lejlighedsvis december 2015

DECEMBER 2015

Hjælp til årsregnskabet 14 Vægttab = livsstilsændring 22 Løbeklub i Holbæk24

Alle kan gøre noget for at forandre verden

MØD KOKKEN THOMAS HERMAN

UdgiverLejerboGl. Køge Landevej 262500 Valby

Tlf. 70 12 13 [email protected]

RedaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulentBritt Rosenstand Hansen

KommunikationskonsulentLise Larsen Sodborg

GrafikerTrine Askløf

TrykkeriEks-Skolens Trykkeri ApS

OplagDer trykkes 40.000 eksemplarer af Lejlig-hedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere.

Næste nummerOmdeles til alle Lejerbos husstandei juni 2016

ForsideThomas Herman fotograferet af Jacob Nielsen

PapirLejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager

VE

LKO

MM

EN

Mad, sundhed og madkulturI den seneste rapport fra FN slås det fast, at over 800 millioner mennesker på verdensplan sulter. Det er mere end 10 % af jordens befolkning. I dagens Danmark er det ikke sult, men snarere overfor-brug af mad, som er en udfordring. For også madoverforbrug kan være en trussel mod folkesundheden og dermed vores samfunds udvikling. Mad er meget mere end at indtage kalorier, det er energi til vores motor. Den motor som holder os selv og samfundet i gang.I takt med vores velstand har mad fået mange andre betydninger

– vi er gået fra at spise for at leve til i et vist omfang at leve for at spise. Dels er det jo djævelsk godt at få lov til at indtage sin livret. Dels har vi opdaget, at det at forberede mad, at lave mad og spise mad, ja selv det at rydde op bagefter kan bruges til at styrke vores fællesskab. Om det er i familien, hos vennerne eller naboerne.

Også i Lejerbo spiller maden i vores hverdagsliv med hinanden en stor rolle. Der skal gerne være lidt mad til vores repræsentant-skabsmøde eller efter vores afdelings- eller bestyrelsesmøde. Og i vores fælleshuse dufter der af madkreativitet, hyggesnakke, lat-ter og alvorsstunder med maden og fællesspisningen som vores omdrejningspunkt.

Den rigtige mad er også afgørende for vores sundhed, og des-værre må vi erkende, at der er ulighed også i vores sundhed. Der er boligområder, hvor der er stor overrepræsentation af mennesker med livsstilsbetingede sygdomme, som fx sukkersyge og overvægt. Det kan der gøres noget ved med en indsats på mange planer, og her spiller indretning af vores boligområder og indsatserne i de boligsociale projekter en god og positiv rolle.

Mad, sundhed og madkultur er temaet for dette nummer – god appetit.

Vi er gået fra at spise for at leve til i et vist omfang at leve for at spise

indhold4

9

10

12

13

14

16

18

20

22

24

25

26

28

FORANDRING BEGYNDER MED DIG SELVIfølge kokken Thomas Herman kan vi alle sam-men gøre en forskel – fx når vi køber ind.

SÅ MEGET SPISER VI!Se de sjove tal for, hvor meget danskerne spiser hver år.

SUND MAD TIL DIG OG DINE NABOERI Frederiksværk er der billig, sund mad for beboerne en gang om uge.

PULSEN OP OG SÅ EN FROKOSTDet sociale bliver dyrket på Djursland, hvor 5 damer mødes til gymnastik og frokost.

VIS OS DIN MADPAKKE!Ikke alle madpakker er flade rugbrødsmadder – heller ikke på Lejerbos ejendomskontorer.

HJÆLP TIL ÅRSREGNSKABETFå forklaringen på nogle af posterne i din afdelings regnskab.

NÅR MADEN IKKE BARE SKAL OVERSTÅSEt måltid er meget mere end bare mad ifølge fødevareforsker Lise Justesen.

VOXPOPHvad har været dit bedste måltid? Sådan svarede beboere i Holstebro, Hillerød og på Amager.

MAD – MED FART PÅFå sjove ideer til, hvordan mad kan laves hurtigt og transporteres smart.

MIT LIVS BESLUTNINGArne Kjær gik i gang med en livsstilsændring, da vægten nærmede sig 170 kg.

KLAR, PARAT, LØB!En boligsocial indsats har sat gang i en løbe-klub for beboere i Holbæk.

DU KAN OGSÅ UDNYTTE HÅNDVÆRKERFRADRAGETLæs her, hvad du kan trække fra som lejer i en almen bolig.

RUNDT OM LEJERBOSmå historier fra Lejerbo-landet.

KRYDSORDGæt med og vind en æske chokolade.

FÆLLESSPISNING KAN GØRES PÅ MANGE MÅDERSe et par eksempler fra Frederiksværk og Vivild på Djursland.

THOMAS HERMAN Når vi står ved køledisken, kan vores valg gøre en for-skel.

4

10

Mad, sundhed og madkultur

Lejlighedsvis / December 2015 / /3

”Jeg tror egentlig bare gerne, jeg vil være glad …”

Thomas Herman løfter sin velkendte sixpence fra hovedet, kører en hånd gennem håret og lader så hatten dumpe på plads igen. Tager en slurk af sin grønsagsjuice. Han er blevet bedt om at sætte ord på sin mission. Hvad er det, han gerne vil udrette?

” … Jeg vil lave noget, jeg har lyst til. Noget med substans. Noget, der giver mening for mig,” fortsætter han. Så kommer der ikke flere ord. Egentlig en ret ydmyg mission, når man tænker på, hvad Thomas Herman indtil nu har udrettet i sit 39 år lange liv. Mange kender hans ansigt fra tv-skærmen og programmer som Masterchef og Puk og Herman stævner ud. Hans

gastronomiske cv er omfattende og imponerende. Han var i en årrække køkkenchef på Kong Hans Kælder og har desuden arbejdet som kok på en række andre velrenommerede restau-ranter fra Sydfyn til San Sebastián.

Det hele er foregået i et hæsblæsende tempo. Og det er netop derfor, han i dag sidder og taler så ydmygt om bare at ville have det godt. For han har lært på den hårde måde, at netop det er det vigtigste. Thomas Herman har brændt sig. Efter han for 12 år siden gik ned med stress, måtte han genopfinde sig selv og genfinde den glæde ved at lave mad, som havde sat ham i gang, dengang han var ung. Ad flere omveje har det nu ført til, at han har skåret helt ind til benet i den nye, lidt anderledes chokolade-restaurant, Arriba Nacional, han er ved at søsætte

TEKST: TOMMY HEISZ • FOTO: JACOB NIELSEN

Du står ved supermarkedets køledisk foran endnu et valg. Økologisk eller kon-ventionel spegepølse? Beslutningen kan virke lille og ubetydelig, men det er

den ikke. Ikke i Thomas Hermans verden. Hver gang du træffer sådan et valg, ændrer du nemlig verden en lille smule. Både din egen og andres.

i København sammen med Mikael Grønlykke fra familien bag chokolade-brandet Summerbird Organic.

”Denne gang vil jeg kun lave noget, jeg selv brænder for, og som jeg selv kan styre,” fortæller han om den nye restaurant, der mere minder om det, man kan kalde et chef’s table. Den kommer nemlig kun til at holde åbent omkring en gang om ugen. Og der bliver kun ét eneste bord at bestille med plads til otte mennesker.

”Det skal være en helt særlig ople-velse at komme her. Det er mig og nogle få nære kollegaer, der står og laver maden, og vi laver kun det, vi selv brænder for. Vi tænker slet ikke i målgruppe, men lader os kun styre af, hvad vi selv gerne vil. Den ægte entusiasme er vigtig for mig at mærke,

begynder med dig selvForandring


begynder med dig selv

For mig hand-ler det om sund fornuft. Om at tage ansvar. Det fylder rigtig me-get i min verden. Uanset om det drejer sig om at lade være med at smide et stykke papir på gaden, spise det rigti-ge, tale pænt til hinanden eller behandle vores dyr ordentligt.


I min verden er det vigtige-re, at børn lærer at tage ansvar for deres egen sundhed og for miljøet, end at de lærer at regne.

der hvor jeg er i mit liv nu – og jeg er helt sikker på, at gæsterne også kan mærke den.”

VI KAN FORANDRE VERDENMan skal dog ikke tale ret længe med Thomas Herman, før man finder ud af, at hans mission rækker langt ud over ham selv. At han også er her for at sætte et aftryk på den verden, der omgiver ham. Han vil skabe forandring. De seneste år har han rejst en del og set, hvordan folk lever andre steder i verden. Noget, der har en tæt sam-menhæng med det madunivers, han selv befinder sig i:

”Vi står alle med et vigtigt valg, når vi står foran den køledisk og skal vælge. Det valg, vi træffer, når vi står der, rækker jo langt ud over os selv. Ens egen sundhed kan man jo vælge at være ligeglad med, men når du for eksempel køber økologiske i stedet for konventionelle produkter, er du også med til at gøre en forskel for dyrene og for miljøet. På samme måde med fairtrade-produkter. Her kan det være livsforandrende for folk i andre lande, at vi vælger dem frem for nogle andre.”

Nicaragua, Kenya og Sri Lanka er blot nogle af de lande, Thomas Her-

man har besøgt. Her har han selv på nærmeste hold kunnet se det aftryk, vores verden sætter på andres:

”For mig handler det om sund fornuft. Om at tage ansvar. Det fylder rigtig meget i min verden. Uanset om det drejer sig om at lade være med at smide et stykke papir på gaden, spise det rigtige, tale pænt til hinanden eller behandle vores dyr ordentligt. Og deres verden er også vores. I dag er den virkelighed, der findes i Afrika og Sydamerika ikke længere bare en fjern verden. Det er også vores virkelighed, og vi er nødt til at forholde os til den.”

SUNDHED PÅ SKOLESKEMAETFor seks år siden blev Thomas Herman far. Hans datter Smilla har nu nået en alder, hvor han for alvor kan tale med hende om den mad, hun spiser. Og det gør han meget ud af. Han mener nemlig, at det er afgørende, at den næste generation bliver bedre til at vælge mellem rigtig og forkert:

”Det er vigtigt for mig, at hun ved, hvad hun spiser. Altså, jeg er på ingen måde hellig omkring det eller kører den hårde forbudsstil, for det tror jeg nærmere giver den modsatte effekt. Hun får fredagsslik, og hvis hun er i Tivoli, får hun selvfølgelig lov at få tivolidrys. Det skal der være plads til. Men dialogen er vigtig. For tiden snakker vi for eksempel meget om røde pølser. Det er ikke så svært, som mange måske tror, at tage den snak med et barn. Man behøver ikke nogen stor viden om kost. I det her tilfælde har jeg bare googlet lidt om de lus, man bruger til at farve pølserne røde med. Det er noget, hun kan forholde


Det handler om at tage styrin-gen. Om at sætte sig bag rattet i sit eget liv og være den, der ta-ger beslutningen.

sig til, og forhåbentlig kan hun også bruge den viden til at se, at det ikke er det smarteste at proppe i munden.”

At gøre den næste generation klogere er et ansvar, Thomas Herman som far meget gerne tager på sig, men sam-tidig mener han også, at samfundet burde gøre mere:

”Hvis man for alvor skulle gøre noget ved sundheden i det her land, burde der blive undervist i sundhed i folke-skolen. I min verden er det vigtigere, at børn lærer at tage ansvar for deres egen sundhed og for miljøet, end at de lærer at regne. Man skal ikke tvinge børn til at spise økologisk mad, men de skal kende forskellen. Hvad gør konventionelle fødevarer for eksempel ved din krop, og hvad betyder det for klimaet? Det skal de vide noget om.”

DROP UNDSKYLDNINGERNEDet med økologien vender Thomas Herman hele tiden tilbage til. Det er og bliver en kernesag for ham. Selv er han nået dertil, hvor han styrer mere efter økologimærket end efter smagen, når han køber ind. Og det samme vil han anbefale andre at gøre, hvis de gerne vil leve sundere og samtidig gøre en forskel for den verden, de lever i.

”Økologien er et godt sted at starte, og samtidig er det nemt at forholde sig til. Det kan godt være, at man ikke husker det hver gang, men så måske bare hver anden gang. For mange stopper det desværre med, at de køber en liter økologisk mælk, og så kan resten være lige meget. Problemet er bare, at det kan det ikke. Det er vigtigt, at man forholder sig til,

hvad det gør ved ens krop og ved dyrevelfærden, når man for eksempel køber en pakke med pålæg. Folk har mange meninger og holdninger og nok helt sikkert en lyst til at gøre tingene anderledes, men problemet er at de ikke altid efterlever dem. Når de står nede ved den køledisk, så vælger de alligevel det billige.”

Det handler om at tage styringen. Om at sætte sig bag rattet i sit eget liv og være den, der tager beslutningen. Sådan gør Thomas Herman selv, og det mener han også andre kan:

”Vi har altid så mange undskyldninger for alt muligt. Hvorfor vi ikke lige kan nå at løbe en tur. Hvorfor vi igen glemte at spise frokost. Vi får nemt lidt ondt af os selv, men hvis man har det på den måde, så synes jeg man skulle hoppe ombord på et fly og rejse ud i den verden, hvor folk har problemer for alvor. For os er der altså ikke rigtig nogen undskyldning. Det er bare at gå i gang. Og hvis man ikke orker at gøre det for sin egen skyld, cool nok, men så må man gøre det for andres.”

f. 1975, er en dansk kok og kogebogsforfatter. Han har modtaget en del kulinari-ske priser og har desuden medvirket i forskellige tv-programmer om mad, bl.a. Masterchef og Puk og Herman stævner ud.

Thomas Herman

7

Lejlighedsvis / December 2015 / /

Bacon-løgblanding: Smelt smør-ret og sauter løgene let heri, til de bliver klare. Dryp løgene grundigt af i en sigte, krydr dem let med salt og peber og vend dem sammen med de utilberedte bacontern.

Æbleskivedej: Smelt smørret forsigtigt i en gryde, afkøl det let og rør det sammen med fløde, lidt revet muskatblomme og salt. Tilsæt melet lidt efter lidt under omrøring og rør æggeblommerne i lidt efter lidt til en lind dej. Tilsæt bacon-løgblandingen og rør grundigt, så blandingen bliver jævnt fordelt. Pisk æggehviderne stive og luftige og vend dem i dejen. Bag dejen på sædvanlig vis i en æbleskivepande i klaret smør. Drys æbleskiverne med lidt eddikedrys (se nedenfor) lige inden serveringen.

Eddikedrys: Ingredienserne blandes grundigt og kommes i en lille sigte.

Rødbedegelé: Pisk agar-agar og rødbedelage sammen og kog det op. Lad blandingen koge igennem i 30 sekunder under konstant piskning. Hæld væsken i en beholder gennem en fintrådet sigte. Sæt væsken på køl, til den stivner til gelé og er helt afkølet, ca. 1 time. Kom geléen i en blender og kør, til geléen bliver helt glat, og konsistensen er blød og cremet. Kom geléen i en lille beholder og sæt den yderligere 1 time på køl.

som brændende kærlighedÆBLESKIVER

10 personer

OPSKRIFT: POLITIKENS FORLAG

ÆbleskiverBACON-LØGBLANDING

80 g finthakkede skalotteløglidt smør til stegning80 g røget bacon i små ternsalt og peber

ÆBLESKIVEDEJ

80 g smør150 g flødelidt friskrevet muskatblomme10 g salt150 g hvedemel120 g æggeblommer1 portion bacon-løgblanding (se ovenfor)200 g æggehviderklaret smør til stegningen

EDDIKEDRYS

20 g Maizena5 g eddikepulver*

RØDBEDEGELÉ

2½ dl lage fra syltede rødbeder3½ g agar-agar**

Prøv Thomas Hermans opskrift:


*Eddikepulver kan købes hos specialkøbmænd og i asiatiske butikker. Det er også kendt under navnet vinstensyre.

** Agar-agar er vegetabilsk gelatine og kan købes i fx helsekostbutikker og i Matas.

Pr. år spiser hver voksen dansker i snit Mændene spiser

Kvinderne spiser

Om året spiser hver dansker i alt

Hver dansker spiser om året

Hvert år spiser danskerne

Hver dansker laver kaffe af 8,6 kg bønner om året.

De kvinder, der drikker kaffe, drikker 3,4 kopper om dagen.

De mænd, der drikker kaffe, drikker 4,5 kopper om dagen.

Så meget spiser vi!Hver eneste dansker bruger i gennemsnit 42 kroner om dagen på mad. Det bliver til en

del penge hver måned, men hvad er det, vi bruger pengene på?

KØ

D

OS

T

SLIK

FRUGT

KAFFE

CHOKOLADE

38 kg

48 kg

4,2 kg

8,18 kg8,6 kg

15,3 kg

60 kg

102mio. kg

Bana

ner

100mio. kg

Æbl

er

50,5mio. kg

Appe

lsin

er

38mio. kg

Mel

oner

35mio. kg

Pære

r

30,5mio. kg

Dru

er

30mio. kg

Klem

entin

er

23,5mio. kg

Jord

bær

14,7mio. kg

Fers

kner

og

nek

tari

ner

11mio. kg

Citr

oner

Så meget frugt køber danskerne hvert år

TEKS

T: L

ise

Lars

en S

odbo

rgLejlighedsvis / Decem

ber 2015 / /9

Og tilslutningen er god, selvom fællesspisningen kun har kørt et par måneder, da Lejlighedsvis kigger forbi. Omkring 15 personer dukker op, og det er både beboere, personale fra ejendomskon-toret og udefrakommende, fx ansatte i kommunen, der jævnligt har møder i afdelingen eller frivillige fra bibliotekets lektiecafe, der har hørt om den gode mad.

Maden skifter fra uge til uge, men målet er, at menuen skal have en tilknytning til afdelingen. Det kan være en beboer, der kommer med æbler fra sin kolonihave, og så er der æbleflæsk på menuen. Eller som denne gang, hvor det er en af medarbejderne i helheds-planen, der har leveret hovedingredienserne:

”Min mand arbejder i Grønland og har lige været deroppe og har hentet nogle vilde laks og ørreder,” fortæller boligsocial medar-bejder Lavra Lumholt og fortsætter:

til dig og dine naboerHver onsdag er der fællesspisning til frokost i afdelingen Maglehøjs forholdsvist nye fælleshus i Frederiksværk. Her sørger et par frivillige for at lave maden, og så kan beboere og alle andre bare dukke op og få sund, nærende mad for bare 15 kroner.

Sundmad


”Det er noget særligt at mødes om mad. Ligegyldig hvem man er; høj eller lav, ung eller gammel og på tværs af etnicitet, så skal vi alle sam-men have mad, og vi ser det alle sammen som en social ting, det med at spise sammen. Og det virker jo hver gang. For dem, der møder op bliver hver gang mætte, glade og tilfredse. På den måde lå det meget lige for, at nu hvor vi har både pladsen, køkkenet og frivillige, der vil stå for maden, så skulle der selvfølgelig også være fællesspisning i Maglehøj.

Planen er fremover at få flere beboere til at tage del i madlavningen, fx ved at få dem til at komme på skift og lave deres yndlingsret.

Helle (th.) bor i en anden Lejerbo-afdeling i Frederiksværk, men kommer hver onsdag og laver sund og billig frokost.

Pia, i sort vest, er selv beboer i Maglehøj og står sammen med et par andre frivillige for at lave frokost.

GRØNLANDSK VILDLAKS OG -ØRRED MED SENNEPSSOVSEn renset laks el. ørredSalt og peberCitronskiver fra en økologisk citron

Fisken renses og skylles og gnides godt ind i salt. Derefter lægges fisken på en bradepande med citronskiver og peber indeni.

Fisken skal så have ca. 30 min i en for-varmet ovn ved 200 grader.

SENNEPSSOVS

SmørMelMælkSennep

Smelt en god klat smør og rør melet i smørret til en jævning. Tilsæt mælk til du får den rette konsistens og smag så til med en god, stærk sennep, salt og peber.

HVIDKÅLSSALAT

HvidkålGranatæblerAppelsiner skåret i fileterRosiner

Snit hvidkålet fint, bank kernerne ud af granatæblerne, skær appelsin ud i fileter og bland det hele med rosinerne. Lav evt. en olie/eddikedressing til salaten.

Det hele serveres med kogte kartofler.

Velbekomme!

TEKS

T: L

ise

Lars

en S

odbo

rg -

FOTO

: Jac

ob N

iels

enLejlighedsvis / Decem

ber 2015 / /11

Nej, de mødes såmænd først til træning og bagefter tager de hjem til Inger Møller for at spise frokost:

”De 4 yngste af os er først til gymnastik, og bagefter går vi så ud og handler lidt og tager hjem til mig og spiser frokost og hygger os et par timer. Og så går vi hver til sit igen,” fortæller Inger og fortsætter:

”Vi får altid sild og snaps til at starte på – det er helt fast. Og ellers så får vi, hvad vi lige synes og har lyst til. Men det er altid klassisk frokost. I dag har vi fx fået lidt forskelligt pålæg, æbleflæsk og lidt ost. Det er ikke noget stort, og det skal ikke tage lang tid at lave. Det siger jo sig selv, at når vi går til træning, så kan vi ikke også stå i køkkenet og lave mad,” griner Inger.

Men som det tit er tilfældet, når man mødes og spiser, så er det faktisk ikke rigtigt maden, det handler om:

”Det er noget andet at sidde og spise sammen end med så mange andre ting. Jeg tror, det handler om hyggen i det og det samvær, der er omkring at spise sammen. Det er ikke fordi vi taler om noget specielt, mens vi spiser. Tit er det noget med, hvad vi hver i sær skal de næste dage, hvad vi lige har lavet og sådan nogle ting. Det er jo mine veninder, og vi bor her i afdelingen næsten alle sammen og ses også til nogle af de andre aktiviteter, vi har. Det er fx pool, hyggeaftener og så har vi også vores egen gymnastik her i afdelingen hver anden onsdag i hele vinterhalvåret. Men de her frokoster er nu særligt hyggelige.”

Pulsen opog så en frokostI Vivild på Djursland mødes fem damer hver tirsdag. De er fra sidst i 70’erne og op til 92 år, men det er skam ikke for at spille kort eller lave håndarbejde, at de friske damer sætter hin-anden stævne.

Inger Møller (yderst th.) og veninderne møder hver tirsdag og hygger over frokosten.

TEKS

T: L

ise

Lars

en S

odbo

rg -

FOTO

: Bja

rne

Hyld

gaar

dLejlighedsvis / Decem

ber 2015 / /12

Vi har bedt en flok ejendomsfunktionærer om at tage et billede af deres frokost. Det kom der nogle fine og også ret forskellige fotos ud af.

Vis os din madpakke!

I fællesdriften i Køge spiser en del ejendomsfunktionærer hver dag frokost sammen. Her ses lidt forskellige billeder fra en tilfældig dags udvalg af rugbrødsmadder.

Carsten Vilhelmsen passer til daglig 16 afdelinger i og omkring Aalborg. Sammen med kollegerne spiser han frokost i "hulen" i afd 489-0, Badehusvej, Borgergade.

Lars Gottlieb fra Horsens spiser da-gens madpakke ved skrivebordet.

I Hvidovre, afdeling 49-0 og 272-0 er der stor forskel på frokosten. Den ene havde en travl morgen, så det blev til en færdigkøbt salat. Den anden er på kur og skifter mellem ”fast” føde og hurtig energi.

TEKST: Lise Larsen Sodborg - FOTO: Lejerbos ejendomsfunktionærer


Hvert år er der afdelingsmøde i din afdeling. Her bliver afdelingens regnskab gen-nemgået, og beboerne skal tage stilling til budgettet for det næste år. Men det er ikke alt i regnskabet, der er lige let at forstå. Derfor vil vi her gennemgå nogle af de mere kryptiske dele.

Har du spørgsmål til dit afde-lingsregnskab, så kontakt din afdelingsbestyrelse. Du kan se din bestyrelse på jeres lokale hjemmeside, som du finder på www.lejerbo.dk/beboer.

Hjælp tilårsregnskabet

UDREGNING AF HUSLEJENHuslejen i almene boliger er skruet sådan sammen, at der ikke skal være et overskud. Det er fordi, der ikke er nogen investorer el.lign., der skal tjene penge på din bolig og udlejningen af den.

Derfor kan man helt grundlæggende stille din afdelings huslejeindtægter op sådan her:

Som du kan se, så skal de penge, der kommer ind fra huslejen være den samme sum, som der er udgifter for – det er, hvad vi kalder balanceleje eller omkostningsbestemt husleje. Udgifterne er til fx afbetaling på lån, vedligeholdelse, drift af boligerne og ejendomsfunktionærernes løn. Kun en meget lille del af din husleje går til administration af boligerne.

INDTÆGTERHusleje, garageleje

og renteintægter

UDGIFTER

TEKST: Lise Larsen Sodborg


HENLÆGGELSERDit afdelingsregnskab består af en lang række konti. De første konti dækker afdelingens udgifter. Her er det især konto 120, 121 og 123, der kan være lidt vanskelig at få hold på. Det er nemlig de tre konti, der tilsammen giver det, vi kalder henlæggelser. Henlæggelser er der, hvor afdelingen kan gøre klar til kommende udgifter – en slags opsparing.

Konto 120: Planlagt vedligeholdelseHer skal afdelingen sætte penge af, så der kan ordnes de ting, som afdelingens vedligeholdelsesplan lægger op til. Der kan fx sættes penge fra til et nyt tag, nye vinduer eller mindre ting som nye hoveddøre. Det kan være nyttigt at tænke på denne konto som din afdelings bud-getkonto, som du kender det fra din egen privatøkonomi. Henlæggelserne skal helst passe med udgifterne til vedligeholdelse, så beboerne undgår store huslejestigninger ved vedligeholdelsesarbejde. Vedligehol-delsesplanen og det budget, der er for arbejdet, skal dække en periode på minimum 10 år.

Konto 121: Istandsættelse ved fraflytning Har din afdeling A-ordning, hvilket de fleste Lejerbo-afdelinger har, så er det på denne konto, at I sparer op til at sætte boligerne i stand ved fraflytning. Når der er A-ordning overtager afdelingen gradvist udgif-ten til istandsættelse, og derfor skal der på konto 121 stå penge klar til at dække denne udgift.

Konto 123: Tab ved fraflytningerPå denne konto skal der stå penge til at dække, hvis der er tab i afdelingen. Det kan være ved fraflyttere, der ikke kan betale deres istandsættelser, eller hvis der er boliger, som ikke kan lejes ud, og der kommer et tab i lejeindtægter.

BALANCEMen hvor meget skal man sætte fra til henlæggelser? Det handler om at holde en balance, så der bliver sparet nok op, men ikke for meget, så der ikke bliver råd til at drive afdelingen. I løbet af året må afdelingen nemlig ikke tage penge fra henlæggelserne til andre formål. Derfor er det vigtigt, at afdelingsbestyrelsen, ejendomskontoret og administrationen sammen bliver enige om henlæggelsernes størrelse, så der spares tilpas op.

IDEELLE HENLÆGGELSERForbruget er mindre end

henlæggelserne

MINIMUM HENLÆGGELSERForbruget går lige op med

henlæggelserne

FOR FÅ HENLÆGGELSERForbuget er større end

henlæggelserne



Når maden ikke bare skal overstås

Vi kender det alle sammen. Der er inviteret gæster til aftensmad og så opstår problemet. For hvad skal vi servere? Skal der dug på bordet? Og hvad forven-

ter gæsterne af aftenen? Et måltid er nemlig mere end maden – det handler også om alt det rundt om; værtsskabet.

Hvilken rolle værten, maden og alt det andet omkring et måltid spiller, og hvor-dan de enkelte dele fx har indflydelse på, hvor meget vi spiser, har fødeva-reforsker Lise Justesen arbejdet med i flere år. Hun har i sit ph.d.-projekt set på den mad, meget syge patienter på et sygehus fik, og hvordan deres lyst til at spise blev påvirket af mange andre ting end selve maden:

”Der er rigtig mange processer, som bare sker på et hospital uden, at nogen tænker over det. Et godt eksempel er sengebordene, som de kører hen over den sengeliggende. De kan være så høje, at tallerknen kommer meget højt op mod patienten, og så bliver det jo fuldstændig uoverskueligt at spise. Og det er faktisk værtsskab at kunne

forudsige, hvor tilgængelig maden er for den, der skal spise den.”

Ud over maden er der også meget i det, vi gør rundt om måltidet, der betyder noget. Når Lise Justesen beder personalet på sygehuse eller plejehjem om at definere, hvad der er godt værtsskab, så finder de som oftest duge, lysestager og servietter frem og dækker et fint bord – de iscenesætter måltidet, kan man sige. Men det er ikke altid det, der giver et godt måltid, forklarer Lise:

”Jeg kan se i min forskning, at det mindst lige så meget handler om de små øjeblikke, som ikke er tilrettelagt. Og hvis du har evnen til at se, at din gæst faktisk ikke har brug for en dug

på bordet i dag, men at solen skinner, så hvorfor ikke flytte udenfor og spise, så bruger du de små ting, der gør, at en patient kan føle sig anerkendt og som mere end et patientnummer.”

Og faktisk er der konkrete besparelser at hente på området. Undersøgelser har nemlig vist, at vi kunne spare op til 1,6 mia. kr. årligt, hvis færre patienter blev underernærede. Får du næring nok, så bliver du simpelthen hurtigere rask.

Hvornår er festen en fest?Men det er svært præcist at sige, hvad der gør en god vært, da det er en balance mellem, at både gæsten og værten får sine ønsker opfyldt. Og her har Lise fundet et meget konkret eksempel:



Her har en sygeplejerske på et sygehus prøvet at gøre mål-tidet lidt hyggeligere ved at bruge en stor serviet som dug.

”Min søn skal snart konfirmeres, og han synes, vi bare skal købe nogle burgere fra McDonald’s, for det kan han godt lide, og det er nemt. Men nu er vi i gang med en forhandling, hvor jeg prøver at forklare ham, at det også handler om gæsterne, og hvad de forventer. Han skal lære, hvorfor vi inviterer gæster og indse, at det er ham, der er vært. Og det er en rigtig god snak, for vi skal jo finde ud af, hvem der er interessant. Og det er gæsterne! For hvis de ikke var der, så ville vi spise burgere alene, og så ville det ikke være en konfirmation!”

At det er Lises søn, der skal lære de her sociale koder at kende er faktisk ret sigende for udviklingen. Det viser sig nemlig, at den yngre generation kan have lidt svært ved at forstå de normer

og traditioner, der ligger i måltidet og værtsskabet:

”Trenden lige nu er, at der klart er mere fokus på mad og måltider end tidligere. Vi snakker igen om de klas-siske Emma Gad-dyder og gør mere ud af måltiderne. Men jeg kan også se, at der er rigtig mange – specielt unge – som ikke har lært de mere traditionelle normer og ritualer. For eksempel at sige ’værsgo’ eller ’tak for mad’. Det er jo bare få ord, men de er dybe ritualer for mange danskere i forbindelse med måltider. Og det kan jo gå hen og blive et problem, når de her unge mennesker kommer hen og skal passe de ældre, som netop går op i de her koder. Så der er et tomrum her, der skal fyldes.”

Noget så simpelt som at folde servietten ud og lægge den under tallerknen, kan gøre måltidet hyggeligere for patienten, som derved også spiser mere af maden.

Lise Justesen har en baggrund som fødevare-kandidat og underviser på det tidligere Suhrs Semi-narium i København, der nu hedder Metropol.


Det handler mindst lige så meget om de små øjeblikke, som ikke er tilrettelagt.

Vivi Jensen, 45 år, Holstebro

Jeg har boet forskellige steder med meget små køkkener, så da jeg sidste år flyttede ind i min lejlighed her med et dejligt stort køkken, lavede jeg flæskesteg med brun sovs og kartofler til alle dem, der hjalp med at flytte ind. Vi var 5-6 stykker, og det var et godt måltid.

Dennis Georg, 35 år, Nicki, 10 år og Denise, 6 år, Amager

Susan Tvernø, 55 år, Hillerød

Sidste nytår var jeg hjemme med familie og venner, og vi fik raclette. Jeg kan godt lide, at man selv kan selv sidde og blande og deref-ter grille. Det er en hyggelig måde at spise på, og vi får lang tid til at gå med det. Ved siden af fik vi så kartofler, salat og flutes.

Hüseyin Bakbak, 47 år, Amager

Mit bedste måltid er hver morgenmad. Når jeg har været på natarbejde og kommer hjem, la-ver jeg mig en god gang morgenmad. Det er salat med blandt andet feta og oliven og lidt rugbrød. Ved siden af laver jeg en god kop traditionel te, og så sidder jeg og spiser det alene, inden jeg skal sove.

Hvad har været dit bedste måltid? Sådan svarede beboere i Holstebro, Hillerød og AmagerTEKST & FOTO: Jacob Nielsen

Vi tager en gang imellem på restauranten Dalle Valle ved Amager Centret. De har en god buffet, og det er hyggeligt og nemt, når vi er ni personer i husstanden. Jeg plejer at tage kylling, for den er god.Nicki: Jeg tager suppen, for den er god, og det får jeg ellers aldrig.


Lene Kjærholm, 57 år, Marius 5 år, Kiwi, 5 årAmager

Helge Jensen, 60 år, Holstebro

Jeg har lavet pandekager med kødfyld, kryd-derier, jalapenos og alt, hvad den kan trække til min kæreste for ikke så lang tid siden. Jeg så retten et sted og tænkte, at den skulle jeg lave en dag. Det måltid glemmer man ikke lige. Jeg hader at spise pasta. Det kan jeg simpelt-hen ikke få ned.

Sara Abdul-Karim , 23 år, Holstebro

Det måltid, jeg husker bedst, er fødselsdags-middag med hele familien samlet om bordet derhjemme med hjemmelavet mad. Nu kan jeg ikke huske, hvad vi fik sidst, men hvis jeg selv kunne vælge i dag, skulle det være kyl-ling med flødekartofler og salat.

Ole Omø, 72 år, Hillerød

Det var i Silkeborg på en gourmetrestaurant. Vi var tre par, blandet familie og venner, til jazzfestival for at spille og kom forbi denne restaurant. Det var med franske specialiteter, og der var flere ting på menuen, som vi ikke havde prøvet før, så derfor gik vi ind, og vi fik en syvretters menu med tilhørende vine. Det var godt.

Det må være, når jeg griller om sommeren i mit sommerhus i Asserbo med de her to. De er mine børnebørn. De vil helst have, at vi gril-ler pølser, og jeg foretrækker en god bøf. Så bliver det ikke meget bedre.


Nogen dage skal det bare være nemt og hurtigt at lave og indtage måltiderne. Her er nogle sjove gad-gets til at lave og transportere din mad i en fart.

med fart påMad

MAD

LifeStrawEr du virkelig på farten og langt fra rent vand, er LifeStraw en sjov og nyttig ting. Den ligner et tykt sugerør, men indeholder en masse filtre, der fjerner 99,9 % af bakterierne i snavset vand. Det betyder faktisk, at hvis du skulle blive tørstig, når du er ude at gå, kan du putte LifeStraw vandrenser ned i en vandpyt og drikke vandet. Du kan altså altid have din egen transportable vandrenser med.

Kan købes hos www.coolstuff.dk til ca. 200 kr.

Instant grød med knasende toppingEt godt og sundt morgenmåltid er en god start på en sund hverdag. Men det er ikke altid, man lige har tid til at koge grød, vaske gryden op og sidde ned og spise. Med denne grød kan du både spise sundt og komme afsted til tiden. Grøden er sammensat, så den indeholder både søde, syrlige, fede og sprøde elementer. Redaktionen har prøvesmagt grøden, og den smager godt. Det er supernemt og hurtigt at lave grøden: Hæld kogende vand i grødbøt-ten, sæt låget på - efter tre minutter hældes den medfølgende topping på, og grøden er klar til at spise.

Instant Grød fås i to økologiske varianter, og kan købes hos www.grod.dk og i udvalgte 7-Eleven-butikker til ca. 20 kr.

Burgerbøf med fyldElsker du en god hjemmelavet burger? Med denne burgerform bliver burgeren lidt bedre, for du kan nemlig lave en ekstra lækker bøf med fyld inden i. Du skal bare forme kødet i bur-gerformen, fylde den med dit yndlingsfyld og til sidst forsegle bøffen med et tryk med formen. Det bliver ikke meget lettere, så det sværeste bliver nok at vælge, hvilket fyld, der skal i - skal det fx være ost, bacon eller chilli?



TEKST: Trine Askløf - FOTO: EnklereLiv, Coolstuff og Jakob Bekker-hansen

MAD

GuldægVidste du, at du kan lave din egen røræg inde i æggeskallen uden brug af piskeris og skål? Det rå æg skal spændes fast i plastbeholde-ren på Golden Goose Egg-scrambleren. Så skal du svinge beholde-ren rundt indtil snorren er helt snoet ind. Derefter trækkes så hårdt som muligt i håndtaget så snoren snorrer sig ud igen - det gøres et par gange. Centrifugalkraften blander æggehviden og blommen sammen, og du kan nu koge ægget, ligesom du ellers ville have gjort. Resultatet er en proteinpakket snack med god smag i egen indpakning - et flot gyldent æg lige til at tage med og spise.


Den spildfrie termokopContigo termokop har en speciel Autoseal-teknologi, som gør, at den er selvlukkende og forhindrer spild. Du kan med én hånd holde på koppen og trykke på knappen for at drikke. Når du slipper igen, er koppen lukket. Koppen kan ligge ned i din taske uden, at din te eller kaffe løber ud i alle dine ting. Contigo er lavet af rustfrit stål og har dobbelte vakuumvæg-ge, som holder væsken varm i fire timer eller kold i op til tolv timer. Den er enkel at rengøre og rummer 470 ml. Koppen er testet af redaktionen, som er meget begejstret, fordi den virkelig holder tæt, også når den ligger ned.

Kan købes hos www.enklereliv.dk til ca. 300 kr.

Grilliput Du kan have din egen grill i lommen og tage den med overalt, hvis du får brug for at lave et hurtigt måltid mad. Det tager to minutter at sætte den op, og og du behøver ingen værktøj til at samle den. Når du er færdig, skraber du grillresterne af med den medfølgende rengørings-dims og folder grillen sammen.


Den elastiske madkasseSkal du have sandwich eller burger med på farten, er det rart, hvis den ikke er rystet helt fra hinanden, når du når frem. Compleat FoodSkin er en speciel mad-kasse med en elastisk silikonedug, som tilpasser sig perfekt til din mad og holder den på plads. Den fylder også meget lidt, når den er tom.

Kan købes hos www.enklereliv.dk til ca. 200 kr.


Mit livs beslutningMed en vægt på næsten 170 kg var 43-årige Arne Kjær, der til daglig er økonomiassistent i Lejerbo, godt klar over, at der skulle ske noget. Og i okto-ber 2014 tog han en drastisk beslutning. TEKST: Britt Rosenstand Hansen - FOTO: Jacob Nielsen


”Jeg var klar over, at jeg ikke kunne gøre det selv”, beretter Arne. Derfor meldte han sig til Livsstilslinien på KursusCenter Struer. Centret hjælper overvægtige med at komme i gang med træning og kostomlægning og ruster dem til at fortsætte, når de kommer hjem igen: ”Jeg var klar over, at jeg skulle have professionel hjælp, så jeg bad jeg min chef om 6 ugers orlov fra arbejde og fik det.”

”Jeg har altid taget elevatoren og sprunget salatbaren over”, indrømmer Arne, der fik hjælp til at komme i gang med sin kostomlægning fra kantinen i Lejerbo. ”De portionsanrettede en tallerken med grønt og fisk eller kylling. På den måde undgik jeg fristelserne i buffeten og tabte 5 kilo på 3 uger”. Da han også lagde colaen på hylden, røg der yderligere 8 kilo på 2 uger: ”Jeg ville gerne i gang med mit vægttab, inden jeg skulle til Struer, jeg ville jo nødig falde igennem”.

Cola og kalorierDa Arne startede på Livsstilslinien, stod programmet på daglig motion, madværksted, psykologi, fællesskab

og kostteori, og her lærte Arne om kalorier og varedeklarationer: ”Jeg anede jo ikke, hvor mange kalorier der var i maden”. Men det gjorde indtryk, da en af lærerne satte Arnes colaforbrug på formel: ”Hvis jeg lod være med at drikke 1½ liter cola om dagen i et år, kunne jeg tabe 25 kilo!”

”Til morgenmad spiser jeg nu havre-grød, lavet som min mor har lært mig”, smiler Arne, ”før stod morgenmåltidet på en liter yoghurt”. Arnes motion er også sat på formel. Han går ture af mindst en times varighed flere gange om ugen: ”Da jeg først begyndte at gå, så raslede kiloene af, og jeg savner mine gåture og den friske luft ved stranden, hvis jeg ikke kommer af sted.”

Frokost og aftensmad består af salat, kød og masser af grønsager. Et sundt alternativ til den grillmad og det junk food, som tidligere var på menuen. Og i dag drikker Arne kun vand, hvor han før drak han 1½-3 liter cola om dagen. Arne køber kun ind torsdag

og søndag, og han tilbereder mad til flere dage ad gangen: ”Det skal være nemt at spise sundt, og så lader man sig ikke så let friste”.

De nye vaner har givet Arne et gennem-snitligt vægttab på 1,2 kilo om ugen.

Det bevidste valgPå skolen lærte Arne også at bruge mindfullness: ”Jeg bruger det ofte, når jeg handler. Nogen gange står jeg med en slikpose i hånden, og så vender jeg lige med mig selv: Har jeg brug for denne her? Nogen gange har jeg, andre gange lægger jeg den tilbage. Det vigtige er, at det er et bevidst valg. Jeg ved jo, at konsekvensen kan være, at det tager en uge længere i den anden ende, før jeg når mine mål”.

Et helt nyt livEfter et år med nye vaner har Arne tabt 60,8 kilo, og har samtidig fået det meget bedre: ”Jeg er ikke så træt og uoplagt som før. Nu går jeg rask op af trappen, hvor jeg før tog elevatoren og fik pulsen op, bare jeg skulle gå de 5 trin op til min lejlighed. Nu vil jeg gerne tabe de næste 9 kilo og så komme i gang med noget træning og have sat nogle muskler på min krop”, fortæller Arne og fortsætter:

”Jeg havde et mål om at tabe 70 kilo inden jul, men jeg tager en uge ad gangen, laver aftaler med mig selv, dyrker motion og spiser sundt. Det handler alt sammen om planlægning og gode vaner”.

”Men jeg er glad for, at det var min helt egen beslutning at gå i gang”, smiler Arne, ”det har været nemt for mig at tabe de mange kilo. Det sværeste for mig var at erkende, at jeg havde et seriøst problem.”

Da jeg først be-gyndte at gå, så raslede kiloene af.


I Holbæk ligger de to Lejerbo-afdelinger Havevang/Agervang og Agervang/Engvang, der tilsammen udgør Vangkvarteret. Her har

en helhedsplan for området givet både en fysisk renovering, et nyt fælleshus og en lang række boligsociale aktiviteter kørt af et bo-

ligsocialt team med både frivillige og ansatte.

Blandt de mange tilbud til beboerne er sundhedstjek, fællesspisning og muligheden for at blive sundheds-formidler. Det sidste nye er, at en gruppe beboere, der netop har været på sundhedsformidlerkurset, har taget initiativ til en løbeklub. Her skal de for første gang prøve at bruge de ting, de har lært på kurset, i praksis.

Første løbeturDe interesserede løbere mødes en gang om ugen ved kvarterets fælleshus, og energien er helt i top. Løbe-instruktøren Pia sætter gang i opvarmningen, og der snakkes på kryds og tværs. Naboer, som ikke troede de kendte hinanden, kender hinanden alligevel.

Varme i kroppen går holdet mod det nærliggende grønne område Holbæk Fælled, hvor frisk gang og sludder bliver erstattet af løb. Nogle løber stille og roligt, andre hvirvler støvet op, når de runder et hjørne på den snirklede sti. Der er plads til alle på holdet, hvor medinstruktør Anette danner bagtrop, mens Pia sætter fællestempoet foran. Efter 30 minutter er alle kommet glade i mål igen.

Godt afsæt i livet”Det var en helt vild god løbetur – kunne ikke have været anderledes,” siger medinstruktør Anette Olson med lys i øjnene og forklarer, at hun ikke havde nogle forventninger i forvejen, men bare håbede, der ville komme nogle deltagere.

”Jeg havde heller ikke nogen forventninger, men var nervøs for ikke at kunne klare hele løbeturen,” fortæller en af deltagerne, Elisa Hansen. Men Anette smiler og opmuntrer: ”Du klarede det! Rigtig flot løbet!”

Konkrete målI fremtiden vil Anette arbejde på, at deltagerne på lø-beholdet også kan melde sig til et madhold med fokus på sund mad. Elisas mål er mere personligt, nemlig at kunne spille fodbold med sin datter: ”Det gør ondt, når hun spørger, om jeg vil spille fodbold, og jeg så ikke kan på grund af manglende kondition. Men den kommer tilbage!” Gnisten ses tydeligt i Elisas øjne: Der skal ske noget! Derfor har hun også kontaktet en af Vangkvarterets sundhedsformidlere for at blive hjulpet til at træffe de rigtige valg og ikke mindst at holde fast i dem. Sammen med sundhedsformidleren har hun snak-ket om alt fra den sunde morgenmad til cykelture, men også hvorfor motion og kost er vigtigt, når man fx tager medicin mod depression. Det, de har brugt mest tid på, er vilje. Viljen til at skabe et konstruktivt fundament i livet: ”Hvor der er vilje, er der en vej,” smiler Anette til Elisa, mens de går hjemad.

• Ligger i Holbæk• Har ca. 1.450 beboere• Består af afdelingerne 166-0 og 123-0• Er midt i arbejdet med helhedsplanen ’Fælles-

skab i Vangkvarteret’, der løber fra 2014 til 2018• Læs mere på www.vangen.dk

VANGKVARTERET

TEKST & FOTO: Majbritt Press

24

Lejlighedsvis / December 2015 / /

Fradraget er på op til 15.000 kroner årligt, og det er kun udgifter til arbejdsløn, der kan trækkes fra. For dig som lejer er det sådan, at du kun kan trække de udgifter fra, som du selv betaler. Du kan altså ikke bruge fradraget på de opgaver, som din afdeling betaler for, og som du på den måde dækker via din husleje.

Til gengæld kan du bruge fradraget ved fx individuel råderet, ved

småforbedringer i din bolig eller på rengøring og børnepasning.

Husk som altid at tjekke med dit vedligeholdelsesreglement inden

du går i gang med vedligeholdel-sesarbejder.

Endelig skal du også være op-mærksom på, at det kan være

svært at bruge fradraget i forbindelse med fra-flytning, fordi SKAT understreger, at man

skal bo i boligen, mens arbejdet bli-

ver udført.

Hvis du vil vide mere, fx hvilke

ydelser, du kan bruge fradraget på, så

tjek www.skat.dk under Borger og Fradrag.

Du kan også udnytte håndværkerfradragetHåndværkerfradraget, også kaldet ser-vicefradraget, er nu blevet genindført og gælder også for lejere i almene boliger.

SUNDHEDSFORMIDLERE

Som en del af helhedsplanen har en række beboere deltaget i et sundhedsformidlerkursus. Her har de gratis og frivilligt igennem 11 lektioner erhvervet kompetencer om kost, ernæring og mental velvære og sundhed. Ideen er, at de efterfølgende skal være til rådighed for andre beboere, der vil i gang med fx at spise sundt og dyrke motion eller lægge en livsstil om.

Anette Olson er medinstruktør i løbeklubben for beboere i Vangkvarteret.

For Elisa Hansen er løbeklubben en måde at komme i gang med en sundere livsstil.


RUNDT OM LEJERBO

Sikkerhedsdøre

Det er sikkerheds-døren, der holder tyvene væk, ikke låsen.Det er vigtigt med en god lås, men det, som stopper indbrudstyven, er en dør, der er svær at bryde igennem. Stålplade i fl ere lag, hageformede stålnokker og låserigler i både for- og bagkant af dørbladet gør det næsten umuligt at forcere en Daloc sikkerhedsdør.

At Daloc sikkerhedsdøre derudover både er fl eksible og elegante skyldes, at dørenes design og modstandsdygtighed er resultatet af intelligente og gennemtænkte sikkerheds-detaljer kombineret med de materialer, de er konstrueret af.

Stort projekt? Vore erfarne og professionelle montører udskifter døren til en lejlighed på under en halv dag.

Gå ind på Daloc.com (eller scan QR-koden) og læs mere.

Bedst på nettetDa BL tidligere på året ud-delte sine Bedst på nettet-priser, vandt Lejerbo prisen for Bedste Boligorganisation på Nettet. Det var mere end 6000 brugerne af hjemmesi-den, der havde vurderet form, indhold, brugervenlighed og så videre. De fleste (83-97 %) synes, at siden er troværdig, overskuelig og nem at finde rundt på, og at sproget et let at forstå. Lidt færre (77-80 %) var tilfredse med desig-net, søgefunktionen og selv-betjeningsløsningen.

På efterårsferiemed LejerboIgen i år har en række beboere været med Lejerbo på efterårsfe-rie i Helsingør Ferieby. Pengene til ferien kommer fra Arbejdsmarke-dets Feriefond. 110 børn og voks-ne havde en skøn uge, der både bød på en stribe fælles aktiviteter og hyggeligt samvær med andre Lejerbo-familier.

TEKST: TINE STAUN PETERSEN • FOTO: PELLE RINK OG TINE STAUN PETERSEN

Ungdomsboliger på havnefrontenTilbage i oktober var der åbent hus i de nye ungdomsboliger, Lejerbo har opført på havnefronten i Aalborg. De flere hundrede besøgende kunne se en lækkert indrettet prøvebolig og få en fornemmelse af, hvordan et ungdomsliv på havnen kan forme sig. Der opføres i alt 269 ungdomsboliger i afdelingen med det poeti-ske navn Aurora.


Sikkerhedsdøre

Det er sikkerheds-døren, der holder tyvene væk, ikke låsen.Det er vigtigt med en god lås, men det, som stopper indbrudstyven, er en dør, der er svær at bryde igennem. Stålplade i fl ere lag, hageformede stålnokker og låserigler i både for- og bagkant af dørbladet gør det næsten umuligt at forcere en Daloc sikkerhedsdør.

At Daloc sikkerhedsdøre derudover både er fl eksible og elegante skyldes, at dørenes design og modstandsdygtighed er resultatet af intelligente og gennemtænkte sikkerheds-detaljer kombineret med de materialer, de er konstrueret af.

Stort projekt? Vore erfarne og professionelle montører udskifter døren til en lejlighed på under en halv dag.

Gå ind på Daloc.com (eller scan QR-koden) og læs mere.

1

2 34

56

78

9 10

11

12

13

14 15

16

17

18

19

20

2122

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

3334

35

36

37

38

Vind en æske chokoladeKrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 1. april 2016. Send løsningen til Kommunikations af-delingen, Gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby i en kuvert med mærket ”Krydsord”. Eller send en mail til os på [email protected]. Vinderne får direkte besked, og løsningen kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis.

Sidste krydsordsløsning var: KJOLEDESIGNERVinder: Ruth Nielsen, Holbæk

KRYDSORDSLØSNING:

NAVN

GADE

POSTNR. OG BY

KRYDSORD: Hanne Reffelt, Opgavebureauet

Begynd ved tallet 1 og tegn fra prik til prik


lejlighedsvis december 2015

Documents