magasinet for Forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 97 / August / 2016

i et presset jobmarked spiller netværket en større og større rolle. uanset hvad du laver, og hvor du er i karriereforløbet, så skal netværket passes og plejes, for det betyder mere end nogensinde før. Det vurderer mikkel Jørnvil, nyudnævnt intern kommunikationsdirektør hos tDC. en stilling, der netop dukkede op gennem net-værket. / side 7

Netværket er ikke til at komme udenom

Den svære vej gennem nåleøjet

TEMA Karriere

Fire forskellige arbejdsgivere giver deres bud på, hvad de går efter, når de rigtige kandidater skal udvælges fra bunken af ansøgere. / side 10

kom magasinetISSN: 1604 – 0961

medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Medier

redaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

kom magasinetNr. Deadline Udgivelse98/2016 09/09 01/1099/2016 20/10 12/11

annoncerAnne NimbTelefon: 3348 8946ani@kommunikationogsprog.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmerArtikler og indlæg i bladet gengiver ikke

nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikerne (AC).

grafi sk design og produktionFalk og musen grafi sk design

trykPR Offset

oplag 9.000 eksemplarer

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon: 3391 9800E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro: 8 17 65 90

ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, kommu-nikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon: 3342 8001

Indhold

6 netværket er ikke til at komme udenom

10 den svære vej gennem nåleøjet

12 Mig om min karriere

14 lønforhandling giver penge i kassen

18 du kan udvikle dig selv med design thinking

22 Styrk din employability

28 Små karrierepointer

31 10 råd om, hvordan du kommer i gang med big data

32 gode råd når du kommunike-rer om dit arbejde

36 StUd: Stor passion for politik og kommunikation resulterede i et nyt studenternetværk

w n

TEMAKarriere

- Jeg var glad for livet som selvstændig konsulent, men det var en kaffeaftale

med min gamle chef fra SAS, der nu er hos TDC, der bragte de nye muligheder i

spil og gav mig appetit på et nyt kapitel i karrieren, siger Mikkel Jørnvil.

Hans nye job som intern kommunikationsdirektør i TDC dukkede op gennem

netværket, og det er et eksempel på, at netværket er mere afgørende end nogen-

sinde, især fordi konkurrencen om de attraktive kommunikationsjobs er skærpet.

Og pointen bekræftes også, når man spørger arbejdsgiverne, hvad de går efter, når

de rigtige kandidater skal fi ndes. Hør bare, hvad Hans Ubbe Ebbesen, Director of

Global Talent Attraction, Novo Nordisk siger:

- Jobmarkedet ændrer sig, og der er ingen tvivl om, at netværk betyder mere og

mere. Man kan sige, at udviklingen er gået fra ”post and pray” til ”hunt and hire”. Vi

har en hel afdeling siddende, der headhunter nøgleprofi ler digitalt, og generelt er cir-

ka 80 procent af alle ansættelser i dag påvirket på forskellig vis via netværk. Det kan

derfor godt betale sig at gøre noget ud af sin digitale tilstedeværelse med en profi l,

der fremstår målrettet og relevant for det område, man gerne vil arbejde med.

Tidligere havde vi som medarbejdere tryghed gennem stabiliteten og sikkerhe-

den for ansættelse. I dag har vi tryghed i at vide, at vi er et godt kort på arbejds-

markedet. Vi er blevet forbrugeragtige i forhold til vores job, som HR- og organi-

sationsforsker Frans Bévort, ph.d., adjunkt, Institut for Organisation, Copenhagen

Business School beskriver det i en artikel om employability.

Så vi er altså nødt til at vide, hvilket ”produkt” vi er nu og gerne vil være frem-

over. Og det skal vi starte med at fi nde ud af, længe inden jobbet melder sig.

Det er en kontinuerlig og bevidst proces, og der er systematisk hjælp at hente

via Design Thinking Metoden, som bringer overvejelser fra produktdesign ind som

metodik for at designe din karriere og dit fremtidige livsforløb både fagligt og som

menneske. Den metode beskriver vi også i KOM.

Et ikke uvæsentligt element i forhold til din karriere er den løn, du får. Lønfor-

handling er for de fl este en svær disciplin, og det er da også det område, som KS

medlemmerne henvender sig mest til KS om. Du skal lønforhandle, fordi du har en

markedsværdi, også selvom noget af det sværeste at sætte værdi på er kompe-

tencer og kvalifi kationer. Og selvom det også er svært at gøre din arbejdsgiver op-

mærksom på den. Men det bør ikke afholde dig fra at lønforhandle, for lønforhand-

ling nytter. I KOM får du nogle vigtige råd og tips, så du får mest muligt ud af din

lønforhandling.

Vi håber, at I med temaet om karriere får nogle brugbare råd og værktøjer, så I

kan arbejde strategisk med jeres egen karriere.Anne Nimb

Redaktør

3

Du tænker måske, at det er et mærkeligt spørgs-

mål at stille. For selvfølgelig er du robust; du er

jo tanket med masser af ny energi efter at have

været på en dejlig ferie og lige være startet eller

snart skal starte igen på jobbet, hvor der venter

dig en masse spændende opgaver. Eller fordi du

lige har afsluttet din uddannelse og står på spring

til at kaste dig ud i dit første ”rigtige” job. Eller

fordi du skal gense studiekammeraterne eller

møde nye studiekammerater på dit nye studium.

Men mit spørgsmål er faktisk ikke så mærke-

ligt. I hvert fald ikke, hvis man er jobsøgende.

Når man læser et stillingsopslag, kan man altid

komme i tvivl, om man opfylder alle de krav,

der stilles. Her tænker jeg specielt på de fag-

lige krav. Kan jeg mon udføre de opgaver, der

er nævnt i jobannoncen? Men det forholder sig

ikke anderledes, når det kommer til de person-

lige egenskaber eller kvalifi kationer, som også

nævnes. Kunne have mange bolde i luften, sam-

arbejdsevne, analytisk og så videre.

Inden for de seneste år har robusthed sneget

sig ind som en af de egenskaber, arbejdsgiver-

ne efterspørger hos medarbejderne. Selve ordet

kan få mig til at se rødt. For hvad betyder ordet?

Ved du, hvad der ligger i det? Og ved du, hvad

arbejdsgiverne mener og dermed forventer af

dig, når de skriver, at du skal være robust?

Ifølge Den Danske Ordbog betyder robusthed:

modstandsdygtig over for slid, belastninger eller

vanskelige betingelser; som kun vanskeligt går i

stykker eller nedbrydes. Som synonymer for ro-

bust angives ord som hårdfør, kraftig, slidstærk,

stærk, solid, usentimental, ufølsom, ublid, mod-

standsdygtig, blodrig, håndfast, bastant (Dansk

Synonymordbog). Ovenstående defi nitioner og

synonymer fører mine tanker i retning af en bok-

sering snarere end en arbejdsplads.

I moderne managementsprog betyder robust-

hed noget i retning af den grad, hvormed en

person forbliver upåvirket af modstand og mod-

gang. Heller ikke den defi nition giver mening for

mig. Det lyder stadig som en boksering. Eller at

arbejdsdagen er en lang kamp alle mod alle. Og

det skulle ikke gerne være tilfældet. Det kom-

mer der næppe noget godt ud af.

Ingen kan i dag være i tvivl om, at vi lever i

en tid, hvor udviklingen går rivende stærkt. Den

hastige udvikling gør også, at rammebetingel-

serne i virksomhederne ændres ekstremt hurtigt

med den konsekvens, at vi som medarbejdere

udsættes for konstante forandringer. Der stilles i

dag større og større krav til vores evne til at kun-

ne navigere i en hverdag præget af forandringer

og nye metoder. Ledelsen har stigende fokus på

effektivitet og produktivitet, hvilket for mange

medarbejdere slider på arbejdsglæden - ofte,

fordi man ikke har mulighed for at udføre sit ar-

bejde i den kvalitet, man anser for optimal. Kan

du genkende det fra din hverdag?

Det kræver sin mand/kvinde at overleve i det

dommedagsbillede, jeg har malet. Men fortvivl

ikke. Ifølge Center for Mental Robusthed er ro-

busthed eller mental robusthed ikke noget, vi

er født med, men det kan læres og trænes. Ved

at øge vores mentale robusthed får vi noget, vi

kan stå imod med, altså redskaber til at kunne

navigere i en foranderlig verden og klare de kon-

stante forandringer, som ofte ikke håndteres

hensigtsmæssigt af ledelserne. Ifølge Center for

Mental Robusthed er mental robusthed en psy-

kologisk færdighed, der hjælper os i forhold til

at håndtere modgang, stress og problemer. Og

kodeordet er positiv kommunikation eller psy-

kologi.

Din virksomheds arbejdsmiljørepræsentant

er ofte nøglen til et godt arbejdsmiljø. Der-

for er mental robusthed på dagsordenen, når

KS’ arbejdsmiljørepræsentanter fra offentlige

og private virksomheder mødes til et seminar

i september. Måske skulle du kontakte din ar-

bejdsmiljørepræsentant, hvis du på din virksom-

hed oplever dårligt psykisk arbejdsmiljø på grund

af stress og forandringer. Måske er træning i

mental robusthed løsningen?

Per Lindegaard Hjorth

Formand

Kommunikation og Sprog

tekst / Per lindegaard Hjorth

Foto / Carsten Snejbjerg

Er du robust?

Update

KS store jobdatabaseHer finder du dit nye drømmejob

Kommunikation og Sprog har nu uddelt fem stu-

dielegatportioner à 10,000 kroner hver til fem hel-

dige medlemmer. I alt modtog KS 170 ansøgnin-

ger fra studerende på de uddannelsesinstitutioner,

vi dækker.

De 170 ansøgninger er det højeste antal ansøg-

ninger, vi har modtaget, så lysten til at rejse uden-

lands og studere eller være i praktik fejler ingen-

ting.

Vi ønsker de heldige modtagere et godt udlands-

ophold. Vi ønsker ligeledes de øvrige ansøgere

held og lykke med deres indsats for at få finansie-

ret deres studie- eller praktikophold i udlandet. Et

godt sted at søge er LegatNet, www.legatnet.dk

Modtagerne af KS studielegater 2016 er:

Teresa Geertsen. Teresa læser lingvistik på Kø-

benhavns Universitet og skal på studieophold

på University of Victoria i Canada. Teresa skriver

blandt andet: ”I den danske sprogteknologiske ud-

vikling går det markant langsommere end i mange

andre lande. Eksempelvis har vi ikke dansk tale-

genkendelse på vores telefoner, som der findes

på engelsk, vores oversættelsesmaskiner virker

langsommere og mindre nøjagtig, og vi har ikke

fremstillet godt fungerende syntetisk tale til daglig

brug.”

Kaja Eriksen. Kaja læser international virksom-

hedskommunikation med engelsk, it og webkom-

munikation på Syddansk Universitet i Kolding. Kaja

skal til University of North Florida i USA. Kaja skri-

ver blandt andet: ”Her kan jeg få lov til at fordybe

mig i sproget, samtidigt med at jeg får et internati-

onalt perspektiv. Jeg har altid interesseret mig for

kommunikation, især webkommunikation. I et stu-

diejob har jeg udviklet mine kompetencer indenfor

kommunikation og marketing ved at deltage i plan-

lægning af kampagner og udvikling af websteder.”

Maria-Louise Dueholm Mortensen. Maria-Louise

er cand.ling.merc.-studerende i Corporate Commu-

nication på Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Maria-

Louise skal til Harvard University i Boston, USA.

Maria-Louise skal læse Social Media Strategy, som

beskæftiger sig med marketing på sociale medier.

Maria-Louise skriver blandt andet: ”Min baggrund

for at søge marketingfag er, at kommunikation og

marketing, i min optik, unægtelig hænger meget

tæt sammen. Det kan også styrke min evne til at

samarbejde med kolleger på tværs af arbejdsområ-

der indenfor såvel kommunikations- som marke-

tingfunktioner samt andre organisatoriske områder

relateret til for eksempel virksomhedsledelse.”

Anne-Sophie Fioritto Thomsen. Anne-Sophie læ-

ser international virksomhedskommunikation på

Syddansk Universitet. Anne-Sophie skal i praktik

hos VisitDenmark i New York. Anne-Sophie skriver

blandt andet: ”Praktikpladsen hos VisitDenmark

giver mig en enestående indsigt i turistbranchen

og er samtidig en fantastisk mulighed for at prøve

kræfter med både online marketingkampagner og

udvikling af indhold til nyhedsbreve, hjemmesider

og sociale medier. Derudover vil mine arbejdsop-

gaver indebære at hjælpe med organiseringen af

pressebesøg for amerikanske journalister samt at

registrere og rapportere medieomtale. En uddy-

bet forståelse af mange aspekter inden for PR- og

kommunikationsbranchen.”

Laura Deichmann. Laura læser International

Business Communication/Multicultural Communi-

cation in Organizations på CBS. Laura skal i praktik

i FN’s kommunikationsafdeling i Geneve (Commu-

nications and Events) i ITC – International Trade

Center. Laura skriver blandt andet: ”Mine arbejds-

opgaver i ITC vil blandt andet omfatte udarbejdel-

se af artikler, som vil berøre international handel

og udviklingen af denne i u-lande. Jeg vil i denne

forbindelse få ansvaret for at publicere disse på

ITC’s diverse digitale kommunikationskanaler.”

KS Studielegater 2016 uddelt

KS har lanceret komsprog.dk. Her er artiklerne

fra det trykte KOM magasinet digitaliseret i et

læsevenligt layout og med et visuelt udtryk, der

ligner det fysiske magasins.

Det betyder, at du nu har nem adgang til alle

artiklerne fra KOM, og at du kan læse dem både

på din smartphone og din tablet - samtidig kan

du dele artiklerne med andre interesserede. For

komsprog.dk er åben for alle.

Vi har længe haft et ønske om at gøre det

hurtigt og nemt at dele KOM magasinets artik-

ler, der går i dybden med kommunikation, sprog

og marketing, på en måde, som ikke fås andre

steder. Artiklerne skal have et liv på de socia-

le medier, så vi tydeligere får vist omverdenen

det indhold, som ellers nemt havner hjemme

på medlemmets stuebord. Samtidig har mange

medlemmer også efterspurgt en digital udgave

af KOM magasinet, og komsprog.dk er vores

bud på en løsning.

Nu kan du læse KOM magasinet på din telefon og tablet

Du er goD til engelSK, men …

Du kender eksemplerne – The prick

over the eye og Screw down a little bit

the expectations. Selvom vi generelt

er rigtig gode til engelsk i Danmark,

så gentager vi, ifølge Kay Xander Mel-

lish, nogle fejl, som desværre får os til

at lyde mindre intelligente. Derfor har

Mellish samlet danskernes værste fejl i

bogen ”Top 35 Mistakes Danes Make

in English”. Målet er at hjælpe os med

at gøre vores engelsk mere engelsk og

mindre danglish.

Kay Xander Mellish har boet i Dan-

mark i 16 år og hjælper til dagligt dan-

ske virksomheder med at kommunikere

historien om deres produkter på et pro-

fessionelt engelsk, der også kan få mo-

dersmålstalende englændere og ameri-

kanere til at spidse ører.

For Mellish handler danskernes kom-

munikation på engelsk ikke kun om

sproglige misforståelser og småfejl.

Det stikker dybere: ”Danskerne vil ger-

ne undgå konflikter, så I pakker jeres

ting ind i en hel masse ord: Det kunne

godt være, i mine øjne, at jeg kunne

tænke mig, at det måske skulle være

på en anden måde. Blandt andet.” På

engelsk er man meget mere direkte:

”Jeg synes, det skal være sådan!” har

Mellish fornyligt udtalt til Politiken.

Bogen ”Top 35 Mistakes Danes

Make in English” udkom 20. juni 2016.

54/5

Jobsamtale i arbejdstiden – hvad gør du?

Du har brugt tid og kræfter på at skrive den gode ansøgning, og nu giver det

pote. Du er indkaldt til samtale, men det er midt i arbejdstiden, og du har ikke

lyst til at være til unødig besvær. Hvad gør du?

• Tagenfridag.Såbestemmerduselv,hvaddubrugerdagenpå.

• Hvisduikkekantageenfridag,såforsøgatfåsamtalenlagtudenfordin

arbejdstid. Når du er indkaldt til samtale, er det fordi, du har en interessant

profil. Så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre at rykke samtalen til et

tidspunkt, hvor du kan komme?

• Sidderduiopsagtstilling?Såhardurettilatgåtilsamtaleudentrækiløn-

nen – men samtalen skal lægges på et tidspunkt, som ikke er til gene for

din nuværende arbejdsgiver.

q&a Jura

kommunikationogsprog.dk

KS PriSen til nordjylland igenFacebookgrup-pen ”Kommuni-

kation og Sprog,

Region Nordjyl-

land” bliver ho-

vedsageligt brugt

til annoncering

af kommende ar-

rangementer og

stemningsrappor-

ter fra igangvæ-

rende arrangementer, fagligt relevante artikler samt information

om bestyrelsens arbejde.

Gruppen var en af årsagerne til, at KS-formand Per Linde-

gaard Hjorth på repræsentantskabsmødet lørdag den 21. maj

kunne overrække KS Prisen 2016 til bestyrelsen for KS Region

Nordjylland.

Det er tredje gang, Region Nordjylland har modtaget prisen.

Regionen har en meget aktiv bestyrelse, som kommer med nye

tiltag jævnligt.

Aktivitetsniveauet i bestyrelsen er generelt højt. Udover ar-

bejdet i regionsbestyrelsen er syv ud af otte bestyrelsesmed-

lemmer med i repræsentantskabet. I 2015 stillede bestyrelsens

to studerende op som nye repræsentanter på de studerendes

liste. Det giver bestyrelsen mulighed for at være på forkant med

aktiviteter indenfor KS’ fokusområde.

I februar og marts 2016 lavede bestyrelsen for eksempel et

nyt tiltag særligt med det formål at gøre opmærksom på frivil-

ligheden i KS og samtidig skabe nærhed til medlemmerne og

dynamik i facebookgruppen samt vise bestyrelsens forskellige

fagligheder med otte professionelt opsatte opslag. Alle besty-

relsesmedlemmer skrev deres eget opslag, og bestyrelsen tog

selv de anvendte portrætfotos med Aalborg, Nørresundby og

Limfjorden i baggrunden. Opslagene blev samlet set af 686 per-

soner (72-94 per opslag) og modtog i alt 144 likes (13-25 per

opslag). Desuden kom der i alt kommentarer fra tre personer

udenfor bestyrelsen.

Det er vigtigt at synliggøre erhvervsrelevan-

sen af humanistisk og samfundsvidenskabelig

forskning. Blandt andet derfor uddeler Kommu-

nikation og Sprog hvert andet år en ph.d.-pris til

en yngre universitetsforsker inden for videns-

områderne ’virksomhedskommunikation og/eller

–sprog’. Prisen uddeles næste gang i efteråret

2016 og er på 25.000 kroner.

KS ønsker med prisen at sætte fokus på er-

hvervsrelevant forskning og faglighed samt at

belønne en dygtig, yngre forsker. Frist for indstil-

ling af kandidater er den 12. september 2016.

KS indkalder forslag til prismodtagere fra uni-

versiteterne, men man er også velkommen til

på eget initiativ at fremsende en indstilling. En

indstilling skal begrundes med en kortfattet mo-

tivation. Indstillingen skal være aftalt med den

pågældende forsker. Indstillingerne skal frem-

sendes elektronisk og behandles fortroligt. Pris-

overrækkelsen finder sted ved et arrangement

den 14. november 2016 i København. Der er

ingen særlige formkrav til indstillingen, der kan

fremsendes per e-mail til konsulent Jørgen Chri-

stian Wind Nielsen, jcn@kommunikationogsprog.

dk Alle er velkomne til at foreslå kandidater ef-

ter aftale med den pågældende person.

medlemmer, der i forbindelse med ophævelse af lov om translatører og tolke

mistede deres beskikkelse, men fik adgang til at anvende betegnelsen uddannet

translatør, har efterfølgende haft problemer med at blive optaget i Udenrigsmini-

steriets legaliseringsdatabase. Nu skulle problemerne imidlertid være løst, så de

kan optages i legaliseringsdatabasen uden problemer, og dermed får de adgang

til dels at spare et besøg hos en notar forud for legalisering af en oversættelse,

dels at anvende betegnelsen registreret translatør.

Problemerne har været af administrativ karakter i forbindelse med det admini-

strative tomrum, der er opstået som følge af ophævelse af translatørloven.

KS har nu været i drøftelser med Udenrigsministeriet, der i en mail til KS skri-

ver, at Udenrigsministeriet nu har fået grønt lys fra Erhvervsstyrelsen til at op-

rette translatører i legaliseringsdatabasen, hvis de tidligere har været beskikket

under Erhvervsstyrelsen. For at blive oprettet er det nødvendigt, at beskikkelsen

fra Erhvervsstyrelsen samt en underskiftsprøve for translatøren indsendes til Le-

galiseringskontoret. Dermed kan Legaliseringskontoret indscanne underskriften

og oprette personen. E-mail, hvortil det sendes, er legalisering@um.dk.

Skulle du fortsat have problemer i denne sammenhæng, hører vi gerne fra dig.

KS INDKALDER FORSLAG TIL PH.D. PRISEN 2016

Uddannede translatører i legaliseringsdatabasen

Netværket er ikke til at komme udenom

TEMA: Karriere

Tekst / Kenneth Grothe Toustrup Foto / Carsten Snejbjerg

6/7

Uanset hvad du laver, og hvor du er i karriereforløbet, så skal netværket passes og plejes, for det betyder mere end nogensinde før. det vurderer Mikkel jørnvil, medlem af ekspertpanelet hos Kommunikation og Sprog og nyudnævnt intern kommunikationsdirektør hos tdC – en stilling, der netop dukkede op gennem netværket.

Netværket er ikke til at komme udenom

nyt job, lederdrømme, research, krise, en hjæl-

pende hånd eller bare karrierepleje. I et presset

jobmarked spiller netværket en større og større

rolle.

- Leder du efter dit første job, er du i tvivl om,

hvor næste skridt i karrieren skal føre dig hen,

skal du lande kunder som selvstændig, have

hjælp til en krisehåndtering eller noget andet, så

er det netværket og dine relationer, der bedst

kan hjælpe. Netværk er fuldstændig afgørende

for alle, uanset hvad de laver, fortæller Mikkel

Jørnvil, intern kommunikationsdirektør hos TDC.

Hvad er et godt netværk?

Mikkel Jørnvil er underviser og censor på Dan-

marks Medie- og Journalistskole, og her er det

altid et fast punkt på programmet at opfordre de

studerende til at fi nde sammen på LinkedIn, bru-

ge hinanden og skabe netværk. Men hvad er et

godt netværk, og hvordan plejer man det?

afgørende end nogensinde. Her er uvurderlig

hjælp at hente i jobsøgningen, men Mikkel Jørn-

vil lægger stor vægt på, at netværket ikke kun er

til jobsøgning. Man skal i lige så høj grad have

lyst til at give noget til andre.

- Jeg drak for nylig kaffe med en fyr, jeg ikke

kendte på forhånd, men en god kontakt fra mit

netværk spurgte, om jeg ville sparre med ham

omkring en mulig ny karrierevej. Det er en vig-

tig del af at netværke, og jeg ved, at når en god

kontakt sætter mig i forbindelse med en, så kan

jeg regne med, at det er en rar og interessant

person, jeg skal møde. Han gik derfra med nogle

nye spørgsmål og nye ideer at arbejde med, og

Konkurrencen om de attraktive kommunikati-onsjobs er skær-pet, og derfor er netværket mere afgørende end nogensinde

- Uanset hvad der sker, så har jeg nogen, jeg kan

tage fat i. Hvis ikke det er en person fra mit eget

netværk, ved jeg, hvem fra den inderste løgring,

der kan sætte mig i forbindelse med de rigtige

folk. I livet som konsulent er netværk alt. Du bli-

ver anbefalet, får opgaver gennem netværk, og

når du byder ind på nye opgaver, kan du nærme

dig potentielle kunder gennem netværket. Det

er næsten umuligt, hvis ingen kender dig. I cor-

porate-livet er netværk også afgørende. Hvis du

står med en krise og har brug for noget indsigt

på et område, eller du bare skal have en second

opinion om noget, kan du række ud efter net-

værket, siger Mikkel Jørnvil.

Som et dugfriskt eksempel på betydningen af

netværk peger han på sit nye job i en nyoprettet

stilling hos TDC.

- Jeg var glad for livet som selvstændig konsu-

lent, men det var en kaffeaftale med min gamle

chef fra SAS, der nu er hos TDC, der bragte de

nye muligheder i spil og gav mig appetit på et

nyt kapitel i karrieren, siger Mikkel Jørnvil.

Sæt kaffeaftaler i kalenderen

Kaffedrikning er ifølge Mikkel Jørnvil en vigtig

del af netværksplejen, og han prioriterer altid

kaffeaftalerne i kalenderen. Kaffeaftalen funge-

rer med og uden agenda, men det er vigtigt at

melde klart ud på forhånd, hvis man for eksem-

pel har brug for hjælp til at skifte job.

- Har du en agenda, så vær tydelig, og hvis du

søger et job, så sig det på forhånd. Du skal være

afklaret. For nogle er det måske svært, men jeg

synes, man skal afdramatisere det, for netværk

fungerer sådan, at man både giver og modtager,

og de fl este vil gerne hjælpe, siger Mikkel Jørn-

vil og anbefaler, at man begynder i sit tætte net-

værk, hvis det er nyt at netværke over et fysisk

møde. Man kan øve sig på en tidligere kollega

eller studiekammerater, før man vover sig læn-

gere ud i cirklerne.

- Brug kaffeaftalerne til at få mod- og medspil.

Defi ner, hvad du gerne vil, og vær tydelig om-

kring det.

Jeg kender mange, der synes, det er grænse-

overskridende at ringe til folk uopfordret. Husk,

at det går begge veje, og at du også kan hjælpe

andre. Det kan også være en hjælp at lægge

pres på sig selv med en bunden opgave og for

eksempel sige, at der skal to kaffeaftaler i kalen-

deren hver måned, siger Mikkel Jørnvil.

Du skal investere i dit netværk

Konkurrencen om de attraktive kommunikations-

jobs er skærpet, og derfor er netværket mere

Tiltrådte den 1. juni 2016 i en nyoprettet

stilling som intern kommunikationsdi-

rektør hos TDC. Han kommer fra fi re år

som selvstændig rådgiver og har mere

end 20 års erfaring med kommunika-

tion, blandt andet hos SAS og Handels-

banken. Han er forfatter til bogen Farvel

til fl okken og er underviser og censor på

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Mikkel Jørnvil

8/9

- Netværk fungerer sådan, at man både giver og modtager, og de fleste vil gerne hjælpe, siger Mikkel Jørnvil

jeg brugte en time med en behagelig person,

som var interessant at tale med, fortæller Mik-

kel Jørnvil.

Han forklarer videre, at lysten skal drive vær-

ket, og det kræver en indsats at etablere og

pleje relationer. Han siger: - Netværk kommer

ikke, hvis man ikke er aktiv og opsøgende, så du

skal ud og være synlig. LinkedIn kan være fint

som en udvidet telefonbog, men du kan også

sætte strøm til dit netværk ved for eksempel at

stille nogle spørgsmål, dele nogle interessante

artikler eller dine holdninger. Du kan tegne stre-

ger fra dig til alle dine LinkedInkontakter, men

hvor mange af dem, ville du drikke en kop kaffe

med? Du kan ikke gøre det med 800, så vælg de

rigtige personer ud, og byg på derudfra.

netværk skaber tillid

Efter nogle år som selvstændig rådgiver har Mik-

kel Jørnvil på egen krop mærket betydningen af

netværk i forhold til at skaffe opgaver. Især fordi

opgaverne som regel handlede om rådgivning.

- Når du går fra at være producent til at være

rådgiver, skal du være i stand til at skabe relatio-

ner og etablere tillid. Som selvstændig konsu-

lent vil jeg vove at påstå, du aldrig kommer i be-

tragtning hos kunderne uden at kende nogen og

have en vej ind. I mit nye job skal jeg ikke skaffe

kunder, men her gælder de samme vilkår om,

at du ikke kan fungere som rådgiver uden rela-

tioner og tillid. Der ligger et større onboarding

program og venter på mig, hvor jeg skal rundt i

huset og møde de forskellige folk. Formålet er

her, at jeg skal præsenteres for folk og fagområ-

derne, men i høj grad også, at jeg skal skabe et

netværk i organisationen. Jeg kan ikke rådgive

uden at kende folk, og du kan ikke bare komme

ind og blive trusted advisor, selvom det er din ti-

tel på visitkortet. Du skal etablere tillid og få folk

til at åbne posen og give noget af sig selv, siger

Mikkel Jørnvil.

TEMA: Karriere

Tekst / Kenneth Grothe Toustrup

Den svære vej gennem nåleøjetFire forskellige arbejdsgivere giver her deres bud på, hvad de går efter, når de rigtige kandidater skal udvælges fra bunken af ansøgere.

novo nordiskNetværket betyder mere i dagNovo Nordisk er en af de helt store arbejdsgi-

vere, der hvert år ansætter flere tusinde nye

medarbejdere til vidt forskellige områder som

produktudvikling, kvalitetskontrol, forskning, it,

økonomi og ikke mindst kommunikation og mar-

keting. Processen for ansættelserne varierer

mellem fagområderne, men fælles er, at net-

værk får en stadig større betydning.

- Jobmarkedet ændrer sig, og der er ingen tvivl

om, at netværk betyder mere og mere. Man

kan sige, at udviklingen er gået fra ”post and

pray” til ”hunt and hire”. Vi har en hel afdeling

siddende, der headhunter nøgleprofiler digitalt,

og generelt er cirka 80 procent af alle ansættel-

ser i dag påvirket på forskellig vis via netværk.

Det kan derfor godt betale sig at gøre noget ud

af sin digitale tilstedeværelse med en profil, der

fremstår målrettet og relevant for det område,

man gerne vil arbejde med, siger Hans Ubbe Eb-

besen, Director of Global Talent Attraction, Novo

Nordisk.

Han fortæller, at man udover grundig pleje af

netværket skal besidde nogle generelle kompe-

tencer for at komme i betragtning.

- Selvom der er stor forskel på, om vi skal an-

sætte en sælger i Indien, en forsker til laborato-

riet eller en produktionsmedarbejder til Kalund-

borg, så har vi nogle generelle kvaliteter, vi leder

efter på tværs af fagområder. Du kommer til at

arbejde i en kompleks global organisation i en

videnstung industri, så du skal have et stærkt in-

tellekt. Dernæst skal du have globalt udsyn, for

eksempel gennem et studieophold i udlandet,

eller hvis du på et tidspunkt i løbet af karrieren

har levet og boet ude i verden. Det giver en kul-

turel forståelse, som vi vægter højt. Endelig skal

du have den rette personlighed med drive og

lyst til at udvikle dig, siger Hans Ubbe Ebbesen.

Danske Bank Vi lægger stor vægt på de sociale kompetencerHos Danske Bank er oplevelsen også, at jobmar-

kedet på få år har ændret sig meget i takt med,

at der er sket store ændringer inden for bank-

området. Hvor den typiske kandidat for nogle år

siden blev ansat som filialmedarbejder, har be-

hovet ændret sig.

- Måden, vi driver bank på, har ændret sig. God

kunderådgivning er kernen i vores forretning,

men flere kunder foretrækker at gå i banken di-

gitalt. Det er en af årsagerne til, at vores rekrut-

teringsbehov også har ændret sig, så vi i dag

har brug for mere forskelligartede profiler end

tidligere. Udover de mere klassiske bankprofiler

ansætter vi også profiler indenfor for eksempel

it, innovation, forretningsudvikling, marketing,

kommunikation og HR, fortæller Ole Bech-Peter-

sen, ansvarlig for Employer Branding og Rekrut-

tering i Group HR i Danske Bank.

Han forklarer, at de faglige kompetencer skal

være på plads, men at de sociale kompetencer

vægter mindst lige så meget.

- Vi kigger selvfølgelig på uddannelse, er-

hvervserfaring, og om man har noget internatio-

nal erfaring. Men derudover har vi brug for med-

arbejdere, der ikke alene trives med forandring,

men også har passion, lyst og engagement til

at drive forandring i en sektor, der ændrer sig

hele tiden. Det er også vigtigt, at man formår at

gøre sin viden relevant for kunderne, uanset om

man skal ansættes til direkte kundekontakt eller

i en supportfunktion. Det betyder mindst lige så

meget som den faglige dygtighed, fortæller Ole

Bech-Petersen.

Han anbefaler interesserede kandidater at

tage et ekstra kig på LinkedInprofilen, så den

fremstår opdateret og professionel med referen-

cer, relevante opslag, debatter og blogindlæg,

for eksempel på LinkedIn Pulse. Netværket har

også en stigende betydning i rekrutteringen hos

Danske Bank, og en stor del af rekrutteringen

sker, som hos Novo Nordisk, gennem netværket

og uden om de traditionelle kanaler.

Qubiqa Du skal have en bred profilEn virksomhed af en helt anden type og stør-

10/11

Den svære vej gennem nåleøjet

relse er Qubiqa, der producerer logistikudstyr til

blandt andet lager og transport. Virksomheden

har 180 ansatte i Danmark, hvoraf størstedelen

er maskinteknikere, ingeniører og andet teknisk

personale. Det sætter sit præg på rekrutterings-

processen og ikke mindst den rolle, man forven-

tes at udfylde, hvis man søger job indenfor kom-

munikation og marketing.

- Vi ansætter 10-20 personer om året, og det

er primært tekniske kompetencer, vi leder efter.

Vores udgangspunkt for rekrutteringen er, at vi

er glade, hvis bare vi finder nogen. Det er svært

at tiltrække teknisk personale, og vi kan ikke

bare gå ud med et stillingsopslag, siger Axel Ma-

nøe Jepsen, adm. direktør for Qubiqa.

Han fortæller, at han jævnligt modtager uopfor-

drede ansøgninger inden for marketing og økono-

mi, men at der kun er få stillinger af den type hos

Qubiqa. De rigtige personer, der kommer i spil,

skal kunne det meste og dække bredt.

- Vi søgte for nylig en marketingkoordinator,

og her fik vi omkring 80 ansøgninger. Vi ledte ef-

ter en type med noget erfaring og en bred profil,

som kunne bære at være vores specialist på om-

rådet. Teknikere og ingeniører er ikke de bedste

til kommunikation, så marketingpersonen skal

løfte ansvaret for website, intranet, blad, messer,

brochurer, analyser af nye markeder og så videre.

Vi kan ikke lige hyre et bureau ind til flere hun-

drede tusinde kroner, så her bruger vi vores egen

ekspert på marketing, siger Axel Manøe Jepsen.

FC midtjyllandV i tror mindre på talent og mere på en ekstra indsatsFodbold- og håndboldklubben FC Midtjylland

har udover spillere, trænere og øvrigt personale

knyttet til holdene en kommerciel afdeling med

32 ansatte. Afdelingen varetager salg, økonomi,

event, koordinering, kommunikation og mar-

kedsføring og har jævnligt behov for at ansætte

nyt personale.

- I forhold til rekrutteringen er vi ret privilege-

rede, for vi har så mange følgere på vores egne

medier, at vi ofte kan nøjes med at annoncere

de ledige stillinger der. For eksempel slog vi for

nylig en stilling som receptionist op og fik 285

ansøgninger, alene gennem vores egne medier,

fortæller Jacob Ø. Jørgensen, commercial direc-

tor, FC Midtjylland.

Når de rigtige kandidater skal plukkes fra bun-

ken, kigger ledelsen udover de faglige kompe-

tencer på, om man passer til kulturen og er villig

til at gøre en ekstra indsats, når det gælder.

- Generelt går vi efter folk, der har prøvet me-

get. Det er især en fordel, hvis folk har været

selvstændige, iværksættere eller lignende. Vi ar-

bejder meget, og ved siden af den almindelige

arbejdsuge har vi kampe og arrangementer, som

kræver noget ekstra. Jobbet er en livsstil, og

derfor tror vi mindre på talent og mere på indsat-

sen. Vores projekt lykkes kun, hvis vi løfter i flok,

for vi står af og til med nogle store og uforud-

sete udfordringer, for eksempel hvis vi skal gøre

stadion klar til en UEFA-kamp. Derudover er det

godt, hvis man kan trække nogle faglige paral-

leller. Det betyder ikke, at man skal have været

revisor i en anden fodboldklub for at blive ansat,

men det hjælper, hvis man har været frivillig i en

klub eller har arbejdet med underholdning i en

eller anden sammenhæng, siger Jacob Ø. Jør-

gensen.

TEMA: Karriere

Tekst / Anne Nimb Mig om min karriereHvordan har din karriere udviklet sig?

troels rud, 36, kommunikations-

konsulent, the greater Copen-

hagen and Skåne Committee.

Ane Carlsen, 30, kommunikations-uddannet fra ruC

og jobsøgende.

Camilla Stemann Jensen, 31,

senior community manager hos Yelp.

maria Schmidt, 53, projektleder,

FlSmidth

- Læringskurven er stejl, når man starter på

arbejdsmarkedet, og min karriere har udvik-

let sig fra projektansat kommunikationsblæk-

sprutte i Københavns Kommune til et fast

job, hvor man kan fokusere indsatsen konti-

nuerligt og over en længere periode.

- Mine job indtil nu har primært handlet om kom-

munikation, ski og events. Jeg har arbejdet som

arrangør af DM i freestyle for ski og snowboard,

arbejdet med sociale medier for Danmarks Ski-

forbund og været kommunikationschef for Arc-

tic Circle Race. Det er ikke fordi, jeg brænder for

en karriere med ski, det er mere kombinationen

af kommunikation og events, jeg synes er sjov

og spændende. Så det er tilfældigt, at det er

skievents, jeg har arbejdet med.

- Jeg er gået fra at være community mana-

ger til at være senior community manager på

mindre end halvandet år.

- Jeg har haft mange forskellige job og tit-

ler, selvom jeg kun har været ansat i to store

virksomheder. Opgaverne har været alsidige,

alle med udgangspunkt i projektledelse in-

denfor Supply Chain, med den røde tråd at

skabe overblik gennem struktur og kommuni-

kation på tværs af lande. Derfor har jeg brugt

mine sprog fransk og engelsk i stort omfang.

12/13

Mig om min karriere

- Jeg har været meget bevidst om, at det jeg

skulle arbejde med, ikke bare skulle være til

pynt, så jeg har både arbejdet frivilligt og op-

dyrket mit netværk.

- Jeg er i en ny organisation nu. Jeg kan

være med til at præge den, forme min hver-

dag og arbejde med både indhold og ram-

mer. Det er den retning, jeg gerne vil fort-

sætte i, så det er der, mit fokus ligger.

- Arbejdsmiljøet er den vigtigste motivator

for mig, også når det handler om at udvikle

mig fagligt. Det er et område, som vi alle kan

være med til at påvirke. At gå glad på arbejde

betyder mere end at nå et specifik fagligt

mål indenfor en given periode.

Hvad har du gjort for at påvirke den? Hvordan må fremtiden gerne se ud? Hvad vil du gøre for at påvirke den?

- Jeg har faktisk været ret aktiv selv og har

fået skabt nogle job, der ikke var der i forve-

jen, blandt andet ved uopfordret at kontakte

de organisationer, jeg har arbejdet for.

- Jeg er jobsøgende lige nu og vil gerne ar-

bejde med kommunikation og sociale me-

dier.

- Foreløbig skal jeg bare søge nogle job. Indtil

videre synes jeg, at jeg har haft held med at

tage fat i folk, jeg synes er interessante, så

det, håber jeg, fortsætter.

- Det er lykkedes, fordi jeg har gjort op-

mærksom på mine kernekompetencer og

har fået sat mig på de områder af communi-

ty management samt PR og sociale medier,

som jeg er bedst til.

- Fremtiden er mere ledelse. - Ved at tage endnu mere ansvar og vise re-

sultater.

- Det har altid været mig selv, der har taget

skridt til at ændre tingene, når noget ikke har

været rigtigt for mig, også selvom det nogle

gange har bragt mig på usikker grund. Mit

nuværende job har jeg selv skabt.

- Jeg vil gerne bidrage til en værdigivende

forandringsproces, der flytter mennesker og

gerne store dele af organisationen også.

- Jeg øver mig i at møde forretningen der,

hvor den er, og jeg har hele tiden fokus på at

skabe værdi. Ikke bare løse den opgave, jeg

er blevet bedt om, men lægge mere i det,

således at flere får gavn af løsningen.

TEMA: Karriere

Tekst / Lea Møller Jeppesen, juridisk konsulent i KSIllustration / Maj Ribergård

Lønforhandling giver penge i kassenDu skal lønforhandle, fordi du har en markedsværdi, også selvom noget af det sværeste at sætte værdi på er dine kompetencer og kvalifikationer. Og selvom det også er svært at gøre din arbejdsgiver opmærksom på den. Men det bør ikke afholde dig fra at lønforhandle, for lønforhandling nytter.

14/15

i 2015 fik KS’erne i gennemsnit en lønstigning

på 3,4 procent, og det havde ikke været lige så

meget, hvis ingen havde forhandlet deres løn.

Lønforhandling er for de fleste en svær di-

sciplin, og det er da også det område, som KS-

medlemmerne henvender sig mest til KS om.

Spørgsmålene går især på, hvad lønnen skal

være, og hvordan man griber det an, når man

sidder i selve lønforhandlingssituationen. Uan-

set om det er i forbindelse med jobsamtalen, el-

ler du skal lønforhandle med din nuværende ar-

bejdsgiver, er det vigtigt, at du forbereder dig på

udspil, argumenter og alternativer.

Hvis du forbereder dig grundigt, er chancen

for en godt resultat bedre.

Du bør derfor tjekke KS lønstatistik for at få

et realistisk billede af, hvad andre KS’ere tjener i

lignende stillinger. Desuden kan det være gavn-

ligt at se på KS brancheoversigt, da lønniveauet

i de enkelte brancher godt kan svinge med op til

20 procent.

Hvis du er ansat på overenskomst – offentlig

som privat – kan din tillidsrepræsentant være dig

behjælpelig. Som offentlig ansat kan du endvi-

dere sammenligne din løn med andre offentligt

ansatte i statens, regionernes og kommunernes

offentlige tilgængelige lønoplysninger. Og har du

brug for at vende et ord om det, hjælper KS ger-

ne med at finde frem til det helt rigtige udspil.

En lønstatistik afspejler således, hvilken løn

andre får i lignende stillinger, og det er ud fra

dette, du kan finde din markedsværdi, som pas-

ser til dine kompetencer og kvalifikationer. Ar-

bejdsgivere orienterer sig også i lønstatistikker

– internt som eksternt – og derfor ved de godt,

hvilken værdi du har, og derfor er det vigtigt, du

også sammenligner dig med andre, så dit udspil

rammer indenfor fællesmængden.

Jobsamtalen

I en jobsamtalesituation kan det nogle gange

føles, som om det er arbejdsgiver, der har for-

handlingsstyrken, og derfor kan det være svært

at komme med et ambitiøst udspil. Men med

forberedelse og dit cv i hånden er din forhand-

lingsstyrke ofte stærkere, end du tror. Når du

forhandler lønnen med din kommende arbejds-

giver, er de interesseret i dig og dine kompeten-

cer, og dit lønniveau kan faktisk understøtte dine

kompetencer.

Når du skal forberede dit udspil, skal du hu-

ske, at det lægger niveauet for, hvor I lander

henne til slut. Dit udspil skal derfor være reali-

stisk, men også ambitiøst, så det giver rum til

forhandling.

Hvis du kommer direkte fra et andet job, kan

det også være med til at indikere, hvilket løn-

niveau du skal spille ud med. Foruden dit udspil

skal du have gjort dig klart, hvor din smerte-

grænse er. Din smertegrænse skal afspejle den

laveste løn, som du kan sige ja til, og skal såle-

des ikke være identisk med dit udspil.

Foruden løn er det en god ide at overveje, om

der er andre ting, du ønsker at forhandle om. Ek-

sempelvis kan der forhandles om betalt telefon

og internet, ekstra fridage eller betalt frokost.

Så når du sidder til jobsamtalen, og du bliver

spurgt ind til dit lønniveau, er det vigtigt, at du

holder fast i det, som du har forberedt dig på:

Du skal også gøre det klart, om dit udspil er in-

klusiv eller eksklusiv pension for at udgå misfor-

ståelser. Ved samme lejlighed kan du passende

spørge ind til, hvilke vilkår de tilbyder. På den

måde bliver du ikke overrasket, når du modtager

kontrakten, hvis de ikke tilbyder de goder, som

du troede. De manglende goder kan derfor med

fordel drages med ind i den endelige lønforhand-

ling, når du har fået tilbudt jobbet.

Vidste du at....arbejdsgiver ikke kan forhindre dig i at tale løn med dine kolleger

lønforhandling i jobbet

Når du skal til lønforhandling i jobbet er forbe-

redelse også vigtigt for opnåelse af et resultat,

som du er tilfreds med. Forberedelse danner

grundlag for en god forhandling, og jo bedre for-

beredt du er, jo mere sikker er du under selve

forhandlingen, hvilket giver bedre mulighed for

at håndtere det, som opstår undervejs.

Når du er i et job, er det vigtigt at huske, at

lønforhandling ikke kun foregår én gang om året,

det sker hele året rundt. Så når du afslutter en

lønforhandling, går forberedelsen til den næste

faktisk i gang. Du kan med fordel løbende gøre

din chef opmærksom på dine resultater, hvor

især MUS er en god mulighed for at synliggøre

dine resultater og kompetencer.

udspil – find din markedsværdi og alternativer

Når du skal finde dit udspil, er det kunsten at

komme med det udspil, som bedst muligt sikrer

dig det, som du gerne vil have. Ved kig i KS løn-

statisk eller andre relevante lønstatistikker, kan

du sammenligne din løn med andre KS’ere, og

du kan se, om din nuværende løn er gennem-

snitlig, eller om den er under eller over gennem-

snittet. Du kan således bruge en lønstatistik til

at pejle dig ind på et realistisk, men ambitiøst

udspil. Endvidere kan du spejde til, hvad din ar-

bejdsgiver plejer at give i lønstigning, ved at

høre en kollega, din tillidsrepræsentant eller se

i offentligt tilgængelige lønstatistikker på din ar-

bejdsplads, hvis din arbejdsgiver har åbenhed

om løn.

Du bør også overveje, om du vil forhandle om

andre ting end mere i løn, måske kunne du godt

bruge noget mere betalt frihed, betalt togkort,

betalt frokostpause, fri telefon og så videre. Al-

ternativer kan du nemlig med fordel drage ind i

lønforhandlingen, så du udvider dit forhandlings-

rum og derved får flere strenge at spille på.

På kommunikationogsprog.dk finder du et helt afsnit om lønforhandling. Brug det i din forberedelse. Her lig-ger lønstatistikkerne og andre gode tips til lønforhandling.

Selve forhandlingen

Når du sætter dig til forhandlingsbordet, er det vigtigt, at der skabes et

fælles fundament for forhandlingen. Start med at sikre, at i taler om de

samme ting, ved blandt andet at være aktivt spørgende, hvis der er no-

get, som fremstår uklart, og forsøg at være så klar som muligt, når du

fremlægger dine betragtninger. På den måde mindskes risikoen for, at I

taler forbi hinanden, og forhandlingen får et godt fundament at starte ud

fra. Desuden er det vigtigt, at du på bedste vis er med til at sikre et godt

forhandlingsklima. Parker derfor uenigheder, og fokuser på selve forhand-

lingen. Husk også at give positive tilbagemeldinger, når din chef giver dig

ros samt kvitterer for resultaterne undervejs.

Når du har præsenteret dit udspil – gerne før din chef kommer med sit

– samt dine argumenter, skal du forvente, at din chef ikke er enig. Dette

skal du tage som et tegn på, at forhandlingen er i gang og ikke som et

tegn på, at den er slut. Husk, at en forhandling altid starter med et nej.

Du bør derfor gentage dine argumenter op til fl ere gange, samt spørge

aktivt ind til forklaringerne fra din chef, så du ikke fokuserer for meget på

nej’et og derved overser de interesser, som din chef har. Interesser er de

behov eller ønsker, som din chef gerne vil have opfyldt, eksempelvis kan

det være et ønske om mere fl eksibilitet i nogle givne situationer, bedre

performance i afdelingen eller noget helt tredje.

Hvis forhandlingen er gået lidt i stå, kan dine alternativer til løn med

fordel bringes i spil, da du på den måde udvider forhandlingsrummet og

får sat lidt skub i forhandlingerne.

Når I er nået til enighed, er det vigtigt, at du udtrykker din glæde over

resultatet, og at I sammen opsummerer det, som I er blevet enige om.

Hvis det på forhånd ikke er givet, hvornår lønstigningen gælder fra, så af-

taler I ligeledes dette. Aftal gerne med din chef, at han sender en mail

med resultatet, så der ingen tvivl er efterfølgende, eller få eventuelt et til-

læg til din kontrakt.

Husk, at der ikke er en facitliste, når det kommer til lønforhandlingen,

men med ovenstående i bagagen er det vores erfaring, at det fører til

gode resultater ved forhandlingsbordet.

argumenter – afprøv forhandlingsspil

Inden lønforhandlingen skal du fi nde de

gode argumenter, som skal være med til at

bakke dit lønudspil op. Du skal således ita-

lesætte, hvad du helt præcist har opnået af

resultater. Find gerne fl ere eksempler på re-

sultater, som du har opnået, og udvælg der-

næst de to-tre stærkeste. Den disciplin kan

oftest være ret udfordrende, og derfor skal

du sætte god tid af til at fi nde de helt rigtige

argumenter, som du vil bruge i din forhand-

ling. Lav eventuelt et forhandlingsspil, hvor

du får prøvet dine argumenter af. Forud for

et forhandlingsspil sætter du dig i chefens

stol og prøver at afdække, hvad han/hun har

af synspunkter og behov samt forestiller dig,

hvordan han/hun vil reagere på dit udspil.

Dernæst får du en ven, kollega, kæreste el-

ler en helt anden til at agere chef ud fra dine

forestillinger, og på den måde får du afprø-

vet dine argumenter. Forhandlingsspillet kan

være med til at gøre dig mere skarp på, hvad

der er din chefs behov og interesser.

Værdi af goder

Betalt frokostpause 6,8 procent af lønnen

Ekstra fridag 0,45 procent af lønnen

Hvis du ikke selv forhandler med din chef, men derimod er

repræsenteret af din tillidsrepræsentant, er det vigtigt, at du

klæder vedkommende på. Din indstilling skal derfor være

så gennemarbejdet som muligt, så din tillidsrepræsentant

har de bedste argumenter til brug i forhandlingen.

16/- 17

KommakursusLær at sætte kommaerén gang for alle.19. septemberTivoli Hotel3.995 kr.

Dansk korrekturlæsningBliv en sikkerkorrekturlæser.27.-28. septemberCenter for Ledelse7.495 kr.

Skriv til nettetLær at skrive speci� kttil inter- og intranettet.11.-12. oktoberCenter for Ledelse7.495 kr.

Sociale medierLær at kommunikere på de sociale medier.15. novemberCenter for Ledelse3.995 kr.

Engelsk korrekturlæsningBliv en sikkerkorrekturlæser.24.-25. oktoberCenter for Ledelse7.995 kr.

Skriftlig engelskBliv sikker når duskriver på engelsk.7.-8. novemberCenter for Ledelse7.495 kr.

Dansk korrekturlæseruddannelse– grundlæggende

København10 halve dage eller 5 hele dage26. september-5. decemberCenter for Ledelse19.500 kr.

Århus5 hele dage5. oktober-7. december 2016The Mayor Hotel19.500 kr.

Danske Sprogseminarer, Turbinevej 26, 3150 Hellebæk3888 0912, info@sprogseminar.dk, sprogseminar.dkfacebook.com/sprognetvaerket

Vi har sprogkurserne der � ytter dig

2622

Meld digtil uddannelsen,og få et gratiskommakursus

15 % rabat til medlemmer af Kommunikation og Sprog

Det er vigtigt at være opdateretmht. den sproglige udvikling forat leve op til erhvervslivets kravom sproglig professionalisme.Du bliver undervist af veluddan-nede og erfarne undervisere ogfår en så konkret viden at du kananvende den så snart du er tilbagepå din arbejdsplads.

Se facebook.com/sprognetvaerket– her får du løbende masser af godesprog� f, og du kan deltage i livligedebatter om sprog.

Mange kalder sig professionel korrekturlæser, men titlen erubeskyttet. Dette giver svingende kvalitet og efterlader mangeoversete fejl i tekster der burde være fejlfri. For at afhjælpe detteproblem har vi udviklet en korrekturlæseruddannelse. Den er nøjeafstemt efter erhvervslivets krav og korrekturlæserens arbejde.

I løbet af uddannelsen vil du• blive undervist i ordklasser og sætninger• blive trænet i at søge på dsn.dk og sproget.dk for at � nde

belæg for dine rettelser• lære at sætte kommaer• lære hvordan du hjælper din arbejdsplads eller kunde med at

signalere større troværdighed og professionalisme.

Læs mere om uddannelsen på sprogseminar.dk.

Læs også om vores engelskekorrekturlæseruddannelse

og om webjournalistuddannelsenpå sprogseminar.dk

Tivoli Hotel, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København VCenter for Ledelse, Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København ØThe Mayor Hotel, Banegårdspladsen 14, 8000 Århus C

Flere af kurserne holder vi også i Århus. Alle kurser begynder kl. 9.00 og slutter kl. 16.00. Alle priser er ekskl. moms.

Efteruddannelse?Bliv en af landets bedstekorrekturlæsere!

2622_Annonce KOM 230x290_uge33_2016.indd 1 24/05/2016 12.24

TEMA: Karriere

Tekst / Karin Feit AlmbergFoto / Carsten Snejbjerg

Du kan udvikle dig selv med Design Thinking

Tankegangen bag Design Method Thinking er, at du benytter en struktur, som ligner den, du ville bruge, når du udvikler et nyt produkt. Gennem fem faser erkender du dine styrker (USP) og dine mål. Du afprøver dine teser, vælger og fremstiller prototyper af dig selv, som du tester op imod markedets behov. Tankegangen bag Design Thinking er åbnende for nye ideer, fordi du kan relatere dig selv til det produktorienterede sprog.

18/19

Du har sikkert selv prøvet det: At skrive en an-

søgning, hvor du har argumenteret for, at præcis

dette job i lige netop denne her virksomhed er

alt, hvad du hele livet har drømt om. Helhjertet

forsøger du at argumentere for, at ingen passer

bedre til jobbet end du. Eller du sidder i en spe-

cialiseret stilling og ønsker i den grad at skifte

spor til noget helt andet – og lige netop dette

næste skridt er det helt rigtige, tænker du.

Overvejelser om hvilket ’produkt’ du er nu og

gerne vil være fremover skal starte længe inden

jobbet melder sig. Det er en kontinuerlig og be-

vidst proces, og der er systematisk hjælp at hen-

te via Design Thinking-metoden, som bringer

overvejelser fra produktdesign ind som metodik

for at designe din karriere og dit fremtidige livs-

forløb både fagligt og som menneske.

Hvad vil du være som voksen

- Hvad vil du være, når du bliver voksen? Det er

ikke kun et spørgsmål for nyuddannede. Det er

forhåbentlig et spørgsmål, du kan stille dig selv

hele livet, siger Bill Burnet, Consultant Assistant

Professor, Stanford University, som er et af fore-

gangsuniversiteterne for kurser i ’Design Thin-

king-metoden’. Kurserne hen imod slutningen af

uddannelsen bruges for at hjælpe de studerende

med at designe deres karriere og liv mere be-

vidst og systematiseret fra starten. Tankegan-

gen er, at du benytter en struktur, som ligner

den, du ville bruge, når du udvikler et nyt pro-

dukt. Ret oplagt i grunden, at man er mindst lige

så grundig med at designe sin egen karriere og

sit personlige liv, som man ville være, hvis man

skulle udvikle og lancere en ny støvsuger. Støv-

sugeren bliver til på baggrund af analyser, tests,

afprøvning og tilpasning af produktet. Der laves

brugerundersøgelser, og markedet spørges til

råds, allerede inden produktet støbes. Nøjagtig

det samme skal du gøre med dit liv og din kar-

riere. Blot med den forskel, at der i modsætning

til produkttankegangen er tale om tosidede in-

teresser. Markedet og produktet har begge krav

og ønsker, og det er, når både medarbejderens

og virksomhedens ønsker og behov går op i en

højere enhed, at alle er tilfredse.

I bund og grund er det de færreste, der ved

helt præcis, hvad de vil, når de står som nyud-

dannede uden anden erfaring end den, studie-

jobbet har tilføjet cv’et. Man har måske en ide

om det. Men er forestillingen realistisk? Og vi-

ser den sig at holde stik også efter 10 år? Selv

efter fl ere år på arbejdsmarkedet kan det være

svært at vide præcis, hvilken vej man vil gå, og

om man skal følge sine styrker, sin nysgerrig-

hed eller helt andre drivkræfter. Men bare rolig,

for det er slet ikke meningen, at du skal stå med

kun én færdig brugsanvisning for det fortsatte

karriereforløb.

Du kan have to-tre karrierer gennem ét liv

- Under 20 procent nyuddannede kandidater

kender deres egen passion, og selv hvis de gør,

ved de ikke altid, hvordan de skal forfølge den.

Mange tror, at deres uddannelse vil afgøre, hvad

de skal arbejde med resten af livet. Men 10 år

efter endt uddannelse laver 20 procent noget,

der ikke har direkte med uddannelsen at gøre,

siger Bill Burnet. Han forestiller sig, at de nye

generationer vil få i hvert fald to, måske tre vidt

forskellige typer karriere igennem deres måske

70 år lange arbejdsliv.

- Der er reminiscenser fra coaching bag De-

sign Thinking, siger organisationspsykolog

Dorthe Hove Olesen, fra fi rmaet Stages i Kø-

benhavn. Sammen med konsulentkolleger fra

fi rmaet Spark har hun hentet inspiration i Stan-

fords Designing your Life-kurser og udviklet en

dansk, tilpasset version af forløbet.

Hun oplever tankegangen bag Design Thin-

king som meget befriende, fordi man kan relate-

re sig selv til det produktorienterede sprog. Dor-

the Hove Olesen arbejder med en model, der er

delt op i fem faser.

- I Defi neringsfasen præciserer du over for dig

selv, hvilke karriere- eller livsspørgsmål, du øn-

sker at arbejde med. Hvad er dit USP (Unique

Selling Proposition)? Hvor har du haft mest suc-

ces indtil nu? Hvad gør dig gladest, og hvor lyk-

kes du bedst? Det er vigtigt, at du ikke defi nerer

dit spørgsmål for bredt, siger Dorthe Hove Ole-

sen. - Der er derimod intet i vejen for at arbejde

med for eksempel tre forskellige spor sideløben-

de med hinanden.

- I researchfasen fokuserer du på, hvad du tri-

ves med og brænder for både i karrieren og pri-

vat. Nøjagtigt som du ville gøre, hvis du skulle

udvikle et one-man stand up show. Det virker så

tilfældigt, når performeren står på scenen, men

alt er nøje indstuderet, afprøvet på et publikum,

ændret og tilpasset, hvorefter det afprøves igen,

inden man går ’live’, siger Dorthe Hove Olesen.

- Ofte kommer man langt i denne proces ale-

ne ved at diskutere sine forskellige muligheder

og selvopfattelser med ligesindede i en gruppe,

som alle er på vej mod et endnu udefi neret mål.

På mine kurser får folk en lommebog, som de

fylder med refl eksioner, ideer og små ’pitches’

Design din karriere og dit arbejdsliv

Deltag i KS´ workshop-forløb og bliv klogere på, hvordan du gør dine karrieredrømme til virkelighed

Vi skal arbejde fremadrettet med dine ønsker til dit arbejdsliv og din karriere i bred forstand.

Målet er, at du går hjem fra den sidste workshop med en prototype, der beskriver, hvordan

dit fremtidige arbejdsliv kan se ud. Det kan være, du drømmer om et karriereskifte, nyt job-

indhold eller mere glæde i dit arbejdsliv. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvilke mål og drøm-

me du vil arbejde med.

På den første workshop, der tager afsæt i Design Thinking-metoden, skal du udvikle proto-

typen. For at gøre det, skal vi undervejs arbejde med at defi nere dine ønsker, at researche og

bringe en masse ideer i spil.

Herefter tester du prototypen derhjemme.

På sidste workshop får du mulighed for at justere din(e) prototype(r) og dele erfaringer fra

testfasen med de øvrige deltagere.

Del 1: 12. september 2016 kl. 16:30 til 20:00

Del 2: 29. September 2016 kl. 17 til 20:00

KS, Hauser Plads 20, 3. sal, 1127 København K.

Tilmeldingsfrist: Mandag, 5. september 2016 kl.12:00

Læs mere på kommunikationogsprog.dk

20/21

undervejs. Det er nødvendigt at formulere sig i

præcise og korte udsagn for at blive klar på ker-

nen i din egen selvvurdering og dine mål. Du

skal blive ved med at vurdere og tilpasse, og

det er vigtigt, at du ikke betragter fejlvurderinger

som et nederlag. Det er en del af processen, at

du går tilbage for at finde ud af, hvilke egenska-

ber der er stærkest og bedst kan bruges i for-

hold til det, som er godt både for omverden og

for dig selv, siger Dorthe Hove Olesen.

dere med. Det er afgørende, at du er tro mod dig

selv, samtidig med at du afdækker, om du er på

vildspor, og om du begynder at kunne forme et

match mellem dig og det, som efterspørges.

- I Prototypefasen designer du en prototype af

dig selv ud fra hvert af dine forskellige scena-

rier. I modsætning til hvis du var i gang med en

egentlig produktudvikling, kan du dog kun ende

med én mulig variant ad gangen. Men det kan

sagtens være alle tre scenarier, du tester. Det

er vigtigt, at de forskellige scenarier indeholder

flere detaljer og vinkler af produktet ’dig’, så du

er bevidst om egne præferencer og det mod-

satte. Det er også i denne fase, at du tester dine

pitches, eller ’elevatortaler’, som de kaldes, fordi

du på halvandet minut skal kunne forklare præ-

cis, hvad du ér, kan og vil.

- Måske ender du med en model, der er en opti-

mal kombination af to scenarier. Der er parallel-

ler til psykologiske tests. Man kommer igennem

en reflekteret udviklingsproces og bliver klogere

på, om ens egen opfattelse af styrker og kom-

petencer passer med omverdenens – både på

det faglige og det personlige plan, siger Dorthe

Hove Olesen.

- Sidste fase er testfasen, hvor du gennem em-

piriske undersøgelser interviewer relevante per-

soner, besøger virksomheder og steder, følger

folk ude i valgte virksomheder eller organisa-

tioner med rundt eller deltager i møder, så du

får så meget fornemmelse af virkeligheden i de

valgte scenarier som overhovedet muligt. Du in-

terviewer folk fra dit kontaktnet for at prøve dine

teser af, og du spørger ind og søger feedback på

dine tanker, siger Dorthe Hove Olesen.

Det er ikke længere uset, at man uopfordret

kontakter HR-chefer for at orientere sig. Nøjag-

tigt som ved udvikling af et produkt skal du må-

ske tilpasse dine ønsker og karriereplaner efter,

hvad der matcher dig bedst og, naturligvis også

efter, hvad der er realistisk og muligt. Hvad har

markedet rent faktisk brug for? Er der behov for

justeringer eller et decideret sporskifte? Kill your

darlings.

Dorthe Hove Olesen har ofte taget sin egen

medicin ved at afprøve koncepterne for kur-

serne. Eksempelvis blev Designing your Life te-

stet på unge mennesker i opvarmningsdagene

på sidste års Roskilde Festival, hvor der, trods

musik og ’tåger’ var stor interesse for denne ud-

forskning af sig selv med afsæt i metoderne fra

produktudvikling.

- I ideudviklingsfasen kobler du indsigter fra

første fase sammen med karriere- eller livsstils-

spørgsmål og afklarer, om der er nye områder, du

har lyst til at udforske. I denne fase gennemfø-

rer du først en brainstorm, hvor du lister alle de

– realistiske og urealistiske – ideer til besvarelse

af dine livsspørgsmål, som du kan komme på.

Dernæst går du lidt mere kritisk til værks, gerne

i sparring med de øvrige deltagere, og udvælger

to-tre scenarier, som du har lyst til at arbejde vi-

Organisationspsykolog Dorthe Hove Olesen, Stages i København: - Man kommer igennem en reflek-teret udviklingsproces og bliver klogere på, om ens egen opfattelse af styrker og kompetencer passer med omverdenens - både på det faglige og det personlige plan.

TEMA: Karriere

Tekst / Karin Feit AlmbergFoto / Carsten Snejbjerg

22/23

Styrk din employability

Som ansatte tager vi stadigt større ansvar for vores egen karriereudvikling.

Vi har ikke længere sikkerheden for at blive i samme job gennem et helt liv. og vi ønsker det ikke. jobrelationen er blevet mere dynamisk. jo bedre

virksomheden derfor kan være med til at styrke den enkelte medarbejders

employability, jo længere bliver medarbejderen.

- Før ville vi have tryghed, nu vil vi også have

det sjovt, og det, vi gør, skal være meningsfuldt,

siger HR- og organisationsforsker Frans Bévort,

ph.d., adjunkt, Institut for Organisation, Copen-

hagen Business School (CBS).

- Vi mennesker er meget fleksible og form-

bare. Vi redefinerer os selv og vores identitet

løbende gennem livet, og det gør vi blandt an-

det, fordi betingelserne hele tiden ændrer sig.

Vi forfølger et projekt, hvor vi selv er med til

at definere tempoet og vores værdier. Vi tager

mere medansvar end tidligere generationer, for-

di vi ikke længere har sikkerheden for at blive i

samme job gennem et helt liv. Jobrelationen er

blevet mere dynamisk. Jo bedre virksomheden

derfor kan være med til at styrke den enkelte

medarbejders employability, jo længere bliver

medarbejderen. Fordi han eller hun ikke oplever

at tabe i værdi under ansættelsesperioden.

Vi vil udleve vores egne værdier

- Hvor vi før havde tryghed gennem stabiliteten

og sikkerheden for ansættelse, har vi i dag tryg-

hed i at vide, at vi er et godt kort på arbejdsmar-

kedet. Folk er blevet forbrugeragtige i forhold til

deres job. Alt er meget mere komplekst i dag,

og hvis jobbet ikke lever op til dit livsprojekt, så

beholder du det ikke. Vi stiller højere krav til at

kunne udleve egne værdier, siger Frans Bévort.

Han oplever dog, at især forskningstunge

virksomheder ofte formår at holde længe på

medarbejderne, fordi den type virksomheder el-

ler organisationer genererer den uddannelse,

specialisering og forandring, som er nødvendig

i virksomhedens eget regi. Novo Nordisk er et

godt eksempel på en sådan virksomhed. Frans

Bévorts eget job er ligeledes et eksempel. Han

kommer fra et job som HR-medarbejder i en

bank, men i dag kunne han ikke forestille sig no-

24/25

Det er en del af ens employabi-lity, at man er i stand til at lytte til sin egen per-sonlighed og de begrænsninger, der er en del af den

HR- og organisationsforsker Frans Bévort, ph.d., ad-junkt, Institut for Organisation, Copenhagen Business School: - Folk er blevet forbrugeragtige i forhold til deres job. Alt er meget mere komplekst i dag, og hvis jobbet ikke lever op til dit livsprojekt, så beholder du det ikke.

men. Forretningsforståelse, organisationsfor-

ståelse, menneskeforståelse og meget andet.

Dernæst er opgaven at afkode, hvordan kolleger

og andre aktører tænker og lære at respektere –

eller i hvert fald acceptere – at sådan ser deres

verden altså ud. Opgaven er også at forstå hvor-

for og acceptere, at der vil være områder hos

andre og i omverdenen, som man nok ikke kom-

mer til at ændre grundlæggende. At udvikle en

sådan selvrefleksion og sensitivitet, tror jeg er

afgørende for at få succes i organisationer – ikke

mindst som fagperson. Og det kan man arbejde

med hele sin karriere – men især i starten er det

en stor udfordring.

ikke alt kan omformes

Frans Bévort er bevidst om, at ikke alle sider af

et givet job er forbundet med innovativ selvud-

vikling og styrkelse af employability. Taktik og

pligter er stadig en stor del af de fleste jobs, skal

man huske. Men netop denne kendsgerning ser

han ikke som noget dårligt.

- Pligter kan være dejlige. Når du laver rutine-

opgaver, behøver du ikke tænke så meget over

tingene, og det er nødvendigt som modvægt til

udvikling. Det ville være rædselsfuldt stressen-

de, hvis vi hele tiden arbejdede med de store,

innovative opgaver. Et job kan rent faktisk godt

have for lidt rutine. Vi har også brug for den

slags opgaver for at kunne levere det forvente-

lige, hvor vi ved, at vores kompetencer står mål

med opgaven, siger han.

- Det er altid vigtigt at finde og matche sin per-

sonlighed i relation til jobbet, understreger Frans

Bévort. Der er områder, hvor personligheden er

vigtigere end evnen til at udvikles og tilpasses.

- Vi er jo også et produkt af vores opvækst og

vores genetik. Der kan være områder, hvor vi

hellere end gerne ville flytte os, men vi kan bare

ikke, fordi vi ikke passer ind i den rolle. Det er

en del af ens employability, at man er i stand til

at lytte til sin egen personlighed og de begræns-

ninger, der er en del af den. Vi skal være bevid-

ste om, hvordan det er godt for den enkelte at

være menneske. Gennem arbejdet opdager man

noget, som man bærer rundt på. Vi tager mere

ansvar for at skabe arbejdsrelationen i dag. En-

gagementet og bevidstheden om egne værdier

og dermed også om employability er anderle-

des i dag. Men der er stadig tale om et samspil.

Som medarbejder – uanset om man er freelance

eller fastansat – er vi stadig optaget af anerken-

delse. Vi kan lide at gøre et godt job, som værd-

sættes. Og taktikken i forhold til at opnå gen-

sidig glæde af arbejdet gælder stadig. Hvis du

spiller din chef og dine kolleger godt, bliver din

hverdag lettere og sjovere, siger Frans Bévort.

get sted, hvor han kan udvikle sig bedre end på

CBS.

- Det er en fascinerende institution at have i

ryggen. Her er udvikling og forskning et vilkår i

sig selv. Her er der ingen, der jager rundt med

mig, jeg har sjove legekammerater, og jeg har

stor grad af frihed og mulighed for at fordybe

mig og skrive faglige artikler. For mig er det den

fedeste tilværelse, man kan forestille sig.

Hvad er din drivkraft?

- Når man som nyansat kommer ud i en virk-

somhed, kender man sjældent alle sine værdier

i forhold til arbejdsmarkedet. Det er en tosidet

proces. Man kommer med nogle konkrete fær-

digheder, og man udvikles konstant som per-

son. Den enkelte skal finde en levedygtig driv-

kraft i sig selv. Det er en dannelsesrejse. Du

skal spørge dig selv: Hvad virker for mig? Hvad

har givet mig størst succes? Hvad motiverer

mig? Hvad får jeg ud af jobbet? Hvad forestiller

jeg mig om to år? Hvordan kan jeg udvide min

forestillingsverden om, hvad der kan motivere

mig? Man overlever på, at det skal være sjovt og

interessant. Men det er først, når man er i gang

med det nye job, at man erfarer, hvad man tri-

ves bedst med.

Som nyuddannet specialist kommer man ofte

uden ret meget organisationsforståelse og for-

retningsforståelse. Denne ’mangel’ kan man iføl-

ge Frans Bévort udvikle ved at være bevidst om,

at man har en måde at se på verden, som andre

ikke nødvendigvis deler. Ikke blot hvad angår

holdninger, men helt grundlæggende forskelle

i forståelsen af, hvordan tingene hænger sam-

Defi nér dig selvFor nogle årtier siden blev folk ansat til en jobfunktion i forventning om livslang, økonomisk tryghed, hvis de ellers gjorde deres arbejde ordentligt. I dag produktudvikler vi os selv og gør os til attraktive ressource-mennesker ved konstant at forandre og opgradere vores færdigheder gennem målrettede jobskift og uddannelse til fælles bedste. Ikke kun af nød, men også af lyst. Vi går efter det, som gør os glade og udvikler os bedst. Vi vil med andre ord have en høj employability. En af metoderne til at målrette sin employability er gennem Design Thinking. Begge begreber er en del af KS’ rådgivning og workshopper.

Vi skifter vores arbejde ud med et nyt, hver

gang det gamle føles lidt slidt, eller hvis vores

kompetencer er begyndt at skifte retning på

grund af nye interesser. Virksomhederne profi te-

rer af denne fl eksibilitet og løbende kompeten-

ceudvikling og gør på deres side, hvad de kan

for at holde på medarbejderne vel vidende, at de

ikke nødvendigvis bliver evigt.

giv din karriere en produktbeskrivelse

- Man skal gennem hele sin karriere have en

fremadrettet karrierestrategi, der sikrer ens

employability bedst muligt, siger karrierekonsu-

lent Anne Møller fra Kommunikation og Sprog.

- Vær opmærksom på muligheder og ricisi, der

eventuelt lurer forude. Er der ordrenedgang?

Går virksomheden i salgstanker, hvad vil den

nye chef? Du skal handle i tide og gerne komme

herind til os og få karriererådgivning for at op-

timere din employability. Helst inden du føler

dig utryg eller ikke længere er glad for at gå på

arbejde. Vi hjælper dig med at stille dig selv de

rigtige spørgsmål, og du kan få vores hjælp til at

afklare, hvor du kan sætte ind for at udvikle din

personlige karriere, også selvom alt lige nu er i

skønneste orden.

- Nogle bliver så specialiserede i deres job-

funktioner, at de har svært ved at rive sig løs og

komme videre. De tror, de skal blive, hvor de er,

fordi de er blevet meget specialiserede og gode

til det, de gør. Men den beslutning kan være lige

så forkert som at blive i noget, som er usikkert

eller ikke længere giver glæde. Det væsentlige

er, at du hele tiden udvikler og tilpasser dine

kompetencer i forhold til, hvad du selv har lyst

til, og hvad der er realistisk i forhold til mulighe-

der og efterspørgsel fremover og ikke mindst,

at du kommunikerer ud til omverdenen, hvad du

er god til. Hvis din markedsværdi skal være høj,

så skal det være meget synligt, hvad du leverer.

Hvis et produkt ikke kommunikeres, så eksiste-

rer det jo ikke, siger Anne Møller.

Det er helt i tråd med tankegangen bag De-

sign Thinking, hvor et karriereforløb udvikles på

samme måde, som man udvikler et produkt el-

ler en serviceydelse. Både Design Thinking og

Employability er områder, som ligger til grund

for kurser og workshopper hos Kommunikati-

on og Sprog. Blandt andet får du redskaber til

at researche og analysere markedets behov og

afdække, hvilke fag du er i konkurrence med

netop nu. Der sker en konstant brancheglidning,

som forskubber både trusler og muligheder.

Hvad giver dig energi?

- Du skal ikke lade dig defi nere af andre. Du skal

defi nere dig selv, siger karrierekonsulent hos

Kommunikation og Sprog, Leise Katrine Hein

Voss.

- Forhold dig til hele forretningen i stedet for

kun at se på dit eget ansvarsområde. Kig op!

Kig længere ud. Hvad kan jeg byde ind med? Vi

plejer at arbejde med en logbog, hvor deltager-

ne skriver deres kompetencer ned og bliver op-

mærksomme på, hvilken retning karrieren kan

tage. For eksempel ved at spørge sig selv:

- Hvad giver mig energi?

- Hvad kaster jeg mig over først?

- Hvor får jeg størst anerkendelse?

- Hvad får mig ud af komfortzonen?

- Hvad vil jeg gerne være bedre til?

- Hvad giver mening rent arbejdsmæssigt?

Kom, før krisen er opstået, og kom gerne, mens

du er glad. Fokusér på dine drømme! Et karriere-

forløb handler overordnet set om at fi nde ud af,

hvad der skal til for at få et godt arbejdsliv, siger

Leise Katrine Hein Voss.

- Du vil opdage, at du har fl ere åbne døre, end

du tror, når først du får undersøgt alle de mulig-

heder, der rent faktisk er, supplerer Anne Møller.

Betragt din karriere som et produkt

Ethvert produkt følger en livscykluskurve, som

ideelt set afl øses af en ny, når den gamle pro-

duktkurve stadig er på toppen. Det samme gæl-

der et karriereforløb. Hos Kommunikation og

Sprogs karriereudviklere arbejdes der på at opnå

en rettidig timing gennem løbende karrieresam-

taler, kurser og coaching. Konsulenterne facili-

terer din proces og hjælper dig også gerne med

ideer til at afprøve tanker og drømme i virkelig-

heden. Det kunne for eksempel være ved, at du

spørger, om du må være føl i en bestemt funk-

tion eller afdeling i en uge i din ferie.

- Vi giver dig nogle metoder, der gør det let-

tere for dig at tage små skridt hen imod dine øn-

sker. Det er en konstant tilpasning, siger Leise

Katrine Hein Voss.

- Du har en karriere, til du tager dig en ny!

TEMA: Karriere

Tekst / Karin Feit Almberg

26/27

Hvad med dig? Som medlem af KS kan du få LSBprivat®Løn

som giver dig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja,

så er der 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af din

månedsløn – hver eneste dag.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af KS — og have afsluttet din uddannelse.

LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og

services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så

vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke.

Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men

nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar

og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende

pr. 1. januar 2016.

Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge

Fokus på det, der er vigtigt for dig

Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver,

som investerer tid til at høre dine behov og

ønsker og du får klar besked.

Hvis det er det du kigger efter, så ring til os

direkte på 3378 1970 – eller gå på lsb.dk/ks

og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har

altid sørget for, at helt almindelige mennesker

kan gøre bankforretninger på ordentlige

betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1970eller book møde på: lsb.dk/ks

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

. Fo

rbeh

old

fo

r tr

ykfe

jl.

KS_160606_5%lån-D_230x290.indd 1 10/06/2016 12.41

Mange kan være i tvivl om, hvordan de bedst bruger sociale medier i deres professionelle karriere. Er det nok bare at have en LinkedIn-profi l? Hvordan sikrer man, at de sociale medi-er skaber professionel værdi i ens arbejdsliv?

Det vigtigste er, at du holder dine profi ler op-

daterede og relevante. Særligt når det drejer

sig om LinkedIn, glemmer mange løbende at

opdatere deres profi l med nye erfaringer og

projekter. Men virksomheder vil ofte, når de

kigger på din profi l, hæfte sig ved om infor-

mationen er relevant og nylig. Sørg for, at du

løbende har de vigtigste og nyeste informatio-

ner delt på de sociale medier, og at du ’bran-

der’ dig selv på det job eller den branche, du

er interesseret i. Så er det nemmere for en

potentiel arbejdsgiver at fi nde dig.

Det er nemlig heller ikke nok ’bare’ at sidde

på sin egen profi l og forvente, at virksomhe-

derne kommer til en. Sørg for at følge relevan-

te grupper og virksomheder, deltag i faglige

diskussioner, og del nyheder og artikler. Øget

aktivitet placerer dig automatisk højere i de so-

ciale mediers søgealgoritmer, og gør det der-

for også nemmere for virksomheder at fi nde

dig, samtidig med at du når ud til fl ere poten-

tielle virksomheder.

Du kan læse mere om LinkedIn og sociale me-

dier på kommunikationogsprog.dk. Og hvis

du er nysgerrig efter, hvordan du kan gøre din

profi l bedre, kan du altid kontakte Kommunika-

tion og Sprogs karriereafdeling for at få feed-

back, sparring og inspiration.

Hvordan laver man den gode elevatortale?Lav den dynamisk!

Om du skal til jobsamtale, netværksarrangement eller bare til-fældigt møder lige den person, der kan tage din karriere til det næste niveau, er det altid godt at være forberedt på spørgsmå-let: ”Og hvem er du så?”. Elevatortalen er en ultrakort fortælling om dig selv, hvor du i dit første møde med et andet menneske giver præcise svar på, hvem du er, hvad du kan, og hvad du vil.

Formålet med en elevatortale er at skabe interesse for at høre

mere og på ikke at trætte modtageren kun med fakta. Udover

at dit budskab skal ud, skal din tilhører få lyst til at kommentere

eller spørge ind til det, som du lægger op til. Det skal ikke bare

være en opsummering af din baggrund. Det kan for eksempel

gøres ved at fokusere på resultater, der er relevante for dem:

Hvilke løsninger kan du tilbyde dem, eller hvad er din relation til

deres faglighed?

For det kan være nemt at lave én elevatortale og så bruge

den som en automatisk indgang til alle faglige møder, jobsam-

taler og lignende. Men de mennesker, du møder, er forskellige.

De kommer fra forskellige brancher, har forskellige ansættelser,

og dit forhold til dem er forskelligt. Det betyder ikke, at det ikke

kan betale sig at være forberedt. Men elevatortalen skal være

dynamisk, og du bør tilpasse vægtningen, detaljeringsgraden og

rækkefølgen af informationen og være opmærksom på, hvad dit

formål med samtalen er.

Kommunikation og Sprog tilbyder løbende kurser i personlig

fremtræden, tale- og skriveteknik alle steder i landet. Følg med i

vores kalender på kommunikationogsprog.dk.

Hvordan arbejder man med karriere på sociale medier? Vær opdateret!

Hvordan snakker man med sin chef? Planlæg jeres møder!

Det er en helt særlig dynamik, der foregår mellem dig som medarbejder og din chef. Og det er en dialog, der desværre ofte kan gå i en negativ retning, hvis ikke begge parter håndte-rer den ordentligt. Så hvordan sikrer du det gode samarbejde?

Det vigtigste er, at du og din chef bruger hinanden effektivt.

Du vil ofte ikke have ret lang tid til at snakke med din chef, og

der vil typisk være en klar agenda, når I mødes. Sørg derfor for

at være forberedt, så I begge to får mest muligt ud af jeres tid

sammen. Du kan for eksempel løbende lave en liste over em-

ner, som du ønsker at tage op, eller lave en hurtig præsenta-

tion af dit arbejdsforløb siden sidste gang, I talte sammen. Det

er også med til at sikre, at din chef på bedste vis kan give dig

den feedback, du ønsker.

I den forbindelse er det derfor også vigtigt, at du kan mod-

tage kritik med forståelse. For en del af din chefs arbejde er

at kommentere, give feedback og vejlede, hvis der er proble-

mer eller manglende dialog. Selv hvis du ikke mener, at du

har gjort noget galt, er det vigtigt, at du modtager kritik og

feedback med en forståelse for chefens synspunkt, og uden

at involvere følelser eller drama. Det giver både et bedre sam-

arbejde og gør det også nemmere for din chef at give positiv

feedback.

Kommunikation og Sprog vil altid gerne tilbyde karrierevejled-

ning, hvis du skal bruge hjælp til dialog med din chef. Du kan

booke en karrieresamtale via kommunikationogsprog.dk, gratis

og når det passer dig.

Små karrierepointer

TEMA: Karriere

Tekst / Ask Lehrmann

28/29

KS’ bilforsikring er “Bedst i test”

BILFORSIKRINGEN ER FLEKSIBEL

OG KAN TILPASSES PRÆCIST

EFTER DINE BEHOV:

Ingen selvrisiko (Du kan

vælge 0 kr. i selvrisiko)

Delkasko - Delkaskoen dækker

eksempelvis, hvis din bil har fået

skader efter et tyverii.

Parkeringsskade – din bil har fået

skader, mens den er parkeret, og

skadevolderen har ikke efterladt

kontaktoplysninger

Ring og tegn din forsikring

70 21 64 44

Som en del af KS’ aftale med Tryg kan vi tilbyde bilforsikringen, der har vundet Forbrugerrådets test af bilforsikringer.

juni 2015 juni 2015

BIG DATATekst og foto / Anne Nimb

råd om, hvordan du kommer i gang med big dataBrug big data bæredygtigt - 10 råd til at komme i gang. Dem får du her, næsten direkte fra KS’ arrangement på Folkemødet, hvor tre eksperter gav deres råd om, hvordan I kan styrke jeres virksomhed eller organisation med en bæredygtig brug af big data, som bliver kaldt det nye guld.

Strategisk brug af big data har et kæmpe forretningsmæssigt potentiale

for en lang række virksomheder og organisationer. Men der er også fald-

gruber. Både for brugerne, organisationen og samfundet. For det handler

om oplysninger om menneskers privatliv.

Det satte KS på dagsordenen på Folkemødet på Bornholm.

Ambitionen var også, at tilhørerne skulle have noget konkret med hjem.

Så derfor havde Jacob Søby Bang, der styrede debatten, bedt de tre panel-

deltagere om at komme hver med tre råd til, hvordan man kommer i gang

med big data.

3 x 3 er jo kun 9, så det tiende råd kom fra publikum.

CBS, og en af bagmændene på Roskilde Festivals kommunikations- og

dataprojekt Rio til Roskilde, Pernille Tranberg, medstifter af tænkehandle-

tanken DataEthics.eu og KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

- Rigtig mange af KS-medlemmerne arbejder med big data i dag og hvis

de ikke gør det, kommer de til det. Og vi bliver alle berørt af det, enten i

virksomheder eller som borgere og forbrugere. Derfor er det så vigtigt at

få talt om, hvordan vi får udnyttet det og ikke bliver udnyttet af det, sagde

formanden.

- Hvor tæt er vi på et science fi ction samfund, hvor nogen ved alt om

os?, lød et spørgsmål fra publikum, som Per Østergaard Jacobsen svarede

på:

- Vi er midt i det og udfordringen er, at mange virksomheder ikke forstår

at bruge det og det åbner op for, at nogen bruger det forkert.

Pernille Tranberg kunne fortælle, at i Danmark er det staten der ved

mest om os. Globalt er det Google og Facebook.

- Som forbrugere skal vi være opmærksomme på at kende og bruge vo-

res rettigheder og vi skal være vakse ved havelågen. Vi er nødt til at tage et

ansvar selv, ligesom du gør med økologi, hvor du kan vælge om du vil have

økologiske produkter eller ej, sagde hun.

Vi fi k en times god debat med mange spørgsmål fra både almindelige

folkemødedeltagere og folk, der skal forholde sig til big data professionelt.

Og her kommer så de 10 råd:

1. Husk, at det er ledelsens mentale mindset, der sætter scenen

2. Undersøg, hvilke data virksomheden har nu og hvordan I bruger dem

3. Sæt big data på dagsordenen internt. Hvordan kan vi udvikle vores

brug af det, så vi kan anvende det forretningsstrategisk

4. Formuler en strategi

5. Sørg for, at dine kunder virkelig forstår, hvad de siger ja til

6. Behandl dine kunders data som du ønsker dine og dine børns data be-

handlet

7. Giv dine kunder kontrol over deres egne data

8. Få IT sikkerhedsfolk med (den kom fra publikum)

9. Kommuniker eksternt, så I skaber åbenhed og transparens om, hvor-

dan I anvender big data, etisk og forretningsstrategisk

10. Stræb efter en gensidig værdiskabelse. Kunderne skal have noget ud

af detPanelet på KS-mødet på Folkemødet. Fra venstre Jacob Søby Bang, Per Østergaard Jacobsen, Pernille Tranberg og Per Lindegaard Hjorth.

10

30/31

Comm co-create!KS-DAGEN 2016 – KBH. Tirsdag den 8. november København

Tilmeld dig nu!

Co-creation er en proces, hvor udviklingen af nye initia-tiver eller produkter sker i fællesskab og i samskabelse. Det er en måde at arbejde på, og det starter med at lyt-te til hinanden, for man co-creater i tæt samspil mellem forskellige faggrupper, kunder og borgere.

Hvis I ikke allerede arbejder med co-creation på din ar-bejdsplads, kommer I helt sikkert til det. Det er nemlig både tidsbesparende og skaber mere værdi.

Gør derfor dig selv, dine kolleger og din chef en tjene-ste: Tilmeld dig KS-DAGEN 2016 – KBH!

Bliv klædt på til co-creation. Hør top-ledere og eksperters cases og erfa-ringer. Og lær, hvordan du bruger din kommunikations- og sprogfaglighed i jeres næste samskabelsesproces.

Skynd dig at tilmelde dig - der er rift om pladserne. Deltagelse er gratis for KS-medlemmer.

Læs mere på www.kommunikationogsprog.dk.

Comm co-create!

joblivTekst / Mette Jørgensen og Kirsten Olsen, juridiske konsulenter i KS

Tænk dig om, før du er illoyal over for din arbejdspladsEr du tilstrækkeligt opmærksom på, at konsekvenserne kan være vidtrækkende, hvis du er illoyal over for din arbejdsplads eller bryder din tavshedspligt? Du kan risikere at få en advarsel, blive opsagt eller tilmed blive bortvist, og du kan få et erstatningskrav fra virksomheden.

Hvis du får trang til at udtale dig om forholdene

på din arbejdsplads, er det en god ide at overve-

je, hvor du gør det og hvordan. Det gælder især,

hvis du vælger at gøre det på de sociale medier.

Overvej, om der er tale om et åbent eller luk-

ket netværk, så du undgår at chefen, kollegerne,

virksomhedens kunder eller samarbejdspartnere

kigger med.

Nogle virksomheder har også retningslinjer

for, hvem der må kommunikere om virksomhe-

den og hvordan, for eksempel på sociale me-

dier. Tjek, hvad der gælder i din virksomhed i

ansættelseskontrakten og/eller medarbejder-

håndbogen, så du undgår uheldige konsekven-

ser for dit ansættelsesforhold.

Tænk også over, hvad du siger om din ar-

bejdsplads, når du befinder dig i det offentlige

rum, hvad enten det er i toget eller i supermar-

kedet.

Undlad at bruge meget negative eller nedsæt-

tende vendinger, når du udtaler dig om virksom-

heden, produkterne, ledelsen eller kollegerne.

Skriv eller tal i en ordentlig tone, og undgå ban-

deord, samt diskriminerende eller seksuelle un-

dertoner.

tavshedspligt

Som ansat har du altid tavshedspligt om forhol-

dene på din arbejdsplads. Tavshedspligten gæl-

Som ansat har du altid tavshedspligt om forholdene på din arbejdsplads

der også, selvom du stopper i virksomheden,

uanset om du selv har sagt op eller er blevet af-

skediget af din arbejdsgiver. Offentliggør derfor

kun informationer omkring virksomheden, som

allerede ligger på dens hjemmeside.

når du søger job

Hvis du ønsker at offentliggøre for eksempel på

din LinkedInprofil, når du søger nyt job, kan du

altid offentliggøre anbefalinger/endorsements,

så længe de kun handler om dine kvaliteter og

kompetencer, og ikke afslører virksomhedens in-

terne forhold.

Hvis du befinder dig i opsigelsesperioden, er

det en god ide at aftale med ledelsen, hvornår

og hvordan, det skal meldes ud, at du stopper i

virksomheden. Hvis I ikke kan blive enige, kan

det muligvis skyldes chikane fra arbejdsgiverens

side. Hvis det er tilfældet, kontakt da KS.

Konkurrerende virksomhed

Det er ikke tilladt at konkurrere med din arbejds-

plads. Det gælder både, mens du er ansat, og

hvis du befinder dig i en eventuel opsigelsespe-

riode, hvor du enten skal arbejde eller er fritstil-

let, også selvom du ikke har en konkurrence- el-

ler kundeklausul.

Og husk, at du altid kan kontakte KS, hvis

du er i tvivl om noget, eller hvis du har brug for

hjælp.

KS webinarerSelvfølgelig skal du med på vores

gratis webinarer, når du er medlem af Kommunikation og Sprog

Få styr på stillings opslaget, ansøg ningen og cv’et

Mandag 26. september kl. 14:30 – 15:30

Få feedback på ansøg ninger og cv med Ricki Nielsen

Mandag 3. oktober kl. 14:30 – 15:30

Den gode jobsamtale

Mandag 10. oktober kl. 14:30 – 15:30

Excel for kommu­nikatører

Fredag 14. oktober 16:30 – 17:30 Google

AnalyticsMandag 31. oktober

kl. 16:30 – 17.30

Videokommunikation – alt om iMovieMandag 7. november kl. 16:30 – 17:30

SEO + Google Adwords

Onsdag 5. oktober kl. 16:30 – 17:30

ArtikulationBliv hørtBliv den taler, du drømmer om at være Bliver du nervøs, når du skal holde en præsenta-

tion, tale, briefing eller et foredrag?

Oplever du, at dit publikum ikke lytter og tager

imod det, du siger?

Bruger du oceaner af tid på forberedelse uden at

nå de resultater, du gerne vil?

Lær, hvordan du tager ordet i præsentationer,

taler og foredrag og brænder igennem med din

gennemslagskraft. Lær, hvordan du former dit

budskab til dit publikum og bruger din stemme

og dit kropssprog til at få det ud.

København, 25. august 2016

Rhetormundtlig retorik i: Den retoriske værktøjskasseMangler du råd for, hvordan du forbedrer dine

præsentationer og taler, så du fanger interes-

sen, og dit budskab bliver husket?

Mundtlig retorik I: Den retoriske værktøjskas-

se er første del af Rhetors grundkursus i retorik.

Du vil gå fra Rhetor med retoriske værktøjer i dit

værktøjsbælte, så du kan lave bedre og huskba-

re præsentationer. Du vil lære at formulere klare

budskaber, bygge bro til dit publikum og skabe

billeder i publikums hoveder.

København, 29. august 2016

Rhetormundtlig retorik ii: Personlig gennemslagskraftHar du det skarpe budskab, men brænder du

ikke igennem?

Mundtlig retorik II: Personlig gennemslags-

kraft er anden del af Rhetors grundkursus i re-

torik. På dette kursus er du og din personlige

ethoskonto i fokus. Du lærer at styrke dine bud-

skaber yderligere ved at sætte dine ægte over-

bevisninger og vindende personlighedstræk bag.

Personlig gennemslagskraft forudsætter, at man

tør investere – og risikere – sig selv. Her afprø-

ver vi det i et laboratorium, hvor fejl er noget, vi

lærer af.

København, 30. august 2016

Incento kursernetværks- og procesledelse i praksisPå dette seks-dages kursus i netværks- og pro-

cesledelse tager vi fat i to markante temaer: net-

værksorganisering og procesfacilitering.

Du lærer at bringe dig selv i spil som net-

værksleder og facilitator, og du får en række

metoder til at designe netværksprægede orga-

nisationsformer samt teknikker til at facilitere

processer i netværk.

Formålet er at udvikle et stærkt tværorganisa-

torisk samarbejde og skabe effektive og værdi-

skabende processer gennem en mere smidig og

fleksibel organisering.

København, 12. september 2016

Dansk KommunikationsforeningrelationsbrandingNye metoder til at arbejde strategisk med rela-

tioner og få styr på branduniverser og brandam-

bassadører, der kan styrke organisationens om-

dømme.

Branding er under hastig udvikling – som teo-

retisk disciplin såvel som i den praktiske udøvel-

se i virksomheder og organisationer. Mange ste-

der er produkt- og corporate branding på retur til

fordel for en mere involverende og interessent-

baseret relationsbranding. Men hvilke værktøjer

og metoder er de mest effektive til at styrke or-

ganisationers brand og omdømme?

Kurset klæder dig på til at kunne udvikle din

organisations brandingstrategi. Du får kreative

værktøjer til at udvikle branduniverser og fort-

ællinger, til at skabe involverende sandhedens

øjeblikke, til at forankre og udvikle brandambas-

sadører, samt til at måle og følge op på brand-

kommunikation.

København, 13. september 2016

Aros kurserSucces med salg på Facebooklær at omsætte opdateringer til salg Træt af at svede over annoncer og Facebookop-

slag uden nogen mærkbar effekt? Er du færdig

med at sidde og vente på kunder eller medlem-

mer, der ikke kommer? Kickstart allerede i dag

jeres onlineudbytte med vores intensive kursus

i salg og marketing på facebook, hvor du også

kan høre om underviserens kampagner, der gi-

ver en ROI på 400 procent eller mere!

København, 13. september 2016

Aarhus, 21. september 2016

Translatørernes Sprogtræningengelsk: ForsikringsterminologiSidder du i et job, hvor du skriver tekster eller

oversætter tekster inden for forsikring, er det

her et kursus for dig.

Formål: Du får ny viden og praktiske værktøjer til

dit arbejde med at oversætte eller tekstrevidere

tekster inden for forsikring.

Målgruppe: Din baggrund er BA, cand.ling.merc.

eller tilsvarende niveau.

København, 22. september 2016

Danske SprogseminarerDansk korrekturlæseruddannelse – grundlæggendeSkriver du meget? Læser du også korrektur

på andres tekster? Har du nu og da problemer

med at rette, fordi du er usikker mht., hvad der

er sprogligt korrekt? Eller oplever du ofte, at du

ved, du har ret, når du læser korrektur, men at

du ikke kan finde belæg for dit synspunkt?

om den danske korrekturlæseruddannelse – grundlæggendeDer er generelt mange sprogfejl på fx hjemmesi-

der, i mails, i tekster fra kommuner og regioner,

i produktbeskrivelser, aviser, bøger og stillings-

annoncer. Hvis der ud over sprogfejl også er for-

muleringer, der giver anledning til misforståelser,

efterlader det et uheldigt indtryk hos læseren;

det kan fx være en kunde.

København, 26.september 2016

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i

efteruddannelseskalenderen på

www.kommunikationogsprog.dk

34/35

KR

Forberedelse er det vigtigste skridt til en god lønforhandling.

Få hjælp til løn forhandlingen.

Vi er kun et telefonopkald væk 3391 9800.

TJEKLISTE INDEN DIN

LØNSAMTALE

Få styr på dine resultater,

så du kan præsentere dem

for chefen.

Kend din chefs interesser,

forbered dit udspil og dine

argumenter.

Find ud af, hvad du vil

være tilfreds med – kend

din smertegrænse.

Er der andet end løn, du er

interesseret i at få med fra

forhandlingen?KR

Passer pengene? Tjek KS’ lønstatistik for studerende.

Løn i studiejob

S T U D

tom tale, postulater, mundhuggeri, personan-

greb, intriger og magtkampe. Dansk politik be-

finder sig i et sprogligt dødvande med en de-

batkultur, der er reduceret til en intetsigende

magtkamp mellem to fløje. Politik og kommunika-

tion stiller nye krav til politikere, erhvervsliv, inte-

resseorganisationer, medier og ikke mindst kom-

munikationshåndværkeren. Kommunikation og

de politiske strukturer hænger uløseligt sammen,

hvis du spørger Alexander Funch Adamsen og

Lasse Alfastsen, der er stiftere af studenterfor-

eningen PoKo (politik og kommunikation).

Både Alexander og Lasse er studerende på

kandidatniveau. Alexander læser statskundskab

på Københavns Universitet (KU), mens Lasse

læser cand.merc.(kom.) på Copenhagen Busi-

ness School (CBS).

munikation, lyder det fra Alexander, da han bliver

spurgt om, hvad PoKo indebærer.

Lasse supplerer med, at PoKo er givende for

den enkelte studerende, som har interesse for

enten kommunikation eller politik, eller endda

samspillet imellem de to felter.

- Vi skaber arrangementer, som giver de stu-

derende nye perspektiver på, hvad det vil sige

at arbejde med kommunikation og politik. Det

gælder både de to tematikker hver for sig, men

især også spændingsfeltet imellem de to, fortæl-

ler Lasse.

- Vi ser PoKo som et samlingssted, hvor folk

kommer og erhverver sig de her redskaber, som

arbejdsmarkedet efterspørger. Vi har blandt an-

det haft Helle Thornings tidligere digitale chef

Benjamin Rud ude til at fortælle om, hvad det

De to ildsjæle følte, at der manglede fokus på

det politiske system på CBS. Tilsvarende syntes

de også, at der manglede en kommunikations-

og forretningsmæssig tilgang på eksempelvis

statskundskab på KU. Derfor var det naturligt at

bygge bro mellem de to uddannelsesinstitutio-

ner. Alexander og Lasse har derfor formået at

skabe en studenterforening, der giver en tæt-

tere kontakt mellem to ofte adskilte discipliner –

politik og kommunikation.

- Politik og Kommunikation (PoKo) er kort fortalt

en studenterforening, der bygger bro mellem fag-

lige netværk indenfor politik og kommunikation

ved at skabe vedkommende arrangementer. Men

giver du mig lov til at folde det lidt mere ud, så

vil jeg fortælle dig, at PoKo er til den, som elsker

at begå sig i samspillet mellem politik og kom-

Stor passion for politik og kommunikation resulterede i et nyt studenternetværk – Tekst / Simone Tofte Jensen, KS studenterkoordinator på CBS

udvid dit netværk med PoKo, og åbn flere døre for din fremti-dige karriereNetværk bliver ofte udråbt som den direkte vej til et nyt job. At netværke er rent ud sagt ’the ap-ple to your pie’. Hos PoKo er det rent faktisk muligt at udvide dit netværk til de arrangementer, der bliver afholdt en gang om måne-den på både CBS og KU.

- PoKo er det sted, hvor du kan møde mange forskellige menne-sker, og du har mulighed for at ud-vide dit netværk med flere forskel-lige kompetencer. Det er virkelig alt fra den politiske verden til folk, der har siddet i et foreningsliv eller folk, der har arbejdet med noget helt tredje, lyder det fra Lasse.

- At vi kan trække på hinandens ressourcer og netværk er med an-dre ord en ren win-win-situation,

fordi vi i fællesskab med Kommu-nikation og Sprog også kan skabe bedre arrangementer for både de studerende i PoKo-regi og KS’ medlemmer, supplerer Alexander.

Vis interesse, og tænk ud over egne fagområderPoKo er støttet af Kommunikation og Sprog, fordi vi gerne vil bakke op omkring initiativet, der er med til at ruste både studerende og færdiguddannede til at positio-nere sig bedre på arbejdsmarke-det. Som fagforening vil vi gerne opfordre til at tænke ud over egne fagområder, på samme måde som PoKo også selv opfordrer til.

- Det er i min opfattelse, at man har haft svært ved at integrere og forbinde de to discipliner på ud-dannelsesstederne. Derfor synes jeg, at der har været behov for et

samlingssted, hvor en stud.scient.pol.’er, som mig, har lejlighed til at indgå i de mere kommunikati-onsfaglige miljøer på eksempelvis CBS – og hvor CBS’erne omvendt kan få indblik i, hvordan man i et mere politologisk perspektiv vil belyse forholdet mellem politik og kommunikation, siger Alexander.

- Vi vil også rigtig gerne give vo-res medstuderende indblik i, hvor-dan det er på arbejdsmarkedet. Vi har blandt andet haft et oplæg af Mark Thorsen, som har været In-ger Støjbergs personlige rådgiver. Det var super spændende at høre ham om, hvordan han tog springet fra uddannelse og ud i arbejdslivet. Det er noget af det, vi rigtig gerne vil. Vi vil give vores medstuderen-de et anderledes billede af, hvad det vil sige at være ude i den virke-lige verden, forklarer Lasse.

udforsk PoKo, og se, om det er noget for dig PoKo er en forening, der samler alle passionerede politik- og kom-munikationsinteresserede stude-rende i københavnsområdet. Det er gratis at deltage i arrangemen-terne, og alle er velkomne. Ale-xander og Lasse vil ikke udelukke, at de på sigt vokser sig store nok til at udbyde arrangementer i an-dre byer end København. Men på nuværende tidspunkt er der kun ressourcer til at være i køben-havnsområdet. Hvis du vil følge med i PoKos program resten af 2016, kan du finde mere informa-tion på PoKos facebookside. Skriv ’PoKo’ i søgefeltet, og du bliver ført direkte dertil.

København. Har du spørgsmål henvendt til PoKo, kan du kontakte dem på pokocph@gmail.com.

Stor passion for politik og kommunikation resulterede i et nyt studenternetværk –

rasmus, SDU Odense rfa@kommunikationogsprog.dk

Simone, CBS stj@kommunikationogsprog.dk

Kirse, Aalborg Universitet kif@kommunikationogsprog.dk

Camilla, Københavns Universitet cll@kommunikationogsprog.dk

louise, Aarhus Universitet los@kommunikationogsprog.dk

Simon, Aalborg Universitet, København sge@kommunikationogsprog.dk

mads, RUC mba@kommunikationogsprog.dk

Har du noget på hjerte?Kommentarer, meninger, erfaringer,

ideer eller andet, du mener, vi skal

tage op, så skriv til os på

studred@kommunikationogsprog.dk

Politisk kommunikation i massemedierne

Fredag aften den 27. maj 2016 var Alternati-

vets formand Uffe Elbæk gæst i tv-programmet

”Vi ses hos Clement” (vist søndag den 29. maj).

Programmets vært, Clement Kjersgaard, inter-

viewede sin gæst om Alternativets asylpolitik.

Dette var dog langt fra det, udsendelsen senere

skulle blive husket for. I stedet affødte intervie-

wet en heftig debat om, hvorvidt Clement Kjers-

gaard havde brudt journalistikkens etiske regel-

sæt og forsøgt at udstille Uffe Elbæk, eller om

Uffe Elbæk ganske simpelt, på klassisk politiker-

vis, havde snakket uden om.

Det satte Berlinske Tidendes politiske site,

Politiko, sig for at undersøge. Til opgaven fik de

hjælp af Lars Bjerg, lektor på Danmarks Medie-

og Journalisthøjskole, samt Heidi Jønch-Clau-

sen, adjunkt ved Institut for Statskundskab og

Center for Journalistik på SDU. Disse to analy-

serede en transskription af interviewet og nå-

ede frem til flere interessante pointer.

Jønch-Clausen kritiserede blandt andet Cle-

ment Kjersgaard for at stille selvmodsigelses-

spørgsmål. Denne type spørgsmål skævvrider

debatten og slører dens egentlige formål, da

de ”afføder ubrugelige svar”. Samtidig mener

Bjerg, at Clements indledende spørgsmål er

”uklart formuleret”, hvilket gør interviewet ro-

det.

Dog mener de også, at Uffe Elbæk selv begår

klassiske fejltrin. Jønch-Clausen mener, at han

flere gange ”svarer på noget andet, end han bli-

ver spurgt om”, og mener også, at han begår ni-

veauforskydning, idet han ”forskyder sit svar fra

at handle om konkret politik til intention”. Yderli-

gere mener Bjerg, at Uffe Elbæk flere gange går

på metaplan, hvilket er negativt, idet ”Et inter-

view skulle gerne handle om sagens substans,

ikke om interviewets proces.”

Selvom der ikke kan være diskussion om, at

god politisk kommunikation er svær, er eksem-

plet med Clement Kjersgaard og Uffe Elbæk et

godt eksempel på emnets kompleksitet.

Har du lyst til at læse mere om analysen, kan

du finde den på følgende link: http://www.politi-

ko.dk/nyheder/det-skete-der-da-uffe-elbaek-sad-

foran-clement-kjersgaard-i-et-tv-studie-hos.

Tekst / Rasmus Frederik Ømark Anderstjerne, KS studenterkoordinator på KU

36/37

Massemedierne spiller en stor rolle i politikernes kommunikation med deres vælgere. De sociale

medier er blevet en platform, hvor politikerne hurtigt kan få kommunikeret deres holdninger ud til

den danske befolkning, men også kritisk journalistik rettet mod politikerne er populært. På public

servicekanalen DR2 er programmet ”Vi ses hos Clement” hver søndag aften en seermagnet.

Modtager du KS nyhedsbreve? Som studerende modtager du KS Studenternyhedsbrev om tirsdagen. Når du dimitterer, modta-

ger du vores nyhedsbrev for erhvervsaktive, som udkommer om torsdagen. Hvis du ikke får det

rigtige nyhedsbrev, kan du gå ind på kommunikationsprog.dk og tilmelde dig.

vil sige at bruge de sociale medier i en fol-

ketingsvalgkamp. Til vores arrangementer er

der altid mulighed for at debattere og stille

spørgsmål, fortsætter Lasse.

Politikerne allierer sig med kommunikati-

onsrådgivere og køber professionel kommu-

nikation af reklamebureauer. Erhvervslivet

ansætter lobbyister og lægger PR-strategier.

PoKo kan hjælpe dig med at forstå dynamik-

kerne i spændingsfeltet mellem de to disci-

pliner. Ifølge Alexander og Lasse kan PoKo

være et springbræt for dig, som gerne vil

dygtiggøre dig indenfor de to felter.

- Måske drømmer du om at blive den

skarpeste kampagnestrateg på Borgen. Du er

nysgerrig efter at forstå, hvordan New Labour

lykkedes i 1990’erne, eller hvorfor det demo-

kratiske parti omsider fik vendt skuden i 2008

med Obama ved roret. Derfor skal PoKo være

stedet, der giver de studerende mulighed for

at møde, udfordre og lære af spindoktoren,

SoMe-specialisten, kommunikationschefen,

professoren eller politikeren, der 365 dage

om året beskæftiger sig med strategisk råd-

givning, shit-storms, sultne journalister – you

name it, siger Alexander om PoKo.

Fakta om Alexander Funch AdamsenUddannelse: Stud.scient.pol. på KU

arbejdsstilling: Public affairs-student i

Københavns Lufthavne A/S

alder: 23 år

Fakta om lasse AlfastsenUddannelse: Stud.merc.(kom.) på CBS

arbejde: Kommunikationsansvarlig for

MusicBusiness 2020 og kommunikati-

onsrådgiver hos Republic kommunika-

tionsbureau

alder: 25 år

KS social

Update

”i kid you not!”På Facebook kunne man i juni vinde bogen ”35

Mistakes Danes Make in English” af Kay Xander Mel-

lish, hvis man bød ind med et godt eksempel på Danglish - altså,

en direkte oversættelse fra dansk til engelsk.

LOUISE GYLDSTOFF KRaGH

En god kollega improviserede en dag og forklarede en uden-

landsk kollega, at vi holdt fri, når det nu var Christ fly to heaven

day. Altså Kristi Himmelfartsdag. Genialt 😊

TaNJa KJÆRSIDE

Den bedste direkte oversættelse jeg er stødt på er ”I have a

chicken to pluck with you” 😊

KIRSTEN ULSIG

En kold tyrker (cold turkey) - burde have heddet ”kold kalkun”.

NaNCY SPaNG-HaNSSEN

En kollega på mit arbejde skrev i en rapport: The problem is loo-

se (problemet var blevet løst) 😊

aNNE SOFIE THORSTED

Jeg skulle engang oversætte ”koldskål” for en amerikansk ven

- det gik lidt for hurtigt og blev til ”cold-bowl” (dog fik jeg hurtigt

forklaret hvad det egentlig var) 😊

arezu Entezar

”There went cake in it” - Der gik kage i det. 😊

MaJa MØLLER PEDERSEN

”The short of the long is” (det korte af det lange er)

MaRIaNNE qVISTGaaRD HaNSEN

”I slept over” Når en dansker mener jeg har sovet over mig......

SONJa HOVMaND STEFFENSEN

”The farm saw the farm” (går den, så går den)

MaJKEN DaHL STEENFaT

Hørt under en præsentation på ASB, da lyset skulles dæmpes:

”please screw down the light”...😊😊

PIa SONNE JENSEN

What do you have in your taske today? (Hvad har du I taskens

dag?) Eller De Nattergales fantastiske sprog i The Julekalender:-)

KaRINa BREDSGaaRD RaNDERS THOMSEN

Jeg overhørte engang en samtale i Kastrup Lufthavn, hvor en

person stillede spørgsmålet: ”Are you going to the Bella Mode

Mess”. Sødt😊

aNNE LOUISE MaDSEN

Jeg sagde ”for examplewise” to gange til en af mine mundtlige

eksamener på min kandidat, indtil censor frustreret afbrød mig

og sagde, ”det hedder det altså ikke”. Den bog kunne jeg umid-

delbart godt bruge!

LOTTE BÜLOW

En af mine gamle chefer (i modebranchen) sagde tit om er styk-

ke tøj, at den var ”very forward in the buss”.... Altså langt frem-

me i bussen eller skoene/trendsættende...

HELLE CLaUSEN

Der er efterhånden også mange eksempler på det modsatte - i

går blev Lars Løkke citeret i radioen for at have sagt, at vi ikke

må give ind (give efter ???)

KRISTINE ØHRSTRØM RØJEL

Tolkede engang en dansker der skulle holde foredrag. Og han

blev ved med at sige:” and if you look hereover you will see”.

Altså. Hvis i ser herover.

Rebekka Wolf-Frederiksen

Da min fætter lige var kommet hjem fra USA, sagde han konse-

kvent, at han skulle ’sove ind’ i weekenden...

MaJa MØLLER PEDERSEN

”He’s a tight friend of the family” (han er en nær ven af familien)

og også ”’the plate is sucking the moist from the rain ) (pladen

suger fugten fra regnen)

aNNIKa BOCK

Når spejderne på sommerlejr i England forklarer til folk at:” we

come from the spiders”

38/39

Tekst / Anne NimbFoto / Carsten Snejbjerg

STINE DYSSEL ENGEL, 29 ÅR

1.2.2016 fra kommunikationsmedarbejder hos Hansens Is til PA hos

BIBIANA Danmark

Hvad betyder din uddannelse for dig?

Min uddannelse gav mig en ordentlig bunke selvtillid. Det har været

personligt vigtigt for mig, fordi jeg ikke klarede det så godt i folkesko-

len. Men under min uddannelse fi k jeg mod på at undersøge, være

spørgende og kritisk. Jeg havde ikke forestillet mig, at det var kommu-

nikation, jeg ville læse, da jeg begyndte på RUC. Men det overraskede

mig, hvad man kan bruge kommunikation til, og så blev det det.

Hvordan greb du det an, da du skulle have det første job?

Jeg valgte at færdiggøre mit speciale, før jeg begyndte at søge. Jeg ville

gerne give specialet fuld opmærksomhed. Men det overraskede mig,

hvor svært det var at få et job. Jeg begyndte på den klassiske måde

med at søge, tage kurser og gå i Jobcentret. Der gik seks måneder, der

føltes som en evighed. Jeg fandt ud af, at virksomhederne ofte søger

folk med kompetencer indenfor sociale medier, så jeg tog et seksugers

kursus hos Bigum & Co. Derefter gik jeg i gang med uopfordrede an-

søgninger, hvor jeg var meget specifi k i forhold til sociale medier.

Hvordan valgte du, hvor du ville søge?

Jeg tjekkede virksomheders anvendelse af sociale medier af, også i

udlandet. På et tidspunkt kom jeg forbi Ben & Jerrys, der gør det rig-

tig godt, og så var det, jeg kom i tanker om Hansens Is. Jeg sendte en

ansøgning til dem med overskriften: Jeg vil gerne bytte min ynglingsis

for en samtale med jer. Jeg sendte den om formiddagen og blev rin-

get op samme eftermiddag. Jeg medbragte selvfølgelig en Ben & Jer-

rys til samtalen. Hansens Is havde ikke en kommunikationsmedarbej-

der i forvejen, men vi blev enige om, at jeg skulle starte på 32 timer.

Det var udfordrende, men det gik godt, selvom jeg også følte det som

at stå på fem-meter vippen og springe ud som nyuddannet. Vi mere

end fordoblede antallet af følgere i løbet af det år, jeg var der.

Hvorfor valgte du at skifte efter kun et år?

Jeg fi k tilbudt et andet job, som jeg rigtig gerne ville have, så jeg blev

nødt til at prøve det af. Jeg er PA for direktøren i BIBIANA Danmark,

som formidler kunst og kultur – samt laver kulturelle oplevelser – for

børn, med børn og af børn. Jeg har hele tiden vidst, at jeg gerne ville

arbejde med noget, som kan gøre en forskel og rykke ved mennesker.

Jeg arbejder ikke så meget direkte med kommunikation, men jeg ser

nogle fede projekter blive til realitet i den virkelige verden.

Følers du dig som en nyuddannet i dag?

Både ja og nej. Hvis der er opgaver, jeg ikke ved, hvordan jeg skal gri-

be an, er jeg ikke bange for at kaste mig ud i det og bede om hjælp,

hvis det er nødvendigt. Jeg taler med mange mennesker, og heldigvis

er mit sprog godt.

STINE DYSSEL ENGEL ER KANDIDAT FRA RUC I KOMMUNIKATION OG PERFORMANCE DESIGN FRA 2014. HUN HAR VÆRET I PRAKTIK HOS AIDS-FONDET OG DOXBIO.

Medlem / portræt

Hold øje med kalenderen på hjemmesiden. Der kommer hele tiden nye arrangementer over

hele landet.

Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog

København13. november Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder

14. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

16. november Kursus i InDesign

19. november Kursus i Photoshop

19. november Employability

19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet

22. november NTIF 2012

26. november Kompetenceworkshop

6. december Karrieresamtaler

8. januar Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del

7. februar Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Aarhus15. november Skriv til personalet, pressen og de præg-tige kunder

15. november Karrieresamtaler

21. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del I

6. december Karrieresamtaler

6. december Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i forkøbet

12. december Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Esbjerg12. november Workshop om personlig gennemslags-kraft v/Annette Bjerre Ryhede

Odense14. november Karrieresamtaler

20. november Excel for kommunikatører

4. december Karrieresamtaler

Hvis du vil vide, hvornår der er gratis ar-rangementer i nærheden

af dig, så tilmeld dig arran-gementsnyhedsbrevet på

hjemmesiden.

Københavnoplev assistens Kirkegård på en anden måde 23. august

Skriv tekster, der virker 24. august

Fedt, frit og fejlfrit sprog 25. august

Barselshjørnet 29. august

Hvordan bruger du Snapchat professionelt? 29. august

Morgenmøde om komma 30. august

Karriere og Karakterstyrker 1– positiv psykologi 30. august

diskussion af ”der Überläufer” 30. august

Morgenmøde om korrekturlæsning 31. august

revolutioner din jobsøgning! del 1 31. august

Karrieresamtaler – København 1. september

linkedin for dig, der er begynder – kom og lav din profil 1. september

land dit næste job med linkedin 5. september

Få testet, om du er klar til den engelske korrekturlæseruddannelse 5. september

Kompetence-workshop 6. september

Få testet, om du er klar til den danske korrekturlæseruddannelse 6. september

revolutioner din jobsøgning! del 2 7. september

Få testet, om du er klar til den danske korrekturlæseruddannelse 7. september

Sådan tjener du penge på din blog 8. september

Karrieresamtaler 9. september

design din karriere og dit arbejdsliv - del 1 12. september

Martin lindstrøm - Small data Symposier 13. September

Karriere og Karakterstyrker 2 – positiv psykologi 13. september

Pension live – spring den kedelige læsning over 14. september

Karrieresamtaler 15. september

Markedsføring på sociale medier 15. september

Sprogets magt - Kulturen i sproget, sproget i kulturen 16. september

Udviklingstendenser for oversættelse og tolkning globalt 19. september

Workshop om projektledelse – lær at opstille klare mål og gode planer for dine projekter 22. september

ngo-dagen 2016 22. september

generalforsamling i KS region Sjælland 26. september

KS-dagen 2016 – KBH 8. november

AarhusKarrieresamtaler 6. september

Kompetence-workshop 6. september

Martin lindstrøm - Small data Symposier 8. September

revolutioner din jobsøgning! del 1 12. september

Få testet, om du er klar til den danske korrekturlæseruddannelse 13. september

Morgenmøde om komma 14. september

Morgenmøde om korrekturlæsning 14. september

Morgenmøde om korrekturlæsning 15. september

revolutioner din jobsøgning! del 2 19. september

generalforsamling i KS, region Midtjylland 21. september

AalborgKarrieresamtaler 23. august

er modersmålet i fare? 8. september

generalforsamling i KS nordjylland 22. september

Odensejorden brænder – What to do? 25. august

Sådan laver du relevant indhold til Facebook 7. september

Karrieresamtaler 13. september

Sådan får du en god profil på linkedin 19. september

indesign 13. oktober

KoldingKom i bedre tegnsætningsform 1. september

HolstebroKom på besøg hos tV MidtVeSt 6. september

HerningKarrieresamtaler 7. september

SkjernKS besøger Stauning Whisky (whiskysmagning) 10. september

WebinarerSådan søger du opslåede stillinger 26. september