magasinet_kano_&_kajak_no1 2013 low

Mod nye eventyr

kano&kajakMagasinet

dansk kano & kajak forbund

Nordjyden Jesper Sørensen har skiftet det frysende Danmark ud med tropisk klima og varme i Costa Rica. s. 33

NR. 1 · JANUAR 2013

ANMELDELSE

Vaaká I dette nummer anmelder vi

kadencemåleren fra Insight Sport · s.20

KLUB

Nordisk mesterSkovshoved Roklub blev i december

nordisk mester i kajakpolo · s.44

EVENTYR

I vildmarkenEventyreren Erik B. Jørgensen tog sin

3-årige datter med på ekspedition · s.26

Udgiver

Dansk Kano og Kajak Forbund

Idrættens Hus,

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

Tlf: 4326 2094

Åbningstid:

Hver dag 10-15

[email protected]

www.kano-kajak.dk

isnn 0900-8438

kolofonen... Magasinet kano&kajak

Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til [email protected].

Ansvarshavende

Ole Tikjøb

Formand, DKF

[email protected]

Kontaktperson DKF's

sekretariat

Christian Jacobsen

Direktør

Tlf: 4326 2099

[email protected]

Faglig redaktør

Anders Krintel

Mobil: 3190 0977

[email protected]

Redaktion

AL Kommunikation

Journalist Lars Bo

Mobil: 2123 8856

[email protected]

Journalist Ann Kerol

Mobil: 4028 4296

[email protected]

Layout

Karin Fredsøe

Tilde Grafisk

Mobil: 2138 4070

[email protected]

Annoncer

DG Media A/S

Telefon: 7027 1155

Fax: 7027 1156

[email protected]

København

Store Kongensgade 72

1264 København K

Tryk og distribution

Stibo Graphic A/S

Stibo Graphic arbejder aktivt for at mindste miljøbelast-

ningen ved grafisk produktion. Se alt om miljømærknin-

gerne på www.stibographic.com

Papir

Indhold: 70 g. GraphoCote. Kvaliteten kan både

FSC mærkes samt opfylde div. miljømærkninger.

Omslag: 170 g. Maxi Gloss m/ gloss vandlak

Oplag

17.000 ex.

indhold4 Leder

6 Lærte at ro kajak i Grønland

10 Kajakkens udvikling gennem 4.500 år

16 Havneræs er blevet en stor begivenhed i Ry Roklub

20 Anmeldelse: Vaaká kandancemåler

22 Klummen: En "rigtig" kajak?

24 Far og datter i vildmarken

30 Anmeldelse: Pursuit & Assault

32 Mod nye eventyr

36 Kajakhuset.dk

38 Bo er ny sportschef i DKF

42 Det sker...

44 Kun guld er godt nok for Skovshoved

48 Rulleski – supplerende træning

Anmeldelse: Pursuit & Assault 30

6Lærte at ro kajak i Grønland 16Havneræs

i Ry Roklub

38Bo er ny sportchef i DKF

Forsidefoto: Jesper Sørensen

2 Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013 Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013 3

Tiderace.P&H.Venture.Tahe Marie.Zegul.Trapper.Prijon.Miks.Skim.Dagger.Wilderness.Islander.Palm.Hiko.Reed.NRS.Werner.Epic.TNP.Thule.Snapdragon.Kajaksport

www.kajakgaarden.dkSpecialbutik for kajakentusiaster

Kajakgaarden Kolding & Århus

Åbningsfest Kajakgaarden Århus

Lørdag d. 2. marts

Kajakgaarden KoldingDokvej 46000 Kolding

Kajakgaarden ÅrhusMarselisborg Havnevej 368000 Aarhus C

Udsalg af restpartier til spotpriser!Artistic -25%

stohlquist -50%

smartWoolfør op til 649,-Sokker kun 50 kr.Undertøj m. korte ærmer/ben kun 100 kr.Undertøj m. lange ærmer/ben kun 200 kr.

Masser af gode åbningstilbudpå kajakker og udstyr - hold øje med hjemmesiden for detaljer...

Vi udvider butikken i Århus til det dobbelte! Samme adresse og gode beliggenhed på Marselisborg Havn. Kom og indtag de nye lokaler sammen med os og bliv klar til sæsonen med vores super gode åbningstilbud.

Kæmpe rabatter på tiderace Xplore L og X restlager 2011 modelmed mindre skader.

mød os påfacebook!


LEDER

DKF sætter FOKUS på natur og miljø

Så er der taget hul på et nyt år med alt, hvad det bringer af gode kano- og kajakoplevelser.

Der er stadig et stykke tid til, at vandet får en dejlig behagelig temperatur, men det får hver-

ken klubber eller DKF til at stå stille. Det er perioden, hvor der bliver repareret både, trænet

ihærdigt på ergometer eller i træningsrum og nydt en varm kop kakao eller kaffe.

Det er også nu, vi som forbund og klub har tid til at sætte fokus på andre ting.

En af disse ting er natur og miljø. Det kan lyde tørt, men det vedkommer mange klubber.

Både i forhold til "ret til rovand" men også mere nært, som eksempelvis økonomiske besparel-

ser ved at spare på varmen eller badevandet.

Vi vil gerne bakke klubberne mest muligt op på natur- og miljøområdet. Derfor kan I på det

årlige seminar her i vintersæsonen blive klædt på til at tackle de udfordringer eller muligheder,

der måtte være på natur- og miljøområdet.

Temaet for 2013 er "Grøn klub". Profilen har DKF valgt at sætte fokus på hele vejen rundt

med en ny "Grøn klub"-pris på 10.000 kr. og et grønt VM-maraton 2013.

"Grøn klub"-prisen skal være med til at bakke klubber op, der har fokus på at være natur- og

miljøbevidste, og Grønt VM for at vise, at vi som forbund selv bør gøre en indsats der, hvor vi

har mulighed for det. Grønt VM-maraton giver os en den mulighed, en mulighed for at vise, at

vi kan noget særligt i Danmark – og udbrede dette budskab til hele verden.

af Ole Tikjøb

Formand, Dansk Kano og Kajak Forbund

Foto: Rolf Hansen

Tracer, Spica, Fanger, Malik Nu med det nye fodspark:EASY GRIP

Se mere på www.kanobyg.dk

Annonce_B206xH140_170113_4k.indd 1 16/01/13 13.09

Player B: 47 cm | L: 520 cm

Arrow B: 52 cm | L: 520 cm

Attack B: 60 cm | L: 520 cm

TurkajakkerVores tre modeller er alle vacuumstøbte og produceret i kevlar/kulfiber. Dette gør dem stærke og robuste, men vægten ligger stadig kun på ca. 12 kg.

Læs artikler/test af alle tre modeller på www.struerkajak.com

Køb din kajak på afbetaling Du har mulighed at købe din kajak på afbeta-ling med 5% i rente, og afdrage over 12 mdr.

EksEmpElKøb af kajak til 14.000 kr.Udbetaling: 2.800 kr.Månedlig ydelse i 12 mdr.: 958,80 kr. slutpris: 14.305,60 kr.

Ring til os eller kom ind i butikken og hør nærmere – eller se mere på www.struerkajak.com

HavkajakkerHunter er vores vacuumstøbte havkajak, produceret i kevlar/kulfiber på kun 21 kg. Den kom første gang på vandet i 2012, og blev taget godt imod.

Kajakken er en rigtig “legekammerat” og man får straks lyst til at lege med “Telemarksving”, Sweapstrokes, kantning, etc. – og alt går som en leg da kajakkens reaktion er forudsigelige.

Vi følger op på succeseen i 2013 med vores nye havkajak Tiger.En noget mindre havkajak end Hunter.

Læs mere på www.struerkajak.com snart...

7030

.dk

1

1

2

3

2 3

Frit valg

12.999,-

Pris16.999,-

Industrivej 12 · DK-7600 Struer · T (+45) 97 85 11 [email protected] · www.struerkajak.com


>>>

"Kajakdavid" alias David Biering har stort set hele sit liv været fascineret af kajakker –

især de grønlandske kajakker. Denne interesse har han flittigt delt med andre i form af

bøger, artikler, foredrag og anmeldelser om kajakker og de mange oplevelser, han selv

har haft som kajakroer og instruktør.

I dag er David Biering 77 år og bor i Hadsund – kun et kig fra Mariager Fjord, hvor han

dagligt ror i sin grønlandske kajak. Han elsker at ro alene året rundt, for på den måde

får han den fulde naturoplevelse, fortæller han, men som medstifter og formand af

klubben "Kajaklemmerne" og kajakinstruktør deler han også gerne oplevelsen med

andre.

David Biering er forfatter af den efterfølgende artikel i dette nummer af Magasinet

Kano og Kajak, hvor han med en god pen og forståeligt sprog beretter om kajakkens

udvikling. Artiklen var oprindeligt tænkt som et bidrag til en bog, som af forskellige

årsager aldrig blev trykt – men David Bierings artikel blev færdig og kan nu for første

gang læses her i magasinet.

Voksede op i SydhavnenDavid Biering er en farverig person med en kunstnerisk åre, så han kan både skrive jazz-

musiker og billedhugger på sit visitkort. Han uddannede sig til socialrådgiver 1968-71,

men før det blev han uddannet indenfor shipping i Frihavnen i København. Han voksede

op ved Sydhavnen i en kunstnerfamilie, så at ytre sig via kunst har altid været naturligt

for ham. Men kunsten har aldrig været hans hovederhverv – selvom han bestemt sælger

sine skulpturer, som man kan se i flere kommuner og institutioner blandt andet.

Det var opvæksten i Sydhavnen, der vakte hans interesse for skibe og skibsfart. Men

interessen for kajakker kom et andet sted fra – nemlig fra hans bedstefar, den engang så

kendte folkesanger og skuespiller Peter Jensen. Da David var dreng boede Peter Jensen i

Skuespillernes Æresbolig, hvor David ofte boede, når hans far var på teaterturne.

Og der var især en ting, som fascinerede Davids lille barnesind i dette spændende

kunstnerhjem, og som blev kimen til hans livslange interesse for Grønland og grønland-

ske kajakker. Polarforskeren Knud Rasmussen.

77-årige David Biering fra Hadsund har hele sit liv været en passioneret kajakroer – og han lærte at ro kajak af en storfanger i Grønland

Lærte at ro kajak i Grønland

TEKST OG FOTO: ANN KEROL

PORTRÆT

Min bedstefar var ven med Knud Ras-mussen og de mødte ofte hinanden...


- Min bedstefar var ven med Knud Rasmussen og

de mødte ofte hinanden, når Knud Rasmussen var

i Danmark – på variéteter og teatre, min bedstefar

underholdte på. Alle de spændende grønlandske ting

og skrifter var jeg helt opslugt af, når jeg var i min bed-

stefars hjem. Og fra jeg var ganske lille, var jeg ikke i

tvivl om, at jeg også skulle til Grønland og opleve nogle

af alle de ting, som Knud Rasmussen berettede om,

fortæller han.

Sådan blev det også. Seks år efter David blev fær-

dig med sin shippinguddannelse i 1951 fik han, 21 år

gammel, et job som havnefoged i den grønlandske by

Pamiut og året efter i Uummmannaq i Nordgrønland.

Lærte at ro kajakNu havde David Biering nået sin barndoms drømmemål

– Grønland. Og det første han gjorde, da han kom til

Uummannaq var at bestille og købe hundeslæde, hunde

og en kajak.

- En af mine opgaver som havnefoged var at føre op-

syn med udestederne. Og en af disse bygder var Igdlor-

suit, hvor Anas Acuta-kajakken, på dansk "spidsanden",

stammer fra. Det er den mest kendte gamle grønlandske

kajaktype som stadig danner grundlag for byggestilen

af havkajakker, forklarer han og tilføjer:

- Måske blev min kajak bygget af Emanuel Kornelius-

sen der skabte Anas Acutaen, ihvertfald lignede min

grønlandske kajak Anas Acutaen, og da jeg indhandlede

fangernes sælskind til Kongelig grønlandske Handel

kendte jeg Emanuel Korneliussen.

Men David skulle jo også lære at ro i den og han fik en

god læremester.

- Jeg var blevet ven med en grønlandsk storfanger, der

efter gamle grønlandske indlæringsprincipper lærte mig

at ro kajak. Og her lærte jeg en teknik, som jeg bruger

den dag i dag, når jeg selv som instruktør skal undervise

andre. Min kærlighed til de grønlandske kajakker blev

også vakt til live i disse år, og i dag hører Anas Acutaen

stadig til blandt mine favoritkajakker, forklarer han.

Det var også i disse år, at David mødte en af sine helt

gode venner – OL guldvinderen i kano Helsingfors 1952,

Finn Haunstoft.

- Finn var matros på et grønlænderskib som ofte

lagde til i Ummannaq, hvor jeg var havnefoged i 1958.

Og her mødte jeg ham første gang. Han havde sin kajak

med og vi tog på ture sammen i Uummannaqområdet

og forblev venner, da vi begge to vendte tilbage til

Danmark.

Tilbage i DanmarkDa både Finn og David kom tilbage til Danmark i 1959

meldte de sig ind i Kajakklubben Nord.

- Her mødte vi, i mine øjne verdens bedste kajakdesig-

ner nogen sinde, Jørgen Samson, som både Finn og jeg

roede sammen med. Han var et meget inspirerende menneske, som

jeg lærte mange ting af, fortæller David.

David havde sin Anas Acuta-kajak med hjem til Danmark, men

i 1966 byttede han den med en Zefyr-turkajak i maghonifinér fra

Brdr. Sørensen, som var forgængerne for Struer Kajak og Struer

Boats. Et bekendtskab, der siden har ført til, at David har været an-

melder på flere Struer-kajakker og ligeledes af andre kendte firmaer

blevet bedt om at anmelde deres kajakker.

David fortsatte nogle år med at arbejde indenfor shipping i

København, efter han var vendt hjem fra Grønland, men han havde

fået grønlandskuller og kunne ikke falde til ro i storbyen længere –

så han flyttede sammen med sin kone og børn til Jylland i 1964, hvor

han har boet lige siden.

Han kvittede også shipping-jobbet og uddannede sig til socialråd-

giver. Han har siden sin uddannelse til socialrådgiver arbejdet som

forstander og inspektør for flere institutioner i Aalborg kommune

og Nordjyllands Amt. Blandt andet startede han Aalborg kommunes

Ungdomscenter i 1971.

Interessen for kajakker slap han aldrig, så han meldte sig ind i

Aalborg Kajakklub og siden i Nibe Roklub. Men på et tidspunkt fik

han nok af klublivet og stiftede derfor sin egen klub, "Kajaklem-

merne", som ror året rundt i Mariagerfjord og Kattegat.

- Det er en åben klub med adgang for alle kajakroere. Der er ingen

kontingent og vi mødes på den måde, at jeg eksempelvis sender en

sms ud til medlemmerne om morgenen: "Stinesminde kl.10.00" og så

kommer de kajakfolk, der har tid og lyst.

For knap 20 år siden skrev han en lille kajakbog "Kort fortalt

om kajakken". Og den blev ret populær, så den kom ud at ligge på

landets biblioteker og blev genoptrykt flere gange.

- Det var nok bogen, som blev startskuddet til, at jeg blev efter-

spurgt som foredragsholder og artikelskribent til Vildmarksliv,

Rejsemagasinet og diverse kajakblade. Jeg begyndte også på det

tidspunkt at undervise i kajakroning, hvilket jeg stadig gør. Og jeg

underviser efter de gamle grønlandske principper, som jeg selv blev

oplært i af min grønlandske ven tilbage i i 1958, fortæller han.

I dag er David Biering gået på pension og man kan møde ham –

næsten hver dag – når han året rundt tager en rotur på Mariager

Fjord eller Kattegat, hvis ikke han er på tur i Norge eller Sverige. For

ud på vandet skal hen – helst hver eneste dag.

Han er også stadig flittig foredragsholder og skribent af artikler

og anmelder af kajakker.

Og fra jeg var ganske lille, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle til Grønland...

Butik MalikFrederikssund

CC CampingOdsherred

Kano og KajakværkstedetLyngby

OKK CenterHolbæk

Surf & SkiGreve

Foto: Rolf Hansen

Annonce_B90xH240_170113_5k.indd 1 16/01/13 13.07


Havkajakken er vores store lidenskab og

en hobby, der giver os naturoplevelser og

motion året rundt.

Jo mere man studerer kajakkens tusind-

årige historie, desto mere betaget bliver

man af dette lille utroligt lette og manøvre-

dygtige fartøj.

Indtil 1983 regnede man i Danmark

med, at den grønlandske kajak måtte være

op til 2000 år gammel, men et fund af et

kajakspant i Diskobugten i Qeqertasussuk

i Grønland viste, at den grønlandske kajak

var mindst 4.400 år gammel. Dette fund

bekræftede hermed en russisk forsker,

Menovschikov's, udsagn, at kajakkens alder

er mindst 5.000 år.

Aleutian Islands Association i den syd-

vestlige del af Alaska ude ved Beringshavet

mener, at Aleutterne, som er en del af den

eskimoiske kultur, har en historie, der går

mindst 7.000 år tilbage. Om man på dette

tidspunkt rådede over kajakker og kone-

både, har man imidlertid ikke bevis for.

Men inden jeg kaster mig over kajakkens

historiske udvikling, skal vi meget længere

tilbage i historien og beskrive eskimoernes

vandringer fra det sydøstlige Asien til Sibi-

rien, Alaska, Canada og til sidst Grønland.

Ligesom vi skal se på eskimoernes levevil-

kår i verdens mest nådesløse klima oppe

under Nordpolen.

For 20-30.000 år siden begyndte asiatiske

fangere og jægere fra det sydøstlige Asien,

de lande som vi i dag kalder Kina, Japan

og Korea, at vandre nordpå langs Asiens

østkyst. Man mener, at de første jægere, der

begyndte at vandre nordpå, var indianere

og at de formentlig har slået sig ned i Alaska

og Canada for ca. 14.000 år siden. Denne

viden er dokumenteret af den danske

forsker Eske Willerslev, der er ekspert i DNA

analyser.

Andre asiatiske stammer som evenifolket,

der jagede rener, heste og mammutter, drog

op gennem Mongoliet til Sibirien og spredte

sig ud over det nordlige Sibirien.

Endelig var der fangere, der levede af at

jage hvaler, hvalrosser, sæler og andre hav-

pattedyr, der vandrede nordpå til det nord-

østlige Sibirien, formentlig fordi de måtte

følge med havpattedyrene, der på grund af

klimaændringer søgte nordpå til koldere

farvande. Disse fangere vandrede, som

nomader, over en periode på flere tusinde

år – vi ved det ikke eksakt, men ruten gik for

nogle til Sibirien – andre fortsatte til Alaska,

Canada og Grønland. At de var af samme

sprogstamme er uomtvisteligt, da mange af

dem den dag i dag i mere eller mindre grad

kan kommunikere med hinanden og meget

ofte bruger de samme fangstmetoder og

redskaber. De delte også i stor udstrækning

sagn, levevis og byggede snehytter etc.

Vores egen verdensberømte forsker Knud

Rasmussen har især ved sin 5. slædeekspe-

dition fra Grønland til Sibirien på hunde-

slæde indsamlet og sammenlignet såvel

sagn, levevis som fangstmetoder og kunne

bekræfte dette historiske fællesskab.

I 1958, hvor jeg var havnefoged i Um-

mannaqq i Nordgrønland, fik vi besøg

af ca. 40 inuitter fra Canada og stor var

overraskelsen, da det viste sig, at de kunne

forstå hinandens sprog og kendte til hin-

andens fangstmetoder og sagn. Rundt om

"toppen" af vores klode, langs polarcirklen

ligger Sibirien, Alaska, Canada og Grønland

og her i jordens mest barske klima, har inu-

itterne formået at overleve i tusinder af år.

Om vinteren i ekstrem kulde ofte ned til mi-

nus 50 grader, med 7-8 måneders mørkepe-

riode, heraf de tre i total mørke. De levede i

primitive snehytter om vinteren eller i telte

af skind, den eneste varme og lyskilde var

tran fra hvaler afbrændt i fedtstenskar.

Fangerens ansvar var 100% at forsørge

sin familie, hvilket betød søvnløse nætter

om vinteren på vagt ved sælernes vågehul-

ler i ekstrem kulde, indtil fangsten lykke-

des. Eller om sommeren med farlig sejlads

på åbent vand i et farvand, der ofte på få

minutter kan ændre sig fra roligt vejr til et

stormfuldt hav.

Kvindens arbejde var at passe børn, flå

sæler, hvaler, etc., urinbehandle sælskind,

lave mad over åben ild, sy kamikker, anorak-

ker, slædetøj og undertøj til børn og voksne,

lave hundeskagler og holde tranlamper i

gang, alt sammen i meget svag belysning

samt deltage i jagter m.m.

Om sommeren, og ofte også om vinteren,

var man nomader, og måtte flytte fra sted

til sted for at opnå tilstrækkelig fangst.

Udover de enorme krav dagligdagen stil-

lede til dem, var de bundet af tabuer, som

de strengt måtte overholde, da naturen

ellers ville straffe dem med sult, sygdom og

død. De var overbeviste om, at alt i naturen

TEKST: DAVID BIERING

gennem 4.500 år

var levende og havde sin egen kraft – kaldet Inua. Havets moder, som beskyt-

tede havets dyr ville straffe dem med sult, hvis de overtrådte naturens love,

idet hun ville trække sæler og hvaler til sig, så de ikke lod sig fange. Kun den

stedlige Anakoq/shaman kunne få åndelig forbindelse til Havets moder og

formilde hendes vrede, så dyrene igen lod sig fange. Sila – "alt uden for", var en

slags guddommelig kraft, der ville straffe enhver forsømmelse mod naturens

orden. På trods af alle disse umenneskelige forhindringer, som de måtte leve

med i deres fangerliv rundt om nordpolen, formåede eskimoerne alligevel,

gennem tusinder af år, at overleve. At det overhovedet kunne lade sig gøre,

skyldes respekt for naturen, højt udviklede fangstmetoder med slæder, hunde,

konebåde og kajakker og en vilje og energi, som ikke er til at fatte.

Med denne viden om deres ekstreme livsvilkår, vil jeg se på kajakken og dens

udvikling gennem måske mere end 4.500 år. Af pladshensyn har jeg valgt et

beskedent antal af kajaktyper fra de forskellige egne Sibirien, Alaska, Canada

og Grønland.

Kajakkens udviklingDer hersker ingen tvivl om, at kajakkens "moder" er kanoen og at kajakken, og

for den skyld alle andre bådtyper, stammer fra idéen om at udhule træstam-

mer til sejlads.

Visse ældgamle kajaktyper – især fra Beringshavets områder både på den

Sibiriske kyst og Alaska-kysten, minder da også meget, hvad angår bygnings-

metoder, om de kanoer vi kender. Endvidere har vi beretninger langt tilbage

i tiden om, at mange af Beringshavets store, lidt kluntede kajakker blev roet

med en kanopaddel og at man ofte roede disse kajakker, næsten som vi ror

kapkanoer den dag i dag, nemlig ved at hvile det ene knæ på kajakkens bund

og skiftevis ro i højre eller venstre side med en enbladet paddel. Der er tale om

en kano med tilføjet dæk for at undgå bølgeslaget.

Disse noget voldsomt store og kluntede kajakker i Beringshavet finder

man i Norton Sound, Hooper og Bristol Bay, Kodiak på Beringshavets østkyst i

Alaska og i Koryak på Sibiriens vestkyst.

Bygningsteknisk har disse kajakker selvfølgelig præget udviklingen af de

kajakker eskimoerne senere – eller samtidigt – byggede, men i vores opfattelse

af havkajak, har de ikke den store interesse.

Målene på disse kajakker ligger typisk på fra 280 til 520 cm i længden og op

til 70 cm i bredden. De er meget dybe og har ofte meget store cockpitmål – så

fangeren og konen kunne sidde ryg mod ryg – og børnene kunne – sammen

med diverse grej ligge nede i kajakken, når man i sommerhalvåret var på

normadetur.

Chukchieskimoernes kajakkerChukchi er et stort område i det nordøstlige Sibirien ved Beringsstrædet og

Chukchihavet.

Det er et område med et ofte oprørt hav og voldsomme strømme gennem

Beringsstrædet, der har krævet ret avancerede kajakker. De kajakker man

har fra dette område, er elegante kajakker, som selv i dag ikke ville vække

opsigt. Eskimoerne her gik både på jagt på indlandets floder efter rensdyr og

langs kysterne efter sæler etc. Kajakkerne målte f.eks. 480 x 49 cm og havde

en dybde på kun 23 cm og en vægt på beskedne 12 kg. De var beklædt med

rensdyrskind. Bunden var skarpt v-formet. Altså en meget hurtig og let kajak,

hvilket er nødvendig til rensdyrjagt. Pagajen var helt speciel, idet den i den ene

ende, i forlængelse af pagajbladet, havde en harpunspids, som blev brugt til at

harpunere rensdyret med. Denne pagajtype med harpun ser man også i andre

områder, hvor eskimoer jagede rener.

HISTORIE

KAJAKKENS UDVIKLING

>>>

Play

LV

Play

LV

arro

w k

ayak

s.co

m

arrow_kanoogkajak_60x240_2013.indd 1 12-01-2013 22:21:19


Eskimoerne i Sibirien, og nogle steder

i Alaska, accepterer i dag den indianske

betegnelse "eskimo", hvilket betyder: "den,

der æder råt kød", mens andre i Alaska,

Canada og Grønland ønsker at blive kaldt

"inuitter" – eller "aleutter" – hvilket betyder

mennesker.

Aleutternes kajakkerAleutterne var, efter den danske kaptajn Vi-

tus Berings opdagelse af dem i 1741, stærkt

domineret af russerne, som underlagde

sig områder i Sibirien og Alaska. Russerne

terroriserede Aleutterne og tvang dem til at

jage havodder og sæler. Russerne forlangte,

at de skulle bygge tre-mandskajakker,

som dels kunne bruges til at sejle med de

russiske kristne missionærer og ellers have

større lasteevne til brug ved fangsten af de

meget værdifulde havoddere.

I 1867 solgte Rusland Alaska til Amerika,

hvilket absolut betød bedre livsvilkår for

Aleutterne.

Aleutterne var et højt udviklet fangerfolk

med en særegen kultur, og deres kajakker

er kendt for deres gode egenskaber på

vandet. De havde mange typer kajakker, og

deres kajaktyper bliver i dag mere og mere

populære især i USA og Canada, hvor de i

stor stil bliver bygget af selvbyggere. Selv i

Danmark kan man i dag se Aleutkajaktyper,

dog produceret i glasfiber. Deres sødygtig-

hed er af høj karat og det hænger ganske

sikkert sammen med det enormt farlige

farvand ved de mindre øer midt i Beringsha-

vet og ved øgruppen Aleutterne, der rækker

ca. 2.000 km ud i Beringshavet i det sydlige

Alaska.

De havde flere typer kajakker, men ofte

var de lange og smalle og de var meget

hurtige, smukke og velsejlende. Nogle af

disse kajakker havde en tredelt køl, så

de kunne glide henover bølgetoppe med

stor elegance. Mange af kajakkerne har en

særpræget dobbelt bulkstævn med dyrelig-

nende form, som tolkes som en havodder,

der ligger på ryggen i vandet. Denne todelte

stævn forhindrer også kajakken i at stikke

ned i bølgen. Deres kajakker regnes i dag,

sammen med den vestgrønlandske kajak,

for noget af det ypperligste i kajakdesign.

Deres påklædning var særpræget og de

bar ofte træhatte med stor skygge – bema-

let med dyresymboler. Ligesom de kunne

fremstille anorakker af blæreskind til brug i

kajakken – som Tuiliks. Deres kajakker mål-

te f.eks: 510 x 52 cm, dybde 22 cm, vægt 12

kg, ret flad bund, som på en moderne havka-

jak med "soft chine" – altså ikke knækspant

som på de grønlandske kajakker.

Eller en anden type: 580 x 44 cm, dybde 21,

vægt 20 kg og et meget fladt dæk, som en

østgrønlandsk kajak. En kajak af denne type

ligger på Canadian Museum of Civilization,

og man har en tegning af en lignende type

tegnet af en John Webber fra Kaptajn Cooks

ekspedition.

Kajakker i NordalaskaMan kan næsten sige, at jo længere man

kommer mod den nordlige kyst og mod øst i

Alaska, Canada og Grønland desto smukke-

re og mere elegant bliver kajakkerne. Og det

hænger vel dels sammen med inuitternes

udvikling som kajakbyggere og dels med de

vanskelige farvande disse kajakker skulle

sejle i. Endvidere skulle disse kajakker let

kunne transporteres med hundeslæder, så

nomaderne hurtigt kunne skifte fangst-

plads. Ved Kotzebue Sound i Nordøstalaska

havde man nogle særdeles smukke og ka-

rakteristiske kajakker, særligt kendetegnet

ved at fordækket, som ellers var meget lavt,

hen mod cockpittet buede stærkt op, så de

dels var meget nemme at entre og dels, at

bølgerne gled af.

Kajakkerne målte f.eks. 510 x 47 cm, med

en meget lav dybde – bortset fra fordækket

ved cockpittet og bunden havde softchine

med spring.

Den norske forsker Helge Ingstad besøgte

kort efter 2. Verdenkrig Nunamiut-eskimo-

erne i Nordalaska, som fortrinsvist jagede

rensdyr i indlandets floder og søer. Deres

kajakker lignede Kotzebue-kajakker, dog

med knap så løftet et fordæk. Det var lange

smukke kajakker med målet:

575 x 52 cm, lav dybde og spring.

Bunden var helt rund, da kajakkerne

skulle være hurtige og let drejelige ved

rensdyrfangsten.

Mackenzie-inuitterne i NordcanadaDeres kajakker var meget særprægede idet

for- og agterstævn havde en ret højtrage-

nde opsats – nærmest som vikingeskibene,

de har formentlig også tjent som håndtag.

Nogle grønlandske kajakker har en tilsva-

rende opsats i agterstævnen – som ofte

bliver betegnet som en "kult", der skulle be-

skytte en ung kajakroer. Mere nærliggende

er det måske at forestille sig, at man kunne

få hjælp fra folk, der stod på kysten, ved

at de i dårligt vejr, eller fra en farlig kyst,

kunne holde i denne opsats, som Beringsha-

vets kajakker, hvor det er "håndtag" i begge

ender af kajakken. Det kan være en stor

hjælp ved ind- og udstigning af kajakken i

klippefyldt farvand.

Kajakkernes mål: 500 x 48 cm, dybde 24

cm, vægt 16 kg. Dybden 24 cm med næsten

rund bund.

Knud Rasmussen købte i 1923 en Macken-

zie-kajak, da han besøgte inuitterne. Denne

kajak ligger i Nationalmuseet. Den har

målene: 448 x 50 cm, er 37 cm dyb på grund

af det tagformede dæk.

Mackenzie-inuitterne havde deres egen

kultur og jagede både på floder og søer i

indlandet, som ved den barske kyst. Ved

fangst af belugahvaler (hvidhvaler) var

fangsten meget velorganiseret med en

valgt jagtleder. Jagtlederen roede foran

lige ud fra kysten – med op til 200 kajakker

i lige linje bag sig. Når de traf hvidhvaler

roede de i en ring rundt om hvidhvalerne

og skræmte dem ind mod land, ved råb, slag

og harpunstød. På denne lidt brutale måde

kunne de fange en masse hvidhvaler. Hver

fanger havde adskillige harpuner liggende

på fordækket mellem to trælister og kunne

derfor harpunere måske fem hvidhvaler.

Man kunne så efter jagten fordele fangsten

efter harpunens mærker. De drev i øvrigt

også jagt på bl.a. sæler og rensdyr, ligesom

de fiskede med net.

Grønlandske kajakkerIngen kajakker er så gennemgribende

beskrevet og rost gennem tiden som de

grønlandske kajakker. Der er flere videnska-

belige værker om disse fantastiske kajakker,

som man kan se som den endelige udvikling

af kajakken gennem i hvert fald 4.500 år.

Disse kajakker bliver da også fremvist på

museer over hele den vestlige verden og i

Rusland. Harvey Golden – den berømte for-

sker fra Portland, Oregon og den grønland-

ske forsker H. C. Petersen kommer man ikke

uden om, når man taler om Polarfangernes

kajakker. Harvey Golden har skrevet en mur-

stens tyk bog på 580 sider alene om de grøn-

landske kajaktyper, hvoraf han gennemgår

104 kajakker, men han bygger og afprøver

også selv kajakmodeller fra hele området

Sibirien, Alaska, Canada og Grønland. Hvad

der måtte mangle af billedmateriale i denne

artikel, kan du i rigt mål finde på denne

hjemmeside: http://www.traditionalkayaks.

com/Kayakreplicas/KayakReplicas.html

En repræsentativ beskrivelse af disse

kajakker i et lille kapitel om kajakkens

udvikling er simpelthen umulig. Men jeg vil

fremhæve tre typer kajakker, nemlig Polar-

eskimokajakken – kaldet: Thulekajakken,

den østgrønlandske kajak – kaldet Am-

masalikkajakken og den verdensberømte

Vestgrønlandske kajak.

Men først må jeg igen nævne National-

museets fantastiske fund i Qeqertasussuk

i 1983, hvor man fandt et kajakspandt, som

var 4.400 år gammelt.

Thuledistriktet, som ligger tæt på det

vi kalder Canada, var en naturlig indgang

til Grønland for de fangere, der rejste som

nomader med deres kajakker og konebåde.

Indvandringer af inuitter til Grønland er for-

mentlig sket gennem mere end 4.500 år og

man opkalder de forskellige indvandringer,

opdelt i kulturperioder for: Independence I

og II, Saqqaqkulturen, Dorset I og II.

Den sidste "indvandring" til Grønland

skete i midten af 1800-tallet, da åndemane-

ren og storfangeren Qillarsuaq, på grund af

et mord han havde begået, stak af med hele

sit udsted på ca. 40 inuitter fra Baffin Land

i Canada til Nordgrønland på hundeslæ-

der med kajakker. Qillarsuaq og de andre

fangere kom til Thuledistriktets inuitter,

der i en periode på formentlig 300 år, havde

mistet kendskabet til at bygge kajakker.

Qillarsuaq og en del af hans folk forlod dog

igen Thule, også denne gang på grund af et

mord. Efterkommere af denne indvandring

lever stadig i Thuledistriktet.

ThulekajakkenThulekajakken er tydeligt i "familie" med

kajakkerne bygget i Østcanada med deres

lave dæk, knækspant og ofte et trekantet

cockpit med en "flap" påmonteret for

enden af cockpittet til støtte for åren under

entring af kajakken, endvidere den meget

flade, dog ofte let vinklede bund. En typisk

Thulekajak kan ses på Nationalmuseet

og på det Grønlandske Nationalmuseum

i Nuuk. Thulekajakkerne blev dog langt

senere afløst af den mere velfungerende

vestgrønlandske kajak.

Kajak i Beringshavet

>>>


Den østgrønlandske kajakI det 14. århundrede blev den østlige del af Syd-

grønland befolket af Thulefolk, men kontakten til

andre inuitter i Grønland stoppede i flere hun-

drede år. Kontakten med inuitter fra Kap Farvel

ændrede deres kajakdesign og i dag er den typiske

østgrønlandske kajak meget karakteristisk ved sin

længde på ofte over 550 cm, bredde 46 til 50 cm og

sit meget lave dæk med ekstrem lav dybde på be-

skedne 18 til 20 cm. Disse kajakker har meget lange

for- og agterstævne og dermed en ret kort køllinje,

hvorfor de er ekstrem nemme at håndtere i vandet

– hvis man ellers har erfaring nok til at ro dem.

Den vestgrønlandske kajakMed udviklingen af den vestgrønlandske kajak

starter også udviklingen af det, vi i dag forstår

ved en velformet og effektiv havkajak. På den

store verdensudstilling i 1967 i Montreal i Canada

udstillede man den forfinede og smukt designede

vestgrønlandske kajak, som vakte enorm opsigt

blandt kajakbyggere og kajakinteresserede.

Den vestgrønlandske kajak har typisk en ret flad

eller fladvinklet bund, knækspant, lavt dæk for og

bag, med mål – efter fangerens højde og ønsker

– oftest fra 500 til næsten 600 cm længde, med en

bredde på mellem 45 og 52 cm. Dybde 22 til 25 cm,

men med lavere bagdæk ofte 17 til 22 cm. I forhold

til den østgrønlandske kajak har de kortere stævn

for og bag, hvorfor de, med en længere køllinje,

nemmere holder kursen. Da jeg i 1958 fik "syet" min

første vestgrønlandske kajak i Ummannaqq brugte

fangeren, der byggede kajakken, mine kropsmål

over alt, min højde, armlængde, håndbredde etc.

for at designe kajakken.

Og det er stadig, i min erindring, en af de bedste

kajakker, jeg har roet i. Jeg brugte den i mange år,

indtil jeg byttede med Brdr. Sørensen, Struer Kajak.

De udstillede den gamle i deres forretning, og jeg

fik i stedet en Zefyr-turkajak i mahognifinér.

MacGregors havkajakEn skotte ved navn MacGregor roede i sin hjemme-

gjorte havkajak, kaldet Rob Roy, fra 1865 på floder,

søer og have rundt om i Europa, Libanon, Syrien, Is-

rael og Egypten, etc. Og overalt hvor han kom frem,

var det en sensation, som satte en masse menne-

sker i gang med at ro kajak. Hans hjemmebyggede

kajak var klinkbygget og målte: 427 x 66 x 28 cm og

kunne udstyres med sejl. Bagdækket kunne løftes

op, så han havde et soverum for natten. En idé som

vores grønlandsfarer John Andersen brugte i en af

sine ekspeditioner til Grønland i en specialfrem-

stillet Tiki lavet af den danske kajakbygger Jens

Juul Therkildsen. MacGregor demonstrerede sin kajak i Danmark, ved at ro i

en brandstorm ud for Korsør. John MacGregor skrev en bog om sine rejser: "A

thousand miles in the Rob Roy canoe on twenty rivers and lakes of Europa".

Kajakker af Rob Roy-modellen laves den dag i dag og er stadig overordent-

ligt populære. Hvad den ikke havde i hurtighed, i sammenligning med vores

havkajakker, havde den i brugbarhed og MacGregor roede i al slags vejr. Ingen

har som MacGregor sat gang i kajakroning.

Interessen for kajakroning var enorm og en række danske kano- og kajak-

byggerier f.eks. Odense Kanoklubs Værft begyndte at bygge kajakker. Udviklin-

gen fortsatte i Danmark, hvor man op til vore dage udviklede tur- og kapkajak-

ker, nogle blev verdensberømte – som f.eks. Jørgen Samsons kajakker.

Moderne havkajakkerTaler vi om det vi i dag opfatter som moderne havkajakker, skal vi uden tvivl

til udstedet Igdlorsuit i Ummannaqqdistriktet i Nordgrønland. En ung student

ved navn Ken Taylor fra Skotland, tog i 1959 til Igdlorsuit ved Ummannaqq

for at studere de grønlandske fangeres kultur. Her boede en dygtig fanger og

kajakbygger ved navn Emanuel Korneliussen, som jeg i øvrigt kendte, da jeg

arbejdede i Ummannaqq som havnefoged i 1958. Jeg husker dog ikke specielt

Emanuel Korneliussen, men da jeg som ansat i Den kongelige Grønlandske

Handel indhandlede sælskind af de stedlige fangere, må jeg have kendt ham.

Det var dog ikke ham, der byggede min kajak. Den unge studerende Ken Taylor

bad Emanuel Korneliussen om at bygge en kajak til ham, og det blev til den

senere verdensberømte Anas Acuta. Ken Taylor tog kajakken med hjem til

Skotland, hvor han roede med sine kajakvenner i den lokale kajakklub: The

Scottish Hostellers’ Canoe Club i Loch Lomond.

Her underviste han sine kajakvenner i grønlandsk rostil, og mange var så

betaget af kajakken, at de i stor stil begyndte at bygge grønlandske kajak-

ker efter dens mål. Og snart blev kajakken bygget som en grønlandsk kajak,

overtrukket med lærred og som en træfinerkajak. Ken Taylor flyttede til USA og

efterlod kajakken i Skotland, kajakken skabte i stadig større omfang opmærk-

somhed blandt kajakroere. En af Ken Taylors venner er en erfaren kajakmand

og kajakbygger ved navn Joe Reid, han arbejdede videre med projektet, der

voksede i omfang, så kajakken blev bygget af selvbyggere over hele den

vestlige verden. Endelig begyndte Valley Canoe Products i 1972 at bygge Anas

Acutaen i glasfiber og det er stadig en af de mest populære havkajakker. Den

kendte kajakmand Duncan Winning har lavet en "stambog" på Anas Acutaen,

som i dag tæller mere end 50 ændrede udgaver af den oprindelige Anas Acuta.

Mange af disse er meget kendte havkajakker og bestsellers og produceres i

Kina, Europa, Canada og USA.

Såvel Valley som North Shore og andre kendte kajakfirmaer i England

begyndte at lave kajakker – ofte kopier af den vestgrønlandske kajak, men

med en afrundet kant, kaldet "softchine", i stedet for det knækspant de fleste

grønlandske kajakker havde. Herved udvikledes efterhånden det, man i dag

forstår ved british style-kajakker, som egentlig er grønlandske kajakker med

"softchine". Man skal dog huske, at inuitterne også i vid udstrækning byggede

kajakker med "softchine" – eller "multichine" gennem flere tusinde år.

Der er således ingen tvivl om, at vores moderne havkajakker i allerhøjeste

grad er en videreudvikling af den mere end 4.500 årige kajakhistorie skabt af

eskimoer og inuitter, der levede som fangere i verdens hårdeste klima.

Vi skylder således disse fangere al mulig respekt og beundring.

Nu

kaG

TN

uka

GT

arro

w k

ayak

s.co

m



← Foto: Inger Jensen

Det milde efterår med stor aktivitet i kajakklubberne har helt sikkert bidraget til det

høje deltagerantal i december måneds Havneræs i Ry. Der var deltagere fra store dele af

Jylland og så langt væk som Rendsburg i Tyskland. De store klubber Silkeborg og Vejle

stillede desuden med mange unge, som yderligere bidrog til en livlig og glad stemning

dagen igennem.

Ja, i virkeligheden kunne der have været endnu flere deltagere, hvis ikke Kong Vinter

i nattens løb havde sørget for mange cm sne flere steder ved de omkringliggende klub-

ber. Og havde løbet været et par dage senere, var det blevet aflyst på grund af is.

Det jyske Havneræs er et samarbejde imellem østjyske kajakklubber, hvor der udby-

des et ræs hver den første søndag i måneden – vinteren igennem. Det er for alle. Om

man vil holde formen og konkurrere eller blot dele glæden ved sport og natur. Ry Roklub

nåede det som sagt lige i år, inden isen lukkede for romulighederne i lokalfarvandet. En

udfordring som arrangørerne naturligt nok hvert år står overfor.

Solen skinnede smukt, men vandet var koldt. Det var der også et par friske unge fyre,

som måtte sande, da de forsøgte at skære et hjørne af på vej af ud af Lillesø. Det gik

ikke helt så godt, så turen tilbage til klubben foregik løbende med et lille ærgerligt smil

på læben. Ry Roklub har af samme grund adskillige motorbåde på vandet, da sikkerhe-

den skal være i top. Naboklubben Ry Marina stillede igen op med en båd, og i år brugte

EVENT

TEKST: SUSANNE DIXEN

FOTO: INGER JENSEN, VAGN NIELSEN OG PER HALLUM

er blevet en stor begivenhed i Ry Roklub

162 kajakroere var på vandet ved decembers Havneræs i Ry Roklub, og så er det bare et ræs om æren

Havneræs

← Foto: Vagn Nielsen ↓

>>>


MAGASINETS DEADLINES

Næste nummer af Magasinet Kano & Kajak udkommer

20. marts 2013.

Deadline for materiale sendt til redaktionen er

22. februar 2013.

Deadline for indtastning af modtageradresser er

1. marts 2013.

DKF INFOdesuden Brand og Redning ræset som øvelse.

Heldigvis forblev de arbejdsløse denne gang

og måtte nøjes med at lune sig ved den varme

kaffe i bådene.

- Havneræs i Ry skal være noget særligt,

siger Per Hallum og Susanne Dixen, som står

for arrangementet.

- Vi synes, at det er sjovt at give vores gæ-

ster en ekstra oplevelse, når det er december.

Der bliver pyntet op, nissehuerne fundet frem

og serveret lidt ekstra juleguf, så julestem-

ningen er i top. Til at varme sig på efter løbet

kunne der købes hjemmelavet varm suppe og

brød, kreeret af de mange frivillige klubmed-

lemmer, som altid er klar til at stille op ved

store arrangementer i klubben. Medlemmerne

sætter en ære i, at det skal være hjemmelavet,

så der altid er en dejlig duft af klejner, kanel-

snegle eller andet lækkert julebag serveret til

kaffen.

Når man spørger de mange ventende

forældre og supportere, hvorfor de kommer til

Ry en kold vinterdag, så er det stemningen og

fællesskabet, som lokker. Selvom søerne godt

kan vise tænder, så er farvandet med både

små søer og å varieret samt velegnet til at

planlægge en rute, som alle kan være med på.

En ældre herre med røde kinder og vådt tøj

var ret hurtigt tilbage. Adspurgt, så havde han

ikke været i vandet:

- Jeg er lige startet med at ro i år, så fem km

er alt rigeligt for mig!” De korte ruter på fem

og 10 km er også en fin udfordring for mange

nybegyndere.

Dagen sluttede traditionen tro af med

udlodning af sponsorgaver – udtrukket på del-

tagernumrene. For nogle et højdepunkt, for

andre er det ikke mindst resultatlisterne, der

tæller. Resultaterne findes også efterfølgende

på Havneræsklubbernes egen hjemmeside –

www.havneraes.dk. Havneræsene er aktuelt

et samarbejde imellem Horsens, Ry, Randers,

Silkeborg og Århus Kajak Samvirke. Faste

sponsorer i Ry har igennem flere år været

Max-Kayak og Havkajakken.

↓ Foto: Inger Jensen

↓ Foto: Vagn Nielsen

Kano & Kajak ButikkenGeneratorvej 392730 HerlevTlf.: 4441 0048Åbningstider: Mandag til fredag 10 - 17.30 Lukket lørdag og søndag

Kano & Kajak ButikkenSkovshoved Havn 10A2920 CharlottenlundTlf.: 3990 8989Åbningstider: Tirsdag til fredag 10 - 18, lørdag 10 - 14 Lukket søndag og mandag

Besøg en af vores butikker for råd og vejledning eller check vores hjemmeside www.kajak.dk og se alle de forskellige modeller fra Palm, Typhoon og Ursuit.

Vi har et meget stort udvalg af tørdragter til dig, der gerne vil forlænge sæsonen.

Kvalitetsdragter til priser fra 2.999 kroner


VAAKAkadencemåler

Ikke siden gps’en har vi i kajakverdenen set noget så geni-

alt som denne Newzealandske opfindelse.

En Vaaká er en lille dims som sættes på midten af dit

pagajskaft. Herefter parrer du den med din gps, og vupti,

kan du se din kadence på GPS-skærmen

Alle der har trænet og har fulgt diverse træningspro-

grammer, kan garanteret nikke genkendende til, at man

kan blive helt træt i hovedet af, at tælle sine tag under

roningen. Nu kan det simpelthen klares af en Vaaká.

Vaakáens eneste lille hage er måske, at den kræver netop

en trænings-gps. Og det er faktisk ikke engang nok, for

din gps skal kunne modtage signaler fra puls- og kaden-

cesendere. Derfor er en Forerunner 205 eller en Edge 205

desværre ikke brugbare. Har du derimod en Garmin Fore-

runner 310XT eller en 305’er er der ingen problemer. Man

går ind i gps’ens generelle opsætning, finder tilbehør og

tilføjer så en kadencesensor. Det er nemt og ligetil, og når

din gps først "kender" din Vaaká, kører det bare fremover.

Vaakáen er relativt nem at sætte på skaftet, men gør det

inden dine fingre bliver kolde og våde, for det kræver

lidt snilde de første par gange. Når den sidder der, sidder

den godt. Man skal blot være opmærksom på at den skal

sidde oven på pagajen, så den ikke hager sig fast i bådens

cockpitkant.

Den virker solid, seriøs og kan naturligvis tåle vand.

Batteriskifte kræver skruetrækker, men det ene AAA-bat-

teri skulle kunne holde et år ad gangen.

Jeg skulle lige vænne mig til at Vaakáen tæller dobbelttag.

Jeg har altid talt enkelttag under træningen, men efter

et par ture tænker man ikke over det længere. Herefter

bliver træningen langt mere fokuseret på stopur, teknik

og tempo. Efter at have fået Vaakáen er det tydeligt, hvor

meget opmærksomhed der trods alt tidligere gik tabt ved

at tælle tag.

Læs f.eks. Jarl Pors Jakobsens spændende artikel i Magasi-

net Kano og Kajak 1/2011 om hvorfor kadence 33-34 (33-34

dobbelttag pr. minut) er optimalt i træningsintensitet E1.

Prisen i Newzealand 249 US dollars (1400 kr.), og den ender

velsagtens ca. der også her i DK. Vaakáen kan snarest

købes hos Dansprint (dansprint.com)

TEK

ST O

G F

OTO

: AN

DE

RS

KR

INTE

L

Genialt træningsværktøj til pagajen

ANMELDELSE

Se mere på www.insightsport.com/vaaka/ og følg med på www.facebook.com/vaakapaddlecadence

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013 2322 Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

en "rigtig" kajak

KLUMMEN

TEK

ST: LEO

E. JE

NSE

N, SK

ÆR

BÆ

K K

AJA

KK

LUB?For nogle år siden, hvor vi i Skærbæk Kajakklub skulle have investeret i et par nye havkajakker, var

vi til et demoarrangement nede på Fredericia's Østerstrand. Mens vi gik og prøvede kajakker kom

en kajakroer forbi i en smal sort turkajak. Han kiggede tydeligt misbilligende – måske ligefrem

irriteret – ind på alle havkajakkerne. Nu var vi en ret ny klub, og vi kendte ikke den kajak han roede.

Derfor lød spørgsmålet naturligt "Hvad er det for en kajak, du ror i?". "Det er en RIGTIG kajak", lød

svaret kort. Og så roede han videre.

Det grinede vi lidt af, for vi havde jo som ny klub ikke kunnet undgå at bemærke det kultursammen-

stød mellem havkajakker og turkajakker, der var i fuld gang i de gamle kajakklubber. Det oplever vi

DKF er kommet langt med at håndtere i dag, men lidt rester af det bemærker man stadig. Som når

f.eks. Tim Mathiasen i Klummen i august plæderer for at en havkajak bare er en turkajak, med min-

dre det er en decideret "rullekajak", eller når Anders Krintel forsøger at slå knuder på sig selv for at

lave en neutral og fordomsfri anmeldelse af Jørgen Skovmands nye bog "Havkajakroer".

Selv var jeg lidt ærgerlig over, at vi aldrig fandt ud af hvad den "rigtige" kajak var for én. For det var

da rart at kunne sige, at man vidste hvad en "rigtig" kajak er. Vi prøvede også at snakke med Jørgen

Skovmand om alle hans kajakker, og men da fik man bare et svar som "selv foretrækker jeg…, men

til dig vil jeg tro den eller den er den rigtige". Han var nok mere interesseret i, hvad han kunne få

mig til at købe. Så spørgsmålet kom til at hænge i luften, som noget vi så kunne gå og fundere

videre over.

I min søgen efter den "rigtige" kajak har jeg læst en del om de traditionelle grønlandske kajakker.

Sådan én har det karakteristika, at den er bygget af to stærke rælingslister, en kølliste og to kant-

lister, og så beklædt med sælskind. Sådan har kajakker tilsyneladende været bygget i det arktiske

område i mere end 5000 år. Men er det så en "rigtig" kajak? Og hvordan ser den "rigtige" så ud. Hvis

man læser H.C Petersens bog om kajakbygning, får man en ret præcis beskrivelse, og man kunne

forledes til at tro, at det var svaret. Men studerer man videre og læser f.eks. Harvey Goldens studier

af de Grønlandske eller Arktiske kajakker, så finder man ud af at der fandtes en myriade af forskel-

lige design og typer. Så en sådan definition af en "rigtig" kajak er bestemt heller ikke entydig.

Men hvad er så en "rigtig" kajak? Ja, kigger man på hele kajakkens historie, så er en af de få ting, der

er fælles for alle de kajakker, der har været bygget i 5000 år (ud over at man ror forlæns), at de er

bygget til at opfylde en brugers specifikke ønsker, behov og måske drømme, og ved anvendelse af

den bedste viden om kajakker som konstruktøren sad inde med. Og fordi mennesker er forskellige

og har forskellige ønsker, behov og drømme, så vil kajakker også blive forskellige.

Når man læser Magasinet Kano & Kajak, og ikke mindst DKF's årsmagasin, så er det tydeligt, at DKF

i dag har en definition, der meget ligner det. Årsmagasinet er simpelthen et overflødighedshorn af

tilbud på alle mulige former for kajakaktiviteter. Det er her tydeligt, at aldrig i kajakkens 5000 årige

historie har de samme mennesker haft så mange forskellige muligheder for kajakaktiviteter. Og

er det ikke fantastisk! Det er i hvert fald en af grundene til at Skærbæk Kajakklub, efter et par års

pause, igen er blevet en del af DKF. Vi glæder os til samarbejdet i årene frem.

Foto: Bent Hjarbo

Jagtvej 1952100 København ØTelefon 58 22 60 62

Webshopwww.nordic-sport.dk

RullesKi og RullesKØJTeR


TEKST: LARS BO

FOTO: ERIK B. JØRGENSEN

EVENTYR

vildmarkenFAR OG DATTER I

3-årige Karen var i sommer på ekspedition i Finland og Norge sammen med sin far,

eventyreren Erik B. Jørgensen

>>>


>>>

I vildmarken i det nordlige Finland og Norge lever bjørne, ulve og

los.

I 45 dage i sommer fik de selskab af jægersoldaten og eventyre-

ren Erik B. Jørgensen og hans blot tre-årige datter Karen.

- Jeg havde håbet på, at jeg kunne vise Karen de vilde dyr i deres

rette element, men vi så desværre ikke nogen på vores ekspedition.

Det skyldtes nok, at vi larmede for meget og skræmte dem langt

væk, smiler Erik B. Jørgensen.

I tidligere numre har vi skrevet om hans fantastiske ekspeditio-

ner i kajak-Danmark og Skandinavien rundt.

Ekspeditioner hvor han alene oplevede uforglemmelige møder

med naturen i sin rå voldsomhed og stille skønhed.

Oplevelser som Karen kun kender fra Eriks genfortællinger.

Nu kan hun fortælle sine egne.

Ikke en hindringIdéen til turen med sin datter havde Erik puslet med længe. Før

han fik sin datter slugte han bøgerne om de fantastiske oplevelser,

"Familien på farten" fik med deres børn på ekspeditioner rundt om

i verden.

- De fortællinger, som jeg læste i min ungdom, fortalte mig, at

børn ikke er en hindring på ekspeditioner. Det kan lade sig gøre at

have dem med, hvis man forbereder turen på barnets præmisser,

siger han.

At det blev nu, Karen kom med skyldtes, at han fik en opfordring

fra en tidligere kammerat fra Sirius patruljen om at lave en som-

merferietur på tre uger i kano. En hyggelig familietur.

- Vi havde tidligere været på tur med Karen i 14 dage hele fami-

lien. Så tænkte jeg, at hun nu var parat til en tur med mig alene. At

hun var i stand til at undvære sin mor på en længere tur, fortæller

han.

Med mor Kirstens accept af planerne, begyndte Erik at forberede

ekspeditionen i vildmarken. Ganske vist syntes Kirsten, at 45 dage

var længe at undvære Karen, men Erik ville have en længde på eks-

peditionen, der ville bringe Karen ud over opfattelsen af hverdag

og almindelig ferie.

Selve planlægningen af ekspeditionen begyndte i januar-februar,

hvor Erik sideløbende tog kurser i kano. Hans erfaring med kano var

fra skoleture, så det var nødvendigt at få trænet teknik under for-

hold, der mindede om dem, der ventede forude. Træningen foregik

derfor både på Silkeborgsøerne og på et foskursus i Sverige.

- Jeg ville gerne have en så realistisk forberedelse så muligt, så jeg

vidste, hvordan en kano reagerede under forskellige strømforhold,

forklarer han.

For at forberede Karen var det også hans plan at tage hende med

på korte ture herhjemme med overnatning, men på den første tur

var vejret så voldsomt, at det blev en dårlig oplevelse for både far

og datter.

- Jeg havde aldrig prøvet at være alene med min datter i over 24

timer, så det var vigtigt for mig, at Karen følte sig tryg ved situatio-

nen. Derfor valgte jeg at droppe de korte ture og i stedet fortælle

Karen om ekspeditionen, hver gang jeg fik nyt grej og mad hjem. Så

fik hun at vide, hvad de forskellige ting skulle bruges til, og på den

måde blev hun med små skridt klædt på til vores far-datter-ekspedi-

tion. Løbende blev hendes forventninger større og større, især den

dag, kanoen kom hjem, fortæller han.

Dino medDa sommeren kom, kørte en kamerat Karen og Erik til det nordlige

Finland, hvor ekspeditionen havde sit udgangpunkt. Med sig havde

de familiens hund, Dino, en karelsk bjørnehund på to år. Både

som selskab for Karen, men også som en årvågen vagt i tilfælde af

møder med vilde dyr.

Med sine erfaringer fra tidligere ekspeditioner havde Erik

planlagt alt til sidste detalje for at sikre, at ekspeditionen blev så

børnevenlig, som muligt. Derfor undgik han bevidst for store fald

på floderne, og med sig i kanoen havde de både børnemedicin i

Vi havde tidligere været på tur med Karen i 14 dage hele familien...

>>>


Vi havde også slik med, så Karen fik en godtepose hver dag...

tilfælde af myggeangreb og underholdning til Karen i

form af bøger og hendes iPad.

- Vi havde også slik med, så Karen fik en godtepose

hver dag, smiler Erik.

Efter en overnatning på en campingplads tog far og

datter hul på ekspeditionen i bidende koldt vejr. Det

brød Karen sig bestemt ikke om, så allerede efter en

halv time, måtte Erik finde et sted at slå lejr.

På land lavede de bål og fiskede sammen. Det tøede

Karen op, så Erik var fortrøstningsfuld trods den alt

andet end forventede start.

- Men dagen efter var det stadig bidende koldt, så

koldt, at Karen begyndte at brokke sig allerede efter

20 minutter, og da hun på et tidspunkt kastede op af

ren arrigskab, måtte vi igen stoppe op og slå lejr. På det

tidspunkt tænkte jeg, at det godt kunne gå hen og blive

en meget lang tur for os begge, smiler han.

Men på tredjedagen var vejret endelig med far og

datter. Det klarede op, så temperaturen steg til fem-

seks grader. Og derfra blev der padlet fire-fem timer

hver dag.

- Langsomt fandt vi ind i en rutine, hvor vi efter

morgenmad og toilette, pakkede sammen og padlede

en time. Så holdt vi hvil fem-10 minutter, hvor Karen

Kunne finde sten til at kaste i vandet, eller vi stoppede

op ved en sandbanke, hvor hun kunne lege i sandet. Så

gik vi i kanoen igen og padlede fire-fem timer derudaf,

forklarer Erik.

Når de slog lejr, hyggede de sig med at sætte

lejren op, fiske, lave bål, gå ture og snakke om de

naturoplevelser, de havde sammen. Om fuglene og

planterne og alle de andre indtryk, de fik.

- Ellers gik tiden med at lege med Dino, og hun hyg-

gede sig også med at tegne, lege gemmeleg og spille

spil på sin iPad. Hun blev hurtig god til at tilpasse sig

omgivelserne og finde en rutine i hverdagen, siger Erik.

ForedragFaktisk gik det så godt, at Karen ikke en eneste gang

på ekspeditionen bad om at komme hjem til mor. Ikke

mindst til stor lettelse for Kirsten, der alene hjemme på

Fyn skrev om sine oplevelser ved at undvære Karen og

Erik på barningenhindring.dk.

- Det var heller ikke en hindring at have Karen med.

Ekspeditionen forløb 10 gange nemmere, end jeg selv

havde forventet. Selvfølgelig havde vi kontroverser un-

dervejs, men i det store hele havde vi en fantastisk tur,

hvor vi kom rigtig tæt på hinanden og nød de naturop-

levelser, vi delte sammen. Det var først, da vi var ved at

nå målet i Norge, at Karen begyndte at snakke om, at

hun savnede sin mor, forklarer Erik.

Under ekspeditionen tog Erik mange fotos og lavede

mange videoklip. Dem har han sidenhen sat sammen i

et foredrag, som han nu tilbyder til alle, der gerne vil se

og høre mere om ekspeditionen.

Man kan læse mere om "Far og datter i vildmarken" på

Eriks hjemmeside komud.dk.

Scan for nærmeste forhandler eller ring på 7027 1393.

KajakK_Wenonah ann.indd 1 16/01/13 14.42


er der både en indre tætsiddende gummiagtig krave med velcrolukning

samt en almindeligt krave yderst med lynlås.

Det er svært at vurdere om moderne funktionel beklædning rent faktisk

er åndbart, men fornemmelsen i YAK-tøjet er at man faktisk kan ånde i det,

og selv da jeg roede hård intervaltræning, var jeg ikke ved at koge over.

Skal jeg stille kritiske spørgsmål til noget, bliver det ved metallynlåsene.

Dem er der fem af, og de holder ikke i længden, medmindre du husker at

skylle dem fri for salt jævnligt og smøre dem med silikone, når jakken læg-

ges væk til foråret. Lynlåsen på den vest fra Baltic som vi testede i Maga-

sinet 3/2011, som producenten kaldet saltvandstestet, er tæret og færdig

som lynlås efter halvandet år, så man slipper ikke for lidt vedligehold.

Som så mange andre vil jeg egentlig helst ro uden cockpitovertræk, fordi

man jeg ikke føler mig så indelukket. Derfor er det lækkert at iføre sig et

par kajakbukser, når det bliver koldt i stedet for et overtræk. Kano- /ka-

jakbukserne Assault er ligesom Pursuit lækkert udført i samme materiale.

Ved anklerne er der latexmanchetter inderst, men der er af en eller anden

grund ikke velcrolukning i buksebenene. I livet er der både en forhøjet

"elastikmanchet" inderst og et bred neoprenbælte med bredt velcobånd

yderst, og kombineret med jakkens to "skørter" bliver der lukket godt af.

På bagdelen er der forstærket med et ekstra lag stof og det samme på

knæene. Knæene er syet så de faconbøjer buksebenet en anelse.

Om man vil ro med kajakbukser eller overtræk (eller begge dele) i kajak-

ken er naturligvis en smagssag, men til kapkanoroning hvor man sidder

helt "ude i det fri", er bukserne simpelthen perfekte og kombineret med et

par gode neoprenstøvler, er man godt rustet til vintertræning.

TEK

ST: A

ND

ER

S K

RIN

TEL

FOTO

: YA

K, G

OP

RO

OG

ING

OLF

PE

DE

RSE

N

ANMELDELSE

Pursuit-jakken er fremstillet i vindtæt men åndbart mate-

riale, såkaldt DX10K, som er et 2,5 lags ripstopmateriale,

der kan klare et vandsøjletryk på 5000 mm.

Materialet virker rigtig solidt og syningerne er grundigt

tapede. Jakken har en god pasform og har let bøjede

ærmer, og man kan bevæge sig frit. Ved håndledene

er der både almindelig velcrolukning yderst og latex

manchetter inderst. Jeg har lige skulle vænne mig til de

sidstnævnte, men det er rart at have på her i de kolde

måneder. Pursuit er en varm jakke, og den gør sig nok

bedst fra 5-8 grader og nedefter. Jeg roede en træningstur

i minus fire grader og her var to lag svedundertøj rigeligt

at have under.

Jakken har tre lommer. En lille over højre bryst, en på

venstre skulder og en stor på maven. I den store er der en

nøglering, men pas på med at opbevare dyre elektroniske

bilnøgler eller telefoner, for lommerne er ikke til ting

som virkelig ikke kan tåle vand, og de har endda små fine

drænhuller, så evt. indtrængende vand kan løbe ud, hvis

man f.eks. laver rulninger.

Den viste model er jo både orange af sikkerhedshen-

syn, og det der på billederne ligner hvide stafferinger er

reflekser. Jeg synes, det er vigtigt at være synlig på vandet

og sorte rojakker er ikke noget klogt valg.

Om livet har Pursuit et inderskørt med en kraftig

elastik. Udover dette kan man så tage sit cockpitovertræk

eller kajakbukser, og så lukke godt af med jakkens yderste

velcrojusterede neoprenbælte. Så er man godt lukket

inde. Har man brug for det, er der rullet en lækker hætte

ind i kraven, som kan tages frem med én hånd, hvilket er

vigtigt, når man sidder i en kapkajak eller en kapkano for

den sags skyld. En sådan hætte har jeg tit ønsket mig, når

der under træningen er kommet sne og hagl. Ved halsen

Flere kano- og kajakbutikker her i landet er begyndt at forhandle rotøj fra det en-gelske firma YAK. Vi har fået lov at teste to af de nye 2013-modeller, nemlig jak-ken Pursuit og bukserne Assault.

INFOJakken fås i størrelse S til XXL

Bukserne kun i S til XL

(Jeg måler 182 cm og passer str. XL perfekt i længden på begge )

Se mere på www.yak-paddling.com

Forhandles bl.a. af Kano-og Kajakværkstedet, www.kanobyg.dk

samt Havkajakken & Friluftsliv, www.havkajakken.dk

Pro-safe.dk oplyser nærmeste forhandler på tlf. 3295 2878.

- nye modeller fra engelske YAK

Det kan måske synes af meget at give kr. 1895 for en jakke og

kr. 995 for et par bukser, men der er god balance mellem pris

og kvalitet. Pursuit og Assault er lækkert udført, og det er

rotøj, man føler sig velkommen i.

&Pursuit Assault


>>>TEK

ST O

G F

OTO

: JE

SPE

R S

ØR

EN

SEN

Jeg startede med at ro kajak i Kano og Kajakklubben Limfjorden tilbage i år 2002.

Dengang var jeg lige fyldt 12 år. 11 år senere ror jeg endnu, men Limfjordens vande er

byttet ud med vilde strømninger i Norge, Uganda og Nepal. En udvikling jeg på ingen

måde har planlagt eller set undervejs. Det hele startede i en kapkajak med træning og

deltagelse i diverse stævner. I år 2005 blev jeg første gang inviteret med på Pagaj’s som-

mertur til Norge, hvilket var min første oplevelse med whitewater. Et frygtelig nervøst

møde med det brusende vilde vand, men også en stor fascination af elvens kræfter

til følge. I de følgende år tog jeg oftere og oftere til Klitmøller, også kendt som "Cold

Hawaii", for at kajaksurfe på Vesterhavets bølger. Min interesse for surf- og white-

waterkajak er sidenhen blevet større og større.

Den 7. januar skiftede jeg det frysende Danmark ud med tropisk klima og varme i

Costa Rica. Med på turen medbragte jeg min whitewater-kajak, som har været min

tro følgesvend siden foråret 2010. Et forår hvor jeg drog til Norge for at gennemføre

et kursus som raftingguide, med ønsket om at gøre det jeg havde allermest lyst til; at

være i nærheden af whitewater og derfor være i stand til at ro så meget whitewater-

kajak som muligt.

Tog til NorgePå det tidspunkt var jeg lige blevet færdig med gymnasiet. Jeg var, ligesom alle andre

studenter, nået til det punkt i mit liv, hvor jeg for første gang for alvor skulle tage

stilling. Tage stilling til hvad jeg ville, og hvor jeg ville hen. For mig var det ganske

simpelt. Jeg ville gøre det, jeg havde allermest lyst til. Så jeg tog til Norge. Her boede

og arbejdede jeg med folk fra hele verden, såsom Indien, Nepal, Zimbabwe, Australien

og England for bare at nævne nogle af de forskellige nationaliteter. Det gjorde et stort

mod nye

EVENTYR

EVENTYR

Nordjyden Jesper Sørensen er grebet af whitewater-kajak og arbejder som raftingguide og instruktør

← Brandseth, Norge


>>>

indtryk på mig at møde disse mennesker – alle vidt forskellige. Nogle af dem levede et liv, som var meget anderledes

end, hvad jeg hidtil havde kendt til og oplevet fra Danmark. Et liv hvor penge ikke er noget mål men et middel til at

dække næste rejse og kajakmission.

Disse mennesker var en stor inspiration, og de gav mig troen på at det var muligt at forfølge sine drømme og gøre

sin passion til sin levevej. Siden det forår har jeg kunnet leve af at arbejde som raftingguide og whitewater-kajak-

instruktør. Det har indtil videre medført tre sæsoner i Norge, to i Uganda og en enkelt i Nepal. Steder, der er meget

forskellige på mange punkter men, som alle har været ramme om nogle fantastiske oplevelser. Fra Norges fjelde

med ufattelige mange elve, til Uganda og Nilen med enorme mængder vand, kæmpe strømninger og bølger til følge,

til et whitewater-mekka i Nepal, hvor Mount Everest og resten af verdens højeste tinder er scenen.

Næste stop er Costa Rica. Her mødes jeg med en ven fra England, hvor formålet er at ro så meget whitewater-

kajak og forskellige floder som muligt og ellers se, hvad dagene bringer. Derefter går det mod Californien, hvor jeg

skal arbejde som raftingguide over sommeren i Coloma Valley tæt på Sacramento i det nordlige Californien.

← Nile Special bølge, Uganda

↑ Itanda Falls, Uganda

Viper 51 er den hurtigste turkajak på markedet.En utrolig god kajak at ro for dem som harroet en del, og ønsker en båd som skal bruges førstog fremmest til træning og konkurrence i turkajak.Viper 51 har arvet farten fra de super hurtige kapkajakker og stabiliteten og sødygtigheden fra langturskajakkerne.

Viper 55 er ny og fuldfører Nelos spekter af hurtige turkajakker. Dette er kajakken til dem der startede med Viper 60 eller lignende modeller, og som har balance-færdighederne og lysten til at ro hurtigere. Det er også båden til dem, der ror Viper 51, og føler at lidt mere stabilitet er det, der skal til for at forbedre præstationen.

Viper 60 er kajakken som alle kan ro i under rolige forhold og hurtigt lære at ro under dårlige.Dette er kajakken som passer alle uanset højde og vægt.En hurtig og meget stabil kajak. Anbefales til begyndere og dem der ønsker en båd at udvikle sig i. Alle Viper modellerne leveres som standard

med samme fodspark og sædesystem som Nelo Vanquish-konkurrencekajakker.

Kan på bestilling leveres med traditionelt turbådssæde samt vandtæt skot og

Kajaksport-luge på bagdækket.

Viper 55

Viper 51

Viper 60

Dansprint ApSStrandmarksvej 27CDK-2650 Hvidovre

Tel. +45 4469 8800Mobil +45 2011 8800Fax +45 4469 8880

[email protected]

indoor-outdoor

Dansprint ApSStrandmarksvej 27C

DK-2650 Hvidovre

Tel. +45 4469 8800

Mobil +45 2011 8800

Fax +45 4469 8880

[email protected]

www.dansprint.com


Selvom navnet Kajakhuset.dk indikerer, at KajakHuset er

en netbutik, findes der faktisk også en stor fysisk butik på

Gåseagervej 12 i Egå, hvor de to kajakspecialister Ole Røn

Hansen og Trine Holm Andersen sælger kajakker og alle

former for udstyr og tilbehør. Og mere end det. De giver

også god rådgivning og vejledning.

KajakHuset blev i 2008 overtaget af de to indehavere af

Surfline, der er Danmarks største specialist indenfor alle

former for vandsport, og blev da lanceret som Surflines

kajakbutik på nettet.

- Men vi har altså også en stor fysisk butik, hvor vi er ble-

vet en del af Surflines butik, der også sælger udstyr til ski,

surf og andet vandsportsudstyr. Og det er faktisk et rigtig

godt mix, for det giver os mulighed for at fundere bredere

indenfor eksempelvis tøj, forklarer Ole Røn Hansen.

KajakHuset fører et bredt udvalg af mærker og har

kontakt til mange af de gode leverandører af kajakker og

udstyr over hele verdenen. Samtidig holder Ole og Trine sig

løbende ajour med de ting, der rører sig indenfor sporten.

- Blandt andet tager vi med på kajakmessen i Nürnberg

hvert år, så vi kan følge med i tidens trends indenfor

beklædning, der jo her følger moden ligesom alt andet be-

klædning. Men vi kan også følge med i udviklingen indenfor

kajakker. Og det vi ser lige nu er, at flere gerne vil have nye

kajakting, som kan bruges til leg i bølgerne. De nyeste på

den front er nok playboards og kajaksurf, forklarer Ole.

Kajak til surflegOm sommeren afvikler KajakHuset demodag blandt andet i

Aarhus Nord, hvor de inviterer instruktører og leverandører

til at komme og demonstrere deres kajakker og udstyr. Alle

demodage og arrangementer bliver annonceret på Kajak-

Huset.dk og via deres nyhedsbrev.

- Vores demodage er altid godt besøgt, men vi arrangerer

også gerne demodage i samarbejde med klubber, hvis der

er interesse for det, fortæller Ole.

Udover demodage afvikler KajakHuset hver sommer

special-arrangementer. Og i år går turen til surferparadiset

Cold Hawaii i Klitmøller, hvor vi planlægger et arrangement

under temaet Kajak til Surf-leg, fortæller han.

Området omkring Klitmøller er kendt for at være Euro-

pas bedste surfer-lokalitet og Cold Hawaii er et navn, som

er vokset op i surfermiljøet, der de seneste to årtier er val-

fartet til Klitmøller fra hele verdenen. I dag er Cold Hawaii

navnet på den surfer-forening i Klitmøller, der blandt andet

står bag World Cups, der transmitteres til hele verden.

- Vi er kommet i kontakt med surfermiljøet i Klitmøl-

ler og glæder os til at afvikle et arrangement i de meget

berømte surfer-bølger i området. Blandt andet findes

der også en surfer-kajakklub i Klitmøller, som vi også vil

samarbejde med omkring arrangementet, forklarer Ole, og

tilføjer at datoen for arrangementet, bliver annonceret på

hjemmesiden, og at alle bare kan møde frem.

Råd og vejledningOle og Trine er butikkens specialister indenfor kajak og

det er en betegnelse begge tager seriøst, for begge lægger

de stor vægt på at give god rådgivning og vejledning samt

hjælpe med praktiske ting.

- Vi har jo et stort netværk af leverandører og aktører

indenfor kajaksporten. Så har man et problem eller leder

man efter en helt speciel ting til sit udstyr eller kajak, så

kan vi mange gange hjælpe – også hvis man skal have kon-

strueret en bestemt ting på sin kajak, forklarer Ole og tilfø-

jer, at KajakHuset også afviklet intro-kurser og kajakkurser.

Så udover at besøge KajakHuset på nettet – hvor man

kan bestille et stort udvalg af kajakker og udstyr – så har

man altså også muligheden for at besøge butikken fysisk

og få en mere direkte betjening.

- Vi vil selvfølgelig gerne have så mange til at besøge os i

butikken som muligt, for vi har det motto, at det vi ikke lige

har på lager og de ting, som vi ikke lige har lagt ud i vores

netbutik, dem kan vi skaffe hjem. Og så vil vi jo gerne have

den direkte kontakt for at kunne give den bedste service og

vejledning som muligt, understreger Ole.

KajakHuset.dk– mere end en netbutik

BUTIK

TEKST OG FOTO: ANN KEROL

Siden 2008 har Kajakhuset.dk haft en fysisk butik i Egå, hvor man kan få gode råd og vejledning

38 Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013 Magasinet kano&kajak · nr. 1 · janaur 2013 39

Onsdag den 2. januar tiltrådte den 47-årige Bo Vestergaard som ny sportschef i DKF. Han har tidligere roet letvægtsotter med styrmand på det danske landshold og været landstræner på elitecenteret – DRC.

På en af sine første arbejdsdage mødte Magasinet Kano og Kajak Bo Vestergaard i Bagsværd til en snak om jobbet og DKF's målsætning om at få medaljer ved OL i Rio i 2016.

Hvad er det for et arbejde, du skal udføre som sportschef?- Jeg har i samarbejde med Team Danmark ansvaret for, at de strategier og målsætninger, vi i DKF sætter os, bliver opfyldt. Helt lavpraktisk betyder det, at mit primære arbejde bliver at få elitecenteret til at køre. Jeg står for al kommunikation med Team Danmark, sender ansøgninger, følger op og laver andre diverse småopgaver, som der er mange af. Under elietecenteret hører også organisering af rejser, bådtransporter, flybilletter, hoteller. Jeg har også mandskabsledelse til mesterskaber, regattaer og World Cups.

- På det sportslige område skal jeg stå for hele testmiljøet i forhold til roerne og optimering af deres hverdag på Bagsværd, men også på deres studier og deres arbejde. Her skal jeg prøve at løse de udfordringer, der er. Så er der landstrænerne. Dem har jeg under mig. Min opgave her går ud på at skabe et udviklende miljø for dem. Kigge på alle de små detaljer, så marginalerne kommer over på vores side. Forhåbentlig. Desuden er der talentarbejdet og kraftcentrene. Her har jeg ansvaret for, at de strategier, vi har meldt ud fra DKF også bliver fulgt. Det er blandt andet strategien om Alderesrelateret Træningskoncept, ATK, hvor jeg skal følge op på ATK-konsulent Martin Rosenkilde, som er i gang med at certificere og implementere det i klubberne. Har du dit eget budget?- Ja det har jeg. Det er også en del af aftalen med Team Danmark og DKF i elitecenteret. Vi får midler fra begge parter, og dem skal jeg så stå til mål for i forhold til vores fire-årige masterplan. Hvilken målsætning arbejder du efter?- I DKF har vi allerede meldt ud, at målsætningen er to medaljer ved OL i Rio. Der er ikke sat bådtyper eller mandska-ber på, heller ikke om det er på herresiden eller damesiden. Men undervejs, hvor vi også har sat os delmål, kommer vi tættere og tættere på bådtyper og mandskaber.

Er det realistisk at løfte den målsætning?- Ja, det er det. Men en målsætning kan altid revurderes, hvis der er belæg for det. Men umiddelbart vil jeg mene, at målsætningen om to medaljer er realistisk. Det synes roerne også og er med på. Vi har en god talentmasse samtidig med, at de etablerede landsholdsroere fortsætter. Det er kun Kim Wraae, som er stoppet efter OL i London, så de tre andre i firerkjakken fortsætter. Det er rigtig godt set i forhold til at skabe den elitekultur, der skal til for at nå målet, for nu er der mange, der kan bære den kultur videre til talentmassen. Vi har allerede inviteret nogle af de unge talen-ter med til storsamlinger. På den måde kommer de ind i vores miljø på et tidligere tidspunkt, end de ellers ville. Her får de mulighed for at afprøve en eliteroers hverdag. De får også mulighed for at se landstræneren og mærke, at han er et menneske som alle andre.

TEKST OG FOTO: LARS BO

Målsætningen er to medaljer ved OL i Rio...

BOer ny sportschef i DKF

PORTRÆT

>>>

40 Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013 Magasinet kano&kajak · nr. 1 · janaur 2013 41

Nu skal jeg så lære landstrænerne bedre at kende og finde ud af, hvilke metodikker, de bruger...

FAKTA→ Bo Vestergaard

→ 47 år

Stammer fra Maribo, bor i dag i gå- og cykelaf-

stand fra elitecenteret på Bagsværd Sø.

Uddannet bygningskonstruktør.

Faderen var formand og træner i Maribo Roklub.

Startede med roning som 16-årig. Har også

spillet fodbold, håndbold, badminton og dyrket

gymnastik.

Som 22-årig flyttede han til København for at

etablere sig på landsholdet.

Kom med på letvægtsotteren og var med til at

vinde syv medaljer i løbet af syv år, to guld, fire

sølv og en bronze.

Var i starten med inde over "guldfireren" og var

fast mand i trekvart sæson, hvor han mod slut-

ningen kæmpede med Victor Feddersen om den

sidste plads og blev sat af.

Blev landstræner i 1996 og var det frem til 2004

for forskellige hold, de sidste fire år som chef-

træner for dameroerne med flere medaljer og

OL-kvalifikation til følge.

Siden 2008 træner og sportslig leder under Team

Danmarks kraftcenter for roerne. Et "fritidsjob",

han fortsætter med sideløbende med jobbet som

sportschef i DKF.

Fra 2. januar 2013 teamleder og sportschef i DKF.

Jeg træner også selv på Bagsværd og har kunnet tilrette-lægge min træning, så den passer med kajakroernes...

Nu skal du så i arbejdstøjet sammen med landstrænerne?

- Det skal jeg, og kommer du tilbage om tre måneder og spørger mig om det samme igen,

så vil jeg kunne bidrage med langt flere detaljer. Lige nu og her er mit arbejde at gå ind

og aflaste landstrænerne. De har fungeret som vikarierende sportschefer de seneste par

måneder og har selv måttet oragnisere landsholdets kommende træningslejr i Florida.

Desuden skal jeg bruge min første tid på at sætte mig ind i alle de forretningsgange, der er

i virksomheden DKF.

Bliver træningslejren i Florida dit første længevarende møde med sprintlandsholdet?

- Både og. Jeg har allerede været til nogle af de samlinger, roerne har haft, inden jeg

tiltrådte i DKF. Jeg træner også selv på Bagsværd og har kunnet tilrettelægge min træning,

så den passer sammen med kajakroernes. Det har givet mig mulighed for at møde dem og

hilse på dem. Så den del med at få sagt hej til hinanden, den har vi været igennem. Nu skal

jeg så lære landstrænerne bedre at kende og finde ud af, hvilke metodikker, de bruger. Ved

at finde ud af det, kan jeg føle mig som en del af landsholdet og gå ind med rådgivning,

vejleding og sparre med dem i forhold til mange af de små dagligdagsspørgsmål, der kom-

mer fra roerne og fra klubberne.

Skal du også besøge kraftcentrene?

- Ja, når vi kommer et stykke tid hen. Jeg har været til det første kraftcentermøde, hvor

stort set alle var til stede og fik mulighed for at se "giraffen". Nogen kendte jeg i forvejen

fra min landsholdstid, hvor de på samme tid var på kajaklandsholdet. Så det var hej igen

for en hel del. Man kan også sige, at det formelle er gået lidt hurtigere, for mange kender

mig i forvejen fra min tid som landsholdsroer og landstræner.

Men nu og her hersker der ikke tvivl om, at sprintlandsholdet er din primære vare?

- For at sige det som det er, så er det OL-disciplinerne, som får flest penge. Det stiller

Team Danmark også krav om. Sådan er det i alle forbund, ikke kun DKF. Derfor bliver det

sprintlandsholdet, som vel kommer til at fylde 80 procent af min tid. De sidste 20 procent

skal jeg bruge på maraton, hvor jeg skal i dialog med vores to frivillige trænere, Thomas

Christiansen og Adam Spliid, især i år med VM på hjemmebane. Og så kommer jeg også en

lille smule ind over kajakpololandsholdet.


+ KURSUS

+ 25.-26. marts 2013

+ EPP4 surfkajakkursus

+ KURSUS

+ 30.-31. marts 2013

+ Instruktør 3 surfkajak

+ VIL DU UDVIKLE DINE EVNER SOM TRÆNER I KAJAKPOLO?

+ 2.-3. marts 2013

Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg introducerer kursus til kajakpolotræner! Dette kursus er det første af sin art og det

første led på vejen til at blive certificeret diplomtræner i kajakpolo. Det er ikke en forudsætning at have egen-færdigheder i

spillet, men en nødvendighed hvis man ønsker at deltage i den praktiske del af kurset.

Kurset afholdes af tidligere verdensmester Simon

Hammond i samarbejde med DKF, og afholdes som

et BCU4 kursus. Der indgår ikke registrering hos BCU

i kurset.

Der indgår IKKE kajakudstyr, overnatning og

forplejning, men Simon Hammond kan evt. være

behjælpelig med dette.

Kurset skal bookes og betales direkte hos Simon

Hammond via email: [email protected]

Tilmeldingsfrist: 18/02-2013

Kursussted: Bude, Cornwall – UK

Kursuspris: £ 200.

Instruktørkurset afholdes af tidligere verdensmester Simon Hammond i samarbejde

med DKF. Kurset er et pilotprojekt. Der indgår ikke registrering hos BCU i kurset.

Der indgår IKKE kajakudstyr, overnatning og forplejning, men Simon Hammond kan

evt. være behjælpelig med dette. Kurset skal bookes og betales direkte hos Simon




Kursuspris: £ 200.

Krav for deltagelse: Bestået Instruktør 2 – Havkajak. Bestået EPP4 SURF-prøve +

gyldigt førstehjælpsbevis.

+ PRØVE

+ 27.-28. marts 2013

+ EPP4 surfkajak

Prøven afholdes af tidligere verdensmester Simon

Hammond i samarbejde med DKF, og afholdes som

en BCU4 prøve. Der indgår ikke registrering hos BCU i

kurset.

Der indgår IKKE kajakudstyr, overnatning og forplej-

ning, men Simon Hammond kan evt. være behjælpelig

med dette.

Kurset skal bookes og betales direkte hos Simon




Kursuspris: £ 200.

+ OFFICIEL GODKENDELSE TIL ATK

+ 27. januar 2013

+ Hellerup Kajakklub

www.eventyrsport.dk

AALBorG CBudolfi Plads 19000 AalborgTlf: 9878 0960

AALBorG sNibevej 22C9200 Aalborg SVTlf: 9878 0965

HILLerØdHelsingørsgade 263400 HillerødTlf: 3393 6622

kØBenHAvn Nr. Voldgade 91358 København K.Tlf: 3393 6621

roskILdeAlgade 344000 RoskildeTlf: 3221 6621

sILkeBorG Viborgvej 19 B8600 SilkeborgTlf. 8668 1871

AArHUs - FjäLLrävenØstergade 27-298000 Aarhus CTlf. 8618 2871

AArHUsØstergade 88000 Aarhus CTlf. 8618 1871

AArHUsGuldsmedgade 338000 Aarhus C.Tlf: 8618 7071

Horsens Ove Jensens Alle 28700 HorsensTlf: 3218 7071

- HAGLöFs storeKAJAK

KAJAK

KAJAK KAJAK

nyt FrA poInt 65°npå vej til butikkerne…

Scan koden og se mere:

opdAteret! Sea Cruiser

ny! Mercury Solo

ny! Xo 13 Gte

opdAteret! Whiskey 16Husk at du kan følge os på Facebook

nyt fra point 65°n

Det bliver et fedt kajak-forår! Der er nem-lig flere nye og spændende modeller på vej fra Point 65°N – og flere klassikere som opdateres. Der er også en helt ny samle-kajak, Mercury Solo, som du kan have bag i bilen - se filmen om Mercury via QR-koden herunder! En anden spæn-dende nyhed er Freya, en ren Ferrari indenfor kajakker: En sublim 18–fods ek-speditionskajak specialdesignet til even-tyreren Freya Hoffmeister – den første kvinde - og den hurtigst overhovedet - som har sejlet rundt om Australien. Freya er så speciel, at vi ikke engang kan vise dig et billede endnu. Men alle kajakkerne er på vej til butikkerne. Kontakt Eventyrsport Silkeborg for priser og levering på: Tlf.: 86 68 18 71 eller mail: [email protected]. Vi ses på vandet.

!

oM point 65°n

Point 65°N er en svensk producent af innovative kvalitetskajakker til konkur-rencedygtige priser. Med hjælp fra ka-jak-legenden Nigel Foster præsenterer firmaet løbende nyskabende designs. Her går en utrolig høj kvalitet og funktionelle detaljer op i en højere enhed med den lækre finish og de fantastiske manøvre-egenskaber.

!

01_Januar-13.indd 1 17/01/13 14.34


KLUB

TEKST: JACOB STEGLICH-ANDERSEN

FOTO: ERNST LAURSEN

Maj 2011: Skovshoved Roklubs ligahold i

kajakpolo er på vej til første afdeling af i alt

fem af Danmarks Turneringen i kajakpolo.

Efter holdet de sidste år har ligget i midten

af ligaen, er der nu blevet udskiftet spillere

og strammet op på træningen, forventnin-

gerne er derfor høje.

Skovshoved Roklub har vundet flere Dan-

marksmesterskaber end nogen anden klub.

Fra 2000-2006 var de stort set ustoppelige. I

2007 rykkede flere ungdomstalenter op på

ligaholdet og placeringerne blev ikke som

tidligere.

Dette nye hold bestående af Jacob

Steglich-Andersen, Jacob Juell, Frederik

Hallengren, Hans-Henrik Møller, Peter Fil-

holm og Bertram Storr-Poulsen havde igen

forventningerne sat højt. Målet var klart:

efter flere år uden metal skulle Skovshoved

Roklub igen være blandt de bedste, og en

bronzemedalje var målet!

Året bød derfor på mange turneringer i

både ind- og udland. Det hele kulminerede i

september, hvor målet blev indfriet efter en

hæsblæsende kamp om bronze, der måtte

afgøres i straffekast før, vinderen blev fun-

det: Skovshoved Roklub var igen blandt de

bedste kajakpolohold i Danmark, og det var

bronzemedaljen et bevis på.

Ind kom Martin DagnæsSæsonen sluttede i midt september, og vin-

tersæsonen med indendørsroning startede.

Efterhånden som 2011 forsvandt og 2012

begyndte, startede tankerne på sæsonen

2012 også.

Hvad var næste års mål? Hvordan så

holdet ud, og hvem ville træne den store

mængde, det nu engang kræver at være

eliteudøver?

Ind fra højre kom Martin Dagnæs, mange

årig kajakpolo- og håndboldspiller, og tilbød

sig som træner. Martin har stor erfaring

med at træne kajakpolo, da han i mange

år fungerede som landstræner for dame-

landsholdet. Træningen fik struktur, og de

individuelle spillersamtaler gav folk klare

instrukser for, hvad deres rolle på holdet

var, og målet for sæsonen 2012 blev sat –

kun guld til Danmarksmesterskabet var

godt nok for Skovshoved Roklub i 2012!

Holdet blev i marts forstærket af Jonas

Arnkjær, der skiftede fra K-Polo. Jonas har

mange års erfaring fra både U21-landshold

og A-landshold og blev hurtigt en uundvær-

lig del af Skovshoved Roklubs ligahold.

Start i StettinSæsonen startede så småt i april 2012 med

Polens største indendørsturning, Stettin

Open. Her måtte et relativt nyt Skovshoved

hold se sig slået af Polens mesterhold i

finalen.

Men formen blev finpudset, og da

Danmaks Turneringen startede i maj, gik

et Skovshovedhold på vandet med store

forventninger! Dog måtte de efter første

afdeling se sig henvist til en fjerdeplads. Un-

dervurdering af modstanderne kombineret

med at være vært ved årets første stævne,

blev for meget for holdet.

De skulle dog hurtigt komme sig, og

allerede efter tredje afdeling af turnerin-

gen lå Skovshoved nummer et i Danmark!

Optimismen fik et ordentligt nøk i vejret,

da holdet slog deres største konkurrenter

til DM-titlen i semifinalen til Skovshoved

Canoepolo Open i juli – her havde Neptun

endda fået forstærkning af landsholdspil-

leren Mikkel Fredholm. Efter en smule

sommerferiepause var sejren til SCO derfor

en god motivation til at få knald på trænin-

gen igen. Fjerde og næstsidste afdeling af

Danmarksmesterskaberne fandt sted ved

WaterFront i Hellerup i august.

Her formåede Skovshoved at forsvare de-

res første plads og kunne med bare to sejre

mere være sikre på en finaleplads.

er godt nok for SKOVSHOVED

KUN

>>>


Finale på AmagerDen store finale til Danmarksmester-

skaberne fandt sted på Amager. Efter

en hel dags kampe var Skovshoved for

første gang siden 2006 i finalen ved

Danmarksmesterskaberne!

Kampen blev spillet mod den store

overraskelser dét år, Odense Kajakklub.

Efter at havde været foran med to i første

halvvej, var holdet ved at sætte det hele

over styr, da Odense kom på 2-2, men efter

et mål af Jacob Juell med 20 sekunder igen

af kampen, kunne Skovshoved igen kalde

sig Danmarks bedste kajakpolohold. Efter

flotte resultater i hele 2012 kunne holdet

tage en fortjent pause i oktober. Men så

kom invitationen til de Nordiske Mester-

skaber 2012, der skulle afholdes den første

weekend i december.

Holdet besluttede sig for at tage et

velfortjent hvil i oktober måned, hvoref-

ter træningen til nordiske mesterskaber

skulle starte i november. Efter lidt over en

måneds mere eller mindre pause fra den

daglige træning, glædede holdet sig til at

starte igen. Taktikkerne blev genopfrisket,

og holdet fandt hurtigt hinanden igen.

Igen var kun guld godt nok for Skovshoved

Roklub.

Mesterskab i OdenseWeekenden den 1.-2. december var Odense

Universistets Svømmehal fyldt med kajak-

ker, og stemningen var høj. Skovshoved an-

kom tidligt lørdag morgen og kom hurtigt

på vandet for at vænne sig til banen. Der var

ankommet fem mesterhold, to fra Danmark,

to fra Sverige og ét fra Finland. Programmet

var derfor sådan, at alle spillede mod alle,

og det hold med flest point søndag efter-

middag blev kåret til nordisk mester.

Første Skovshoved-kamp var mod de

finske mestre. Finland har ikke den store

kajakpolotradition og derfor var det en let

sag for Skovshoved at hive alle tre point

hjem. Det er altid rart for et hold at starte

med en let kamp, når det er på ukendte

forhold. Efterhånden som dagen skred

frem, blev niveauet også sat, men det var

ingen sag for drengene fra Skovshoved, der

hen på eftermiddagen var ubesejret efter

de første tre kampe.

Fjerde kamp stod mod de danske sølv-

vindere fra Odense Kajakklub. Efter en tæt

kamp om Danmarksmesterskabet i septem-

ber kunne Skovshoveds ligahold ikke vide

sig sikker på en sejr. Holdet gik på banen

100 procent tændte og kunne holde pause

med en 2-0 føring mod Odense.

Desværre kom Odense ud fra pausen

og overraskede Skovshoved ved at kører

et aktivt og aggressivt 2-2 forsvar, hvilket

kostede Skovserne sejren og kampen endte

uafgjort 2-2.

Næste kamp var mod de svenske mestre

fra Linköping.

På trods af at Skovshoved havde slået

dem 6-3 tidligere på dagen, måtte drengene

se sig overmandet af et Linköping-hold, der

tydeligvis havde lært af sine fejl og Skovs-

hoved tabte 6-8.

Bøf, øl og en NM-titelEfter to skuffende kampe tog drengene ud

og sundede sig med en god bøf og en øl, så

de var klar til søndagens kampe, hvor det

virkelig var afgørende.

På trods af en uafgjort og et nederlag

var Skovshoved stadig nummer 1 i puljen

og lå derfor bedst til at vinde de nordiske

mesterskaber.

Søndagens første kamp var mod Odense,

og derfor blev taktikkerne gennemgået til

punkt og prikke til morgenmaden søndag

morgen.

Det viste sig at være den helt rigtige idé,

Skovshoved sad på kampen fra start til slut,

og det endte med en sejr på 5-2 til et overle-

gent Skovshoved hold, som igen beviste, at

de er Danmarks bedste kajakpolo hold.

Sidste og afgørende kamp var mod sølv-

vinderne fra Sverige: Isbrytarna. Skovsho-

ved skulle enten vinde eller få uafgjort for,

at guldet ikke skulle gå videre til Sverige og

Linköping.

Derfor blev der brugt ekstra lang tid på

forberedelsen og opvarmning. Det viste

sig at give pote, og Skovshoved vandt

overbevisende 5-1 samtidig med, at de var

ansvarlige for alle mål.

Skovshoved Roklub kunne i bilen på vej

hjem fra Odense se tilbage på et år, hvor de

var gået fra fjerdepladsen til førstepladsen

i Danmarks Turneringen, og nu var de også

nordiske mestre.

Et rigtig godt 2012 for Skovshoved Roklub

og en god udsigt til 2013!

arro

w k

ayak

s.co

m

Play

MV

Play

MV



Klik – klik – klik – klik lyder det, når man stager sig af sted

på cykelstien med pulsen i vejret. Man vækker opsigt og de

forbipasserende motionsløbere og cyklister kigger sig over

skulderen for at få et ekstra glimt af det sælsomme syn af en

skiløber på tør asfalt.

Synet af rulleskiløbere på træningstur er dog blevet mere

og mere almindeligt i de senere år. Antallet af danskere, der

deltager i de traditionsrige langrendsløb Birkebeinerløbet

og Vasaloppet i henholdsvis Norge og Sverige stiger år for år.

I alt 434 danskere gennemførte 2012-udgaven af det 90 km

lange og traditionsrige Vasaloppet ud af i alt 15.000 delta-

gere. Ifølge Nordic Sport på Jagtvej i København, der har

specialiseret sig i langrendsudstyr, er der sket et boom i sal-

get af rulleski. Alene i 2012 har de langet 500 par rulleski over

disken – og samtidig melder Dansk Skiforbund om et støt

stigende aktivitetsniveau, når det gælder rulleskitræning i de

danske skiklubber.

I rulleskitræning benyttes samme bevægelsesmønster

som i langrend, der er anerkendt som én af de mest alsidige

former for konditionstræning. Alle de store muskelgrupper

bidrager i et komplekst samspil til fremdriften af skiene –

nøjagtig som det er tilfældet for kano- og kajakroere. I og

med at det er krævende ’helkropsarbejde’ er træningsformen

særdeles velegnet som aerob træning. Samtidig er rulleski

mere skånsomt ved kroppen end f.eks. løb, der dyrkes af

tusindvis af danskere. Rulleskitræningen belaster ikke ankler

og knæ i samme udstrækning som løb, hvor bentøjet i hver

eneste landing belastes med flere gange kroppens vægt. Der-

for benyttes rulleskitræning også af flere elitesportsudøvere,

som en sjov og alternativ "off-season" træningsform – og som

vedligeholdelsestræning af løbere med små skavanker og

overbelastningsskader.

Foruden den gode konditionsmæssige effekt (høj puls

qua store muskelgruppers dynamiske arbejde) er der flere

elementer fra rulleskitræningen, der kan supplere kano-/ka-

jakroeres generelle træning.

Det stiller store krav til teknik og balance at mestre rul-

leskiene – såvel op ad bakke som i fart ned ad bakke. Den

præcise timing af vægtoverførslen fra den ene ski til den

anden og koordinationen af denne vægtoverførsel med

stavisættet, har stor betydning for fremdriften og effekten af

muskelarbejdet.

Den brede rygmuskel (M. Latissimus Dorsi) er særdeles

aktiv i stavisættet i både diagonalgang og især i dobbelt

stavtag (se kort om teknik senere) – i samarbejde med bl.a.

triceps samt både de lige og skrå mavemuskler. Muskler der

ligeledes i høj grad benyttes af kano-/kajakroere.

Rulleskitræningen er således glimrende som konditions-

træning, træning af kroppens balance og koordineringsevne

samt dynamisk muskelarbejde for en lang række af overkrop-

pens muskler, der ligeledes benyttes af kano- og kajakroere

på vandet eller i ergometer. >>>

Rulleski er glimrende som konditionstræning og træning af kroppens balance og koordineringsevne

rulleskiTRÆNING

TEKST: JAKOB LUND STAUN , CAND. SCIENT I IDRÆT OG SUNDHED

FOTO: MIKA LUND STAUN

– supplerende træning til kano- og kajakroere

Rulleski er 70-80 cm i længden og således væsentligt

kortere end langrendsski. Der findes både klassiske

rulleski og særlige skøjterulleski. Den primære forskel

er, at baghjulet på klassiske rulleski har en indbygget

spærremekanisme, der blokerer ved fraspark, så man

"undgår bagglid".

Skistøvlerne er de samme typer, som bruges til langrend.

Ved langrend/rulleski er det blot støvlesnuden, der er

fæstnet i bindingen, mens hælen er fri.

Skistavene er ligeledes almindelige skistave, som der

benyttes til langrend. Der skal blot monteres særlige

hærdede spidser, så de kan holde til at blive brugt på den

hårde asfalt.

Hjelm er absolut nødvendigt. Øvede skiløbere kan ned ad

bakke nå op på hastigheder over 30 km/t.

Handsker anbefales.


Teknik – klassisk langrendTeknikken, der benyttes for at skabe fremdrift i skiene, bestem-

mes hovedsageligt af terrænet. I fladt terræn eller i modbakke

benyttes primært diagonalgang – mens der benyttes dobbelt

stavtag når det går nedad bakke eller i fladt terræn, når man

har opnået en vis fart.

DiagonalgangI diagonalgang forskydes vægten hele tiden fra det ene ben til

det andet. Fremdriften kommer primært fra et kraftigt fraspark

med det vægtbærende ben, hvormed vægten forskydes til det

modsatte ben, der bliver standben i en kort glidefase, inden

næste fraspark. Armene arbejder diagonalt af benene (deraf

navnet) og hjælper med at opretholde balancen samt bidrager

til fremdriften via stavisættet, der koordineres med benets

fraspark. Terrænet og farten bestemmer glidefasen imellem

frasparkene.

Dobbelt stavtagNår farten øges vil det falde mere naturligt at benytte dobbelt

stavtag. Fremdriften skabes af et fraspark med begge ben

efterfulgt af et dobbelt stavtag. Frasparket indledes samtidig

med at hænderne passerer hofterne på vej fremad mod næste

stavisæt. Armene føres frem til vandret stilling samtidig med

at hoften skydes frem og kroppen strækkes ud. I frasparket for-

skydes vægten frem over tåspidserne, således af man næsten

falder frem og derved automatisk løfter hælene og sparker fra

samtidig med begge ben. Med kropstyngden godt overført til

stavene gennemføres armtaget/stavisættet. Hænderne passe-

rer under knæene i trækfasen og bevægelsen afsluttes med en

udstrækning af arme og håndled.

Ønsker man stor træningseffekt af overkroppen (Lattissimus

dorsi, triceps + stabiliserende skuldermuskler) kan man med

fordel benytte dobbelt stavtag på flade strækninger og i let

modbakke.

BremseDet er naturligvis nødvendigt at kunne bremse i forhold til

andre trafikanter og ikke mindst i forhold til at begrænse farten

ned ad bakke. Den mest benyttede bremseteknik er – som på

langrendsski – plovbremsen, hvor man presser hælene hårdt

udad og langt bort fra hinanden, mens knæene drejes let indad.

Rulleskiene danner således et omvendt V, uden at skiene dog er

i kontakt med hinanden.

En sværere bremseteknik – inspireret fra inliners (rulleskøj-

ter) – er T-bremsen, hvor man lader den ene rulleski glide vinkel-

ret ind bag den anden.

Bremseteknikken er det sværeste på rulleski, hvorfor man

som begynder bør tænke sig godt om før man begiver sig af

sted i bakket terræn. Man bør ligeledes have de øvrige trafikan-

ter i baghovedet hele tiden – og kan med fordel træne på cykel-

stier mv. Sidste bremseudvej er at lade sig falde til siden. Lær fra

begyndelsen at falde så skånsomt som muligt, så du ved, hvad

du skal gøre, når alle andre udveje synes udtømte.

Der er ingen specifik højre og venstre ski. Det anbefales

således at bytte om på rulleskiene, når man er halvvejs gennem

sit træningspas. Så undgår man at slide hjulene skævt, og de

holder længere.

Hvordan kommer du i gangHar du erfaring med langrend er det let at komme i gang. Den

største udfordring er som nævnt bremseteknikken, men den

kommer man hurtigt efter. Er man helt nybegynder anbefales

det at starte på en flad strækning og lege med balancen og

vægtoverførslen. Det er en god idé at benytte knæ- og albue-

beskyttere i indlæringsfasen. Uanset niveau får man hurtigt

pulsen i vejret og en god effekt af træningen.

Man kan med fordel træne varieret, uanset om rulleski er

et supplement eller din primære motionsform. Sørg for at

inddrage udholdenhed, kondition, styrke, balance og teknik i

dit program. Bliver man "fanget" af sporten – og det er der stor

risiko for – så er der tilbud om fællestræning med instruktion i

en lang række af landets skiklubber samt ved Nordic Sport på

Jagtvej i København (se faktaboks).

Følgende udstyr er stillet til rådighed af Nordic Sport:

Ski: Swenor Finstep (m. Rottefella Classic binding)

Støvler: Madshus – Hyper RPC

Stave: Swix – Alu 155

Pris for standardudstyr: Prisen for et par rulleski starter ved 1.600-1.700

kroner. Hertil kommer bindinger til 450 kroner. Har man støvler og stave i

forvejen, kan man nøjes med at købe hærdede spidser til brug på asfalten

til 110 kroner. Samlede pakker med både ski, bindinger, stave og støvler

starter ved 3.000 kroner.

Nordic Sport, Jagtvej 195, 2100 København Ø

[email protected], Tlf.: 58 22 60 62

Nordic Sport arrangerer rulleskitræning for begyndere og let øvede

hver onsdag fra marts-november, med mulighed for at låne udstyr i en

prøveperiode.

På Danmarks Skiforbunds hjemmeside – www.skiforbund.dk – kan man

finde links til de danske skiklubber, og læse om deres rulleskiaktiviteter.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012 51

Aktiv ferieVandring l Kano l Tømmerflåde

Bestil katalog

www.vagabondtours.dk eller tlf. 33 33 00 40.

magasinet

10496 KK_0112.indd 51 23/01/12 14.45

Free your body

magasinet_kano_&_kajak_no1 2013 low

Documents