KR JLLOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN

11. ÅRGANG NR. 4 APRIL 1992

Blt" *qr

.e&

INDHOLD:KommentarLang sejlads med Aggersundfærgen.Af Bent MikkelsenEt hus i FjordgadeHos familien Beltoft i Fredensgade.Af lda Beltoft (sluttet)Transport over Løgstør Grunde

s.5O

s.51s.55

s.5Bs.63

KREJL udkommer med 4 numre om året, ca. september - novemberfebruar og april. Omfang 16 sider pr. nummer.

Redaktion: N.H.LindhardEkspedition: Balles boghandel, Østerbrogade, 9670 Løgsløt-

Postgiro: 1 50 47 46-Årsabonnement: 5O kr.

tssN o107-6701 Tryk:Løgstør Bogtrykkeri.

Kære læser!

Her kommer så sidste nummer i 11.årgang.

Som den opmærksomme læserallerede har opdaget, kom vi til atkalde februar-nummeret for nr. 2.Det var naturligvis nr. 3, så hvis I

vil have orden i sagerne, må I ven-ligst rette det.

KREJL vil også være med til atfejre Aggersundbroens 50-årsdag,ligesom vi gjorde det, da broenfyldte 40. Men i stedet for broen,har vi formået vores skibsfartsmed-arbejder, Bent Mikkelsen, til atskrive om broens forgænger, fær-gen "Aggersund".

Føljetonen om familien Beltoft slutteri dette nummer, og vi kan følge enejendoms historie, belyst gennemskøder og andre dokumenter, fra1806 til idag.

Desværre har det været nødvendigtat forhøje abonnementsprisen til 50kr.efter 8 år på 40 kr. Se indlagteseddel.

FORSIDEBILLEDET viser færgen"Aggersund" på den sidste tur d. 18.juni 1942. Den dag, broen blev ind-viet.

50

L_--}-

DAgge$wd( hil på den norske ø Tromøy, hvor dm abejdede fra 1946 til begyndelsm af 1960'me. Den sejlede til og fta gm for skibs-redq C. H. Smith-S6rmsm., der boede på Trcmøy. Foto: akiv Kjell Malmgren, Porsgrum.

For 50 år siden:

Langt liv for dampfærgen >Aggersund<<der sejlede fra Aggersundbroen til Norge

Når Aggersundbroen i næste måned fejresmed 50 års jubilæet er det samtidig et jubi-læum for dampfærgen rAggersund<, dersamme dag for 50 år siden stoppede sejlad-sen.Denne artikel handler om færgen og historienomkring selve færgen. At den var Danmarks

første med skrue i begge ender, at den sejledehelt frem til 1975 som privatfærge i Norge ogom bygningen i København. Beretningeme omfærgeriet, dets historie, om Aggersundbroensbygning kommer løbende på tryk i de kom-mende uger i forbindelse med jubilæet, der fej-res behørigt 1 8. juni.

51

Ud af driftenO".r aun er det 50 år siden, færgen sejlede sin

sidste tir over Aggersund. Det skete med flagover mastetoppen og med flere passagerer. ombord end ncirinalt.

-Dagen efter, da det blevirverdag igen, blev færgen lagt-i færgelejet iAssers:und Nord. Den var umiddelban blevet

-E6idsløs og skulle sælges af ejeren, der varGenåraldirek-toratet for Post & Telegtafuæse-net. Det skete i november 1942, da den blev[øUt at skibsfører Chr. Salling Je-nsen i Aal-bors. der ikke havde planer for færgen, men

udeTukkende købte på spekulation. 2Agger-sund< var i mellemtiden flyttet til Kanalhavneni Løsstør, hvor den lå ved ydermolen'Chr.-salline Jensen fik formentlig en god tor-retnins ud-af færgen, da han i februar 1943.åint""d"n tilbaeå til Generaldirektoratet forPos"t & Telegrafv-æsenet. Det skete efter et de-

kret fra Krilsministeriet, der forlangte færgentilbasekøbt os holdt i beredtskab iLøgstør.ForkTarinsen-på den handel var, at Ministerietfrvstede "sabotage ogleller bombeangreb på

biån, der lå i et-kritiik område rent militært. Iøvrisi baseret oå den kendgeming, at de flesteense"lske bomtieangreb i Danmark skete i Aal-bolrg i krigens første år.

Til Norge,Asser;und<, der beholdt sit gamle navn heltfreå"til ophugningen i 1975, kom som-bekendtikke i driit i -krigsårene. Derfor blev den solgtisen efter kdgen. Det var 5. august 1946' daN7arstal Kuliriport med Frederik llansen somdirektør fik skøde på færgen. Han var lige-som

Salline Jensen fra- Aalborg en slags mellem-handlå, der så chancen for en foneming og

havde ingen planer om færgefart. Den næ-ste

køber fik"skøåe på færgen ni-dage sen9re - 14'ausust 1946. Dei var Aktieselskabet Skillsø' etseiikab eiet af skibsreder C. H. Smith-Søren-sen i Arelndal i Vestfold i Norge. Færgen blevovertaget i Løgstør og sejlet hjem til Arendal.Den beholdt også navnet under norsk tlag'hvor den blev ånvendt som privarfærge forskibsrederen og hans familie' De var bosat på

øen Tromøv i-skærgården udfor Arendal, ogiederen ønsicede en god stabil færge til sejlad-sen til og fra øen. Det var alt lige fra bøm tilskole. byture og gæstesejlads.

Langt liv,Aslersundo fik et langt liv som norsk. Den

sejl-eåe som aktiv færge frem til midten af

1960'eme, da familietransporterne skiftede ^til

modeme motorbåde. Men Smith-SØrensen fa-milien holdt fast i den gamle færge' Den varikke til sals. selvom flare forsøgte at købe.Den blev la-gt op og delvist afrigget. De,sidsteår frem til 3I mårtsl975, da den blev udslettetaf det norske Skibsregister, er maskintelegraf,rat og kompas fjemei og placeret på skibsre-der-familien lille private museum I øvngt sam-men med dampniaskinen og lysmaskinen. Afdet øvrige inveirtar solgtes kedlerog. skorstene-ne som"slcotiern. Resten - det vil sige skrogetmed intakte saloner under dæk - bruges somoram med en simpel kran rigget til. Den anven-åes som arbeidsblatform ved kajreparationermv. Indtil marts i925, da 72 Ats tjeneste blev

afsluttet med genbrug, som ophugning af skibe

er.

BesvndelsenHiiårien om færgen >Aggersund< begynder- i1902, da Vandbygningsvæsenet slcev kontraktmed'Københavni StiUsværft & Flydedok ombvsninsen af en for-og agterskruefærge. Detvåi oåmart<s første åf typen, idet tidligerefærser til "nærtrafik" havde været hjulfærger'Eieftorholdet omkring den lille færge var min-die kompliceret end det umiddelbart kunne se

ud. Kontrakten er som nævnt skrevet medVandbveningsvæsenet, der var tekniske konsu-tenter'fbr Fost & Telegrafvæsenet. De stodsom officiel ejer af færg-en, mens den efter le-verinsen blev overdraget til Løgstør byraad'der si6d for driften i fårgen første 16 års sejl-ads. I 1918 overtog Post &Telegrafvæsenetogså driften af færgeriet.

BvsningenK"øEentråvns Skibsværft & Flydedok skullebvsse færsen for 65.400,00 kr. og levere den iOiifisnar ;tand i Løgstør senest 1. september1902. Skete det ikke skulle der betales 100 la'usentlig i bøde i de første 4 uger og yderligere250 k.-ueentlie i de følgende uger'Denne kiausui kom i -øvrigt ikke i funktion,idet færgen blev leveret i passende ti{ gfter be-hørige piøveture. Det var bl'a. en-maskinpr@ve,hvor'dåt blev konstateret, at kulforbruget varunder de estimerede 2,5 pund pr. indiceret hes-

tekaft målt over en tre timers prøvetur. Maski-nen, der var en compound-dampmas-kine med tocvlindre - en 10 tommers og en 19,5 tommerscylinde., udviklede 100 hk med damp fra to ked-ler..

52

Igang>Aggersund< var en lille færge. Den målte69,6 fod i længden (21,5 meter) bredden var17,0 fod (5,5 m) og dybgangen var 5,3 fod (2,1m). Kapaciteten om bord var heller ikke stormålt med dagens bil-transport øjne. Der var ifærgens midte plads til fire biler. Under dækvar der tre saloner. I færgens ene ende var derto saloner i simpelt udstyr. Det vil sige træbæn-ke og ingen særlige bekvemmeligheder. Densidste salon i færgens anden ende var panele-ret, som det hedder, når der er træpaneler påskottet. Der var stoppede og skindbetrukne sof-aer. I øvrigt var skylights (ovenlys vinduer) ognedgangskapper udført i teaktræ der også Varbrugt på dæk.Færgen var færdig fra værftet i 27. august1902, da biilbrevet, som færgens endelige sk6-de, bliver udfærdiget. Det var betydeligt f6rfærgelejerne var færdige, hvorfor sejladsenf6rst begyndte 1. marts 1903.

Besætningen

Færgen fik en besætning på fire personer. Detvar kaptajn, dæksmand, maskinmester og fu-rbøder. Det blev fra start skipper Hans Jeppe-sen, der havde broderen Niels Jeppesen somdæksmand og billetør - i øvrigt også afløser forskipperen. I maskinen blev maskinmester Ove-sen fastansat og Carl Poulsen blev ansat somfyrbøder. Maskinmester Ovesen blev den ene-ste person, der var ansat om bord i >Agger-sund( i alle årene fra 1902 til 1942.Færgeriet blev overdraget vederlagsfrit tilLøgstør Byraad, der som nævnt stod for drif-ten. Der var dog sikret en underskudgaranti frakommuneme omkring færgeriet samt Aalborg-og Hjørring Amter. Færgeriet bestyrelse - fær-geudvalget - var sammensat af tre fraLøgstør,en fra Aggersund, en fra Næsborg medstiftsamtmanden i Aalborg og borgmesterenftaLøEStør i rollerne som formand og næstfor-mand i udvalget.Underskudsgarantien kom ikke til udbetaling iårene frem til 1918, da Post & Telegrafuæsenettog over. Der var pasende belægning på sejlad-

Færgen er her på billedet lagt ril fotografering i færgelejet i tøgsør fra tiden, da Post & Telegrafvæsmet havde ovqtaget færgen og overfutme. På billedet ses tydeligt havenftonten med en skomert under losning. Færgm havde åben bro. Foto: Arkiv Tom Lauitsen,

53

seme. Fartplanen bestod i alle årene af 12 dag-lige ture mellem Aggersund Nord og Agger-sund Syd og fire daglige ture mellem Agger-sund Nord ogLl.gstør. Der var dog ofte ekstrasejladser med bl.a. svin til slagteriet og kreatu-rer til markeder og glæsning på Vejlerne i HanHerred. Svin til Løgstør blev sejlet i modemeform, idet de blev gennet ind på vogndækket,der var spærret af og siden drevet gennemLøgstør fra færgelejet til slagteriet.

For lilleFærgen klarede trafikken tilfredstillende i deførste fu. Den var ved flere lejligheder for lilletil det store trafikpres, men det var ofte vedsærlige begivenheder. Det var det f.eks. vedkongebes6get 8. august 1908 eller i 1916, daden ikke kunne præstere tilstrækkeligt undertroppemanøvre. Den skulle flytte et bestemtantal tropper indenfor en given tid, men var forlille til dette.Krigsårene (1. Verdenskrig) og stigende udgif-ter gav anledning til at søge staten om at over-tage driften af færgeriet. Den "endelige" for-

handling fandt sted om bord på færgen i som-meren 1917, da Findnsudvalget var på besigti-gelsestur ved Gjpl dæmningerne med >Agger-sund<. Princip-aftalen var i hus og den prakti-ske overtagelse skete 1. april 1918. Personaletovergik til statens tjeneste med fuld anciennitetog fuld pensionret.

Nye tiderStatsovertagelse betØd nye tider ved færgeriet.Takstforhgjelser og nedlæggelse af sejladsen -den ulønsomme - mellem Aggersund N ogLøgstør. Alt var dog kun en stakket frist, thiutilliedsheden med betjeningen var stigendemed stigenede billisme og rejseaktivitet. Lige-ledes det faktum, at det normalt ikke var mu-ligt at komme over ved Aggersund i 14 af døE-nets 24 timer, førte til dannelse af et udvalg,der søgte at fremme broplanerne. Udvalget be-gyndte arbejdet i juli 1929 - 13 år før broen varen kendgeming.

>Aggersmd<< sa her wdq et prøveanløb af havnen i Aggersund Nord. Billedet s også brugt sm postkort, der fejlagtigt er mgivet at

værer tøgstør. Billeder q raget i 1902, da færgen kom til Limfjorden og endnu optrådte i monym grå fæe. Cælygten i forgrodm -Aggersunds f6rste - eksisterer forsat. Den eja af elekrriker Ove Esdahl i Aggøsund.

54

ET HUS I FJORDGADE

Arkivet modtog fornylig nogle gamledokumenter. Det var hovedsageligtskøder, og det viste sig at være fra densamme ejendom.

Det ældste var fra 1806, hvor Jens An-dersen Møller solgte til Jens Christensenog arvinger "et mig tilhørende Huusbeliggende paa spndre Side af Kiøreve-yen i Nørregade imellem Sr. Isach Niel-sens iboende sted og eyendom paa østreSide, og mit tilkiøbte Sted og eyendompaa vestre Side, bestaaende af 6 Fag tilGaden og 5 Fag tilbygget Fløy sønderpaa, som alt er Vaanings-Huus medbindings værk, straa Tag og klinedeVæge." Pris 300 rdl.

På den tid var der hverken gadeskilteeller husnumre, og gadenavnene varheller ikke lagt fast. Derfor var det retbesværligt at beskrive, hvor huset lå ibyen, og de fleste vil nok sige: "Nørre-gade, det er ikke i løgstør!"

Men det er det nu alligevel, for Nørre-gade er den oprindelige betegnelse for

1-ordgade, og det hele havde væretnemmere, hvis man dengang kunne havenØjedes med: Fjordgade 14. Så havdeingen været i tvivl.

Om Jens Andersen Møller ved vi kun,at han var fisker og ca. 60 år gammel,men Jens Christensen ved vi lidt mereom. Han var blevet ansat ved lodsvæse-net, som var oprettet i 1775 efter at en

kraftig storm natten mellem den 28. og

29. marts 1775 havde flyttet på l,øgstg1Grunde og pløjet en rende, så der over-alt var mindst 6 fods dybde.(1.88 m.)

Der skulle dog vejledning til at besejlerenden, og den første lodsvejledningblev offentliggjort i "Jydske Efterret-ninger" ZZ.sept. 1775. (Det var den avis,der netop under navnet "Aalborg Stifts-tidende" har fejret 225 års jubilæum.)

Jens Christensen var altså i 1806 ansatsom lodsmedhjælper, og i 1820 var hanavanceret til lodsformand. Han flyttedeikke til et større hus i den anledning, forfamilien boede her til 1866, altså i 60år.

Lodsformand Jens Christensen

55

På det tidspunkt var lodsformanden død,han døde i 1863, men enken Ane MarieChristensen fik lov af arvingerne til atblive boende, nu solgte hun "det minafgangne Mand tilhørende Sted" tilrestauratør Peder Baadsgaard. Nu hedgaden 1-ordgade, og var byens hoved-gade. Den var lige blevet brolagt, somden første gade i løgstør.

Ved salget havde Ane Marie Christen-sen forbeholdt sig, at hun kunne bliveboende i baghuset ud mod Vægtergadeså længe, hun levede. Prisen var ellerssteget til 800 rdl., men der var måskeogså inflation dengang? Hun skulle havefri adgang til gården, "samt Afbenyttelselige med Kjøberen for mig og Huus-stand af locum og Brønd reserveres."

Skødet er sat fint op, og slutter:"Til Bekræftelse udstedes dette Skjødeunder min og Lavværges Haand vidne-fast.

Iøgstør den 7. Juni 1866.Ane Marie Christensen

m.f.p.Som LawærgeP.Christensen."

Hun kunne åbenbart ikke skrive sin

underskrift selv, siden den var "med førtpen".

På den tid var det let nok at blive rest-auratør. Man behøvede kun en stue med

et bord og nogle stole, og så altså et

anker brændevin, og noget pl fra T-Øg-stør Ølbryggeri. Om det var til at leve

af, var en anden sag.

Ihvertfald gik Peder Baadsgaard over tilden modsatte yderlighed og blev politi-betjent i 1876. Han fik 600 kr. om året.

I 1894 blev han retsvidne.

Da gasværket blev bygget i 1902, fikBaadsgaard indlagt gas, og underskreven erklæring: "Underskrevne retsvidneP.Baadsgaard, der har erholdt gas ind-lagt i min ejendom matr. no. 101 i løg-stør Kjøbstad ved kommunens foran-staltning, erkjender for udgifterne her-ved at være bleven skyldig til I4gstqrKommune den sum 19 kr. 64 øre."

For at det ikke skulle gå for hårdt udover økonomien, kunne pengene betales

i løbet af 10 år med to terminer om året,

altså hver l.april og 1. oktober 98 øre!fra 1903 at regne.

Baadsgaard nåede at betale i seks år,

inden han døde i L909. Det betyder, at

huset i løbet af godt hundrede år kunhavde to ejere. Den næste ejer blevmurermester K.C.Knudsen. Skødet viser,at huset havde to lejligheder, og ejerenskulle respektere lejemålene.

Knudsen ejede huse flere steder i byen,

og skulle ikke selv bo der, men det var

måske allerede dengang tiltænkt en afsønnerne. Ihvertfald blev det solgt tilmurermester Johan Henri Knudsen i1917. Han fik det ikke til favprpris,prisen var steget til 4.500 kr.

Otte år senerc, i 1925, blev der igenhandlet. Køberen var dennegang slag-teriarbejder Martin Søren Iarsen. Matr.no 101 var blevet delt i 1924, så huset

IIt

56

Ib

II

her havde fået 101 a. Værdien i hart-korn var sunket tll 713. Alligevel ko-stede det 5.250 kr.

Prisen har måske været for meget forMartin l-arsen, for to år senere giverhan fuldmagt til snedkerm. Ad. Jensenog kobbersmed Johannes Andersen, så

de kan sælge huset for ham. Det er en

vennetjeneste, for de skal ikke havenoget for det. Her underskriver han sigM.L.Sørensen, så det er noget forvirren-de.

Branddirektør og vinkelskriver MichaelOlsen, som skrev dokumentet, og ogsåskrev under på underskriftens rigtighed,tilføjede for en sikkerheds skyld:"Un-derskriveren er myndig og at Martinlarsen Sørensen og Martin SørensenLarsen er identisk".

Det ser ud til, at huset gik tilbage tilKnudsen-familien, og Henri Knudsenhavde samtidigt købt ejendom på Vi-borgvej, og begge ejendomme gik i arvtil sønnen Christian. Han havde sejlet,men boede nu selv på Viborgvej oglejede Fjordgade 14 ud.

Med pant i huset lånte Chr. Knudsenpenge af genboen i Fjordgade 13, styr-mand Simon Salvesen Simonsen afl-Øgstør, p.t. Shanghai. Pantebrevet blevunderskrevet 3. august 1930, og Simon-sen nåede ikke at få glæde af tilbagebe-talingen, for han døde lS.februar 1931.Det blev så en arving i Esbjerg, derinkasserede 25 kr. om året.I alle skøder siden 1866 er der tilføjet,at køberen skal respektere et forlig fra

1845 med naboen, nålemager Fischer,om et "gyderum". Det har sikkert drejetsig om fælles adgang mellem husene.

Chr. Knudsen sejlede under 2. verdens-krig, og han skrev hjem fra BuenosAyres 5. november 1941, at han havdebedt rederiet Lauritzen sende en anvis-ning på 4.500 kr. til udbetaling af 1.

prioritet i Fjordgade-ejendommen.

Og så tilføjede han et hjertesuk:"KundeDe ikke ringe til toldforvalteren ogforhøre, om jeg er slettet af Sømands-foreningen, da jeg ser af regnskabet, at

foreningen intet har hævet, skønt jeg har

sagt, at de selv maatte sørge for at hæve

beløbet".

Brevet var blevet "Geciffnet von Ober-kommando der Wehrmacht", men dervar ingen krigshemmeligheder i det.

Det sidste, der er nævnt om huset, er et

svar på en ansøgning om forhøjelse afhuslejen, d.23. november 1951. Her kanvi se, at der var 3 lejligheder, og de tosteg fra 24 kr. tll28.35, og den tredjefra 20 til 24.1,5 kr. Den mindste lejlig-hed var på 2 stuer, køkken og brænd-selsrum.

I

I

Fjordgade 14 (nu nr.16)

57

FIOS BELTOFT I FREDENSGADE

(sluttet)

Nedenunder Lauritsens var der køb-mandsbutik og privatlejlighed for denrare købmand TommeruP, hans godekone Sofie og deres to børn. Tom-merup havde en handel uden lige,hans forretning laa jo lige overforborgerskolen (den ældste bygning afdenne, en nyere bygning af skolenlaa i Fredensgade overfor ungeKnudsens hus), saa der var stort

rykind atbørn med toører og femørerhele dagen.

T. havde desuden en stor handel.Hvad vi børn dengang kunne få forde smaa beløb som en fem- og tiørevar meget, (ogsaa en toøre, som varden skilling, vi de fleste gange raa-dede over), kan vi ikke faa for enkrone idag. Et stort kræmmerhusbolcher eller dadler. Et kræmmerhusbolcher fik vi af den rare købmand,blot vi hentede et par pund mel elleren anden beskeden ting.

'lorveuacle,

iffir{s$srq."'

Torvet med Tommerups butik bag trækvognen. T.v.Overgaards butik

58

Paa min syvaarsdag opdagedes det,at Tommerup og jeg havde fødsels-dag samme dag, da gav han mig detstørste kræmmerhus bolcher, jegnogensinde havde set, og siden dendag huskede han og jeg hinanden,saa længe han levede. Vi veksledealtid hilsner med hinanden paa voresfælles fødselsdag.

Vores nabo vestpaa, overlærer vedborgerskolen Rolighed Larsen, byg-gede sin store, hvide villa 1903. Hanog kone og søn havde hidtil boet Paaskolen. Dg de flyttede fra skolen ogind i det "nye hus, ville fru L. ikkehave sønnen Svends gamle legetøjmed, og det resulterede i det for os

ganske eventyrlige, at hun kom meden stor to-laaget kuru fuld af legetøjtil os, og det var ting, der saa udsom de lige var købt.

Min broer fik en dampmaskine, someksploderede en dag, men der sketeikke noget, uden altsaa at den blevødelagt. Jeg fik en smuk, hvid kanin,der saa ud som om den var levende,og saa en heks, der kunne trækkesop (hun var af blik) og gaa, hunrummmede muligheder for mangelege. Min broer fik ogsaa et stortgrønt tog. Svend Larsen havde ikkemere spillerum, end tøjret i hansmors hænder levnede ham.

Fredensgade 10. Bygget af Rolighed Inrsen.

59

Overfor vort hus lå (og ligger 1957)det gamle sprøjtehus, en morsombygning at røde og gule sten medgrønmalede døre og en stor grønport. Huset ser ud som om det errystet ud af en legetøjsæske, det erpænt bygget, men det har nogetfestligt legetøjsagtigt over sig.

Vi spillede bold op ad porten oglegede "bold i hue". Vi lagde vorehuer op ad porten, og den, der hav-de bolden, skulle kaste den ien hue,og huens ejer skulle springe til ogtage bolden og ramme en af os, somsaa skulle kaste bolden i hue.

Vi spillede ogsaa pind ude paa ga-den. Vi lagde en kort pind over tomursten, og havde en længere pindtil at vippe den væk med. Det gjaldtom at sende pinden saa langt hensom muligt, saa skulle ens medspil-lende prøve at slaa den lange pindaf, naar man havde lagt den overstenene.

Fr edens gade. Fra hpj re lcommuneslcole,

bibliotek og sprQi tehus.

Det kunne udmærket gaa at legepaa gaden, det var jo længe mellemder kom en hestevogn, og da havdeman rigelig tid til at flytte sig lidt.

Den dag idag blier der spillet bold opad porten, men det er fodbold, saadet drøner i huset, men ikke sjældentkommer der en bilsusende, der maavære nerver paa for at holde legen i

gang.

Den gamle gaslygtes profil kan end-nu ses opad muren som en skygge.Vindfløjen med tallet 1900 blev tagetned, fordi den peb og forstyrredenattesøvnen for en familie i gaden,men det hører ikke denne tid, derher omtales, til. Dengang kunne vialtid se, hvad vejvinden blæste. Ogdengang gik natvægteren Hans Pie-sen og slukkede lygten eller lukkededen til vaage.

60

I sprøjtehuset huserede skomager-mester Nygaard med slangerne og

sprøjterne. Det var spændende, naarder var brandøvelse, og masser afmennesker (syntes man dengang),stimlede sammen udenfor voreshavestakit for at se paa forestillingen,og saa sang man: "Paaen, Paaen'paaen igen, saa kommer Volle hjemigen."

Dagen efter øvelsen blev porten igenslaaet op til sprøjtehuset, fordi daskulle det hele gennemgaas. Detblev det til punkt og Prikke af NY-gaard, ja næsten med lidenskab.Selvom man var barn, kunne man letse, at det var NYgaard en ligefremlivssag at faa det hele i fineste or-den.

Sikke de lange slanger blev lagt udlangs fortovet til tørre og gennem-børstning, og metallet paa sprøjterneblev pudset, saa selv et kongeskibnæppe havde finere blankt, hvor-metallet skulle skinne.

Mellem sprøjtehuset og Morten Lar-sens ejendom, (Fredensgade 3), varder nogle faa haver, men det størstestykke havde Morten Larsen, PostMorten kaldet.

Post Morten kørte posttur til semi-nariebyen Ranum. Vognen var ikkestørre end et almindeligt hønsehus.Den var gul, og blev trukket af PM.sheste. Morten havde hestestald i singaard, og ind gennem porten var derhø i det ene rum.

Paa den anden side gaden, mellemtoldassistent Mikkelsen og overlærerRolighed Larsen, havde Morten enlille græsmark og et stykke medkorn.

Vi havde fortov paa gaden. Jeg hu-sker, Far betalte fire kroner for detstykke her udenfor vort hus og have.Det var mange penge dengang.

Hvad torvehandel angaar, husker jegkun frugtsteder med æbler, Pærer,blommer og kirsebær. Paa torvet vari min barndom "Smørhuset", Over-gaards forretning. Den var et eventyrfor sig.

Naar Mor købte kaffe og margarine,fik hun mærker til at klæbe i et ark,som sygekassebogen. Naar arketvarfuldt, indtraf det herlige tidspunkt,hvor Mor skulle over og vælge, hvadhun ville have for varer. Det var enoplevelse at komme med derover.Overgaard havde mange dejlige ting,fint og godt porcelæn, som den dagi dag har beholdt sin forgyldning i

kanterne paa desserttallerkenerne ogandre ting. Hos Overgaard købte Farog Mor vort Wedgwood-stel.

Da jeg var tretten aar, blev jeg mo-ster. Min søster blev gift efteraaret1910. Jeg var glad for den lille drengog stolt at at køre med den fine,grØnne vogn, han laa i. Men knapsaa stolt, naar nogen spurgte mig,hvad den lille dreng hed. Ole, somjeg maatte indrømme, var hansnavn, syntes jeg var synd for ham, athan hed. Jeg mente, han ville kom-me til at hedde Volle.

61

Jeg blev konfirmeret samme aar, jeghavde faaet den ærværdige titel afmoster, (noget jeg sjældent blevkaldt sidenhen.)

Min broer kom efter endt realeksa-men i handelslære i Hammel. Efterendt læretid blev han ansat paakontor hos grosserer Reiersen her i

byen.

Jeg hjalp mor de første aar efter minkonfirmation, ogsaa før, jeg komnemlig ud af skolen, (jeg havde sid-det flere aar i sidste klasse), da jegvar tretten et halvt. Det kunne vi, derfyldte fjorten inden november kom-me.

Jeg begyndte straks med gulwaskog alt det der, ogsaa madlavning, daMor var paa landet og passede Ma-rie, da hun fik sin første søn omsommeren ijuli. I de tolv dage lave-de jeg mad til Far og mig selv, men

rigtignok maatte Far vise mig, hvor-dan man laver røræ9. Det kunne jegikke paa egen haand finde ud af.

Da jeg var seksten et halvt aar, fikjeg plads i huset hos daværendeBy- og herredsfoged og borgmesterLehmann her i byen. Det var det aar,den første verdenskrig brød ud. Menden var paa afstand alligevel paa enmaade, og det unge sind følte ikkedens gru saa stærkt, som sindetsiden skulle mærke belastningen afdette ubeskrivelige, der hedder krig."

lda Beltofts erindringer fra barn-domshjemmet slutter med en versifi-ceret tale, som hun holdt ved foræl-drenes guldbryllup. Et af versenelyder:

"Det bedste, som vi fik paa jord,det fandt vi ej i blinde.Det kom til os fra Far og Morog mistes ingensinde."

62

Dommerboligen. Det er ikke lda Beltoft på billedet.

],EG FANDT,'@F'ORI,EDEN

løgstør Grunde har været omtalt her itidsskriftet adskillige gange, og det harværet nævnt, at nogle l,Øgstør-borgerefik eneret på at fragte skibe over grun-dene, når det var nØdvendigt at lossedem, fordi de stak for dybt.

l-øgstqr Grunde havde i århundredergeneret skibsfarten i fjorden, fordi dervar meget lidt vand over dem. Chr.4.havde i 1637 og 7647 fors4gt at fågravet en rende igennem dem, men udenheld. I-andets første søkortdirektør JensSørensen besøgte området i 1694, ogfraham ved vi, at der ikke var mere endeen meter vand på det laveste.

Nu er arkivet kommet i besiddelse af etpar dokumenter fra den tid, og de kasternyt lys over, hvad der skete i 1695 og7697.

Det første er dateret, Aalborg, 6.april1695, og begynder sådan:

"Efter deris Excellence og de høyeHerrers .... høytæhrede af den 26. Janu-arii sidst afvigt, angaaende Transportenofver løgstØrs og Aggersborig Grunde,paa nye til Auction paa Viborg Snabs-ting at lade opbyde, hafver jeg efter attil alle Herrits-, Bye- og Birketinge deromkring, sligt deris Excll. og de høye

Herrers gunstige Villie var, forkyndiget,og Auctionen udi Viborg d. 15. Martiisidst afvigt berammet".

Sproget er noget knudret, bl.a. fordiskriftsproget ikke var fastlagt, og i denæste citater bliver det lidt moderni-seret.

Ordene "paa nye ...at lade opbyde"kunne tyde på. at det har været prøvetfør, og at det ikke har været let at fåforpagtningen afsat. Heller ikke denne

gang var der held med det.

"Men ganske ingen sig til nogen Budhaver indfunden. Aleneste mødte fra de

smaa Kiøbstæder en og anden Borger,som foregave sig som ikkun ejendenogle smaa fartqjer, som lettelig udenlossehjælp kunne Grundene overgaa, ogderfor besværede sig, at endog de ej

behøvede losseprammenes hjælp, de

alligevel maatte efter sidste forpagt-nings-Contract, give lossepenge..."

Skrivelsen slutter med, at brevskriverenikke venter nogle bud, så kan han ej

"længere opholde, Deres Excell. og højeHerrer derom denne mislig udgang at

tilmelde, for videre ydmygst at indhente...Ordre, hvad de gunstigst haver atbefale".

63

Brevet er underskrevet:" Jeg forbliveretc.etc. Jespersen".

Den anden skrivelse, som er dateret

Ll.september 1697, nævner det samme

om en auktion, hvor ingen melder sig,

"de har nu overalt ladet dem gSøre fat-tØjer, som kaldes Kaage og Pramme,

hvormed de oversejler Grunden uden

losning".

Men her optræder et nyt klagepunkt."Jeg har ligesaa over alt ladet publi-cere... at enhver Lodsejer skulde ind-komme her til Amtstuen, at clarere forSilde- og Fiskestaderne indtil den 9'

september, men ikke en Eneste sig ej

heller til Betaling indfundet, saa vil jeg

allerydmygeligt indhente Eders Excell.sOrdre, hvorledes jeg mig skal forholde".

Der kan jo være en og anden, som har

bedt om "Efterladelse", men det er op tilde høje herrer, hvad der skal gøres.

Det ser ud til, at det også har været

svært dengang at få skatterne inddrevet.Med hensyn til forpagtningen over løg-stØr Grunde, så kom den i orden, og

bestod lige til Frederik den Syvendes

Kanal blev gravet. Arkivet har en takst-tabel fra 1825.

Underskriften på skrivelsen er kompletulæselig, så vi ved ikke, hvem brevskri-veren var. Det var ikke amtmanden,men kan have været amtsforvalter Klein.I hvert fald var det en, der var ansat på

amtstuen.

-.4 ,e;*tv^z-

4*71* "y&..--t'-- r'./ . 'oV /..'

a''Ve:

-.t.^*-r2Z Z-**-4r*Æ

%e*.-nT

64