger med harmonika, og opvarmer
for Tommy Steele i Enghaveparken. Blev professionel entertainer som
16-årig med Kai Løvring som værge. Turnerede som trommeslager med
harmonika som bi-instrument gennem to år i Finland. Var fra 1967 og
seks år frem solist i Bakkens Hvile, hvor han lancerede sange som Hæn-
gepilen’ og ”Smedens Vise”. Blev landskendt gennem TVs ”Musikalske
Venner” og var i 1973 placeret på top-20 listen som nr. 1, 2 og 16
– samtidigt. Medvirket i flere film, samt i ”Matador”.
Runde dage
20 21
NYT FRA FORENINGENNYT FRA FORENINGEN
Spil Dansk Dagen er musiklivets årlige festdag og har i
sin nu 12-årige historie vokset sig stor og imponerende.
Med 1.232 musikalske arrangementer sidste år blev alle
rekorder slået, og dagen sprængte atter sine rammer. I
DPA har vi altid sammenlignet Spil Dansk Dagen med juleaften: en
hulens masse forberedelse – og så er det hele overstået på nogle få,
intense timer.
Vi skal op på en ugeDerfor er det en glæde for os, at man nu også overordnet set er ind-
stillet på at udvide dagen, så den på sigt afløses af en hel Spil Dansk
UGE. Det er jo ærgerligt som musikelsker at måtte fravælge nogle
musikoplevelser, fordi de falder sammen med koncerter, som man
simpelthen ikke kan undvære. Så muligheden for fremover at sprede
arrangementerne ud over hele ugen byder vi hjertelig velkommen!
Vi har internt de sidste mange år givet muligheden for at lave optakts-
koncerter. Men fremover vil man også kunne have mulighed for at
lave afrundingskoncerter i weekenden efter selve festdagen.
Det kunne eksempelvis være i form af koncerter, workshops, fælles-
sang og lignende, som er en del af en turné, et workshopforløb, eller
en del af et større lokalt program, der hænger sammen med, kulmine-
rer eller starter på Spil Dansk Dagen. Musikken skal som sædvanligt
være skabt af danske komponister og sangskrivere, men kan være i
alle musikgenrer og på alverdens sprog.
25. oktober 2012 De største og fleste arrangementer placeres fortsat på selve Spil
Dansk Dagen, torsdag den 25. oktober 2012. Det er stadig på selve
Spil Dansk Dagen, at langt størstedelen af arrangementerne finder
sted, og det er på denne dag, at DR og en lang række større og min-
dre radioer udelukkende spiller dansk-produceret musik.
Så vi opfordrer naturligvis stadig til, at man lægger de største koncer-
ter, musikalske begivenheder, fællessang og andre typer Spil Dansk-
arrangementer, så de afvikles på selve Spil Dansk Dagen, torsdag
den 25. oktober.
den landsdækkende fællessang Den landsdækkende fællessang er en fast tradition på Spil Dansk
Dagen siden 2001. Alle kan deltage, man skal blot tænde for radioen
og tune inde på DR P4 på Spil Dansk Dagen kl. 11:03-11:30, og så
kan man ellers synge med på skoler, arbejdspladser, i hjemmene, i
bilen og hvor end man er med en tændt radio.
Der sendes live fra Musikteatret i Vejle, hvor Anne Dorte Michelsen
og Stig Rossen synger for, med akkompagnement af Ronnie Olesens
orkester. Søren Dahl fra Café Hack er vært på programmet. Der skal
synges disse seks fællessange (den endelige rækkefølge på sangene
er først klar efter redaktionens slutning):
Engel (Rasmus Seebach), Solist: Stig Rossen
Se min Kjole, Solist: Anne Dorte Michelsen
I en lille båd der gynger, Solist: Stig Rossen
Ud under åben himmel, Solist: Anne Dorte Michelsen
Jeg ser de bøgelyse øer, Solist: Stig Rossen
Hvalen Hvalborg, Solist: Stig Rossen
Som sædvanligt indbydes skolerne til at deltage i Danmarks største
kor. Fællessangene ligger på spildansk.dk, indspillet i de rette to-
nearter og arrangementer, så enhver kan gå ind og lytte og øve sig.
Teksterne ligger naturligvis samme sted.
Alle skoler kan være med i skolekonkurrencen, og normalt deltager
flere hundrede folkeskoler og en lang række gymnasier, seminarier,
efterskoler og højskoler i konkurrencen. Præmien er en koncert med
to populære kunstnere, og vinderne udtrækkes i den direkte radio-
transmission.
kommunepakken Som nævnt i sidste nummer prioriterer vi Kommunepakken højt, og har
i år tilbudt valgfrihed mellem en rytmisk koncert, en børnekoncert eller
en seniorkoncert.
Vi har stor glæde af det kommunale samarbejde, idet kommunerne
kan trække på et helt andet logistisk netværk, end vi har mulighed for.
Vi finder os pludselig i samarbejde med lokale kulturforvaltninger og de-
res adgang til musikskoler, biblioteker, lokalforeninger og koncertsteder.
Ikke mindst adgangen til den lokale presse giver en væsentlig større
gennemslagskraft, når det er kommunen selv, der er medarrangør af
koncerterne. Den kommunale deadline var sat til 15. juni, men det har
vist sig at være alt for optimistisk. I skrivende stund er der endnu kun
Spil Dansk Dagen vokser i omfangSpil Dansk UGEN banker på. Optaktsarrangementer og en ”hale” af arrangementer i weekenden efter Spil Dansk Dagen.
TEKST: Bjarne Lisby FOTO: Johan Rosenmunthe
›
2322
SPIL DANSK DAGENSPIL DANSK DAGEN
tilmeldt 21 kommuner, og af disse var kun en håndfuld nået så langt i
planlægningen at de havde bestilt deres koncert hos os. Internt er det
Janne Aagaard, der tager sig af børneunderholdningen, Jørgen Thorup
af de rytmiske koncerter, og Bjarne Lisby, der står for ældreunderhold-
ningen.
ny deadline for ansØgningerVi har derfor forlænget deadline både for kommuner og vore medlem-
mer til 1. september. Dette blev meldt ud på DPAs hjemmeside, og
mange har gjort brug af denne længere frist.
listen oVer de forelØbige 21 spil dansk kommuner ser således ud:Lemvig
Slagelse
Vejle
Fanø
Thisted
Ringkøbing-Skjern
Frederiksberg
Skanderborg
Odsherred
Hjørring
Jammerbugt
Rødovre
Sydslesvig
Horsens
Sorø
Brønderslev
Middelfart
Vesthimmerland
Faaborg-Midtfyn
Næstved
Furesø
spil dansk i udlandetI samarbejde med Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), der
ofte tjener som kulturelle samlingssteder for danskere i udlandet,
forsøger vi at udbrede Spil Dansk Dagen til også at omfatte lidt musik-
eksport. F.eks. afholder Sømandskirken i London koncert med danske
musikere bosiddende i London, og i Paris er allerede arrangeret jazz-
koncert med Søren Gemmer og Alexandre Gimal. Der er i skrivende
stund ved at blive arrangeret koncerter i Berlin, New York, Nice/Can-
nes, Bruxelles og Flensborg.
I Algeciras, Spanien arbejder kirken på en koncert om H.C. Ander-
sens Den svenske Madrigal, da det i år er 150 år siden H.C. Andersen
besøgte Malaga.
nyt spil dansk logoSpil Dansk Dagen har fået nyt logo, som I er velkomne til at benytte
ved annoncering, på plakater og lign. Logoet er en videreudvikling af
de foregående års logoer. Den sorte cirkel med de farvede ringe kan få
os til at tænke på eksempelvis en højttaler, lydbølger, en LP eller CD, at
musikken breder sig som en sonar og som ringe i vandet, og at musik-
ken er alle steder og lige dér i midten af det hele.
De skæve bogstaver minder os om, at musikken har karakter, at
musikken gerne må have lidt kant, at den rykker os, og at vi kan få helt
særlige musikoplevelser på Spil Dansk Dagen.
Spil Dansk Dagen er i logoet skrevet som minuskler (små bogstaver),
så det fremstår imødekommende og moderne. Logoet kan downloa-
des fra spildansk.dk
tJek arrangementskalenderenDer er allerede en række spændende arrangementer i Spil Dansk
Dagens arrangementskalender og nye indtastes dagligt. Her afspejles
virkelig den store musikalske bredde, som er kendetegnende for Spil
Dansk Dagen. Husk at indtaste din egen koncert!
Spil Dansk Udvalget består af: Janne Aagaard, Johnny Stage, Jørgen
Thorup, Ivan Pedersen og Bjarne Lisby. Alle er naturligvis til rådighed
med yderligere informationer om Spil Dansk Dagen. Vær med til at gøre
torsdag, den 25. oktober til årets musikalske festdag. Hent inspiration
på www.spildansk.dk ★
dagen 12
TORSDAG DEN 25. OKTOBER MUSIKLIVETS ÅRLIGE FESTDAG
dagen 12Vision for spil Dansk DagenSpil Dansk Dagen skal samle den danske befolkning på tværs af
alle skel gennem den danske musik og være en drivkraft for et
øget fokus på – og interesse for – dansk musik, også resten af året.
Der er mange forskellige typer af arrangementer og initiativer
på Spil Dansk Dagen. Arrangementerne spænder fra koncerter,
fællessang og sangskriverkonkurrencer til workshops, foredrag
og musikdebatter. Alle kan være med, uanset om man er profes-
sionel eller amatør, og Spil Dansk Dagen er for alle aldre.
Det eneste krav til musikken er, at den skal være skabt og produ-
ceret af danske musikere, komponister og sangskrivere, og der
kan dermed synges på alle verdens sprog på Spil Dansk Dagen.
Musikere og arrangører gør sig ekstra umage på Spil Dansk Da-
gen, så publikum har rigtig gode chancer for at få helt specielle
musikoplevelser på denne dag.
And All That JazzSå er der nyt fra DPA Jazz – og især om DPAs jazzkomponistkonkurrence for unge under 30.
Tekst: Bent HesselmannFoto: PR-Foto/Agnethe Schlichtkrull/DR
nyt medlem af dpa JazzPå opfordring fra DPAs bestyrelse er Stuart Goodstein i dette forår
indtrådt i udvalget for DPA Jazz. Udvalget består herefter af Birgit
Løkke, Ole Matthiessen, Stuart Goodstein og Bent Hesselmann, der
er formand for udvalget.
Stuarts særlige opgave i udvalget er at være en udfarende kraft,
der tager sig af stederne, hvor de mulige deltagere i komponistkon-
kurrencen befinder sig. Rundt om i landets musikskoler og konserva-
torier har han fundet personer, der er villige til at være ambassadører
og tovholdere for konkrrencen, Ligeledes har han sammen med Bent
kontaktet reklamebureauet, “Art Rebels”, der nu tager sig af presse-
meddelelser og andet PR vedrørende DPA Jazz.
ny Jury for JazzkomponistkonkurrencenSamarbejdet med Art Rebels” har ført til dannelsen af et nyt koncept
for valg af medlemmer til juryen for konkurrencen. Så, juryen 2012 ser
nu således ud:
Hanne boel
birgit løkke
sidsel storm
per arnoldi
carsten dahl
steen Hansen
De tre kvindelige jurymedlemmer behøver vel ingen introduktion,
men, det gør måske de tre herrer.
per arnoldi er først og fremmest kendt som succesfuld, internatio-
nal kunstmaler og TV-vært. Men, han har desuden et langt og tæt
kærlighedsforhold til jazz, hvilket han viser ved sine mange causerier
i Radio Jazz.
carsten dahl er en af vore fineste pianister, der både komponerer og
improviserer i en helt suveæn og personlig stil.
steen Hansen er en blændende trombonist, der har siddet i DRs
store orkestre i mange år. Han har de senere år været den mest
benyttede dirigent for DR Big Band.
Alt ialt en meget bredt sammensat jury, med varierede former for
ekspertise. Og læg mærke til: 50% kvinder og 50% mænd!
JazzformidlerprisDPAs bestyrelse har i år valgt at satse stort på komponistkonkurren-
cen. Til gengæld har man så været nødt til at drosle ned for støtten til
Jazzformidlerprisen. Vi bidrager i år udelukkende med selve prisen på
15.000 kr. Vores samarbejdspartner i denne forbindelse, Copenha-
gen Jazzguides, skal således i år selv finde den øvrige finansiering til
festligholdelsen.
Formidlerprisens jury har valgt Jens Jørn Gjedsted til “Jazzformidler
2012”. Et valg, der forekommer både indlysende og velfortjent. Den
utrættelige Ole Hierwagen, helhjertet jazzmand og indehaver af “La
Fontaine” vil, udover at stille lokalerne gratis til rådighed, støtte arrange-
mentet økonomisk med 1 gratis drink pr. person. Så, velkommen til:
prisfest og koncert i “la fontaine” sØndag 23. september kl.16.00.christina von bülow og Jacob fischer står for musikken.
om Jens Jørn gjedsted:
årets danske Jazzformidlerpris på 15.000 kr.
til Jens JØrn gJedsted
Jens Jørn Gjedsted har været ansat i Danmarks Radio siden midten af
1980’erne og har overlevet den barske nedskæring i jazzredaktionen.
’Jazzens Giganter’ og ’Stardust’ er klassiske Gjedsted-programmer. I ›
24 25
DPA JAzzSPIL DANSK DAGEN
I forbindelse med Jazzkomponist-
konkurrencen afholdes som vanligt
en koncert. I år med far og datter,
Veronica og Allan Mortensen.
Der vil være en uropførelse af
”Rambling”, et nyt værk af Ole Kock
Hansen. Bestilt af DPA Jazz og skre-
vet til DR Big Band. De tre finalister
fra konkurrencen præsenteres og
deres værker spilles. Konkurrencen
afgøres.
Det hele kædes sammen af konfe-
rencieren, Niels Jørgen Steen,
og DRs Big band, der akkompagne-
rer solisterne under ledelse af Steen
Hansen.
Veronica Mortensen, der ofte optræder ved DPAs jazz-events, får denne gang selskab af sin far, Allan Mortensen.
Stor koncert i DR Byen Fredag 16. november kl. 20.00 – Studie 2
BH: Carl Winther, med din komposition, ”Abstract”,
vandt du DPAs Konkurrence for jazzkomponister under
30 år i 2011. Har det efterfølgende haft nogen indfly-
delse på din karriere?
CW: Jo, det har det haft, og det vil det komme til at have, mere og mere
i tiden fremover. Det er glimrende promotion for mig og min musik, at
jeg har vundet DPAs kompositionspris. Det styrker mine ansøgninger,
når jeg søger om penge til at fordybe mig i nye kompositioner.
BH: Hvad er det man går efter, når man indsender sit værk?
CW: Jeg har ikke gået efter noget andet end at håbe, at man kunne
lide min musik. Det nummer, jeg vandt med, har jeg ikke komponeret
for at tilfredstille nogen anden end mig selv.
BH: Hvem har haft betydning for din udvikling som komponist?
CW: Først og fremmest min far, Jens Winther. Men også Thomas
Franck, Django Bates, Wayne Shorter, Brad Mehldau, Hermeto Pascaol,
Bach, Chopin og mange andre.
BH Og som pianist?
CW: Igen min far, Jens Winther, Herbie Hancock, McCoy Tyner, John
Coltrane, Miles Davis, Charlie Parker, Kenny Kirkland, Bud Powell, Len-
nie Tristano, Keith Jarrett, Brad Mehldau.
BH: Hvordan overlever man som ung jazzmusiker?
CW: Simpelt Svar: Man spiller, fordi man ikke kan lade være. Man
giver aldrig op. Det er min overbevisning.
BH: Har du faste musikere i dine forskellige bands?
CW: Ja. I min trio, Carl Winther Trio, er det Johnny Åman og Ivars
Arutyunyan. I Carl Winther & The Grand Beat: Niclas Campagnol og Jivin
Cameron. Og endelig i min kvartet, Carl Winther Quartet, er det Johnny
Åman, Anders Mogensen og Jerry Bergonzi.
BH: Hvordan er dine CD-udgivelser gået?
CW: Jeg er enormt selvkritisk. Jeg synes pladerne bliver bedre og
bedre, men, det er slet ikke godt nok til at jeg synes rigtigt om dem selv,
må jeg indrømme.
BH Kan man som ung jazzmusiker stifte familie
på en usikker indtægt?
CW: Jeg ved ikke meget om det, da jeg ingen kæreste har i øjeblikket.
Det kommer vel an på, hvilken kone man finder og hvad man forventer
at have i sit liv. Hvis det er kærlighed til hinanden og musikken, man vil
have, kan man vel overleve forholdsvis billigt.
BH: Er der andre musikgenrer, som har din interesse?
CW: Ja…Men jeg har, lige siden jeg begyndte at spille, været enormt
snævertsynet. Jeg har dog åbnet lidt op de sidste par år. Jeg vil sige:
Jeg er til al musik på nær heavy metal og reggae Jeg må indrømme, at
den slags musik ikke tænder nogen ild i mig.
BH: Hvordan finansierer du dine CD-indspillninger?
CW: Jeg har søgt penge hos DJBFA, DMF osv., og derudover har
Stunt også finansieret noget, da jeg lavede min sidste plade med Jerry
Bergonzi for dem.
BH: Hvordan har du uddannet dig?
CW: Jeg har gået på Byhøjskolens musiklinje med Helge Drencks in-
tensive musikkurser. Jazzakademiet, Skurups Folkehøjskole og Rytmisk
Musikkonservatorium. Jeg kan især anbefale Skurups Folkehøjskole,
det er den, jeg har været mest glad for!
BH: Hvordan ser din jobsituation ud?
CW: Jeg skal ikke klage...Jeg har rigtig meget at lave. Spiller med en
håndfuld forskellige bands, som turnerer meget hvert år, så det hænger
sammen økonomisk.
BH: Har du spillet udenfor DK?
CW: Ja, jeg har spillet enormt meget verden rundt, spiller faktisk mest
i udlandet. Her i efteråret skal jeg til Zanzibar, Bolivia, Uganda, Polen,
Spanien, Frankrig, Tjekkiet, Ukraine, Australien, Chile og USA. Det bliver
spændende. Det er altid en fornøjelse at være ude i verden og se sig
omkring. Det elsker jeg meget, og det er, for mig, en af goderne ved at
være musiker. ★
”At vinde er glimrende promotion”Carl Winther vandt DPAs Konkurrence for jazz-komponister under 30 år i 2011. I forbindelse med opvarmningen til 2012-konkurrencen har Bent Hesselmann talt med ham.
TEKST: Bent HesselmannFOTO: Privatfotos
dag er det også P8 JAZZ, der lægger kanal
til hans programmer, hvor hans stemme
– behagelig og uden alder – er knyttet til
programmet ’Jazz Safari’. Også den skriftlige
form tegner hans formidlerkarriere. Han har
været ansvarlig for og bidraget til det tonean-
givende musiktidsskrift MM, lige som han har
skrevet adskillige bøger om jazz, f. eks. ’Den
elektriske jazz’ og ’Ny afrikansk musik’ samt
en kommende bog om live-jazzen i Reprisen,
en række koncerter, der fik skelsættende
betydning for musikmiljøet og i øvrigt havde
Gjedsted som medarrangør. Det er dertil en
offentlig hemmelighed, at Jens Jørn Gjedsted
er en habil trompetist. Jazzformidlerprisen
gives for talentfuld formidling af jazz på en let
forståelig og fængende måde, der bidrager
til at øge jazzinteressen. Den uddeles af
Copenhagen Jazz Guides og DPA (Danske
Populærautorer).
Prisen overrækkes Jens Jørn Gjedsted
søndag den 23. september kl. 16.00 i jazz-
spillestedet La Fontaine i Kompagnistræde,
København K.
26 27
DPA JAzzDPA JAzz
Det kan ikke siges ofte nok, at den bedste måde at sikre
sig mod uoverensstemmelser og retssager på, er at
sørge for skriftlig dokumentation på alle aftaler, især de
økonomiske af slagsen.
Et helt friskt eksempel på, hvor afgørende det er med skriftlige
aftaler, er sagen mellem sangeren Brian Risberg og hans booker, som
netop er blevet afgjort ved Østre Landsret den 24. April 2012 til fordel
for Risberg.
management?Stridsmålet handlede om, hvorvidt Risberg havde indgået en manage-
mentaftale med sin booker eller ej. På den ene side mente Risberg, at
de to udelukkende havde en samarbejdsaftale om booking af koncer-
ter, men at de overvejede at etablere en decideret mangementordning.
På den anden side mente bookeren, at der allerede var et gældende
managementsamarbejde, som han skulle have betaling for.
Forskellen er enkelt forklaret, at en booker kun står for at formidle
spillejobs til kunstneren, eller formidle kunstnere til koncertarrangører-
ne, om man vil, mens en manager er en generel sparringspartner, der
varetager mange flere praktiske og direkte opgaver for kunstneren for
eksemel at markedsføre kunstneren overfor pladeselskaber, musik-
forlag og andre steder, der er relevante og udviklende for kunstnerens
forretning. Manageren er altså meget tættere knyttet til kunstneren end
bookeren.
Derfor er det også kutyme, at manageren har en større andel i kunst-
nerens indtjening end bookeren. Sidstnævnte får typisk 15-20% af det
beløb, en arrangør betaler for en kunstner, mens der findes et hav af
aftale- og afregningsformer kunstnere og managere imellem, herunder
at manageren har del i for eksempel royalties fra pladesalg.
indHug i koda-indtægterneI sagen mellem Risberg og hans booker blev der aldrig indgået nogen
managementaftale på skrift, men bookeren mente, at der var indgået
en aftale i praksis, og at han derfor var berettiget til provision af Ris-
bergs indtægter fra Koda, NCB og Gramex.
Både Byretten og Landsretten gav Brian Risberg medhold, men med
den tilføjelse at det arbejde, som bookeren havde udført, faktisk var
managementarbejde, men at Risberg ikke havde accepteret eller for-
ventet at skulle afgive andele til bookeren af sine rettighedsindtægter.
Brian Risberg fortæller i en artikel i branchebladet Artisten, at sagen
for ham er principiel og ”viser vigtigheden af, at man er opmærksom
Tekst: Steen SvanholmFoto: Tomasz Sienicki
Et DPA-medlems opgør med sin manager har givet genklang i musik-organisationernes verden. Derfor bringer vi også beretningen her.
Få detpå skrift!
på aftaler og rettigheder.” Han håber andre kan lære af sagen, og han
mener, at det er vigtigt at værne om sine rettigheder.
Han suppleres af Artistforbundets chefju-
rist, Neel Lykkegaard, som forklarer, at der
ikke er nogen klare standarder på området,
fordi det er forskelligt fra artist til artist og fra
situation til situation, hvad der er den ideelle
samarbejdsaftale. Derfor er vigtigt, at parter-
ne laver en grundig forventningsafstemning,
før man skriver under på noget. Landsrets-
dommen viser nemlig ret klart, at en udleveret
kontrakt i sig selv ikke beviser noget, når den
ikke er underskrevet.
dpas Jurist: ”ikke rimeligt”Casper Andreasen, som er jurist for ophavs-
retsorganisationerne Dansk Komponistfor-
bund, Danske Jazz-, Beat og Folkemusik-
autorer og Danske Populær Autorer fortæller, at det er en relativ ny og
bekymrende tendens, at managere herhjemme vil have del i personlige
rettighedsindkomster fra for eksempel Koda, NCB og Gramex. ”Dels er
det ikke rimeligt, og dels er der også nogle skattemæssige udfordringer
forbundet med det. Desuden skal man være opmærksom på, hvor
mange midler en manager må og bør opbevare for kunstneren.”
Derfor er Casper Andreasens tilbagevendende mantra til kunstnere,
når de laver aftaler med folk: ”Sørg for at få det på skrift”. Det gælder i
princippet alle aftaler og delaftaler. Ja, selv mindre ændringer er det for-
nuftigt at sikre sig i det mindste en e-mail-korrespondance på. Derud-
over er det en god idé, at man har en forsikringsordning, som dækker
i tilfælde af retssag. Da man som kunstner – i hvert fald komponist og
tekstforfatter – ofte er selvstændig, bør man tegne en erhvervsforsik-
ring, der yder retshjælp. Måske kan man være heldig, at ens branche-
forening vil føre sagen for en, men i langt de fleste tilfælde står man
selv med udgifterne, for ens private husstandsforsikring dækker nemlig
ofte ikke, når det handler om ens erhverv. Og retssager er dyre, så hvis
man ikke er forsikret, kan det i reglen slet ikke svare sig at føre sagen.
Casper Andreasen siger afslutningsvis: ”Husk også den grundregel,
at det er den, der hævder noget, der har bevisbyrden. For, at det, som
det hævdes.” Det vil sige, at man godt kan påstå, at den og den aftale
er indgået, men hvis man ikke kan bevise det, får man ikke medhold
i retten. Og selv om mundtlige aftaler er lige så gyldige som skriftlige
aftaler, er de bare sværer at bevise.”
Så derfor: ”Få det på skrift!”.
Neel Lykkegaard fra Dansk Artist Forbund forklarer,
at der ikke er nogen klare standarder på området,
fordi det er forskelligt fra artist til artist og fra situa-
tion til situation.
Brian Risberg Clausen slap for at afgive dele af sin Koda-indtægt til sin
forhenværende manager, fordi han aldrig havde sagt ja til denne aftale.
28 29
FAGLIGTFAGLIGT
★
Nye udgivelser
1 erika Voigt : en dame
fra 90’erne – dobbelt cd
Erika Voigt sang nogle af 40’er-
nes allerstørste og uforglem-
melige revyviser: ’Såd’n var det
ikke i 90’erne’, ’Tante Agathe’,
’Bakkesangerinden’ og ’Jacob-
sen’. Det er lykkes at samle hele
hendes pladeproduktion, der
strækker sig fra perioden 1934
– 1951, og overføre dem på en
dobbelt-CD. I alt 33 numre og i
bonus 9 unikke privatoptagelser,
samt en omfattende booklet.
★ www.revymuseet.dk
2 tommy tHiel:
proJekt tHiel
Neighbours-partneren Tommy
Thiel er på banen med et solo-
projekt med ni engelsksprogede
og en dansksproget sang. Den
tidligere Fenders-kollega Anders
Tind, samt de øvrige DPA’ere
Jørn Hansen og Erling Møllehave
supplerer med tekst og musik.
★ www.tommythiel.dk
3 ulla lindstrØm:
ulla lindstroem
Ulla Lindstrøm har vanen tro
været en tur i Nashville og
indspillet syv numre, hun alle har
samskrevet med David Harper.
Countrymusikken er denne gang
i selskab med pop, rock, ballade
og samba.
★ www.ullali.com
4 lars marco:
lars marco
Tredje soloudspil fra Lars Marco
primært med egne kompositio-
ner og autorbidrag fra Herbert
Fischer, Peter Vesth, Keld Heick,
Allan Mortensen, Bente F.
Nørgaard, Ole Bredahl, Thøger
Olesen og Bjarne Lisby. Samtlige
instrumenter, kor, musikalske ar-
rangementer og mix er foretaget
af solisten selv i eget studie
Marco Sound.
★ www.marcosound.dk
5 b-Joe: mind oVer matter
Efter et par års pause som
solokunstner er B-Joe nu tilbage
med musikalsk opbakning fra
en masse af sine kompetente
musikalske legekammerater.
Samtlige numre er skrevet af
B-Joe selv, der også markerer
sig med store og brede guitar-
riffs og masser af guitarsoli.
★ www.b-joe.com
6 mike andersen:
mike andersen
Det fjerde album fra Mike
Andersen er atter et stilsikkert,
velskrevet og velturneret soul/
blues-udspil. De jamaicanske
korsangerinder Nicole Nikki Burt
og Abbygaye Dallas giver en
god dynamik og kontrast til Mike
Andersens på en gang rå og
følsomme vokal.
★ www.mikeandersen.com
7 sØren reiff: reiffs
rytmer ii (bog og 2 cd)
Masser af tips og tricks til både
den lettere øvede og de mere
skrappe guitarister. Masser af
øvelser, eksempler og tracks i
forskellige stilarter. Alle skrevet
som både tabulator og noder.
Det hele bundet sammen med
nyttige kommentarer og betragt-
ninger.
★ www.reiff.dk
8 steen sVanHolm: steen
og Hyggenotterne
Alsidige Steen Svanholm har
givet fantasien frit spillerum og
skrevet/komponeret samtlige 21
festlige børnesange på sit debu-
talbum, nu også som børneun-
derholder. Hans live-orkester
Hyggenotterne akkompagnerer.
★ www.steenoghyggenot-
terne.dk
3 7 8
62 51
NYT FRA FORENINGEN
Som du kan læse i formandens leder på side to, så er vi langt
om længe nået frem til den gennemgribende kommuni-
kations-opgradering, som DPA i efterhånden meget lang
tid har lagt an til. Vi har tyvstartet flere gange og hver gang
er der sket et løft. Men de løft har ikke formået at få os helt op under
stjernerne, hvor vi fortjener at være.
Mit virke som skabende komponist og forfatter har i mange år været
understøttet af en anden karriere, nemlig som professionel mediestra-
teg og kommunikationsrådgiver. Jeg har været usædvanligt heldig at
være relativt succesrig på dette felt og har rådgivet gigantiske, interna-
tionale virksomheder både i Danmark og i USA, hvor jeg jo nu bor.
Et af mine specialer har i denne sammenhæng været at rådgive
store mediehuse som Aller, Berlingske og Egmont, samt amerikanske
medier som Los Angeles Magazine og TV-stationen NBC, om hvordan
de best muligt fører deres digitale ambitioner ud i livet.
Så hvordan kan det nu være, med sådan en ”hot shot-medieeks-
pert” i DPAs midte, der oven i købet redigerer medlemsbladet, at DPA
ikke er den forening, der er allermest fremme i skoene rent digitalt?
Hvorfor er DPA ikke den forening, som alle de unge sangskriver flokkes
til, alene fordi det digitale tilbud er så meget bedre end hos de andre
foreninger?
respekt for målgruppenDet er der flere grunde til. Men den vigtigste er helt basal. Det handler
om respekten for målgruppen: DPAs medlemmer.
Når en ung direktør i en virksomhed, jeg har rådgivet, er helt vild efter
at springe med på den nyeste sociale medie-dille, er jeg altid ham, der
hiver i bremsen. For sagen er, at de nye medier er som køer og fluer.
Der er en masse fluer med korte levetider, der suser rundt om køerne.
Mens køerne stille og roligt lever deres liv og leverer mælk til bonden.
Sådan er det også med sociale og nye medier. Der er en grund til, at
Facebook, LinkedIn og Twitter er de ”tre store” spillere, mens Pinterest,
Foursquare, Digg, Deli.ci.o.us og alle de andre lever mere eller mindre
ustabile tilværelser.
Samtidig er der den karakteristik ved nye og sociale medier, at
de netop er sociale. De kræver bruger-interaktion. Det betyder, at
brugerne skal være aktive, men også at nogen konstant skal motivere
brugerne til at være aktive. Og det sidste sker gennem daglig aktivitet.
Når der ikke sker noget på et website eller i et socialt medie, holder
brugerne op med at komme.
Min vigtigste opgave som professionel kommunikationsmand har
altid været at sikre, at mediet afspejler målgruppen. Indtil for nylig har
målgruppen for Ord og Toner, DPAs medlemmer, foretrukket et traditio-
nelt medie. Og jeg har egentlig bare gået og ventet på, at foreningens
medlemssammensætning ville ændre sig til at afspejle den moderne
medievirkelighed.
Det er sket nu.
En moderne mediestrategi kræver interaktion, og sådan et fysisk
blad er og bliver envejs-kommunikation. Jeg har siden dengang, jeg sad
i bestyrelsen, sagt at en opgradering til de nye medier kræver, at der
er en fast mand på posten hver dag. Ikke bare med et nyhedsbrev på
email en gang om måneden og et blad hvert kvartal – men HVER dag.
Foreningen ansætter således – og langt fra kun på foranledning af
undertegnede – en kommunikationsmedarbejder. Det er en rigtig god
idé.
Jeg blev tilbudt at søge stillingen. Men jeg står foran at skulle opkva-
lificere mine evner som professionel medie-hjerne via et Ph.d.-studium
på det internationalt anerkendte universitet, UCLA. Det betyder, at jeg
bliver hængende i USA lidt endnu, og altså måtte sige pænt nej tak.
Det er det helt rigtige tidspunkt, foreningen vælger at lægge Ord og
Toner ned som fysisk medie. Hvordan det kommer til at foregå i praksis
kan du læse meget mere om i det sidste, fysiske Ord og Toner-blad i
december. Sammen med et mere sentimentalt farvel til redaktørposten
fra min side.
Vi ses til kegleaftenen.
Morten Bay
P.S. – tak til formanden for de pæne ord i lederen… ★
Farvel til papiret
4
3130
DEBAT
