1

1

2

3

4

5

6

1959 - 2009

ABC3333333

444441959 - 20091959 - 20091959 - 2009

ABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABCABC50 år

2

Se mere på www.malling-skole.dk

3

Se mere på www.malling-skole.dk

1959 - 2009

50 årIndhold

Tak til bidragsyderne ................................................................................... 4

Malling Skole 50 år Skoleleder Hanne Gammelgaard ........................................ 5

Skolebestyrelsen ønsker til lykke Skolebestyrelsesmedlem Anette Østergaard ..... 7

Brud fra mine ”skoleleder-dagbog” 1987–1998

Tidligere Skoleinsp. Karen Margrethe Eriksen ................................................... 9

Skoleårets første dag Laura Sandal, 9. y .......................................................13

Erindringer fra en gammel lærerveteran Tidligere lærer Niels Rasborg ..............15

En ildsjæl og MSI linien Tidligere elev Thomas Tuxen-Justesen ........................16

A-linie på Malling Skole 1992-1996 Pæd. leder Per Bisgaard .........................17

Skoleskift i 12-årsalderen Tidligere elev Jørgen Hesselbjerg ...........................20

Prikken over I-et Tidligere Sfo-leder Dan Zachariassen ....................................21

Fritid nu også i skolen Sfo-leder Bendt Kjærgaard .........................................25

Tanker fra en lærer ano 2009 Lærer Mette Kierbye Hansen .............................28

Ode til elever anno 2009 Lærer Mette Møller Nielsen .....................................30

Malling Skole runder et skarp hjørne Tidligere lærer Bodil Holm .....................32

”Håndholdt” plan fra før IT! ........................................................................35

Malling Skole sang Lærer Mads Thorlann ......................................................36

Dimissions sang Tidligere lærer Martha Birkeholm ..........................................38

Elevforeningen .........................................................................................39

Avisartikler og fotos .................................................................................40

4

Tak til

- Alle der har bidraget med beretninger til jubilæumsskriftet.

- Beder Malling Egnsarkiv for lån af billeder og avisartikler - og tak for jeres lille udstilling på skolen

i anledning af jubilæet.

- Anna-Marie (GraphicCare) for layout og tryk.

- Dan (tidlidligere sfo-leder Dan Zachariassen) for vores samarbejde med jubilæumsskriftet.

- Alle ansatte, I yder altid jeres ypperste ved skolens særlige fester og tema uger; således også denne

gang ved 50-års jubilæet.

Per Bisgaard

Pæd. leder

5

Mange læsebøger er blevet læst og mange regnestykker er blevet regnet i løbet af de 10 000 skoledage, hvor der har været flittig aktivitet i den ældste del af Malling Skole på Lundshøjgårdsvej. I 1959 kunne man fejre at der var blevet opført en samlet 7-klasset skole i Malling - bestående to fløje. Den ene fløj med de nuværende faglokaler til sløjd og hjem-kundskab samt 5 normalklasser på øverste etage og den tilstødende fløj med bl.a den lille gymnastiksal – samlet byggepris 750 000 kr. Der har naturligvis været holdt skole i Malling længe før 1959. Begrundelsen for at man i 1959 kunne opføre en ny skole i Malling var, at distriktets børn undervistes 5 forskellige steder i området, nemlig Mal-ling forskole, Malling hovedskole, Malling

landbrugsskole, den gamle skole i Pedholt og i Ajstrup skole.Når man bevæger sig rundt på Malling sko-le er det synligt, at det af flere omgange har været nødvendigt, at udvide skolen i takt med det stigende elevtal. Ikke mindre end 8 udbygninger er det blevet til. De 3 sidste har været afdelinger til skolefritids-ordningen, den seneste indviet 2003.Ikke bare på det fysiske området har skolen udviklet sig. Skolen har fulgt ud-viklingen i samfundet. Den folkeskolelov der var gældende da Malling skole blev bygget, var vedtaget året før - i den var Mellemskolen blevet afskaffet og i stedet havde man en 7 årig hovedskole, hvor ele-verne kunne deles i boglig og almen linie efter 5. klasse. Overbygget med en 3 årig realafdeling eller muligheden for at gå i 8.

Malling Skole 50 årAf Skoleleder Hanne Gammelgaard Jensen

6

og 9. klasse. Der var 7 års undervisnings-pligt. Diskussionen om disciplin og straf var aktuel. Lussinger havde været forbudt siden 1814, men spanskrøret måtte anven-des - det blev først forbudt at anvende det i 1967.I 1970´erne var man optaget af at skabe lige uddannelsesmuligheder for alle. Med 1975-loven blev delingen af elever efter 7. klasse afskaffet. Af lovens formålsformule-ring fremgår det at man er optaget af ele-vernes demokratiske dannelse. Politisk var indoktrineringsdebatten på det højeste.En ny gruppe blev en del af skolens perso-nale i 1979 – børnehaveklasselærerne. Nu var det obligatorisk for skolen at tilbyde børnehaveklasser, og der blev åbnet for et samarbejde omkring skolestarten.I 1990 holdt skolefritidsordningen sit ind-tog på skolen. Nu kunne de yngste børn blive passet på skolen efter normal sko-letids ophør. Personalegruppen på skolen blev atter beriget, denne gang med pæda-goger.I 1990´erne kom informationsteknologien ind som en del af den undervisningsmæs-sige praksis. Dermed blev det muligt at anvende dette hjælpemiddel i undervisnin-gen. Malling Skole udmærkede sig med at være tidligt ude på det område. Internettet og avancerede tekstbehandlings program-mer gav undervisningen nye perspektiver. Den 3. november 1991 kunne man under overskriften ”Computerne med i alle fag.” i Århus Stiftstidende læse om et omfattende udviklingsforløb på Malling Skole. Efter et studiekredsforløb for 30 lærere lånte skolen for 400 000 kr. computere af Apple Compu-

terMac i Århus i en måned. Der blev arbej-det elektronisk på alle niveauer i mange fag. Forløbet kulminerede med en temauge, hvor skolen blev omdannet til en papirløs miniby, hvor alle betalinger blev ordnet elektronisk.Med skoleloven af 1993 fremmes under-visningsdifferentiering på alle klassetrin. ”den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder.” En pædagogisk udfordring vi til stadighed forsøger at håndtere på bedste vis. Fokus i vor tid er styrkelse af fagligheden via en central styring med fælles trin- og slutmål i alle fag. Eleverne er aktive medspillere i undervisningen. Som det fremgår af ovenstående har de for-skellige tiders pædagogik stillet store krav til personalet men bestemt også til skolens rum. Det er derfor med stor glæde, at Mal-ling Skole her i jubilæumsåret i samarbejde med Børn og Unge, Århus Kommune arbej-der på at udvikle en vision, der skal danne grundlag for en videreudvikling af de fysi-ske rammer for børn og unge i Malling. En proces hvor vi forsøger at tilgodese såvel øjeblikkets som fremtidens krav til skolens rum – en ikke let men spændende øvelse.Malling Skoles bygninger har oplevet me-get de forgangne 50 år, men det har ikke taget pusten fra os! Skolens medarbejdere og ledelse tager med frisk mod fat på de næste 50 år. Jeg håber, at forældre og an-satte vil fortsætte det gode samarbejde, hvor vi videreudvikler Malling Skole som en skole, hvor det er godt at være og lære for alle distriktets børn.Tillykke Malling Skole med de 50 år!

7

Skolebestyrelsen ønsker til lykke!Af Skolebestyrelsesmedlem Anette Østergaard

Som skolebestyrelsesmedlem gennem snart 8 år, kan jeg hurtigt finde følgende årsager til på vegne af skolebestyrelsen, at ønske vores skole – Malling Skole et STORT til-lykke med 50 års jubilæet:

• Den har aldrig været større• Grundlaget af sunde og dejlige børn har

aldrig været større• Grundlaget for forældreengagement i

skolen har aldrig været større• Der er et visionært og handlekraftigt le-

derteam, som gør sit bedste for at sikre dens udvikling

• Der er og tiltrækkes stadig dygtige perso-nalekræfter – og vi vil så gerne, de bliver lidt længere!

• Den ligger godt, hvor den ligger og fra luften er den flot – har du tjekket på Gooogle Map?

• Den rummer - og på en god måde - mange former for liv: skoleliv, fritidsliv, foreningsliv, lette liv, svære liv og altså samlet set en del tid af vores familie-liv…

Men der er også mange og vedholdende håb, man som medlem af skolebestyrelsen kan have for Mallings Skoles snarlige frem-tid. Da jeg efter at være flyttet til Malling i 1995 for første gange trådte ind indenfor på skolen, tænkte jeg: ”Det er løgn! Det lugter, er mørkt og ser værre ud end den

8

folkeskole, jeg forlod i 1979”. I Tusindbenet (skolens elevblad) har ele-verne flere gange givet udtryk for deres mening: Det ligner noget, som man forventer, at op-leve i det gamle Østeuropa.

For mig var det stadig skolens forfald, der springer i øjnene, da mit første barn blev indskrevet i 2000 og jeg har ikke kunne ryste det af mig på noget tidspunkt. I 2002, da jeg trådte ind i skolebestyrelses arbejdet, var den afgående bestyrelse og daværende ledelse ret stolte over, at være kommet i mål med den ombygning som bl.a. gav skolen Pædagogisk Service Center (bibliotek/IT) og mødelokalerne over for boden.

Malling Skole karakteriseres af Børn og Unge som en knop-skydnings skole. En tilbygning har afløst en anden. De sidste til- og ombygninger fungerer og blomstrer i dagligdagen. Men en del knopper blomstrer lige som ikke rigtigt mere. De er nærmest visne før de blomstrer. Noget trænger til grundigt beskæring, en masse gødning og nyt skal plantes, som kan vokse sammen med det oprindelige, hvis det skal blive et sted, som fungerer, som kan leve op til nutidens pædagogiske udfordringer og mu-ligheder, som kan overholde arbejdsmiljø-loven og som kan være dejligt at opholde sig i.

Man kan også sige, at skolen står som en halvtresårig, der er rig på sjæl, jernvilje, visdom og visioner til forbedringer for ele-verne– men som for at kunne få det ført ud

i livet - i den grad trænger til komme i form og blive forskønnet. Måske kan det klares med kostomlægning og fitness for muskler og knogler - og ikke mindst en stylist. Men det kan også være at skoles fysisk er så misligholdt, at der skal skrappere indgreb til: Plastickirurgi, botoxbehandlinger og måske et par tarmskylninger.

Så på vegne af skolebestyrelsen, vil jeg for Malling Skoles fremtid ønske:

• At Malling Skole får en om- og tilbyg-ning, som vil give en lys, levende og sam-menhængende bygning, med smukke og fleksible rum: Rum til leg, læring, fordy-belse, kreativitet, samvær, bevægelse og en kantine, hvor personale og elever kan tilberede, købe og nyde mad.

• At Malling Skole kommer til at danne centrum for børn- og ungelivet – for en mangfoldighed af børn - med SFO, fritids- og ungdomsklub i området – og vil blive værdsat og taget vare på af alle dens bru-gere.

• At der findes ressourcer til at udnytte skolens fantastiske næromgivelser til at inkludere mere udeliv og bevægelse for elever, personale og forældre – måske i nye samarbejdsformer med klub og BMI.

• At kultursamarbejdet med foreninger og andre centrale institutioner som Musik i Malling, BMI, kirken, biografen - og gerne også kroen vil udvikles til fælles glæde!

Det skal hedde sig: Vores skole er både smart, sjov, sej og smuk!

Tillykke med Jubilæet.

9

Først et stort til lykke til Malling Skole med den runde fødselsdag og de halvt hundrede år og tak for opfordringen til at give et bi-drag til jubilæumsskriftet.

Jeg husker min tid på Malling Skole som en af de væsentligste og mest berigende arbejdsperioder i mit liv, med nogle af de største og mest spændende udfordringer. 11 år blev det til, knapt et år som ”vicer” og 10 som leder, hvor Malling Skoles per-sonale, forældre og elever ”trænede mig i

min skolelederrolle” med en tilpas blanding af med- og modspil. Til gengæld håber jeg, at også mit bidrag som leder i perioden har været med til at sørge for, at Malling Skoles personale har kunnet udvikle kompetente, glade og livsduelige elever. Jeg er stadig af den opfattelse, at en skoles personale er det vigtigste enkelte element blandt mange for at sikre en god skole. det skal så blandes med tilpas ledelse og styring ved hjælp af såvel den lokale skolebestyrelsens mål som Byrådets mål og politikker.

Brud fra min

”skoleleder-dagbog” på Malling Skole ((1987)1988 – 1998)

Af Karen Margrethe Eriksen

Karen Margrethes sidste skoledag

10

Jeg har udvalgt nogle enkelte ”brudstyk-ker” af de mange års oplevelser, som jeg særligt mindes, enten fordi det var sjovt, svært, flot eller blot noget spændende:

Temauger!I dag kan det jo lyde underligt, at det var noget særligt, men det var det! Når en læ-rergruppe påtog sig at planlægge og tilret-telægges en omlægning af hele skolens un-dervisning stod skolen på den anden ende. Jeg husker især en, hvor alt drejede sig om ”Nit’en” (Ny Informations Teknologi), hvor skolen var omdannet til et minisamfund, fyldt med ny teknologi, hvor der var åbent hus for ”hele omverdenen” til at kikke os over skulderen bl. a. for at se, hvordan vi brugte de nye Mac’intosh’er.

SFO som en naturlig del af skolen! I dag er det en selvfølgelighed, at lærere og pædagoger indgår i et ligeværdigt sam-arbejde. Men der blev ved starten taget mange diskussioner. Jeg er sikker på, at der også blev ”slugt mange kameler” hos både lærere og pædagoger for at få udvik-let samarbejdet til gavn for børnene. Stor ros til begge parter for at holde fokus på sagligheden og insistere på samarbejdet.

”Modul-ordningen”Dobbeltlektionernes indtog på skemaet hu-sker jeg, som var det i går. Et af målene var bl. a., at det skulle give plads til nye og andre undervisningsformer, når man havde 1½ time. En stor pædagogisk landvinding syntes mange, men skemateknisk ”en svær ting” mente andre. Derfor var det de før-ste år ikke en 100% gennemført ordning. Så fik vi et EDB-skemalægningsprogram og

ledelsen overtog skemalægningen. Så lyk-kedes det sandeligt for os at gennemføre en næste 100% modulordning. Vi afleve-rede skemaet på lærerværelset til lærernes orientering en fredag morgen og tog til ledermøde. Vi vendte forventningsfulde til-bage efter mødet og regnede med stor ju-bel hos lærerne, men ak – der var nærmest oprør i stedet! – og hvad lærte vi af det: vi havde ikke været grundige nok og sik-ret ejerskab hos personalet. En rigtig god læring i ledelse. Siden hen ”blev det vist meget godt” – husker jeg?

Slaget om ”Teamsamarbejde”I dag en selvfølgelighed, vel nærmest et krav. Men den gang var det ”det store slag” på Malling Skole. Involvering af Under-visningsministeren, skoledirektøren, stor medieomtale osv. Den daværende besty-relse var en meget visionær bestyrelse med mange gode og fremsynede pædagogiske tanker, men var lige nogle år for tidligt ude med at ”pålægge lærerne tvunget samar-bejds- og planlægningstid”. Det kunne man jf. lærernes daværende arbejdstidsaftale IKKE pålægge lærerne. Ministeren havde i et privat brev tilkendegivet, at han syntes, det var en god idé – altså mente bestyrel-sen, at det måtte man kunne pålægge læ-rerne. Men Undervisningsministeren måtte senere i Folketingets Uddannelsesråd er-kende, at det kunne man ikke. Derfor gik der lige et år eller to mere inden vi indførte obligatorisk ”lærerteamsamarbejde – og på dette tidspunkt med lærernes fulde opbak-ning! - og hvad lærte vi af det: et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem perso-nale, skoleleder og bestyrelse med gensidig respekt for gældende lovgivning og over-

11

enskomster er en forudsætning for at gode nye pæd. tanker kan implementeres. Den læring bruger jeg dagligt i dag!

Pædagogisk weekend om teamsamarbejdeEn af de sjoveste og minderigeste pæda-gogiske arrangementer med personalet var netop om teamsamarbejdet, lige før det blev indført. En episode herfra: Lærerne var inddelt i grupper (teams) og fik stillet opgaver, som kun kunne løses af et team i samarbejde, men samtidig skulle alle team tage hensyn til helheden, altså også sørge for at de øvrige teams kunne løse deres opgave. Arrangementet foregik i naturen. En opgave var, at hele personalet skulle befordres hurtigst muligt over på den an-den side af en sø. Der var en masse både, sikkerhedsveste og tilstrækkeligt antal

årer til rådighed, således hver båd kunne få mindst 2 årer (foto vedlagt). dette blev ikke nævnt højt. Alle team gik engageret i gang med opgaven, kom hurtigst muligt i bådene, samarbejdede godt og roede derud af - dog stod der til sidst et enkelt team tilbage – med en båd, et tilstrækkeligt an-tal redningsveste, men uden en eneste åre! Teamet var nødt til at gå hele vejen uden om søen, bærende på båden. Ingen havde taget sig af at koordinere og sørge for, at alle teams havde mindst 2 årer til at kunne ro båden med. I de første par teams havde alle 4 eller 6 medlemmer hver taget en åre for at komme hurtigst over. – og hvad lærte vi af det: jo, nok er det vigtigt med team-samarbejde, men det er stadig også vigtig, at de enkelte teams ikke mister det store fællesskab af syne.

Teambuilding ved Ravnsø

12

”Malling Skoles supermarked”I forlængelse af indførelse af teamsamar-bejdet uddelegeredes også ansvaret for en lang række ting, bl. a. økonomi til, at den enkelte klasse kunne handle i ”skolens su-permarked”, som solgte hæfter, blyanter, ringbind osv. – alt det en klasse skulle bruge udover bøger og klassesæt. Ideen var dels at give frihed til lærerteamets egen prio-ritering af nogle af de økonomiske midler, men også at ansvarliggøre eleverne såle-des, at hvis man passede på sine ting, ikke smed hæfter osv. væk, kunne man måske i stedet få råd til noget særligt spændende i klassen. Jeg er spændt på, hvordan det er gået med supermarkedet? Er det blevet til ”Nethandel” eller noget helt andet?

Helt personlige stærke oplevelser var både min første og sidste skoledag på Malling Skole. Som enhver ny elev starter i en børnehaveklasse, startede jeg på Malling Skole som viceinspektør og knapt et år senere som inspektør. Jeg mindes en me-get åben og varm modtagelse og tilsagn om godt og konstruktivt samarbejde. Disse ting blev indfriet til fulde, og jeg er dybt taknemmelig for de erfaringer, oplevelser og udfordringer, jeg fik på Malling Skole.

Jeg tænker i dag også tilbage på min store personlige sorg, da jeg mistede min søn ved en spritbilistulykke. Jeg ved i dag, at såvel personalets varme medfølelse og rig-tig mange elevers små håndtryk som tavst sagde: ”Det er synd for dig” var med til at give mig menig med et fortsat arbejdsliv med børn og unge.

Endelig mindes jeg en overvældende ”sidste skoledag”. Jeg er helt sikker på, at Malling Skole med dets personale, forældregruppe og de mange elever, jeg har mødt gennem årene, har givet mig en ledelsesmæssig god ballast, som jeg i mit nuværende job stadig profiterer af.

Atter et stort til lykke og tak fordi jeg i ca. en femtedel af skolens levetid har måttet være en del heraf!

PS! Noget helt særligt var også personale-festerne, den påhitsomhed og de kunstene-riske evner, arrangørerne havde (udsmyk-ning, lejlighedssange osv.). Jeg vedlægger en sang fra det år, hvor lærerteamsamar-bejdet var undervejs. Der var også plads til humor og uhøjtidelighed.

13

De mange glade og spændte stemmer er som en stor summen over den klumpede forsamling af elever og lærere. Forsamlin-gen er som altid blevet anbragt ude ved skolens flagstang. Det er starten på skole-året og på masser af ny viden og lærdom. Alle er lidt stolte over, at de er kommet ét skridt højere op af uddannelsestrappen. Selv om jeg lige er steget op på toppen og næsten ikke kan vente med at søge nye højder, kan jeg se tilbage på en lang, hård men også god rejse mod tinden.Jeg kaster et blik over skulderen og skimter de små 0. klasser i det fjerneste hjørne af

gården. De betragter de nye uvante om-givelser med store varsomme øjne. Selv i den støjende summen af snakkesalige ele-ver, kan man næsten høre deres små hjer-ter pumpe på højtryk i det lille bryst. Jeg erindrer selv, hvor nyt og spændende alting var. De nye lyde, de nye omgivelser og den nye klasse, man skulle tilbringe de næste mange år sammen med. Men, når man så kom i 1. klasse, var man ikke længere en af de mindste.Mit blik vandrer mellem nye og gamle an-sigter, indtil jeg får øje på 2. og 3. klas-serne og lader mine øjne hvile på dem. De

Skoleårets første dagAf Laura Sandal, 9. Y

Skolestart 2009 i flaggården

14

tumler rundt, som om det var i går, de sidst sås. For mange af dem er det frikvarteret, og de mange spil og lege, den bringer med sig, som står øverst listen. Lege som dåse-skjul, boldspil, tik, selvopfundne lege og meget, meget mere. Glæden ved at blive løsladt fra de lumre klasselokaler og slup-pet ud i den friske luft og friheden er en glæde, der følger en hele vejen gennem skolen.Næste stop i klassehierarkiet er 6. klas-serne, som kan begynde at se enden af trappen. Her matcher tøjet mere, og blandt drengene er pigelusene så småt ved at af-tage, mens lektier og seriøst arbejde bliver et større og større krav. Ens konfi rmation/nonfi rmation bliver også en mere realistisk tanke, da det allerede er til næste år i 7. klasse. Det at blive konfi rmeret/nonfi rme-ret er også en ceremoni, der handler om at gå fra barn til voksen, og vil blive en ufor-glemmelig dag med sange, taler og gaver.Ud af min øjenkrog kan jeg spejde 8. klas-serne, der befi nder sig på et hårdt trin. Lige

pludselig er der karakterer, og man skal be-dømmes. Men har man dog smagt på det meste og kan snart se skolen lakke mod enden. Man begynder at blive utålmodig og synes at Malling er for lille.Og som rosinen i pølseenden er der os i 9. klasserne. Vi de erfarne, som har oplevet første skoledag så mange gange, at det må-ske ikke er gået op for os, at det faktisk er den sidste her på Malling Skole. Selv om vi er nået til det sidste trin, bliver det svært at bestige, for det er fyldt med forhindrin-ger, der vil vise hvor godt vi står. Men den lange rejse har gjort os kampklare og sør-get for, at vi ikke falder, og vi kan komme til at bestige nye og mere stejle trapper.Lærerne kæmper for at få roen til at læg-ge sig over forsamlingen. Der skal nemlig synges fællessang som altid til skolestart, og stemmer fra alle trappetrin bryder ud i sang. Helt fra de små lyse stemmer og til de dybe basstemmer hos de store drenge. Efter sangene drager alle eleverne tilbage til klasseværelserne og til nye eventyr.

15

Vi skriver år 2009, og jeg sidder med mine 73 år lunt og godt på haveterrassen og glæder mig over forårets snarlige komme og naturens genfødsel, der får alt til at grønnes på ny.Tankerne fl yver let og frit 50 år tilbage i ti-den. En kølig novemberdag i 1959 kom jeg til Mallings nye skole og blev meget venligt modtaget af skolens daværende leder Gu-stav Fallingborg. Jeg var skolens nyansatte lærer på 23 år, lige hjemvendt efter 16 må-neders militærtjeneste i det danske forsvar, og bagude lå 5 års seminarieuddannelse på Marselisborg Aftenseminarium. Så nu var jeg fuldt og helt klar til at tage medansvar for den lille skoles undervisning af de hå-befulde piger og drenge.Min glæde og forventning til det nye læ-rerjob var stor, og jeg følte mig klar til at tage fat på den faglige undervisning i alle skolens fag og samtidig styrke trivsel og social udvikling i elevgrupperne.Så vidt jeg husker bestod lærerkollegiet i starten af 6 meget sympatiske og dygtige lærere. Foruden den meget engagerede skoleleder Gustav Fallingborg blev jeg budt velkommen af Anders Nørgaard, lærer Pe-dersen og frøken Lærke og hertil kom to lærerinder, der var knyttet til den lille for-skole ved Bredgade, Martha Birkeholm og frøken Mortensen.

Malling by har gennem de forløbne 50 år været præget af en næsten konstant be-folkningstilvækst, som har skabt store for-andringer i bylandskabet, og mange men-nesker har gennem årene bidraget til at fi nde de bedste løsninger til at takle de nye tider for en skole i konstant vækst og rivende udvikling på mange fronter.I årenes løb blev mange interessante og dygtige lærere ansat ved Malling Skole i takt med det stigende elevtal, og skolens ledelse blev lagt i hænderne på engagerede og dygtige mennesker, som Børge Hougaard og Karen Margrethe Eriksen.Der er en markant forskel på Malling Skole anno 1959 og nutidens store skole.Nybyggeri og interne ombygninger har været omfattende, og skolestrukturen er ændret og tilpasset nye skoletanker med bl.a. SFO – afdeling og det øgede elev- og lærertal.Efter 36 oplevelsesrige år som lærer på en af landets bedste skoler valgte jeg at sige farvel til Malling Skole i 1995 som 60 årig og overlade ansvaret til nye, unge kræfter.Jeg vil slutte med at ønske min gamle skole et stort tillykke med de 50 år og god læring fremover.

Erindringer fra en gammel lærerveteran i hytten ved havetAf Niels Rasborg

16

Da jeg gik i 10. klasse på Malling Skole i 1993, faldt valget på et tilbud om Miljø, Sundhed og Informatik ( MSI ), hvor en del af timerne skulle handle om frembringelse af alternativ energi og forståelsen for vig-tigheden heraf.

Læreren, som havde oprettet MSI linien, Niels Rasborg, kendte jeg lidt til i forvejen, så helt galt kunne det jo ikke gå.

Ud over de obligatoriske timer skulle vi have nogle anderledes fysik og kemitimer, hvor begrebet ”learning by doing” var yderst anvendt. Vi lavede f.eks. en el-dre-vet bil og en solfanger, hvor vi fik 70 gr. varmt vand.

Vi skulle på studietur til et vandkraftværk i Norge, men først en rystesammen tur i Rasborgs sejlbåd fra Norsminde til Tunø – i meget frisk vind – og tro mig vi blev rystet sammen.Praktikken fik vi løst med en uge i toppen af diverse danske vindmøller.

Jeg husker skoleåret som utrolig spæn-dende og inspirerende. Især fordi Rasborg havde lavet et kæmpe forarbejde, og lagde

hele sin sjæl i undervisningen og sammen-holdet i klassen.Set i det nært fremstående klimatopmøde var Niels Rasborg`s ide` til 10. klasse –MSI linien – fremsynet på alle måder, tør jeg godt konkludere.Rasborg har en helt bestemt udstråling og livsstil, og det mærker man straks. Hans interesse for konstruktion og skabelse af tekniske ting afspejler sig i hans undervis-ning, og det var derfor hans timer fangede min fulde opmærksomhed.Jeg tror alle, som har haft Rasborg som læ-rer, vil kunne nikke genkendende hertil.

Egentlig vil jeg bare sige Niels Rasborg et stort tak for et godt år – din ildsjæl.

En ildsjæl og MSI linienAf tidligere elev Thomas Tuxen-Justesen

Læreren tager en slapper!

17

I efteråret 1989 var hele lærerstaben på studietur til Bergen, som er venskabsby med Århus.Jeg var lige blevet ansat på skolen og på studieturen faldt jeg i snak med lærer Frank Jacobsen. Vi talte en del om de drenge, der havde det svært i klasserne, hvor under-visningen var meget boglig. Og vi ople-vede at tilbudene i specialundervisningen var ”mere af det samme”. Jeg havde bl.a. tidligere undervist i motorlære og sløjd, og desuden underviste jeg i motocross og vildmark i Ungdoms Skolen. Kunne disse erfaringer bruges i folkeskolen?

Vi fortsatte vores snak hjemme på skolen, og fik beskrevet projekt A-linien for ledel-sen og øvrige ansatte. - ”A” for alternativt, A-holdet og praktisk arbejde.

Vi beskrev indholdet i en folder og en lille rapport. Økonomien til projektet fik vi på plads ved at anvende egne special-lektio-ner, og lektioner knyttet til nogle af ele-verne i klassen, desuden også med midler fra skoleforvaltningen, PPR, mv.Formålet var at tilbyde elever, der var umo-tiverede i den almindelige undervisning,

havde læsevanskeligheder, lavt selvværd, var isolerede, sent udviklede, skoletrætte, et anderledes praktisk-orienteret skole for-løb i 8.- 10. kl. Vi ønskede også stor vægt på udskoling, ”brobygning” til videre ud-dannelse og erhvervsarbejde. Målet var at skabe en undervisning, hvor teori og prak-sis var tæt forbunden i skolehverdagen. At etablere et udvidet tæt forældre samarbej-de, med faste møder 4 gange årligt, men også efter behov.

Gennem de 4 år klassen eksisterede, var der i gennemsnit 8-12 elever i klassen. Det var kun drenge, der gik i klassen primært fra Malling Skole, men også enkelte fra Beder Skole. Det var vigtigt, at eleverne på pro-jektet blev på skolen, sådan at de kunne bevare deres venskaber med de øvrige ele-ver i hverdagen. Som nævnt var det kun drenge, der gik i klassen, men i pauserne var der fyldt med piger, der syntes, at de lidt ”vilde” drenge var spændende.

Skoledagen i A-linien var fra kl. 8 til 12 hver dag, suppleret med skolens normale prak-tisk/musiske valgfag efter kl.12. Klassen havde sit eget lokale, lige over for sløjdlo-

A-linien- et anderledes 8.–10. skoleårProjekt på Malling Skole 1990-94

Af Per Bisgaard, tidligere lærer på A-linien (nuværende pædagogisk leder)

18

kalet, og drengene blev som udgangspunkt undervist i hjemlokalet mellem kl. 8 og 10 i dansk, matematik, engelsk, og i sløjdloka-let mellem kl. 10 og 12 nogle gange til kl. 14. Hvis ikke den enkelte havde ”arbejde” i værkstedet, fortsatte man med skolear-bejdet i hjemlokalet. I perioder startede vi med ”håndværker-morgen kaffe”. Det var en god start på dagen, - lidt ligesom på en ”rigtig” arbejdsplads.

Jeg husker tydeligt, hvordan flere drenge fik gang i læsningen, ved at de lå i klassens sofa og læste teoribogen til traktorkøre-kort, knallertkørekort eller blade og tegne-serier. Mange af drengene blev motiveret, når undervisningen blev afviklet på skolens nye Mac computere. I dag vil man bruge begreber som: læringsstile, aldersintegreret klasse, AKT- pædagogik, IT-baseret læring om dele af vores undervisningspraksis.

Den teoretiske undervisning var knyttet til vores praktiske projekter, både indivi-duelle projekter og vores fælles projekter, som gennem årene blev bådbygning, go-kartbygning, cykel- og knallert renovering, computerborde, skurbygning ved sports-plads, uno-ture for andre klasser på skolen, reparationsarbejder på skolen, reparation af mini bussen, lejrudstyr til kanoturene mm….Jeg kan stadig finde minder rundt om på skolen i form af ting som A-linien har pro-duceret.Klassen/ drengene fik hurtig anerkendelse, gennem de mange arbejder de udførte på skolen for pedeller, lærere, og andre klasse. Hvis vi manglede noget lød det indimellem: ”Det kan A-linien da lave eller svejse..”

Alle drengene var i ”udvidet” praktik. Vi fik hurtigt opbygget en god kontakt til lokale virksomheder, der løbende tog drengene i praktik. Det blev hurtigt sådan, at drenge-ne selv kunne lave aftaler, når det blev for meget med skole arbejdet. Jeg kan huske at vi trænede drengene i ”værkstedet” til selv at tage initiativer, især når de var i praktik, og ikke stå og vente på at mester eller svend satte dem i arbejde. Nogle fik læreplads eller arbejde via disse kontakter.

Mange af drengene havde håndværksmæs-sige færdigheder med hjemme fra, eller fik dem gennem praktik eller undervisningen i sløjdværkstedet. Ind imellem kunne de lære os lærere et og andet indenfor fx me-taldrejning eller andet håndværk.

Drengene udviklede sig personligt og fag-ligt gennem den produktorienterede under-visning, som ofte tog udgangspunkt i et konkret problem. En anden vigtig faktor var, det man i dag ville kalde anerkendende pædagogik. Vi havde fokus på deres udvik-lingspotentialer, selv om en del af dren-gene ikke altid troede på sig selv.

2 gange om året var vi på kano/vildmarks ture til Sverige. Vi oplevede, at drengene, på disse ture lærte vigtige kompetencer som samarbejde, at nå et mål, at være vedholdende, ikke give op selv om det reg-nede, og vi måtte padle i modvind for at nå færgen hjem.Frank og jeg havde selvfølgelig også svære socialpædagogiske samtaler. I disse sam-taler forsøgte vi at møde drengene, hvor de var, men også at skabe den nødvendige myndighed. Nogle gange er det en svær ba-

19

lance, når den unge er i ”automatisk” op-position og har brug for voksne at ”spille bold op af”. Jeg lærte selv meget i disse første år af mit lærerliv.

Mange af drengene var måske ikke så gode til at regne i matematik, men de var, el-ler blev, hurtigt gode til at ”regne den ud”. Et par af drengene havde allerede en lille” virksomhed” med at renovere knallerter, traktorer, havefræsere mm.

Det er en stor glæde for mig, når jeg i dag møder nogle af ”drengene”, der nu er midt i 30’erne, og vi får en snak om, hvordan det går. På den måde hører jeg også lidt om de andre fra klassen, som de stadig kender. De, jeg har mødt, arbejder som håndvær-

kere og enkelte som håndværksmestre eller har anden form for egen virksomhed.Det glæder mig også, at de udtrykker, at de var glade for at gå på A-linien. ”Det var de bedste år i min skoletid”. ”Vi havde det sjovt”.

Arbejdet med udsatte børn og unge er sta-dig en vigtig del af mit job, som pædago-gisk leder på Malling Skole. Et arbejde jeg sætter stor pris på, og som, jeg mener, er vigtigt.

Tillykke med jubilæet Malling Skole!

Arbejde i sløjd (bygger go-cart).

20

Nu er det ikke sådan, at min skoletid fra den- gang jeg var 12 år står særlig tydeligt i min hu-kommelse, men en ting husker jeg tydeligt, det var da vi flyttede over på den nye store skole. Vi havde jo de første år haft vores daglige gang på skolen på Tværgade i Malling, det der nu er egns arkiv. Dengang var der kun 7 klasser. Jeg husker ikke alle lærerne, men lærer Pedersen og Fallingborg står tydelig i min hukommelse, et par dygtige og kon-tante lærere. Navnlig hos Pedersen blev der afregnet kontant, hvis der blev lavet gale streger. På den tid var det stadig tilladt at slå ungerne eller gjorde man det bare?Gymnastik foregik i landbrugsskolens gym-nastiksal, og atletik med 60 meter løb fore-gik på grusvejen ind forbi alderdomshjem-met og ind til skolen, uden mulighed for efterfølgende brusebad.,Tiden med flytning husker jeg ikke sær-lig godt, men jeg husker tydelig den for-skel, der var på den gamle og nye skole. For det første var den nye skole større på alle måder, vi fik vores egen gymnastiksal med brusebad, store lyse klasseværelser, nye udendørs boldbaner og sidst men ikke mindst et nyindrettet fysiklokale med spe-cialborde til at lave forsøg; virkeligt spæn-dende. Og til sidst det mest fantastiske af det hele for mig, en helt ny sløjtsal med

nye høvlebænke. En stor forbedring fra vo-res gamle sløjtsal i Pedholt gamle skole, hvor vi første gang savede os i fingeren.Fra pålidelig kilde har jeg fået fortalt af en af de gamle elever, dem fra klassen over mig, at de af Bent Nørgaard fik til opgave at flytte skolebiblioteket til den nye skole, og der var rigtig mange bøger. Belønningen for godt udført arbejde var et brusebad i den nye skole, hvilket var stort, da vi ikke før havde haft den mulighed i skolen.Samtidig med den nye skole var der også blevet ansat en del nye lærere, som star-tede kort tid inden vi flyttede. En lærer-stab som gradvist blev forøget efterhånden som, der blev 8., 9. og 10. klasser.Som noget helt nyt var gangene på skolen belagt med noget, der lignede brunt asfalt, noget som jeg ved selvsyn har konstateret har overlevet de 50 år med glans, dog med et par enkelte revner og hak i kanterne. Om det er tidssvarende er en anden sag.På samme besøg kunne jeg også se, at mange af vinduerne var de samme, og en-kelte med det originale håndtag, ja selv det hak som vi for 49 år siden kom til at lave i vindueskarmen på klasseværelset havde holdt de 50 år.Afslutningsvis vil jeg ønske skolen tillykke med de første 50 år og ønske held og lykke fremover med håb om, at der bliver bevil-linger, i det mindste, til at fjerne sporene fra de første 50 år af skolens liv?.

Skoleskift i 12 års alderenAf Jørgen Hesselbjerg

21

Da Malling Skole ved starten af skoleåret 1990 fik sin skolefritidsordning, blev den ”døbt” Prikken.Er underligt navn kan man måske mene, men det faldt egentlig lige for, idet kunst-neren Ole Grøn, der var hyret til at lave den kunstneristiske udsmykning af skole-fritidsordningens lokaler, havde begået et bomærke - en fugl med et rødt bær i næb-bet. Det blev den lille prik over det nok så berømte I, der gjorde Malling Skole til det, som byrådet havde besluttet, at alle skoler skulle være, en skole med både en under-visnings- og fritidsdel.Det var sket som en konsekvens af en æn-dring af folkeskoleloven i 1984, der betød, at det blev muligt at etablere pasningsord-ninger rundt om i landets folkeskoler.

I Århus Kommune havde man hidtil haft den klare målsætning, at udbygge de tra-ditionelle fritidshjem, så der var mindst et fritidshjem i hvert skoledistrikt.I forsøget på at løse ventelisteproblemet, oplevede man i stedet, at man hver gang man åbnede et nyt fritidshjem blev vente-listerne endnu længere. Man afdækkede i realiteten et yderligere behov for fritids-pladser, og i stedet for at forsøge opgav man at bygge sig ud af det problemet. Ved skolestarten i 1987 åbnede kommunen de første fem skolefritidsordninger.Det er næppe helt forkert at påstå, at det var noget fodslæbende, at det socialdemo-kratiske byrådsflertal gik med til at etab-lere skolefritidsordninger i Århus. I mod-sætning til mange andre kommuner blev

Prikken over I-etAf Dan Zachariassen, SFO-leder ”emeritus”

”Byggeren”

22

det da også besluttet, at der i Århus skulle fungere en såkaldt ”tostrenget” model, så der i hvert skoledistrikt skulle være et fritidshjem, der hørte under serviceloven, og en skolefritidsordning organiseret un-der folkeskoleloven, en beslutning, der i realiteten kom til at betyde, at Århus stod med to tilbud, der skulle løse den samme opgave på meget forskellige vilkår. Under serviceloven var fritidshjemmene daginstitutioner, med en forholdsvis stram regulering af både normering og forældre-betaling, mens der stort set ikke var krav i folkeskoleloven til etablering af skolefri-tidsordninger.Det blev dog besluttet, at forældrebetalin-gen skulle være den samme for fritidshjem og for skolefritidsordninger i Århus Kom-mune, og man opstillede da også nogle beregninger, der havde til formål at vise, at man havde nogenlunde den samme nor-mering i de to tilbud, men i realiteternes verden var der tale om to meget forskellige tilbud, hvor fritidshjemmene på mange om-råder blev forfordelt.For kommunen og for børnefamilierne gav indførelsen af skolefritidsordningerne den meget klare fordel, at man med forholdsvis beskedne anlægsudgifter kunne afvikle de forkætrede ventelister og indføre en pas-ningsgaranti for de mindste skolebørn.Ideen var i sin enkelthed den, at der på skolerne kun skulle etableres nogle faste grupperum til børnenes fritidsaktiviteter, og ud over disse grupperum var det ideen, at fritidsordningen udenfor undervisnings-tiden skulle benytte sig af skolens forskel-lige faglokaler – idrætshaller, sløjd- musik- formnings- og håndarbejdslokale.Det var en fast overbevisning hos mig om, at fremtiden for fritidstilbudene i kom-

munen ville ligge på skolerne, og det var naturligvis en interesse for at blive en del af den udvikling, der fik mig til at søge stil-lingen som SFO-leder på Malling Skole. Det var en stor dag, da vi ved skoleårets start i 1990 slog dørene op for det første hold børn.Det er klart, at det for de knap 40 børn og deres familier, der var med fra starten, var stort, at de ikke skulle bekymre sig om pas-ningen før og efter skoletid, men ud over det husker jeg, at vi også blev mødt med en sund skepsis både i lokalsamfundet, men også internt på skolen.1990 var et år, hvor der blev startet rigtig mange fritidsordninger i kommunen, men desværre skete der det, at der kom en stør-re besparelsesrunde midt i planlægnings-fasen, og det medførte, at de oprindelige planer i Malling blev beskåret, så der blev bygget væsentligt færre kvadratmeter end oprindelig planlagt.Det gav os ikke problemer i det første år, men allerede året efter var den gal, idet skolefritidsordningen voksede markant, og allerede i 1993, altså 3 år efter åbningen, blev der bygget endnu et afsnit til fritids-ordningen.Rammerne var for længst sprængt, og i en periode måtte vi låne lokaler på den luk-kede Ajstrup Skole for overhovedet at have plads til alle børnene.Den voldsomme ekspansion betød naturlig-vis, at personalegruppen skulle suppleres løbende, og det er klart, at der med kon-stante nyansættelser indimellem kom lidt støj på linien.For pædagoger var skoleområdet jo et helt nyt ansættelsesområde, og ikke alle fandt sig til rette i skolens virkelighed, og så det var det slet ikke et arbejdsområde, der

23

havde stor tiltrækning på mandlige pæda-goger.Ansættelsen af de mange yngre kvindelige pædagoger betød, at vi i perioder havde rigtig mange kollegaer på barselsorlov, no-get der blev spøgt meget med - ikke mindst i lærergruppen på skolen.Når det er sagt, vil jeg ikke lægge skjul på, at langt de fleste af de pædagoger vi an-satte viste sig at være både knalddygtige, kompetente og dybt engagerede i arbejdet, og interessen for at opdyrke og udbygge skolefritidsordningen blev taget dybt seri-øst. – Jeg er stolt af det, vi sammen op-nåede.Der var i høj grad tale om en helt ny måde at arbejde på, for selv om ideen om fælles-skab om faglokaler måske nok lød enkelt og besnærende, når man kunne se overordnet teoretisk på det, viste det sig i praksis at være uhyre problematisk, for faglokalerne lå spredt rundt om på skolen, så for ikke at få spredt børn og personale rundt på hele skolen, måtte vi stort set be-grænse os til kun at benytte os af sløjdsa-len, idrætshallen og i begrænset omfang musiklokalet.Idrætshallen var et helt kapitel for sig, for den var egentlig kun til rådighed for os

fra sidste undervisningstimes ophør og til klokken 15, hvor den skulle være til rådig-hed for den frivillige idræt i bl.a. BMI.For at føje spot til skade oplevede vi i nog-le år også, at en gruppe af skolens lærere ønskede at kunne benyttede hallen til mo-tion. Det var en helt legal ret til forbere-delsestid, der gav dem den mulighed, men vi følte jo, at de tog tiden fra vore børn. Det skabte desværre en del konflikt i de år, det stod på.

Heldigvis kastede vort altid engagerede forældreråd sig ind i kampen om plads i idrætshallen ved at kalde sig for ”Foræld-regruppen”, og i den egenskab søgte de tid til os i hallen efter klokken 15. Det var rigtig godt!Samarbejdet både internt på skolen, og også udadtil udviklede sig godt, og det før-te blandt andet til, at vi i midten af 1990-erne fik mulighed for at afprøve en frivillig ordning, der skulle sikre, at vi i Malling in-denfor de eksisterende rammer ville kunne tilbyde samtlige skolebørn mellem 6 og 14 år et fritidstilbud.Hidtil havde det været sådan, at børnene kunne blive i deres fritidshjem til den dag, de fyldte 14 år, mens SFO tilbuddet kun gjaldt til og med 3. klasse. Det var en uheldig og ganske urimelig for-skelsbehandling af børn og forældre ,men det ændrede ”Mallingordningen” på.Ved at rykke lidt om på rammerne mellem SFO, fritidshjem og fritidsklub, kunne und-gå den forskelsbehandling mellem fritids-hjems- og SFO-børn, og det virkede, men desværre kun et par år - i 1996 var det slut.Kommunen kunne ikke fortsat leve med den forskelsbehandling, så man besluttede,

Foyeren – et vigtigt samlingspunkt i Prikken

24

at alle børn skulle udmeldes efter 3. klasse, hvorefter de skulle genvisiteres til en plads enten i en særlig storbørnsgruppe på fri-tidshjemmet, eller til en plads i fritidsklub-ben.Desværre var der også en stor gruppe børn, der blev afvist på grund af pladsmangel, og det blev begyndelsen på en årelang kon-flikt mellem forvaltningen og forældrene i Malling, en konflikt der virkelig kom til at fylde meget i de efterfølgende år.Som tiden gik, oplevede vi, at der løbende blev stillet krav til os om at udvikle og ud-bygge samarbejdet mellem lærere og pæ-dagoger, noget der både virker oplagt og helt naturligt, men kulturen de to faggrup-pers imellem er meget forskellig, og det er gruppernes arbejdsopgaver for så vidt også, så det var ikke altid så enkelt at føre intentionerne ud i livet.I de første år var det mest omkring de store fællesarrangementer skolefest og feature-uger, der blev samarbejdet, og det gav en masse gode erfaringer, der kunne bygges vi-dere på. Jeg syntes egentlig vi nåede gan- ske langt med at opdyrke og udvikle det tværfaglige samarbejde.Børnetallet i skolefritidsordningen steg fort- sat, og vi søgte løbende at skaffe plads ved at tænke kreativt i udnyttelsen af de eksi-sterende rammer på skolen.Pladsproblemer var ikke et særskilt problem for Malling Skole. Det var en generel ten-dens over hele kommunen, og på et tids-punkt besluttede Byrådet, at den fremti-dige udbygning af skolefritidsordningerne skulle ske i fælleslokaler. Lokaler der var bygget så store, at de kunne indrettes til såvel undervisning og til fritidsformål, og det blev da også med to nybyggede- og to

ombyggede fælleslokaler, vi fik gennemført den tredje udvidelse af skolefritidsordnin-gen i de 16 år, jeg var på Malling Skole.Da jeg valgte at forlade min stilling som fritidshjemsleder i det nordlige Århus, var det fordi jeg havde et ønske om at være med til at præge det nye pædagogiske til-bud i kommunen, og det føler jeg i høj grad jeg fik mulighed for.Jeg har tidligere nævnt, at det var det min faste overbevisning, at SFO-erne med tiden ville blive det fremtidige tilbud til de mindste skolebørn, og sådan kom det som bekendt også til at gå, men jeg må erkende, at sammenlægningen mellem fri-tidshjem og SFO kom 10 år senere end jeg havde forventet.Selv om det kunne have været spændende, at være en del af den sammenlægningspro-ces vurderede jeg, at jeg i en alder af 61 år næppe ville have det overskud, jeg følte, der skulle til, og jeg valgte derfor at gå på efterløn.Mine 16 år på Malling Skole har været fantastiske – de har været travle. Man har i den grad skullet være det man med et moderne begreb kalder for omstillingspa-rat, men det har været en inspiration hver dag at skulle møde på arbejde med gode kollegaer, både pædagoger, lærere og ser-vicepersonale. Samarbejdet i skolens ledel-sesteam har både i medgang og i modgang været mig til stor glæde, og ikke mindst har mødet med de mange hundrede børn og søde og engagerede forældre været det hele værd.Jeg vil ønske alle på og omkring Malling Skole et stort tillykke med de 50 år, og alt mulig held og lykke fremover. Jeg er sikker på, at der er nok at tage fat på.

25

Jeg vil i dette indlæg til jubilæumsskriftet prøve at stille skarpt, på betydningen af børns frie tidI dag og for 50 år siden.

Da jeg startede i skole efter sommerferien 1959, var det for at gå i 3. kl. på Hurup (Thy) skole.Det jeg husker bedst fra skolen, er nok fru Christiansen, som var min klasselærer, sød lærerinde.Men for mig som for alle (mange andre), glædede jeg mig, til jeg fik fri fra skole. For

mig var der et meget skarpt skel mellem skoletid og fritid. Når jeg var i skole, skulle jeg gøre det som læreren sagde, sådan var det, sådan er det jo også i dag. Mens jeg selv bestemte når jeg havde fri.

Når skoletiden var forbi, var det hjem, smide tasken inden for døren, få sagt daw til mor, (som var hjemme). Så var det ud sammen med kammeraterne, hvor vi selv kunne finde på, lege i skoven, spille boldt, lege Zorro i anlægget, fægte med spidse pinde, køre sæbekassebil, ned af de stejle-

Fritid nu også i skolenFritiden bliver ikke mindre væsentligt for børn, selv om den foregår i skolen

Af Bendt Kjærgaard, SFO leder

Store rollespilsdag

26

ste bakker, for at opdage at vi havde glemt at sætte bremser på, med ridser og skram-mer til følge, men vi fik det da lært.Jeg gik også til fodbold og spejder, som var voksenstyrede aktiviteter, men jeg bestem-te selv at gå til det, fordi det var sjovt, og så gik kammeraterne der jo også.OK. Vi lavede da også noget som ikke var i orden, drillede, mobbede, sloges, prøvede at nuppe en 5 øres stk. slik fra slikmutter. (glemte) at gøre som vores forældre bad os om osv. Den gang var det de store der styrede, og bestemte mest, jo større og stærkere man var, jo mere magt havde man. Det var der-for en del, af det at være med i et socialt fællesskab at gøre hvad der blev sagt, søge indflydelse, men også at udtænke snedige planer for at undgå ubehageligheder, så vidt muligt finde sammen med dem, vi havde det godt med. Der er meget som har ændret sig igennem de 50 år, det er klart, alt går meget hurti-gere, der er fantastisk mange muligheder for børn i dag, som vi ikke havde dengang, feks. Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC’er eller chatrooms på Internettet. Dertil kommer, at der i Malling er tilbud om, fodbold, håndbold, svømning, badmin-ton, Skak, gymnastik, spejder, ridning og meget meget mere.

I dag har børnene også skoletid og fritid.Fritiden foregår i skolen i SFO, hvilket be-tyder at børnene smider tasken i sin dertil indrettede garderobe, siger daw til pæda-

gogen, hvorefter der er mulighed for at rejse ud i verden sammen med kammera-terne/veninderne. Den verden de rejser ud i, er fyldt med muligheder, der er aktivite-ter som tegning, maling, perler, værksted med træ og ler, der er computere, bordten-nis, Lego, dukker og der er mulighed for at lege/bevæge sig i salen, der er store udfoldelsesmuligheder ude. Det kan være i voksen støttende aktiviteter, og aktivite-ter, eller lege som børnene selv finder på.

I dag oplever børnene skellet mellem sko-letid og fri tid, lige så stort som vi gjorde da jeg var barn. Med samme begrundelse. I skolen bestemmer de voksne, hvad der skal ske, mens de selv kan bestemme over deres tid i fritidsordningen. I 1959 foregik fritiden, uden voksenopsyn overhovedet. Den var ikke overvåget, til-rettelagt, eller på nogen måde styret af voksne. Det havde sine fordele, men også sine ulemper.I 1959 var det sådan, at forældrene ikke al-tid vidste hvor børnene var, men at børne-ne altid vidste hvor forældrene var. I mod-sætning til i dag, hvor forældrene ved hvor børnene er (i skole, SFO osv.) men børnene ved ikke altid hvor forældrene er.Alt dette ændrer ikke på legens nerve og betydning, som jo går ud på at øve sig i, selv tage initiativer, finde på, lege sammen med andre børn - både jævnaldrende, yngre og ældre. om at udvikle legen, ved at hver især kommer med input, for at holde legen og dermed udviklingen i gang, så længe den er interessant og givende. F.eks. Når børn bygger en hule, er det ikke kun for sjovt, det er ramme alvor, det er det, der betyder mest i hele verden, på det

27

tidspunkt, at være fælles om at arbejde hen mod et ikke defineret fælles mål, hvor alle byder ind, er læring dels i sociale fær-digheder, dels i at udtænke og planlægge projekter, øve sine håndværksmæssige ev-ner osv.Når pigerne leger i legehuset, og leger den samme leg i dagevis, er det en øvelse i samspil. Som en gruppe piger, der havde leget den samme leg, i mange dage, hvor skænderierne, og samværet blev mere og mere højlydt. Da jeg på pædagogiske ma-nerer blandede mig, og foreslog at det nok var på tide, den leg stoppede og at vi fandt på noget andet, mødte jeg en flok piger som så på mig og sagde, Bendt du forstår det ikke, men det er det, der er legen, vi mener det jo ikke i alvor, vi leger jo bare voksne. Det stiller selvfølgelig store krav til os som voksne, om at skabe trygge og inspirerende rammer, hvor børnene også har mulighed for, at lege uden der er voksne i nærheden, eller voksne der blander sig. Men også så trygge rammer, at børnene tør at afprøve sig selv, sætte sig selv i spil, og vide at vi voksne er der, således at der kan hentes hjælp, hvis der er noget, der ikke går efter planen.Vi ved, at børns kammeratskabsrelationer har en stor betydning, for barnets egen op-levelse af position, identitet og selvværd, derfor er det vores opgave, at give dem så gode betingelser som muligt, for selv at skabe indhold og rammer for deres leg.

Dertil kommer selvfølgelig, at vi som voks-ne også skal sikre gode rammer for et, me-ningsfuldt og udviklende aktivitetstilbud, som børnene kan lide at deltage i og ud-

vikle sig igennem, tage ansvar for kost og bevægelse, integration af børn med særlige behov, og børn fra to sprogs hjem. Sam-arbejde med undervisningen, samarbejde med forældre og meget andet, men det er kapitler hver for sig. Til en senere lejlig-heder.

Man skal jo ikke være professor for at se at udviklingen, er sust af sted gennem de sidste 50 år,Og der er ikke noget der tyder på at farten sættes ned de næste 50 år.Derfor vil kravene til voksenlivet lige så naturligt blive øget. Og da alle forældre og samfundet, gerne vil klæde børnene på til et langt og succes fyldt liv, er det både na-turligt og fristende. At mene at hvis vi sty-rer og målrette børnenes fritidsaktiviteter og undervisning meget mere i fremtiden, vil det være med til at give børnene de kompetencer de får brug for i fremtiden.

Vær søde ikke at glemme betydningen af en god fritid, hvor børnene selv bestemmer farten, hvor de øver sig i at være sig selv, at tage vare på sig selv, at afprøve sig selv i samspil med andre børn og voksne, for derigennem at finde ud af hvem de er. Fri-tiden er en god tid, som har stor betydning i styrkelsen af barnets almene kompetencer og sociale udvikling.

Derfor er et af SFO PERRONENs mål, AT VÆRNE OM BØRNENES FRIE TID.

28

Det er en sen fredag aften til seminariefest på lærerseminariet i Århus. Festsalens var-me er ulidelig men glemmes hurtigt efter en fadøl eller to. Steffens Brandts stemme gjalder ud af højtalerne næsten overdøvet af feststemte studerende, der i kor skråler: ”Ba ba ba da, der går min klasselær’”. Folk synger intenst til hinanden, - det er jo os den drejer sig om. Det er os, der inden læn-ge står på den anden side af katedret…. eller hedder det mon lærerbordet, for at der ikke skal gå for meget ” sort skole” i det?Spørgsmålene og overvejelserne er mange. De diskuteres til hudløshed i de pædago-giske fag, bliver vendt og drejet, vendt og drejet og drejet igen, for at ende i svaret, at på den ene side kunne man….. men på den anden side kunne man også…. Dette med et helt bevidst formål for øje, nemlig at man som nyuddannet kan mestre det værk-tøj, som den uddannede lærer anno 2009 bruger mest i sit virke – refleksionen.

Seminarielivet er i dag skiftet ud med ar-bejdet som lærer på Malling Skole, hvor man stadig kalder et kateder for et kateder, men hvor den ”sorte skole”, spanskrør og udenadslære er fortid og skiftet ud til for-

del for samarbejde, elevmedbestemmelse, højt humør og projektorienteret undervis-ning. Og refleksionen, hvordan står det så til med den?

Der reflekteres på højtryk lige fra morgen til aften, fra skoleårets start og til dets slutning - og ja i grunden også ind imel-lem.Undervisningen skal planlægges, hvilket indhold skal der være, hvilke materialer skal benyttes, hvordan skal der differen-tieres, skal der arbejdes i grupper og i så fald, skal eleverne så selv have lov til at vælge, eller vil det efterlade nogle uden gruppe og med en træls oplevelse? Hvilke mål skal der være for undervisnin-gen, hvordan skal man evaluere derpå og opfylder det hele nu også undervisningsmi-nisteriets mål og krav, som man er forplig-tiget til at overholde? Dertil kommer overvejelser, som trives ele-verne, hvordan skaber man et godt socialt miljø i klassen, hvordan bliver jeg en re-spekteret men afholdt lærer - og hvor står kopimaskinen i grunden?Endelig er det hele på plads. Man har, ef-ter egen mening, planlagt en eksemplarisk

Tanker fra en lærer anno 2009Af Mette Kierbye Hansen - Uddannet lærer i sommeren 2008 - Lærer på 2.år på Malling Skole

29

Tanker fra en lærer anno 2009

undervisning, der vil være revolutione-rende for eleverne med brug af de nyeste læringsstile – der er både taget hensyn til føle barnet, lytte barnet og hvad de ellers benævnes som, og selvfølgelig skal IT ind-drages. Men hov….. det trådløse netværk virker ikke!!! Der står man så med alle sine fantastiske gennemtænkte planer og kan hverken gøre fra eller til, man må i stedet sadle om og lynhurtigt finde en plan B- ja der skal refleksion til!

Men heldigvis er man ikke alene med denne refleksion. I lærerfaget og specielt på Mal-ling Skole er man så heldig, at have en masse inspirerende, positive, hjælpsomme og humoristiske kolleger omkring sig, som man altid kan bruge som sparringspartnere,

søge råd og vejledning hos, og som man altid kan drikke en kop kaffe med.Over den kop kaffe, og måske med et lille stykke kage ved siden af, skabes og vendes de ideer, der er med til at forny og udvikle skolen, således at den altid er i bevægelse. Den kollegiale sparring er intet mindre end guld værd. Slutter refleksionerne så der? Nej de lever bestemt videre. Lærerfaget er et krævende og til tider hårdt job, men mest af alt er det givende og udviklende såvel personligt som profes-sionelt. Jeg er stolt af at være lærer. Læ-rerjobbet er fantastisk og noget jeg med glæde udfører hver dag - ikke mindst pga. af vores elever.

Fra skolens motionsdag

30

Kolossal, rød og med et endeløst netværk af gange og rum tordner skolebygningen sig op. Med sommerfuglene flaksende rundt i maven, står Nikoline klar til at starte i skole. Mor og far er så spændte, at de næ-sten er nervøse – hvordan skal det gå? Kan hun nu klare sig fagligt? Får hun gode klas-sekammerater? Gode lærere? Sammen med ca. 700.000 andre børn og unge tog Niko-line for få dage siden fat på et nyt skoleår, og den danske folkeskole er igen begyndt at summe af liv efter sommerferien. Næppe har vi sagt farvel til de store elever, før nye, håbefulde begynder.Hvem er de så disse ca. 700.000 mennesker i forskellige højder og breder? Det er der mange, der finder det interessant at komme med bud på! Debatten om folkeskolen og dens elever bærer ofte præg af, at de nu igen er blevet mål og vejet og fundet for lette. De aner ikke, hvor Nakskov ligger, de er funktionelle analfabeter og de er volde-lige mod hinanden og lærerne. I de fleste andre lande skulle eleverne efter sigende klare sig betydeligt bedre! Morten Guldberg, redaktionschef på Vejle Amts Folkeblad, har lige sendt sit barn af sted første skoledag, og med overskriften ”Den rå skole” skriver han d. 10. august 2009 i sin leder: ”Det er ikke skolernes skyld, at de i dag skal håndtere et skræm-mende antal børn med en afstumpet moral og uden sociale færdigheder. Men det er skolernes problem, og elevernes virkelig-hed.” Hold da op, tænker jeg, der findes mange virkeligheder! Eller som Ib Michael

på et tidspunkt har udtalt: ”Der findes kun halve sandheder”!For os som faktisk befinder sig ”inden for murerne”, opleves virkeligheden på en an-den måde. De danske folkeskoleelever er meget mere end PISA-undersøgelser, elev-planer, nationale test, karaktergennemsnit og kvalitetsmål. Efter fire år på Malling Skole, må jeg sige, at stedet er misundel-sesværdigt heldig med sine 626 elever. De har lyst til at lære, de er imødekommende, nysgerrige og kreative, de kan samarbejde og bruge fantasien. De kan lytte og respek-tere og tænke selv. I hvert fald for det me-ste! Kan man måle det? Man får lyst til at spørge, om man kun kan noget, hvis man kan bevise det? Da elever er mennesker af kød og blod (og lærere vist for øvrigt er ligeså), så vil der fra tid til anden opstå problemer og udfordrin-ger, som kan gå ud over undervisningen og udbyttet af denne. Der findes elever, som af den ene eller anden årsag har det svært med at gå i skole, og som desværre ikke føler sig forankret i fællesskabet eller som mål for lærdom eller lærerens omsorg og opmærksomhed. Dette er et vilkår, som vi konstant må arbejde på at håndtere på den bedst mulige måde. Skolen er et levende, dynamisk sted, hvor problemer opstår, pro-blemer bliver løst, hvorefter nye igen bliver til. Alligevel vil jeg holde fast i, at der ikke findes dårlige elever - jeg har i hvert fald ikke mødt dem!Der sker meget fra den første dag nye ele-ver betræder Malling Skoles bonende gulve,

Ode til elever anno 2009Mette Møller Nielsen. Lærer på Malling Skole i fire år, underviser i udskolingen i dansk, samfundsfag, engelsk og historie.

31

Ode til elever anno 2009

og til de som næsten voksne mennesker forlader stedet. I begyndelsen kan de have brug for hjælp til at komme på toilettet og binde snørebåndene, og stolte går de hjem med den første skolebog. De føler måske endda glæde ved de første lektier, som gi-ver dem følelsen af at være store. Når de bliver ældre, ændrer dette sig til et mindre glædeligt fænomen! Til gengæld udvikler de evnen og lysten til at stille kritiske spørgsmål: ”Mette, jeg har hørt i radioen, at man ikke lærer noget af at have lektier for – hvorfor giver du os så lekti-er?”, kommer det en dag fra en 8. klasses elev, og jeg får muligheden for at reflektere med dem over det. Elever anno 2009 følger med i og forholder sig til, hvad der foregår omkring dem i det væld af informationer, der strømmer dem i møde hver dag. Hvis der ikke lige foregår noget i Nakskov, er det ikke sikkert de ved, hvor det ligger. Hvis du derimod beder dem undersøge sagen, vil de fleste vide, hvor de finder oplysningerne.

Før man begynder at hagle dem ned, bør man overveje, hvad det er, vi mener, disse mennesker skal være i stand til for at kunne leve det liv, de ønsker. De fleste ville nok være bedst tjent med at kunne læse, skrive og regne, men cand.scient.pol. Stefan Her-mann har min sympati, når han siger, at det også handler om at gøre eleverne til myndige borgere, som har øje for andre end dem selv. Han udtrykker det således: “En myndig borger er en statsborger, der ikke kun tænker på sin egen lykke, men også kan placere sig en bredere sammenhæng. Det er en borger, som kan forstå sig selv, som kan forbinde sig til andre, og som kan agere i verden. En borger, der ikke kun forfølger egne interesser, men som også forbinder sig til fælles interesser.” Jeg mener, at danske folkeskoleelever er godt på vej i rejsen mod dette mål, og når jeg af og til bliver spurgt, om jeg godt kan styre mine elever, svarer jeg stolt: ”Nej – heldigvis da!”

Leg og læring

32

At runde de 50 er noget ganske specielt, det er en ganske særlig mærkedag, som giver anledning til dels at tænke tilbage på den tid, der er gået, men også til at se fremad. Hvis jeg tænker halvtreds år tilbage i mit eget liv, så begyndte jeg på Odder Private Realskole, den nuværende Rathlauskole, i det der dengang hed realklassen. Ligesom der er sket mangt og meget i mit liv siden da, så gælder det samme for Malling Skole, der nu fylder 50.Jeg har været en del af Malling Skole i lige knap halvdelen af de halvtreds år, skolen har eksisteret, idet jeg kom til skolen i fe-bruar 1986. Jeg husker tydeligt den mor-gen, jeg første gang trådte ind i lærervæ-relset. Dengang i 80´erne var det svært at få job som nyuddannet lærer. Det var heller ikke lykkedes for mig, men på et tidspunkt SKULLE jeg ansættes på en skole som lang-tidsledig, som det hed dengang, og det blev så i Malling. Jeg var spændt og noget nervøs, men disse følelser forsvandt, da jeg blev modtaget af de lærere, som jeg skulle arbejde sammen med de følgende ni måne-der. Jeg blev meget glad for at være her på skolen, alle var søde og hjælpsomme, og jeg følte straks, at jeg var en del af fælles-skabet. Den evne til at skabe tryghed og få folk til at føle sig som en del af fælles-

skabet, er en af de mange gode egenskaber, som præger Malling Skole. I august 1987 blev jeg så ”rigtig” ansat. Når jeg tænker tilbage på skolen og læ-rergerningen dengang, så er der sket en hel del. I dag er skolen inddelt i selvsty-rende teams, og der arbejdes med fleksible skemaer, ligesom de enkelte fags timetal fordeles efter en årsnorm og ikke en uge-norm. Dengang jeg begyndte som lærer på Malling Skole, var det anderledes. Alle fik udleveret et skema ved årets begyndelse, og det mødte man efter til skoleårets slut-ning. Selvfølgelig talte en klasses lærere sammen om, hvad der rørte sig, men det var på frivillig basis og op til den enkelte. Det kan være en stor mundfuld at skulle lære at arbejde under nye organisationsfor-mer, og jeg husker tydeligt de diskussioner, der var i den forbindelse på en pædagogisk weekend på Rye Parkhotel. Der er også sket store ændringer, når man ser på den måde, elever og lærere arbej-der på. Da jeg begyndte min lærergerning, var der f.eks. ikke computere. Hvis der var behov for andet end blyant og kuglepen, så måtte man bruge en skrivemaskine, men skulle man det, så var det nødvendigt at lære det, og der var da også kurser i ma-skinskrivning, men kun for de ældre ele-

Malling Skole runder et skarp hjørneBodil Holm Pensioneret lærer

3333

34

ver ikke for de små. Ang. skrivemaskine og computer, så har jeg for nylig oplevet en lille morsom episode: En dag var der en elev, som havde set en bruge en gam-meldags skrivemaskine, og han syntes, den var meget smart for, som han sagde:” Hold kæft hvor er det smart, den printer selv ud med det samme”. I dag kan ingen forestille sig en arbejds-dag, eller en hverdag for den sags skyld, uden computere. Da jeg gik på seminariet, lærte vi at betjene en filmfremviser, og vi lærte at bruge en spritduplikator. Duplika-toren kom jeg aldrig til at bruge, men at vise film på en filmfremviser, det gjorde jeg. I dag er det – næsten – gammeldags at bruge en VHS, nu, hvor er alt er digitalt og på DVD. Den moderne teknik har også gjort sit indtog andre steder i skolens hverdag: Tidligere blev informationer til personale, elever og forældre givet pr. brev eller via opslag. I dag har vi Skoleintra til det for-mål. Set i bakspejlet, kan man undre sig over, hvordan vi nogen sinde har kunnet klare os uden.En af de helt store ændringer inden for fag og undervisning, hvor den moderne tek-niker også spiller en væsentlig rolle, er i forbindelse med indførelsen af projektop-gaven, hvor eleverne selv bestemmer og planlægger arbejdet. I det hele taget er undervisningen blevet mere og mere pro-jektorienteret. Projektopgaven er nu også en del af afgangsprøven, og når vi snakker om denne, så er der inden for de seneste par år også sket store ændringer her med indførelsen af nye prøveformer, hvor man via udtræk kan ”risikere” at skulle til prøve i samtlige skolens fag.

Skolen er også andet en det daglige ar-bejde, den er også lejerskoleophold og rejser. Nogle af de lejerskoleophold, som har betydet meget for både for elever og lærere, er nok turen til Bornholm i sjette eller syvende klasse. Selv har jeg mange dejlige minder fra disse turer. Når man rej-ser sammen i en uges tid, så kommer man tættere på både elever og kolleger, og det har jeg i hvert fald haft stor glæde af. Et andet sted, som har været mål for mange af vores lejerskoleophold, og som jeg ved har betydet meget, er turene til Vester Vedsted i Sønderjylland. Selv har jeg aldrig været der, men jeg har hørt rigtig mange historier fra disse turer. En vigtig del af ottende årgangs arbejde er Projekt Holland. Projektet blev startet i 1999, hvor vores daværende inspektør sammen med to lærere var dernede for at aftale nærmere med den skole, vi skulle samarbejde med. Alle var noget spændte på, hvordan det nu skulle gå, det gjaldt både lærere, forældre og elever. Det gik godt. Projektet havde ti års fødselsdag i år, det kører stadig og er nu en fast tradition på Malling Skole. Til slut vil jeg nævne en helt speciel tur – nemlig den til Bergen for snart tyve år siden. Vi havde fået Semina-riet til at forestå undervisningen i en uge, så hele skolens lærerværelse kunne tage op og besøge vores venskabsskole i Bergen. Det blev en meget fin oplevelse for os alle, og de af os som var med dengang, husker stadig turen og kan snakke minder derfra.Med dette lille tilbageblik på de forgangne tyve år, vil jeg gerne ønske Malling Skole tillykke med de 50, og jeg ønsker skolen al mulig lykke og held i årene fremover.

35

”Håndholdt” plan for skoleåret 63-64 før IT!

36

Om lidt skal vi på feriedet´ sidste skoledagvi lukker ned for åretsom fik hvad det sku´ ha´.

På vej derfra der vender jegmig om, en sidste gangkikker på min skoleog nynner denne sang.

Jeg tænker på de mange årsom jeg har gået herpå spor´ne som har sat sigmen som ingen ser.

Jeg tænker på de vennerOg viden jeg har fåetSom ingen kan ta´ fra migDet´ skridt som jeg har gået.

Omkv.:Malling skole, gamle tøsSå smuk som aldrig førDu spreder liv og glæde udDét lige hvad du gør.

Malling skole, gamle tøsSå smuk som aldrig førDu står som byens samlingspunktMed alt det go´e du gør.

Bliver lidt i solenLa´r minderne kom´ fremOg ta´r dem med på guidet tur I alle skolens rum.

I skolens køkken bliver derKreeret en menuI håndarbejde skabes tingAf børn som godt kan sy.

Ich bin, du bist, er/sie istAnd I am, you are, we..Dansk i skrift og taleTabellerne til 10.

I billedkunst bli´r værker skabtSom alle vi skal seI sløjd bli´r lydene fra slagBare ved og ved.

Omkv.:

24 børn der løber rundt og råber højtde jagter alle sammenen bold til sidste fløjt

Efter sidste timeSkal de yngste nu i gangMed bål og leg og spil med mer´Hele dagen lang

Mens boden lukker ned for åretGår jeg oss´ min vejMen vender jo tilbage, snartMåske jeg glæder mig.

Musiklokalet er det sidsterum, jeg går forbihvorfra jeg hører tonernefra denne sang, fordi:

Omkv.:

Malling skole sangenTekst og Melodi: Lærer Mads Thorlann

37

Sib

elius

Sib

elius

Sib

elius

PRINTED WITH A DEMONSTRATION COPY OF Sibelius

38

Tekst: Martha BirkeholmMelodi: Skotsk folkemelodiSkuld’ gammel venskab rejn forgo …

Dimissionssangen

1. Det er i dag en afskedsdag, en dag med vemod i, en flok af unge drager ud, de for skolens tvang er fri. Men frihed bringer ansvar med, det håber vi, I ved, brug kræfterne på rette vis, det vil bringe glæden med.

2. I kørte på det samme spor igennem flere år, nu skilles jeres veje brat, ved et vendepunkt I står. Nu lukkes bag jer skolens dør, dog siger vi til dem, der har behov for råd og vink: Denne dør vil stå på klem.

3. Mon ikke alle har bestemt et mål, som I vil nå? Der er en enkelt lille ting, som I blot skal huske på: Hvis det, I vælger, skuffer Jer, så søg et andet spor, og udnyt jeres evner ret, dem, som i jer alle bor.

4. I dette store fællesskab de samme tanker går, de gælder nemlig dem, der nu med forventning blandt os står. Nu rejser vi os alle her, og gør det med et smil. Ræk hånd til dem, der står jer nær, ønsk vor ungdom lykke til!

39

I anledning af Malling Skoles 50 års jubi-læum vil vi fra elevforeningen ønske skolen tillykke med dagen.Som noget ganske unikt på en kommunal skole er der en forening for gamle elever ved Malling skole, foreningen holder i år 35 års jubilæum.Foreningen blev startet i 1974 på initiativ af Lærerne Bent Nørgaard og Bent Laursen, og er i gennem alle årene blevet drevet af en frivillig bestyrelse på 9 medlemmer.Foreningen arrangerer en årlig fest for gamle elever. I starten indtil 1990 blev alle årgange inviteret, og festen foregik i den store sal på skolen. Da arrangementet efterhånden voksede ud af rammerne, blev det besluttet, at der efterfølgende kun blev inviteret tidligere elever med jubilæum. Dvs. at man inviteres hvert 5. år. Nu bliver festen afholdt på selve skolen, hvor nogle klasseværelser bliver benyttet.Foreningen råder over kartotek over gamle elever fra 1964 og fremefter. Kartoteket bliver opdateret og rettet en gang om året inden festen, her forsøger forenin-gen at inddrage en eller to medlemmer af alle årgange for at få så mange med til festen som muligt.

I år var årgangene fra 2004, 1999, 1994, 1989, 1984, 1979, 1974, 1969 og1964 inviteret. I alt var ca. 160 tidligere ele-

ver mødt op. Det var glædeligt, at se at så mange havde valgt at møde op, og vi havde lejlighed til at møde 40 års jubilarer samt hilse på 5 års jubilarerne, desværre var der ingen mødt op fra 45 års årgangen.Traditionen tro var der også mødt repræ-sentanter fra lærerne op og navnlig de ”gamle” lærer var mødt talrige op.

Elevforeningens bestyrelse består af:

Anders Nørgaard FormandLene Høy KassererHeino KrügerMona Schou BøckmanTheresa RasmussenAnders G. PedersenHanna TimmermannLone Færk René Ingemann Pedersen

Vi vil afslutningsvis ønske Malling Skole held og lykke fremover.

Elevforeningen ved Malling Skole

40

Avis artikel fra indvielsen i 1959Avis artikel fra indvielsen i 1959

41

Den gamle skole på Tværgade 18. Nu Det kreative Værksted og egnsarkiv

Avis artikel fra 2. udvidelseAvis artikel fra 2. udvidelseAvis artikel fra 2. udvidelse

Den gamle skole på Tværgade 18. Nu Det kreative Værksted og egnsarkivDen gamle skole på Tværgade 18. Nu Det kreative Værksted og egnsarkiv

42

43

4444

50 årSe mere på www.malling-skole.dk

Lundshøjgårdsvej 19 8340 Malling Telefon: 8713 8686 www.malling-skole.dk