magasinet Økologisk nr. 23, sommer 2013

ØKOLOGISK MEDLEMSMAGASINØKOLOGISK LANDSFORENING

# 23 SOMMER 2013

MENNESKER, MAD & MILJØ

FØLG KARTOFLEN FRA MARK TIL MUND

Bag om Københavns Fødevarefællesskab:

+ LÆSERNES BEDSTE ØKO-OPLEVELSER + INTERVIEW MED NY ØLF-FORMAND PER KØLSTER + SUPERBRUGSEN GIVER HYLDEPLADS TIL LOKALE VAR

TEMA:LOKALE

FØDEVARER

OPSKRIFTER: Lav din egen mysli og ymer

TEST: Grillpølser + bedste dyp

ØKOLOGISK MEDLEMSMAGASINØKOLOGISK LANDSFORENING

# 23 SOMMER 2013

MENNESKER, MAD & MILJØ

FØLG KARTOFLEN FRA MARK TIL MUND

Bag om Københavns Fødevarefællesskab:

+ LÆSERNES BEDSTE ØKO-OPLEVELSER + INTERVIEW MED NY ØLF-FORMAND PER KØLSTER + LOKALE VARER I SUPERBRUGSEN

TEMA:LOKALE

FØDEVARER

OPSKRIFTER: Lav din egen mysli og tykmælk

TEST: Grillpølser + bedste dyp

TIL SOMMERGODE OPSKRIFTER

www.skaertoft.dk

REN ØKOLOGI

ANSV. REDAKTØR OG LEDERSKRIBENT: ØLF’s direktør Paul Holmbeck, [email protected].

REDAKTØR: Peter Nordholm Andersen, [email protected].

SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Nils Würtzenfeld, [email protected].

FOTOGRAFER UD OVER REDAKTØREN: Hans-Christian Jacobsen (forside), www.hcjacobsen.com.L kke ump, rumpfotogra .dk.Nils Würtzenfeld, [email protected]øren Gammelmark, gammelmark.dk.Columbus Leth, www.columbusleth.dk.

ILLUSTRATIONTegning (s. 46/47): Theresa Jessing, SortLakrids.dk.

LAYOUT: Louise Pommer Lykkegaard, [email protected].

TRYK: Stibo, www.stibographic.com.

OPLAG: 25.000 styk.

ANNONCER: DG Media, tlf.: 70 27 11 55.

ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00.

MEDLEMSKAB: Se typer, priser mv. under ”Bliv medlem” på okologi.dk.

NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 24 udkommer 8. oktober 2013.

Da jeg første gang hørte om Københavns Føde-

varefællesskab for nogle år siden, skulle jeg lige

bide mig selv i tungen for ikke at sige: ”Det er jo

det, vi lavede i 70erne!”.

Senere gik det op for mig, at idéen om fødevare-

fællesskaber går meget længere tilbage. Det at

være sammen om mad, om et sted og at skabe

fællesskab omkring det, er ældre end vores brug

af ild.

Alligevel virker tanken om fødevarefælleskaber

frisk, ny og inspirerende. Det er den ganske

enkelt også! Når vi er kommet så langt væk fra

stedet, hvor maden produceres; når vi ofte køber

ind i butikker, hvor ingen taler med hinanden, så

er det nærmest revolutionært at slå sig sammen.

At fordele maden i fællesskab, få en reel rela-

tion til hinanden og – bogstaveligt talt – ”oven

i købet” få en relation til nogle landmænd, og

den jord, som giver os mad. Når fødevarefælles-

skaberne bliver ved med at poppe op, så må det

være fordi, de dækker nogle vildt vigtige behov.

Fællesskab som kontaktsportJeg var selv aktiv i et fødevarefællesskab i USA

fra 1979 og pakkede tonsvis af nødder, bønner

og rosiner sammen med andre igennem årene.

Alligevel var det først i 1987, at jeg lærte et

par økologer rigtig at kende. De reagerede, da vi

ledte efter landmænd, der ville levere frisk grønt

i den ”madørken” midt i den fattige bykerne,

hvor jeg arbejdede. Der var ingen supermarked-

er. Kun sprut, cigaretter og junk food.

Det blev til et Food Coop med et nt miks af

hvide, sorte og indvandrere fra Sydøstasien.

Af kristne, jøder, wiccaner og muslimer – ja,

moskéen lige ved siden af var meget aktiv i ind-

satsen. Der var ”tofu-heads”, ”reds”, dreadlocks

og health freaks. Ah, Amerika!

Sådan et fællesskab er en slags kontaktsport.

Vi debatterede, om vi skulle introducere kød

(det skete ikke), og sk (det k vi, oven i købet

lokalt!), om folk uden indkomst kunne arbejde

for mad (ja da!) og om billigere, ikke-økologiske

alternativer skulle indføres på basisvarer (skete).

Folk var ideologiske, pragmatiske, generøse, uri-

melige, storsindede, snævertsynede, men også

åbne, kærlige og begejstrede for mad, mangfol-

dighed og fællesskab. Ja, de var mennesker.

Barn i den ene hånd, grønt i den andenLidt mere enkelt var det, da vi forældre i Læsø-

gade Vuggestue i Århus i 1994 organiserede

en ”økologisk indkøbsforening”. Der var for få

økologiske varer i butikkerne, men sammen med

køkkenlederen Jytte og personalet ønskede vi

økologi i køkkenet. Vuggestuen købte for små

mængder, og for at gøre os lækre over for øko-

grossisten Solhjulet, købte forældrene også.

Det gik. Og det var hyggeligt. Og handlede om

meget mere end mad. Nogle fordelte varerne,

og alle havde en pose i den ene hånd og et barn

i den anden, når de tog hjem. Det var noget, vi

havde sammen, ligesom vuggestuen. Et fælles-

skab, der for mig som indvandrer var et godt

fodfæste i lokalsamfundet.

Økologisk Landsforening ser de økologiske

fødevarefælleskaber som en meget spændende,

ny vej til mere økologi og fællesskab i Danmark.

Vi gør alt for at nde ere lokale øko-avlere, som

vil forsyne fællesskaberne, og vi er glade helt ind

i hjertet over, at nogen sætter pris på at kende

dem, der har ngrene nede i jorden.

MAD / STED / FÆLLESSKABAF PAUL HOLMBECK, DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING

ØKOLOGISK# 23 SOMMER 2013

MedlemsmagasinØkologisk Landsforening

Paul Holmbeck

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

541-004TRYKSAG

14

TEMA: LOKALE VARER6 Jespers knolde hitter i hovedstaden – se ind i motoren bag KBHFF

14 Vox pop: Hvad betyder det lokale for dig?

18 Sporbarheden halter hos korn- og melprodukter

20 Lokale varer får hyldeplads i SuperBrugsen

22 Færdigretterne fra Halkær Ådal har simret i en sovs af lokal-ånd

NYHEDER, MAD, VIDEN OG OPSKRIFTER 24 Nyt & noter

26 Nyt om bøger + opskrift fra sæsonens bog

36 Opskrifter: Tyg på din egen müsli og tykmælk

42 Test: Grillpølser + bedste dyp

46 Læs tre af læsernes bedste spiseoplevelser

51 Fem hurtige til Inge Røpke, professor i økologisk økonomi

FRA FORENINGEN26 Nyt fra ØLF

30 Kom til øko-uge i aarhusianske Jægersgårdgade

32 Formand Per Kølster: Vi skal have gang i økologiens rødder

50 Mød et medlem - Maj Pallisgaard Bie

62032

På rejse med en heldig karto el fra

Sjællands muld til stenbroens munde.

SuperBrugsen har sat

spot på lokale varer.

Interview med Per Kølster: ØLF’s nye

formand vil styrke foreningens forbrugerben.

Tre ansigter fra Kbh.s Fødevarefællesskab: Hvad betyder det lokale for dig?

gaard har lagt ord og opskrifter til en bog om bær.27

INDHOLD

TEMA:LOKALE

FØDEVARER

SÅ GODT AT DET IKKE ER SKIDT FOR NOGET

Änglamark er økologiske, miljø- eller allergi-venlige produkter af høj kvalitet. De spænder vidt. Fra opvas ke tab letter til tomater. Fra baby- mad til senge tøj. Der er over 600 forskellige

varer i Änglamark familien. Og dermed mere end rigeligt til at blive en helt naturlig del af din hverdag. Ikke alle varianter fi ndes i alle butikker. Læs mere på facebook.com/anglamark

EN HELT NATURLIG DEL AF HVERDAGEN

ØKOLOGISK / SOMMER 20136

JESPERS KNOLDE HITTER I HOVEDSTADEN

Københavns Fødevarefællesskab har for længst passeret 5000

medlemmer, og mindst 10 andre fællesskaber er skudt op i andre byer.

Vi går bag om det bundøkologiske fænomen ved at følge en stak

karto er fra Sjællands bløde muld til stenbroens munde.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

B A G O M K Ø B E N H AV N S F Ø D E VA R E F Æ L L E S S K A B

TEMA:LOKALE

FØDEVARER

SOMMER 2013 / ØKOLOGISK 7

Stakken af store spisekarto er vokser hurtigt. Jesper Andersen tager imod

knoldene i knaldgule plastnet fra Somsak Potarot, hans thailandske

praktikant - som til daglig kaldes ’Potatoe’. De stabler 42 poser a 10 kilo

af sorten Marbel ind i bagenden af Jespers hvide Mercedes Sprinter 305L.

Blam! Varevognens skydedør klapper i, Jespers fod trykker på speederen

og begynder turen på 103 kilometer fra Birkemosegård på Sjællands Odde

til Gladsaxe. Ud over læsset af gårdens egne biodynamiske karto er skal han

bl.a. levere knoldselleri til Københavns Fødevarefællesskab. En forening af

aktive forbrugere, der har økologi og lokale varer som mærkesager.

- Med en tur på over 100 kilometer så er karto erne ikke helt lokale

mere. Det vil jeg godt stå ved. Det er bare ikke realistisk med en grænse ved

eksempelvis Roskilde i forhold til København. Der er ikke ret meget landbrug

tilbage tæt på hovedstaden, hvor mange gartnerier er lukket ned de seneste

år. Derfor skal vi have hele Sjælland med, forklarer Jesper.

Han er en af de fem producenter på Sjælland, som hver uge leverer varer

til det stadig mere populære fællesskab. Siden et par få håndfulde byboer

bestilte de første varer i foråret 2008, har Københavns Fødevarefællesskab

nu mere end 5000 medlemmer fordelt over ni afdelinger. Der ndes pt. ti an-

dre fødevarefællesskaber i Danmark, men Københavns er både først og størst.

Gårdbutik bugner af importerede varerLokalt er for Jesper, at ”folk spiser det, der er dyrket i nærheden af deres

hjem”. På vores breddegrader med vinterfrosne marker kræver den de nition

dog en meget dogmatisk idealist for kun at spise lokalt året rundt.

- Hånden på hjertet, så sælger jeg masser af importerede økologiske varer

i min egen gårdbutik, som jeg får fra en grossist. Her i starten af maj har jeg

kun de sidste sølle ting på lager af mine egne afgrøder, specielt efter den

hårde vinter, vi har haft. Men om få uger, så bugner det hele igen.

Marbelkarto erne bag i vognen – som for første gang i deres liv netop har

passeret 80 km/t – tog Jesper og hans folk da også op af jorden allerede i

september sidste år for at undgå angreb fra skadedyr. Siden har de afventet

deres videre skæbne på biodynamikerens kølelager.

Jesper vil i grunden helst sælge alle sine varer i gårdbutikken. Salget til

navnlig sommerhusgæster er da også vokset, så han i dag afsætter 25-30

procent af sine afgrøder via den lille butik på gården. En gård, som hans far

i øvrigt omlagde til biodynamik allerede sidst i 1960’erne.

- For 10-15 år siden kom der slet ingen lokale i min butik. I stedet drak

de este af dem øl og røg smøger. Siden har holdningen yttet sig meget, så

nu får jeg besøg af lokale, som jeg aldrig havde drømt om at se. Pludselig står

de og køber mine jordbær – og siger tilmed, at de smager godt. Så bliver jeg

fandme glad! Kan man ytte den slags mennesker, så kan man ytte alt.

Topøkologisk konceptMen hvis Jesper vil have sin forretning til at hænge sammen, så er han af-

hængig af at fragte en del af sine varer til hovedstaden. Det giver ham 1000

kilometer om måneden i varevognen, som han gerne havde været foruden,

da han hellere vil bruge sin arbejdstid på gården. Den drevne økolog og bio-

dynamiker hader især regn på hans ugentlige varetur ind til København, men

i dag jubler Jesper nærmest og laver thumbs up, når den ene store vandpyt

efter den anden spuler varevognens hjulkasser. Hans i alt 130 hektar marker

mangler mindst 60 mm nedbør efter ere regnfattige måneder.

Begejstringen er knap så euforisk, når det drejer sig om hans relation til

Københavns Fødevarefællesskab. Men med egne ord er han dog ”rigtig glad

for det ne samarbejde”. Tilbage i 2009, hvor han begyndte at levere til

hovedstadsfolkene, var der typisk ikke meldt mere end 35 kunder til.

- I begyndelsen kunne jeg sige: Nå, dem har jeg lige nogle spidskål til,

8. MAJ KL. 9.11:Landmand Jesper Andersen

begynder den 103 kilometer lange køretur fra Birkemose-

gård til Gladsaxe.


som jeg kan få en meget fordelagtig pris for – i stedet for fræse dem ned.

Dengang var det virkelig fair trade, siger Jesper og refererer til, at fair trade

med landmanden også er en af foreningens mærkesager.

Nu er fødevarefællesskabet blevet ”en professionel partner” for Jesper.

De ugentlige over 800 medlemmer, der får varer fra hans poser, svarer til

12-15 procent af hans omsætning.

- Det betyder eksempelvis, at jeg skal planlægge et år forud præcis hvilke

uger, jeg skal levere alt fra karto er til salat. Men misforstå mig ikke: Jeg vil

meget gerne levere til dem. Fællesskabets koncept er topøkologisk. Alle de-

res varer er produceret uden import af gylle fra konventionelle gårde, hvilket

ellers er tilladt i varer med Ø-mærket på. Det er jo det, jeg selv står for.

Jesper mener også, at fællesskabet er en n reklame for økologien.

- Du er nummer 12, jeg har haft med i vognen af alt fra journalister til folk,

der arbejder på afhandlinger om fødevarefællesskaber. Nogle butikker føler

sig måske trådt over tæerne, men jeg tror, at al den fokus på de lokale, økolo-

giske basisvarer giver både fællesskabets medlemmer og andre forbrugere et

kendskab til råvarerne. Næste gang går de måske i en butik og køber en vare,

de har prøvet eller hørt om i ugens pose fra fødevarefællesskabet. Tanken er,

at fællesskaberne skal brede økologien ud. Ikke begrænse den.

Jesper tager motorvejsafkørslen mod Gladsaxe. Nogle minutter efter bakker

han rutineret sin hvide Mercedes hen til porten i en stor, slidt lagerhal.

Her står tre medlemmer af Københavns Fødevarefællesskab, der gratis

låner et hjørne af hallen af Baisikeli. Det er en velgørende virksomhed, der

sender brugte, danske cykler til Afrika - og grunden til, at det meste af beton-

gulvet er et hav af aldrende cykler ordnet som A4-ark i et stort papirarkiv.

Andreas Lloyd er den ene af de tre medlemmer. Han er selvstændig antro-

polog og har været aktiv i fødevarefællesskabet siden opstarten og med

til at starte Nørrebroafdelingen i 2009. Han er mødt op til sin frivillige vagt

i centrallageret i afslappet arbejdstøj – jeans, en åbentstående læderjakke

og en stribet trøje, men han arbejder e ektivt og målrettet.

Med hurtige skridt slæber han poserne med karto er og knoldselleri ind

i hallen. Fingrene har et så krampagtigt tag i poserne med knolde, at spid-

serne bliver hvide. Jesper skal videre rundt i København med andre varer

fra gården og har travlt. Derfor skynder de tre medlemmer sig.

Kirsten Jepsen står med pakkesedlen for den 8. maj og vejleder sin

mand Ole Jepsen og Andreas Lloyd.

- Nordvest skal have to poser karto er mere.

- Hvem, spørger Ole forpustet og søger smådesperat den rigtige palle.

- Nordvest, gentager Kirsten, og Ole nder den rigtige havn til sin last.

På pallen med papirskiltet ”Vesterbro” hviler allerede de 80 kilo af Jespers

karto er, afdelingens medlemmer har bestilt.

Ideen stammer fra New YorkDa Jesper er kørt, og Andreas’ puls er faldet ned igen, forklarer han, at den

oprindelige vision med den københavnske forening var at starte et økologisk,

medlemsdrevet supermarked med forbillede i Park Slope Food Coop i New

York. Mere end 15.000 medlemmer står bag det amerikanske supermarked,

der er spækket med lokale øko-varer.

- En fyr ved navn Morten Dall læste om det alternative supermarked i en

artikel i Samvirke i december 2007 og tænkte: ”Sådan ét skal vi også ha’!” Det

viste sig dog at være så svært at gabe over at lave en hel butik, at nogle af de

andre medlemmer blev utålmodige og bare begyndte at bestille grønt fra det


8. MAJ KL. 12.34: Jespers karto er og

andet grønt fragtes ud til fødevarefællesskabets afdelinger fra lageret

i Gladsaxe.


økologiske kollektiv Svanholm. Det blev startskuddet til konceptet, hvor med-

lemmerne for tre timers frivilligt arbejde om måneden en gang om ugen kan

hente en pose økologisk grønt i én af afdelingernes butikker til 100 kroner.

Avokadoer fra Israel gav rødglødende debatSiden 2008 er der ifølge Andreas opstået mange ”knopskud” i foreningen.

- Vi plejer at sige, at vi bygger en Jumbojet, mens vi yver i den. Selv om

det er vigtigst at holde yet i luften, og ikke hvor det yver hen, så har vi lært

at blive klare på, hvad vi står for.

Fællesskabet har manifesteret foreningens værdier i ti dogmer, der er

en kompaskurs i hverdagen. Et af de vigtigste er, at de økologiske varer skal

være lokale – i praksis helst fra Sjælland og eventuelt Fyn.

Andreas fortæller, at nogle på et tidspunkt købte israelske avokadoer for

at supplere ugens pose i det salg af løsvarer, afdelingernes butikker også har.

- Det gav en heftig reaktion, især i aktivistmiljøet på Nørrebro, som ikke

ønsker at støtte Israel. Den a ødte en debat, som så førte frem til de ti grund-

principper, siger Andreas og bakser med at styre en meget lang palleløfter.

Tankegodset bag den lokale hjørnesten udlægger Andreas selv sådan:

- Det er nt nok, at du kan få økologi pakket ind i plastik langvejs fra i

supermarkederne. Men hvis butikkerne ikke kan levere de varer fra danske

avlere, vi ved, at de kan få, så må vi selv genop nde forbrugernes ind ydelse.

Ups! Vi glemte at bestille …Andreas er glad for det voksende antal medlemmer, men erkender også, at

organisationen båret af frivilligt arbejde ”helt klart er vokset for hurtigt”.

- Vi burde måske have lukket for nye afdelinger, men på den anden side

mener vi, at de økologiske varer skal være for alle. En af vores største udfor-

dringer er, at det hele er utroligt håndholdt. Alting er ikke altid lige super-

tjekket. Det kan give en del brandslukning.

Et dugfriskt eksempel er, at noget er glippet i foreningens indkøbsgruppe.

Nogen har ganske enkelt glemt at bestille de ellers lovede skorzonerrødder

og rødbeder fra Svanholm. Hovsa!

Forglemmelsen betyder, at alle medlemmer skal have 33 kroner tilbage af

de 100 kroner, de ellers har betalt på forhånd for ugens pose, og som altså

bliver noget lettere at bære hjem end planlagt.

- Fødevarefællesskabet er en skole for os alle, hvor vi skal lære at løse

problemerne, imens de opstår. Vi er meget afhængige af hinanden – og en

svipser forplanter sig, ræsonnerer Andreas.

Kirsten Jepsen supplerer:

- Derfor er jeg også ekstra grundig, når jeg fordeler og pakker varerne til

de enkelte afdelinger. Jeg vil hellere tælle en ekstra gang end at lave en fejl.

Kritisk masse i afdelingerneDen hastige vækst har også medført egentlige storbrande i foreningen.

To afdelinger er blevet lukket igen. Andreas forklarer, at der skal være ”en

vis kritisk masse”, hvis en afdeling skal lykkes. Det er nu blevet indskrevet i

vedtægterne, at der skal være mindst fem aktive i en afdelings butiksgruppe,

og at der skal bestilles mindst 20 poser pr. uge hen over et kvartal.

- Et vigtigt organ i vores organisation er Kollektivgruppen. Der har vi lavet

et håndsrækningssystem, hvis vi kan se, at en afdeling halter – og fx holder

op med at sende en repræsentant til møder i Kollektivgruppen, siger han.

Systemet medfører, at Kollektivgruppen ganske enkelt kan stoppe leve-

rancen af varer til afdelingen, indtil der er rettet op på tingene.

- Den slags sanktioner kan være med til at mobilisere afdelingens

Ole Jepsen (tv.) og Andreas Lloyd (th.) under en pause i dagens frivillige dont.


medlemmer igen. Der har for eksempel været krisemøder i både Amager- og

Østerbro-afdelingerne. Her var der et overvældende ”ja tak” til at fortsætte,

så på den måde kom der friske kræfter til, og de to afdelinger blev revitalise-

rede, fortæller Andreas.

Kirsten nikker. Hun genkender billedet af motivation, der brænder ud.

- Selv om posen kun koster 100 kroner om ugen, så er varerne ikke nød-

vendigvis billigere. For Ole ville der i hvert fald være en bedre økonomi i at

arbejde og tjene penge frem for at tage de frivillige vagter, men vi kan altså

rigtig godt lide ideen, understreger Kirsten.

En fragtmand parkerer en sølvgrå Peugeut Boxer foran porten. Han er sen

på den. Da de tre medlemmer har ventet en halv times tid ud over deres tre

timers vagt fra 9 til 12, så fylder de karto er og andet grønt til Vesterbro-

afdelingen ind i bilen i en fart, så de kan komme videre i dagens program.

En times tid efter læsser fragtmanden nettene med karto er af på fortovet

foran Oehlenschlægersgade Skole. Her låner fællesskabets Vesterbro-afde-

ling husgerningslokale samt en eat-lounge af skolen uden beregning.

Dagens pakkehold på seks pakkere og en pakkemester sprætter nettene

med Jespers karto er og de andre råvarer op, vejer dem af og putter dem

i brune papirsposer.

Zak! Zak! Zak, lyder det fra en køkkendisk bag pakkefolket. En bunke

friske agurker bliver hakket i små stykker og ender i en tzatziki.

I lokalet er en lille håndfuld unge i gang med at kokkerere. De bruger

nogle af fødevarefællesskabets råvarer til det ugentlige folkekøkken, der

også er en del af afdelingens aktiviteter.

I løbet af eftermiddagen og den gryende aften spreder duften af kogt korn

til en salat sig, mens pakkeholdet pakker de brune poser færdige. Næse-

borene bliver også balsamerede med de bagte aromaer fra løg og karto er

dækket af en tynd sommerdyne af krydderurter.

Mødet med økologenSo e Steensberger er en af nøglekræfterne bag Vesterbro-afdelingen. Hun

står i eat-loungen, hvor folk begynder at strømme ind for at hente de bestilte

poser i den interimistiske butik eller sætte sig klar til at snakke og spise ved

et langbord. So e var tidligere på foråret med på foreningens fællestur til

godset Svanholm, som leverer øko-varer til fællesskabet.

- Det var fedt at få et ansigt på hende, der står for at producere noget af

vores grønt og høre om hendes passion. For hende virker arbejdet meget lyst-

fuldt og som et hjertebarn, og deres måde at dyrke landbrug på passer godt

med vores værdier, siger So e Steensberger,

Hun understreger, at de på Svanholm går højt op i at dyrke alt fra pasti-

nakker til porrer - med en passion, der greb So e, da hun besøgte stedet.

- Jeg synes, at der er noget stolthed i at vide, hvor varerne i butikken kom-

mer fra. Så bliver jeg ekstra glad, når jeg henter min egen pose.

So es bror Rasmus Steensberger er et af Vesterbro-medlemmerne.

Omkring halv seks dukker han op for at hente ugens pose med hjem til sin

familie. Posen ryger op i børnestolen bag på cyklen. Med sig napper han

også en femlitersdunk med økologisk olivenolie fra butikkens løssalgsvarer.

En time efter har Rasmus, hans kæreste Maiken, Tobias (1) og Jonatan (2½),

råvarerne i hænderne. På bogreolen i Frederiksberg-lejlighedens køkken står

bl.a. ”Grønt på ga en” og Claus Meyers ”Almanak”. Bøger, der bliver brugt.

Rasmus ser sig selv som lidt af en madnørd, og i det fysisk smalle køkken

går der ”tit en sport i at lave noget crazy mad”.

Når han ikke lige dyrker sin madsport, så er han it-projektleder i DR,

mens Maiken er projekt- og kommunikationsmedarbejder i det, der tidligere

hed Danmarks Pædagogiske Universitet. Efter en lang arbejds- og børnefa-

miliedag er navnlig de voksne i gang med at tilberede ”en rimeligt improvi-

seret menu”. Den består af Jespers kogte Marbel-karto er, stegte pølser, en

enkel salat og en blendet puré af ovnbagte auberginer og peberfrugter.

- Vi har været med i fællesskabet i et par år. Selv om det er spændende

at følge årstiderne, så er det også nogle gange lidt svært at få brugt alt det

kål om vinteren. Der er klart lidt dogme over det – hvad er det lige, vi stiller

op med kålrabi eller ræddiker? Har vi det først inden for døren, så føler vi

dog også en forpligtelse til at få det brugt. En del af det økologiske er

netop at holde hus med varerne, siger Rasmus.

Tobias har ”hjulpet til” og i den proces spist de este cherrytomater,

før salatskålen har ramt spisebordet. Appetitten fejler bestemt ikke noget,

for han husker at minde far og mor om, at han vil have smør til karto erne.

- Du skal ha´ smør, lyder hans opfordring til fotografen, der spontant

griner sammen med journalist og forældre.

Smagen af byens blomsterRasmus synes rigtig godt om fødevarefællesskabets lokale fokus. Eksempel-

vis var han helt vild med den honning fra bistader i Frederiksberg Have, der

blev solgt sidste efterår i Vesterbro-afdelingens butik.

- Det er fandme sejt at få den idé! Producenten har bare så meget af

det lokale initiativ, som foreningen emmer af. Det svarer til, at man er gal

nok til at sælge sit hjemmebagte brød. Jeg er selv fra landet, og der smager

honningen mest af rapsmarker. Fra staderne på Frederiksberg yver bierne

blandt andet ind i haveforeninger, og byens mange forskellige blomster giver

honningen en hel særlig bitterhed og et væld af forskellige aromaer. Den

honning smagte for sygt meget af stedet, erindrer Rasmus.

Maden er færdig. De voksne har bugseret drengene op på deres børne-

stole ved spisebordet i stuen.

Rasmus fordeler Jespers karto er. Andægtigt. Kort efter ryger den første

bid af knolden fra Sjællands Oddes muld ind i hans madglade mund.

- Den smager godt! Selv om vinterkarto er ville gøre sig bedre bagt, så

handler det på sådan en hverdag om at lave noget hurtigt. Havde det været

weekend, så kunne vi også have fundet på at lave rösti eller skære kartof-

lerne i ultra-ultra-ultra tynde skiver, smide dem på panden og servere dem

sammen med ramsløg, fantaserer Rasmus, mens han gumler.

Et par dage efter besøget modtager Økologisk en mail fra Rasmus. Mailen

rummer lidt mere af den lokale gnist, fødevarefællesskabet i hovedstaden

brænder på. En bevidsthed om maden lige uden for hoveddøren:

”Da ungerne var lagt, k jeg ro til at smage en ekstra haps. Sjældent, at

jeg bare smager på karto en. Den var sød, fast og meget lækker. Og så kan

jeg fortælle, at karto erne genopstår i aften i en karto el-brændenælde-

suppe med asparges og løgkarse ovenpå. Løgkarsen kan man nde i de

este af byens grønne hegn.”


”DER ER KLART LIDT DOGME OVER DET – HVAD ER DET LIGE, VI STILLER OP MED KÅLRABI ELLER RÆDDIKER? HAR VI DET FØRST INDEN FOR DØREN, SÅ FØLER VI DOG OGSÅ EN FORPLIGTELSE TIL AT FÅ DET BRUGT. EN DEL AF DET ØKOLOGISKE ER NETOP AT HOLDE HUS MED VARERNE.”

- RASMUS STEENSBERGER, medlem af Vesterbroafdelingen


8. MAJ KL. 17.49: Rasmus Steensberger styrer gennem storbyens tra k for at komme hjem og tilberede

råvarerne sammen med sin familie.

SE FLERE FOTOS fra rejsen fra

mark til menu på okologi.dk/okologisk


HVAD ER KØBENHAVNS FØDEVAREFÆLLESSKAB?Ifølge deres hjemmeside er KBHFF en medlemsdrevet indkøbs-

forening, der blev stiftet i april 2008, som ”et alternativ til de

almindelige, pro torienterede supermarkedskæder”. Ønsket

er at ”give alle mennesker adgang til økologiske, velsmagende,

lokalt producerede, bæredygtige og sæsonbestemte fødevarer.”

Som medlem af Københavns Fødevarefællesskab kan du få

en ugentlig pose økologiske fødevarer. Den koster 100 kr. og

indeholder typisk 6-8 kilo lokaltproduceret økologisk frugt og

grønt. Medlemmer forpligter sig også til at arbejde i foreningen

ca. tre timer om måneden, for eksempel ved at pakke varerne i

poser, stå i butikken, bestille fødevarer fra producenterne eller at

være aktiv i en af fællesskabets andre ressource- og arbejdsgrupper.

WEBSITE SOM OMDREJNINGSPUNKTHelt centralt i Københavns Fødevarefællesskab er websitet, som

du nder på kbh .dk. Her kan du bl.a. læse mere om foreningens

struktur, grundprincipper og under ”Om KBHFF” klikke på ”Noget

for dig?”. Du kan også læse om, hvad ugens pose indeholder,

betale for ugens pose eller tilmelde dig som medlem.

FØDSELSHJÆLP: START SELVET FØDEVAREFÆLLESSKABJanus Agerbo er formand for Københavns Fødevarefællesskab. Her har du

hans bud på, hvordan du kan være med til at starte et fødevarefællesskab.

Find en håndfuld ligesindede i dit lokalområde, og tag derefter kontakt til et

større fællesskab tæt på jer – vi vil meget gerne hjælpe, og vi har en masse

erfaringer. Find derefter ere, der vil købe grøntsager regelmæssigt. Vores erfa-

ring er, at 30-40 personer er nødvendigt for at sikre et grundlag for varekøb og

frivillige vagter. Led efter folk til kunde-gruppen via Facebook, spørg i dit net-

værk, hæng en seddel op i den lokale Brugs eller efterlys dem i lokalpressen.

Hvad er den største fare for, at det hele går i vasken?At lave en organisation baseret på få ildsjæle – det har vi oplevet ved afdelin-

ger, der er lukket igen. Indret jer i stedet med simple opgaver, så alle kan være

med. Hold til en start fokus på at få løst grundopgaver som at bestille, modtage,

pakke og udlevere varerne. Giv også gerne folk en god oplevelse på deres

første vagt. Står den nye i butikken, så bør mindst én af de andre have godt styr

på tjansen og gerne hygge om den nye, fx med smagsprøver og en kop ka e.

Hvordan får I ”solgt” de mere komplicerede opgaver?Vores erfaring er, at så snart noget lugter af ansvar, så tænker folk ”Åh nej!” Da

vi kaldte en vagtpost for ”kassemester”, blev den aldrig besat. Det blev noget

nemmere, da vi kaldte den ”kassevagt”. Den slags er værd at tænke over.

Hvordan bliver man enige om visionerne?Ved at tage beslutninger på et oplyst grundlag. Der kan dukke nye emner op i

plenum under fx en generalforsamling, der er for komplekse til at tage stilling

her og nu. I forhold til et spørgsmål om sk har vi selv nedsat en gruppe af de

mest engagerede i den debat. Gruppen arbejder på en indstilling, når emnet er

undersøgt godt – og som fx skal give et bud på, om det er muligt at indkøbe sk

med Ø-mærket på. Så må man leve med, at større beslutninger tager tid, men

det er man nødt til i et konsensus-demokrati som vores.

Hvor konkrete skal visionerne være?Det er vigtigt at holde formuleringerne i visionerne brede. Nogle af vores

principper er, at varerne skal være økologiske og dyrket inden for en radius

af 150 km, som vi betragter som lokalt. Rummelige visioner gør det let for

folk at gå ind i dem, da de ikke kun appellerer til en lille gruppe af frelste.

Hvad er din vision for Københavns Fødevarefællesskab?At skabe et alternativ til det rent markedsdrevne salg af fødevarer. Vores

forening skal efterspørge lokale, økologiske fødevarer af høj kvalitet. Det er

vigtigt, at de varer, vi levererer, er med til at drive kvaliteten frem i landbruget.

EKSTRA HJÆLPPå kbh .wikispaces.com nder du tv.: ”Startkit for nye afdelinger”.

På kbh .dk/afdelinger/andre-fodevarefaellesskaber: Liste over de pt.

ti andre fællesskaber, der be nder sig uden for hovedstaden.


VelBeKØmme :)spaR 10 % på aL øKologI med LÅRKort

LæS mere på KiWIminiprIs.dK

Når du køber ind i KIWI, kan du leve lige så sundt og økologisk, du vil – uden at blive ruineret. Du får nemlig 10% rabat på vores i forvejen lave discountpriser, blot du viser dit LÅRkort ved kassen.Læs mere om rabatter og fordele med LÅRkort på kiwiminipris.dk


T R E A F F Ø D E VA R E F Æ L L E S S K A B E T S A N S I G T E R

For mig er det vigtigste, at råvarerne er økologiske. Det sætter jeg

stor pris på, fordi jeg som studerende ellers ikke altid har råd til det.

Dernæst kommer det lokale. Jeg vil godt give mere for en lokal vare.

Ikke blot fordi den har rejst kortere, men også fordi jeg så er med

til at holde arbejde i lokalområdet. Jeg vil gerne have, at medarbej-

dere i landbruget har haft ordentlige vilkår, og her i Danmark har vi

skrappere regler end mange andre steder. Og så kan jeg også godt

lide tanken om, at jeg kan tage ud af København og se varerne vokse

ude på markerne. Nogle af varerne i poserne har udfordret mig. Jeg

har dog opdaget nogle grøntsager, som jeg - ved at være tvunget ud

i at bruge dem - har fået glæde for. For eksempel skorzonerrødder,

som jeg ikke rigtig kendte, før vi k dem i posen en uge. Jeg har også

genopdaget gule ærter, byg og kogt korn. Og så glæder jeg mig til

de første friske asparges, som er helt magiske for mig.

JEG VIL GODT GIVE MERE FOR EN LOKAL VAREKasper Kofoed, 26 år, læser IT og Business på IT-Universitetet, medlem af KBHFF siden marts 2013

TEMA:LOKALE

FØDEVARER


Jeg er medlem, fordi det er et godt initiativ med friske grøntsager fra

omegnen, som ikke er transporteret så langt. Det ville jeg gerne støtte.

Og så synes jeg, at det er hyggeligt at have en vagt, og at formålet er

godt. Jeg hørte og læste lidt om dem i nogle artikler. Jeg var først henne

ved en anden afdeling, og de hjalp mig herned i Vesterbro-afdelingen,

som er tæt på, hvor jeg bor. Jeg har ikke de store udfordringer med at

bruge råvarerne i poserne, for jeg kender det meste grønt godt. Jeg

savner dog, at der er nogle gulerødder med. I stedet tager jeg toget til

Roskilde for at købe dem på torvet, hvor jeg kan få dem med jord på.

De holder sig bedre. Fra ugens pose kan jeg nde på at bruge knoldsel-

leri i ovnen med sk i bunden, og agurken er altid nem at have med at

gøre, for eksempel i salater og på smørrebrød. Om nogle dage skal jeg

have gæster, hvor vi skal have noget af det fra ugens pose. Og så vil jeg

nok udbrede kendskabet til foreningen og forklare, at det er en god idé.

GODT MED GRØNT FRA OMEGNENBirte Fransen, 82 år, pensionist, medlem af KBHFF siden februar 2013


Fællesskabet giver mig meget. Mad er et emne, alle kan være med til,

fordi alle har et forhold til det. Her i Vesterbro-afdelingen er der en

god aldersspredning. Det kan jeg godt lide. Jeg spiser ofte med i det

ugentlige folkekøkken, hvor jeg møder folk og får nogle vinkler med,

jeg ellers ikke ville få. Jeg har eksempelvis talt med en japansk kvinde

ere gange. En kollega skulle til samme by, som japaneren stammer

fra, og så k jeg en masse tips og tricks om byen med til kollegaen.

Du kan få alt det ansvar, du har lyst til, men der er mangel på folk

i foreningen, der tager lederskab. Derfor tager jeg min første pak-

kemestervagt i dag. Fra ugens pose har knoldselleri tidligere været

et ”blødt punkt” for mig. Jeg havde svært ved at få den brugt, men

så søgte jeg efter opskrifter og fandt ud af, at man kan saltbage den:

Rens den først, lad al skræl sidde på, og fyld salt omkring knolden i

en så lille gryde som muligt, så du sparer på saltet. Stil gryden i ovnen

og bag i 2–2½ time ved 200 grader. Det mildner den klassiske knold-

sellerismag, og du får en blød og cremet knold, der smager rigtig godt.

ALLE KAN VÆRE MED TIL MAD

T R E A F F Ø D E VA R E F Æ L L E S S K A B E T S A N S I G T E R


SPORBARHEDEN HALTER HOS KORN- OG MELPRODUKTER

L O K A L E VA R E R ?

Det er ofte svært at gennemskue, hvor

afgrøderne til supermarkedernes korn- og

melprodukter stammer fra. Også selvom

varen har det røde Ø-mærke.

TEKST: NILS WÜRTZENFELD

Som bekendt kan man ikke både blæse og have mel i munden. Mange

distributører blæser til gengæld på dit kendskab til, hvor deres mel og andre

kornprodukter stammer fra.

Sådan lyder kritikken i hvert fald fra Anders Lund, formand for Økologisk

Landsforenings planteavlsudvalg. Han er langtfra tilfreds med den manglede

sporbarhed på danske korn- og melprodukter.

- På rigtig mange produkter som mel, havregryn og rugbrød står der slet

ikke, hvor afgrøderne stammer fra. Der står højst, at noget af det kan være

fra Danmark, men hvorvidt der er tale om størstedelen eller blot en lille del,

fremgår overhovedet ikke, uddyber Anders Lund.

Udvalgsformanden mener, at den praksis i høj grad går ud over forbruger-

nes mulighed for at spore produkternes oprindelse.

- Med den store interesse for økologi og lokale varer, som hersker her-

hjemme, vil rigtig mange forbrugere gerne vide præcis hvor, deres indkøb

stammer fra, men den mulighed fratages dem, når de køber de este korn-

og melprodukter, siger Anders Lund.

Producent: Info er mangelfuldeEt eksempel på den svage sporbarhed kan du nde i Kvickly. Her står to for-

skellige poser havregryn side om side. Den ene indeholder helt traditionelle

gryn og hører til blandt markedets billigere varianter. Den anden er derimod

noget dyrere, da den bærer det røde Ø-mærke.

De to varianter distribueres begge af Lantmännen Cerealia i Vejle, en

af Danmarks største producenter på området, og på begge pakker mangler

der oplysninger om, hvor havren stammer fra.

Lignende eksempler nder du i de este supermarkeder landet over.

Lantmännen Cerealias kvalitetskoordinator Ole Østergaard erkender, at

pakkernes oplysninger om produkternes oprindelse ”ikke er særligt nøjag-

tige”. Han forklarer, at kornet kan blive leveret af skiftende leverandører,

men at Lantmännen Cerealia følger de gældende lovregler.

- Vi har svært ved at oplyse vores forbrugere om produktets speci kke

oprindelse, uden at det låser vores indkøbsmuligheder. Vi vil gerne hurtigt

kunne skifte leverandør uden at skulle ændre emballageteksten, siger Ole

Østergaard og nævner, at havre i praksis købes i de nordiske lande.

Ifølge avisen Økologi & Erhverv kan råvarerne til Lantmännen Cerealias

møller dog have rejst meget længere. I hvert fald blev en del af hveden til

deres brødkorn i 2011 høstet så langt borte som Kasakhstan.

- Det vigtigste for os er kvalitet, så vi vælger at købe vores produkter der,

hvor pris og kvalitet passer bedst. Det kan derfor sagtens medføre, at ind-

købene sker i skiftende lande, forklarer Ole Østergaard.

Udenlandsk kvalitet er ofte godHos Økologisk Landsforening er Anders Lund enig i, at udenlandske produk-

ter ikke nødvendigvis er dårligere.

- Der er ingen grund til at tvivle på kvaliteten, for ere steder i Europa

producerer de skam bedre korn og mel end i Danmark. Men mange forbrug-

ere køber økologi for at undgå store transportafstande, som jo er meget

krævende for miljøet. Samtidig kan man heller ikke være sikker på, at det

er danske producenter, man støtter, siger Anders Lund.

Ole Østergaard fra Lantmännen Cerealia kan godt se, at korn- og melbran-

chens praksis er et problem for de forbrugere, som ikke kun går op i kvalitet,

men også hvor varen kommer fra.

- Vi har da også oplevet konkrete henvendelser fra forbrugere, som savner

ere informationer end dem, der står på pakken - dog kun i få tilfælde.

Vil I ændre informationen på jeres poser, hvis I k ere henvendelser?

- Jeg kan ikke afvise, at en større efterspørgsel kan resultere i ændringer.

Det kunne være en kode på pakkerne med et link til producentoplysninger,

men indtil videre har vi ingen planer om konkrete ændringer.

Læs grundigt på pakkenVil du have rent dansk øko-mel i posen, så er det en god idé at gå efter

mel- og kornprodukter fra nogle af landets små møllerier som Mejnerts,

Falslevgård, Skærtoft, Gram Slot eller Aurion.

Helle Bossen fra markedsafdelingen i Økologisk Landsforening

forklarer dog, at du altid bør læse pakkernes produktinformationer.

- Bare fordi mærket er dansk, så er det ikke sikkert, at melet også

er det. Nogle producenter har dog klar synlighed, og deres produkter

er faktisk ikke svære at nde i butikkerne, man skal bare give sig tid til

at læse bag på poserne. Det er dog let at blive forvirret, og vi har også

fået en del henvendelser fra forbrugere, som føler sig snydt over, at

de ikke k det mel, de troede, de betalte for, siger Helle Bossen.


www.dueholmæg.dk

Den gode smag og hønsenes trivsel hænger sammen med en særlig økolo-gisk foderblanding, som er udviklet af os på Dueholm og de økologiske land-mænd, der leverer æg til os.

Økologiske høns har god plads i høn-sehuset; de kan gå ud i hønsegården, når de har lyst; og økologiske høns er de eneste, der ikke får klippet spidsen af næbbet.

HOS DUEHOLM ARBEJDER VI KUN MED ØKOLOGISKE ÆG. VI VIL IKKE ANDET.

Dueholm økologiske ægNår du vil det bedste for dig selv og for hønsene

Lars og Susanne Poulsen,Dueholm


VA R E R F R A D I N E G N

Køledisken med æg er blevet et sandt tilløbsstykke hos

SuperBrugsen i Stensballe ved Horsens.

Butikkens faste æggesortiment har ganske vist ikke

påkaldt sig den store opmærksomhed. Det har derimod

de nye æggebakker med mærkatet ”Bakkegårdens

Ægpakkeri”, som er blevet revet ned fra hylderne i

de 14 dage, de har været i butikkens sortiment.

- Det er gået over al forventning. Den første sending

på 600 æg blev revet væk efter få dage, fortæller æg-

geproducent Henning Nielsen, der fra sin gård i Glud,

18 kilometer fra Stensballe, er begyndt at forsyne

Stensballe-folket med økologiske egns-æg.

Vil styrke lokalsamfundeneLigesom Henning Nielsen vil en lang række små

fødevareproducenter snart få mulighed for også at

sælge deres varer i lokale supermarkeder landet over.

Coop har nemlig lanceret en ny kampagne, som skal

sikre ere lokale produkter på hylderne i alle landets

SuperBrugsen’er.

Je Salter er marketingschef i Coop. Han forklarer,

at du i alle SuperBrugsens butikker fra senest 1. sep-

tember kan købe varer fra lokale producenter.

- For os handler det om, at vi gerne vil styrke lokal-

samfundene rundt om i Danmark – ikke mindst fordi

vores ejerskab ligger hos medlemmerne. Vores butikker

er forpligtet til minimum at føre to varer fra en lokal

leverandør, men planen er selvfølgelig, at der vil blive

solgt en del ere. Det er op til den enkelte Brugs, lyder

det fra Je Salter.

Han forklarer også, at de nye egnsvarer vil være

forsynet med et lokal-mærke, så du som kunde kan

se, at varen stammer fra en leverandør i nærheden.

”Næsten epokegørende”Æggeproducent Henning Nielsen i Glud er begejstret

for Coops nye tiltag.

- Det er fantastisk, at SuperBrugsen har skabt den

mulighed. Hvis det for alvor kommer i gang, er det

næsten epokegørende, for det giver pludselig mulig-

hed for afsætning hos mange små lokale leverandører,

som ellers kan have rigtig svært ved at sælge deres

varer, mener Henning Nielsen, som hellere end gerne

vil fortsætte med at levere æg til SuperBrugsen.

- Jeg vil helt sikkert fortsætte samarbejdet, og

SuperBrugsen har også hele tiden vist stor interesse

for mig. Jeg kan ikke afvise, at leveringeren vil vokse,

hvis efterspørgslen gør det samme. Samtidig vil jeg

dog ikke gå på kompromis med kvalitet og produkt.

Jeg trives ikke med stordrift, så indtil videre er

aftalen perfekt for mig, forklarer Henning Nielsen.

Kunder elsker lokale varer Lige nu arbejder han på at gøre sine bakker mere

personlige – bl.a. med navnet ”Æggegården i Glud”.

- Kvalitet har altid været vigtigst for mit produkt,

men nu, hvor jeg udvider butikken, er det også vigtigt

at fortælle, at vi er et lille, lokalt landbrug, og at folk

ved, hvad det er, de får. Det er i hvert fald min oplev-

else, at folk helst vil købe lokalt, hvis varen er i orden.

Den holdning deler Coops marketingschef.

- Vores kunder elsker lokale varer. Det betyder me-

get for dem, at deres lokalsamfund blomstrer, men det

er i lige så høj grad vigtigt, at varerne er i orden, og at

de ved, at de køber en god kvalitet. Det gør dem trygge,

og det vil vi gerne være med til at give dem, under-

streger Je Salter.

Fra 1. september kan du få ngre i mindst to lokale

varer i SuperBrugsens 250 butikker. Et eksempel

er egns-æg fra Bakkegården i Stensballe- lialen.

TEKST: NILS WÜRTZENFELD

SUPERBRUGSEN SLIPPER LOKALE VARER FRI PÅ HYLDERNE

ØLF giver lokal medvind

Initiativet med de lokale

varer i SuperBrugsen sker i et

samarbejde med Økologisk

Landsforening. Her har

markedsafdelingen bl.a. lavet

et arrangement i Jægergårds-

gade- lialen i Aarhus samt i

SuperBrugsen Matthæusgade

på Vesterbro i København.

Under de to events kunne

de ansatte fra butikken, samt

andre SuperBrugsen’er, ryste

næver med en stribe økologer

med mindre produktioner,

som markedsafdelingen

havde fundet frem til. Folk

bag øko-varer, som du måske

kan se på hylderne i Super-

Brugsen inden længe.

Eksempel på det

logo, du skal se

efter, hvis du vil

købe SuperBrug-

sens lokale varer.


LOKAL KVALITET VARMER I FRYSEBOKSEN

F Æ R D I G R E T T E R F R A L Ø G S T Ø R

TRE RETTER PÅ LOKALT BRÆNDSTOFRetterne fra Halkær Ådal varierer efter sæsonen, men du

kan året rundt få 2-4 forskellige retter. For eksempel:

Limousinegryde – fra Anders’ køer på Norre Organic,

99 kr. for 500 gram. Kilopris: 198 kr.

Halkær Hak – fra Lisbeth og Oles køer på Kelddal Økogård,


Kylling med rødder – fra Kates høns på Gravhøjgård,


Lasagne, bøf strogano , chili con carne og brændende kærlighed.

Supermarkedernes kølediske bugner med kønsløse færdigretter, som ofte

ikke smager af meget mere end den plasticemballage, retterne sælges i.

Men nu er der dog håb for de bevidste forbrugere, der ikke selv har tid til

at stå i køkkenet, men som alligevel nægter at gå på kompromis med kvalitet,

smag og en god historie om lokalproduceret økologi.

I Halkær Ådal ved Løgstør er fem økologiske producenter nemlig gået

sammen om at producere frosne frokost- og middagsretter, som især består

af lokale fødevarer. Intensionen er, i så høj grad som muligt, at få danske

grøntsager fra lokale leverandører, mens himmerlændingene selv leverer

det hønse-, svine- eller oksekød, som ender i retterne.

- Vi føler, at det er vigtigt at kende hinanden. Jeg kører eksempelvis lige

forbi Prebens grise hver dag på marken, og det giver mig en vished om, at

hans dyr har det godt, og at det er gode og sunde fødevarer, vi producerer,

forklarer Kate Bryrup, der tilbage i 2008 var en af stifterne bag foreningen

Økologisk fra Halkær Ådal.

- Det lokale samarbejde betyder utrolig meget for os. I bund og grund er

det båret af idéen om det gode liv og et godt fællesskab. Vi bor alle inden for

en radius af 15 kilometer, og vi er alle en aktiv del af denne virksomhed, siger

Kate Bryrup. Som gårdejer og producent af kyllinger og ænder udgør hun én

ud af de fem gårde, som står bag – og leverer til - Halkær Ådal Økologisk ApS.

Tryghed helt ned i detaljenDet er gået stærkt for ådalens bønder, siden de første retter i oktober blev

sendt fra køkkenet i Himmerland til kølediskene i enkelte specialbutikker.

I januar kunne frostretterne købes i Irma-butikker på hele Sjælland, ligesom

også Salling i Aarhus og Aalborg samt ere og ere specialbutikker har taget

færdigretterne ind i deres sortiment.

- Sidste nyt er, at også vores lokale SuperBrugsen i Løgstør er begyndt

at sælge vores færdigretter. Det skyldes jo i høj grad den lokale vinkel, vi

lægger i vores produktion, forklarer Kate Bryrup.

For folkene bag færdigretterne er ordet tryghed helt centralt i den hist-

orie, de gerne vil sælge til forbrugerne.

- Hos os betyder den lokale tillid og kendskabet til vores råvarer rigtig

meget. Vores kunder skal opleve total sporbarhed, når de køber vores retter.

Vi har jo lige set, hvordan det kan skabe røre i hele Europa, når forbrugerne

får hestekød blandet i det, de køber som oksekød, lyder analysen fra Kate

Bryrup.

Ud over fotos af landmændene på færdigretternes låg, er emballagen

også forsynet med en QR-kode, så du med din smartphone kan scanne varen

i butikken og se, hvilken gård kødet kommer fra. Du kan også se, hvor og

hvornår kødet i retterne er slagtet. Endelig så giver Halkær Ådal-boerne

dig også tips og råd om det tilbehør, de anbefaler dig at bruge til retterne.

En ok økologer ved Løgstør har taget

kampen op mod kedelige færdigretter.

Nøgleordene for Halkær Ådal Økologisk

er smag, dyrevelfærd og enkelthed.

TEKST: NILS WÜRTZENFELD FOTO: SØREN FISKAALI GAMMELMARK


- Sådan vil vi give forbrugerne tryghed, så de kan føle sig sikre på, at produk-

tet er i orden, og at dyrene har haft det godt, siger Kate Bryrup.

Irma: Genial idé!Hos samarbejdspartneren Irma er kategorichef Ghita Christiansen både

begejstret for færdigretternes kvalitet og den jyske virksomheds vision

om at synliggøre sig selv, de lokale råvarer og det lokale sammenhold.

- Idéen bag økologiske kvalitetsfærdigretter er genial! Det er et tiltag,

vi bare har ventet på. For vores kunder er historien bag fødevarerne efter-

hånden lige så vigtig som råvarernes kvalitet, fortæller Ghita Christiansen.

- For ere og ere er økologi og kvalitet efterhånden en selvfølge – noget

de forventer af Irmas produkter. Mange foretrækker derfor, at der også følger

en historie med oven i varen. Vores kunder vil rigtig gerne vide, præcis hvor

varen kommer fra, og hvordan den er lavet. Og det kendskab får de i høj

grad igennem Halkær Ådals produkter, mener Ghita Christiansen.

Hun mener, at Irmas kunder er mindre tilbøjelige til at kigge på varens

pris, hvis de til gengæld føler, at de får nyttig viden om produktet. Og den

lille a edningsmanøvre kan der være god grund til ved færdigretterne fra

Halkær. Med 99 kroner for en ret til to personer - uden tilbehør - placerer

de sig nemlig i den absolut dyre ende af den lille frosne gren på fødevare-

markedets store træ, som kategorien færdigretter hænger på.

På prøve i et år hos Irma- Vores kunder vil gerne have deres romantiske forestilling om landet og

landbrug bekræftet, og ved at købe Halkær Ådals frostretter får de et indtryk

af, at der ligger noget ekstra bag selve produktet. En vished om, hvor råva-

rerne stammer fra, og at de er i orden, fortæller Ghita Christiansen.

Hun forklarer, at Irma har givet færdigretterne et år til at blive en succes.

Den vil kæden endda gerne gøre lidt ekstra for at skabe. I løbet af sommeren

vil Irma lave en bustur for kollegaer fra Irmas hovedkontor og de enkelte

butikker ud til de fem himmerlandske økologer.

- Jeg vil gerne være med til at smitte med den begejstring, jeg selv har

fået for retterne, understreger Ghita Christiansen.

Kate Bryrup oplever også, at Halkær Ådals produkter får masser af ros,

selv om prisen i kroner og ører for kvaliteten er høj. Største udfordring for

hende lige nu er netop at overbevise forbrugere landet over om, at frosne

færdigretter ikke nødvendigvis består af triste råvarer og kedelig smag, som

mange ellers forbinder med genren. Og at lokal kvalitet koster.

Hønsekødsproducenten fra Himmerland tror dog så meget på virksom-

hedens produkter, at hendes optimisme stortrives.

- Jeg er sikker på, at når folk først har smagt vores retter, så ved de også,

at der er forskel på færdigmad. Mange tror allerede på vores produkt, og kan

vi bare få overbevist endnu ere, så skal vores lokale projekt nok lykkes.

Kate Bryrup er den ene af fem himmerlandske producenter bag en serie af færdigretter kogt sammen på lokal drivkraft.


KETCHUP MED FRUGT-TWISTHar du mod på at skifte den klassiske tomatketchup ud med noget

anderledes, så har Biogan lanceret to nye ketchup-varianter med

blomme- eller mangosmag. Begge produkter er lavet af økologiske

råvarer, hvoraf 80 procent er henholdsvis mango- eller blomme-

frugt smagt til med hvidvinseddike, rørsukker og krydderier. Biogan

anbefaler at bruge de nye produkter, når der skal sk, fjerkræ, lam

eller asiatiske retter på bordet. Den vejl. pris for askerne med 250

cl er 39,50 kr. i special- og helsekostbutikker.

ISLANDSK SURMÆLK FRA FYNLøgismose Mejeri i det fynske har ladet sig inspirere af det traditionelle island-

ske surmælksprodukt skyr. Det er der kommet tre drikkefærdige varianter ud af:

Naturel, hindbær-fersken og brombær-vanilje. Økologisk drikkeskyr har et lavt

fedtindhold, og den friske og syrlige smag er også tilsat søde solbær. Alle tre

varianter kan købes i Netto. En aske med 300 ml har en vejl. pris på 11,95 kr.

FORFRISKENDE NYT FRA NICOLINENæste gang du tager på café, hotel eller restaurant og trænger til at slukke tørsten, så kig

efter med Nikolines tre nye økologiske saft-varianter. ”Nikoline’s frugthave” er navnet på

den nye serie fra Unibrew, som distribueres til caféer, restauranter, hoteller og kantiner i

asker a 25 cl. De tre saft-udgaver smager af henholdsvis hindbær, hyldeblomst og solbær

med æble, og de er ikke tilsat sukker eller kunstige farvesto er. Der er ingen vejl. pris.

Mellemøstens svar på frikadellen er blevet en hot spise herhjemme. Vil du give

dig i kast med din egen falafel-produktion, så er den glutenfrie falafelblanding i

Solhjulets Bauck-serie en nem og hurtig løsning. Blandingen indeholder mel, der

bare skal blandes med vand, så har du en stegeklar falafeldej. En pakke skulle

være nok til 16 fala er, og herligheden koster ca. 18 kr. i helsekost-butikkerne.

FRA FÆRDIGBLANDING TIL FALAFEL

NYT & NOTER

N Y T O G N O T E R

Hvert år ender millioner af mælke- og yoghurtlåg på de danske forbrændingsanlæg. Den

kedelige statistik skal indsamlingsprogrammet ”Brug Låget” råde bod på. Samarbejdet

mellem miljøvirksomheden TerraCycle og Arla Harmonie skal give lågene en fremtid i

nye produkter, som kan gøre gavn igen. Du kan tilmelde dig som indsamler på terracycle.

dk/da/brigades/brug-laget.html. Saml mindst et kilo brugte låg, bestil så en forudbetalt

forsend-elsesmærkat via din brugerkonto, og send lågene til TerraCycle med Post Danmark.

Hver gang du sender min. et kilo brugte låg til TerraCycle, får du tildelt 5 øre pr. låg. Det er

penge, du kan donere til velgørenhed eller en dansk skole efter eget valg. Hvis du ikke ved,

hvem eller hvad, du vil donere dine penge til, så anbefaler Arla Harmonie at donere dem til

blandt andre Danmarks Naturfredningsforening eller Økologisk Landsforening.

ARLA HARMONIE: BRUG LÅGET!

HURTIGERE END DU KAN STAVE TIL

“KASSEKØ!”

OSUMA.DK er et online supermarked, der gør det muligt at bestille dine dagligvarer på internettet og få dem leveret direkte til døren. Når du har gennemført din bestilling, pakkes varerne i supermarkedet og køres ud til dig i specialopbyggede køle- og frysebiler. På den måde sikrer vi, at dine varer altid er helt friske, når vi leverer dem til dig. De bliver med andre ord hele tiden opbevaret og transporteret under de foreskrevne temperaturer.

HVOR KOMMER VARERNE FRA?Varerne leveres til dig fra Kvickly eller SuperBrugsen og pakkes den dag, du skal have dem leveret. Pakningen foregår tidligt om morgenen for at sikre, at du får de mest friske varer fra butikken.

BESTIL OG FÅ LEVERET SAMME DAGDine dagligvarer leveres alle hverdage, og du kan få dem leveret på lige netop det tidspunkt, du ønsker. Tidspunkterne er listet på Osuma.dk, hvor du selv kan bestemme i hvilket tidsrum, du vil have leveret. Osuma.dk har en unik samme-dag levering, hvilket betyder, at du kan bestille og få leveret samme dag, hvis du bestiller inden kl. 10.00 om formiddagen.

ALTID GODE TILBUDPå Osuma.dk finder du et stort varesortiment, der i alt tæller 6.000 varenumre – og der er således noget for enhver smag. Du kan både bestille kød fra slagteren og friskbagt brød fra bageren samt tusindvis af andre varer.

Tilbuddene er de samme, som du kender fra Kvickly og SuperBrugsen, og på den måde er du sikret dagligvarer til en fordelagtig pris.

VI LEVERER ALLE HVERDAGE

H

Tilbuddet gælder denne og næste uge – så længe lager haves

KUN KR. 4,-Max 4 x 1 l pr. kunde

KUN KR. 8,-Max 3 stk. pr. kunde KUN KR.10,-

Max 3 stk. pr. kunde

HvedemelSmørbart Minimælk

TILBUD LIGE NU...


Er familien træt af kedelige madpakker? Så læs med, når kok og madskribent Louisa Lorang deler ud

af sine grønne, enkle og velsmagende ideer i Madpakkebogen. Her får du 50 utraditionelle forslag

til madpakken, fx omeletruller, quinoa-frikadeller, nudelsalat og samosa. Opskrifterne er enkle og

nemme at gå til, så børnene også kan være med i køkkenet. 150 kr., 136 sider, Lindhardt og Ringhof.

I kølvandet på sidste års Løgismose-udgivelse, som bød på vinterretter, er Anders Vald nu klar med

forsætteren Løgismose Sommer. Bogen griber, ligesom i den forrige udgivelse, fat i både det enkelte

hverdagsmåltid og den gode gæstemad. Retterne er enkle, og du får mulighed for at gå i krig med alt

fra kyllingepostej og rygeost til stegt knurhane eller sh n’ chips. 250 kr., 176 sider, Politikens Forlag.

Hvad spiser kokken selv? Det svarer Thomas Herman på i sin nye kogebog Hermans aftensmad, hvor

han tager udgangspunkt i restaurantkøkkeners personalespise. På en travl restaurant skal det være

nemt og hurtigt, men vigtigst af alt: velsmagende. Så bogen giver dig opskrifter, som opfylder de krav,

vi stiller til maden i en hektisk hverdag med familie og arbejde. 300 kr., 216 sider, Politikens Forlag.

Hun er mest kendt for sit politiske virke, men ved siden af livet på Christiansborg har Ritt Bjerregaard haft bær som sin store passion. Det har nu

kastet bogen Bær – i haven og køkkenet af sig. Sammen med professor Jørgen Vittrup beskriver Ritt Bjerregaard alt fra at dyrke bær, hvor sunde

de er, og hvordan du kan bruge dem i køkkenet. Bogen er skrevet til både inkarnerede bærdyrkere og de knap så bær-kyndige, der i stedet blot

vil afprøve de opskrifter, som bogen lokker med. Du får også nogle af Ritt Bjerregaards personlige bær-bare historier, ikke mindst erindringer

om de bær, hun stødte på i sin barndom. 300 kr., 240 sider, Politikens Forlag.

SÆSONENS BOG

3 SPØRGSMÅL TIL RITT BJERREGAARD

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE

N Y T O M B Ø G E R

Hvilke bær er du gladest for?Når det er deres sæson. Jeg er vild med jordbær, når de starter i juni,

men ikke med fx spanske jordbær i februar eller marts. Når jeg er ved

at være træt af jordbær, bliver det hindbær-sæson, og det er herligt.

Det er sarte bær, så spis dem straks efter plukst. Så går det slag i slag

med hvide og røde ribs, solbær, stikkelsbær, blåbær og senere hylde-

bær, som bliver til en saft, der gør humøret bedre på kolde vinterdage.

Hvor sunde er bær? Forskerne debatterer forholdet mellem at spise bær og kræftsyg-

domme. Nogle mener, at antioxidanter kan modvirke kræft. Det var dog

overraskende viden for mig, at noget tyder på, at vores forsvarsanlæg

opfatter de antioxidanter, som bl.a. bær producerer, som indtrængende

giftsto er. Vores krop producerer så selv nogle antioxidanter, der skal

neutralisere ”giftsto erne”. Altså er det kroppens reaktion, og slet ikke

de antioxidanter, vi spiser, der giver den primære sundhedse ekt.

Hvad er din favoritopskrift i bogen?Det har ikke været sommer, uden at jeg har lavet en solbærtærte. Det

har længe været en sommertradition i min familie, og det k vi også,

da jeg var barn. Jeg bager dog højst et par stykker hver sommer, og det

er helt bevidst, for så har jeg hvert år noget at glæde mig til. Hyldebær-

saft, som jeg også er glad for, går også tilbage til min barndoms somre.


OPSKRIFTfra sæsonens

bog

S Æ S O N E N S B O G

Jordbærsalat med fennikel-pift

Et sommerhit fra Ritt Bjerregaards bog Bær – i haven og i køkkenet. Den klassiske salat med smags-boostende fennikel har hun lånt fra Aarstidernes kogebog Livretter.

Til 4 personer

200 g friske jordbær

0- g rørsukker eller ormelis

1 knsp. salt

1 fennikel

1 lime eller itron

1 potte mynte eller basilikum

Sådan gør du:

Skyl jordbærrene, og fjern stilkene.

Skær dem i halve eller i skiver, og

vend dem i rørsukker/ ormelis samt

salt. Lad dem marinere i 15 minutter

eller indtil saltet er opløst.

Skyl din fennikel, og skær den i me-

get tynde skiver. Kom skiverne i en

skål sammen med presset lime- eller

citronsaft, og lad dem marinere i fem

minutter. Vend jordbærrene sammen

med fennikel, og smag til med saften

fra lime eller citron. Kom så plukket

mynte eller basilikum i salaten.

Du kan servere salaten til varm mad,

fx nye karto er og et stykke torsk.

Salaten vil helt sikkert også trække

en pæn stak stik hjem (især hos bør-

nene), hvis du stiller den på bordet

sammen med en isdessert.


EKSTRA MEDLEMSRABAT PÅ POPULÆRT NETØkologisk Landsforenings ”I love øko”-indkøbsnet er populære. Faktisk

så meget, at det konventionelle landbrug nu har kopieret ideen

og lavet en ”I love landbrug”-kampagne! Vær med til

at støtte den ægte vare og få samtidig rabat: Nettets

pris er normalt 45 kroner, men medlemmer får lige-

som på de andre varer på okologi.dk/webshop.aspx

20 procents rabat. Dvs. 36 kroner. I juni, juli og august

kan vores medlemmer dog købe nettet til blot 25 kr.

SÆT KRYDSER I DIN KALENDER

N Y T F R A Ø L F

MEDLEMMER STØTTER ØKOLOGIEN BREDTDe personlige medlemmer i Økologisk Landsforening bakker først og

fremmest op om økologien over en bred kam i stedet for at hige efter

rabatter eller at være med i foreningens aktive kerne.

Det viser en spørgeundersøgelse fra april, hvor hele 39 procent af de

personlige medlemmer deltog. Det svarer til 1091 personer.

De blev bl.a. spurgt om, hvorfor de er medlemmer og bedt om at prio-

ritere vigtigheden af re udsagn med tal fra et til re. 85 procent satte

førsteprioriteten ved ”For at støtte økologien”. 39 procent ved ”For at

få nyheder, information og inspiration om økologien”. 14 procent ved

”For at være en del af foreningen”. Og endelig satte blot otte procent

deres 1-tal ved udsagnet ”For at få adgang til medlemstilbud”.

Flere andre steder i undersøgelsen peger medlemmerne også på, at

de især ønsker at bakke op om og fremme økologien i Danmark. Den

kendsgerning glæder Louise Asmund-Hjorth, der bl.a. arbejder med

medlemskommunikation i Økologisk Landsforening.

- Vi ville netop undersøge, om vi er i sync med vores medlemmer: Er

I tilfredse med vores resultater? Vi bruger især ressourcerne på at på-

virke beslutningstagere og oplyse den almindelige dansker om økologi

– fremfor for at ska e medlemmerne tilbud og rabatter. Det er meget

positivt at se, at medlemmerne bakker helt op om den prioritering,

siger Louise Asmund-Hjorth.

Skulderklap til magasinetDe personlige medlemmer blev også spurgt, hvor tilfredse de er med

magasinet Økologisk. 45 procent svarede ”meget tilfreds”, mens 46

procent var ”tilfreds”. Altså er mere end ni ud af ti medlemmer for-

nøjede over Økologisk. Den feedback er vi glade for.

Inden vi går i selvsving over tilfredsheden, så skal det nævnes, at med-

lemmerne også kunne skrive kommentarer ind efter en del af spørgs-

målene. Nogle var rosende: ”Jeg er fan af jeres medlemsblad”, men der

var også kritiske kommentarer til indholdet. Fx: ”Jeg synes Økologisk

i for høj grad er en reklamesøjle for virksomheder. Jeg savner mere

økologisk faglighed og ere videnskabelige artikler om økologi.”

Noget kunne tyde på, at medlemmerne også generelt efterlyser lidt

mere dybde i vores redaktionelle linje. De blev nemlig spurgt om,

hvilke stofområder i magasinet de prioriterer højest.

Her pegede de især på baggrundsstof (64 pct.). På andenpladsen

kom reportager (55 pct.). Dernæst Nyt & noter (54 pct.). I bunden af

medlemmernes interessefelt er konkurrencer (4 pct.), dernæst pluk-

selv-guider af fx bær eller svampe (26 pct.) samt guidestof, fx til gode

øko-frokoststeder (40 pct.).

Vi glade for jeres svar og tager dem fremover med i de redaktionelle

overvejelser for hver eneste artikel i magasinet.

Vil du krydre din sommer med økologiske

oplevelser? Her har du tre store events.

Økologiske sommeraftener: Syv gårde lukker op for, at du kan smage de-

res produkter samt se og høre, hvordan det er at fremstille de øko-varer, du

bl.a. nder på supermarkedets hylder. Hvert sted har hver deres program.

Værterne kan fx nde på at byde på en middag med lokale, økologiske

råvarer, og måske en fortælling om stedet, og hvad økologien betyder for

dem, som arbejder med den. Se datoer og steder på sommeraftener.dk.

Den Økologiske Uge: I uge 35 laver Økologisk Landsforening en stor

optakt til de økologiske høstmarkeder i den første weekend i september.

Ugens program byder på alt fra åbne økologiske havelåger, øko-fest i en af

Aarhus’ hotte, grønne indkøbsgader og madworkshops. Du kan læse mere

på www.denøkologiskeuge.dk fra første halvdel af juli.

Økologiske Høstmarkeder: Vanen tro, så slår mindst 50 gårde og andre

økologiske hotspots dørene op til marked en eller to sensommerdage. I år

er det lørdag d. 31. august og/eller søndag d. 1. september. Du kan se ere

detaljer og program for de enkelte steder på www.okologi.dk.

Opskrifter og tips til at lave

en sjovere madpakke!

Louisa Lorang giver dig

i Madpakkebogen 50 ideer til,

hvad du kan fylde i børnenes

madpakker, så kassen kommer

tom retur, og alle bliver

mætte og glade.

lindhardtogringhof.dk | facebook.com/lindhardtogringhof


Selv om Jægergårdsgade i Aarhus bliver pakket ind i røde Ø-mærker, grønne

budskaber og bæredygtig festivitas i uge 35, så er økologien allerede en

markant og iøjnefaldende medspiller på den aarhusianske forretningsgade.

- Jægergårdsgade har længe været kendt som en økologisk gade, og vi har

skam også fået tilnavnet spelt-ghettoen. Mange af gadens restauranter og

caféer tænker i forvejen meget økologisk, så det er lige i vores ånd, at vi skal

repræsentere Den Økologiske Uge.

Det mener Susi Schumann, ejer af helsebutik Ren Kost & Krop, der var én

af de første butikker i gaden til at slå økologiske rødder i kvarteret.

Indehaveren af den måske mest velassorterede helsekostsbutik i Jyllands

hovedstad planlægger at gøre en del ud af øko-ugen fra sin butik – blandt

andet med tilbud, konkurrencer, smagsprøver og synlige øko-varer ude på

gaden. Men frem for alt er det Susi Schumanns ønske, at folk skal blive

klogere på både økologi og på Jægergårdsgade.

- Økologi er meget mere end ippede tanker og dyre produkter, ligesom

Jægergårdsgade har udviklet sig til at være meget mere end en bodegagade.

Det skal vi vise folk, forklarer Susi Schumann.

Et kvarters forvandlingDet gradvise spring fra bodegagade til øko-strøg illustreres tydeligt hos Klas-

sisk 65 Bistro & Vinbar. For i samme bygning, hvor man i dag nder restau-

ranten, lå i mange år Bodega 65 – en lokalberømt beværtning, hvorfra mange

storrygende kunder gennem årene har slæbt råmaterialerne med sig hjem

til en omgang heftige tømmermænd. Okay, i dag er der måske stadig nogle

sjatter alkohol, men også anmelderrost, bæredygtig mad i mavesækken på

kunderne, der forlader stedet.

Restaurantens ejer, Søren Andreasen, kan i hvert fald snakke med om

gadens forvandling fra Grøn Tuborg til grøn tankegang.

- Der er virkelig sket en forandring, når man tænker på de bodegaer og

stripklubber, som engang lå her på gaden. I dag er nøgleordet mangfoldig-

Fra 26. august til 1. september inviterer Økologisk Landsforening til økologisk uge landet over.

I centrum af Aarhus bliver Jægergårdsgade ugens øko-epicenter – og det med god grund.

FRA BODEGAGADE TIL BÆREDYGTIGHED

TEKST OG FOTOS: NILS WÜRTZENFELD

U G E 3 5 : F E S T F O R Ø K O L O G I E N

Mikael Gollander, Café Fika


hed, og det har blandt andet gjort, at der virkelig er blevet plads til økologien,

fortæller Søren Andreasen, der også har planer for Klassisk 65’s deltagelse i

Den Økologiske Uge.

- Vi plejer at bruge mellem 35 og 40 procent økologiske råvarer, men lige

præcis i den uge vil vi ændre på menukortet og servere en række økologiske

retter, som vi vil bestræbe os på rammer 100 procent økologi, forklarer han.

Økologi på gaden – og i håretSlentrer du en tur fra Klassisk 65 Bistro & Vinbar og hen ad gaden, vil du se,

hvordan diverse Ø-mærker stråler om kap i ere af gadens butiksvinduer. Flere

butikker, der endnu ikke kan bryste sig af økologiens o cielle hædersudmær-

kelser, har alligevel et udvalg af økologiske råvarer eller bæredygtige produkter.

Sådan er tendensen efterhånden blevet på Jægergårdsgade. Det forklarer frisør

Bonnie Sørensen, der er nabo til Sund Kost & Krop, og som driver Haarfein – en

certi ceret ”grøn” frisørsalon.

- Jeg har haft salonen i otte år og kan se, hvordan økologien bare er vokset

i kvarteret. I starten var jeg den eneste miljøvenlige frisør på gaden, men nu er

vi en lille håndfuld. Det givet et sammenhold butikkerne imellem og en rigtig

stor opbakning til Den Økologiske Uge, forklarer Bonnie Sørensen, der hurtigt

bliver suppleret af sin kunde i frisørstolen, Martabolette Stecher:

- Jeg synes virkelig, at Jægergårdsgade skiller sig ud – især som økologisk

gade. Jeg bor godt nok et stykke fra Aarhus i byen Skødstrup, men det er vigtigt,

at der bliver slået et slag for økologien, og derfor tager jeg gerne turen herind.

Den Økologiske Uge er en fantastisk idé, som passer perfekt ind i Jægergårds-

gades mangfoldighed, mener Martabolette Stecher, mens Bonnie Sørensen

arbejder på de miljøvenlige striber i hendes hår.

God øko-cirkel ruller gennem gadenOgså hos Café Fika, der tidligere i år modtog det økologiske guldmærke, kan

ejer Mikael Gollander mærke gadens mangfoldighed og økologiens e ekt.

- Efterhånden som økologien er vokset, kan jeg godt mærke, hvordan kun-

dernes interesse for de andre øko-butikker smitter af på min café. Og omvendt.

Det føles som en gade, der hele tiden blomstrer op, og siden jeg åbnede her

i august 2012, er vi blevet taget enormt godt imod, forklarer Mikael Gollander.

Han er ikke er i tvivl om, at Den Økologiske Uge nok skal blive en succes.

- Da vi åbnede, tog det lidt tid, før folk for alvor fandt ud af, hvem vi var,

LÆS MERE OM ØKO-UGEN

www.denøkolog iskeuge.dk

fra først i juli

og hvad vi står for, men nu har vi fået mange stamkunder, og jeg er over-

bevist om, at de også nok skal vise interesse for Den Økologiske Uge.

SuperBrugsen er øko-supersværvægterFor enden af Jægergårdsgade ligger en anden af kvarterets økologiske

sværvægtere: SuperBrugsen. Fillialen var den første i kæden, som for alvor

satsede på økologi og har i dag det største økologiske varesortiment, du

kan nde i nogen af landets omtrent 250 SuperBrugsen’er. Butikken har

altså været en brav bannerfører for gadens økologiske ”revolution”.

- Det er efterhånden en del år siden, at vi for alvor satsede på økologi,

da vi kunne mærke, at det var det, vores kunder ville have. Denne efter-

spørgsel er efterhånden typisk for Jægergårdsgade, som er blevet lidt af

et øko-Mekka i Aarhus, forklarer butikkens souschef, Nick Rasmussen.

Han garanterer, at man fra butikkens side vil deltage i Den Økologiske

Uge med blandt andet tilbud og smagsprøver.

- Gaden føles lidt som et lille lokalsamfund, hvor der er plads til at

være både ideologisk og økologisk. Jeg er sikker på, at det er svært at

nde en gade, hvor økologien er mere udbredt. Derfor er det også helt

rigtigt at satse på Jægergårdsgade under Den Økologiske Uge.

Søren Andreasen, Klassisk 65Susi Schumann, Ren Kost & Krop Nick Rasmussen, SuperBrugsen Bonnie Sørensen, Haarfein


I N T E R V I E W : Ø L F ’ S N Y E F O R M A N D


Forbrugerbenet i Økologisk Landsforening skal styrkes. Derfor skal

fremtidens forening i højere grad være et mødested for folk i fødevare-

fællesskaber og græsningslaug, økologiske havedyrkere og andre

borgere med et økologisk drive. Sådan lyder Per Kølsters vision.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

VI SKAL DYRKE

ØKOLOGIENS RØDDER

Varemærket for Økologisk Landsforening er, at den favner helt fra landmand

over producent til forbrugere. Det mener Per Kølster, der satte sig i forening-

ens formandstol under generalforsamlingen i april.

Og netop forbrugerdelen skal styrkes, mener den nyvalgte formand. Eller

borgerne, som Per Kølster hellere vil kalde de individuelle medlemmer i ØLF.

- Ordet ”forbruger” rummer en risiko for, at man tænker marked. Altså at

økologien foregår via en virksomhed og ender i en aske. Det er et endimen-

sionelt ow, understreger Per Kølster.

I stedet er ord som dialog mellem både medlemmerne og andre borgere

samt personligt engagement helt afgørende for den nye formand.

- Vi har ganske rigtigt et forbrugsmønster, hvor det store marked er en vig-

tig aktør. Så har vi også alt det kreative, der krydrer og skubber. Borgere, der

involverer sig i den o entlige bespisning, går ind i et græsningslaug, danner

fødevarefællesskaber eller arbejder med økologiske havekulturer. Det er min

drøm at få det ben mere med ind i foreningen.

Hvordan vil du gøre din vision virkelig? - Foreningen skal aktivere medlemmerne, skabe netværk og gøre det synligt,

at der er en massiv interesse for at arbejde med økologien på græsrodsplan.

Her er Økologisk Landsforening et talerør. Et mødested, hvor vi sammen

skaber politik og sætter økologien på dagsordenen.

ØLF ligner nu mest en brancheorganisation, der især arbejder for land-mænd og virksomheders interesser. Hvad siger du til den karakteristik? - Den er rigtig. Vi er en brancheorganisation. Og det skal vi i den grad blive

ved med at være. Økologien skal stå stærkt på det danske marked, og eks-

porten til andre EU-lande skulle gerne vokse. Min kongstanke er, at økologien

skal blive til mere – og gerne skubbe det konventionelle landbrug i en mere

økologisk retning. Men det arbejde er ikke uforeneligt med at inddrage

borgerne i foreningens arbejde. Vores styrke er, at vi har en meget kreativ

intensitet ved at være i kontakt med befolkningen, familierne, institutionerne,

forældrebestyrelserne. Os alle sammen. Den politiske udvikling inden for

fødevareområdet er netop båret frem af et pres fra befolkningen. Økologien

vokser blandt andet fordi, at der er en debat om alt fra rester af hestekød i

det, vi tror, er oksekød, til pesticider, som medfører bidød.

Antallet af ØLF’s individuelle medlemmer er siden 2010 faldet med mere end 25 procent. Hvad synes du om den udvikling? - Mange medlemmer oplever ikke så meget andet end glæden ved at støtte

sagen og at modtage et blad. Så at det går i den retning, er ikke underligt. Er

du til Roskilde Festival, så er det jo ikke nok bare at drikke øl. Nej, du vil del-

tage. Opleve at være en del af det, der sker. Være backstage. Den helt store

udfordring for ØLF er, at du skal opleve, at du er deltager, at foreningen også

er et socialt fællesskab for alle medlemmer. Det opstår ikke ved at blot betale

kontingent, og at i bedste fald ti procent dukker op til generalforsamlingen.

Hvad vil du gøre mere konkret for at få medlemstallet op? - Invitere eksisterende netværk. Hvordan kan ØLF fx bakke mere op om

de økologiske fødevarefællesskaber og andre aktiviteter som øko-haver

eller græsningslaug? Er her en interesse for, at man også bliver en del af en

forening, der arbejder for økologiens større linjer? Det er vores opgave lige

nu: Er der en symbiose? Personligt vil jeg gerne møde folk, og sammen med

markedsafdelingen i Økologisk Landsforening har jeg eksempelvis haft et

møde med Københavns Fødevarefællesskab.

Magasinet TÆNK har sandsynliggjort, at øko-varer er dyrere, end de eks-tra produktionsomkostninger mv. berettiger. Altså tjener nogen i kæden fra mark til supermarked ekstra gode penge. Hvad siger du til den kritik? - Det er en konstatering af fakta. Dagligvarebranchen er benhård forretning,

og her trives en mekanisme, hvor de økologiske varer bliver uforholdsmæs-

sigt dyrere. Supermarkedernes avancepolitik favoritiserer nemlig billigere

produkter. En økolog får måske 80 øre mere for en liter mælk, men han skal

selv betale mere for den økologiske foder, og en lang række andre produk-

tionsomkostninger er dyrere. Samtidig er hele logistikken forholdsmæssigt


dyrere, så længe de konventionelle varer er i klart ertal. Derfor tjener den

økologiske mælkeproducent ikke ere penge end sine andre kollegaer.

Hvad synes du om det? - Jeg vil gerne prøve at vende tankegangen om: De konventionelle produkter

er ganske enkelt for billige. Det er ikke det dyre, der er dyrt, men det bil-

lige der ikke er betalt. Når noget er dyrere at lave, så får man også et bedre

produkt. Flere fugle, der øjter, en bedre biodiversitet og velfærd for dyrene

i produktionen. Skulle de konventionelle udrette de samme samfundstjen-

ester, så ville deres produkter også blive dyrere. Alt har en pris, og det er

økologerne, der for alvor oplever smerten ved at blive udgrænset, når folk

kalder øko-varerne ’dyre’, ’luksus’ og ’egoistisk’ og siger, at ’verden vil sulte’,

når du går ud og køber økologiske varer.

Hvad er så dit budskab til de prisskeptiske forbrugere? - Der er en helt konkret grund til, at noget er dyrere. Faktisk kommer jeg helt

op i det røde felt, når jeg hører, at priserne er for høje. Prisen er allerede pres-

set ekstremt langt ned på de økologiske varer, og det er altså at fralægge sig

ansvar at argumentere med, at priserne er for høje.

Hvad betyder butikkernes priser for økologiens udvikling?Deres prispolitik er en god forklaring på den succes, fødevarefællesskaberne

har fået. Fællesskaberne kan omgå avanceproblematikkerne ved, at deres

medlemmer lægger nogle timers frivilligt arbejde hver måned. Som økolo-

giske aktivister kommer de samtidig tættere på råvarerne. Det er en enorm

vigtig trend at få genskabt den relation til landbrugets produkter og for

eksempel forstå, hvad en frisk rødbede er, forstå sæson, årstid og økologer-

nes vilkår. Den trend er lige så vigtig som de mange skolehaver, der også

vinder frem for tiden. Det er bare så vigtigt, at vi får uddannet de kommende

generationer til at stille gode og kritiske spørgsmål til vores fødevarer.

Du har også sagt, at det i allerhøjeste grad er vigtigt at (efter)uddanne personalet i landets kantiner og storkøkkener. Hvorfor lige gribe fat der? Tag et almindeligt institutionskøkken, hvor man i mange år har lavet vanepræ-

get mad. Hvis de skal omlægge til økologi, så handler det ikke om at erstatte

de konventionelle varer med økologiske, for det ville ganske rigtigt blive for

dyrt. Nej, det handler om at omlægge hovederne. Erfaringen igennem mere

end 20 år er, at bruger personalet sæsonmad, mere grønt og mindre kød, så

kan det lade sig gøre at lave økologiske måltider til samme pris som tidligere.

Og så er maden endda sundere. Det er en omlægningsproces, hvor persona-

let arbejder med, hvad økologien er og efterhånden bliver så begejstrede, at

de pludselig kan ytte bjerge. Det er også min vision for almindelige borgere:

At de bliver bærere af en økologisk kultur og forstår økologens vilkår.

Et af de steder, hvor borger møder økolog er til Øko-dag i april, hvor de økologiske køer kommer på græs. Hvad var din oplevelse i år? - Jeg var på en gård ved Kirke Hyllinge på Sjælland. Jeg har set rigtig mange

mennesker til de høstmarkeder, jeg har været med til at arrangere, senest

hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Men der var ere her. Mange ere.

Omkring 12.000, viste det sig senere! Allerede ved motorvejsfrakørslen var

der kø, og jeg kørte af sted i en perlerække af biler på de små veje ud mod

gården. Og jeg var endda på stedet halvanden time før, at køerne kom ud.

”Den helt store udfordring for ØLF er, at du skal opleve, at du er deltager, at forening-en også er et socialt fællesskab for alle medlemmer.” – Per Kølster

I N T E R V I E W : Ø L F ’ S N Y E F O R M A N D


Hvad kan Øko-dag gøre for forholdet mellem borger og økolog? Fra min barndom kan jeg huske, at min bedstefar tog mig med til dyrskue på Bel-

lahøj. Vi gik forbi prustende, pruttende dyr, som de store bønder slæbte af sted

med. I min barndom var Danmark stadig et bondesamfund. I dag har landbruget et

andet præg med mange ere maskiner. Det, at folk kommer ud og mærker stemnin-

gen og stederne, er en indgang til at forstå landbruget. Borgerne får sat billeder på

tingene. Og når man sådan genskaber relationen mellem land og by, så er det i høj

grad med til at understøtte det økologiske forbrug.

Undersøgelser har dog vist, at hovedparten af deltagerne til Øko-dag ikke aner, at det drejer sig om økologiske køer. Hvordan kan det blive klarere for delta-gerne, at kun de økologiske køer med sikkerhed er på græs hele sommeren? - Det er vores opgave at gøre det tydeligt. Det handler om kommunikation. At blive

ved og ved med at sige, at det hedder Øko-dag, fordi det handler om økologiske

køer. Kun omtrent hver fjerde konventionelle ko kommer på græs, og udviklingen

går massivt i retning af, at de bliver inde i stalden. Mange dyr er lukket inde. Går vi

blot en generation tilbage i tiden, så kom alle køer ud. Dengang havde vi et mere

mangfoldigt landskab, og det er og var godt for dyrene at komme ud på græs.

Hvor er økologien om 10 år?Regeringen har en plan om at fordoble det økologiske areal inden 2020. Den

arbejder ØLF aktivt på at gøre til virkelighed gennem lobbyarbejde, projekter og

oplysningsvirksomhed. Men i virkeligheden skal presset især komme nedefra. I

jo højere grad borgerne i Danmark forstår, at de ikke bare køber, men også handler

økologisk, desto mere økologi får vi. I skolebestyrelserne, ved frokostordningerne

i virksomhederne, i fødevarefællesskaberne. Overalt, hvor vi spiser mad. Jo mere

vi får generobret måltidets betydning, jo mere glæde ved vores mad, og jo bedre

vi bliver til at forarbejde den – desto mere økologi får vi op på hylderne.

PER KØLSTERS BLÅ BOGPer Kølster er først og fremmest passioneret

ølbrygger på Krogerup, Aartidernes gård på

Nordsjælland, hvor hans bryggeri lejer sig ind.

I 1978 blev han uddannet agronom og har

siden både undervist og været lektor på

Landbohøjskolen. Her var han med til at

etablere forskning i den økologiske produk-

tionsmetode, og han arbejdede bl.a. også for

at rejse den succesfulde verdenskonference

for den globale økologi-organisation IFOAM i

København i 1996. Han har også en aktiv fortid

i den økologiske haveforening Praktisk Økologi

og har som brygger holdt masser af foredrag og

kurser i humledyrkning og ølbrygning.

Økologien er for længst en inkarneret del af Per

Kølsters liv, og han har været medlem af ØLF ...

- ... i uendeligt mange år. Faktisk var jeg med,

fra før den blev til Økologisk Landsforening, og

jeg har arbejdet med økologi helt siden 1975.


TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: LYKKE RUMP

M O R G E N M A D H E LT F R A B U N D E N

5 HURTIGE TIL ANNE HJERNØE OM AT LAVE TYKMÆLK

Hvad er det særlige ved hjemmelavet tykmælk?Den har en anden konsistens end den, du kan købe. Den er lidt mere

porøs, knap så fast i konsistensen og har en anderledes mundfylde, så du

skal nok lige vænne dig til den. Men den smager himmelsk og er frygtelig

vanedannende, og så er det sjovt at lave din helt egen udgave.

Du skriver i opskriften, at ingredienserne til tykmælk skal være økologiske. Hvorfor?Det er vigtigt, at både mælk og øde er økologisk, så bliver tykmælken

bedst. Det er i hvert fald lidt af en vedtaget sandhed i de madkredse,

jeg færdes i – og jeg kunne aldrig drømme om at bruge konventionelle

produkter til min tykmælk. Årsagen til det bedre resultat kan måske være,

at de este mejerier undlader at homogenisere øko-mælk. En behandling

som skal forhindre mælkens fedt i at klumpe sig sammen på over aden.

Bogen præsenterer tykmælk som en sommerret. Hvad er koblingen mellem sommer og tykmælk hos dig?Kolde produkter er generelt gode om sommeren. Om vinteren har

jeg mere lyst til varme ting eksempelvis i form af æg eller havregrød.

Den kolde, lette tykmælk passer også godt til fx rabarberkompot.

Hvorfor skal jeg bruge tid på at lave min morgenmad fra bunden?Jeg kan blive gennemgribende glad af at sidde ude i solen og spise et

helt hjemmelavet morgenmåltid, der består af min egen tykmælk med

hjemmelavet mysli og hjemmetørrede bær, friskbagt knækbrød med has-

selnøddesmør og hjemmelavet hyldeblomstte. Jeg har en fornemmelse

af, at jeg ikke er den eneste, der har det på den måde. Vi er ganske givet

rigtig mange, der går med en lille drøm i maven om at blive helt eller del-

vist selvforsynende. Tanken om at sætte sine egne produkter på bordet

er forjættende i en tid, hvor vi får mere og mere travlt, og derved fjerner

os fra de helt basale ting i tilværelsen. Ved at lave mad fra bunden kan

vi også give vores børn mere viden om, hvor vores mad kommer fra – og

være med til at afhjælpe kræsenhed. For et par år siden havde jeg nogle

børn med i køkkenet i forbindelse med en artikel til Politiken. De kunne

ikke fordrage appelsinmarmelade, men da de selv prøvede at lave den fra

bunden med gode råvarer, så var de glade for smagen. Så enkelt er det.

Hvad betyder det for smagen af tykmælken, at jeg laver den selv?Du får ganske enkelt den smag, du vil have. Du har et rent basisprodukt,

som du kan male smag på efter lyst, eksempelvis med friskskrabet øko-

logisk vanilje. Smagen af mad lavet fra bunden overgår oftest den, vi kan

købe os til. Lige meget hvor n, god, dyr, økologisk og lækker hindbær-

marmelade jeg køber, så gider min datter Camilie ikke at spise den.

Enten er den for sød, eller også smager den syntetisk eller bare mærke-

ligt. ”Din er bedre, mor,” siger hun. Og så går jeg i gang med at lave min

egen hindbærmarmelade, for det er da et argument, der er til at forstå.

TYG PÅ DIN EGEN MYSLI OG TYKMÆLKDet er sjovt og vanedannende at lave din egen

mysli og tykmælk, mener Anne Hjernøe. Og så

smager det himmelsk. Her får du værktøj til at

lave dit eget lille mejeri- og mysliværksted.


Sæt din EGEN TYK-

MÆLK på sommer-

bordet med et drys

nordisk mysli a la

Anne Hjernøe.


”Annes Spisekammer” er udgivet på Politikens Forlag. Forlagets vejledende pris for de 154 sider er 250 kr.

VIND ANNE HJERNØES BOGHer på redaktionen er vi vilde med gode, økologiske spiseoplevelser. Du kan læse om tre af læsernes egne

øko-topoplevelser på side 46-48. Ligesom Anne Hjernøe nærstuderer kunsten at lave god mad fra bunden, så

vil vi gerne høre, hvilke ingredienser og krydderier din bedste øko-spiseoplevelse er gjort af. Da vi utrolig gerne

vil have jer læseres tunger på gled, så sætter vi tre udgaver af Anne Hjernøes bog på højkant, som vi giver til

personerne bag de tre bedste fortællinger. Se på side 48, hvordan du deltager i konkurrencen.


VIND!

BASIS: HONNINGRISTET MYSLI1 dl koncentreret hyldeblomstsaft, helst hjemmelavet,

men du kan også bruge et købe-produkt

500 g honning

600 g havregryn

300 g spelt ager

Varm hyldeblomstsaften op i en lille gryde, indtil den

er ngervarm. Opløs honningen i den lune saft. Bland

havregryn og spelt ager, og kom dem i en bradepande

foret med bagepapir. Hæld honningblandingen over

grynene, og bland det hele godt sammen.

Sæt bradepanden i ovnen ved 140 grader i et par

timer, eller til myslien er helt gylden og sprød.

Myslien bliver endnu sprødere, når den køles af.

NORDISK MYSLI

450 g honningristet mysli

150 g græskarkerner

150 g solsikkekerner

75 g sprøde, tørrede æbletern

200 g mørke rosiner

25 g frysetørrede hindbær

Rist græskar- og solsikkekerner gyldne på en varm,

tør pande, og lad dem køle af. Bland dem sammen

med myslien og de øvrige ingredienser. Kom så

resultatet på tætsluttende glas eller dåser.

Få Annes opskrift på hjemmelavet

hyldeblomstsaft + tørrede æbler:

www.okologi.dk/okologisk

Se forhandlerliste, historier og meget mere på www.hanegal.dk

Hanegal anvender udelukkende vindmøllestrøm

i produktionen.

Mere end 40 produkter er glutenfri og sukkerfri.

Alle er uden tilsætningsstoffer

Der findes i dag over 50 forskellige Hanegal produkter

i de danske butikker.


HJEMMELAVET TYKMÆLK1 l mælk, gerne sødmælk

2 dl kærnemælk

1 dl piske øde

4-5 portioner

Bland sødmælk, kærnemælk og piske øde i en stor skål, og stil

det ved stuetemperatur i et døgn. Varmen får produkterne til at

syrne – det er ganske enkelt meningen, at produktet bliver surt.

Efter et døgn er din tykmælk færdig, men den smager bedst, når

den er kold, så kom den i køleskabet nogle timer, før du spiser

den. Din tykmælk kan snildt holde en uges tid eller mere i dit

køleskab. Du er næppe i tvivl, når den er blevet for gammel.

Følg årstiderne i Hjernøes selvforsynende køkken

Journalisten og tv-værten Anne Hjernøe slår i ”Annes spisekam-

mer” et slag for det selvforsynende køkken. Altså et køkken, hvor

det er en dyd at lave mad helt fra bunden. Det køkken får du her

i Økologisk smagsprøver på hen over de næste re årstider.

Anne Hjernøes enkle loso er, at ”hjemmelavede produkter sma-

ger bedre, og så er det en rar fornemmelse at vide præcis, hvad

de indeholder”. Bogens udførlige opskrifter guider dig til dine

egne udgaver af alt fra rabarbermarmelade med hyldeblomst over

håndrullet rullepølse til friskrøget rygeost. Nogle

af opskrifterne er baseret på, at du samler en del af råvarerne

i naturen – eksempelvis hyben, hyldebær og ramsløg – ellers

skal du et smut i helsekostbutikken, ind til grønthandleren,

slagteren eller supermarkedet.

TYKMÆLKskal syrne et døgn

ved stuetemperatur.

...kunne også gælde Øjenforeningen – som kæmper for at bevare synet for alle

En tanke på eftertiden...

En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende generationers livskvalitet er at skrive et testamente, hvor et arvebeløb tilfalder Øjen-foreningen.

Øjenforeningens formål er at rejse forsk-ningsmidler for at bekæmpe øjensyg-domme, der fører til svagsyn og blindhed.

Til brug for dem, der overvejer at skri-ve testamente, har Øjenforeningen

derfor udarbejdet en brochure om, hvor-dan man giver testamentariske gaver.

Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og få tilsendt brochuren – eller benyt nedenstående kupon.

Øjenforeningen+ + + 11077 + + +0893 Sjælland USF B

Ny

Kon

gens

gade

20

1

557

Køb

enha

vn V

Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaverJeg ønsker advokatbistand betalt af ØjenforeningenJeg ønsker at blive ringet op på tlf.:Jeg ønsker at blive medlem af Øjenforeningen

Navn:Adresse:Postnr.: By:

Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv


LET FRANKFURTER TIL FRUEN

stk., 46,95 kr. i SuperBrugsen.

Kilopris: 130,42 kr.

Thomas: Den er i hvert fald sprød i skindet,

som en pølse skal være, men den er lidt for

sød. Jeg sidder og overvejer, om det mon er

fjerkræspølse? (Nej, det er en svinekøds-

pølse, red.).

René: Ja, det tænker jeg også. Den er meget

løs i kødet, og det er egentlig en okay pølse,

men den er ikke så spændende, og den

ligger ikke særlig tungt i maven.

Thomas: Den er let og luftig og egentlig

meget behagelig, men det er nok mere en

pølse til fruen. Jeg kunne i hvert fald godt

tænke mig noget mere smag.

Dom (René/Thomas):

/

SAFTIG OG KRYDRET

Hanegal / Grillpølser – med hyben

og ramsløg. 250 g, 4 stk., 40,95 kr.

i Kvickly. Kilopris: 163,80 kr.

René: Man kan både se og smage,

at der er krydderurter i.

Thomas: Ja. Jeg gætter på ramsløg

(rigtigt!, red.) – det er jo så moderne.

René: Den smager ret godt. Den kunne

ved første bid godt bruge lidt mere salt,

men efter lidt tid kan jeg smage krydde-

rierne. Den har en løs struktur og holder

på safterne. Det kan jeg godt lide.

Thomas: Ja, den er god. Saftig og med

en dejlig smag af krydderurter. Det

er bestemt en god pølse.

Dom (René/Thomas)

/

EN ÆGTE GRILLPØLSE

Aalbæk / Grillpølser med ramsløg. 360 g,

4 stk., 46,95 kr. i SuperBrugsen. Kilopris:

130,42 kr.

Thomas: Den har en rigtig god smag,

men jeg savner alligevel lidt saft. Det er

dog stadig én af de bedste pølser, jeg har

smagt på under testen.

René: Det her er en rigtig grillpølse. Intet

mindre. Og så har den også en rigtig god

størrelse, synes jeg.

Thomas: Den måtte måske godt være lidt

mere grov i det, men jeg er også begejstret

for smagen.

René: Det her er en pølse, som jeg ville

servere for mine grill-gæster. Den smager

måske ikke helt så godt som oksepølsen

(oksekrydderpølsen fra Hanegal, red.),

men som grillpølse er det en klar vinder.

Dom: (René/Thomas)

/

Økologisk tændte op i grillen og lod to

pølsebegejstrede smagsdommere lægge ganer

til en blindtest af fem forskellige øko-grillpølser.

Mændene var positivt overraskede over de

stegte produkters kvalitet. Hver pølse kunne

få fra nul til seks Ø-mærker.

ØKO-GRILLPØLSERIMPONERER PØLSE-EKSPERTER

TEST AF GRILLPØLSER

TESTENS SMAGSDOMMERE:Thomas Rybjerg Larsen

36 år, uddannet som både slagter og kok

og har en bachelor i ernæring og sundhed.

Har siden 2006 udviklet opskrifter for bl.a.

Hanegal og Halkær Krokøkken. Arbejder i

dag som produktionsleder af kantinen på

Via University College i Aarhus.

René Zacho

48 år, uddannet hos Slagter Kruse i Hasle

og indehaver af Slagter Zacho på Kridthøj

Torv i Aarhus. Siden 1995 har han, sam-

men med sin kone Maria, drevet butikken

og forsynet sine kunder med kød, delika-

tesser og hjemmelavede specialiteter.

TEKST: NILS WÜRTZENFELD FOTOS: PETER NORDHOLM ANDERSEN


FULD AF SMAG – MEN SAFTFATTIG

Hanegal / Fjerkræ grillpølse – med havtorn

og persille. 250 g/4 stk., 29,95 kr. i Føtex.


René: Den er godt nok svær at blive klog på,

den her pølse. Lige i starten sker der ikke så

meget, men så kommer smagen frem.

Thomas: Ja, men kødet er lidt for kompakt

og lidt for tørt. Jeg savner lidt saft, hvilket er

ærgerligt, for den vinder ellers på smagen.

Havde det ikke været for den tørre fornem-

melse, havde den været rigtig god.

René: Jeg synes faktisk, den er ret god. Efter

man har tygget lidt på den, breder smagen

sig. Det er dog rigtigt, at den mangler saft.

Dom: (René/Thomas)

/

EN TUNG ALL-AROUND’ER TIL DE VOKSNE

Hanegal / Oksekrydderpølse - med peber, paprika, muskatnød, chili

m.m. 300 g/4 stk., 41,50 kr. i Kvickly. Kilopris: 138,33 kr.

Thomas: Det er en dejlig, tung og mager pølse – fuld af smag – og så er den godt krydret.

Jeg kan tydeligt mærke strukturen i kødet, når jeg bider i den.

René: Den er krydret helt rigtigt, men den er samtidig ikke for stærk. Man kan godt smage, at

det er en oksepølse. Den overrasker mig egentlig positivt, for lige da jeg skar den ud, tænkte

jeg: Den ser eddermame tør ud! Men den har en god konsistens og er ikke alt for tør.

Thomas: Den er faktisk rigtig god. Den er oplagt at komme på grillen, men det er samtidig en

krydret og tung pølse, som har mere at byde på end de este grillpølser. Derfor kan den også

serveres til meget andet og er næsten fyldestgørende som måltid. Den her er testvinderen!

René: Ja, pølsen behøver ikke blive ledsaget af ret meget. Det er en rigtig herrepølse – den

er kun til de voksne.

Dom (René/Thomas): /

Smagsdommerne tog (slagter)hatten af for oksekrydderpølsen fra Hanegal med sin kraftfulde og krydrede

smag. Efterfølgende blev smagsløgene sat yderligere på prøve. Vores smagsdommere skulle også nde

frem til den pølsedyp, som matcher testvinderen bedst blandt tre øko-sennepper og tre øko-ketchuper.

BEDSTE PARTNERE TIL TESTVINDEREN

Beauvais / Tomatketchup Økologisk. 665 g,

Thomas: Den smager faktisk ret godt. Den har

en god syre fra tomaterne og samtidig den helt

rigtige sødme, lige som en ketchup skal have.

Jeg kan godt lide den.

René: Jeg tænker straks på Beauvais (helt rigtigt,

red.) og deres slogan: Tomat, tomat

og atter tomat. Den her ketchup

føles naturlig og smager ægte - li-

gesom oksepølsen. Et godt match!.

Dom: (René/Thomas)

/

Urtekram / Sennep Dijon Økologisk. 200 g, 29,95


René: Jeg er helt oppe og køre over den sennep.

Den er suveræn. Det er ikke en tøsesennep, den

er stærk på den gode måde. Det er omtrent den

bedste pølsesennep, jeg har smagt i evigheder.

Thomas: Den er rigtig god. Tilpas stærk og af-

balanceret, og så går den rigtig godt

til oksepølsens krydrede smag.

Dom: (René/Thomas)

/

OM TESTEN: SÅDAN GJORDE VI

Vi fandt frem til fem forskellige

økologiske grillpølse-varianter,

tre senneper og tre ketchuper,

som alle kan købes i større

dagligvarebutikker. Pølserne

havnede på den varme rist

over en simpel kulgrill og blev

serveret enkeltvis og knaldhede

for smagsdommerne.

TESTVINDER


BEVAR PØLSENS SAFT. Når du griller pølser, så pas på, at de ikke mister

deres saft og dermed bliver tørre og kedelige. Undlad derfor at prikke

hul i pølserne, før du steger dem. Der er også en grund til, at man siger,

at pølser er til kullenes eftervarme: Hvis du lægger dine pølser på en

alt for varm grill, så sprækker de, og al saften trænger ud.

VARIÉR DINE PØLSEKØB. Brug din nysgerrighed i stedet for at ende

med den traditionelle wienerpølse. Der bliver lavet en masse spænd-

ende pølser, så forsøg endelig at lægge lidt forskelligt på grillen. Det

vil give dig en masse nye og velsmagende grillpølse-oplevelser.

BRUG SENNEP. En pølse består af kød, salt og fedt, og det miks kom-

plimenteres allerbedst af det syrlige og beske, som du nder i sennep.

Ketchup er også godt til pølser, men den søde smag er måske mest til

børn. Remoulade derimod hører sig slet ikke til, og det er der alt for

mange, som har misforstået. Du kan i øvrigt også supplere pølsen

med fx aioli eller tzatziki – der er rigtig lækkert.

RENÉ ZACHO OG THOMAS RYBJERG LARSEN

Hvad overraskede jer mest ved testen?René: Det generelle kvalitetsgennemsnit. Der var ingen pølser, som deci-

deret faldt igennem. De lå alle i den klart bedre ende af pølseskalaen,

når man tænker på, hvad der bliver produceret rundt omkring.

Thomas: Ja, de var stor set alle sammen gode og magre og lå på et godt

pølseniveau. Jeg ville spise eller servere dem alle for mine gæster.

René: Men man forventer heller ikke et skodprodukt fra økologiske leve-

randører. Det er ikke billige råvarer, og det kan man også smage.

Thomas: Jeg har den teori, at når man bruger gode råvarer og gør noget

ud af sine produkter, så kan forbrugerne også forvente en del mere.

Det synes jeg, de får med de her økologiske pølser.

Er der virkelig så stor forskel på gode og dårlige pølser?René: Ja, for pokker! Kæmpe. Pølser kræver et virkeligt godt håndværk.

Det er der alt for mange, som ikke er klar over, og som derfor producerer

elendige pølser. Der er ikke noget ”bare” i at lave pølser.

Thomas: Det kan være rigtig svært at lave en god pølse. Alene det at nå

frem til den rigtige fars og få den røget lige tilpas, kan være en videnskab.

René: Der ndes pølser i kølediskene, der ikke burde serveres som men-

neskeføde. Nu er jeg jo ivrig AGF-tilhænger. Jeg er ofte at nde oppe på

lægterne til deres hjemmekampe, og så får jeg mig altid en stadion-pølse.

Førhen k man en stor og sprød frankfurter, men de har åbenbart skiftet

leverandør. De pølser, der serveres nu, er simpelthen så elendige og

uspiselige, at det er en skandale. Jeg har også allerede klaget.

Hvilken pølsetype foretrækker I selv til grillen?René: I vores butik laver vi især to pølser, som jeg er helt pjattet med.

En stor traditionel frankfurter og så en grill-hvidløgsmedister. Jeg synes,

at det bliver alt for kedeligt, hvis man kun spiser de klassiske wienerpøl-

ser. Man skal som minimum supplere sit grillmåltid med en frankfurter.

Thomas: Enig! En wienerpølse er en natmadspølse, hvorimod tungere

pølser er mere spændende. Jeg vil foretrække en god, grov, fuldfed

kålpølse. Det er fandeme godt!

HURTIGETIL

3

TEST AF GRILLPØLSER

FYR OP FOR GRILLPØLSENS SMAG

Ekspertråd fra René og Thomas:

Vil du følge mig hjem?

Adopter en orangutang.Scan koden eller gå ind på www.redorangutangen.dk

Støt mig i kampen for en fremtid

med orangutanger og regnskov på

Borneo

Over 600 orangutanger venter på at blive genudsat i sikker regnskov. Du kan hjælpe dem tilbage til et liv i frihed.

Orangutangen har mistet 80% af sine levesteder. Halvdelen af Borneos orangutanger er forsvundet de seneste 60 år på grund af skovfældning. Udviklingen fortsætter med alarmerende hastighed.

Red Orangutangen hjælper forældre- og hjemløse orangutanger.

Vi rehabiliterer dem på vores centre og kæmper for, at der også i fremtiden vil være regnskov til dem.

Adopter en orangutang og følg den tilbage til et liv i frihed.

Tak for din støtteLone Dröscher Nielsen

FOTO

: MIK

LOS

SZA

BO


I Økologisk nr. 21 efterlyste vi de bedste økologiske

spiseoplevelser hos jer læsere. Det k vi en bunke

fortællinger ud af – læs tre af dem her.

REDIGERET AF: PETER NORDHOLM ANDERSEN ILLUSTRATION: THERESA JESSING / SORT LAKRIDS

3 GODE OPLEVELSER


DA KORNELIUS KOM PÅ BORDETDengang jeg var lille, boede jeg med mine forældre, mine tre brødre,

vores hund og katte på 90 m . Vi tilbragte selvsagt meget tid udenfor.

Den lille kuperede have ved mit barndomshjem var et eventyrland. Vi

havde kaniner, og der var masser af fugle, der kvidrede, og sommerfugle,

der akkede. Og så havde vi høns. Om foråret rendte de små lysebrune

kyllinger ind og ud af hønsetrådens store huller, som det passede dem,

men de k benene på nakken, når katten kom. Hønsene kvidrede og hyg-

gede sig og lagde en masse skønne æg med solskinsgul blomme.

En dag tog min far mig i hånden. Huggeblokken stod klar, og hanen

Kornelius skulle dø. Jeg fulgte nysgerrigt med. Hovedet faldt, kroppen

spjættede og Kornelius tog sig en sidste spurt rundt i haven, før den faldt

om. Det så mystisk ud, men far beroligede mig: Det var ganske normalt,

og jeg kunne ikke lade være med at grine af den skøre hane.

Om aftenen skulle vi spise Kornelius. Findes der noget bedre end at vide,

hvor ens mad kommer fra, hvor godt den har haft det, og at den er bund-

økologisk? Det var mine brødre dog ligeglade med. De sad og prikkede

til mors lækre mad og så misbilligende på vores forældre: ”Har I dræbt

Kornelius?!?”. Jeg lod mig nu ikke påvirke, for jeg havde jo været med i

processen. Det smagte godt og anderledes end det kylling fra supermar-

kedet, vi ellers k derhjemme – mere smagfuldt, mere friskt. Lækkert.

Den slags madoplevelser vil jeg give videre til mine egne børn, ligesom

min far gjorde det. Selvforsyning, økologi og omtanke for miljøet er

tidens tendenser, og jeg håber, at man bliver ved at holde fast i dem.

Pas på jer selv, hinanden og naturen.

- Annemette, Aarhus

ØKOLOGI OG ØKONOMI I SAMME HUG Min bedste økologiske smagsoplevelse var også en økonomisk

øjenåbner for mig. Jeg købte engang en Sødam kylling via Aars-

tiderne. Den vejede 2,8 kilo og kostede 239 kr.

Jeg kogte den, skilte kødet fra benene og frøs det herefter ned i

portioner. Normalt er mine portioner på 150 gram, men pga. prisen

lavede jeg dem lidt mindre. Alligevel opdagede jeg, at jeg kunne

strække en portion til to – kødet var simpelthen så velsmagende,

at jeg blev tilfreds af langt mindre end sædvanligt.

Samme erfaring har jeg gjort med min kat, der altid har været lidt

af en ædedolk. Den var godt polstret, og en dyrelæge mente, at den

skulle tabe sig 0,8 af sine 4,8 kilo – det ville svare til, at en person

på 70 kilo skal tabe ikke mindre end de elleve af dem.

Jeg købte ti kilo af dyrlægens slanketørfoder og gik i gang med den

hårde kamp med at få katten ned i vægt. Det lykkedes også delvist.

Da sækken var ved at være tom, valgte jeg at skifte over til økologisk

kattemad. Når jeg stak næsen ned i de to forskellige produkter, var

jeg ikke et øjeblik i tvivl om, hvilket af dem jeg selv ville foretrække.

Det gav pote hos katten. Den ELSKEDE simpelthen den økologiske

dåsemad. Når den var spist, hældte jeg øko-tørfoder op til resten af

dagen, som den så selv administrerede. Det var en helt ny oplevelse,

for den skulle ellers holdes i meget stramme tøjler. Men succesen

med vægten fortsatte, og jeg k den smukkeste lille hankat.

- Vibeke, Hundested

L Æ S E R N E S G O D E S M A G


UDFLUGT MED ØKO-ØJENÅBNERJeg var engang ansat i Natur- og Vandmiljøafdelingen i ét af de tidligere amter. En enkelt gang om året var

kontorets personale på en faglig ud ugt.

Da jeg startede på kontoret i 1994, var jeg ikke særlig oplyst omkring økologi, dyrevelfærd, bæredygtig natur

osv., men det var rigtig mange af mine nye kollegaer. Faktisk syntes jeg, at de var en anelse hippie-agtige og

øko-frelste. Jeg troede ikke rigtig på det der øko-halløj, og jeg ville IKKE betale mere for en øko-vare. Tænk

nu, hvis det ikke var øko alligevel, fordi landmanden havde snydt! Det princip morede mine kollegaer sig

over og drillede mig med – for de vidste bedre. Gav én økologiske vanilleis-pinde til en fødselsdag (som

så meget mærkelig gul ud), k jeg en Kong Fu i stedet for. Mere syntetisk kunne det jo så nok ikke blive.

Årets ud ugt gik til Strynø, en lille ø i det Sydfynske Øhav. Da det faglige var slut om aftenen, skulle vi have

noget af det, øen er kendt for. Helstegt, grillet øko-lam. Hmmm, det havde de her øko-hippier jo bestemt.

Jeg ærgrede mig næsten over, at jeg ikke havde taget en madpakke med, for jeg havde blandede erfaringer

med lammekød. Nogen gange meget velsmagende, andre gange sejt og med kraftig uldsmag.

Men da duften af det her lam og sulten k tag i mig – mums! – så løb mine tænder i vand. Og da jeg satte

tænderne i kødet, blev alle mine fordomme om, hvorvidt ø-lam overhovedet kunne smage bedre i den grad

gjort til skamme. Hold nu fast, hvor smagte det godt! Selv ” æske-sværen”, som jeg normalt aldrig spiser,

det var bare så lækkert. Alt andet lam har efterfølgende slet ikke kunnet måle sig med smagen den aften.

Med tiden har jeg fået øjnene op for andet end konventionelt landbrug og går nu meget op i dyrevelfærd,

økologi og at undgå madspild. Og mine kollegaer? De var ved at falde bagover, da jeg fortalte, at min

mand og jeg var gået over til at købe økologi. Hi, hi, det var sjovt at se!

Så nu ved jeg også bedre – li’som de andre gjorde og gør.

- Lisbeth, Odense

VIND EN GOD BOG FOR

DIN GODE HISTORIEAnnemette, Lisbeth og Vibeke har fået tilsendt bogen

”Jagten på den gode smag” af madskribenten Carsten Kyster.

Vi er vilde med gode anekdoter her på magasinet, og vi vil rigtig

gerne have ere bud på gode økologiske spise-oplevelser. Derfor

sætter vi tre udgaver af Anne Hjernøes ”Annes spisekammer”

på spil. Læs mere om bogen på side 36-40. Deltag ved at

sende din økologiske anekdote til [email protected].

Skriv ”Min bedste spiseoplevelse”

i mailens emnefelt.

L Æ S E R N E S G O D E S M A G

Nu skal det være slut med salg af billige buræg i butikkerneDet er burhønsene, der betaler prisen ved at leve i trange tråd-bure uden frisk luft og sollys. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor detailhandlen til at stoppe med at sælge æg fra burhøns. Vi har brug for din hjælp. Støt os med din underskrift, hvis du heller ikke synes, at buræg hører nogen steder hjemme. Gå ind på ægtivist.dk, så er du med til at gøre en forskel.

NuNNuNDeDD tbub reded rfoViV hahellerGå ind

BLIV ÆGTIVIST

PÅ ÆGTIVIST.DK

SIG STOPFOR SALG AF BURÆ

G

#ÆGTIVIST

DET KAN VÆRE SVÆRTAT SE DEN STORE FORSKEL

PÅ DISSE ÆG

(MEN DER ER STOR FORSKEL PÅ DE HØNS,DER HAR LAGT DEM)

M Ø D E T M E D L E M

Hvorfor er du medlem af Økologisk Landsforening?Foreningen gør et godt stykke arbejde, og den

bidrager med gode, konkrete indspark i økologi-

debatten. Foreningen går ofte ud i medierne

og forsøger at gøre en forskel og råbe folk op.

Dernæst er det befriende, at ØLF er for både

forbrugere og producenter, da det giver en god

balance. Som forbruger føler jeg, at det bringer

mig tættere på det jordnære. Det hele kan godt

blive lidt højt yvende blandt forbrugerne, men

når der er god forbindelse til de mennesker, der

producerer tingene, er det hele lidt mere reelt.

Det er sund fornuft – bogstaveligt talt.

Hvad kan få dig op af stolen, når det handler om fødevarer?Dyrevelfærd optager mig meget. Med årene har

emnet gjort mig endnu mere hooked på økologi.

Min indgangsvinkel til økologien var sundhed,

og i starten var kvalitet, sunde og naturlige rå-

varer klart det vigtigste for mig og min familie.

Med tiden er de etiske spørgsmål om dyrevel-

færd og miljø vokset. Så i dag er jeg stort set

lige så opmærksom på, hvad min familie putter

i munden, som fx at de høns, der har lagt de

æg, vi spiser derhjemme, har haft det godt.

Hvor stammer interessen for økologi fra?Mine forældre - ligesom min interesse for god

mad. Selv om de ikke nødvendigvis købte øko-

logi, da jeg var barn, var der alligevel stor fokus

på kvalitet og sundhed samt på det hjemmela-

vede og hjemmedyrkede. Der blev gået op i den

mad, vi spiste. Det forhold til råvarer og sundhed

forsøger jeg at tage med ind i mit voksne liv. Så

et eller andet sted falder det med økologien

mig nok meget naturligt.

MAJ PALLISGAARD BIE

31 år, arkitekt M.A.A., personligt medlem

VIL DU OGSÅ VÆRE MEDLEM?

Klik på ”Bliv medlem” på www.okologi.dk.

ØKONyd sommeren

GOD

SM

AG TIL BO

RD

ET

Find opskriften på Nakkekoteletter på www.Friland.dk/okologi

Du ser det som landbrugets største udfordring, at ”vi spiser fossile brændsler”. Hvad mener du med det?At det moderne landbrug efterhånden har gjort os til slaver af fossilt

brændstof. Det før-industrielle landbrug gav ganske vist ikke et helt

så stort udbytte pr. hektar, men forbrugte til gengæld ikke særlig

meget energi ift. udbyttet. Typisk var energioutputtet ti gange større

end det, der kom ind. I dag har landbruget en meget høj arbejdspro-

duktivitet og får en masse energiinput fra fx pesticider, drivmidler til

maskiner og kunstgødning. Nogle gange er energioutputtet ligefrem

lavere end det, der kom ind i produktionen. Særligt den animalske

produktion er problematisk med en entydig negativ energibalance.

Hvor gode er danske landmænd til at udnytte energien?Danmark fremstilles tit som en stor fødevareproducent, men det er

diskutabelt, om det holder i energitermer. Vi importerer rigtig meget

soja og andet foder fra udlandet til bl.a. at fodre de over 20 millioner

grise, vi hvert år producerer. Da vi eksporterer en god del af dem, så

er vi en slags gennemstrømsland. Den enorme svineproduktion er

problematisk set ud fra et økologisk økonomisk perspektiv, men i fx

Natur- og Landbrugskommissionens arbejde er fokus især på natio-

nale miljøproblemer og ikke på landbrugets påvirkning af natur og

klima i udlandet. Det er en væsentlig mangel, at der ikke gøres mere

ud af energiregnskaber i et globalt perspektiv. Derfor er det også

meget vigtigt, at nogen forsker i, hvordan vores fødevaresystem kan

blive mere bæredygtigt. I stedet for at diskutere alt fra næringsstof-

belastning over dyrevelfærd til resistente bakterier hver for sig,

så er der brug for at arbejde mere med et systemperspektiv.

Hvordan løser vi så landbrugets problemer?Vi mennesker lægger beslag på ca. 22 procent af det energioverskud,

der kommer fra Jordens samlede biomasseproduktion. Det er rigtig

meget, når man tænker på, at vi kun er én art ud af ere millioner.

Det siger noget om, hvor meget vi fylder, og hvor meget vi presser

den globale biodiversitet. Hvis vi skal lave en grøn omstilling, så skal

vi helt klart lade langt mere af det fossile brændstof blive i jorden og

også holde igen med at bruge biomasse til at forsyne os med energi,

fordi det giver udfordringer for biodiversiteten. I stedet skal vi i langt

højere grad basere vores forbrug på anden vedvarende energi og

arbejde mere med lukkede kredsløb i landbruget.

Hvordan står det så til med forbrugerne?Danskerne hører til dem i verden, der har det højeste forbrug. I

forhold til økologiske fodspor, så er vi i hvert fald i top 10. Det skyldes

bl.a., at vi forbruger meget transportenergi, spiser meget kød og sk

og har en høj boligstandard. En voksen person har i et favorabelt

klima brug for ca. 10 MJ om dagen fra føden for at overleve. Det er

det samme som 1 Human Energy Equivalent (1 HEE). Folk i det før-

industrielle landbrug brugte 3-4 HEE. Amerikanerne, som er helt i top,

bruger i dag ca. 94 HEE, mens tallet for folk i Bangladesh er ca. 5 HEE.

Hvad kan jeg gøre som forbruger?Det er helt klart værd at spise ere bønner og færre animalske pro-

dukter. Så spar på grillpølserne, og kom mere grønt i skålen.


5 H U R T I G E

Professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet. I den alternative

gren af den økonomiske teori betragter man økonomi som en organisme

med et stofskifte. Derfor skal de økonomiske teorier tage udgangspunkt i

vores naturgrundlag og eksempelvis se på energiregnskaber og økologiske

fodspor – i stedet for blot priser og andre pengebegreber.

INGE RØPKEHURTIGE

TIL

5

TEKST: PETER NORHOLM ANDERSEN


Returadresse: Økologisk Landsforening, Silke-Returadresse: Økologisk Landsforening, Silke-

Inspiration og gode varerGram Slot åbner en helt ny café og butik, der er indrettet i i den gamle hestestald på Gramgård.

Oplev en masse fra hele region Syddanmark og bliv inspireret til at bru-ge bl.a. specialiteter, oste og vine i dit køkken.

Find unikke produkter fra kunsthåndværkere, der laver med hånd og hjerte.

SommermarkederVi holder henover sommeren; d. 4., 11. 18. og 25. juli samt d. 1. og 8. august. Gratis adgang.

På markedet møder du de små fødevare-producenter og kunsthåndværkere – og du kan altid

Her er mange oplevelser for børn og voksne, så til slot, park, café, butik, marked, naturlegeplads og meget mere.

Hver dag kl. 10-20

CAFÉ & BUTIKEt fyrtårn for fødevarer og kunsthåndværk

magasinet Økologisk nr. 23, sommer 2013

Documents