nr.3/2010 magasinet vedvarende energi & miljø
DESCRIPTION
Juni - Juli 2010 Omstilling til et bæredygtigt samfundTRANSCRIPT
VedvarendeEnergi&Miljø
Juni/Juli · 3/2010
Omstilling16: Passivhus for fattigrøve32: Jagten på det røde hjem
25: Vor mand i Kibera
INDHOLD
Dette nummer harfokus på Omstilling. Fokus er samlet af Lars Keller ogSigrid Soelberg Vestergaard.
3 Leder
4 Varm luft i Bolig for livetVELFAC præsenterer sit testhus i Lystrupved Århus som fremtidens CO2 neutralebyggeri. ”Beregningen holder ikke enmeter,” siger energieksperten Hans Dollerup.
6 Omstilling til et bæredygtigt samfundNy dansk undersøgelse viser, at indbyggernei økosamfund udleder en tredjedel af denmængde CO2, som den gennemsnitligedansker udleder på opvarmning, forbrug,transport, mv.
8 Drøm og virkelighedByggeforeningen Fri og Fro ligger midt i det naturskønne Odsherred. Projektet erinspireret af Friland på Djursland og læggervægt på, at husene skal bygges så billigtsom muligt af natur- og genbrugs-materialer.
10 Plads til forskellighedAndelssamfundet er skudt op i udkanten aflandsbyen Hjortshøj 14 km nordøst forÅrhus. Husene er organiseret i 8 bogrupperfordelt på lejere, andelsejere og ejere. I august bliver det første spadestik taget tilen ny bogruppe for 16 voksne udviklings-hæmmede.
12 Landsbyen som livsdrøm”Vi er en flok handlingsorienterede reali-ster,” lyder det fra indbyggerne i Den Selv-forsynende Landsby - et af Danmarks fåøkosamfund med grundlag i Permakultu-ren.
14 Omstilling er indstilling Omstillingsbevægelsens væsentligste bidrager, at den har foretaget en analyse af, hvor-for vi ikke ændrer retning, samt foreslåeten metodik til at skabe denne ændring.
16 Passivhus for fattigrøveEt nyt koncept er opstået på Bornholm omat bygge energirigtige huse til små penge.Det første hus er på vej og TV2 Bornholmfølger processen.
17 TV2 på husbesøg medEnergitjenesten Udstyret med strikkepind, papirlap og lighter går Christian Oxenvad fra Energi-tjenesten i gang med at lede efter steder ihuset, hvor der kan spares på el- og varme-udgifterne.
18 Dagligdag i VietnamGennem fire år har OVE International arbejdeti Ha Nam i Vietnam for sammen med befolk-ningen at forbedre miljø og sundhed.
20 Skal vi ESCO eller ej?Hvilke fordele og ulemper er der for kommu-nerne ved at indgå en ESCO aftale med et eks-ternt firma i forhold til selv at tage affære?
22 Gulerødder på skoleskemaetEn skolehave i Portland Oregon har slået rødderi byen. Undervisning baseret på oplevelser mednaturen, også den dyrkede natur, er med til atskabe grundlaget for en bæredygtig fremtid.
24 KORTNYT
31 Store urokkelige institutionerProfessor Henrik Lund fik i marts 2009 publi-ceret sin doktordisputats, ”Choice Awarenessand Renewable Energy Systems.”
32 Jagten på det røde hjemMed den boligmasse vi har, er der et kæmpepotentiale for efterisolering, som både gavnerden enkeltes husholdningsøkonomi og vilhave en stor effekt på vores samlede varme-forbrug.
33 Klimakampen”Vær den forandring, du ønsker at se i ver-den.” Ordene er den kendte indiske statsmandMahatma Gandhis, og de tjener som indgangs-bøn til bogen Kom ind i klimakampen.
SIDE 6 SIDE 18 SIDE 22 SIDE 32
Forside:Ideerne om omstilling på land og iby har 5 år på bagen. Over 300 offi-cielle Transition Towns er etableretrundt omkring i verden, og mereend 2000 initiativer er på vej. Hvad drejer det hele sig om? Foto: Judith Szoleczky
Udgiver:Organisationen for VedvarendeEnergi (OVE) og LandsforeningenØkologisk Byggeri (LØB).
Redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus CTlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44
www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ove.org
Redaktion:Line Krogh Jensen, Ib Johansen(valgt af LØB), Lars Keller,Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani,Rikke Schak Toustrup-Jensen, og Sigrid Soelberg Vestergaard.
Redaktionen afsluttet:30. maj 2010
Næste nummer udkommer6. august 2010
Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest.14. juni 2010
OVE arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparel-ser og anvendelse af vedvarendeenergi-kilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.
Bliv medlem og støt denne udvikling!
Oplag: 3.000 eksemplarer
Layout: Søren Kirkemann
Tryk: Øko-Tryk, Skjern
ISSN 0903-9538
Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de tre foreningersholdninger.
Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.
541.679
VedvarendeEnergi & Miljø
4 vedvarende energi & miljø 3/10
VELFAC præsenterer sit test-hus i Lystrup ved Århus somfremtidens CO2 neutrale byg-geri, og ”Danmarks førsteenergiproducerende byggeri.”Beregningen holder ikke enmeter, så der er god plads tilforbedringer, mener energi-ekspert Hans Dollerup med-lem af Landsforeningen Øko-logisk Byggeri.
VELFAC fremfører, at huset på 40
år vil have tilbagebetalt både den
løbende driftsenergi, men også den
energi der er brugt til produktion af
byggematerialer og til opførelse af
huset i Lystrup.
Solceller, solvarme, varmepumpe
og energioptimerede vinduer pro-
ducerer el, varmt vand og rumop-
varmning. Fra de 50 kvm solceller
på taget er der beregnet et overskud
årligt på 1786 kWh.
”Vi har prioriteret materialer,
som kræver mindst mulig energi at
fremstille. Huset er fx beklædt med
skifersten, som er et naturprodukt,
der kræver langt mindre energi at
fremstille end mursten og beton,”
fortæller projektleder Rikke Lild-
holt fra VELFAC, der er en del af
vindueskoncernen VKR.
Omvendt er huset i Lystrup iso-
leret med 500 mm i gulvet, 400 mm
i væggene og 550 mm i loftet. Det er
et specialprodukt fra Rockwool Su-
per FlexiBatts, der er anvendt som
isoleringsmateriale i væggene og på
loftet - i alt er der anvendt ca. 100
m3.
”Rockwool er et godt isolerings-
materiale og en integreret del af en
lang, dansk byggetradition, men jeg
vil ikke afvise, at der er andre mate-
rialer, som er mere energivenlige set
ud fra en ”vugge til vugge” vurde-
ring,” siger Rikke Lildholt.
Rockwool er tavs”Af konkurrencemæssige årsager
ønsker vi ikke at fremlægge vores
energiforbrug eller CO2-emmission
ved fremstillingen af vores isole-
ringsmaterialer,” siger afdelings-
leder Ole L. Henriksen fra Rockwool
i Vamdrup.
Bedre alternativer
Hans Dollerup, som har årelang
praktisk erfaring med energibereg-
ninger og bæredygtigt byggeri, har
beregnet, at Papiruld som isolering
ville spare huset for godt 6.000 kWh
svarende til 2,5 tons mindre CO2udslip over 40 år i forhold til den
valgte Rockwool. Det samme regne-
stykke kunne laves for andre alter-
Varm luft i Bolig for livets Af Børge Guldbrandt Andersen
5vedvarende energi & miljø 3/10
native isoleringsmaterialer.
”Huset i Lystrup er meget inte-
ressant, fordi det er det første hus i
Danmark, hvor bygherren har
meldt ud, at der er foretaget en be-
regning af det ”grå energiforbrug” -
altså byggematerialernes CO2 fodaf-
tryk. Huset er et godt eksempel på
et lavt energiforbrug i driften,” siger
Hans Dollerup.
”Men desværre er det helt uin-
teressant, fordi VELFAC ikke vil of-
fentliggøre beregningen. Et overslag
viser, at alene det energiforbrug der
medgår til at fremstille solceller og
isolering af loft og vægge, er dob-
belt så stort som det energiforbrug
VELFAC oplyser for alle materia-
lerne i det samlede byggeri!
Udmeldingen om at huset skulle
være ”Danmarks første energipro-
ducerende byggeri” er ligeledes helt
hen i vejret, idet ethvert hus med fx
solceller, solfanger, vindmølle og
brændeovn kan producere mere
energi end det selv bruger.
Desværre har den samlede presse
slugt pressematerialet helt ukritisk,
så VELFAC og samarbejdspart-
nerne har fået oceaner af positiv
medieomtale på Bolig for livet på et
meget tyndt grundlag,” pointerer
Hans Dollerup.
Børge Guldbrandt Andersen erfreelance journalist. s
Energiforbrug CO2 udledning –MATERIALE Lambda-klasse produktion 100 m3 produktion 100 m3
Rockwool Super 34 60.1 GJ 4,2 tFlexiBatts
Papiruld 40 13,9 GJ 0,9 t
VELFAC-huset i Lystrup er et plusenergihus, hvor ideen er, at energioverskuddetefter 40 år svarer til den energi, der er brugt til materialerne i huset. Men holder regnestykket?
Data fra BEAT, samme program der er anvendt af VELFAC. Det skal bemærkes, atdata for Papiruld er indsamlet af Statens Byggeforsknings Institut fra producen-ten. Data for Rockwool er ”bedste gæt” fra SBI. Lambda er måleenheden for etmateriales isoleringsevne. Jo mindre et materiales lambda-værdi er, desto bedreisolerer det.
Foto: Bjarke Rambøll
FOKUS OMSTI LLI NG
7vedvarende energi & miljø 3/10
Ny dansk undersøgelse viser,at indbyggerne i økosamfundudleder en tredjedel af denmængde CO2, som den gen-nemsnitlige dansker udlederpå opvarmning, forbrug,transport, mv. Denne udgaveaf Vedvarende Energi & Miljøhandler om, hvordan omstil-ling til et bæredygtigt sam-fund kan ske gennem fælles-skabet.
Er du optaget af tanken om, hvor-
dan du bedst muligt handler i for-
hold til klimaforandringer? Om det
er nok at skifte til elsparepærer,
undlade at flyve, installere en sol-
fanger, efterisolere huset, købe en
bil, der kører længere på literen eller
blive vegetar?
En undersøgelse af de tre øko-
samfund Munksøgaard, Hjortshøj
og Svanholm, foretaget af ingeniør-
virksomheden Pöyry, peger på, at
skal vi som individer virkelig rykke
– skal vi gøre det i fællesskab. Un-
dersøgelsen viser, at mens den al-
mindelige dansker udleder 6,2 tons
CO2 pr. år, så udleder indbyggeren
i de danske økosamfund i gennem-
snittet kun 2,5 tons. Indbyggeren i
økosamfund bruger hele 70 pro-
cent mindre på opvarmning og på
trods af, at mange økosamfund er
placeret på landet, udleder deres
indbyggere 35 procent mindre CO2på transport end den gennemsnit-
lige dansker.
De første artikler i fokus hand-
ler om økosamfund – samfund
som er etableret med det formål at
opnå den bedst mulige miljømæs-
sige adfærd. På trods af et fælles
udgangspunkt i en bæredygtig tan-
kegang, er de danske økosamfund
meget forskellige, hvad angår orga-
nisering og dogmer. Vi giver et
indblik i tre meget forskellige øko-
samfund.
Du behøver imidlertid ikke at
flytte i et økosamfund for at opnå
en så gennemført bæredygtig livs-
stil – en ny tendens er at omstille
allerede eksisterende samfund til
bæredygtige enheder via såkaldte
omstillingsinitiativer. Vi giver et
indblik i konceptet omstilling og
konkrete værktøjer til at komme i
gang.
Med håb om, at det vil inspirere til
handling. God læselyst!
Læs mere: www.climatebottom.dk s
OMSTILLINGtil et bæredygtigt samfund
s Lars Keller og Sigrid Soelberg Vestergaard
8 vedvarende energi & miljø 3/10
En gruppe har i fællesskabbygget et økosamfund i over-ensstemmelse med naturen ogmed vision at leve gældfrit.Etableringsprocessen har ikkeværet uden forhindringer – særligt de økonomiske ram-mer har været kilde til uenig-hed.
Byggeforeningen Fri og Fro ligger
på adressen Under Himlen i Ege-
bjerg midt i det naturskønne Ods-
herred. Foreningen blev stiftet i
2001 med det formål at finde et
stykke jord, der kunne købes og la-
ves til en økologisk landsby. Pro-
jektet er inspireret af Friland på
Djursland, og i vores vedtægter
lægger vi vægt på, at husene skal
bygges så billigt som muligt af na-
tur- og genbrugsmaterialer. Det
handler om at bygge miljøvenligt
og dermed belaste den verden, vi
er en del af, mindst muligt. Men
det handler også om at få en hver-
dag i landsbyen, hvor økonomi
ikke skal være styrende. Målet er
en økonomisk ramme, der mulig-
gør, at man ikke behøver udear-
bejde på fuld tid for at kunne bo i
landsbyen.
Fra foreningen så dagens lys og
til jorden ved Egebjerg blev købt,
gik der 3 år. I denne periode var
rigtig mange personer involveret i
foreningen. Det var ikke svært at
finde nogen, der ville være med til
at gøre ideen til virkelighed.
Skurvognsliv og nybyggerstemning
I efteråret 2004 blev den 6,3 ha
store jord projekteret, der blev la-
vet grusvej og byggemodnet til 16
huse samt et fælleshus. Alle, der
havde købt en andel i foreningen,
flyttede hen på deres jordlod og
bosatte sig i en eller flere skur-
vogne, der skulle være deres hjem,
mens husene blev bygget. Hele for-
eningen osede af lyst og energi til
at gå i krig med drømmene, og der
var ikke meget, der ikke kunne lade
sig gøre. Heldigvis - for der var rig-
tig meget, der skulle gøres, og helst
inden for en overskuelig tidshori-
sont.
Når man har begrænsede øko-
nomiske ressourcer og et mål om
at være gældfri, når huset står fær-
digt, er det afgørende, at man laver
FOKUS OMSTI LLI NG
Drøm og virkeligheds Morten Hylleberg
Drivkraften i Fri og Fro er nok så meget, at børnenekan vokse op Under Himlen, som adressen lyder.
Fotos: Morten Hylleberg
9vedvarende energi & miljø 3/10
det meste arbejde selv. Det gælder
både på ens eget hus, men også alle
de fælles ting, der skal laves, når
man omdanner en græsmark til en
landsby. Udover at bygge vores
egne huse gik vi i gang med at lave
fælleshus, pilefordampningsanlæg,
legeplads, frugtlund, læhegn, fæl-
lesspisning osv.
De første konstruktioner blev li-
gesom fælleshuset rejst i 2005, hvor
pilefordampningsanlægget også
blev etableret. De næste husbygge-
rier blev påbegyndt i 2006, og si-
den da har vi nu gennem flere år
arbejdet mere eller mindre ener-
gisk med vores eget og det fælles.
Selvom mange af os nok havde fo-
restillet os, at huset skulle være helt
færdigt, inden vi flyttede ind, så er
det vist ikke sket for nogen endnu!
Er vi Fri og Fro?
Vi må sande, at drømmen ikke er
ens for os alle, og at der er mange
forskellige tilgange til, hvordan
drømmen kan og skal realiseres.
Det skal ikke være nogen hemme-
lighed, at det er hårdt at opbygge
en forening, fællesfaciliteter og
egne beboelser på en og samme tid.
Specielt de økonomiske rammer
for vores forening har både før og
efter etableringen af Fri og Fro
været kilde til megen debat. Ikke
kun ideen om gældfrihed, som i
skrivende stund kun er en realitet
for ca. ¼ af foreningens medlem-
mer, men også retningslinjer for
salg har været til heftig debat. Visi-
onen om gældfrihed var nemlig
ikke blot tænkt som en mulighed
for de nuværende beboere, men
også noget som skulle komme de
næste generationer til gavn. Derfor
har vi regler for, hvor dyrt vi må
sælge vores huse. Debatten om
gældfrihed og retningslinjer for
salg har i perioder overskygget alt
det andet, vi så gerne vil igangsætte
i foreningen.
Gældfrihed eller ej - det er et
faktum, at langt de fleste huse i vo-
res forening vil blive taget i brug i
år, at mange huse allerede har sat
solfangere op, og at den første elbil
har gjort sit indtog. Det har været
lærerigt både fagligt og menneske-
ligt, og indimellem har jeg svært
ved ikke at være lidt stolt over alt
det, vi har skabt. Der er bestemt
plads til forbedringer - men ellers
ville det da også være kedeligt!
En flok glade amatører
November 2009 kunne vi så fejre
foreningens 5 års fødselsdag. En
tiltrængt fest, hvor vi bl.a. kunne
fejre, at 6 af husene i foreningen er
blevet taget i brug, at resten af hus-
ene nærmer sig ibrugtagning og at
fælleshuset nu er færdigt udven-
digt. Vi kunne også fejre, at vores
spildevand giver næring til en
masse pil, der gror så meget, at vi
kan opvarme vores huse med den.
Og endelig kan vi fejre, at en masse
god halm og andre gode byggema-
terialer giver os husly og samtidig
er CO2 opbevaring. I bund og
grund helt fantastisk, at en flok
glade amatører kan nå så langt på
fem år med beskedne økonomiske
midler – kun med troen på og vil-
jen til at forme noget nyt. Det er
bestemt værd at fejre.
Morten Hylleberg er beboer i Fri og Fro.
Det er helt sikkert sejt, atvære nybygger, specielt hvisman har ambition om atbygge af økologisk forsvar-lige materialer og har in-tention om at leve gældfrit.
10 vedvarende energi & miljø 3/10
Andelssamfundet i Hjortshøjstartede som en studiekreds i80’erne. I dag er andelssam-fundet et af de største øko-samfund i Danmark med 300beboere, 110 boliger og byg-geri med en spændvidde fralerstampede vægge til high-tech miljøstyring.
Andelssamfundet er skudt op i ud-
kanten af landsbyen Hjortshøj 14
km nordøst for Århus. Husene er
opført som tæt, lav bebyggelse i ét
eller to planer på en sydvendt, ku-
peret bakkeskråning med udsigt til
Århus Bugt og Mols Bjerge og med
marker, krat og skov som nærmeste
naboer. Samfundet er organiseret i
8 bogrupper, som hver har et fælles-
hus eller adgang til et fælleshus med
mulighed for fælles spisning og fæl-
les tøjvask. Bogrupperne er fordelt
på både lejere, andelsejere og ejere –
og i august bliver det første spade-
stik taget til en ny bogruppe for 16
voksne udviklingshæmmede.
”Vi ønsker en mangfoldighed i
sammensætningen af beboere uan-
set alder og handicap. Hovedparten
er børnefamilier i alderen mellem
35 og 55 år, men der er også mange
enlige og pensionister i bofællesska-
bet,” fortæller energikonsulent
Pierre Lecuelle, som har været med
siden samfundets start og bor i bo-
gruppe 1.
Fra miljøvenlige materialer
Mangfoldigheden afspejler sig også
i byggestilen i de otte boliggrupper,
der repræsenterer mange forskellige
bæredygtige byggemetoder. Går
man en tur i andelssamfundet, er
det tydeligt, at fokus gennem tiden
har ændret sig fra miljøvenlige ma-
terialer til at bygge med henblik på
at mindske CO2 udledning. I de
første bogrupper er de bærende
vægge af stampet ler opgravet på
stedet, mens de nye bogrupper pri-
mært består af træhuse i lavenergi-
klasse 1 eller passivhuse.
”Da vi byggede vores hus var
vores primære fokus på at bruge
materialer, der kunne indgå i natu-
rens kredsløb. Derfor så vi meget på
produktionsforløbet, og endte med
at bruge materialer, som vi selv
kunne bearbejde, så vi var helt sikre
på, at det var bæredygtigt. Det bety-
der, at vores hus primært er bygget
af ubearbejdet træ, ler og papir,”
fortæller Pierre Lecuelle.
I bogruppe 8 er bygningskon-
struktør Peter Grønlund en af de
nye, der i byggeprocessen har haft
fokus på energiforbrug. Han flyt-
tede ind i maj 2009 sammen med
sin kone og 3-årige søn i et 140 kvm
stort hus, som han selv har tegnet
og projekteret og fået opført af en
entreprenør. Det er et af landets
mest energivenlige huse, hvor op-
varmningen af rummene kan holde
sig nede på en årlig udgift på 600 kr.
Plads til forskelligheds Af Børge Guldbrandt Andersen
FOKUS OMSTI LLI NG
Børnebørnene er vilde med at komme på besøg. Her er trygt og sikkert og altid voksne, som har et øje på børnene, når de går på op-dagelse i pileskoven eller nusser med dyrene, siger Lena Dalgaard.
Nye, energirigtige huse skyder op i Andelssamfundet i Hjortshøj.
Koblingen mellem individuel frihed og fællesskab samt mulig-hederne for at realisere sine drømme er større i et andelsfæl-lesskab end i et villakvarter, mener Henrik Kjærsgaard.
11vedvarende energi & miljø 3/10
”Gulvet er isoleret med 65 cm
flamingo, i væggene er der indblæst
50 cm træfiber og på loftet 60 cm
træfiber. Der er 3-lags energiruder
overalt. En solfanger på taget leverer
hovedparten af al varmt brugsvand
og supplerer med varme i gulvene.
Der er installeret et ventilationsan-
læg til varmegenindvinding med en
udnyttelsesgrad på 97%, og al luft i
huset skiftes ud hver anden time
med et meget lille elforbrug på 12
watt i timen. I loftet er der opsat
specielle gipsplader med indbyg-
gede vokskugler, som omformer
passiv varme til aktiv varme i loftets
materialer,” forklarer Peter Grøn-
lund entusiastisk.
Livsbekræftende boform
Socialpsykolog Lena Dalgaard flyt-
tede midlertidigt ind i andelssam-
fundet i sommeren 2009 i en skur-
vogn.
”Jeg ledte egentlig efter et ”olde-
kolle”, men her er der stor alders-
spredning og mange børnefamilier.
Forleden døde en veninde i vores
bogruppe, men samme dag som jeg
kom hjem fra begravelsen, havde
min nabo født en dejlig, lille dreng.
Det er meget livsbekræftende.”
Lena Dalgaard har ikke et se-
kund fortrudt sin indflytning,
selvom huset på 140 kvm er skiftet
ud med en 20 kvm skurvogn.
”Fra min skurvogn har jeg udsyn
til Mols, højt til himlen og et fælles-
skab, hvor jeg kan realisere aktivite-
ter med andre, uden at vi slider
lårene af hinanden. Der er en meget
fin fleksibilitet mellem privathed og
fællesskab, og mange kategorier af
mennesketyper: ressourcestærke og
ressourcesvage, ildsjæle, udlænd-
inge, handicappede og enkelte med
psykiske lidelser. Fordelt på fag er
der en spredning af akademikere,
agronomer, biologer, håndværkere,
pædagoger og mange, mange han-
dymænd- og kvinder,” fortæller
Lena Dalgaard.
Velkommen i min baghave
Det er en del af andelssamfundets
holdning at lukke vinduet op til na-
boerne i Hjortshøj med fællesakti-
viteter såsom brug af værksteder og
kulturelle arrangementer i fælleshu-
sene. Særligt grøntsagtsordningen
tiltrækker naboerne i Hjortshøj. For
20 timers markarbejde og 1200 kr.
om året kan man hente alle de
grøntsager, man lyster. Andelssam-
fundet har nemlig forpagtet 20
hektar jord, har sit eget landbrug
med køer, geder, høns, bistader,
korn til bageriet Aurion og en
masse økologiske grøntsager.
På samme måde er tanken med
bogruppen for de udviklingshæm-
mede, at de skal blive en del af an-
delssamfundets hverdag, når de
flytter ind i efteråret 2011. ”De nye
beboere vil blive integreret i bofæl-
lesskabets liv, og de får deres daglig-
dag med arbejde i landbruget og
beskæftigelse i nye værksteder, som
skal opføres,” oplyser Henrik Kjærs-
gaard, uddannet økologisk land-
mand og pædagog.
Initiativet til projektet kommer
fra Andelssamfundet, men det etab-
leres i samarbejde med Århus Kom-
mune, der ser store fordele i An-
delssamfundets plads til forskellig-
hed.
Børge Guldbrandt Andersen erfreelance journalist. s
Hvis en person får en god idé, så er der altid nogen der bakker op og sætter et pro-jekt på skinner. Der er 30 forskellige projektgrupper i andelssamfundet, fortællerPeter Grønlund. Familiens hus er facadebeklædt med robinietræ og superisoleret.
Energikonsulent Pierre Lecuelle var en af de første,som opførte sit energihus med lerstampede vægge iandelssamfundet.
Fotos: Børge Guldbrandt
12 vedvarende energi & miljø 3/10
”Vi er en flok handlings-orienterede realister,” lyderdet fra indbyggerne i DenSelvforsynende Landsby - et af Danmarks få økosam-fund med grundlag i Perma-kulturen.
For enden af Højgårdsvej i Vester
Skerninge på Sydfyn ligger Den
Selvforsynende Landsby. Asfalten er
hørt op. Grusveje snor sig af sted,
kantet af græs og buske. Store bun-
ker af brædder, gamle paller og
muslingeskaller ligger side om side
med ikke helt færdigbyggede huse,
og den manglende parcelhus-
ordentlighed får mig til at miste
overblikket.
Ved det førstliggende træhus hop-
per fire børn på trampolin. En pige
smiler og peger over mod en samling
huse længere væk, da jeg spørger ef-
ter Sofie. ”Det er min mor. Vi bor
derovre ved siden af det skrå
træhus,” forklarer hun mellem hop-
pene.
Permakultur og skovhaver
Sofie byder indenfor og på en kop
kaffe. I svaleskabet henter hun en
glasflaske med mælk fra landsbyens
egne køer, og begynder at fortælle
om livet i landsbyen: ”Den Selvfor-
synende Landsby bygger på Perma-
kulturen, der er en bæredygtig livs-
stil, hvor man genopbygger natur-
ressourcerne. Permakultur kan bru-
ges på landbrug, havebrug, natur-
genopretning, bygninger, byplan-
lægning, vandrensning og alterna-
tive økonomiske modeller og hand-
ler om at skabe mere rent vand og
luft, opsamle mere energi end der
bruges, opbygge jordens frugtbar-
hed.”
Sofie vil vise mig alt det, som
Permakulturen står for: Højbedene;
vådengen med fårene; pilerensnings-
anlægget til spildevandet; nødde-
træerne, der både giver læ, nødder
og løv at fodre dyrene med. På rund-
turen møder vi Johanne, der viser
vej til landsbyens 500 m2 højbede.
Bedene er på vej til at blive ”skovha-
ver” med træer, buske og dyrkede af-
grøder - det dyrkningsmæssige ideal
i Permakulturen. Johanne og hendes
Landsbyen som livsdrøms Lene Adams Rasmussen
FOKUS OMSTI LLI NG
Johanne og Håkon luger i det 500 m2 store areal til dyrkning af grøntsager. Derudover har landsbyen plantet nøddetræer og bærbuske og holder dyr som kaniner,geder, høns, køer og får.
13vedvarende energi & miljø 3/10
mand Håkon, der netop kommer
hjem fra arbejde, har lavet et system
med 1,2 meter brede bede, som er
lette at komme til, når der luges med
håndkraft.
”I det almindelige, mekaniserede
landbrug er det normalt at være af-
hængig af olie. Men idealet for
Permakulturen er, at der ikke bruges
anden energi end den, solen kan bi-
drage med,” forklarer Håkon. Han er
godt klar over, at alle landbrug ikke
kan lægges om til permakulturel
dyrkning, men det vil være en
løsning nogle steder, og for ham er
begrebet ’energinedtrapning’ helt
nødvendigt.
Ungarske uldgrise med flere formål
Vi går tilbage ad den trampede sti
gennem græsset. Her støder vi på
Anette, der hanker op i en spand
med opgravede tidsler og mælke-
bøtter. Hun tilbyder at vise mig gri-
sene, som hun vil fodre inden af-
tensmaden.
På et græsområde ved siden af
fælleshuset går grisene, der viser sig
at være ungarske uldgrise.
”Grisene har vi af flere årsager,”
funderer Anette, mens vi betragter
dem stikke snuderne i de stikkende
tidsler, hvilket ikke ser ud til at ge-
nere synderligt. ”De spiser vores
ukrudt, de graver jorden op for os,
og så bruger vi kødet. At ting har
flere formål er netop en af grund-
stenene i Permakulturen.”
Jeg nikker og begynder at have en
fornemmelse af at forstå ideerne i
Permakulturen. At alting hænger
sammen som i en rummelig, mang-
foldig organisme, hvor alt har sin
plads og sin funktion.
Landsbyen som livsdrøm oggræsrodsprojekt
Som de fleste i bofællesskabet er
både Sofie og hendes mand, Tor,
udearbejdende, Sofie med 30 ugent-
lige timer som jordemoder, dertil
kommer de 8 timers arbejde i
landsbyen, som hver beboer lægger
om ugen. Med familiens fire børn i
alderen 3-12 år ville den arbejds-
mængde slet ikke kunne lade sig
gøre uden fællesskabet i landsbyen,
mener Sofie. Hjælpen ligger blandt
andet i at hente hinandens børn fra
institutionen på skift. Når de større
børn cykler hjem lige efter skole, er
der desuden altid nogen hjemme,
for i landsbyen bor der bl.a. fire før-
tidspensionister og en dagplejer.
”Det giver en ekstra tryghed,” påpe-
ger Sofie.
Mira Illeris, som startede Den
Selvforsynende Landsby sammen
med sin mand, Esben Schultz, ser
trygheden som den ene af to hoved-
motiver til, at folk flytter herud. Det
er landsbyen som livsdrøm. Det at
flytte på landet, have fællesspisning
om aftenen og kunne tage børnene
med hen for at fodre geder og høns.
Det andet motiv handler om at være
en del af et græsrodsprojekt:
”I fællesskab kan vi spare på ener-
gien, også selvom det giver udfor-
dringer og ekstra arbejde”, fortæller
Mira, og understreger pionerånden i
Den Selvforsynende Landsby: ”Vi vil
være med til at vise en anden vej, en
vej med miljøvenlige huse og arbejde
inden for cykelafstand.”
Lene Adams Rasmussen er kommuni-kationsrådgiver ved EnergitjenestenMidt- og Østjylland s
Johanne plukker nyeasparges fra højbedene,hun har dyrket gennem desidste fem år.
Grisene, der er ungarske”Uldgrise”, fodres medtidsler og andet ukrudt frahaverne.
Sofie på vej gennem lands-byen med sønnen Oluf oglegekammeraten Aksel itrillebør.
Fotos: Lene Adams Rasmussen
14 vedvarende energi & miljø 3/10
Omstillingsintiativer er lokalefokuspunkter, der netværkerog sætter samarbejde i gangfor at synliggøre lokale pro-jekter, der arbejder hen imodet mere bæredygtigt samfund.
Det første omstillingsinitiativ – på
engelsk Transition initiative – star-
tede for 5 år siden i Irland, og flere
er med nettets hast fulgt efter, i
første omgang hovedsageligt i bl.a.
Irland, England, Holland, Austra-
lien, Canada og USA.
Initiativerne er samlet på inter-
nettet hvor gode og dårlige erfarin-
ger udveksles, events planlægges og
netværket udvikles. Alt dette kan
man kalde omstillingsbevægelsen
(for links, se s. 15).
Hvor står vi?
Omstillingsbevægelsen er født af
erkendelsen af:
◗ at klimaændringer, den globale
sociale uretfærdighed, samt særligt
det at olieproduktionen har eller
snart vil toppe kræver handling nu
◗ at det politiske etablissement
samt markedet ikke skaber
løsningerne,
◗ at det vi præsterer fra civilsam-
fundets side ikke er nok til at
skabe de nødvendige løsninger i
tide.
Vi er mange, for hvem denne erken-
delse ikke er ny, men alligevel
fortsætter vi nogenlunde i samme
retning, ikke sandt? Omstillingsbe-
vægelsens væsentligste bidrag er, at
den har foretaget en analyse af,
hvorfor vi ikke ændrer retning,
samt foreslået en metodik til at
skabe denne ændring.
Tolkning
Analysen viser 2 ting. For det første,
at de konkrete løsningselementer vi
alle går og arbejder med, altså ved-
varende energi, bæredygtigt byggeri,
økologisk landbrug osv, de er rig-
tige nok. Og for det andet, at vi også
har brug for nytænkning på de in-
dre linjer. At vi skal undersøge de
psykologiske bevæggrunde til, at vi
ikke handler, og benytte de værk-
tøjer, der er udviklet til at hjælpe en
med at ændre adfærd.
Hvad skal der gøres?
Metoden, som omstilling benytter,
består bl.a. i:
◗ at aktivere potentialet i fælles-
skabet,
◗ at styrke lokalsamfundet via fæl-
lesspisning, fælleshave, lektie-
ordninger, delebiler osv osv
◗ at tage afsæt i en fælles vision,
altså sammen formulere hvor-
dan man lokalt drømmer sin
fremtid,
◗ at lave en handlingsplan bag-
læns fra ”fremtiden” og til i dag,
og så gå i gang i dag.
Og de ting, man når frem til, der
skal gøres lokalt, er bl.a. de ting,
som OVE og LØB arbejder med.
Lars Keller er medlem af LØB. s
Artiklen er skrevet med bidrag fra
Mira Illeris og Esben Schultz,
der bor i Den selvforsynende
landsby på Sydfyn, hvor de udbyder
kurser i permakultur og udgiver
Tidsskrift om Permakultur,
www.syltemae.dk, og Erik Lemcke,
Master i Socialt Entreprenørskab.
s Af Lars Keller
FOKUS OMSTI LLI NG
Der plantes på alle offentlige arealer i Todmor-den i det nordlige England. Alle byens folkesko-ler er involveret. Det handler om produktion aflokale fødevarer.
Midlertidigestyregrupper
Find den rigtige adresse for projektet
Udbasuner projektet
Lyt til de gamle igårde
Kontakt andre grupper
Knyt an til de lokale myndigheder
Genopliv gamle erfaringer
Skab opmærksomhed
Praktiske projekter
Energinedtrap-ningsplan
Start fordomsfrit
Dan aktionsgrupper
Omstilling er indstilling
15vedvarende energi & miljø 3/10
samme retning, som vi gør nu på en
overbevisende måde. Link: www.en-
dofsuburbia.com
Fællesskabets styrke – sådanoverlevede Cuba oliekrisen2006, 53 min, danske tekster, 100 kr.
www.Cubavenner.dk Mere info:
www.powerofcommunity.org
Lige som de baltiske lande tidligt i
1990'erne oplevede en reel oliekrise,
da Rusland lukkede for olie- og natur-
gashanerne, har Cuba også gjort kon-
krete erfaringer med at klare sig uden
billig fossil energi. Et meget konkret
bud på nogle af de løsninger der kan
blive relevante for os.
The gleaners and I2000, 82 min, engelske tekster, af
Agnès Varda. Om at vende overflods-
samfundets affald til nytteting. Histo-
rien om det der kom før Dumpster-
diving.
La belle verte1996, 99 min, engelske tekster, af
Coline Serreau. En livsbekræftende,
rørende, utopisk film om vores verden
set udefra af nogen der kunne være os.
De vigtigste bøger:
The Transition Handbook
Foråret 2008, 240 s, £13, Green Books.
Essentiel læsning om hele konceptet.
Grundbog for Omstillings-initiativer / The Transition Initiatives PrimerAugust 2008, 51s, begge gratis online.
Konkrete værktøjer til, hvordan
man starter et Omstillings-initiativ.
Find både dansk og engelsk version
på: www.transitionnetwork.org
Flere bøger: www.transitionnet-
work.org/about/publications/books
Netværk:
Transition NetworkTransition Network har hovedsæde
i Totnes, England. Transition Net-
works formål er at inspirere, op-
muntre, støtte, sætte i stand til at
netværke samt at optræne. Se mere
på www.transitionnetwork.org.
Transition Culturewww.transitionculture.org giver
en opdateret indsigt i, hvad der sker
inden for Transition Network. Læs
blandt andet introduktionen om
Omstilling: ”Who we are and what
we do” på transitionculture.org/es-
sential-info/essential-reading
Omstilling DanmarkPå transitiondenmark.ning.com er
der adgang til info om aktiviteter,
initiativer, personer, ressourcer og
meget mere.
Inspirerende film:
In transition – From oil dependence to local resilience2009. Generel introduktion til om-
stilling. Kort version tilgængelig
gratis online, udvidet version købes
via Transition Network. www.tran-
sitionnetwork.org/about/publica-
tions/transition-movie
The end of suburbia2004, 78 min, købes via linket.
Viser problemerne ved at fortsætte i
Den centrale grundbog for de omstillingsparate. Iagttagelser af livet i dag som det kan komme tilat se ud i morgen.
16 vedvarende energi & miljø 3/10
Et nyt byggekoncept er op-stået på Bornholm ud fra enide om at bygge energirigtigehuse til små penge. Det førstehus er på vej og TV2 Born-holm følger processen.
Det kan hurtigt blive dyrt at bygge
energirigtigt. Det mærkede Mikkel
Høst fra Energitjenesten Bornholm,
da han i slutningen af 2008 tog fat
på planerne om at få bygget et lav-
energihus til sig selv og sin familie.
Han kontaktede Jakob Bang fra
Svaneke Murer- og Tømrerforret-
ning, og sammen gik de i gang med
en projekteringsproces, der dog
stoppede igen et halvt år senere.
Projektet blev simpelthen for dyrt.
Energioptimeret nybyg for få penge?
At prisen satte en stopper for at
bygge energirigtigt ansporede Jakob
Bang til at tænke i, hvordan man
kunne skabe et typehus, der både
var energirigtigt og til at betale. Han
udviklede konceptet ”Passivhus for
fattigrøve”, og Mikkels hus skal være
prøveklud for det nye byggekoncept.
I påsken 2010 blev der således
skrevet en kontrakt på byggearbej-
det, og gravemaskinerne er nu i fuld
gang. Prisen for det nøglefærdige
hus er på ca. 1,4 mio. kr.
Så meget hus og energi-løsninger får man for pengene
Mikkels hus bliver ikke et certifice-
ret passivhus, men et lavenergi-
klasse 1 hus. Huset bliver 140 m2 og
er bygget i 1½ plan – det holder
bedre på varmen end et hus i 1 plan.
I stueetagen rummer huset stue, køk-
ken, badeværelse, gæste-toilet og to
værelser, mens der er plads til to
værelser ovenpå. Udover den oprin-
delige planløsning har Mikkel valgt at
få bygget et vindfang for at begrænse,
at den varme luft slipper ud af ho-
veddøren om vinteren. En detalje, der
overses i mange lavenergiprojekter.
Tyske materialer
Huset bliver opvarmet ved at kombi-
nere varmegenvinding, jordvarme og
solvarme til brugsvand. Desuden
suppleres der med en brændeovn,
der placeres centralt i stuen. Da
huset bygges helt lufttæt, bliver der
lavet et såkaldt balanceret aftræk,
hvor brændeovnen får luft fra skor-
stenen, der har to rør indbygget.
Uden brug af brændeovn opvarmes
og ventileres huset med et elforbrug på
1500 kWh om året med fire personer i
husstanden. Det giver en månedlig
varmeregning på 250 kroner.
Processen følges på TV
Hele byggearbejdet følges af TV-pro-
duktionsfirmaet Bomomedia, der la-
ver indslag til TV2 Bornholm. Pla-
nen er, at seerne på den lokale TV-
station løbende skal kunne følge med
i projektet, og dermed får både byg-
gekonceptet ”Passivhus for fattig-
røve” og selve ideen om lavenergi-
byggeri maksimal profilering på
Bornholm.
VE&M vil følge byggeprojektet.
Anne-Mette Hald er informations-medarbejder i Energitjenesten. s
Passivhus
for fattigrøves Af Anne-Mette Hald
Det er typisk dyrt at være pioner. Derfor er Mikkel Høsts bestræbelsersærligt værdifulde.
17
Udstyret med strikkepind, papirlap og lighter går ChristianOxenvad fra Energitjenesten igang med at lede efter steder ihuset, hvor der kan spares påel- og varmeudgifterne.
I den seneste tid har sjællændere, og
måske især de, hvis energiregning
har givet anledning til panderynker,
set med interesse på Christian
Oxenvads spareråd – helt gratis og
uden at skulle forlade sofaen. I syv
omgange har Energitjenestens vejle-
der optrådt i forbrugerprogrammet
”Mere for pengene” på TV2 Øst.
Oxenvad har i ”Mere for pengene”
generøst strøget om sig med ideer
til energibesparelser og vedvarende
energi. Udsendelserne har handlet
om alt fra varmepumper til sol-
energi, isolering og elforbrug.
Helikopterperspektiv
En helikopter måtte tages i brug, da
TV2 Øst skulle lave udsendelsen om
isolering. Med termografiudstyr
overfløj Christian Oxenvad sam-
men med tv-holdet en mindre by
på Sjælland. Termografikameraet
afslørede utætheder i husene. Efter-
følgende landede helikopteren hos
en familie, hvis hus havde behov for
en energirenovering.
Men hvorfor bruge tv-mediet til
at formidle budskaber om energi?
”En folder kan fint levere fakta om
energibesparelser, men tv-udsendel-
serne har den fordel, at de bringer
energisparerådene ind i en levende
fortælling,” fortæller Christian
Oxenvad. Udsendelserne sætter
energi ind i en overordnet ramme
ved at se på, hvordan el og varme
bliver til på de store kraftvarmevær-
ker. Samtidig fokuseres på de mere
nemme og lavpraktiske løsninger,
som kan realiseres i hjemmet.
Olsenbanden
Det lyder lidt a la Olsenbanden, når
Christan Oxenvad kommer med en
strikkepind, en papirlap og en ligh-
ter. Med et stik med strikkepinden
afslører Oxenvad, om isoleringen
har en forsvarlig tykkelse, mens pa-
pirlappen viser, om der skulle være
utætheder, fx ved lågen til skunk-
rummet: Kan papiret let trækkes ud
mellem lågen og karmen, har man
formodentlig et kuldeproblem, der
skal løses. Lighteren viser, hvor
mange lag glas dine ruder har. Du
kan se, hvilken type ruder du har ved
at se, hvor mange flammer, der re-
flekteres i ruden.
Ud over at man kan se tv-klippene
på Energitjenestens hjemmeside, er
der også henvisninger til udsendel-
serne på blandt andet Klima- og
Energiministeriets hjemmeside. ”På
den måde er husbesøgene rent fagligt
blevet blåstemplet – det er med til at
gøre Energitjenesten til en troværdig
samarbejdspartner på energiområ-
det,” slutter Christian Oxenvad.
Claus Christensen er informations-medarbejder i Energitjenesten. s
TV2s Af Claus Christensen
Arne Vinten Nielsen fra Øst-sjællands Miljø-og Energifore-ning lagde hustil solenergi-programmet.Arne har solcel-ler i havestuensglastag.
Søren Jensen fraKalundborg for-tæller TV2 Østom sin regn-vandsopsamling,der giver fami-lien et købt drik-kevandsforbrugpå kun 15 m3
årligt pr. person.Normalt brugeren dansker op til45 m3.
PÅ HUSBESØG MED ENERGITJENESTEN
Foto: Christian Oxenvad
Foto: Christian Oxenvad
18 vedvarende energi & miljø 3/10
Dagligdag i VietnamGennem fire år har OVE International arbejdet i Ha Nam i Vietnam for sammen med befolkningen at forbedre miljø og sundhed i området.
s Af Jakob Jespersen
Et af de største problemer for de fattige i Vietnams hastigt industrialiserede områder, er at få adgang til rent vand. På billedet seset af demonstrationsprojekterne i OVE’s projekt i Ha Nam 65 km. syd for Hanoi. Familien Nguyen har her etableret en ny brøndmed sandfilter og vandtank, med 80% støtte fra projektet. Etableringen har kostet 2,4 mio. Vietnamesiske Dong = ca. 700 kroner.
Den hastige udvikling i Vietnam har givet nogle kæmpe affaldsproblemer. Hvor man i gamle dage, hvor alt affald var organisk, blot smed ud i floden eller begravede affald bag i haven, samler der sig nu plastic over alt i åerne, på markerne og i vejsiderne,som forurener og forstopper øko-systemet. Projektet i Ha Nam har derfor sat omfattende affaldssorteringskampagner i gang, hvor familierne lærer at sortere affald i organisk og uorganisk.
AFFALDSSORTERING RENT VAND
19vedvarende energi & miljø 3/10
LÆ
GEPLANTER KOMPOST
På Liem Tuyen Primary School undervises børnene nu via projektet i at sortere og kompostere affald, her ved denlokale dam. Skolen har endvidere fået nye toiletter med septiktank og nyt regnvandsopsamlingssystem som led iprojektets aktiviteter. Skolen har selv bidraget med 50% finansiering.
I Vietnam har man hospitaler i større byer, mens man i landsbyerne har Health Stations, typisk bemandet afen læge og nogle frivillige sygeplejersker ”Village health Volunteers”.På Liem Tuyen Health Station har projektet bidraget med plantning af lægeurter i den medicinske have. Herfra undervises lokalbefolkningen i planternes helende evner og der distribueres gratis naturmedicin.
20 vedvarende energi & miljø 3/10
ESCO står for Energy ServiceCompany og består i at eteksternt firma gennemførerenergibesparelser for enkunde. Det er et velkendtfænomen i udlandet og har ien årrække været undervejs idanske kommuner. Hvilke for-dele og ulemper er der forkommunerne ved at indgå enESCO aftale med et eksterntfirma i forhold til selv at tageaffære?
Middelfart er foregangskommune
inden for ESCO og har valgt
Schneider Electric Buildings Den-
mark A/S som ESCO samarbejds-
partner. Middelfart har investeret
44 mill. kr. i deres bygninger og har
via Schneider fået garanteret en
energibesparelse på 21%. Besparel-
sen er et gennemsnit og gælder
både el, varme og vandforbruget i
95 af kommunens bygninger. Pen-
gene er investeret i en bygnings-
masse som ”trængte til en kærlig
hånd” for at bruge kommunens
egne ord. Den garanterede årlige
besparelse er på 3,4 millioner kr.,
når energisparemålet omsættes til
kroner og ører. Dermed har inve-
steringerne en simpel tilbagebeta-
lingstid på ca. 13 år.
Kolding Kommune derimod har
været foregangskommune med det
man kalder interne ESCO aktivite-
ter. Det vil sige, at kommunen selv
bistår de enkelte institutioner med
energibesparende investeringer.
Kolding har gennemført en række
energibesparende tiltag over en ni
Skal v s Af Jens Larsen
Om ESCOESCO er når et privat firma tilbyder at gennemføre energibe-
sparelser for en kommune og bliver betalt med de sparede midler
fra energiregningerne de følgende år. De kommuner, der i Dan-
mark arbejder med ESCO, er Middelfart, Kalundborg, Gribskov og
Frederiksværk-Hundested kommuner.
Med begrebet intern ESCO forstås, at kommunen selv optræ-
der som ESCO i forhold til de enkelte institutioner.
21vedvarende energi & miljø 3/10
års periode – de har vedligeholdt
bygninger, indført energistyring,
vedvarende energi og gennemført
specifikke energibesparende foran-
staltninger. Kolding har med en in-
vestering på ca. 20,5 mill. kr. op-
nået en varmebesparelse på 24%,
en elbesparelse på 16% samt en
vandbesparelse på ikke mindre end
58%. Den årlige besparelse er op-
gjort til 6,3 mill. kr. Investerin-
gerne har en simpel tilbagebeta-
lingstid på 3,3 år.
Kan resultaterne sammenlignes?
Kan resultatet af de to kommunale
indsatser sammenlignes? Både ja
og nej. I Kolding har man gennem-
ført tiltagene over en længere peri-
ode, mens Middelfart har gjort det
over to år. Forudsætningerne i de
to kommuner var desuden i ud-
gangspunktet forskellige.
Middelfart Kommune har fået
bedre kontrol og overblik over de-
res bygninger. De har fået bedre in-
deklima, og deres bygninger er ge-
nerelt kommet i bedre stand. Pro-
jektet har skabt positiv opmærk-
somhed omkring klima- og energi-
sagen, hvilket har givet øget enga-
gement blandt kommunens med-
arbejdere. Middelfart har med
ESCO-aftalen fået garanti for ener-
gibesparelser og har derudover fået
gennemført energirenoveringer,
udover hvad de selv har kapacitet
til at stå for.
Bygningsvedligeholdelse og
energibesparelser er i en årrække
ikke blevet prioriteret af de lokale
politikere og forvaltningerne.
Dette har ESCO-aftalen i Middel-
fart fået ændret på.
Det er i høj grad garantien, som
har skabt den politiske interesse
for ESCO modellen. Men er en ga-
ranti for 20% energibesparelser til-
strækkelig, hvis vi kunne have op-
nået besparelse på op til 30-50% ?
Flere undersøgelser har vist
sådanne potentialer, dog med læn-
gere tilbagebetalingstider.
Kolding har vist rettidig omhu
og har dermed opnået store energi-
besparelser - oven i købet med en
mindre relativ investering end
Middelfart. Kolding har altså op-
nået ”mere miljø for pengene”. Fi-
losofien har været ”hjemmegjort er
velgjort”. Kolding har desuden i de
enkelte projekter haft mere direkte
indflydelse på de valgte produkter
og tekniske løsninger.
Fremtidens løsninger
Hvilke af de to kommuner står nu
bedst med hensyn til fremtidige in-
vesteringer i energibesparelser og
vedvarende energi?
Middelfart har jo et klart hen-
syn til ESCO-ægteskabet med
Schneider. Nye tiltag i de allerede
gennemgåede bygninger vil i
mange tilfælde kræve ændringer i
aftalen med Schneider. Har Mid-
delfart strikket ESCO-aftalen sam-
men, så man opnår optimale ener-
gibesparelser og mulighederne for
fortsatte energibesparelser samti-
dig bevares i kommunen?
Kolding Kommune er derimod
uafhængigt af enkelt firmaer og
kan vælge at satse på nye og mere
ambitiøse energibesparende
løsninger i fremtiden. - Og det gæl-
der alle deres bygninger, også dem
de allerede har gennemgået.
Kommunen har igangsat Energi-
handlingsplan II og forventer
yderligere besparelser på 8-
11,5%. Kolding er selvfølgelig
også delvis bundet af de allerede
valgte løsninger, men ved at op-
bygge deres egen organisation,
har de bevaret deres råderum.
Intern eller ekstern ESCO?
Hvilken form for ESCO, der er
vejen frem, afhænger i høj grad af
kommunens kontekst. For Mid-
delfart var det, i den givne situa-
tion, den mest farbare vej frem,
idet de ikke selv havde kapacitet
til at gennemføre et så stort pro-
jekt uden en ekstern ESCO. Men
om Middelfart har fået de opti-
male løsninger og produkter, el-
ler om Schneider har favoriseret
sine egne produkter, det er svært
at svare på. Det vil kræve en of-
fentliggørelse af alle detaljerne i
projektet, hvilket så vidt vides
ikke er sket endnu.
Den foreløbige konklusion er,
at ressourcesvage kommuner
med manglende fokus på energi-
besparelsespotentialet kan have
en fordel af ESCO løsninger. Det
kan efterfølgende få en positiv ef-
fekt, der vil gøre energibesparel-
ser til en vindersag, som det fx er
sket i Middelfart. Omvendt tyder
erfaringerne fra Kolding på, at
mange kommuner kan komme
længere ved at tage sagen i egen
hånd. Og heldigvis er mange
kommuner også allerede godt i
gang.
Jens Larsen, Det Økologiske Råd s
i ESCO eller ej?
22 vedvarende energi & miljø 3/10
En skolehave i Portland Oregon har slået rødder ibyen. Undervisning baseret påoplevelser med naturen, ogsåden dyrkede natur, er med tilat skabe grundlaget for enbæredygtig fremtid.
En torsdag morgen på Abernathy
folkeskole i Portland, Oregon, på
USA's vestkyst er eleverne i 5. klasse
på besøg i skolens have for at hente
gulerødder til skolens kok, som til-
bereder gulerodssuppe til middag.
Børnene lærer, at guleroden op-
rindeligt kom fra Afghanistan, lige-
som de får fortalt, at gulerødder in-
deholder vitamin A, som blandt an-
det er godt for musklerne, synet og
immunsystemet, og endelig er der
så tid til en tur i haven for at røre
sig og trække de gulerødder, de selv
har sået tidligere på året.
Eleverne indretter deres klasses
del af haven og nyder de tre uger,
som de hvert år tilbringer i haven
som en del af undervisningen.
Naturfag, matematik, biologi, histo-
rie indgår naturligt.
Hvordan underviser man i en have?
Abernathy skolehave er startet i 2000
af forældre og lærere, som kunne se
potentialet i at lære børn og unge om
gode spisevaner, biologi, økologisk
dyrkning, og ikke mindst miljøet og
menneskers indvirkning herpå, igen-
nem arbejdet med jorden.
En lokal organisation, Growing
Gardens, hjalp Abernathy med råd
og vejledning om, hvordan haven
bedst kunne anlægges og bruges.
Undervisningen blev en succes, og
der blev løbende udviklet på pro-
jektet, tilføjet nye fag og prøvet nye
metoder – kan man lære at tælle
ved at fange sommerfugle?
I takt med at flere skoler fattede
interesse for projektet, og skolehaver
begyndte at skyde op, tog Growing
Gardens fat på at lave en guide
baseret på de erfaringer, man gjorde
sig med den første skolehave og fik
også etableret et program for lærere,
som ønsker at uddanne sig i, hvor-
dan man anlægger haver, og hvor-
dan man bedst implementerer ha-
ven i undervisningen,
Universitetet i Portland startede
et program, som uddanner lærere
med speciale i have-baseret under-
visning. Studerende fra program-
met hjælper med at udarbejde lære-
planer for havebaseret undervis-
ning, fungerer som undervisere på
skolerne og har i samarbejde med
sammenslutningen af offentlige
skoler i Portland, byens råd, og lo-
kale organisationer fået anlagt en
forskningshave, på størrelse med et
mindre landbrug, inde i byen.
Haven danner basis for forskning
i undervisning baseret på haver, for
eksempel som metode til at lære om
samarbejde og personligt ansvar,
her afholdes også workshops i have-
brug for lokale familier, ligesom
flere lokale skoler anvender haven i
deres undervisning, og endelig an-
vendes de dyrkede grøntsager i kan-
tinen på en nabo-folkeskole.
s Af Line Krogh
GULERØDDER PÅ
I 2009 hjalpPortlands bære-dygtighedsråd
mere end 700 fa-milier med at an-lægge byhaver,tilbød undervis-ning i havebrugfor voksne i tu-
sindvis og fik an-lagt en inspirati-onshave ved by-
ens rådhus.
23vedvarende energi & miljø 3/10
Grønne fingre og maver
Eleverne på Abernathy nyder at spise
den mad, de selv har været med til at
dyrke endda i en sådan grad, at sko-
len i 2005 ansøgte om at installere et
skolekøkken, hvor al mad til kanti-
nen fremstilles fra bunden og med
lokale råvarer. Planen blev godkendt,
tildelt offentlige midler og fungerer
som studie i, hvordan mad indvirker
på de studerendes koncentration og
trivsel, en viden som danner basis for
at lave ændringer på andre skoler.
Studier foretaget af uvildige orga-
nisationer, for eksempel Ecotrust, vi-
ser, at eleverne på Abernathy spiser
dobbelt så mange grøntsager og frugt
som gennemsnittet, og at der næsten
ikke bliver smidt noget væk, fordi
børnene synes godt om de nye retter
og spiser op, selv når der er noget
uvant på menuen.
Skolens rektor Tammy Barron for-
klarer, at børn er mere villige til at
prøve ny mad, som de selv har været
med til at dyrke. Skolen har et skole-
køkken, hvor eleverne - udover at
lave mad - får en øget forståelse for,
hvordan det vi spiser påvirker os og
verden omkring os, for eksempel
hvor vigtigt det er at spise lokale pro-
dukter og grøntsager og frugter, som
passer til årstiden.
Skolemad baseret på lokale, sæson-
bestemte og om muligt økologiske
råvarer har vist sig ikke at være dy-
rere end mad fra almindelige skole-
køkkener i USA, hvor menuen ofte
står på burgere og pomfritter.
Forgreninger
Mere end to tredjedele af skoler i
Portland har i løbet af de sidste ti år
anlagt haver som en del af skole-
gården, og undervisning i dyrkning
af grøntsager, økologisk havebrug og
økosystemer er de fleste steder en
integreret del af skoledagen fra
børnehaveklassen til det 12. skoleår.
I mange tilfælde er haverne,
ligesom det var tilfældet med
Abernathy, startet af dedikerede
forældre og lærere, men udviklin-
gen er hjulpet på vej af støtte fra
lokalområderne, organisationer,
private firmaer og især det offentlige.
Skoleledelsen melder om en øget in-
teresse hos børnene for deres kvarter
og lyst til at arbejde sammen med
andre.
Bæredygtighed går i blodet
I en undersøgelse fra 2007 fortalte
forældre til børn, som var blevet un-
dervist i skolehaverne, at deres børn
var blevet mere bevidste om sunde
vaner, miljøet og hvordan deres valg
påvirker omverdenen.
I 2009 hjalp Portlands bæredygtig-
hedsråd mere end 700 familier med
at anlægge urbane haver, tilbød un-
dervisning i havebrug for voksne i
tusindvis og fik anlagt en inspirati-
onshave ved byens rådhus, hvor der
samarbejdes på tværs af organisatio-
ner, kultur og alder om at dyrke
grøntsager til gavn for byens lavind-
komstfamilier.
For nylig har de mange organisati-
oner, offentlige kontorer og dedike-
rede sjæle fra projekterne sluttet sig
sammen i en interesseorganisation,
Eat.Think.Grow. s
Læs mere om Portland og nogle af de lokale projekter her: www.portlandonline.com/bps/index.cfm?c=28534
www.gardenofwonders.org/history.asp
www.growing-gardens.org
SKOLESKEMAET
24 vedvarende energi & miljø 3/10
”Driften af atomkraftværker er (også) CO2-neutral,” står der i en annonce for Investeringsforeningen SYDINVEST.Gid det var så vel. Atomkraftværker er ikke CO2.-neutrale. Der bruges kul
og olie i forbindelse med opbygningen, driften og siden nedbrydningen og
deponering af affald.
System Levetid (år) Energimæssig tibagebetalingstid (år)
Atomkraft (LWR) 30 – 40 6-14 (malmlødighed 0,15%)
Solceller (UK) 30 – 40 4
Solceller (Syd Europa) 30 – 40 2
Vind 20 1
Kilde: Storm, Oxford Research Group 200
Den energimæssige tilbagebetalingstid ved produktion af energi fra forskellige værker. I en VVM-opgørelse er vindmøllers energimæssige tilbagebetalingstid sat til 2-6 måneder.
KORTNYT
Vil du vide mere: www.folkecenter.net/dk/news/presse/prisopgave
Kurser i Transition 201021. august– et dages kursus, Friland.
2. oktober– et dages kursus, Frederiksberg.
11-12. december– 2 dages
Training for Transition, Friland.
For mere information:
27vedvarende energi & miljø 3/10
Hvem sagde: Vi skal gøre Danmark til en grøn vindernation. Ikke med forbud og påbud, der kvæler livsglædeog virkelyst. Men med en dynamiskgrøn vækst.Løsningen kan ses nederst side 29.
Boligejereønskergrøn energiTo ud af tre boligejere vil gerne helt
eller delvist være selvforsynende
med vedvarende energi.
Blandt de yngre boligejere er det
intet mindre end 80 procent, der ser
grønne løsninger som det mest til-
trækkende. Det viser en dugfrisk ana-
lyse fra Dansk Byggeri, der er udar-
bejdet af Catinét-IFK, 6. maj 2010. ■
Den årlige Earth Day den 25. april 2010 i Barcelona/Catalonien mod atomkraft. Earth Day er afholdt hvert år siden 1996. www.diadelaterra.org
OVE's energilejr bliver som nævnt i
sidste nr. i år på Samsø, hvor man
kan mødes, diskutere bæredygtige
fremtider, prøve selv at lave små ap-
parater, der udnytter den vedva-
rende energi, se vedvarende energi i
praksis, og også holde ferie. Samsø
Energiakademi stiller lokaler til
rådighed og der bliver også mulig-
heder for at se de mange anlæg, der
gør Samsø til Danmarks mest be-
rømte energiø.
Tilmelding er senest 30/6 til [email protected]. Læs mere om arrangementet på www.ove.org ■
28 vedvarende energi & miljø 3/10
Energilejr 2010, 1.-7. august på Samsø
KORTNYT
ProfessorHermansenDen 27. maj 2010 holdt Søren Her-
mansen fra Samsø Energiakademi
foretrædelsesforelæsning på Aalborg
Universitet som adjungeret professor.
Vi ønsker tillykke. ■
INFORSE-Europe og Centre for Al-
ternative Technology(CAT) i Wales
arrangerer et europæisk energi-
seminar i oktober, hvor organisatio-
ner fra hele Europa mødes for at
diskutere energipolitik, høre om og
opleve succeser med vedvarende
energi, energibesparelser m.m.
Første dag handler om scenarier
m.m. for overgang til vedvarende
energi. Seminaret foregår i CAT's
nye lavenergi-træningscenter, som
er del af CATs store udstillings- og
demonstrationscenter, som man
også ser på seminaret.
Flere informationer og tilmelding på www.inforse.org/europe ■
Europæiske seminar for bæredygtig energi i Wales, 5-8. oktober
Foto: Bjarke Rambøll
Foto: Judith Szoleczky
29vedvarende energi & miljø 3/10
Løsning på ”Hvem sagde”: Fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen i nytårstalen 2009.
Hvem sagde: I Danmark skal vi udviklegrønne løsninger, som hele verden kanfå glæde af. På den måde kan vi sættegang i økonomien, skabe titusindvis afgrønne job og dreje samfundet mod engrøn, bæredygtig vækst.Løsningen kan ses nederst side 29.
1 millionvarmepumperEn opgørelse fra Teknologisk In-
stitut viser, at varmepumper kan
fortrænge oliefyr, gaskedler og el-
varme i 700.000 parcelhuse,
80.000 rækkehuse og 220.000
sommerhuse.
Bliver denne 1 million varme-
pumper installeret vil det reducere
Danmarks varmeforbrug på 24
TWh til et elforbrug på 8 TWh,
hvilket vil kunne dækkes af en
fordobling af den aktuelle elpro-
duktion fra vindmøller.
Kilde: Dansk Energi 26. april 2010. ■
Efter fusionen mellem OVE og
SEK blev der sat gang i at finde et
nyt navn. 100 navne kom på bor-
det, men kun få navne havde de
rette kvaliteter. Blandt disse har ét
navn fået stor opbakning fra både
landsmødet, OVE�s bestyrelse og
medarbejderne i OVE og Energi-
tjenesten. Navnet er: Vedvarende
Energi.
Bestyrelsen indstiller derfor, at
medlemmerne på en ekstraordinær
generalforsamling godkender nav-
net Vedvarende Energi som orga-
nisationens nye navn.
Seminar om vindmølleanparterEfter den ekstraordinære general-
forsamling afholder OVE seminar
om vindmølleanparter. På semi-
naret får du tips til, hvordan du
starter et vindmøllelaug og ind-
blik i støttemuligheder, opstilling
og placering.
Dagsorden
10.00: Åbning af generalfor-samlingen
10.15: Valg af dirigent og referent.
Ekstraordinær OVE-generalforsamling
10.20: Behandling af indkomne forslag, se nærmere på www.ove.org
12.00: Afslutning af generalfor-samling
12 - 13.00: Frokost13-16.00: Seminar om vindmølle-anparter
Sted: Borups Højskole, Frederiks-holms Kanal 24, 1220 København K
Tid: Lørdag den 21. august kl. 10-16Tilmeldingsfrist: 14. august til [email protected] - Pris: Kr. 100,-.
30 vedvarende energi & miljø 3/10
Mindeord for Helge PetersenGrundlæggeren og den første leder
for Prøvestationen For Vindmøller
på Risø, Helge Petersen, er død i en
alder af 88 år. Med udgangspunkt i
Polyteknisk Flyvegruppe blev HP
involveret i Tvindmøllen i halvfjerd-
serne sammen med to Risø kolleger,
Per Lundsager og Peter Steen An-
dersen. Disse tre kapaciteter var
medvirkende til at sikre succesen.
HP blev introduceret for vind-
kraften efter krigen, da han deltog i
fremstillingen af vindmøllevinger
hos Kramme & Zeuthen, som pri-
mært fabrikerede små KZ fly. I
mange år var han inspektør for
Luftfartsdirektoratet for selvbygger-
fly, hvor han kvalitetskontrollerede,
så man undgik selvmordsmaskiner.
Han var medlem af Polyteknisk Fly-
vegruppe og Veteranflyveklubben
og tilbragte altid flere uger om som-
meren på Kaldred Flyveplads sam-
men med familien.
I 1978 etablerede HP Prøvestati-
onen for mindre Vindmøller, en ny-
prioritering der ikke glædede alle på
Jette Skovbakke har været vores
sekretær på Energitjenesten Midt-
Østjylland siden vi startede for 5 år
siden. Hun døde pludselig den 9.
april af et hjertestop kun 51 år ung
– alt for ung til at slippe livet. Jette
havde et meget positivt syn på livet
omkring hende. Hun så det smukke
i naturen, i musikken og i de aktivi-
Jakob Worm, Energitjenesten har skrevet følgende mindeord:teter, vi havde på kontoret og i for-
eningerne. Jette stod for mange af
de praktiske gøremål på kontoret,
og nu hvor vi ikke har hende mere,
har vi rigtig fået syn for de ting,
som bare blev gjort.
Vi savner hendes stille væsen
og søde smil. ■
Risø, hvor atomkraften dengang
havde første prioritet.
For os, dengang unge nyansatte
ingeniører på Risø, var HP en
mentor og inspirationskilde. Han så
klart strategien for inddragelsen af
den spæde industri og lagde den
linje til åbenhed, som stadig præger
Risøs vindenergiafdeling. I dag er
vindenergi den største aktivitet på
Risø. Hans måde at være på, ses af
hans svar, da Per Lundsager en dag
bekymret sagde, at det kunne være
svært at tilfredsstille alle parter. HP
svarede, at det havde han aldrig be-
skæftiget sig med. Han mestrede in-
tuitivt kunsten at balancere mellem
forskellige interesser.
Den 21. marts havde hans børn,
Inge og Lars arrangeret en sam-
menkomst til Helge Petersens
minde for hans gamle Risø kolleger
og venner fra flyveklubberne. Det
blev et hyggeligt møde, hvor der
blev fortalt mange anekdoter fra
Helges liv og karriere.
Peter Rasmussen ■
Foto: Hanne Jersild
Foto: Ragnhild Leinum Pedersen
KORTNYT
31vedvarende energi & miljø 3/10
Anmeldelse af Henrik Lundsdoktordisputats "ChoicheAwareness and RenewableEnergy Systems."
Professor Henrik Lund fik i marts
2009 publiceret sin doktordisputats,
”Choice Awareness and Renewable
Energy Systems.” Det er der kom-
met en udmærket bog ud af. Dog
med det forbehold, at der er tale om
en doktordisputats, så det kræver en
opmærksom læser for at kunne
følge med hele vejen.
Henrik Lund går på to ben i bo-
gen. Det ene ben består af en ener-
gisystemmodel, ”EnergyPLAN
System Analysis Model”, som for-
holdsvis teknisk gennemgås i et
teoriafsnit. Metoden bruges i et af
de empiriske afsnit blandt andet til
at vise, at en 100 pct. overgang til
vedvarende energi i Danmark er
mulig.
Den samfundsmæssige gevinst
Det andet ben i bogen er Choice
Awareness-teorien, og det er efter
denne læsers opfattelse det mest in-
teressante ben.
Choice Awareness-teorien er ba-
seret på den iagttagelse, at store or-
ganisationer er låst fast til de etable-
rede teknologier og systemer. De
berørte organisationer vil derfor,
bevidst og ubevidst, arbejde for at
skabe den opfattelse blandt beslut-
ningstagere og i befolkningen, at
samfundet ikke har noget valg.
Samfundet er nødt til at vælge de
løsninger, som vil udbygge organi-
sationernes magt og indflydelse.
Anden del af Choice Awareness-
teorien følger så ret logisk, nemlig
at der er andre valgmuligheder. Der
er en samfundsøkono-
misk gevinst ved at re-
elle alternative mulighe-
der bliver opfattet som
mulige valg af samfun-
dets borgere.
Henrik Lund gen-
nemgår også i bogen en lang række
historiske tilfælde, hvor den negative
effekt af store organisationers evne
til at styre dagsordenen er tydelig. s
Henrik Lund:
"Choiche Awareness and
Renewable Energy Systems."
Uniprint Aalborg University,
marts 2009.
Store urokkelige institutioners Af Mads Keller.
I sin doktor-disputats gårprofessor HenrikLund på to ben!
Jagten på
det røde hjems Af Jens Christian Elle
og Tanja Møller Jensen
Ellen Bjarnø bor fremover ikke i det rødehjem med i den energimæssigt uskylds-hvide bungalow.
Demonstrationsprojekt medpapiruldsisolering.
Efter Miljøpunkt Bispebjerg, Brøns-
høj–Husums intense jagt på det mest
energiforbrugende hus i Brønshøj –
Husum bydel er spændingen nu ud-
løst og vinderen fundet. Huset, en
lille bungalow fra 1929 på Borreby-
vej 30, er på 75 m2, som har et for-
brug af fjernvarme på hele 0,234
mWh pr m2. Ellen Bjarnø, ejer af
huset, har modtaget en check på
25.000 kr. til energioptimering af
huset.
Dommerpanelet bestående af
Morten Kjærgaard fra Energitjene-
sten og Michael Parbst fra ”Bygge-
selskabet Maj” har gennemgået hu-
set, og har på baggrund af en
”Blowerdoortest” anbefalet efteriso-
lering med papiruld samt en række
mindre tiltag. Men den helt store
gevinst ligger i efterisolering af det
uudnyttede loftrum med 300 mm
isolering. Ifølge Energistyrelsen vil
en sådan loftisolering kunne spare
husejeren for 0,126mWh pr. m2 el-
ler med andre ord halvere vinder-
husets fjernvarmeudgift.
Huset på Borrebyvej er ikke ene-
stående! Med den boligmasse vi har,
er der et kæmpe potentiale for efte-
risolering, som både gavner den en-
kelte husholdnings økonomi og vil
have en stor effekt på vores samlede
varmeforbrug. Og så er efterisole-
ring et nemt tiltag som hurtigt be-
taler sig hjem.
Morten Hansen, ejer af firmaet
Isoleringsfirmaet.dk i Hvidovre står
for isoleringen med papiruld. Mor-
ten er autoriseret papiruldsisolatør
og har mange års erfaring inden for
feltet.
Om papiruld:Papiruld består af 85 vægt% dansk
avispapir 9 vægt% aluminium hydroxid
samt 6 vægt% boraks/borsyre. Papir-
ulden pakkes i sække med 17,5 kg. i hver.
Jens Christian Elle, tlf. 30 33 56 43 og
Tanja Møller Jensen, tlf. 30 33 56 44.
Foto: Tanja Møller Jensen
Foto: Tanja Møller Jensen
33vedvarende energi & miljø 3/10
Anmeldelse af ”Kom ind i klimakampen – hvad du selvkan gøre” af Thomas Vinge.
”Vær den forandring, du ønsker at
se i verden.” Ordene er den kendte
indiske statsmand Mahatma Gan-
dhis, og de tjener som indgangsbøn
til bogen Kom ind i klimakampen –
hvad du selv kan gøre. Citatet peger
på den ene af bogens grund-
læggende præmisser, nemlig at der
fokuseres på, hvad det enkelte men-
neske selv kan gøre for miljøet. Den
anden præmis er, at det ’at gøre no-
get for miljøet’ overvejende forstås
som ’at reducere sit CO2-udslip’.
Bogen er et 315 sider langt, nemt
tilgængeligt og anvendeligt katalog
over de små og store tiltag, vi hver
især kan gøre i vores dagligdag for
at reducere vores CO2-udslip – og
spare penge imens. Alle tiltagene
bliver bakket op af beregninger, sta-
tistik og anskueliggørende eksem-
pler. Bogen gennemgår trin for trin
den ’typiske’ danskers hverdag med
el- og vandforbrug, tøjvask, mad,
indkøb, transport, boligopvarm-
ning, genbrug, affaldssortering
m.m. Thomas Vinge giver i hvert
afsnit mange konkrete bud på,
hvordan man kan skåne miljøet.
Det er dermed ikke en bog, man
nødvendigvis skal læse i et hug fra a
til z, men nærmere en opslags- og
inspirationsbog, når man ønsker at
tage et ryk på et bestemt område.
Bogen er lækkert produceret,
grafisk gennemtænkt og den har et
væld af flotte farvestrålende bille-
der, som spiller perfekt sammen
med tekstens kontante og humori-
stiske tone. Der er gjort en stor ind-
sats fra både forfatter og forlag for
at sælge klima-budskabet på en po-
sitivt engagerende måde – et tema,
der ellers har det med at få domme-
dagstrommerne til at lyde og pege-
fingrene løftede.
Bogens to grundlæggende
præmisser giver teksten en god klar
profil, men samtidigt efterlader den
et behov for en to’er, der lige så
grundigt gennemgår, hvad der kan
gøres for miljøet – i bredere for-
stand end blot CO2-reduktion –
gennem bl.a. lovgivning, politik
samt virksomheders og organisa-
tioners ’ageren’.
Ligesom bogen har en ind-
gangsbøn, har den en udgangs-
bøn – også et citat af en kendt
politiker. Jeg overlader ordet til
Arnold Schwarzenegger: ”den
forpligtigelse, vi alle har, er
action. Action, action, action!”
Thomas Vinge. Kom ind i klimakampen – hvad du selv kan gøre. Forlaget Koustrup & co. 315 sider. Pris: 300 kr.
s Af Cecilie Lynnerup Eriksen
Klimakampen
34 vedvarende energi & miljø 3/10
Lunken politisk modtagelseSkrotpræmier til gamle bygninger
lyder spændende, men kan blive en
dyr omgang for statskassen, frygter
flere energiordførere.
»Det er værd at overvej. Der kan
være nogle steder, hvor man skulle
overveje en skrotpræmie. I nogle
tilfælde kan det være dyrere at energi-
renovere end at bygge nyt, men jeg vil
tro, at man i de fleste tilfælde kan gøre
det billigere ved at renovere,« siger
SF's energiordfører Anne Grete
Holmsgaard.
»Men hvem vil ikke gerne have et
tilskud? Det rejser en række proble-
mer, for skal man så også give skrot-
ningspræmie til folk, der har mislig-
holdt sin bolig eller sit kompleks. Det
synes jeg ikke umiddelbart,« påpeger
hun.
Socialdemokraterne tror også
umiddelbart mere på renoveringer
end nedrivning og nybygning.
Kilde: Jyllands-Posten 26. April 2010. ■
Hos NRGi Elsalg A/S er der er handling bag ordene – derfor har vi allerede indgået aftale ometablering af solcelleanlæg hos:
Scleroseforeningen Dronningens Ferieby i Grenaa og Julemærkefonden i Hobro.
Ved at vælge Grøn Flexibel Pris eller Grøn FastPris, støtter du nye konkrete VE-projekter. For hver gang du bruger 1 kWh, investerer NRGiElsalg minimum 1 øre i nye vedvarende energi-projekter, som i de seneste projekter samtidigt erforenet med et godt formål.
Læs mere på www.nrgielsalg.dk
NRGi Elsalg sikrer nye konkrete VE-projekter
36 vedvarende energi & miljø 3/10
masseovne
komposttoiletter
¿ko?huse
produktion
konsulentbistand
arkitektarbejde
workshops
flKOLOGISK BYGGERI
www.fornyetenergi.dkÆ¿brovej 9 Æ4295 stenlille ÆTlf: 57 80 45
22
Solcellepakker fra 1,2 kWp til kr. 42.000
w ww . s o l c e l l e c a r p o r t . d k
Skrotpræmier til energislugende boliger
Indfør en skrotpræmie, der skal
motivere til nedrivning af gammelt
energislugende boligbyggeri til for-
del for ekstremt energieffektivt ny-
byggeri.
Sådan lyder et opsigtsvækkende
forslag fra Foreningen af Rådgi-
vende Ingeniører.
Der bruges nemlig alt for mange
penge på at energirenovere umo-
derne og energislugende byggeri,
der alligevel aldrig bliver lige så
energieffektivt som nybyggeri, me-
ner FRI. ■
Kilde: Jyllands-Posten 26. april. 2010
Klimaforhandler fjernet af sine egne Der lå voldsomme interne magt-
kampe bag, da Danmarks klimatop-
forhandler Thomas Becker sidste ef-
terår forlod sin stilling få måneder
før det vigtige klimatopmøde i Bella
Center. Og det var Klimaministeri-
ets egne folk, der uden ministerens
vidende kæmpede for at vælte top-
forhandleren. ■
Kilde: Berlingske Tidende 24. april 2010.
Energibesparelser ertop-hit hos boligejere Energibesparelser står øverst på de
danske husejeres ønskeliste, skriver
Søndagsavisen. Ifølge en under-
søgelse, gennemført på hjemmesi-
den: Klogem2, svarer næsten fire ud
af ti husejere, at de er i gang med el-
ler planlægger en energiforbedring
af boligen. Dermed henviser energi-
forbedringer de traditionelle liste-
top'ere, nyt bad og nyt køkken, til
anden- og tredjepladsen. ■
Kilde: Berlingske Tidende 25. april 2010
Fly-stop har gavnet klimaetSiden askeskyen fra vulkanen
Eyjafjallajökull på Island lagde
store dele af den europæiske luft-
fart død, er atmosfæren blevet spa-
ret for over 130.000 ton CO2 fra
fly – alene fra dansk luftfart.
Det svarer til 13.000 danskeres
årlige CO2-udslip, lyder vurderin-
gen fra miljøorganisationen NOAH.
CO2-reduktionen er omkring 10
gange højere, hvis man ser på hele
den nordvesteuropæiske luftfart,
viser tal fra Det Europæiske Mil-
jøagentur. ■
Kilde: MetroXpress 21. april 2010
Industrivænget 1, 5874 Hesselager tlf. 62 25 18 28
www.lundeborgtrae.dk
IMPORT OG SALG AF TRÆ
Specialer:Robinie/Akacie, Egetræ, Douglasgran, Lærketræ, Linolieprodukter, Vinduer med linoliemaling,Trægulve.
Kæmpe lager midt i DK til hurtiglevering over hele landet.
Sig’ ja til en mindre varmeregning
www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning
37vedvarende energi & miljø 3/10
G R A T I S T I L B U D
Omtanke før handling
www.papiruld.dk Tlf. 48 14 11 88 angiver nærmeste isolatør
Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge
Tlf. 56 27 50 50 · [email protected] · www.batec.dk
BATEC Solvarme A/S
Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!
Fiberfri isolering◗ Perlite er en vulkansk sten◗ Ingen skadelige stoffer◗ Uorganisk - rådner ikke◗ Miljøvenlig◗ Høj isolering◗ Fornybar ressource◗ Kan genanvendes◗ Let at bortskaffe◗ Kan anvendes overalt i bygningen
Perlite - naturens eget produkt
Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88www.perlite.dk
38 vedvarende energi & miljø 3/10
Amerikansk klimalov ofretfor valgtaktik
Der er blevet forhandlet intenst i seks måne-
der. Og slået på tromme for begivenheden i
ugevis. Opbakning fra store olie- og elselska-
ber var angiveligt sikret på forhånd. Omsider
skulle det længe ventede gennembrud for en
amerikansk klima- og energipolitik komme.
Og så alligevel ikke.
I weekenden måtte den demokratiske se-
nator John Kerry meddele, at det længe ven-
tede senatsforslag til amerikansk klima- og
energilovgivning - forhandlet på plads mel-
lem Kerry, den republikanske senator Lind-
sey Graham og den uafhængige Joseph Lie-
berman - ikke som planlagt lægges frem nu.
Årsagen er, at Senatet ikke kan overkomme
både en kontroversiel klimalov og en ditto
immigrationslov - foruden det verserende
lovforslag om regulering af finanssektoren -
før midtvejsvalget i november. ■
Kilde: Information 26. april 2010
Vind og vedvarende energi ifjernvarmen stoppes af desåkaldte samfundsøkonomiskeberegningsforudsætninger
Danmarks Vindmølleforening og Dansk
Fjernvarme har skrevet til klima- og energi-minister Lykke Friis med krav om ændring
af de regler og afgifter, der hæmmer at ved-
varende energi som vind, sol og geotermi for
alvor kommer ind i de danske hjem. De tek-
niske hindringer for en massiv udbygning af
den vedvarende energi er den manglende
værdisætning af regulerkraften på decentrale
kraftvarmeværker og en samfundsøkono-
misk kalkulationsrente på 6 procent.
Det lyder både kedeligt og teknisk, men er
ikke desto mindre en væsentlig årsag til, at
der ikke udbygges mere med vedvarende
energi. De enkelte fjernvarmeværker kan
nemlig ikke i tilstrækkelig grad lave projekter,
som har en samfundsøkonomisk positiv ef-
fekt. Kan de ikke det, er det ligegyldigt, at der
både er tale om CO2-fri og privatøkonomiskfordelagtige projekter for forbrugerne. ■
Kilde Dansk Fjernvarme og Danmarks
Vindmølleforening.
◗ Bæredygtige afløbsanlæg◗ Pileanlæg◗ Beplantede filteranlæg◗ Nedsivningsanlæg ◗ Afløbs- og dræningsopgaver
2K kloak & konstruktion ApS 26 20 22 86 · www.2kk.dk · [email protected]
39vedvarende energi & miljø 3/10
GØR EN FORSKEL
Hannebjergvej 24 · Langkastrup 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57 www.djurssolvarme.dkE-mail: [email protected]
Produktion · Rådgivning · Salg
Djurs Solvarme
Vi søger forhandlere over hele Danmark
www.papiruld-danmark.dkMail: [email protected]. 5460 9006
Hold varmen medpapiruld fra
35års erfaring
MalingIsolering
Trælegetøj
Træhusbyggeri Tømrer/SnedkerMøbler/Køkken
DET G RØN N E H USØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED
Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk
Afsender:Vedvarende Energi og MiljøDannebrogsgade 8a8000 Århus C
Næste Tema:AtomkraftStatus for atomkraften i Europa denærmeste ti år. Så mangler vi bare at tage os af affaldet de næste100.000 år.
BLIV MEDLEMOVE arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.
■ OVE: Tlf. 86 76 04 44 · www.ove.org · [email protected]
■ LØB: Tlf. 64 41 64 96 · www.lob.dk · [email protected]
De 10 lokale Energitjenester svarer på spørgsmål om energi og iværksætter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der sætter fokus på energibesparelser og vedvarende energi.
DIN LOKALE ENERGITJENESTE
Energitjenesten NordjyllandGugvej 146B,19210 Aalborg SØ
Energitjenesten VestjyllandBredgade 1086900 Skjern
Energitjenesten Midt- og ØstjyllandBautavej 1A8210 Århus V
Energitjenesten SydBredgade 186000 Kolding
Energitjenesten FynGerritsgade 33, 1.sal5700 Svendborg
Energitjenesten ÆrøVestergade 705970 Ærøskøbing
Energitjenesten SamsøStrandengen 18305 Samsø
Energitjenesten KøbenhavnBlegdamsvej 4 B2200 København N
Energitjenesten BornholmGudhjem MølleMøllebakken 4 C3760 Gudhjem
Energitjenesten SjællandVestergade 3 C4600 Køge
- ET SAMARBEJDE MELLEM OVE OG SEK
www.energitjenesten.dk · tlf. 70 333 777