FORMANDEN HAR ORDET

elkommen hjem efter sommerferien 2011, som vel har budt på noget af det underlig-ste sommervejr, nogen af os har oplevet herhjemme. Regnen stod ned i tove med en

efterfølgende regning for genopretning af skader bare i Københavnsområdet på mere end tre mia. kr. som et af resultaterne. Et menneskeskabt problem, siger mange, og mange mener også, at vi nærmer os det punkt, hvor vi ikke længere vil kunne rette op på de skader, som vi selv i skødesløs omgang med jordens ressourcer har forvoldt. Andre mener, at det er ultimativ selvovervurdering at tro, at vi kan påvirke vejret. Naturens kræfter er uden for vores påvirknings rækkevidde, mener de... Well?

Med fare for at begå samme fejl som visse politikere, der denne sommer har trukket nogle kiksede sammen-ligninger - så vover jeg alligevel at drage en parallel fra kli-maets situation og tesen om, at situationen er vores egen skyld, og at vi er for sent ude, OG så til min sædvanlige bekymring over beslutningstagernes hidtidige tøven med at tage samfundsmæssig funderet stilling til internettet.

At forholde sig overordnet politisk til internettet, og

at anlægge et samfundsmæssigt funderet helhedssyn

på det, er vel noget, vi burde kunne forlange af alle

relevante lovgivere, beslutningstagere og politikere,

inden udviklingen kommer ud af kontrol.

Hvad nettet bruges til – hvilke forandringer aktiviteter-ne her, tilsigtet eller utilsigtet, skaber for samfundet og for den enkelte, at dette fænomen langsomt er ved at vokse til en parallelvirkelighed uden for til den ”håndgribelige” - og lovregulerede verden – OG at alt dette sker i al stilhed - uovervåget, - med stejle omsætningskurver og i stor hast, det SKAL interessere en seriøs politiker.

Verdens-imperiet Google udgør snart en magt, der bør inviteres med, når de store nationer sætter sig til bords og diskuterer information, global økonomi og politikudvikling m.m. Ja, med mindre alle lande gør som Kina og lukker aldeles ned for adgangen til bestemte nettjenester –her-under Google (som jo også er en slags lovgiver-stillingta-gen.) Man kunne frygte, at Google ender med at vide mere om klodens befolknings vaner, økonomi, netværk, tanker og drømme (og skumle planer) end befolkningernes de-mokratisk valgte, såkaldt repræsentative politikere gør. Google ender med, snart sagt, at facilitere enhver art af mellemmenneskelig aktivitet, der ikke forlanger, at man er i samme rum, som den, man agerer i samspil med.

Og Google tjener penge ved hver eneste delt tanke, hvert indkøb, ved hver udvekslet fil, - ja, hver eneste un-dersøgende browsing sender penge efter Google. Det er mikroøkonomi, javist, men det bliver til en samlet omsæt-ning som et større lands bruttonationalprodukt. Det er en stor, uigennemskuelig sammenblanding af gratistje-nester, reklamefinansierede tjenester, abonnementstje-

nester, der dybt inde i Googles uovervågede maskinrum deler – og anvender - information om brugerens adfærd.

At de så først nu for alvor er godt i gang med at om-sætte al den viden, de ligger inde med, til den merværdi, som viden altid udgør, medfører jo, at man kan blive rigtigt bange for, hvilken magt, der ender med at ligge hos den enkeltspiller, der ved mest af alle OM alt og alle.

Jeg vil gerne indrømme, at det faktum, at en del af de-res omsætning (f. eks. på YouTube) sker med musik som slagvaren - herunder også ulovlig uploadet musik, som Google dygtigt lader uploaderen have det juridiske ansvar for, men som giganten bestemt ikke er flov over at udnytte forretningsmæssigt - var noget af det, der fik mine øjne op for problemet.

Men der begynder At ske noget Der er heldigvis andre, der gaber op om disse ting. Både i den lokale andedam og ikke mindst i EU-sam-menhæng sker der en langsom, men tydelig hold-ningsændring i forhold til politikernes tidligere tiders fastlåste holdninger. I kommissioner, arbejdsgrupper og rådgivende udvalg får man mere og mere fokus på, at nye økonomiske superpower-virksomheder ikke skal kunne udvikles på nettet under dække af : - at vi som samfund ikke lovgivningsmæssigt vil stå i

vejen for den teknologiske udvikling,- at borgernes højt besungne ret til frit og gratis valg på

alle hylder bestemt ikke må anfægtes af, at nogen fak-tisk ejer det, de vælger,

- at det ukrænkelige hensyn til privatlivets fred sandelig også gælder for terrorister og pirater,

- og at man uhindret kan gøre sig rig på de facto hæler-virksomhed, når nu leverandørerne af det omsatte pro-dukt ikke selv ”kan få fingeren ud”.

Overalt – i det små, men alligevel – ser man tendenser til, at lovgiverne tænker mere og mere i vores retning. In-ternettet har forandret verden totalt, men måske KAN vi nå, i det mindste på dette felt, at få afbødet de værste skadevirkninger, inden det er for sent. Måske KAN the World Wide Web virkeligt blive til gavn for hele verdens-samfundet og ikke kun for de smarteste, tungeste spil-lere og piraterne. Politikerne har for alvor forstået nu, tror jeg, at dette område ikke længere bare kan overlades til markedskræfterne og de agerende selv. Der må gælde en retstilstand OGSÅ i den virtuelle verden.

Men måske er det alt sammen alligevel for sent, hvis net-serverne herhjemme fortsat skal stå i kældre, omgivet af dårlig kloakering, og hvis vejret fortsætter som i denne sommer.

Hav nu et godt og produktivt – og nogenlunde tørt – efterår. ★

Tekst: Ivan Pedersen

2

Gråbrødretorv 161154 København kT +45 3312 0085F +45 3391 0285dpa.org

redaktion

Morten Bay (ansvarshavende)Morten@dpa.org

04 Niels Olsen: Varm luft & hårdt arbejde07 10 hurtige til Sanne Graulund08 Henrik H. Lund runder 7510 Ord & Toner 75 år12 DPA i retrospekt16 Ord & Toner 193621 Receptioner24 BØRNholm26 Årets Danske Jazzformidler-pris30 Spil Dansk Dagen33 Mindeord: Poul Godske34 Henriette fylder 50 år37 Mindeord: Andreas P. Nielsen38 Mindeord: Ole Boskov39 Debat: Skal vi sælge os selv til fanden?

dPAs mail-adresser

DPA dpa@dpa.orgBjarne Lisby bjarne@dpa.orgJanne Aagaard janne@dpa.orgIvan Pedersen ivan@dpa.orgJacob Morild jacob@dpa.orgJørgen Thorup jorgen@dpa.org Kristina Holgersen kristina@dpa.orgLasse Lunderskov lasse@dpa.orgNiels Mosumgaard niels@dpa.orgSøren Hyldgaard soren@dpa.orgSteen Svanholm steen@dpa.org

grafisk produktion

SMALL CPHDeadline for næste nummer:1. november 2011

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Indlæg i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller bestyrelsen holdning.Runde dage, receptioner og ændringer varetages af Bjarne LisbyTine Mynster varetager børnemusik-siderne

FASTE INDLÆG

22 Nye medlemmer/Ændringer

24 Runde dage

25 Ansøgningsfrister

36 Nye udgivelser

12

10

30

34

3

INDHOLD

04

Tekst: Bo ØstlundFoto: Steen Brogaard

VArm LuFT hårDT ArbEjDE

ummer-logen er løs!

Ørkenens Sønner er atter på plakaten med deres sy-vende show, ”Varm luft i Canal Grande”, aviserne har igen drysset fem- og seksstjernede anmeldel-

ser ud over den komiske kvartet, og først, når vi rammer som-meren 2012, vil landsturneen for udsolgte huse være slut. Det forrige show i 2007-2008 blev opført 265 gange, og allerede dengang overgik det alt, hvad der tidligere har været set af den slags her i landet. Og nu bliver der med garanti lige så meget gang i gondolerne, som der var på savannen sidste gang. For publikum elsker både løjerne og fisse-fisse-fez-fez-konceptet fra første sekund.

Denne solskins-formiddag har den stortalende mester Kha-mel Ull-Zuut, som med vekslende held forsøger at styre sine medsammensvorne i logen Ørkenens Sønner ved at kommande-re og holde uendelige og selvforherligende taler, smidt skråbånd og fez og blevet til Niels Olsen, og vi sidder hjemme i familiens skønne villa bare et stenkast fra Ordrup Kirke og skolen, hvor datteren Rosa startede i 8. klasse her efter sommerferien.

Og selv om Olsen har fri, indtil der igen i aften indkaldes til møde med loge-brødrene Omar Papa, Ali Bubbas Barkhahr og Yassirfir Dosirfem, runger det gamle, hvide hus flere gange af lat-ter. Og dybest set er der jo heller ikke så meget at græde over.

”Det er helt fantastisk. Vi har jo ellers haft paraderne oppe i forbindelse med de seneste shows, hvor vi har tænkt, at nu fik vi kniven, og at anmelderne ville skrive: Nu må de gamle idio-

ter fandeme tage bukserne på og opføre sig ordentligt. Men det gjorde de ikke, og det er en enestående og fantastisk oplevelse. De 1000 mennesker i salen kaster op af grin. Det er helt vildt, de bærer os bare gennem forestillingen, og jeg tænker bare: Nyd det nu, Niels. Nyd det!”

LAngtidshoLdbArt koncePt 51-årige Niels Olsen har prøvet lidt af hvert, siden han blev ud-dannet fra Statens Teaterskole i 1987. To år på Aalborg Teater, tv-satire, Cirkus Montebello med vennen og kollegaen Tho-mas Mørk, Cirkusrevyen, tv-serier, julekalendere, biograffilm med ’Den Eneste Ene’ som den mest kendte – nå ja, og så kan han både i efterårsferien i år (og igen næste år) opleves som ungernes far i den femte og sjette ’Far til Fire’-biograf-film. Den seneste i serien – ’Far til fire på japansk’ – solgte 450.000 biografbilletter, og Olsen er således i disse år med i de største kommercielle danske succeser på scene og lærred. I det aktuelle Ørkenens Sønner-show åbner han selv ballet som udfordrende romersk bøsse i hotpants-udrustning, inden Otto Fjertoman, placeret i en fryser, prutter sne, ’Ølhunden glammer’ bliver til ’Forhuden strammer’ og der leveres flere andre plathe-der, inden den traditionelle fælles rejsning og finale.

Niels Olsen skriver teksterne til Ørkenens Sønner-universet på baggrund af de fire skuespilleres brainstorming-møder.

”Det er den eneste og bedste måde at gøre det på, at én mand skriver. Ellers kunne vi sidde en uge og diskutere hver tekst. Sø-

4

&

4

INTERVIEW

havde Ørkenens sønner virkelig levet i 1936, er vi sikre på, at de ville have læst ord & toner. bo Østlund har talt med niels olsen om arbejdet bag kulisserne med sønnerne før og under den aktuelle kæmpeturné.

ren er chefideologen. Han står for scenografien, alt det visuelle og bestemmer, hvad der skal være på scenen, ligesom han også har check på de gamle reklamefilm, vi viser. Henrik arrangerer vores firestemmige sang. Han er indpisker og kan høre, om vi andre synger vores stemmer rigtigt. Og Asger er blæksprutten, som laver en masse benarbejde. På den måde har vi alle fundet vores roller”, lyder det fra Niels Olsen, som ikke er et sekund i tvivl om, hvorfor konceptet stadig holder:

”Vi er fire pænt klædte herrer som er korrekte, og De’s med hinanden – men neden under denne selvhøjtidelige overflade bobler alt det lumre. Det er det koncept, vi hele tiden vender til-bage til – og det gode er, at det er gammeldags. Universet søger hele tiden tilbage til noget gammel romantik – gamle musical-melodier, og så videre. Det er jo en fantastisk ting at have et koncept, hvor det næsten er en kvalitet at blive ældre. Vi skal ikke forsøge at hægte os på de nye strømninger – heller ikke mu-sikalsk. Vi skal tværtimod blive ved med at søge tilbage, og det er den firestemmige sang med en guitar som eneste akkompag-nement. Vi kan sagtens i små glimt referere til ting, som skete i går, men det er det gamle, det altmodige, det klassiske, som er konceptet.”

det gAMLe roM På nye fLAskerForberedelserne til det nye show tog et par år, siden ørkensøn-nerne allerede efter deres sidste turné i 2008 besluttede at tage endnu en tørn. Men de var også helt på det rene med, at

der skulle være en pause på tre år fra det seneste show, så der ikke ’går fabrik i det’.

”Det er et helt specielt univers, som vi tager frem, hvorefter vi giver den hele armen og lægger det væk igen. For igen at fin-de det frem igen endnu tre år senere. Vi er fire stærke person-ligheder, og vi bliver jo hele tiden ældre og mere stædige. Prin-cippet er, at vi alle skal være enige om det hele, og så må vi jo snakke om det i rundkreds på bedste Tvind-maner. Vi har ingen instruktør, og jeg kalder det ’enighed gør træt’…” smiler Olsen, som ikke mener, det er blevet sværere at finde på platheder. ”Vi bliver naturligvis mere og mere forhærdede, så der skal - som årene går - meget til, før vi bryder sammen af grin, når vi alle fire sidder omkring bordet. Vi tænker også på, om vi stadig kan blive ved, men sex er jo på den anden side et emne, som aldrig går af mode. Det er kommet for at blive. Men ellers hand-ler det om ideer. Det er gammel rom på nye flasker. Showet rummer faste ingredienser, og det har figurer, som er uundvær-lige, såsom fjertomanen.

Vi har en ydmyghed, en taknemmelighed og en stolthed over, at vores brand i dag er blevet så stærkt og er vokset så meget ud fra vores ideer. Det er ikke selvfølgeligt, og det forpligter. Derfor skal tingene stadig være i orden, og når vi går over stregen, skal vi gøre det på en måde, så vi ved nøjagtig, hvad vi gør. Det snakker vi meget om, og vi er også ude i ting, hvor vi siger: ’Nej, hvor er det sjovt, men det kan vi ikke tage med …’ Det skal jo også være no-get, vi selv kan holde ud at optræde med mere end 200 gange.” ›

5

niels olsen (tv.) sammen med resten af Ørkenens sønner.

5

INTERVIEW

INTERVIEW

en heL uges forPreMiererDanskerne har nu kunnet nyde Ørkenens Sønner-konceptet i 20 år.

”Allerede for mange år siden diskuterede vi branding, da Sø-ren efter det andet show foreslog: ’Skal vi ikke hedde Havets hel-te gæste gang?’ Vi havde nemlig talt om et tema om søens folk. Men så fandt vi ud af, at vi skulle holde fast i Ørkenens Sønner.

Vi havde aldrig drømt om, at det blev så stor en succes. I be-gyndelsen var vi overbeviste om, at de ældre ville synes, at det var for meget, og børnene måtte jo ikke komme med ind og se os. Men så kom stand-up’erne og flyttede alle grænser, hvorefter vi pludselig blev til pæne, ældre og stuerene herrer, som man også kan invitere til dronningens fødselsdag. I dag har vi et bredt publikum, og vi hører historier om børn, der sidder i indkøbsvog-nene og synger de sjofle sange, mens deres forældre tysser på de i indkøbscentrene”, griner Niels Olsen, som kan fortælle om en dyr produktion, hvor der ikke spares på noget.

”Der er teatermalere og tæpper for at give det det helt rigtige, gammeldags, dukketeateragtige look, og der er tryllenumre, som er meget dyre at købe. Men det skal være i orden. Det skal være kanongodt, fordi folk har store forventninger, og fordi de betaler mange penge for at komme ind.

Niels Olsen skrev på det nye show i de sidste måneder af 2010, ud fra de mange idé-møder, kvartetten holdt. Og d’herrer Pilmark, Olsen, Kofoed og Reher var før den aktuelle udgave sågar på studietur til Venedig i tre dage og en weekend i Rom, og før det nye show var der arrangeret en hel uges forpremierer. ”Vi forsøger hele tiden at optimere kvaliteten, og denne gang havde vi først en såkaldt publikumsprøve, hvor vi inviterede folk, og hvor vi kunne fornemme reaktionen på scenen. Vi fik også optaget det på video. Denne gang brugte vi erfaringerne fra publikumsprøven og forpremiererne med mange forskel-lige slags publikum til at fjerne en sang fra den sidste sketch, vi tog også et filmindslag ud, og vi byttede en sang ud med en anden.”

’nu trykker vi den Af!’ Også, når showet er i gang, gør de fire komiske kollegaer alt for at holde den kunstneriske fane højt og give publikum fuld valuta for entré-kronerne.

”Vi går edderma’me til den”, lyder det med overbevisning i stemmen fra Niels Olsen. ”Når vi er ude på turne, har vi et gym med, og vi træner alle for at holde os i form, ligesom vi også mø-des en time før, og vi varmer stemmer op i en halv time, inden tæppet går op.

Vi er også hele tiden over hinanden indbyrdes og over showet og siger f.eks.: ’Dét der, du nu har lavet to dage i træk, og som du selv synes, er meget sjovt, det går altså ikke. Det både stop-per og tager noget fra den pointe, der er bagefter!’ Vi strammer også hele tiden op på koreografien og holder øje med, om tinge-ne skrider. Vi ændrer altså undervejs efterhånden, som vi bliver spillet ind, og vi bliver mere drevne omkring musikken i forestil-lingen. Når vi ved, at hér arbejder vi os op mod en pointe, så vi kan godt være lidt hurtigere.

Efterhånden er vi også begyndt at optage den traditionelle DVD og TV-udgave senere og senere i forløbet, fordi forestillingen ændrer sig. Det er ikke fordi, det ikke er godt i begyndelsen, men når vi har spillet et halvt år, og vi ser en af de første forestillinger, tænker vi: ’Kom nu i gang! Kom nu for fanden! Få den ud!’

Når du har spillet 150 gange og tænker ’skal vi nu IGEN spille i denne by?’ holder det dig oppe, at du kan tænde med-høret og høre, at der er kommet 500 mennesker ind, og at du véd, at nogle af dem har købt deres billet for halvandet år siden. Du kan høre, de bobler – at de er i god stemning. Så skal du altså være et skarn, hvis du ikke klapper i hænderne og siger: ’Kom så for helvede. Nu går vi op og trykker den af!’ Det kan godt være, forestillingen svinger fra aften til aften, og det vil den jo gøre, fordi der nogle aftener er et specielt veloplagt publikum eller en bestemt tilskuer med et meget specielt grin, som ikke bare kilder os, men også resten af publikum. Men sam-tidig ved vi også godt, at hvis vi tager os sammen og lægger et højt bundniveau, så får folk en rigtig god aften!” ★

NIELS OLSEN

- Skuespiller- Født 8. marts 1960 i Århus.

- Siden juni 1992 gift med den fire år yngre skuespillerkollega Joy-Maria Frederiksen. - Sammen har parret den 13-årige datter Rosa.- Niels og Joy-Maria har siden 1994 boet i Skovshoved.

Handler i den lokale IRMA på Ordrupvej, elsker at gå på loppemar-keder og finde corny gamle effekter, elsker at løbe og gennemførte en maraton i 2010, nyder at holde øje med fuglene i den dejlige have – og når der er travlt, som f.eks. op til en premiere, hentes fastfooden på det lokale pizzeria Costa Smeralda på Strandvejen i Skovshoved,

hvor Olsens favorit er nummer 51, Parma special.

6

niels olsen i civil. hans evne til at bygge bro mellem den følsomme mand og den gale komiker er et af hans karaktertræk som skuespiller.

fysisk humor har altid fyldt meget i niels olsens komi-ske værktøjs-kasse.

6

INTERVIEW

1. Du og Helle Henning er arrangører af en koncertrække i Co-penhagen Jazzhouse i efteråret 2011 som hedder ”Stafetkon-certer med kvindelig komponister og kapelmestre” – hvem har fået den idé?

Det har vi. Helle og jeg har lavet Spil Dansk-koncerter med dette koncept tidligere og derfra er ideen opstået. Vi ville gerne udvide og få flere til at udfordre hinanden. Derfor kontaktede vi Copen-hagen Jazzhouse, og de var med på ideen.

2. Jeg kan se, at Jazzhouses fondsbestyrelse udelukkende be-står af mænd. Tror du, at de savner kvindeligt selskab på Jazz-house? Ja, det tror jeg faktisk.

3. Du taler om et koncept for koncerterne – hvilket? Vi har inviteret to komponister, som også er kapelmestre i deres eget band hver aften. Konceptet er, at man som udgangspunkt spiller sine egne sange, men at de to, der spiller samme aften, også bytter numre. Stafetten fungerer sådan, at der gives et num-mer videre fra den ene koncert til den næste. Dette nummer for-tolkes så af de næste komponister. Det er interessant at fortolke hinandens numre. Det holder gang i den kreative proces.

4. Hvorfor synes du, at der er brug for en koncertrække med udelukkende kvindelige kunstnere? Jeg tror man vil se, at de skriver noget andet end mændene. I koncerterne vil der ofte være mere fokus på tekst. Det er power-fuldt på en anden måde. Jeg oplever, at kvinder skal stå rigtig tidligt op, hvis de skal manifestere sig som komponister. Det har per tradition været mændenes domæne. Vi vil gerne, at publi-kum får øjnene op for dette univers, hvor kvinder både skriver musikken, er instrumentalister og har rollen som kapelmestre. Det er ikke så tydeligt, hvor mange kvinder der egentlig kan det her. Dem, vi har i Danmark, er meget kompetente.

5. Det er jo ikke første gang, at man forsøger at lave koncerter med fokus på kvindelige kunstnere. Der er folk, som mener, at den type koncerter er feministiske og at kvinderne må arbejde sig frem på samme vilkår som mændene. Hvordan forholder I jer til det? Det synes jeg også, de må. Faktisk synes jeg, det er meget ma-skulint at lave aftener med kun kvindelige komponister og ka-pelmestre. Der er jo mænd i bands’ne, så det bliver langt fra kun kvindeaftener. Der er mænd alle vegne (det er skønt), men mændene træffer ofte beslutningerne på spillestederne og i de forskellige råd og nævn. Det er en skævvridning der præger bil-ledet. Jeg har oplevet, at mændene gerne vil have kvinder med, men også, at der ofte er en vis skepsis nedenunder. Der er noget chauvisisme til stede, som vi ikke snakker nok om.

10 hurTIGE TIL

SANNE GrAuLuND6. Risikerer man ikke at lukke kvinderne inde i et kønnet reservat? Vi taler om fem koncerter, altså ti komponister, der bliver gjort synlige på denne måde. Som sagt er der jo masser af mænd, der spiller med. Når kvinderne ikke naturligt bliver valgt, mener vi, at det er ok at sætte spot på nogle gennem et koncept, men generelt er jeg enig i, at man skal passe på med at lukke kvinder inde i et kønnet reservat.

7. Mener du da, at musikbranchen generelt har et problem med kvindelige kapelmestre og komponister? Der er nogle ret maskuline normer i musikbranchen, men pro-blemet er bestemt også, at der er mange kvinder, der vælger det fra. Der er ganske enkelt ikke så mange, der klarer mosten. De som kan se en anden karriere for sig, de hopper over. Det ville være skønt, hvis balancen kunne være lidt bedre.

8. Hvorfor tror du, at så få kvinder vælger musikbranchen til?Kvinderne tænker: Hvad er det egentlig for en karriere, jeg kan få, for man skal selv ud og skabe det hele. Ofte ser kvinder kun på andre kvindelige solister, som f.eks. Tina Dickow – det er hende, man som solist spejler sig i. Men et musikliv for kvinder kan se ud på mange måder. Vi skal have nogle flere forskellige rollemodeller på banen, som kan fortælle om, at det går godt. Det er som om, at vi hænger fast i en skabelon for, hvordan man er rytmiske musiker.

9. Du er selv kvindelig kapelmester og komponist – hvorfor har du valgt musikbranchen til?

Det kunne ikke være anderledes, men jeg har justeret mange gange. Jeg synes ikke, det er sjovt at pakke gear og komme hjem klokken fire om morgenen. Det synes mange af mine mandlige kollegaer er fedt. Jeg har strikket det sammen på en ny måde. Min mission med musik er at give folk noget, løfte folk og få dem til at være en bedre version af sig selv. Mit ego er ikke vigtigt. Det er ikke vigtigt, at jeg udelukkende selv står på scenen. Jeg har ført mine visioner over på at undervise, få musik ud andre steder, kurser, skrive sange med andre m.v. Det er sådan lidt multitasking - måske er det ret kvindeligt.

10. Hvilke gode råd skal kvindelige komponister og kapelme-stre have fra dig? Vær klar over, hvad du gerne vil og tag selv styringen. Lav en bredere vifte, så du kan se flere muligheder, således at det ikke bliver for usikkert. Åbn dit blik og tænk på, at du kan bruge din kreativitet, uanset hvad du laver. Det er en god idé ikke at tænke noget som finere end andet. Hvis man kun har forestillingen om, at det er ”mig og min guitar”, kan det blive en hård vej frem. Dem, som lever et langt liv med musikken, er ofte blæksprutter. ★

7

TEKST: Kristina HolgersenFOTO: Pressefoto

INTERVIEW

henrik er et af de få mennesker, der har forstået, at alvor og humor ikke er mod-sætninger, men to sider af samme sag. – flemming Jensen

8

INTERVIEW

INTERVIEW

9

enrik H. Lund blev født 8. september 1936 og runder af samme årsag de 75 år nu i år. Han er forfatter til mang-

foldige sangtekster, (i flæng kan nævnes: Freddy Fræk, Lise Reinau, Liller, Tony Landy, Ib Hansen, Gustav Winckler, Lone Hertz, Lilly Broberg, Erik Paaske, Leonar-do Pedersen, Pallesen/Pilmark), foruden tekster til revyer, teaterforestillinger, samt til flere af Flemming Jensens monologer.

I den brede befolkning vil Lund (blandt de generationer, der så fjernsyn i midtfir-serne) være kendt for sit tekstarbejde til satireprogrammet ‘Dansk Naturgas’, som DR sendte mellem 1981 og 1987. Det var crazykomik og sketches, der byggede på ordspil og skæve sammenhænge. Den læspende ‘Mathiesen’, spillet af Per Pal-lesen, og den tunghøre ‘Fru Kristof’, spil-let af Tommy Kenter, spøger stadig i man-ges bevidsthed med de absurde fraser: “Sit, fru Kristof!”, ”Også lige på en studs”, ”Yes, my boys” og ikke mindst ”What do you have in your tæisk today.” Det hæn-der, at man stadig render ind i folk, der bruger replikkerne som faste vendinger, da det simpelthen gik hen og blev folke-kære talemåder og dermed en del af det danske sprog.

I 2005 udkom CD‘en ’Henrik H. Lund synger selv sine sange,’ og i 2007 kom CD’en ‘Det Store Gennembrud’, der med

vanlig selvironi fik undertitlen: ‘Både og – og for og imod – men også lidt i tvivl’. På begge udgivelser imponerer jubilaren som visekunstner med numre som ‘En Om’er,’ ‘Oh – du dumme stær’ og ‘To, Håb og Kærlighed.’

Kasketterne kan man blive ved at kaste efter Henrik H. Lund, for han har også medvirket som skuespiller i ‘Nisse-banden i Grønland,’ (hvor han spillede julemanden) og i Pyrus-julekalenderen, (hvor han spillede ‘Julle’). Og gennem 25 år drev han sit eget reklamebureau sam-men med hustruen Laila, som han har fået børnene Jacob, Mette og Mads med. Gennem årene har han desuden haft overskud til at jonglere med formandspo-ster for eksempelvis: KODA, NPU (Nordisk Populærautor-Union), foruden DPA, som han var formand for fra først i 80’erne til midt i 90’erne. Ud over en evne til at have mange jern i ilden, beskrives Henrik H. Lund også som et hjertevarmt menneske, en god kollega og ikke mindst en under-holdende person at være i nærheden af.

Den mangeårige ven og samarbejds-partner, Flemming Jensen, giver fødsela-ren følgende ord med på vejen:

”At Henrik nu bli’r 75 år kan ikke undre nogen – han blev konstrueret, dengang man havde ordentlige materialer og tid nok til fremstillingen. Det kan være svært at udtale sig smukt og ordentligt om en

hENrIk h. LuND ruNDEr 75

en af dPAs store personligheder og tidligere formænd har rundet tre kvarte århundreder. han fortæller om, hvordan det var at være formand i vores forening i en anden artikel i dette blad. Men her kan du læse om manden selv.

Tekst: Martin Høybye/femtemaj.dk Foto: Maiken Norup

ven – normalt gøres den slags blufærdigt ved hjælp af drilleri. Men lad mig da for en gangs skyld tone rent flag:

Henrik udgør let 80% af mit personlige forbillede – og landet har i dag et skri-gende behov for folk som ham. Han er fra tiden, før humor blev til hån, og også før latter blev til grin. For hans sind er rundet af landets mildhed. Og i den polariserede brutalitet, der præger dagens Danmark, er der desperat brug for én ting: Gemyt-lighed!

Dét er nøglen til at få vort land til at heles igen – og det er let at finde kilden, man kan gå til.

For Henrik er indbegrebet af intelligens med røde kinder. Og insisterer hårdnak-ket på sprogets mangfoldige nuance-ringsmuligheder. Lyt og lær!

Han er sprogets Dalí – og vi bli’r alle sammen klogere af tosserier.

Som ven… det kan godt gå hen og blive for klamt, når vi roser hinanden. Så lad mig nøjes med at sige, at vi altid ler sammen. Også, når vi taler alvorligt! For Henrik er et af de få mennesker, der har forstået, at alvor og humor ikke er mod-sætninger, men to sider af samme sag. Hans venskab kan aldrig drages i tvivl – han er trofast – og jeg vil aldrig tøve et se-kund med at betro ham hvad som helst.

Undtagen ostepops.” ★

9

INTERVIEW

ORD & TONER

TEKST: RedaktionenFOTO: Redaktionen

anledning af den runde fødselsdag for bladet har vi digita-liseret alle de gamle blade fra 1936-1967 og har lagt dem op på www.dpa.org, hvor man kan bladre i dem og søge igennem foreningens historie. Vi har dedikeret størstede-

len af dette nummer til jubilæet, dels ved at udspørge vore tre nulevende formænd om deres formandsperioder, ud fra emner hentet i de gamle blade, dels ved at genoptrykke det allerførste eksemplar af Ord og Toner på de følgende sider.

I denne artikel har vi dog taget ti nedslagspunkter i historien og set på, hvordan Ord og Toner tog dem under behandling dengang.

1. stArten Ord og Toner kom til, da for-eningen DPA (der dengang hed DRKF – Dansk Revy-forfatter- og Komponist-

forbund) var blevet voksen. I januar 1936 ser bladet for første gang dagens lys under ledelse af bestyrelsesmedlem og senere formand, Kay Rostgaard-Frøhne. Det interessante ved Ord og To-ners første to numre er logo-designet. Til at begynde med har Ord og Toner et logo, der er inspireret af tegnefilmsverdenens logoer. Men allerede fra nummer tre får Ord og Toner et meget mere trendy Art Deco-inspireret-logo, som også pryder forsiden af dette jubilæumsnummer.

2. nAALehuset i Asserbo og det itALienske kLoster Allerede i foreningens barndom hav-de foreningen mulighed for at sende medlemmerne på inspirationsture til huse i Danmark og i udlandet. For-eningen ejede ’Naalehuset’ i Asserbo, et stort sommerhus. I 1960 begyndte foreningen at sende medlemmerne på inspirationsture til et gammelt be-nedektiner-kloster ved Amalfi i Italien, ved navn San Cantaldo. Så der har i mere end 50 år været en forbindelse mellem DPA og det italienske.

3. retro-rekLAMer Annoncer var en stor del af Ord og Toners barndom, og er først på det seneste be-gyndt at dukke op i bladet igen – mest indrykket af medlemmerne. Men så-dan var det ikke i de tidlige dage, hvor selv Volvo reklamerede i bladet – sam-men med Jac. Boesens Musikforlag, der skam også solgte forstærkergrej.

4. en sort tid Da 2. verdenskrig bryder ud, kan man næ-sten ikke mærke det på Ord og Toner. Men man kan læse mellem linjerne, at det ikke nødvendigvis var let at være skabende kunstner under besættelsen. Allerede i ja-nuar 1940 – fire måneder før, Danmark bliver besat - udtrykker bladet ”ængstelse” i forhold til den kommende tid.

5. den rAcisti-ske rAvn-Jonsen?

I samme måned, som Danmark besættes af tyskerne, vælger da-værende formand (Og

KODA-medstifter) J. Ravn-Jonsen at sætte meget nationalistisk indlæg på forsiden af Ord og Toner. I indlægget indgår, hvad der idag ville blive betragtet som svært racistiske vendinger og udfald mod datidens jazz. Var Ravn-Jonsen racist? Det er langt fra sikkert. De racistiske vendinger i afsnittet var daglig tale for afroamerikanere dengang, og indlægget skal snarere ses i et po-litisk perspektiv. Ravn-Jonsen forsøger muligvis her at beskytte foreningens medlemmer mod forfølgelse fra de nazister, der netop har besat landet. Det gjorde det formodentligt muligt for de daværende medlemmer Kai Normann Andersen og Poul ”PH” Henningsen at skrive ’Man binder os på mund og hånd’ samme år – en besættelsessang skjult i en kærlighedssang.

75 årOrD OG TONEr

10

ORD & TONER

i år er det 75 år siden, det første nummer af ord og toner udkom. igennem dPAs 93-årige liv har det været en konstant rød tråd, der bandt med-lemmerne sammen og agerede politisk talerør på vegne af forfattere og komponister.

6. 25 år På bAgen 15. marts 1943 fylder foreningen 25 år. I den forbindelse udkommer et særnummer, fyldt med morsomme billeder, hi-storier og en oversigt over prominente medlemmer. Det kan varmt anbefales at kigge gen-nem dette særnummer i den digitale udgave på hjemmesiden.

7. rAvnens dØd 8. september 1946 dør J. Ravn-Jonsen. Han var DPAs tredje formand og sad på posten i hele 22 år, fra 1924 frem til sin død. To år efter, han var blevet formand for

vores forening, var han med til at stifte KODA, hvor han var di-rektør i de følgende 20 år. Der er ingen tvivl om at ”Ravnen” var den mand, der skabte det fundament, både DPA og KODA hviler på idag.

8. ’LiLLe Peter edderkoP’ hitter Det er ikke en sang, man nødvendigvis forbinder med et danse-hit. Men ’Lille Peter Edderkop’ hittede i 1948 – og derfor rekla-merede forlaget Wilhelm Hansen også for nodesættet i Ord og Toner. Spike O’Brien er i øvrigt pseudonym for Sven Gyldmark, der er en af de de største danske sangskrivere nogensinde med ”hits” som ’Solitudevej’, ’Er du dus med himlens fugle’, ’Hvem har du kysset i din gadedør’ og ’Mor er den bedste i verden’. Han var naturligvis medlem af DPA.

9. fArver og striber I juni 1957 kommer der farver på drengen i Ord og Toner... sådan da. Logoet bliver pludselig bordeaux-rødt, og siden blev det både grønt, gult og orange. Erik Fiehn, der er på forsiden er i øvrigt – som overskriften antyder – komponisten bag ’Skibet skal sejle i nat’, der vandt det første, danske Melodi Grand Prix samme år.

10. ikke Meget syretres her! Det kan godt være, at ungdomsoprøret væltede derudaf i nit-tenhundrede-syretres. Men det kunne man ikke se på Ord og Toner, der nu var skåret ned til kvart størrelse og kun udkom to gange om året. Til gengæld var bestyrelsen fyldt med spræl-ske, unge medlemmer, som det tydeligt kan ses på nedenstå-ende billede: ★

11

DPA I rETrOSPEkTi dPA er vi så heldige, at vores tre seneste formænd stadig er i blandt os. deres samlede form-ands-tid går tre årtier tilbage, og i anledning af ord & toners 75-års jubilæum stak vi d’herrer henrik h. Lund, hans dal og ivan Pedersen en håndfuld spørgsmål, der var inspireret af klip fra gamle udgaver af bladet. Lund var kaptajn fra starten af firserne, til han blev afløst af dal i 1994, der igen gav stafetten videre til Pedersen i 2007.

dPAs tre, nulevende formænd. fra venstre: ivan Pedersen,

henrik h. Lund og hans dal.

12

INTERVIEW

Tekst: Martin Høybye/femtemaj.dk/RedaktionenFoto: Maiken Norup

ed generalforsamlingen i 1935 foreslår J. Ravn-Jonsen og resten af bestyrelsen, at man begynder at udgive et

medlemsblad for blandt andet at ”befæ-ste solidaritetsfølelsen” medlemmerne imellem. hvad har ord og toner betydet i din for-

mandsperiode?

Henrik H. Lund:

”Vi var inde på ved sidste generalforsam-ling, at der er en høj stykpris for at pro-ducere bladet. Men jeg synes ikke, det er sådan, man skal se på det, for bladet er med til at give indtryk af en velfunge-rende forening. Det bør bevares, fordi det er meget nødvendigt, at man har sit eget flag. Selv om stykantallet er beskedent, så kommer det jo i flere hænder end lige medlemmernes. Medlemsmøderne og bladet giver tilsammen en medlemsiden-titet, som er livsvigtig.”

Hans Dal:

”Det betød ikke voldsomt meget i min formandsperiode, for det var helt klart al-lerede i 1990, at der ville komme en ny situation omkring bladet. Mest fordi inter-nettet så småt begyndte at have en væ-sentlig betydning for vidensdeling. Udvik-lingen gjorde, at man måtte finde nogle folk, der var inde i den problematik, der senere skulle udmønte sig i, at bladets form ville tage en anden og mere radikal retning. Jeg var helt klar over, at det ikke var mig, der skulle etablere den ændring. Og jeg trøstede mig med, at gode leder-egenskaber også handler om at finde de rigtige folk til de rigtige opgaver.”

Ivan Pedersen:

”Mange har hæftet sig ved årsregnska-bets oplistning af udgifterne til bladet. Det er en diskussion, der med garanti vil blive mere og mere påtrængende i den nære fremtid. I min egen formandsperiode har ikke mindst Ord og Toner været den plat-form, hvor foreningens transformation til den digitale samtid – med alle justerin-

gerne efter den store medlemsundersø-gelse - er kommet tydeligst til udtryk. Her har bladet i sandhed været foreningens ansigt både ind- og udadtil. Ord og Toner har – i hvert fald for en del af de medlem-mer, der har været med i foreningen gen-nem et vist tidsforløb - haft præcis den virkning, som Ravn-Jonsen ønskede. Om ikke befæstet så dog understøttet solida-ritetsfølelsen mellem medlemmerne. Jeg har selv lært en masse om foreningen og dens medlemmer gennem bladet.”

Tonefilmen bliver opfundet i slutningen af tyverne, og allerede i 1936 advarer Ord og Toner og DRKF om at man skal passe på rettighederne i denne sammenhæng. hvad var den væsentligste udfordring i

forhold til filmbranchen i din formands-

periode?

Henrik H. Lund:

”I min tid gik tingene tit ret udisciplineret for sig. Vi andre forsyndede os også, når vi skrev nye tekster til kendte melodier. Det spurgte vi sgu ikke om. Man kan nok sige, at der var en del ’hovsa-ting,’ hvor man ikke helt havde clearet aftaler. Men pro-blemet var meget mere husmandsagtigt, for signalspredningens muligheder var så lokal, og film blev jo ikke kopieret, og VHS var først lige ved at komme på markedet. Så kopiering var ikke et problem. Men det, der kunne opstå, var, hvis en films lydspor gik sine egne veje og blev til noget større. Så var det ikke altid, at komponi-sten havde sikret sig en kontrakt. Af bare taknemmelighed over at have været ble-vet spurgt, om vedkommende ville have opgaven.”

Hans Dal:

”Filmmusik og digital kopiering var nok den største udfordring i min formands-periode. Tendensen gik helt klart på at kunne frikøbe komponister, det vil sige, at rettighederne blev solgt een gang for alle

og indebar, at det var umuligt at inddrive royalties gennem KODA for en lang række filmrettigheder, hvis f.eks. Walt Disneys koncern var indblandet. Desuden var det næsten umuligt at kontrollere filmens skæbne i udlandet. Da tilgangen til di-gital musik og film bliver hvermandseje omkring år 2000, sænkes værdien af de varer, man prøver at sælge. Det medfører en voldsomt faldende minutpris pr. værk. For mig er der ingen tvivl om, at musik bli-ver som varer. Den er kun det værd, du kan sælge den for.

En kendt, dansk komponist (som jeg ikke vil nævne navnet på) rettede i sin tid en henvendelse til mig, hvor han argu-menterede for, at hans musik skulle afløn-nes efter, hvor mange seere eller lyttere, der så/lyttede i programmet og IKKE efter antal minutter, der blev afspillet. Det var jo, set i KODAs regi, ganske uacceptabelt. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det på et tidspunkt bliver ganske normalt. Vi har det jo allerede i fordelingen omkring lokalradio, DAB, P1, osv.”

Ivan Pedersen:

”Lige nu er der igen tilnærmelser mellem autorerne på området og producenterne efter en kølig periode uden kommunika-tion. Slagsmålene, der har været, er et klassisk eksempel på den lønkamp, vi ser overalt i indholdsproduktionen. Igangsæt-terne og investorerne (producenterne) har det ikke så godt med, at skaberne af indholdet og udgivelserne via ophavsret-ten bevarer rettighederne til fortsat ejer-skab og dermed til betaling i form af en forhandlet procentdel af omsætningen. Det gælder også, hvis den producerede udgivelse ”går godt” på markedet. Pro-ducenterne mener, at den, der investerer risikovillig kapital, er den eneste, der bør kunne høste fremadrettet, hvis det går godt, og at alle andre bidragydere bør være lønmodtagere, idet de ”kun” har investeret talent, indsigt og arbejdstid og har fået nogle penge forud. Filmkompo-nisterne og foreningerne er hæmmet af, at nogle af afregningsmodellerne for film-musikken er baseret på udtryk, tariffer og faglige forhold, der stammer fra dengang, film var en celloluidstrimmel med huller i siderne. Det er en helt forudsigelig, ja - klassisk diskussion om, hvor meget af succesen, komponisten kan tillade sig at tro, han er medindehaver af. Og her, som

fra ord og toner nr. 1, 1936

fra ord og toner nr. 1, 1936

›

13

INTERVIEW

i alle andre lønkampe, bombes komponi-sterne tilbage af usolidariske kollegaer, der vil sælge deres bare r… for at få lov at ”lege med.” Eller også underbydes de af libraryforlag, der clearer al musik til en film på den halve tid med et engangsbe-løb til fuld og endelig betaling af hele mu-siksiden. Hvor forlaget selvfølgelig skal have det halve af den anvendte kompo-nists løn for ulejligheden.”

English Spoken – I februar 1936 slår Ord og Toner et slag for at fredag skal være den dag, hvor man kun synger på dansk. Angiveligt var der allerede dengang stor lyst til at synge på engelsk i Danmark.hvordan har foreningen forholdt sig

til forholdet mellem engelsk og dansk

gennem tiderne?

Henrik H. Lund:

”Da jeg kom til som formand, var bestyrel-sen en sær sammensætning med en dyr-læge, der hed Christoffersen og den slags høje herrer. Der var også autorer – og også autorer, der var sværvægtere – men alligevel. Der var en hvis verdensfjernhed blandt de mennesker, der repræsente-rede os dengang. De syntes principielt, at alt andet end det, der var dansk, var uti-digt. Men det var allerede dengang ude af takt med tiden, for vi må – og måtte også dengang – bøje os i støvet for, at mange af de bedste ting bliver lavet i de engelsk-sprogede lande. Når det er sagt, så har vi i dag mange fantastiske talenter på banen, der synger på engelsk. Jeg synes ikke, man skal lave regler, men omvendt ville det da også være en trist udvikling, hvis vi alle talte engelsk i stedet for dansk om 100 år.”

Hans Dal:

”I min formandsperiode var skellet mel-lem engelsk og dansk ikke noget problem set i forhold til foreningens arbejde…”

Ivan Pedersen:

”Ja, tænk - i 1936, ha,ha… Enhver, der har hørt de dygtige unge, der indspiller på engelsk i dag, kan høre, at niveauet kva-

litetsmæssigt er løftet voldsomt over tid. Men en simpel popmelodi har altid haft brug for en simpel, letfattelig tekst. Nogle gange decideret fjollet og ofte også på engelsk. De bedste af de simple og fjol-lede ting kan være rent ud sagt geniale. Det siger jo meget om tiden, at et DPA-medlem, der jo også i 1936 pr. definition skulle kunne lide en god popmelodi, alli-gevel mener, at en forlagsansat, litterært uddannet redaktør bør se teksterne igen-nem inden udgivelse. Hermed ikke sagt, at der ikke findes hel - og halvdårlige tek-ster derude – det gør der da i den grad. Her er problemet bare, at vi har vænnet os til, at hvis teksten er hjemmelavet, så må den være både god, dybfølt og frem for alt ærlig! Vænnet os til det så meget, at hvis en forfatter bliver korrigeret af et tekstmenneske på et højere niveau ud fra rent faglige kriterier, bliver denne - op-havsmanden til selv de ringeste tekster – ofte smækfornærmet.”

Ingen steder i de gamle Ord og Toner-bla-de står der noget om, at menuen på med-lemsmøderne har været gule ærter med flæsk. Frem til krigen består menuen af fire retter, og i 1950 nævnes det, at med-lemsmødets menu bestod af kogt torsk, ostesnitter og pandekager. hvor kommer de gule ærter fra?

Henrik H. Lund:

”Ha! Ja, jeg kan huske, vi fik hønsekøds-suppe et år, og Hans Dal var ved at blive afsat som formand af samme grund! Men altså, det er før min tid, at det er blevet gule ærter. Jeg kan huske, at gamle Aksel Tingsted sad og brummede af fryd, når han spiste det. Og dengang var de gule ærter nærmest til at gå på.”

Hans Dal:

”Jeg ved det ikke!”

Ivan Pedersen:

”Det viser bare, hvor autoritetstro, jeg har været. Jeg har aldrig betvivlet rigtigheden af det, jeg fik at vide om traditionen med DPA-menuen. Det kunne måske skyldes, at jeg godt kan lide gule ærter og kun får

retten ved denne lejlighed. Og at jeg svær-mer en smule for gamle traditioner, der trækker linjer tilbage, og som jo har det med at glide ud. Men det kan da undre mig, at Hans Dal, der har en forkærlighed for fransk madlavning, og som faktisk har forsøgt at ændre menuen, (hvad han fik meget kritik for) ikke gik ned i annalerne og fandt argumenter for sine ønsker om ændringen.”(Det kan skyldes, at de gamle udgaver af Ord og Toner kun befinder sig på Statsbib-lioteket, Red.)

Allerede tidligt i DPA/DRKFs historie er der samarbejde på tværs af de nordiske lande og kig til både England og USA.hvordan tegnede samarbejdet med ud-

landet sig under dit formandskab?

Henrik H. Lund:

”Vi havde et godt og meget konstruk-tivt samarbejde med Nordisk Populær-autorunion, (NPU), hvor jeg også sad med den fornemme titel af præsident i en pe-riode. Det, der kunne være frustrerende, var, at der ikke var noget juridisk gensidigt forpligtende landene imellem. Der var nogle konstruktioner i de enkelte lande, der spærrede for, at vi kunne få helt sam-me tariffer indført. Det svenske repertorie buldrede jo frem på det tidspunkt, det var virkelig storebror og lillesøster, når man var forsamlet.Der var generelt mere plads dengang, der var mere plads til humor og alt det der. Og danskerne havde selvfølgelig ry for, at det var dem, man skulle følge med, hvis der skulle ske noget sjovt.”

Hans Dal:

”Det nordiske samarbejde har i min perio-de været noget af det mest inspirerende, dejlige og tilfredsstillende arbejde. Vi har i Norden et udtalt kulturelt samarbejde, historisk forståelse, sprogfællesskab og fælles værdier. Alene det, at vi har kunnet kommunikere på et fælles skan-dinavisk sprog er enestående. Desværre er den del på retur. Ikke samarbejdet, det skal nok overleve, men det sproglige

fra ord og toner nr. 11, 1950

fra ord og toners sommerudgave, 1950fra ord og toner nr. 2, 1936

14

INTERVIEW

fællesskab er desværre ved at forsvinde. Island har ikke mere dansk som obliga-torisk sprog i skolen, finnerne har ikke mere svensk som obligatorisk sprog i sko-len, og det kniber gevaldigt med svensk og norsk i den danske skole. Det er bare så ærgerligt. DPA har derfor et par gange taget initiativet til nordiske arbejdsdage for sangskrivere på Bornholm, hvor betin-gelserne for deltagelse var, at man kunne udtrykke sig på og forstod det skandina-viske sprog. Et initiativ, der heldigvis ser ud til at spire i de andre nordiske lande.”

Ivan Pedersen:

”Der har været tradition for, at de nordi-ske lande, både enkeltvis og samlet, har søgt indflydelse på arbejdet og beslutnin-gerne i CIAM, som er organisationen for skabende inden for CISAC-systemet af alle verdens ”KODA-selskaber”. Det har også været almindeligt, at vi ved nordi-ske træf inspirerede hinanden og lærte af hinandens erfaringer med de direkte faglige, branchemæssige problemer i vore hjemlande. Problemer, som fortsat er genstand for megen diskussion i NPU. NPU er desuden et vigtigt fagligt og so-cialt møde mellem nordiske kollegaer og har bestemt også et selskabeligt islæt. Dette er dog nu nedtonet en del i forhold til tidligere. I et større perspektiv har vi i min tid været i London for at indstifte en europæisk organisation af samtlige pri-mærautorer indenfor alle genrer. ECSA skal kunne tale (og taler faktisk) i EU med en samlet autorstemme i alle politiske fora, hvor vore branchevilkår er under be-handling.”

I medlemslisten fra 1948 er der ingen kvindelige medlemmer. Næsten 20 år se-nere, 1967, er der fire. hvordan kom der gang i kvindernes ind-

tog i dPA/drkf? cirka hvornår kom

f.eks. den første kvinde i bestyrelsen?

Henrik H. Lund:

”Jeg mener, at jeg sad i bestyrelse med Inger Christrup, der var Oswald Helmuths akkompagnetør, men jeg mindes ikke an-dre kvinder i bestyrelsen. Senere kom der jo nogle flere til, men jeg husker det da som en mandeparade med cigarkassen fremme på bordet og alt det der.”

Hans Dal:

”I starten af min formandsperiode var der tre kvinder i bestyrelsen (1994, Red.), dette oversteg langt den procentuelle del, som kvindernes medlemsantal udgjorde. Det var aldrig til debat. De blev bare valgt ved en generalforsamling, og der var al-drig nogen, der så det som et problem, hverken antal eller repræsentation.”

Ivan Pedersen:

”Tja, der har altid været kvinder med, mens jeg har været i gang i DPA. Ikke mange, men dog altid kvinder - i flertal. Men jeg kan godt se i de gamle med-lemslister, at det har holdt hårdt. Det VAR jo engang en forening, hvor bestyrelsen holdt møder på D´Angleterre i en tæt tåge af cigarrøg. Kønsskævhed er i øvrigt et fokusområde præcis nu, og DPA har et kvindeligt bestyrelsesmedlem, Kristina Holgersen, inde i styregruppen af den ud-redning om kvinder i musik, som vi sam-men med de øvrige organisationer har i gang netop nu.”

Melodi Grand Prix har næsten fra starten spillet en rolle i DPA’ernes liv. fortæl lidt om, hvordan i har oplevet

det som formænd?

Henrik H. Lund:

” Jeg oplevede det meget tæt på, fordi jeg var et point fra at vinde, men så kom Kirsten Siggaard ind og faldt i et svømme-bassin, og så vandt hun. Jeg har skældt hende voldsomt ud siden, ha, ha!

Men jeg oplevede det som meget sam-lende for den del af DPA, der var af revy-baggrund. Og siden kom poppens folk, der havde en stor mærkesag den ene gang om året. Melodi Grand Prix synes jeg absolut altid skal have lov at være der, tænk på de evergreens, det har kastet af sig. Brødrene Olsens ’Smuk som et stjer-neskud,’ Grethe og Jørgen Ingemanns ’Dansevise’ og en sang som ’To lys på et bord’.”

Hans Dal:

”Det var en ganske mærkelig oplevelse at overvære udviklingen fra, at det gav stor status at deltage og komme i den danske finale i ethvert Melodi Grand Prix - det gjaldt tiden fra tresserne op til cirka 1985 – til, at det derefter blev ”lav-status”. Helt frem til, da Brødrene Olsen vandt det internationale. Efter de vandt, er det igen blevet forbundet med høj sta-tus for sangskrivere at deltage og at blive udvalgt – selv om man må konstatere, at det er ”The Show” (arrangement, danse-re, kostumer, solisten, effekter), der vin-der et Grand Prix og ikke selve sangens kvalitet.”

Ivan Pedersen:

”I min formandsperiode har det været svært at holde ud, at det har været SÅ svært – for ikke at sige umuligt - at kom-me ’indenfor’ i den skaberkreds, hvor sangene hentes fra. Det har været endnu sværere at finde sig i, at man absolut ikke kunne gøre noget for at ændre det, fordi de, der ved noget om denne hemmelige rekruttering i specielle miljøer, ikke har lyst til at få ’ørerne i maskinen’ og ende udenfor på grund af deres åbenmundet-hed. Uden fakta bliver det svært at rejse en velunderbygget og berettiget kritik af udvælgelsesprocessen. Min egen erfa-ring er dog, at den megen virak og op-mærksomhed omkring Grand Prixet, som vi kender det i dag, er en kortfattet glæde, med mindre overskud end de fleste tror, og som kun sjældent medfører en virkelig holdbar karriere. Selvfølgelig findes der undtagelser, som f.eks. netop i den mar-kante revitalisering af karrieren, der sås hos Brødrene Olsen efter deres Grand Prix-sejr.” ★

Medlemsliste fra ord og toner nr. 1, 1948

reglerne for deltagelse i det femte Me-lodi grand Prix i 1960 forklares i et ord

og toner-blad fra 1959.

15

INTERVIEW

16

17

18

19

2020

2121

NYT FRA FORENINGEN

rAsMus krogsgAArd

Østerbrogade 140, 3. th2100 København Ø

Arvid nieLsen

Frederikkevej 2C2900 HellerupTlf. 41815110arvidnielsen@me.com

MichAeL gustAv WinckLer

Sennelsgade 13, 2. tv8900 Randers5362 3263

MArtin hØJbye

Værvej 538700 Horsens

Asger von dALer

Fiolstræde 7, 2.tv1171 København K

brett Perkins

brettperkins@hotmail.com

ÆNDrINGEr:

dAvid dyhr frAncker

fk

Sønder Boulevard 101, 4. tv 1720 København V 2266 6883 daviddyhr@gmail.com

JAkob hAugbØLLe thoMhAv

fk

Amagerbrogade 117, 3. tv 2300 København S 2670 7190 thomhav@gmail.com

thoMAs h. Lennert

fk

Banegårdsplads 7 8382 Hinnerup 2174 1107 thomas@lennerts.dk

siMon McnAir

fk

Blegdamsvej 106 C, 3.tv. 2100 København Ø 2098 9904 barton.mcnair@gmail.com

Anders vesterdAhL

fk

Julius Thomsensgade 20, st.th. 1632 København V 4058 6969 anders@vesterdahl.com

nis P. JØrgensen

fk

Mosevangen 52 3460 Birkerød 2877 3113 nisp@mac.com

signAr i hoMruM

fk

Tradavegur 7 FO-435 Streymnes - Færøerne +298 722794 signarihomrum@gmail.com

Anders tind

fk

Skejbyvej 435 8240 Risskov 4085 8123 anderstind@mail.tele.dk

MAds bLoch Pedersen

fk

Niels Juels Gade 87, 4.tv. 8200 Århus N 2627 5553 mads@mylastbeat.com

thoMAs uLrik LArsen

fk

Skiftet 20 2990 Nivå 2815 5871 thomas@bennedbaek.net

henrik steen hAnsen

fk

Ahornsgade 9, 2.sal 2200 København N 3056 0709 henrik@steen-hansen@dk

svend gudiksen

fk

Svejagervej 36 2900 Hellerup 26792152 svend@glmusic.dk

NyE mEDLEmmEr:

22

NYT FRA FORENINGEN

rEcEPTIONEr: sØnderborg-revyen genneM 30 år Leif Maibom har nu gennem 30 år ført sin revy fra ingenting til det dobbelte. En lille hyggerevy med glade amatører har med lige dele flid, dygtighed og talent ud-viklet sig til at blive landets tredje største revy. Leif Maibom er aldrig gået af ve-jen for en god fest, så en markering af jubilæet lå jo lige for. Eftermiddagen blev benyttet til den mere formelle del. Keld Heick var en veloplagt konferencier, der knyttede de mange festlige taler sammen. Borgmesteren og Comwell-hotellets direktør udtrykte deres fælles begejstring over revyens betydning for byen. Simon Rosenbaum udnævnte i sin egenskab af formand for Dansk Solist-Forbund Leif Maibom til æresmedlem af samme. Medinstruktør Jan Hertz havde erstattet en ellers velfortjent laurbærkrans med en krans af små flasker Gammel Dansk, og Sønderborg Pipes & Drums var trommet sammen til en pibekoncert.En festlig eftermiddag.

Efter den altid gode revyforestilling blev scenen indtaget af tidligere års medvir-kende. Selvom mange spillere i sagens natur var optaget af igangværende revyer, blev scenen dog fyldt til bristepunktet. Årets Thorleif havde i dagens anledning formeret sig til to, og gik til Gunner og Gitte Geertsen som henholdsvis tekstklog og scenograf. Og så var der ellers nattefest. Også her var Leif Maibom et strålende midtpunkt. ★

Poor biLLy udgiver PLAde På bob dyLAns fØdseLsdAg Århusianske Poor Billy er ikke blot inspireret af Bob Dylan, de fejrede ikonets 70-års fødselsdag med releaseparty og koncert d. 24. maj på Musikcafeen i Århus. Årsagen var Poor Billys anden fuldlængdeudgivelse: ’Brother wake up’. Americana-rockbandet med sangskriveren Karsten Olesen i front udgiver både på vinyl og CD. Poor Billy består af: Karsten Olesen : Sang, mundharmonika, akustisk guitarPeter Sandegaard: Kor, el-guitar, dobro, lapsteel.Jesper Holt Andersen: Kor og bassSøren Poulsen : Trommer ★

bJArne Lisby – 40 års JubiLæuM For 40 år siden debuterede den allerede dengang så ukendte Bjarne Lisby i Tivolis Vise Vers Hus. Han har ikke været til at jage ned af scenen siden, og kunne derfor fejre begivenheden den 10. juni.Det foregik i revysalen på Østergaards Hotel i Herning, som direktør Ove Jørgensen generøst havde stillet til rådighed. En 40 års-jubilæums-CD blev udgivet, og venner og kolleger talte, sang og musicerede. Det blev så godt et show, at publikum også insisterede på at betale ved udgangen. ★

Lille Palle skænker op for jubilaren. der skulle jo være fuld musik…

Poor billy backstage med vinyl og cd på Musikcafeen i århus.

Leif og Johnna Maibom blev fejret med piber og trommer.

simon rosenbaum udnævnte Leif Maibom til æresmedlem i dansk solist-forbund.

nuværende kapelmester thomas Pakula og ordsomme gunnar geertsen.

keld heick var den veloplagte konferencier, mens hilda bare var veloplagt.

23

Tekst: Bjarne Lisby Foto: Bjarne Lisby

NYT FRA FORENINGEN

musikken som hobbyen ved siden af det daglige arbejde. Har ar-bejdet meget med harmonikaorkester og skrevet en del musik i den genre. Hertil kommer musik til digte, bl.a. af Esther Gress, Hans Bakgaard og flere, samt lidt i dansktopgenren, bl.a. i samar-bejde med andre DPA-medlemmer.

Viggo Steincke - 15. noVember

Komponist & lydproducer. Stifter af Den Rytmiske Aftenskole i Aalborg, lærebogsforfatter, ekstern censor på Nordjysk Musikkonservatorium. Debut

på Roskildefestivalen 1976. Arbejder til stadighed med en lang række musikalske projekter, bl.a. til Jomfru Ane Teatret, Nordjyl-lands Kunstmuseum, DGI, Kræftens Bekæmpelse, dokumentar-film m.m. Udgivet adskillige CD’er m. bl. a. afstressningsmusik og eksperimenterende instrumentalmusik. Vinder af Årets Danske Sang 2008 med ’Hymne til Sangen’. MCA Craft Award for Best Sounddesign 2006 (Lundbeck A/S). Nordjyllands musikpris for ”aktiv og inspirerende musikalsk indsats”.

70 år:Peter AbrAhAmSen - 12. oktober

Debuterede som 16-årig under navnet Peter Abrams. Drev sit eget musikbureau samt plade-selskabet Abracadabra. Opbyggede Gyldendals

grammofonpladeselskab Exlibris, hvilket førte til en direktørpost i Metronome Records. Har sat musik til og indspillet digte af Oskar Hansen, Rudolf Nielsen og Carl Scharnberg. Turnerer i dag med forskellige kabareter, og spiller cajun-musik med sine Bell Pepper Boys.

75 år:henrik h. Lund - 8. SePtember

Revyforfatter. Forhenværende formand og æres-medlem i DPA. Se omtalen andetsteds i bladet.

Finn JørgenSen - 26. SePtember

Komponist, forfatter, tegner. Født i Odense. Lærer-eksamen 1958. Spillet i orkestre siden 1952 (pro-fessionel 1960-66). Tegner ved Fyens Stiftstidende

1960-64. Har ledet, komponeret og arrangeret for kor, brassband, bigband og revyorkestre. Skriver sange, musicals, korværker og pædagogisk materiale for børn og voksne. Udgivet en hel del bø-ger, hæfter, bånd og CD’er. Afholder kurser, korstævner og fæl-lessang/causerier. Bliver i dette efterår aktuel med bogen ’Blandt Ølhunde og Månestråler’ - revyviser fra 1850 til 2010. Med noter, kommentarer, fotos osv. om forfattere, komponister og skuespil-lere (udkommer på Edition Wilhelm Hansen.)

50 år:ALLAn PihL chriStenSen - 6. SePtember

Arbejdede i de unge år som pop- og rockkomponist. Kom fra slutningen af 80´erne ind på et musikdra-matisk spor og arbejdede i 90´erne i revyer og med

forskellige undergrunds-teaterensembler som Teaterklanen og HC Andersen Teater. Har i det sidste årti haft fokus på at lære den danske gymnasieungdom at få Ord & Toner til at spille rigtigt sam-men.

nieLS eLiot moSumgAArd - 20 oktober

Født og opvokset i Århus, men har hele sit voksne, professionelle liv boet i København. Sangskriver, komponist og tekstforfatter. Har arbejdet med mu-

sik i de fleste genrer; fra musik til brug i TV-dokumentarudsendelser - over elektroakustisk lydmanipulation, til at arbejde som sang-skriver, tekstforfatter og som saxofonist i bl.a. Sweethearts. Niels Mosumgaard er en af de, trods et højt aktivitetsniveau, ikke så synlige bagmænd, som har brug for ophavsretten i det daglige og han har de senere år været fagpolitisk aktiv omkring musikken og udøver dette engagement bl.a. som bestyrelsesmedlem og næst-formand i DPA.

tinA SVendSen - 22. noVember

Komponist, skuespiller, instruktør, journalist, kon-ceptudvikler, sangerinde, event manager, direktør. Kendt som Tina Bom fra DRs børne-TV. Har kom-

poneret et utal af jingles og musik til forskellige DR-programmer gennem 12 år. Udgivet CD’en Tina Bom i samarbejde med Berit Fridahl.Har vundet seks internationale priser for dokumentarprogrammer som ’The Other Way’ og ’Skrål’For tiden på forældreorlov med sin søn Loui Storm.

Simon høiruP - 29. noVember

Startede med at spille guitar som syvårig og dan-nede bandet The Wild Horses. Kom senere med i Sidewalk, der udgav tre singler og en LP på Polar

Records. Har udgivet fire albums i eget navn siden 2002, bl.a. ’May You Find’ fra 2009, der er indspillet i Nashville og guitaral-bummet ’L.A. Instrumentals’, der er indspillet i Los Angeles i 2007. Udvalgt til Top 100+ Guitarists You Should Know af den førende amerikanske guitar-DVD-udgiver Truefire.

60 år:Arne morSing - 17. oktober

Arne Morsing har været spillemand (dinner og dans) siden 60’erne. I 70’erne blev det til en del musikundervisning på aftenskole, men altid med

ruNDE DAGE

24

NYT FRA FORENINGEN

ANSøGNINGSFrISTEr

S

*Udt

agel

ses

vis

kan

man

, hvi

s m

an ik

ke h

ar e

n co

mpu

ter,

få d

en e

nkel

te

form

ular

tils

endt

i pa

piru

dgav

e fra

kon

tore

t. Ko

ntak

t kon

tore

t i g

od ti

d fø

r an

søgn

ings

frist

en o

g de

nne

serv

ice.

AnsØgningsfristerne for oPhoLd i bArgeMon, sutri, berLin og London:I hele januar måned kan du søge du om ophold fra 1. maj til 31. augustI hele maj måned kan du søge om ophold fra 1. september til 31. decemberI hele september måned kan du søge du om ophold fra 1. januar til 30. aprilHUSK at selv om du har været afsted for nylig, skal du stadig søge. Du kunne jo væreheldig, at lige præcis den periode du søger, er ledig.

frister for indLevering Af LegAtAnsØgninger:1. januar, 1. april, 1. august, 1. novemberIndlevering skal ske inden kl. 12.00 på dagen for sidste ansøgningsfrist.

frister for indLevering Af MAteriALe tiL ord & toner:1. februar, 1. maj, 1. august, 1. november

frister for indLevering Af MAteriALe tiL e-MAiL-nyhedsbrevet:Den sidste dag i hver måned.

tiL inforMAtion vedrØrende AnsØgningerDer gøres opmærksom på, at følgende ansøgninger skAL* søges online via formular på DPAs hjemmeside:LegatansøgningLegatbolig: London/BerlinLegatbolig: Bargemon/SutriSpil Dansk-ansøgning

Ansøgningsformularerne findes på hjemmesidens afsnit for medlemmer under punktet: Ansøgninger.

bemærk: De enkelte ansøgninger har forskellige ansøgningsfrister og søgeperioder. Overskrider man fristen, bliver ansøgningen ej behandlet.

Du skal være opmærksom på, at DPA ikke har modtaget din elektroniske ansøgning, hvis du ikke modtaget en kopi af ansøgningen i din mailboks kort tid efter afsendelse.

Vi bruger den e-mail adresse, du selv har oplyst på den enkelte formular, til at sende dig en kopi af din ansøgning.

25

BØRNEMUSIK

Sensommeren er på vej ind over landet med den klare blå himmel og de røde æbler i haven – det er med at nyde de sidste solstråler med bare arme i haven og nyde, at der stadigvæk er rosenduft til næsen.

Men det er også tid til drage mod BØRNholm i uge 38 – tid til at spille koncerter for børn og voksne rundt om på hele øen. For syvende gang flytter børnemusikere fra hele landet ind på Salenegården ved Gudhjem for med base derfra at formidle ny, dansk musik til institutioner, skoler og på biblioteker.

Tilbuddet er gratis, da BØRNholm er støttet økonomisk af Bornholms Regions Kommunes Musikråd, Børne- og ungekultur-rådet, Bornholms Biblioteker, BornholmerFærgen. Fagforenin-gerne (Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund), samt komponistorganisationerne DJBFA og DPA.

i år ProgrAMMet soM fØLger:BabyJazz (Sille Grønberg/Palle Windfeldt)Bamse på Farten (Michael Back)Gulddragter og knallertsange (Tine L. Kortermand/Vivi Christen-sen)Jagten på det hemmelige orkester (Cathrine Nordseth & Katha-rina Baetz)Kaptajn Klap (Palle Pirat/Ulla Rasmussen)Lasses Far (Bjarne Lisby)Rumlerim (Anders Bøgelund, Jesper Falkensteen, Jan Irhøj)Tine Mynster (som sig selv)

DPA er flot repræsenteret på festivalen og hele tre nye navne er med i år:

bAMse På fArten-koncert for bØrn og Andre bArnLige sJæLeMed sange fra sine tre CD-udgivelser inviterer Michael Back de mindste børn (1-6 år) på en forrygende musikalsk rejse, hvor de blandt andet møder Bamse, der elsker at spille guitar og som har fået en flot, ny djembe i fødselsdagsgave. Det er en sjov, interak-tiv koncert med nye børnesange, der kædes sammen af sjove historier, og hvor Michael Back spiller på guitar, ukulele, djembe og cajon m.v. I snart 17 år har den ålborgensiske musiker sat en stor ære i at lave musik og sjov for de mindste børn. Siden 1999 har han haft forrygende travlt som fuldtidsbørnemusiker og igennem årene er det blevet til mere end 2200 arrangemen-ter. Michael Back har lavet tre børne-CD’er: ’Op på tæerne’, ’Ska’ vi hoppe?’, ’Så skal der leges!’ og er kendt for sine sjove og ak-tiverende koncerter. Han har over 30 års erfaring som musiker, er uddannet pædagog og har diplomuddannelse i rytmisk musik og bevægelse.

børNhOLm

Lasses far

26

Tekst: Tine Mynster Foto: Pressefoto

BØRNEMUSIK

BØRNholm gør en forskel

I alt 36 koncerter beriger BØRNholm solskinsøen med – og vi heldige, der kommer med på festivalen, kan drage hjem med gode minder om glade børn, hyggeligt samvær med andre børnemusikere og tanken om at det er muligt at gøre en kulturel forskel, når blot alle samarbejder. Festivalen har stor betydning både for publikum og udøvende. Tænk, hvis flere regioner ville lave lignende arrangementer, så ville musikken kunne komme ud til børnene, der, hvor de er. Det er uhyre vigtigt at kultur-tilbuddene kommer ud i landet, så tæt på børn og voksne, at man kan mærke hinanden – det er ikke nok, at musikken udelukkende kommer ud gennem højttalerne eller fjernsynsskærmen. Jeg er ikke medarrangør, men vil dog gerne benytte lejligheden til at takke bestyrelsen i DPA for opbakningen til BØRNholm og for i det hele taget at forstå, at børnemusikken er en væsentlig del af det danske kulturtilbud.

BØRNholm arrangeres af Anders Bøgelund fra DJBFA og Jan Irhøj fra DPA.

børNhOLm

LAsses fArOplev Lasses Far fjolle sig igennem sit meget varierede nye bør-neshow med talende sokker, skæve tryllerier, cirkusstemning, verdens længste tryllestav, lystige børnesange, samt alskens tant og fjas. Som medlem af Børnebanden har Lasses Far stor erfaring i, hvad børnene synes er sjovt. De bliver inddraget i underholdningen som både cirkusheste og farvepustere (ja, hvordan puster man farver?) og danser lystige rundt til skægge aktiveringssange. Lasses Far hedder Bjarne Lisby, når han un-derholder de voksne, men det ægte gøglersind får boblende af-løb, når han trækker i cirkus-uniformen og ”bare” er Lasses Far. Lasses Far har naturligvis udgivet en CD med disse nye, allerede meget efterspurgte børnesange.

JAgten På det heMMeLig orkester’Jagten på det hemmelige orkester’ er et musikalsk eventyr for de 4 -7 årige. Vi følger de to musikdetektiver Kartoffelmanden og Hunden Henning. De er blevet ansat af musikpolitiet til at finde det hemmelige orkester. Jagten går gennem Rytmejunglen, hvor de møder rytmekokken Wagadugu og høvding Store Tromme. Fra junglen rejser de videre til Skalabjergene, hvor de vasker to-ner i floden og får hjælp af de to æsler Durum og Molle. Jagten går i vild galop ned ad bjergene til Melodihavet, hvor de to de-tektiver forsøger sig som fiskere. Senere møder de Akvariefisken Otto, der endelig leder dem på sporet af det hemmelige orke-sters gemmested. ★

det hemmelige orkester

Michael back

27

28

JAZZ

gennem en generation har Søren Svagin været formand for Radio Jazz, en nu landsdækkende radiostation, takket været Internettet. Ud over at

lede stationen i hverdagen og igennem de kriser, kulturen og i særdeleshed jazzen har været udsat for, så har Søren Svagin sine egne, faste udsendelser. Eksempler er mandagens ’Nyt fra Jazzscenen’ med nyhedsstof, nye plader, live-klip fra ugens koncerter, foromtaler, interviews, musik-politisk debat, bog- og filmanmeldelser og meget mere.

25 år På bAgenTil næste år fejrer Radio Jazz 25 års fød-selsdag, og det er ikke mindst formand Søren Svagins stædige engagement, som har bidraget til at holde stationen i gang og klare skærene. De ca. 42 timers jazzradio om ugen er baseret på næsten hundrede personers frivillige arbejde, igen ledet af den diplomatiske og diskrete Svagin.

Der er Svagins stemme, der indgår i sta-tionens faste jingle: ”Du lytter til Radio Jazz på 102,9 – din Jazzradio”. I de sidste mange år har Svagin spillet piano til sam-leveren og sangerinden Eva Malmqvist på Restaurant Willumsen i St. Regnegade skråt over for det nye gamle Montmartre.

PrisoverrækkeLse På LA fontAinePrisen overrækkes den 25. september 2011 kl. 16.00 på La Fontaine i Kompag-nistræde, København K. Det er prismod-tageren, der har valgt musikerne, nemlig Olivier Antunes (p), Jesper Lundgaard (b) og Simon Thorsen (sax). Alle er velkomne. Jazzformidlerprisen gives for talentfuld formidling af jazz på en let forståelig og fængende måde, der bidrager til at øge jazzinteressen. Den uddeles af Copenha-gen Jazz Guides og DPA (Danske Popu-lærautorer). ★

Tekst: Bent HesselmannFoto: Pressefoto

årETS DANSkE jAZZFOrmIDLEr-PrIS TIL SørEN SVAGIN

søren svagin (bill.) får årets danske Jazzformidler-

pris for sit arbejde som formand for radio Jazz.

28

JAZZ

FOrNyET SAmArbEjDE mELLEm DPA jAZZ OG Dr

idste års jazz-koncert i forbin-delse med DPAs Konkurrence for Jazzkomponister under 30 i DR Byen var en stor suc-

ces. Samarbejdet mellem DPA Jazz og DR Bigband resulterede i en begivenhed, der rummede såvel en fyldt sal som et musikalsk forløb af høj kvalitet. Et velspil-lende bigband, ledet af Steen Hansen, fik dansk jazz’ nye stjerner til at funkle. Alle, der overværede koncerten, publikum, solisterne, medlemmerne af bandet, og dirigenten (ja, selv DRs økonomichef Mo-gens Bähncke) var enige om, at man godt kunne forestille sig en lignende koncert i 2011.

vinderen af dPAs konkurrence for Jazzkomponister under 30 i 2010,

Marius neset. her med dr bigband, dirigeret af steen hansen.ny koncert tiL noveMber

Forhandlingerne mellem DPA Jazz og DR startede i år allerede i februar, hvor Mo-gens Bähncke og Bent Hesselmann mød-tes for at finde retningslinjerne for dette års DPA/DR Bigband-koncert. Man enedes om, at afholde arrangementet i DR Byens studie 2, lørdag 5. november kl. 20.00 med Jacob Morild som konferencier. De tre bed-ste komponister fra DPAs Konkurrence for Jazzkomponister under 30 præsenteres med deres melodier arrangeret for DRBB med solister udvalgt af DPA Jazz. Ved afslut-ningen af koncerten kåres vinderen og får overrakt DPAs vinderplakette og en check på 15.000 kr.

I løbet af koncerten vil flere af DPAs jazzsolister blive præsenteret i arrange-menter for DR Bigband. Hele koncerten optages og sendes efterfølgende på P2 og DAB. ★

29

NYT FRA FORENINGEN

Alle de største toneangivende danske musik- og kulturorga-nisationer er hvert år med til at arrangere Spil Dansk Da-

gen i samarbejde med KODA. Vi har i DPA en stolt tradition for at

være blandt de største koncertudbydere på Spil Dansk Dagen. Ud af sidste års 1023 arrangementer havde vore med-lemmer arrangeret de 73, hvilket gjorde os til den største enkeltleverandør af mu-sikoplevelser.

det skAL vi også være i år!Vi støtter med en tarif til alle, der arran-gerer en koncert. Forudsætningen er den enkle, at spillestedet går aktivt ind i projektet, som minimum med annon-cering og (naturligvis) KODA-betaling. Men herudover er der frit slag. Find in-spiration til dit eget arrangement i Spil Dansk Dagens idekatalog, som kan ses på www.spildansk.dk/div/ideer

Her er oplistet en række gode for-slag til, hvordan du får din musik ud til til – og gerne i samarbejde med: kom-muner, skoler, musikskoler, kulturhuse, forretninger og erhvervsforeninger, kir-ker, børnehaver, biblioteker, aftenskoler, gymnasier, HF, ungdoms- og efterskoler, højskoler m.fl. Kun fantasien sætter grænserne.

fØrst tiL MØLLeBibelen siger: Søg og I skal finde. Spil dansk-udvalget siger: Søg og I skal få.

Det er selvfølgelig lidt af en påstand, men så længe budgettet rækker, og forud-sætningerne til stede, så gælder det. Gå ind på DPAs hjemmeside (www.dpa.org) under ansøgninger, udfyld og send formu-laren, og Spil Dansk-udvalget behandler

den på førstkommende møde, hvorefter du hurtigt får svar.

Spildanskudvalget består af: Janne Aagaard, Jan Irhøj, Jørgen Thorup og Bjar-ne Lisby. Alle er parate til at snakke Spil Dansk, enten personligt eller via mail: spildansk@dpa.org

På DPAs hjemmeside vil du også finde link til Spil Dansk Dagens vejledning til en god pressemeddelelse, samt et direkte link til Kultunaut, hvor alle arrangementer skal indtastes.På den måde bliver dit ar-rangement synligt i mængden.

sAngskriverkonkurrencens finALister er fundetDer er hele syv DPA’ere blandt de udvalg-te! Der indløb ialt 251 bud på ”Årets dan-ske børnesang 2011”, så det var en stor og svær opgave for de fire dommere at finde frem til de tyve finalister. Dommer-komitéen, der bestod af Sille Grønberg (udpeget af DJBFA), Jan Irhøj (udpeget af DPA), Louise Alenius (udpeget af DKF) og Jakob Høgsbro (udpeget af Dansk Musik-forlæggerforening), udtaler:

”Ud af et kæmpe antal sange er det lykkedes dommerkomiteen at finde frem til 20 sange, som alle har et potentiale for at blive elskede fællessange for børn fra 0. - 6. klasse. Det har været svært at skulle vælge så mange sange fra, for en stor del af de indsendte sange egner sig rigtig godt til at blive fremført for børn og sunget af børn. Det har været dejligt at opleve den flotte interesse, der er for at skrive nye danske børnesange.”

Det betyder meget for KODA, at de mange gode sange, som sendes ind til sangskriverkonkurrencen ikke bare en-der i skrivebordsskuffen, men får deres eget liv ved at blive sunget af børn over

hele landet. Derfor har Spil Dansk-sekre-tariatet i år indgået en aftale med forlaget Dansk Sang, som udgiver de 20 finali-ster i et sanghæfte, der udkommer midt i august.

den endeLige AfgØreLseDe 20 udvalgte sange er blevet genind-spillet i rene klaver/sang-versioner. Her-ved er skabt et rimeligt sammenlignings-grundlag, ligesom det er sikret, at det er den bedste melodi og tekst, og ikke den bedste eller sjoveste produktion, der vin-der konkurrencen.

Den endelige vinder findes efter en on-line-afstemning på www.spildansk.dk.

Afstemningen løber fra den 20. august til den 1. oktober 2011. Den endelige vinder modtager en kontant præmie på 20.000 kr. fra KODA, og vindersangen vil indgå i repertoiret til den landsdækkende fællessang på DR´s P4 på Spil Dansk Da-gen den 27. oktober 2011. ★

vær med til at gøre torsdag, den 27. oktober til årets musikalske festdag – læs især om den nye sangskriverkonkurrence: Move 2 Music.

Tekst: Bjarne LisbyFoto: Johan Rosenmunthe / KODA

SPIL DANSk DAGEN Er ATTEr På VEj!

30

kirkekonkurrencen 2011 er nu officielt åbnet. Succesen med en konkurrence eksklusivt for kirker gentages dermed i år. Alle kirker, der har tilmeldt et arrangement i Spil Dansk Dagens arrangementskalen-der, deltager automatisk i lodtrækningen om en helt særlig koncertoplevelse i kir-ken. I år kan man vinde en koncert med Basix eller Hymns From Nineveh.

skoLekonkurrencenAlle skoler kan være med, og normalt deltager flere hundrede folkeskoler og en lang række gymnasier, seminarier, efter-skoler og højskoler i konkurrencen.

Skolen skal blot være tilmeldt i kalen-deren og synge med i den ”landsdæk-kende fællessang på DR”, så deltager den automatisk i skolekonkurrencen. I 2010 vandt Vadehavsskolen fra Ribe en eksklusiv skolekoncert med Ida Corr, og Tylstrup skole i Ålborg kommune vandt en koncert med Bryan Rice på deres egen skole, kun for eleverne og lærerne.

sPiL dAnsk dAgens iLdsJæLsPris 2011For fjerde år i træk uddeler KODA Spil Dansk Dagens Ildsjælspris. Den er tidli-gere tilfaldet Louise Adrian, korleder af Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel og Leif Kjær Jakobsen, musiker, kompo-nist og initiativtager/koordinator for Hjør-ring Kommunes deltagelse i Spil Dansk Dagen. Sidste år gik den til Maria Wärme, samt Bjarne Lisby (DPA). Ildsjælsprisen gives til en person, som har arbejdet en-gageret og uselvisk for den danske musik og det danske musikliv i forbindelse med Spil Dansk Dagen - gerne igennem en årrække. Det er muligt at indstille kan-didater til Ildsjælsprisen, og det kunne da være herligt om vi også i år fandt en DPA’er som vinder. Læs mere på www.spildansk.dk/konkurrencer/ilds-

jael

årets sPiLLested - 4sound AWArdSidste år vandt Musikcaféen i Århus pri-

sen. Der medfulgte en check på 20.000 kr og et gavekort på 30.000 kr. til køb af teknisk udstyr hos 4Sound, som er pri-sens hovedsponsor.

Kåringen af Årets Spillested finder sted igen i år.

fotokonkurrencenIgen i år præmieres de billeder, som bedst fanger stemningen på Spil Dansk Dagen. Billederne sendes til spildansk@koda.dk. Du kan se sidste års vindere her: http://spildansk.dk/index.

php?id=83.

ny sAngskriverkonkurren-ce: Move 2 MusicSpil Dansk Dagen/KODA og Dans 24-7 har i fællesskab skabt en ny og spæn-dende konkurrence, som på en helt ny måde kombinerer de to kunstarter musik og dans. Konkurrencen er i virkeligheden to konkurrencer i én. Nemlig en koreogra-fi- og en sangskriverkonkurrence. I hver af konkurrencens dele er der en kontant præmie på 15.000 kr. til vinderen, og i sidste ende bliver både musikken og ko-reografien brugt til ”årets dans” i forbin-delse med Dansens Dag i 2012. Konkur-rencen er nyskabende, fordi den vender rækkefølgen i den kunstneriske fødekæ-de i mellem de to kunstarter på hovedet. Hvor en danse-koreografi normalt skabes på baggrund af et færdigt stykke musik, kommer sangskriverne her i stedet til at komponere og producere deres tekst og melodi ud fra koreografien. På den måde får sangskriverne en helt unik mulighed for at lade dansen påvirke sangskriv-ningen, og danserne får mulighed for at påvirke det musikalske slutresultat med deres dans.

skriv en ’toPLine’ tiL PhArfAr-trAckKonkurrencen falder altså i to faser: Før-ste fase er en koreografikonkurrence, og den henvender sig derfor primært til til-hængere af Dansens Dage. I denne fase

DE øVrIGE kONkurrENcEr

NYT FRA FORENINGEN

Blandt finalisterne finder som nævnt hele syv DPA’ere:

’Lillebror Sangen’ – Melodi/tekst: christoffer høyer

’Myrer og biller’ – Melodi/tekst: karen Marie bille

’Tusindbenet Torben’ – Melodi/tekst: Marie keis uhre

’Solen Ole’ – Melodi/tekst: Mads Westfall

’Ho-hoste’ – Melodi/tekst: bjarne Lisby

’Sørøversangen’ – Melodi/tekst: Jesper hofmann

’Syng sommeren lang’ – Melodi: Anette bjergfeldt & Morten Lundsgaard, tekst: Anette bjergfeldt

›

31

skal dansere kreere en koreografi til pro-duceren Pharfars grundtrack.

Konkurrencens 2. fase er en Topline/(tekst+melodi) konkurrence, og den henvender sig derfor primært til sang-skriverne. I denne konkurrence-fase skal sangskriverne/ producerne færdiggøre musikken ved at tilføje deres egen tekst og melodi til Pharfar-tracket. Slutproduk-tet - en musikvideo med dans, track og topline – viser altså ”Årets Dans 2012” og vil blive hørt og danset i forbindelse med Dansens Dag 2012. Læs om konkurren-cen på www. spildansk.dk.

rhythM And rootsAfvikles for tredje og sidste gang i år i anledning af Womex. Danske og uden-landske verdensmusikere mødes og laver dobbeltkoncerter, først for skolebørn om formiddagen og dernæst en offentlig kon-cert om aftenen.

den LAndsdækkende fæLLes-sAng er bLevet en fAst trAdi-tion På sPiL dAnsk dAgenDanmarks Radio sender igen direkte på P2 og P4 på Spil Dansk Dagen kl. 11:03-11:30. Det er atter Søren Dahl , der er vært med Tue West some solist. Reper-toiret er i skrivende stund ikke endeligt afgjort. Fællessangen bliver denne gang sendt direkte fra en endnu ikke udvalgt Spil Dansk kommune.

koMMunePAkkenVi var ved sommerferiens start allerede oppe på 19 Spil Dansk-kommuner (der deltog 15 kommuner sidste år), og flere vil følge. Da de fleste af Spil Dansk Da-gens musiktilbud primært er hentet i det rytmiske univers, er DPAs bidrag en valg-fri koncert for enten børn eller seniorer. Vi havde sidste år stor succes med vore pensionistkoncerter, så tilbuddet er i år udvidet til også at omfatte underholdning

Tjek arrangementskalenderen

Der er allerede en række spændende arrangementer i Spil Dansk Dagens arrangement-skalender og nye indtastes dagligt. Her afspejles virkelig den store musikalske bredde, som er kendetegnende for Spil Dansk Dagen. Husk at indtaste din egen koncert!

Hent inspiration på www.spildansk.dk

Vision for Spil Dansk Dagen

Spil Dansk Dagen skal samle den danske befolkning på tværs af alle skel gennem den danske musik og være en drivkraft for et øget fokus på - og interesse for - dansk musik, også resten af året.

Der er mange forskellige typer af arrangementer og initiativer på Spil Dansk Dagen. Arrangementerne spænder fra koncerter, fællessang og sangskriverkonkurrencer til workshops, foredrag og musikdebatter. Alle kan være med, uanset om man er profes-sionel eller amatør, og Spil Dansk Dagen er for alle aldre.

Det eneste krav til musikken er, at den skal være skabt og produceret af danske musi-kere, komponister og sangskrivere, og der kan dermed synges på alle verdens sprog på Spil Dansk Dagen. Musikere og arrangører gør sig ekstra umage på Spil Dansk Dagen, så publikum har rigtig gode chancer for at få helt specielle musikoplevelser på denne dag.

Kommuner, deltagelse i lodtrækning om talrige præmier og meget, meget mere.

De foreløbige 19 kommuner er Brønderslev, Fanø, Fredericia, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Hjørring, Horsens, Jammerbugt, Lejre, Lemvig, Næstved, Odsherred, Rødovre, Samsø, Slagelse, Sorø, Sydslesvig, Vejle og Vesthimmer-land. ★

Spil DaNSk-Tillæg

Dagbladet Politiken vil atter i år ud-sende et specielt Spil Dansk-tillæg.

NYT FRA FORENINGEN

med nogle af vore mange børneunderhol-dere. Herudover tilbydes kommunerne 10.000 kr. til musiker- og komponistho-norarer, besøg af en komponist/sang-skriver på en folkeskole, to sangkit med højskolesangbog, håndbog om sangene, USB-nøgle med melodierne og CD’en ”Den Danske Sang 2”, skræddersyet hjemmeside og hjælp til markedsføring af lokale aktiviteter, vidensdeling gennem deltagelse i stormøde for alle Spil Dansk

32

MINDEORD

in gode ven, vor umistelige kollega og medmennesket Poul Godske er død. Han blev 82 år.

Et langt og flot kapitel i dansk musi-kalsk underholdningsliv er slut. Kapelme-steren har forladt flygelet.

Poul blev som 40-årig i 1959 kåret som årets jazzmusiker. Han var en af de relativt få danske pionerer indenfor de dengang moderne – og i vide kredse ilde-hørte – Bebob- og Cool Jazz-genrer, hvor hans overlegne klaverspil gjorde ham til en selvfølgelig repræsentant og første-valg på den hjemlige scene. Poul var hist og her – og overalt. Og vi, der er gamle nok, glemmer ikke ham og de øvrige virtu-ose gutter i Jørn Grauengaards legendari-ske orkester. Det var på spillestedet ”Gi-raffen”, hvor både unge og ældre svang sig til de hotte rytmer. Dette ensembles tekniske niveau tillod dem i sjælden grad at fokusere på forfinelse og timing i ud-trykket, og de holdt deres førerposition i genren i mange år.

Men heldigvis for bl.a. mig fokuserede Poul ikke udelukkende på det dansiøse og jazzificerede gebet. Han var også en ypperlig revykomponist, og det kom især Hjørring-revyen til gode gennem mange år. Poul var nemlig aldrig ham, der bare leverede metervare-melodier. Ingen me-lodi fra Poul lå nogensinde i nærheden af rutinemæssigt skrivebordsarbejde, og

ens versemageri fik hver gang et lift af hans fantasifulde, smukke eller skæve melodier. Kapelmesteren (eller kamel-piskeren, som vi kaldte ham) med Dan-marks bredeste midterskilning blev med-lem af DPA i 1971 og blev senere – helt indlysende - æresmedlem. Poul var som skabende på en måde en voyeur til livet – observerende det hele fra sit sæde ved flyglet. Sad altid og smilede underfundigt til publikum og til alverden - omgivet af en lysende glorie, som folk med begreb på den slags ville kalde en gylden aura.

Pouls opfindsomme og autoritative klaverspil kom i indspillet form sublimt til udtryk på hans album ”Bald is Beautiful”, hvor han som komponist fremstår meget stærkt. En plads i solen var for Poul at være bænket ved et festligt bord, omgivet af alle de gode jazzdrenge; ”lystløgnere” og levemænd alle til hobe, der overgik hinanden med nye og slidte anekdoter. De velafrettede hustruer lod høfligt som om, de aldrig havde hørt historierne før, og sad som milde muser og så til. Her havde Poul det som en fisk i vandet, og engang, da jeg sneg mig med i selskabet, hviskede han til mig: ”Kan man have det bedre?”

Ingen ville ikke falde for Pouls stilfærdi-ge, milde facon, og som den fremragende og musikalsk lyttende akkompagnatør, han var, blev han uundværlig for alle, der først én gang havde prøvet hans akkom-

pagnement. Poul evnede både det pro-fessionelle og empatien, og han levede uden de sædvanlige skandaler, man ofte oplever er en næsten naturlig følgesvend for genierne. Vi er mange, der vil savne ham. Savnet er naturligvis størst hos Pouls kone Jytte, datteren Susanne og børnebørnene, men heldigvis har vi alle de gode, glade minder at varme os ved.

Poul Godske opretholdt en fantastisk livsvilje næsten til det sidste. Trods sine senere års fysiske skavanker, kom han altid ukuelig tilbage. Men den 14. juli i år måtte han slippe tøjlerne.

Æret være hans minde. - Henrik H. Lund

6. mAj 1929 – 14. juLI 2011

33

Tekst: Henrik H. Lund, tidl. formandFoto: Philippe-Albert Hesselmann

INTERVIEW

hENrIETTE FyLDEr 50 år

et af dPAs allermest centrale omdrejningspunkter, vores afholdte sekretær henriette Lange, har rundet et skarpt hjørne. i den forbindelse gjorde vi hende til offer for et interview.

Tekst: Bjarne LisbyFoto: Maiken Norup

hvordan skal du fejre dagen? kommer familien i centrum?

”Min fødselsdag skal holdes med venner og familie og her øn-sker jeg at der skal være musik, musik og musik. Gæsterne skal nok blive trakteret med både vådt og tørt. Jeg har en søn på 25, og er gift med Lars, som jeg elsker over alt på jorden. Lars har to store sønner, der i alt har fire børn, så jeg er reservefarmor og det er jeg vældig tilfreds med. Der er to børnebørn mere på vej her i 2011. Det ene barn skal jeg være rigtig farmor til. Men det gør ingen forskel, for de er dejlige alle sammen.Jeg er selv den yngste ud af en børneflok på seks. Mine forældre kunne godt lide børn. Min ældste bror er 11 år ældre end mig, så min mor har været gravid, fra hun var 22 til hun var 33. Min far var selvstændig bogtrykker og vi boede i et stort hus på Fre-deriksberg, hvor der var trykkeri i kælderen. Derfor var både mor og far altid inden for rækkevidde gennem hele vores opvækst. Med et altid åbent hus, for alle og enhver, har jeg lært at være meget tolerant over for andre mennesker. Jeg er fra den tid, da der stadig blev leveret mælk ved døren, posten kom ud tre gan-ge om dagen og gaderne blev fejet. Om morgenen var det ikke usædvanligt, at både fejemanden og postbuddet sad i køkkenet og drak kaffe. Hold da op - nu kan jeg godt se, at jeg er blevet gammel.”

hvordan landede du i det administrative?

”Min baggrund er realeksamen, handelsskole og Merkonom i regnskab, og jeg har tilbragt det meste af mit professionelle liv i et stort, amerikansk, multinationalt selskab inden for IT. Her vil nogle af jer sikkert begynde at kaste med æg og rådne tomater, lige som det mange gange er gået ud over f.eks. Mc Donald’s og Shell osv. Men jeg kan godt garantere jer for, at i en amerikansk virksomhed lærer man at arbejde hårdt og overholde deadlines.

Vi skulle hele tiden have aktionærerne i baghovedet. Næsten lige som i dag, der er det bare medlemmerne i stedet.”

hvordan blev du ansat i dPA?

”Inden jeg begyndte i DPA, var jeg egentlig ikke på udkig efter at andet arbejde. Jeg var fuldt ud tilfreds med mit arbejde i VEGA. Ivan kontaktede mig og sagde, at der var et job ledigt i DPA, men jeg gjorde ham klart, at jeg ikke havde planer om at skifte job. Imidlertid blev jeg efter ansøgningsfristen kontaktet og nærmest bebrejdet, at DPA ikke havde modtaget min ansøgning, så for fredens skyld skrev jeg den forbandede ansøgning - og kom til samtale. Og hold da op... der sad hele bestyrelsen samt en kon-sulent for at interviewe mig. Jeg har dog aldrig været mere af-slappet til en ansøgningssamtale, for jeg havde jo ingen planer om jobskifte, men jeg kunne levende sætte mig ind i situationen for de øvrige ansøgere, der havde været til samtale, for de måtte have følt det som om de var til session. Endelig slap jeg fri og et par dage efter blev jeg kontaktet at daværende formand Hans Dal, der fortalte at jobbet var mit. Hmm, jeg bad dog om lidt be-tænkningstid. Det endte jo med, at jeg sagde ja.”

hvordan var det så at skifte job?

”Den anden uge i august 2004 startede jeg så, og blev mødt af en postbunke, der gik mig til knæene. Der var ingen til at sætte mig ind i arbejdet, så jeg gik bare i gang. Skrivebordsskufferne blev tømt og papirer læst, men ikke altid forstået. De første par dage sad Ivan, som på det tidspunkt var næstformand, og be-svarede mine spørgsmål undervejs. Telefonerne kimede fra medlemmer, der havde tusind spørgsmål, så jeg måtte fortælle, at jeg var ny og at jeg ville ringe tilbage. ”Hvorfor har jeg ikke modtaget nøgler til huset i Frankrig?” - ”Øh, hvad for nøgler?”

34

INTERVIEW

”Hvornår kan jeg søge legat og hvad kan jeg søge til?” – ”Er der bestemte tariffer ved opførelse af et teaterstykke, som jeg har skrevet musikken til?”

Første gang, legatudvalget mødte op til møde på kontoret, smilede jeg og sagde velkommen og at kaffen var serveret inde i lokalet bagved. Men ingen havde fortalt mig, at samtlige an-søgninger skulle have været kopieret til alle fra udvalget. Efter-hånden fik jeg mig tunet mig ind på, hvad mine arbejdsopgaver egentlig var, men der gik lang tid. F.eks. mødte revisoren på et uanmeldt kasseeftersyn. ”Øh...har vi en kasse, hvor er den og hvem har nøglerne?” Jeg kom dog efterhånden efter det. I dag er en del af mine opgaver overtaget af Lene Dagger, der startede i august 2010.”

dPA-jobbet byder garanteret på nogle pudsige opgaver?

”En af de underligste opgaver, jeg har fået, var da jeg et par må-neder efter, at jeg blev fanget ind, efterlyste en ansættelseskon-trakt og blev mødt med: ”Kan du ikke selv skrive den? Det har vi alligevel ikke forstand på?” Så den udfærdigede jeg og den blev herefter godkendt af bestyrelsen. Da jeg startede, sad Hans Dal og jeg alene på kontoret, og jeg skal da ellers lige love for, at det har ændret sig. I september 2009 blev der tilknyttet en advokat en gang om ugen og en jura-studerende to gange om ugen. Når alle er på arbejde og der er møder i det bageste lokale, og der lige kommer et par medlem-mer forbi til en kop kaffe, ja så kan der godt være meget larm. Men det er også rart, at her er liv. En af opgaverne er at tage referat til bestyrelsesmøderne og her har jeg virkeligt fået indblik og en enorm viden om, hvad bestyrelsen arbejder med. Kære medlemmer, I kan være yderst tilfredse med den arbejdende be-styrelse, som I har valgt til at varetage jeres interesser.”

hvilken musik hører du selv?

”Min interesse for musik er udelukkende på amatørplan, jeg kan hverken forfatte eller komponere. I 2003 var jeg med til at starte musikklubben Club Klondyke, som en del af jer sikkert har hørt om. Ellers prøver jeg, så tit pengene tillader det, at gå ud og høre en masse musik, både med familie og venner. I skrivende stund sidder jeg og glæder mig til at skulle høre Prince, Maceo Parker og Chaka Khan. Ellers tilbringer jeg meget tid i sommerhuset, hvor der specielt om sommeren kommer mange gæster til grill og overnatning. Det er noget, som både Lars og jeg holder me-get af. Når vi bruger sommerhuset så flittigt om sommeren, så bestræber vi os på at tage på byferie i udlandet én eller helst to gange om året.”

hvordan ser du dig selv i jobbet?

”Det er svært at skulle give en karakteristik af sig selv, men jeg vil alligevel forsøge. Hver dag møder jeg glad på arbejde. Jeg er aldrig sur, men måske en smule mut og stille, når jeg er i gang med en opgave, der bare skal være færdig. Ud over det, er jeg ubestikkelig, retfærdig, arbejdsom, ivrig, direkte, tolerant og temperamentsfuld, hvilket bestyrelsen kan nikke genkendende til. Måske er der en smule ”rainwoman” over mig, for jeg kan næsten alle medlemsnumrene udenad. I biografen ved jeg altid, hvor mange pladser der er og hvor mange billetter der er solgt. Fuldstændig ubrugelig viden! Men klæbehjernen KAN altså også tit være en fordel.

Arbejdsmæssigt er min plan for fremtiden stadig at være ansat i DPA, for her er alt for rart at være.” ★

35

NYT FRA FORENINGEN

NyE uDGIVELSEr

A b c ed f

A JØrgen eLuf:

HAM MED TROMPETENJørgen Eluf har i en menneskealder sup-pleret sin suppe-steg-is underholdning med en solistafdeling på trompet. I an-ledning af sin 75-års fødselsdag kom denne CD med egne og traditionelle trompetklassikere.★ www.eluf.dk

b sØren & Øer sound bAnd:

HJERTEVARME SANGESøren Poulsen har overstået en vellyk-ket bypass-operation. Taknemmelighe-den over livet gav inspiration til 14 nye sange, hvortil kommer et bonusnummer fra 1986.★ www.oersound.dk

c MAriA eLiZAbeth: LIKE A FEATHERDen klassisk uddannede guitarist Eliza-beth Hersing debuterer her med svær-meriske pop-country-melodier, hvor så-vel cello som banjo underbygger hendes engelsksprogede kompositioner. ★ www.gateway.dmf.dk

d bechMAnn: IN MY LONELINESSGuitaristen Janus Bechmann spiller ho-vedsagligt med Ester Brohus, men er her ude i sit eget solounivers under stor inspiration fra den amerikanske singer/songwriter-tradition.★ www.janusbechmann.dk

e JØrgen thoruP: DON’T STOPSingleudspil fra Jørgen Thorup. CD’en ‘Good company for the dog’ udkommer i september.★ www.joergenthorup.dk

f vivi LindegAArd:

SONGS FROM MY HANDVivi Lindegaard gør det også i tekster på engelsk, og med en række forskellige komponister og solister får vi her seks engelske popballader.★ www.vivilindegaard.dk

g MArie cArMen/benJAMin koP-

PeL: BROOKLYN JAZZ SESSIONMarie Carmen Koppels første jazz-CD. Sammen med Benjamin Koppel og de-

res fælles numre, har hun været i Brook-lyn og indspillet med kapaciteter som Kenny Werner, Scott Colley og Jonathan Blake.★ www.cowbellmusic.dk

h Peter vesth:

EN AFTEN MED BRDR. VESTH CD + DVDFlittige Peter Vesth har med broder Thor-kil og guitaristen Steen Hansen indspillet en live-CD med tilhørende DVD, indehol-dende en række Peter Vesth-klassikere plus enkelte nye numre.★ www.vestbrothers.dk

i konnect: GI’ MUSIKKEN VIDERE – DOBBELT-CD OG BOGJanne Mark er forsanger i Konnect, ban-det fra Brorsons Kirke, der siden 2000 har forenet gammel og ny salmetradition med samtidens musik og er et nyt kapi-tel i dansk kirkemusik-historie.★ www.konnect-info.dk

g h i

36

MINDEORD

8. mAj 1953 – 3. juNI 2011

ANDrEAS P. NIELSEN

i mistede Andreas P. Nielsen den 3. juni efter et halvt års sej og indædt kamp mod kræften.

Dette sprudlende, kreative og humør-fyldte menneske har skrevet og sunget sin sidste sang. Som stifter og frontfigur i humørgruppen Dræsinebanden forlyste-de han, sammen med sin elskede Inge-Marie, sit store publikum gennem 23 år.

Navnet Dræsinebanden var et af An-dreas’ påfund, inspireret af en gammel stumfilm, hvor Buster Keaton sad på en dræsine, jagtet af et ildsprudlende lokomotiv – et billede, han aldrig siden havde fået ud af hovedet. En høj hat ar-vet fra bedstefaderen (”Der var ingen andre, der ville have den.”) inspirerede til påklædningen, der desuden bestod af svalehaler, suppleret med hvide træsko, eftersom Andreas på det tidspunkt var sygehusportør. Påklædningen blev grup-pens image, og publikum nød det.

På vALsenInden da havde han været vidt omkring. I tiden efter studentereksamen gik han på valsen i Europa, var skraldemand og vinduespudser, plukkede vin i Frankrig, og var anlægsgartner i Canada. Det var i Canada, han lærte at spille guitar af en indianer. Efter hjemkomsten startede han en viseklub, og musikken drev ham til en musikfestival i Karlshamn i Sverige i sommeren 1980. Her mødte han Ærø-pigen Inge-Marie, og de har været sam-men lige siden (”Tænk vi skulle tage til Sverige for at møde hinanden”, som han sagde...) Interessen for historie stam-mede fra Andreas’ mormor, der kunne

recitere både Goethe, Aakjær og H. C. Andersen. Her blev interessen for især guldalderkulturen vakt, hvilket førte til mange kabaretter omkring H. C. Ander-sen, Sigfred Pedersen og Holger Drach-mann. Andreas havde den tese, at hvis man omskrev kedelig historie til popu-lær musik, fik man også det yngre publi-kum i tale. Det skete bl.a. med sangene om Elvira Madigan, Pigerne på Sprogø og Jomfru Regitze. Med Grundlovsvisen viderebragte han de billeder, der for al-tid havde lagret sig på hans nethinde, da han med sin bedstefar var til de gamle grundlovsmøder på Skamlingsbanken.

forfAtterskAb og cAfé dræsinenAndreas skrev også bøger (det blev til 8 i alt), bl.a. om pigehjemmet på Sprogø, og var en overgang tilknyttet som konsulent og fik til opgave at fortælle firmaer og lig-nende om øen.

Det førte til små 300 lysbilledfore-drag under titlen ’Sprogø - Kvindehjem Og Fængsel’ med tilhørende sang og fortællinger, der sluttede med en spør-gerunde. Her kunne Andreas øse af sin store viden om pigehjemmet, men blev jo noget paf, når han blev spurgt, hvor mange kubikmeter beton, der er brugt til Storebæltsbroen. Også Danmarks Radio havde bud efter Andreas, der i en årrække producerede langt over 600 ud-sendelser under titlen ’Andreas På Spil’. Her boltrede han sig en time hver ons-dag på P4 Fyn med den musik, han selv kunne lide og var vokset op med. Her fik han spillet, portrætteret og interviewet utallige DPA’ere. En anden af de mange

mindesten, Andreas fik sat sig, var Café Dræsinen i Ærøskøbing. Her knoklede han og Inge-Marie i alle sommerens ledige stunder, og tog bl.a. turen Ærø rundt flere gange om ugen for at hænge plakater op for de mange gode kolleger, han hentede til øen for at optræde i det intime lokale. ”Trænger vi ikke til lidt natmad?” spurgte han ofte efter endt optræden. Det tog lige en time ekstra af hans hårdt tiltrængte nattesøvn, men hvor var det dog hyggeligt og givende.

ArbeJdede tiL det sidsteDet sidste halve år med sygdom var hårdt at komme igennem. Live-optræden, CD- og videooptagelser tærede på kræfter-ne, men fightersjælen insisterede på at gennemføre det hele. Andreas elskede sin familie og tilrettelagde altid sit arbej-de, så de kunne være mest muligt sam-men. De tre døtre Lizandra, Annabella og Josepha gengældte kærligheden, hvilket kom flot til udtryk ved Annabellas tale på hans 50-års fødselsdag, hvor hun slut-tede med at konkludere: ”Du er min op-skrift på en mand.” Samme kærlighed og respekt udtrykte hun i sin gribende tale til sin far ved begravelsesceremonien i Vor Frue Kirke i Nyborg.

Her mødte pigerne ikke op i sort, men i sommertøj og pyntet med blomster. Det var nemlig sådan, Andreas helst ville se sine prinsesser.

Hans yndlingssang ’Here comes the sun’ blev afspillet ved højtideligheden. Det var der god symbolik i.

Andreas bragte altid solen med sig. ★

Tekst og foto: Bjarne Lisby

37

MINDEORD

vores første til vores sidste møde var det hans glade og imødekommende smil, hans ualmindeligt inkluderende væ-

sen samt hans musikalitet og positive livsindstilling de egenskaber, der stær-kest karakteriserede min ven, bandkol-lega, Backseats tangentspiller og ikke mindst mennesket Ole Boskov, som nu ikke er hos os længere.

Jeg havde ingen anelse om Oles eksi-stens indtil en dag i 1988, hvor den glade knægt mødte ind til audition i en øvekæl-der på Sortedamsdosseringen for at søge pladsen bag tangenterne i det band, der siden skulle blive til Backseat Boys. Inden han havde spillet en tone, tænkte jeg, at han godt nok skulle være meget umulig på de tangenter, hvis ikke jobbet skulle blive hans, så stærkt virkede hans posi-tive udstråling.

siden hAr oLe været i Mit Liv.I perioder tæt på, når vi spillede sammen, men altid til stede. En opringning til Ole, så var hjælpen der, uden tøven og med naturlig selvfølgelighed. Ellers droppede han forbi til en snak om livet, døden og musikken.

Ole skrev musik - til sig selv og til andre - med bemærkelsesværdig lethed. Det flød bare fra ham, og der var emner nok at skrive tekster om. Mærkeligt nok aldrig på dansk, men forklaringen lå nok i udgangs-punktet for hans musikalske fascination: de store klaverkomponister/performere

indenfor den engelsksprogede populær-musik. Elton John, Neil Sedaka, Burt Ba-charach, Randy Newman og Ray Charles. Ole stræbte “pianistisk” – og nåede langt i sine inspiratorers stil og udtryk. Han sværmede også for det kontemporære jazzklaver, men med den rigtige sang, og en meningsfyldt tekst, lød hans stemme, og især hans vokale udtryk, magisk.

Ole nåede at indspille og udgive en håndfuld albums i eget navn, men skrev og indspillede også gerne med andre – senest samarbejdede han med et andet DPA-medlem, Lars Krarup, i projektet Soul Cowboys, som udgav et flot, gen-nemarbejdet album for godt et års tid si-den. Han delte dog de samme evindelige problemstillinger med at få musikken di-stribueret, solgt og hørt i radioen, som vi alle kender. Det gjorde nu ikke hans pro-duktion dårligere, nærmest tværtimod.

Ole var aktiv scientolog, og i sin over-bevisning hentede han en stor styrke og sjælelig ro under sin relativt korte, men intense kamp imod en ondsindet lever-cancer, der – trods en større operation og behandling - kun var 1½ år om at få bugt med ham.

Han ville ikke give op uden kamp og mange gode musiker-kolleger stillede op ved en støttekoncert i Viften, for at ind-samle midler til dyre specialbehandling i Tyskland, hvor det desværre heller ikke lykkedes lægerne at stoppe det uafven-delige.

I denne endelige vished formåede han alligevel at realisere nogle af de drømme, han havde - bl.a. at gennemføre en vel-besøgt fernisering på sin første udstilling af egne malerier på Krudttønden. Han fremførte her en sidste gang nogle af sine smukke ballader, der i situationen var mere end sitrende nærværende.

Kun 14 dage senere, da pinsen gik på hæld, sov Ole ind på hospice i Roskilde, eller som han selv ville sige: ”gik over broen”. Ole – der kun blev 47 år - var på hospice omgivet af sine kære, og han efterlader sig sin hustru, Tina og sin søn, Phillip.

Alle vi, der kendte Ole, savner ham meget.

Æret være hans minde. ★

- Ivan Pedersen

31. AuGuST 1963 – 13. juNI 2011

OLE bOSkOV

38

Tekst: Ivan Pedersen / Morten Bay Foto: PR-Foto/Thorsten Overgaard

DEBAT

En note fra redaktøren

Da jeg trådte mine musikalske barnesko i den på alle måder mi-kroskopiske og klaustrofobiske by Rønnede på Sydsjælland, så alle vi musikerspirer op til de lokale musiker-hotshots, der var nogle år ældre end os selv. Blandt dem var tangentspilleren ”Ole P-2”, der havde dette tilnavn, fordi hans forældre drev møbelforretningen P-2 Møbler, lige ved afkørslen fra sydmotorvejen. Senere i li-vet fandt jeg ud af, at ”Ole P-2” også hed Boskov til efternavn, da vi mødtes igen som ekstra voksne i DPA. Som ung musiker i gymna-sietiden så jeg op til de tjekkede, tighte drenge i dansebandet Cool Cats, der var faste gæster på den nu nedlagte livescene på diskote-ket B&W i Haslev. Her spillede Ole tangenter, og da vi mødtes igen mange år senere i DPA-regi, blev der udvekslet mange historier om den tid. Nu havde vi bare fokus på vores egne sange i stedet. Ole og jeg fandt sammen over vores fæl-les, store kærlighed til Los Angeles og den musik, byen står for. Måske var det noget med at komme fra det samme hul af en samling huse på Sydsjælland, der gav os kærlig-heden til en af verdens helt store byer og dens lyd. Det gjorde helt ufatteligt ondt at høre, at Ole var blevet taget fra os så tidligt. Dine sange vil altid minde os om dig, Ole.- Morten Bay

SkAL VI SÆLGE OS SELV TIL FANDEN?

Længe leve digitaliseringen og internettet” vil mange nok sige, og de af os, der har været med, siden Gøg og Gokke blev vist på sort-hvid TV og

sad på de umagelige ”cowboyrækker” i biffen, vil nok råbe vagt i gevær og mene det! Naturligvis kan og skal vi ikke stoppe udviklingen, men derfor kan vi godt gøre os selv den tjeneste, at passe så meget på denne udvikling, at den ikke render os over ende. Internettet er da smart, vi kan lynhurtigt komme i kontakt med hinanden så tilpas hurtigt, at folk forlængst er holdt op med at sende håndskrevne breve til hinanden. Mange kan, så at sige, ikke slå en skid eller bøvs, endsige skrive, uden at have en stavekontrol i nærheden. Hermed mister vi en del af vores identitet, vi bliver til et sammenrend af ligegyldige, uinteressante mennesker, der sidder limet foran fremtidens ”tossekasse”. Nemlig den kære computer!

Selv samme computer vil en del DPA’ere nu også slå til lyd for skal være vores fremtidige medlemsblad, Ord & Toner. Ja, så bladrer vi igen (bingo), men denne gang op og ned af skærmen i stedet for at sidde med det fysiske eksemplar i hånden, der kan være en måde at styre udviklingen på. Det er blevet nævnt, at vi kan spare en god del penge, hvis vi undlader at trykke bladet og man kan endda selv printe det ud, altså hvis man gider, men vi kan altså også spare os fattige. Fattige ved at und-lade at bruge de penge, et blad koster og som har rod i denne forening, der fandt sit ståsted i 1918.

Noget af os selv må vi dog for pokker kunne beholde, når vi nu efter alle solemær-ker at dømme skal sættes ned i hyre for vores hjerteblod (læs: værker). Jeg finder det rigeligt nok at blive ringet op af en arrangør, der roser mig for en TV-optræden, men efterfølgende prøver at trykke lønrammen, så man på det nærmeste skal have penge med hjemmefra! På denne front siger jeg også fra! Der må og skal være så meget anstændighed tilbage, at vi kan være os selv bekendt!

Og derfor dette nødråb fra min side, om man vil, når talen videre er om vore ret-tigheder! Vi skal under ingen omstændigheder give så meget køb, når procenterne skal fordeles, at vi føler os nødsaget til at gå baglæns ind af døren, når vi skal hente pengene, af bare skam for ikke at se pengemanden i øjnene!

Hvis alt mere eller mindre bliver såkaldt ”gratis” tilgængeligt på nettet, må vi sam-men prøve at finde en ”stopklods” så vores værkrettigheder og dermed penge bliver respekteret!Med en kollegial hilsen fraPETER KENT

Et svar fra redaktionen

Uanset internettets konsekvenser for vore rettigheder, er der ingen tvivl om at tingene er i forandring. Det kommer også til at gælde Ord & Toner, som i fremtiden umuligt vil kunne opretholde det nuværende omkostningsniveau, men må udvikle sig med tiden som alle andre bla-de. Redaktion og bestyrelse er lige nu i dialog om en løsning, der kan gøre alle tilfredse, uden at vores 75-årige medlemsblad behøver at dø fuldkommen. Teknologien byder på muligheder, der gør det muligt at trykke i meget små oplag, så f.eks. Ord & Toner kunne blive en digital publikation, der kun blev trykt til de, der måtte være interesserede i et fysisk eksemplar. Dette vil spare mange penge, men er blot en af mange løsninger, som diskuteres, og medlemmerne vil komme til at høre meget mere om dette i fremtiden.

39

JAZZ FORMIDLERPRISEN

201125. SEPTEMBER KL. 16 I LA FONTAINE

MUSIK: JACOB FISCHER

INDBYDER TIL