Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

2017

2

Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2017

Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi

og fysiske planlægning. Derfor udarbejdes hvert år i Frederiksberg Kommune en befolkningsprognose. Dette

års prognose beskriver befolkningsudviklingen for perioden 1. januar 2017 til og med 1. januar 2030.

Befolkningsprognosen anvendes blandt andet til udarbejdelsen af sektorprognoser på skole-, dagtilbuds- og

ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudget. Befolkningsprognosen udgør også en del af

grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer, som i år vedrører budgetrammerne for 2018-

2021.

Frederiksberg Kommune udarbejder befolkningsprognosen ved brug af prognoseprogrammet Demografix.

Prognosens fremskrivning bygger på historiske data vedrørende kommunens befolkningstal, udvikling i

fødsler, døde og til- og fraflytning samt boligudbygning og flygtninge.

Befolkningsprognosen er et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, hvor der er sandsynlighed

for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede

tidshorisont.

I denne rapport beskrives først den historiske befolkningssammensætning på Frederiksberg og derefter en

opfølgning på sidste års prognose. Derefter beskrives den forventede befolkningsudvikling for hele

kommunen. Herefter følger et perspektiveringsafsnit, hvor der er fokus på konsekvenserne af boligprognosen

samt urbaniseringstendenser. Sluttelig følger en gennemgang af forudsætningerne bag prognosen samt

tabeller med de skønnede folketal opdelt på etårs intervaller for hele kommunen.

Frederiksberg Kommunes Befolkningsprognose 2017 er udarbejdet af Økonomiafdelingen.

3

Indholdsfortegnelse

Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2017............................................................................................. 2

1. Sammenfatning af prognosens resultater ............................................................................................................... 4

2. Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune ................................................................................................. 7

Fødsler, dødsfald og flyttebalance .................................................................................................................................. 9

Mellemkommunal flyttebalance og vandringsbalance ................................................................................................. 11

3. Hvordan var prognosepræcisionen for 2016? ........................................................................................................13

Befolkningsprognose 2016 om 1. januar 2017 ............................................................................................................. 13

Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose ..................................................................................................... 15

4. Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune .....................................................................................17

Prognosens antagelser.................................................................................................................................................. 17

Overordnet prognose .................................................................................................................................................... 18

Udviklingen i udvalgte aldersgrupper ........................................................................................................................... 20

Flygtninge i befolkningsprognosen ............................................................................................................................... 23

5. Perspektivering ......................................................................................................................................................26

Boligudbygning, Urbanisering og fortætning ............................................................................................................... 26

Baggrund for og tendenser i boligprognosen ........................................................................................................... 27

Befolkningsvækst som følge af boligudbygning ........................................................................................................ 27

Urbanisering ............................................................................................................................................................. 30

Muligheder for fortætning ........................................................................................................................................ 33

6. Datagrundlag og forudsætninger i prognosen ........................................................................................................35

Grundlæggende opbygning af prognosen .................................................................................................................... 35

7. Resultattabel .........................................................................................................................................................44

4

1. Sammenfatning af prognosens resultater Frederiksberg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og

delområder for perioden 2017-2030. Nedenfor skitseres de vigtigste tendenser.

Figur 1 viser den faktiske og forventede udvikling for befolkningen i perioden 1980 frem til 2030.

Figur 1. Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune 1980-2030

Kilde: Demografix

Figur 1 viser, at der fra 1989 og frem til 2017 har været befolkningsvækst i Frederiksberg Kommune. Denne

tendens forventes at fortsætte frem til 2030. I løbet af prognoseperioden fra 1. januar 2017 til 1. januar 2030

skønnes det, at befolkningen vil stige fra 105.044 til 117.899, det vil sige med i alt 12.855 personer svarende

til 12,2 pct.

Befolkningsprognosen viser følgende tendenser:

Folketallet stiger i budgetperioden 2017 til 2021 med i alt 5.202 personer. 2.152 af disse personer

forventes at tilflytte på grund af nyt boligbyggeri.

Dagtilbud: Antallet af 0-2 årige svinger i starten af prognoseperioden men stiger i alle år fra 2021 og

frem. Det samme gør sig gældende for antallet af 3-5 årige efter 2024. Totalt set forventes en vækst i

befolkningsgruppen på 819 borgere. I budgetperioden forventes en vækst på 130 borgere.

Skoler: Antallet af 6-16 årige stiger gennem hele prognoseperioden med 641 børn. I budgetperioden

stiger antallet af skolebørn med 476 personer.

Antallet af unge (17-24 årige) stiger i prognoseperioden med 1.515 borgere. I budgetperioden stiger

gruppen med 960 borgere.

Antallet af yngre erhvervsaktive (25-39 årige) stiger i prognoseperioden med 2.251 borgere. I

budgetperioden stiger gruppen med 1.000 borgere.

80.000

85.000

90.000

95.000

100.000

105.000

110.000

115.000

120.000

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030

5

Antallet af ældre erhvervsaktive (40-64 stiger) stiger i prognoseperioden med 4.041 borgere. I

budgetperioden stiger gruppen med 1.666 borgere.

Omsorg: Antallet af 65-84 årige forventes at stige gennem hele prognoseperioden, mens antallet af

85+ årige forventes at falde frem til 2019 og herefter stige i resten af prognoseperioden. Totalt set

forventes en vækst på 3.588 borgere. I budgetperioden forventes en vækst på 970 borgere.

I forhold til prognosen for 2016 endte det faktiske befolkningstal 1. januar 2017 764 personer lavere end

forudsat. Afvigelsen skyldes hovedsageligt en markant lavere flytteaktivitet end forventet, hvilket især gør sig

gældende for befolkningsgruppen 17-24 årige, som var overvurderet med 290 personer og for

befolkningsgruppen 25-39 år som var overvurderet med 430 personer. Af den samlede afvigelse skyldes 210

personer færre flygtninge en forventet.

Nedenstående figur viser udviklingen i folketal som forudsat i prognose 2017 sammenlignet med prognosen

fra 2016.

Figur 2. Befolkningsprognose 2017 og prognose 2016

Kilde: Demografix

Forventningerne til befolkningsvæksten i prognose 2017 er nedjusteret på to parametre i forhold til prognose

2016: Antallet af flygtninge og familiesammenføringer er nedjusteret i forhold til sidste år, ligesom der i

prognose 2017 er forudsat en lavere flyttebalance. I begge prognoser indgår en ambitiøs boligprognose, hvor

det primært er forskydninger imellem årene som er indarbejdet.

Nedenstående tabel viser den forventede befolkningsudvikling i perioden 2017-2030 fordelt på aldersgrupper.

100.000

105.000

110.000

115.000

120.000

125.000

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2016

6

Tabel 1. Befolkningsprognose 2017 fordelt på aldersgrupper

Prognose 2017 2017 2018 2019 2020 2021 ..2025 ..2030

0-2 år 4.255 4.231 4.278 4.272 4.324 4.622 4.723

3-5 år 3.293 3.305 3.280 3.359 3.354 3.448 3.644

6-16 år 10.160 10.291 10.411 10.530 10.636 10.707 10.801

17-24 år 11.573 12.334 12.419 12.735 12.533 12.661 13.088

25-39 år 28.566 28.708 28.991 29.336 29.566 30.098 30.817

40-64 år 29.680 30.115 30.510 30.916 31.346 32.536 33.721

65-84 år 15.195 15.527 15.782 16.052 16.254 17.011 17.800

85+ år 2.322 2.267 2.219 2.229 2.233 2.512 3.305

I alt 105.044 106.780 107.890 109.429 110.246 113.596 117.899 Kilde: Demografix

7

2. Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune Sammenligner man befolkningssammensætningen for Frederiksberg Kommune med hele landet finder man

på Frederiksberg en overrepræsentation af 0-4 årige mens antallet af børn og unge i alderen 5-20 år er markant

lavere end på landsplan.

For gruppen af voksne gælder, at Frederiksberg er overrepræsenteret hvad angår de 20-40 årige, hvorimod

der er færre i aldersgruppen 40-70 end på landsplan. Andelen af ældre følger mere eller mindre

befolkningssammensætningen på landsplan, dog med en lille underrepræsentation hvad angår de yngre ældre

og en lille overrepræsentation hvad angår de allerældste.

Figur 3. Den relative alderssammensætning opgjort i pct. af den samlede befolkning pr. 1. januar 2017 for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet

Kilde: Danmarks Statistik, Demografix

Kommunens alderssammensætning jf. figur 3 indikerer i store træk, at Frederiksberg er en kommune man

flytter til, når man skal studere, og bliver boende i, indtil man får børn. Når børnene skal til at begynde i skole

vil der så være en del, der fraflytter kommunen igen. Ca. 15 pct. af indbyggerne på Frederiksberg udskiftes

årligt. Tilsvarende andel for Københavns Kommune er ca. 11 pct., mens gennemsnittet på tværs af kommuner

i Danmark udgør ca. 7 pct.

Tabel 2 og figur 4 viser udviklingen i folketallet fordelt på aldersgrupper i perioden fra 1. januar 2005 til 1.

januar 2017. Af tabellen fremgår at det især er de yngre befolkningsgrupper (hhv. 0-5 og 6-16), der over hele

perioden har haft den største vækst. Faldende fødselstal de senere år har dog betydet, at væksten i 0-5 årige

er stagneret. Både antallet af unge og erhvervsaktive samt ældre er vokset jævnt gennem hele perioden.

0,0%

0,5%

1,0%

1,5%

2,0%

2,5%

3,0%

0 3 6 9 12

15

18

21

24

27

30

33

36

39

42

45

48

51

54

57

60

63

66

69

72

75

78

81

84

87

90

93

96

99

Hele landet Frederiksberg

8

Tabel 2. Udvikling i folketal fra 1 januar 2005 til 1 januar 2017 fordelt på aldersgrupper, indekseret efter 2005 niveau

Indekseret 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

0-5 år 100 98 99 102 106 112 116 118 121 120 117 115 114

6-16 år 100 102 105 109 112 114 117 119 122 126 131 135 139

17-65 år 100 99 99 100 102 105 108 111 113 113 113 113 113

65+ år 100 99 99 100 102 103 105 108 110 112 114 115 116 Kilde: Demografix

Figur 4. Udvikling fordelt på udvalgte aldersgrupper fra 1. januar 2005 til 1. januar 2017.

Kilde: Demografix

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000 0-5 år

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000 6-16 år

58.000

60.000

62.000

64.000

66.000

68.000

70.000

72.000 17-65 år

13.000

14.000

15.000

16.000

17.000

18.000 65+ år

80.000

85.000

90.000

95.000

100.000

105.000

110.000

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Hele befolkningen

9

Det samlede folketal er efter en periode med beskeden vækst frem til ca. 2007 vokset hvert år frem til i dag. I

årene mellem 2007 og 2013 endda med årlige vækstrater på op mod 2 pct. De seneste år er væksten dog

aftaget en smule, og i 2013, 2014 og 2016 er befolkningstallet kun steget med ca. 0,5 pct. Den 1. januar 2017

blev befolkningstallet opgjort til 105.044, svarende til en stigning på 0,5 pct. eller 556 personer i forhold til 1.

januar 2016.

Fødsler, dødsfald og flyttebalance Befolkningsudviklingen bestemmes grundlæggende set af to komponenter: fødselsoverskud og flyttebalance.

Fødselsoverskuddet er forskellen mellem antallet af fødte borgere og antallet af døde borgere, mens

flyttebalancen udtrykker, hvorvidt der er flere eller færre borgere, der tilflytter kommunen end fraflytter den.

Af tabel 3 ses den historiske udvikling i befolkningen fra 2004 til 2016. 2004-2012 er lagt sammen i et

gennemsnit. Antallet af fødte (I) har ligget nogenlunde stabilt siden 2004, dog i lavt niveau i perioden 2010-

2015. Antallet af døde (II) har været faldende i hele perioden. Samlet set er fødselsoverskudet steget i

perioden.

Tabel 3. Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune 2004-2016

Befolkningstal Gns. 2004-

2012 2013 2014 2015 2016

Folketal primo året - 102.040 102.838 103.286 104.488

I. Fødte 1.563 1.514 1.630 1.540 1.676

II. Døde 1.083 957 926 862 914

Fødselsoverskud 480 557 704 678 762

III. Tilflyttede 13.794 15.213 15.375 15.782 14.489

IV. Fraflyttede 13.093 14.967 15.613 15.252 14.681

Flyttebalance 701 246 -238 530 -192

V. Udvikling 1.181 803 466 1.208 570

Korrektion -4 -5 -18 -6 -4

IV. Folketal ultimo året - 102.838 103.286 104.488 105.044 Kilde: Demografix

Flyttebalancen (III. Tilflyttede – IV. Fraflyttede) har i perioden 2004-2012 været positiv og høj. Fra 2013 sker

imidlertid en ændring og flyttebalancen falder, og har endda i 2014 og 2016 været negativ. Samlet set er

befolkningstallet vokset over hele perioden (V. Udvikling) men i de seneste 3 år dog med en mere afdæmpet

vækst end hidtil som følge af en lavere flyttebalance. Se figur 5 for en grafisk oversigt over udviklingen i

flyttebalancen fra 2004-2016.

Der skelnes mellem en total og en renset flyttebalance. Forskellen er, at den rensede flyttebalance er opgjort

ekskl. tilflytning til nye boliger og flygtninge, mens den totale flyttebalance indeholder al til- og fraflytning i de

enkelte år. Den totale flyttebalance er vist med en stiblet linje i nedenstående graf mens den rensede er fuldt

optrukket.

10

Figur 5. Udvikling i flyttebalance (samlet og renset), 2004 - 2016

Kilde: Demografix

Det totale aktivitetsniveau for både tilflytning og fraflytning generelt været stigende gennem alle de historiske

år. Det fremgår af figur 6. Både niveauet for til- og fraflytninger er imidlertid faldet i 2016 i forhold til 2015.

Figur 6. Flytteaktivitet i 2004-2016 opgjort brutto

Kilde: Demografix

Det samlede antal til- og fraflytninger har ikke de store konsekvenser for nettoflyttebalancen, men har alligevel

stor betydning for befolkningsudviklingen, idet alderssammensætningen for tilflyttere er anderledes end for

fraflyttere.

Der sker til- og fraflytninger i alle aldersgrupper, men generelt gælder det, at tilflytningen er drevet af 19-24

årige, der flytter til Frederiksberg for at studere eller stifte familie. Det ses i figur 7 ved at kurverne i alle årene

er kraftigt stigende i denne aldersgruppe. For aldersgrupperne over 25 år er der flere der flytter fra

-1.500

-1.000

-500

0

500

1.000

1.500

2.000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Flyt

teb

alan

ce/f

erti

litet

Renset flyttebalance Samlet flyttebalance

10000

11000

12000

13000

14000

15000

16000

17000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Tilflytning Fraflytning

11

Frederiksberg sammen med deres børn, og der ses netto en fraflytning i aldersgruppen 1-5 og 25-39 år. Der

vil naturligvis også være børnefamilier, der flytter til Frederiksberg, og studerende, der flytter fra kommunen,

men samlet set er tendensen klar – børnefamilierne flytter ud, mens studerende flytter til. Når der alligevel i

vækst i antallet af børn, skyldes det fødselsoverskudet jfr. tabel 3 ovenfor.

Figur 7. Nettoflytning, Frederiksberg 2014-2016 fordelt på alder

Kilde: Demografix

Mellemkommunal flyttebalance og vandringsbalance Det er relevant at dele flyttebalancen op mellem udveksling af borgere med andre kommuner i Danmark og

ind- og udvandring fra udlandet, fordi både til- og fraflytterprofilerne og flyttebalancen er forskellige. Det er

hovedsageligt på den mellemkommunale flyttebalance, at nettofraflytningen af børnefamilierne skal findes,

mens nettotilflytningen af studerende både ligger på den mellemkommunale flyttebalance og

vandringsbalancen. Der er desuden nettoindvandring af børnefamilier, hvilket for denne aldersgruppe er den

modsatte tendens af, hvad der ses på den mellemkommunale balance. Nettoindvandringen af børnefamilier

opvejer imidlertid ikke den mellemkommunale fraflytning af børnefamilier.

Figur 8 viser den både den mellemkommunale flytteaktivitet og ind- og udvandring.

-300

-200

-100

0

100

200

300

400

500

0 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 99

2014 2015 2016

12

Figur 8. Mellemkommunal til- og fraflytning samt flyttebalance og ind- og udvandring samt vandringsbalance, 2004 - 2016

Kilde: Demografix

For så vidt angår den mellemkommunale flyttebalance, kan man dele den op på bevægelser mellem

Frederiksberg og Københavns Kommune, kommuner i hovedstadsområdet og kommuner i resten af landet.

Den store stigning i flyttebalance fra 2004 frem til ca. 2012 skyldes høj nettotilflytning fra resten af landet. I

samme periode har der været nettotilflytning fra Københavns Kommune, som dog siden 2011 har været

faldende, og i 2014-2016 er blevet til nettofraflytning. Fra 2013 og frem har også nettotilflytningen fra resten af

landet været faldende og i 2016 blevet til nettofraflytning.

Ses isoleret på bruttoniveauer har der været faldende flytteaktivitet (både til og fraflytninger) i årene op til

finanskrisen, hvorefter både til og fraflytninger er vokset årligt frem til ca. 2013. Herefter er antallet af

fraflytninger forblevet højt mens tilflytningerne ikke længere har kunnet følge med. I 2016 er antallet af

tilflytninger tilmed faldet til sit laveste niveau siden 2009.

Vandringsbalancen har historisk været mere ustabil fra år til år. Ses på bruttoniveauerne kan dog ses at der

generelt har været en stigning i indvandring gennem hele perioden, mens udvandring er faldet årligt siden

2013

På den mellemkommunale flyttebalance er det stort set de samme aldersgrupper som til- og fraflytter fra år til

år. Der er ikke samme tydelige tendens på vandringsbalancen.

9000

10000

11000

12000

13000

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

20

15

20

16

Tilflytning Fraflytning

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

20

15

20

16

Indvandring Udvandring

-1500

-1000

-500

0

500

1000

1500

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

20

15

20

16

Flyttebalance

-200

0

200

400

600

800

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

20

15

20

16

Vandringsbalance

13

3. Hvordan var prognosepræcisionen for 2016?

I dette afsnit sammenlignes det realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2017, med det skønnede befolkningstal

i Frederiksbergs og Danmarks Statistiks prognose 2016.

Befolkningsprognose 2016 om 1. januar 2017 I befolkningsprognose 2016 var der en forventning om en befolkningstilvækst fra 1. januar 2016 til 1. januar

2017 på 1.320 personer, svarende til ca. 1,3 pct. Den faktiske stigning var på 556 personer, svarende til 0,5

pct. Der var således en befolkningstilvækst på 764 færre borgere end forudsagt. Dette dækker dog over

forskellige afvigelser for de enkelte aldersgrupper jf. tabel 4.

Tabel 4. Forskel mellem Frederiksberg Kommunes egne prognoseskøn og statustal fordelt på udvalgte aldersgrupper

Forventet folketal 1 januar 2017

Faktisk folketal 1 januar 2017

Forskel (+=undervur-

dering) Forskel

i pct.

0-2 år 4.216 4.255 39 0,9%

3-5 år 3.342 3.293 -49 -1,5%

6-16 år 10.191 10.160 -31 -0,3%

17-24 år 11.863 11.573 -290 -2,5%

25-39 år 28.996 28.566 -430 -1,5%

40-64 år 29.636 29.680 44 0,1%

65-84 år 15.245 15.195 -50 -0,3%

85+ år 2.319 2.322 3 0,1%

Samlet folketal 105.808 105.044 -764 -0,7% Kilde: Demografix

De aldersgrupper, som er væsentligst for udgiftsbudgettet, er de 0-2 årige, 3-5 årige, 6-16 årige samt de ældre

borgere på 65-84 år samt over 85 år. Undervurdering af befolkningsudviklingen i disse aldersgrupper kan have

økonomiske konsekvenser og påvirke kapacitetsbehovet.

Ser man samlet på aldersgruppen 0-5 årige skønnede 2016-prognosen 10 personer for højt, svarende

til en afvigelse på 0,1 pct. Dette dækker dog over større afvigelser på hhv. 0-2 årige og 3-5 årige. For

de 0-2 årige ramte prognose 2016 39 personer for lavt, hvilket hovedsageligt skyldes større antal

fødsler end antaget. For de 3-5 årige skønnede prognosen omvendt 49 personer for højt.

For aldersgruppen 6-16 år, skoleelever, har prognosen overvurderet med 31 personer svarende til 0,3

pct. af gruppen.

For aldersgruppen 17-24 årige skønnede prognose 2016 290 personer for højt. De manglende borgere

skyldes markant færre tilflyttede end forventet som delvist kan henføres til, at 177 ungdomsboliger

som var forudsat opført i løbet af 2016 ikke blev opført.

14

For aldersgruppen 25-39 årige skønnede prognose 2016 430 personer for højt, hvilket er den største

afvigelse i absolutte tal. Afvigelsen skyldes især en væsentligt lavere flyttebalance i 2016 end

forventet, men også færre flygtninge end forventet har betydning.

For de ældre ramte befolkningsprognose 2016 stort set plet. For de 65-84 årige, er væksten

undervurderet med 50 personer, svarende til 0,3 pct., mens der var en afvigelse på 3 personer for de

85+ årige.

Tabel 5 viser hhv. forudsatte antal fødsler og dødsfald samt flyttebalance for sidste års befolkningsprognoses

forventninger til kalenderåret 2016 i relation til den faktiske udvikling.

Tabel 5. Forskel mellem prognose og faktisk udvikling

Forventet udvikling

Faktisk udvikling

Forskel (+=undervur-dering)

Fødsler 1.576 1.676 100

Dødelighed 896 914 18

Fødselsoverskud 680 762 82

Tilflytning 16.057 14.489 -1.568

Fraflytning 15.417 14.681 -736

Flyttebalance 640 -192 -832 Kilde: Demografix

Antallet af fødsler er i prognose 2016 undervurderet med i alt 100 børn. Dette sker på trods af at

antallet af kvinder i den fødedygtige alder har været lavere end forventet qua overvurderingen af

både 17-24 og 25-39 årige. Fertiliteten har således været højere end forventet. Fertiliteten har været

højere end forventet i hele landet i 2016.

Antal dødsfald er i prognosen undervurderet med ca. 18 personer. Udviklingen i dødelighed har de

senere år overrasket positivt, hvilket har betydet, at befolkningsprognosen generelt har haft en

tendens til at undervurdere antallet af ældre borgere. Dette er dog ikke sket i 2016.

Flyttebalancen er i prognose 2016 overvurderet med i alt 832 flytninger. Både niveauet for til- og

fraflytning har været overvurderet, men den samlede afvigelse på balance kan tilskrives et dybt fald i

antallet af tilflytninger. Det lavere brutto til- og fraflytningsniveau har især betydning for fordelingen af

befolkningen på aldersintervaller, da enkelte aldersgrupper er overrepræsenteret i flyttemønstrene.

Boligudbygning og flygtninge I prognose 2016 er indarbejdet flygtninge og familiesammenføringer på 381. Imidlertid er der kun kommet i alt

171 flygtninge i løbet af 2016 jf. tabel 6.

15

Tabel 6. Flygtninge og familiesammenførte i prognose 2016

Befolknings- prognose Flygtninge

Familie-sammenførte Forskel

0-2 år 19 7 3 -9

3-5 år 15 5 7 -3

6-15 år 52 29 22 -1

16-17 år 30 17 1 -12

18-64 år 252 63 17 -172

65+ år 13 0 0 -13

I alt 381 121 50 -210 Kilde: Demografix

Flygtningekvoten for 2016 blev 9. marts 2016 fastsat til 256, hvortil der er lagt et skøn for familiesammenføringer på 1,2 pr. flygtning med 1,5 års forsinkelse.

Senere på året nedjusterede Udlændingestyrelsen deres forventning til antallet af flygtninge og i forlængelse

heraf også de kommunefordelte flygtningekvoter. Den endelige kommunekvote som udlændingestyrelsen

udmeldte d. 24 oktober udgør for Frederiksberg Kommune kun 123. Hovedårsagen til overvurderingen af

antallet af flygtninge er således, at udlændingestyrelsens udmeldte kvote viste sig at være for høj.

Den forudsatte boligudbygning i 2016 udgjorde 205 boliger fordelt på 28 almindelige lejligheder og 177 boliger

til unge. Som fremgår af tabel 7 er det imidlertid kun familieboligerne som er blevet opført.

Tabel 7. Boligprognose 2016

Prognose 2016 Faktisk Forskel

Almindelige lejligheder 28 29 1

Boliger til unge 177 0 -177 Kilde: Demografix

Af de 177 boliger til unge som ikke er blevet realiseret er det væsentligst 47 boliger på Roskildevej og 77 boliger

på Danasvej, som er blevet forsinkede. Begge projekter er flyttet til 2017 og indgår således som forudsat byggeri

i befolkningsprognose 2017.

Samlet set kan ca. 400 personer ud af den samlede afvigelse på folketallet på 764 henføres til forsinket

boligbyggeri og færre flygtninge.

Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose for 2016 forventede samlet set en stigning på 1.320 borgere

fra 1. januar 2016 til 1. januar 2017. I samme periode forventede Danmarks Statistik (DST) en stigning på

1.353 borgere. Folketallet har samlet set vokset med 556 borgere. Både prognosen fra DST og kommunens

egen prognose har således overvurderes befolkningsvæksten betragteligt.

Figur 9 og tabel 8 viser dels den faktiske stigning i personer fra 1. januar 2016 til 1. januar 2017, samt den

forventede stigning forudsagt i prognoserne af Frederiksberg Kommune (FK) og Danmarks Statistik (DST) i

samme periode. Figuren viser at DST har været bedst til at forudse 0-2 årige og FK har været bedst til at

16

forudse 85+ årige. På de øvrige aldersgrupper er der stor spredning mellem de to prognoser og den faktiske

udvikling

Figur 9. Ændring i befolkningstal 1 januar 2015 til 1 januar 2016: Danmarks Statistiks prognose, Frederiksberg

Kommunes prognose og faktisk

Kilde: Demografix

Tabel 8. Afvigelser mellem faktisk ændring i folketal og forudsat i FK og DST prognoser

Forventet ændring 0-2 år 3-5 år 6-16 år 17-24 år 25-39 år 40-64 år 65-84 år 85+ år I alt

DST prognose -4 -40 -28 -259 -598 48 48 36 -797

FK prognose 39 -49 -31 -290 -430 44 -50 3 -764

Faktisk ændring 77 -168 285 26 -202 365 212 -39 556 Kilde: Befolkningsprognose 2016, Danmarks Statistik

-300

-200

-100

0

100

200

300

400

500

0-2 år 3-5 år 6-16 år 17-24 år 25-39 år 40-64 år 65-84 år 85+ år

DST Prognose 2016 for 2017 Faktisk ændring

17

4. Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune

Befolkningsprognosen for 2017 er udarbejdet ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Prognosen laves

med udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling tillagt en prognose for boliger i kommunen samt et

skøn for nye flygtninge. Prognosen løber fra 2017 og frem til 2030, hvor befolkningstallene er opgjort pr. 1.

januar de respektive år.

Prognosens antagelser Prognosen for 2017 er baseret på en antagelse om, at gennemsnittet af de seneste tre års historik for både

mellemkommunale flytte- og vandringsmønstre vil udgøre det mest retvisende grundlag for prognosen. Dette

vil generelt nedjustere flyttebalancen i alle år i forhold til prognose 2016.

For fødsler gælder, at der arbejdes med et 3-årigt gennemsnit af Frederiksbergs fertilitetskvotient som

udgangspunkt. Udviklingen herefter fastsættes på baggrund af Danmarks Statistiks forventninger (DREAM).

Dette opjusterer fertilitetsforventningerne frem til 2019 i forhold til prognose 2016 og nedjusterer forventningen

en smule i resten af prognoseperioden

Dødshyppighederne i prognosen er som udgangspunkt fastlagt ud fra Danmarks Statistiks (DREAM)

landsdækkende, køns- og aldersopdelte tal. Disse korrigeres herefter for de relative dødshyppigheder i

Frederiksberg Kommune. I prognosen er benyttet historik for Frederiksbergs dødelighed siden 2004.

Vedrørende flygtninge er disse delt op i to kategorier, som indgår forskelligt i befolkningsprognosen. Den første

kategori af flygtninge er dem, der er modtaget inden 1. januar 2017, og den anden kategori er dem, der

forventes at ankomme i løbet af prognoseperioden. Den første kategori af flygtninge indgår i prognosens

datagrundlag på lige fod med alle andre borgere. Den anden kategori af flygtninge modelleres selvstændigt,

adskilt fra den generelle tilflytning til kommunen. Antallet fastsættes manuelt efter Frederiksbergs tildelte kvote

fra Udlændingestyrelsen, mens alder fordeles efter sammensætningen af den første kategori.

På Frederiksberg er der de kommende år planlagt med en betydelig stigning i boligmassen. Det drejer sig

primært om opførelse af studieboliger, men der vil også blive bygget familieboliger og seniorboliger.

Boligbyggeprognosen for 2017 – 2019 viser, at der netto forventes mere end 2.000 nye Frederiksberg borgere

tilflyttet nye boliger i løbet af de næste tre år. Én af antagelserne i befolkningsprognosen er, at alle nye boliger

omfattet af boligprognosen bliver fyldt op. Det vil sige, at nye boliger indgår direkte i befolkningsprognosen

som befolkningsvækst. Det er typisk eksterne bygherrer, der opfører den nye boligmasse, og det er dermed

ikke noget kommunen direkte er ansvarlige for. Da det typisk er private udbydere, der opfører disse boliger, er

fremdriften i byggeriet ofte mere konjunkturfølsomt, end hvis det havde været en offentlig bygherrer. Det

betyder også, at der er en øget risiko for forsinkelser, og at forudsætningerne for den øgede befolkningsvækst

dermed ikke holder. Byggeniveauet fra 2020 og frem er ikke kendt, så i de efterfølgende år er forudsat en

udbygning af boligmassen med gennemsnitligt 87 boliger årligt (hertil kommer plejeboliger). Boligprognosen

er nærmere behandlet i kapitel 5

18

Overordnet prognose Tabel 9 og Figur 10 viser den forventede befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune fra 2017 frem til år

2030. I løbet af prognoseperioden skønnes det, at befolkningen vil stige fra 105.044 til 117.899, det vil sige

med i alt 12.855 personer svarende til 12,2 pct.

Prognosen er lavet med en forventning om stigende befolkningstal i hele prognoseperioden. Den forventede

vækst er dog nedjusteret i forhold til prognose 2016. De kommende 10 år forventes således en gennemsnitlig

årlig vækst på ca. 0,9 pct. fremfor 1,2 i prognose 2016.

Tabel 9. Befolkningsudviklingen i Frederiksberg kommune i befolkningsprognose 2016 og 2017 for 2017-2030

2017 2018 2019 2020 2021 …2025 …2030

Prognose 2016 105.808 108.233 109.961 111.193 112.337 116.562 121.734

Prognose 2017 105.044 106.780 107.890 109.429 110.246 113.596 117.899

Ændring -764 -1.453 -2.071 -1.764 -2.091 -2.966 -3.836

Vækst i fht. året før, prognose 2016 1,3% 2,3% 1,6% 1,1% 1,0% 0,9% 0,9%

Vækst i fht. året før, prognose 2017 0,5% 1,7% 1,0% 1,4% 0,7% 0,8% 0,6%

Figur 10. Befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune, 2017-2030

Tabel 10 og figur 11 viser udviklingen i til og fraflytning samt flyttebalance i prognose 2016 og 2017.

Tabel 10. Flyttebalance 2017-30 i prognose 2016 og 2017

2017 2018 2019 2020 2021 ..2025 ..2030

Tilflyttede, prognose 2016 15.675 16.548 16.872 16.923 16.985 17.272 17.852

Fraflyttede, prognose 2016 15.687 16.540 16.884 16.971 17.063 17.430 17.993

Flyttebalance, prognose 2016 -11 7 -12 -48 -77 -158 -141

Tilflyttede, prognose 2017 15.062 15.662 16.072 16.274 16.267 16.475 16.985

Fraflyttede, prognose 2017 15.287 15.864 16.270 16.484 16.494 16.742 17.216

Flyttebalance, prognose 2017 -225 -202 -198 -210 -227 -267 -231 Kilde: Demografix

95.000

100.000

105.000

110.000

115.000

120.000

125.000

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Prognose 2016 Prognose 2017

19

Figur 11. Flyttebalance ekskl. nye boliger og flygtninge i prognose 2016 og 2017.

Flyttebalancen ændres fra år til år da den er dynamisk i forhold til befolkningssammensætningen. I takt med

at befolkningen bliver ældre og folk fødes og dør, ændres både flytteaktivitet og flyttebalance alt efter

befolkningssammensætningen i det enkelte år. Da flyttebalancen hovedsageligt er nedjusteret som følge af

færre tilflytninger og kun i mindre grad fraflytninger betyder den nye prognose generelt øget nettofraflytning af

børnefamilier og reduceret nettotilflytning af studerende.

Tabel 11 viser udviklingen i fødte, døde og fødselsoverskud i prognose 2016 og 2017

Tabel 11. Fødselsoverskud 2017-30 i prognose 2016 og 2017.

2017 2018 2019 2020 2021 ..2025 ..2030

Fødte, prognose 2016 1.595 1.632 1.686 1.753 1.816 1.901 1.938

Døde, prognose 2016 888 886 885 885 888 912 960

Fødselsoverskud, prognose 2016 707 746 801 868 928 989 978

Fødte, prognose 2017 1.600 1.603 1.624 1.658 1.701 1.789 1.806

Døde, prognose 2017 896 892 885 882 888 922 973

Fødselsoverskud, prognose 2017 704 711 739 776 813 867 833

Af tabellen ses, at kommunen igennem hele prognoseperioden har et stigende fødselsoverskud, hvilket i høj

grad hænger sammen med, at DREAM forudsætter stigende fertilitet fra især 2019-22. Til gengæld er det

forventede fødselsoverskud nedjusteret i forhold til prognose 2016, på trods af at fertiliteten i starten af

prognoseperioden er opjusteret. Dette skyldes den ændrede flyttebalance – de aldersgrupper som flytter mest

er samtidig de mest fertile, så når nettotilflytningen falder forsvinder en andel af fødedygtige kvinder hvilket

resulterer i færre fødsler. Der er ikke så stor ændring for så vidt angår dødsfald i forhold til prognose 2016, da

de ældre generelt ikke flytter så meget.

Frederiksberg er en kommune i vækst og har været det siden 2006. I figur 12 er vist den årlige ændring i det

samlede folketal. Seneste historiske år er markeret med en streg. Af figuren ses, at kommunen i årene omkring

finanskrisen har haft relativt høje vækstprocenter, men også at der fra 2013 er sket et skifte, hvor de årlige

vækstprocenter har været mere afdæmpede.

-300

-250

-200

-150

-100

-50

0

50

20

17

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

20

26

20

27

20

28

20

29

20

30

Flyttebalance

Prognose 2016 Prognose 2017

14.000

15.000

16.000

17.000

18.000

2017 2018 2019 2020 2021

Til- og fraflytning

Tilflyttede (16) Tilflyttede (17)

Fraflyttede (16) Fraflyttede (17)

20

Figur 12. Årlige vækstprocenter, historisk og i prognose 2016 og 2017.

Kilde: Demografix

Dette skyldes hovedsageligt ændringer på flyttebalancen, hvor den store stigning i antallet af fraflytninger ikke

i de seneste år er modsvaret af en forøgelse af tilflytninger. Dette er en tendens der formodes at fortsætte med

prognose 2017, og betyder at befolkningsvæksten de kommende år i højere grad forventes at komme fra

fødselsoverskud end fra nettotilflytning. I forhold til prognose 2016 er væksten i alle år på nær 2019-20

nedjusteret. At væksten er højere fra 2019-20 i den nye prognose skyldes forskydninger i boligprognosen.

Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Den skønnede befolkningsstigning på 12.855 personer frem til 2030 er ujævnt fordelt på de forskellige

aldersgrupper. Som det ses af figur 13 er det især på de ældre aldersgrupper, der sker en forandring af

befolkningssammensætningen som følge af aldring efterkrigsgenerationerne som i 2017 er 65-75 år og i 2030

er 13 år ældre Der er kun mindre forskydninger blandt de øvrige aldersgrupper.

0,0%

0,5%

1,0%

1,5%

2,0%

2,5%

Prognose 2016 Prognose 2017

21

Figur 13. Befolkningssammensætning aldersfordelt for hhv. 2017 og 2030, målt i forhold til den samlede population

Befolkningsudviklingen målt på udvalgte aldersgrupper fremgår af figur 13. I forhold til aldersgrupper gør følgende udvikling sig gældende. Den årlige ændring for hver enkelt aldersgruppe kan ses i graferne i figur 14:

Antallet af 0-5 årige falder med ca. 11 børn frem mod 2018 og stiger herefter i resten af

prognoseperioden. Samlet set stiger børnetallet med 819 personer, svarende til en vækst på 11 pct.,

som er en nedjustering i forhold til prognose 2016 hvor væksten var forudsat at udgøre 20 pct.

Antallet af 6-16 årige stiger i starten og slutningen af prognoseperioden, og ligger nogenlunde stabilt

fra 2022 til 2028. Væksten er størst i starten af perioden hvilket skyldes tilgang af flygtninge, hvoraf

en stor andel forventes at være børn i skolealderen. Befolkningsgruppen stiger samlet set med 641

personer frem mod 2030, svarende til en vækst på 6,3 pct. Dette er en nedjustering i forhold til

prognose 2016 hvor væksten var forudsat at være på 12,9 pct. i samme periode

Antallet af 17-24 årige stiger kraftigt frem mod 2018 og 2019, hvilket primært kan tilskrives det høje

antal studieboliger i boligprognosen. Antallet falder herefter frem mod 2022 og efterfølges af en jævn

vækst i resten af prognoseperioden. Aldersgruppen vokser samlet set med 1.515 personer, svarende

til en vækst på 13,1 pct. Dette er en lille opjustering i forhold til sidste år hvor væksten var forudsat på

12,5 pct.

Antallet af 25-64 årige forventes at vokse jævnt i hele prognoseperioden. Væksten udgør for 25-39

årige 2.251 borgere, svarende til 7,9 pct., og for 40-64 årige 4.041 borgere svarende til 13,6 pct.

Antallet af 65+ årige borgere forventes at stige jævnt i hele prognoseperioden. Populationen af ældre

påvirkes ikke væsentligt af hverken flyttebalancen, boligbyggeprognosen eller flygtningetilstrømningen

men forøges af den generelle stigning i middellevealderen. Befolkningsgruppen stiger frem mod 2030

med 3.588 borgere, svarende til 20,5 pct.

0,0%

0,5%

1,0%

1,5%

2,0%

2,5%

0 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 99

Frederiksberg 2017 Frederiksberg 2030

22

Figur 14. Befolkningsudviklingen for udvalgte aldersgrupper

Alderssammensætningen i kommunen, mere specifikt forholdet mellem antallet af erhvervsaktive og

resterende aldersgrupper, har betydning for kommunens økonomi. Meget generaliseret udgør de

erhvervsaktive indtægtssiden, og de resterende grupper udgiftssiden, i den kommunale økonomi. Forholdet

mellem disse grupper er ofte udtrykt som forsørgerbrøken. Af tabel 12 fremgår dels en samlet demografisk

forsørgerbrøk og dels en ældrebrøk for henholdsvis Frederiksberg og Danmark.

Det bør bemærkes, at der er tale om en demografisk forsørgerbyrde, og ikke en reel økonomisk

forsørgerbyrde. Den reelle økonomiske forsørgerbyrde vil ikke alene afhænge af befolknings-

sammensætningen på aldersklasser, men også af i hvor høj grad samfundet formår at bringe og bibeholde

personer i beskæftigelse ved at øge andelen af beskæftigede og nedbringe arbejdsløsheden.

6.500

7.000

7.500

8.000

8.500

9.000

9.5002

01

7

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

20

26

20

27

20

28

20

29

20

30

0-5 år

Prognose2016

Prognose2017

9000

9500

10000

10500

11000

11500

12000

20

17

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

20

26

20

27

20

28

20

29

20

30

6-16 år

Prognose2016

Prognose2017

10500

11000

11500

12000

12500

13000

13500

20

17

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

20

26

20

27

20

28

20

29

20

30

17-24 år

Prognose2016

Prognose2017 26000

27000280002900030000310003200033000

20

17

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

20

26

20

27

20

28

20

29

20

30

25-39 år

Prognose2016

Prognose2017

26000

28000

30000

32000

34000

36000

20

17

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

20

26

20

27

20

28

20

29

20

30

40-64 år

Prognose2016

Prognose2017 15.000

17.000

19.000

21.000

23.000

20

17

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

20

26

20

27

20

28

20

29

20

30

+65 år

Prognose 2016

Prognose 2017

23

Tabel 12. Forsørgerbrøk for Frederiksberg Kommune og hele landet

Befolkningstal 1 januar FK 2017 2018 2019 2020 2021 ..2025 2030 Frederiksberg Kommune

Personer i arbejdsstyrken 67.316 68.435 69.103 70.092 70.571 72.265 74.489

Personer udenfor arbejdsstyrken 37.728 38.345 38.787 39.337 39.675 41.330 43.410

Heraf børn 47% 46% 46% 46% 46% 45% 44%

Heraf ældre 46% 46% 46% 46% 46% 47% 43%

Forsørgerbrøk 0,56 0,56 0,56 0,56 0,56 0,57 0,58

Ældrebrøk 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,27 0,25

Befolkningstal 1 januar landsplan 2017 2018 2019 2020 2021 ..2025 2030

Hele landet

Personer i arbejdsstyrken 3.492.369 3.513.987 3.528.852 3.537.976 3.541.168 3.539.431 3.488.325

Personer udenfor arbejdsstyrken 2.262.631 2.284.555 2.306.040 2.327.834 2.352.297 2.481.771 2.641.450

Heraf børn 52% 51% 51% 50% 50% 48% 47%

Heraf ældre 48% 49% 49% 50% 50% 52% 53%

Forsørgerbrøk 0,65 0,65 0,65 0,66 0,66 0,70 0,76

Ældrebrøk 0,31 0,32 0,32 0,33 0,33 0,36 0,40 Kilde: Demografix, Danmarks Statistik

På Frederiksberg er forsørgerbrøken stort set stabil i hele perioden, mens den i Danmark som helhed stiger.

Ældrebrøken stiger for både Frederiksberg og hele landet i prognoseperioden men dog væsentligt

langsommere i Frederiksberg. Frederiksbergs befolkning er og forventes dermed stadig i fremtiden at være

yngre end den gennemsnitlige danske befolkning.

Sammensætningen og forskydningen af forsørgerbrøken har en økonomisk betydning, da de offentlige

omkostninger per ældre generelt er højere end omkostningerne per barn.

Flygtninge i befolkningsprognosen I prognose 2017 indgår et skøn for flygtninge og familiesammenførte som er baseret på Udlændingestyrelsens

kvote for 2017, som også er indarbejdet i 2018 og 2019. Udlændingestyrelsens kvote er bedste bud, men er

behæftet med store usikkerheder. I figur 15 er vist hvor mange flygtninge Frederiksberg Kommune forventer

at modtage de kommende år. Dertil er vist det antal flygtninge, som kommunen har modtaget i tidligere år.

24

Figur 15. Modtagne flygtninge 2014 – 2021+

* I 2020 og 2021 er indregnet et skøn på 50 flygtninge og familiesammenføringer i alt og således ikke flygtningekvoten for 2017. I 2020

er desuden indregnet familiesammenføringer for foregående år.

Som det fremgår af figuren, så er der fra 2014 til 2016 konstateret en stigning i antallet af flygtninge, som

kommunen har modtaget. Denne stigning forventes at fortsætte frem til 2019, men stoppe fra 2020, hvor der

kun forventes 50 nye flygtninge udover de familiesammenførte til flygtninge ankommet i 2019. I 2021 og frem

er alene antaget 50 nye flygtninge om året inkl. familiesammenførte. Det lavere niveau er indarbejdet på grund

af de meget store usikkerheder, der er forbundet med udviklingen på flygtningeområdet. Tabel 13 viser i

absolutte tal de forventninger, der er til antallet af flygtninge i 2017 og i den kommende budgetperiode (2018-

2021). Disse tal vil i udgangspunktet også ligge til grund for budgetprocessen for så vidt angår udgifter på

flygtningeområdet.

Tabel 13. Tilgang af flygtninge og familiesammenførte, 2016-2020

2017 2018 2019 2020 2021+

Flygtninge 173 183 183 50 50

Familiesammenførte 71 102 108 108 -

I alt 244 285 291 158 50

Stigningen i antallet af flygtninge afspejles også i den andel, de tilkomne flygtninge udgør af den samlede

befolkningsvækst i Frederiksberg Kommune. Figur 16 viser, hvor stor en andel af den samlede årlige

befolkningsvækst, der udgøres af flygtninge.

0

50

100

150

200

250

300

350

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020* 2021*

25

Figur 16. Flygtninges andel af samlet befolkningsvækst

Som det fremgår af ovenstående figur, udgør tilgangen af flygtninge en ca. en femtedel og vil således ikke

være hovedårsagen til befolkningsvæksten. I 2030 vil flygtninge udgøre ca. 1,2 procent af den samlede

befolkning i Frederiksberg Kommune.

0,0%

20,0%

40,0%

60,0%

80,0%

100,0%

120,0%

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Tilgang af flygtninge, som pct af samlet befolkningsvækst Andre borgere, som pct. af samlet befolkningsvækst

26

5. Perspektivering

I sidste års perspektiveringsafsnit var fokus lagt på især flygtningesituationens konsekvenser for Frederiksberg

Kommune. Da flygtninge håndteres på nogenlunde samme måde som sidste år, og da flygtningesituationen

med bl.a. Tyrkiet-aftalen ikke længere er afgørende for befolkningsvæksten, lægges fokus i stedet på

boligprognosen samt befolkningsudviklingen set i sammenhæng med fortætning og urbanisering i bredere

perspektiv.

Boligudbygning, Urbanisering og fortætning Boligprognosen viser, at der de kommende år kan forventes en betydelig stigning i boligmassen på

Frederiksberg. Prognosen giver endvidere et bud på, hvilken befolkningsvækst, der kan forventes og inden for

hvilke aldersgrupper, som følge af de planlagte nybyggerier. Tabel 14 viser prognosen for perioden 2017 til

2030. De nye boliger er kategoriseret som en af fire boligtyper, der hver antages at tiltrække en bestemt antal

borgere med en bestemt alders- og kønsfordeling. For eksempel forventes en tilflytning på i alt én 17-24 årig

borger i en ny ungdomsbolig. Boligtyperne er uddybet i kapitel 6.

Tabel 14. Boligprognose 2017-2030, inkl. plejeboliger (ældreboliger)

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Parcelhuse 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Rækkehuse 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Etageboliger 42 25 27 20 20 20 20 20 20 60 60 60 20 20

Ungdomsboliger 630 223 440 20 20 20 20 20 20 60 60 60 20 20

Ældreboliger* 0 0 0 0 45 171 14 90 0 55 0 0 0 0

Seniorboliger 106 0 58 20 20 25 20 20 20 40 40 40 20 15

Institutionsboliger 0 0 50 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

I alt 779 248 575 60 105 236 74 150 60 215 160 160 60 55 *Plejehjemsmodernisering er opgjort ekskl. nedlukning af eksisterende boliger. Netto er der tale om en kapacitetsudvidelse på 166

plejeboliger i hele perioden.

Kategorien ældreboliger dækker over nyopførte plejeboliger i regi af plejeboligmoderniseringsprogrammet. I

samme periode nedlukkes gamle plejeboliger, sådan at der netto kun er tale om en kapacitetsudvidelse på

166 plejeboliger. Hovedparten af plejeboligerne vil blive bosat af Frederiksbergborgere, der dermed fraflytter

deres nuværende boliger. Dermed frigiver plejeboligerne almindelige lejligheder, som andre kan flytte ind i.

I budgetforlig 2017 er aftalt, at der skal bygges 100 nye almene boliger til delvis erstatning for de almene

boliger, flygtninge anvises til. Selvom disse nye boliger isoleret set udgør en boligtilvækst, forventes de ikke

umiddelbart at medføre befolkningstilvækst. Dette skyldes, at de 100 almene boliger i nogen grad er erstatning

for andre almene boliger, der anvises til flygtninge – og derfor indirekte kan betragtes som flygtningeboliger.

Flygtningeboliger indarbejdes ikke i bolig- og befolkningsprognosen, da kun flygtninge kan flytte ind i boligerne.

Hvis flygtningeboliger blev lagt ind i prognosen som almindelige lejligheder, ville Demografix antage en

tilflytning af borgere fra andre kommuner og dermed ville befolkningsvæksten blive skønnet for højt. Antallet

27

af nye flygtninge estimeres og indarbejdes separat uden hensyntagen til, hvorvidt der er en bolig de kan tilflytte,

hvilket er nærmere beskrevet i kapitel 6. Aktuelt forventes opført 4 flygtningeboliger i 2017, 47 i 2019 og 20 i

2020.

Baggrund for og tendenser i boligprognosen

Forventningerne til boligudbygning er vurderet i både det korte perspektiv (de første 3 år) og det lange

perspektiv (årene herefter). I det korte perspektiv, 2017 til 2019, udarbejdes prognosen ud fra kendskab til de

nye byggerier, der forventes i kommunen de kommende år. Byggerierne udføres typisk af eksterne parter,

hvorfor der er usikkerhed omkring, hvorvidt de rent faktisk gennemføres eller ej. Boligbyggeprognosen kan

sagtens variere fra år til år. I det lange perspektiv, 2020 til 2030, vurderes niveauet for boligudbygning på

baggrund af historikken samt forventninger til byudviklingsområder.

Niveauet for boligudbygning fra 2020-2030 er i første trin baseret på den historisk boligudbygning, der i de

senere år har ligget på ca. 60 boliger om året. I årene 2026-2028 forventes yderligere 100 boliger om året som

følge af byudvikling på Hospitalsgrunden. Antallet af og byggetidspunktet for nye boliger på Hospitalsgrunden

er behæftet med stor usikkerhed, da anvendelsen af grunden er uafklaret, og de i alt 300 boliger over 3 år er

derfor et foreløbigt skøn. De 60 boliger om året plus de i alt 300 boliger på Hospitalsgrunden giver 87 boliger

i gennemsnit om året fra 2020-2030. Hertil kommer det planlagte plejeboligbyggeri, der er beskrevet ovenfor.

Som det fremgår af tabel 14 giver det et niveau på mellem 55 og 236 nye boliger om året fra 2020-2030.

På kort sigt er langt det meste af det planlagte nybyggeri studieboliger. Dette er naturligvis interessant i forhold

til forventningerne til selve befolkningsvæksten i kommunen, men det er traditionelt ikke de mest udgiftstunge

aldersgrupper. En stigning i antallet af studieboliger vil dog være med til at understøtte ambitionen i

Frederiksbergstrategien om, at Frederiksberg skal være en vidensby, da det vil forbedre boligsituationen for

mange af de unge mennesker, der ønsker at uddanne sig på Frederiksberg de kommende år. På langt sigt

forventes en ligelig fordeling af boligtyper, der understøtter ambitionen i Frederiksbergstrategien om at

boligudbuddet skal kunne rumme forskellige type borgere. Denne ambition understøttes også af byggeriet af

de 100 almene boliger, flygtningeboliger og de nye plejeboliger, der er nærmere beskrevet ovenfor.

Befolkningsvækst som følge af boligudbygning

Tabel 15 viser den forventede befolkningstilgang som følge af nye boliger, som planlægges opført i perioden

2017-2019.

28

Tabel 15. Befolkningstilvækst som følge af boligbyggeri, 2017-2019

Samlet 2017 2018 2019

0-2 år 8 4 5

3-5 år 4 2 3

6-16 år 7 4 4

17-24 år 610 218 427

25-39 år 179 71 122

40-64 år 31 12 38

65-84 år 74 4 67

85+ år 103 1 58

I alt 1.015 315 725

Boligbyggeprognosen viser en stigning i forventningerne til byggeriet i forhold til de foregående år, og derfor

er en del af befolkningsvæksten i prognoseperioden og særligt på kort sigt afhængig af om de planlagte

byggeprojekter gennemføres til tiden. Da det er antaget, at samtlige nye boliger fyldes op med nye borgere,

er befolkningsprognosen på kort sigt ret følsom over for eventuelle forsinkelser i byggeriet. På lidt længere

sigt har mindre forskydninger i boligprognosen begrænset effekt på befolkningsudviklingen, da det betyder at

tilflytningen til de nye boliger blot sker senere. Der kan være en afledt effekt på antallet af fødte ved forsinkede

byggerier, da en vækst i tilflytning generelt betyder et øget antal af kvinder i den fødedygtige alder, men

betydningen heraf bør være minimal.

Figur 17 viser befolkningsudviklingen fra 2004 til 2017 samt hvad befolkningsudviklingen ville have været,

såfremt der ikke var blevet bygget nye boliger, dvs. såfremt væksten udelukkende var drevet af fortætning

eller udtynding i den eksisterende boligmasse, forstået på den måde, at der bor flere eller færre mennesker

på samme kvadratmeter. Fortætning i den eksisterende boligmasse må ikke forveksles med fortætning i byen,

som er hvad der sker, når der opføres flere boliger, hvor der før ingen var.

Af figuren ses, at tendensen har været befolkningsvækst uagtet boligbyggeri, hovedsageligt som følge af

fødselsoverskud over hele perioden, men at boligudbygning historisk har stået for en relativt stor del af

befolkningstilvæksten. 3,7 pct. af den samlede befolkningsvækst fra 2004 til 2017 på 14,9 pct. stammer

således fra tilflytning til nye boliger

29

Figur 17. Befolkningsudvikling med og uden boligudbygning, 2004-2017

De mere afdæmpede forventninger til flyttebalancen i prognoseperioden, jævnfør kapitel 4. samt den

forholdsvis ambitiøse boligprognose gør, at en tiltagende andel af den forventede befolkningsvækst vil skyldes

tilflytning til nye boliger. Figur 18 viser den samlede befolkningsvækst med og uden tilflytning til nye boliger for

perioden 2017 til 2030.

Figur 18. Befolkningsudvikling med og uden boligudbygning, 2017-2030

Selvom de forventede boligbyggerier har høj betydning for befolkningsvæksten på både kort og lang sigt er

boligbyggeri ikke den væsentligste kilde til befolkningsvæksten. I perioden 1. januar 2017 til 1. januar 2030

vokser befolkningen således med i alt 12.855 borgere. Heraf tilflytter kun 3.909 som følge af nye boliger, 1.646

personer fraflytter, mens fødselsoverskuddet udgør det væsentligste bidrag til befolkningsvæksten med

10.592 nye borgere.

80.000

85.000

90.000

95.000

100.000

105.000

110.000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Folketal pr. 1 januar Folketal ekskl. boligudbygning

95.000

100.000

105.000

110.000

115.000

120.000

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Folketal pr. 1 januar Folketal ekskl. boligudbygning

30

Urbanisering

At befolkningsvæksten primært forventes at komme fra fødselsoverskud og fra indvandring er ikke en tendens

som alene gør sig gældende for Frederiksberg. Figur 19 viser forholdet mellem flyttebalancer og

fødselsoverskud for hhv. Frederiksberg og Københavns Kommune i perioden 2004-2016.

Figur 19. Demografiske komponenter for Frederiksberg og Københavns kommune, 2004-2016

Både København og Frederiksberg har i de senere år haft faldende mellemkommunal flyttebalance.

København har dog først i 2016 haft negativ balance, hvilket sandsynligvis hænger sammen med et højere

niveau for boligudbygning i samme periode end Frederiksberg har haft.

Figur 20 viser flyttebalancen mellem Frederiksberg og andre kommuner i Danmark akkumuleret fra 2014-

2016. ”Grønne” kommuner angiver nettotilflytning, det vil sige, at der samlet er kommet flere til Frederiksberg

fra disse kommuner, end der er flyttet fra Frederiksberg til disse kommuner. ”Røde” kommuner angiver

nettofraflytning fra Frederiksberg.

-1.500

-1.000

-500

0

500

1.000

1.500

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

20

15

20

16

Frederiksberg

Fødselsoverskud

Mellemkommunal balance

vandringsbalance

-6.000

-4.000

-2.000

0

2.000

4.000

6.000

8.000

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

20

15

20

16

København

Fødselsoverskud

Mellemkommunal balance

Vandringsbalance

31

Figur 20. Nettoflytninger mellem Frederiksberg og øvrige kommuner

Figuren er udtryk for netto til- og fraflytning, og der vil derfor være både fraflytning til ”grønne” kommuner og

tilflytning fra ”røde”. I det store hele gælder dog, at tilflytning til Frederiksberg primært sker fra kommunerne i

Jylland, Fyn og Vestsjælland, og at fraflytningen hovedsageligt sker til kommunerne i hovedstadsområdet

Udviklingen er en del af en større tendens mod urbanisering i forbindelse med bevægelsen fra

industrisamfundet mod servicesamfundet, som gør sig gældende både i Danmark generelt, men også i den

øvrige vestlige verden. Urbaniseringen betyder, at befolkningen samles omkring større byområder på

bekostning af mere tyndt befolkede områder. På grund af kapacitetsbegrænsninger i de større byer er det dog

oplandet til de største byer, hvor befolkningstilvæksten drives af den mellemkommunale tilflytning, mens

væksten i bycentrenes drives af især fødselsoverskud, men også nettoindvandring. Tendensen er, at

befolkningen i storbykommunerne er yngst, mens befolkningen i yderkommunerne er ældre. Derfor er det også

storbykommunerne, der oplever de største fødselsoverskud mens der i landkommunerne er mere ligelig

fordeling mellem fødsler og dødsfald.

I Europæisk kontekst sker også en bevægelse imod fortætning, hvor folk generelt samler sig om tæt befolkede

byområder på bekostning af landdistrikter. Figur 21 viser befolkningsudviklingen fra to europæiske

folketællinger i 2001 og 2011. dvs. over en 10 årig periode, hvor positiv vækst markeres rød og negativ blå.

32

Generelt oplever områder der i 2001 havde en befolkningstæthed på mellem 100-500 samt over 500 personer

pr. m2 befolkningstilvækst, mens befolkningstætheder under dette niveau er affolket i samme periode.

I nogle lande er udviklingen ikke så tydelig, idet befolkningsvæksten i f.eks. Frankrig og Irland i perioden har

været relativt høj samlet set, men i bl.a. Tyskland, Spanien og de østeuropæiske lande er en tydelig tendens

til at befolkningsvæksten koncentreres omkring de større byer, men også at det er oplandet til de større byer

der bærer en stor del af væksten.

Figur 21. Befolkningsforskydninger i Europa, 2001 – 2011.

Kilde: Federal Institute for Research on Building, Urban Affairs and Spatial Development, 2016

Tendensen til urbanisering skaber et pres på boligmarkedet, hvor befolkningsvæksten i storbyerne forøger

efterspørgslen efter boliger, hvilket afspejles af stigende boligpriser både i bycentre og opland, hvilket også

gør sig gældende i Danmark. Dette kan ses i figuren 22, som viser den gennemsnitlige årlige prisudvikling

fordelt på kommuner i Danmark i perioden 1992-2015, hvor de største prisstigninger gør sig gældende i

Østjylland omkring Aalborg og Århus, Odense og specielt hovedstadsområdet.

33

Figur 22. Prisstigninger på enfamiliehuse fordelt på kommuner i Danmark, 1992-2015

Kilde: Boligøkonomisk Videnscenter, Bolig&Tal

Muligheder for fortætning

Også på Frederiksberg må forventes et pres på boligmarkedet, og der forventes da også med den nye

befolkningsprognose en betydelig befolkningsvækst frem mod 2030. En del vil selvfølgelig bosætte sig i de

nye boliger som opføres, jævnfør ovenfor, men byggeaktiviteten forventes ikke at være høj nok til at kunne

rumme den fulde befolkningsvækst. Resten må derfor nødvendigvis komme til udtryk som fortætning i den

eksisterende boligmasse.

Fra 1. januar 2017 til 1. januar 2030 forventes en samlet befolkningsvækst på 12.855 personer. 5.337 af disse

forventes at komme til nyopførte boliger eller være flygtninge. Dette efterlader 7.518 som skal finde plads i den

eksisterende boligmasse. Det er alt andet lige et betragteligt antal personer. Historikken indikerer imidlertid, at

det tidligere har været muligt at optage et tilsvarende antal personer i eksisterende boligmasse. Således har

7.180 personer fundet plads i den eksisterende boligmasse fra 2004 til 2016.

Hertil kommer, at der på Frederiksberg er mange store lejligheder (+75 m2), som beboes af små husstande

på 1 eller 2 personer. Andelen af store lejligheder med små husstande har været faldende siden 2010, hvilket

34

betyder, at flere af de store lejligheder beboes af større husstande. Man kunne antage, at den udvikling der er

set fra 2010 til 2016 vil fortsætte. Tabel 16 viser hvor mange personer det ville frigøre plads til hvis det

forudsættes, at udviklingen fra 2010 til 2016 fortsætter. Det er forudsat, at boliger på hhv. 75-99, 100-124 og

124+ m2, som i 2016 beboes med af husstande på 1-2 personer, i 2030 beboes af husstande på hhv. 3, 4 og

5 personer. For at give et indtryk af, hvad det vil betyde for Frederiksberg, er der i den sidste kolonne vist

andelen af husstandsstørrelsen for hver boligstørrelse for Københavns kommune i 2016.

Tabel 16. Kapacitetsfrigørelse ved fortsat fortætning

2010 2016 2030 Antal færre

/flere beboere i

2030

Køben-

havn 2016

Andel med 1-2 beboere

75-99 m2 78% 75% 63% -1.918 67%

100-124 m2 68% 62% 50% -1.104 53%

125+ m2 57% 51% 37% -1.255 46%

Andel med 3-5 beboere

75-99 m2 21% 25% 39% 5.754 27%

100-124 m2 31% 37% 55% 3.851 39%

125+ m2 41% 47% 63% 4.444 41%

Ændring antal borgere i alt i 2030

9.772

Tabellen viser, at der samlet set ville blive frigjort plads til 9.772 borgere hvilket er nok til at rumme væksten

forudsat i befolkningsprognosen, men det vil resultere i et Frederiksberg som i 2030 vil være lige så tæt, eller

tættere befolket end Københavns Kommune er i dag. F.eks. vil andelen af lejligheder på 100-124 m2 på

Frederiksberg der beboes af husstande på 3-5 beboere udgøre 55 pct. i 2030, mens det tilsvarende tal for

København i dag er 39 pct.

35

6. Datagrundlag og forudsætninger i prognosen

Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, planlagt boligbyggeri

og forventning til ankomst af flygtninge, fremskrives befolkningsudviklingen for kommunen. Det er disse

historiske parametre, der udgør grundlaget og forudsætningerne for prognosen. Fremskrivningen sker ved

brug af prognoseværktøjet Demografix, som udvikles og vedligeholdes af COWI.

Nedenfor beskrives de prognoseforudsætninger, der ligger til grund for prognosen.

Grundlæggende opbygning af prognosen

Statustal

Fra Det Centrale Personregister (CPR) indhentes befolkningsdata for perioden 2004-2016. Ud over folketal

fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger

for alle områder i kommunen. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Frederiksberg

Kommune siden 2004.

Områdeinddeling

I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen opdeles kommunen i mindre geografiske basisområder, hvor

et basisområde generelt svarer til en boligkarré. Frederiksberg kommune er opdelt i 479 basisområder, der

kombineret danner kommunens 9 skoledistrikter.

For at minimere usikkerheder samles basisområderne i såkaldte parameterområder for henholdsvis

flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder, som minder om hinanden vedrørende disse to faktorer, er

fremskrevet som samlede enheder.

I prognosen regnes med følgende 12 parameterområder:

11 Lav andel børn og lav udskiftning

12 Lav andel børn og middel udskiftning

13 Lav andel børn og høj udskiftning

21 Middel andel børn og lav udskiftning

22 Middel andel børn og middel udskiftning

23 Middel andel børn og høj udskiftning

31 Høj andel børn og lav udskiftning

32 Høj andel børn og middel udskiftning

33 Høj andel børn og høj udskiftning

80 Kollegier

90 Plejeboliger

91 Pleje- og handicapboliger

92 Ældre- og ungdomsboliger

Ubeboet

36

Figur 23. Kommunen opdelt på parameterområder1

Vægtning af år i prognosen

Tre parametre har betydning for befolkningstallet fremtidige udvikling: Dødelighed, Fertilitet og Flyttebalance.

Dødelighed beskriver hvor hyppigt Frederiksberg borgere dør i forhold til landsgennemsnittet, fertilitet beskriver

hvor mange børn der fødes per 1.000 kvinder i den fødedygtige alder, mens flyttebalance angiver balancen

mellem til- og fraflytninger. Hvert år er kendetegnet ved et niveau for hhv. dødelighed, fertilitet og flyttebalance.

Fertiliteten og mortaliteten varierer kun lidt mellem årene, mens der kan være store forskelle på flyttebalancen.

Vægtningen af hvilke historiske år, der indgår i prognosen, er den betydende faktor for befolkningsudviklingen.

1 Der ligger ganske få husstande i de områder, der ellers primært omfatter Zoo og Frederiksberg Have. Derfor indgår områderne i

befolkningsfremskrivningen.

37

Udover de tre parametre påvirkes prognosen også af forudsætninger om, hvilke typer borgere flytter til som

følge af boligbyggeprognosen. De tre parametre samt boligudbygningen gennemgås nærmere nedenfor. I

tabel 17 er de vægtede år for hvert af de tre parametre markeret med grå.

Tabel 17. Vægtning af år i prognosen

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Flyttebalance -102 -268 -37 798 1.240 1.234 1.410 829 1.202 246 -238 530 -192

Mortalitetsniveau 1,036 0,956 1,014 0,993 0,958 1,086 1,021 1,015 1,039 1,016 1,023 0,944 1,009

Fertilitet 1.689 1.542 1.725 1.700 1.706 1.753 1.817 1.693 1.692 1.586 1.720 1.638 1.782

Dødelighed

Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal personer i den

pågældende alder. Dødeligheden beregnes særskilt for mænd og kvinder og for hver enkelte aldersgrupper.

Til beregning af antal dødsfald i prognosen er anvendt gennemsnitlige landsdækkende aldersbetingede

dødshyppigheder. Disse korrigeres for den lokale, frederiksbergske middellevealder beregnet for perioden

2004-2016, som ligger 0,8 pct. over landsgennemsnittet. Endvidere indregnes en landsdækkende forventning

om stigende levealder, som følger samme profil som Danmarks statistik pba. DREAM modellen. Levealderen

for Frederiksbergborgere er historisk steget en lille smule langsommere end på landsplan, men dette har kun

marginal betydning i den samlede prognose.

Fertilitet

Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen 15-49 år.

Den fremtidige udvikling i fertiliteten følger Danmarks Statistik pba. DREAM modellen og forventes at stige i

perioden. Der er derudover anvendt gennemsnit for fødselshyppigheden i Frederiksberg kommune i perioden

2014 til 2016 svarende til, at der tages udgangspunkt i en samlet fertilitet på 1,7 fødte pr. kvinde.

Det er værd at bemærke, at den observerede fertilitet i 2016 for både Frederiksberg og på landsplan har

oversteget det forventede niveau i sidste års DREAM tal. Da slutpunktet for den stigende fertilitet ikke er

ændret betyder det, at forløbet med stigende fertilitet er fladet ud i forhold til prognose 2016, som fremgår af

figur 24.

38

Figur 24. DREAM Fertilitetsforløb i prognose 2016 og 2017

Fertilitetsniveauet varierer inden for kommunen, hvorfor der i parameterområderne arbejdes med varierende

fødselshyppigheder. 1,00 udtrykker den gennemsnitlige fertilitet, mens 0,89 udtrykker en fertilitet der er 11 pct.

lavere end gennemsnittet for kommunen. Værdier over 1 betyder, at fertiliteten i parameterområdet er højere

end gennemsnittet i kommunen.

Tabel 18. Fertilitetsniveau fordelt på parametertyper

Områdetype Fertilitetsniveau

11 Lav andel børn og lav udskiftning 0,89

12 Lav andel børn og middel udskiftning 0,94

13 Lav andel børn og høj udskiftning 0,82

21 Middel andel børn og lav udskiftning 1,13

22 Middel andel børn og middel udskiftning 0,99

23 Middel andel børn og høj udskiftning 1,03

31 Høj andel børn og lav udskiftning 1,12

32 Høj andel børn og middel udskiftning 1,23

33 Høj andel børn og høj udskiftning 1,11

80 Kollegier 1,03

90 Plejeboliger 0,00

91 Pleje- og handicapboliger med børn 0,94

92 Ældre- og ungdomsboliger 0,00

Fertiliteten på Frederiksberg ligger generelt under gennemsnittet på landsplan, bortset fra i 2014 og 2016, som

det fremgår af tabel 19.

Tabel 19. Fertilitetskvotient for Frederiksberg og Danmark 2004-2016

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Frederiksberg 1.689 1.542 1.725 1.700 1.706 1.753 1.817 1.693 1.692 1.586 1.720 1.638 1.782

Danmark 1.785 1.802 1.848 1.844 1.889 1.840 1.871 1.752 1.729 1.669 1.691 1.714 1.778

1.778

1.731

1.650

1.700

1.750

1.800

1.850

1.900

1.9502

01

0

20

11

20

12

20

13

20

14

20

15

20

16

20

17

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

20

26

20

27

20

28

20

29

20

30

Prognose 2017 Prognose 2016

39

Dette års befolkningsprognose beregnes ud fra et treårigt gennemsnit for fertiliteten, hvilket er en ændring fra

sidste år hvor et 5 årigt gennemsnit blev anvendt. Ændringen er foretaget for ikke at nedjustere forventningen

til fertilitet på længere sigt i en situation, hvor der opleves stigende fertilitet både lokalt og på landsplan

Flyttebalance

Flytninger opdeles i interne flytninger (inden for kommunen), mellemkommunale flytninger (mellem

Frederiksberg og andre danske kommuner) og vandringer (flytninger mellem Frederiksberg og udlandet). I

prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstre i historiske

år. I denne forbindelse skal det nævnes, at flyttebalancen som Demografix prognosticerer ud fra er ekskl.

tilflytning til nye boliger. Dette skyldes at det forudsættes at nye boliger tilflyttes, når først de er bygget og

denne del af den samlede tilflytning derfor ikke udgør dele af en trend. For så vidt angår vandringsbalancen

kan denne vægtes inkl. eller ekskl. flygtninge. Demografix giver mulighed for at vægte forskellige basisår på

hhv. mellemkommunale flytninger og vandringer. Tabel 20 viser samlede flyttebalancer samt balancer renset

for tilflytning til nye boliger og flygtninge for årene 2006-2016.

Tabel 20. Total, mellemkommunal flyttebalance samt vandringsbalance, 2006-2016.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Total flyttebalance -37 798 1.240 1.234 1.410 829 1.202 246 -238 530 -192

Renset flyttebalance -420 344 728 658 1.307 661 1.140 100 -419 375 -561

Mellemkommunal balance -340 53 350 916 975 405 488 293 -576 -314 -1.136

Mellemkommunal balance (renset) -577 -191 125 597 938 373 469 228 -588 -317 -1.155

Vandringsbalance 303 745 890 318 435 424 714 -47 338 844 944

Vandringsbalance (renset) 281 718 716 272 408 400 689 -86 251 696 734

Dette års befolkningsprognose er beregnet med tre års historik for både den mellemkommunale flyttebalance

og vandringsbalancen.

Tilflytning til nye boliger og boligprognose

Til beregning af tilflytning til nye boliger er indlagt data for nybyggeri i perioden fra 2004 og frem til og med

2016. Oplysninger om nyopførte boliger i de historiske år indhentes fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og

sammenkøres med befolkningsdata fra CPR for at sikre, at det alene er nyopførte boliger, som er tilflyttet, der

indgår i boligstatistikken.

Antallet af tilflyttere til nye boliger beregnes på baggrund af aldersfordelte husstandsstørrelser for boligtyperne:

parcelhuse/villaer, rækkehuse, almindelige lejligheder, seniorboliger, ungdomsboliger, ældreboliger og

institutionsboliger. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være

i hver aldersklasse pr. nyopført bolig.

I prognosen er anvendt følgende vedrørende tilflytninger til nye boliger i kommunen2:

2 I den betragtede periode er der kun opført ganske få parcel- og rækkehuse og ældreboliger. Der er derfor ikke nok Frederiksberg

data til at lave statistiske valide flyttemønstre for disse boligtyper. COWI indarbejder derfor i Demografix et flyttemønster for disse

som baserer sig på erfaringer fra Viborg. Desuden er seniorboliger en ny boligtype ligeledes uden tilstrækkelig Frederiksberg data

til at beregne flyttemønstre på baggrund af. Der anvendes derfor en profil som baserer sig på erfaringer fra Fredensborg Kommune

40

Parcelhuse 3,00 tilflyttere pr. ny bolig

Rækkehuse 2,03 tilflyttere pr. ny bolig

Etageboliger 2,04 tilflyttere pr. ny bolig

Ungdomsboliger 1,19 tilflyttere pr. ny bolig

Ældreboliger 1,21 tilflyttere pr. ny bolig

Seniorboliger 1,69 tilflyttere pr. ny bolig

Institutionsboliger 1,00 tilflyttere pr. ny bolig

Fra prognose 2017 anvendes en ny tilflytterprofil: Seniorboliger. Kategorien rummer de boliger der i stigende

grad målrettes ældre borgere der før pensionsalderen f.eks. sælger huset og flytter til en nemmere lejlighed

med elevator og gode adgangsforhold. Da der er begrænset data vedrørende opførelse af seniorboliger på

Frederiksberg anvendes erfaringer fra Fredensborg Kommune til et beregne tilflytterprofilen.

Figur 25 viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Frederiksberg Kommune

opgjort i procent.

Figur 25. Aldersprofiler fordelt på udvalgte boligtyper

Andel eksterne tilflyttere

Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til

boligerne, som kommer fra henholdsvis egen eller anden kommune. På baggrund af betragtninger af den

historiske tilflytning til nye boliger i kommunen, er andelen af eksterne tilflyttere sat til 60 pct. For ældreboliger

er andelen sat til 5 pct., da man forventer, at langt de fleste tilflyttere til sådanne nye boliger vil komme fra

egen kommune. For ungdomsboliger er andelen sat til 90 pct., da det historisk hovedsageligt er borgere fra

andre kommuner, der flytter ind i ungdomsboligerne.

Boligprognosen

Udviklingen i boligmassen har indflydelse på kommunens samlede befolkningstal, hvorfor forventninger til

nybyggeri indarbejdes. Udgangspunktet er By, Byggeri og Ejendommes boligprognose for forventet nybyggeri.

0

5

10

15

20

25

0 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 99

Etageboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Seniorboliger

41

Byggerierne udføres af eksterne parter, hvorfor der er usikkerhed omkring, hvorvidt de rent faktisk

gennemføres eller ej, samt hvorvidt der kan forventes forsinkelser. De enkelte boligtyper tildeles en

husstandsstørrelse og aldersprofil, som beskrevet under afsnittet ”Tilflytning til nye boliger”.

Boligprognosen indeholder konkrete forventninger til nybyggeri i en tre til fireårig periode. I prognose 2017

strækker den sig fra 2017 til 2019.

Tabel 21. Nye boliger 2009-2020, forventet byggeri opgjort ekskl. plejeboliger

Historisk Forventet

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020*

Alm boliger 169 44 28 20 26 7 3 29 43 25 27 20

Boliger til unge 175 4 0 0 40 0 0 0 630 223 440 20

Seniorboliger 0 0 0 0 0 0 0 0 106 0 58 20 Ældre- og institutionsboliger 1 0 55 0 0 61 2 95 0 0 50 0

I alt 345 48 83 20 66 68 5 124 779 248 575 60 * Fra 2020 og frem antages netto 60 nye boliger om året, fordelt ligeligt mellem etageboliger, boliger til unge og seniorboliger. I 2026-

2028 er antallet af boliger opjusteret til 160 årligt som følge af ibrugtagning af Hospitalsgrunden.

Plejehjemsmodernisering er lagt ind svarende til tids- og kapacitetsplanen fra forligskredsmødet d. 15 august

2016. Hvert plejehjem er placeret i selvstændige parameterområder med et fast antal boliger som nedlukkes

og åbnes i takt med at ombygningerne gennemføres, hvilket betyder at forskydning i ældrebefolkningen fra

område til område indgår i årets befolkningsprognose. Udbygning af plejehjemskapaciteten har i

udgangspunktet begrænset betydning for antallet af ældre, idet det forudsættes at tilflytning til nye plejeboliger

primært sker internt fra andre steder i kommunen. Det har dog betydning i forhold til den samlede

befolkningsudvikling, da de ældre der flytter frigør boligkapacitet til andre borgere.

En oversigt over op- og nedlukninger fra år til år i prognoseperioden fremgår af tabel 22

Tabel 22. Op og nedlukninger i forbindelse med masterplan for plejeboliger

Ændring årligt 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029

Ingeborggården -50 0 0 0 100 0 0 0 0 0 0 0

Nyt plejehjem (Betty 3) 0 0 0 45 71 14 20 0 0 0 0 0

Søster Sophies Minde 0 0 0 0 -23 0 0 0 0 0 0 0

Søndervang 0 0 0 0 0 0 -55 0 47 0 0 0

Kong Frederik IX's Hjem 0 0 0 -68 0 0 0 0 0 0 0 0

Betaniahjemmet 0 0 0 0 -60 0 70 0 0 0 0 0

Nimbusparken 0 0 0 0 0 0 0 0 55 0 0

Flygtninge

Demografix giver mulighed for at behandle flygtninge på to forskellige måder. Enten kan flygtninge behandles

som andre eksterne tilflyttere, hvorved tilstrømningen implicit vil være med i de samlede bevægelser, eller

også kan flygtninge udskilles som en separat gruppe, og tilgangen af flygtninge fastsættes uafhængigt af den

øvrige flyttehistorik. Fastsættes antallet af flygtninge manuelt sker det i separat flygtningemodul, hvor der

skeles til historiske tal med henblik på at fastsætte køns- og aldersfordelingen på de flygtninge der læses ind.

42

For at kunne udpege flygtninge i det historiske data benyttes statsborgerskabskode, hvor der er udpeget en

række lande, hvorfra indvandrere til Danmark historisk har været flygtninge. Landene er udvalgt ud fra andelen

af flygtninge og familiesammenførte blandt den samlede tilflytning af personer med statsborgerskab fra et

givent land. Hvis denne andel er større end 50 pct. er landet inkluderet som et flygtningeland i det givne år.

For eksempel kom der i 2001 ca. 3.000 personer til fra Afghanistan, hvoraf ca. 1.700 var flygtninge eller

familiesammenførte. Andelen er således 57 pct., og Afghanistan er derfor betegnet som et flygtningeland i

2001.

Denne metode dækker samlet 75 pct. af de flygtninge som er kommet i de historiske år 2001-2014. Der er

nogle år, hvor andelen dækket er mindre, hvilket blandt andet skyldes, at der kom mange flygtninge fra

Mellemøsten i de første år i perioden, som ikke er regnet med, da der samtidig kom mange ikke-flygtninge.

Dette betyder samtidig, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem de borgere, som i Demografix er

betegnet som flygtninge, og kommunens egne opgørelser.

Der er endvidere ved brug af flygtningemodulet mulighed for manuelt at ændre alderssammensætningen af

tilstrømningen af flygtninge, ligesom de kan placeres geografisk på basisområder, hvis det er kendt hvor

flygtninge bliver indkvarteret. Opgørelser over aldersfordelingen i Demografix og aldersfordelingen blandt

faktisk modtagne flygtninge frem til og med 2016 afviger ikke markant jf. figur 26. Da det desuden er usikkert,

hvordan alderssammensætningen på flygtninge vil være fremadrettet giver det ikke anledning til at afvige fra

Demografix inddeling. Flygtninge indplaceres i udgangspunktet på administrativ adresse. I prognose 2016

anvendtes samme metode.

Figur 26. Flygtninges alderssammensætning

Skønnet for antallet af flygtninge er baseret på den udmeldte flygtningekvote for 2017 fra Udlændingestyrelsen.

Kvoten er lagt ind i 2017, 2018 og 2019. Hertil er lagt et skøn for familiesammenføringer i de efterfølgende på

som baserer sig på et gennemsnit af kommunens egne data og data fra Danmarks Statistik.

Af de flygtninge som kommunen har modtaget i 2014 og 2015 er der ankommet familiesammenførte svarende

til en kvotient på ca. 0,5 jf. tabel 23. Der er imidlertid ikke en opgørelse over, hvor langt tilbage der ligger

ansøgninger om familiesammenføringer som ikke er afklaret, og som kan få den reelle kvote til at stige i takt

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

0 3 6 9 121518212427303336394245485154576063666972757881848790939699

Faktisk modtagne Demografix

43

med at en andel af ansøgningerne godkendes. Desuden er datagrundlaget meget lille, hvilket øger risikoen

for tilfældige statistiske udsving.

Tabel 23. Familiesammenførte pr. modtaget flygtning, 2014-2016

2014 2015 2016

Flygtninge 55 120 121

Familiesammenførte 23 59 2

Kvote 41,8% 49,2% 1,7%

Tal fra Danmarks Statistik antyder, at der må forventes et lidt højere antal af familiesammenføringer end hvad

kommunens egne data viser. Det er ikke muligt at matche familiesammenføringer til flygtninge på cpr-niveau,

men brydes data ned til kvartaler, ses at tallene følges nogenlunde ad, dog med en vis forsinkelse jf. figur 27.

Regnes med et halvt års forsinkelse giver det en kvote på ca. 0,7 familiesammenført pr. flygtning.

Figur 27. godkendt asyl og familiesammenføring, 2014-2016

Prognose 2017 er beregnet med et gennemsnit af de to skøn for familiesammenføringer: skøn på baggrund

af Frederiksberg data på 0,5 og skøn på baggrund af landsplan data på 0,7. Dette giver en kvote på ca. 0,6

flygtning pr. familiesammenført.

Den forventede tilgang af flygtninge og familiesammenførte fra 2017-2022 fremgår af tabel 24. Fra 2021

antages tallet at omfatte både flygtninge og familiesammenførte.

Tabel 24: Tilgang af flygtninge, 2017-2022

2017 2018 2019 2020 2021 2022+

Flygtninge 173 183 183 50 50 50

Familiesammenførte 71 102 108 108 - -

I alt 244 285 291 158 50 50

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

Asyl Familiesammenføring

7. Resultattabel

Tabel 25. Befolkningsprognose 2017 fordelt på 1-års aldersgrupper

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

0 1.604 1.533 1.544 1.564 1.593 1.630 1.667 1.692 1.705 1.710 1.716 1.721 1.726 1.730

1 1.355 1.462 1.410 1.422 1.437 1.459 1.491 1.521 1.542 1.553 1.561 1.566 1.571 1.574

2 1.296 1.236 1.323 1.286 1.294 1.305 1.324 1.349 1.375 1.392 1.404 1.410 1.416 1.419

3 1.127 1.184 1.138 1.212 1.181 1.185 1.195 1.211 1.233 1.254 1.271 1.280 1.287 1.290

4 1.104 1.066 1.117 1.078 1.139 1.112 1.117 1.125 1.139 1.158 1.179 1.193 1.202 1.207

5 1.062 1.055 1.024 1.070 1.035 1.085 1.064 1.068 1.076 1.088 1.106 1.125 1.138 1.146

6 1.108 1.022 1.019 993 1.032 999 1.044 1.026 1.030 1.037 1.049 1.066 1.082 1.094

7 1.060 1.082 1.004 1.005 978 1.012 983 1.024 1.007 1.011 1.019 1.030 1.046 1.061

8 1.063 1.042 1.066 993 993 966 998 970 1.008 993 997 1.005 1.016 1.030

9 947 1.043 1.026 1.049 981 979 954 983 957 992 980 984 991 1.001

10 966 927 1.016 1.003 1.022 957 957 933 961 937 970 958 963 969

11 853 947 913 998 984 1.001 941 940 918 944 922 953 943 947

12 882 856 947 916 995 979 995 938 939 917 943 922 952 942

13 822 884 861 949 917 990 976 991 937 938 918 942 923 951

14 796 825 886 864 945 914 982 969 984 933 935 916 939 921

15 836 810 840 899 877 952 923 987 975 989 942 944 926 948

16 827 853 832 861 911 888 958 930 991 980 994 950 953 936

17 803 855 881 864 884 924 904 968 943 998 990 1.003 963 967

18 789 881 918 951 920 933 971 951 1.008 987 1.038 1.032 1.044 1.009

19 911 986 1.019 1.080 1.071 1.051 1.064 1.094 1.079 1.124 1.113 1.155 1.153 1.161

20 1.289 1.423 1.393 1.468 1.444 1.450 1.446 1.447 1.474 1.464 1.506 1.502 1.535 1.532

21 1.681 1.782 1.755 1.797 1.749 1.749 1.761 1.755 1.762 1.776 1.788 1.815 1.819 1.834

22 1.865 2.011 1.991 2.025 1.966 1.945 1.957 1.957 1.962 1.964 1.989 2.001 2.024 2.023

23 2.076 2.149 2.190 2.221 2.184 2.148 2.146 2.148 2.155 2.157 2.174 2.194 2.209 2.222

24 2.159 2.247 2.273 2.329 2.316 2.288 2.275 2.269 2.277 2.281 2.297 2.312 2.331 2.341

25 2.162 2.256 2.307 2.347 2.362 2.350 2.340 2.328 2.331 2.336 2.351 2.365 2.381 2.394

26 2.278 2.258 2.317 2.371 2.378 2.381 2.380 2.370 2.369 2.370 2.386 2.400 2.416 2.427

27 2.317 2.316 2.310 2.365 2.391 2.391 2.399 2.394 2.394 2.392 2.405 2.419 2.434 2.446

28 2.210 2.300 2.307 2.318 2.352 2.366 2.371 2.373 2.375 2.374 2.383 2.395 2.410 2.421

29 2.129 2.180 2.261 2.274 2.279 2.299 2.314 2.314 2.321 2.322 2.330 2.340 2.353 2.364

30 2.160 2.082 2.131 2.202 2.209 2.211 2.230 2.238 2.243 2.247 2.256 2.265 2.276 2.286

31 1.980 2.073 2.029 2.073 2.125 2.126 2.131 2.143 2.153 2.156 2.167 2.176 2.186 2.193

32 1.944 1.896 1.973 1.946 1.980 2.017 2.020 2.023 2.035 2.042 2.051 2.061 2.071 2.078

33 1.731 1.839 1.808 1.871 1.851 1.875 1.908 1.908 1.913 1.922 1.934 1.942 1.953 1.960

34 1.639 1.673 1.769 1.748 1.798 1.780 1.803 1.829 1.830 1.834 1.847 1.858 1.867 1.875

35 1.591 1.590 1.623 1.703 1.688 1.727 1.714 1.733 1.755 1.756 1.764 1.776 1.787 1.793

36 1.674 1.551 1.557 1.587 1.654 1.640 1.674 1.662 1.680 1.698 1.703 1.711 1.722 1.731

37 1.613 1.612 1.516 1.526 1.551 1.606 1.595 1.623 1.614 1.629 1.649 1.653 1.661 1.671

45

38 1.566 1.562 1.560 1.484 1.493 1.511 1.560 1.549 1.575 1.566 1.583 1.600 1.605 1.612

39 1.572 1.520 1.524 1.520 1.455 1.463 1.480 1.522 1.513 1.535 1.531 1.546 1.563 1.566

40 1.458 1.533 1.488 1.497 1.492 1.434 1.443 1.457 1.495 1.486 1.509 1.505 1.521 1.535

41 1.600 1.429 1.495 1.459 1.466 1.460 1.410 1.417 1.430 1.464 1.459 1.480 1.478 1.490

42 1.521 1.561 1.409 1.471 1.438 1.445 1.438 1.392 1.401 1.412 1.444 1.441 1.461 1.457

43 1.439 1.482 1.521 1.384 1.441 1.410 1.418 1.410 1.369 1.377 1.389 1.419 1.417 1.435

44 1.409 1.425 1.465 1.504 1.379 1.430 1.404 1.410 1.403 1.366 1.375 1.387 1.415 1.412

45 1.353 1.391 1.407 1.446 1.484 1.368 1.415 1.391 1.398 1.391 1.358 1.368 1.379 1.405

46 1.285 1.331 1.368 1.385 1.420 1.456 1.348 1.391 1.370 1.377 1.371 1.341 1.351 1.361

47 1.113 1.276 1.324 1.360 1.376 1.407 1.442 1.341 1.382 1.362 1.370 1.365 1.338 1.347

48 1.212 1.116 1.270 1.319 1.352 1.366 1.395 1.427 1.334 1.372 1.355 1.364 1.359 1.333

49 1.329 1.222 1.133 1.279 1.328 1.358 1.372 1.398 1.430 1.342 1.379 1.364 1.373 1.368

50 1.342 1.330 1.232 1.149 1.286 1.335 1.363 1.376 1.400 1.431 1.350 1.385 1.372 1.380

51 1.422 1.345 1.334 1.246 1.167 1.295 1.343 1.369 1.382 1.404 1.435 1.360 1.393 1.381

52 1.257 1.418 1.345 1.338 1.255 1.179 1.301 1.347 1.372 1.383 1.406 1.436 1.366 1.396

53 1.202 1.253 1.405 1.337 1.332 1.253 1.184 1.297 1.342 1.365 1.377 1.399 1.428 1.361

54 1.089 1.196 1.246 1.391 1.327 1.323 1.247 1.182 1.289 1.333 1.356 1.367 1.388 1.416

55 1.031 1.091 1.192 1.241 1.377 1.317 1.314 1.242 1.181 1.280 1.323 1.345 1.356 1.375

56 1.031 1.034 1.087 1.186 1.232 1.359 1.304 1.301 1.233 1.175 1.272 1.312 1.335 1.344

57 1.008 1.034 1.034 1.088 1.181 1.224 1.345 1.293 1.290 1.226 1.173 1.264 1.304 1.325

58 988 1.009 1.035 1.037 1.088 1.177 1.218 1.334 1.284 1.282 1.222 1.171 1.259 1.297

59 934 991 1.010 1.037 1.039 1.088 1.173 1.212 1.322 1.276 1.275 1.218 1.170 1.253

60 972 935 987 1.008 1.034 1.035 1.082 1.163 1.200 1.305 1.263 1.262 1.209 1.162

61 891 966 929 981 998 1.024 1.026 1.070 1.149 1.182 1.286 1.246 1.245 1.193

62 948 894 963 930 979 995 1.021 1.022 1.065 1.141 1.174 1.274 1.237 1.234

63 914 948 890 959 926 972 989 1.013 1.014 1.056 1.130 1.163 1.258 1.222

64 932 907 937 884 949 917 962 977 1.001 1.003 1.044 1.115 1.147 1.238

65 925 929 904 936 884 945 916 959 974 997 1.000 1.040 1.109 1.139

66 898 920 923 901 932 881 941 913 955 969 992 996 1.034 1.101

67 999 900 920 924 904 934 885 942 915 957 971 994 998 1.034

68 1.040 995 896 918 922 902 932 884 940 914 956 970 993 996

69 1.096 1.032 986 894 914 918 900 929 883 936 912 954 968 990

70 1.133 1.087 1.022 981 891 910 915 897 926 882 935 912 953 965

71 1.078 1.120 1.071 1.013 971 885 904 909 892 921 879 930 909 948

72 1.037 1.073 1.109 1.065 1.007 968 885 903 909 893 923 882 932 910

73 993 1.022 1.052 1.090 1.046 991 955 874 892 898 884 914 875 923

74 870 975 1.001 1.032 1.069 1.027 974 939 862 880 887 874 904 864

75 702 858 955 983 1.013 1.048 1.009 959 926 851 870 878 865 894

76 644 688 836 932 958 987 1.022 984 936 905 834 853 861 848

77 629 626 667 810 901 927 955 989 953 907 879 811 830 837

78 573 609 605 645 781 869 895 921 955 921 878 851 787 804

79 570 553 587 584 622 751 836 861 887 919 888 847 822 761

80 487 549 532 565 562 599 723 803 828 852 885 855 816 793

46

81 429 467 524 510 540 538 573 690 766 790 814 846 818 782

82 421 407 442 496 483 511 510 543 653 725 748 771 802 776

83 345 396 383 417 466 455 481 481 512 614 683 705 727 756

84 326 321 368 356 388 433 424 448 448 477 572 637 658 678

85 312 303 297 341 331 360 402 394 417 417 444 532 592 612

86 284 285 277 272 313 303 331 369 362 382 384 408 489 544

87 257 257 258 252 248 284 276 302 336 329 348 350 372 445

88 259 232 231 233 227 225 257 250 273 303 298 315 317 337

89 204 229 206 205 207 202 201 229 223 244 270 266 281 283

90 187 176 198 179 178 180 177 175 199 194 213 235 233 246

91 176 158 149 168 152 152 153 151 150 170 166 183 201 199

92 142 145 132 124 140 127 128 129 127 126 143 140 154 169

93 127 113 115 106 100 113 103 103 104 103 103 116 114 126

94 92 98 88 90 83 78 89 81 82 83 82 82 92 91

95 71 70 75 68 69 65 61 69 64 64 65 65 66 73

96 73 53 53 57 51 52 49 47 53 49 49 50 50 51

97 47 53 38 38 41 37 38 36 35 39 36 37 38 37

98 27 32 37 26 27 29 26 27 26 25 28 27 27 28

99 64 62 64 70 66 64 64 63 63 62 62 63 64 64

105.044 106.780 107.890 109.429 110.246 111.021 111.963 112.739 113.596 114.347 115.316 116.228 117.143 117.899