magasinet Økologisk nr 21

ØKOLOGISKmennesker, mad & miljø

HJERNØE?DR-kokken Anne Hjernøe har vinterens vildeste råvare lige på kornet. Slå magasinet op og find ud af, hvad råvaren er.

MedlemsmagasinØkologisk Landsforening

# 21 VINTER 2013

LÆS OGSÅ OM: kartofler, hamp, friluftsbeklædning, få en opskrift på lam, madsparetips og meget mere ...

Hvad pla�er

TEST AF TOMATSUPPER

GUIDE:Sådan tuner du dine smagsløg

TEMAJagten på den

gode smag

new_OE21_part1_1-15_L.indd 1 1/15/2013 3:35:32 PM

ØKO

GOD S

M

AG TIL BO

RD

ET


ANSV. REDAKTØR: Steffen Borch, [email protected].

LEDERSKRIBENT: ØLF’s direktør Paul Holmbeck, [email protected].

REDAKTØR: Peter Nordholm Andersen, [email protected].

SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Mie K. Bertelsen, [email protected]. Morten Telling, [email protected] Rystedt, [email protected].

FOTOGRAFER UD OVER REDAKTØREN: Helene Bagger (forside), www.baggerfoto.dk. Columbus Leth, www.columbusleth.dk. Morten Telling, [email protected]. Mie K. Bertelsen, [email protected].

LAYOUT: Louise Pommer Lykkegaard, [email protected].

TRYK: Stibo, www.stibographic.com

OPLAG: 25.000 styk.

ANNONCER: DG Media, tlf.: 70 27 11 55.

ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00.

MEDLEMSKAB: Se typer, priser mv. under ”Bliv medlem” på okologi.dk.

NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 22 udkommer 10. april 2013.

Jeg fik mange gode tilbud, da jeg i en årrække

boede og arbejdede i en fattig bydel i USA. På

elektronik, biler, våben. Helt vildt lave priser.

Men netop prisen talte et tydeligt sprog om, at

historien bag varens vej til mig næppe var noget,

jeg kunne stå inde for. En pris er en historie.

Der er noget i den danske DNA, der elsker et

godt tilbud. En helt grundlæggende stolthed i

at få fx mad billigt. På engelsk hedder det ”frugal

pride” – ”stolt sparsommelighed”. Den danske

kultur anpriser med rette sparsommelighed.

Det kommer fra en landbokultur og en tid, hvor

det at kunne spare bare lidt penge eller lidt

mad hver dag kunne sikre overlevelsen.

Men nu lever vi i en tid, hvor det, at vi køber det

billigste, ofte er det, som truer vores overlevelse.

Vind er ikke den billigste energikilde på kort sigt.

Den billigste kakao giver nærmest en garanti for,

at der ligger børnearbejde bag. Og det billigste

træ fra regnskoven er ofte det dyreste for bio-

diversiteten. Sådan er det også med fødevarerne.

Den billigste mad produceres oftest med masser

af kemi og mindst mulige hensyn til sundheden

eller miljøet.

Vi bliver fattigere af at købe billige fødevarer. Til

gengæld kan vi blive rigere af at bruge lidt flere

penge på mad, der er bæredygtig.

Hvad er ”prisen”?”Prisen” for billig mælk fx er nemlig, at køerne

presses til det yderste, låses inde i stalden i

stedet for at komme ud på græs, og at produktio-

nen inddrager giftstoffer, gensplejsning og andet,

som forbrugere ikke ønsker i deres mad. Men det

står der intet om på det lille prisskilt i super-

markedet: 3,95 kr./liter.

De økologiske mælkeproducenter i Økologisk

Landsforening er — på tværs af konkurrerende

mejerier — gået sammen om kampagnen ”Hvis

du vidste…”. Den sætter spot på de mennesker

og det ”tilbud”, der ligger bag Ø-mærket på mæl-

kekartonerne: For bare 1 kr. mere i gnst. pr. dag

for mælken får du en god øko-vare, mere natur,

køer på græs og drikkevand uden giftrester.

Omvendt: Når forskere siger, at de pesticidrester,

som gravide kvinder spiser, påvirker om deres

sønner senere kan få børn, er det på tide at stille

spørgsmålet: Er konventionel frugt, grønt eller

brød et godt tilbud?

Sparsom på naturens vegneKan vi skabe et kulturskift - en ”new normal” -

hvor ”stolt sparsommelighed” også omfatter en

passion for ressourcebevidsthed på naturens

vegne? At det ikke kun er supermarkedets pris-

skilt, der gælder, men prisen som varen har for

os, for vores børns verden, for dyr og naturen?

Sparsommelighed er en dyd. Den skal bare

fornyes. Økologi er et ord udledt af det græske

oikos, som betyder at holde hus med ressourcer.

Gennem økologien har vi set, at landmænd og

forbrugere kan udvikle en ny fælles holdning

til, hvad der er ok, og hvad der ikke er ok for at

holde varernes priser i bund. ”The New Normal”

er noget, vi skaber – sammen.

The new normalAF PAUL HOLMBECK, DiREKTØR, ØKOLOGiSK LANDSFORENiNG

ØKOLOGISK VINTER 2013

MedlemssmagasinØkologisk Landsforening # 21 vinter 2013

Paul Holmbeck

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

541-004TRYKSAG


ER DIT PÅSKEÆG OGSÅ ØKOLOGISK?

www.woodshade.dk

Nytåret varer lige til påske, og derfor lancerer vi nu også et Marc de Champagne æg overtrukket

med lækker mørk chokolade

139749 Annonce_økologisk 220x280.indd 1 10/01/13 12.29new_OE21_part1_1-15_L.indd 4 1/15/2013 10:34:32 AM

TEMA: JAGTEN PÅ DEN GODE SMAG6 Kom bag om tv-kokken Anne Hjernøes livslange søgen efter velsmag

14 Den professionelle smager Lisbet Ankersen giver dig sine bedste tricks

16 Kysters kødjagt – madskribenten besøg i lammebaconens lykkeland

20 Økologisk Guld: Sådan forfulgte vinderne den gode smag

FAKTA, GUIDES, MAD OG OPSKRIFTER 24 Nyt & noter

26 Nyt om bøger + sæsonens bog

28 Test af tomatsupper + Louisa Lorangs lyn-tomatsuppe

32 Tag med på torvemarked, og mød parret bag Falslevgårds mel

34 Fra gammel grød til friskbagt brød – kokken Pia Prehns sparetips

38 Økologernevs.dekonventionelle:Sådandyrkerdedinekartofler

40 Økologernes hofretter: Vestjyske 68’ere dyrker hamp

44 Guide: Grøn fra top til tå – bæredygtig friluftstøj

46 Portræt af en øko-ildsjæl: Sven Jensen fra Solhjulet

48 Mød et medlem: Malene Monk

50 Kom med til generalforsamling

51 5 hurtige til Trine Krebs

40

6

18

6

18

40

Anne Hjernøe har nedlagt sit bud på

vinterens kongeråvare.

Hamp i hånden? Tag med på Nyborg-

gaard og hør, hvordan man dyrker den.

Kokken Carsten Kyster har

fundet velsmag hos Thy Lam.

INDHOLD

TEMAJagten på den

gode smag


ØKOLOGISK / VINTER 20136

missionærGrønkålens

Elsker du at sige, at du hader grønkål? Så bliver du udfordret nu.

Grønkål giver nemlig vinterens vildeste velsmag, hvis du spørger

DR-kokken Anne Hjernøe. Læs, hvorfor hun så rødglødende

ønsker at omvende enhver modvilje til grønkålsglæde.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: HELENE BAGGER


TEMAJagten på den

gode smag


VINTER 2013 / ØKOLOGISK 7

P O R T R Æ T A F A N N E H J E R N Ø E




Anne Hjernøe bukker sig ned over den frisksnittede grønkål og lukker øjnene.

Næsen standser få centimeter over det grønne landskab på det knaldgule

skærebræt og inhalerer luften i et langt sug.

- Det dufter af nyslået græs. Den duft må være det tætteste, vi mennesker

kommer på at være køer, der skal ud på forårsgræs. Duften giver mig fine

sommertanker, og det har vi brug for at blive mindet om.

Anne Hjernøe åbner øjnene. Det mørkebrune, selvsikre blik strejfer grå-

vejret, der hænger på himlen som en dyne ude på den anden side af køkken-

vinduerne i hendes aarhusianske hjem.

- Altså: Vi har brug for at blive mindet om, at der er et liv efter vinteren.

Minderne bor i Annes smagsløgDen lille scene er typisk for Anne Hjernøes måde at jagte velsmagen på.

Hun springer 100 procent om bord i sin smagssans, når hun skal være kreativ

og eksempelvis udvikle opskrifter til en kogebog. Og springer også en tur

dybt ned i sit store bassin med glæden over friske råvarer.

- Jeg skriver mine opskrifter, før jeg laver retterne. Jeg har en meget klar

fornemmelse af, hvad der smager godt sammen, og jeg tager som regel ikke

fejl. Jeg vil gætte på, at 98 procent af mine opskrifter ender med at blive

trykt, som jeg har skrevet dem i første omgang. Det er jo lidt bagvendt i for-

hold til at prøve sig gradvist frem, som mange andre gør, siger Anne Hjernøe.

Hun er i sine madprogrammer på DR2 især kendt sin sans for at sætte

smage fra alverdens køkkener sammen. Smage hun har med sig fra de mange

rejser til eksempelvis Thailand, Spanien, New York eller danske småøer. Og

som hun gerne kombinerer med en eksperimenterende twist. For eksempel

kunsten at pochere vakuumpakkede laks i en opvaskemaskine.

- Jeg husker med næsen og smagsløgene. Når jeg taler med nogen om det,

vi har oplevet på en rejse sammen, så husker jeg bedst ved hjælp af maden.

Har vi været et bestemt sted i Frankrig, så skal jeg lige omkring kaninen i sen-

nepssovs og duften af birkerøg i restauranten, før jeg kan se selve byen for

mig, fortæller Anne Hjernøe.

Grønkål med på skiferienHun tager en god håndfuld rengjort grønkål mere fra dørslaget. Chop! Chop!

Chop! Kniven flænser bladene rytmisk, hurtigt og fast, ja, så rutineret, at man

kunne tro, at kniven gjorde arbejdet af sig selv.

- Det er vigtigt at få dem skåret meget fint, for så fremhæver du den

enormt sprøde tekstur, grønkål har. I en blender bliver bladene nemt for

pulveriserede. Det er vigtigt, at kålen stadig er bidefast, og af samme grund

er jeg også glad for at bruge den i rå tilstand, siger madnørden.

At Anne Hjernøe er i fuld gang med at tilberede en salat med grønkål som

hovedrolleindehaver er ikke tilfældigt. I hendes øjne er grønkål ganske enkelt

vinterens ypperligste råvare. Hun spiser den gerne op til tre gange om dagen,

og hendes kalenderår rummer fire ”ret traumatiske” sommermåneder, hvor

hun slet ikke kan drive grønkål op.

Ja, hun missionerer nærmest om bladenes fortræffeligheder. Mens hun til-

bereder salaten, serverer hun i hvert fald en håndfuld anekdoter om, hvordan

hun har drejet ikke-grønkålsspisere over i den rette livsførelse.

- Jeg er så vild med grønkål, at jeg engang tog et stort læs pressede blade

med på vinterferie. Jeg delte en lejlighed med min datter, en veninde og

hendes 10-årige datter, som syntes, at vi andre var mærkelige, fordi vi spiste

grønkål flere gange om dagen, fortæller Anne Hjernøe.

Den sidste dag ville de ikke købe det store ind, så Anne Hjernøe tilberedte

resten af grønkålen – og serverede den sammen med frisklavet røræg.

- Da min venindes datter smagte på maden, udbrud hun: ”Hold nu kæft!

Det smager jo godt!”

Hummerkloer og LaplandslaksArnestedet for den udviklede smagssans er Anne Hjernøes barndom. Hun er

datter af to madører, som utrætteligt pakkede hende og storesøsteren ind i

de bedste duft- og smagsindtryk, deres køkken kunne byde på.

Et snapshort fra barndommens køkkenliv hos forældrene i Aarhus-forsta-

den Højbjerg: En hummer har fået en kuglepen i kloen og tegner sine både

første og sidste streger på et stykke papir, før den bliver ofret på velsmagens

alter.

Et andet snapshort: En hel, røget laks bliver parteret på biltaget i vejkanten

under familiens Laplandsrejse.

Og lad os lige tage en sommeraften i forældrenes køkken: Anne rejser sig

fra hovedretten og løber ud for at lege med kvarterets unger. Da hun kommer

tilbage flere timer efter, sidder forældrene og deres venner stadig ved bordet.

Og her bliver de siddende bænket til langt ud på natten for at smage på ost

og drikke rødvin.

Voksensnakken kunne have kredset om Mogens Brandt, der som gastrono-

misk medarbejder ved Politiken nedsablede ringe råvarer som kritikløst blev

købt af de godtroende forbrugere: Alt fra industrikyllinger over tremmekalve

”Jeg vil gøre grønkålen sexet. Der er altså mange frækkere måder at bruge grønkål på end grønlangkål

– en stuvning udnytter slet ikke kålens knasende tekstur.”

- Anne HJernøe

”

TEMAJagten på den

gode smag


Annes grønkålstips

Kolde forslag:• Isalaterellersomtatar,hvorduhakkerdenfint,blanderdenmed

krydderurterogfinthakketløg.Servérherefterrettenpåristetrugbrød

sammenmedenhjemmelavetkrydderurte-aioli.

• Grønkålerogsåskøntsomfyldipitabrødmedstegtlamogmasseraf

dukkah,ennordafrikanskblandingafristedenødder,frøogkrydderier.

Opskriftpådukkah:tinyurl.com/bsmaert.Miksmedengoddiprørt

afcremefraiche,mangochutneyogfinthakkedeforårsløg.

Og de varme …• Ristgrønkålpåpandenioliemedlidthvidløg,rosinerogpinjekerner.

Brugmiksetsomtilbehørtilaftensmaden.

• Sautérdensammenmedkarryogkokosmælk,ogspisdettilindiskmad.

• Grønkålogsvampeklæderogsåhinandengodt:Ristkantarellereller

østershattepåenpandevedhøjvarme.Tilsætfintsnittetgrønkål,når

svampeneergyldne.Nårgrønkålenharfåetetparminutter,druknerdu

denipiskeflødeogsmagerdentilmedsalt,peberogflydendehonning.

Smagerskøntpåetstykkeristetbrød,ellersomtilbehørtilkød,fiskeller

engrøntsagsret.





Jagttøjet, som Anne Hjernøe har på, var venligst udlånt af Deerhunter.

Anne Hjernøes blå bog

43 år. Har flere uddannelser inden for journa-

listik, kommunikation - og for lang tid siden en

pædagoguddannelse. Rejser ofte for at finde

spændende råvarer, sjove smagssammensæt-

ninger og inspiration til alverdens nye livretter.

Før Anne blev tv-kok i DR2-programmer som

Frilandshaven og AnneMad, arbejdede hun som

madskribent for magasiner, dagblade og forlag.

Hun står bag bøger som ”Den rene Barnemad”,

”Politikens bog om Tapas”, og ”AnneMad - Små

retter fra hele verden”. Udgiver til foråret ”Forråd

– det selvforsynende køkken”.

På www.dr.dk/DR2/annemad finder du opskrif-

ter, artikler og nogle af Anne Hjernøes tidligere

programmer.





Ny forskning:Grønkål hæmmer tarmkræft

Stoffer i grønkål har vist sig at hæmme tarmkræftceller i at

udvikle sig. Det har en ph.d.-stipendiat fra madforsknings-

instituttet Nofima i Norge for nylig dokumenteret.

Mere præcist har forskeren Helle Olsen for første gang iden-

tificeret en række såkaldte polyfenoler, som er en gruppe af

sunde stoffer, i grønkål.

Polyfenolerne placerede hun i skåle med tarmkræftceller og

efterlignede de forhold, cellerne ville være underlagt i en

menneskekrop.

- Vi så, at grønkål hæmmer uønsket cellevækst, og det kom-

mer sandsynligvis af et samspil mellem polyfenolerne og

måske andre stoffer, siger Helle Olsen til forskning.no.

Forskningen er altså ikke lavet i en menneskekrop. Alligevel

kan effekten på celler dyrket i laboratoriet give en ganske

god indikator for, om polyfenolerne har tilsvarende egen-

skaber i vores kroppe.

De nye konklusioner vækker interesse hos Anne Hjernøe.

I 2009 udgav hun bogen ”Det gode køkken – sund mad mod

kræft” sammen med sin veninde og journalist Lene Juul

Bruun. Veninden havde selv haft brystkræft, og hun søgte

efter sin kræftsygdom viden om at undgå tilbagefald.

Bogen samler de vigtigste forskningsresultater om kræft-

hæmmende stoffer i frugt og grønt. Med dem i baghovedet

skrev Anne Hjernøe bogens opskrifter, der kan give dig helt

konkrete bud på, hvordan du kan spise dig til en krop, der

er toptunet til at forebygge kræft.

- Det var på det tidspunkt, jeg virkelig blev vild med at spise

grønkål. Meget i vores research tydede også på, at grønkål

faktisk er den bedste grøntsag til at hæmme kræft. Det er

i hvert fald det, forskningen viser, siger Anne Hjernøe.

til danskernes tarvelige købebrød blev grillet af kras kritik fra Mogens Brandt,

der i 1964 var med til at stifte Det danske gastronomiske akademi. På bordet i

forældrenes køkken befinder der sig ofte også en opslået udgave af en af hans

kogebøger fra 1960’erne. Bøger som ”Det gode bord” eller ”Køkkenglæder”.

Brug kålen kreativtAnne Hjernøe ryster en stor håndfuld græskarkernefrø. De har fordelt sig på

den hede pande, hvor de bliver ristet i flagesalt og en god, koldpresset jom-

fruolivenolie. Varmen får frøene til at udstøde små, elektriske klik. Lidt senere,

i afkølet tilstand, lander de i biroller i den grønkålssalat, som Anne for længst

har fået ind på rygraden – og stadig er i fuld gang med at lave.

Ifølge Anne Hjernøe hænger grønkålens image sammen med grønlangkålen,

stuvningen, som for mange har været entrébillet til plantens smagsunivers.

- Jeg vil gerne gøre grønkålen mere sexet. Der er altså mange frækkere må-

der at bruge grønkål på end grønlangkål - en stuvning udnytter slet ikke kålens

knasende tekstur. Grønkål passer faktisk også rigtig godt sammen med mange

andre af vinterens råvarer, mener Anne Hjernøe.

Hun giver et konkret forslag: Bland den snittede grønkål med fintsnittet rød-

og spidskål, tilsæt fintskårede æbler, og vend massen med masser af ristede

birkes, sennepsfrø, løgfrø og pinjekerner. Rør derefter en god dressing sammen

af olivenolie, citron og honning.

- Så får du en sprød og knasende salat med masser af bid, som mætter godt,

og som rammer plet hos både børn og voksne, vurderer Anne Hjernøe.

Børn skal fodres med velsmagBlandt psykologer er det velkendt, at smag- og duftsanserne kan åbne op for

barndommens erindringer. Simpel logik må så være, at der virkelig skal være

noget at huske. Derfor føler Anne Hjernøe en forpligtelse til at give sin viden

om gode smagsmiks videre til de yngste mad-, undskyld, medborgere.

- Børn skal vide, hvor tingene kommer fra. Og det er især i råvarerne direkte

fra jorden, at den gode smag sidder. Jeg vil rigtig gerne overbevise DR om, at

de skal lave et børnemadprogram, hvor børnene får helt basal viden som at

partere en kylling og lave en god suppe med dugfriske råvarer. Og at lære,

hvad forskellen på en pastinak og en persillerod er. Ja, hvad sæsonbegrebet er.

Ellers forsvinder den slags viden ud af vores kultur.

Fedt at gøre børnene stolteFølelsen af at være forpligtiget førte Anne Hjernøe til at være bestyrelses-

formand i Årstidernes Haver til maver-projekt i Den Økologiske Have i Odder,

indtil den gik konkurs i 2011. Et projekt, hvor lokale skolebørn fik deres eget

lille havelod, de skulle dyrke økologisk.

- En have er et fedt ansvar for børn at få, og de var virkeligt engagerede.

De syntes også, at det var sejt at lære at lave en ret til forældrene af friske jord-

skokker. Og for mig var det fedt at være med til at give dem den stolthed.

Anne Hjernøe er også glad for, at de samtidig fik viden om økologien.

- Da jeg gerne vil vide, hvad jeg putter i kroppen, så vælger jeg overvejende

økologiske råvarer. Flere undersøgelser peger på, at giftrester fra sprøjtede

fødevarer ophober sig i kroppen, og for nylig hørte jeg om en undersøgelse,

hvor man havde fundet 47 forskellige sprøjtemidler i en kasse konventionelt

dyrkede vindruer. Det er fandme skræmmende!

TEMAJagten på den

gode smag



Hjernøes Grønkålssalat med pære og græskarkerner

Til 4 personer1 liter finthakket grønkål, presset let sammen i et litermål

1 pære, gerne Conference, skåret i tynde både

3/4 dl tørrede havtorn eller tørrede tranebær

3/4 dl græskarkerner, ristet på panden i olie og lidt salt

Dressing:4-5 spsk. koldpresset jomfruolivenolie

2 spsk. god balsamicoeddike

1-2 tsk. flydende honning efter smag

Maldon-salt og friskkværnet, sort peber

Hak grønkålen fint, og kom den på et fad. Fordel pæren over

kålen, og drys med de tørrede bær og ristede græskarkerner.

Pisk ingredienserne til dressingen sammen, og fordel dem over

salaten. Servér med det samme.

Smagsglæde går i arvAnne Hjernøe er nået til det afsluttende kapitel i grønkålssalaten.

Knivens skarpe blad skærer pærer i skiver, og en sød aroma breder

sig i køkkenet.

Tanken om de sprøjtede druer leder Anne Hjernøes tanker ind

på hendes 10-årige datter Camille, som hun naturligvis gerne vil

skåne for giftresterne.

Selv om familien ifølge Anne Hjernøe godt kan se lidt trætte

ud, når der endnu engang er grønkål på bordet, så spiser Camille

den som regel med stor vellyst. Datteren spiser stort set alt. Lige

fra blåskimmelost over lasagne til østers. Den udvikling glæder

Anne Hjernøe. Et af de store ønsker er, at barndommens madglæde

fortsætter i lige linje hos hendes egen datter.

- Camille er blevet indoktrineret og hjernevasket, men jeg må

også konstatere, at hun ikke bliver mødt med gode madvaner

overalt.

For nogle år tilbage var der bytte-madpakke-dag i Camilles

børnehave, hvor hun endte med at spise råt toastbrød, klappet

sammen om en klat K-salat.

- Hun kom skidesulten hjem. Prøv nu lige at hør: Toastbrød skal

i det mindste ristes! Den slags mad ødelægger min dag. Jeg er vir-

kelig en krukke med den slags, men oplevelsen viser mig og andre

i madbranchen, at vi stadig har et enormt stykke arbejde foran os.

Smagsminder på glasAnne Hjernøe ser også andre opgaver foran sig med udspring i det

smagsunivers, hun selv blev hjernevasket til som barn.

- Jeg leder med lys og lygte efter nogen, der vil mangfoldiggøre

mine barndomserindringer på glas. Altså lave en serie af marme-

lader og chutnyer. Eksempelvis var min yndlingsdessert min fars

Crépes Suzette, pandekager flamberede i appelsinlikør. Han lavede

dem, når smagen virkelig skulle sparke røv. Og den smag har jeg

indkapslet i en appelsinmarmelade.

Anne Hjernøe er færdig med sin grønkålssalat. Midt i en cirkel

af grønkål hviler en ø af græskarkerner, havtorn og pærestykker.

Hun ser på resultatet og siger:

- Den friske smag og gode tekstur fra grønkålen, kombineret med

den søde pære, den syrlige havtorn og fedmen fra de sprøde

græskarkerner. Det indkapsler fuldstændig den måde, livet skal

være på. Frisk og sødt med en snert af syrlighed - og et godt drys

overraskende sprødhed.

TEMAJagten på den

gode smag


www.økobarn.dk drives af Økologisk Landsforening, en interesse-organisation, der arbejder for at fremme økologisk landbrug og

fødevareproduktion i Danmark til gavn for mennesker, dyr og miljø.

Styrk dit barns sundhed med økologi

Besøg www.økobarn.dk og find viden og inspiration til økologisk livsstil før, under og

efter graviditeten – og når børnene er blevet

lidt større.

Økologi t i l d i n k r u d t u g l e

new_OE21_part1_1-15_L.indd 13 1/15/2013 10:35:03 AM


Hvordan opdagede du, at du er god til at smage på mad? Jeg har altid haft interessen og eksempelvis slæbt spiselige souvenirs hjem

fra ferier, som fx brødost fra Finland eller tørrede tamariner fra Mellemøsten,

en bælgfrugt med citrus-syrlig smag. En dag spurgte et tyggegummifirma

mig, om jeg ville være med i et smagspanel. Jeg blev testet, og det viste sig,

at jeg lå helt i top, når det drejer sig om at smage selv små koncentrationer

af de fem grundsmage på tungen. At arbejde professionelt med at smage

handler dog også om at være god til at bruge sin næse - og især at sætte ord

på smagen. Det har jeg så brugt 15 år på at træne. Gradvist har jeg fokuseret

mit firma mere og mere på at beskrive smage, og især de sidste to år har flere

og flere virksomheder opdaget, at de har brug for at få sat præcise ord på,

hvordan deres produkt egentligt dufter, smager eller ser ud.

Hvad smager du på lige nu?Jeg er i øjeblikket kommet igennem 57 af i alt 150 økologiske æblesorter,

jeg smager på for Blomstergården i Viborg.

Giver det et sjovere liv at være supersmager?Ja! Helt sikkert. Det beriger mit liv at have fået åbnet op for den verden.

Hvert eneste æble, jeg spiser i fremtiden vil være en større oplevelse at bide

i. Det bliver aldrig det samme at spise et æble igen, fordi min bevidsthed er

skærpet mere. Det svarer til at være jæger og gå på jagt i skoven: Man har

alle sine sanser sporet ind: ”Uh, gad vide, hvad jeg kommer til at opleve?”

Hvilken smag har overrasket dig mest?Et æble, der hedder Early Golden Russett. En af de sorter, jeg har smagt for

Blomstergården. Fuldt modent smagte det mere af pære end æble! Det var

helt vildt sjovt midt i et hav af mere traditionelle æblesmage, at den skilte sig

så meget ud. Måske skal man være lidt nørdet, men det var virkelig en god

dag for mig, fordi det var så uventet og utroligt. Jeg tjekkede, om det virkelig

kunne passe teoretisk. Den var god nok. Et æble indeholder nogle af de

samme naturlige, kemiske smagsstoffer som en pære.

Hvad gør du helt konkret, når du smager?Først isolerer jeg mig. Jeg lukker døren til kontoret og trækker gardinet ned.

For at bevare mit fokus sørger jeg for, at der ikke er forstyrrende indtryk lige

fra lyde til lugte. Det var en udfordring, de dage hvor jeg smagte Arlas unika-

oste. Der skulle luftes godt ud mellem hver smagssession! Når jeg så smager,

så deler jeg oplevelsen op i bl.a. udseende, konsistens, smag og eftersmag.

Skulle jeg smage på en mandarin, så ville jeg lægge mærke til, hvordan den

dufter, når den er skrællet. Hvordan føles en båd mod tungen. Hvad sker der,

når jeg tygger igennem den? Er den hård eller blød? Derefter fokuserer jeg

på grundsmagene. Er der en smule bitterhed fra den hvide hinde? Hvordan er

frugtsmagen? Mon den har citrus og måske nogle grønne, græsagtige noter?

Jeg ville også tænke over eftersmag, og om mandarinen er så syrlig, at den

får mundvandet til at løbe? Jeg skriver meget undervejs.

Den professionelle smagsnørd Lisbet Ankersen

vil rigtig gerne have dig til at smage mere på

din mad. Hun mener, at du ganske enkelt får et

rigere liv ved at fokusere smagsoplevelserne.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Smag mere på dit æble

TEMAJagten på den

gode smag


Lisbet Ankersen lever af at smage usædvanligt meget på maden. I sit firma laver hun professionelle smagstest af fx økologiske æbler. På innovaconsult.dk finder du bl.a. en sensorikordbog og en powerpoint-præsentation af hendes arbejde med smagsindtryk.

S P Ø R G S M Å L T I L E N S U P E R S M A G E R

Hvad gør du efter den første runde?Researcher på de potentielle smage, der fx kan være

i en mandarin. Der er lavet videnskabelige artikler om

kemi, smage og dufte i stort set alt, selv pesticider. Et

æble indeholder 500-600 kemiske stoffer og ca. 200

af dem er smags- eller duftstoffer. Ud fra bl.a. artiklerne

får jeg så lange lister over potentielle smage. En times

tid efter første smagning laver jeg en ny, hvor jeg tjek-

ker flygtige indtryk, der måske har været på grænsen.

Er der fx noget om mandarinens grønne, græsagtige

noter?

Hvad kan et firma bruge en smagsprofil til?Det kan få ord som lettere kan skabe en positiv forvent-

ning til produktet – og en stor chance for, at forbruger-

ne får forvent-ningen indfriet. Undersøgelser har vist, at

matcher forvent-ningerne smagen, så har det en positiv

effekt på oplevelsen

af smagen. Naturligvis er det op til firmaet at vælge

mellem de ord, jeg har sat på et produkt. Kunne jeg

smage hø i en mandarin, så ville det måske give forbru-

geren en dårlig forventning. Men kunne jeg smage en

anelse af lime eller passionsfrugt, så ville det nok være

lettere at skabe en positiv forventning med et ord, som

jeg kan dokumentere, at forbrugeren får indfriet.

Hvor smager vi mere præcist på vores mad?Vi opfatter grundsmagene på tungen, men ca. 80 pro-

cent af vores oplevelse kommer gennem næsen. Fysio-

logisk set kan vi faktisk registrere op til 10.000 forskel-

lige smage. Altså langt mere end de fem grundsmage,

der ellers bliver kørt så meget rundt i. Jeg er faktisk lidt

træt af at høre om grundsmage, for smagsverdenen er

bare så meget større, og jeg synes, at det

er synd at begrænse sig.

Hvordan kan jeg blive en bedre smager?Ved at snakke om din mad. Når vi spiser aftensmad

hjemme hos min familie, så spørger jeg nogen gange

min dreng: Hvad synes du om sovsen? Hvor god er den

på en skala fra 1-10? Så får vi sat nogle ord på, og de

fremmer nysgerrigheden. Og når den er i spil, så får

vi større oplevelser næste gang, vi fx skal smage på

en sovs. Jeg tror på, at kræsne børn har svært ved at

være kræsne, hvis de også bliver mere nærværende og

nysgerrige omkring det at smage.

Ekstra smagstip: Forlæng oplevelsen ved at holde munden lukket. Træk vejret

kraftigt flere gange gennem næsen, helst så kraftigt, at næseborene udspiler sig.

Det vil give dig nogle ekstra skud af den flygtige del af smagen, for eksempel kanel.

Trin 3:Slip dit tag om næsen. Nu kom-

mer smagen af de såkaldte flygtige

stoffer. Dem, der fordamper, når du

tygger i slikket. De siver op og ram-

mer næsens duftreceptorer. Duften

kombineret med smagen og den

brændende fornemmelse på tungen

gør, at du først nu vil opleve den

kraftige kanelsmag.

Trin 2:Tyg på din Jelly Belly. Læg mærke

til, hvad du smager på tungen.

Er det lidt sødt? Er der noget,

der brænder? Det, du smager, er

grundsmagene. Tungen opfanger

nemlig kun dem.

Trin 1: Skaf en pose Jelly Belly eller

alternativt en pakke tygge-

gummi. Det skal være et produkt,

som afgiver et minimum af duft,

før du tygger på det. Hold dig

for næsen, og læg et stykke Jelly

Belly på tungen.

Guide: bliv bedre til at smage

Træn næsen i tre trin

Lisbet Ankersen har en øvelse, som kan gøre dig mere

bevidst om at sanse grundsmage, og at ca. 80 procent

af smagsoplevelserne foregår via din næse.




L Æ K R E L A M

Carsten Kyster er uddannet kok. Skriver om mad til

bl.a. Politiken og Bo Bedre. Står også

bag kogebøger som ”Køkkentid”,

”Chop chop” og ”Harry med far i

køkkenet”. Sidstnævnte var også

navnet på et DR-madprogram, han

lavede med sin søn i 2007.


OE21_part2_16-31_L.indd 16 1/14/2013 2:46:21 PM


En oplevelse hos Thy lam fik Carsten Kyster til

at juble af glæde. Gitte Krolls lammebacon.

- Jeg havde aldrig hørt om lammebacon

før, så det var meget overraskende at få et så

lækkert stykke kød mellem hænderne. Det

var som et skønt stykke pancetta (italiensk,

saltet bacon rullet sammen som en stor pølse,

red.): Dejlig røget og saltet i smagen, fortæller

Carsten Kyster til magasinet Økologisk om et af

højdepunkterne fra hans danske smagstogt.

Carsten Kyster er ikke den eneste, som er

vild med lammebaconen fra Thy Lam. Noma,

der har to Michelin-stjerner og ifølge Restau-

rant Magazine var verdens bedste af slagsen i

2012, har købt den thyboske bacon fra starten.

Derfor har den også tilnavnet ”Noma-bacon”.

Saltsmag og nordjysk omsorgI sin nye bog skriver Carsten Kyster, at den

gode smag på lammet fra Thy hænger sammen

med, at lammene fire måneder om året græsser

i Thy Nationalpark.

Her går de under den livlige, nordjyske

himmel og æder lyng, mosebøllebær, gråpil og

sortbær. Vesterhavets havgus garnerer plan-

terne med lidt ekstra salt, og den smag optager

lammene, når de går og gumler løs.

- Den lækre smag kommer helt af sig selv.

Men det betyder også noget, at Gitte Kroll

giver dyrene omsorg, det rigtige foder, mas-

ser af plads og fri adgang til at kunne gå ud.

Lammene kan dog også vælge at blive inde i

stalden, som ifølge økostaldforskrifterne skal

være så lyse i dagtimerne, at du kan læse en

avis, siger Carsten Kyster.

Kød som i gamle dageDen madglade mand besøgte på sin smagsrejse

i alt fem kødproducenter. Det overraskede ham

især, hvor godt det økologiske kød smagte.

- Køber du kød i dagligvarebutikkerne, så

smager det normalt vandet og neutralt. Men i

det økologiske kød kan du smage foderet, og at

dyrene har haft det godt. Det oplevede jeg især

ved lammekødet fra Thy, som har en mild og

nøddeagtig smag, fortæller Carsten Kyster.

Smagen fik ham til at tænke tilbage på sine

barndomsår, hvor han besøgte sin bedstefar,

som havde sin egen slagterbutik. Når familien

skulle spise kød, gik bedstefaren ud i butikken

og skar de friske råvarer ud.

Carsten Kyster mener dog, at det er muligt

for de fleste at få en flig af fortidens velsmag.

- I dag er de fleste folk vant til, at deres kød

smager af ingenting, men de går virkelig glip af

smagsoplevelsen i det økologiske kød.

Kokken Carsten Kyster har været på smagsrejse i Danmark i sin

aktuelle bog. Rejsen tog ham lige fra Sødam Kyllinger i marsken

til Thy Lam oppe mod nord, hvor han opdagede, at økologisk

fårekød smager af meget mere end det konventionelle.

Kysters kødjagt

TEKST: MIE KJæRSGaaRD BERTELSEN FOTO: CoLuMBuS LETH

3 steder Carsten Kyster vil besøge igen

Knuthenlund Gods laver i Carstens øjne den

bedste fåreyoghurt, og godset er omringet af skøn

natur. Læs mere på knuthenlund.dk.

Skærtoft Mølle holder bagekurser på gården, og

Carsten vil gerne tilbage for at deltage i et af dem.

Læs mere på skaertoft.dk.

Thy Lam har en gårdbutik, hvor de sælger nogle af

deres lokalproducerede varer. Carsten drømmer stadig

om gårdens Noma-bacon. Læs mere på thylam.dk.

Vind Kysters kogebog

Har du fået smag på at se og læse

mere om Carsten Kysters danske

madtogt? Så deltag i vores konkur-

rence, hvor vi trækker lod om fem

udgaver af ”Jagten på den gode

smag”. I bogen får du reportager

og opskrifter fra Carstens Kysters

kikkertsigte samt billeder skudt

af fotografen Columbus Leth. De

to mad-eventyrere besøger bl.a.

øko-producenterne Sødam kyllinger,

Knuthenlund Gods og Mineslund, og

de går også på jagt i naturens spise-

kammer efter svampe og ramsløg.

Bogen er udgivet af Politikens Forlag

og har en værdi på 350 kroner.

SÅDAN DELTAGER DU:

Send en mail med navn og adresse

til [email protected]. Skriv ”Konkur-

rence Kyster” i emnefeltet. Kom med

dit bud på den bedste økologiske

smagsoplevelse, du har haft - hvad

enten det var i Danmark eller udlan-

det. Økologisk forbeholder sig ret til

at bringe historierne i magasinet og/

eller på okologi.dk/okologisk. Frist

og udtrækningsdato: 8. april 2013.

TEMAJagten på den

gode smag

OE21_part2_16-31_L.indd 17 1/14/2013 2:46:48 PM


Lammebøffer a la ThyTil 4 personer

Ingredienser:2-3 hjertesalat-hoveder eller anden grøn salat

500 g hakket lammekød - fås via thylam.dk eller

Ren Kost samt Jordens Frugter i Aarhus

2 spsk. finthakket oregano

2 stk. fintrevede hvidløgsfed

200 g små, grønne peberfrugter

2 spsk. olivenolie

Salt + friskkværnet peber

1 portion mormordressing (se opskriften nederst)

Vask og skyl salaten, skær den i kvarter, og lad

den dryppe af i en sigte. Rør lammekødet med

oregano og hvidløg, og smag kødet til med salt

og peber. Form farsen til fire flade hakkebøffer,

og steg dem i olie på en varm pande i 3-4 minut-

ter på hver side. Tag bøfferne af, og vask panden.

Kom olivenolie på panden, steg de små peber-

frugter hårdt og drys med salt. Vend salaten med

mormordressingen. Anret nu bøfferne med salat

og stegte peberfrugter, og servér gerne kødet

med kartofler eller ris til.

Mormordressing:2½ dl fløde, 38 %, alternativt yoghurt

½ citron (mindre, hvis du bruger yoghurt)

Salt og friskkværnet peber

Hæld fløden i en lille skål. Pres citronen for saft,

og hæld forsigtigt saften rundt i fløden uden

at røre rundt i den. Lad fløden stå og tykne i 30

minutter. Smag til med salt og peber.

Køber du kød i dagligvare-butikkerne, så smager det

normalt vandet og neutralt. Men i det økologiske kød

kan du smage foderet, og at dyrene har haft det godt.”

- CArsTen KysTer

”

TEMAJagten på den

gode smag

OE21_part2_16-31_L.indd 18 1/14/2013 2:47:03 PM


Vil du hellere have ribbenssteg? Få en ekstra Kyster-kødopskrift på okologi .dk/okologisk .


L Æ K R E L A M

OE21_part2_16-31_L.indd 19 1/14/2013 2:47:25 PM


Ginger Beer fra Ørbæk BryggeriDommerpanelets motivation: Ginger Beer er lavet på frisk puré af ingefær, tilsat

bryggeriets ølgær. Derfor har den navnet ”Beer”, selv om den er alkohol-fri. Vi var

fuldstændig enige om, at Ørbæk skulle vinde guldet: Ginger Beer er en sød, ren

og forfriskende drik. Et innovativt produkt med et kæmpe potentiale – og en flot

flaske, vi gerne vil stå med i en bar.

Ingefær-eksperimentetKærligheden til at eksperimentere. Det er ifølge Niels Rømer fra Ørbæk drivkraf-

ten bag den prisvindende sodavand og de andre produkter, der strømmer ud fra

det fynske bryggeri.

Under et ophold i New Zealand opdagede Niels Rømers søn og Ørbæks medejer

Nicolai ”øllen”, som er meget populær på de kanter. Og der skulle ikke mange

forsøg til, før Ørbæk havde fundet sin vinderopskrift.

- Vi vidste præcis, hvordan den skulle smage, da vi startede med at eksperimen-

tere med Ginger Beer: Meget frisk, og hvor ingefæren virkelig træder igennem.

Ginger Beer koster 20 kr. for 27,5 cl., og den rene forfriskning kan du købe ved

at smutte en tur i helsekosten.

Niels og Nicolai Rømer, Ørbæk Bryggeri

DRIKKEVARER

SEJREN FOR DEN GODE SMAGDe innovative øko-produkter med den bedste smag kom på

sejrsskamlen, da prisen Økologisk Guld blev uddelt i november.

19 nominerede produkter løb om kap om guldet i otte kategorier.

Her er vindernes historie om, hvordan de jagtede den gode smag.

T E M A : J A G T E N P Å D E N G O D E S M A G – Ø K O L O G I S K G U L D

TEKST: MIE K. BERTELSEN OG PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: ANDREAS MIKKEL HANSEN

Solstang fra Hansens FlødeisDommerpanelets motivation: Isen er lavet med frisk fløde på Hansens vanilje-

blanding, og overtrækket er af ren økologisk ananas- og appelsinfrugtsaft. En

solstang er i sig selv ikke specielt innovativ, men den her smager meget bedre

end nogen andre. Smagen sendte os tilbage til barndommens sol og sommer,

selv om vi sad i et koldt lokale, mens vi smagte den.

Barndomsminder på pind- Det er alle ens barndomsminder vinklet om en ispind.

Sådan udlægger Anders Eibye det, da han skal beskrive den Hansens Is’ske

solstang. Som barn spiste han og broren ofte den klassiske is, som deres bedstefar

lavede på sit ismejeri. Dengang var isene dog fyldt med kunstige aromaer og til-

sætningsstoffer. Det ville brødrene ændre på, da de skulle lave deres egen variant.

- Vi har lavet frugtovertrækket med rigtig frugt, og vi har gjort os umage med at

finde den rigtige vanilje til isen. Vores vaniljeblanding er lavet af håndskrabet

vanilje fra Congo samt bourbon-vanilje fra Madagaskar, oplyser Anders Eibye.

Solstangen sælges både i løssalg for 18 kr. pr. stk. i udvalgte isboder eller

i pakke med 5 stk. i Irma til 65 kr. Altså 13 kr. pr. stk.

Anders Eibye, Hansens Flødeis

KONFEKTURE OG SNACK


OE21_part2_16-31_L.indd 20 1/14/2013 2:47:40 PM


Gedekærnemælk fra KnuthenlundDommerpanelets motivation: Der er smæk på! Den udfordrer smagsløgene.

Knuthenlund har produceret en fantastisk gedekærnemælk, som har en mild

syrlighed og en god fedme. Lige med det samme Katrine Klinken smagte den,

fik hun ”virkelig lyst” til at gå i gang med at lave dressinger af den. Eksempelvis

en amerikansk kærnemælksdressing, som man kunne servere til et stykke gris.

Geder æder godsets egen urtemiksJesper Hovmand Simonsen mener, at guldet hænger sammen med Knuthen-

lunds satsning på kvalitet hele vejen fra marken til godsets eget mejeri. Men

han fremhæver især Knuthenlunds arbejde med urteblandinger.

- På vores 150 hektar græsmarker til får og geder har vi sået elleve forskellige

urter, som vi har fundet vildtvoksende på godsets jord. Det er blandt andet vild

persille, røllike og cikorie. Urterne har stor betydning for smagen af vores mælk.

Siden vi lagde om til økologi for tre år siden, er der i øvrigt dukket flere nye

planter op. Måske fordi den vilde natur har fået mere plads - og fordi vi

ikke sprøjter mere. For eksempel har vi for nylig fundet vild pastinak.

Gedekærnemælk fra Knuthenlund, 28 kr./0,5 l. Fås i Knuthenlunds gårdbutik.

MEJERI

Jesper Hovmand Simonsen, Knuthenlund

DommerpaneletAnnette Nyvang, Spis&Bo-redaktør, Politiken

Torben Blok, Økologisk Landsforening

Katrine Klinken, kogebogsforfatter

Uffe Danielsen, forretningschef i Dalgaard

Supermarked, Hørsholm

Christian Bitz, ernæringsekspert

Claus Holm, kok, smagsudvikler og foredragsholder

De seks madører vurderede navnligt:

Smag, udseende, innovation og værdi for pengene.

Nordisk Gedepølse fra HanegalDommerpanelets motivation: Hanegal har arbejdet med økologien i rigtig mange

år, de gør meget for dyrevelfærden og har et flot samarbejde med Dyrenes Beskyt-

telse. Deres gedepølse er tilføjet svinebacon for at dæmpe gedesmagen, krydret

med enebær og rosmarin, og tilsat brændenælder og hyben for give farve. Det er

der både kommet god smag og konsistens ud af - ged på en ny måde. Godt gået!

Kødkrog i tidsåndenDa Hanegal udviklede deres gedepølse, styrede de i stor bue uden om traditionel-

le pølse-krydderier som paprika og chili. Ulrich Kern-Hansen fra Hanegal erkender,

at firmaet ellers ikke tænker så meget på tendenser, men her fulgte de den nordi-

ske tidsånd for at skabe et kødprodukt, som ikke er lavet på svine- eller oksekød.

- Vi har givet pølsen en karakteristisk nordisk smag ved at krydre den med enebær

og rosmarin. Og for at skabe et visuelt flot produkt, har vi tilsat brændenælder

og hyben, fortæller Ulrich Kern-Hansen.

Nordisk Gedepølse fra Hanegal,

49,50 kr./280 g/fire pølser.

Kan bl.a. købes i Irma.

Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen, Hanegal.

KØD OG CHARCUTERI

Under guld-eventen nød Politikens Plus-medlemmer godt af smagsprøver. Her er det den nominerede suppe fra Il Fornaio.

OE21_part2_16-31_L.indd 21 1/14/2013 2:47:51 PM


Jomfrubyg fra AurionDommerpanelets motivation - af Christian Bitz: Jeg havde store forventninger til

smagen af den langtidsristede jomfrubyg, og de blev virkelig indfriet. Det er et

pissehamrende lækkert kornprodukt! Når den er kogt, så har jomfrubyggen en

blød konsistens og en flot farve. Jeg synes, at det er et herligt produkt.

Nordens risByg er for Jørn Ussing Larsen Nordens ris. Han forklarer, at byg modner ved

lys, ikke ved varme. Derfor kan den gro højt oppe mod nord, fx i Lapland.

- Byg er nok det stærkeste projekt inden for det nordiske køkken. Jeg ser det

derfor som min mission at få byggen ind i danskernes dagligdag - i stedet for

de mere end 35.000 tons ris, vi hvert år importerer til Danmark. Kan vi få bare

1000 tons byg ind i stedet, så er meget vundet, fastslår Jørn Ussing Larsen.

Han forklarer også, at jomfrubyggen er et meget lidt forarbejdet produkt,

hvor man kan smage og føle kornets helt specielle karakter på tungen.

- Når man tygger den, så er der en meget god modstand, og kornet har en

god struktur. Det er også den eneste bygart, der er 100 procent fuldkorn.

Jomfrubyg fra Aurion, 44 kr./1 kg. Kan købes i helsekostbutikker.

Islandsk tangsalt fra UrtekramDommerpanelets motivation: Det er som at sidde i vandkanten og spise af havet.

Tangsaltet har masser af hav- og natursmag - en helt fantastisk smag med et pift af

umami. Den har rigtig mange anvendelser og vil være god som drys på ægget, til

dressinger, grøntsager, kartofler og kål. Ummm!

Omtanke på dåseSanne Lindhardt forklarer, at urtesaltet er en del af Urtekrams serie. Alle har hima-

layasalt som base og er toppet med forskellige urter, grøntsager og krydderier.

- Men den islandske tangsalt har ægte nordisk power i sig og er helt sin egen. Vi

har været så heldige at få lov at købe tangen - ja, den del var faktisk ret svær - fra

det rene, kolde vand i Brejdafjord i Island. Det er noget af den fineste kvalitet øko-

logisk certificerede og vildthøstede tang, man overhovedet kan finde. Folkene bag

har den største omtanke og omsorg for Jorden. De høster kun en lille procentdel

af den årlige vækst. Inden for få timer efter høsten tørres tangen, en proces, der

drives med energi fra varme kilder og gletsjervand. Vi synes, det er virkelig cool!

Islandsk tangsalt fra Urtekram, 29,95 kr./160 g. Fås bredt ligesom mange andre

af Urtekrams produkter - i SuperBrugsen, Kvickly, Netto samt helsekostbutikker.

De skabte guldetInitiativtagerne til konkurrencen er producent-

sammenslutningen Økosalg og oplysning,

der består af virksomhederne Arla, Thise,

Naturmælk, Friland og Urtekram. Konkurrencen

gennemføres i samarbejde med Politiken og

Økologisk Landsforening og er støttet af EU og

Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Jørn og Inger Ussing Larsen, Aurion Lene Iversen og Sanne Lindhardt, Urtekram

KORN, MEL, BRØD OG KAGER KOLONIAL


T E M A : J A G T E N P Å D E N G O D E S M A G – Ø K O L O G I S K G U L D

OE21_part2_16-31_L.indd 22 1/14/2013 2:48:03 PM


Ribbenssteg? Få ekstra Kyster-kødopskrift på okologi .dk/okologisk

Ginger Beer fra ØrbækDeltagerne til eventen Økologisk Guld kunne smage på alle 19 nominerede

produkter. Derefter gav de deres bud på det bedste produkt. Da stemmerne

var talt op, blev folkene fra bryggeriet Ørbæk bedt om at komme op på scenen.

Faktisk var de to noget fortumlede, for det var tredje gang, de blev bedt om det.

Folk sætter pris på det, vi laverAf de tre guldmedaljer er Nicolai Rømer mest glad for læserprisen.

- På sådan en dag med hundredvis af smagsglade mennesker her i Pressen viser

det mig, at folk sætter pris på det, vi laver. Mange af gæsterne har sagt, at det er

en god og læskende drink, så det betaler sig at være innovativ og at lave en god

kvalitet. Vi har da også brugt tid på at finde gode økologiske råvarer, ikke mindst

ingefær. Vores Ginger Beer er tænkt som en velkomstdrink eller aperitif, men

vi skal lige lære folk, at den er alkoholfri. Derfor har vi valgt at sætte

ordene ”No Alcohol” på nye udgaver

af flaskernes etiketter.

Ginger Beer koster 20 kr. for 27,5 cl.

Fås bl.a. i helsekostbutikker.

Isle of Fiona - Single malt whisky fra ØrbækDommerpanelets motivation: Et kriterie for at blive nomineret til guldet er god

sammenhæng mellem pris og produkt. Blandt de 115 indmeldte produkter var en

flaske, der skilte sig meget ud - den er næsten et samleobjekt. Vi boblede over af

begejstring over smagen, men prisen var for høj til, at den blev nomineret.

Den er fin - den er fra FynIfølge folkene bag Ørbæk er bryggeriets placering på Fyn vigtig for deres mikro-

produktion af whisky. En drik, der har fået navn efter øens gamle navn Fiona.

- Vi benytter økologiske malttyper i vores øl – og det er de selv samme, vi bruger

til at lave spiritus og whisky. Vandet til whiskyen pumpes op få meter fra Ørbæk

Kildens udspring, og bryggeriets beliggenhed tæt ved havet giver de perfekte

rammer for lagring af vores Isle of Fiona single malt Whisky.

Niels Rømer betegner resultatet af det fynskklingende bryggerihåndværk som

”en blød, rund whisky med en fyldig smag”. Han oplyser også, at der er tale om

en ”speciel edition”, hvor hver flaske er signeret og nummeret.

Der eksisterer kun ca. 350 flasker af første tapning af Ørbæks whisky. Prisen for

de 500 cl er - hold fast - 2000 kr. Forhandles via Ørbæk på 65 33 21 11.

Niels og Nicolai Rømer, Ørbæk Bryggeri

Alle de nitten nominerende produkter kunne smages i Politikens eventsal og tidligere trykkehal Pressen.

Nicolai og Niels Rømer, Ørbæk Bryggeri

Gæsterne flokkes om solstængerne fra Hansen Is.

POLITIKENS LÆSERPRISHÆDER FOR SÆRLIGT INITIATIV

OE21_part2_16-31_L.indd 23 1/14/2013 2:48:17 PM


N Y T O G N O T E R

Pris til ÆBLEMOST FRA FEJØ

Chokolade Compagniet er på gaden med en

ny variant i deres serie af økologiske, krydrede

teer. LØV is Beautiful er blandet af hvid te,

rooibus og grøn te med fersken og eksotisk

frugt. Vejl. pris på den dekorative dåse med

100 gram er 109 kr. Fås også i 200 grams dåse

til 169 kr. Find teen i specialbutikker med

kaffe og te, Magasin og Føtex Food.

Bliv varm på eksotisk frugt

I Økologisk nr. 20 skrev vi i artiklen ”Rå passion i Hinge”, at der i

1967 blev indført et forbud mod produktion og afsætning af ost af

råmælk. Det passer nu ikke, har Anne Vitting skrevet til Økologisk.

Som ph.d-studerende på KU har hun beskæftiget sig med området

og har tidligere bl.a. arbejdet med at producere og afsætte

råmælksost. Hun påpeger, at der først kom et forbud for umodnet

ost i 1970, og et for modnet ost i 1994. Hun har flere andre anker

i forhold til artiklens indhold, bl.a. at det er forkert, når Evald

Vestergaard i artiklen er citeret for at sige, at det kun kan ”lade sig

gøre at lave råmælksost i helt små, lukkede produktioner.” Anne

Vitting argumenterer yderst detaljeret - bl.a. ud fra erhvervsjuri-

diske referencer, der ikke er plads til at gengive her. Du kan læse

hele dialogen på i alt 38.607 anslag mellem magasinets redaktør

og Anne Vitting på okologi.dk/okologisk.

Flere vitaminer i øko-kalveKød fra økologiske tyrekalve på græs indeholder flere vitaminer

og har en sundere fedtsyreprofil, hvis du sammenligner dem

med kød fra konventionelt opdrættede kalve. Det viser en un-

dersøgelse lavet af Økologisk Landsforening, Aarhus Universitet

og Københavns Universitet. - Økologiske kalve, som blev slagtet

efter fem måneder på græs, havde kød med et højere indhold

af A-og E-vitamin end kød fra konventionelt opdrættede kalve,

fortæller projektleder Irene Fisker fra Økologisk Landsforening.

Ifølge Irene Fisker er der en klokkeklar sammenhæng mellem

dyrenes foder og kvaliteten af kalvekødet.- Det er græsset, der

gør forskellen. Vi ser samme tendens med højere indhold af

diverse vitaminer og gavnlige fedtsyrer i mælken fra malkekøer,

der går på græs. Græs er kvægs naturlige føde.

BONUS: For at gøre det lettere for dig at lave økomad, har

Økologisk Landsfore-ning udviklet et opskriftshæfte. Det har

bl.a. forslag til at lave mad til to aftener ad gangen med det lidt

mere vitaminrige oksekød. Tjek www.bfco.dk/oko.aspx.

Blendede friske champignon med olivenolie,

krydderurter og mynte. Det er hovedrolleinde-

haverne i en ny grov salsa fra Il Fornaio. Brug

den som sauce til pasta, tilbehør til dit kød eller

som smør på dit brød. Forhandles i SuperBrug-

sen og Kvickly. Vejl. pris for 120 g er 39,95 kr.

ITALIENSK PIFT TIL PASTAEN

Den økologiske Fejø æblemost fra Kernegaarden

vandt i kategorien juice ved Danish International

Food Contest 2012. Mosten er en koldpresset

og ufiltreret æblesaft bl.a. lavet på æblesorterne

Vanda og Ingrid Marie fra gårdens egen plantage

på Fejø nord for Lolland. Du finder bl.a. mosten i

Torvehallerne i Kbh. ved standene Fougaz og 360˚

Nord samt Kernegaardens egen gårdbutik. Vejl.

pris for flaskens 75 cl er 38 kr.

NYT & NOTER

OE21_part2_16-31_L.indd 24 1/14/2013 2:48:33 PM

Læs mere på www.kiwiminipris.dk

Spar altid 10 % på al økologi i KIWI

PAS GØDT PÅ KLIMAET

Hent App’en her!

I KIWI er vi altid gået forrest, når det gælder økologi og sundhed. For vi

synes, at danskerne skal kunne leve sundt – uden at blive ruineret. Derfor

gør vi en dyd ud af at være den discountkæde i Danmark, der har fl est

økologiske varer til discountpris. Men ikke nok med det. Med et økologi KØRT giver vi dig endda

også 10 % rabat på vores i forvejen lave discountpriser.

Få et KØRT ved kassen – eller hent det med vores app KIWI Fordel.

½ MØMS på økologien. Det erDISCOUNT på en ny måde.

DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE

19304_220x280_okobladet.indd 1 21/12/12 08.36OE21_part2_16-31_L.indd 25 1/15/2013 10:39:35 AM


Hvad er dit bedste restetip? En dag havde jeg en stor portion rosiner til overs. Så lagde jeg rosinerne i et

syltetøjsglas og hældte rom over. Da rosinerne havde trukket i lagen en dags

tid, sigtede jeg dem fra og brugte dem i en konfektkage. Sidste jul brugte jeg

også mine romrosiner i en kålsalat, som jeg serverede til and og flæskesteg.

De søde rosiner passede utroligt godt sammen med det fede kød. Og for lige

at trække restefesten lidt længere, så brugte jeg spiritussen til en ny omgang

tørrede frugter.

Hvad er din vigtigste regel, når det gælder rester?Det skal ikke være en sur pligt at bruge sine rester. Madspild er et usexet ord,

som leder tankerne hen imod køkkenaffald. Derfor forsøger jeg at vende det

hele på hovedet: Prøv at se på resterne, som om de var af guld. Eksempelvis:

”Ej, hvor fedt! Nu blev der et kvart hvidkål til overs, så kan jeg lave en sursød

suppe i morgen.” Leg med dit overskudslager, og giv dine grøntsager

nyt liv. For mig er grøntsager mine øjestene, mine diamantklumper, mine el-

skede grønne sager, hvis farver, former, smage, dufte og mange muligheder gør

mig i så godt humør. Sådan har jeg det virkeligt. Mit velvære stiger, når jeg er

i selskab med grøntsager, og jeg føler mig sund og god.

Hvad er dit bedste vintertip til at bruge rester?Lav supper og simreretter, når det er koldt udenfor. Du kan bruge mange

grøntsager, og stort set alle grøntsager passer til. Selv om du følger en opskrift,

behøves du ikke være lige striks med ingredienserne. Du kan bruge, hvad

du har i køkkenet, for eksempel erstatte ris med kornprodukter. Prøv også at

skære dine grøntsager ud forskelligt fra dag til dag. Jeg synes, at en gulerod

smager forskelligt, når jeg skærer den ud i tynde strimler eller store stykker.

Claus Meyer og Arne Astrup disker op med 60 nye

opskrifter for dig i opfølgeren til salgshittet Ny Nor-

disk Hverdagsmad. Undervejs bliver du budt inden-

for i madmiljøer som ”Bagt kulmule med kornsalat

og æbler” samt ”Vildtkrebinetter med rodfrugter

og svampecreme”. 99,95 kr., 152 sider, FDB.

På Noma får man vin med klumper i. Det er den no-

get overraskende titel, hvor Nomas chefsommerlier

fortæller sin personlige vinhistorie. Han præsenterer

sin fortolkning af restaurantens elegante retter med

vinbrillerne på, og undervejs bliver du klogere på

de gode vinmatch til en gourmetaften i eget køkken.

299,95 kr., 216 sider, Lindhardt og Ringhof.

I Løgismose - Vinter finder du 80 opskrifter, der kan flytte fo-

kus fra gråvejr og kolde vinde. Få fx opskriften på ”Små grillede porrer med østers-vinaigrette” og

”Græskarrisotto med stegte kammuslinger og bagte kastanjer”. 250 kr., 160 sider, Politikens forlag.

Som sommelier på Restaurant Noma har jeg fået lov at være med på Nomas fantastiske rejse fra udskældt ’sæl-pizzeria’ til en af verdens mest indflydelsesrige og anerkendte restauranter. Vin har spillet en stor rolle for mig, også in-den jeg startede på Noma, og efter i alle de år dag efter dag ihærdigt at have fyldt vin i min mund, er det blevet tid for mig endnu en gang at åbne munden – men denne gang for at lade mine tan-ker flyde ud. De i mine øjne så fortræ elige vine skænker jo en glæde og en livslyst, som fylder en med en energi, man gerne deler ud af. Mit mål er at formidle de erfaringer, jeg har fået gennem mit arbejde med at fortolke Renés mad i vin – eller i det mindste at vise en vej frem i vinens verden, som passer til hele tankesættet bag Nomas køk-ken. Det er både historien om mit liv med vin og historien om Noma overført til vin.

Pontus Elofsson, født 1970 og opvokset ved Sve-riges vestkyst. Ændrede i en alder af 26 efter studier ved Lunds Universitet kurs mod som-melierfaget og arbejdede på flere københavnske toprestauranter, bl.a. Pierre André, Krogs Fiske-restaurant og Era Ora, inden han i 2004 blev sommelier på Noma. Har sideløbende hermed nu fokus på at importere naturvin til sit fædreland.

På Noma får man vin med klumper i

Pontus Elofsson

Lindhardt og Ringhof

Nomas sommelierfortæller om sit liv med vin

Pontus ElofssonPå N

oma får m

an vin med klum

per i

PåNoma_omslag.indd 1 22/08/12 14.10

Rig på rester smækker 40 opskrifter på bordet, der kan hjælpe dig med at forvandle dit

køleskabs gemte/glemte skatte til gode hverdagsretter. Med udgangspunkt i rester som brød,

grøntsager, kylling, kødsauce og pålæg serverer Tina Scheftelowitz opskrifter med navne som

”Overskudskylling”, ”1001 morgens øllebrød” og ”Pålægslagkage”. Bogen er inddelt i årstider,

og hver årstid indledes af en tekst om sæsonens råvarer. 99 kr., 160 sider, FDB. Tina Schefte-

lowitz står i øvrigt bag kogebogsserien Suveræn. En af de bedst sælgende serier på dansk.

SÆSONENS BOG

3 spørgsmål til Tina Scheftelowitz

3 madbøger, du bør læse

Brug de allersidste julerester!Find Tinas opskrift på konfektkage

på www.okologi .dk/okologisk .

N Y T O G N O T E R

OE21_part2_16-31_L.indd 26 1/14/2013 2:52:40 PM

Smør med Kveller

CafeMælk 0,7 %Yoghurt med danske

solbær / ribs

Gule Kristian

Græsk Inspireret Yoghurt

Høost

Naturmælk er et økologisk mejeri med kærlighed til det gode håndværk og den gode smag.

Et naturligt økologisk valg

Naturmælk, Gerrebækvej 24, 6360 Tinglev, tel: 74 64 28 01, [email protected], www.naturmaelk.dk

OE21_part2_16-31_L.indd 27 1/15/2013 12:00:10 PM


Retrosmag af dåseravioli-sovsFields of flavor / Tomat & Basilikum. Købt i Irma for 29 kroner for 450 ml.

Literpris: 64,44 kr.

Louisa: Den dufter lidt for syrligt. Af ketchup. Og af gamle krydderihylder.

Det er altså ikke specielt sexet!

Nicolai: Ja, der er noget tysk motorvejssuppe over den ... men den smager

nu bedre end den dufter.

Louisa: Jahh, men jeg bryder mig ikke om dens grynede konsistens.

Grøntsagerne er kogt i smadder.

Nicolai: Suppen sidder ikke fast på tungen, den er for

glat. Og overfladens blanke genskær er mærkeligt.

Louisa: Den der smag af ketchup og tørrede krydder-

urter ... Den har noget retro over sig. Den minder mig

om sovsen i dåseraviolierne fra Roskilde Festivalen

i 1992. Selv om den er for sød til mig, så appellerer

smagen måske til nogle typer af forbrugere?

Dom (Louisa/Nicolai): /

Madskribenten og manden bag

suppekæden Soupanatural blindtestede

fem tomatsupper, du kan få i butikkerne.

I skålene stødte skeerne på alt fra velsmag

til ”snavset vand”. Hvert produkt kunne få

op til seks ø-mærker.

Ærlig suppe uden stor smagRømer / Tomatsuppe. Købt i helsekostbutikken Jordens frugter for 26,95

kroner. Nettovægt: 680 g. Kilopris: 39,63 kr.

Nicolai: Den ligner en god, gammeldags tomatsuppe. Når jeg ser den,

så tænker jeg, at der er nogen, som har ment noget med den her suppe.

Louisa: Ja, den ser ægte ud. Den dufter også udmærket, selv om den har

en lille smule tørrede krydderurter over sig. Det sidste er ikke så positivt.

Nicolai: Den smager fint og udmærket. Den er nem at spise.

Louisa: Det er en ærlig smag, men den mangler lidt salt.

Nicolai: Jeg synes, at det er ok, at den ikke er saltet.

Det kan folk selv supplere med.

Louisa: Omvendt ville mere salt fremme smagen her. Den

er lidt for svag. Suppen er, som jeg ville forvente af et kø-

beprodukt, og jeg er hverken ulykkelig eller begejstret. Fik

jeg den serveret ude i byen, så ville jeg pænt spise op.


T E S T A F T O M A T S U P P E R

Om testen: sådan gjorde viVi tilberedte supperne efter rådene på emballagen og placerede de

spiseklare supper i Soupanaturals varmebeholdere med en konstant

temperatur på 70 grader. Supperne blev serveret enkeltvis for

smagsdommerne, der først så emballagen til sidst.

SUPPER med svingende

SMAGTEKST OG FOTO: PETER N. ANDERSEN

PRODUKTFOTO: MIE K. BERTELSEN

OE21_part2_16-31_L.indd 28 1/14/2013 2:52:53 PM


Virkelig dårligCenovis / Tomat Suppe. Købt i helsekostbutikken Ren Kost til 14,95 kr.

Med tilsat vand får du 750 ml suppe ud af brevet. Literpris: 19,93 kr.

Louisa: Den ligner sursød sovs. Smagen er virkelig dårlig! Det er jo bare rød

meljævning ... med en slags metalsmag?

Nicolai: Ja, der er ikke engang tomat over den. Jeg gad virkelig godt vide,

hvem der har stået på en fabrik og tænkt: ”Det her – det er godt!”? Den i for-

vejen dårlige smag følges af noget, som minder om eddike eller syltet agurk.

Louisa: At den er glutenfri ændrer ikke min hold-

ning. Jeg ville hellere spise varmede dåsetomater.

Nicolai: Jeg har smagt pulversupper, der var okay.

Her er der intet at hente. Det er snavset vand

jævnet med stivelse, og jeg får kun lyst til

at spytte væsken ud af munden igen.

Louisa (ser på emballagen): Hovedingrediensen

er majsstivelse. Ikke så underligt, at den smager

af det!

Fælles dom:

Harmløs og neutralKnorr / Organic Creamy Tomato Soup. Købt i Irma til 30 kroner for

570 ml. Literpris: 52,63 kr.

Louisa: Den dufter ikke kraftigt, men duften er for sød. Smagen er også

vag, men for sød. Den mangler ambitioner. Der er også nogle underlige

små stykker tomat i den. Det havde været bedre, hvis de var blendet

mere. Eftersmagen er meget industriagtig - sådan en dåsesmag.

Nicolai: Ja, eftersmagen er næsten lidt bitter. Den største kvalitet

ved suppen er faktisk, at den er neutral.

Louisa: Bare lidt løg ville hjælpe. Den er også jævnet

så meget, at smagen ligesom er strukket for langt.

Nicolai: Det er et harmløst produkt, som dog kan bruges

til at arbejde videre ud fra. Den kunne for eksempel fint

få mere krydderi.


Nicolai Japaelt

Manden bag de to københavner-

suppebarer Soupanatural. Han

synes, at suppe er et ærligt måltid,

”specielt når råvarerne er giftfri”.

Af samme grund har Soupanatural

økologisk spisemærke i Guld. Tomat-

suppe er Nicolais yndling, fordi du

hurtigt og nemt kan lave et velsma-

gende måltid på fx dåsetomater.

Louisa Lorang

Madglad madskribent, som bl.a.

udvikler opskrifter til Årstiderne.

Hendes madmantra er: ”Hurtig, kryd-

ret og nem.” Hun synes, at supper

er ”den fedeste måde at få ungerne

til at svælge i auberginer og andre

grøntsager, fordi konsistensen er så

nem”. Om vinteren knokler hendes

blender derfor med rodfrugterne.

Suppernes smagsdommere:

Rustik velsmagIrmas Økologisk Balance / Tomatsuppe.

40 kr. for 500 g. Kilopris: 80 kr.

Nicolai: Den ligner en rigtig suppe, selv om den er meget tyktflydende.

Jeg kan se peber, tomater, gulerod. Og den dufter af rigtig mad!

Louisa: Mmmm! Den er krydret godt.

Nicolai: Ja, der er chili i. Jeg kan godt lide, når en suppe er kraftig

i smagen, men den her er dog næsten for stærkt krydret til børn.

Louisa: Der er bid i grøntsagerne. Som den eneste i testen, så kunne jeg

rigtig godt tænke mig at spise den færdig. Den klarer sig ualmindeligt godt.

Jeg havde dog ikke valgt så store gulerodsstykker, og konsistensen er ikke

fin nok til, at jeg helt vil opfatte den som suppe.

Nicolai: Selv om de store stykker gulerod er et signal på industrimad, så

kan jeg godt lide, at den er rustik. Den er faktisk så tyktflydende, at jeg

kunne finde på at bruge den oven på pasta.

Louisa: Uh ja! Og toppe med lidt bøffelmossaralla og frisk basilikum!


TESTV I N D E R

OE21_part2_16-31_L.indd 29 1/14/2013 2:53:07 PM


Opskrift fra Louisa Lorangs bog ”Spisetid”:

Lynhurtig tomatsuppe

1 lille løg

2 fed hvidløg

2 stængler bladselleri

3 tomater

En smule ekstra jomfru olivenolie

til at stege i

5 dl grøntsagsbouillon, fx Herbamare

1 flaske mosede tomater (700 ml), fx

fra Urtekram

Salt og peber

150 g små, grove pastaer

ToppingBasilikum-blade

1 bøffelmozzarella (125 g)

150 g små, halverede tomater

En smule ekstra jomfru olivenolie

En smule æbleeddike

Salt og peber

TilbehørFuldkornsbrød m. smør eller små

rugbrødsstykker ristet i olie på panden

Brug bouillon og mosede tomater af rigtig god

kvalitet – de giver suppen smag! Hak løget,

skær hvidløg og bladselleri i skiver og toma-

terne i tern. Sautér løg, hvidløg og bladselleri

i lidt olie i en varm gryde. Råvarerne skal ikke

tage farve. Kom tomater på, derefter bouillon,

og lad det koge op. Tilsæt mosede tomater,

og lad suppen småkoge under låg i 15 minutter.

Smag til med salt og peber.

Blend suppen med en stavblender eller servér

den lidt mere rustikt. Jeg kan

bedst lide den rustik, men mine børn er klart

mest til den blendede version.

Mens suppen småkoger: Kog pastaen mør i

rigeligt og saltet vand, til den er al dente. Tjek

emballagen for præcis kogetid. Dræn vandet fra

den. Anret suppen med kogt pasta i, og top med

basilikum, brudstykker af bøffelmozzarella samt

små, halve tomater vendt med en smule olie og

eddike, salt og peber.

Aftensmad til 2 store og 2 små

1. Hvad var dine forventninger til supperne i testen?Ikke særligt høje. Jeg blev heller ikke positivt overrasket

i løbet af testen. Når man laver industriprodukter i store

mængder, så bliver suppen mere ensformig. Når man

selv har det mellem hænderne hver dag, så ved man,

hvor svært det er at lave i stor skala. Vores erfaring her

i Soupanatural er, at grænsen går ved 120 liter suppe.

Derefter er det svært at styre smagen. Jeg har dog også

lært, at suppe er en utrolig god måde at tilberede føde-

varer på, fordi et maksimum af mineraler og vitaminer

bliver i væden. Derfor er en fryser også mit bedste bud

på at gemme en suppe over længere tid.

2. Hvordan kan jeg peppe en købesuppe op?Ved at lave dine egne toppings. Et lille læs friske

krydderurter af fx persille og koriander kan redde

meget. Basilikum er også rigtig god, fordi den er en

ingrediens i mange tomatsupper. Ristede nødder som

fx mandler, cashew- og jordnødder er også gode. Prøv

også revet parmesanost eller vend røgeost i til sidst –

det giver lækre, røgede undertoner.

3. Hvad er den bedste suppeoplevelse, du har haft?Under efterårets Food Festival i Aarhus repræsenterede

jeg Læsø sammen med en ven, der er kok. Vi stod i

en lille bod på en græsmark med udsigt over bugten

og lavede hummerbische med blåmuslinger. Boden lå

få skridt fra havet, så mens vi arbejdede, hev vi frisk

havluft ned i lungerne. Det blev en af de bedste supper,

jeg har lavet. Den havde en dejlig frisk undertone af fisk.

Det tiltalte mig, at man kan lave noget så ærligt i et

køkken på 4 x 4 meter på den helt rigtige plet.

Den suppe kom virkelig tilbage til naturen.

3 hurtige til

NICOLAI JAPAELT

T E S T A F T O M A T S U P P E R

OE21_part2_16-31_L.indd 30 1/14/2013 2:53:28 PM

Ja tak, jeg vil gerne bestille et gratis abonnement

Store Kongensgade 40 C

ØKO

Navn:

Adresse:

Postnr. / By:

Telefon:

E-mail:

Jeg er studerende (med henblik på senere rabat)

Send kuponen, ring 70 10 19 30, SMS “TILBUD” til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratisInformation udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til 31.02.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto.

✁

Nye erkendelser begynder med Information. Vi omdanner den passerede virkelighed til nye erkendelser og er ikke bange for at være for meget. For meget af det gode, der kan gemmes og tages frem og læses igen.

Få nye erkendelser i fire uger gratis. Gå ind nu på information.dk/4uger

Skal vi udelukke naturen?Information tager temperaturen på planeten

U A F H Æ N G I G A F PA RT I P O L I T I S K E O G Ø KO N O M I S K E I N T E R E S S E R

Krigsskeptiker i spidsen for USA’s hærKrigsskeptiker i spidsen for USA’s hærSIDE 10-11 SIDE 12-13

K R . 2 0,0 0 € 2 ,6 6 T I R S D A G 8 . J A N U A R 2 0 1 3

Informations VennerBliv medlem af Informations Vennerwww.informations-venner.dk

Informations Venneretableret 1951

HUSK

KR. 199,-

INFORMATIONSFORLAG.DK

Var Hitler tysker, og var Stalin rus-ser? Blev Holocaust iværksat af Hitler? Er Mein Kampf forbudt? Det og meget andet får man svar på her, hvor myter om Anden Verdenskrig be- eller afkræftes på en faktuel og underholdende måde.

171 SIDER

Rejse til Estland, Letland og Litauen 8-dages bustur med afgang 17. maj og 7. juniEn enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande. Vi vil møde lokale i både Vilnius, Riga og Tallinn. De fortæller om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bus-sen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i Stockholms skærgård.Prisen er 6.300 kr.

DEO Tlf. 70 26 36 66EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst

LÆS MERE PÅ www.deo.dk

ØKONOMER: FREM-

TIDEN ER SVÆR ATSPÅ OM Pædofi li – den mest

forbudte fantasiSIDE 14-15 & KLUMME SIDE 2

Pædofi li – den mest forbudte fantasi

ØKONOMER:

På en ekstraordinær kongres i dag vil formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, præsentere et udspil til indfrielse af regeringens folkeskolereform uden om de igangværende overenskomstforhandlinger. KL holder fast i krav

Af Amalie Kestler og Casper Dall

M ålene i regeringens reform af fol-keskolen kan indfries ua� ængigt af overenskomstforhandlingerne

mellem Kommunernes Landsforening, KL, og Danmarks Lærerforening. Det er hoved-budskabet fra formand Anders Bondo Chri-stensen på en ekstraordinær kongres i dag i Danmarks Lærerforening. Her vil lærerfor-

manden præsentere et omfattende modsvar på regeringens udspil til en folkeskolere-form i form af oplægget Sammen gør vi en god skole bedre.

»Vores budskab er, at vi kan indfri rege-ringens målsætninger og samtidig se kontu-rerne af en aftale, som vi kan få stemt hjem. Vi ønsker ingen konfl ikt. Derfor kommer vi nu med et bud på en anden måde at se tin-gene på, som vi skal drøfte på vores kongres,« siger Anders Bondo Christensen.

Lærerforeningen kommer i udspillet med for-slag til, hvordan elevernes undervisningstid kan øges ved hjælp af en mere sammenhæn-gende skoledag og genfremsætter et tilbud fra før jul om, at lærerne kan forpligte sig til at undervise 25 timer om ugen. Herudover foreslår lærerne bl.a. en trepartsaftale om efteruddannelse, et nyt »forpligtende samar-bejde« mellem forskere, politikere og lærere om folkeskolens fremtid, samt at folkeskolen fremover skal stå til rådighed for eleverne hele dagen. Det hele kan ifølge Danmarks Lærerforening laves inden for rammerne af den nuværende arbejdstidsaftale fra 2008.

»Udspillet er et forsøg på at bløde op på den fastlåste situation,« siger Anders Bondo Christensen og tilføjer, at han er klar til at diskutere en opdatering af den nuværende arbejdstidsaftale.

»Vi kunne lave en ny arbejdstidsaftale,

hvor vi slår fast, at lærerne skal undervise 25 timer om ugen. Det er vi klar til.«– Men KL har jo tidligere kaldt jeres forslag om 25 timer for optisk bedrag? Tror du, at I kommer nogen vegne med det her?

»Det håber vi.« Børne- og undervisningsminister Christine

Antorini (S) glæder sig over, at lærerne kom-mer med konkrete indspark, men ønsker ikke at kommentere arbejdstidsaftalen.

Formanden for KL’s løn- og personaleud-valg Michael Ziegler (K) er afvisende.

»For mig at se har det karakter af røg-slør. Nu synes jeg, vi skal stoppe med det her. Der er ingen grund til at gå fra en rigid arbejdstidsaftale over til en anden rigid ar-bejdstidsaftale.«

[email protected] / [email protected]

Læs mere side 4-5

Bondo: Ny folkeskole kan laves uden ny arbejdstidsaftalePå en ekstraordinær kongres i dag vil formanden for

uden ny arbejdstidsaftalehvor vi slår fast, at lærerne skal undervise 25 timer om ugen. Det er vi klar til.«– Men KL har jo tidligere kaldt jeres forslag om 25 timer for optisk bedrag? Tror du, at I kommer nogen vegne med det her?



Bondo: Ny folkeskole kan laves uden ny arbejdstidsaftale

Informations VennerBliv medlem af Informations Vennerwww.informations-venner.dk

Informations Venneretableret 1951

HUSK

KR. 199,-

INFORMATIONSFORLAG.DK

Var Hitler tysker, og var Stalin rus-ser? Blev Hol Hol Holocaust i i iværksat a a af Hitler? Er Meininin Kn Kn K Ka Ka Ka Ka Ka Ka Kampf ff ff f forbudt? Det og meget a a andet f f får man svar på her, hvor myter om Anden Verdenskrig be- eller afkræftes på en faktuel og underholdende måde.

171 SIDER

Rejse til Estland, Letland og Litauen Rejse til Estland, Letland og Litauen Rejse til Estland, Letland og En enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande. En enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande. En enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere

Vi vil møde lokale i både Vilnius, Riga og Tallinn. De fortæller om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bussen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bussen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bus

Stockholms skærgård.sen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i Stockholms skærgård.sen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i

Prisen er 6.300 kr.

DEO

På en ekstraordinær kongres i dag vil formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, præsentere et udspil til indfrielse af regeringens folkeskolereform uden om de igangværende overenskomstforhandlinger. KL holder fast i krav

Af Amalie Kestler og Casper Dall

M ålene i regeringens reform af fol-keskolen kan indfries ua� ængigt keskolen kan indfries ua� ængigt keskolen kan indfries ua�af overenskomstforhandlingerne

mellem Kommunernes Landsforening, KL, og Danmarks Lærerforening. Det er hoved-budskabet fra formand Anders Bondo Chri-stensen på en ekstraordinær kongres i dag i Danmarks Lærerforening. Her vil lærerfor-

manden præsentere et omfattende modsvar på regeringens udspil til en folkeskolere-form i form af oplægget Sammen gør vi en god skole bedre.

»Vores budskab er, at vi kan indfri rege-ringens målsætninger og samtidig se kontu-rerne af en aftale, som vi kan få stemt hjem. Vi ønsker ingen konfl ikt. Derfor kommer vi Vi ønsker ingen konfl ikt. Derfor kommer vi Vi ønsker ingen konflnu med et bud på en anden måde at se tin-gene på, som vi skal drøfte på vores kongres,« siger Anders Bondo Christensen.

Lærerforeningen kommer i udspillet med for-slag til, hvordan elevernes undervisningstid kan øges ved hjælp af en mere sammenhæn-gende skoledag og genfremsætter et tilbud fra før jul om, at lærerne kan forpligte sig til at undervise 25 timer om ugen. Herudover foreslår lærerne bl.a. en trepartsaftale om efteruddannelse, et nyt »forpligtende samar-bejde« mellem forskere, politikere og lærere om folkeskolens fremtid, samt at folkeskolen fremover skal stå til rådighed for eleverne hele dagen. Det hele kan ifølge Danmarks Lærerforening laves inden for rammerne af den nuværende arbejdstidsaftale fra 2008.

»Udspillet er et forsøg på at bløde op på den fastlåste situation,« siger Anders Bondo Christensen og tilføjer, at han er klar til at diskutere en opdatering af den nuværende arbejdstidsaftale.


hvor vi slår fast, at lærerne skal undervise 25 timer om ugen. Det er vi klar til.«– Men KL har jo tidligere kaldt jeres forslag om 25 timer for optisk bedrag? Tror du, at I kommer nogen vegne med det her?



uden ny arbejdstidsaftale

Formanden for KL’s løn- og personaleud-Formanden for KL’s løn- og personaleud-fremover skal stå til rådighed for eleverne hele dagen. Det hele kan ifølge Danmarks Lærerforening laves inden for rammerne af den nuværende arbejdstidsaftale fra 2008.

»Udspillet er et forsøg på at bløde op på er Anders Bondo

Christensen og tilføjer, at han er klar til at diskutere en opdatering af den nuværende


Rejse til Estland, Letland og Litauen Rejse til Estland, Letland og Litauen Rejse til Estland, Letland og

8-dages bustur med afgang 17. maj og 7. juniEn enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande. En enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande. En enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere



Prisen er 6.300 kr.

DEODEODEODEODEODEODEO Tlf. 70 26 36 66EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst



Læs mere side 4-5

at kommentere arbejdstidsaftalen.at kommentere arbejdstidsaftalen.

En enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere

Vi vil møde lokale i både Vilnius, Riga og Tallinn. De fortæller -

sen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i

EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst www.deo.dk

»For mig at se har det karakter af røg-slør. Nu synes jeg, vi skal stoppe med det her. Der er ingen grund til at gå fra en rigid arbejdstidsaftale over til en anden rigid ar-



»For mig at se har det karakter af røg-slør. Nu synes jeg, vi skal stoppe med det her. Der er ingen grund til at gå fra en rigid arbejdstidsaftale over til en anden rigid ar-

Rejse til Estland, Letland og 8-dages bustur med afgang 17. maj og 7. juni

En enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere

Vi vil møde lokale i både Vilnius, Riga og Tallinn. De fortæller om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bus-sen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bussen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bus

EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst LÆS MERE PÅ www.deo.dkLÆS MERE PÅ www.deo.dkLÆS MERE PÅ


Rejse til Estland, Letland og 8-dages bustur med afgang 17. maj og 7. juni

En enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande. En enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande. En enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere



Tlf. 70 26 36 66EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst

LÆS MERE PÅ




Læs mere side 4-5

Prøvugergratis4

mod nye erkendelser

Information

+ + + 10383 + + +

0893 Sjælland USF B

OE21_part2_16-31_L.indd 31 1/15/2013 12:00:47 PM


På en blæsende og overskyet novemberdag traver menneskene op og ned ad

Ingerslevs Boulevard i Aarhus for at holde varmen. Det er lørdag, og de lokale

ved, at der er marked midt på boulevarden. Pladsen er fyldt med boder, hvor

godtfolket i Jyllands hovedstad kan købe blomster, fisk, ost og grøntsager.

Niels Foged står med sin hustru Karin Vilsbøll i et hvidt telt, hvor de får

en smule læ for den kolde vind. ”Falslevgård Mølle” står der på de mange

melposer med Ø-mærke foran dem. Poserne står fint stillet op på disken med

den lyse, lilla velourdug, og de er delt ind i tolv forskellige varianter. Svedje-

rug, kamuthvede og spelt er tre af dem.

En sort vinterfrakke bremser op foran ægteparret. Inden i den befinder sig

Yvonne Wiernek fra Aarhus. Hun er en af de trofaste kunder og trodser gerne

kulden for at støtte mikroproducenten fra Mariager-området. Hun har købt

gårdens mel siden ægteparret begyndte at sælge den for fire år siden.

- Jeg er helt holdt op med at købe andet mel og brød. Kvaliteten er bare så

god, og når jeg bager med det derhjemme, så dufter det helt specielt af mel.

Og så får jeg altid en hyggelig snak med Niels og Karin, som giver mig nye

idéer til min bagning, fortæller Yvonne Wiernek.

Kunde gav idé til ny melblanding Netop den hyggelige snak er noget af det, der lørdag efter lørdag får Niels

Foged og Karin Vilsbøll til at stå tidligt op, gnide søvnen ud af øjnene, fylde

varevognen med mel og markedsgrej og bumle af sted. Ægteparret tager

køreturen fra gården tæt på Mariager Fjord og kører ugentligt, året rundt,

til torvesalg i Aarhus eller på andre jyske markeder.

- Vi synes, at det er sjovt at få en snak over disken. De nye kunder spørger

ind til melet, og vi fortæller dem blandt andet, at vi ikke fjerner kimolierne fra

melet, som de store møllerier ellers gør. Vi synes, at olierne bevarer melets

gode smag. Vores faste kunder fortæller om deres oplevelser med vores mel,

og de giver os af og til idéer til nye melvarianter, fortæller Niels Foged.

Karin Vilsbøll forklarer, at hun førhen havde den rutine at blande spelt- og

ølandshvedemel fra hver deres pose sammen, når hun skulle bage sine spelt-

boller. Men en dag på et marked fik hun lidt af en aha-oplevelse. En kunde

spurgte hende, hvorfor hun egentlig ikke bare lavede en pose, hvor spelt-

og ølandshvedemel allerede var blandet sammen?

På den måde opstod idéen til en ny Falslevgård-mel med navnet Bolledej.

P Å M A R K E D S P L A D S E N

På de danske markeder kan du møde folk, der selv producerer

deres varer. På en råkold lørdag besøgte vi Falslevsgård Mølles

stand på Ingerslev Boulevard i Aarhus for at finde ud af, hvad

der får forbruger og producent til at trodse vejr og vind.

TEKST OG FOTO: MIE KJÆRSGAARD BERTELSEN

Mød ansigterne bag melet

VIL DU OGSÅ MØDE DIN ØKOLOG?

Se vores links påokologi.dk/okologisk

OE21_part3_32-43_L.indd 32 1/14/2013 2:54:12 PM


Idealister og livsnydere Både unge og gamle kommer forbi gårdens bod på den blæsende gråvejrs-

lørdag. Mange kigger bare og spørger forsigtigt til melet, mens faste kunder

som Yvonne Wiernek går målrettet efter de sædvanlige bageobjekter.

Ifølge Gitte Hvoldal, markedskonsulent hos Økologisk Landsforening,

findes der generelt to typer af forbrugere, som går ud og køber økologiske

råvarer direkte fra producenterne.

Fælles for de to typer af forbrugere er, at de går efter den gode smag og

gode råvarer. Den ene gruppe er idealisterne, som går efter de økologiske

råvarer, fordi de ved, det er bedre for dem selv og miljøet. Den anden er

livsnyderne, som især køber produktet på grund af historien bag det

og derved kan iscenesætte sig selv.

Markedskonsulent Gitte Hvoldal forklarer også, at forbrugere, der køber

hos producenten får en ekstra service, som de ikke finder i supermarkedet.

- Mødet med producenten giver en gennemsigtighed til produktet. Den

enkelte forbruger føler, at deres stemme bliver hørt, når de kan give deres

mening til kende direkte til producenten, vurderer Gitte Hvoldal.

Et godt råd med på vejen

Karin Vilsbøll fra Falslevgård Mølle putter smør på små rugbrødsbider, så de

besøgende kan prøvesmage rugmelet. De små smagsprøver er lokkemad, som

ægteparret kan bruge til at begynde en dialog med nye kunder med.

- Vi snakker meget om surdej. Vi bliver af og til spurgt, hvor længe en sur-

dej kan holde sig. Det kan den normalt i 4-6 uger. En god måde at tjekke, om

den er blevet dårlig, er dog om dejen lugter af acetone, eller om der er mug

på indersiden af skålen? Så skal du smide dejen ud. Hvis dejen er i orden,

men lidt slap, kan du blot røre lidt mere gær i den og derved give mælke-

syren et spark bag i - og dermed surdejen nyt liv, oplyser Niels Foged.

Karin Vilsbøll rækker posen med melet over disken til Yvonne Wiernek.

Den trofaste kunde ved gårdens stand prøver samtidig at holde på en pose

gulerødder, som hun har købt længere nede ad boulevarden.

- Nu har jeg sagt en masse pæne ting om jer. Kan I have det godt så længe,

småråber Yvonne, vinker til Niels Foged og Karin Vilsbøll og forsvinder ud

mellem de andre handlende.

På markedsdage på Ingerslev Boulevard i Aarhus kan du få en snak med de økologiske melproducenter Niels Foged og Karin Vilsbøl.

OE21_part3_32-43_L.indd 33 1/14/2013 2:54:30 PM


G U I D E : B R U G D I N E R E S T E R

Se alle opskrifter bag de fem tips:

okologi .dk/okologisk .

Fra gammel grød TIL NYBAGT BRØD

TEKST OG FOTO: MORTEN TELLING

Vi har kigget kogekonen Pia Prehn over skulderen.

Her serverer vi hendes bedste tricks, så du kan

blive bedre til at undgå at smide mad ud.


OE21_part3_32-43_L.indd 34 1/14/2013 2:54:46 PM


Pia Prehns blå bogPia Prehn er selvlært kogekone og har drevet en økologisk catering-

virksomhed siden 2005. I 2011 opnåede hun som første catering-

virksomhed det eftertragtede økologiske spisemærke i guld.

Mærket garanterer, at køkkenets økologiandel er 90-100 procent.

Pia Prehn har bl.a. leveret catering til ar-

rangementer på herresædet Jomfruens

Egede, ikke mindst Grevinde Alexandra

og Martin Jørgensens bryllupsfest, der

blev holdt på herresædet i 2007.

I foråret 2012 var Pia Prehn med til

at starte det nye spise- og spillested

Pakhus 8 i Præstø. Hun leverer bl.a. de

økologiske retter på pakhusets menu-

kort. Læs mere på www.piaprehn.dk.

Tip 1: Æggehvider = Lakrids- og chokolademacarons I stedet for at smide hviderne ud, når du fx har brugt æggeblommerne i en

apollonsuppe, så køl eller frys dem. Hviderne kan bruges til skønne lakrids-

og chokolademacarons. Du kan uden problemer fryse æggehviderne og hive

dem op til senere brug, uden at de mister deres kulinariske egenskaber.

Tip 2: Bag den gamle grødHar du grød fra fx morgenmaden til overs, så gem den endelig. Brug resten i

en dej om aftenen, som du bager lækre havregrødsboller af næste morgen.

Tip 3: Giv slattent grønt nyt livHænger dine rodfrugter lidt med næbbet? Skræl dem straks, og læg dem i

vand i tætte beholdere. Så klarer de sig nogle dage ekstra i køleskabet, især

hvis du husker at skifte vandet dagligt. Stik en gulerod i ungernes madpakke

eller ovnsteg dem en aften med friskskårne løg, vendt i olie og krydderier.

Tip 2: Bag den gamle grød

Tip 1: Overskud af æggehvider = Lakrids- og chokolademacarons

OE21_part3_32-43_L.indd 35 1/14/2013 2:55:00 PM


Tip 4: En kylling = tre hovedretterØkologiske kyllinger fås sjældent i udskæringer. De fleste smider dem hele

i ovnen og får så kun ét måltid ud af den. Stræk råvaren længere ved at par-

tere den i flere dele - og lav tre lækre menuer af kyllingens forskellige dele:

Menu 1: Kyllingefond eller -suppeAf ryg og vingespidser koger du en fond, som du fx kan lave en hønsekøds-

suppe på. Det lyder besværligt, men tager kun 45 minutter og passer stort

set sig selv. Kog gerne lårene med, som du så efterfølgende kan pille og

bruge i en lækker kyllingesalat.

Menu 2: Kyllingebryst med teriakysauceKyllingebrystet smøres med teriakysauce, og det bages i ovnen ved 185 gra-

der i ca. 25-30 min. Serveres med ris + en salat med superfint snittet hvidkål,

som overhældes med olie, revet ingefær, stenfri druer og saltmandler.

Menu 3: Kylling i karryHar du ikke kogt lår og vinger med i suppen, men fx brugt dem til kyllinge-

salat, kan du lave kylling i karry med ris og salat.

Tip 5: Genopliv dit gamle brødSmid endelig ikke halvgammelt brød eller boller væk! Her er to nemme

genbrugs-smagsbomber, der er lynhurtige at lave:

Genopstandelse nr. 1: Bruschetta Tørt brød i skiver smøres med olie. Læg hakket tomat, revet ost eller frisk

mozzarella på. Bag skiverne i ovnen på 200 grader, indtil osten er smeltet.

Drys med frisk basilikum.

Genopstandelse nr. 2: Croutoner: Skær brødet/skiverne i små tern. Vend dem i olie, salt og krydderier.

Steg eller bag dem, indtil de er gyldne og knasende.

Ekstra sparetip: Find din indre planlægningshajKedeligt? Ja, men faktisk ret let. Brug en times tid i weekenden på at lave en

madplan for næste uge, gerne sammen med ungerne. Lav gerne en køddag,

en fiskedag, en suppedag, en vegetardag osv. efter smag og behag. Sådan

undgår du at købe ind i blinde, og du kan skrue grundigt ned for antallet

af supermarkedsbesøg og eventuelle impulskøb.

Tip 5: Genopliv dit gamle brødTip 4: En kylling = tre hovedretter

G U I D E : B R U G D I N E R E S T E R

OE21_part3_32-43_L.indd 36 1/14/2013 2:55:15 PM

Økologisk Tuborg Squash

Mindre sukker - mindre sødMindre sukker - mindre sødMindre sukker - mindre sød

77124_Tuborg_Squash_220x280.indd 1 09/01/13 14.16OE21_part3_32-43_L.indd 37 1/15/2013 10:45:18 AM


SÅDANdyrker de dineKARTOFLER

Kilder: Miljøstyrelsen, Videncentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Statistik og ØLF.

Find link til kilder/rapporter på okologi.dk/okologisk.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: COLOURBOX


OE21_part3_32-43_L.indd 38 1/14/2013 2:55:38 PM


Hos den konventionelle landmand …Kartofler er en svær afgrøde at dyrke, da den er udsat for angreb af bl.a.

skimmelsvampe. De angreb modsvarer konventionelle landmænd ved at

sprøjte intensivt med miljø- og sundhedsbelastende svampemidler.

Hver kartoffel sprøjtes over 10 gangeI 2011 modtog en konventionel kartoffel i gennemsnit 10,17 standard-

doser af sprøjtemidler. Det tal kalder Miljøstyrelsen for ”iøjnefaldende”,

fordi den såkaldte pesticidbelastning pr. hektar er næsten tre gange så

stor som gennemsnittet for alle afgrøder, herunder korn og raps. Det

generelle tal for landbrugets pesticidbelastning pr. hektar er 3,18.

Blandt pesticider rettet mod skimmel og svampe, de såkaldte fungicider,

anbefaler Landbrug & Fødevarer midler som Acrobat WG og Dithane

NT. Begge midler er ifølge Miljøstyrelsens risikovurdering for gartnere

”under mistanke for at have hormonforstyrrende effekter”.

Aktivstoffet i dem begge er Mancozeb, og i 2011 blev der ifølge Miljø-

styrelsen i alt solgt 205.375 kilo af stoffet. Som et led i Miljøministeriets

nye pesticidstrategi vil Mancozeb-produkter sandsynligvis blive belagt

med højere afgifter fra 1. juli i år, da sprøjtemidler med den største be-

lastning for miljø og sundhed bliver belagt med de højeste afgifter.

Skimmel er ikke den eneste svampesygdom, der kan true knoldene. For

at undgå rodfiltsvamp, så bliver læggekartofler bejdset med fx Monceren

DS 12.5 eller Rizolex 10 D, lige før de kommer i jorden. Midlerne er på

emballagerne henh. mærket med ”Sundhedsskadeligt” og ”Miljøfarligt”.

Højt udbytteForbruget af pesticider giver bonus. Udbyttet pr. hektar var i årene 2008-

2011 30-58 procent større end hos økologerne. Alene det at bejdse

læggekartoflerne skulle eksempelvis give et merudbytte på 3-4 procent.

BUNDLINJE: Hvad koster konventionelle kartofler?Pristjek i tre aarhusianske supermarkeder midt i december 2012:

Et kilo danske spisekartofler svinger fra 2,5 kr. (tilbud) til 9,98 kr.

I gennemsnit kostede de syv forskellige poser 6,49 kr. pr. kg.

Det højere og hyppigt sprøjtede udbytte giver dig et billigere produkt.

B A G O M P R O D U K T E T

Og hos økologen …Kartofler er naturligvis også en svær afgrøde at dyrke for økologerne.

Da de ikke må bekæmpe angreb af fx skimmelsvamp med sprøjtemidler,

må de bruge nogle mere naturlige tricks.

Sædskifte og sorterEt godt sædskifte er helt afgørende for en økolog. Hvert år roterer

økologen sine afgrøder fra mark til mark, og den enkelte mark skal helst

have mindst 3-4 år kartoffelfrie år. Når økologen på den måde roterer

afgrøderne, så falder risikoen for smitte fra jordboende sygdomme som

fx rodfiltsvamp til næste gang, der skal gro kartofler på den samme mark.

Økologerne arbejder med sorter som Sava og Ditta, der er gode til at

modstå angreb fra skimmelsvampe. De vokser hurtigt, tidligt og kan nå at

sætte knolde, før kartoffelskimlen sætter ind, typisk midt på sommeren.

Skimlen angriber først bladene og trænger derefter ned til knoldene.

Økologerne forspirer også kartoflerne, så planterne kan nå at give et

godt knoldudbytte, inden skimlen sætter ind. Derfor kan det også betale

sig for økologen at hyppe kartoflerne med en høj kam, så svampe-

sporerne ikke så nemt skylles ned i kammen under et regnvejr.

I Sydeuropa samt Frankrig og Schweiz må økologer bruge tungmetallet

kobber som et svampemiddel, men det er forbudt i Skandinavien, Hol-

land og England. I Danmark er kobber også forbudt for konventionelle

landmænd, da det kan være giftigt for jordens mikromiljø. De sydeuro-

pæiske avlere har altså en konkurrencefordel frem for de danske.

Lavt udbytteUdbyttet pr. hektar økomark lå i 2008-2011 mellem 42 og 70 procent af

det, deres konventionelle kollegaer kunne præstere. Økologernes lavere

udbytte er med til at påvirke de priser, du oplever i supermarkedet.

BUNDLINJE: Hvad koster økologiske kartofler?Pristjek i tre aarhusianske supermarkeder midt i december 2012:

Et kilo danske økokartofler svinger fra 10 til 15 kr.

I gennemsnit kostede de tre forskellige poser 11,66 kr. pr. kg.

Altså ca. 80 procent oven i den konventionelle kilopris.

OE21_part3_32-43_L.indd 39 1/14/2013 2:55:52 PM


Johannes Jensen havde længe været lun på tanken. Lige siden han for en del

år siden havde læst om frøenes gode egenskaber, ville han gerne forsøge sig

med at dyrke hamp.

- Sidste år sagde vi så ”aps”. Det står for: ”A’ prøver sgu”, siger den nysger-

rige økolog, som sammen med sin kone, Korna Jensen, driver det økologiske

landbrug Nyborggaard ved Vildbjerg i Vestjylland.

En ny udfordring er dog - som måske bekendt - sjældent uden knaster.

Første barriere var en hel serie af tilladelser fra både Lægemiddelstyr-

elsen, NaturErhverv og Rigspolitiet. Landbetjenten var da også lige et smut

forbi Nyborggaard, før Korna og Johannes Jensen kunne få lov at sprede

hampefrøene ud på marken og se dem spire.

- Han skulle vel lige finde ud af, at selv om vi er gamle 68’ere, så er vi

hæderlige folk, siger Johannes med et glimt i øjet.

Svær at dyrkeDu kender nok bedst hampens blade som hippiernes grønne rygeven, men

plantens udnyttelseshistorie går meget længere tilbage. I sejlskibenes stor-

hedstid, eksempelvis, slog rebslagerne reb af plantens stærke fibre.

I dag samarbejder Johannes Jensen med Videncentret for Landbrug om

den specielle produktion og eksperimenterer med forskellige sorter af hamp.

De arbejder hverken med reb eller laver rygemateriale af plantens blade,

men prøver at finde frøene med den bedste sammensætning af fedtsyrer.

Indtil videre har Johannes Jensen forsøgt sig med at lave olier og protein-

tilskud på sorterne Uso og Finola.

Ifølge det vestjyske ægtepar, så er hamp generelt en god afgrøde at have

på en økologisk mark.

- Når den først spirer, så vokser den godt. Den har en vældig kraft og, på

de gode år, dækker den hurtigt over ukrudtet, siger Korna Jensen.

Men hamp modner også sent, omkring 1. oktober, hvor de korte dage

levner færre og færre lyse timer at høste i. Risikoen for, at det bliver for sent

at høste, lurer altså, hvis en regnfuld periode dominerer efteråret. Der kan gå

svamp i frøene, de kan begynde at spire, og jorden kan blive for våd. Så må

høsten afskrives. Og det sidste er netop, hvad der skete på omtrent to af de

i alt 1o hektar med hamp på Nyborggaard i år.

Fra egen jord til eget bordKimen til at presse olier blev lagt, da Korna Jensen uddannede sig til kost-

vejleder ved siden af sit arbejde på gården. Ægteparret indledte først en

nicheproduktion af hør, og også maden i deres eget køkken blev lagt om.

- Vi begyndte at spise mere pesto og grønt tilberedt på nye måder. Og

knap så mange kartofler med brun sovs, fortæller Korna Jensen.

Deres fire børn var i begyndelsen lidt skeptiske, men Johannes Jensen var

med på ægtefællens nye madlavningsstil.

- Når bare der er brun sovs en gang imellem, nuancerer han med et smil.

Korna Jensen har netop eksperimenteret i køkkenet og lavet en pesto af

hampefrøolien.

- Det er spændende at kombinere olien med grønkål fra vores køkkenhave,

siger hun og smører pestoen på et hjemmebagt brød af Nyborggaards egen

hvedemel.

God til raw food’ere

Ægteparret er med i hele processen fra hampefrøene bliver sået, til olien

bliver tappet på flaske. Olien er koldpresset og derfor god til raw food’ere,

som kun spiser mad, der ikke har været varmet op over 42 grader.

Ud over i pestoen, så bruger Johannes og Korna Jensen selv hampefrø-

olien i dressinger og mayonnaise, som olien giver en flot, lysegrøn farve.

De forklarer også, at du ikke bør bruge olien til at stege og bage. Varmes

den op til over 80 grader, ødelægger du dens omega 3- og omega 6-fedtsyrer.

Johannes og Korna Jensen bruger også olien som fugtgiver i stedet for

cremer, fordi den hurtigt tørrer ind i huden.

Korna og Johannes Jensen driver deres økolandbrug efter aps-systemet:

”A’ prøver sgu”. Det var også mantraet, da de plantede hamp på 10 hektar

af deres vestjyske jord og pressede olie af frøene efter høsten.

HAMP

Ø K O L O G E R N E S H O F R E T T E R

TEKST OG FOTO: LOTTE RYSTEDT

Vestjyske 68’ere dyrker

OE21_part3_32-43_L.indd 40 1/14/2013 2:56:07 PM


HAMP

Johannes Jensen med en håndfuld høst

af Nyborggaards hampefrø. Ifølge kostvej-

leder Anette Harbech Olesen har olien fra

frøene en god fedtsyresammensætning,

som er sund at spise lidt af hver dag. Hun

slår især på, at olien rummer de essentielle

omega 3- og omega 6-fedtsyrer. Anette

Harbech Olesen bruger selv olien i dres-

sing og salat, og i sin morgensmoothie

”to go”, når hun skal hurtigt ud ad døren.


OE21_part3_32-43_L.indd 41 1/14/2013 2:56:21 PM


- Hamp har i forhold til andre frø en rigtig god sammensætning af fedtsyrer, så

hvis du strander på en øde ø, så sørg for at have hamp med dig. Ikke til piben,

men til spiseolie, smiler Johannes Jensen.

Kan det ryges?Under arbejdet med hampen har det overrasket de vestjyske 68’ere, hvor svær

den er at høste.

- Vi har lært fra sidste år, at vi skal have en lavere sort, så fibrene ikke er så

lange og vikler sig ind i mejetærskeren, siger Johannes Jensen.

Korna Jensen fortæller også, at når frøene er på et bestemt stadie, så er

fuglene meget glade for dem.

- Så er der rigtigt kvidder i marken, supplerer Johannes Jensen.

Fuglene er nu ikke de eneste, der har vist stor interesse for Johannes og

Korna Jensens hamp.

En aften ringede en ung, rygeinteresseret mand til Nyborggaard. Han ville

gerne lige høre lidt mere om den hamp, som groede på ægteparrets mark.

Hampeplanterne på Nyborggaard indeholder dog under 0,2 procent THC,

som er det aktive, euforiserende stof i hamp. Vil man have en rus ud af at ryge

planterne, skal de – ifølge det vestjyske par – indeholde 10-20 procent THC.

- Så vi forklarede den unge mand, at han skulle ryge en hel hektar for at

få noget sjovt ud af det, griner Korna Jensen.

Hamp, hør og mel fra Nyborggaard Johannes og Korna har drevet Nyborggaards 80 hektar jord økologisk siden 1999.

Ud over hamp og hør, dyrker ægteparret hvede, rug og havre og

maler deres eget mel af kornet. På www.nyborggaard.dk finder

du både webshop og opskrifter, fx på ”Nyborggaard Special”

– et vestjysk alternativ til karrysalaten lavet på hørfrøolie,

fromage frais, hvidløg, ingefær og persille. Du kan også købe

olierne i de fleste helsekostbutikker. Hampefrøolien er fx set til

149 kr. for 250 ml i Jordens Frugter i Aarhus.

Opskrifter fra Nyborggaard

Kornas pestoTil ca. 350 gram pesto:

En stor håndfuld grønkålsblade el. ca. 150 g inkl. stilke

Persille, 75 gram inkl. stilke – ca. 45 gram uden, både kruset

og bredbladet persille kan bruges

50 g Vesterhavsost fra Thise

100 g mandler eller solsikkekerner

50 ml hampefrø- el. hørfrøolie. Kom evt. mere i, hvis du vil

have en mere flydende pesto.

Saften af ½ citron

1 spsk. honning

Hvidløg efter behag, 2 små fed giver moderat hvidløgsmag

Salt og peber

Rist mandler el. solsikkekerner på en tør pande. Lad dem

køle af. Pil stilkene af grønkålen, og ryst bladene af for

vand. Bland alle ingredienserne i en god blender eller

foodprocessor. Smag til sidst pestoen til med salt og peber,

medmindre osten har saltet din pesto tilstrækkeligt?

Focaccia10 g gær

1 tsk. havsalt

3,5 dl lunken vand

450–500 g hvedemel

2 +1 spsk. koldpresset jomfruolivenolie

Friske el. tørrede krydderurter

Rør gæren ud i salt og vand. Tilsæt melet gennem en sigte,

så du undgår melklumper i dejen. Har du ikke en sigte,

så hæld forsigtigt melet i væden i flere omgange. Tilsæt

2 spsk. oliven-olie, og rør/ælt i ca. 5 min. Læg et fugtigt

klæde over, og lad dejen hæve lunt til dobbelt størrelse.

Det tager 2-6 timer. Dejen slås ned og rulles fladt ud, så

den passer til en bageplade. Lad den hæve igen, indtil den

er let og bævende.

Bland resten af olien med lidt koldt vand. Dyp fingrene

i blandingen, og tryk huller i dejen – helt i bund. Dejen

pensles med resten af olieblandingen. Drys med groft salt

og gerne godt med friske el. tørrede krydderurter som fx

basilikum, brændenælder og rosmarin. Bages ved 220

grader, indtil brødet er gyldent og gennembagt. Det tager

ca. 20 min.

Ø K O L O G E R N E S H O F R E T T E R

OE21_part3_32-43_L.indd 42 1/14/2013 2:56:37 PM


Korna Jensen: Foccacia er et supergodt madbrød. Du kan fx både bruge det til en

forret og til ost.

Korna Jensen: Hmm! Grønkålspesto med hampefrø. Prøv den fx som topping på suppe .

TESTBAGNING: PETER NORDHOLM ANDERSEN

FOTO OG STYLING: LOUISE POMMER LYKKEGAARD

med grønkål og hampefrøKornas pesto

OE21_part3_32-43_L.indd 43 1/14/2013 2:56:51 PM


ØkojakkeJakken er lavet af 100 procent øko-

logisk bomuld med flourocabon-fri

imprægnering. Ifølge producenten

er jakken god for den, som ønsker en

alsidig jakke til aktiviteter året rundt,

men den er især god til vinterbrug

pga. det beskyttende vind-visir.

Modellen hedder Bilskirner, findes i

andre farver og stammer fra brandet

Klättermusen. Den vejl. pris er 3780

kr. Kan købes på websiden outnorth.

dk eller i Friluftslageret i Odense.

Dit hoved er mere følsomt over for

temperaturændringer end resten af

din krop, så sats på en god hue. Vi har

fundet én af 100 procent økologisk

bomuld. Huen er fra brandet

Knowledge Cotton Apparel, der laver

økologisk tøj til mænd. Modellen

hedder Tassel Hat, og du kan få den

i andre farver. Vejl. pris: 300 kr. Kan

købes via emanuels.dk eller

knowledgecottonapparel.com.

Når vinden rusker i træerne, eller sneen daler, skal du

have det rigtige tøj på. Vi har samlet et outfit, så du kan

holde dig varm i produkter med en bæredygtig fortid.

G U I D E : B Æ R E D Y G T I G F R I L U F T S B E K L Æ D N I N G

fra top til tå

TEKST: MIE KJÆRSGAARD BERTELSEN

GRØN

Til toppen

At være glad for godt tøj til ture i naturen behøves ikke at forurene

en hel bondegård.

OE21_part4_44-52_L.indd 44 1/15/2013 11:08:13 AM


Vi har også fundet et par strømper, der har en

bæredygtig fortid. Modellen Merimo Hiking

Summit fra Teko er nemlig lavet af økologisk

uld fra Pentagonien. De har en forstærkning

i sålen, som er fugtafvisende og isolerende.

Efter sigende så bruger soldaterne i det danske

jægerkorps dem. Så mon ikke, at de kan komme

med på skituren i Norge eller de mere ekstreme

vandreture i koldt vejr? Fås til både kvinder og

mænd. Vejl. pris: 190 kr. Fås bl.a. via Løberen i

Århus C, Friluftsland i Odense C samt Fjeld og

Fritid i København K. Se flere forhandlere på

extreme-sports.dk/forhandler.html.

Til en lang travetur er det vigtigt med samvittighedsfulde sko, som kan holde dine

fødder varme. Foret på skoene fra Hanwag er lavet af kromfrit, garvet læder. Skindet

til skoene er produceret af kroatiske bønder, som driver certificerede øko-landbrug.

Deres dyr opholder sig på marken hele året, og deres foder indeholder ingen kemiske

tilsætningsstoffer. Modellen hedder Loferer Bio. Fås til både kvinder og mænd. Vejl.

pris: 1599 kr. Føres bl.a. i Eventyrsport. Tjek forhandlere på www.hanwag.de/index.php.

Bukserne fra Fjällräven er et miks af 65

procent genbrugt polyester og 35 procent

økobomuld. De har slidstærkt stof på

bagen, benenes forside, over knæene

og forneden på benenes inderside. Så du

kan være aktiv udendørs uden hele tiden

at tænke på, om du nu også slider buk-

serne op. Modellen hedder Keb Trousers.

Findes til både mænd og kvinder. Vejl. pris

er 1640 kr. Fås bl.a. i Eventyrsport, Fjeld &

Fritid i Kbh. K samt Summit Shop i Odense.

Tjek forhandlere på www.fjallraven.com.

Til tåen

Sko med små miljøfodspor

Økobuks

OE21_part4_44-52_L.indd 45 1/15/2013 11:08:26 AM


Mindst 25 rejser til Uganda, en idealistisk stålvilje og et godt drys købmands-

skab. Det er nogle af ingredienserne i den tropiske cocktail, Sven Jensen fra

grossistvirksomheden Solhjulet har mikset.

En cocktail som har ført til, at du fx kan købe friske økoananas i helsekost-

butikkerne og få en Thise-yoghurt med frugt fra Uganda i Coops butikker.

Det startede i 2002 og udviklede sig til et såkaldt business to business-

program. Et samarbejde mellem Solhjulet og organisationen African Organic

i Uganda, som indtil april 2012 blev støttet fra Danida, og nu er selvkørende.

Sven Jensen påpeger, at mange tror, at afgrøder er økologiske, bare man

ikke sprøjter dem. Og siger samtidigt, at økologi er meget mere end det.

- Jeg har bl.a. brugt megen energi på at lave et system, hvor folkene

på African Organics gård og de mere end 100 småbønder, der er tilknyttet

organisationen, er blevet trænet i de komplicerede økologiske metoder.

Svært at fryse frugtpulp i troperneSven Jensen er især stolt af, at Solhjulet og African Organic er lykkedes med

at levere den tropiske frugtpulp, der havner i Thises Sanannah-yoghurt. For

resten et produkt, som vores udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har

kaldt ”genialt”. Og tilmed har erklæret, at det er hans yndlingsmorgenmad.

- I produktionen af frugtpulp er der virkelig mange elementer i spil. Det

vigtigste er, at min partner er blevet i stand til at levere, når Thise har brug for

råvarerne. Faciliteterne i Uganda er ikke til at gemme pulpen over lang tid,

men det har vi fundet løsninger på, siger Sven Jensen.

Samarbejdet har også givet udfordringer. På et tidspunkt kom et parti

økobønner til Danmark. Desværre blev der fundet rester af sprøjtemidlet

Melation på nogle af bønnerne, og hele partiet måtte trækkes tilbage.

- Sprøjtemidlet stammede fra en af de småbønder, der er tilknyttet gården

dernede. Hun havde brugt Melation til at bekæmpe malariamyg, og kom ved

en fejl til også at sprøjte med det på sit lager. Det gjorde ondt i mit sind, at

jeg måtte sende en regning tilbage til Uganda. Det havde konsekvenser for

nogle af de personer, der er tilknyttet African Organic, siger Sven Jensen.

Rollemodel i DanidaPer Rasmussen er ulandskoordinator i Økologisk Landsforening. Han mener,

at Sven Jensens store engagement har gjort ham til lidt af en rollemodel. I

hvert fald har Danida flere gange hevet ham ind til arrangementer, fordi han

ifølge Per Rasmussen er et godt eksempel på et ansigt fra en mindre virksom-

hed, der har skabt bro til Afrika – ”fordi de virkelig ville det”.

- Den store og svære præstation er, at han har opbygget et tæt partner-

skab til folkene i Afrika. Noget som mange før ham ellers har knækket nakken

på. Det er et stykke arbejde, som kræver, at man bliver ved og ved. Også når

der ikke bliver leveret til tiden, eller når der havner et parti forurenede bøn-

ner i Danmark, siger ulandskoordinator Per Rasmussen.

Han understreger især, at det er lykkedes Sven Jensen at gøre uganderne

mere bevidste om kvalitet, så der fx ikke er pletter eller stødmærker på de

ananas og andre tropiske frugter, der kommer til Danmark.

Så på mange måder har den solhjulske stædighed og Sven Jensens mere

end 25 besøg i Uganda givet en win-win-situation:

- Forbrugerne får nogle af de bedste råvarer fra troperne og en bevidsthed

om, at økologi også kan lade sig gøre dernede. Småbønderne dernede får en

højere pris for deres afgrøder og nogle af dem måske endda mulighed for at

sende børnene i skole. Og Solhjulet? De får naturligvis en portion goodwill

og et bedre image ud af det, siger Per Rasmussen.

- Og så er det også en udmærket forretning. Og det skal det være, siger

Sven Jensen. Ellers holder det hurtigt op igen.

Drivhjul i Uganda

P O R T R Æ T A F E N Ø K O - I L D S J Æ L

Sven Jensen fra grossistfirmaet

Solhjulet er drivrem i en import af alt fra friske

ananas til tørret kardemomme fra øko-marker i

Uganda. Han er især stolt af frugten, du finder i

Thises Savannah-yoghurt, men der har også

været knaster på vejen mod succes.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: HELENE BAGGER

Sven Jensen fotograferet i Solhjulets lokaler ved Bjerringbro i Danmark.

Sven Jensen og Innocensia Paco.

OE21_part4_44-52_L.indd 46 1/14/2013 2:58:54 PM

Svane´s Økologiske sortiment består af 10 forskellige varianter, fremstillet af de bedste økologiske råvarer. Produkterne forhandles hos Irma, helsekostforetninger og udvalgte SuperBest butikker.

www.svanetrading.dkDK-ØKO-200

ØKOLOGISK

Økologiske Safter & Juice fra Svane

400 g champignon. Ristede i skiver til fyld i suppen. Hakket persille.Løget og hvidløg hakkes og sauteres i gryde, med lidt olie, når det er let sauteret, kommes champignon i, (kvarte eller skiver) og sauteres lidt videre. Grøntsagsjuice tilsættes, bringes til kogepunkt, fløden tilsættes. Smages til med salt, peber, sukker og honning. Suppen skal nu simre ved kogepunktet 5-10 min. Tages af varmen og blendes. (Evt. med en lille klat smør).

Serveres i varme dybe tallerkner/skåle. Ristede champignon kommes i, og der drysses med hakket persille. Klar til servering.

Opskrift fra Jægerhytten, Eskemoseskov, Birkerød

1 liter Svane Grøntsagsjuice 1 løg500 g champignon2 fed hvidløg1 spsk. sukker1 spsk. salt1 spsk. honningHvid peber3 dl. fløde

Champignonsuppe

Copenhagen Food Fair 2013

24,-27. februar i Bella Center.

Stand nr. C2-006.

Står sammen med Økologisk Landsforening.

Svane-Grøntsagstjuice220x280.indd 1 14/01/13 10.09OE21_part4_44-52_L.indd 47 1/15/2013 10:51:02 AM

”Som økologisk landmand er det vigtigt for mig at arbejde sammen med naturen i stedet for imod den. Derfor bruger jeg ikke sprøjtegifte på mine marker. På den måde er jeg med til at sikre, at også næste generation kan få rent drikkevand fra undergrunden”.

Køb økologisk mælk og tag et medansvar for rent drikkevand.

Laust Stenger 33 år. Har drevet økologisk landbrug med 300 malkekøer siden 2007.

…så ville du også drikke økologisk mælk.

Se filmen og få mere at vide om økologisk land-brug og Laust.Eller læs mere på www.okologi.dk

Hvad fylder du i dit glas?

Hvorfor er du medlem af Økologisk Landsforening?Jeg har set forfærdelige landbrug, hvor hønsene

står stablet op oven på hinanden i flere lag. Det

billede kan jeg slet ikke få ud af hovedet. Vi kan

ikke være den slags bekendt. Så fattige er vi altså

ikke. Derfor er jeg lidt fanatisk omkring økologien.

Det at være medlem er en lille ting, jeg selv kan

gøre for at udbrede den i Danmark.

Hvad kan få dig op af stolen, når vi taler fødevarer?At folk bruger som argument for IKKE at købe

økologi, at det er for dyrt. Eller at det er ren snyd.

Så siger jeg altid: Gør du ikke noget, så gør du ingen

forskel. Og: Tror du, at du altid bliver snydt, så sker

der heller ingen ændringer. Det er en tillidssag at

være økologisk forbruger, også selv om det sikkert

godt kan ske, at en enkelt økolog snyder. Økologien

er ikke dyr, når man tænker på alle fordelene, som

eksempelvis rent grundvand i fremtiden uden

giftrester. Og kan vi undgå madspild, så er

Malene Monk, 49 år, jurist fra KøbenhavnMØD ET MEDLEM

økologien ikke dyrere i praksis. Jeg koger selv

broccolistokkene, og de ender af mine asperges, jeg

brækker af, ryger i grøntsagssuppen. Citrusfrugter-

nes skræller bruger jeg også – men det fordrer

naturligvis, at der ikke er rester af sprøjtemidler

på dem.

Hvorfra stammer din interesse for økologi?Allerede i 1970’erne ville min mor kun have æg

fra fritgående høns. Jeg kan stadig huske ansigtet

på den lokale brugsuddeler, når hun spurgte efter

dem. ”Jamen, det spørger folk altså ikke efter”,

sagde han. Og så gik hun et andet sted hen og

købte ind. Engang i 1980’erne holdt Irma op med at

føre burhønseæg. Det var dejligt. Min mors aktive

holdning har jeg arvet, og jeg prøver at føre ånden

videre til min søn Jonas på syv år. Faktisk har han

bedt mig synge nogle ord fra cd’en ”Alle regnbuens

farver” af hospitalsklovnen Stella, alias Charlotte

Nefer: ”Pas godt på min jord / til jeg bliver stor /

den har det værre, end du tror / men hvis vi vil,

så kan vi redde den nu”.

ER DU IKKE ALLEREDE MEDLEM?

Tjek menuen ”Bliv medlem” påwww.okologi.dk

M Ø D E T M E D L E M

Hvorfor skal alt være så � rkantet og ens? Det spørger vi hele tiden os selv om hos Øko-laden, og svaret er næsten altid, at det skal det heller ikke!På den måde blev CHOKOBLOK til. En udfordring til os selv om at fremstille og nyde økol-ogisk kvalitetschokolade på en helt ny måde.Hver CHOKOBLOK er håndstøbt, håndblandet og hånddekoreret. Samtlige medarbejdere hos Økoladen er med i fremstillingen, og det giver alle mulighed for at være kreative i arbejdstiden. Selv om idéen med CHOKOBLOK er at bryde grænser og hylde forskelligheden, be-

stræber vi os naturligvis på, at ingredienserne er nogenlunde de samme fra blok til blok. Ingredienserne er et kapitel for sig. Vi er taget ud i verden og har forsøgt at � nde de aller-bedste råvarer. Vi håber, at du vil nyde CHOKOBLOK lige så meget, som vi har nydt at fremstille den. For-men har vi hentet i antikkens Grækenland i form af en kvinde torso, som jo er alt andet end � rkantet.

Med venlig hilsen fra alle os, der står bag CHOKOBLOK

chokOblok.indd 1 13/11/09 11.31

OE21_part4_44-52_L.indd 48 1/15/2013 10:51:58 AM


”Som økologisk landmand er det vigtigt for mig at arbejde sammen med naturen i stedet for imod den. Derfor bruger jeg ikke sprøjtegifte på mine marker. På den måde er jeg med til at sikre, at også næste generation kan få rent drikkevand fra undergrunden”.

Køb økologisk mælk og tag et medansvar for rent drikkevand.

Laust Stenger 33 år. Har drevet økologisk landbrug med 300 malkekøer siden 2007.

…så ville du også drikke økologisk mælk.

Se filmen og få mere at vide om økologisk land-brug og Laust.Eller læs mere på www.okologi.dk

Hvad fylder du i dit glas?

OE21_part4_44-52_L.indd 49 1/15/2013 1:48:50 PM

TEKST OG FOTO: STEFFEN BORCH

T A G M E D P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G

Anne Mette Riber glæder sig hvert år til Økologisk

Landsforenings generalforsamling. Hun har været

med i de sidste syv år – som ledsagerske til sin

mand Lars, der er landmandsmedlem i Økologisk

Landsforening.

- Ja, jeg er med, men altså ikke sådan som det

tynde øl, selv om det faktisk er min mand, Lars, der

er til generalforsamling. Altså har stemmeretten,

siger Anne Mette Riber. Der er nemlig kun en stem-

meret pr. medlemskab, og på ægteparrets bedrift

er det altså Lars, der har den.

- Men jeg tager skam til generalforsamling i

min egen ret. Det er inspirerende, sjovt at møde

ligesindede og så lærer jeg noget nyt hvert år,

understreger Anne Mette Riber.

- Selv om jeg har del i vores bedrift, så opfatter jeg

mig på generalforsamlingen egentlig mere som

Økologer danser godt og gerne

forbruger end som landmand. Producen-

ter er jo også forbrugere, og i sidste ende

afgør forbrugerne jo, hvordan det går med

økologien. Diskussioner, oplæg, temamøder

og faglige opdateringer var dog ikke det

eneste, der talte, da Anne Mette Riber satte

kryds i 2013-kalenderen 1.-2. marts - og

reserverede dagene til årets generalfor-

samling.

- Næ nej. Det er også en god fest. Øko-

logerne er glade for at danse – og mange af

dem er endda gode til det. Det er simpelt-

hen så morsomt.

Deltag i generalforsamlingen:• Se program og tilmeld dig på www.okologi.dk.

•Mød op i Horsens 1.-2. marts 2013.

• Forslag til generalforsamlingen: Sendes senest 18.

januar 2013 på [email protected].

Det får du:• Fagudvalgenes årsmøder: Få mere at vide om det

arbejde,derforegåriudvalgeneogfåindflydelse

på det kommende års arbejde.

• Temamøder med fokus på aktuelle øko-emner.

• Festmiddag og dans med mere end 200 økologiske

ildsjæle.

•Generalforsamling, hvor personlige-, landmands-

og virksomhedsmedlemmer kan stemme ved valg

af bestyrelsens medlemmer.

Hvad koster det?•Dagsarrangementerne samt maden er gratis.

• Festmiddag: 375 kr. Evt. logi: Egenbetaling.

www.hanegal.dk

Vi danskere har verdensrekord i kødspisning. I gennemsnit spiser vi over 400g kød pr. dag. Hanegal anbefaler gerne, at vi spiser mindre kød og at det kød vi spiser har en god historie. Spis mindre kød - det vil glæde pengepungen, sundheden og CO2 regnskaberne.

Velbekomme!

Læs mere om Hanegalsprodukter og holdninger

på hjemmesiden og på facebook.

OE21_part4_44-52_L.indd 50 1/15/2013 10:52:16 AM


5 H U R T I G E

5

På okologi .dk/okologisk finder du bl .a . links til PØ’s websider og et stort tema om økologiske haver fra Økologisk nr. 13.

1. Hvordan ville dit drømmescenarie ud, hvis du kørte gennem et almindeligt

dansk villakvarter?

Jeg ville se forhaver, hvor haveejerne dyrker grøntsager blandet med blomster.

Der er også god plads til mere vild natur med hjemmehørende arter som bellis

og brændenælder. Arter, som sommerfugle godt kan lide. Jeg ville også få øje på

fine haver med serier af gamle stammer spredt ud på jorden, som græsset får lov

at gro op omkring. Og en have fyldt med bærbuske. Og dér – en blomstereng!

2. Hvilke scenerier møder dig i virkelighedens villaverden?

Masser af græsplæner. Det er paradoksalt, at så mange danskere bruger så megen

tid på at skabe et sted at spille bold på. Jeg har hørt mange sige, at deres børn

skal kunne lege i haven, men vores voksne fantasi har vist ofte en grænse for,

hvordan vi tror, børn vil lege. Jeg har i hvert fald oplevet, at børn elsker at komme

i min egen have. Her vokser der stort set ikke længere græs, fordi plænen er

erstattet af køkkenhave og staudebede. I haven kan børnene få lov til at plukke

grønt, de kan lege, at de laver mad, de kan bygge huler og gemme sig. De kan

være sig selv på en helt anden måde end med en bold på en græsplæne.

5. Hvordan skal Praktisk Økologi udvikle sig med dig som forkvinde?

Jeg drømmer om, at vi snart har muskler til at få en projektleder ansat, som kan

sætte gang i endnu flere officielle aktiviteter. Jeg synes, at vi skal lave kampagner

for giftfri haver. Jeg synes, at vi skal lave lokale haveskoler. Jeg synes, at vi skal

lave masser af økologiske haveture. Min mission er haver med meget mere liv.

3. Hvad er dit bedste argument for, at havefolk skal bruge økologiske metoder?

Mere mangfoldighed! Når jeg åbner min dør ud til haven, så bliver jeg bombarde-

ret af sanseindtryk. Krybende biller, summende bier og kvidrende fugle. Der er liv

i haven, og det er ren livsglæde for mig. Det samme liv kunne ikke være der, hvis

jeg kun havde græs og sprøjtede ukrudtet væk. Så snart du behandler en have

med gift, så forrykker du en naturlig balance. Du har grebet ind i en cyklus, hvor

et led tages ud. Folk har sendt billeder til Praktisk Økologi, hvor ikke kun ukrudtet

i hækken er sprøjtet ihjel. Hækken blev sgu også slået ihjel i samme omgang.

4. Hvordan vil Praktisk Økologi skabe mere mangfoldighed i haverne?

Strategi nummer 1 er vores eventrække Åben havelåge. Filosofien er enkel. Vi

vil have mange flere til at se, hvordan økologien fungerer. Og meget gerne nogle

af dem, der er vant til at bruge sprøjtemidler. På oekologi.dk/oekohaver kan du

finde medlemmer, der gerne viser deres økologiske haver frem og fortæller om

økometoderne. Vi vil gerne opfordre endnu flere af vores nuværende 3300 med-

lemmer til at dele en lille flig af deres haveglæde. Vi vil derfor også gerne have

flere medlemmer. Vores mål er 1500 nye medlemmer i løbet af de næste fem år.

Trine Krebs har siden april 2012 været forkvinde for Praktisk Økologi (PØ). Den 36-årige medejer af eventvirksomheden Frugtformidlingen bruger ugentligt ca. 5 timers frivilligt arbejde for PØ. Dyrker naturlig-vis også sin egen have med økologiske metoder.

hurtige tilTRINE KREBS

OE21_part4_44-52_L.indd 51 1/15/2013 3:38:17 PM


Returadresse: Økologisk Landsforening, Silke-Returadresse: Økologisk Landsforening, Silke-

ØKOVEJEN.DK – VEJEN TIL ET BEDRE LIV!

Vælg mellem 1000 økologiske varer

Levering til døren i hele Danmark hver onsdag

Bestil søndag inden kl. 14

Netop nu: GRATIS LEVERING

Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu og vind en IPAD mini

Økovejen.dk har en mission om at levere økologiske fødevarer til priser hvor alle kan være med. For på Økovejen skal der være plads til alle! WWW.ØKOVEJEN.DK

139749 Annonce_økologisk 160x245.indd 1 11/01/13 14.43OE21_part4_44-52_L.indd 52 1/15/2013 3:37:34 PM

magasinet Økologisk nr 21

Documents